09.09.2013 Views

POLITIKEN 5 - Copenhagen Jazz Festival

POLITIKEN 5 - Copenhagen Jazz Festival

POLITIKEN 5 - Copenhagen Jazz Festival

SHOW MORE
SHOW LESS

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Leverage SEO-optimized Flipbooks, powerful backlinks, and multimedia content to professionally showcase your products and significantly increase your reach.

<strong>POLITIKEN</strong> 5<br />

<strong>Jazz</strong><br />

guide til <strong>Copenhagen</strong> <strong>Jazz</strong> <strong>Festival</strong><br />

INTERNATIONAL JAZZ MØDER EUROPAS FØRENDE KOR<br />

6/7 BETTY NANSEN TEATERET<br />

AUGUST<br />

ROSENBAUM<br />

<strong>Jazz</strong>musikken er i frodigt opbrud i disse år. Glem<br />

alt om gængse grænser og gamle mænd i islandske<br />

sweatre. En af tidens største talenter er<br />

August Rosenbaum, der nok betragter sig selv<br />

som jazzmusiker, men i nye og bredere rammer<br />

ARS NOVA COPENHAGEN MARILYN MAZUR<br />

JOHN BLAKE JR.<br />

HANS ULRIK<br />

JOHNATHAN BLAKE<br />

MAKIKO HIRABAYASHI<br />

ANDERS KOPPEL<br />

KLAVS HOVMAN<br />

BENJAMIN KOPPEL TRITONUS KORET<br />

13/7 BETTY NANSEN TEATERET<br />

Fredag 21. juni 2013<br />

Foto: Martin Lehmann


...<br />

2 <strong>POLITIKEN</strong> JAZZ Fredag 21. juni 2013<br />

INDHOLD<br />

Interview Bill Frisell – guitarvirtuosen 5<br />

Interview Selvhenter – fem kvinder støjer 6<br />

Tendens <strong>Jazz</strong>begrebet – et opbrud undervejs 10<br />

Historie Narkotika – inspiration og nedtur 12<br />

Grafik 6 Degrees of Miles – alle veje fører til Davis 16<br />

Portræt Miles Davis – den farveblinde mester 18<br />

Interview August Rosenbaum – om talent og tvivl 20<br />

Interview Terrence Blanchard – om New Orleans efter Katrina 25<br />

Dagsprogram: 5.-14.juli<br />

Politikens anmeldere anbefaler<br />

Portræt af byens spillesteder<br />

Kend din jazz<br />

<strong>Jazz</strong> i medierne<br />

Politiken dækker både i papiravisen og på www.politiken.dk/jazz festivalen intensivt<br />

med daglige anmeldelser, nyheder, interview og reportager.<br />

På <strong>Copenhagen</strong> <strong>Jazz</strong> <strong>Festival</strong>s gratis app, jazz.dk, finder du festivalens program,<br />

nyheder, information om spillesteder m.m.<br />

<strong>Jazz</strong>Danmarks gratis app, Live <strong>Jazz</strong>, indeholder information om en række forskellige<br />

festivaler og livearrangementer.<br />

Både DR P8 <strong>Jazz</strong> og Radio <strong>Jazz</strong> på FM 102,9 dækker løbende festivalen.<br />

<strong>Jazz</strong>en er her stadig<br />

– nu er den bare ud<br />

over det hele!<br />

Skal vi tage os af August Rosenbaums<br />

nye plade? Hvis bord er<br />

det efterhånden? Den unge<br />

mand er jo ret meget all over the place«.<br />

Mailen kom fra beatredaktøren, der<br />

havde fået tilsendt denne måneds nye<br />

album med den danske pianist og komponist<br />

August Rosenbaum til anmeldelse<br />

i Politiken. Pr-bureauet havde<br />

sendt det til hende i<br />

stedet for til jazzanmelderen,<br />

fordi … tja,<br />

måske fordi det efterhånden<br />

er et åbent<br />

THOMAS<br />

MICHELSEN,<br />

MUSIK-<br />

REDAKTØR<br />

spørgsmål, hvor jazzen<br />

anno 2013 står.<br />

Har vi stadig med en<br />

fasttømret genre at<br />

gøre? Eller er grænser-<br />

ne efterhånden blevet så flydende og limen<br />

så gammel, at jazzetiketten truer<br />

med at falde af?<br />

August Rosenbaum er en ung musiker.<br />

Født i 1987 og altså endnu i 20’erne.<br />

Tjekker man ham ud på nettet – og læser<br />

man interviewet med ham i det festivaltillæg,<br />

du nu har i hænderne – så<br />

opdager man, at jo, han opfatter sig selv<br />

som jazzmusiker. Men i nye og bredere<br />

musikalske rammer.<br />

August Rosenbaum er ikke i gang<br />

med at bygge en karriere på at fortolke<br />

jazzklassikerne fra den store amerikanske<br />

sangbog. Han laver sin egen musik.<br />

Og han er ikke alene. Rigtig mange unge<br />

og yngre danske jazzmusikere er lige<br />

så inspirerede af klassisk, elektronisk<br />

og andre genrer, som de er af den jazztradition,<br />

der engang repræsenterede<br />

noget vildt og forfriskende, men som i<br />

dag er gået hen og blevet en del af ... nå<br />

ja, musikhistorien.<br />

Vi har talt med en vifte af disse musikere<br />

i dette tillæg, og om det så er deres<br />

professor på Det Rytmiske Musikkonservatorium<br />

i København, pianisten og<br />

komponisten Carsten Dahl, er han<br />

enig. Musik er mest spændende, når<br />

der tænkes og spilles ud af genreboksen,<br />

synes manden, der i øjeblikket selv<br />

er optaget af at skrive musik for landets<br />

klassiske orkestre. Han har for nylig fået<br />

et værk opført af DR SymfoniOrkestret,<br />

og et nyt værk er på vej til Odense<br />

Symfoniorkester.<br />

DER ER SKET markante nye skred inden<br />

for jazzmiljøet.<br />

Musikere skriver deres eget materiale<br />

og udvikler nye udtryk. Udtryk, der<br />

ikke nødvendigvis minder om den traditionelle<br />

swing eller senere bebop, der<br />

engang var dominerende tendenser.<br />

Andre genopliver netop swingtraditionen<br />

for fuld skrue, holder godt fast i<br />

1980’ernes virtuose neobop eller giver<br />

jazzstafetten videre på andre måder.<br />

Retningspilene er mangfoldige.<br />

Hvornår og hvor længe kan man så<br />

Ansvarshavende chefredaktør Bo Lidegaard Kulturredaktør Anita Bay Bundegaard Redaktør Kristoffer Hegnsvad kristoffer.hegnsvad@.dk<br />

Redaktion Per Theil per.theil@pol.dk, Kim Faber kim.faber@pol.dk Louise Skov Andersen louise.skov@pol.dk Research Christoffer Bjerregaard, Anja Pil<br />

Layout Christine Vierø Larsen christine.v.larsen@pol.dk. Kontakt redaktionen ibyen@pol.dk, telefon 33 47 17 93, annoncer telefon 33 47 29 82<br />

Foto: Herman Leona/AP<br />

hævde, at det hele kan og bør samles<br />

bag en fælles etiket, hvorpå der står<br />

jazz?<br />

Det har efterhånden i noget tid været<br />

et rigtig godt spørgsmål. <strong>Copenhagen</strong><br />

<strong>Jazz</strong> <strong>Festival</strong> viser med sine mere end<br />

1.000 koncerter hele den bredde, der<br />

både er musikkens styrke og – måske –<br />

genrens problem.<br />

AT ERKLÆRE JAZZEN DØD, bare fordi<br />

den lugter underligt eller er begyndt at<br />

dufte anderledes, har dog før vist sig at<br />

være forhastet.<br />

Musik med stærke elementer af improvisation<br />

og rødder vil blive ved med<br />

at eksistere. Men jazzen lever af at reagere<br />

på sine omgivelser og udvikle sig<br />

med dem. Eller vikle sig ind i dem. Ingen<br />

har vist det tydeligere end Miles Davis<br />

i en karriere, der konstant tog nye<br />

overraskende skridt fremad og i farten<br />

bragte håndfulde af topmusikere frem<br />

i lyset, som efterfølgende gik hen og<br />

blev centrale skikkelser i jazzens historie<br />

og er det den dag i dag.<br />

<strong>Jazz</strong>en lever af at reagere<br />

på sine omgivelser og udvikle<br />

sig med dem. Eller vikle sig<br />

ind i dem<br />

<strong>Jazz</strong>en er med andre ord næppe ved<br />

at dø. Det sker formentlig først den dag,<br />

den bliver til et museum, hvor man<br />

dogmatisk holdt fast i at tilbede guder<br />

med navne som Duke Ellington og<br />

Charlie Parker.<br />

Det gør August Rosenbaum og hans<br />

jævnaldrende ikke. De er beundrere af<br />

de gamle giganter og har dyrket dem<br />

som inspiration og igangsættere. Andet<br />

ville også være dybt mærkeligt, for<br />

Ellington og Parker var giganter, man<br />

kan lære af den dag i dag. Men de vil også<br />

videre, de unge. De vil realisere deres<br />

eget potentiale, og de vil komponere og<br />

improvisere og lave musik anno 2013 –<br />

og de er ud over det hele.<br />

Det vil <strong>Copenhagen</strong> <strong>Jazz</strong>festival uden<br />

tvivl bekræfte. På den måde er festivalen<br />

både en jazzfestival i genkendelig<br />

forstand og meget mere end det. Fortiden<br />

bevares, bearbejdes og bombarderes.<br />

Både indefra og udefra. Den forløses,<br />

forkastes og forarbejdes. Det skal vi<br />

være glade for. Det betyder, at musikken<br />

er i live.<br />

thomas.michelsen@pol.dk


...<br />

✇ 2/7, Tivoli Congress Hall<br />

Chick Corea<br />

& The Vigil (US)<br />

➨ 5/7, Statens Museum for Kunst<br />

Charles Lloyd, Zakir<br />

Hussain & Eric Harland<br />

“Sangam” (US)<br />

✇ 6/7, Det Kongelige Teater, Gamle Scene<br />

Cassandra Wilson (US)<br />

✇ 7/7, Koncerthuset, Koncertsalen<br />

Dianne Reeves (US)<br />

✇ 9/7, Det Kongelige Teater, Gamle Scene<br />

Marcus Miller (US)<br />

+ Richard Bona (CM)<br />

OPLEV EV OGSÅ: Branford Marsalis (US), Sunny Murray ay (US), Sc Scot ot ott Co C ll lley e (US), Bettye LaVet e<br />

Arturo Sandoval (CU), Kresten Osgood & Sunny Murray (DK/US), Tim Berne Snakeoil (U<br />

Ginman/Blachman/Dahl/Mikkelborg (DK), Benjamin Koppel & Joe Lovano (US), T unde de<br />

Billetter og yderligere information: www.jazz.dk Officiel app: jazz. .dk k Downl Download ad app via sms: Send JAZZ til 1204* 120<br />

Tak til:<br />

Official<br />

festival<br />

pre-event<br />

✇ 10/7, Det Kongelige Teater, Gamle Scene<br />

Macy Gray<br />

& David Murray (US)<br />

✇ 11/7, Det Kongelige Teater, Gamle Scene<br />

Medeski, Martin<br />

& Wood (US)<br />

+ Becca Stevens (US)<br />

✇ 13/7, Statens Museum for Kunst<br />

Bill Frisell<br />

& The Big Sur Sextet (US)<br />

+ Mikkelborg/Dahl/<br />

Davies<br />

* Servicen udbydes af <strong>Copenhagen</strong> <strong>Jazz</strong> <strong>Festival</strong>, Skt. Peders Stræde 28C, 2. sal, 1453 KBH K, +45 3393 2013 og koster almindelig sms-<br />

ette (US), Billy lly Co CCobham bham (US), Tower r of Pow Power (U<br />

(US), CChristian ristian Sands (U (US) , The Cooker Cookers (U (US),<br />

Thunderca d cat a (US), Mike Stern (US), Jagwa Music<br />

(US),<br />

Jagwa Musi (TZA) M.FL.<br />

bydes af <strong>Copenhagen</strong> <strong>Jazz</strong> <strong>Festival</strong>, Skt. Peders Stræde 28C, 2. sal, 1453 KBH K, +45 3393 2013 og koster almindelig sms-takst


