Juli 2007 Den omvendte Alzheimer Et træ skal ... - Mariehjemmene

mariehjem.dk

Juli 2007 Den omvendte Alzheimer Et træ skal ... - Mariehjemmene

MarieBladet

Skru op !

– mere fut i pårørendearbejdet

Vi vil selv !

– dramatisk at bryde med forældre

Leder

– er pårørende med- eller modspiller ?

Juli 2007

Den omvendte Alzheimer

– viden og indsigt når demente skal hjælpes

Et træ skal plejes

– en formands syn på kvalitet


Adresser

FONDEN MARIEHJEMMENE

Onsgårdsvej 35

2900 Hellerup, 39 62 23 33

ROSE MARIEHJEMMET

Brodersens Alle 16

2900 Hellerup, 39 62 88 57

ELSE MARIEHJEMMET

Kystvej 33

3050 Humlebæk, 49 19 08 62

DORTHE MARIEHJEMMET

Rødovrevej 325

2610 Rødovre, 36 70 53 00

ELLEN MARIEHJEMMET

Vesterbrogade 3 C

3250 Gilleleje, 48 30 03 65

KIRSTEN MARIE

Vinkelvej 3

2800 Lyngby, 45 88 19 28

KAREN MARIE

Skovvej 7, Nyrup

4262 Sandved, 55 42 19 00

METTE MARIE

Hyltebjerg Allé 73

2720 Vanløse, 38 76 13 75

LOUISE MARIEHJEMMET

Svenskelejren 1

2700 Brønshøj, 38 60 55 00

HANNE MARIEHJEMMET

– KVINDELY

Ringstedvej 57-59

4000 Roskilde, 46 32 19 92

LINE MARIE

Stationsvej 4

3550 Slangerup, 47 33 00 39

BIRTHE MARIE

Liselundager 13 A

2640 Hedehusene, 73 30 03 10

Forsiden

Forsidebilledet er fra Ellen Mariehjemmets

Café, hvor Roma Jacobsen

og Svend Åge Jacobsen blev

fotograferet i 2005. Roma lever

ikke længere.

Foto: Claudi Herrestrup

2

Leder

Jesper Maarbjerg, formand

Fonden Mariehjemmene

Pårørende – medspiller eller modspiller

I dette nummer af MarieBladet behandler vi i nogle artikler spørgsmålet

om de pårørende.

Videnscentret på Ældreområdet arrangerede for et par år siden nogle

interessante konferencer om forholdene mellem pårørende, medarbejderne

og beboerne på plejehjem.

Det var ikke sådan, at der kom en entydig anbefaling ud af konferencerne

af den enkle grund, at det er et pokkers svært emne. Især i et samfund

som det danske, hvor vi kun har et formelt ansvar for vores børn,

indtil de bliver myndige, og hvor børn ikke har et formelt ansvar for

deres forældre.

Men ét er det formelle; noget andet er det, vi af andre grunde føler os

forpligtede af.

En mor eller far til et handicappet barn føler sig ikke ansvarsfri, fordi

barnet bliver myndigt. På den anden side vil et myndigt handicappet

menneske gerne være fri og selvstændig i forhold til sine forældre oftest

helst uden at afbryde alle forbindelser til forældrene.

En søn eller datter vil gerne kunne hjælpe sine forældre, når de med

alderen får behov for en hjælpende hånd. Mange forældre sætter en ære

at klare sig uden og vil hellere have hjælp „fra kommunen“.

Det er altså ikke så enkelt.

Det må imidlertid ikke sløre det faktum, at familiebånd ikke er noget,

der bare ophæves, når man flytter ind i et botilbud for de fleste har

familien stadig en stor betydning, og derfor „blander datteren sig“ i

plejen, eller forældrene vil have indflydelse på deres barns udvikling.

Vores udgangspunkt i Mariehjemmene er naturligvis de beboere, der

bor i vores botilbud.

Vores opgave er at sikre, at beboerne får det forhold til deres pårørende,

som de ønsker, og at de pårørende bidrager til, at beboernes daglige

tilværelse bliver så god som muligt.

Selv hvor beboerne ikke ønsker kontakt til sine pårørende, betyder de

noget for beboerne.

