Forliget er i hus - CO-industri

co.industri.dk

Forliget er i hus - CO-industri

Forliget er i hus

Side 3-11

nr. 3 marts 2007

Forlig med hiv og sving Side 3

Tillidsrepræsentanter anbefaler et ja Side 4

Se de nye overenskomster i hovedtræk Side 9


Leder

indhold

Ukristelige nassere

Det nærmer sig blasfemi, når landsformanden for Kristelig

Fagforening Søren Fibiger Olesen står frem i tv og kalder den traditionelle

fagbevægelse for usolidarisk. Det gør han, efter at LO-fagbevægelsen

havde udtrykt ønske om, at forbedringer, der opnås ved

overenskomstforhandlingerne, alene skulle gælde for medlemmerne

af de fagforbund, der forhandler overenskomsterne på plads med

arbejdsgiverne.

Søren Fibiger Olesen advarede mod at bryde det solidariske princip

om, at overenskomster skal gælde alle ansatte på en arbejdsplads, og

altså også dem, der selv har sat sig uden for fællesskabet og ikke er

med til at bære omkostningerne.

Det er fantastisk at høre fra formanden for en organisation, der

siden sin start i 1899 udelukkende har haft til formål at svække den

danske fagbevægelse og de resultater, den etablerede fagbevægelse

har opnået enten i direkte forhandlinger med arbejdsgiverne eller

ved de arbejdskampe, der har været i årenes løb. Resultater som hele

det danske samfund i dag bygger på og som ingen – næppe heller

arbejdsgiverne – ville være foruden.

Strejkebrydere

Uden den rigtige fagbevægelses indsats var vi formentlig aldrig

sluppet af med 48 timers arbejdsugen, havde fået ferie og feriefri -

dage, syge- og barselsløn, pension, anstændige løn- og arbejdsforhold,

uddannelse, ordentligt arbejdsmiljø, rimelig beskyttelse af de

ansattes rettigheder og så videre. Det er bestemt ikke kommet af sig

selv og med garanti ikke, hvis man som den kristelige fagbevægelse

udelukkende ”lægger kristendommens krav til grund for hele sin

virksomhed” – hvordan det så end skal forstås i et moderne samfund.

Grundholdningen her er fortsat, at ”kristne lønmodtagere og

kristne arbejdsgivere ikke skal ligge i strid med hinanden, men må

Forlig med hiv og sving 3

TR anbefaler et ja 4

Forliget i hovedtræk 9

CO-Magasinet udgives af CO-industri -

Centralorganisationen af industriansatte

i Danmark.

Vester Søgade 12, 2. sal

1790 København V.

Tlf. 33 63 80 00

Fax 33 63 80 99

Fax - redaktionen 33 63 80 90

www.co-industri.dk

e-mail: co@co-industri.dk

Klar til lokal lønkamp 10

OK2007 reaktioner 11

Klubformand for 4000 12

Redaktion: Linda Hansen (ansvarsh.) (DJ)

Tlf. 33 63 80 41

e-mail: lin@co-industri.dk

Administration: Lise Trampedach

Tlf. 33 63 80 21

e-mail: lt@co-industri.dk

CO-Magasinet udsendes til tillidsrepræsentanter,

sikkerhedsrepræsentanter, medarbejdervalgte A/Sbestyrelsesmedlemmer,

ESU-medlemmer og andre

med tillidshverv i industrien, som alle modtager

bladet via registrering i medlemsforbundene.

samarbejde med basis i det kristne livs- og menneskesyn”. Af samme

grund er man imod strejker og lockouter og går ind for, at eventuelle

uoverensstemmelser skal løses ved tvungen voldgift.

Det er betegnende, at den kristelige fagbevægelse netop blev stiftet

midt under den største og længste arbejdskamp nogensinde i

Danmark som en fælles forening for arbejdere og arbejdsgivere, og

vel at mærke som en ren og skær strejkebryderorganisation. Det vil

sige som et kristeligt fællesforbund, hvis medlemmer gik ind og

overtog arbejdet fra de mange, mange tusinde københavnske arbejdere,

der var lockoutet af arbejdsgiverne i fire-fem måneder.

Irriterende nasserøve

At de ”gule” har en vis medvind i disse år er der mange forklaringer

på, men det kan undre, at de har fået så let spil, som de rent faktisk

har.

De lever alene højt på, at deres medlemmer får de samme fordele og

forbedringer, som den rigtige fagbevægelse tilkæmper sig ved forhandlingsbordet

eller ved arbejdskampe – uden at betale for det. Det

kan godt være, at de kristelige og andre billige kopi-fagforeninger

vinder nogle sager om fyringer, feriepenge og lignende, men det er

udelukkende ”sejre”, de vinder i kraft af den rigtige fagbevægelses

indsats. De bidrager ikke selv med noget som helst, men snylter

alene på andres resultater. De er hvad man ude på arbejdspladserne

ligeud kalder for irriterende nasserøve.

Det er samtidig med til at skabe dårligere arbejdsmiljø og ringere

samarbejde, når kolleger på en arbejdsplads uden skam i livet tager

imod de goder, som andre tilkæmper sig, uden at bidrage med som

meget som en øre til fællesskabet.

At høre krav om fællesskab og solidaritet fra den kant er ikke bare

uanstændigt. Det er ukristeligt.

Overarbejde i stedet for uddannelse 14

Integration støbes gennem sproget 16

Chikane i bageriet 24

Adresseændringer skal meddeles direkte til

forbundet.

Bladet udkommer 11 gange årligt – hver måned

undtagen juli. Udgivelsesdagen er normalt den

tredje onsdag i måneden.

Oplag 24.800

Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S

Miljøcertificeret efter ISO 14001 og arbejdsmiljø -

certificeret efter OHSAS 18001

ISSN 1395-9344

Forside: Administrerende direktør i DI Hans Skov

Christensen og CO-industris formand Thorkild E. Jensen

Foto: Harry Nielsen


Af Linda Hansen

Foto Harry Nielsen OK

2007

Forlig med hiv og sving

Industriens nye overenskomster kom i hus en sen aften i slutningen af

februar – efter mange lange møder

Trods en lidt langsom start, et sammenbrud

og en forligsmand i kulissen, lykkedes det til

sidst at få lavet nye overenskomsterindustriens

område. Det tre-årige forlig kom i

hus efter forhandlinger fra fredag til søndag,

og CO-industris formand Thorkild E.

Jensen brugte disse ord, da han præsenterede

det for pressen sent om aftenen den 25.

februar:

- Vi kom for at få en aftale, der bygger videre

på de områder, der skaber tryghed og sikkerhed

for de ansatte i industrien. Og vi har

lavet en aftale, der sikrer virksomhedernes

arbejdspladser frem i tiden. Samtidig er der

en række nyskabelser som blandt andet fritvalg

ordningen, øremærket forældreorlov til

mænd og særlige goder til medlemmer af

CO-industris forbund, som jeg gerne vil

fremhæve, sagde Thorkild E. Jensen.

Og nyskabelser er der mange af i forliget,

der direkte omfatter 240.000 ansatte på

6100 virksomheder. Det kan i hovedtræk

beskrives sådan her:

Først og fremmest er der lavet aftale om en

fritvalg konto, hvor ansatte får mulighed for

at hæve et ekstra beløb ud over lønnen i forbindelse

med ferie, søgnehelligdage eller

overenskomstmæssige fridage.

Pengene kan også bruges til en ekstra indbetaling

på pensionen eller videreføres til

udbetaling til næste år. Der er

forskel på ordningen, alt

efter hvilken overenskomst

man hører under,

men fælles for alle ansat-

Pressemøde efter forliget

er indgået den 25. februar.

te er, at arbejdsgiveren løbende indbetaler til

kontoen. Indbetalingen ligger på 0,5 procent

af lønsummen i år, men den hæves til

0,75 procent næste år og ender på 1,0 procent

i 2009.

Øremærket forældreorlov til far

Noget andet nyt er, at de nuværende seks

ugers forældreorlov med løn udvides til ni

uger – heraf reserveres der tre uger til mor,

tre uger reserveres til far, mens de frit kan

fordele de sidste tre uger mellem sig.

Og så styrkes de omkring 3500 tillidsrepræsentanter

på landets virksomheder. Frem -

over får de et vederlag for det arbejde, de

udfører i fritiden. Beløbet afhænger af, hvor

mange ansatte den tillidsvalgte repræsenterer,

men det ligger fast, at pengene tages fra

Industriens Uddannelses- og Samarbejds -

fond.

På arbejdspladser, hvor der endnu ikke er

valgt tillidsrepræsentant, får de ansatte

mulighed for at vælge en talsrepræsentant

fra sag til sag. De nye overenskomster slår

fast, at det alene er tillids- og talsrepræsentanter,

der kan indgå og opsige lokalaftaler

på virksomheden.

Samtidig er det aftalt, at det enkelte medlem

af et forbund under CO-industri får krav på

faglig bistand fra den lokale fagforening,

hvis ikke der er en tillidsrepræsentant. Den

lokale repræsentant får ret til at komme på

arbejdspladsen.

Uddannelse og pension

Industriens parter har aftalt at oprette en

uddannelsesfond, Industriens Kom pe tence -

udviklingsfond, der fra 2009 sikrer ansatte

yderligere to ugers betalt, selvvalgt uddannelse.

Samtidig sikrer overenskomsterne mere

ligestilling, fordi kvinder får udlignet en del

af det pensionsefterslæb, der opstår, fordi

der ikke indbetales til deres pensionsordning,

mens de får barselsdagpenge.

I forhold til skiftehold sikrer overenskomsterne

som noget nyt, at en omlægning eller

afbrydelse af en allerede aftalt turnus på

skiftehold eller overflytning til andet hold

som hovedregel skal varsles med mindst

5x24 timer.

Desuden er det aftalt at sætte gang i et

udvalgsarbejde om skiftende arbejdstider,

hvor man vil se på de helbredsmæssige konsekvenser

og hvilke hensyn det er relevant

at tage i forhold til ansatte på skiftehold

samt fast aften- og nathold.

Vil du vide mere, kan du læse overenskomsternes

protokollaterCO-industris hjemmeside

enten på den lukkede del eller den

åbne del i højre side under OK2007.

Alternativt under ”nyheder” øverst til venstre

i den grå bjælke.

CO-Magasinet · side 2-3


Af Linda Hansen

Tillidsrepræsentanter

anbefaler et ja

Selv om der lyder kritiske røster, er der mest stemning for at anbefale

et ja til industriens nye overenskomster

Vederlag til tillidsrepræsentanter og forhold på skiftehold deler vandene

hos virksomhedernes tillidsvalgte i forhold til de nye overenskomster

industriens område.

CO-Magasinet har ringet til tillidsrepræsentanter landet over for at

tage temperaturen på holdningerne til det forlig om nye overenskomster,

som kom i husindustriens område søndag den 25.

februar.

Tillidsrepræsentanterne fremhæver blandt andet den nye fritvalg

Af Ingrid Pedersen og Erik Sandager

Hvorfor satser DI ikke

på lærlinge?

Fællestillidsrepræsentant for 3.000 timelønnede

ved pumpevirksomheden Grundfos

Gert Steen Nielsen fremhæver barselsorlov

til mænd, fritvalg ordningen og honorar til

tillidsrepræsentanter som positive elementer.

- Det er OK med et honorar til tillidsrepræsentanter.

Det er ikke for tidligt, det bliver

mere attraktivt at påtage sig et tillidshverv,

mener fællestillidsrepræsentanten. Ved

Grund fos er der valgt 21 tillidsrepræsentanter

fra forbund under CO-industri.

Gert Steen Nielsen betegner forhandlingsresultatet

som ”tyndt”. Han savner større forhøjelser

af mindsteløn, aftentillæg, pension

og udtrykker surhed over, det ikke er lykkedes

at få gennemført særlige goder kun for

LO-medlemmer.

Han udtrykker undrende utilfredshed med

niveauet for lønforhøjelser til lærlinge og

Foto Harry Nielsen.

Det indgåede forlig underskrives.

Foto Michael Lange.

Fællestillidsrepræsentant

Gert Steen Nielsen fra Grunfos.

Foto Jens Bach.

Fællestillidsrepræsentant

Susanne Kold fra Oticon.

elever i industrien. Han kan ikke forstå,

hvorfor Dansk Industri ikke er interesseret i

at gøre det lønmæssigt mere attraktivt for

unge at tage en uddannelse i industrien.

- I dag er det næsten umuligt at tiltrække lærlinge

og elever – det mærker vi dagligt, siger

Gert Steen Nielsen. Hvis Dansk Indu stri

ønsker at tiltrække flere lærlinge til indu -

strien, skal lærlingelønnen hæves markant.

Selv om formanden for Fællesklubben ved

Grundfos udtrykker utilfredshed med forhandlingsresultatet,

kan han ikke se, at

resultatet giver mulighed for større lønstigninger

ved de lokale lønforhandlinger. Det

foregår nærmest efter automatik i forhold til

lønstatistik.

Gert Steen Nielsen oplyser, at han hverken

vil anbefale et ja eller et nej ved urafstemningen.

Mange spørgsmål

- Hvad får vi ud af det?

Sådan spørger mange kolleger Susanne

ordning, bedre vilkår for efteruddannelse, øremærket forældreorlov

til mænd og udligningen af pensionsefterslæbet for kvinder på barselsdagpenge

som positivt, mens andre efterlyser særlige goder til

medlemmer af LO-forbund samt højere satser for lærlinge i overenskomsterne.

Til gengæld er meningerne delte i forhold til vederlag til tillidsrepræsentanterne

og de nye forhold for ansatte på skiftehold. Læs

nedenfor, hvad tillidsrepræsentanterne siger.

