09.09.2013 Views

tønder - Vodder Sogn - InfoLand

tønder - Vodder Sogn - InfoLand

tønder - Vodder Sogn - InfoLand

SHOW MORE
SHOW LESS

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Leverage SEO-optimized Flipbooks, powerful backlinks, and multimedia content to professionally showcase your products and significantly increase your reach.

TØNDER<br />

BREDEBRO · HØJER · LØGUMKLOSTER · TOFTLUND · SKÆRBÆK · TØNDER 3<br />

Pludselig er mojn<br />

bare en del af det ...4<br />

Et godt sted<br />

at være barn ...18<br />

Fart og sPænding<br />

på rømø ...12


2 TØNDER<br />

INDHOLD<br />

4 Pludselig er mojn bare en del af det<br />

6 Tønder Festival:<br />

Det umuliges kunst<br />

8 Den, der ikke vil dige, må vige<br />

10 Rugbrødsmotorskolen<br />

12 Fart og spænding på Rømø<br />

14 Nu kan Skagen godt<br />

gå hjem og lægge sig<br />

15 Vindmøller blæser liv i turismen<br />

4<br />

16 Solceller er sagen<br />

18 Et godt sted at være barn<br />

20 Lige på grænsen<br />

21 ”Det er ikke sværere<br />

end at flytte til England”<br />

22 Grænseoverskridende udrykning<br />

24 Nye idéer<br />

og gamle dyder åå slottet<br />

26 God, bedre, Ballum<br />

18<br />

29<br />

28 Velkommen til helvede i syd<br />

29 SJYP: Netværk med professionel<br />

sparring og videndeling<br />

30 Dans på stram line<br />

32 Kulturen kalder<br />

33 Borgerhjælp i<br />

nabolaget<br />

34 Det kan du også opleve i Tønder


VELKOMMEN TiL TØNDER KOMMUNE<br />

i januar 2008 flyttede jeg med mand og barn fra Aalborg til Tønder – fra den ene<br />

ende af landet til den anden, og modtagelsen har været varm. Naboerne kom og<br />

sagde velkommen, kollegaer uddelte telefonnumre: ”Hvis der nu skulle være noget.”<br />

Der er ingen tvivl om, at det er et område med en engageret lokalbefolkning, vi er<br />

flyttet til. Lokalområderne er velorganiserede, og borgerne optagede af, at hver<br />

deres område trives og blomstrer, og det kombineret med, at Tønder Kommune<br />

har et stærkt foreningsliv med mange gode fritidsaktiviteter, gør, at det er et godt<br />

område at flytte til.<br />

Dette billede går igen også på et mere overordnet plan. Der er<br />

fx en bosætningsgruppe i kommunen, som laver forskellige<br />

tiltag for tilflyttere, så man får en god start<br />

som ny borger i Tønder Kommune. Det er netop<br />

denne gruppe, som står bag initiativet med dette<br />

magasin.<br />

God læselyst.<br />

Venlig hilsen<br />

Nanna Bang<br />

Ansvarshavende redaktør<br />

Udviklingskonsulent<br />

smag på sønderjylland<br />

Hvem har ikke hørt om det overdådige ”Sønderjyske Kaffebord” med et utal af fristende kager?<br />

Der er masser af madtraditioner forbundet med det sydlige Danmark: Lige fra de mere end<br />

100 forskellige slags pølser fra Højer over til sønderjysk rugbrød og sågar Stillehavsøsters, som<br />

man selv kan hente på vadefladerne i Vadehavet. Blandt de mere traditionelle egnsretter finder<br />

man grønlangkål, marsklam og solæg. Foreningen Sønderjyske Madglæder samarbejder om at<br />

fremme kvalitetsfødevarer fra området. Mød dem på www.madglaeder.dk.<br />

Marked med stolte traditioner<br />

Hvert år i august kommer kræmmere, gøglere og andet godtfolk fra nær og fjern til Løgumkloster.<br />

Kloster Mærken sætter fra torsdag til søndag i uge 32 Løgumkloster på den anden ende. Markedet<br />

strækker sig fra byens centrum og ud på hele Slotsengen. Her oplever de 50.000 besøgende alt<br />

fra gøglergudstjeneste i Klosterkirken til kræmmermarked og handel med heste og smådyr som<br />

kaniner og høns.<br />

Kloster Mærken hed oprindeligt Sct. Bartholomæus-markedet efter den helgen, som byens munke<br />

fra omkring 1300-tallet fejrede den tredje tirsdag i august med højmesse og derefter marked. i<br />

dag er munkene væk, men i Løgumkloster holder man stadig fast i den historiske tradition.<br />

Udgiver<br />

Tønder Kommune<br />

Kongevej 57<br />

6270 Tønder<br />

Tlf. 7492 9292<br />

TØNDER 3<br />

Magasinet er støttet af<br />

Erhvervs- og Byggestyrelsen<br />

Ansvarshavende redaktør<br />

Nanna Bang<br />

Udviklingskonsulent<br />

Erhvervs- og Arbejdsmarkedsforvaltningen<br />

Tønder Kommune<br />

Redaktion<br />

Mette Jørvad Niess (red.)<br />

Thomas Laursen<br />

Produktion, idé & koncept<br />

Mediasyd<br />

Boulevarden 17<br />

7100 Vejle<br />

Design<br />

Tine Jessen, Mediasyd<br />

Foto<br />

Palle Peter Skov<br />

Jonas Ahlstrøm<br />

Kim Pilgaard<br />

Ole Risbjerg Pedersen<br />

Tønder Festivalen<br />

TM Tønder<br />

m.fl.<br />

Sats<br />

Barmeno<br />

Tryk<br />

PrinfoVejle<br />

Oplag<br />

10.000 eksemplarer<br />

Forside<br />

Rømø Strandsejler Club<br />

Foto: Palle Peter Skov<br />

Henvendelse<br />

Nanna Bang<br />

Tønder Kommune<br />

Vestergade 9<br />

6270 Tønder<br />

Tlf.: 7492 9761<br />

www.toender.dk<br />

ISBN<br />

87-7058-024-3


4 TØNDER<br />

Pludselig<br />

Hydro i tøndEr<br />

• Den eneste virksomhed i Danmark, der fremstiller aluminiumselementer<br />

til bilindustrien.<br />

• I Tønder findes tre Hydro-virksomheder. Hydro Aluminium<br />

Tønder, Hydro Aluminium Structures og den største<br />

af de tre, Hydro Aluminium Precision Tubing.<br />

• Virksomheden er en af Sønderjyllands største.<br />

• Datterselskab af Norsk Hydro ASA.<br />

For to år siden flyttede Vicki og Thomas<br />

Rasmussen til grænselandet fra Århus og var noget<br />

skeptiske. i dag kan de fortælle om store plusser<br />

og kun få minusser ved at bo i Løgumkloster.


er mojn<br />

bare en del af det<br />

Af Jesper Gaarskjær, Storyhouse<br />

Foto: Jonas Ahlstrøm<br />

Skovstien er fuldstændig oversvømmet.<br />

Vicki Rasmussen er stoppet op på sin<br />

normale løberute og overvejer, om hun kan<br />

klare våde fødder, eller om hun skal løbe<br />

en anden vej.<br />

Løsningen bliver en helt tredje og kommer<br />

trillende på en cykel. En tilfældig forbipasserende<br />

tilbyder et hurtigt lift over den<br />

enorme vandpyt. Hun kan bare hoppe op<br />

på bagagebæreren. Sådan kører de gennem<br />

vandet, hun hopper af og fortsætter<br />

løbeturen.<br />

Episoden skete i foråret 2008, og i dag<br />

smiler Vicki, når hun tænker tilbage på den.<br />

”Den der åbenhed… man hjælper bare<br />

hinanden hernede. Der er en hjælpsomhed,<br />

jeg aldrig har oplevet før – ikke i Århus<br />

i hvert fald,” forklarer hun.<br />

For to år siden flyttede hun og manden<br />

Thomas Rasmussen til Tønder Kommune<br />

fra Århus, hvor de boede med deres lille<br />

søn Robin. Thomas fik tilbudt en stilling<br />

på Hydro Aluminium Precision Tubing i<br />

Tønder, som han ikke kunne sige nej til.<br />

Samtidig blev Vicki færdig som pædagog,<br />

og de valgte at slå sig ned i Sønderjylland.<br />

En beslutning, de var noget usikre på<br />

dengang, men som de i dag er meget glade<br />

for, de tog.<br />

”Vi var nok lidt skeptiske i starten, men det er<br />

blevet gjort til skamme. Folk er meget åbne<br />

hernede i Sønderjylland,” fortæller Vicki.<br />

Savner byen mindre<br />

Deres tungeste bekymring var at flytte så<br />

langt væk fra forældre, venner og byliv i<br />

Århus og i Viborg, hvor henholdsvis Thomas<br />

og Vicki kommer fra. især tænkte de<br />

på afstanden i hverdagen til forældrene, der<br />

nu er bedsteforældre til Robin på fire år og<br />

Amalie på halvandet.<br />

”Det er det største minus – ikke lige at have<br />

nogle bedsteforældre til at passe børnene,”<br />

fortæller Thomas, der er udlært automekaniker<br />

og maskiningeniør. Til gengæld<br />

hjælper det gevaldigt, at han har flekstid på<br />

arbejdet, og at Vicki kun arbejder 30 timer<br />

om ugen i Bedsted Børnecenter.<br />

”Alle folk spørger mig: ”Savner du ikke<br />

byen?” Men når man har børn, bruger<br />

man ikke byen på samme måde som før,”<br />

forklarer Thomas.<br />

Et par timer i bilen betyder nu heller ikke<br />

så meget, og når de besøger venner og<br />

familie, passer bedsteforældrene børnene,<br />

så de kan holde fri med vennerne.<br />

Luft i budgettet<br />

i det hele taget er Vicki og Thomas mere i<br />

Sønderjylland, end de regnede med, og de<br />

kan på stående fod heller ikke forestille sig<br />

at flytte tilbage. En af forklaringerne er huset<br />

og haven i villakvarteret i Løgumkloster.<br />

”Vi frygtede lidt at komme til at flygte til Århus<br />

og Viborg hver weekend. Men vi nyder<br />

at være ude i haven i for eksempel en hel<br />

weekend. Det troede vi ikke, vi ville blive så<br />

glade for,” forklarer Vicki.<br />

TØNDER 5<br />

De lave huspriser i Sønderjylland har været<br />

en af de andre positive overraskelser for<br />

parret. De får meget mere for pengene end<br />

i Århus, og det giver samtidig luft i budgettet.<br />

Her skal der til gengæld være plads til to<br />

biler, så de begge kan komme på arbejde.<br />

Kålpølser og nytårsaften<br />

De er også ved at vænne sig til sproget,<br />

naturen og madkulturen, der nok er noget<br />

anderledes for mange tilflyttere.<br />

Deres søn skifter uden problemer mellem<br />

østjysk og sønderjysk, mens de selv har<br />

skullet finde ud af, at slik for eksempel hedder<br />

bum, og at smakkerlak betyder mudder.<br />

”Man dummer sig lidt nogen gange. Men<br />

det kommer hen ad vejen, og pludselig er<br />

mojn bare en del af det,” siger Vicki.<br />

Landskabet er fladt, og derfor blæser det<br />

også meget, synes de. Men de nyder<br />

naturen, og børnene trives i deres skov- og<br />

naturbørnehave, hvor Robin har siddet med<br />

på traktorer i marken og set en hjort blive<br />

slagtet.<br />

Madkulturen har de derimod ikke helt fået<br />

smag for endnu. Kålpølser nytårsaften og<br />

mængder af stuvet hvidkål er stadig nyt og<br />

anderledes for de midtjyske smagsløg, der<br />

især ikke bryder sig om en ret, hvor ris og<br />

rosiner nærmest er kogt sammen for så at<br />

blive mast til en klump og puttet i suppe.<br />

”Vi har det svært nok med rosiner i en<br />

kage,” som Thomas diplomatisk formulerer<br />

det.


