Byplanlæggernes nyeste våben: - AgroTech

agrotech.dk

Byplanlæggernes nyeste våben: - AgroTech

Byplanlæggernes nyeste våben:

Bevoksede tage

redder storbyen

D. Cook & L. JensheL/nGs

Sted: Chicago, USA

Bygning: Rådhuset

Effekt: Taget holder bl.a. rådhusbygningens

temperatur nede i de varme sommermåneder

og virker som et værn mod massiv regn.


Grønne tage:

• beskytter mod skybrud

• køler om sommeren

• isolerer om vinteren

• redder kloaknettet

• holder i årevis

Taget på Chicagos rådhus

består af planter, der kan

tåle den kraftige sol og vind

på toppen af bygningen.

D. Cook & L. JensheL/nGs

De kan opsuge tonsvis af regnvand.

De kan lindre trykkende

hede. Og så er de holdbare.

Grønne tage er en lige så simpel

idé, som den er genial, og kan

vise sig at blive byboernes

vigtigste værn mod klodens

mere og mere hidsige klima.

D

en 23. juli 2011 samlede mørke

skyer sig pludselig over Chicago.

Den forgangne uge havde været

usædvanligt varm, og pludselig brød

himlen sammen og sendte enorme

mængder vand ned over den nordamerikanske

by. Chicagos vejrcenter konstaterede,

at skybruddet kastede 17,5 cm vand

over byen – det største regnfald på en

enkelt dag, siden målingerne begyndte i

1871. Tre år tidligere var byen blevet ramt

af et næsten lige så kraftigt skybrud, og

meteorologer spår, at de kraftige regnfald

over Chicago kun er begyndelsen. I takt

med den globale opvarmning vokser risikoen

for ekstreme naturfænomener – de

bliver kraftigere og mere ødelæggende.

Særligt truede er klodens storbyer, som

mangler planter og jord til at holde på

regnvandet. Derfor har byplanlæggere

over hele kloden taget naturens egne

midler i brug og bygget små økosystemer

på toppen af byens tage for at mindske

effekten af naturens rasen.

Grønne tage “sveder” vand

Som en konsekvens af bl.a. skybruddene

har en stor del af Chicagos højhuse i dag

fået planter på tagene. Selv på toppen af

byens rådhus vokser forskellige planter,

og selvom bevoksningen – der dækker

halvdelen af taget – naturligvis ikke kunne

forhindre byens gader og kloaknet i at

svømme over, er den et skridt i den rigtige

retning. Det grønne tag fungerer

nemlig som svamp under kraftige regnskyl

og har samtidig en lang række andre

funktioner. Det forbedrer luftkvaliteten

ved at forvandle CO 2 til ilt, og i varme

somre hjælper planterne med at køle

rådhuset og den omgivende luft gennem

evapotranspiration. Begrebet dækker

over den simple kendsgerning, at planter

“sveder” vand ud, der tiltrækker varme

og køler luften. Sidst, men ikke mindst

Af Ib salomon

29


D. Cook & L. JensheL/Getty ImAGes

CLAus LunAu

Fem lag holder

på vandet

Et grønt tag har typisk et

nedre lag af rodspærrefolie.

Det sikrer, at hverken

vand eller rødder trænger

igennem. Over folien ligger

et drænlag, der opfanger

overskydende vand, og et

vandholdende lag. Mængden af

jord varierer efter, hvilke planter

der skal gro i taget. Nogle tage har

også siveslanger, som kan vande

planterne efter behov. Øverst ligger

selve vegetationslaget.

absorberer det grønne tag langt mindre

varme end det tidligere sorte tjæretag

og hjælper med at køle bygningen i

de mere og mere varme somre. På den

måde mindskes behovet for aircondition.

Byerne hærges af varme

Selvom fænomenet ikke er nyt, er grønne

tage først nu for alvor ved at vinde indpas

i verdens storbyer. I Tokyo skal alle

offentlige bygninger med mere end 1000

kvadratmeter tagflade fremover beplantes

på mindst en femtedel af overfladen,

og i Toronto i Canada besluttede bystyret

i 2010, at alle nye bygninger med store

tagflader skal dækkes af vegetation. I

Sted: Michigan, USA

Bygning: Fords lastbilfabrik

Effekt: Det 4,2 hektar store tag har

mindsket fabrikkens udgifter til både

opvarmning og køling med fem procent.