Kold, der er fællestillidsrepræsentant for

550 timelønnede ved høreapparatvirksomheden

Oticon i Thisted.

Mange medarbejdere har svært ved at forstå,

hvad resultatet af overenskomstforhandlingerne

mellem CO-industri og Dansk

Industri betyder for den enkelte.

Årsagen til usikkerheden er blandt andet, at

resultatet fortolkes forskelligt i forskellige

medier og hjemmesider. Trods stigende

informationsmængde kan det være vanskeligt

at danne sig et overblik over, hvad resultatet

i praksis betyder for den enkelte.

Overenskomsten består af mange elementer.

For eksempel var Susanne Kold ikke klar

over, at betalingen for overarbejde stiger

med tre gange tre procent i løbet af overenskomstperioden.

Det betyder noget for de

ansatte ved Oticon, hvor medarbejderne er

meget fleksible og ofte påtager sig overarbejde.

Hver medarbejder må op til påske

påregne omkring 30 timers overarbejde.

Susanne Kold synes ikke, hun og hendes


kolleger får meget ud af overenskomsten.

Nogle medarbejdere tror, at forhøjelsen af

mindstelønnen med 8 kroner i timen medfører,

at lønnen ved Oticon automatisk reguleres

med 8 kroner i timen.

- Vores timeløn aftales ved de lokale lønforhandlinger,

siger hun.

Ifølge Susanne Kold er det bedste ved forliget,

at der er aftalt væsentlige forbedringer

ved barselsorlov – blandt andet tre ugers

barselsorlov med løn til mænd. Fælles -

tillidsrepræsentanten er derimod modstander

af et særligt honorar til tillidsrepræsentanter.

Dette vederlag kan medføre misforståelser,

mener hun. At betalingen for overarbejde

forhøjes, hilser hun med tilfredshed.

- Min holdning til urafstemningen er, at kollegerne

selv må afgøre, om de vil stemme ja

eller nej, siger hun.

Anbefaler et ja

- Jeg er rimelig positiv, siger Bent Larsen, 3F.

Han er fællestillidsrepræsentant på Royal

Copenhagen.

Han kunne dog godt tænke sig lidt mere forklaring

på fritvalg kontoen.

- Det ser interessant ud, men jeg er ikke sikker

på, det er noget, der har kollegernes

interesse, siger han og tilføjer, at han ikke

forventer, nogen af dem vil fravælge deres

feriefridage. De er populære.

Han synes, det er godt, der er kommet fokus

på tillidsrepræsentanten og mulighed for at

få udbetalt honorar for arbejdet.

- Der er jo ikke altid ro på fabrikken til at løse

alle opgaver i arbejdstiden, siger han.

Hvis det samtidig kan give lidt konkurrence

om at blive opstillet, synes han også, det er

godt.

- Men jeg er ked af, at der ikke er kommet

noget mere til dem på skiftehold. Det er

skuffende, at der ikke kommer lidt mere styring

på natarbejde. Helbredsmæssigt er det

usundt at have for lange eller for mange nattevagter,

og det skuffer mig, at der ikke er

blevet taget fat på det.

Til gengæld synes han, barselsbestemmelserne

er gode.

- Jeg ville ønske, jeg kunne have fået tre uger

mere, da mine børn blev født. Jeg var glad

for de 14 dages barselsorlov og ville gerne

have haft mere, siger han og tilføjer, at det er

på høje tid kvinderne får pensionsindbetaling

under barsel.

Foto Harry Nielsen.

Pressen jagtede CO-industris to topforhandlere

Thorkild E. Jensen og Børge Frederiksen.

- Det er urimeligt, at de bliver fattige som

pensionister, fordi de har fået et par børn,

siger han.

Skuffelse på skiftehold

Jette M. Nielsen, 3F, er tillidsrepræsentant

på Radiometer.

- Jeg er især glad for, at der er kommet så

meget fokus på tillidsrepræsentanterne –

både med hensyn til penge og til pc-ordning,

siger Jette M. Nielsen.

Hun har længe talt for, at tillidsrepræsentanter

skal have kompensation for den tid, de

bruger på arbejdet for kollegerne.

Hun har truffet mange tillidsrepræsentanter,

der ikke har adgang til computer i

arbejdstiden, og det afskærer dem ofte fra at

hjælpe kollegerne, mens de er på arbejde.

Hun er også tilfreds med, at der er kommet

fokus på uddannelsesområdet, og at tre

ugers barselsorlov øremærkes til faderen.

- Og det er godt, at kvinderne får pension af

lønnen under barsel, fremhæver hun.

Til gengæld er hun meget utilfreds med, at

der ikke sker forbedringer for skiftehold.

- Det er meget skuffende, at der ikke sker

nogen konkret forbedring for dem, der har

skæve arbejdstider, siger hun og tilføjer, at

hun tror, det vil få mange i 3F til at stemme

nej.

- Men hvad jeg vil anbefale at stemme, tør

jeg simpelt hen ikke sige noget om endnu,

siger hun.

En om’er

- Det er en om’er. Jeg kan ikke gå ud og anbefale

et ja, siger Allan Jakobsen, der er tillidsrepræsentant

på Hardi International.

OK

2007

Han understreger, at han endnu ikke har

været helt i dybden med forligsteksterne,

men han synes, det er lidt svært at gennemskue,

hvad der ligger i aftalen.

Især er han skuffet over, at der ikke er noget

i den, der gør det muligt for fagbevægelsen

at tilgodese egne medlemmer – for eksempel

via uddannelsesfonden.

- Kroner og øremæssigt synes jeg heller ikke,

der er så meget i aftalen. Der er for lidt på

pensionen, og det frie valg er jeg ikke sikker

på medlemmerne kan bruge til ret meget,

vurderer han.

Han er heller ikke sikker på, at betaling til

tillidsrepræsentanter er den rigtige vej frem.

- Det kan godt være, det får flere til at overveje

at stille op. Men jeg synes ikke, penge

skal være drivkraften i det faglige arbejde,

siger han og tilføjer, at han godt kunne gå

med til, at tillidsrepræsentanter kunne få

refunderet de ekstraudgifter, hvervet giver

dem til for eksempel transport eller børnepasning.

Lønmodtagerne mest ansvarlige

- Mine kolleger konstaterer med tilfredshed,

at der ikke bliver rørt ved skifteholdstillæg i

nedadgående retning. Resultatet er uden

store overraskelser og uden store skuffelser.

Frit-valg-ordningen og kompetenceudviklingsfonden

er posi tive elementer. Men det

vigtigste resultat er, at de overhovedet har

magtet at få et forlig, vurderer Kim Hvid

Thomsen, fællestillidsrepræsentant for

3.500 timelønnede ved Vestas

Wind Systems A/S.

CO-Magasinet · side 4-5


- Jeg synes, det er lønmodtagerne, der har

kørt det mest fair spil ved overenskomstforhandlingerne,

siger Kim Hvid Thomsen, der

i en årrække har siddet som medarbejdernes

repræsentant i A/S-bestyrelsen for Vestas.

Jeg synes, det er os, der har været ”de pæne”.

Det er os, der har optrådt konstruktivt og

ansvarligt. Flere chefer for store DI-virksomheder

har i dagbladet Børsen fortalt, at de var

klar til konflikt. Og vi kunne bare komme an.

- Om der er minusser i forliget? Det er fint

nok, der er blevet sat fokus på uorganiserede

og ”gule” nassere. Men det er uheldigt,

når vi ikke kommer igennem med vore krav

på det punkt.

- Ifølge et protokollat er en tillidsrepræsentant

ikke længere forpligtet til at varetage

interesser for folk, der ikke er medlemmer

af CO-industri-forbund. Det er et plaster

såret, synes jeg.

- Jeg vil selvfølgelig bakke op om forhandlerne

ligesom langt størstedelen af hovedbestyrelsen

og kasserne i Metal. De har anbefalet

et ja – det vil jeg også – og jeg forventer også

et ja ved urafstemningen blandt medlemmerne,

siger fællestillidsrepræsentant Kim

Hvid Thomsen.

Ikke godt

På Rexam Glas, Holmegård, er fællestillidsrepræsentant

Gert Kusiak, Dansk Metal,

først og fremmest skuffet over, at skiftholdsarbejdere

ikke er blevet tilgodeset.

- Dem burde forhandlerne have kæmpet lidt

mere for, siger han. Gert Kusiak vurderer, at

det vil få mange til at stemme nej.

- Det er også det, jeg vil anbefale, siger han.

De andre dele af aftalen synes han egentlig

er gode nok, men han mener, der har været

meget lukkethed undervejs i forhandlingerne,

og det betyder, at det er svært at vide, om

det var helt umuligt at komme igennem

med kravet om, at nogle ting kun skulle

gælde for medlemmer af LO-forbund.

- Det havde jeg gerne set var tilfældet, siger

han.

Foto Harry Nielsen.

CO’s ansatte var godt klædt på

til langvarige forhandlinger.

Kvinder og unge bliver tilgodeset

- Hidtil er der ikke blevet indbetalt pension,

når kvinder har været på barsel. På den måde

kommer kvinder bagud med pensionsindbetalinger.

Det efterslæb synes jeg vi har manglet

at sætte fokus på længe. Men det bliver

der rettet op på nu, siger Berit Nielsen, fæl-

Foto Harry Nielsen.

Tillidsrepræsentant

Jette M. Nielsen, Radiometer.

Foto Jens Bach.

Fællestillidsrepræsentant Kim Hvid

Nielsen ved Vestas Wind Systems.

lestillidsrepræsentant for 270 timelønnede

ved automatfabrikken Wit tenborg i Odense.

- Mændene får ifølge forliget tre ugers betalt

barselsorlov. Det, vi kan høre på vore unge

kolleger, er, at det er OK. Foruden forbedringer

for kvinder og mænd på barselsorlov er

der bedre varsling af og betaling for skifteholdsarbejde

og en forhøjelse af mindstelønssatser.

Til gengæld undrer det mig, at

pensionsbidraget ikke er blevet højere end

12 procent, siger Berit Nielsen.

- Honorar til tillidsfolk er jeg lunken overfor.

Jeg kan godt frygte, der kan opstå misundelse.

Frit-valg-ordningen er jeg ikke be gejstret

for. Jeg er bange for, at den 6. ferie uge, som

vi har kæmpet og strejket for, går tabt. At der

bliver solgt ud af feriefridage.

- Hvad vi får størst gavn af? Det er det varsel

på 5 gange 24 timer for ændring i skiftehold.

Kollegerne oplever tit, at de bliver bedt om

at skifte hold fra den ene dag til den anden.

- Jeg vil da anbefale et ja. Min begrundelse er

forbedringer på pensionsdelen for kvinder

efter barselsorlov. Jeg synes, vi skal være solidariske

i forhold til de unge og i forhold til de

lavest lønnede, der arbejder på mindsteløn.

- Måske giver det ikke så meget som forventet

i forhold til, at det går godt i samfundet.

Men nu skal vi i gang med lokale lønforhandlinger.

Så må vi tage revanche. Og der

burde da være frit slaw, mener Berit Nielsen.

For slattent

- Min samlede vurdering er, at resultatet er

for tyndt og utilfredsstillende. Det skal ses i

forhold til, at det er en 3-årig overenskomstperiode.

Det er for slattent et resultat. En

pensionsstigning på 1,2 procent fordelt på

en tre-årig periode er ikke godt nok. En stig-

ning på de generelle satser på tre procent i

perioden er også for lidt, siger Hans Jørgen

Vognsen, tillidsrepræsentant for 130 timelønnede

ved Viking Life-Saving Equipment

A/S, Esbjerg, der fremstiller maritimt redningsudstyr.

Hans Jørgen Vognsen finder, det er udmær-

ket, at der er forbedringer med hensyn til

varsling af skiftehold. Han mangler viden

om fritvalg puljen. Han synes, det er et

udmærket element, at tillidsrepræsentanter

i fremtiden skal have et honorar. Det er

udmærket at mindstelønnen reguleres.

- Min anbefaling til kollegerne er at stemme

nej, fordi der er for lidt i puljen i forhold til,

at det skal være en tre-årig aftale. Den skulle

have indeholdt enten højere satser eller

flere kroner og ører. Jeg synes ikke, en treårig

aftale på det her niveau er i orden.

OK med TR-honorar

Ifølge Torben Rasmussen, nyvalgt

fællestillidsrepræsentant ved Coloplastkoncernen

med omkring 1100 ansatte på

fabrikker i Nordsjælland og Thisted,

er det et stort problem at tiltrække

nye tillidsrepræsentanter.

Foto Harry Nielsen.

På vej ind til endnu

en runde forhandlinger

i Industriens Hus i

København.


På en af Coloplasts fabrikker i Nordsjælland

vil ingen påtage sig tillidshvervet. Derfor

har det været nødvendigt at vælge en talsmand.

At forhandlerne er blevet enige om at

honorere tillidsrepræsentanter for deres

indsats, er en god idé, synes fællestillidsrepræsentanten.

- Nu er der taget hul på problemerne med at

rekruttere nye tillidsrepræsentanter. Det

synes jeg er helt fint. Og så må vi lære af

erfaringerne, siger han. Forhåbentlig kan

det medvirke til, at det bliver nemmere at få

kolleger til at påtage sig tillidshverv i fremtiden.

For en stor gruppe tillidsfolk er lønnen

ikke afgørende. Men på den lange bane

kommer lønnen til at betyde noget. Næste

generation af tillidsfolk vil forvente at få et

honorar for at yde en ekstra indsats, mener

fællestillidsrepræsentanten.