...<br />

4 <strong>POLITIKEN</strong> JAZZ Fredag 21. juni 2013<br />

POlitikens anmeldere anbefaler<br />

CHARLES LLOYD<br />

5.<br />

Swing &<br />

Mainstream<br />

CHRISTIAN MUNCH-HANSEN, PHILIP YTOURNEL (TEGNING)<br />

Swingmusikken opstod i USA i 1930’ernes New<br />

York og Kansas City med giganter som Duke<br />

Ellington, Count Basie, Benny Goodman, Teddy<br />

Wilson og Coleman Hawkins.<br />

Disse musikeres både melodisk inciterende og<br />

rytmisk bårne musik har siden været en af jazzens<br />

væsentligste ingredienser – af mange opfattet som<br />

den ’ægte vare’. I dag taler vi især om ’mainstream’<br />

som det brede bælte af jazz med udgangspunkt i<br />

amerikansk swing og bebop.<br />

I Danmark er Jesper Thilo Mr. Mainstream med sit<br />

saftige tenorsaxspil og sit veloplagte, lejlighedsvis<br />

ømme klarinetspil.<br />

I kølvandet på ham er der fortsat en stor skare<br />

glimrende musikere som Søren Kristiansen, Hugo<br />

Rasmussen, Jesper Lundgaard, Mads Vinding, Alex<br />

Riel, Ole Kock Hansen, Oliver Antunes, Jens Erik Sørensen,<br />

Elith ’Nulle’ Nykjær og Jacob Fischer, som –<br />

selv om flere også spiller mere moderne jazz – dyrker<br />

swing og mainstream.<br />

Til mainstreamjazzen i Danmark hører også legenden<br />

og veteranen, den i dag 97-årige violinist<br />

Svend Asmussen, som indtil for få år siden stadig<br />

kunne høres i ny og næ.<br />

Svend Asmussen var en af swingjazzens pionerer i<br />

Danmark, aktiv allerede i midten af 1930’erne sammen<br />

med andre store personligheder – Leo Mathisen,<br />

Kai Ewans, Kjeld Bonfils, Henry Hagemann,<br />

Harlem Kiddies og Børge Roger-Henrichsen. Sammen<br />

skabte de under den tyske besættelse i 1940’erne,<br />

hvad vi i dag kalder den danske ’guldalderjazz’.<br />

ibyen@pol.dk<br />

Juli<br />

Musikalsk leksikon<br />

Det kan godt være, Charles Lloyd<br />

er født i Memphis, Tennessee,<br />

men han kan lyde som en afrikansk<br />

ørkenstorm. Fra<br />

amerikansk jazz har<br />

saxofonisten, fløjtenisten<br />

og taragotspilleren<br />

opdyrket et uni-<br />

THOMAS<br />

MICHELSEN<br />

<strong>Jazz</strong>house. <strong>Jazz</strong>ens svar på<br />

Det Kongelige Teater<br />

KIM FABER<br />

vers af world jazz. Med<br />

percussionisten Zakir<br />

Hussain på indiske ta-<br />

bla og Eric Harland ved trommesæt og<br />

klaver er denne trio tunet ind på Lloyds<br />

indholdsrige improvisationsmusik fra<br />

albummet ’Sangam’.<br />

Statens Museum for Kunst kl. 21.<br />

Meget kan man sige om spillestedet<br />

i Niels Hemmingsens Gade.<br />

Men kedeligt har det ikke været<br />

at følge med i kampen for at fremtidssikre,<br />

hvad man uden at træde nogen<br />

over tæerne godt kan kalde jazzens<br />

danske nationalscene.<br />

Ved siden af bestræbelserne på at få<br />

økonomien til at hænge sammen har<br />

<strong>Jazz</strong>house de seneste fem år rent bygningsmæssigt<br />

ført en mildt sagt omtumlet<br />

tilværelse. I 2008 åbnede stedet<br />

efter en større renovering, og alt var<br />

godt. Indtil himlens sluser åbnede sig 2.<br />

juli 2011 og oversvømmede <strong>Jazz</strong>house.<br />

For at gøre en lang historie kort medførte<br />

det en gennemgribende ombygning,<br />

og <strong>Jazz</strong>house fremstår i dag som<br />

et topmoderne spillested, der kan fungere<br />

både som intim klub og regulær<br />

koncertsal.<br />

I mange år var det først og fremmest<br />

SINNE EEG<br />

Findes der en bedre måde at indlede<br />

festivalen på end med den velsyngende<br />

jyske vokalist, der, siden<br />

hun for alvor trådte<br />

i karakter som solist<br />

med ’Waiting for<br />

Dawn’, ikke har set sig<br />

tilbage, men stræbt ef-<br />

HENRIK PALLE<br />

ter stjernerne. Hun akkompagneres<br />

af en<br />

trio med Morten Lund<br />

på trommer, Morten Ramsbøl på bas og<br />

Lars Jansson ved tangenterne. Repertoiret<br />

er gammelt og nyt, eget og lånt – og<br />

sikkert også noget moderat blåt.<br />

Sølyst, kl. 19<br />

portræt af et Spillested<br />

kunstnere, der spillede jazz med stort J,<br />

som optrådte i <strong>Jazz</strong>house. Men ansættelsen<br />

af bassisten og komponisten<br />

Lennart Ginman som kunstnerisk leder<br />

i efteråret 2008 blev også indledningen<br />

til en ny tid, hvor grænserne for, hvem<br />

Grænserne for, hvem der<br />

kan stå på <strong>Jazz</strong>houses scene,<br />

er blevet brudt ned<br />

der kan stå på <strong>Jazz</strong>houses scene, er blevet<br />

brudt ned. Og denne måneds program<br />

demonstrerer meget godt, hvor<br />

rummeligt spillestedet er blevet. Den<br />

ene dag spiller popdronningen Oh<br />

STEEN RASMUSSEN<br />

Pianisten Steen Rasmussen har<br />

gjort det til sin specialitet at mikse<br />

jazz og brasiliansk musik. Med<br />

sine seneste pladeudgivelser,<br />

et særdeles<br />

velspillende band og<br />

det pladeaktuelle, lykkelige<br />

samarbejde<br />

CHRISTIAN<br />

MUNCH-<br />

HANSEN<br />

Land, den anden dag står crooneren<br />

Curtis Stieger på plakaten, og den tredje<br />

er det New Jungle Orchestras tur med<br />

en hyldestkoncert til den afdøde avantgardemusiker<br />

John Tchicai.<br />

Overskriften for <strong>Jazz</strong>houses festivalprogram<br />

er ’21st Century <strong>Jazz</strong>’. Programmet<br />

spænder fra øjeblikkets bedste<br />

bud på et dansk navn med international<br />

gennemslagskraft, guitaristen<br />

Jakob Bro og hans Nonet, over den polske<br />

stjernetrompetist Tomasz Stanko til<br />

en af New York-scenens markante navne,<br />

saxofonisten Tim Berne. Læg dertil<br />

et så eksotisk navn som Jagwa Music fra<br />

Tanzania og den amerikanske trash<br />

punk/hiphop/whatever-musiker Thundercat,<br />

aka Stephen Bruner, og der er,<br />

om ikke andet, demonstreret, hvor god<br />

plads der er nede i kassen med det 21.<br />

århundredes jazz.<br />

kim.faber@pol.dk<br />

med den brasilianske<br />

sanger og sangskriver<br />

Leo Minax har Steen<br />

Rasmussen Quinteto<br />

rent ud sagt klasse. Mere blidt vuggende,<br />

detaljerig og lækkert iscenesat bossanovajazz<br />

skal man lede længe efter.<br />

Huset KBH kl. 21.<br />

Foto: Jonas Pryner Andersen<br />

<strong>Jazz</strong>house, Niels Hemmingsens Gade 10,<br />

1153 København K.


...<br />

interview Bill frisell<br />

Han danser ikke. Han slås ikke.<br />

Han spiller guitar<br />

Grim avantgardejazz.<br />

Kontrolleret fusion. Hylende<br />

guitarsoli. Gennem 30 år<br />

har Bill Frisell betrådt flere<br />

musikalske stier end de<br />

fleste. Til juli besøger han<br />

København med sit nye<br />

projekt, som fik liv i barske,<br />

forblæste Big Sur.<br />

NIELS CHRISTENSEN<br />

I<br />

2012 bad den traditionsrige Monterey<br />

<strong>Jazz</strong> <strong>Festival</strong> guitaristen Bill Frisell<br />

om at komponere et nyt værk,<br />

som skulle uropføres på sidste års festival<br />

i den californiske kystby. Med bestillingen<br />

fulgte et gratis ophold på en<br />

ranch i Big Sur, et barskt, men også meget<br />

smukt naturområde syd for Monterey.<br />

Opholdet resulterede i et værk for<br />

den i jazzsammenhæng ret usædvanlige<br />

besætning guitar, violin, bratsch og<br />

cello, som har fået navn efter Big Sur, og<br />

som er meget inspireret af Frisells ensomme<br />

ophold midt i den vilde natur.<br />

»Jeg havde hverken ur eller telefon<br />

med. Så jeg kunne suge The Big Sur ind<br />

døgnet rundt og lade inspirationen blive<br />

til musik. Jeg synes selv, naturen kan<br />

høres i musikken, men det var nu ikke<br />

noget, jeg havde planlagt; det kom nærmest<br />

af sig selv«, fortæller Bill Frisell i telefonen<br />

fra New York om værket, som<br />

også står i centrum<br />

for hans optræden<br />

på <strong>Copenhagen</strong><br />

<strong>Jazz</strong> <strong>Festival</strong>.<br />

Nu er der, skal<br />

det siges, ikke noget<br />

specielt ved, at<br />

den 62-årige guitarist<br />

rent musikalsk<br />

betræder<br />

nye stier. Det har<br />

altid været normen.<br />

Bill Frisell er<br />

med andre ord ikke<br />

for fastholdere. Hans vej gennem<br />

musikken de seneste 30 år har været alt<br />

andet end forudsigelig og har konstant<br />

været præget af en uudslukkelig tørst<br />

efter at udfordre musikken, lytterne og<br />

ikke mindst sig selv.<br />

Han har været hele turen igennem:<br />

fra opfindsomme klange og beherskede<br />

hyleguitarsoli over bevidst grim, larmende,<br />

knasende og provokerende<br />

avantgarde/undergrunds punkjazz. Fra<br />

kontrolleret, velklingende fusion over<br />

nye soundtracks til Buster Keaton-film<br />

og videre til musik inspireret af fotos af<br />

USA's fattige landarbejdere i midten af<br />

det 20. århundrede.<br />

Sin egen amerikanske musikarv<br />

Men siden midten af halvfemserne har<br />

den lyriske side af Bill Frisell været den<br />

fremherskende. Gennem en række pro-<br />

Alt kommer ud, når jeg spiller.<br />

Jeg er som i en anden verden,<br />

hvor jeg kan alt det, jeg ikke kan<br />

i mit virkelige liv<br />

jekter og cd-udgivelser har han understreget<br />

sin dybe kærlighed til det oprindelige<br />

i sin egen amerikanske musikarv.<br />

Med sit enkle og klangorienterede<br />

spil har han tydeligvis fundet sig til rette<br />

i en genre, som først for nylig har fået<br />

et navn: americana. Musik, som er videreudviklet<br />

fra blues, bluegrass, country<br />

& western, rhytm’n’blues og rock’n’roll.<br />

Bill Frisell beskriver sig selv som nærmest<br />

afhængig af at kunne udtrykke sig<br />

gennem musikken:<br />

»Jeg er grundlæggende et meget genert<br />

menneske. Jeg danser ikke, og jeg<br />

slås ikke. Men alt kommer ud, når jeg<br />

spiller. Jeg er som i en anden verden,<br />

hvor jeg kan alt det, jeg ikke kan i mit<br />

virkelige liv«.<br />

Som musiker og person virker Bill Frisell,<br />

som om han i høj grad hviler i sig<br />

selv og hele tiden har en klar fornemmelse<br />

af, hvor han vil hen med sin musik.<br />

Er han nogensinde i tvivl om, hvad<br />

der nu skal ske?<br />

Han ler.<br />

»Jeg er konstant i tvivl! Jeg føler, at jeg<br />

altid er i en læreproces. Og dog – så længe<br />

jeg er midt i musikken, er jeg aldrig i<br />

tvivl. Jeg spiller en tone, og den sender<br />

mig videre til de utallige yderligere muligheder,<br />

der findes«, siger han. Og tilføjer<br />

så:<br />

»Det er kun, når jeg tænker for meget,<br />

at jeg kan blive forvirret«.<br />

En stor inspirator<br />

Blandt danske instrumentkolleger er<br />

der stor respekt for Bill Frisell og hans<br />

betydning. For guitaristen Jacob Fischer<br />

var det en regulær øreåbner, da<br />

Frisell fik sit gennembrud.<br />

»Han har udvidet<br />

jazzguitarens<br />

klanglige palet<br />

enormt. Og har jo<br />

den dejlige linje<br />

til Jim Hall, hvor<br />

guitarister ikke<br />

nødvendigvis be-<br />

høver spille så<br />

mange toner. Bill<br />

Frisell er en stor<br />

guitarist«, siger Jacob<br />

Fischer.<br />

Den svenskfødte<br />

guitarist Bjarne<br />

Roupé, som har boet og arbejdet i København<br />

siden 1979 og er jævnaldrende<br />

med Bill Frisell, har fulgt amerikaneren,<br />

siden han i begyndelsen af 1980’erne<br />

spillede sammen med den norske<br />

saxofonist Jan Gabarek.<br />

»Jeg lytter stadig til de plader. De er<br />

klassiske i både sound og koncept«, siger<br />

Bjarne Roupé, som er vild med Frisells<br />

»super kontrollerede vibrato, kombineret<br />

med brug af volumepedal og<br />

ekko og hans smukke harmoniske valg<br />

af grundtoner«.<br />

»Bill Frisell har skabt en dybt original<br />

retning, som ofte er kopieret, men aldrig<br />

overgået«, siger den svensk guitarist.<br />

Men Bill Frisell kan inspirere andre<br />

end guitarister. Han har netop været i<br />

studiet med den italienske pianist Stefano<br />

Bollani og de to danskere bassi-<br />

IKON. Ofte kopieret, men aldrig overgået. Sådan beskriver<br />

den svenske guitarist Bjarne Roupé Bill Frisell. PR-foto<br />

Fredag 21. juni 2013 JAZZ <strong>POLITIKEN</strong> 5<br />

sten Jesper Bodilsen og trommeslageren<br />

Morten Lund. Et møde mellem,<br />

hvad der på forhånd kunne ligne to meget<br />

forskellige retninger: americana og<br />

klassisk europæisk klavertrio. Men det<br />

skulle vise sig, at de to retninger havde<br />

meget at give hinanden.<br />

»En magisk session – intet mindre«,<br />

siger Morten Lund. »Musikken flød<br />

fuldstændig ubesværet. Jeg mærkede<br />

det med det samme; som et spil Tetris,<br />

der går op. Otte ud af ni sange var first<br />

takes, og alle gik rundt og smilede hele<br />

tiden og sagde »Awesome!««.<br />

Bill Frisell var temmelig nervøs op til<br />

indspilningen. Men da først musikken<br />

spillede, forsvandt nervøsiteten. For,<br />

som han udtrykker det:<br />

»Når vi først begynder at spille, er der<br />

ingen, der tænker på, hvor vi kommer<br />

fra. Alt forsvinder ind i musikken. Musikken<br />

binder os sammen«.<br />

I disse år skyder den ene musikalske<br />

knop efter den anden ud fra den stamme,<br />

der, i mangel af bedre, stadig kaldes<br />

jazz. Og der tales meget om, hvorvidt<br />

begrebet har overlevet sig selv. Bill Frisell<br />

har om nogen bidraget med nye,<br />

friske skud på jazzstammen. Hvad kalder<br />

han sin musik? <strong>Jazz</strong> eller ..?<br />

»Da jeg som ung mand hørte Sonny<br />

Rollins, Thelonious Monk og Miles Davis,<br />

var jeg fuldstændig opslugt og<br />

tænkte: »Wauw – det er stort«. For mig<br />

er jazz ikke kun én ting, én genre. Det er<br />

musik, som indeholder alt. Så jeg kan<br />

ikke definere, hvad min musik lyder<br />

som, eller hvad den kan kaldes. Men jeg<br />

gør mit bedste og det har jeg altid<br />

gjort«.<br />

ibyen@pol.dk<br />

Bill Frisell & The Big Sur Quintet.<br />

Lø. 13. juli kl. 21, Statens Museum for Kunst<br />

Fem must havealbum<br />

med<br />

Bill Frisell<br />

’Marc Johnsen’s Bass Desires’<br />

(1985). Fremragende og behersket<br />

fusion (med Scofield og Erskine).<br />

’Power Tools’ (1987). Larmende, men<br />

også intens og funky firseravantgarde.<br />

’Good Dog, Happy Man’ (2004). Smuk,<br />

smuk instrumental americana.<br />

’East / West’ (2004). Live med trio fra<br />

NYC og San Francisco. Frisell som<br />

enestående improvisator.<br />

’All We Are Saying’ (2011). Betagende<br />

smukke versioner af John Lennons<br />

bedste sange.


