Tema: Nybygning - Karen Krarup

Personaleblad oktober 2009 Gentofte Hospital
Gentofte Hospital
a G E N d a
P e r s o n a l e b l a d f o r G e n T o f T e H o s P i T a l
Tema: Nybygning
nye dagkirurgiske
patientforløb
Interview med
byggeleder og arkitekt
Hvad sker der med de
grønne områder?
3
Oktober 2009
39. årgang

Bladet udgives af:
Gentofte Hospital
Niels Andersens Vej 65
2900 Hellerup
www.gentoftehospital.dk
Ansvarshavende
Kirsten Bork, sekretariatschef
Redaktør
Solveig Røigaard-Petersen,
kommunikationsmedarbejder
Redaktionssekretær
Inge Elscurt
Redaktionsudvalg
Lone Koch
Mai Britt Christensen
Troels Carstensen
Martin Bredgaard Sørensen
Næste udgave
December 2009
Idéer til artikler sendes til:
Solveig Røigaard-Petersen
sorope01@geh.regionh.dk,
senest den 10. november
Layout
Karen Krarup
Fotos
Tobias Kiel Lauesen,
freelance fotograf
Helene Ryttersgaard, klinisk
fotograf
Tryk
Damgaard-Jensen
Oplag
2.300 ex
Tilmelding og afmelding af
bladet sendes til:
Inge Elscurt, ingels0 @geh.
regionh.dk
Indhold
3 > Den røde stol
Den røde stol: Torben Laurén
– vicedirektør på Gentofte
Hospital
4-5 > Han har tegnet
nybygningen
Arkitekt Torkil Leth fra CF
Møller er manden bag hospi-
5 situationer talets nye hvor bygning du skal spritte eller
vaske hænder ved patientkontakt
6-7 > Byggelederen
Projektleder Susanne Lørup
fra Hoffmann A/S har i tre
år ledet byggepladsen på
Gentofte Hospital
8-9 > Haveprojektet
Hvad sker der i de grønne
områder?
10-11 > Kælderen
– nybygningens hjerte
Driftsafdelingen: Kun synlige
når noget går galt
12-13 > Mindre trafik
på vejene
Færre pendlerkirurger mellem
Herlev og Gentofte
14-15 > Nye dagkirurgiske
patientforløb
Nybygningen giver anledning
til at komme af med
dårlige vaner
16-17 > En reception
man kan få øje på
Information og omstilling
rykker ud på gulvet
18 > Hospitalsmedhjælpere
glæder sig
Gennemtænkt design letter
rengøringen
19 > Nye møbler
til et nyt hus
Designermøbler i de store
ventearealer
20 > Set indefra og
udefra
Indefra: Elisabeth Rühne,
brugerrådet på Gentofte
Hospital
Udefra: Jørgen Tjørning,
Gentofte Sogns Grundejerforening
21 > Din sundhed
Rene hænder forebygger og
forhindrer infektioner
Ren!
Lad os huske
hinanden på det
22-23 > Kort nyt
Personalebladets buket
Nyt navn til børnehaven
Direktøren i praktik
Nybygningen: Fest
Forskningsberetning
Rullende kantine om eftermiddagen
24 > Quiz
Find fem fejl
Den røde stol
Vicedirektør Torben Laurén
Torben Laurén har været involveret i byggeprocessen lige
fra begyndelsen, og om kort tid kan han endelig se resultatet
af fem års arbejde. Agenda har bedt ham tage plads i
den røde stol og se tilbage på en proces med både medgang
og modgang.
Af: Solveig Røigaard-Petersen, kommunikationsmedarbejder
Hvad har været det værste ved byggeprocessen?
”Det har helt sikkert været alle de gange, der i medierne blev
stillet spørgsmålstegn ved, om byggeriet overhovedet var en
god idé. Det har skabt unødig usikkerhed hos medarbejderne.”
Har du selv altid været sikker på, at det var en god idé?
”Ja, det har jeg. Vi havde i starten en god dialog med flere rådgivere,
og der var enighed om, at de gamle bygninger
stadig er sunde og arkitektonisk set af meget høj kvalitet.
Nybygningen har lige fra starten været tænkt som
det første skridt i hele hospitalets renovering. Og jeg
har hele tiden været overbevist om, at løsningen med
både nybygning og renovering både arkitektonisk og
økonomisk set er en god investering.”
Hvad har været det bedste ved byggeprocessen?
”Det har været, at hele projektet er lykkedes. Men jeg glæder
mig også over, at vi har haft stor succes med at involvere medarbejderne,
og at vi har holdt tidsplanen og budgettet.”
Er der noget, der ikke er blevet, som du forestillede dig?
”Nej, det tror jeg ikke. Men der er et sted, hvor vi går lidt imod
de gængse anbefalinger. Mange mener, at intensivstuer skal
være enestuer. Men vi har valgt at lave en kombination af
tresengsstuer og enestuer, da der jo er generel mangel på intensivsygeplejersker.
Enestuer er meget personalekrævende, så
derfor besluttede vi også at lave tre-sengsstuer på det område.
Vi har også gode erfaringer med renoveringen af afsnit 312
– og dem har vi anvendt her.”
Synes du bygningen har noget, der kan karakteriseres som en
decideret genistreg?
”Ja, jeg synes, det er genialt, at vores bygning er så fleksibel.
Det tænkte vi ind fra starten, og at det er lykkedes, har vi allerede
bevist. For hospitalet har, som følge af hospitalsplanen,
nu en anden profil, end det havde, da vi planlagde byggeriet.
Og alligevel står vi i dag med en bygning, det matcher perfekt
til de opgaver, vi har nu – takket være de multifleksible
løsninger. Derudover er jeg også meget glad for indgangspartiet.
Det er blevet virkelig smukt. Farve- og materialevalget i
bygningen synes jeg også, er meget vellykket.
Hvis du skal være helt ærlig, hvornår tror du så, at hospitalet er
færdigrenoveret?
”Det er efterhånden blevet svært at sætte årstal på, men jeg
kan i hvert fald sige, at jeg vil arbejde for, at det bliver en kon-
Vicedirektør Torben Laurén i den
røde stol. Bamsen ved hans side er
ingen tilfældighed. Den symboliserer
tryghed, og det mener Torben
er særlig centralt, når man arbejder
på et hospital. ”En af vores
fornemmeste opgaver er at skabe
tryghed for patienter og pårørende.
Men samtidig må vi også gerne
have det sjovt. Det symboliserer
bamsen også,” siger han.
tinuerlig proces, hvor vi ikke oplever flere opbremsninger.
Jeg er meget glad for, at vi nu kan indvie nybygningen, men
jeg er mindst lige så glad for, at regionspolitikerne med budget
2010 besluttede, at etape 1 i renoveringen af Gentofte Hospital
nu skal i gang.”

Tema: Nybygning
Den 12 meter høje foyer med
det karakteristiske lysindfald
er noget af det, Torkil Leth er
mest stolt af i nybygningen
på Gentofte Hospital.
Ekspert i at tegne nye hospitaler
Torkil Leth blev uddannet arkitekt i 1979 og har
siden 1981 arbejdet i arkitektfirmaet C.F. Møller.
Torkil Leth har blandt andet tegnet:
Psykiatrien ved Kolding Sygehus
Skejby Sygehus
Glostrup Hospital
Psykiatrien ved Horsens Sygehus
Gentofte Hospital
Lægeklinisk og akutcenter i Nuuk, som nu er
under opførelse
Fra pennestrøg til færdig bygning
Torkil Leth fra C.F. Møller har været leder af en gruppe på 6
personer, der har tegnet hospitalets nye bygning
Af: Solveig Røigaard-Petersen, kommunikationsmedarbejder
Gangbroerne og sammenkoblingen med de gamle bygninger!
Det er arkitekt Torkil Leths eget bud på, hvad der kan kaldes
genistregen i Gentofte Hospitals nybygning. ”Jeg har ladet mig
fortælle, at vores idé til gangbroerne, hvor nybygningen sammenkobles
med de oprindelige bygninger, var en af hovedårsagerne
til, at C.F. Møller i sin tid vandt opgaven. Gangbroerne
betyder nemlig, at logistikken på hele hospitalet forbedres,
fordi det bliver lettere at komme fra en afdeling til en anden.
En anden ting, vi også er blevet rost for, er de fire blokke af
operationsstuer med seks stuer i hver blok. Fra vores mangeårige
erfaring i branchen ved vi, at mange medarbejdere
ønsker, at man går væk fra de store lange operationsgange til
nogle lidt mindre, overskuelige miljøer. Det tror jeg også, var
en vigtig faktor for, at vi vandt opgaven.”