Torben Rasmussen havde håbet, det var lykkedes

for forhandlerne at komme igennem

med nogle goder kun for LO-medlemmer.

Modsat glæder han sig over uddannelsesfonden,

som han kan se perspektiver i, ligesom

han er tilhænger af fritvalg ordningen.

- Frit valg har jeg altid bakket op om – det er

en god idé. Afhængig af alder kan du vælge,

om pengene skal gå til pension, mere i løn

Foto Hanne Loop.

Tillidsrepræsentant Allan Jakobsen

fra Hardi International.

Foto Niels Nyholm.

Fællestillidsrepræsentant

Berit Nielsen fra Wittenborg.

Foto Harry Nielsen.

Forligsmand Asbjørn Jensen tager venligt

imod i Forligsinstitutionen.

eller frihed i form af feriefridage. Men -

nesker er forskellige og har forskellige be -

hov, siger Torben Rasmussen.

Om det samlede resultat siger fællestillidsrepræsentanten,

at det er et ”kompromis”. Han

synes resultatet er en anelse ”tyndt”, men

måske “ikke mere tyndt, end det plejer at

være”.

- Der vil altid være noget, der taler for, og

noget der taler imod. Men storkonflikt er

der ikke grundlag for. Det bliver et ja til forliget

for mit vedkommende, konkluderer

Torben Rasmussen fra Thisted.

Lærlingene glemt

Henrik Olesen er fællestillidsrepræsentant

for 170 timelønnede ved skibsværftet

Orskov Yard i Frederiks havn. Han mener,

det på flere punkter er et rimeligt resultat,

forhandlerne har opnået. Men han er skuffet

over resultatet i forhold til lærlinge.

- Jeg mener, lærlingene er blevet glemt,

siger han. Jeg har meget at gøre med

lærlinge i mit daglige arbejde. Jeg er

skuffet over, at de bliver spist af

med en lønstigning på 3,5 procent

og ikke er sikret retten til pension

eller andre goder.

Henrik Olesen beklager, at det

ikke er lykkedes at komme igennem

med særlige fordele for LOmedlemmer.

Han finder det positivt,

at barselsorloven er udvidet, mens

han betegner frit valg-ordningen som

”noget roderi”.

Han mener, det er uheldigt med et honorar

til tillidsrepræsentanter. Ikke fordi

han er modstander af, at folk, der udfører et

godt arbejde, får løn for deres indsats.

OK

2007

Men han frygter misbrug af ordningen. At

nogle vil påtage sig tillidshverv kun for at

opnå tillidsmandsbeskyttelse og et honorar

på 30.000 kroner årligt. Og at kollegerne

ikke er i stand til at gennemskue tillidsfolk

med forkerte motiver.

- Jeg vil anbefale at stemme ja til det her,

fordi jeg tror, at forhandlerne har gjort hvad

de kunne, siger Henrik Olesen. Men du må

gerne skrive, at jeg stemmer nej – af hensyn

til lærlingene.

Skuffende

Jan Jensen, der er tillidsrepræsentant på Nil -

fisk, er ikke umiddelbart begejstret for forliget.

- Det er bestemt ikke det bedste, de har lavet,

siger Jan Jensen, Dansk Metal.

Han vurderer, at sammenlignet med de

penge arbejdsgiverne skovler ind i disse år,

er der tale om en meget billig aftale.

- Noget af det er nærmest gratis. Der tales i

forvejen om, at mændene ikke tager de to

ugers orlov, de har ret til. De vil sandsynligvis

heller ikke tage de ekstra tre uger, og når

aftalen er, at retten til barsel ryger væk, hvis

manden ikke tager den, bliver det gratis for

arbejdsgiveren.

At kvinder på barsel får pensionsindbetaling

finder han er en naturlig udvikling,

men heller ikke noget, der koster arbejds -

giverne alverden.

- Det værste er, at der ikke er rokket en tøddel

på skifteholdsområdet. Jeg havde gerne

set, at deres arbejdstid var kommet ned på

30 timer. Det ville være meget sundere,

understreger han.

For ham er det i orden, at arbejdsgiverne er

med til at betale kompensation til tillids -

repræsentanten.

- Men jeg tror ikke, det gør den store forskel.

Enten har du trangen til at være tillidsrepræsentant,

eller også har du ikke. Og masser af

opgaver – for eksempel hvis du skal have fat

i forbundet – skal løses i arbejdstiden.

På hans arbejdsplads har tillidsrepræsentan-

CO-Magasinet · side 6-7


terne ret til en halv times kontortid hver dag

i arbejdstiden.

- Man kan frygte, at når der nu skal betales

kompensation for at bruge fritiden, vil

arbejdsgiverne synes, man skal bruge fri -

tiden, siger han.

- Og så undrer jeg mig over, at de ikke kom

igennem med noget, der kan holde de ’gule’

væk. Det havde jeg gerne set, at der var kommet,

siger han.

Gode elementer men stemmer

nej

Fællestillidsrepræsentant Gunnar Jensen for

1350 timelønnede ved Danfoss Nordborg

synes, der er mange gode elementer i forhandlingsresultatet.

Men han stemmer alligevel

nej til forliget, fordi han er skuffet

over, at det ikke er lykkedes at komme igennem

med kravet om særlige fordele for LOmedlemmer.

- Det er en dobbelt sejr, at der er forbedringer

for skifteholdsarbejde i forhold til tillæg

og varsling, idet arbejdsgiverne ville have

fjernet alle tillæg, siger Gunnar Jensen.

- Uddannelsesfonden, barselsorlov til mænd,

honorar til tillidsrepræsentanten, forhøjelse

af mindstelønnen og en ordning, der sikrer,

at kvindernes pensionsefterslæb efter barsel

udlignes, er også udmærkede forbedringer.

Over enskomsten er sådan set rimelig. Men

det overskygges af, at vi ikke fik indført særlige

fordele for LO-medlemmer.

Gunnar Jensen er ikke tilhænger af fritvalg

ordningen, som han betegner som

”røv og nøgler”:

- Sidste gang kæmpede vi for at få

den ekstra uge med feriefridage,

men nu føler jeg, at de sælger det

hele, siger Gunnar Jensen. Han

erkender dog, at der er tale om

en reel lønforhøjelse på en

procent ved udgangen af

overenskomstperioden.

Fleksibilitet til glæde for alle

Fællestillidsrepræsentant for omkring 600

timelønnede ved Bang & Olufsen i Struer

Karsten G. Hansen anbefaler et ja til forhandlingsresultatet.

Han fremhæver efteruddannelse, forbedring

af arbejdsmarkedspension og frit valg-

ordning med en ekstra procent af lønsummen

som gode elementer.

- I dag vil alle gerne have medbestemmelse

og valgmuligheder. At overenskomsten

begynder at afspejle fleksibilitet i forhold til

det enkelte medlem, finder jeg er et led i en

positiv udvikling, siger fællestillidsrepræsentanten.

Karsten Hansen synes, det er væsentligt, at

det er lykkedes at få en forhøjelse af tillæg

for arbejde på skiftehold:

Foto Harry Nielsen.

De to topforhandlere får et velfortjent

glas vand og en snak efter overens -

komsterne er kommet i hus.

Foto Harry Nielsen.

CO-industris forhandlingsudvalg

er på arbejde.

Foto Karin Riggelsen.

Fællestillidsrepræsentant Gunnar

Jensen fra Danfoss Nordborg.

Foto Jens Bach.

Fællestillidsrepræsentant ved Bang &

Olufsen Karsten G. Hansen.

- Dansk Industri må sidde med en underlig

smag i munden, mener fællestillidsrepræsentanten

med henvisning til DI’s bastante

udmeldinger om at fjerne alle tillæg.

Karsten Hansen synes, det er en god idé

med et honorar til tillidsrepræsentanter,

fordi det er blevet vanskeligere at finde folk

der vil påtage sig tillidshverv, og fordi tillidshvervet

i større virksomheder ikke kan klares

inden for 37 timer om ugen. Ofte bruger

han 45-50 timer på sit tillidshverv.

- Jeg synes det er en god idé, men nogle kolleger

har svært ved at kapere forslaget. I forvejen

får jeg et tillæg som fællestillidsrepræsentant

på 1600 kroner per måned. Til gengæld

skal jeg stå til rådighed for virksomheden

døgnet rundt uden ekstra betaling, fortæller

Karsten Hansen.


Hovedpunkterne

i OK-aftalen

Overenskomsterne omfatter i alt 40 protokollater. De kan alle ses på

CO-industris hjemmeside www.co-industri.dk både på den åbne del

under nyheder og den lukkede del under medlemsservice eller bestilles

i forbundene

• Industriens ansatte får en Fritvalg Lønkonto. Herfra får de mulighed

for at hæve et ekstra beløb ud over lønnen i forbindelse med

ferie, søgnehelligdage eller overenskomstmæssige fridage, men de

kan også vælge at bruge pengene til ekstra indbetaling på pensionen

eller videreføre dem til næste år.

• Industrien har allerede seks ugers betalt forældreorlov, og dertil

lægges tre ekstra uger, som reserveres til far. De ni uger fordeles

således, at der fremover reserveres tre ugers lønnet orlov til kvinderne,

tre ugers lønnet orlov reserveres til mændene, og så er der

tre uger til deling mellem far eller mor. Hvis ikke mor eller far

benytter sig af de personlige 3 uger, falder de bort.

• En anden central nyskabelse i overenskomsterne er en uddannelsesfond,

Industriens Kompetenceudviklingsfond, som arbejdsgiveren

indbetaler penge til fra næste år. Ansatte får som noget nyt ret

til to ugers betalt, selvvalgt uddannelse fra 2009 – oven i det, de

allerede har.

• Samtidig sikrer overenskomsterne mere ligestilling, fordi kvinder

får udlignet en del af det pensionsefterslæb, der opstår, fordi der

ikke indbetales til deres pensionsordning, mens de får barselsdagpenge.

• Tillidsrepræsentanter får fremover et fast vederlag for deres faglige

arbejde på virksomhederne. Vederlaget tages fra Industriens

Uddannelses- og Samarbejdsfond. Overenskomsterne slår endvidere

fast, at det alene er tillidsrepræsentanter, der kan indgå og op -

sige lokalaftaler på en virksomhed. Det er desuden aftalt, at COindustri

og Dansk Industri i fællesskab skal køre en hvervekampagne

for at skaffe flere tillidsrepræsentanter i overenskomstperioden.

• Det enkelte medlem af et CO-industriforbund får ret til at tilkalde

en repræsentant fra den lokale fagforening til at yde bistand ved

problemer på arbejdspladsen.

• Overenskomsterne sikrer som noget nyt, at ansatte på skiftehold

som hovedregel skal varsles med 5x24 timer ved holdskifte.

Samtidig sættes der gang i et udvalgssamarbejde om natarbejde.

Her vil man se på de helbredsmæssige konsekvenser af at arbejde

om natten, og det vil indgå i de kommende overenskomstforhandlinger.

• Elev-, lærlinge- og praktikantsatser hæves med gennemsnitlig 3,5

procent per år.

• Satserne for holddrift hæves med 1,50 kr. pr. 1. marts i år og de

næste to år.

• Pensionsbidraget hæves per 1. juli 2008 med sammenlagt 0,3 procent

og per 1. juli 2009 med sammenlagt 0,9 procent. Dermed når

det samlede bidrag op på mindst 12 procent.

• Mindstebetalingen hæves fra de nuværende 95,15 kr. med sammenlagt

otte kroner i overenskomstens tre år. Satserne hæves som

følger:

Pr. 1. marts 2007

for voksne arbejdere 98,15 kr.

for arbejdere under 18 år 56,50 kr.

Pr. 1. marts 2008

for voksne arbejdere 100,65 kr.

for arbejdere under 18 år 57,95 kr.

Pr. 1. marts 2009

for voksne arbejdere 103,15 kr.

for arbejdere under 18 år 59,40 kr.

OK

2007

• Der laves en kodeks for aftaler med udenlandske medarbejdere.

• Der laves et udvalgsarbejde omkring seniorpolitik.

CO-Magasinet · side 8-9


Af Erik Sandager

Foto Jens Bach

Fællestillidsrepræsentant Gerda Jensen: - Et fremskridt at kvinder på barsel får indhentet pensionsefterslæb.

Klar til lokal lønkamp

- Ansvarlig aftale, men lørdagskyllingen bliver dyrere, siger administrerende

direktør Per Vinther Møller og fællestillidsrepræsentant

Gerda Jensen om industriforliget

Hvordan bedømmer fællestillidsrepræsentant

Gerda Jensen og administrerende direktør

Per Vinther Møller fra fjerkræslagteriet

Rose Poultry A/S i Vinderup forhandlingsresultatet

fra CO-industri og Dansk Industri?

Kan de leve med de nye overenskomster?

- Jeg kunne godt have tænkt mig større forhøjelser

på mindstelønnen, for nogle af mine

kolleger dingler i kanten af mindstelønnen.

Alle nyansatte og ferieafløsere starter

95,85 kroner i timen, siger Gerda Jensen.

Hun fremhæver dog et andet område som

vigtigere.

- Det betyder mest for os, at der ikke er sket

forringelser af tillæg for arbejde om natten.

Det havde mange frygtet, og vi har mange

på natarbejde, siger Gerda Jensen med et

grin.

Fællestillidsrepræsentanten mener, at

blandt andet fritvalg og forhøjelse af pension

er udmærket. Og hun finder, det er et

fremskridt, at kvinder på barsel endelig får

efterslæb på pension genoprettet.

