Foldbjerggaard Spangsmosevej 32 6430 Nordborg

NATURPLAN
Foldbjerggaard
Spangsmosevej 32
6430 Nordborg
Udarbejdet i 2006 af:
Inger Knude & Peter Borgen
Naturkonsulenter i

Indholdsfortegnelse
Indledning 3
Formål 3
Ejendomsbeskrivelse 3
Jagt 4
Landskabet 5
Historie 6
Arealanalyse 8
Beskyttede naturtyper: 8
Værdifuldt landbrugsområde: 10
SFL (Særlig Følsomt Landbrugsområde): 10
Drikkevandsinteresser: 11
Natura 2000-område 11
Beskyttelseslinier 12
Vandløb og søer: 12
Strandbeskyttelseslinie: 13
Fortidsmindebeskyttelseslinie: 13
Skovbyggeline: 14
Gennemgang af naturelementer på ejendommen 15
Strandeng og skov 15
Grævling 16
Permanent græsstribe 16
Tjørnehegn 17
Indløbet til Mjels Vig 18
Skærmbeplantning ved staldanlæg 19
Strandeng 20
Lystskov 20
Jorddige 21
Mosaikken samlet set 22
Strandeng ved Als fjord 23
Skov 23
Åben grøft 24
Vildtafgrøder 24
Prioritering: 26
Bilag 1 27
Bilag 2 28
Bilag 3 29

Indledning
Naturplaner har det formål at bevare, sikre og forøge naturrigdommene omkring landbrugsejendomme.
Det gælder både på marker og i småbiotoper som f.eks. enge, moser, søer, hegn
og lignende, der hører til en landbrugsejendom.
Naturplanen indeholder en arealanalyse samt en beskrivelse af ejendommens naturelementer.
Herudover er der i planen forslag til fremtidig pleje af den eksisterende natur samt forslag til
nyetableringer og pleje af disse. Aktuelle støtteordninger nævnes, hvor dette er relevant.
Formål
Formålet med naturplanen er at give overblik over de naturelementer, der findes på ejendommen.
Herudover giver naturplanen inspiration til hvilke plejetiltag og nyetableringer, der kan
laves for at bevare og øge ejendommens natur.
Forslagene til bevarelse, pleje og nyetablering af naturelementer tager udgangspunkt i ”Brandmandens
lov”, der ligeledes danner baggrund for prioriteringen af de foreslåede tiltag.
Brandmandens lov:
1. Bevar det endnu uskadte
2. Reducer den skadelige virkning
3. Genopret delvist ødelagte områder
4. Nyetabler i sammenhæng med eksisterende natur
I forslagene til tiltag og i prioriteringen af disse tages der hensyn til de ønsker og interesser
der er blevet givet udtryk for under besøget på ejendommen.
Ejendomsbeskrivelse
Bedriften ejes og drives af Peter og Lone. Sammen har de 4 børn, hvoraf de 2 ældste er flyttet
hjemmefra.
Familien har drevet landbrug på Als siden 1986. Der produceres slagtesvin. Bedriften er godkendt
til en produktion på 249,9 DE. Der drives nu ca. 220 ha jord hvoraf de ejer ca. 150 ha.
Alt i alt er det mere jord end harmonikravene foreskriver.
Familien har siden 1997 boet på Foldbjerggård, som er slægtsgården, hvor Peter er 6. generation.
Huset består af 2 ”lejligheder” hvor hendes forældre flyttede ind i den ene efter de 2 ældste
af børnene flyttede hjemmefra.
Lone og Peter har på lang sigt planer om at flytte ud hvor hendes forældre boede før.

Stuehuset er nyrenoveret efter en omfattende brand i 2001. Stort set kun ydermurene er tilbage
fra før branden. Store dele af staldanlæget gik ligeledes til i branden, og det var nødvendigt at
starte helt forfra. Tvunget ud i nybyggeri blev det valgt at opføre det nye staldanlæg på åben
mark i nogen afstand af både beboelsen og byområde. Produktionen blev ved samme lejlighed
lagt om, fra både at omfatte smågrise og slagtesvin, til udelukkende at være slagtesvin.
Ingen af børnene har planer om at skulle overtage gården for selv at drive landbrug. Det gør,
at der ikke skal tænkes på gennerationsskifte, men på at holde mulighederne for salg af både
jord og driftsbygninger åbne.
Sammensætning og placering af boliger, driftsbygninger og jord gør det muligt at sælge fra i
etaper hvis det skulle blive aktuelt. Men det ligger formodentligt langt ud i fremtiden. Der er
ingen planer om afvikling og heller ikke om udvidelse for øjeblikket. Kommer der jord til salg
i området vil det dog have interesse at købe.
Driften af arealerne skal være rationel, men der skal samtidig være plads til naturen rundt på
hele ejendommen. Denne prioritering sker ud fra egen interesse samt en overbevisning om at
området rent økonomisk bliver mere værd når også naturværdierne er plejet og bevaret.
Jagt
Der er meget vildt på ejendommen og familien følger med stor interesse deres færden. Over
hele området findes mange rådyr, harer og fasaner. Omkring Brandsbøl Skov findes desuden
en bestand af dådyr.
Ved Steg, i skrænten over for Lones forældres hus bor der grævlinger.
Det har stor betydning for hele familien at dyrelivet har gode kår på ejendommen. Interessen
skyldes ikke kun at Peter går på jagt. Det betyder generelt mere, at der er liv på ejendommen
end hvor mange dyr der kan skydes i jagtsæsonnen. Og der tages ikke kun hensyn til jagtbart
vildt.
2 gange om året afholdes jagt for omkring 15 personer. Der drives på ingen måde intensiv jagt
på ejendommen.

