Indvandrere i Danmark 2011 - Danmarks Statistik

ope.vufintern.dk

Indvandrere i Danmark 2011 - Danmarks Statistik

Indvandrere i Danmark

2011


Indvandrere i Danmark

2011

1


2

Indvandrere i Danmark 2011

Udgivet af Danmarks Statistik

December 2011

Oplag: 110

Printet af ParitasDigitalService

Papir-udgave, Pris 170 kr.

Kan købes på www.schultzboghandel.dk/

distribution@rosendahls-schultzgrafisk.dk

Tlf. 43 22 73 00

ISBN 978-87-501-1960-9

ISSN 1902-8946

Pdf-udgave

Kan hentes gratis på www.dst.dk/Publ/Indvandrereidk

ISBN 978-87-501-1961-6

ISSN 1902-8954

Adresse:

Danmarks Statistik

Sejrøgade 11

2100 København Ø

Tlf. 39 17 39 17

E-post: dst@dst.dk

www.dst.dk

Signaturforklaring

0

0,0 } Mindre end ½ af den anvendte enhed

. Tal kan efter sagens natur ikke forekomme

. . Oplysning for usikker til at angives

. . . Oplysning foreligger ikke

- Nul

© Danmarks Statistik 2011

Du er velkommen til at citere fra denne publikation.

Angiv dog kilde i overensstemmelse med god skik.

Det er tilladt at kopiere publikationen til privat brug.

Enhver anden form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggørelse

af denne publikation er forbudt uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik.

Kontakt os gerne, hvis du er i tvivl.

Når en institution har indgået en kopieringsaftale med COPY-DAN,

har den ret til – inden for aftalens rammer – at kopiere fra publikationen.


Forord

Indvandrere og efterkommere og deres integration i samfundet har stor

almen og politisk interesse. I denne bog, som er den femte udgave af

årspublikationen Indvandrere i Danmark, samler Danmarks Statistik

oplysninger fra forskellige statistikområder for at give et så bredt og

nuanceret billede som muligt af indvandreres og efterkommeres stilling

i det danske samfund.

I denne udgave af Indvandrere i Danmark berøres en række nye statistikområder,

som ikke har været med i tidligere udgaver af publikationen.

I kapitel 1 drejer det sig om et afsnit om partnervalg, hvor det undersøges

i hvor stort omfang indvandrere og efterkommere danner par

med personer med dansk oprindelse. I kapitel 3 om uddannelse er afsnittene

om højeste fuldførte uddannelse og sammenhæng mellem

uddannelse og beskæftigelse blevet udvidet. Endelig er kapitel 4 om

offentlig forsørgelse blevet ændret. Det nye kapitel er mere omfattende

end det tidligere kapitel om personer uden ordinær beskæftigelse og

giver et mere fuldstændigt billede af indvandreres samlede anvendelse

af alle offentlige forsørgelsesydelser.

Publikationen har også fokus på børn af efterkommere. Der er endnu

forholdsvis få statistiske oplysninger om gruppen, da den både er lille og

hovedsagelig består af børn under 10 år. Kapitlet om børn af efterkommere

vil være en fast bestanddel af denne årspublikation, og det vil

blive udbygget, efterhånden som data tillader det.

Publikationen er udarbejdet i Danmarks Statistik, kontoret for Befolkning,

af Thomas Michael Nielsen, Lisbeth Laursen og Dorthe Larsen.

Arbejdet med udarbejdelse af publikationen har været fulgt af en følgegruppe

med medarbejdere fra Danmarks Statistik samt Vibeke Jakobsen,

SFI.

Danmarks Statistik, december 2011

Jan Plovsing / Anita Lange

3


Indholdsfortegnelse

Sammenfatning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

1. Befolkning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11

1.1. Herkomst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11

1.2. Indvandreres alder og oprindelsesland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13

1.3. Efterkommeres alder og oprindelsesland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15

1.4. Indvandringstidspunkt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17

1.5. Hvor bor indvandrerne og efterkommerne? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19

1.6. Fertilitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

1.7 Familier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26

1.8 Partnervalg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29

1.9. Indvandring og genudvandring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35

1.10. Statsborgerskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39

1.11. Indvandrere og efterkommeres opholdsgrundlag . . . . . . . . . . . . . . . . . 41

1.12. Befolkningsfremskrivning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46

2. Arbejdsmarked . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49

2.1. Beskæftigelsesudvikling 1981-2010 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49

2.2. Beskæftigelse, alder og køn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52

2.3. Beskæftigelse, oprindelsesland og opholdstid i Danmark . . . . . . . . . . 54

2.4. Selvstændige . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59

2.5. Branche . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60

3. Uddannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63

3.1. Højeste fuldførte uddannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63

3.2. Under uddannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71

3.3. Uddannelse og beskæftigelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75

4. Offentlig forsørgelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85

4.1. Offentlig forsørgelse 2010 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85

4.2. Udvikling 2007-2010 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90

4.3. Opdeling på forskellige oprindelseslande . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 91

4.4. Opdeling på forskellige aldersgrupper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94

4.5. Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96

4.6. Fuldtidsmodtagere og antal deltagere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102

5. Kriminalitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105

5.1. Samlet kriminalitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105

5.2. Kriminalitet opdelt på lovområder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 119

5.3. Straffelovsovertrædelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 126

6. Børn af efterkommere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 133

6.1. Definition . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 133

6.2. 0-29-årige børn af efterkommere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 137

6.3. Forældrenes baggrund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 139

6.4. Familieforhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 142

6.5. Daginstitutioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 145

6.6. Anbringelser og forebyggende foranstaltninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 147

6.7. Uddannelse og beskæftigelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 148

6.8. Kriminalitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 151

5


10,1 pct. af

befolkningen

er indvandrere eller

efterkommere

Andelen er højest

i Ishøj Kommune

28 pct. af de

kvindelige

ikke-vestlige

indvandrere

har partner med

dansk oprindelse

Tyrkiske og

pakistanske

efterkommere

finder partnere med

samme oprindelse

Mange indvandrere

udvandrer igen

En fjerdedel af

indvandrerne

er flygtninge

Ikke-vestlige

indvandrere har lave

beskæftigelsesfrekvenser

Lille kønsforskel i

beskæftigelse blandt

efterkommere

Sammenfatning

1. januar 2011 udgjorde indvandrere og efterkommere 10,1 pct. af befolkningen

i Danmark. Andelen af indvandrere var 7,7 pct., og blandt

dem var 60 pct. fra ikke-vestlige lande. Siden 1980 er antallet af ikkevestlige

indvandrere femdoblet (se afsnit 1.1).

Ishøj Kommune i Region Hovedstaden har med 32,7 pct. den højeste

andel indvandrere og efterkommere i Danmark. Den laveste findes i

Jammerbugt Kommune i Region Nordjylland med 3,7 pct. (se afsnit

1.5).

Blandt 25-69-årige, der lever i en parfamilier, har mandlige ikke-vestlige

indvandrere en partner med dansk oprindelse i 13 pct. af tilfældene.

For kvinderne er andelen 28 pct. Forskellen mellem kønnene skyldes, at

det er mere almindeligt for mænd med dansk oprindelse at finde en

ægtefælle i et ikke-vestligt land. Kvinder fra Thailand og Filippinerne

udgør 39 pct. af alle kvindelige ikke-vestlige indvandrere, der har en

partner med dansk oprindelse (se afsnit 1.8).

Tyrkiske og pakistanske efterkommere i parfamilier danner sjældent par

med en person med dansk oprindelse. Andelene er kun 10 og 9 pct. for

de pakistanske mandlige og kvindelige efterkommere, mens de tilsvarende

andele for de tyrkiske efterkommere er 11 og 6 pct. I næsten alle

øvrige tilfælde er deres partner en person med oprindelse i samme land

som dem selv (se afsnit 1.8).

Det er langt fra alle indvandrere, som kommer til Danmark for at bo her

permanent. Blandt de indvandrere, der kom til Danmark i 2002, var

halvdelen genudvandret inden 1. januar 2011. Andelen, der genudvandrer,

er højest blandt vestlige indvandrere (se afsnit 1.9).

Der er næsten 107.000 indvandrere i Danmark, som er flygtninge. Det

svarer til en fjerdedel af alle indvandrere. Næsten alle flygtninge har

oprindelse i et ikke-vestligt land (se afsnit 1.11).

Beskæftigelsesfrekvensen for 16-64-årige ikke-vestlige indvandrere er

steget kraftigt i løbet af de sidste ti år. Med beskæftigelsesfrekvenser på

henholdsvis 54 pct. for mændene og 45 pct. for kvinderne i 2010 er

niveauerne dog fortsat klart under niveauerne for personer med dansk

oprindelse, som var 75 pct. for mændene og 73 pct. for kvinderne (se

afsnit 2.1).

Blandt de ikke-vestlige efterkommere har kvinderne en beskæftigelsesfrekvens

på 56, mens mændenes er 55. De kvindelige ikke-vestlige efterkommere

er altså i lidt højere grad beskæftigede end mændene (se

afsnit 2.2).

7


8

Især lav beskæftigelse

blandt 50-59-årige

ikke-vestlige

indvandrere

Lav beskæftigelse

blandt indvandrere

fra Somalia,

Libanon og Irak

Stigning i

uddannelsesniveau

for kvindelige

ikke-vestlige

efterkommere

Men stadig langt

op til kvinder med

dansk oprindelse

Andel under

uddannelse

for 22-årige

Dansk uddannelse

øger chancen for

beskæftigelse

Sammenhæng endnu

klarere for kvinder

end mænd

Offentlig

forsørgelse

Forskellen på beskæftigelsesfrekvensen mellem personer med dansk

oprindelse og ikke-vestlige indvandrere er særligt stor blandt 50-59årige.

Kun 38 pct. af de 50-59-årige kvindelige ikke-vestlige indvandrere

er beskæftigede mod 79 pct. af de 50-59-årige kvinder med dansk

oprindelse (se afsnit 2.2).

Blandt indvandrere fra de 18 ikke-vestlige lande, hvorfra der er flest

ikke-vestlige indvandrere i Danmark, er beskæftigelsesfrekvensen højest

for indvandrere fra Ukraine, Thailand, Vietnam og Sri Lanka med 67,

63, 60 og 60. Beskæftigelsesfrekvensen er lavest blandt indvandrere fra

Somalia, Libanon og Irak med 31, 35 og 36 (se afsnit 2.3).

Blandt 30-årige ikke-vestlige efterkommere var der i 2011 44 pct. af

mændene og 61 pct. af kvinderne, som havde afsluttet en erhvervskompetencegivende

uddannelse. De tilsvarende andele for 30-årige med

dansk oprindelse var 73 pct. og 79 pct. For de kvindelige ikke-vestlige

efterkommere er der tale om en stor stigning siden 2004, hvor andelen

kun var 44 pct. (se afsnit 3.1).

Kvindelige ikke-vestlige efterkommere har samme andel med en erhvervskompetencegivende

uddannelse som kvinder med dansk oprindelse,

når de er i starten af 20’erne. Fra omkring 25-årsalderen sker der

imidlertid en kraftig stigning i uddannelsesniveauet for kvinder med

dansk oprindelse, mens det stagnerer for de kvindelige ikke-vestlige

efterkommere (se afsnit 3.1).

I 2011 var andelen af 22-årige under uddannelse 44 pct. blandt de

mandlige ikke-vestlige efterkommere og 60 pct. blandt de kvindelige

ikke-vestlige efterkommere. Der er i begge tilfælde tale om andele, der

ligger på samme niveau som for 22-årige med dansk oprindelse (se

afsnit 3.2).

En dansk erhvervskompetencegivende uddannelse øger sandsynligheden

for at være i beskæftigelse for alle herkomsttyper. Blandt de 30-39årige

mandlige ikke-vestlige indvandrere med en grundskoleuddannelse

var beskæftigelsesfrekvensen fx kun 58 pct. i 2010. De tilsvarende

andele var 76 pct., 82 pct. og 79 pct., når uddannelsesniveauet var erhvervsfagligt,

mellemlang videregående eller lang videregående (se

afsnit 3.3).

Sammenhængen mellem uddannelsesniveau og beskæftigelse er endnu

klarere for 30-39-årige ikke-vestlige kvindelige indvandrere, hvor under

halvdelen er i beskæftigelse, når uddannelsesniveauet er grundskole

eller uoplyst, mens andelene i beskæftigelse er 78 pct., 84 pct. og 77

pct., når uddannelsesniveauet er erhvervsfagligt, mellemlang og lang

videregående (se afsnit 3.3).

Mens de ikke-vestlige indvandrere udgør 6 pct. af hele den 16-64-årige

befolkning, er deres andel af 16-64-årige på offentlig forsørgelse 10 pct.

Deres overrepræsentation er særlig stor blandt kontanthjælpsmodtagere,

hvor 24 pct. er ikke-vestlige indvandrere (se afsnit 4.1).


Ikke-vestlige

indvandrere

overrepræsenterede

Især blandt

indvandrere fra

Libanon, Irak

og Somalia

Og i aldersgruppen

50-59-årige

16 pct. af al

kriminalitet begås

af indvandrere og

efterkommere

Højere kriminalitet

blandt efterkommere

end indvandrere

11.901 børn af

efterkommere

i Danmark

De fleste

ikke-vestlige børn

af efterkommere

er under 10 år

To ud af tre har

tyrkisk, pakistansk

eller jugoslavisk

oprindelse

Statistikmuligheder

begrænses af

gruppens lille

omfang

Blandt alle 16-64-årige ikke-vestlige indvandrere er 38 pct. på offentlig

forsørgelse. De tilsvarende andele er 24 pct. blandt personer med dansk

oprindelse og 16 pct. blandt vestlige indvandrere (se afsnit 4.1).

Over halvdelen af den 16-64-årige befolkning er på offentlig forsørgelse

blandt mandlige indvandrere fra Libanon, Irak og Somalia. Hos kvinderne

er over halvdelen på offentlig forsørgelse blandt indvandrere fra

Libanon, Somalia, Jugoslavien, Irak og Tyrkiet (se afsnit 4.3).

Det er især i aldersgruppen 50-59-årige, at ikke-vestlige indvandreres

overrepræsentation er stor. Henholdsvis 60 og 61 pct. af de mandlige og

kvindelige ikke-vestlige indvandrere i aldersgruppen var i 2010 på offentlig

forsørgelse. De tilsvarende andele var 23 og 26 pct. blandt mænd

og kvinder med dansk oprindelse (se afsnit 4.4).

Indvandrere og efterkommere udgør henholdsvis 12 og 4 pct. af de

personer, der dømmes for kriminalitet i Danmark. Når tallene korrigeres

for forskelle i alder, er kriminalitetsindekset for mandlige indvandrere

og efterkommere fra ikke-vestlige lande 78 pct. højere end indekset

for alle mænd. Når der yderligere korrigeres for forskelle i socioøkonomisk

status, reduceres kriminaliteten til at være 52 pct. højere for

mandlige ikke-vestlige indvandrere og efterkommere (se afsnit 5.1).

Det samlede kriminalitetsindeks for mandlige indvandrere og efterkommere

på 152 dækker i virkeligheden over store forskelle mellem

indvandrere og efterkommere. De mandlige ikke-vestlige indvandrere

har således et kriminalitetsindeks på 134, mens efterkommernes er 245.

Stigende andele af efterkommerne blandt hele gruppen af indvandrere

og efterkommere vil således i sig selv påvirke det samlede indeks i opadgående

retning (se afsnit 5.1).

Børn af efterkommere har mindst en forælder, der er efterkommer og

ingen forælder med dansk oprindelse. Der var 11.901 børn af efterkommere

1. januar 2011 - heraf havde 90 pct. ikke-vestlig oprindelse

(se afsnit 6.1).

80 pct. af de ikke-vestlige børn af efterkommere er under 10 år. De vestlige

børn af efterkommere har en anden aldersfordeling, og selv om de

samlet set er klart i undertal, er der blandt børn af efterkommere, som

er fyldt 20 år, over fem gange så mange med vestlig oprindelse som med

ikke-vestlig (se afsnit 6.2).

For 63 pct. af de 0-29-årige børn af efterkommere har begge forældre

oprindelse i enten Tyrkiet, Pakistan eller Jugoslavien. At disse tre lande

dominerer, er en naturlig følge af, at det var herfra, de første indvandringsbølger

kom i 1960’erne og 1970’erne. Det er deres efterkommeres

børn, som udgør hovedparten af børnene af efterkommere (se afsnit

6.3).

Da de fleste børn af efterkommere er under 10 år og da gruppen er meget

lille, er der endnu meget begrænsede muligheder for at beskrive

børn af efterkommere i forhold til uddannelse, arbejdsmarked og kriminalitet

(se afsnit 6.7 og 6.8).

9


Sammenfatning

Indvandrere

udgør 7,7 pct. af

befolkningen

Tabel 1.1.

60,2 pct. er fra

ikke-vestlige lande

1. Befolkning

Indvandrere og efterkommere udgør 10,1 pct. af befolkningen i Danmark. Indvandrernes

andel er 7,7 pct., og af dem kommer 60 pct. fra ikke-vestlige lande.

Indvandrere og efterkommere bor især i nærheden af større byer. I Region Hovedstaden

udgør indvandrere og efterkommere 16 pct. af befolkningen.

Ikke-vestlige indvandrere har relativt sjældent en partner med dansk oprindelse.

Blandt de 25-69-årige i parfamilier har 13 pct. af de mandlige ikke-vestlige indvandrere

og 28 pct. af de kvindelige en partner med dansk oprindelse.

Andelen med en partner med dansk oprindelse er også lav blandt ikke-vestlige efterkommere.

Det skyldes især tyrkiske og pakistanske efterkommere, hvor omkring otte

ud af ti af har en partner fra samme oprindelsesland.

Der er forholdsvis mange indvandrere, der genudvandrer. Halvdelen af de indvandrere,

som kom til Danmark i 2002, var ved starten af 2011 genudvandret. Det er især

indvandrere fra vestlige lande, som genudvandrer.

25 pct. af alle indvandrere i Danmark er flygtninge. Næsten alle flygtninge kommer fra

ikke-vestlige lande.

1.1. Herkomst

Danmarks befolkning bestod 1. januar 2011 af 5.560.628 personer.

Heraf havde 89,9 pct. dansk oprindelse, mens 7,7 pct. og 2,4 pct. var

henholdsvis indvandrere og efterkommere.

Befolkningen i Danmark - fordelt efter herkomst

11

1. januar 2010 1. januar 2011

I alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 534 738 5 560 628

Indvandrere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 414 422 428 904

- fra vestlige lande . . . . . . . . . . . . . . . 162 410 170 758

- fra ikke-vestlige lande . . . . . . . . . . . 252 012 258 146

Efterkommere . . . . . . . . . . . . . . . . . 128 316 133 613

- fra vestlige lande . . . . . . . . . . . . . . . 16 971 18 016

- fra ikke-vestlige lande . . . . . . . . . . . 111 345 115 597

Personer med dansk oprindelse . . 4 992 000 4 998 111

Blandt indvandrerne i Danmark kom 60,2 pct. fra et ikke-vestligt land.

For efterkommerne var andelen med ikke-vestlig oprindelse 86,5 pct.


12

Indvandrere og

efterkommere

Oprindelsesland

Vestlige og

ikke-vestlige

lande

Antallet af

ikke-vestlige

indvandrere er

seksdoblet siden 1980

Siden 1991 har

der været flere

ikke-vestlige

indvandrere

end vestlige

Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og

født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen

er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer.

Efterkommere er født i Danmark. Ingen af forældrene er både danske statsborgere

og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og

personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer. Når

en eller begge forældre, der er født i Danmark, opnår dansk statsborgerskab, vil

deres børn ikke blive klassificeret som efterkommere, men som personer med dansk

oprindelse. Fastholder danskfødte forældre imidlertid begge et udenlandsk statsborgerskab,

vil deres børn blive klassificeret som efterkommere.

Personer med dansk oprindelse er personer – uanset fødested – der har mindst én

forælder, der både er dansk statsborger og født i Danmark.

Oprindelsesland er dannet ud fra følgende regler:

Når ingen af forældrene kendes, er oprindelseslandet defineret ud fra personens

egne oplysninger. Er personen indvandrer, antages det, at oprindelseslandet er

lig med fødelandet. Er personen efterkommer, antages det, at oprindelseslandet

er lig med statsborgerskabslandet.

Når kun én forælder kendes, defineres oprindelseslandet ud fra dennes fødeland.

Hvis dette er Danmark, bruges statsborgerskabslandet.

Når begge forældre kendes, defineres oprindelsesland ud fra moderens fødeland,

henholdsvis statsborgerskabsland.

Vestlige lande: Alle EU-lande plus Andorra, Island, Liechtenstein, Monaco, Norge,

San Marino, Schweiz, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand.

Ikke-vestlige lande: Alle øvrige lande.

I tidsserier anvendes samme opdeling på vestlige og ikke-vestlige lande for alle år i

tidsserien. Fx vil Bulgarien og Rumænien betragtes som vestlige lande både før og

efter 1. januar 2007, hvor de blev medlem af EU.

Siden 1980 har antallet af indvandrere og efterkommere i befolkningen

i Danmark været stigende. Særligt antallet af ikke-vestlige indvandrere

er i perioden steget kraftigt. De 258.146 ikke-vestlige indvandrere i befolkningen

1. januar 2011 er således næsten seks gange højere end antallet

af ikke-vestlige indvandrere i 1980.

I samme periode er antallet af indvandrere fra vestlige lande også steget.

Samlet er der dog kun omkring 80.000 flere vestlige indvandrere i

Danmark i 2011 end i 1980 svarende til en stigning på 88 pct. Fra 1980

til og med 1990 var der flere vestlige indvandrere end ikke-vestlige indvandrere.

Siden da har der været flest ikke-vestlige indvandrere, og i

2011 oversteg antallet af ikke-vestlige indvandrere de vestlige med

næsten 88.000 personer.


Figur 1.1.

15 gange flere

ikke-vestlige

efterkommere

siden 1980

Indvandrerne

kommer fra mere end

200 forskellige lande

Flest tyrkiske

indvandrere

Ikke-vestlige

indvandrere er

yngre end vestlige

Indvandrere og efterkommere

275.000

250.000

225.000

200.000

175.000

150.000

125.000

100.000

75.000

50.000

25.000

0

Antal

Eftk., ikke-vestlige

lande

Indv., ikke-vestlige lande

1980 1983 1986 1989 1992 1995 1998 2001 2004 2007 2010

Efterkommere fra ikke-vestlige lande er den gruppe, som relativt set er

vokset mest siden 1980. Den store stigning i antallet af ikke-vestlige

efterkommere hænger naturligvis tæt sammen med det stigende antal

ikke-vestlige indvandrere. Fra 1980 til 2011 er antallet af ikke-vestlige

efterkommere steget fra 7.653 til 115.597. Der er altså mere end 15

gange så mange ikke-vestlige efterkommere i 2011 som i 1980. I samme

periode er antallet af vestlige efterkommere kun steget med 70 pct.

1.2. Indvandreres alder og oprindelsesland

Indv.,

vestlige lande

Eftk., vestlige lande

Indvandrerne i Danmark kommer fra mere end 200 forskellige oprindelseslande,

og der er derfor tale om en sammensat gruppe. I tabellen

på næste side fremgår aldersfordelingen for de 12 lande, Danmark har

flest indvandrere fra. Tilsammen udgør indvandrere fra de 12 lande 50

pct. af alle indvandrere.

Indvandrere med oprindelse i Tyrkiet udgjorde 32.479 personer i 2011,

hvilket gør Tyrkiet til det oprindelsesland, som har den største indvandrerbefolkning

i Danmark. Tyskland har med 28.463 indvandrere den

næststørste indvandrergruppe i Danmark, mens indvandrere med oprindelse

i Polen er tredjestørst med 26.580 indvandrere.

Indvandrere fra ikke-vestlige lande er yngre end indvandrere fra vestlige

lande. Blandt alle indvandrere fra ikke-vestlige lande var der således

kun 10 pct., som var fyldt 60 år. Den tilsvarende andel var 20 pct.

for indvandrere fra vestlige lande. For indvandrere med tysk oprindelse,

som er den største vestlige indvandrergruppe, var hele 33 pct. fyldt 60

år.

13


14

Tabel 1.2.

Indvandrere fra Polen

er yngre end andre

vestlige indvandrere

Befolkningspyramider

Indvandrere i Danmark - fordelt efter alder og oprindelsesland. 2011

0-9

år

10-19

år

20-29

år

30-39

år

40-49

år

50-59

år

60 år

og

derover

I alt

pct. antal

I alt . . . . . . . . . . . . 2 6 23 22 20 13 14 428 904

Vestlige lande . . . 3 4 26 20 15 12 20 170 758

Heraf:

Tyskland . . . . . . . . . 3 5 16 14 17 13 33 28 463

Polen . . . . . . . . . . . 5 5 28 25 15 13 10 26 580

Norge . . . . . . . . . . . 1 2 25 15 13 14 30 14 717

Sverige . . . . . . . . . . 1 2 20 16 13 17 33 13 170

Storbritannien . . . . 2 2 9 17 25 20 25 12 056

Ikke-vestlige lande 2 7 21 24 23 13 10 258 146

Heraf:

Tyrkiet . . . . . . . . . . 1 2 13 30 29 14 11 32 479

Irak . . . . . . . . . . . . . 1 17 21 19 23 13 6 21 326

Bosnien-Hercegovina 0 6 21 18 21 19 15 17 775

Iran . . . . . . . . . . . . . 1 4 16 17 28 23 9 12 477

Libanon . . . . . . . . . 2 2 21 25 32 12 6 12 057

Pakistan . . . . . . . . . 2 3 15 25 22 15 16 11 730

Jugoslavien 1 . . . . . . 0 4 13 17 28 18 21 10 765

Anm.: Tabellen viser de 12 lande, hvorfra der er flest personer.

1 Jugoslavien før opsplitningen.

Det er i øvrigt værd at bemærke, at indvandrere med polsk oprindelse i

deres alderssammensætning skiller sig lidt ud fra de andre vestlige

lande Norge, Sverige, Storbritannien og Tyskland, som er vist i tabellen.

Der var således kun 10 pct. af indvandrere med polsk oprindelse, som

var fyldt 60 år. Denne lave andel hænger i høj grad sammen med, at

mange indvandrere fra Polen først er kommet til Danmark efter 2004,

hvor Polen blev medlem af EU. At 68 pct. af indvandrerne fra Polen er

mellem 20 og 49 år afspejler, at de hovedsageligt kommer til Danmark

for at arbejde.

Befolkningspyramiderne er en grafisk illustration af forskellene i alderssammensætning

mellem vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere.

Både for indvandrere og især for efterkommere er det tydeligt,

at de ikke-vestlige har en yngre befolkning end de vestlige.


Figur 1.2.

De 11 største

oprindelseslande

for efterkommere

er ikke-vestlige

Hver femte

efterkommer har

tyrkisk oprindelse

Befolkningen i Danmark - fordelt efter herkomst, køn og alder. 2011

Indvandrere fra vestlige lande

Mænd Alder

100+

Kvinder

75

50

25

0

8 7 6 5 4 3 2 1 0 0 1 2 3 4 5 6 7 8

Antal personer (i pct.)

Indvandrere fra ikke-vestlige lande

Mænd Alder

100+

Kvinder

75

50

25

0

8 7 6 5 4 3 2 1 0 0 1 2 3 4 5 6 7 8

Antal personer (i pct.)

Personer med dansk oprindelse

Mænd Alder

100+

Kvinder

0

8 7 6 5 4 3 2 1 0 0 1 2 3 4 5 6 7 8

1.3. Efterkommeres alder og oprindelsesland

75

50

25

Antal personer (i pct.)

De fleste efterkommere har oprindelse i et ikke-vestligt land. I tabellen

med de 12 oprindelseslande med flest efterkommere, er Polen det eneste

vestlige land, og de 3.284 efterkommere med polsk oprindelse placerer

Polen næstsidst blandt de 12 lande.

Efterkommere med tyrkisk oprindelse udgør 21 pct. af alle efterkommere

og er klart den største gruppe blandt efterkommerne. Efterkommere

med Libanon og Pakistan som oprindelsesland følger på de næste

to pladser med henholdsvis 9 pct. og 7 pct.

15

Efterkommere fra vestlige lande

Mænd Alder

100+

Kvinder

75

50

25

0

8 7 6 5 4 3 2 1 0 0 1 2 3 4 5 6 7 8

Antal personer (i pct.)

Efterkommere fra ikke-vestlige lande

Mænd Alder

100+

Kvinder

75

50

25

0

8 7 6 5 4 3 2 1 0 0 1 2 3 4 5 6 7 8

Antal personer (i pct.)


16

Tabel 1.3.

Kun hver tiende

efterkommere

er fyldt 30 år

Vestlige

efterkommere

klart ældre end

ikke-vestlige

Flest ikke-vestlige

efterkommere over

30 år har tyrkisk eller

pakistansk oprindelse

Efterkommere i Danmark - fordelt efter alder og oprindelsesland. 2011

0-9

år

10-19

år

20-29

år

30-39

år

40-49

år

50-59

år

60 år

og

derover

I alt

pct. antal

I alt . . . . . . . . . . . . 41 35 14 6 1 1 1 133 613

Vestlige lande . . . 37 18 13 10 7 7 8 18 016

Heraf:

Polen . . . . . . . . . . . 38 23 20 14 2 2 2 3 284

Ikke-vestlige lande 42 38 14 6 0 0 0 115 597

Heraf:

Tyrkiet . . . . . . . . . . 27 40 25 8 0 0 . 27 552

Libanon . . . . . . . . . 38 53 9 0 . . . 12 032

Pakistan . . . . . . . . . 26 32 25 18 0 . . 9 422

Irak . . . . . . . . . . . . . 67 30 2 0 0 0 . 8 336

Somalia . . . . . . . . . 69 31 1 0 . . . 6 893

Jugoslavien 1 . . . . . . 27 37 18 17 1 0 0 5 980

Vietnam . . . . . . . . . 40 43 16 1 0 0 0 5 117

Marokko . . . . . . . . . 34 36 20 9 0 0 . 4 820

Bosnien-Hercegovina 54 45 0 0 0 . . 4 563

Sri Lanka . . . . . . . . 37 52 11 0 0 0 . 4 214

Iran . . . . . . . . . . . . . 42 44 14 0 0 . . 3 209

Anm.: Tabellen viser de 12 lande, hvorfra der er flest personer.

1 Jugoslavien før opsplitningen.

Efterkommere er aldersmæssigt en meget ung gruppe. Ud af de 133.613

efterkommere er 41 pct. under 10 år gamle. Kun 10 pct. af efterkommerne

er fyldt 30 år.

Efterkommere fra vestlige og ikke-vestlige lande er imidlertid meget

forskellige, hvad aldersfordelingen angår. Andelen af efterkommere,

som er 30 år eller mere, er således 33 pct. blandt vestlige efterkommere

og kun 6 pct. blandt ikke-vestlige efterkommere. Dette forhold afspejler,

at der i længere tid har været en befolkning af vestlige indvandrere i

Danmark. Derimod var der relativt få ikke-vestlige indvandrere i Danmark,

hvis man går længere end 30 år tilbage. Den lille gruppe af ikkevestlige

indvandrere, som fandtes for mere end 30 år siden, fik derfor

også kun få efterkommere, og gruppen af ikke-vestlige efterkommere

over 30 år er derfor forholdsvis lille i dag.

De få ikke-vestlige efterkommere, som er fyldt 30 år, har især Tyrkiet,

Pakistan, Jugoslavien eller Marokko som oprindelsesland. Efterkommere

med et af disse fire oprindelseslande udgjorde tilsammen 77 pct.

af alle ikke-vestlige efterkommere, som er fyldt 30 år. Dette forhold skal

naturligvis ses i lyset af, at indvandrere fra netop Tyrkiet, Pakistan,

Jugoslavien og Marokko var med i de første større ikke-vestlige indvandringer

til Danmark, som fandt sted i 1960’erne.


Indvandringstidspunkt

for de 12

oprindelseslande med

flest indvandrere

Oplysninger om

tidspunkt for

indvandring fra

1986 og frem

Mange indvandrere

fra vestlige lande

kom til Danmark

før 1986

Indvandringsaktivitet

fra Tyrkiet og

Pakistan i alle år

Stor indvandring fra

Polen efter 2004

Indvandrere

fra Bosnien kom

hovedsageligt i 1995

1.4. Indvandringstidspunkt

De 12 oprindelseslande, hvorfra der i Danmark er flest indvandrere, er

på næste side repræsenteret med en figur hver, der illustrerer sammenhængen

mellem indvandringsår og den samlede indvandrerbefolkning

for det pågældende land i dag. Indvandringsåret er det år, hvor indvandreren

bliver registreret i folkeregisteret. Asylansøgere regnes ikke for

indvandrere i perioden, hvor deres asylsag behandles, men først når

opholdstilladelse er givet, og de er registreret i folkeregisteret.

Ved konstruktionen af figurerne er alle indvandrere fra det pågældende

land først blevet opdelt på deres første indvandringsår. Derefter er det

udregnet, hvor stor en andel indvandrere fra de enkelte indvandringsår

udgør af den samlede gruppe af indvandrere fra landet. For indvandringer

før 1986 har vi ikke eksakte oplysninger, og alle med indvandringsår

før 1986 er derfor slået sammen.

Figurerne for de vestlige lande Tyskland, Sverige, Norge og Storbritannien

ligner hinanden meget. I alle fire tilfælde er en relativt stor andel af

indvandrerbefolkningen i dag indvandret før 1986. Fra 1986 og frem til

omkring år 2000 viser kurverne et jævnt forløb på et lavt niveau for alle

fire lande. Herefter stiger kurverne igen. Der er to årsager til denne

stigning. For det første er der de seneste år sket en stigning i indvandringen

til Danmark fra Tyskland, Sverige, Norge og Storbritannien. Det

spiller imidlertid også en rolle, at der generelt er forholdsvis mange

indvandrere fra disse lande, som opholder sig kort tid i Danmark. Derfor

vil indvandrere med kort opholdstid altid udgøre en relativt stor andel

af alle indvandrere fra disse lande.

Indvandrere fra Tyrkiet og Pakistan er i de fleste tilfælde kommet til

Danmark for at arbejde eller som resultat af familiesammenføringer.

Der er derfor ikke enkelte år, der skiller sig voldsomt ud for de to lande.

Til gengæld er der gennem hele perioden en vis indvandringsaktivitet.

Indvandrere fra Polen er først og fremmest begyndt at komme til Danmark

i stor stil efter 2004, hvor Polen blev medlem af EU. Polakker

kommer i dag hovedsageligt til Danmark for at arbejde.

For de fem øvrige lande er udsvingene på figurerne ofte et resultat af

uroligheder i de pågældende lande, som har fundet sted lige før eller

omkring årene med stor indvandring. For Bosnien-Hercegovina viser

det sig særlig tydeligt. Blandt alle indvandrere fra Bosnien-Hercegovina,

der findes i Danmark i dag, kom 72 pct. til Danmark i året 1995 som

flygtninge fra borgerkrigen i Jugoslavien. Denne konflikt viser sig også

på figuren for Jugoslavien, hvorfra der også kom usædvanligt mange

indvandrere i årene 1995-1996. Der var dog allerede på det tidspunkt

mange indvandrere fra Jugoslavien i Danmark, som især var kommet

hertil i 1960’erne og 1970’erne for at arbejde.

17


18

Figur 1.3.

Indvandrere fra de 12 lande med størst repræsentation i Danmark

- fordelt efter 1. indvandringsår. 2011

50

40

30

20

10

Pct. Tyrkiet

0

Før '90 '95 '00 '05 '10

1986

Pct. Irak

14

12

10

8

6

4

2

0

Før '90 '95 '00 '05 '10

1986

50

40

30

20

10

0

Før '90 '95 '00 '05 '10

1986

40

35

30

25

20

15

10

5

0

Pct. Sverige

Pct. Storbritannien

Før '90 '95 '00 '05 '10

1986

0

Før '90 '95 '00 '05 '10

1986

Anm.: Bemærk at skalaen på y-aksen er forskellig fra figur til figur.

Anm.: Jugoslavien før opsplitningen.

50

40

30

20

10

80

70

60

50

40

30

20

10

0

Pct. Tyskland

Pct. Bosnien-

Hercegovina

Før '90 '95 '00 '05 '10

1986

30

25

20

15

10

5

Pct. Iran

0

Før '90 '95 '00 '05 '10

1986

50

40

30

20

10

Pct. Pakistan

0

Før '90 '95 '00 '05 '10

1986

25

20

15

10

5

Pct. Polen

0

Før '90 '95 '00 '05 '10

1986

Pct. Norge

40

35

30

25

20

15

10

5

0

Før '90 '95 '00 '05 '10

1986

20

15

10

5

Pct. Libanon

0

Før '90 '95 '00 '05 '10

1986

50

40

30

20

10

Pct. Jugoslavien

0

Før '90 '95 '00 '05 '10

1986


Mange indvandrere

fra Libanon

fra 1985-1992

Stor indvandring

fra Irak mellem

1998 og 2003

Indvandrere og

efterkommere bor

ofte i nærheden af

større byer …

… og udgør 15,8 pct.

i Region Hovedstaden

I Ishøj udgør

indvandrere og

efterkommere 32,7

pct. af befolkningen

Andelen er 6,9 pct.

i Region Sjælland

8,3 pct. i Region

Syddanmark

Indvandrere fra Libanon er især kommet til Danmark i perioden 1985-

1992. Hovedparten af indvandrerne fra Libanon var statsløse palæstinensere,

da de indvandrede.

De største indvandringer fra Iran til Danmark fandt sted i perioden

1984-1991, mens indvandring fra Irak til Danmark for alvor begyndte

efter afslutningen af den første Golfkrig i 1991. Indvandringen fra Irak

var på sit højeste i perioden 1998-2003, hvorefter den er faldet kraftigt.

I 2001 var der således 2.767 personer, som indvandrede fra Irak til

Danmark, mens tallet kun var 252 i år 2010.

1.5. Hvor bor indvandrerne og efterkommerne?

De 562.517 indvandrere og efterkommere, som 1. januar 2011 boede i

Danmark, udgjorde samlet set 10,1 pct. af befolkningen. Indvandrere og

efterkommere er imidlertid ikke ligeligt fordelt på kommuner og regioner.

Der er en tendens til, at de i højere grad bor i nærheden af større

byer.

Af de fem regioner er det i Region Hovedstaden, at indvandrere og efterkommere

udgør den klart største andel af befolkningen. Her er andelen

15,8 pct. I de fire øvrige regioner ligger andelen af indvandrere og

efterkommere under landsgennemsnittet på 10,1 pct. For alle regioner

er der dog store forskelle mellem de enkelte kommuner.

I Region Hovedstaden er der 30 kommuner. Her finder vi også Københavns

Kommune, hvor andelen af indvandrere og efterkommere i 2011

var 22,2 pct. I Ishøj var andelen 32,7 pct. Det er den højeste andel indvandrere

og efterkommere for en enkelt kommune både for Region

Hovedstaden og for hele landet. Bortset fra Christiansø og Bornholm, er

Gribskov den kommune i Region Hovedstaden, som med 5,2 pct. har

den laveste andel indvandrere og efterkommere.

I Region Sjælland er den samlede andel af indvandrere og efterkommere

6,9 pct. Greve er kommunen i Region Sjælland, som med en andel

på 11,3 pct. har den største andel, mens den laveste andel indvandrere

og efterkommere blandt kommunerne i Region Sjælland findes i Stevns,

som har en andel på 4,1 pct.

I Region Syddanmark udgør andelen af indvandrere og efterkommere

8,3 pct. for hele regionen. Blandt de enkelte kommuner skiller Odense

sig klart ud med en andel på 13,6 pct., mens den laveste andel i regionen

findes i Assens, hvor indvandrere og efterkommere kun udgør 3,7

pct. af befolkningen.

19


20

Tabel 1.4.

8,2 pct. i

Region Midtjylland

5,8 pct. i

Region Nordjylland

Kun fem kommuner

uden for Region

Hovedstaden har

større andele end

landsgennemsnittet

Indvandrere og efterkommere - fordelt efter regioner. 2011

Indvandrere Efterkommere I pct.

af hele

Vestlige Ikke- I alt Vestlige Ikke- I alt befolk-

lande vestlige

lande vestligeningen

lande

lande

Hele landet 170 758 258 146 428 904 18 016 115 597 133 613 10,1

Region Hovedstaden 75 128 124 941 200 069 8 879 60 391 69 270 15,8

Region Sjælland 15 485 26 976 42 461 1 791 12 049 13 840 6,9

Region Syddanmark 34 172 44 289 78 461 3 362 18 330 21 692 8,3

Region Midtjylland 33 150 46 769 79 919 2 934 20 241 23 175 8,2

Region Nordjylland 12 823 15 171 27 994 1 050 4 586 5 636 5,8

I Region Midtjylland er den samlede andel 8,2 pct. Blandt de enkelte

kommuner i regionen er andelen højest i Aarhus med 14,5 pct. og lavest

i Favrskov og Lemvig med 4,0 pct. Aarhus Kommune er dermed den

kommune uden for Region Hovedstaden, som har den største andel af

indvandrere og efterkommere. Der er dog hele elleve kommuner i Region

Hovedstaden, som har en højere andel indvandrere og efterkommere

end de 14,5 pct., som findes i Aarhus.

I Region Nordjylland udgør indvandrere og efterkommere kun 5,8 pct.

af befolkningen. Dermed er Region Nordjylland den region, som har

den laveste andel. Den største andel i regionen findes i Aalborg med 8,1

pct. og den laveste andel i Jammerbugt med 3,7 pct. Jammerbugt Kommune

er dermed også den kommune i hele Danmark, som har den laveste

andel indvandrere og efterkommere.

I figur 1.4 med Danmarkskortet er alle kommuner farvet efter deres

andele af indvandrere og efterkommere. Den røde farve markerer

kommuner med en større andel end landsgennemsnittet på 10,1 pct.

Uden for Region Hovedstaden er der kun fem kommuner, hvor det er

tilfældet. Det drejer sig om Aarhus, Odense, Greve, Aabenraa og Sønderborg.

De store andele i Aabenraa og Sønderborg kommuner skal i

høj grad ses i lyset af kommunernes placering i nærheden af den tyske

grænse. Det er således indvandrere og efterkommere med tysk oprindelse,

som trækker Aabenraa og Sønderborg over landsgennemsnittet.


Tabel 1.5.

Indvandrere og efterkommere - fordelt efter kommuner. 2011

Indvandrere Efterkommere I pct. af hele befolkningen

Vestlige

lande

Ikkevestlige

lande

Vestlige

lande

Ikkevestlige

lande

Personer

fra

vestlige

lande

Personer

fra ikkevestlige

lande

21

Samtlige

indv. og

eftk.

Hele landet . . . . . . . . 170 758 258 146 18 016 115 597 3,4 6,7 10,1

København . . . . . . . . . 35 896 54 436 3 896 25 295 7,4 14,8 22,2

Frederiksberg . . . . . . . 6 498 6 665 676 2 331 7,3 9,1 16,4

Albertslund . . . . . . . . . 799 3 866 125 2 523 3,3 23,0 26,3

Allerød . . . . . . . . . . . . 549 697 64 257 2,5 4,0 6,5

Ballerup . . . . . . . . . . . 1 285 3 118 175 1 770 3,0 10,2 13,2

Bornholm . . . . . . . . . . 920 620 81 128 2,4 1,8 4,2

Brøndby . . . . . . . . . . . 941 4 689 199 3 075 3,4 22,8 26,2

Christiansø . . . . . . . . . 1 1 1 - 2,1 1,1 3,2

Dragør . . . . . . . . . . . . 489 336 50 79 3,9 3,0 7,0

Egedal . . . . . . . . . . . . 764 1 232 117 521 2,1 4,2 6,3

Fredensborg . . . . . . . . 1 428 2 403 176 1 276 4,1 9,4 13,4

Frederikssund . . . . . . . 745 1 271 102 540 1,9 4,1 6,0

Furesø . . . . . . . . . . . . . 1 228 2 083 134 1 059 3,6 8,2 11,8

Gentofte . . . . . . . . . . . 3 982 3 896 423 614 6,1 6,3 12,4

Gladsaxe . . . . . . . . . . 2 427 4 652 420 2 255 4,4 10,6 15,0

Glostrup . . . . . . . . . . . 498 1 507 63 829 2,6 10,9 13,5

Gribskov . . . . . . . . . . . 987 822 97 208 2,7 2,5 5,2

Halsnæs . . . . . . . . . . . 718 1 272 63 560 2,5 5,9 8,4

Helsingør . . . . . . . . . . 1 908 3 018 274 1 696 3,6 7,7 11,2

Herlev . . . . . . . . . . . . . 664 1 914 123 1 206 3,0 11,7 14,7

Hillerød . . . . . . . . . . . . 1 244 2 128 161 912 2,9 6,3 9,3

Hvidovre . . . . . . . . . . . 1 298 3 738 188 2 268 3,0 12,0 15,0

Høje-Taastrup . . . . . . 1 274 5 163 211 3 437 3,1 18,0 21,1

Hørsholm . . . . . . . . . . 943 930 96 219 4,3 4,7 9,0

Ishøj . . . . . . . . . . . . . . 595 3 404 108 2 704 3,4 29,4 32,7

Lyngby-Taarbæk . . . . 2 390 2 673 226 730 5,0 6,5 11,4

Rudersdal . . . . . . . . . . 2 289 2 370 285 658 4,7 5,5 10,2

Rødovre . . . . . . . . . . . 860 2 815 141 1 587 2,7 12,1 14,8

Tårnby . . . . . . . . . . . . 1 088 1 991 162 848 3,1 7,0 10,0

Vallensbæk . . . . . . . . 420 1 231 42 806 3,2 14,1 17,3

Faxe . . . . . . . . . . . . . . 583 689 63 189 1,8 2,5 4,3

Greve . . . . . . . . . . . . . 1 244 2 584 207 1 377 3,0 8,3 11,3

Guldborgsund . . . . . . 1 342 1 566 124 506 2,3 3,3 5,7

Holbæk . . . . . . . . . . . . 1 119 2 695 111 1 232 1,8 5,6 7,4

Kalundborg . . . . . . . . 664 1 222 80 460 1,5 3,4 4,9

Køge . . . . . . . . . . . . . . 1 021 2 398 146 1 438 2,0 6,7 8,7

Lejre . . . . . . . . . . . . . . 497 442 71 113 2,1 2,1 4,2

Lolland . . . . . . . . . . . . 841 1 345 59 505 2,0 4,0 6,0

Næstved . . . . . . . . . . . 1 270 2 800 175 951 1,8 4,6 6,4

Odsherred . . . . . . . . . . 625 589 64 156 2,1 2,3 4,4

Ringsted . . . . . . . . . . . 668 1 555 70 941 2,2 7,6 9,8

Roskilde . . . . . . . . . . . 2 129 3 312 236 1 514 2,9 5,8 8,7

Slagelse . . . . . . . . . . . 1 242 3 277 138 1 994 1,8 6,8 8,6

Solrød . . . . . . . . . . . . . 481 539 48 164 2,5 3,4 5,9

Sorø . . . . . . . . . . . . . . 416 631 48 193 1,6 2,8 4,4

Stevns . . . . . . . . . . . . . 404 369 45 81 2,1 2,1 4,1

Vordingborg . . . . . . . . 939 963 106 235 2,3 2,6 4,9


22

Tabel 1.5. (fortsat)

Indvandrere og efterkommere - fordelt efter kommuner. 2011

Indvandrere Efterkommere I pct. af hele befolkningen

Vestlige

lande

Ikkevestlige

lande

Vestlige

lande

Ikkevestlige

lande

Personer

fra

vestlige

lande

Personer

fra ikkevestlige

lande

Samtlige

indv. og

eftk.