Gerda Jensen synes også, uddannelsesfonden

er et glimrende initiativ, men hun tvivler

på, om ordningen vil blive brugt. Hun

havde gerne set, at efteruddannelsesfonden

var blevet forbeholdt medlemmer under

CO-industri.

Selv om Gerda Jensen ikke udtrykker vild

begejstring over det indgåede industriforlig,

vil hun på den anden side ikke opfordre til

at stemme nej i håb om at få en storkonflikt.

Eneste resultat vil i givet fald blive tømte

strejkekasser, fulgt af et regeringsindgreb og

en lang næse, frygter hun.

- Det er jo en forhandling. Vi ved jo godt,

hvordan det er at forhandle, siger Gerda

Jensen.

- Jeg tror ikke, det bliver bedre. Men vi befinder

os i et minimallønsystem, hvor vi selv

skal forhandle lønnen ved lokale forhand -

linger. Det vil vi så prøve, fortæller Gerda

Jensen.

Ryggen mod muren

Ifølge administrerende direktør Per Vinther

Møller er der både plusser og minusser ved de

nye overenskomsterindustriens område.

Direktøren står i spidsen for den største privatejede

fjerkrækoncern i Danmark med

totalt set 1.200 ansatte – heraf er omkring

1.100 timelønnede.

- Mit håb var, at vi kunne komme igennem

med en billig overenskomst, men der er

store forventninger til lønstigninger. Her i

firmaet har vi haft minimale lønstigninger

de sidste to år. Derfor har vi allerede meldt

ud, at der bliver noget lønmæssigt. Det er vi

nødt til af hensyn til beskæftigelses- og

efterspørgselssituationen. På længere sigt er

det vores opgave at få lagt de lønstigninger

over på priserne, siger Per Vinther Møller.

Han fremhæver blandt andet uddannelsesfonden

som et godt element i forliget.

- Uddannelsesfonden og fritvalg ordningen

synes jeg er positive elementer. Pensions -

indbetalingen er ved at være på et niveau,

Administrerende direktør Per Vinther Møller

og fællestillidsrepræsentant Gerda Jensen.

hvor medarbejderne er sikret mod social

slagside, siger han og fortsætter:

- Det er et flot resultat, CO-industri og Dansk

Industri er kommet ud med. Det ville have

været dybt uansvarligt, hvis de ikke havde

kunnet få enderne til at nå sammen i en

periode, hvor det går godt for mange virksomheder.

Jeg tror, det er en overenskomst,

vi kan leve med, siger Per Vinther Møller.

Trods de pæne ord har direktøren alligevel

en efterlysning:

- Noget af det arbejdstunge og nedslidende

arbejde bliver flyttet til Tyskland og udført

af polske kolonnearbejdere til 50 kroner i

timen, mens der i Danmark er en mindsteløn

på snart 103 kroner i timen. Det er

meget konkurrenceforvridende, og det ville

være tilfredsstillende, hvis Dansk Industri

forholdt sig til den form for globalisering,

som jo ikke kan klares med efteruddannelse,

siger Per Vinther Møller.


Reaktioner

industriens forlig

LO: Kæmpe skridt fremad for uddannelse i

industrien

LO-formand Hans Jensen er særdeles tilfreds med forliget på industriens område. Han

fremhæver både den økonomiske ramme, fritvalg kontoen, forældreorlov til mænd og

bedre pensionsdækning til kvinder på barselsdagpenge i forliget. Men én ting frem hæves

særskilt af LO-formanden:

”Jeg synes, det er et kæmpe skridt fremad for de ansatte i industrien, at de nu får bedre

rettigheder til uddannelse med løn. Efter- og videreuddannelse er afgørende for vores

medlemmer, hvis de skal klare sig i den globale konkurrence. Derfor er det utrolig vigtigt,

at industrien nu har taget hul på at opbygge de uddannelsesfonde, der skal sikre lønmodtagerne

en plads på fremtidens arbejdsmarked. Det resultat ser jeg store perspektiver i.”

SF: Industrien giver regeringen baghjul

Fra SF’s ligestillingsordfører Pernille Vigsø Bagge er der stor tilfredshed med, at industriens

nye overenskomster øremærker tre ugers forældreorlov til mænd:

”Vi hører gang på gang, at den manglende ligestilling på arbejdsmarkedet skyldes mænds

manglende rettigheder på barselsområdet. Befolkningen ved det. Og regeringen ved det

i den grad. Derfor er det naturligvis glædeligt, at den mandsdominerede industri går i

front, når regeringen sakker bagud.”

Indstillinger fra bestyrelser og centralledelse om

forliget:

CO-industris centralledelse indstillede mandag den 26. februar den aftale om nye overenskomster

industriens område, der blev indgået dagen før, til vedtagelse ved den

kommende urafstemning.

Det samme skete senere på dagen den 26. februar, da hovedbestyrelsen i Dansk Metal

havde møde. Bestyrelsen gennemgik forliget, og den besluttede at anbefale Metals medlemmer

at stemme ja ved den kommende urafstemning.

Samme udmelding kom fra et møde i 3F Industris gruppebestyrelse. Her besluttede et

stort flertal at anbefale medlemmerne at stemme ja til forliget.

Modsat de tre ovenstående vender bestyrelsen i HK/Privat tommelen nedad til forliget,

og dermed underkender den gruppeformand Karin Retvig, der har været med til at forhandle

overenskomsten igennem. Nej’et begrundes blandt andet med, at 50-procentsreglen

stadig ikke er fjernet fra funktionæroverenskomsten.

OK

2007

EL: Aftalen er en om’er

Hos Enhedslisten er der ikke mange

rosende ord til overs for forliget på industriens

område. Arbejdsmarkedspolitisk

ordfører Jørgen Arbo-Bæhr er skuffet

over, at det ikke indeholder elementer til

at bekæmpe nedslidning og stress.

”Jeg har især hæftet mig ved, at de

mange, der arbejder på skiftehold og ubekvemme

arbejdstider, ikke får håndfaste

forbedringer. Det hjælper som en skrædder

i helvede, at forhandlerne vil nedsætte

et udvalg, som skal se på de skadelige

virkninger af natarbejde. Natarbejde er

sundhedsskadeligt. Det ved alle, så der er

ikke brug for et udvalg, men for kortere

arbejdstid og indflydelse til de ansatte på

arbejdstidens tilrettelæggelse.”

Socialdemokraterne

mener,

at lønmodtagerne trak det længste strå

undervejs i forhandlingerne om industriens

nye over enskomster. Social demo -

kraternes politiske ordfører Henrik Sass

Larsen fremhæver blandt andet den

øgede arbejdsgiverbetalte efteruddannelse,

høj ere pensionsindbetaling samt øremærket

forældreorlov til fædre.

”Det er rimeligt, at lønmodtagerne også

får deres andel af den store vækst, der har

været. Lønmodtagerne tager sig selvfølgelig

også godt betalt her ved bordet, og

sådan skal det også være.”

CO-Magasinet · side 10-11


Af Erik Sandager

Foto Nils Rosenvold

Klubformand for 4000

Danfoss-medarbejdere

Når ledelsen står sammen, må tillidsfolkene ikke stå splittet, mener

koncern-tillidsrepræsentant ved Danfoss

Om sommeren benytter Peter Nielsen sin

motorcykel, når han skal til faglige møder.

Når han racer sydpå ad motorvej E3 - på vej

fra Danfoss Kolding til Danfoss Nordborg -

føler han sig nærmest lykkelig.

For han kan kombinere de to ting i tilværelsen,

han er mest vild med: Tillidshverv ved

Danfoss og en motorcykel af typen Suzuki

Sport, 750 kubik, 100 HK.

- Det er et stort privilegium at kunne få kørepenge

for at dyrke sin hobby, mener Peter

Nielsen, der også har haft fart på sin faglige

karriere ved Danfoss i de sidste år.

Han repræsenterer på tredje år 4.000 timelønnede

og omkring 50 tillidsrepræsentanter

som formand for Koncernklubben ved

Danfoss.

Han er nyvalgt som medarbejdernes repræsentant

i A/S-bestyrelsen i koncernen. Han er

i gang med første år i sin første valgperiode.

Han har i syv år været fællestillidsrepræsentant

for 325 timelønnede ved Danfoss

Kolding, og i otte år har han været tillidsrepræsentant

for de faglærte i montagen.

Forinden gjorde han i 15 år ”karriere” som

sikkerhedsrepræsentant.

Mange ville gysende betakke sig ved tanken

om de mange faglige møder, striben af tillidsposter

indebærer. Men Peter Nielsen er

meget engageret og optaget af sine tillids -

poster.

Han er bevidst om, at han som tillidsrepræsentant

er på valg hver dag. Hans drømmes

mål er nået. Selv om der i højsæsonen går to

”friaftener” med fagligt arbejde, lyder der

ingen klager over, at fritiden med 6-8 timer

ugentligt også må tages i anvendelse.

- Det er så spændende at have indflydelse,

lyder det fra ham.

Koncernklubben

Opgaven i Koncernklubben er sammen med

forretningsudvalg og bestyrelse at samle alle

gode faglige kræfter ved Danfoss´ store, mel-

lemstore og mindre virksomheder i Dan -

mark. For tiden lægges der fælles strategi før

starten på de lokale lønforhandlinger ved

Danfoss´ fabrikker i Danmark.

Koncernklubben ved Danfoss består af et

forretningsudvalg og en bestyrelse. Forret -

ningsudvalget tæller fællestillidsrepræsentanter

fra fem fællesklubber.

Bestyrelsen består af to tillidsrepræsentanter

fra fem fællesklubber og af tillidsfolk fra

øvrige danske virksomheder i Danfoss-regi.

Koncernklubben formidler det faglige samarbejde

mellem klubber og tillidsrepræsentanter

på tværs af Danfoss´ fabrikker i

Danmark. Hvis tillidsfolk på en Danfossfabrik

har fået gennemført en god lokalaftale,

hvorfor skal andre virksomheder i koncernen

så ikke have glæde af samme ordning?

For når Danfoss-ledelsen ”networker”, mailer

og samarbejder på kryds og tværs, er tillidsfolkene

nødt til at have en organisation,

der kan matche. Når ledelsen står sammen,

må tillidsfolkene ikke stå splittet. Danfoss er

så stor, at et fagligt samarbejde på tværs er

nødvendigt, mener Peter Nielsen.

- Vi aftaler strategi og fælles ønsker til lokale

lønforhandlinger. Men de enkelte klubber

forhandler selvstændigt med den lokale

ledelse. Vi koordinerer politikker, lokalaftaler,

andre aftaler og reaktioner på fælles problemstillinger

og udspil. Og vi holder os orienteret

om beskæftigelsen i koncernens

virksomheder, siger han.

Tidligere var der problemer med, at nogle

tillidsfolk gik stille med dørene. Hvis de

havde opnået nogle gode lokalaftaler med

ledelsen, var der ingen grund til at ”ødelægge

det for sig selv” ved at fortælle om goderne

til andre, lød filosofien.

- Men efterhånden er de fleste kommet væk

fra tankegangen om, at det er muligt at

beskytte egne privilegier via hemmelighedskræmmeri,

siger Peter Nielsen.

Storebror Nordborg

I Koncernklubben indtager Danfoss Nord -

borg med 1.350 timelønnede rollen som

”storebror”. Men ifølge Peter Nielsen er der

også her sket væsentlige fremskridt i forhold

det faglige samarbejde. Ingen vogter

længere så nidkært over egne resultater, at

de ikke vil dele med de andre klubber.

- Det har taget sin tid. Men i dag er Danfoss

Nordborg med til at præge Koncernklubben.

Ingen føler længere de er nok i sig selv.

Samarbejdet fungerer mere tilfredsstillende,

og jeg er stolt af den udvikling, Kon -

cernklubben har gennemgået, siger Peter

Nielsen.

Danfoss Nordborg har siden slutningen af

1990´erne været præget af en voldsom

udflytning, hvor hundredvis af arbejdspladser

er flyttet fra den lille ø Als og til det store

udland. Blandt andet til Kina, Polen, Tjek -

kiet og Slovakiet.

- Et godt sammenhold er mere nødvendigt

end nogensinde, konstaterer Peter Nielsen.

Ikke lønførende

Ifølge fællestillidsrepræsentanten er det

vanskeligere at opnå gode resultater ved

lokale lønforhandlinger med store virksomheder

som Danfoss, fordi deres målsætning

ofte er, at de ikke ønsker at være lønførende

i lokalområdet.

Han mener, minimallønssystemet i højere

grad fungerer efter sin hensigt i mindre

virksomheder. Måske fordi de er mere følsomme

over for arbejdskraftmangel og derfor

bliver nødt til at lokke arbejdskraft til

med mere i løn. Danfoss og tilsvarende virksomheder

har derimod volumen til at flytte

produktion og job til udlandet.

Men selv om Danfoss ikke er lønførende, er

der andre goder.

- Det bedste ved Danfoss er Med ar bej -

derfonden, der råder over et to-cifret millionbeløb,

som bruges til at hjælpe nødstedte


Peter Nielsen har en række

tillidshverv på Danfoss.

Han er blandt andet

fællestillidsrepræsentant,

tillidsrepræsentant og

formand for

Koncernklubben.

kolleger, der er blevet ramt af sygdom, ulykke

eller sociale tragedier, fortæller Peter

Nielsen, der sidder som næstformand i

Medarbejderfonden. Sådan en hjælpefond

burde alle virksomheder have.

Peter Nielsen er utrolig glad for sine tillidsposter

og for de udfordringer, han møder i

det daglige. Han er så tilfreds med sin tilværelse,

at han ikke ønsker forandringer.