Hvis vi til løsning af vores opgaver skal sikre, at de pårørende er vores

medspillere, er det klart nødvendigt fra starten sammen med beboerne

– at få aftalt hvordan og i hvilket omfang de kan inddrages i beboernes

forhold.

God læselyst

ønskes af redaktionsgruppen.


Redaktion

Jesper Maarbjerg (jm)

jmaarbjerg@post.tdcadsl.dk

Flemming Høj Jermiin (fhj)

fhj@mariehjem.dk

Kristian Wedel Andersen

kwa@mariehjem.dk

Arne Skovgaard Nielsen (asn)

ansvarshavende

asn@mariehjem.dk

FONDEN MARIEHJEMMENE

Onsgårdsvej 35

2900 Hellerup

Tlf. 3962 2333

Fax. 3962 2465

www.mariehjem.dk

Citat og gengivelse tilladt med tydelig

kildeangivelse.

ISSN 1604-7419

Trykning StormTryk

Faste links:

www.danmark.dk

Ankestyrelsen:

www.dsa.dk

Beskæftigelsesministeriet:

www.bm.dk

Indenrigs og sundhedsministeriet:

www.inm.dk

www.sum.dk

Socialministeriet:

www.sm.dk

Videnscentre

www.aeldreviden.dk

www.socialpsykiatri.dk

Redaktionelt

Leder

Leder ..................................................... 2

Redaktionelt ........................................... 3

Fra vor egen verden

Skru op for pårørendesamarbejdet ........ 4-5

Den omvendte Alzheimer ...................... 8-10

Om god kvalitet ..................................... 11

Fra den store verden

Vi vil selv bestemme .............................. 6-7

Bagsiden

Mariehjemmene lige nu

Fra deltagelse i verdenskongres om

skadereduktion (Harm Reduktion) ......... 12

MarieBladet trykkes i et oplag på 750 stk. og

sendes til alle medarbejdere og alle bestyrelsesmedlemmer

samt samarbejdspartnere.

Desuden udleveres MarieBladet til interessede

pårørende.

I Mariehjemmene er der aktuelt ansat 508 medarbejdere

og antallet af bestyrelsesmedlemmer er i

alt 73 i de 18 bestyrelser.

Mariehjemmenes webmaster gør opmærksom på,

at han har indrettet hjemmesiden, så MarieBladet

også kan læses på

www.mariehjem.dk/nyhedsbreve.

3


Fra vores egen verden

Artikel af Kristian Wedel Andersen og Debbie Nilsson,

udviklingskonsulenter i Fonden Mariehjemmene

Skru op !

– for pårørendesamarbejdet

Vi er alle sammen på vej ud ad en vej, som før eller siden giver os erfaringer med

rollen som pårørende eller beboer. Om vi er pårørende til ældre eller unge mennesker,

så er samarbejdet essentielt i forhold til at kunne mestre, at ens nærmeste er

flyttet på plejehjem eller i bofællesskab.

Vi har interviewet social- og sundhedshjælper Lise Hansen fra Louise Mariehjemmet

og forstander Anne Højen fra Bofællesskabet Birthe Marie for at få mere viden

om samarbejdet med de pårørende.

Begge steder er der meget fokus på at etablere og vedligeholde et samarbejde med

de pårørende. Det ene sted er beboerne ældre mennesker, som har haft et langt liv,

og det andet sted er det unge mennesker, som for første gang har deres egen bolig.

De to interviewede er enige om, at der skal bruges ressourcer på pårørendesamarbejde.

4

Samarbejdet starter ved det første møde

Lise Hansen beretter: Vi har et godt samarbejde med

de pårørende, og det skyldes hovedsagligt, at vi prioriterer

det”. Hun påpeger, at samarbejdet er alfa og

omega for at skabe et godt samspil.

Anne Højen tilføjer: ”Der er ikke to beboere, som er

ens, og det samme gælder de pårørende, så det er vigtigt

at skabe rum til en forventningsafstemning”.

Udgangspunktet for forventningsafstemning er at

blive klogere på det, som kaldes ”den fastlåste konflikt”,

”det mislykkede samarbejde”, og alle mulige

andre situationer præget af misforståelser og mangel

på sammenhæng. Anne Højen og Lise Hansen læg-

Social- og Sundhedshjælper Lise Hansen fra

Plejehjemmet Louise Mariehjemmet i Brønshøj


ger vægt på en forventningsafstemning, hvor den

enkelte beboer er krumtappen, så inddragelse sker

gennem beboeren i samspil med personalet.

