En strandet hval er intet særsyn

mim.dk

En strandet hval er intet særsyn

❙ BEREDSKAB FOR HAVPATTEDYR ❙ AF TINE LUND ❙

Store hvaler

er fulde

af gift

Tandhvaler, der dør på danske

strande, bliver behandlet som farligt

affald. Det skyldes, at de er

fyldt med tungmetaller. Netop

disse hvaler bruges normalt ikke

til menneskeføde.

Det sker af og til, at store tandhvaler

som kaskelotter, der ellers er sjældne

gæster i danske farvande går på grund i

Danmark. Sidst var i 2000, hvor en enkelt

kaskelot strandede på Rømø, og før det

havde øen i Vadehavet besøg af 13 kaskelotter

i 1997 og 16 i 1996.

– Vi forsøgte at få dem ud igen, men

de havde mistet orienteringen og blev

ved med at gå på grund, fortæller Svend

Tougaard, der var med til at forsøge at få

kaskelotterne, der strandede i 1997, ud

igen.

Beredskabet blev derfor nødt til at lade

hvalerne ligge på stranden natten over,

og næste dag var de døde. De vejede i

snit 30 tons og var ikke lige til at flytte.

Derfor blev de skåret op på stranden,

hvorefter de blev kørt til lossepladser, der

kan tage sig af farligt affald.

– Hvalerne er så fyldt med tungmetaller,

at man ikke kan køre dem på en almindelig

losseplads. Der ville være risiko

for nedsivning og dermed forurening af

grundvandet, forklarer Svend Tougaard.

Den store mængde tungmetaller skyldes,

at hvalerne ikke er i stand til at udskille

disse stoffer. De deponeres derfor i hvalernes

væv.

– Det er fortidens synder, vi stadig ser

i hvalerne. Selvom det er 15 år siden,

man stoppede med at bruge PCB, så er

det stadig i hvalerne. Det er et langt sejt

træk, at gøre hvalerne giftfri, og der går

nok rigtig mange år endnu, før den første

giftfri hval besøger danske kyster, siger

Svend Tougaard.

26 MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005

En strandet hval

er intet særsyn

I 2003 blev der fundet flere hundrede hav-

pattedyr langs de danske kyster – en del er

sæler, der kryber på land, eller almindelige

marsvin. Men mere sjældne sæl- og hval-

arter, som fx klapmyds og vågehval, stran-

der også. Et dansk beredskab tager sig af

dyrene.

Døde eller strandede hvaler og sæler, der

er gået på land på de danske strande, er

slet ikke noget særsyn. I den netop offentliggjorte

opgørelse over strandede havpattedyr

i 2003 står der, at 301 dyr endte

deres liv på en dansk strand. Ud af de 301

havpattedyr var 147 sæler, dvs. 138 spættede

sæler, 7 gråsæler, 1 klapmyds og en

ukendt. Af hvaler var der 154, fordelt på

140 marsvin, 7 hvidnæser, 4 delfiner, 2

vågehvaler samt en ukendt. Hvorfor dyrene

strander eller går på land, kan der

ikke gives et entydigt svar på.

– For de unge sæler, som kravler

land om efteråret, er forklaringen ofte, at

de ikke har fået sul nok på kroppen,

mens de diede. Når så vandet bliver koldere

om efteråret, skal de bruge endnu

mere energi for at holde varmen, og det

tærer på kræfterne. Med marsvinene

handler det om, at de er endt som bifangst

i fiskenet og druknet, inden de

driver ind, fortæller Svend Tougaard fra

Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg, der

står for at indsamle dataene over døde

havpattedyr.

I sidste ende spiller det ikke den store

rolle, om dyrene er døde eller levende,

når de kommer ind på stranden, for det

er alligevel de færreste, der overlever.

Enten dør de af sig selv, eller også bliver

de aflivet af det beredskab, der bliver sat

i gang, når der bliver fundet en levende

sæl eller hval.

Beredskabet består af et samarbejde

mellem Skov- og Naturstyrelsen, Fiskeriog

Søfartsmuseet og Zoologisk Museum.

