Helsingør Stift Stiftsbladet

xn..helsingrstift.hnb.dk

Helsingør Stift Stiftsbladet

16. årgang • nr. 2 • juni • juli • august 2011

Aktuel information om

Stiftsbladet

Helsingør Stift

3 Netværk

6 PræstesAger

10 De særlige børN


Nyansættelser

• Jens Bærentzen

Ordrup sogn, Gentofte provsti

• Nina Raunkjær

Hørsholm sogn, Fredensborg provsti

• Sarah Thorngreen Auken

Kokkedal sogn, Fredensborg provsti

• Lasse Hultberg

Ballerup Sogn,

Ballerup-Furesø provsti

• Bettina Niemann Krarup

Gerlev-Draaby pastorat,

Frederikssund provsti

• Anita Brændsgaard Bennetsen

Kongens Lyngby provsti

Fratrådte

• Kirsten Eistrup

Hørsholm sogn,

Fredensborg provsti

• Christian Bjernager

Ballerup sogn,

Ballerup-Furesø provsti

• Esther Elisabeth Nielsen

Lynge-Uggeløse-Engholm pastorat,

Hillerød provsti

• Bent Palle Gerlach

Skt.Olai sogn, Helsingør provsti

Rebecca Rudd

At hAve meD

hiNANDeN At gøre

Alt imens kirken gør sit for at

samle folk i diverse netværk, så

som sorggrupper, ældremøder,

konfirmandklubber osv., så har vi der arbejder

med kirkens liv og vækst haft en tendens til at

glemme os selv.

Ofte har en organist eller en kontaktperson kunnet

sidde temmelig alene i sognet med sine opgaver. Men

det er ved at ændre sig.

Præster har altid mødtes i konventer på tværs af sognegrænser,

men nu er organister, sognemedhjælpere

og gravere begyndt på det samme. Og menighedsrådsmedlemmer

med særlige funktioner.

Der er oprettet officielle, provstirelaterede netværk,

hvor man koordinerer koncertkalendere, minikonfirmandsamarbejde,

og indkøbsaftaler. Hvor rådighedsordningen

for alvor tages i brug og der spares

penge. Men også mere uformelle netværk, hvor der

tales frit fra leveren om dagligdagens udfordringer,

vanskelige sager og konflikthåndtering.

Se eksempler på netværk side 3

PræDikeNer På Nettet

Ny hjemmeside med prædikener fra præster

ansat i Den danske Folkekirke, har set

dagens lys. Siden er enkel og nem og at gå

til, og prædikenerne delt op efter forfatter

eller tema.

Ønsker man at bidrage med et udvalg af

sine bedste prædikener, kan man kontakte

Rebecca Rudd, rr@km.dk

Siden er lavet af folkekirkeinfo i Århus.

www.livikristendom.dk

hvor to eller tre er

forsAmlet...

Konflikter er jo et tilbagevendende tema når kirkens

folk skal samarbejde. Sådan er det, og konflikter

hverken kan eller skal undgås, de er en del af tilværelsen.

Men man kan lære at håndtere dem fornuftigt.

Når præster er involveret i konflikter, så trækker det

gerne overskrifter, men hvordan var det egentlig at

sagerne stod? Kristine Gaarde har i sin seneste bog

kigget nærmere på en række præstesager, deri blandt

også et par stykker fra vores stift.

Læs side 6

ferieN

Nå, men sommeren er over os, og dermed også den

overenskomstaftalte og rådighedsordningsdækkede

ferie.

Så må vi hellere sørge for at få holdt den, og nydt den.

Nanna Hauge kommer med et par gode bud på, hvordan

dagen på standen eller i haven kan bedrives med

en god bog. Læs side 8

God sommer Redaktøren


gudsbilleder

to fortAbte søNNer og eN goD fAr

Det er en af de mest elskede af Jesu lignelser,

som Lukas fortæller i sit evangelium i kap. 15.

Her fortæller han om den gode far og de to,

hver på sin måde, fortabte sønner. Den ene

søn fortabt i selvgod selvrealisering, den anden

i selvgod selvopofrelse. Men faderens

kærlighed var stor nok til at rumme enhver

hån og modsigelse fra begge sine sønner. Ja,

han stod med udstrakt hånd og ventede på

dem.

en far kan i al

almindelighed desværre

være af så mange slags:

vilkårlig, skødesløs, brutal.

Hvis vi kort skal fortælle, hvad kristendom

går ud på, så vil denne lignelse være fast inventar.

Det hører med til at tale om Gud i kristen

forstand, at fortælle om denne generøse

far, der utålmodigt længes efter sine børn, og

som ikke ser dem, som verden ser, med alle

deres åbenlyse fejl og alt det forkerte, der så

let springer i øjnene. Men faderen ser dem i

kærlighed, han tager dem i sin favn, hvor de

er gemt i den grænseløse tilgivelse, som skjuler

og renser alt. Den fortælling klinger med,

når vi bekender troen på Gud som vores ’Far’,

verdens skaber og opretholder. Herfra får ordet

’far’ sin mening.

Der tales så meget om, at andre religioner

måske også kan bidrage med smukke billeder

eller forståelser af Gud, som måske endda

kan supplere eller uddybe den kristne tale om

Gud. Det kan være, at andre også har smukke

ord og billeder om Gud. Men hvorfra henter

disse billeder deres indhold?

De ord og billeder, vi har fået lov til at bruge i

kristendommen, er helt særlige derved, at de

har fået indhold og farve fra ham, der har givet

os dem, Jesus Kristus selv. Det er ham,

der gør hele forskellen! En far kan i al almindelighed

desværre være af så mange slags:

vilkårlig, skødesløs, brutal. Af den grund er

der måske nogle, der har svært ved at sige

”far” om Gud. Men Jesu Kristi Far, Vor Far,

som er i himlen, ham vi får lov til at stole på

og henvende os til – det er den far, Jesus Kris-

Derfor kan vi som

kristne ikke tale abstrakt

om gud – vi kan ikke tale

om gud som et ubekendt x,

vi eventuelt kan være fælles

med andre religioner om.

tus afslører billedet af med sit liv, sin død og

sin opstandelse. Det er den far, han lærer os

at henvende os til ved at bede Fader Vor! Je-

Af biskop Lise-Lotte Rebel

sus har fortalt os om Gud gennem sine billeder

og lignelser, hvoraf den lignelse fra Lukas

evangeliet om de to fortabte sønner og den

gode far er den bedst kendte. Fadernavnet i

kristendommen får sit indhold – igennem

ham.

Derfor kan vi som kristne ikke tale abstrakt

om Gud – vi kan ikke tale om Gud som et

ubekendt x, vi eventuelt kan være fælles med

andre religioner om. Vi kan kun tale om Gud

bestemt – som Jesu Kristi far. Det faderbillede

betyder frihed og ikke underkastelse. Frihed

til at stole på, at Gud er, som Jesus har

vist os det. Frihed til at vi kan rejse os op som

Guds kære børn og møde dagen i dag med

dens udfordringer. Frihed til at vende blikket

udad mod det medmenneske, som kalder på

min hjælp, uden først at skulle spørge, om det

nu også kan betale sig. Frihed til at leve som

dem, vi er, for Jesu Kristi skyld, i taknemmelighed

og ansvar.