Det kommer ikke af sig selv!

Mange af de unge beboere ønsker at frigøre sig for

forældrene og komme i gang med et ungdomsliv.

Anne Højen nævner: ”Det kræver fingerspidsfornemmelse,

når vi samarbejder med den unge og

forældrene, og nogle gange er samarbejdet mindre,

fordi beboeren ønsker det”.

Begge steder arbejdes med at formalisere samarbejdet,

så der kommer åbenhed. Forældre kan blive

nødt til at acceptere perioder med mindre dialog,

fordi deres ”børn” ønsker det!

Andre pårørende har fx. forventninger om, der arrangeres

en gåtur hver dag, så deres pårørende får

frisk luft. Det er vigtigt at få talt om dette.

Lise Hansen fremhæver, at den pårørende

har lov til at have drømme. Men

det er vigtigt med en realistisk syn på

tingene, og det er måske kun muligt

med den daglige gåtur, hvis den pårørende

bidrager. Det giver mulighed for

et konkret samarbejde og arbejdsdeling,

som alle har gavn af.

… skru op !

Anne Højen

Sørensen,

socialpædagog

og forstander i

bofællesskabet

Birthe Marie i

Høje-Taastrup

Har du tid?

Det er en rigtig god ide at formalisere samarbejdet,

så der arbejdes med forventningsafstemning og statusmøder,

så samarbejdet udvikles og bliver endnu

bedre.

På Dorthe Mariehjemmet i Rødovre har man glæde

af „Husets Venner“, der i stor udstrækning er

sammensat af nuværende eller tidligere pårørende

Pointen er altså, at samarbejdet ikke er en given

størrelse i praksis, som en ramme rundt om et maleri.

Samarbejde er et relativt og dynamisk begreb,

der hele tiden er under forandring. Lise Hansen

fortæller, at Louise Mariehjemmet lægger vægt på at

have løbende dialog via postkasse og kontaktbog, så

de pårørende helt legitimt kan give deres besyv med

om dette og hint.

Det angribes meget systematisk ved, at der afsættes

tid af til forventningsafstemning, og de pårørende

bidrager til livshistorien. Der bruges desuden tid på

opfølgningssamtaler, så man løbende vurderer og

justerer samarbejdet. Der er fokus på de nære ting i

hverdagen, så man bliver anerkendt og værdsat uanset

om man er pårørende eller medarbejderne.


Pointen er altså, at samarbejdet ikke er en given størrelse i praksis,

som en ramme rundt om et maleri. Samarbejde er et relativt og et

dynamisk begreb, der hele tiden er under forandring.

5

På Louise Mariehjemmet er medarbejderne i gang

med at udvikle en brochure, der skal bidrage til at

skabe en god ramme for pårørendesamarbejdet,

fordi det er vigtigt med åbenhed og klare hensigter.


Fra den store verden

Vi vil selv

Jasper er 23 år og lider af en

muskelsvindlignende sygdom

Artikel af

Jesper Maarbjerg

Jeg har i anledning af MarieBladets tema om forholdene

til beboernes pårørende talt med 3 unge mænd,

der er elever på Egmont Højskolen, for at høre om

forholdet til deres pårørende dvs. forældrene.

Kenneth er 18 år og har rygmarvsbrok, Jasper er 23

år og lider af en muskelsvindlignende sygdom og

Casper er 29 år og lider af muskelsvind.

Kenneth og Jasper har, før de kom på Egmont, boet

hjemme. Casper har sin egen lejlighed.

Jasper og Casper har fået bevilget hjælpere til hele

døgnet og fælles for alle tre er, at de ønsker at være

Det sted i Danmark, der nok har den største

berøring med svært handicappede unge, er

Egmont Højskolen, der for nylig har haft

50 års jubilæum som en speciel højskole for

handicappede.

6

Casper er 29 år og lider af muskelsvind

uafhængige af deres forældre, samtidig med, at de

gerne vil have et godt forhold til dem. Det er ikke

omkostningsfrit at ønske en sådan uafhængighed.