Torkil Leth har arbejdet med hospitalsbyggeri gennem stort
set hele sin arkitektkarriere og har derfor nu opnået en vis
ekspertise på området. Steder som Skejby Sygehus, Glostrup
Hospital og Horsens Sygehus er mærket af streger fra hans
hånd og nu – allerede inden nybygningen på Gentofte har
slået dørene op – er han i gang med at tegne et nyt akutcenter
i Nuuk på Grønland.
Helbredende arkitektur
Inspirationen til de nye hospitalsbyggerier henter C.F. Møllers
arkitekter over hele verden f.eks. på studieture til Schweiz,
USA og Japan. ”Der er god inspiration at hente i andre lande,
men det vi ser i udlandet, kan dog ikke direkte omsættes til
nordiske forhold. Her i Norden har vi en lidt speciel arkitektur,
hvor vi bruger lyset meget. Det har vi også forsøgt at gøre i
Gentofte Hospitals nybygning”, fortæller Torkil Leth.
Arbejdet med at bringe meget lys ind i nybygningen skal ikke
kun ses i sammenhæng med den nordiske arkitekturtradition.
Det har i lige så høj grad været en målsætning at arbejde med
tendenserne inden for den såkaldte helbredende arkitektur.
”Helbredende arkitektur er jo et begreb, som er meget oppe i
tiden. Det, der ligger i det, er, at man over årene har lavet en
hel del undersøgelser af, hvordan bygninger virker på folk, så
man nu efterhånden har evidens for at sige, at noget byggeri
virker mere helbredende end andet. Det betyder, at vi blandt
andet ved, at vi skal arbejde med nogle bestemte rumstørrelser
og rumdimensioner. F.eks. så betyder store høje rum
ved indgangen til en bygning, at man føler sig velkommen.
Derudover skal der være lys for enderne af gangene, og der er
også evidens for, at folk har det bedst, hvis der er godt med lys,
der hvor man sidder og venter. Venterum skal desuden helst
have udkig til omgivelserne – folk trives ikke med at sidde for
enden af en korridor og vente”, siger Torkil Leth.
Arkitekt Torkil Leth på toppen af Århus, hvor tegnestuen C.F.
Møller har hjemme.
Farvespil i grønnegårdene
Normalt indgår der i begrebet helbredende arkitektur også en
del arbejde med farver. Indtil videre er der dog ikke arbejdet
så meget med den del på Gentofte Hospital. ”Arbejdet med
farver er forhåbentlig noget, der kommer ind over, når bygningen
med tiden får etableret en kunstnerisk udsmykning af
væggene”, håber Torkil Leth, der også fungerer som konsulent
for hospitalets kunstudvalg. ”På nuværende tidspunkt har arbejdet
med farver i nybygningen bestået i, at vi har forsøgt at
bruge naturens materialer. Vi har blandt andet lagt stengulv
og brugt en hel del træ, som vi synes, giver et ærligt udtryk.
Og så håber vi, at grønnegårdene snart bliver grønne igen. Når
lyset rammer de grønne planter og træer udenfor, reflekteres
det gennem de store vinduer ind i huset. Det giver også lidt
farvespil inde i bygningen”.
Proces med medarbejderinput
Byggeprocessen på hospitalet har været præget af tæt dialog
med medarbejderne og et politisk krav om, at tidsplanen og
budgettet skulle holdes. Især det budgetmæssige kan være en
udfordring, når byggeriet skal realiseres og tilpasses arkitekternes
kreative idéer. Ind i mellem har Torkil Leth derfor også
måttet gå lidt på kompromis. ”I starten var det tanken, at stueetagen
udvendigt skulle beklædes med kobber. Men den idé
blev ikke der ikke råd til. Derudover har der løbende været en
del revurderinger undervejs i processen som følge af tilpasninger
til budgettet. Jeg har f.eks. været lidt uenig med hospitalets
valg af lamper i visse rum. Som arkitekt går jeg meget op
i belysning, så jeg har selvfølgelig også en mening om, hvilke
lamper, der skal være. Det er jo vigtigt med fin belysning i
loftet, da mange af patienterne ligger og kigger op i loftet hele
dagen. Men det er dog kun småting og detaljer, jeg har været
uenig i – i det store hele er jeg meget tilfreds, og byggeriet er
blevet som jeg forestillede mig.”
Hvad tror du, du får af kritik, når huset står færdigt?
”Jeg ved allerede, hvad jeg får af kritik. Der er nemlig helt
sikkert nogle, der kritiserer, at huset er for lille. Det hører jeg
nemlig hver gang, for det er endnu aldrig lykkes mig at bygge
et hospital, der er stort nok. Det har jeg stadig til gode”.

Tema: Nybygning
Mission completed!
Projektleder Susanne Lørup fra Hoffmann A/S kan godt
være stolt af sin indsats. Gennem de sidste tre år har hun
med hård hånd dirigeret de ca. 200 håndværkeres arbejde
med nybygningen. Og det er vel at mærke foregået uden
væsentlige gener for hospitalet, næsten uden arbejdsulykker,
og uden at tidsplanen skred.
Af: Solveig Røigaard-Petersen, kommunikationsmedarbejder
”Jeg synes, det er fantastisk at være på en byggeplads. Min far
var også entreprenør forskellige steder i udlandet, og lige siden
jeg var lille og fik lov at komme med min far på byggepladsen,
har jeg elsket det”. Sådan siger Susanne Lørup, der er uddannet
bygningsingeniør og har været ansvarlig for byggepladsens
bygninger på Gentofte Hospital. En proces, der på mange
måder er gået rigtig godt, men som også har budt på både
udfordringer og uforudsete hændelser.
Musehullet
”Den absolut største udfordring ved det her byggeri har været,
at alt skulle igennem et musehul”, fastslår Susanne Lørup med
henvisning til, at samtlige byggematerialer, gravemaskiner,
kraner osv. har skullet igennem den forholdsvis lille buegang
i 1. patientbygning. ”Normalt ville vi have revet et stykke af
bygningen ned, så alle vores store lastbiler og kraner kunne
komme ind på byggepladsen uden problemer, og vi ville nok
også have lavet en udkørsel i den modsatte ende af byggepladsen.
Men af hensyn til hospitalets daglige drift måtte vi ikke
skabe ekstra plads til ind- og udkørsel i de gamle bygninger, så
derfor er alt blevet bragt ind i gennem hullet i små dele”.
De snævre adgangsforhold til byggepladsen har betydet, at
byggeriet på Gentofte Hospital har været en meget krævende
logistisk opgave for byggeledelsen. Hver dag har der været et
stort arbejde med at koordinere, hvilke leverandører der måtte
komme på hvilke tidspunkter, hvor de måtte holde, hvor de
måtte læsse af, og hvornår de skulle være kørt igen.
”Vores store mobilkran, Bodil (store kraner har altid kvindenavne
på byggepladser. red.) havde dog svært ved at komme
igennem hullet. Hun er 3 meter bred og musehullet var kun
2.98. Men Bodil kom igennem alligevel, så nu er musehullet
også 3 meter bredt”, griner Susanne Lørup, og skynder sig at
tilføje, at Hoffman A/S nok skal få udbedret skaderne i murværket
på 1. patientbygning, inden de forlader os.
Samarbejdet med hospitalet
Byggepladsens nære placering til hospitalet har betydet, at
byggeriet har været fulgt tæt, fordi mange af hospitalets medarbejdere
løbende har bedt om at komme ind og se byggeriet.
”Det forstår jeg for så vidt godt. Folk vil jo gerne se, hvordan
deres fremtidige arbejdsplads bliver, hvor de skal sidde osv.
Men der har også været en del, der har prøvet at skyde genvej
ind over byggepladsen. Det har selvfølgelig været lidt generende
for vores folk – og derudover er det farligt. Man skal respektere
skiltene. Jeg kunne jo heller ikke finde på at gå gennem en
operationsstue, fordi jeg lige mener, den vej er kortere.”
Men generelt så synes Susanne Lørup og hendes folk, at det
har været hyggeligt at bygge så tæt på hospitalet med alle dets
patienter, pårørende og medarbejdere. ”Vi har helt sikkert
været Danmarks mest overvågede byggeplads”. Det var især
tydeligt, da håndværkerne ved et uheld ramte vandledningen
i jorden i søndre grønnegård. 500 m 3 vand fossede ud og dannede
en kæmpe sø. ”Der fik vi godt nok travlt, men vi husker
specielt, hvordan der stod patienter og pårørende i samtlige
vinduer og kiggede ned på os. Der var virkelig underholdning
for alle pengene”, fortæller hun.