6 TØNDER<br />

Af Ane Vestbjerg, Storyhouse<br />

Foto: Tønder Festivalen<br />

Budgettet er lille, og folkemusik er en overset<br />

genre. Sådan siger festivalorganisationen<br />

selv. Så hvordan kan det være, at det år efter<br />

år lykkes at samle 2.000 frivillige, 15.000<br />

gæster og 200 musikere til en festival, som er<br />

uden sidestykke? Hemmeligheden er så godt<br />

begravet i ekstraordinær villighed, at det kan<br />

være svært at sætte ord på.<br />

”Vi går efter et mål, og det er at give folk en<br />

oplevelse. Der er mennesker, der lever og<br />

ånder for det her,” siger festivalens daglige<br />

leder Carsten Panduro, som selv har levet<br />

for Tønder Festival siden 1974, da den<br />

første gang løb af stabelen.<br />

”Tønder Festival regnes for en af de allervigtigste<br />

folkemusikfestivaler i verden.<br />

<strong>tønder</strong> Festival:<br />

det umuliges<br />

Vi har en vigtig position og er ikke kommet<br />

sovende til det. Der er en ånd, der gennemsyrer<br />

hele arrangementet fra medarbejderen<br />

på gulvet til bestyrelsen. Det kan man<br />

mærke som publikum og som musiker,”<br />

siger festivalformanden, som selv har lidt<br />

svært ved at formulere, hvad det er, der<br />

udgør succesen.<br />

Kvalt i arbejde<br />

Det var en ånd, der blev skabt allerede under<br />

festivalens første år, hvor arrangementet<br />

var baseret udelukkende på frivillig hjælp.<br />

Organisationen blev først professionaliseret i<br />

1981, kort før den syvende Tønder Festival.<br />

”Vi blev kvalt i arbejde, vi drønede rundt<br />

og snød os til at ringe på de underligste<br />

tidspunkter, når chefen vendte ryggen til.<br />

Jeg var ansat i en stor manufakturvirksomhed,<br />

og det var et held, at der var en telefon<br />

i kælderen,” husker Carsten Panduro om<br />

året 1980, hvor festivalen var ved at blive<br />

kvalt i sin egen succes.<br />

i dag har organisationen en fondsbestyrelse,<br />

en foreningsbestyrelse og et forretningsudvalg,<br />

og når der skal holdes ledermøde, er de oprindelige<br />

lokaler i Vestergade blevet for små.<br />

Ånden lever også i musikken, som ikke<br />

bare er folkemusik, men ”musik med rødder”.<br />

Folkemusikken er blandt andet kendetegnet<br />

ved nogle regionale traditioner, som<br />

går igen i musikken gennem generationer.<br />

”Det skaber en særlig ånd,” siger Anni<br />

Lehmann, som siden 1991 har stået for<br />

organisationens pladedistribution, der forhandler<br />

musik fra blandt andre festivalens<br />

optrædende.<br />

Hun fortæller, at hendes forhold til de


kunst<br />

musikere, som hun arbejder med gennem<br />

festivalen og pladeselskabet, mere har<br />

karakter af venskaber end af professionelle<br />

arbejdsrelationer.<br />

”i dag har jeg fået et langt brev som svar på<br />

en fødselsdagshilsen, jeg sendte til nogen<br />

i Holland, jeg har fået sms’er fra Australien<br />

fra nogen, der er på tour og mails fra irland<br />

og Canada,” siger Anni Lehmann.<br />

”Folkemusikkunstnerne er stjerner uden<br />

nøkker,” siger Carsten Panduro og illustrerer<br />

med et eksempel. Det er søndag<br />

aften under festivalen i 1990, og det regner<br />

kraftigt. Pete Seeger, en folkemusiklegende,<br />

skal spille, og Carsten Panduro er på pletten<br />

ved solistens telt for at tjekke, om alt er klar.<br />

To minutter før de internationale stjerner<br />

skal på, trækker Carsten Panduro teltdugen<br />

til side. Foran ham står Pete Seeger iført<br />

TØNDER 7<br />

34 gange har Tønder Festivalen åbnet portene,<br />

og den succesfulde festival har gang på gang<br />

trukket 15.000 musikelskere til byen. Al rationel<br />

tænkning foreslår ellers, at det er umuligt – så<br />

hvordan går det til?<br />

en sort plasticsæk med huller til arme og<br />

hoved.<br />

”Han havde åbenbart behov for at dele med<br />

mig i sidste minut, at vi burde udlevere sådan<br />

nogle plastiksække ud. Han kom frem bag<br />

teltdugen og sagde ”Look at this, Carsten –<br />

cheap raincoats!” fortæller Carsten Panduro.<br />

”Her er der sgu ikke nogen fine fornemmelser.”<br />

En fed tid<br />

i 1999 udgav organisationen en jubilæumsbog,<br />

som med et omfattende billedmateriale<br />

skildrer en unik organisation, der som<br />

ringe i vandet udviklede sig til den folkemusikborg,<br />

som Tønder Festivalen er i dag.<br />

”Det var som om, at 25 år bare sådan var<br />

smuttet – hvor blev de af? Når først man<br />

finder billederne frem og får lavet den bog,<br />

så ser man pludselig huller; mennesker,<br />

både musikere og medarbejdere, som ikke<br />

er længere. Og så vidste vi godt, hvad 25<br />

år var; det var en fed tid,” siger Carsten<br />

Panduro, som også de sidste ti år har haft<br />

en fed tid med arbejdet.<br />

Både formanden og Anni Lehmann nævner<br />

i flæng begreber som sønderjysk foreningsliv,<br />

familiært sammenhold og en særlig ånd<br />

som alt sammen er afgørende for, at Tønder<br />

Festival findes de næste ti år. De er også<br />

selv blevet tiltrukket af området, Anni elsker<br />

marsken og er tilflytter fra Nordjylland,<br />

Carsten Panduro og deres bogholder inger<br />

Ørsnæs er kommet ned fra Vejle.<br />

”Vi er flyttet hertil på grund af Tønder Festivalen,”<br />

siger Anni Lehmann.<br />

Festivalorganisationen omFatter i dag<br />

• Tønder Festival Fond<br />

• Tønder Festival Forening<br />

• Spillestedet Hagges Musikpub<br />

• Pladeselskabet Millstream Records<br />

• Danish Music Awards – Folk (DMA – Folk)<br />

• Et arbejde med at stable et internationalt folkemusikforum<br />

på benene, som foregår i samarbejde med bl.a. Tønder Kommune<br />

www.tf.dk


8 TØNDER<br />

Af Sisse Valnert, Mediasyd<br />

Foto: Palle Peter Skov<br />

Mindre stæreflokke kommer vrimlende hen<br />

over det flade landskab, mens de øver sig på<br />

efterårets store opvisning af sort sol.<br />

Oppe på diget, tæt ved Ballum Sluse, står<br />

naturvejleder Søren Rask Jessen, Skov- og<br />

Naturstyrelsen.<br />

”På den ene side har vi den salte marsk,<br />

og på den anden har vi den ferske. Den<br />

uspolerede natur – og den kultiverede,”<br />

fortæller naturvejlederen. Den salte marsk<br />

er en myriade af forskellige vækster.<br />

”De her strandasters er typiske for marsken.<br />

De kan tåle det salte vand. Og blomsterne<br />

kan i øvrigt bruges i snapsen.” Lidt længere<br />

ude græsser en håndfuld marsklam.<br />

Landsbyen, der forsvandt<br />

På den anden side af diget er det de sortbrogede<br />

kvier, der dominerer landskabet.<br />

”Marskens frugtbarhed kommer fra det<br />

mudder, vandet bringer med sig. Når man<br />

så bygger diger for at udnytte det bagved-<br />

den, der ikke<br />

må vige<br />

En unik natur, der ikke altid lader sig<br />

tæmme. Fra 2009 har Vadehavet fået<br />

status af Nationalpark.<br />

liggende land, mister man samtidig denne<br />

stadige tilførsel af næringsstoffer,” forklarer<br />

naturvejlederen. Man kan ikke få det hele.<br />

i den nordlige del af Ballummarsken lå<br />

engang en landsby, Misthusum. Nu ses kun<br />

otte værfter – de menneskeskabte forhøjninger,<br />

husene blev bygget på.<br />

Misthusum kan dateres tilbage til 1300-tallet.<br />

Landsbyen blev ødelagt under en stormflod i<br />

1634. 44 mennesker druknede. Landsbyen<br />

blev genopbygget, men i 1814 flyttede<br />

den sidste familie væk fra den ubeskyttede<br />

landsby. For den, der ikke vil dige, må vige,<br />

som det gamle marsk-ordsprog lyder.<br />

Branding af området<br />

”Misthusum er et meget godt billede: På<br />

den ene side har vi menneskenes ønske om<br />

at udnytte ressourcerne – og på den anden<br />

har vi de stærke naturkræfter, der ikke altid<br />

lader sig tæmme. Vi vil nok ikke se de store<br />

ændringer i forbindelse med Vadehavets<br />

status som Nationalpark, men det vil være<br />

en fantastisk branding af området. Og forhåbentlig<br />

vil planlæggerne fremover sparre<br />

med den unikke natur, så de landskabelige<br />

og de kulturelle værdier bevares.”<br />

Naturvejleder Søren Rask Jessen<br />

(foto: Kim Pilgaard)<br />

nationalPark<br />

Vadehavet strækker sig over cirka<br />

500 kilometer fra Blåvandshuk i<br />

Danmark til Den Helder i Holland.<br />

Den danske del af Vadehavet er fra<br />

2009 en af Danmarks fem Nationalparker.<br />

Nationalpark Vadehavet er et af verdens<br />

mest værdifulde tidevandsområder.<br />

For mange fugle er Vadehavet<br />

det vigtigste overvintringsområde<br />

i Europa. Flere end 10 millioner<br />

trækfugle gæster området.<br />

Nationalparken kommer til at fungere<br />

som en fond med en selvstændig<br />

bestyrelse, der sammensættes, så<br />

både de, der vil benytte naturen og<br />

de, der vil beskytte, repræsenteres.<br />

Kilde: Skov- og Naturstyrelsen.


vil dige,<br />

Gæsterne kommer igen<br />

Vinden er i sit venlige hjørne denne dag<br />

ved Vadehavet.<br />

”Men vi, der er født og opvokset herude,<br />

har lært, at naturen ikke er til at spøge<br />

med. Den har en dynamik, som sætter<br />

sit præg på folk,” siger Ruth Lorenzen,<br />

der med egne ord bor midt i naturen. Fra<br />

Den Gamle Digegreves Gård i Ballum,<br />

hvor hun og ægtefællen Christian Lorenzen<br />

tilbyder Bed & Breakfast, er der<br />

udsyn til marsken og den høje himmel.<br />

”Mange af vores gæster kommer, fordi<br />

de gerne vil opleve dette hjørne af Danmark.<br />

i første omgang er det naturen og<br />

det fantastiske fugleliv, der trækker. Men<br />

mange gæster vil også gerne vide noget<br />

om områdets historie.”<br />

Et par dage er ikke nok til Vadehavet,<br />

marsken, fuglene og alle egnens andre tilbud.<br />

Lokale anekdoter<br />

Den Gamle Digegreves Gård, der er fra<br />

1857, er Christian Lorenzens slægtsgård.<br />

”Vores familier har boet her i generationer,<br />

og da min mand er god til at<br />

fortælle, bliver egnens historie jo tit<br />

krydret med en masse lokale anekdoter,”<br />

fortæller Ruth Lorenzen.<br />

Og ikke nok med det.<br />

”Det kan godt være, at gæsterne er kommet<br />

for at opleve marsken og Vadehavet,<br />

men jeg kan jo ikke lade være med at<br />

fortælle om alle de kulturtilbud, vi har<br />

her i Tønder-området. Og så er det, at<br />

mange af dem fortæller, at de er nødt til<br />

at komme igen.”<br />

TØNDER 9<br />

digEgrEvE<br />

Siden middelalderen har man<br />

haft en særlig marsk-organisation<br />

med digegrever, inspektører<br />

og et sæt regler for den enkelte<br />

lodsejers forpligtelse overfor<br />

fællesskabet.<br />

Læs mere om Den Gamle Digegreves<br />

Gård / Bed & Breakfast:<br />

www.klaegager.dk


10 TØNDER<br />

rugbrødsmotor<br />

s ko l e n<br />

UngdoMsUddannElsEr i<br />

tøndEr koMMUnE<br />

Tønder Kommune er rig på uddannelsestilbud.<br />

Her er blot et par af mulighederne. Se<br />

flere på www.toender.dk<br />

STUK<br />

Studenterkursus i Sønderjylland<br />

Vestergade 2-9 i Toftlund<br />

www.stuk.dk<br />

STUK international tilbyder iB Middle Years<br />

Programme, der er et verdensomspændende<br />

uddannelsessystem.<br />

Der er ca. 100 studerende fordelt på tre<br />

årgange og seks klasser, og eleverne kan<br />

vælge mellem tre forskellige linjer: Humanistisk-sproglig,<br />

samfundsvidenskabelig og<br />

matematisk-naturvidenskabelig.<br />

Højer Design Efterskole<br />

Søndergade 21, Højer<br />

www.hoejerdesignefterskole.dk<br />

Højer Design Efterskole havde i skoleåret<br />

2007/2008 sine første elevhold.<br />

Der er ca. 100 elever fordelt på tre hovedlinjer:<br />

Grafisk Design, industriel Design og<br />

Tekstil Design.<br />

Ud over de kreative fag får eleverne<br />

undervisning i de obligatoriske boglige fag<br />

svarende til 9. og 10. klasses undervisning.


