tønder - Vodder Sogn - InfoLand

voddersogn.infoland.dk

tønder - Vodder Sogn - InfoLand

TØNDER

BREDEBRO · HØJER · LØGUMKLOSTER · TOFTLUND · SKÆRBÆK · TØNDER 3

Pludselig er mojn

bare en del af det ...4

Et godt sted

at være barn ...18

Fart og sPænding

på rømø ...12


2 TØNDER

INDHOLD

4 Pludselig er mojn bare en del af det

6 Tønder Festival:

Det umuliges kunst

8 Den, der ikke vil dige, må vige

10 Rugbrødsmotorskolen

12 Fart og spænding på Rømø

14 Nu kan Skagen godt

gå hjem og lægge sig

15 Vindmøller blæser liv i turismen

4

16 Solceller er sagen

18 Et godt sted at være barn

20 Lige på grænsen

21 ”Det er ikke sværere

end at flytte til England”

22 Grænseoverskridende udrykning

24 Nye idéer

og gamle dyder åå slottet

26 God, bedre, Ballum

18

29

28 Velkommen til helvede i syd

29 SJYP: Netværk med professionel

sparring og videndeling

30 Dans på stram line

32 Kulturen kalder

33 Borgerhjælp i

nabolaget

34 Det kan du også opleve i Tønder


VELKOMMEN TiL TØNDER KOMMUNE

i januar 2008 flyttede jeg med mand og barn fra Aalborg til Tønder – fra den ene

ende af landet til den anden, og modtagelsen har været varm. Naboerne kom og

sagde velkommen, kollegaer uddelte telefonnumre: ”Hvis der nu skulle være noget.”

Der er ingen tvivl om, at det er et område med en engageret lokalbefolkning, vi er

flyttet til. Lokalområderne er velorganiserede, og borgerne optagede af, at hver

deres område trives og blomstrer, og det kombineret med, at Tønder Kommune

har et stærkt foreningsliv med mange gode fritidsaktiviteter, gør, at det er et godt

område at flytte til.

Dette billede går igen også på et mere overordnet plan. Der er

fx en bosætningsgruppe i kommunen, som laver forskellige

tiltag for tilflyttere, så man får en god start

som ny borger i Tønder Kommune. Det er netop

denne gruppe, som står bag initiativet med dette

magasin.

God læselyst.

Venlig hilsen

Nanna Bang

Ansvarshavende redaktør

Udviklingskonsulent

smag på sønderjylland

Hvem har ikke hørt om det overdådige ”Sønderjyske Kaffebord” med et utal af fristende kager?

Der er masser af madtraditioner forbundet med det sydlige Danmark: Lige fra de mere end

100 forskellige slags pølser fra Højer over til sønderjysk rugbrød og sågar Stillehavsøsters, som

man selv kan hente på vadefladerne i Vadehavet. Blandt de mere traditionelle egnsretter finder

man grønlangkål, marsklam og solæg. Foreningen Sønderjyske Madglæder samarbejder om at

fremme kvalitetsfødevarer fra området. Mød dem på www.madglaeder.dk.

Marked med stolte traditioner

Hvert år i august kommer kræmmere, gøglere og andet godtfolk fra nær og fjern til Løgumkloster.

Kloster Mærken sætter fra torsdag til søndag i uge 32 Løgumkloster på den anden ende. Markedet

strækker sig fra byens centrum og ud på hele Slotsengen. Her oplever de 50.000 besøgende alt

fra gøglergudstjeneste i Klosterkirken til kræmmermarked og handel med heste og smådyr som

kaniner og høns.

Kloster Mærken hed oprindeligt Sct. Bartholomæus-markedet efter den helgen, som byens munke

fra omkring 1300-tallet fejrede den tredje tirsdag i august med højmesse og derefter marked. i

dag er munkene væk, men i Løgumkloster holder man stadig fast i den historiske tradition.

Udgiver

Tønder Kommune

Kongevej 57

6270 Tønder

Tlf. 7492 9292

TØNDER 3

Magasinet er støttet af

Erhvervs- og Byggestyrelsen

Ansvarshavende redaktør

Nanna Bang

Udviklingskonsulent

Erhvervs- og Arbejdsmarkedsforvaltningen

Tønder Kommune

Redaktion

Mette Jørvad Niess (red.)

Thomas Laursen

Produktion, idé & koncept

Mediasyd

Boulevarden 17

7100 Vejle

Design

Tine Jessen, Mediasyd

Foto

Palle Peter Skov

Jonas Ahlstrøm

Kim Pilgaard

Ole Risbjerg Pedersen

Tønder Festivalen

TM Tønder

m.fl.

Sats

Barmeno

Tryk

PrinfoVejle

Oplag

10.000 eksemplarer

Forside

Rømø Strandsejler Club

Foto: Palle Peter Skov

Henvendelse

Nanna Bang

Tønder Kommune

Vestergade 9

6270 Tønder

Tlf.: 7492 9761

www.toender.dk

ISBN

87-7058-024-3


4 TØNDER

Pludselig

Hydro i tøndEr

• Den eneste virksomhed i Danmark, der fremstiller aluminiumselementer

til bilindustrien.

• I Tønder findes tre Hydro-virksomheder. Hydro Aluminium

Tønder, Hydro Aluminium Structures og den største

af de tre, Hydro Aluminium Precision Tubing.

• Virksomheden er en af Sønderjyllands største.

• Datterselskab af Norsk Hydro ASA.

For to år siden flyttede Vicki og Thomas

Rasmussen til grænselandet fra Århus og var noget

skeptiske. i dag kan de fortælle om store plusser

og kun få minusser ved at bo i Løgumkloster.


er mojn

bare en del af det

Af Jesper Gaarskjær, Storyhouse

Foto: Jonas Ahlstrøm

Skovstien er fuldstændig oversvømmet.

Vicki Rasmussen er stoppet op på sin

normale løberute og overvejer, om hun kan

klare våde fødder, eller om hun skal løbe

en anden vej.

Løsningen bliver en helt tredje og kommer

trillende på en cykel. En tilfældig forbipasserende

tilbyder et hurtigt lift over den

enorme vandpyt. Hun kan bare hoppe op

på bagagebæreren. Sådan kører de gennem

vandet, hun hopper af og fortsætter

løbeturen.

Episoden skete i foråret 2008, og i dag

smiler Vicki, når hun tænker tilbage på den.

”Den der åbenhed… man hjælper bare

hinanden hernede. Der er en hjælpsomhed,

jeg aldrig har oplevet før – ikke i Århus

i hvert fald,” forklarer hun.

For to år siden flyttede hun og manden

Thomas Rasmussen til Tønder Kommune

fra Århus, hvor de boede med deres lille

søn Robin. Thomas fik tilbudt en stilling

på Hydro Aluminium Precision Tubing i

Tønder, som han ikke kunne sige nej til.

Samtidig blev Vicki færdig som pædagog,

og de valgte at slå sig ned i Sønderjylland.

En beslutning, de var noget usikre på

dengang, men som de i dag er meget glade

for, de tog.

”Vi var nok lidt skeptiske i starten, men det er

blevet gjort til skamme. Folk er meget åbne

hernede i Sønderjylland,” fortæller Vicki.

Savner byen mindre

Deres tungeste bekymring var at flytte så

langt væk fra forældre, venner og byliv i

Århus og i Viborg, hvor henholdsvis Thomas

og Vicki kommer fra. især tænkte de

på afstanden i hverdagen til forældrene, der

nu er bedsteforældre til Robin på fire år og

Amalie på halvandet.

”Det er det største minus – ikke lige at have

nogle bedsteforældre til at passe børnene,”

fortæller Thomas, der er udlært automekaniker

og maskiningeniør. Til gengæld

hjælper det gevaldigt, at han har flekstid på

arbejdet, og at Vicki kun arbejder 30 timer

om ugen i Bedsted Børnecenter.

”Alle folk spørger mig: ”Savner du ikke

byen?” Men når man har børn, bruger

man ikke byen på samme måde som før,”

forklarer Thomas.

Et par timer i bilen betyder nu heller ikke

så meget, og når de besøger venner og

familie, passer bedsteforældrene børnene,

så de kan holde fri med vennerne.

Luft i budgettet

i det hele taget er Vicki og Thomas mere i

Sønderjylland, end de regnede med, og de

kan på stående fod heller ikke forestille sig

at flytte tilbage. En af forklaringerne er huset

og haven i villakvarteret i Løgumkloster.

”Vi frygtede lidt at komme til at flygte til Århus

og Viborg hver weekend. Men vi nyder

at være ude i haven i for eksempel en hel

weekend. Det troede vi ikke, vi ville blive så

glade for,” forklarer Vicki.

TØNDER 5

De lave huspriser i Sønderjylland har været

en af de andre positive overraskelser for

parret. De får meget mere for pengene end

i Århus, og det giver samtidig luft i budgettet.

Her skal der til gengæld være plads til to

biler, så de begge kan komme på arbejde.

Kålpølser og nytårsaften

De er også ved at vænne sig til sproget,

naturen og madkulturen, der nok er noget

anderledes for mange tilflyttere.

Deres søn skifter uden problemer mellem

østjysk og sønderjysk, mens de selv har

skullet finde ud af, at slik for eksempel hedder

bum, og at smakkerlak betyder mudder.

”Man dummer sig lidt nogen gange. Men

det kommer hen ad vejen, og pludselig er

mojn bare en del af det,” siger Vicki.

Landskabet er fladt, og derfor blæser det

også meget, synes de. Men de nyder

naturen, og børnene trives i deres skov- og

naturbørnehave, hvor Robin har siddet med

på traktorer i marken og set en hjort blive

slagtet.

Madkulturen har de derimod ikke helt fået

smag for endnu. Kålpølser nytårsaften og

mængder af stuvet hvidkål er stadig nyt og

anderledes for de midtjyske smagsløg, der

især ikke bryder sig om en ret, hvor ris og

rosiner nærmest er kogt sammen for så at

blive mast til en klump og puttet i suppe.

”Vi har det svært nok med rosiner i en

kage,” som Thomas diplomatisk formulerer

det.


6 TØNDER

Af Ane Vestbjerg, Storyhouse

Foto: Tønder Festivalen

Budgettet er lille, og folkemusik er en overset

genre. Sådan siger festivalorganisationen

selv. Så hvordan kan det være, at det år efter

år lykkes at samle 2.000 frivillige, 15.000

gæster og 200 musikere til en festival, som er

uden sidestykke? Hemmeligheden er så godt

begravet i ekstraordinær villighed, at det kan

være svært at sætte ord på.

”Vi går efter et mål, og det er at give folk en

oplevelse. Der er mennesker, der lever og

ånder for det her,” siger festivalens daglige

leder Carsten Panduro, som selv har levet

for Tønder Festival siden 1974, da den

første gang løb af stabelen.

”Tønder Festival regnes for en af de allervigtigste

folkemusikfestivaler i verden.

tønder Festival:

det umuliges

Vi har en vigtig position og er ikke kommet

sovende til det. Der er en ånd, der gennemsyrer

hele arrangementet fra medarbejderen

på gulvet til bestyrelsen. Det kan man

mærke som publikum og som musiker,”

siger festivalformanden, som selv har lidt

svært ved at formulere, hvad det er, der

udgør succesen.

Kvalt i arbejde

Det var en ånd, der blev skabt allerede under

festivalens første år, hvor arrangementet

var baseret udelukkende på frivillig hjælp.

Organisationen blev først professionaliseret i

1981, kort før den syvende Tønder Festival.

