master thesis - Automatic Milking

automaticmilking.dk

master thesis - Automatic Milking

Afgræsning og robotmalkning

Styring af kotrafikken, fodringen og græsmarken

på fem økologiske kvægbedrifter

Vejledere:

Specialeprojekt, kvæg (48 ECTS point)

Camilla Mejlhede Kramer, L10225

Intern: Lektor Hanne H. Hansen, KVL

Ekstern: Seniorforsker Troels Kristensen, DJF

Konsulent Peter Stamp Enemark, Landscentret

Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, Frederiksberg 2006


Abstract

In the grazing season of 2005 there has been increasing focus on grazing of milking cows in

organic dairy cattle farms. This is due to the uncertainty as to whether the current set of rules for

organic dairy farms are defined clearly enough. Since the farmer’s management tasks can be

greater in a farm using robot milking machines than farms using conventional milking machines,

the focus of this thesis is specifically on this type of system. The thesis describes and evaluates

the affects of the farmer’s management of cow traffic, feeding, and pastures on the cows’ forage

and milk production in large organic farms using robotic milking systems. The project takes

offset in five farms which have been observed closely in the grazing season of 2005.

Registrations have been made on the five farms for 11 weeks from start of June to the end of

August. Once a week the author of the project visited the farms – a total of 12 registration

rounds. Each day the milking frequency, visiting frequency, amount of milk, the idle time of the

milking system, and the amount of concentrate fed were noted. Furthermore the amount of

roughages fed and the number of cows fetched in the fields was noted. During the weekly visit a

short interview regarding management changes to farm was conducted. In this project grass

height, estimated clover percentage, and number of rejected tufts of grass as well as an

evaluation of the condition of the field has been selected to evaluate the grass supply and quality.

Furthermore the condition of the passage ways in the barn as well as the passage way to the field

was evaluated.

Based on the experiences from the five farmers, it has been found that the farmer’s management

of the grass field influences the cows’ motivation for walking to the grass areas and staying there

and thus pasture care is paramount. There are indications that the grass supply influences the

cow traffic from the barn to the field, whereas the barn-field distance does not. No correlation

between the distance to the field and the milk production or grass intake was found.

Supplementing with roughages in the barn can be used as a management tool to make the cows

come back to the stable voluntarily depending on supply and demand of the feed in the barn.

Milk production can be influenced if the robot milking system is malfunctioning, as this can

increase the queue to the milking system. Changes in weather can influence cow traffic from

field to barn, as warm weather can make the cows go inside. However, no correlation between

daily weather changes and the milk production or grass intake was found.


Resumé

I afgræsningssæsonen 2005 har der været øget fokus på malkekøers afgræsning i økologiske

malkekvægsbedrifter, idet der har været sat spørgsmålstegn, om det nuværende regelsæt var klart

nok. Da der kan være flere udfordringer til landmandens styring af bedriften under afgræsning i

en besætning med malkerobotter end ved et traditionelt malkeanlæg, er fokus specielt på denne

type system. Projektet beskriver og vurderer, hvordan køernes græsoptag og ydelse påvirkes af

landmandens styring af kotrafikken, fodringen og græsmarken i store økologiske besætninger

med malkerobotter. Projektet tager udgangspunkt i fem bedrifter, som der er fulgt tæt i

afgræsningssæsonen 2005.

Der er lavet registreringer på de fem bedrifter i 11 uger fra starten af juni til sidst i august. Én

gang om ugen har forfatteren til projektet været ude på bedrifterne, i alt 12 registreringsgange.

Der er hver dag noteret malkefrekvens, besøgsfrekvens, kg udmalket mælk, den tid robotten har

været ledig og tildelt mængde kraftfoder. Herudover er der noteret hvor meget grovfoder, der er

udfodret samt hvor mange køer, der er hentet ude på marken. Ved det ugentlige besøg har der

været et kort interview om ændringer på bedriften. I dette projekt er det valgt at vurdere

græsudbuddet og kvaliteten ud fra græshøjden, estimeret kløverandel og buskgræs samt en

vurdering af markens tilstand. Derudover er gangvejen i stalden og drivvejene vurderet.

Ud fra erfaringerne fra de fem landmænd er det fundet, at landmandens styring af græsmarken

har indflydelse på køernes motivation til at være på græsarealerne og gå derud, og at

græsmarkspleje derfor er af afgørende betydning. Det tyder på, at græsudbuddet har betydning

for kotrafikken mellem mark og stald, hvorimod kotrafikken ikke påvirkes af afstanden fra

stalden til marken. Der er ikke fundet en sammenhæng mellem afstanden til marken og ydelsen

eller græsoptaget. Udfodring af grovfoder på stald kan benyttes som management-værktøj til at

få køerne frivilligt hjem fra græsmarken til stalden, afhængigt af udbud og efterspørgsel af

foderet på stald. Ydelsen kan påvirkes, når malkerobotten er ude af drift, da det kan skabe ekstra

kødannelse til robotten. Ændringer i vejret kan påvirke kotrafikken fra mark til stald, hvor varmt

vejr kan få køerne til at gå ind. Der er derimod ikke fundet en sammenhæng mellem ændringer i

de daglige vejrmålinger og ydelsen eller græsoptaget.


Forord

Denne specialeopgave er udarbejdet som afsluttende del indenfor kvægproduktion på den

Kongelige og Veterinær- og Landbohøjskole i København. Specialet har været udbudt i

Afdelingen for Rådgivning, Dansk Kvæg, Landscentret.

Hensigten med projektet er at beskrive og analysere, hvordan styringen af fem kvægbedrifter

med malkerobotter påvirker køernes græsoptag og ydelse og ud fra dette udarbejde nogle

anbefalinger. Denne opgave skal både kunne give baggrund for rådgivning på området, men også

som inspiration til andre landmænd, som har malkerobotter.

Der skal specielt rettes en stor tak til de fem landmænd, som specialet har hovedvægten på; Bent,

Boi, Jacob, Niels-Christian og Flemming for engagement og tidsforbrug i forbindelse med

besætningsbesøg og dataindsamling.

Til min KVL vejleder, Hanne Hansen, skal der rettes en tak for konstruktiv kritik og vejledning.

En tak til Troels Kristensen, DJF, for god vejledning igennem hele specialeperioden samt evne

til at se spændende perspektiver i et speciale, som ikke er baseret på eksperimentelle forsøg.

Også Solvejg Horst Petersen og Peter Enemark fra Landscentret skal have tak for stort

engagement og vejledning i specialet fra opstartsfasen til slut. Derudover vil jeg takke de

rådgivere, som jeg har været ude med på besætningsbesøg og vurdere græs, samt de fem

landmænds lokale rådgivere for interessante diskussioner af specialeemnet.

--------------------------------------------

Camilla Kramer, L10225

Den Kongelige Veterinær og Landbohøjskole den 27. januar 2006


Indholdsfortegnelse

1. Indledning ________________________________________________________________ 1

1.1. Baggrund_____________________________________________________________________ 1

1.2. Formål _______________________________________________________________________ 2

1.2.1. Problemformulering ________________________________________________________________ 3

1.3. Projektafgrænsning ____________________________________________________________ 3

1.4. Valg af metode ________________________________________________________________ 3

1.4.1 Udvælgelse af bedrifter ______________________________________________________________ 4

1.5. Disposition over opgaven ________________________________________________________ 5

2. Robotmalkning og afgræsning ________________________________________________ 7

2.1. Styring af bedriften i relation til robotmalkning_____________________________________ 7

2.1.1 Model for operativ styring af malkerobotter og afgræsning___________________________________ 8

2.2. Styring af kotrafikken __________________________________________________________ 9

2.2.1 Køernes flokadfærd _________________________________________________________________ 9

2.2.2. Styret/fri kotrafik__________________________________________________________________ 10

2.2.3. Vejret___________________________________________________________________________ 12

2.3. Styring af fodringen ___________________________________________________________ 12

2.3.1. Udbud og efterspørgsel på foder ______________________________________________________ 12

2.3.2. Suppleringsfoder __________________________________________________________________ 14

2.3.3. Vand som lokkemiddel _____________________________________________________________ 15

2.4. Styring af græsmarken_________________________________________________________ 15

2.4.1. Afgræsningssystem ________________________________________________________________ 15

2.4.2. Afgræsningstid ___________________________________________________________________ 16

2.4.3. Græsudbud og – kvalitet ____________________________________________________________ 17

2.4.4. Arrondering på bedriften____________________________________________________________ 19

3. Materiale og metode________________________________________________________ 21

3.1. Robot-data___________________________________________________________________ 21

3.1.1. Malkefrekvens, besøgsfrekvens og ydelse ______________________________________________ 21

3.1.2. Procent ledig tid ved robotten ________________________________________________________ 22

3.2. Landmandens registreringer____________________________________________________ 22

3.3. Registreringer ved ugentlige besøg _______________________________________________ 22

3.3.1. Græshøjde _______________________________________________________________________ 23

3.3.2. Kløverandel______________________________________________________________________ 23

3.3.3. Buskgræs og tæthed _______________________________________________________________ 24

3.3.4. Drivgange og gangveje i stald________________________________________________________ 24

3.3.5. Arrondering______________________________________________________________________ 25

3.4. Beregning af græsoptagelsen____________________________________________________ 25

4. Cases____________________________________________________________________ 27

4.1. Beskrivelse af bedrifterne ______________________________________________________ 27

4.2. Klima og græsvækst over afgræsningssæsonen_____________________________________ 28

4.3. Bent ________________________________________________________________________ 31

4.3.1. Besætningsbeskrivelse _____________________________________________________________ 31

4.3.2. Resultater _______________________________________________________________________ 34

4.3.3. Diskussion_______________________________________________________________________ 41

4.4. Boi _________________________________________________________________________ 47


4.4.1. Besætningsbeskrivelse ______________________________________________________________ 47

4.4.2. Resultater ________________________________________________________________________ 50

4.4.3. Diskussion _______________________________________________________________________ 54

4.5. Jacob_______________________________________________________________________ 59

4.5.1. Besætningsbeskrivelse ______________________________________________________________ 59

4.5.2. Resultater ________________________________________________________________________ 61

4.5.3. Diskussion _______________________________________________________________________ 66

4.6. Niels-Christian_______________________________________________________________ 69

4.6.1. Besætningsbeskrivelse ______________________________________________________________ 69

4.6.2. Resultater ________________________________________________________________________ 72

4.6.3. Diskussion _______________________________________________________________________ 77

4.7. Flemming ___________________________________________________________________ 81

4.7.1. Besætningsbeskrivelse ______________________________________________________________ 81

4.7.2. Resultater ________________________________________________________________________ 83

4.7.3. Diskussion _______________________________________________________________________ 88

5. Samlet diskussion __________________________________________________________91

5.1. Græsmarken ________________________________________________________________ 91

5.2. Fodring_____________________________________________________________________ 92

5.3. Afstanden fra marken til stalden________________________________________________ 93

5.4. Styret kontra fri kotrafik i stalden ______________________________________________ 94

5.5. Vejret ______________________________________________________________________ 95

6. Samlet konklusion __________________________________________________________97

7. Anbefalinger ______________________________________________________________99

8. Perspektivering ___________________________________________________________101

9. Litteraturliste _____________________________________________________________103

Appendiks 1 Markskitser ______________________________________________________ A1

Appendiks 2 Registreringer ____________________________________________________ A5

Appendiks 3 Ordliste _________________________________________________________ A9


1. Indledning

1. Indledning

1.1. Baggrund

I afgræsningssæsonen 2005 har der været øget fokus på malkekøers afgræsning i økologiske

malkekvægsbedrifter. Der har været sat spørgsmålstegn om det nuværende regelsæt var klart

nok, idet der kunne være en begyndende tendens til mindre omfang af afgræsning. Dette kan

skyldes, at bedrifterne er blevet større med mindre jordtilliggende. Mejeriforeningen og

Økologisk Landsforening har derfor i afgræsningssæsonen 2005 indgået en frivillig aftale, hvor

Plantedirektoratet skulle aflægge rapport fra de årlige kontrolbesøg i besætningerne, hvorved det

kunne belyses, hvorvidt der er et problem med at opfylde kravene i forhold til afgræsning.

Afgræsningssæsonen 2005 er derfor blevet brugt til at opsamle erfaringer om afgræsning i

økologiske kvægbesætninger. (Landbrugs Avisen den 5/4 2005, Økologisk Jordbrug den 14/1,

25/3, 20/5 2005).

Ifølge de økologiske grundprincipper skal dyr leve under forhold i overensstemmelse med deres

naturlige adfærd og behov, hvor køernes afgræsning anses som naturligt (Eriksen et al. 2003).

Den økologiske landmand skal derfor overholde kravet om, at køerne kommer på græs i mindst

150 dage i perioden fra d. 15. april til d. 1. november (Bekendtgørelse om økologisk

jordbrugsproduktion m.v., nr. 244, 2004). I økologiforordningen (EØF nr. 2092, 1991) står der

endvidere, at belægningsgraden skal være så lav, at jorden ikke nedtrampes eller vegetationen

overgræsses samt, at køerne skal ud, når som helst forholdene tillader det. I det økologiske

regelsæt er der ikke yderligere tolket på, hvad der er en tilstrækkelig afgræsning.

Som det ses er afgræsning på dagsordenen, og da der kan være flere udfordringer til

landmandens styring af bedriften under afgræsning i en besætning med malkerobotter end ved et

traditionelt malkeanlæg, er fokus specielt på denne type system (Kjeldsen 2005). Det skyldes

blandt andet, at arealerne skal ligge tæt ved gården, og køerne frivilligt og rettidigt skal komme

til robotten. I 2005 havde 9 % af de økologiske malkekvægsbedrifter installeret malkerobotter.

Som følge af strukturudviklingen bliver der færre besætninger med flere køer (Trinderup &

Lauritsen 2005). Samtidig er antallet af malkerobotter i Danmark stigende (Rasmussen 2004),

hvilket kan medføre, at mange af fremtidens økologiske besætninger har mange køer og

installeret malkerobotter. Større besætninger giver en endnu større udfordring til producentens

management omkring malkerobotter og afgræsning, idet der skal være en højere grad af

1


1. Indledning

koordinering af kotrafikken samt større krav til arrondering af afgræsningsarealer i forhold til

stalden.

Ved afgræsning kan der være problemer med arronderingen af græsmarkerne. I en

spørgeundersøgelse fra Dansk Kvæg blandt de økologiske mælkeproducenter er det fundet, at 45

% af økologerne med malkerobotter synes, at det kan være et problem med arrondering, hvilket

derimod kun er tilfældet for 29 % for økologerne med traditionelt malkesystem. I samme

undersøgelse er det fundet, at 25 % flere økologiske landmænd med malkerobot synes, at

arbejdsbyrden er større under afgræsningssæsonen (Hansen 2005).

Robotmalkning under afgræsningssæsonen kræver en anden management, end når køerne kun er

på stald, da landmandens arbejdsrutine og køernes adfærd er ændret. Management kan ses som

den styring landmanden gennemfører for at nå sit mål, det sker fra planlægningsfasen til

handling og kontrol for igen at justere på planlægningen (Wijbrand 2004). Målet vil ofte være et

højt ydelsesniveau og samtidig opnå tilstrækkeligt græsoptag i forhold til økologikravene. Det

kræver en anderledes styring under afgræsning for at opnå dette, da køerne ikke har samme flow

til robotterne. Køerne vil ikke komme enkeltvis til robotten, hvorved der kan opstå kø eller

perioder, hvor robotten ikke bliver udnyttet (Spahr & Maltz 1997). Derudover skal der være et

sammenspil ved græsmarks- og foderstyringen (Greenall et al 2004, Tozer et al. 2003).

Styringen af fodringen på stald er ændret, da køerne æder græs udenfor, og fodringen afhænger

af flere faktorer så som græsudbuddet og –kvaliteten og valg af suppleringsfoder (Greenall et al.

2004, Ketelaar-de Lauwere et al. 1999). Styringen af græsmarkerne har indflydelse på

græskvaliteten og –udbuddet og dermed køernes græsoptag, hvilket igen har indflydelse på

styringen af kotrafikken og fodringen på stald (Ketelaar-de Lauwere et al. 1999, Mayne 1997,

Pulido & Leaver 2001). Litteraturen og eksemplerne viser, at styringen af en kvægbedrift med

malkerobotter under afgræsning kan være problematisk.

1.2. Formål

Formålet med specialet er at beskrive og vurdere styringen af afgræsning og robotmalkning på

store økologiske bedrifter i forhold til køernes ydelse og græsoptag. Specialet er til inspiration og

orientering til primært konsulenter men også til de økologiske landmænd med malkerobotter, så

de har mulighed for at opfylde økologikravene til afgræsning og samtidig have succes med

malkerobotten. Derudover kan projektet afdække områder, hvor der er behov for yderligere

forskning.

2


1.2.1. Problemformulering

Med udgangspunkt i formålet ønskes følgende problemformulering besvaret:

Hvordan påvirkes køernes ydelse og græsoptag af landmandens styring af kotrafikken,

fodringen og græsmarken i store økologiske besætninger?

1. Indledning

Dette ønskes belyst ud fra erfaringer i afgræsningssæsonen 2005 samt ud fra litteraturen på

området.

1.3. Projektafgrænsning

Der er mange hensyn, der skal tages vedrørende køernes afgræsning, der er blandt andet køernes,

landmandens og forbrugernes hensyn. I dette projekt er det valgt at fokusere på samspillet

mellem afgræsning og robotmalkning, og hvorledes landmandens styring kan optimere dette

sammenspil. Systemet mellem landmandens styring, afgræsning og robotmalkning ses i forhold

til køernes ydelse og græsoptag. Forståelsen af dette system og hvilke faktorer, der er afgørende

for funktionen af sammenspillet, er derfor udfordringen i dette speciale. De økonomiske

konsekvenser af landmændenes styring belyses ikke.

Det er valgt at fokusere på den operative styring af robotmalkning og afgræsning, hvorved den

langtidsplanlægning, der kan ligge bag græsmarksstyringen og robotstyringen, ikke er med.

1.4. Valg af metode

Det er i dette speciale valgt at beskrive og diskutere fem cases over fem økologiske bedrifter

med malkerobotter. Der er fokus på en kompleks dynamisk problemstilling, hvor der ikke er

kontrol over en række af de variabler, som indgår i systemet. Samtidig anerkendes, at

landmandens strategier for styring af kotrafikken, fodringen og græsmarken er afgørende for

systemets funktion. Case studiet er nyttigt i dette perspektiv, da der fremkommer et nuanceret

billede af landmandens beslutninger og konsekvenser heraf. Den menneskelige adfærd kan ikke

altid forstås lige let, hvorfor det er vigtigt at vide, hvorfor beslutningerne træffes, hvordan de

implementeres og med hvilket resultat (Flyvbjerg 1991, Yin 2003). Et case studie er derfor godt

til at besvare hvordan og hvorfor spørgsmål, idet case analysen vil give indblik i landmandens

motivation og aktion (Yin 2003).

3


1. Indledning

Et case studie er desuden valgt på baggrund af, at formålet med dette projekt ikke er at teste

effekten af enkeltstående dele af systemet, men at opbygge en viden til gavn for andre

landmænd, rådgivere og forskere med interesse for et system baseret på robotmalkning og

afgræsning. En opnåelse af ny indsigt og konkrete erfaringer kan komme af den feed-back fra

virkeligheden, som opnås ved den nærhed, der er under studiet (Flyvbjerg 1991).

For at få flere systemer med, er det valgt at have fem forskellige cases, som følges tæt over

afgræsningssæsonen. Casene er strategisk udvalgte som kritiske cases i forhold til

problemstillingen og kan derfor give en stor informationsmængde i forhold til en tilfældig

stikprøve (Flyvbjerg 1991). Herved vil den opnåede viden give en dybere forståelse for det

problemfyldte eller vellykkede ved systemet på den enkelte bedrift.

Casestudie tilhører typisk kategorien af forstående forskning, hvor konkrete sammenhænge

bliver undersøgt ud fra menneskers udsagn og beslutningsgrundlag (Kruse 1995). I dette projekt

er der desuden et aspekt af deltagende forskning, også kaldet aktionsforskning, hvor

landmændene har mulighed for at ændre styringen af systemet ud fra den viden, som er opstået

og formidlet igennem forskningsprocessen (Kruse 1995).

En ulempe ved denne type forskning er, at der ikke er mulighed for, at en anden forsker præcis

kan komme frem til samme resultat, da resultaterne er dannet ud fra den enkelte landmands

styring og den dynamiske udvikling over tid. Det er dog muligt at gentage samme

registreringsmetoder som benyttet ved disse cases. Casene skal betragtes som fem systemer med

fem forskellige styringsformer. Disse casestudier kan give et indblik i virkeligheden og mulighed

for at angive praktiske anvisninger til landmanden selv, men også give en mere generel viden til

andre landmænd via en indbyrdes diskussion af casene i forhold til litteraturen.

Der er ikke grundlag for at lave en statistisk analyse på de fem cases, idet systemerne er vidt

forskellige og afhænger af flere faktorer. Derfor skal hver enkelt case ses i en helhed, og ikke

som et eksperimentelt forsøg, som afdækker årsag-virkningssammenhænge.

1.4.1 Udvælgelse af bedrifter

Der er 47 økologiske mælkeproducenter, der har haft installeret malkerobotter i Danmark i

februar 2005, som udvælgelsen kunne ske ud fra (Marcussen 2005). For at få problemstillingen

belyst, er casene strategisk udvalgte efter at være store bedrifter med en høj afgræsningsandel.

4


1. Indledning

En stor bedrift er i dette speciale defineret som en bedrift med over 100 årskøer og herved har

installeret mindst to malkerobotter. Derfor har betingelsen for at bedriften kunne komme i

betragtning til projektet været:

• >100 årskøer

• Intention om mindst 6 FE græs/ko/dag

Kvægkonsulenterne til bedrifterne blev kontaktet, og skulle udvælge de bedrifter, som kunne

opfylde ovenstående. Landmændene skulle desuden være motiveret for at være med i projektet

og få besøg en gang om ugen, samt at de selv skulle lave registreringer hver dag i 12 uger fra

midt i juni til sidst i august. Det drejede sig om fem bedrifter ud af de 47, som kunne leve op til

disse betingelser.

1.5. Disposition over opgaven

Hovedvægten af projektet er lagt på casene, hvor teoriafsnittet skal være grundlag for

diskussionen af analysen ved casene. Formålet med kapitel et er en introduktion til emnet og

valgte problemstilling. Kapitel 2 er et litteraturstudie, som omhandler styringen af kotrafikken,

fodringen og græsmarken. I kapitel 3 bliver emnet for opgaven mere konkret, hvor metode og

introduktion til casene omhandles. Kapitel 4 er inddelt i syv afsnit, hvor første afsnit giver en

samlet introduktion over bedrifterne i projektet, afsnit to behandler klimaet og græsvæksten i

afgræsningssæsonen 2005. I de sidste fem afsnit behandles hver bedrift selvstændigt. Kapitel 5 er

en samlet diskussion af nogle af emnerne fra casene i kapitel fire samt tilknytning til teorien

beskrevet i kapitel to. I kapitel 6 er der en samlet konklusion på dette, og blandt andet ud fra

denne er der lavet anbefalinger i kapitel 7, som er lavet specielt til landmændene. Kapitel 8

breder emnet ud igen ved en perspektivering. I appendiks 3 er der en ordliste, med definitioner

på ord benyttet i opgaven.

5


2. Robotmalkning og afgræsning

2. Robotmalkning og afgræsning

2.1. Styring af bedriften i relation til robotmalkning

En bedrift kan styres på forskellige niveauer. Landmandens styring af bedrift kan opdeles i et

strategisk niveau, et taktisk niveau og et operationelt niveau (Spahr & Maltz 1997), se figur

2.1.1.

Strategisk

Succeskriterier

Taktisk

Operativ

Produktionen Ukontrollable

faktorer

Figur 2.1.1 Model over landmandens styringssystem for bedriften (Mod. e. Kristensen og Jensen 1989 &

Conway & Pehrrson 2002)

Det strategiske niveau er landmandens vision, hvor målet er, hvad landmanden overordnet

ønsker at søge imod. I forhold til robotter er det ofte arbejdslettelse og fleksibilitet, da dette er

motivationen for at have installeret malkerobotter i bedriften (Jensen 2004). Det taktiske niveau

er langsigtede strategier, hvor målet for eksempel kan være

hvilket græsningssystem eller hvor mange robotter, der skal

være på bedriften, hvilket er afhængig af de beslutninger, som

er afledt af visionen. For dette opsætter han nogle

succeskriterier for eksempel antal FE/ha eller kg mælk pr ko. På

det operative niveau kontrolleres den daglige produktion i

forhold til, hvad der er planlagt og opnået, se figur 2.1.2. Her

fra vil der være et feedback til det taktiske niveau, hvor han

igen kan ændre på de mere langsigtede planer. Dette kan for

eksempel være en ændring af foderniveauet i robotterne, hvilket

igen kan betyde en justering af produktionen. (Kristensen &

Jensen 1989, Spahr & Maltz 1997).

Justering

Kontrol

Mål

Plan

Gennemførelse

Figur 2.1.2. Feedback system i

forhold til styring af bedriften.

7


2. Robotmalkning og afgræsning

Der er både faktorer, som er kontrollable og ukontrollable, og disse påvirker

produktionssystemet. Landmanden kan justere på faktorer som tilskudsfoder og opsætning af

låger til styring af køerne i stalden, mens klimaet for eksempel er ukontrollabelt, hvorfor han

løbende må justere på de kontrollable faktorer (Kristensen & Jensen 1989).

2.1.1 Model for operativ styring af malkerobotter og afgræsning

Et mål for landmanden er ofte, at køerne opnår en høj ydelse 1 , da dette ligger til grund for

indkomsten. Derudover vil succeskriterierne ofte være, at køerne kommer til malkerobotten

rettidigt og frivilligt således, at der kan opnås en høj ydelse samt mindre arbejdsbyrde. Et højt

græsoptag er ligeledes et succeskriterium på grund af de økologiske regler, samt det kan bidrage

positivt til indkomsten (Spörndly et al. 2004a). Faktorer, som påvirker ovenstående

succeskriterier kan ses af figur 2.1.3. Stregerne angiver nogle af de vigtigste påvirkninger

imellem faktorerne.

Figur 2.1.3. Faktorer, som har indflydelse på målene for afgræsning for en landmand med malkerobotter.

De lilla felter angiver succeskriterier, og de grønne felter angiver faktorerne, som har indflydelse på

succeskriterierne.

1 Ønsket ydelsesniveau afhænger af kvoteudnyttelsen på bedriften

8

Styring

Græsoptag Ydelse Udnyttelse af

malkerobot

Fodring på stald

Græskvalitet

Malkefrekvens

Besøgsfrekvens

% Ledig tid

% Hentekøer

Græsudbud Antal køer

Tid på græs

Arrondering Staldindretning

Vejret Drivgange


2. Robotmalkning og afgræsning

2.2. Styring af kotrafikken

Køer i et traditionelt malkesystem har under afgræsning ofte begrænsede muligheder for at

kunne vælge, hvor de vil være. Ofte kommer de ud på en mark, hvor de bliver, til de hentes ind

igen. Derimod har køerne i besætninger med malkerobotter mulighed for at vælge at gå ind i

stalden, når de vil malkes, have suppleringsfoder, drikke eller børstes. Derefter kan de vælge at

gå ud på græsset igen. Dette valg afhænger af flere faktorer som græsudbuddet og kvalitet,

suppleringsfoder, afgræsningssystem, vejret, mulighed for at få vand, arrondering og

kotrafikken. Kotrafikken i robotbesætninger er af afgørende betydning, da køerne enkeltvis og

frivilligt skal besøge malkerobotten (Ouweltjes 2004). Derfor skal den synkrone adfærd 2 ændres,

så køerne selv kommer til robotten i løbet af dagen, selvom de er ude på marken. En strategi kan

være at lokke med foder, børster og drikkekar ved malkerobotterne. En anden strategi er at

anvende styret kotrafik i stalden med envejslåger og selektionslåger, hvorved landmanden kan

styre trafikken samt bestemme hvilke køer, der kan gå ud hvornår.