Kun Casper, der er ældst, giver udtryk for, at han har

fået et rart forhold til sine forældre, hvor de er gæster

hos ham og hjælper ham, som det kendes hos andre

familiers forhold til voksne børn.

Især Jaspers forældre har været dybt skeptiske over

hans ønske om at være elev på Egmont, og er først

ved at acceptere det nu, hvor han har været elev i 5

semestre.


… vi vil selv !

bestemme

„Min mor pysse-nysser mig alt for meget – jeg vil

have min egen tilværelse med min eget hjem og en

kæreste!“ siger Kenneth. Men ved en nøjere beskrivelse

er det en tilværelse på førtidspension med hjælpemidler

og måske hjælpere.

Kenneth er 18 år og har rygmarvsbrok

Der er to forhold som især tegner en anden binding,

end normalt mellem forældre og børn/unge:

· forældrene (mest mødrene) har igennem hele barndommen

taget sig af deres barn på en langt mere

intensiv måde på grund af barnets/den unges handicap.

· til dækning af udgifter i tilknytning til barnets/den

unges handicap modtager familien stor økonomisk

støtte fra det offentlige. Den støtte følger den

unge.

· den unge føler samtidig den belastning han er for

den øvrige familie.

Det betyder, at et brud med forældrene

bliver langt mere dramatisk, end det

gør i familier, hvor de unge ikke er handicappede.

Forældrene kan have svært

ved at give slip, og den unge skal ofte

kæmpe mere for at opnå den frihed fra

forældre, som unge normalt ønsker sig.

Et væsentligt bidrag til at opfylde de unges krav til

deres selvstændige tilværelse er de hjælperordninger,

der kan etableres, så de derved ikke belaster familien

længere.

7

Jasper er konkret ved at komme nærmere sit ønske

om en selvstændig tilværelse. Hans kommune søger

aktivt at hjælpe ham til en lejlighed. Men hans handicap

stiller meget store krav til indretningen. Der

skal være plads til hjælpemidler, og der skal være et

stort badeværelse. Til gengæld kan han godt forestille

sig, at han kan passe et arbejde, hvor den nye

teknologi kan gøre det realistisk.

Hvilken betydning for disse ting for de unges relationer

til de pårørende?

Det vigtigste er, at de selv vil bestemme over deres

egen tilværelse og daglige situation. De ønsker hjælp

fra det offentlige til de behov, de har til tilværelsen;

men de ønsker stadig gode forhold til forældrene.

De opfatter det som deres opgave at få forældrene

„til at fatte, at det ikke længere er dem, der skal bestemme!“

Casper siger, at hans forældre „har fattet det“, og

han har det godt med dem.

Selvom selve løsrivelsen fra forældrene kan være dramatisk

og for udenforstående virke som uoprettelige

konflikter, er det slående, at de unge ikke giver udtryk

for et ønske om, at deres forældre skal holde sig

“En handicappets brud med forældrene bliver langt mere

dramatisk end det gør i familier, hvor de unge ikke er

handicappede

væk fra deres liv selv ikke når de er i den alder, hvor

sådanne ønsker hyppigt høres fra deres jævnaldrene.

Det bliver aldrig let at sætte regler om forholdet til

pårørende!


Fra vores egen verden

Den omvendte Alzheimer

Vi sidder i dagligstuen og ser film. Det er kun filmens tale, vi følger med i.

Pludselig er der én, der får et hosteanfald, så Einar bliver forstyrret og udbryder:

„Iiiihh! Aijjjj! Du hoster! Vi kan ikke høre noget!!“ Einar virker sur og irriteret.

Han kan ikke evaluere situationen; han sidder ikke og overvejer, at nu er der én

der hoster, og det kunne betyde, at hun er syg eller har en tør plet i halsen.

Og Einar kan ikke bare tænke inde i sig selv, at det er irriterende og larmende.

Einar registrerer, at han bliver forstyrret, og det siger han højt, og helt uden indlevelsesevne

i andres situation. Einar har ikke evnen til at lave en vurdering eller

evaluering af hosteanfaldet. Det, han oplever og registrerer, kommer det til udtryk

i samme sekund, som han bliver forstyrret…og helt uden hensyn til andre.

8

Tre demenstyper

Frontallapsdemens (også kaldet „den omvendte Alzheimer“)

er én af de tre større typer af demens. De

andre to er vasculær betinget demens og Alzheimer.