3


s A m A r b e j D e m e l l e m s o g N e N e

Mange steder i Helsingør Provsti har man fundet sammen på tværs af

sognene i faglige fællesskaber, hvor der både drøftes fælles projekter,

koordineres arbejdsopgaver samt diskuteres løst og fast. Herunder er

listet eksempler på samarbejder fra stiftets provstier:

FAgLige teAmS:

her samles man omkring tilrettelæggelse af arbejdet, fælles projekter

og initiativer. organister koordinerer f.eks. koncerter og

fælles arrangementer, præster kan aftale fælles konfirmandprojekter

og gudstjenester, kordegne og kirketjenere fælles indkøbsaftaler

osv. Se side 13

FæLLeS viSioNSdAge:

mange initiativer er kommet i stand på fælles visionsdage på

provstiplan. her inviteres alle mr-medlemmer og ansatte i et helt

provsti, til en fælles dag hvor mål og visioner diskuteres, og der

nedsættes arbejdsgrupper på tværs af sogne- og faggrænser.

hillerød og rudersdal provsti er et par af de provstier der har afholdt

sådanne dage. På Hillerøds provstis hjemmeside kan man

læse uddrag fra dagen: www.hilleroedprovsti.dk.

guddommelig fodbold?

af Anne Boye,

præstevang Sogn, Hillerød

Måske ikke – dog har vi i Hillerød provsti, de

sidste 2 år, haft stor succes med fænomenet.

”konfirmandfodbold” – som vi ganske enkelt

kalder det.

Ideen blev født af bla. Henrik Winther-Nielsen

fra Frb. Slotskirke, fordi vi præster gerne ville

give konfirmanderne en oplevelse af, hvor mange

unge i Hillerød by og land, der faktisk bruger

et år på at gå til konfirmationsforberedelse og

samtidig give følelsen hos den enkelte konfirmand

af, at være en del af et stort fællesskab

med rod i kristendommen.

Og det lykkes

eRFARiNgS-gRuppeR:

her mødes kontaktpersoner, kordegne, kirkegårdsledere, sognemedhjælpere

eller mr-formænd med hinanden på tværs af sognegrænserne. erfagrupperne

mødes på eget initiativ og udveksler erfaringer og giver gode

råd. her kan diskuteres dagligdagens udfordringer i et uforpligtende forum.

Se side 5

ÅRLige pRovStimødeR:

Provst/provstisekretær mødes én eller to gange årligt med alle provstiets

kontaktpersoner, kordegne, mr-formænd, kasserer eller regnskabsførere.

her tages emner op som regnskab/budget, overenskomstforhandlinger,

nye regler og cirkulærer eller hvad deltagerne måtte ønske. stiftsadministrationen

eller andre med faglig ekspertise, deltager indimellem ved møderne.

FeRieteAmS:

Der er i mange provstier oprettet ferieteams mellem præster, kordegne,

gravere eller organister. i et ferieteam aftaler man ferier, fridage og gensidig

aflastning ved spidsbelastning. rådighedstiden anvendes således, i

overensstemmelse med de nye overenskomster, mens der spares penge

til vikardækning. / rr

Konfirmander på kryds og tværs, fra by og opland,

mødes denne søndag eftermiddag sidst på

sæsonen på Hillerød stadion og spiller for hver

deres kirke. Vi har været op til 200 konfirmander

incl. dem der kommer for at heppe og se på.

Her lyder der tilråb over banerne, man måske

ikke er helt så normale ”Kom så Nødebo” eller

”Skyd så Grønnevang”.

Nogen kyndige ”fodboldpræster” har udarbejdet

en rigtig turneringsplan og det hele ender

med pokaloverrækkelse. Vi har købt en fin vandrepokal,

der så skal stå i vinder kirken/sognegården

indtil næste år. Desuden spiller vinderholdet

en kamp mod præsterne, som vi oftest

taber!!


Fotos: Ejvind Flensted-Jensen

Netværk mellem kontaktpersonerne

af mogens Kongstad,

kontaktperson Brøndbyøster sogn

I 2008 etableredes i Glostrup provsti en visionsgruppe,

som bl.a. fik til opgave at fremlægge

ideer til fælles tiltag i provstiet, primært med

sigte på at opnå besparelser, og frigøre midler til

andre tiltag. Dette er i overensstemmelse med

Betænkning 1491.

Vi havde i vor ”brainstorming” mange forslag,

og et af disse gik ud på, at vi skulle etablere et

samarbejde mellem kontaktpersonerne i provstiet.

Det er jo næppe ukendt, at der er væltet

nye opgaver ind over menighedsrådene og ikke

mindst over kontaktpersonerne, f.eks. ændringerne

ansættelsesprocedurerne og de nye overenskomster.

Det blev mig der, som kontaktperson for Brøndbyøster

sogn, fik opgaven at forsøge at gøre

provstiets andre 8 kontaktpersoner interesserede

i et sådant samarbejde. Samarbejde over

sognegrænserne kan være problematisk, da

hver især ofte mener, at de har deres specifikke

og særlige problemer, som bedst løses indensogns.

I oktober 2010 sendte jeg via provstikontoret en

føler ud og bad om tilbagemelding. Alle svarede

positivt, og vi fik etableret et møde i slutningen

af januar 2011. Det er altid vanskeligt at finde en

dato, hvor alle kan komme.

Det første møde blev afholdt i vor sognegård kl.

17.30. Det varede 1½ time med en lille servering

samt en dagsorden, hvori der indgik mulige

emner samt en præsentation af deltagerne.

Det viste sig, at der var stor interesse for at afholde

sådanne møder med regelmæssige mellemrum,

og vi har siden haft 2 møder. Næste

møde er i juni.

Vi er blevet enige om at undlade det formelle,

men i stedet lade hver af os fremkomme med

vore problemer, som vi så diskuterer, og hvis

det er muligt, rådgiver vi hinanden ud fra egne

erfaringer.

Da kontaktpersonerne ofte har personfølsomme

sager, f.eks. omkring uenighed mellem de

forskellige personalegrupper, er vi enedes om at

undlade udførlige referater af møderne, og vi

har også som noget meget vigtigt indgået den

aftale, at de ting, der fremkommer på møderne,

forbliver i kredsen og ikke bringes videre.

Der har været særdeles stor interesse for og tilfredshed

med, at vi holder disse møder, og at vi

har fået et netværk, som vi kan trække på. Stiftet

har på vor anmodning tilsagt os, at vi kan få en

repræsentant fra Stiftet til at komme og besvare

spørgsmål og rådgive os, når vi synes, at vi har

behov for professionel assistance.

Generelt finder jeg, at et samarbejde over sognegrænserne

er god ting, der giver inspiration

og en betryggende backup.

5


samarbejdsprofil

- menighedsrådslovens formålsparagraf

af Kristine garde, ph.d. og seniorforsker,

tidligere sognepræst

”Det påhviler menighedsrådet at virke for gode

vilkår for evangeliets forkyndelse”. Sådan lyder

den i 2007 indførte formålsparagraf i menighedsrådsloven,

§ 1, stk. 2. Her er tale om en moralsk,

men ikke en direkte juridisk forpligtelse.

Da rådsmedlemmerne består af både valgte

(læge) og fødte (gejstlige) medlemmer, bærer

det samlede menighedsråd ansvaret for, at formålsparagraffen

opfyldes. Præsten har dog et

særligt ansvar for, at det kirkelige liv i sognet

hviler på den evangelisk-lutherske bekendelses

udtryk for den kristne tro, som der står i bemærkningerne

til lovforslaget.

Formålsparagraffen læner sig således op ad

både præsteløftet og menighedsrådsløftet samtidig

med, at den kridter banen op for samarbejdet.

Det skal nemlig afspejle kirkens konfessionelle

identitet og tjene menigheden, så dens

medlemmer forbliver kristne.

