LAD DYREUNGERNE VÆRE - Dyrenes Beskyttelse

dyrenesbeskyttelse.dk

LAD DYREUNGERNE VÆRE - Dyrenes Beskyttelse

LAD DYREUNGERNE

VÆRE


2

Dyrenes Beskyttelse har vildtplejestationer over hele Danmark. En

af stationernes helt store opgaver er at pleje dyreunger, men mange

unger burde faktisk slet ikke blive bragt på plejestation. Denne pjece

fortæller om vigtigheden af at lade vildtlevende dyreunger være i fred,

selvom de umiddelbart ser ud til at være i knibe. Dyremoderen er for det

meste i nærheden

Hvis du finder en dyreunge og tager den

med dig, fordi det er synd, at den skal

ligge der ene og forladt, gør du oftest

ungen en bjørnetjeneste – som samtidig

risikerer at koste ungen livet. Dyreunger

er nemlig sjældent så forladte, som de

umiddelbart ser ud til. Samler du ungen

op og forsøger at opfostre den selv, ender

det i de fleste tilfælde galt. Afleverer

du den på én af Dyrenes Beskyttelses

vildtplejestationer, er der en rigtig god

chance for, at ungen senere kan genudsættes

– hvis den når frem i tide. Men

selv vildtplejerne kan ikke helt erstatte

ungens forældre.

Opfostring – en krævende opgave

At opfostre en dyreunge er en stor og krævende

opgave. Det kræver tålmodighed og

viden om dyret. Lykkes plejen, og er ungen

blevet stor og klar til at få luft under egne

vinger eller stå på egne ben, venter der en

ny prøvelse. Ungen skal klare sig selv, og

det uden at have haft en mors erfaring at

støtte sig til undervejs. Selv den stærkeste

menneskeopfostrede dyreunge er altså

dårligere rustet end de fætre og kusiner,

som opfostredes af deres mødre. Derfor har

ungen absolut bedst af at blive hos sin

mor, med mindre den virkelig er i nød.

Ungens eneste forsvar

Grunden til, at man kan foranlediges til

at tro, at en dyreunge er i knibe, er, at

mange unger selv fra meget tidlig alder

ofte er ude på egen hånd. Derudover ligger

de ofte helt stille, når de fornemmer

en trussel som f.eks. et menneske tæt

på. Dette kan forveksles med et dyr i

nød. Moderens bedste forsvar for ungen

er enten at forsøge at tiltrække sig din

opmærksomhed, eller ligesom ungen at

forholde sig helt rolig og bare håbe, at du

går forbi uden at opdage dem. Ungerne vil

oftest ligge helt stille, lige meget hvad du

gør. Rålammet lader sig klappe, og vadefugleungen

ligger der bare, selvom din fod

svæver i luften centimeter over den.

Vær opmærksom på, at de fleste dyr er

meget omhyggelige med at undgå at blive

opdaget. Fuglene flyver derfor kun direkte

til reden, hvis denne alligevel er utilgængelig

for fjender. Fuglene i din have

bruger mange forskellige skjulte ruter til

reden og bruger sjældent den samme rute

to gange i træk. Husk på, at deres fjender

er bedre til at finde reden, end du er.


Selvom du ikke har set forældrene fodre

ungerne et par dage i en rede, du alligevel

har opdaget, men ungerne i øvrigt

er i live, er reden ikke forladt. Forældrefuglene

har bare undgået dit blik. Kun

hvis ungerne er svage eller et par af dem

måske døde, er det tegn på problemer.

Vær også opmærksom på, at dyreunger,

som faktisk er blevet væk, ofte kun er

det midlertidigt. Moderen véd som oftest

godt, hvis der mangler en unge. Hun leder

endda ofte efter den. For at gøre det lettere

for dem at finde hinanden, kalder

ungen på moderen. Dette gælder f.eks.

sælunger. Er sælerne skræmt ned fra deres

sandbanke, og ungen kommet bort fra

moderen, søger ungen op på stranden så

hurtigt som muligt og begynder at kalde.

Moderen svømmer samtidig rundt og

leder. Som oftest finder de hinanden igen.

MEN – denne kalden lyder hjerteskærende

for et menneske, som derfor måske tager

ungen med sig og derved skiller moderen

og ungen.