Sociale arrangementer på byggepladsen
Hospitalets ønske om at holde Åbent Hus midtvejs i processen
kom også som lidt af en overraskelse for byggeledelsen. ”Det
er jo ret udsædvanligt at holde den slags arrangementer på en
byggeplads. Normalt så får bygherren og brugerne først lov til
at komme ind, når vi er helt færdige. Og generelt synes jeg, det
er for farligt for menigmand at rende rundt på en byggeplads.
Samtidig kan jeg godt forstå, at I er interesserede i byggeriet”,
siger hun. Men da direktionen så senere meddelte, at de også
ville holde afskedsreception for tidligere hospitalsdirektør
Henning Daugaard i nybygningen, var Susanne Lørup tæt
på for alvor at få grå hår i hovedet. ”Til det arrangement, var
der jo blandt andet hyret nogle musikere, og det var da en
udfordring, at der lige pludselig kom en lille sød dame med en
harpe, som skulle transporteres gennem en mudderpøl. Men
det gode ved den dag var, at vi fik ryddet ekstra meget op på
etagen, og resterne fra receptionen gik til håndværkerne.”
Tidsplanen og budget er overholdt
Nybygningen står nu færdig og klar til indflytning. Set i forhold
til de sidste års meget omtalte offentlige byggeskandaler,
er det næsten bemærkelsesværdigt, at både budget og tidsplan
er overholdt. Susanne Lørup betragter det dog som en selv-
Vidste du at….
Der under Gentofte Hospitals nybygning nu er
støbt en såkaldt grundsten. Det er en hermetisk
lukket boks, som håndværkerne støbte ind i
fundamentet. Boksen indeholder dagens mønt,
dagens avis, et eksemplar af personalebladet
samt et billede af alle håndværkerne. Boksen
er en lille overraskelse til dem, der en dag om
mange mange år river bygningen ned.
følge. ”Vi har haft meget fokus på tidsplanen fra start. Det er
jo en speciel bygherre, som er meget i pressen. Og de politiske
følger af ikke at holde tidsplan og budget, kan være enorme.”
Få gener for hospitalet
Hvis man spørger hende, hvad hun er mest stolt over ved byggeriet,
så er det hensynet til patienterne, der vejer tungest.
”Mest stolt er jeg nok over, at der ikke har været flere gener for
hospitalet. Men jeg vil også sige, at Intensivafsnittet har været
meget tålmodige med os. Det er jo meget ærgerligt, at hospitalets
mest følsomme afsnit skal ligge på det mest befærdede
sted på byggepladsen. Så der har desværre været meget larm
og trafik omkring dem”. Et par gange har Intensivafsnittet
derfor også måttet bede Hoffman om at standse det larmende
arbejde, hvis der har været en meget alvorlig situation på
afsnittet. ”Jeg tror, det er sket ca. 10 gange i byggeperioden.
Men det har ikke været noget problem. Vi har fuld forståelse
for, at det er vilkårene, når man bygger på et hospital. Jeg
også glad for, at vi næsten ikke haft nogen arbejdsulykker. En
enkelt håndværker har brækket kravebenet. Og der er selvfølgelig
nogen, der har skåret sig i fingeren eller lign. Men det er
meget billigt sluppet på sådan et stort byggeri. Det kan vi også
godt være stolte over.”

Tema: Nybygning
Hvad med
de grønne
områder?
Af: Solveig Røigaard-Petersen, kommunikationsmedarbejder
Området foran
. patientbygning
– vest for buerne
Anlægsgartnerne er allerede i fuld gang
med området mellem Kildegårdsvej,
1. patientbygning og administrationsbygningen.
Området skal nemlig være
klar til nybygningens åbning den 12.
oktober. Vejen foran 1. patientbygning
bliver fremover kun til ambulancer og
VBT. Fortovet langs vejen nedlægges og
i stedet etableres et nyt fortov helt inde
ved 1. patientbygning lige op til terras-
serne. Her kommer også nye bænke og
nye affaldsspande. Ved siden af det nye
fortov anlægges en cykelsti. Græsplænen
kommer fremover til at ligge mellem
cykelstien og vejen. Det betyder, at de
såkaldte ”bløde trafikanter” kommer til
at færdes mere sikkert, da de kommer
lidt væk fra bilerne. Fortovet bliver
belagt med nye fliser, så det bliver mere
fremkommeligt for personer i kørestole.
De smukke gamle syrenbuske foran 1.
patientbygning er desværre nødt til at
lade livet, men der vil snarest muligt
blive plantet nye buske på græsplænen.
Området foran
. patientbygning
- øst for buerne
Børneafdelingens legeplads, der ligger
på området foran 1. patientbygning øst
for buerne flyttes ind i nordre grønnegård,
så den er tæt på der, hvor børneafdelingen
ligger i dag.
Indgangen til hospitalet
Den hævede sti, der går ud fra administrationsbygningen
og ind i gennem
buerne, er ved at blive renoveret og får
nye fliser. Lige inden stien krydser vejen,
bliver den belagt med chaussésten,
så blinde og svagtseende kan orientere
sig om, at de nu skal krydse en vej.
Nye træer i
grønnegårdene:
Tempeltræ
Magnoliatræ
Kugleakacie
Hjertetræ
Kobberbirk
Kirsebær
Grønnegårdene
Grønnegårdene bliver fremover bilfrit
område. Kun VBT-biler må køre ind og
sætte patienter af. Haverne i grønnegårdene
bliver opdelt med bøgehække,
så der skabes flere små rum. Der bliver
også plantet nye bede og nye træer.
Vores byggeentreprenør Hoffmann
laver haverne færdige til nybygningens
åbning. Dog vil der stadig mangle nogle
træer derinde, da en del af de nye træer
først skal plantes senere på året for at få
bedst mulige vækstbetingelser.
I nordre grønnegård ved opgang 7 er der
nu også kommet en meget stor sten. Stenen
vejer ca. 4 ton og lå i jorden under
nybygningen. Da det ville være for dyrt
at fjerne stenen, bruger vi den i stedet
fremover som en naturlig skulptur. I tilknytning
til nybygningens café i søndre
grønnegård er der også ved at blive anlagt
et udeområde. Her bliver der blandt
andet et ovalt legeområde, hvor børn
kan lege ”jorden er giftig”, mens deres
forældre sidder på café.
Uden for
grønnegårdene
Som mange læsere sikkert har set, har
vi haft en plan for de grønne områder
uden for 8-tallet i høring på Geni. Planen
er en del af renoveringsprojektet,
som vi snart skal i gang med. Når bevillingen
til haveprojektet kommer, går vi
i gang med at projektere. Det vil sige, vi
finder ud af, hvilke af landskabsarkitekternes
idéer der rent praktisk kan lade
sig gøre inden for budgettet.
Den japanske have
Da Klinisk Biokemisk afdeling i 2006
flyttede til midlertidige lokaler i opgang
38 og 40 fik de anlagt en lille japansk
have i gården. Når afdelingen om lidt
flytter ind i deres nye faciliteter i nybygningen,
overtager Driftsafdelingen
lokalerne. Driftsafdelingen har tænkt
sig at lave en direkte adgang fra deres
personalerum ud i haven. Haven vil derfor
blive bevaret og fremover primært
brugt af personalet i Driftsafdelingen.
Men haven vil naturligvis også stadig
være åben for alle andre medarbejdere,
som har brug for en lille behagelig meditationspause
i den hektiske hverdag.

Tema: Nybygning
Klædt på til fingerspidserne med viden og planer for kvalitetskontrol.
Det vil udvalgte teknikere fra Driftsafdelingen
være, når de overtager ansvaret for den massive park af
maskiner, som snart flytter ind i nybygningens kælder.
Teknikerne glæder sig til opgaven.
Af Mette Bender, freelancejournalist, Redaktionen.dk
Kælderen bliver nybygningens hjerte. Det mener i hvert fald
maskinmester Søren Smedegaard. Men hverken patienter, pårørende
eller plejepersonale vil få adgang til underetagen, når
dørene længere oppe slås op til den nye reception og cafe, laboratorier
og højteknologiske operationsrum. Kun en begrænset
og specialuddannet gruppe teknikerne fra Driftsafdelingen vil
få deres daglige gang blandt de mange maskiner og installationer,
som skal sikre, at resten af bygningens livsnødvendige
strøm, vask og sterilisation fungerer.
”Ingen ude på afdelingerne vil lægge mærke til vores arbejde,
hvis vi udfører det til punkt og prikke. Driftsstop på maskiner
og udstyr vil derimod skabe forsinkelse eller aflysning, fordi
lægerne ikke kan operere. Vores opgave er at sikre, at produktionen
i sterilcentralen foregår under kontrollerede forhold.
