tønder - Vodder Sogn - InfoLand

TØNDER
BREDEBRO · HØJER · LØGUMKLOSTER · TOFTLUND · SKÆRBÆK · TØNDER 3
Pludselig er mojn
bare en del af det ...4
Et godt sted
at være barn ...18
Fart og sPænding
på rømø ...12

2 TØNDER
INDHOLD
4 Pludselig er mojn bare en del af det
6 Tønder Festival:
Det umuliges kunst
8 Den, der ikke vil dige, må vige
10 Rugbrødsmotorskolen
12 Fart og spænding på Rømø
14 Nu kan Skagen godt
gå hjem og lægge sig
15 Vindmøller blæser liv i turismen
4
16 Solceller er sagen
18 Et godt sted at være barn
20 Lige på grænsen
21 ”Det er ikke sværere
end at flytte til England”
22 Grænseoverskridende udrykning
24 Nye idéer
og gamle dyder åå slottet
26 God, bedre, Ballum
18
29
28 Velkommen til helvede i syd
29 SJYP: Netværk med professionel
sparring og videndeling
30 Dans på stram line
32 Kulturen kalder
33 Borgerhjælp i
nabolaget
34 Det kan du også opleve i Tønder

VELKOMMEN TiL TØNDER KOMMUNE
i januar 2008 flyttede jeg med mand og barn fra Aalborg til Tønder – fra den ene
ende af landet til den anden, og modtagelsen har været varm. Naboerne kom og
sagde velkommen, kollegaer uddelte telefonnumre: ”Hvis der nu skulle være noget.”
Der er ingen tvivl om, at det er et område med en engageret lokalbefolkning, vi er
flyttet til. Lokalområderne er velorganiserede, og borgerne optagede af, at hver
deres område trives og blomstrer, og det kombineret med, at Tønder Kommune
har et stærkt foreningsliv med mange gode fritidsaktiviteter, gør, at det er et godt
område at flytte til.
Dette billede går igen også på et mere overordnet plan. Der er
fx en bosætningsgruppe i kommunen, som laver forskellige
tiltag for tilflyttere, så man får en god start
som ny borger i Tønder Kommune. Det er netop
denne gruppe, som står bag initiativet med dette
magasin.
God læselyst.
Venlig hilsen
Nanna Bang
Ansvarshavende redaktør
Udviklingskonsulent
smag på sønderjylland
Hvem har ikke hørt om det overdådige ”Sønderjyske Kaffebord” med et utal af fristende kager?
Der er masser af madtraditioner forbundet med det sydlige Danmark: Lige fra de mere end
100 forskellige slags pølser fra Højer over til sønderjysk rugbrød og sågar Stillehavsøsters, som
man selv kan hente på vadefladerne i Vadehavet. Blandt de mere traditionelle egnsretter finder
man grønlangkål, marsklam og solæg. Foreningen Sønderjyske Madglæder samarbejder om at
fremme kvalitetsfødevarer fra området. Mød dem på www.madglaeder.dk.
Marked med stolte traditioner
Hvert år i august kommer kræmmere, gøglere og andet godtfolk fra nær og fjern til Løgumkloster.
Kloster Mærken sætter fra torsdag til søndag i uge 32 Løgumkloster på den anden ende. Markedet
strækker sig fra byens centrum og ud på hele Slotsengen. Her oplever de 50.000 besøgende alt
fra gøglergudstjeneste i Klosterkirken til kræmmermarked og handel med heste og smådyr som
kaniner og høns.
Kloster Mærken hed oprindeligt Sct. Bartholomæus-markedet efter den helgen, som byens munke
fra omkring 1300-tallet fejrede den tredje tirsdag i august med højmesse og derefter marked. i
dag er munkene væk, men i Løgumkloster holder man stadig fast i den historiske tradition.
Udgiver
Tønder Kommune
Kongevej 57
6270 Tønder
Tlf. 7492 9292
TØNDER 3
Magasinet er støttet af
Erhvervs- og Byggestyrelsen
Ansvarshavende redaktør
Nanna Bang
Udviklingskonsulent
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsforvaltningen
Tønder Kommune
Redaktion
Mette Jørvad Niess (red.)
Thomas Laursen
Produktion, idé & koncept
Mediasyd
Boulevarden 17
7100 Vejle
Design
Tine Jessen, Mediasyd
Foto
Palle Peter Skov
Jonas Ahlstrøm
Kim Pilgaard
Ole Risbjerg Pedersen
Tønder Festivalen
TM Tønder
m.fl.
Sats
Barmeno
Tryk
PrinfoVejle
Oplag
10.000 eksemplarer
Forside
Rømø Strandsejler Club
Foto: Palle Peter Skov
Henvendelse
Nanna Bang
Tønder Kommune
Vestergade 9
6270 Tønder
Tlf.: 7492 9761
www.toender.dk
ISBN
87-7058-024-3

4 TØNDER
Pludselig
Hydro i tøndEr
• Den eneste virksomhed i Danmark, der fremstiller aluminiumselementer
til bilindustrien.
• I Tønder findes tre Hydro-virksomheder. Hydro Aluminium
Tønder, Hydro Aluminium Structures og den største
af de tre, Hydro Aluminium Precision Tubing.
• Virksomheden er en af Sønderjyllands største.
• Datterselskab af Norsk Hydro ASA.
For to år siden flyttede Vicki og Thomas
Rasmussen til grænselandet fra Århus og var noget
skeptiske. i dag kan de fortælle om store plusser
og kun få minusser ved at bo i Løgumkloster.

er mojn
bare en del af det
Af Jesper Gaarskjær, Storyhouse
Foto: Jonas Ahlstrøm
Skovstien er fuldstændig oversvømmet.
Vicki Rasmussen er stoppet op på sin
normale løberute og overvejer, om hun kan
klare våde fødder, eller om hun skal løbe
en anden vej.
Løsningen bliver en helt tredje og kommer
trillende på en cykel. En tilfældig forbipasserende
tilbyder et hurtigt lift over den
enorme vandpyt. Hun kan bare hoppe op
på bagagebæreren. Sådan kører de gennem
vandet, hun hopper af og fortsætter
løbeturen.
Episoden skete i foråret 2008, og i dag
smiler Vicki, når hun tænker tilbage på den.
”Den der åbenhed… man hjælper bare
hinanden hernede. Der er en hjælpsomhed,
jeg aldrig har oplevet før – ikke i Århus
i hvert fald,” forklarer hun.
For to år siden flyttede hun og manden
Thomas Rasmussen til Tønder Kommune
fra Århus, hvor de boede med deres lille
søn Robin. Thomas fik tilbudt en stilling
på Hydro Aluminium Precision Tubing i
Tønder, som han ikke kunne sige nej til.
Samtidig blev Vicki færdig som pædagog,
og de valgte at slå sig ned i Sønderjylland.
En beslutning, de var noget usikre på
dengang, men som de i dag er meget glade
for, de tog.
”Vi var nok lidt skeptiske i starten, men det er
blevet gjort til skamme. Folk er meget åbne
hernede i Sønderjylland,” fortæller Vicki.
Savner byen mindre
Deres tungeste bekymring var at flytte så
langt væk fra forældre, venner og byliv i
Århus og i Viborg, hvor henholdsvis Thomas
og Vicki kommer fra. især tænkte de
på afstanden i hverdagen til forældrene, der
nu er bedsteforældre til Robin på fire år og
Amalie på halvandet.
”Det er det største minus – ikke lige at have
nogle bedsteforældre til at passe børnene,”
fortæller Thomas, der er udlært automekaniker
og maskiningeniør. Til gengæld
hjælper det gevaldigt, at han har flekstid på
arbejdet, og at Vicki kun arbejder 30 timer
om ugen i Bedsted Børnecenter.
”Alle folk spørger mig: ”Savner du ikke
byen?” Men når man har børn, bruger
man ikke byen på samme måde som før,”
forklarer Thomas.
Et par timer i bilen betyder nu heller ikke
så meget, og når de besøger venner og
familie, passer bedsteforældrene børnene,
så de kan holde fri med vennerne.
Luft i budgettet
i det hele taget er Vicki og Thomas mere i
Sønderjylland, end de regnede med, og de
kan på stående fod heller ikke forestille sig
at flytte tilbage. En af forklaringerne er huset
og haven i villakvarteret i Løgumkloster.
”Vi frygtede lidt at komme til at flygte til Århus
og Viborg hver weekend. Men vi nyder
at være ude i haven i for eksempel en hel
weekend. Det troede vi ikke, vi ville blive så
glade for,” forklarer Vicki.
TØNDER 5
De lave huspriser i Sønderjylland har været
en af de andre positive overraskelser for
parret. De får meget mere for pengene end
i Århus, og det giver samtidig luft i budgettet.
Her skal der til gengæld være plads til to
biler, så de begge kan komme på arbejde.
Kålpølser og nytårsaften
De er også ved at vænne sig til sproget,
naturen og madkulturen, der nok er noget
anderledes for mange tilflyttere.
Deres søn skifter uden problemer mellem
østjysk og sønderjysk, mens de selv har
skullet finde ud af, at slik for eksempel hedder
bum, og at smakkerlak betyder mudder.
”Man dummer sig lidt nogen gange. Men
det kommer hen ad vejen, og pludselig er
mojn bare en del af det,” siger Vicki.
Landskabet er fladt, og derfor blæser det
også meget, synes de. Men de nyder
naturen, og børnene trives i deres skov- og
naturbørnehave, hvor Robin har siddet med
på traktorer i marken og set en hjort blive
slagtet.
Madkulturen har de derimod ikke helt fået
smag for endnu. Kålpølser nytårsaften og
mængder af stuvet hvidkål er stadig nyt og
anderledes for de midtjyske smagsløg, der
især ikke bryder sig om en ret, hvor ris og
rosiner nærmest er kogt sammen for så at
blive mast til en klump og puttet i suppe.
”Vi har det svært nok med rosiner i en
kage,” som Thomas diplomatisk formulerer
det.