På Sportsefterskolen SiNE er eleverne<br />

aktive mere end ti timer om<br />

ugen med sport på højt plan – ved<br />

siden af den almindelige skolegang.<br />

Af Ane Vestbjerg, Storyhouse<br />

Foto: Jonas Ahlstrøm<br />

”Årh, hvor er jeg suuulten,” siger en høj<br />

knægt i træningstøj, hæst og sløvt. Sammen<br />

med spisesalen ligger hyggestuen i en af<br />

de 15 små baraklignende huse, som udgør<br />

Sportsefterskolen SiNE (Sønderjyllands<br />

idræts- og Naturefterskole) på idrætsvej i<br />

Løgumkloster. Klokken er kort før 12. Piger<br />

og drenge fordriver ventetiden med at spille<br />

rundt-om-bordet eller pool, eller de flader<br />

ud i sorte, bløde møbler og holder pinen ud.<br />

Der er kun få minutter til dørene bliver åbnet<br />

til spisesalen og den store frokostbuffet.<br />

Det er ikke fordi, de 173 elever sulter. De er<br />

bare aktive og i voksealderen.<br />

”Der er altid noget til dem, som kan spise,<br />

og der er altid masser af frugt. De skyder<br />

ti centimeter i løbet af året, træner to-tre<br />

timer om dagen og er tit af sted til kampe<br />

om aftenen. Så holder det altså ikke med<br />

burgere og købepizzaer,” siger forstander<br />

Rene Jacobsen.<br />

Aktivitet øger indlæringsevnen<br />

Den sunde kost har stor betydning for, at<br />

ungerne holder tempoet. Hver dag dyrker de<br />

halvanden times sport og følger et regulært<br />

niende eller tiende klasses skoleskema. Både<br />

det sportslige og det boglige har stor betydning.<br />

Derfor er det en stor tilfredsstillelse for<br />

forstander Rene Jacobsen og skolens øvrige<br />

ansatte, at karakterniveauet ligger højt.<br />

”Vi har haft elever nu gennem 12 år, og<br />

niveauet på skolen er blevet det, vi gerne<br />

ville have. Eleverne klarer sig rigtigt godt<br />

uanset sociale lag,” siger Rene Jacobsen, der<br />

længe havde et ønske om at træne unge i et<br />

elitemiljø.<br />

Med det niveau, som SiNE er på, arbejder<br />

skolen på at få åbnet et testcenter, som<br />

skal kortlægge resultaterne af elevernes<br />

indlæringsevne. Den bliver angiveligt markant<br />

bedre af den megen aktivitet. Det kan<br />

den 16-årige danseelev Ane Nielsen godt<br />

genkende fra sin hverdag.<br />

”Det bedste ved skolen er, at vi laver så<br />

meget sport. Alle er glade og positive. Der<br />

er masser af energi i timerne. Jeg kan også<br />

mærke, at jeg selv er mere energisk i timerne,<br />

fordi jeg rører mig meget,” siger hun.<br />

Rutter ikke med pauserne<br />

i spisesalen er den halve frokosttime ved at<br />

være slut. Nu træder træner i pigefodbold,<br />

Sten Madsen, ud på gulvet. Han har en bred<br />

kæbe, en høj stemme og et budskab:<br />

”Fodboldpiger! i er klar til at gå ud og<br />

smøre madpakker lige om lidt. Og i møder<br />

op LiGE efter jeres time klokken 16:15 og<br />

så kører bussen!”<br />

Anne Steensig er også 16 år. Hun spiller fodbold<br />

på sjette år, men det er i virkeligheden<br />

ikke den sport, hun er kommet længst med.<br />

”Jeg spillede badminton på ret højt plan men<br />

TØNDER 11<br />

syntes, at det blev for seriøst. Jeg vil hellere<br />

holde det på et sjovt niveau og have tid til<br />

veninder og kæreste,” siger Anne.<br />

En fremtid med sporten<br />

Nogle piger krydser gennem hyggestuen, og<br />

der er masser af tights og løse sweatshirts.<br />

Lyden af gummisko, der hylende støder mod<br />

parketgulvet, giver genlyd i barakken.<br />

Skolen emmer af aktivitet og er fyldt med<br />

sportspassionerede unge, men på trods af<br />

det, er sport ikke alt. SiNE varer trods alt kun<br />

et år.<br />

”Jeg tænker ikke på fremtiden. Jeg ved<br />

ikke, hvad jeg skal være. Måske vil jeg være<br />

fysioterapeut eller læse folkesundhedsvidenskab,”<br />

siger dansepigen Ane Nielsen,<br />

som bare gerne vil nyde det år på SiNE,<br />

hun selv har valgt.<br />

i løbet af skoleåret kommer Ane og alle de<br />

andre elever på en udlandsrejse, hvor de<br />

træner i deres sportsgrens hjemby, og de<br />

kommer også til at deltage i turneringer<br />

i både Danmark og Europa. Men det er<br />

langt fra alle, der kommer til at opleve en<br />

professionel karriere, siger forstander Rene<br />

Jacobsen.<br />

”Det er i orden at have ambitioner, og<br />

afhængigt af talentet vil vi vejlede om<br />

mulighederne. Men selv blandt de største<br />

talenter vil mindst 80 procent opleve at<br />

fejle.”


