Mellemtrinnet: Frugt/ÆBLER (elev+opgaver) - Planter er også mad

plantererogsaamad.dk

Mellemtrinnet: Frugt/ÆBLER (elev+opgaver) - Planter er også mad

Planter er også mad

GRøNTsAGER, fRuGT oG koRN

PLANTER er også din mad

TEMA oM FRUGT

Æbler

MELLEMTRINNET: 4.-6. kLAssE

PLANTER er også mad – Tema om frugt – MELLEMTRINNET: 1.-3. klasse 1


TEMA oM FRUGT

Æbler

Delemne 1: Plantekendskab 3

Delemne 2: Æblet 15

Delemne 3: sundhed 35

Delemne 4: Æblets historie 38

Delemne 5: kulturhistorie 46


DELEMNE 1

Plantekendskab


Hvad er frugt?

Lad dine tanker gå en tur gennem supermarkedet frugt og grønt

afdeling, eller tænk på en have du kender. Der er masser af frugter

og grøntsager.

Men hvem har egentlig bestemt, hvad der er frugt og, hvad der er

grøntsager?

Det kan være svært at bestemme hvad, der er hvad. De fleste

mennesker opdeler efter en kulturel indflydelse. Det vil sige at de

opdeler ud fra det de har fået at vide hjemmefra, og det som de har

set i kogebøger, reklamer og andre steder.

Men hvad er egentlig forskellen på frugter og grøntsager. Hvad

mener du?

En botaniker, som er ekspert på planter, vil

have sin forklaring.

Botanikeren siger:

Planter laver frø for at give nyt

liv. Det er kun frø, der er blevet

befrugtet, som kan give nyt liv.

Når de er befrugtet, gemmes de i et

frøgemme, til de er modne. Dette

frøgemme hedder frugt. Alle planter

har altså frugt.”

”…hvad befrugtning er? øh, det

hører du om lidt senere, men det

handler om blomster og bier.”

Når botanikeren på vej hjem fra arbejde skal købe ind, står der

hans indkøbsseddel, at han skal købe frugt, så hans børn kan få

frugt med i skole. Når han har fri, tænker han helt anderledes. Han

tænker kulturelt/kulinarisk ligesom de fleste. kulturelt betyder, at

der i det samfund, han bor i, er en bestemt måde at dele op på.

PLANTER er også mad – Tema om frugt – MELLEMTRINNET: 1.-3. klasse 4


5

Denne måde er oftest bestemt af, hvordan vi

historisk har brugt frugten eller grøntsagen

ud fra smagen. En kok vil altså sige:

Planter er også mad. frugt er noget,

man spiser – og de er søde og saftige.

Gode til dessert. Dejlige som mellemmåltid.”

Der er altså to måder at beskrive frugt på. Derfor er det let at blive

forvirret. Tænk på peberfrugt. kokken kalder den ikke for en frugt.

Han kalder den en grøntsag. Den bruges heller ikke til sød dessert.

Men den gemmer til gengæld på nogle frø, det er derfor, den

hedder noget med frugt. Det er lidt mærkeligt! Alt, der gemmer

frø, er frugt, men det er ikke alle, der hedder noget med frugt.

PLANTER er også mad – Tema om frugt – MELLEMTRINNET: 1.-3. klasse 5


I supermarkedet

undersøgelsesskema

Elevens navn:

Dato:

Jeg har valgt en:

(skriv hvilken frugt)

Frugten kommer fra:

Jeg har talt _______________ forskellige slags æbler.

De kommer fra disse lande:

Her indsættes billede eller

tegning af frugten.

PLANTER er også mad – Tema om frugt – MELLEMTRINNET: 1.-3. klasse 6


frugt på mange måder

Hvad er hvad?

saftevand, tørret frugt, juice, frisk frugt, smoothie, frugtgrød,

syltetøj. skriv små forklaringer.

PLANTER er også mad – Tema om frugt – MELLEMTRINNET: 1.-3. klasse 7


frugt i Danmark

Du kender rigtig mange frugter. Nogle af frugterne dyrkes her

i landet men mange kommer lang vejs fra. En banan eller en

appelsin kan vi købe i supermarkedet året rundt, men de dyrkes

ikke i Danmark.

Nogle af frugterne vokser i Danmark, men ikke hele året rundt.

Det kalder man, at frugten har sæson. Jordbær kan plukkes om

sommeren i Danmark. Hvis du vil have jordbær om vinteren, kan

du måske købe dem i butikkerne, men de er kommet til Danmark

fra et varmt land langt væk. Nogle lande har sommer, når vi har

vinter.

Lande har forskellige klima.

• Bananer kan godt lide sol, varme og fugtigt vejr.

• Appelsiner elsker solskin.

• Æbler har ikke noget imod lidt kulde.

Danmark har et godt klima for æble-dyrkning. Et æbletræ har brug

for at hvile, det gør det i den kolde periode. selve æblet udvikler en

god saftig, sød-syrlig smag, når det på modningstidspunktet får lidt

kulde om natten og solskin i dagtimerne. Præcis som månederne er

i august-oktober.

I Danmark vokser bær som hindbær, jordbær, stikkelsbær og

solbær. De har en kort sæson. Det har blommer også. Pærer og

æbler har en længere sæson.

I Danmark bliver de første æbler modne i august måned. De kaldes

derfor for sommeræbler. Du kan plukke æbler indtil det bliver

vinter. Æblerne kan gemmes i kasser. Derfor kan du købe danske

æbler, indtil det bliver april. Det er en temmelig lang sæson.

Hvis du vil spise æbler fra april til august måned, er det æbler, der

kommer fra andre lande. Mens der er danske æbler, kan du også

samtidig købe æbler fra andre lande, måske fordi de er billigere for

købmanden at købe hjem.

PLANTER er også mad – Tema om frugt – MELLEMTRINNET: 1.-3. klasse 8


I dag findes en mulighed for at ”snyde” sæsonen. Det er muligt

at holde æbler friskere i længere tid. Med en gas-art, der hedder

smart-fresh, stopper æble-producenten æblets modning. Æblet

ligger i et tæt lokale i lang tid uden, at det rådner. Derfor kan man

købe æbler, der faktisk er fra sidste års høst. Når æblet kommer

uden for lokalet starter modningsprocessen igen og derfor kan

det rådne på et tidspunkt. Men prøv at sammenligne et æble, du

plukker fra haven med et, du har købt i supermarkedet, og se hvor

længe der går inden det rådner.

Danske æble-avlere er ikke så glade for smart-fresh. Men siden

2008 har det været lovligt at bruge det i Danmark. Når æblet

forstyrres i sin modning kan det gå ud over smagen, det kan være

grunden til at mange ikke vil bruge det.

Æbler kan også vokses. Altså får de påsmurt voks uden på. Dette

gør, at æblet kan se fint ud udenpå, men indefra rådner det. Måske

har du bidt i sådan et æble. Det er en slem skuffelse!

Ubehandlede æbler købt fra en planteavler kan måske godt holde

sig længere, end de æbler du selv har hjemme i haven. Det kan

være ,fordi planteavleren ved, hvordan han forsigtigt skal behandle

æblet, så ikke det bliver stødt. Han sørger også for at sortere æbler

fra, der har mærker. Hvis et æble med en rådden plet lægges ved

siden af friske æbler, smitter det hurtigt de andre. Det er også

vigtigt, at æblerne opbevares køligt. De må dog ikke få frost.

PLANTER er også mad – Tema om frugt – MELLEMTRINNET: 1.-3. klasse 9


frugt i Danmark

Hvornår er det sæson for danske jordbær?

sæt en rød streg under fotoet.

forår sommer efterår vinter

Hvornår er det sæson for fældede juletræer?

sæt en grøn streg under fotoet.

forår sommer efterår vinter

Hvornår er det sæson for danske æbler?

sæt en gul streg under fotoet.

forår sommer efterår vinter

Hvad betyder det, at lande har forskelligt klima?