6 TØNDER
Af Ane Vestbjerg, Storyhouse
Foto: Tønder Festivalen
Budgettet er lille, og folkemusik er en overset
genre. Sådan siger festivalorganisationen
selv. Så hvordan kan det være, at det år efter
år lykkes at samle 2.000 frivillige, 15.000
gæster og 200 musikere til en festival, som er
uden sidestykke? Hemmeligheden er så godt
begravet i ekstraordinær villighed, at det kan
være svært at sætte ord på.
”Vi går efter et mål, og det er at give folk en
oplevelse. Der er mennesker, der lever og
ånder for det her,” siger festivalens daglige
leder Carsten Panduro, som selv har levet
for Tønder Festival siden 1974, da den
første gang løb af stabelen.
”Tønder Festival regnes for en af de allervigtigste
folkemusikfestivaler i verden.
tønder Festival:
det umuliges
Vi har en vigtig position og er ikke kommet
sovende til det. Der er en ånd, der gennemsyrer
hele arrangementet fra medarbejderen
på gulvet til bestyrelsen. Det kan man
mærke som publikum og som musiker,”
siger festivalformanden, som selv har lidt
svært ved at formulere, hvad det er, der
udgør succesen.
Kvalt i arbejde
Det var en ånd, der blev skabt allerede under
festivalens første år, hvor arrangementet
var baseret udelukkende på frivillig hjælp.
Organisationen blev først professionaliseret i
1981, kort før den syvende Tønder Festival.
”Vi blev kvalt i arbejde, vi drønede rundt
og snød os til at ringe på de underligste
tidspunkter, når chefen vendte ryggen til.
Jeg var ansat i en stor manufakturvirksomhed,
og det var et held, at der var en telefon
i kælderen,” husker Carsten Panduro om
året 1980, hvor festivalen var ved at blive
kvalt i sin egen succes.
i dag har organisationen en fondsbestyrelse,
en foreningsbestyrelse og et forretningsudvalg,
og når der skal holdes ledermøde, er de oprindelige
lokaler i Vestergade blevet for små.
Ånden lever også i musikken, som ikke
bare er folkemusik, men ”musik med rødder”.
Folkemusikken er blandt andet kendetegnet
ved nogle regionale traditioner, som
går igen i musikken gennem generationer.
”Det skaber en særlig ånd,” siger Anni
Lehmann, som siden 1991 har stået for
organisationens pladedistribution, der forhandler
musik fra blandt andre festivalens
optrædende.
Hun fortæller, at hendes forhold til de

kunst
musikere, som hun arbejder med gennem
festivalen og pladeselskabet, mere har
karakter af venskaber end af professionelle
arbejdsrelationer.
”i dag har jeg fået et langt brev som svar på
en fødselsdagshilsen, jeg sendte til nogen
i Holland, jeg har fået sms’er fra Australien
fra nogen, der er på tour og mails fra irland
og Canada,” siger Anni Lehmann.
”Folkemusikkunstnerne er stjerner uden
nøkker,” siger Carsten Panduro og illustrerer
med et eksempel. Det er søndag
aften under festivalen i 1990, og det regner
kraftigt. Pete Seeger, en folkemusiklegende,
skal spille, og Carsten Panduro er på pletten
ved solistens telt for at tjekke, om alt er klar.
To minutter før de internationale stjerner
skal på, trækker Carsten Panduro teltdugen
til side. Foran ham står Pete Seeger iført
TØNDER 7
34 gange har Tønder Festivalen åbnet portene,
og den succesfulde festival har gang på gang
trukket 15.000 musikelskere til byen. Al rationel
tænkning foreslår ellers, at det er umuligt – så
hvordan går det til?
en sort plasticsæk med huller til arme og
hoved.
”Han havde åbenbart behov for at dele med
mig i sidste minut, at vi burde udlevere sådan
nogle plastiksække ud. Han kom frem bag
teltdugen og sagde ”Look at this, Carsten –
cheap raincoats!” fortæller Carsten Panduro.
”Her er der sgu ikke nogen fine fornemmelser.”
En fed tid
i 1999 udgav organisationen en jubilæumsbog,
som med et omfattende billedmateriale
skildrer en unik organisation, der som
ringe i vandet udviklede sig til den folkemusikborg,
som Tønder Festivalen er i dag.
”Det var som om, at 25 år bare sådan var
smuttet – hvor blev de af? Når først man
finder billederne frem og får lavet den bog,
så ser man pludselig huller; mennesker,
både musikere og medarbejdere, som ikke
er længere. Og så vidste vi godt, hvad 25
år var; det var en fed tid,” siger Carsten
Panduro, som også de sidste ti år har haft
en fed tid med arbejdet.
Både formanden og Anni Lehmann nævner
i flæng begreber som sønderjysk foreningsliv,
familiært sammenhold og en særlig ånd
som alt sammen er afgørende for, at Tønder
Festival findes de næste ti år. De er også
selv blevet tiltrukket af området, Anni elsker
marsken og er tilflytter fra Nordjylland,
Carsten Panduro og deres bogholder inger
Ørsnæs er kommet ned fra Vejle.
”Vi er flyttet hertil på grund af Tønder Festivalen,”
siger Anni Lehmann.
Festivalorganisationen omFatter i dag
• Tønder Festival Fond
• Tønder Festival Forening
• Spillestedet Hagges Musikpub
• Pladeselskabet Millstream Records
• Danish Music Awards – Folk (DMA – Folk)
• Et arbejde med at stable et internationalt folkemusikforum
på benene, som foregår i samarbejde med bl.a. Tønder Kommune
www.tf.dk

8 TØNDER
Af Sisse Valnert, Mediasyd
Foto: Palle Peter Skov
Mindre stæreflokke kommer vrimlende hen
over det flade landskab, mens de øver sig på
efterårets store opvisning af sort sol.
Oppe på diget, tæt ved Ballum Sluse, står
naturvejleder Søren Rask Jessen, Skov- og
Naturstyrelsen.
”På den ene side har vi den salte marsk,
og på den anden har vi den ferske. Den
uspolerede natur – og den kultiverede,”
fortæller naturvejlederen. Den salte marsk
er en myriade af forskellige vækster.
”De her strandasters er typiske for marsken.
De kan tåle det salte vand. Og blomsterne
kan i øvrigt bruges i snapsen.” Lidt længere
ude græsser en håndfuld marsklam.
Landsbyen, der forsvandt
På den anden side af diget er det de sortbrogede
kvier, der dominerer landskabet.
”Marskens frugtbarhed kommer fra det
mudder, vandet bringer med sig. Når man
så bygger diger for at udnytte det bagved-
den, der ikke
må vige
En unik natur, der ikke altid lader sig
tæmme. Fra 2009 har Vadehavet fået
status af Nationalpark.
liggende land, mister man samtidig denne
stadige tilførsel af næringsstoffer,” forklarer
naturvejlederen. Man kan ikke få det hele.
i den nordlige del af Ballummarsken lå
engang en landsby, Misthusum. Nu ses kun
otte værfter – de menneskeskabte forhøjninger,
husene blev bygget på.
Misthusum kan dateres tilbage til 1300-tallet.
Landsbyen blev ødelagt under en stormflod i
1634. 44 mennesker druknede. Landsbyen
blev genopbygget, men i 1814 flyttede
den sidste familie væk fra den ubeskyttede
landsby. For den, der ikke vil dige, må vige,
som det gamle marsk-ordsprog lyder.
Branding af området
”Misthusum er et meget godt billede: På
den ene side har vi menneskenes ønske om
at udnytte ressourcerne – og på den anden
har vi de stærke naturkræfter, der ikke altid
lader sig tæmme. Vi vil nok ikke se de store
ændringer i forbindelse med Vadehavets
status som Nationalpark, men det vil være
en fantastisk branding af området. Og forhåbentlig
vil planlæggerne fremover sparre
med den unikke natur, så de landskabelige
og de kulturelle værdier bevares.”
Naturvejleder Søren Rask Jessen
(foto: Kim Pilgaard)
nationalPark
Vadehavet strækker sig over cirka
500 kilometer fra Blåvandshuk i
Danmark til Den Helder i Holland.
Den danske del af Vadehavet er fra
2009 en af Danmarks fem Nationalparker.
Nationalpark Vadehavet er et af verdens
mest værdifulde tidevandsområder.
For mange fugle er Vadehavet
det vigtigste overvintringsområde
i Europa. Flere end 10 millioner
trækfugle gæster området.
Nationalparken kommer til at fungere
som en fond med en selvstændig
bestyrelse, der sammensættes, så
både de, der vil benytte naturen og
de, der vil beskytte, repræsenteres.
Kilde: Skov- og Naturstyrelsen.

vil dige,
Gæsterne kommer igen
Vinden er i sit venlige hjørne denne dag
ved Vadehavet.
”Men vi, der er født og opvokset herude,
har lært, at naturen ikke er til at spøge
med. Den har en dynamik, som sætter
sit præg på folk,” siger Ruth Lorenzen,
der med egne ord bor midt i naturen. Fra
Den Gamle Digegreves Gård i Ballum,
hvor hun og ægtefællen Christian Lorenzen
tilbyder Bed & Breakfast, er der
udsyn til marsken og den høje himmel.
”Mange af vores gæster kommer, fordi
de gerne vil opleve dette hjørne af Danmark.
i første omgang er det naturen og
det fantastiske fugleliv, der trækker. Men
mange gæster vil også gerne vide noget
om områdets historie.”
Et par dage er ikke nok til Vadehavet,
marsken, fuglene og alle egnens andre tilbud.
Lokale anekdoter
Den Gamle Digegreves Gård, der er fra
1857, er Christian Lorenzens slægtsgård.
”Vores familier har boet her i generationer,
og da min mand er god til at
fortælle, bliver egnens historie jo tit
krydret med en masse lokale anekdoter,”
fortæller Ruth Lorenzen.
Og ikke nok med det.
”Det kan godt være, at gæsterne er kommet
for at opleve marsken og Vadehavet,
men jeg kan jo ikke lade være med at
fortælle om alle de kulturtilbud, vi har
her i Tønder-området. Og så er det, at
mange af dem fortæller, at de er nødt til
at komme igen.”
TØNDER 9
digEgrEvE
Siden middelalderen har man
haft en særlig marsk-organisation
med digegrever, inspektører
og et sæt regler for den enkelte
lodsejers forpligtelse overfor
fællesskabet.
Læs mere om Den Gamle Digegreves
Gård / Bed & Breakfast:
www.klaegager.dk

10 TØNDER
rugbrødsmotor
s ko l e n
UngdoMsUddannElsEr i
tøndEr koMMUnE
Tønder Kommune er rig på uddannelsestilbud.
Her er blot et par af mulighederne. Se
flere på www.toender.dk
STUK
Studenterkursus i Sønderjylland
Vestergade 2-9 i Toftlund
www.stuk.dk
STUK international tilbyder iB Middle Years
Programme, der er et verdensomspændende
uddannelsessystem.
Der er ca. 100 studerende fordelt på tre
årgange og seks klasser, og eleverne kan
vælge mellem tre forskellige linjer: Humanistisk-sproglig,
samfundsvidenskabelig og
matematisk-naturvidenskabelig.
Højer Design Efterskole
Søndergade 21, Højer
www.hoejerdesignefterskole.dk
Højer Design Efterskole havde i skoleåret
2007/2008 sine første elevhold.
Der er ca. 100 elever fordelt på tre hovedlinjer:
Grafisk Design, industriel Design og
Tekstil Design.
Ud over de kreative fag får eleverne
undervisning i de obligatoriske boglige fag
svarende til 9. og 10. klasses undervisning.