Det sænker risikoen for, at patienterne får infektioner”, siger
Søren Smedegaard.
Derfor er planen at være rustet til tænder og fingerspidser, når
nybygningen åbner i november, forklarer maskinmesteren videre.
Han leder den gruppe på otte mænd, der står for teknisk
inventar. Blandt disse skal kvalitetssikringskonsulent Steen
Larsen og tekniker Jan Henriksen sammen med Smedegaard
bære hovedansvaret for vedligeholdelsen af den nye højteknologiske
sterilcentral.
0
Nybygningens hjerte
banker i kælderen
Drift uden slinger
Larsen og Henriksen er valgt, fordi de i forvejen har ekspertise
og erfaring i maskiner, der vasker og steriliserer. Den viden
skal de udvide, så den omfatter de hypermoderne maskiner,
der er på vej til sterilcentralen i nybygningens kælder. De to
hovedkræfter får begge kurser i leverandørfirmaet Getinges
hovedkvarter i Sverige. Hjemme på Gentofte Hospital vil folk
fra Getinge desuden instruere en lidt bredere gruppe af driftsfolk
i maskinernes finesser. ”Og så kommer vi forhåbentlig
til at gå og kigge folkene fra Getinge over skuldrene i indkøringsfasen.
Målet er, at vi er bedst muligt klædt på, når vi selv
overtager driften”, siger Steen Larsen. Han skal som kvalitetssikringskonsulent
stå inde for, at hospitalets opvaskemaskiner
virkelig desinficerer, og autoklaverne steriliserer. ”Vi tre har
også ansvar for at lære de andre i gruppen op i de rutiner, de
ikke lærer på kurserne. Den nye viden skal deles på så mange,
at driften kører robust også under ferie og sygdom”, forklarer
Steen Larsen.
Slut med brandslukning
I nybygningens kælder står
snart de nye højteknologiske
maskiner, som blandt
andre maskinmester Søren
Smedegaard og kvalitetssikringskonsulent
Steen Larsen
fra Driftsafdelingen skal varetage
ansvaret for. Det glæder
de sig til.
De tre mænd kigger sommetider ned i kælderen, hvor maskinerne
endnu ikke er sluttet til de færdige installationer. Som
inkarnerede teknikere ser de frem til at overtage driften af
de nye og hypermoderne maskiner. ”Her er vores chance for
at passe og pleje hver enkelt del, så de fortsætter med at virke
uden fejl år efter år, fordi vi har holdt dem ved lige hele vejen”,
forklarer Søren Smedegaard. For når det kommer til de gamle
sterilisationsmaskiner, som hospitalets operationsafdelinger
bruger nu, handler det mere om at slukke brande end om at
forebygge problemer. Mange maskiner er over 20 år gamle
og har gennem årene været i hænderne på mange. Desuden
har Driftsafdelingen manglet midler til at vedligeholde dem
systematisk.
”Når sterilisationen sker centralt, vil kun specialuddannet
personale komme til maskinerne. Det bør betyde færre fejl”,
siger han.
Tripper på sidelinjen
Larsen og Henriksen har allerede gennem de sidste år undervist
gruppens øvrige teknikere. Alle er nu ved at være oplært i
service og kontrolmåling af termodesinficerende opvaskemaskiner
og autoklaver, som desinficerer instrumenter og andet
udstyr ved hjælp af høj varme. Maskinerne skal under hver
programkørsel opnå korrekt temperatur og grad af sterilisation.
Det fordrer regelmæssig kontrol og ufravigelige procedurer.
Lige nu står de tre teknikere på sidelinjen og tripper for
at komme i gang med at overtage viden fra leverandørerne.
”Vi er helt afhængige af en god og grundig instruktion fra
Getinge”, siger Søren Smedegaard. Driftsafdelingen vokser
ikke, og alle stillinger skal være besatte, hvis vagtkabalen
skal gå op. Desværre kan det være svært at få nye, gode mænd.
Både Steen Larsen og Jan Henriksen kom på Gentofte Hospital
som servicefolk for private firmaer i mange år, inden de blev
ansat. ”Jeg var glad for at køre service herude, og tog springet
til at blive fastansat i det offentlige, da chancen kom for fire
år siden. Jeg nyder at være del af en gruppe med viden på så
bredt et felt. Her kan man altid finde en, der kan hjælpe,” siger
Steen Larsen.
Kvalitetssikringskonsulent Steen Larsen er blandt de teknikere
fra Driftsafdelingen, som op til åbningen af nybygningen har
oplært kolleger i service og kontrolmåling af autoklaver og termodesinficerende
opvaskemaskiner.
Den nye sterilcentral beboes blandt andet af autoklaver, som
gennem tryk og høj temperatur steriliserer kirurgiske instrumenter
m.m. Tekniker Jan Henriksen er blandt de få, som er
særligt uddannet til at vedligeholde de nye maskiner.

Tema: Nybygning
Læger skal
pendle mindre
mellem Herlev
og Gentofte
Med den nye hospitalsplan har en gruppe læger pendlet
mellem akutte vagter på Herlev Hospital og dagvagter i
Gentofte. Ortopædkirurgerne i Gentofte slipper nu for at
tage til Herlev, og til november får mave-/tarmkirurgerne i
Herlev fastere planer for, hvornår de skal til Gentofte.
Af Thomas Bjerg, freelancejournalist, Redaktionen.dk
Hvor skal vi arbejde i dag?
Sådan kunne en let omskrivning af Labans gamle Grand
Prix-hit se ud for en del af lægerne, der skal operere i Gentofte
Hospitals nye behandlingsbygning.
I 2009 har en række speciallæger i Planlagt kirurgi afdeling
Z pendlet mellem Herlev og Gentofte, fordi hospitalsplanen
samlede akut ortopædkirurgi og mave-tarmkirurgi i Herlev og
placerede de planlagte operationer i Gentofte.
Men nu tyder meget på, at kirurgerne får lettere ved at svare
på, hvor de arbejder. Trafikken mellem hospitalerne aftager og
bliver lagt i fastere rammer.
Kirurgerne glæder sig til effektiv logistik, stærk ventilation og
bedre lamper i nybygningen. Det forklarer ortopædkirurgisk
overlæge Thorbjørn Christiansen, der her er fotograferet på en
spritnyt opvågningsstue.
I august blev ledelserne på de to hospitaler således enige om,
at Gentoftes ortopædkirurger fremover slipper for sporadiske,
akutte vagter i Herlev. Og fra november vil Gastroenheden på
Herlev Hospital lægge fastere vagtplaner for de mave-tarmkirurger,
der dagligt sendes til Planlagt kirurgi afdeling Z
på Gentofte Hospital. Det forklarer Gastroenhedens ledende
overlæge, dr. med. Flemming Moesgaard. ”Vi går over til et
fastere system, så vi et halvt år frem kan se, hvilke læger der
opererer brok og galdeveje i Gentofte. Vi har brugt meget tid
på at sætte vagterne i system og har lært meget i år. Men vi
skal stadig holde møder om det logistiske i lang tid fremover,”
siger Flemming Moesgaard.
Cancerspecialist opererer brok og galdeveje
Den udmelding glæder overlæge Henrik Loft Jakobsen, der
to til tre gange om måneden tager til Gentofte Hospital for at
operere galdeveje og brok. Til daglig udfører han højt specialiserede
kikkertoperationer i Herlev på patienter med tarmkræft.
”Vi får vagtskemaer noget tid i forvejen, men det har
været lidt tilfældigt, hvornår vi skulle til Gentofte. Det flytter
mit fokus, når jeg skal væk fra mit speciale på Herlev for at
operere galdeveje og brok på Gentofte. Det optimale vil være,
at Gentofte får faste overlæger på området,” siger Henrik Loft
Jakobsen. Han understreger dog, at han er glad for at komme
på Gentofte Hospital, hvor han arbejdede i en årrække, indtil
hospitalsplanen samlede cancerkirurgi i Herlev.
Yngre læger får tre måneder i Gentofte
Flemming Moesgaard forklarer, at Gastroenheden dagligt
sender to mave-tarmkirurger til Gentofte. På grund af ferie
og afspadsering veksler tjansen mellem cirka fem overlæger.
Også de yngre læger kan se frem til fastere vagtplaner. Fra 1.
november 2009 indretter Gastroenheden forløbene, så reservelægerne
arbejder i Gentofte tre måneder ad gangen. ”I dag er
de yngre læger ansat i Gentofte, men fra 1. november ansættes
de i Herlev og kommer til Gentofte tre måneder ad gangen. Vi
forlænger gerne opholdet, hvis det passer ind i deres uddannelsesplaner,”
siger Flemming Moesgaard.
