tønder - Vodder Sogn - InfoLand
tønder - Vodder Sogn - InfoLand
tønder - Vodder Sogn - InfoLand
Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!
Leverage SEO-optimized Flipbooks, powerful backlinks, and multimedia content to professionally showcase your products and significantly increase your reach.
TØNDER<br />
BREDEBRO · HØJER · LØGUMKLOSTER · TOFTLUND · SKÆRBÆK · TØNDER 3<br />
Pludselig er mojn<br />
bare en del af det ...4<br />
Et godt sted<br />
at være barn ...18<br />
Fart og sPænding<br />
på rømø ...12
2 TØNDER<br />
INDHOLD<br />
4 Pludselig er mojn bare en del af det<br />
6 Tønder Festival:<br />
Det umuliges kunst<br />
8 Den, der ikke vil dige, må vige<br />
10 Rugbrødsmotorskolen<br />
12 Fart og spænding på Rømø<br />
14 Nu kan Skagen godt<br />
gå hjem og lægge sig<br />
15 Vindmøller blæser liv i turismen<br />
4<br />
16 Solceller er sagen<br />
18 Et godt sted at være barn<br />
20 Lige på grænsen<br />
21 ”Det er ikke sværere<br />
end at flytte til England”<br />
22 Grænseoverskridende udrykning<br />
24 Nye idéer<br />
og gamle dyder åå slottet<br />
26 God, bedre, Ballum<br />
18<br />
29<br />
28 Velkommen til helvede i syd<br />
29 SJYP: Netværk med professionel<br />
sparring og videndeling<br />
30 Dans på stram line<br />
32 Kulturen kalder<br />
33 Borgerhjælp i<br />
nabolaget<br />
34 Det kan du også opleve i Tønder
VELKOMMEN TiL TØNDER KOMMUNE<br />
i januar 2008 flyttede jeg med mand og barn fra Aalborg til Tønder – fra den ene<br />
ende af landet til den anden, og modtagelsen har været varm. Naboerne kom og<br />
sagde velkommen, kollegaer uddelte telefonnumre: ”Hvis der nu skulle være noget.”<br />
Der er ingen tvivl om, at det er et område med en engageret lokalbefolkning, vi er<br />
flyttet til. Lokalområderne er velorganiserede, og borgerne optagede af, at hver<br />
deres område trives og blomstrer, og det kombineret med, at Tønder Kommune<br />
har et stærkt foreningsliv med mange gode fritidsaktiviteter, gør, at det er et godt<br />
område at flytte til.<br />
Dette billede går igen også på et mere overordnet plan. Der er<br />
fx en bosætningsgruppe i kommunen, som laver forskellige<br />
tiltag for tilflyttere, så man får en god start<br />
som ny borger i Tønder Kommune. Det er netop<br />
denne gruppe, som står bag initiativet med dette<br />
magasin.<br />
God læselyst.<br />
Venlig hilsen<br />
Nanna Bang<br />
Ansvarshavende redaktør<br />
Udviklingskonsulent<br />
smag på sønderjylland<br />
Hvem har ikke hørt om det overdådige ”Sønderjyske Kaffebord” med et utal af fristende kager?<br />
Der er masser af madtraditioner forbundet med det sydlige Danmark: Lige fra de mere end<br />
100 forskellige slags pølser fra Højer over til sønderjysk rugbrød og sågar Stillehavsøsters, som<br />
man selv kan hente på vadefladerne i Vadehavet. Blandt de mere traditionelle egnsretter finder<br />
man grønlangkål, marsklam og solæg. Foreningen Sønderjyske Madglæder samarbejder om at<br />
fremme kvalitetsfødevarer fra området. Mød dem på www.madglaeder.dk.<br />
Marked med stolte traditioner<br />
Hvert år i august kommer kræmmere, gøglere og andet godtfolk fra nær og fjern til Løgumkloster.<br />
Kloster Mærken sætter fra torsdag til søndag i uge 32 Løgumkloster på den anden ende. Markedet<br />
strækker sig fra byens centrum og ud på hele Slotsengen. Her oplever de 50.000 besøgende alt<br />
fra gøglergudstjeneste i Klosterkirken til kræmmermarked og handel med heste og smådyr som<br />
kaniner og høns.<br />
Kloster Mærken hed oprindeligt Sct. Bartholomæus-markedet efter den helgen, som byens munke<br />
fra omkring 1300-tallet fejrede den tredje tirsdag i august med højmesse og derefter marked. i<br />
dag er munkene væk, men i Løgumkloster holder man stadig fast i den historiske tradition.<br />
Udgiver<br />
Tønder Kommune<br />
Kongevej 57<br />
6270 Tønder<br />
Tlf. 7492 9292<br />
TØNDER 3<br />
Magasinet er støttet af<br />
Erhvervs- og Byggestyrelsen<br />
Ansvarshavende redaktør<br />
Nanna Bang<br />
Udviklingskonsulent<br />
Erhvervs- og Arbejdsmarkedsforvaltningen<br />
Tønder Kommune<br />
Redaktion<br />
Mette Jørvad Niess (red.)<br />
Thomas Laursen<br />
Produktion, idé & koncept<br />
Mediasyd<br />
Boulevarden 17<br />
7100 Vejle<br />
Design<br />
Tine Jessen, Mediasyd<br />
Foto<br />
Palle Peter Skov<br />
Jonas Ahlstrøm<br />
Kim Pilgaard<br />
Ole Risbjerg Pedersen<br />
Tønder Festivalen<br />
TM Tønder<br />
m.fl.<br />
Sats<br />
Barmeno<br />
Tryk<br />
PrinfoVejle<br />
Oplag<br />
10.000 eksemplarer<br />
Forside<br />
Rømø Strandsejler Club<br />
Foto: Palle Peter Skov<br />
Henvendelse<br />
Nanna Bang<br />
Tønder Kommune<br />
Vestergade 9<br />
6270 Tønder<br />
Tlf.: 7492 9761<br />
www.toender.dk<br />
ISBN<br />
87-7058-024-3
4 TØNDER<br />
Pludselig<br />
Hydro i tøndEr<br />
• Den eneste virksomhed i Danmark, der fremstiller aluminiumselementer<br />
til bilindustrien.<br />
• I Tønder findes tre Hydro-virksomheder. Hydro Aluminium<br />
Tønder, Hydro Aluminium Structures og den største<br />
af de tre, Hydro Aluminium Precision Tubing.<br />
• Virksomheden er en af Sønderjyllands største.<br />
• Datterselskab af Norsk Hydro ASA.<br />
For to år siden flyttede Vicki og Thomas<br />
Rasmussen til grænselandet fra Århus og var noget<br />
skeptiske. i dag kan de fortælle om store plusser<br />
og kun få minusser ved at bo i Løgumkloster.
er mojn<br />
bare en del af det<br />
Af Jesper Gaarskjær, Storyhouse<br />
Foto: Jonas Ahlstrøm<br />
Skovstien er fuldstændig oversvømmet.<br />
Vicki Rasmussen er stoppet op på sin<br />
normale løberute og overvejer, om hun kan<br />
klare våde fødder, eller om hun skal løbe<br />
en anden vej.<br />
Løsningen bliver en helt tredje og kommer<br />
trillende på en cykel. En tilfældig forbipasserende<br />
tilbyder et hurtigt lift over den<br />
enorme vandpyt. Hun kan bare hoppe op<br />
på bagagebæreren. Sådan kører de gennem<br />
vandet, hun hopper af og fortsætter<br />
løbeturen.<br />
Episoden skete i foråret 2008, og i dag<br />
smiler Vicki, når hun tænker tilbage på den.<br />
”Den der åbenhed… man hjælper bare<br />
hinanden hernede. Der er en hjælpsomhed,<br />
jeg aldrig har oplevet før – ikke i Århus<br />
i hvert fald,” forklarer hun.<br />
For to år siden flyttede hun og manden<br />
Thomas Rasmussen til Tønder Kommune<br />
fra Århus, hvor de boede med deres lille<br />
søn Robin. Thomas fik tilbudt en stilling<br />
på Hydro Aluminium Precision Tubing i<br />
Tønder, som han ikke kunne sige nej til.<br />
Samtidig blev Vicki færdig som pædagog,<br />
og de valgte at slå sig ned i Sønderjylland.<br />
En beslutning, de var noget usikre på<br />
dengang, men som de i dag er meget glade<br />
for, de tog.<br />
”Vi var nok lidt skeptiske i starten, men det er<br />
blevet gjort til skamme. Folk er meget åbne<br />
hernede i Sønderjylland,” fortæller Vicki.<br />
Savner byen mindre<br />
Deres tungeste bekymring var at flytte så<br />
langt væk fra forældre, venner og byliv i<br />
Århus og i Viborg, hvor henholdsvis Thomas<br />
og Vicki kommer fra. især tænkte de<br />
på afstanden i hverdagen til forældrene, der<br />
nu er bedsteforældre til Robin på fire år og<br />
Amalie på halvandet.<br />
”Det er det største minus – ikke lige at have<br />
nogle bedsteforældre til at passe børnene,”<br />
fortæller Thomas, der er udlært automekaniker<br />
og maskiningeniør. Til gengæld<br />
hjælper det gevaldigt, at han har flekstid på<br />
arbejdet, og at Vicki kun arbejder 30 timer<br />
om ugen i Bedsted Børnecenter.<br />
”Alle folk spørger mig: ”Savner du ikke<br />
byen?” Men når man har børn, bruger<br />
man ikke byen på samme måde som før,”<br />
forklarer Thomas.<br />
Et par timer i bilen betyder nu heller ikke<br />
så meget, og når de besøger venner og<br />
familie, passer bedsteforældrene børnene,<br />
så de kan holde fri med vennerne.<br />
Luft i budgettet<br />
i det hele taget er Vicki og Thomas mere i<br />
Sønderjylland, end de regnede med, og de<br />
kan på stående fod heller ikke forestille sig<br />
at flytte tilbage. En af forklaringerne er huset<br />
og haven i villakvarteret i Løgumkloster.<br />
”Vi frygtede lidt at komme til at flygte til Århus<br />
og Viborg hver weekend. Men vi nyder<br />
at være ude i haven i for eksempel en hel<br />
weekend. Det troede vi ikke, vi ville blive så<br />
glade for,” forklarer Vicki.<br />
TØNDER 5<br />
De lave huspriser i Sønderjylland har været<br />
en af de andre positive overraskelser for<br />
parret. De får meget mere for pengene end<br />
i Århus, og det giver samtidig luft i budgettet.<br />
Her skal der til gengæld være plads til to<br />
biler, så de begge kan komme på arbejde.<br />
Kålpølser og nytårsaften<br />
De er også ved at vænne sig til sproget,<br />
naturen og madkulturen, der nok er noget<br />
anderledes for mange tilflyttere.<br />
Deres søn skifter uden problemer mellem<br />
østjysk og sønderjysk, mens de selv har<br />
skullet finde ud af, at slik for eksempel hedder<br />
bum, og at smakkerlak betyder mudder.<br />
”Man dummer sig lidt nogen gange. Men<br />
det kommer hen ad vejen, og pludselig er<br />
mojn bare en del af det,” siger Vicki.<br />
Landskabet er fladt, og derfor blæser det<br />
også meget, synes de. Men de nyder<br />
naturen, og børnene trives i deres skov- og<br />
naturbørnehave, hvor Robin har siddet med<br />
på traktorer i marken og set en hjort blive<br />
slagtet.<br />
Madkulturen har de derimod ikke helt fået<br />
smag for endnu. Kålpølser nytårsaften og<br />
mængder af stuvet hvidkål er stadig nyt og<br />
anderledes for de midtjyske smagsløg, der<br />
især ikke bryder sig om en ret, hvor ris og<br />
rosiner nærmest er kogt sammen for så at<br />
blive mast til en klump og puttet i suppe.<br />
”Vi har det svært nok med rosiner i en<br />
kage,” som Thomas diplomatisk formulerer<br />
det.