”Vi blev kvalt i arbejde, vi drønede rundt

og snød os til at ringe på de underligste

tidspunkter, når chefen vendte ryggen til.

Jeg var ansat i en stor manufakturvirksomhed,

og det var et held, at der var en telefon

i kælderen,” husker Carsten Panduro om

året 1980, hvor festivalen var ved at blive

kvalt i sin egen succes.

i dag har organisationen en fondsbestyrelse,

en foreningsbestyrelse og et forretningsudvalg,

og når der skal holdes ledermøde, er de oprindelige

lokaler i Vestergade blevet for små.

Ånden lever også i musikken, som ikke

bare er folkemusik, men ”musik med rødder”.

Folkemusikken er blandt andet kendetegnet

ved nogle regionale traditioner, som

går igen i musikken gennem generationer.

”Det skaber en særlig ånd,” siger Anni

Lehmann, som siden 1991 har stået for

organisationens pladedistribution, der forhandler

musik fra blandt andre festivalens

optrædende.

Hun fortæller, at hendes forhold til de


kunst

musikere, som hun arbejder med gennem

festivalen og pladeselskabet, mere har

karakter af venskaber end af professionelle

arbejdsrelationer.

”i dag har jeg fået et langt brev som svar på

en fødselsdagshilsen, jeg sendte til nogen

i Holland, jeg har fået sms’er fra Australien

fra nogen, der er på tour og mails fra irland

og Canada,” siger Anni Lehmann.

”Folkemusikkunstnerne er stjerner uden

nøkker,” siger Carsten Panduro og illustrerer

med et eksempel. Det er søndag

aften under festivalen i 1990, og det regner

kraftigt. Pete Seeger, en folkemusiklegende,

skal spille, og Carsten Panduro er på pletten

ved solistens telt for at tjekke, om alt er klar.

To minutter før de internationale stjerner

skal på, trækker Carsten Panduro teltdugen

til side. Foran ham står Pete Seeger iført

TØNDER 7

34 gange har Tønder Festivalen åbnet portene,

og den succesfulde festival har gang på gang

trukket 15.000 musikelskere til byen. Al rationel

tænkning foreslår ellers, at det er umuligt – så

hvordan går det til?

en sort plasticsæk med huller til arme og

hoved.

”Han havde åbenbart behov for at dele med

mig i sidste minut, at vi burde udlevere sådan

nogle plastiksække ud. Han kom frem bag

teltdugen og sagde ”Look at this, Carsten –

cheap raincoats!” fortæller Carsten Panduro.

”Her er der sgu ikke nogen fine fornemmelser.”

En fed tid

i 1999 udgav organisationen en jubilæumsbog,

som med et omfattende billedmateriale

skildrer en unik organisation, der som

ringe i vandet udviklede sig til den folkemusikborg,

som Tønder Festivalen er i dag.

”Det var som om, at 25 år bare sådan var

smuttet – hvor blev de af? Når først man

finder billederne frem og får lavet den bog,

så ser man pludselig huller; mennesker,

både musikere og medarbejdere, som ikke

er længere. Og så vidste vi godt, hvad 25

år var; det var en fed tid,” siger Carsten

Panduro, som også de sidste ti år har haft

en fed tid med arbejdet.

Både formanden og Anni Lehmann nævner

i flæng begreber som sønderjysk foreningsliv,

familiært sammenhold og en særlig ånd

som alt sammen er afgørende for, at Tønder

Festival findes de næste ti år. De er også

selv blevet tiltrukket af området, Anni elsker

marsken og er tilflytter fra Nordjylland,

Carsten Panduro og deres bogholder inger

Ørsnæs er kommet ned fra Vejle.

”Vi er flyttet hertil på grund af Tønder Festivalen,”

siger Anni Lehmann.

Festivalorganisationen omFatter i dag

• Tønder Festival Fond

• Tønder Festival Forening

• Spillestedet Hagges Musikpub

• Pladeselskabet Millstream Records

• Danish Music Awards – Folk (DMA – Folk)

• Et arbejde med at stable et internationalt folkemusikforum

på benene, som foregår i samarbejde med bl.a. Tønder Kommune

www.tf.dk


8 TØNDER

Af Sisse Valnert, Mediasyd

Foto: Palle Peter Skov

Mindre stæreflokke kommer vrimlende hen

over det flade landskab, mens de øver sig på

efterårets store opvisning af sort sol.

Oppe på diget, tæt ved Ballum Sluse, står

naturvejleder Søren Rask Jessen, Skov- og

Naturstyrelsen.

”På den ene side har vi den salte marsk,

og på den anden har vi den ferske. Den

uspolerede natur – og den kultiverede,”

fortæller naturvejlederen. Den salte marsk

er en myriade af forskellige vækster.

”De her strandasters er typiske for marsken.

De kan tåle det salte vand. Og blomsterne

kan i øvrigt bruges i snapsen.” Lidt længere

ude græsser en håndfuld marsklam.

Landsbyen, der forsvandt

På den anden side af diget er det de sortbrogede

kvier, der dominerer landskabet.

”Marskens frugtbarhed kommer fra det

mudder, vandet bringer med sig. Når man

så bygger diger for at udnytte det bagved-

den, der ikke

må vige

En unik natur, der ikke altid lader sig

tæmme. Fra 2009 har Vadehavet fået

status af Nationalpark.

liggende land, mister man samtidig denne

stadige tilførsel af næringsstoffer,” forklarer

naturvejlederen. Man kan ikke få det hele.

i den nordlige del af Ballummarsken lå

engang en landsby, Misthusum. Nu ses kun

otte værfter – de menneskeskabte forhøjninger,

husene blev bygget på.

Misthusum kan dateres tilbage til 1300-tallet.

Landsbyen blev ødelagt under en stormflod i

1634. 44 mennesker druknede. Landsbyen

blev genopbygget, men i 1814 flyttede

den sidste familie væk fra den ubeskyttede

landsby. For den, der ikke vil dige, må vige,

som det gamle marsk-ordsprog lyder.

Branding af området

”Misthusum er et meget godt billede: På

den ene side har vi menneskenes ønske om

at udnytte ressourcerne – og på den anden

har vi de stærke naturkræfter, der ikke altid

lader sig tæmme. Vi vil nok ikke se de store

ændringer i forbindelse med Vadehavets

status som Nationalpark, men det vil være

en fantastisk branding af området. Og forhåbentlig

vil planlæggerne fremover sparre

med den unikke natur, så de landskabelige

og de kulturelle værdier bevares.”

Naturvejleder Søren Rask Jessen

(foto: Kim Pilgaard)

nationalPark

Vadehavet strækker sig over cirka

500 kilometer fra Blåvandshuk i

Danmark til Den Helder i Holland.

Den danske del af Vadehavet er fra

2009 en af Danmarks fem Nationalparker.

Nationalpark Vadehavet er et af verdens

mest værdifulde tidevandsområder.

For mange fugle er Vadehavet

det vigtigste overvintringsområde

i Europa. Flere end 10 millioner

trækfugle gæster området.

Nationalparken kommer til at fungere

som en fond med en selvstændig

bestyrelse, der sammensættes, så

både de, der vil benytte naturen og

de, der vil beskytte, repræsenteres.

Kilde: Skov- og Naturstyrelsen.


vil dige,

Gæsterne kommer igen

Vinden er i sit venlige hjørne denne dag

ved Vadehavet.

”Men vi, der er født og opvokset herude,

har lært, at naturen ikke er til at spøge

med. Den har en dynamik, som sætter

sit præg på folk,” siger Ruth Lorenzen,

der med egne ord bor midt i naturen. Fra

Den Gamle Digegreves Gård i Ballum,

hvor hun og ægtefællen Christian Lorenzen

tilbyder Bed & Breakfast, er der

udsyn til marsken og den høje himmel.

”Mange af vores gæster kommer, fordi

de gerne vil opleve dette hjørne af Danmark.

i første omgang er det naturen og

det fantastiske fugleliv, der trækker. Men

mange gæster vil også gerne vide noget

om områdets historie.”

Et par dage er ikke nok til Vadehavet,

marsken, fuglene og alle egnens andre tilbud.

Lokale anekdoter

Den Gamle Digegreves Gård, der er fra

1857, er Christian Lorenzens slægtsgård.

”Vores familier har boet her i generationer,

og da min mand er god til at

fortælle, bliver egnens historie jo tit

krydret med en masse lokale anekdoter,”

fortæller Ruth Lorenzen.

Og ikke nok med det.

”Det kan godt være, at gæsterne er kommet

for at opleve marsken og Vadehavet,

men jeg kan jo ikke lade være med at

fortælle om alle de kulturtilbud, vi har

her i Tønder-området. Og så er det, at

mange af dem fortæller, at de er nødt til

at komme igen.”

TØNDER 9

digEgrEvE

Siden middelalderen har man

haft en særlig marsk-organisation

med digegrever, inspektører

og et sæt regler for den enkelte

lodsejers forpligtelse overfor

fællesskabet.

Læs mere om Den Gamle Digegreves

Gård / Bed & Breakfast:

www.klaegager.dk


10 TØNDER

rugbrødsmotor

s ko l e n

UngdoMsUddannElsEr i

tøndEr koMMUnE

Tønder Kommune er rig på uddannelsestilbud.

Her er blot et par af mulighederne. Se

flere på www.toender.dk

STUK

Studenterkursus i Sønderjylland

Vestergade 2-9 i Toftlund

www.stuk.dk

STUK international tilbyder iB Middle Years

Programme, der er et verdensomspændende

uddannelsessystem.

Der er ca. 100 studerende fordelt på tre

årgange og seks klasser, og eleverne kan

vælge mellem tre forskellige linjer: Humanistisk-sproglig,

samfundsvidenskabelig og

matematisk-naturvidenskabelig.

Højer Design Efterskole

Søndergade 21, Højer

www.hoejerdesignefterskole.dk

Højer Design Efterskole havde i skoleåret

2007/2008 sine første elevhold.

Der er ca. 100 elever fordelt på tre hovedlinjer:

Grafisk Design, industriel Design og

Tekstil Design.

Ud over de kreative fag får eleverne

undervisning i de obligatoriske boglige fag

svarende til 9. og 10. klasses undervisning.


På Sportsefterskolen SiNE er eleverne

aktive mere end ti timer om

ugen med sport på højt plan – ved

siden af den almindelige skolegang.

Af Ane Vestbjerg, Storyhouse

Foto: Jonas Ahlstrøm

”Årh, hvor er jeg suuulten,” siger en høj

knægt i træningstøj, hæst og sløvt. Sammen

med spisesalen ligger hyggestuen i en af

de 15 små baraklignende huse, som udgør

Sportsefterskolen SiNE (Sønderjyllands

idræts- og Naturefterskole) på idrætsvej i

Løgumkloster. Klokken er kort før 12. Piger

og drenge fordriver ventetiden med at spille

rundt-om-bordet eller pool, eller de flader

ud i sorte, bløde møbler og holder pinen ud.

Der er kun få minutter til dørene bliver åbnet

til spisesalen og den store frokostbuffet.

Det er ikke fordi, de 173 elever sulter. De er

bare aktive og i voksealderen.

”Der er altid noget til dem, som kan spise,

og der er altid masser af frugt. De skyder

ti centimeter i løbet af året, træner to-tre

timer om dagen og er tit af sted til kampe

om aftenen. Så holder det altså ikke med

burgere og købepizzaer,” siger forstander

Rene Jacobsen.