På Sportsefterskolen SiNE er eleverne
aktive mere end ti timer om
ugen med sport på højt plan – ved
siden af den almindelige skolegang.
Af Ane Vestbjerg, Storyhouse
Foto: Jonas Ahlstrøm
”Årh, hvor er jeg suuulten,” siger en høj
knægt i træningstøj, hæst og sløvt. Sammen
med spisesalen ligger hyggestuen i en af
de 15 små baraklignende huse, som udgør
Sportsefterskolen SiNE (Sønderjyllands
idræts- og Naturefterskole) på idrætsvej i
Løgumkloster. Klokken er kort før 12. Piger
og drenge fordriver ventetiden med at spille
rundt-om-bordet eller pool, eller de flader
ud i sorte, bløde møbler og holder pinen ud.
Der er kun få minutter til dørene bliver åbnet
til spisesalen og den store frokostbuffet.
Det er ikke fordi, de 173 elever sulter. De er
bare aktive og i voksealderen.
”Der er altid noget til dem, som kan spise,
og der er altid masser af frugt. De skyder
ti centimeter i løbet af året, træner to-tre
timer om dagen og er tit af sted til kampe
om aftenen. Så holder det altså ikke med
burgere og købepizzaer,” siger forstander
Rene Jacobsen.
Aktivitet øger indlæringsevnen
Den sunde kost har stor betydning for, at
ungerne holder tempoet. Hver dag dyrker de
halvanden times sport og følger et regulært
niende eller tiende klasses skoleskema. Både
det sportslige og det boglige har stor betydning.
Derfor er det en stor tilfredsstillelse for
forstander Rene Jacobsen og skolens øvrige
ansatte, at karakterniveauet ligger højt.
”Vi har haft elever nu gennem 12 år, og
niveauet på skolen er blevet det, vi gerne
ville have. Eleverne klarer sig rigtigt godt
uanset sociale lag,” siger Rene Jacobsen, der
længe havde et ønske om at træne unge i et
elitemiljø.
Med det niveau, som SiNE er på, arbejder
skolen på at få åbnet et testcenter, som
skal kortlægge resultaterne af elevernes
indlæringsevne. Den bliver angiveligt markant
bedre af den megen aktivitet. Det kan
den 16-årige danseelev Ane Nielsen godt
genkende fra sin hverdag.
”Det bedste ved skolen er, at vi laver så
meget sport. Alle er glade og positive. Der
er masser af energi i timerne. Jeg kan også
mærke, at jeg selv er mere energisk i timerne,
fordi jeg rører mig meget,” siger hun.
Rutter ikke med pauserne
i spisesalen er den halve frokosttime ved at
være slut. Nu træder træner i pigefodbold,
Sten Madsen, ud på gulvet. Han har en bred
kæbe, en høj stemme og et budskab:
”Fodboldpiger! i er klar til at gå ud og
smøre madpakker lige om lidt. Og i møder
op LiGE efter jeres time klokken 16:15 og
så kører bussen!”
Anne Steensig er også 16 år. Hun spiller fodbold
på sjette år, men det er i virkeligheden
ikke den sport, hun er kommet længst med.
”Jeg spillede badminton på ret højt plan men
TØNDER 11
syntes, at det blev for seriøst. Jeg vil hellere
holde det på et sjovt niveau og have tid til
veninder og kæreste,” siger Anne.
En fremtid med sporten
Nogle piger krydser gennem hyggestuen, og
der er masser af tights og løse sweatshirts.
Lyden af gummisko, der hylende støder mod
parketgulvet, giver genlyd i barakken.
Skolen emmer af aktivitet og er fyldt med
sportspassionerede unge, men på trods af
det, er sport ikke alt. SiNE varer trods alt kun
et år.
”Jeg tænker ikke på fremtiden. Jeg ved
ikke, hvad jeg skal være. Måske vil jeg være
fysioterapeut eller læse folkesundhedsvidenskab,”
siger dansepigen Ane Nielsen,
som bare gerne vil nyde det år på SiNE,
hun selv har valgt.
i løbet af skoleåret kommer Ane og alle de
andre elever på en udlandsrejse, hvor de
træner i deres sportsgrens hjemby, og de
kommer også til at deltage i turneringer
i både Danmark og Europa. Men det er
langt fra alle, der kommer til at opleve en
professionel karriere, siger forstander Rene
Jacobsen.
”Det er i orden at have ambitioner, og
afhængigt af talentet vil vi vejlede om
mulighederne. Men selv blandt de største
talenter vil mindst 80 procent opleve at
fejle.”

12 TØNDER
rømø strandsejler Club
Fart og
på rømø

Hastigheden nærmer sig nemt 130 km./t. Den
”hyggelige” ekstremsport dyrkes af en lille gruppe
danskere med hang til natur, frihed, fart og spænding.
TØNDER 13
spænding
Af Mette Jørvad Niess, Mediasyd
Foto: Palle Peter Skov
”Vi ærgrer os over, at vi er den eneste klub
i Danmark. Der findes mange andre steder,
hvor strandsejlads er muligt såsom ved
Blokhus i Nordjylland, Fanø, Vejers og Henne
Strand,” siger Preben Nielsen, formand
i klubben, som fortæller, at 75 % af alle
medlemmerne er tyskere og svenskere.
i Danmark findes der ca. 200 strandsejlere,
alle er medlem af Rømø Strandsejler
Club. Klubben er den eneste af sin slags
i Danmark og har eksisteret i 45 år. Sejladsen
foregår på Nordeuropas bredeste
strand, Sønderstrand på Rømø.
Fællesskabet er vigtigt
Preben Nielsen har dyrket strandsejlads
siden 1975, og for ham er det vigtigt at
pointere, at det er en social sport.
”Klubben har et enormt fællesskab.
Mange er passive medlemmer, som
kommer på stranden af og til og sejler
og ellers nyder de sociale arrangementer,
som klubben er vært for i løbet af
sæsonen. Vores udenlandske medlemmer
bruger stort set al deres ferie på at sejle
heroppe,” siger den 65-årige formand og
fortsætter:
”Jeg dyrker strandsejlads for at komme ud
i naturen. Du er fri for motorlarm, og farten
får dig til at føle dig fri. Det er en legal
måde at få fart på nede på stranden.”
International regatta
Sæsonen går fra april til september, og
klubben afholder syv regattaer om året.
En af disse er international med deltagere
fra hele verden. Så afspærres et større
område, og målet er at nå flest omgange på
den til formålet afmærkede bane.
”Vores regattaer er altid godt besøgte, og
det er sjovt år efter år at møde sejlere fra
andre lande, som nyder at komme til Danmark
og sejle. Så hygger vi med grillmad
om aftenen. Det er en stor årlig begivenhed
i klubben,” fortæller Preben Nielsen.
Fire af klubbens tyske udøvere deltager
hvert år i både EM og VM. Man skal have
et certifikat for at deltage i internationale
stævner, hvilken man kan tage i klubben.
Oftest bliver mesterskaberne holdt i
Holland, Tyskland, Belgien eller Frankrig.
Danmark har endnu ikke været vært ved
et internationalt mesterskab, da klubben
ikke har kapaciteten til at holde et stævne
af international kaliber.
Det handler om at komme først
Det kan være svært at udfordre sig selv,
når så få dyrker sporten i Danmark. Det
mærker Lars Damgård Møller, som er regerende
danmarksmester i strandsejlads.
Han har dyrket sporten i seks år og sejler
samtidig isbåd om vinteren. At sejle isbåd
er nært beslægtet med strandsejlads.
”Strandsejlads er en alternativ ekstrem
sport, hvor det afhænger meget af den
enkelte udøver, hvor meget fart og
spænding man ønsker. Jeg elsker farten
og det at suse rundt på næsten 20 km 2
sandstrand. Og så betyder det også meget
for mig, at det er en enkeltmandssport,”
fortæller Lars Damgård Møller, som er
dobbelt danmarksmester i klassen DN.
Lars Damgård Møller dyrker strandsejlads
på eliteniveau. i 2008 deltog han i den internationale
regatta i den tyske venskabsklub
St. Peter-Ording, og planen er at deltage
ved flere internationale regattaer.
”Min bedste oplevelse med sporten er,
når jeg slår modstanderen på målstregen.
Når mit hjul lige kommer foran modstanderens,”
fortæller den regerende
danmarksmester.
røMø strandsEjlEr ClUb
Medlem af Dansk Sejlunion
Strandsejlads er en anerkendt idrætsgren
under Danmarks idræts-Forbund
Gennemsnitsalderen er 45 – 50 år
Sæsonen går fra april til og med
september
Der er ingen krav til udøverne – alle
kan med andre ord dyrke sporten.
www.strandsejler.dk

14 TØNDER
Skærbæk Fritidscenter har 500.000
besøgende om året, og flere kommer
til, for nu er Kunstnerhuset klar til brug.
nu kan skagen
godt gå hjem og lægge sig
Af Sisse Valnert, Mediasyd
Foto: Jonas Ahlstrøm
Hvis man med ordet fritidscenter får
associationer i retning af glemte sokker
under skramlede træbænke og lugten af
støv, sved og halvvåde håndklæder, bliver
man særdeles positivt overrasket, når man
besøger Skærbæk Fritidscenter og det nye
Kunstnerhus.
Lyset strømmer ind ad de store, nye glasfacader.
”Her har vi fået nogle helt fantastiske
rammer,” siger kunsthåndværker Hanne
Sønnichsen.
Åbent for alle
Da en række kunstnere og kunsthåndværkere
i 2002 dannede sammenslutningen
”Kunst og kunsthåndværk langs Vadehavet”
blev den del af kulturlivet særdeles synligt.
”Vi oplevede en stærk interesse for vores
arbejde, og langsomt opstod idéen til at
etablere Kunstnerhuset,” fortæller maleren
Else Pia Martinsen Erz.
Det lykkedes at finde nogle interesserede
investorer, der ville skyde de otte millioner
i projektet, blandt andre Kulturministeriet,
Lokale- og Anlægsfonden, EU Mål 2 og
Tønder Kommune.
”Kunstnerhuset er åbent for alle, der vil
suge til sig og for alle, der har noget på
hjerte, både professionelle og amatører.
Der bliver enkeltstående workshops, længere
kursusforløb, udstillinger. Blandt andet
har European Tapestry Forum allerede
arrangeret en masterclass med gobelinvæveren
Helena Hernmarck til maj,” forklarer
Hanne Sønnichsen.
Centralt beliggende
”For 100 år siden tog kunstnerne til Skagen,”
siger Else Pia Martinsen Erz.
”Men om 100 år, når man kigger tilbage,
så vil man snakke om Skærbæk. Skærbæk
med det fede lys! Så kan Skagen godt gå
hjem og lægge sig.”
Selvtilliden fejler ikke noget i dette hjørne af
Danmark.
Gruppen bag kunstnerhuset i Skærbæk
Fritidscenter har også planer om at lave
særlige arrangementer, hvor kunstarterne
blandes.
”Folk kan godt komme til at opleve aftener,
hvor der både er billedkunstnere, musikere,
dansere og måske en forfatter på plakaten.”
Både Hanne Sønnichsen og Else Pia
Martinsen Erz er ikke et øjeblik i tvivl om, at
Kunstnerhuset med dets inspirerende miljø
vil trække nye kunstinteresserede til egnen.
”Det er muligt, at man i København betragter
Tønder-området som et udkantsområde.
Sådan ser vi ikke på det selv. Set fra et
nordeuropæisk perspektiv er Skærbæk
temmelig centralt placeret.”
Et FEMbEnEt FyrtÅrn
Centerleder Søren Hansen kalder
Skærbæk Fritidscenter for et af fyrtårnene
i Tønder Kommune, og dette
fyrtårnet er fembenet.
”Vi driver et feriecenter, vi har et
aktivitetscenter, et sportscenter, et
kursus- og konferencecenter og et
kulturcenter, der udover teatersal og
friluftsscene nu også rummer Kunstnerhuset
med værksteder til grafik,
keramik og glas og faciliteter til udstillinger
og workshops.”
Dertil kommer cafeteria og restaurant
m.m.
Se mere på
www.kursus-fritidscenter.dk