Blot han kan få lov at fortsætte i sine tillidshverv

og bevare et helbred, så han kan overkomme

de mange arbejdsopgaver.

- Mit største ønske er, at det bliver en god

sommer, siger motorcykelentusiasten. For

så kan han igen give den gas – sydpå, ad E3.

Navn: Peter Nielsen

Alder: 50 år

Fødested: Kolding

Bopæl: Kolding

Arbejdsplads: Danfoss Kolding. 500

medarbejdere, heraf 325 timelønnede

Uddannelse: Kølemontør

Fagforbund: Dansk Metal

Tillidshverv: Formand for Koncern klub -

ben ved Danfoss, fællestillids repræsen -

tant ved Danfoss Kolding, tillidsrepræsentant

for de faglærte i montagen, medarbejdervalgt

i A/S-bestyrelsen i koncern -

bestyrelsen, medlem af Bitten og Mads

Clausens Fond, næstformand i Med -

arbejderfonden, med i afdelings bestyr -

elsen ved Dansk Metal i Kolding, medlem

af LO’s forretningsudvalg i Kolding

Familie: Fraskilt – men har en kæreste.

Far til to drenge. Morten på 17 og Michael

på 2l år

Fritidsinteresser: Lystfiskeri og motor -

cykel. Ejer og kører motorcykel Suzuki

Sport

E-mail: F58078@danfoss.com

CO-Magasinet · side 12-13


Af Erik Sandager

Foto Alex Tran, Karin Riggelsen

Industriens ansatte på

overarbejde i stedet for

efteruddannelse

Mange virksomheder udskyder efteruddannelse på grund af travlhed

Efteruddannelsen er gået mere eller mindre

i stå. Sådan er situationen på mange virksomheder

i industrien.

De gode tider med fyldte ordrebøger og

travlhed, mange nyansættelser og oplæring

blokerer for opkvalificering af de ansattes

kompetencer.

Et stort projekt med kompetenceudvikling

af samtlige produktionsansatte ved Bang &

Olufsen i Struer blev i oktober ekstraordinært

udskudt fem måneder på grund af højsæson

og stor travlhed.

- Vi havde meget hårdt brug for medarbejderne

i produktionen. Vi kører 40 timers

arbejdsuge i højsæsonen og antager mange

kontraktansatte. Når der er stor efterspørgsel

på vore produkter, har vi travlt. Det

accepterer vi, for vi er en kundeorienteret

virksomhed, oplyser fællestillidsrepræsentant

Karsten Grønholdt Hansen, Bang &

Olufsen, hvor der er 450 fastansatte i produktionen

og 230 kontraktansatte, tidsbegrænsede

ansættelser.

På Valdemar Birns Jernstøberi i Holstebro er

kursus-virksomhed i forbindelse med et

Lean-projekt, hvor formålet er at ”trimme”

og effektivisere produktionen, blevet ud -

skudt – også på grund af travlhed. Men selv

om der stadig er stor travlhed, og også overarbejde,

er kursusprogrammet kommet i

gang igen.

- Opsvinget forsvinder ikke her og nu. Men

vi har været nødt til at tage tyren ved hornet

for at få gang i projektet igen, oplyser fællestillidsrepræsentant

Mogens Schütt, Valde -

mar Birns Jernstøberi.

Efteruddannelse syltet - i 20 år

På automatfabrikken Wittenborg i Odense

siger fællestillidsrepræsentant Claus Jørgen

Madsen, at efteruddannelsen bliver ”syltet”

på grund af travlhed. Men det er sådan set

ikke noget nyt:

- Efteruddannelsen har ikke fungeret tilfredsstillende

i de 20 år, jeg har været ansat

på Wittenborg, konstaterer han.

- Hvis jeg skulle være så uheldig at blive

fyret i morgen, ville jeg være ringere stillet,

end da jeg blev ansat for 20 år siden, fordi

jeg mangler reel opkvalificering af min

uddannelse.

I løbet af de første måneder i 2007 har kun

to medarbejdere været på kursus.

- Det drejer sig om to kolleger, der skulle deltage

i et lovpligtigt sikkerhedskursus i håndtering

af epoxy, fortæller fællestillidsrepræsentanten.

- Kollegerne er sure og utilfredse. Men

mange har affundet sig med at det er svært

at komme af sted. Når medarbejderne ved

det er så svært, gider de efterhånden ikke

komme med ønsker, fortæller Claus Jørgen

Madsen.

Mange nyansatte

Medarbejderstaben på Wittenborg – om -

kring 300 ansatte – knokler. Inden for de

sidste par måneder er der ansat omkring 50

nye medarbejdere. Men alle skal oplæres. Og

de nye folk medfører i første omgang ekstra

arbejdsopgaver for de ”gamle” ansatte.

På Sauer-Danfoss i Nordborg på Als oplyser

fællestillidsrepræsentant Orla Pedersen, at

medarbejderstaben er øget med 200 mand

inden for de sidste par år. Men der er så stor

efterspørgsel på virksomhedens produkter,

hydraulik, at efteruddannelsen er reduceret

væsentligt. Ifølge tillidsrepræsentanten får

medarbejderne kun to en halv dags efteruddannelse

om året i gennemsnit.

- Travlheden er med til at reducere efteruddannelsen

og sådan har det været i lang tid.

To en halv dags efteruddannelse er alt for

lidt. Alle timelønnede bør have en uges

efteruddannelse om året – minimum. Vi

skændes med virksomheden om, hvad der

er oplæring og hvad der er efteruddannelse.

De mener, det er det samme. Vi mener, det er

to forskellige ting, siger Orla Pedersen.

Fællestillidsrepræsentant

Claus J. Madsen på Wittenborg.

Fællestillidsrepræsentant

Orla Pedersen på Sauer-Danfoss.


Af Bodil Rohde

Foto Harry Nielsen

Menneskerettigheder

og sund livsstil

Begge dele er med i personalepolitikken hos Novo Nordisk

I den seneste udgave af personalepolitikken

hos Novo Nordisk er der kommet en ny

bestemmelse med. Den går ud på, at de

22.000 medarbejdere, virksomheden har i

79 lande, skal tilbydes en arbejdsplads, som

understøtter en sund livsstil. Blandt andet

med sports- og idrætsaktiviteter, ordentlig

kantinemad og andre tilbud, som er i

støbeskeen.

Med den nye bestemmelse har Novo Nor disk

nu fået både sund livsstil og menneske -

rettigheder ind i personalepolitikken. Den

afspejler nemlig allerede FN’s Menne skerettighedserklæring,

som virksomheden

støtter.

Overordnet går personalepolitikken ud på at

tiltrække og fastholde kvalificerede medarbejdere

i hele verden, siger Niels-Erik Olsen,

fællestillidsmand på Novo Nordisk i

Kal und borg.

- Set i et socialt og menneskeligt perspektiv

kan man finde FN-principperne i personalepolitikkens

bestemmelser om, at virksomheden

vil give lige muligheder for alle medar-

De ti principper i FN’s Global

Compact

Menneskerettigheder

1. Virksomheder bør støtte og respektere

beskyttelsen af internationalt

erklærede menneskerettigheder og

2. sikre sig, at de ikke medvirker til

krænkelse af menneskerettighederne.

Arbejdstagerrettigheder

3. Virksomheder bør opretholde organisationsfrihed

og effektivt anerkende

retten til kollektiv forhandling,

bejdere uanset køn, alder, race, religion,

nationalitet, etnisk og social baggrund,

handicap, politisk eller seksuel orientering

og familiestatus, siger fællestillidsmanden.

Global Compact

Novo Nordisk har også tilsluttet sig FN-initiativet

Global Compact, som handler om

virksomhedernes sociale ansvar. Dermed

har virksomheden forpligtet sig til at

fremme ti principper om menneske ret -

tigheder, arbejds tagerrettigheder, miljø og

antikorruption i den måde, de driver virksomhed

på.

- For medarbejderne er den største umiddelbare

betydning, at Global Compact-initiativet

befordrer forståelse og tolerance på

arbejdspladsen, siger Niels-Erik Olsen.

- Når man arbejder i en virksomhed, hvor

holdningen er, at alle er lige, og at det er

kvalifikationerne – og ikke hudfarve, religion

eller kultur – der gælder, så bliver man

præget af det.

4. støtte udryddelse af alle former for

tvangsarbejde,

5. støtte effektiv afskaffelse af børne -

arbejde og

6. eliminere diskrimination i arbejds- og

ansættelsesforhold.

Miljø

7. Virksomheder bør støtte en forsigtighedstilgang

til miljømæssige udfordringer

8. tage initiativer til at fremme en større

miljømæssig ansvarlighed og

Fællestillidsrepræsentant

Niels-Erik Olsen på Novo

Nordisk.

Enige med

virksomheden

Bestemmelsen om, at

sund livsstil skulle med

i personalepolitikken,

har der været bred

opbakning til blandt

tillidsfolkene. Det sam me gælder

beslutning erne om, hvilke principper og

konventioner der skal implementeres.

- Når det handler om for eksempel FN-initiativerne,

er det ledelsen, der træffer beslutningerne,

siger Niels-Erik Olsen.

- Vi får dem forelagt på SU-møderne og er

som regel enige. Det er vigtigt, at det netop

er virksomhederne, som gør noget, fordi det

viser, at de mener noget med de fine ord. Så

selv om FN er langt væk, så bliver man

påvirket og får mere åbne og tolerante holdninger.

9. tilskynde udvikling og spredning af

miljøvenlige teknologier.

Antikorruption

10. Virksomheder bør modarbejde alle

former for korruption, herunder

afpresning og bestikkelse.

Virksomheder, som tilslutter sig initia -

tivet, skal udarbejde en årlig rapport,

Communication on Progress, som

beskriver, hvordan de implementerer

de ti principper.

CO-Magasinet · side 14-15


Af Tine Bjerre Larsen

Foto Harry Nielsen

Integrationen støbes

gennem sproget

Danskundervisning og en regel om kun at tale dansk i frokostpausen

styrker arbejdsmiljøet og produktionen

Rensehuset er det reneste sted på Nord -

sjællands Metalstøberi i Skævinge, hvor

mange af metalstøberne er lige så sorte i

hovedet som det sand, de slår sammen til

forme, inden aluminiummet støbes.

De skarpe aluminiumskanter og overskudsstykker

på det støbte skæres af på

rundsav, og hvert enkelt emne tjekkes for

fejl, inden det pakkes og sendes direkte

videre til eksport. På væggen i rensehuset

hænger renseinstruktioner med pile og for -

klaringer på, hvordan opgaven skal udføres,

og hvad for fejl det er man skal holde øje

med.

Omkring 40 procent af de 35 ansatte på jernstøberiet

har anden etnisk baggrund end

dansk, og kommunikationen er ikke altid

lige let med så mange forskellige natio -

naliter og kulturer. Det erkender direktør

Marianne Strauss. Derfor har virksomheden

indtil for nylig haft et samarbejde med

sprogskolen i Hillerød.

- De medarbejdere, der havde behov, fik to

timers ugentlig undervisning på virksomheden.

Til at begynde med lærte de, at ”vores

dronning hedder

Margrethe den

Anden af

Danmark”, og det er ikke ligefrem væsent -

ligt. Til gengæld er det væsentligt at vide,

hvad en fræser er, når produktionslederen

siger, at de skal bruge det værktøj. Vi fik derfor

tilpasset undervisningen til arbejdet og

fik lavet billedinstruktioner, så man let kan

se, hvor man skal og ikke skal rense, siger

Marianne Strauss.

Vi taler godt nok dansk

Sprogundervisningen gav sammen med

andre tiltag resultater.

- Da jeg overtog ledelsen af virksomheden i

2005, havde vi en alt for høj fejlprocent, et

underskud på 2,5 millioner kroner og var

tæt på at dreje nøglen om. I dag har vi reduceret

fejlprocenten betydeligt og kommer ud

med et positivt resultat, siger Marianne

Strauss, der er tydeligt stolt over sine medarbejdere.

- Vi flyttede produktionslederne ud i

afdelingerne, så de var synlige og kunne

hjælpe med det samme, hvis der opstod

problemer. Det fungerer godt.

Problemet er, at sprogundervisningen stop -

pede, fordi læreren holdt op, og jeg har

rykket kommunen så mange gange. Vi skal

snart i gang med undervisning i AMU-regi i

de forskellige afdelinger, og jeg ved ikke,

hvordan det skal gå, når ikke alle forstår og

taler dansk, siger Marianne Strauss.

Medarbejderne i rensehuset er ikke alle

kede af, at de ikke længere får deres to

dansk timer om ugen.

- Det er godt at lære, hvad emnerne hedder,

og hvad for et leveringsnummer de har, og

hvad for værktøj man skal bruge. Men jeg

vidste det hele og har ikke problemer med at

forstå dansk, siger Dusan Petrovic, der kom

til Danmark i 1996 fra eks-Jugoslavien.

Hans kolleger synes heller ikke, at de har

brug for at lære dansk, men at det er en god

idé for dem, som har svært ved det.

- Jeg har ingen problemer og har lært dansk

på de arbejdspladser, jeg har været, men man

tager ikke skade af det. Man kan kun blive

klogere af det, siger Steva Boc og smiler.

- Her er man flinke til at hjælpe

hinanden, og dem som

slet ikke kan tale

dansk, eksempelvis

nogle ungarere, som

er her i øjeblikket, taler

jeg med på tysk. Jeg kan

12 sprog, så jeg er tolk

hver dag, siger Steva Boc.

Forbudt at tale

andet end dansk i

kantinen

Indbyrdes taler nogle af

kollegerne i rensehuset serbokroatisk,

og at det for nylig er blevet

forbudt at tale andet end dansk i kantinen,

irriterer dem noget.

