Helsingør Stift Stiftsbladet

xn..helsingrstift.hnb.dk

Helsingør Stift Stiftsbladet

sning

ingredienserne i en roman er øde, isoleret beliggende

herresæder, romantik, tvangsægteskaber,

mystiske hændelser, bedrag og forvekslinger.

Og hvis man gerne vil være i det selskab i

sin sommerferie, kan bogen varmt anbefales.

Bogens hovedperson er Walther Hartright, der

får ansættelse som tegnelærer på godset Limmeridge.

Inden han rejser fra London, møder

han en nat en mystisk kvinde klædt i hvidt. Hun

er bange og på flugt, og han følger hende ind til

byen, hvor hun forsvinder i en drosche.

På godset forelsker han sig i den ene af sine to

elever, Laura. Laura gengælder hans følelser,

men hun kan ikke vise det, da hun er forlovet

med den mystiske sir Clyde. Laura minder Walther

om den hvidklædte kvinde, og efterhånden

som historien skrider frem, viser det sig, at der

er en forbindelse mellem de to…..

Formen, hvori historien fortælles, er speciel, da

der er i alt 10 fortællere, som skiftevis træder

ind på scenen, og tilsammen udgør deres fortællinger

den samlede historie om Kvinden i

hvidt.

Wilkie Collins: Kvinden i hvidt.

Tiderne Skifter 2008

Med informativt forord af Jokum Rohde

SLip mig ALdRig

I den engelsk-japanske forfatter Kazuo Ishiguros

roman fra 2005 befinder vi os i England i

slutningen af 1990’erne. Den 31-årige Kathy ser

tilbage på sin tilsyneladende idylliske barndom

på kostskolen Hailsham. Børnene på Hailsham

er klar over, at de er specielle, men hvad der gør

dem specielle – og hvad det indebærer – står

dem ikke helt klart,

Alting virker på overfladen ganske realistisk,

selv det britiske vejr, der konstant er gråt uanset

årstid og temperatur.

Som læser bliver man imidlertid hurtigt klar

over, at Kathy og hendes venner er kloner, der

alle er opfostret til det formål at levere organer

til mennesker ude i den virkelige verden. Hvad

Kathy og hendes skolekammerater blot aner,

bliver de klar over som voksne, nemlig, at deres

tilværelse og levetid er begrænset af, hvor mange

organer, de kan overleve at aflevere.

Slip mig aldrig er en skræmmende fortælling,

der uden egentlige futuristiske kulisser bevæger

sig i grænselandet mellem horror og sciencefiction.

Ishiguros ærinde er ikke primært at bidrage

til debatten om kloning, men at vise hvordan

vi er dømt til at tro på kærligheden og til at

håbe, selv om det i sidste ende næppe gør hverken

fra eller til.

Kazuo Ishiguro: Slip mig aldrig.

Gyldendal 2008

Fortsat fra side 7

gælder det også for en god prædiken. Hvad betyder

det for mig? Hvordan kommer det mit liv

ved? Det er en udfordring for enhver prædikant

såvel i Danmark som over resten af verden.

evANgeliet og virkeligheDeN

Som prædikant oplever man let, at menigheden

lever i to helt adskilte verdener: én i kirkens

rum om søndagen og én udenfor i hverdagen:

Således fortalte en amerikansk teolog om engang

i hans fødeby i sydstaterne, hvor der var

blevet givet adgang for sorte elever på deres lokale

highschool. Det var et politisk tiltag, der

gav anledning til stor lokal debat. De hvide i

byen havde indkaldt til debatmøde, og den ene

efter den anden gik på talerstolen og talte mod

de sortes adgang til skolen. Til sidst gik byens

præst på talerstolen, og der blev helt stille, da

han sagde: ”Nu har jeg været jeres præst i mange

år, jeg har døbt jeres børn og begravet jeres

forældre, men i dag er den sorteste dag i mit liv.

For den viser mig, at I ikke har forstået et ord af

alt det, som jeg har forkyndt for jer gennem alle

disse år.”

Virkeligheden og evangeliet bør ikke være to adskilte

verdener, hverken indenfor eller udenfor

kirken. Første forudsætning for det må være, at

man føler, at det, som siges fra prædikestolen,

er relevant for det liv, som vi lever. Og der mener

jeg, at vi kan lære noget af den amerikanske

tradi-tion, som fokuserer meget på, at evangeliet

mødes med verden udenfor kirken. Ikke

kun sådan at virkeligheden belyser evangeliet

med aktuelle eksempler, men også sådan at

man ser evangeliet i virkeligheden; at man spejler

sig i de bibelske fortællinger. Hvis man får

den oplevelse, ja så kan det være, at man går

hjem den søndag med en følelse af, at det nok

skal gå alt sammen.

9

More magazines by this user
Similar magazines