Kolonihaven som kulturarv.pdf - Bygningskultur Danmark

bygningskultur.dk

Kolonihaven som kulturarv.pdf - Bygningskultur Danmark

Den gode gamle kolonihave under pres:

Nye tider i

kolonihaven?

Saml-selv. Kolonihavernes frem-

tid deler sig i to lejre: De, der øn-

sker et vedligeholdelsesfrit koloni-

havehus med opvaskemaskine og

internet og så nostalgikerne, som

knokler for at bevare selvbygger-

kulturen. Er den gode, gamle pus-

senussede kolonihave på retur?

Af Kirstine Cool, foto af Morten Jensen 1-1000.dk

Henrik Dahl: „Det som kendetegner folkelig

arkitektur er, at den ikke er selvbevidst eller i

dialog med arkitekturhistorien.“

40 Historien Fortsætter | Bygningskultur Danmark

I haveforeningen Venners Lyst på Østerbro

skiller ét kolonihavehus sig ud fra de andre.

Det er nybygget, efter det oprindelige hus

brændte ned til grunden. Med ydervægge

i trykimprægneret træ og sortglaserede

tagsten ligner det ikke noget andet hus

her. Dette hus har ingen sjove små spir,

skæve farver eller mærkværdige materialer.

Til gengæld har det alle moderne hjælpemidler

og er let at vedligeholde.

”Jeg tror ikke, du kan undgå at synes, at

det skiller sig ud, fordi det er nyt. Men det

skiller sig selvfølgelig også ud, fordi træet

er trykimprægneret. Det er noget kraftigt

træ, men det syntes, vi så godt ud,” siger

ejerne, som er glade for deres nye hus.

et andet sted i København er en haveforening

ved at blive flyttet for at gøre

plads til en udvidelse af den nærliggende

skole. Da jeg kigger forbi, er der livlig aktivitet.

Alle haver og huse skal bygges op fra

grunden, og det kræver en indsats. Der

plantes og vandes. Nogle steder er det

gamle hus flyttet med og står, som det har

gjort i mange år. I andre haver er samlselv-huse

klar til at blive sat sammen, malet

og beboet. en ung kolonist fortæller

mig, at ud af de halvtreds huse, der skulle

flytte, har tyve valgt at bygge nyt. Nogle

fordi det gamle hus var for faldefærdigt til

at kunne flyttes, andre fordi de så en mulighed

for at få opført drømmehuset. Selv

har hun investeret i et helt nyt hus, men

kigger hver dag forbi byggepladsen for at

se om hendes gamle hus står der endnu.

Spørgsmålet er, om denne udvikling sker i

alle haveforeninger, hvor gamle huse erstattes

af standardiserede saml-selv modeller,

og hvor praktiske, funktionelle løsninger

erstatter æstetiske, historiske og

kreative. er den traditionelle kolonihavestil

med kreative løsninger og brug af forhåndenværende

materialer på retur?

Drik øl af flasken

Haveforeningstanken opstod i slutningen

af 1800 tallet for at forebygge drikfældighed

og fattigdom samt for at befordre

sundheden hos den arbejdende klasse i

byerne. At det var arbejderklassen, der

indtog kolonihaverne fornægter sig ikke i

husenes arkitektur. Man var begrænset af

manglende midler, og derfor blev forhåndenværende

materialer kombineret med

kreativitet og gå-på-mod. Det kom der

nogle sjove huse ud af med fantasifulde

detaljer. Nogle af de ældste er udstyret

med kupler, tårne og spir.

”et smukt kolonihavehus er fint detaljeret

og proportioneret, siger arkitekt Maja

Svane fra Bygningskultur Danmark om kolonihavehusenes

bygningsmæssige kvaliteter

og uddyber:

”Man kan finde små skævheder, og

selvbyggerens opfindsomhed kan aflæses i

husets udformning, så det overrasker. Man

finder måske et rundt vindue i gavlen. et

kønt kolonihavehus er gerne kulørt, og det

skal ikke være for godt udstyret. I et kolonihavehus

er det dejligt, hvis enkelthed og

Birgitte Arvenskriver fra arbejderklassen tekst kommer også til

udtryk, når husene tildeles humoristiske eller

bombastiske navne.

Historien Fortsætter | Bygningskultur Danmark 41


”Det hus nede på hjørnet er bygget

efter ’Silvan-princippet’. Der er jo

opvaskemaskine, og der er internet

og trykimprægnerede brædder, og

det er tegnet, og jeg skal give dig,

skal jeg. Det er i virkeligheden dybt

fantasiløst.“

beskedenhed er fremherskende.”

Arven fra arbejderklassen kommer også til

udtryk ved, at husene ofte er humoristiske og

ironiske. De tildeles bombastiske navne som

Godset eller Operahuset, og de små spir og

kupler gør nar ad det herskabelige og fornemme.