Tegn eller skriv hvad det er der fortæller om klima.

PLANTER er også mad – Tema om frugt – MELLEMTRINNET: 1.-3. klasse 10


frugt i Danmark

I grupper skal I nu diskutere, hvorfor I synes det kan være godt

at spise frugter fra Danmark i sæson? samtidig skal i diskutere

hvorfor det kan være godt, at vi kan få frugter fra andre lande?

Måske kan I finde inspiration på listen her – måske kan i lave listen

længere:

• Vitaminer og mineraler

• Transport koster penge

• Transport bruger brændstof, som forurener

• Smag

• Forskellighed

• Forskellige regler for brug af sprøjtemidler

• Sommer og vinter

• Pris

PLANTER er også mad – Tema om frugt – MELLEMTRINNET: 1.-3. klasse 11


En plante har også familie

Videnskabelig klassifikation

Der findes mange forskellige frugter. Frugterne deles op i

frugttyper. Nogle er nødder, nogle er bær, nogle er kernefrugter,

nogle er stenfrugter og nogle er kapsler.

svenskeren Carl von Linné, der levede fra 1707 til 1778, var

en meget flittig mand. Han indsamlede planter, dyr og sten fra

naturen. Det var særligt planterne, der interesserede ham. Han

indsamlede så mange forskellige planter som muligt, lavede

herbarium og studerede planterne. Ved at sammenligne planterne

kunne han sortere dem. Linné inddelte planterne i 24 forskellige

klasser. Planterne i hver klasse havde mange fælles kendetegn,

men var også forskellige. Det betød, at det var nødvendigt at lave

opdelinger af klassen i slægter, familier og arter. Af internationale

årsager blev de videnskabelige navne latinske. Linné navngav

dyrene efter samme strategi. Efter Linnés død brugte forskerne

fortsat hans måde at sætte naturen i system på. Forskere efter

hans tid har forbedret systemet, og i dag er alle klodens arter sat i

system. Den videnskabelige klassifikation, som Linné grundlagde,

ses nedenfor.

Videnskabelig klassifikation på almindelig æble eller spise-æble:

Rige: Plantae (planter)

Division: Magnoliophyta (dækfrøede planter)

klasse: Magnoliopsida (tokimbladede)

orden: Rosales (Rosen-ordenen)

familie: Rosaceae (rosen-familien)

slægt: Malus (æble-slægten)

Art: Malus x domestica

som botaniker sammenlignede han planter ud fra, hvordan de

voksede. Hvilke frø de fik. Hvordan blomsterne så ud. Alt lagde

han mærke til. Han fandt ud af, at nogle planter lignede hinanden

meget. Dem satte han i familie sammen.

Æbler og roser kom i samme familie. Måske tænker du, at æbler

og roser ikke ligner hinanden. Prøv at se på billederne. Det første

billede er en blomst på et æbletræ. Det andet billede er en vild

rose. De ligner hinanden på nogle måder.

PLANTER er også mad – Tema om frugt – MELLEMTRINNET: 1.-3. klasse 12


Da Carl von Linné havde delt dem op i familier delte han dem op

i slægter.

Æblet var alligevel forskelligt fra rosen. så de kom i hver sin slægt.

I æble-slægten og i rose-slægten. Fordi han gav alle planter og dyr

latinske navne, kaldte han æbler for Malus.

Han kiggede igen på planterne. Der var også forskelle indenfor

slægten. så han delte op i arter.

Æble-arter er der faktisk mange af rundt om i verden. Men i

Danmark vokser ikke så mange af dem.

Én art kan godt have flere navne.

Vildæble, skovkrabbe, abild

Er surt og ikke til at spise råt. I oldtiden

spiste man det ristet eller tørret.

Vokser i skoven. Spises af dyr.

spiseæble, det søde æble

De dejlige æbler vi spiser. Dem vi har i

haven, og dem vi køber i supermarkedet.

PLANTER er også mad – Tema om frugt – MELLEMTRINNET: 1.-3. klasse 13


Paradisæble, bær-æble

Nogle har sådanne æbletræer i haven til

pynt. Æblerne kan ikke spises. De kan

bruges til gélé.

Det ægte vilde æble kaldes også skovkrabbe eller Abild. ordet

Abild lyder næsten som æble. Det var også denne art, der for

mange år siden gav frugten navn.

En æblehave kaldes også for abildgård.

spiseæblet kaldes også for det søde æble. selvom det kan være

syrligt. Der findes mange forskellige spiseæbler i forskellige farver,

størrelser og smag. Det er, fordi arter også deles op i sorter.

sorter skal du høre om i delemne to. Det vilde æbler, altså

skovkrabben, og det søde æble er to arter, som du vil høre mere om

i delemnet om æblets historie.

.

PLANTER er også mad – Tema om frugt – MELLEMTRINNET: 1.-3. klasse 14


DELEMNE 2

Æblet

PLANTER er også mad – Tema om frugt – MELLEMTRINNET: 1.-3. klasse 15


En plante er levende

Alt levende kan blive til mere nyt liv – det kalder man formering.

Det gælder, når mennesker får børn, når dyr får dyrebørn, og når

planter sætter frø, som kan blive til en ny plante.

Før en plante kan danne frø skal den blomstre. Det er nemlig

blomsterne, der er en slags mor og far. Der skal både en mor og en

far til for at skabe nyt liv.

Han-delen er støvdragere med støv-knapper på. På knapperne

sidder pollen. Pollen ligner støv.

Hun-delen er støvfangerne, griffel og frugtknude. Med

støvfangerne fanges pollen. Når pollen fanges af støvfangere hedder

det: bestøvning

Pollen sendes gennem griffel ned til frugtknuden. I frugtknuden

ligger små anlæg (små begyndelser) til frø. Når pollen møder de

små frø-anlæg kaldes det befrugtning. Nu kan frøet vokse, modne

og til sidst kan det selv blive til en plante.

PLANTER er også mad – Tema om frugt – MELLEMTRINNET: 1.-3. klasse 16


For at frøet kan ligge godt, til det er modent, må planten have et

godt frøgemme – altså en frugt.

Planters frugter ser forskellige ud.

Her er en gulerodsblomst. Det vil sige: der

er mange blomster. I hver blomst findes en

frugt.

Her er en morgenfrue-blomst. Her er

frøene ikke særlig skjult, og der er mange af

dem.

Her er en ærte-bælge. Ærten er frøet. Put en

ært i jorden, og du får en ærte-plante næste

år.

Hos et æble er frøet godt gemt. Det kræver

faktisk, at nogle spiser frugten, før frøet

kommer ud. Æblets frø kaldes også kerner.

Hvis du putter kerner i jorden, kan der

komme et æbletræ op.

PLANTER er også mad – Tema om frugt – MELLEMTRINNET: 1.-3. klasse 17


En plante er levende

sæt bogstavet, hvor det hører til.

Hun-delen:

A: frugt-knuden

B: griffel

C: støvfangere

Han-delen:

A: støv-dragere

B: støv-knapper med pollen

PLANTER er også mad – Tema om frugt – MELLEMTRINNET: 1.-3. klasse 18


Et æble bliver til

om foråret kan du se knopper

æbletræets kviste.

I maj- juni måned bliver knopper til

blomster. Nu kan æbletræet formere sig.

Det vil sætte frø til nye træer. Når vi

snakker om æbler, kalder vi frø for kerne.

I blomsten bor både en ”far” og en ”mor”.