Aluminiummet støbes i formene

med det sorte sand.


Direktør Marianne Strauss indførte en regel om, at der kun måtte tales dansk i frokostpausen. Tillidsrepræsentant Peter Andersen fra

Nordsjællands Metalstøberi.

- Hvis du var på ferie med dine venner, ville

du så ikke blive irriteret over ikke at måtte

tale dansk. Hvis en spørger mig på serbokroatisk,

så må jeg ikke svare, siger Dusan

Petrovic.

Reglen om kun at tale dansk i frokostpausen

blev indført for et halvt år siden. Det skete,

fordi nogle af de danske medarbejdere følte

sig provokeret over, at de udenlandske kolleger

holdt sig for sig selv og sad og

snakkede sammen på serbo-kroatisk, afri -

kansk eller pakistansk.

I kantinen, hvor støberiarbejderne er i gang

med deres ti minutters pause, kan man godt

se, at der er grupperinger. Men 3F’s tillidsmand

Peter Andersen synes ikke, at de tager

det så højtideligt, hvis nogen sidder og taler

sammen på deres eget sprog.

- Vi er ikke så strikse, men firmaet gør meget

for, at der tales dansk i dagligdagen og for, at

vi forstår hinanden. Vi undgår slang, som

kan være svært at forstå, siger Peter Ander -

sen.

Tillidsmanden for de faglærte synes også, at

de gør sig stor umage med kommunikationen.

Nordsjællands Metalstøberi

Virksomheden fremstiller sandstøbte

aluminiumsemner til den industrielle

sektor i små og mellemstore serier.

70 procent af produkterne eksporteres

til Brasilien, Storbritannien, Holland,

Frankrig og Sverige, og virksomheden

i Skævinge omsætter for omkring 25

millioner kroner om året.

Af de 35 ansatte er 40 procent af anden

etnisk herkomst end dansk. De stammer

fra eks-Jugo slavien, Pakistan og Sri

Lanka, Afrika og Afghanistan.

- Det er en dansk arbejdsplads, og derfor skal

vi tale dansk. Det har nogle svært ved, og de

skal have hjælp. Alle på virksomheden er

vant til at skulle forklare tingene en ekstra

gang og er opmærksomme på, at nogle sva rer

for hurtigt, selv om det viser sig, at de ikke

har forstået opgaven, siger Lars Østermand,

der er tillidsmand for de faglærte.

Samarbejde med 3F om mere

undervisning

Marianne Strauss er godt klar over, at den

nye regel er upopulær, men har tænkt sig at

stå fast.

- Jeg har talt med 3F, og det er helt i orden at

forlange, at der skal tales dansk i den pause,

som virksomheden betaler for. Hvis man

ikke kræver det, så er der nogle, der isolerer

sig, og så bliver der aldrig nogen integration,

siger hun og fortæller, at tolerancen mellem

de dansktalende og ikke-dansktalende kolleger

var meget lav, da reglen blev lavet.

- På et tidspunkt havde en medarbejder

hængt en vittighedstegning op med racistiske

undertoner. Det var lige ved at ende

som med Muhammedtegningerne, men vi

tog problemet op på et møde for hele

afdelingen, og det gør vi, hver gang der er

tilløb til konflikter, siger Marianne Strauss.

Kommunikationen og arbejdsklimaet er

blevet bedre, men behovet for mere dansk -

undervisning er stort. Marianne Strauss har

talt med 3F om at gå sammen med andre

virksomheder om et efteruddannelsesprogram

i løbet af foråret.

- Det er ikke mange virksomheder, der har

en efteruddannelsesplan, men vi er ved at

lave aftaler for hele Frederiksborg Amt.

Støberiudvalget i forbundet har besøgt

Nordsjællands Metalstøberi, og det vil prøve

at koordinere med nogle større jyske jernstøberier,

så de ansatte kan komme på de re -

levante kurser. For to-sprogede vil en opgra -

dering af danskkundskaber være relevant,

og vi regner med at tale med alle medar -

bejdere og få lavet en aftale i april, siger

Michael Hansen, der er faglig sekretær for

industrien i 3F i Frederiksborg.

To af de ansatte: Dusan Petrovic

og Sebastian Jon.

CO-Magasinet · side 16-17


Klip fra fagbladene

Internationa

International fagbe

Motorola må stoppe

overgreb i Kina

Den internationale sammenslutning af

metalarbejderforbund, IMF, opfordrer elektronikkoncernen

Motorola til at skride ind

mod grove krænkelser af arbejdsvilkårene

for de ansatte hos en af koncernens under -

leverandører, Hivac Startech Film Window, i

Shenzhen i Kina.

En rapport fra organisationen Students &

Scholars Against Corporate Misbehavior

(SACOM) fastslår, at der sker grove krænkelser

af de ansattes rettigheder på virksomheden,

der blandt andet fremstiller akryl-linser

til to af Motorolas mobiltelefoner. For

eksempel er ni arbejdere blevet forgiftet

med n-hexan som følge af mangelfuld

beskyttelse af de ansatte og dårlig ventilation.

Ifølge SACOM er tre af de forgiftede

fortsat indlagt på hospital.

SACOM, IMF og en række græsrodsorganisationer

har indtrængende opfordret Moto -

rola til at leve op til koncernens egne regler

om social ansvarlighed og til at sikre, at koncernens

underleverandører ikke begår alvorlige

overtrædelser af de ansattes vilkår.

Motorolas ”svar” på undersøgelsen har

været en dramatisk nedskæring i ordrerne

frem for at bede Hivac gennemføre effektive

helbredsforanstaltninger og stille krav

om anstændige forhold for de ansatte.

Resultatet har været katastrofalt for de

ansatte, hvor mere end halvdelen nu er fyret.

Flere gravide fyres

”Den lange barselsorlov betyder, at mange arbejdsgivere

reelt er kommet i klemme. Ganske vist får de

en god kompensation rent økonomisk. Men de skal

undvære medarbejdere længere tid, og samtidig er

der mangel på arbejdskraft. Tilsammen gør det gravide

til en arbejdskraft, der ikke er særlig attraktiv.

Men derfor er det stadig forkasteligt, at de bliver

afskediget.

Det er klart, at der er større problemer i små virksomheder.

At der er få ansatte, gør virksomheden

ekstra sårbar, hvis en medarbejder forsvinder.”

Ligestillingsforsker på Roskilde Universitetscenter

Karen Sjørup i Teknikeren (Teknisk Landsforbund)

om det faktum, at flere og flere fyres i forbindelse

med graviditet og barsel.

- At flytte fra den ene underleverandør til

den anden for at undgå at overholde arbejdernes

rettigheder er i direkte modstrid med

en virksomheds sociale ansvar, siger Mar -

cello Malentacchi, generalsekretær for IMF.

- Motorola må ikke lade det gå ud over

Hivacs arbejdere, siger han.

120 strejkende dræbt i Guinea

Mere end 120 strejkende er blevet dræbt i

den seneste måned under sammenstød med

sikkerhedsstyrkerne i det vestafrikanske

land Guinea. Samtidig er tusindvis af strejkende

arbejdere blevet fyret eller udsat for

overgreb fra myndighederne, der har erklæret

landet i undtagelsestilstand.

I slutningen af januar indgik landets fagforbund

en omfattende aftale med regeringen

om sociale og politiske reformer. Ifølge aftalen

skulle blandt andet dannes en bred samlingsregering,

lønninger og pensioner skulle

forhøjes og prisen på ris sættes ned.

Desuden skulle landets eksport af basisfødevarer

suspenderes i et år. Aftalen fik fagforbundene

til at stoppe en række strejker,

der havde ført til uroligheder i blandt andet

hovedstaden Conakry. Midt i februar besluttede

fagforbundene at gennemføre en landsomfattende

generalstrejke i protest mod, at

regeringen ikke holdt aftalen.

Regeringen svarede igen ved at erklære landet

i undtagelsestilstand. Det førte til nye

uroligheder, angreb på en række offentlige

Omgåelse af

Østaftalen

”Det hele lugter langt væk af en fupkonstruktion

for at omgå Østaftalen, hvor Angelina Jensen og

hendes ”Brunier Byg og Bo” er den reelle arbejds -

giver og en konstruktion, som Dansk Byggeri afstår

fra at medvirke til at afdække.

Derfor er der behov for en undersøgelse af de

mange mystiske forhold – ikke mindst fordi der er

tale om en statslig bygherre.”

Sagt af næstformand i Malernes Fagforening, Stor -

københavn, Bo Rosschou i forbindelse med en sag

om et renoveringsprojekt i Nyboder i København til

Maleren (Malerforbundet i Danmark). Her arbejdede

tyske murere og polske malere til en løn, som danske

ansatte ikke ville blive budt. Udlændingene arbejdede

på Forsvarsministeriets ejendomme og var alle

tilknyttede firmaer, der er medlem af Dansk Byggeri.

bygninger og sammenstød mellem strejkende

og soldater, der skød på må og få mod de

strejkende.

Frie faglige internationale ITUC fordømmer

overgrebene på de strejkende og landets fagforbund

og kræver øjeblikkelig ophævelse

af undtagelsestilstanden og en gennemførelse

af aftalen fra januar. Samtidig kræver

man en uvildig undersøgelse af overgrebene

under generalstrejken, hvor mere end 120 er

dræbt af sikkerhedsstyrkerne.

Fordømmer drab

på oliearbejdere

To drab på ansatte i Iraks olieindustri for

nylig bliver på det skarpeste fordømt af den

internationale sammenslutning af fagforbund

for kemi- og energisektoren, ICEM.

Drabene blev udført af militante grupper

ved forskellige angreb. 16. januar blev

Mohammed Hameed, der var en af lederne i

sammenslutningen af Iraks fagforbund

(FWCUI), sammen med 15 andre skudt ned

på en markedsplads i det sydlige Baghdad

nær sit hjem. Fem dage tidligere blev otte

teknikere fra det irakiske olieministerium

bortført af en gruppe bevæbnede mænd

mens de var på vej til en FWCUI-pressekonference.

Fire af de kidnappede blev løsladt.

En af teknikerne, Abdukareem Mahdi, blev

senere fundet dræbt efter at være udsat for

tortur. Tre andre er stadig savnede. Det

menes, at også de er blevet dræbt.

Senior på nedsat tid

”Det har været godt at trappe lidt

ned og holde fredagen fri. Det har

betydet meget for mig, for faget

trætter jo. Når jeg har et stykke

arbejde, hvor jeg skal ligge meget på knæene, og

det er der en hel del af i faget, så har jeg ondt i dem

om aftenen.

Jeg nyder den lange weekend, og så er jeg mere

parat til at komme på arbejde igen om mandagen.

Som sagt var jeg ikke blevet, hvis jeg ikke havde

kunnet få en seniorordning med nedsat tid. Nu kan

jeg blive lidt længere og stadigvæk være glad for at

gå på arbejde.”

61-årige blikkenslager Ivan Engberg i fagbladet

Blik og Rør (Blik- og Rørarbejderforbundet) om

seniorordning.


l fagbevægelse

vægelse

Formanden for FWCUI, Falah Alwan, siger,

at den irakiske regering må tage ansvaret for

den lovløshed, der er udbredt i olieindustrien

og som dagligt koster ganske almindelige

arbejdere livet.

ICEM opfordrer Iraks premierminister

Nouri al-Malaki til en tilbundsgående undersøgelse

af drabene og til at stille de ansvarlige

til regnskab for drabene.

Fyret for at anmelde

farlige arbejdsforhold

Kort før jul blev tillidsrepræsentant Antonio

Garcia Ramos uden saglig begrundelse fyret

fra sit arbejde i den spanske hotel- og turistkoncern

Iberostar. Fyringen kom, efter at

han offentligt havde kritiseret sundhedsfarlige

arbejdsforhold for hotelansatte og virksomhedens

vægring ved at efterkomme

krav fra arbejdsmiljømyndighederne.

Ramos var faglig sekretær i fagforbundet

FECOHT-CC.OO, der omfatter Iberostars

hotel på De Canariske Øer, hvor Ramos har

arbejdet i mere end 20 år. Iberostar driver

hoteller i 13 lande og koncernen har rejsebureauer

og flyselskaber, blandt andet Iber -

world Airlines og Aerobalear.

Den internationale sammenslutning for fagforbund

for levnedsmiddelindustri, landbrug

og hotelansatte, IUL, fordømmer afskedigelsen,

som betegnes som en alvorlig

krænkelse af de grundlæggende faglige rettigheder.

Samtidig opfordrer IUL sine med-

Vigtigt at hjælpe andre

”Det er ikke svært at blive lagt mærke til, når man

er kvinde i mandefag. Det svære er at fastholde den

opmærksomhed, man får foræret – og bruge den til

noget.

Det er vigtigt for mig at hjælpe andre unge med de

problemer, de møder på deres uddannelse eller

læreplads. Men det er lige så vigtigt, at de forstår,

hvad Metal er, og alt det Metal kæmper for: At virksomhederne

fortsat bliver i Danmark, at vores

uddannelser er brede og up to date, og at vi gennem

overenskomsterne selv kan stille krav og få indflydelse

på resultatet.”

Lærlingeformand i Metal Cecilia Loftager Larsen i

en tale ved åbningen af Industriens År, hvor blandt

andre DI-direktør Hans Skov Christensen og prins

Joachim var til stede. Fra fagbladet Metal (Dansk

Metal).

lemsforbund i lande, hvor Iberostar driver

virksomhed, til at protestere.