6 TØNDER<br />
Af Ane Vestbjerg, Storyhouse<br />
Foto: Tønder Festivalen<br />
Budgettet er lille, og folkemusik er en overset<br />
genre. Sådan siger festivalorganisationen<br />
selv. Så hvordan kan det være, at det år efter<br />
år lykkes at samle 2.000 frivillige, 15.000<br />
gæster og 200 musikere til en festival, som er<br />
uden sidestykke? Hemmeligheden er så godt<br />
begravet i ekstraordinær villighed, at det kan<br />
være svært at sætte ord på.<br />
”Vi går efter et mål, og det er at give folk en<br />
oplevelse. Der er mennesker, der lever og<br />
ånder for det her,” siger festivalens daglige<br />
leder Carsten Panduro, som selv har levet<br />
for Tønder Festival siden 1974, da den<br />
første gang løb af stabelen.<br />
”Tønder Festival regnes for en af de allervigtigste<br />
folkemusikfestivaler i verden.<br />
<strong>tønder</strong> Festival:<br />
det umuliges<br />
Vi har en vigtig position og er ikke kommet<br />
sovende til det. Der er en ånd, der gennemsyrer<br />
hele arrangementet fra medarbejderen<br />
på gulvet til bestyrelsen. Det kan man<br />
mærke som publikum og som musiker,”<br />
siger festivalformanden, som selv har lidt<br />
svært ved at formulere, hvad det er, der<br />
udgør succesen.<br />
Kvalt i arbejde<br />
Det var en ånd, der blev skabt allerede under<br />
festivalens første år, hvor arrangementet<br />
var baseret udelukkende på frivillig hjælp.<br />
Organisationen blev først professionaliseret i<br />
1981, kort før den syvende Tønder Festival.<br />
”Vi blev kvalt i arbejde, vi drønede rundt<br />
og snød os til at ringe på de underligste<br />
tidspunkter, når chefen vendte ryggen til.<br />
Jeg var ansat i en stor manufakturvirksomhed,<br />
og det var et held, at der var en telefon<br />
i kælderen,” husker Carsten Panduro om<br />
året 1980, hvor festivalen var ved at blive<br />
kvalt i sin egen succes.<br />
i dag har organisationen en fondsbestyrelse,<br />
en foreningsbestyrelse og et forretningsudvalg,<br />
og når der skal holdes ledermøde, er de oprindelige<br />
lokaler i Vestergade blevet for små.<br />
Ånden lever også i musikken, som ikke<br />
bare er folkemusik, men ”musik med rødder”.<br />
Folkemusikken er blandt andet kendetegnet<br />
ved nogle regionale traditioner, som<br />
går igen i musikken gennem generationer.<br />
”Det skaber en særlig ånd,” siger Anni<br />
Lehmann, som siden 1991 har stået for<br />
organisationens pladedistribution, der forhandler<br />
musik fra blandt andre festivalens<br />
optrædende.<br />
Hun fortæller, at hendes forhold til de
kunst<br />
musikere, som hun arbejder med gennem<br />
festivalen og pladeselskabet, mere har<br />
karakter af venskaber end af professionelle<br />
arbejdsrelationer.<br />
”i dag har jeg fået et langt brev som svar på<br />
en fødselsdagshilsen, jeg sendte til nogen<br />
i Holland, jeg har fået sms’er fra Australien<br />
fra nogen, der er på tour og mails fra irland<br />
og Canada,” siger Anni Lehmann.<br />
”Folkemusikkunstnerne er stjerner uden<br />
nøkker,” siger Carsten Panduro og illustrerer<br />
med et eksempel. Det er søndag<br />
aften under festivalen i 1990, og det regner<br />
kraftigt. Pete Seeger, en folkemusiklegende,<br />
skal spille, og Carsten Panduro er på pletten<br />
ved solistens telt for at tjekke, om alt er klar.<br />
To minutter før de internationale stjerner<br />
skal på, trækker Carsten Panduro teltdugen<br />
til side. Foran ham står Pete Seeger iført<br />
TØNDER 7<br />
34 gange har Tønder Festivalen åbnet portene,<br />
og den succesfulde festival har gang på gang<br />
trukket 15.000 musikelskere til byen. Al rationel<br />
tænkning foreslår ellers, at det er umuligt – så<br />
hvordan går det til?<br />
en sort plasticsæk med huller til arme og<br />
hoved.<br />
”Han havde åbenbart behov for at dele med<br />
mig i sidste minut, at vi burde udlevere sådan<br />
nogle plastiksække ud. Han kom frem bag<br />
teltdugen og sagde ”Look at this, Carsten –<br />
cheap raincoats!” fortæller Carsten Panduro.<br />
”Her er der sgu ikke nogen fine fornemmelser.”<br />
En fed tid<br />
i 1999 udgav organisationen en jubilæumsbog,<br />
som med et omfattende billedmateriale<br />
skildrer en unik organisation, der som<br />
ringe i vandet udviklede sig til den folkemusikborg,<br />
som Tønder Festivalen er i dag.<br />
”Det var som om, at 25 år bare sådan var<br />
smuttet – hvor blev de af? Når først man<br />
finder billederne frem og får lavet den bog,<br />
så ser man pludselig huller; mennesker,<br />
både musikere og medarbejdere, som ikke<br />
er længere. Og så vidste vi godt, hvad 25<br />
år var; det var en fed tid,” siger Carsten<br />
Panduro, som også de sidste ti år har haft<br />
en fed tid med arbejdet.<br />
Både formanden og Anni Lehmann nævner<br />
i flæng begreber som sønderjysk foreningsliv,<br />
familiært sammenhold og en særlig ånd<br />
som alt sammen er afgørende for, at Tønder<br />
Festival findes de næste ti år. De er også<br />
selv blevet tiltrukket af området, Anni elsker<br />
marsken og er tilflytter fra Nordjylland,<br />
Carsten Panduro og deres bogholder inger<br />
Ørsnæs er kommet ned fra Vejle.<br />
”Vi er flyttet hertil på grund af Tønder Festivalen,”<br />
siger Anni Lehmann.<br />
Festivalorganisationen omFatter i dag<br />
• Tønder Festival Fond<br />
• Tønder Festival Forening<br />
• Spillestedet Hagges Musikpub<br />
• Pladeselskabet Millstream Records<br />
• Danish Music Awards – Folk (DMA – Folk)<br />
• Et arbejde med at stable et internationalt folkemusikforum<br />
på benene, som foregår i samarbejde med bl.a. Tønder Kommune<br />
www.tf.dk
8 TØNDER<br />
Af Sisse Valnert, Mediasyd<br />
Foto: Palle Peter Skov<br />
Mindre stæreflokke kommer vrimlende hen<br />
over det flade landskab, mens de øver sig på<br />
efterårets store opvisning af sort sol.<br />
Oppe på diget, tæt ved Ballum Sluse, står<br />
naturvejleder Søren Rask Jessen, Skov- og<br />
Naturstyrelsen.<br />
”På den ene side har vi den salte marsk,<br />
og på den anden har vi den ferske. Den<br />
uspolerede natur – og den kultiverede,”<br />
fortæller naturvejlederen. Den salte marsk<br />
er en myriade af forskellige vækster.<br />
”De her strandasters er typiske for marsken.<br />
De kan tåle det salte vand. Og blomsterne<br />
kan i øvrigt bruges i snapsen.” Lidt længere<br />
ude græsser en håndfuld marsklam.<br />
Landsbyen, der forsvandt<br />
På den anden side af diget er det de sortbrogede<br />
kvier, der dominerer landskabet.<br />
”Marskens frugtbarhed kommer fra det<br />
mudder, vandet bringer med sig. Når man<br />
så bygger diger for at udnytte det bagved-<br />
den, der ikke<br />
må vige<br />
En unik natur, der ikke altid lader sig<br />
tæmme. Fra 2009 har Vadehavet fået<br />
status af Nationalpark.<br />
liggende land, mister man samtidig denne<br />
stadige tilførsel af næringsstoffer,” forklarer<br />
naturvejlederen. Man kan ikke få det hele.<br />
i den nordlige del af Ballummarsken lå<br />
engang en landsby, Misthusum. Nu ses kun<br />
otte værfter – de menneskeskabte forhøjninger,<br />
husene blev bygget på.<br />
Misthusum kan dateres tilbage til 1300-tallet.<br />
Landsbyen blev ødelagt under en stormflod i<br />
1634. 44 mennesker druknede. Landsbyen<br />
blev genopbygget, men i 1814 flyttede<br />
den sidste familie væk fra den ubeskyttede<br />
landsby. For den, der ikke vil dige, må vige,<br />
som det gamle marsk-ordsprog lyder.<br />
Branding af området<br />
”Misthusum er et meget godt billede: På<br />
den ene side har vi menneskenes ønske om<br />
at udnytte ressourcerne – og på den anden<br />
har vi de stærke naturkræfter, der ikke altid<br />
lader sig tæmme. Vi vil nok ikke se de store<br />
ændringer i forbindelse med Vadehavets<br />
status som Nationalpark, men det vil være<br />
en fantastisk branding af området. Og forhåbentlig<br />
vil planlæggerne fremover sparre<br />
med den unikke natur, så de landskabelige<br />
og de kulturelle værdier bevares.”<br />
Naturvejleder Søren Rask Jessen<br />
(foto: Kim Pilgaard)<br />
nationalPark<br />
Vadehavet strækker sig over cirka<br />
500 kilometer fra Blåvandshuk i<br />
Danmark til Den Helder i Holland.<br />
Den danske del af Vadehavet er fra<br />
2009 en af Danmarks fem Nationalparker.<br />
Nationalpark Vadehavet er et af verdens<br />
mest værdifulde tidevandsområder.<br />
For mange fugle er Vadehavet<br />
det vigtigste overvintringsområde<br />
i Europa. Flere end 10 millioner<br />
trækfugle gæster området.<br />
Nationalparken kommer til at fungere<br />
som en fond med en selvstændig<br />
bestyrelse, der sammensættes, så<br />
både de, der vil benytte naturen og<br />
de, der vil beskytte, repræsenteres.<br />
Kilde: Skov- og Naturstyrelsen.
vil dige,<br />
Gæsterne kommer igen<br />
Vinden er i sit venlige hjørne denne dag<br />
ved Vadehavet.<br />
”Men vi, der er født og opvokset herude,<br />
har lært, at naturen ikke er til at spøge<br />
med. Den har en dynamik, som sætter<br />
sit præg på folk,” siger Ruth Lorenzen,<br />
der med egne ord bor midt i naturen. Fra<br />
Den Gamle Digegreves Gård i Ballum,<br />
hvor hun og ægtefællen Christian Lorenzen<br />
tilbyder Bed & Breakfast, er der<br />
udsyn til marsken og den høje himmel.<br />
”Mange af vores gæster kommer, fordi<br />
de gerne vil opleve dette hjørne af Danmark.<br />
i første omgang er det naturen og<br />
det fantastiske fugleliv, der trækker. Men<br />
mange gæster vil også gerne vide noget<br />
om områdets historie.”<br />
Et par dage er ikke nok til Vadehavet,<br />
marsken, fuglene og alle egnens andre tilbud.<br />
Lokale anekdoter<br />
Den Gamle Digegreves Gård, der er fra<br />
1857, er Christian Lorenzens slægtsgård.<br />
”Vores familier har boet her i generationer,<br />
og da min mand er god til at<br />
fortælle, bliver egnens historie jo tit<br />
krydret med en masse lokale anekdoter,”<br />
fortæller Ruth Lorenzen.<br />
Og ikke nok med det.<br />
”Det kan godt være, at gæsterne er kommet<br />
for at opleve marsken og Vadehavet,<br />
men jeg kan jo ikke lade være med at<br />
fortælle om alle de kulturtilbud, vi har<br />
her i Tønder-området. Og så er det, at<br />
mange af dem fortæller, at de er nødt til<br />
at komme igen.”<br />
TØNDER 9<br />
digEgrEvE<br />
Siden middelalderen har man<br />
haft en særlig marsk-organisation<br />
med digegrever, inspektører<br />
og et sæt regler for den enkelte<br />
lodsejers forpligtelse overfor<br />
fællesskabet.<br />
Læs mere om Den Gamle Digegreves<br />
Gård / Bed & Breakfast:<br />
www.klaegager.dk
10 TØNDER<br />
rugbrødsmotor<br />
s ko l e n<br />
UngdoMsUddannElsEr i<br />
tøndEr koMMUnE<br />
Tønder Kommune er rig på uddannelsestilbud.<br />
Her er blot et par af mulighederne. Se<br />
flere på www.toender.dk<br />
STUK<br />
Studenterkursus i Sønderjylland<br />
Vestergade 2-9 i Toftlund<br />
www.stuk.dk<br />
STUK international tilbyder iB Middle Years<br />
Programme, der er et verdensomspændende<br />
uddannelsessystem.<br />
Der er ca. 100 studerende fordelt på tre<br />
årgange og seks klasser, og eleverne kan<br />
vælge mellem tre forskellige linjer: Humanistisk-sproglig,<br />
samfundsvidenskabelig og<br />
matematisk-naturvidenskabelig.<br />
Højer Design Efterskole<br />
Søndergade 21, Højer<br />
www.hoejerdesignefterskole.dk<br />
Højer Design Efterskole havde i skoleåret<br />
2007/2008 sine første elevhold.<br />
Der er ca. 100 elever fordelt på tre hovedlinjer:<br />
Grafisk Design, industriel Design og<br />
Tekstil Design.<br />
Ud over de kreative fag får eleverne<br />
undervisning i de obligatoriske boglige fag<br />
svarende til 9. og 10. klasses undervisning.