Men i en æbleblomst vil moderen og

faderen, der bor sammen ikke kunne lave

små kerne-babyer sammen.

Derfor skal pollen komme fra en blomst på

et andet æbletræ

Til at flytte pollen-støv får blomsten hjælp

fra insekter. I blomsten findes dejlig nektar.

Det kan bier og svirre-fluer rigtig godt lide.

Når insekterne drikker nektar, får de pollenstøv

på fødderne. De flyver til en anden

æble-blomst. Blomstens støv-fangerne tager

pollen fra bien eller fluens fødder. Nu er

blomsten bestøvet.

Pollen kommer gennem griflen ned i

frugtknuden. En befrugtning er sket. Nu kan

kernerne vokse. Det er vigtigt med et godt

frøgemme.

Blomster-bladene laver et kerne-hus. De

bliver gennemsigtige. Bunden af blomsten

vokser uden om og sammen med bladene –

det bliver til det, vi spiser.

PLANTER er også mad – Tema om frugt – MELLEMTRINNET: 1.-3. klasse 19


Nu ligger kernerne i kerne-huset og vokser

og modner. kernehuset har 5 rum. I hvert

rum er 1-3 kerner. Først er kernerne hvide,

så bliver de brune.

Imens bliver æblet større og større.

I august modnes de første æbler. Når

kernerne er modne, smager æblet mere sødt.

Måske kommer der et dyr og spiser det vilde

æble. Dyret smider kernehuset væk. Eller

måske kommer kernerne ud med dyrets lort.

Der hvor kernerne kommer til at ligge, kan

et nyt æbletræ vokse op - hvis det er et godt

sted med god jord, lys og vand engang i

mellem.

Du kan også tage kerner fra et æble og så i

noget jord.

PLANTER er også mad – Tema om frugt – MELLEMTRINNET: 1.-3. klasse 20


Et æbletræ bliver til

Du ved nu, hvordan et æble bliver til. Fra naturens side får et

æbletræ kun frugter for at kunne skabe et nyt træ. Det får du glæde

af, fordi du kan spise frugterne. Træet vil gerne have, at kernerne

kommer i jorden. så kan de nemlig blive til et nyt æbletræ, og livet

føres videre.

Det er dog ikke den metode, man bruger i dag, når man vil have

nye æbletræer. Det er nemlig svært at styre, hvordan æblerne på det

nye æbletræer bliver.

”skal du være sikker på at få et godt æble-træ, skal du pode.”

”Gartneren har ret. Man poder. Det gør frugt-avlerne og planteskolerne.”

De vilde æbletræer, der får lov til at vokse i skov og krat, kommer

fra kerner, som er smidt på jorden af mennesker eller dyr. Æbletræer

i haven sår man ikke selv. Det skal du have en forklaring på.

Her er et Filippa-træ. Det får blomster. De

bliver til æbler, som også hedder Filippa.

Umm, du kan godt lide Filippa.

Du tager kerner fra Filippa æblet for at lave

et nyt træ. Der går nogle år, før træet bliver

stort og selv får æbler.

Når du er voksen, er træet blevet så stort, at

det selv får æbler.

Du bliver skuffet. Du troede, det smagte

anderledes. Måske husker du bare forkert.

Men nej – du husker rigtigt!

PLANTER er også mad – Tema om frugt – MELLEMTRINNET: 1.-3. klasse 21


Æblet er anderledes. Æblet er ikke et Fillppa. Mor-æblet hed

Filippa, men far-æblet hed noget andet. Måske Prima. En Filippamor

kan ikke få æble-børn med en Filippa-far. Det nye æble bliver

en blanding mellem Filippa og Prima.

”Hvis jeg kan lide Filippa æbler, vil jeg

have træer i min have, der giver mig Filippa

æbler.”

Du kan ikke så dit eget Filippa træ, med en

kerne fra et Filippa æble. Du må gøre noget

andet.

Du finder et Filippa træ. Din nabo har et. Du

får lov til at skære en kvist af. Du skal finde et

andet lille træ. Du blander de to træer. Fra det

ene træ, skal du bruge roden. Den bestemmer,

hvor stort træet bliver engang. Fra det andet

træ skal du have en kvist, der bliver til grene.

På dem vokser æblerne engang.

Med en kniv snitter du i træet 10-20 cm

over roden. Du sætter kvist fra mit Filippa

træ, der hvor du har snittet i træet. Du

binder stram elastik omkring. så putter du

voks oven på. Voks er som lim.

Du planter træet med rod og den

pålimede kvist i min have. Hvis kvisten,

der bliver til grene og giver æbler, er fra et

Filippa træ, kommer der Filippa æbler

Træet kan lide din jord. Det vokser. Træ og

kvist vokser sammen. Træet tror, at det var

dens egen kvist. kvisten tror, det var dens

egen stamme. kvisten får god næring fra

træet, og den vokser sig stor og stærk.

Nu har du fået mit eget Filippa æbletræ.

Når du kan pode, kan du altid have et træ,

der giver dig Filippa æbler. Du kan også

lave nye træer og give til dine børn. så får

de også et Filippa træ.

PLANTER er også mad – Tema om frugt – MELLEMTRINNET: 1.-3. klasse 22


sorter

kig rundt omkring i din klasse. Egentlig ligner I hinanden. Der er

dog forskel. Nogle af dine kammerater er gode til at spille fodbold,

nogle er gode til at læse, nogle er gode til at tegne, nogle er gode til

at synge – alle sammen er I gode til et eller andet.

sådan er det også med æbler. Æbler ser forskellige ud. Nogle er

gule, nogle er røde, nogle er grønne. Nogle er små og andre er

store. Nogle er meget søde, og andre er sure. Man siger, der er

forskellige sorter.

Du har hørt om Filippa.

Elstar, Gloster, Jonagold, Ingrid Marie og Aroma er andre æblenavne.

Altså sorter. Måske har du hørt navnene. Måske kender du

nogle andre.

Du kender ikke alle. I hele verden findes der over 7.500 forskellige

sorter. I Danmark findes der cirka 700 forskellige sorter. Nogle er

nye sorter. Andre er gamle sorter. Det betyder, de har været kendt i

Danmark i mange år. Der findes 300 gamIe sorter i Danmark.

Hvor mange sorter / æblenavne kender klassen? Hvor mange

forskellige kan du købe i supermarkedet?

Hvorfor kan man ikke købe 700 forskellige slags? Eller 7.500

forskellige slags? Der kan være forskellige grunde til udvalget er

som det er, der hvor man køber æbler.

Jeg vil kun sælge æbler, der kan

holde sig i lang tid. De skal

være billige for mig at købe til

min butik. Ellers tjener jeg ikke

penge, når jeg sælger dem.

PLANTER er også mad – Tema om frugt – MELLEMTRINNET: 1.-3. klasse 23


Vi køber kun fine røde æbler.

Det er de eneste børnene vil

spise. De skal være store og

blanke. De må ikke have pletter.

Vi vil gerne have mange æbler og

betale få penge.

Jeg kan kun sælge æbler, der er

store og flotte. De skal holde

længe og ikke rådne. De må

ikke være dyre. Hvis jeg skal

tjene nok penge, skal jeg have

mange æbler på mine træer.

Børn i dag ved ikke, hvordan

et godt æble smager. Dengang

jeg var barn, kunne man få gode

æbler. Vi plukkede dem selv i

haven. Det gjorde ikke noget,

de havde en plet. sommetider

gik vi på æble-rov hos naboen.

Alle de gode æbler, jeg kendte

som barn, kan man aldrig købe i

supermarkedet.

oldefar er ikke helt tilfreds. Mon

han er den eneste?