Det er vildtkonsulenterne, der, som

Skov- og Naturstyrelsens tilsynsførende,

har ansvaret for at tage ud og bese de

strandede dyr.

En følsom balance

– Hvis sælerne er levende, når vi kommer

ud, vurderer vi, om de er raske nok

til at få en chance mere. En chance mere

vil sige, at vi lader dem ligge på stranden,

til det har været højvande igen for

at se, om de selv kan finde ud. Kan de

ikke det, bliver de skudt. Drejer det sig

om hvaler, vurderer vi i hvert enkelt

tilfælde sammen med Fiskeri- og Søfarts-


Kaskelothval strandet på Rømø i 2000. Der er sjældent, at kaskelotter strander i Danmark, men Rømø har fra 1996-2000

haft i alt 30 kaskelotstrandinger, hvilket udgør halvdelen af alle strandede kaskelotter siden engang i 1500-tallet.

museet, hvordan sagen skal håndteres,

fortæller Jeppe Ebdrup, der som Skov- og

Naturstyrelsens vildtkonsulent holder

øje med Vadehavet.

Man kunne godt argumentere for, at

dyrene skulle have lov til at dø af sig

selv, men ud fra etiske grunde vælger

man at aflive dyrene.

– Der er en risiko for, at mågerne vil

hugge øjnene ud på havdyrene – også

inden de er døde. Og vi ser altså ingen

grund til at lade dyrene lide mere end

højst nødvendigt, siger Jeppe Ebdrup.

For nogle af de folk, der har fundet dyrene,

kan det være svært at forstå, at de

ikke blot bliver taget i halen og kastet ud

igen. Men når først de får forklaringen,

går det bedre.

– Det handler om at beskytte den vilde

bestand. De fleste af de dyr, der går på

land, er svage dyr. Vi kunne selvfølgelig

godt tage dem ind og fodre dem op, men

så ville det være med risiko for, at de fik

sygdomme, som så kunne sprede sig til

vildtbestanden. Og sandsynligvis ville de

alligevel dø relativt hurtigt, når de blev

sat ud. Så det er simpelthen en afvejning,

siger Svend Tougaard, som er Fiskeri- og

Søfartsmuseets mand i beredskabet.

Kadavere bruges til forskning

Helt spildt er de døde havdyrs liv dog

ikke. På anmodning fra forskere rundt

omkring i verden indsamler Fiskeri- og

Søfartsmuseet forskellige dele af dyrene.

Blandt andet har museet i øjeblikket bestillinger

på det indre øre fra marsvin.

Bestillingen kommer fra en forsker i

Kiel, der forsker i balance.

– Vi gemmer skeletterne fra alle andre

hvaler end marsvin og så tager vi også

DNA og vævsprøver. DNA’et skal bruges

til på et tidspunkt at slægtsbestemme dyrene,

mens vævsprøverne bliver brugt til

at bestemme indholdet af blandt andet

tungmetaller og miljøgifte i dyrene, siger

Svend Tougaard.

Når de brugbare dele er taget fra sælerne

og marsvinene, bliver de kørt til

kød- og benmelsfabrikken DAKA, hvor

de bliver brændt.

– Tidligere har man brugt kødet til dy-

refoder, men efter udbruddene af kogalskab,

er man blevet langt mere restriktiv

og anvendelsesmulighederne er blevet

færre, fortæller Svend Tougaard.

Rapporten ”Indberettede ilanddrevne

havpattedyr 2003” kan hentes på

Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside

www.sns.dk under Udgivelser.

Rapporten med de nyeste tal for 2004 er

på vej.

Hvis du finder en strandet hval

eller sæl

Ring til Falck, Politiet eller Skov- og Naturstyrelsen.

På Fiskeri- og Søfartsmuseet i

Esbjerg har de en døgnåben telefon, der

har nummeret: 21 21 87 63. Se også

www.hvaler.dk

MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005

27

FOTO: POLFOTO

More magazines by this user
Similar magazines