Aktivitet øger indlæringsevnen

Den sunde kost har stor betydning for, at

ungerne holder tempoet. Hver dag dyrker de

halvanden times sport og følger et regulært

niende eller tiende klasses skoleskema. Både

det sportslige og det boglige har stor betydning.

Derfor er det en stor tilfredsstillelse for

forstander Rene Jacobsen og skolens øvrige

ansatte, at karakterniveauet ligger højt.

”Vi har haft elever nu gennem 12 år, og

niveauet på skolen er blevet det, vi gerne

ville have. Eleverne klarer sig rigtigt godt

uanset sociale lag,” siger Rene Jacobsen, der

længe havde et ønske om at træne unge i et

elitemiljø.

Med det niveau, som SiNE er på, arbejder

skolen på at få åbnet et testcenter, som

skal kortlægge resultaterne af elevernes

indlæringsevne. Den bliver angiveligt markant

bedre af den megen aktivitet. Det kan

den 16-årige danseelev Ane Nielsen godt

genkende fra sin hverdag.

”Det bedste ved skolen er, at vi laver så

meget sport. Alle er glade og positive. Der

er masser af energi i timerne. Jeg kan også

mærke, at jeg selv er mere energisk i timerne,

fordi jeg rører mig meget,” siger hun.

Rutter ikke med pauserne

i spisesalen er den halve frokosttime ved at

være slut. Nu træder træner i pigefodbold,

Sten Madsen, ud på gulvet. Han har en bred

kæbe, en høj stemme og et budskab:

”Fodboldpiger! i er klar til at gå ud og

smøre madpakker lige om lidt. Og i møder

op LiGE efter jeres time klokken 16:15 og

så kører bussen!”

Anne Steensig er også 16 år. Hun spiller fodbold

på sjette år, men det er i virkeligheden

ikke den sport, hun er kommet længst med.

”Jeg spillede badminton på ret højt plan men

TØNDER 11

syntes, at det blev for seriøst. Jeg vil hellere

holde det på et sjovt niveau og have tid til

veninder og kæreste,” siger Anne.

En fremtid med sporten

Nogle piger krydser gennem hyggestuen, og

der er masser af tights og løse sweatshirts.

Lyden af gummisko, der hylende støder mod

parketgulvet, giver genlyd i barakken.

Skolen emmer af aktivitet og er fyldt med

sportspassionerede unge, men på trods af

det, er sport ikke alt. SiNE varer trods alt kun

et år.

”Jeg tænker ikke på fremtiden. Jeg ved

ikke, hvad jeg skal være. Måske vil jeg være

fysioterapeut eller læse folkesundhedsvidenskab,”

siger dansepigen Ane Nielsen,

som bare gerne vil nyde det år på SiNE,

hun selv har valgt.

i løbet af skoleåret kommer Ane og alle de

andre elever på en udlandsrejse, hvor de

træner i deres sportsgrens hjemby, og de

kommer også til at deltage i turneringer

i både Danmark og Europa. Men det er

langt fra alle, der kommer til at opleve en

professionel karriere, siger forstander Rene

Jacobsen.

”Det er i orden at have ambitioner, og

afhængigt af talentet vil vi vejlede om

mulighederne. Men selv blandt de største

talenter vil mindst 80 procent opleve at

fejle.”


12 TØNDER

rømø strandsejler Club

Fart og

på rømø


Hastigheden nærmer sig nemt 130 km./t. Den

”hyggelige” ekstremsport dyrkes af en lille gruppe

danskere med hang til natur, frihed, fart og spænding.

TØNDER 13

spænding

Af Mette Jørvad Niess, Mediasyd

Foto: Palle Peter Skov

”Vi ærgrer os over, at vi er den eneste klub

i Danmark. Der findes mange andre steder,

hvor strandsejlads er muligt såsom ved

Blokhus i Nordjylland, Fanø, Vejers og Henne

Strand,” siger Preben Nielsen, formand

i klubben, som fortæller, at 75 % af alle

medlemmerne er tyskere og svenskere.

i Danmark findes der ca. 200 strandsejlere,

alle er medlem af Rømø Strandsejler

Club. Klubben er den eneste af sin slags

i Danmark og har eksisteret i 45 år. Sejladsen

foregår på Nordeuropas bredeste

strand, Sønderstrand på Rømø.

Fællesskabet er vigtigt

Preben Nielsen har dyrket strandsejlads

siden 1975, og for ham er det vigtigt at

pointere, at det er en social sport.

”Klubben har et enormt fællesskab.

Mange er passive medlemmer, som

kommer på stranden af og til og sejler

og ellers nyder de sociale arrangementer,

som klubben er vært for i løbet af

sæsonen. Vores udenlandske medlemmer

bruger stort set al deres ferie på at sejle

heroppe,” siger den 65-årige formand og

fortsætter:

”Jeg dyrker strandsejlads for at komme ud

i naturen. Du er fri for motorlarm, og farten

får dig til at føle dig fri. Det er en legal

måde at få fart på nede på stranden.”

International regatta

Sæsonen går fra april til september, og

klubben afholder syv regattaer om året.

En af disse er international med deltagere

fra hele verden. Så afspærres et større

område, og målet er at nå flest omgange på

den til formålet afmærkede bane.

”Vores regattaer er altid godt besøgte, og

det er sjovt år efter år at møde sejlere fra

andre lande, som nyder at komme til Danmark

og sejle. Så hygger vi med grillmad

om aftenen. Det er en stor årlig begivenhed

i klubben,” fortæller Preben Nielsen.

Fire af klubbens tyske udøvere deltager

hvert år i både EM og VM. Man skal have

et certifikat for at deltage i internationale

stævner, hvilken man kan tage i klubben.

Oftest bliver mesterskaberne holdt i

Holland, Tyskland, Belgien eller Frankrig.

Danmark har endnu ikke været vært ved

et internationalt mesterskab, da klubben

ikke har kapaciteten til at holde et stævne

af international kaliber.

Det handler om at komme først

Det kan være svært at udfordre sig selv,

når så få dyrker sporten i Danmark. Det

mærker Lars Damgård Møller, som er regerende

danmarksmester i strandsejlads.

Han har dyrket sporten i seks år og sejler

samtidig isbåd om vinteren. At sejle isbåd

er nært beslægtet med strandsejlads.

”Strandsejlads er en alternativ ekstrem

sport, hvor det afhænger meget af den

enkelte udøver, hvor meget fart og

spænding man ønsker. Jeg elsker farten

og det at suse rundt på næsten 20 km 2

sandstrand. Og så betyder det også meget

for mig, at det er en enkeltmandssport,”

fortæller Lars Damgård Møller, som er

dobbelt danmarksmester i klassen DN.

Lars Damgård Møller dyrker strandsejlads

på eliteniveau. i 2008 deltog han i den internationale

regatta i den tyske venskabsklub

St. Peter-Ording, og planen er at deltage

ved flere internationale regattaer.

”Min bedste oplevelse med sporten er,

når jeg slår modstanderen på målstregen.

Når mit hjul lige kommer foran modstanderens,”

fortæller den regerende

danmarksmester.

røMø strandsEjlEr ClUb

Medlem af Dansk Sejlunion

Strandsejlads er en anerkendt idrætsgren

under Danmarks idræts-Forbund

Gennemsnitsalderen er 45 – 50 år

Sæsonen går fra april til og med

september

Der er ingen krav til udøverne – alle

kan med andre ord dyrke sporten.

www.strandsejler.dk


14 TØNDER

Skærbæk Fritidscenter har 500.000

besøgende om året, og flere kommer

til, for nu er Kunstnerhuset klar til brug.

nu kan skagen

godt gå hjem og lægge sig

Af Sisse Valnert, Mediasyd

Foto: Jonas Ahlstrøm

Hvis man med ordet fritidscenter får

associationer i retning af glemte sokker

under skramlede træbænke og lugten af

støv, sved og halvvåde håndklæder, bliver

man særdeles positivt overrasket, når man

besøger Skærbæk Fritidscenter og det nye

Kunstnerhus.

Lyset strømmer ind ad de store, nye glasfacader.

”Her har vi fået nogle helt fantastiske

rammer,” siger kunsthåndværker Hanne

Sønnichsen.

Åbent for alle

Da en række kunstnere og kunsthåndværkere

i 2002 dannede sammenslutningen

”Kunst og kunsthåndværk langs Vadehavet”

blev den del af kulturlivet særdeles synligt.

”Vi oplevede en stærk interesse for vores

arbejde, og langsomt opstod idéen til at

etablere Kunstnerhuset,” fortæller maleren

Else Pia Martinsen Erz.

Det lykkedes at finde nogle interesserede

investorer, der ville skyde de otte millioner

i projektet, blandt andre Kulturministeriet,

Lokale- og Anlægsfonden, EU Mål 2 og

Tønder Kommune.

”Kunstnerhuset er åbent for alle, der vil

suge til sig og for alle, der har noget på

hjerte, både professionelle og amatører.

Der bliver enkeltstående workshops, længere

kursusforløb, udstillinger. Blandt andet

har European Tapestry Forum allerede

arrangeret en masterclass med gobelinvæveren

Helena Hernmarck til maj,” forklarer

Hanne Sønnichsen.

Centralt beliggende

”For 100 år siden tog kunstnerne til Skagen,”

siger Else Pia Martinsen Erz.

”Men om 100 år, når man kigger tilbage,

så vil man snakke om Skærbæk. Skærbæk

med det fede lys! Så kan Skagen godt gå

hjem og lægge sig.”

Selvtilliden fejler ikke noget i dette hjørne af

Danmark.

Gruppen bag kunstnerhuset i Skærbæk

Fritidscenter har også planer om at lave

særlige arrangementer, hvor kunstarterne

blandes.

”Folk kan godt komme til at opleve aftener,

hvor der både er billedkunstnere, musikere,

dansere og måske en forfatter på plakaten.”

Både Hanne Sønnichsen og Else Pia

Martinsen Erz er ikke et øjeblik i tvivl om, at

Kunstnerhuset med dets inspirerende miljø

vil trække nye kunstinteresserede til egnen.

”Det er muligt, at man i København betragter

Tønder-området som et udkantsområde.

Sådan ser vi ikke på det selv. Set fra et

nordeuropæisk perspektiv er Skærbæk

temmelig centralt placeret.”

Et FEMbEnEt FyrtÅrn

Centerleder Søren Hansen kalder

Skærbæk Fritidscenter for et af fyrtårnene

i Tønder Kommune, og dette

fyrtårnet er fembenet.

”Vi driver et feriecenter, vi har et

aktivitetscenter, et sportscenter, et

kursus- og konferencecenter og et

kulturcenter, der udover teatersal og

friluftsscene nu også rummer Kunstnerhuset

med værksteder til grafik,

keramik og glas og faciliteter til udstillinger

og workshops.”

Dertil kommer cafeteria og restaurant

m.m.

Se mere på

www.kursus-fritidscenter.dk


Af Nils Gottlieb Johansen, Storyhouse

Foto: Ole Risbjerg Pedersen, Mediasyd

Færgen til Sild har netop lagt fra kaj. Den glider

ud af havnen på Rømø og sætter kursen

mod syd. Ude på havnekontorets terrasse

følger havnechef Mikkel Gleerup færgens

første meter af de 45 minutters sejlads til

havnebyen List på den tyske ø Sild.

Havnechefen skæver også mod syd,

når han skal føre sine fremtidsplaner for

Rømø Havn ud i livet. De tyske øboere

har gjort det godt, og en del af deres

koncept prøver Mikkel Gleerup at tage

med et par sømil nordpå.