Assens . . . . . . . . . . . . 752 612 71 104 2,0 1,7 3,7

Billund . . . . . . . . . . . . 689 699 63 260 2,9 3,7 6,5

Esbjerg . . . . . . . . . . . . 3 323 4 384 340 1 781 3,2 5,4 8,5

Fanø . . . . . . . . . . . . . . 120 62 2 10 3,8 2,2 6,0

Fredericia . . . . . . . . . . 895 2 131 82 953 1,9 6,2 8,1

Faaborg-Midtfyn . . . . 944 925 72 263 2,0 2,3 4,2

Haderslev . . . . . . . . . . 1 727 1 587 202 605 3,4 3,9 7,3

Kerteminde . . . . . . . . . 521 479 49 114 2,4 2,5 4,9

Kolding . . . . . . . . . . . . 2 382 3 890 222 1 484 2,9 6,0 8,9

Langeland . . . . . . . . . 295 209 20 33 2,4 1,8 4,2

Middelfart . . . . . . . . . 634 857 59 261 1,8 3,0 4,8

Nordfyns . . . . . . . . . . . 546 491 50 79 2,0 1,9 4,0

Nyborg . . . . . . . . . . . . 481 999 44 368 1,7 4,3 6,0

Odense . . . . . . . . . . . . 5 899 12 604 582 6 720 3,4 10,2 13,6

Svendborg . . . . . . . . . 1 082 1 850 97 766 2,0 4,5 6,5

Sønderborg . . . . . . . . . 3 539 2 926 339 1 195 5,1 5,4 10,5

Tønder . . . . . . . . . . . . 1 644 936 200 185 4,7 2,8 7,5

Varde . . . . . . . . . . . . . 1 370 1 139 175 341 3,1 2,9 6,0

Vejen . . . . . . . . . . . . . 1 077 1 021 112 287 2,8 3,1 5,9

Vejle . . . . . . . . . . . . . . 2 538 4 488 231 1 840 2,6 5,9 8,5

Ærø . . . . . . . . . . . . . . . 237 101 13 12 3,8 1,7 5,4

Aabenraa . . . . . . . . . . 3 477 1 899 337 669 6,4 4,3 10,7

Favrskov . . . . . . . . . . . 857 754 84 165 2,0 2,0 4,0

Hedensted . . . . . . . . . 928 846 84 226 2,2 2,3 4,5

Herning . . . . . . . . . . . . 2 351 2 987 161 1 279 2,9 5,0 7,9

Holstebro . . . . . . . . . . 1 164 1 582 100 747 2,2 4,1 6,3

Horsens . . . . . . . . . . . 3 216 3 491 217 1 422 4,1 5,9 10,1

Ikast-Brande . . . . . . . . 892 1 495 84 679 2,4 5,4 7,8

Lemvig . . . . . . . . . . . . 424 361 44 43 2,2 1,9 4,0

Norddjurs . . . . . . . . . . 702 919 77 203 2,0 3,0 5,0

Odder . . . . . . . . . . . . . 465 484 48 161 2,3 3,0 5,3

Randers . . . . . . . . . . . 1 366 3 022 134 1 045 1,6 4,3 5,8

Ringkøbing-Skjern . . . 1 790 1 383 154 325 3,3 2,9 6,3

Samsø . . . . . . . . . . . . . 145 37 17 6 4,2 1,1 5,3

Silkeborg . . . . . . . . . . 1 715 2 352 175 847 2,1 3,6 5,7

Skanderborg . . . . . . . . 1 052 1 289 109 333 2,0 2,8 4,8

Skive . . . . . . . . . . . . . . 678 1 100 67 351 1,6 3,0 4,6

Struer . . . . . . . . . . . . . 490 605 35 236 2,4 3,8 6,2

Syddjurs . . . . . . . . . . . 933 880 84 196 2,4 2,6 5,0

Viborg . . . . . . . . . . . . . 1 907 2 466 212 714 2,3 3,4 5,7

Aarhus . . . . . . . . . . . . 12 075 20 716 1 048 11 263 4,2 10,3 14,5

Brønderslev . . . . . . . . 490 671 48 174 1,5 2,4 3,9

Frederikshavn . . . . . . . 1 159 1 276 74 342 2,0 2,6 4,6

Hjørring . . . . . . . . . . . 1 196 1 477 103 503 2,0 3,0 4,9

Jammerbugt . . . . . . . . 558 698 59 107 1,6 2,1 3,7

Læsø . . . . . . . . . . . . . . 65 6 3 - 3,5 0,3 3,8

Mariagerfjord . . . . . . . 899 890 77 281 2,3 2,8 5,0

Morsø . . . . . . . . . . . . . 305 395 35 99 1,6 2,3 3,9

Rebild . . . . . . . . . . . . . 427 576 39 79 1,6 2,3 3,9

Thisted . . . . . . . . . . . . 1 214 973 86 185 2,9 2,6 5,4

Vesthimmerlands . . . . 888 773 116 159 2,7 2,5 5,1

Aalborg . . . . . . . . . . . 5 622 7 436 410 2 657 3,0 5,1 8,1


Mange vestlige

indvandrere og

efterkommere i

Dragør, Gentofte

og Gribskov

Figur 1.4.

Tønder og Aabenraa

har mange med tysk

oprindelse og derfor

mange vestlige

Relativt få

ikke-vestlige

indvandrere og

efterkommere i

ø-kommunerne

I hele landet udgør ikke-vestlige indvandrere og efterkommere 66 pct.

af alle indvandrere og efterkommere. I Ishøj, Albertslund, Brøndby og

Høje-Tåstrup kommuner er de ikke-vestliges andel særligt høj, idet

næsten ni ud af ti af alle indvandrere og efterkommere i disse kommuner

er af ikke-vestlige oprindelse. Blandt kommunerne på Sjælland er

det i Dragør, at vestlige indvandrere og efterkommere udgør den største

andel. Her er 56 pct. af alle indvandrere og efterkommere af vestlig

oprindelse. Inden for region Hovedstaden er andelen med vestlig oprindelse

også relativt høj i Gribskov, Gentofte, Hørsholm og Rudersdal.

Indvandrere og efterkommeres andel af hele befolkningen. 2011

© Kort- og Matrikelstyrelsen (G. 5-00)

Under 5 pct.

5 - 6,9 pct.

7 - 10,1 pct.

Over 10,1 pct.

I Tønder og Aabenraa udgør vestlige indvandrere efterkommere i begge

tilfælde lidt over 60 pct. af alle indvandrere og efterkommere. Med

deres beliggenhed tæt på den tyske grænse er det indlysende, at det

hovedsageligt er indvandrere og efterkommere med tysk oprindelse,

som er årsagen til de relativt mange vestlige.

Bornholm, Langeland, Samsø, Læsø, Fanø og Ærø kommuner har tilfælles,

at de alle er kommuner, hvis administrative område svarer til

øen af samme navn som kommunen. De har yderligere det tilfælles, at

de også har en større andel vestlige end ikke-vestlige indvandrere og

efterkommere. Alle seks kommuner har dog samlet klart lavere andele

indvandrere og efterkommere end hele Danmarks 10,1 pct., og med

undtagelse af Bornholm hører de også til landets mindst befolkede

kommuner.

23


24

En kvinde i Danmark

får i gennemsnit 1,88

børn i løbet af sit liv

Samlet fertilitet

Tabel 1.6.

Ikke-vestlige

indvandrere har

højere fertilitet

1.6. Fertilitet

I perioden 2006 til 2010 var den gennemsnitlige samlede fertilitet

1.875. Man kan med en populær fortolkning af tallet sige, at en samlet

fertilitet på 1.875 svarer til, at en kvinde i gennemsnit får 1,88 børn i

løbet af sit liv.

Den samlede fertilitet angiver hvor mange levendefødte, som 1.000 kvinder ville

føde i løbet af den fertile periode (15-49 år), hvis alle levede, til de blev 50 år, og

hvis de i hver aldersklasse fødte netop så mange børn som angivet ved årets fertilitetskvotienter.

Divideres den samlede fertilitet med 1.000, får man det antal børn,

som en kvinde ville føde i løbet af sin fertile periode.

I tabellen nedenfor findes tal for både aldersbetingede fertilitetskvotienter

og samlet fertilitet fordelt efter moderens oprindelsesland for perioden

2006-2010. Vi har valgt at benytte gennemsnit for femårsperioden

fra 2006 til 2010 for at få et bedre talgrundlag til at beregne fertiliteten

hos mødre med anden oprindelse end dansk.

Fertilitetskvotienter. Gennemsnit for 2006-2010

Moderens

oprindelsesland

Levendefødte

gnsn.

2006-

2010

15-19

år

De aldersbetingede fertilitetskvotienter Samlet

ferti-

20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 litet

år år år år år år

I alt . . . . . . . . . . . . 64 056 5,1 43,2 122,9 134,5 58,9 10,0 0,5 1 875

Dansk oprindelse 54 916 5,2 41,9 128,7 134,8 54,4 8,5 0,3 1 869

Efterkommere . . . 961 5,5 54,3 119,0 117,9 67,2 7,7 0,4 1 860

Indvandrere . . . . . 8 170 12,4 48,2 104,9 114,1 65,7 16,7 1,2 1 816

Heraf:

Vestlige lande . . . . 2 310 9,0 22,1 75,1 120,1 73,1 15,2 0,7 1 577

Heraf: . . . . . . . . . . .

Norge . . . . . . . . . . . 270 9,0 15,2 79,6 149,6 80,1 15,2 0,4 1 745

Polen . . . . . . . . . . . 348 22,5 41,3 87,0 99,6 43,3 11,7 0,2 1 528

Tyskland . . . . . . . . . 264 7,1 20,0 63,3 114,8 69,2 15,5 1,2 1 456

Ikke-vestlige lande . 5 860 13,4 69,1 122,9 111,4 63,0 17,3 1,4 1 992

Heraf:

Afghanistan . . . . . . 238 5,8 74,6 180,8 155,2 78,8 27,3 3,7 2 631

Bosnien-Hercegovina 261 5,9 56,8 127,6 85,0 35,4 5,8 0,4 1 584

Irak . . . . . . . . . . . . . 506 20,3 104,8 151,8 120,5 80,5 21,9 2,8 2 513

Libanon . . . . . . . . . 379 29,9 143,6 169,4 104,0 59,2 17,1 0,4 2 618

Pakistan . . . . . . . . . 303 7,6 130,4 189,3 146,5 59,5 21,3 - 2 773

Somalia . . . . . . . . . 474 24,2 114,3 205,0 195,5 159,8 72,0 16,6 3 937

Tyrkiet . . . . . . . . . . 742 10,4 105,0 152,4 100,6 43,6 11,2 0,9 2 120

Indvandrere havde en lavere samlet fertilitet end kvinder med dansk

oprindelse. For indvandrere var den samlede fertilitet 1,816, mens den

for efterkommere var 1,860. Den samlede fertilitet for kvinder med

dansk oprindelse var 1,875. Fertiliteten for indvandrere trækker altså

den samlede fertilitet ned. Det var dog kun indvandrere med vestlig

oprindelse, som havde en højere samlet fertilitet end kvinder med dansk


Store forskelle

mellem de

enkelte lande

Aldersbetingede

fertilitetskvotienter

Forskelle særlig

tydelige i alderen

20-24 år

Figur 1.5.

Kvinder fra Libanon

får i gennemsnit

0,72 barn, når de er

mellem 20 og 24 år

oprindelse, idet ikke-vestlige indvandreres samlede fertilitet var 1,992,

mens den for vestlige indvandrere kun var 1,577.

I tabellen er også vist fertilitetskvotienter og samlet fertilitet for indvandrere

fra de ti lande, som i perioden 2006-2010 fødte flest børn i Danmark.

Det fremgår, at der er store forskelle fra land til land. Blandt de

viste lande i tabellen havde kvinder med somalisk oprindelse den højeste

samlede fertilitet med 3,937, mens kvinder med oprindelse i Bosnien-Hercegovina

lå lavest med 1,584 blandt de ikke-vestlige lande. Alle

øvrige ikke-vestlige lande i tabellen havde en samlet fertilitet, som var

højere end 2,000.

De aldersbetingede fertilitetskvotienter viser gennemsnittet for hvert enkelt alderstrin

inden for aldersgruppen. Det vil sige for at få hele den pågældende aldersgruppes

fertilitetskvotient skal tallet ganges med antallet af alderstrin i aldersgruppen.

Det vil i dette tilfælde betyde, at man skal gange med fem. Fx kan man af tabellen

udlede, at 1.000 kvinder med dansk oprindelse, som gennemlever alle alderstrin fra

30 til 34 år, i gennemsnit får 674 (5*134,8) levendefødte børn, når de er mellem 30

og 34 år givet de aldersbetingede fertilitetskvotienter, som gjaldt i perioden 2006 til

2010.

Det er især i aldersgruppen 20-24 år, at forskellen mellem kvinder med

dansk oprindelse og kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande er

stor. I perioden 2006-2010 fik 1.000 kvinder med dansk oprindelse i

alderen 20-24 år i gennemsnit 41,9 levendefødte børn på hvert af de

fem alderstrin fra 20-24 år. Det svarer til, at en kvinde med dansk oprindelse

i gennemsnit får 0,21 barn, mens hun er i alderen 20-24 år. Til

sammenligning får en ikke-vestlig kvindelig indvandrer i gennemsnit

0,35 barn, mens hun er i alderen 20-24 år.

Samlet fertilitet - fordelt efter herkomst

3.000

2.750

2.500

2.250

2.000

1.750

1.500

1.250

1.000

1999-

2003

Samlet fertilitet

2000-

2004

Dansk oprindelse

Indv., vestlige lande

2001-

2005

2002-

2006

Indv., ikke-vestlige lande

2003-

2007

2004-

2008

2005-

2009

2006-

2010

Der er også stor forskel mellem de enkelte ikke-vestlige oprindelseslande,

og det bemærkes, at fertilitetskvotienten for 20-24-årige kvinder

med oprindelse i Libanon er særligt høj, idet 1.000 kvinder i denne

gruppe i gennemsnit får 143,6 levendefødte børn på hvert af de fem

alderstrin fra 20-24 år. Det svarer til, at en indvandrerkvinde med liba-

25


26

Stort fald i

ikke-vestlige

indvandreres

fertilitet

Tre familietyper

Hjemmeboende børn

under 25 år i 45 pct.

af alle parfamilier

De fleste par består

af to med dansk

oprindelse

Kun få par består af

to efterkommere

Ikke-vestlige

dominerer i par uden

dansk oprindelse

nesisk oprindelse i gennemsnit får 0,72 barn, mens hun er i alderen 20-

24 år. Indvandrere med Libanon som oprindelsesland er hovedsageligt

palæstinensiske flygtninge.

De ikke-vestlige indvandreres samlede fertilitet er faldet kraftigt i løbet

af de seneste ti år. I femårsperioden 1999-2003 var den samlede fertilitet

for ikke-vestlige indvandrere således 2.882 mod 1.992 for den seneste

femårsperiode 2006-2010. Det svarer til et fald på 31 pct. Til sammenligning

er den samlede fertilitet steget i løbet af de sidste ti år for

personer med dansk oprindelse fra 1.681 til 1.869. Det store fald i ikkevestlige

indvandreres fertilitet kan hænge sammen med stramningerne

på udlændingeområdet, som betyder, at langt færre ikke-vestlige kvindelige

indvandrere kommer til Danmark på grund af familiesammenføring.

1.7. Familier

Befolkningen på 5.560.628 personer fordeler sig på 2.846.699 familier.

Der er henholdsvis 1.334.685 parfamilier, 1.495.160 enlige og 16.854

ikke-hjemmeboende børn.

I 45 pct. af parfamilierne er der hjemmeboende børn under 25 år. Det

samme gælder 12 pct. af de enlige. De parfamilier, som har børn, har i

gennemsnit også flere børn end de enlige med børn. En parfamilie med

børn har i gennemsnit 1,87 børn, mens det tilsvarende tal for en enlig

med børn kun er 1,53 børn.

I tabel 1.7 er parfamilierne og de enlige også opdelt efter herkomst. For

parfamilierne er der i alt defineret 14 forskellige typer, der er opdelt i

fem hovedgrupper. Af disse fem hovedgrupper er den gruppe, hvor

begge personer i parret er med dansk oprindelse, klart den største. Af

alle parfamilier er der således 1.170.596 par eller 88 pct., som befinder

sig i denne kategori.

Den næststørste hovedgruppe består af par, hvor den ene har dansk

oprindelse og den anden er indvandrer eller efterkommer. I alt 87.402

par er af denne type. Der er 70.051 par, hvor begge personer i parret er

indvandrere, mens 5.296 par består af en indvandrer og en efterkommer.

Den mindste af de fem hovedgrupper består af par, hvor begge

personer er efterkommere. Kun 1.340 par er i denne kategori.

De tre hovedgrupper af par, som ikke indeholder nogen personer med

dansk oprindelse, er domineret af par, hvor begge personer er af ikkevestlig

oprindelse. Blandt de parfamilier, som består af to indvandrere,

er begge af ikke-vestlig oprindelse i 75 pct. af tilfældene. I 14.434 par er

begge personer i parret indvandrere af vestlig oprindelse, mens kun

3.354 par består af en vestlig indvandrer og en ikke-vestlig indvandrer.


Tabel 1.7.

I 94 pct. af

parrene med to

efterkommere er

begge ikke-vestlige

Enlige

ikke-vestlige

indvandrere

har flere børn

Familier - fordelt efter de voksnes herkomst. 2011

Uden

børn

27

Familier Hjemme- Gnsn.

boende antal

Med I alt børn børn pr.

børn

børnefamilie

I alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 076 693 770 006 2 846 699 1 379 244 1,79

Par . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 737 165 597 520 1 334 685 1 114 685 1,87

Begge personer med dansk oprindelse 664 151 506 445 1 170 596 935 718 1,85

Begge indvandrere . . . . . . . . . . . . . . . . 24 381 45 670 70 051 99 058 2,17

- fra vestligt land . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 537 6 897 14 434 11 747 1,70

- fra ikke-vestligt land . . . . . . . . . . . . . 15 106 37 157 52 263 84 512 2,27

- fra forskellige landegrupper . . . . . . . 1 738 1 616 3 354 2 799 1,73

Begge efterkommere . . . . . . . . . . . . . . 638 702 1 340 1 114 1,59

- fra vestligt land . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 16 56 29 1,81

- fra ikke-vestligt land . . . . . . . . . . . . . 582 673 1 255 1 062 1,58

- fra forskellige landegrupper . . . . . . . 16 13 29 23 1,77

Én indvandrer og én efterkommer . . . . 1 295 4 001 5 296 7 911 1,98

- begge fra vestligt land . . . . . . . . . . . 263 185 448 307 1,66

- begge fra ikke-vestligt land . . . . . . . . 872 3 582 4 454 7 178 2,00

- fra forskellige landegrupper . . . . . . . 160 234 394 426 1,82

Én person med dansk oprindelse og … 46 700 40 702 87 402 70 884 1,74

- én indvandrer fra vestligt land . . . . . 29 786 21 888 51 674 39 018 1,78

- én indvandrer fra ikke-vestligt land . 14 299 16 091 30 390 27 064 1,68

- én efterkommer fra vestligt land . . . . 1 634 1 784 3 418 3 225 1,81

- én efterkommer fra ikke-vestligt land 981 939 1 920 1 577 1,68

Enlige . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 322 674 172 486 1 495 160 264 559 1,53

- person med dansk oprindelse . . . . . . 1 164 576 149 348 1 313 924 223 369 1,50

- indvandrer fra vestligt land . . . . . . . . 70 094 5 074 75 168 7 274 1,43

- indvandrer fra ikke-vestligt land . . . . 73 206 16 551 89 757 31 506 1,90

- efterkommer fra vestligt land . . . . . . 3 439 377 3 816 539 1,43

- efterkommer fra ikke-vestligt land . . 11 359 1 136 12 495 1 871 1,65

Ikke-hjemmeboende børn . . . . . . . . 16 854 . 16 854 . .

I de par, hvor begge personer er efterkommere, er begge personer i

parret af ikke-vestlig oprindelse i 94 pct. af tilfældene. For de par, der

består af en indvandrer og en efterkommer, er begge af ikke-vestlig

oprindelse i 84 pct. af tilfældene.

I par, der består af en person med dansk oprindelse og en indvandrer

eller efterkommer, er vestlig oprindelse til gengæld mere dominerende.

Af de 87.402 par er den anden person i parret en indvandrer eller efterkommer

af vestlig oprindelse i 63 pct. af tilfældene

Blandt de enlige, som har børn, skiller indvandrere fra ikke-vestlige

lande sig ud. De har i gennemsnit 1,90 børn. Enlige med dansk oprindelse

og enlige indvandrere fra vestlige lande, som har børn, har til

sammenligning i gennemsnit kun 1,50 børn og 1,43 børn.

Denne forskel skyldes, at en større andel af de enlige indvandrere fra

ikke-vestlige lande, som har børn, har tre eller flere børn. Andelen er

således 22 pct. for ikke-vestlige indvandrere, mens kun henholdsvis 8


28

Figur 1.6.

Par med dansk

oprindelse og vestlige

par får færre børn

end ikke-vestlige par

Figur 1.7.

Hver tredje

ikke-vestlige

indvandrerpar har

mindst tre børn

pct. af enlige med dansk oprindelse og 7 pct. af indvandrere med vestlig

oprindelse har tre eller flere børn.

Enlige med børn - fordelt efter herkomst og antal børn i familien. 2011

Person med

dansk oprindelse

Indvandrer

fra vestligt land

Indvandrer

fra ikke-vestligt land

1 barn 2 børn 3 børn 4 børn 5 børn +

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100

Pct.

Parfamilier med børn har generelt flere børn end enlige med børn. Par

med børn, hvor begge personer har dansk oprindelse, har i gennemsnit

1,85 børn. For par med børn, hvor begge personer er indvandrere med

vestlig oprindelse, er det gennemsnitlige antal børn 1,70. Par med børn,

der består af to indvandrere med ikke-vestlig oprindelse, ligger klart

højere med 2,27 børn i gennemsnit.

Parfamilier med børn - fordelt efter herkomst og antal børn i familien.

2011

Begge personer

med dansk oprindelse

Begge indvandrere

fra vestligt land

Begge indvandrere

fra ikke-vestligt land

Én indv. og én eftk.

begge fra ikke-vestligt land

Én med dansk oprindelse

og én indv. fra vestligt land

Én med dansk oprindelse

og én indv. fra ikke-vestligt land

Én med dansk oprindelse

og én eftk. fra vestligt land

1 barn 2 børn 3 børn 4 børn 5 børn +

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100

Pct.

Det højere gennemsnitlige antal børn for par, der består af to ikke-vestlige

indvandrere afspejler, at en klart større andel af disse par har tre

eller flere børn. Blandt de par, som har hjemmeboende børn, og som

består af to ikke-vestlige indvandrere, er der 36 pct., der har tre eller


Indvandrere ofte i par

med partner fra

samme land

Tabel 1.8.

Fokus på

25-69-årige

i parforhold

Omfatter over

halvdelen af

de 25-69-årige

flere børn. Den tilsvarende andel er kun 17 pct. for par med to personer

med dansk oprindelse og 15 pct. for par, hvor begge er vestlige indvandrere.

Når to indvandrere er i en parfamilie sammen, er der meget ofte tale om

indvandrere fra samme oprindelsesland. Af de 70.051 parfamilier med

to indvandrere bestod 84 pct. af to personer med oprindelse i samme

land. Andelen er lidt lavere blandt de 5.296 par med én indvandrer og

én efterkommer. Her havde 76 pct. oprindelse i samme land. I de tilfælde,

hvor både indvandreren og efterkommeren var fra et ikke-vestligt

land, var andelen dog 84 pct. Blandt de 1.340 par med to ikke-vestlige

efterkommere var der i 90 pct. af tilfældene tale om to personer med

oprindelse i samme land.

Parfamilier, hvor begge er enten indvandrere eller efterkommere. 2011

Par fra

samme

land

Par fra

forskellige

lande

29

I alt Par fra

samme land

i pct. af alle

antal pct.

I alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63 858 12 829 76 687 83

Begge indvandrere . . . . . . . . . . . . 58 673 11 378 70 051 84

- fra vestlige lande . . . . . . . . . . . . . . 12 062 2 372 14 434 84

- fra ikke-vestlige lande . . . . . . . . . . 46 611 5 652 52 263 89

- fra forskellige landegrupper . . . . . . 3 354 3 354 .

Begge efterkommere . . . . . . . . . . 1 177 163 1 340 88

- fra vestlige lande . . . . . . . . . . . . . . 50 6 56 89

- fra ikke-vestlige lande . . . . . . . . . . 1 127 128 1 255 90

- fra forskellige landegrupper . . . . . . 29 29 .

Én indvandrer og én efterkommer 4 008 1 288 5 296 76

- fra vestlige lande . . . . . . . . . . . . . . 270 178 448 60

- fra ikke-vestlige lande . . . . . . . . . . 3 738 716 4 454 84

- fra forskellige landegrupper . . . . . . 394 394 .

1.8. Partnervalg

Dette afsnit fokuserer på den del af befolkningen, som 1. januar 2011,

var mellem 25 og 69 år og var den ene part i enten et ægteskab eller et

samlevende eller samboende par. Hverken samlevende par eller samboende

er gift, og forskellen på de to er, at samlevende har fælles børn.

Her skelnes der ikke mellem de tre partyper. De er alle slået sammen til

en gruppe, som kaldes parfamilie.

For alle typer af herkomst omfatter andelen af de 25-69-årige i parfamilie

mere end halvdelen af befolkningen. Med 70 pct. af mændene og 71

pct. af kvinderne er andelen i parfamilie størst blandt personer med

dansk oprindelse. Herefter følger de ikke-vestlige indvandrere, hvor 63

pct. af mændene og 69 pct. af kvinderne er i parfamilie. De lavere andele

blandt de ikke-vestlige efterkommere skyldes først og fremmest, at

de ikke-vestlige efterkommere er meget unge.


30

Figur 1.8.

Tabel 1.9.

Andel 25-69-årige i parfamilie. 2011

80

70

60

50

40

30

20

10

0

Pct.

Dansk

oprindelse

Indvandrere,

vestlige

lande

Indvandrere,

ikke-vestlige

lande

Efterkommere,

vestlige

lande

25-69-årige, der har ægtepar, samlevende eller samboende som

familiestatus. 2011

Partners oprindelse

Dansk

oprin-

Indvandrere Efterkommere I alt

delse Vestlige Ikke- Vestlige Ikke-

lande vestlige lande vestlige

lande

lande

Mænd

Dansk oprindelse . . . . . . . . . . . . . 972 467 23 200 19 723 1 469 807 1 017 666

Indvandrere, vestlige lande . . . . . 20 432 12 773 1 439 176 82 34 902

Indvandrere, ikke-vestlige lande . 8 148 1 585 49 015 59 2 561 61 368

Efterkommere, vestlige lande . . . 1 514 202 72 29 12 1 829

Efterkommere, ikke-vestlige lande 711 132 1 535 11 931 3 320

Kvinder

Dansk oprindelse . . . . . . . . . . . . . 998 155 21 076 7 962 1 545 647 1 029 385

Indvandrere, vestlige lande . . . . . 23 716 12 336 1 511 201 116 37 880

Indvandrere, ikke-vestlige lande . 19 981 1 423 49 038 70 1 444 71 956

Efterkommere, vestlige lande . . . 1 449 166 50 28 8 1 701

Efterkommere, ikke-vestlige lande 718 72 2 235 13 679 3 717

Mænd

Dansk oprindelse . . . . . . . . . . . . . 96 2 2 0 0 100

Indvandrere, vestlige lande . . . . . 59 37 4 1 0 100

Indvandrere, ikke-vestlige lande . 13 3 80 0 4 100

Efterkommere, vestlige lande . . . 83 11 4 2 1 100

Efterkommere, ikke-vestlige lande 21 4 46 0 28 100

Kvinder

Dansk oprindelse . . . . . . . . . . . . . 97 2 1 0 0 100

Indvandrere, vestlige lande . . . . . 63 33 4 1 0 100

Indvandrere, ikke-vestlige lande . 28 2 68 0 2 100

Efterkommere, vestlige lande . . . 85 10 3 2 0 100

Efterkommere, ikke-vestlige lande 19 2 60 0 18 100

pct.

Mænd Kvinder

Efterkommere,

ikke-vestlige

lande


28 pct. af de

kvindelige

ikke-vestlige

indvandrere har

partner med dansk

oprindelse

Figur 1.9.

En del mænd med

dansk oprindelse

finder ægtefælle i

ikke-vestligt land

Figur 1.10.

I tabellen er de opdelt på både egen oprindelse og partnerens oprindelse.

Fx ses det, at der blandt de 61.368 mandlige ikke-vestlige indvandrere

i parfamilier, er 8.148, som har en partner med dansk oprindelse.

Det svarer til 13 pct. Den tilsvarende andel blandt de kvindelige

ikke-vestlige indvandrere er 28 pct. For de vestlige indvandrere er andelene,

der har en partner med dansk oprindelse, betydeligt højere med

59 pct. blandt mændene og 63 pct. blandt kvinderne.

Andel, som har partner med dansk oprindelse blandt 25-69-årige i

parfamilier. 2011

100

80

60

40

20

0

Pct.

Dansk

oprindelse

Indvandrere,

vestlige

lande

Indvandrere,

ikke-vestlige

lande

Efterkommere,

vestlige

lande

Mænd Kvinder

Efterkommere,

ikke-vestlige

lande

At der er en meget større andel kvindelige ikke-vestlige indvandrere,

som har en partner med dansk oprindelse sammenlignet med mandlige

ikke-vestlige indvandrere, skyldes, at mænd med dansk oprindelse i

højere grad end kvinder finder en partner i et ikke-vestligt land. I virkeligheden

drejer det sig om nogle få oprindelseslande. Af de 19.981

kvindelige ikke-vestlige indvandrere, som har en partner med dansk

oprindelse, står indvandrere fra Thailand, Filippinerne, Rusland, Kina,

Brasilien og Ukraine for 11.644 svarende til 58 pct.

25-69-årige kvindelige indvandrere i parfamilie

- fordelt efter kvindens oprindelsesland og partners herkomst. 2011

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

0

Antal

Partner med dansk oprindelse Partner er indv. eller eftk.

Thailand Filippinerne Rusland Kina Brasilien Ukraine

31


32

Især i Thailand

og Filippinerne

Kun hver femte

ikke-vestlige

efterkommer

har partner med

dansk oprindelse

Store forskelle

mellem enkelte

oprindelseslande

Kun 2 pct. af de

kvindelige

indvandrere fra

Tyrkiet, Pakistan og

Irak har partner med

dansk oprindelse

Kvinder fra Thailand og Filippinerne udgør alene 39 pct. af alle kvinder

fra ikke-vestlige lande, som har en partner med dansk oprindelse.

Blandt alle kvinder fra Thailand og Filippinerne i parfamilie, er det henholdsvis

94 pct. og 83 pct., som har en partner med dansk oprindelse.

Andelene er også meget høje for brasilianske og russiske kvinder med

87 og 70 pct. For kvinder fra Ukraine og Kina er det mere sammensat,

men med andele på 48 pct. for ukrainske kvinder og 42 pct. for kinesiske

er der fortsat tale om meget høje andele, der har en partner med

dansk oprindelse sammenlignet med de fleste andre ikke-vestlige lande.

Antalsmæssigt er både vestlige og ikke-vestlige efterkommere meget

små grupper. De ikke-vestlige efterkommere er desuden meget unge, og

selv om aldersgruppen er 25-69-årige, er andelen, som er fyldt 40 år,

kun 3 pct. Der er meget stor forskel mellem vestlige og ikke-vestlige

efterkommere, hvad angår andelen, som har en partner med dansk

oprindelse. For de vestlige efterkommere er der tale om 83 pct. af mændene

og 85 pct. af kvinderne, mens de tilsvarende andele kun er 21 pct.

og 19 pct. blandt de mandlige og kvindelige ikke-vestlige efterkommere.

Der er naturligvis store forskelle mellem de enkelte lande inden for

grupperne af vestlige og ikke-vestlige indvandrere. Det kan de to følgende

figurer give et klart indtryk af. I figurerne er indvandrere fra 12

udvalgte oprindelseslande opdelt på, om partneren har dansk oprindelse,

samme oprindelsesland eller anden oprindelse. Der er tale om de

12 lande, hvorfra der samlet set er flest 25-69-årige indvandrere fra i

Danmark.

Både blandt mænd og kvinder er det indvandrere fra Storbritannien,

Sverige og Norge, som i størst omfang har en partner med dansk oprindelse

med andele, der ligger mellem 75 og 86 pct. I den modsatte ende

finder man lande som Bosnien-Hercegovina, Irak, Pakistan, Tyrkiet og

Libanon. Både blandt mænd og kvinder er det indvandrere fra de fem

lande, som i mindst omfang har en partner med dansk oprindelse. For

kvinder fra Tyrkiet, Pakistan og Irak er det kun 2 pct., der har en partner

med dansk oprindelse.


Figur 1.11.

97 pct. af de tyrkiske

kvinder har partner

med tyrkisk

oprindelse

Figur 1.12.

Andel 25-69-årige mandlige indvandrere i parfamilie

- fordelt efter mandens oprindelsesland og partners herkomst. 2011

Storbritannien

Sverige

Norge

Tyskland

Iran

Polen

Jugoslavien

Libanon

Tyrkiet

Pakistan

Irak

Bosnien-Hercegovina

Dansk oprindelse Samme oprindelsesland Andet

0

Anm.: Jugoslavien før opsplitningen.

20 40 60 80 100

Pct.

Indvandrere fra lande, som sjældent har en partner med dansk oprindelse,

har i stor udstrækning en partner fra samme oprindelsesland. Det

gælder i særlig høj grad for tyrkiske og pakistanske indvandrere. Blandt

de kvindelige tyrkiske indvandrere er det hele 97 pct., som har en partner,

der også har tyrkisk oprindelse, mens de pakistanske kvinder i 94

pct. af tilfældene har en partner, der også har pakistansk oprindelse.

Blandt mændene er andelene med partner fra samme oprindelsesland

lidt lavere, men mønsteret er det samme.

Andel 25-69-årige kvindelige indvandrere i parfamilie

- fordelt efter kvindens oprindelsesland og partners herkomst. 2011

Norge

Sverige

Storbritannien

Tyskland

Polen

Iran

Jugoslavien

Bosnien-Hercegovina

Libanon

Irak

Pakistan

Tyrkiet

Dansk oprindelse Samme oprindelsesland Andet

0

Anm.: Jugoslavien før opsplitningen.

20 40 60 80 100

Pct.

33


34

Fem lande med flest

efterkommere

Under hver tiende

af de pakistanske

og tyrkiske

efterkommere

har partner med

dansk oprindelse

Figur 1.13.

Figur 1.14.

De følgende to figurer er opbygget på samme måde som de foregående

og viser partnerens oprindelse for efterkommere med oprindelse i de

fem lande, som der er flest 25-69-årige efterkommere med oprindelse i.

Andelene som har en partner med dansk oprindelse er bemærkelsesværdigt

lave for pakistanske og tyrkiske efterkommere. Kun omkring

hver tiende pakistanske efterkommer, der er en del af en parfamilie, har

en partner med dansk oprindelse. For de mandlige tyrkiske efterkommere

er andelen lige så lav, og for kvinderne endnu lavere med kun 6

pct. Selv om andelene er klart højere for jugoslaviske efterkommere, er

der fortsat tale om forholdsvis lave andele med 28 pct. blandt mændene

og 25 pct. blandt kvinderne.

Andel 25-69-årige mandlige efterkommere i parfamilie

- fordelt efter mandenes oprindelsesland og partners herkomst. 2011

Tyskland

Sverige

Jugoslavien

Tyrkiet

Pakistan

0 20 40 60 80 100

Pct.

Anm.: Jugoslavien før opsplitningen.

Andel 25-69-årige kvindelige efterkommere i parfamilie

- fordelt efter kvindens oprindelsesland og partners herkomst. 2011

Sverige

Tyskland

Jugoslavien

Pakistan

Tyrkiet

Anm.: Jugoslavien før opsplitningen.

Dansk oprindelse Samme oprindelsesland Andet

Dansk oprindelse Samme oprindelsesland Andet

0 20 40 60 80 100

Pct.


Anderledes for

tyske og svenske

efterkommere

88 pct. af de

kvindelige tyrkiske

efterkommere har

tyrkisk partner

Målrettet søgen efter

partner med samme

oprindelse for

tyrkiske og

pakistanske

efterkommere

Hver anden

indvandrer

genudvandrer

I 2010 indvandrede

knap 20.000 personer

med dansk oprindelse

til Danmark

Færre indvandrede

med dansk oprindelse

genudvandrer

Blandt tyske og svenske efterkommere er andelene med en partner med

dansk oprindelse høje med niveauer, der ligger mellem 85 pct. og 90

pct.

Tyrkiske og pakistanske efterkommere, der ikke har en partner med

dansk oprindelse, har i meget stor udstrækning en partner fra samme

oprindelsesland. Andelen er højest for de kvindelige tyrkiske efterkommere,

hvor 88 pct. har en partner, der også har tyrkisk oprindelse. For

de jugoslaviske efterkommere skal man være opmærksom på, at andet

også omfatter andre lande fra det tidligere Jugoslavien, hvilket kan

forklare kategoriens relativt høje andel.

Mens det ofte er naturligt for indvandrere, at de har en partner fra

samme oprindelsesland, som de ofte også er indvandreret sammen

med, er det for efterkommerne mere bemærkelsesværdigt. Efterkommere

er født i Danmark, og at tyrkiske og pakistanske efterkommere i så

høj grad finder partnere fra samme oprindelsesland, tyder på en meget

målrettet søgen efter partnere med samme oprindelse.

1.9. Indvandring og genudvandring

Langt fra alle indvandrere bliver boende i Danmark. Blandt de personer,

som indvandrede til Danmark i året 2002, og som ikke er født i Danmark

eller med dansk oprindelse, var der 1. januar 2011 kun 46 pct.

tilbage. For perioden 2002-2009 gælder det, at mellem 29 og 34 pct. af

de indvandrere, der kom til Danmark i et givent år, var genudvandret

igen inden 1 år efter deres indvandring.

De fleste personer, som indvandrer til Danmark, er indvandrere. Det vil

sige, at de har ikke dansk oprindelse eller er efterkommere. I 2010 kom

47.866 indvandrere til Danmark. Den samlede indvandring i 2010 var

dog på 68.800 personer, idet henholdsvis 1.923 efterkommere og

19.037 personer med dansk oprindelse også vendte tilbage til Danmark

i 2010.

Andelen, som udvandrer igen, er ikke overraskende lavere blandt personer

med dansk oprindelse end blandt indvandrere og efterkommere.

For de personer med dansk oprindelse, som indvandrede i 2002, var der

frem til og med 2010 kun 30 pct., som genudvandrede. For efterkommere

var den tilsvarende andel 60 pct., mens 46 pct. af indvandrerne,

der indvandrede i 2002, genudvandrede i løbet af perioden 2002-2010.

35


36

Tabel 1.10.

Polen var det største

indvandringsland i

perioden 2002-2010

Polen er også i

dag det største

indvandringsland

Indvandring og genudvandring

Indvan- Ikke

Genudvandret efter:

drede genudi

alt vandret U. 1 år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år +

antal pct.

Indvandrere

I alt 337 177 53 28 10 4 2 1 1 0 0

2002 29 553 46 29 10 6 4 2 2 1 1

2003 26 825 40 33 11 7 4 2 2 1 0

2004 27 250 40 33 12 6 4 2 2 1

2005 29 693 39 34 12 7 4 3 1

2006 34 517 41 33 14 7 4 1

2007 43 612 47 30 14 6 2

2008 51 685 55 29 13 3

2009 46 176 64 30 7

2010 47 866 85 15

Efterkommere

I alt 12 792 70 17 6 3 2 1 1 0 0

2002 1 037 60 17 7 5 4 3 1 2 2

2003 1 074 55 20 9 5 4 3 3 1 0

2004 1 218 55 20 11 6 3 2 2 1

2005 1 235 63 19 7 5 3 2 1

2006 1 284 62 22 8 4 3 2

2007 1 443 72 15 7 4 2

2008 1 689 75 16 7 2

2009 1 889 80 17 4

2010 1 923 88 12

Personer med dansk oprindelse

I alt 184 363 77 12 5 2 2 1 1 0 0

2002 21 446 70 13 5 3 3 2 1 1 1

2003 21 142 71 13 5 3 3 2 1 1 0

2004 20 788 72 13 6 3 3 2 1 1

2005 20 889 74 12 5 3 2 2 1

2006 20 625 75 12 5 3 3 1

2007 20 394 77 12 6 3 1

2008 20 296 81 12 5 2

2009 19 746 84 13 3

2010 19 037 94 6

I perioden 2002-2010 kom flest indvandrere med oprindelse i Polen. I

alt 31.741 indvandrere med polsk oprindelse kom til Danmark fra 2002

til 2010. På de næste pladser kommer indvandrere fra Tyskland med

23.620 personer og indvandrere fra USA med 16.766 personer.

Polen er det oprindelsesland, som der i 2010 kom flest indvandrere fra.

I alt 3.850 indvandrere fra Polen kom til Danmark i 2010. I 2002 var

antallet af polske indvandrere til sammenligning kun 856. Indvandrere

med oprindelse i Tyskland var med 2.909 indvandrede i 2010 den næststørste

gruppe. På tredjepladsen kommer indvandrere med oprindelse i

USA med 2.590 personer efterfulgt af indvandrere fra Rumænien, som

der kom 2.471 af til Danmark i 2010. Gruppen af rumænske indvandrere

er steget kraftigt de seneste år. I 2002 kom der kun 293 indvandrere

med rumænsk oprindelse til Danmark.


Kun 9 pct. af

indvandrere fra

Irak, der kom til

Danmark i 2002,

er genudvandret

Tabel 1.11.

Der er imidlertid meget store forskelle mellem de enkelte oprindelseslande

på, hvor mange som udvandrer igen. Blandt indvandrere med

oprindelse i USA, der kom til Danmark i 2002, var der fx 88 pct., som

genudvandrede fra 2002 til 2010. For indvandrere med oprindelse i

Irak, der også kom til Danmark i 2002, var den tilsvarende andel af

genudvandrede til sammenligning kun 9 pct.

Indvandring og genudvandring af indvandrere

2002

- 2010

Indvandringsår

2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

antal indvandringer

Polen . . . . . . 31 741 856 880 1 228 2 043 3 796 5 676 8 804 4 608 3 850

Tyskland . . . . 23 620 1 404 1 482 1 689 2 030 2 686 3 987 4 182 3 251 2 909

USA . . . . . . . 16 766 1 303 1 379 1 509 1 677 1 778 1 976 2 210 2 344 2 590

Norge . . . . . . 15 378 1 664 1 663 1 631 1 641 1 716 1 680 1 792 1 747 1 844

Island . . . . . . 13 036 1 492 1 416 1 530 1 439 1 483 1 640 1 493 1 377 1 166

Kina . . . . . . . 12 660 1 191 1 732 1 535 1 362 1 055 1 313 1 678 1 455 1 339

Ukraine . . . . . 12 356 543 625 767 1 206 1 628 2 183 2 204 1 756 1 444

Sverige . . . . . 11 156 873 940 1 063 1 183 1 331 1 559 1 629 1 354 1 224

Litauen . . . . . 11 049 799 652 886 1 067 1 343 1 221 1 483 1 653 1 945

Filippinerne . 9 634 231 267 480 564 866 1 473 1 849 1 933 1 971

Indien . . . . . . 9 001 275 479 543 678 801 1 486 1 749 1 390 1 600

Rumænien . . 8 526 293 236 277 359 353 932 1 742 1 863 2 471

Frankrig . . . . 8 449 594 715 763 920 963 1 017 1 082 1 143 1 252

Storbritannien 8 160 839 846 778 821 916 1 003 1 059 932 966

Spanien . . . . 7 713 692 673 705 770 855 889 937 1 010 1 182

Tyrkiet . . . . . 6 833 873 491 530 542 552 880 947 1 084 934

Italien . . . . . . 6 679 562 545 604 598 722 822 880 937 1 009

Irak . . . . . . . . 6 652 2 036 1 240 542 333 352 634 562 521 432

Thailand . . . . 5 644 576 438 501 553 545 661 737 726 907

Letland . . . . . 5 129 408 346 343 419 480 502 588 958 1 085

genudvandret pr. 1. januar 2011, i pct.

Polen . . . . . . 44 77 77 62 60 62 49 40 32 11

Tyskland . . . . 48 67 69 66 63 59 49 43 40 15

USA . . . . . . . 77 88 87 84 86 81 82 75 72 56

Norge . . . . . . 57 78 74 74 71 65 58 53 38 11

Island . . . . . . 59 78 78 75 69 65 58 47 40 15

Kina . . . . . . . 52 67 66 65 65 58 50 40 40 18

Ukraine . . . . . 58 81 80 73 71 70 66 62 43 8

Sverige . . . . . 54 76 72 68 64 57 59 53 39 14

Litauen . . . . . 49 80 81 70 70 66 59 39 27 13

Filippinerne . 42 37 51 57 63 66 63 58 28 2

Indien . . . . . . 57 73 77 76 71 71 71 63 48 20

Rumænien . . 27 62 59 58 50 43 38 30 22 8

Frankrig . . . . 63 80 81 81 77 75 70 60 54 22

Storbritannien 45 60 60 57 55 54 46 39 31 9

Spanien . . . . 66 87 88 82 79 77 73 65 62 14

Tyrkiet . . . . . 27 24 32 29 28 32 28 32 28 12

Italien . . . . . . 61 84 81 75 74 72 66 58 50 23

Irak . . . . . . . . 14 9 10 17 23 21 34 18 11 6

Thailand . . . . 18 27 32 26 21 24 20 16 13 3

Letland . . . . . 45 83 80 66 68 62 53 38 30 10

37


38

De fleste indvandrere

fra vestlige lande

genudvandrer

Anderledes for

flygtninge og

familiesammenførte

Tabel 1.12.

Personer med dansk

oprindelse udgør

37 pct. af alle

udvandrede

Der er tydelige forskelle på, hvor mange der udvandrer igen, mellem

vestlige og ikke-vestlige lande. Indvandrere fra vestlige lande som USA,

Spanien og Italien kommer sjældent til Danmark for at bo her permanent,

og en stor del af dem udvandrer igen. Udstationeringer for multinationale

selskaber og studieophold af begrænset varighed er blandt de

vigtigste årsager til deres ophold i Danmark.

Anderledes forholder det sig med ikke-vestlige indvandrere fra oprindelseslande

som Irak, Filippinerne, Thailand og Tyrkiet, som ofte er

kommet til Danmark som flygtninge eller i forbindelse med familiesammenføring.

Udvandring og genindvandring

Udvan- Ikke

Genindvandret efter:

drede genindi

alt vandret U. 1 år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år +

antal pct.

Indvandrere

I alt 205 377 85 8 3 2 1 0 0 0 0

2002 17 283 80 9 4 2 2 1 1 1 1

2003 18 410 81 8 4 2 1 1 1 1 0

2004 19 001 80 10 4 2 1 1 1 0

2005 20 335 80 10 4 2 2 1 0

2006 21 761 82 9 5 3 2 1

2007 23 181 83 9 5 2 1

2008 27 245 86 8 4 1

2009 29 702 90 8 2

2010 28 459 97 3

Efterkommere

I alt 21 363 68 16 7 4 2 1 1 0 0

2002 1 800 61 18 7 6 2 2 1 2 1

2003 2 076 64 15 6 5 2 2 3 1 1

2004 2 460 62 16 8 4 3 3 2 1

2005 2 584 61 16 8 6 5 3 1

2006 2 717 62 17 8 8 4 1

2007 2 496 62 18 12 6 2

2008 2 441 68 17 11 3

2009 2 405 75 20 5

2010 2 384 93 7

Personer med dansk oprindelse

I alt 183 897 42 31 13 7 4 2 1 1 0

2002 22 366 26 35 15 9 5 4 3 2 2

2003 21 280 28 35 15 8 5 4 2 2 1

2004 21 579 30 34 15 9 5 3 3 1

2005 21 464 33 33 15 9 5 4 2

2006 21 475 37 30 16 9 6 2

2007 21 102 42 29 16 9 4

2008 19 418 48 32 15 5

2009 17 455 60 32 8

2010 17 758 87 13

Tabel 1.12 viser det årlige antal udvandrede opdelt efter herkomst og

genindvandring. I 2010 var der i alt 48.601 personer, der udvandrede

fra Danmark. Heraf var 28.459 indvandrere, 2.384 var efterkommere,

mens 17.758 havde dansk oprindelse. Personer med dansk oprindelse

udgjorde altså 37 pct. af alle udvandrere i 2010.


74 pct. af udvandrede

med dansk oprindelse

er genindvandret

Yngre er stærkt

overrepræsenterede

blandt udvandrede

Tabel 1.13.