Det bedste du kan gøre for dyreungerne

Finder du derfor på din vej en dyreunge,

der ser ud til eller lyder til at være helt

alene i verden, eller en rede, der ser

forladt ud, så LAD DEN VÆRE! Højst

sandsynligt er moderen lige i nærheden

og venter nervøst på, at du skal gå langt

nok væk til, at hun kan vende tilbage til

ungen eller reden. Jo hurtigere du går væk

fra stedet, jo hurtigere kommer moderen

tilbage. Haveejeren, som blev bekymret,

da gærdesmutterne, som havde en rede

med syv raske unger i hans have, ikke

var set i et par dage, vidste ikke, at da

ungerne havde overstået de første par

dage i reden, lå hunnen ikke længere så

ofte på ungerne, men brugte det meste af

sin tid på at finde mad til dem. Besøgene

ved reden var korte, og haveejeren havde

blot ikke opdaget hunnen, når den så

skjult som muligt kom til reden. Til sidst

blev han så bekymret, at han hentede

gærdesmutteungerne ind i sit hus. Han

vidste heller ikke, at gærdesmutteunger

ikke kan overleve to dage uden mad, og at

syv raske unger i reden var bevis nok på,

at forældrene stadig passede ungerne. Da

han ikke kunne passe ungerne så godt som

forældrene, døde unge efter unge. Til sidst

var der blot én tilbage. Den blev flyvefærdig

og blev sat ud i haven igen. Om den så

også kunne klare sig uden ordentlig opdragelse,

det melder historien intet om. Det

er derfor meget vigtigt at se tiden an, hvis

man har mistanke om, at et dyr er i nød.

Utidig indblanding kan være fatal.

Hvis ungen virkelig er forladt

Er du imidlertid overbevist om, at ungen

virkelig er forladt, så forsøg ikke selv at

opfostre den, men aflevér den til en af

Dyrenes Beskyttelses vildtplejestationer.

Her i pjecen kan du læse om nogle af

de dyreunger, der hyppigst ser forladte

ud, og derfor måske bedre bedømme,

om ungen, du finder, virkelig er forladt.

3


4

Haveejeren, som sidst i august fandt et

hunpindsvin med sine tre store unger på

bunden af en tør brønd, var ikke i tvivl.

Moderen var kommet til skade i faldet,

men ungerne var ved godt helbred, da de

blev reddet op af brønden og straks bragt

til en plejestation. Trods omhyggelig

pleje døde moderen kort efter ankomsten,

men ungerne klarede det fint. Da de var

store og næsten selvstændige før ulykken,

kunne de sættes tilbage i haven

efter blot en uge i pleje. Da de havde

været så kort tid i pleje, var deres chancer

for at klare sig selv gode.

Hvis du er i tvivl

Er du i tvivl om ungen, du har fundet,

er forladt, så lad den ligge og ring og få

rådgivning på Dyrenes Beskyttelses døgnbemandede

vagtcentral på 1812, eller hos

en af foreningens vildtplejestationer.

HAREN

Haren kan føde sine killinger det meste

af året. Du kan derfor risikere at finde

harekillinger fra februar til og med september.

Haren har hverken hule eller

rede. Harekillingen ligger det meste af

tiden på et tørt beskyttet sted, oftest

i højt græs eller anden tæt vegetation.

Kun én gang i døgnet begiver den sig til

et mødested, og det er hertil moderen

kommer hver aften efter solnedgang for

at amme den og dens søskende, som også

har bevæget sig til mødestedet. Moderen

er kun ved killingen i få minutter og

forlader den så igen. Resten af tiden er

killingen helt alene. Dette er moderens

måde at beskytte killingen på i en farlig

verden. Hver gang hun bevæger sig hen

til den, løber hun nemlig en risiko for at

blive set og derfor for, at killingen bliver

fundet og ædt. Men det betyder også, at

harekillingen er en af de dyreunger, der

oftest bliver samlet op, fordi man tror,

den er forladt. Det bedste, du kan gøre

for en harekilling, som er blevet taget

hjem af velmenende mennesker, er, at

sætte den tilbage hvor den blev samlet

op. Også selv om der er gået en dag eller

to, og også selv om du kun sådan cirka

ved, hvor den er fundet. Harekillingen

kan nemlig sagtens selv finde vej, selv

om den er sat ned flere hundrede meter

fra dér, hvor den blev fundet. Moderen er

meget stedfast og kommer stadig samme

sted for at amme de andre killinger i kuldet.

Hun kan selvfølgelig sagtens lugte,

at killingen har været i menneskehænder,

men hun kan også lugte, at det er hendes

unge og skal derfor nok tage sig af den.