Første etape af en storstilet udviklingsplan

er de eksklusive fritidsboliger med

havudsigt, som allerede står færdige.

”Planen var at skabe noget mere liv på

havnen. Når turisterne kommer ind med

færgen, så spørger de altid: ”Hvor er

byen?” Derefter kigger vi mod Tyskland.

De har gjort noget rigtigt, og det vil vi

da gerne lære noget af,” siger Mikkel

Gleerup.

Siden 2005 har han været havnechef på

Rømø Havn, og hans største opgave er at

føre havnens udviklingsplan ud i livet.

Kajplads skubber til udviklingen

Et blik ind over havnen ender hos de tre

rejevirksomheder, som opbevarer og

sorterer kutternes fangst af hesterejer fra

Vadehavet omkring Rømø. Men rejeindustrien

rækker ikke, hvis Rømø Havn skal

overleve som industrihavn.

”Da jeg kom til, var der 13 danske

kuttere i havnen, og nu er der fem

tilbage. Hvis Rømø skal overleve på

længere sigt, skal der noget andet end

fiskeri til. Men ikke alt skal være ferie.

Der skal også være noget erhverv, ellers

kommer der ikke noget liv,” siger

Mikkel Gleerup.

Løsningen er en ny kajplads, og Rømø

Havn har vundet licitationen som servicehavn

for den nye havvindmøllepark

Butendiek vest for Sild. Et nyt kajanlæg

er nødvendigt for at laste vinger og møllestammer,

når de skal transporteres ud

til det 20 km 2 store område i Nordsøen,

hvor de 80 vindmøller bliver opført.

Vindmølleindustrien vil på længere sigt

give op til 100 nye arbejdspladser på

Rømø.

Det blæser på terrassen. Vi går ind i det

nye havnekontor, som er indrettet i havnens

tidligere skibsværft, Compass.

TØNDER 15

vindmøller blæser

liv i turismen

Flere arbejdspladser og flere turister. begge dele

satser havnechef Mikkel gleerup på at se et stigende

antal af, så der kan komme mere liv på rømø Havn.

Mikkel Gleerup sætter pegefingeren på

et luftfoto over havneområdet og viser de

nye planer, som skal tiltrække velhavende

turister. Udover vindmøllerne skal

den 300 meter lange kaj også bruges til

at tiltrække krydstogtsskibe.

”Hernede skal vi bygge den nye kajplads,”

siger havnechefen, mens han

peger på nordsiden af haven.

Han flytter fingeren ind på land.

”Her skal der være et strøg med butikker

på begge sider, og længere oppe skal

vejen lukkes,” siger Mikkel Gleerup.

inden for et par år står komplekset på Rømø

Havn færdigt til at tage imod de første vindmøller

og forhåbentlig de nye turister.

røMø Havn

• Anlagt 1964 som statshavn

• Fra 2001 kommunal selvstyrehavn

• Havnen har et samlet areal på 25 hektar

• Blev Danmarks første miljøgodkendte

havn

www.romohavn.dk


16 TØNDER

solceller

er sagen


Brundtlandcentret i Toftlund bliver Danmarks

navle, når det handler om solceller. Det vil

Dansk Solcelleforening arbejde for.

Af Sisse Valnert, Mediasyd

Foto: Ole Risbjerg Pedersen, Mediasyd

”Ude hos de private forbrugere er der en

enorm interesse for solceller, og jeg tror,

at markedet for solceller bliver lige så stort

som markedet for biler eller vaskemaskiner.

Alle vil ha’ en!”

Lise Nielson, sekretariatsleder i Dansk

Solcelleforening, taler begejstret om solcellernes

fremtid i Danmark.

”Det kniber dog stadig med interessen

hos en del politikere. Der er stadig mange,

der mener, at solceller er uinteressante,

fordi solen skinner for lidt her i Norden.

Men med den viden, vi har i dag, er deres

skepsis uaktuel,” siger Lise Nielson.

Danske potentialer

Dansk Solcelleforening blev dannet i 2008,

og formålet med foreningen er at samle

virksomheder, institutioner og iværksættere,

der på et professionelt plan arbejder med

solcelleanlæg og relateret teknologi. Der er

potentiale for 5% solcellestrøm i Danmark i

2020, og foreningen vil arbejde for at dette

potentiale realiseres.

”Vi vil være det førende videnscenter her

hjemme. Vi vil være brændpunktet, når det

handler om solceller,” fastslår sekretariatslederen

fra sit kontor i Brundtlandcentret.

”Vi forestiller os ikke, at det her bliver et nyt

dansk vindmølle-eventyr, for i udlandet er

man allerede nået langt med udviklingen af

solcelleanlæg. Men vi har helt klart nogle

danske potentialer, vi kan udvikle – og som

også er interessante for resten af verden.”

Den store gevinst

Med et lille solcelleanlæg kan forbrugeren

forsyne husstanden med strøm, der er

basis for mange arbejdspladser

Tønder Kommune satser på lokal udvikling i

solcelleanlæg

Som medlem af Dansk Solcelleforening

bakker Tønder Kommune op om udviklingen

af solcelleanlæg i Danmark. Et af de

første initiativer er at danne Solarklynge

Tønder – et netværk af innovative og

højteknologiske iværksættere og virksomheder.

Formålet med klyngen er at skabe

arbejdspladser og tiltrække nye virksomheder,

der beskæftiger sig med solceller.

”Brundtlandparken kan fint fungere som

virksomhedshotel, og vi har også gode

forhold til studerende, der vil arbejde med

forskellige solcelle-projekter,” forklarer

sekretariatsleder i Dansk Solcelleforening,

Lise Nielson.

Hun har også en anden kasket – nemlig

som marketing manager i virksomheden

SunSil, der også har til huse i Brundtlandcentret.

SunSil har planer om at bygge en stor solcellefabrik

på arealet ved siden af centret.

”Det vil i første omgang betyde omkring 150

nye arbejdspladser,” vurderer Lise Nielson.

TØNDER 17

både miljørigtig, vedvarende og grøn.

”Et solcelleanlæg på taget er en rigtig god

investering – både for den enkeltes pengepung

og i det store klimaregnskab. Men

den helt store gevinst ligger i at erstatte de

kulfyrede kraftværker med elproduktion fra

solceller. Med Danmarks 9000 decentrale

elproduktionsanlæg ser jeg et meget spændende

udviklingspotentiale.”

Lise Nielson peger på endnu et område,

hvor Danmark kan blive førende:

”Vi er gode til at kombinere ny teknologi og

design. Når der skal opføres nye huse, kan

jeg sagtens forestille mig, at solcellerne er

indbygget i betonelementet fra fabrikken.

Her ser jeg også masser af muligheder.”

brUndtlandCEntrEt

Bygningen, der er opført i 1995, har solceller

indbygget i termoruder i et tag over

atriumgården. Der er desuden solceller

placeret i skråtstillede moduler på en del

af facaden.

Centret blev opført efter at byen Toftlund

i 1990 blev udnævnt til at være en

Brundtland-by, hvor det overordnede

formål var at vise, at en hel by kunne spare

på energien. Det lykkedes. Resultatet blev

en halvering af byens energiforbrug.

links:

www.solcelle.org

www.sunsil.dk

www.toender-erhverv.dk


18 TØNDER

ET gODT STED

AT væRE


Det er gennem legen, at barnet udvikler

sig og får venner. Derfor vægtes

legen højt på Børnegården i Toftlund.

BARN

Af Sisse Valnert, Mediasyd

Foto: Jonas Ahlstrøm

”Ring efter brandbilen! Ring efter brandbilen,”

råber en dreng. En af pædagogerne

har tændt bål, og en håndfuld drenge står

rundt om bålpladsen med hver sin pind i

hånden.

”Har du fået røg i øjnene,” spørger pædagogen.

Det kan brandbilen vist ikke hjælpe

dig med.”

Krinkelkroge

Børnegården er et tidligere børnehjem, og

en del af de små værelser er stadig bevaret.

Huset er på tre etager og der er fuld kælder

under. Masser af plads til de godt 60 børn.

”Huset er gammelt med en masse krinkelkroge,

og det gør, at der altid er et roligt

hjørne, hvis man har behov for det,” fortæller

Børnegårdens leder, Anette Blad Jeppesen.

i et værksted i kælderen er fire af de store

børn i gang med at tegne og male sammen

med en voksen.

”Nu skal i høre: Jeg har puttet maling i

sæbeboblerne, så i skal puste farven på

tegningerne,” forklarer pædagogen.

Børnenes ansigter er fulde af forventning.

Stimulerer fantasien

På den ene side af Børnegården ligger

byen, på den anden side er der grønne områder,

der bruges flittigt af børn og voksne.

Selve legepladsen er delt op i mange

funktioner. Her kan børnene boltre sig

i udeværksteder, på den overdækkede

mooncarbane, i kæmpesandkassen, der

også er overdækket eller på Tarzanbanen.

Midt i det hele står en gammel telefonboks.

”Både ude og inde er der masser af muligheder

for at lege. Her er rum til kreativiteten. Vi vægter

legen højt, fordi vi tror på, at legen stimulerer børnenes

fantasi og er med til at udvikle børnenes

sociale færdigheder,” siger Anette Blad Jeppesen.

”Lykkelige børn er dem, der har en eller flere

gode venner at lege med. Så betyder alt andet

ikke så meget. Og med så mange børn, som vi

har her i Børnegården, kan det enkelte barn altid

finde en, der matcher som ven.”

Sorte krydser

i et roligt hjørne på legepladsen sidder en

dreng og en pige på hug – helt opslugt af

deres egen leg med sand og vand. Omverdenen

er lukket ude, de sanser kun vandet,

der hældes fra den ene lille dunk over i den

næste og tilbage igen. En håndfuld sand i

dunken betyder, at der også skal mere vand

i. Og så skal der hældes frem og tilbage

igen.

Ved bålet har en af drengene opdaget, at

gløden på spidsen af pinden bliver orange,

når han puster på den.

”Hej, Morten, se her,” siger han begejstret

til pædagogen og vifter med pinden. Men

på et tidspunkt er der ikke meget liv tilbage

i gløden. Spidsen er helt sort.

”Så kan du tegne med den, for nu er den

blevet til kul,” siger pædagogen.

Drengen afprøver teorien ved at tegne

sorte krydser på en sten.

”Nøj!”

Børnegården i

Toftlund har masser

af fristeder inde og

ude, hvor børnene

kan udvikle deres

kreativitet.


20 TØNDER

Af Ane Vestbjerg, Storyhouse

Foto: Jonas Ahlstrøm

Hver morgen klokken 8 går Thomas G.

Nielsen fra sit hus over gaden og hejser

fem flag, fire nordiske og et europæisk. Det

er et frivilligt job, som han har haft i mange

år. Flagene markerer, at Tyskland er hørt op

og Danmark begyndt.

Men blot fem meter fra flagene ligger en

grænsesten midt i gaden og vidner om, at

derfra er Rudbølvej delt mellem to nationer.

Med tyske statsborgere på østsiden og

danske på vestsiden.

Ægteparret Thomas og inge G. Nielsens

fælles slægtshistorie startede ved grænsen,

længe før den blev lagt, og deres aner er

delvist ansvarlige for, at grænsen blev så

sær. Begge deres forfædre boede i starten

af 1900-tallet på hver deres gård med hver

deres familie på vestsiden af Rudbølvej.

Men 1. Verdenskrig brød ud i 1914, og

Thomas’ farfar, inges far og farens fire

brødre drog af sted for at kæmpe. Kun

halvdelen kom hjem igen.