12 TØNDER<br />

rømø strandsejler Club<br />

Fart og<br />

på rømø


Hastigheden nærmer sig nemt 130 km./t. Den<br />

”hyggelige” ekstremsport dyrkes af en lille gruppe<br />

danskere med hang til natur, frihed, fart og spænding.<br />

TØNDER 13<br />

spænding<br />

Af Mette Jørvad Niess, Mediasyd<br />

Foto: Palle Peter Skov<br />

”Vi ærgrer os over, at vi er den eneste klub<br />

i Danmark. Der findes mange andre steder,<br />

hvor strandsejlads er muligt såsom ved<br />

Blokhus i Nordjylland, Fanø, Vejers og Henne<br />

Strand,” siger Preben Nielsen, formand<br />

i klubben, som fortæller, at 75 % af alle<br />

medlemmerne er tyskere og svenskere.<br />

i Danmark findes der ca. 200 strandsejlere,<br />

alle er medlem af Rømø Strandsejler<br />

Club. Klubben er den eneste af sin slags<br />

i Danmark og har eksisteret i 45 år. Sejladsen<br />

foregår på Nordeuropas bredeste<br />

strand, Sønderstrand på Rømø.<br />

Fællesskabet er vigtigt<br />

Preben Nielsen har dyrket strandsejlads<br />

siden 1975, og for ham er det vigtigt at<br />

pointere, at det er en social sport.<br />

”Klubben har et enormt fællesskab.<br />

Mange er passive medlemmer, som<br />

kommer på stranden af og til og sejler<br />

og ellers nyder de sociale arrangementer,<br />

som klubben er vært for i løbet af<br />

sæsonen. Vores udenlandske medlemmer<br />

bruger stort set al deres ferie på at sejle<br />

heroppe,” siger den 65-årige formand og<br />

fortsætter:<br />

”Jeg dyrker strandsejlads for at komme ud<br />

i naturen. Du er fri for motorlarm, og farten<br />

får dig til at føle dig fri. Det er en legal<br />

måde at få fart på nede på stranden.”<br />

International regatta<br />

Sæsonen går fra april til september, og<br />

klubben afholder syv regattaer om året.<br />

En af disse er international med deltagere<br />

fra hele verden. Så afspærres et større<br />

område, og målet er at nå flest omgange på<br />

den til formålet afmærkede bane.<br />

”Vores regattaer er altid godt besøgte, og<br />

det er sjovt år efter år at møde sejlere fra<br />

andre lande, som nyder at komme til Danmark<br />

og sejle. Så hygger vi med grillmad<br />

om aftenen. Det er en stor årlig begivenhed<br />

i klubben,” fortæller Preben Nielsen.<br />

Fire af klubbens tyske udøvere deltager<br />

hvert år i både EM og VM. Man skal have<br />

et certifikat for at deltage i internationale<br />

stævner, hvilken man kan tage i klubben.<br />

Oftest bliver mesterskaberne holdt i<br />

Holland, Tyskland, Belgien eller Frankrig.<br />

Danmark har endnu ikke været vært ved<br />

et internationalt mesterskab, da klubben<br />

ikke har kapaciteten til at holde et stævne<br />

af international kaliber.<br />

Det handler om at komme først<br />

Det kan være svært at udfordre sig selv,<br />

når så få dyrker sporten i Danmark. Det<br />

mærker Lars Damgård Møller, som er regerende<br />

danmarksmester i strandsejlads.<br />

Han har dyrket sporten i seks år og sejler<br />

samtidig isbåd om vinteren. At sejle isbåd<br />

er nært beslægtet med strandsejlads.<br />

”Strandsejlads er en alternativ ekstrem<br />

sport, hvor det afhænger meget af den<br />

enkelte udøver, hvor meget fart og<br />

spænding man ønsker. Jeg elsker farten<br />

og det at suse rundt på næsten 20 km 2<br />

sandstrand. Og så betyder det også meget<br />

for mig, at det er en enkeltmandssport,”<br />

fortæller Lars Damgård Møller, som er<br />

dobbelt danmarksmester i klassen DN.<br />

Lars Damgård Møller dyrker strandsejlads<br />

på eliteniveau. i 2008 deltog han i den internationale<br />

regatta i den tyske venskabsklub<br />

St. Peter-Ording, og planen er at deltage<br />

ved flere internationale regattaer.<br />

”Min bedste oplevelse med sporten er,<br />

når jeg slår modstanderen på målstregen.<br />

Når mit hjul lige kommer foran modstanderens,”<br />

fortæller den regerende<br />

danmarksmester.<br />

røMø strandsEjlEr ClUb<br />

Medlem af Dansk Sejlunion<br />

Strandsejlads er en anerkendt idrætsgren<br />

under Danmarks idræts-Forbund<br />

Gennemsnitsalderen er 45 – 50 år<br />

Sæsonen går fra april til og med<br />

september<br />

Der er ingen krav til udøverne – alle<br />

kan med andre ord dyrke sporten.<br />

www.strandsejler.dk


14 TØNDER<br />

Skærbæk Fritidscenter har 500.000<br />

besøgende om året, og flere kommer<br />

til, for nu er Kunstnerhuset klar til brug.<br />

nu kan skagen<br />

godt gå hjem og lægge sig<br />

Af Sisse Valnert, Mediasyd<br />

Foto: Jonas Ahlstrøm<br />

Hvis man med ordet fritidscenter får<br />

associationer i retning af glemte sokker<br />

under skramlede træbænke og lugten af<br />

støv, sved og halvvåde håndklæder, bliver<br />

man særdeles positivt overrasket, når man<br />

besøger Skærbæk Fritidscenter og det nye<br />

Kunstnerhus.<br />

Lyset strømmer ind ad de store, nye glasfacader.<br />

”Her har vi fået nogle helt fantastiske<br />

rammer,” siger kunsthåndværker Hanne<br />

Sønnichsen.<br />

Åbent for alle<br />

Da en række kunstnere og kunsthåndværkere<br />

i 2002 dannede sammenslutningen<br />

”Kunst og kunsthåndværk langs Vadehavet”<br />

blev den del af kulturlivet særdeles synligt.<br />

”Vi oplevede en stærk interesse for vores<br />

arbejde, og langsomt opstod idéen til at<br />

etablere Kunstnerhuset,” fortæller maleren<br />

Else Pia Martinsen Erz.<br />

Det lykkedes at finde nogle interesserede<br />

investorer, der ville skyde de otte millioner<br />

i projektet, blandt andre Kulturministeriet,<br />

Lokale- og Anlægsfonden, EU Mål 2 og<br />

Tønder Kommune.<br />

”Kunstnerhuset er åbent for alle, der vil<br />

suge til sig og for alle, der har noget på<br />

hjerte, både professionelle og amatører.<br />

Der bliver enkeltstående workshops, længere<br />

kursusforløb, udstillinger. Blandt andet<br />

har European Tapestry Forum allerede<br />

arrangeret en masterclass med gobelinvæveren<br />

Helena Hernmarck til maj,” forklarer<br />

Hanne Sønnichsen.<br />

Centralt beliggende<br />

”For 100 år siden tog kunstnerne til Skagen,”<br />

siger Else Pia Martinsen Erz.<br />

”Men om 100 år, når man kigger tilbage,<br />

så vil man snakke om Skærbæk. Skærbæk<br />

med det fede lys! Så kan Skagen godt gå<br />

hjem og lægge sig.”<br />

Selvtilliden fejler ikke noget i dette hjørne af<br />

Danmark.<br />

Gruppen bag kunstnerhuset i Skærbæk<br />

Fritidscenter har også planer om at lave<br />

særlige arrangementer, hvor kunstarterne<br />

blandes.<br />

”Folk kan godt komme til at opleve aftener,<br />

hvor der både er billedkunstnere, musikere,<br />

dansere og måske en forfatter på plakaten.”<br />

Både Hanne Sønnichsen og Else Pia<br />

Martinsen Erz er ikke et øjeblik i tvivl om, at<br />

Kunstnerhuset med dets inspirerende miljø<br />

vil trække nye kunstinteresserede til egnen.<br />

”Det er muligt, at man i København betragter<br />

Tønder-området som et udkantsområde.<br />

Sådan ser vi ikke på det selv. Set fra et<br />

nordeuropæisk perspektiv er Skærbæk<br />

temmelig centralt placeret.”<br />

Et FEMbEnEt FyrtÅrn<br />

Centerleder Søren Hansen kalder<br />

Skærbæk Fritidscenter for et af fyrtårnene<br />

i Tønder Kommune, og dette<br />

fyrtårnet er fembenet.<br />

”Vi driver et feriecenter, vi har et<br />

aktivitetscenter, et sportscenter, et<br />

kursus- og konferencecenter og et<br />

kulturcenter, der udover teatersal og<br />

friluftsscene nu også rummer Kunstnerhuset<br />

med værksteder til grafik,<br />

keramik og glas og faciliteter til udstillinger<br />

og workshops.”<br />

Dertil kommer cafeteria og restaurant<br />

m.m.<br />

Se mere på<br />

www.kursus-fritidscenter.dk


Af Nils Gottlieb Johansen, Storyhouse<br />

Foto: Ole Risbjerg Pedersen, Mediasyd<br />

Færgen til Sild har netop lagt fra kaj. Den glider<br />

ud af havnen på Rømø og sætter kursen<br />

mod syd. Ude på havnekontorets terrasse<br />

følger havnechef Mikkel Gleerup færgens<br />

første meter af de 45 minutters sejlads til<br />

havnebyen List på den tyske ø Sild.<br />

Havnechefen skæver også mod syd,<br />

når han skal føre sine fremtidsplaner for<br />

Rømø Havn ud i livet. De tyske øboere<br />

har gjort det godt, og en del af deres<br />

koncept prøver Mikkel Gleerup at tage<br />

med et par sømil nordpå.<br />

Første etape af en storstilet udviklingsplan<br />

er de eksklusive fritidsboliger med<br />

havudsigt, som allerede står færdige.<br />

”Planen var at skabe noget mere liv på<br />

havnen. Når turisterne kommer ind med<br />

færgen, så spørger de altid: ”Hvor er<br />

byen?” Derefter kigger vi mod Tyskland.<br />

De har gjort noget rigtigt, og det vil vi<br />

da gerne lære noget af,” siger Mikkel<br />

Gleerup.<br />

Siden 2005 har han været havnechef på<br />

Rømø Havn, og hans største opgave er at<br />

føre havnens udviklingsplan ud i livet.<br />

Kajplads skubber til udviklingen<br />

Et blik ind over havnen ender hos de tre<br />

rejevirksomheder, som opbevarer og<br />

sorterer kutternes fangst af hesterejer fra<br />

Vadehavet omkring Rømø. Men rejeindustrien<br />

rækker ikke, hvis Rømø Havn skal<br />

overleve som industrihavn.<br />

”Da jeg kom til, var der 13 danske<br />

kuttere i havnen, og nu er der fem<br />

tilbage. Hvis Rømø skal overleve på<br />

længere sigt, skal der noget andet end<br />

fiskeri til. Men ikke alt skal være ferie.<br />

Der skal også være noget erhverv, ellers<br />

kommer der ikke noget liv,” siger<br />

Mikkel Gleerup.<br />

Løsningen er en ny kajplads, og Rømø<br />

Havn har vundet licitationen som servicehavn<br />

for den nye havvindmøllepark<br />

Butendiek vest for Sild. Et nyt kajanlæg<br />

er nødvendigt for at laste vinger og møllestammer,<br />

når de skal transporteres ud<br />

til det 20 km 2 store område i Nordsøen,<br />

hvor de 80 vindmøller bliver opført.<br />

Vindmølleindustrien vil på længere sigt<br />

give op til 100 nye arbejdspladser på<br />

Rømø.<br />

Det blæser på terrassen. Vi går ind i det<br />

nye havnekontor, som er indrettet i havnens<br />

tidligere skibsværft, Compass.<br />

TØNDER 15<br />

vindmøller blæser<br />

liv i turismen<br />

Flere arbejdspladser og flere turister. begge dele<br />

satser havnechef Mikkel gleerup på at se et stigende<br />

antal af, så der kan komme mere liv på rømø Havn.<br />

Mikkel Gleerup sætter pegefingeren på<br />

et luftfoto over havneområdet og viser de<br />

nye planer, som skal tiltrække velhavende<br />

turister. Udover vindmøllerne skal<br />

den 300 meter lange kaj også bruges til<br />

at tiltrække krydstogtsskibe.<br />

”Hernede skal vi bygge den nye kajplads,”<br />

siger havnechefen, mens han<br />

peger på nordsiden af haven.<br />

Han flytter fingeren ind på land.<br />

”Her skal der være et strøg med butikker<br />

på begge sider, og længere oppe skal<br />

vejen lukkes,” siger Mikkel Gleerup.<br />

inden for et par år står komplekset på Rømø<br />

Havn færdigt til at tage imod de første vindmøller<br />

og forhåbentlig de nye turister.<br />

røMø Havn<br />

• Anlagt 1964 som statshavn<br />

• Fra 2001 kommunal selvstyrehavn<br />

• Havnen har et samlet areal på 25 hektar<br />

• Blev Danmarks første miljøgodkendte<br />

havn<br />

www.romohavn.dk


16 TØNDER<br />

solceller<br />

er sagen


Brundtlandcentret i Toftlund bliver Danmarks<br />

navle, når det handler om solceller. Det vil<br />

Dansk Solcelleforening arbejde for.<br />

Af Sisse Valnert, Mediasyd<br />

Foto: Ole Risbjerg Pedersen, Mediasyd<br />

”Ude hos de private forbrugere er der en<br />

enorm interesse for solceller, og jeg tror,<br />

at markedet for solceller bliver lige så stort<br />

som markedet for biler eller vaskemaskiner.<br />

Alle vil ha’ en!”<br />

Lise Nielson, sekretariatsleder i Dansk<br />

Solcelleforening, taler begejstret om solcellernes<br />

fremtid i Danmark.<br />

”Det kniber dog stadig med interessen<br />

hos en del politikere. Der er stadig mange,<br />

der mener, at solceller er uinteressante,<br />

fordi solen skinner for lidt her i Norden.<br />

Men med den viden, vi har i dag, er deres<br />

skepsis uaktuel,” siger Lise Nielson.<br />

Danske potentialer<br />

Dansk Solcelleforening blev dannet i 2008,<br />

og formålet med foreningen er at samle<br />

virksomheder, institutioner og iværksættere,<br />

der på et professionelt plan arbejder med<br />

solcelleanlæg og relateret teknologi. Der er<br />

potentiale for 5% solcellestrøm i Danmark i<br />

2020, og foreningen vil arbejde for at dette<br />

potentiale realiseres.<br />

”Vi vil være det førende videnscenter her<br />

hjemme. Vi vil være brændpunktet, når det<br />

handler om solceller,” fastslår sekretariatslederen<br />

fra sit kontor i Brundtlandcentret.<br />

”Vi forestiller os ikke, at det her bliver et nyt<br />

dansk vindmølle-eventyr, for i udlandet er<br />

man allerede nået langt med udviklingen af<br />

solcelleanlæg. Men vi har helt klart nogle<br />

danske potentialer, vi kan udvikle – og som<br />

også er interessante for resten af verden.”<br />

Den store gevinst<br />

Med et lille solcelleanlæg kan forbrugeren<br />

forsyne husstanden med strøm, der er<br />

basis for mange arbejdspladser<br />

Tønder Kommune satser på lokal udvikling i<br />

solcelleanlæg<br />

Som medlem af Dansk Solcelleforening<br />

bakker Tønder Kommune op om udviklingen<br />

af solcelleanlæg i Danmark. Et af de<br />

første initiativer er at danne Solarklynge<br />

Tønder – et netværk af innovative og<br />

højteknologiske iværksættere og virksomheder.<br />

Formålet med klyngen er at skabe<br />

arbejdspladser og tiltrække nye virksomheder,<br />

der beskæftiger sig med solceller.<br />

”Brundtlandparken kan fint fungere som<br />

virksomhedshotel, og vi har også gode<br />

forhold til studerende, der vil arbejde med<br />

forskellige solcelle-projekter,” forklarer<br />

sekretariatsleder i Dansk Solcelleforening,<br />

Lise Nielson.<br />

Hun har også en anden kasket – nemlig<br />

som marketing manager i virksomheden<br />

SunSil, der også har til huse i Brundtlandcentret.<br />

SunSil har planer om at bygge en stor solcellefabrik<br />

på arealet ved siden af centret.<br />

”Det vil i første omgang betyde omkring 150<br />

nye arbejdspladser,” vurderer Lise Nielson.<br />

TØNDER 17<br />

både miljørigtig, vedvarende og grøn.<br />

”Et solcelleanlæg på taget er en rigtig god<br />

investering – både for den enkeltes pengepung<br />

og i det store klimaregnskab. Men<br />

den helt store gevinst ligger i at erstatte de<br />

kulfyrede kraftværker med elproduktion fra<br />

solceller. Med Danmarks 9000 decentrale<br />

elproduktionsanlæg ser jeg et meget spændende<br />

udviklingspotentiale.”<br />

Lise Nielson peger på endnu et område,<br />

hvor Danmark kan blive førende:<br />

”Vi er gode til at kombinere ny teknologi og<br />

design. Når der skal opføres nye huse, kan<br />

jeg sagtens forestille mig, at solcellerne er<br />

indbygget i betonelementet fra fabrikken.<br />

Her ser jeg også masser af muligheder.”<br />

brUndtlandCEntrEt<br />

Bygningen, der er opført i 1995, har solceller<br />

indbygget i termoruder i et tag over<br />

atriumgården. Der er desuden solceller<br />

placeret i skråtstillede moduler på en del<br />

af facaden.<br />

Centret blev opført efter at byen Toftlund<br />

i 1990 blev udnævnt til at være en<br />

Brundtland-by, hvor det overordnede<br />

formål var at vise, at en hel by kunne spare<br />

på energien. Det lykkedes. Resultatet blev<br />

en halvering af byens energiforbrug.<br />

links:<br />

www.solcelle.org<br />

www.sunsil.dk<br />

www.toender-erhverv.dk


18 TØNDER<br />

ET gODT STED<br />

AT væRE


Det er gennem legen, at barnet udvikler<br />

sig og får venner. Derfor vægtes<br />

legen højt på Børnegården i Toftlund.<br />

BARN<br />

Af Sisse Valnert, Mediasyd<br />

Foto: Jonas Ahlstrøm<br />

”Ring efter brandbilen! Ring efter brandbilen,”<br />

råber en dreng. En af pædagogerne<br />

har tændt bål, og en håndfuld drenge står<br />

rundt om bålpladsen med hver sin pind i<br />

hånden.<br />

”Har du fået røg i øjnene,” spørger pædagogen.<br />

Det kan brandbilen vist ikke hjælpe<br />

dig med.”<br />

Krinkelkroge<br />

Børnegården er et tidligere børnehjem, og<br />

en del af de små værelser er stadig bevaret.<br />

Huset er på tre etager og der er fuld kælder<br />

under. Masser af plads til de godt 60 børn.<br />

”Huset er gammelt med en masse krinkelkroge,<br />

og det gør, at der altid er et roligt<br />

hjørne, hvis man har behov for det,” fortæller<br />

Børnegårdens leder, Anette Blad Jeppesen.<br />

i et værksted i kælderen er fire af de store<br />

børn i gang med at tegne og male sammen<br />

med en voksen.<br />

”Nu skal i høre: Jeg har puttet maling i<br />

sæbeboblerne, så i skal puste farven på<br />

tegningerne,” forklarer pædagogen.<br />

Børnenes ansigter er fulde af forventning.<br />

Stimulerer fantasien<br />

På den ene side af Børnegården ligger<br />

byen, på den anden side er der grønne områder,<br />

der bruges flittigt af børn og voksne.<br />

Selve legepladsen er delt op i mange<br />

funktioner. Her kan børnene boltre sig<br />

i udeværksteder, på den overdækkede<br />

mooncarbane, i kæmpesandkassen, der<br />

også er overdækket eller på Tarzanbanen.<br />

Midt i det hele står en gammel telefonboks.<br />

”Både ude og inde er der masser af muligheder<br />

for at lege. Her er rum til kreativiteten. Vi vægter<br />

legen højt, fordi vi tror på, at legen stimulerer børnenes<br />

fantasi og er med til at udvikle børnenes<br />

sociale færdigheder,” siger Anette Blad Jeppesen.<br />

”Lykkelige børn er dem, der har en eller flere<br />

gode venner at lege med. Så betyder alt andet<br />

ikke så meget. Og med så mange børn, som vi<br />

har her i Børnegården, kan det enkelte barn altid<br />

finde en, der matcher som ven.”<br />

Sorte krydser<br />

i et roligt hjørne på legepladsen sidder en<br />

dreng og en pige på hug – helt opslugt af<br />

deres egen leg med sand og vand. Omverdenen<br />

er lukket ude, de sanser kun vandet,<br />

der hældes fra den ene lille dunk over i den<br />

næste og tilbage igen. En håndfuld sand i<br />

dunken betyder, at der også skal mere vand<br />

i. Og så skal der hældes frem og tilbage<br />

igen.<br />

Ved bålet har en af drengene opdaget, at<br />

gløden på spidsen af pinden bliver orange,<br />

når han puster på den.<br />

”Hej, Morten, se her,” siger han begejstret<br />

til pædagogen og vifter med pinden. Men<br />

på et tidspunkt er der ikke meget liv tilbage<br />

i gløden. Spidsen er helt sort.<br />

”Så kan du tegne med den, for nu er den<br />

blevet til kul,” siger pædagogen.<br />

Drengen afprøver teorien ved at tegne<br />

sorte krydser på en sten.<br />

”Nøj!”<br />

Børnegården i<br />

Toftlund har masser<br />

af fristeder inde og<br />

ude, hvor børnene<br />

kan udvikle deres<br />

kreativitet.