Af Nils Gottlieb Johansen, Storyhouse
Foto: Ole Risbjerg Pedersen, Mediasyd
Færgen til Sild har netop lagt fra kaj. Den glider
ud af havnen på Rømø og sætter kursen
mod syd. Ude på havnekontorets terrasse
følger havnechef Mikkel Gleerup færgens
første meter af de 45 minutters sejlads til
havnebyen List på den tyske ø Sild.
Havnechefen skæver også mod syd,
når han skal føre sine fremtidsplaner for
Rømø Havn ud i livet. De tyske øboere
har gjort det godt, og en del af deres
koncept prøver Mikkel Gleerup at tage
med et par sømil nordpå.
Første etape af en storstilet udviklingsplan
er de eksklusive fritidsboliger med
havudsigt, som allerede står færdige.
”Planen var at skabe noget mere liv på
havnen. Når turisterne kommer ind med
færgen, så spørger de altid: ”Hvor er
byen?” Derefter kigger vi mod Tyskland.
De har gjort noget rigtigt, og det vil vi
da gerne lære noget af,” siger Mikkel
Gleerup.
Siden 2005 har han været havnechef på
Rømø Havn, og hans største opgave er at
føre havnens udviklingsplan ud i livet.
Kajplads skubber til udviklingen
Et blik ind over havnen ender hos de tre
rejevirksomheder, som opbevarer og
sorterer kutternes fangst af hesterejer fra
Vadehavet omkring Rømø. Men rejeindustrien
rækker ikke, hvis Rømø Havn skal
overleve som industrihavn.
”Da jeg kom til, var der 13 danske
kuttere i havnen, og nu er der fem
tilbage. Hvis Rømø skal overleve på
længere sigt, skal der noget andet end
fiskeri til. Men ikke alt skal være ferie.
Der skal også være noget erhverv, ellers
kommer der ikke noget liv,” siger
Mikkel Gleerup.
Løsningen er en ny kajplads, og Rømø
Havn har vundet licitationen som servicehavn
for den nye havvindmøllepark
Butendiek vest for Sild. Et nyt kajanlæg
er nødvendigt for at laste vinger og møllestammer,
når de skal transporteres ud
til det 20 km 2 store område i Nordsøen,
hvor de 80 vindmøller bliver opført.
Vindmølleindustrien vil på længere sigt
give op til 100 nye arbejdspladser på
Rømø.
Det blæser på terrassen. Vi går ind i det
nye havnekontor, som er indrettet i havnens
tidligere skibsværft, Compass.
TØNDER 15
vindmøller blæser
liv i turismen
Flere arbejdspladser og flere turister. begge dele
satser havnechef Mikkel gleerup på at se et stigende
antal af, så der kan komme mere liv på rømø Havn.
Mikkel Gleerup sætter pegefingeren på
et luftfoto over havneområdet og viser de
nye planer, som skal tiltrække velhavende
turister. Udover vindmøllerne skal
den 300 meter lange kaj også bruges til
at tiltrække krydstogtsskibe.
”Hernede skal vi bygge den nye kajplads,”
siger havnechefen, mens han
peger på nordsiden af haven.
Han flytter fingeren ind på land.
”Her skal der være et strøg med butikker
på begge sider, og længere oppe skal
vejen lukkes,” siger Mikkel Gleerup.
inden for et par år står komplekset på Rømø
Havn færdigt til at tage imod de første vindmøller
og forhåbentlig de nye turister.
røMø Havn
• Anlagt 1964 som statshavn
• Fra 2001 kommunal selvstyrehavn
• Havnen har et samlet areal på 25 hektar
• Blev Danmarks første miljøgodkendte
havn
www.romohavn.dk

16 TØNDER
solceller
er sagen

Brundtlandcentret i Toftlund bliver Danmarks
navle, når det handler om solceller. Det vil
Dansk Solcelleforening arbejde for.
Af Sisse Valnert, Mediasyd
Foto: Ole Risbjerg Pedersen, Mediasyd
”Ude hos de private forbrugere er der en
enorm interesse for solceller, og jeg tror,
at markedet for solceller bliver lige så stort
som markedet for biler eller vaskemaskiner.
Alle vil ha’ en!”
Lise Nielson, sekretariatsleder i Dansk
Solcelleforening, taler begejstret om solcellernes
fremtid i Danmark.
”Det kniber dog stadig med interessen
hos en del politikere. Der er stadig mange,
der mener, at solceller er uinteressante,
fordi solen skinner for lidt her i Norden.
Men med den viden, vi har i dag, er deres
skepsis uaktuel,” siger Lise Nielson.
Danske potentialer
Dansk Solcelleforening blev dannet i 2008,
og formålet med foreningen er at samle
virksomheder, institutioner og iværksættere,
der på et professionelt plan arbejder med
solcelleanlæg og relateret teknologi. Der er
potentiale for 5% solcellestrøm i Danmark i
2020, og foreningen vil arbejde for at dette
potentiale realiseres.
”Vi vil være det førende videnscenter her
hjemme. Vi vil være brændpunktet, når det
handler om solceller,” fastslår sekretariatslederen
fra sit kontor i Brundtlandcentret.
”Vi forestiller os ikke, at det her bliver et nyt
dansk vindmølle-eventyr, for i udlandet er
man allerede nået langt med udviklingen af
solcelleanlæg. Men vi har helt klart nogle
danske potentialer, vi kan udvikle – og som
også er interessante for resten af verden.”
Den store gevinst
Med et lille solcelleanlæg kan forbrugeren
forsyne husstanden med strøm, der er
basis for mange arbejdspladser
Tønder Kommune satser på lokal udvikling i
solcelleanlæg
Som medlem af Dansk Solcelleforening
bakker Tønder Kommune op om udviklingen
af solcelleanlæg i Danmark. Et af de
første initiativer er at danne Solarklynge
Tønder – et netværk af innovative og
højteknologiske iværksættere og virksomheder.
Formålet med klyngen er at skabe
arbejdspladser og tiltrække nye virksomheder,
der beskæftiger sig med solceller.
”Brundtlandparken kan fint fungere som
virksomhedshotel, og vi har også gode
forhold til studerende, der vil arbejde med
forskellige solcelle-projekter,” forklarer
sekretariatsleder i Dansk Solcelleforening,
Lise Nielson.
Hun har også en anden kasket – nemlig
som marketing manager i virksomheden
SunSil, der også har til huse i Brundtlandcentret.
SunSil har planer om at bygge en stor solcellefabrik
på arealet ved siden af centret.
”Det vil i første omgang betyde omkring 150
nye arbejdspladser,” vurderer Lise Nielson.
TØNDER 17
både miljørigtig, vedvarende og grøn.
”Et solcelleanlæg på taget er en rigtig god
investering – både for den enkeltes pengepung
og i det store klimaregnskab. Men
den helt store gevinst ligger i at erstatte de
kulfyrede kraftværker med elproduktion fra
solceller. Med Danmarks 9000 decentrale
elproduktionsanlæg ser jeg et meget spændende
udviklingspotentiale.”
Lise Nielson peger på endnu et område,
hvor Danmark kan blive førende:
”Vi er gode til at kombinere ny teknologi og
design. Når der skal opføres nye huse, kan
jeg sagtens forestille mig, at solcellerne er
indbygget i betonelementet fra fabrikken.
Her ser jeg også masser af muligheder.”
brUndtlandCEntrEt
Bygningen, der er opført i 1995, har solceller
indbygget i termoruder i et tag over
atriumgården. Der er desuden solceller
placeret i skråtstillede moduler på en del
af facaden.
Centret blev opført efter at byen Toftlund
i 1990 blev udnævnt til at være en
Brundtland-by, hvor det overordnede
formål var at vise, at en hel by kunne spare
på energien. Det lykkedes. Resultatet blev
en halvering af byens energiforbrug.
links:
www.solcelle.org
www.sunsil.dk
www.toender-erhverv.dk

18 TØNDER
ET gODT STED
AT væRE

Det er gennem legen, at barnet udvikler
sig og får venner. Derfor vægtes
legen højt på Børnegården i Toftlund.
BARN
Af Sisse Valnert, Mediasyd
Foto: Jonas Ahlstrøm
”Ring efter brandbilen! Ring efter brandbilen,”
råber en dreng. En af pædagogerne
har tændt bål, og en håndfuld drenge står
rundt om bålpladsen med hver sin pind i
hånden.
”Har du fået røg i øjnene,” spørger pædagogen.
Det kan brandbilen vist ikke hjælpe
dig med.”
Krinkelkroge
Børnegården er et tidligere børnehjem, og
en del af de små værelser er stadig bevaret.
Huset er på tre etager og der er fuld kælder
under. Masser af plads til de godt 60 børn.
”Huset er gammelt med en masse krinkelkroge,
og det gør, at der altid er et roligt
hjørne, hvis man har behov for det,” fortæller
Børnegårdens leder, Anette Blad Jeppesen.
i et værksted i kælderen er fire af de store
børn i gang med at tegne og male sammen
med en voksen.
”Nu skal i høre: Jeg har puttet maling i
sæbeboblerne, så i skal puste farven på
tegningerne,” forklarer pædagogen.
Børnenes ansigter er fulde af forventning.
Stimulerer fantasien
På den ene side af Børnegården ligger
byen, på den anden side er der grønne områder,
der bruges flittigt af børn og voksne.
Selve legepladsen er delt op i mange
funktioner. Her kan børnene boltre sig
i udeværksteder, på den overdækkede
mooncarbane, i kæmpesandkassen, der
også er overdækket eller på Tarzanbanen.
Midt i det hele står en gammel telefonboks.
”Både ude og inde er der masser af muligheder
for at lege. Her er rum til kreativiteten. Vi vægter
legen højt, fordi vi tror på, at legen stimulerer børnenes
fantasi og er med til at udvikle børnenes
sociale færdigheder,” siger Anette Blad Jeppesen.
”Lykkelige børn er dem, der har en eller flere
gode venner at lege med. Så betyder alt andet
ikke så meget. Og med så mange børn, som vi
har her i Børnegården, kan det enkelte barn altid
finde en, der matcher som ven.”
Sorte krydser
i et roligt hjørne på legepladsen sidder en
dreng og en pige på hug – helt opslugt af
deres egen leg med sand og vand. Omverdenen
er lukket ude, de sanser kun vandet,
der hældes fra den ene lille dunk over i den
næste og tilbage igen. En håndfuld sand i
dunken betyder, at der også skal mere vand
i. Og så skal der hældes frem og tilbage
igen.
Ved bålet har en af drengene opdaget, at
gløden på spidsen af pinden bliver orange,
når han puster på den.
”Hej, Morten, se her,” siger han begejstret
til pædagogen og vifter med pinden. Men
på et tidspunkt er der ikke meget liv tilbage
i gløden. Spidsen er helt sort.
”Så kan du tegne med den, for nu er den
blevet til kul,” siger pædagogen.
Drengen afprøver teorien ved at tegne
sorte krydser på en sten.
”Nøj!”
Børnegården i
Toftlund har masser
af fristeder inde og
ude, hvor børnene
kan udvikle deres
kreativitet.