Flere

20-29-årige

genudvandrer …

… skyldes at antallet

af udenlandske

studerende stiger

En tredjedel af

alle indvandrere

har dansk

statsborgerskab

Det er relativt sjældent, at indvandrere, der udvandrer i et givent år,

genindvandrer til Danmark igen. For de indvandrere, der udvandrede i

2002, var der kun 20 pct., som i perioden frem til starten 2011 genindvandrede

til Danmark. For efterkommere, der udvandrer, er det mere

almindeligt at genindvandre, idet 39 pct. af efterkommerne, som udvandrede

i 2002, genindvandrede i løbet af perioden 2002-2010. De

fleste udvandrere med dansk oprindelse vender tilbage til Danmark

igen. For personer med dansk oprindelse, som udvandrede i 2002, var

der således 74 pct., der genindvandrede på et eller andet tidspunkt i

perioden 2002-2010.

Af indvandrere, som udvandrede igen i 2010, var 60 pct. mellem 20 og

29 år. I det hele taget er de yngre aldersgrupper stærkt overrepræsenterede

blandt udvandrerne. I alt var der kun 633 indvandrere over 60 år,

der udvandrede i 2010, svarende til 2 pct. af den samlede udvandring af

indvandrere. Det er altså et forholdsvis sjældent fænomen, at ældre

indvandrere vælger at rejse permanent tilbage til deres oprindelsesland.

Aldersfordeling for indvandrere, der udvandrede

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

I alt . . . . . . . . 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100

0-9 år . . . . . . . 5 5 5 4 4 4 4 4 4 4 4

10-19 år . . . . . 10 10 10 10 9 9 7 6 6 6 5

20-29 år . . . . . 48 48 50 53 52 54 55 56 59 59 60

30-39 år . . . . . 21 21 20 20 20 20 19 20 18 18 18

40-49 år . . . . . 9 9 8 8 9 8 9 9 8 8 7

50-59 år . . . . . 4 4 4 3 3 3 3 4 3 3 3

60-69 år . . . . . 2 2 2 2 2 2 2 2 1 1 2

70 år og derover 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1

I perioden 2000 til 2010 er der sket et fald i andelen af udvandrere under

20 år fra 15 pct. i 2000 til 9 pct. i 2010. I samme tidsrum er de 20-

29-åriges andel steget fra 48 pct. i 2000 til 60 pct. i 2010.

Denne stigning hænger blandt andet sammen med, at antallet af udenlandske

studerende i Danmark er steget i perioden 2000-2010. Udenlandske

studerende er typisk mellem 20 og 29 år, og de kommer til

Danmark for at studere i en begrænset periode, hvorefter de tager tilbage

til deres hjemland igen.

1.10. Statsborgerskab

En tredjedel af indvandrerne i Danmark har dansk statsborgerskab. I alt

130.711 indvandrere i Danmark var således danske statsborgere 1.

januar 2011. Det svarer til 30 pct. af alle indvandrere. For efterkommere

er andelen med dansk statsborgerskab 69 pct.

pct.

39


40

Tabel 1.14.

3.006 personer

skiftede til dansk

statsborgerskab

i 2010

Flest tyrkere blev

danske statsborgere

fra 2002 til 2010

Tabel 1.15.

Der er i alt 6.817 personer i befolkningen i Danmark, som har dansk oprindelse,

men som er udenlandske statsborgere. Der er tale om en meget

lille gruppe, som kun udgør 0,1 pct. af alle med dansk oprindelse.

Danske og udenlandske statsborgere. 2011

Danske

statsborgere

Udenlandske

statsborgere

I alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 214 582 346 046 5 560 628

Indvandrere . . . . . . . . . . . . . . . 130 711 298 193 428 904

Efterkommere . . . . . . . . . . . . . 92 577 41 036 133 613

Personer med dansk oprindelse 4 991 294 6 817 4 998 111

I 2010 var der i alt 3.006 personer i Danmark, som skiftede fra udenlandsk

statsborgerskab til dansk. Heraf udgjorde personer af ikke-vestlig

oprindelse 87 pct. Personer, der skiftede fra irakisk til dansk statsborgerskab,

var den største gruppe med 368 skift i 2010. Næststørst var

gruppen, der skiftede fra afghansk til dansk statsborgerskab med 354.

Set over hele niårsperioden fra 2002 til 2010 er der flest skift til dansk

statsborgerskab for personer med oprindelse i Tyrkiet. I alt 15.065 personer

med tyrkisk oprindelse skiftede til dansk statsborgerskab i perioden

2002-2010. Skift fra somalisk til dansk statsborgerskab udgjorde i

samme periode 10.753 som den næststørste gruppe.

Skift til dansk statsborgerskab

I alt

2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

I alt . . . . . . . . . . . . 16 662 6 583 14 976 10 197 7 961 3 648 5 772 6 537 3 006

Vestlige lande . . . 1 196 707 1 064 923 729 386 409 544 398

Heraf:

Tyskland . . . . . . . . . 172 82 178 144 99 42 44 84 81

Ikke-vestlige lande 15 466 5 876 13 912 9 274 7 232 3 262 5 363 5 993 2 608

Heraf:

Irak . . . . . . . . . . . . . 1 160 153 1 015 961 1 113 515 1 166 1 201 368

Afghanistan . . . . . . 299 40 367 282 260 178 359 790 354

Tyrkiet . . . . . . . . . . 1 948 2 158 732 878 1 125 527 581 511 239

Statsløse . . . . . . . . . 990 175 522 238 161 49 120 458 182

Somalia . . . . . . . . . 2 254 324 2 022 1 709 923 317 527 264 142

Bosnien-Hercegovina 2 480 974 3 358 1 337 519 224 270 265 131

Kina . . . . . . . . . . . . 282 203 339 382 281 162 181 199 103

Etiopien . . . . . . . . . 94 44 131 71 58 32 71 116 98

Vietnam . . . . . . . . . 502 280 318 232 213 129 78 144 86

Udviklingen i antallet af skift til dansk statsborgerskab påvirkes blandt

andet af reglerne på udlændingeområdet. Fx kan stramninger betyde, at

flere vil søge om statsborgerskab. Når en stor indvandrergruppe på

næsten samme tid opfylder kravene til at få dansk statsborgerskab mht.

opholdstid, vil det ofte også kunne ses i antallet af skift til dansk statsborgerskab.


107.000

flygtninge

Flygtninge

Tabel 1.16.

1.11. Indvandrere og efterkommeres opholdsgrundlag

Indvandrere

Der er 106.838 indvandrere i Danmark, som er flygtninge. Det svarer til

25 pct. af indvandrerne pr. 1. januar 2011. 99 pct. af alle flygtninge har

oprindelse i Afrika, Asien eller europæiske lande uden for EU og Norden.

Kun 602 flygtninge har oprindelse i vestlige lande. Heraf udgør

flygtninge fra Rumænien og Polen to tredjedele.

I forbindelse med Indvandrere i Danmark 2008 blev der udviklet en variabel til bestemmelse

af opholdsgrundlag, således at alle indvandrere kunne opdeles i flygtninge

og øvrige indvandrere, og efterkommere opdeles i børn af flygtninge og

øvrige efterkommere. Det er denne variabel, der anvendes i dette afsnit. For definition

henvises kapitel 2 i Indvandrere i Danmark 2008.

Indvandrere - fordelt efter opholdsgrundlag og oprindelsesland. 2011

Flygtninge Øvrige

opholdstilladelser

Uoplyst

opholdsgrundlag

41

I alt Andel

flygtninge

antal pct.

I alt . . . . . . . . . . . . . . . . . 106 838 116 995 205 071 428 904 25

Vestlige lande . . . . . . . . 602 67 986 102 170 170 758 0

Ikke-vestlige lande . . . . 106 236 49 009 102 901 258 146 41

Heraf:

Tyrkiet . . . . . . . . . . . . . . . 170 8 596 23 713 32 479 1

Irak . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 403 563 360 21 326 96

Bosnien-Hercegovina . . . . 16 859 381 535 17 775 95

Iran . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 954 1 135 1 388 12 477 80

Libanon . . . . . . . . . . . . . . 8 851 1 136 2 070 12 057 73

Pakistan . . . . . . . . . . . . . . 133 3 128 8 469 11 730 1

Jugoslavien 1 . . . . . . . . . . . 3 012 1 201 6 552 10 765 28

Afghanistan . . . . . . . . . . . 10 208 312 36 10 556 97

Somalia . . . . . . . . . . . . . . 9 644 287 119 10 050 96

Thailand . . . . . . . . . . . . . . 36 4 470 4 962 9 468 0

Vietnam . . . . . . . . . . . . . . 6 373 1 560 1 092 9 025 71

Filippinerne . . . . . . . . . . . 8 2 038 6 960 9 006 0

Kina . . . . . . . . . . . . . . . . . 407 3 257 4 978 8 642 5

Sri Lanka . . . . . . . . . . . . . 5 036 1 046 692 6 774 74

Ukraine . . . . . . . . . . . . . . . 174 1 620 4 228 6 022 3

Indien . . . . . . . . . . . . . . . . 122 1 017 4 530 5 669 2

Marokko . . . . . . . . . . . . . . 87 1 460 3 660 5 207 2

Rusland . . . . . . . . . . . . . . 582 2 292 1 884 4 758 12

Brasilien . . . . . . . . . . . . . . 8 852 1 643 2 503 0

Syrien . . . . . . . . . . . . . . . . 1 520 273 647 2 440 62

Øvrige ikke-vestlige lande 12 649 12 385 24 383 49 417 26

1 Jugoslavien før opsplitningen.


42

Flest flygtninge fra

Irak og Bosnien

Få flygtninge fra

Tyrkiet og Pakistan

Forskel på

oprindelsesland og

statsborgerskabsland

Figur 1.15.

Næsten alle

indvandrere fra Irak,

Bosnien, Afghanistan

og Somalia er

flygtninge

Første

indvandringsår

efter første

folkeregistrering

86 pct. af flygtningene kommer fra de ti lande med størst antal flygtninge

i Danmark. Hver femte flygtning er fra Irak og hver sjette er fra

Bosnien-Hercegovina. Der er henholdsvis 21.326 og 17.775 flygtninge

fra Irak og Bosnien-Hercegovina.

Tyrkiet og Pakistan er blandt de ti lande med størst antal indvandrere,

og indvandrerne fra disse to lande adskiller sig væsentligt fra de andre

større indvandrergrupper ved, at der er meget få flygtninge blandt dem.

Kun omkring 1 pct. af indvandrerne fra Tyrkiet og Pakistan er flygtninge.

Der er for de fleste indvandreres vedkommende stor overensstemmelse

mellem deres oprindelsesland og det statsborgerskab de havde, da de

indvandrede til Danmark. Men blandt flygtninge med oprindelse i Libanon

og Syrien var det kun henholdsvis 18 og 65 pct. som også havde

statsborgerskab i samme land. De øvrige flygtninge med oprindelse i

Libanon og Syrien var primært statsløse palæstinensere. Blandt flygtninge

med oprindelse i Kuwait var det kun 3 pct. der havde kuwaitisk

statsborgerskab, mens 85 pct. havde irakisk statsborgerskab.

Indvandrere fra de 10 lande med størst antal flygtninge i Danmark. 2011

Syrien

Jugoslavien

Sri Lanka

Vietnam

Libanon

Somalia

Iran

Afghanistan

Bosnien-Hercegovina

Irak

Anm.: Jugoslavien før opsplitningen.

Flygtninge Øvrige indvandrere

0 5.000 10.000 15.000 20.000 25.000

Antal

Mellem 95 og 97 pct. af alle indvandrere fra Afghanistan, Bosnien-Hercegovina,

Irak og Somalia er flygtninge. Indvandrere fra Jugoslavien

kan deles op i en større gruppe på 61 pct. med uoplyst opholdsgrundlag,

som hovedsageligt er indvandret før krigen i Jugoslavien, mens 28 pct.

af jugoslaverne er flygtninge fra krigen.

Figur 1.16 viser fordelingen på indvandringsår for indvandrere fra de ti

lande, som har flest flygtninge i Danmark. Det er kendetegnende for

flygtningene, at de i de fleste tilfælde er kommet hertil over nogle få år,

hvor der har været uroligheder i deres hjemlande, og deres indvandringsmønster

adskiller sig markant fra de øvrige indvandreres indvandringsmønstre.

Det er værd at bemærke, at indvandringstidspunktet er

den dato, hvor en indvandrer første gang bliver indskrevet i folkeregistret

og ikke den dag, indvandreren kommer til Danmark. Flygtninge

regnes altså ikke for indvandrede, mens deres asylsag behandles.


Figur 1.16.

Flygtningene fra

Jugoslavien og

Bosnien indvandret

i 1995-1996

Indvandrere fra de 10 lande med størst antal flygtninge i Danmark efter

1. indvandringsår. 2011

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

2.500

2.000

1.500

1.000

Irak

0

Før 1991 2009

1974

500

Iran

0

Før 1991 2009

1974

600

500

400

300

200

100

Vietnam

0

Før 1991 2009

1974

500

400

300

200

100

Bosnien-H.

14.000

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

0

Før 1991 2009

1974

Syrien

1.500

1.000

500

2.000

1.500

1.000

Somalia

0

Før 1991 2009

1974

500

0

Før 1991 2009

1974

Sri Lanka

0

Før 1991 2009

1974

Anm.: Bemærk at skalaen på y-aksen er forskellig fra figur til figur.

Anm.: Jugoslavien før opsplitningen.

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

0

Før 1991 2009

1974

Tre ud af fire bosniske flygtninge indvandrede i 1995, i forbindelse med

at særloven for flygtningene fra krigen i Jugoslavien blev vedtaget,

mens de øvrige flygtninge hovedsageligt er indvandret i de følgende par

år. Tre ud af fire flygtninge fra Jugoslavien er ligeledes indvandret i

500

2.500

2.000

1.500

1.000

500

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

Afghanistan

Libanon

0

Før 1991 2009

1974

500

Flygtninge

Øvrige

indvandrere

Jugoslavien

0

Før 1991 2009

1974

43


44

Flest flygtninge fra

Irak i 1998-2002

Statsløse

palæstinensere fra

Libanon indvandret

1986-1992

Flygtninge fra

Vietnam indvandret

gennem længere

periode

Børn af flygtninge

Hver anden

ikke-vestlig

efterkommer er

barn af flygtninge

1995-1996. De øvrige indvandrere fra Jugoslavien er indvandret før

krigen, og de fleste af dem før 1974, hvor vi ikke har oplysninger om

indvandringstidspunktet.

Den største indvandring af flygtninge fra Afghanistan var i 2001, hvor

godt en fjerdedel af flygtningene indvandrede. 71 pct. af de afghanske

flygtninge er indvandret i årene 1998-2004. Flygtningene fra Irak er

hovedsageligt indvandret fra 1992 til 2003, og halvdelen af dem indvandrede

i femårsperioden 1998-2002.

82 pct. af flygtningene fra Libanon – hovedparten statsløse palæstinensere

– indvandrede i perioden 1986-1992. De øvrige indvandrere fra

Libanon, som primært er libanesiske statsborgere, havde den største

indvandringsperiode et par år senere. Halvdelen af dem er indvandret i

årene 1988-1993.

Flygtningene fra Sri Lanka og Vietnam kom tidligere end de øvrige store

flygtningegrupper. Fra Vietnam begyndte der at komme flygtninge fra

1975, og to tredjedele af de vietnamesiske flygtninge indvandrede i

perioderne 1979-1982 samt 1988-1992. Flygtninge fra Sri Lanka begyndte

at indvandre fra 1985 og frem, men halvdelen af alle flygtninge

fra Sri Lanka indvandrede i 1986-1987. Fra både Vietnam og Sri Lanka

er der fra starten af 1990’erne indvandret personer med andre opholdstilladelser

end til asyl.

Efterkommere

Efterkommernes opholdsgrundlag bliver dannet på baggrund af forældrenes

opholdsgrundlag. Hvis mindst én af forældrene er defineret som

flygtning, vil efterkommeren blive defineret som barn af flygtning. Alle

andre efterkommere bliver defineret som øvrige efterkommere. Selv om

der også findes personer med dansk oprindelse og indvandrere, som har

forældre, der er flygtninge, er de ikke medtaget i definitionen om børn

af flygtninge.

Der er i alt 57.791 efterkommere, der er børn af flygtninge, hvilket svarer

til 43 pct. af efterkommerne. Næsten halvdelen af de ikke-vestlige

efterkommere har mindst én forælder, der er flygtning, mens det kun

gælder for hver fjortende vestlige efterkommer. Det er værd at bemærke,

at der både blandt de vestlige og ikke-vestlige efterkommere er

en større andel børn af flygtninge end andelen af flygtninge blandt indvandrere.


Tabel 1.17.

11.241 børn af

flygtninge fra

Libanon

1 pct. børn af

flygtninge fra

Tyrkiet og Pakistan

Næsten alle

efterkommere fra

Irak, Somalia og

Bosnien er børn

af flygtninge

Efterkommere - fordelt efter forældrenes opholdsgrund og

oprindelsesland. 2011

Børn af

flygtninge

Øvrige efterkommere

45

I alt Andel børn

af flygtning

antal pct.

I alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57 791 75 822 133 613 43

Vestlige lande . . . . . . . . . 1 174 16 842 18 016 7

Ikke-vestlige lande . . . . . 56 617 58 980 115 597 49

Heraf:

Tyrkiet . . . . . . . . . . . . . . . . 405 27 147 27 552 1

Libanon . . . . . . . . . . . . . . . 11 241 791 12 032 93

Pakistan . . . . . . . . . . . . . . . 114 9 308 9 422 1

Irak . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 301 35 8 336 100

Somalia . . . . . . . . . . . . . . . 6 844 49 6 893 99

Jugoslavien 1 . . . . . . . . . . . . 1 761 4 219 5 980 29

Vietnam . . . . . . . . . . . . . . . 4 918 199 5 117 96

Marokko . . . . . . . . . . . . . . . 415 4 405 4 820 9

Bosnien-Hercegovina . . . . . 4 469 94 4 563 98

Sri Lanka . . . . . . . . . . . . . . 4 094 120 4 214 97

Iran . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 125 84 3 209 97

Afghanistan . . . . . . . . . . . . 2 918 9 2 927 100

Syrien . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 343 400 1 743 77

Makedonien . . . . . . . . . . . . 266 1 211 1 477 18

Kina . . . . . . . . . . . . . . . . . . 308 989 1 297 24

Indien . . . . . . . . . . . . . . . . . 101 1 109 1 210 8

Jordan . . . . . . . . . . . . . . . . 160 856 1 016 16

Filippinerne . . . . . . . . . . . . 55 949 1 004 5

Kuwait . . . . . . . . . . . . . . . . 744 35 779 96

Thailand . . . . . . . . . . . . . . . 77 545 622 12

Øvrige ikke-vestlige lande . 4 958 6 426 11 384 44

1 Jugoslavien før opsplitningen.

Den største gruppe børn af flygtninge har oprindelse i Libanon med

forældre, der primært var statsløse palæstinensere, da de kom til Danmark.

Det drejer sig om 11.241 børn, hvilket svarer til 19 pct. af samtlige

børn af flygtninge. Næsten halvdelen af børnene af flygtninge har

oprindelse i Libanon, Irak og Somalia.

Efterkommerne fra Tyrkiet og Pakistan adskiller sig væsentligt fra de

øvrige efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, idet meget få er børn

af flygtninge. Kun 1 pct. af efterkommerne fra Tyrkiet og Pakistan er

børn af flygtninge. Efterkommerne fra disse to lande udgør tilsammen

28 pct. af de ikke-vestlige efterkommere.

85 pct. af børn af flygtninge har oprindelse i ét af de ti lande, hvorfra der

er flest børn af flygtninge, og der er kun få efterkommere fra de ti lande,

der ikke er defineret som børn af flygtninge. Blandt efterkommere med

Libanon som oprindelsesland er 93 pct. børn af flygtninge, mens det

gælder mellem 96 og 100 pct. af efterkommere med oprindelse i Irak,

Somalia, Vietnam, Bosnien-Hercegovina, Sri Lanka, Iran eller Afghanistan.


46

Figur 1.17.

Antallet af

ikke-vestlige

indvandrere stiger

med 39 pct. fra

2011 til 2050

Antallet af vestlige

efterkommere

forventes at stige

kraftigt

Personer med dansk

oprindelse udgør en

mindre og mindre del

af befolkningen

77 pct. af efterkommerne med oprindelse i Syrien er børn af flygtninge.

Heraf havde omkring hver femte forældre, der var statsløse palæstinensere,

da de indvandrede til Danmark. De øvrige havde forældre, der var

syriske statsborgere. Der er 29 pct. af de jugoslaviske efterkommere,

som er børn af flygtninge. De øvrige jugoslaviske efterkommere har

forældre, der er indvandret før krigen i Jugoslavien.

Efterkommere fra de 10 lande med størst antal børn af flygtninge i

Danmark. 2011

Syrien

Jugoslavien

Afghanistan

Iran

Sri Lanka

Bosnien-Hercegovina

Vietnam

Somalia

Irak

Libanon

Anm.: Jugoslavien før opsplitningen.

0 2.000 4.000 6.000 8.000 10.000 12.000 14.000

Antal

1.12. Befolkningsfremskrivning

Barn af flygtning Øvrige efterkommere

Ifølge Danmarks Statistiks seneste befolkningsfremskrivning vil antallet

af ikke-vestlige indvandrere i befolkningen stige med 39 pct. fra 2011 til

2050, så der i 2050 vil være 358.000 ikke-vestlige indvandrere i Danmark

mod 258.000 i dag. Den tilsvarende stigningstakt for vestlige indvandrere

forventes at blive 47 pct.

Det er imidlertid de to grupper af efterkommere, som vil vokse kraftigst.

Antallet af vestlige efterkommere forventes at være 4,4 gange højere i

2050 sammenlignet med i dag, mens de ikke-vestlige efterkommere vil

være 2,2 gange så mange som i dag. Trods den større stigningstakt for

de vestlige efterkommere forventes der i 2050 at være lidt over tre

gange så mange ikke-vestlige efterkommere som vestlige.

Samlet set forventes personer med dansk oprindelse at udgøre en mindre

andel af den danske befolkning i fremtiden sammenlignet med i

dag. Ved begyndelsen af 2011 havde 89,9 pct. af den danske befolkning

dansk oprindelse. Denne andel forventes at falde gradvist til 84,7 pct. i

2050.


Tabel 1.18.

Tabel 1.19.

Befolkningsfremskrivning - fordelt efter herkomst

Indvandrere Efterkommere Personer

med dansk

Vestlige Ikke- Vestlige Ikke- oprindelse

lande vestlige lande vestlige

lande

lande

2011 170 758 258 146 18 016 115 597 4 998 111 5 560 628

2020 202 937 285 179 28 041 149 215 5 058 120 5 723 492

2030 224 835 316 666 42 492 185 265 5 142 225 5 911 483

2040 239 254 342 213 59 932 218 875 5 179 758 6 040 032

2050 250 634 357 559 79 493 250 818 5 201 114 6 139 618

indeks, 2011 = 100

2011 100 100 100 100 100 100

2020 119 110 156 129 101 103

2030 132 123 236 160 103 106

2040 140 133 333 189 104 109

2050 147 139 441 217 104 110

Befolkningsfremskrivning - fordelt efter alder og herkomst

47

I alt

2011 2020 2030 2040 2050

I alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0

Personer med dansk oprindelse . . . 89,9 88,4 87,0 85,8 84,7

Indvandrere fra vestlige lande . . . . . 3,1 3,5 3,8 4,0 4,1

Indvandrere fra ikke-vestlige lande . 4,6 5,0 5,4 5,7 5,8

Efterkommere fra vestlige lande . . . 0,3 0,5 0,7 1,0 1,3

Efterkommere fra ikke-vestlige lande 2,1 2,6 3,1 3,6 4,1

Under 17 år i alt . . . . . . . . . . . . . . 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0

Personer med dansk oprindelse . . . 89,9 90,0 90,5 90,9 90,9

Indvandrere fra vestlige lande . . . . . 0,8 0,9 0,9 0,8 0,8

Indvandrere fra ikke-vestlige lande . 1,5 1,0 0,9 0,8 0,8

Efterkommere fra vestlige lande . . . 0,8 1,4 1,9 2,0 2,2

Efterkommere fra ikke-vestlige lande 7,0 6,7 5,9 5,4 5,2

18-39 år i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0

Personer med dansk oprindelse . . . 84,4 82,0 81,8 81,2 81,7

Indvandrere fra vestlige lande . . . . . 5,3 6,1 5,9 6,0 5,8

Indvandrere fra ikke-vestlige lande . 8,0 7,2 5,8 5,6 5,3

Efterkommere fra vestlige lande . . . 0,3 0,4 0,8 1,5 2,2

Efterkommere fra ikke-vestlige lande 2,0 4,2 5,7 5,8 5,1

40-64 år i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0

Personer med dansk oprindelse . . . 91,4 88,6 84,8 81,8 80,7

Indvandrere fra vestlige lande . . . . . 3,0 3,6 4,8 5,4 5,3

Indvandrere fra ikke-vestlige lande . 5,4 7,2 8,9 9,0 8,1

Efterkommere fra vestlige lande . . . 0,2 0,2 0,3 0,5 0,7

Efterkommere fra ikke-vestlige lande 0,0 0,3 1,2 3,4 5,2

65 år og derover i alt . . . . . . . . . . 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0

Personer med dansk oprindelse . . . 95,7 94,8 93,0 90,9 87,8

Indvandrere fra vestlige lande . . . . . 2,5 2,7 2,7 2,8 3,5

Indvandrere fra ikke-vestlige lande . 1,6 2,4 4,2 6,0 7,9

Efterkommere fra vestlige lande . . . 0,1 0,1 0,1 0,2 0,2

Efterkommere fra ikke-vestlige lande 0,0 0,0 0,0 0,1 0,7

pct.


48

Mange flere

ikke-vestlige

indvandrere

over 65 år

Indvandrere

og efterkommere

udgør 19 pct. af de

40-64-årige i 2050

Sammensætningen af befolkningen i de fire aldersgrupper 0-17-årige,

18-39-årige, 40-64-årige og 65 år og derover udvikler sig forskelligt.

Mens det i dag er 95,7 pct. af befolkningen, der er fyldt 65 år, som har

dansk oprindelse, forventes den tilsvarende andel kun at være 87,8 pct.

i 2050. Det er især de ikke-vestlige indvandrere, som vil udgøre en

større og større andel af den ældre befolkning.

Det er også bemærkelsesværdigt, at personer med dansk oprindelse i

2050 kun forventes at udgøre 80,7 pct. af den meget erhvervsaktive

aldersgruppe 40-64-årige mod 91,4 pct. i dag. Hvis det nuværende beskæftigelsesniveau

for aldersgruppen skal opretholdes, vil det derfor

være nødvendigt, at der i de kommende år sker en stigning i indvandreres

og efterkommeres beskæftigelsesfrekvenser.


Sammenfatning

Stigende

beskæftigelse

for ikke-vestlige

indvandrere …

… men stadig lav

sammenlignet med

personer med

dansk oprindelse

Seneste tal fra

1. januar 2010

2. Arbejdsmarked

Beskæftigelsesfrekvensen for 16-64-årige ikke-vestlige indvandrere steg kraftigt i

perioden 1997 til 2008. Både personer med dansk oprindelse og indvandrere er herefter

blevet ramt af en nedgang i beskæftigelse. Med beskæftigelsesfrekvenser på

henholdsvis 54 pct. for mændene og 45 pct. i 2010 ligger de mandlige og kvindelige

ikke-vestlige indvandrere fortsat klart under personer med dansk oprindelse, hvis

beskæftigelsesfrekvenser i 2010 var 75 pct. for mændene og 73 pct. for kvinderne.

Blandt de ikke-vestlige efterkommere var 55 pct. af mændene og 56 pct. af kvinderne

i beskæftigelse i 2010. Kvinder har altså en lidt højere beskæftigelse end mændene

blandt de ikke-vestlige efterkommere.

Forskellen på beskæftigelsesfrekvensen mellem personer med dansk oprindelse og

ikke-vestlige indvandrere er særligt stor blandt 50-59-årige. Kun 38 pct. af de 50-59årige

kvindelige ikke-vestlige indvandrere er beskæftigede mod 79 pct. af de 50-59årige

kvinder med dansk oprindelse.

Der er store forskelle mellem indvandrere fra forskellige oprindelseslande. Beskæftigelsesfrekvenserne

er meget lave blandt indvandrere fra Somalia, Afghanistan, Irak og

Libanon. Forskellene mellem mænd og kvinder er også meget store blandt indvandrere

fra disse lande.

Blandt de ikke-vestlige indvandrere, som er i beskæftigelse, er der en større andel, der

arbejder som selvstændige sammenlignet med personer med dansk oprindelse. For

indvandrere fra Pakistan og Libanon er andelen af selvstændige 19 pct. Det er mere

end dobbelt så højt som for personer med dansk oprindelse.

2.1. Beskæftigelsesudvikling 1981-2010

Fra 1996 til 2008 steg beskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige indvandrere

kraftigt. For mændene var der tale om en stigning fra 40 pct.

til 63 pct. Den relative stigning var endnu større for kvinder, som i 2008

havde en beskæftigelsesfrekvens på 50 pct. mod 26 pct. i 1996. I de

seneste to år er beskæftigelsen gået lidt tilbage for ikke-vestlige indvandrere.

Det kan tilskrives den økonomiske afmatning, og der er også tale

om en tilbagegang blandt personer med dansk oprindelse. Tilbagegangen

er størst blandt mændene, hvilket skyldes, at mænd i højere grad

end kvinder arbejder i konjunkturfølsomme brancher.

Selv om forskellen mellem ikke-vestlige indvandreres og personer med

dansk oprindelses beskæftigelsesfrekvenser er blevet indsnævret i løbet

af de seneste 10 år, er beskæftigelsen fortsat klart lavere blandt de ikkevestlige

indvandrere. Forskellen i beskæftigelsesfrekvens mellem ikkevestlige

indvandrere og personer med dansk oprindelse er i 2010 21

procentpoint blandt mændene og 28 procentpoint blandt kvinderne.

Kilden til beskæftigelsestallene er den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik

(RAS), og for periodens sidste år er beskæftigelsen opgjort den

sidste uge i november 2009 for befolkningen 1. januar 2010.

49


50

Figur 2.1.

Udvikling i

beskæftigelse

siden 1981

Vestlige indvandrere

følger kurve for

personer med

dansk oprindelse

Gruppen af

ikke-vestlige

indvandrere har

ændret sig meget

siden 1981 …

… både i antal og i

sammensætning på

oprindelseslande og

opholdsgrundlag

Forklarer stort fald i

beskæftigelse fra

1981 til 1996

Beskæftigelsesfrekvenser for 16-64-årige mænd

90

80

70

60

50

40

Pct.

30

20

10

0

Indv., vestlige lande

Indv., ikke-vestlige lande

Dansk oprindelse

Eftk., vestlige lande

Eftk., ikke-vestlige lande

1981 1985 1989 1993 1997 2001 2005 2009

Beskæftigelsesfrekvensen for 16-64-årige mænd med dansk oprindelse

har ikke ændret sig dramatisk siden 1981. Udsvingene i løbet af perioden

kan i høj grad forklares ud fra konjunkturelle forhold.

Beskæftigelsesfrekvensen for mandlige vestlige indvandrere ligger gennem

hele perioden 10-15 procentpoint lavere end for mænd med dansk

oprindelse. Kurven følger det samme bevægelsesmønster med stigninger

i gode tider og fald i dårlige tider.

Når man betragter kurven for ikke-vestlige indvandreres beskæftigelsesfrekvenser

i perioden fra 1981 til 2010, er det vigtigt at være opmærksom

på, at der er tale om en gruppe, som har ændret sig meget siden

1981. Ikke mindst antalsmæssigt er ikke-vestlige indvandrere i Danmark

af større betydning i dag. Der var således mere end fem gange så

mange ikke-vestlige indvandrere i 2010 som i 1981.

De ikke-vestlige indvandreres sammensætning med hensyn til oprindelseslande

har også været under konstant forandring gennem hele perioden.

I begyndelsen af perioden var Tyrkiet, Pakistan og Jugoslavien de

tre store ikke-vestlige oprindelseslande for indvandrere i Danmark.

Siden er der også kommet mange indvandrere fra Libanon og Iran i

1980’erne, fra Somalia i 1990’erne, fra Bosnien-Hercegovina i 1995 og

fra Afghanistan og Irak i det nye årtusinde. Indvandring fra lande som

Tyrkiet og Pakistan er også fortsat gennem perioden, og ofte har der her

været tale om familiesammenføringer.

Det påvirker de ikke-vestlige indvandreres samlede beskæftigelsesfrekvens,

hvor de kommer fra, hvor længe de har været i Danmark og på

hvilket opholdsgrundlag, de er her. Udviklingen fra 1981 og frem til

1996, hvor 16-64-årige ikke-vestlige indvandreres beskæftigelsesfrekvens

faldt dramatisk, kan i høj grad forklares ud fra disse tre forhold.

Gruppen af ikke-vestlige indvandrere voksede kraftigt i denne periode

som følge af ny indvandring, hvilket betød, at den gennemsnitlige opholdstid

for en indvandrer faldt. Desuden var de nye indvandrere ofte

flygtninge fra lande, der kulturelt og erhvervsmæssigt var meget anderledes

end Danmark, mens indvandrere tidligere først og fremmest

var kommet for at arbejde i Danmark.


Stor stigning i

ikke-vestlige

indvandreres

beskæftigelse

siden 1997

Figur 2.2.

Halvdelen af

de kvindelige

ikke-vestlige

indvandrere er i

beskæftigelse

De fleste ikke-vestlige

efterkommere er

under 30 år

Fald i beskæftigelse

fra 2008 til 2010

I 1981 var der en forskel på 18 procentpoint i beskæftigelsesfrekvensen

mellem mænd med dansk oprindelse og mandlige ikke-vestlige indvandrere.

Frem til 1996 steg denne forskel til 40 procentpoint. Fra 1996 og

frem til 2008 steg ikke-vestlige indvandreres beskæftigelse kraftigt, og

forskellen blev indsnævret til 19 procentpoint. I de to seneste år er forskellen

blevet forøget en smule igen og udgør nu 21 procentpoint.

Beskæftigelsesfrekvenser for 16-64-årige kvinder

90

80

70

60

50

40

Pct.

30

20

10

0

Indv., vestlige lande

Indv., ikke-vestlige lande

Dansk oprindelse

Eftk., vestlige lande

Eftk., ikke-vestlige lande

1981 1985 1989 1993 1997 2001 2005 2009

Udviklingen for de kvindelige ikke-vestlige indvandrere minder meget

om udviklingen for de mandlige ikke-vestlige indvandrere. Beskæftigelsesfrekvensen

for kvinderne har efter et fald fra 1981 til 1996 været

stigende fra 1997 til 2008. I 1996 havde de kvindelige ikke-vestlige

indvandrere en beskæftigelsesfrekvens, som var 44 procentpoint lavere

end for kvinder med dansk oprindelse. I 2010 var forskellen trods en

lille stigning de seneste par år reduceret til 28 procentpoint.

De ikke-vestlige efterkommeres beskæftigelsesfrekvenser har et forløb i

perioden, der minder om forløbet for ikke-vestlige indvandrere. Det er

dog værd at bemærke, at kønsforskellen her er meget lille.

De ikke-vestlige efterkommere er sammenlignet med de øvrige befolkningsgrupper

meget unge. Langt hovedparten af de 16-64-årige er således

under 30 år. Deres beskæftigelsesfrekvenser er derfor ikke umiddelbart

sammenlignelige med de andre grupper, da der er store forskelle i

beskæftigelsen mellem personer på de forskellige alderstrin blandt de

16-64-årige.

Beskæftigelsesfrekvenserne er faldet for alle fem herkomstgrupper

mellem 1. januar 2008 og 1. januar 2010. Faldet skyldes først og fremmest

den økonomiske krise, men en del af faldet kan også forklares af

omlægning af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, hvis statistikkilde

blev ændret til e-indkomst for 2009-tallene. Det er især de 18-29åriges

beskæftigelsesfrekvenser, som er blevet påvirket af overgangen til

e-indkomst.

51


52

Mandlige

ikke-vestlige

indvandrere

hårdest ramt

Største kønsforskelle

blandt ikke-vestlige

indvandrere

Tabel 2.1.

Tabel 2.2.

Mindst forskel blandt

efterkommere

Nedgangen i beskæftigelse har især ramt mændene, og det tyder på, at

både ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er lidt hårdere ramt

end mænd med dansk oprindelse, idet deres beskæftigelsesfrekvenser

faldt kraftigere fra 2009 til 2010 sammenlignet med personer med

dansk oprindelse. Fx faldt de mandlige ikke-vestlige indvandreres beskæftigelsesfrekvens

med 5,4 procentpoint mod et fald på 4,2 procentpoint

for mænd med dansk oprindelse.

2.2. Beskæftigelse, alder og køn

For alle herkomsttyper gælder det, at mænd har højere beskæftigelsesfrekvenser

end kvinder. Blandt 16-64-årige med dansk oprindelse var

henholdsvis 75,1 pct. af mændene og 73,0 pct. af kvinderne i beskæftigelse.

Blandt vestlige indvandrere var de tilsvarende tal 62,8 pct. for

mænd og 57,4 pct. for kvinder. Det er blandt de ikke-vestlige indvandrere,

at de største kønsforskelle i beskæftigelse findes. For ikke-vestlige

indvandrere var 53,9 pct. af mændene i beskæftigelse mod kun 44,6 pct.

af kvinderne.

Arbejdsmarkedsstatus for 16-64-årige mænd. 2010

Beskæf-

tigede

Arbejds-

løse

Uden for

arbejdsstyrken

I alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 312 447 60 154 420 831 1 793 432

Indvandrere, vestlige lande . . . . . 41 844 1 849 22 945 66 638

Indvandrere, ikke-vestlige lande . 58 668 5 765 44 481 108 914

Efterkommere, vestlige lande . . . 2 800 116 1 283 4 199

Efterkommere, ikke-vestlige lande 9 734 709 7 183 17 626

Personer med dansk oprindelse . 1 199 401 51 715 344 939 1 596 055

Arbejdsmarkedsstatus for 16-64-årige kvinder. 2010

Beskæf-

tigede

Arbejds-

løse

Uden for

arbejdsstyrken

I alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 242 581 35 572 486 430 1 764 583

Indvandrere, vestlige lande . . . . . 37 364 1 327 26 355 65 046

Indvandrere, ikke-vestlige lande . 51 057 4 054 59 318 114 429

Efterkommere, vestlige lande . . . 2 516 112 1 154 3 782

Efterkommere, ikke-vestlige lande 9 467 523 6 832 16 822

Personer med dansk oprindelse . 1 142 177 29 556 392 771 1564 504

Det er efterkommere, som viser de allermindste kønsforskelle i beskæftigelse,

og det gælder endda, at kvinderne har en lidt højere beskæftigelse

end mændene blandt de ikke-vestlige efterkommere, idet 56,3 pct.

af kvinderne og 55,2 pct. af mændene var i beskæftigelse.

I alt

I alt


Figur 2.3.

Sammenhæng

mellem alder og

beskæftigelse

Tabel 2.3.

Lav beskæftigelse

hos 50-59-årige

ikke-vestlige

indvandrere

Beskæftigelsesfrekvenser for 16-64-årige. 2010

80

70

60

50

40

30

20

10

0

Pct.

Indvandrere,

vestlige lande

Indvandrere,

ikke-vestlige

lande

Efterkommere,

vestlige

lande

Uanset herkomst er der en naturlig sammenhæng mellem beskæftigelse

og alder. Beskæftigelsesfrekvenserne er således lavere i de yngre og

ældre aldersgrupper pga. henholdsvis uddannelse og tilbagetrækning

fra arbejdsmarkedet.

Beskæftigelsesfrekvenser for mænd. 2010

53

Indvandrere Efterkommere Personer

med dansk

Vestlige Ikke- Vestlige Ikke- oprindelse

lande vestlige lande vestlige

lande

lande

16-64-årige . . . . . . 63 54 67 55 75

16-24-årige . . . . . . 36 48 49 49 58

25-29-årige . . . . . . 58 59 66 66 76

30-39-årige . . . . . . 73 62 77 70 84

40-49-årige . . . . . . 75 57 80 71 84

50-59-årige . . . . . . 69 46 75 - 81

60-64-årige . . . . . . 50 26 - - 54

Anm.: Tallene er ikke angivet i de tilfælde, hvor der er under 200 personer i den pågældende befolkningsgruppe.

Det er dog værd at bemærke, at forskellen i beskæftigelsesfrekvens

mellem personer med dansk oprindelse og ikke-vestlige indvandrere

viser en stigende tendens med alderen. For både mænd og kvinder er

den størst for aldersgruppen 50-59-årige, hvor mænd med dansk oprindelse

har en beskæftigelsesfrekvens, som er 35 procentpoint højere end

mandlige ikke-vestlige indvandreres. Hos kvinderne er forskellen 41

procentpoint.

pct.

Efterkommere,

ikke-vestlige

lande

Mænd Kvinder

Dansk

oprindelse


54

Tabel 2.4.

Oprindelseslande

og beskæftigelse

Store forskelle

i beskæftigelse

mellem de enkelte

ikke-vestlige lande

Meget store

kønsforskelle for

Irak, Libanon

og Somalia

Thailand og Kina

har laveste

kønsforskelle

Beskæftigelsesfrekvenser for kvinder. 2010

Indvandrere Efterkommere Personer

med dansk

Vestlige Ikke-vestlige Vestlige Ikke-vestlige oprindelse

lande lande lande lande

16-64-årige . . . . . . 57 45 67 56 73

16-24-årige . . . . . . 33 42 55 52 62

25-29-årige . . . . . . 53 41 66 63 73

30-39-årige . . . . . . 67 49 73 65 82

40-49-årige . . . . . . 73 51 78 74 84

50-59-årige . . . . . . 68 38 74 - 79

60-64-årige . . . . . . 41 17 - - 38

Anm.: Tallene er ikke angivet i de tilfælde, hvor der er under 200 personer i den pågældende befolkningsgruppe.

2.3. Beskæftigelse, oprindelsesland og opholdstid i

Danmark

Vestlige og ikke-vestlige indvandrere er i virkeligheden meget sammensatte

grupper, som dækker over indvandrere fra mange forskellige oprindelseslande.

Oprindelseslandet har stor betydning for indvandreres

beskæftigelse i Danmark.

Forskellene mellem de enkelte oprindelseslande er især bemærkelsesværdige

blandt de ikke-vestlige lande. Indvandrere med oprindelse i

Ukraine, Thailand, Vietnam, og Sri Lanka ligger i top med beskæftigelsesfrekvenser

mellem 60 og 67 pct. Bunden udgøres af indvandrere med

oprindelse i Irak, Libanon og Somalia, som har beskæftigelsesfrekvenser

mellem 31 og 36 pct.

Det er kendetegnende for indvandrere fra landene med de laveste beskæftigelsesfrekvenser,

at kønsforskellene er meget store. Både for indvandrere

fra Irak, Libanon og Somalia gælder det, at mænd har betydeligt

højere beskæftigelsesfrekvenser end kvinder. Blandt mandlige indvandrere

fra Libanon er der eksempelvis 43 pct. beskæftigede, mens den

samme andel kun er 24 pct. for kvinderne.

Også blandt indvandrere med oprindelse i Pakistan og Afghanistan er

der store kønsforskelle i beskæftigelsesfrekvenserne. Blandt indvandrere

fra Rusland og Thailand har kvinder højere beskæftigelsesfrekvenser

end mænd.

pct.


Tabel 2.5.

Beskæftigelse

stiger

med opholdstid

Beskæftigelsesfrekvenser for 16-64-årige. 2010

Antal personer

Beskæftigelses-

frekvens

Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder

antal pct.

Indvandrere, vestlige lande . . . . . 65 046 66 638 131 684 63 57 60

Heraf:

Nederlandene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 794 2 684 4 478 79 66 74

Storbritannien . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 098 6 663 9 761 70 59 66

Polen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 992 11 311 22 303 68 63 66

Rumænien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 763 2 766 5 529 67 63 65

Sverige . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 352 4 154 10 506 65 63 64

Tyskland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 335 10 096 19 431 64 59 62

Litauen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 435 2 221 4 656 61 60 60

Norge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 062 4 101 11 163 59 57 58

Island . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 221 2 996 6 217 56 55 56

Italien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 164 2 524 3 688 56 46 53

Frankrig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 709 2 430 4 139 56 46 52

USA . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 668 3 008 5 676 52 44 49

Indvandrere, ikke-vestlige lande . 114 429 108 914 223 343 54 45 49

Heraf:

Ukraine . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 583 3 328 5 911 72 60 67

Thailand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 875 1 007 7 882 57 63 63

Vietnam . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 134 3 849 7 983 64 57 60

Sri Lanka . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 104 3 164 6 268 64 56 60

Kina . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 480 3 438 7 918 59 56 57

Tyrkiet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 100 15 355 29 455 61 44 53

Rusland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 994 1 082 4 076 51 53 52

Iran . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 490 6 469 10 959 52 50 51

Indien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 715 2 768 4 483 56 43 51

Bosnien-Hercegovina . . . . . . . . . . . . . 7 849 8 022 15 871 52 50 51

Jugoslavien 1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 739 4 828 9 567 54 45 49

Pakistan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 673 5 146 9 819 61 33 48

Marokko . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 252 2 329 4 581 56 39 47

Afghanistan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 682 4 352 8 034 52 38 46

Filippinerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 856 1 010 7 866 58 38 40

Irak . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 939 10 163 18 102 42 28 36

Libanon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 086 6 184 11 270 43 24 35

Somalia . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 070 4 736 8 806 33 28 31

Efterkommere, vestlige lande . . . 3 782 4 199 7 981 67 67 67

Efterkommere, ikke-vestlige lande 16 822 17 626 34 448 55 56 56

Personer med dansk oprindelse . . 1 564 504 1 596 055 3 160 559 75 73 74

Anm.: Landene i tabellen omfatter de 30 lande, som der 1. januar 2011 var flest 16-64-årige

indvandrere fra i Danmark.

1 Jugoslavien før opsplitningen.

Sammenhængen mellem opholdstid og beskæftigelsesfrekvenser fremgår

af figuren. Det er tydeligt, at beskæftigelsesfrekvensen stiger med

opholdstiden i Danmark. Det har især betydning, om opholdstiden er

større eller mindre end tre år. Efter en opholdstid på 3 år sker der en vis

stagnation i beskæftigelsesfrekvensen. Igen skal man være opmærksom

på, at sammensætningen af ikke-vestlige indvandrere også varierer med

opholdstiden.

55

I alt


56

Figur 2.4.

Forskelle mellem

lande hænger

også sammen med

forskelle i opholdstid

Mange ukrainere og

filippinere blandt

indvandrere med

kort opholdstid

Beskæftigelsesfrekvenser for 16-64-årige indvandrere

- fordelt efter opholdstid i Danmark. 2010

80

70

60

50

40

30

20

10

Pct.

0

Under

1 år

1-2

år

2-3

år

Mænd, vestlige lande Kvinder, vestlige lande

Mænd, ikke-vestlige lande Kvinder, ikke-vestlige lande

3-4

år

4-5

år

5-6

år

Forskellene i beskæftigelsesfrekvenser mellem de enkelte oprindelseslande

hænger blandt andet sammen med, at indvandrerne fra de enkelte

lande er kommet til Danmark på forskellige tidspunkter. Fx er

indvandrere fra Afghanistan og Irak blandt de ikke-vestlige indvandrergrupper

i Danmark, som har været her kortest tid. Det er på den baggrund

ikke overraskende, at de også har lave beskæftigelsesfrekvenser i

forhold til de fleste andre ikke-vestlige indvandrere.

Blandt de ikke-vestlige indvandrere i alderen 16 til 64 år, som har været

i Danmark i under 3 år, er indvandrere fra Ukraine og Filippinerne de

største grupper. De udgør i begge tilfælde 12 pct. af alle 16-64-årige

ikke-vestlige indvandrere med en opholdstid på under 3 år. For filippinernes

vedkommende er der især tale om kvinder, der kommer til Danmark

for at arbejde som au pair. Indvandrere fra Kina og Indien er også

stærkt repræsenterede blandt indvandrere med en opholdstid på under

3 år.

6-7

år

7-8

år

8-9

år

9-10

år

10-15

år

Over

15 år


Tabel 2.6.

