Helsingør Stift Stiftsbladet

16. årgang • nr. 2 • juni • juli • august 2011
Aktuel information om
Stiftsbladet
Helsingør Stift
3 Netværk
6 PræstesAger
10 De særlige børN

Nyansættelser
• Jens Bærentzen
Ordrup sogn, Gentofte provsti
• Nina Raunkjær
Hørsholm sogn, Fredensborg provsti
• Sarah Thorngreen Auken
Kokkedal sogn, Fredensborg provsti
• Lasse Hultberg
Ballerup Sogn,
Ballerup-Furesø provsti
• Bettina Niemann Krarup
Gerlev-Draaby pastorat,
Frederikssund provsti
• Anita Brændsgaard Bennetsen
Kongens Lyngby provsti
Fratrådte
• Kirsten Eistrup
Hørsholm sogn,
Fredensborg provsti
• Christian Bjernager
Ballerup sogn,
Ballerup-Furesø provsti
• Esther Elisabeth Nielsen
Lynge-Uggeløse-Engholm pastorat,
Hillerød provsti
• Bent Palle Gerlach
Skt.Olai sogn, Helsingør provsti
Rebecca Rudd
At hAve meD
hiNANDeN At gøre
Alt imens kirken gør sit for at
samle folk i diverse netværk, så
som sorggrupper, ældremøder,
konfirmandklubber osv., så har vi der arbejder
med kirkens liv og vækst haft en tendens til at
glemme os selv.
Ofte har en organist eller en kontaktperson kunnet
sidde temmelig alene i sognet med sine opgaver. Men
det er ved at ændre sig.
Præster har altid mødtes i konventer på tværs af sognegrænser,
men nu er organister, sognemedhjælpere
og gravere begyndt på det samme. Og menighedsrådsmedlemmer
med særlige funktioner.
Der er oprettet officielle, provstirelaterede netværk,
hvor man koordinerer koncertkalendere, minikonfirmandsamarbejde,
og indkøbsaftaler. Hvor rådighedsordningen
for alvor tages i brug og der spares
penge. Men også mere uformelle netværk, hvor der
tales frit fra leveren om dagligdagens udfordringer,
vanskelige sager og konflikthåndtering.
Se eksempler på netværk side 3
PræDikeNer På Nettet
Ny hjemmeside med prædikener fra præster
ansat i Den danske Folkekirke, har set
dagens lys. Siden er enkel og nem og at gå
til, og prædikenerne delt op efter forfatter
eller tema.
Ønsker man at bidrage med et udvalg af
sine bedste prædikener, kan man kontakte
Rebecca Rudd, rr@km.dk
Siden er lavet af folkekirkeinfo i Århus.
www.livikristendom.dk
hvor to eller tre er
forsAmlet...
Konflikter er jo et tilbagevendende tema når kirkens
folk skal samarbejde. Sådan er det, og konflikter
hverken kan eller skal undgås, de er en del af tilværelsen.
Men man kan lære at håndtere dem fornuftigt.
Når præster er involveret i konflikter, så trækker det
gerne overskrifter, men hvordan var det egentlig at
sagerne stod? Kristine Gaarde har i sin seneste bog
kigget nærmere på en række præstesager, deri blandt
også et par stykker fra vores stift.
Læs side 6
ferieN
Nå, men sommeren er over os, og dermed også den
overenskomstaftalte og rådighedsordningsdækkede
ferie.
Så må vi hellere sørge for at få holdt den, og nydt den.
Nanna Hauge kommer med et par gode bud på, hvordan
dagen på standen eller i haven kan bedrives med
en god bog. Læs side 8
God sommer Redaktøren

gudsbilleder
to fortAbte søNNer og eN goD fAr
Det er en af de mest elskede af Jesu lignelser,
som Lukas fortæller i sit evangelium i kap. 15.
Her fortæller han om den gode far og de to,
hver på sin måde, fortabte sønner. Den ene
søn fortabt i selvgod selvrealisering, den anden
i selvgod selvopofrelse. Men faderens
kærlighed var stor nok til at rumme enhver
hån og modsigelse fra begge sine sønner. Ja,
han stod med udstrakt hånd og ventede på
dem.
en far kan i al
almindelighed desværre
være af så mange slags:
vilkårlig, skødesløs, brutal.
Hvis vi kort skal fortælle, hvad kristendom
går ud på, så vil denne lignelse være fast inventar.
Det hører med til at tale om Gud i kristen
forstand, at fortælle om denne generøse
far, der utålmodigt længes efter sine børn, og
som ikke ser dem, som verden ser, med alle
deres åbenlyse fejl og alt det forkerte, der så
let springer i øjnene. Men faderen ser dem i
kærlighed, han tager dem i sin favn, hvor de
er gemt i den grænseløse tilgivelse, som skjuler
og renser alt. Den fortælling klinger med,
når vi bekender troen på Gud som vores ’Far’,
verdens skaber og opretholder. Herfra får ordet
’far’ sin mening.
Der tales så meget om, at andre religioner
måske også kan bidrage med smukke billeder
eller forståelser af Gud, som måske endda
kan supplere eller uddybe den kristne tale om
Gud. Det kan være, at andre også har smukke
ord og billeder om Gud. Men hvorfra henter
disse billeder deres indhold?
De ord og billeder, vi har fået lov til at bruge i
kristendommen, er helt særlige derved, at de
har fået indhold og farve fra ham, der har givet
os dem, Jesus Kristus selv. Det er ham,
der gør hele forskellen! En far kan i al almindelighed
desværre være af så mange slags:
vilkårlig, skødesløs, brutal. Af den grund er
der måske nogle, der har svært ved at sige
”far” om Gud. Men Jesu Kristi Far, Vor Far,
som er i himlen, ham vi får lov til at stole på
og henvende os til – det er den far, Jesus Kris-
Derfor kan vi som
kristne ikke tale abstrakt
om gud – vi kan ikke tale
om gud som et ubekendt x,
vi eventuelt kan være fælles
med andre religioner om.
tus afslører billedet af med sit liv, sin død og
sin opstandelse. Det er den far, han lærer os
at henvende os til ved at bede Fader Vor! Je-
Af biskop Lise-Lotte Rebel
sus har fortalt os om Gud gennem sine billeder
og lignelser, hvoraf den lignelse fra Lukas
evangeliet om de to fortabte sønner og den
gode far er den bedst kendte. Fadernavnet i
kristendommen får sit indhold – igennem
ham.
Derfor kan vi som kristne ikke tale abstrakt
om Gud – vi kan ikke tale om Gud som et
ubekendt x, vi eventuelt kan være fælles med
andre religioner om. Vi kan kun tale om Gud
bestemt – som Jesu Kristi far. Det faderbillede
betyder frihed og ikke underkastelse. Frihed
til at stole på, at Gud er, som Jesus har
vist os det. Frihed til at vi kan rejse os op som
Guds kære børn og møde dagen i dag med
dens udfordringer. Frihed til at vende blikket
udad mod det medmenneske, som kalder på
min hjælp, uden først at skulle spørge, om det
nu også kan betale sig. Frihed til at leve som
dem, vi er, for Jesu Kristi skyld, i taknemmelighed
og ansvar.
3