20 TØNDER
Af Ane Vestbjerg, Storyhouse
Foto: Jonas Ahlstrøm
Hver morgen klokken 8 går Thomas G.
Nielsen fra sit hus over gaden og hejser
fem flag, fire nordiske og et europæisk. Det
er et frivilligt job, som han har haft i mange
år. Flagene markerer, at Tyskland er hørt op
og Danmark begyndt.
Men blot fem meter fra flagene ligger en
grænsesten midt i gaden og vidner om, at
derfra er Rudbølvej delt mellem to nationer.
Med tyske statsborgere på østsiden og
danske på vestsiden.
Ægteparret Thomas og inge G. Nielsens
fælles slægtshistorie startede ved grænsen,
længe før den blev lagt, og deres aner er
delvist ansvarlige for, at grænsen blev så
sær. Begge deres forfædre boede i starten
af 1900-tallet på hver deres gård med hver
deres familie på vestsiden af Rudbølvej.
Men 1. Verdenskrig brød ud i 1914, og
Thomas’ farfar, inges far og farens fire
brødre drog af sted for at kæmpe. Kun
halvdelen kom hjem igen.
Thomas’ farmor var derfor enke, da grænsen
skulle lægges to år efter krigens ophør
i 1920. Farmoren boede sammen med
sine seks børn på sin afdøde mands gård
sammen med to andre krigsenker og deres
i alt ti børn. Anton Nielsen var naboer til
enkerne. Han var god til at forfatte og god
til at komme i kontakt med de rigtige folk.
En japaner traf valget
Anton Nielsen, enkerne og inges farfar ville
alle gerne fortsætte med at være danskere,
og derfor gik de sammen om at skrive
en anmodning til dem, der var noget ved
musikken. Anton skrev brevet og sendte
det af sted. Det gav pote, da den internationale
grænsekommission dukkede op på
Rudbølvej.
Det blev et af kommissionsmedlemmerne
– en japaner - der afgjorde disputten, siger
det lokale sagn. Han gik ud midt på gaden
med sin stok, satte den i jorden og erklærede,
at ”her går grænsen”.
Der lå grænsen, lige midt i gaden, også
under 2. Verdenskrig, hvor danskere og
Thomas og inge G. Nielsen på Rudbølvej
bor i Danmark, men det gør deres
genboer ikke. ingen anden grænse i
verden er skyld i et så løjerligt naboskab.
Lige på grænsen
tyskere helst ville bo længst muligt fra
hinanden. Da Tyskland tabte krigen var
modstanden mod danskerne stor, og
grænsevagterne i Rudbøl sørgede for, at naboerne
ikke ytrede så meget som et mojn
til hinanden.
Fredspiben kom frem
i 1951 blødte modstanden op, og beboerne
på Rudbølvej markerede en ny æra
ved at give håndtryk henover grænsen.
Billed Bladet dokumenterede seancen. Et af
billederne fra bladet viser inges onkel, der
står og ryger fredspibe med sin nabo over
grænsebommen. Onklen ryger normalt
ikke, og det menes, at piben måske slet
ikke er tændt.
Siden er der ikke meget, der har ændret
sig. Der er høflighed mellem tyskere og
danskere på de 130 meter Rudbølvej, hvor
landene bor sammen. Men man inviterer
ikke hinanden på kaffe på tværs af gade og
nation, man hilser blot, altid på tysk. Og
hver aften ved solnedgang går Thomas G.
Nielsen over gaden, lige på grænsen, og
henter flagene ned igen.

”det er ikke sværere
end at flytte til England”
En sønderjyde spiser mange og forskellige kager,
har en lidt komisk og uforståelig dialekt og går i store
grønne gummistøvler. Fordomme om sønderjyder
lever i bedste velgående.
Af Mette Jørvad Niess, Mediasyd
Foto: Ole Risbjerg Pedersen, Mediasyd
”Jeg opdagede hurtigt, at det var helt afgørende,
at jeg handlede i vores lokale brugs
omkring kl.17.30. Det er jo her, det sner.
Her dannes båndene til sociale netværk,”
fortæller Anne Marie Overgaard, i daglig
tale Rie, som pr. 1. februar 2008 blev ansat
som museumsinspektør på Museum Sønderjylland,
Højer Mølle og Skærbæk.
Rie og hendes mand Morten valgte i foråret
at flytte fra Kolding til Højer. Morten arbejdede
i forvejen hos VELUX i Skærbæk, og
da Rie fik job i kommunen, valgte parret at
rykke teltpælene op.
”Vi havde først tænkt på Tønder, men så
valgte vi alligevel at flytte til Højer,” fortæller
Morten Overgaard. Rie supplerer: ”Byen er
hyggelig med en masse søde mennesker, og
den har både skole og gode daginstitutioner,
så faktisk blev vi helt forelskede i byen.”
Stort engagement
For at få en fornemmelse for Højer, tog Rie
sammen med en kollega på en arrangeret
byvandring.
”Det var en helt igennem idyllisk forsommeraften,
så umiddelbart var jeg let at påvirke
allerede fra starten, men jeg blev alligevel
meget overrasket. Vi var hele 60 mennesker.
Jeg var dybt imponeret over, at man kunne
samle 60 mennesker på en onsdag aften til
byvandring i Højer,” fortæller Rie Overgaard.
Hun mener, at årsagen skal findes i den store
historiske bevidsthed, som findes i Sønderjylland.
Den interesse og det store engagement
er ifølge Rie kendetegnende for Sønderjylland.
Største fordom
”Vi var nok mest betænkelige omkring sproget.
Om vi kunne forstå det, og om vores
datter, Laura på fem år, ville kunne forstå,
hvad folk sagde til hende. Men så tænkte vi
også, at det jo ikke er værre end at flytte til
eks. England, hvor man jo lynhurtigt lærer at
begå sig,” fortæller Rie Overgaard.
Hun selv var blevet udsat for egnsdialekt i
forbindelse med sin ansættelsessamtale.
TØNDER 21
Læs mere om sjove vendinger og egnsdialekter
på Æ Synnejysk Forenings hjemmeside
www.synnejysk.dk. Her kan du også finde en
synnejysk/dansk ordbog
vidste du, at
”galt” betyder ”meget”
”pissel” betyder ”dagligstue”, og at når man er
”biløjs”, så er man utålmodig.
Efterfølgende havde hun undret sig over,
hvorfor hendes havemand ofte snakkede om
de franske brød baguette. indtil hun fandt ud
af, at ”bachætte” betyder ”bagefter.” Så blev
det pludselig nemmere at snakke med ham.
”Det bedste ved sønderjyderne er, at de
er enormt åbne og imødekommende. Det
handler om at finde den lille nøgle. Lærer
lokalsamfundet at kende og vide, hvordan
man gebærder sig,” slutter Rie Overgaard,
inden hun rejser sig og fortæller en interesseret
museumsbesøgende om den aktuelle
udstilling.

22 TØNDER
Af Ane Vestbjerg, Storyhouse
Foto: Palle Peter Skov
Mads Johansen registrerer ikke, at noget er
galt, før en ildkugle flammer op foran hans
ansigt. Afværgende beskytter han ansigtet med
sin arm og et sekund efter er alt sort i fabrikshallen.
Han er elektriker og skulle bare skifte en
sikring, som han har gjort en milliard gange før,
kort før fyraften.
Nu ligger han i stedet på gulvet i totalt mørke
og ved ikke selv, hvor galt det er gået. Eltavlen
på væggen foran ham sender eksplosioner
af sted i mørket. Et sted nogle meter fra ham
registrerer han en stolpe af lys. Døren til
hallen er blevet åbnet. Mads får sig selv halet
udenfor, væk fra gnisterne og lyden af kanonslag
fra eltavlen, som ilden har fået fat i.
Klokken 15:13 den 15. maj 2007 går
alarmen på Luftrettungszentrum i Niebüll.
Besætningen består af anæstesilæge Holger
Christoph Europa 5, en lille tysk redningshelikopter,
bliver tilkaldt, når kritisk syge patienter i Sønderjylland har
akut brug for hjælp, uanset hvor i regionen de befinder sig.
GræNseoverskrIDeNDe
Armonies, redder Peter Tiedemann og
helikopterpilot Georg Liderer. De er i luften
efter blot et par minutter og sætter kursen
mod Tønder. Turen tager seks minutter.
Lander alle steder
Der er altid tre besætningsmedlemmer på
redningshelikopteren Christoph Europa 5.
Nogle gange er der et fjerde besætningsmedlem,
som skal assistere en eller flere af
de øvrige. Sammen flyver de omkring 1.000
missioner om året, hvoraf cirka 100 er inden
for Danmarks grænser.
Med udgangspunktet i Niebüll, godt 20 km.
fra den danske grænse, flyver den lille helikopter
ud til patienter i kritisk tilstand, som
kræver hurtig behandling i Nordtyskland
samt i Syddanmark, på øerne og i de tyndt
befolkede områder.
Christoph Europa 5 lander på parkeringspladser,
på stranden og i baghaver, og det
kan den, fordi den er lille, knap ti meter
lang, og let, cirka 3 ton, så den ikke vælter
biler og barnevogne omkuld. Fra indsatsområdet
kan helikopteren fragte patienterne
videre til et af de store sygehuse i
Danmark, som kan give patienterne den
specialbehandling, de har brug for.
Overvågning
Ude i lyset kan Mads Johansen se, at hans
arm er sort af sod, og et kort øjeblik ånder
han lettet op. Han kan heller ikke mærke
alvorligt store smerter. Men ved nærmere
eftersyn kan han se, at der er kødfarvede
flækker i den kulsorte hud. Han kan ikke
tænke klart.
Holger Armonies snakker med både
brandvæsen og ambulancefolk, før han
snakker med Mads Johansen. Det er svært
at vurdere, hvor alvorligt brandsåret på
armen er, og Holger koncentrerer sig om at
finde ud af, om der er gået strøm igennem

uDrykNING
Mads. Hvis der er, kan det være livstruende,
og vil som det første give udslag i en ustabil
hjerterytme.
Christoph Europa 5 er indrettet til at kunne
overvåge og stabilisere de fleste kritisk syge
patienter med alvorlige traumer og læsioner,
til folk med hjertestop og børn, selv de allermindste.
Afhængigt af patientens symptomer
og skader, er det ofte Christoph Europa 5,
der bringer patienterne videre til specialbehandling,
og det tager kun kort tid. Helikopteren
benytter en rute i fugleflugt, springer
trafikken over og med to motorer med hver
750 hestekræfter, flyver den 250 kilometer i
timen i næsten alt slags vejr.
Aldrig helikopteren igen
Mads Johansen bliver først fløjet til Sygehus
Sønderjylland, Aabenraa, men det varer
mindre end en halv time, før han igen er i
luften. Han skal have specialbehandling på
brandsårsafdelingen på Rigshospitalet.
Det tager omkring 40 minutter at flyve til
Rigshospitalet, hvor helikopteren lander i
Fælledparken, og Mads er ved at få styr på
sine tanker.
Holger Armonies følger med båren ind på sygehuset,
hvor han rapporterer til personalet,
der venter på dem. Derefter flyver han hjem
sammen med besætningen.
Mads Johansen fik en hurtig behandling, og
det kan ikke ses på hans arm, at den har
været alvorligt forbrændt fra ende til anden.
En sygeplejerske skrabede huden af Mads’
arm. Det føltes, som om det tog en evighed,
og Mads havde lyst til at slå sygeplejersken,
fordi det gjorde så forbandet ondt. Han er glad
for, der ikke er læderhud på armen i dag, men
han kan ikke længere arbejde med elinstallationer
af frygt for, at det skal gå galt igen. Han
håber aldrig, at han igen skal ud og flyve med
Christoph Europa 5.
TØNDER 23
intErnationalt saMarbEjdE
Region Syddanmark og Falck har siden
2005 haft et grænseoverskridende
samarbejde med Deutsche Rettungsflugwacht
(DRF) og Kreis Nordfriesland om
helikopteren Christoph Europa 5.
Helikopterens danske missioner bliver
betalt af Region Syddanmark, og det
samme gør de danske læger og redningsfolk,
som arbejder med projektet.
Sundhedsstyrelsen overvejer, på baggrund
af de gode erfaringer med Christoph
Europa 5, at oprette fire helikopterbaser
i Danmark ud over Niebüll, som
skal assistere de jordbundne udrykningskøretøjer.
Der er ca. 30 læger tilknyttet projektet.