PLANTER er også mad – Tema om frugt – MELLEMTRINNET: 1.-3. klasse 24


Jeg vil gerne have mange æblesorter

at vælge mellem. Nogle

er gode til æble-kager. Nogle

er gode til salat. Nogle er gode

til most. Nogle er gode til

syltetøj. Nogle er gode til bare at

spise, som de er. De er gode til

forskellige ting.

Nogle mennesker kan lide sure æbler, nogle kan lide søde æbler.

Det er dejligt, at der findes forskellige smag. Ellers bliver livet

kedeligt!

PLANTER er også mad – Tema om frugt – MELLEMTRINNET: 1.-3. klasse 25


sorter

Hvordan skal et moderne æble være?

Hvad siger købmanden, familien og frugt-avleren?

Hvad er vigtigt for kokken og for oldefar?

Hvad er vigtigt for dig?

PLANTER er også mad – Tema om frugt – MELLEMTRINNET: 1.-3. klasse 26


sorter

Tegning af stort æble

PLANTER er også mad – Tema om frugt – MELLEMTRINNET: 1.-3. klasse 27


Nye og gamle æblesorter

Mange æblesorter har man kendt gennem mange år, og de kaldes

gamle sorter. Naturen har selv sørget for, at gode æble-sorter er

kommet til verden. Det er sket, når træet har fået blomster og de er

blevet bestøvet (altså når planten skulle formere sig, som du hørte

om tidligere). To æble-sorter har blandet sig og lavet en ny. I dag

er det næsten kun mennesker, der styrer, hvilke nye æblesorter, der

kommer.

Når mennesket laver nye æble-sorter, hedder det at forædle. så

vælger en planteforædler et ”mor-æble” og et ”far-æble”. Babyæblet

er den nye sort. At blande to sorter hedder at kryds-bestøve.

Den æbleblomst han-delen (pollen) kommer fra, kan godt sidde på

et æbletræ med et pigenavn. så ”faderen ” kan for eksempel godt

hedde Ingrid Marie

Filippa, som du hørte om tidligere, er blevet kryds-bestøvet med

Ingrid Marie og det er der kommet et vældigt populært æble ud af

– Aroma.

Ved hjælp af en lille pensel tog man pollen fra en blomst på et træ,

hvor der voksede Ingrid Marie æbler på. Forsigtigt puttede man

pollen ned i griflen på en blomst på et Filippa æbletræ. Man lavede

krydsbestøvning.

Blomsten blev befrugtet. Der voksede et æble frem. Da æblet var

modent, tog man kernerne og såede dem. Der voksede et nyt æbletræ

op. Efter nogle år fik det æbler. Disse æbler kom til at hedde

Aroma.

Filippa mor Ingrid Marie far Aroma barn

Filippa og Ingrid Marie var gamle æble-sorter. Aroma blev en ny

æble-sort.

PLANTER er også mad – Tema om frugt – MELLEMTRINNET: 1.-3. klasse 28


Aroma var lige sådan et æble, planteforædleren

havde drømt om. Derfor sagde

han til en gartner. ”Tag nogle kviste fra

dette træ med de dejligste aroma-æbler

og pod dem på nogle stammer, som kan

plantes i frugtplantager”. I dag er der mange

frugtplantager, der har aroma. Du kan også

købe et aroma-æbletræ på en planteskole og

plante det i din egen have. En planteskole er

en butik, der sælger planter og træer.

Aroma er blevet et meget populær ny sort.

Det er ikke den eneste nye sort. Måske kender

du et æble, der hedder Elstar, det sælges

meget i supermarkeder. Det er en sort, der er

fremkommet efter krydsning af Ingrid Marie

og Golden Delicious. så mennesket laver

gode æbler ved at blande sig i naturens gang.

Æbletræer der formerer sig, vil altid lave nye sorter. Der kan dog

være gode grunde til at mennesker vil blande sig i udviklingen

af nye sorter. Her er nogle eksempler på overvejelser, en planteforædler

kan have:

”Det er bedst for miljøet ikke at bruge gift. Jeg vil lave et æble, der

er sundt og stærkt og kan slås mod sygdom.”

”Jeg vil have fine, store æbler. Jeg vil lave et med en flot farve.”

”Jeg vil have mange æbler på mit æbletræ. Jeg vil lave en sort, der

giver mange frugter.”

”Jeg vil have et æble, der smager godt. Det skal være et æble,

mange kan lide.”

”Måske bliver det varmere i vejret. klimaet ændrer sig. Jeg vil lave

æbler, der passer til forskellige klima-forhold.”

Det er dog ikke så enkelt at lave en ny sort. Først skal planteforædleren

finde nogle æbler, der har nogle af de fordele, som han

søger.

Lad os bruge Aroma som eksempel igen.

PLANTER er også mad – Tema om frugt – MELLEMTRINNET: 1.-3. klasse 29


Mor filippa: smager godt - god til at bekæmpe sygdom (altså sin

egen) – mange frugter på træet – falder let af stammen, når det

er modent – modent i september og kan gemmes til februar eller

marts – sælger ikke godt i butikkerne, fordi det ikke er så flot –

godt til æblegrød og æblekage.

far Ingrid Marie: Frisk sød-syrlig smag – kan spises, som det er -

middelfast – flot, rødt og gult - giver mange æbler på træet hvert

andet år – modent i oktober og kan blive længe på træet uden at

blive overmodent – kan lagres indtil jul – kan blive angrebet af

sygdom (meldug og kræft).

Barn Aroma: smager sødt – saftigt – smukt – velformet –

middelfast - mange æbler på træet – mange æbler på træet ét år

betyder, at der ikke kommer mange året efter - sund og stærkt,

stærkere end sygdomme (skurv og meldug) – modent i september

og kan holde sig til jul – kan fryses – kan spises, som det er – god

til æblegrød og æblekage.

se godt efter. Aroma har fået mange egenskaber fra sin mor og sin

far. Når man laver en ny sort, håber man at få de gode egenskaber

– ikke de dårlige.

Både Filippa og Ingrid Marie er gamle sorter. Når man gemmer de

gamle sorter, kan man lave nye – og måske bedre. selvom det er

lykkes at lave en ny god sort, kan det være godt at bevare de gamle

sorter.

Der er nogle gamle sorter, som ingen frugt-plantager har mere.

De bliver heller ikke solgt i almindelige planteskoler. Hvis ingen

planter nye træer, hvor der er podet gamle sorter på, vil de

efterhånden uddø.

Derfor findes der en slags bank for æble-træer og andre planter.

Det hedder en gen-bank. Her gemmes frø fra mange planter.

Genbanken har en afdeling, der hedder Pometet. Her har de

plantet 750 forskellige æble-sorter. 250 af dem har været kendt af

folk i Danmark i mere end 100 år. Dem regner man for at være

gamle sorter.

Hvad vil der ske, hvis man lader de gamle sorter uddø?

PLANTER er også mad – Tema om frugt – MELLEMTRINNET: 1.-3. klasse 30


Forestil dig, du har fået en tegning fra en ven. Den er flot, men du

vil lige lave den bedre. Du synes hele tiden, du kan gøre tegningen

bedre. Du visker ud. Du tegner noget nyt. Den bliver god. Du

visker alligevel lidt mere og tegner mere til. Den bliver bedre og

bedre. Lige pludselig går papiret i stykker. Du har visket for meget.

Du ville ønske, du kunne få den tegning igen, du havde tidligere.

Det kan du ikke og må krølle papiret sammen. Du tænker: ”bare

jeg havde en kopi af tegningen, som den så ud engang, for så

kunne jeg lave en ny tegning derfra”. Din ven er rejst, så han kan

ikke lave en ny.