Her skal man ikke være alt for fin på den!

Her drikker man øl af flasken og hilser på naboen

over hækken – og ingen er mere end nogen andre.

Hvor smagspolitiet giver op

Ifølge sociologen Henrik Dahl befinder kolonihaverne

sig mellem det han kalder legitim og illegitim

arkitektur. Den legitime arkitektur findes i

store byer og er den, der varetages af bl.a. Kulturarvsstyrelsen

og er med i kanoner. Den illegitime

arkitektur fylder meget i landskabet, men er stort

set usynlig i arkitektoniske diskussioner.

”Den illegitime arkitektur er kendetegnet

ved, at fagfolk står tøvende overfor den og ikke

har andre begreber til at analysere den med end

I Danmark findes ca. 60.000 kolonihaver,

hvoraf langt de fleste ligger i København

og omegn. Haveforeningerne havde deres

storhedstid i efterkrigstiden, hvor

man i en periode nåede op på over

100.000 kolonihaver i Danmark. et af

Danmarks mest kendte kolonihavehuse

er ”Rugbrødsbagerens lysthus” som kan

findes i haveforeningen Vennelyst på

Amager.

fordømmelse. Smagspolitiet giver simpelthen

op! Og det på trods af, at den illegitime arkitektur

er den mest almindelige arkitektur og udgøres

af danskernes arbejdspladser og hjem,” siger

Henrik Dahl og fortsætter:

”Den illegitime arkitektur hviler på andre

præmisser end den legitime. Kolonihavehuse

hviler på en præmis om, at pastiche er ok, og

ligesom parcelhuse er de ikke stilrene. Det, som

kendetegner folkelig arkitektur, er, at den ikke

er selvbevidst – den er rent ekspressiv og ikke i

dialog med arkitekturhistorien.”

Og derfor er det måske heller ikke så mærkeligt,

at der ifølge Kulturarvsstyrelsen ikke er

nogle fredede kolonihavehuse i Danmark, mens

den ovale, arkitekttegnede struktur for et helt

kolonihaveområde er. I Nærum ligger nemlig

”Kolonihaveforeningen For Nærum og Omegn,”

bedre kendt som De Ovale Haver, der er tegnet

af professor og landskabsarkitekt C.Th. Sørensen

og blev bygningsfredet i 1991. Den verdenskendte

landskabsarkitekt udarbejdede forslag

til disponering af de enkelte haver med

udgangspunkt i verdenshjørnerne, så den enkelte

kolonist kunne få bedst mulig høst, sol på

Nostalgisk kolonihavestemning for fuld udblæsning

i Danmarks ældste kolonihaveforening,

Vennelyst på Amager.

terrassen og undgå at dele hæk med naboen.

Det er denne idé, Kulturarvsstyrelsen gerne vil

bevare, og der er derfor lavet retningslinjer for

pleje af området samt for husenes størrelse og

højder, som medlemmerne af foreningen skal

respektere. Vejledningen er aktuelt under revision,

da de simple træhuse over tid har udviklet

sig til minivillaer.

Deciderede fredninger af kolonihavehuse er

dog ikke på tale, og et fredet kolonihavehus må

også være tæt på at være en selvmodsigelse,

som Bent Falk, formand for Landsforeningen for

Bygnings- og Landskabskultur, siger:

”Selvom det enkelte hus nok kan stå som

monument for eftertiden, har fredningerne

svært ved at indfange det dynamiske ved selvbyggerkulturen.

Kolonihavehusene udvikler sig

hele tiden og har altid gjort det. Freder man en

kolonihave, bremser man initiativet, og den enkeltes

mulighed for at udfolde sig.”

Han mener, at det kan være en god idé at

frede flere overordnede strukturer som i Nærum.

eller man kan søge at bevare det udvendige

af de fine kolonihavehuse. Indvendigt bør

være frit slag:

Her skal man ikke være alt for fin

der, og det er tegnet, og jeg skal give dig, skal

jeg. Det er i virkeligheden dybt fantasiløst. Du

skal ikke ud og finde dine brædder selv fra en,

du kendte. Du kan bygge det hele på én gang,”

siger han, slår opgivende ud med armene og

på den! Her drikker man øl af fla-

fortsætter:

”Jeg kan godt lide, at folk viser, hvor dygtige

sken og hilser på naboen over hæk- håndværkere de dybest set er. Det bliver lidt

som på Christiania, når folk eksperimenterer

ken – og ingen er mere end nogen sig frem.”

andre.