Landskabet
Ejendommen er beliggende på Als i den del
af morænelandskabet, der normalt medregnes
til det østdanske morænelandskab.
Morænelandskabet findes øst for den jyske
højderyg og er skabt af isen under den seneste
istid. Morænelandskabet deles overordnet
i to, det nord- og midtjyske morænelandskab
og det østdanske morænelandskab. Landskabsmæssigt
er der mange ligheder mellem
de to dele. Landskabet er fremkommet ved
isens bevægelser hen over landet. Isen har
rykket sig frem og tilbage i flere omgange
under den sidste istid og har med de forskellige
fremstød skabt et meget kuperet og
varieret landskab.
Den store forskel i det østdanske og det
nord- og midtjyske morænelandskab er
jordbunden. Den nord- og midtjyske del er
overvejende sandet og kalkfattig mens den
østdanske del overvejende består af lerede
og kalkholdige jorde. Forskellene forklares
med at isen har ført materiale med sig fra to forskellige retninger. Dette ses desuden på den
type ledeblokke, der findes i de to områder. Den nord- og midtjyske del at morænelandskabet
er skabt af hovedfremstødet, der trængte frem fra Norge og Sverige for omkring 18.000 år
siden. Det østdanske morænelandskab er skabt 3-4.000 år senere hvor der kom et isfremstød
fra sydøst.
Der er meget stor variation i jordbunden i morænelandskabet, og selvom jorden overordnet deles
i leret og sandet moræne er der stor lokal variation, blandt andet i form af lokale hedesletter,
smeltevands- og flyvesandsaflejringer og ”dødis-huller” hvor store blokke is har ligget
stille og forhindret at materiale/sedimenter blev aflejret.
På ejendommen ses den store variation tydeligt. Der er både sandede og lerede jorde, og det er
forskelligt hvor kuperet terrænet er. Det gør landskabet utroligt smukt, men ikke nødvendigvis
let at have med at gøre.

Historie
I det følgende præsenteres kort den historie, der er kendt for ejendommen, samt hvilke fortidsminder
der er registreret på ejendommen og i de nærmeste omgivelser.
Kulturhistorie og fortidsminder
Der er mange fortidsminder i området.
Forskellige typer fund er markeret med
hver sin signatur:
Firkant markerer boplads
Cirkel markerer gravhøj
Kors markerer grav
Kryds markerer enkeltfund og
Trekant markerer andre fund f.eks. vadesteder,
skelsten og stensætninger.
Der er ikke lighed mellem registrerede fund og beskyttede fortidsminder. En stor del af de registrerede
fund er allerede fjernet fra arealerne og de har derfor ingen indflydelse på hvad der
må gøres med jorden. Er der mange fund i et område bør dybdepløjning undgås i forbindelse
med skovrejsning og etablering af læhegn.
Der er gjort rigtigt mange fund, der vidner om stor menneskelig aktivitet i området i flere
tusind år. Der har været mange gravhøje. Mange af disse er dateret til stenalderen eller bronzealderen,
og der henvises i registreringerne ofte til Tragtbægerkulturen, der strækker sig fra
3900 - 2800 f.kr.
Der er også registreret fund, der vidner om nyere historie der både vidner om handel og krig.
Flere oplysninger om de enkelte fund kan findes på www.dkconline.dk
Områdets “nyere” historie kan man få et indtryk af ved at kigge på gamle kort. Den først
landsdækkende kortlægning af Danmark blev udført i tiden fra 1768-1805. Disse kort viser
situationen før udskiftningen og landboreformen.
Fra 1842 til 1899 foretog man en ny kortlægning til militært brug. Kortene som vi kender dem
i dag er oprettet blevet til fra 1983 til 1997 hvorefter man er gået over til digitale kort baseres
på luftfotografier.
Historiske kort kan blandt andet findes på Kort og Matrikelstyrelsens hjemmeside (www.kms.
dk) hvor man under ”Danmark før og nu” kan se udviklingen af et område ved at sammenligne
nye og gamle kort.
•
•
•
•
•

Kortudsnittene er fra omkring 1780 og 1900.
Kort på nettet
Find et sted, udskrift fra www.kms.dk
Marts 2006
Målebordsblade (Sdr. Jyll.) 1842-1899
Rettigheder i forbindelse med gratis kort på www.kms.dk
1 cm i kortet modsvarer 100 meter i terræn
Det ældste kort er ikke så detaljerede, men Kort fortæller & Matrikelstyrelsen dog (KMS) stadig har i henhold en del til gældende om lovgivning udviklingen af
ophavsretten til styrelsens kort og andre produkter. Reproduktion som f.eks.
skanning eller digitalisering samt enhver form for salg eller videregivelse kræver
området. Det ses at der allerede for 200 år derfor siden tilladelse var af KMS. fritliggende Fra Kort & Matrikelstyrelsens gårde, gratis korttjenester men antallet på har ikke
www.kms.dk kan enhver indhente enkelte eksemplarer af kortudsnit til egen
været så stort som nu eller for 100 år siden. privat brug. Sådanne udsnit må ikke udnyttes på anden måde.
Området dækket med vand er meget større på det gamle kort end det er i dag. Allerede i slutningen
af 1500-tallet blev der bygget en dæmning over fjorden og afsnøringen har resulteret
i, at der er tale om områder med ferskvand i stedet for saltvand. Midt i 1800-tallet startede
Kort & Matrikelstyrelsen
afvandingen af området og der har været Rentemestervej omkring 8 155 ha landbrugsjord under kote 0. Nu har
2400 København NV
man vendt udviklingen, og en del af det afvandede Telefon: 3587 5050 område står igen under vand.
Fax: 3587 5051
E-post: kms@kms.dk
Q R
Kort & Matrikelstyrelsen
Rentemestervej 8
2400 København NV
Telefon: 3587 5050
Fax: 3587 5051
E-post: kms@kms.dk
Q R
På det nyere kort ses et vejforløb meget lig det, der er i dag. Enkelte veje er blevet rettet ud,
ligesom få er blevet nedlagt og nye er kommet til.
Der er kommet flere fritliggende gårde - også siden det viste kort er tegnet.