På Sportsefterskolen SiNE er eleverne<br />
aktive mere end ti timer om<br />
ugen med sport på højt plan – ved<br />
siden af den almindelige skolegang.<br />
Af Ane Vestbjerg, Storyhouse<br />
Foto: Jonas Ahlstrøm<br />
”Årh, hvor er jeg suuulten,” siger en høj<br />
knægt i træningstøj, hæst og sløvt. Sammen<br />
med spisesalen ligger hyggestuen i en af<br />
de 15 små baraklignende huse, som udgør<br />
Sportsefterskolen SiNE (Sønderjyllands<br />
idræts- og Naturefterskole) på idrætsvej i<br />
Løgumkloster. Klokken er kort før 12. Piger<br />
og drenge fordriver ventetiden med at spille<br />
rundt-om-bordet eller pool, eller de flader<br />
ud i sorte, bløde møbler og holder pinen ud.<br />
Der er kun få minutter til dørene bliver åbnet<br />
til spisesalen og den store frokostbuffet.<br />
Det er ikke fordi, de 173 elever sulter. De er<br />
bare aktive og i voksealderen.<br />
”Der er altid noget til dem, som kan spise,<br />
og der er altid masser af frugt. De skyder<br />
ti centimeter i løbet af året, træner to-tre<br />
timer om dagen og er tit af sted til kampe<br />
om aftenen. Så holder det altså ikke med<br />
burgere og købepizzaer,” siger forstander<br />
Rene Jacobsen.<br />
Aktivitet øger indlæringsevnen<br />
Den sunde kost har stor betydning for, at<br />
ungerne holder tempoet. Hver dag dyrker de<br />
halvanden times sport og følger et regulært<br />
niende eller tiende klasses skoleskema. Både<br />
det sportslige og det boglige har stor betydning.<br />
Derfor er det en stor tilfredsstillelse for<br />
forstander Rene Jacobsen og skolens øvrige<br />
ansatte, at karakterniveauet ligger højt.<br />
”Vi har haft elever nu gennem 12 år, og<br />
niveauet på skolen er blevet det, vi gerne<br />
ville have. Eleverne klarer sig rigtigt godt<br />
uanset sociale lag,” siger Rene Jacobsen, der<br />
længe havde et ønske om at træne unge i et<br />
elitemiljø.<br />
Med det niveau, som SiNE er på, arbejder<br />
skolen på at få åbnet et testcenter, som<br />
skal kortlægge resultaterne af elevernes<br />
indlæringsevne. Den bliver angiveligt markant<br />
bedre af den megen aktivitet. Det kan<br />
den 16-årige danseelev Ane Nielsen godt<br />
genkende fra sin hverdag.<br />
”Det bedste ved skolen er, at vi laver så<br />
meget sport. Alle er glade og positive. Der<br />
er masser af energi i timerne. Jeg kan også<br />
mærke, at jeg selv er mere energisk i timerne,<br />
fordi jeg rører mig meget,” siger hun.<br />
Rutter ikke med pauserne<br />
i spisesalen er den halve frokosttime ved at<br />
være slut. Nu træder træner i pigefodbold,<br />
Sten Madsen, ud på gulvet. Han har en bred<br />
kæbe, en høj stemme og et budskab:<br />
”Fodboldpiger! i er klar til at gå ud og<br />
smøre madpakker lige om lidt. Og i møder<br />
op LiGE efter jeres time klokken 16:15 og<br />
så kører bussen!”<br />
Anne Steensig er også 16 år. Hun spiller fodbold<br />
på sjette år, men det er i virkeligheden<br />
ikke den sport, hun er kommet længst med.<br />
”Jeg spillede badminton på ret højt plan men<br />
TØNDER 11<br />
syntes, at det blev for seriøst. Jeg vil hellere<br />
holde det på et sjovt niveau og have tid til<br />
veninder og kæreste,” siger Anne.<br />
En fremtid med sporten<br />
Nogle piger krydser gennem hyggestuen, og<br />
der er masser af tights og løse sweatshirts.<br />
Lyden af gummisko, der hylende støder mod<br />
parketgulvet, giver genlyd i barakken.<br />
Skolen emmer af aktivitet og er fyldt med<br />
sportspassionerede unge, men på trods af<br />
det, er sport ikke alt. SiNE varer trods alt kun<br />
et år.<br />
”Jeg tænker ikke på fremtiden. Jeg ved<br />
ikke, hvad jeg skal være. Måske vil jeg være<br />
fysioterapeut eller læse folkesundhedsvidenskab,”<br />
siger dansepigen Ane Nielsen,<br />
som bare gerne vil nyde det år på SiNE,<br />
hun selv har valgt.<br />
i løbet af skoleåret kommer Ane og alle de<br />
andre elever på en udlandsrejse, hvor de<br />
træner i deres sportsgrens hjemby, og de<br />
kommer også til at deltage i turneringer<br />
i både Danmark og Europa. Men det er<br />
langt fra alle, der kommer til at opleve en<br />
professionel karriere, siger forstander Rene<br />
Jacobsen.<br />
”Det er i orden at have ambitioner, og<br />
afhængigt af talentet vil vi vejlede om<br />
mulighederne. Men selv blandt de største<br />
talenter vil mindst 80 procent opleve at<br />
fejle.”
12 TØNDER<br />
rømø strandsejler Club<br />
Fart og<br />
på rømø
Hastigheden nærmer sig nemt 130 km./t. Den<br />
”hyggelige” ekstremsport dyrkes af en lille gruppe<br />
danskere med hang til natur, frihed, fart og spænding.<br />
TØNDER 13<br />
spænding<br />
Af Mette Jørvad Niess, Mediasyd<br />
Foto: Palle Peter Skov<br />
”Vi ærgrer os over, at vi er den eneste klub<br />
i Danmark. Der findes mange andre steder,<br />
hvor strandsejlads er muligt såsom ved<br />
Blokhus i Nordjylland, Fanø, Vejers og Henne<br />
Strand,” siger Preben Nielsen, formand<br />
i klubben, som fortæller, at 75 % af alle<br />
medlemmerne er tyskere og svenskere.<br />
i Danmark findes der ca. 200 strandsejlere,<br />
alle er medlem af Rømø Strandsejler<br />
Club. Klubben er den eneste af sin slags<br />
i Danmark og har eksisteret i 45 år. Sejladsen<br />
foregår på Nordeuropas bredeste<br />
strand, Sønderstrand på Rømø.<br />
Fællesskabet er vigtigt<br />
Preben Nielsen har dyrket strandsejlads<br />
siden 1975, og for ham er det vigtigt at<br />
pointere, at det er en social sport.<br />
”Klubben har et enormt fællesskab.<br />
Mange er passive medlemmer, som<br />
kommer på stranden af og til og sejler<br />
og ellers nyder de sociale arrangementer,<br />
som klubben er vært for i løbet af<br />
sæsonen. Vores udenlandske medlemmer<br />
bruger stort set al deres ferie på at sejle<br />
heroppe,” siger den 65-årige formand og<br />
fortsætter:<br />
”Jeg dyrker strandsejlads for at komme ud<br />
i naturen. Du er fri for motorlarm, og farten<br />
får dig til at føle dig fri. Det er en legal<br />
måde at få fart på nede på stranden.”<br />
International regatta<br />
Sæsonen går fra april til september, og<br />
klubben afholder syv regattaer om året.<br />
En af disse er international med deltagere<br />
fra hele verden. Så afspærres et større<br />
område, og målet er at nå flest omgange på<br />
den til formålet afmærkede bane.<br />
”Vores regattaer er altid godt besøgte, og<br />
det er sjovt år efter år at møde sejlere fra<br />
andre lande, som nyder at komme til Danmark<br />
og sejle. Så hygger vi med grillmad<br />
om aftenen. Det er en stor årlig begivenhed<br />
i klubben,” fortæller Preben Nielsen.<br />
Fire af klubbens tyske udøvere deltager<br />
hvert år i både EM og VM. Man skal have<br />
et certifikat for at deltage i internationale<br />
stævner, hvilken man kan tage i klubben.<br />
Oftest bliver mesterskaberne holdt i<br />
Holland, Tyskland, Belgien eller Frankrig.<br />
Danmark har endnu ikke været vært ved<br />
et internationalt mesterskab, da klubben<br />
ikke har kapaciteten til at holde et stævne<br />
af international kaliber.<br />
Det handler om at komme først<br />
Det kan være svært at udfordre sig selv,<br />
når så få dyrker sporten i Danmark. Det<br />
mærker Lars Damgård Møller, som er regerende<br />
danmarksmester i strandsejlads.<br />
Han har dyrket sporten i seks år og sejler<br />
samtidig isbåd om vinteren. At sejle isbåd<br />
er nært beslægtet med strandsejlads.<br />
”Strandsejlads er en alternativ ekstrem<br />
sport, hvor det afhænger meget af den<br />
enkelte udøver, hvor meget fart og<br />
spænding man ønsker. Jeg elsker farten<br />
og det at suse rundt på næsten 20 km 2<br />
sandstrand. Og så betyder det også meget<br />
for mig, at det er en enkeltmandssport,”<br />
fortæller Lars Damgård Møller, som er<br />
dobbelt danmarksmester i klassen DN.<br />
Lars Damgård Møller dyrker strandsejlads<br />
på eliteniveau. i 2008 deltog han i den internationale<br />
regatta i den tyske venskabsklub<br />
St. Peter-Ording, og planen er at deltage<br />
ved flere internationale regattaer.<br />
”Min bedste oplevelse med sporten er,<br />
når jeg slår modstanderen på målstregen.<br />
Når mit hjul lige kommer foran modstanderens,”<br />
fortæller den regerende<br />
danmarksmester.<br />
røMø strandsEjlEr ClUb<br />
Medlem af Dansk Sejlunion<br />
Strandsejlads er en anerkendt idrætsgren<br />
under Danmarks idræts-Forbund<br />
Gennemsnitsalderen er 45 – 50 år<br />
Sæsonen går fra april til og med<br />
september<br />
Der er ingen krav til udøverne – alle<br />
kan med andre ord dyrke sporten.<br />
www.strandsejler.dk
14 TØNDER<br />
Skærbæk Fritidscenter har 500.000<br />
besøgende om året, og flere kommer<br />
til, for nu er Kunstnerhuset klar til brug.<br />
nu kan skagen<br />
godt gå hjem og lægge sig<br />
Af Sisse Valnert, Mediasyd<br />
Foto: Jonas Ahlstrøm<br />
Hvis man med ordet fritidscenter får<br />
associationer i retning af glemte sokker<br />
under skramlede træbænke og lugten af<br />
støv, sved og halvvåde håndklæder, bliver<br />
man særdeles positivt overrasket, når man<br />
besøger Skærbæk Fritidscenter og det nye<br />
Kunstnerhus.<br />
Lyset strømmer ind ad de store, nye glasfacader.<br />
”Her har vi fået nogle helt fantastiske<br />
rammer,” siger kunsthåndværker Hanne<br />
Sønnichsen.<br />
Åbent for alle<br />
Da en række kunstnere og kunsthåndværkere<br />
i 2002 dannede sammenslutningen<br />
”Kunst og kunsthåndværk langs Vadehavet”<br />
blev den del af kulturlivet særdeles synligt.<br />
”Vi oplevede en stærk interesse for vores<br />
arbejde, og langsomt opstod idéen til at<br />
etablere Kunstnerhuset,” fortæller maleren<br />
Else Pia Martinsen Erz.<br />
Det lykkedes at finde nogle interesserede<br />
investorer, der ville skyde de otte millioner<br />
i projektet, blandt andre Kulturministeriet,<br />
Lokale- og Anlægsfonden, EU Mål 2 og<br />
Tønder Kommune.<br />
”Kunstnerhuset er åbent for alle, der vil<br />
suge til sig og for alle, der har noget på<br />
hjerte, både professionelle og amatører.<br />
Der bliver enkeltstående workshops, længere<br />
kursusforløb, udstillinger. Blandt andet<br />
har European Tapestry Forum allerede<br />
arrangeret en masterclass med gobelinvæveren<br />
Helena Hernmarck til maj,” forklarer<br />
Hanne Sønnichsen.<br />
Centralt beliggende<br />
”For 100 år siden tog kunstnerne til Skagen,”<br />
siger Else Pia Martinsen Erz.<br />
”Men om 100 år, når man kigger tilbage,<br />
så vil man snakke om Skærbæk. Skærbæk<br />
med det fede lys! Så kan Skagen godt gå<br />
hjem og lægge sig.”<br />
Selvtilliden fejler ikke noget i dette hjørne af<br />
Danmark.<br />
Gruppen bag kunstnerhuset i Skærbæk<br />
Fritidscenter har også planer om at lave<br />
særlige arrangementer, hvor kunstarterne<br />
blandes.<br />
”Folk kan godt komme til at opleve aftener,<br />
hvor der både er billedkunstnere, musikere,<br />
dansere og måske en forfatter på plakaten.”<br />
Både Hanne Sønnichsen og Else Pia<br />
Martinsen Erz er ikke et øjeblik i tvivl om, at<br />
Kunstnerhuset med dets inspirerende miljø<br />
vil trække nye kunstinteresserede til egnen.<br />
”Det er muligt, at man i København betragter<br />
Tønder-området som et udkantsområde.<br />
Sådan ser vi ikke på det selv. Set fra et<br />
nordeuropæisk perspektiv er Skærbæk<br />
temmelig centralt placeret.”<br />
Et FEMbEnEt FyrtÅrn<br />
Centerleder Søren Hansen kalder<br />
Skærbæk Fritidscenter for et af fyrtårnene<br />
i Tønder Kommune, og dette<br />
fyrtårnet er fembenet.<br />