Info:

3 retsteologiske sager fra Helsingør stift

er behandlet i bogen:

søbye-sagen (ritualselvtægt)

melby-sagen (supplerende gudstjenester)

olafsson-sagen (fritagelse fra deltagelse i

menighedsrådsmøder).

vi sAmArbejDer

I langt de fleste sogne arbejdes der i fuld fordragelighed

på at realisere formålsparagraffen ved,

at præst og menighedsråd i gensidig respekt

planlægger og gennemfører kirkelige aktiviteter,

hvoraf nogle måske er skæve eksperimenter.

Det må der naturligvis være plads til, men

samtidig skal sådanne muligt grænseoverskridende

arrangementer være så gennemtænkte,

at de sagligt kan forsvares over for stiftets biskop,

der fører tilsyn med præster og menighedsråd.

Visse steder knirker samarbejdet mellem præst

og menighedsråd dog så voldsomt, at det fører

til en præstesag med inddragelse af tilsynsmyndigheden

og ansættelsesmyndigheden. Da det

erfaringsmæssigt kan være svært at få bilagt en

strid, især når den er begyndt at ødelægge det

kirkelige liv, er det gavnligt for samarbejdet at

være på forkant med eventuelle konflikter.

”retsteologi”

Bogen ”Retsteologi. Udvalgte emner”, der udkom

på Nyt Juridisk Forlag i april måned dette

år, er skrevet med dette formål, at give præster

og menighedsrådsmedlemmer muligheden for

at være på forkant. Med sine 8 kapitler behandler

bogen specifikke områder af præstegerningen,

bl.a. præstens forkyndelsesfrihed, loyalitet

over for kirkens ritualer, embedspligt til at beskytte

menigheden mod vranglære, tjenestepligt

til at deltage i menighedsrådsarbejdet, opfyldelse

af decorumkravet, og forpligtelse til at

samarbejde med kirkens ansatte, menighed og

menighedsråd.

Omdrejningspunktet i alle kapitler er mindst én

præstesag, hvis forløb gennemgås og kommenteres

på grundlag af sagens akter, som jeg personligt

har fået adgang til. Jeg har omhyggeligt

undladt at gøre mig til talerør for nogen af sagens

parter, men tværtimod forholdt mig sagligt

og nøgternt til den enkelte sag.

Det AlmiNDelig PræsteDømme

Bogen hviler på folkekirkens to grundpiller: det

almindelige præstedømme og det kirkelige embede.

Det almindelige præstedømme er en teologisk

term for, at alle døbte er præster med rettigheder

og pligter i relation til det kirkelige

”Retsteologi. Udvalgte emner”,

Nyt Juridisk Forlag 2011

embede, som er forordnet af Gud. Præsten udpeges

(kaldes) af menighedsrådet på menighedens

vegne til at varetage dette embede. Det

kirkelige embede er derfor afledt af, men ikke

underordnet det almindelige præstedømme. De

to grundpiller er et uopgiveligt vilkår for samarbejdsprofilen

i menighedsrådsloven. Dette gælder

også, når der skal samarbejdes hen over

sognegrænserne, så der ikke hersker tvivl om,

hvilken menighed og hvilken præst der hører

sammen i respekt for den kaldsret og –pligt,

som menighedsrådet varetager.

God arbejdslyst og læselyst.

Info:

Johannes H. Christensen, tidl. sognepræst

i Skovshoved, om bogen:

”Dels er den velskrevet, dels er den overordentlig

solid – både i sin fremstilling og

sine vurderinger. og så er den underholdende

som en krimi”.


S t u d i e o r l o v

A m e r i k A N s k e P r æ D i k e N e r

af Charlotte ellermann,

Sognepræst, Humlebæk Sogn

Sidste sommer havde jeg en tre måneders studieorlov

fra mit præsteembede i Humlebæk,

hvor jeg tog til USA for at studere prædikenkunst.

Jeg deltog bl.a. i en stor årligt tilbagevendende

festival, hvor amerikanske præster fra

mange forskellige kirkesamfund mødes for at

høre prædikener. Der var både foredrag om,

hvordan man prædiker og prøver på selve prædikenkunsten.

Det var meget spændende at opleve,

og jeg mener godt, at vi kunne lære noget

af dem i Den danske Folkekirke.

sorte guDstjeNester

De fleste danskere forbinder amerikanske gudstjenester

og prædikener med de sorte kirkers

gudstjenester, som mange har oplevet over there!

Det er ofte baptistmenigheder, hvor der er

masser af musik og gospelsang under gudstjenestefejringen.

Prædikenen er en stor oplevelse

i sig selv, fordi præsterne i denne tradition bruger

stemmen som et instrument, som skiftevis

hvisker og råber og taler på en helt særlig måde.

Det er prædikener, hvor der er tilråb og svar fra

menigheden, som ofte højlydt reagerer på det,

som siges fra prædikestolen.

Alt i alt afgørende forskelligt fra vores danske

gudstjenestetradition og derfor ikke uden videre

til at overføre til danske forhold, skønt stilen

også praktiseres i nogle danske frimenigheder.

Imidlertid har disse gudstjenester efter min opfattelse

et helt bestemt formål: Nemlig at skabe

glæde og håb i en gruppe af mennesker, som

ikke altid har og har haft det let i det amerikanske

samfund. De sorte amerikanere kæmper

mange steder i USA med massive problemer.

Derfor tror jeg, at det har været vigtigt, at de i al

fald én gang om ugen kunne gå hjem med en

følelse af, at det nok skal gå alt sammen. Og lige

præcis den følelse skal man også meget gerne

have efter en dansk højmesse at gå hjem på.

sPejle

For de sortes vedkommende spiller bibelhistorien

om Israels udfrielse af slaveriet stadig en

betydelig rolle som et spejlbillede af deres egen

historie. Og man kan roligt sige, at den tradition

for spejling lever i alle også mere traditionelle

amerikanske kirkesamfund, som har gudstjenester,

der ligner vores. Man spejler sig i bibelens

fortællinger såvel i det nye som i det gamle testamente,

som der ofte også prædikes over. Og

der bruges ofte personlige indfaldsvinkler.

Således hørte jeg en amerikansk forsker og

præst, som prædikede over splinten og bjælken

fra Jesu bjergprædiken ved at fortælle om sin

egen bedstemor, som følte et stort modsætningsforhold

til sine naboer på villavejen i forstaden.

Ja, hvordan hele bedstemoderens liv og

identitet til sidst gik helt op i modsætningen

mellem mig og de andre. Mrs. Calhoe, som hun

hed, så splinten i naboens øje og ikke bjælken i

sit eget. Det brugte prædikanten så som et spejl

for os præster, som hun prædikede for. Hun

brugte historien om bedstemoderen til at få sagt

noget om det fænomen i kristne kirker og menigheder;

hvordan der er en tendens til at se sig

selv i modsætning til folk både indenfor og

udenfor kirken. Hvordan alle kan få sin kristne

identitet fra forskellen til andre. Hun spurgte

os: Er du den, der diagnosticerer, eller hører du

til? Er du udenfor og kritisk analyserende, eller

er du en del af fællesskabet, som du reflekterer

med? Hun tilføjede: Når du ser bjælken i dit

eget øje, begynder det sande præsteskab.

formiDliNg

Det amerikanske samfund har store modsætninger,

og det afspejles også i den måde, der

prædikes på. Der er store forskelle på stilarter!

En prædiken, jeg hørte, var nærmest et foredrag

om ægteskab og seksualitet, en anden prædikant

brød ud i sang undervejs, nogle viste lysbilleder

som illustrationer til prædikenen. Alt dette

peger i retning af, at man som amerikansk

prædikant lægger megen vægt på selve formidlingen

af budskabet, mens vi traditionelt lægger

hovedvægten på indholdet af budskabet. Let

forenklet kan man sige: Vi tænker meget på,

hvad evangeliet vil sige os, mens amerikanerne

tænker på, hvordan evangeliet siger os noget.

