Naturelsker med le - Danmarks Naturfredningsforening

dn.dk

Naturelsker med le - Danmarks Naturfredningsforening

Le med le. At slå med le får smilet frem på de

fleste – også naturen. leen er på en gang det

mest skånsomme og mest effektive naturplejeredskab

både til lands og til vands.

Skarphed. efter cirka 10 minutters arbejde med leen er det tid til at hvæsse bladet. Så går den igen gennem græsset,

som var det smør.

lad os le sammen

for naturen

Af journalist Mikkel Hvid

DN opfordrer til at danne

lokale høslætforeninger.

Leen er det perfekte redskab til lokal naturpleje, og Danmarks Naturfredningsforeningen

slår gerne et slag for le- og høslætforeninger.

Det siger biolog Nicolas Leyssac, der er naturpolitisk medarbejder i Danmarks

Naturfredningsforening.

Der er flere grunde til Nicolas Leyssacs begejstring.

For det første lægger leen op til praktisk naturpleje og -arbejde, og det er vigtigt,

mener biologen. Meget frednings- og naturarbejde foregår ved møder og med ord,

skrift og tale. Det er udmærket for dem, der holder af det, men nogle foretrækker at

arbejde praktisk, og de kan lade leen tale.

For det andet ligger der overalt i Danmark mange små naturperler, som er for små

til, at kommunerne og regionerne kan tage sig af dem, og derfor gror de til. Dem kan

man pleje, hvis man går sammen i en høslætforening og slår området med le.

”Det er sjovt at gøre noget sammen, det giver et godt lokalt sammenhold, arbejdet

styrker naturen, og man kan se, at man får noget fra hånden”, siger Nicolas Leyssac.

Endelig – for det tredje – gavner leen naturen ved at udpine den.

Leen skærer græsset over i et rent og fint snit, og bagefter ligger høet, så det er let

at samle og fjerne. Buskrydderen og plæneklipperen pulveriserer græsset, så det spreder

biomasse, som gøder engen, og som visner og skygger for de mere sårbare vækster.

På dem måde får de svage blomster, planter og urter umulige vækstbetingelser, fordi

de hurtige græsser skyder så hurtigt op og breder sig.

”Leen fungerer – som le-entusiasten Henrik Jørgensen udtrykker det – som et retfærdigt

skattesystem”, siger Nicolas Leyssacs, ”den styrker og fremmer betingelserne

for de små og svage, mens den modarbejder og skærer toppen af de stærke og lidt for

hurtige”.

På en god engbund kan der være mere end 50 plantearter på en kvadratmeter,

på en kultureng finder man næsten ingen.

16 Natur og Miljø · nr. 3 · 2008 Natur og Miljø · nr. 3 · 2008 17

Foto: Kristian Ørsted Pedersen

Foto: Kristian Ørsted Pedersen


Le-ekvilibrist. Niels Åmand Johansson er ferm med en le, og han bruger den dagligt

i sit naturplejende arbejde for en større naturrigdom.

N

iels Åmand Johansson opdagede rigtig leen,

da han i midten af 1990’erne deltog på kursus

hos den svenske le-guru Kjell Gustafsson.

Selv mente han, at han var tæt på at være udlært, da han

meldte sig på kurset. Efter dansk standard førte han leen

fermt, så hvad mon en svensker skulle kunne lære ham? Var

der mere at hente?

Det var der. Svenskeren lærte kursisterne at skærpe leen,

så den skar som et barberblad. Han lærte dem at skære i

stedet for at slå, lærte dem at føre leen helt tæt på jorden og

at efterlade det afskårne hø i en pæn vifteform på venstre

side.

Kurset var, husker Niels Åmand Johansson, utroligt

inspirerende, og danskere opdagede, at de havde en masse

at lære endnu.

Kursisterne gik hjem og øvede sig, og et par år efter deltog

Niels Åmand Johansson og et par af de andre kursister

ved VM i le. Nu var de rigtig dygtige, mente de, nu havde

de lært det. Men igen måtte de tro om. De endte næstsidst

– kun Norges tredjehold lå længere nede i tabellen.

Og, siger Niels Åmand Johansson, i virkeligheden ligger

hele hemmeligheden her:

”Det spændende er jo, at selv om leen er så enkel og simpel,

som den er, lærer man hele tiden en masse nyt, når man

bruger den. Jeg udvikler mig hver dag og forfiner bittesmå

detaljer. Og jo bedre, du lærer dit værktøj at kende, jo mere

interessant bliver det”, siger leentusiasten.

Til VM slog danskerne 8x15 meter på cirka 8 minutter. I

dag slår de stykket på 3,5 minut, og de slår pænere, selv om

bunden er mere ujævn og med stride vækster.

Foto: Kristian Ørsted Pedersen

Manden

med leen

Leen giver det hele: Praktiske udfordringer

for dem, der kan lide teknik

og færdigheder, og poetiske oplevelser

til dem, der elsker naturen. Niels Åmand

Johansson søger begge dele.

Leens store bibliotek

I dag slår Niels Åmand Johanssson godt.

Han underviser andre i at bruge le, også i udlandet. For

eksempel instruerede han på et stort le-seminar i Canada

sammen med oldermand Henrik Jørgensen og den svenske

le-guru.