På samme måde skal man huske at gemme de gamle sorter. Når

man udvikler en ny sort kan den være god. Den kan være så god,

at alle vil avle den. Men hvis det kun er den ene sort, der bliver

avlet, og der en dag kommer en sygdom, som rammer lige præcis

den sort – hvad sker der så?

PLANTER er også mad – Tema om frugt – MELLEMTRINNET: 1.-3. klasse 31


Nye og gamle æblesorter

Har du arvet din mors lille næse og din fars store ører? Eller har du

arvet din mors stærke tænder og din fars krøllede hår?

Du ligner både din mor og far – måske også bedsteforældre og

oldeforældre.

Aroma ligner både sin mor og far. sæt blå streg under de

egenskaber, som Ingrid Marie også har. sæt rød streg under de

egenskaber Filippa også har.

Mor filippa: smager godt - god til at bekæmpe sygdom (altså sin

egen) – mange frugter på træet – falder let af stammen, når det

er modent – modent i september og kan gemmes til februar eller

marts – sælger ikke godt i butikkerne, fordi det ikke er så flot –

godt til æblegrød og æblekage.

far Ingrid Marie: Frisk sød-syrlig smag – kan spises, som det er -

middelfast – flot, rødt og gult - giver mange æbler på træet hvert

andet år – modent i oktober og kan blive længe på træet uden at

blive overmodent – kan lagres indtil jul – kan blive angrebet af

sygdom (meldug og kræft).

Barn Aroma: smager sødt – saftigt – smukt – velformet –

middelfast - mange æbler på træet – mange æbler på træet ét år

betyder, at der ikke kommer mange året efter - sund og stærkt,

stærkere end sygdomme (skurv og meldug) – modent i september

og kan holde sig til jul – kan fryses – kan spises som det er – god

til æblegrød og æblekage

PLANTER er også mad – Tema om frugt – MELLEMTRINNET: 1.-3. klasse 32


syge æbler

Æbler kan blive syge. Der er sygdomme der hedder kræft og

meldug. Den mest almindelige sygdom hedder skurv. Man kan

godt spise et æble, der har skurv, men de er ikke så pæne. Når et

æble har skurv, kan det ikke holde sig frisk så længe.

Her er et æble med skurv.

Et æble eller et æbletræ kan også angribes af

insekter, der ødelægger. Æbler kan sprøjtes

med gift for at holde sygdom og insekter væk.

sprøjtegifte kaldes også pesticider. Det er altid en god idé at vaske

æbler, du køber, for at undgå pesticid-rester.

Økologiske planteavlere må ikke bruge sprøjtegifte.

Mange mennesker vil have frugt uden gift. Mange frugtavlere kan

heller ikke lide at bruge gift. Hvis man er økologisk frugtavler, må

man ikke bruge gift.

”Nogle æblesorter bliver ikke så

let syge som andre. De kan selv

slå sygdom ihjel.” Det er godt, at

frugtavleren har sådanne æbler.

så køber vi dem”

”Men husk at de også skal

smage godt!

PLANTER er også mad – Tema om frugt – MELLEMTRINNET: 1.-3. klasse 33


Et æbletræ vokser bedre, når det får gødning. Et økologisk æbletræ

må ikke få kemisk gødning, altså gødning lavet på fabrik. Det får i

stedet naturgødning, som kan være kompost eller husdyr-gødning.

Et økologisk æble må heller ikke gasses med smart-fresh for

længere holdbarhed.

PLANTER er også mad – Tema om frugt – MELLEMTRINNET: 1.-3. klasse 34


DELEMNE 3

sundhed

PLANTER er også mad – Tema om frugt – MELLEMTRINNET: 1.-3. klasse 35


sund med æblet

”Et æble om dagen holder doktoren væk.” sådan siger de også i

England: ”An apple a day, keeps the doctor away.”

Det er nok, fordi et æble er fyldt med vitaminer og mineraler, som

er gode for kroppen. Vitaminer hedder A, B, C, D, E, K, og de

hjælper alle sammen kroppen på forskellig måde.

I æbler er der især mange C-vitaminer. C-vitaminer hjælper

dig med at gøre dit forsvar mod sygdom stærkt. Der er flest

C-vitaminer i et frisk æble. Når man gemmer æbler, mister de

nogle C-vitaminer. Alligevel har det været – og er det stadigvæk –

en god vitaminkilde om vinteren.

Der er forskel på, hvor meget C-vitamin forskellige sorter har. De

sure har mere C-vitamin end de søde.

De fleste C-vitaminer sidder lige under skrællen. Derfor er det

godt at spise æble med skræl.

Mineraler er også noget, du skal have. Her er nogle af de vigtigste:

kalk, jod, jern, magnesium, fosfor, kobber, mangan, krom,

molybdæn, selen og zink. Alle sammen hjælper din krop. kalk gør

for eksempel dine knogler og tænder stærke, og jern sørger for ilt

til dit blod, så du ikke bliver for træt. I et æble er der jern.

Vitaminer og mineraler kan godt lide at arbejde sammen. Derfor

skal man have alle sammen. De kan også godt lide at arbejde

sammen med de andre ting, kroppen har brug for: Fedt, protein og

kulhydrater.

Fedt skal vi bruge for at optage nogle af vitaminerne. Hjernen kan

ikke undvære fedt.

Protein skal vi have, for at muskler og alt andet i vores krop kan

vokse.

Kulhydrater er lige som benzin til en bil. Vi kan ikke bevæge os

uden kulhydrater, for de giver os energi.

Når du spiser frugt, får du ikke ret meget fedt og protein, men du

får mange kulhydrater. Du får også fibre.

PLANTER er også mad – Tema om frugt – MELLEMTRINNET: 1.-3. klasse 36


Fibre betyder noget, for hvor lang tid, du har ’benzin på motoren’.

slik har for eksempel mange kulhydrater. De giver dig energi. Bare

ikke i lang tid, for der er ingen fibre i slik.

Fibre hjælper også dine tarme. De laver god bevægelse. På den

måde kan kroppen få dét fra maden, den kan bruge og resten bliver

sendt ud af bagudgangen. Altså med andre ord: fibre hjælper med

at lave en god lort!

Fedt, protein og kulhydrater kaldes også næring. Vi skal have

næring for at have energi til at røre os og til at tænke og for at

vokse. For at måle næring bruger man navnene: kalorier eller kilojoule.

Hvis vi får for mange kalorier eller kilo-joule - altså hvis vi spiser

mere næring end vores krop bruger, bliver vi tykke. Hvis vi ikke får

nok, bliver vi magre.

I æbler og andre frugter er der ikke så mange kalorier.,

Nogle kalorier eller kilo-joule kalder vi tomme kalorier eller

tomme kilo-joule. De findes for eksempel i slik. Det betyder, at du

får kalorier, men du får ikke nogle vitaminer og mineraler. Måske

bliver du mæt af slik og kan ikke spise noget af det sunde. Hvis du

har lyst til noget sødt – så husk, at et æble også er sødt.

Det betyder ikke, at du bare skal spise kilovis af æbler hver dag.

selvom de er sunde, kan dine tænder ikke klare så meget sukker og

så meget syre. Det er bedst at spise lidt forskelligt.

syre i æblet gør dem sure. sukker i æblet gør dem søde.

Der er mange ting at huske på, når man gerne vil spise sundt. Men

en god huskeregel er:

spis varieret! Det betyder at du skal spise forskellige ting – af de

sunde selvfølgelig.

En anden god huskeregel er: spis frugt eller grøntsager seks gange

om dagen.