s A m A r b e j D e m e l l e m s o g N e N e
Mange steder i Helsingør Provsti har man fundet sammen på tværs af
sognene i faglige fællesskaber, hvor der både drøftes fælles projekter,
koordineres arbejdsopgaver samt diskuteres løst og fast. Herunder er
listet eksempler på samarbejder fra stiftets provstier:
FAgLige teAmS:
her samles man omkring tilrettelæggelse af arbejdet, fælles projekter
og initiativer. organister koordinerer f.eks. koncerter og
fælles arrangementer, præster kan aftale fælles konfirmandprojekter
og gudstjenester, kordegne og kirketjenere fælles indkøbsaftaler
osv. Se side 13
FæLLeS viSioNSdAge:
mange initiativer er kommet i stand på fælles visionsdage på
provstiplan. her inviteres alle mr-medlemmer og ansatte i et helt
provsti, til en fælles dag hvor mål og visioner diskuteres, og der
nedsættes arbejdsgrupper på tværs af sogne- og faggrænser.
hillerød og rudersdal provsti er et par af de provstier der har afholdt
sådanne dage. På Hillerøds provstis hjemmeside kan man
læse uddrag fra dagen: www.hilleroedprovsti.dk.
guddommelig fodbold?
af Anne Boye,
præstevang Sogn, Hillerød
Måske ikke – dog har vi i Hillerød provsti, de
sidste 2 år, haft stor succes med fænomenet.
”konfirmandfodbold” – som vi ganske enkelt
kalder det.
Ideen blev født af bla. Henrik Winther-Nielsen
fra Frb. Slotskirke, fordi vi præster gerne ville
give konfirmanderne en oplevelse af, hvor mange
unge i Hillerød by og land, der faktisk bruger
et år på at gå til konfirmationsforberedelse og
samtidig give følelsen hos den enkelte konfirmand
af, at være en del af et stort fællesskab
med rod i kristendommen.
Og det lykkes
eRFARiNgS-gRuppeR:
her mødes kontaktpersoner, kordegne, kirkegårdsledere, sognemedhjælpere
eller mr-formænd med hinanden på tværs af sognegrænserne. erfagrupperne
mødes på eget initiativ og udveksler erfaringer og giver gode
råd. her kan diskuteres dagligdagens udfordringer i et uforpligtende forum.
Se side 5
ÅRLige pRovStimødeR:
Provst/provstisekretær mødes én eller to gange årligt med alle provstiets
kontaktpersoner, kordegne, mr-formænd, kasserer eller regnskabsførere.
her tages emner op som regnskab/budget, overenskomstforhandlinger,
nye regler og cirkulærer eller hvad deltagerne måtte ønske. stiftsadministrationen
eller andre med faglig ekspertise, deltager indimellem ved møderne.
FeRieteAmS:
Der er i mange provstier oprettet ferieteams mellem præster, kordegne,
gravere eller organister. i et ferieteam aftaler man ferier, fridage og gensidig
aflastning ved spidsbelastning. rådighedstiden anvendes således, i
overensstemmelse med de nye overenskomster, mens der spares penge
til vikardækning. / rr
Konfirmander på kryds og tværs, fra by og opland,
mødes denne søndag eftermiddag sidst på
sæsonen på Hillerød stadion og spiller for hver
deres kirke. Vi har været op til 200 konfirmander
incl. dem der kommer for at heppe og se på.
Her lyder der tilråb over banerne, man måske
ikke er helt så normale ”Kom så Nødebo” eller
”Skyd så Grønnevang”.
Nogen kyndige ”fodboldpræster” har udarbejdet
en rigtig turneringsplan og det hele ender
med pokaloverrækkelse. Vi har købt en fin vandrepokal,
der så skal stå i vinder kirken/sognegården
indtil næste år. Desuden spiller vinderholdet
en kamp mod præsterne, som vi oftest
taber!!

Fotos: Ejvind Flensted-Jensen
Netværk mellem kontaktpersonerne
af mogens Kongstad,
kontaktperson Brøndbyøster sogn
I 2008 etableredes i Glostrup provsti en visionsgruppe,
som bl.a. fik til opgave at fremlægge
ideer til fælles tiltag i provstiet, primært med
sigte på at opnå besparelser, og frigøre midler til
andre tiltag. Dette er i overensstemmelse med
Betænkning 1491.
Vi havde i vor ”brainstorming” mange forslag,
og et af disse gik ud på, at vi skulle etablere et
samarbejde mellem kontaktpersonerne i provstiet.
Det er jo næppe ukendt, at der er væltet
nye opgaver ind over menighedsrådene og ikke
mindst over kontaktpersonerne, f.eks. ændringerne
ansættelsesprocedurerne og de nye overenskomster.
Det blev mig der, som kontaktperson for Brøndbyøster
sogn, fik opgaven at forsøge at gøre
provstiets andre 8 kontaktpersoner interesserede
i et sådant samarbejde. Samarbejde over
sognegrænserne kan være problematisk, da
hver især ofte mener, at de har deres specifikke
og særlige problemer, som bedst løses indensogns.
I oktober 2010 sendte jeg via provstikontoret en
føler ud og bad om tilbagemelding. Alle svarede
positivt, og vi fik etableret et møde i slutningen
af januar 2011. Det er altid vanskeligt at finde en
dato, hvor alle kan komme.
Det første møde blev afholdt i vor sognegård kl.
17.30. Det varede 1½ time med en lille servering
samt en dagsorden, hvori der indgik mulige
emner samt en præsentation af deltagerne.
Det viste sig, at der var stor interesse for at afholde
sådanne møder med regelmæssige mellemrum,
og vi har siden haft 2 møder. Næste
møde er i juni.
Vi er blevet enige om at undlade det formelle,
men i stedet lade hver af os fremkomme med
vore problemer, som vi så diskuterer, og hvis
det er muligt, rådgiver vi hinanden ud fra egne
erfaringer.
Da kontaktpersonerne ofte har personfølsomme
sager, f.eks. omkring uenighed mellem de
forskellige personalegrupper, er vi enedes om at
undlade udførlige referater af møderne, og vi
har også som noget meget vigtigt indgået den
aftale, at de ting, der fremkommer på møderne,
forbliver i kredsen og ikke bringes videre.
Der har været særdeles stor interesse for og tilfredshed
med, at vi holder disse møder, og at vi
har fået et netværk, som vi kan trække på. Stiftet
har på vor anmodning tilsagt os, at vi kan få en
repræsentant fra Stiftet til at komme og besvare
spørgsmål og rådgive os, når vi synes, at vi har
behov for professionel assistance.
Generelt finder jeg, at et samarbejde over sognegrænserne
er god ting, der giver inspiration
og en betryggende backup.
5