Arealanalyse
Der er på ejendommen registreret en række udpegninger, der gennemgås i det følgende. Alle
udpegningerne refererer til Amtets regionalplan gældende frem til 2012.
Beskyttede naturtyper:
I denne plan betragtes, udover områder omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, både skov og
fredede sten- og jorddiger, som beskyttede naturtyper, da der oftest vil være store naturværdier
i disse områder.
Naturbeskyttelseslovens § 3 omfatter
•
•
•
Søer og vandhuller, der har et naturligt plante- og dyreliv og hvis areal er mindst
100 m 2 .
Moser, enge, strandenge, Strandsumpe, heder og overdrev der hver for sig eller
i sammenhæng er på mindst 2500 m 2 . Mindre arealer omfattes desuden hvis de
findes i sammenhæng med andre beskyttede naturtyper.
Alle vandløb er omfattet af vandløbsloven og en stor del er desuden omfattet af
naturbeskyttelsesloven.
Et område kan med tiden ændre sig så meget, at det ikke længere skal omfattes af naturbeskyttelsesloven
og nye områder kan ændre karakter, så de med tiden bliver omfattet af naturbeskyttelsesloven.
For naturtyperne, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 gælder det, at der ikke må
foretages ændringer i tilstanden uden forudgående tilladelse fra amtet (fra 2007 kommunen).
For ejendommen gælder:
I området er der kun små og
spredt beliggende områder, der
er beskyttet af naturbeskyttelseslovens
§ 3.
På bedriftens arealer er der
blandt andet et par mindre
strandenge.
Det kræver forudgående dispensation
fra amtet at ændre på
anvendelsen af et sådan areal.
Beskyttede diger
Sø
Arealer
Der er registreret mange be-
ejet
forpagtet
skyttede diger. De fleste løber
langs veje eller markskel, men
ved Mjels Vig er der registreret diger på tværs af dyrkningsfladen. Beskyttede jord- og stendiger
må ikke ændres eller sløjfes uden forudgående tilladelse. Digerne er en del af kulturhistorien
og er med til at fortælle om ejendomsforhold før i tiden.
Diger
Beskyttede naturtyper
Eng
Hede
Mose
Overdrev
Strandeng

Skovrejsning:
Det åbne land er inddelt i 3 kategorier hvad skovrejsning angår.
Skovrejsningsområde: hvor skovrejsning er ønsket, og der kan opnås indtægtskompensation i
10 år efter plantning.
Skovrejsning uønsket: hvor skovrejsning ikke er tilladt og hvor det ikke er muligt at opnå
tilskud til plantning af skov.
Øvrigt skovrejsningsområde: hvor plantning generelt tillades, men hvor der kun kan opnås et
reduceret tilskud.
For at opnå tilskud til skovrejsning er der en række krav, der skal opfyldes blandt andet med
hensyn til areal, plantetal og træartsvalg. Gives der tilsagn om tilskud til skovrejsning kan
der på det tilplantede areal anvendes til at opfylde udtagningsforpligtigelsen og der kan derfor
opnås støtte til arealet gennem enkeltbetalingsordningen hvis du råder over udtagningsrettigheder
til et tilsvarende areal. Det skal bemærkes at der ikke samtidig kan opnås indtægtskompensation
til tilplantningen.
For ejendommen gælder:
Det nordligste og østligste af
bedriftens arealer er beliggende
i et område hvor skovrejsning
er uønsket, men størstedelen af
bedriftens arealer er beliggende
i neutralt skovrejsningsområde.
Det er derfor muligt at opnå
tilskud til skovrejsning på
ejendommen, og udnytte udtagningsrettigheder
til en eventuel
tilplantning.
Det bør dog bemærkes at arealer
i strandbeskyttelseszonen og
langs vandløb ikke umiddelbart kan tilplantes.
Arealer
ejet
forpagtet
skovrejsningsområde
skovrejsning uønsket

Værdifuldt landbrugsområde:
Når jord udpeges som ”særlig værdifulde landbrugsområder” betyder det, at landbrugsdriften
har højeste prioritet. Arealerne kan kun udpeges til andre formål end landbrug hvis særlige
grunde taler for.
For ejendommen gælder:
Hele bedriften er beliggende
indenfor værdifuldt landbrugsområde.
SFL (Særlig Følsomt Landbrugsområde):
SFL-områder er udpeget hvor det vurderes at naturen og miljøet i særlig grad vil kunne drage
fordel af en ekstensiv og miljøvenlig drift.
Udpegninger som SFL-områder har betydning for mulighederne for at indgå MVJ-aftaler
(aftaler om MiljøVenlig Jordbrugsdrift), hvor der blandt andet kan opnås tilskud til reduceret
anvendelse af gødning og sprøjtemidler samt vedvarende græs med ekstensiv udnyttelse.
I 2005 er det fra politisk side besluttet at alle midlerne til MVJ-aftaler skal bruges indenfor
Natura 2000-områderne. Det er dog stadig muligt at lave aftaler for randzoner langs vandløb.
For ejendommen gælder:
Enkelte dele af bedriftens
arealer er udpeget som SFLområder.
Groft skitseret er der
udpeget SFL-områder omkring
de beskyttede naturtyper og de
afvandede områder.
Ingen af arealerne er samtidig
udpeget som Natura 2000område.
Derfor er det p.t. kun
muligt at indgå eller forny
MVJ-aftaler for for randzoner
langs søer og vandløb.
ejet
forpagtet
Arealer
værdifuldt landbrugsområde
værdifuldt landbrugsområde
alle andre
Arealer
ejet
forpagtet
sfl_udpegn_06 af Områdetype
SFL-område

Drikkevandsinteresser:
Drikkevandsinteresser opdeles i 3 kategorier:
Områder med særlige drikkevandsinteresser, almindelig drikkevandsinteresse eller med begrænset
drikkevandsinteresse. I områder med særlig drikkevandsinteresser må den nuværende
arealanvendelse ikke ændres til en for grundvandet mere belastende og tiltag til beskyttelse
af grundvandet skal fremmes. I områder med almindelig drikkevandsinteresse må anlæg der
særligt truer grundvandet ikke etableres.
For ejendommen gælder:
Bedriftens arealer er fordelt
indenfor områder med almindelige
og med særlige drikkevandsinteresser.
Det er derfor muligt at stille
ekstra krav om hensyn til beskyttelse
af grundvandet. Det
vil særligt kunne blive aktuelt
hvis der ændres på driften.
Natura 2000-område
For Natura 2000-områder gælder der anmeldepligt. Det betyder at aktiviteter, der kan forringe
området i forhold til udpegningen skal anmeldes til amtet. Det drejer sig fx om plantning,
ændring af græsningstryk både op og ned, eller ændring i mængden af udbragt dyregødning.
Amtet har efter modtagelsen af en anmeldelse 4 uger til at beslutte om virkningen af aktiviteten
skal vurderes nærmere inden den må iværksættes. Gives der afslag på aktiviteter, som det
tidligere har været tilladt at gennemføre uden tilladelse/dispensation, kan der udbetales erstatning
for eventuelle tab.
Natura 2000-områder har desuden indflydelse på mulighederne for at udvide produktionen
også selvom man ikke har jord indenfor et område kan produktionen belaste den beskyttede
natur.
Nærmeste udpegning er i en afstand af 10 km.
Arealer
ejet
forpagtet
drikkevandsomr af Drikkevand
Almindelig
Begrænsede
Særlige
alle andre