Volden fortsætter i Guatemala

I begyndelsen af februar blev to faglige ledere

myrdet i Guatemala. Frie faglige internationale

fordømmer på det skarpeste drabene.

Det er langtfra første gang ITUC tager

afstand fra fagforeningsfjendske overgreb i

Guatemala. To uger før de nye drab forsøgte

en delegation fra det internationale transportarbejderforbund

ITF og ITUC under et

besøg i Guatemala at få myndighederne til

at opklare mordet på lederen for havnearbejdernes

fagforening Pedro Zamo ra

Alvarez, der blev dræbt 15. januar i år.

Guatemala er i dag et af verdens mest lovløse

lande, hvor de værste forbrydelser begås

uden risiko for gerningsmændene, og hvor

myndigheder intet gør for at sikre lov og

orden og for at beskytte landets borgere.

Mere end 6.000 blev myrdet i landet i 2006.

Nestlés optræden

chokerer domstol

Fødevarekoncernen Nestlés principløse og

juridisk tvivlsomme måde at omstrukturere

sin irske salgsorganisation har gjort den

irske arbejdsretsdomstol rasende.

I slutningen af september 2006 meddelte

Nestlé, at man ville omstrukturere sin organisation

i Irland og opsige salgspersonalet.

De ansatte og deres fagforbund SIPTU ville

Ledige jages

”De ledige er jaget vildt. Ingen får lov til bare at gå.

Vi prøver at give dem arbejde. Og det er jo netop

det, der kendetegner en faglig a-kasse. De tværfaglige,

gule a-kasser har ikke så stor fokus på en enkelt

faggruppe som elektrikerne. Så her kan den enkelte

godt drukne mellem de andre.

Arbejdsgiverne laver et kraftigt lobbyarbejde for at

få strammet rådighedsreglerne. Efter deres opfattelse

skal folk jo påtage sig hvad som helst, når de er

ledige. Vi mener, at vi skal have de rigtige folk i de

rigtige job. Så er der chancer for, at det holder mere

end 14 dage.”

Forretningsfører i EL-Forbundets a-kasse Jørgen

Have Poulsen om klapjagt på ledige i en tid, hvor

ledigheden er historisk lav. I fagbladet elektrikeren

(Dansk El-Forbund).

ikke anerkende opsigelserne, men ønskede i

stedet at drøfte, hvordan man kunne bevare

arbejdspladserne. Nestlé svarede igen ved at

tilbyde ansøgningsinterviews til nye stillinger

i selskabet, hvor lønnen skulle være 50

procent lavere. Det blev efterfølgende for -

højet til 75 procent af den tidligere løn – for

de mest succesfulde kandidater. Det mente

fagforbundet var uacceptabelt, og Nestlé gik

herefter tilbage til sit oprindelige ”tilbud”.

Nestlés manglende samarbejdsvilje under

en mæglingssamtale førte i november til en

skarp tilrettevisning fra Irlands forligsmand,

som sendte sagen videre til arbejdsdomstolen.

I december trodsede Nestlé forligsmandens

advarsel mod at foretage sig noget, der

kunne foregribe resultatet af domstolens

behandling, ved at fyre sælgerne, der samtidig

blev bortvist fra deres arbejdspladser.

Ved domsforhandlingen fik virksomheden

en skarp tilrettevisning af overdommeren,

der sagde, at både hun og domstolen var

chokeret over virksomhedens opførsel og

brud på reglerne. Hun krævede, at virksomheden

øjeblikkeligt tilbagekaldte opsigelserne

og indledte reelle forhandlinger med fagforeningen.

Som en yderligere ørefigen gav domstolen

en forhandler fra den irske arbejdsgiverorganisation

mandat til at repræsentere virksomheden

ved nye forhandlinger med forligsmanden.

Vinder i små

portioner

”Ingen har lyst til at være tabere. Det handler ikke

om at være nummer ét som i en håndboldkamp.

Det er noget inde i dig selv. Dit syn på tingene. Du

kan være vinder i små portioner.

Har du været syg, er det en vindersituation at

komme tilbage og kunne klare arbejdet en uge.

Noget mange vil opfatte som en selvfølgelighed,

men jeg siger – du har haft det svært, det må du

godt være stolt af. Det vigtigste er, at du flytter dig,

at du ikke går i stå.”

Dansk håndbolds mest sejrende træner nogensinde,

Ulrik Wilbek, fortæller i et interview i Fagbladet

(3F) om sin bog ”Tro på dig selv” om at være vinder

– også i små portioner og om at beslutte sig for en

timeout for at sætte sig nye mål og undgå stress.

CO-Magasinet · side 18-19


Noter

Minister lemper alligevel

kontanthjælpsloftet

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frede -

riksen (V) lægger med et nyt lovforslag op til

en række lempelser i kontanthjælpsloftet.

Forslaget indeholder blandt andet forslag

om, at alle på barsel skal fritages fra loftet

over kontanthjælpen, og at gifte kontanthjælpsmodtagere

på barsel også slipper for

den såkaldte 500 kroner nedsættelse efter

seks måneder på kontanthjælp.

Forslaget lægger desuden op til, at en kontanthjælpsmodtager,

der er gift med en studerende

på SU, nu ”kun” får nedsat ydelsen

med 500 kroner, mod tidligere to gange 500

kroner efter 6 måneder på kontanthjælp.

Lovforslaget kommer på trods af, at ministeren

flere gange tidligere har afvist at røre

ved kontanthjælpsloftet. Det blev indført i

2002 af regeringen, Dansk Folkeparti,

Socialdemokratiet og De Radikale.

Men siden har både Socialdemokraterne og

De Radikale fortrudt deres deltagelse i forliget

og har sammen med venstrefløjen kritiseret

kontanthjælpsloftet for at være virkningsløst

og for at have social slagside.

Du kan læse mere om lovforslaget på adressen

www.bm.dk/sw18411.asp.

Arkitektforbundet anker handicapdom

Arkitektforbundet har besluttet at anke en

byretsdom, der gik imod et af forbundets

medlemmer, til Østre Landsret.

I februar frifandt Københavns Byret

Kulturarvsstyrelsen for at afskedige en synshandicappet

medarbejder efter 29 års

ansættelse som arkitekt i strid med reglerne.

Styrelsen fyrede manden på grund af mindre

fleksibilitet i hans arbejde. Det skriver

NET-Redaktionen.

Men Arkitektforbundet mener, at afskedigelsen

er udtryk for direkte forskelsbehandling

af handicappede på arbejdsmarkedet.

Forbundets formand, Mette Carstad, mener

ikke, at Kulturarvsstyrelsen har løftet bevisbyrden

for, at ligebehandlingsprincippet

ikke er blevet krænket, og forbundet vil af

principielle grunde have afprøvet sagen et

højere sted.

- Vi mener, at dommen er forkert og uretfær-

dig. Så hvis udfaldet bliver det samme i

landsretten, går vi formodentlig videre, så vi

eventuelt kan få ændret på lovgivningen, så

vi ikke har den her forskelsbehandling af

handicappede, siger hun til radiomagasinet

NyhedsXpressen.

Lindøværftet fyrer 160 ansatte

Det A. P. Møller Mærsk-ejede Lindøværft

skal fyre 160 ansatte. I første omgang varslede

værftet, at 140 funktionærer fyres på

grund af manglende ordretilgang, men blot

et par dage senere kom meddelelsen om, at

yderligere 21 ingeniører får en fyreseddel.

Værftet beskæftiger p.t. omkring 575 funktionærer

og 2600 timelønnede.

Værftets ledelse og repræsentanter for de

ansatte er allerede gået i gang med at forhandle

om vilkår i forbindelse med fratrædelse,

og i den forbindelse er der nedsat et

udvalg.

Værftet oplyser, at man ved forhandlingerne

er åbne over for alle forslag, herunder oprettelse

af et jobkontor og andre særlige tiltag

for at afbøde virkningerne af fyresedlerne.

Kvindefag giver gode mandejob

Traditionelle kvindefag som sygeplejerske

og pædagog giver masser af muligheder for

at udfolde sig som mand. Det viser en undersøgelse,

som sociologen Kenn Warming har

foretaget.

Han mener, at budskabet skal bruges til at

skaffe tilstrækkeligt med hænder til fremtidens

omsorgsopgaver. Warmings undersøgelse

viser dog også, at der skal gøres op

med nogle fordomme, hvis mændene skal

trives optimalt i kvindefagene. Det skriver

LO’s ugebrev A4.

Kvinder har for længst taget bestik af de lige

muligheder på arbejdsmarkedet. De har

godt fat i mandlige karrierefag som læger,

advokater og tandlæger og har også for

længst slået dørene ind til håndværksuddannelserne.

Mændene, derimod, har uendeligt svært ved

at rette blikket den modsatte vej og interessere

sig for de traditionelle kvindefag.

Misforholdet betyder, at den højt besungne

danske ligestilling lever side om side med et

af de mest kønsopdelte arbejdsmarkeder i

verden. Faktisk er det sådan, at jo flere kvinder

der er strømmet ud på det danske

arbejdsmarked de seneste 40 år, desto mere

rendyrkede er kvindefagene blevet.

Indsats mod sygefravær kan

skaffe flere hænder i job

Ledere i de fem regioner tror, at en aktiv indsats

mod sygefraværet vil udvide arbejdsstyrken

med mere end 9.300 medarbejdere.

Sygefraværet kan nemlig skæres ned med

11 procent, hvis landets arbejdspladser sætter

systematisk ind mod fravær, der skyldes

andet end influenza, forkølelse og almindelig

sygdom.

Det viser en spørgeundersøgelse fra Led -

ernes Hovedorganisation, der er baseret på

svar fra 1.722 ledere i hele landet.

Undersøgelsen er lavet i anledning af, at

beskæftigelsesminister Claus Hjort Frede -

riksen og Ledernes formand Svend Askær

har sat sig i spidsen for en kampagne, der

skal få ledere til at tage fat i fraværet, så det

falder på landets arbejdspladser.

Danske virksomheder har i snit 7,3 sygedage

per medarbejder per år viser undersøgelsen.

Lindner må til lommerne

En af DR Byens store entreprenører, den

tyske byggegigant Lindner, må atter grave

dybt i pengekassen og betale for at have

snydt sine polske håndværkere i DR Byen.

Lindners danske selskab, Lindner Projekt

Danmark, har indgået forlig med Forbundet

Træ-Industri-Byg om at betale 5,75 millioner

kroner til sine polske arbejdere.

Beløbet dækker betaling af kost og transport

efter TIB's overenskomst samt tilbagebetaling

af beløb for husleje og rejseudgifter,

som firmaet uberettiget har trukket i polakkernes

løn. Beløbet dækker perioden fra juni

2005 til 1. januar 2007, skriver hjemmesiden

3f.dk.

Formanden for TIB Københavns Bygnings -

gruppe, Palle Bisgaard, oplyser, at forliget er

kommet i stand efter pres fra Danmarks

Radio.

Han noterer med tilfredshed, at ud over kontant

afregning af halvandet års underbeta-


ling indebærer forliget en fremadrettet aftale,

som betyder, at Lindners polske håndværkere

i DR Byen indkvarteres i enkeltværelser

samt at kost og logi betales efter overenskomstens

regler.

- Som sagt så mange gange, så byder vi vores

udenlandske kolleger velkommen, men vi

vil slås for, at de honoreres som os og at

vores overenskomstvilkår ikke undergraves.

Forliget er udtryk for dette vigtige princip,

siger Palle Bisgaard.

Østaftalen er på vej i graven

Østaftalen, der skal sikre, at det danske

arbejdsmarked ikke bliver oversvømmet af

underbetalte arbejdere fra nye EU-lande, er

begyndt at slå alvorlige revner. Så snart de

igangværende overenskomstforhandlinger

mellem arbejdsmarkedets parter er afsluttet,

tyder meget på, at forligspartierne bag

østaftalen på Christiansborg vil stikke hovederne

sammen for at planlægge, hvordan aftalen

enten afskaffes på stedet eller udfases.

Det fremgår af udsagn fra politikerne bag

aftalen, skriver LO’s ugebrev A4.

Lige nu våger de over hinanden i et taktisk

spil om, hvem der kan få trumfet mest igennem

i en kommende forhandling om at

lægge østaftalen i graven. Men troen på, at

østaftalen bliver afskaffet allerede i det

kommende år, er udbredt.

Stigende socialt engagement

Hele 79 procent af lønmodtagerne oplever i

dag, at der bliver taget særlige hensyn til kolleger,

der er syge i længere tid. I 1999 var det

kun 61 procent.

Samtidig er 83 procent af lønmodtagerne

positivt stemt, hvis der bliver ansat medarbejdere

med indvandrerbaggrund på deres

arbejdspladser. I 1999 var det kun 47 procent.

Derudover er der en generel tendens til, at

lønmodtagere, som har arbejdet sammen

med syge kolleger, kolleger med indvandrerbaggrund

eller kolleger ansat på særlige vilkår,

er langt mere positive end lønmodtagere,

som ikke har erfaringer.

Sådan lyder nogle af resultaterne fra

Socialforskningsinstituttets nye årbog om

virksomhedernes sociale engagement.

Hvert år tager Socialforskningsinstituttet

temperaturen på virksomhedernes sociale

engagement, og i år er det med udgangspunkt

i, hvordan lønmodtagerne oplever det

sociale engagement.

Læs mere om undersøgelsen på adressen

www.sfi.dk/sw47130.asp.