samarbejdsprofil
- menighedsrådslovens formålsparagraf
af Kristine garde, ph.d. og seniorforsker,
tidligere sognepræst
”Det påhviler menighedsrådet at virke for gode
vilkår for evangeliets forkyndelse”. Sådan lyder
den i 2007 indførte formålsparagraf i menighedsrådsloven,
§ 1, stk. 2. Her er tale om en moralsk,
men ikke en direkte juridisk forpligtelse.
Da rådsmedlemmerne består af både valgte
(læge) og fødte (gejstlige) medlemmer, bærer
det samlede menighedsråd ansvaret for, at formålsparagraffen
opfyldes. Præsten har dog et
særligt ansvar for, at det kirkelige liv i sognet
hviler på den evangelisk-lutherske bekendelses
udtryk for den kristne tro, som der står i bemærkningerne
til lovforslaget.
Formålsparagraffen læner sig således op ad
både præsteløftet og menighedsrådsløftet samtidig
med, at den kridter banen op for samarbejdet.
Det skal nemlig afspejle kirkens konfessionelle
identitet og tjene menigheden, så dens
medlemmer forbliver kristne.
Info:
3 retsteologiske sager fra Helsingør stift
er behandlet i bogen:
søbye-sagen (ritualselvtægt)
melby-sagen (supplerende gudstjenester)
olafsson-sagen (fritagelse fra deltagelse i
menighedsrådsmøder).
vi sAmArbejDer
I langt de fleste sogne arbejdes der i fuld fordragelighed
på at realisere formålsparagraffen ved,
at præst og menighedsråd i gensidig respekt
planlægger og gennemfører kirkelige aktiviteter,
hvoraf nogle måske er skæve eksperimenter.
Det må der naturligvis være plads til, men
samtidig skal sådanne muligt grænseoverskridende
arrangementer være så gennemtænkte,
at de sagligt kan forsvares over for stiftets biskop,
der fører tilsyn med præster og menighedsråd.
Visse steder knirker samarbejdet mellem præst
og menighedsråd dog så voldsomt, at det fører
til en præstesag med inddragelse af tilsynsmyndigheden
og ansættelsesmyndigheden. Da det
erfaringsmæssigt kan være svært at få bilagt en
strid, især når den er begyndt at ødelægge det
kirkelige liv, er det gavnligt for samarbejdet at
være på forkant med eventuelle konflikter.
”retsteologi”
Bogen ”Retsteologi. Udvalgte emner”, der udkom
på Nyt Juridisk Forlag i april måned dette
år, er skrevet med dette formål, at give præster
og menighedsrådsmedlemmer muligheden for
at være på forkant. Med sine 8 kapitler behandler
bogen specifikke områder af præstegerningen,
bl.a. præstens forkyndelsesfrihed, loyalitet
over for kirkens ritualer, embedspligt til at beskytte
menigheden mod vranglære, tjenestepligt
til at deltage i menighedsrådsarbejdet, opfyldelse
af decorumkravet, og forpligtelse til at
samarbejde med kirkens ansatte, menighed og
menighedsråd.
Omdrejningspunktet i alle kapitler er mindst én
præstesag, hvis forløb gennemgås og kommenteres
på grundlag af sagens akter, som jeg personligt
har fået adgang til. Jeg har omhyggeligt
undladt at gøre mig til talerør for nogen af sagens
parter, men tværtimod forholdt mig sagligt
og nøgternt til den enkelte sag.
Det AlmiNDelig PræsteDømme
Bogen hviler på folkekirkens to grundpiller: det
almindelige præstedømme og det kirkelige embede.
Det almindelige præstedømme er en teologisk
term for, at alle døbte er præster med rettigheder
og pligter i relation til det kirkelige
”Retsteologi. Udvalgte emner”,
Nyt Juridisk Forlag 2011
embede, som er forordnet af Gud. Præsten udpeges
(kaldes) af menighedsrådet på menighedens
vegne til at varetage dette embede. Det
kirkelige embede er derfor afledt af, men ikke
underordnet det almindelige præstedømme. De
to grundpiller er et uopgiveligt vilkår for samarbejdsprofilen
i menighedsrådsloven. Dette gælder
også, når der skal samarbejdes hen over
sognegrænserne, så der ikke hersker tvivl om,
hvilken menighed og hvilken præst der hører
sammen i respekt for den kaldsret og –pligt,
som menighedsrådet varetager.
God arbejdslyst og læselyst.
Info:
Johannes H. Christensen, tidl. sognepræst
i Skovshoved, om bogen:
”Dels er den velskrevet, dels er den overordentlig
solid – både i sin fremstilling og
sine vurderinger. og så er den underholdende
som en krimi”.

S t u d i e o r l o v
A m e r i k A N s k e P r æ D i k e N e r
af Charlotte ellermann,
Sognepræst, Humlebæk Sogn
Sidste sommer havde jeg en tre måneders studieorlov
fra mit præsteembede i Humlebæk,
hvor jeg tog til USA for at studere prædikenkunst.
Jeg deltog bl.a. i en stor årligt tilbagevendende
festival, hvor amerikanske præster fra
mange forskellige kirkesamfund mødes for at
høre prædikener. Der var både foredrag om,
hvordan man prædiker og prøver på selve prædikenkunsten.
Det var meget spændende at opleve,
og jeg mener godt, at vi kunne lære noget
af dem i Den danske Folkekirke.
sorte guDstjeNester
De fleste danskere forbinder amerikanske gudstjenester
og prædikener med de sorte kirkers
gudstjenester, som mange har oplevet over there!
Det er ofte baptistmenigheder, hvor der er
masser af musik og gospelsang under gudstjenestefejringen.
Prædikenen er en stor oplevelse
i sig selv, fordi præsterne i denne tradition bruger
stemmen som et instrument, som skiftevis
hvisker og råber og taler på en helt særlig måde.
Det er prædikener, hvor der er tilråb og svar fra
menigheden, som ofte højlydt reagerer på det,
som siges fra prædikestolen.
Alt i alt afgørende forskelligt fra vores danske
gudstjenestetradition og derfor ikke uden videre
til at overføre til danske forhold, skønt stilen
også praktiseres i nogle danske frimenigheder.
Imidlertid har disse gudstjenester efter min opfattelse
et helt bestemt formål: Nemlig at skabe
glæde og håb i en gruppe af mennesker, som
ikke altid har og har haft det let i det amerikanske
samfund. De sorte amerikanere kæmper
mange steder i USA med massive problemer.
Derfor tror jeg, at det har været vigtigt, at de i al
fald én gang om ugen kunne gå hjem med en
følelse af, at det nok skal gå alt sammen. Og lige
præcis den følelse skal man også meget gerne
have efter en dansk højmesse at gå hjem på.
sPejle
For de sortes vedkommende spiller bibelhistorien
om Israels udfrielse af slaveriet stadig en
betydelig rolle som et spejlbillede af deres egen
historie. Og man kan roligt sige, at den tradition
for spejling lever i alle også mere traditionelle
amerikanske kirkesamfund, som har gudstjenester,
der ligner vores. Man spejler sig i bibelens
fortællinger såvel i det nye som i det gamle testamente,
som der ofte også prædikes over. Og
der bruges ofte personlige indfaldsvinkler.
Således hørte jeg en amerikansk forsker og
præst, som prædikede over splinten og bjælken
fra Jesu bjergprædiken ved at fortælle om sin
egen bedstemor, som følte et stort modsætningsforhold
til sine naboer på villavejen i forstaden.
Ja, hvordan hele bedstemoderens liv og
identitet til sidst gik helt op i modsætningen
mellem mig og de andre. Mrs. Calhoe, som hun
hed, så splinten i naboens øje og ikke bjælken i
sit eget. Det brugte prædikanten så som et spejl
for os præster, som hun prædikede for. Hun
brugte historien om bedstemoderen til at få sagt
noget om det fænomen i kristne kirker og menigheder;
hvordan der er en tendens til at se sig
selv i modsætning til folk både indenfor og
udenfor kirken. Hvordan alle kan få sin kristne
identitet fra forskellen til andre. Hun spurgte
os: Er du den, der diagnosticerer, eller hører du
til? Er du udenfor og kritisk analyserende, eller
er du en del af fællesskabet, som du reflekterer
med? Hun tilføjede: Når du ser bjælken i dit
eget øje, begynder det sande præsteskab.
formiDliNg
Det amerikanske samfund har store modsætninger,
og det afspejles også i den måde, der
prædikes på. Der er store forskelle på stilarter!
En prædiken, jeg hørte, var nærmest et foredrag
om ægteskab og seksualitet, en anden prædikant
brød ud i sang undervejs, nogle viste lysbilleder
som illustrationer til prædikenen. Alt dette
peger i retning af, at man som amerikansk
prædikant lægger megen vægt på selve formidlingen
af budskabet, mens vi traditionelt lægger
hovedvægten på indholdet af budskabet. Let
forenklet kan man sige: Vi tænker meget på,
hvad evangeliet vil sige os, mens amerikanerne
tænker på, hvordan evangeliet siger os noget.
Jeg hørte for nylig på et kommunikationskursus
for kirkeligt ansatte, at forhenværende præsident
Bill Clintons bedste taleskriver, skulle have
sagt: Det vigtigste for at skrive en god tale er
WIIFM, som er kort for: What’s in it for me?
Spørgsmålet Hvad betyder det for mig? er med
til at åbne folks ører for det, som siges, og derfor
Fortsættes side 9
7