PLANTER er også mad – Tema om frugt – MELLEMTRINNET: 1.-3. klasse 37


DELEMNE 4

Æblets historie

PLANTER er også mad – Tema om frugt – MELLEMTRINNET: 1.-3. klasse 38


Æblet i Danmark

Engang for mange, mange tusinde år siden var Danmark dækket

af is og sne. Det var istid. Der levede ingen planter og dyr, og der

boede ingen mennesker her. Men da isen smeltede, begyndte et nyt

liv af planter og dyr at pible frem. Der kom store rensdyrflokke til

stedet og med dem fulgte mennesker, der jagede dem. I starten

levede menneskene af de dyr, de kunne jage og de rødder, frugter

og bær, de kunne samle i naturen. Redskaberne til jagt lavede de

af sten. så folkene blev kaldt for jæger-stenalderfolk. Efterhånden

blev klimaet varmere. Der kom flere og flere planter.

Langt fra Danmark, i området vi kalder Mellemøsten, havde det

været varmere i mange tusind år. Menneskene dernede havde

fundet ud af at dyrke jorden og gøre dyr tamme. De var bønder.

Desuden lavede de byer, de kunne bo i ved siden af deres marker.

Derfra rejste de ud til andre steder i verden og havde nogle af deres

planter med. De ruter, de rejste på, kalder vi handelsveje fordi der

opstod byttehandel mellem folk, der boede dér og folk, der kom

tilrejsende. Tæt på handelsvejene voksede vilde æbler. Æblerne

fulgte med på deres rejser og blev dermed spredt rundt omkring.

Måske var det mennesker, der førte æblet til det område, vi i

dag kalder Danmark. Det kan dog også være vinden, vandet og

fuglene, der bragte æblekerner med.

Man ved i hvert tilfælde, at der var æbletræer i Danmark, da

det var stenalder. Arkæologer har fundet frø fra æbler på en

bo-plads fra stenalderen. Det var fra bonde-stenalderen. Mens

stenalderfolket var jægere, havde de ikke faste bopladser. For 6000

år siden blev stenaldermenneskene nødt til at lave marker og have

husdyr, hvis de skulle skaffe mad nok – de kunne ikke længere

nøjes med at være jægere. Fra at være jæger-stenalder-mennesker

blev de til bonde-stenalder-mennesker. Det betød blandt andet,

at de måtte bo på faste pladser i stedet for at vandre efter vilde

dyr. Først ryddede de et stykke skov for at kunne lave marker med

korn. I skoven kunne der stå æbletræer. selvom æblerne dengang

var de små og sure skovkrabber, kunne menneskene godt lide dem,

så de lod de bedste æbletræer stå, når de fældede skoven.

PLANTER er også mad – Tema om frugt – MELLEMTRINNET: 1.-3. klasse 39


For 3.800 år var det ikke længere stenalder. Det blev bronzealder,

fordi man nu kunne lave fine våben og smykker af bronze. I

Vestjylland har arkæologer fundet en kæmpehøj fra dengang. En

kæmpehøj var et sted, hvor man begravede de døde. Når nogle

blev begravet, lagde man altid værdifulde gaver ned til de døde.

At æblet betød noget særligt, kunne arkæologerne se, da de fandt

rester fra en børnekiste. Ved barnets hoved og ved hvert af barnets

fødder var der lagt æbler. Det kunne betyde, at man dengang

havde en tro på, at æblet gav et langt liv. Barnet fik dem med i

graven, for at æblerne kunne give et langt liv i den næste tilværelse.

Da jernalderen kom for 2.500 år siden, spiste man også æbler. De

blev dog altid stegt eller tørret. De har ganske simpelt været for

sure at spise rå. På Bornholm har arkæologer fundet forkullede

æblerester fra dengang. Æbler fik menneskene fra skov og krat.

Det var stadigvæk de sure skovkrabber.

Andre steder i Europa havde man smagt dejlige søde æbler. De var

kommet helt fra kasakhstan, som ligger mellem Rusland og kina.

Nu gik handelsvejene nemlig helt fra kina til Europa. kineserne

havde også de dejlige æbler, og de havde fundet ud af, hvordan

man kunne lave nye træer med disse æbler. Det var kineserne, der

opfandt podning. Den teknik fortalte de om til folk, der rejste på

handelsvejene.

På den måde hørte romerne om, hvordan man skulle få dejlige

æblehaver. Romerne var et folk, der herskede i store dele af verden

omkring år 0, da det stadig hed jernalder i Danmark. Romerne

kom oprindeligt fra Rom. Rom ligger i Italien, men dengang

var lande ikke inddelt som i dag. så Romerriget bredte sig vidt

omkring. Romerne kunne godt lide flotte bygninger og flotte

haver. Især kunne de godt lidt frugthaver. overalt hvor romerne

herskede, fik menneskene større kendskab til at avle æbler – og det

var de søde æbler.

Mens romerne herskede, blev Jesus født. Mange ønskede at følge

Jesus og religionen kristendom blev efterhånden større og større.

500 år efter Jesus fødsel var romerriget gået i stykker. De folk,

der havde vundet over romerne i krig, var ikke særlig interesseret

i æblehaverne. Heldigvis havde nogle kristne præster i Rom fået

bygget kirker og klostre. I klostrene boede der munke. De kunne

lide haverne og også æbletræerne. De passede og plejede dem.

PLANTER er også mad – Tema om frugt – MELLEMTRINNET: 1.-3. klasse 40


Disse munke rejste ud til andre lande for at udbrede

kristendommen. Med sig på rejserne havde de deres viden om

planter.

Danmark kom aldrig til at høre under romerriget, og det varede

også flere hundrede år, før vi hørte om Jesus. I Danmark hed det

stadig jern-alder indtil 800 år efter Jesus fødsel. Bagefter følger

vikingetiden. Vikingerne rejste ud og kom langt omkring. De har

helt sikkert smagt de søde æbler og måske også hørt om, hvordan

man skulle passe og pleje æbletræer. Det er dog usikkert, om det

har været en viden, de har ført med sig hjem. En ting ved man

dog. De drak æblevin. Æbler og byg blandet sammen gav dem en

god stærk drik.

En anden ting, der knytter vikinger til æbler, er deres tro. I jernalder

og vikingetiden troede man på de mange guder fra nordisk

mytologi: odin, Thor, Freja osv. Disse guder blev aldrig gamle,

og det var takket være Gudinden Ydun. Ydun havde en kiste med

æbler. Når guderne fyldte 25 år, skulle de hvert år møde op hos

hende og modtage et foryngelsesæble. Yduns æbler betød evig

ungdom, sundhed, kærlighed og frugtbarhed. Frugtbarhed betyder

evnen til at give nyt liv, altså føde børn. Frugtbarhed var noget

meget naturligt, og man holdt frugtbarheds-fester, hvor man

fejrede evnen til at få børn og naturens evne til at formere sig.

Mens det stadig var vikingetid, kom der kristne munke til

Danmark. De fortalte om Gud og Jesus, og efterhånden bredte

PLANTER er også mad – Tema om frugt – MELLEMTRINNET: 1.-3. klasse 41


kristendommen sig i også her i landet. Det blev begyndelsen på

middelalderen. I 1100-tallet byggede munkene mange kirker og

klostre i Danmark. Ved klostrene anlagde de haver, og munkene

havde stor viden om frugtavl. De dejlige træer med søde æbler, der

havde været så mange af i romerriget, fandt også en vej her til det

køligere nord. Et af klostrene kom endda til at hedde Æbelholt.

Med kristendommen fulgte en anden myte om æblet. Munkene og

præsterne fortalte om Adam og Eva i Paradisets have. Adam og Eva

gik nøgne rundt og var ikke flove. De havde fået besked fra Gud

om, at de skulle mangfoldiggøre sig – altså sætte børn i verden.