Thomas’ farmor var derfor enke, da grænsen

skulle lægges to år efter krigens ophør

i 1920. Farmoren boede sammen med

sine seks børn på sin afdøde mands gård

sammen med to andre krigsenker og deres

i alt ti børn. Anton Nielsen var naboer til

enkerne. Han var god til at forfatte og god

til at komme i kontakt med de rigtige folk.

En japaner traf valget

Anton Nielsen, enkerne og inges farfar ville

alle gerne fortsætte med at være danskere,

og derfor gik de sammen om at skrive

en anmodning til dem, der var noget ved

musikken. Anton skrev brevet og sendte

det af sted. Det gav pote, da den internationale

grænsekommission dukkede op på

Rudbølvej.

Det blev et af kommissionsmedlemmerne

– en japaner - der afgjorde disputten, siger

det lokale sagn. Han gik ud midt på gaden

med sin stok, satte den i jorden og erklærede,

at ”her går grænsen”.

Der lå grænsen, lige midt i gaden, også

under 2. Verdenskrig, hvor danskere og

Thomas og inge G. Nielsen på Rudbølvej

bor i Danmark, men det gør deres

genboer ikke. ingen anden grænse i

verden er skyld i et så løjerligt naboskab.

Lige på grænsen

tyskere helst ville bo længst muligt fra

hinanden. Da Tyskland tabte krigen var

modstanden mod danskerne stor, og

grænsevagterne i Rudbøl sørgede for, at naboerne

ikke ytrede så meget som et mojn

til hinanden.

Fredspiben kom frem

i 1951 blødte modstanden op, og beboerne

på Rudbølvej markerede en ny æra

ved at give håndtryk henover grænsen.

Billed Bladet dokumenterede seancen. Et af

billederne fra bladet viser inges onkel, der

står og ryger fredspibe med sin nabo over

grænsebommen. Onklen ryger normalt

ikke, og det menes, at piben måske slet

ikke er tændt.

Siden er der ikke meget, der har ændret

sig. Der er høflighed mellem tyskere og

danskere på de 130 meter Rudbølvej, hvor

landene bor sammen. Men man inviterer

ikke hinanden på kaffe på tværs af gade og

nation, man hilser blot, altid på tysk. Og

hver aften ved solnedgang går Thomas G.

Nielsen over gaden, lige på grænsen, og

henter flagene ned igen.


”det er ikke sværere

end at flytte til England”

En sønderjyde spiser mange og forskellige kager,

har en lidt komisk og uforståelig dialekt og går i store

grønne gummistøvler. Fordomme om sønderjyder

lever i bedste velgående.

Af Mette Jørvad Niess, Mediasyd

Foto: Ole Risbjerg Pedersen, Mediasyd

”Jeg opdagede hurtigt, at det var helt afgørende,

at jeg handlede i vores lokale brugs

omkring kl.17.30. Det er jo her, det sner.

Her dannes båndene til sociale netværk,”

fortæller Anne Marie Overgaard, i daglig

tale Rie, som pr. 1. februar 2008 blev ansat

som museumsinspektør på Museum Sønderjylland,

Højer Mølle og Skærbæk.

Rie og hendes mand Morten valgte i foråret

at flytte fra Kolding til Højer. Morten arbejdede

i forvejen hos VELUX i Skærbæk, og

da Rie fik job i kommunen, valgte parret at

rykke teltpælene op.

”Vi havde først tænkt på Tønder, men så

valgte vi alligevel at flytte til Højer,” fortæller

Morten Overgaard. Rie supplerer: ”Byen er

hyggelig med en masse søde mennesker, og

den har både skole og gode daginstitutioner,

så faktisk blev vi helt forelskede i byen.”

Stort engagement

For at få en fornemmelse for Højer, tog Rie

sammen med en kollega på en arrangeret

byvandring.

”Det var en helt igennem idyllisk forsommeraften,

så umiddelbart var jeg let at påvirke

allerede fra starten, men jeg blev alligevel

meget overrasket. Vi var hele 60 mennesker.

Jeg var dybt imponeret over, at man kunne

samle 60 mennesker på en onsdag aften til

byvandring i Højer,” fortæller Rie Overgaard.

Hun mener, at årsagen skal findes i den store

historiske bevidsthed, som findes i Sønderjylland.

Den interesse og det store engagement

er ifølge Rie kendetegnende for Sønderjylland.

Største fordom

”Vi var nok mest betænkelige omkring sproget.

Om vi kunne forstå det, og om vores

datter, Laura på fem år, ville kunne forstå,

hvad folk sagde til hende. Men så tænkte vi

også, at det jo ikke er værre end at flytte til

eks. England, hvor man jo lynhurtigt lærer at

begå sig,” fortæller Rie Overgaard.

Hun selv var blevet udsat for egnsdialekt i

forbindelse med sin ansættelsessamtale.

TØNDER 21

Læs mere om sjove vendinger og egnsdialekter

på Æ Synnejysk Forenings hjemmeside

www.synnejysk.dk. Her kan du også finde en

synnejysk/dansk ordbog

vidste du, at

”galt” betyder ”meget”

”pissel” betyder ”dagligstue”, og at når man er

”biløjs”, så er man utålmodig.

Efterfølgende havde hun undret sig over,

hvorfor hendes havemand ofte snakkede om

de franske brød baguette. indtil hun fandt ud

af, at ”bachætte” betyder ”bagefter.” Så blev

det pludselig nemmere at snakke med ham.

”Det bedste ved sønderjyderne er, at de

er enormt åbne og imødekommende. Det

handler om at finde den lille nøgle. Lærer

lokalsamfundet at kende og vide, hvordan

man gebærder sig,” slutter Rie Overgaard,

inden hun rejser sig og fortæller en interesseret

museumsbesøgende om den aktuelle

udstilling.


22 TØNDER

Af Ane Vestbjerg, Storyhouse

Foto: Palle Peter Skov

Mads Johansen registrerer ikke, at noget er

galt, før en ildkugle flammer op foran hans

ansigt. Afværgende beskytter han ansigtet med

sin arm og et sekund efter er alt sort i fabrikshallen.

Han er elektriker og skulle bare skifte en

sikring, som han har gjort en milliard gange før,

kort før fyraften.

Nu ligger han i stedet på gulvet i totalt mørke

og ved ikke selv, hvor galt det er gået. Eltavlen

på væggen foran ham sender eksplosioner

af sted i mørket. Et sted nogle meter fra ham

registrerer han en stolpe af lys. Døren til

hallen er blevet åbnet. Mads får sig selv halet

udenfor, væk fra gnisterne og lyden af kanonslag

fra eltavlen, som ilden har fået fat i.

Klokken 15:13 den 15. maj 2007 går

alarmen på Luftrettungszentrum i Niebüll.

Besætningen består af anæstesilæge Holger

Christoph Europa 5, en lille tysk redningshelikopter,

bliver tilkaldt, når kritisk syge patienter i Sønderjylland har

akut brug for hjælp, uanset hvor i regionen de befinder sig.

GræNseoverskrIDeNDe

Armonies, redder Peter Tiedemann og

helikopterpilot Georg Liderer. De er i luften

efter blot et par minutter og sætter kursen

mod Tønder. Turen tager seks minutter.

Lander alle steder

Der er altid tre besætningsmedlemmer på

redningshelikopteren Christoph Europa 5.

Nogle gange er der et fjerde besætningsmedlem,

som skal assistere en eller flere af

de øvrige. Sammen flyver de omkring 1.000

missioner om året, hvoraf cirka 100 er inden

for Danmarks grænser.

Med udgangspunktet i Niebüll, godt 20 km.

fra den danske grænse, flyver den lille helikopter

ud til patienter i kritisk tilstand, som

kræver hurtig behandling i Nordtyskland

samt i Syddanmark, på øerne og i de tyndt

befolkede områder.

Christoph Europa 5 lander på parkeringspladser,

på stranden og i baghaver, og det

kan den, fordi den er lille, knap ti meter

lang, og let, cirka 3 ton, så den ikke vælter

biler og barnevogne omkuld. Fra indsatsområdet

kan helikopteren fragte patienterne

videre til et af de store sygehuse i

Danmark, som kan give patienterne den

specialbehandling, de har brug for.

Overvågning

Ude i lyset kan Mads Johansen se, at hans

arm er sort af sod, og et kort øjeblik ånder

han lettet op. Han kan heller ikke mærke

alvorligt store smerter. Men ved nærmere

eftersyn kan han se, at der er kødfarvede

flækker i den kulsorte hud. Han kan ikke

tænke klart.

Holger Armonies snakker med både

brandvæsen og ambulancefolk, før han

snakker med Mads Johansen. Det er svært

at vurdere, hvor alvorligt brandsåret på

armen er, og Holger koncentrerer sig om at

finde ud af, om der er gået strøm igennem


uDrykNING

Mads. Hvis der er, kan det være livstruende,

og vil som det første give udslag i en ustabil

hjerterytme.

Christoph Europa 5 er indrettet til at kunne

overvåge og stabilisere de fleste kritisk syge

patienter med alvorlige traumer og læsioner,

til folk med hjertestop og børn, selv de allermindste.

Afhængigt af patientens symptomer

og skader, er det ofte Christoph Europa 5,

der bringer patienterne videre til specialbehandling,

og det tager kun kort tid. Helikopteren

benytter en rute i fugleflugt, springer

trafikken over og med to motorer med hver

750 hestekræfter, flyver den 250 kilometer i

timen i næsten alt slags vejr.

Aldrig helikopteren igen

Mads Johansen bliver først fløjet til Sygehus

Sønderjylland, Aabenraa, men det varer

mindre end en halv time, før han igen er i

luften. Han skal have specialbehandling på

brandsårsafdelingen på Rigshospitalet.

Det tager omkring 40 minutter at flyve til

Rigshospitalet, hvor helikopteren lander i

Fælledparken, og Mads er ved at få styr på

sine tanker.

Holger Armonies følger med båren ind på sygehuset,

hvor han rapporterer til personalet,

der venter på dem. Derefter flyver han hjem

sammen med besætningen.

Mads Johansen fik en hurtig behandling, og

det kan ikke ses på hans arm, at den har

været alvorligt forbrændt fra ende til anden.

En sygeplejerske skrabede huden af Mads’

arm. Det føltes, som om det tog en evighed,

og Mads havde lyst til at slå sygeplejersken,

fordi det gjorde så forbandet ondt. Han er glad

for, der ikke er læderhud på armen i dag, men

han kan ikke længere arbejde med elinstallationer

af frygt for, at det skal gå galt igen. Han

håber aldrig, at han igen skal ud og flyve med

Christoph Europa 5.

TØNDER 23

intErnationalt saMarbEjdE

Region Syddanmark og Falck har siden

2005 haft et grænseoverskridende

samarbejde med Deutsche Rettungsflugwacht

(DRF) og Kreis Nordfriesland om

helikopteren Christoph Europa 5.

Helikopterens danske missioner bliver

betalt af Region Syddanmark, og det

samme gør de danske læger og redningsfolk,

som arbejder med projektet.

Sundhedsstyrelsen overvejer, på baggrund

af de gode erfaringer med Christoph

Europa 5, at oprette fire helikopterbaser

i Danmark ud over Niebüll, som

skal assistere de jordbundne udrykningskøretøjer.

Der er ca. 30 læger tilknyttet projektet.