20 TØNDER<br />

Af Ane Vestbjerg, Storyhouse<br />

Foto: Jonas Ahlstrøm<br />

Hver morgen klokken 8 går Thomas G.<br />

Nielsen fra sit hus over gaden og hejser<br />

fem flag, fire nordiske og et europæisk. Det<br />

er et frivilligt job, som han har haft i mange<br />

år. Flagene markerer, at Tyskland er hørt op<br />

og Danmark begyndt.<br />

Men blot fem meter fra flagene ligger en<br />

grænsesten midt i gaden og vidner om, at<br />

derfra er Rudbølvej delt mellem to nationer.<br />

Med tyske statsborgere på østsiden og<br />

danske på vestsiden.<br />

Ægteparret Thomas og inge G. Nielsens<br />

fælles slægtshistorie startede ved grænsen,<br />

længe før den blev lagt, og deres aner er<br />

delvist ansvarlige for, at grænsen blev så<br />

sær. Begge deres forfædre boede i starten<br />

af 1900-tallet på hver deres gård med hver<br />

deres familie på vestsiden af Rudbølvej.<br />

Men 1. Verdenskrig brød ud i 1914, og<br />

Thomas’ farfar, inges far og farens fire<br />

brødre drog af sted for at kæmpe. Kun<br />

halvdelen kom hjem igen.<br />

Thomas’ farmor var derfor enke, da grænsen<br />

skulle lægges to år efter krigens ophør<br />

i 1920. Farmoren boede sammen med<br />

sine seks børn på sin afdøde mands gård<br />

sammen med to andre krigsenker og deres<br />

i alt ti børn. Anton Nielsen var naboer til<br />

enkerne. Han var god til at forfatte og god<br />

til at komme i kontakt med de rigtige folk.<br />

En japaner traf valget<br />

Anton Nielsen, enkerne og inges farfar ville<br />

alle gerne fortsætte med at være danskere,<br />

og derfor gik de sammen om at skrive<br />

en anmodning til dem, der var noget ved<br />

musikken. Anton skrev brevet og sendte<br />

det af sted. Det gav pote, da den internationale<br />

grænsekommission dukkede op på<br />

Rudbølvej.<br />

Det blev et af kommissionsmedlemmerne<br />

– en japaner - der afgjorde disputten, siger<br />

det lokale sagn. Han gik ud midt på gaden<br />

med sin stok, satte den i jorden og erklærede,<br />

at ”her går grænsen”.<br />

Der lå grænsen, lige midt i gaden, også<br />

under 2. Verdenskrig, hvor danskere og<br />

Thomas og inge G. Nielsen på Rudbølvej<br />

bor i Danmark, men det gør deres<br />

genboer ikke. ingen anden grænse i<br />

verden er skyld i et så løjerligt naboskab.<br />

Lige på grænsen<br />

tyskere helst ville bo længst muligt fra<br />

hinanden. Da Tyskland tabte krigen var<br />

modstanden mod danskerne stor, og<br />

grænsevagterne i Rudbøl sørgede for, at naboerne<br />

ikke ytrede så meget som et mojn<br />

til hinanden.<br />

Fredspiben kom frem<br />

i 1951 blødte modstanden op, og beboerne<br />

på Rudbølvej markerede en ny æra<br />

ved at give håndtryk henover grænsen.<br />

Billed Bladet dokumenterede seancen. Et af<br />

billederne fra bladet viser inges onkel, der<br />

står og ryger fredspibe med sin nabo over<br />

grænsebommen. Onklen ryger normalt<br />

ikke, og det menes, at piben måske slet<br />

ikke er tændt.<br />

Siden er der ikke meget, der har ændret<br />

sig. Der er høflighed mellem tyskere og<br />

danskere på de 130 meter Rudbølvej, hvor<br />

landene bor sammen. Men man inviterer<br />

ikke hinanden på kaffe på tværs af gade og<br />

nation, man hilser blot, altid på tysk. Og<br />

hver aften ved solnedgang går Thomas G.<br />

Nielsen over gaden, lige på grænsen, og<br />

henter flagene ned igen.


”det er ikke sværere<br />

end at flytte til England”<br />

En sønderjyde spiser mange og forskellige kager,<br />

har en lidt komisk og uforståelig dialekt og går i store<br />

grønne gummistøvler. Fordomme om sønderjyder<br />

lever i bedste velgående.<br />

Af Mette Jørvad Niess, Mediasyd<br />

Foto: Ole Risbjerg Pedersen, Mediasyd<br />

”Jeg opdagede hurtigt, at det var helt afgørende,<br />

at jeg handlede i vores lokale brugs<br />

omkring kl.17.30. Det er jo her, det sner.<br />

Her dannes båndene til sociale netværk,”<br />

fortæller Anne Marie Overgaard, i daglig<br />

tale Rie, som pr. 1. februar 2008 blev ansat<br />

som museumsinspektør på Museum Sønderjylland,<br />

Højer Mølle og Skærbæk.<br />

Rie og hendes mand Morten valgte i foråret<br />

at flytte fra Kolding til Højer. Morten arbejdede<br />

i forvejen hos VELUX i Skærbæk, og<br />

da Rie fik job i kommunen, valgte parret at<br />

rykke teltpælene op.<br />

”Vi havde først tænkt på Tønder, men så<br />

valgte vi alligevel at flytte til Højer,” fortæller<br />

Morten Overgaard. Rie supplerer: ”Byen er<br />

hyggelig med en masse søde mennesker, og<br />

den har både skole og gode daginstitutioner,<br />

så faktisk blev vi helt forelskede i byen.”<br />

Stort engagement<br />

For at få en fornemmelse for Højer, tog Rie<br />

sammen med en kollega på en arrangeret<br />

byvandring.<br />

”Det var en helt igennem idyllisk forsommeraften,<br />

så umiddelbart var jeg let at påvirke<br />

allerede fra starten, men jeg blev alligevel<br />

meget overrasket. Vi var hele 60 mennesker.<br />

Jeg var dybt imponeret over, at man kunne<br />

samle 60 mennesker på en onsdag aften til<br />

byvandring i Højer,” fortæller Rie Overgaard.<br />

Hun mener, at årsagen skal findes i den store<br />

historiske bevidsthed, som findes i Sønderjylland.<br />

Den interesse og det store engagement<br />

er ifølge Rie kendetegnende for Sønderjylland.<br />

Største fordom<br />

”Vi var nok mest betænkelige omkring sproget.<br />

Om vi kunne forstå det, og om vores<br />

datter, Laura på fem år, ville kunne forstå,<br />

hvad folk sagde til hende. Men så tænkte vi<br />

også, at det jo ikke er værre end at flytte til<br />

eks. England, hvor man jo lynhurtigt lærer at<br />

begå sig,” fortæller Rie Overgaard.<br />

Hun selv var blevet udsat for egnsdialekt i<br />

forbindelse med sin ansættelsessamtale.<br />

TØNDER 21<br />

Læs mere om sjove vendinger og egnsdialekter<br />

på Æ Synnejysk Forenings hjemmeside<br />

www.synnejysk.dk. Her kan du også finde en<br />

synnejysk/dansk ordbog<br />

vidste du, at<br />

”galt” betyder ”meget”<br />

”pissel” betyder ”dagligstue”, og at når man er<br />

”biløjs”, så er man utålmodig.<br />

Efterfølgende havde hun undret sig over,<br />

hvorfor hendes havemand ofte snakkede om<br />

de franske brød baguette. indtil hun fandt ud<br />

af, at ”bachætte” betyder ”bagefter.” Så blev<br />

det pludselig nemmere at snakke med ham.<br />

”Det bedste ved sønderjyderne er, at de<br />

er enormt åbne og imødekommende. Det<br />

handler om at finde den lille nøgle. Lærer<br />

lokalsamfundet at kende og vide, hvordan<br />

man gebærder sig,” slutter Rie Overgaard,<br />

inden hun rejser sig og fortæller en interesseret<br />

museumsbesøgende om den aktuelle<br />

udstilling.


22 TØNDER<br />

Af Ane Vestbjerg, Storyhouse<br />

Foto: Palle Peter Skov<br />

Mads Johansen registrerer ikke, at noget er<br />

galt, før en ildkugle flammer op foran hans<br />

ansigt. Afværgende beskytter han ansigtet med<br />

sin arm og et sekund efter er alt sort i fabrikshallen.<br />

Han er elektriker og skulle bare skifte en<br />

sikring, som han har gjort en milliard gange før,<br />

kort før fyraften.<br />

Nu ligger han i stedet på gulvet i totalt mørke<br />

og ved ikke selv, hvor galt det er gået. Eltavlen<br />

på væggen foran ham sender eksplosioner<br />

af sted i mørket. Et sted nogle meter fra ham<br />

registrerer han en stolpe af lys. Døren til<br />

hallen er blevet åbnet. Mads får sig selv halet<br />

udenfor, væk fra gnisterne og lyden af kanonslag<br />

fra eltavlen, som ilden har fået fat i.<br />

Klokken 15:13 den 15. maj 2007 går<br />

alarmen på Luftrettungszentrum i Niebüll.<br />

Besætningen består af anæstesilæge Holger<br />

Christoph Europa 5, en lille tysk redningshelikopter,<br />

bliver tilkaldt, når kritisk syge patienter i Sønderjylland har<br />

akut brug for hjælp, uanset hvor i regionen de befinder sig.<br />

GræNseoverskrIDeNDe<br />

Armonies, redder Peter Tiedemann og<br />

helikopterpilot Georg Liderer. De er i luften<br />

efter blot et par minutter og sætter kursen<br />

mod Tønder. Turen tager seks minutter.<br />

Lander alle steder<br />

Der er altid tre besætningsmedlemmer på<br />

redningshelikopteren Christoph Europa 5.<br />

Nogle gange er der et fjerde besætningsmedlem,<br />

som skal assistere en eller flere af<br />

de øvrige. Sammen flyver de omkring 1.000<br />

missioner om året, hvoraf cirka 100 er inden<br />

for Danmarks grænser.<br />

Med udgangspunktet i Niebüll, godt 20 km.<br />

fra den danske grænse, flyver den lille helikopter<br />

ud til patienter i kritisk tilstand, som<br />

kræver hurtig behandling i Nordtyskland<br />

samt i Syddanmark, på øerne og i de tyndt<br />

befolkede områder.<br />

Christoph Europa 5 lander på parkeringspladser,<br />

på stranden og i baghaver, og det<br />

kan den, fordi den er lille, knap ti meter<br />

lang, og let, cirka 3 ton, så den ikke vælter<br />

biler og barnevogne omkuld. Fra indsatsområdet<br />

kan helikopteren fragte patienterne<br />

videre til et af de store sygehuse i<br />

Danmark, som kan give patienterne den<br />

specialbehandling, de har brug for.<br />

Overvågning<br />

Ude i lyset kan Mads Johansen se, at hans<br />

arm er sort af sod, og et kort øjeblik ånder<br />

han lettet op. Han kan heller ikke mærke<br />

alvorligt store smerter. Men ved nærmere<br />

eftersyn kan han se, at der er kødfarvede<br />

flækker i den kulsorte hud. Han kan ikke<br />

tænke klart.<br />

Holger Armonies snakker med både<br />

brandvæsen og ambulancefolk, før han<br />

snakker med Mads Johansen. Det er svært<br />

at vurdere, hvor alvorligt brandsåret på<br />

armen er, og Holger koncentrerer sig om at<br />

finde ud af, om der er gået strøm igennem


uDrykNING<br />

Mads. Hvis der er, kan det være livstruende,<br />

og vil som det første give udslag i en ustabil<br />

hjerterytme.<br />

Christoph Europa 5 er indrettet til at kunne<br />

overvåge og stabilisere de fleste kritisk syge<br />

patienter med alvorlige traumer og læsioner,<br />

til folk med hjertestop og børn, selv de allermindste.<br />

Afhængigt af patientens symptomer<br />

og skader, er det ofte Christoph Europa 5,<br />

der bringer patienterne videre til specialbehandling,<br />

og det tager kun kort tid. Helikopteren<br />

benytter en rute i fugleflugt, springer<br />

trafikken over og med to motorer med hver<br />

750 hestekræfter, flyver den 250 kilometer i<br />

timen i næsten alt slags vejr.<br />

Aldrig helikopteren igen<br />

Mads Johansen bliver først fløjet til Sygehus<br />

Sønderjylland, Aabenraa, men det varer<br />

mindre end en halv time, før han igen er i<br />

luften. Han skal have specialbehandling på<br />

brandsårsafdelingen på Rigshospitalet.<br />

Det tager omkring 40 minutter at flyve til<br />

Rigshospitalet, hvor helikopteren lander i<br />

Fælledparken, og Mads er ved at få styr på<br />

sine tanker.<br />

Holger Armonies følger med båren ind på sygehuset,<br />

hvor han rapporterer til personalet,<br />

der venter på dem. Derefter flyver han hjem<br />

sammen med besætningen.<br />

Mads Johansen fik en hurtig behandling, og<br />

det kan ikke ses på hans arm, at den har<br />

været alvorligt forbrændt fra ende til anden.<br />

En sygeplejerske skrabede huden af Mads’<br />

arm. Det føltes, som om det tog en evighed,<br />

og Mads havde lyst til at slå sygeplejersken,<br />

fordi det gjorde så forbandet ondt. Han er glad<br />

for, der ikke er læderhud på armen i dag, men<br />

han kan ikke længere arbejde med elinstallationer<br />

af frygt for, at det skal gå galt igen. Han<br />

håber aldrig, at han igen skal ud og flyve med<br />

Christoph Europa 5.<br />

TØNDER 23<br />

intErnationalt saMarbEjdE<br />

Region Syddanmark og Falck har siden<br />

2005 haft et grænseoverskridende<br />

samarbejde med Deutsche Rettungsflugwacht<br />

(DRF) og Kreis Nordfriesland om<br />

helikopteren Christoph Europa 5.<br />

Helikopterens danske missioner bliver<br />

betalt af Region Syddanmark, og det<br />

samme gør de danske læger og redningsfolk,<br />

som arbejder med projektet.<br />

Sundhedsstyrelsen overvejer, på baggrund<br />

af de gode erfaringer med Christoph<br />

Europa 5, at oprette fire helikopterbaser<br />

i Danmark ud over Niebüll, som<br />

skal assistere de jordbundne udrykningskøretøjer.<br />

Der er ca. 30 læger tilknyttet projektet.