Beskyttelseslinier
Der opereres med flere typer beskyttelsesliner i landzonen. Fx 2 m bræmmer, sø- og åbeskyttelseslinie,
strandbeskyttelseszone kirkebyggelinie og skovbyggelinie.
De beskyttelseslinier, der er relevante for ejendommen beskrives nærmere i det efterfølgende.
Vandløb og søer:
For vandløb og søer er der udlagt en 2 m beskyttelseszone med det formål at beskytte vandløb
og søer mod udskylning af jord, sand og næringsstoffer.
Bræmmebestemmelsen gælder for alle naturlige eller højt målsatte vandløb og søer, der ligger
i landzone. Ved naturlige vandløb forstås de vandløb, som er dannet fra naturens hånd uanset,
om de er udrettede eller på anden måde regulerede. Højt målsatte vandløb er de der er målsat
som fiskevand eller naturvidenskabeligt interesseområde. For søer under 100 m 2 eller “enkeltmandssøer”,
dvs. søer uden til og afløb, som udelukkende er beliggende på én ejendom er der
ikke krav om 2 m bræmmer.
Bestemmelsen betyder, at der ikke må dyrkes, jordbehandles, ske plantning, terrænændring,
opføres bygninger eller hegnes m.m. tættere end 2 m på vandløbets eller søens øverste kant,
dvs. den kant, der ligger i niveau med det omgivende vandrette terræn.
Enge og marker med vedvarende græs må gå helt ud til vandkanten. Myndighederne kan
dog forlange kreaturhegn sat op, hvis kreaturerne træder bredden så meget ned, at det skader
vandløbet eller søen.
For udvalgte søer og vandløb gælder desuden sø- og åbeskyttelseslinien. Det drejer sig om 150
meter regnet fra søbredden ved normal vandstand og vandløbslinien (vandløbets vandkant ved
normal vandstand). Her gælder et generelt forbud mod ændringer. Dvs. at der ikke må bygges,
ændres i terrænet, beplantes og lignende. Driftsbygninger, der er nødvendige for jordbrugs- og
fiskerierhvervet, er undtaget fra forbudet.
For ejendommen gælder:
Langs de største søer og vandløb
i området er der udlagt 150
m beskyttelseszone. Udpegningen
er fra før Mjels Sø blev genoprettet
og viser derfor ikke de
faktiske forhold som de er i dag.
Det må forventes at beskyttelseszonen
opretholdes og efter
genoprettelsen af søen strækker
sig fra dennes breder.
Langs øvrige søer og vandløb
gælder en 2 m beskyttelsesbræmme.

Strandbeskyttelseslinie:
Strandbeskyttelseslinjen skal sikre bevarelsen af de åbne kyster. Linjen er som hovedregel 300
m udmålt fra en basislinie, som dannes ud fra begyndelsen af den sammenhængende landvegetation.
Det er ikke tilladt at ændre tilstanden af de arealer, der ligger indenfor strandbeskyttelseszonen.
Der må blandt andet ikke placeres bebyggelse såsom bygninger, skure, campingvogne
og master, foretages ændringer i terrænet, tilplantning eller hegning.
Landbrugsmæssig drift er tilladt, bortset fra tilplantning med juletræer, frugttræer og lignende.
På jordbrugsejendomme kan der ske sædvanlig hegning. Skovarealer kan gentilplantes.
For ejendommen gælder:
Alle de helt kystnære jorde er
beliggende indenfor strandbeskyttelselinjen.
Her må der ikke
opføres bygninger, placeres
skure, plantes eller hegnes uden
en forudgående dispensation.
Sædvanlig landbrugsdrift, herunder
landbrugshegn, kræver
ingen dispensation.
Fortidsmindebeskyttelseslinie:
Rundt om beskyttede fortidsminder er der en beskyttelseslinie der strækker sig 100 m ud fra
fortidsmindets yderkant. Indenfor denne zone må der ikke foretages terrænændringer eller
plantning uden der er givet tilladelse til at ophæve beskyttelseslinien. Tilladelsen søges hos
amtet.
I en 2 m zone omkring fortidsmindet
må der ikke foretages
nogen form for jordbearbejdning.
For ejendommen gælder:
Trods de mange fund, der er
registreret i området, er der ikke
mange beskyttede fortidsminder
der afkaster beskyttelseslinier.
De fleste findes i Brandsbøl
skov og kun arealet her berøres
af beskyttelseslinien.
Arealer
ejet
forpagtet
fortidsminder
beskyttelseszone

Skovbyggeline:
Skovbyggelinien er en bufferzone på 300 m omkring alle offentlige skove og skove med et
sammenhængende areal over 20 ha.
Formålet med skovbyggelinien er at sikre skovenes værdi som landskabselementer samt opretholde
skovbrynene som værdifulde levesteder for plante- og dyrelivet.
Indenfor byggelinien er det ikke tilladt at opføre bygninger og opstille skure/campingvogne,
master eller lignende uden en dispensation fra skovloven. Der kan opnås dispensation til nødvendige
driftsbygninger.
For ejendommen gælder:
Flere af bedriftens arealer ligger
indenfor skovbyggelinien.
Beskyttelseslinien har ingen
indflydelse på mulighederne for
at dyrke eller tilplante jorden.
Kun i forbindelse med opførelse
eller placering af bygninger ol.
er der begrænsninger. Arealer
ejet
forpagtet
skovbyggelinie
Skovbyggeline

Gennemgang af naturelementer på ejendommen
Under et besøg på ejendommen er der på en fælles markvandring fundet frem til en række
områder på ejendommen, hvor naturværdierne er drøftet.
I det følgende beskrives naturværdierne samt de drøftede tiltag. Hvor tilladelser eller dispensationer
til tiltag er nødvendige nævnes dette, ligesom der gøres opmærksom på tilskudsordninger,
hvor det er relevant ud fra situationen som den er i dag.
Strandeng og skov
Umiddelbart syd for Lones forældres
gamle hus ligger en strandeng, der er
omfattet af naturbeskyttelseslovens §
3. Der er tale om et vådt areal, der er
vokset til i rørskov.
På sydsiden af engarealet har der
været træopvækst, der for nyligt er
blevet skåret ned.
Nord og vest for boligen er der omkring
1990 blevet plantet en blandet
skov. Det er Lones far, der har plantet
skoven.
Tiltag:
Arealet bør fortsat holdes åbent, og der bør ikke plantes ned til engen. Rørsumpen er et godt
skjulested for dyr og fugle. Arealet er ikke umiddelbart egnet til græsning og bør derfor bevares
som det er i dag.
Ændringer i anvendelsen af arealet kræver dispensation fra amtet.
Skoven er ved at være så tæt, at der bør tyndes ud i træerne. Træernes størrelse gør det muligt
at ”afsætte” træerne som brænde mens de endnu står på roden.

