KIRKEN I DAG - Ribe Domkirke

IBE 

OMKIRKE 

KIRKEN I DAG 

KUNST 

TORBJØRN RØDLAND 

ARTIKLER 

TORBEN BRAMMING 

CHRISTOFFER EMIL BRUUN 

EGE SCHJØRRING 

SUNE AUKEN 

SEPTEMBER – NOVEMBER 2012

Udgiver: Ribe Domkirke i samarbejde med billedkunstner Alexander Tovborg 

Oplag: 2.200 stk. 

Trykkeri: Zeuner Grafisk 

Fotos: Ehrhorn Hummerston, Ribe Domkirke 

Design: Ehrhorn Hummerston 

Deadline for næste blad: Den 15. december 2012 

6 

FOLKEKIRKEN SKAL LAVES OM 


8 

DET ÅNDELIGE NULPUNKT 

ALEXANDER TOVBORG 

INDHOLD 

14 22 28 

KIRKEN SET FRA DIGET 

DER BESKYTTER BYEN 



LEDER 4 

FOLKEKIRKEN SKAL LAVES OM 6 

DET ÅNDELIGE NULPUNKT 8 

KIRKEN SET FRA DIGET DER BESKYTTER BYEN 14 

EGE SCHJØRRING 22 

KIRKEN OG MEDIERNE I DAG 28 

KIRKENS ARRANGEMENTER 32 

GUDSTJENESTER 2012 36 

TILLÆG 38 

KIRKEN OG MEDIERNE 

I DAG 

SUNE AUKEN 

RIBE DOMKIRKE Kirken i dag — 2 RIBE DOMKIRKE Kirken i dag — 3

Leder 

VELKOMMEN TIL ET 

NYT KIRKEBLAD! 


BILLEDKUNSTNER 

OG REDAKTØR 

Hej 

Mit navn er Alexander Tovborg, jeg er 

billedkunstner og den nye redaktør af 

Ribe Domkirkes kirkeblad i det kommende 

år. 

Dette sker i samarbejde med Ribe 

Domkirke og Ribe Kunstmuseum og er 

en del af den omfattende kunstudstilling: 

»Giv os i dag... Når kunsten går i 

kirke«. 

Kunstprojektet »Giv os i dag... Når 

kunsten går i kirke« er indtil dato det 

største og mest ambitiøse udstillingsprojekt 

med fokus på kunsten i kirken. 

Udstillingen, der går Danmark rundt, 

vil forsøge at sætte fokus på forholdet 

mellem kunst og kirke ved at 

vise de største, mest vellykkede og 

nytænkende kirkeudsmykninger i nyere 

tid af både danske og udenlandske 

hovednavne. Udstillingen åbner i Køge 

på KØS – museum for kunst i det offentlige 

rum og tager derefter videre til 

Lemvig på Museet for Religiøs Kunst. 

Parallelt med udstillingen er 6 samtidskunstnere 

blevet spurgt om at udsmykke 

en kirke hver i Danmark. 

Som en af de udvalgte kunstnere har 

jeg fornøjelsen af at arbejde sammen 

med Danmarks ældste kirke i Ribe. 

Mit bidrag til Ribe Domkirke består 

i, at jeg har ønsket at være redaktør 

af domsognets kirkeblad i et år, fra 

september 2012 til august 2013. Det 

betyder, at jeg påtager mig alt ansvar 

for indhold for de 4 numre, der udkommer 

årligt. 

Jeg har valgt at ændre bladets grafiske 

udtryk, og du vil i fremtiden kunne se 

frem til, at bladet ændrer sig fra nummer 

til nummer, både grafisk og i størrelse. 

Ønsket om at blive redaktør er et helhjertet 

forsøg på at skabe en åben, men 

også kritisk diskussionsplatform for 

sogn og menighed. Det er mit ønske at 

skabe et frirum med kunsten som formidler 

og åbne for nye måder at se og 

tale om kirken på, ud fra hvordan den 

opfattes i år 2012. 

Med tidsrelevante artikler fra både 

forfattere, politikere og præster samt 

kunstværker fra samtidskunstnere bliver 

kirkebladet et åbent vindue direkte 

til kirkens historie og problemstillinger. 

Det første kirkeblad har jeg givet temaet: 

»Kirken i dag«, og det er mit 

håb, at du, når du har læst og kigget 

kirkebladet igennem, har fået en ny 

måde at se kirken på. 

I dette blad kan du læse en tekst om 

emnet af sognepræst Torben Bramming. 

Teksten tager udgangspunkt i 

Ribe Domkirke og udfolder samtidig, 

hvordan Bramming opfatter folkekirken 

i dag. 

I bladet kan du også læse et essay af 

Politikens kronikredaktør Christoffer 

Emil Bruun, der tager læseren 

med på en indadvendt gåtur fra Fanø 

til Ribe, en rejse der giver en personlig 

skildring af Emil Bruuns forhold til 

kirke og tro. 

Forfatteren Ege Schjørring genskaber 

i sin kunstneriske tekst kendte historier 

fra Ribe Domkirke i en ny fortælling, 

der perspektiverer menneskets 

forhold til kirken i rum og sted. 

Lektor i dansk litteratur og Grundtvigforsker, 

Sune Auken, fremhæver i sin 

tekst om kirkens manglende forhold til 

medierne de overordnede problematikker 

i kirkens måde at tale til og igennem 

medierne på. 

I kirkebladet vil du også blive introduceret 

til den norske billedkunstner 

Torbjørn Rødland, der med sine 

fotografier stiller skarpt på kirken. I 

bladet kan du se syv specielt udvalgte 

værker af Rødland og samtidigt læse 

en tekst til bedre forståelse af hans 

værker. 

I kirkebladet kan du derudover finde 

alle de oplysninger, du normalt finder 

i bladet om gudstjenester, koncerter, 

særarrangementer etc. 

Jeg håber, du vil tage godt imod kirkebladet! 

De bedste hilsener, 

Alexander Tovborg 

RIS OG ROS ER 

VELKOMMEN PÅ: 

Ribesnyekirkeblad@gmail.com 

LÆS MERE OM UDSTILLINGEN: 

RIBE DOMKIRKE Kirken i dag — 4 RIBE DOMKIRKE Kirken i dag — 5 

www.koes.dk 

NÆSTE KIRKEBLAD HAR 

TEMAET: »Ritualer« 

ALEXANDER TOVBORG

Artikel 

FOLKEKIRKEN SKAL 

LAVES OM 

»Det er på det 

kirkelige område 

ved at blive som 

på det politiske, 

hvor Folketingets 

politikere 

og pressen lever i 

en symbiose, der 

skaber sin egen 

dagsorden og 

virkelighed til 

skade for andre.« 


SOGNEPRÆST I 

RIBE DOMKIRKE 

Folkekirken skal laves om. Vi har fået 

den ene dommedagsprofeti efter den 

anden igennem de sidste årtier i landets 

medier, og nu skal der skabes en forfatning, 

som giver kirken en form for 

selvstyre. Men er der grund til ændring? 

Står det så skidt til med folkekirken? 

Kun hvis vi følger debatten i det ulyksalige 

partnerskab, folkekirkens biskopper 

og andre kirkelige »ledere« har indgået 

med de landsdækkende medier. De 

landsdækkende medier har fundet ud 

af, at kirkestof er godt stof og bruger 

enorme mængder af biskoppernes og 

andre »kirkelederes« tid på spørgsmål 

og undersøgelser. De har desværre fået 

»toppen« af kirken til at tabe hovedet 

og bebyrde sognepræster og sogne 

med et hav af dokumentationskrav som 

kirketællinger, spørgeskemaer og andre 

tidsrøvende påfund. Det er på det 

kirkelige område ved at blive som på det 

politiske, hvor Folketingets politikere 

og pressen lever i en symbiose, der skaber 

sin egen dagsorden og virkelighed til 

skade for andre. Hvis man så nøgternt 

på sagen om pressen, kunne man måske 

undgå at halse efter tilfældige journalisters 

poppede og næsten altid bundløst 

uvidende forsøg på at skabe debat. 