Jeg hørte for nylig på et kommunikationskursus

for kirkeligt ansatte, at forhenværende præsident

Bill Clintons bedste taleskriver, skulle have

sagt: Det vigtigste for at skrive en god tale er

WIIFM, som er kort for: What’s in it for me?

Spørgsmålet Hvad betyder det for mig? er med

til at åbne folks ører for det, som siges, og derfor

Fortsættes side 9

7


Sommerlæ

af Nanna Hauge, præst og konsulent ved Folkekirkens

Skoletjeneste i Frederikssund provsti

BReve FRA AFRiKA

I 1978 udgav Karen Blixen-forskeren Frans Lasson

for Rungstedlundfonden en omfattende

samling af Karen Blixens breve, skrevet under

hendes sytten år i Afrika (1914-31) til familien i

Danmark. Hovedparten af brevene er til broderen

Thomas og moderen Ingeborg Dinesen,

som begge besøgte Karen Blixen på farmen.

Men der er også breve til søstrene Inger "Ea" de

Neergaard og Ellen Dahl, samt til mosteren

Mary Bess Westenholz, med hvem Karen Blixen

førte livslange diskussioner om kvindefrigørelse,

victorianisme og kønsmoral.

Brevene giver et enestående indblik i Karen

Blixens menneskelige situation i de år, hvor

Wilkie Collins (1824 – 1889),

engelsk forfatter. Han var kolossalt

populær i sin samtid og skrev 27

romaner, mere end 50 noveller og

mindst 15 teaterstykker. Han kom

i lære i et tefirma, læste senere jura

og blev advokat i 1851. Samme år

mødte han Charles Dickens med et

årelangt venskab til følge. Kvinden

i hvidt (1860) blev oprindelig trykt

som føljeton i Dickens’ ugemagasin.

Den er siden trykt i mere end 2

millioner eksemplarer på engelsk.

Også den senere detektivroman

Månestenen (1868) er på vej i

dansk oversættelse.

hendes ægteskab med Bror Blixen-Finecke gik i

opløsning, og hvor farmen i Afrika gik konkurs,

og Karen til sidst må rejse i alle henseender

tomhændet, hjem til Danmark.

Læs i øvrigt den danske dramatiker

og forfatter Jokum Rohdes

efterskrift til denne nyoversættelse

af Kvinden i hvidt.

Gennem brevene får man som læser et hudløst

nærbillede af Karens konstante kamp overfor

følelsen af ikke at høre til i verden og ikke at

være blevet til noget – at være et mislykket

menneske. Og af sorgen over ikke at have fået

mulighed for at udvikle sine evner og hendes

tanker om sit ”ynkelige” forfatterskab – sådan

formulerer hun det selv.

Foto: Bridgeman Images

Omslag: Mikkel Henssel

Når man som læser ved, at hun med tiden og

efter mange trængsler blev den anerkendte forfatter,

som hun var, er hendes breve utrolig opbyggende

at læse. De bringer et budskab om

håb og overlevelse – også hvis man som læser

måtte stå i en helt anden situation end Karen

Blixen. Derfor kan jeg også læse dem igen og

igen.

Breve fra Afrika. 1914 – 1931.

Udgivet af Frans Lasson. Gyldendal 1978

I

midnatstimen på en øde vej ind til London møder

den unge kunstner Walter Hartright en mystisk

kvinde klædt helt i hvidt. Hun er oprevet, bange,

tilsyneladende på flugt og beder ham om at hjælpe

hende til London. Med skrækblandet fascination

ledsager Walter den unge, hvidklædte kvinde ind mod

byen, hvor hun forsvinder i en droske.

Umiddelbart efter dette urovækkende møde bliver

Walter ansat på landgodset Limmeridge som tegnelærer

for de to halvsøstre, Laura og Marian. Pudsigt

nok minder den smukke Laura ham påfaldende om

den mystiske kvinde i hvidt – og faktisk tyder flere

sælsomme hændelser på at der er en forbindelse

mellem de to søstre og den gådefulde nattevandrerske.

Walter bliver dybt forelsket i Laura, som gengælder

hans følelser, men allerede er forlovet med en anden.

Hvad forbinder Laura og hendes forlovede, den

ubehagelige Sir Percival Glyde, med kvinden i hvidt?

Og hvilken rolle spiller Sir Percivals dæmonisk

charmerende ven Grev Fosco i begivenhedernes gang

– er han ven eller fjende?

Kvinden i hvidt, som er blevet kaldt den første egentlige

kriminalroman, blev oprindelig publiceret kapitel

for kapitel over 40 uger i Charles Dickens’ ugentlige

føljetonavis All The Year Around. Som bog udkom

Wilkie Collins’ roman første gang i 1860 og har ikke

siden været ”out of print”. Romanen er genoptrykt i

utallige oplag og udgaver, filmatiseret et hav af gange

og senest vist som tv-serie på BBC.

9 7 8 8 7 7 9 7 3 2 7 1 1

1 0 0 0 0

ISBN 978-87-7973-271-1

Skifter

Wilkie Collins ( Kvinden i hvidt Tiderne

Wilkie Collins Roman

Kvinden

i hvidt

KviNdeN i Hvidt

Kvinden i hvidt blev oversat til dansk i 2008,

med en forsinkelse på 146 år. Da den udkom i

England i 1862 skabte den stor opmærksomhed,

og er siden blevet kaldt verdens første krimi.

Hvorfor skal man så læse den nu?

Tiderne Skifter

Det er faktisk et godt spørgsmål, for jeg glemte

dens meget indviklede plot kort efter at have

læst den – lidt på samme måde, som når man

har spist på MC-Donalds og er sulten igen kort

tid efter, og det er jo ikke nogen anbefaling.

Når jeg så alligevel vil anbefale den, var det fordi

jeg, om end jeg havde glemt plottet – stadig huskede

stemningen – stemningen der opstår, når

M

ed sin virt

lige dele ch

og spændin

Collins med Kvinden

i 1860) en helt ny re

romangenren – den f

sensationsroman. Rea

sensationelle samment

og skæbne kombineres

hånd til et fantastisk ha

fortalt af kunstneren Wa

og forskellige andre per

fortællingen – ofte dybt

og divergerende.

Walter beretter om sit

natlige møde i London m

titelpersonen – kvinden k

hvidt, som han angivelig h

med at flygte fra en gruppe

forfølgere.

Umiddelbart efter ansætt

den selvcentrerede og ubeha

godsejer Mr. Fairlie ham som

tegnelærer for sin unge niece

der til forveksling ligner den m

kvinde i hvidt. Laura og Walt

oplever en brændende, men um

kærlighed. Den smukke Miss F

skal nemlig giftes med den skum

Percival Glyde.

Som vidner i en imaginær retssal

Collins personer, der har været tæ

begivenhederne fortælle deres ege

version ord for ord. I alt ti forskell

fortællere, hvis afsløringer belyser

historien om kvinden i hvidt og

hendes mærkelige fangenskab på

en sindssygeanstalt.


sning

ingredienserne i en roman er øde, isoleret beliggende

herresæder, romantik, tvangsægteskaber,

mystiske hændelser, bedrag og forvekslinger.

Og hvis man gerne vil være i det selskab i

sin sommerferie, kan bogen varmt anbefales.

Bogens hovedperson er Walther Hartright, der

får ansættelse som tegnelærer på godset Limmeridge.

Inden han rejser fra London, møder

han en nat en mystisk kvinde klædt i hvidt. Hun

er bange og på flugt, og han følger hende ind til

byen, hvor hun forsvinder i en drosche.