Modsat hvordan der malkes i et traditionelt malkesystem, har landmanden med malkerobotter

mulighed for at styre køernes malkefrekvens individuelt, hvilket kan påvirke ydelsen. Ved et

litteraturstudie er det fundet, at hvis malkefrekvensen øges fra to til tre gange dagligt kan ydelsen

stige med 3,5 kg/dag (Erdman & Varner 1995). Et forsøg af Barnes et. al (1990) viser ligeledes

en signifikant (p


2. Robotmalkning og afgræsning

Køernes flokadfærd kan herved have en negativ indflydelse på fordelingen af malkninger over

døgnet og dermed have indflydelse på malke- og besøgsfrekvensen. Dette afhænger dog af

tidsperioden, hvor køerne er på græs.

2.2.2. Styret/fri kotrafik

Kotrafikken kan styres fysisk på forskellige måder, hvor der overordnet arbejdes med to

systemer, fri og styret kotrafik, hvilket er angivet i figur 2.2.1. Ved fri kotrafik kan koen frit gå

omkring i stalden. Ved styret kotrafik er der sat envejslåger og/eller selektionslåger op i stalden,

hvorved landmanden styrer køerne i en bestemt retning i stalden (Anonym 2005). Køerne

motiveres til at gå rundt i stalden ved hjælp af placeringen af børster, vandtrug og fodring.

10

Foderbord Hvileareal

A

Malkerobot

Foderbord Hvileareal

Evt.

selektion

Malkerobot

Figur 2.2.1. Skitse af fri kotrafik (A) og styret kotrafik (B) (Mod. efter Anonym 2005)

Ved fri kotrafik kan et problem være, at køerne ikke frivilligt vil gå til malkerobotten, og mange

af køerne hermed skal hentes. Styret kotrafik kan for eksempel være, at koen skal igennem

malkerobotten for at komme til foderbordet fra hvilearealet. Problemet med dette kan være, at

der kommer kø til malkerobotten, og at køerne ikke kommer tilstrækkeligt til foderbordet

(Wiktorsson et al. 2003). En selektionslåge kan sættes op ved udgangen til græsmarkerne,

hvorved det kun er de køer, der ikke har malketilladelse, som kan komme ud. Desuden kan den

programmeres til, at køerne ikke lukkes ud, hvis de har malketilladelse indenfor de følgende par

timer. Ved indgangen til stalden kan der opsættes en envejslåge, så køerne skal igennem robotten

for at komme ud igen.

En undersøgelse har vist, at den synkrone adfærd under afgræsning er mindre, når der anvendes

styret kotrafik end fri kotrafik, og at malkefrekvensen er lavere ved fri kotrafik, henholdsvis 2,5

malkninger/ko/dag ved fri og 2,7 malkninger/ko/dag ved styret kotrafik (Munksgaard &

Søndergaard 2004). Spörnly & Wredle (2002) har fundet, at der ved fri kotrafik skulle hentes

flere køer, og køerne havde en lavere malkefrekvens (1,8 malkninger/ko/dag) end ved styret

B


2. Robotmalkning og afgræsning

kotrafik (2,4). Det er fundet, at styret kotrafik med en selektionslåge til foderbordet, resulterede i

lavere antal køer, som skulle hentes til robotten end ved fri kotrafik (Wiktorsson et al. 2003).

Dette skyldes, at køerne skal igennem robotten for at komme til foderbordet og motivation for

dette medfører, at køerne oftere bliver malket.

Ketelaar-de Lauwere et al. (1999) har undersøgt malkefrekvensen ved restriktiv afgræsning i 12

timer under fri og styret kotrafik. Ved styret kotrafik blev sat en selektionslåge op imellem

sengebåseafdelingen og foderbordet. Herved kunne køerne med malketilladelse ikke komme

igennem til foderbordet eller marken, før de havde været igennem malkerobotten. Køerne blev

hentet én gang i døgnet, kl. 17.30. Der blev fundet en signifikant forskel (P


2. Robotmalkning og afgræsning

af børster og drikkekar ved malkerobotterne kan virke som lokkemiddel på køerne og dermed

have en positiv indvirkning på malkefrekvensen (Dahlberg 2004).

I forhold til kotrafikken er det vigtigt, at gangvejene holdes rene, både i stalden og drivgangene

til marken, da det ellers vil påvirke flowet af dyr negativt. (Greenall et al. 2004, Dahlberg 2004).

2.2.3. Vejret

Køer på græs går indenfor under kraftigt regnvejr, men ved lettere byger ændrer adfærden sig

ikke (Ketelaar-de Lauwere et al. 1999). Regnvejr kan hermed øge malkefrekvensen samt

mindske antallet af køer, som skal hentes (Dooren et al. 2002). Spörndly & Wredle (2004) har

ligeledes fundet, at regnvejr kan have en negativ effekt på tiden køerne græsser, fra at have

græsset omkring 20 % af tiden vil de kun græsse i omkring 8 % af tiden ved regnvejr.

Ved varmt og solrigt vejr vil køerne ved døgnafgræsning vælge at være inde en stor del af dagen

og være udenfor om natten, hvis der ikke er skygge på marken (Ketelaar-de Lauwere et al.

1999). At køerne går ind kan øge malkefrekvensen, men samtidig bør der være opmærksomhed

på, at der bør udfodres mere grovfoder indenfor, da køernes græsoptag hermed ikke er så stort

(Spörndly & Wredle 2002). Temperaturen kan dog have en negativ indflydelse på køernes

mælkeydelse, hvor der er en tendens til at mælkeydelsen falder ved varme dage (20-34 °C) og

omvendt stiger ydelsen, når gennemsnits-temperaturen er lavere end 20 °C (Wagner-Storch &

Palmer 2003). Faldet i mælkeproduktionen kan have sammenhæng med et fald i køernes

tørstofoptag ved varmt vejr (Wagner-Storch & Palmer 2003).

2.3. Styring af fodringen

Ved foderstyringen under afgræsning er der flere faktorer, som spiller ind. Blandt andet varierer

græsvæksten efter klimaet og kan derfor være svær at styre. Skal det genetiske potentiale for de

højtydende malkekøer udnyttes, er det nødvendigt at give supplerende grovfoder og kraftfoder på

stald (Bargo et al. 2003, Tozer et al. 2003). Fordøjeligheden falder over afgræsningssæsonen, og

ønskes der ikke ydelsesfald, er det derfor vigtigt at øge græsarealerne eller mængden af

suppleringsfoder. Foderstyring kan desuden benyttes som et managementredskab til at få

kotrafikken til at forløbe som ønsket.

2.3.1. Udbud og efterspørgsel på foder

Erfaringer fra en besætning på 220 køer viser, at det sværeste for at få afgræsning og

robotmalkning til at fungere optimalt er at finde balancen mellem mængden af foder på stald og

12


2. Robotmalkning og afgræsning

få køerne motiveret til at gå mellem græsmarken og stalden (Greenall et al. 2004). Det er af

afgørende betydning hvilke foderemner, der benyttes og forholdet imellem disse samt mængde,

tidspunkt og sted for udfodringen. Det er derfor vigtigt, at landmanden har fokus på køernes

efterspørgsel, og derefter styrer dem ved hjælp af udbuddet af foder (Greenall et al. 2004). Er der

et højt udbud af foder på stald, vil efterspørgslen efter græs være lille og modsat, hvis der er et

lille udbud af foder på stald vil efterspørgslen efter græs være højt. Med græsudbud menes der i

dette speciale mængden af græs tilgængelig for koen at afgræsse, og med græskvalitet menes der

fordøjelighed, næringsstofsammensætning og smag.

Er græsudbuddet og -kvaliteten godt i forhold udbuddet af foderet på stald, kan det være svært at

lokke køerne ind frivilligt og få dem malket. Landmanden kan styre køernes optag af

græsmængde og græskvaliteten via græsningstiden, tilgængeligt areal og slæt, se afsnit 2.4..

Derudover kan han påvirke græsset ved blandt andet gødskning og vanding.

I tabel 2.3.1. er der angivet, hvordan ændringer i græsudbud vil påvirke kotrafikken og dermed

udnyttelsen af malkerobotterne.

Tabel 2.3.1. Ændring i græsmarken og indvirkning på kotrafikken

Ændringer i græsudbud Indvirkning på kotrafikken

↑ Græsudbud eller græskvalitet • Køerne bliver ude på marken og

kommer ikke rettidigt til malkning

↓ Græsudbud eller græskvalitet • Køerne bliver på stald efter malkning

• Køerne kommer for tidligt tilbage til

stald

Der er samlet erfaringer fra hollandske landmænd, som blandt andet styrer kotrafikken ved hjælp

af udbud og efterspørgsel af foderet. Landmændene har haft god erfaring med at udfodre frisk

grovfoder midt på dagen eller skubbe det ind, hvorved en stor del af køerne kommer ind og

bliver malket og herefter kan gå ud igen (Dooren et al. 2002).

En bedrift med 220 køer og fire malkerobotter har erfaret, at det er nødvendigt med en hurtig

reaktion, når kotrafikken ikke forløber naturligt. Problemerne inkluderer for rigelig eller for lidt

græstildeling, sæsonvariationer i græskvaliteten og for meget kø 4 ved selektionslågen til

malkerobotten. (Greenall et. al 2004). Erfaringen fra samme bedrift er, at hvis kvaliteten af græs

4 Antallet af køer ved "meget kø" til robotten,er ikke angivet i kilden.

13


2. Robotmalkning og afgræsning

er dårlig, skal kvaliteten af grovfoderet på stald ligeledes være af ringere kvalitet således, at

køerne alligevel vil gå på græs og ikke kommer for tidligt på stald igen (Greenall et al. 2004).

Dog må der regnes med et ydelsesfald, hvis denne strategi benyttes.

2.3.2. Suppleringsfoder

Det er fundet, at mælkeproduktionen øges lineært med mængden af tildelt kraftfoder fra 1,2 kg

til 10 kg tørstof/dag (Bargo et al. 2003). Tildeles der kraftfoder vil græsoptaget og

græsningstiden falde signifikant (p


2. Robotmalkning og afgræsning

Der skal derfor være et sammenspil imellem græsudbuddet på marken og suppleringsfoderet,

som tilbydes på stald. Dette er både med hensyn til få kotrafikken til at fungere fra mark til stald

og få marken afgræsset samt undgå ydelsesfald.

2.3.3. Vand som lokkemiddel

Hvis køerne kun har adgang til vand i stalden, kan det bruges til at lokke dem ind til robotten, når

de i løbet af dagen trænger til vand 5 (Dahlberg 2004). Spörnly & Wredle (2002) har fundet, at

vand kun tilbudt på stald vil øge malkefrekvensen. Spörndly & Wredle (2005) har modsat

fundet, at der ikke er signifikant forskel på malkefrekvensen, mælkeydelsen eller vandoptaget,

når der både er vand på stald og mark eller kun vand på stald. Dog er der en signifikant

(p


2. Robotmalkning og afgræsning

15 cm før afgræsning og 6-8 cm efter afgræsning (Kristensen et al. 2003). Stribeafgræsning

hører under rotationsafgræsning, hvor der dagligt tildeles et nyt stykke græsmark ved hjælp af et

flytbart hegn (Østergaard 1998).

En undersøgelse viser, at der ikke er en signifikant forskel på mælkeydelsen ved samme

belægningsgrad for storfoldsafgræsning eller rotationsafgræsning hverken hos højtydende køer

(32,5 kg/dag) eller lavtydende køer (20,3 kg/dag) (Pulido & Leaver 2003). Registreringer fra fire

hollandske besætninger tyder på, at stribeafgræsning er bedst i forhold til et lavt antal hentekøer

ved malkerobotten (Dooren et al. 2002). Dette kan skyldes, at udbuddet af græs er højt, når

køerne lukkes ud, og når dette er ædt vil de være motiverede for at gå tilbage til stalden på grund

af efterspørgslen efter staldfoder. Men da køerne ofte ikke bliver lukket ud på samme tid, kan

dette system være problematisk at anvende i praksis. Der skal herunder bemærkes, at højt græs

øger risikoen for stængelsætning og dermed reduceret fordøjelighed (McDonald et al. 1995).

Ved afgræsning med robotmalkningssystem kan der benyttes et to-fold system, som er en del af

storfoldssystemet. Her starter køerne med at være i den ene fold, og efterhånden som de har

været inde til malkning kommer de over på en anden mark. På denne måde er det muligt at se,

hvilke køer, som mangler at blive malket (Dooren et al. 2002).

2.4.2. Afgræsningstid

Hvis køerne kan vælge mellem at være udenfor på græs eller indenfor i en løsdriftsstald med

sengebåse, vil de helst være udenfor (Ketelaar-de Lauwere et al. 2000). Derudover viser flere

undersøgelse, at køerne har præference for at ligge ned udenfor på græs frem for på stald

(Ketelaar-de Lauwere et al. 1999, Ketelaar-de Lauwere et al. 2000, Krohn et al. 1992).

Køernes naturlige adfærd gør, at de helst vil æde på samme tid i flokken (Winter & Hillerton

1995, Spörndly & Wredle 2004). En undersøgelse har fundet, at køerne græsser 88 % af tiden,

hvor der er lyst (Rook et al. 1994a). Et forsøg fra Sverige, i perioden juni til først i juli, har

fundet en øget afgræsning omkring kl. 21, mens der stadigvæk var lyst (Spörndly & Wredle

2004). Et forsøg i England udført i juni til august har ligeledes fundet, at køerne har øget

afgræsning sidst på aftenen, omkring kl.18 (Rook et al. 1994a). Dette underbygges af flere

undersøgelser, som viser et maksimum af frekvens af bid (bid/min) og øget mængde indtag af

græs pr bid om aftenen frem for om morgenen (Gibb et al. 1998, Orr et al. 2001). Et forsøg af

Orr et al. (2001) tyder på, at græsning om aftenen kan have en positiv indflydelse på

16


2. Robotmalkning og afgræsning

mælkeydelsen (p< 0.08). Dette kan både være på grund af det øgede tørstof- og sukkerindhold i

græsset om aftenen i forhold til om morgenen og den øgede græsningsaktivitet (Orr et al. 2001,

Søegaard et al. 2003). Køerne har præference for at æde kløver om morgenen og en stigende

præference for græs i løbet af dagen (Rutter et al. 2004).

Et forsøg af Dooren et al. (2004) viser, at der ved en besætning på 60 køer skal hentes i alt 88

køer ved døgnafgræsning, hvor køerne hentes to gange, mod 24 køer ved dagsafgræsning, hvor

køerne kun hentes én gang. Intervallet fra at køerne sidst er malket, er én time længere ved

døgnafgræsning end dagsafgræsning, hvilket medfører en lavere malkefrekvens (2,4

malkninger/ko) ved døgnafgræsning i forhold til dagsafgræsning (2,7). Ydelsen blev kun

påvirket minimalt med en 0,5 kg/ko lavere ydelse ved køerne på døgnafgræsning. I et forsøg af

Ketelaar-de Lauwere et al. (1999) er der fundet en malkefrekvens på 2,3 malkninger/døgn ved

døgnafgræsning, mens restriktiv afgræsning har medført en signifikant (P


2. Robotmalkning og afgræsning

Det tyder på, at køernes valg om at være på marken afhænger af udbuddet af græs, hvor tiden

køerne vælger at være udenfor, er positivt korreleret med højden af græsset på marken (p


140

120

100

80

60

40

20

0

FE/ha/dag

01-04-05

16-04-05

Konv.

Øko.

01-05-05

Udnyttet græsvækst

16-05-05

31-05-05

15-06-05

30-06-05

15-07-05

30-07-05

14-08-05

29-08-05

13-09-05

28-09-05

2. Robotmalkning og afgræsning

Figur 2.4.1. Gennemsnitlige udnyttede græsvækst pr. ha pr. dag på konventionelle og økologiske bedrifter

over afgræsningssæsonen i 2005 (Bligaard 2005).

Også andelen af kløvergræs har indvirkning på græsoptagelsen. Kløver har et højt proteinindhold

og mere konstant tørstofsammensætning i vækstperioden end græsser, hvilket hermed kan

opretholde kvaliteten af kløvermarken over vækstsæsonen. Køernes foderoptagelse er større (10-

15 %) for kløver end for græs, da passagehastigheden for kløver er højere (Wu et al. 2001).

Derudover har køerne præference for at æde kløver, hvor et forsøg tyder på, at køerne helst vil

have 74 % kløver i græsmarken (Rutter et al. 2004). Disse faktorer kan indvirke positivt på

køernes mælkeydelse og græsoptag (Wu et al. 2001). Forsøget af Wu et al. (2001) har fundet at

hvor køer som græssede på en kløvermark med gennemsnitlig 26 % kløver ydede 1,3 kg

mælk/dag mere end køer, som græssede på en ren græsmark (p


2. Robotmalkning og afgræsning

Samme forsøg tyder dog på, at køerne vænner sig til afstanden, hvilket kan hænge sammen med,

at det drejer sig om en forskel på 214 m. Det er fundet i et forsøg i perioden den 5/6 - 13/7 at

køer, som går 50 m fra mark til stald, har en højere ydelse (4 kg EKM) end køer med 260 m fra

mark til stald. En del af grunden til den højere ydelse kan være, at der kræves mere energi at gå

den længere distance, men det kan også skyldes en forskel i græsoptaget mellem de to grupper af

køer, hvor køerne med høj mælkeydelse havde optaget mere græs (Spörndly & Wredle 2004).

Derudover har køerne med 50 m afstand en højere malkefrekvens (0,2 malkninger/dag) end ved

køerne, som skal gå længere (Spörndly & Wredle 2004). Køerne, med dårligst arrondering,

afgræsser i omkring 2 timer pr dag i august måned mod omkring 5 timer i juni-juli. Der har

derimod ikke været forskel ved køerne med kort afstand til marken (Spörndly & Wredle 2004).

Dette kan skyldes, at køernes motivation for at gå langt falder, når fordøjeligheden af græsset

falder.

Et dansk forsøg har dog vist, at der ikke er signifikant forskel (p=0.75) på malkefrekvensen om

køerne skal gå 30 eller op til 400 m til marken med en afstand op til 900 m for at komme længst

ud på marken (Munksgaard & Krohn 2004).

Forsøgene omkring arrondering peger i forskellig retning, hvilket kan indikere, at det kan handle

om management samt kvalitet og udbud af græsset. Det skal bemærkes, at der i de fleste forsøg

kun er angivet længden til marken og ikke til det fjerneste punkt af marken.

20


3. Materiale og metode

3. Materiale og metode

Der er lavet registreringer på de fem bedrifter i 11 uger. Én gang om ugen har undertegnede til

specialet været ude på bedrifterne, i alt 12 registreringsgange. Hos Niels-Christian og Flemming

forløb registreringsperioden fra d. 9/6-23/8 og hos Bent, Boi og Jacob d. 14/6-29/8.

3.1. Robot-data

Hver dag er der indsamlet data fra robotten, som er registreret på den tilknyttede computer. Der

er noteret malkefrekvens, besøgsfrekvens, kg udmalket mælk og den tid robotten har været ledig.

Herudover er kraftfoderoptaget i robotten registreret, hvor restfoderet er fraregnet.

3.1.1. Malkefrekvens, besøgsfrekvens og ydelse

Koens besøg i malkerobotten kan medføre en succesfuld malkning, en mislykket malkning eller

en afvisning. En succesfuld malkning er, når en bestemt procentdel af den forventede

mælkemængde er malket. Ved de fem bedrifter er det 70 % af mælkeydelsen, som landmanden

forventer, der skal være malket. En mislykket malkning er, når malkningen er påbegyndt, men

ikke når 70 % af den forventede ydelse. For eksempel er det, hvis der er problemer med

påsætning af pattekopperne og ikke alle patter bliver malket, eller at koen sparker malkesættet af.

En afvisning er hvis koen besøger robotten uden at have malketilladelse, hvilket kan styres

individuelt for køerne.

Malkefrekvensen er beregnet ud fra antallet af malkninger/ko/døgn. De fem bedrifter har fire

forskellige robot-typer, og dermed også forskellige definitioner. Antallet af malkninger er ved

malkerobotterne hos Jacob antal succesfulde malkninger, mens det for de øvrige bedrifter er

antal succesfulde malkninger plus antal mislykkede malkninger, dog er der fratrukket

mislykkede påsætninger ved registreringerne ved Niels Christian. Det vil sige, at

malkefrekvensen ved Jacobs bedrift, hvis alt andet lige, skulle være lavere end de andre fire

bedrifter, og malkefrekvensen ved Niels Christians bedrift skulle være mindre end Boi, Bent og

Jacobs bedrift. Sammenligninger af malkefrekvensen mellem bedrifterne skal derfor tages med

forbehold.

Besøgsfrekvensen er beregnet ud fra antallet af besøg i robotterne/ko/døgn. Antal besøg er

summen af antal succesfulde malkninger, mislykkede malkninger og afviste. Det har ikke været

muligt at registrere besøgsfrekvensen hos Jacob, idet der er selektionslåge før malkerobotterne,

21


3. Materiale og metode

hvorved de køer, som ikke skal malkes, bliver selekteret fra. Herved er malkefrekvensen lig med

besøgsfrekvensen.

Mælkeydelsen bliver registreret af malkerobotten.

3.1.2. Procent ledig tid ved robotten

Ledig tid er den tid, hvor robotten er fri og køerne har mulighed for at blive malket. Det bliver i

dette projekt beskrevet i procent over døgnet. Procent ledig tid giver dermed et indtryk af

udnyttelsen af robotten. Hos Flemming og Jacob har det ikke været muligt at registrere den

ledige tid ved robotten.

3.2. Landmandens registreringer

Landmanden skulle igennem hele forsøgsperioden hver dag notere hvor meget grovfoder, der

blev udfodret til køerne, herunder hvor mange køer der fik tildelt mængden af grovfoderet.

Derudover skulle han notere, hvor mange køer der blev hentet ude på marken. Antal hentede

køer kan give et indtryk af hvor mange køer, som frivilligt går ind til robotten, inden de hentes.

Hvis der ikke kunne laves udskrifter fra robotten, noterede landmanden selv data fra computeren

hver dag. På grund af hold-systemet og skift imellem disse har der ikke været registreringer af

antal hentede køer ved Niels-Christian. Hentede køer er angivet som procentandel af samtlige

køer.

3.3. Registreringer ved ugentlige besøg

Ved det ugentlige besøg har der været et kort interview om ændringer på bedriften. I dette

speciale er det valgt at vurdere græsudbuddet og kvaliteten ud fra græshøjden, estimeret

kløverandel og buskgræs samt en subjektiv vurdering af markens tilstand, hvilket er vurderet

hver uge. Derudover er gangvejen i stalden og drivvejene vurderet. Alle registreringerne er

foretaget af samme person på de fem bedrifter, så målingerne og skønnene så vidt muligt blev

ens ved de fem bedrifter.

Det var ønsket at vurdere grovfoderhygiejnen, men da der ofte ikke lå noget på foderbordet ved

besøg eller kun få rester, kunne dette ikke være muligt. Hypotesen var, at god grovfoderkvalitet

ville lokke køerne ind ved udfodring.

22


3. Materiale og metode

De valgte metoder benyttet i dette speciale er valgt ud fra, at det er noget, som landmanden kan

bruge som styringsredskab. Derudover er metoderne valgt på baggrund af begrænset tid og

penge.

3.3.1. Græshøjde

Græshøjden er blevet målt 40 gange pr. mark med en pladeløfter én gang om ugen i

registreringsperioden. Pladeløfteren har den fordel, at den måler højden over et areal på 0.09 m 2 ,

hvilket reducerer spredningen i forhold til et mål kun med en målepind (Kristensen 1988). Der er

blevet målt ved hvert 10. skridt i en diagonal linie over marken på et skønnet repræsentativt sted.

Marken er blevet målt i så vidt muligt samme diagonale linie. Marken som er målt er ikke

nødvendigvis den samme mark ved hver registreringsgang, men er den mark, der afgræsses den

pågældende registreringsdato.

Den gennemsnitlige højde samt spredning er blevet beregnet. Er spredningen stor, kan det tyde

på, at græskvaliteten er dårlig, da der herved er steder, hvor køerne ikke ønsker at æde græsset,

og kan på denne måde bruges som et kvalitetsmål (Kristensen 1988). Hvis der har været meget

høj vækst af ukrudt, er det denne, som er blevet bestemt, og græshøjden er blevet overestimeret.

I tilfælde af meget langt græs, kan dette lægge sig, og græshøjden bliver underestimeret. Er

estimeringen af græshøjden påvirket af udkrudt, er der gjort opmærksom på dette ved

resultaterne.

Græshøjden kan som beskrevet i afsnit 2.4.3. benyttes som et estimat for græsudbuddet. I dette

speciale er det valgt, at benytte relative simple måder at bestemme græsudbud på, hvorfor en

pladeløfter bliver benyttet til at måle græshøjden. Et forsøg viser dog, at højden i denne

sammenhæng kan være misvisende, da der nødvendigvis ikke er en sammenhæng mellem

græshøjden, og det græs køerne har selekteret og ædt (Wu et al. 2001). Højden målt på græsset

er foretaget én dag om ugen, og kan derfor kun give en indikation af hvordan resten af ugen ser

ud. Det kan for eksempel være misvisende, hvis køerne lige er kommet på ny græsmark. Men da

dette tillige er registreret, kan der tages forbehold for dette under diskussionen af resultaterne.

3.3.2. Kløverandel

Efter at have målt markens græshøjde er kløverandelen vurderet visuelt ud fra metoden beskrevet

i Grøn Viden, Markbrug nr. 225, Thorsted & Søegaard (2000). Dette er naturligvis et skøn, da

kløverandelen kan variere meget over en mark. Derudover kan synsindtrykket af kløverandelen

snyde, da bladarealet af kløver er stort i forhold til et græsstrå, og andelen kan derfor

23


3. Materiale og metode

overestimeres. Modsat kan kløverandelen underestimeres, hvis græsset er så højt, at det dækker

kløveren (Thorsted & Søegaard, 2000). Den bestemte kløverandel skal derfor tages med

forbehold, men menes at give et billede af om der er meget eller lidt kløver og dermed være med

til at give et billede af græskvaliteten og ændringer over tiden. På grund af den allerede usikre

bestemmelse af kløverandelen, er der benyttet intervaller til bestemmelsen, hvor det er valgt at

benytte 5 kategorier, se tabel 3.3.1.

Tabel 3.3.1. Oversigt over kategorier ved bestemmelse af kløverandelen, tæthed, drivveje og gangveje i

stald.

Kategori Kløverandel Tæthed Drivveje til marken Gangveje stald

1 0-10 % Tæt Tør Tør

2 10-20 % Åben Let optrådt fugtig Våd

3 20-40 % Meget åben, bare pletter Let optrådt fugtig stenet Glat

4 40-60 % Optrådt fugtig stenet

5 60-80 % Helt optrådt våd stenet

Ønskes en mere sikker metode til at bedømme kløverandelen kan der benyttes en botanisk

analyse eller en NIR-kalibrering 6 (Thorsted & Søegaard, 2000).

3.3.3. Buskgræs og tæthed

Procent buskgræs er vurderet ud fra princip beskrevet i vejledning til indberetning af resultater

fra afgræsningsundersøgelsen med malkekøer 2003 (Bligaard 2003). Der er taget 100, så vidt

muligt, lige store skridt over marken et repræsentativt sted i marken i en lige linie. For hvert

skridt registreres, om der trædes i en busk, og det antal buske, der er trædes i tælles. Trædes der

over en busk tælles denne ikke med, og trædes der flere gange i samme busk, tæller den ligeså

mange gange, som der trædes i busken (Bligaard 2003).

Tætheden af græsmarken er vurderet på en skala fra 1-3 ud fra en vurdering af marken efter

højdemålingerne var taget. Se tabel 3.3.1. for beskrivelse af kategorierne.

3.3.4. Drivgange og gangveje i stald

Drivgangenes tilstand udenfor stalden er vurderet efter en skala fra 1-5, se tabel 3.3.1. for

beskrivelse af kategorierne. Det er valgt at vurdere drivgangene i to dele, de første 20 meter

udenfor stalden og en vurdering af resten af vejen. Har der ikke været en decideret drivvej, er der

vurderet ud fra den vej køerne skulle gå for at komme længst væk på marken. Begge vurderinger

er bedømt ud fra samme skala. Det er valgt at have disse to inddelinger, da drivvejen lige foran

6 NIR-kalibrering: Nær-Infrarød-Reflektions teknik, en metode til at få kendskab til grovfoderets sammensætning.

24


3. Materiale og metode

stalden oftest er i dårligere tilstand end længere væk fra stalden, hvilket ville gøre det svært at

lave en samlet vurdering.