I dag arbejder tre seniorlæger – overlæger eller afdelingslæger
- fast med mave-tarmkirurgi på Gentoftes afdeling Z, men
den ene skal snart til Herlev, fordi han ønsker at arbejde med
akutte operationer. Flemming Moesgaard ser både fordele og
ulemper i ordningen. ”De yngre læger får en bredere uddannelse,
fordi de lærer specialiserede brok- og galdevejsoperationer
i Gentofte, og så får de mange akutte operationer i Herlev.
Men for overlægerne er det en ulempe, at de skifter arbejdssted.
Det er prisen for at samle operationerne ét sted, sådan
som Sundhedsstyrelsen ønsker. Til gengæld har samlingen
hævet det faglige niveau,” siger Flemming Moesgaard.
Overlæge Thorbjørn Christiansen
og hans ortopædkirurgiske
overlæge-kolleger tog
fra januar til august akutte
vagter på Herlev Hospital
hver anden uge. Men efter
sommerferien fik ortopædkirurgerne
i Gentofte ro til at
koncentrere sig om planlagte
operationer.
Ortopædkirurger arbejder helst fast i Gentofte
Inden for ortopædkirurgi gik trafikken den modsatte vej.
Her blev akut kirurgi også samlet i Herlev, og fra februar og
frem til sommerferien aflastede Gentoftes ortopædkirurger
kollegerne i Herlev på de akutte vagter. Hver overlæge måtte
til Herlev en gang hver anden uge. Men det stoppede 1. august
efter gensidig aftale, forklarer ortopædkirurgisk overlæge på
Gentoftes afdeling Z, Thorbjørn Christiansen. ”Vi var i Herlev
hver 14. dag og kom ikke til at kende hospitalet. Samtidig mistede
vi kontakten til vores egne patienter. Og når vi skulle til
Herlev, måtte Herlev sende en erstatning for os til Gentofte. Vi
er glade for, at vi nu arbejder fast i Gentofte,” siger Thorbjørn
Christiansen og oplyser, at de yngre læger kommer til Gentofte
fra Herlev tre måneder ad gangen.
Overlægens puslespil
For ledende overlæge Lars Steen Jacobsen på Planlagt kirurgi
afdeling Z kan det således være et puslespil at bemande afdelingen.
Ortopæd- og mave-tarmkirurgerne er ansat i Herlev.
Gynækologer, obstetrikere og karkirurger er ansat på Rigshospitalet
og arbejder kun i Gentofte, indtil Rigshospitalet
får plads til dem. Hertil kommer Gentoftes egne læger inden
for øre-, næse- og halsområdet. Lars Steen Jacobsen ønsker
ordningen mellem Herlev og Gentofte evalueret og eventuelt
justeret, så begge parter får mest muligt ud af den. ”Det er et
stort ønske for os, at vi også inden for gastro-området får faste
kirurger, så vi ved, hvem der kommer her,” siger Lars Steen
Jacobsen.

Tema: Nybygning
Kaos og usikkerhed
er afløst af pionerånd
Sammedagskirurgien er det første afsnit, der flytter ind i
nybygningen. Den 19. oktober åbner fire nye operationsstuer,
og igennem de sidste år har en arbejdsgruppe arbejdet
med at tilrettelægge de nye patientforløb, der passer til
nybygningen.
Af: Solveig Røigaard-Petersen, kommunikationsmedarbejder
”Vi tager de gode vaner med ind i nybygningen og lader de
dårlige blive tilbage.” Det er ifølge Lone Bjørklund, der er
afdelingssygeplejerske på Sammedagskirurgisk operationsafsnit
– Anæstesi-operation-intensiv afdeling I, udgangspunktet
for hele den proces, der har været med til at forbedrede de nye
dagkirurgiske patientforløb. Sammedagskirurgien er de første,
som flytter ind i nybygningen, og midt i oktober regner de
med at kunne tage fire nye operationsstuer i brug.
Nye patientforløb
Som udenforstående kan man dog godt undre sig lidt over,
hvorfor det er nødvendigt at opfinde nye patientforløb, blot
fordi man skal ind i en ny bygning. Men det kan Kirsten
Szøtz, der er sygeplejerske på Planlagt kirurgi afdeling Z, godt
forklare: ”Det er blandt andet fordi indretningen i nybygningen
er helt anderledes, end vi er vant til. Og så igen fordi vi
gerne vil af med nogle af de gamle rutiner, siger Kirsten Szøts
og giver et eksempel:
”I dag er det f.eks. sådan, at når patienten henvender sig og
skal til operation, så bliver han eller hun klædt om og lagt i
en seng – uanset hvad de fejler. Det vil sige, de bliver også lagt
i seng, selv om det kun er meget en lille operation. Derefter
bliver de kørt af en portør hen til operationsstuen. Og det er
der en del patienter, der ikke bryder sig om. De føler sig mere
sygeliggjorte end nødvendigt. Der er ofte nogle, der spørger,
hvorfor de skal i seng, og hvorfor de ikke bare kan gå selv”,
fortæller Kirsten.
”I det nye sammedagskirurgiske patientforløb har vi derfor
fjernet sengene før operationen. Patienten kommer ind i
operationsmodtagelsen, her bliver han eller hun modtaget
af en sygeplejerske og bedt om at klæde om. Derefter sætter
patienten sig hen i modtagelsen på en stol og venter på at blive
afhentet. Når patienten er klædt om, får de deres tøj i en pose
som forsegles, og denne tøjpose skal følge dem rundt gennem
hele forløbet. Det er også nyt. I dag har patienterne et skab.
Men det bliver meget lettere, at de har deres eget tøj med sig
hele tiden, så ved vi, hvor vi har det.”
Nye rutiner for hvem der henter
”Derudover er det i dag også sådan, at alle patienter bliver
hentet af en portør inden operationen. Men når sengen ikke
længere er en del af patientforløbet, så er der ingen grund til,
at det er sådan. Nu er det derfor en fra operationsteamet, der
henter patienten ude i operationsmodtagelsen. Det kan f.eks.
være kirurgen eller operationssygeplejersken. Vi synes lige så
godt, at det kunne være en fra teamet, så har man mulighed
for tale lidt sammen inden operationen. Patienten kan jo godt
være meget nervøs. Så det er jo bare med at udnytte tiden til
patientens fordel og så småt starte op med at forklare, hvad
der skal ske”, mener Kirsten Szøts.
På operationsstuen
”Inde på selve operationsstuen er der dog ingen nye roller. Alle
har sine fagområder, som de plejer”, siger Lone Bjørklund. Men
nogle rutiner bliver alligevel anderledes i og med, at sterilvarerne
kommer på en vogn fra Sterilcentralen. Det betyder, at
sterilvarerne ikke længere skal pakkes og rengøres af operationssygeplejerskerne.
”Forhåbentlig medfører det, at der bliver
frigivet noget tid, når vi ikke selv skal pakke og gøre klar, men
blot hente instrumenterne ude ved elevatoren. Det burde blive
For at give alle medarbejdere på operationsgangene i nybygningen
et billede af, hvordan de nye patientforløb er tilrettelagt,
har projektgruppen lavet en hel del praktiske øvelser. Her afprøver
de f.eks. patientforløbet i en miniatureudgave. Legofigurer
agerer patienter, pårørende og medarbejdere, og det hele
foregår på en stor plantegning af operationsgangen.
Lone Bjørklund og Kirsten Szøts sidder med i projektgruppen,
der har udviklet de nye sammedagskirurgiske patientforløb.
meget nemmere, så vi hurtigere kan komme videre til næste
operation”, håber Lone Bjørklund, der dog også mener, at det
kræver lidt omstilling: ”Nogle læner sig i dag nok lidt op ad
deres gamle vaner. En erfaren operationssygeplejerske, der er
vant til at arbejde sammen med en bestemt kirurg, ved på rygraden,
om han plejer at bruge den blå eller grønne pincet. Men
nu er det ikke længere operationssygeplejersken, der pakker.
Kirurgerne skal derfor blive bedre til at bestille præcis det,
de vil bruge. Og sygeplejerskerne skal lære at stole på den nye
proces, som de ikke selv har haft fingrene i”, mener Lone.
Problemer
Den største udfordring med nybygningen, er både Lone og
Kirsten enige om, bliver at få nogle gode rutiner for, hvor de
pårørende skal opholde sig under operationen. ”Problemet er,
at de ikke kan være på operationsgangen – vi har simpelthen
ikke plads til dem på samme måde som i de gamle bygninger,
hvor vi har nogle hvilestuer. Men samtidig må de heller ikke
gå ret langt væk, for vi skal kunne få fat på dem. De bliver
nødt at opholde sig på hospitalet og må gå i caféen eller foyeren.