”Vi driver et feriecenter, vi har et<br />
aktivitetscenter, et sportscenter, et<br />
kursus- og konferencecenter og et<br />
kulturcenter, der udover teatersal og<br />
friluftsscene nu også rummer Kunstnerhuset<br />
med værksteder til grafik,<br />
keramik og glas og faciliteter til udstillinger<br />
og workshops.”<br />
Dertil kommer cafeteria og restaurant<br />
m.m.<br />
Se mere på<br />
www.kursus-fritidscenter.dk
Af Nils Gottlieb Johansen, Storyhouse<br />
Foto: Ole Risbjerg Pedersen, Mediasyd<br />
Færgen til Sild har netop lagt fra kaj. Den glider<br />
ud af havnen på Rømø og sætter kursen<br />
mod syd. Ude på havnekontorets terrasse<br />
følger havnechef Mikkel Gleerup færgens<br />
første meter af de 45 minutters sejlads til<br />
havnebyen List på den tyske ø Sild.<br />
Havnechefen skæver også mod syd,<br />
når han skal føre sine fremtidsplaner for<br />
Rømø Havn ud i livet. De tyske øboere<br />
har gjort det godt, og en del af deres<br />
koncept prøver Mikkel Gleerup at tage<br />
med et par sømil nordpå.<br />
Første etape af en storstilet udviklingsplan<br />
er de eksklusive fritidsboliger med<br />
havudsigt, som allerede står færdige.<br />
”Planen var at skabe noget mere liv på<br />
havnen. Når turisterne kommer ind med<br />
færgen, så spørger de altid: ”Hvor er<br />
byen?” Derefter kigger vi mod Tyskland.<br />
De har gjort noget rigtigt, og det vil vi<br />
da gerne lære noget af,” siger Mikkel<br />
Gleerup.<br />
Siden 2005 har han været havnechef på<br />
Rømø Havn, og hans største opgave er at<br />
føre havnens udviklingsplan ud i livet.<br />
Kajplads skubber til udviklingen<br />
Et blik ind over havnen ender hos de tre<br />
rejevirksomheder, som opbevarer og<br />
sorterer kutternes fangst af hesterejer fra<br />
Vadehavet omkring Rømø. Men rejeindustrien<br />
rækker ikke, hvis Rømø Havn skal<br />
overleve som industrihavn.<br />
”Da jeg kom til, var der 13 danske<br />
kuttere i havnen, og nu er der fem<br />
tilbage. Hvis Rømø skal overleve på<br />
længere sigt, skal der noget andet end<br />
fiskeri til. Men ikke alt skal være ferie.<br />
Der skal også være noget erhverv, ellers<br />
kommer der ikke noget liv,” siger<br />
Mikkel Gleerup.<br />
Løsningen er en ny kajplads, og Rømø<br />
Havn har vundet licitationen som servicehavn<br />
for den nye havvindmøllepark<br />
Butendiek vest for Sild. Et nyt kajanlæg<br />
er nødvendigt for at laste vinger og møllestammer,<br />
når de skal transporteres ud<br />
til det 20 km 2 store område i Nordsøen,<br />
hvor de 80 vindmøller bliver opført.<br />
Vindmølleindustrien vil på længere sigt<br />
give op til 100 nye arbejdspladser på<br />
Rømø.<br />
Det blæser på terrassen. Vi går ind i det<br />
nye havnekontor, som er indrettet i havnens<br />
tidligere skibsværft, Compass.<br />
TØNDER 15<br />
vindmøller blæser<br />
liv i turismen<br />
Flere arbejdspladser og flere turister. begge dele<br />
satser havnechef Mikkel gleerup på at se et stigende<br />
antal af, så der kan komme mere liv på rømø Havn.<br />
Mikkel Gleerup sætter pegefingeren på<br />
et luftfoto over havneområdet og viser de<br />
nye planer, som skal tiltrække velhavende<br />
turister. Udover vindmøllerne skal<br />
den 300 meter lange kaj også bruges til<br />
at tiltrække krydstogtsskibe.<br />
”Hernede skal vi bygge den nye kajplads,”<br />
siger havnechefen, mens han<br />
peger på nordsiden af haven.<br />
Han flytter fingeren ind på land.<br />
”Her skal der være et strøg med butikker<br />
på begge sider, og længere oppe skal<br />
vejen lukkes,” siger Mikkel Gleerup.<br />
inden for et par år står komplekset på Rømø<br />
Havn færdigt til at tage imod de første vindmøller<br />
og forhåbentlig de nye turister.<br />
røMø Havn<br />
• Anlagt 1964 som statshavn<br />
• Fra 2001 kommunal selvstyrehavn<br />
• Havnen har et samlet areal på 25 hektar<br />
• Blev Danmarks første miljøgodkendte<br />
havn<br />
www.romohavn.dk
16 TØNDER<br />
solceller<br />
er sagen
Brundtlandcentret i Toftlund bliver Danmarks<br />
navle, når det handler om solceller. Det vil<br />
Dansk Solcelleforening arbejde for.<br />
Af Sisse Valnert, Mediasyd<br />
Foto: Ole Risbjerg Pedersen, Mediasyd<br />
”Ude hos de private forbrugere er der en<br />
enorm interesse for solceller, og jeg tror,<br />
at markedet for solceller bliver lige så stort<br />
som markedet for biler eller vaskemaskiner.<br />
Alle vil ha’ en!”<br />
Lise Nielson, sekretariatsleder i Dansk<br />
Solcelleforening, taler begejstret om solcellernes<br />
fremtid i Danmark.<br />
”Det kniber dog stadig med interessen<br />
hos en del politikere. Der er stadig mange,<br />
der mener, at solceller er uinteressante,<br />
fordi solen skinner for lidt her i Norden.<br />
Men med den viden, vi har i dag, er deres<br />
skepsis uaktuel,” siger Lise Nielson.<br />
Danske potentialer<br />
Dansk Solcelleforening blev dannet i 2008,<br />
og formålet med foreningen er at samle<br />
virksomheder, institutioner og iværksættere,<br />
der på et professionelt plan arbejder med<br />
solcelleanlæg og relateret teknologi. Der er<br />
potentiale for 5% solcellestrøm i Danmark i<br />
2020, og foreningen vil arbejde for at dette<br />
potentiale realiseres.<br />
”Vi vil være det førende videnscenter her<br />
hjemme. Vi vil være brændpunktet, når det<br />
handler om solceller,” fastslår sekretariatslederen<br />
fra sit kontor i Brundtlandcentret.<br />
”Vi forestiller os ikke, at det her bliver et nyt<br />
dansk vindmølle-eventyr, for i udlandet er<br />
man allerede nået langt med udviklingen af<br />
solcelleanlæg. Men vi har helt klart nogle<br />
danske potentialer, vi kan udvikle – og som<br />
også er interessante for resten af verden.”<br />
Den store gevinst<br />
Med et lille solcelleanlæg kan forbrugeren<br />
forsyne husstanden med strøm, der er<br />
basis for mange arbejdspladser<br />
Tønder Kommune satser på lokal udvikling i<br />
solcelleanlæg<br />
Som medlem af Dansk Solcelleforening<br />
bakker Tønder Kommune op om udviklingen<br />
af solcelleanlæg i Danmark. Et af de<br />
første initiativer er at danne Solarklynge<br />
Tønder – et netværk af innovative og<br />
højteknologiske iværksættere og virksomheder.<br />
Formålet med klyngen er at skabe<br />
arbejdspladser og tiltrække nye virksomheder,<br />
der beskæftiger sig med solceller.<br />
”Brundtlandparken kan fint fungere som<br />
virksomhedshotel, og vi har også gode<br />
forhold til studerende, der vil arbejde med<br />
forskellige solcelle-projekter,” forklarer<br />
sekretariatsleder i Dansk Solcelleforening,<br />
Lise Nielson.<br />
Hun har også en anden kasket – nemlig<br />
som marketing manager i virksomheden<br />
SunSil, der også har til huse i Brundtlandcentret.<br />
SunSil har planer om at bygge en stor solcellefabrik<br />
på arealet ved siden af centret.<br />
”Det vil i første omgang betyde omkring 150<br />
nye arbejdspladser,” vurderer Lise Nielson.<br />
TØNDER 17<br />
både miljørigtig, vedvarende og grøn.<br />
”Et solcelleanlæg på taget er en rigtig god<br />
investering – både for den enkeltes pengepung<br />
og i det store klimaregnskab. Men<br />
den helt store gevinst ligger i at erstatte de<br />
kulfyrede kraftværker med elproduktion fra<br />
solceller. Med Danmarks 9000 decentrale<br />
elproduktionsanlæg ser jeg et meget spændende<br />
udviklingspotentiale.”<br />
Lise Nielson peger på endnu et område,<br />
hvor Danmark kan blive førende:<br />
”Vi er gode til at kombinere ny teknologi og<br />
design. Når der skal opføres nye huse, kan<br />
jeg sagtens forestille mig, at solcellerne er<br />
indbygget i betonelementet fra fabrikken.<br />
Her ser jeg også masser af muligheder.”<br />
brUndtlandCEntrEt<br />
Bygningen, der er opført i 1995, har solceller<br />
indbygget i termoruder i et tag over<br />
atriumgården. Der er desuden solceller<br />
placeret i skråtstillede moduler på en del<br />
af facaden.<br />
Centret blev opført efter at byen Toftlund<br />
i 1990 blev udnævnt til at være en<br />
Brundtland-by, hvor det overordnede<br />
formål var at vise, at en hel by kunne spare<br />
på energien. Det lykkedes. Resultatet blev<br />
en halvering af byens energiforbrug.<br />
links:<br />
www.solcelle.org<br />
www.sunsil.dk<br />
www.toender-erhverv.dk
18 TØNDER<br />
ET gODT STED<br />
AT væRE
Det er gennem legen, at barnet udvikler<br />
sig og får venner. Derfor vægtes<br />
legen højt på Børnegården i Toftlund.<br />
BARN<br />
Af Sisse Valnert, Mediasyd<br />
Foto: Jonas Ahlstrøm<br />
”Ring efter brandbilen! Ring efter brandbilen,”<br />
råber en dreng. En af pædagogerne<br />
har tændt bål, og en håndfuld drenge står<br />
rundt om bålpladsen med hver sin pind i<br />
hånden.<br />
”Har du fået røg i øjnene,” spørger pædagogen.<br />
Det kan brandbilen vist ikke hjælpe<br />
dig med.”<br />
Krinkelkroge<br />
Børnegården er et tidligere børnehjem, og<br />
en del af de små værelser er stadig bevaret.<br />
Huset er på tre etager og der er fuld kælder<br />
under. Masser af plads til de godt 60 børn.<br />
”Huset er gammelt med en masse krinkelkroge,<br />
og det gør, at der altid er et roligt<br />
hjørne, hvis man har behov for det,” fortæller<br />
Børnegårdens leder, Anette Blad Jeppesen.<br />
i et værksted i kælderen er fire af de store<br />
børn i gang med at tegne og male sammen<br />
med en voksen.<br />
”Nu skal i høre: Jeg har puttet maling i<br />
sæbeboblerne, så i skal puste farven på<br />
tegningerne,” forklarer pædagogen.<br />
Børnenes ansigter er fulde af forventning.<br />
Stimulerer fantasien<br />
På den ene side af Børnegården ligger<br />
byen, på den anden side er der grønne områder,<br />
der bruges flittigt af børn og voksne.<br />
Selve legepladsen er delt op i mange<br />
funktioner. Her kan børnene boltre sig<br />
i udeværksteder, på den overdækkede<br />
mooncarbane, i kæmpesandkassen, der<br />
også er overdækket eller på Tarzanbanen.<br />
Midt i det hele står en gammel telefonboks.<br />
”Både ude og inde er der masser af muligheder<br />
for at lege. Her er rum til kreativiteten. Vi vægter<br />
legen højt, fordi vi tror på, at legen stimulerer børnenes<br />
fantasi og er med til at udvikle børnenes<br />
sociale færdigheder,” siger Anette Blad Jeppesen.<br />
”Lykkelige børn er dem, der har en eller flere<br />
gode venner at lege med. Så betyder alt andet<br />
ikke så meget. Og med så mange børn, som vi<br />
har her i Børnegården, kan det enkelte barn altid<br />
finde en, der matcher som ven.”<br />
Sorte krydser<br />
i et roligt hjørne på legepladsen sidder en<br />
dreng og en pige på hug – helt opslugt af<br />
deres egen leg med sand og vand. Omverdenen<br />
er lukket ude, de sanser kun vandet,<br />
der hældes fra den ene lille dunk over i den<br />
næste og tilbage igen. En håndfuld sand i<br />
dunken betyder, at der også skal mere vand<br />
i. Og så skal der hældes frem og tilbage<br />
igen.<br />
Ved bålet har en af drengene opdaget, at<br />
gløden på spidsen af pinden bliver orange,<br />
når han puster på den.<br />
”Hej, Morten, se her,” siger han begejstret<br />
til pædagogen og vifter med pinden. Men<br />
på et tidspunkt er der ikke meget liv tilbage<br />
i gløden. Spidsen er helt sort.<br />
”Så kan du tegne med den, for nu er den<br />
blevet til kul,” siger pædagogen.<br />
Drengen afprøver teorien ved at tegne<br />
sorte krydser på en sten.<br />
”Nøj!”<br />
Børnegården i<br />
Toftlund har masser<br />
af fristeder inde og<br />
ude, hvor børnene<br />
kan udvikle deres<br />
kreativitet.