...<br />

6 <strong>POLITIKEN</strong> JAZZ Fredag 21. juni 2013<br />

interview Selvhenter<br />

STØJROCK, DRONE<br />

Selvhenter vækker genklang<br />

hos både rockavantgardister,<br />

jazzfolk og dem,<br />

der foretrækker moderne<br />

kompositionsmusik.<br />

Et musikalsk bagholdsangreb«.<br />

»En rejse ind i kaos«.<br />

»Aparte«.<br />

Det er nogle af de vendinger og ord,<br />

danske musikanmeldere har brugt om<br />

Selvhenter. Et fem kvinder stort band,<br />

der bevæger sig i<br />

krydsfeltet mellem<br />

støjrock, drone og freejazz<br />

og som bliver<br />

booket til både rock-,<br />

BIRGITTE<br />

KJÆR<br />

jazz- og kunstfestivaler.<br />

Et band, der sætter<br />

strøm til trombonen,<br />

lader stortrommerne slå over i heavy<br />

metal-beats og får violinen til at lyde<br />

som en syret Sonic Youth-guitar. Et<br />

band, der dyrker spændingen mellem<br />

stram styring og improviseret kaos.<br />

»I Danmark er vi i en smal kategori.<br />

Det kunne vi mærke efter koncerten på<br />

Roskilde <strong>Festival</strong>, da en skrev, at der var<br />

»for lidt mening med galskaben««, siger<br />

trombonist Maria Bertel.<br />

»Vi har ikke oplevet noget lignende<br />

andre steder«, tilføjer trommeslager<br />

Anja Jacobsen.<br />

Selvhenter lader sig interviewe via<br />

Skype før endnu en optræden uden for<br />

landets grænser. I løbet af foråret har<br />

bandet optrådt i blandt andet Holland,<br />

Tyskland, Belgien og England, og nu de<br />

nået til festivalen Serralves Em Festa i<br />

Porto. Tre af de unge kvinder sidder ved<br />

skærmen, i baggrunden sidder en fjerde<br />

med sin baby på armen, mens saxofonisten,<br />

Sonja LaBianca, er fraværende.<br />

Anja Jacobsen forklarer, at det med<br />

internetæraen er blevet nemmere at nå<br />

et internationalt publikum, så bandet<br />

bliver booket til både rock-, jazz- og<br />

kunstfestivaler.<br />

»Vi har en masse udenlandske job og<br />

får både rejse, løn og et godt hotel. Jeg<br />

klager ikke. Man kan godt tjene penge<br />

på avantgarde. Vi er ikke smalle. Selvhenters<br />

musik er ret bred«, fastslår Maria<br />

Bertel.<br />

Bandet opstod i 2007 som en trio<br />

med violin, saxofon og trombone, og<br />

først sidenhen kom de to trommeslagere<br />

til. Udgangspunktet var at arbejde<br />

med instrumenternes begrænsninger,<br />

at sætte forstærkere og pedaler til og på<br />

den vis vride lydbilledet og gøre det ka-<br />

Selvhenter<br />

Sonja LaBianca (saxofon), Maria<br />

Bertel (trombone), Maria Diekmann<br />

(violin), Jaleh Negari (trommer)<br />

og Anja Jacobsen (trommer).<br />

De fem medlemmer kommer alle<br />

fra den eksperimenterende scene<br />

og spiller blandt andet med i band<br />

som Pinkunoizu, Havens Fugle,<br />

Chimes & Bells, Gud Er Kvinde,<br />

Valby Vokalgruppe, Kirsten Ketsjer<br />

og Choir Of Young Believers.<br />

Selvhenter har udgivet albummet<br />

’Miss B. Fricka’, der er produceret<br />

af Peter Peter (tidl. Sods, Sort Sol)<br />

på deres eget selskab Eget Værelse.<br />

FEM KVINDER.<br />

Trombonist Maria<br />

Bertel blæser<br />

igennem til<br />

koncert. Øverst i<br />

sort-hvid ses Jaleh<br />

Negari og Anja<br />

Jacobsen på<br />

trommer.<br />

Nedenunder ses<br />

violinist Maria<br />

Diekmann til højre.<br />

Yderst til højre er<br />

det Sonja LaBianca<br />

på saxofon.<br />

Nej, man<br />

kan ikke<br />

spille forkert!<br />

Foto: Hasan Jensen<br />

otisk og fyldigt. De fem medlemmer<br />

har forskellige indgange til musikken –<br />

trombonisten har papirer fra Det Rytmiske<br />

Musikkonservatorium, hvor den<br />

ene trommeslager snart skal begynde,<br />

violinisten har gået på Kunstakademiet,<br />

og den anden trommeslager og saxofonisten<br />

er autodidakte – men de har<br />

alle kendt hinanden i mange år via et<br />

spind af musikalske konstellationer. På<br />

nær to, der kender hinanden fra<br />

capoeiratræning.<br />

Fælles for dem er, at de alle har en nysgerrig<br />

og eksperimenterende tilgang<br />

til musikken, samtidig med at udtrykket<br />

er fyldt med løssluppen energi.<br />

Og for publikum må en Selvhenterkoncert<br />

gerne være en mystificerende<br />

oplevelse, supplerer Anja Jacobsen:<br />

»Tingene skal ikke være for udpenslede.<br />

Der må gerne være modstridende<br />

elementer, så intentionen med musikken<br />

ikke er for tydelig. Vi dyrker spændingen<br />

mellem elementerne«.<br />

»Ja, det skal ikke være for entydigt. Vi<br />

vil gerne skabe et rum, hvor lytteren<br />

selv må tyde, hvad der sker«, tilføjer<br />

trommeslager Jaleh Negari.<br />

Tidligere havde bandmedlemmerne


...<br />

OG FREEJAZZ<br />

god tid til at mødes i øvelokalet ved<br />

Mayhem i Nordvest og improvisere frit,<br />

til noget interessant opstod. I dag arbejder<br />

de mere struktureret – ikke mindst<br />

efter én af dem er flyttet til Berlin, og<br />

det er sjældnere, at de mødes.<br />

»Det er tit noget med, at én præsenterer<br />

en idé. For eksempel tonerne fra en<br />

gong. Så oversætter vi dem til de andre<br />

instrumenter, så det skaber en spændende<br />

tonalitet, og spiller derudfra.<br />

Men ingen kan bestemme, hvad de andre<br />

skal præstere«, siger Jaleh Negari.<br />

Så man kan ikke spille forkert?<br />

»Nej, man kan ikke spille forkert!«,<br />

svarer bandet i kor og griner.<br />

Den favnende holdning skal ikke forveksles<br />

med slaphed eller tilfældighed.<br />

I Selvhenter tager man musikken seriøst.<br />

»Vi fusionerer temperamentet med<br />

en lang række forskellige inspirationskilder.<br />

Vi arbejder inden for en minimalistisk<br />

ramme og med det repetitive«,<br />

lyder det fra Anja Jacobsen.<br />

Det lyder, som om det kræver en fokuseret<br />

indsats at udtrykke kaos?<br />

Fredag 21. juni 2013 JAZZGUIDE <strong>POLITIKEN</strong> 7<br />

»Nærmere end vores udtryk er bevidst,<br />

tror jeg, det er resultatet af os, der<br />

mødes og udforsker, hvad vi kan musikalsk«,<br />

sige Maria Bertel.<br />

birgitte.kjaer@pol.dk<br />

Selvhenter optræder til<br />

komponistforeningen Skræps 25-års jubilæum<br />

i Koncertkirken på Blågårds Plads 11. juli kl. 19<br />

Selvhenter: Der er meget få kvindelige instrumentalister<br />

BIRGITTE KJÆR<br />

Efter at have talt sammen i en halv<br />

times tid virker det »kunstigt, at<br />

vi ikke runder det oplagte<br />

spørgsmål om« …, begynder undertegnede,<br />

og bandet fuldfører i kor: »... om<br />

det har betydning, at vi er kvinder?«.<br />

Der grines.<br />

Spørgsmålet synes pinligt oplagt og<br />

»fuldstændig ligegyldigt«, lyder det<br />

korte svar fra én.<br />

»Nej, jeg har det fint med spørgsmålet.<br />

Når vi er i øveren, er der ingen, der<br />

tænker på det, men når vi giver koncert<br />

eller udgiver, er det anderledes. Det er<br />

først i mødet med omverdenen, det bliver<br />

et tema«, siger trommeslageren Anja<br />

Jacobsen.<br />

»Altså, vi har ikke et bevidst projekt,<br />

men der er meget få kvindelige instrumentalister,<br />

så det er vigtigt at vise, at vi<br />

kan. At vi er rollemodeller«.<br />

»Det er rart at kunne vise, at kvinders<br />

energi kan være heftig«, tilføjer Jaleh<br />

Foto: Søren Rye, <strong>Jazz</strong>house.dk<br />

Foto: Søren Rye, <strong>Jazz</strong>house.dk Foto: Hasan Jensen<br />

Negari og fortsætter:<br />

»Den gængse opfattelse af det kvindelige/det<br />

mandlige er stereotyp. Det feminine/maskuline<br />

findes i begge køn.<br />

Her er der et clash mellem min opfattelse<br />

og resten af verdens opfattelse«.<br />

»Ja, det er problematisk med den opdeling.<br />

Den er konstrueret. Hovedsagen<br />

er musikken«, siger Anja Jacobsen.<br />

»For eksempel er violinen et flødeskumsinstrument<br />

i rockmusikken, og<br />

da jeg mødte de andre, oplevede jeg at<br />

kunne lægge den violinrolle bag mig<br />

og spille det lækreste overhovedet. Det<br />

er skidesjovt«, siger Maria Dickmann.<br />

Betyder jeres køn noget i en koncertsituation?<br />

»Det tilfører noget positivt, for man<br />

bliver altid glad for at se noget, man ikke<br />

ser så tit«, siger Anja Jacobsen – og<br />

slutter:<br />

»Men det er ikke kun, fordi vi er kvinder,<br />

at vi får positiv respons. Der er meget<br />

koncentration i bandet. Vi spiller<br />

med fokus og spilleglæde«.<br />

birgitte.kjaer@pol.dk


...<br />

8 <strong>POLITIKEN</strong> JAZZ Fredag 21. juni 2013<br />

POlitikens anmeldere anbefaler<br />

DR BIG BAND<br />

6.<br />

Bebop<br />

CHRISTIAN MUNCH-HANSEN, PHILIP YTOURNEL (TEGNING)<br />

Beboppen kaldes den revolutionerende jazzstil,<br />

der udviklede sig i jazzmiljøet i New York<br />

i midten af 1940’erne.<br />

Beboppen blev anført af pionerer som trompetisten<br />

Dizzy Gillespie, altsaxofonisten Charlie Parker,<br />

trommeslageren Max Roach og pianisterne Bud Powell<br />

og Thelonious Monk.<br />

Musikken signalerede en ny, stærk selvbevidsthed<br />

og moderne storbyidentitet. Det kom til udtryk i de<br />

hvirvlende temaer, hidtil uhørt komplekse (og<br />

mange) akkorder, en friere måde at spille sammen<br />

på og et nyt teknisk mesterskab på instrumenterne.<br />

Intet var det samme efter beboppen, som flåede<br />

jazzmiljøerne over på midten i dem, der var for, og<br />

dem, der var imod.<br />

Også i Danmark var beboppen en stærk inspirationskilde<br />

for den musikergeneration, som bragte<br />

jazzen videre igennem 1950’erne, heriblandt Max<br />

Brüel, Jørgen Ryg, Atli Bjørn, Bent Axen, Erik Moseholm<br />

og Bent Jædig – også selv om det i højere grad<br />

var beboppens aflægger, cooljazzen, som de var inspireret<br />

af.<br />

Beboppen har været grundlag for senere stilformer<br />

som hardboppen, der i 1950’erne og 60’erne<br />

blev bannerført af pladeselskabet Blue Note, og neoboppen<br />

eller ’nykonservatismen’, der i 1980’erne fik<br />

unge musikere til at genopdage de akustiske jazzdyder<br />

efter et årti domineret af elektrisk jazzrock.<br />

Aktive danske musikere med bop i blodårerne er<br />

f.eks. Henrik Bolberg, Søren Kristiansen, Bob Rockwell,<br />

Niels Lan Doky, Søren Lee og Benjamin Koppel.<br />

ibyen@pol.dk<br />

Juli<br />

Pianisten, arrangøren, komponisten<br />

og orkesterlederen Gil<br />

Evans ville være fyldt 100 sidste<br />

år, og DR’s bigband er<br />

stadig i gang med at<br />

fejre ham. Det er ikke<br />

for meget. Fra Miles<br />

Davis-albummet<br />

THOMAS<br />

MICHELSEN<br />

KIM FABER<br />

’Birth of the Cool’ og<br />

fremad via bl.a. ’Sketches<br />

of Spain’ betød<br />

Gil Evans en subtil, klassisk inspireret<br />

revolution for den måde, kammer- og<br />

orkesterjazz kan lyde på. Det bliver en<br />

fest at høre DR BigBand fortolke ham.<br />

Den Sorte Diamant kl. 20.<br />

Valby Summer <strong>Jazz</strong>.<br />

Fra korsang til hardbop<br />

Siden begyndelsen i 2010 har Valby<br />

Summer <strong>Jazz</strong> vokset sig større<br />

og større og er nu ikke længere<br />

begrænset til at foregå i Prøvehallen i<br />

Valby. Sidste år blev Betty Nansen Teatret<br />

på Frederiksberg indrulleret og lagde<br />

scene til koncerter med henholdsvis<br />

saxikonet Lee Konitz og trommeslageren<br />

Brian Blades Fellowship Band –<br />

sidstnævnte blev af mange fremhævet<br />

blandt 2012-festivalens højdepunkter.<br />

I år er Summer <strong>Jazz</strong>’ koncerter ligeligt<br />

fordelt mellem de to spillesteder. Det<br />

overordnede tema er bigband og kor.<br />

Saxofonisten Benjamin Koppel, der er<br />

manden bag festivalen, har blandet<br />

kortene, så en stribe danske og internationale<br />

topnavne møder hinanden i<br />

helt nye konstellationer. Flere af musikerne<br />

har dog været faste gæster siden<br />

Valbyfestivalens begyndelse, blandt andre<br />

de to amerikanere, pianisten Kenny<br />

JAN KASPERSEN<br />

Pianisten Jan Kaspersen har siden<br />

slutningen af 1960’erne været en<br />

givende institution i det musikalske<br />

miljø. Han har<br />

gjort sig gældende i<br />

adskillige konstellationer,<br />

fra solo til bigband.<br />

HENRIK PALLE<br />

Men denne jazzfestival<br />

giver lejlighed til at<br />

opleve ham som leder<br />

af sin originale kvintet, det vil sige med<br />

Anders Bergcranz på trompet, Peter<br />

Danstrup bas, Ole Rømer trommer og<br />

Bob Rockwell på tenorsax.<br />

<strong>Jazz</strong>Cup kl. 14.30.<br />

Musikalsk leksikon portræt af et Spillested<br />

Werner og bassisten Scott Colley, ligesom<br />

også saxofonisten David Sanchez<br />

har været med tidligere i Valby.<br />

Benjamin Koppels lyst til at lege med<br />

genrerne kommer især til udtryk i to<br />

koncerter, hvor først koret Ars Nova<br />

Der er også plads til helt<br />

straight forward hardbop,<br />

som vor mor hadede den<br />

<strong>Copenhagen</strong> lørdag 6. juli optræder<br />

sammen med to gange far og søn, Benjamin<br />

og Anders Koppel, samt den amerikanske<br />

trommeslager Jonathan Blake<br />

og dennes far, violinisten John Blake jr.,<br />

CASSANDRA WILSON<br />

Hendes køligt sensuelle og mørkt<br />

kafferistede stemme har forførende<br />

kvaliteter, og orkestret<br />

omkring hende er<br />

som en simrende gryde<br />

fra Mississippi-deltaet,<br />

kogt sammen på<br />

gode råvarer af jazz,<br />

CHRISTIAN<br />

MUNCH-<br />

HANSEN<br />

suppleret med Morten Ramsbøl på bas.<br />

Og en uge senere, 13. juli, mødes Tritonus<br />

Koret med percussionisten Marilyn<br />

Mazur, saxofonisten Hans Ulrik, bassisten<br />

Klaus Hovmand og pianisten Makiko<br />

Hirabayashi. Det må også siges at være<br />

noget af et miks, når den klassiske<br />

pianist Katrine Gislinge fredag 12. juli<br />

optræder sammen med Benjamin Koppel<br />

og DJ Noize. Og når pianisten Jacob<br />

Anderskov i anden halvdel af dobbeltkoncerten<br />

spiller sammen med en strygertrio<br />

og en percussionist.<br />

Men der er også plads til helt straight<br />

forward hardbop, som vor mor hadede<br />

den, når The Cookers med blandt andre<br />

trompetisten Eddie Henderson og<br />

trommeslageren Billy Hart fyrer den af<br />

ved to koncerter 8. juli.<br />

kim.faber@pol.dk<br />

blues og nyere amerikansk<br />

populærmusik.<br />

Cassandra Wilson har<br />

fornyet vokaljazzen<br />

ved at gribe tilbage til dens rødder. Hun<br />

er en sjælden gæst på disse breddegrader,<br />

men nu er muligheden der.<br />

Det Kgl. Teater, Gamle Scene kl. 20.<br />

Foto: Per Folkver<br />

Prøvehallen,<br />

Porcelænstorvet 4, 2500 Valby.<br />

Betty Nansen Teatret,<br />

Frederiksberg Allé 57, 1820 Frederiksberg.