Gangvejene i stalden er vurderet ud fra en skala fra 1-3. Se tabel 3.3.1. for beskrivelse af

kategorierne.

3.3.5. Arrondering

Markernes placering i forhold til stalden for de fem bedrifter er anvist på skitserne i appendiks 2.

Der er lavet et samlet mål for angivelse af den længde køerne skal gå fra stalden til den kommer

til det modsatte hjørne af marken. Dette er angivet på figur 3.3.1. med den røde pil. Strækningen

betegnes som køernes gangvej.

Stald

Drivgang

Mark

Figur 3.3.1. Skitse over målene til angivelse af køernes gangvej.

Målene er lavet ved hjælp af et program på Ringkøbing Amts hjemmeside ved brug af luftfotos

over bedrifterne fra 1999 (Ringkøbing Amt 2005).

3.4. Beregning af græsoptagelsen

Hvor meget suppleringsfoder der er nødvendigt afhænger af køernes optagelse af græs. Dog er

foderoptagelsen under afgræsning vanskelig at bestemme (Spahr & Maltz 1997). Det er

yderligere vanskeligt på grund af køernes mulighed for at selektere, når de er på græs (Pulido &

Leaver 2003). Der er metoder, som estimerer køernes optagelse efter deres produktion, mens

andre metoder måler direkte på koen og/eller på græsset.

Beregning af græsoptagelsen kan i praksis beregnes ved at regne baglæns ud fra hvor meget

køerne har ædt af foder på stald fratrukket køernes behov til mælkeproduktion, vedligehold,

fosterproduktion og tilvækst (Kristensen & Jensen 1989), hvilket er valgt at benytte i dette

speciale. Er der hentet græs ind til køerne på stald, er dette ikke beregnet som græsoptag, men

som foder på stald. Køernes energibehov er udregnet ud fra ydelsen og et fast behov på 2083

25


3. Materiale og metode

FE/årsko til vedligehold, tilvækst og fosterproduktion. Beregningerne for græsoptaget er

udregnet ud fra 87 % fodereffektivitet (Kristensen & Kjærgaard 2004).

Ligningen benyttet til udregningen af græsoptag pr dag er herved:

FE græsoptag/dag = ((kg EKM/dag * 0,4 FE + (2083/365)) / 0,87) – FE udfodret på stald/dag

Metoden valgt i dette speciale er valgt på baggrund af, at den relativt nemt kan benyttes af

konsulenter og landmænd. Af andre metoder kan nævnes, at græsoptagelsen kan estimeres ud fra

målinger på marken før og efter afgræsning, og det græs der er væk, antages at være ædt af

køerne (Kristensen et al. 2003). Metoder, der måler direkte på koen benyttes ved eksperimentelle

forsøg. Bidstørrelsen og antal bid kan registreres ved hjælp af en tyggegrime og give et mål for

græsoptagelsen. Mængden af fæces kan opsamles, og kendes græssets fordøjelighed, kan

græsoptagelsen estimeres. Denne metode kan dog kun benyttes, hvis køerne ikke får supplerende

foder. Markører, for eksempel kromoxid, kan benyttes til at give et estimat for fæcesmængden,

da denne kan være svær at opsamle. Derudover kan syntetiske n-alkaner benyttes, som er en

mere præcis metode. N-alkaner har den fordel, at der tages højde for fordøjeligheden af foderet

ved det enkelte dyr. (Mayes et al. 1986, Gibb et al. 2002, Kristensen et al. 2003, Reeves et al.

1996).

26


4. Cases

4.1. Beskrivelse af bedrifterne

I tabel 4.1.1 er vist en samlet oversigt over de fem bedrifter. Tallene er fremkommet ud fra

gennemsnit over forsøgsperioden.

4. Cases

Tabel 4.1.1. Bedriftsoplysninger, gennemsnitstal over registreringsperioden

Bent Boi Jacob Niels-Christian Flemming

Antal køer i

malkerobot-stalden

121 120 100 168 122

Race SDM SDM/RDM SDM SDM SDM

Robottype DeLaval- DeLaval- AMS- Galaxy Robot Lely-

VMS VMS Liberty

Astronaut

Antal malkepladser 2 2 / 3 1 3 4 2

Ydelsesniveau i

perioden okt. 2004okt.

2005 (kg

EKM/årsko)

8246 8670 7326 7774 7788

Ydelse/ko/dag (kg

EKM)

25 26 23 21 23

Malkefrekvens 2,3 2,2 2,5 2,5 2,5

Besøgsfrekvens 3,0 3,4 2,5 3,7 4,6

Styreredskab Hold SelektionsSelektions- Selektionslåge Envejslåger

Liste fra lågelåge Hold

Vand

computer

Envejslåge Envejslåge

Vand

Ha græs benyttet i alt 21 36 34 33 42

Ha/ko benyttet i alt 0,17 0,30 0,34 0,20 0,35

Afgræsningsstrategi

Dag Dag Dag Dag / Døgn 2 Døgn

Timers adgang til

græs/dag

8 5 9 13 / 24 2

24

Græsoptag,

FE/ko/dag

4,1 2,3 3,8 3,0 2,3

1

Boi fik installeret en DeLaval robot mere den 4/8

2

Niels-Christian ændrede afgræsningsstrategi den 9/7 fra dagsafgræsning til døgnafgræsning.

Ha græs benyttet er de arealer, som køerne på et tidspunkt har gået på i afgræsningsperioden, det

vil sige, at der også kan være taget slæt på dem. Landmændene har før afgræsningssæsonen haft

en intention om at køerne minimum skulle optage 6 FE/ko/dag, og at ydelsen skulle være

konstant eller stigende over registreringsperioden.

27


4. Cases

4.2. Klima og græsvækst over afgræsningssæsonen

Vejret i afgræsningssæsonen 2005 var kendetegnet med generelt koldt vejr i forsommeren og

ustabil nedbørsmængde. Græsproduktionen har derfor været begrænset i det meste af maj, men

på grund af de stigende temperaturer sidst i maj er græsvæksten steget pludseligt, men falder

igen i starten af juni. Denne ujævne græsvækst over sæsonen kan gøre det svært for landmanden

at styre græsmarkerne og fodringen. Af figur 4.2.1. ses den relative græsvækst fra april til

november 2005.

Relativ græsvækst

Figur 4.2.1. Den gennemsnitlige relative græsvækst i Ringkøbing amt fra april til november 2005. Linien

angiver standard væksten (Landscentret 2005).

De fem bedrifter ligger alle i Ringkøbing amt. Figur 4.2.2. viser temperaturen og nedbøren over

registreringsperioden, hvor vejrdata er fra grid 7 nr. 15 i Ringkøbing amt. Fra d. 9/6 - 29/8 ligger

den gennemsnitlige daglige temperatur på 15,4 ± 2,1 °C, max temperatur på 19,4 ± 3,4 °C og

nedbøren på 2,4 ± 5,0 mm.

28

Temperatur,°C

30

25

20

15

10

5

0

01-06-05

06-06-05

11-06-05

16-06-05

21-06-05

26-06-05

Temperatur og nedbør

01-07-05

06-07-05

11-07-05

16-07-05

21-07-05

26-07-05

31-07-05

05-08-05

10-08-05

Nedbør Middel temp. Max temp.

Figur 4.2.2. Temperatur og nedbør over registreringsperioden fra lokal vejrstation – grid nr. 15 (JPM

2005).

7 Vejrdata kommer fra et område på 40x40 km, et grid.

15-08-05

20-08-05

25-08-05

30-08-05

40

35

30

25

20

15

10

5

0

Nedbør, mm.


4. Cases

Pilene angiver dage med en temperatur højere end 25 °C og en nedbørs mængde større end 15

mm. Den 20/6, 4/7, 9/7 og den 19/8 har max temperaturen henholdsvis været 26°C, 27°C, 28°C

og 26°C. Den 16/7 har der været 37 mm nedbør.

De fem cases er behandlet hver for sig med en beskrivelse af besætningen, et resultatafsnit og en

diskussion, og hver case kan derfor læses selvstændigt. Udtalelser fra landmændene er angivet

med kursiv.

29


4.3. Bent

4. Cases

4.3.1. Besætningsbeskrivelse

Omlagt til økologisk produktion i 1997, og i oktober 2002 blev der installeret to malkerobotter

fra DeLaval. Bent har valgt at få malkerobotter på grund af større fleksibilitet med hensyn til de

ellers faste malketidspunkter og en fysisk arbejdslettelse. De to største barrierer Bent ser ved at

have køerne på græs er, at det er svært at holde ydelsen samt et øget tidsforbrug i forhold til, når

køerne udelukkende er på stald.

Stalden

Stalden er opdelt i to afsnit; En tilbygget stald, hvor robot 1 står og den gamle eksisterende stald,

hvor robot 2 står, se figur 4.3.1. Køerne er inddelt i to grupper; Gruppe I ved robot 1 og gruppe II

ved robot 2.

Sengebåse

Malkerobot

Indgang/udgang til mark

Seperationslåge

Vandtrug

Børste

Styret vej

Flytbar skillevæg

Ind/ud

Foderbord

Figur 4.3.1. Skitse af stalden ved Bent samt angivelse af flow.

Ind/ud

Køerne kan komme ind i robotten, når de kan yde 8 kg mælk. I gruppe I bliver køerne malket

indenfor 10 timer, mens køerne i gruppe II malkes indenfor 6 timer. Gruppe II er derfor de

højtydende køer. Gruppe I er hovedsageligt de lavtydende køer, men også køer med skæv

pattestilling hører til denne gruppe. Køerne med skæv pattestilling er i denne gruppe, da de er sat

2

A

1

A

Separation

31

Foderbord


4. Cases

til en lavere malkefrekvens end ellers. Det skyldes, at det spændte yver retter mere op på den

skæve pattestilling, hvorved køerne kan malkes i robotten uden hjælp. Der er fri kotrafik i

stalden bortset fra om morgenen, hvor udvalgte køer skal igennem robotten for at kunne komme

ud, hvilket er angivet med pilene i figur 4.3.1.

Bent deler køerne op efter ydelse, da han herved mener at kunne udnytte robotterne bedst muligt.

Der skulle kunne være flere køer i gruppe I end i gruppe II, da køerne i gruppe II har en højere

malkefrekvens. Dog har der i registreringsperioden gennemsnitlig været det samme antal i de to

grupper, henholdsvis 57,8 ± 2,7 malkende køer i gruppe I og 56, 6 ± 2,1 malkende køer i gruppe

II.

Styring af kotrafikken

Der praktiseres dagsafgræsning med reguleret storfoldsafgræsning i tre grupper. Om morgenen

kl. 7.30 udfodres grovfoder, og alle køerne sættes i fanggitter langs foderbordet i begge grupper.

Bent danner en liste på computeren over hvilke køer, som trænger til at komme til robotten og

blive malket og hvilke køer, som kan komme direkte ud på marken. Køer, som kan komme

direkte ud på marken er dem, som er blevet malket indenfor 10 timer i gruppe I og indenfor seks

timer i gruppe II. Køer, som erfaringsmæssigt har problemer under malkning, bliver hjulpet først

inden resten af køerne kommer til robotten. Ved begge hold er det omkring en fjerdedel af

køerne, som kommer direkte ud på marken.

De køer, som skal malkes, kommer om bag robotten, angivet med et A i figur 4.3.1. Der sættes

en skillevæg op, så de er tvunget til at gå igennem robotten for at komme ud. I gruppe I kan de

køer, som skal malkes, gå ud på marken til resten af gruppe I, når de har været igennem robotten.

Kl. 14.30 bliver køerne i gruppe I hentet hjem, og kan således være ude i op til seks timer.

Køerne har mulighed for frivilligt at gå til stalden under afgræsning.

Gruppe II deles i to hold om morgenen, da der her er større krav til styringen af malkefrekvensen

over døgnet. Hold II a) er de køer, som ikke trænger til at blive malket samt problemkøerne, som

er hjulpet med malkning. Disse køer kommer først ud om morgenen og bliver lukket på en

separat mark, generelt mark 1 eller 2 (se figur A1.1. i appendiks). Hold II b) er de køer, som

trænger til at blive malket om morgenen. Efterhånden som de bliver malket, kommer de ud på en

anden mark end hold II a), generelt mark 4 eller 5 (se figur A1.1. i appendiks). Kl. 12-13 bliver

hold II a) hentet ind til malkning, da dette hold har længst tid fra sidste malkning. Køerne

32


4. Cases

kommer bagved robot 2, angivet med et A i figur 4.3.1. Efterhånden som køerne i hold II a)

bliver malket, kommer de ud til køerne i hold II b), således at om eftermiddagen er hele hold II

samlet på én mark. Kl. 18 lukkes alle køerne i hold II ind og har således adgang til græsmarkerne

i op til 10,5 time. Undtagen hold II a) om morgenen, har køerne mulighed for at gå hjem til

stalden under afgræsning.

Tiden køerne har adgang til markerne er ikke den gennemsnitlige tid. De sidste køer i stalden er

først ude ved 11-tiden, så derfor får enkelte køer i gruppe I kun mulighed for afgræsning i

omkring 3,5 time, og enkelte køer i gruppe II har mulighed for op til omkring 7 timers

afgræsning. Køerne kan frit gå ind i stalden til robotten under afgræsning, undtagen køerne i hold

II a) om morgenen, som først kan komme ind, når de bliver hentet ved 12-13 tiden. Bent bruger

gennemsnitlig 20 minutter på at hente køerne fra marken pr. gruppe pr. dag, det vil sige 40 min

pr dag.

Fodring

Der udfodres grovfoder om morgenen, når køerne sættes i fanggitter og igen, når de er kommet

ind fra marken. Når køerne er på græs, bliver der ikke udfodret grovfoder, idet det ønskes, at

køerne går ud igen efter malkning. Til grovfoderblanding benyttes der byg-ærtensilage, græs- og

majsensilage, græspiller og valset byg. I malkerobotterne udfodres der en blanding af valset byg

og kraftfoder. Over registreringsperioden har køerne pr dag i gruppe I gennemsnitlig optaget 2,1

kg kraftfoder pr ko og 1,9 kg valset byg pr ko pr dag. De højtydende køer i gruppe II har pr dag

gennemsnitlig optaget 2,2 kg kraftfoder pr ko og 2,3 kg valset byg pr ko. Køerne i gruppe I og II

får tildelt samme mængde grovfoder pr. ko.

Når Bent har vurderet, at grovfoderrations-mængden har været for høj i forhold til græsudbuddet,

er andelen af græs- og majsensilage mindsket i grovfoderblandingen. Herudover har der ikke

været foderskift i løbet af registreringsperioden.

Marken

Markerne benyttet til afgræsning er skitseret i figur A1.1. i appendiks. Der er lavet en kreaturtunnel

under vejen, hvorved køerne kan komme til robotten under afgræsning. Køerne har

adgang til vand på marken. Markerne ligger tæt på gården, og køerne kommer derfor kun til at gå

mellem 140 og 570 m. for at komme længst ud på marken, se tabel 4.3.1. Der er overvejende en

kløvergræsblanding på græsmarkerne, og markerne er ikke ældre end 3 år. Som det ses af tabel

4.3.1., græsser gruppe I på markerne 6, 7 og 8, og gruppe II græsser på markerne 1, 2, 3, 4 og 5. I

33


4. Cases

alt afgræsser gruppe I 7,9 ha og gruppe II 12,7 ha, hvilket henholdsvis giver 0,13 og 0,22 ha/ko.

Ud af dette er der tillige taget slæt, hvilke marker og hvornår er ikke registreret ved denne

besætning.

Tabel 4.3.1. Oversigt over ko-gruppe, mark nr., alder, græs, ha og længden af køernes gangvej.

Ko-gruppe Mark nr. Brugsår Græs Ha Gangvej, m

IIa 1 2 Kløvergræs 2,4 313

IIa 2 1 Rajgræs 0,9 140

IIa 3 3 Kløvergræs 1,0 380

IIb 4 1 Kløvergræs 4,7 570

IIb 5 3 Kløvergræs 3,7 480

I 6 1 Kløvergræs 2,7 400

I 7 1 Rajgræs 2,5 370

I 8 3 Kløvergræs 2,7 470

Jordtypen på græsmarkerne er fin lerblandet sandjord, JB nr. 4.

Bent finder det vigtigt, at græsmarkerne afpudses over afgræsningssæsonen for at forbedre

kvaliteten af græsset, så køerne over hele sæsonen er interesseret i at æde det. Derfor er alle

marker mindst pudset af én gang i løbet af registreringsperioden. Derudover er alle markerne

blevet vandet i forbindelse med de varme perioder.

4.3.2. Resultater

Græskvalitet

Figur 4.3.2. viser den gennemsnitlige målte græshøjde på markerne, hvor de tre grupper af køer

har gået den pågældende registreringsdato. Af figuren ses, at græshøjden har ligget mellem 5 og

10 cm bortset fra d. 28/6-´05, hvor den i markerne benyttet af gruppe I og IIb er målt til

henholdsvis ca. 15 og 20 cm. Den aktuelle højde kan aflæses i tabel A2.1. i appendiks.

34


Cm

30

25

20

15

10

5

0

14-06-05

21-06-05

28-06-05

05-07-05

Græshøjde, gennemsnit

12-07-05

19-07-05

26-07-05

02-08-05

Dato

Figur 4.3.2. Den gennemsnitlige højde på markerne hvor køerne har gået den pågældende dato.

Standardafvigelsen er angivet ved hver registreringsdato.

09-08-05

16-08-05

23-08-05

30-08-05

Højde, gruppe I

Højde, gruppe IIa

Højde, gruppe IIb

4. Cases

Af tabel 4.3.2. ses tætheden, kløver- og buskgræsandelen i markerne ved de tre grupper af køer.

Da køerne har gået på forskellige marker ved måledatoerne, er vurderingerne svingende over

registreringsperioden. I følge tabel 4.3.2. tyder det på, at køerne i gruppe I har haft en ringere

græskvalitet end gruppe IIb. Ved gruppe I er den gennemsnitlige andel af buskgræs er højere

samt en lavere kløverandel. Som det ses af tabel 4.3.2., har andelen af buskgræs ikke

sammenhæng med spredning af græshøjden d. 28/6, hvilket kan hænge sammen en stor andel af

ukrudt.

Tabel 4.3.2. Tæthed, kløver- og buskgræsandel.

Kogruppe

I

IIa)

IIb)

Dato

Data 14/6 21/6 28/6 5/7 12/7 19/7 26/7 2/8 9/8 16/8 23/8 30/8 Gns.

Tæthed 2 3 2 2 1 2 2 2 1 1 2 2 1,8

Kløver 1 1 3 3 1 2 1 1 3 3 1 3 1,9

Buskgr. 0 0 0 0 2 2 9 13 15 16 20 15 7,7

Tæthed 1 2 1 1 1 1 1 1 1 1 2 1 1,2

Kløver 4 2 4 1 1 1 1 2 3 1 1 3 2,0

Buskgr. 13 0 12 0 13 5 9 7 10 0 20 6 7,9

Tæthed 1 1 1 1 1 2 1 1 1 2 2 1 1,3

Kløver 2 2 4 3 2 3 4 2 1 3 3 2 2,6

Buskgr. 6 12 0 0 13 3 6 9 14 5 9 4 6,8

I tabel 4.3.3. er gennemsnittet over registreringsperioden angivet for drivgangene og staldgangvejene.

Se tabel A2.2. i appendiks for registreringer ved de enkelte observationsdage.

35


4. Cases

Tabel 4.3.3. Gennemsnittet af vurderingen af gangvejene (n=12).

Gruppe Data Gns

I Gangvej stald 1,2 ± 0,4

Drivgang foran stald 1,4 ± 0,5

Drivgang til mark 1,7 ± 0,7

II Gangvej stald 1,2 ± 0,4

Drivgang foran stald 1,4 ± 0,8

Drivgang til mark 1,3 ± 0,7

Besøgs- og malkefrekvens, ledig tid i robotten, græsoptag og ydelse

Figur 4.3.3. – 4.3.6. viser daglige registreringer over besøgs- og malkefrekvens, ledig tid i

robotten, græsoptaget og ydelsen i perioden fra d. 14/6-29/8. De perioder der er valgt at

undersøge nærmere ved denne besætning er angivet med pile i figurerne.

36


Figurer over registreringer fra d. d. 14/6 2005 til d. 29/8 2005

Besøgs- og

malkefrekvens

% ledig tid ved

robot

FE

græs/ko/dag

Kg udmalket pr. ko

pr. dag

5

4

3

2

1

0

50

40

30

20

10

0

35

30

25

20

15

10

10

8

6

4

2

0

14-06-05

19-06-05

Malkefrekvens, robot 1 besøgsfrekvens, robot 1

Malkefrekvens, robot 2 Besøgsfrekvens, robot 2

Robot 1

Robot 2

24-06-05

29-06-05

04-07-05

09-07-05

14-07-05

19-07-05

24-07-05

29-07-05

03-08-05

08-08-05

13-08-05

18-08-05

23-08-05

4. Cases

28-08-05

37

Figur

4.3.3.

Figur

4.3.4.

Figur

4.3.5.

Figur

4.3.6.

7.


4. Cases

Af figur 4.3.3. ses, at besøgsfrekvensen ved malkerobotten er højere ved gruppe I end gruppe II,

henholdsvis 3,1 ± 0,4 og 2,8 ± 0,2 besøg/ko/dag. Modsat er malkefrekvensen lavere ved gruppe I

end gruppe II, henholdsvis 2,2 ± 0,1 og 2,4 ± 0,1 malkninger/ko/dag. Af figur 4.3.3. ses en større

spredning ved besøgsfrekvensen end ved malkefrekvensen i registreringsperioden ved de to

grupper. Besøgsfrekvensen er faldet ved begge robotter til 2,7 i perioden fra d. 18/8 - 29/8, med

det tydeligste fald ved robot 1. Den 19/6 - 20/6 og d. 13/8 - 14/8 er besøgsfrekvensen specielt

steget ved robot 1. Den 14/7 - 16/7 er der et fald i besøgsfrekvensen ved robot 2, og ved samme

robot et svagt fald i malkefrekvensen i perioden.

Af figur 4.3.4. ses der som forventet mindre ledig tid ved robot 2 end robot 1, da flere køer skal

malkes oftere i gruppe II end I. Ved gruppe I er der gennemsnitlig 26,8 ± 4,7 % ledig tid i

registreringsperioden, mens der ved gruppe II er 21,3 ± 3,9 %. I perioden d. 14/6-25/6 er der stor

spredning i % ledig tid ved robot 1. Dette ses i samme periode men i mindre grad for robot 2.

Der ses en øget % ledig tid ved robot 2 d.14/7-16/7 og ved robot 1 d. 4/8 og i perioden d. 16/8-

26/8.

Af figur 4.3.5. ses, at køerne i gruppe II har et større græsoptag end køerne i gruppe I på

henholdsvis 5,7 ± 1,0 FE og 2,4 ± 0,8 FE i registreringsperioden. I følge figur 4.3.5. har køerne i

gruppe I en mere jævn græsoptagelseskurve, mens der er større udsving ved gruppe II. Der er tre

perioder for gruppe II, hvor græsoptaget imellem perioderne varierer med tre FE; Den 14/6-21/6

hvor græsoptaget er lavt, d. 22/6-9/7 med højt græsoptag og igen en periode fra d. 10/7-22/7 med

lavt græsoptag.

Af figur 4.3.6. ses der en tydelig forskel på ydelses-niveauet i de to grupper. Ved gruppe I ligger

den gennemsnitlige mælkeydelse i registreringsperioden pr dag på 20,5 ± 1,5 kg og ved gruppe II

på 30,7 ± 1,2 kg. Derudover ses en tendens til faldende mælkeydelse ved gruppe I over

registreringsperioden, hvor eksempelvis mælkeydelsen i de første to uger, d. 14/6 2005 til d. 28/6

2005, ligger gennemsnitlig på 22,2 ± 1,5 kg, mens den i de sidste to uger, d. 15/8 2005 til d. 29/8

2005, ligger på 19,9 ± 1,3 kg. Der ses et fald i ydelsen på omkring 5 kg/ko/dag ved gruppe I den

22/6 og den 4/8 samt et fald på omkring 4 kg/ko/dag ved gruppe II d. 22/8. Fra den 12/7 til den

14/7 ses et fald i ydelsen på 3 kg ved gruppe II.

38


4. Cases

Antal hentede køer

Gennemsnitlig er der over registreringsperioden hentet 98 ± 6,3 % af køerne i gruppe I og 91 ±

18,2 % af køerne i gruppe II. Idet køerne i gruppe II a) kommer på en lukket mark om morgenen,

og derved alle der hentes kl. 13, er der ingen registreringer for dette. Derimod er det både gruppe

II a) og II b), som samlet hentes kl. 18, som er skitseret i figur 4.3.7.

%

120

100

80

60

40

20

0

14-06-05

19-06-05

24-06-05

29-06-05

04-07-05

09-07-05

% hentede køer

14-07-05

19-07-05

24-07-05

29-07-05

03-08-05

Gruppe I Gruppe II

Figur 4.3.7. Procent hentede køer over registreringsperioden.

Af figur 4.3.7. ses, at der ved gruppe II er hentet mindre end 60 % af køerne den 5/7, 8/7, 13/7 og

den 21/7. I en periode fra den 14/8 - 26/8 har der været hentet færre køer i begge grupper end

gennemsnittet.

Restfoder i malkerobotten

Restfoder i robotten er rationen af kraftfoder plus korn fratrukket den mængde, køerne har ædt.

Bent syntes, at der var en stor mængde restfoder og overvejede, at det kunne påvirke ydelsen

negativt. Derfor er der også fokus på restfoder ved denne besætning. Køerne i gruppe I har

gennemsnitlig over perioden 0,78 ± 0,22 kg restfoder pr ko pr dag. Køerne i gruppe II har

gennemsnitlig 0,55 ± 0,18 kg restfoder pr ko pr dag.

En stor andel af restfoder kan skyldes udfodringshastigheden af kraftfoderet i malkerobotterne i

forhold til, hvor lang tid koen er om at blive malket. I denne besætning bliver der udfodret 400

g/min ± 10 %. Hvis for eksempel en ko i gruppe II optager 4,5 kg foder pr dag giver dette 11,3

minutters ophold i robotten pr dag, og har denne en ydelse på 31 kg samt yder 1,5 l pr minut, vil

dette give 20,7 minutters malketid pr dag. Denne ko vil altså have god tid til at æde rationen.

Hvis for eksempel en af de lavtydende køer i gruppe I ønskes at optage 4 kg kraftfoder pr dag,

giver dette 10 minutters ophold i robotten pr dag, og har denne en ydelse på 15 kg samt yder 1,5

08-08-05

13-08-05

18-08-05

23-08-05

28-08-05

39


4. Cases

l pr minut, vil dette give 10 minutters malketid pr dag. Denne ko vil have sværere ved at nå at

optage rationen, og idet de individuelle ydelser og mælkeflow skal tages i betragtning, har

køerne i gruppe I sværere ved at nå at æde kraftfoderrationen end gruppe II.

40

kg/ko

1,6

1,4

1,2

1

0,8

0,6

0,4

0,2

0

14-06-05

19-06-05

24-06-05

Kg restfoder ved robotterne

Robot 1 Robot 2

29-06-05

04-07-05

09-07-05

14-07-05

19-07-05

24-07-05

dato

29-07-05

Figur 4.3.8. Kg restfoder af kraftfoderet i robot 1 og 2.

Af figur 4.3.8. ses især én periode fra den 5/8-18/8 med lav kg restfoder ved gruppe I på

gennemsnitlig 0,53 ± 0,15 kg/ko/dag.

03-08-05

08-08-05

13-08-05

18-08-05

23-08-05

28-08-05


4.3.3. Diskussion

4. Cases

Styring af kotrafikken

Bent har valgt at få alle køer i fanggitter om morgenen og sørger for at de køer, som ikke trænger

til at blive malket kommer ud med det samme. Dette giver en bedre udnyttelse af robotten, da

køen til robotten mindskes i forhold til, hvis alle køerne skulle igennem denne for at kunne

komme ud. Dog kommer nogle af køerne til at stå i kø i op til 3-4 timer foran robotten, før de

kan komme ud. Dette kunne være forhindret med en selektionslåge ud til marken og ellers fri

kotrafik i stalden.