Vi overvejer derfor, om vi skal købe sådan et briksystem,
som man har på nogle restauranter, hvor brikken blinker, når
de skal komme. En anden mulighed er at udstyre dem med
IP-telefoner,” fortæller Kirsten.
Hvis briksystemet kommer til at virke, ser de to sygeplejersker
ikke ret mange andre udfordringer. De synes derfor heller
ikke, der er grund til at være nervøse for den første operation
i nybygningen. ”Nej, når vi først er inde på stuen, så kører det
jo bare, som det plejer. Vi forventer selvfølgelig en lille smule
kaos i den første uge, hvor vi lige skal finde os til rette. Men
derfor er der også sat ekstra tid af mellem operationerne, og
det er jo også kun fire operationsstuer ud af 24, der åbner den
første dag. Alle de erfaringer vi får i de tre første uger, skal
de andre jo høste af, når de flytter ind, så de ikke begår de
samme begynderfejl som os. Men holdningen er generelt meget
positiv og fremadrettet. Faktisk synes jeg, der er en higen
efter at komme i gang”, slutter Lone Bjørklund optimistisk!

Tema: Nybygning
Ansigt til ansigt – uden glas imellem. Sådan bliver hverdagen
for de ni ansatte – og i hundredvis af brugere af
Information og Omstilling, når denne funktion flytter til
nybygningen og bliver en rigtig reception.
Af Anne Mette Futtrup, freelancejournalist, Redaktionen.dk
Forleden kom en ung mand hen til lugen ved Informationen
på Gentofte Hospital og ringede på klokken. Sus Jonsson rejste
sig fra sin plads ved telefonomstillingen, gik de tre trin hen
til lugen og skubbede den lille rude nederst til side, så hun
og han kunne høre hinanden. ”Han var venlig, men meget
frustreret. For han havde noget udslæt på lårene, som generede
ham. Så trak han ellers bukserne ned og spurgte, om jeg
vidste, hvad det var?” Sus Jonsson griner højt, da hun fortæller
historien. For telefonisten, som hun tituleres på lønsedlen, er
vant til spøjse spørgsmål og tager dem som en oplevelse. Hun
havde ikke den ringeste anelse om årsagen til mandens røde
pletter. Men hun ville gerne vise ham vej til både lægevagt,
skadestue eller afdeling.
Personkontakten er det bedste
Hver dag betjener 49-årige Sus Jonsson og hendes otte kolleger
i Omstillingen omtrent 100 personer ved lugen. 2000 andre
henvendelser kommer på telefon, så det meste af dagen sidder
hun – som nu - ved det tredelte omstillingsbord sammen med
to kolleger.
De personlige henvendelser er Jonssons favoritter. ”Jeg elsker
at tale med folk og at hjælpe dem, der har behov. Tit går jeg
ud fra vores lille rum her bag lugen for at få bedre kontakt,”
siger hun og nikker bagover mod døren, mens hun kigger ind
i telefonomstillingens computerskærm og lader sine fingre
hoppe hjemmevant henover tastaturet for at klikke ind på
hospitalets telefonbog. ”Jeg vil ikke bare stikke et kort over
hospitalet i hånden på en kvinde, som for eksempel lige har
mistet sin ægtefælle. I stedet går jeg ud, tager hendes hånd og
følger hende et stykke hen mod den afdeling, som hun søger,”
siger omstillingsdamen.
Telefonisterne
flytter ud
på gulvet
En rigtig reception kan man se
Netop den nære kontakt vil blive nemmere og opstå mere
naturligt, når den kombinerede Information-Omstilling forlader
den lille luge i den nuværende hovedindgang og flytter
til spritnye lokaliteter i nybygningen, forudser Sus Jonsson.
”Vores lille rum ligner jo en billetluge fra rutebilstationen i
Korsbæk og slet ikke en reception på et stort hospital. Jeg glæder
mig meget til at flytte til det ny, hvor vi bliver meget mere
synlige.” forventer hun.
Hendes kollega Stig Jansen er enig. ”Det er svært for os
herinde bag lugen at se, om folk venter på os eller f.eks. på
vagtlægen, der bor lige rundt om hjørnet. Ved en åben skranke
kan vi se folks ansigter og kropssprog,” siger han. Stig Jansen
forestiller sig desuden, at den større synlighed får en god effekt
på kommunikationen internt på hospitalet: ”Når vi sidder
i et stort åbent rum, vil hospitalets ansatte komme til at se
os, når de går forbi. Det vil altid være en fordel for kommunikationen
– også i telefonen, at vi kender hinandens ansigter,”
siger han.
Allermest er de telefondetektiver
Den nye reception kommer til at ligge i foyeren i nybygningen
bag en stor åben skranke. Også Vognmændenes Bustrafik
(VBT) får plads her, så opkald om patientkørsel går direkte til
dem – udenom Omstillingen.
Det tredelte omstillingsbord, som de ansatte bruger i dag, får
den nødvendige plads bag skranken. Som hidtil er den ene
tredjedel af bordet afsat til hospitalets interne hjertealarm,
der kører i et tele- og computersystem for sig. Og de to andre
er gearet til at modtage hundredvis af opkald og omstillinger
hver eneste dag. For allermest er de ni ansatte detektiver udi
afkodning af stemmer: ”Vi er vant til at bruge høresansen i
telefonen og danne os et indtryk på ganske få sekunder: Er
det en drukkammerat til en indlagt, jeg har i røret? Er det en
syg person i knibe? Vi vurderer hurtigt, hvordan vi bedst kan
hjælpe personen det rigtige sted hen. Og det vil ikke ændre
sig,” siger Stig Jansen.
I forbindelse med den nuværende
ombygning på hospitalet
er en del henvendelser
til Informationens luge ikke
spørgsmål – men irritation:
”Vi får en del skæld ud i øjeblikket,
fordi hospitalet roder.
Men trods folks vrede er
personkontakten det bedste
ved mit job,” siger telefonist
Sus Jonsson, som håber, at
den nye reception trækker
flere folk til.

Tema: Nybygning
Gennemtænkt design
gør rengøring nemmere
I Serviceafdelingen ser medarbejderne frem til at rykke
ind i nybygningen, hvor alt er nyt og gennemtænkt, og hvor
meget udstyr som f.eks. kulisseskinner er pakket ind, så
det er let at gøre rent.
Af: Bente Saugmann, kommunikationsmedarbejder
”Vi glæder os til at flytte over i de nye omgivelser, som vil
være meget lettere at gøre rene og holde pæne. Problemerne
ved at gøre rent i de gamle bygninger er, at slidte gulve,
maling, der skaller og mange krinkelkroge betyder, at det
kan være svært at se, om der er gjort ordentligt rent”, siger
hospitalsmedhjælper Tina Bargholz, som har været ansat på
Gentofte Hospital i 27 år. ”Gennem årene har jeg hørt megen
kritik af rengøringen på hospitalet, og den har ikke altid været
retfærdig. Så man lærer at lukke ørerne, når man ved, at man
har gjort sit allerbedste, og der faktisk ér rent”.
Indflydelse på materialevalg og indretning
Serviceafdelingen har i videst muligt omfang været inddraget
i nybyggeriet. Serviceleder Louise Lindelof fortæller, at både
ledelse og medarbejdere har været involveret i valg af materialer
til gulve. ”Vi har også givet vores mening til kende, inden
der blev truffet en afgørelse i valget af operationslamper og
-lejer. Vi har også deltaget i indretningen af de rum, der involverer
os og vores arbejde. Vi føler, der er blevet lyttet til vores
input, selv om der er enkelte ting, vi kunne have ønsket os
anderledes. F.eks. er gelænderne i forbindelsesgangen på 2. sal
udformet med balustre, som sidder ned i gulvet. Det er ikke
smart, for det betyder, at vi ikke kan bruge gulvmaskinen,
men må i gang med moppen og støvsugeren”.
Fokus på hygiejnisk rengøring
Indflytningen i nybygningen bliver også startskuddet for at
afprøve et helt nyt rengøringssystem komplet med mopper,
klude og vogn. I valg af system indgår ud over valg af redskaber
også en række andre faktorer, som pakning af vogn,
forpræparering af klude, rengøring af klude m.m. Formålet
med det nye system er at sætte øget fokus på at gøre hygiejnisk
rent, så bakterier og andre mikroorganismer fjernes. For at
lære hospitalsmedhjælperne lidt mere om hygiejnisk rengøring
frem for kun at fokusere på det visuelle, har rengøringsfunktionen
indkøbt et såkaldt ATP-måleapparat, som skal
anvendes i udannelsen af medarbejderne. ATP-apparatet kan
ved hjælp af en swab-test måle mængden af mikroorganismer
dvs. urenheder på en overflade. Resultatet af målingen kan
ses med det samme på apparatet. Foreløbig vil apparatet hovedsageligt
blive brugt på de nye operationsstuer i nybygningen
i forbindelse med oplæringen af hospitalsmedhjælperne.