...<br />

POlitikens anmeldere anbefaler<br />

MARILYN MAZUR<br />

7.<br />

HENRIK PALLE<br />

Cool <strong>Jazz</strong><br />

CHRISTIAN MUNCH-HANSEN, PHILIP YTOURNEL (TEGNING)<br />

Cooljazzen kan ses som en afdæmpet og<br />

klangligt raffineret tradition i jazzen.<br />

Denne tilgang til musikken kan spores tilbage<br />

til pionerer som trompetisten Bix Beiderbecke<br />

i 1920’erne og saxofonisten Lester Young i 30’erne.<br />

Men en egentlig cool-stil opstod med afsæt i og som<br />

reaktion imod den højspændte bebop i slutningen<br />

af 1940’erne.<br />

Et hovedværk er pladen ’Birth of The Cool’ (1949)<br />

med trompetisten Miles Davis som hovedsolist i et<br />

nimandsorkester med vigtige musikere som Lee Konitz,<br />

Gerry Mulligan og John Lewis.<br />

Cooljazzen blev især populær på den amerikanske<br />

vestkyst (deraf betegnelsen ’west coast jazz’).<br />

Andre navne inden for stilen er Lennie Tristano,<br />

Chet Baker, Jim Hall og Stan Getz.<br />

Flere af 1950’ernes toneangivende danske og<br />

svenske musikere var inspirerede af cool-skolen,<br />

heriblandt Lasse Gullin, Arne Domnerus, Max Brüel<br />

og Jørgen Ryg.<br />

En slags videreførelse af cooljazzen kan følges hos<br />

pianisten Bill Evans i 1960’erne og op i vores tid med<br />

det tyske pladeselskab ECM’s nytænkende udgivelser<br />

fra 1970’erne og frem, hvor det afdæmpede og<br />

europæisk prægede blev et dominerende ideal i<br />

musik af Gary Burton, Chick Corea, Paul Bley og<br />

Ralph Towner.<br />

Nutidige danske musikere, som har cool-træk i<br />

deres spil, er for eksempel Christina von Bülow, Jens<br />

Søndergaard, Flemming Agerskov og Jakob Bro.<br />

ibyen@pol.dk<br />

Juli<br />

Et helt særligt forunderligt rytmisk<br />

væsen er amerikanskfødte<br />

Marilyn Mazur, som i midten af<br />

1980’erne pludselig<br />

fik verdensberømmelse<br />

som medlem af<br />

Miles Davis’ orkester.<br />

Hendes musik er<br />

KIM FABER<br />

spirituel, men aldrig<br />

på den fesne måde, og<br />

når hun er sammen<br />

med Josephine Cronholm plus guitarmanden<br />

Krister Jonsson, går det hele<br />

ganske sikkert op.<br />

Skt. Jakobs Kirke kl. 16.<br />

Siden 2000 har Huset-KBH – som<br />

tidligere hed Huset i Magstræde –<br />

været en vigtig del af <strong>Copenhagen</strong><br />

<strong>Jazz</strong> <strong>Festival</strong>. Og med bred margen<br />

spillestedet med de fleste arrangementer<br />

per festival. Således bliver der i år afholdt<br />

tæt på 100 koncerter i Huset, og<br />

det tal kan ingen andre matche.<br />

Og så er det selvfølgelig lidt snyd, det<br />

med de mange koncerter på et enkelt<br />

spillested. Fordi Huset under jazzfestivalen<br />

faktisk rummer fire forskellige<br />

scener: Gårdscenen, Husets Café, Planeten<br />

samt Paradise <strong>Jazz</strong> & ToneArt.<br />

Musikken spiller om ikke i døgndrift<br />

i Huset så dog en betragtelig del af døgnets<br />

timer. De fleste dage begynder løjerne<br />

kl. 13 med en koncert på Gårdscenen,<br />

som hovedsagelig er reserveret<br />

dansk jazz’ vækstlag. Og så kører det ellers<br />

derudad helt frem til på den anden<br />

side af midnat. Og man kan roligt sige,<br />

SCHNEEWEISS<br />

UND ROSENROT<br />

Bag de tyske eventyrnavne gemmer<br />

sig en indiepræget vokalgruppe<br />

fra Berlin med sangerinderne<br />

og tangentspillerne<br />

Johanna Borchert<br />

og Lucia Cadotsch<br />

i front. Ærlig,<br />

nutidig vokal- og orke-<br />

CHRISTIAN<br />

MUNCH-<br />

HANSEN<br />

stermusik af den slags,<br />

som aldrig ville få air<br />

play i de kommercielle<br />

radiokanalers pave-<br />

dømme. Samme aften kan også den<br />

drevne trommeslager Emil De Waal høres<br />

sammen med Spejderrobot.<br />

Karens Minde Kulturhus kl. 19.<br />

Musikalsk leksikon portræt af et Spillested<br />

at der er noget for enhver smag på Husets<br />

program. Planeten, som tidligere<br />

rummede Husets Teater, har i år afrikansk<br />

tema og præsenterer blandt andre<br />

den mozambiqiske multimusiker<br />

Deodato Siquir og gruppen Api Pipo<br />

med den fænomenalt dygtige guitarist<br />

Alain Apaloo fra Togo i front.<br />

Men der bliver også spillet meget andet<br />

end afrikansk musik på Planeten<br />

Fredag 21. juni 2013 JAZZ <strong>POLITIKEN</strong> 9<br />

Huset-KBH. Med plads til<br />

vækstlag, Afrika og bigband<br />

Musikken spiller om ikke i<br />

døgndrift i Huset så dog en<br />

betragtelig del af døgnets timer<br />

GEORGE GARZONE<br />

Det er en tradition, at de spiller på<br />

den lille café på Frederiksberg,<br />

den danske pianist Rasmus<br />

Ehlers og den amerikanskemestersaxofonist<br />

og Coltranediscipel<br />

George Garzone.<br />

Man får sig en fadøl<br />

THOMAS<br />

MICHELSEN<br />

under festivalen. Blandt andet lægger<br />

Loco Days vejen forbi 12. og 13. juli, og 7.<br />

juli indtager Palle Mikkelborg, Helen<br />

Davis og Ayi Solomon scenen oppe under<br />

Husets tag.<br />

Husets Café præsenterer en bred buket<br />

af kendte danske navne: Jesper Thilo,<br />

Jacob Fischer, Jacob Anderskov og<br />

Kresten Osgood m.fl. Det samme gør<br />

Paradise <strong>Jazz</strong> & ToneArt. Mandag er det –<br />

selvfølgelig – Niels Jørgen Steens Monday<br />

Night Big Band forstærket med sangeren<br />

Bobo Moreno, der spiller op. Og<br />

dagen efter gælder det et andet (knap<br />

så) stort orkester, nemlig Ernie Wilkins<br />

Almost Big Band med sangerinden<br />

Veronica Mortensen ved mikrofonen.<br />

Pianisten Thomas Clausen og saxofonisterne<br />

Emil Hess og Simon Spang-Hanssen<br />

er andre stærke navne på Paradise<br />

<strong>Jazz</strong>’ festivalprogram.<br />

kim.faber@pol.dk<br />

imens, men musikken<br />

man hører, er luksus.<br />

Som var man på en lil-<br />

le klub i New York. Det er som sædvanlig<br />

de herrer Jonas Westergaard på bas<br />

og Jakob Høyer ved trommerne.<br />

Bartof Café kl. 21.<br />

Huset-KBH,<br />

Rådhusstræde 13, 1466 København K.<br />

PR-foto


...<br />

10 <strong>POLITIKEN</strong> JAZZGUIDE Fredag 21. juni 2013<br />

tendens opbrud<br />

PR-foto<br />

<strong>Jazz</strong>begrebet er en spændetrøje<br />

Publikum forbinder ’jazz’ med fadøl og gamle mænd<br />

i islandske sweatere, og ordet er en kommerciel party<br />

killer. Imens bevæger musikerne sig ud i stadig flere<br />

genremæssige gråzoner, mens de drømmer om fuldstændig<br />

kunstnerisk frihed.<br />

JAKOB DYBRO JOHANSEN<br />

<strong>Jazz</strong>en er et museum af kedelige<br />

Oscar Peterson-kopister. Musikken<br />

har ikke rykket sig siden<br />

midten af forrige århundrede. Og de<br />

eneste, der kan lide den, er gamle<br />

mænd, der går med stråhat og ryger pibe.<br />

Sådan lyder nogle af fordommene<br />

om jazz. Og de er så udbredte, at mange<br />

’jazzmusikere’ i dag faktisk helst vil være<br />

fri for at blive kaldt ’jazzmusikere’.<br />

»I mine ører er jazz en meget begrænsende<br />

genrebetegnelse. Der er så mange<br />

subgenrer og musiske grene, som<br />

det ene ord skal rumme, og det kan det<br />

slet ikke holde til. Det kan ikke rumme<br />

alt det, der foregår i musikken«, siger<br />

Stefan Pasborg, trommeslager i blandt<br />

andet Ibrahim Electric og Odessa 5.<br />

Som dreng var han Elvisfan, i 80’erne<br />

dyrkede han heavy metal, og i dag elsker<br />

han Jimi Hendrix og The Beatles.<br />

Men selv om alle de referencer har formet<br />

hans spil, bliver han stadig set som<br />

jazzmusiker. Og det irriterer ham.<br />

»Jeg snakkede med Laust Sonne om<br />

det for nogle uger siden. Han føler, han<br />

er meget mere end en rocktrommeslager,<br />

men det er det, folk tænker ham<br />

som, fordi de kender ham fra D-A-D. På<br />

samme måde bliver jeg opfattet som<br />

jazztrommeslager, fordi jeg i Køben-<br />

havn spiller mest på <strong>Jazz</strong>house. Men<br />

når jeg for eksempel spiller med Ibrahim<br />

Electric på jazzfestivaler rundt omkring<br />

i verden, er vores musik meget<br />

ujazzet«, siger Stefan Pasborg.<br />

Hans slagtøjskollega Emil de Waal<br />

har det også svært med at blive sat i bås<br />

som ’jazzmusiker’. Han spiller både traditionel<br />

jazz med klarinetlegenden<br />

Elith ’Nulle’ Nykjær Jørgensen, elektronisk<br />

musik med Spejderrobot og singer-songwriter<br />

med Randi Laubæk.<br />

»Jeg er jazzmusiker, i den forstand at<br />

mit udgangspunkt er improviseret musik.<br />

Men den attitude kan man lige så<br />

godt have i forhold til et rockbeat, et<br />

punkbeat eller noget elektronisk«, siger<br />

Emil de Waal.<br />

Han bevæger sig hele tiden mellem<br />

forskellige stilarter og har gennem karrieren<br />

fået mange forskellige ord klistret<br />

på sig.<br />

»Da jeg startede som professionel i<br />

1987, blev min musik kaldt for fusionsjazz.<br />

Så blev jeg rocktrommeslager, og<br />

nu er jeg åbenbart jazzmusiker igen. Så<br />

folk må kalde mig, hvad de vil. Jeg er ligeglad.<br />

Jeg vil bare gerne være musiker«.<br />

<strong>Jazz</strong>fobi<br />

I praksis kan jazzstemplet være en<br />

ulempe, hvis man drømmer om et større<br />

publikum. Det oplevede bassisten<br />

Nicolai Munch-Hansen, da han i 2011<br />

udgav albummet ’Memories of Days<br />

Gone By’ sammen med Kira Skov. Det<br />

udkom på Stunt Records, der har en<br />

jazzet profil.<br />

»Og fordi musikken var kategoriseret<br />

som jazz, var det umuligt at få den med<br />

på en playliste i Danmarks Radio. Den<br />

kunne kun komme på P8 (DR’s jazzkanal,<br />

red.), selv om pladen både havde<br />

jazzede og ujazzede numre«, fortæller<br />

Nicolai Munch-Hansen.<br />

Selv er han glad for jazzbegrebet, som<br />

han forbinder med mange af sine store<br />

forbilleder. Men samtidig genkender<br />

han sagtens billedet af det tilrøgede<br />

værtshus med stråhattene og de islandske<br />

sweatere. Hvilket delvis er jazzmiljøets<br />

egen skyld, mener han.<br />

»Jeg synes, jazzmusikere kopierer de<br />

gamle ting for meget. <strong>Jazz</strong>standarder,<br />

hvor alle skal spille solo i fem minutter,<br />

og musik, der var frisk for halvtreds år<br />

siden. Det bliver kedeligt«.<br />

Det er Stefan Pasborg enig i. Han synes,<br />

der går for meget gamle dage i jazzen.<br />

»Der findes stadig en del spillesteder i<br />

verden, hvor man først og fremmest<br />

trækker på den museumsagtige del af<br />

jazzen, for eksempel når de laver hyldestkoncerter<br />

til afdøde musikere. Det<br />

bliver stedet, hvor man kan komme ind<br />

og høre 'rigtig' jazzmusik, sådan som<br />

det lød i 50’erne og 60'erne«, siger Stefan<br />

Pasborg.<br />

Med Ibrahim Electric har han set,<br />

hvordan antallet af streamings, downloads<br />

og cd-salg falder, så snart musikken<br />

bliver markedsført som jazz. Til<br />

gengæld sker det ofte, at folk kommer<br />

hen efter en koncert og siger, »vi troede<br />

ikke, vi kunne lide jazz – det kan vi nu«,<br />

fortæller han.<br />

»Så jeg tror, ordet jazz skræmmer rigtig<br />

mange væk. De færreste under 25 år<br />

ville overveje at tage til '<strong>Jazz</strong> i Odense',<br />

I mine ører<br />

er jazz en<br />

meget begrænsendegenrebetegnelse.<br />

Der er så<br />

mange<br />

subgenrer<br />

og musiske<br />

grene, som<br />

det ene ord<br />

skal rumme,<br />

og det kan<br />

det slet ikke<br />

holde til<br />

Stefan<br />

Pasborg<br />

men hvis man siger ’ny musik med<br />

Ibrahim Electric – kom og tjek det ud',<br />

er der flere, der bliver interesserede«.<br />

Opgør med fordomme<br />

På Rytmisk Musikkonservatorium i København<br />

nikker rektor Henrik Sveidahl<br />

genkendende til historien om, at mange<br />

yngre musikere har det svært med<br />

jazzbegrebet.<br />

»Mange af vores studerende har en<br />

udviklingsorienteret tilgang. Derfor<br />

kan det for dem føles beklemt at få en<br />

jazzetiket sat på deres musik«, siger<br />

Henrik Sveidahl.<br />

Han understreger, at konservatoriet<br />

arbejder med jazzen som en åben udtryksform,<br />

der udvikler sig i mødet<br />

med andre genrer.<br />

»Vores opgave er ikke at være kulturbevarende.<br />

Vi opdrager ikke folk til at<br />

spille musik fra gamle dage. Vi er en uddannelsesinstitution,<br />

der skaber musik<br />

til nutiden og fremtiden, men på baggrund<br />

af en dyb forståelse af vores musikarv«,<br />

siger Henrik Sveidahl.<br />

I genreorganisationen for jazz, <strong>Jazz</strong>-<br />

Danmark, mener sekretariatsleder Lars<br />

Winther, at musikernes problem med<br />

jazzbegrebet starter hos publikum.<br />

»Jeg tror, at det, musikerne kan føle<br />

sig klemt af, er publikums fordomme.<br />

At unge måske tænker, at jazz kun er for<br />

de gamle, eller at folk tror, det kræver<br />

en doktorgrad at høre jazz. Det er en<br />

central opgave for os at gøre op med de<br />

fordomme«, siger Lars Winther.<br />

Han fortæller, at <strong>Jazz</strong>Danmark blandt<br />

andet har lanceret en jazz-app og arrangeret<br />

koncerter på skoler og gymnasier,<br />

og at responsen har været god.<br />

»Så jeg oplever, at når vi kommer ud<br />

og møder unge mennesker, er der stor<br />

rummelighed og interesse for jazzen«.<br />

ibyen@pol.dk


...<br />

INDIE<br />

Carsten Dahl: <strong>Jazz</strong> er bare<br />

en gren på et træ<br />

Genrebegreber som jazz får<br />

os til at glemme at lytte åbent<br />

og nysgerrigt til musikken,<br />

mener pianist og musikprofessor<br />

Carsten Dahl.<br />

JAKOB DYBRO JOHANSEN<br />

Som professor arbejder jeg med<br />

mennesker, ikke med begreber.<br />

Jeg spørger den studerende:<br />

»Hvad kan du? Overbevis mig om, at dit<br />

kunstværk er noget særligt!«. Om det er<br />

bebop, laptop med fire tubaer eller heavy<br />

metal er lige meget, bare jeg oplever<br />

musikken som noget, der er større end<br />

os og de ord, vi kan putte på den«.<br />

Sådan siger Carsten Dahl, pianist og<br />

professor i rytmisk samtidsmusik på<br />

Rytmisk Musikkonservatorium i København.<br />

Det handler om at åbne for<br />

nye, spændende udtryk, mens det at vide,<br />

præcis hvilke ord man skal sætte på,<br />

er mindre vigtigt. Ja, faktisk er ordene<br />

et problem. For selv om Carsten Dahl<br />

selv brugte årevis på at afkode jazzkoryfæer<br />

som Herbie Hancock og Keith Jarrett<br />

for at lære musiktraditionerne til<br />

bunds, tror han grundlæggende ikke<br />

på, at musik kan indfanges med sprog.<br />

Tværtimod lukker vi med genrebegreber<br />

som ’jazz’, ’rock’, ’postbop’ og ’indie’<br />

os selv inde i en slags selvskabt sproglig<br />

Fredag 21. juni 2013 JAZZGUIDE <strong>POLITIKEN</strong> 11<br />

Cool<br />

Avantgarde/Experimental<br />

World Fusion<br />

Swing & Mainstream<br />

Souljazz/Funk<br />

Hardbop/Modern<br />

Elektronisk<br />

Bebop<br />

osteklokke. Og dermed afskærer vi os<br />

fra det overrumplende og udefinerbare,<br />

mener Carsten Dahl.<br />

Selv er han stadig kendt som ’jazzgeni’,<br />

selv om DR SymfoniOrkestret, Københavns<br />

Drengekor og DR Vokal-<br />

Ensemblet i februar opførte hans halv<br />

time lange ’The Fifth Dimension’, et<br />

værk tilegnet komponisten Per Nørgård.<br />

»De begreber, folk sætter på musikken,<br />

handler om tryghed. At man føler,<br />

man allerede kender kunsten, ligesom<br />

man kender en pakke Lurpak smør.<br />

Men ved mine koncerter er den tryghed<br />

væk. Så jeg oplever tit, at folk går i<br />

vrede og siger, »spil noget jazz, for helvede!«.<br />

Selv om jeg aldrig har bedt om<br />

at blive kaldt jazzmusiker«, siger Carsten<br />

Dahl, der drømmer om en verden<br />

helt uden genrebegreber:<br />

»Hvis nogen spurgte efter en koncert,<br />

hvilken musik jeg havde hørt, håber<br />

jeg, jeg ville svare: Det ved jeg ikke. Det<br />

åbnede en masse rum i mig og gjorde<br />

mig nysgerrig. Men jeg kan ikke sige,<br />

hvad det var«.<br />

Han er med på, at vi som mennesker<br />

har behov for at sætte ord på vores oplevelser.<br />

Men det ærgrer ham, når ordene<br />

får os til at lukke ørerne i.<br />

»I virkeligheden er det jo bare musik.<br />

Hvor jazz er en gren på et træ, ligesom<br />

rock, pop og hinduistisk folkemusik er<br />

det. Og det, der optager mig, er: Hvordan<br />

lyder rødderne på det træ?«.<br />

ibyen@pol.dk<br />

26 TOP JAZZ KONCERTER<br />

BL.A.<br />

JOE LOVANO &<br />

BENJAMIN KOPPEL<br />

MEZZO SAX MEETING<br />

FREDERIKSBERGSCENEN:<br />

BETTY NANSEN TEATRET<br />

LØRDAG D. 6. JULI KL. 18.00 & 20.30<br />

ARS NOVA COPENHAGEN<br />

KOPPEL / KOPPEL / BLAKE / BLAKE<br />

MANDAG DEN 8. JULI KL. 19.30<br />

MARKUS STOCKHAUSEN / KENNY WERNER<br />

ANDERS KOPPEL / BENJAMIN KOPPEL<br />

AUDUN KLEIVE<br />

TIRSDAG D. 9. JULI KL. 18.00 & 20.30<br />

JOE LOVANO & BENJAMIN KOPPEL<br />

MEZZO SAX MEETING<br />

ONSDAG D. 10. JULI KL. 19.30<br />

DOUBLE CONCERT:<br />

1: KATRINE GISLINGE<br />

BENJAMIN KOPPEL / DJ NOIZE<br />

2: JACOB ANDERSKOV’S STRINGS,<br />

PERCUSSION & PIANO<br />

FREDAG D. 12. JULI KL. 18.00 & 20.30<br />

BO STANLEY PRÆSENTERER:<br />

ERANN DD / MARIA MONTELL<br />

BOBO MORENO / MARIE CARMEN KOPPEL<br />

LØRDAG D. 13. JULI KL. 19.30<br />

MARILYN MAZUR / HANS ULRIK<br />

HIRABAYASHI / HOVMAN<br />

TRITONUS KORET – EKSISTENS<br />

BETTY NANSEN TEATRET<br />

Frederiksberg Allé 57<br />

1820 Frederiksberg C<br />

VALBYSCENEN:<br />

PRØVEHALLEN<br />

LØRDAG D. 6. JULI KL. 18.00 & 20.30<br />

TIGER PRÆSENTERER: KLEZMOFOBIA<br />

SØNDAG D. 7. JULI KL. 11.00<br />

ANDERS KOPPEL & KENNY WERNER DUO<br />

BRUNCH CONCERT<br />

SØNDAG D. 7. JULI KL. 18.00 & 20.30<br />

SCOTT COLLEY QUINTET FEAT.<br />

DAVID SANCHEZ & KENNY WERNER<br />

MANDAG DEN 8. JULI KL. 18.00 & 20.30<br />

THE COOKERS:<br />

BILLY HARPER, EDDIE HENDERSON,<br />

DAVID WEISS, GEORGE CABLES,<br />

CECIL MCBEE, BILLY HART<br />

TORSDAG D. 11. JULI KL. 18.00 & 20.30<br />

OLE KOCK HANSEN’S A VERY BIG BAND FEAT.<br />

MARIE CARMEN KOPPEL,<br />

BENJAMIN KOPPEL & ALEX RIEL<br />

FREDAG D. 12. JULI KL. 19.30<br />

THE BIGBAND AND THE VOCALS FEAT.<br />

KATRINE MADSEN & TUPAC MANTILLA<br />

PRØVEHALLEN<br />

Porcelænstorvet 4<br />

2500 Valby


...<br />

12 <strong>POLITIKEN</strong> JAZZ Fredag 21. juni 2013<br />

baggrund jazz og narko<br />

All that dope<br />

<strong>Jazz</strong>historiens køkkenhave<br />

har altid været fyldt med<br />

sjove urter. Mange berømte<br />

jazzlunger, næser og blodårer<br />

har åbnet sig for stofferne.<br />

Det er en historie om både<br />

store drømme og nedture.<br />

HENRIK PALLE<br />

Allerede inden jazzen blev født i<br />

en ufrugtbar køkkenhave i New<br />

Orleans, brugte kreative mennesker<br />

stoffer til at befri fantasien, dulme<br />

nerverne eller tage sig en ferie fra den<br />

påtrængende og lejlighedsvis alt for<br />

grå realitet.<br />

De engelske romantiske digtere nøjedes<br />

ikke med portvin og mandelkager<br />

til festlige lejligheder. For at hente styrke<br />

til langdigtet om ’The Ancient Mariner’<br />

– det som Carl Barks parafraserer i<br />

den historie, hvor Anders And føler<br />

skæbnen true, thi med sin pil og bue,<br />

han skød en albatros – fyrede han op<br />

under bevidstheden med opium, og<br />

den franske supersymbolist Charles<br />

Baudelaire gik ej af vejen for en god pibe<br />

stærk tobak, når der skulle søges i<br />

det ukendte for at finde det ny.<br />

Så da de første generationer af jazzmusikere<br />

i New Orleans kom i den rette<br />

stemning med en joint eller to, fortsatte<br />

de sådan set bare en lang tradition.<br />

Problemerne opstod, da man i begyndelsen<br />

af det tyvende århundrede gradvist<br />

vedtog en række love, som begrænsede<br />

og forbød euforiserende stoffer.<br />

Herunder diverse former for røgvarer<br />

fra cannabis sativa, en fiberholdig<br />

vækst af natskyggefamilien, hvis stængler<br />

i mange civilisationer har været anvendt<br />

til fremstilling af reb og klæde,<br />

og hvis topskud og harpiks i mindst lige<br />

så mange tilfælde er blevet puttet i<br />

piben og røget af rekreative eller religiøse<br />

årsager.<br />

Opiumvalmuen frøkapsel<br />

<strong>Jazz</strong>ens vel nok mest kendte solist overhovedet,<br />

Louis Armstrong, sagde engang,<br />

da han blev spurgt, om han havde<br />

stofproblemer: »Ja, problemet er<br />

strisserne«. Satchmo røg livet igennem<br />

dagligt den fede for bedre at kunne hol-<br />

5.–14. JULI 2013<br />

05/07 21:00<br />

JAKOB BRO TENTET FEAT. PETER LAUGESEN (DK/US)<br />

Jakob Bro (g), Peter Laugesen (ord) Chris Speed (tenor), Jesper Zeuthen (alt sax), Andrew D’Angelo (alt sax),<br />

Thomas Morgan (b), Nikolaj Torp Larsen (keys), Nicolai Munch-Hansen (b), AC (b), Kresten Osgood (dr) og Jakob Høyer (dr)<br />

06/07 21:00<br />

TOMASZ STANKO NEW YORK QUARTET (PL/US)<br />

Tomasz Stanko (tp), David Virelles (p), Thomas Morgan (b) og Gerald Cleaver (dr)<br />

07/07 21:00<br />

SØREN KJÆRGAARD / THOMAS MORGAN /<br />

ANDREW CYRILLE /ANDREW D’ANGELO /<br />

MARIA LAURETTE-FRIIS (DK/US)<br />

Søren Kjærgaard (klaver / kompositioner), Thomas Morgan (b),<br />

Andrew Cyrille (dr), Andrew D’Angelo (altsax), Maria Laurette-Friis (vokal)<br />

08/07 21:00<br />

MOLVÆR / AARSET / MAZUR / BANG<br />

”SPIRIT CAVE” (NO/DK)<br />

Nils Petter Molvær (tp), Eivind Aarset (g), Marilyn Mazur (perc), Jan Bang (machines)<br />

09/07 21:00<br />

PAUL JACKSON TRIO (US)<br />

Paul Jackson (b), Xantonè Blacq (keys), Tony Match (dr)<br />

NIELS HEMMINGSENS GADE 10 · 1153 KBH K · TLF. 33 15 47 00 · INFO: JAZZHOUSE.DK<br />

de det hele ud – i særdeleshed den skinbarlige<br />

racisme, selv han var udsat for.<br />

I sin erindringsbog ’Min aske til de<br />

sorte’ fortæller den hvide klarinettist<br />

Mezz Mezzrow om udbredt stofbrug<br />

blandt jazzmusikere, og han selv er mere<br />

kendt for at være marihuana-pusher<br />

for Armstrong end for sin musik. Cannabis<br />

var imidlertid ikke det eneste<br />

stof, også det mere potente og vanedannende<br />

opium blev der konsumeret en<br />

del af. Mange af jazzens tidlige udøvere<br />

var såkaldte ’hopheads’, hvilket intet<br />

har med hverken ur-rap eller meget<br />

humlede ølsorter at gøre, men refererer<br />

til opiumvalmuens frøkapsel, hvorfra<br />

den mælkeagtige substans, der i tørret<br />

form er råopium, udvindes.<br />

Dope og jazz<br />

Ægteskabet mellem dope og jazz kom<br />

imidlertid først for alvor i stand, da bebopmusikken<br />

fra midten af 1940’erne<br />

væltede den affable swing af banen<br />

med sit hæsblæsende tempo og sit<br />

brud på traditionelle akkordskemaer.<br />

For denne genres vel nok mest betydelige<br />

skikkelse, altsaxofonisten Charlie<br />

Parker, kaldet Bird, var allerede i sine<br />

unge dage en dreven narkoman. Hans<br />

<strong>Copenhagen</strong><br />

<strong>Jazz</strong> <strong>Festival</strong> i<br />

NATJAZZ<br />

FREDAGE<br />

OG LØRDAGE<br />

PÅ LILLE<br />

SCENE<br />

Louis<br />

Armstrong,<br />

sagde engang,<br />

da han blev<br />

spurgt, om<br />

han havde<br />

stofproblemer:<br />

Ja, problemet<br />

er strisserne<br />

foretrukne stof var heroin, og mange af<br />

hans jævnaldrende begyndte også at tage<br />

dette ekstremt stærke og vanedannende<br />

opiat i håbet om, at det ville løfte<br />

deres musikalske formåen op på hans<br />

virtuose og nyskabende niveau. Det<br />

skete naturligvis ikke, men til gengæld<br />

døjede en hel generation af jazzmusikere<br />

med alvorlige misbrugsproblemer<br />

og afledte effekter som kriminalitet og<br />

fængsling.<br />

Således tenorsaxofonisten Dexter<br />

Gordon, som i første halvdel af 1950’erne<br />

tilbragte en rum tid bag tremmer,<br />

inden han gik i dansk eksil og var med<br />

til at etablere den danske jazz’ anden<br />

guldalder i Montmartre i St. Regnegade<br />

19 A. Og hans instrumentkollega Stan<br />

Getz slæbte også rundt på en ordentlig<br />

heroin-abe i mange år, inden han flyttede<br />

til Lyngby.<br />

Trompetisten Chet Baker med den<br />

smukke, bløde tone og det karakteristiske<br />

maskuline udseende var junkie det<br />

meste af sit voksne liv. Efter sigende<br />

blev han introduceret til intravenøs<br />

brug af heroin af barytonsaxofonisten<br />

Gerry Mulligan, som han spillede sammen<br />

med i dennes berømte klaverløse<br />

kvartet i begyndelsen af 1950’erne. Og<br />

10/07 21:00<br />

LOTTE ANKER, JOELLE LEANDRE,<br />

RAYMOND STRID (DK/FR/SE) + KRESTEN OSGOOD<br />

END OF THE BEGINNING QUARTET (DK/SF)<br />

Lotte Anker (s), Joelle Leandre (b), Raym)ond Strid (dr) + Kresten Osgood (dr),<br />