Sommerlæ
af Nanna Hauge, præst og konsulent ved Folkekirkens
Skoletjeneste i Frederikssund provsti
BReve FRA AFRiKA
I 1978 udgav Karen Blixen-forskeren Frans Lasson
for Rungstedlundfonden en omfattende
samling af Karen Blixens breve, skrevet under
hendes sytten år i Afrika (1914-31) til familien i
Danmark. Hovedparten af brevene er til broderen
Thomas og moderen Ingeborg Dinesen,
som begge besøgte Karen Blixen på farmen.
Men der er også breve til søstrene Inger "Ea" de
Neergaard og Ellen Dahl, samt til mosteren
Mary Bess Westenholz, med hvem Karen Blixen
førte livslange diskussioner om kvindefrigørelse,
victorianisme og kønsmoral.
Brevene giver et enestående indblik i Karen
Blixens menneskelige situation i de år, hvor
Wilkie Collins (1824 – 1889),
engelsk forfatter. Han var kolossalt
populær i sin samtid og skrev 27
romaner, mere end 50 noveller og
mindst 15 teaterstykker. Han kom
i lære i et tefirma, læste senere jura
og blev advokat i 1851. Samme år
mødte han Charles Dickens med et
årelangt venskab til følge. Kvinden
i hvidt (1860) blev oprindelig trykt
som føljeton i Dickens’ ugemagasin.
Den er siden trykt i mere end 2
millioner eksemplarer på engelsk.
Også den senere detektivroman
Månestenen (1868) er på vej i
dansk oversættelse.
hendes ægteskab med Bror Blixen-Finecke gik i
opløsning, og hvor farmen i Afrika gik konkurs,
og Karen til sidst må rejse i alle henseender
tomhændet, hjem til Danmark.
Læs i øvrigt den danske dramatiker
og forfatter Jokum Rohdes
efterskrift til denne nyoversættelse
af Kvinden i hvidt.
Gennem brevene får man som læser et hudløst
nærbillede af Karens konstante kamp overfor
følelsen af ikke at høre til i verden og ikke at
være blevet til noget – at være et mislykket
menneske. Og af sorgen over ikke at have fået
mulighed for at udvikle sine evner og hendes
tanker om sit ”ynkelige” forfatterskab – sådan
formulerer hun det selv.
Foto: Bridgeman Images
Omslag: Mikkel Henssel
Når man som læser ved, at hun med tiden og
efter mange trængsler blev den anerkendte forfatter,
som hun var, er hendes breve utrolig opbyggende
at læse. De bringer et budskab om
håb og overlevelse – også hvis man som læser
måtte stå i en helt anden situation end Karen
Blixen. Derfor kan jeg også læse dem igen og
igen.
Breve fra Afrika. 1914 – 1931.
Udgivet af Frans Lasson. Gyldendal 1978
I
midnatstimen på en øde vej ind til London møder
den unge kunstner Walter Hartright en mystisk
kvinde klædt helt i hvidt. Hun er oprevet, bange,
tilsyneladende på flugt og beder ham om at hjælpe
hende til London. Med skrækblandet fascination
ledsager Walter den unge, hvidklædte kvinde ind mod
byen, hvor hun forsvinder i en droske.
Umiddelbart efter dette urovækkende møde bliver
Walter ansat på landgodset Limmeridge som tegnelærer
for de to halvsøstre, Laura og Marian. Pudsigt
nok minder den smukke Laura ham påfaldende om
den mystiske kvinde i hvidt – og faktisk tyder flere
sælsomme hændelser på at der er en forbindelse
mellem de to søstre og den gådefulde nattevandrerske.
Walter bliver dybt forelsket i Laura, som gengælder
hans følelser, men allerede er forlovet med en anden.
Hvad forbinder Laura og hendes forlovede, den
ubehagelige Sir Percival Glyde, med kvinden i hvidt?
Og hvilken rolle spiller Sir Percivals dæmonisk
charmerende ven Grev Fosco i begivenhedernes gang
– er han ven eller fjende?
Kvinden i hvidt, som er blevet kaldt den første egentlige
kriminalroman, blev oprindelig publiceret kapitel
for kapitel over 40 uger i Charles Dickens’ ugentlige
føljetonavis All The Year Around. Som bog udkom
Wilkie Collins’ roman første gang i 1860 og har ikke
siden været ”out of print”. Romanen er genoptrykt i
utallige oplag og udgaver, filmatiseret et hav af gange
og senest vist som tv-serie på BBC.
9 7 8 8 7 7 9 7 3 2 7 1 1
1 0 0 0 0
ISBN 978-87-7973-271-1
Skifter
Wilkie Collins ( Kvinden i hvidt Tiderne
Wilkie Collins Roman
Kvinden
i hvidt
KviNdeN i Hvidt
Kvinden i hvidt blev oversat til dansk i 2008,
med en forsinkelse på 146 år. Da den udkom i
England i 1862 skabte den stor opmærksomhed,
og er siden blevet kaldt verdens første krimi.
Hvorfor skal man så læse den nu?
Tiderne Skifter
Det er faktisk et godt spørgsmål, for jeg glemte
dens meget indviklede plot kort efter at have
læst den – lidt på samme måde, som når man
har spist på MC-Donalds og er sulten igen kort
tid efter, og det er jo ikke nogen anbefaling.
Når jeg så alligevel vil anbefale den, var det fordi
jeg, om end jeg havde glemt plottet – stadig huskede
stemningen – stemningen der opstår, når
M
ed sin virt
lige dele ch
og spændin
Collins med Kvinden
i 1860) en helt ny re
romangenren – den f
sensationsroman. Rea
sensationelle samment
og skæbne kombineres
hånd til et fantastisk ha
fortalt af kunstneren Wa
og forskellige andre per
fortællingen – ofte dybt
og divergerende.
Walter beretter om sit
natlige møde i London m
titelpersonen – kvinden k
hvidt, som han angivelig h
med at flygte fra en gruppe
forfølgere.
Umiddelbart efter ansætt
den selvcentrerede og ubeha
godsejer Mr. Fairlie ham som
tegnelærer for sin unge niece
der til forveksling ligner den m
kvinde i hvidt. Laura og Walt
oplever en brændende, men um
kærlighed. Den smukke Miss F
skal nemlig giftes med den skum
Percival Glyde.
Som vidner i en imaginær retssal
Collins personer, der har været tæ
begivenhederne fortælle deres ege
version ord for ord. I alt ti forskell
fortællere, hvis afsløringer belyser
historien om kvinden i hvidt og
hendes mærkelige fangenskab på
en sindssygeanstalt.