24 TØNDER

nye idéer

og gamle dyder

PÅ slottEt

sCHaCkEnborg gods

i 317 år frem til 1978 ejede familien Schack godset. Det

barnløse grevepar Schack forærede herefter H.K.H Prins

Joachim Schackenborg, men fortsatte som forpagtere,

indtil prinsen flyttede ind på godset i 1993.

Planteavlen på Schackenborg omfatter ca. 1.000 hektar

jord. Ca. 200 hektar bliver brugt til brakjord samt græsningsarealer

for godsets 1.000 stude.

De 5 Gaarde er et samarbejde mellem Schackenborg,

Frijsenborg, Wedellsborg, Constantinsborg og Gyllingnæs.


Af Nils Gottlieb Johansen, Storyhouse

Foto: Ole Risbjerg Pedersen, Mediasyd

Det bumler og rumler i kabinen, mens vi kører

på landeveje, grusveje og markveje, og når de

to forreste hjul ikke kan klare trækket alene på

det fedtede underlag, trækker de to bagerste i

Landroveren også med.

Godsforvalter Søren Frederiksen sidder bag

rattet og spejder efter Schackenborgs seneste

hjælpemiddel til at modernisere landbruget.

Så er den der, såmaskinen. På en nypløjet

mark står seks mand i arbejdstøj og tester den

såmaskine, vi har ledt efter.

Det er det, det handler om på Schackenborg.

At så. Først planlægge, herefter så frø

og korn, pleje spirene og høste resultatet,

når tiden er moden.

i de seneste 15 år har Søren Frederiksen været

med til at gøre Schackenborg til et af de mest

profilerede landbrug herhjemme. Da han

tiltrådte som godsforvalter den 1. april 1993 –

samme dag som H.K.H Prins Joachim overtog

godset – havde han ikke planer om det, Schackenborg

er blevet til i dag. Tværtimod prøvede

prinsen og godsforvalteren sig lidt frem, da de

satte det første særpræg på godsets fremtid.

”Vi havde ikke en stor og forkromet strategi

for, hvordan vi ville udvikle Schackenborg.

Vi overtog et veldrevet planteavlsbrug,

som dyrkede traditionelle afgrøder. Men

allerede samme efterår begyndte vi at

plante juletræer, og kartoflerne fulgte efter

i 1994. Begge dele var Prins Joachims idé,”

forklarer Søren Frederiksen.

Schackenborg var et traditionelt

landbrug, men i løbet af 15 år har godset

i Møgeltønder markeret sig som et af

kongerigets nytænkere i branchen.

Han har ansvaret for den daglige drift og de

otte øvrige fastansatte på Schackenborg. En

kontorfuldmægtig, to stuepiger, en natur- og

vildtforvalter samt de fire godsmedarbejdere,

som er ved at tune såmaskinen.

”Prinsen plejer at sige, at jeg er direktør,

mens han er bestyrelsesformand, og det

passer meget godt,” siger Søren Frederiksen

om rollefordelingen på godset.

Samarbejde med fire godser

Under rundturen på Schackenborgs jorder

kører vi forbi marker med hvede, byg, men

også spelt, raps og majs. Rapsolie er det

seneste planteprodukt, som Schackenborg

lancerer under navnet De 5 Gaarde.

Konceptet De 5 Gaarde er et samarbejde

mellem fem godser, der producerer og

markedsfører landbrugsprodukter af høj

kvalitet.

Tankerne bag De 5 Gaarde har været hjørnestenen

i den fornyelse, som Schackenborg

har gennemgået. Nogle år forinden

havde Schackenborg mærket en interesse

for ”jord til bord” produkter.

”Op igennem 1990erne begyndte vi at sælge

melblandinger til Håndværksbager-kæden i

samarbejde med Drabæks Mølle. På mange

måder er Schackenborg et konventionelt landbrug,

men rampelyset er anderledes, og vi blev

opmærksomme på, at vi kunne bruge godset

som et brand,” siger Søren Frederiksen.

Tilbage langs markerne peger Søren Frederiksen

på vildtstriber (dyrevenlige arealer,

red.), som sørger for, at agerhøns og fasaner

har et fristed og kan finde redeskjul uden for

TØNDER 25

jagtsæsonen. Beplantningen bliver tættere, og

vi drejer ind forbi en del af de op mod 30.000

juletræer, Schackenborg hvert år eksporterer

til Tyskland, England, Frankrig og Schweiz.

Tilbage til studeavl

Godsforvalteren drejer ind ad en stikvej, og

vi kører ned til en nybygget, åben stald fyldt

med stude.

”Prøv lige at se den vandrette ryg,” nærmest

jubler Søren Frederiksen over et pragteksemplar

af et af gårdens seneste tiltag –

stude, det vil sige kastrerede tyrekalve.

De store handyr, studene, vejer omkring 700

kilo, når de to år gamle bliver sendt til slagteriet.

Egentlig er studeavl en gammel tradition i

Tønder-området gennem århundreder.

”Vi har en masse marskjord, som vi egentligt var

blevet lidt trætte af. Så det er lagt ud i græs og

bruges til græsning for studene. Før afvandingen

i 1920erne var stude almindelige på egnen. Går

vi en 4-500 år tilbage i tiden har jeg læst, at der

dengang var 93 skibe, som i rutefart sejlede

stude fra Sønderjylland til Tyskland og Holland,

så den nye produktion vender tilbage til de

gamle traditioner,” siger Søren Frederiksen.

i dag er Schackenborg oppe på omkring

1.000 stude, og det er målet med produktionen.

Kødet ligger allerede i kølediskene,

og prøvesmagningen af kødet fandt sted ved

Schackenborgs royale bryllup.

”Vi serverede oksemørbrad fra studene

til prinsens og prinsessens bryllup i maj

(2008, red.), og det faldt i god smag hos

alle,” siger Søren Frederiksen.


26 TØNDER

god, bedre,

ballum

Af Søren Flott, Storyhouse

Foto: Palle Peter Skov

”Parret, der bor derinde, har lige fået tvillinger.

Det er jo fantastisk!”

Anna-Marie Kristensen smiler bredt, da vi

ruller forbi et rødt murstenshus på hovedgaden

i Ballum ved Vesterhavet.

”Og huset derinde er malerens – det er

også lige blevet sat i stand.”

Anna-Marie flyttede med sin mand til

den lille, sydvestjyske landsby for 37 år

siden, da de overtog den lokale købmandshandel,

som deres søn ejer i dag.

Hun kender de fleste af byens tusind

indbyggere, og de kender hende, ikke

mindst fordi hun var initiativtager til

multihuset, som blev indviet i 2004.

”En af de lokale kunstnere bad om at få

noget af borgernes gamle porcelæn, og

resultatet ser du dér på væggen,” siger

Anna-Marie og peger ind gennem multihusets

panoramavinduer, efter vi er steget ud

af bilen.

i store rammer hænger fire mosaikker i

strålende farver lavet af det, som engang

var kaffekopper, tallerkner og kander.

”Det var så fantastisk. Alle hjalp til på den

måde, de nu kunne, om det så var at bage

kage til os andre,” tilføjer Anna-Marie.

Samlede selv ind

ideen om et multihus opstod en aften, da

en stor del af Ballum var samlet til opvisning

i skolens gymnastiksal. For at bruge Anna-

Maries ord sad folk på nakken af hinanden,

og det, mente hun, skulle være slut. Byens

borgere bakkede op om ideen, og mens

de selv samlede 850.000 kroner ind, gik

Anna-Marie i gang med at søge fonde,

kommunen og EU om penge.

”Nu kan vi samle over 200 mennesker til

fællesspisning, til fester eller i forbindelse

med idræt,” fortæller den driftige kvinde.

Sådan har det ikke altid været i Ballum. For

bare otte år siden stod 23 af byens huse

tomme, og Anna-Marie og byens andre

borgere frygtede, at landsbyen ville sygne

hen ligesom så mange andre rundt om i

Danmark. Men sådan kom det ikke til at gå.

i dag summer byen af liv – ikke mindst på

grund af de børnefamilier, der er flyttet til,

og de små virksomheder og butikker, der

har valgt at slå sig ned.

”Jeg tror, de føler, de får et tilhørsforhold,

som man ikke finder i de større byer. i en

lille by ved man, der er nogen, som tænker

på én, og så har vi et godt sammenhold,”

siger Anna-Marie og parkerer bilen uden

for et parcelhus.

Alle hjælper hinanden

Hun træder op på trappestenen og åbner

døren.

”Halloooo…”

indenfor er familien Wulf i gang med at

sætte køkkenet i stand. De har netop købt

hus efter at have boet til leje i et par år.

”Ja, det startede jo med, at vi holdt ferie

på campingpladsen her i Ballum,” forklarer

Susanne Wulf med en accent, der

afslører, at parret og deres søn kommer

fra Tyskland.

Familiens økonomi var stram. Det var svært

for parret at finde arbejde, og til sidst valgte

de at flytte til Danmark. Valget faldt på den

lille by, hvor de tidligere havde holdt ferie.

”Alle har været så flinke og hjælpsomme –

ikke mindst i skolen, så nu taler vores søn

flydende sønderjysk,” tilføjer Susanne, som

selv har fået job som social- og sundhedshjælper.

Vi rejser os fra sofaen, så de to kan komme

i gang i køkkenet igen.

”Tak for besøget,” siger Susanne.

”Mojn!”


For otte år siden stod

mere end tyve huse tomme

i landsbyen Ballum, men

sammenhold og frivilligt arbejde

har fået børnefamilier til igen at

drømme om et hus på landet.

vEd landsbyEns gadEkær

i 2006 udnævnte organisationen Landsbyerne i

Danmark Ballum til Årets Landsby.

Ballum har blandt andet egen skole op til 6. klasse,

multihus, feriecenter, købmand, bank og et rigt

forenings- og idrætsliv. Anna-Marie Kristensen forstår

godt, hvis folk udefra kan være nervøse over, at alle

kender alle i en lille by.

”Men der er kun tale om interesse og deltagelse,”

siger hun.

Hun opfordrer tilflyttere til hurtigt at blive en del af

fællesskabet ved at deltage i arrangementer eller gennem

de lokale idrætsforeninger.

www.ballumby.net

TØNDER 27

Der findes mange lokalråd i Tønder Kommune, og

alle disse råd er koordineret i et landdistriktsråd. Læs

mere på www.toenderraad.infoland.dk


28 TØNDER

Af Jesper Gaarskjær, Storyhouse

Foto: TM Tønder

Det begynder allerede en time før kampen.

De første fans af TM Tønders håndboldherrer

kommer dryssende, får sig en pølse,

en fadøl og en sludder med hinanden – og

finder så deres faste pladser i hallen.

Mens spillerne varmer op, spreder en summen

af forventning og kampgejst sig blandt

de hundredvis af tilskuere, der strømmer til.

Lyset slukkes i hallen, og fulgt af lyskegler

løber spillerne ind til røgmaskiner og

drønende musik – og efterfølgende larm fra

Tønder-tilskuernes energiske håndflader,

hujen og stortrommer.

”Tilskuerne engagerer sig hernede – der skal

ikke stå 29-29 med et minut igen, før folk

begynder at klappe. Fra første fløjt klapper de

og er med til at lægge pres på modstanderne,”

fortæller administrationschef Jacob Christensen

Den mest frygtede hjemmebane

Til de vigtigste kampe kommer der gerne

1.400 tilskuere, og klubben har divisionens

TM Tønder Håndbold har 1. divisions

højeste tilskuergennemsnit. Håndboldklubben

er kommunens stolthed og bæres frem af en

masse frivillige.

velkommen til

helvede i syd

højeste tilskuergennemsnit. Samtidig er hallen

ikke særlig stor, tilskuerne er tæt på banen,

og akustikken er god. Det hjælper til at give

Tønders hjemmebane tilnavnet ”Helvede i syd”.