Juhani Aaltonen (s), Iro Haarla (p, harpe), Jonas Westergaard (b)<br />

11/07 21:00<br />

THUNDERCAT (US) + PELBO (NO)<br />

12/07 21:00<br />

IBRAHIM MAALOUF ”WIND” (LB/US/DE)<br />

Mark Turner (s), Ibrahim Maalouf (tp), Frank Woeste (p),<br />

Larry Grenadier (b), Clarence Penn (dr)<br />

12/07 23:30<br />

JAGWA MUSIC (TZ)<br />

13/07 21:00<br />

MARIAM THE BELIEVER (SE)<br />

14/07 21:00<br />

TIM BERNE SNAKEOIL (US)<br />

Tim Berne (s), Oscar Noriega (woodwind), Matt Mitchell (p), Ches Smith (dr)<br />

TICKETS: BILLETLUGEN.DK · 70 263 267


...<br />

hans stofafhængighed tvang ham til at<br />

leve en nomadetilværelse og sendte<br />

ham blandt andet til Italien, hvor narkotikalovgningen<br />

– som alt andet i landet<br />

– var mere loose, og var der ikke<br />

junk at få i Støvlelandet, kunne man altid<br />

smutte til Schweiz, hvor medikamentet<br />

Oxycodon, et opioid baseret på<br />

thebain, var tilgængeligt i håndkøb i tabletform.<br />

Så købte Baker stort ind og<br />

pulveriserede derefter pillerne, inden<br />

han opløste dem i vand og skød dem<br />

ind i årerne. Men på grund af denne<br />

indtagelsesform var han i lange perioder<br />

nødt til at gå med badesandaler, fordi<br />

hans fødder var opsvulmede som følge<br />

af tilstoppede årer og andre følgevirkninger.<br />

Baker blev aldrig afvænnet<br />

og fik et sørgeligt endeligt, da han ’faldt<br />

ud’ ad et vindue i Amsterdam og omkom<br />

efter mødet med fortovet.<br />

Notorisk stiknarkoman<br />

En anden notorisk stiknarkoman var<br />

altsaxofonisten Art Pepper, hvis misbrug<br />

endte med at sende ham i det berygtede<br />

fængsel San Quentin i flere ombæringer,<br />

og først ved hjælp af afvænningsprogrammet<br />

Synanon og senere<br />

metadonbehandling lykkedes det ham<br />

at få et ’Straight Life’, som titlen på hans<br />

rystende selvbiografi fra 1980 blev.<br />

Og klavergeniet Bill Evans, manden,<br />

der definerede triospillet med<br />

først Scott LaFaro og Paul Motian<br />

og siden med Eddie Gomez i stedet<br />

for LaFaro, røg på tabslisten<br />

efter alt for mange stoffer. Han<br />

blev introduceret – inden han<br />

kom med i Miles Davis’ gruppe i<br />

1959 –til heroin af trommeslageren<br />

Philly Joe Jones, som pudsigt<br />

nok blev vippet ud af Miles Davis’<br />

gruppe nogenlunde samtidig,<br />

fordi Davis var træt af hans<br />

sjusk på grund af stofferne. I<br />

slutningen af sin karriere skiftede<br />

Bill Evans til det mere fashionable<br />

kokain, som i løbet<br />

af 1970’erne vandt over heroinen<br />

som musikernes<br />

foretrukne stof.<br />

Men det gjorde ingen<br />

forskel til det<br />

bedre. Og Bill Evans<br />

døde alt for tidligt,<br />

kun 51 år gammel, af<br />

talrige følgesygdomme<br />

af det langvarige<br />

misbrug: mavesår, lever-<br />

P8 JAZZ ER DIN GUIDE TIL<br />

COPENHAGEN JAZZ FESTIVAL<br />

Vil du opleve store etablerede stjerner, rå undergrund<br />

eller jazz under åben himmel?<br />

P8 JAZZ guider dig til de koncertoplevelser, du har lyst til.<br />

Lyt med hver dag i P8 JAZZ – og kom forbi P8 JAZZ<br />

campingvognen i Niels Hemmingsens Gade.<br />

Her finder du anbefalinger, live-jazz og direkte radio<br />

mandag til søndag kl. 15-18 fra den 8. juli.<br />

Få overblik og anbefalinger allerede nu på dr.dk/jazzfestival<br />

BILLIE HOLIDAY. Sangerinden kæmpede sit voksne<br />

liv igennem med et eskalerende misbrug af alkohol og<br />

stoffer, som endte med nedbryde hendes krop og sende<br />

hende i graven kun 42 år gammel. Foto: Lars Hansen<br />

Fredag 21. juni 2013 JAZZ <strong>POLITIKEN</strong> 13<br />

betændelse, ødelagt åndedræt og generel<br />

svækkelse af organismen. Hans livtag<br />

med stofferne er blevet kaldt for ’historiens<br />

længst varende selvmord’.<br />

En af de yngre musikere, som var lige<br />

ved at komme på listen over stofofre,<br />

er pianisten Brad Mehldau, som i sin<br />

tidlige karriere var meget begejstret<br />

for såvel kokain som heroin. Men takket<br />

være familie og venner blev han<br />

clean og er i dag sundhedsapostel,<br />

der dyrker yoga og drikker kildevand<br />

med citron.<br />

Og heldigvis virker det, som om<br />

mange følger hans eksempel. Godt<br />

nok ryges der i musikerkredse stadigvæk<br />

– også her til lands – tjald i<br />

større mængder. Men sundhedsbølgen<br />

har også ramt jazzmusikernes cirkler,<br />

hvorfor gulerødder og friskpresset<br />

juice et langt stykke af vejen har erstattet<br />

sprut, smøger og stoffer. Enkelte<br />

hårdkogte nostalgikere og mytomaner<br />

vil nok hævde, at det kan man sandelig<br />

godt høre – på den dårlige måde. Andre<br />

– de fleste – vil mene, at en sund sjæl i et<br />

sundt legeme nu engang er det bedste.<br />

Også selv om man har Charlie Parker<br />

som musikalske ideal.<br />

henrik.palle@pol.dk


...<br />

14 <strong>POLITIKEN</strong> JAZZ Fredag 21. juni 2013<br />

POlitikens anmeldere anbefaler<br />

TOXVÆRD &<br />

ANDERSKOV<br />

8.<br />

Hvem havde troet, at laptoppen skulle blive et<br />

instrument nærmest på linje med trompeten,<br />

klaveret og saxofonen, og at alskens ’live<br />

electronics’ i form af effektmaskiner, samplere og<br />

digitale dingenoter skulle blive almindeligt gear<br />

også for mange jazzmusikere?<br />

Den elektroniske jazz har sammen med renæssancen<br />

for avantgardejazz været den mest markante<br />

nye tendens i jazzen herhjemme i de seneste 10-15<br />

år.<br />

Elektronisk jazz dækker generelt over en bred palet<br />

af musik lige fra sukkerstrøgne karamel-grooves<br />

og dj-remixes til udfordrende impro-musik, hvor<br />

elektroniske soundscapes og manipulationer anvendes<br />

af musikere i levende interaktion med instrumenter<br />

på scenen eller i pladestudiet.<br />

I Danmark spilles elektronica af grupper som Takuan,<br />

Autofant, Rød Planet, Emil de Waal & Spejderrobot,<br />

August Engkildes EPO, Trio Trash, Hess Is More<br />

og Bandapart.<br />

Blandt de elektroniske musikere og dj’s, som har<br />

flirtet med jazzen, er Trentemøller, Thomas Knak<br />

(Opiate), DJ Wunderbaum og Dodebum.<br />

De internationale stjerner, der – inspireret af både<br />

70’ernes elektriske jazz, rockens triphop og technoens<br />

grooves – satte gang i den elektroniske jazzbølge<br />

i slutningen af 90’erne, var nordmændene Bugge<br />

Wesseltoft og Nils Petter Molvær. Siden fulgte andre<br />

udenlandske navne som Erik Truffaz, Julien Lourau<br />

og St. Germain.<br />

ibyen@pol.dk<br />

Juli<br />

Musikalsk leksikon<br />

Elektronisk jazz<br />

CHRISTIAN MUNCH-HANSEN, PHILIP YTOURNEL (TEGNING)<br />

Saxofonisten Laura Toxværd er en<br />

særegen og målrettet kunstner<br />

med anderledes ideer. Og ikke<br />

længere så velbevaret<br />

en hemmelighed i<br />

dansk progressiv jazz.<br />

På byens bedste udendørs<br />

scene kan hun<br />

CHRISTIAN<br />

MUNCH-<br />

HANSEN<br />

portræt af et Spillested<br />

<strong>Jazz</strong>hus Montmartre. Humlebien<br />

holder sig på vingerne<br />

KIM FABER<br />

høres med den nytænkende<br />

pianist Jacob<br />

Anderskov, der også<br />

vil udfolde sig med sin<br />

internationalt roste kvartet, bestående<br />

af nogle af USA’s mest drevne improkunstnere.<br />

Gråbrødretorv kl. 16.<br />

Mange spåede snarlig død, da<br />

<strong>Jazz</strong>hus Montmartre i St. Regnegade<br />

i maj 2010 åbnede i de<br />

samme lokaler, som rummede det legendariske<br />

jazzspillested i perioden<br />

1959 til 1976.<br />

Det var ikke, mente skeptikerne, muligt<br />

at drive et spillested i København<br />

med både et højt ambitionsniveau og<br />

så få billetter at sælge (der er kun plads<br />

til cirka 85 tilhørere).<br />

Nu er der så gået over tre år, og musikken<br />

spiller stadig i St. Regnegade. Hvilket<br />

skyldes flere ting:<br />

Blandt andet at medstifter og daglig<br />

leder Rune Bech ud over at have et hjerte,<br />

der banker varmt for jazzmusik, er<br />

en dygtig fundraiser. Og så selvfølgelig,<br />

at der faktisk har vist sig at være et publikum,<br />

som gerne vil betale forholdsvis<br />

høje billetpriser, hvis produktet er af<br />

høj kvalitet. Og produktet i denne sam-<br />

BRANFORD MARSALIS<br />

Han begyndte sammen med sin<br />

trompetspillende bror Wynton i<br />

Art Blakeys legendariske <strong>Jazz</strong><br />

Messengers.<br />

Siden har han hoppet<br />

både til popsiden<br />

med Sting og i senere<br />

år meget til den klassi-<br />

THOMAS<br />

MICHELSEN<br />

ske side, men når den<br />

amerikanske saxofonist<br />

kommer til Kø-<br />

benhavn, er det for over to aftener at give<br />

sit bidrag til ’Lyden af New Orleans’ i<br />

Pressen. Det er en hjertesag for ham.<br />

Pressen kl. 20.30.<br />

menhæng er ikke alene musikerne,<br />

men også alle de andre bestanddele,<br />

som gør en koncert til en oplevelse:<br />

mad, drikke, omgivelser og så videre.<br />

Montmartres festivalprogram rummer<br />

en solid blanding af danske og in-<br />

Der har faktisk vist sig at være<br />

et jazzpublikum i København,<br />

som gerne vil betale forholdsvis<br />

høje billetpriser<br />

ternationale navne. Den kun 24-årige<br />

amerikanske pianist Christian Sands<br />

har, sin unge alder til trods, allerede væ-<br />

VERDENSORKESTRET<br />

Ingen jazzfestival uden Verdensorkestret<br />

og denne entourages fænomenale<br />

frontmand Elith ’Nulle’ Nykjær<br />

Jørgensen, også kendt<br />

som manden med<br />

den gyldne klarinet<br />

og det spraglede slips.<br />

Sangerinden er<br />

HENRIK PALLE<br />

ret Grammynomineret to gange og har<br />

spillet sammen med en buket af store<br />

navne, f.eks. Wynton Marsalis, Bill<br />

Evans og James Moody. Sands er desuden<br />

fast mand i Christian McBrides<br />

trio og spiller i forskellige konstellationer<br />

med trommeslager Alex Riel som<br />

ankermand. Bl.a. sammen med den<br />

spændende ungarske saxofonist Gábor<br />

Bolla. Han er på alder med Sands, 24 år,<br />

men allerede berømmet for at have<br />

fundet sin helt egen stil, inspireret af<br />

både klassisk, sigøjnermusik og bebop.<br />

<strong>Jazz</strong>hus Montmartre er uløseligt forbundet<br />

med begrebet jamsessions. Også<br />

i år bliver der hver aften og nat jammet<br />

i St. Regnegade. Kapelmester er<br />

den amerikanske trommeslager Lee<br />

Pearson, og pianisterne Ben Besiakov,<br />

Henrik Gunde og Søren Kristiansen vil<br />

med sikkerhed sidde ind.<br />

kim.faber@pol.dk<br />

hans hustru, Louise,<br />

og de øvrige medlemmer<br />

bare både gedig-<br />

ne og kodyle på hver sin fede måde.<br />

Repertoiret favner vidt: Georg Riedel,<br />

Bennie Moten, Dizzy Gillespie og Karen<br />

Jønsson.<br />

Krøgers Have kl. 18.<br />

<strong>Jazz</strong>hus Montmartre,<br />

St. Regnegade 19 A, 1110 København K.<br />

Foto: Per Folkver


...<br />

POlitikens anmeldere anbefaler<br />

KRESTEN OSGOOD<br />

9.<br />

Indiejazz<br />

CHRISTIAN MUNCH-HANSEN, PHILIP YTOURNEL (TEGNING)<br />

Nej, betegnelsen ’indie’ har ikke noget med indianere<br />

at gøre, men er derimod en forkortet<br />

omskrivning af det engelske ’independent’<br />

(uafhængig).<br />

Indiejazz betegner således – ligesom inden for<br />

rockverdenen – den type ofte undergrundspræget<br />

og nytænkende musik, som udspringer fra en lang<br />

række mindre, uafhængige pladeselskaber.<br />

De er i de senere år væltet frem som nye, mærkelige<br />

blomster på den danske jazzscene. Det gælder<br />

eksempelvis ILK (Independent Label København),<br />

Barefoot Records, Loveland, Gateway og Calibrated,<br />

hvor grupper som Autofant, Bandapart, Girls In Airports,<br />

Radiostar, Little Red Suitcase, Sekten og Tys<br />

Tys er udkommet.<br />

Indiejazzen kan være præget af fusioner med undergrundspræget<br />

pop- og folkmusik og andre typer<br />

genrekrydsende, urban musik.<br />

Eller den folder sig ud som fri improvisation eller<br />

kompositionsmusik, hvor jazz, rock og elektronica<br />

finder nye, sære kombinationer.<br />

<strong>Jazz</strong>en er en musikform i stadig udvikling. Og<br />

grænserne for, hvad der er ’ægte jazz’, er til diskussion<br />

i disse år. Nogle afskriver helt indiejazzen eller<br />

dele af den som værende jazz. Men en god indikation<br />

på en videreførelse af jazzen er, hvis der er et<br />

væsentligt element af improvisation og leg i musikken.<br />

Under dette års festival kan indiejazzen høres på<br />

de mere eksperimenterende spillesteder som 5e.<br />

Men også festivalens eget sideprogram, Something<br />

Else, har grupper på programmet, der kan forstås<br />

under denne del af jazzparaplyen.<br />

ibyen@pol.dk<br />

Juli<br />

Som festivalen selv formulerer<br />

det: ’I Carlsbergs hyggelige gårdhave<br />

bliver der tændt op for grillen,<br />

mens musikerne<br />

puster nyt liv i gamle<br />

legender’. Denne aften<br />

bliver det garanteret<br />

ikke kedeligt, når<br />

CHRISTIAN<br />

MUNCH-<br />

HANSEN<br />

KIM FABER<br />

trommeslager Kresten<br />

Osgood tager den<br />

store amerikanske<br />

hardbop trommesla-<br />

ger Art Blakey under kærlig behandling<br />

med et håndplukket hold af musikere i<br />

Blakeys foretrukne kvintetformat.<br />

Visit Carlsberg kl. 18.30.<br />

I<br />

virkeligheden er det en umulig opgave<br />

at få et spillested af <strong>Jazz</strong>Cups<br />

størrelse til at løbe rundt. Og det<br />

kan formentlig kun lade sig gøre, fordi<br />

stedet er hele tre ting på en gang.<br />

Mindst: Spillested. Café. Pladeforretning.<br />

Men i virkeligheden også klublokale<br />

for <strong>Jazz</strong>Klubben. Som tilbyder sine<br />

medlemmer jazz-cd’er til favorable priser<br />

og udgiver magasinet <strong>Jazz</strong> Special.<br />

Synergi, hedder det vist. Og det er, tilsat<br />

en stor portion frivilligt arbejde, forklaringen<br />

på, at <strong>Jazz</strong>Cup året rundt kan<br />

afholde koncerter fredag og lørdag eftermiddag<br />

og under <strong>Copenhagen</strong> <strong>Jazz</strong><br />

<strong>Festival</strong> to koncerter om dagen, tidlig<br />

eftermiddag og aften (bortset fra festivalens<br />

sidste dag).<br />

Med cremen af den danske jazzscene<br />

suppleret med internationale navne og<br />

hovedvægten lagt på det, vi i mangel af<br />

bedre betegnelse kan kalde klassisk<br />

BENJAMIN KOPPEL<br />

Den danske saxofonist og arrangør<br />

af Valby Summer <strong>Jazz</strong>, Benjamin<br />

Koppel, dyrker de lyse saxofoner:<br />

sopranen og alten.<br />

Men han har også<br />

fået skræddersyet sig<br />

en mellemting i form<br />

af noget så specielt<br />

THOMAS<br />

MICHELSEN<br />

som mezzosopransax<br />

stemt i G.<br />

Det er en saxgigant<br />

fra USA, der tager kampen op med ham<br />

på samme instrument, når Benjamin<br />

Koppel og Joe Lovano mødes på mezzoer.<br />

Betty Nansen Teatret kl. 18 og 20.30.<br />

Musikalsk leksikon portræt af et Spillested<br />

swing- og bebopbaseret jazz.<br />

Scenen i <strong>Jazz</strong>Cup befinder sig lige til<br />

højre for indgangsdøren, og det er der<br />

en god forklaring på: Der er ikke plads<br />

andre steder. Og scene er måske så meget<br />

sagt, for musikerne står eller sidder<br />

på gulvet. Så tæt på publikum, at man<br />

skal passe på sine fødder, når trompetisten<br />

tømmer sit instrument for mundvand.<br />

Ofte er det lille lokale så tæt pakket,<br />

at publikum så at sige flyder ud på<br />

Fredag 21. juni 2013 JAZZ <strong>POLITIKEN</strong> 15<br />

<strong>Jazz</strong>Cup. Den meget lille<br />

gigant i Gothersgade<br />

Ofte er det lille lokale så tæt<br />

pakket, at publikum så at sige<br />

flyder ud på gaden<br />

MARCUS MILLER/<br />

RICHARD BONA<br />

To af denne planets mest interessante<br />

og teknisk kompetente<br />

bassister er amerikanske Marcus<br />

Miller og Camerounmusikeren<br />

Richard<br />

Bona.<br />

Miller tjente sine<br />

sporer hos Miles Davis<br />

HENRIK PALLE<br />

gaden. En koncertoplevelse bliver kort<br />

sagt ikke meget mere intim end på spillestedet<br />

vis-a-vis Rosenborg Slot.<br />

I år har folkene bag <strong>Jazz</strong>Cup så udvidet<br />

festivalprogrammet med endnu et<br />

spillested. Det ligger i den smukke park<br />

ved Sølyst-Den Kongelige Skydebane i<br />

Klampenborg, og det er første gang, der<br />

er jazzfestival på den kant.<br />

På festivalens første tre dage afholdes<br />

her to koncerter om dagen under titlen<br />

’Diva Days’, og det giver jo god mening,<br />

for så vidt at Sinne Eeg, Kira Skov og<br />

Hanne Boel er på plakaten. Hvordan de<br />

tre andre navne, der optræder på Sølyst<br />

– violinisten Kristian Jørgensen, sangeren<br />

Bobo Moreno og saxofonisten Scott<br />

Hamilton – så passer ind i divaformatet,<br />

er straks mere usikkert. Men den musikalske<br />

kvalitet fejler under alle omstændigheder<br />

ikke noget.<br />

kim.faber@pol.dk<br />

på især pladen ’Tutu’<br />

fra 1986, mens Bona<br />

har arbejdet med Joe<br />

Zawinul, brødrene Brecker samt Mike<br />

Stern. Begge er virtuose hinsides enhver<br />

rimelighed, men forfalder aldrig<br />

til tomt blær. De giver hver et sæt.<br />

Det Kgl. Teater, kl. 20.<br />

Foto: Lars Hansen<br />

<strong>Jazz</strong>Cup, Gothersgade 107, 1123 København K.<br />

Sølyst, Emiliekildevej 2, 2930 Klampenborg.