Grævling
I skrænten ved Steg bor der grævling.
Deres tilstedeværelse går ikke
ubemærket hen. Hen over sommeren
kan man fra husets veranda sidde og
nyde synet. Marken ovenfor skrænten
bliver undermineret af grævlingernes
gange, og det er ofte sket, at traktoren
pludselig får en af deres gange til at
brase sammen.
På skrænten vokser forskellige træer
og buske. På sydsiden er den stejle
del af skråningen plantet til for få år
siden. Beplantningen har haft en svær
start, men ser nu ud til at være i god
vækst.
Tiltag:
Om nogle år kan det blive aktuelt at tynde ud i den nye del af bevoksningen. På lang sigt - 10
til 15 år - bør det overvejes om beplantningen skal suppleres med en række buske for at sikre
læ i bunden af bevoksningen. En alternativ mulighed er at beskære træerne kraftigt fra toppen
så der i stedet for en højstammet bevoksning dannes et lavt, men tæt krat. Dette vil give
et bedre skjul for bland andet rådyr, og en højstammet skov vil nemt blive meget dominerende
på toppen af bakken.
Grævlinger regnes normalt for at være sky, og aktivitsniveauet i området bør derfor ikke hæves
væsentligt. Der er en god blanding af træer og buske på skråningen.
Permanent græsstribe
Der er tale om en lang, smal og meget
skrånende stribe græs. Striben løber
nord-syd og i østsiden er en række
buske. Det er et vedvarende græsareal
hvor der i flere år har gået heste. Nu
afgræsses området med kvæg af en af
naboerne.
Læhegnet består for en stor dels vedkommende
af hvidtjørn, der har fået
lov at vokse frit uden at blive beskåret
mod vest. Dette giver en varieret
brede på hegnet og et meget naturligt

præg.
På ydersiden af trådhegnet er der yderligere skråning med gammel græs og urtevegetation.
Den store variation det samlet giver sikre at rigtig mange smådyr indenfor kort afstand kan få
opfyldt alle deres krav til levesteder.
Tiltag:
Afgræsningen af arealet bør fortsætte. Afgræsning giver en mere varieret plantesammensætning
end høslæt vil gøre. Samtidig sikres det, at det levende hegn ikke breder sig over hele
arealet.
Tjørnehegn
På ejendommen er der mange enrækkede
læhegn som tjørnehegnet her.
Der er generelt tale om gamle hegn.
Jo ældre et hegn er des større naturindhold
vil der som udgangspunkt
være i det, da dyr og planter har haft
tid til at indfinde sig og tilpasse sig.
Den tid dyrene har haft til at tilpasse
sig bestemte plantearter er ligeledes
argument for, at der er mere dyreliv i
hegn hvor der overvejende eller udelukkende
anvendes hjemmehørende
arter.
Hegnenes værdi som naturelement i
landskabet er stor, både som ledelinie og som levested. Hegnene behøver ikke at være sammenhængende
for at have værdi. Huller eller afbræk kan gøre det svære for bl.a. ræven af ”afpatruljere”
et område og derved kan fugleunger muligvis få en større chanche for at overleve.
Hegnene er meget tæt beskåret, og jorden dyrkes helt ind til. Der levnes ikke meget plads til
vilde dyr og planter hverken i eller langs hegnene.
Tiltag: Gælder for de levende hegn generelt.
Hegnene bør bevares. De bør få mere plads til at udvikle sig i bredden. Ikke alene vil det give
hegnene større værdi som levested for dyr og planter, men udgifterne til pleje kan samtidig
reduceres fordi der kan gå flere år mellem hegnene beskæres end der gør nu.
Langs hegnene bør der samtidig gives plads til udvikling af en så kaldt fodpose. En fodpose
består af en stribe udyrket jord hvor græs og urter får lov at udvikle sig. Den høje gamle vegetation
anvendes som redeskjul for hønsefugle og som levested for insekter.

Hvis hegnet samtidig suppleres med en stribe hvor vegetationen holdes lav, eller en stribe uden
plantedække, er der også et sted hvor fasan- og agerhønsekyllinger og harekillinger kan tørre
efter en våd periode.
Sprøjtemidler i hegnene bør undgås. Undersøgelser viser at problemer med ukrudt, der spreder
sig fra hegnene er størst hvor der sprøjtes helt op til eller endda ind i hegnene. Naturværdien
af hegnet øges betydeligt når sprøjtemidlerne holdes på afstand.
Under enkeltbetalingsordningen er det muligt at lade de yderste 2 meter af en mark være med
bar jord eller med en anden afgrøde end hovedafgrøden. På den måde kan der opnås støtte til
den jord, der udlægges med lav vegetation. Den jord som hegnet dækker kan ikke medregnes i
dyrkningsarealet.
Indløbet til Mjels Vig
Ned mod indløbet til Mjels Vig er der
stor variation med våde lavninger,
strandenge, læhegn og skæve hjørner
på markerne, hvor det er svært at
komme rundt med markredskaberne.
Den store variation mellem dyrkede
flader, hegn og udyrkede arealer er
en stor fordel bl.a. for harer, der har
behov for at have alle delelementerne
indenfor deres territorium. Jo kortere
afstand, der er mellem elementerne
des flere harer kan der være i et område.
Tiltag:
De små hjørner kan med fordel få
lov at ligge i græs, der optimalt slås
mindst en gang hvert eller hvert andet
år.
Øst for fiskerpladsen er der et større
hjørne af marken, der kan tages ud af
driften til fordel for vildtpleje.
Flere hensyn skal overvejes inden
den fremtidige anvendelse af arealet
fastlægges.
Området er beliggende i strandbeskytteleszonen
og der kræves derfor