Køerne er opdelt i grupper på forskellige marker. Herved er det nemmere at styre, at køerne

kommer rettidigt til malkerobotten ved hjælp af forskellige hentetider til grupperne. Køerne

bliver hentet ind på samme tid hver dag, og denne rutine kan have indflydelse på, at næsten alle

køerne skal hentes ind. Den valgte styring af kotrafikken har sikret, at malkefrekvensen har

været stabil under registreringsperioden.

Besøgsfrekvensen er højere ved gruppe I end gruppe II, hvilket skyldes en stor andel af antal

afviste køer i gruppe I. Grunden til at køerne i gruppe I oftere går ind i robotten kan skyldes, at

der er kapacitet til det, der er ca. fem % mere ledig tid ved gruppe I end gruppe II, se figur 4.3.4.

Det kan tyde på, at når besøgsfrekvensen falder drastisk, som d. 14/7-16/7 ved de højtydende

køer i gruppe II, bliver malkefrekvensen ligeledes påvirket negativt, se figur 4.3.3.. Som

forventet ses, at det drastiske fald i besøgsfrekvensen medfører en stigning i den procentvise

ledige tid ved robotten. Det tyder desuden på, at faldet i besøgsfrekvensen medfører et fald i

malkefrekvensen og har en negativ indvirkning på ydelsen. Grunden kan være, at køerne i

gruppe II i de dage havde adgang til døgnafgræsning, se nedenstående om miniforsøget.

Når robotten er ude af drift vil kotrafikken i stalden ændres, i det køerne kommer bagefter med

malkningerne. Begge robotter har fra d. 22/8-25/8 været ude af drift i 3 timer/dag, hvilket kan

have medført den lavere besøgsfrekvens sidst i registreringsperioden samt den lavere ydelse ved

gruppe II d 22/8, se figur 4.3.3.. Der ses et ydelsesfald d. 22/6 og d. 4/8 ved gruppe I, hvilket kan

skyldes, at robotterne har været i stå i 3 timer/dag (se figur 4.3.6.). Ud fra figur 4.3.6. ser det ikke

ud til, at køerne er i stand til at kompensere for den manglende ydelse til dagen efter

robotproblemer, hvilket kan skyldes en virkning på kotrafikken i flere dage.

41


4. Cases

"Køernes flow var ødelagt i tre dage efter sidste robot-stop. Det var især ved gruppe II, at

køerne kom bagefter med malkningen på grund af den øgede belastning på robotkapaciteten i

forhold til gruppe I".

Som forventet tyder det på, at den procentvise ledige tid øges ved robotstop.

Styring af fodringen

Bent udfodrer først grovfoder, når køerne er hentet ind. Dette kan have indflydelse på, at næsten

alle køerne skal hentes, da køerne som kommer på stald under afgræsning sandsynligvis vil

vælge at gå ud igen. Tilbuddet og kvaliteten af græsset vurderet ud fra græshøjden, tæthed og

kløverandel er det meste af perioden vurderet til at være god, se tabel 4.3.2 og figur 4.3.2. Dette

kan have haft indflydelse på køernes valg om at være i marken frem for at gå tilbage til robotten.

Der er en større foderrest af kraftfoder og korn i malkerobotten ved gruppe I i forhold til gruppe

II. Grunden til dette kan være, at køerne i gruppe I skal nå at æde forholdsvis mere pr. gang, de

bliver malket. Cirka halvdelen af tildelt foder i malkerobotten er valset korn, hvilket kan have

påvirket ædetiden ifølge nedenstående udsagn fra Bent.

"Valset korn i robotten gør, at køerne er længere tid om at æde, og dette kan give mere

restfoder".

Det tyder ikke umiddelbart på, at ydelsen i gruppe I er blevet påvirket positivt af et lavt kg

restfoder i perioden den 5/8-18/8, hvilket indikerer, at køerne kompenserer for variationen i

optagelsen af kraftfoder, indenfor de viste restmængder i figur 4.3.8., ved øget optag af andet

foder.

Styring af græsmarken

Køernes gruppeinddeling kan give en større mulighed for at styre køernes græsoptagelse.

Græsoptagelsen er forskellig ved de to grupper. Bent opnår sit mål om, at køerne skulle optage

gennemsnitlig 6 FE/ko/dag over registreringsperioden i gruppe II. Grunden til at gruppe I

optager mindre græs kan være, at græskvaliteten er dårligere ved gruppe I i forhold til gruppe

IIb, hvor køerne i gruppe II har opholdt sig det meste af tiden. Specielt er der forskel i

kløverandelen ved de to hold, se tabel 4.3.2., samt der er blevet registreret høj andel af ukrudt i

markerne ved gruppe I. Derudover er der færre ha græs pr ko til rådighed til afgræsning i gruppe

42


4. Cases

I samt at køerne i gruppe I har kortere tid på græs end gruppe II. Yderligere kan det skyldes, at

der udfodres lige meget grovfoder pr ko i denne gruppe som i gruppe II, og da ydelsen generelt

er lavere, vil deres behov være mindre. Herved vil græsoptagelsen blive lavere. Afhængig af

kvaliteten af grovfoderet kan det tænkes, at køerne vil æde af den friske græs, hvis der var nok af

den i stedet for foderet på stald, men nedenstående udtalelse tyder på, at grovfoderet er attraktivt

for gruppe I.

"Jeg har en fornemmelse af, at køerne i gruppe II æder mere græs udenfor end gruppe I, da

køerne gruppe I er mere ivrige efter at æde grovfoderet end gruppe II".

Græsoptagelsen ved gruppe I ser ud til at være jævnt faldende i afgræsningsperioden (figur

4.3.6.), hvilket kan skyldes den ringere kvalitet af græs over afgræsningssæsonen, samt den

mindre græsvækst. Græskvaliteten er derimod bedre opretholdt over registreringsperioden i

gruppe II. Skiftet til det øgede græsoptag for gruppe II den 22/6, figur 4.3.5, kan hænge sammen

med, at køerne er kommet over på en mark, som ikke har været afgræsset tidligere i denne

afgræsningssæson kombineret med, at Bent valgte at udfodre mindre grovfoder indenfor. Det

tyder ikke på, at nedsættelse af foderrationen har haft en negativ indvirkning på ydelsen. Den

10/7 er køerne igen kommet over på den oprindelige mark, hvorved der igen ses et fald i det

beregnede græsoptag.

Ved denne besætning er der både registreret % ledig tid ved robotten samt antal køer hentet i de

to grupper. Antallet af hentekøer har været faldende i en periode fra d. 14/8 – 26/8 ved begge

grupper. Dette kan skyldes den stigende andel buske, og køerne derfor har mere lyst til at komme

på stald i denne periode.

Bents forsøg med øget afgræsningstid

Bent lavede et lille forsøg under registreringsperioden med at have køerne i gruppe II ude på

græs i længere tid, end de normalt var, på grund af en øget mængde af græs på markerne. Køerne

fik lov til at være udenfor hele natten d. 12/7 og 14/7 uden at blive hentet ind til aftenmalkning.

Den 16/7, 18/7, 19/7 og 21/7 var køerne udenfor til kl. 21, tre timer længere end de plejede.

Modsat forventet er det estimerede græsoptag ved gruppe II lavere i denne periode, se figur

4.3.5. Dette skyldes, at der er udfodret mere grovfoder i denne periode og er derfor ikke tilpasset

med, at Bent synes, at der er en øget græsmængde til rådighed til køerne.

43


4. Cases

Der kan være en sammenhæng mellem forsøget og den lavere malkefrekvens d. 14.-16. juli på

1,9-2,2 og en besøgsfrekvens på 2,1-2,4, se figur 4.3.3. Der er meget få afviste i disse dage,

hvorfor de køer, som kommer til robotten også bliver malket. Den 17/7 har køerne haft en

normal dag, hvor besøgsfrekvensen er på 3,1 og malkefrekvensen på 2,4. Det tyder dog ikke på,

at malke- og besøgsfrekvensen er blevet påvirket af at køerne var ude til kl. 21 i stedet for kl. 18.

Det ses desuden, at besøgsfrekvensen ikke falder for gruppe I i samme tidsrum, hvorfor

ændringen sandsynligvis ikke skyldes en ændring i foderblanding eller vejret. Køernes ydelse i

perioden har ligget på 30-32 kg/ko/dag, dog er der en lavere ydelse d. 14/7 på 28,4 kg/ko/dag,

hvilket kan skyldes forsøget med døgnafgræsning. Ellers tyder det ikke på, at der er en

indvirkning på ydelsen.

Under døgnafgræsningen viste det sig, at alle køerne var gået ind i stalden af sig selv den første

nat, og den anden nat var ca. halvdelen af køerne gået ind af sig selv. Dagene hvor køerne var

ude til kl. 21, blev der hentet henholdsvis 71 %, 77 %, 79 % og 55 % af køerne i gruppe II mod

gennemsnitlig 91%. Dette indikerer, at de flere køer finder ud af frivilligt at gå til stalden, når der

går længere tid før de bliver hentet til malkning.

"Jeg kan se, at det ofte er de køer, som trænger til at blive malket, som kommer ind af sig selv"

Med hensyn til % ledig tid ved robotten, har denne været høj d. 14 – 16/7, 31-35 %, i forhold til

gennemsnittet på 21 %. Den 17/7 har køerne været på græs i normal tid, og robotten har kun

været ledig i 16 % af tiden. I dagene, hvor køerne har været udenfor til kl. 21 har der ikke været

nogen indflydelse på % ledig tid.

Det lille forsøg kan indikere, at det ikke påvirker ydelsen at have køerne på græs til kl. 21, men

at der er en negativ påvirkning ved døgnafgræsning. Da robotten ikke har stået mere ledig de

dage, hvor køerne har været længere tid ude, kan det tyde på, at nogle af køerne frivilligt er gået

ind i stalden for at blive malket eller, at de bedre udnytter malkerobotten i aften- og nattetimerne.

Dette kan også have bevirket, at der ikke ses nogen indvirkning på malke- og besøgsfrekvens.

Bent syntes, at der var for mange køer, som trængte til at blive malket, når de blev hentet ind kl.

21, og han var bange for at det havde en negativ indflydelse på besøgs- og malkefrekvensen og

44


dermed ydelsen. Især syntes han, at døgnafgræsningen havde en negativ indflydelse. Derfor

fortsatte han efter den lille forsøgsperiode med at hente køerne ind til den normale tid kl. 18.

4. Cases

Konklusion

Græsmarkspleje er af afgørende betydning. Græsmarkstyringen hos Bent har været med til at

sørge for at græsoptaget, også sidst i afgræsningsperioden, er på omkring 6 FE i gruppe II.

Ændres rutinen med at hente køerne til senere, tyder det på, at nogle af de køer, som trænger til

at blive malket frivilligt går ind og bliver malket. Køerne kan godt være udenfor til kl. 21 i stedet

for kl. 18 uden at have en indflydelse på besøgs- og malkefrekvensen samt ydelsen.

45


4.4. Boi

4. Cases

4.4.1. Besætningsbeskrivelse

Omlagt til økologisk produktion i 1995. I februar 2003 blev der installeret to malkerobotter fra

DeLaval, og i august 2005 blev der installeret en tredje robot fra Delaval. Boi har valgt at få

malkerobotter på grund af fysisk arbejdslettelse og fleksibilitet med hensyn til de ellers faste

malkningstidspunkter. Boi kunne godt tænke sig, at køerne fik større afgræsningsandel, men

synes det er svært i forhold til tidsforbruget, når der er robotter.

Stalden

Der er fri kotrafik inde i stalden, hvor køerne går i én gruppe. Der er styret kotrafik ud af stalden,

hvor der er opsat en selektionslåge, se figur 4.4.1.

Ud

A

Ind

Malkerobot

Seperationslåge

Selektionslåge

Foderbord

Envejslåge og vej

Styret vej

Flytbar skillevæg

Figur 4.4.1. Skitse af stalden ved Boi samt angivelse af flow.

Børste

Vandtrug

Sengebåse

Den 4/8 blev der installeret yderligere en robot, robot 3 i figur 4.4.1. Boi ønsker, at køerne skal

have en malkefrekvens på mellem 2,4 og 3,0. Køerne er sat til at have malketilladelse hver 8.

time, hvis de yder mere end 25 kg/ko/dag. Hvis køerne yder mindre, har de malketilladelse hver

C

1

2

3

B

47


4. Cases

10. time. Boi ønsker, at køerne skal være ude på græs, når de har adgang til dette. Derfor ønsker

han ikke at sætte malkefrekvensen yderligere op. En anden grund er, at robotterne ikke har haft

kapacitet til mere, idet der gennemsnitlig har været 119,9 ± 3,1 køer over registreringsperioden

og herved 60 køer pr robot inden installering af den nye robot. Der er fri kotrafik i stalden hele

døgnet. Der er et opsamlingsareal med envejslåger foran malkerobotterne, angivet med et C i

figur 4.4.1. Dette benyttes for eksempel til at sætte problemkøerne i, således de kun kan komme

ud, hvis de er blevet malket.

Styring af kotrafikken

Der praktiseres dagsafgræsning med reguleret storfoldsafgræsning. Køerne går i én gruppe og

kommer alle ud på den samme mark. Om morgenen kl. 9.00 åbnes døren ud til græsmarken. Før

køerne kan komme ud, skal de igennem en selektionslåge. Herved er det kun de køer, som ikke

har malketilladelse, som kan komme ud. Køerne går selv ud efterhånden, som de har tilladelse til

det. Under afgræsningssæsonen har der været fulgt to forskellige strategier med hensyn til hvor

lang tid køerne kunne græsse. Første periode fra udbinding til den 5/7 er alle køerne hentet ind

om eftermiddagen kl. 14, og har således adgang til græsarealerne i op til fem timer. I perioden

den 6/7 til den 3/8 er alle køerne hentet to gange dagligt, første gang ved 11-tiden og anden gang

ved 15-tiden.

Tiden køerne har adgang til græsarealerne, er ikke den reelle tid køerne har været udenfor, da de

sidste køer først er ude kl. 11.30. I perioden, hvor der er hentet to gange, har enkelte køer kun

haft mulighed for 4 timers afgræsning. Resten af registreringsperioden har enkelte køer derimod

kun har haft mulighed for 2½ times afgræsning.

Fodring

Der udfodres grovfoder ved hjælp af hængebane hver anden time bortset fra mellem kl. 7 og 11,

for at motivere køerne til at forlade stalden hurtigst muligt efter kl. 9. Grovfoderblandingen

består af græs- og majsensilage, græspiller og valset byg. I malkerobotterne udfodres der en

blanding af valset byg og kraftfoder. Over registreringsperioden har køerne pr dag gennemsnitlig

optaget 2,6 kg kraftfoder pr ko og 1,7 kg valset byg pr ko. Boi har udfodret den mængde

grovfoder, som køerne ville æde, når de kom ind. Der har ikke været foderskift i

registreringsperioden.

Efter registreringsperioden er det fundet, at der har været en fejl ved udfodringsanlægget til

malkerobotterne i forhold til den beregnede mængde optaget kraftfoder. På grund af denne

systemfejl, er kraftfoderandelen i følge landmandens overvurderet med ca. 1,5 FE pr ko pr dag,

48


4. Cases

men da denne registrering ikke vides præcist, samt det er ændringerne, der her koncentreres om,

benyttes de først registrerede mængder udfodret kraftfoder. Det har dog indflydelse på det

beregnede græsoptag, idet denne bliver underestimeret som følge af et overestimeret foderoptag

på stald.

Marken

Markerne benyttet til afgræsning er skitseret i figur A2.1. i appendiks. Der er lavet en

kreaturtunnel under vejen, hvorved køerne kan komme til robotten under afgræsning. Køerne har

adgang til vand på alle marker. Køerne skal gå mellem 480 m – 930 m for at komme fra det

fjerneste hjørne af marken til stalden. Der er etableret drivveje, hvor der er lagt slagger for at

undgå, at de optrædes.

I tabel 4.4.1. er angivet fakta om markerne, som benyttes til afgræsning. I alt benyttes 35,6 ha til

afgræsning, hvilket gennemsnitlig giver 0,30 ha/ko. Heraf er det taget første slæt af alle

afgræsningsmarker før registreringsperioden, og andet slæt er taget af mark 2 og 8 i juli.

Tabel 4.4.1. Oversigt over mark nr, brugsår, græs, ha og længden af køernes gangvej.

Mark nr. Brugsår Ha Gangvej, m

1 2 12,5 930

2 2 4,4 740

4 1 5,3 640

5 1 4,7 480

8 3 8,7 860

Boi har vandet alle græsmarkerne i perioder med varmt vejr (den 20/6-9/7) samt afpudset én

gang i løbet af registreringsperioden. Jordtypen er grov lerblandet sandjord, JB nr. 3.

49


4. Cases

4.4.2. Resultater

Figur 4.4.2. viser den gennemsnitlige græshøjde på markerne, hvor køerne har gået den

pågældende registreringsdato. Af figuren ses, at græshøjden har ligget mellem 6 og 8 cm. Se

tabel A2.4. i appendiks for den aktuelle højde på græsset.

Cm

50

12

10

8

6

4

2

0

14-06-05

21-06-05

28-06-05

Græshøjde, gennemsnit

05-07-05

12-07-05

19-07-05

Dato

Figur 4.4.2. Den gennemsnitlige højde på markerne hvor køerne har gået den pågældende dato.

Standardafvigelsen er angivet ved hver registreringsdato.

Tabel 4.4.2. angiver tætheden, kløver- og buskgræsandelen i markerne vurderet den pågældende

registreringsdato.

Tabel 4.4.2. Tæthed, kløver og buskgræsandel vurderet på de marker køerne har gået den pågældende

dato.

Dato

Data 14/6 21/6 28/6 5/7 12/7 19/7 26/7 2/8 9/8 16/8 23/8 30/8 Gns.

Tæthed 2 2 1 2 1 1 1 1 1 1,5 1 2 1,4

Kløver 1,5 2,5 3 3 4 4 4 4 2,5 2,5 4 2 3,1

Buskgr. 0 4 4,5 3 2 8 1 6 11 15 6 0 5,0

26-07-05

I tabel 4.4.3. er angivet gennemsnittet for vurderingen af for drivgangene og gangvejene i stalden

over registreringsperioden. Drivgangene er vurderet til at være tørre over registreringsperioden.

Se tabel A2.3. i appendiks for registreringer ved de enkelte registreringer.

Tabel 4.4.3. Gennemsnittet af vurderingen af gangvejene (n=12).

Data Gns

Gangvej stald 1,1 ± 0,3

Drivgang foran stald 1,0 ± 0

Drivgang til mark 1,1 ± 0,3

02-08-05

09-08-05

16-08-05

23-08-05

30-08-05


Besøgs- og malkefrevens, ledig tid i robotten, antal hentede køer, græsoptag og ydelse

Figur 4.4.3 – 4.4.6. viser daglige registreringer over besøgs- og malkefrekvensen, ledig tid i

robotten, græsoptaget og ydelsen i perioden fra den 14/6-29/8. De perioder der er valgt at

fokusere på i denne besætning er angivet med pile i figurerne.

4. Cases

51


4. Cases

Figurer over registreringer fra den 14/6 - 29/8 2005

Malke- og

besøgsfrekvens

% ledig tid

52

% hentede

Græsoptag og

mælkeydelse

6

5

4

3

2

1

0

90

70

50

30

10

-10

120

100

80

60

40

20

0

Kg

30

28

26

24

22

20

14-06-05

Malkefrekvens Besøgsfrekvens

% ledig, gns. robot 3

19-06-05

Kg mælk/ko/dag FE græs/ko/dag

24-06-05

29-06-05

04-07-05

09-07-05

14-07-05

19-07-05

24-07-05

29-07-05

03-08-05

08-08-05

13-08-05

18-08-05

23-08-05

28-08-05

FE

8

6

4

2

0

-2

-4

Figur

4.4.3.

Figur

4.4.4.

Figur

4.4.5.

Figur

4.4.6.


4. Cases

Af figur 4.4.3. ses, at køerne har haft en jævn malkefrekvens over registreringsperioden, 2,2 ±

0,1, mens besøgsfrekvensen har varieret mere over perioden 3,4 ± 0,7. Der ses en stigning i

besøgsfrekvensen efter den 4/8, som specielt den 16-18/8 har været høj (5,4-5,6). Det tyder

desuden på en stigning af malkefrekvensen efter den 4/8. Af tabel 4.4.4. ses data fra før og efter

installering af robot 3 den 4/8.

Tabel 4.4.4. Gennemsnitlige værdier fra før og efter installering af malkerobot 3 d. 4/8.

Data To robotter Tre robotter

Malkefrekvens 2,1 ± 0,1 2,3 ± 0,2

Besøgsfrekvens 3,0 ± 0,3 4,0 ± 0,7

Ledig tid, % 12,5 ± 3,4 33,4 ± 3,6

Græsoptag (FE/ko/dag) 3,0 ± 1,7 0,8 ± 1,9

Mælkeydelse (kg/ko/dag) 26,4 ± 1,1 25,3 ± 0,9

Af figur 4.4.4. ses den gennemsnitlige % ledig tid af alle tre robotter og % ledig tid ved robot 3,

efter denne er installeret. Den gennemsnitlige % ledig tid over registreringsperioden er på 19,6 ±

10,5 %, hvor den store afvigelse skyldes installeringen af robot 3. Af tabel 4.4.4. ses forskellen i

% ledig tid før og efter installationen.

Af figur 4.4.5. ses % hentede køer, hvor der gennemsnitlig er hentet 87,7 ± 15,4 %. Den 17/6,

22/6, 9/7 og d. 29/8 er der derimod kun hentet mellem 20% og 57 % af køerne på marken.

Af figur 4.4.6. ses græsoptaget og ydelsen. Ydelsen ligger gennemsnitlig på 26,0 ± 1,1 kg/ko/dag

igennem registreringsperioden. Den 19/6 og d. 6/7 ligger ydelsen tre kg højere end

gennemsnitlig, henholdsvis på 29,3 og 29,6 kg/ko. Græsoptaget har gennemsnitlig ligget på 2,3 ±

2,1 FE/ko/dag, og som det ses af figuren, er der beregnet negativt græsoptag i første del af august

måned, hvilket skyldes valgte beregningsmåde for græsoptag. På grund af fejl ved

kraftfoderregistrering er græsoptaget er underestimeret med ca. 1,5 FE. Modsat ses et højt

græsoptag d. 28/7 på 7,5 FE. Græsoptaget og mælkeydelsen før og efter robotinstalleringen kan

ses af tabel 4.4.4.

53


4. Cases

4.4.3. Diskussion

Styring af kotrafikken

Boi har valgt at have fri kotrafik i stalden, og alle køerne har mulighed for at komme til

foderbordet, når de vil, hvilket kan være en fordel for især de submissive køer. Disse køer

kommer ofte sidst til malkerobotten, når alle køerne hentes ind, og med denne styring kan de stå

og æde i stedet for at vente ved robotten. Selektionslågen gør desuden, at de køer, som ikke

trænger til at blive malket kan komme direkte ud om morgenen, hvilket kan have en positiv

indvirkning på mindre kødannelse til robotten. Dog bevirker det også, at nogle køer kommer

meget sent ud. Køerne er motiverede for at være på græsmarkerne, og næsten alle køerne hentes

om aftenen igen. Der er af landmanden registreret, at der ca. er 3 timer hver dag, hvor stalden er

helt tom, når køerne er på græs. Dette passer med de registrerede 13 % ledig tid før robot 3 er sat

ind. Herved benyttes robotterne hele tiden, når køerne kommer ind.

Det tyder på, at installering af en til robot har øget besøgsfrekvensen, som er steget med 1,0

besøg/ko/dag. Malkefrekvensen er ligeledes steget, men kun med 0,2 malkninger/ko/dag.

Stigningen i besøgsfrekvensen er høj i forhold til ved malkefrekvensen, hvilket skyldes en høj

andel afviste køer i robotterne.

" Det er de samme få køer, som hele tiden prøver at blive malket i robot 3, så der bliver mange

afvisninger".

Af figur 4.4.3. tyder det på, at der er en svag tendens til at malkefrekvensen stiger, når

besøgsfrekvensen stiger. Ved ændring af malkefrekvensen ses der ikke umiddelbart en

påvirkning på ydelsen, hvilket kan skyldes, at ændringen er forholdsvis lille, omkring 0,2

malkninger/ko/dag. Besøgsfrekvensen er specielt steget d. 16-18/8 med lige mange besøg pr

robot. Hvad denne ændring skyldes vides umiddelbart ikke, idet køerne har gået på samme

græsmark, og der har ikke været nogen bemærkninger om managementændringer. Den øgede

besøgsfrekvens den 16-18/8 har ikke haft nogen tydelig indvirkning på malkefrekvensen og

ydelsen. Der er registreret en høj mælkeydelse den 19/6, hvilket ikke umiddelbart kan forklares.

Ydelsen er faldet efter installeringen af en ekstra robot. Faldet er størst lige i starten efter

installeringen, men viser en tendens til stigning efter den 13/8. Der har været en del uro i stalden

under installeringen, blandt andet har hovedrelæet slået fra 1-2 gange om dagen den 4/8-9/8,

54


4. Cases

hvorved robotterne var ude af drift en halv time pr gang. Dette kan have haft en negativ

indvirkning på ydelsen. Den 13/8 er køerne begyndt at benytte robot 3 mere, hvilket ses af %

ledig tid ved robot 3 er på omkring 40 % (figur 4.4.4.). Ydelsesstigningen kan være på grund af

den øgede malkefrekvens, samt at problemerne ved relæet er stoppet, og at køerne har vænnet sig

til den nye robot.

"Når robot 3 kommer op håber jeg på, at køernes flow ind og ud af stalden bliver bedre, så jeg

ikke skal hente så mange køer".

Der er dog ikke registreret nogen forskel i antal hentede køer på baggrund af installeringen af

robotten, men der er blevet øget ledig tid ved robotterne, som er øget med omkring 20 % efter

installeringen, hvilket vil medføre en mindre kø til robotterne, når køerne bliver hentet ind.

Der er etableret gode drivveje, hvilket gør, at selv ved regnvejr er de stadigvæk registreret til at

være tørre, hvilket har en positiv indvirkning på kotrafikken. Det samme gør sig gældende lige

foran stalden og inde i stalden.

"Vejret har den største betydning for antallet af hentede køer. Det har været varmt i den sidste

uges tid, så køerne er mere motiveret for selv at gå ind i de varme timer, og d. 10/7 gik de først

ud igen omkring kl. 17. Når køerne selv kommer ind i løbet af dagen, bliver der ikke så lang kø

til robotten, når resten af køerne hentes ind" (Den 12/7)

Dette stemmer overens med, at der er registreret færre procent hentede køer i dagene omkring

den 9/7. Af figur 4.2.2. ses, at max temperaturen har været høj i perioden, især d. 4/7 og 9/7 med

henholdsvis 26,7 °C og 27,9 °C. Derfor kan temperaturen være en forklaring til faldet i %

hentede køer. Desuden kan færre hentekøer skyldes en dårligere græskvalitet i denne periode

eller en kombination af dette og vejret. Der ses ikke umiddelbart nogen negativ indvirkning på

ydelsen. Der er ikke nogen forskel på køernes beregnede græsoptag ved varme dage, hvilket

skyldes, at landmanden ikke har justeret i grovfoderniveauet.

55


4. Cases

Styring af græsmarken

Køerne er kommet ud den 24/4, hvilket er tidligt i forhold til græsvæksten, da forsommeren har

været kold i denne afgræsningssæson, se figur 4.4.2. Derfor har der ikke været så meget græs i

starten af sæsonen.

"Mange af køerne kommer selv hjem til stalden, hvis der ikke er græs nok, men der er altid 30-40

køer, som bliver derude på marken"

"Køerne er blevet lukket ud allerede d. 24/4 til Ø-dag, så køerne kommer nok ikke til at hente de

6 FE som beregnet".

Ifølge figur 4.4.2. har græshøjden 6-8 cm igennem hele registreringsperioden med en spredning

på 1-2 cm. Græskvaliteten med hensyn til kløverandel og tæthed har været bedst ved

registreringerne foretaget d. 12/7-2/8, hvor græsmarkerne ligeledes er vurderet til at være gode

igen efter den hårde afgræsning efter udbinding. Kvaliteten kan derfor betegnes til at være god

under registreringsperioden, hvilket kan skyldes, at Boi har vandet og afpudset markerne.