20 TØNDER<br />
Af Ane Vestbjerg, Storyhouse<br />
Foto: Jonas Ahlstrøm<br />
Hver morgen klokken 8 går Thomas G.<br />
Nielsen fra sit hus over gaden og hejser<br />
fem flag, fire nordiske og et europæisk. Det<br />
er et frivilligt job, som han har haft i mange<br />
år. Flagene markerer, at Tyskland er hørt op<br />
og Danmark begyndt.<br />
Men blot fem meter fra flagene ligger en<br />
grænsesten midt i gaden og vidner om, at<br />
derfra er Rudbølvej delt mellem to nationer.<br />
Med tyske statsborgere på østsiden og<br />
danske på vestsiden.<br />
Ægteparret Thomas og inge G. Nielsens<br />
fælles slægtshistorie startede ved grænsen,<br />
længe før den blev lagt, og deres aner er<br />
delvist ansvarlige for, at grænsen blev så<br />
sær. Begge deres forfædre boede i starten<br />
af 1900-tallet på hver deres gård med hver<br />
deres familie på vestsiden af Rudbølvej.<br />
Men 1. Verdenskrig brød ud i 1914, og<br />
Thomas’ farfar, inges far og farens fire<br />
brødre drog af sted for at kæmpe. Kun<br />
halvdelen kom hjem igen.<br />
Thomas’ farmor var derfor enke, da grænsen<br />
skulle lægges to år efter krigens ophør<br />
i 1920. Farmoren boede sammen med<br />
sine seks børn på sin afdøde mands gård<br />
sammen med to andre krigsenker og deres<br />
i alt ti børn. Anton Nielsen var naboer til<br />
enkerne. Han var god til at forfatte og god<br />
til at komme i kontakt med de rigtige folk.<br />
En japaner traf valget<br />
Anton Nielsen, enkerne og inges farfar ville<br />
alle gerne fortsætte med at være danskere,<br />
og derfor gik de sammen om at skrive<br />
en anmodning til dem, der var noget ved<br />
musikken. Anton skrev brevet og sendte<br />
det af sted. Det gav pote, da den internationale<br />
grænsekommission dukkede op på<br />
Rudbølvej.<br />
Det blev et af kommissionsmedlemmerne<br />
– en japaner - der afgjorde disputten, siger<br />
det lokale sagn. Han gik ud midt på gaden<br />
med sin stok, satte den i jorden og erklærede,<br />
at ”her går grænsen”.<br />
Der lå grænsen, lige midt i gaden, også<br />
under 2. Verdenskrig, hvor danskere og<br />
Thomas og inge G. Nielsen på Rudbølvej<br />
bor i Danmark, men det gør deres<br />
genboer ikke. ingen anden grænse i<br />
verden er skyld i et så løjerligt naboskab.<br />
Lige på grænsen<br />
tyskere helst ville bo længst muligt fra<br />
hinanden. Da Tyskland tabte krigen var<br />
modstanden mod danskerne stor, og<br />
grænsevagterne i Rudbøl sørgede for, at naboerne<br />
ikke ytrede så meget som et mojn<br />
til hinanden.<br />
Fredspiben kom frem<br />
i 1951 blødte modstanden op, og beboerne<br />
på Rudbølvej markerede en ny æra<br />
ved at give håndtryk henover grænsen.<br />
Billed Bladet dokumenterede seancen. Et af<br />
billederne fra bladet viser inges onkel, der<br />
står og ryger fredspibe med sin nabo over<br />
grænsebommen. Onklen ryger normalt<br />
ikke, og det menes, at piben måske slet<br />
ikke er tændt.<br />
Siden er der ikke meget, der har ændret<br />
sig. Der er høflighed mellem tyskere og<br />
danskere på de 130 meter Rudbølvej, hvor<br />
landene bor sammen. Men man inviterer<br />
ikke hinanden på kaffe på tværs af gade og<br />
nation, man hilser blot, altid på tysk. Og<br />
hver aften ved solnedgang går Thomas G.<br />
Nielsen over gaden, lige på grænsen, og<br />
henter flagene ned igen.
”det er ikke sværere<br />
end at flytte til England”<br />
En sønderjyde spiser mange og forskellige kager,<br />
har en lidt komisk og uforståelig dialekt og går i store<br />
grønne gummistøvler. Fordomme om sønderjyder<br />
lever i bedste velgående.<br />
Af Mette Jørvad Niess, Mediasyd<br />
Foto: Ole Risbjerg Pedersen, Mediasyd<br />
”Jeg opdagede hurtigt, at det var helt afgørende,<br />
at jeg handlede i vores lokale brugs<br />
omkring kl.17.30. Det er jo her, det sner.<br />
Her dannes båndene til sociale netværk,”<br />
fortæller Anne Marie Overgaard, i daglig<br />
tale Rie, som pr. 1. februar 2008 blev ansat<br />
som museumsinspektør på Museum Sønderjylland,<br />
Højer Mølle og Skærbæk.<br />
Rie og hendes mand Morten valgte i foråret<br />
at flytte fra Kolding til Højer. Morten arbejdede<br />
i forvejen hos VELUX i Skærbæk, og<br />
da Rie fik job i kommunen, valgte parret at<br />
rykke teltpælene op.<br />
”Vi havde først tænkt på Tønder, men så<br />
valgte vi alligevel at flytte til Højer,” fortæller<br />
Morten Overgaard. Rie supplerer: ”Byen er<br />
hyggelig med en masse søde mennesker, og<br />
den har både skole og gode daginstitutioner,<br />
så faktisk blev vi helt forelskede i byen.”<br />
Stort engagement<br />
For at få en fornemmelse for Højer, tog Rie<br />
sammen med en kollega på en arrangeret<br />
byvandring.<br />
”Det var en helt igennem idyllisk forsommeraften,<br />
så umiddelbart var jeg let at påvirke<br />
allerede fra starten, men jeg blev alligevel<br />
meget overrasket. Vi var hele 60 mennesker.<br />
Jeg var dybt imponeret over, at man kunne<br />
samle 60 mennesker på en onsdag aften til<br />
byvandring i Højer,” fortæller Rie Overgaard.<br />
Hun mener, at årsagen skal findes i den store<br />
historiske bevidsthed, som findes i Sønderjylland.<br />
Den interesse og det store engagement<br />
er ifølge Rie kendetegnende for Sønderjylland.<br />
Største fordom<br />
”Vi var nok mest betænkelige omkring sproget.<br />
Om vi kunne forstå det, og om vores<br />
datter, Laura på fem år, ville kunne forstå,<br />
hvad folk sagde til hende. Men så tænkte vi<br />
også, at det jo ikke er værre end at flytte til<br />
eks. England, hvor man jo lynhurtigt lærer at<br />
begå sig,” fortæller Rie Overgaard.<br />
Hun selv var blevet udsat for egnsdialekt i<br />
forbindelse med sin ansættelsessamtale.<br />
TØNDER 21<br />
Læs mere om sjove vendinger og egnsdialekter<br />
på Æ Synnejysk Forenings hjemmeside<br />
www.synnejysk.dk. Her kan du også finde en<br />
synnejysk/dansk ordbog<br />
vidste du, at<br />
”galt” betyder ”meget”<br />
”pissel” betyder ”dagligstue”, og at når man er<br />
”biløjs”, så er man utålmodig.<br />
Efterfølgende havde hun undret sig over,<br />
hvorfor hendes havemand ofte snakkede om<br />
de franske brød baguette. indtil hun fandt ud<br />
af, at ”bachætte” betyder ”bagefter.” Så blev<br />
det pludselig nemmere at snakke med ham.<br />
”Det bedste ved sønderjyderne er, at de<br />
er enormt åbne og imødekommende. Det<br />
handler om at finde den lille nøgle. Lærer<br />
lokalsamfundet at kende og vide, hvordan<br />
man gebærder sig,” slutter Rie Overgaard,<br />
inden hun rejser sig og fortæller en interesseret<br />
museumsbesøgende om den aktuelle<br />
udstilling.
22 TØNDER<br />
Af Ane Vestbjerg, Storyhouse<br />
Foto: Palle Peter Skov<br />
Mads Johansen registrerer ikke, at noget er<br />
galt, før en ildkugle flammer op foran hans<br />
ansigt. Afværgende beskytter han ansigtet med<br />
sin arm og et sekund efter er alt sort i fabrikshallen.<br />
Han er elektriker og skulle bare skifte en<br />
sikring, som han har gjort en milliard gange før,<br />
kort før fyraften.<br />
Nu ligger han i stedet på gulvet i totalt mørke<br />
og ved ikke selv, hvor galt det er gået. Eltavlen<br />
på væggen foran ham sender eksplosioner<br />
af sted i mørket. Et sted nogle meter fra ham<br />
registrerer han en stolpe af lys. Døren til<br />
hallen er blevet åbnet. Mads får sig selv halet<br />
udenfor, væk fra gnisterne og lyden af kanonslag<br />
fra eltavlen, som ilden har fået fat i.<br />
Klokken 15:13 den 15. maj 2007 går<br />
alarmen på Luftrettungszentrum i Niebüll.<br />
Besætningen består af anæstesilæge Holger<br />
Christoph Europa 5, en lille tysk redningshelikopter,<br />
bliver tilkaldt, når kritisk syge patienter i Sønderjylland har<br />
akut brug for hjælp, uanset hvor i regionen de befinder sig.<br />
GræNseoverskrIDeNDe<br />
Armonies, redder Peter Tiedemann og<br />
helikopterpilot Georg Liderer. De er i luften<br />
efter blot et par minutter og sætter kursen<br />
mod Tønder. Turen tager seks minutter.<br />
Lander alle steder<br />
Der er altid tre besætningsmedlemmer på<br />
redningshelikopteren Christoph Europa 5.<br />
Nogle gange er der et fjerde besætningsmedlem,<br />
som skal assistere en eller flere af<br />
de øvrige. Sammen flyver de omkring 1.000<br />
missioner om året, hvoraf cirka 100 er inden<br />
for Danmarks grænser.<br />
Med udgangspunktet i Niebüll, godt 20 km.<br />
fra den danske grænse, flyver den lille helikopter<br />
ud til patienter i kritisk tilstand, som<br />
kræver hurtig behandling i Nordtyskland<br />
samt i Syddanmark, på øerne og i de tyndt<br />
befolkede områder.<br />
Christoph Europa 5 lander på parkeringspladser,<br />
på stranden og i baghaver, og det<br />
kan den, fordi den er lille, knap ti meter<br />
lang, og let, cirka 3 ton, så den ikke vælter<br />
biler og barnevogne omkuld. Fra indsatsområdet<br />
kan helikopteren fragte patienterne<br />
videre til et af de store sygehuse i<br />
Danmark, som kan give patienterne den<br />
specialbehandling, de har brug for.<br />
Overvågning<br />
Ude i lyset kan Mads Johansen se, at hans<br />
arm er sort af sod, og et kort øjeblik ånder<br />
han lettet op. Han kan heller ikke mærke<br />
alvorligt store smerter. Men ved nærmere<br />
eftersyn kan han se, at der er kødfarvede<br />
flækker i den kulsorte hud. Han kan ikke<br />
tænke klart.<br />
Holger Armonies snakker med både<br />
brandvæsen og ambulancefolk, før han<br />
snakker med Mads Johansen. Det er svært<br />
at vurdere, hvor alvorligt brandsåret på<br />
armen er, og Holger koncentrerer sig om at<br />
finde ud af, om der er gået strøm igennem
uDrykNING<br />
Mads. Hvis der er, kan det være livstruende,<br />
og vil som det første give udslag i en ustabil<br />
hjerterytme.<br />
Christoph Europa 5 er indrettet til at kunne<br />
overvåge og stabilisere de fleste kritisk syge<br />
patienter med alvorlige traumer og læsioner,<br />
til folk med hjertestop og børn, selv de allermindste.<br />
Afhængigt af patientens symptomer<br />
og skader, er det ofte Christoph Europa 5,<br />
der bringer patienterne videre til specialbehandling,<br />
og det tager kun kort tid. Helikopteren<br />
benytter en rute i fugleflugt, springer<br />
trafikken over og med to motorer med hver<br />
750 hestekræfter, flyver den 250 kilometer i<br />
timen i næsten alt slags vejr.<br />
Aldrig helikopteren igen<br />
Mads Johansen bliver først fløjet til Sygehus<br />
Sønderjylland, Aabenraa, men det varer<br />
mindre end en halv time, før han igen er i<br />
luften. Han skal have specialbehandling på<br />
brandsårsafdelingen på Rigshospitalet.<br />
Det tager omkring 40 minutter at flyve til<br />
Rigshospitalet, hvor helikopteren lander i<br />
Fælledparken, og Mads er ved at få styr på<br />
sine tanker.<br />
Holger Armonies følger med båren ind på sygehuset,<br />
hvor han rapporterer til personalet,<br />
der venter på dem. Derefter flyver han hjem<br />
sammen med besætningen.<br />
Mads Johansen fik en hurtig behandling, og<br />
det kan ikke ses på hans arm, at den har<br />
været alvorligt forbrændt fra ende til anden.<br />
En sygeplejerske skrabede huden af Mads’<br />
arm. Det føltes, som om det tog en evighed,<br />
og Mads havde lyst til at slå sygeplejersken,<br />
fordi det gjorde så forbandet ondt. Han er glad<br />
for, der ikke er læderhud på armen i dag, men<br />
han kan ikke længere arbejde med elinstallationer<br />
af frygt for, at det skal gå galt igen. Han<br />
håber aldrig, at han igen skal ud og flyve med<br />
Christoph Europa 5.<br />
TØNDER 23<br />
intErnationalt saMarbEjdE<br />
Region Syddanmark og Falck har siden<br />
2005 haft et grænseoverskridende<br />
samarbejde med Deutsche Rettungsflugwacht<br />
(DRF) og Kreis Nordfriesland om<br />
helikopteren Christoph Europa 5.<br />
Helikopterens danske missioner bliver<br />
betalt af Region Syddanmark, og det<br />
samme gør de danske læger og redningsfolk,<br />
som arbejder med projektet.<br />
Sundhedsstyrelsen overvejer, på baggrund<br />
af de gode erfaringer med Christoph<br />
Europa 5, at oprette fire helikopterbaser<br />
i Danmark ud over Niebüll, som<br />
skal assistere de jordbundne udrykningskøretøjer.<br />
Der er ca. 30 læger tilknyttet projektet.