RÅDYRET

Rålammet fødes omkring månedsskiftet

maj/juni. Ligesom det er tilfældet med

harekillingen, ligger rålammet ofte for

sig selv. Det ligger dér, hvor moderen har

”sat” det. Moderen er nogle gange langt

fra lammet – over 1 km væk kan hun være.

De første fire uger af dets liv er lammet

alene i 19-20 af døgnets 24 timer. Det

dier dog langt hyppigere end harekillingen


Foto: Michael Carlsen

og følger moderen rundt noget af tiden.

Kommer et menneske eller en anden fare i

nærheden af råen og hendes lam, udstøder

råen en dæmpet lyd, som lammet reagerer

øjeblikkeligt på. Det lægger sig ned på

stedet og forholder sig helt roligt. Råen

fjerner sig stilfærdigt fra stedet. Hvis faren

er meget tæt på, er råen dog ikke spor

stilfærdig. Hun udstøder høje bjæffende

lyde, mens hun larmende springer af sted

gennem skoven. På denne måde tiltrækker

hun sig al ens opmærksomhed, og man

opdager måske slet ikke det lille, tavse

lam, som ligger ubevægeligt på skovbunden.

Men lammet er ikke forladt. Råen

kommer tilbage efter det senere. Skulle du

af vanvare få rørt et lam, så fortvivl ikke –

råen kan også godt lugte, at det er hendes

unge. Det bedste du kan gøre, hvis du finder

et rålam, er at lade det være.

PINDSVINET

Et hunpindsvin med unger er mindre udsat

end andre pindsvin for f.eks. at blive kørt

ned eller på anden måde komme alvorligt

til skade i sammenstødet med mennesker

eller maskiner. Dette skyldes, at hun, mens

hun har unger, ikke bevæger sig så langt

omkring. Skulle hun alligevel være uheldig,

vil ungerne, hvis de er store nok, ofte

komme frem fra reden, når sulten bliver

slem. Når de stadig ikke får mad, går de i

en slags dvaletilstand for at spare energi.

Finder du kolde, passive pindsvineunger

frit fremme om dagen, er de formentlig

forladte. Virker de derimod livlige og vågne,

har de sikkert bare endnu ikke lært kun at

være fremme om natten, eller også hører de

til det store mindretal af pindsvin, som ikke

har noget imod dagslys, og det bedste, du

da kan gøre for dem, er at give dem lov at

passe sig selv. Det er også vigtigt at huske,

5


6

at pindsvin kun vejer ca. 200 g, når de forlader

moderen – nogle endda mindre!

RÆVEN

Rævehvalpene fødes oftest omkring

slutningen af marts. Allerede en måned

gamle begynder hvalpene at lege uden for

graven, og når de er to måneder gamle,

begynder de at strejfe omkring og følge

moderen på korte jagtture. De er da nysgerrige

og tillidsfulde. Støder du derfor

på en lille, enlig rævehvalp f.eks. i juni

måned – som oven i købet kommer tæt på

dig og måske virker selskabssøgende – så

er den sikkert ikke forladt men blot på

tur. Eller måske har du skræmt moderen

bort, mens de var på en morgenjagt sammen.

Det bedste, du kan gøre, er derfor,

at lade hvalpen være! Den kan sikkert selv

finde hjem, og hvis ikke er moderen sikkert

på udkig efter den. Er der flere små,

grå rævehvalpe, som kravler lidt rystende

rundt, kan de derimod meget vel være

forladte. Mellem juni og efteråret bliver

rævehvalpene tiltagende mere selvstændige.

I efteråret går hannerne og nogle

hunner hjemmefra, mens enkelte hunner

bliver længere på moderens territorium.

NATUGLEN

Natugleungerne klækkes fra slutningen

af marts. De forlader ofte reden allerede

efter en måneds tid, dvs. før de er helt

flyvefærdige. De sidder da og gemmer

sig i træer eller buske eller endda på

jorden nær redetræet. Natugleungerne er

allerede fra en tidlig alder i stand til at

klatre, og unger, der falder ud af reden,

vil ofte klatre op i træer eller buske og

forsøge at nå højest muligt op. Finder du

en natugleunge på jorden, er det bedste,

du kan gøre for den, at sætte den så højt

op, du kan nå, i et træ eller en busk.

Forældrene kan høre dens kalden og den

deres, så den skal nok blive fodret.

Foto: Michael Carlsen


SOLSORTEN

Solsorten er en relativt lille fugl med

mange fjender, og samtidig yngler den i

åbne og ikke altid lige godt skjulte reder.