Sagen er jo den, at folkekirken og medierne 

på det afgørende område, sogneområdet, 

lever godt sammen. Her tegnes 

i medierne, som alle - også de yngre 

grupper af medlemmer - faktisk læser, 

et meget fint billede af kirken. I landets 

hundredvis af ugeaviser og lokalblade 

får kirkelige arrangementer både megen 

og god omtale. Her har man netop det 

billede, som skal gives af en evangelisk 

luthersk folkekirke; at den synlige 

kirke er den lokale menighed, hvor 

evangeliet forkyndes på forskellig vis, 

og der holdes nadver og døbes. Biskoppen 

og provster har fået tillidshverv; 

at servicere og holde opsyn med den 

kirke. De får da også god omtale, hvis 

de dukker op der, og lokalredaktionen 

er til stede. Det oppiskede område i de 

landsdækkende medier derimod tegner 

et forkert billede af, hvad en evangelisk 

luthersk folkekirke er. Her er billedet 

nemlig, at kirken er biskopperne og de 

kirkelige retninger og forskellige kirkelige 

interesseorganisationers ledere. 

Det er et hierarkisk billede og skaber en 

forestilling om en kirke, der som den 

katolske er mere end folkekirkernes 

enkelte sognemenigheder. Biskopper 

og andre folkekirkelige »topledere« er 

derfor i høj grad selv med til at skabe 

folkekirkens dårlige sager og omtale. 

For de giver oftest (bevidst eller ubevidst), 

når de af medierne trækkes ind 

i arenaen, udseende af, at de faktisk er 

kirkens talerør – heraf følger uvilkårligt 

de dårlige reaktioner: Hvis kirken 

mener sådan…, hvis kirken er sådan… 

osv. Det ville for folkekirkens skyld, 

når biskopper og andre føler trang til at 

udtale sig og være i rampelyset, være 

anbefalelsesværdigt, at man husker, 

hvor og hvorfor folkekirken og medierne 

lever godt sammen – det er der, 

hvor kirken faktisk alene er, i den lokale 

menighed. Det er nemlig på sogneplan, 

fordomme om kristendommen og kirken 

aflives, og sammenknytningen mellem 

folk og kirke finder sted. Biskopper 

og andre velmenende »kirkelige 

ledere«, der agerer i massemedierne, 

skaber derimod masser af problemer, 

fordi de giver udseende af, de taler med 

et mandat, de ikke har og er noget, de 

ikke er. Det må man så i sognekirkerne 

samle op bagefter og med den latterlige 

kirkebranding, man fra den kirkeministerielle 

»top« er i gang med, så bliver 

sagerne og problemerne flere og flere. 

Man vil give folkekirken et entydigt 

udseende i form af logo. Processen har 

været i millionklassen. Men det er et 

brand, som kun passer til »meningsmageriet« 

i den kirkelige »top«. Man 

bør besinde sig på, hvad kirken og dens 

kendetegn er i en evangelisk luthersk 

kirke, før man farer frem og leger med i 

den for tiden populære medieleg: Hvad 

mener kirken om alt mellem himmel og 

jord. Vi står over for udfordringen igen, 

fordi de kirkelige »topledere« vil lukke 

de lokale menigheders kirker af rationaliseringshensyn. 

De vil have udvalg og 

krop på deres form for kirke: »meningskirken«, 

der lever i medierne. 

Det er den kirke, vi nu lægger op til at 

få med et kirkemøde med lægfolk fra 

de kirkelige foreninger og gejstlige repræsenteret 

fra det kirkelige landskab 

af mødehyæner, som Løgstrup kaldte 

dem. Det er den mindst folkelige form 

for kirkestyre, man kan forestille sig, 

fuld af gamle dagsordener, aftaler og 

aftaler bag forhænget, kirkeligt indforstået 

sprog og manu-pulation. Man kan 

godt kalde det demokrati, hvis man har 

en meget udvidet forståelse af ordet, 

for det er en slags konsensussprog, 

hvor den brede midtbanes program 

bliver tvunget ned i halsen på resten. I 

Danmark vil denne kirkekonstruktion 

få den yderligere tilføjelse af et kinesisk 

bureaukrati parret fortsat indblanding 

fra kirkeministeriet, som provstibetænkningen 

(1527) med sin »Top- 

Down«-styring allerede har udstukket 

rammerne for. Alt det, som vil gøre 

synodekirken til et mareridt for almindelige 

sogne i folkekirken. 

I stedet for skulle man »barbere« af i 

toppen af kirkepyramiden, så strukturen 

bliver mere lig en kongretionalistisk 

kirkeorganisation lig den, som 

Foreningen af valg- og frimenigheder 

har i Danmark. Her bliver alle vigtige 

beslutninger taget i menigheden, og 

derfor er der ikke dræn i penge og magt 

til »overkirkelige« funktioner, som i en 

synodekirke vil vokse vildt på bekostning 

af almindelige sognepræstestillinger. 

Vores fri- og valgmenigheder 

er økonomisk funktionsdygtige ved ca. 

500 betalende medlemmer, så selvom 

der i folkekirkemenighederne kommer 

flere udgifter til, så er en menighed selvkørende 

ved 1000 betalende medlemmer, 

uanset hvor i landet man befinder 

sig. Man ved også, hvad pengene, man 

betaler, går til og har lokal og direkte 

indflydelse på dette. Det dogmatiske 

grundlag for denne konstruktion er, at 

den danske folkekirke er en evangeliskluthersk 

kirke med de forpligtende 

bekendelsesskrifter, som har været 

der fra begyndelsen. Det er rammen 

og rettesnoren for, hvem der er med, 

og hvem der ikke er, og magten til at 

definere dette ligger i feltet mellem biskoppen, 

menigheden og menighederne 

i stiftet. På den måde sikrer man fokus 

på den enkelte menighed og derved den 

udvidede rummelighed, som gør, at folkekirkens 

bukser stadig holder, selvom 

den skræver langt. 


Introduktion: Torbjørn Rødland 

DET ÅNDELIGE 

NULPUNKT 


BILLEDKUNSTNER 

OG REDAKTØR 

Igennem de sidste 50 år er kirkens rolle i forhold til at kunne tilfredsstille det moderne 

menneskes søgen efter dybere mening utallige gange blevet sat på prøve. 

Kravet om en synlig guddommelig tilstedeværelse har hurtigt adskilt kirken fra 

den troende og erstattet den med pop-up-religioner og tidsvarende filosofier, der 

nemt har kunnet leve op til det moderne menneskes behov for eksistentiel mening. 

For mange virker det som om, kirken i dag har den samme opfattelse af verden, 

som man havde i romantikken (Præst Nr. 5). Kirken ser ikke verden, som den ser 

ud, men betragter verden, som man gerne vil have, den ser ud. Heri ligger der en 

kæmpe forskel. 

Den overvældende mængde af information, vi modtager i dag igennem de digitale 

medier, har resulteret i den opfattelse, at ingen sandhed er mere rigtig eller 

ægte end den anden. En fantomtegning af en alien er på alle måder lige så sand, 

som kalkmaleriet af Maria med Jesusbarnet, der findes i Ribe Domkirke. 

Med andre ord, vi ved ikke længere, hvad der er virkeligt, og den kristne tro kan 

derfor se sig ligestillet, fra at have haft åndeligt monopol i Vesten de sidste 2000 

år, til nu at være et lige så reelt bud på sandhed som det, andre religioner, newage 

– filosofier og trosretninger kan tilbyde. 

Kirken i dag kan ikke give et mere sandt svar på livets store spørgsmål end det, 

som Google eller en hvilken som helst anden søgemaskine på internettet giver os. 

Og dér, i vor tids måske største kontrast, finder vi Torbjørn Rødland (f. 1970). 

Rødland viser os med sine fotografier en kirke, der virker til at søge efter de 

samme svar på spørgsmål, den selv bliver stillet. 