24 TØNDER<br />
nye idéer<br />
og gamle dyder<br />
PÅ slottEt<br />
sCHaCkEnborg gods<br />
i 317 år frem til 1978 ejede familien Schack godset. Det<br />
barnløse grevepar Schack forærede herefter H.K.H Prins<br />
Joachim Schackenborg, men fortsatte som forpagtere,<br />
indtil prinsen flyttede ind på godset i 1993.<br />
Planteavlen på Schackenborg omfatter ca. 1.000 hektar<br />
jord. Ca. 200 hektar bliver brugt til brakjord samt græsningsarealer<br />
for godsets 1.000 stude.<br />
De 5 Gaarde er et samarbejde mellem Schackenborg,<br />
Frijsenborg, Wedellsborg, Constantinsborg og Gyllingnæs.
Af Nils Gottlieb Johansen, Storyhouse<br />
Foto: Ole Risbjerg Pedersen, Mediasyd<br />
Det bumler og rumler i kabinen, mens vi kører<br />
på landeveje, grusveje og markveje, og når de<br />
to forreste hjul ikke kan klare trækket alene på<br />
det fedtede underlag, trækker de to bagerste i<br />
Landroveren også med.<br />
Godsforvalter Søren Frederiksen sidder bag<br />
rattet og spejder efter Schackenborgs seneste<br />
hjælpemiddel til at modernisere landbruget.<br />
Så er den der, såmaskinen. På en nypløjet<br />
mark står seks mand i arbejdstøj og tester den<br />
såmaskine, vi har ledt efter.<br />
Det er det, det handler om på Schackenborg.<br />
At så. Først planlægge, herefter så frø<br />
og korn, pleje spirene og høste resultatet,<br />
når tiden er moden.<br />
i de seneste 15 år har Søren Frederiksen været<br />
med til at gøre Schackenborg til et af de mest<br />
profilerede landbrug herhjemme. Da han<br />
tiltrådte som godsforvalter den 1. april 1993 –<br />
samme dag som H.K.H Prins Joachim overtog<br />
godset – havde han ikke planer om det, Schackenborg<br />
er blevet til i dag. Tværtimod prøvede<br />
prinsen og godsforvalteren sig lidt frem, da de<br />
satte det første særpræg på godsets fremtid.<br />
”Vi havde ikke en stor og forkromet strategi<br />
for, hvordan vi ville udvikle Schackenborg.<br />
Vi overtog et veldrevet planteavlsbrug,<br />
som dyrkede traditionelle afgrøder. Men<br />
allerede samme efterår begyndte vi at<br />
plante juletræer, og kartoflerne fulgte efter<br />
i 1994. Begge dele var Prins Joachims idé,”<br />
forklarer Søren Frederiksen.<br />
Schackenborg var et traditionelt<br />
landbrug, men i løbet af 15 år har godset<br />
i Møgel<strong>tønder</strong> markeret sig som et af<br />
kongerigets nytænkere i branchen.<br />
Han har ansvaret for den daglige drift og de<br />
otte øvrige fastansatte på Schackenborg. En<br />
kontorfuldmægtig, to stuepiger, en natur- og<br />
vildtforvalter samt de fire godsmedarbejdere,<br />
som er ved at tune såmaskinen.<br />
”Prinsen plejer at sige, at jeg er direktør,<br />
mens han er bestyrelsesformand, og det<br />
passer meget godt,” siger Søren Frederiksen<br />
om rollefordelingen på godset.<br />
Samarbejde med fire godser<br />
Under rundturen på Schackenborgs jorder<br />
kører vi forbi marker med hvede, byg, men<br />
også spelt, raps og majs. Rapsolie er det<br />
seneste planteprodukt, som Schackenborg<br />
lancerer under navnet De 5 Gaarde.<br />
Konceptet De 5 Gaarde er et samarbejde<br />
mellem fem godser, der producerer og<br />
markedsfører landbrugsprodukter af høj<br />
kvalitet.<br />
Tankerne bag De 5 Gaarde har været hjørnestenen<br />
i den fornyelse, som Schackenborg<br />
har gennemgået. Nogle år forinden<br />
havde Schackenborg mærket en interesse<br />
for ”jord til bord” produkter.<br />
”Op igennem 1990erne begyndte vi at sælge<br />
melblandinger til Håndværksbager-kæden i<br />
samarbejde med Drabæks Mølle. På mange<br />
måder er Schackenborg et konventionelt landbrug,<br />
men rampelyset er anderledes, og vi blev<br />
opmærksomme på, at vi kunne bruge godset<br />
som et brand,” siger Søren Frederiksen.<br />
Tilbage langs markerne peger Søren Frederiksen<br />
på vildtstriber (dyrevenlige arealer,<br />
red.), som sørger for, at agerhøns og fasaner<br />
har et fristed og kan finde redeskjul uden for<br />
TØNDER 25<br />
jagtsæsonen. Beplantningen bliver tættere, og<br />
vi drejer ind forbi en del af de op mod 30.000<br />
juletræer, Schackenborg hvert år eksporterer<br />
til Tyskland, England, Frankrig og Schweiz.<br />
Tilbage til studeavl<br />
Godsforvalteren drejer ind ad en stikvej, og<br />
vi kører ned til en nybygget, åben stald fyldt<br />
med stude.<br />
”Prøv lige at se den vandrette ryg,” nærmest<br />
jubler Søren Frederiksen over et pragteksemplar<br />
af et af gårdens seneste tiltag –<br />
stude, det vil sige kastrerede tyrekalve.<br />
De store handyr, studene, vejer omkring 700<br />
kilo, når de to år gamle bliver sendt til slagteriet.<br />
Egentlig er studeavl en gammel tradition i<br />
Tønder-området gennem århundreder.<br />
”Vi har en masse marskjord, som vi egentligt var<br />
blevet lidt trætte af. Så det er lagt ud i græs og<br />
bruges til græsning for studene. Før afvandingen<br />
i 1920erne var stude almindelige på egnen. Går<br />
vi en 4-500 år tilbage i tiden har jeg læst, at der<br />
dengang var 93 skibe, som i rutefart sejlede<br />
stude fra Sønderjylland til Tyskland og Holland,<br />
så den nye produktion vender tilbage til de<br />
gamle traditioner,” siger Søren Frederiksen.<br />
i dag er Schackenborg oppe på omkring<br />
1.000 stude, og det er målet med produktionen.<br />
Kødet ligger allerede i kølediskene,<br />
og prøvesmagningen af kødet fandt sted ved<br />
Schackenborgs royale bryllup.<br />
”Vi serverede oksemørbrad fra studene<br />
til prinsens og prinsessens bryllup i maj<br />
(2008, red.), og det faldt i god smag hos<br />
alle,” siger Søren Frederiksen.
26 TØNDER<br />
god, bedre,<br />
ballum<br />
Af Søren Flott, Storyhouse<br />
Foto: Palle Peter Skov<br />
”Parret, der bor derinde, har lige fået tvillinger.<br />
Det er jo fantastisk!”<br />
Anna-Marie Kristensen smiler bredt, da vi<br />
ruller forbi et rødt murstenshus på hovedgaden<br />
i Ballum ved Vesterhavet.<br />
”Og huset derinde er malerens – det er<br />
også lige blevet sat i stand.”<br />
Anna-Marie flyttede med sin mand til<br />
den lille, sydvestjyske landsby for 37 år<br />
siden, da de overtog den lokale købmandshandel,<br />
som deres søn ejer i dag.<br />
Hun kender de fleste af byens tusind<br />
indbyggere, og de kender hende, ikke<br />
mindst fordi hun var initiativtager til<br />
multihuset, som blev indviet i 2004.<br />
”En af de lokale kunstnere bad om at få<br />
noget af borgernes gamle porcelæn, og<br />
resultatet ser du dér på væggen,” siger<br />
Anna-Marie og peger ind gennem multihusets<br />
panoramavinduer, efter vi er steget ud<br />
af bilen.<br />
i store rammer hænger fire mosaikker i<br />
strålende farver lavet af det, som engang<br />
var kaffekopper, tallerkner og kander.<br />
”Det var så fantastisk. Alle hjalp til på den<br />
måde, de nu kunne, om det så var at bage<br />
kage til os andre,” tilføjer Anna-Marie.<br />
Samlede selv ind<br />
ideen om et multihus opstod en aften, da<br />
en stor del af Ballum var samlet til opvisning<br />
i skolens gymnastiksal. For at bruge Anna-<br />
Maries ord sad folk på nakken af hinanden,<br />
og det, mente hun, skulle være slut. Byens<br />
borgere bakkede op om ideen, og mens<br />
de selv samlede 850.000 kroner ind, gik<br />
Anna-Marie i gang med at søge fonde,<br />
kommunen og EU om penge.<br />
”Nu kan vi samle over 200 mennesker til<br />
fællesspisning, til fester eller i forbindelse<br />
med idræt,” fortæller den driftige kvinde.<br />
Sådan har det ikke altid været i Ballum. For<br />
bare otte år siden stod 23 af byens huse<br />
tomme, og Anna-Marie og byens andre<br />
borgere frygtede, at landsbyen ville sygne<br />
hen ligesom så mange andre rundt om i<br />
Danmark. Men sådan kom det ikke til at gå.<br />
i dag summer byen af liv – ikke mindst på<br />
grund af de børnefamilier, der er flyttet til,<br />
og de små virksomheder og butikker, der<br />
har valgt at slå sig ned.<br />
”Jeg tror, de føler, de får et tilhørsforhold,<br />
som man ikke finder i de større byer. i en<br />
lille by ved man, der er nogen, som tænker<br />
på én, og så har vi et godt sammenhold,”<br />
siger Anna-Marie og parkerer bilen uden<br />
for et parcelhus.<br />
Alle hjælper hinanden<br />
Hun træder op på trappestenen og åbner<br />
døren.<br />
”Halloooo…”<br />
indenfor er familien Wulf i gang med at<br />
sætte køkkenet i stand. De har netop købt<br />
hus efter at have boet til leje i et par år.<br />
”Ja, det startede jo med, at vi holdt ferie<br />
på campingpladsen her i Ballum,” forklarer<br />
Susanne Wulf med en accent, der<br />
afslører, at parret og deres søn kommer<br />
fra Tyskland.<br />
Familiens økonomi var stram. Det var svært<br />
for parret at finde arbejde, og til sidst valgte<br />
de at flytte til Danmark. Valget faldt på den<br />
lille by, hvor de tidligere havde holdt ferie.<br />
”Alle har været så flinke og hjælpsomme –<br />
ikke mindst i skolen, så nu taler vores søn<br />
flydende sønderjysk,” tilføjer Susanne, som<br />
selv har fået job som social- og sundhedshjælper.<br />
Vi rejser os fra sofaen, så de to kan komme<br />
i gang i køkkenet igen.<br />
”Tak for besøget,” siger Susanne.<br />
”Mojn!”