Denne kolonist er ikke alene. Kolonihaverne i

Danmark er nemlig ramme om et kulturmøde,

hvor en ny generation af kolonister invaderer

haveforeningerne og udfordrer den oprindelige

”Kolonihavehusene er fine, når de afspejler befolkning. De nye er typisk yngre og mere ud-

mangfoldighed, kreativitet og sammenhold på dannede end de oprindelige beboere, og en

en lidt Christiania-agtig facon. Måske har chri- stor del af dem kommer med drømme om at

stianitterne været inspireret af kolonihavetan- skabe den helt rigtige kolonihavestemning,

ken?” siger Bent Falk.

som de forstår den. Her springes ikke over

Selvbyggerne kommer!

hvor gærdet er lavest, og man forsøger i stedet

at værne om det særlige ved kolonihaven.

Og det er en idealistisk kolonist enig i. Han be- Man køber genbrugsbyggematerialer og forklager

standardiseringen og et nybygget hus i søger at bygge om og til med respekt for huset

sin forening:

og den særlige kolonihavestil og stemning. Man

”Det hus nede på hjørnet er bygget efter dyrker den ekspressive kolonihavestil med små

’Silvan-princippet’. Der er jo opvaskemaskine, detaljer og sjove krummelurer og sætter pris

og Annonce der er internet nr. 3 og- trykimprægnerede Hoekeren 13/08/08 bræd- 0:43 på kolonihavehusets Side 1 folkelighed og uhøjtidelig-

T I B B E R U P H Ø K E R E N

S T E N G A D E 7 7 B • 3 0 0 0 H E L S I N G Ø R • 4 9 1 7 0 4 2 4

I N F O @ T I B B E R U P H O E K E R E N . D K

W W W . T I B B E R U P H O E K E R E N . D K

42 Historien Fortsætter | Bygningskultur Danmark Historien Fortsætter | Bygningskultur Danmark 43

moc grafik & design

At bevare fatningen

Mange husker sikkert med glæde tilbage på

de hyggelige sommeraftener; da man som

barn sad ved det lille bord med den ternede

dug i mormors køkken og drak frugtsaft i

skæret fra den gamle skomagerlampe.

hed. Man afprøver håndværksmæssige færdigheder

og udlever små, men vilde bygningsmæssige

fantasier. Og man sørger for, at det

hele ikke bliver alt for poleret og pænt. Selvom

det nogle steder ser sådan ud, går udviklingen

ikke entydigt mod det oprindelige håndværks

forfald. Måske er fredninger slet ikke nødvendige.

Haveforeningernes nye befolkning og deres

nostalgiske tilgang er med til at sikre, at det

oprindelige håndværk ikke forgår. Den nye

selvbyggerkultur udtrykker en dynamisk bevaring,

hvor husene bliver ved at udvikle sig uden

at miste deres historiske og æstetiske fortællinger.

Selvom der sniger sig et færdigpakket

saml-selv-hus ind her og der, er den gode

gamle kolonihavekultur ikke for alvor truet.

Selvbyggerkulturen lever videre med nye generationer.

Ikke på grund af knaphed og manglende

økonomi som før i tiden, men fordi selvbyggertraditionen

og dens særlige

arkitektoniske udtryk skaber identitet. Kolonihaven

lever stadig.

Kirstine Cool er ved at færdiggøre sit speciale i

antropologi om kolonihaver. Feltarbejdet er

gennemført i en haveforening i København.

Nu er der mulighed for at genopfriske barndommens

glade minder; den fine og gamle

skomagerlampe fås nemlig igen. Naturligvis

er alle detaljer fra ‘dengang’ bevaret – helt

ned til den smukke fatning.


Ornament

eller fOrbrydelse?

AF JAKOB AAHAUGe, FOTO AF MORTeN JeNSeN 1-1000.DK

byGNiNGSKuLtuR DaNMaRK RejSte SiDSte åR DiSKuSSioNeN oM fReDNiNG af GRaffiti

oG i juNi MåNeD bLev DeR afHoLDt eN KoNfeReNce veD evoLutioN-væRKet i KøbeN-

HavNS SyDHavN. væRKet eR DaNMaRKS StøRSte oG MeSt MoNuMeNtaLe GRaffitivæRK

uDføRt LovLiGt af uLRiK ScHiøDt i 1999 oG eR Det beDSte eKSeMPeL På et

væRK MeD fReDNiNGSPoteNtiaLe. MeN GiveR Det MeNiNG at fReDe eN uDtRyKSfoRM

SoM GRaffiti? NoGLe af SvaReNe fåR Du HeR.

evolution i Københavns Sydhavn - Danmarks

største og mest monumentale graffitiværk. et

værk med fredningspotentiale?

44 Historien Fortsætter | Bygningskultur Danmark Historien Fortsætter | Bygningskultur Danmark 45

More magazines by this user
Similar magazines