tilladelse inden en tilplantning kan sættes i værk.
En beplantning på arealet vil tage hele eller dele af udsigten fra beboelsen, hvis den placeres
forkert. En mulig placering er som en fortykkelse af læhegnet langs vandet, så det fylder trekanten
ud. Det anbefales, at der plantes hvidtjørn, da det passer ind i landskabet og har et stort
antal organismer knyttet til sig. Eventuelt indblandes der mirabel.
Arealet hen mod strandengen bør holdes åbent. Dels af hensyn til udsigten og dels for at udgå
at opvæksten breder sig ind på engarealet, hvor den er mere besværlig at holde nede. Plantedækket
på arealet bør slås mindst en gang hevet eller hvert andet år. Der bør etableres et spor
hvor vegetationen holdes lav gennem hele vækstsæsonen.
Der kan søges om planter med tilskud gennem vildtplantningsordningen hvis der gives tilladelse
til plantning.
Skærmbeplantning ved staldanlæg
Staldanlæget er opført efter branden
i 2001. Efter 1. etape blev bygget
blev der etableret en afskærmende
bevoksning bestående af forskellige
små træer og buske langs vejen og en
række popler ned langs stalden. De
fleste popler er efterfølgende blevet
fjernet for at gøre plads til en udvidelse
af staldanlæget.
Driftsbygningerne ligger nu helt frit
på åben land.
Tiltag:
De sidste popler fælles og der etableres en skærmende beplantning lang vejen og staldbygningerne.
Målet med beplantningen er ikke at lukke bygningerne inde eller gemme dem helt væk.
Derfor anbefales det, at der hovedsageligt plantes buske.
Beplantningen bør etableres i en afstand fra bygningerne, der sikre at det også i fremtiden
er nemt at komme rundt. Der plantes en blanding af blomstrende buske, hvor syren udgør en
væsentlig del, da den er egnstypisk.
Nærmere beskrivelse af beplantningen findes i bilag 1.
Langs beplantningen kan er eventuelt etableres en vildtstribe med en blomstrende ”afgrøde”
for at give en yderligere visuel effekt, og samtidig gavne vildtet. Der kunne fx sås en stribe
solsikker eller en færdigblanding med engblomster. Specielt fugle vil blive tilgodeset herved.

Der kan søges om tilskud til beplantningen gennem vildtplantningsordningen eller læplantningsordningen.
Vildtstriben kan indgå som de yderste 2 m af markafgrøden, og indberettes hermed i enkeltbetalingsordningen.
De følgende naturelementer ligger meget tæt i landskabet og udgør samlet en mosaik med
stor naturværdi. 3 af elementerne beskrives selvstændigt, og indgår efterfølgende også i den
samlede beskrivelse af mosaikken.
Strandeng
Ned til Stegsvig er der registreret en
beskyttet strandeng.
Der er lavet græsningsaftale, så arealet
i sommerhalvåret bliver afgræsset
med Skotsk Højlandskvæg. Kvæget
forsynes med vand fra de naturlige
søer eller kilder i området.
Vegetationen er af varierende højde
og der vokser enkelte fritstående
træer og buske.
Tiltag:
Strandengen bør fortsat afgræsses da
det er den bedste måde at sikre naturtypens fortsatte eksistens som lysåben naturareal.
Ændres anvendelsen af engarealet fx i form af en væsentlig ændring i græsningstrykket, skal
der forud herfor søges om tilladelse hos amtet.
Lystskov
Umiddelbart syd for strandengen er
der en skov på omkring 0,5 ha. Skoven
er meget åben og der er mange
forskellige træer. I en lysning i den
nordlige ende af skoven står en gammel
hytte, der er blevet sat i stand indenfor
de seneste år. Familien benytter
ofte hytten, da stedet er fantastisk
fx til at grille en sommeraften.

Der er ikke noget egentligt skovbryn rundt om skoven. Specielt mod nord er der meget sparsom
vækst i underskoven, der præges meget af gennemtræk.
Tiltag:
For at give skoven større naturværdi bør der skabes læ i skovbunden, og der bør etableres et
skovbryn. Skovbrynet vil på længere sigt gøre det nemmere at forynge skoven. Dette er ikke
uvæsentligt da der er tale om en ældre bevoksning, der allerede nu er forholdsvis tynd.
Da området er beliggende indenfor strandbeskyttelseszonen er det nødvendigt at opnå dispensation
inden en suplerende beplantning etableres.
En mulig plantning er skitseret i bilag 2 sammen med forslag til hvordan arealet mellem skoven
og diget samt skoven ov vandet kan udnyttes til natur og vildtpleje.
Jorddige
Parallelt med skoven og i en afstand
på knap 30 m løber et beskyttet jorddige.
Diget er tydeligt synligt og tilstedeværelsen
understreges af rækken af
buske, der vokser ovenpå diget.
Der er tidligere blevet søgt om tilladelse
til at sløjfe diget, men der er
givet afslag på ansøgningen.
Arealet mellem dige og skov er ikke
rationelt at dyrke og de seneste år har
der været sået majs som vildafgrøde i
dele af arealet.
Tiltag:
Jorddiget skal bevares. Det betyder, at der bør holdes afstand til diget med jordbearbejdningen.
Når jorden dyrkes helt op til diget vil det efterhånden skride sammen og på den måde
flade ud. Ved at holde en afstand på blot ½ meter vil diget blive beskyttet væsentligt.
Arealet mellem diget og skoven skal i fremtiden hovedsageligt anvendes til natur eller vildtpleje.
Ideelt set skal en del at arealet plantes til som en udvidelse af skoven, mens den resterende
del holdes åben og der etableres vildtafgrøder.
Arealet er beliggende i strandbeskyttelseszonen og det er derfor ikke umiddelbart tilladt at