Der er registreret en lav % af hentekøer i de perioder, hvor køerne har været på mark otte, den

15-17/6, 8/7-14/7 og fra den 28/8. Grunden til dette kunne være, at græskvaliteten ikke er så god

som på de andre marker, og køerne derfor ikke er motiveret for at være derude så længe. Mark 8

ligger længere væk end de andre marker, se figur A1.2. i appendiks, hvilket desuden kan have

påvirket køernes motivation for at gå derud, men ifølge Bois erfaringer har dette ingen

betydning:

"Min erfaring er, at der ikke er nogen forskel på hvor mange køer, der selv kommer hjem i

forhold til, om afgræsningsmarkerne ligger langt væk eller tæt på stalden".

Ses der på gangvejenes længde for at komme længst ud på marken er der ingen ændring, om

køerne er på mark otte i forhold til mark 1. Dette indikerer, at det er græskvaliteten der er af

afgørende betydning for, om køerne selv kommer tilbage til stalden.

Den 29/8 var omkring 80 % af køerne selv gået hjem inden de blev hentet.

"måske skyldes det, at køerne ikke er så vilde med marken"

56


4. Cases

Dette udsagn stemmer overens med registreringer foretaget på den pågældende mark, mark 8,

hvor marken blev vurderet til at være åben og en kløverandel på 10-20 %. Derudover blev det

registreret, at græsset var meget tørt i bunden, så de første tre cm ikke var attraktive til at æde.

Styring af fodring

Fra den 6/7-4/8 blev køerne hentet ind to gange dagligt, og fik lov til at være længere tid udenfor

på grund af mere græs på markerne. I denne periode undrede Boi sig over, at køerne stadigvæk

åd samme mængde grovfoder indenfor og ikke kunne se en ydelsesstigning. I det udfodringen

har været den samme, er beregning af optag af græs heller ikke steget. Enten har køerne reelt

ikke optaget så meget græs på trods af god kvalitet og udbud (se figur 4.4.2. og tabel 4.4.2.), da

de ikke var motiveret til at æde græs på grund af et fortsat højt grovfoderoptag, eller det kan for

eksempel skyldes at fodereffektiviteten var lav. Boi synes ikke, at køerne har taget på i huld i

dette tidsrum. Der ses dog en ydelsesstigning den 6/7, hvilket kan skyldes ændringen til længere

tid på græs, idet der ikke har været andre ændringer i management den pågældende dato. Der er

ligeledes registreret en høj mælkeydelse den 19/6, hvilket ikke umiddelbart kan forklares,

hvorved der kan sættes tvivl om ydelsesstigningen den 6/7 skyldes ændring i græsningstid. At

græsningstiden er øget kan have indflydelse på antal hentede køer, idet der gennemsnitlig er

færre procent køer, der hentes i perioden den 6/7-4/8, i forhold til to uger før og efter. Det varme

vejr, kan som førnævnt, også have indflydelse på den lave andel af hentekøer, hvorved det kan

være en kombination af disse to faktorer.

At der bliver udfodret grovfoder hver anden time fra kl. 11 ser ikke ud til at påvirke køerne til at

gå ind, inden de bliver hentet, hvilket kan hænge sammen med, at køernes efterspørgsel efter

græs er højere end på grovfoderet i den tid, de græsser. Det tyder på, at græsoptaget er faldet

efter installering af den tredje robot. Køerne bliver kun hentet en gang om dagen efter

installeringen af robotten, hvorved køerne ikke har mulighed for at være så lang tid udenfor.

Dette har en indvirkning på landmandens styring af foderudbuddet på stald, da dette er øget efter

at køerne ikke er så lang tid på græs. Det kan tillige skyldes, at græsudbuddet generelt er faldet

over sæsonen. Dog tyder det på, at græsoptaget stiger de sidste 10 dage i registreringsperioden,

hvilket skyldes en mindre udfodring af grovfoder på stald.

"Køerne får nu mindre grovfoder, så de æder noget græs udenfor" Den 20/8

Det tyder på, at ydelsen er i samme periode steget, hvorfor mindre grovfoderudbud ikke

nødvendigvis har en negativ indvirkning på ydelsen. Dette indikerer, at når der er græs nok, er

57


4. Cases

det iorden at være restriktiv med fodringen indenfor, idet køerne kompenserer ved at æde mere

græs udenfor. Ydelsesstigningen kan skyldes, at køerne har vænnet sig den tredje robot.

Konklusion

Når der er græs nok udenfor kan mængden af grovfoderet på stald tilsvarende nedreguleres uden,

at det har en negativ virkning på ydelsen. Herved vil græsoptaget også blive højere. Udfodring af

grovfoder, mens køerne afgræsser, lokker dem ikke ind på stald.

En ekstra robot nedsætter antal køer pr robot, øger andelen af ledig tid og besøgsfrekvensen. Det

tyder desuden på, at malkefrekvensen øges og dermed mulighed for øget ydelse, men det tager et

par uger før køerne vænner sig til en ny robot. Der er mulighed for at sætte malkeintervallet ned i

denne besætning og dermed udnytte den øgede andel af ledig tid.

Det tyder ikke på at længden af drivvejen er den, som er af størst betydning for køernes

motivation for at være ude, men derimod mere kvaliteten af græsset. Vejret kan have betydning

for andelen af hentede køer, men påvirker ikke ydelsen. En ændring til øget tid på græs kan

reducere andelen af hentekøer.

58


4.5. Jacob

4. Cases

4.5.1. Besætningsbeskrivelse

Omlagt til økologisk produktion i 1998, og i november 2002 blev der installeret 3 malkerobotter

fra Prolion. Jacob har valgt at få robotter på grund af en fysisk arbejdslettelse og fleksibilitet i

forhold til de ellers faste malketidspunkter. Når køerne er på græs synes Jacob, at det er

problematisk, at der dannes lang kø til malkerobotten, når køerne hentes hjem, især da der

herved kan gå lang tid før køerne kan få noget at æde.

Stalden

Af figur 4.5.1. ses skitsen af stalden med malkerobotter.

Ind

Ud

Kvier,

goldkøer

Sengebåse

AME

Indgang/udgang til mark

Foderbord

Vandtrug

Børste

Styret vej

Figur 4.5.1. Skitse af stalden ved Jacob samt angivelse af flow.

Staldsystemet er opbygget efter styret kotrafik, hvor køerne skal igennem en selektionslåge for at

komme til malkerobotterne, markeret med et A i figur 4.5.1.. Selektionslågen sorterer køerne

således, at køer som har malketilladelse kommer ind i opsamlingsarealet til robotterne, og de

køer som endnu ikke skal malkes, kan gå direkte ud til foderbordet. Når køerne kommer ud fra

malkerobotten, er der opsat en separationslåge, hvorved det er muligt at frasortere nogle køer.

A

B

Selektionslåge

Seperationslåge

Envejslåge

59


4. Cases

Styring af kotrafikken

Der praktiseres dagsafgræsning med reguleret storfoldsafgræsning. Kl. 6.30 samles køerne bag

selektionslågen, se figur 4.5.1., og kan herefter komme ud på græs. De første køer, der bliver

malket er førstekalvs køer og andre problemkøer, så disse kan hjælpes. Køerne hentes ind igen

omkring kl. 15.30 og skal igennem selektionslågen for at komme til foderbordet og

malkerobotterne. Herved har køerne mulighed for at være ude i 9 timer. De sidste køer kommer

dog først ud ved 10 tiden, hvorved nogle køer kun opnår at kunne være på græsmarken i 5½

time. Køerne kan frit gå ind i stalden under afgræsningsperioden ved hjælp af et

envejslågesystem.

De køer, som har en ydelse højere end 25 kg EKM/dag skal malkes fire gange om dagen, og har

derfor malketilladelse, hvis der er gået mere end 4,5 time siden sidste malkning. De køer, som

har en ydelse, som ligger omkring 20-25 kg EKM/dag, skal malkes tre gange om dagen og har

malketilladelse, hvis der er gået mere end 6,5 time siden sidste malkning. Køer med en ydelse

lavere end 20 kg bliver malket to gange dagligt og har malketilladelse, hvis der er gået mere end

otte timer siden sidste malkning. Intervallet mellem malkningerne afhænger også af

pattestillingen, hvis køerne har skæve patter bliver intervallet mellem malkningerne sat op, da

det spændte yver retter op på den skæve pattestilling. Af tabel 4.5.1. ses, hvornår køerne har

malketilladelse og den ønskede malkefrekvens efter ydelsesniveau.

Tabel 4.5.1. Oversigt over køernes ydelses niveau og den ønskede malkefrekvens og intervallet ved

malketilladelse ved de tre grupper.

Gruppe Ydelse,

Kg/ko/dag

Malketilladelse

efter timer

1) Høj ydelse > 25 4,5 4

2) Middel ydelse 20-25 6,5 3

3) Lav ydelse < 20 8 2

60

Malkefrekvens

malkninger/ko/dag

Fodring

Der udfodres grovfoder én gang dagligt indenfor tidsrummet, hvor køerne er ude på græs.

Tidspunktet afhænger af andre gøremål, blandt andet Jacobs sideløbende job, hvorfor dette er

meget varierende. Der fodres med en grovfoderblanding af hø, majsensilage og valset byg og

havre. Fra den 11/7 er der benyttet græsensilage i stedet majensilage og halm i stedet for hø. Fra

den 27/7 har der igen været foderskift til en blanding med græsensilage, halm, korn og lupiner.

Fra den 21/8 er der benyttet en græsensilage med lavere fordøjelighed end foregående ifølge

Jacob. Ensilagemængden reguleres i grovfoderblandingen efter græsudbuddet. I robotten fodres

med en kraftfoderblanding, gennemsnitlig 3,9 kg pr ko pr dag.


4. Cases

Marken

Markerne benyttet til afgræsning er skitseret i figur A1.3. i appendiks. Jacob har igennem

afgræsningssæsonen valgt at udvide arealet køerne kunne gå på således, at køerne har gået på

flere marker af gangen. Der benyttes i alt 34,1 ha til afgræsning, hvorved der er 0,34 ha/ko, se

tabel 4.5.2. Der er taget slæt af markerne 5-0 og 7-0 inden afgræsning samt af 3-1 efter at være

benyttet til afgræsning i et par uger. Alle markerne er blevet vandet i afgræsningssæsonen.

Køerne har mulighed for vand på marken længst væk (mark 5, se figur A1.3. i appendiks), ellers

skal de gå på stald for at hente det. Jacob syntes, at køerne skulle gå for langt efter vandet, hvis

de skulle undvære det ude i denne mark.

Tabel 4.5.2. Antal ha og længden af gangvejen ved de pågældende marker.

Mark nr. Brugsår Ha Gangvej, m.

2-0 4 8,1 707

3-1 1 11,3 900

5-0 3 9,3 1320

7-0 2 5,4 1000

Køerne skal gå mellem 707 m og 1320 m for at komme længst ud på marken, se tabel 4.5.2. Der

er kløvergræs på alle markerne, samt sået lidt grøntkorn i mark 3-1. Jordtypen er grov lerblandet

sandjord, JB nr. 3.

4.5.2. Resultater

Græskvalitet

Figur 4.5.2. viser den gennemsnitlige græshøjde samt spredningen på målingerne. Ved

målingerne den 14/6, 21/6 og 28/6 har køerne haft adgang til mark 3.1 med grøntbyg/græs.

Målingerne fra denne mark er ved disse tre datoer ikke medtaget, da målingerne hermed ville

overestimere græshøjden. Spredningen af højdemålingerne er større fra og med den 5/7.

Spredningen kan skyldes buskgræs, men sammenlignes med tabel 4.5.3. ses der umiddelbart ikke

en sammenhæng mellem en stor spredning og buskgræs. Derfor er det mere sandsynligt, at den

større spredning skyldes, at køerne går på forskellige marker med forskellig højde, samt at mark

3-1 er kommet med i beregningerne. Der er taget slæt af mark 3-1 inden målingen den 5/7, men

efter slæt er der vokset lidt grøntbyg op igen, hvilket kan give større spredning. Se tabel A2.6 i

appendiks for den aktuelle højde på græsset.

61


4. Cases

62

Cm

12

10

8

6

4

2

0

14-06-05

21-06-05

28-06-05

05-07-05

Græshøjde, gennemsnit

12-07-05

Figur 4.5.2. Den gennemsnitlige højde på markerne, hvor køerne har gået den pågældende dato.

Standardafvigelsen er angivet ved hver dato.

Af tabel 4.5.3. ses gennemsnittet af vurderingen af tætheden, kløver- og buskgræsandelen i

19-07-05

markerne benyttet den pågældende registreringsdato. Der har ikke været udsving på skønnet af

kløverandelen større end fra vurderingen 3 til 4. Buskgræsandelen har været lavere end 12 % i

hele registreringsperioden, og marken har været vurderet til tæt. Ved de første tre

registreringsdatoer er mark 3-1 ligeledes undladt. Mark 3-1 er mere åben med færre kløver,

hvorved disse registreringer er underestimeret.

Tabel 4.5.3. Gennemsnit af tæthed, kløver- og buskgræsandel.

Dato

Data 14/6 21/6 28/6 5/7 12/7 19/7 26/7 2/8 9/8 16/8 23/8 30/8 Gns.

Tæthed 1 1 1 1 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 1,3

Kløver 3 4 4 4 3,5 3 3 3 3,5 4 3,5 3,5 3,5

Buskgr. 12 9 12 0 2 3 3 4 4 8 8 7 6,0

I tabel 4.5.4. er gennemsnittet for vurderingen af drivgangene og staldvejene angivet. Se tabel

A2.5. i appendiks for registreringer ved de enkelte observationsdage. Fra den 9/8 er der lagt

blåmuslingeskaller ud foran indgangen til stalden for at mindske risikoen for mudret areal.

Dato

26-07-05

02-08-05

09-08-05

16-08-05

23-08-05

30-08-05


Tabel 4.5.4. Gennemsnittet af vurderingen af gangvejene (n=12).

Data Gns

Gangvej stald 1,3 ± 0,5

Drivgang foran stald 1,5 ± 1,0

Drivgang til mark 1,3 ± 0,5

4. Cases

Malkefrekvens, hentede køer, græsoptag og ydelse

Figur 4.5.3. – 4.5.5. viser daglige registreringer over malkefrekvensen, procent hentede køer og

ydelsen samt beregning af græsoptaget. Der har ikke været registreret procent hentede køer fra

og med den 12/7-18/7. De perioder der er valgt at undersøge nærmere ved denne besætning er

angivet med pile i figurerne.

63


4. Cases

Figurer over registreringer fra den 14/6 2005 til den 29/8 2005

Antal køer

64

Antal køer og

malkefrekvens

% hentede køer

Græsoptag og ydelse

FE

120

110

100

90

80

70

60

50

110

100

90

80

70

60

50

8

7

6

5

4

3

2

1

0

14-06-05

19-06-05

Antal køer Malkefrekvens

FE græs/ko/dag Kg mælk/ko/dag

24-06-05

29-06-05

04-07-05

09-07-05

14-07-05

19-07-05

24-07-05

29-07-05

03-08-05

08-08-05

13-08-05

18-08-05

Malkninger/ko/dag

3,1

23-08-05

28-08-05

2,8

2,5

2,2

1,9

1,6

1,3

1

28

27

26

25

24

23

22

21

20

Kg

Figur

4.5.3.

Figur

4.5.4.

Figur

4.5.5.


Figur 4.5.3. viser antal malkende køer og malkefrekvensen igennem registreringsperioden.

Antallet af køer er på 100 ± 7. Den gennemsnitlige malkefrekvens ligger på 2,5 ± 0,1 over

4. Cases

perioden, og viser en tendens til at falde over registreringsperioden. Den 18/6-2/7 har der været

et fald i malkefrekvensen fra 2,8 til 2,4. Den 25/7-29/7 har der været et fald fra 2,6 til 2,1

malkninger/ko/dag.

Af figur 4.5.4 ses % hentede køer, som gennemsnitlig har ligget på 93,7 ± 5,7 %. Der er tendens

til en stigning i % hentede køer over registreringsperioden. Den 24/6- 27/6 er % hentede køer

steget fra 80 % til 93 %. Den 8/7 til den 9/7 ses et fald af hentede køer fra 94 % til 80 %.

Figur 4.5.5. viser ydelsen i kg mælk/ko/dag og græsoptaget i FE græs/ko/dag. Ydelsesniveauet

har været svingende igennem perioden, med et gennemsnit på 24,6 ± 1,2. Den 12/7-23/7 ses et

fald i forhold til resten af perioden med en gennemsnitsydelse på 22,7 ± 0,5. Den 29/7-30/7 ses

en stigning i ydelse på 22,6 kg til 26,3 kg. Ydelsen synes generelt at være stigende igennem

perioden til omkring 26 kg. Græsoptaget er svingende over registreringsperioden på 3,8 ±1,0

FE/ko/dag. Der er især udsving i græsoptaget i starten af registreringsperioden, den 14/6, på 0,8

FE/ko/dag til den 18/6 på 5,0 FE7ko/dag og igen et fald den 25/6 til 2,5 FE/ko/dag. I en periode

den 28/6-2/7 har græsoptaget ligget på omkring 2 FE, hvilket er lavt i forhold til resten af

perioden. Den 22/7-1/8 er der en stigning fra 2,6 FE til 5,4 FE. Græsoptaget er i slutningen af

perioden over gennemsnittet af græsoptaget i hele registreringsperioden.

65


4. Cases

4.5.3. Diskussion

Styring af kotrafikken

I dette staldsystem er der anvendt styret kotrafik, hvor køerne ikke kan komme til foderbordet,

før de har været igennem robotten. I det køerne ikke kan benytte ventetiden til malkerobotterne

til at optage grovfoder, kan dette system specielt have en negativ indvirkning på de submissive

køer, idet de ofte vil være de sidste i køen til malkerobotten.

Over registreringsperioden er % hentede køer steget, som kan skyldes udvidelsen af arealerne,

hvilket har øget afstanden til stalden, og dette kan have haft betydning på køernes motivation for

at gå frivilligt hjem. Trods det ens gennemsnitlige registrerede græsudbud, kan udbuddet have

været bedre på de nye marker og dermed forstærket effekten af afstanden til stalden. Der er en

tendens til en faldende malkefrekvens over registreringsperioden, hvilket kan hænge sammen

med køernes faldende motivation for frivilligt at gå til stalden, inden de bliver hentet. Der ses

ikke umiddelbart nogen indflydelse af ændringer af malkefrekvensen på ydelsen over

registreringsperioden. Stigningen i % hentede køer den 24/6-27/6 kan ikke umiddelbart forklares,

eftersom der ikke er registreret ændringer af styringen af bedriften i dette tidsrum.

”Køerne går mest på marken længst væk (mark 5) om morgenen, mens de i løbet af

eftermiddagen hellere vil gå på markerne tættere på stalden (mark 2 og 3-1)”

”Mark 5 ligger længere væk end de andre marker, så der er placeret vand, for ellers ville køerne

ikke drikke nok vand”.

Dette indikerer, at køerne kender rutinen og selv trækker hjem mod stalden, når de plejer at blive

hentet. Vandet ved marken længst væk kunne tillige have indvirkning på køernes manglende

motivation for at gå til stalden under afgræsning, men ovenstående observation af Jacob tyder

ikke på dette.

”Køerne bliver dovne, når det er så varmt, og gider hverken gå ind til stalden eller æde noget

græs på marken. Det må påvirke malkefrekvensen og ydelsen negativt. Der går længere tid med

at hente køerne, når de er så dovne”

Af registreringerne har hverken regnvejr eller max temperaturer over 26 °C haft indflydelse på

malkefrekvensen eller ydelsen. Der ses et fald den 9/7 ved % hentede køer med 14 % i forhold til

66


4. Cases

dagen før, hvilket kan skyldes en høj max temperatur på 28 °C, ellers ses der ingen ændring i %

hentede køer, hvilket kan skyldes, at køerne har mulighed for at søge skygge på marken. Det er

også registreret af undertegnede, at køerne har stået i skygge af træerne ved varme dage. Det kan

derfor tyde på, at er der skygge på marken bliver køerne derude, men er temperaturen meget høj,

omkring 28 °C i dette tilfælde, vil nogle af køerne vælge at gå ind. I det der ikke er ændret i

udfodringen på stald, er det beregnede græsoptag ikke ændret i forhold til vejret.

Den 29/7 stod en af robotterne stille i to timer, hvilket kan forklare den lavere ydelse. Dagen

efter den 30/7 ses en ydelsesstigning. Der er ligeledes en lavere malkefrekvens den 29/7. Dette

indikerer, at et fald i malkefrekvensen på 0,4 én dag, påvirker ydelsen negativt, men at det

samtidig kan være muligt for køerne at kompensere for den manglede produktion til dagen efter.

Styring af fodringen

Den 11/7 har der været skift i grovfoderet fra majsensilage til græsensilage. Dette kan have

medført ydelsesfald den 12/7-23/7. Den 23/7 er ydelsen igen steget selvom køerne får samme

grovfoder. Dette kan skyldes, at Jacob har udvidet afgræsningsarealer til at omfatte en mark

(mark 5), som ikke har været afgræsset tidligere i denne afgræsningssæson. Det beregnede

græsoptag er ligeledes steget, hvilket skyldes, at det er valgt at nedregulere mængden af udfodret

grovfoder på stald.

I perioden den 14/6-25/6 er græsoptaget beregnet til at være svingende, hvilket kan skyldes, at

afgræsningsmarkerne først kom til at inkludere grøntbygmarken (mark 3-1) den 14/6, og det

dermed har været svært for landmanden at vurdere, hvor meget køerne kunne optage af græs og

regulere fodringen på stald efter dette.

"Det er svært at styre fodringen på stald under afgræsning, da det kan være svært at vurdere,

hvor meget græs køerne reelt har optaget".

Styring af græsmarken

Jacob styrer græsmarkerne til køerne ved at udvide arealet eftersom græsudbuddet og kvaliteten

er faldet, herved er det muligt at opretholde græsoptagelsen over afgræsningssæsonen. Der har

været en tendens til et lavt græsudbud ind til den 5/7, hvilket ses af en registreret græshøjde på 4

cm, men det skal bemærkes, at køerne tillige har haft adgang til den nyanlagte grøntbygmark

med græs.

67


4. Cases

Tendensen til faldende malkefrekvens stemmer overens med, at græsudbuddet er steget igennem

registreringsperioden, hvor der ses et jævnt fald i malkefrekvensen den 18/6-2/7. Modsat ses en

tendens til stigende malkefrekvens fra den 3/7, hvor køerne har fået udvidet græsarealet (mark 7-

0). Dette indikerer, at andre faktorer end græsudbuddet har indflydelse på malkefrekvensen, for

eksempel hvor mange køer der er om robotterne. Den højere malkefrekvens i starten af perioden

kan skyldes, at der er øget robotkapacitet, da der kun var 30 køer pr robot i starten af perioden.

Der ses en stigning i græsoptaget den 3/7 til omkring 4 FE efter, at græsoptaget har ligget lavt i

en periode fra d. 28/6-2/7, hvilket skyldes regulering af grovfoderet på stald på grund af

afgræsning af den nye mark.

Af figur 4.5.5. tyder det på en positiv sammenhæng mellem ydelsen og det beregnede græsoptag.

Dette viser, at godt græs kan tilgodese behovet til den stigende ydelse. Den stigende ydelse kan

skyldes en skæv kælvningsfordeling, hvor der i følge Jacobs Mælkeproduktionsopgørelse har

været 16 kælvninger i juni og 23 kælvninger i juli mod gennemsnitlig syv kælvninger pr måned

resten af året.

Konklusion

Styres græsudbuddet ved at øge afgræsningsarealet igennem afgræsningssæsonen kan

græsoptaget fastholdes omkring 4 FE i hele registreringsperioden. En faldende malkefrekvens

kan skyldes, at køerne ikke frivilligt kommer til robotten under afgræsning, hvilket kan hænge

sammen med en øget længde til stalden og bedre græsudbud. Daglig variation i vejret synes ikke

at have indflydelse på malkefrekvensen eller ydelsen.

68


4.6. Niels-Christian

4. Cases

4.6.1. Besætningsbeskrivelse

Omlagt til økologisk produktion i 1998, og i oktober 2004 blev der installeret fire malkerobotter

fra Galaxy. Afgræsningssæsonen 2005 er derfor første gang, hvor der er installeret

malkerobotter. Bedriften er et I/S-selskab mellem Niels-Christian og broren Mads-Jørn. De

valgte at få robotter for at undgå at få medhjælp og for at have større fleksibilitet i tiden til

familien.

Styring af kotrafikken

Køerne har malketilladelse efter hver 6. time og kan derfor opnå en malkefrekvens på 4

malkninger pr dag. Hvis pattestillingen er skæv, bliver køerne dog kun malket hver 8. eller 10.

time, da det spændte yver nemmere kan malkes. Køerne kan ikke komme ud af selektionslågen

til marken, hvis de har malketilladelse indenfor de næste to timer. Herved sikres det, at de køer,

som snart skal malkes, bliver på stald.

Der er praktiseret dagsafgræsning ind til den 9/7, hvorefter køerne har haft tilladelse til markerne

hele døgnet. Den 12/8 er der lavet et nyt styresystem i stalden uden selektionslågen ud til

markerne. Der praktiseres storfoldsafgræsning med et to-fold system over hele

registreringsperioden.

Styring af kotrafikken, første styresystem

Figur 4.6.1. viser en skitse af stalden ved første styresystem.

Foderbord

Ud

3

4

2

1

Ind

Goldkøer, kvier

69


4. Cases

Figur 4.6.1. Skitse af stalden ved Niels-Christian med 1. styresystem. Angivelse af flow med pile.

Om morgenen omkring kl. 6 lukkes der af mod foderbordet, hvorefter problemkøerne bliver

malket manuelt med malkerobotterne først. Dette er hovedsageligt 1. kalvskøer og køer, som lige

har kælvet, hvilket i alt drejer sig om 10-20 køer. Ved 8-tiden kommer alle køerne ind i midtersektionen

ved robotterne, hvor der lukkes af, således at de skal igennem malkerobotten for at

komme over til foderbordet, hvorefter de har mulighed for at komme ud. Når ca. halvdelen af

køerne er malket, flyttes hegnet udenfor stalden, så resten af køerne kommer over på en ny mark.

Det tager ind til omkring kl. 12 før det første hold køer er malket og ind til omkring kl. 15, før

næste hold er malket. Herved dannes et morgenhold og et eftermiddagshold på hver deres mark.

De flytbare skillevægge fjernes, hvorved der er fri kotrafik i stalden resten af dagen. Køerne har

mulighed for under afgræsning at komme ind i stalden igen og malkes.

Hvis køerne fra morgenholdet går ind i stalden i løbet af dagen og går ud igen, kommer de ud på

marken til eftermiddagsholdet. På denne måde ved Niels-Christian, at alle de køer, som

stadigvæk er på morgenmarken sidst på eftermiddagen, trænger til at blive malket. De køer, som

er på morgenmarken hentes omkring kl. 16. Herefter har de mulighed for at gå ud til køerne fra

eftermiddagsholdet, når de er blevet malket. Alle køerne på marken ved eftermiddagsholdet

hentes omkring kl. 21. Køerne har således mulighed for at være på græs i 13 timer. Enkelte køer

på eftermiddagsholdet har dog reelt kun mulighed for 6 timers afgræsning.

Den 9/7 er der skiftet til døgnafgræsning. Dette skyldes, at mange af køerne havde et højt

celletal 8 , hvilket Niels-Christian mente, der kunne skyldes en stresspåvirkning ved at genne

køerne rundt i systemet beskrevet ovenover, samt den lange tid køerne skulle stå i kø for at

komme ud om morgenen. Hvis nogle af køerne har været ude på marken om morgenen, er disse

hentet kl. 7 til stalden. I døgnafgræsningssystemet er det kun problemkøerne, som opsamles om

morgenen i midtersektionen som før, ellers er der fri kotrafik i stalden. Køerne er som før inddelt

i to hold til afgræsning og hentes hjem til stalden som før, omkring kl. 16 og 21.