Vegetationslag

Drypvanding

efter behov

Op til 25 cm

letvægtsjord

4-10 cm tykt

vandholdigt lag

2-4 cm

tykt drænlag

1 mm rodspærrefolie

Chicago, som er førende i USA, dækker

bevoksning i dag mere end 185.000 kvadratmeter

af byens tage.

Årsagerne til, at forskere, politikere

og ikke mindst byplanlæggere har vendt

blikket opad, er logiske. I takt med at verdens

storbyer vokser, får de sværere og

sværere ved at komme af med varmen –

især om sommeren, hvor temperaturen

kan være adskillige grader højere end i

områderne uden for storbyen.

Da alt peger i retning af, at vi får et

endnu varmere klima, vil byernes saunaeffekt

blive endnu mere udtalt i fremtiden.

Uheldigvis er de evigt kørende airconditionmaskiner

med til at forstærke

Sted: New York, USA

Bygning: Kontorbygning på Manhattan

Effekt: Taget hjælper bl.a. med at rense luften

i storbyen for CO 2. Bystyret giver et skattefradrag

til husejere, der bygger grønne tage.

effekten, fordi køleanlæggene sender

spildvarme ud i den i forvejen varme luft.

Chicagos rådhus er et fint eksempel på,

hvordan de grønne tage hjælper med at

køle storbyen. På solskinsdage kan et tag

med sort tagpap let blive 70-80 grader

varmt, mens målingerne i rådhusets

grønne tag viser, at det holder en temperatur

på cirka 20 grader døgnet rundt.

Almindelige tage bliver desuden let

nedkølet om natten, og de store svingninger

i temperatur mellem nat og dag

slider på taget. Det samme gør den ultraviolette

stråling fra Solen. Et grønt tag

opsuger derimod al ultraviolet stråling,

inden den når ind til den bærende tagkonstruktion,

og levetiden på de grønne

tage er da også op mod 50 år – langt længere

end almindelige tage. Som en ekstra

gevinst isolerer tagene om vinteren og

sparer bygningens ejere for en del af varmeregningen.

Skybrud opsuges af planterne

Men én ting er kulde og varme, noget andet

er det ekstreme vejr, der følger med

klimaforandringerne. Allerede nu hærges

kloden af flere og kraftigere skybrud.

Fx er antallet af skybrud i nogle schweiziske

områder nord for Alperne steget

med helt op til 70 procent de sidste hundrede

år. Den voldsomme nedbør falder

ofte i så store mængder, at byernes gamle

kloaknet slet ikke kan følge med.

Byplanlæggerne er derfor på udkig

efter metoder, der kan afhjælpe de kraf-

Sted: Frankfurt, Tyskland

Bygning: Den internationale lufthavn

Effekt: Planterne fungerer som lyddæmper

og har vist sig at beskytte taget så meget, at

holdbarheden er forlænget til det dobbelte.

30 Illustreret Videnskab nr. 10/2012

D. Cook & L. JensheL/nGs

D. Cook & L. JensheL/nGs


D. Cook & L. JensheL/nGs

Sted: Basel, Schweiz

Bygning: Basel hospital

Effekt: Byen har det højeste antal m 2

grønne tage i verden pr. indbygger. De

beskytter mod områdets kraftige skybrud.

tige regnskyl, og her ser de grønne tage

ud til at være et ualmindeligt godt virkemiddel.

Forsøg viser, at planterne på toppen

kan tilbageholde op til to tredjedele

af regnen, selv når den vælter ned fra

himlen. Samtidig forsinker grønne tage

regnvandet, så det først når kloakkerne,

når skybruddets værste pres er overstået.

Som en ekstra gevinst skaber tagene

nyt liv i byen. En schweizisk undersøgelse

viser, at planterne med tiden er blevet

hjemsted for et rigt insektliv og dermed

er med til at skaffe føde til byens fugle,

der heller ikke er sene til at udnytte de

nye muligheder for at bygge rede.