Rødland peger med sine værker på et åndeligt nulpunkt i det moderne samfund: 

kirkens totale sekularisering! Homoseksuelle kan giftes, der er ligestilling imellem 

præsterne, og regeringens ide om at skabe en behovsregulerende kirke er allerede 

plantet solidt i den vestlige kultur. 

Kirken er ude af trit med samfundet og har ikke længere samme gennemslagskraft 

som tidligere (Korsfæstelse). Det er et faktum, der bliver understreget af den nylige 

medlemsflugt fra folkekirken. Men det er ikke kun dette, kirkens mangel på 

at imødekomme tidens behov, som Rødland vil vise os. 

For der er intet nyt i et splittet menneske eller, for den sag skyld, en splittet kirke 

(Præst Nr. 2). Det, vi ser i Rødlands værker, er, til vores overraskelse, et menneske, 

der, trods historiens gang, er vendt tilbage til præcis der, hvor begrebet 

religiøsitet blev født. Det, vi ser, er det troende menneske, der bliver genfødt. 

Vi har brug for svar på livets universelle mening, individet kræver det (folket 

kræver det!), og om sandheden findes i kirken, naturen eller i videnskaben er og 

vil altid være underordnet. Det, som er overordnet, er til gengæld, at ligegyldig 

hvilken religion eller tro vi knytter os til, så vil vi i vores søgen altid vende ubekræftet 

tilbage til et nulpunkt. Denne handling er igennem historien blevet gentaget 

utallige gange og fortæller os om mennesket, som værende et evigt søgende 

og umætteligt åndeligt væsen. 

Rødland efterlader beskueren alene med det iscenesatte menneske (Rød Tunika). 

Det står genfødt ude i naturen, i nulpunktet. Her står vi også og kigger på et 

menneske med ryggen til os, der synes at dvæle ved dets evige søgen efter at ville 

udfylde et eksistentielt tomrum: skamfuldt. På tøjet står der: »Prayer Changes 

things«. 


TORBJØRN RØDLAND, PORTRÆTTET, 2005, VENLIGST UDLÅNT AF NILS STÆRK, KØBENHAVN 

RIBE DOMKIRKE Kirken i dag — 11

TORBJØRN RØDLAND, PRÆST NR. 5, 2000, VENLIGST UDLÅNT AF NILS STÆRK, KØBENHAVN 


Artikel 

KIRKEN SET 

FRA DIGET DER 

BESKYTTER BYEN 


KRONIKREDAKTØR 

POLITIKEN 

Gennem hele mit liv har Ribe Domkirke 

stået i horisonten. I den ene ferie 

efter den anden på Fanøs sydspids er 

jeg dagligt gået den lille tur fra min 

families hus ned til diget. Herfra løber 

ens blik over lange strandbanker og 

fladt vadehav til det rammer kirkens to 

tårne. Fra diget, som beskytter byen 

fra naturens kræfter, er kirken på fastlandet 

det naturlige pejlingsmærke. Og 

netop sådan forestiller jeg mig at troen 

har optrådt og fortsat optræder blandt 

mennesker i vores del af verden; som 

et holdepunkt på den anden side af naturen, 

men kun mulig at skimte fordi vi 

står på et stykke kultur. 

Sporet, som går fra vores hus ned til 

havnen i Sønderho, er egentlig bredt 

nok til et køretøj. Men hækkene er 

efterhånden blevet så brede, at det kun 

er mennesker, der går ad den. Da jeg 

var 3 år, kunne jeg fare vild bare ved at 

gå et stykke ned ad den vej, men nu er 

det den kendteste rute jeg ved. Hvert 

skridt jeg træder, får en verden af erin- 

dring til at ulme, og derfor bliver de 

cirka hundrede meter en omfattende 

oplevelse, lige meget hvor hverdagslig 

den er. 

At et simpelt og meget kendt spor 

skulle kunne være en rig erfaring med 

mange facetter strider ellers imod de 

værdier, som præger den moderne 

verden; her er den særlige oplevelse 

højt agtet og troen på dynamik enorm. 

Værdier og idéer er afhængige af, 

hvordan de fremstilles. At fremstille 

betyder at blive til, at producere, men 

ordets anden betydning er blevet dominerende. 

Kvalitet i dag afhænger 

af, hvordan noget stilles frem eller 

præsenteres. På den måde er livets 

genspejling kommet til at virke mere 

og mere abstrakt. Vi er rutinerede 

borgere, der - af hensyn til både andre 

og os selv, bevæger os i venlighedens 

overflade. Senest er vi blevet digitale 

individer, som gennem et sirligt net 

af koder holder samfundet i gang og 

glemmer, at alle har brug for hvile. 

Der findes en medmenneskelighed, 

som er rodfæstet i vores kristne arv, 

men udviklingen har skabt en adfærd, 

der har gjort ethvert moderne menneskes 

tankesæt næsten immun over for 

åndelig påvirkning. Det er krævende at 

forstå og acceptere Helligånden, der i 

sin tid blev givet som tunger af ild. 

Men med det digitale tankesæt er vi 

så langt som nogensinde fra at kunne 

virke i det kreative rum som åbenhed 

over for Helligånden fordrer. Nogle frikirker 

mener ganske vist at være i nær 

kontakt med den og fred være med 

det. I folkekirken handler det om den 

Helligånd, der tales om i trosbekendelsen, 

efterfulgt af troen på »den hellige, 

almindelige kirke«. Folkekirkens styrke 

ligger netop i dette almindelige, som i 

ordets oprindelige betydning er »fælles 

for alle mennesker«. 

Da jeg for nogle år siden holdt påskeferie 

på Fanø havde jeg en meget usædvanlig 

oplevelse. Som så ofte før gik jeg 

en kort tur ad det før omtalte spor, der 

leder ned til diget. Solen stod sådan, 

at den oplyste græsset på en ny og helt 

særlig måde. Stien var nu ikke en bare 

en trafikåre. Den var heller ikke en 

gennemgang mellem by og havn skabt 

af fiskerlejets kulturelle arv. Den var 

derimod denne morgen en sti, som lyste 

for mig og viste mig den selvsamme 

sti, som Kristus og så mange efter ham 

gik ad. Min egen erindring, sporets historiske 

arv og det, som lå for enden af 

det, havde i nogle øjeblikke parret sig 

med en særlig morgens ånd, sådan at 

den daglige vej blev hellig. 

Netop i forbindelsen mellem det almene 

og det guddommelige ligger den 

nøgle til troen, som trodser historien 

og dermed det modernes opgør med 

kristendommen. Den individuelle oplevelse 

af troen, som noget der på en 

gang er uløseligt knyttet til ens egen 

person og samtidig fuldstændig afhængig 

af omgivelserne og i princippet 

fælles for alle mennesker, har i snart 


Artikel 

hundrede år været set som noget, der 

var svært at tage seriøst. I stedet blev 

det 20. århundrede en tid, hvor menneskets 

magtovertagelse af alle verdens 

forhold var et stadig mere øredøvende 

maskineri. Det fællesskab, som blev 

etableret omkring samlebåndet, var 

ikke kun en produktion af magtforhold 

mellem folk og klasser, men ligeså meget 

en fælles tro på menneskets evner. 

Derved blev mennesket gennem århundredet 

selv en falsk afgud. Kardinalsynden 

hovmod blev i det 20. århundrede 

anset som civilisationens redning. 

Industrialiseringens utopi blev udstrakt 

i kommunismens tragedie. Men også i 

Vesten blev det kappede bånd mellem 

egen tro og samfundets bedste set som 

en nødvendig del af udviklingen. 

I flere hundrede år har havets lunefulde 

temperament drevet Fanøs beboere til 

at bygge og vedligeholde et værn mod 

naturen. Bag diget har livet udspillet 

sig i både kærlighed og had. Men den 

dag vandet steg, og stormen blæste, har 

nødvendigheden af at forstærke diget 

fået selv de arveste fjender til at række 

sandsække videre til den anden i fælles 

arbejde for at holde havet fra døren. 