plante. Hvis ikke der opnås tilladelse til plantning kan på arealet på anden vis tages hensyn til
vildtet ved etablering at vildtafgrøder og slåede spor.
Placering af de forskellige elementer fremgår af bilag 2
Mosaikken samlet set
Hele området er tidligere blevet dyrket efter biodynamsike
principper i 35 år, efterfulgt af nogle
år med økologisk drift. Siden ejendommen er
blevet købt til har der været drevet konventionel
landbrugsdrift på området.
Inden det var muligt at dyrke jorden er der blevet
ryddet op og fjernet mange tons skidt og skrammel
fra arealet. Samtidig er flere hegn blevet
sløjfet.
Udover de ovenfor beskrevne delelementer er der
i området desuden stadigvæk flere levende hegn,
vandhuller og kratbevoksninger. Alt sammen er
med til at gøre området varieret og utrolig attraktivt
som levested for både større og mindre dyr,
såvel fugle og pattedyr som padder og insekter.
Ved et af vandhullerne i området er der løvfrøer.
Frøen er fredet og der bør tages ekstra hensyn til
dens levested. Frøen yngler i solbeskinnede vandhuller og vegetationen omkring vandhullet
bør holdes lav. Sommeren tilbringes i solbeskinnet vegetation, gerne i form af levende hegn og
skovbryn. Frøernes føde udgøres af insekter.
Tiltag:
Områdets variation bør bevares. Der er stor afveksling mellem bevoksede og åbne arealer.
For at vedligeholde eller skabe et godt habitat for løvfrøen er det vigtigt, at der ikke tilføres
ekstra næring til vandhullerne. En gødningsfri zone omkring vandhullerne i den dyrkede
flade kan overvejes.
Vandhullerne må ikke vokse til, og det skal sikres, at der fortsat er sol på vandspejlet. Vegetationen
omkring vandhullet bør holdes lav - gerne ved afgræsning. For at skabe et større
fødeudbud kan der laves vildtstriber med mange blomstrende planter, der tiltrækker mange
insekter. Dette vil samtidig være til glæde for fuglelivet i området.
Vandhullet ved indkørslen er omkranset af træer og buske. Et mørkt og indelukket vandhul er
ikke specielt attraktivt for hverken padder eller insekter. Det bør derfor overvejes at fælde noget
af opvæksten, så der kan komme sol til vandoverfladen. Eventuelt kan træer og buske mod
nord efterlades. Herved kan vandhullet muligvis blive et nyt ynglested for løvfrøen.

Strandeng ved Als fjord
Ned mod fjorden er der en stor strandeng
hvoraf en lille del hører til ejendommen.
Området er på denne del af
engen domineret af tagrør. Der er/har
været en sø på arealet, men denne er
ved at gro til.
Tiltag:
Af hensyn til dyrelivet er det vigtigt
at der er fersk vand i området. Der
er flere søer på standengen, og det
er derfor ikke nødvendigt at oprense
denne. Områder med lavt vand er
af stor værdi og generelt en mangel i landskabet. Mange, specielt mindre fugle, er knyttet til
netop denne type område, der bør bevares som det er.
Vælges det at rense søen op kræver det en forudgående tilladelse fra kommunen.
Skov
Nord for strandengen er der en lille
skovparcel. Skoven er varieret både
hvad angår artssammensætning og
tæthed.
For nyligt er det skabt en lysning i
en del af skoven - mest af hensyn til
sommerbukken. Lysningen er lavet
ved at fjerne det meste af undervæksten
i et område. Den resterende del
af skoven har en kraftig undervækst.
Tiltag:
Skovens variation bør bevares og
fremtidssikres.
Det er vigtigt at bevare underskoven. Den er med til at skabe læ og sikre et godt skovklima.
En vekslen mellem tæt og mere åben skov giver vildtet mulighed for både at finde skjul og
føde i skoven. I skovens yderkanter har undervæksten funktion som skovbryn, der ellers er
sparsomt. Den nyetablerede lysning kan eventuelt udvides ved også at fælde enkelte af træerne
så der kan etableres et græsdække i skovbunden.

Indenfor 3-5 år bør der tyndes i store dele af skoven. Det anbefales at der som udgangspunkt
reduceres i antallet af elletræer.
Åben grøft
Både på tværs og langs med marken
løber en åben grøft med udløb i Als
Fjord.
Grøfternes naturværdi består af både
det åbne vand som af plantningen
langs med grøften.
Tiltag:
Det er ønsket, at rørlægge grøften på
tværs af marken. Dette vil gøre driften
af arealet mere rationel uden at
forringe områdets naturværdi væsentligt.
Der er kun tale om at rørlægge
grøften på tværs af marken hvorfor der stadig vil være adgang til rindende vand i området.
Læhegnene i området ligger tæt og det bliver derfor ikke et stort tab hvis de få meter hegn
fjernes.
Grøften langs marken bør bevares og der holdes en 2 meter bred bramme udyrket jord langs
hele dens løb.
En rørlægning af grøften kræver tilladelse fra kommunen.
Vildtafgrøder
Centralt på ejendommen er et areal
hvorpå der normalt såes majs til
vildtet.
Området er på to sider omgivet af
skov eller krat.
Der er vilje til, og planer om, at
udlægge hele arealet til natur og vildtpleje.
Majs giver både føde og skjul og er
eftertragtet specielt af hjortevildt.

Tiltag:
Der udarbejdes en samlet plan for området. Se skitse i bilag 3.
Det foreslås, det at der plantes 3 mindre grupper buske på marken, der i øvrigt lægges ud med
blandet plantedække og en stribe majs.
De lige liner ophæves. Det foreslås at majsstriben placeres i et s og at der etabler slynget spor
rundt på arealet hvor vegetationen holdes lav hele året.
I den våde plet tæt ved arealet kan det overvejes at etablere et vandhul. Vandhullet etableres i
givet fald med flade brinker og en vanddybde på omkring 1 m.
Etablering af søer og vandhuller kræver tilladelse. Til søer med et vandspejl på 600 m 2 eller
mere kan der søges om tilskud til etableringen. En sø af denne størelse vil virke meget dominerende
i området.
På brakarealer kan der etableres plantedække af blandede afgrøder med reduserede udsædsmængeder
og der kan etableres egentlige vildtstriber i op til 10 % af arealet. Hele eller dele af
arealet må holdes med lav vegetation når blot første slåning har fundet sted inden 1. maj.
Der kan opnås tilskud til planter gennem vildtplantningsordningen. Eller der kan plantes
non-foodafgrøder uden kontraktpligt hvis der plantes på mindst 0,1 ha af en udtaget mark på
mindst 0,3 ha. Beplantningen skal skæres ned mindst hvert 10. år for at opretholde støtten,
men der er ikke krav om at bevoksningen fjernes hvis opvæksten får lov at vokse videre og
man ikke indberetter arealet længere.