I denne artikel vil jeg koncentrere mig om „den omvendte

Alzheimer“.

Når frontallapperne rammes, får det katastrofale

følger for personen, og derfor er det vigtigt for os

som fagligt vidende personale at forstå de forhold,

der er så vigtige og anderledes for et menneske, der

har fået frontallapsdemens.

Hjernens dirigent

Frontallapperne kaldes også „hjernens dirigent“, og

det et meget godt billedligt udtryk til at forklare, at

området er ansvarligt for „harmoni“ mellem personen

og dennes omgivelser. Når dirigenten ikke er der

længere, bliver der i stedet for „disharmoni“.

Jannie Mogensen er 42 år og uddannet sosu-hjælper fra 1994. Hun blev ansat på Dorthe Mariehjemmet i

august samme år og har været med i udviklingen af demensafdelingen fra dens start for over 13 år siden.

I 2006 tog Jannie den statsanerkendte diplomuddannelse som demenskoordinator, og hun har sammen

med demensgruppens leder et hovedansvar for intern og extern undervisning om demens.

Jannie Mogensen er særlig interesseret i at omsætte den teoretiske viden om demens til praktisk dagligdag

i forhold til de mennesker, der har fået lidelsen demens.


EINAR – mister evne til at skabe overblik

Den frontallapsdemente har svært ved en række

ting, jeg vil komme ind på nedenfor, fordi hjernecellerne

i hjernens forreste (=frontale) del forsvinder.

Man mister evnen til at skabe overblik, at arbejde

målrettet og fastlægge strategier, at planlægge og

evaluere. –Alene dette at miste den evne, kan enhver

forstå, vil betyde noget afgørende for andres oplevelse

af …Einar, som jeg vælger at kalde min person

i denne artikel.

EINAR – mister de „gode manerer“

I frontallappen ligger også det center, som styrer,

at vi har „gode manerer“, at vi tager hensyn til

andre, at vi er i god indfølende kontakt med vores

medmennesker, at vi kan styre impulser og drifter.

–Hvad er gode manerer? Selvfølgelig er det noget,

vi hver i sær ser forskelligt på; men der er en meget

„stor fællesmængde“ af ting,

som vi er enige om, hvad

angår gode manerer. Og

hvis et menneske „falder

udenfor“, dvs. gør ting,

vi opfatter i strid med

…gode manerer, ja, så

er det noget, der vækker

meget stor opmærk-

somhed og somme tider

også afsky. – Vi bliver „konfronteret

med os selv“, hvis vi oplever mennesker, der gør

ting, der er meget i strid med „gode manerer“: prutter

ved bordet, bruger mange ukvemsord eller hva’

ved jeg… Sprogbruget bliver primitivt og forenklet,

ofte med de groveste ord.

EINARS personlighed forandres

Socialt er de uden indsigt og føling med andres følelser

og desuden mangler mennesker med frontallapsdemens

evnen til at bremse op og skifte spor.

Der er med andre ord tale om en meget stor personlighedsændring,

og det er ikke mærkeligt, at det er et

chok og ofte en forfærdelig oplevelse for ægtefæller

eller børn at være vidne til, at den Einar, de altid har

kendt som en dejlig mand eller en rar far, bliver så

anderledes.

… EINAR

9

EINAR – opleves som uforskammet og egoistisk

Man får både ændret temperament og indlevelsesevnen

for andre forsvinder, og i stedet bliver man oplevet

som et menneske, som er selvoptaget, uforskammet,

følelseskold, egoistisk, angst.

Einar opleves nu måske som en person med manglende

interesse for andre, som rastløs, taktløs og

uden hæmninger. Måske indtager han andres mad

på en grådig facon, måske oplever man rapseri, seksuelle

udspil eller andre ting, som de fleste af os vil

opleve som grænseoverskridende.

Og man ser altid en manglende sygdomsindsigt.

EINAR – vil have dækket sine behov her og nu

Den frontallapsdemente kan blive impulsiv, „her

og nu“ reagerende, kan ikke planlægge og se frem i

tiden og vil som sagt have sine behov dækket her og

nu og fikserer sig på rutiner.