24 TØNDER<br />

nye idéer<br />

og gamle dyder<br />

PÅ slottEt<br />

sCHaCkEnborg gods<br />

i 317 år frem til 1978 ejede familien Schack godset. Det<br />

barnløse grevepar Schack forærede herefter H.K.H Prins<br />

Joachim Schackenborg, men fortsatte som forpagtere,<br />

indtil prinsen flyttede ind på godset i 1993.<br />

Planteavlen på Schackenborg omfatter ca. 1.000 hektar<br />

jord. Ca. 200 hektar bliver brugt til brakjord samt græsningsarealer<br />

for godsets 1.000 stude.<br />

De 5 Gaarde er et samarbejde mellem Schackenborg,<br />

Frijsenborg, Wedellsborg, Constantinsborg og Gyllingnæs.


Af Nils Gottlieb Johansen, Storyhouse<br />

Foto: Ole Risbjerg Pedersen, Mediasyd<br />

Det bumler og rumler i kabinen, mens vi kører<br />

på landeveje, grusveje og markveje, og når de<br />

to forreste hjul ikke kan klare trækket alene på<br />

det fedtede underlag, trækker de to bagerste i<br />

Landroveren også med.<br />

Godsforvalter Søren Frederiksen sidder bag<br />

rattet og spejder efter Schackenborgs seneste<br />

hjælpemiddel til at modernisere landbruget.<br />

Så er den der, såmaskinen. På en nypløjet<br />

mark står seks mand i arbejdstøj og tester den<br />

såmaskine, vi har ledt efter.<br />

Det er det, det handler om på Schackenborg.<br />

At så. Først planlægge, herefter så frø<br />

og korn, pleje spirene og høste resultatet,<br />

når tiden er moden.<br />

i de seneste 15 år har Søren Frederiksen været<br />

med til at gøre Schackenborg til et af de mest<br />

profilerede landbrug herhjemme. Da han<br />

tiltrådte som godsforvalter den 1. april 1993 –<br />

samme dag som H.K.H Prins Joachim overtog<br />

godset – havde han ikke planer om det, Schackenborg<br />

er blevet til i dag. Tværtimod prøvede<br />

prinsen og godsforvalteren sig lidt frem, da de<br />

satte det første særpræg på godsets fremtid.<br />

”Vi havde ikke en stor og forkromet strategi<br />

for, hvordan vi ville udvikle Schackenborg.<br />

Vi overtog et veldrevet planteavlsbrug,<br />

som dyrkede traditionelle afgrøder. Men<br />

allerede samme efterår begyndte vi at<br />

plante juletræer, og kartoflerne fulgte efter<br />

i 1994. Begge dele var Prins Joachims idé,”<br />

forklarer Søren Frederiksen.<br />

Schackenborg var et traditionelt<br />

landbrug, men i løbet af 15 år har godset<br />

i Møgel<strong>tønder</strong> markeret sig som et af<br />

kongerigets nytænkere i branchen.<br />

Han har ansvaret for den daglige drift og de<br />

otte øvrige fastansatte på Schackenborg. En<br />

kontorfuldmægtig, to stuepiger, en natur- og<br />

vildtforvalter samt de fire godsmedarbejdere,<br />

som er ved at tune såmaskinen.<br />

”Prinsen plejer at sige, at jeg er direktør,<br />

mens han er bestyrelsesformand, og det<br />

passer meget godt,” siger Søren Frederiksen<br />

om rollefordelingen på godset.<br />

Samarbejde med fire godser<br />

Under rundturen på Schackenborgs jorder<br />

kører vi forbi marker med hvede, byg, men<br />

også spelt, raps og majs. Rapsolie er det<br />

seneste planteprodukt, som Schackenborg<br />

lancerer under navnet De 5 Gaarde.<br />

Konceptet De 5 Gaarde er et samarbejde<br />

mellem fem godser, der producerer og<br />

markedsfører landbrugsprodukter af høj<br />

kvalitet.<br />

Tankerne bag De 5 Gaarde har været hjørnestenen<br />

i den fornyelse, som Schackenborg<br />

har gennemgået. Nogle år forinden<br />

havde Schackenborg mærket en interesse<br />

for ”jord til bord” produkter.<br />

”Op igennem 1990erne begyndte vi at sælge<br />

melblandinger til Håndværksbager-kæden i<br />

samarbejde med Drabæks Mølle. På mange<br />

måder er Schackenborg et konventionelt landbrug,<br />

men rampelyset er anderledes, og vi blev<br />

opmærksomme på, at vi kunne bruge godset<br />

som et brand,” siger Søren Frederiksen.<br />

Tilbage langs markerne peger Søren Frederiksen<br />

på vildtstriber (dyrevenlige arealer,<br />

red.), som sørger for, at agerhøns og fasaner<br />

har et fristed og kan finde redeskjul uden for<br />

TØNDER 25<br />

jagtsæsonen. Beplantningen bliver tættere, og<br />

vi drejer ind forbi en del af de op mod 30.000<br />

juletræer, Schackenborg hvert år eksporterer<br />

til Tyskland, England, Frankrig og Schweiz.<br />

Tilbage til studeavl<br />

Godsforvalteren drejer ind ad en stikvej, og<br />

vi kører ned til en nybygget, åben stald fyldt<br />

med stude.<br />

”Prøv lige at se den vandrette ryg,” nærmest<br />

jubler Søren Frederiksen over et pragteksemplar<br />

af et af gårdens seneste tiltag –<br />

stude, det vil sige kastrerede tyrekalve.<br />

De store handyr, studene, vejer omkring 700<br />

kilo, når de to år gamle bliver sendt til slagteriet.<br />

Egentlig er studeavl en gammel tradition i<br />

Tønder-området gennem århundreder.<br />

”Vi har en masse marskjord, som vi egentligt var<br />

blevet lidt trætte af. Så det er lagt ud i græs og<br />

bruges til græsning for studene. Før afvandingen<br />

i 1920erne var stude almindelige på egnen. Går<br />

vi en 4-500 år tilbage i tiden har jeg læst, at der<br />

dengang var 93 skibe, som i rutefart sejlede<br />

stude fra Sønderjylland til Tyskland og Holland,<br />

så den nye produktion vender tilbage til de<br />

gamle traditioner,” siger Søren Frederiksen.<br />

i dag er Schackenborg oppe på omkring<br />

1.000 stude, og det er målet med produktionen.<br />

Kødet ligger allerede i kølediskene,<br />

og prøvesmagningen af kødet fandt sted ved<br />

Schackenborgs royale bryllup.<br />

”Vi serverede oksemørbrad fra studene<br />

til prinsens og prinsessens bryllup i maj<br />

(2008, red.), og det faldt i god smag hos<br />

alle,” siger Søren Frederiksen.


26 TØNDER<br />

god, bedre,<br />

ballum<br />

Af Søren Flott, Storyhouse<br />

Foto: Palle Peter Skov<br />

”Parret, der bor derinde, har lige fået tvillinger.<br />

Det er jo fantastisk!”<br />

Anna-Marie Kristensen smiler bredt, da vi<br />

ruller forbi et rødt murstenshus på hovedgaden<br />

i Ballum ved Vesterhavet.<br />

”Og huset derinde er malerens – det er<br />

også lige blevet sat i stand.”<br />

Anna-Marie flyttede med sin mand til<br />

den lille, sydvestjyske landsby for 37 år<br />

siden, da de overtog den lokale købmandshandel,<br />

som deres søn ejer i dag.<br />

Hun kender de fleste af byens tusind<br />

indbyggere, og de kender hende, ikke<br />

mindst fordi hun var initiativtager til<br />

multihuset, som blev indviet i 2004.<br />

”En af de lokale kunstnere bad om at få<br />

noget af borgernes gamle porcelæn, og<br />

resultatet ser du dér på væggen,” siger<br />

Anna-Marie og peger ind gennem multihusets<br />

panoramavinduer, efter vi er steget ud<br />

af bilen.<br />

i store rammer hænger fire mosaikker i<br />

strålende farver lavet af det, som engang<br />

var kaffekopper, tallerkner og kander.<br />

”Det var så fantastisk. Alle hjalp til på den<br />

måde, de nu kunne, om det så var at bage<br />

kage til os andre,” tilføjer Anna-Marie.<br />

Samlede selv ind<br />

ideen om et multihus opstod en aften, da<br />

en stor del af Ballum var samlet til opvisning<br />

i skolens gymnastiksal. For at bruge Anna-<br />

Maries ord sad folk på nakken af hinanden,<br />

og det, mente hun, skulle være slut. Byens<br />

borgere bakkede op om ideen, og mens<br />

de selv samlede 850.000 kroner ind, gik<br />

Anna-Marie i gang med at søge fonde,<br />

kommunen og EU om penge.<br />

”Nu kan vi samle over 200 mennesker til<br />

fællesspisning, til fester eller i forbindelse<br />

med idræt,” fortæller den driftige kvinde.<br />

Sådan har det ikke altid været i Ballum. For<br />

bare otte år siden stod 23 af byens huse<br />

tomme, og Anna-Marie og byens andre<br />

borgere frygtede, at landsbyen ville sygne<br />

hen ligesom så mange andre rundt om i<br />

Danmark. Men sådan kom det ikke til at gå.<br />

i dag summer byen af liv – ikke mindst på<br />

grund af de børnefamilier, der er flyttet til,<br />

og de små virksomheder og butikker, der<br />

har valgt at slå sig ned.<br />

”Jeg tror, de føler, de får et tilhørsforhold,<br />

som man ikke finder i de større byer. i en<br />

lille by ved man, der er nogen, som tænker<br />

på én, og så har vi et godt sammenhold,”<br />

siger Anna-Marie og parkerer bilen uden<br />

for et parcelhus.<br />

Alle hjælper hinanden<br />

Hun træder op på trappestenen og åbner<br />

døren.<br />

”Halloooo…”<br />

indenfor er familien Wulf i gang med at<br />

sætte køkkenet i stand. De har netop købt<br />

hus efter at have boet til leje i et par år.<br />

”Ja, det startede jo med, at vi holdt ferie<br />

på campingpladsen her i Ballum,” forklarer<br />

Susanne Wulf med en accent, der<br />

afslører, at parret og deres søn kommer<br />

fra Tyskland.<br />

Familiens økonomi var stram. Det var svært<br />

for parret at finde arbejde, og til sidst valgte<br />

de at flytte til Danmark. Valget faldt på den<br />

lille by, hvor de tidligere havde holdt ferie.<br />

”Alle har været så flinke og hjælpsomme –<br />

ikke mindst i skolen, så nu taler vores søn<br />

flydende sønderjysk,” tilføjer Susanne, som<br />

selv har fået job som social- og sundhedshjælper.<br />

Vi rejser os fra sofaen, så de to kan komme<br />

i gang i køkkenet igen.<br />

”Tak for besøget,” siger Susanne.<br />

”Mojn!”