For otte år siden stod<br />
mere end tyve huse tomme<br />
i landsbyen Ballum, men<br />
sammenhold og frivilligt arbejde<br />
har fået børnefamilier til igen at<br />
drømme om et hus på landet.<br />
vEd landsbyEns gadEkær<br />
i 2006 udnævnte organisationen Landsbyerne i<br />
Danmark Ballum til Årets Landsby.<br />
Ballum har blandt andet egen skole op til 6. klasse,<br />
multihus, feriecenter, købmand, bank og et rigt<br />
forenings- og idrætsliv. Anna-Marie Kristensen forstår<br />
godt, hvis folk udefra kan være nervøse over, at alle<br />
kender alle i en lille by.<br />
”Men der er kun tale om interesse og deltagelse,”<br />
siger hun.<br />
Hun opfordrer tilflyttere til hurtigt at blive en del af<br />
fællesskabet ved at deltage i arrangementer eller gennem<br />
de lokale idrætsforeninger.<br />
www.ballumby.net<br />
TØNDER 27<br />
Der findes mange lokalråd i Tønder Kommune, og<br />
alle disse råd er koordineret i et landdistriktsråd. Læs<br />
mere på www.toenderraad.infoland.dk
28 TØNDER<br />
Af Jesper Gaarskjær, Storyhouse<br />
Foto: TM Tønder<br />
Det begynder allerede en time før kampen.<br />
De første fans af TM Tønders håndboldherrer<br />
kommer dryssende, får sig en pølse,<br />
en fadøl og en sludder med hinanden – og<br />
finder så deres faste pladser i hallen.<br />
Mens spillerne varmer op, spreder en summen<br />
af forventning og kampgejst sig blandt<br />
de hundredvis af tilskuere, der strømmer til.<br />
Lyset slukkes i hallen, og fulgt af lyskegler<br />
løber spillerne ind til røgmaskiner og<br />
drønende musik – og efterfølgende larm fra<br />
Tønder-tilskuernes energiske håndflader,<br />
hujen og stortrommer.<br />
”Tilskuerne engagerer sig hernede – der skal<br />
ikke stå 29-29 med et minut igen, før folk<br />
begynder at klappe. Fra første fløjt klapper de<br />
og er med til at lægge pres på modstanderne,”<br />
fortæller administrationschef Jacob Christensen<br />
Den mest frygtede hjemmebane<br />
Til de vigtigste kampe kommer der gerne<br />
1.400 tilskuere, og klubben har divisionens<br />
TM Tønder Håndbold har 1. divisions<br />
højeste tilskuergennemsnit. Håndboldklubben<br />
er kommunens stolthed og bæres frem af en<br />
masse frivillige.<br />
velkommen til<br />
helvede i syd<br />
højeste tilskuergennemsnit. Samtidig er hallen<br />
ikke særlig stor, tilskuerne er tæt på banen,<br />
og akustikken er god. Det hjælper til at give<br />
Tønders hjemmebane tilnavnet ”Helvede i syd”.<br />
”Det er ganske enkelt en fantastisk hjemmebane,<br />
og vi har, tror jeg, den mest frygtede<br />
hjemmebane i 1. division,” vurderer<br />
Jacob Christensen og nævner endnu et<br />
særtegn ved klubbens fans:<br />
”Tilskuerne bakker op. Hvis det går skidt<br />
for holdet, så vender de sig ikke mod deres<br />
egne, men bakker endnu mere op.”<br />
I kø for at være frivillig<br />
Alt det kan ikke lade sig gøre uden de<br />
mange ildsjæle og frivillige, der er i klubben.<br />
Tønder har cirka 100 frivillige, og heraf<br />
hjælper godt 30 til ved hver hjemmekamp.<br />
”Folk står nærmest i kø for at komme til<br />
at hjælpe, for folk vil meget gerne identificere<br />
sig med Tønder Håndbold hernede. i<br />
Tønder er man stolt over at have et håndboldhold<br />
– man er stolt af drengene og af<br />
at sige: Jeg holder med Tønder,” forklarer<br />
Jacob Christensen.<br />
De frivillige står også klar, når der skal arrangeres<br />
koncerter og aktiviteter i gågaden,<br />
eller hvis en sponsor har brug for hjælp til<br />
et arrangement. En hjælpsomhed, der ifølge<br />
Jacob Christensen igen bunder i, at folk er<br />
stolte af projektet.<br />
”Men jeg håber også, at man som frivillig<br />
kan få nogle sociale oplevelser og relationer<br />
på tværs af, hvad man ellers er engageret<br />
i,” siger han.<br />
tM tøndEr HÅndbold<br />
• Hører til blandt de bedre hold i 1. division.<br />
Målsætningen er at komme blandt<br />
de fire bedste hold, der kæmper om<br />
oprykning til landets bedste række.<br />
• Tilskuergennemsnittet ligger helt i top<br />
blandt 1. divisionsholdene.<br />
• Fanklubben TMT Redsupport har<br />
registreret over 150 medlemmer.<br />
• TM Tønder er en forkortelse for<br />
TeamTønderMøgel<strong>tønder</strong> og bunder i<br />
samarbejde mellem moderklubberne<br />
Tønder SF og Møgel<strong>tønder</strong> UiF, som<br />
slog sig sammen i 1998.
sjyP:<br />
netværk med professionel<br />
sparring og videndeling<br />
Af Mette Jørvad Niess, Mediasyd<br />
Foto: Ole Risbjerg Petersen, Mediasyd<br />
”For mit eget vedkommende har SJYP haft afgørende betydning for, om<br />
jeg faldt til eller ikke faldt til. Jeg kommer oprindeligt fra Sydsjælland, og<br />
jeg synes, at det var svært at falde til. Her hjalp SJYP mig med at skabe<br />
det netværk, jeg har i dag,” fortæller Henriette Koustrup Madsen, som til<br />
dagligt arbejder som produktchef på børnesko i ECCOs afdeling i Tønder.<br />
Hun er desuden medlem af både bestyrelsen og aktivitetsudvalget i SJYP.<br />
Både socialt og professionelt<br />
Netværket er en god kombination af arbejde og fritid. Med ti arrangementer<br />
om året er der rig mulighed for at vælge til og fra. Netværket<br />
besøger blandt andet forskellige virksomheder for at snuse til, hvordan<br />
tingene også kan gøres.<br />
”Det er meget individuelt, hvad folk vælger at bruge netværket til.<br />
Mange har måske allerede det sociale netværk, de har behov for,<br />
men så bruger de det i stedet til videndeling og professionel sparring.<br />
Derfor er rammerne også brede i forhold til medlemmer,” siger<br />
Henriette Koustrup Madsen.<br />
Alle er velkomne<br />
Alle kan i princippet blive medlem af SJYP. Det betyder ikke så meget,<br />
om virksomheden ligger i Tønder eller i Odense. Netværket henvender<br />
sig dog primært til unge i Sønderjylland.<br />
”Vi vil meget gerne have medlemmer fra et bredt udsnit af sektorer.<br />
Det handler om at dele ud af erfaringer og gode råd. Vi har blandt<br />
andet haft power point, coaching og stresshåndtering på programmet,”<br />
fortæller Henriette Koustrup Madsen.<br />
Engagerende medlemmer<br />
Til spørgsmålet om det typiske medlem henter produktchefen en let,<br />
sporty og trendy lilla sko frem.<br />
”Det typiske medlem er farverig, som regel sprudlende, engageret,<br />
afslappet, i starten af trediverne, professionel, har en lidt skæv indgangsvinkel<br />
og er kreativ,” siger hun og smiler.<br />
soUtHErn jUtland yoUng PEoPlE<br />
Etableret i 2003 på ECCO med støtte fra Brdr. Hartmann, Hydro<br />
Aluminium virksomhederne, Business Academy West og Mærsk<br />
Container industri.<br />
Ca. 10 møder om året<br />
Nyhedsbrev udkommer hvert kvartal<br />
Alle kan blive medlemmer uanset geografi og alder<br />
Hovedformålet er videndeling, sparring og sociale aktiviteter<br />
www.sjyp.dk<br />
TØNDER 29
30 TØNDER<br />
dans<br />
på stram line<br />
Af Nils Gottlieb, Storyhouse<br />
Foto: Ole Risbjerg Pedersen, Mediasyd<br />
Forberedelserne er i fuld gang. Hallen er reserveret,<br />
musikken er booket. På 45 minutter blev<br />
alt meldt udsolgt. Lincedancetræffet i Skærbæk<br />
er på få år blevet det største i Skandinavien, og<br />
ved seneste træf mødte 1.200 linedancere fra<br />
Danmark, Norge, Sverige og Tyskland op til en<br />
forlænget weekend i den sydvestjyske by.<br />
Alt bliver forvandlet i Skærbæk denne weekend<br />
i maj. Med Stetsonhat, westernskjorte og cowboystøvler<br />
optræder linedancerne med nogle af<br />
de dansetrin, de har lært i løbet af vinteren. Det<br />
store træf kræver en del planlægning.<br />
”Det er jo utroligt, at 1.200 mennesker opfø-<br />
rer sig, som inge og jeg siger, de skal,” siger<br />
Anton Lund og griner.<br />
Sammen med sin kone, inge, arrangerer Anton<br />
Lund hvert år linedancetræffet i Skærbæk.<br />
De startede for godt ti år siden med at danse<br />
linedance, og efter et par år i øvelokalerne var<br />
ægteparret Lund så bidt af dansen, at de var<br />
med til at arrangere landets første linedancetræf.<br />
Siden har det bare vokset sig større og<br />
større, og i dag valfarter linedancere til byen –<br />
dels til træffet hvert forår, dels til en workshop<br />
hvert efterår, hvor omkring 600 møder<br />
op for at lære nogle nye trin.<br />
Øvetimer og opvisninger<br />
Denne aften er 12-14 linedancere mødt op<br />
hjemme hos inge og Anton Lund. De fleste<br />
kommer fra Skærbæk, en enkelt tager turen<br />
fra Rømø, en anden fra Toftlund, men fra<br />
mere end 25 kilometers afstand kommer de<br />
ikke.<br />
Det er medlemmerne fra South-West Line<br />
Dancers, den ene af Skærbæks to linedanceklubber,<br />
som er samlet for at planlægge<br />
programmet for de kommende måneder.<br />
På bordet står en kande med kaffe, en skål<br />
lakridskonfekt og i den anden stue en ramme<br />
dåseøl.<br />
Sæsonen består groft sagt af to aktiviteter.<br />
Om vinteren øver klubben nye danse, og om<br />
sommeren tager de rundt og laver opvisninger.<br />
”i år har vi haft 10-12 opvisninger. Engang
Hvert år i maj vrimler det med<br />
linedancere i Skærbæk, når folk fra hele<br />
Skandinavien mødes til træf.<br />
lavede vi tre opvisninger på én dag, hvor vi<br />
først kørte op til Ry, bagefter var vi nede i<br />
Bredebro, og så sluttede vi af i Harris. Det<br />
år havde vi 56 opvisninger, men det var for<br />
meget,” siger Anton Lund.<br />
En opvisning tager cirka halvanden time, og<br />
på den tid kan gruppen nå at vise omkring<br />
15 danse.<br />
Om vinteren bliver gymnastiksalen på<br />
Skærbæk Realskole indtaget to gange om<br />
ugen, og når foråret kommer, har danserne<br />
udvidet repertoiret med mindst 20 nye<br />
danse, når de skal ud til opvisning.<br />
”En dans har fra 16 trin til over 100 trin, og<br />
det tager alt fra fem minutter til en time at<br />
lære en ny dans,” vurderer Kristine Bladt,<br />
en af instruktørerne for linedance-holdene.<br />
Bag dragterne er det svært at se forskel på<br />
de 14 medlemmer af klubben. En har danset<br />
i ti år, en anden syv, mens en tredje blot har<br />
et par års erfaring. En er slagteriarbejder, en<br />
anden er konstabel, mens en tredje er læge.<br />
Alle er de dog enige om, at det sociale liv<br />
er afgørende for, at medlemmerne trives i<br />
gruppen. Linedance er en dans, hvor man<br />
i modsætning til eksempelvis squaredance<br />
ikke behøver en partner.<br />
”Hvis min mand hellere vil spille golf, så<br />
behøver han ikke gå med. Vi danser jo hver<br />
for sig, og så er der ingen, der træder dig<br />
over tæerne,” siger Kristine Bladt.<br />
Flere i stuen griner. Nogle af danserne har<br />
prøvet at blive trådt over tæerne under<br />
træningen, og en drillende diskussion går i<br />
gang mellem et par af danserne.<br />
10 års jubilæum skal med<br />
De fleste medlemmer rejser sig og går rundt<br />
for at sige farvel, men ægteparret Lund vil<br />
lige vise et par episoder fra det seneste træf.<br />
Dvd’en sættes i gang. Første sekvens viser<br />
en dans, som er skrevet til ære for Prins<br />
Joachim og Marie, da det seneste træf fandt<br />
sted samme weekend som det royale bryllup<br />
nogle kilometer længere sydpå.<br />
Ægteparret Lund kommenterer højdepunkterne<br />
fra træffet, mens billederne ruller over<br />
skærmen. Der var for mange det seneste<br />
år, så fremover vil der være en adgangsbegrænsning<br />
på 1.100 deltagere.<br />
”Jeg måtte sige nej til præcist 522<br />
personer, der ville tilmeldes. Sidste år<br />
havde linedancerne 136 enheder nede på<br />
campingpladsen, og det svarer til pladsens<br />
normale belægning for fire normale uger,”<br />
siger Anton Lund.<br />
TØNDER 31<br />
Mindst ti timer om ugen bruger inge og<br />
Anton Lund på træffet i maj, og de skjuler<br />
ikke, at det koster en del energi at have ansvaret<br />
for det store arrangement. inge Lund<br />
står for regnskabet, og musikkerne booker<br />
Anton Lund i op til 18 måneder før træffet,<br />
men han har prøvet at stå uden musik, hvis<br />
en aftale ikke er blevet overholdt. Om han<br />
kan holde til det?<br />
”Nej,” mener inge Lund, mens hun rydder<br />
af stuebordet. Anton Lund tøver et øjeblik.<br />
”Jeg skal i hvert fald have ti års jubilæet<br />
med i 2010. Hvis vi skal slå rekorden for<br />
verdens længste linedance, skal vi stå i én<br />
række. Det kunne være, vi kunne få lov til at<br />
stå ude på dæmningen. Så må vi se bagefter,<br />
om jeg fortsætter,”siger Anton Lund.<br />
linEdanCE<br />
Linedance opstod i 1992, da koreografen<br />
Melanie Greenwood arrangerede<br />
dansen til Billy Ray Cyrus’<br />
kæmpehit Achy Breaky Heart.<br />
Linedance kom til Danmark i midten<br />
af 1990erne, og i dag er der mere end<br />
100 klubber på landsplan. South-West<br />
Line Dancers i Skærbæk blev stiftet i<br />
1997.<br />
Linedance består af en række trin,<br />
som følger taktslagene i musikken.<br />
Typisk er der 32, 48 eller 64 trin i en<br />
linedance.<br />
Linedancetræffet i Skærbæk finder<br />
sted hvert år i maj.