Også lav

beskæftigelse for

indvandrere fra

Somalia og Libanon

efter 10 års ophold

Mange filippinske

indvandrere med kort

opholdstid arbejder

som au pair

16-64-årige indvandrere - fordelt efter opholdstid i Danmark. 2010

Opholdstid

Under 3 år 3-6 år 6-10 år 10-15 år Over 15 år I alt

Vestlige lande . . . . . 48 507 16 671 11 895 13 660 40 951 131 684

Heraf:

Polen . . . . . . . . . . . . . 11 464 2 770 760 1 093 6 216 22 303

Tyskland . . . . . . . . . . . 6 383 2 118 1 495 2 250 7 185 19 431

Norge . . . . . . . . . . . . . 2 882 1 479 1 361 1 274 4 167 11 163

Sverige . . . . . . . . . . . . 2 392 1 267 900 1 203 4 744 10 506

Storbritannien . . . . . . 1 786 929 1 065 1 303 4 678 9 761

Island . . . . . . . . . . . . . 1 659 1 026 872 1 088 1 572 6 217

USA . . . . . . . . . . . . . . 2 067 779 523 594 1 713 5 676

Rumænien . . . . . . . . . 3 271 506 441 381 930 5 529

Litauen . . . . . . . . . . . . 2 485 924 768 397 82 4 656

Nederlandene . . . . . . . 770 514 626 989 1 579 4 478

Frankrig . . . . . . . . . . . 1 635 574 398 446 1 086 4 139

Italien . . . . . . . . . . . . . 1 330 507 355 401 1 095 3 688

Ikke-vestlige lande . 30 820 15 398 33 695 52 457 90 973 223 343

Heraf:

Tyrkiet . . . . . . . . . . . . 1 716 879 2 334 4 335 20 191 29 455

Irak . . . . . . . . . . . . . . . 825 550 6 569 5 659 4 499 18 102

Bosnien-Hercegovina . 236 189 832 14 472 142 15 871

Libanon . . . . . . . . . . . 270 188 585 838 9 389 11 270

Iran . . . . . . . . . . . . . . . 648 538 1 096 1 465 7 212 10 959

Pakistan . . . . . . . . . . . 1 043 454 1 055 1 390 5 877 9 819

Jugoslavien 1 . . . . . . . . 75 94 459 3 057 5 882 9 567

Somalia . . . . . . . . . . . 132 215 1 684 4 318 2 457 8 806

Afghanistan . . . . . . . . 414 580 4 737 1 486 817 8 034

Vietnam . . . . . . . . . . . 392 276 639 866 5 810 7 983

Kina . . . . . . . . . . . . . . 2 884 1 490 1 560 857 1 127 7 918

Thailand . . . . . . . . . . . 1 464 989 1 536 1 620 2 273 7 882

Filippinerne . . . . . . . . 3 738 758 544 742 2 084 7 866

Sri Lanka . . . . . . . . . . 261 159 412 992 4 444 6 268

Ukraine . . . . . . . . . . . . 3 637 1 296 503 327 148 5 911

Marokko . . . . . . . . . . . 288 156 428 821 2 888 4 581

Indien . . . . . . . . . . . . . 2 181 590 323 318 1 071 4 483

Rusland . . . . . . . . . . . 994 675 1 078 890 439 4 076

Anm.: Landene i tabellen omfatter de 30 lande, som der 1. januar 2011 var flest 16-64-årige

indvandrere fra i Danmark.

1 Jugoslavien før opsplitningen.

Selv om der tages højde for forskelle i opholdstid, er der ofte store forskelle

mellem de enkelte oprindelseslande. Indvandrere fra Irak, Libanon

og Somalia, som har været i Danmark i mindst 10 år, har beskæftigelsesfrekvenser,

som ligger mellem 30 og 41 pct. Til sammenligning

har indvandrere fra Filippinerne, Kina og Thailand med en opholdstid i

Danmark på mindst 10 år beskæftigelsesfrekvenser, der ligger mellem

67 og 75 pct.

Den lave beskæftigelsesfrekvens for filippinske indvandrere med under

3 års ophold skyldes, at mange filippinske indvandrere med kort opholdstid

er kvinder, som er kommet til Danmark for at arbejde som au

pair. Au pair tælles ikke med som beskæftigede.

57


58

Tabel 2.7.

Beskæftigelsesfrekvenser for 16-64-årige indvandrere

- fordelt efter opholdstid i Danmark. 2010

Under

3 år

Opholdstid

3-6 år 6-10 år 10-15 år Over 15 år I alt

Vestlige lande . . . . . 50 57 67 71 68 60

Heraf:

Polen . . . . . . . . . . . . . 67 65 68 64 64 66

Tyskland . . . . . . . . . . . 52 57 70 70 68 62

Norge . . . . . . . . . . . . . 33 56 68 75 67 58

Sverige . . . . . . . . . . . . 53 62 67 74 67 64

Storbritannien . . . . . . 54 58 67 72 71 66

Island . . . . . . . . . . . . . 37 53 58 64 69 56

USA . . . . . . . . . . . . . . 28 40 57 64 69 49

Rumænien . . . . . . . . . 62 74 77 69 66 65

Litauen . . . . . . . . . . . . 53 62 71 78 71 60

Nederlandene . . . . . . . 51 68 80 81 80 74

Frankrig . . . . . . . . . . . 27 50 67 76 74 52

Italien . . . . . . . . . . . . . 36 46 65 73 67 53

Ikke-vestlige lande . 38 52 49 50 52 49

Heraf:

Tyrkiet . . . . . . . . . . . . 37 54 59 58 52 53

Irak . . . . . . . . . . . . . . . 21 31 36 35 41 36

Bosnien-Hercegovina . 42 60 54 50 59 51

Libanon . . . . . . . . . . . 27 34 36 31 35 35

Iran . . . . . . . . . . . . . . . 30 44 46 46 56 51

Pakistan . . . . . . . . . . . 41 51 51 50 48 48

Jugoslavien 1 . . . . . . . . 48 40 49 47 50 49

Somalia . . . . . . . . . . . 15 26 30 30 34 31

Afghanistan . . . . . . . . 17 41 46 49 52 46

Vietnam . . . . . . . . . . . 37 51 57 59 63 60

Kina . . . . . . . . . . . . . . 50 57 58 67 71 57

Thailand . . . . . . . . . . . 39 69 67 68 68 63

Filippinerne . . . . . . . . 8 48 72 73 75 40

Sri Lanka . . . . . . . . . . 35 51 62 62 61 60

Ukraine . . . . . . . . . . . . 68 66 67 63 63 67

Marokko . . . . . . . . . . . 27 47 46 50 49 47

Indien . . . . . . . . . . . . . 43 44 61 64 64 51

Rusland . . . . . . . . . . . 34 49 61 61 60 52

Anm.: Landene i tabellen omfatter de 30 lande, som der 1. januar 2011 var flest 16-64-årige

indvandrere fra i Danmark.

1 Jugoslavien før opsplitningen.

pct.


Indvandrere arbejder

i højere grad som

selvstændige

Beskæftigelse som

selvstændig mest

udbredt blandt

mænd

Tabel 2.8.

Gælder også for

personer med

dansk oprindelse

Især mange

selvstændige blandt

indvandrere fra

Pakistan …

… men indvandrere

fra Nederlandene

har højeste andel

selvstændige

2.4. Selvstændige

Beskæftigede indvandrere arbejder i højere grad som selvstændige end

personer med dansk oprindelse. Blandt alle beskæftigede med dansk

oprindelse var det således kun 6,7 pct., der var selvstændige. For indvandrere

med vestlig og ikke-vestlig oprindelse var de tilsvarende andele

henholdsvis 7,4 pct. og 9,9 pct.

For alle typer af herkomst gælder det, at mænd i højere grad er selvstændige

end kvinder. Selv om medarbejdende ægtefæller er talt med

som selvstændige, udgjorde de selvstændiges andel kun 5,7 pct. af alle

beskæftigede blandt kvindelige ikke-vestlige indvandrere. For de mandlige

ikke-vestlige indvandrere var den tilsvarende andel 13,6 pct.

Selvstændiges andel af beskæftigede for 16-64-årige. 2010

Selv-

stændige

Lønmodtagere

Alle

beskæftigede

59

Andel

selv-

stændige

antal pct.

Indvandrere, vestlige lande . . . 5 899 73 309 79 208 7,4

Mænd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 580 38 264 41 844 8,6

Kvinder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 319 35 045 37 364 6,2

Indvandrere, ikke-vestlige lande 10 858 98 867 109 725 9,9

Mænd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 973 50 695 58 668 13,6

Kvinder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 885 48 172 51 057 5,7

Personer med dansk oprindelse 157 480 2 184 098 2 341 578 6,7

Mænd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 108 891 1 090 510 1 199 401 9,1

Kvinder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 589 1 093 588 1 142 177 4,3

Anm.: Selvstændige inkluderer medarbejdende ægtefæller.

Også for beskæftigede med dansk oprindelse er andelen af selvstændige

mere end dobbelt så høj for mænd som for kvinder. Kønsforskellen er

lidt mindre for indvandrere fra vestlige lande, og andelen af selvstændige

kvindelige vestlige indvandrere er med 6,2 pct. også højere end de

tilsvarende andele for kvinder med dansk oprindelse og kvindelige indvandrere

med ikke-vestlig oprindelse.

Andelen af selvstændige afhænger også af indvandrernes oprindelsesland.

For indvandrere fra Ukraine, Bosnien-Hercegovina og Rumænien

var under 3 pct. af alle beskæftigede selvstændige i 2010. Selvstændige

udgjorde derimod 19 pct. af de beskæftigede indvandrere fra Pakistan

og Libanon, hvilket er mere end dobbelt så højt som personer med

dansk oprindelse.

Indvandrere fra Nederlandene er imidlertid klart den gruppe, som har

den højeste andel selvstændige. Blandt beskæftigede indvandrere fra

Nederlandene var hele 26 pct. selvstændige. De nederlandske indvandrere,

der arbejder som selvstændige, er næsten alle sammen beskæftigede

inden for landbrug.


60

Figur 2.5.

36 hovedgrupper

Få mandlige

indvandrere arbejder

inden for bygge og

anlæg

Mens mange arbejder

inden for handel

og transport

Selvstændiges andel af samlet beskæftigelse for 16-64-årige indvandrere.

2010

Ukraine

Bosnien-Hercegovina

Rumænien

Polen

Sri Lanka

Tyskland

Iran

Tyrkiet

Irak

Libanon

Pakistan

Nederlandene

0 5 10 15 20 25 30

Pct.

Anm.: Landene i figuren omfatter de 12 lande, som har henholdsvis lavest og højest andel

selvstændige blandt indvandrere fra de 30 lande, hvorfra der 1. januar 2010 var flest 16-64-årige

indvandrere.

2.5. Branche

I 36-branchegrupperingen er de 726 enkelte brancher blevet opdelt på

36 hovedgrupper. I sagens natur vil mange af disse hovedgrupper være

meget sammensatte. Alligevel kan man få et indtryk af nogle basale

forskelle mellem personer med dansk oprindelse og indvandreres beskæftigelse

ved at bruge grupperingen.

Bygge- og anlæg er en af de branchegrupper, hvor mænd med dansk

oprindelse tydeligt er overrepræsenterede. Mens 11,0 pct. af alle mænd

med dansk oprindelse arbejdede inden for denne branchegruppe, var

andelene for vestlige og ikke-vestlige indvandrere henholdsvis 6,7 pct.

og 2,6 pct. Offentlig administration, forsvar og politi er en anden branchegruppe,

som mænd med dansk oprindelse i højere grad arbejder

inden for end indvandrere.

Til gengæld er de mandlige ikke-vestlige indvandrere i højere grad end

personer med dansk oprindelse beskæftigede inden for de fire branchegrupper

Handel, Hoteller og restauranter, Transport samt Rejsebureauer,

rengøring og anden operationel service. Fx arbejdede 13,9 pct. af de

mandlige ikke-vestlige indvandrere i branchegruppen Hoteller og restauranter,

mens det kun gjaldt for 2,0 pct. af mændene med dansk oprindelse.


Tabel 2.9.

Mange ikke-vestlige

kvindelige

indvandrere arbejder

i rengøringsbranchen

16-64-årige beskæftigede mænd - fordelt efter branche. 2010

Branche

61

Indvandrere Personer

med dansk

Vestlige Ikke- oprindelse

lande vestlige

lande

Alle beskæftigede . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 844 58 668 1 199 401

Alle beskæftigede . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100,0 100,0 100,0

Landbrug, skovbrug og fiskeri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6,1 4,3 3,4

Råstofindvinding . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0,5 0,1 0,3

Føde-, drikke- og tobaksvareindustri . . . . . . . . . . . . . 4,4 3,8 2,4

Tekstil- og læderindustri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0,3 0,2 0,2

Træ- og papirindustri, trykkerier . . . . . . . . . . . . . . . . . 1,2 0,9 1,4

Olieraffinaderier mv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0,1 0,0 0,1

Kemisk industri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0,6 0,5 0,6

Medicinalindustri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0,8 0,4 0,6

Plast-, glas- og betonindustri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1,3 1,5 1,4

Metalindustri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2,4 2,1 2,3

Elektronikindustri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0,9 0,7 0,8

Fremst. af elektrisk udstyr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0,5 0,6 0,5

Maskinindustri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3,1 2,3 3,3

Transportmiddelindustri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0,5 0,7 0,5

Møbel og anden industri mv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1,7 1,0 1,6

Energiforsyning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0,3 0,1 0,7

Vandforsyning og renovation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0,3 0,3 0,7

Bygge og anlæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6,7 2,6 11,0

Handel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10,9 14,3 16,9

Transport . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7,0 13,1 7,1

Hoteller og restauranter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6,0 13,9 2,0

Forlag, tv og radio . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1,3 0,5 1,4

Telekommunikation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0,4 0,4 0,8

It- og informationstjenester . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3,3 2,0 2,8

Finansiering og forsikring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1,8 0,9 3,2

Ejendomshandel og udlejning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1,0 0,9 1,7

Rådgivning mv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3,5 1,4 3,9

Forskning og udvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1,6 0,7 0,6

Reklame og øvrige erhvervsservice . . . . . . . . . . . . . . . 1,9 1,0 1,1

Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service 8,1 10,7 4,2

Offentlig administration, forsvar og politi . . . . . . . . . . 1,7 1,7 5,8

Undervisning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7,5 4,5 6,3

Sundhedsvæsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3,5 2,8 2,1

Sociale institutioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3,8 4,6 4,3

Kultur og fritid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2,2 1,2 1,6

Andre serviceydelser mv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2,0 1,7 1,8

Uoplyst aktivitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1,0 1,4 0,6

Hele 16,4 pct. af de kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande, som

er beskæftigede, arbejder inden for branchegruppen Rejsebureauer, rengøring

og anden operationel service. De tilsvarende andele er 10,7 pct. for

kvindelige vestlige indvandrere og kun 3,9 pct. for kvinder med dansk

oprindelse. Hovedårsagen til den store overrepræsentation af ikke-vestlige

indvandrere i denne branchegruppe er, at rengøringsvirksomheder

placeres her.

pct.


62

Tabel 2.10.

16-64-årige beskæftigede kvinder - fordelt efter branche. 2010

Branche

Indvandrere Personer

med dansk

Vestlige Ikke- oprindelse

lande vestlige

lande

Alle lønmodtagere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 364 51 057 1 142 177

Alle lønmodtagere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100,0 100,0 100,0

Landbrug, skovbrug og fiskeri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3,2 2,1 0,9

Råstofindvinding . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0,1 0,0 0,1

Føde-, drikke- og tobaksvareindustri . . . . . . . . . . . . . 2,5 2,7 1,7

Tekstil- og læderindustri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0,3 0,3 0,3

Træ- og papirindustri, trykkerier . . . . . . . . . . . . . . . . . 0,4 0,3 0,5

Olieraffinaderier mv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0,0 0,0 0,0

Kemisk industri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0,4 0,3 0,3

Medicinalindustri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1,1 0,7 0,8

Plast-, glas- og betonindustri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0,6 0,8 0,6

Metalindustri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0,4 0,4 0,5

Elektronikindustri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0,6 0,7 0,5

Fremst. af elektrisk udstyr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0,3 0,4 0,3

Maskinindustri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1,2 0,9 0,9

Transportmiddelindustri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0,1 0,1 0,1

Møbel og anden industri mv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0,9 0,5 0,7

Energiforsyning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0,2 0,1 0,3

Vandforsyning og renovation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0,1 0,1 0,2

Bygge og anlæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0,7 0,3 1,2

Handel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10,0 10,7 13,8

Transport . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3,1 2,1 2,3

Hoteller og restauranter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5,4 7,1 3,0

Forlag, tv og radio . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0,9 0,3 1,0

Telekommunikation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0,2 0,2 0,4

It- og informationstjenester . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1,4 0,8 0,9

Finansiering og forsikring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2,0 1,4 3,5

Ejendomshandel og udlejning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1,0 0,8 1,0

Rådgivning mv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2,8 1,4 3,1

Forskning og udvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1,3 0,7 0,6

Reklame og øvrige erhvervsservice . . . . . . . . . . . . . . . 1,9 1,1 1,2

Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service 10,7 16,4 3,9

Offentlig administration, forsvar og politi . . . . . . . . . . 2,6 2,7 5,9

Undervisning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10,6 7,5 10,4

Sundhedsvæsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10,4 7,8 11,2

Sociale institutioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16,2 23,3 22,5

Kultur og fritid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2,3 1,2 1,8

Andre serviceydelser mv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3,2 3,1 3,0

Uoplyst aktivitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0,9 0,8 0,5

pct.


Sammenfatning

To ud af tre

indvandrere har

ikke afsluttet en

uddannelse i

Danmark

3. Uddannelse

Blandt 30-årige ikke-vestlige efterkommere var der i 2011 44 pct. af mændene og 61

pct. af kvinderne, som havde afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse. De

tilsvarende andele for 30-årige med dansk oprindelse var 73 og 79 pct. For de kvindelige

ikke-vestlige efterkommere er der dog tale om en stor stigning siden 2004, hvor

andelen kun var 44 pct.

Kvindelige ikke-vestlige efterkommere har samme andel med erhvervskompetencegivende

uddannelse som kvinder med dansk oprindelse, når de er i starten af 20’erne.

Fra omkring 25-årsalderen sker der imidlertid en kraftig stigning i uddannelsesniveauet

for kvinder med dansk oprindelse, mens det stagnerer for de kvindelige ikkevestlige

efterkommere.

I 2011 var andelen af 22-årige under uddannelse 44 pct. blandt de mandlige ikkevestlige

efterkommere og 60 pct. blandt de kvindelige ikke-vestlige efterkommere.

Der er i begge tilfælde tale om andele, der ligger på samme niveau som for 22-årige

med dansk oprindelse.

En dansk erhvervskompetencegivende uddannelse øger sandsynligheden for at være i

beskæftigelse for alle herkomstgrupper. Blandt de 30-39-årige mandlige ikke-vestlige

indvandrere med en grundskoleuddannelse var beskæftigelsesfrekvensen fx kun 58

pct. i 2010. De tilsvarende andele var 76 pct., 82 pct. og 79 pct., når uddannelsesniveauet

var erhvervsfagligt, mellemlang videregående og lang videregående.

Sammenhængen mellem uddannelsesniveau og beskæftigelse er endnu klarere for de

30-39-årige ikke-vestlige kvindelige indvandrere, hvor under halvdelen er i beskæftigelse,

når uddannelsesniveauet er grundskole eller uoplyst, mens andelene i beskæftigelse

er 78, pct., 84 pct. og 77 pct., når uddannelsesniveauet er erhvervsfagligt,

mellemlang videregående og lang videregående.

3.1. Højeste fuldførte uddannelse

Alle 16-64-årige

Indvandrere har i de fleste tilfælde ikke afsluttet en uddannelse i Danmark.

Det er derfor meget vanskeligt at lave meningsfulde sammenligninger

mellem uddannelsesniveau hos indvandrere og personer af

dansk oprindelse. Der er i denne sammenhæng ikke den store forskel

mellem vestlige og ikke-vestlige indvandrere. Blandt de 16-64-årige

mænd er der 79 pct. af de vestlige og 63 pct. af de ikke-vestlige indvandrere,

som ikke har taget nogen uddannelse i Danmark. De tilsvarende

andele er for kvinderne 69 pct. for vestlige indvandrere og 67 pct. for de

ikke-vestlige. Til sammenligning er der kun 1 pct. med uoplyst uddannelse

blandt personer med dansk oprindelse.

63


64

Kun danske

uddannelser

indgår i kapitel

Tabel 3.1.

Tabel 3.2.

Hver ottende af de

mandlige vestlige

efterkommere har

uoplyst uddannelse

Fundamentet for uddannelsesstatistisk i Danmark er indberetninger med cpr-nummer

fra alle danske uddannelsesinstitutioner. Indvandrere har i de fleste tilfælde

ikke afsluttet en uddannelse i Danmark, og de er derfor dårligt dækket af den

almindelige uddannelsesstatistik.

Det er kun uddannelser taget i Danmark, som indgår i dette kapitels tabeller og

figurer. Indvandrere, der eventuelt har taget en uddannelse i udlandet og ikke

nogen i Danmark, vil således stå med uoplyst uddannelsesniveau.

Højeste fuldførte uddannelse for de 16-64-årige mænd. 2011

Højeste fuldførte uddannelse

Indvandrere Efterkommere Personer

med

Vestlige Ikke- Vestlige Ikke- dansk

lande vestlige lande vestligeoprin- lande

lande delse

I alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70 169 111 062 4 362 19 769 1 587 556

I alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100 100 100 100 100

Grundskole . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 18 30 65 29

Almengymnasial uddannelse . . . . . . . 1 2 12 10 6

Erhvervsgymnasial uddannelse . . . . . 0 1 4 5 3

Erhvervsfaglig uddannelse . . . . . . . . . 5 7 17 9 37

Kort videregående uddannelse . . . . . 2 2 4 2 5

Mellemlang videregående uddannelse 3 3 7 2 9

Bachelor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 1 3 2 2

Lang videregående uddannelse . . . . . 5 3 10 2 8

Uoplyst uddannelse . . . . . . . . . . . . . . 79 63 12 3 1

Højeste fuldførte uddannelse for de 16-64-årige kvinder. 2011

Højeste fuldførte uddannelse

pct.

Indvandrere Efterkommere Personer

med

Vestlige Ikke- Vestlige Ikke- dansk

lande vestlige lande vestligeoprin- lande

lande delse

I alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68 744 118 155 3 942 18 789 1 556 902

I alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100 100 100 100 100

Grundskole . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 11 29 53 27

Almengymnasial uddannelse . . . . . . . 1 3 14 16 7

Erhvervsgymnasial uddannelse . . . . . 0 1 3 4 2

Erhvervsfaglig uddannelse . . . . . . . . . 7 9 15 12 31

Kort videregående uddannelse . . . . . 2 2 3 2 4

Mellemlang videregående uddannelse 7 3 12 5 18

Bachelor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 1 4 2 2

Lang videregående uddannelse . . . . . 6 2 11 3 7

Uoplyst uddannelse . . . . . . . . . . . . . . 69 67 9 2 1

Efterkommere er født i Danmark. Alligevel er der blandt mændene henholdsvis

12 pct. af de vestlige og 3 pct. af de ikke-vestlige efterkommere

i alderen 16-64 år, som ikke har afsluttet en uddannelse i Danmark.

Blandt kvinderne er de tilsvarende andele 9 pct. for vestlige efterkom-

pct.


Fokus på 30-årige

41 pct. af

de mandlige

ikke-vestlige

efterkommere har

kun grundskole

Tabel 3.3.

Andel er 25 pct.

blandt kvinderne

Kønsforskel i

uddannelse større

for ikke-vestlige

efterkommere

mere og 2 pct. for ikke-vestlige. Den forholdsvis høje andel med uoplyst

uddannelse blandt vestlige efterkommere kan skyldes, at de i højere

grad end de ikke-vestlige tager en uddannelse i forældrenes oprindelsesland.

30-årige ikke-vestlige efterkommere

I dette afsnit fokuseres på de 30-årige. De har en alder, hvor langt hovedparten

har afsluttet deres uddannelser. Samtidig er det af hensyn til

efterkommernes skæve aldersfordeling hensigtsmæssigt kun at betragte

et enkelt alderstrin, når man ønsker at sammenligne dem med personer

med dansk oprindelse.

Alle efterkommere er per definition født i Danmark. Alligevel er der

forholdsvis store forskelle mellem 30-årige ikke-vestlige efterkommere

og 30-årige med dansk oprindelse, hvad angår sammensætningen på

uddannelsesniveau. Blandt de ikke-vestlige mandlige efterkommere er

der således hele 41 pct., som ikke har afsluttet nogen uddannelse ud

over grundskolen. Den tilsvarende andel blandt 30-årige mænd med

dansk oprindelse er kun 18 pct.

30-årige - fordelt efter højeste fuldførte uddannelse. 2011

Personer med

dansk oprindelse

Efterkommere fra

ikke-vestlige lande

65

Mænd Kvinder Mænd Kvinder

I alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 381 26 686 558 559

I alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100 100 100 100

Grundskole . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 13 41 25

Almengymnasial uddannelse . . . . . . . 5 5 6 7

Erhvervsgymnasial uddannelse . . . . . 3 2 5 4

Erhvervsfaglig uddannelse . . . . . . . . . 40 30 22 30

Kort videregående uddannelse . . . . . 6 6 5 6

Mellemlang videregående uddannelse 10 24 6 15

Bachelor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 4 2 3

Lang videregående uddannelse . . . . . 13 15 10 8

Uoplyst uddannelse . . . . . . . . . . . . . . 1 0 4 3

Også blandt kvinderne er der stor forskel mellem kvindelige ikke-vestlige

efterkommere og kvinder med dansk oprindelse, idet 25 pct. af

efterkommerne kun har afsluttet en grundskoleuddannelse mod 13 pct.

for kvinder med dansk oprindelse.

I virkeligheden er det mest bemærkelsesværdige resultat imidlertid den

store forskel mellem mandlige og kvindelige efterkommere. I alt er der

61 pct. af de 30-årige kvindelige ikke-vestlige efterkommere, som har

afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse. For mændene er

det kun 44 pct. Også blandt personer med dansk oprindelse har flere

kvinder end mænd uddannet sig, men her er forskellen betydeligt mindre.

Med erhvervskompetencegivende uddannelser forstås uddannelser

ud over grundskole- og gymnasieniveauet.

pct.


66

Stigning i

30-årige kvinders

uddannelsesniveau

siden 2004

Figur 3.1.

16 gange så

mange 30-årige

efterkommere i

2011 som i 2001

Færre kvindelige

efterkommere har

taget mellemlang

videregående

uddannelse

Uddannelsesniveauet

højere i 2011

end i 2004

Siden 2004 er andelen med en erhvervskompetencegivende uddannelse

steget fra 44 til 61 pct. blandt 30-årige kvindelige ikke-vestlige efterkommere.

For de mandlige ikke-vestlige efterkommere er der en stigende

tendens fra 2008 til 2011, men niveauet i 2011 ligger med 44 pct.

kun tre procentpoint højere end i 2004. Stigningen i ikke-vestlige efterkommeres

uddannelsesniveau er altså er fænomen, der først og fremmest

gør sig gældende blandt kvinderne.

30-årige med en erhvervskompetencegivende uddannelse

90

80

70

60

50

40

30

20

10

Pct.

Kvindelige ikke-vestlige efterkommere

Mænd med dansk oprindelse

Kvinder med dansk oprindelse

Mandlige ikke-vestlige efterkommere

0

2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

Det er svært at gå længere tilbage end 2004, når man søger uddannelsesoplysninger

om 30-årige ikke-vestlige efterkommere. Det skyldes

simpelthen, at gruppen er for lille. Fx var der i 2001 kun 72 ikke-vestlige

efterkommere, der var 30 år. I 2011 var antallet steget til 1.117, og det

vil fortsætte med at stige de næste mange år.

Blandt de 30-årige, som har afsluttet en erhvervskompetencegivende

uddannelse, er der en lidt større andel mænd med dansk oprindelse,

som har en erhvervsfaglig uddannelse sammenlignet med de mandlige

ikke-vestlige efterkommere, som til gengæld har en lidt højere andel

med en afsluttet lang videregående uddannelse. Blandt kvinderne har

flere med dansk oprindelse taget en mellemlang eller lang videregående

uddannelse sammenlignet med de kvindelige ikke-vestlige efterkommere,

som derimod har højere andele med erhvervsfaglige uddannelser.

De 30-årige i 2011, som har afsluttet en erhvervskompetencegivende

uddannelse, har generelt et højere uddannelsesniveau sammenlignet

med de 30-årige med erhvervskompetencegivende uddannelser i 2004.


Tabel 3.4.

Uddannelsesniveau

for enkelte alderstrin

Figur 3.2.

Mandlige

ikke-vestlige

efterkommere skiller

sig negativt ud

30-årige med en erhvervskompetencegivende uddannelse

- fordelt efter uddannelsesniveau

Personer med

dansk oprindelse

Efterkommere fra

ikke-vestlige lande

67

Mænd Kvinder Mænd Kvinder

2004, i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100 100 100 100

Erhvervsfaglig uddannelse . . . . . . . . . . 59 47 52 52

Kort videregående uddannelse . . . . . . 11 8 15 12

Mellemlang videregående uddannelse 13 27 13 17

Bachelor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 5 7 6

Lang videregående uddannelse . . . . . . 13 13 12 13

2011, i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100 100 100 100

Erhvervsfaglig uddannelse . . . . . . . . . . 55 38 49 49

Kort videregående uddannelse . . . . . . 9 7 12 9

Mellemlang videregående uddannelse 13 30 13 25

Bachelor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 5 4 5

Lang videregående uddannelser . . . . . 18 19 23 13

Højeste fuldførte uddannelse for 20-30-årige

Der er naturligvis mange, som afslutter en erhvervskompetencegivende

uddannelse længe før de bliver 30 år. Figuren nedenfor viser andelen

med en afsluttet erhvervskompetencegivende uddannelse for alle enkelte

trin fra 20 til 30 år for personer med dansk oprindelse og ikkevestlige

efterkommere.

Andel med erhvervskompetencegivende uddannelse. 2011

90

80

70

60

50

40

30

20

10

Pct.

Mænd med dansk oprindelse

Mandlige ikke-vestlige eftk.

Kvinder med dansk oprindelse

Kvindelige ikke-vestlige eftk.

0

20 år 21 år 22 år 23 år 24 år 25 år 26 år 27 år 28 år 29 år 30 år

Det er usædvanligt, at personer i begyndelsen af 20’erne har afsluttet en

uddannelse ud over det gymnasiale niveau, men kurven stiger for alle

grupperne fra alderstrin til alderstrin. Man bemærker, at de mandlige

ikke-vestlige efterkommere hurtigt skiller sig negativt ud, mens mænd

med dansk oprindelse har den højeste andel med en erhvervskompetencegivende

uddannelse for alle alderstrin fra 20 til 24 år.

pct.


68

Fra 25 år stiger

uddannelsesniveauet

kraftigt for kvinder

med dansk oprindelse

Enkelte alderstrin

repræsenterer

forskellige

generationer

Fokus på

generationen, der

blev født i 1980

Figur 3.3.

Blandt kvinderne følges efterkommere og kvinder med dansk oprindelse

ad fra 20 til 24 år. Herefter sker der et tydeligt skift, og kvinder

med dansk oprindelse bliver den gruppe, som har den højeste andel

med en afsluttet erhvervskompetencegivende uddannelse for alle alderstrin

fra 25 til 30 år. Samtidig øges afstanden til de kvindelige ikkevestlige

efterkommere fra alderstrin til alderstrin. For de 23-årige kvinder

er andelen med en erhvervskompetencegivende uddannelse 29 pct.

blandt både kvinder med dansk oprindelse og ikke-vestlige efterkommere.

Blandt de 30-årige er de tilsvarende andele 79 pct. for kvinder

med dansk oprindelse og 61 pct. for kvindelige ikke-vestlige efterkommere

– en forskel på 18 procentpoint.

Man skal naturligvis være opmærksom på, at det er forskellige generationer,

man ser på, når man betragter aldersopdelte tal for 2011. Det

behøver ikke være sådan, at de 23-årige ikke-vestlige efterkommere i

dag har lige så stor afstand til kvinder med dansk oprindelse, som 30årige

har i dag, når de selv er 30 år. Om det bliver tilfældet vil tiden vise.

Den generation, der var 30 år 1. januar 2011, er født i 1980. I figuren

nedenfor er det vist, hvordan andelen med en afsluttet erhvervskompetencegivende

uddannelse udviklede sig fra alderstrin til alderstrin for

netop den generation. For de 30-årige er der anvendt data fra 2011, for

de 29-årige data fra 2010, for de 28-årige data fra 2009 osv. Figuren

viser samme mønster som figuren på foregående side. I starten af

20’erne var andelene med en afsluttet erhvervsuddannelse på samme

niveau for kvinder med dansk oprindelse og kvindelige ikke-vestlige

efterkommere. Fra 24 år sker der imidlertid et skift, hvor uddannelsesniveauet

stiger kraftigt for kvinder med dansk oprindelse, mens det

stagnerer for kvindelige ikke-vestlige efterkommere.

Andel med erhvervskompetencegivende uddannelse. Generation 1980

90

80

70

60

50

40

30

20

10

Pct.

Mænd med dansk oprindelse

Mandlige ikke-vestlige eftk.

Kvinder med dansk oprindelse

Kvindelige ikke-vestlige eftk.

0

20 år 21 år 22 år 23 år 24 år 25 år 26 år 27 år 28 år 29 år 30 år


Lighed i uddannelse

mellem kvinder med

dansk oprindelse

og ikke-vestlige

efterkommere

gælder kun i de

tidlige 20’ere

Sammensætning på

uddannelsesniveau

Figur 3.4.

Figur 3.5.

Figuren for 1980-generationen antyder, at ligheden i uddannelsesniveau

mellem kvinder med dansk oprindelse og kvindelige ikke-vestlige

efterkommere er et fænomen, som kun gælder de tidlige 20’ere. Forskellen

er stor blandt de 30-årige, hvor det rundt regnet kun er seks ud

af ti af de kvindelige ikke-vestlige efterkommere, som har afsluttet en

erhvervskompetencegivende uddannelse, mens det gælder otte ud af ti

kvinder med dansk oprindelse. Det er muligt, at forskellen vil blive mindre,

når senere generationer bliver 30 år, men det virker ikke sandsynligt,

at forskellen vil forsvinde helt.

I figurerne nedenfor og på næste side er også vist sammensætningen på

uddannelsesniveau for personer med erhvervskompetencegivende uddannelser.

For de yngste alderstrin er erhvervsfaglige uddannelser

dominerende for alle grupper. Det er der naturligvis ikke noget overraskende

i, da det reelt er den eneste type uddannelse, man kan nå at

have afsluttet som 20-21-årig.

Mænd med dansk oprindelse med erhvervskompetencegivende

uddannelse og sammensætning på enkelte uddannelsesniveauer. 2011

80

70

60

50

40

30

20

10

0

Pct.

Lang videregående

Bachelor

Mellemlang videregående

Kort videregående

Erhvervsfaglig

20 år 21 år 22 år 23 år 24 år 25 år 26 år 27 år 28 år 29 år 30 år

Mandlige ikke-vestlige efterkommere med erhvervskompetencegivende

uddannelse og sammensætning på enkelte uddannelsesniveauer. 2011

80

70

60

50

40

30

20

10

0

Pct.

Lang videregående

Bachelor

Mellemlang videregående

Kort videregående

Erhvervsfaglig

20 år 21 år 22 år 23 år 24 år 25 år 26 år 27 år 28 år 29 år 30 år

69


70

Færre mandlige

ikke-vestlige

efterkommere får

erhvervsfaglige

uddannelser

Figur 3.6.

Figur 3.7.

For kvinderne er der

stor lighed i andelen

med erhvervsfaglige

uddannelser

En sammenligning af mænd med dansk oprindelse og mandlige ikkevestlige

efterkommere viser, at hovedforklaringen til den store samlede

forskel er, at mandlige efterkommere i langt mindre grad afslutter erhvervsfaglige

uddannelser. Allerede blandt 22-årige er der 24 pct.

mænd med dansk oprindelse, som har afsluttet en erhvervsfaglig uddannelse,

mens den tilsvarende andel kun er 9 pct. blandt mandlige

ikke-vestlige efterkommere. Mænd med dansk oprindelse har også højere

andele med afsluttede mellemlange og lange videregående uddannelse,

men forskellene er her betydeligt mindre.

Kvinder med dansk oprindelse med erhvervskompetencegivende

uddannelse og sammensætning på enkelte uddannelsesniveauer. 2011

80

70

60

50

40

30

20

10

0

Pct.

Lang videregående

Bachelor

Mellemlang videregående

Kort videregående

Erhvervsfaglig

20 år 21 år 22 år 23 år 24 år 25 år 26 år 27 år 28 år 29 år 30 år

Kvindelige ikke-vestlige efterkommere med erhvervskompetencegivende

uddannelse og sammensætning på enkelte uddannelsesniveauer. 2011

80

70

60

50

40

30

20

10

0

Pct.

Lang videregående

Bachelor

Mellemlang videregående

Kort videregående

Erhvervsfaglig

20 år 21 år 22 år 23 år 24 år 25 år 26 år 27 år 28 år 29 år 30 år

Blandt kvinderne er forskellen mellem kvinder med dansk oprindelse og

ikke-vestlige efterkommere betydeligt mindre end hos mændene. Der er

dog fortsat klare forskelle, som stiger med alderen. Mens hovedforklaringen

til den store forskel blandt mændene var lavere andele med erhvervsfaglige

uddannelser blandt ikke-vestlige efterkommere, er det

lige omvendt hos kvinderne. Her er andelene med afsluttede erhvervsfaglige

uddannelser stort set identiske på alle alderstrin. Blandt de 30-


Derimod tager færre

ikke-vestlige

efterkommere

videregående

uddannelser

Forskelle

manifesterer sig

først sidst i 20’erne

Unge med dansk

oprindelse oftere

i gang med

uddannelse end

indvandrere

Flere kvindelige

efterkommere

under uddannelse

end mandlige

49 pct. af de

20-årige mandlige

ikke-vestlige

efterkommere er

under uddannelse

årige er andelen fx 30 pct. blandt både kvinder med dansk oprindelse og

kvindelige ikke-vestlige efterkommere. Derimod har kvindelige ikkevestlige

efterkommere lavere andele med videregående uddannelser, og

forskellen øges fra alderstrin til alderstrin.

For kvinder med dansk oprindelse stiger andelene, som har afsluttet en

bachelor, en mellemlang eller lang videregående uddannelse, kraftigt

fra 25-års alderen, mens stigningen er langt mere afdæmpet for de ikkevestlige

efterkommere. Blandt 25-årige har 27 pct. af kvinderne med

dansk oprindelse afsluttet en bachelor, mellemlang eller lang videregående

uddannelse, mens det gælder 22 pct. af de 25-årige kvindelige

ikke-vestlige efterkommere. Blandt de 30-årige er de tilsvarende andele

44 pct. og 26 pct.

Frem til og med 24-års alderen ser det ud som om ikke-vestlige efterkommere

tager uddannelser i samme omfang som kvinder med dansk

oprindelse. Det skyldes, at de først og fremmest afslutter erhvervsfaglige

uddannelser, som de også begynder tidligt på og afslutter hurtigt.

Kvinder med dansk oprindelse tager derimod i højere grad videregående

uddannelser, som de både begynder på og afslutter senere. Det

manifesterer sig på alderstrinene sidst i 20’erne, hvor forskellen i uddannelsesniveau

mellem kvinder med dansk oprindelse og kvindelige

ikke-vestlige efterkommere for alvor øges.

3.2. Under uddannelse

Unge med dansk oprindelse er oftere i gang med en uddannelse end

unge indvandrere. Blandt 20-29-årige mænd med dansk oprindelse er

32 pct. under uddannelse, mens de tilsvarende andele er 23 pct. for

både vestlige og ikke-vestlige indvandrere. Der er en større andel efterkommere

end indvandrere, som er i gang med en uddannelse. Blandt de

20-29-årige vestlige efterkommere er andelen endda højere end blandt

20-29-årige med dansk oprindelse. Vestlige efterkommere er dog en

relativt lille gruppe og udgør kun 12 pct. af alle efterkommere i aldersgruppen

20-29-årige.

Med undtagelse af ikke-vestlige indvandrere er der blandt alle herkomstgrupper

højere andele blandt kvinderne, som er under uddannelse.

Fx er 42 pct. af de 20-29-årige ikke-vestlige kvindelige efterkommere

under uddannelse, mens det kun gælder 35 pct. af de mandlige.

Kønsforskellen er 6 procentpoint blandt 20-29-årige med dansk oprindelse.

Her er 41 pct. af kvinderne under uddannelse mod 35 pct. af

mændene.

Andelen under uddannelse varierer meget mellem de enkelte alderstrin

i aldersgruppen 20-29-årige, og generelt er andelen faldende med alderen.

For mænd med dansk oprindelse er andelen højest blandt 20-årige

og lavest blandt 29-årige. Der er 49 pct. af de 20-årige mænd med dansk

oprindelse, som er under uddannelse, mens andelen kun er 14 pct.

blandt de 29-årige. Også blandt mandlige ikke-vestlige efterkommere er

71


72

Tabel 3.5.

Der er dobbelt så

mange 20-årige

ikke-vestlige

efterkommere

som 29-årige

andelen højest blandt 20-årige og lavest blandt 29-årige, idet 49 pct. af

de 20-årige er under uddannelse mod kun 12 pct. af de 29-årige.

Antal 20-29-årige mænd samt andel under uddannelse. 2011

Alder

Indvandrere Efterkommere Personer

med dansk

Vestlige Ikke-vestlige Vestlige Ikke-vestlige oprindelse

lande lande lande lande

Mænd i alt

20-29 år . . . . . . . . 21 249 26 670 1 175 8 509 270 942

20 år . . . . . . . . . . . 1 347 1 848 162 1 415 30 972

21 år . . . . . . . . . . . 1 650 2 128 163 1 299 29 836

22 år . . . . . . . . . . . 1 899 2 392 117 1 136 28 809

23 år . . . . . . . . . . . 2 207 2 653 153 992 27 475

24 år . . . . . . . . . . . 2 541 2 854 133 798 27 018

25 år . . . . . . . . . . . 2 443 2 949 81 643 26 132

26 år . . . . . . . . . . . 2 387 2 993 83 576 25 150

27 år . . . . . . . . . . . 2 340 2 914 77 538 24 676

28 år . . . . . . . . . . . 2 315 3 044 106 529 25 531

29 år . . . . . . . . . . . 2 120 2 895 100 583 25 343

Under uddannelse pct.

20-29 år . . . . . . . . 23 23 40 35 35

20 år . . . . . . . . . . . 47 45 45 49 49

21 år . . . . . . . . . . . 37 37 44 46 47

22 år . . . . . . . . . . . 28 31 50 44 45

23 år . . . . . . . . . . . 27 28 52 36 43

24 år . . . . . . . . . . . 24 25 46 32 39

25 år . . . . . . . . . . . 24 20 35 30 34

26 år . . . . . . . . . . . 19 17 37 18 28

27 år . . . . . . . . . . . 17 16 26 23 23

28 år . . . . . . . . . . . 13 14 21 13 18

29 år . . . . . . . . . . . 12 12 22 12 14

Blandt de kvindelige ikke-vestlige efterkommere er andelen under uddannelse

højere end for kvinder med dansk oprindelse for 20-årige, 21årige

og 22-årige. Det kan afspejle, at det er mere almindeligt for efterkommere

at begynde med en erhvervsuddannelse lige efter afslutningen

af ungdomsuddannelsen, mens mange med dansk oprindelse venter

et år eller to. For alle højere alderstrin er andelen under uddannelse

højere for kvinder med dansk oprindelse end ikke-vestlige efterkommere.

Især for de 24-26-årige er forskellen stor.

I en sammenligning af uddannelsesniveauet for de uddannelser, som

henholdsvis 20-29-årige med dansk oprindelse, 20-29-årige indvandrere

og 20-29-årige efterkommere er i gang med, er det relevant at

være opmærksom på gruppernes forskellige fordeling på de enkelte

alderstrin. Ikke-vestlige efterkommere er fx kendetegnet ved at være

unge, og her er antallet på de enkelte alderstrin faldende med alderen.

Der er over dobbelt så mange 20-årige ikke-vestlige efterkommere som

29-årige.


For kvindelige

ikke-vestlige

indvandrere er

forholdet omvendt

Tabel 3.6.

Fokus på 22-åriges

igangværende

uddannelser

Mange kvindelige

efterkommere er

i gang med en

mellemlang

videregående

uddannelse

Antallet af kvindelige ikke-vestlige indvandrere er derimod stigende fra

alderstrin til alderstrin. Der er i alt 3.636 kvindelige ikke-vestlige indvandrere,

som er 29 år, mens der til sammenligning kun er 1.786 20årige.

De mandlige ikke-vestlige indvandrere er mere lige fordelt over

de enkelte alderstrin, men der er stadig klart flest på de ældste alderstrin.

Antal 20-29-årige kvinder samt andel under uddannelse. 2011

Alder

73

Indvandrere Efterkommere Personer

med dansk

Vestlige Ikke-vestlige Vestlige Ikke-vestlige oprindelse

lande lande lande lande

Kvinder i alt

20-29 år . . . . . . . . 22 942 28 590 1 113 8 000 259 817

20 år . . . . . . . . . . . 1 544 1 786 158 1 282 29 262

21 år . . . . . . . . . . . 1 950 2 008 134 1 183 28 526

22 år . . . . . . . . . . . 2 444 2 324 124 1 021 27 278

23 år . . . . . . . . . . . 2 569 2 602 126 950 25 945

24 år . . . . . . . . . . . 2 724 2 812 107 783 25 820

25 år . . . . . . . . . . . 2 575 3 002 100 647 25 368

26 år . . . . . . . . . . . 2 482 3 321 98 551 24 268

27 år . . . . . . . . . . . 2 426 3 570 86 495 23 916

28 år . . . . . . . . . . . 2 144 3 529 85 535 24 620

29 år . . . . . . . . . . . 2 084 3 636 95 553 24 814

Under uddannelse pct.

20-29 år . . . . . . . . 27 22 45 42 41

20 år . . . . . . . . . . . 40 46 44 55 44

21 år . . . . . . . . . . . 37 40 62 60 55

22 år . . . . . . . . . . . 33 34 61 60 59

23 år . . . . . . . . . . . 32 30 59 50 57

24 år . . . . . . . . . . . 29 24 45 41 51

25 år . . . . . . . . . . . 27 21 47 31 43

26 år . . . . . . . . . . . 25 16 44 21 34

27 år . . . . . . . . . . . 20 14 33 22 27

28 år . . . . . . . . . . . 17 11 26 16 20

29 år . . . . . . . . . . . 12 10 16 12 16

I det følgende er fokus rettet mod de 22-årige. Som følge af efterkommernes

skæve aldersfordeling i retning af flere yngre er det hensigtsmæssigt,

at man ser på personer, der er præcis lige gamle, når man ønsker

at sammenligne de forskellige gruppers fordeling på uddannelsesniveauer.

De 22-årige er valgt som alderstrin, da langt de fleste 22-årige

er færdige med en eventuel ungdomsuddannelse samtidig med, at det

er de færreste 22-årige, som har afsluttet en erhvervskompetencegivende

uddannelse.

Blandt de 22-årige, som er i gang med en uddannelse, er personer med

dansk oprindelse i højere grad end ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

i gang med en bachelor uddannelse. Blandt kvinderne er det

værd at bemærke, at 37 pct. af de ikke-vestlige efterkommere er i gang

med en mellemlang videregående uddannelse mod kun 24 pct. af de

ikke-vestlige indvandrere, som i højere grad tager erhvervsfaglige eller

korte videregående uddannelser.


74

Tabel 3.7.

Mange vestlige

indvandrere kommer

til Danmark for

at studere

Tabel 3.8.

22-årige mænd i gang med en uddannelse

- fordelt efter uddannelsens niveau. 2011

Igangværende uddannelse

Indvandrere Efterkommere Personer

med

Vestlige Ikke- Vestlige Ikke- dansk

lande vestlige lande vestligeoprin- lande

lande delse

I alt under uddannelse . . . . . . . . . . 525 740 59 502 12 929

pct.