”Det er ganske enkelt en fantastisk hjemmebane,

og vi har, tror jeg, den mest frygtede

hjemmebane i 1. division,” vurderer

Jacob Christensen og nævner endnu et

særtegn ved klubbens fans:

”Tilskuerne bakker op. Hvis det går skidt

for holdet, så vender de sig ikke mod deres

egne, men bakker endnu mere op.”

I kø for at være frivillig

Alt det kan ikke lade sig gøre uden de

mange ildsjæle og frivillige, der er i klubben.

Tønder har cirka 100 frivillige, og heraf

hjælper godt 30 til ved hver hjemmekamp.

”Folk står nærmest i kø for at komme til

at hjælpe, for folk vil meget gerne identificere

sig med Tønder Håndbold hernede. i

Tønder er man stolt over at have et håndboldhold

– man er stolt af drengene og af

at sige: Jeg holder med Tønder,” forklarer

Jacob Christensen.

De frivillige står også klar, når der skal arrangeres

koncerter og aktiviteter i gågaden,

eller hvis en sponsor har brug for hjælp til

et arrangement. En hjælpsomhed, der ifølge

Jacob Christensen igen bunder i, at folk er

stolte af projektet.

”Men jeg håber også, at man som frivillig

kan få nogle sociale oplevelser og relationer

på tværs af, hvad man ellers er engageret

i,” siger han.

tM tøndEr HÅndbold

• Hører til blandt de bedre hold i 1. division.

Målsætningen er at komme blandt

de fire bedste hold, der kæmper om

oprykning til landets bedste række.

• Tilskuergennemsnittet ligger helt i top

blandt 1. divisionsholdene.

• Fanklubben TMT Redsupport har

registreret over 150 medlemmer.

• TM Tønder er en forkortelse for

TeamTønderMøgeltønder og bunder i

samarbejde mellem moderklubberne

Tønder SF og Møgeltønder UiF, som

slog sig sammen i 1998.


sjyP:

netværk med professionel

sparring og videndeling

Af Mette Jørvad Niess, Mediasyd

Foto: Ole Risbjerg Petersen, Mediasyd

”For mit eget vedkommende har SJYP haft afgørende betydning for, om

jeg faldt til eller ikke faldt til. Jeg kommer oprindeligt fra Sydsjælland, og

jeg synes, at det var svært at falde til. Her hjalp SJYP mig med at skabe

det netværk, jeg har i dag,” fortæller Henriette Koustrup Madsen, som til

dagligt arbejder som produktchef på børnesko i ECCOs afdeling i Tønder.

Hun er desuden medlem af både bestyrelsen og aktivitetsudvalget i SJYP.

Både socialt og professionelt

Netværket er en god kombination af arbejde og fritid. Med ti arrangementer

om året er der rig mulighed for at vælge til og fra. Netværket

besøger blandt andet forskellige virksomheder for at snuse til, hvordan

tingene også kan gøres.

”Det er meget individuelt, hvad folk vælger at bruge netværket til.

Mange har måske allerede det sociale netværk, de har behov for,

men så bruger de det i stedet til videndeling og professionel sparring.

Derfor er rammerne også brede i forhold til medlemmer,” siger

Henriette Koustrup Madsen.

Alle er velkomne

Alle kan i princippet blive medlem af SJYP. Det betyder ikke så meget,

om virksomheden ligger i Tønder eller i Odense. Netværket henvender

sig dog primært til unge i Sønderjylland.

”Vi vil meget gerne have medlemmer fra et bredt udsnit af sektorer.

Det handler om at dele ud af erfaringer og gode råd. Vi har blandt

andet haft power point, coaching og stresshåndtering på programmet,”

fortæller Henriette Koustrup Madsen.

Engagerende medlemmer

Til spørgsmålet om det typiske medlem henter produktchefen en let,

sporty og trendy lilla sko frem.

”Det typiske medlem er farverig, som regel sprudlende, engageret,

afslappet, i starten af trediverne, professionel, har en lidt skæv indgangsvinkel

og er kreativ,” siger hun og smiler.

soUtHErn jUtland yoUng PEoPlE

Etableret i 2003 på ECCO med støtte fra Brdr. Hartmann, Hydro

Aluminium virksomhederne, Business Academy West og Mærsk

Container industri.

Ca. 10 møder om året

Nyhedsbrev udkommer hvert kvartal

Alle kan blive medlemmer uanset geografi og alder

Hovedformålet er videndeling, sparring og sociale aktiviteter

www.sjyp.dk

TØNDER 29


30 TØNDER

dans

på stram line

Af Nils Gottlieb, Storyhouse

Foto: Ole Risbjerg Pedersen, Mediasyd

Forberedelserne er i fuld gang. Hallen er reserveret,

musikken er booket. På 45 minutter blev

alt meldt udsolgt. Lincedancetræffet i Skærbæk

er på få år blevet det største i Skandinavien, og

ved seneste træf mødte 1.200 linedancere fra

Danmark, Norge, Sverige og Tyskland op til en

forlænget weekend i den sydvestjyske by.

Alt bliver forvandlet i Skærbæk denne weekend

i maj. Med Stetsonhat, westernskjorte og cowboystøvler

optræder linedancerne med nogle af

de dansetrin, de har lært i løbet af vinteren. Det

store træf kræver en del planlægning.

”Det er jo utroligt, at 1.200 mennesker opfø-

rer sig, som inge og jeg siger, de skal,” siger

Anton Lund og griner.

Sammen med sin kone, inge, arrangerer Anton

Lund hvert år linedancetræffet i Skærbæk.

De startede for godt ti år siden med at danse

linedance, og efter et par år i øvelokalerne var

ægteparret Lund så bidt af dansen, at de var

med til at arrangere landets første linedancetræf.

Siden har det bare vokset sig større og

større, og i dag valfarter linedancere til byen –

dels til træffet hvert forår, dels til en workshop

hvert efterår, hvor omkring 600 møder

op for at lære nogle nye trin.

Øvetimer og opvisninger

Denne aften er 12-14 linedancere mødt op

hjemme hos inge og Anton Lund. De fleste

kommer fra Skærbæk, en enkelt tager turen

fra Rømø, en anden fra Toftlund, men fra

mere end 25 kilometers afstand kommer de

ikke.

Det er medlemmerne fra South-West Line

Dancers, den ene af Skærbæks to linedanceklubber,

som er samlet for at planlægge

programmet for de kommende måneder.

På bordet står en kande med kaffe, en skål

lakridskonfekt og i den anden stue en ramme

dåseøl.

Sæsonen består groft sagt af to aktiviteter.

Om vinteren øver klubben nye danse, og om

sommeren tager de rundt og laver opvisninger.

”i år har vi haft 10-12 opvisninger. Engang


Hvert år i maj vrimler det med

linedancere i Skærbæk, når folk fra hele

Skandinavien mødes til træf.

lavede vi tre opvisninger på én dag, hvor vi

først kørte op til Ry, bagefter var vi nede i

Bredebro, og så sluttede vi af i Harris. Det

år havde vi 56 opvisninger, men det var for

meget,” siger Anton Lund.

En opvisning tager cirka halvanden time, og

på den tid kan gruppen nå at vise omkring

15 danse.

Om vinteren bliver gymnastiksalen på

Skærbæk Realskole indtaget to gange om

ugen, og når foråret kommer, har danserne

udvidet repertoiret med mindst 20 nye

danse, når de skal ud til opvisning.

”En dans har fra 16 trin til over 100 trin, og

det tager alt fra fem minutter til en time at

lære en ny dans,” vurderer Kristine Bladt,

en af instruktørerne for linedance-holdene.

Bag dragterne er det svært at se forskel på

de 14 medlemmer af klubben. En har danset

i ti år, en anden syv, mens en tredje blot har

et par års erfaring. En er slagteriarbejder, en

anden er konstabel, mens en tredje er læge.

Alle er de dog enige om, at det sociale liv

er afgørende for, at medlemmerne trives i

gruppen. Linedance er en dans, hvor man

i modsætning til eksempelvis squaredance

ikke behøver en partner.

”Hvis min mand hellere vil spille golf, så

behøver han ikke gå med. Vi danser jo hver

for sig, og så er der ingen, der træder dig

over tæerne,” siger Kristine Bladt.

Flere i stuen griner. Nogle af danserne har

prøvet at blive trådt over tæerne under

træningen, og en drillende diskussion går i

gang mellem et par af danserne.

10 års jubilæum skal med

De fleste medlemmer rejser sig og går rundt

for at sige farvel, men ægteparret Lund vil

lige vise et par episoder fra det seneste træf.

Dvd’en sættes i gang. Første sekvens viser

en dans, som er skrevet til ære for Prins

Joachim og Marie, da det seneste træf fandt

sted samme weekend som det royale bryllup

nogle kilometer længere sydpå.

Ægteparret Lund kommenterer højdepunkterne

fra træffet, mens billederne ruller over

skærmen. Der var for mange det seneste

år, så fremover vil der være en adgangsbegrænsning

på 1.100 deltagere.

”Jeg måtte sige nej til præcist 522

personer, der ville tilmeldes. Sidste år

havde linedancerne 136 enheder nede på

campingpladsen, og det svarer til pladsens

normale belægning for fire normale uger,”

siger Anton Lund.

TØNDER 31

Mindst ti timer om ugen bruger inge og

Anton Lund på træffet i maj, og de skjuler

ikke, at det koster en del energi at have ansvaret

for det store arrangement. inge Lund

står for regnskabet, og musikkerne booker

Anton Lund i op til 18 måneder før træffet,

men han har prøvet at stå uden musik, hvis

en aftale ikke er blevet overholdt. Om han

kan holde til det?

”Nej,” mener inge Lund, mens hun rydder

af stuebordet. Anton Lund tøver et øjeblik.

”Jeg skal i hvert fald have ti års jubilæet

med i 2010. Hvis vi skal slå rekorden for

verdens længste linedance, skal vi stå i én

række. Det kunne være, vi kunne få lov til at

stå ude på dæmningen. Så må vi se bagefter,

om jeg fortsætter,”siger Anton Lund.

linEdanCE

Linedance opstod i 1992, da koreografen

Melanie Greenwood arrangerede

dansen til Billy Ray Cyrus’

kæmpehit Achy Breaky Heart.

Linedance kom til Danmark i midten

af 1990erne, og i dag er der mere end

100 klubber på landsplan. South-West

Line Dancers i Skærbæk blev stiftet i

1997.

Linedance består af en række trin,

som følger taktslagene i musikken.

Typisk er der 32, 48 eller 64 trin i en

linedance.

Linedancetræffet i Skærbæk finder

sted hvert år i maj.


32 TØNDER

Kulturen kalder

Opera eller folkemusik? Film eller revy? Kunst

eller teater? i Tønder Kommune kan du opleve det

hele – enten som tilskuer eller deltager.

Af Søren Flott, Storyhouse

Foto: Kunstmuseet i Tønder

Nedenfor er blot et udsnit af kulturelle

muligheder i Tønder Kommune.

Med kurs mod de skrå brædder

Teatergaleasen lagde fra kaj i 1983 og har

lige siden lagt dørk til amatørforestillinger

i Højer med alt fra Holberg over Agatha

Christie til Dario Fo på plakaten. Skuespillene

opføres i den gamle Kiers Gaard, som

med sine 600 år har en speciel atmosfære.

www.teatergaleasen.dk

Noget for enhver smag

Tønder Teater, der holder til i Tønder

Kulturhus, løfter hvert år tæppet for 6 til 8

forestillinger med professionelle skuespillere.

