Slip frygten og tag livet som det kommer - juni 2012 - Coach

charlottemandrup.com

Slip frygten og tag livet som det kommer - juni 2012 - Coach

SØNDAG

DEN 24. JUNI 2012

JOB OFFENTLIGE STILLINGER BUSINESS TO BUSINESS

KARRIERE

TRÆK STIKKET I SOMMERFERIEN | IVÆRKSÆTTERES DNA

Slip frygten

Charlotte Mandrup hjælper

karrieremennesker til at trives

iet omskifteligt arbejdsliv.


4 Karriere Interview SØNDAG DEN 24. JUNI 2012

Slip frygten og

tag livet som

det kommer

Mange mennesker har en stor angst for forandring. Og det gør

dem dårligt rustet til et omskifteligt (arbejds)liv, mener Charlotte

Mandrup, som underviser karrieremennesker i mindfulness og

mental robusthed. Selv blev hun tidligt trænet i at flytte sig.

JETTE MEIER CARLSEN | jette.carlsen@jp.dk

Sit første store spring tog Charlotte

Mandrup, da hun som 25-årig hævede

sin forlovelse og forlod montanareoler,

sin jyske ejerlejlighed og et

gyldent karrierejob på Lego for at

rejse ud i det blå.

Senere levede hun ni år i Sidney,

hvor hun uddannede sig til psykoterapeut og

erfarede, at det ikke betød noget, at hun stort set

ikke havde nogen penge. Så rejse hun tilbage til

Danmark, genoptog business-karrieren og arbejdede

internationalt med ledelsesudvikling, indtil

hun for små 10 år siden slog sig ned som selvstændig.

I dag med speciale i det personlige

lederskab og som en af de ypperste inden for sit

felt; mindful leadership, der bringer hende i nærkontakt

med erhvervsledere og karrieremennesker

af alle slags.

Det er fra den udkikspost, at hun iagttager en

udbredt og tabubelagt frygt for at bevæge sig

væk fra det kendte og sikre, som hun finder

bekymrende.

Fremtidens arbejdsmarked er i stigende

omfang omskifteligt, hvilket kræver forandringsparathed

og mod til at flytte sig, mener den 52årige

ledelsesrådgiver og coach. Og frygt virker

begrænsende på folks udfoldelser, beslutninger

og drømme. Det er en lænke om benet, som alle

vil have gavn af at ryste af sig, idet bevægelse

fører til smidighed og rummelighed. I hovedet

såvel som i tilværelsen.

»Alt tyder på, at det marked, hvor vi fremover

skal tjene vores penge, kommer til at bevæge sig

enormt meget. Derfor er vi nødt til at turde være

langt mere modige i forhold til at skifte karriere,

skifte fag og gå op og ned i ledelseslagene,« fastslår

Charlotte Mandrup.

Hun har skrevet flere bøger om blandt andet

mindfuldness og var en af de første, der introducerede

erhvervslivet for begrebet, som i dag

praktiseres på forskellige måder og niveauer.

Således underviser Mandrup blandt andet

forsvaret i mental robusthed, holder kurser i

mindful leadership og coacher klienter på også de

allerøverste nålestribede karrieretrin.

Desuden arbejder hun på en ny bog, der har

angst som tema. For man bør lære at håndtere sin

angst, så den ikke kommer til at stå i vejen for

ens beslutninger.

»I mit arbejde ser jeg ofte, at angst er den største

barriere. Frygten for det ukendte, for hvad

andre vil sige, og for om jeg nu kan klare det. Og

for især mænd i 50’erne frygten for social deroute.

Angst er med til at holde os tilbage, og holde

os der hvor vi er. Masser af mennesker har f.eks.

en drøm om at lave noget helt andet, skifte kurs,

skrive en bog eller blive selvstændig. Men de tør

ikke. Det er mest sikkert at blive der, hvor man

er, hvilket desværre ofte arbejdsmæssigt fører til,

at folk bliver siddende alt for længe.

Også efter at signalerne er begyndt at komme

om, at bestyrelsen eller direktionen er trætte af

dem. Eller efter at markedet har ændret sig, uden

at de har formået at flytte sig. Og så sker der det,

at de som 52-årige eller 58-årige bliver afskedigede

eller man-bliver-enige-om-en-fratrædelse.

De bliver fravalgt i stedet for selv at vælge.«

Holder sig skarpe

Der er smart kaffe på bordet denne tidlige eftermiddag

i et mødelokale i indre København, hvor

Charlotte Mandrup har arbejdsmæssig base i et

lækkert kontorhotel.