8 Den 6/7 blev der konstateret et tankcelletal på 500.000 celler/ml mælk.

70

Malkerobot

Seperationslåge

Selektionslåge

Envejslåge og vej

Styret vej

Flytbar skillevæg

Børste

Vandtrug

Sengebåse


4. Cases

Styring af kotrafikken, andet styresystem

På grund af at det ikke var muligt at få selektionslågen ud til græsmarkerne til at virke, blev

styresytemet af kotrafikken ændret på bedriften. Problemet var, at køerne ikke ville gå ud af

selektionslågen frivilligt, og derfor skulle gennes rundt, hvilket både gav øget arbejdsbyrde men,

i følge Niels-Christian, også øget stress-niveau for køerne. Der praktiseres ligeledes

døgnafgræsning ved dette system.

Figur 4.6.2. viser styringssystemet benyttet på bedriften efter den 12/8. Midt i stalden er der lavet

en malkeø, hvor køerne skal igennem robotten for at komme ud til foderbordet og græsmarkerne.

Kotrafikken er styret ved hjælp af envejslåger og de to separationslåger efter malkerobotterne.

Køer bliver selekteret i separationslågerne til at gå ind i malkeøen igen, hvis malkningen i

robotten har været mislykket. Selektionslågen ud til marken er fjernet og der er bygget et

envejslågesystem udenfor, hvorfra det kan styres, hvilke marker køerne kommer ud på.

Foderbord

Ud

Malke-ø

3

4

2

1

Figur 4.6.2. Skitse over stalden med 2. styresystem. Angivelse af flow med pile. Det grønne areal angiver

det nye envejslågesystem udenfor. Se figur 4.6.1. for symbolbeskrivelse.

Om morgenen, omkring kl. 6, hentes de køer, som ligger i sengebåsene ud mod græsmarkerne

ind til malkeøen. Som før malkes problemkøerne først. De køer, som ligger i sengebåsene ud

mod marken hentes til malkeøen. Herefter har køerne frit adgang til malkerobotterne eller til at

gå ud, hvis de vil. De køer, som kommer ind af sig selv skal igennem malkeøen for at komme til

foderbord og ud igen. Kl. 10 byttes om på de tilgængelige marker via envejslågesystemet

udenfor. Køerne hentes på de vanlige tidspunkter kl. 16 og 21 samt om morgenen kl. 7, hvis

Ind

Ud

Goldkøer, kvier

71


4. Cases

nogle af køerne er gået ud. Om natten er der fri kotrafik i stalden, og om morgenen sættes

skillevæggene op igen, så malkeøen bliver afskærmet.

Fodring

Der udfodres grovfoder med hængebanesystem hver anden time, når køerne er indenfor. Når

køerne er på græs, udfodres der ikke grovfoder, da det ønskes, at køerne går ud efter malkning.

Af grovfoderblanding benyttes græsensilage, byg-helsædsensilage, grønpiller og hvede/havre.

Der benyttes en A-blanding i malkerobotterne, hvor der i registreringsperioden gennemsnitlig er

udfodret 2,9 kg/ko/dag. Mængden af kraftfoder reguleres efter køernes ydelse men nedreguleres,

hvis de får diarre af det friske græs. Der har ikke været foderskift i løbet af afgræsningssæsonen.

Marken

Markerne benyttet til afgræsning er skitseret i figur A1.5. i appendiks. Markerne ligger tæt på

gården, men på grund af at markerne er lange, skal køerne gå op til 1050 m for at komme længst

ud på marken, se tabel 4.6.1. Køerne har ikke adgang til vand i marken, da dette benyttes til at

lokke køerne hjem til stalden. I alt har køerne 32,6 ha til at afgræsse, svarende til 0,20 ha/ko.

Alle markerne er kløvergræsmarker. Idet jorden generelt ikke trænger til vanding, er det valgt

ikke at have vandingsanlæg på ejendommen. Alle marker er blevet pudset af én gang i løbet af

registreringsperioden samt taget slæt af. Jordtypen er grov sandblandet lerjord, JB nr. 5.

Tabel 4.6.1. Oversigt over mark nr., brugsår, ha og længden af køernes gangvej

Mark nr. Brugsår Ha Gangvej,

m

1a 3 2,8 690

1b 3 2,7 650

2 3 5,3 1050

3a 2 5,7 1050

3b 2 7,0 1040

4a 1 4,2 600

4b 1 4,9 670

4.6.2. Resultater

Græskvalitet

Figur 4.6.3. viser den gennemsnitlige græshøjde på markerne, hvor køerne har gået den

pågældende registreringsdato. I appendiks tabel A2.10. er angivet den aktuelle højde og

spredning angivet i figuren. Græsset er registreret de første tre gange til at være 15-20 cm med

en spredning på op til 6 cm. Markerne køerne herefter har været på er blevet pudset af eller taget

72


4. Cases

slæt. Dette har medført den lavere græshøjde, 8-11 cm, samt den mindre spredning, omkring 2

cm.

Cm

30

25

20

15

10

5

0

09-06-05

16-06-05

23-06-05

Græshøjde, gennemsnit

30-06-05

07-07-05

14-07-05

Dato

21-07-05

Figur 4.6.3. Den gennemsnitlige græshøjde på de marker køerne har gået den pågældende

registreringsdag. Standardafvigelsen er angivet ved hver registreringsdato.

28-07-05

Af tabel 4.6.2. ses vurderingen af tætheden, kløver og buskgræsandelen ved den pågældende

registreringsdato. Markerne er vurderet til at være tætte og kløverandelen er vurderet til at ligge

omkring 40 %. Registreringerne tyder på, at buskgræsandelen er øget over registreringsperioden.

Tabel 4.6.2. Vurdering af tæthed, kløver- og buskgræsandel, gennemsnit for de to marker

Dato

Data 9/6 16/6 23/6 30/6 7/7 14/7 21/7 28/7 4/8 11/8 18/8 24/8 Gns.

Tæthed 2 1 1 2 1 1 1 1 1 1 1 1 1,2

Kløver 3 4 3,5 3 4 4,5 3,5 3 3 4 4 3 3,5

Buskgr. 0 0 0 0 4 4,5 8 10 6,5 7,5 13 6 5,0

I tabel 4.6.3. er angivet gennemsnittet af vurderingen af drivgangene og staldgangvejene over

registreringsperioden. Se appendiks tabel A2.9. for registreringer ved de enkelte

observationsdage. Drivgangene er over registreringsperioden vurderet til tørre.

Tabel 4.6.3. Gennemsnittet af vurderingen af gangvejene (n=12).

Data Gns.

Gangvej stald 1,0 ± 0

Drivgang foran stald 1,2 ± 0,4

Drivgang til mark 1,0 ± 0

04-08-05

11-08-05

18-08-05

24-08-05

73


4. Cases

Besøgs- og malkefrekvens, ledig tid ved robotten, antal køer, græsoptag og ydelse

Figur 4.6.4.- 4.6.7. viser daglige registreringer over besøgs- og malkefrekvens, procent ledig tid

ved robotten, antal køer, græsoptag og ydelse i perioden fra den 9/6-23/8. De perioder, der er

valgt at undersøge nærmere ved denne besætning, er angivet med pile i figurerne.

74


Figurer over registreringer fra den 9/6-23/8 2005

Malke- og

besøgsfrekvens

% ledig tid ved

robot

Antal køer

Græoptag og ydelse

5

4

3

2

1

0

60

50

40

30

20

10

180

170

160

150

140

FE

6

5

4

3

2

1

0

09-06-05

14-06-05

Malkefrekvens Besøgsfrekvens

FE græs/ko/dag

Kg mælk/ko/dag

19-06-05

24-06-05

29-06-05

04-07-05

09-07-05

14-07-05

19-07-05

24-07-05

29-07-05

03-08-05

08-08-05

13-08-05

18-08-05

23-08-05

Kg

25

23

21

19

17

15

4. Cases

Figur

4.6.4.

Figur

4.6.5.

Figur

4.6.6.

Figur

4.6.7.

75


4. Cases

Af figur 4.6.4. ses malke- og besøgsfrekvensen pr ko pr dag over registreringsperioden. Der er

kun en mindre spredning på malke- og besøgsfrekvensen over perioden, med gennemsnitlig 2,5

± 0,1 malkninger/ko/dag og 3,7 ± 0,3 besøg/ko/dag. Det mest markante fald ved

besøgsfrekvensen er d. 27/7 til den 1/8 fra 4,3 til 3,3.

Af figur 4.6.5. ses procent ledig tid ved robotterne, som ligger på 40,7 ± 3,5. Det tyder på en

svag stigning af procent ledig tid over registreringsperioden fra 36 % til 45 %.

Af figur 4.6.6. ses et fald i antallet af køer over registreringsperioden fra 175 køer til 155 køer

sidst i perioden. Gennemsnitlig ligger antallet af køer på 168 ± 7.

Af figur 4.6.7. ses det beregnede græsoptag og mælkeydelsen i registreringsperioden.

Mælkeydelsen er gennemsnitlig registreret til 20,9 ± 0,8 kg/ko/dag. Den 1/7 og den 7/7 ses en

stigning på henholdsvis 23,3 kg og 22,8 kg/ko/dag. Det tyder på, at græsoptaget falder over

registreringsperioden fra omkring 4 FE til 2 FE/ko/dag sidst i perioden. Det gennemsnitlige

græsoptag er 3,0 ±1,0. Der ses en markant stigning fra den 29/7-1/8 på 1,4 til 3,4 FE

græs/ko/dag. Derimod ses et fald i perioden fra den 12/8 - 23/8 fra 3,2 FE til 0,9 FE græs/ko/dag.

76


4.6.3. Diskussion

4. Cases

Styring af kotrafikken

Der har været benyttet to forskellige styringssystemer til kotrafikken og to forskellige

afgræsningsstrategier i registreringsperioden. Ved første styresystem skulle alle køerne igennem

robotten om morgenen for at kunne komme ud, hvorved selektionslågen reelt kun blev benyttet

til at selektere, hvis der kom køer ind om eftermiddagen. Dette styresystem blev dog ændret

senere, således at selektionslågen blev benyttet hele tiden, og dermed var der fri kotrafik i

stalden. Problemerne med selektionlågen betød en ændring til en styret kotrafik i stalden igen

ved hjælp af envejslåger, hvor der tillige blev sat et envejslågesystem op udenfor.

”Køerne kan ikke finde ud af at bruge selektionslågen, hvilket kan skyldes, at de er vant til at

skulle drives ud af den i stedet for selv at finde ud af det”.

Tilvænning af køerne til de nye systemer tager tid, hvorfor køerne er gennet rundt i systemerne.

Dette kan have haft indflydelse på køernes motivation for at gå ud af egen fri vilje, hvilket har

været et problem i denne besætning. Det kan desuden skyldes, at køerne er blevet bange for at gå

ud efter at have benyttet selektionslågen, hvor de fik et puf, når de gik ud, og dermed fået en

dårlig oplevelse af at gå ud af stalden.

Den 9/7 ”Vi har valgt at gå over til døgnafgræsning for at give et bedre flow igennem

robotterne, så der ikke opstår så meget kø om morgenen. Køerne skal ikke drives så meget rundt

ved døgnafgræsning, hvilket kan give mindre stress ved køerne”.

Den 9/7 er afgræsningstiden ændret, så køerne har adgang til døgnafgræsning. Niels-Christian

har observeret, at køerne ikke gik ud om natten, hvorfor der reelt ikke har været en ændring i

afgræsningstiden i forhold til dagsafgræsning. Dette stemmer overens med, at der ikke ses nogen

ændringer i hverken besøgs- eller malkefrekvensen. Der er ikke foretaget en regulering i forhold

til mængde udfodret grovfoder, hvorfor der heller ikke er ændringer i det beregnede græsoptag.

Der kan der være en tendens til ydelsesfald efter den 9/7, hvilket kan skyldes ændringen fra

dagsafgræsning til døgnafgræsning, men på baggrund af Niels-Christians udsagn om, at køerne

ikke gik ud om natten, skyldes det sandsynligvis andre faktorer, for eksempel at de skulle vænne

sig til den anderledes styring om morgenen. Den stigende ydelse den 1/7 og den 7/7 kan skyldes,

77


4. Cases

at køerne har fået adgang til nye græsarealer fra den 26/6, eller det kan skyldes en forskydning af

en lav mælkeydelse fra den foregående dag.

” Køerne skal lige vænne sig til det nye system med låger og det nye flow, men det kører ok.

Køerne er nu blevet gode til selv at komme ind i stalden og blive malket”

Ved det nye styresystem den 12/8 ses der inden tydelige ændringer i besøgsfrekvensen,

malkefrekvensen eller ydelsen. Dette kan skyldes, at køerne under begge styresystemer har været

igennem malkerobotten, inden de er kommet ud, samt de er blevet hentet to gange om dagen.

" Når køernes hentes lidt senere i forhold til tidspunktet, de plejer at blive hentet på, kommer

nogle af køerne selv hjem til stalden"

Ovenstående udsagn indikerer, at nogle af køerne frivilligt kommer til stalden, hvis der ventes

med at hente køerne.

”Jeg tror, at vejret er den faktor, som har størst indvirkning på ydelsen”

I forhold til temperaturer over 26 °C og nedbør ses dog ingen virkning på hverken malkefrekvens

eller ydelsen.

Over registreringsperioden er den ledige tid ved robotterne steget, hvilket kan skyldes et fald i

antal malkende køer. Der ses ingen øget besøgs- eller malkefrekvens, hvilket kan skyldes, at der

er meget ledig tid ved robotterne (40 %).

Styring af fodringen

At køerne ikke har været motiveret til selv at gå ud på marken uden at blive gennet ud, kan

skyldes, at køernes efterspørgsel efter grovfoderet har været større end for græsset eller som

førnævnt, at de har svært ved at vænne sig til det nye system. Niels Christian syntes, at han

gennemsnitlig skulle hente omkring 90 % af køerne fra græsmarken, på trods af at der blev

udfodret grovfoder fra kl. 16, hvilket tyder på, at køernes efterspørgsel efter grovfoderet ikke har

været større end for kløvergræsset.

78


4. Cases

Styring af græsmarken

I starten af registreringsperioden har græsset været meget højt. Højden på græsmarken er

registreret til en gennemsnitlig højde på 15 – 20 cm den 9/6-23/6 med en spredning på ca. 6 cm.

Det er desuden vurderet, at højden er underestimeret, da græsset ligger ned nogle steder. Højden

og spredningen indikerer, at græsudbuddet er stort, men at kvaliteten ikke er god. Den store

spredning kan indikere en stor andel vraggræs, som køerne ikke vil æde.

Den 23/6 ”Køerne gider ikke rigtig æde græsset, når det er så langt”.

Den 30/6-24/8 er græshøjden vurderet til 8 - 11 cm. Spredningen er ca. 2 cm., hvilket indikerer,

at der ikke er så meget vraggræs mere, hvilket skyldes, at markerne er blevet pudset af.

Den 21/7 ”Græsset er ved at være af dårligere kvalitet, så det er svært at få køerne til at æde

noget udenfor”

Stigningen i græsoptag d. 29/7-1/8 kan skyldes, at køerne har fået ny græsmark den 30/7 med

bedre græskvalitet end den gamle, og Niels Christian derfor har vurderet at nedregulere

mængden af staldfoder. Græsset skulle ifølge tabel 4.6.2. være bedre ved målingen den 28/7 i

forhold til højden, tætheden og buskgræsandelen end ved markerne før vurderingen (højden var

8,1 ± 1,8). Men den visuelle bedømmelse den 28/7 var, at markerne var tørre, og at der ikke var

meget græs for køerne at hente. Dog tyder et fald i besøgsfrekvensen på 0,4 den 29/7-30/7, at

græsset kan have haft en negativ indvirkning på køernes motivation for at komme til robotten.

Men da faldet i besøgsfrekvensen startede før, der blev skiftet mark, tyder det på, at andre

faktorer kan have haft indvirkning på dette. Der ses ingen umiddelbar indvirkning på

malkefrekvensen eller ydelsen ved faldet i besøgsfrekvensen, se figur 4.6.4.

I figur 4.6.7 ses en tendens til fald i det beregnede græsoptag over registreringsperioden, hvilket

kan skyldes, at græskvaliteten, herunder fordøjeligheden, er blevet ringere over perioden. Faldet

i det beregnede græsoptag sidst i registreringsperioden, den 12/8-23/8, kan skyldes, at der ikke

reelt var mere at afgræsse for køerne.

Den 11/8 ” Det virker til, at køerne har taget på i huld siden udbinding”

Hvis køerne har taget på i huld, vil dette have en indvirkning på udregning af græsoptaget, som

hermed kan være underestimeret.

79


4. Cases

Konklusion

Der ligger mange erfaringer bag et valg af styresystem til afgræsning, og som vist i denne

besætning tager det tid, før systemet passer lige netop til den enkelte landmand. Det kræver tid

for køerne at vænne sig til nye systemer. Herunder er det vigtigt, at køerne får en positiv

oplevelse ved at gå ud af stalden. Græsset har været langt i starten af afgræsningsperioden,

hvilket kan have haft indflydelse på køernes motivation for at æde det og den senere vækst. Et

fald i besøgsfrekvensen på 0,4 tyder ikke på at have indflydelse på ydelsen.

80


4.7. Flemming

4. Cases

4.7.1. Besætningsbeskrivelse

Omlagt til økologisk produktion i 1998, og i november 2002 blev der installeret to malkerobotter

fra Lely. Flemming har valgt at få malkerobotter på grund af, at det er nyt og spændende i

forhold til et traditionelt malkesystem samt en fysisk arbejdslettelse.

Stalden

Figur 4.7.1. viser en skitse over stalden til malkekøerne. Stalden er opdelt i to, hvor køerne frit

kan bevæge sig mellem de to afdelinger ved at gå ud.

Sengebåse

AME

Kraftfoderautomater

Foderbord

Vandtrug

Børste

Figur 4.7.1. Skitse af stalden ved Flemming samt angivelse af flow.

Envejslåge og vej

Styret vej

Køernes malkefrekvens er sat til mellem 1,8 og 4 malkninger pr dag afhængig af køernes

laktationsnummer og laktationsstadie. Køerne, som er sat til 1,8 malkninger pr. dag er køer, som

skal goldes af. Flemming har valgt at benytte et program opsat af Lely, som styrer køernes

malketilladelse efter insemineringsdato og registreringer fra drægtighedsundersøgelse, hvorved

Flemming ikke selv definerer malkefrekvensen for hver enkelt ko.

81


4. Cases

Styring af kotrafikken

Køerne kan gå frit i stalden, men er styret således, at de skal igennem robotten for at komme ud

på markerne. Systemet er styret ved hjælp af envejslåger, som er ved indgangen og udgangen til

stalden. Der praktiseres døgnafgræsning, hvor køerne hentes to gange om dagen omkring kl. 9 og

kl. 22. Når køerne har været igennem robotten kan de frit gå ud til markerne igen.

Der benyttes et traditionelt malkesystem ved siden af malkerobotterne til problemkøer, hvilket

hovedsageligt er dem, som lige har kælvet. De går i en anden afdeling end køerne i stalden med

malkerobot. Det drejer sig om ca. fem køer, som malkes med det traditionelle malkesystem. Der

er kun vand i stalden, da dette benyttes som lokkemiddel, for at få køerne til selv at gå på stald.

Fodring

Flemming har valgt at have kraftfoderautomater i stalden, hvorved der er mulighed for at udfodre

kraftfoder både i malkerobotterne og kraftfoderautomaterne, se figur 4.7.1. Idet fordøjeligheden

af Flemmings græs- og majsensilage har været lav i følge hans konsulenter 9 , har der været

mulighed for at kompensere for dette ved at øge kraftfoderandelen. Da køerne kan have svært

ved at nå at æde en stor andel kraftfoder i malkerobotten, kan tilbuddet øges i

kraftfoderautomaterne. Køerne har gennemsnitlig over registreringsperioden fået tildelt 4,6 kg

kraftfoder pr ko pr dag i malkerobotterne samt 2,9 kg valset byg og 1,9 kg grønpiller pr ko pr dag

i kraftfoderautomaterne.

Flemming udfodrer grovfoder én gang dagligt, oftest om eftermiddagen omkring kl. 14, men

tidspunktet afhænger dog af, hvornår køerne har fået ædt op på foderbordet. Mængden reguleres

efter, hvor meget køerne har ædt dagen før tidspunktet for udfodring. Der har været fire skift i

grovfoderet over registreringsperioden. Køerne har fået majsensilage ind til den 24/7, og fra den

25/7-31/7 har de fået græsensilage. Fra den 22/7-8/8 har Flemming valgt at hente frisk græs til

køerne, i det Flemming ikke syntes, at køerne havde mulighed for at optage så meget græs på

markerne. Den 8/8 og resten af registreringsperioden har køerne fået tildelt en anden

græsensilage end den foregående.

Flemming har ikke en fuldfodervogn, og mængden af beregnet tildelt grovfoder har været meget

et skøn. Det har tillige været meget et skøn med hensyn til beregning af foderenheder hentet

9

Ud fra Steins foderanalyser har der været 1,84 kg tørstof pr FE i majsensilagen og 1,5 kg tørstof pr FE i

græsensilagen der er benyttet d. 25/7-31/7.

82


4. Cases

græs. Dette kan have indvirkning på beregningen af køernes græsoptag. En eventuel ændring i

græsoptaget ved foderskift kan derfor skyldes skønnet og ikke en reel ændring i græsoptaget.

Derfor bør der ses på ændringer i græsoptaget indenfor en perioden med samme fodring.

Marken

Markerne benyttet til afgræsning er skitseret i figur A1.4. i appendiks. Flemming har lavet en

aftale om, at markerne indgår som MVJ 10 arealer ind til 2009, bortset fra én af

afgræsningsmarkerne, mark PE. Dette medfører, at der ikke må vandes på markerne eller tages

slæt før Skt. Hans, hvilket sætter begrænsninger for pleje af disse arealer over

afgræsningssæsonen. Der er taget første slæt af alle MVJ-arealerne til Skt. Hans og slæt af mark

PE i maj. Der benyttes i alt 42,4 ha i alt til afgræsning, hvilket gennemsnitlig giver 0,35 ha/ko.

Markerne ligger et stykke væk fra stalden, hvilket medfører, at køerne skal gå mellem 710 meter

og 1100 meter for at komme til det fjerneste hjørne af den pågældende mark fra stalden.

Tabel 4.7.1. Oversigt over mark nr., brugsår, ha og længden af køernes gangvej.

Mark nr. Brugsår Ha Vejlængde, m

2 3 7,5 710

4 3 6,7 1170

5-1 3 4,8 570

9-1 3 5,9 1020

35-1 3 5,9 1100

40-1 3 6,7 840

PE 5 4,9 910

Markerne 40+1, PE og 35-1 er fin lerblandet sandjord, JB nr. 4, mens de øvrige marker benyttet

til afgræsning er lerjord, JB nr. 7. Der er kløvergræs på alle græsmarker, og undtagen mark PE er

markernes brugsår 3 år, hvilket er angivet i tabel 4.7.1.

4.7.2. Resultater

Græskvalitet

Figur 4.7.2. viser den gennemsnitlige græshøjde på markerne, hvor køerne har gået den

pågældende registreringsdato. Af figuren ses, at græshøjden har ligget mellem 5 cm og 13 cm

over registreringsperioden. Der ses især en stor spredning den 9/6 på græshøjden, hvilket skyldes

en stor andel ukrudt i marken. De aktuelle højder og standardafvigelser er angivet i tabel A2.8 i

appendiks.

10

MVJ: MiljøVenligt Jordbrug. Der kan søges tilskud til særligt følsomme landområder, for eksempel til

miljøvenlig drift af græsarealer.

83


4. Cases

84

Cm

25

20

15

10

5

0

09-06-05

16-06-05

23-06-05

30-06-05

Græshøjde, gennemsnit

07-07-05

Figur 4.7.2. Gennemsnitlig græshøjde på markerne, hvor køerne har gået den pågældende dato.

Standardafvigelsen er angivet ved hver registreringsdato.

14-07-05

Af tabel 4.7.2. ses tætheden, kløver- og buskgræsandelen i markerne benyttet ved datoerne for

målingen. Kløverandelen ligger over registreringsperioden på omkring 20 %, men er dog meget

afhængig af, hvilket mark køerne har gået på ved den pågældende dato og har derfor svinget fra

en vurdering på 1 til 4.

Tabel 4.7.2. Tæthed, kløver-og buskgræsandel

Dato

Data 9/6 16/6 23/6 30/6 7/7 14/7 21/7 28/7 4/8 11/8 18/8 24/8 Gns.

Tæthed 2 2 1 2 2,5 2,5 1 1,3 2 1,3 1 1 1,6

Kløver 4 3 3 3 2 1 4 2 1 2,3 2,7 1,7 2,5

Buskgr. 0 4 4 5 1 1 0 7 6 7 10 8 4,4

I tabel 4.7.3. er gennemsnittet over registreringsperioden angivet for drivgangene og gangvejene

i stalden. Drivgangen lige foran stalden er gennemsnitlig vurderet til at være let optrådt, fugtig

og stenet, men har også været vurderet til at være helt optrådt, våd og stenet. Ellers er

drivgangene og gangvejene i stalden generelt vurderet til at være tørre. Se tabel A2.7. i

appendiks for de registreringer ved de enkelte observationsdage.

Dato

21-07-05

28-07-05

04-08-05

11-08-05

18-08-05

24-08-05


Tabel 4.7.3. Gennemsnittet af vurderingen af gangvejene (n=12).

Data Gns.

Gangvej stald 1,3 ± 0,5

Drivgang foran stald 3,3 ± 0,9

Drivgang til mark 1,3 ± 0,6

4. Cases

Besøgs- og malkefrekvens, antal malkende køer, procent hentede køer, græsoptag og ydelse

Figur 4.7.3. – 4.7.6. viser daglige registreringer over besøgs- og malkefrekvens, antal malkende

køer, % hentede køer samt græsoptaget og ydelsen fra den 9/6 - 23/8. De perioder der er valgt at

undersøge nærmere ved denne besætning er angivet med pile i figurerne.

85


4. Cases

Figurer over registreringer fra d. 9/6 2005 til d. 23/8 2005

Malke- og

besøgsfrekvens

Antal

malkende køer

% hentede køer

Græsoptag og ydelse

86

7

6

5

4

3

2

1

0

130

125

120

115

110

100

80

60

40

20

0

FE

9

6

3

0

-3

09-06-05

14-06-05

Malkefrekvens Besøgsfrekvens

19-06-05

24-06-05

FE græs/ko/dag Kg mælk/ko/dag Lineær (FE græs/ko/dag)

29-06-05

04-07-05

09-07-05

14-07-05

19-07-05

24-07-05

29-07-05

03-08-05

08-08-05

13-08-05

18-08-05

23-08-05

Kg

30

25

20

15

10

Figur

4.7.3

Figur

4.7.4

Figur

4.7.5

Figur

4.7.6


4. Cases

Af figur 4.7.3. ses malkefrekvensen og besøgsfrekvensen over registreringsperioden.

Malkefrekvensen ligger igennem perioden stabilt på 2,5 ± 0,1, mens besøgsfrekvensen er mere

svingende på gennemsnitlig 4,6 ± 0,7. Besøgsfrekvensen har især været høj d. 1/7 og 20/7 på

henholdsvis 5,75 og 5,96, mens der har været et fald den 26/7 til 3,1.

Antal malkende køer er vist i figur 4.7.4., hvor der ses et fald fra omkring 125 køer i starten af

registreringsperioden til 118 køer sidst i perioden. Gennemsnit ligger på 122 køer ± 2,7 over

registreringsperioden.

Af figur 4.7.5. ses % hentede køer, hvor der gennemsnitlig er hentet 18,6 ± 23,5 % køer over

registreringsperioden. % hentede køer har været meget svingende i registreringsperioden, hvor

der er angivet et eksempel på tidsperioden fra d. 14/6-20/7 i tabel 4.7.4.