Demente spørger ikke efter omsorg fra personalet. De er konkrete og spørger

hellere om kaffe, en smøg, hjælp til toiletbesøg, eller anden personlig hygiejne,

hjælp til barbering eller tandbørstning. Derfor har vi som opgave at være

opmærksomme på, at et liv uden omsorg og kontakt er et tomt liv.

Og hvad gør vi så for at hjælpe EINAR?

Vi skal som personale og omkringstående „vikariere“

for det skadede, derfor kan det være en god

ide at sætte ord på de følelser og den indsigt, Einar

EINARS evner til at huske forringes gradvist

En frontallapsdement har såkaldt „relativt bevaret

hukommelse“ og såkaldt „relativt bevarede færdigheder“.

Med det mener man, at Einar vil have evne

til at huske og have færdigheder, som i løbet af tiden

og sygdommen bliver dårligere. –Altså: det, man

kunne huske for en måned siden (det kunne fx være

hvad man lavede i går) evner man måske ikke længere

at huske, og færdigheder, man havde i forgårs

(det kunne fx være evnen til at knappe sin skjorte)

har man måske mistet i morgen?

… og hvorfor? Fordi sygdommen fortsætter og fordi

hjernecellerne i den forreste del af hjernen forsvinder.

mangler: „Ja det er ikke rart for fru. Hansen at hun

hoster!“ Måske skal vi tilbyde fru Hansen noget at

drikke for at tage den tørre plet og samtidigt sige det


højt – simpelthen sætte ord på – for på den måde at

vise og minde Einar om, hvordan det var, at også

han engang reagerede på det, når nogen hoster….

EINAR – skal tales til som en voksen person

Når den demente fremtræder taktløs og sårende, er

det vigtigt at huske på, at havde det været et barn,

ville vi have irettesat, men her er der tale om en voksen

person, hvor manerer svækkes, og udtryksformen

bliver som barnets, fordi hjernen forfalder. Det

betyder selvfølgelig, at vi ikke forfalder til at tale til

Einar som om han var et barn!

EINAR – vil ikke bevidst såre nogen

Når en dement siger noget, vi oplever som sårende,

er det en ren og skær iagttagelse. Einar siger det, han

ser. Der er ikke baggrund i følelsesmæssige overvejelser

og derfor ikke indsigt i at det måske virker

sårende.

EINAR – har særlig brug for kontakt og omsorg

Frontallapsdemente spørger ikke efter omsorg fra

personalet. De er konkrete og spørger hellere om

kaffe, en smøg, hjælp til toiletbesøg, eller anden

personlig hygiejne, hjælp til barbering eller tandbørstning.

Derfor har vi som opgave at være opmærksomme

på, at et liv uden omsorg og kontakt er

et tomt liv.

Demente opleves tit som indelukkede mennesker,

som ikke fortæller ret meget om deres liv, de kan

virke urokkelige; men underkend aldrig disse mennesker,

selvom at de kan have en meget direkte og til

tider barsk tilgang til omgivelserne.

EINAR – kæmper for at bevare sin værdighed og selvrespekt

De er også kærlige og sårbare og har brug for forståelse

og lindring i det, der har været svært i deres

liv og husk noget meget vigtigt: de kæmper for at

bevare deres værdighed og respekt, når de mærker

identiteten smuldre. Det hjælper vi dem med!!

… EINAR

10

Faktabox

Serviceloven giver pårørende indflydelse.

§ 17. Kommunalbestyrelsen skal nedsætte bruger-

og pårørenderåd i tilknytning til plejehjem m.v., jf.

§ 192, plejeboligbebyggelser omfattet af lov om

almene boliger m.v. eller lov om boliger for ældre

og personer med handicap og andre tilsvarende

boligenheder. Kommunalbestyrelsen fastsætter

sammensætningen af rådet under hensyntagen til

lokale forhold, dog således, at brugere og pårørende

udgør et flertal i rådet. Rådets opgave er at

repræsentere beboernes og lejernes interesser, og

rådet skal inddrages ved fastlæggelsen af retningslinjerne

for den daglige pleje- og omsorgsindsats i

de pågældende boligenheder, herunder retningslinjer

for kostplaner, arbejdsrutiner, aktiviteter, samvær

m.v. Bestemmelsen omfatter alene de beboere

og lejere i de nævnte boligformer, der modtager

kommunale serviceydelser.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fastsætter i samarbejde

med rådet vedtægterne for dets arbejde.