Krisen har været hård ved hendes branche, og

hun har også selv mærket et øget krav krav om

mere value for money. Men hun har stadig godt

gang i butikken, hvor kunderne opsøger coaching

eller kurserne i mindful leadership for at få et

skud mental energi eller for at blive klogere på

sig selv og dermed skarpere til deres job. Mange

ledere har desuden erfaret, at det i turbulente

krisetider er nødvendigt med ro i hovedet og

maven, hvorfor de opsøger redskaber, der kan

give dem mental robusthed.

»Nogle kommer for at udvikle sig selv. De

kunne lige så godt have løbet en maraton i stedet

for. Som en 50-årig klient sagde til mig forleden,

så er mindfulness for dem, der har lavet en ironman.

Og så er der dem, der ved, at det at gå til

coach er en måde at sikre sig en sparringspartner

og vedligeholde sin skarphed. Ligesom at gå til

service med bilen.

Derudover ser jeg en del, som føler sig brændt

ud eller kørt fast. Det hele er blevet lidt for tørt.

Kvinderne kommer, når de er i slutningen af

30’erne, mens mændene kommer 10 år senere, og

enten fordi de keder sig, eller fordi de føler sig

presset af præstationskrav og unge hurtigløbere,

der ånder dem i nakken nedefra. Det er svært at

sige højt, og derfor opsøger de noget, som kan

give dem roen, energien og overblikket tilbage,«

fortæller hun. Tilføjer at hun også har klienter,

der ikke bryder sig om ordet coaching, fordi det

lyder som personlig udvikling, hvilket i nogens


SØNDAG DEN 24. JUNI 2012 Interview Karriere 5

Charlotte Mandrup

i sin jyske idyl.

Foto: Carsten Andreasen

MINDFULNESS

Teknikken har rødder i

buddhismen, men mindfulness

og meditation

har de senere år og

fundet vej til Vesten i

forbindelse med ikke-religiøse

problemstillinger.

Mindfuldness optræner

evnen til at være fuldt

ud opmærksomdet,

man foretager sig her og

nu, typisk gennem meditations-

eller vejrtrækningsøvelser.

Mindfulness-teknikkerne

kan især bruges i højpræstationsbrancher

som f.eks. eliteidræt,

fordi de fremmer præstationer

og forebygger

stress i forbindelse med

et stort arbejds- og

følelsesmæssigt pres.

Kilde: Charlotte Mandrup

optik er det samme som, at man ikke magter sine

opgaver.

Startede cafe i Australien

For Charlotte Mandrup har bevægelse og smidighed

altid været centrale begreber, hvilket i hendes

ungdom resulterede i en del uovervejede

beslutninger.

»Instinktivt har jeg vidst, at jo mere man

bevægede sig, jo mere smidig blev man, og

kunne man håndtere mere.«

Siger kvinden, der voksede op som skilsmissebarn

med en kernesund og ukompliceret håndværker-far

og en mor, der havde det svært med

sig selv og var en kulørt og fremmed fugl i det

midtjyske.

Charlotte Mandrup flyttede hjemmefra som 18årig.

Tog en HD og kom til Lego, hvor hun blev

forlovet med en kollega og var direktionsassistent

for salgsdirektøren for Europa, da hendes

mor døde og det hele pludselig føltes klaustrofobisk.

Hun skulle ud. Væk. Videre.

Landede med en veninde i Sidney og begyndte

på alle måder forfra. Arbejdede på restaurant,

startede en cafe, uddannede sig til psykoterapeut,

læste psykologi og blev introduceret til meditation,

mindfuldness og den buddhistiske filosofi.

»Normalt definerer vi os qua vores historie,

vores job, venner, bolig og uddannelse, men når

du planter et relativt ungt menneske, som jeg var,

et fremmed sted, starter hele identitetsprocessen

forfra. Så er du nødt til at forholde dig til, hvem

du er, og hvad du ønsker at stå for. Gaven ved det

lange ophold var, at jeg blev konfronteret med

den eksistentielle krise, som de fleste mennesker

først kommer til senere i livet og ofte i forbindelse

med en krise, som f.eks. fyring, skilsmisse

eller dødsfald: Hvem er jeg, og hvad vil jeg med

mit liv.«

Angst dræner energien

Det var gode år, selvom pengene var små.

»Penge er en underlig størrelse. De kommer tit

til at definere én, ligesom vi har en forestilling

om, at det er penge, der gør os lykkelige. Men i

virkeligheden er det ikke pengene, men det de

giver os. Sikkerhed, prestige og anerkendelse. Og

hvis man gør sig det klart, kan man gå andre veje

for at få de ting. Vil man f.eks. bruge penge til at

skabe sig frihed, kan man få næsten lige så meget

frihed ved ikke at have penge. Eller ved ikke at bo

Forsvaret benytter

mindfulness

Danske soldater bruger teknikken til at forberede sig på

internationale missioner.