Sandsynligvis medvirker beplantningen

også til renere luft. Biologer har længe

vidst, at træer i byen renser luften,

men foreløbig ved forskerne ikke meget

om de grønne tages betydning for luftkvaliteten.

Biologer er derfor i gang med

at undersøge, om planterne fx kan binde

og optage partikler fra den luftforurening,

der plager mange storbyer.

Frygter at taget braser sammen

Grønne tage har vist sig mest velegnede

på bygninger med fladt tag, men selv på

bygninger med skråt tag kan arkitekterne

plante buske og træer. Indtil nu har de

formået at få planterne til at overleve på

tage, der hælder helt op til 27 grader –

skråner de mere, risikerer plantebelægningen

at skride.

En af de største bekymringer har været,

om tagene kan holde vægten af planter,

jord og regnvand. Og de ekstra kilo

kan da også være et problem, for grønne

Illustreret Videnskab nr. 10/2012

Sted: San Francisco, USA

Bygning: Busstoppested i centrum

Effekt: En hel stribe busstoppesteder har fået

grønne tage i San Francisco. De skal vække

miljøbevidstheden hos byens borgere.

tage er generelt tungere end almindelige.

På de tage, hvor planterne kræver et jordlag

på op til 25 cm, kan vægten tynge taget

med op til 4-500 kg pr. kvadratmeter.

Det kan de fleste tage af beton fint klare,

men på ældre ejendomme må ingeniørerne

tit forstærke tagkonstruktionen,

hvis taget skal være grønt. Ud over den

massive vægt fra jorden og planter skal

tagkonstruktionen i nordligere egne også

kunne bære den dyne af sne, der lægger

sig på dem om vinteren.

Væggene vokser også til

Ud over grønne tage er også grønne vægge

ved at vinde indpas. De består af stedsegrønne

klatreplanter, der kravler op

langs wirer eller net og med tiden danner

en ekstra væg. Om sommeren skærmer

de mod solen, og om vinteren virker den

stillestående luft mellem planter og bygning

som et ekstra lag isolering.

Andre steder skaber ildsjæle egentlige

haver på tagene. De kræver et tykt lag

jord, men bliver til gengæld til frodige

små oaser midt i byen. I Vancouver i Canada

har Fairmont Waterfront Hotel

etableret en køkkenhave på taget, hvor

hotellets kokke henter æbler, grøntsager

og krydderurter til gæsternes mad.

Og på toppen af rådhuset i Chicago

står bistader og bidrager til at skabe et

perfekt lille økosystem i centrum af en af

verdens millionbyer – som inspiration til

andre, der drømmer om grønne oaser

som værn mod naturens rasen.

Find mere om emnet på www.illvid.dk

D. Cook & L. JensheL/nGs

Fremtidens

tage er fyldt

med vand

De sidste år har et nyt fænomen

fundet vej til verdens tage: gigantiske

bassiner fyldt med vand. Bassinerne

er arkitekternes nyeste skridt i

kampen mod naturens hærgen og

har tre hovedformål. For det første

køler tagene bygningerne om sommeren.

For det andet kan de ved

kraftige skybrud opsamle regnvand,

så det ikke belaster kloakkerne.

Endelig kan tagene gemme store

mængder energi, når solen om

sommeren varmer bassinet op. I

bygninger med bassiner – kaldet blå

tage – overføres energien via varmeveksler

til et grundvandsmagasin,

hvor den “lægges på lager”, og bruges

til at opvarme bygningen. Blå tage er

endnu ikke ret udbredte, men i byen

's-Hertogenbosch i Holland har et

tagbassin på 32 gange 270 meter

siden 2005 dækket 30-40 procent af

varmebehovet i kontorer og boliger

med et samlet areal på 260.000 kvm.

I den japanske by Nagoya troner

Oasis 21. Bassinet på taget køler

bygningen om sommeren.

C. kober/Getty ImAGes

More magazines by this user
Similar magazines