24 TØNDER
nye idéer
og gamle dyder
PÅ slottEt
sCHaCkEnborg gods
i 317 år frem til 1978 ejede familien Schack godset. Det
barnløse grevepar Schack forærede herefter H.K.H Prins
Joachim Schackenborg, men fortsatte som forpagtere,
indtil prinsen flyttede ind på godset i 1993.
Planteavlen på Schackenborg omfatter ca. 1.000 hektar
jord. Ca. 200 hektar bliver brugt til brakjord samt græsningsarealer
for godsets 1.000 stude.
De 5 Gaarde er et samarbejde mellem Schackenborg,
Frijsenborg, Wedellsborg, Constantinsborg og Gyllingnæs.

Af Nils Gottlieb Johansen, Storyhouse
Foto: Ole Risbjerg Pedersen, Mediasyd
Det bumler og rumler i kabinen, mens vi kører
på landeveje, grusveje og markveje, og når de
to forreste hjul ikke kan klare trækket alene på
det fedtede underlag, trækker de to bagerste i
Landroveren også med.
Godsforvalter Søren Frederiksen sidder bag
rattet og spejder efter Schackenborgs seneste
hjælpemiddel til at modernisere landbruget.
Så er den der, såmaskinen. På en nypløjet
mark står seks mand i arbejdstøj og tester den
såmaskine, vi har ledt efter.
Det er det, det handler om på Schackenborg.
At så. Først planlægge, herefter så frø
og korn, pleje spirene og høste resultatet,
når tiden er moden.
i de seneste 15 år har Søren Frederiksen været
med til at gøre Schackenborg til et af de mest
profilerede landbrug herhjemme. Da han
tiltrådte som godsforvalter den 1. april 1993 –
samme dag som H.K.H Prins Joachim overtog
godset – havde han ikke planer om det, Schackenborg
er blevet til i dag. Tværtimod prøvede
prinsen og godsforvalteren sig lidt frem, da de
satte det første særpræg på godsets fremtid.
”Vi havde ikke en stor og forkromet strategi
for, hvordan vi ville udvikle Schackenborg.
Vi overtog et veldrevet planteavlsbrug,
som dyrkede traditionelle afgrøder. Men
allerede samme efterår begyndte vi at
plante juletræer, og kartoflerne fulgte efter
i 1994. Begge dele var Prins Joachims idé,”
forklarer Søren Frederiksen.
Schackenborg var et traditionelt
landbrug, men i løbet af 15 år har godset
i Møgeltønder markeret sig som et af
kongerigets nytænkere i branchen.
Han har ansvaret for den daglige drift og de
otte øvrige fastansatte på Schackenborg. En
kontorfuldmægtig, to stuepiger, en natur- og
vildtforvalter samt de fire godsmedarbejdere,
som er ved at tune såmaskinen.
”Prinsen plejer at sige, at jeg er direktør,
mens han er bestyrelsesformand, og det
passer meget godt,” siger Søren Frederiksen
om rollefordelingen på godset.
Samarbejde med fire godser
Under rundturen på Schackenborgs jorder
kører vi forbi marker med hvede, byg, men
også spelt, raps og majs. Rapsolie er det
seneste planteprodukt, som Schackenborg
lancerer under navnet De 5 Gaarde.
Konceptet De 5 Gaarde er et samarbejde
mellem fem godser, der producerer og
markedsfører landbrugsprodukter af høj
kvalitet.
Tankerne bag De 5 Gaarde har været hjørnestenen
i den fornyelse, som Schackenborg
har gennemgået. Nogle år forinden
havde Schackenborg mærket en interesse
for ”jord til bord” produkter.
”Op igennem 1990erne begyndte vi at sælge
melblandinger til Håndværksbager-kæden i
samarbejde med Drabæks Mølle. På mange
måder er Schackenborg et konventionelt landbrug,
men rampelyset er anderledes, og vi blev
opmærksomme på, at vi kunne bruge godset
som et brand,” siger Søren Frederiksen.
Tilbage langs markerne peger Søren Frederiksen
på vildtstriber (dyrevenlige arealer,
red.), som sørger for, at agerhøns og fasaner
har et fristed og kan finde redeskjul uden for
TØNDER 25
jagtsæsonen. Beplantningen bliver tættere, og
vi drejer ind forbi en del af de op mod 30.000
juletræer, Schackenborg hvert år eksporterer
til Tyskland, England, Frankrig og Schweiz.
Tilbage til studeavl
Godsforvalteren drejer ind ad en stikvej, og
vi kører ned til en nybygget, åben stald fyldt
med stude.
”Prøv lige at se den vandrette ryg,” nærmest
jubler Søren Frederiksen over et pragteksemplar
af et af gårdens seneste tiltag –
stude, det vil sige kastrerede tyrekalve.
De store handyr, studene, vejer omkring 700
kilo, når de to år gamle bliver sendt til slagteriet.
Egentlig er studeavl en gammel tradition i
Tønder-området gennem århundreder.
”Vi har en masse marskjord, som vi egentligt var
blevet lidt trætte af. Så det er lagt ud i græs og
bruges til græsning for studene. Før afvandingen
i 1920erne var stude almindelige på egnen. Går
vi en 4-500 år tilbage i tiden har jeg læst, at der
dengang var 93 skibe, som i rutefart sejlede
stude fra Sønderjylland til Tyskland og Holland,
så den nye produktion vender tilbage til de
gamle traditioner,” siger Søren Frederiksen.
i dag er Schackenborg oppe på omkring
1.000 stude, og det er målet med produktionen.
Kødet ligger allerede i kølediskene,
og prøvesmagningen af kødet fandt sted ved
Schackenborgs royale bryllup.
”Vi serverede oksemørbrad fra studene
til prinsens og prinsessens bryllup i maj
(2008, red.), og det faldt i god smag hos
alle,” siger Søren Frederiksen.

26 TØNDER
god, bedre,
ballum
Af Søren Flott, Storyhouse
Foto: Palle Peter Skov
”Parret, der bor derinde, har lige fået tvillinger.
Det er jo fantastisk!”
Anna-Marie Kristensen smiler bredt, da vi
ruller forbi et rødt murstenshus på hovedgaden
i Ballum ved Vesterhavet.
”Og huset derinde er malerens – det er
også lige blevet sat i stand.”
Anna-Marie flyttede med sin mand til
den lille, sydvestjyske landsby for 37 år
siden, da de overtog den lokale købmandshandel,
som deres søn ejer i dag.
Hun kender de fleste af byens tusind
indbyggere, og de kender hende, ikke
mindst fordi hun var initiativtager til
multihuset, som blev indviet i 2004.
”En af de lokale kunstnere bad om at få
noget af borgernes gamle porcelæn, og
resultatet ser du dér på væggen,” siger
Anna-Marie og peger ind gennem multihusets
panoramavinduer, efter vi er steget ud
af bilen.
i store rammer hænger fire mosaikker i
strålende farver lavet af det, som engang
var kaffekopper, tallerkner og kander.
”Det var så fantastisk. Alle hjalp til på den
måde, de nu kunne, om det så var at bage
kage til os andre,” tilføjer Anna-Marie.
Samlede selv ind
ideen om et multihus opstod en aften, da
en stor del af Ballum var samlet til opvisning
i skolens gymnastiksal. For at bruge Anna-
Maries ord sad folk på nakken af hinanden,
og det, mente hun, skulle være slut. Byens
borgere bakkede op om ideen, og mens
de selv samlede 850.000 kroner ind, gik
Anna-Marie i gang med at søge fonde,
kommunen og EU om penge.
”Nu kan vi samle over 200 mennesker til
fællesspisning, til fester eller i forbindelse
med idræt,” fortæller den driftige kvinde.
Sådan har det ikke altid været i Ballum. For
bare otte år siden stod 23 af byens huse
tomme, og Anna-Marie og byens andre
borgere frygtede, at landsbyen ville sygne
hen ligesom så mange andre rundt om i
Danmark. Men sådan kom det ikke til at gå.
i dag summer byen af liv – ikke mindst på
grund af de børnefamilier, der er flyttet til,
og de små virksomheder og butikker, der
har valgt at slå sig ned.
”Jeg tror, de føler, de får et tilhørsforhold,
som man ikke finder i de større byer. i en
lille by ved man, der er nogen, som tænker
på én, og så har vi et godt sammenhold,”
siger Anna-Marie og parkerer bilen uden
for et parcelhus.
Alle hjælper hinanden
Hun træder op på trappestenen og åbner
døren.
”Halloooo…”
indenfor er familien Wulf i gang med at
sætte køkkenet i stand. De har netop købt
hus efter at have boet til leje i et par år.
”Ja, det startede jo med, at vi holdt ferie
på campingpladsen her i Ballum,” forklarer
Susanne Wulf med en accent, der
afslører, at parret og deres søn kommer
fra Tyskland.
Familiens økonomi var stram. Det var svært
for parret at finde arbejde, og til sidst valgte
de at flytte til Danmark. Valget faldt på den
lille by, hvor de tidligere havde holdt ferie.
”Alle har været så flinke og hjælpsomme –
ikke mindst i skolen, så nu taler vores søn
flydende sønderjysk,” tilføjer Susanne, som
selv har fået job som social- og sundhedshjælper.
Vi rejser os fra sofaen, så de to kan komme
i gang i køkkenet igen.
”Tak for besøget,” siger Susanne.
”Mojn!”

For otte år siden stod
mere end tyve huse tomme
i landsbyen Ballum, men
sammenhold og frivilligt arbejde
har fået børnefamilier til igen at
drømme om et hus på landet.
vEd landsbyEns gadEkær
i 2006 udnævnte organisationen Landsbyerne i
Danmark Ballum til Årets Landsby.
Ballum har blandt andet egen skole op til 6. klasse,
multihus, feriecenter, købmand, bank og et rigt
forenings- og idrætsliv. Anna-Marie Kristensen forstår
godt, hvis folk udefra kan være nervøse over, at alle
kender alle i en lille by.
”Men der er kun tale om interesse og deltagelse,”
siger hun.
Hun opfordrer tilflyttere til hurtigt at blive en del af
fællesskabet ved at deltage i arrangementer eller gennem
de lokale idrætsforeninger.
www.ballumby.net
TØNDER 27
Der findes mange lokalråd i Tønder Kommune, og
alle disse råd er koordineret i et landdistriktsråd. Læs
mere på www.toenderraad.infoland.dk