...<br />

16 <strong>POLITIKEN</strong> JAZZ Fredag 21. juni 2013<br />

Six degrees of Miles<br />

Den ungarske forfatter Frigyes Karinthy udviklede i 1929 en teori<br />

om, at alle mennesker på Jorden kan forbindes med hinanden med<br />

maksimalt seks led. Altså, du kender en, som kender en, som kender<br />

en, som har mødt en, som kender en, som engang har været sammen<br />

med en mand, der bor i en landsby i det centrale Congo. Og vice versa.<br />

Teorien fik engang den amerikanske skuespiller Kevin Bacon til<br />

at udtale, at han havde arbejdet med hver og en i Hollywood.<br />

Eller i hvert fald med nogen, som havde arbejdet med hver og en.<br />

Bemærkningen udviklede sig til kultlegen Six degrees of Kevin<br />

Bacon, hvor det gælder om gennem højst seks bekendtskaber<br />

eller andre relationer at forbinde en person med Kevin Bacon.<br />

Men hvordan er det nu med Miles Davis – jazzens største stilskaber,<br />

som i løbet af sit 64 år lange liv spillede med et hav af musikere,<br />

hvoraf flere optræder på dette års jazzfestival? Hvor mange led<br />

er der mellem ikonet og musikerne på <strong>Copenhagen</strong> <strong>Jazz</strong> <strong>Festival</strong>?<br />

Og for den sags skyld også musikere, som ikke optræder på festivalen?<br />

Vi har plukket lidt i deltagerlisten og gjort forsøget.<br />

Du kan selv lege videre.<br />

Tekst: Niels Christensen og Kim Faber Grafik: Jens Bjerrum Mørch Foto: Polfoto<br />

Saxofonisten Branford Marsalis<br />

(spiller på CJF 2013). Har spillet<br />

med trommeslageren Art Blakey,<br />

som spillede med Miles Davis<br />

i 50’erne<br />

Pianisten Katrine Gislinge<br />

(spiller på CJF 2013)<br />

Trommeslageren Thomas Blachman har<br />

skrevet musik til Gislinge. Blachman spiller<br />

jævnligt med saxofonisten Stephen Riley,<br />

som har været med i trompetisten Wynton<br />

Marsalis’ gruppe. Han turnerede med<br />

trommeslageren Art Blakey, som legede<br />

med Miles Davis i 50’erne<br />

Pianisten Ben Besiakov.<br />

(spiller på CJF 2013)<br />

Har spillet med trommeslageren<br />

Mike Clark, som har været med i<br />

Herbie Hancocks Headhunters.<br />

Hancock spillede med Miles Davis<br />

i 60’erne og 70’erne<br />

Thomas Blachman<br />

Mike Clark<br />

Mike Stern<br />

Var guitarist hos<br />

Miles Davis fra1981-83.<br />

Spiller på CJF 2013<br />

Art Blakey<br />

Stephen Riley<br />

Sangerinden<br />

Birgit Lystager<br />

Blev akkompagneret af<br />

saxofonisten Ben Webster,<br />

som spillede med Miles Davis<br />

i 50’erne<br />

Herbie Hancock<br />

Pianisten Kenny Werner<br />

(spiller på CJF 2013) har spillet<br />

med Jack DeJohnette, der var<br />

trommeslager hos Miles Davis<br />

i 60’erne og 70’erne<br />

Wynton Marsalis<br />

Sangeren Thomas Helmig<br />

har leget med Moonjam og Morten<br />

Kærså. Kærså har ofte spillet med<br />

bassisten Bo Stief. Stief spillede med<br />

Miles Davis i forbindelse med<br />

indspilningen af ’Aura’<br />

Chick Corea<br />

Pianist hos<br />

Miles Davis<br />

fra 1969-72.<br />

Varmer op<br />

til CJF 2013<br />

Art Blakey<br />

Ben Webster<br />

Jack De<br />

Johnette<br />

Violinisten Svend Asmussen<br />

sad i 1976 ind ved en koncert i Aarhus<br />

med pianisten Herbie Hancock og<br />

Headhunters. Hancock spillede med<br />

Miles Davis i 60’erne og 70’erne<br />

Herbie<br />

Hancock<br />

Bo<br />

Stief<br />

Morten<br />

Kærså<br />

Marilyn Mazur<br />

Dansk percussionist hos<br />

Miles 1985-88. Spiller på CJF 2013


...<br />

Blokfløjtenist<br />

Michala Petri har indspillet cd<br />

med pianisten Keith Jarrett.<br />

Han spillede med Miles Davis<br />

i 60’erne og 70’erne<br />

Keith Jarrett<br />

Bill Evans<br />

Saxofonist hos<br />

Miles Davis i 1980’erne.<br />

Spiller på CJF 2013<br />

Dave<br />

Holland<br />

Marcus Miller<br />

Bassist hos<br />

Miles Davis 1981-85.<br />

Spiller på CJF 2013<br />

Elvin<br />

Jones<br />

Gerry<br />

Mulligan<br />

Philly<br />

Jo Jones<br />

Vic<br />

Dickenson<br />

Wild Bill<br />

Davison<br />

Guitaristen Bill Frisell (spiller på CJF 2013)<br />

har indspillet med trommeslageren<br />

Elvin Jones og bassisten Dave Holland.<br />

Begge har spillet med Miles Davis i<br />

henholdsvis 50’erne og 70’erne<br />

Benny<br />

Golson<br />

Jimi Hendrix<br />

James Moody<br />

John Coltrane<br />

Keith Richards<br />

Adam Nussbaum<br />

Art Farmer<br />

Niclas Knudsen<br />

Franz Beckerlee<br />

Sonny Murray<br />

Lee Konitz<br />

Fredag 21. juni 2013 JAZZ <strong>POLITIKEN</strong> 17<br />

Journalist og trompetist<br />

Jens Jørn Gjedsted spillede i<br />

60’erne en koncert med trommeslageren<br />

Philly Jo Jones, som spillede med<br />

Miles Davis i 60’erne<br />

Tom Waits<br />

Mere om Miles side 18-19<br />

Sangerinden Hanne Boel<br />

har optrådt med trompetisten<br />

Art Farmer, som har<br />

spillet med saxofonisten og<br />

komponisten Benny Golson,<br />

der har skrevet numre<br />

til Miles Davis<br />

Slagtøjsspilleren<br />

Bent Clausen<br />

(spiller på CJF 2013)<br />

Kapelmester ved Betty<br />

Nansen Teatrets opsætninger<br />

af ’Woyzeck’ med<br />

musik af Tom Waits,<br />

som er ven med Keith<br />

Richards, som hang ud<br />

med Jimi Hendrix.<br />

Som jammede med<br />

Miles Davis i 60’erne<br />

Trommeslageren Stefan Pasborg<br />

(spiller på CJF 2013) spiller fast med<br />

guitarist Niclas Knudsen, der har delt<br />

scene med trommeslageren Adam<br />

Nussbaum. Nussbaum har spillet<br />

med saxofonisten James Moody, der<br />

sammen med Miles Davis har<br />

optrådt på et Quincy Jones-album<br />

Sanger og guitarist Kim Larsen<br />

Gasolin-guitarist Franz Beckerlee var<br />

oprindelig avantgardesaxofonist i<br />

The Contemporary <strong>Jazz</strong> Quintet.<br />

Her spillede trommeslageren Sonny<br />

Murray nogle gange med. Murray var tæt<br />

på saxofonisten John Coltrane, som<br />

spillede med Miles Davis i 60’erne.<br />

Guitaristen Jacob Fischer<br />

(spiller på CJF 2013) har spillet<br />

med saxofonisten Lee Konitz, som<br />

var med i Miles Davis projekt<br />

’Birth of the Cool’ i 50’erne<br />

Klarinettisten<br />

Elith ’Nulle’ Nykjær (spiller på CJF 2013)<br />

har spillet med trompetisten Wild Bill Davison. Han har<br />

ofte stået på scenen med basunisten Vic Dickenson, som<br />

spillede med den unge saxofonist Gerry Mulligan, der var<br />

med hos Miles D i 50’erne og 60’erne


...<br />

18 <strong>POLITIKEN</strong> JAZZ Fredag 21. juni 2013<br />

Portræt Miles Davis<br />

Masser af Miles<br />

Han er måske jazzens største<br />

legende ved siden af Charlie<br />

Parker. Musikalsk visionær,<br />

æstet, med på tidens noder.<br />

Og efter sigende også helt<br />

utrolig egenrådig.<br />

HENRIK PALLE<br />

Der findes en novelle af den i dag<br />

glemte irskamerikanske forfatter<br />

J.P. Donleavy, der handler om<br />

at være udelukket fra et fællesskab på<br />

grund af sin hudfarve.<br />

Det er der mange, såvel sorte som gule<br />

og røde mennesker, der har følt i sind<br />

og på krop, men i Donleavys lille tekst<br />

om en gruppe drenge, som har gang i<br />

noget hemmeligt efter skoletid, er det<br />

en hvid person, som må se sig afskåret<br />

fra at deltage i sine sorte kammeraters<br />

aktiviteter. Racisme er med andre ord<br />

ikke alene en af hvide mennesker ensrettet<br />

gade.<br />

Det kan trompetisten, bandlederen<br />

og stilskaberen Miles Davis snakke med<br />

om.<br />

For han har nemlig, når det er kommet<br />

til valg af musikere til diverse orkestre<br />

og pladeprojekter gennem årene,<br />

aldrig så meget som et øjeblik skævet<br />

til farven af sine medkombattanters<br />

lød. Altid har de musikalske kompetencer<br />

været vejet højest.<br />

Grøn med rød ånde<br />

Allerede da han i slutningen af 1940’erne,<br />

efter at han havde spillet sig fri af<br />

Charlie Parkers beboppende magi,<br />

skulle grundlægge den cool jazz sammen<br />

med arrangøren Gil Evans, som<br />

han havde lært at kende i New York,<br />

blev der løftet mangt et bryn, fordi Miles<br />

Davis – ud over den både hvide og canadiske<br />

Evans – arbejdede sammen<br />

med påfaldende hudmæssigt blege kolleger.<br />

Om det siger Davis i sin selvbiografi:<br />

»Hvis en fyr kunne spille lige så godt<br />

som Lee Konitz – og det var ham, de var<br />

mest arrige over, for der var en masse ledige<br />

sorte altsaxofonister – ville jeg hyre<br />

ham når som helst. Og det ville ikke rage<br />

mig, om han var grøn med rød ånde.<br />

Jeg hyrer sådan en motherfucker til at<br />

spille og ikke på grund af hans farve«,<br />

hedder det i bogen ’Miles – the autobiography’<br />

fra 1989, som – ud over at være<br />

særdeles interessant læsning – formentlig<br />

er det personalhistoriske værk,<br />

hvor ordet motherfucker optræder<br />

hyppigst og i fleste betydninger.<br />

Og gennem hele karrieren var det karakteristisk<br />

for Miles Davis, at det mildest<br />

talt ragede ham en papand, hvilken<br />

race folk tilhørte, og hvad hans egne<br />

racefæller måtte have af meninger<br />

om det. Da han hyrede Bill Evans til at<br />

medvirke på de ikoniske modaljazz-<br />

Jeg hyrer<br />

sådan en<br />

motherfucker<br />

til at spille og<br />

ikke på grund<br />

af hans farve<br />

Miles Davis<br />

plader fra slutningen af 1950’erne, først<br />

og fremmest ’Kind of Blue’, affødte det<br />

heller ikke jubel og klapsalver blandt<br />

de afroamerikanske jazzmusikere. Men<br />

enhver med blot en smule forstand på<br />

musik og fungerende ører på hovedet<br />

behøver blot at lytte til de første par takter<br />

af den indledende ’So What’ for at<br />

konstatere, at manden bag flyglet er<br />

den eneste rigtige til jobbet.<br />

Sparkede liv i fusionsjazzen<br />

Selvfølgelig kan man godt forstå, at Davis<br />

blev bebrejdet sine i egne kredse politisk<br />

ukorrekte valg af musikere: De<br />

sorte burde stå sammen mod (alle) de<br />

hvide i egen selvforståelse. Det var ikke<br />

let at være sort og musiker i USA før borgerrettighedsbevægelsen.<br />

Racismen<br />

var stor, hvilket Davis selv om nogen<br />

kan attestere, idet han var udsat for et<br />

groft overgreb foran jazzklubben Birdland<br />

i New York i 1959, da hvide politifolk<br />

gennede ham bort, mens han stod<br />

og trak frisk luft. De troede ikke på, at<br />

den velklædte sorte mand havde et legitimt<br />

ærinde. Ikke desto mindre forplumrede<br />

raceideologiske overvejelser<br />

aldrig trompetistens valg af medlemmer<br />

til sit band.<br />

Så derfor overraskede det vel næppe<br />

nogen, da han tog den engelske guitarist<br />

John McLaughlin med i bandet til<br />

den skelsættende ’In A Silent Way’, som<br />

i 1969 sparkede liv i fusionsjazzen, og<br />

bad ham om at spille, som om han<br />

holdt en guitar i sine hænder for første<br />

gang. Eller at han havde den mindst lige<br />

så hvide Keith Jarrett på tangenter i<br />

en del af samme musikalske periode.<br />

Men ikke kun med hensyn til race,<br />

men også køn har Davis marcheret forrest.<br />

I midten af 1980’erne blev Miles Davis<br />

tildelt Sonnings Musikpris som den første<br />

renlivet rytmiske musiker, og i forbindelse<br />

med overrækkelsen spillede<br />

Davis med i det til lejligheden komponerede<br />

værk ’Aura’ af den danske trompetist<br />

Palle Mikkelborg. Her medvirkede<br />

også den amerikanskdanske perkussionist<br />

Marilyn Mazur, og hende kunne<br />

Miles så godt lide, at han kort tid efter<br />

inviterede hende med i sin daværende<br />

gruppe. Også det var en beslutning, der<br />

fik nogle til at vende skråen en ekstra<br />

gang i munden: en kvindelig rytmiker<br />

som fast medlem af Miles Davis’ til enhver<br />

tid sakrosankte ensemble,<br />

hmmmmm.<br />

Den ondeste bas<br />

I slutningen af 1960’erne var der planer<br />

om en pladeindspilning med datidens<br />

to største sorte musikere: Miles Davis<br />

og Jimi Hendrix.<br />

Desværre blev det aldrig til noget, angiveligt<br />

fordi de to travle stjerner ikke<br />

kunne finde plads til projektet i deres<br />

kalendere. Der er også dem, der mener,<br />

at det faldt til jorden, fordi Miles Davis<br />

forlangte 50.000 dollar up front for at<br />

medvirke. Men det pudsige er, at der på<br />

Miles’ opfordring også skulle medvirke<br />

AllPolitiken<br />

følger <strong>Copenhagen</strong> <strong>Jazz</strong> <strong>Festival</strong> hver dag – hele dagen<br />

thatPolitiken<br />

guider og anmelder de jazzoplevelser – du bare ikke må gå glip af<br />

jazzFølg jazzen på politiken.dk/jazz og i Politiken<br />

<strong>Jazz</strong> Live på Politiken.dk/jazz · Tip til dagens koncerter · Guide til spillestederne · Koncertanmeldelser · Interviews og reportager · <strong>Jazz</strong>musikeren signatur