sning
ingredienserne i en roman er øde, isoleret beliggende
herresæder, romantik, tvangsægteskaber,
mystiske hændelser, bedrag og forvekslinger.
Og hvis man gerne vil være i det selskab i
sin sommerferie, kan bogen varmt anbefales.
Bogens hovedperson er Walther Hartright, der
får ansættelse som tegnelærer på godset Limmeridge.
Inden han rejser fra London, møder
han en nat en mystisk kvinde klædt i hvidt. Hun
er bange og på flugt, og han følger hende ind til
byen, hvor hun forsvinder i en drosche.
På godset forelsker han sig i den ene af sine to
elever, Laura. Laura gengælder hans følelser,
men hun kan ikke vise det, da hun er forlovet
med den mystiske sir Clyde. Laura minder Walther
om den hvidklædte kvinde, og efterhånden
som historien skrider frem, viser det sig, at der
er en forbindelse mellem de to…..
Formen, hvori historien fortælles, er speciel, da
der er i alt 10 fortællere, som skiftevis træder
ind på scenen, og tilsammen udgør deres fortællinger
den samlede historie om Kvinden i
hvidt.
Wilkie Collins: Kvinden i hvidt.
Tiderne Skifter 2008
Med informativt forord af Jokum Rohde
SLip mig ALdRig
I den engelsk-japanske forfatter Kazuo Ishiguros
roman fra 2005 befinder vi os i England i
slutningen af 1990’erne. Den 31-årige Kathy ser
tilbage på sin tilsyneladende idylliske barndom
på kostskolen Hailsham. Børnene på Hailsham
er klar over, at de er specielle, men hvad der gør
dem specielle – og hvad det indebærer – står
dem ikke helt klart,
Alting virker på overfladen ganske realistisk,
selv det britiske vejr, der konstant er gråt uanset
årstid og temperatur.
Som læser bliver man imidlertid hurtigt klar
over, at Kathy og hendes venner er kloner, der
alle er opfostret til det formål at levere organer
til mennesker ude i den virkelige verden. Hvad
Kathy og hendes skolekammerater blot aner,
bliver de klar over som voksne, nemlig, at deres
tilværelse og levetid er begrænset af, hvor mange
organer, de kan overleve at aflevere.
Slip mig aldrig er en skræmmende fortælling,
der uden egentlige futuristiske kulisser bevæger
sig i grænselandet mellem horror og sciencefiction.
Ishiguros ærinde er ikke primært at bidrage
til debatten om kloning, men at vise hvordan
vi er dømt til at tro på kærligheden og til at
håbe, selv om det i sidste ende næppe gør hverken
fra eller til.
Kazuo Ishiguro: Slip mig aldrig.
Gyldendal 2008
Fortsat fra side 7
gælder det også for en god prædiken. Hvad betyder
det for mig? Hvordan kommer det mit liv
ved? Det er en udfordring for enhver prædikant
såvel i Danmark som over resten af verden.
evANgeliet og virkeligheDeN
Som prædikant oplever man let, at menigheden
lever i to helt adskilte verdener: én i kirkens
rum om søndagen og én udenfor i hverdagen:
Således fortalte en amerikansk teolog om engang
i hans fødeby i sydstaterne, hvor der var
blevet givet adgang for sorte elever på deres lokale
highschool. Det var et politisk tiltag, der
gav anledning til stor lokal debat. De hvide i
byen havde indkaldt til debatmøde, og den ene
efter den anden gik på talerstolen og talte mod
de sortes adgang til skolen. Til sidst gik byens
præst på talerstolen, og der blev helt stille, da
han sagde: ”Nu har jeg været jeres præst i mange
år, jeg har døbt jeres børn og begravet jeres
forældre, men i dag er den sorteste dag i mit liv.
For den viser mig, at I ikke har forstået et ord af
alt det, som jeg har forkyndt for jer gennem alle
disse år.”
Virkeligheden og evangeliet bør ikke være to adskilte
verdener, hverken indenfor eller udenfor
kirken. Første forudsætning for det må være, at
man føler, at det, som siges fra prædikestolen,
er relevant for det liv, som vi lever. Og der mener
jeg, at vi kan lære noget af den amerikanske
tradi-tion, som fokuserer meget på, at evangeliet
mødes med verden udenfor kirken. Ikke
kun sådan at virkeligheden belyser evangeliet
med aktuelle eksempler, men også sådan at
man ser evangeliet i virkeligheden; at man spejler
sig i de bibelske fortællinger. Hvis man får
den oplevelse, ja så kan det være, at man går
hjem den søndag med en følelse af, at det nok
skal gå alt sammen.
9

De særlige børn
af pernille Nærvig petersen,
religionspædagogisk konsulent
Når vi skal planlægge vores forberedelse frem
mod konfirmationen oplever mange præster, at
der er en eller flere på holdet, der har en form
for diagnose med sig i bagagen. Det kan være et
eller to børn, enten fra den almindelige klasse
eller fra dysleksi-klassen, hvor det ikke er nødvendigt
med et specialhold. Det kan være et
barn med en opmærksomhedsforstyrrelse som
ADHD eller med aspergers syndrom, som følger
sin almindelige klasse – med speciallærertimer
i skolen.
Sognepræst i Høje Gladsaxe Morten Miland har
gennem mange år erfaring med specialkonfirmander.
Når der er tale om alvorligere diagnoser,
opfordrer han til at oprette specialhold og
søge menighedsrådet om en støttelærer til at
løfte opgaven: ’Specialbørnene skal ikke udstilles
foran de andre, og man opnår på specialhold
en bedre kontakt mellem præst og konfirmander.
Samtidig er det vigtigt, at præsten får en
støttelærer, der kan være med til at hjælpe konfirmanderne
individuelt og kan fortælle præsten,
når noget skal gribes anderledes an’.
Når der er tale om børn med mildere diagnoser,
som ikke er henvist til specialklasser, kan det
godt lade sig gøre at integrere dem i den almindelige
undervisning. Men undervisningen skal
tilrettelægges ud fra situationen.
Dysleksi
Hvis et barn med ordblindhed går i den almindelige
klasse, er det vigtig at få fat i læreren og
høre, hvem barnet normalt samarbejder med
og lade dem sidde ved siden af hinanden eller i
gruppe sammen.
Når man planlægger undervisningen, er det vigtigt
at undervise med andet end ord. Man kan
give mulighed for at lave tegninger som svar på
spørgsmål i stedet for at skulle formulere svaret
med ord. I Herstedvester Kirke er der gode erfaringer
med at lade ordblinde børn (fra specialklasse)
indgå i den almindelige undervisning og
f.eks. lade dem tegne et billede af ’hvad gør dig
glad?’, ’hvad gør dig ked af det?’, mens de andre
elever kan skrive (eller tegne) deres svar.
Hvis der skal læses tekster, kan man lade dem
arbejde i grupper eller to og to, hvor det ikke er
den ordblinde, der skal læse højt. Ligeledes kan
man med skriftlige besvarelser lade dem arbejde
i grupper, hvor en anden i gruppen skal stå
for det skriftlige på den fælles planche.
Der kan lægges stor vægt på det kreative, hvor
konfirmanderne producerer tegninger, skulpturer,
tager billeder eller laver et drama ud fra en
genfortælling eller et tema. Produkterne kan
indgå i en mundtlig præsentation, hvor man
kan lade konfirmanderne præsentere for hinanden
i mindre grupper, så det ikke er for farligt at
skulle fortælle for hele klassen.
Man kan lære salmer ved at bruge salmedans
ud fra Anne-Mette Riis’ bog: Salmer i dans og
bevægelse, hvor man lærer et eller to vers udenad
ved hjælp af bevægelser og rytme.
Og man kan lade dem se (og gerne udvælge
yndlingsbilleder), der illustrerer bl.a. Fadervor,
Trosbekendelsen eller et andet tema.
Hvis man ser film med undertekster, er det en
god idé at sætte sig sammen med den/de ordblinde
bagerst og læse teksterne højt.
oPmærksomheDsforstyrrelser
Blandt konfirmander med opmærksomhedsforstyrrelser
og koncentrationsvanskeligheder
kan man møde unge med milde former af
ADHD og Aspergers syndrom, hvor man ikke
behøver at oprette specialhold. Når undervisningen
skal planlægges, skal der tages hensyn,
der er nødvendige for disse unge – men som viser
sig at være gode for hele holdet.
Nøgleordene i undervisningen er tydelighed,
struktur og tryghed.
Charlotte Chammon, sognepræst i Nørre Herlev,
lægger stor vægt på at skabe tryghed ved at
sætte klare rammer og give klare beskeder:
’Konfirmander med opmærksomhedsforstyrrelser
skal være med på deres præmisser og
vide, at de kan føle sig trygge, fordi præsten fortæller,
hvad der skal ske, og hvad de skal gøre.
Man skal ikke forlange mere af dem, end de kan
klare. Jeg plejer at kontakte læreren og høre,
hvem de er trygge sammen med i klassen, eller
hvordan jeg kan være med til at gøre dem trygge.
Ofte taler jeg også med dem selv og deres
forældre om, hvad de har brug for.’
Mange af disse konfirmander har lidt mange