I alt under uddannelse . . . . . . . . . . 100 100 100 100 100

Grundskole . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 2 2 1 1

Almengymnasial uddannelse . . . . . . . 2 3 3 4 3

Erhvervsgymnasial . . . . . . . . . . . . . . . 1 4 0 3 2

Erhvervsfaglig uddannelse . . . . . . . . . 12 31 12 26 29

Kort videregående uddannelse . . . . . 17 18 8 12 8

Mellemlang videregående uddannelse 28 17 14 24 17

Bachelor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 21 53 27 38

Lang videregående uddannelse . . . . . 7 4 8 5 3

Blandt de vestlige indvandrere, der er i gang med en uddannelse, er

hele 40 pct. af mændene og 50 pct. af kvinderne i gang med en bachelor

eller lang videregående uddannelse. For personer med dansk oprindelse

ligger de tilsvarende andele på 40 pct. for både mænd og kvinder. De

høje andele for vestlige indvandrere skyldes, at mange unge vestlige

indvandrere kommer til Danmark netop for at studere på en videregående

uddannelse. Ofte er de her kun kort tid og vender hjem igen, når

deres studieforløb er afsluttet. De er derfor ikke helt sammenlignelige

med personer med dansk oprindelse og ikke-vestlige indvandrere og

efterkommere, som har en mere permanent tilknytning til Danmark.

22-årige kvinder i gang med en uddannelse

- fordelt efter uddannelsens niveau. 2011

Igangværende uddannelse

Indvandrere Efterkommere Personer

med

Vestlige Ikke- Vestlige Ikke- dansk

lande vestlige lande vestligeoprin- lande

lande delse

I alt under uddannelse . . . . . . . . . . 812 784 76 608 16 092

I alt under uddannelse . . . . . . . . . . 100 100 100 100 100

Grundskole . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0 1 0 1 1

Almengymnasial uddannelse . . . . . . . 1 3 1 3 2

Erhvervsgymnasial . . . . . . . . . . . . . . . 0 1 0 1 0

Erhvervsfaglig uddannelse . . . . . . . . . 6 22 11 14 19

Kort videregående uddannelse . . . . . 13 15 7 9 6

Mellemlang videregående uddannelse 30 24 28 37 32

Bachelor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 27 42 30 37

Lang videregående uddannelse . . . . . 13 7 12 6 3

pct.


Stor stigning i

andelen under

uddannelse

siden 2001

Figur 3.8.

Fokus på 30-39-årige

med danske

uddannelser

Fokus på andele,

men absolutte tal

findes i tabel

Siden 2001 er der sket en kraftig stigning i andelen af 22-årige kvindelige

ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, som er under uddannelse.

I 2001 var det således kun 19 pct. af de ikke-vestlige kvindelige

indvandrere, som var under uddannelse, mens andelen var 34 pct. i

2011. For de kvindelige efterkommere er den tilsvarende andel gået fra

39 til 60 pct. i samme periode. Udviklingen har ikke været lige så kraftig

blandt mændene, men siden 2007 har der dog været tale om en meget

klar stigende tendens. I 2011 var andelen af 22-årige ikke-vestlige efterkommere

under uddannelse på samme niveau som for 22-årige med

dansk oprindelse både blandt mænd og kvinder.

Andel 22-årige i gang med en uddannelse efter herkomst

70

60

50

40

30

20

10

Pct.

Dansk oprindelse

Mænd

Eft.,

ikke-vestlige lande

Indv., ikke-vestlige lande

0

2001 2003 2005 2007 2009 2011

3.3. Uddannelse og beskæftigelse

0

2001 2003 2005 2007 2009 2011

Dette afsnit fokuserer på de 30-39-årige, der har afsluttet danske uddannelser

og hvorvidt de er beskæftigede eller ej. Da seneste tilgængelige

beskæftigelsesstatistik vedrører 1. januar 2010, er der også anvendt

uddannelsesdata opgjort på det tidspunkt. I de to foregående afsnit blev

der anvendt uddannelsesdata opgjort 1. januar 2011.

De følgende to tabeller er taget med for at vise, hvor mange personer,

der findes i de forskellige uddannelsesgrupper for hver herkomstgruppe.

I den del, der omhandler beskæftigelsesfrekvenser, vil de absolutte

tal ikke blive nævnt, og tabellerne kan derfor tjene som en nyttig

referenceramme. Fx fremgår det, at der ved starten af 2010 var 232

mandlige ikke-vestlige efterkommere i alderen 30 til 39 år i den danske

befolkning, som har afsluttet en dansk lang videregående uddannelse.

70

60

50

40

30

20

10

Pct.

Kvinder

Dansk oprindelse

Eftk.,

ikke-vestlige lande

Indv., ikke-vestlige lande

75


76

Tabel 3.9.

Tabel 3.10.

Klar sammenhæng

mellem

uddannelsesniveau

og beskæftigelse

Højeste fuldførte uddannelse for de 30-39-årige mænd. 2010

Højeste fuldførte uddannelse

Indvandrere Efterkommere Personer

med

Vestlige Ikke- Vestlige Ikke- dansk

lande vestlige lande vestligeoprin- lande

lande delse

I alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 435 26 465 949 2 828 325 180

Grundskole . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 326 3 663 141 1 164 60 343

Almengymnasial uddannelse . . . . . . . 113 367 77 165 12 960

Erhvervsgymnasial uddannelse . . . . . 75 221 29 121 8 103

Erhvervsfaglig uddannelse . . . . . . . . . 578 1 961 192 603 128 891

Kort videregående uddannelse . . . . . 244 597 59 149 28 943

Mellemlang videregående uddannelse 388 628 100 184 34 769

Bachelor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 175 228 44 72 7 994

Lang videregående uddannelse . . . . . 970 1 132 176 232 40 743

Uoplyst uddannelse . . . . . . . . . . . . . . 13 566 17 668 131 138 2 434

Højeste fuldførte uddannelse for de 30-39-årige kvinder. 2010

Højeste fuldførte uddannelse

Indvandrere Efterkommere Personer

med

Vestlige Ikke- Vestlige Ikke- dansk

lande vestlige lande vestligeoprin- lande

lande delse

I alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 955 33 670 806 2 762 316 712

Grundskole . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 224 2 410 101 754 41 920

Almengymnasial uddannelse . . . . . . . 121 452 69 206 12 995

Erhvervsgymnasial uddannelse . . . . . 61 140 25 96 7 724

Erhvervsfaglig uddannelse . . . . . . . . . 919 3 587 154 754 106 065

Kort videregående uddannelse . . . . . 430 616 41 143 19 574

Mellemlang videregående uddannelse 1 087 1 149 136 342 75 562

Bachelor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 337 330 45 94 9 576

Lang videregående uddannelse . . . . . 1 244 1 106 175 231 42 109

Uoplyst uddannelse . . . . . . . . . . . . . . 10 532 23 880 60 142 1 187

Der er en klar sammenhæng mellem uddannelsesniveau og beskæftigelse

for alle herkomstgrupper. Blandt de mandlige ikke-vestlige indvandrere,

som kun har en afsluttet grundskoleuddannelse, er der fx kun

58 pct. i beskæftigelse mod 76 pct., 82 pct. og 79 pct., når uddannelsesniveauet

er henholdsvis erhvervsfagligt, mellemlang videregående og

lang videregående.


Tabel 3.11.

Især blandt

kvindelige

ikke-vestlige

indvandrere

Tabel 3.12.

Høj beskæftigelse

for mandlige

ikke-vestlige

efterkommere

med videregående

uddannelser

Beskæftigelsesfrekvenser for 30-39-årige mænd med danske uddannelser.

2010

Højeste fuldførte uddannelse

77

Indvandrere Efterkommere Personer

med

Vestlige Ikke- Vestlige Ikke- dansk

lande vestlige lande vestligeoprin- lande

lande delse

I alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72 63 77 70 84

Grundskole . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 58 52 57 65

Almengymnasial uddannelse . . . . . . . 63 65 77 69 78

Erhvervsgymnasial uddannelse . . . . . 53 66 76 75 86

Erhvervsfaglig uddannelse . . . . . . . . . 82 76 78 78 88

Kort videregående uddannelse . . . . . 77 78 86 85 93

Mellemlang videregående uddannelse 85 82 88 95 94

Bachelor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57 71 80 78 81

Lang videregående uddannelse . . . . . 83 79 92 91 94

Uoplyst uddannelse . . . . . . . . . . . . . . 71 54 70 58 43

Betydningen af at have en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse

er også meget stor for kvindelige indvandrere og efterkommere.

Mens kun 45 pct. af de kvindelige ikke-vestlige indvandrere med grundskoleuddannelse

er i beskæftigelse, er andelen 78 pct., 84 pct. og 77 pct.

for kvinder med erhvervsfaglige, mellemlange og lange videregående

uddannelser.

Beskæftigelsesfrekvenser for 30-39-årige kvinder med danske

uddannelser. 2010

Højeste fuldførte uddannelse

Indvandrere Efterkommere Personer

med

Vestlige Ikke- Vestlige Ikke- dansk

lande vestlige lande vestligeoprin- lande

lande delse

I alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66 54 73 65 82

Grundskole . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51 45 45 49 54

Almengymnasial uddannelse . . . . . . . 56 48 62 59 69

Erhvervsgymnasial uddannelse . . . . . 57 57 72 65 84

Erhvervsfaglig uddannelse . . . . . . . . . 84 78 83 71 84

Kort videregående uddannelse . . . . . 74 69 78 83 87

Mellemlang videregående uddannelse 86 84 85 86 91

Bachelor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60 65 58 67 76

Lang videregående uddannelse . . . . . 80 77 82 79 89

Uoplyst uddannelse . . . . . . . . . . . . . . 57 33 54 42 39

Vestlige indvandrere har i de fleste tilfælde lidt højere beskæftigelse end

ikke-vestlige, men forskellene er forholdsvis små. Blandt efterkommerne

er der flere uddannelsesniveauer, hvor ikke-vestlige efterkommere

ligger højere end vestlige. Det gælder fx efterkommere med mellemlange

videregående uddannelser, hvor beskæftigelsesfrekvensen

blandt de mandlige ikke-vestlige efterkommere er 95 pct. mod 88 pct.

for mandlige vestlige efterkommere.


78

De fleste

indvandrere har

uoplyst uddannelse

Erhvervsfaglig,

mellemlang og lang

videregående i fokus

Erhvervsfaglige

uddannelser

- samme forskel

blandt mænd

som i 2001

Figur 3.9.

I tabellerne omfatter kategorien uoplyst personer, som ikke har en

dansk afsluttet uddannelse. Mens uoplyst er en ubetydelig kategori for

personer med dansk oprindelse, findes hovedparten af indvandrerne

her. Det drejer sig om 77 pct. af de vestlige og 69 pct. af de ikke-vestlige

30-39-årige indvandrere, som ikke har en dansk uddannelse. Den lave

beskæftigelse for denne gruppe har derfor en stor indflydelse på den

samlede beskæftigelsesfrekvens for herkomstgruppen. De 30-39-årige

kvindelige ikke-vestlige indvandrere med uoplyst uddannelse har fx en

beskæftigelsesfrekvens på blot 33 pct. Denne gruppes store betydning i

det samlede regnskab er hovedårsagen til, at den samlede beskæftigelsesfrekvens

kun er 54 pct. og ligger 28 procentpoint under niveauet for

kvinder med dansk oprindelse.

Blandt alle 30-39-årige med en erhvervskompetencegivende uddannelse

har 87 pct. enten en erhvervsfaglig, mellemlang videregående

eller lang videregående uddannelse. Hvert af de tre områder har i det

følgende sit eget underafsnit.

Erhvervsfaglige uddannelser

I alle årene fra 2001 til 2010 har 30-39-årige mænd med dansk oprindelse

og en erhvervsfaglig uddannelse haft højere beskæftigelse end

indvandrere og efterkommere med samme uddannelsesniveau. Fra

2006 til 2009 skete der en indsnævring i beskæftigelsesforskellen mellem

mænd med dansk oprindelse og mandlige ikke-vestlige indvandrere,

men i 2010 er forskellen med 12 procentpoint oppe på samme

niveau som i 2001. I figuren indgår efterkommere kun fra 2004 og frem,

da tallene før 2004 vurderes at være for usikre på grund af få personer i

aldersgruppen.

Beskæftigelsesfrekvenser for 30-39-årige mænd med dansk

erhvervsfaglig uddannelse

100

95

90

85

80

75

Pct.

70

65

60

55

Indv., vestlige lande

Indv., ikke-vestlige lande

Dansk oprindelse

Eftk., vestlige lande

Eftk., ikke-vestlige lande

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010


Indsnævring i forskel

i beskæftigelse

siden 2001 blandt

kvinderne

Lav beskæftigelse

blandt kvindelige

ikke-vestlige

efterkommere

Figur 3.10.

Erhvervsfaglig er

sammensat kategori

Sosu-uddannelser

fylder mest blandt

ikke-vestlige

indvandrere

Hver anden

indvandrer har

sosu – kun hver

fjerde efterkommer

I de seneste tre år har kvinder med dansk oprindelse og vestlige indvandrere

og efterkommere ligger på samme beskæftigelsesniveau blandt

30-39-årige kvinder med erhvervsfaglige uddannelser. Ikke-vestlige

indvandrere ligger fortsat noget efter, men der er dog sket en klar indsnævring

i forskellen. I 2005 var beskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige

indvandrere næsten 12 procentpoint lavere end for kvinder med

dansk oprindelse. Trods en lille forøgelse i det seneste år er forskellen

kun seks procentpoint i 2010.

Kvindelige ikke-vestlige efterkommere med erhvervsfaglige uddannelser

klarer sig derimod ikke særlig godt, hvad angår beskæftigelse og

ligger i 2010 hele 13 procentpoint lavere end kvinder med dansk oprindelse

og 7 procentpoint lavere end ikke-vestlige indvandrere.

Beskæftigelsesfrekvenser for 30-39-årige kvinder med dansk

erhvervsfaglig uddannelse

100

95

90

85

80

75

Pct.

70

65

60

55

Indv., vestlige lande

Indv., ikke-vestlige lande

Dansk oprindelse

Eftk., vestlige lande

Eftk., ikke-vestlige lande

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

Det er usædvanligt, at ikke-vestlige indvandrere klarer sig bedre end

ikke-vestlige efterkommere, som i modsætning til indvandrerne er født i

Danmark. I denne forbindelse skal man være opmærksom på, at erhvervsfaglige

uddannelser er en kategori, som i virkeligheden er sammensat

af flere hundrede forskellige uddannelser, som ikke altid giver

samme beskæftigelsesmuligheder.

Den besynderlige forskel mellem ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

skyldes ganske enkelt, at uddannelser som social- og sundhedsassistent/hjælper,

der giver en relativt let adgang til det danske

arbejdsmarked, fylder mest blandt de ikke-vestlige indvandrere.

Blandt kvindelige ikke-vestlige indvandrere under 40 år med en erhvervsfaglig

uddannelse var der således 47 pct., som havde en uddannelse

som enten social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent.

Den tilsvarende andel var 26 pct. blandt de kvindelige ikkevestlige

efterkommere og 20 pct. blandt kvinder med dansk oprindelse.

79


80

Høj beskæftigelse

for mandlige

ikke-vestlige

efterkommere

14 procentpoint

lavere blandt

de mandlige

ikke-vestlige

indvandrere

Figur 3.11.

Ikke store forskelle

i beskæftigelse

blandt kvinder med

mellemlange

videregående

uddannelser

Folkeskolelærer,

pædagog og

sygeplejerske

fylder meget i alle

herkomstgrupper

Mellemlange videregående uddannelser

Fra 2001 til 2009 var det mænd med dansk oprindelse, som havde den

højeste beskæftigelsesfrekvens, men i 2010 ligger ikke-vestlige efterkommere

faktisk lidt højere. De mandlige ikke-vestlige efterkommere

indgår kun i tidsserien fra 2007, da det vurderes, at tidligere tal er for

usikre.

I 2010 ligger beskæftigelsesfrekvensen for mandlige ikke-vestlige efterkommere

næsten 14 procentpoint højere end for ikke-vestlige indvandrere.

Forskellen kan simpelthen skyldes, at efterkommere har nemmere

adgang til arbejdsmarkedet, da de er født i Danmark. Det kan også

i sig selv have betydning for uddannelsesvalget. Blandt alle mænd med

dansk oprindelse under 40 og en mellemlang videregående uddannelse

havde 34 pct. i 2010 en uddannelse som enten folkeskolelærer eller

pædagog. Den tilsvarende andel var 19 pct. blandt de ikke-vestlige indvandrere

og 29 pct. blandt de ikke-vestlige efterkommere. Uddannelser

som pædagog og folkeskolelærer har ofte givet en relativt nem adgang

til arbejdsmarkedet, og den højere andel med netop de uddannelser

blandt efterkommerne forklarer muligvis noget af beskæftigelsesforskellen

mellem indvandrere og efterkommere.

Beskæftigelsesfrekvenser for 30-39-årige mænd med dansk mellemlang

videregående uddannelse

100

95

90

85

80

75

Pct.

70

65

60

55

Indv., vestlige lande

Indv., ikke-vestlige lande

Dansk oprindelse

Eftk., vestlige lande

Eftk., ikke-vestlige lande

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

I løbet af perioden fra 2001 til 2010 er der sket en indsnævring i beskæftigelsesforskellen

mellem kvinder med dansk oprindelse og indvandrere.

Kvinder med dansk oprindelse ligger dog fortsat højest, men i

2010 er deres forspring kun mellem 4 og 7 procentpoint til de fire øvrige

herkomstgrupper med kvinder med mellemlange videregående uddannelser.

Blandt kvinder med mellemlange videregående uddannelser er folkeskolelærer,

pædagog eller sygeplejerske dominerende. I 2010 var de tre

uddannelsers andel 71 pct. blandt kvinder med dansk oprindelse, som

var under 40 år og havde afsluttet en dansk mellemlang videregående

uddannelse. Både blandt ikke-vestlige kvindelige indvandrere og efter-


Figur 3.12.

Stor stigning

i antallet af

ikke-vestlige

efterkommere med

lange videregående

uddannelser

Også stor stigning

for de ikke-vestlige

indvandrere

kommere var den tilsvarende andel 63 pct., mens vestlige indvandrere

og efterkommeres andel med de tre uddannelser var henholdsvis 57 pct.

og 60 pct. De fem herkomstgrupper er altså relativt ens sammensart

med hensyn til uddannelsestype, og det er klart en medvirkende årsag

til at deres beskæftigelsesfrekvenser også ligger tæt på hinanden.

Beskæftigelsesfrekvenser for 30-39-årige kvinder med dansk mellemlang

videregående uddannelse

100

95

90

85

80

75

Pct.

70

65

60

55

Indv., vestlige lande

Indv., ikke-vestlige lande

Dansk oprindelse

Eftk., vestlige lande

Eftk., ikke-vestlige lande

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

Lange videregående uddannelser

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør fortsat en lille del af

alle 30-39-årige med lange videregående uddannelser, men der er sket

en kraftig stigning siden 2001. For efterkommernes vedkommende

hænger stigningen først og fremmest sammen med, at befolkningen af

30-39-årige er steget voldsomt. Der var næsten 20 gange så mange 30-

39-årige ikke-vestlige efterkommere i 2010 sammenlignet med 2001.

Mens der var 232 mandlige og 231 kvindelige ikke-vestlige efterkommere

med danske lange videregående uddannelser i 2010, var antallet

kun 20 og 14 i 2001.

Udviklingen for de kvindelige ikke-vestlige indvandrere er også bemærkelsesværdig

med en stigning fra 201 til 1.106. For de mandlige ikkevestlige

indvandrere er antallet med danske lange videregående uddannelser

steget fra 461 til 1.132. Der er i 2010 altså omtrent lige mange

mænd og kvinder med lange videregående uddannelser blandt de ikkevestlige

indvandrere, mens mændene tidligere var klart i overtal.

81


82

Figur 3.13.

Stor forskel i

beskæftigelse

mellem mænd med

dansk oprindelse

og ikke-vestlige

indvandrere

Figur 3.14.

Kvindelige

ikke-vestlige

indvandrere og

efterkommere

på samme

beskæftigelsesniveau

30-39-årige med ikke-vestlig oprindelse, som har afsluttet en dansk lang

videregående uddannelse

1.200

1.000

800

600

400

200

Antal

Mandlige indvandrere

Kvindelige indvandrere

Mandlige efterkommere

0

Kvindelige efterkommere

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

I gennem hele perioden fra 2001 til 2010 har mandlige ikke-vestlige

indvandrere haft klart lavere beskæftigelse end mænd med dansk oprindelse.

Bortset fra de to værste år i 2004-2005 er den nuværende forskel

på 15 procentpoint den største i hele perioden. Historien er langt

mere positiv for ikke-vestlige efterkommere, som med en beskæftigelsesfrekvens

i 2010 på 91 kun ligger 3 procentpoint under mænd med

dansk oprindelse.

Beskæftigelsesfrekvenser for 30-39-årige mænd med dansk lang

videregående uddannelse

100

95

90

85

80

75

Pct.

70

65

60

55

Indv., vestlige lande

Indv., ikke-vestlige lande

Dansk oprindelse

Eftk., vestlige lande

Eftk., ikke-vestlige lande

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

Også blandt kvinder med lange videregående uddannelser ligger ikkevestlige

indvandrere klart under kvinder med dansk oprindelse, når det

gælder beskæftigelse, og der er ikke sket nogen nævneværdig indsnævring

siden 2001. Mens de mandlige ikke-vestlige efterkommere har

næsten lige så høj beskæftigelse som mænd med dansk oprindelse, har

kvindelige ikke-vestlige efterkommere næsten lige så lav beskæftigelse

som kvindelige ikke-vestlige indvandrere.


Figur 3.15.

Flere mandlige

ikke-vestlige

indvandrere tager

ingeniør uddannelser

Færre ikke-vestlige

efterkommere tager

humanistiske

uddannelser

Men relativt mange

bliver læger

Beskæftigelsesfrekvenser for 30-39-årige kvinder med dansk lang

videregående uddannelse

100

95

90

85

80

75

Pct.

70

65

60

55

Indv., vestlige lande

Indv., ikke-vestlige lande

Dansk oprindelse

Eftk., vestlige lande

Eftk., ikke-vestlige lande

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

Der er klare forskelle mellem personer med dansk oprindelse og ikkevestlige

indvandrere og efterkommere, hvad angår sammensætningen

på lange videregående uddannelser. Fx har mandlige ikke-vestlige indvandrere

med lange videregående uddannelser i 37 pct. af tilfældene en

uddannelse som civilingeniør. Den tilsvarende andel for mænd med

dansk oprindelse er 16 pct. Til gengæld er der færre ikke-vestlige indvandrere,

som tager samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser.

Blandt de ikke-vestlige efterkommere er det især blandt mændene

usædvanligt at tage en humanistisk lang videregående uddannelse. Det

er kun 5 pct. af de mandlige ikke-vestlige efterkommere under 40 år

med en lang videregående uddannelse, som har en humanistisk uddannelse,

mens andelen for mænd med dansk oprindelse er 14 pct. For

kvindernes vedkommende er de tilsvarende andele med humanistiske

uddannelser 17 pct. for ikke-vestlige efterkommere og 30 pct. for kvinder

med dansk oprindelse.

Der er derimod relativt mange indvandrere og efterkommere, som har

uddannet sig til læge. Mens andelen af læger blandt personer med

dansk oprindelse er 5 pct. for mændene og 7 pct. for kvinderne, er andelene

for ikke-vestlige indvandrere 10 pct. for mændene og 13 pct. for

kvinderne, mens både mandlige og kvindelige ikke-vestlige efterkommere

har andele på 14 pct.

83


Sammenfatning

Modtagere

af offentlige

forsørgelsesydelser

4. Offentlig forsørgelse

Mens de ikke-vestlige indvandrere udgør 6 pct. af hele den 16-64-årige befolkning, er

deres andel af 16-64-årige på offentlig forsørgelse 10 pct. Deres overrepræsentation

er særlig stor blandt kontanthjælpsmodtagere, hvor 24 pct. er ikke-vestlige indvandrere.

Blandt alle 16-64-årige ikke-vestlige indvandrere er 38 pct. på offentlig forsørgelse.

De tilsvarende andele er 24 pct. blandt personer med dansk oprindelse og 16 pct.

blandt vestlige indvandrere.

Over halvdelen af den 16-64-årige befolkning er på offentlig forsørgelse blandt mandlige

indvandrere fra Libanon, Irak og Somalia. Blandt kvinderne er over halvdelen på

offentlig forsørgelse blandt indvandrere fra Libanon, Somalia, Jugoslavien, Irak og

Tyrkiet.

Det er især i aldersgruppen 50-59-årige, at ikke-vestlige indvandreres overrepræsentation

er stor. Henholdsvis 60 og 61 pct. af de mandlige og kvindelige ikke-vestlige

indvandrere i aldersgruppen var i 2010 på offentlig forsørgelse. De tilsvarende andele

var 23 og 26 pct. blandt mænd og kvinder med dansk oprindelse.

Når det gælder tilbagetrækningsordninger er der store forskelle på indvandrere og

personer med dansk oprindelse, idet indvandrere i langt mindre grad har mulighed for

at gå på efterløn. Samlet set er andelen af 60-64-årige, der har trukket sig tilbage,

dog højere blandt ikke-vestlige indvandrere, men det skyldes førtidspension og ikke

efterløn. Blandt 60-64-årige tilbagetrukne kvindelige ikke-vestlige indvandrere var 79

pct. på førtidspension i 2010. Den tilsvarende andel var kun 34 pct. blandt 60-64årige

kvinder med dansk oprindelse.

4.1. Offentlig forsørgelse 2010

Dette kapitel handler om personer i den erhvervsaktive alder, som modtager

offentlige forsørgelsesydelser. I tabellen på næste side er alle fuldtidsmodtagere

af de forskellige ydelser opdelt på herkomst.

Fuldtidsmodtagere er beregnet ud fra det samlede antal deltagere på ydelserne og

den varighed, som de hver især har været på ydelsen. To personer, der begge har

været ledige i et halvt år i 2010, giver fx én fuldtidsledig.

Statistik om modtagere af offentlige forsørgelsesydelser offentliggøres løbende af

Danmarks Statistik. I de normale offentliggørelser opdeles der dog ikke på herkomst.

I tabellen for fuldtidsmodtagere i 2010 er det samlede antal personer med

offentlig forsørgelse 856.139. Det er 1.064 færre sammenlignet med de tal, der

findes i statistikbanken. Forskellen skyldes, at der er en lille gruppe personer, som

der ikke kan tilknyttes oplysning om herkomst, og de findes derfor ikke i tabellerne

i dette kapitel.

For en nærmere beskrivelse af de forskellige ordninger, der er nævnt i tabellerne,

henvises til Danmarks Statistiks temapublikation om offentligt forsørgede, som er

udgivet i november 2011.

85


86

Tabel 4.1.

Førtidspension og

efterløn udgør

42 pct. af offentlig

forsørgelse til

16-64-årige

Offentligt forsørgede - fordelt efter herkomst og type af ydelse.

16-64-årige fuldtidsmodtagere. 2010

Indvandrere Efterkommere Dansk

oprin-

Vestlige Ikke- Vestlige Ikke- delse

lande vestlige lande vestlige

lande

lande

I alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 166 85 798 1 631 6 062 740 481 856 139

Registrerede ledige i alt . . . . . . . . . . 4 023 12 284 273 1 534 95 555 113 670

Ledige dagpengemodtagere . . . . . . . . . 3 136 9 257 199 968 82 640 96 199

Ledige kontanthjælpsmodtagere . . . . . . 887 3 028 74 566 12 915 17 471

Feriedagpenge . . . . . . . . . . . . . . . . . . 159 557 9 63 4 119 4 907

Vejledning og opkvalificering i alt . 2 180 11 327 169 948 46 640 61 263

Vejlednings- og opkvalificering i alt (dp) 564 2 322 32 221 11 491 14 630

Vejlednings- og opkvalificering i alt (kh) 1 616 9 004 137 727 35 149 46 633

Støttet beskæftigelse i alt . . . . . . . . 2 138 5 684 156 440 90 227 98 645

Virksomhedspraktik (dp) . . . . . . . . . . . . 136 358 8 53 3 990 4 546

Virksomhedspraktik (kh) . . . . . . . . . . . . 302 1 108 23 110 9 413 10 955

Ansættelse med løntilskud (dp) . . . . . . . 458 1 148 28 140 13 383 15 157

Ansættelse med løntilskud (kh) . . . . . . . 116 434 6 31 2 169 2 757

Fleksjob . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 864 2 010 67 49 49 515 52 505

Skånejob . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 177 10 10 5 248 5 479

Servicejob . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 8 - - 287 307

Voksenlærling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 215 440 15 47 6 223 6 939

Barselsdagpenge mv. i alt . . . . . . . . . 2 188 3 471 134 850 52 144 58 787

Barselsdagpenge, uden job . . . . . . . . . . 474 1 192 27 274 8 274 10 241

Barselsdagpenge, med job . . . . . . . . . . 1 710 2 234 106 569 43 654 48 273

Orlov til børnepasning . . . . . . . . . . . . . . 4 37 0 2 176 219

Forsøg (kh) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 8 - 5 40 54

Tilbagetrækning i alt . . . . . . . . . . . . . 7 498 28 417 566 614 324 442 361 537

Førtidspension . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 046 26 770 505 606 204 818 237 746

Efterløn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 452 1 647 61 7 119 623 123 790

Øvrige ydelsesmodtagere i alt . . . . . 3 981 24 058 325 1 614 127 354 157 332

Kontanthjælp . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 633 15 793 171 1 027 48 031 66 655

Introduktionsydelse . . . . . . . . . . . . . . . . 12 1 413 - 13 7 1 445

Revalideringsydelse i øvrigt . . . . . . . . . . 81 276 10 23 4 289 4 679

Ledighedsydelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 250 816 12 23 9 838 10 939

Sygedagpenge, uden job . . . . . . . . . . . . 1 099 4 291 62 379 30 548 36 378

Sygedagpenge, med job . . . . . . . . . . . . 906 1 469 70 150 34 641 37 236

Anm.: Bemærkningen (dp) betyder dagpengeberettigede. Bemærkningen (kh) betyder kontanthjælpsberettigede.

I 2010 var der i alt 856.139 fuldtidsmodtagere af offentlig forsørgelse.

Heraf udgjorde tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, der omfatter ordningerne

førtidspension og efterløn, i alt 42 pct. Dermed er tilbagetrækning

fra arbejdsmarkedet klart den største enkelte gruppe. De resterende

58 pct. fordeler sig på registrerede ledige med 13 pct., støttet

beskæftigelse med 12 pct., vejledning og opkvalificering med 7 pct.,

barselsdagpenge mv. med 7 pct., kontanthjælp med 8 pct. sygedagpenge

med 9 pct. samt en restgruppe på 2 pct. der omfatter feriedagpenge,

revalideringsydelse, ledighedsydelse og introduktionsydelse.

I alt


Indvandrere

i mindre grad

forsikret i a-kasse

Tabel 4.2.

Mange af ordningerne kan opdeles på dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere,

og her finder man en tydelig forskel mellem indvandrere og

personer med dansk oprindelse. Fx udgjorde de ledige kontanthjælpsmodtagere

12.915 ud af 95.555 registrerede ledige blandt personer

med dansk oprindelse. Det svarer til en andel på 14 pct. Den tilsvarende

andel var 25 pct. blandt de ikke-vestlige indvandrere, som var registrerede

ledige. Denne forskel afspejler, at indvandrere er mindre tilbøjelige

til at være forsikrede i a-kasse.

Herkomstgruppers andel af offentligt forsørgede 16-64-årige. 2010

Indvandrere Efterkommere Dansk

oprin-

Vestlige Ikke- Vestlige Ikke- delse

lande vestlige lande vestlige

lande

lande

I alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 10 0 1 86 100

Registrerede ledige i alt . . . . . . . . . . 4 11 0 1 84 100

Ledige dagpengemodtagere . . . . . . . . . 3 10 0 1 86 100

Ledige kontanthjælpsmodtagere . . . . . . 5 17 0 3 74 100

Feriedagpenge . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 11 0 1 84 100

Vejledning og opkvalificering i alt . 4 18 0 2 76 100

Vejlednings- og opkvalificering i alt (dp) 4 16 0 2 79 100

Vejlednings- og opkvalificering i alt (kh) 3 19 0 2 75 100

Støttet beskæftigelse i alt . . . . . . . . 2 6 0 0 91 100

Virksomhedspraktik (dp) . . . . . . . . . . . . 3 8 0 1 88 100

Virksomhedspraktik (kh) . . . . . . . . . . . . 3 10 0 1 86 100

Ansættelse med løntilskud (dp) . . . . . . . 3 8 0 1 88 100

Ansættelse med løntilskud (kh) . . . . . . . 4 16 0 1 79 100

Fleksjob . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 4 0 0 94 100

Skånejob . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 3 0 0 96 100

Servicejob . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 3 . . 93 100

Voksenlærling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 6 0 1 90 100

Barselsdagpenge mv. i alt . . . . . . . . . 4 6 0 1 89 100

Barselsdagpenge, uden job . . . . . . . . . . 5 12 0 3 81 100

Barselsdagpenge, med job . . . . . . . . . . 4 5 0 1 90 100

Orlov til børnepasning . . . . . . . . . . . . . . 2 17 0 1 81 100

Forsøg (kh) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 14 . 10 74 100

Tilbagetrækning i alt . . . . . . . . . . . . . 2 8 0 0 90 100

Førtidspension . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 11 0 0 86 100

Efterløn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 1 0 0 97 100

Øvrige ydelsesmodtagere i alt . . . . . 3 15 0 1 81 100

Kontanthjælp . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 24 0 2 72 100

Introduktionsydelse . . . . . . . . . . . . . . . . 1 98 . 1 0 100

Revalideringsydelse i øvrigt . . . . . . . . . . 2 6 0 0 92 100

Ledighedsydelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 7 0 0 90 100

Sygedagpenge, uden job . . . . . . . . . . . . 3 12 0 1 84 100

Sygedagpenge, med job . . . . . . . . . . . . 2 4 0 0 93 100

Anm.: Bemærkningen (dp) betyder dagpengeberettigede. Bemærkningen (kh) betyder kontanthjælpsberettigede.

pct.

87

I alt


88

24 pct. af

modtagerne af

kontanthjælp er

ikke-vestlige

indvandrere

Registrerede

ledige

Vejledning og

opkvalificering

Støttet

beskæftigelse

Førtidspension

og efterløn

Syge- og

barselsdagpenge

38 pct. af de

16-64-årige

ikke-vestlige

indvandrere på

offentlig forsørgelse

Efterkommere er

meget unge og kan

ikke sammenlignes

med andre grupper

De ikke-vestlige indvandrere udgør 6 pct. af alle 16-64-årige, mens

deres andel af alle fuldtidsmodtagere af offentlig forsørgelse er 10 pct.

Samlet set er de ikke-vestlige indvandrere altså overrepræsenterede

blandt modtagere af offentlig forsørgelse. Der er dog tydelige forskelle

mellem ordningerne. Når der ses bort fra introduktionsydelse, som er en

ordning tiltænkt indvandrere, er kontanthjælp den ordning, hvor de

ikke-vestlige indvandreres overrepræsentation er størst. Hele 24 pct. af

fuldtidsmodtagerne af kontanthjælp er ikke-vestlige indvandrere.

De ikke-vestlige indvandrere er også overrepræsenterede blandt de

ledige, idet de udgjorde 11 pct. af alle registrerede ledige. Deres overrepræsentation

var størst blandt ledige kontanthjælpsmodtagere, hvor de

udgjorde 17 pct.

Også blandt personer på vejledning og opkvalificering var der flere ikkevestlige

indvandrere end deres andel af befolkningen tilsiger. Blandt

alle fuldtidsmodtagere af vejledning og opkvalificering var 18 pct. ikkevestlige

indvandrere.

Blandt modtagere af støttet beskæftigelse var 6 pct. ikke vestlige indvandrere,

hvilket svarer til de 16-64-årige ikke-vestlige indvandreres

andel af hele befolkningen. Af underopdelingen af støttet beskæftigelse

fremgår det, at ikke-vestlige indvandrere var overrepræsenteret blandt

personer i virksomhedspraktik og ansatte med løntilskud, mens de kun

udgjorde 4 pct. blandt personer i fleksjob. Personer i fleksjob udgør

samlet set over halvdelen af personer i støttet beskæftigelse.

Med en andel på 11 pct. af alle førtidspensionister er der næsten dobbelt

så mange ikke-vestlige indvandrere på førtidspension sammenlignet

med deres andel af hele den 16-64-årige befolkning. Derimod udgør de

ikke-vestlige indvandrere kun lidt over 1 pct. af efterlønsmodtagerne,

mens deres andel af den 60-64-årige befolkning er dobbelt så høj.

Ikke-vestlige indvandrere udgør 12 pct. af modtagere af sygedagpenge

uden job men kun 5 pct. af modtagere af sygedagpenge med job. Den

samme forskel findes blandt modtagere af barselsdagpenge. Ikke-vestlige

indvandrere er samlet set ikke overrepræsenterede blandt modtagere

af barselsdagpenge, men de udgør 12 pct. af modtagere af barselsdagpenge

uden job og 5 pct. af modtagere af barselsdagpenge uden job.

De 856.139 fuldtidsmodtagere af offentlig forsørgelse i 2010 svarer til

24,1 pct. af hele den 16-64-årige befolkning. Blandt personer med

dansk oprindelse var 23,5 pct. fuldtidsmodtagere af offentlig forsørgelse,

mens andelen var 16,4 pct. blandt vestlige indvandrere og 37,9

pct. blandt ikke-vestlige indvandrere.

Andelene for efterkommere kan ikke umiddelbart sammenlignes med

indvandrere og personer med dansk oprindelse, da efterkommere og

især de ikke-vestlige efterkommere er meget unge. Derfor er der forholdsvis

få efterkommere på tilbagetrækningsordninger, hvilket har en

reducerende effekt på den samlede andel med offentlig forsørgelse.


Tabel 4.3.

7 pct. af de

ikke-vestlige

indvandrere er på

kontanthjælp

Fuldtidsmodtagere på offentlige ydelser i procent af alle 16-64-årige.

2010

Indvandrere Efterkommere Dansk

oprin-

Vestlige Ikke- Vestlige Ikke- delse

lande vestlige lande vestlige

lande

lande

I alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16,4 37,9 20,0 16,6 23,5 24,1

Registrerede ledige i alt . . . . . . . . . . 3,0 5,4 3,4 4,2 3,0 3,2

Ledige dagpengemodtagere . . . . . . . . . 2,3 4,1 2,4 2,7 2,6 2,7

Ledige kontanthjælpsmodtagere . . . . . . 0,7 1,3 0,9 1,6 0,4 0,5

Feriedagpenge . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0,1 0,2 0,1 0,2 0,1 0,1

Vejledning og opkvalificering i alt . 1,6 5,0 2,1 2,6 1,5 1,7

Vejlednings- og opkvalificering i alt (dp) 0,4 1,0 0,4 0,6 0,4 0,4

Vejlednings- og opkvalificering i alt (kh) 1,2 4,0 1,7 2,0 1,1 1,3

Støttet beskæftigelse i alt . . . . . . . . 1,6 2,5 1,9 1,2 2,9 2,8

Virksomhedspraktik (dp) . . . . . . . . . . . . 0,1 0,2 0,1 0,1 0,1 0,1

Virksomhedspraktik (kh) . . . . . . . . . . . . 0,2 0,5 0,3 0,3 0,3 0,3

Ansættelse med løntilskud (dp) . . . . . . . 0,3 0,5 0,3 0,4 0,4 0,4

Ansættelse med løntilskud (kh) . . . . . . . 0,1 0,2 0,1 0,1 0,1 0,1

Fleksjob . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0,6 0,9 0,8 0,1 1,6 1,5

Skånejob . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0,0 0,1 0,1 0,0 0,2 0,2

Servicejob . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0,0 0,0 . . 0,0 0,0

Voksenlærling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0,2 0,2 0,2 0,1 0,2 0,2

Barselsdagpenge mv. i alt . . . . . . . . . 1,6 1,5 1,6 2,3 1,7 1,7

Barselsdagpenge, uden job . . . . . . . . . . 0,4 0,5 0,3 0,8 0,3 0,3

Barselsdagpenge, med job . . . . . . . . . . 1,3 1,0 1,3 1,6 1,4 1,4

Orlov til børnepasning . . . . . . . . . . . . . . 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Forsøg (kh) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0,0 0,0 . 0,0 0,0 0,0

Tilbagetrækning i alt . . . . . . . . . . . . . 5,5 12,6 7,0 1,7 10,3 10,2

Førtidspension . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3,7 11,8 6,2 1,7 6,5 6,7

Efterløn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1,8 0,7 0,8 0,0 3,8 3,5

Øvrige ydelsesmodtagere i alt . . . . . 2,9 10,6 4,0 4,4 4,0 4,4

Kontanthjælp . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1,2 7,0 2,1 2,8 1,5 1,9

Introduktionsydelse . . . . . . . . . . . . . . . . 0,0 0,6 . 0,0 0,0 0,0

Revalideringsydelse i øvrigt . . . . . . . . . . 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1

Ledighedsydelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0,2 0,4 0,2 0,1 0,3 0,3

Sygedagpenge, uden job . . . . . . . . . . . . 0,8 1,9 0,8 1,0 1,0 1,0

Sygedagpenge, med job . . . . . . . . . . . . 0,7 0,6 0,9 0,4 1,1 1,0

Anm.: Bemærkningen (dp) betyder dagpengeberettigede. Bemærkningen (kh) betyder kontanthjælpsberettigede.

Andelene på de enkelte ydelser målt i forhold til hele befolkningen

fremgår også af tabellen. Fx ses det, at de ikke-vestlige indvandrere på

kontanthjælp udgør 7 pct. af alle 16-64-årige ikke-vestlige indvandrere.

Blandt personer med dansk oprindelse er den tilsvarende andel kun 1,5

pct.

I det følgende vil fokus være rettet mod den samlede andel med offentlig

forsørgelse og ikke på de enkelte ordninger. Der vil også være opdelt

på køn.

pct.

89

I alt


90

Tidsserie kun mulig

fra 2007-2010

Figur 4.1.

Stigning i andel med

offentlig forsørgelse

fra 2008 til 2010

Kvinder mindre hårdt

ramt af dårligere

konjunkturer

4.2. Udvikling 2007-2010

Den sammenhængende statistik for personer med offentlig forsørgelse

er en forholdsvis ny opfindelse, og det er derfor kun muligt at lave en

tidsserie fra 2007 til 2010. De to figurer viser udviklingen i andelen af

fuldtidsmodtagere af offentlig forsørgelse for indvandrere og personer

med dansk oprindelse.

16-64-årige mandlige fuldtidsmodtagere på offentlig forsørgelse

40

35

30

25

20

15

10

5

Pct.

Indvandrere, ikke-vestlige lande

Dansk oprindelse

Indvandrere, vestlige lande

0

2007 2008 2009 2010

Blandt mændene er andelene med offentlig forsørgelse steget for alle

tre grupper fra 2008 til 2010. Det er en udvikling, som kan hænge sammen

med de dårligere konjunkturer, som har haft en negativ indflydelse

på beskæftigelsen i denne periode. For de mandlige ikke-vestlige indvandrere

steg andelen med offentlig forsørgelse fra 31,6 pct. i 2008 til

36,7 pct. i 2010. Stigningen er næsten lige så kraftig blandt mænd med

dansk oprindelse, mens andelen med offentlig forsørgelse kun er steget

svagt for mandlige vestlige indvandrere. I 2010 var andelen med offentlig

forsørgelse 16 procentpoint højere for de ikke-vestlige indvandrere

sammenlignet med mænd med dansk oprindelse. Forskellen var

på samme niveau i 2007.

Kvinder har ikke været lige så hårdt ramt af de dårligere konjunkturer

som mændene, og andelene med offentlig forsørgelse er for alle tre

grupper lavere i 2010 end i 2007. De kvindelige ikke-vestlige indvandrere

med offentlig forsørgelse udgjorde i 2010 39,1 pct. af alle 16-64årige

kvindelige ikke-vestlige indvandrere. Det er 12,7 procentpoint

højere sammenlignet med kvinder med dansk oprindelse. I 2007 var

den tilsvarende forskel 14,7 procentpoint.


Figur 4.2.

Store forskelle

mellem de enkelte

oprindelseslande

Over halvdelen på

offentlig forsørgelse

blandt mænd fra

Libanon, Irak

og Somalia

Sammensætning

på alder varierer

for forskellige

indvandrergrupper

Flygtninge oftere på

offentlig forsørgelse

16-64-årige kvindelige fuldtidsmodtagere på offentlig forsørgelse

45

40

35

30

25

20

15

10

5

Pct.

Indvandrere, ikke-vestlige lande

0

2007 2008 2009 2010

4.3. Opdeling på forskellige oprindelseslande

Dansk oprindelse

Indvandrere, vestlige lande

Inden for grupperne af vestlige og ikke-vestlige lande er der store forskelle

mellem de enkelte lande. Tabellerne viser tal for omfanget af

offentlig forsørgelse for indvandrere fra de 30 lande, hvorfra der ved

udgangen af 2010 var flest 16-64-årige indvandrere i Danmark.

Blandt mændene er det indvandrere fra Libanon, Irak og Somalia, som

har de højeste andele med offentlig forsørgelse. I alle tre tilfælde ligger

andelen på over 50 pct. I den modsatte ende findes indvandrere fra

Ukraine, Litauen, Kina, Rumænien, Frankrig og Indien, som alle har

andele med offentlig forsørgelse, der ligger under 10 pct.

Store forskelle i alderssammensætningen af indvandrerne spiller også

en rolle, og generelt gælder det, at jo yngre befolkningen er, desto mindre

vil andelen med offentlig forsørgelse være. Alle seks lande med

andele under 10 pct. har forholdsvis unge indvandrerbefolkninger.

Baggrunden for indvandrernes ophold i Danmark er også vigtig. Især

gælder det, at flygtninge oftere vil modtage offentlig forsørgelse. Indvandrere

fra Libanon, Irak og Somalia består hovedsageligt af flygtninge,

og det er på den baggrund ikke overraskende, at de er blandt

landene med højeste andel af offentligt forsørgede.

91


92

Tabel 4.4.

Kvinder fra Libanon

og Somalia ofte på

offentlig forsørgelse

Offentligt forsørgede blandt 16-64-årige mandlige indvandrere. 2010

Antal

fuldtidsmodtagere

Alle 16-64-årige Andel offentligt

forsørgede

antal personer pct.

Dansk oprindelse . . . . . . . . . . . . 329 527 1 591 806 20,7

Indvandrere, vestlige lande . . . 9 501 68 404 13,9

Heraf:

Sverige . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 786 4 078 19,3

Tyskland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 876 10 063 18,6

Storbritannien . . . . . . . . . . . . . . . . 1 207 6 705 18,0

Island . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 503 3 001 16,8

Italien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 411 2 617 15,7

Norge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 611 4 092 14,9

Polen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 472 11 409 12,9

USA . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 338 3 061 11,0

Nederlandene . . . . . . . . . . . . . . . . . 274 2 719 10,1

Frankrig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 223 2 530 8,8

Rumænien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 262 3 263 8,0

Litauen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83 2 522 3,3

Indvandrere, ikke-vestlige lande 40 351 109 988 36,7

Heraf:

Libanon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 571 6 183 57,8

Irak . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 279 10 257 51,5

Somalia . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 390 4 774 50,1

Bosnien-Hercegovina . . . . . . . . . . . 3 649 8 008 45,6

Jugoslavien 1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 117 4 773 44,4

Iran . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 899 6 581 44,1

Marokko . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 970 2 327 41,7

Sri Lanka . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 184 3 176 37,3

Tyrkiet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 679 15 357 37,0

Afghanistan . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 613 4 596 35,1

Vietnam . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 208 3 842 31,4

Pakistan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 563 5 305 29,5

Rusland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 225 1 101 20,4

Thailand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 170 1 034 16,5

Filippinerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . 151 1 019 14,8

Indien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 278 2 857 9,7

Kina . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 266 3 410 7,8

Ukraine . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65 3 188 2,0

1 Jugoslavien før opsplitningen.

Blandt kvinderne har indvandrere fra Libanon, Somalia, Jugoslavien,

Irak og Tyrkiet andele med offentlig forsørgelse, som ligger over 50 pct.

De laveste andele findes blandt indvandrere fra Italien, Litauen, Frankrig

og Filippinerne, som i alle fire tilfælde ligger mellem 11 og 12 pct.


Tabel 4.5.

Offentligt forsørgede blandt 16-64-årige kvindelige indvandrere. 2010

Antal

fuldtidsmodtagere

93

Alle 16-64-årige Andel offentligt

forsørgede

antal personer pct.