For otte år siden stod<br />

mere end tyve huse tomme<br />

i landsbyen Ballum, men<br />

sammenhold og frivilligt arbejde<br />

har fået børnefamilier til igen at<br />

drømme om et hus på landet.<br />

vEd landsbyEns gadEkær<br />

i 2006 udnævnte organisationen Landsbyerne i<br />

Danmark Ballum til Årets Landsby.<br />

Ballum har blandt andet egen skole op til 6. klasse,<br />

multihus, feriecenter, købmand, bank og et rigt<br />

forenings- og idrætsliv. Anna-Marie Kristensen forstår<br />

godt, hvis folk udefra kan være nervøse over, at alle<br />

kender alle i en lille by.<br />

”Men der er kun tale om interesse og deltagelse,”<br />

siger hun.<br />

Hun opfordrer tilflyttere til hurtigt at blive en del af<br />

fællesskabet ved at deltage i arrangementer eller gennem<br />

de lokale idrætsforeninger.<br />

www.ballumby.net<br />

TØNDER 27<br />

Der findes mange lokalråd i Tønder Kommune, og<br />

alle disse råd er koordineret i et landdistriktsråd. Læs<br />

mere på www.toenderraad.infoland.dk


28 TØNDER<br />

Af Jesper Gaarskjær, Storyhouse<br />

Foto: TM Tønder<br />

Det begynder allerede en time før kampen.<br />

De første fans af TM Tønders håndboldherrer<br />

kommer dryssende, får sig en pølse,<br />

en fadøl og en sludder med hinanden – og<br />

finder så deres faste pladser i hallen.<br />

Mens spillerne varmer op, spreder en summen<br />

af forventning og kampgejst sig blandt<br />

de hundredvis af tilskuere, der strømmer til.<br />

Lyset slukkes i hallen, og fulgt af lyskegler<br />

løber spillerne ind til røgmaskiner og<br />

drønende musik – og efterfølgende larm fra<br />

Tønder-tilskuernes energiske håndflader,<br />

hujen og stortrommer.<br />

”Tilskuerne engagerer sig hernede – der skal<br />

ikke stå 29-29 med et minut igen, før folk<br />

begynder at klappe. Fra første fløjt klapper de<br />

og er med til at lægge pres på modstanderne,”<br />

fortæller administrationschef Jacob Christensen<br />

Den mest frygtede hjemmebane<br />

Til de vigtigste kampe kommer der gerne<br />

1.400 tilskuere, og klubben har divisionens<br />

TM Tønder Håndbold har 1. divisions<br />

højeste tilskuergennemsnit. Håndboldklubben<br />

er kommunens stolthed og bæres frem af en<br />

masse frivillige.<br />

velkommen til<br />

helvede i syd<br />

højeste tilskuergennemsnit. Samtidig er hallen<br />

ikke særlig stor, tilskuerne er tæt på banen,<br />

og akustikken er god. Det hjælper til at give<br />

Tønders hjemmebane tilnavnet ”Helvede i syd”.<br />

”Det er ganske enkelt en fantastisk hjemmebane,<br />

og vi har, tror jeg, den mest frygtede<br />

hjemmebane i 1. division,” vurderer<br />

Jacob Christensen og nævner endnu et<br />

særtegn ved klubbens fans:<br />

”Tilskuerne bakker op. Hvis det går skidt<br />

for holdet, så vender de sig ikke mod deres<br />

egne, men bakker endnu mere op.”<br />

I kø for at være frivillig<br />

Alt det kan ikke lade sig gøre uden de<br />

mange ildsjæle og frivillige, der er i klubben.<br />

Tønder har cirka 100 frivillige, og heraf<br />

hjælper godt 30 til ved hver hjemmekamp.<br />

”Folk står nærmest i kø for at komme til<br />

at hjælpe, for folk vil meget gerne identificere<br />

sig med Tønder Håndbold hernede. i<br />

Tønder er man stolt over at have et håndboldhold<br />

– man er stolt af drengene og af<br />

at sige: Jeg holder med Tønder,” forklarer<br />

Jacob Christensen.<br />

De frivillige står også klar, når der skal arrangeres<br />

koncerter og aktiviteter i gågaden,<br />

eller hvis en sponsor har brug for hjælp til<br />

et arrangement. En hjælpsomhed, der ifølge<br />

Jacob Christensen igen bunder i, at folk er<br />

stolte af projektet.<br />

”Men jeg håber også, at man som frivillig<br />

kan få nogle sociale oplevelser og relationer<br />

på tværs af, hvad man ellers er engageret<br />

i,” siger han.<br />

tM tøndEr HÅndbold<br />

• Hører til blandt de bedre hold i 1. division.<br />

Målsætningen er at komme blandt<br />

de fire bedste hold, der kæmper om<br />

oprykning til landets bedste række.<br />

• Tilskuergennemsnittet ligger helt i top<br />

blandt 1. divisionsholdene.<br />

• Fanklubben TMT Redsupport har<br />

registreret over 150 medlemmer.<br />

• TM Tønder er en forkortelse for<br />

TeamTønderMøgel<strong>tønder</strong> og bunder i<br />

samarbejde mellem moderklubberne<br />

Tønder SF og Møgel<strong>tønder</strong> UiF, som<br />

slog sig sammen i 1998.


sjyP:<br />

netværk med professionel<br />

sparring og videndeling<br />

Af Mette Jørvad Niess, Mediasyd<br />

Foto: Ole Risbjerg Petersen, Mediasyd<br />

”For mit eget vedkommende har SJYP haft afgørende betydning for, om<br />

jeg faldt til eller ikke faldt til. Jeg kommer oprindeligt fra Sydsjælland, og<br />

jeg synes, at det var svært at falde til. Her hjalp SJYP mig med at skabe<br />

det netværk, jeg har i dag,” fortæller Henriette Koustrup Madsen, som til<br />

dagligt arbejder som produktchef på børnesko i ECCOs afdeling i Tønder.<br />

Hun er desuden medlem af både bestyrelsen og aktivitetsudvalget i SJYP.<br />

Både socialt og professionelt<br />

Netværket er en god kombination af arbejde og fritid. Med ti arrangementer<br />

om året er der rig mulighed for at vælge til og fra. Netværket<br />

besøger blandt andet forskellige virksomheder for at snuse til, hvordan<br />

tingene også kan gøres.<br />

”Det er meget individuelt, hvad folk vælger at bruge netværket til.<br />

Mange har måske allerede det sociale netværk, de har behov for,<br />

men så bruger de det i stedet til videndeling og professionel sparring.<br />

Derfor er rammerne også brede i forhold til medlemmer,” siger<br />

Henriette Koustrup Madsen.<br />

Alle er velkomne<br />

Alle kan i princippet blive medlem af SJYP. Det betyder ikke så meget,<br />

om virksomheden ligger i Tønder eller i Odense. Netværket henvender<br />

sig dog primært til unge i Sønderjylland.<br />

”Vi vil meget gerne have medlemmer fra et bredt udsnit af sektorer.<br />

Det handler om at dele ud af erfaringer og gode råd. Vi har blandt<br />

andet haft power point, coaching og stresshåndtering på programmet,”<br />

fortæller Henriette Koustrup Madsen.<br />

Engagerende medlemmer<br />

Til spørgsmålet om det typiske medlem henter produktchefen en let,<br />

sporty og trendy lilla sko frem.<br />

”Det typiske medlem er farverig, som regel sprudlende, engageret,<br />

afslappet, i starten af trediverne, professionel, har en lidt skæv indgangsvinkel<br />

og er kreativ,” siger hun og smiler.<br />

soUtHErn jUtland yoUng PEoPlE<br />

Etableret i 2003 på ECCO med støtte fra Brdr. Hartmann, Hydro<br />

Aluminium virksomhederne, Business Academy West og Mærsk<br />

Container industri.<br />

Ca. 10 møder om året<br />

Nyhedsbrev udkommer hvert kvartal<br />

Alle kan blive medlemmer uanset geografi og alder<br />

Hovedformålet er videndeling, sparring og sociale aktiviteter<br />

www.sjyp.dk<br />

TØNDER 29


30 TØNDER<br />

dans<br />

på stram line<br />

Af Nils Gottlieb, Storyhouse<br />

Foto: Ole Risbjerg Pedersen, Mediasyd<br />

Forberedelserne er i fuld gang. Hallen er reserveret,<br />

musikken er booket. På 45 minutter blev<br />

alt meldt udsolgt. Lincedancetræffet i Skærbæk<br />

er på få år blevet det største i Skandinavien, og<br />

ved seneste træf mødte 1.200 linedancere fra<br />

Danmark, Norge, Sverige og Tyskland op til en<br />

forlænget weekend i den sydvestjyske by.<br />

Alt bliver forvandlet i Skærbæk denne weekend<br />

i maj. Med Stetsonhat, westernskjorte og cowboystøvler<br />

optræder linedancerne med nogle af<br />

de dansetrin, de har lært i løbet af vinteren. Det<br />

store træf kræver en del planlægning.<br />

”Det er jo utroligt, at 1.200 mennesker opfø-<br />

rer sig, som inge og jeg siger, de skal,” siger<br />

Anton Lund og griner.<br />

Sammen med sin kone, inge, arrangerer Anton<br />

Lund hvert år linedancetræffet i Skærbæk.<br />

De startede for godt ti år siden med at danse<br />

linedance, og efter et par år i øvelokalerne var<br />

ægteparret Lund så bidt af dansen, at de var<br />

med til at arrangere landets første linedancetræf.<br />

Siden har det bare vokset sig større og<br />

større, og i dag valfarter linedancere til byen –<br />

dels til træffet hvert forår, dels til en workshop<br />

hvert efterår, hvor omkring 600 møder<br />

op for at lære nogle nye trin.<br />

Øvetimer og opvisninger<br />

Denne aften er 12-14 linedancere mødt op<br />

hjemme hos inge og Anton Lund. De fleste<br />

kommer fra Skærbæk, en enkelt tager turen<br />

fra Rømø, en anden fra Toftlund, men fra<br />

mere end 25 kilometers afstand kommer de<br />

ikke.<br />

Det er medlemmerne fra South-West Line<br />

Dancers, den ene af Skærbæks to linedanceklubber,<br />

som er samlet for at planlægge<br />

programmet for de kommende måneder.<br />

På bordet står en kande med kaffe, en skål<br />

lakridskonfekt og i den anden stue en ramme<br />

dåseøl.<br />

Sæsonen består groft sagt af to aktiviteter.<br />

Om vinteren øver klubben nye danse, og om<br />

sommeren tager de rundt og laver opvisninger.<br />

”i år har vi haft 10-12 opvisninger. Engang


Hvert år i maj vrimler det med<br />

linedancere i Skærbæk, når folk fra hele<br />

Skandinavien mødes til træf.<br />

lavede vi tre opvisninger på én dag, hvor vi<br />

først kørte op til Ry, bagefter var vi nede i<br />

Bredebro, og så sluttede vi af i Harris. Det<br />

år havde vi 56 opvisninger, men det var for<br />

meget,” siger Anton Lund.<br />

En opvisning tager cirka halvanden time, og<br />

på den tid kan gruppen nå at vise omkring<br />

15 danse.<br />

Om vinteren bliver gymnastiksalen på<br />

Skærbæk Realskole indtaget to gange om<br />

ugen, og når foråret kommer, har danserne<br />

udvidet repertoiret med mindst 20 nye<br />

danse, når de skal ud til opvisning.<br />

”En dans har fra 16 trin til over 100 trin, og<br />

det tager alt fra fem minutter til en time at<br />

lære en ny dans,” vurderer Kristine Bladt,<br />

en af instruktørerne for linedance-holdene.<br />

Bag dragterne er det svært at se forskel på<br />

de 14 medlemmer af klubben. En har danset<br />

i ti år, en anden syv, mens en tredje blot har<br />

et par års erfaring. En er slagteriarbejder, en<br />

anden er konstabel, mens en tredje er læge.<br />

Alle er de dog enige om, at det sociale liv<br />

er afgørende for, at medlemmerne trives i<br />

gruppen. Linedance er en dans, hvor man<br />

i modsætning til eksempelvis squaredance<br />

ikke behøver en partner.<br />

”Hvis min mand hellere vil spille golf, så<br />

behøver han ikke gå med. Vi danser jo hver<br />

for sig, og så er der ingen, der træder dig<br />

over tæerne,” siger Kristine Bladt.<br />

Flere i stuen griner. Nogle af danserne har<br />

prøvet at blive trådt over tæerne under<br />

træningen, og en drillende diskussion går i<br />

gang mellem et par af danserne.<br />

10 års jubilæum skal med<br />

De fleste medlemmer rejser sig og går rundt<br />

for at sige farvel, men ægteparret Lund vil<br />

lige vise et par episoder fra det seneste træf.<br />

Dvd’en sættes i gang. Første sekvens viser<br />

en dans, som er skrevet til ære for Prins<br />

Joachim og Marie, da det seneste træf fandt<br />

sted samme weekend som det royale bryllup<br />

nogle kilometer længere sydpå.<br />

Ægteparret Lund kommenterer højdepunkterne<br />

fra træffet, mens billederne ruller over<br />

skærmen. Der var for mange det seneste<br />

år, så fremover vil der være en adgangsbegrænsning<br />

på 1.100 deltagere.<br />

”Jeg måtte sige nej til præcist 522<br />

personer, der ville tilmeldes. Sidste år<br />

havde linedancerne 136 enheder nede på<br />

campingpladsen, og det svarer til pladsens<br />

normale belægning for fire normale uger,”<br />

siger Anton Lund.<br />

TØNDER 31<br />

Mindst ti timer om ugen bruger inge og<br />

Anton Lund på træffet i maj, og de skjuler<br />

ikke, at det koster en del energi at have ansvaret<br />

for det store arrangement. inge Lund<br />

står for regnskabet, og musikkerne booker<br />

Anton Lund i op til 18 måneder før træffet,<br />

men han har prøvet at stå uden musik, hvis<br />

en aftale ikke er blevet overholdt. Om han<br />

kan holde til det?<br />

”Nej,” mener inge Lund, mens hun rydder<br />

af stuebordet. Anton Lund tøver et øjeblik.<br />

”Jeg skal i hvert fald have ti års jubilæet<br />

med i 2010. Hvis vi skal slå rekorden for<br />

verdens længste linedance, skal vi stå i én<br />

række. Det kunne være, vi kunne få lov til at<br />

stå ude på dæmningen. Så må vi se bagefter,<br />

om jeg fortsætter,”siger Anton Lund.<br />

linEdanCE<br />

Linedance opstod i 1992, da koreografen<br />

Melanie Greenwood arrangerede<br />

dansen til Billy Ray Cyrus’<br />

kæmpehit Achy Breaky Heart.<br />

Linedance kom til Danmark i midten<br />

af 1990erne, og i dag er der mere end<br />

100 klubber på landsplan. South-West<br />

Line Dancers i Skærbæk blev stiftet i<br />

1997.<br />

Linedance består af en række trin,<br />

som følger taktslagene i musikken.<br />

Typisk er der 32, 48 eller 64 trin i en<br />

linedance.<br />

Linedancetræffet i Skærbæk finder<br />

sted hvert år i maj.