32 TØNDER<br />
Kulturen kalder<br />
Opera eller folkemusik? Film eller revy? Kunst<br />
eller teater? i Tønder Kommune kan du opleve det<br />
hele – enten som tilskuer eller deltager.<br />
Af Søren Flott, Storyhouse<br />
Foto: Kunstmuseet i Tønder<br />
Nedenfor er blot et udsnit af kulturelle<br />
muligheder i Tønder Kommune.<br />
Med kurs mod de skrå brædder<br />
Teatergaleasen lagde fra kaj i 1983 og har<br />
lige siden lagt dørk til amatørforestillinger<br />
i Højer med alt fra Holberg over Agatha<br />
Christie til Dario Fo på plakaten. Skuespillene<br />
opføres i den gamle Kiers Gaard, som<br />
med sine 600 år har en speciel atmosfære.<br />
www.teatergaleasen.dk<br />
Noget for enhver smag<br />
Tønder Teater, der holder til i Tønder<br />
Kulturhus, løfter hvert år tæppet for 6 til 8<br />
forestillinger med professionelle skuespillere.<br />
Det er især skuespillere og sangere fra<br />
Det Kongelige Teater, Det Danske Teater,<br />
Den Jyske Opera og Privat Teatret, der lægger<br />
vejen forbi. 7472 5380.<br />
Kulturelt forum<br />
De kulturelle aktører i Tønder samarbejder<br />
innovation & vækst<br />
<strong>tønder</strong> Erhvervsforum<br />
Tønder Erhvervsforum blev startet i oktober 2006 på initiativ af<br />
erhvervslivet.<br />
Omdrejningspunktet er erhvervsudvikling og erhvervssamarbejdet<br />
i Tønder Kommune, og forummet består af aktive erhvervsfolk fra<br />
hele kommunen. indsatsområderne er afdækning af uudnyttet<br />
vækstpotentiale, viden, rådgivning og vejledning til virksomheder<br />
samt forbedring af rammebetingelserne.<br />
Formålet med forummet er:<br />
At være med til at styrke erhvervsudviklingen i Tønder Kommune<br />
At være med til at udvikle iværksætteri<br />
At bygge bro mellem erhvervsliv og kommune<br />
At igangsætte initiativer – arbejde for nye arbejdspladser<br />
At stå for en aktiv profilering<br />
om udvikling, kvalitetssikring og synlighed<br />
på kryds og tværs af foreninger, institutioner,<br />
kunstretninger og genrer. i Tønder<br />
hedder det Kulturelt Forum.<br />
www.toender.dk<br />
Sønderjyllands største kunstsamling<br />
Kunstmuseet i Tønder viser både værker<br />
fra den permanente samling, fra andre<br />
museer og fra private samlere. Det er især<br />
nordeuropæisk kunst fra det 20. og 21.<br />
århundrede, man kan se nærmere på.<br />
www.museum-sonderjylland.dk<br />
Musik og Teaterhøjskolen<br />
Om du er begynder eller erfaren er ligegyldigt,<br />
bare du har LYST til at møde nye<br />
spændende mennesker, blive begejstret<br />
etc. Sådan lyder det på Toftlund Musik og<br />
Teaterhøjskoles hjemmeside. Højskolen<br />
bygger på værdien af sang, musik, dans og<br />
teater. Læs mere på www.musikogteater.dk<br />
Løgumklosters kulturhus<br />
Den Gamle Biograf er mere end blot en<br />
biograf. Den huser nemlig Løgumklosters<br />
Et af de konkrete projekter Tønder Erhvervsforum har sat i gang i<br />
forbindelse med ”Viden i virksomheder” er projektet ”studerende i<br />
virksomheden”. Her har unge studerende fra Syddansk Universitet,<br />
Aarhus Universitet samt Handels- og ingeniørhøjskolen i Herning<br />
været tilknyttet lokale erhvervsvirk-somheder i Tønder Kommune i<br />
forhold til bestemte projekter.<br />
For blot at nævne ét eksempel på dette samarbejde har virksomheden<br />
TLT - Toftlund Logistik & Transport været en af deltagerne, som har<br />
haft stor glæde af at være med i projektet. To studerende har lavet en<br />
markedsanalyse for virksomheden. Både for de studerende samt ikke<br />
mindst de enkelte virksomheder har forløbet været en stor succes.<br />
www.toender-erhverv.dk<br />
helt eget kulturhus. Her kan man ud over<br />
film også opleve teater, revy og koncerter.<br />
7474 4141.<br />
Hvad har du lyst til?<br />
Væggene i Tønder Kulturhus har lagt ører til<br />
meget. Teaterforestillinger fra det folkelige<br />
til det alternative. Koncerter fra klassisk til<br />
hård rock. De lave udlejningspriser og det<br />
professionelle lys- og lydudstyr gør det muligt<br />
for de fleste at få netop deres kulturelle<br />
arrangement på programmet.<br />
www.tonder-kulturhus.dk<br />
Under åben himmel<br />
Tønder Kultur og Musik Forening står bag<br />
mange forskellige arrangementer i kommunen,<br />
men den suverænt største er den<br />
årlige Schackenborg Open Air, hvor store<br />
navne giver den gas fra scenen til stor<br />
fornøjelse for både voksne og børn.<br />
Foreningen står bag mange forskellige oplevelser<br />
året rundt. www.openair-schack.dk
Borgerhjælp i nabolaget<br />
Flere og flere benytter sig af Borgerservice. Medarbejderne<br />
i Tønder Kommune bestræber sig både på<br />
service af høj kvalitet og at være til stede i nærmiljøet.<br />
Af Nils Gottlieb Johansen, Storyhouse<br />
Skal du have nyt kørekort? Er dit skattekort ude af trit med din indtægt?<br />
Eller er du bare lidt forvirret, når du skal søge støtte til din bolig eller<br />
finde en institutionsplads til dine børn?<br />
Efter sammenlægningen af kommunerne er der oprettet borgerservicecentre,<br />
og her står medarbejderne til rådighed for at hjælpe kommunens<br />
borgere med deres forskellige behov.<br />
”Borgerservice er første station, når man henvender sig til kommunen.<br />
Hvis man er i tvivl, kan borgerservice ofte lede borgerne videre til den<br />
rigtige forvaltning det rigtige sted i kommunen,” siger borgerservicechef<br />
Asger Wind.<br />
i følge en intern undersøgelse ønsker halvdelen af kommunens borgere<br />
lokal betjening, mens den anden halvdel gerne kører efter servicen,<br />
hvis bare kvaliteten er i orden. Disse svar er der taget højde for i kommunens<br />
borgerbetjening.<br />
”Borgerservice er hele tiden i bevægelse. Vi ændrer arbejdsgangen<br />
jævnligt, og vi er løbende i dialog om, hvorvidt snitfladerne i Borgerservice<br />
er, som de skal være, eller om der er nogle uhensigtsmæssige<br />
procedurer,” siger Asger Wind.<br />
Hvor ligger Borgerservice?<br />
Kommunen bestræber sig på at være så tæt på borgeren som muligt.<br />
Borgerservice i Tønder Kommune kan træffes på: 7492 9292 eller<br />
www.toender.dk. Her kan du få anvist nærmeste Borgerservice.<br />
Her hjælper Borgerservice<br />
TØNDER 33<br />
• Udstedelse af kørekort og pas<br />
Tidligere var det politiet, som sørgede for, at vi måtte køre bil<br />
eller rejse til udlandet. Den service er overgået til Borgerservice,<br />
som udsteder nyt kørekort og pas. Det er også her, du<br />
skifter folkeregisteradresse.<br />
• Tilskud til bolig, læge eller andre sundhedsydelser<br />
Hvis du bor i lejebolig, har brug for lægehjælp eller transport<br />
til lægen, findes der en række ydelser, som kan hjælpe dig.<br />
På borgerservicecentret får du vejledning i at komme videre.<br />
• Bidrag til børn og ægtefælle eller ydelser til børnefamilier<br />
Hvis du eller dit barn har ret til bidrag fra en tidligere ægtefælle,<br />
sørger Borgerservice for, at du får pengene. Hvis du skal have<br />
tilskud til dit barn, hjælper medarbejderne også med det.<br />
• Pensionister<br />
Borgerservice hjælper til, hvis du søger helbredstillæg eller<br />
personlige tillæg.<br />
• Nyt skattekort<br />
Hvis din indkomst ændrer sig markant, er det Borgerservice,<br />
som udfører ændringerne i dit skattekort.<br />
• Information om kommunens serviceydelser<br />
Hvis du skal bruge en blanket eller et ansøgningsskema til en<br />
ydelse, eller du er lidt forvirret og ikke helt ved, hvor du skal<br />
begynde, kan du også henvende dig hos Borgerservice. Så<br />
guider medarbejderne dig frem til den rigtige hjælp.<br />
• Når kontoret har lukket<br />
Der findes mange spørgsmål, som du selv kan få svar på ved<br />
hjælp af internettet. På kommunens hjemmeside kan du via<br />
selvbetjening finde oplysninger døgnet rundt.<br />
www.toender.dk
34 TØNDER<br />
En million kroner rækker<br />
langt i Tønder Kommune, når<br />
pengene skal bruges til hus<br />
eller byggegrund<br />
RØMØ<br />
Meget for pengene<br />
Af Nils Gottlieb Johansen, Storyhouse<br />
Danmarks sydvestligste hjørne har nogle attraktive priser på fast<br />
ejendom. Sammenlignet med priser på landsplan holder kommunen<br />
sig i den ende, hvor de fleste kan være med.<br />
De faldende boligpriser har indtil videre kun haft begrænset effekt<br />
på boligmarkedet i Tønder.<br />
”Der har ikke været det store fald i priserne, men det betyder<br />
omvendt heller ikke, at priserne er steget. Det har været meget<br />
stabilt,” siger ejendomsmægler Michael Riis fra Nybolig i Tønder.<br />
Byg selv<br />
Mange har en drøm om at bygge eget hus. Den drøm er der gode<br />
muligheder for at få indfriet i Tønder Kommune, som har god<br />
plads til at udstykke nye byggegrunde.<br />
Læs mere om nuværende og kommende udstykninger på<br />
www.toender.dk<br />
det kan du<br />
HØJER<br />
SKÆRBÆK<br />
BREDEBRO<br />
TØNDER<br />
LØGUMKLOSTER
også opleve i <strong>tønder</strong><br />
TOFTLUND<br />
brEdE Å<br />
Et af de bedste danske fiskevande, når det gælder havørreder er<br />
Brede Å. Det er også muligt at leje kano og sejle ned gennem Brede<br />
Å-dal, hvor vandløbet slynger sig gennem grønne enge med et<br />
varieret fugle- og dyreliv. Danmarks første og største alu-bro kan<br />
desuden ses over Brede Å ved Løgumkloster.<br />
Er man ikke til selv-fangne fisk, så kan friske og røgede fisk<br />
nydes på Havnepladsen på Rømø. Otto & Ani’s Fisk er Sønderjyllands<br />
svar på Bornholmer-stemning.<br />
Brede Å, Løgumkloster og Otto & Ani’s<br />
Fisk, Havnepladsen, Rømø<br />
landskabsHistoriE<br />
Tavle for tavle bliver der redegjort for<br />
Rømøs landskabshistorie på Rømø Mini<br />
Museum. Historien starter fra øen var en<br />
sandbanke i havet til den opnåede<br />
sin nuværende størrelse, som ikke<br />
er den endelige. Øen er kun 2.500<br />
år gammel, og ikke fra den sidste istid for<br />
10.000 år siden, som nogle tror. For 1.250 år siden<br />
boede der tre gange så mange mennesker på Rømø,<br />
som der gør i dag.<br />
Besøg også Emmerlev Klev ved Vadehavet, en lav klint, som er skabt af<br />
isen og formet af havet og vinden. På stranden kan man finde sten fra<br />
stort set alle afkroge af Skandinavien, og så kan man opleve, hvordan<br />
lyset skifter hele tiden.<br />
Rømø Mini Museum v/ Naturcenter Tønnisgård, Havnebyvej 30,<br />
Rømø og Emmerlev Klev<br />
AGERSKOV<br />
HavEgærdE aF HvalUndErkæbEr Fra 1772<br />
i den lille landsby Juvre har man bevaret et havegærde af hvalunderkæber<br />
fra en tid, hvor hverken træ eller sten var til rådighed på øen.<br />
Juvre, Rømø<br />
vandtÅrn MEd WEgnEr-Udstilling<br />
Tønders gamle vandtårn fra 1902 blev i 1995 ombygget og fungerer nu som en<br />
spændende ramme om en udstilling om arkitekt Hans J. Wegner. Fordelt på otte etager<br />
udstilles 40 forskellige Wegner-stole. Fra vandtårnets øverste etage er der en fantastisk<br />
udsigt over Tøndermarsken og Tønder by.<br />
Kongevej 51, Tønder<br />
jUlEtid<br />
TØNDER i Det Gamle Apoteks kælder kan man opleve julen alle årets dage. Find specielle juleartikler<br />
og inspiration til julen i Det Gamle Apoteks helårsjulestue og fortsæt juleeventyret i Julebyen. Tønder,<br />
den gamle købstad med krogede gader og spændende gavlhuse, bliver igen i år julepyntet og<br />
julebelyst til Danmarks hyggeligste julestemning.<br />
LØGUMKLOSTER Kong Frederik iX’s klokkespil, som er Nordens største klokkespil, pifter julestemningen<br />
op. Klokkespillet hører til cistercienserklosterkirken og er placeret et stykke fra kirken,<br />
en af landets smukkeste med et kirkerum, som i øvrigt har en usædvanlig flot akustik. Se også<br />
efter julekoncerter.<br />
Det Gamle Apotek, Østergade 1, Tønder og Klosterkirken, Sølstedgårdvej, Løgumkloster<br />
TØNDER 35
www.toender.dk<br />
– et godt sted at være