nederlag. Ofte er opmærksomhedsforstyrrelsen
ikke deres primære problem, men den manglende
tro på sig selv, som gør, at de ikke engang
prøver at følge med og være en del af klassen.
Derfor skal vi gøre alt, hvad vi kan, for at give
dem succesoplevelser og få dem til at føle sig set
og værdsat i konfirmationsforberedelsen.
Konfirmandens opmærksomhedsforstyrrelse
gør, at han eller hun bliver forstyrret af mange
ting, som vi andre har lært at se bort fra. De kan
ikke skelne, hvad der er væsentligt og reagerer
ofte impulsivt. Vi skal give klare, tydelige instrukser
og sørge for, at den unge sidder et sted
i klassen, hvor han eller hun kan se os og ikke
bliver forstyrret af de andre. Man skal give en
besked ad gangen og understøtte med billeder
eller figurer. For mange ord kan virke uoverskueligt,
og ordrige forklaringer hæmmer mere,
end de gavner.
fAste rAmmer
Disse unge har brug for ydre rammer og en
struktur, som gør det tydeligt for dem, hvad der
skal ske, fordi de ikke selv kan rumme det hele i
hovedet. Det kan være godt at begynde og slutte
undervisningen med noget genkendeligt. Når
rammerne og strukturen er det samme, kan
indholdet varieres uden at skabe utryghed og
forvirring. Hvis strukturen brydes op, skal konfirmanden
forberedes grundigt på, at næste
gang bliver anderledes. De har svært ved at aflæse
ansigtsudtryk og sociale spil og bliver usikre
i ustrukturerede situationer. Derfor er det
vigtigt, at man i pauser tager sig af dem, så de
ikke føler sig alene.
Opmærksomhedsforstyrrede konfirmander har
svært ved for mange ord og abstraktioner og har
brug for praktisk eller kreativt arbejde, hvor der
skal være både klare konkrete opgaver og opgaver,
der kræver mere selvstændig stillingtagen.
De kan ikke koncentrere sig og holde opmærksomhed
for længe, og man skal derfor have en
rytme, hvor der varieres mellem stillesiddende,
koncentreret arbejde og arbejde med fysisk aktivitet.
Samtaler skal ikke være for lange, og det
kan være godt at gøre noget praktisk imens som
f.eks. walk and talk.
Det kan være svært for disse unge at forholde
sig til store grupper. Det er derfor godt at lade
dem arbejde i mindre grupper og to og to, hvor
der er færre distraktionsmuligheder, og hvor de
ikke så nemt risikerer at føle sig ’forkerte’. Det
er vigtigt med trygge faste grupper. De kan have
behov for at kunne gå lidt for sig selv og gøre
noget på egen hånd.
eN ressource
Konfirmander med opmærksomhedsforstyrrelser
er ikke kun et problem, men kan opleves
som en stor fordel i konfirmationsforberedelsen.
De har ofte en uortodoks opfindsomhed og
kan især i den kreative del af undervisningen få
en masse geniale idéer. Og når man planlægger
konfirmationsforberedelsen ud fra at integrere
disse unge både pædagogisk og i klassens samvær,
vil det langt det meste af tiden være positivt
for hele klassen. Konfirmander med specielle
behov kan være en udfordrende gave til ens undervisningspraksis.
Hvis du vil have mere viden, sparring eller
idéer, kan du få fat i religionspædagogisk
konsulent pernille Nærvig petersen
på 2177 1473 eller pnp@km.dk.
Dysleksi
Dysleksi kaldes i daglig tale ordblindhed
og defineres som indlæringsvanskelighed,
der kan besværliggøre
eller nedsætte et menneskes
evne til at læse, skrive, stave og i
nogle tilfælde tale. Dysleksi har intet
at gøre med dårligt syn eller dårlig
hørelse. Dysleksi har heller intet at
gøre med manglende intelligens,
hjerneskade, udviklingsfejl eller skader
på sanserne.
ADHD (tidligere benævnt DAMP)
ADhD er en forkortelse for diagnosen:
Attention Deficit/hyperactivity
Disorder, det vil sige forstyrrelser af
opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet.
man taler om tre forskellige typer af
ADhD:
ADhD – med overvejende opmærksomhedsforstyrrelse
ADhD – med overvejende hyperaktivitet
og impulsivitet
ADhD – kombineret type med såvel
opmærksomhedsforstyrrelse
som hyperaktivitet og
impulsivitet.
Aspergers syndrom
Aspergers syndrom er en mildere
form for autisme. hovedsymptomet
er en mangelfuld kontakt med omgivelserne.
De kommer til kort over
for de i virkeligheden meget indviklede
regler for, hvordan man leger
og taler med og i det hele taget er
sammen med jævnaldrende kammerater.
børnene er typisk lidt kejtede
enspændere og "nørdtyper". De har
svært ved at deltage i en almindelig
samtale, særlig om personlige og følelsesmæssige
forhold. barnet tager
typisk ord bogstaveligt og har svært
ved at fatte billedsprog og antydninger.
11

Hvem giver vi julehjælp til?
• Hvordan er vort billede af, hvad det vil sige at være fattig i 2011?
• Hvad er vor tids fattigdom?
• Skal vi give julehjælp til familier med fladskærm og smarte mobiler?
• Hvilke kriterier stiller vi for at give julehjælp i vores sogn?
Fyraftensmøde
onsdag den 7. september kl. 16.30-21
i Vestkirken, Ballerup
Inspirations- og erfaringsudveksling
for menighedsråd, menighedsplejer,
præster / sognemedhjælpere / kirkeligt ansatte
og frivillige med interesse for diakoni
et s
Fyraftensmøde
vor tids fattigdom og sognets julehjælp
16.30: Ankomst - kaffe og kage
17.00: Velkomst v/ Kjeld Kure, fmd. f. Stiftsudvalget for Diakoni
“Familien gennem tiden - fattigdommens udvikling”
Oplæg til inspiration og drøftelse ved Finn Pilgaard Beyer
18.30: Spisepause
- der serveres et let aftensmåltid
19.00: “Det begyndte med julehjælp...”
Oplæg ved sognepræst Aage Koed Mikkelsen
20.00: Debat og erfaringsudvekling
21.00: Afslutning
Stiftsudvalget for Diakoni i Helsingør Stift inviterer sammen med
Samvirkende Menighedsplejer til fyraftensmøde med fokus på vor
tids fattigdom – og sognets julehjælp.
Tid og sted
Onsdag den 7. september 2011 kl. 16.30-21
Vestkirken – menighedssalen
Platanbuen 6
2750 Ballerup
Pris
Deltagelse i fyraftensmødet koster 50,- kr (incl. aftensmad).
Tilmelding
Tilmelding senest den 1. september til Kjeld Kure
- på mail ktk@km.dk eller tlf. 44 91 71 71
Familien gennem tiden –
fattigdommens udvikling
Fattigdom ved vi hvad er
- eller gør vi? Der er tegn
på en ny fattigdom i det
danske velfærdssamfund.
Finn Pilgaard Beyer er
diakon og cand.scient.
soc. med speciale i
frivilligt socialt arbejde.
Han har gennem mange
år arbejdet i Kirkens
Korshær og Samvirkende
Menighedsplejer.
Det begyndte med
julehjælp...
Hvordan julehjælpen
kan blive startskud til
videre udvikling af
sognets diakoni.
Aage Koed Mikkelsen er
sognepræst i de to landsogne,
Skuldelev og Selsø,
hvor julehjælpen blev
starten på en ny tilgang
til sognets diakoni.
Stiftsudvalget for
Diakoni
i Helsingør Stift