32 TØNDER<br />

Kulturen kalder<br />

Opera eller folkemusik? Film eller revy? Kunst<br />

eller teater? i Tønder Kommune kan du opleve det<br />

hele – enten som tilskuer eller deltager.<br />

Af Søren Flott, Storyhouse<br />

Foto: Kunstmuseet i Tønder<br />

Nedenfor er blot et udsnit af kulturelle<br />

muligheder i Tønder Kommune.<br />

Med kurs mod de skrå brædder<br />

Teatergaleasen lagde fra kaj i 1983 og har<br />

lige siden lagt dørk til amatørforestillinger<br />

i Højer med alt fra Holberg over Agatha<br />

Christie til Dario Fo på plakaten. Skuespillene<br />

opføres i den gamle Kiers Gaard, som<br />

med sine 600 år har en speciel atmosfære.<br />

www.teatergaleasen.dk<br />

Noget for enhver smag<br />

Tønder Teater, der holder til i Tønder<br />

Kulturhus, løfter hvert år tæppet for 6 til 8<br />

forestillinger med professionelle skuespillere.<br />

Det er især skuespillere og sangere fra<br />

Det Kongelige Teater, Det Danske Teater,<br />

Den Jyske Opera og Privat Teatret, der lægger<br />

vejen forbi. 7472 5380.<br />

Kulturelt forum<br />

De kulturelle aktører i Tønder samarbejder<br />

innovation & vækst<br />

<strong>tønder</strong> Erhvervsforum<br />

Tønder Erhvervsforum blev startet i oktober 2006 på initiativ af<br />

erhvervslivet.<br />

Omdrejningspunktet er erhvervsudvikling og erhvervssamarbejdet<br />

i Tønder Kommune, og forummet består af aktive erhvervsfolk fra<br />

hele kommunen. indsatsområderne er afdækning af uudnyttet<br />

vækstpotentiale, viden, rådgivning og vejledning til virksomheder<br />

samt forbedring af rammebetingelserne.<br />

Formålet med forummet er:<br />

At være med til at styrke erhvervsudviklingen i Tønder Kommune<br />

At være med til at udvikle iværksætteri<br />

At bygge bro mellem erhvervsliv og kommune<br />

At igangsætte initiativer – arbejde for nye arbejdspladser<br />

At stå for en aktiv profilering<br />

om udvikling, kvalitetssikring og synlighed<br />

på kryds og tværs af foreninger, institutioner,<br />

kunstretninger og genrer. i Tønder<br />

hedder det Kulturelt Forum.<br />

www.toender.dk<br />

Sønderjyllands største kunstsamling<br />

Kunstmuseet i Tønder viser både værker<br />

fra den permanente samling, fra andre<br />

museer og fra private samlere. Det er især<br />

nordeuropæisk kunst fra det 20. og 21.<br />

århundrede, man kan se nærmere på.<br />

www.museum-sonderjylland.dk<br />

Musik og Teaterhøjskolen<br />

Om du er begynder eller erfaren er ligegyldigt,<br />

bare du har LYST til at møde nye<br />

spændende mennesker, blive begejstret<br />

etc. Sådan lyder det på Toftlund Musik og<br />

Teaterhøjskoles hjemmeside. Højskolen<br />

bygger på værdien af sang, musik, dans og<br />

teater. Læs mere på www.musikogteater.dk<br />

Løgumklosters kulturhus<br />

Den Gamle Biograf er mere end blot en<br />

biograf. Den huser nemlig Løgumklosters<br />

Et af de konkrete projekter Tønder Erhvervsforum har sat i gang i<br />

forbindelse med ”Viden i virksomheder” er projektet ”studerende i<br />

virksomheden”. Her har unge studerende fra Syddansk Universitet,<br />

Aarhus Universitet samt Handels- og ingeniørhøjskolen i Herning<br />

været tilknyttet lokale erhvervsvirk-somheder i Tønder Kommune i<br />

forhold til bestemte projekter.<br />

For blot at nævne ét eksempel på dette samarbejde har virksomheden<br />

TLT - Toftlund Logistik & Transport været en af deltagerne, som har<br />

haft stor glæde af at være med i projektet. To studerende har lavet en<br />

markedsanalyse for virksomheden. Både for de studerende samt ikke<br />

mindst de enkelte virksomheder har forløbet været en stor succes.<br />

www.toender-erhverv.dk<br />

helt eget kulturhus. Her kan man ud over<br />

film også opleve teater, revy og koncerter.<br />

7474 4141.<br />

Hvad har du lyst til?<br />

Væggene i Tønder Kulturhus har lagt ører til<br />

meget. Teaterforestillinger fra det folkelige<br />

til det alternative. Koncerter fra klassisk til<br />

hård rock. De lave udlejningspriser og det<br />

professionelle lys- og lydudstyr gør det muligt<br />

for de fleste at få netop deres kulturelle<br />

arrangement på programmet.<br />

www.tonder-kulturhus.dk<br />

Under åben himmel<br />

Tønder Kultur og Musik Forening står bag<br />

mange forskellige arrangementer i kommunen,<br />

men den suverænt største er den<br />

årlige Schackenborg Open Air, hvor store<br />

navne giver den gas fra scenen til stor<br />

fornøjelse for både voksne og børn.<br />

Foreningen står bag mange forskellige oplevelser<br />

året rundt. www.openair-schack.dk


Borgerhjælp i nabolaget<br />

Flere og flere benytter sig af Borgerservice. Medarbejderne<br />

i Tønder Kommune bestræber sig både på<br />

service af høj kvalitet og at være til stede i nærmiljøet.<br />

Af Nils Gottlieb Johansen, Storyhouse<br />

Skal du have nyt kørekort? Er dit skattekort ude af trit med din indtægt?<br />

Eller er du bare lidt forvirret, når du skal søge støtte til din bolig eller<br />

finde en institutionsplads til dine børn?<br />

Efter sammenlægningen af kommunerne er der oprettet borgerservicecentre,<br />

og her står medarbejderne til rådighed for at hjælpe kommunens<br />

borgere med deres forskellige behov.<br />

”Borgerservice er første station, når man henvender sig til kommunen.<br />

Hvis man er i tvivl, kan borgerservice ofte lede borgerne videre til den<br />

rigtige forvaltning det rigtige sted i kommunen,” siger borgerservicechef<br />

Asger Wind.<br />

i følge en intern undersøgelse ønsker halvdelen af kommunens borgere<br />

lokal betjening, mens den anden halvdel gerne kører efter servicen,<br />

hvis bare kvaliteten er i orden. Disse svar er der taget højde for i kommunens<br />

borgerbetjening.<br />

”Borgerservice er hele tiden i bevægelse. Vi ændrer arbejdsgangen<br />

jævnligt, og vi er løbende i dialog om, hvorvidt snitfladerne i Borgerservice<br />

er, som de skal være, eller om der er nogle uhensigtsmæssige<br />

procedurer,” siger Asger Wind.<br />

Hvor ligger Borgerservice?<br />

Kommunen bestræber sig på at være så tæt på borgeren som muligt.<br />

Borgerservice i Tønder Kommune kan træffes på: 7492 9292 eller<br />

www.toender.dk. Her kan du få anvist nærmeste Borgerservice.<br />

Her hjælper Borgerservice<br />

TØNDER 33<br />

• Udstedelse af kørekort og pas<br />

Tidligere var det politiet, som sørgede for, at vi måtte køre bil<br />

eller rejse til udlandet. Den service er overgået til Borgerservice,<br />

som udsteder nyt kørekort og pas. Det er også her, du<br />

skifter folkeregisteradresse.<br />

• Tilskud til bolig, læge eller andre sundhedsydelser<br />

Hvis du bor i lejebolig, har brug for lægehjælp eller transport<br />

til lægen, findes der en række ydelser, som kan hjælpe dig.<br />

På borgerservicecentret får du vejledning i at komme videre.<br />

• Bidrag til børn og ægtefælle eller ydelser til børnefamilier<br />

Hvis du eller dit barn har ret til bidrag fra en tidligere ægtefælle,<br />

sørger Borgerservice for, at du får pengene. Hvis du skal have<br />

tilskud til dit barn, hjælper medarbejderne også med det.<br />

• Pensionister<br />

Borgerservice hjælper til, hvis du søger helbredstillæg eller<br />

personlige tillæg.<br />

• Nyt skattekort<br />

Hvis din indkomst ændrer sig markant, er det Borgerservice,<br />

som udfører ændringerne i dit skattekort.<br />

• Information om kommunens serviceydelser<br />

Hvis du skal bruge en blanket eller et ansøgningsskema til en<br />

ydelse, eller du er lidt forvirret og ikke helt ved, hvor du skal<br />

begynde, kan du også henvende dig hos Borgerservice. Så<br />

guider medarbejderne dig frem til den rigtige hjælp.<br />

• Når kontoret har lukket<br />

Der findes mange spørgsmål, som du selv kan få svar på ved<br />

hjælp af internettet. På kommunens hjemmeside kan du via<br />

selvbetjening finde oplysninger døgnet rundt.<br />

www.toender.dk


34 TØNDER<br />

En million kroner rækker<br />

langt i Tønder Kommune, når<br />

pengene skal bruges til hus<br />

eller byggegrund<br />

RØMØ<br />

Meget for pengene<br />

Af Nils Gottlieb Johansen, Storyhouse<br />

Danmarks sydvestligste hjørne har nogle attraktive priser på fast<br />

ejendom. Sammenlignet med priser på landsplan holder kommunen<br />

sig i den ende, hvor de fleste kan være med.<br />

De faldende boligpriser har indtil videre kun haft begrænset effekt<br />

på boligmarkedet i Tønder.<br />

”Der har ikke været det store fald i priserne, men det betyder<br />

omvendt heller ikke, at priserne er steget. Det har været meget<br />

stabilt,” siger ejendomsmægler Michael Riis fra Nybolig i Tønder.<br />

Byg selv<br />

Mange har en drøm om at bygge eget hus. Den drøm er der gode<br />

muligheder for at få indfriet i Tønder Kommune, som har god<br />

plads til at udstykke nye byggegrunde.<br />

Læs mere om nuværende og kommende udstykninger på<br />

www.toender.dk<br />

det kan du<br />

HØJER<br />

SKÆRBÆK<br />

BREDEBRO<br />

TØNDER<br />

LØGUMKLOSTER


også opleve i <strong>tønder</strong><br />

TOFTLUND<br />

brEdE Å<br />

Et af de bedste danske fiskevande, når det gælder havørreder er<br />

Brede Å. Det er også muligt at leje kano og sejle ned gennem Brede<br />

Å-dal, hvor vandløbet slynger sig gennem grønne enge med et<br />

varieret fugle- og dyreliv. Danmarks første og største alu-bro kan<br />

desuden ses over Brede Å ved Løgumkloster.<br />

Er man ikke til selv-fangne fisk, så kan friske og røgede fisk<br />

nydes på Havnepladsen på Rømø. Otto & Ani’s Fisk er Sønderjyllands<br />

svar på Bornholmer-stemning.<br />

Brede Å, Løgumkloster og Otto & Ani’s<br />

Fisk, Havnepladsen, Rømø<br />

landskabsHistoriE<br />

Tavle for tavle bliver der redegjort for<br />

Rømøs landskabshistorie på Rømø Mini<br />

Museum. Historien starter fra øen var en<br />

sandbanke i havet til den opnåede<br />

sin nuværende størrelse, som ikke<br />

er den endelige. Øen er kun 2.500<br />

år gammel, og ikke fra den sidste istid for<br />

10.000 år siden, som nogle tror. For 1.250 år siden<br />

boede der tre gange så mange mennesker på Rømø,<br />

som der gør i dag.<br />

Besøg også Emmerlev Klev ved Vadehavet, en lav klint, som er skabt af<br />

isen og formet af havet og vinden. På stranden kan man finde sten fra<br />

stort set alle afkroge af Skandinavien, og så kan man opleve, hvordan<br />

lyset skifter hele tiden.<br />

Rømø Mini Museum v/ Naturcenter Tønnisgård, Havnebyvej 30,<br />

Rømø og Emmerlev Klev<br />

AGERSKOV<br />

HavEgærdE aF HvalUndErkæbEr Fra 1772<br />

i den lille landsby Juvre har man bevaret et havegærde af hvalunderkæber<br />

fra en tid, hvor hverken træ eller sten var til rådighed på øen.<br />

Juvre, Rømø<br />

vandtÅrn MEd WEgnEr-Udstilling<br />

Tønders gamle vandtårn fra 1902 blev i 1995 ombygget og fungerer nu som en<br />

spændende ramme om en udstilling om arkitekt Hans J. Wegner. Fordelt på otte etager<br />

udstilles 40 forskellige Wegner-stole. Fra vandtårnets øverste etage er der en fantastisk<br />

udsigt over Tøndermarsken og Tønder by.<br />

Kongevej 51, Tønder<br />

jUlEtid<br />

TØNDER i Det Gamle Apoteks kælder kan man opleve julen alle årets dage. Find specielle juleartikler<br />

og inspiration til julen i Det Gamle Apoteks helårsjulestue og fortsæt juleeventyret i Julebyen. Tønder,<br />

den gamle købstad med krogede gader og spændende gavlhuse, bliver igen i år julepyntet og<br />

julebelyst til Danmarks hyggeligste julestemning.<br />

LØGUMKLOSTER Kong Frederik iX’s klokkespil, som er Nordens største klokkespil, pifter julestemningen<br />

op. Klokkespillet hører til cistercienserklosterkirken og er placeret et stykke fra kirken,<br />

en af landets smukkeste med et kirkerum, som i øvrigt har en usædvanlig flot akustik. Se også<br />

efter julekoncerter.<br />

Det Gamle Apotek, Østergade 1, Tønder og Klosterkirken, Sølstedgårdvej, Løgumkloster<br />

TØNDER 35


www.toender.dk<br />

– et godt sted at være

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!