En dag spiste Eva et æble fra kundskabens træ, selvom hun havde

fået forbud mod det fra Gud. Æblet gav hende og menneskene

fremover viden om godt og ondt. Men det, der var naturligt før,

var det ikke længere. Adam og Eva blev nu flove over deres nøgne

kroppe. Eva blev straffet ved, at det skulle gøre ondt for kvinder at

føde børn.

I middelalderen og mange hundrede år frem blev der fortalt

eventyr - især blandt de almindelige bønder. I flere eventyr havde

æblet en vigtig betydning. I nogle eventyr var det et symbol for

ungdom og evigt liv eller for velstand og kundskab (viden). Æblet

kunne dog også betyde noget farligt. Det mente man, fordi man

fra præsten havde hørt, hvordan Eva havde gjort noget, hun ikke

måtte. Derfor kunne det i eventyr være en heks eller en ond dværg,

der kom med et æble. Det dobbelte æble ser man i eventyret om

snehvide. Den onde stedmor forærer snehvide et æble. På den

ene side er det ufarligt. stedmoderen tager et bid, og der sker ikke

noget. Den anden side af æblet er fint og rødt, men også giftigt.

snehvide dør, da hun tager et bid af denne side.

Eventyrerne og fortællinger om ondskab, hekse, onde dværge og meget

anden overtro betød, at nogle bønder ikke selv ville have et æbletræ

i deres have – de syntes, der var noget farligt ved det. De ville gerne

lave saft og mos af æbler. Dem plukkede de blot andre steder fra. Det

måtte de bare ikke. For kongen lavede i 1241 en lov, Jyske lov – hed

den, som blandt andet sagde, at æbletræer skulle hegnes inde, og en

mand, der tog et æble fra en anden mands træ, var en tyv.

Dronning Margrethe I bad i 1300-tallet alle bønder om at plante

æbletræer ved deres gårde. senere konger, adelsmænd og biskopper

sagde det samme – ellers skulle bønderne betale bøder. Men de

gjorde det alligevel ikke særlig meget.

PLANTER er også mad – Tema om frugt – MELLEMTRINNET: 1.-3. klasse 42


konger og adelsfolk var rigtig glade for haver med frugttræer. De

lærte af munkene og fik de flotteste haver. Det var høj status at

have æbler. kongen fik et rigsæble af guld, som viste, han havde

magt.

som årene gik, blev haverne flottere og flottere. Især fra

1500-tallet, da det blev meget moderne blandt konger og adelsfolk

at spise frugt og grøntsager, som man gjorde i Italien. Bønderne

spiste ikke helt så meget frugt – slet ikke rå frugt og de ville stadig

ikke have æbletræer i deres haver. Både konger, og herremænd

forsøgte at overtale bønderne. Måske sagde bønderne nej, fordi de

troede, at når de plantede træer, skulle de bare betale flere afgifter

til herremanden. Ligesom de betalte afgifter af korn og dyr. Det var

heller ikke dem selv, der ejede gården. Det gjorde herremanden.

Når man ikke selv ejer noget, har man ikke den samme lyst til at

forbedre, som når man selv ejer.

I 1700-tallet var det på højeste mode at læse. Det var dog kun

blandt godsejere og rige borgere. Man læste om naturen, om

nye måder at dyrke jord på og om sundhed. De rige herremænd

tænkte, at holdt bønderne sig sunde og kunne de dyrke jorden

bedre, var de bedre arbejdskraft. Det var en god grund til at

sprede den nye viden til bønderne. Rundt omkring i kirkerne

holdt præsten foredrag om alle de gode ting ved at have æbletræer

i sin have. Nogle steder fik bønderne endda gratis træer fra

herremanden. Nogle af bønderne skar dog rødderne af, for de ville

ikke have træerne.

Flere af de rige folk begyndte også i 1700-tallet at tænke anderledes

om forskelle på folk. Der havde altid været stor forskel på måden,

man behandlede bønder og adel på. Nu mente nogle, at der skulle

være lige ret for alle mennesker. Alle skulle have ret til at være frie

og til selv at eje noget. Nogle af de rige syntes, at den tanke var

noget pjat. Men fordi det også var bedst for landets økonomi, gik

de med på at lave forandringer. Det betød, at, i 1800-tallet kunne

bønderne meget nemmere få deres helt egen gård, som de selv

ejede, og så ville de gerne lære om de nye måder at dyrke jord på.

Det var også i 1800-tallet, at landbefolkningen tog æbledyrkningen

til sig. Det var stadig præster, men også degne (lærere), der fortalte

om æbledyrkning. Hvis man skulle være lærer dengang, lærte man

på seminariet om havebrug og frugtavl. Derfor havde de fleste

PLANTER er også mad – Tema om frugt – MELLEMTRINNET: 1.-3. klasse 43


lærere æbletræer i deres haver. Nye velsmagende sorter, der opstod

i disse haver, har derfor fået navne fra lærerdøtre. Filippa æblet blev

sået i lærer Johannsens have i 1877 på sydfyn. Hans datter hed

Filippa. Ingrid Marie æblet kommer også fra en have på Fyn. Her

var det lærer k. Madsen, der opkaldte æblet efter sin afdøde datter.

Bønderne, der nu ejede deres gård, blev mere interesseret i at

lære mere. Det var blevet en allemandsret at gå i skole, så de

kunne faktisk læse og skrive. Eksperter i frugtavl havde kun været

tilknyttet godser og kongelige slotte, men i løbet af 1800-tallet sker

der et boom i uddannelser. Blandt andet starter i 1811 den første

gartneruddannelse. Det var også nyt med en landbrugsuddannelse,

hvor man skulle lære på skole. Her kunne man også lære om

frugtavl.

I dag er interessen for æbler meget stor, og mange har æbletræer

i deres haver. Gamle frugttræer, som måske er plantet for 100 år

siden, er super gode klatretræer. Dengang skulle træer være høje.

Hvorimod man i dag forsøger at få lave æbletræer, så det er lettere

at nå frugten.

Hvordan æblets historie bliver fremover, kan blive spændende at

følge.

PLANTER er også mad – Tema om frugt – MELLEMTRINNET: 1.-3. klasse 44


Æblet i Danmark

• Kan du huske fortællingen om æblets historie i Danmark?

Der fortælles om to æble-arter.

Den ene art kendte man i Danmark helt tilbage i stenalderen.

Hvordan smagte det?

Den anden art kom med munkene.

Hvordan smagte det?

• I bronzealderen puttede man æbler i et dødt barns kiste.

Hvad betød det?

• Hvem var Ydun?

• Da munkene lavede klosterhaver, begyndte andre i Danmark

også at ville have frugthaver. Var det bondefolket eller var det

konger og adelsmænd?

• Hvad hed dronningen i 1300-tallet, som sagde, at alle bønder

skulle plante æbletræer?

• Hvem skulle fortælle folk i 1700 og 1800-tallet om det gode ved

æbler og hvordan man skulle passe æbletræer?

PLANTER er også mad – Tema om frugt – MELLEMTRINNET: 1.-3. klasse 45


DELEMNE 5

kulturhistorie

PLANTER er også mad – Tema om frugt – MELLEMTRINNET: 1.-3. klasse 46


Æblet som symbol

Et symbol er et slags billede, der kan betyde mange ting.

Et æble er en frugt, men det bruges også til at fortælle noget om

sundhed, ungdom, kærlighed, venskab, kundskab, magt eller

ondskab.

I moderne dage bruges æblet tit som et

samlende symbol for frugt.

I gamle dage brugte man symboler lidt

anderledes, end vi gør i dag.

Æblet var for eksempel en særlig gave og symbol på

taknemmelighed og venskab. Især når det var et fint, rødt og

modent æble.

I Østjylland gemte man i 1800-tallet hvert år de kønneste æbler.

