Jysk IT gazelle styrker bestyrelsen med global chef fra SAP - Boyum IT

boyum.it.dk

Jysk IT gazelle styrker bestyrelsen med global chef fra SAP - Boyum IT

Jysk IT gazelle styrker bestyrelsen med global chef fra SAP

som ny bestyrelsesformand og fortsætter vækst

Boyum IT er en mindre virksomhed i Århus, der gennem de sidste 4 år har specialiseret sig i at sælge og

implementere SAP Business One til små- og mellemstore danske virksomheder. Den viden som løbende

er blevet opbygget er manifesteret i et tillægsprogram til SAP Business One, hvilket har resulteret i en

prisvindende programpakke kaldet B1 Usability Package (B1UP). Med B1UP har Boyum IT skabt et

produkt, der hjælper alle SAP partnere med at implementere SAP Business One hurtigere og mere

effektivt, samtidig med at det også øger den generelle kundetilfredshed markant. Dette er ikke gået

ubemærket hen i SAP organisationen og derfor modtog Boyum IT i 2008 prisen som SAP Business One

Global Solution Partner of the year 2008 og har netop modtaget endnu en pris som SAP Business One

Global Solution Partner - Sales Excellence 2009.

Det kom som overraskelse for adm. Direktør Mikael Boyum og Boyum IT, da den tyske software

virksomhed SAP for et par måneder siden annoncerede, at en af de højest placerede danskere i SAP

organisationen– Niels Stenfeldt – havde valgt at forlade SAP i utide for at få mere tid til sin familie. Som

global chef for salg, strategi og produktudvikling for SAP Business One - der er SAP’s ERP system til små-

og mellemstore virksomheder – var Niels Stenfeldt blevet et anerkendt og respekteret ansigt blandt de

1.400 SAP Business One partnere rundt om i verden, som han også var ansvarlig for.

”Det skaber selvfølgelig usikkerhed når den globale produkt- og salgschef forlader sin stilling i SAP i

utide, men samtidig har vi alle stor respekt for de resultater, som Niels Stenfeldt har skabt i SAP. Særligt

de sidste 2 år har været bemærkelsesværdige, hvor SAP Business One har mere end fordoblet sin

kundebase globalt og blevet et af verdens hurtigst voksende ERP produkter, samtidig med at der blev

præsenteret et nyt stærkt road map for produktet”, siger Mikael Boyum og fortsætter ”Niels Stenfeldt har

således skabt et godt fundament for partnerne i fremtiden. At Niels Stenfeldt ville være et kæmpe aktiv

for Boyum IT var jeg ikke et sekund i tvivl om og derfor tog jeg chancen og tilbød Niels Stenfeldt posten

som bestyrelsesformand i Boyum IT – og jeg er meget glad fordi han accepterede posten”.

Boyum IT har i dag en partnerkanal i vækst med mere end 150 partnere i flere end 20 forskellige lande.

Boyum IT arbejder ud fra en målsætning om at gøre SAP Business One til det mest attraktive system for

SME markedet både for vores partnere og for SAP Business One kunder. ”Jeg vurderer, at vi i dag har

15-20% af de SAP Business One partnere som giver os den ønskede markedsdækning, så der ligger en

konkret opgave i at få fat i de resterede partnere i verden. Der kan vi netop bruge en mand som Niels

Stenfeldt, som kender vores og andre partners udfordringer, som personligt kender mange af dem og

som samtidig kommer med et værdisæt, der passer rigtig godt til det Boyum IT allerede bygger på”.


Sammen vil vi introducere SAP Business One kunder i hele verden for flere standard kvalitets moduler og

funktionaliteter af høj kvalitet, der reducerer cost of ownership for kunden og samtidig øger muligheden

for endnu mere effektive implementeringer af forhandlerne.

”Jeg ved at der har været mange forespørgsler efter Niels Stenfeldt, men han har dog har valgt at lade

familien komme først”, siger Mikael Boyum, mens Niels Stenfeldt supplerer: ”Vi fik vores anden søn

sidste år, og min hustru er fortsat på orlov og vores ældste søn starter skole næste år – denne tid

komme ikke igen og selvom mange taler om krise skal vi ikke glemme det væsentlige i livet”, som også

bekræfter at han først sent på efteråret vil begynde at kigge efter fremtidige udfordringer.

Direkte adspurgt nævner han flere grunde til at han netop valgte at acceptere formandsposten i Boyum

IT. ”For det første er det et veldrevet selskab med dygtige mennesker og sunde værdier. For det andet er

det et glimrende produkt, som jeg i min tid i SAP kunne se gjorde mange kunder ekstra glade for deres

SAP Business One løsning. Og som dansker i en global lederrolle i en stor virksomhed, kan man ikke lade

være med at blive stolt og fascineret over at en dansk gazelle-virksomhed kan blive det mest sælgende

SAP Business One add-on globalt på rekordtid. For det tredje passer mine erfaringer med de områder

som med fordel kan styrkes i Boyum IT således at jeg sammen med Mikael og resten af hans dygtige

team kan accelerere den globale vækst yderligere. Endelig ser jeg en række muligheder for fremtiden i

takt med at produktporteføljen og partnerbasen forøges” og åbner dermed også op for nogle af hans

egne visioner, hvor andre ydelser på sigt kan sælges gennem Boyum forhandlere således at selskabets

globale partner kanal yderligere kapitaliseres.

Flere oplysninger

Niels Stenfeldt, Bestyrelsesformand, Boyum IT A/S

Telefon: +45 87 329 029, E-mail: niels.stenfeldt@boyum-it.com

Mikael Boyum, Adm. direktør, Boyum IT A/S

Telefon: +45 87 329 010, E-mail: mb@boyum-it.com

Om Boyum IT

Boyum IT blev etableret I 1997 og er i dag et af Danmarks hurtigst voksende it-konsulenthuse med speciale i SAP

Business One. Boyum IT A/S er en "Full Service Provider” indenfor SAP og tilbyder rådgivning, implementering,

industrispecifikke løsninger, support og undervisning. Boyum IT har været SAP partner siden 2004, og virksomheden

er i dag certificeret Guld partner, som en af de få i Norden. Virksomheden ligger I Århus, med et datterselskab i

Tyskland og salgskontor i London. Virksomheden beskæftiger 18 personer fordelt på udvikling, implementering,

support og salg.

More magazines by this user
Similar magazines