Vi vil vide, hvordan varerne er

produceret

- Det er slet ikke nok, at forbrugerne kan se

om produkterne er økologiske eller fri for

hormonforstyrrende stoffer. Det er lige så

vigtigt at vide, at lønmodtagerne, der har

lavet produkterne, arbejder under ordentlige

forhold, at de har ret til at melde sig i fagforening

og at de ikke blive syge på grund af

produktionen. Desuden er det selvfølgelig

helt afgørende, at produkterne ikke er fremstillet

af børn, siger Tine Aurvig-Huggen -

berger.

LO-fagbevægelsen har netop besluttet at

foreslå regeringen at nedsætte en såkaldt

mærkningskommission, der skal se på,

hvordan man kan sikre, at lønmodtagernes

arbejdsvilkår bliver en del af mærkningen

af varerne.

Der findes i dag et hav af mærkningsordninger

(Svanen, Blomsten, Ø-mærket m.m.),

men LO’s mål er at få et overskueligt udbud

af mærker, der både dækker økologien,

sundheden og lønmodtagernes arbejdsvilkår.

Samtidig er det vigtigt for LO, at de

kommende mærker er internationalt anerkendte,

da varernes veje som bekendt er

grænseløse.

Metal titelsponsor i Parken

Dansk Metal og det engelske medieselskab

BSI har indgået en to-årig aftale om, at Metal

bliver titelsponsor ved Speedway Grand

Prix i Parken i København både i år og næste

år.

Løbet køres den 9. juni i år, og det får navnet

FIM Dansk Metal Danish Speedway Grand

Prix. Løbet bliver Skandinaviens største

speedway-arrangement i år.

Formand for Dansk Metal Thorkild E.

Jensen understreger, at speedway inklude-

rer alt det, som kendetegner en metaluddannelse

og et metal-job:

Teknik, planlægning, koordinering og samarbejde.

Fagforbund forlanger afgift

Er det okay, at en arbejdsgiver skal betale en

afgift for de medlemmer, der ikke er medlemmer

af LO's forbund?

Ja, siger LO-forbundet Træ-Industri-Byg

(TIB), mens Kristelig Arbejdsgiverforening

siger blankt nej.

Derfor mødes de to parter i Arbejdsretten,

hvor de kristelige har indbragt sagen.

Sidste år forlangte TIB, at en sønderjysk

virksomhed betalte et administrationsgebyr

for de medlemmer, der var omfattet af TIB's

overenskomst uden at være medlemmer af

fagforeningen. Men det nægtede virksomheden,

som har tegnet overenskomst med

Kristelig Arbejdsgiverforening.

De ansatte på virksomheden er dog fortsat

omfattet af TIB's overenskomst. Og det

koster penge at administrere den. Derfor

skal virksomheden betale 602 kroner per

ansat, som ikke er medlem af forbundet,

mener TIB. Arbejdsretten ventes at fælde

dom i sagen om kort tid.

Den private beskæftigelse stiger

stadig

Beskæftigelsen på det private arbejdsmarked

er steget med gennemsnitligt en procent

i perioden fra 4. kvartal 2005 til samme

kvartal året efter. Det viser Dansk Arbejds -

giverforenings (DA) Beskæftigelses indi ka -

tor.

Beskæftigelsen er steget mest inden for

bygge- og anlægsvirksomhed, hvor den samlede

beskæftigelse steg med 2,4 procent i

perioden.

Til sammenligning steg beskæftigelsen

inden for serviceprægede erhverv med 1,5

procent, mens den var uændret inden for

fremstillingsvirksomhed.

Ifølge DA’s tal var væksten i beskæftigelsen

størst i Danmark Vest, der omfatter Sønder -

jyllands-, Ribe-, Ringkøbing-, Viborg- og

Nordjyllands Amt. Her steg beskæftigelsen

med gennemsnitligt 1,8 procent i perioden.

CO-Magasinet · side 20-21


Faglig orientering

Faglig orientering

Her bringes de seneste informationer om

blandt andet CO-Meddelelser til medlemsforbundene,

nye pjecer og tryksager, kurser

og konferencer, faglige voldgifter, OK-nyt

m.v.

OK-Nyt

Industriens nye overenskomster på internettet

Den 25. februar indgik CO-industri og Dansk Industri en aftale om

nye overenskomsterindustriens område. Aftalen består af en

række protokollater, i dette tilfælde i alt 40 stykker.

Hvis du vil have mere detaljerede oplysninger om overenskomsterne,

kan protokollaterne ses på CO-industris hjemmeside

www.co-industri.dk enten på den lukkede del eller den åbne del

i højre side under OK2007. Alternativt under ”nyheder” øverst til

venstre i den grå bjælke. Du kan også henvende dig i dit eget

forbund for at høre nærmere.

Konfliktvarsler

Torsdag 1. marts afsendte fagforbundene under CO-industri samlet

2. konfliktvarsel overfor Dansk Industri, som er medlem af Dansk

Arbejdsgiverforening.

En eventuel konflikt kan træde i kraft 10. marts, medmindre forligsmand

Asbjørn Jensen beslutter at udskyde konflikten.

Resten af LO-området har også afgivet 2. konfliktvarsel som led i de

igangværende overenskomstforhandlinger på det private område.

Konfliktvarslet omfatter samtlige medlemmer af forbund under

CO-industri, beskæftiget på virksomheder, som er medlem af

Dansk Industri, og som er omfattet af overenskomster, der er indgået

mellem CO-industri og Dansk Industri.

Konfliktvarslet undtager dog mindre grupper af ansatte, som

eksempelvis ansatte beskæftiget med forsyning af medicin og

CO-Meddelelser

Meddelelserne bringes her i den rækkefølge,

de er udsendt til medlemsforbundene.

2007/028

Laboratorier og procesindustri

– Mappe med vejledning om

arbejdspladsbrugs anvisninger.

2007/029

Betonelement-industrien

– Vejledning om støj og vibrationer

Yderligere oplysninger liggerCO-industris

hjemmeside www.co-industri.dk

Adgangen til faglige voldgiftskendelser,

OK-delen, skifteholdsprogram, CO-Med -

delelser, CO/DI-aftaler og A/S-Service og

2007/010

Underviserkonference 26.-27. juni 2007

– på kursusstedet Smålandshavet.

2007/032

Tiltrædelsesaftaler til industriens overenskomster.

2007/033

Underviserkonference – Smålandshavet.

2007/034

TekSam Nyhedsbrev

– 8. årgang, nr. 1 – januar 2007.

ESU-service under Medlemsservice på

hjemmesiden er forbeholdt medlemmer og

kræver et særligt password. Du kan se

mere om, hvordan du får password på

hjemmesiden.

andre livsvigtige hospitalsprodukter til sygehuse og apoteker.

Ansatte beskæftiget ved produktion og serviceydelser, som det er

nødvendigt at opretholde af hensyn til dyrevelfærd eller det ydre

miljø samt beredskabsleverancer til

det danske forsvar.

Urafstemningsavis

CO-industri har udsendt en informationsavis

om OK2007. Avisen

udkommer i 315.000 eksemplarer,

og den fortæller i koncentreret

form om indholdet af de nye

overenskomsterindustriens

område.

Informationsavisen vil af de

fleste af forbundene under

CO-industri blive udsendt i

forbindelse med urafstemningen

om det nye forlig, og

avisen vil blive omdelt på

informationsmøder om overenskomsterne

på arbejdspladser, i afdelinger m.m.

Hele avisen kan ses som pdf-fil på CO-industris hjemmeside

www.co-industri.dk.

2007/030

OK2007 – 2. varsel om arbejdsstandsninger

overfor Dansk Arbejdsgiverforening

for overenskomster med Dansk Industri.

2007/031

OK2007

– Dispensation fra konfliktomfattelse.

2007/035

OK2007 – Urafstemningsavis.


Pjecer og Tryksager

Støj og vibrationer

Industriens Branchearbejdsmiljøråd har

udsendt pjecen ”Betonelement-industrien –

Vejledning om støj og vibrationer”. Pjecen

indeholder gode råd og vejledning om det

niveau og den gode praksis, som parterne

ønsker skal være til stede ved indkøb af

maskiner i betonelementindustrien.

Desuden indeholder pjecen eksempler

dæmpning af støj og vibrationer, og den

gennemgår de nye bekendtgørelser, som er

trådt i kraft i 2005 om vibrationer og i

2006 om støj.

Pjecen kan downloades via hjemmesiden

www.i-bar.dk eller den kan bestilles på COindustris

hjemmeside www.coindustri.dk/pjecer.

Farlige stoffer og materialer

Virksomheder og laboratorier i procesindustrien

arbejder med farlige stoffer og materialer,

og derfor er der et lovkrav om, at

arbejdsgiveren laver en arbejdspladsbrugsanvisning

for at minimere risikoen for

ulykker.

Denne pjece angiver niveau og den gode

praksis, som parterne ønsker, når de pågældende

brugsanvisninger udarbejdes.

Vedlagt pjecen er desuden en cd-rom, der

blandt andet indeholder et skema, som kan

udfyldes, printes og vedlægges leverandørens

brugsanvisning for de stoffer og materialer,

der leveres. Når det er sket, har man

en arbejdspladsbrugsanvisning. Pjecen kan

downloades på hjemmesiden www.i-bar.dk

eller den kan bestilles på CO-industris

hjemmeside www.co-industri.dk/pjecer.

TekSam Nyhedsbrev

nr. 1 januar

Det seneste nummer af TekSams nyhedsbrev

har blandt andet fokus på evnen til at

kunne håndtere forandringer gennem personligt

lederskab. Desuden har nyhedsbrevet

et artikel om virksomheden Coloplast

Danmark A/S, der har sat fokus på

Samarbejdsudvalget, dets sammensætning

og opgaver i forbindelse med, at virksomheden

sidste år samlede produktionen i en

ny, fælles enhed ”Global Operations”.

Nyhedsbrevet har også en artikel om virksomheden

CERTEX Vojens Tovværk og

arbejdet med medarbejderkriser i

Samarbejdsudvalget.

OK-trekant

Siden 1993 har forsiden af CO-industris trykte overenskomster været prydet af et symbol: en trekant.

Trekanten går under navnet ”den evige trekant”, og den symboliserer udvikling - samarbejde

- visioner.

De tre farver i symbolet har også en betydning. Den røde farve står for energi, effektivitet og

varme. Den lilla står for loyalitet, mens den grønne farve står for trivsel og miljø.

Læserne vil se, at trekanten er placeret lidt skævt, så den ”hænger” lidt i den ene side. Det

kaldes ”udenfor lineær”, og den placering på omslaget er der også tænkt over. Det bruges

nemlig til at understrege perspektivet og gøre trekanten mere aktiv.

Udformningen på symbolet sikrer samtidig, at det ikke umiddelbart forbindes med én

bestemt industrigruppe, og udformningen har designer Leo Rasmussen fra ”Samfunds -

kontakt A/S” stået for.

CO-Magasinet · side 22-23


Af Linda Hansen

Foto Arkivfoto, Polfoto

Chikane

i bageriet

Mobning og chikane af homoseksuel ansat

behandles i det civile retssystem for første

gang herhjemme

Bagersvend Søren Petersen blev mobbet og chikaneret i en sådan grad af mester, at han til sidst

gik psykisk ned og måtte sygemeldes. Af lægeerklæringen fremgår det, at årsagen til sygemeldingen

er dårligt psykisk arbejdsmiljø på grund af mesters nedsættende udtalelser om homoseksuelle.

Søren Petersen sprang nemlig ud som bøsse i sommeren 2005. Og i det efterfølgende halve år

bagtalte mesteren Søren over for både kunder og kolleger. Mesteren omtalte blandt andet

homoseksuelle som det mest ulækre, der findes, og mesteren sammenlignede homoseksualitet

med en psykisk sygdom.

Chikanen blev så voldsom, at Søren Petersen måtte sygemeldes fra sit job den 22. februar 2006.

Første sag i Danmark

Derfor kommer Retten i Hjørring til at tage stilling til Danmarks første sag om chikane af en

homoseksuel medarbejder anlagt ved det civile retssystem. For Søren Petersen har anlagt sag

mod mester med krav om et års løn i erstatning.

Ud over retssagen fylder chikanen stadig meget i bagersvendens liv.

- Det sidder jo i baghovedet stadigvæk. Jeg har ikke bare kunnet glemme det og sige, at ”nu må

jeg vente til sagen kommer for retten”. Jeg tænker på det hele tiden, siger Søren Petersen til

NNF’s (Nærings- og Nydelsesmiddelarbejderforbundet) hjemmeside www.nnf.dk.

Sagen er anlagt af forbundet for bagersvenden, der arbejdede i Nordjylland. I første omgang

forsøgte NNF at løse sagen på et mæglingsmøde – men uden succes.

Chikanerede giver op

Retssagen er anlagt for overtrædelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet,

og ifølge Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske har der aldrig kørt en lignende sag her

i landet.

- De fleste chikanerede orker ikke at føre en sag. Eller de skønner, at det vil være vanskeligt at

bevise chikanen, siger medlem af landsledelsen i Landsforeningen Søren Laursen til hjemmesiden.

Landsforeningen kender kun til et enkelt tilfælde af chikane mod en homoseksuel, hvor der

er forsøgt kørt en sag. Det er fra sidst i 1990’erne, hvor der blev anlagt en sag i det

arbejdsretlige system. Dengang blev der indgået et forlig mellem parterne.

I dag er Søren Petersen kommet videre – trods chikanen. Han bor

sammen med sin kæreste, og otte måneder efter sygemeldingen

fik bagersvenden nyt arbejde på en fabrik.

Dommen i sagen falder den 21. marts 2007.

Maskinel Magasinpost

ID nr.: 42428

Afsender:

Postboks 7777

7000 Fredericia

More magazines by this user
Similar magazines