...<br />

GENEVA<br />

MUSIKANLÆG, MODEL M<br />

iPod/iPhone, FM, Højttalere,<br />

Forstærker. Geneva Sound<br />

System Model M er et komplet<br />

mellemstort musiksystem fremstillet<br />

i et enkelt kabinet udført i<br />

pianolakeret træ. Fås også i sort<br />

og hvid.<br />

Mål: 36,6 cm x 19,7 cm x 25 cm.<br />

Pluspris 4.249 kr.<br />

Alm. pris 4.999 kr.<br />

Sælges kun online.<br />

Køb på politiken.dk/plus<br />

Forbehold for trykfejl og udsolgte varer.<br />

2013<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

Det bedste fra Politiken fra ugen der gik<br />

2013<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

politikenweekly<br />

FARVER. Miles<br />

Davis var kendt<br />

for at se stort på<br />

hudfarve i sit valg<br />

af medmusikanter.<br />

Her ses han i<br />

oliefarver af Peder<br />

Bundgaard. Et<br />

værk, der udstilles<br />

under CJF hos<br />

Gallerie Rasmus<br />

på Hauser Plads.<br />

to andre, nemlig den unge og supertalentfulde<br />

trommeslager Tony Williams.<br />

Og Paul McCartney på bas, uagtet at<br />

han både var hvid, popsanger og fra<br />

England. For han, var Jimi og Miles enige<br />

om, spillede den ondeste bas.<br />

Hvorvidt Miles Davis som instrumentalist<br />

er blandt de allerstørste, altså skoledannende<br />

på højde med eksempelvis<br />

altsaxofonisten Charlie Parker eller<br />

trompetisten Louis Armstrong, strides<br />

de skriftkloge fortsat om. Til gengæld<br />

er der ingen som helst uenighed med<br />

hensyn til Miles Davis’ betydning for<br />

jazzens samlede udvikling. Med sine<br />

’directions in music’ – og sit kompromisløse<br />

valg af medmusikanter – har<br />

han afstukket kursen gang på gang:<br />

nedkølingen af boppen i slutningen af<br />

1940’erne; overgangen fra akkord- til<br />

skalabaserede improvisationer på kanten<br />

til tresserne med ’Kind Of Blue, alle<br />

tiders mest ulasteligt elegante og synftigt<br />

swingende lp; og i 1969-70 kom så<br />

favntaget med beatmusikkens elektriske<br />

univers på udgivelser som tidligere<br />

nævnte ’In A Silent Way’ og det eftertrykkelige<br />

gatefoldede mesterværk ’Bitches<br />

Brew’.<br />

Knivskarpt klædt ibenholtsgud<br />

Også på andre områder end det musikalske<br />

var Miles Davis med på noderne.<br />

Tandlægesønnen fra St. Louis var mere<br />

end almindeligt forfængelig og gik livet<br />

igennem meget op i tøj og accessories<br />

som briller, bælter og diverse pynt.<br />

DET KONGELIGE BIBLIOTEK<br />

Dronningesalen • Søren Kierkegaards Plads<br />

Fredag 21. juni 2013 JAZZ <strong>POLITIKEN</strong> 19<br />

På billeder af ham fra den tidlige del<br />

af karrieren ser man en knivskarpt<br />

klædt ibenholstgud, skræddersyede<br />

sæt af de fineste metervarer, diskret lapsede<br />

slips.<br />

Senere er det skødesløs elegance med<br />

rullekravebluser og dyre slacks, inden<br />

der går luksushippie i den med masser<br />

af kulør, røgfarvede solbrilleglas og etniske<br />

perlekæder i den, og det nærmest<br />

ser ud, som om den ellers så cool Miles<br />

Davis forsøger at overtrumfe hippiernes<br />

pangfarvede og flagrende gevandter<br />

i eventyrlighed. Men hvad end han<br />

har på, forekommer det tydeligt overvejet,<br />

pointeret og iscenesat.<br />

En anekdote vil vide, at guitaristen<br />

John Scofield, efter et antal år som sideman,<br />

gik til kapelmesteren med henblik<br />

på at sige op, fordi han ønskede at<br />

starte sit eget orkester. Da han havde<br />

meddelt sin agt til Davis, kiggede denne<br />

illusionsløst på ham og sagde afmålt:<br />

»You wanna start on your own? In<br />

those clothes?«.<br />

Man skal være klædt ordentligt på,<br />

var et af Miles Davis mottoer. Og det i<br />

enhver betydning. Ellers opnår man ikke<br />

det eftermæle, han har fået i Rolling<br />

Stones rockleksikon, hvor det hedder:<br />

»Han var sin tids mest anerkendte<br />

jazzmusiker, hård samfundskritiker og<br />

stilikon, såvel musikalsk som modemæssigt.<br />

Hans betydning kan ikke<br />

overvurderes, og det næsten ligegyldigt,<br />

hvem man spørger«.<br />

henrik.palle@pol.dk<br />

JAZZ I DIAMANTEN<br />

Lørdag 6. juli kl. 20<br />

DR BIG BANDET SPILLER GIL EVANS<br />

– hits fra Sketches of Spain, Porgy and<br />

Bess m.m.<br />

Tirsdag 9. juli kl. 20<br />

GINMAN/BLACHMAN/DAHL/MIKKELBORG<br />

– Slowmotion-Pink<br />

Onsdag 10. juli kl. 20<br />

DRØMTE MIG EN DRØM<br />

– Bo Stiefs 50 års jubilæumskoncert<br />

Fredag 12. juli kl. 22<br />

MARK SOLBORG OG ITALIENSKE GÆSTER<br />

– jazz i den gamle læsesal<br />

Læs mere på www.densortediamant.dk<br />

SENNHEISER<br />

HOVEDTELEFON OMX680I<br />

Sportsmodel der tåler vand<br />

– nu til din Iphone.<br />

Pluspris 499 kr.<br />

Alm. pris 599 kr.<br />

URBANEARS<br />

MEDIS HOVEDTELEFON<br />

Fås i flere farver.<br />

Pluspris 340 kr.<br />

Alm. pris 400 kr.<br />

Køb dem på politiken.dk/plus eller i Plusbutikken, Vestergade 22, Kbh. K<br />

Billetsalg i Diamanten<br />

(man-lør kl. 8-19) og<br />

på www.billetlugen.dk<br />

tel.: 70 263 267<br />

Forbehold for trykfejl og udsolgte varer.


...<br />

20 <strong>POLITIKEN</strong> JAZZ Fredag 21. juni 2013<br />

Interview August Rosenbaum<br />

ALLE<br />

VERDENS<br />

ØJNE<br />

»Hvad fanden laver jeg her? De er jo alle sammen dygtigere<br />

end mig«, tænkte August Rosenbaum, da han som 15-årig<br />

deltog i en Steinway-konkurrence for unge pianister. Han<br />

er født ind i musikken. Vokset op ved klaveret ved siden af<br />

sin morfar, Simon, og modtog legater, før han selv følte,<br />

han fortjente det. Før han knap vidste, hvad han selv lavede.<br />

Det gør han nu. I 2010 modtag han prisen som årets nye danske<br />

jazznavn. Men tvivlen – præstationsangsten – har aldrig<br />

sluppet sit tag i ham. Nu bruger han den bare i musikken.<br />

De sidder i en stor sal i Musikhuset<br />

i Aarhus. 48 unge pianister, der<br />

er gået videre i den konkurrence,<br />

Steinway har arrangeret.<br />

Der er også venner og familier der. Og<br />

nogle dommere. De unge pianister sidder<br />

på forreste række<br />

og lytter til hinanden<br />

spille. Venter, til det er<br />

deres tur.<br />

JEPPE<br />

KONDRUP<br />

ADELBORG<br />

De er 47 unge pianister,<br />

der vil spille klassisk<br />

musik, når det bliver<br />

deres tur, og så er<br />

der en ung pianist, der<br />

vil spille jazz. Han hedder August Ro-<br />

senbaum, og han føler sig fuldstændig<br />

malplaceret.<br />

På et tidspunkt kommer en hen til<br />

ham og siger, at det er hans tur til at varme<br />

op. Han skal snart spille sine fem<br />

minutter.<br />

15-årige August følger med ind i et<br />

lydtæt rum med et klaver. Men han sætter<br />

sig ikke ved det. Han lægger sig på<br />

gulvet og stirrer op i loftet og tænker:<br />

Hvad fanden laver jeg her? De er jo alle<br />

sammen meget dygtigere end mig.<br />

Forinden har han lige set en af de andre<br />

pianister spille et indonesiskinspireret<br />

klassisk stykke med nogle<br />

køller liggende ved siden af sig, så han<br />

HÆDRET. For<br />

pladen ’Beholder’<br />

fra 2010 vandt<br />

August<br />

Rosenbaum en<br />

Danish Music<br />

Award i kategorien<br />

årets nye danske<br />

jazznavn.<br />

Foto: Martin<br />

Lehmann<br />

kan slå på den lille gong, der også står<br />

ved siden af ham. August kan bare godt<br />

lide Duke Ellington, og han skal spille<br />

hans nummer 'I got it bad' om lidt.<br />

Uden at varme op rejser han sig fra<br />

gulvet og går ind og spiller nummeret.<br />

Det er skide mærkeligt, synes han, og er<br />

slet ikke til stede.<br />

Det går ham dårligt og i bilen på vej<br />

hjem mod København, tænker han<br />

over, at noget, han synes er sjovt, pludselig<br />

ikke var det.<br />

Der i bilen ved han ikke, at han lige<br />

har haft sit første møde med ambitioner<br />

og præstationer.<br />

Noget, han skal til at forholde sig til.<br />

Noget, der kommer til at kigge ham<br />

over skulderen de næste mange år.<br />

I morfars stue<br />

August Rosenbaum bliver født på Frederiksberg<br />

i 1987. Både moderen, Ina-<br />

Miriam, og faderen, Hans Christian,<br />

synger, og der er mere end et klaver i deres<br />

hjem. Grobunden er der fra starten<br />

for den enlige søn til at blive den pianist,<br />

der senere skal vinde priser og høste<br />

stor hæder for sine evner.<br />

Men det er hans morfar, Simon, der<br />

inspirerer ham til at spille klaver. Han<br />

Fortsættes side 22


...<br />

Rosenbaum: Jeg spiller jazz<br />

Ja, men ... han ønsker ikke<br />

at spille på de traditionelle<br />

jazzvenues.<br />

JEPPE KONDRUP ADELBORG<br />

Jeg har altid spillet jazz. Ikke den<br />

slags jazz, der typisk bliver spillet<br />

i Nyhavn, på Kultorvet og Det<br />

Hvide Lam, men det er jazz. Også selv<br />

om det kan være svært at finde ud af,<br />

hvilken del af det det er. Så kan man kalde<br />

det moderne jazz, men man kan hurtigt<br />

sætte folk af med et mærkeligt<br />

adjektiv«.<br />

»Jeg lader mig inspirere af ret mange<br />

forskellige ting, fordi mine musikalske<br />

venner laver meget andet end jazzmusik.<br />

Der er noget af jazzen, der er meget<br />

støjet, og det er klart noget der interesserer<br />

mig, at det ikke bliver alt for pænt<br />

– der hvor det grænser til at være lydkunst«.<br />

»Der er nogle ting, som jeg gerne vil<br />

opnå, når jeg hører musik – jeg vil gerne<br />

røres eller skubbes et sted hen. Det er<br />

det, jeg pejler efter. Om det så er Grizzly<br />

Bear, Synd og Skam, Quadron eller Duke<br />

Ellington – det er lige meget«.<br />

»Jeg vil ikke kun spille på de traditionelle<br />

jazzvenues. Det er ikke for at lyde<br />

snobbet, men jeg vil gerne lidt videre<br />

end det på et tidspunkt«.<br />

Fredag 21. juni 2013 JAZZ <strong>POLITIKEN</strong> 21<br />

»Min nye musik har noget filmagtigt<br />

over sig, så måske kunne det også spilles<br />

på en filmfestival«.<br />

»Den profil de har på <strong>Jazz</strong>zhouse lige<br />

nu, synes jeg, er spændende. Der hvor<br />

de blander international eksperimenterende<br />

musik med nogle bands, der i<br />

virkeligheden hører til ude på Mayhem.<br />

Som Synd og Skam og Colin Stetson.<br />

Det var en af de mest inspirerende<br />

koncerter, jeg har været til længe«.<br />

ibyen@pol.dk


...<br />

22 <strong>POLITIKEN</strong> JAZZ Fredag 21. juni 2013<br />

Interview August Rosenbaum<br />

Fortsat fra side 20<br />

er også pianist og entertainer og havde<br />

to biler i 1970'ene og sådan noget.<br />

August er 5 år og sidder i bedsteforældrenes<br />

gamle, brune københavnerlejlighed,<br />

der ligner et hjem beboet af<br />

mennesker, der har levet et godt liv.<br />

Flyglet står op ad en væg i stuen, og ved<br />

siden af står stole og sofa, så man kan<br />

følge med, mens der bliver spillet.<br />

Der sidder August altså og kigger ned<br />

på det brune Hindsberg-flygels gulnede<br />

tangenter, som hans og morfaderens<br />

fingre løber hen over samtidig. August<br />

sidder til højre og morfar til venstre,<br />

hvor det kræver mest af spilleren.<br />

Der lærer han sine første sange. 'Don't<br />

Sit Under The Apple Tree'-agtige sange.<br />

Gamle jazzsange, for der blev hørt jazz i<br />

det hjem.<br />

Han kan stadig nogle gange<br />

høre den piskende stemme,<br />

der siger, at »du må ikke spilde<br />

det talent, du har fået«<br />

August ser op til sin morfar. Det er<br />

sjovt og legende at spille sammen. August<br />

har altid søgt at spille med nogle,<br />

der er bedre end ham selv og er længere,<br />

end han selv er. Og morfaderen har<br />

spillet hele sit liv, og hans fingre bevæger<br />

sig nærmest af sig selv. Det er også<br />

kærligt og trygt. Der er ingen angst for<br />

at træde forkert, for det er jo morfar,<br />

han spiller med.<br />

Året efter de lektioner får August en<br />

privatlærer og begynder på en musikalsk<br />

folkeskole.<br />

I 1. klasse laver han et nummer som<br />

klassen synger, og i 7. laver han musik<br />

til skolekomedien. Skolen bruger ham,<br />

når det har noget med musik at gøre,<br />

bemærker han. De udpeger også 11-årige<br />

August, da DR 2 ringer til skolen og<br />

spørger, om de har en elev, der kan noget<br />

musikalsk, og som har lyst til at vise<br />

det på tv.<br />

I folkeskolen går det op for August, at<br />

han bruger tid på noget og kan noget,<br />

de andre ikke kan. Han spiller stadig,<br />

fordi han synes, det er sjovt, og spiller<br />

på <strong>Jazz</strong> <strong>Festival</strong> for første gang som 14årig.<br />