Diget er fællesskabets beskyttelse mod 

den ydre fjende, mod det uhyre, der 

jævnligt lagde lejets sømænd i jorden 

på kirkegården. Det er et skaberværk, 

som har sikret liv. Sådan er vores kultur, 

der har bragt styrke i alle livets 

hjørner. Det gælder ikke mindst kunsten, 

som alle dage har været kirkens 

allierede. 

Gennem hele modernismen har kunsten 

beskyttet sin uafhængighed med 

næb og klør, og det har virkelig også 

tit været nødvendigt at insistere på 

kunstens autonomi, for ellers ville den 

nemt komme til at miste sin berettigelse. 

Men der blev gjort så meget 

dyd ud af nødvendigheden, at man med 

tiden kom til at sætte hegn op omkring 

sig selv. På samme måde har kirken af 

gode grunde værnet om sin egen ret, 

der som bekendt er væsentlig ældre og 

hele grundlaget for den ret, som staten 

siden overtog. Men det hegn, man er 

kommet til at sætte op omkring sig 

selv, har gjort kirken mere skrøbelig. 

En moderne kirke må i hele sin grundstemning 

være i overensstemmelse 

med Johannes Ewald, når han skriver: 

Udrust dig helt fra Golgata! Den må 

kæmpe radikalt mod døden, men også 

for det kristne budskab på tværs af de 

beslutninger, som bliver truffet i det 

politiske rum, og samtidig være loyal 

med det almenmenneskelige fællesskab. 

I dag er det ikke længere tilladt at gå på 

diget i Sønderho. Alligevel går jeg ofte 

derop, for det er så ufatteligt smukt at 

stå netop her med fiskerlejet i ryggen 

og Vadehavet foran. Det store panorama 

minder om kunstneren Andreas 

Gurskys fotografi ‘Rhein II’ – kun er 

fotografiet ikke andet end en replika 

og så uendelig langt fra dette mirakel. 

‘Rhein II’ er verdens dyreste fotografi 

og blev for nylig solgt for 4,3 millioner 

dollars. Men for de penge kan man 

ikke høre strandskaderne skræppe og 

frøerne snorke. Eller se en stæreflok, 

der pludselig stiger til vejrs og former 

sorte flyvende kroppe, der ændrer 

form betinget af enkelte fugles fornemmelser 

og alle de andres villighed 

til at følge trop. De samles i luftens 

følsomme spor og spredes i et nu, den 

døendes nu. 

Rigdom er fattigdom, når den indvikles 

i markedets dominerende logik. Både 

kulturen, naturen og troen er derimod 

steder, hvor værdi er blivende og ikke 

afhængig af konjunkturer. På sandbankerne 

mellem diget og Ribe ligger 

fuglenes æg og deres reder. Her er det 

hellige land. 

Fra diget ser jeg Ribe Domkirke svæve 

i horisontens vibrerende morgenlys. På 

en guldsky vugger det spinkle spir ved 

siden af det store firkantede tårn. Solen 

står sådan, at den oplyser kirken på en 

særlig måde. 


TORBJØRN RØDLAND, KIRKE NR. 2, 2003, VENLIGST UDLÅNT AF NILS STÆRK, KØBENHAVN 


TORBJØRN RØDLAND, PRÆST NR. 7, 2000, VENLIGST UDLÅNT AF AIR DE PARIS, PARIS 



SANDSTEN TRACHYT TEGLSTENENE MESSING GRANIT 

KOBBERTAGET TUF TUFSTEN TEGL GRANITSØJLEN 

STENSOKLERNE HJØRNESTENENE STENKISTE GULD 

SØLV GRANITSOKLEN BRONZEBESLAGET MESSING STEN 

MURBROKKER TUFSTENSKUPLEN MURVÆRKET STENENE 

RIBE DOMKIRKE Kirken i dag — 22 

snart kom pram efter pram sejlende med sandsten og trachyt fra da af 

raslede teglstenene ned ordene på mindetavlen af messing blev lagt i 

munden på den døde pige selv da korsangen begyndte fire år senere faldt 

et stort stykke granit ned i kirken og dræbte adskillelige mennesker den 

omfattende restaurering af kobbertaget markerede en vågnende forståelse 

for kirken som nationalt monument buerne af tuf blev tilmuret og 

rummet indrettet til mødelokale i første omgang kom katastrofen fra en 

anden kant da trappetårnet styrtede ned i kirken julemorgen og begravede 

de besøgende under tufsten og tegl da vandet fra stormfloden trak sig 

tilbage efterlod det et tydeligt mærke på granitsøjlen krigerne sleb deres 

sværd på stensoklerne og hjørnestenene for at få held kort efter at kirken 

var fuldført kunne han gravlægges i en stenkiste under kuplen hele den 

ivrige udsmykning af kirkens indre med guld og sølv skete samtidig med at 

bygningens ydre gik i forfald under restaureringen blev kirken gravet fri 

af affaldet som havde hævet sig op over granitsoklen hvis de forfulgte 

forbrydere greb fat i bronzebeslaget på døren var de fredhellige og deres 

forfølgere kunne intet gøre dem gravpladen af messing blev givet til en 

kobbersmed som lavede urskiver af den til sidst flyttede klokkeren fra sin 

bolig for foden af tårnet fordi sten og murbrokker jævnlig faldt ned dag 

og nat lød der bønner og lovsang under tufstenskuplen i løbet af 

vinteren frøs højvandet til is i kirken og sprængte murværket han løste 

den vanskelige restaureringsopgave med forståelse for at stenene skulle tale 

deres eget sprog

TORBJØRN RØDLAND, RØD TUNIKA, 2006, VENLIGST UDLÅNT AF KUNSTNEREN 


TORBJØRN RØDLAND, KORSFÆSTELSE, 2010, VENLIGST UDLÅNT AF NILS STÆRK, KØBENHAVN 


Artikel 

KIRKEN OG MEDIERNE 

I DAG 

Journalister er under et konstant pres for at levere nye historier, og derfor er 

de tilbøjelige til at være papegøjer for sig selv og for hinanden. At grave sig 

frem til en ny vinkel på sin historie er for arbejdskrævende, når deadline er 

klokken 15 i dag – og igen i morgen. 

SUNE AUKEN 

LEKTOR I DANSK LITTERATUR, 

GRUNDTVIGFORSKER 

OG PRÆSTEKONE 

Der findes tilsyneladende journalistiske »fakta«, som er uafhængige af kendsgerninger. 

Uanset hvor mange mennesker, der kommer i kirke søndag efter søndag og i ugedagene 

med, er kirkerne altid tomme. At man i virkelighedens verden skal vide 

nøjagtig, hvor man skal gå hen (og helst befinde sig på Lolland-Falster), hvis man 

gerne vil opleve en øde kirke, har ingen indflydelse på dette. Kirker er og forbliver 

tomme – når medierne taler om dem. 

Og var det så bare blevet ved det. Præster er per definition modstandere af Darwins 

udviklingslære, de er seksualforskrækkede og modstandere af homoseksuelle 

vielser, og kirken er notorisk i tilbagegang, så lukningen af et relativt lille antal 

kirker i København bliver aldrig sat i perspektiv af den voldsomme stigning af 

antallet af kirker i Danmark igennem hele det 20. århundrede. Det er den samme 

historie, der fortælles hver gang: Kirken er en forstenet og forskrækket institution 

på vej ned. 

Kirken er ikke ene om at have denne type problem. Som underviser på et humanistisk 

fakultet erfarer jeg det hele tiden: uanset hvor mange humanistiske kandidater, 

der kommer i arbejde, og uanset hvor lav arbejdsløshedsprocenten reelt 

er, fremstilles humanistiske studier altid som brødløse. Det har de været, mindst 

siden jeg selv begyndte at studere for over 20 år siden. Det journalistiske »fakta« 

forbliver uanfægtet af, at hvis humanister skulle have været uden evne til at få job 

på deres uddannelse, skulle ikke bare alle Nettoer, men samtlige danske supermarkedskæder 

og motorvejscafeer være bemandet fuldt op med vores kandidater. 

Det er dog en ringe trøst: Et problem bliver jo ikke mindre generende af, at andre 

også har det. 