Tabel 4.7.4. % hentede køer d. 14/6-20/7

Dato Udsving % hentede køer

14/6 - 20/6 ↓ 10,6 ± 12,3

21/6 - 27/6 ↑ 53,3 ± 7,8

28/6 - 20/7 ↓ 1,3 ± 4,5

Af figur 4.7.6. ses ydelsen og græsoptaget. Ydelsen ligger gennemsnitlig på 23,7 ± 1,0 kg

mælk/ko/dag over perioden. Græsoptaget er meget svingende, og er enkelte dage vurderet til at

være negativ, hvilket skyldes valgte metode til udregning af græsoptaget. Gennemsnitlig er

græsoptaget vurderet til 2,2 ± 2,0 FE/ko/dag. Den 22/6 og den 26/6 er græsoptaget vurderet højt,

på henholdsvis 8,3 og 7,8 FE/ko/dag. Der er i figur 4.7.6. indtegnet en tendenslinie over

græsoptaget, hvor det tyder på et fald over registreringsperioden.

87


4. Cases

4.7.3. Diskussion

Styring af kotrafikken

Flemming har valgt at have køerne på døgnafgræsning, hvorfor køerne kan gå ind og ud som de

har lyst til. Ved denne bedrift har der imidlertid ikke været mange køer, som skulle hentes over

registreringsperioden i forhold til hvad Flemming havde forventet, se figur 4.7.4. Det kan

skyldes, styringen af kotrafikken ved hjælp af kun at have vand på stald, men da det er

observeret af Flemming og forfatteren på registreringsdagene, at køerne slet ikke ville gå ud,

skyldes det sandsynligvis en dårlig græskvalitet.

"Køerne er indenfor det meste af tiden, køerne går en lille tur ved middagstid, men kommer ind

igen med det samme" Den 14/7

"Der har været et par dage, hvor der kun har været 5 køer udenfor i løbet af dagen” Den 11/8

Det tyder på, at der er en sammenhæng mellem få hentekøer og øget besøgsfrekvens, idet

besøgsfrekvensen er høj i en periode fra d. 1/7-20/7, hvor der samtidig ses et fald til 1,3 %

hentede køer. Dette kan hænge sammen med, at køerne er mere på stald og derfor oftere prøver

at få kraftfoder i malkerobotten. Der ses ingen tydelig indflydelse på malkefrekvensen eller

ydelsen.

”Køerne gider ikke rigtig gå ned til markerne nede ved fjorden (mark 35-1, PE, 40+1), da de

ligger for langt væk”.

Drivvejenes længde synes dog ikke at have betydning på andelen af hentekøer over

registreringsperioden. Den 20/6 fik køerne adgang til mark PE, hvorved de skulle gå 910 m for at

komme længst ud på marken, hvor omkring halvdelen af køerne skulle hentes. I perioden den

28/6-20/7 skulle køerne gå 840 m for at komme længst ud på marken, men her blev næsten ingen

køer hentet, kun omkring 1 %. Det samme gjorde sig gældende i perioden før køerne kom på

mark PE. Dette indikerer, at det er andre faktorer, som indvirker på, om køerne vil gå ud på

græsset og blive der.

”Køerne ligger ofte lige udenfor stalden i stedet for at gå ud på marken og lægge sig”

88


4. Cases

Drivvejen foran stalden er vurderet til gennemsnitlig at være let optrådt fugtig og stenet, hvilket

kan have en negativ indvirkning på kotrafikken. Det kan tænkes, at køernes motivation for at gå

ud er mindre, når de skal igennem en mudret drivgang for at nå græsmarken. Hvorfor køerne

vælger at ligge i den mudrede drivgang i stedet for at gå 100 m længere til en tør mark, kan ikke

umiddelbart forklares.

Styring af fodringen

Flemming udfodrer forskellige mængder af grovfoder på forskellig tidspunkt, hvilket afstemmes

efter, hvor meget køerne har ædt. Derfor er grafen for optag af græs meget forskellig fra dag til

dag. Derudover har der været mange foderskift i løbet af registreringsperioden, som også giver

udsving i det beregnede græsoptag. Der er et svagt fald i ydelsen over registreringsperioden, men

det tyder ikke på, at den svingende udfodring har haft indflydelse på ydelsen.

”Køerne kommer selv, når der bliver udfodret grovfoder”

Landmanden har observeret, at køerne selv kommer til stald, når der bliver udfodret grovfoder,

hvilket kan skyldes, at efterspørgslen efter græsset ikke er så højt som efter grovfoderet. Dette

giver en indikation af, at græskvaliteten ikke er så god.

Der ses tillige et fald i besøgsfrekvensen den 26/7 til 3,1, hvilket kan skyldes, at køerne har fået

adgang til nye marker (mark 40-1), og dette udbud har været større end efterspørgslen efter

grovfoderet på stald. Faldende efterspørgsel på grovfoderet kan tillige skyldes, at de får tildelt

græsensilage i stedet for majsensilage fra den 25/7, hvor græsensilagen mest er til for at give

struktur til køerne. Der ses tillige, at antallet af hentekøer igen er steget til at være omkring 50 %.

”Græsensilagen er af dårlig kvalitet, og bruges mest for at give struktur til køerne”

Styring af græsmarken

Det har været svært for Flemming at styre MVJ-arealerne, da det ikke har været muligt at vande

markerne eller tage slæt før Sankt Hans. Derudover er græsmarkerne vurderet til at have en

dårlig græskvalitet på baggrund af kløverandel og tæthed. Vurderingen af græsmarkerne over

registreringsperioden har været, at MVJ arealerne er blevet meget tørre og gule, så der sidst i

perioden ikke var mere græs at hente for køerne på trods af en målt græshøjde på omkring 8 cm.

89


4. Cases

Den 20/6-1/7 fik køerne en ny mark (PE), som ikke er under MVJ-aftalen. Der er ved denne

mark den 21/6 og 28/6 registreret en kløverandel på omkring 40 %, og at den er tæt. Den 21/6-

27/6 er der beregnet et højt græsoptag, og i samme periode er der registreret en større andel

hentede køer, hvilket tyder på, at græskvaliteten har afgørende indvirkning på om køerne går ud.

Den 20/6 prøvede Flemming at lade være med at hente køerne om aftenen, fordi de plejede selv

at komme hjem. Men på grund af den nye mark af bedre kvalitet kom alle køerne ikke hjem af

sig selv, og 60 % af køerne skulle hentes næste morgen.

"Der var lang kø til malkerobotterne morgenen efter, at jeg lod være med at hente køerne"

Konklusion

Køerne bliver inde i stalden, når udbuddet af græs er dårligt. Det dårlige udbud skyldes

hovedsageligt, at det ikke har været muligt at pleje græsarealerne. Køernes græsoptag har derfor

været meget begrænset. Hvis køerne derimod får tilbudt en græsmark af bedre kvalitet øges

græsoptaget men også andelen af hentekøer. Afstanden til marken fra stalden, op til 910 m., har

ingen betydning såfremt der er god græskvalitet. Dårligere kvalitet af grovfoder kan medføre, at

køerne er mere motiverede for at gå ud på græs, og hermed er der større mulighed for øget

græsoptag. Andelen af hentekøer er negativt korreleret med besøgsfrekvensen, men der er ikke

fundet nogen indflydelse på malkefrekvensen eller ydelsen.

90


5. Samlet diskussion

5. Samlet diskussion

Mange emner er taget op ved de fem bedrifter i det foregående kapitel, nogle specifikke for den

enkelte bedrift, men andre emner går igen ved flere af bedrifterne, hvoraf det er valgt at diskutere

fem emner i dette kapitel.

5.1. Græsmarken

Højden af græsset er i dette speciale blevet brugt som estimat for udbuddet af græs på marken.

Denne metode har dog vist sig at være usikker på græsmarker med dårlig fordøjelighed, for

eksempel ved Flemming, hvor græsset havde en meget lav andel af grønne blade, men

græsudbuddet i forhold til den målte højde var god. Den store spredning på højden målt ved flere

marker indikerer ligeledes, at det er svært at bestemme græsudbuddet på marken på denne måde,

eller at der har været behov for flere målinger. For at kompensere for dette blev der foretaget en

vurdering af kvaliteten på marken af undertegnede. En anden forholdsvis simpel metode til at

bestemme udbyttet på marken kan være at klippe et vist areal af græsset over en bestemt højde

fra jorden og veje den afklippede græsmængde. Hoogendoorn et al. (1992) har fundet, at

udbuddet af grønne blade (kg tørstof / ko) er et bedre estimat end det totale græsudbud. Denne

metode har den fordel, at der tages hensyn til at græskvaliteten ændres over afgræsningssæsonen

samt køernes selektion under afgræsning. Dette ville have været en bedre metode i forhold til

nogle af de marker af dårlige kvalitet registreret i dette speciale. Begge metoder vurderes dog til

at være mere tidskrævende end højdemålingerne, samt det vil være svært at få landmændene til

at benytte dem fremover som styringsredskab. Men benyttes højdemålinger som her, bør der

derfor være et mål ved siden af, som kan indikere udbuddet af grønne blade.

Erfaringerne viser, at landmandens styring af græsmarken har indflydelse på køernes motivation

til at være på græsarealerne, hvor andelen af hentekøer kan indikere dette. Ved Flemming har

køerne ikke været motiveret til at gå ud på marken, når græskvaliteten er lav, hvorved den

gennemsnitlige andel af hentekøer har været omkring 20 % (figur 4.7.5.). Derimod har andelen

af hentekøer været omkring 90 % i de andre bedrifter (figur 4.3.7., 4.4.5., 4.5.4.), hvilket tyder

på, at der har været et bedre udbud af græs. Dette stemmer overens med forsøg af Rook et al.

(1994a), som har fundet, at køerne vælger at være mindre tid på græs, når græsvæksten falder, og

der samtidig tilbydes supplerende foder på stald. Ketelaar-de Lauwere et al. (2000) har fundet, at

ved faldende græsvækst øges malkefrekvensen med 0,3 og besøgsfrekvensen med 2,9 hvilket

ligeledes indikerer, køernes motivation for at være på stald ved faldende græsvækst. Ved

91


5. Samlet diskussion

Flemming er der ligeledes fundet en sammenhæng mellem øget besøgsfrekvens i en periode med

lavere græsudbud og en høj andel hentekøer, der ses dog ikke umiddelbart en indvirkning på

malkefrekvensen (se afsnit 4.7.3.). Dette kan skyldes, at ændringen i besøgsfrekvensen har været

for lille til at kunne indvirke på malkefrekvensen eller, at Flemming ikke har ønsket en højere

malkefrekvens end den registrerede.

Forsøg viser, at køer har et højere græsoptag om aftenen, inden det bliver mørkt, end i løbet af

resten af dagen, samt at dette kan have en positiv sammenhæng med ydelsen (Rook et al. 1994a,

Orr et al. 2001). Flemming og Niels Christian havde valgt at have køerne på døgnafgræsning,

men da køerne kun var ude om dagen, kan der ikke drages konklusioner ud fra dette. Bent lavede

et lille forsøg, hvor køerne var på døgnafgræsning et par dage, hvilket ikke havde nogen

indvirkning på græsoptaget, men derimod kan have medført et fald i malkefrekvensen og

ydelsen. En lavere malkefrekvens ved døgnafgræsning er ligeledes fundet af Ketelaar-de

Lauwere et al. (1999) og Dooren et al. (2004). Det skal dog bemærkes, at køerne ved

døgnafgrsæning kun blev hentet én gang i døgnet ved Bent.

5.2. Fodring

Beregning af græsoptaget er efter de principper der hovedsageligt benyttes af kvægrådgiverne i

Danmark og kendes af landmændene. Metoden til at regne græsoptaget ud fra et fast energibehov

kan være usikker, idet energibehovet er fastlagt som et gennemsnit af forsøg og tager derfor ikke

hensyn til de individuelle forskelle mellem bedrifterne (Chwalibog & Hvelplund 2003). For

eksempel er fodereffektiviteten sat til en konstant værdi, 87 %. Flere faktorer indvirker på denne,

blandt andet foderniveau og sammensætning af foderrationen, herunder kan der være en lavere

fodereffektivitet under afgræsning, hvis suppleringsfodringen ikke ændres i forhold til den

ændrede proteinforsyning (Kristensen & Kjærgaard 2004). Er fodereffektiviteten sat for højt i

dette projekt, er beregningen af græsoptaget underestimeret, men idet det er ændringer over

tiden, der specielt er interessante i denne opgave, er dette af mindre betydning. I beregningen af

græsoptaget er der en stor spredning fra dag til dag, herunder er der beregnet negative værdier af

græsoptaget, hvilket skyldes landmandens formodning om køernes græsoptag og dermed

regulering af foderet på stald. Der er på nuværende tidspunkt ved at blive udarbejdet et nyt

fodervurderingssystem, NorFor, som i langt større grad tager hensyn til samspillet mellem koen

og foderet. Dette system bliver bedre til at estimere køernes fordøjelse af foderet end den

benyttede fodervurdering til dette speciale.

92


5. Samlet diskussion

Et forsøg af Krohn et al. (1992) viser, at køer, som får tilbudt ad libitum grovfoder, græsser i

gennemsnitlig 4 ± 1 time ud af 17 timer, de er på græs. Dette skyldes, at køernes grovfoderoptag

påvirker motivationen for græsoptag. En høj andel grovfoder kan være en del af grunden til, at

ingen af de fem bedrifter har opnået intentionen om, at køerne gennemsnitlig skulle have et

græsoptag på 6 FE/ko/dag over registreringsperioden (se tabel 4.1.1.). Erfaringerne fra

bedrifterne er dog også, at når der er græs nok på markerne kan mængden af grovfoder på stald

tilsvarende nedreguleres, uden at det har en negativ virkning på ydelsen. I Jacobs besætning ses

for eksempel, at godt græs kan tilgodese behovet til den stigende ydelse (se afsnit 4.5.3.).

Spörndly & Wredle (2004) har ligeledes fundet, at græsensilage ad libitum ikke øger

mælkeydelsen under afgræsning i forhold til køer, som kun får tildelt 3 kg af tørstof græsensilage

pr. ko pr. dag på stald. I forhold til valg af mængde foder på stald, skal der tillige tages i

betragtning, at græs ofte er en billig fodring af høj kvalitet (Spörndly & Wredle 2004).

Når der blev udfodret grovfoder på stald hos Flemming, kom køerne nogle gange frivilligt hjem

til stalden, hvilket kan skyldes, at græsset var af dårlig kvalitet (se afsnit 4.7.3.), hvorved køernes

efterspørgsel på grovfoder var større. Dette er desuden fundet af Spörndly et al. (2004a) og

Dooren et al. (2002), hvor udfodring af grovfoder kan benyttes som management-værktøj til at

styre kotrafikken under afgræsning. Denne sammenhæng blev dog ikke fundet ved køerne hos

Boi, selvom han udfodrede grovfoder, mens køerne var på græs. Dette kan skyldes, at

græskvaliteten og udbuddet var godt, og køernes efterspørgsel på græsset herved var større end

foderet på stald hos Boi (se afsnit 4.4.3.).

5.3. Afstanden fra marken til stalden

Det er valgt at vurdere afstanden, køerne skulle gå for at komme længst ud på marken. Dette er

fundet til at være en mere optimal løsning i stedet for at måle drivgangen fra mark til stald, da

markerne i fire ud af de fem cases har ligget lige udenfor stalden. At måle hen til drivgangen kan

ikke give et retvisende billede af, hvor langt køerne reelt har til stalden, idet køerne efterhånden

går længere ud på marken afhængig af græsudbud og -kvalitet. Usikkerheden ved denne måling

kan være, at køerne, især på større marker, ikke kommer helt ud til det fjerneste hjørne.

Ved Boi og Flemming tyder det på, at det ikke er længden af drivgangen, som har den største

betydning for køernes motivation for at være på græsmarken, men at det derimod er kvaliteten

og udbuddet af græsset, som er afgørende. I Flemmings besætning gik køerne gerne op til 910 m

for at komme længst ud på marken med god græskvalitet, mens de ved en afstand op til 570 m til

93


5. Samlet diskussion

en mark med dårlig græskvalitet, valgte at blive på stald (se afsnit 4.7.3.). Munksgaard & Krohn

(2004) har fundet, at der ikke er signifikant forskel på malkefrekvensen, om køerne skal gå 30 m

eller op til 400 m til marken, med en afstand op til 900 m for at komme længst ud på marken. At

malkefrekvensen ikke påvirkes af længden af drivvejene tyder ligeledes på, at kotrafikken

mellem stald og mark handler mere om management end længden af drivvejene. Et andet forsøg

tyder dog på, at køernes motivation for at gå langt falder over afgræsningssæsonen (Spörndly &

Wredle 2004), hvilket indikerer, at faldet i fordøjeligheden af græsset og græsvæksten kan have

en betydning. Ved Jacob kan den øgede afstand til stalden have påvirket køernes motivation til at

gå til stalden frivilligt, men da køerne samtidig har fået nye marker, kan det ikke konkluderes,

hvad der har haft den største effekt. Der er ikke set nogen indvirkning af længden fra mark til

stald på ydelsen eller græsoptaget i besætningerne.

5.4. Styret kontra fri kotrafik i stalden

Kotrafikken bliver styret på forskellig vis ved alle fem besætninger, og valget af styring er

vigtigt i forhold til, hvordan landmanden blandt andet ønsker sine arbejdsrutiner og fleksibilitet.

På grund af manglende erfaring om styring af kotrafikken i afgræsningsperioden har Niels

Christians prøvet flere forskellige styringssystemer med selektionslåge og envejslåger med fri og

styret kotrafik. Flere forsøg har fundet, at styret kotrafik i forhold til fri kotrafik kan øge

malkefrekvensen (Munksgaard & Søndergaard 2004, Spörndly & Wredle 2002). Skift af

systemer ved Niels Christian tyder dog hverken på at have haft indvirkning på malkefrekvensen

eller besøgsfrekvensen. Ligeledes er der heller ikke registreret fald i ydelsen på bedriften i

forbindelse med ændringerne, bortset fra et par dage efter, at der blev fri kotrafik om morgenen.

Jacobs og Niels Christians erfaring er, at når køerne skal igennem selektionslågen eller

malkerobotten for at komme til foderbordet, kan der opstå lang kø til robotterne, når køerne

hentes ind. Dette er ligeledes fundet af Wiktorsson et al. (2003). Ketelaar-de Lauwere et al.

(1999) og Munksgaard & Søndergaard (2004) har fundet, at køernes synkrone adfærd er større

under afgræsning. Munksgaard & Søndergaard (2004) har desuden fundet en mindre synkron

adfærd ved styret kotrafik end fri kotrafik. Andelen af hentede køer i bedrifterne i dette speciale

tyder ligeledes på, at adfærden er synkron under afgræsning, idet tendensen har været, at enten

skulle langt de fleste køer hentes (omkring 85-100 %) eller meget få (0-20 %).

Spöndly & Wredle (2002) har fundet, at en selektionslåge ud til græsset sikrer en høj

malkefrekvens. Boi har denne type selektionslåge, og køerne har en gennemsnitlig

malkefrekvens på 2,2 over registreringsperioden, hvilket ikke umiddelbart er højt i forhold til et

94


5. Samlet diskussion

traditionelt malkesystem. Men sammenligninger med forsøg på denne måde skal tages varsomt,

idet det er vigtigt, at være bevidst om landmandens mål, hvilket her er den registrerede

malkefrekvens.

Erfaringerne fra Bents besætning er, at kotrafikken kan være ændret i op til flere dage efter

robotten har været ude af drift i tre timer. Køerne kunne ikke kompensere for den manglende

ydelse efter robotten kom i gang igen (se afsnit 4.3.3.). Modsat kunne køerne hos Jacob

kompensere for den manglende ydelse til dagen efter robotten havde været ude af drift i to timer

(se afsnit 4.5.3.). Denne forskel imellem besætningerne kan skyldes en times forskel, men den

største betydning er sandsynligvis, at der er flere køer pr robot ved malkerobotterne hos Bent,

gennemsnitlig 60 køer pr robot, mod 33 køer pr robot ved Jacob. Dette gør Bents system mindre

fleksibelt overfor ændringer af kotrafikken. Dette er især af betydning i afgræsningssæsonen, da

langt de fleste køer hentes under afgræsning, og der dermed er kødannelse til malkerobotterne,

når køerne kommer ind.

5.5. Vejret

Det tyder ikke på, at en ændring i de daglige vejrmålinger, hverken regnvejr eller max

temperaturer over 26 °C, har haft indflydelse på ydelsen eller græsoptaget i de fem cases.

Spörndly & Wredle (2004) har fundet et fald i afgræsningstiden fra 20 % til 8 % ved regnvejr,

hvilket kan have en negativ indflydelse på græsoptaget, men idet der ikke er registreret en

ændring i andelen af hentekøer under regnvejr ved casene i dette projekt, tyder det på, at køerne

ikke er gået på stald under regnvejr. Dette kan skyldes, at køernes adfærd kun ændrer sig ved

kraftige regnbyger (Ketelaar-de Lauwere et al. 1999). Det er dog ikke registreret i dette speciale,

hvor kraftige byger der har været, når køerne har været på græs. Et lavere græsoptag under

regnvejr vil kun vise sig, hvis landmanden opregulerer foderet på stald, og køerne æder dette,

hvorfor dette ikke har kunnet måles. Wagner-Storch (2003) har fundet, at varmt vejr over 20 °C

har en negativ indflydelse på ydelsen, mens Spörndly & Wredle (2002) har fundet en øget

malkefrekvens ved varmt vejr og herved mulighed for øget ydelse på grund af, at køerne vil søge

mod stalden i varme dage. At køerne er mere motiverede til at være i stalden, når der er varmt, er

ligeledes fundet ved Boi, hvilket ses ved en faldende andel af hentede køer (se afsnit 4.4.3.).

Derimod ændrer andelen af hentekøer sig ikke ved Jacob ved varme dage, hvilket kan skyldes, at

det er muligt for køerne at søge skygge ude på marken (se afsnit 4.5.3.).

95


6. Samlet konklusion

6. Samlet konklusion

Formålet med specialet er at beskrive og vurdere styringen af afgræsning og robotmalkning på

store økologiske bedrifter i forhold til køernes ydelse og græsoptag.

Landmandens styring af græsmarken har indflydelse på køernes motivation til at være på

græsarealerne, og græsmarkspleje er derfor af afgørende betydning for græsoptaget.

Græsmarkskvaliteten og -udbuddet har den største indvirkning på hvor langt køerne vil gå for at

komme på marken, afstanden af drivvejen er af mindre betydning. Det tyder ikke på, at der er en

sammenhæng mellem længden fra stalden til marken og ydelsen eller græsoptaget. Udfodring af

grovfoder på stald kan benyttes som management-værktøj til at få køerne frivilligt hjem fra

græsmarken til stalden. Dette afhænger dog af græsmarkskvaliteten og udbuddet i forhold til

grovfoderkvaliteten. Grovfodermængden kan nedreguleres uden fald i ydelsen, når der er græs

nok. Herved kan køernes motivation for at optage græs øges.

Valg af styring af kotrafikken i stalden er forskellig imellem bedrifterne, og bør vælges ud fra

den enkelte landmands ønsker og behov, et system er ikke bedre frem for et andet. Afhængig af

hvor mange køer der er pr malkerobot, kan ydelsen påvirkes, når robotten er ude af drift i

omkring tre timer, når køerne er hentet ind fra marken. Dette skyldes den ekstra kødannelse til

malkerobotterne.

Ændringer i vejret kan påvirke kotrafikken fra mark til stald, hvor varmt vejr kan få køerne til at

gå ind. Flere faktorer indvirker på om kotrafikken påvirkes, herunder om der er skygge på

marken og alternativt foder på stald. I denne opgave er der ikke fundet en sammenhæng mellem

ændringer i de daglige vejrmålinger og ydelsen eller græsoptaget.

97


7. Anbefalinger

7. Anbefalinger

Ud fra litteraturen og erfaringerne fra de fem cases, er der udarbejdet nedenstående 10 bud

specielt rettet mod andre landmænd med malkerobotter.

De ti bud om afgræsning og robotmalkning til den økologiske landmand:

1) Sørg for at følge græsmarkerne tæt; pasning og pleje er vigtig for kvaliteten og udbuddet

af græs og dermed køernes græsoptag.

2) Benyt markens græskvalitet og udbud til at motivere koen til at gå ud, køerne går gerne

langt, hvis der er et godt udbud.

3) Lok nogle af køerne ind før resten hentes på marken, for eksempel med udfodring af

friskt grovfoder, så køen til robotten mindskes.

4) Hent køerne fra græsmarken til stalden, ved døgnafgræsning bør de hentes to gange

dagligt, ellers kan det have en negativ indvirkning på ydelsen.

5) Reguler foderet på stald efter græsudbuddet, herunder er det vigtigt at nedsætte mængden

af grovfoder, når der er græs nok på marken.

6) Se på græsset, når køerne hentes og planlæg, hvad der skal ske næste dag og længere

frem i tiden.

7) Lad køerne få tid til at vænne sig til en eventuel ny indretning af stalden.

8) Væn ikke køerne til en rytme der ikke ønskes, for eksempel at de skal drives rundt i

stalden.

9) Overvej den ønskede malkefrekvens i afgræsningssæsonen, et mindre fald i

malkefrekvensen er ikke umiddelbart lig med et ydelsesfald.

10) Glem ikke den økologiske tankegang, køerne skal på græs om sommeren. Afgræsning

kan have en positiv effekt på køernes sundhed og velfærd samt forbrugernes syn på

mælkeproduktion.

99


8. Perspektivering

8. Perspektivering

Efter afgræsningssæsonen 2005 har Plantedirektoratet valgt at præcisere vejledningen om

økologisk jordbrug. Det har været diskuteret, at køerne minimum skal seks timer på græs, og at

arealet over afgræsningssæsonen skal udgøre minimum 0,1-0,2 ha/ko, men hvordan

præciseringen bliver vides endnu ikke. Men bliver kravet således, kan de fem bedrifter diskuteret

i specialet overholde dette. Hvis der derimod skulle blive et krav om 6 FE græs/ko/dag, kan blive

sværere for landmændene. Undersøgelsen af Dansk Kvæg har vist, at under en tredjedel af de

økologiske landmænd med malkerobotter kan overholde dette, mens omkring 70 % kan

overholde det med traditionelt malkesystem (Hansen 2005).

Uanset udfaldet af plantedirektoratets præcisering er det relevant med yderligere viden

vedrørende forholdet mellem køernes tid på græs, malkefrekvensen og ydelsen. Et væsentligt

aspekt herved er indflydelsen af græskvaliteten, herunder indvirkning af forskellige

afgræsningssystemer på kotrafikken og græsoptaget. Rotationsafgræsning kunne være

interessant, idet køerne kan få et højt græsoptag på kort tid. Det kunne være spændende at

vurdere styringsredskaber til at få køerne frivilligt tilbage til robotten fra græsmarken, specielt

styring ved hjælp af udbud og efterspørgsel på græs og foder på stald.

Det er i dette speciale fundet, at græsmarkskvaliteten og -udbuddet har en større indflydelse på

køernes motivation for at være på marken end afstanden fra mark til stald. Med tanke for de

stadig stigende besætningsstørrelser bør der dog fortsat ses på, hvordan lange afstande mellem

stald og mark mest hensigtsmæssigt indpasses i bedrifter med malkerobotter. Det kunne være

opdeling af besætningerne i hold, f.eks. efter ønsket malkefrekvens. Men det kunne også være

anvendelse af selektionssystemer i marken (Jago & Woolford 2002) eller egentlige mobile

robotter, der placeres i marken (Oudshoorn 2005).

Flere af landmændene i dette projekt fandt det svært at vurdere, hvor meget køerne kunne optage

af græs og dermed regulere grovfodermængden indenfor. Det er en problemstilling, der er

velkendt fra besætninger med traditionel malkning, hvor der er udarbejdet værktøjer, som

fokuserer på markens tilstand og forventede tilvækst, samt køernes dagsydelse (Landscentret

2006). I forbindelse med malkerobotter bør sådanne systemer udbygges med de informationer,

som er tilgængelige og afgørende for netop denne situation, nemlig andel hentede køer,

besøgsfrekvensen, malkefrekvensen og andel restfoder. Et simpelt styringsredskab, som kunne

101


8. Perspektivering

udvikles, kunne for eksempel være indtastninger i en PDA 11 af forskellige parametre om

græsmarkernes græsudbud og -kvalitet, når køerne alligevel hentes. Ved at knytte informationer

fra malkerobotten kan en computerberegning give et estimat for græsoptagelsen og fodringen på

stald. Græsproduktions-kurverne i IT-værktøjet Græsplanlægning og Græsprognosen fra

Landscentret kan yderligere give en mulighed for at vurdere græsproduktionen frem i tiden og

dermed give mulighed for en taktisk styring (Landscentret 2005, Landscentret 2006). Økologisk

Landsforening har tillige lavet et styringsredskab som kan give et estimat for andelen af køernes

foder, som hentes ved afgræsning i regnearket: Afgræsning på økologiske malkebedrifter

(Økologisk Landsforening 2006).