I vedtægterne fastsættes bl.a. regler for valg af

medlemmer, valgperiode samt rådets arbejdsområde

og kompetence.

Fondens seminar 2007

Fonden Mariehjemmene inviterer samtlige bestyrelser,

forstandere og to medarbejderrepræsentanter

til det årlige seminar lørdag den 22. september

2007. Seminariet sætter fokus på:

Hvordan kan Mariehjemmene blive ved med at

være en attraktiv arbejdsplads?

Oplæggene handler om:

– Hvordan kan mangfoldighed sættes i spil som

en værdifuld ressource for både Mariehjemmene

og herunder medarbejderne og beboerne

– Hvad skal der til for at gøre Mariehjemmene

mere attraktive for mænd?

– Erfaringer med at inkluderer medarbejdere med

anden etnisk baggrund end dansk i arbejdet

med ældre mennesker

– Hvordan ser det ud i Mariehjemmene?

Vel mødt!


Om god kvalitet

Et træ skal plejes

God kvalitet er en egenskab, vi praktiserer hver dag,

når vi hver især gør vort bedste.

Hvorfor er dette begreb så fortsat til diskussion?

Det er det, fordi vi alle godt ved, at vi jævnligt kommer

ind i en fastlåst arbejdsrytme, som vi bare affinder

os med; det man kan kalde „det går jo meget

godt-systemet“.

Jørgen B. Schmidt

Bestyrelsesformand, Kirsten Marie

Tingene sander til, og når man er nået dertil, så er

det på tide at stå af eller at sætte sig ned sammen

med andre og sige: hvad er det egentlig vi laver? Sagt

på en anden måde, så har det noget at gøre med hele

tiden at finde ud af at leve i den tid, vi lever i.

Det gør mange af os ikke.

Virkeligheden – af nogen kaldet fremtiden – overhaler

os indenom, hvilket jo også er årsag til, at mange

beslutninger tages for sent.

Dette gør, at nogle falder af i svinget, og nogle søger

11

trøst hos højere magter. Andre, mere jordbundne,

prøver hele tiden at finde ud af, hvordan man skal

leve med hinanden. Denne tilgang til tilværelsen

medfører, at vi kan bruge den på noget, som har

vores interesse, og til gavn, for det vi arbejder med,

som for eksempel, når Mariehjemmenes bestyrelser,

beboere og personale hele tiden overvejer, hvordan

deres bosted skal fungere.

Sagt på en anden måde, går det ud på at finde ud af,

hvilke værdier vore bosteder skal leve videre på, når

de gamle værdier forsvinder.

Hvordan skaber vi en ny sammenhæng eller nye

normer?

En gang brugte man et udtryk der hed „at forvalte

sit eget pund“ – et godt princip – der blev ødelagt

af velfærdsmodellen. Velfærdsmodellen fik os til at

tro på, at vi administrerer os selv, samtidigt med,

at vi alle lader os administrere gennem tilskud.

Her glemte velfærdssamfundet det grundlæggende,

nemlig hjælp til de svageste, derfor eksisterer Mariehjemmene.

Den tid er forbi, hvor vi ønsker at lade os

administrere, og vi så skal finde frem til nye metoder

til brug for os selv og vore beboere.

Et træ skal beskæres og gødes for at bære frugt

Dette betyder, at det enkelte bosted skal have lov

til at udvikle sin egen måde at leve på med beboere,

pårørende og personale uden for mange regler. Dog

skal der fra Fonden Mariehjemmene være nogle få

præcise overordnede fastlagte rammer, der kendetegner

Mariehjemmenes grundholdning.

Det er holdningen, der skaber indholdet

Kvalitet er en kulturel proces og dermed i ordets

bogstaveligste forstand dyrkning af menneskets

åndelige og materielle udvikling eller stade og som

derfor omfatter alt det, der kan udvikle det enkelte

menneske. Det drejer sig om vort sprog, vore vaner,

vores måde at være sammen på, vores måde at

løse konflikter på, vores humor, forholdet mellem

arbejdsgiver og lønmodtager, mellem beboere og

personale, kort sagt: hverdagen, og hvad den i øvrigt

indebærer af trivialiteter.