28 TØNDER
Af Jesper Gaarskjær, Storyhouse
Foto: TM Tønder
Det begynder allerede en time før kampen.
De første fans af TM Tønders håndboldherrer
kommer dryssende, får sig en pølse,
en fadøl og en sludder med hinanden – og
finder så deres faste pladser i hallen.
Mens spillerne varmer op, spreder en summen
af forventning og kampgejst sig blandt
de hundredvis af tilskuere, der strømmer til.
Lyset slukkes i hallen, og fulgt af lyskegler
løber spillerne ind til røgmaskiner og
drønende musik – og efterfølgende larm fra
Tønder-tilskuernes energiske håndflader,
hujen og stortrommer.
”Tilskuerne engagerer sig hernede – der skal
ikke stå 29-29 med et minut igen, før folk
begynder at klappe. Fra første fløjt klapper de
og er med til at lægge pres på modstanderne,”
fortæller administrationschef Jacob Christensen
Den mest frygtede hjemmebane
Til de vigtigste kampe kommer der gerne
1.400 tilskuere, og klubben har divisionens
TM Tønder Håndbold har 1. divisions
højeste tilskuergennemsnit. Håndboldklubben
er kommunens stolthed og bæres frem af en
masse frivillige.
velkommen til
helvede i syd
højeste tilskuergennemsnit. Samtidig er hallen
ikke særlig stor, tilskuerne er tæt på banen,
og akustikken er god. Det hjælper til at give
Tønders hjemmebane tilnavnet ”Helvede i syd”.
”Det er ganske enkelt en fantastisk hjemmebane,
og vi har, tror jeg, den mest frygtede
hjemmebane i 1. division,” vurderer
Jacob Christensen og nævner endnu et
særtegn ved klubbens fans:
”Tilskuerne bakker op. Hvis det går skidt
for holdet, så vender de sig ikke mod deres
egne, men bakker endnu mere op.”
I kø for at være frivillig
Alt det kan ikke lade sig gøre uden de
mange ildsjæle og frivillige, der er i klubben.
Tønder har cirka 100 frivillige, og heraf
hjælper godt 30 til ved hver hjemmekamp.
”Folk står nærmest i kø for at komme til
at hjælpe, for folk vil meget gerne identificere
sig med Tønder Håndbold hernede. i
Tønder er man stolt over at have et håndboldhold
– man er stolt af drengene og af
at sige: Jeg holder med Tønder,” forklarer
Jacob Christensen.
De frivillige står også klar, når der skal arrangeres
koncerter og aktiviteter i gågaden,
eller hvis en sponsor har brug for hjælp til
et arrangement. En hjælpsomhed, der ifølge
Jacob Christensen igen bunder i, at folk er
stolte af projektet.
”Men jeg håber også, at man som frivillig
kan få nogle sociale oplevelser og relationer
på tværs af, hvad man ellers er engageret
i,” siger han.
tM tøndEr HÅndbold
• Hører til blandt de bedre hold i 1. division.
Målsætningen er at komme blandt
de fire bedste hold, der kæmper om
oprykning til landets bedste række.
• Tilskuergennemsnittet ligger helt i top
blandt 1. divisionsholdene.
• Fanklubben TMT Redsupport har
registreret over 150 medlemmer.
• TM Tønder er en forkortelse for
TeamTønderMøgeltønder og bunder i
samarbejde mellem moderklubberne
Tønder SF og Møgeltønder UiF, som
slog sig sammen i 1998.

sjyP:
netværk med professionel
sparring og videndeling
Af Mette Jørvad Niess, Mediasyd
Foto: Ole Risbjerg Petersen, Mediasyd
”For mit eget vedkommende har SJYP haft afgørende betydning for, om
jeg faldt til eller ikke faldt til. Jeg kommer oprindeligt fra Sydsjælland, og
jeg synes, at det var svært at falde til. Her hjalp SJYP mig med at skabe
det netværk, jeg har i dag,” fortæller Henriette Koustrup Madsen, som til
dagligt arbejder som produktchef på børnesko i ECCOs afdeling i Tønder.
Hun er desuden medlem af både bestyrelsen og aktivitetsudvalget i SJYP.
Både socialt og professionelt
Netværket er en god kombination af arbejde og fritid. Med ti arrangementer
om året er der rig mulighed for at vælge til og fra. Netværket
besøger blandt andet forskellige virksomheder for at snuse til, hvordan
tingene også kan gøres.
”Det er meget individuelt, hvad folk vælger at bruge netværket til.
Mange har måske allerede det sociale netværk, de har behov for,
men så bruger de det i stedet til videndeling og professionel sparring.
Derfor er rammerne også brede i forhold til medlemmer,” siger
Henriette Koustrup Madsen.
Alle er velkomne
Alle kan i princippet blive medlem af SJYP. Det betyder ikke så meget,
om virksomheden ligger i Tønder eller i Odense. Netværket henvender
sig dog primært til unge i Sønderjylland.
”Vi vil meget gerne have medlemmer fra et bredt udsnit af sektorer.
Det handler om at dele ud af erfaringer og gode råd. Vi har blandt
andet haft power point, coaching og stresshåndtering på programmet,”
fortæller Henriette Koustrup Madsen.
Engagerende medlemmer
Til spørgsmålet om det typiske medlem henter produktchefen en let,
sporty og trendy lilla sko frem.
”Det typiske medlem er farverig, som regel sprudlende, engageret,
afslappet, i starten af trediverne, professionel, har en lidt skæv indgangsvinkel
og er kreativ,” siger hun og smiler.
soUtHErn jUtland yoUng PEoPlE
Etableret i 2003 på ECCO med støtte fra Brdr. Hartmann, Hydro
Aluminium virksomhederne, Business Academy West og Mærsk
Container industri.
Ca. 10 møder om året
Nyhedsbrev udkommer hvert kvartal
Alle kan blive medlemmer uanset geografi og alder
Hovedformålet er videndeling, sparring og sociale aktiviteter
www.sjyp.dk
TØNDER 29

30 TØNDER
dans
på stram line
Af Nils Gottlieb, Storyhouse
Foto: Ole Risbjerg Pedersen, Mediasyd
Forberedelserne er i fuld gang. Hallen er reserveret,
musikken er booket. På 45 minutter blev
alt meldt udsolgt. Lincedancetræffet i Skærbæk
er på få år blevet det største i Skandinavien, og
ved seneste træf mødte 1.200 linedancere fra
Danmark, Norge, Sverige og Tyskland op til en
forlænget weekend i den sydvestjyske by.
Alt bliver forvandlet i Skærbæk denne weekend
i maj. Med Stetsonhat, westernskjorte og cowboystøvler
optræder linedancerne med nogle af
de dansetrin, de har lært i løbet af vinteren. Det
store træf kræver en del planlægning.
”Det er jo utroligt, at 1.200 mennesker opfø-
rer sig, som inge og jeg siger, de skal,” siger
Anton Lund og griner.
Sammen med sin kone, inge, arrangerer Anton
Lund hvert år linedancetræffet i Skærbæk.
De startede for godt ti år siden med at danse
linedance, og efter et par år i øvelokalerne var
ægteparret Lund så bidt af dansen, at de var
med til at arrangere landets første linedancetræf.
Siden har det bare vokset sig større og
større, og i dag valfarter linedancere til byen –
dels til træffet hvert forår, dels til en workshop
hvert efterår, hvor omkring 600 møder
op for at lære nogle nye trin.
Øvetimer og opvisninger
Denne aften er 12-14 linedancere mødt op
hjemme hos inge og Anton Lund. De fleste
kommer fra Skærbæk, en enkelt tager turen
fra Rømø, en anden fra Toftlund, men fra
mere end 25 kilometers afstand kommer de
ikke.
Det er medlemmerne fra South-West Line
Dancers, den ene af Skærbæks to linedanceklubber,
som er samlet for at planlægge
programmet for de kommende måneder.
På bordet står en kande med kaffe, en skål
lakridskonfekt og i den anden stue en ramme
dåseøl.
Sæsonen består groft sagt af to aktiviteter.
Om vinteren øver klubben nye danse, og om
sommeren tager de rundt og laver opvisninger.
”i år har vi haft 10-12 opvisninger. Engang

Hvert år i maj vrimler det med
linedancere i Skærbæk, når folk fra hele
Skandinavien mødes til træf.
lavede vi tre opvisninger på én dag, hvor vi
først kørte op til Ry, bagefter var vi nede i
Bredebro, og så sluttede vi af i Harris. Det
år havde vi 56 opvisninger, men det var for
meget,” siger Anton Lund.
En opvisning tager cirka halvanden time, og
på den tid kan gruppen nå at vise omkring
15 danse.
Om vinteren bliver gymnastiksalen på
Skærbæk Realskole indtaget to gange om
ugen, og når foråret kommer, har danserne
udvidet repertoiret med mindst 20 nye
danse, når de skal ud til opvisning.
”En dans har fra 16 trin til over 100 trin, og
det tager alt fra fem minutter til en time at
lære en ny dans,” vurderer Kristine Bladt,
en af instruktørerne for linedance-holdene.
Bag dragterne er det svært at se forskel på
de 14 medlemmer af klubben. En har danset
i ti år, en anden syv, mens en tredje blot har
et par års erfaring. En er slagteriarbejder, en
anden er konstabel, mens en tredje er læge.
Alle er de dog enige om, at det sociale liv
er afgørende for, at medlemmerne trives i
gruppen. Linedance er en dans, hvor man
i modsætning til eksempelvis squaredance
ikke behøver en partner.
”Hvis min mand hellere vil spille golf, så
behøver han ikke gå med. Vi danser jo hver
for sig, og så er der ingen, der træder dig
over tæerne,” siger Kristine Bladt.
Flere i stuen griner. Nogle af danserne har
prøvet at blive trådt over tæerne under
træningen, og en drillende diskussion går i
gang mellem et par af danserne.
10 års jubilæum skal med
De fleste medlemmer rejser sig og går rundt
for at sige farvel, men ægteparret Lund vil
lige vise et par episoder fra det seneste træf.
Dvd’en sættes i gang. Første sekvens viser
en dans, som er skrevet til ære for Prins
Joachim og Marie, da det seneste træf fandt
sted samme weekend som det royale bryllup
nogle kilometer længere sydpå.
Ægteparret Lund kommenterer højdepunkterne
fra træffet, mens billederne ruller over
skærmen. Der var for mange det seneste
år, så fremover vil der være en adgangsbegrænsning
på 1.100 deltagere.
”Jeg måtte sige nej til præcist 522
personer, der ville tilmeldes. Sidste år
havde linedancerne 136 enheder nede på
campingpladsen, og det svarer til pladsens
normale belægning for fire normale uger,”
siger Anton Lund.
TØNDER 31
Mindst ti timer om ugen bruger inge og
Anton Lund på træffet i maj, og de skjuler
ikke, at det koster en del energi at have ansvaret
for det store arrangement. inge Lund
står for regnskabet, og musikkerne booker
Anton Lund i op til 18 måneder før træffet,
men han har prøvet at stå uden musik, hvis
en aftale ikke er blevet overholdt. Om han
kan holde til det?
”Nej,” mener inge Lund, mens hun rydder
af stuebordet. Anton Lund tøver et øjeblik.
”Jeg skal i hvert fald have ti års jubilæet
med i 2010. Hvis vi skal slå rekorden for
verdens længste linedance, skal vi stå i én
række. Det kunne være, vi kunne få lov til at
stå ude på dæmningen. Så må vi se bagefter,
om jeg fortsætter,”siger Anton Lund.
linEdanCE
Linedance opstod i 1992, da koreografen
Melanie Greenwood arrangerede
dansen til Billy Ray Cyrus’
kæmpehit Achy Breaky Heart.
Linedance kom til Danmark i midten
af 1990erne, og i dag er der mere end
100 klubber på landsplan. South-West
Line Dancers i Skærbæk blev stiftet i
1997.
Linedance består af en række trin,
som følger taktslagene i musikken.
Typisk er der 32, 48 eller 64 trin i en
linedance.
Linedancetræffet i Skærbæk finder
sted hvert år i maj.