Flere medarbejdere
Serviceleder Louise Lindelof
og hospitalsmedhjælper
Tsegay Tewoidie er tilfredse
med nybygningens
rengøringsvenlige design.
Selvom afsnit lukkes ned i takt med indflytningen, frigør det
ikke nok arbejdskraft til at dække den daglige rengøring i
nybygningen. Med et samlet areal på ca. 14.000 m 2 , svarende
til 100 parcelhuse i standardstørrelse, er der behov for en fast
rengøringsstab på 16-18 medarbejdere. Rengøringsfunktionen
skal derfor ansætte 5 nye medarbejdere, heraf 2 med helt
specifikke kompetencer, til at gøre rent i den nye sterilcentral,
som bliver taget i brug midt i oktober. Hospitalsmedhjælper
Tsegay Tewoidie har gennem 2 år arbejdet med sin gulvmaskine
på Gentofte Hospital, og han synes det vil være spændende
at flytte over i nybygningen. ”Selvfølgelig vil jeg gerne
arbejde i en flot ny bygning”, siger Tsegay, mens han peger på
de lave radiatorer i foyeren, ”og her kan vi måske bruge en lille
bærbar støvsuger, for gulvmaskinen kan ikke komme til ved
de mange kanter og kroge.”
Nyt hus
– nye møbler
De store ventearealer i nybygningen bliver indrettet
med nye designermøbler, som passer til husets arkitektur.
Af: Solveig Røigaard-Petersen, kommunikationsmedarbejder
Caféen
Stole
Caféen møbleres med stole af mærket Catifa. Det specielle ved
’Catifa’-stolen er dens dobbeltsidighed; indersiden er hvid og
mat, så man ikke skrider og ydersiden er sort og i højglans.
Stolen er let og elegant og har god siddekomfort, blandt andet
fordi ryglænet er fleksibelt. Catifa caféstolen er tegnet af Lievore,
Altherr og Molina og produceret af Arper i Italien.
Caféborde
Bordene i caféen bliver af mærket Eames Contract, og de kan
bruges både ude og inde. Den hvide bordplade vil fremstå svævende
pga. det mørkegrå stel, som matcher med det mørkegrå
gulv i caféen. Bordet er designet af designerparret Charles og
Ray Eames i 1950. Eames-parret er siden blevet udnævnt til
’de mest indflydelsesrige designere i det 20. århundrede’ af
The World Design Congress.
Foyeren
Foyeren møbleres med sorte sofaer og sofabordet CFM06 fra
møbelproducenten Eilersen. Sofaerne og bordene er designet
af Arkitektfirmaet C.F. Møller A/S som også har tegnet selve
nybygningen. Arkitekterne karakteriserer selv CFM06-serien
som ”Holistisk totaldesign”, fordi der er tale om en møbelserie,
der kan ses fra alle sider. Den egner sig derfor til store rum
som foyer, reception eller konferencelokale. Samtidig matcher
benenes linjer og hældning bordet, hvilket både skaber dynamik
og helhed.
Sofaen er også forholdsvis praktisk fordi, den er nem at rejse
sig fra, og stellets højde gør det nemt at gøre rent under sofaen.
Den har løse, udskiftelige hynder og enkle og tilgængelige
flader. Sofabordets bordplade er af hvid kompaktlaminat, som
er meget slidstærkt og nemt at vedligeholde.
Venteområder
I venteområderne ved Klinisk biokemisk afdeling og ved
operationsmodtagelsen m.m. vil der blive møbleret med de
samme borde, stole og sofaer som i caféen og foyeren.
Til børnene er der dog indkøbt de såkaldte Panton Chairs i
forskellige farver. Verner Panton tegnede stolen som en modreaktion
til datidens traditionelle skandinaviske teaktræsmøbler.
Stolen blev et af de mest prisvindende møbler nogensinde.
Den blev lanceret i 1967 og var i starten lavet af glasfiber. I
dag udføres stolen i plast, fordi det er mere miljørigtigt og
langt billigere.

Set indefra og udefra
Set udefra
Jørgen Tjørning, kasserer i Gentofte Sogns Grundejerforening
Af: Trine Hjorth, studentermedarbejder.
0
Hvordan har det været at
have en byggeplads midt i
jeres nabolag?
”Der har slet ikke været
så mange gener, som
man kunne have frygtet i
forhold til byggeriets omfang.
Der har selvfølgelig
været lidt flere lastbiler,
der har kørt rundt i
området, men det er ikke
noget, som vi har følt os
generede af.
Hvad synes du om, at hospitalet udvides?
”Vi er som grundejerforening utrolig glade for, at hospitalet
bliver bevaret her i nærområdet. Vi ville blive
meget kede af, hvis det var blevet besluttet at hospitalet
eksempelvis skulle rives ned. At hospitalet ligger, hvor
det gør, betyder meget især for de ældre beboere i grundejerforeningen.
De sætter stor pris på at have et hospital i
nærområdet. Det skaber tryghed.”
Har I fulgt med i byggeriet?
”Vi har da fulgt lidt med i byggeriet gennem de lokale aviser.
Og så har vi skrevet om byggeriet i grundejerforeningens
medlemsblad, hvor vi har fortalt lidt om hospitalets
udvidelse, og hvad borgerne kan forvente af hospitalet, når
renoveringen og udvidelsen er færdig.
Har I oplevet mange gener fra byggeriet?
”Byggeriet har jo foregået inde i midten af hospitalet,
så de gamle bygninger har jo skærmet en hel del for de
værste støjgener. Vi har ikke modtaget klager fra vores
medlemmers side, så det er ikke noget, vi har haft fokus
på i bestyrelsen. Grundejerforeningen har ellers nedsat en
støjgruppe, som tager sig af støjgener i lokalområdet, men
her har hospitalets udvidelse heller ikke været et emne. Så
i det store hele har vi ikke følt os generet.”
Kan du nævne en ting, som efter din mening kunne være
bedre i forhold til udvidelsen og renoveringen?
”Der er mange gæster til hospitalet, der parkerer deres
biler på de omkringliggende villaveje, og det belaster
selvfølgelig området. Det kunne da være rart, hvis man
fra hospitalets side prøvede at løse problemerne omkring
parkering i hospitalets nærområde. En parkeringskælder
ville da være at foretrække.”
Set indefra
Elisabeth Rühne, brugerrepræsentant i brugerrådet på
Gentofte Hospital
Af: Trine Hjorth, studentermedarbejder.
Du repræsenterer borgerne
i brugerrådet. Men
har du selv nogle oplevelser
med hospitalet?
”Ja, jeg har blandt andet
været indlagt på hospitalet
to gange på en
6-sengsstue. Jeg følte mig
sat tilbage i tiden og var
chokeret over de fysiske
rammer, man byder
patienterne. Det er svært
at få ro og bare en smule
privatliv, når man ligger så mange patienter på samme
stue, og derudover besværliggør det selvfølgelig også arbejdet
for hospitalets personale, når det kniber med pladsen.
Også bade- og toiletfaciliteterne var under al kritik.
Hvad betyder det så for dig at være med i brugerrådet?
”Det betyder meget. Det er rart, at ledelsen på Gentofte
Hospital lader borgernes stemme blive hørt. Og ud fra et
demokratisk synspunkt er det jo vigtigt, at man lytter til
sine omgivelser.”
Hvilken betydning har det for brugerne, at hospitalet bygger
til og renoverer?
”Det har stor betydning, og derfor er det en rigtig glædelig
nyhed, at der er kommet penge til den videre renovering af
hospitalet. Jeg mener, at politikerne skylder hospitalet og
patienterne at færdiggøre udvidelsen og renoveringen.
Nybygningen, som er etape 1 i hospitalets renovering, skal
naturligvis følges op af de efterfølgende etaper, hvor sengestuerne
rundt om på hospitalet bliver renoveret. Det er
ikke i orden, at patienterne bliver opereret i nye moderne
bygninger med det nyeste udstyr og derefter skal være
indlagt på nogle utidssvarende sengestuer. Der bør være
konsekvens i en sådan moderniseringsproces.”
Hvordan bliver brugerrådet inddraget i byggeprocessen?