Dansk oprindelse . . . . . . . . . . . . 410 953 1 560 703 26,3

Indvandrere, vestlige lande . . . 12 665 66 895 18,9

Heraf:

Sverige . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 527 6 274 24,3

Polen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 722 11 342 24,0

Norge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 665 7 086 23,5

Storbritannien . . . . . . . . . . . . . . . . 653 3 102 21,0

Island . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 678 3 254 20,8

Tyskland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 766 9 449 18,7

Rumænien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 480 3 106 15,4

Nederlandene . . . . . . . . . . . . . . . . . 259 1 826 14,2

USA . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 339 2 734 12,4

Frankrig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 207 1 776 11,6

Litauen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 307 2 678 11,5

Italien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 137 1 212 11,3

Indvandrere, ikke-vestlige lande 45 448 116 292 39,1

Heraf:

Libanon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 368 5 088 66,2

Somalia . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 276 4 093 55,6

Jugoslavien 1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 570 4 686 54,9

Irak . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 314 8 052 53,6

Tyrkiet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 250 14 120 51,3

Bosnien-Hercegovina . . . . . . . . . . . 3 918 7 846 49,9

Marokko . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 119 2 267 49,4

Pakistan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 127 4 714 45,1

Iran . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 947 4 549 42,8

Afghanistan . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 585 3 805 41,7

Sri Lanka . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 294 3 115 41,6

Vietnam . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 645 4 197 39,2

Thailand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 641 7 148 23,0

Rusland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 637 3 054 20,9

Indien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 335 1 798 18,6

Kina . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 635 4 570 13,9

Ukraine . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 329 2 638 12,5

Filippinerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . 834 7 143 11,7

1 Jugoslavien før opsplitningen.


94

Ikke-vestlige

indvandrere højst i

alle aldersgrupper

Relativt størst forskel

blandt 50-59-årige

Figur 4.3.

Andelen på offentlig

forsørgelse stiger

med alderen

Få 30-39-årige

mandlige vestlige

indvandrere på

offentlig forsørgelse

4.4. Opdeling på forskellige aldersgrupper

Ikke-vestlige indvandrere har klart højere andele med offentlig forsørgelse

i alle aldersgrupper sammenlignet med personer med dansk oprindelse

og vestlige indvandrere.

Relativt er forskellen størst blandt de 50-59-årige, hvor 60 pct. af de

mandlige ikke-vestlige indvandrere er på offentlig forsørgelse mod 23

pct. blandt mænd med dansk oprindelse og 24 pct. blandt mandlige

vestlige indvandrere.

Mandlige fuldtidsmodtagere af offentlig forsørgelse

- fordelt efter alder. 2010

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0

Pct.

Dansk oprindelse

Indvandrere, vestlige lande

Indvandrere, ikke-vestlige lande

Under 30 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-64 år

Der er en klar tendens til, at andelen med offentlig forsørgelse stiger

med alderen. Det gælder for både personer med dansk oprindelse og

vestlige og ikke-vestlige indvandrere. Tendensen er dog klarest blandt

de ikke-vestlige indvandrere. Mens 17 pct. af de mandlige ikke-vestlige

indvandrere under 30 år er på offentlig forsørgelse, gælder det 30 pct.

af de 30-39-årige, 43 pct. af de 40-49-årige, 60 pct. af de 50-59-årige og

84 pct. af de 60-64-årige.

I aldersgrupperne under 30 år og 30-39 år er andelen med offentlig

forsørgelse klart mindre for de mandlige vestlige indvandrere sammenlignet

med mænd med dansk oprindelse. Blandt de 30-39-årige mænd

er det fx kun 9 pct. af de vestlige indvandrere, som er på offentlig forsørgelse

mod 17 pct. af mændene med dansk oprindelse.


Figur 4.4.

61 pct. af de 50-59årige

kvindelige

ikke-vestlige

indvandrere på

offentlig forsørgelse

Relativt mange

30-39-årige kvinder

får barselsdagpenge

Også lav andel

af 30-39-årige

kvindelige vestlige

indvandrere på

offentlig forsørgelse

Kvindelige fuldtidsmodtagere af offentlig forsørgelse

- fordelt efter alder. 2010

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0

Pct.

Dansk oprindelse

Indvandrere, vestlige lande

Indvandrere, ikke-vestlige lande

Under 30 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-64 år

Mønsteret er stort set det samme blandt kvinderne. Dog er de relative

forskelle mindre. Det er også i aldersgruppen 50-59-årige, at man

blandt kvinderne finder den største forskel, idet 61 pct. af de ikke-vestlige

indvandrere var på offentlig forsørgelse mod 26 pct. af kvinderne

med dansk oprindelse og 28 pct. af de vestlige indvandrere.

Tendensen til stigende andele med offentlig forsørgelse med alderen

gør sig også gældende hos kvinderne. Den er dog lidt mindre entydig

blandt kvinder med dansk oprindelse, idet 27 pct. af de 30-39-årige var

på offentlig forsørgelse mod 21 pct. af de 40-49-årige. Forskellen skyldes

hovedsageligt, at der er mere end ti gange så mange 30-39-årige

kvinder, der får barselsdagpenge sammenlignet med 40-49-årige.

Ligesom blandt mændene har kvindelige vestlige indvandrere klart

lavere andele på offentlig forsørgelse end kvinder med dansk oprindelse

i aldersgrupperne under 30 år og 30-39 år. Mange yngre vestlige indvandrere

kommer til Danmark i forbindelse med studier og er her ofte

kun i kortere tid. Udenlandske studerende er sjældent modtagere af

offentlig forsørgelse, og den høje andel af studerende blandt yngre

vestlige indvandrere har givetvis en reducerende virkning på andelene

med offentlig forsørgelse.

95


96

Førtidspensionister

på alle alderstrin

fra 18 til 64 år

Men der er naturlig

sammenhæng

mellem alder og

førtidspension

Tabel 4.6.

4.5. Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Personer, der har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet og modtager

enten førtidspension eller efterløn, udgør tilsammen 42 pct. af alle 16-

64-årige personer med offentlig forsørgelse. Mens der er førtidspensionister

på alle alderstrin fra 18 til 64 år, er efterlønsordningen forbeholdt

60-64-årige.

Der er en naturlig sammenhæng mellem alder og førtidspension. I takt

med alderen stiger risikoen for at havne på førtidspension, og blandt

alle modtagere af førtidspension er omkring tre fjerdedele 45 år eller

derover.

Fuldtidsmodtagere på tilbagetrækning

- fordelt efter alder og herkomst. 2010.

Tilbagetrækning

i alt

Mænd Kvinder

Førtidspension

Efterløn Tilbagetrækning

i alt

Førtidspension

Efterløn

Personer med dansk oprindelse

Alder i alt . . . . 142 994 90 815 52 179 181 448 114 003 67 445

16-24 år . . . . . . 2 413 2 413 . 1 787 1 787 .

25-29 år . . . . . . 2 560 2 560 . 2 230 2 230 .

30-34 år . . . . . . 3 715 3 715 . 3 349 3 349 .

35-39 år . . . . . . 5 641 5 641 . 5 983 5 983 .

40-44 år . . . . . . 8 065 8 065 . 9 153 9 153 .

45-49 år . . . . . . 11 239 11 239 . 13 788 13 788 .

50-54 år . . . . . . 14 003 14 003 . 18 142 18 142 .

55-59 år . . . . . . 18 366 18 366 . 24 807 24 807 .

60 år og derover 76 993 24 815 52 179 102 209 34 765 67 445

Indvandrere, vestlige lande

Alder i alt . . . . 3 183 2 119 1 064 4 315 2 927 1 388

16-24 år . . . . . . 14 14 . 10 10 .

25-29 år . . . . . . 21 21 . 23 23 .

30-34 år . . . . . . 38 38 . 30 30 .

35-39 år . . . . . . 54 54 . 62 62 .

40-44 år . . . . . . 92 92 . 148 148 .

45-49 år . . . . . . 186 186 . 248 248 .

50-54 år . . . . . . 327 327 . 536 536 .

55-59 år . . . . . . 540 540 . 745 745 .

60 år og derover 1 911 847 1 064 2 514 1 126 1 388

Indvandrere, ikke vestlige lande

Alder i alt . . . . 15 189 14 152 1 037 13 227 12 618 610

16-24 år . . . . . . 97 97 . 56 56 .

25-29 år . . . . . . 264 264 . 130 130 .

30-34 år . . . . . . 450 450 . 276 276 .

35-39 år . . . . . . 871 871 . 843 843 .

40-44 år . . . . . . 1 835 1 835 . 1 592 1 592 .

45-49 år . . . . . . 2 756 2 756 . 2 325 2 325 .

50-54 år . . . . . . 2 991 2 991 . 2 585 2 585 .

55-59 år . . . . . . 2 553 2 553 . 2 532 2 532 .

60 år og derover 3 373 2 336 1 037 2 889 2 279 610


Figur 4.5.

Figur 4.6.

Figur 4.7.

Personer med dansk oprindelse på førtidspension

- fordelt efter alder. 2010

25

20

15

10

5

0

Pct.

16-24 år 25-29 år 30-34 år 35-39 år 40-44 år 45-49 år 50-54 år 55-59 år 60-64 år

Indvandrere fra vestlige lande på førtidspension

- fordelt efter alder. 2010

25

20

15

10

5

0

Indvandrere fra ikke-vestlige lande på førtidspension

- fordelt efter alder. 2010

60

50

40

30

20

10

0

Pct.

97

Mænd Kvinder

Mænd Kvinder

16-24 år 25-29 år 30-34 år 35-39 år 40-44 år 45-49 år 50-54 år 55-59 år 60-64 år

Pct.

Mænd Kvinder

16-24 år 25-29 år 30-34 år 35-39 år 40-44 år 45-49 år 50-54 år 55-59 år 60-64 år


98

Lave andele på

førtidspension blandt

vestlige indvandrere

Fire ud af ti

55-59-årige

ikke-vestlige

indvandrere på

førtidspension

Flere mænd

end kvinder på

førtidspension

blandt ikke-vestlige

indvandrere

under 55 år

Kun for personer

under 30 år er

andelen højst for

personer med

dansk oprindelse

Kan skyldes

medfødte handicap,

som i mindre grad

findes i indvandrerbefolkningerne

Kun 60-64-årige kan

være på efterløn

Efterløn kræver

mange års

anciennitet på

arbejdsmarkedet

De vestlige indvandrere har lidt lavere andele på førtidspension end

personer med dansk oprindelse i alle aldersgrupper med undtagelse af

de 60-64-årige. Denne undtagelse skyldes, at vestlige indvandrere ikke

har mulighed for efterløn i samme omfang som 60-64-årige med dansk

oprindelse. Lægger man efterløn og førtidspension sammen, er andelen

af tilbagetrukne højere for personer med dansk oprindelse end vestlige

indvandrere.

Generelt ligger andelene med førtidspension for personer med dansk

oprindelse og vestlige indvandrere ret tæt på hinanden. Forskellene er

meget større, når der sammenlignes med ikke-vestlige indvandrere.

Blandt de 55-59-årige ikke-vestlige indvandrere er der fx 39 pct. af

mændene og 40 pct. af kvinderne, som er på førtidspension. De tilsvarende

andele for mænd og kvinder med dansk oprindelse er 11 og 15

pct.

For de ikke-vestlige indvandrere bemærker man også, at der er en højere

andel mænd end kvinder på førtidspension for alle aldersgrupper

med undtagelse af 55-59-årige og 60-64-årige. Det er anderledes blandt

vestlige indvandrere og personer med dansk oprindelse, hvor andelen

på førtidspension er højere blandt kvinderne i alle aldersgrupper fra 35-

39-årige og opefter.

I aldersgrupperne med personer under 30 år – dvs. 16-24-årige og 25-

29-årige, har personer med dansk oprindelse de højeste andele med

førtidspension. Blandt de 16-24 årige gælder det 0,9 pct. af mændene

og 0,7 pct. af kvinderne. Andelene for ikke-vestlige indvandrere i

samme aldersgruppe er 0,5 pct. og 0,3 pct.

Personer der kommer på førtidspension i en tidlig alder har typisk meget

svære handicap, som de ofte har levet med fra fødslen. Blandt indvandrerne

er denne gruppe underrepræsenteret, da de ofte er for syge

til at udvandre og heller ikke har et beskæftigelses- eller uddannelsesmæssigt

formål med udvandringen. På den baggrund er det ikke overraskende,

at personer med dansk oprindelse har lidt højere andele på

førtidspension i de yngste aldersgrupper.

Det er naturligt blandt de 60-64-årige, at andelen af tilbagetrukne fra

arbejdsmarkedet er højest. Mens yngre personer på en tilbagetrækningsordning

alle er førtidspensionister, kan 60-64-årige på tilbagetrækning

enten være førtidspensionister eller efterlønsmodtagere.

Da efterlønnen er en ordning, som kræver lang anciennitet på det danske

arbejdsmarked, kan man forvente, at indvandrere i mindre grad end

personer med dansk oprindelse er efterlønsmodtagere. Figuren viser

tydeligt, at det også forholder sig sådan.


Figur 4.8.

Førtidspension mere

udbredt end efterløn

blandt 60-64-årige

indvandrere

Efterløn endnu

mindre udbredt

blandt de 60-64-årige

kvindelige

ikke-vestlige

indvandrere

Mens over halvdelen

er på førtidspension

Vestlige indvandrere

har lavere andel

tilbagetrukne end

personer med

dansk oprindelse

Efterløn mere

udbredt blandt

vestlige end

ikke-vestlige

indvandrere

hos kvinderne

60-64-årige på førtidspension og efterløn. 2010

70

60

50

40

30

20

10

0

Pct.

Dansk

oprindelse

Førtidspension Efterløn

Mænd

Indv.,

vestlige

lande

Indv.,

ikkevestlige

lande

Blandt de 60-64-årige mandlige ikke-vestlige indvandrere er 21 pct. på

efterløn mod 30 pct. af mændene med dansk oprindelse. Til gengæld er

hele 48 pct. af de ikke-vestlige indvandrere på førtidspension, mens det

kun gælder 14 pct. af de 60-64-årige mænd med dansk oprindelse.

Trods den lavere andel af efterlønsmodtagere har de ikke-vestlige indvandrere

samlet set klart højere andele på tilbagetrækning med en andel

på 69 mod 45 pct. blandt mænd med dansk oprindelse.

Det samme mønster er endnu klarere blandt kvinderne. Her er det kun

14 pct. af de 60-64-årige ikke-vestlige indvandrere, som er på efterløn,

mens andelen blandt kvinder med dansk oprindelse er 38 pct. Der er

færre efterlønsmodtagere blandt de kvindelige indvandrere end de

mandlige, da færre kvinder end mænd har haft en så lang tilknytning til

arbejdsmarkedet som kræves for at kunne gå på efterløn.

Andelen af 60-64-årige kvindelige ikke-vestlige indvandrere på førtidspension

er til gengæld 54 pct. mod kun 20 pct. blandt kvinder med

dansk oprindelse, så samlet er det ikke-vestlige indvandrere, der har

den største andel tilbagetrukne.

Både mandlige og kvindelige vestlige indvandrere i aldersgruppen 60 til

64 år har lidt højere andele på førtidspension end mænd og kvinder

med dansk oprindelse. På grund af deres klart lavere andele på efterløn,

har de vestlige indvandrere dog lavere andele på tilbagetrækning end

personer med dansk oprindelse.

Mens vestlige og ikke-vestlige indvandrere stort set har samme andel på

efterløn blandt mændene, ligger de vestlige klart højere blandt kvinderne.

Der er således 27 pct. af de kvindelige vestlige indvandrere, som

er på efterløn mod kun 14 pct. af de ikke-vestlige. At kvindelige vestlige

indvandrere har flere efterlønsmodtagere end ikke-vestlige skyldes først

og fremmest, at kvindelige vestlige indvandrere har højere beskæftigelse

end ikke-vestlige, hvilket naturligt gør, at flere vestlige indvandrere

har været i stand til at opfylde kravene for at kunne gå på efterløn.

70

60

50

40

30

20

10

0

Pct.

Dansk

oprindelse

Førtidspension Efterløn

Kvinder

Indv.,

vestlige

lande

Indv.,

ikkevestlige

lande

99


100

Figur 4.9.

50-59-årige på

førtidspension

2007-2010

Figur 4.10.

Ujævn udvikling for

mandlige vestlige

indvandrere

Stigning fra 2007 til

2010 for kvindelige

ikke-vestlige

indvandrere

50-59-årige mænd på førtidspension. 2007-2010.

35

30

25

20

15

10

5

0

Pct.

Dansk oprindelse Indvandrere,

vestlige lande

For at belyse udviklingen i andelen med førtidspension over tid, er der i

figurerne fokuseret på de 50-59-årige. For personer med dansk oprindelse

ligger andelen med førtidspension på samme niveau i alle årene

2007-2010. Der er dog tale om en svagt faldende tendens.

50-59-årige kvinder på førtidspension. 2007-2010.

35

30

25

20

15

10

5

0

Pct.

Dansk oprindelse Indvandrere,

vestlige lande

2007 2008 2009 2010

Indvandrere,

ikke-vestlige lande

2007 2008 2009 2010

Indvandrere,

ikke-vestlige lande

De vestlige indvandreres andele på førtidspension adskiller sig ikke

meget fra andelene for personer med dansk oprindelse. Blandt mændene

har der dog været tale om en lidt ujævn udvikling med stigning fra

2007 til 2008, fald fra 2008 til 2009 og stigning fra 2009 til 2010.

For de kvindelige ikke-vestlige indvandrere i alderen 50 til 59 år er der

tydeligt tale om stigende andele på førtidspension. Fra 2007 til 2010 er

andelen steget fra 30,2 pct. til 32,9 pct. Også blandt de mandlige ikkevestlige

indvandrere er niveauet i 2010 højere end i 2007, men her har

der dog været tale om et lille fald fra 2009 til 2010.


Tabel 4.7.

Enkelte

oprindelseslande

og andel på

førtidspension

Andelen er højest

for indvandrere

fra Libanon

Og lavest blandt

indvandrere fra

Vietnam og Pakistan

Flygtninge ofte på

førtidspension

Andele på førtidspension blandt 50-59-årige indvandrere. 2010

101

Mænd Kvinder

pct. pct.

Dansk oprindelse . . . . . . . . . . . . 10 Dansk oprindelse . . . . . . . . . . . . 13

Indvandrere, vestlige lande . . . 13 Indvandrere, vestlige lande . . . 12

Heraf: Heraf:

Norge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Norge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

Sverige . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Polen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

Polen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Sverige . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

Tyskland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Storbritannien . . . . . . . . . . . . . . . . 10

Storbritannien . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Tyskland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

Indvandrere, ikke-vestlige lande 31 Indvandrere, ikke-vestlige lande 33

Heraf: Heraf:

Libanon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65 Libanon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70

Bosnien-Hercegovina . . . . . . . . . . . 52 Bosnien-Hercegovina . . . . . . . . . . 63

Irak . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51 Jugoslavien 1 . . . . . . . . . . . . . . . . . 47

Iran . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 Tyrkiet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44

Jugoslavien 1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Irak . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44

Sri Lanka . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 Iran . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39

Tyrkiet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 Sri Lanka . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35

Vietnam . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Pakistan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29

Pakistan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Vietnam . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26

1 Jugoslavien før opsplitningen.

Tabellen viser andelen af 50-59-årige på førtidspension for indvandrere

fra de 14 lande, hvorfra der ved udgangen af 2010 var flest 50-59-årige

indvandrere i Danmark. Fem af landene er vestlige og ni er ikke-vestlige.

Det er først og fremmest de store forskelle mellem indvandrere fra forskellige

ikke-vestlige lande, der bemærkes. Indvandrere fra Libanon

ligger i top blandt både mænd og kvinder med andele på førtidspension,

som er 65 pct. for mændene og 70 pct. for kvinderne. Indvandrere fra

Bosnien- Hercegovina er næsthøjest blandt indvandrere fra de udvalgte

lande med 52 pct. blandt mændene og 63 pct. blandt kvinderne.

I den modsatte ende findes indvandrere fra Vietnam og Pakistan. Blandt

de vietnamesiske indvandrere i alderen 50 til 59 år er 24 pct. af mændene

og 26 pct. af kvinderne på førtidspension. Andelene for pakistanske

indvandrere er 18 pct. for mænd og 29 pct. for kvinder.

Indvandrere fra lande, som har høje andele på førtidspension, er ofte

flygtninge. Det gælder både indvandrere fra Bosnien-Hercegovina og

indvandrere fra Libanon, hvoraf mange er palæstinensiske flygtninge.


102

Forskel på

fuldtidsmodtagere

og antal deltagere

For førtidspension og

efterløn kun lille

forskel mellem

fuldtidsmodtagere

og antal deltagere

Anderledes for

ledighed og

kontanthjælp

Indikator for

varighed af ydelse

Figur 4.11.

Høj for ikke-vestlige

indvandrere

Især når det gælder

kontanthjælp

4.6. Fuldtidsmodtagere og antal deltagere

Hidtil har vi i dette kapitel beskæftiget os med fuldtidsmodtagere på de

forskellige ordninger. Fuldtidsmodtagere er som tidligere nævnt et tal,

som er beregnet ud fra antallet af deltagere og den tid de hver i sær har

modtaget ydelserne.

For ordninger som førtidspension og efterløn, der er af permanent natur,

udgør fuldtidsmodtagere en stor andel af alle deltagere. Det svarer

til, at personer, der først er kommet på førtidspension eller efterløn,

bliver på ordningen. Det er i praksis kun på grund af nye modtagere af

førtidspension og efterløn, der kun har fået ydelsen en del af året, at

antallet af fuldtidsmodtagere er lidt lavere end alle deltagere.

For ledighed og kontanthjælp forholder det sig anderledes. Her er det et

klart formål at forlade ordningen så hurtigt som muligt, og der vil derfor

være mange, som bliver berørt af ledighed eller kontanthjælp i løbet af

et år i mindre grad.

I følgende figur er antallet af fuldtidsmodtagere divideret med antallet

af deltagere. De udregnede andele er en indikator for hvor længe de

berørte får den pågældende ydelse, hvor en høj andel viser, at gruppens

berørte modtager ydelsen i lang tid.

16-64-årige fuldtidsmodtagere i procent af alle 16-64-årige deltagere.

2010

80

70

60

50

40

30

20

10

0

Pct.

Offentlig

forsørgelse i alt

Indv., vestlige lande Indv., ikke-vestlige lande

Eftk., vestlige lande Eftk., ikke-vestlige lande

Dansk oprindelse

Ledige

dagpengemodtagere

Ledige

kontanthjælpsmodtagere

Kontanthjælp

Det er tydeligt, at ikke-vestlige indvandrere skiller sig ud med høje værdier

for fuldtidsmodtagere i procent af alle deltagere. For alle ikke-vestlige

indvandrere med offentlig forsørgelse var andelen 70 pct. Den tilsvarende

andel var kun 58 pct. blandt personer med dansk oprindelse.

I figuren er kun vist andele for alle med offentlig forsørgelse, ledige

dagpengemodtagere, ledige kontanthjælpsmodtagere og kontanthjælp.

For alle de viste ordninger er varighedsindikatoren højest for de ikkevestlige

indvandrere. Det gælder især kontanthjælp, hvor antallet af

fuldtidsmodtagere målt i forhold til alle deltagere er 52 pct. Det er højt


Fuldtidsmodtagere

svarer til halvdelen

af deltagerne

103

sammenlignet med personer med dansk oprindelse, som havde en tilsvarende

andel på 40 pct., men endnu højere, når der sammenlignes

med vestlige indvandrere og vestlige og ikke-vestlige efterkommere.

De 52 pct. som antallet af fuldtidsmodtagere af kontanthjælp udgør i

forhold til alle deltagere, svarer til, at en ikke-vestlig indvandrer, der i

2010 på et eller andet tidspunkt fik kontanthjælp, i gennemsnit fik det i

52 pct. af året.


104


Sammenfatning

12 pct. af al

kriminalitet begås

af indvandrere

Fire ud af fem

kriminelle er mænd

5. Kriminalitet

105

84 pct. af al kriminalitet bliver begået af personer med dansk oprindelse. Indvandrere

og efterkommere står for henholdsvis 12 og 4 pct. Indvandrere og efterkommere fra

ikke-vestlige lande udgør 81 pct. af alle dømte indvandrere og efterkommere.

Uanset herkomst er kriminalitet klart mest udbredt blandt mænd, som samlet udgør

otte ud af ti dømte for kriminalitet. Kriminalitetshyppighederne er generelt højest for

personer under 40 år. Mandlige efterkommere i alderen 20-29 år skiller sig særligt ud

med mere end en dobbelt så høj kriminalitetshyppighed som mandlige indvandrere og

mænd med dansk oprindelse i den samme aldersgruppe.

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er yngre end personer med dansk oprindelse,

og de har ofte lavere socioøkonomisk status. Det er forhold, der bør tages højde

for, når man sammenligner dem med personer med dansk oprindelse. Et indeks, der

standardiserer efter alder viser, at kriminaliteten i 2010 var 78 pct. højere blandt

mænd med ikke-vestlig baggrund end blandt hele den mandlige befolkning. Når der

yderligere standardiseres for socioøkonomisk status reduceres kriminaliteten til at

være 52 pct. højere.

Det samlede kriminalitetsindeks for alle mandlige ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

på 152 dækker over, at der er store forskelle mellem indvandrere og efterkommere.

De mandlige indvandreres indeks er således 134, mens efterkommernes er

245. Det samlede indeks er klart tættere på indvandrernes indeks, da indvandrere

udgør 83 pct. af den samlede gruppe

Mænd med oprindelse i Libanon, der for to tredjedeles vedkommende er statsløse

palæstinensere, har med 246 det højeste kriminalitetsindeks blandt de undersøgte

lande. Mænd med jugoslavisk, marokkansk og tyrkisk oprindelse har ligeledes indeks,

der ligger over 200. Den laveste kriminalitet har mandlige indvandrere og efterkommere

med oprindelse i USA og Kina.

5.1. Samlet kriminalitet

Herkomst

I alt blev 144.528 personer i alderen 14-79 år kendt skyldige i en strafferetlig

afgørelse i 2010. Heraf udgjorde personer med dansk oprindelse

84 pct., indvandrere 12 pct. og efterkommere 4 pct.

Uanset herkomst er mændene klart i overtal blandt personer med en

strafferetlig afgørelse. De udgjorde 82 pct. blandt indvandrere, 86 pct.

blandt efterkommere og 77 pct. blandt personer med dansk oprindelse.


106

Figur 5.1.

Tabel 5.1.

Flest kriminelle

blandt unge

Flere unge

efterkommere bliver

kendt skyldige

Skyldige i kriminalitet. 2010

Mænd

83 pct.

13 pct.

4 pct.

14-79-årige skyldige i kriminalitet. 2010

Indvan-

drere

Efter-

kommere

Kvinder

88 pct.

10 pct.

Personer med

dansk oprindelse

2 pct.

Indvandrere Efterkommere Personer med dansk oprindelse

Mænd i alt . . . . 14 253 4 286 93 559 112 098

14 år . . . . . . . . . . 7 20 58 85

15-19 år . . . . . . . 760 1 340 9 084 11 184

20-29 år . . . . . . . 4 354 2 143 21 701 28 198

30-39 år . . . . . . . 3 580 676 19 563 23 819

40-49 år . . . . . . . 3 359 58 20 845 24 262

50-59 år . . . . . . . 1 518 30 12 970 14 518

60-69 år . . . . . . . 561 13 7 346 7 920

70-79 år . . . . . . . 114 6 1 992 2 112

Kvinder i alt . . . 3 205 723 28 502 32 430

14 år . . . . . . . . . . 2 3 39 44

15-19 år . . . . . . . 130 204 1 928 2 262

20-29 år . . . . . . . 806 336 4 778 5 920

30-39 år . . . . . . . 980 148 6 656 7 784

40-49 år . . . . . . . 750 14 7 686 8 450

50-59 år . . . . . . . 365 12 4 310 4 687

60-69 år . . . . . . . 134 4 2 407 2 545

70-79 år . . . . . . . 38 2 698 738

Kriminalitet bliver i højere grad begået af yngre mennesker end af ældre.

Blandt unge mænd i alderen 20-29 år blev 9 pct. fundet skyldig i

mindst et forhold i 2010. Til sammenligning var det fx kun 4 pct. af de

50-59-årige.

Hvis antallet af kriminelle i de enkelte aldersgrupper sættes i relation til

befolkningen i de tilsvarende aldersgrupper viser det sig, at der generelt

er en større andel af mandlige indvandrere og efterkommere end af

mænd med dansk oprindelse, der er dømt for kriminalitet. I de yngre

aldersgrupper finder man de største forskelle. Fx blev 22 pct. af de 20-

29-årige mandlige efterkommere fundet skyldige i et eller flere forhold i

2010. For indvandrere og personer med dansk oprindelse var de tilsvarende

andele 10 og 8 pct. Også blandt kvinderne er der en større andel

af efterkommerne end af indvandrerne og kvinder med dansk oprindelse,

der er fundet skyldig i kriminalitet i 2010.

I alt


Tabel 5.2.

Figur 5.2.

Flest kriminelle fra

ikke-vestlige lande

Mænd fra

ikke-vestlige lande

mest kriminelle

Samlet kriminalitetshyppighed. 2010

Indvandrere

Efter-

kom-

mere

Mænd Kvinder

Personer

med

dansk

oprindelse

I alt Indvandrere

pct.

Efter-

kom-

mere

Personer

med

dansk

oprindelse

107

15-19 år 9,3 12,5 5,6 6,1 1,7 2,0 1,2 1,3

20-29 år 9,5 22,2 8,0 8,6 1,6 3,7 1,8 1,9

30-39 år 8,2 15,7 6,1 6,5 2,0 3,6 2,1 2,1

40-49 år 7,7 7,0 5,7 5,9 1,8 1,9 2,1 2,1

50-59 år 5,4 3,9 3,9 4,0 1,4 1,7 1,3 1,3

60-69 år 3,2 3,6 2,3 2,3 0,8 1,2 0,7 0,7

70-79 år 1,6 2,5 1,1 1,2 0,4 0,9 0,3 0,4

Kriminalitetshyppigheder for mænd. 2010

25

20

15

10

5

Pct.

0

15-19

år

20-29

år

30-39

år

40-49

år

Vestlige versus ikke-vestlige lande

Indvandrere Efterkommere Dansk oprindelse

50-59

år

60-69

år

Indvandrere og efterkommere dømt for kriminalitet kommer især fra

ikke-vestlige lande. I 2010 udgjorde de 81 pct. af alle kriminelle med

anden oprindelse end dansk.

Mænd med oprindelse i ikke-vestlige lande er i alle aldre oftere kriminelle

end både mænd med oprindelse i vestlige lande og mænd med

dansk oprindelse. Særlig udtalt er det i aldersgruppen 20-29 år, hvor

over 16 pct. af mænd med oprindelse i et ikke-vestligt land er kendt

skyldige i kriminalitet mod mindre end 9 pct. af alle 20-29-årige mænd.

I alt

70-79

år


108

Tabel 5.3.

Tabel 5.4.

Indvandrere

fra vestlige lande

mindst kriminelle

14-79-årige skyldige i kriminalitet

- fordelt efter herkomst og oprindelsesland. 2010

Vestlige lande Ikke-vestlige lande Personer

med

IndvanEfter- I alt IndvanEfter- I alt dansk

drerekomdrerekomoprinmeremeredelse Mænd i alt 2 891 298 3 189 11 362 3 988 15 350 93 559 112 098

14 år . . . . . . 2 - 2 5 20 25 58 85

15-19 år . . . 86 46 132 674 1 294 1 968 9 084 11 184

20-29 år . . . 761 97 858 3 593 2 046 5 639 21 701 28 198

30-39 år . . . 747 65 812 2 833 611 3 444 19 563 23 819

40-49 år . . . 582 45 627 2 777 13 2 790 20 845 24 262

50-59 år . . . 410 26 436 1 108 4 1 112 12 970 14 518

60-69 år . . . 247 13 260 314 - 314 7 346 7 920

70-79 år . . . 56 6 62 58 - 58 1 992 2 112

Kvinder i alt 960 84 1 044 2 245 639 2 884 28 502 32 430

14 år . . . . . . - - - 2 3 5 39 44

15-19 år . . . 19 16 35 111 188 299 1 928 2 262

20-29 år . . . 178 27 205 628 309 937 4 778 5 920

30-39 år . . . 273 13 286 707 135 842 6 656 7 784

40-49 år . . . 239 12 251 511 2 513 7 686 8 450

50-59 år . . . 150 10 160 215 2 217 4 310 4 687

60-69 år . . . 81 4 85 53 - 53 2 407 2 545

70-79 år . . . 20 2 22 18 - 18 698 738

Samlet kriminalitetshyppighed

- fordelt efter herkomst og oprindelsesland. 2010

Vestlige lande Ikke-vestlige lande Personer

med

IndvanEfter- I alt IndvanEfter- I alt dansk

drerekomdrerekomoprinmeremeredelse Mænd

15-19 år . . . 4,4 5,9 4,8 10,8 13,0 12,2 5,6 6,1

20-29 år . . . 3,9 8,4 4,1 13,8 24,1 16,3 8,0 8,6

30-39 år . . . 4,4 6,8 4,5 10,7 18,2 11,5 6,1 6,5

40-49 år . . . 4,1 6,3 4,2 9,4 11,6 9,4 5,7 5,9

50-59 år . . . 3,9 3,7 3,9 6,3 5,7 6,3 3,9 4,0

60-69 år . . . 2,7 3,8 2,7 3,7 - 3,7 2,3 2,3

70-79 år . . . 1,5 2,6 1,5 1,7 - 1,7 1,1 1,2

Kvinder

15-19 år . . . 0,9 2,1 1,3 2,0 2,0 2,0 1,2 1,3

20-29 år . . . 0,8 2,5 0,9 2,3 3,9 2,6 1,8 1,9

30-39 år . . . 1,7 1,6 1,7 2,1 4,1 2,3 2,1 2,1

40-49 år . . . 2,0 1,9 2,0 1,7 1,5 1,7 2,1 2,1

50-59 år . . . 1,4 1,6 1,4 1,3 2,9 1,3 1,3 1,3

60-69 år . . . 0,8 1,3 0,9 0,7 - 0,7 0,7 0,7

70-79 år . . . 0,3 0,9 0,4 0,5 - 0,5 0,3 0,4

Mænd, der er indvandrere fra vestlige lande, har de laveste kriminalitetshyppigheder

i næsten samtlige herkomstgrupper. Særlig stor er

forskellen mellem de fem grupper i aldersgruppen 20-29 år, hvor

pct.

I alt

I alt


Figur 5.3.

Inddeling efter

opholdsgrundlag

44 pct. har

flygtningebaggrund

109

indvandrere fra vestlige lande har en bemærkelsesværdig lav kriminalitetshyppighed

og efterkommere fra ikke-vestlige lande en meget høj

hyppighed. Det skal her nævnes, at mange indvandrere fra vestlige

lande kun er i landet i en kortere periode og at arbejde eller studier er

blandt de vigtigste årsager til deres ophold i Danmark.

Kriminalitetshyppigheder for mænd

- fordelt efter herkomst og oprindelsesland. 2010

25

20

15

10

5

Pct.

0

15-19

år

20-29

år

Opholdsgrundlag

30-39

år

40-49

år

50-59

år

Indv., vestlige lande

Indv., ikke-vestlige lande

Eftk., vestlige lande

Eftk., ikke-vestlige lande

Dansk opr.

60-69

år

70-79

år

Danmarks Statistik har foretaget en inddeling af indvandrere og efterkommere

efter deres opholdsgrundlag, dvs. om de har ophold som

flygtninge eller de har øvrige opholdsgrundlag. Flygtninge omfatter indvandrere

med kendt opholdsgrundlag som flygtning, børn af flygtninge

og indvandrere hvis opholdsgrundlaget ikke kendes, men hvor landet,

som indvandreren har oprindelse i, er klassificeret som flygtningeland i

det år personen er indvandret. Personer med øvrige opholdsgrundlag

omfatter personer, der har ophold på grund af familiesammenføring,

uddannelse eller arbejde.

Af samtlige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der er

dømt for kriminalitet, har 44 pct. flygtningebaggrund. Størst er andelen

blandt de 15-19-årige, hvor henholdsvis 54 og 52 pct. af de dømte

mænd og kvinder har flygtningebaggrund. Det skal ses i sammenhæng

med, at det generelt er i de yngre aldersgrupper, at der er den største

andel flygtninge blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige

lande.


110

Tabel 5.5.

Tabel 5.6.

14-79-årige fra ikke-vestlige lande skyldige i kriminalitet

- fordelt efter herkomst og opholdsgrundlag. 2010

Indvan-

drere

Flygtninge Øvrige opholdsgrundlag

Efterkommere

I alt Indvan-

drere

Efterkommere

I alt . . . . . . 6 961 1 089 8 050 6 646 3 538 10 184

Mænd i alt 5 979 972 6 951 5 383 3 016 8 399

14 år . . . . . . 4 14 - 1 6 -

15-19 år . . . 511 552 1 063 163 742 905

20-29 år . . . 2 263 400 2 663 1 330 1 646 2 976

30-39 år . . . 1 186 5 1 191 1 647 606 2 253

40-49 år . . . 1 373 1 1 374 1 404 12 1 416

50-59 år . . . 544 - 544 564 4 568

60-69 år . . . 77 - 77 237 - 237

70-79 år . . . 21 - 21 37 - 37

Kvinder i alt 982 117 1 099 1 263 522 1 785

14 år . . . . . . 2 2 - - 1 -

15-19 år . . . 83 72 155 28 116 144

20-29 år . . . 341 43 384 287 266 553

30-39 år . . . 258 - 258 449 135 584

40-49 år . . . 179 - 179 332 2 334

50-59 år . . . 93 - 93 122 2 124

60-69 år . . . 18 - 18 35 - 35

70-79 år . . . 8 - 8 10 - 10

Samlet kriminalitetshyppighed for personer fra ikke-vestlige lande

- fordelt efter herkomst og opholdsgrundlag. 2010

Indvan-

drere

Flygtninge Øvrige opholdsgrundlag

Efterkommere

I alt Indvan-

drere

pct.

Efterkommere

Mænd

15-19 år . . . 11,8 12,1 12,0 8,5 13,8 12,4

20-29 år . . . 19,4 22,9 19,9 9,2 24,4 14,0

30-39 år . . . 12,1 8,2 12,1 9,8 18,4 11,3

40-49 år . . . 9,2 9,1 9,2 9,6 11,8 9,7

50-59 år . . . 5,7 - 5,7 7,0 6,0 7,0

60-69 år . . . 2,8 - 2,8 4,1 - 4,1

70-79 år . . . 2,0 - 2,0 1,6 - 1,6

Kvinder

15-19 år . . . 2,3 1,6 1,9 1,5 2,3 2,1

20-29 år . . . 3,5 2,8 3,4 1,6 4,1 2,3

30-39 år . . . 2,4 - 2,4 1,9 4,2 2,2

40-49 år . . . 1,6 - 1,6 1,8 1,6 1,8

50-59 år . . . 1,5 - 1,5 1,2 3,3 1,2

60-69 år . . . 0,8 - 0,8 0,7 - 0,7

70-79 år . . . 0,6 - 0,6 0,5 - 0,5

I alt

I alt


Figur 5.4.

Unge indvandrere

med flygtningebaggrund

mest

kriminelle

Flest kriminelle har

oprindelse i Tyrkiet

Kriminalitetshyppigheder for mænd fra ikke-vestlige lande

- fordelt efter herkomst og opholdsgrundlag. 2010

25

20

15

10

5

Pct.

0

15-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70-79 år

111

Mandlige indvandrere under 40 år med flygtningebaggrund er i højere

grad kriminelle end indvandrere i samme aldersgruppe, der ikke har

flygtningebaggrund. Blandt flygtninge er der fx 19 pct. af de 20-29årige

mandlige indvandrere, der er dømt for kriminalitet, mens det kun

gælder for 9 pct. af de 20-29-årige mænd med andet opholdsgrundlag.

For mænd over 40 år er mønstret det omvendte; her er en mindre andel

af de mandlige indvandrere med flygtningebaggrund dømt for kriminalitet

sammenlignet med personer med øvrige opholdsgrundlag. Blandt

de mandlige 20-29-årige efterkommere er der derimod en lidt større

andel af personer med øvrig opholdsgrundlag end blandt personer med

flygtningebaggrund, der er dømt for kriminalitet; henholdsvis 24 pct. og

23 pct.

Oprindelsesland

Indvandrere, flygtninge

Indvandrere, øvr. opholdsgrundlag

Efterkommere, flygtninge

Efterkommere, øvr. opholdsgrundlag

Tyrkiet er det land, som det største antal kriminelle har oprindelse i. Det

hænger selvfølgelig sammen med, at Tyrkiet er det land, som flest indvandrere

og efterkommere har oprindelse i. Libanon, Irak og Pakistan er

andre lande, som en del kriminelle har oprindelse i. Det skal nævnes, at

ca. to tredjedele af personerne med oprindelse i Libanon er statsløse

palæstinensere.


112

Tabel 5.7.

Korrektion

for alderssammensætning

Efterkommere

har højest

kriminalitetsindeks

14-79-årige skyldige i kriminalitet - fordelt efter oprindelsesland. 2010

Mænd Kvinder I alt

EU-lande

Danmark . . . . . . . . . . . 93 559 28 502 122 061

Polen . . . . . . . . . . . . . 665 202 867

Tyskland . . . . . . . . . . . 413 146 559

Storbritannien . . . . . . 271 62 333

Sverige . . . . . . . . . . . . 189 107 296

Øvrige Europa

Tyrkiet . . . . . . . . . . . . 3 503 526 4 029

Jugoslavien 1 . . . . . . . . 922 254 1 176

Bosnien-Hercegovina . 596 146 742

Norge . . . . . . . . . . . . . 176 99 275

Island . . . . . . . . . . . . . 169 64 233

Afrika

Somalia . . . . . . . . . . . 821 85 906

Marokko . . . . . . . . . . . 510 87 597

Amerika

USA . . . . . . . . . . . . . . 83 27 110

Asien

Libanon . . . . . . . . . . . 1 607 176 1 783

Irak . . . . . . . . . . . . . . . 1 410 172 1 582

Pakistan . . . . . . . . . . . 1 180 170 1 350

Iran . . . . . . . . . . . . . . . 811 159 970

Afghanistan . . . . . . . . 502 73 575

Vietnam . . . . . . . . . . . 291 128 419

Sri Lanka . . . . . . . . . . 320 47 367

Kina . . . . . . . . . . . . . . 114 62 176

Thailand . . . . . . . . . . . 66 84 150

Filippinerne . . . . . . . . 44 31 75

Anm.: Udvalg af oprindelseslande med flest indbyggere i Danmark.

1 Jugoslavien før opsplitningen.

Kriminalitetsindeks

Som det er fremgået, er kriminalitetshyppigheden højere i de yngre

aldersgrupper end i de ældre. En befolkningsgruppes samlede kriminalitet

påvirkes derfor af, hvordan gruppen er sammensat aldersmæssigt.

Hvis man ønsker et samlet mål for kriminaliteten i en befolkningsgruppe,

er det derfor nødvendigt at korrigere for, hvordan gruppen er

sammensat aldersmæssigt.

Når der korrigeres for alderssammensætningen viser det sig, at mandlige

efterkommere har et kriminalitetsindeks på 229. Det betyder, at

denne gruppe har en overhyppighed af kriminalitet på 129 pct. i forhold

til hele den mandlige befolkning, hvor indekstallet er sat til 100. Mandlige

indvandrere har et kriminalitetsindeks på 124, når der er korrigeret

for deres alderssammensætning. Også blandt kvinder er det efterkommerne,

der med et indeks på 172, har den højeste kriminalitet.


Flest kriminelle

blandt selvstændige,

arbejdsløse og

personer uden for

arbejdsstyrken

Tabel 5.8.

Lavere kriminalitet

blandt indvandrere

når der korrigeres for

socioøkonomisk

status

Efterkommere højest

kriminalitetsindeks

113

Ud over alder er socioøkonomisk status en faktor, der påvirker kriminalitetshyppigheden

for en befolkningsgruppe. Fx har mandlige selvstændige

og arbejdsløse et kriminalitetsindeks, der ligger henholdsvis 56 pct.

og 49 pct. over gennemsnittet for alle mænd. Mænd i gruppen andre

uden for arbejdsstyrken har et indeks, der ligger 57 pct. over gennemsnittet.

En befolkningsgruppes socioøkonomiske sammensætning vil

derfor påvirke dens kriminalitetsniveau, og i beregningen af et

kriminalitetsindeks bør der derfor også korrigeres for den socioøkonomiske

status.

Kriminalitetsindeks for afgørelser i alt for 15-79-årige

- fordelt efter socioøkonomisk status. 2010

Indvan-

drere

Efter-

kommere

Personer

med dansk

oprindelse

indeks, mænd i alt = 100

Mænd

I alt 1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101 222 97 100

I alt 2 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 124 229 95 100

Selvstændige . . . . . . . . . . . . . 234 374 145 156

Lønmodtagere . . . . . . . . . . . . 109 190 82 85

Arbejdsløse . . . . . . . . . . . . . . 189 344 138 149

Under uddannelse . . . . . . . . . 128 197 70 80

Pensionist mv. . . . . . . . . . . . . 140 200 95 100

Andre uden for arbejdsstyrken 116 299 167 157

indeks, kvinder i alt = 100

Kvinder

I alt 1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83 171 101 100

I alt 2 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93 172 100 100

Selvstændige . . . . . . . . . . . . . 208 .. 177 180

Lønmodtagere . . . . . . . . . . . . 90 167 92 93

Arbejdsløse . . . . . . . . . . . . . . 124 .. 133 132

Under uddannelse . . . . . . . . . 98 143 76 80

Pensionist mv. . . . . . . . . . . . . 100 .. 95 95

Andre uden for arbejdsstyrken 84 216 157 135

1 Standardiseret for alder og socioøkonomisk status.

2 Standardiseret for alder.

Anm.: .. angiver, at der er færre end 10 dømte personer i befolkningsgruppen.

Når den socioøkonomiske status inddrages, falder kriminalitetsindekset

for mandlige indvandrere fra 124 til 101, dvs. til et indeks, der ligger

meget tæt på gennemsnittet for alle mænd. Indekset for mandlige efterkommere

ændres derimod ikke betydeligt: fra 229 til 222 Indekset for

mænd med dansk oprindelse stiger til 97 og ligger dermed lidt under

det gennemsnitlige kriminalitetsniveau. For kvinderne ændres indeksene

i samme retning når der korrigeres for den socioøkonomiske sammensætning.

For de kvindelige indvandrere endda så meget, at de ligger

væsentlig under gennemsnittet for alle kvinder.

Mandlige efterkommere har højere kriminalitetsindeks end indvandrere.

Det gælder uanset om oprindelsen er i et vestligt eller et ikkevestligt

land og uanset socioøkonomisk status. Forskellen er særligt stor

I alt


114

Kvindelige

indvandrere

har generelt en

kriminalitet under

gennemsnittet

Tabel 5.9.

Indvandrere med

flygtningebaggrund

har højere

kriminalitetsindeks

end øvrige

indvandrere

blandt arbejdsløse mænd med ikke-vestlig oprindelse. Her var kriminalitetsindekset

377 for efterkommere og 204 for indvandrere.

Når der korrigeres for socioøkonomisk status har kvindelige indvandrere

fra både vestlige og ikke-vestlige lande et kriminalitetsindeks, der

ligger under gennemsnittet for alle kvinder. Til gengæld er kriminaliteten

for de kvindelige efterkommere høj, især for kvinder med oprindelse

i ikke-vestlige lande, og der sker ingen ændring i indekset ved korrektion

for den socioøkonomiske status.

Kriminalitetsindeks for afgørelser i alt for 15-79-årige

- fordelt efter socioøkonomisk status, herkomst og oprindelsesland. 2010

Indvandrere

Vestlige lande Ikke-vestlige lande

Efterkommere

I alt Indvandrere

indeks, mænd i alt = 100

Efterkommere

Mænd

I alt 1 . . . . . . . . . . . . . 52 98 54 134 245 152

I alt 2 . . . . . . . . . . . . . 65 103 67 161 253 178

Selvstændige . . . . . . 113 149 115 282 433 298

Lønmodtagere . . . . . 70 83 71 133 218 146

Arbejdsløse . . . . . . . 121 .. 122 204 377 221

Under uddannelse . . 47 87 56 160 209 185

Pensionist mv. . . . . . 102 134 104 150 248 153

Andre uden for arb.st. 53 142 56 174 323 198

indeks, kvinder i alt = 100

Kvinder

I alt 1 . . . . . . . . . . . . . 70 115 72 89 182 100

I alt 2 . . . . . . . . . . . . . 77 116 79 101 184 113

Selvstændige . . . . . . 150 .. 152 251 .. 252

Lønmodtagere . . . . . 81 90 82 96 191 108

Arbejdsløse . . . . . . . 158 .. 154 115 .. 123

Under uddannelse . . 48 112 57 125 146 135

Pensionist mv. . . . . . 100 .. 103 101 .. 102

Andre uden for arb.st. 65 172 68 94 222 106

1 Standardiseret for alder og socioøkonomisk status.

2 Standardiseret for alder.

Anm.: .. angiver, at der er færre end 10 dømte personer i befolkningsgruppen.