De blev givet som jule- eller nytårsgaver til tjenestefolk og deres

børn.

Her er et lille venskabs-vers:

”Jeg har et æble udi i min lomme

Det gemmer jeg til min bedste ven

Men hvis hun ikke snart til mig mon komme,

Så spiser jeg sgu mit æble selv.

PLANTER er også mad – Tema om frugt – MELLEMTRINNET: 1.-3. klasse 47


Æblet kunne bruges til at få den kæreste, man ville have. Æblet

betyder også kærlighed.

En karl, der ville have en bestemt pige som kæreste kunne gøre

noget forskelligt:

Han kunne bide af et æble og lægge det på hendes vej. Hvis hun

fandt det og spiste det, ville hun blive hans kæreste.

Nogle mente, man skulle gøre endnu mere. Man skulle liste hende

til at spise et æble. I æblet var der tre dråber blod fra karlens

venstre arm. spiste hun det, ville hun følge ham overalt og søge

hans selskab.

Andre steder i landet sagde man, at han skulle prikke i et æble med

en nål. så skulle han gnide æblet med hans sved. Han kunne også

bare sove med det i hans højre armhule. Bagefter skulle han skære

æblet i fire stykker. De tre stykker skulle pigen spise og det sidste

stykke skulle han selv spise.

Hvis en pige ville vide, hvem hun blev gift med, kunne hun måske

få det at vide:

Hellig-tre-kongers aften kunne hun skrælle et æble i én lang skræl.

Derpå skulle hun kaste skrællen over hovedet. På gulvet ville

skrællen danne for-bogstaverne i den fremtidige ægte-mands navn.

Hun kunne også tage kernerne. De skulle klistres forskellige steder

i ansigtet inden hun gik i seng. Hver kerne repræsenterede en

tilbeder. Den kerne, der næste morgen stadig sad fast, var den hun

skulle giftes med.

Æblet kunne også bruges som læge-middel.

I påsken skulle man langfredag spise et æble på fastende hjerte. Det

betyder, at æblet var det første, man spiste den dag. Gjorde man

det, ville man ikke få tandpine eller ondt i ryggen hele næste år.

Havde man en vorte, skulle man gnide den med fladen af et

overskåret æble. Æblet skulle bagefter kastes væk. Når det blev

råddent, ville vorten forsvinde.

PLANTER er også mad – Tema om frugt – MELLEMTRINNET: 1.-3. klasse 48


Hvis en hest havde et sår, skulle man tage nogle hår derfra og sætte

i et hul i et æbletræ. så ville såret hele (1600-tallet).

Hæse børn skulle have æbler stegt i smeltet sukker (1800-tallet).

Mod kvalme skulle man blande saften fra et rødt æble med

bygmel. Blandingen skulle lægges på ens mave (1500-tallet).

I dag kender mange det engelske udtryk: ”An apple a day keeps the

doctor away!”

Når man taler om sundhed i dag handler det ofte om man er for

fed eller ej. Voksne mennesker med lidt for meget fedt skal kigge

på om de æble-formet eller pære-formet. Er man æble-formet, er

man rund, og fedtet sidder på maven . Det er værre end hvis man

er pæreformet, hvor fedtet sidder på numse og lår. Der har kvinder

ofte fedt, fordi de har et lille lager, som er godt, når man skal have

næring til nyfødte babyer.

kundskab er viden. Da Eva og Adam levede i Paradisets have,

spiste Eva af kundskabens træ. slangen lokkede hende til at spise

frugt herfra. Fordi mennesket spiste af træets frugt, blev de blev

smidt ud af Paradiset, væk fra Gud. De skulle leve i den virkelige

verden med arbejde, børnefødsler og død.Til gengæld fik de viden

om godt og ondt.

Eva bød også Adam et bid af æblet. Da

Gud overraskede ham, blev et stykke æble

siddende i spiserøret. Derfor har voksne

mænd et ”Adamsæble på halsen”

For at kunne få kundskab skal man være nysgerrig. Det har også

altid hjulpet at være gode venner med læreren. Hvis man før hen

ville være gode venner med læreren, lagde man et velpudset æble på

katederet.

PLANTER er også mad – Tema om frugt – MELLEMTRINNET: 1.-3. klasse 49


Måske har Mac computere, iPods, iPhones med mere også

sammenhæng med kundskab.

Computerfirmaet kaldes i dag mest Apple eller Mac, men hedder

egentlig Macintosch. Manden som udviklede firmaet hedder steve

Jobs. Han er amerikaner. som ung havde han mange forskellige

jobs og arbejdede blandt andet på en æbleplantage i oregon, UsA,

hvor han plukkede æbler. Plantagen hed Macintosch.

I starten var æble-logo’et altid regnbuefarvet – det skulle fortælle,

at det var computere, som ikke var som alle andre, fordi de var

skabt af mennesker, som ikke var som alle andre – de kunne tænke

nyt og anderledes.

Æblet handler også om ungdom, som i myten om Yduns æbler.

Det er også et symbol på magt.

Dronningen har et rigsæble lavet af guld.

Det blev lavet i 1648 til kong Frederik den

3. Æblet er rundt som jordkloden. Når

kongen sidder med det runde æble i sin

hånd, er det som om han sidder med hele

jorden.

Æblet kan også handle om ondskab.

I eventyret om snehvide forgifter stedmoderen et æble, som hun

giver til snehvide, som dør. Dog liver hun op igen, da æblestykket

falder ud af hende.

Dengang folk troede på hekse, troede de

også, at dværge var onde væsner. Fik man et

æble af en dværg, skulle man derfor skære et

kors i skrællen for at få ondskaben ud.

Man skulle heller ikke spise et æble, man fandt. Det kunne nemlig

være forgiftet.

PLANTER er også mad – Tema om frugt – MELLEMTRINNET: 1.-3. klasse 50


udtryk og talemåder

Læs teksten og skriv den om med andre ord.

A: Har du set Abild? Hun har noget af en æbleform.

B: Ja, æblet falder ikke langt fra stammen.

A: Hendes kulør er efterhånden som udskidt æblegrød.

B: Det er fordi, hun sidder foran sin Apple hele dagen.

A: Hun havde ellers de dejligste æblekinder som barn.

B: Hun må bide i det sure æble og ændre sine vaner.

A: Hendes mor har forsøgt at få hende til det, men man skal heller

ikke kaste æbler, når man selv er et skrog.

B: Gulerod hjælper bedre end pisk.

A: Netop, nå jeg må smutte. Jeg cykler ned for at hente mit barn i

”kerne-huset”.

B: Du er da bare så kerne-sund. Hej-hej!

PLANTER er også mad – Tema om frugt – MELLEMTRINNET: 1.-3. klasse 51


Bondepige med slør

opskrift til 6 personer

Først laves en gang æblegrød:

• ½ kg æbler

• Ca. 50 g sukker.

• Ca. 2 spsk vand

skræl æblerne og skær dem i stykker. Læg dem i et fad med

citronsaft i, så bliver de ikke brune.

Dryp dem af, inden de kommer i gryden.

kog dem i lidt vand. Tilsæt lidt mere vand hvis ikke det er nok.

Pas på ikke at komme for meget vand i.

så laves knas:

• 250 g rugbrød

• 25 g smør

• 25 g sukker

Groftrevet rugbrød ristes sammen med sukker på panden i smeltet

smør.

Nu lægges et lag æblegrød i en skål. Derpå et lag knas. Igen et lag

æblegrød og så et lag knas.

Til sidst pyntes med:

• 2½ dl piskefløde

• Ribsgélé.

PLANTER er også mad – Tema om frugt – MELLEMTRINNET: 1.-3. klasse 52

More magazines by this user
Similar magazines