Men når kirken er bedre end sit rygte, hvordan opstår rygtet så? Der findes flere 

forklaringer på miseren, men lad mig fokusere på et bestemt punkt, som i hvert 

fald har betydning: pressens håndtering af kirkestoffet og kirkefolkets (manglende) 

håndtering af pressen. 

Journalister er under et konstant pres for at levere nye historier, og derfor er de 

tilbøjelige til at være papegøjer for sig selv og for hinanden. At grave sig frem til 

en ny vinkel på sin historie er for arbejdskrævende, når deadline er klokken 15 

i dag – og igen i morgen. Når en vinkel derfor én gang er lagt fast, er det uhyre 

svært for kilderne og for dem, historien handler om, at få den ændret igen. Det 

gælder for den enkelte historie, og det gælder for langvarige vinklinger af stoffet, 

hvor det igen og igen er den samme historie, der fortælles, blot med en let forskydning 

i, hvilket stof der bruges til at fortælle den. 

Vi bør ikke stille os tilfredse med denne karikatur af vores tro og vores kirke, og 

vi bør gøre noget ved det, for tingenes miserable tilstand skader alle uanset kirkelig 

overbevisning og besværliggør evangeliets udbredelse. 

Vi har selv et stort ansvar for miseren, for problemet forstærkes af, at mange 

kirkefolk enten er helt uforberedte på, hvad det vil sige at få et budskab igennem 

i medierne eller føler, at den type diskussion er nedværdigende og banaliserende, 

og derfor undviger den. Men man behøver ikke nødvendigvis poppede logoer og 

dyre kommunikationsstrategier for at spille en positiv rolle – ofte er den slags 

bare i vejen. Men man behøver en vis beslutsomhed og en vis evne til at orientere 

sig i, hvordan man bedst kommunikerer med medier. Tre simple råd: 1) Man skal 

Elske og Ære sine lokalmedier. De kender området, kender de relevante kirker 

som andet end et begreb og holder af det stof, man kommer med. Chancen for at 

få en rimelig dækning stiger stejlt, når det er lokale medier, man kommunikerer 

med. 2) KISS (Keep It Simple Sister). Medier lever af hurtige, klare historier; hvis 

man forsøger at give dem en for kompliceret historie, vil de selv skære den til. 

Det er bedre, at man selv fører kniven på forhånd. Ser det forsimplet ud? Trøst 

dig: Det er givetvis en rigtigere forsimpling end den, de selv ville have lavet. 3) 

Reager hver gang. Man kan føle sig fjollet ved at gentage sig selv, men da forvåsede 

fortolkninger bliver ved med at dukke op, må svarene også være der hver 

gang. Fortæl historierne om de fyldte kirker, om det flertal af kirkegængere og 

præster, der glæder sig over menneskelig mangfoldighed og om alle de mennesker, 

der har brug for og glæde af kirken. 

Men vigtigst af alt: Kom ind i kampen. Man kan godt være for fin til at håndtere 

pressen, men så har man også selv bestilt musikken, når journalister konsekvent 

vinkler deres historier til skade for én. 


TORBJØRN RØDLAND, PRÆST NR. 2, 2000, VENLIGST UDLÅNT AF KUNSTNEREN 


Kirkens arrangementer 

PRÆSENTATION AF 

KIRKEBLAD SOM 

KUNSTPROJEKT 

SØNDAG DEN 2. SEPTEMBER KL.11.30 (efter højmesse). 

Kunstneren Alexander Tovborg præsenterer sit 

kunstprojekt, dvs. nærværende kirkeblad. Hør om 

overvejelserne i forhold til indhold, layout og brug 

af kunst. 

KONCERTER I 

DOMKIRKEN 

SØREN KIERKEGAARD 

OG KÆRLIGHEDEN 

ONSDAG D. 19. SEPTEMBER KL. 19.30 

Jeg elsker, altså er jeg tyngekraften behjælpelig 

Christina Meißner, cello, Poul Skjølstrup Larsen, orgel 

Eberhard Harbsmeier, recitation (tekster af Søren Kierkega- 

ard), Michael Geyersbach, tekstbilleder og videoprojektion. 

Som optakt til 200-året for filosoffen og forfatteren 

Søren Kierkegaards fødsel i 2013 arrangeres en 

lang række koncerter og symposier landet over af 

en initiativgruppe fra universitetet i Flensburg og 

Teologisk-Pædagogisk Center i Løgumkloster. 

Det musikalske program omfatter værker af komponisterne 

Johann Sebastian Bach, Wolfgang Amadeus 

Mozart og Johan Peter Emilius Hartmann, 

alle komponister som Søren Kierkegaard i høj grad 

værdsatte. Mozarts musik begejstrede og inspirerede 

Kierkegaard til at skrive essayet »De Umiddelbart 

Erotiske Stadier eller det Musicalsk-Erotiske«. 

Hartmann virkede som organist i Vor Frue kirke i 

København fra 1843–1900, en kirke som Kierkegaard 

regelmæssigt besøgte gennem hele livet. 

Fra vores tid kan man høre kompositioner af Franghiz 

Ali-Zadeh, Salvatore Sciarrino og Per Nørgård. 

Specielt til dette program og inspireret af ånden fra 

Søren Kierkegaards filosofi har den i USA boende israelske 

komponist Chaya Czernowin og den i Tyskland 

boende koreanske komponist Youngi Pagh- 

Paan komponeret nye værker for cello og orgel. 

Gratis adgang. 

VESTJYSK 

ORGELFESTIVAL 

LØRDAG D. 6. OKTOBER KL. 16.00 

Philip Schmidt-Madsen 

I juni 2011 vandt Philip Schmidt-Madsen, som den 

første dansker i 19 år, meget overbevisende 1. pris 

ved Den Internationale Carl Nielsen Orgelkonkurrence 

og blev yderligere tildelt Commotio-prisen, 

opkaldt efter Carl Nielsens sidste store værk, orgelværket 

Commotio (= bevægelse). Schmidt-Madsen 

er diplomuddannet kirkemusiker 2007 fra Det Kgl. 

Danske Musikkonservatorium som elev af Professor 

Bine Bryndorf og med videregående studier ved 

Hochschule für Künste, Bremen. Siden august 2010 

er han solistklassestuderende ved DKDM. Han er 

ansat som korproducent for Sankt Annæ Pigekor 

og har en stor koncertaktivitet i både Danmark og 

Europa, bl.a. sammen med dette kor. Han er desuden 

medstifter og kunstnerisk leder af koncertvirksomheden 

Pro Musica Copenhagen. I 2012 modtog 

han et stipendiat fra Léonie Sonnings Musikfond. 

Ved koncerten spilles der værker af Rued Langgaard, 

Carl Nielsen og J. S. Bach. 

Vestjysk Orgelfestival finder sted hvert andet år og 

omfatter en lang række orgelkoncerter i Ribe, Esbjerg 

og Varde. Gratis adgang. 

KORSTÆVNE-KONCERT 

LØRDAG D. 17. NOVEMBER KL. 15.00 

Folkekirkens Ungdomskor arrangerer adventsstævne 

i domkirken for Ribe Stifts børne-, pige- og 

ungdomskor. 

Børnene kommer fra alle hjørner af stiftet. De mødes 

kl. 10.00 og bruger de næste 5 timer på at øve 

sammen, så de kan synge et flot program af advents- 

og julesange ved koncerten kl. 15.00 – 15.45 

Domorganist i Haderslev, Henrik Skærbæk Jespersen, 

er korleder for de ca 140 sangere, mens domorganist 

Birgitte Ebert og organist i Tjæreborg Pia 

Hansen sidder ved hvert deres orgel som solist og 

akkompagnatør. Fri entré. 

KONCERTER 

SØNDAG D. 2. DECEMBER KL. 16.00 

J.S. Bach Juleoratorium med Esbjerg Ensemble og 

Ensemble MidtVest. Billetsalg fra Ribe Turistbureau 

75 42 15 00. 

LØRDAG D. 8. DECEMBER KL. 16.00 

Ribe Kammerkors julekoncert med Sopranen Anne 

Mette Balling. 