Mandlige indvandrere, der er kommet til Danmark som flygtninge har

et højere kriminalitetsindeks end indvandrere med øvrige opholdsgrundlag.

Det gælder både, når der korrigeres for alder alene, og når

der korrigeres for både alder og socioøkonomisk status. Det modsatte

gør sig gældende for efterkommernes vedkommende. Her er det personer

med øvrige opholdsgrundlag, der er mest kriminelle. For kvinderne

tegner der sig det samme billede. Både for de mandlige og kvindelige

efterkommere med flygtningebaggrund stiger kriminalitetsindekset, når

der korrigeres for socioøkonomisk status. Ved vurderingen af indeksene

for disse grupper skal det tages i betragtning, at antallet af kriminelle er

relativt lille, jf. tabel 5.5.

I alt


Tabel 5.10.

Figur 5.5.

Udvikling

2006-2010

Kriminalitetsindeks for afgørelser i alt for 15-79-årige fra ikke-vestlige

lande - fordelt efter herkomst og opholdsgrundlag. 2010

Indvandrere

Flygtninge Øvrige opholdsgrundlag

Efterkommere

I alt Indvandrere

indeks, mænd i alt = 100

Efterkommere

115

Mænd

I alt 1 . . . . . . . . . . . . . 155 226 162 116 251 144

I alt 2 . . . . . . . . . . . . . 184 220 188 142 265 170

Selvstændige . . . . . . 275 .. 282 287 421 307

Lønmodtagere . . . . . 138 183 141 130 224 150

Arbejdsløse . . . . . . . 202 .. 208 208 361 233

Under uddannelse . . 172 202 184 135 214 186

Pensionist mv. . . . . . 150 .. 150 151 277 159

Andre uden for arb.st. 254 259 255 120 354 162

indeks, kvinder i alt = 100

Kvinder

I alt 1 . . . . . . . . . . . . . 108 134 110 78 198 95

I alt 2 . . . . . . . . . . . . . 123 131 124 89 202 107

Selvstændige . . . . . . 278 .. 273 237 .. 242

Lønmodtagere . . . . . 109 93 109 89 203 107

Arbejdsløse . . . . . . . 136 .. 139 103 .. 114

Under uddannelse . . 146 140 144 93 150 126

Pensionist mv. . . . . . 95 .. 96 107 .. 108

Andre uden for arb.st. 129 133 129 77 261 94

1 Standardiseret for alder og socioøkonomisk status.

2 Standardiseret for alder.

Anm.: .. angiver, at der er færre end 10 dømte personer i befolkningsgruppen.

Kriminalitetsindeks for mænd. 2006-2010

250

200

150

100

50

0

Antal

Indvandrere,

ikke-vestlige lande

Efterkommere,

ikke-vestlige lande

Anm.: Standardiseret for både alder og socioøkonomisk status.

Dansk oprindelse

Kriminalitetsindeks for personer med oprindelse i ikke-vestlige lande

findes opgjort for henholdsvis indvandrere og efterkommere fra og med

2006. Som det fremgår af figuren ovenfor er der sket en stigning i indekset

for efterkommere fra 2006 til 2010. Indekset i 2006 var på 214

I alt

2006 2007 2008 2009 2010


116

Mænd fra EU-lande

har lav kriminalitet

Mænd fra USA og

Kina ligger særlig lavt

Tabel 5.11.

og i 2010 på 245. Indeksene for både indvandrere og personer med

dansk oprindelse har holdt sig relativt konstante i perioden 2006-2010.

Indvandrere og efterkommere med oprindelse i EU-lande er blandt de

mænd, der har den laveste kriminalitet. Når der er korrigeret for både

alder og socioøkonomisk status, har mænd fra Sverige, Polen, Tyskland

og Storbritannien indeks, der ligger mellem 40 og 50 pct. under gennemsnittet

for alle mænd. Mænd med oprindelse i Norge har også et

indeks ca. 50 pct. under gennemsnittet. Mænd fra Island har et noget

højere indeks, men ligger stadig væsentligt under gennemsnittet.

Speciel lav kriminalitet har mænd fra Kina og USA med indeks på henholdsvis

34 og 30.

Kriminalitetsindeks for afgørelser i alt for 15-79-årige mænd

- fordelt efter oprindelsesland. 2010

Standardiseret

for alder

indeks, alle mænd = 100

Standardiseret

for alder og

socioøkonomisk status

EU-lande

Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93 98

Polen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79 59

Sverige . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67 59

Storbritannien . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65 58

Tyskland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59 52

Øvrige Europa

Tyrkiet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 231 209

Jugoslavien 1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 231 209

Bosnien-Hercegovina . . . . . . . . . . . . . 114 110

Island . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79 69

Norge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59 52

Afrika

Marokko . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 228 201

Somalia . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 244 191

Amerika

USA . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 30

Asien

Libanon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 299 246

Pakistan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 217 188

Irak . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 205 167

Iran . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 188 162

Afghanistan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 149 134

Sri Lanka . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 130 128

Vietnam . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96 95

Kina . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 34

Anm.: Udvalg af oprindelseslande med flest indbyggere i Danmark.

1 Jugoslavien før opsplitningen.


Libanon har det

højeste indeks

Flere indvandrere og

efterkommere bliver

kendt ikke-skyldige

Flest får bøde

Tabel 5.12.

117

Mænd med oprindelse i Libanon har det højeste kriminalitetsindeks.

Når der alene korrigeres for alderssammensætningen, er indekset på

299. Når der yderligere korrigeres for socioøkonomisk status, falder

indekset, men det er stadig mere end dobbbelt så højt som gennemsnittet

for alle mænd. Mænd med oprindelse i Marokko, Tyrkiet og Jugoslavien

har også indeks, der er dobbelt så høje som gennemsnittets.

Skyldige og ikke-skyldige

Mænd og kvinder med dansk oprindelse med en afgørelse i en kriminalitetssag

blev kendt skyldige i henholdsvis 95 og 96 pct. af tilfældene.

Denne andel er stort set den samme for indvandrere og efterkommere

fra vestlige lande, men lidt lavere for indvandrere og efterkommere fra

ikke-vestlige lande, hvor henholdsvis 91 og 92 pct. af mændene og

kvinderne blev kendt skyldige. For mandlige efterkommere fra ikkevestlige

lande med flygtningebaggrund var andelen særlig lav, nemlig

kun 88 pct.

Blandt de personer, der bliver kendt skyldige, får de allerfleste en bødestraf.

Det gælder for 82 pct. af mændene og 92 pct. af kvinderne. 8 pct.

af mændene får en ubetinget frihedsstraf og yderligere 8 pct. får en betinget

frihedsstraf.

Skyldige og ikke-skyldige 14-79-årige

- fordelt efter afgørelse og herkomst. 2010

Indvan-

drere

Efter-

kommere

Personer

med dansk

oprindelse

Mænd i alt . . . . . . . 15 463 4 715 98 191 118 369

Skyldige . . . . . . . . . 14 253 4 286 93 559 112 098

Ubetinget frihedsstraf 1 399 609 7 336 9 344

Betinget frihedsstraf 1 101 550 7 850 9 501

Bødeafgørelse . . . . . 11 433 3 050 77 002 91 485

Tiltalefrafald . . . . . . . 109 29 479 617

Tiltale undladt . . . . . 38 13 222 273

Anden afgørelse . . . . 173 35 670 878

Ikke skyldige . . . . . 1 210 429 4 632 6 271

Påtale opgivet . . . . . 953 347 3 647 4 947

Frifindelse . . . . . . . . . 257 82 985 1 324

Kvinder i alt . . . . . . 3 469 787 29 658 33 914

Skyldige . . . . . . . . . 3 205 723 28 502 32 430

Ubetinget frihedsstraf 60 11 409 480

Betinget frihedsstraf 198 64 1 510 1 772

Bødeafgørelse . . . . . 2 884 628 26 250 29 762

Tiltalefrafald . . . . . . . 15 11 87 113

Tiltale undladt . . . . . 22 6 105 133

Anden afgørelse . . . . 26 3 141 170

Ikke skyldige . . . . . 264 64 1 156 1 484

Påtale opgivet . . . . . 206 53 921 1 180

Frifindelse . . . . . . . . . 58 11 235 304

I alt


118

Personer fra

ikke-vestlige lande

får oftere en

frihedsstraf

Tabel 5.13.

Personer fra ikke-vestlige lande, og især personer med flygtningebaggrund,

bliver i højere grad idømt frihedsstraf end personer med dansk

oprindelse. For mænd med dansk oprindelse var andelen på 16 pct.

mens den var 24 pct. for mænd med flygtningebaggrund. En forklaring

til dette kan være, at mænd med flygtningebaggrund i højere grad begår

overtrædelser af straffeloven (jf. næste afsnit), som oftere resulterer i

frihedsstraf end overtrædelser af færdselsloven.

Skyldige og ikke-skyldige 14-79-årige

- fordelt efter afgørelse, herkomst og oprindelsesland. 2010

Indvandrere

Vestlige lande Ikke-vestlige lande

Efterkommere

I alt Indvandrere

Efterkommere

Mænd i alt . . . . . . . . . 3 041 319 3 360 12 422 4 396 16 818

Skyldige . . . . . . . . . . . 2 891 298 3 189 11 362 3 988 15 350

Ubetinget frihedsstraf . 153 25 178 1 246 584 1 830

Betinget frihedsstraf . . 211 28 239 890 522 1 412

Bødeafgørelse . . . . . . . 2 492 239 2 731 8 941 2 811 11 752

Tiltalefrafald . . . . . . . . . 11 1 12 98 28 126

Tiltale undladt . . . . . . . 9 1 10 29 12 41

Anden afgørelse . . . . . . 15 4 19 158 31 189

Ikke skyldige . . . . . . . 150 21 171 1 060 408 1 468

Påtale opgivet . . . . . . . 120 17 137 833 330 1 163

Frifindelse . . . . . . . . . . . 30 4 34 227 78 305

Kvinder i alt . . . . . . . . 1 017 91 1 108 2 452 696 3 148

Skyldige . . . . . . . . . . . 960 84 1 044 2 245 639 2 884

Ubetinget frihedsstraf . 12 3 15 48 8 56

Betinget frihedsstraf . . 53 6 59 145 58 203

Bødeafgørelse . . . . . . . 878 73 951 2 006 555 2 561

Tiltalefrafald . . . . . . . . . 3 1 4 12 10 22

Tiltale undladt . . . . . . . 10 1 11 12 5 17

Anden afgørelse . . . . . . 4 - 4 22 3 25

Ikke skyldige . . . . . . . 57 7 64 207 57 264

Påtale opgivet . . . . . . . 44 6 50 162 47 209

Frifindelse . . . . . . . . . . . 13 1 14 45 10 55

I alt


Tabel 5.14.

Straffelov, særlove,

færdselslov

Færdselslovsovertrædelser

mest udbredt

Skyldige og ikke-skyldige 14-79-årige fra ikke-vestlige lande

- fordelt efter afgørelse, herkomst og opholdsgrundlag. 2010

Indvandrere

Flygtninge Øvrige opholdsgrundlag

Efterkommere

I alt Indvandrere

Efterkommere

119

Mænd i alt . . . . . . . . . 6 656 1 109 7 765 5 766 3 287 9 053

Skyldige . . . . . . . . . . . 5 979 972 6 951 5 383 3 016 8 399

Ubetinget frihedsstraf . 815 180 995 431 404 835

Betinget frihedsstraf . . 538 154 692 352 368 720

Bødeafgørelse . . . . . . . 4 435 620 5 055 4 506 2 191 6 697

Tiltalefrafald . . . . . . . . . 69 5 74 29 23 52

Tiltale undladt . . . . . . . 16 5 21 13 7 20

Anden afgørelse . . . . . . 106 8 114 52 23 75

Ikke skyldige . . . . . . . 677 137 814 383 271 654

Påtale opgivet . . . . . . . 523 115 638 310 215 525

Frifindelse . . . . . . . . . . . 154 22 176 73 56 129

Kvinder i alt . . . . . . . . 1 069 139 1 208 1 383 557 1 940

Skyldige . . . . . . . . . . . 982 117 1 099 1 263 522 1 785

Ubetinget frihedsstraf . 19 2 21 29 6 35

Betinget frihedsstraf . . 73 16 89 72 42 114

Bødeafgørelse . . . . . . . 875 93 968 1 131 462 1 593

Tiltalefrafald . . . . . . . . . 3 3 6 9 7 16

Tiltale undladt . . . . . . . 3 2 5 9 3 12

Anden afgørelse . . . . . . 9 1 10 13 2 15

Ikke skyldige . . . . . . . 87 22 109 120 35 155

Påtale opgivet . . . . . . . 71 17 88 91 30 121

Frifindelse . . . . . . . . . . . 16 5 21 29 5 34

5.2. Kriminalitet opdelt på lovområder

Strafferetslige afgørelser opdeles i tre lovområder: straffelov, færdselslov og særlove.

Straffelovsovertrædelser omfatter blandt andet sædeligheds-, volds- og ejendomsforbrydelser.

Ejendomsforbrydelser er bl.a. indbrud, tyveri og hærværk. Overtrædelser

af ordensbekendtgørelsen og våbenloven er indeholdt i særlove. Overtrædelser

af færdselsloven omfatter færdselsuheld med spiritus, spirituskørsel,

mangler ved køretøj og færdselslovsovertrædelser i øvrigt. Sidstnævnte restkategori

udgør næsten 86 pct. af alle overtrædelser af færdselsloven og omfatter blandt

andet alle bøder på mindst 1.500 kr.

Herkomst

Uanset køn og herkomst er overtrædelse af færdselsloven den mest

udbredte form for kriminalitet inden for de tre lovområder. I alt 69 pct.

af de dømte mænd og 73 pct. af de dømte kvinder har overtrådt færdselsloven.

I alt


120

Relativt flere

indvandrere og

efterkommere

overtræder

straffeloven

Tabel 5.15.

Tabel 5.16.

Af de mænd med dansk oprindelse, der blev fundet skyldig i kriminalitet

i 2010, havde 69 pct. begået en overtrædelse af færdselsloven. De tilsvarende

andele er klart mindre blandt indvandrere og efterkommere, som

til gengæld har højere andele, der blev fundet skyldige i overtrædelser

af straffelov eller særlove.

14-79-årige skyldige i kriminalitet

- fordelt efter lovovertrædelse og herkomst. 2010

Indvandrere

Efterkommere

Personer

med

dansk

oprindelse

I alt Indvandrere

Efterkommere

antal pct.

Personer

med

dansk

oprindelse

Mænd i alt . 14 253 4 286 93 559 112 098 100 100 100 100

Straffelov . . . 3 689 1 591 18 704 23 984 26 37 20 21

Færdselslov . 9 250 2 526 65 020 76 796 65 59 69 69

Særlove . . . . 2 643 941 15 418 19 002 19 22 16 17

Kvinder i alt 3 205 723 28 502 32 430 100 100 100 100

Straffelov . . . 1 140 248 5 173 6 561 36 34 18 20

Færdselslov . 1 879 453 21 457 23 789 59 63 75 73

Særlove . . . . 246 46 2 318 2 610 8 6 8 8

Anm.: Da samme person kan overtræde flere forskellige love, vil summen af kategorierne være

større end totalen.

Vestlige versus ikke-vestlige lande

14-79-årige skyldige i kriminalitet

- fordelt efter lovovertrædelse, herkomst og oprindelsesland. 2010

Indvan-

drere

Vestlige lande Ikke-vestlige lande

Efter-

kommere

I alt Indvan-

drere

pct.

Efter-

kommere

Mænd i alt . . 100 100 100 100 100 100

Straffelov . . . . 22 26 22 27 38 30

Færdselslov . . 69 63 69 64 59 62

Særlove . . . . . 13 20 14 20 22 20

Kvinder i alt . 100 100 100 100 100 100

Straffelov . . . . 24 29 25 40 35 39

Færdselslov . . 69 61 68 54 63 56

Særlove . . . . . 9 13 9 7 5 7

Anm.: Da samme person kan overtræde flere forskellige love, vil summen af kategorierne være

større end totalen.

I alt

I alt


Mandlige

indvandrere fra

vestlige lande

har samme

kriminalitetsmønster

som mænd med

dansk oprindelse

Især efterkommere

med flygtningebaggrund

overtræder

ofte straffeloven

Tabel 5.17.

Flest mænd

med oprindelse i

Somalia overtræder

straffeloven ...

121

Mandlige indvandrere med oprindelse i vestlige lande har et kriminalitetsmønster,

der ligger meget tæt på mønstret for mænd med dansk

oprindelse, mens både mandlige efterkommere med oprindelse i et

vestligt land og indvandrere og efterkommere med oprindelse i et ikkevestligt

land adskiller sig ved i højere grad at overtræde straffeloven og

særlovene og i mindre grad færdselsloven. Særlig udtalt er dette for

efterkommere fra ikke-vestlige lande, hvor 38 pct. af de dømte har overtrådt

straffeloven og 22 pct. har overtrådt særlovene.

Opholdsgrundlag

Når de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere yderligere opdeles

på opholdsgrundlag, viser det sig, at det især er personer med flygtningebaggrund,

der ofte overtræder straffeloven. Særlig udtalt er det for

efterkommere med flygtningebaggrund, hvor 50 pct. af de dømte mænd

og 59 pct. af de dømte kvinder har overtrådt straffeloven.

14-79-årige fra ikke-vestlige lande skyldige i kriminalitet

- fordelt efter lovovertrædelse og herkomst. 2010

Indvan-

drere

Flygtninge Øvrige opholdsgrundlag

Efter-

kommere

I alt Indvan-

drere

pct.

Efter-

kommere

Mænd i alt . . 100 100 100 100 100 100

Straffelov . . . . 33 50 35 20 34 25

Færdselslov . . 59 48 58 69 62 67

Særlove . . . . . 21 23 21 19 22 20

Kvinder i alt . 100 100 100 100 100 100

Straffelov . . . . 46 59 47 36 30 34

Færdselslov . . 50 38 48 57 69 61

Særlove . . . . . 7 6 7 7 5 7

Anm.: Da samme person kan overtræde flere forskellige love, vil summen af kategorierne være

større end totalen.

Oprindelsesland

Af de dømte mænd med oprindelse i Somalia havde 47 pct. overtrådt

straffeloven. Det er den største andel blandt de undersøgte lande. Det er

også blandt de dømte mænd fra Somalia, at der er den største andel, der

har overtrådt særlovene. Til gengæld ligger Somalia lavest med hensyn

til andelen, der har overtrådt færdselsloven. De største andele, der har

overtrådt færdselsloven, findes blandt mænd med oprindelse i Tyskland,

Tyrkiet og Sri Lanka, hvor trefjerdedele af de dømte har overtrådt

færdselsloven.

I alt


122

Tabel 5.18.

... og flest kvinder

med oprindelse

i Vietnam

14-79-årige mænd skyldige i kriminalitet

- fordelt efter oprindelsesland og lovovertrædelse. 2010

Straffelov

Færdselslov

Sær-

love

I alt Straffelov

Færdselslov

antal pct.

Sær-

love

EU-lande

Danmark . . . . . . . . . 18 704 65 020 15 418 93 559 20 69 16 100

Polen . . . . . . . . . . . 143 480 86 665 22 72 13 100

Tyskland . . . . . . . . . 69 310 43 413 17 75 10 100

Storbritannien . . . . 46 193 40 271 17 71 15 100

Rumænien . . . . . . . 60 139 18 210 29 66 9 100

Sverige . . . . . . . . . . 50 119 29 189 26 63 15 100

Øvrige Europa

Tyrkiet . . . . . . . . . . 718 2 556 611 3 503 20 73 17 100

Jugoslavien 1 . . . . . . 270 598 177 922 29 65 19 100

Bosnien-Hercegovina 216 366 73 596 36 61 12 100

Ukraine . . . . . . . . . . 43 131 15 184 23 71 8 100

Norge . . . . . . . . . . . 39 112 37 176 22 64 21 100

Island . . . . . . . . . . . 46 100 30 169 27 59 18 100

Afrika

Somalia . . . . . . . . . 385 237 307 821 47 29 37 100

Marokko . . . . . . . . . 201 264 140 510 39 52 27 100

Asien

Libanon . . . . . . . . . 600 978 355 1 607 37 61 22 100

Irak . . . . . . . . . . . . . 427 902 267 1 410 30 64 19 100

Pakistan . . . . . . . . . 244 826 266 1 180 21 70 23 100

Iran . . . . . . . . . . . . . 232 495 195 811 29 61 24 100

Afghanistan . . . . . . 154 303 89 502 31 60 18 100

Sri Lanka . . . . . . . . 69 241 39 320 22 75 12 100

Vietnam . . . . . . . . . 104 163 37 291 36 56 13 100

Anm.: Udvalg af oprindelseslande med mindst 100 dømte mænd. Da samme person kan overtræde

flere forskellige love, vil summen af kategorierne være større end totalen.

1 Jugoslavien før opsplitningen.

Af de i alt 128 dømte kvinder med oprindelse i Vietnam er de 71 dømt

for overtrædelse af straffeloven. Det svarer til 55 pct. og er den største

andel blandt kvinder fra de viste oprindelseslande. Også for kvinderne

er det blandt de dømte med oprindelse i Tyskland og Tyrkiet, at der er

flest, der har overtrådt færdselsloven.

I alt


Tabel 5.19.

Mandlige flygtninge

har højest indeks

for straffelovsovertrædelser

Tabel 5.20.

14-79-årige kvinder skyldige i kriminalitet

- fordelt efter oprindelsesland og lovovertrædelse. 2010

Straffelov

Færdselslov

Sær-

love

I alt Straffelov

Færdselslov

antal pct.

Sær-

love

123

EU-lande

Danmark . . . . . . . . . 5 173 21 457 2 318 28 502 18 75 8 100

Polen . . . . . . . . . . . 67 130 10 202 33 64 5 100

Tyskland . . . . . . . . . 21 116 14 146 14 79 10 100

Sverige . . . . . . . . . . 30 68 11 107 28 64 10 100

Øvrige Europa

Tyrkiet . . . . . . . . . . 111 406 16 526 21 77 3 100

Jugoslavien 1 . . . . . . 136 118 12 254 54 46 5 100

Bosnien-Hercegovina 69 70 9 146 47 48 6 100

Asien

Libanon . . . . . . . . . 54 121 5 176 31 69 3 100

Irak . . . . . . . . . . . . . 75 88 9 172 44 51 5 100

Pakistan . . . . . . . . . 45 116 14 170 26 68 8 100

Iran . . . . . . . . . . . . . 63 92 9 159 40 58 6 100

Vietnam . . . . . . . . . 71 53 7 128 55 41 5 100

Anm.: Udvalg af oprindelseslande med mindst 100 dømte kvinder. Da samme person kan overtræde

flere forskellige love, vil summen af kategorierne være større end totalen.

1 Jugoslavien før opsplitningen.

Kriminalitetsindeks

Mandlige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande har kriminalitetsindeks

for de tre hovedgrupper af lovovertrædelser, der ligger

50-60 pct. over gennemsnittet for alle mænd. For straffelovsovertrædelser

ligger mænd med flygtningebaggrund højest med et indeks på

185. For efterkommere med flygtningebaggrund er det oppe på 276.

Kriminalitetsindeks - fordelt efter lovovertrædelse og herkomst. 2010

Indvan-

drere

Efter-

kommere

Personer

med dansk

oprindelse

indeks, mænd i alt = 100

Mænd i alt . . . . . 103 205 98 100

Straffelov . . . . . . . 90 218 98 100

Færdselslov . . . . . 112 208 97 100

Særlove . . . . . . . . 91 236 98 100

indeks, kvinder i alt = 100

Kvinder i alt . . . . 87 160 101 100

Straffelov . . . . . . . 110 165 96 100

Færdselslov . . . . . 75 163 102 100

Særlove . . . . . . . . 87 104 103 100

Anm.: Standardiseret for både alder og socioøkonomisk status.

I alt

I alt


124

Mere sammensat

billede for kvinderne

Efterkommere højest

kriminalitetsindeks

for alle typer

kriminalitet

Tabel 5.21.

Tabel 5.22.

For kvinder er der ikke et lignende klart billede. Fx har kvindelige indvandrere

fra ikke-vestlige lande et indeks under gennemsnittet for færdselslovsovertrædelser,

og det gælder uanset om de har flygtningebaggrund

eller ej.

Uanset kriminalitetstype har efterkommere højere kriminalitetsindeks

end indvandrere. Det gælder både for efterkommere med oprindelse i

vestlige lande og i ikke-vestlige lande. Fx har mandlige efterkommere

fra ikke-vestlige lande kriminalitetsindeks, der er mere end dobbelt så

høje som gennemsnittet for alle mænd, mens mandlige indvandrere har

indeks, der kun ligger ca. en tredjedel over gennemsnittet.

Kriminalitetsindeks - fordelt efter lovovertrædelse, herkomst og

oprindelsesland. 2010

Indvan-

drere

Vestlige lande Ikke-vestlige lande

Efter-

kommere

I alt Indvan-

drere

indeks, mænd i alt = 100

Efter-

kommere

Mænd i alt . . 52 98 54 134 245 152

Straffelov . . . . 36 92 38 123 262 149

Færdselslov . . 62 100 64 143 261 160

Særlove . . . . . 31 101 34 128 257 149

indeks, kvinder i alt = 100

Kvinder i alt . 69 115 72 89 182 100

Straffelov . . . . 62 129 65 126 164 132

Færdselslov . . 73 103 75 76 211 90

Særlove . . . . . 61 173 66 60 107 65

Anm.: Standardiseret for både alder og socioøkonomisk status.

Kriminalitetsindeks for personer fra ikke-vestlige lande

- fordelt efter lovovertrædelse, herkomst og opholdsgrundlag. 2010

Indvan-

drere

Flygtninge Øvrige opholdsgrundlag

Efter-

kommere

I alt Indvan-

drere

indeks, mænd i alt = 100

Efter-

kommere

Mænd i alt . . 155 226 162 116 251 144

Straffelov . . . . 171 276 185 82 255 122

Færdselslov . . 155 217 160 133 274 161

Særlove . . . . . 159 257 168 103 256 135

indeks, kvinder i alt = 100

Kvinder i alt . 108 134 110 78 198 95

Straffelov . . . . 161 148 159 104 172 115

Færdselslov . . 88 129 90 69 229 90

Særlove . . . . . 67 86 68 55 115 63

Anm.: Standardiseret for både alder og socioøkonomisk status.

I alt

I alt


Indvandrere

med øvrige

opholdsgrundlag

har indeks under

gennemsnittet

for straffelovsovertrædelser

Mænd fra Marokko

overtræder oftest

straffeloven

Tabel 5.23.

125

Når ikke-vestlige indvandrere og efterkommere inddeles efter opholdsgrundlag

viser det sig, at mandlige indvandrere med øvrige opholdsgrundlag

i mindre grad end den mandlige befolkning som helhed, overtræder

straffeloven. Faktisk har de et indeks, der ligger 18 pct. under

gennemsnittet. Deres indeks for særlovsovertrædelser ligger meget tæt

på gennemsnittet, så det er derfor deres forholdsvis høje indeks for

færdselslovsovertrædelser, der giver dem et samlet indeks 16 pct. over

gennemsnittet. Kriminaliteten blandt efterkommere fra ikke-vestlige

lande er imidlertid mere end dobbelt så høj som gennemsnittets, uanset

opholdsgrundlag.

Uanset overtrædelsens art har mænd fra de udvalgte EU-lande og fra

Norge og Island kriminalitetsindeks, der ligger væsentligt under gennemsnittet

for alle mænd. Blandt særligt lave indeks kan nævnes straffelovsovertrædelser

blandt mænd med oprindelse i Tyskland og Polen

og særlovsovertrædelser blandt mænd med oprindelse i Rumænien.

Mænd fra Somalia har det højeste indeks vedrørende overtrædelser af

særlovene og mænd fra Marokko og Libanon de højeste indeks vedrørende

overtrædelse af straffeloven.

Kriminalitetsindeks for mænd - fordelt efter oprindelsesland og

lovovertrædelse. 2010

Straffelov Færdselslov Særlove I alt

indeks, alle mænd = 100

EU-lande

Danmark . . . . . . . . . 99 97 100 98

Rumænien . . . . . . . 48 83 22 63

Polen . . . . . . . . . . . 36 79 33 59

Sverige . . . . . . . . . . 63 59 53 59

Storbritannien . . . . 43 64 50 58

Tyskland . . . . . . . . . 33 63 30 52

Øvrige Europa

Tyrkiet . . . . . . . . . . 158 244 185 209

Jugoslavien 1 . . . . . . 225 218 213 209

Bosnien-Hercegovina 148 110 78 110

Ukraine . . . . . . . . . . 31 76 15 52

Norge . . . . . . . . . . . 42 58 59 52

Island . . . . . . . . . . . 61 75 83 69

Afrika

Marokko . . . . . . . . . 282 176 305 201

Somalia . . . . . . . . . 257 102 332 191

Asien

Libanon . . . . . . . . . 276 270 260 246

Pakistan . . . . . . . . . 138 218 200 188

Irak . . . . . . . . . . . . . 160 188 160 167

Iran . . . . . . . . . . . . . 167 163 196 162

Afghanistan . . . . . . 135 141 118 134

Sri Lanka . . . . . . . . 127 152 117 128

Vietnam . . . . . . . . . 141 84 77 95

Anm.: Standardiseret for både alder og socioøkonomisk status.

Anm.: Udvalg af oprindelseslande med mindst 100 dømte mænd.

1 Jugoslavien før opsplitningen.


126

Typer af straffelovsovertrædelser

Fire ud af

fem straffelovsovertrædelser

begås

af personer med

dansk oprindelse

Figur 5.6.

Tabel 5.24.

5.3. Straffelovsovertrædelser

Overtrædelser af straffeloven omfatter sædelighedsforbrydelser, voldsforbrydelser,

ejendomsforbrydelser og andre straffelovsovertrædelser som salg eller smugling af

narkotika og forbrydelser mod offentlig myndighed. Ejendomsforbrydelserne omfatter

bl.a. indbrud og tyveri og udgør med 66 pct. langt den største gruppe af straffelovsovertrædelser.

Voldsforbrydelserne udgør 23 pct.

Herkomst

I 2010 blev 30.545 personer fundet skyldige i overtrædelse af straffeloven.

Af disse havde 78 pct. dansk oprindelse, 16 pct. var indvandrere

og 6 pct. var efterkommere. Danskernes andel var med 75 pct. lavest

blandt de dømte for andre straffelovsovertrædelser og med 84 pct. højest

blandt de dømte for sædelighedsforbrydelser.

Skyldige i straffelovsovertrædelser. 2010

100

80

60

40

20

0

Pct.

Straffelovsovertrædelser

i alt

Sædelighedsforbrydelser

Indvandrere Efterkommere Dansk oprindelse

14-79-årige skyldige i straffelovsovertrædelser. 2010

Indvan-

drere

Voldsforbrydelser

Efter-

kommere

Ejendomsforbrydelser

Personer

med dansk

oprindelse

Andre

straffelovsovertrædelser

Mænd i alt . . . . . . . . . . . . . . 3 689 1 591 18 704 23 984

Sædelighedsforbrydelser . . . . 96 17 592 705

Voldsforbrydelser . . . . . . . . . . 1 098 516 5 463 7 077

Ejendomsforbrydelser . . . . . . 2 279 931 11 601 14 811

Andre straffelovsovertrædelser 451 270 2 024 2 745

Kvinder i alt . . . . . . . . . . . . . 1 140 248 5 173 6 561

Sædelighedsforbrydelser . . . . 3 - 9 12

Voldsforbrydelser . . . . . . . . . . 101 45 738 884

Ejendomsforbrydelser . . . . . . 1 011 200 4 229 5 440

Andre straffelovsovertrædelser 33 7 291 331

Anm.: Da samme person kan optræde med flere forskellige typer straffelovsovertrædelser, vil

summen af kategorierne være større end totalen.

I alt


Størst andel

mænd blandt

efterkommerne

Størst andel kvinder

blandt dømte for

ejendomsforbrydelser

Flest fra ikke-vestlige

lande overtræder

straffeloven

Tabel 5.25.

53 pct. har

flygtningebaggrund

127

Generelt udgør mændene 79 pct. af alle dømte for straffelovsovertrædelser.

Størst er andelen blandt efterkommerne, hvor mændene udgør

87 pct. og lavest blandt indvandrerne, hvor de udgør 76 pct.

Kvindernes andel af de dømte er størst for ejendomsforbrydelserne,

hvor de udgør 27 pct. Blandt indvandrerne er andelen på 31 pct., blandt

efterkommerne på 18 pct. og blandt personer med dansk oprindelse 27

pct.

Vestlige versus ikke-vestlige lande

87 pct. af de mandlige og 81 pct. af de kvindelige indvandrere og efterkommere,

der overtrådte straffeloven i 2010, havde oprindelse i et ikkevestligt

land.

14-79-årige skyldige i straffelovsovertrædelser

- fordelt efter herkomst og oprindelsesland. 2010

Indvandrere

Vestlige lande Ikke-vestlige lande

Efterkommere

I alt Indvandrere

Efterkommere

Mænd i alt . . . . . . . . . . . . . . 632 76 708 3 057 1 515 4 572

Sædelighedsforbrydelser . . . . 20 2 22 76 15 91

Voldsforbrydelser . . . . . . . . . . 132 20 152 966 496 1 462

Ejendomsforbrydelser . . . . . . 458 54 512 1 821 877 2 698

Andre straffelovsovertrædelser 43 6 49 408 264 672

Kvinder i alt . . . . . . . . . . . . . 233 24 257 907 224 1 131

Sædelighedsforbrydelser . . . . - - - 3 - 3

Voldsforbrydelser . . . . . . . . . . 17 7 24 84 38 122

Ejendomsforbrydelser . . . . . . 212 16 228 799 184 983

Andre straffelovsovertrædelser 6 1 7 27 6 33

Anm.: Da samme person kan optræde med flere forskellige typer straffelovsovertrædelser, vil

summen af kategorierne være større end totalen.

Opholdsgrundlag

Af de i alt 4.572 mandlige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige

lande, der blev dømt for overtrædelse af straffeloven i 2010, havde

53 pct. flygtningebaggrund. Denne andel er nogenlunde den samme for

alle typer af overtrædelser af straffeloven. Blandt kvinderne havde 46

pct. af de dømte for straffelovsovertrædelser flygtningebaggrund.

I alt


128

Tabel 5.26.

Tabel 5.27.

Flest dømte fra

Tyrkiet og Libanon

14-79-årige fra ikke-vestlige lande skyldige i straffelovsovertrædelser

- fordelt efter herkomst og opholdsgrundlag. 2010

Indvandrere

Flygtninge Øvrige opholdsgrundlag

Efterkommere

I alt Indvandrere

Efterkommere

Mænd i alt . . . . . . . . . . . . . . 1 956 490 2 446 1 101 1 025 2 126

Sædelighedsforbrydelser . . . . 42 7 49 34 8 42

Voldsforbrydelser . . . . . . . . . . 643 163 806 323 333 656

Ejendomsforbrydelser . . . . . . 1 156 291 1 447 665 586 1 251

Andre straffelovsovertrædelser 262 79 341 146 185 331

Kvinder i alt . . . . . . . . . . . . . 447 69 516 460 155 615

Sædelighedsforbrydelser . . . . - - - 3 - 3

Voldsforbrydelser . . . . . . . . . . 37 12 49 47 26 73

Ejendomsforbrydelser . . . . . . 402 57 459 397 127 524

Andre straffelovsovertrædelser 12 1 13 15 5 20

Anm.: Da samme person kan optræde med flere forskellige typer straffelovsovertrædelser, vil

summen af kategorierne være større end totalen.

Oprindelsesland

14-79-årige mænd skyldige i straffelovsovertrædelser

- fordelt efter oprindelsesland. 2010

Sædelighedsforbrydelser

Volds-

forbrydelser

Ejendoms- Andre

forbrydelserstraffelovsovertrædelser EU-lande

Danmark . . . . . . . . . 592 5 463 11 601 2 024 18 704

Polen . . . . . . . . . . . 1 31 104 12 143

Øvrige Europa

Tyrkiet . . . . . . . . . . 15 285 352 106 718

Jugoslavien 1 . . . . . . 4 73 180 36 270

Bosnien-Hercegovina 4 67 141 15 216

Afrika

Somalia . . . . . . . . . 4 124 246 55 385

Marokko . . . . . . . . . 3 57 126 40 201

Asien

Libanon . . . . . . . . . 8 200 332 120 600

Irak . . . . . . . . . . . . . 10 144 239 63 427

Pakistan . . . . . . . . . 1 72 136 50 244

Iran . . . . . . . . . . . . . 8 78 131 32 232

Afghanistan . . . . . . 5 55 91 9 154

Anm.: Udvalg af oprindelseslande med mindst 100 mænd dømt for overtrædelse af straffeloven.

Da samme person kan optræde med flere forskellige typer straffelovsovertrædelser, vil summen

af kategorierne være større end totalen.

1 Jugoslavien før opsplitningen.

Når der ses bort fra mænd med dansk oprindelse, er der flest mænd med

oprindelse i Tyrkiet og Libanon, der er dømt for overtrædelse af straffeloven.

Henholdsvis 49 og 55 pct. af de dømte mænd fra de to lande er

dømt for ejendomsforbrydelser, mens 40 og 33 pct. er dømt for voldsforbrydelser.

I alt

I alt


Efterkommere fra

ikke-vestlige lande

har de højeste

kriminalitetsindeks

Tabel 5.28.

Tabel 5.29.

Kriminalitetsindeks for straffelovsovertrædelser

129

Uanset om der er tale om voldsforbrydelser, ejendomsforbrydelser eller

andre straffelovsovertrædelser har mandlige efterkommere med oprindelse

i et ikke-vestligt land det højeste kriminalitetsindeks. Fx begår de

ejendomsforbrydelser mere end dobbelt så ofte som gennemsnittet af

den mandlige befolkning og voldsforbrydelser 2,9 gange så ofte. For

nogle typer af straffelovsovertrædelser er antallet af dømte så lille, at

der ikke med tilstrækkelig statistisk sikkerhed kan beregnes et kriminalitetsindeks.

For mændene gælder det for sædelighedsforbrydelser og

for kvinderne gælder det for alle typer af straffelovsovertrædelser, bortset

fra ejendomsforbrydelser.

Indeks for straffelovsovertrædelser for 15-79-årige. 2010

Indvan-

drere

Efter-

kommere

Personer

med dansk

oprindelse

indeks, mænd i alt = 100

Mænd i alt . . . . . . . . . . . . . . 87 240 98 100

Voldsforbrydelser . . . . . . . . . . 90 264 97 100

Ejendomsforbrydelser . . . . . . 86 217 99 100

Andre straffelovsovertrædelser 81 380 96 100

indeks, kvinder i alt = 100

Kvinder i alt . . . . . . . . . . . . . 104 160 97 100

Ejendomsforbrydelser . . . . . . 111 162 96 100

Anm.: Standardiseret for både alder og socioøkonomisk status.

Indeks for straffelovsovertrædelser

- fordelt efter herkomst og oprindelsesland. 2010

Indvandrere

Vestlige lande Ikke-vestlige lande

Efterkommere

I alt Indvandrere

indeks, mænd i alt = 100

Efterkommere

Mænd i alt . . . . . . . . . . . . . . 36 92 38 123 262 149

Voldsforbrydelser . . . . . . . . . . 26 82 29 134 290 163

Ejendomsforbrydelser . . . . . . 41 .. 44 118 233 141

Andre straffelovsovertrædelser 18 62 20 129 430 177

indeks, kvinder i alt = 100

Kvinder i alt . . . . . . . . . . . . . 62 129 65 126 164 132

Ejendomsforbrydelser . . . . . . 68 106 70 133 170 139

Anm.: Standardiseret for både alder og socioøkonomisk status.

Anm.: .. angiver, at der er færre end 10 dømte personer i befolkningsgruppen.

I alt

I alt


130

Flygtninge har højest

kriminalitetsindeks

for straffelovsovertrædelser

Mandlige

indvandrere

med øvrige

opholdsgrundlag

har lav kriminalitet

Tabel 5.30.

Mænd fra Jugoslavien

Somalia og Marokko

har højest indeks for

voldsforbrydelser

Personer med flygtningebaggrund har det højeste indeks for straffelovsovertrædelser

af alle. Det gælder både for mænd og kvinder. Det

højeste indeks for mænd i denne befolkningsgruppe findes med hensyn

til andre straffelovsovertrædelser, der bl.a. omfatter falsk forklaring,

salg og smugling af narkotika og forbrydelser mod offentlig myndighed,

hvor det ligger 2,2 gange så højt som for gennemsnittet af befolkningen.

Det er bemærkelsesværdigt, at mandlige indvandrere fra ikke-vestlige

lande med øvrige opholdsgrundlag har kriminalitetsindeks, der er lavere

end indeksene for mænd med dansk oprindelse. Det gælder både

for voldsforbrydelser, ejendomsforbrydelser og andre straffelovsovertrædelser.

Indeks for straffelovsovertrædelser for personer fra ikke-vestlige lande

- fordelt efter herkomst og oprindelsesland. 2010

Indvandrere

Flygtninge Øvrige opholdsgrundlag

Efterkommere

I alt Indvandrere

indeks, mænd i alt = 100

Efterkommere

Mænd i alt . . . . . . . . . . . . . . 171 276 185 82 255 122

Voldsforbrydelser . . . . . . . . . . 191 322 208 84 277 129

Ejendomsforbrydelser . . . . . . 163 241 174 80 229 115

Andre straffelovsovertrædelser 189 508 221 82 404 148

indeks, kvinder i alt = 100

Kvinder i alt . . . . . . . . . . . . . 161 148 159 104 172 115

Ejendomsforbrydelser . . . . . . 176 154 173 107 179 119

Anm.: Standardiseret for både alder og socioøkonomisk status.

Både når det gælder voldsforbrydelser og andre straffelovsovertrædelser

har mænd med oprindelse i Marokko og Libanon de højeste kriminalitetsindeks

for straffelovsovertrædelser. Deres indeks for voldskriminalitet

ligger mere end tre gange så højt som gennemsnittet for alle

mænd og indekset for andre straffelovsovertrædelser er mere end det

femdobbelte.

I alt


Tabel 5.31.

Indeks for straffelovsovertrædelser for 15-79-årige mænd

- fordelt efter oprindelsesland. 2010

Volds-

forbrydelser

Ejendomsforbrydelser

Andre

straffelovsovertrædelser

indeks, alle mænd = 100

131

Straffelovs-

overtrædelser

i alt

EU-lande

Danmark . . . . . . . . . 98 100 96 99

Polen . . . . . . . . . . . 28 41 27 36

Øvrige Europa

Jugoslavien 1 . . . . . . 229 240 327 225

Tyrkiet . . . . . . . . . . 212 124 207 158

Bosnien-Hercegovina 154 158 141 148

Afrika

Marokko . . . . . . . . . 327 283 540 282

Somalia . . . . . . . . . 297 258 310 257

Asien

Libanon . . . . . . . . . 324 241 519 276

Iran . . . . . . . . . . . . . 193 152 237 167

Irak . . . . . . . . . . . . . 190 140 227 160

Pakistan . . . . . . . . . 149 124 223 138

Afghanistan . . . . . . 165 133 108 135

Anm.: Standardiseret for både alder og socioøkonomisk status.

Anm.: Udvalg af oprindelseslande med mindst 100 mænd dømt for overtrædelse af straffeloven.

Anm.: .. angiver, at der er færre end 10 mænd dømt fra landet for den pågældende forbrydelse.

1 Jugoslavien før opsplitningen.


132


Sammenfatning

Politisk

interesse

Børn af

efterkommere

opgøres normalt som

dansk oprindelse

eller efterkommere

6. Børn af efterkommere

133

Børn af efterkommere har mindst en forælder, der er efterkommer og ingen forælder

med dansk oprindelse. Der var 11.901 børn af efterkommere 1. januar 2011 – heraf

havde 90 pct. ikke-vestlig oprindelse.

80 pct. af de ikke-vestlige børn af efterkommere er under 10 år. De vestlige børn af

efterkommere har en anden aldersfordeling, og selv om de samlet set er klart i undertal,

er der blandt børn af efterkommere, som er fyldt 20 år, over fem gange så mange

med vestlig oprindelse som med ikke-vestlig.

Forældrene til børn af efterkommere består for det meste af en indvandrer og en

efterkommer. Kun 12 pct. af børnene af efterkommere har to forældre, der begge er

efterkommere.

Ofte har forældrene oprindelse i samme land, og for 63 pct. af de 0-29-årige børn af

efterkommere er begge forældres oprindelsesland enten Tyrkiet, Pakistan eller Jugoslavien.

Andelen af børn, der bor sammen med begge deres forældre, er væsentlig højere for

ikke-vestlige børn af efterkommere end nogen af de andre grupper.

0-5-årige ikke-vestlige børn af efterkommere er i lidt mindre grad i daginstitution end

0-5-årige børn med dansk oprindelse. Forskellen er størst for de 0-1-årige børn og

mindst for de 4-5-årige.

6.1. Definition

Projektet om børn af efterkommere er udsprunget af en politisk interesse

for statistisk at belyse personer, som er født i Danmark og har

forældre, som er efterkommere. Interessen er særlig stor i forbindelse

med de personer, der bliver kategoriseret som personer med dansk

oprindelse i Danmarks Statistiks definition af herkomst, fordi en af deres

forældre er efterkommer med dansk statsborgerskab. Statistisk om

børn af efterkommere blev udgivet for første gang i forbindelse med

årbogen Indvandrere i Danmark 2007.

Børn af efterkommere er født i Danmark og har forældre, hvoraf mindst en er efterkommer,

og ingen af forældrene har dansk oprindelse. De er opdelt i to grupper,

børn af efterkommere-D og børn af efterkommere-E.

Børn af efterkommere-D er normalt kategoriseret som personer med dansk oprindelse,

da mindst en forælder er efterkommer med dansk statsborgerskab.

Børn af efterkommere-E er normalt kategoriseret som efterkommere, da ingen af

forældrene har dansk statsborgerskab.


134

Børn af

efterkommere

ikke en del af

herkomstdefinition

Børn af

efterkommere har

mindst én forælder,

som er efterkommer

Der er 11.901 børn

af efterkommere

Tabel 6.1.

Ingen af

forældrene har

dansk oprindelse …

… så alle børn af

efterkommere er

ikke med …

Børn af efterkommere er ikke nogen gruppe, som kan udskilles ved

hjælp af Danmarks Statistiks definition af herkomst. I Danmarks Statistiks

klassifikation af herkomst findes de tre grupper 1) dansk oprindelse,

2) indvandrere og 3) efterkommere, og i princippet kan efterkommeres

børn optræde i alle tre grupper.

Når vi taler om børn af efterkommere, er denne opgørelse afgrænset til

personer, der er født i Danmark og har forældre, hvoraf mindst en er

efterkommer, og hvor ingen af forældrene har dansk oprindelse. 1.

januar 2011 var der 11.901 personer i Danmark, der opfyldte dette

krav. Heraf var 10.452 af dem kategoriseret som personer med dansk

oprindelse, mens 1.449 var placeret i kategorien efterkommere.

Det er de 11.901 personer, som vi definerer som børn af efterkommere,

og vi vil bruge betegnelsen børn af efterkommere-D om de 10.452

personer, som normalt kategoriseres som personer med dansk oprindelse,

mens de 1.449 personer, der normalt kategoriseres som efterkommere,

kaldes for børn af efterkommere-E. Forskellen mellem de to

grupper er, at den eller de forældre, som er efterkommere i børn af

efterkommere-E ikke har dansk statsborgerskab, mens mindst en forælder

i børn af efterkommere-D er både efterkommer og har dansk statsborgerskab.