ker
Netværk for orgANister
Nyt fra distriktsforeningerne
Organisterne i de 8 kirker i Rødovre-Hvidovre Provsti aftalte i sommeren 2009 at mødes for at
lære hinanden at kende.
Vi fandt det første møde så berigende, at vi siden har mødtes 3-4 gange årligt på skift i de forskellige
kirker. Vi har hver gang et helt praktisk, fagligt program: vi udveksler korsatser, spiller
orgelværker for hinanden, udarbejder fælles koncertkalender for et halvt år ad gangen, drøfter
orgel-pleje, koradministration og mærkelige musikønsker til bisættelser!
I 2010 besluttede vi at bruge vores netværk til at arrangere den første fælles inspirationsdag for
organister i hele stiftet. Det var en rigtig god dag, så derfor gør vi det igen.
Dansk Organist- og Kantorsamfund (DOKS) har netop i disse år fokus på netværk blandt organister,
da det er meget værdifuldt at mødes med kolleger, for der er sjældent mere end en organist
ved hver kirke. Det er dejligt at kende sine kolleger i nabokirkerne, uanset om man laver
store projekter eller koncerter sammen eller blot skal have et telefonnummer på en vikar.
Vibeke Evald, organist ved Hvidovre kirke
iNSpiRAtioNSdAg FoR oRgANiSteR i HeLSiNgøR StiFt 2011
tirsdag d. 13. september kl. 9.30 til 15.00
i helsingør stifts lokaler, hestemøllestræde 3A, helsingør
inspirationsdagen er tænkt som en lejlighed til at møde kolleger fra hele stiftet, og som et forum for udveksling
af tanker og erfaringer om kirkemusikkens muligheder og udfordringer.
denne gang er følgende på programmet: Poul emborg (sanger i Dr-kor, dirigent og underviser):
Hvordan styrkes menighedssangen?
Hvordan fremmer kor og organist bedst sangen i kirken?
jørgen Demant (helsingør stifts teologiske konsulent):
”højmessen under lup” – præsentation af jørgen
Demant og hans arbejdsområde. er det
”liturgiske laboratorium” noget for organister?
tilmelding senest 31. august til
morten bech på bech@paradis.dk
Pris: 250 kr. som betales på dagen.
Der serveres frokost og kaffe.
Arrangeret af organisterne i Rødovre-Hvidovre Provsti
i samarbejde med Helsingør Stift
vor rePræseNtANt
i
Der har været valg til repræsentantskabet
i TV2/Lorry. Repræsentantskabet
mødes 2 gange om året. Hvert fjerde år
vælger TV2/ Lorrys repræsentantskab
medlemmerne til stationens bestyrelse.
Bestyrelsen ansætter direktøren, som ansætter
det øvrige personale.
Der er fra de 3 stifter, Helsingør, København
og Roskilde, som dækker stationens
sendeflade, valgt 3 personer. Fra Helsingør
Stift er indtrådt sognepræst Henning
Sundby-Pedersen, Egebæksvang.
Det er aftalt i vore 3 distriktsforeninger,
at pladsen i repræsentantskabet går på
skift. I næste valgperiode er det således
ikke Frederiksborg Distriktsforening, der
besætter pladsen, men enten Helsingør
Stift Syd Distriktsforening eller Sokkelund
Herreds Distriktsforening.
Vor nuværende repræsentant påpeger at
man, hvis man har ideer til indslag fra
kirkelige begivenheder i vort stift, kan
henvende sig til den redaktionelle ledelse,
hvis mailadresser står på stationens
hjemmeside, f. eks. dan@tv2lorry.dk .
Det er naturligvis ikke sikkert, at alle ideer
bliver brugt.
13

et s
Fra Landsforeningen
Distriktsforening Syd
ArbejDsmiljøuDDANNelseN
Arbejdsmiljøuddannelsen giver arbejdsledere og ansatte redskaber til at styrke det forebyggende
arbejde og at effektivisere arbejdsmiljøorganisationens arbejde med henblik på at forbedre
arbejdsmiljøet. Deltagerne får kendskab til arbejdsmiljølovgivningen og får redskaber
til at varetage funktionerne i arbejdsmiljøorganisationen. Der lægges ved undervisningen
vægt på dialog mellem underviser og kursister, og undervisningen tager i nogen grad udspring
i kursisternes egne erfaringer
målgruPPe Deltagerne kan være kontaktpersoner, arbejdsledere og provster og ansatte fra
kirken og kirkegården. Deltagerne repræsenterer forskellige erfaringer i
forhold til arbejdsmiljøet og med forskellige arbejds- og ansvarsområder.
iNDholD Uddannelsen giver deltagerne indsigt i:
• Arbejdsmiljøorganisationens opgaver og funktion på arbejdspladsen.
• Principper for samarbejde, formidling og pædagogiske virkemidler.
• Arbejdsmiljøorganisationens planlægning og gennemførelse af det forebyggende
arbejdsmiljøarbejde, herunder udarbejdelse af arbejdspladsvurderinger
(APV)
• Arbejdsmiljøorganisationens samarbejdsrelationer til andre arbejdsmiljøaktører
som Arbejdstilsynet, arbejdsmiljørådgivere m.v.
• Arbejdsmiljøorganisationens opgaver i relation til ulykker, nærved-ulykker
og sundhedsfarer
PrAktiske oPlysNiNger
Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse varer 22 timer. Uddannelsen gennemføres på 3
dage. Uddannelsen gennemføres som internat. Uddannelsen er godkendt af Arbejdstilsynet og
opfylder kravene til den lovpligtige uddannelse for medlemmer i arbejdsmiljøorganisationen.
tiD og steD: 29. - 31. august 2011 Vejle Center Hotel
eller 21. - 23. november 2011 Tune Kursuscenter, Greve
tilmelDiNg og Pris: Landsforeningens kontor tlf.: 87 21 32 33/
email: kursus(at)menighedsraad.dk
Pris: kr. 6.000,- inkl. overnatning på enkeltværelse, kursusmateriale og fuld forplejning.
Uddannelsen udbydes af Landsforeningen i samarbejde med Folkekirkens Arbejdsmiljøråd
DebAtAfteN
mANDAg DeN 26. sePtember
2011 kl. 19.00
”Hvordan rekrutterer vi medlemmer til
det kommende menighedsråd?”
Som oplægsholder har vi inviteret journalisten
Bo Nygaard Larsen, som er
kendt for sine til tider måske lidt provokerende
”stikpiller” til Folkekirken og de
siddende menighedsråd.
Vi håber med denne tidlige advisering, at
så mange som muligt får reserveret aftenen
allerede nu, men vil naturligvis senere
udsende en mere officiel invitation.
steD: Skovlunde Kirke, Lundebjerggårdsvej
3 A, 2740 Skovlunde