På godset forelsker han sig i den ene af sine to

elever, Laura. Laura gengælder hans følelser,

men hun kan ikke vise det, da hun er forlovet

med den mystiske sir Clyde. Laura minder Walther

om den hvidklædte kvinde, og efterhånden

som historien skrider frem, viser det sig, at der

er en forbindelse mellem de to…..

Formen, hvori historien fortælles, er speciel, da

der er i alt 10 fortællere, som skiftevis træder

ind på scenen, og tilsammen udgør deres fortællinger

den samlede historie om Kvinden i

hvidt.

Wilkie Collins: Kvinden i hvidt.

Tiderne Skifter 2008

Med informativt forord af Jokum Rohde

SLip mig ALdRig

I den engelsk-japanske forfatter Kazuo Ishiguros

roman fra 2005 befinder vi os i England i

slutningen af 1990’erne. Den 31-årige Kathy ser

tilbage på sin tilsyneladende idylliske barndom

på kostskolen Hailsham. Børnene på Hailsham

er klar over, at de er specielle, men hvad der gør

dem specielle – og hvad det indebærer – står

dem ikke helt klart,

Alting virker på overfladen ganske realistisk,

selv det britiske vejr, der konstant er gråt uanset

årstid og temperatur.

Som læser bliver man imidlertid hurtigt klar

over, at Kathy og hendes venner er kloner, der

alle er opfostret til det formål at levere organer

til mennesker ude i den virkelige verden. Hvad

Kathy og hendes skolekammerater blot aner,

bliver de klar over som voksne, nemlig, at deres

tilværelse og levetid er begrænset af, hvor mange

organer, de kan overleve at aflevere.

Slip mig aldrig er en skræmmende fortælling,

der uden egentlige futuristiske kulisser bevæger

sig i grænselandet mellem horror og sciencefiction.

Ishiguros ærinde er ikke primært at bidrage

til debatten om kloning, men at vise hvordan

vi er dømt til at tro på kærligheden og til at

håbe, selv om det i sidste ende næppe gør hverken

fra eller til.

Kazuo Ishiguro: Slip mig aldrig.

Gyldendal 2008

Fortsat fra side 7

gælder det også for en god prædiken. Hvad betyder

det for mig? Hvordan kommer det mit liv

ved? Det er en udfordring for enhver prædikant

såvel i Danmark som over resten af verden.

evANgeliet og virkeligheDeN

Som prædikant oplever man let, at menigheden

lever i to helt adskilte verdener: én i kirkens

rum om søndagen og én udenfor i hverdagen:

Således fortalte en amerikansk teolog om engang

i hans fødeby i sydstaterne, hvor der var

blevet givet adgang for sorte elever på deres lokale

highschool. Det var et politisk tiltag, der

gav anledning til stor lokal debat. De hvide i

byen havde indkaldt til debatmøde, og den ene

efter den anden gik på talerstolen og talte mod

de sortes adgang til skolen. Til sidst gik byens

præst på talerstolen, og der blev helt stille, da

han sagde: ”Nu har jeg været jeres præst i mange

år, jeg har døbt jeres børn og begravet jeres

forældre, men i dag er den sorteste dag i mit liv.

For den viser mig, at I ikke har forstået et ord af

alt det, som jeg har forkyndt for jer gennem alle

disse år.”

Virkeligheden og evangeliet bør ikke være to adskilte

verdener, hverken indenfor eller udenfor

kirken. Første forudsætning for det må være, at

man føler, at det, som siges fra prædikestolen,

er relevant for det liv, som vi lever. Og der mener

jeg, at vi kan lære noget af den amerikanske

tradi-tion, som fokuserer meget på, at evangeliet

mødes med verden udenfor kirken. Ikke

kun sådan at virkeligheden belyser evangeliet

med aktuelle eksempler, men også sådan at

man ser evangeliet i virkeligheden; at man spejler

sig i de bibelske fortællinger. Hvis man får

den oplevelse, ja så kan det være, at man går

hjem den søndag med en følelse af, at det nok

skal gå alt sammen.

9


De særlige børn

af pernille Nærvig petersen,

religionspædagogisk konsulent

Når vi skal planlægge vores forberedelse frem

mod konfirmationen oplever mange præster, at

der er en eller flere på holdet, der har en form

for diagnose med sig i bagagen. Det kan være et

eller to børn, enten fra den almindelige klasse

eller fra dysleksi-klassen, hvor det ikke er nødvendigt

med et specialhold. Det kan være et

barn med en opmærksomhedsforstyrrelse som

ADHD eller med aspergers syndrom, som følger

sin almindelige klasse – med speciallærertimer

i skolen.

Sognepræst i Høje Gladsaxe Morten Miland har

gennem mange år erfaring med specialkonfirmander.

Når der er tale om alvorligere diagnoser,

opfordrer han til at oprette specialhold og

søge menighedsrådet om en støttelærer til at

løfte opgaven: ’Specialbørnene skal ikke udstilles

foran de andre, og man opnår på specialhold

en bedre kontakt mellem præst og konfirmander.

Samtidig er det vigtigt, at præsten får en

støttelærer, der kan være med til at hjælpe konfirmanderne

individuelt og kan fortælle præsten,

når noget skal gribes anderledes an’.

Når der er tale om børn med mildere diagnoser,

som ikke er henvist til specialklasser, kan det

godt lade sig gøre at integrere dem i den almindelige

undervisning. Men undervisningen skal

tilrettelægges ud fra situationen.

Dysleksi

Hvis et barn med ordblindhed går i den almindelige

klasse, er det vigtig at få fat i læreren og

høre, hvem barnet normalt samarbejder med

og lade dem sidde ved siden af hinanden eller i

gruppe sammen.

Når man planlægger undervisningen, er det vigtigt

at undervise med andet end ord. Man kan

give mulighed for at lave tegninger som svar på

spørgsmål i stedet for at skulle formulere svaret

med ord. I Herstedvester Kirke er der gode erfaringer

med at lade ordblinde børn (fra specialklasse)

indgå i den almindelige undervisning og

f.eks. lade dem tegne et billede af ’hvad gør dig

glad?’, ’hvad gør dig ked af det?’, mens de andre

elever kan skrive (eller tegne) deres svar.

Hvis der skal læses tekster, kan man lade dem

arbejde i grupper eller to og to, hvor det ikke er

den ordblinde, der skal læse højt. Ligeledes kan

man med skriftlige besvarelser lade dem arbejde

i grupper, hvor en anden i gruppen skal stå

for det skriftlige på den fælles planche.

Der kan lægges stor vægt på det kreative, hvor

konfirmanderne producerer tegninger, skulpturer,

tager billeder eller laver et drama ud fra en

genfortælling eller et tema. Produkterne kan

indgå i en mundtlig præsentation, hvor man

kan lade konfirmanderne præsentere for hinanden

i mindre grupper, så det ikke er for farligt at

skulle fortælle for hele klassen.

Man kan lære salmer ved at bruge salmedans

ud fra Anne-Mette Riis’ bog: Salmer i dans og

bevægelse, hvor man lærer et eller to vers udenad

ved hjælp af bevægelser og rytme.

Og man kan lade dem se (og gerne udvælge

yndlingsbilleder), der illustrerer bl.a. Fadervor,

Trosbekendelsen eller et andet tema.

Hvis man ser film med undertekster, er det en

god idé at sætte sig sammen med den/de ordblinde

bagerst og læse teksterne højt.

oPmærksomheDsforstyrrelser

Blandt konfirmander med opmærksomhedsforstyrrelser

og koncentrationsvanskeligheder

kan man møde unge med milde former af

ADHD og Aspergers syndrom, hvor man ikke

behøver at oprette specialhold. Når undervisningen

skal planlægges, skal der tages hensyn,

der er nødvendige for disse unge – men som viser

sig at være gode for hele holdet.