Ungernes forsvar mod et angreb på reden

vil ofte være et spring ud i det blå. På

jorden gemmer ungerne sig under buske

og lignende, og her finder og fodrer forældrene

dem, når faren er drevet over.

Ungerne kan måske nok være svære at se,

men forældrene kan høre dem kalde og

skal nok finde dem. Ungerne hverken kan

eller vil vende tilbage til reden. Nu er den

jo opdaget og derfor et usikkert sted at

befinde sig. Solsorteunger, som ikke kan

flyve, og som ikke er i reden, er derfor som

regel hverken forladte eller syge. Det bedste,

du kan gøre for dem, er, at lade dem

være i fred og dermed undlade at gøre

eventuelle rovdyr opmærksom på dem.

GRÅANDEN

I byerne anbringer gråanden i aprilmaj

sin rede under buske, i altankasser

eller på tagrygningen af stråtage – og

ofte langt fra vand. Stederne kan virke

besynderlige, men er det ikke. Grånden

er meget tillidsfuld og bliver liggende på

reden, selv om du stikker hovedet helt

hen til hende, men hun er ikke i nød, og

hun har selv valgt redestedet. Det bedste,

du kan gøre for hende, er at lade hende

være i fred. Hun har hverken brug for

vand eller foder. Brug din altan eller have

som du plejer trods andens tilstedeværelse.

Lad som om du ikke ser hende – så

føler hun sig mest tryg.

Når ællingerne klækkes, venter anden

ved reden til næste morgen, hvor hun

ganske tidligt spadserer til vandet med

ællingerne efter sig – også selv om der

er meget langt til vandet. Det kan være

en farlig tur, men anden og ællingerne er

ikke som udgangspunkt i nød. Først hvis

ællingerne fanges et sted, de ikke kan

komme ud eller op fra – en lukket gård,

et bassin med lodrette kanter eller lignende

– er de i nød og skal have hjælp.

GRÅGÅSEN

Også grågåsen er flyttet til byerne.

Modsat gråanden har grågåsen rede ved

vandet. Når gæslingerne klækkes, fører

gåseparret dem hver dag på land, hvor de

går og græsser. Et gåsepar med gæslinger

på en græsplæne eller i en vejside langt

fra vand er altså ikke i nød.

Kommer en gæsling væk fra sin familie, er

heller ikke den nødvendigvis i nød. Grågæs

adopterer villigt og flittigt hinandens

unger. En enlig unge vil derfor oftest hurtigt

blive optaget i en ny familie.

På www.dyrenesbeskyttelse.dk

kan du finde en vildtplejestation

nær dig og læse mere om dyr i

naturen. Du kan også altid ringe

på 1812 og få hjælp.

7


Denne tryksag er produceret CO2-neutralt hos KLS GRAFISK HUS

Forsidefoto: Arkiv. Bagsidefoto: Istockphoto / DB-03/12.2011/5.000

Der tages forbehold for trykfejl samt pris-, skatte- og afgiftsændringer.

No. 001

KLIMA-NEUTRAL

TRYKSAG

SÅDAN KAN DU HJÆLPE DYRENE

BLiv mEDLEm

Det koster kun 250 kr. om året.

Ring og hør mere på tlf. 33 28 70 25

STøT oNLiNE ELLER PÅ giRo

www.dyrenesbeskyttelse.dk/bidrag

eller giro: 600-3915

TEgN TESTAmENTE

til fordel for dyrene.

Ring og hør mere på tlf. 33 28 70 09

SmS DYR TiL 1277 eller RiNg 90 56 50 50

så støtter du med 100 kr.

(Det koster 100 kr. + alm. trafiktakst)

Dyrenes Beskyttelse er afhængig af økonomisk støtte fra private.

Enhver gave modtages med tak.

Alle bidrag kan trækkes fra i skat – du skal blot huske at oplyse dit cpr-nr.

Du er meget velkommen til at kontakte Dyrenes Beskyttelse, hvis du ønsker at

høre mere om foreningens arbejde eller dine støttemuligheder.

Alhambravej 15 | 1826 Frederiksberg C | tlf. 33 28 70 00 | www.dyrenesbeskyttelse.dk

Forsidefoto: Lars Gejl / Bagside: Lyng Bredesen

DB-03/09.2009/15.000

Denne tryksag er produceret CO2-neutralt hos KLS GRAFISK HUS

More magazines by this user
Similar magazines