”Vi, der var med fra begyndelsen, klarer os godt efterhånden,

og nu spiser vi kirsebær med de store kanoner fra

Østrig. Men stadigvæk lærer vi en masse nyt og udvikler

teknikken hver dag”, siger han.

For Niels Åmand Johansson handler leen imidlertid om

meget andet end teknik og færdighed. Naturoplevelsen, som

arbejdet giver ham, glæder ham mindst lige så meget.

”Jeg sammenligner ofte leen med et bibliotek fyldt med

både faglitteratur og skønlitteratur. Faglitteraturen handler

om at lære teknik, om leen som værktøj og om slåteknik. I

skønlitteraturen finder du oplevelsen, skønheden og naturen”,

siger han.

Leen gør forskel

Og at gå med leen giver en sanseberiget naturoplevelse, siger

Niels Åmand Johansson. Her oplever man naturen på en helt

anden måde, end hvis man arbejder med en buskrydder eller

en traktor.

Du mærker græssets styrke, hvor stridt det er, om det

er tørt eller vådt – hver mark giver sin helt egen følelse.

Du hører fuglene og dyrene omkring dig, mens du lytter

til klingen, som skærer græsset, og du ser meget mere end

ellers. Og får Niels Åmand Johansson øje på en lille urt eller

en blomst, han gerne vil beskytte, hæver han leen og skærer

over eller uden om den, så den får lys og plads til at blomstre.

”Leen er nemlig også perfekt til naturpleje. Leen

selekterer, hvor andre redskaber fjerner alt uden hensyn.

Andre høstredskaber følger mottoet “Ned med skidtet”.

Leens motto hedder i stedet: “Frem med naturen””, siger

han.

Desserten til slut

Men, understreger Niels Åmand Johansson, den næsten

meditative natur- og sanseoplevelse opnår man

først, når man har arbejdet med leen et stykke tid. Jo

flere gange, man slår en eng med le, jo lettere bliver

det. Og jo mere, man behersker leens teknik, så den

skærer skarpt, jævnt og rent igennem græsset, jo lettere

bliver det at nyde øjeblikket.

Men, siger Niels Åmand Johansson, sådan er andre

steder i livet: Gourmetoplevelsen kommer først til sidst.

Lær at slå med le

– tag på kursus i naturpleje

At slå med le er en sjov og motionerende aktivitet for

hele familien. Samtidig er det en naturvenlig og skånsom

måde at slå græs på – hvad enten det er på sommerhusgrunden

eller som del af naturplejen på en fredet eng.

På kurset lærer du at slå med le, og hvordan man kan

starte sit eget høslætlaug.

Lørdag d. 27. september kl. 10-16 ved Lille Mølle (Nyborg).

Gratis for medlemmer af Danmarks Naturfredningsforening.

Tilmelding senest d. 19. september på www.dn.dk/kurser,

hvor du også kan læse mere om kurset.

leen – teknik og tradition

18 Natur og Miljø · nr. 3 · 2008 Natur og Miljø · nr. 3 · 2008 19

Foto: Tina Søiland

Det essentielle. en veltilpasset og skarp le samt en sten

til at hvæsse bladet er alt, man behøver for at komme i

gang med skånsom naturpleje. ”Frem med naturen”, siger

leen. ”Ned med skidtet”, siger en støjende og forurenende

buskrydder.

Foto: Tina Søiland

L een

består af et skaft (ledrag) med et eller to håndtag (knage).

Leens blad gøres fast til skaftet med en lering (holk).

På en almindelig dansk le sidder de to håndtag på skaftets

overside, og begge peger opad/fremad. Hvis man forlænger skaftet, vil det

gå neden under venstre underarm (underarmsle).

I Sverige og Norge bruger de ofte en overarmsle, hvor det nederste

håndtag (det til højre hånd) sidder på oversiden og vender opad/fremad,

mens det øverste sidder på en pind, som peger væk fra den, der slår. Selve

håndtaget kan både pege opad og nedad. Det øverste håndtag sidder ikke

– som på en dansk normal-le – yderst på skaftet. I stedet går skaftet hen

over og støttes af venstre underarm.

Bladets længde og vinklen mellem bladet og skaftet afgør, hvor meget

leen skærer. Hvis det, man skal slå, er tungt, understiller man bladet, så

vinklen mellem blad og skaft er under 90 grader. Hvis man overstiller bladet,

skærer man mere i hvert sving.

Lebladets æg skal være som et stemmejern: Den side, som vender ned

mod jorden, skal være helt plan, mens oversiden skal have en vinkel.

Æggen kan slibes med en slibesten eller bankes skarp med en hammer

(at harre). Cirka hvert 10. minut skal æggen hvæsses med en lestryger eller

en hvæssesten. Pas dog på at bruge lestrygere fra almindelige byggemarkeder;

de er for grove og ødelægger leen. Læs mere om brug af le:

www.scytheconnection.com, www.scythesupply.com, www.skovognatur.

dk/Lokalt/Nordsjaelland/Oplev/Naturbeskyttelse/Hoesletenge/

Syngende leblad. Profferne og

de meget entusiastiske ”harrer” deres

leblad ved at banke stålet tyndt

og skarpt med en harrehammer.

og det kan både mærkes og høres,

når et harret leblad stille synger sig

gennem engens græsser.