Nøgleordene i undervisningen er tydelighed,

struktur og tryghed.

Charlotte Chammon, sognepræst i Nørre Herlev,

lægger stor vægt på at skabe tryghed ved at

sætte klare rammer og give klare beskeder:

’Konfirmander med opmærksomhedsforstyrrelser

skal være med på deres præmisser og

vide, at de kan føle sig trygge, fordi præsten fortæller,

hvad der skal ske, og hvad de skal gøre.

Man skal ikke forlange mere af dem, end de kan

klare. Jeg plejer at kontakte læreren og høre,

hvem de er trygge sammen med i klassen, eller

hvordan jeg kan være med til at gøre dem trygge.

Ofte taler jeg også med dem selv og deres

forældre om, hvad de har brug for.’

Mange af disse konfirmander har lidt mange


nederlag. Ofte er opmærksomhedsforstyrrelsen

ikke deres primære problem, men den manglende

tro på sig selv, som gør, at de ikke engang

prøver at følge med og være en del af klassen.

Derfor skal vi gøre alt, hvad vi kan, for at give

dem succesoplevelser og få dem til at føle sig set

og værdsat i konfirmationsforberedelsen.

Konfirmandens opmærksomhedsforstyrrelse

gør, at han eller hun bliver forstyrret af mange

ting, som vi andre har lært at se bort fra. De kan

ikke skelne, hvad der er væsentligt og reagerer

ofte impulsivt. Vi skal give klare, tydelige instrukser

og sørge for, at den unge sidder et sted

i klassen, hvor han eller hun kan se os og ikke

bliver forstyrret af de andre. Man skal give en

besked ad gangen og understøtte med billeder

eller figurer. For mange ord kan virke uoverskueligt,

og ordrige forklaringer hæmmer mere,

end de gavner.

fAste rAmmer

Disse unge har brug for ydre rammer og en

struktur, som gør det tydeligt for dem, hvad der

skal ske, fordi de ikke selv kan rumme det hele i

hovedet. Det kan være godt at begynde og slutte

undervisningen med noget genkendeligt. Når

rammerne og strukturen er det samme, kan

indholdet varieres uden at skabe utryghed og

forvirring. Hvis strukturen brydes op, skal konfirmanden

forberedes grundigt på, at næste

gang bliver anderledes. De har svært ved at aflæse

ansigtsudtryk og sociale spil og bliver usikre

i ustrukturerede situationer. Derfor er det

vigtigt, at man i pauser tager sig af dem, så de

ikke føler sig alene.

Opmærksomhedsforstyrrede konfirmander har

svært ved for mange ord og abstraktioner og har

brug for praktisk eller kreativt arbejde, hvor der

skal være både klare konkrete opgaver og opgaver,

der kræver mere selvstændig stillingtagen.

De kan ikke koncentrere sig og holde opmærksomhed

for længe, og man skal derfor have en

rytme, hvor der varieres mellem stillesiddende,

koncentreret arbejde og arbejde med fysisk aktivitet.

Samtaler skal ikke være for lange, og det

kan være godt at gøre noget praktisk imens som

f.eks. walk and talk.

Det kan være svært for disse unge at forholde

sig til store grupper. Det er derfor godt at lade

dem arbejde i mindre grupper og to og to, hvor

der er færre distraktionsmuligheder, og hvor de

ikke så nemt risikerer at føle sig ’forkerte’. Det

er vigtigt med trygge faste grupper. De kan have

behov for at kunne gå lidt for sig selv og gøre

noget på egen hånd.

eN ressource

Konfirmander med opmærksomhedsforstyrrelser

er ikke kun et problem, men kan opleves

som en stor fordel i konfirmationsforberedelsen.

De har ofte en uortodoks opfindsomhed og

kan især i den kreative del af undervisningen få

en masse geniale idéer. Og når man planlægger

konfirmationsforberedelsen ud fra at integrere

disse unge både pædagogisk og i klassens samvær,

vil det langt det meste af tiden være positivt

for hele klassen. Konfirmander med specielle

behov kan være en udfordrende gave til ens undervisningspraksis.

Hvis du vil have mere viden, sparring eller

idéer, kan du få fat i religionspædagogisk

konsulent pernille Nærvig petersen

på 2177 1473 eller pnp@km.dk.

Dysleksi

Dysleksi kaldes i daglig tale ordblindhed

og defineres som indlæringsvanskelighed,

der kan besværliggøre

eller nedsætte et menneskes

evne til at læse, skrive, stave og i

nogle tilfælde tale. Dysleksi har intet

at gøre med dårligt syn eller dårlig

hørelse. Dysleksi har heller intet at

gøre med manglende intelligens,

hjerneskade, udviklingsfejl eller skader

på sanserne.

ADHD (tidligere benævnt DAMP)

ADhD er en forkortelse for diagnosen:

Attention Deficit/hyperactivity

Disorder, det vil sige forstyrrelser af

opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet.

man taler om tre forskellige typer af

ADhD:

ADhD – med overvejende opmærksomhedsforstyrrelse

ADhD – med overvejende hyperaktivitet

og impulsivitet

ADhD – kombineret type med såvel

opmærksomhedsforstyrrelse

som hyperaktivitet og

impulsivitet.

Aspergers syndrom

Aspergers syndrom er en mildere

form for autisme. hovedsymptomet

er en mangelfuld kontakt med omgivelserne.

De kommer til kort over

for de i virkeligheden meget indviklede

regler for, hvordan man leger

og taler med og i det hele taget er

sammen med jævnaldrende kammerater.

børnene er typisk lidt kejtede

enspændere og "nørdtyper". De har

svært ved at deltage i en almindelig

samtale, særlig om personlige og følelsesmæssige

forhold. barnet tager

typisk ord bogstaveligt og har svært

ved at fatte billedsprog og antydninger.

11


Hvem giver vi julehjælp til?

• Hvordan er vort billede af, hvad det vil sige at være fattig i 2011?

• Hvad er vor tids fattigdom?

• Skal vi give julehjælp til familier med fladskærm og smarte mobiler?

• Hvilke kriterier stiller vi for at give julehjælp i vores sogn?

Fyraftensmøde

onsdag den 7. september kl. 16.30-21

i Vestkirken, Ballerup

Inspirations- og erfaringsudveksling

for menighedsråd, menighedsplejer,

præster / sognemedhjælpere / kirkeligt ansatte

og frivillige med interesse for diakoni

et s

Fyraftensmøde

vor tids fattigdom og sognets julehjælp

16.30: Ankomst - kaffe og kage

17.00: Velkomst v/ Kjeld Kure, fmd. f. Stiftsudvalget for Diakoni

“Familien gennem tiden - fattigdommens udvikling”

Oplæg til inspiration og drøftelse ved Finn Pilgaard Beyer

18.30: Spisepause

- der serveres et let aftensmåltid

19.00: “Det begyndte med julehjælp...”

Oplæg ved sognepræst Aage Koed Mikkelsen

20.00: Debat og erfaringsudvekling

21.00: Afslutning

Stiftsudvalget for Diakoni i Helsingør Stift inviterer sammen med

Samvirkende Menighedsplejer til fyraftensmøde med fokus på vor

tids fattigdom – og sognets julehjælp.

Tid og sted

Onsdag den 7. september 2011 kl. 16.30-21

Vestkirken – menighedssalen

Platanbuen 6

2750 Ballerup

Pris

Deltagelse i fyraftensmødet koster 50,- kr (incl. aftensmad).