Frederiksborg Distriktsforening af
Menighedsråd arrangerer
seNsommertur
lørDAg 10. sePtember 2011
Turen går denne gang til Nykøbing Falster, hvor vi skal se den smukke Klosterkirke
ved en omvisning. Senere kører vi til den nye Lindeskovkirke, hvor vi indtager vor frokost.
Derefter går turen til Torkilstrup kirke på Nordfalster. Salmedigter og præst B.S. Ingemann
blev født i præstegården her.
Turens pris er kr. 350.-, hvilket beløb inkluderer busturen, kaffe på udturen, kirkeomvisning,
frokost inkl. drikkevarer samt eftermiddagskaffe. Betaling i bussen.
Menighedsrådsmedlemmer fra hele stiftet, præster, kirkefunktionærer samt ledsagere og
alle andre interesserede er velkomne.
Afgang fra Islebjerg kirke, Frederikssund kl. 8.30
med opsamling nogle få steder efter aftale.
Hjemkomst senest kl. 18.00
Tilmelding til Grethe Bahne Madsen,
madsen.ullemose@mail.dk,
tlf.47316756
senest den 7. september.
Stiftsbladet for Helsingør Stift
Udgives af Helsingør Stift i samarbejde med Stiftets faste udvalg
og Distriktsforeningerne af Menighedsråd. De i bladet
frem satte synspunkter deles ikke nødvendigvis af redaktionen.
Redaktion
Ansvarshavende: sp. Rebecca Rudd, Tlf 2172 5082,
email: rr@km.dk
ker
Nyt fra Ydre Mission
Redaktionsudvalg: Biskop Lise-Lotte Rebel (LR), sp. Jan Ulrik
Dyrkjøb, sp. Henning Sundby Pedersen (Distriktsforeningen
Frederiksborg), Mogens Taarup (Distriktsforeningen for
Sokke lund Herred), Carl-Erik Denning, (Helsingør Stifts Distriktsforening
Syd), sp. Kirsten Diemer (Ydre Missions udvalget),
Pernille Nærvig Petersen (Det religionpædagogiske
udvalg), pr. Ove Kollerup (Medieudvalget) samt sp. Rebecca
Rudd (ansv. redaktør).
stiftsstævNe i
vANgeDe kirke
søNDAg D. 18. sePtember
kl.10.30-15.00
Gudstjeneste, prædikant:
biskop Lise-Lotte Rebel
Frokost
Missionsforedrag ved tidl. missionær
Rikke Vestergaard, Mission Afrika
Sted: Vangede Kirke,
Vangedevej 50, Gentofte
www.missionafrika.dk
Om Stiftsbladet
Stiftsbladet sendes til menighedsrådsmedlemmer, præster og
andre kirkelige medar bejdere, samt til andre interesserede.
Fra og med 2008 finansieres Stiftsbladet af det bin dende
stiftsbidrag.
Ønsker man at få bladet tilsendt skal man indsende sin adresse
til kmhel@km.dk.
15

Afsender: Helsingør Stift, Hestemøllestræde 3A, 3000 Helsingør
j u n i
K A L E N D E R E N · 2 0 1 1
Mandag 20. juni 2011 kl. 10-14
SALMEDANS MED KONFIRMANDER OG
MINIKONFIRMANDER
Underviser: Anne-Mette Riis, pædagog og lektor på Musikkonservatoriet
med speciale i børn og musik.
Sted: Antvorskov Kirke, Agersøvej 86, 4200 Slagelse.
Tilmelding: www.kirkeogpædagogik.dk /
pnp@km.dk senest 30. maj.
Pris: 100,- kr. (frokost)
lørdag 10. septeMber kl. 8.30 til 18.00
SENSOMMERTUR TIL NYKØBING FALSTER
Opsamling ved Islebjerg kirke, Frederikssund.
Tilmelding: Senest den 7. september,
Grethe Bahne Madsen, madsen.ullemose@mail.dk /
47316756 Se side 15
tirsdag 13. septeMber kl. 9.30 til 15.00
INSPIRATIONSDAG FOR ORGANISTER I HELSINGØR
STIFT 2011
Sted: Helsingør Stifts lokaler, Hestemøllestræde 3A,
Helsingør
Tilmelding: Inden 31. august til Morten Bech,
email: bech@paradis.dk Se side 13
søndag 18. septeMber kl.10.30 til 15.00
STIFTSSTæVNE I VANGEDE KIRKE, YDRE MISSION
Missionsforedrag, Mission Afrika
Arrangeret af Udvalget for Ydre Mission
Sted: Vangede Kirke, Vangedevej 50, Gentofte Se side 15
tirsdag 20. septeMber
STUDIEDAG FOR PRæSTER:
Liturgisk Laboratorium - Højmessen under lup
Værkstedsarbejde med den svenske pastoralteolog Fredrik
Modeus.
Sted: Birkerød sognegård, Kirkevej 2, 3460 Birkerød
Tilmelding: Jørgen Demant, jtd@km.dk
Se www.helsingørstift.dk
a u g u s t
Fredag 19. august kl. 9.30-15.30
DIDAKTIK: Hvordan opbygger vi undervisningen så konfirmanderne
lærer det vi gerne vil?
Sted: Opstandelseskirken, Gymnasievej 2, 2620 Albertslund.
Tilmelding: Senest 15. juli via www.kirkeogpædagogik.dk /
pnp@km.dk
Mandag 26. septeMber kl. 19.00
DEBATAFTEN: ”Hvordan rekrutterer vi medlemmer til det
kommende menighedsråd?”
Helsingør Stifts Distriktsforening Syd
s e p t e m b e r
Sted: Skovlunde Kirke, Lundebjerggårdsvej 3 A, Skovlunde.
Tilmelding: Bende Kragh, bendekragh@yahoo.dk /
Onsdag 7. septeMber kl. 16.30 til 21.00 4494 4783 Se side 14
FYRAFTENSMØDE, FOKUS PÅ FAMILIE, FATTIGDOM
OG JULEHJæLP Arrangeret af Diakoniudvalget o k t o b e r
Sted: Hedegårdskirken, Hedeparken 21, 2750 Ballerup
Tilmelding: senest den 1. sep. Kjeld Thinggaard Kure:
ktk@km.dk / 44 91 71 71 Se side 12
lørdag 1. OktOber
LANDEMODE i Helsingør Domkirke.
lørdag 8. OktOber
Program udsendes
KONFIRMANDEVENT 2011: Frilandsmuseet
Tilmelding: fra 14. juni via www.kirkeogpædagogik.dk
Se mere www.kirkeogpædagogik.dk
n o v e m b e r
tirsdag 8. -9. nOveMber
TO-DAGS SEMINAR FOR PRæSTER:
Eksistenssamtalen: Relation – eksistens – identitet - i kristelig
udlægning
Oplægsholdere: professor Svend Brinkmann, sognepræst
Mikkel Wold, hospitalspræst Christian Juul Busch og sognepræst
Erik Høegh-Andersen.
Tilmelding: Jørgen Demant, jtd@km.dk
Se www.helsingørstift.dk
ID 42786
Medde lelse om flytning eller bestilling
af ekstra blade:
Kontakt venligst Helsingør Stift,
Hestemøllestræde 3A, 3000 Helsingør,
tlf. 4921 3500.
Email: kmhel@km.dk
Deadline
Næste nr. udsendes 1. september 2011.
Indlæg m.m. skal være hos redaktør Rebecca
Rudd senest 1. august 2011.
Layout og tryk:
Strandbygaard Grafisk, Skjern · 96 800 700