Landmænd kan drage stor nytte af at udveksle erfaringer, idet de besidder en stor mængde af

information. Dette speciale kan videregive erfaringerne fra fem bedrifter fra én

afgræsningssæson, og kan give inspiration til andre om styringen på bedriften. Erfagrupper for

landmænd med malkerobotter kan ligeledes være nyttige i forhold til at videregive erfaringer. At

der kommer fokus på et område, påvirker landmændene til at være mere opmærksomme på nye

problemstillinger. I forbindelse med et møde efter afgræsningssæsonen med landmændene i dette

speciale, fortalte de, at de bestemt havde fået noget ud af at være med. De syntes, at det kunne

være interessant at blive fulgt op på i afgræsningssæsonen 2006, og dermed se hvordan

erfaringerne i denne afgræsningssæson ville indvirke på styringen fremover.

11 Personal Digital Assistant. En lommecomputer, som kan tages med i stalden og marken.

102


9. Litteraturliste

9. Litteraturliste

Anonym 2005. Tværfaglig rapport "Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger. 4.

udgave 2005". Landbrugets Rådgivningscenter. Århus N.

Bargo, F., Muller, L.D., Kolver, E.S. & Delahoy, J.E. (2003). Invited review: Production and

Digestion of Supplemented Dairy Cows on Pasture. Journal of Dairy Science, 86, pp 1-

42.

Barnes, M.A., Pearson, R.E. & Lukes-Wilson, A.J. (1990). Effects of Milking Frequency and

selection for Milk Yield on Productive Efficiency of Holstein Cows. Journal of Dairy

Science, 73, pp 1603-1611.

Bligaard, H.B. (2003). Vejledning, indberetning af resultater fra afgræsningsundersøgelsen med

malkekøer 2003. Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Århus N.

Bligaard, H.B. (2005). Data opgjort i forbindelse med afgræsningsundersøgelser med malkekøer

2005. Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Århus N.

Chwalibog, A. & Hvelplund, T. (2003). Energivurdering. In: Hvelplund, T. & Nørgaard, P.

(eds.) (2003). Kvægets ernæring og fysiologi. Bind 1 – Næringsstofomsætning og

fodervurdering. DJF rapport. Husdyrbrug nr. 53, pp 565-602.

Conway, J. & Pehrrson, M. (2002). Are investments in biosecurity profitable? You can find out

using a management pyramid, designed in Sweden. Dairy Business Communications,

February 2002.

Dahlberg, M. (2004). Betesgång på KRAV-mjölkgårdar med robotmalkning – En dokumentation

från åtta gårdar i Östergötland, Västra Götaland och Södermanland sommaran 2004.

LG Husdjurstjänst, Askeby, Linghem.

Dooren, H. J. C., Heutinck, L. F. M., Biewenga, G. & Zonderland, J. L. (2004). The influence of

three grazing systems on AMS performance. Automatic milking: a better understanding

Conference Proceedings, Lelystad, Netherlands, March 2004, pp 292-297.

Dooren, H.J.C., Spörnly, E. & Wiktorsson, H. (2002). Automatic milking and grazing. Applied

grazing strategies. EU-project, D-25. www.automaticmilking.nl.

Erdman, R.A. & Varner, M. (1995). Fixed Yield Responses to Increased Frequency. Journal of

dairy science, 78, pp 1199-1203.

Eriksen, S., Hansen, B.S., Schmidt, K. & Suhr, K. (2003). Økologisk Landbrug.

Landbrugsforlaget, Landbrugets Rådgivningscenter, Århus N.

Fischer, G.E.J., Roberts, D.J. & Dowdeswell, A.M. (1995). The manipulation of grass swards for

summer-calving dairy cows. Grass and Forage Science, 50, pp. 424-438.

Flyvbjerg, B. (1991). Rationalitet og magt. Bind I: Det konkretes videnskab. Akademisk Forlag,

København. Pp. 137-166.

103


9. Litteraturliste

Gibb, M.J., Huckle, C.A. & Nuthall, R. (1998). Effect of time on grazing behaviour by lactating

dairy cows. Grass and Forage Science, 53, pp. 41-46.

Gibb, M.J., Huckle, C.A. & Nuthall, R. (2002). Effect of level of concentrate supplementation on

grazing behaviour and performance by lactating dairy cows grazing continuously stocked

grass swards. Animal Science, 74, pp. 319-335.

Gibb, M.J., Huckle, C.A., Nuthall, R. & Rook, A.J. (1997). Effect of sward surface height on

intake and grazing behaviour by lactating Holstein Friesian cows. Grass and Forage

Science, 52, pp. 309-321.

Greenall, R. K., Warren, E. & Warren, M. (2004). Integrating automatic milking installations

(AMIs) into grazing systems - lessons from Australia. Automatic milking: a better

understanding Conference Proceedings, Lelystad, Netherlands, March 2004, pp. 273-

279.

Hansen, H. S. (2005). Spørgeskemaundersøgelse, afgræsning i store økologiske

malkekvægsbedrifter. Dansk Kvæg, Dansk Landbrugsrådgivning, Århus N. Ikke

publiceret.

Hoogendoorn, C.J., Holmes, C.W. & Chu, A.C.P (1992). Sone effects of herbage composition,

as influenced by previous grazing management, on milk production by cows grazing on

ryegrass/white clover pastures. 2. Milk produkction in late spring/summer: Effects of

grazing intensity during the preceding spring period. Grass and Forage Science, 47. Pp

316-325.

Jage, J., Woolford, M. (2002). The Greenfield project: addressing labour and lifestyle issues

within the dairy industry using robotic milking. Dexcel Field Day 2002, New Zealand.

Jensen, T. (2004). Ny teknologi i landbruget: Skift fra traditionelt til automatisk malkesystem –

med fokus på ændring i arbejdssituation og økonomi. Specialeprojekt, Kgl. Veterinær- og

Landbohøjskole, Frederiksberg, Danmark.

JPM (2005). Vejr data fra afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks

Jordbrugsforskning, Tjele, Danmark.

Ketelaar-de-Lauwere, C.C., Ipema, A.H., Lokhorst, C., Metz, J.H.M., Noordhuizen, J.P.T.M.,

Schouten, W.G.P. & Smits, A.C. (2000). Effect of sward height and distance between

pasture and barn on cows´ visit to an automatic milking system and other behaviour.

Livestock Production Science, 65, pp. 131-142.

Ketelaar-de-Lauwere, C.C., Ipema, A.H., van Ouwerkerk, E.N.J., Hendriks, M.M.W.B., Metz,

J.H.M., Noordhuizen, J.P.T.M. & Schouten, W.G.P. (1999). Voluntary automatic milking

in combination with grazing of dairy cows Milking frequency and effects on behaviour.

Applied Animal Behaviour Science, 64, pp. 91-109.

Kjeldsen, K.G. (2005). Fokus på øko-køers afgræsning. Mejeriforeningen den 4/4 2005.

www.mejeri.dk/view.asp?ID=6056

104


9. Litteraturliste

Kristensen, E.S. (1988). Influence of defoliation regime on herbage production and

characteristics of intake by dairy cows affected by grazing intensity. Grass Forage

Science, 43, pp 239-251.

Kristensen, E.S. & Jensen, M. (1989). Græsmarkens udnyttelse til mælkeproduktion – styring og

produktionsresultater. In Østergaard, V & Hindhede, J. (eds.) (1986). Studier i

kvægproduktionssystemer. 661. Beretning fra Statens Husdyrbrugsforsøg, Foulum, pp.

15-53.

Kristensen, T., Thøgersen, R. & Hansen, H. (2003). Afgræsning med malkekvæg. In Strudsholm,

F. & Sejersen, K. (eds.) (2003). Kvægets ernæring og fysiologi. Bind 2 – Fodring og

produktion. DJF rapport. Husdyrbrug nr. 54, Foulum. Pp 201-226.

Kristensen, T. & Kjærgaard A.S. (2004). Malkekøernes foderudnyttelse. Analyser af

besætningsdata fra Studielandbrug. DJF rapport. Husdyrbrug nr. 58, Foulum.

Krohn, C.C., Munksgaard, L. & Jonason, B. (1992). Behaviour of dairy cows kept in extensive

(loose housing/pasture) or intensive (tie stall) environments. I. Experimental procedure,

facilities, time budgets – diurnal and seasonal conditions. Applied Animal Behaviour

Science, 34, pp. 37-47.

Kruse, S. (1995). Forskningstyper. In. Andersen, L.J, Kruse, S., Hansen, L.S. & Rasmussen, P.

(eds.) (1995). Introduktion til Problem, metode og proces i projektarbejdet – ved

naturvidenskabelige uddannelser. DSR Forlag, København. Pp 85-91.

Landscentret (2005). Planteinfo, Græsprognosen fra april til november 2005. Tilgængelig:

www.planteinfo.dk

Landscentret (2006). IT-værktøjet Græsplanlægning og Bedriftsløsning findes under ITværktøjer/Kvæg

på Landbrugsinfo: www.lr.dk

Leaver, J.D., 1982. Grass height as an indicator for supplementary feeding of continuously

stocked dairy cows. Grass and Forage Science, 37, pp. 285-290.

Marcussen, D. (2005). Liste over økologiske besætninger med AMS. Dansk Kvæg, Dansk

Landbrugsrådgivning, Århus N. Ikke publiceret.

Mayes, R.W., Lamb, C.S & Colgrove, P.M. (1986). The use of dosed and herbage n-alkanes as

markers for the determination of herbage intake. Journal of Agricultural Science, 107,

pp. 161-170.

Mayne, C.S. (1997). Grazing Strategies for the high Yielding Dairy Cow. In: Spörndly E.,

Burstedt E. & Murphy M. (eds.) (1997). Managing high yielding dairy cows at pasture.

Proceedings of a one day seminar held on April 24, 1996, at the Department of Animal

Nutrition and Management, Swedish University of Agricultural Sciences, Uppsala.

Rapport 243, pp. 25-33.

McDonald, P., Edwards, R.A., Greenhalgh, J.F.D. & Morgan, C.A. (1995). Animal Nutrition. 5

edition. Pearson Education Limited, United Kingdom.

105


9. Litteraturliste

Melin, M., Svennersten-Sjaunja K. & Wiktorsson H. (2005). Feeding patterns and performance

of cow in controlled cow traffic in automatic milking systems. Journal of dairy science,

88, pp 3913-3922.

Munksgaard, L. & Krohn, C. (2004). Results of partner 3. In: Automatic milking and grazing.

Grazing strategies and their effect on animal welfare and system performance. EUproject,

D-27. www.automaticmilking.nl.

Munksgaard, L. & Søndergaard, M. (2004). Two case studies on farms combining automatic

milking with grazing - time budgets, synchronization of behaviour and visits to the robot.

Automatic milking: a better understanding Conference Proceedings, Lelystad,

Netherlands, March 2004. pp. 286-291.

Orr, R.J., Rutter, S.M, Penning, P.D. & Rook, A.J. (2001). Matching grass supply to grazing

patterns for dairy cows. Grass and Forage Science, 56, pp. 352-361.

Oudshoorn, F. W. (2005). Personlig meddelelse. PhD-studerende. Forskningscenter Bygholm,

Schüttesvej 17, 8700 Horsens. Telefon: 89993106.

Ouweltjes, W. (2004). Demands and opportunities for operational management support.

Operational management on farms with Automatic Milking Systems. EU-project, D-28.

www.automaticmilking.nl.

Phillips, C.J.C. & Rind, M.I. (2002). The Effects of Social Dominance on the Production and

Behaviour of Grazing Dairy Cows Offered Forage Supplements. Journal of Dairy

Science, 85, pp. 51-59.

Pulido, R.G. & Leaver, J.D. (2001). Quantifying the influence of sward height, concentrate level

and initial milk yield on the milk production and grazing behaviour of continuously

stocked dairy cows. Grass and Forage Science, 56, pp. 57-67

Pulido, R.G & Leaver, J.D (2003). Continuous and rotational grazing of dairy cows- the

interactions of grazing system with level of milk yield, sward height and concentrate

level. Grass and Forage Science, 58, pp. 265-275.

Rasmussen, M.D. (2004). Aktuel status og udvikling indenfor AMS i Danamrk og udlandet med

særlig fokus på mælkekvalitet. Kvæginfo nr. 1404. Dansk Landbrugsrådgivning,

Landscentret. www.lr.dk/landbrugsinfo

Reeves, M., Fulkerson, W.J, Kellaway, R.C. & Dove, H. (1996). A comparison of three

techniques to determine the herbage intake of dairy cows grazing kikuyu (Pennisetum

clandestinum) pasture. Australian Journal of Experimental Agriculture, 36, pp. 23-30.

Ringkøbing Amt 2005. Arealinformation over Ringkøbing Amt. Tilgængelig på

www.gis.ringamt.dk/arealinformation

Rook, A.J., Huckle, C.A & Penning, P.D. (1994 a). Effects of sward height and concentrate

supplementation on the ingestive behaviour of spring-calving dairy cows grazing grassclover

swards. Applied Animal Behaviour Science, 40, pp. 101-112.

106


9. Litteraturliste

Rook, A.J., Huckle, C.A. & Wilkins, R.J. (1994 b). Effects of sward height and concentrate

supplementation on the performance of spring-calving dairy cows grazing grass-clover

swards. Animal Production, 58, pp.167-172.

Rutter, S.M., Orr, R,J, Yarrow, N.H. & Champion, R.A. (2004). Dietary preference of dairy

cows grazing ryegrass and white clover. Journal of dairy science, 87, pp. 1317-1324.

Spahr, S.L & Maltz, E. (1997). Herd management for robot milking. Computers and Electronics

in Agriculture, 17, pp. 53-62.

Spörndly, E. & Wredle, E. (2002). Automatic milking and grazing. Motivation of cows to visit

the milking robot. EU-project, D-26. www.automaticmilking.nl.

Spörndly, E., Krohn, C., Dooren, H. J. & Wiktorsson, H. (2004a). Automatic milking and

grazing. Automatic milking: a better understanding Conference Proceedings, Lelystad,

Netherlands, March 2004, pp 263-272.

Spörndly, E., Wredle, E. H. J. & Wiktorsson, H. (2004b). Results of partner 6. In: Automatic

milking and grazing. Grazing strategies and their effect on animal welfare and system

performance. EU-project, D-27. www.automaticmilking.nl.

Spörndly, E. & Wredle, E. (2004). Automatic milking and grazing - effects of distance to pasture

and level of supplements on milk yield and cow behavior. Journal of Dairy Science, 87,

pp. 1702-1712.

Spörndly, E. & Wredle, E. (2005). Automatic milking and Grazing – Effects of Location of

Drinking Water on Water Intake, Milk Yield, and Cow Behaviour. Journal of Dairy

Science, 88, pp. 1711-1722.

Søegaard, K., Hansen, H. & Weisbjerg, M.R. (2003). Fodermidlernes karakteristika. In:

Hvelplund, T. & Nørgaard, P. (eds.) (2003). Kvægets ernæring og fysiologi. Bind 1 –

Næringsstofomsætning og fodervurdering. DJF rapport. Husdyrbrug nr. 53, pp 39-68.

Thorsted, M.D. & Søegaard. K. (2000). Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold. Grøn

Viden, Markbrug nr. 225, Danmarks Jordbrugsforskning, juni 2000.

Tozer, P.R., Bargo, F, & Muller, L.D. (2003). Economic analyses of feeding systems combining

pasture and total mixed ration. Journal of Dairy Science, 86, pp. 808–118.

Trinderup, M. & Lauritsen, U. (2005). Dansk Kvæg, ydelseskontrollens månedsstatistik, 2005.

Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret.

www.lr.dk/kvaeg/diverse/001flsydktmain.html

Wagner-Storch, A.M. & Palmer, R.W. (2003). Feeding behavior, milking behavior, and milk

yields of cows milked in a parlor versus an automatic milking system. Journal of Dairy

Science, 86, pp.1494-1502.

Wijbrand, O. (2004). Demands and opportunities for operational management support.

Operational management on farms with Automatic Milking Systems. EU-project, D-28.

www.automaticmilking.nl.

107


9. Litteraturliste

Wiktorsson, H., Petterson, G., Olofsson, J., Svennersten_Sjauna, K. & Melin, M. (2003).

Welfare status of dairy cows in barns with automatic milking. Relations between the

enviroment and cow behaviour, physiologic, metabolic and performance parameters. EUproject,

D-24. www.automaticmilking.nl.

Winter, A. & Hillerton, J.E (1995). Behaviour associated with feeding and milking of early

lactation cows housed in an experimental automatic milking system. Applied Animal

Behaviour Science, 46, pp. 1-15.

Wu, Z., Kanneganti, V.R., Massingill, L,J., Wiltbank, M.C, Walgenbach, R.P. & Satter, L.D.

(2001). Milk production of fall-calving dairy cows during summer grazing of grass or

grass-clover pasture. Journal of Dairy Science, 84, pp. 1166-1173

Yin, R. K. (2003). Case study research: Design and Methods. 3.th edition. Sage Publications,

USA.

Økologisk Landsforening (2006). Regnearket Afgræsning på økologiske malkebedrifter kan

findes på under regler på hjemmesiden: www.okoland.dk

Østergaard, V. (1998). Optimale foderrationer til malkekoen under forskellige forudsætninger. In

Østergaard, V. & Neimann-Sørensen, A. (eds.) (1998). Optimale foderrationer til

malkekoen. Foderværdi, foderoptagelse, omsætning og produktion. 551 Beretning fra

Statens Husdyrbrugsforsøg. 3. oplag, Frederiksberg.

108


Appendiks 1 Markskitser

Bent

Boi

8

Hegn

Vej

Drivgang

7

1

6

Figur A1.1 Skitse over markerne, som benyttes til afgræsning ved Bent.

1

I

II

2

Mark nr. Kreatur-tunnel

8

Stald

2

5

3

Vandtrug

4

5

4

Hegn

Vej

Drivgang

Stald

Appendiks 1 Markskitser

Kreatur-tunnel

Vandtrug

Figur A1.2. Skitse over markerne, som benyttes til afgræsning ved Boi

A1


Appendiks 1 Markskitser

Jacob

Figur A1.3. Skitse over markerne, som benyttes til afgræsning ved Jacob.

Flemming

Figur A1.4. Skitse over markerne, som benyttes til afgræsning ved Flemming.

A2

2-0

9-1

4

Stald

7-0

Led Vand

Stald

5-1

2

Drivgang

3-1

3-1

Hegn

35-1

PE

40+1

Hegn

5-0


Niels-Christian

4b 4a

3b 3a 2

1b 1a

Hegn

Drivgang

Stald

Figur A1.5. Skitse over markerne, som benyttes til afgræsning ved Niels-Christian

Appendiks 1 Markskitser

A3


Appendiks 2 Registreringer

Appendiks 2 Registreringer

Registreringer fra Bent

Tabel A2.1. Højde, tæthed, kløver- og buskgræsandel ved markerne benyttet af køerne i gruppe I og II a)

og II b) den givne dato.

Ko- Dato

gruppe

I

Data

Højde,

14/6 21/6 28/6 5/7 12/7 19/7 26/7 2/8 9/8 16/8 23/8 30/8 Gns.

cm 9,0

Stdafv.

1

7,6

±1,3

1

15,1 9,2 6,0 6,4 6,5 5,2 6,9 5,8 5,4 6,1

II a)

Højde,

±1,8 ±6,1 ±2,6 ±2,1 ±1,4 ±2,0 ±1,3 ±2,0 ±2,0 ±1,4 ±1,2 7,4

cm 7,2 5,0 7,8 10,6 8,2 5,8 5,5 5,7 5,4 8,6 5,0 5,8

II b)

Stdafv.

Højde,

±1,5 ±1,7 ±3,3 ±4,2 ±4,0 ±2,0 ±2,6 ±1,9 ±2,1 ±2,5 ±1,8 ±1,6 6,7

cm 6,9 6,5 20,2

Stdafv. ±1,4 ±1,4

2

9,7 7,3 7,2 8,9 8,1 6,9 7,1 5,9 6,7

±6,9 ±4,4 ±1,8 ±1,7 ±2,5 ±2,3 ±2,1 ±1,3 ±1,5 ±1,5 8,5

1 2

Højden er underestimeret, da græsset lægger sig under måling. Højden er overestimeret pga. højt ukrudt,

græshøjden er vurderet ca. 10 cm.

Tabel A2.2. Registreringer fra gangvejene ved registreringsdatoerne.

Gangvej Gangvej foran Drivgang til

Dato Gruppe stald stald

mark

14-jun I 2 2 2

14-jun II 2 2 2

21-jun I 2 1 2

21-jun II 1 1 1

28-jun I 1 1 2

28-jun II 1 1 1

05-jul I 1 1 1

05-jul II 1 1 1

12-jul I 1 1 1

12-jul II 1 1 1

19-jul I 1 2 3

19-jul II 1 3 2

26-jul I 1 1 1

26-jul II 2 1 1

02-aug I 1 2 2

02-aug II 1 3 3

09-aug I 1 2 2

09-aug II 1 1 1

16-aug I 1 1 2

16-aug II 1 1 1

23-aug I 1 1 1

23-aug II 1 1 1

30-aug I 1 2 1

30-aug II 1 1 1

A5


Appendiks 2 Registreringer

Registreringer fra Boi

Tabel A2.3. Registreringer fra gangvejene ved registreringsdatoerne.

Gangvej Gangvej Drivgang til

Dato stald foran stald mark

14-jun 2 1 2

21-jun 1 1 1

28-jun 1 1 1

05-jul 1 1 1

12-jul 1 1 1

19-jul 1 1 1

26-jul 1 1 1

02-aug 1 1 1

09-aug 1 1 1

16-aug 1 1 1

23-aug 1 1 1

30-aug 1 1 1

Tabel A2.4. Gennemsnitlig højde og standardafvigelse ved registreringsdatoerne.

14/6 21/6 28/6 5/7 12/7 19/7 26/7 2/8 9/8 16/8 23/8 30/8

Gns højde, cm 7,0 6,4 6,4 6,2 7,925 6,9 7,0 5,9 7,7 7,3 7,8 7,6

Stdafv 1,7 1,1 1,0 1,5 2,0 1,2 1,3 1,2 1,6 2,0 1,7 1,3

Registreringer fra Jacob

Tabel A2.5. Registreringer fra gangvejene ved registreringsdatoerne.

Gangvej Gangvej foran Drivgang til

Dato stald stald

mark

14-jun 1 3 1

21-jun 1 1 1

28-jun 1 1 1

05-jul 1 1 1

12-jul 1 1 1

19-jul 1 1 1

26-jul 1 2 2

02-aug 1 4 2

09-aug 1 1 2

16-aug 2 1 1

23-aug 2 1 1

30-aug 2 1 1

Tabel A2.6. Gennemsnitlig højde og standardafvigelse ved registreringsdatoerne.

14/6 21/6 28/6 5/7 12/7 19/7 26/7 2/8 9/8 16/8 23/8 30/8

gns 3,6 4,5 4,4 7,1 6,1 5,8 6,3 6,8 6,6 6,6 6,7 6,7

stdafv 0,8 1,0 1,3 2,9 1,8 1,5 1,6 2,0 2,8 2,2 1,9 2,9

A6


Registreringer fra Flemming

Tabel A2.7. Registreringer fra gangvejene ved registreringsdatoerne

Gangvej foran Drivgang til

Dato Gangvej stald stald

mark

09-jun 1 4 1

16-jun 1 3 1

23-jun 1 4 1

30-jun 1 3 1

07-jul 2 2 1

14-jul 1 3 1

21-jul 2 4 2

28-jul 2 3 1

04-aug 2 4 1

11-aug 1 5 3

18-aug 1 2 1

24-aug 1 3 1

Appendiks 2 Registreringer

Tabel A2.8. Gennemsnitlig højde og standardafvigelse ved registreringsdatoerne.

09-06 16-06 23-06 30-06 07-07 14-07 21-07 28-07 04-08 11-08 18-08 24-08

Gns 13,3 6,4 7,7 4,8 7,0 7,0 10,3 8,6 8,1 7,4 7,9 7,8

Stdafv 7,2 2,1 1,7 2,2 1,6 1,5 3,4 2,4 1,6 2,0 2,5 2,7

Registreringer fra Niels-Christian

Tabel A2.9. Registreringer fra gangvejene ved registreringsdatoerne

Gangvej Gangvej foran Drivgang til

Dato stald stald

mark

09-jun 1 2 1

16-jun 1 1 1

23-jun 1 1 1

30-jun 1 1 1

07-jul 1 1 1

14-jul 1 1 1

21-jul 1 1 1

28-jul 1 1 1

04-aug 1 2 1

11-aug 1 1 1

18-aug 1 1 1

24-aug 1 1 1

Tabel A2.10. Gennemsnitlig højde og standardafvigelse ved registreringsdatoerne.

09-06 16-06 23-06 30-06 07-07 14-07 21-07 28-07 04-08 11-08 18-08 24-08

Gns 15,5 17,9 20,0 8,9 10,9 9,2 7,7 8,1 9,7 10,8 8,0 7,9

stdafv 4,8 6,1 6,1 1,5 2,2 2,3 1,2 1,8 1,9 1,7 2,2 1,7

A7


Appendiks 3 Ordliste

Appendiks 3 Ordliste

Besøgsfrekvens: Antal besøg/ko/dag. Antal besøg er inklusiv malkninger, mislykkede forsøg og

afvisninger.

Enkeltbokssystem: Et system, hvor der er et malkesæt og en robotarm til hver enkelt

malkeboks.

Envejslåge: Ved envejslåger kan køerne kun gå i én retning. Disse benyttes ved styret kotrafik.

Flerbokssystem: Et system, hvor der er flere malkebokse som hver har et malkesæt, men kun en

robotarm, som betjener dem alle.

Kotrafik: Kotrafikken angiver den måde køerne bevæger sig rundt på. I stalden kan den været

styret af låger eller være fri, så køerne kan gå hvorhen de vil. Kotrafikken bliver i dette speciale

også benyttet om køernes bevægelse fra mark til stald.

Malkefrekvens: Antal malkninger/ko/døgn. Antal malkninger, der benyttes i dette speciale, er

forskellig afhængig af malkerobotfirma.

Malkeinterval: Malkeinterval er det interval, der går fra køerne er malket til den næste

malkning. Dette interval kan differentieres mellem køerne ved at fastsætte det på computeren,

som er tilknyttet malkerobotterne.

Malkerobotter: Malkerobotter er et automatisk malkesystem (AMS), som dækker over

produktionsmetoden som helhed. Dette kan bestå af flere bokse, hvor køerne kan malkes, kaldet

Automatiske MalkeEnheder (AME).

Malketilladelse: Når køerne har malketilladelse i malkerobotterne, kan de komme ind i

malkerobotten og malkes. Om køerne har malketilladelse afhænger af deres malkeinterval.

Procent ledig tid: Procent ledig tid er den tid, hvor køerne har mulighed for at gå ind og blive

malket. Rengøring osv. af robotten tæller ikke med som ledig tid. Det angiver den procentvise

andel af tiden over døgnet, hvor malkerobotterne er ledige.

Selektionslåge: Selektionslågen registrerer køernes identitet og kan sortere køerne efter, hvad

der er indtastet i computeren. Lågen kan tillige betegnes i litteratur som en afgræsningslåge, da

den kan benyttes som udgangslåge til marken. Lågen kan programmeres til at sortere køerne fra,

hvis de har malketilladelse indenfor en vis tid, så de ikke kommer ud på græs.

Separationslåge: Separationslågen kan registrere køernes identitet og sortere køerne efter, hvad

der er indtastet i computeren. Denne benyttes ofte efter malkerobotterne, så køer, der for

eksempel skal behandles, vil blive sorteret fra. Lågen sorterer ikke køerne efter malketilladelse.

A9

More magazines by this user
Similar magazines