Tilmelding

Tilmelding senest den 1. september til Kjeld Kure

- på mail ktk@km.dk eller tlf. 44 91 71 71

Familien gennem tiden –

fattigdommens udvikling

Fattigdom ved vi hvad er

- eller gør vi? Der er tegn

på en ny fattigdom i det

danske velfærdssamfund.

Finn Pilgaard Beyer er

diakon og cand.scient.

soc. med speciale i

frivilligt socialt arbejde.

Han har gennem mange

år arbejdet i Kirkens

Korshær og Samvirkende

Menighedsplejer.

Det begyndte med

julehjælp...

Hvordan julehjælpen

kan blive startskud til

videre udvikling af

sognets diakoni.

Aage Koed Mikkelsen er

sognepræst i de to landsogne,

Skuldelev og Selsø,

hvor julehjælpen blev

starten på en ny tilgang

til sognets diakoni.

Stiftsudvalget for

Diakoni

i Helsingør Stift


ker

Netværk for orgANister

Nyt fra distriktsforeningerne

Organisterne i de 8 kirker i Rødovre-Hvidovre Provsti aftalte i sommeren 2009 at mødes for at

lære hinanden at kende.

Vi fandt det første møde så berigende, at vi siden har mødtes 3-4 gange årligt på skift i de forskellige

kirker. Vi har hver gang et helt praktisk, fagligt program: vi udveksler korsatser, spiller

orgelværker for hinanden, udarbejder fælles koncertkalender for et halvt år ad gangen, drøfter

orgel-pleje, koradministration og mærkelige musikønsker til bisættelser!

I 2010 besluttede vi at bruge vores netværk til at arrangere den første fælles inspirationsdag for

organister i hele stiftet. Det var en rigtig god dag, så derfor gør vi det igen.

Dansk Organist- og Kantorsamfund (DOKS) har netop i disse år fokus på netværk blandt organister,

da det er meget værdifuldt at mødes med kolleger, for der er sjældent mere end en organist

ved hver kirke. Det er dejligt at kende sine kolleger i nabokirkerne, uanset om man laver

store projekter eller koncerter sammen eller blot skal have et telefonnummer på en vikar.

Vibeke Evald, organist ved Hvidovre kirke

iNSpiRAtioNSdAg FoR oRgANiSteR i HeLSiNgøR StiFt 2011

tirsdag d. 13. september kl. 9.30 til 15.00

i helsingør stifts lokaler, hestemøllestræde 3A, helsingør

inspirationsdagen er tænkt som en lejlighed til at møde kolleger fra hele stiftet, og som et forum for udveksling

af tanker og erfaringer om kirkemusikkens muligheder og udfordringer.

denne gang er følgende på programmet: Poul emborg (sanger i Dr-kor, dirigent og underviser):

Hvordan styrkes menighedssangen?

Hvordan fremmer kor og organist bedst sangen i kirken?

jørgen Demant (helsingør stifts teologiske konsulent):

”højmessen under lup” – præsentation af jørgen

Demant og hans arbejdsområde. er det

”liturgiske laboratorium” noget for organister?

tilmelding senest 31. august til

morten bech på bech@paradis.dk

Pris: 250 kr. som betales på dagen.

Der serveres frokost og kaffe.

Arrangeret af organisterne i Rødovre-Hvidovre Provsti

i samarbejde med Helsingør Stift

vor rePræseNtANt

i

Der har været valg til repræsentantskabet

i TV2/Lorry. Repræsentantskabet

mødes 2 gange om året. Hvert fjerde år

vælger TV2/ Lorrys repræsentantskab

medlemmerne til stationens bestyrelse.

Bestyrelsen ansætter direktøren, som ansætter

det øvrige personale.

Der er fra de 3 stifter, Helsingør, København

og Roskilde, som dækker stationens

sendeflade, valgt 3 personer. Fra Helsingør

Stift er indtrådt sognepræst Henning

Sundby-Pedersen, Egebæksvang.

Det er aftalt i vore 3 distriktsforeninger,

at pladsen i repræsentantskabet går på

skift. I næste valgperiode er det således

ikke Frederiksborg Distriktsforening, der

besætter pladsen, men enten Helsingør

Stift Syd Distriktsforening eller Sokkelund

Herreds Distriktsforening.

Vor nuværende repræsentant påpeger at

man, hvis man har ideer til indslag fra

kirkelige begivenheder i vort stift, kan

henvende sig til den redaktionelle ledelse,

hvis mailadresser står på stationens

hjemmeside, f. eks. dan@tv2lorry.dk .

Det er naturligvis ikke sikkert, at alle ideer

bliver brugt.

13


et s

Fra Landsforeningen

Distriktsforening Syd

ArbejDsmiljøuDDANNelseN

Arbejdsmiljøuddannelsen giver arbejdsledere og ansatte redskaber til at styrke det forebyggende

arbejde og at effektivisere arbejdsmiljøorganisationens arbejde med henblik på at forbedre

arbejdsmiljøet. Deltagerne får kendskab til arbejdsmiljølovgivningen og får redskaber

til at varetage funktionerne i arbejdsmiljøorganisationen. Der lægges ved undervisningen

vægt på dialog mellem underviser og kursister, og undervisningen tager i nogen grad udspring

i kursisternes egne erfaringer

målgruPPe Deltagerne kan være kontaktpersoner, arbejdsledere og provster og ansatte fra

kirken og kirkegården. Deltagerne repræsenterer forskellige erfaringer i

forhold til arbejdsmiljøet og med forskellige arbejds- og ansvarsområder.

iNDholD Uddannelsen giver deltagerne indsigt i:

• Arbejdsmiljøorganisationens opgaver og funktion på arbejdspladsen.

• Principper for samarbejde, formidling og pædagogiske virkemidler.

• Arbejdsmiljøorganisationens planlægning og gennemførelse af det forebyggende

arbejdsmiljøarbejde, herunder udarbejdelse af arbejdspladsvurderinger

(APV)

• Arbejdsmiljøorganisationens samarbejdsrelationer til andre arbejdsmiljøaktører

som Arbejdstilsynet, arbejdsmiljørådgivere m.v.

• Arbejdsmiljøorganisationens opgaver i relation til ulykker, nærved-ulykker

og sundhedsfarer

PrAktiske oPlysNiNger

Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse varer 22 timer. Uddannelsen gennemføres på 3

dage. Uddannelsen gennemføres som internat. Uddannelsen er godkendt af Arbejdstilsynet og

opfylder kravene til den lovpligtige uddannelse for medlemmer i arbejdsmiljøorganisationen.

tiD og steD: 29. - 31. august 2011 Vejle Center Hotel

eller 21. - 23. november 2011 Tune Kursuscenter, Greve

tilmelDiNg og Pris: Landsforeningens kontor tlf.: 87 21 32 33/

email: kursus(at)menighedsraad.dk

Pris: kr. 6.000,- inkl. overnatning på enkeltværelse, kursusmateriale og fuld forplejning.

Uddannelsen udbydes af Landsforeningen i samarbejde med Folkekirkens Arbejdsmiljøråd

DebAtAfteN

mANDAg DeN 26. sePtember

2011 kl. 19.00

”Hvordan rekrutterer vi medlemmer til

det kommende menighedsråd?”

Som oplægsholder har vi inviteret journalisten

Bo Nygaard Larsen, som er

kendt for sine til tider måske lidt provokerende

”stikpiller” til Folkekirken og de

siddende menighedsråd.