JETTE MEIER CARLSEN | jette.carlsen@jp.dk

Ligesom det amerikanske forsvar er ogdet

danske forsvar begyndt at bruge mindfulness

som et mentalt redskab til at fokusere tankerne.

Blandt andet i forbindelse med de internationale

missioner, der kan være en stor

fysisk og mental kraftpræstation.

Det fortæller major og lærer i ledelse, Henrik

Tams Gildberg, fra Hærens Officersskole til

videnskab.dk.

»Vi har faktisk allerede kørt to mindre mindfulness-forløb

de seneste to år med en udvalgt

skare af lærere på officersskolen. Og i fremtiden

mener jeg bestemt, det er aktuelt også at

udbrede træningen til soldaterne,« siger han.

Inspirationen kom fra professionelle idrætsfolk

og topatleter, der i dag træner både deres

CHARLOTTE

MANDRUP

52 år, forfatter, foredragsholder

og ledelsesrådgiver

med mere end

20 års mindfulnesspraksis.

Hun har udviklet ledere i

større danske og udenlandske

virksomheder

siden 1994 og var en af

de første, der bragte

mindfuldness ind i det

danske erhvervsliv.

Kilde: Charlotte Mandrup

,,Masser af

mennesker

har en drøm om

at lave noget

helt andet, skifte

kurs, skrive en

bog eller blive

selvstændig.

Men de tør ikke.

Charlotte Mandrup

coach og ledelsesrådgiver

fysiske og mentale kapacitet.

»Vi tænkte, at hvis mentaltræning kan

hjælpe idrætsfolkene med at præstere under et

stort psykisk pres, hvorfor skulle det så ikke

også kunne hjælpe officerer,« siger Henrik

Tams Gildberg.

Og indsatsen giver bonus.

»Vores konklusion er, at mindfulness – i den

form, vi underviser og træner det – kan give

solide forbedringer på en række områder – forudsat

at folk rent faktisk træner. Vi ser nemlig

en direkte sammenhæng mellem indsats og

udbytte,« vurderer Charlotte Mandrup, som

desuden har officerer med på nogle af sine

mindful leadership kurser, hvor de indgår på

lige fod med ledere fra erhvervslivet.

så kostbart. Eller ved at erkende, at man alligevel

ikke kan sikre sig mod det, som vi alle sammen er

allermest bange for, nemlig at vi på et tidspunkt

skal dø.«

Det er ifølge Charlotte Mandrup et eksistentielt

grundvilkår, der hører til det at være menneske.

»Fordi vi ikke får taget de svære snakke, ifører

vi vores frygt nogle klæder, som vi kan forholde

os til. Og det er så nemt at forholde sig til penge.

Når vi er bange for forandringer, skyldes det i høj

grad, at ønsket om materiel sikkerhed dækker

over noget helt andet.

Min bekymring går på, at vi brænder meget

energi af på at være bange for noget, som ikke

nødvendigvis sker – eller som måske endda vil

føre noget godt med sig. Enhver voksen ved, at

man kommer over tab, for den erfaring er en del

af det at blive ældre. Men man kan få et helt liv

til at gå med at være bange for at miste – længe

før tabet måske eller måske ikke finder sted.«

Mentalt smidig

Hun opfordrer til, at man langsomt vænner sig til

forandringer. Vover i små bidder, for så bliver

man mentalt smidig og vant til at bevæge sig,

hvilket kommer en til gavn, når der sker noget

uventet. Som f.eks. en fyring.

»At blive afskediget som 50-årig er en voldsom

oplevelse, som hos langt de fleste vil udløse en

angst for, hvad der skal ske fremover, og for om

man nu kan finde sig et tilsvarende nyt job. Vi

tror, at vi skal blive i den samme rille, fordi vi

mangler erfaring i at flytte os. Også som samfund.

I USA er der i højere grad tradition for, at

ting forandrer sig, og at man prøver noget nyt. I

Danmark er vi låst af den grundholdning, at vi

helst vil gøre, som vi plejer, og det vi føler os

mest trygge ved.«

Selv er Charlotte Mandrup ikke bange for kriser

eller kursskifter. Hun har (trænet sig til) et

robust sind, og tager livet som det kommer. Walk

the talk af det hun underviser i.

Og det har for nylig krævet endnu et stort

skridt i en ny retning. Hun har fået en bolig et

idyllisk sted i Jylland og deler nu sin tid. Er professionel

og udadvendt i travle København og

dyrken roen og reflektionen i de naturskønne

jyske omgivelser. Det har hun brug for – og hun

vælger selv.

More magazines by this user
Similar magazines