32 TØNDER
Kulturen kalder
Opera eller folkemusik? Film eller revy? Kunst
eller teater? i Tønder Kommune kan du opleve det
hele – enten som tilskuer eller deltager.
Af Søren Flott, Storyhouse
Foto: Kunstmuseet i Tønder
Nedenfor er blot et udsnit af kulturelle
muligheder i Tønder Kommune.
Med kurs mod de skrå brædder
Teatergaleasen lagde fra kaj i 1983 og har
lige siden lagt dørk til amatørforestillinger
i Højer med alt fra Holberg over Agatha
Christie til Dario Fo på plakaten. Skuespillene
opføres i den gamle Kiers Gaard, som
med sine 600 år har en speciel atmosfære.
www.teatergaleasen.dk
Noget for enhver smag
Tønder Teater, der holder til i Tønder
Kulturhus, løfter hvert år tæppet for 6 til 8
forestillinger med professionelle skuespillere.
Det er især skuespillere og sangere fra
Det Kongelige Teater, Det Danske Teater,
Den Jyske Opera og Privat Teatret, der lægger
vejen forbi. 7472 5380.
Kulturelt forum
De kulturelle aktører i Tønder samarbejder
innovation & vækst
tønder Erhvervsforum
Tønder Erhvervsforum blev startet i oktober 2006 på initiativ af
erhvervslivet.
Omdrejningspunktet er erhvervsudvikling og erhvervssamarbejdet
i Tønder Kommune, og forummet består af aktive erhvervsfolk fra
hele kommunen. indsatsområderne er afdækning af uudnyttet
vækstpotentiale, viden, rådgivning og vejledning til virksomheder
samt forbedring af rammebetingelserne.
Formålet med forummet er:
At være med til at styrke erhvervsudviklingen i Tønder Kommune
At være med til at udvikle iværksætteri
At bygge bro mellem erhvervsliv og kommune
At igangsætte initiativer – arbejde for nye arbejdspladser
At stå for en aktiv profilering
om udvikling, kvalitetssikring og synlighed
på kryds og tværs af foreninger, institutioner,
kunstretninger og genrer. i Tønder
hedder det Kulturelt Forum.
www.toender.dk
Sønderjyllands største kunstsamling
Kunstmuseet i Tønder viser både værker
fra den permanente samling, fra andre
museer og fra private samlere. Det er især
nordeuropæisk kunst fra det 20. og 21.
århundrede, man kan se nærmere på.
www.museum-sonderjylland.dk
Musik og Teaterhøjskolen
Om du er begynder eller erfaren er ligegyldigt,
bare du har LYST til at møde nye
spændende mennesker, blive begejstret
etc. Sådan lyder det på Toftlund Musik og
Teaterhøjskoles hjemmeside. Højskolen
bygger på værdien af sang, musik, dans og
teater. Læs mere på www.musikogteater.dk
Løgumklosters kulturhus
Den Gamle Biograf er mere end blot en
biograf. Den huser nemlig Løgumklosters
Et af de konkrete projekter Tønder Erhvervsforum har sat i gang i
forbindelse med ”Viden i virksomheder” er projektet ”studerende i
virksomheden”. Her har unge studerende fra Syddansk Universitet,
Aarhus Universitet samt Handels- og ingeniørhøjskolen i Herning
været tilknyttet lokale erhvervsvirk-somheder i Tønder Kommune i
forhold til bestemte projekter.
For blot at nævne ét eksempel på dette samarbejde har virksomheden
TLT - Toftlund Logistik & Transport været en af deltagerne, som har
haft stor glæde af at være med i projektet. To studerende har lavet en
markedsanalyse for virksomheden. Både for de studerende samt ikke
mindst de enkelte virksomheder har forløbet været en stor succes.
www.toender-erhverv.dk
helt eget kulturhus. Her kan man ud over
film også opleve teater, revy og koncerter.
7474 4141.
Hvad har du lyst til?
Væggene i Tønder Kulturhus har lagt ører til
meget. Teaterforestillinger fra det folkelige
til det alternative. Koncerter fra klassisk til
hård rock. De lave udlejningspriser og det
professionelle lys- og lydudstyr gør det muligt
for de fleste at få netop deres kulturelle
arrangement på programmet.
www.tonder-kulturhus.dk
Under åben himmel
Tønder Kultur og Musik Forening står bag
mange forskellige arrangementer i kommunen,
men den suverænt største er den
årlige Schackenborg Open Air, hvor store
navne giver den gas fra scenen til stor
fornøjelse for både voksne og børn.
Foreningen står bag mange forskellige oplevelser
året rundt. www.openair-schack.dk

Borgerhjælp i nabolaget
Flere og flere benytter sig af Borgerservice. Medarbejderne
i Tønder Kommune bestræber sig både på
service af høj kvalitet og at være til stede i nærmiljøet.
Af Nils Gottlieb Johansen, Storyhouse
Skal du have nyt kørekort? Er dit skattekort ude af trit med din indtægt?
Eller er du bare lidt forvirret, når du skal søge støtte til din bolig eller
finde en institutionsplads til dine børn?
Efter sammenlægningen af kommunerne er der oprettet borgerservicecentre,
og her står medarbejderne til rådighed for at hjælpe kommunens
borgere med deres forskellige behov.
”Borgerservice er første station, når man henvender sig til kommunen.
Hvis man er i tvivl, kan borgerservice ofte lede borgerne videre til den
rigtige forvaltning det rigtige sted i kommunen,” siger borgerservicechef
Asger Wind.
i følge en intern undersøgelse ønsker halvdelen af kommunens borgere
lokal betjening, mens den anden halvdel gerne kører efter servicen,
hvis bare kvaliteten er i orden. Disse svar er der taget højde for i kommunens
borgerbetjening.
”Borgerservice er hele tiden i bevægelse. Vi ændrer arbejdsgangen
jævnligt, og vi er løbende i dialog om, hvorvidt snitfladerne i Borgerservice
er, som de skal være, eller om der er nogle uhensigtsmæssige
procedurer,” siger Asger Wind.
Hvor ligger Borgerservice?
Kommunen bestræber sig på at være så tæt på borgeren som muligt.
Borgerservice i Tønder Kommune kan træffes på: 7492 9292 eller
www.toender.dk. Her kan du få anvist nærmeste Borgerservice.
Her hjælper Borgerservice
TØNDER 33
• Udstedelse af kørekort og pas
Tidligere var det politiet, som sørgede for, at vi måtte køre bil
eller rejse til udlandet. Den service er overgået til Borgerservice,
som udsteder nyt kørekort og pas. Det er også her, du
skifter folkeregisteradresse.
• Tilskud til bolig, læge eller andre sundhedsydelser
Hvis du bor i lejebolig, har brug for lægehjælp eller transport
til lægen, findes der en række ydelser, som kan hjælpe dig.
På borgerservicecentret får du vejledning i at komme videre.
• Bidrag til børn og ægtefælle eller ydelser til børnefamilier
Hvis du eller dit barn har ret til bidrag fra en tidligere ægtefælle,
sørger Borgerservice for, at du får pengene. Hvis du skal have
tilskud til dit barn, hjælper medarbejderne også med det.
• Pensionister
Borgerservice hjælper til, hvis du søger helbredstillæg eller
personlige tillæg.
• Nyt skattekort
Hvis din indkomst ændrer sig markant, er det Borgerservice,
som udfører ændringerne i dit skattekort.
• Information om kommunens serviceydelser
Hvis du skal bruge en blanket eller et ansøgningsskema til en
ydelse, eller du er lidt forvirret og ikke helt ved, hvor du skal
begynde, kan du også henvende dig hos Borgerservice. Så
guider medarbejderne dig frem til den rigtige hjælp.
• Når kontoret har lukket
Der findes mange spørgsmål, som du selv kan få svar på ved
hjælp af internettet. På kommunens hjemmeside kan du via
selvbetjening finde oplysninger døgnet rundt.
www.toender.dk

34 TØNDER
En million kroner rækker
langt i Tønder Kommune, når
pengene skal bruges til hus
eller byggegrund
RØMØ
Meget for pengene
Af Nils Gottlieb Johansen, Storyhouse
Danmarks sydvestligste hjørne har nogle attraktive priser på fast
ejendom. Sammenlignet med priser på landsplan holder kommunen
sig i den ende, hvor de fleste kan være med.
De faldende boligpriser har indtil videre kun haft begrænset effekt
på boligmarkedet i Tønder.
”Der har ikke været det store fald i priserne, men det betyder
omvendt heller ikke, at priserne er steget. Det har været meget
stabilt,” siger ejendomsmægler Michael Riis fra Nybolig i Tønder.
Byg selv
Mange har en drøm om at bygge eget hus. Den drøm er der gode
muligheder for at få indfriet i Tønder Kommune, som har god
plads til at udstykke nye byggegrunde.
Læs mere om nuværende og kommende udstykninger på
www.toender.dk
det kan du
HØJER
SKÆRBÆK
BREDEBRO
TØNDER
LØGUMKLOSTER

også opleve i tønder
TOFTLUND
brEdE Å
Et af de bedste danske fiskevande, når det gælder havørreder er
Brede Å. Det er også muligt at leje kano og sejle ned gennem Brede
Å-dal, hvor vandløbet slynger sig gennem grønne enge med et
varieret fugle- og dyreliv. Danmarks første og største alu-bro kan
desuden ses over Brede Å ved Løgumkloster.
Er man ikke til selv-fangne fisk, så kan friske og røgede fisk
nydes på Havnepladsen på Rømø. Otto & Ani’s Fisk er Sønderjyllands
svar på Bornholmer-stemning.
Brede Å, Løgumkloster og Otto & Ani’s
Fisk, Havnepladsen, Rømø
landskabsHistoriE
Tavle for tavle bliver der redegjort for
Rømøs landskabshistorie på Rømø Mini
Museum. Historien starter fra øen var en
sandbanke i havet til den opnåede
sin nuværende størrelse, som ikke
er den endelige. Øen er kun 2.500
år gammel, og ikke fra den sidste istid for
10.000 år siden, som nogle tror. For 1.250 år siden
boede der tre gange så mange mennesker på Rømø,
som der gør i dag.
Besøg også Emmerlev Klev ved Vadehavet, en lav klint, som er skabt af
isen og formet af havet og vinden. På stranden kan man finde sten fra
stort set alle afkroge af Skandinavien, og så kan man opleve, hvordan
lyset skifter hele tiden.
Rømø Mini Museum v/ Naturcenter Tønnisgård, Havnebyvej 30,
Rømø og Emmerlev Klev
AGERSKOV
HavEgærdE aF HvalUndErkæbEr Fra 1772
i den lille landsby Juvre har man bevaret et havegærde af hvalunderkæber
fra en tid, hvor hverken træ eller sten var til rådighed på øen.
Juvre, Rømø
vandtÅrn MEd WEgnEr-Udstilling
Tønders gamle vandtårn fra 1902 blev i 1995 ombygget og fungerer nu som en
spændende ramme om en udstilling om arkitekt Hans J. Wegner. Fordelt på otte etager
udstilles 40 forskellige Wegner-stole. Fra vandtårnets øverste etage er der en fantastisk
udsigt over Tøndermarsken og Tønder by.
Kongevej 51, Tønder
jUlEtid
TØNDER i Det Gamle Apoteks kælder kan man opleve julen alle årets dage. Find specielle juleartikler
og inspiration til julen i Det Gamle Apoteks helårsjulestue og fortsæt juleeventyret i Julebyen. Tønder,
den gamle købstad med krogede gader og spændende gavlhuse, bliver igen i år julepyntet og
julebelyst til Danmarks hyggeligste julestemning.
LØGUMKLOSTER Kong Frederik iX’s klokkespil, som er Nordens største klokkespil, pifter julestemningen
op. Klokkespillet hører til cistercienserklosterkirken og er placeret et stykke fra kirken,
en af landets smukkeste med et kirkerum, som i øvrigt har en usædvanlig flot akustik. Se også
efter julekoncerter.
Det Gamle Apotek, Østergade 1, Tønder og Klosterkirken, Sølstedgårdvej, Løgumkloster
TØNDER 35

www.toender.dk
– et godt sted at være