Børn af efterkommere

Mor

Dansk

statsborger

Far

Indvandrer Efterkommer

Udenlandsk

statsborger

Dansk

statsborger

Udenlandsk

statsborger

Indvandrer Dansk statsborger D E

Udenlandsk statsborger D E

Efterkommer Dansk statsborger D D D D

Udenlandsk statsborger E E D E

Anm.: Tabellen gælder kun personer født i Danmark. D’et står for børn af efterkommere-D og

E’et står for børn af efterkommere-E.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at der er mange forskellige forældrekombinationer

for personer, der har mindst en forælder, som er

efterkommer. For at sikre at børn af efterkommere er en nogenlunde

homogen gruppe har vi valgt at afgrænse vores definition af børn af

efterkommere til de personer, som er født i Danmark, og som har

mindst en forælder, der er efterkommer, og hvor ingen af personens

forældre er med dansk oprindelse.

Den 1. januar 2011 var der i Danmark 23.421 personer, som havde

mindst en forælder, der var efterkommer. Det er imidlertid værd at bemærke,

at der blandt dem var 10.911 personer svarende til 47 pct., hvor

forældreparret bestod af en efterkommer og en person med dansk oprindelse.

I vores definition af børn af efterkommere vil vi ikke inkludere

disse personer, da de har en forælder med dansk oprindelse.


… gælder også de

børn, der er født

i udlandet

Afgrænsning giver

mere homogen

gruppe

Figur 6.1.

Antallet af børn af

efterkommere er

kraftigt stigende …

… men fra et

lavt niveau

135

Der findes også en lille gruppe på 606 personer, som er indvandrere,

men som samtidig har mindst en forælder, der er efterkommer. Dem vil

vi heller ikke medregne til gruppen af børn af efterkommere, da de som

indvandrere ikke er født i Danmark.

Der er god grund til at antage, at der er væsentlige forskelle mellem en

person med et forældrepar bestående af fx en efterkommer og en person

med dansk oprindelse sammenlignet med en person, der har et forældrepar

bestående af en efterkommer med dansk statsborgerskab og en

indvandrer. I begge tilfælde vil der være tale om børn af efterkommere,

og i begge tilfælde vil personerne blive klassificeret som personer med

dansk oprindelse i den normale definition af herkomst. Det er imidlertid

kun i det sidste tilfælde, at vi vil inkludere personerne i den gruppe, som

vi kalder børn af efterkommere.

Udviklingen i antal børn af efterkommere

10.000

9.000

8.000

7.000

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

Antal

Børn af eftk.-D, vestlige lande

Børn af eftk.-E, vestlige lande

Børn af eftk.-D, ikke-vestlige lande

Børn af eftk.-E, ikke-vestlige lande

1.000

0

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

Selv om de 11.901 personer, som indgår i børn af efterkommere i 2011,

må betegnes som en lille gruppe, er det værd at bemærke, at den er

steget kraftigt i løbet af de sidste 10 år. I 2001 udgjorde børn af efterkommere

således kun 2.943 personer (2.395 i D og 548 i E). Årsagen til

denne udvikling skal ses i lyset af, at der i løbet af de sidste 10 år gradvist

er blevet flere og flere voksne efterkommere i befolkningen. Dermed

er antallet af potentielle efterkommerforældre steget, hvilket naturligt

gør, at antallet af børn af efterkommere stiger.

Det stigende antal voksne efterkommere skyldes ikke mindst, at indvandrerbefolkningen

i Danmark har været stigende gennem mere end

40 år. Der er en naturlig sammenhæng mellem antallet af indvandrere i

befolkningen og fødte efterkommere, og i takt med en stigende befolkning

af indvandrere er antallet af potentielle indvandrerforældre og

dermed efterkommere også steget gradvist. I 2011 er der derfor flere

efterkommere i de aldersgrupper, hvor det er almindeligt at få børn,

end nogensinde før. Denne udvikling vil fortsætte, og selv om antallet af

børn af efterkommere fortsat er relativt lavt, er der tale om en gruppe,

som vil vokse i de kommende år.


136

Moderen bestemmer

oprindelsesland

10.674 ikke-vestlige

og 1.227 vestlige

børn af

efterkommere

Tabel 6.2.

Børn af

efterkommere

er meget unge

Meget få

ikke-vestlige børn

af efterkommere

er over 30 år

De to grupper af børn af efterkommere er i tabellen opdelt på alder og

oprindelse. Det er moderens oprindelsesland, som bestemmer, om en

person bliver klassificeret som vestlig eller ikke-vestlig.

Alle de 11.901 børn af efterkommere kan opdeles i 1.227 med vestlig

oprindelse og 10.674 med ikke-vestlig oprindelse. De kan igen opdeles i

børn af efterkommere-D og E. I denne forbindelse bemærker man, at

der blandt børn af efterkommere med vestlig oprindelse er en nogenlunde

ligelig fordeling mellem de to grupper, mens der for børn af efterkommere

med ikke-vestlig oprindelse findes over ti gange så mange i

gruppe D.

Børn af efterkommere - fordelt efter alder. 2011

Børn af

efterkommere-D

Vestlige lande Ikke-vestlige lande I alt

Børn af

efterkommere-E

I alt Børn af

efterkommere-D

Børn af

efterkommere-E

I alt . . . . . . . . 714 513 1 227 9 738 936 10 674 11 901

0-4 år . . . . . . . 221 100 321 4 668 511 5 179 5 500

5-9 år . . . . . . . 132 39 171 3 112 247 3 359 3 530

10-14 år . . . . . 112 20 132 1 511 99 1 610 1 742

15-19 år . . . . . 77 19 96 373 53 426 522

20-24 år . . . . . 42 7 49 59 15 74 123

25-29 år . . . . . 43 22 65 8 2 10 75

30-34 år . . . . . 23 29 52 4 5 9 61

35-39 år . . . . . 12 50 62 1 3 4 66

40-44 år . . . . . 17 58 75 - - - 75

45-49 år . . . . . 14 54 68 - - - 68

50-54 år . . . . . 10 45 55 - - - 55

55-59 år . . . . . 8 43 51 1 - 1 52

60 år og derover 3 27 30 1 1 2 32

Børn af efterkommere er på nuværende tidspunkt meget unge. Den

eneste undtagelse er børn af efterkommere-E med vestlig oprindelse.

Samlet set udgør denne gruppe kun 4,3 pct., men blandt børn af efterkommere,

som er fyldt 30 år, er 74,8 pct. børn af efterkommere-E med

vestlig oprindelse.

Der er to årsager til, at det stort set udelukkende er i gruppen børn af

efterkommere-E med vestlig oprindelse, at der findes børn af efterkommere

over 30 år. For det første har der været vestlige indvandrere i Danmark

i længere tid end ikke-vestlige indvandrere, og derfor findes der i

dag relativt flere voksne børn af efterkommere, der har vestlige efterkommere

som forældre. For det andet er både vestlige indvandrere og

efterkommere mindre tilbøjelige til at skifte til dansk statsborgerskab.

Efterkommere med fx svensk, norsk, tysk eller amerikansk oprindelse

foretrækker ofte at beholde deres oprindelige statsborgerskab, selv om

de har mulighed for at skifte til dansk statsborgerskab. Derfor havner

deres børn i gruppen børn af efterkommere-E. Mange ikke-vestlige efterkommere

har derimod ofte incitamenter til at skifte til dansk statsborgerskab,

da de derved får nogle rettigheder, som de ellers ikke har.

I alt


Indvandring fra

ikke-vestlige lande

tog først fat

i 1960’erne

80 pct. af

ikke-vestlige børn

af efterkommere

er under 10 år

Fokus på de

0-29-årige

Ikke-vestlige børn

af efterkommere

er yngst

Figur 6.2.

Geografisk

fordeling

137

Da indvandring til Danmark fra ikke-vestlige lande stort set var et

ukendt fænomen før 1960’erne, er de ikke-vestlige efterkommere i sig

selv en relativt ung gruppe, og de personer blandt de ikke-vestlige efterkommere,

som selv har fået børn, vil derfor fortrinsvis have små børn.

Derfor er de ikke-vestlige børn af efterkommere så ung en gruppe.

Blandt de 10.674 ikke-vestlige børn af efterkommere i 2011 var kun 16

personer fyldt 30 år, mens 8.538 eller 80 pct. endnu ikke var fyldt 10 år.

De ikke-vestlige børn af efterkommere er altså meget unge. Til sammenligning

er der kun 40 pct. af de vestlige børn af efterkommere, som

er under 10 år. Aldersmæssigt er der ikke den store forskel mellem ikkevestlige

børn af efterkommere af type D og E.

6.2. 0-29-årige børn af efterkommere

Vi vil i resten af dette kapitel koncentrere os om de børn af efterkommere,

som er under 30 år. Denne afgrænsning er naturlig af to årsager.

For det første er interessen for børn af efterkommere koncentreret omkring

integration af børn og unge. For det andet er der kun få personer,

der er fyldt 30 år, blandt børn af efterkommere.

De 0-29-årige børn af efterkommere kan opdeles i 834 med vestlig

oprindelse og 10.658 med ikke-vestlig oprindelse. Både de vestlige og

ikke-vestlige børn af efterkommere i alderen 0-29 år er overrepræsenteret

i de yngste aldersgrupper. De ikke-vestlige børn af efterkommere er

dog overordnet set klart yngre end de vestlige, idet 80 pct. af de ikkevestlige

børn af efterkommere er under 10 år. For de vestlige er andelen

af 0-9-årige 59 pct.

Kun 0,8 pct. af de ikke-vestlige børn af efterkommere under 30 år er

fyldt 20 år, mens de 20-29-årige udgør 14 pct. af de vestlige.

0-29-årige børn af efterkommere. 2011

14 pct.

27 pct.

Vestlige lande

38 pct.

Ikke-vestlige lande

19 pct.

1 pct.

49 pct.

21 pct.

32 pct.

0-4 år 5-9 år 10-19 år 20-29 år

Den geografiske fordeling af børn af efterkommere hænger naturligt tæt

sammen med den geografiske fordeling af efterkommere. Det er derfor


138

Ishøj har størst

andel børn af

efterkommere

Få uden for

Sjælland

Figur 6.3.

København har

flest børn af

efterkommere

Efterkommere er

både en mindre og

yngre gruppe på

Fyn og i Jylland

først og fremmest i og omkring de større byer, at børn af efterkommere

findes. Danmarkskortet viser andelen af 0-29-årige børn af efterkommere

i forhold til alle 0-29-årige indbyggere i landets 98 kommuner. Da

der er tale om en gruppe, som antalsmæssigt er meget lille, er den anvendte

enhed promille.

Ishøj, Brøndby, Albertslund, Vallensbæk og Høje Taastrup er de fem

kommuner, hvor der findes de største andele af børn af efterkommere.

Andelene er 64 promille i Ishøj, 39 promille i Brøndby, 36 promille i

Albertslund, 34 i Vallensbæk og 30 promille i Høje-Taastrup.

I hele landet udgør de 0-29-årige børn af efterkommere samlet 6 promille

af befolkningen i alderen 0-29 år, og uden for Sjælland er der kun

tre kommuner (Odense, Fredericia og Aarhus), hvor andelen er over 3

promille.

0-29-årige børn af efterkommere i forhold til alle 0-29-årige i kommunen.

2011

© Kort- og Matrikelstyrelsen (G. 5-00)

Under 1 promille

1 - 4,9 promille

5 - 9,9 promille

10 - 19,9 promille

20 promille og derover

København er den kommune, hvor børn af efterkommere antalsmæssigt

er flest. I København findes der således 2.763 børn af efterkommere i

alderen 0-29 år. Det svarer til 24 pct. af alle 0-29-årige børn af efterkommere.

I København udgør de dog kun 12 promille af den 0-29-årige

befolkning, hvilket placerer København som nummer 16 på listen over

kommuner med de største andele af børn af efterkommere.

Overrepræsentationen af børn af efterkommere er større end efterkommernes

overrepræsentation i kommunerne omkring København.

Det skyldes, at efterkommerne er ældre her end i resten af landet. Der er

med andre ord flere efterkommere omkring København, som har nået


De fleste forældrepar

består af en

efterkommer og

en indvandrer

Tabel 6.3.

Fokus på vestlige

og ikke-vestlige børn

af efterkommere

Moderens oprindelse

bestemmer barnets

oprindelse

139

en alder, hvor de begynder at få børn. I mange kommuner i Jylland og

på Fyn er efterkommere i sig selv en lille gruppe. Samtidig er de efterkommere,

der findes her, ofte for unge til at de er begyndt at få børn.

Andelen af børn af efterkommere er derfor meget lille i disse kommuner.

6.3. Forældrenes baggrund

Af tabellen nedenfor kan det ses, hvordan forældresammensætningen er

i de forskellige grupper af 0-29-årige børn af efterkommere. Blandt alle

grupperne af børn af efterkommere er det mest almindelige, at forældreparret

består af en efterkommer og en indvandrer. I 2011 havde

9.473 ud af 11.492 børn af efterkommere et forældrepar af denne type.

Det svarer til 82 pct. For 12 pct. af børnene er begge forældre efterkommere,

mens der for de resterende 5 pct. kun er oplysninger om en forælder,

som pr. definition er efterkommer.

0-29-årige børn af efterkommere. 2011

Forældrenes herkomst

Vestlige

lande

Ikkevestlige

lande

I alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 834 10 658 11 492

Børn af efterkommere-D . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 627 9 731 10 358

Begge forældre efterkommere med dansk stb.skab . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 1 072 1 098

Begge forældre efterkommere, kun én med dansk stb.skab . . . . . . . . . . 7 245 252

En forælder efterkommer med dansk stb.skab og en forælder indvandrer 527 7 943 8 470

En forælder efterkommer med dansk stb.skab og en forælder uoplyst . . 67 471 538

Børn af efterkommere-E . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 207 927 1 134

Begge forældre efterkommere med udenl. stb.skab . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 28 50

En forælder efterkommer med udenl. stb.skab og en forælder indvandrer 166 837 1 003

En forælder efterkommer med udenl. stb.skab og en forælder uoplyst . . 19 62 81

I 2011 var der i alt kun 1.134 børn af efterkommere-E mod 10.358 børn

af efterkommere-D. Vi vil i resten af dette kapitel ikke skelne mellem de

to grupper D og E, da vi vurderer, at antallet af børn af efterkommere af

type E er for lavt til at bære selvstændige undersøgelser. Vores population

vil derfor nu bestå af 11.492 børn af efterkommere fordelt på 834

med vestlig oprindelse og 10.658 med ikke-vestlig oprindelse. At opdele

børn af efterkommere i vestlig- og ikke-vestlig oprindelse prioriterer vi

højere end at skelne mellem type D og E.

Som tidligere nævnt er det moderens oprindelse, som bestemmer, om

en person bliver defineret som vestlig eller ikke-vestlig. I de tilfælde,

hvor moderen har vestlig oprindelse og faderen ikke-vestlig, bliver barnets

oprindelse altså vestlig. Omvendt vil barnet til et forældrepar med

en ikke-vestlig mor og en vestlig far blive defineret som en person med

ikke-vestlig oprindelse. Denne definition gælder, uanset om det er moderen

eller faderen, som er efterkommer.

I alt


140

Både far og mor

har ikke-vestlig

oprindelse i de

fleste tilfælde

Tabel 6.4.

Kun 623 har

en vestlig og en

ikke-vestlig forælder

Meget ofte

oprindelse

i samme land

Tabel 6.5.

Blandt de 10.606 børn af efterkommere, hvor moderen har ikke-vestlig

oprindelse, er det klart mest almindelige, at også faderen har ikke-vestlig

oprindelse. Det var således tilfældet for 9.863 svarende til en andel

på 93 pct. Tilsvarende var der kun 265 børn af efterkommere i 2011

med et forældrepar, der bestod af en mor med ikke-vestlig oprindelse og

en far med vestlig oprindelse.

0-29-årige børn af efterkommere

- fordelt efter forældrenes oprindelseslandegruppe. 2011

Moderens oprindelsesland

Vestlige

lande

Faderens oprindelsesland

Ikke-vestlige

lande

Uoplyst I alt

I alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 659 10 276 557 11 492

Vestlige lande . . . . . . . . . . . . . . . . 387 358 79 824

Ikke-vestlige lande . . . . . . . . . . . . . 265 9 863 478 10 606

Uoplyst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 55 - 62

Knap halvdelen af de vestlige børn af efterkommere, der har en mor

med vestlig oprindelse, har også en far med vestlig oprindelse. Tilsammen

er der 623, som har et forældrepar, hvor den ene har vestlig oprindelse

og den anden ikke-vestlig.

Der er ovenfor ikke skelnet mellem forskellige oprindelseslande inden

for grupperne vestlige og ikke-vestlige. I virkeligheden består de forældrepar,

hvor begge har oprindelse i enten vestlige eller ikke-vestlige

lande, meget ofte af to personer, som har oprindelse i det samme land.

0-29-årige børn af efterkommere

- fordelt efter forældrenes oprindelsesland. 2011

Moderens

oprindelsesland

Vestlige

lande

I alt EUlande

I alt Tyrkiet

Faderens oprindelsesland

Ikke-vestlige

lande

Pakistan

Jugoslavien

(eks.) 1

Marokko

Jordan

Uop-

lyst

I alt . . . . . . . . . . 659 516 10 276 4 347 2 555 1 045 538 254 557 11 492

Vestlige lande . . 387 300 358 54 59 69 35 4 79 824

Heraf:

EU-lande . . . . . . . 295 251 287 50 38 61 30 4 65 647

Ikke-vestlige lande 265 212 9 863 4 280 2 476 965 501 249 478 10 606

Heraf:

Tyrkiet . . . . . . . . 50 48 4 343 4 178 19 19 5 2 145 4 538

Pakistan . . . . . . . 18 13 2 435 2 2 375 - 10 1 144 2 597

Jugoslavien 1 . . . . 44 40 1 044 34 19 713 4 2 62 1 150

Marokko . . . . . . . 16 16 504 7 7 - 467 3 7 527

Jordan . . . . . . . . - - 285 2 - 1 - 188 13 298

Uoplyst . . . . . . . . 7 4 55 13 20 11 2 1 - 62

1 Jugoslavien før opsplitningen.

I alt


Tyrkisk, pakistansk

og jugoslavisk

oprindelse

dominerer

Oftest er moderen

efterkommer og

faderen indvandrer

Tabel 6.6.

Børn af

efterkommere

og definition

af herkomst

141

Der er 4.178 børn af efterkommere, som har både en mor og far med

tyrkisk oprindelse. Det svarer til 36 pct. af alle børn af efterkommere.

Blandt alle 11.492 børn af efterkommere har 63 pct. et forældrepar,

hvor begge har oprindelse i Tyrkiet, Pakistan eller Jugoslavien. Dominansen

af Tyrkiet, Pakistan og Jugoslavien blandt forældrene til børn af

efterkommere skal ses i lyset af, at der allerede i 1960’erne og 1970’erne

kom mange indvandrere til Danmark herfra. Der har derfor været personer

i Danmark fra disse lande længe nok til, at de både har kunnet få

børn og børnebørn i Danmark, hvor børnene ofte er efterkommere,

mens børnebørnene i mange tilfælde bliver til dem, som vi her kalder

børn af efterkommere.

En efterkommer og en indvandrer er som allerede nævnt den mest almindelige

kombination blandt forældre til børn af efterkommere. Det er

i denne forbindelse interessant, at det for ikke-vestlige børn af efterkommere

er klart mest udbredt, at moderen er efterkommer, mens faderen

er indvandrer. Ud af de 8.780 ikke-vestlige børn af efterkommere,

som har forældre, der består af en efterkommer og en indvandrer, er det

således moderen, der er efterkommeren i 5.478 tilfælde. Det svarer til

en andel på 62 pct.

0-29-årige børn af efterkommere

- fordelt efter forældrenes herkomst. 2011

Faderens herkomst

Moderens herkomst Indvandrere Efterkommere Uoplyst I alt

I alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 818 5 117 557 11 492

Børn fra vestlige lande

I alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 340 415 79 834

Indvandrere . . . . . . . . . . . . . . - 353 - 353

Efterkommere . . . . . . . . . . . . 340 55 79 474

Uoplyst . . . . . . . . . . . . . . . . . . - 7 - 7

Børn fra ikke-vestlige lande

I alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 478 4 702 478 10 658

Indvandrere . . . . . . . . . . . . . . - 3 302 - 3 302

Efterkommere . . . . . . . . . . . . 5 478 1 345 478 7 301

Uoplyst . . . . . . . . . . . . . . . . . . - 55 - 55

I de første afsnit har vi defineret og sat tal på børn af efterkommere. I de

næste afsnit vil vi koble baggrundsoplysninger på og sammenligne børn

af efterkommere med personer med dansk oprindelse, efterkommere og

indvandrere, hvor det er relevant.

Børn af efterkommere indgår kun som børn af efterkommere, når vi i dette og følgende

afsnit sammenligner dem med personer med dansk oprindelse og efterkommere.

Børn af efterkommere er altså blevet udskilt fra kategorierne dansk oprindelse

og efterkommere. Derfor svarer antallet af personer med dansk oprindelse og

efterkommere, der angives her, ikke til andre offentliggjorte tal for disse grupper.


142

Forældre bosat

i Danmark

Tabel 6.7.

Små forskelle

mellem børn af

efterkommere og

børn med dansk

oprindelse

Færre indvandrere

har en far i Danmark

Flere ikke-vestlige

børn bor med begge

deres forældre …

… skyldes især, at de

er meget unge

Enlig mor er den

næstmest almindelige

familietype for børn

af efterkommere

6.4. Familieforhold

Personer med dansk oprindelse i alderen 0-24 år havde i henholdsvis 96

og 99 pct. af tilfældene deres far og mor bosat i Danmark i 2011. For

ikke-vestlige børn af efterkommere var de tilsvarende andele 93 og 99

pct., mens henholdsvis 86 pct. og 97 pct. af de vestlige børn af efterkommere

havde deres far og mor i Danmark.

0-24-årige og deres forældre i befolkningen. 2011

Børn

i alt

Andel

med far i

befolkningen

antal pct.

Andel

med mor i

befolkningen

Dansk oprindelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 483 920 96 99

Børn af efterkommere, vestlige lande . . . 769 86 97

Efterkommere, vestlige lande . . . . . . . . . 10 972 88 97

Indvandrere, vestlige lande . . . . . . . . . . . 33 369 24 34

Børn af efterkommere, ikke-vestlige lande 10 648 93 99

Efterkommere, ikke-vestlige lande . . . . . 102 012 93 98

Indvandrere, ikke-vestlige lande . . . . . . . 47 322 58 73

Der er altså ikke den store forskel mellem personer med dansk oprindelse

og børn af efterkommere målt på andelen med deres far og mor i

Danmark. Også 0-24-årige efterkommere minder meget om personer

med dansk oprindelse på dette punkt, men det er kendetegnende, at der

er lidt færre børn af efterkommere og efterkommere, som har deres far i

Danmark i forhold til personer med dansk oprindelse.

Indvandrere i alderen 0-24 år skiller sig klart ud, idet der her kun var

henholdsvis 24 pct. af de vestlige og 58 pct. af de ikke-vestlige, som

havde deres far i Danmark.

Blandt alle med dansk oprindelse i alderen 0-24 år boede 60 pct. sammen

med begge deres forældre 1. januar 2011. For børn af efterkommere

var de tilsvarende andele henholdsvis 60 pct. for de vestlige og 75

pct. for de ikke-vestlige.

Det spiller her en rolle, at 0-24-årige ikke-vestlige børn af efterkommere

generelt er yngre end både vestlige børn af efterkommere og 0-24-årige

med dansk oprindelse. Andelen af børn, som bor sammen med begge

forældre, falder i takt med barnets alder som følge af udvandringer,

dødsfald og skilsmisser. At ikke-vestlige børn af efterkommere er så ung

en gruppe, er derfor også en faktor, som har en positiv effekt på andelen,

der bor hos begge deres forældre.

For de børn af efterkommere, der ikke bor sammen med begge deres

forældre, er det mest almindelige, at barnet bor sammen med deres

enlige mor. Der er 19 pct. af de 0-24-årige ikke-vestlige børn af efterkommere,

som bor sammen med deres enlige mor. Den tilsvarende

andel for 0-24-årige med dansk oprindelse er 13 pct. Her er der til gen-


Tabel 6.8.

Børn med ikke-vestlig

baggrund bor i

mindre grad med en

forælder og dennes

nye partner

Næsten alle små børn

bor med begge

deres forældre

143

gæld 17 pct., som er udeboende. Da 0-24-årige med dansk oprindelse

har en ligelig aldersfordeling over de enkelte alderstrin, er der mange

blandt de ældste i gruppen, som vil være flyttet hjemmefra. Som nævnt

flere gange er ikke-vestlige børn af efterkommere meget unge, og der er

derfor ikke noget mærkeligt i, at kun 1 pct. af dem er udeboende.

0-24-årige - fordelt efter bopælsfamilie. 2011

Begge

forældre

Enlig

mor

Bor hos: Udeboende

Mor i Enlig Far i

nyt par far nyt par

Dansk oprindelse . . . . 887 390 195 926 97 677 34 837 16 677 251 413 1 483 920

Vestlige lande . . . . . .

Børn af efterkommere 460 171 51 23 11 53 769

Efterkommere . . . . . . 7 010 1 888 499 213 68 1 294 10 972

Indvandrere . . . . . . . . 6 299 1 805 1 825 290 231 22 919 33 369

Ikke-vestlige lande . . .

Børn af efterkommere 8 001 2 025 320 103 54 145 10 648

Efterkommere . . . . . . 68 307 20 286 1 827 1 667 566 9 359 102 012

Indvandrere . . . . . . . . 14 740 4 847 3 326 1 238 618 22 553 47 322

Dansk oprindelse . . . . 60 13 7 2 1 17 100

Vestlige lande . . . . . .

Børn af efterkommere 60 22 7 3 1 7 100

Efterkommere . . . . . . 64 17 5 2 1 12 100

Indvandrere . . . . . . . . 19 5 5 1 1 69 100

Ikke-vestlige lande . . .

Børn af efterkommere 75 19 3 1 1 1 100

Efterkommere . . . . . . 67 20 2 2 1 9 100

Indvandrere . . . . . . . . 31 10 7 3 1 48 100

Når det gælder andelen af børn, der bor sammen med den ene af deres

forældre og en ny partner, er det tydeligt, at denne type bopælsfamilie

er mindre almindelig blandt børn med ikke-vestlig oprindelse i forhold

til børn med vestlig oprindelse. Fx var det kun 3 pct. af de ikke-vestlige

børn af efterkommere, der boede sammen med deres mor og en anden

partner end barnets far. Den tilsvarende andel var 7 pct. for de vestlige

børn af efterkommere og 7 pct. for børn med dansk oprindelse. Den

samme tendens gør sig gældende, hvis man sammenligner vestlige og

ikke-vestlige efterkommere.

Næsten alle små børn, som er født i Danmark, bor sammen med begge

deres forældre. For 1-årige børn med dansk oprindelse boede 90 pct.

sammen med begge forældre, mens andelen for 1-årige børn af efterkommere

var 81 pct. Børn af efterkommere er her ikke opdelt i vestlige

og ikke-vestlige, da grupperne på de enkelte alderstrin er for små til en

sådan opdeling. Blandt 1-årige efterkommere boede henholdsvis 86 pct.

af de vestlige og 77 pct. af de ikke-vestlige sammen med begge deres

forældre.

pct.

I alt


144

Figur 6.4.

Andelen falder med

barnets alder …

… men i mindre grad

for ikke-vestlige

efterkommere

De øvrige grupper

viser samme faldende

tendens

Forskelle i forældres

oprindelse kan

spille en rolle

Få børn af

efterkommere gør

tallene usikre

Andel 0-17-årige, som bor med begge forældre - fordelt efter alder. 2011

100

90

80

70

60

50

40

30

0

år

Pct.

1

år

Dansk oprindelse Efterkommere, vestlige lande

Børn af efterkommere Efterkommere, ikke-vestlige lande

2

år

3

år

4

år

5

år

6

år

7

år

8

år

Der er en generel negativ sammenhæng mellem barnets alder og andelen

af børn, som bor sammen med begge forældre. Det skyldes, at sandsynligheden

for, at der i barnets levetid er sket begivenheder, som har

skilt forældrene fra hinanden, stiger i takt med barnets alder. En sådan

begivenhed kan både være en skilsmisse, et dødsfald eller en udvandring

fra Danmark.

For alle de fire viste grupper i figuren ovenfor gør den nævnte negative

sammenhæng mellem alder og andel af børn, der bor hos begge forældre,

sig gældende. Det er dog tydeligt, at ikke-vestlige efterkommere

skiller sig ud, idet andelen af børn, der bor hos begge forældre, her ligger

på stort set samme niveau for alle alderstrin. For børn på alle enkelte

alderstrin fra 10 til 17 år ligger andelen af børn, der bor hos begge

forældre, mellem 69 og 72 pct. for ikke-vestlige efterkommere, hvilket

er meget højt sammenlignet med de øvrige tre grupper.

De tre øvrige grupper minder derimod meget om hinanden. Her er tendensen,

at andelen, der bor hos begge forældre, er faldende gennem alle

alderstrin fra 0 til 17 år. Kurven er dog mere jævn for børn med dansk

oprindelse, og det skyldes, at talgrundlaget er meget større for denne

gruppe for alle alderstrin. Kurven falder jævnt for børn med dansk oprindelse

indtil 17-års-alderen.

Som det tidligere er blevet beskrevet, består forældre til børn af efterkommere

hovedsageligt af en efterkommer og en indvandrer, mens

forældre til efterkommere typisk vil bestå af to indvandrere med rødder

i samme land og kultur. Forældre til efterkommere har derfor en mere

ensartet baggrund end forældre til børn af efterkommere, og man kan

forestille sig, at det er denne ensartethed i baggrund, som gør, at forældre

til efterkommere tilsyneladende i højere grad forbliver sammen

sammenlignet med forældre til børn af efterkommere.

For børn af efterkommere og efterkommere fra vestlige lande er der

især for de øverste alderstrin i intervallet 0-17 år forholdsvis få personer.

Det giver en større usikkerhed, og kurven får derfor et mere ujævnt

9

år

10

år

11

år

12

år

13

år

14

år

15

år

16

år

17

år


Ingen klare

konklusioner

Fokus på 0-5-årige

ikke-vestlige børn

af efterkommere

Figur 6.5.

Børn af

efterkommere er

i lidt mindre grad

i daginstitution

Børn af

efterkommere og

efterkommere på

samme niveau

145

forløb. Den overordnede tendens er dog tydeligt faldende for både børn

af efterkommere og vestlige efterkommere.

Talgrundlaget er for tyndt til, at man kan drage klare konklusioner, men

det tyder faktisk på, at børn af efterkommere har mere tilfælles med

børn med dansk oprindelse end ikke-vestlige efterkommere, når det

gælder andelen, som bor hos begge forældre.

6.5. Daginstitutioner

Benyttelse af dagsinstitutioner er et af de få områder, hvor aldersfordelingen

af børn af efterkommere gør det muligt at belyse dem nærmere

statistisk og sammenligne dem med andre grupper. Vi vil dog koncentrere

os om ikke-vestlige børn af efterkommere, da gruppen af 0-5-årige

vestlige børn af efterkommere er meget lille.

I figuren er vist andelen i daginstitution for 0-5-årige for både børn med

dansk oprindelse, ikke-vestlige efterkommere og ikke-vestlige børn af

efterkommere fordelt på enkelte alderstrin.

Andel af 0-5-årige i daginstitution. 2011

100

80

60

40

20

0

Pct.

0 år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år

Dansk oprindelse Børn af eftk., ikke-vestlige lande Eftk., ikke-vestlige lande

For alle alderstrin er andelen i dagsinstitution højest for børn med

dansk oprindelse. Forskellene er størst på de små alderstrin. Fx er 91

pct. af de 1-årige børn med dansk oprindelse i dagsinstitution mod 61

pct. for ikke-vestlige børn af efterkommere og 67 pct. for ikke-vestlige

efterkommere. De tilsvarende andele for 4-årige er 94 pct. for børn med

dansk oprindelse, 89 pct. for børn af efterkommere og 92 pct. for efterkommere.

Der er ikke nogen stor forskel mellem ikke-vestlige børn af efterkommere

og ikke-vestlige efterkommere, når det gælder andelen i daginstitution.

På alle alderstrin ligger de ikke-vestlige efterkommere dog en

lille smule højere end ikke-vestlige børn af efterkommere. Det tyder på,

at ikke-vestlige børn af efterkommere minder mere om ikke-vestlige

efterkommere end om børn med dansk oprindelse på dette område.


146

Ingen kønsforskel i

0-4-åriges brug af

daginstitutioner

Tabel 6.9.

Tabel 6.10.

Blandt 5-årige

er flest drenge

i daginstitution

på grund af tidlig

skolestart hos piger

Både for børn med dansk oprindelse og ikke-vestlige børn af efterkommere

er der ikke nogen nævneværdige kønsforskelle for 0-4-årige børn,

hvad angår andelen i daginstitution.

0-5-årige i daginstitution. 2011

0 år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år

Drenge

Dansk oprindelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 429 26 841 28 432 27 942 28 501 23 859

Børn af efterkommere, vestlige lande . . . 3 19 30 21 28 15

Efterkommere, vestlige lande . . . . . . . . . 78 375 328 233 258 167

Indvandrere, vestlige lande . . . . . . . . . . . 5 71 132 198 212 184

Børn af efterkommere, ikke-vestlige lande 58 315 390 421 367 272

Efterkommere, ikke-vestlige lande . . . . . 230 1 532 1 779 1 980 2 174 1 777

Indvandrere, ikke-vestlige lande . . . . . . . 7 67 140 194 227 205

Piger

Dansk oprindelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 145 25 110 26 851 26 700 27 203 21 183

Børn af efterkommere, vestlige lande . . . 4 24 25 25 26 9

Efterkommere, vestlige lande . . . . . . . . . 67 346 325 266 214 133

Indvandrere, vestlige lande . . . . . . . . . . . 5 55 112 211 237 179

Børn af efterkommere, ikke-vestlige lande 44 322 383 379 346 279

Efterkommere, ikke-vestlige lande . . . . . 207 1 464 1 712 1 912 2 091 1 622

Indvandrere, ikke-vestlige lande . . . . . . . 3 57 111 165 193 163

Andel 0-5-årige i daginstitution. 2011

0 år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år

Drenge

Dansk oprindelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 91 93 94 94 80

Børn af efterkommere, vestlige lande . . . 8 73 83 78 88 68

Efterkommere, vestlige lande . . . . . . . . . 12 72 83 84 92 77

Indvandrere, vestlige lande . . . . . . . . . . . 7 46 56 70 74 60

Børn af efterkommere, ikke-vestlige lande 9 60 75 87 89 74

Efterkommere, ikke-vestlige lande . . . . . 10 68 79 90 93 76

Indvandrere, ikke-vestlige lande . . . . . . . 8 36 48 69 75 63

Piger

Dansk oprindelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 91 93 94 94 74

Børn af efterkommere, vestlige lande . . . 12 73 89 93 87 53

Efterkommere, vestlige lande . . . . . . . . . 11 71 81 87 89 66

Indvandrere, vestlige lande . . . . . . . . . . . 7 42 52 71 74 61

Børn af efterkommere, ikke-vestlige lande 8 61 72 87 88 68

Efterkommere, ikke-vestlige lande . . . . . 9 65 79 91 92 72

Indvandrere, ikke-vestlige lande . . . . . . . 3 34 48 63 70 57

Der er derimod en reel kønsforskel for de 5-årige. Her er andelen i

dagsinstitution for drenge og piger med dansk oprindelse henholdsvis

80 og 74 pct. Denne forskel skyldes, at der er flere piger end drenge, der

starter tidligt i skole eller børnehaveklasse, hvorefter de forlader daginstitutionen

og i stedet begynder på fritidshjem eller SFO. For de 5-årige

ikke-vestlige børn af efterkommere gør det samme mønster sig gæl-

pct.


Anbringelser

uden for hjemmet

og forebyggende

foranstaltninger

Tabel 6.11.

Færre børn af

efterkommere

er anbragt uden

for hjemmet …

… skyldes især,

at børn af

efterkommere

er meget unge

147

dende, idet andelen i daginstitution her er 74 pct. for drengene og 68

pct. for pigerne.

6.6. Anbringelser og forebyggende foranstaltninger

Det er relativt få børn og unge, der som følge af sociale problemer bliver

anbragt uden for hjemmet eller modtager bistand i form af en forebyggende

foranstaltning. Blandt de lidt mere end 1,2 mio. børn 1. januar

2010 var der 17.780, der i løbet af deres liv havde været anbragt uden

for hjemmet, mens 29.634 havde modtaget en forebyggende foranstaltning.

En forebyggende foranstaltning kan fx bestå i et aflastningsophold

for barnet, en personlig rådgiver eller fast kontaktperson for barnet

alene.

0-17-årige 1. januar 2010, der i løbet af deres liv har været anbragt uden

for eget hjem eller modtaget forebyggende foranstaltninger

0-6 år 7-11 år 12-14 år 15-17 år I alt

0-17-årige børn i alt

Dansk oprindelse . . . . . . . . . . 407 313 296 479 188 736 192 475 1 085 003

Børn af efterkommere . . . . . . 6 459 2 507 632 315 9 913

Indvandrere . . . . . . . . . . . . . . 5 961 6 959 6 787 8 733 28 440

Efterkommere . . . . . . . . . . . . 37 414 27 599 14 472 12 669 92 154

Antal børn, der har været anbragt uden for hjemmet

Dansk oprindelse . . . . . . . . . . 1 835 3 318 3 826 6 915 15 894

Børn af efterkommere . . . . . . 23 19 16 14 72

Indvandrere . . . . . . . . . . . . . . 16 62 140 421 639

Efterkommere . . . . . . . . . . . . 175 284 280 436 1 175

Antal børn, der har modtaget forebyggende foranstaltning

Dansk oprindelse . . . . . . . . . . 2 073 6 254 6 987 10 618 25 932

Børn af efterkommere . . . . . . 27 34 27 24 112

Indvandrere . . . . . . . . . . . . . . 22 158 309 641 1 130

Efterkommere . . . . . . . . . . . . 287 662 592 919 2 460

Anm.: Et barn kan indgå både i opgørelsen over anbringelser og over forebyggende ydelser.

Der er kun 72 børn af efterkommere, som har været anbragt uden for

hjemmet, mens 112 har modtaget bistand i form af en forebyggende

foranstaltning. Det svarer til henholdsvis 0,7 og 1,1 pct. af alle børn af

efterkommere. For børn med dansk oprindelse er andelene henholdsvis

1,5 og 2,4 pct.

Den overordnede forskel for alle 0-17-årige skal ses i lyset af, at næsten

alle børn af efterkommere er under 12 år. Da både anbringelser og forebyggende

foranstaltninger er langt mere udbredt for børn over 12 år

end for børn under 12 år, vil aldersfordelingen i sig selv have en reducerende

effekt på andelene for børn af efterkommere. Det er på den

baggrund ikke overraskende, at børn med dansk oprindelse samlet set

har højere andele både af børn anbragt uden for hjemmet og af børn

med forebyggende foranstaltninger.


148

Statistisk usikkerhed

er høj for

15-17-årige børn af

efterkommere

Figur 6.6.

Relativt mange

12-17-årige børn af

efterkommere med

anbringelser eller

forebyggende

foranstaltninger

Under 200 børn af

efterkommere i

alderen 20 til 29 år

Under alle omstændigheder er det meget vanskeligt at konkludere noget

om forskelle mellem børn af efterkommere og børn med dansk

oprindelse, da tallene for børn af efterkommere er meget små. Fx var

der kun 14 børn af efterkommere i aldersgruppen 15-17 år, der har

været anbragt uden for hjemmet svarende til en andel på 4,4 pct., hvilket

er højere end for børn med dansk oprindelse, hvor andelen er på 3,6

pct.

0-17-årige 1. januar 2010, der i løbet af deres liv har været anbragt uden

for eget hjem eller modtaget forebyggende foranstaltninger

9

8

7

6

5

4

3

2

1

0

Pct.

Dansk oprindelse Børn af efterkommere Indvandrere Efterkommere

0-6 år 7-11 år 12-17 år

Figuren ovenfor viser andelen af børn, som enten har været anbragt

uden for hjemmet eller modtaget en forebyggende foranstaltning i løbet

af deres liv. Her er anbringelser og forebyggende foranstaltninger altså

samlet, hvor de før blev behandlet hver for sig. For at få et lidt større

talgrundlag er aldersgrupperne 12-14 år og 15-17 år yderligere blevet

slået sammen til en aldersgruppe.

Blandt de 12-17-årige er andelen med anbringelser eller forebyggende

foranstaltninger med 8,4 pct. højest blandt indvandrere. Efterkommere

er med 6,4 pct. næsthøjest, mens andelen er 6,0 pct. for børn med dansk

oprindelse og 5,7 pct. for børn af efterkommere. I antal personer er der

dog kun tale om 54 børn af efterkommere mellem 12 og 17 år, som har

været anbragt eller modtaget forebyggende foranstaltning, så de beregnede

andele er meget følsomme for selv små bevægelser.

6.7. Uddannelse og beskæftigelse

At børn af efterkommere er en meget ung gruppe, er et faktum, som

allerede er blevet gentaget flere gange. Statistik om fuldførte uddannelser

og beskæftigelsesforhold er derfor irrelevant for langt de fleste af

dem. I alt var der 1. januar 2011 kun henholdsvis 114 vestlige og 84

ikke-vestlige børn af efterkommere i alderen 20-29-år. Det er indlysende,

at der er meget begrænsede muligheder for at lave statistik om

uddannelse og beskæftigelse på det grundlag.


Andel 20-29-årige

med gymnasial

uddannelse

Figur 6.7.

Størst andel

med gymnasial

uddannelse

blandt kvinder

Andel 18-29-årige

i beskæftigelse eller

under uddannelse …

149

I figuren er vist andelen med fuldført gymnasial uddannelse for 20-29årige.

Den nedre grænse er her sat til 20 år, da unge på det tidspunkt

kan forventes at have afsluttet deres ungdomsuddannelse, hvis de er

startet på uddannelsen lige efter folkeskolen. I figuren er angivet andele

for både mænd og kvinder i grupperne dansk oprindelse, ikke-vestlige

efterkommere, vestlige efterkommere og børn af efterkommere. Vestlige

og ikke-vestlige børn af efterkommere er altså slået sammen til en

gruppe i figuren. Baggrunden for denne sammenlægning er naturligvis

de meget få børn af efterkommere, som findes i aldersgruppen 20-29årige.

Andelen af kvinder med en gymnasial uddannelse er højere end

andelen af mænd for alle grupper. Det skyldes især, at mange unge

mænd tager en erhvervsfaglig uddannelse efter grundskolen.

Andel 20-29-årige med gymnasial uddannelse. 2011

70

60

50

40

30

20

10

0

Pct.

Dansk

oprindelse

Børn af

efterkommere

Efterkommere,

vestlige lande

Mænd Kvinder

Efterkommere,

ikke-vestlige lande

Blandt 20-29-årige med dansk oprindelse har henholdsvis 42 pct. af

mændene og 62 pct. af kvinderne afsluttet en gymnasial uddannelse. De

tilsvarende andele er 44 pct. for mændene og 53 pct. for kvinderne

blandt børn af efterkommere.

For 18-29-årige er det mest almindelige, at man enten er under uddannelse,

i beskæftigelse eller begge dele. Fra et samfundsmæssigt synspunkt

er både uddannelse og beskæftigelse positive aktiviteter, som

enten har en umiddelbar eller langsigtet positiv effekt på samfundet.

Man kan derfor argumentere for, at det blot er vigtigt, at man som 18-

29-årig enten er i beskæftigelse eller under uddannelse, og i figuren

skelner vi derfor ikke mellem de to aktiviteter.


150

Tabel 6.12.

… var for børn

af efterkommere

77 pct. for mænd og

80 pct. for kvinder

Figur 6.8.

Samme niveau som

efterkommere

18-29-årige, der er i beskæftigelse eller under uddannelse. 2010

I alt Heraf:

Beskæftigede

Beskæftigede

og under

uddannelse

Under

uddan-

nelse

Mænd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 392 523 166 749 90 281 60 582

Dansk oprindelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 330 038 143 416 80 807 51 255

Børn af efterkommere, vestlige lande . . . 76 25 17 20

Efterkommere, vestlige lande . . . . . . . . . 1 367 443 337 298

Indvandrere, vestlige lande . . . . . . . . . . . 20 482 7 570 2 174 3 196

Børn af efterkommere, ikke-vestlige lande 69 16 21 16

Efterkommere, ikke-vestlige lande . . . . . 10 694 3 619 2 362 2 057

Indvandrere, ikke-vestlige lande . . . . . . . 29 797 11 660 4 563 3 740

Kvinder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 381 718 145 200 101 990 60 420

Dansk oprindelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 316 542 126 567 91 519 50 102

Børn af efterkommere, vestlige lande . . . 62 12 20 15

Efterkommere, vestlige lande . . . . . . . . . 1 307 441 353 256

Indvandrere, vestlige lande . . . . . . . . . . . 22 340 6 692 2 905 4 027

Børn af efterkommere, ikke-vestlige lande 52 14 20 11

Efterkommere, ikke-vestlige lande . . . . . 10 123 3 055 2 642 2 225

Indvandrere, ikke-vestlige lande . . . . . . . 31 292 8 419 4 531 3 784

Det fremgår af figuren, at der blandt 18-29-årige med dansk oprindelse

var henholdsvis 83 og 85 pct. af mændene og kvinderne, der var enten i

beskæftigelse eller under uddannelse. For børn af efterkommere var de

tilsvarende andele 79 pct. for mænd og 81 pct. for kvinder. Gruppen af

18-29-årige børn af efterkommere omfatter i alt kun 259 personer, så

igen er det vigtigt at være opmærksom på, at tallene er meget små.

Andel 18-29-årige i beskæftigelse eller under uddannelse. 2010

86

84

82

80

78

76

74

72

70

Pct.

Dansk

oprindelse

Børn af

efterkommere

Efterkommere,

vestlige lande

Mænd Kvinder

Efterkommere,

ikke-vestlige lande

Andelen af mandlige og kvindelige børn af efterkommere i alderen 18-

29 år, som var enten i beskæftigelse eller under uddannelse, ligger på

samme niveau som de tilsvarende andele for både de vestlige og ikkevestlige

efterkommere.


De meget få børn

af efterkommere i

alderen 18-29 år gør

dog tallene usikre

91 pct. under

kriminel lavalder

Tabel 6.13.

Talgrundlag

for statistik om

kriminalitet

meget tyndt

Ingen konklusioner

om kriminalitet

151

På sigt er uddannelse og beskæftigelse meget interessante områder, når

det gælder statistik om børn af efterkommere. Der vil dog gå en del år,

før gruppen af 18-29-årige børn af efterkommere vil være tilstrækkelig

stor til, at der for alvor kan laves meningsfuld statistik om beskæftigelses-

og uddannelsesforhold. Alle tal om børn af efterkommere i dette

afsnit er som nævnt baseret på meget få personer og skal derfor tages

med forbehold.

6.8. Kriminalitet

Da 91 pct. af alle børn af efterkommere er under 15 år og derfor under

den gældende kriminelle lavalder på opgørelsestidspunktet, er det

stærkt begrænset, hvad der kan vises af statistik om kriminalitet.

15-29-årige børn af efterkommere skyldige i kriminalitet. 2010

15-19 år 20-24 år 25-29 år I alt

Mænd . . . . . . . . . . . . . . 24 9 6 39

Vestlige lande . . . . . . . . 5 3 4 12

Ikke-vestlige lande . . . . . 19 6 2 27

Kvinder . . . . . . . . . . . . . 5 3 1 9

Vestlige lande . . . . . . . . - 2 1 3

Ikke-vestlige lande . . . . . 5 1 - 6

Blandt 15-29-årige børn af efterkommere 1. januar 2010 var der 48

personer, som i 2010 var blevet kendt skyldige i en kriminalitetssag. De

48 personer omfatter 39 mænd og 9 kvinder, og for begge køn gælder

det, at der var en overvægt af personer med ikke-vestlig oprindelse i

forhold til personer med vestlig oprindelse blandt de skyldige.

Det talmæssige grundlag for kriminalitet blandt 15-29-årige børn af

efterkommere vurderes fortsat at være for tyndt til, at der kan drages

nogle konklusioner eller laves yderligere undersøgelser på området.

More magazines by this user
Similar magazines