”Vi bliver eksempelvis løbende orienteret om udvidelsen af
hospitalet. Vi har fået en detaljeret gennemgang af hensigten
med den nye struktur for hospitalet, og jeg har blandt
andet deltaget i et møde, hvor tre forskellige tegnestuer gav
deres bud på, hvordan fremtidens sengestuer kunne se ud.
De forskellige forslag blev diskuteret grundigt, og diskussionerne
har ledelsen kunnet bruge som inspiration til de
endelige beslutninger.
De gode vaner ved håndvasken skal være en handling, der
ligger på rygraden.
Af: Bente Saugmann, kommunikationsmedarbejder
Du ved det godt, og din kollega ved det også. God håndhygiejne
forebygger og forhindrer infektioner. Men i travlheden
kan vi alle glemme at vaske eller spritte hænderne, inden vi
begynder med en ny opgave på en stue – selvom vi ved, vi
burde have gjort det.
Ren!
Lad os huske
hinanden på det
Din sundhed
situationer hvor du skal 5 spritte situationer eller vaske hvor du hænder skal spritte ved patientkontakt
eller
vaske hænder ved patientkontakt
Situation 1, 2 og 5 er den,
vi oftest glemmer. Det viser
undersøgelser i Region Hovedstaden.
Til gengæld er der
mange, der husker at spritte
eller vaske hænder efter
behandlings- og plejeopgaver.
Men alle WHO’s 5 situationer,
som er vist på illustrationen,
er vigtige. Derfor skal vi
fremover hjælpe hinanden
med at huske dem.
Rene hænder
– husk hinanden på det
Derfor starter Region Hovedstaden en kampagne på alle regionens
arbejdspladser under overskriften: Ren! Lad os huske
hinanden på det. Kampagnen er kickstarten på en vedvarende
kulturændring, hvor vi husker hinanden på de gode vaner ved
håndvasken.
Pjecer, plakater og uddannelse
Sammen med din lønseddel for september fik du en brochure
med information om, hvad der skal ske, mens kampagnen
løber. Og i uge 42 vil alle afdelinger modtage plakater og
informationsmateriale til patienterne om god håndhygiejne.
Derudover skal alle medarbejdere i løbet af efteråret have
gennemgået e-learning i håndhygiejne. Du finder e-learningskurset
på Geni.

Kort nyt
Børnehaven
Amtssygehusets børnehave skifter navn til
Blomsterhavens børnehave.
Årsagen er primært, at der ikke er noget, der hedder
Amtssygehuset længere. Der gælder dog stadig de
samme fordelagtige regler for hospitalets personale,
som der hele tiden har gjort.
Det betyder bl.a., at hospitalets medarbejdere har fortrinsret
til børnehaven - også selv om man ikke bor i
Gentofte Kommune. Der er mere information om både
børnehave og vuggestue på Geni under Personale og
personalegoder.
Rullende kantine
– Nu også eftermiddag og weekend
Fra 1. september til 27. november 2009 kører
kantinevognen som forsøg om eftermiddagen alle
hverdage og i weekenden både for- og eftermiddag.
Forsøgsperioden skal vise, om der er kunder nok til,
at gøre den udvidede kørsel permanent.
Du kan se stoppesteder og menuplan på Geni.
Hospitalsdirektør Eva
Zeuthen Bentsen fik stort udbytte
af at tilbringe en eftermiddag
i skadestuen. Her er
hun sammen med lægevikar
Bjarke Brandt Hansen i gang
med at tilse en patient, der
var væltet på sin scooter.
Direktøren i praktik
Flue på væggen i skadestuen
I sidste nummer af Agenda lovede hospitalsdirektør Eva
Zeuthen Bentsen, at hun ville tage et par mindre praktikforløb
bl.a. i skadestuen og køkkenet. Og som sagt så gjort. Den 1.
september tilbragte Eva således en eftermiddag i hospitalets
travle skadestue.
Efter Evas eget udsagn viste det sig hurtigt, at hendes styrker
især var at holde hysteriske børn. Hun tog sig blandt andet
kærligt af en pige, der havde fået et stykke gulerod op i næsen
og en dreng, der havde fået en flænge i hovedet, og derfor
skulle limes. Derudover hjalp hun en kvinde, som under en
kæntringsøvelse i kajak var blevet slemt forbrændt af brandmænd.
Alt i alt synes direktøren, det var en udbytterig oplevelse. ”Det
var en spændende og meningsfuld eftermiddag, hvor jeg fik
en god fornemmelse for arbejdet i skadestuen og for hvilke
patienter, der kommer der. Jeg har også kun ros til overs for
personalet, der fremstod som meget kompetente, og var rigtig
gode til at tale med patienterne”, siger Eva Zeuthen Bentsen.
Buketten
Af: Inge Elscurt, redaktionssekretær
Buketten gik denne gang
til budgetchef Hans Anton
Nygaard fra Økonomi- og
planlægningsafdelingen. I det
daglige arbejder Hans Anton kort
fortalt med at levere tal til afdelingsledelserne
og direktionen. Et job
med mange bolde i luften i en tid med store forandringer som
f.eks. hospitalsplan og årlige besparelser – og tilmed også et til
tider meget udskældt job! Skønt hans uddannelsesbaggrund er
cand. mag i historie og samfundsfag, er Hans Anton noget af
en talhaj, som giver selv de bedste økonomer baghjul. Energien
og vedholdenheden ligger dog ikke kun hos tallene – privat
har Hans Anton ambitioner om at vinde verdens hårdeste
cykelløb (tværs over USA) til næste sommer.
Nye buketmodtagere?
Kender du nogen, som du gerne vil indstille til personalebladets
buket? Så send en mail til Inge Elscurt på e-mail ingels01@geh.regionh.dk.
Alle medarbejdere kan indstilles.
Forskning på Gentofte
Hospital 2008
Tema: En karriere som forsker
Forskningsberetning
Hvem sidder hvor og forsker i hvad? Hvad laver Forskningens
Hus? Hvor mange videnskabelige artikler fik
hospitalet publiceret i 2008?
Svarene på disse spørgsmål og meget anden nyttig viden
om forskningen på Gentofte Hospital kan du finde i hospitalets
nye forskningsberetning. Den blev lanceret ved
Forskningens Dag den 1. oktober 2009 og har temaet: En
karriere som forsker.
Beretningen er inddelt i tre sektioner.
1) Den første beskriver den organisatoriske struktur bag
forskningen på Gentofte Hospital.
2) Den anden er interviews med otte forskere på vidt
forskellige trin af karrierestigen. Fra den unge nystartede
ph.d.-studerende til den erfarne topforsker, som
med sine resultater har været med til at sætte Gentofte
Hospital på det sundhedsfaglige verdenskort.
3) Tredje sektion er en komplet oversigt over publicerede
forskningsartikler i 2008 fordelt efter afdeling.
Forskningsberetningen kan fås i Forskningens Hus eller
downloades som pdf-fil på Geni eller
www.gentoftehospital.dk.
Vigtige datoer
Sådan fejrer vi
åbningen af
nybygningen!
Officiel indvielse
Torsdag den 22. oktober indvies
nybygningen officielt.
Regionsrådsformand Vibeke
Storm Rasmussen er vært og
derudover deltager regionspolitikere,
lokale politikere
og andre repræsentanter for
det officielle Danmark.
Åbent Hus
Søndag den 25. oktober kl.
14-17 er der Åbent Hus for
alle patienter, pårørende,
naboer, medarbejdere og
andre interesserede. Alle er
velkomne. Dagens program
bliver annonceret på Geni og
på Gentofte Hospitals hjemmesidewww.gentoftehospital.dk.
Fest
Fredag den 6. november kl.
18.00 holder vinybygningsfest
i Virumhallen. Alle medarbejdere
er inviteret med,
og det koster kun 100 kr. Du
får en aften med god mad,
½ flaske vin, musik og dans
sammen med gode kolleger
fra hele hospitalet. Se mere
info på Geni.

3
Find fejl
På det øverste billede er der opstået 5 fejl. Find de fem fejl
og vind et gavekort til Billetnet til en værdi af 500 kr.
Markér fejlene, tag en fotokopi af siden og send din
besvarelse senest den 10. november 2009
til redaktionssekretær Inge Elscurt, Direktionssekretariatet,
post 286 eller på mail ingels01@geh.regionh.dk.
Sidste nummers vindere:
Sidste gang kom der i alt 126
besvarelser. Redaktionsudvalget
ønsker tillykke til de to vindere:
Sygeplejerske Lise Løjmand
fra afdeling Y/D 621
Jordemoder Inge Worm,
Fødegangen
Begge vandt et gavekort til
Billetnet på 500 kr.
F I N D F E j L