SØNDAG D. 16. DECMEBER KL. 16.00 

Julekoncert arrangeret af Peters Jul i Ribe. 

FÆLLESSANG I 

PROCESSIONSGANGEN 

ONSDAG D. 12. SEPTEMBER KL. 19.30 – 21.00 

(OBS flyttet fra 5. sep.) 

Domkantor Lotte Bille Glæsel indleder. 

ONSDAG D. 3. OKTOBER KL. 19.30 – 21.00 

Domprovst Jens Torkild Bak indleder. 

ONSDAG D. 7. NOVEMBER KL. 19.30 – 21.00 

Tidl. skoleinspektør Lars Nykjær indleder. 

Alle er velkomne, gratis adgang. 

DOMKIRKENS 

BØRNEKOR OG 

PIGEKOR 

Den nye sæson for Domkirkens Børnekor og Pigekor 

er allerede godt igang. Men nye medlemmer kan 

stadig nå at være med. 

BØRNEKORET OPTAGER PIGER 

OG DRENGE FRA 3. – 6. KLASSE 

Der er ingen optagelsesprøve. Der undervises i nodelære, 

rytmer, hørelære og ikke mindst sang. Her 

arbejdes med krop og bevægelse. Og børnene får et 

godt kendskab til sange og salmer samt bliver fortrolige 

med domkirkens fantastiske rum og akustik. 

1–2 gange om året afholdes der korstævne, og 2–3 

gange om året synger koret til tjenester i domkirken 

eller Seem kirke. Dette er gerne i forbindelse med 

mini-konfirmand afslutning. 

NB: Korprøverne finder sted i konfirmandstuen i 

Bispegade 6, i hvert fald så længe domkirkepladsen 

er under ombygning, hver torsdag kl. 14.15 – 15.10 

(dog ikke i skolernes ferier). 

PIGEKORET HAR MEDLEMMER 

FRA 7. KLASSE OG OPEFTER 

For at blive optaget i koret skal man til en kort stemmeprøve. 

(Man må gerne synge sammen med en 

veninde, hvis man ikke bryder sig om at synge alene). 

Koret synger i domkirken ca. 1 gang om måneden 

- enten til gudstjeneste, stævne eller koncert. Deltagelse 

i disse udløser løn – mellem 70 og 115 kr. pr. 

tjeneste, alt efter klassetrin. Ca. hvert andet år er Pigekoret 

på udlandstur. Næste gang er i foråret 2013. 

Pigekoret øver i konfirmandstuen i Bispegade 6, i 

hvert fald så længe domkirkepladsen er under ombygning, 

hver torsdag kl. 15.20 – 16.45 (dog ikke i 

skolernes ferier). 

For yderligere oplysninger: Ring til korleder, Lotte 

Bille Glæsel, 28925835. Eller mød op til en korprøve. 

At synge i kor er gratis. 

SOLOSANG 

Der er mulighed for at gå til solosang hos sangpædagog 

Anne Mette Balling. For medlemmer af 

Pigekoret gives der et økonomisk tilskud til denne 

undervisning. 

Solosang finder også sted om torsdagen. 

FILMKLUB 

MANDAG DEN 22. OKTOBER KL. 19.00 

Det hvide bånd, Peter Hanecke, krimi/drama 2009. 

Det hvide bånd er en uafrystelig film om, hvordan 

ondskaben slår rod og trives i et samfund, hvor 

mishandling og ensretning er dagens orden. Filmen 

vandt fortjent De Gyldne Palmer i Cannes. Filmen 

indledes af Signe von Oettingen. 

MANDAG DEN 19. NOVEMBER KL. 19.00 

Subway, Luc Besson 1985. Bo Ross Mogensen fra 

Kolvig kommer og indleder denne franske thriller. 


Kirkens arrangementer 

ARBEJDSPLADSEN, 

KONFLIKTERNE 

OG EKSISTENSEN 

Foredrag og debat ved domprovst, MPM Jens Torkild 

Bak, lørdagene d. 3. og 17. november 2012 

kl. 10 – 15 i Processionsgangen. 

Når arbejdet udgør en betragtelig del af et menneskes 

identitet, vil konflikter på arbejdspladsen 

ofte opleves opslidende og smertelige. Den norske 

psykolog og konfliktmægler Jan Atle Andersen har 

skrevet en interessant bog, på dansk: »Folkeskik 

og uskik på jobbet. Konfliktbehandling på arbejdspladsen« 

(Forlaget Metanoia, Århus 2009), hvori 

han især betragter konflikterne og deres løsning 

som en udfordring til de involveredes personlige 

værdier og livsholdninger, tro og mistro. 

I løbet af kurset gennemgås og diskuteres Jan Atle 

Andersens bog med særligt fokus på de eksistentielle 

udfordringer og dilemmaer, der knytter sig 

til konflikter på arbejdspladsen – og mellem mennesker 

i det hele taget. 

Arrangementet er led i et samarbejde med Folkeuniversitetet. 

Deltagelse (inkl. en frokost-sandwich) 

er gratis. 

TILMELDING 

SENEST D. 05.OKTOBER 

Kordegnekontoret 

Tlf. 75 42 02 50 

anms@km.dk 

Ved tilmelding bedes e-mail-adresse opgivet, 

eller hvis en sådan ikke haves, telefonnummer. 

SENIOR- 

EFTERMIDDAGE 

MODERNE KIRKEKUNST 

I MARSKEN 

Det er ikke, fordi kirkerne i marken er overfyldt 

med moderne kunst, men de værker, der findes, er 

alle udført af anerkendte kunstnere, og derfor er de 

værd at se nærmere på. Onsdag den 26. september 

kl. 14.30 vil Kirsten Elisabeth Christensen, sognepræst 

ved Tønder Kristkirke, tage alle, der har tid 

og lyst, med på en rejse i ord og billeder til Carl- 

Henning Pedersens udsmykning i Ribe Domkirke, 

til Løgumkloster kirke, hvor der hænger et trækrucifiks, 

som er skåret af Astrid Noack, til Bramming 

kirke, hvor Arne Haugen Sørensen har malet 

altertavlen, til Rejsby kirke, hvor loftet prydes af en 

Kristusrose af Mogens Jørgensen, og endelig til Sct. 

Catharinæ kirke i Ribe, hvor Maja Lisa Engelhardt 

har tegnet altertæppet og malet Dronning Dagmar. 

GIDONITTERNERNE 

ONSDAG D. 10. OKTOBER KL. 14.30 

Gideonitterne har i snart 150 år uddelt bibler til mennesker 

på rejser. Onsdag den 10.10. kl. 14.30 vil de 

komme og fortælle om deres store arbejde, som har 

medvirket til biblens udbredelse over hele jorden. 

JENS JESSEN OG DEN TYSKE 

MODSTANDSBEVÆGELSE 

ONSDAG D. 21. NOVEMBER KL. 14.30 

Historikeren og leder af det tyske forskningsarkiv 

for det tyske mindretal Frank Lubowitz fortæller 

om den danskfødte Jens Jessens betydning for modstandsbevægelsen 

i Tyskland og hans medvirken i 

attentatet mod Hitler den 20. juli 1944. 

KIRKENS 

HØJTTALERANLÆG 

Det er vist en kendt sag, at lydforholdene i Domkirken 

ikke er optimale. Dette skyldes ikke mindst, at 

rummet har en efterklangstid på omkring 7 sekunder. 

Menighedsrådet har gennem årene forsøgt mange 

ting for at gøre lytteforholdene bedre – og brugt 

mange penge herpå. Efter vor opfattelse er de også 

blevet bedre; men det må nok indrømmes, at forholdene 

stadig ikke er optimale. 

Som kirkegængerne sikkert har bemærket, har der 

de sidste par måneder været opstillet nogle hvide 

ekstra højttalere ved pillerne ind mod hovedskibet. 

Dette er et yderligere forsøg. 