Det er især skuespillere og sangere fra

Det Kongelige Teater, Det Danske Teater,

Den Jyske Opera og Privat Teatret, der lægger

vejen forbi. 7472 5380.

Kulturelt forum

De kulturelle aktører i Tønder samarbejder

innovation & vækst

tønder Erhvervsforum

Tønder Erhvervsforum blev startet i oktober 2006 på initiativ af

erhvervslivet.

Omdrejningspunktet er erhvervsudvikling og erhvervssamarbejdet

i Tønder Kommune, og forummet består af aktive erhvervsfolk fra

hele kommunen. indsatsområderne er afdækning af uudnyttet

vækstpotentiale, viden, rådgivning og vejledning til virksomheder

samt forbedring af rammebetingelserne.

Formålet med forummet er:

At være med til at styrke erhvervsudviklingen i Tønder Kommune

At være med til at udvikle iværksætteri

At bygge bro mellem erhvervsliv og kommune

At igangsætte initiativer – arbejde for nye arbejdspladser

At stå for en aktiv profilering

om udvikling, kvalitetssikring og synlighed

på kryds og tværs af foreninger, institutioner,

kunstretninger og genrer. i Tønder

hedder det Kulturelt Forum.

www.toender.dk

Sønderjyllands største kunstsamling

Kunstmuseet i Tønder viser både værker

fra den permanente samling, fra andre

museer og fra private samlere. Det er især

nordeuropæisk kunst fra det 20. og 21.

århundrede, man kan se nærmere på.

www.museum-sonderjylland.dk

Musik og Teaterhøjskolen

Om du er begynder eller erfaren er ligegyldigt,

bare du har LYST til at møde nye

spændende mennesker, blive begejstret

etc. Sådan lyder det på Toftlund Musik og

Teaterhøjskoles hjemmeside. Højskolen

bygger på værdien af sang, musik, dans og

teater. Læs mere på www.musikogteater.dk

Løgumklosters kulturhus

Den Gamle Biograf er mere end blot en

biograf. Den huser nemlig Løgumklosters

Et af de konkrete projekter Tønder Erhvervsforum har sat i gang i

forbindelse med ”Viden i virksomheder” er projektet ”studerende i

virksomheden”. Her har unge studerende fra Syddansk Universitet,

Aarhus Universitet samt Handels- og ingeniørhøjskolen i Herning

været tilknyttet lokale erhvervsvirk-somheder i Tønder Kommune i

forhold til bestemte projekter.

For blot at nævne ét eksempel på dette samarbejde har virksomheden

TLT - Toftlund Logistik & Transport været en af deltagerne, som har

haft stor glæde af at være med i projektet. To studerende har lavet en

markedsanalyse for virksomheden. Både for de studerende samt ikke

mindst de enkelte virksomheder har forløbet været en stor succes.

www.toender-erhverv.dk

helt eget kulturhus. Her kan man ud over

film også opleve teater, revy og koncerter.

7474 4141.

Hvad har du lyst til?

Væggene i Tønder Kulturhus har lagt ører til

meget. Teaterforestillinger fra det folkelige

til det alternative. Koncerter fra klassisk til

hård rock. De lave udlejningspriser og det

professionelle lys- og lydudstyr gør det muligt

for de fleste at få netop deres kulturelle

arrangement på programmet.

www.tonder-kulturhus.dk

Under åben himmel

Tønder Kultur og Musik Forening står bag

mange forskellige arrangementer i kommunen,

men den suverænt største er den

årlige Schackenborg Open Air, hvor store

navne giver den gas fra scenen til stor

fornøjelse for både voksne og børn.

Foreningen står bag mange forskellige oplevelser

året rundt. www.openair-schack.dk


Borgerhjælp i nabolaget

Flere og flere benytter sig af Borgerservice. Medarbejderne

i Tønder Kommune bestræber sig både på

service af høj kvalitet og at være til stede i nærmiljøet.

Af Nils Gottlieb Johansen, Storyhouse

Skal du have nyt kørekort? Er dit skattekort ude af trit med din indtægt?

Eller er du bare lidt forvirret, når du skal søge støtte til din bolig eller

finde en institutionsplads til dine børn?

Efter sammenlægningen af kommunerne er der oprettet borgerservicecentre,

og her står medarbejderne til rådighed for at hjælpe kommunens

borgere med deres forskellige behov.

”Borgerservice er første station, når man henvender sig til kommunen.

Hvis man er i tvivl, kan borgerservice ofte lede borgerne videre til den

rigtige forvaltning det rigtige sted i kommunen,” siger borgerservicechef

Asger Wind.

i følge en intern undersøgelse ønsker halvdelen af kommunens borgere

lokal betjening, mens den anden halvdel gerne kører efter servicen,

hvis bare kvaliteten er i orden. Disse svar er der taget højde for i kommunens

borgerbetjening.

”Borgerservice er hele tiden i bevægelse. Vi ændrer arbejdsgangen

jævnligt, og vi er løbende i dialog om, hvorvidt snitfladerne i Borgerservice

er, som de skal være, eller om der er nogle uhensigtsmæssige

procedurer,” siger Asger Wind.

Hvor ligger Borgerservice?

Kommunen bestræber sig på at være så tæt på borgeren som muligt.

Borgerservice i Tønder Kommune kan træffes på: 7492 9292 eller

www.toender.dk. Her kan du få anvist nærmeste Borgerservice.

Her hjælper Borgerservice

TØNDER 33

• Udstedelse af kørekort og pas

Tidligere var det politiet, som sørgede for, at vi måtte køre bil

eller rejse til udlandet. Den service er overgået til Borgerservice,

som udsteder nyt kørekort og pas. Det er også her, du

skifter folkeregisteradresse.

• Tilskud til bolig, læge eller andre sundhedsydelser

Hvis du bor i lejebolig, har brug for lægehjælp eller transport

til lægen, findes der en række ydelser, som kan hjælpe dig.

På borgerservicecentret får du vejledning i at komme videre.

• Bidrag til børn og ægtefælle eller ydelser til børnefamilier

Hvis du eller dit barn har ret til bidrag fra en tidligere ægtefælle,

sørger Borgerservice for, at du får pengene. Hvis du skal have

tilskud til dit barn, hjælper medarbejderne også med det.

• Pensionister

Borgerservice hjælper til, hvis du søger helbredstillæg eller

personlige tillæg.

• Nyt skattekort

Hvis din indkomst ændrer sig markant, er det Borgerservice,

som udfører ændringerne i dit skattekort.

• Information om kommunens serviceydelser

Hvis du skal bruge en blanket eller et ansøgningsskema til en

ydelse, eller du er lidt forvirret og ikke helt ved, hvor du skal

begynde, kan du også henvende dig hos Borgerservice. Så

guider medarbejderne dig frem til den rigtige hjælp.

• Når kontoret har lukket

Der findes mange spørgsmål, som du selv kan få svar på ved

hjælp af internettet. På kommunens hjemmeside kan du via

selvbetjening finde oplysninger døgnet rundt.

www.toender.dk


34 TØNDER

En million kroner rækker

langt i Tønder Kommune, når

pengene skal bruges til hus

eller byggegrund

RØMØ

Meget for pengene

Af Nils Gottlieb Johansen, Storyhouse

Danmarks sydvestligste hjørne har nogle attraktive priser på fast

ejendom. Sammenlignet med priser på landsplan holder kommunen

sig i den ende, hvor de fleste kan være med.

De faldende boligpriser har indtil videre kun haft begrænset effekt

på boligmarkedet i Tønder.

”Der har ikke været det store fald i priserne, men det betyder

omvendt heller ikke, at priserne er steget. Det har været meget

stabilt,” siger ejendomsmægler Michael Riis fra Nybolig i Tønder.

Byg selv

Mange har en drøm om at bygge eget hus. Den drøm er der gode

muligheder for at få indfriet i Tønder Kommune, som har god

plads til at udstykke nye byggegrunde.

Læs mere om nuværende og kommende udstykninger på

www.toender.dk

det kan du

HØJER

SKÆRBÆK

BREDEBRO

TØNDER

LØGUMKLOSTER


også opleve i tønder

TOFTLUND

brEdE Å

Et af de bedste danske fiskevande, når det gælder havørreder er

Brede Å. Det er også muligt at leje kano og sejle ned gennem Brede

Å-dal, hvor vandløbet slynger sig gennem grønne enge med et

varieret fugle- og dyreliv. Danmarks første og største alu-bro kan

desuden ses over Brede Å ved Løgumkloster.

Er man ikke til selv-fangne fisk, så kan friske og røgede fisk

nydes på Havnepladsen på Rømø. Otto & Ani’s Fisk er Sønderjyllands

svar på Bornholmer-stemning.

Brede Å, Løgumkloster og Otto & Ani’s

Fisk, Havnepladsen, Rømø

landskabsHistoriE

Tavle for tavle bliver der redegjort for

Rømøs landskabshistorie på Rømø Mini

Museum. Historien starter fra øen var en

sandbanke i havet til den opnåede

sin nuværende størrelse, som ikke

er den endelige. Øen er kun 2.500

år gammel, og ikke fra den sidste istid for

10.000 år siden, som nogle tror. For 1.250 år siden

boede der tre gange så mange mennesker på Rømø,

som der gør i dag.

Besøg også Emmerlev Klev ved Vadehavet, en lav klint, som er skabt af

isen og formet af havet og vinden. På stranden kan man finde sten fra

stort set alle afkroge af Skandinavien, og så kan man opleve, hvordan

lyset skifter hele tiden.

Rømø Mini Museum v/ Naturcenter Tønnisgård, Havnebyvej 30,

Rømø og Emmerlev Klev

AGERSKOV

HavEgærdE aF HvalUndErkæbEr Fra 1772

i den lille landsby Juvre har man bevaret et havegærde af hvalunderkæber

fra en tid, hvor hverken træ eller sten var til rådighed på øen.

Juvre, Rømø

vandtÅrn MEd WEgnEr-Udstilling

Tønders gamle vandtårn fra 1902 blev i 1995 ombygget og fungerer nu som en

spændende ramme om en udstilling om arkitekt Hans J. Wegner. Fordelt på otte etager

udstilles 40 forskellige Wegner-stole. Fra vandtårnets øverste etage er der en fantastisk

udsigt over Tøndermarsken og Tønder by.

Kongevej 51, Tønder

jUlEtid

TØNDER i Det Gamle Apoteks kælder kan man opleve julen alle årets dage. Find specielle juleartikler

og inspiration til julen i Det Gamle Apoteks helårsjulestue og fortsæt juleeventyret i Julebyen. Tønder,

den gamle købstad med krogede gader og spændende gavlhuse, bliver igen i år julepyntet og

julebelyst til Danmarks hyggeligste julestemning.

LØGUMKLOSTER Kong Frederik iX’s klokkespil, som er Nordens største klokkespil, pifter julestemningen

op. Klokkespillet hører til cistercienserklosterkirken og er placeret et stykke fra kirken,

en af landets smukkeste med et kirkerum, som i øvrigt har en usædvanlig flot akustik. Se også

efter julekoncerter.

Det Gamle Apotek, Østergade 1, Tønder og Klosterkirken, Sølstedgårdvej, Løgumkloster

TØNDER 35


www.toender.dk

– et godt sted at være

More magazines by this user
Similar magazines