Prioritering:
Der er foreslået mange tiltag til pleje og udvikling af natur på ejendommen. Det er ikke realistisk
at gennemfører alle tiltagene på en gang og en prioritering er derfor nødvendig.
Prioriteringen her under er et forslag og der er ingen tvang til at følge denne. Ligesom med naturplanen
som helhed, er det frivilligt hvad eller hvormeget, der sættes i værk. Prioriteringen
er foretaget ud fra ”brandmandens lov” og de ønsker I har givet udtryk for under ejendomsgennemgangen.
Fortsæt afgræsningen af strandeng og permanent græs.
Åben op for lys til søer/vandhuller først og fremmest fra syd.
Hold afstand til søerne når der arbejdes i marken. Etabler eventuelt sprøjte og gødningsfrie
bræmmer rundt om søerne - specielt ved strandengen.
Lad læhegnene få lov at bredde sig til siderne. Blot ½ -1 m til hver side vil øge deres naturværdi
betragteligt.
Undgå så vidt muligt at sprøjte og gøde ind i hegnene, etabler eventuelt sprøjtefri zoner omkring
hegnene.
Hold afstand til alle de beskyttede diger. Det forbedre dem som levested for fugle, insekter og
andre smådyt - og så bevarer det kulturhistorien.
Udvid skoven ved strandengen hovedsageligt ved at etablerer et egentligt skovbryn - Husk
dispensationen skal være på plads inden!
Vedligehold skovene ved at tynde ud i dem. Bevar i vid udstrækning underskoven.
Etabler beplantning ved staldene
Etabler vildtafgrøder og beplantninger.
Etabler eller oprens vandhul.
Etablering af beplantning omkring staldanlæget bør udfra jeres interesser prioriteres højere
end på listen herover hvor der hovedsageligt er taget hensyn til brandmandens lov.
Opstår der spørgsmål i forbindelse med naturplanen er I altid velkomne til at komtakte en af
Landbrugsrådgivning Syds naturkonsulenter på telefon 75 17 37 88

Bilag 1
Plantning om produktionsanlæg.
2 mulige placeringer er skitseret. en
med gult og en med pink.
Begge forslag sikre god arbejdsplads
omkring staldene, og sikre at der ikke
er frit udsyn til bygningerne fra vejen.
”Den gule løsning” lukke anlæget
mere inde hvorimod den pink åbner
for staldanlæget mod nord.
Hegnets sammensætning er foretaget
ud fra et ønske om en beplantning,
der ikke bliver for høj og så der kommer
farver på hegnet i løbet af året.
På Als er syren ofte anvendt til levende hegn, og kommer derfor til at udgøre en væsentlig del
af plantningen her.
Der plantes et 3-rækket hegn. 1. række plantes længst mod nord eller vest, mens række 3 plantes
hvor der kommer mest sol.
1. række plantes: fjeldribs, kornel, gedeblad
2. række plantes: 4 syren, 1 vildæble eller fuglekirsebær
3. række plantes: kvalkved, slåen, sargentsæble
I række 1 og 3 blandes arterne enten 1 og 1 eller 3 og 3.
Der plantes med 1,5 m mellem planter og rækker.

Bilag 2
Plantning og vildtpleje ved lystskoven.
Arealet mellem diget om skoven skal
anvendes til vildtpleje.
Det foreslås at skoven suppleres både
mod øst og vest med en ny tilplantning.
Mod nord suppleres eventuelt
med 2 rækker buske for at skabe mere
læ i skoven.
Yderst, længst væk fra den eksisterende
bevoksning plantes et smalt bryn.
Bryn: 1. række: 2 fjeldribs, 2 slåen, 2
kornel, 2 slåen
2. række: 4 tørst, 4 tjørn, 4 navr
Den resterende del plantes 2 eg, 1 navr, 1 spidsløn, 2 eg, 1 tjørn, 1 spidsløn
Gruppevist kan egen erstattes af bøg.
Spredt i bevoksningen indblandes fuglekirsebær eller skovæble
Mellem dige og bevoksning anbefales det at der sås vildtafgrøder.
Der bør anvendes arter, der ikke er invasive for ikke at risikere at ødelægge strandengen.
Både af hensyn til fugle og løvfrøer bør der lokkes vælges en blanding med forskellige blomster
Der eksistere en færdig vildengsblanding. Denne indeholder ca. 25 forskellige urter, tiltrækker
mange insekter og sætter mange frø. Blandingen er flerårig og trives bedst på magre
jorde, hvor der ikke gødes. Blandingen vil være velegnet her.
Gives der ikke tilladelse til at plante på arealet kan der istedet sås en stribe med majs langs
skoven og evt. lidt solsikker der hvor plantningen er foreslået.
Arealet nord for skoven og ned mod vandet kan også inddrages i vildtplejen. Også her anbefales
en blomstrende blanding, Derudover bør der etableres et slynget spor hvor vegetationen
holdes lav.

Bilag 3
Centralt på ejendommen er et stykke jord, på ca.
0,7 ha, der normalt bruges til vildtafgrøder. Normalt
i form af majs.
Majs tilgodeser hovedsageligt hjortevildt. For at
gøre området mere attraktivt for et bredt udvalg
af dyr anbefales det at majsen kombineres med
andre tiltag.
Langs læhegnet anbefales det at der holdes en
stribe jord uden plantedække. I yderkanten af
marker er det tilladt at holde op til 2 m uden plantedække.
Derudover etableres en stribe med majs og den
resterende del af arealet sås til med kløvergræs
eller lignende. Der kan evt. laves en stribe midt
på arealet med fodermarvkål og gul sennep, der
ligeledes tilgodeser hjortevildtet, men samtidig
tiltrækker insekter til glæde for fuglevildtet.
Det anbefales at der etableres et slynget spor på arealet hvor vegetationen holdes lav gennem
hele vækstperioden.
Skal arealet permanent bruges til vildtpleje anbefales
det, at der plantes 3 små holme af omkring
50 træer og buske, der placeres som skitseres.
Det vil skabe variation og give dyr et sted at søge
skjul.
Der plantes med en planteafstand på ca. 1,5 X 1,5
meter.
En gruppe bestående af engriflet hvidtjørn hvor
der plantes vintereg i midten og indblandes sargentsæble
i kanten.
En gruppe plantes med avnbøg, rødel og kvalkved
i yderkanten
Sidste gruppe plantes overskydende planter fra de
2 andre grupper. Kvalkved yderst de øvrige på
skift 3-5 ad gangen.
Mellem holmene etableres en vildtager og et slynget spor hvor vegetationen holdes lav.