Højttalerne vil blive stående endnu nogen tid, og 

det er menighedsrådets håb, at kirkegængerne vil 

tilkendegive over for kirkens personale og menighedsrådsmedlemmer, 

om de synes, at disse ekstra 

højttalere har medført så stor en forbedring af lydforholdene, 

at de skal gøres permanente. I bekræftende 

fald vil de naturligvis skulle tilpasses kirkens 

arkitektur, så de ikke føles som alt for store fremmedlegemer. 

De vil formentlig have størst effekt for de kirkegængere, 

der sætter sig i de yderste sider af bænkene, 

altså ud mod sideskibene. Prøv også at flytte lidt 

rundt i kirken. Det er vist også en kendt sag, at lydforholdene 

ikke føles ens overalt i kirken, og at det 

er individuelt for den enkelte, hvor han eller hun 

hører bedst. 

MENIGHEDS- 

RÅDSVALGET 2012 

Som fortalt i sidste nummer af Kirkebladet skal der 

den 13. november 2012 afholdes valg til menighedsrådene 

i Danmarks knap 2000 sogne. 

Til Ribe Domsogns menighedsråd skal der vælges 8 

medlemmer. Udover disse 8 medlemmer er de tre 

præster fødte medlemmer af rådet, ligesom Domkirkens 

medarbejdere vælger en repræsentant, dog 

uden stemmeret. 

Antallet af medlemmer i et sogn beror på antallet af 

folkekirkemedlemmer i sognet pr. 1. januar 2012. 

Ribe Domsogn havde ved årets begyndelse 3.310 

folkekirkemedlemmer, svarende til 88,91% af sognets 

indbyggertal. 

Valget af menighedsrådsmedlemmer sker på en 

måde, der meget minder om valget af byråds-medlemmer. 

Det vil sige, at kandidater opstilles på kandidatlister. 

Det er meget let at lave en kandidatliste. 

Dette kræver blot, at man finder mindst en kandidat, 

som anbefales af mindst 5 og højest 15 stillere. 

Såfremt der i et sogn kun opstilles én kandidatliste, 

bortfalder selve valghandlingen, og de første kandidater 

på listen er valgt. Man taler om aftalevalg eller 

fredsvalg. 

I Ribe Domsogn har der siden 1965 altid været 

indleveret mere end én liste med deraf følgende 

afstemningsvalg eller kampvalg. Sådan forventes det 

også at blive denne gang. 

Kandidatlister kan indleveres til valgbestyrelsen tidligst 

den 25. september 2012 kl. 19.00 og skal være 

afleveret senest den 2. oktober 2012. Formularer til 

udarbejdelse af valglister kan fås ved henvendelse til 

valgbestyrelsens formand, Knud Jensen, Svankærvej 44, 

6760 Ribe. Øvrige medlemmer af valgbestyrelsen er 

Henrik Noer og Tage Rosenstand. 

Alle stemmeberettigede medlemmer er valgbare. 

For at være stemmeberettiget skal man have bopæl 

i sognet eller have løst sognebånd til en af sognets 

præster. I den forbindelse skal der gøres opmærksom 

på, at en evt. sognebåndsløsning skal være bragt 

i orden senest den 16. oktober 2012, for at man er 

valgbar, og senest den 2. november 2012 for at man 

er stemmeberettiget. En ansat ved en kirke med 

mere end 8 timers ansættelse/uge er ikke valgberettiget 

til det pågældende sogns menighedsråd, men 

stadig stemmeberettiget. 

MENIGHEDSRÅDETS BERETNING 

MANDAG D. 17. SEPTEMBER 2012 KL. 19.00 

Her afholdes i Processionsgangen ved Domkirken et 

obligatorisk, offentligt møde i forbindelse med menighedsrådsvalget. 

Her vil menighedsrådet aflægge 

beretning for de sidste 4 års arbejde i rådet. Endvidere 

vil proceduren ved menighedsrådsvalg blive 

gennemgået. 

Menighedsrådet håber på et godt fremmøde og 

senere på en god valgdeltagelse. Valgdeltagelsen i 

domsognet plejer at ligge på omkring 20%, hvilket 

er noget over landsgennemsnittet. 


Gudstjenester 2012 — RIBE DOMKIRKE Gudstjenester 2012 — SEEM KIRKE 

SEPTEMBER 

SØNDAG DEN 2. 

KL. 10.00 

(13.s.e.trin.) 

Kirkekae 

Jens Torkild Bak 


KL. 10.00 


Signe von Oettingen 


KL. 10.00 


Kirkekae 



KL. 10.00 



TORSDAG DEN 27. 

KL. 19.30 

Høstgudstjeneste 



KL. 10.00 


Torben Bramming 

OKTOBER 

TORSDAG D. 4. 

KL. 19.30 

Landemode 


KL. 10.00 




KL. 10.00 


Kirkekae 



KL. 10.00 




KL. 10.00 



ONSDAG DEN 31. 

KL. 19.00 

Korshærgudtjeneste 

NOVEMBER 


(ALLEHELGENS SØNDAG) 

KL. 10.00 



KL. 10.00 




KL. 10.00 


Kirkekae 



KL. 10.00 

(sidste søndag i kirkeåret) 


DECEMBER 


(1.S. I ADVENT) 

KL. 10.00 




KL. 10.00 


TORSDAG DEN 13. 

KL. 19.30 

De ni læsninger med 

konfirmanderne 



KL. 10.00 

Kirkekae 




KL. 10.00 


JULEAFTEN 

KL. 14.00 


KL. 16.00 


JULEDAG 

KL. 10.00 

Elisabeth Dons Christensen 

2. JULEDAG 

KL. 10.00 


JULESØNDAG 

INGEN GUDSTJENESTE 

NYTÅRSAFTENSDAG 

KL. 16.00 


NYTÅRSDAG 

KL. 15.00 


SEPTEMBER 



KL. 10.00 


Der henvises til Domkirken 


KL. 19.30 




KL. 10.00 


Høstgudstjeneste 



KL. 10.00 




KL. 10.00 



OKTOBER 


KL. 10.00 




KL. 10.00 




KL. 19.30 




KL. 10.00 



NOVEMBER 


(ALLEHELGENS SØNDAG) 

KL. 10.00 



KL. 10.00 




KL. 10.00 




KL. 10.00 

(sidste søndag i kirkeåret) 


DECEMBER 



KL. 10.00 





SØNDAG DEN 16 


KL. 10.00 





JULEAFTEN 

KL. 15.30 


JULEDAG 

KL. 10.00 


2. JULEDAG 


JULESØNDAG 

INGEN GUDSTJENESTE 

NYTÅRSDAG 

KL. 16.30 

Signe von Oettingen

Tillæg 

KLF KIRKE OG MEDIER 

Formand Eva Grønhøj Nielsen 

Svankærvej 42, 6760 Ribe 

Tlf. 75 42 14 54 

LUTHERSK 

MISSIONSFORENING (LM) 

Er en fri organisation i den danske folkekirke med 

kredse over hele landet - heriblandt Ribe. 

Vi ønsker at række Bibelens frigørende budskab til alle. 

LMU 

Luthersk Missionsforenings Ungdom er en 

ungdomskreds til Luthersk Missionsforening. 

HVEM: Unge mellem 13 og 30 år. 

HVAD: Meningsfyldt fællesskab, hvor vi studerer Biblen 

på kryds og tværs. 

Får kae, kage og hygge. 

HVOR: I forskellige private hjem. 

HVORNÅR: Hver torsdag kl. 19.30 – 21.30. 

YDERLIGERE INFORMATION 

Christian F. Vølkers 

Engdraget 39, Ø. Vedsted, 6760 Ribe 

Tlf. 74 76 12 87 

Vi glæder os til at møde dig! 

MISSION AFRIKA 

GENBRUG 

Rosen Allé 2, 6760 Ribe. 

Tlf. 75 42 22 33 

LEDER 

Aage Jacobsen 

Vi modtager gerne ting, tøj og møbler. 

Møbler aentes og udbringes 

tirsdag og fredag eftermiddag. 

ÅBNINGSTIDER 

Mandag – fredag kl. 10.00 – 17.00 

Lørdag kl. 9.30 – 13.00. 

FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS 

GENBRUGSBUTIK 

V. Støckens Plads 4 - 6760 Ribe 

HENV. TIL KONTAKTPERSON 

Hanne Steinmeier 

Tlf. 75 43 12 78 

Vi modtager gerne tøj, ting og bøger. 

KIRKENS KORSHÆR 

Nørremarkens Genbrug 

Industrivej 22, Ribe 

Tlf. 75 42 10 87 

Vi aenter møbler m.m. tirsdag eftermiddag 

eller efter aftale, tlf. 75 44 12 33 

eller 26 95 86 34 

BUTIKKENS ÅBNINGSTIDER 

Mandag – fredag kl. 13.00 – 17.00 

Lørdag kl. 10.00 – 13.00 

– din hjælp gør forskellen 


FDF 

FDF ØSTER VESTED KREDS 

Vi mødes i kredshytten Molyk, 

Degnestien 6, Øster Vedsted 

Kredsen tilbyder FDF for alle børn i 0. – 5. klasse. 

Nogle aftener vil børnene være delt i to hold. 

Opdelingen vil være 0. – 2. klasse og 3. – 5. klasse. 

MØDETIDSPUNKT FOR ALLE BØRN 

Onsdag kl. 17.30 – 19.00 

KREDSLEDER 

Susanne Have Feddersen 

Engdraget 71 

Tlf. 20 23 84 69 (tilknyttet 0. – 2. kl.) 

LEDERE 

Niels Christian Laursen (tilknyttet 0. – 2. kl.) 

Tlf. 75 42 27 90 / 22 42 27 49 

Lene Lassen (tilknyttet 0. – 2. kl.) 

Tlf. 75 42 25 13 / 22 21 63 33 

Tina Rasmussen (tilknyttet 3. – 5. kl.) 

Tlf. 75 42 18 83 / 51 50 41 70 

Jacob Lund Jørgensen (tilknyttet 3. – 5. kl.) 

Tlf. 76 88 06 05 / 30 23 84 89 

Flemming Vestergaard (tilknyttet 3. – 5. kl.) 

Tlf. 20 87 09 77 

RIBE KREDS 

Kredsen har for tiden ingen aktiviteter for børn. 

KREDSLEDER 

Birthe Søgaard 

Tlf: 75 42 36 76 

SE I ØVRIGT: www.fdf.dk/ribe 

KFUM 

SPEJDERNE 

RIBE-HVIDING-GRUPPE 

GRUPPELEDER 

Lone Møller Homan 

Bakkebej 23, Seem, 6760 Ribe 

Tlf. 22 51 27 41 / 75 44 32 10 

lone.m.j@os.dk 

KASSERER 

Jens Kr. Kristensen 

Kløvertoft 12, 6760 Ribe 

Tlf. 75 44 54 72 

BÆVERFLOK 

Anita Nielsen 

Ternevænget 2, 6760 Ribe 

Tlf. 60 86 28 70 

MØDE: Mandag kl. 17.00 – 18.30, Engvej 

ULVEFLOKKEN WARDHA 

H. C. Debel 

Jedsted Klostervej 57, 6771 Gredstedbro 

Tlf. 40 50 55 54 

MØDE: Onsdag kl. 18.30 – 20.00, Engvej 

JUNIORTROPPEN PERGANGA 

Claus Dahl Jensen 

Nipsvej 9, st. th., 6760 Ribe 

Tlf. 24 47 52 90 

MØDE: Tirsdag kl. 19.00 – 21.00, Engvej 

SPEJDERTROPPEN VALDEMAR SEJRS TROP 

Rasmus Klindt 

Dr. Dagmars Vej 19 st., 6760 Ribe 

Tlf. 28 57 93 82 

rasmus@APHyXion.dk 

MØDE: Mandag kl. 19.00 – 21.00, Engvej 

SENIORTROPPEN RIBERHUSRIDDERNE 

Mette Duhn 

Jasminparken 56, 6760 Ribe 

Tlf. 30 52 33 5 

MØDE: Tirsdag kl. 19.00 – 21.00, Engvej

RIBE DOMSOGNS 

MENIGHEDSRÅD 

VALGTE MEDLEMMER 

Knud Jensen 

Svankærvej 44 

Tlf. 75 42 17 03 

jensen44@stofanet.dk 

Poul Karstensen 

Tøndervej 36 

Tlf. 75 42 37 72 

pksk@mail.dk 

Vivi Lindblad 

Bispegade 4 

Tlf. 30 11 27 64 

viviskoulindblad@hotmail.com 

Tage Rosenstand 

Engdraget 43 

Tlf. 75 42 21 25 

e_rosenstand@hotmail.com 

Karsten Eskildsen 

Sct. Laurentii Gade 4, 6760 Ribe 

Tlf. 75 41 19 97 

kaes@mail.dk 

Henning Kruse 

Østerfenner 8, 6760 Ribe 

Tlf. 20 26 61 62 54 

zhkr@estate-maeglerne.dk 

Medarbejderrepræsentant 

Lotte Bille Glæsel 

Tlf. 28 92 58 35 

lottebille@glaesel.dk 

RIBE DOMKIRKE 

Torvet, 6760 Ribe 

Tlf. 75 42 06 19 

fax 76 88 26 19 

kirken@ribe-domkirke.dk 

1. kirketjener Henrik Ravn 

Seminarievej 39, 

Tlf. 24 27 60 11 

2. kirketjener Folmer Iversen 

Gredstedvej 7 

6771 Gredstedbro 

Tlf. 23 26 16 28 

ÅBNINGSTIDER 

November – marts kl. 11.00 – 15.00 

April kl. 11.00 – 16.00 

Maj – september kl. 10.00 – 17.00 

Oktober kl. 11.00 – 16.00 

Efterårs- og vinterferie kl. 11.00 – 17.00 

Turistbesøg 

Søn- og helligdage kl. 12.00 

Guidede ture kan arrangeres igennem 

turistbureauet, tlf. 75 42 15 00. 

Der tages alle dage forbehold for 

kirkelige handlinger. 

PRÆSTER 

Domprovst Jens Torkild Bak 

Albert Skeels Gade 11 

Tlf. 75 42 02 48 (bolig) 

Tlf. 75 42 56 44 (provstikontoret 

Gravsgade 50, 1.sal) 

jtb@km.dk 

Sognepræst Torben Bramming 

Tårnborg, Puggaardsgade 3 

Tlf. 75 42 59 00 

tb@km.dk 

Konstitueret sognepræst 


Garvergade 14, 6240 Løgumkloster 

Tlf. 21 51 17 75 

siv@km.dk 

ORGANISTER 

Domorganist Birgitte Ebert 

Tlf. 76 88 26 13 (Domkirken) 

Tlf. 75 44 10 02 (bolig) 

beb@km.dk 

Domkantor Lotte Bille Glæsel 

Tlf. 28 92 58 35 

lottebille@glaesel.dk 

KORDEGNEKONTORET 

Gravsgade 50 

Tlf. 75 42 03 50 

Kontortid 

man. – fre. kl.9.00 – 12.30 

tors. tillige kl. 14.30 – 17.00 

Kordegne Anne Marie Sørensen 

anms@km.dk 

Kordegne Susanne Severin Poulsen 

ssp@km.dk 

Fødsler og dødsfald skal anmeldes til 

kordegnekontoret. Henvendelse vedr. 

kirkelige handlinger (dåb, vielse, be- 

gravelse) kan ske enten til kordegne- 

kontoret eller til en af kirkens præster. 

RIBE KIRKEGÅRDE 

Gravsgade 50, 

Tlf. 75 42 01 60 

Fax 75 42 01 76 

Kontortid 

Mandag – torsdag kl. 9.00 – 12.00 

Torsdag tillige kl. 14.00 – 16.00 

Kirkegårdsleder Hanne Gerken 

Tlf. 51 77 10 02 

REDAKTØR 

Billedkunstner Alexander Tovborg 

Ribesnyekirkeblad@gmail.com

KIRKEN I DAG - Ribe Domkirke

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?