Vi håber med denne tidlige advisering, at

så mange som muligt får reserveret aftenen

allerede nu, men vil naturligvis senere

udsende en mere officiel invitation.

steD: Skovlunde Kirke, Lundebjerggårdsvej

3 A, 2740 Skovlunde


Frederiksborg Distriktsforening af

Menighedsråd arrangerer

seNsommertur

lørDAg 10. sePtember 2011

Turen går denne gang til Nykøbing Falster, hvor vi skal se den smukke Klosterkirke

ved en omvisning. Senere kører vi til den nye Lindeskovkirke, hvor vi indtager vor frokost.

Derefter går turen til Torkilstrup kirke på Nordfalster. Salmedigter og præst B.S. Ingemann

blev født i præstegården her.

Turens pris er kr. 350.-, hvilket beløb inkluderer busturen, kaffe på udturen, kirkeomvisning,

frokost inkl. drikkevarer samt eftermiddagskaffe. Betaling i bussen.

Menighedsrådsmedlemmer fra hele stiftet, præster, kirkefunktionærer samt ledsagere og

alle andre interesserede er velkomne.

Afgang fra Islebjerg kirke, Frederikssund kl. 8.30

med opsamling nogle få steder efter aftale.

Hjemkomst senest kl. 18.00

Tilmelding til Grethe Bahne Madsen,

madsen.ullemose@mail.dk,

tlf.47316756

senest den 7. september.

Stiftsbladet for Helsingør Stift

Udgives af Helsingør Stift i samarbejde med Stiftets faste udvalg

og Distriktsforeningerne af Menighedsråd. De i bladet

frem satte synspunkter deles ikke nødvendigvis af redaktionen.

Redaktion

Ansvarshavende: sp. Rebecca Rudd, Tlf 2172 5082,

email: rr@km.dk

ker

Nyt fra Ydre Mission

Redaktionsudvalg: Biskop Lise-Lotte Rebel (LR), sp. Jan Ulrik

Dyrkjøb, sp. Henning Sundby Pedersen (Distriktsforeningen

Frederiksborg), Mogens Taarup (Distriktsforeningen for

Sokke lund Herred), Carl-Erik Denning, (Helsingør Stifts Distriktsforening

Syd), sp. Kirsten Diemer (Ydre Missions udvalget),

Pernille Nærvig Petersen (Det religionpædagogiske

udvalg), pr. Ove Kollerup (Medieudvalget) samt sp. Rebecca

Rudd (ansv. redaktør).

stiftsstævNe i

vANgeDe kirke

søNDAg D. 18. sePtember

kl.10.30-15.00

Gudstjeneste, prædikant:

biskop Lise-Lotte Rebel

Frokost

Missionsforedrag ved tidl. missionær

Rikke Vestergaard, Mission Afrika

Sted: Vangede Kirke,

Vangedevej 50, Gentofte

www.missionafrika.dk

Om Stiftsbladet

Stiftsbladet sendes til menighedsrådsmedlemmer, præster og

andre kirkelige medar bejdere, samt til andre interesserede.

Fra og med 2008 finansieres Stiftsbladet af det bin dende

stiftsbidrag.

Ønsker man at få bladet tilsendt skal man indsende sin adresse

til kmhel@km.dk.

15


Afsender: Helsingør Stift, Hestemøllestræde 3A, 3000 Helsingør

j u n i

K A L E N D E R E N · 2 0 1 1

Mandag 20. juni 2011 kl. 10-14

SALMEDANS MED KONFIRMANDER OG

MINIKONFIRMANDER

Underviser: Anne-Mette Riis, pædagog og lektor på Musikkonservatoriet

med speciale i børn og musik.

Sted: Antvorskov Kirke, Agersøvej 86, 4200 Slagelse.

Tilmelding: www.kirkeogpædagogik.dk /

pnp@km.dk senest 30. maj.

Pris: 100,- kr. (frokost)

lørdag 10. septeMber kl. 8.30 til 18.00

SENSOMMERTUR TIL NYKØBING FALSTER

Opsamling ved Islebjerg kirke, Frederikssund.

Tilmelding: Senest den 7. september,

Grethe Bahne Madsen, madsen.ullemose@mail.dk /

47316756 Se side 15

tirsdag 13. septeMber kl. 9.30 til 15.00

INSPIRATIONSDAG FOR ORGANISTER I HELSINGØR

STIFT 2011

Sted: Helsingør Stifts lokaler, Hestemøllestræde 3A,

Helsingør

Tilmelding: Inden 31. august til Morten Bech,

email: bech@paradis.dk Se side 13

søndag 18. septeMber kl.10.30 til 15.00

STIFTSSTæVNE I VANGEDE KIRKE, YDRE MISSION

Missionsforedrag, Mission Afrika

Arrangeret af Udvalget for Ydre Mission

Sted: Vangede Kirke, Vangedevej 50, Gentofte Se side 15

tirsdag 20. septeMber

STUDIEDAG FOR PRæSTER:

Liturgisk Laboratorium - Højmessen under lup

Værkstedsarbejde med den svenske pastoralteolog Fredrik

Modeus.

Sted: Birkerød sognegård, Kirkevej 2, 3460 Birkerød

Tilmelding: Jørgen Demant, jtd@km.dk

Se www.helsingørstift.dk

a u g u s t

Fredag 19. august kl. 9.30-15.30

DIDAKTIK: Hvordan opbygger vi undervisningen så konfirmanderne

lærer det vi gerne vil?

Sted: Opstandelseskirken, Gymnasievej 2, 2620 Albertslund.

Tilmelding: Senest 15. juli via www.kirkeogpædagogik.dk /

pnp@km.dk

Mandag 26. septeMber kl. 19.00

DEBATAFTEN: ”Hvordan rekrutterer vi medlemmer til det

kommende menighedsråd?”

Helsingør Stifts Distriktsforening Syd

s e p t e m b e r

Sted: Skovlunde Kirke, Lundebjerggårdsvej 3 A, Skovlunde.

Tilmelding: Bende Kragh, bendekragh@yahoo.dk /

Onsdag 7. septeMber kl. 16.30 til 21.00 4494 4783 Se side 14

FYRAFTENSMØDE, FOKUS PÅ FAMILIE, FATTIGDOM

OG JULEHJæLP Arrangeret af Diakoniudvalget o k t o b e r

Sted: Hedegårdskirken, Hedeparken 21, 2750 Ballerup

Tilmelding: senest den 1. sep. Kjeld Thinggaard Kure:

ktk@km.dk / 44 91 71 71 Se side 12

lørdag 1. OktOber

LANDEMODE i Helsingør Domkirke.

lørdag 8. OktOber

Program udsendes

KONFIRMANDEVENT 2011: Frilandsmuseet

Tilmelding: fra 14. juni via www.kirkeogpædagogik.dk

Se mere www.kirkeogpædagogik.dk

n o v e m b e r

tirsdag 8. -9. nOveMber

TO-DAGS SEMINAR FOR PRæSTER:

Eksistenssamtalen: Relation – eksistens – identitet - i kristelig

udlægning

Oplægsholdere: professor Svend Brinkmann, sognepræst

Mikkel Wold, hospitalspræst Christian Juul Busch og sognepræst

Erik Høegh-Andersen.

Tilmelding: Jørgen Demant, jtd@km.dk

Se www.helsingørstift.dk

ID 42786

Medde lelse om flytning eller bestilling

af ekstra blade:

Kontakt venligst Helsingør Stift,

Hestemøllestræde 3A, 3000 Helsingør,

tlf. 4921 3500.

Email: kmhel@km.dk

Deadline

Næste nr. udsendes 1. september 2011.

Indlæg m.m. skal være hos redaktør Rebecca

Rudd senest 1. august 2011.

Layout og tryk:

Strandbygaard Grafisk, Skjern · 96 800 700

More magazines by this user
Similar magazines