Frem for alt skal enhver, der indgår i en kvalitetsproces

være åben og ikke på forhånd være begrænset

af gamle rutiner, som er ødelæggende for arbejdet

med den gode kvalitet.


Fonden Mariehjemmene var repræsenteret ved

verdenskongressen i Warszawa fra den 13. maj til

den 17. maj ved forstander Samy Visvanathan og

Kristian Wedel Andersen. Der deltog 82 lande med

1200 deltagere.

Formålet med den årlige verdenskongres er at drøfte

skadesreduktion, nye metoder og indsatser fra forskellige

steder i verdenen.

Vi havde store forventninger til kongressen, som

blev indfriet. Vi overværede 40 oplæg og så to film.

Ikke alle oplæg var værd at skrive om, men de fleste

var inspirerende.

Hvad er skadesreduktion

Skadesreduktion er et begreb, der arbejdes med

i forhold til illegale og legale stoffer. Det har sit

udspring fra Liverpool, hvor man i slutfirserne begyndte

at uddele nåle og undervise narkomaner i at

bruge heroin for at undgå HIV/AIDS, hepatitis og

forskellige andre sygdomme som følge af misbrug.

Skadesreduktion er absolut ikke et forsøg på at legalisere

misbrug men et forsøg på at reducere følgevirkninger

ved misbrug

”Drug Free World – We Can Do It”

Der er rigtig mange holdninger til skadesreduktion,

hvilket vi også har mærket på Pensionatet Mette

Marie, fx fra artikler i Ekstrabladet. Der er rigtige

mange følelsesmæssige og moralske holdninger i

debatten, men der er desværre ikke så mange, som

lytter til de konkrete erfaringer fra praksis.

På verdensplan har man de sidste 10 år brugt strategien:

” Drug Free World – We Can Do It”. Men der

er ikke noget, som tyder på, at der er blevet mindre

misbrug ved denne strategi. Denne konsekvente

strategi har i stedet betydet, at fængslerne er fyldte

med misbrugere!

Hvad hørte vi ?

Mange oplæg handlede om illegale stoffer i form af

misbrug af heroin, crack og andre stoffer. Erfaringer

fra Canada viste, at det kan betale sig at give crack

brugerne ”ordentlig rygeværktøj” for at reducere hepatitis

og andre sygdomme.

Andre oplæg handlede om de hjemløse og de narkoprostituerede,

som kæmper for at blive anerkendt

og få en stemme. De prostituerede benævnte sig selv

konsekvent som ”sex workers”. Stigmatisering og

menneskerettigheder var også på dagsorden.

MarieBladets bagside

Fra deltagelse i verdenskongres om skadesreduktion

“Harm Reduction – coming of age”

Der var stor fokus på tobak, som der arbejdes med

konkrete skadesreduktionsprogrammer rundt om i

verden. Man har erkendt, at flere mennesker er meget

afhængige af nikotin.

Hvordan kan nikotin indtages på en mindre skadelig

måde? Der er blandt andet positive erfaringer med

at bruge snus, fordi det nedsætter risikoen for dødelige

sygdomme med 80 pct.

Vi fik på kongressen megen anerkendelse for vores

På kongressen

fik vi megen anerkendelse

for

vores arbejde

på Pensionatet

Mette Marie

og Hanne Mariehjemmet

– Kvindely.

Formålet med

den årlige verdenskongres

er

at drøfte skadesreduktion,

nye metoder og

indsatser fra

forskellige steder

i verdenen.

arbejde på Pensionatet Mette Marie og Hanne Marie.

Der var generelt en meget positiv stemning, og vi

fik fornemmelsen af at være en del af en verdensomspændende

bevægelse, som er dedikeret til at kæmpe

for menneskerettigheder for misbrugere og andre

marginaliserede grupper. Vi mødte masse af engagerede

og fagligt dygtige mennesker fra resten af

verdenen. Vi er bekræftet og inspireret til at arbejde

videre med skadesreduktionsstrategier. Det giver

god mening både på det menneskelige og samfundsmæssige

niveau.

Næste Harm Reduction konference – i Barcelona

fra den 10.-15. maj 2008.

Samy Visvanathan & Kristian Wedel Andersen

More magazines by this user
Similar magazines