Men året efter er han til Steinwaykonkurrencen<br />

i Aarhus og mister efterfølgende<br />

lysten til at spille klaver. Han<br />

rører ikke rigtigt tangenterne i et års<br />

tid. Men alligevel beslutter han sig for<br />

at flanere videre ad den musikalske uddannelsesboulevard<br />

og kommer ind på<br />

et musikgymnasium.<br />

Født ind i en suppe af musik<br />

Det er 2004. August er 17 år og går i 2. g.<br />

En dag får han at vide, at han er blevet<br />

tildelt et legat på 100.000 kroner. Han<br />

ved ikke rigtig hvorfor, for han har ikke<br />

søgt det. Selv om det er en vildt dejlig<br />

ting, er det første, han tænker:<br />

»Det har jeg ikke fortjent«.<br />

Han mener ikke, han har gjort noget.<br />

Han er jo bare født ind i en suppe af musik,<br />

hvor mange andre har knoklet hårdere<br />

for at kunne spille deres instrument.<br />

Hans selvkritiske apparat fungerer<br />

perfekt.<br />

Legatet bygger videre på den følelse,<br />

han fik til konkurrencen i Aarhus. Følel-<br />

TALENT.<br />

Ud af 4.500<br />

ansøgere var<br />

August<br />

Rosenbaum et<br />

af 29 talenter,<br />

der blev valgt til at<br />

deltage i Red Bulls<br />

akademi i New<br />

York, hvor Brian<br />

Eno, Ryuichi<br />

Sakamoto, Kim<br />

Gordon, Stephen<br />

O'Malley<br />

underviste.<br />

Foto: Martin<br />

Lehman<br />

August<br />

Rosenbaum<br />

Født 20. April 1987 på Frederiksberg.<br />

Søn af skuespilleren Ina-Miriam<br />

Rosenbaum og barnebarn af<br />

entertaineren Simon Rosenbaum.<br />

Uddannet fra Det Kongelige Danske<br />

Musikkonservatorium i 2012.<br />

Har som solokunstner udgivet pladerne<br />

’Beholder’ (2010) og ’Heights’ (2013)<br />

samt liveoptagelser fra <strong>Jazz</strong>house på<br />

pladen ’Live LP’ (2011).<br />

Er desuden begyndt at lave filmmusik.<br />

Kom i 2011 med i Statens Kunstfonds<br />

pulje Den unge elite.<br />

Har været en del af liveopsætningen<br />

hos den danske soulduo Quadron og<br />

arbejdet sammen med den elektroniske<br />

musiker Mike Sheridan.<br />

Vandt i 2010 en Danish Music Award<br />

i kategorien årets nye danske jazznavn.<br />

1 ud af 30 musikere fra hele verden,<br />

der tidligere i år var to uger på Red Bull<br />

Music Academy i New York. 4.500<br />

havde ansøgt om plads.<br />

Anmelderne<br />

Beholder (2010)<br />

<br />

»Med debutalbummet ’Beholder’ har<br />

den knalddygtige unge danske pianist<br />

August Rosenbaum skabt en<br />

vemodsmættet, poetisk, men også<br />

fabulerende og udforskende plade,<br />

man kan fordybe sig i«.<br />

THOMAS MICHELSEN<br />

Live LP (2011)<br />

<br />

»Rosenbaums musik er fortsat i<br />

substansen en slags skandinavisk<br />

balladejazz, der ikke desto mindre<br />

trækker på rockmusikkens<br />

cirkelformer, tilsat senromantiske<br />

eller impressionistiske anelser<br />

af Brahms, Debussy og Satie, som<br />

atter kan krumme sig sammen<br />

i et buk til amerikansk bar-blues«.<br />

CHRISTIAN MUNCH-HANSEN<br />

sen af, at han ikke kan leve op til det. Jo<br />

mere seriøst det bliver, jo sværere får<br />

han ved det. Og i forvejen har han det<br />

svært på det tidspunkt. Han er begyndt<br />

at spille klaver igen, men har fået seneskedehindebetændelse<br />

i sin højre<br />

hånd, og det gør ondt, når han alligevel<br />

forsøger.<br />

August er ikke i tvivl om, at betændelsen<br />

bunder i noget psykosomatisk, og<br />

han begynder at gå til behandlere for at<br />

få lidt ro på. Psykolog bliver til Body Self<br />

Development og akupunktur og en<br />

mærkelig kinesisk medicinmand på<br />

Gammel Kongevej, men det hjælper ikke<br />

rigtigt.<br />

Derfor går pianisten rundt i tre år<br />

med en hånd, der gør ondt, når han<br />

spiller på klaveret. Han færdiggør gymnasiet,<br />

og et år efter bliver han optaget<br />

på musikkonservatoriet.<br />

På det andet skoleår rejser August.<br />

Han bruger de 100.000 legatkroner,<br />

der dumpede ned i hænderne på ham,<br />

og rejser til New York for at blive undervist<br />

af pianister, han ser op til. Betændelsen<br />

i hånden er blevet bedre, og alene<br />

i den store by bliver han modnet.<br />

Han går til koncerter, øver og indspiller<br />

en plade.<br />

Den plade kalder han 'Beholder', og<br />

den udkommer i 2010. August er tilbage<br />

i Danmark og i gang med uddannelsens<br />

tredje år. For pladen vinder han en<br />

Danish Music Award i kategorien årets<br />

nye danske jazznavn. Han er nummer<br />

2, der modtager en pris den aften. Nummer<br />

1 var Medina.<br />

Han er nu officielt et navn. Et talent.<br />

Et håb. Det er både skønt og svært for<br />

ham, når folk bruger de ord om ham.<br />

Nogle gange føler han, at alle verdens<br />

øjne hviler på ham. Men det gør de jo ikke.<br />

Det ved han godt.<br />

Grå i hovedet<br />

I januar 2011 tager August til Berlin og<br />

bor i tre måneder. Han bruger pengene<br />

fra endnu et legat fra himlen og siger, at<br />

han tager dertil for at blive inspireret<br />

og lave musik. I virkeligheden er det,<br />

fordi han har det dårligt over at være<br />

hjemme. Han bliver nødt til at være lidt<br />

væk.<br />

Da han kommer tilbage, går han direkte<br />

i studiet i to dage for at indspille<br />

sin nye plade. De to dage går, og næste<br />

morgen flyver han til USA for at tage på<br />

turne med nogle venner. Der er fart på<br />

ham, for han forsøger at imponere.<br />

Han føler, at han skal lave en plade og<br />

fortælle folk, at det bare kører fedt for<br />

ham. Men det gør det ikke. Han er kommet<br />

for langt ud over sine grænser. Både<br />

musikalsk og kærlighedsmæssigt og<br />

forsøger at overpræstere alle vegne.<br />

Han har ikke selv set det. Men det har familien<br />

og vennerne.<br />

»Fuck, hvor ser du grå ud i hovedet«,<br />

siger de, og det er nok til, at han også<br />

selv kan se det. Der skal ske noget. Han<br />

kan ikke lukke følelser og privatliv ude<br />

af musikken, fordi det er de ting, han arbejder<br />

med at formidle.<br />

Hans parforhold slutter, og pladen<br />

bliver pakket væk. Medmusikerne fra<br />

studiet kan ikke forstå det. De har alle<br />

følt, at det havde været noget helt specielt.<br />

Men det havde August ikke selv, for<br />

han havde det for dårligt.<br />

Men med nogle af tingene gemt af vejen,<br />

begynder han at lytte mere til sig<br />

selv og mindre til andre. Han kan glæde<br />

sig over at have fået et legat fra Statens<br />

Kunstfond, og på et tidspunkt indser<br />

han, at det ikke handler om, at han skal<br />

udrydde tvivlen. Han skal lære at leve<br />

med den.<br />

Hvordan han er nået derhen, ved han


...<br />

ikke. Men på et tidspunkt må man jo give<br />

slip og hjælpe sig selv, mener han. Og<br />

derfra begynder han langsomt at nyde<br />

de øjeblikke, hvor han kan læne sig tilbage<br />

og sige, at han fortjener den hæder<br />

og de ting, der tilfalder ham. For<br />

hvis han ikke kunne noget, var det aldrig<br />

sket.<br />

Men han kan stadig nogle gange høre<br />

den piskende stemme, der siger, at »du<br />

må ikke spilde det talent, du har fået«.<br />

Det er en frygtelig ting at sige, synes<br />

han, men han har også fået en ny stemme,<br />

der siger, at »det er fint nok bare at<br />

være der, hvor du lige er«.<br />

Det tænker han i december og finder<br />

den hengemte plade fra 2011 frem igen.<br />

Den, der senere bliver til ’Heights’. Han<br />

lytter til den og producerer den færdig<br />

med en ven. Det har været en personlig<br />

sejr for ham, da den ligger færdig, fordi<br />

den var blevet gemt væk i en svær periode,<br />

og udgivelsen er et tegn på, at han<br />

ikke er i den periode mere.<br />

Tidligere i år var August Rosenbaum i<br />

New York. Ud af 4.500 ansøgere var han<br />

sammen med 29 andre musikere blevet<br />

udvalgt til at deltage i et akademi, hvor<br />

unge musikere dagligt fik lektioner fra<br />

nogle af musikkens store. En dag var<br />

det Brian Eno, den næste dag Ryuichi<br />

Sakamoto og så Kim Gordon, Stephen<br />

O'Malley eller Bernie Worrell. Der havde<br />

August ikke præstationsangst, fordi<br />

han var blevet udvalgt ud fra en 15 sider<br />

lang ansøgning, som han selv havde<br />

<strong>Copenhagen</strong> <strong>Jazz</strong><br />

<strong>Festival</strong> July 5-14 2013<br />

The Sound<br />

of New Orleans<br />

<strong>Jazz</strong>Live i Pressen<br />

Politikens Hus<br />

Køb billetter med Plusrabat<br />

på politiken.dk/plus<br />

Læs mere på politiken.dk/jazz<br />

+ www.jazz.dk<br />

FESTIVAL<br />

PROGRAM<br />

En dag får han at vide, at han<br />

er blevet tildelt et legat på<br />

100.000 kroner. Han ved ikke<br />

rigtig hvorfor<br />

skrevet. Det var trygt. Og han har sindssygt<br />

meget brug for tryghed, ved han<br />

nu. Tryghed ligesom den, der var oppe<br />

ved flyglet i bedsteforældrenes stue.<br />

Hver gang August er hjemme ved<br />

dem, spiller han på det brune Hindsberg-flygel.<br />

Det har svært ved at holde<br />

stemning efterhånden, men det har en<br />

magnetisk effekt på ham, og han sidder<br />

der og spiller en lille koncert for sig selv<br />

en gang imellem.<br />

Nogle gange kan morfar ikke holde<br />

sig tilbage, og så kommer han over og<br />

er med. Så spiller August noget, han<br />

kender. 'Don't Sit Under The Apple Tree'agtige<br />

sange. Men nu sidder morfar til<br />

højre og August til venstre, hvor det<br />

kræver mest af spilleren.<br />

ibyen@pol.dk<br />

August Rosenbaum<br />

8. juli kl. 21, Skuespilhuset<br />

05.07 kl. 16:30-22:00<br />

SOULFUL COPENHAGEN DJ KOLLEKTIVET VENDER SOULFUL<br />

JAZZ PÅ DÆKKET<br />

05.07 kl. 22:00-02:00 DJ ASLE<br />

<br />

JAKOB DINESEN & CARL WINTHER<br />

<br />

LINDBERG HEMMER FOUNDATION<br />

06.07 KL. 22:00 LULU ROUGE<br />

07.07 kl. 10:45/<br />

YAZZ & JACOB GUREVITSCH<br />

07.07 kl. 15:30<br />

<br />

09.07 kl. 18:30/DINNER & JAZZ<br />

SINNE EEG WITH FRIENDS<br />

445.- INKL. MIDDAG<br />

10.07 kl. 18:30/DINNER & JAZZ<br />

FUGLEKONCERT MED DANS & LÆR,<br />

FLEMMING QUIST MØLLER,<br />

CHRISTIAN SIEVERT OG JENS OLESEN<br />

365.- INKL. MIDDAG<br />

11.07 kl. 18:30/DINNER & JAZZ<br />

SOPHISTICATED LADIES<br />

<br />

345.- INKL. MIDDAG<br />

<br />

BIRGITTE SOOJIN & PER MØLLEHØJ<br />

12.07 kl. 16:30-20:00<br />

SOULFUL COPENHAGEN DJ KOLLEKTIVET VENDER SOULFUL<br />

JAZZ PÅ DÆKKET<br />

12.07 kl. 18:30/DINNER & JAZZ<br />

TOM MEWAN, HUGO RASMUSSEN<br />

365.- INKL. MIDDAG<br />

12.07 kl. 22:00-02:00 DJ VIBE & LOU VAN<br />

<br />

JENS FUGLSANG & MICHAEL DAHL<br />

PLAY DJANGO<br />

<br />

JESPER LØVDAL: SAX , JOHN SCHRØDER: GUITAR, DANIEL<br />

FRANCK: KONTRABAS<br />

13.07 kl. 22:00-04:00<br />

<br />

<br />

CATHRINE LEGARDH & BRIAN KELLOCK<br />

LÆS MERE OM PROGRAMMET<br />

PÅ WWW.TOLDBODEN.COM<br />

The sound of<br />

NEW YORK<br />

MiKE STERN &<br />

ViCTOR WOOTEN BAND<br />

<br />

<br />

Tromme<br />

Legenden<br />

bag<br />

Spectrum<br />

BiLLY COBHAM<br />

& Band<br />

Grammy-<br />

vindende<br />

Saxofonist<br />

BiLL EVANS EVA V &<br />

HiS SOULGRASS BAND<br />

<br />

<br />

<br />

BRECKER<br />

BROTHERS<br />

BAND REUNiON<br />

<br />

<br />

<br />

I caféen byder vi på<br />

BURGER<br />

BUDWEiSER<br />

BROOKLYN BREW<br />

I biografen g viser vi<br />

FiLM OM<br />

NEW YORK<br />

36704500<br />

36704500<br />

<br />

<br />

Fire numre, der har inspireret<br />

August Rosenbaum<br />

Duke Ellington –<br />

’Fleurette Africaine’<br />

»Jeg har hørt meget Duke Ellington<br />

i min opvækst. Det her nummer er en<br />

af mine favoritter, især på grund af hans<br />

klaverspil. Det er så uskønt og samtidig<br />

meget poetisk og velovervejet – man<br />

kan næsten høre, hvordan hans hjerne<br />

kværner og orkestrerer musikken fra<br />

øjeblik til øjeblik«.<br />

Jonny Greenwood –<br />

Soundtrack til 'The Master'<br />

»Jonny Greenwood er guitarist i<br />

Radiohead og et forbillede for mig på<br />

grund af sin måde at favne det direkte<br />

tilgængelige og mere komplekse i sin<br />

musik. Hans soundtrack til film som<br />

’There Will Be Blood’, ’Norwegian Wood’<br />

og ’The Master’ er meget inspirerende.<br />

Jeg har hentet meget inspiration til min<br />

nye plade i hans brug af fløjter og<br />

perkussion til 'The Master'«.<br />

Fredag 21. juni 2013 JAZZ <strong>POLITIKEN</strong> 23<br />

Jon Martyn –<br />

’Solid Air’<br />

»Jon Martyn er et forholdsvis nyt<br />

bekendtskab for mig. Sangen ’Solid<br />

Air’ rører mig helt enormt og har lige<br />

nu stor betydning for mig. Jeg elsker<br />

den følelse omkring musik, når man<br />

ikke kan forestille sig, at et nummer<br />

kunne være anderledes. Det er noget<br />

med sammensmeltningen mellem<br />

tekst og melodi — og hans stemme<br />

er utrolig«.<br />

Samuel Barber –<br />

’Adagio For Strings’<br />

»Det her stykke betyder noget særligt<br />

for mig. På en mystisk måde er det<br />

kernen af, hvordan jeg gerne vil røres af<br />

musik. Det er sjælfuldt og melankolsk,<br />

men har alligevel en fremdrift, der gør,<br />

at det ikke bliver for sentimentalt. Det<br />

er nogle balancer, jeg tænker meget på,<br />

når jeg laver musik«.<br />

SERRIDSLEVVEJ 2 2100 KØBENHAVN Ø TLF 35 42 83 62 WWW.KRUDTTONDEN.DK<br />

COPENHAGEN JAZZFESTIVAL 2013<br />

VERONICA MORTENSEN OG NIELS HP<br />

DOBBELTKONCERT<br />

FRE 5 JULI KL 20.00<br />

ENTRÉ 120 KR<br />

CHRISTINA DAHL, MARILYN MAZUR<br />

OG BAND ANE<br />

LØR 6 JULI KL 20.00<br />

ENTRÉ 150 KR<br />

KISS KISS BANG BANG<br />

FEAT. SINNE EEG & NICLAS KNUDSEN<br />

SØN 7 JULI KL 20.00<br />

ENTRÉ 170 KR<br />

AFENGINN<br />

MAN 8 JULI KL 20.00<br />

ENTRÉ 100 KR<br />

MORTEN SCHANTZ TRIO<br />

+ AYI SOLOMON & RABAB AOMARI<br />

TIR 9 JULI KL 20.00<br />

ENTRÉ 100 KR<br />

DANJÁL<br />

ONS 10 JULI KL 20.00<br />

ENTRÉ 100 KR<br />

CARSTEN DAHL<br />

EXPERIENCE<br />

TOR 11 JULI KL 20.00<br />

ENTRÉ 150 KR<br />

METTE JUUL, ALEX RIEL,<br />

THOMAS FONNESBECH OG HEINE HANSEN<br />

FRE 12 JULI KL 20.00<br />

ENTRÉ 120 KR<br />

ELEKTROJAZZ<br />

FEAT. KAREN<br />

LØR 13 JULI KL 20.00<br />

ENTRÉ 150 KR<br />

JAZZKAMIKAZE<br />

SØN 14 JULI KL 16.00<br />

ENTRÉ 130 KR<br />

BRIANPETER.DK


...<br />

24 <strong>POLITIKEN</strong> JAZZ Fredag 21. juni 2013<br />

POlitikens anmeldere anbefaler<br />

ANKER + OSGOOD<br />

10.<br />

Souljazz/Funk<br />

CHRISTIAN MUNCH-HANSEN, PHILIP YTOURNEL (TEGNING)<br />

En kategori, der i realiteten dækker over en<br />

meget bred vifte af musik, knyttet til hovedbetegnelser<br />

som souljazz, jazzfunk og elektrisk<br />

fusion (jazzrock).<br />

Måske er det ikke alle, der husker gamle Blue Note-navne<br />

som Lou Donaldson, Stanley Turrentine og<br />

Eddie Harris, der i 1960’erne dyrkede den tids souljazz<br />

med rødder i både bebop og sort gospel/soul.<br />

Men de lagde sammen med Hammond-organister<br />

som Jimmy Smith grunden til en tradition for souljazz<br />

med stærkt jazzpræg, som i 1990’erne inspirerede<br />

til bølgen af ’acid jazz’, hvor hiphop fusionerede<br />

med remix af Blue Note-plader.<br />

En anden type musik udsprang fra den sorte soulmusikindustri.<br />

Eksempelvis James Browns benhårdt<br />

strukturerede musik, der inspirerede senere<br />

funk- og soulbaserede grupper som Maceo Parker<br />

og Tower of Power.<br />

For ikke at tale om funk- og diskomusikken, som i<br />

1970’erne var en del af den elektriske jazzbølge, bannerført<br />

af skikkelser som Herbie Hancock.<br />

I årets festivalprogram præsenteres hele paletten:<br />

soul- og bluespræget jazz med rødder i hardbop<br />

som Kjeld Lauritzens orgeljazz, det New Orleans-inspirerede<br />

messingorkester Wonderbrazz, Marie<br />

Carmen Koppels gospel-inspirerede vokal, hård<br />

funk med veteranerne Tower of Power og dansefunk<br />

med i 2005 gendannede danske Blast.<br />

ibyen@pol.dk<br />

Juli<br />

Musikalsk leksikon<br />

Nu ved man i sagens natur aldrig,<br />

hvad der kommer ud af improjazz-sessions,<br />

men denne ser<br />

ualmindelig lovende<br />

ud. To af dansk jazz’ førende<br />

skikkelser har<br />

samlet et hold hver. Saxofonisten<br />

Lotte An-<br />

THOMAS<br />

MICHELSEN<br />

5e/ILK. Brutalt, råt, upoleret –<br />

Nutidens forsamlingshus<br />

KIM FABER<br />

ker stiller med bl.a.<br />

den franske avantgardebassist<br />

Joëlle Léan-<br />

dre. Trommeslager Kresten Osgood har<br />

samlet en kvartet med den finske saxog<br />

fløjtelegende Juhani Aaltonen. Det<br />

ligner en spændende freejazzaften.<br />

<strong>Jazz</strong>house kl. 21.<br />

Det har været en standarddiskussion<br />

i forbindelse med snart sagt<br />

enhver <strong>Copenhagen</strong> <strong>Jazz</strong> <strong>Festival</strong><br />

de seneste ti-femten år: Er festivalen<br />

blevet for stor? Er der for mange spillesteder?<br />

For mange koncerter?<br />

Fred være med den snak. Det er under<br />

alle omstændigheder en kendsgerning,<br />

at festivalen har fremelsket spillesteder,<br />

som uden formentlig aldrig nogensinde<br />

ville være blevet til noget.<br />

Som nu 5e, der ligger i Slagtehusgade<br />

inde i Den Brune Kødby. Som gadenavnet<br />

antyder, lå her engang en af mange<br />

slagtehaller i kødbyen. Stedet er da også<br />

præcis så brutalt upoleret, som man<br />

kunne forvente: rå, pudsede vægge,<br />

hvor pudsen flere steder er skallet af i<br />

store flager, betongulv og gitter for vinduerne.<br />

Publikum sidder på træbænke,<br />

klapstole og – de heldige – i gamle sofaer.<br />

MACY GRAY &<br />

DAVID MURRAY<br />

På papiret et forbavsende umage<br />

par: feteret, storsælgende souldronning<br />

og smal, avantgardistisk<br />

saxofonist. Men<br />

interessant bliver det<br />

at høre karismatiske<br />

Macy Grays hæse sangforedrag<br />

sammen<br />

CHRISTIAN<br />

MUNCH-<br />

HANSEN<br />

med den tidligere<br />

<strong>Jazz</strong>par-prisvinder David<br />

Murrays potentielt<br />

eksplosive saxofon og<br />

genreåbne band. På flere måder en af<br />

denne festivals største internationale<br />

attraktioner.<br />

Det Kgl. Teater, Gamle Scene kl. 20.<br />

portræt af et Spillested<br />

Bag 5e står musikerkollektivet ILK, og<br />

så ved i hvert fald kendere af den københavnske<br />

jazzscene, hvad der er i vente.<br />

Nemlig at de godt og vel 20 ILK-musikere<br />

og deres mange kammerater, der er<br />

inviteret med til festen i 5e, spiller musik,<br />

som udforsker nye territorier og<br />

Det er ikke her, der bliver<br />

leveret mainstream-oplevelser<br />

på samlebånd<br />

grænsedragninger. Det er med andre<br />

ord ikke her, der bliver leveret mainstream-oplevelser<br />

på samlebånd.<br />

Den faste stok i ILK tæller blandt an-<br />

BILLY COBHAM<br />

Go’e, gamle Billy Cobham er vel<br />

nærmest indbegrebet af jazzrockens<br />

ekvilibristiske janitsharblæksprutter<br />

i al dens<br />

funky vælde. Også han<br />

har været med hos<br />

Miles, men huskes<br />

bedst for sin indsats i<br />

HENRIK PALLE<br />

dre trommeslagerne Stefan Pasborg og<br />

Kresten Osgood, pianisterne Jacob Anderskov,<br />

Simon Toldam og Søren Kjærgaard<br />

og saxofonisterne Anders Banke,<br />

Laura Toxværd og Lotte Anker. Og de optræder,<br />

sammen med resten af ILK-staben<br />

og andre musikere, i et hav af konstellationer<br />

hen over festivalen. Blandt<br />

andet lægger sangerinden Maria Laurette<br />

Friis vejen forbi, det samme gør<br />

pianisten Butch Lacy.<br />

Og så går ILK i øvrigt ikke og fedter<br />

med tingene. I alt bliver der i løbet af festivalen<br />

afholdt ikke færre end 35 koncerter<br />

i 5e – som ILK i øvrigt selv kalder<br />

for ’Nutidens forsamlingshus’.<br />

Første koncert begynder som regel<br />

klokken 16, den sidste klokken 23. Og<br />

skulle man blive sulten og/eller tørstig<br />

undervejs, er der selvfølgelig også råd<br />

for det.<br />

kim.faber@pol.dk<br />

Mahavishnu Orchestra,<br />

hvor John<br />

McLaughlin håndtere-<br />

de spaden på fortræffeligste vis. I de senere<br />

år har Cobham interesseret sig for<br />

afrikansk musik, som han så blander<br />

op med en ordentlig omgang funk.<br />

Viften kl. 20.<br />

5e/ILK,<br />

Slagtehusgade 5e, 1715 København V.<br />

Foto: Per Folkver


...<br />

Interview terence blanchard<br />

KATRINA. Orkanen var en af de værste i USA’s historie. I alt omkom mere end 1.800 mennesker. Men midt i katastrofen var der også stærke glimt<br />

af noget, som musikeren Terence Blanchard savner i dag. En følelse af virkelig at være sammen om noget som amerikanere. Foto: Bill Haber/AP<br />

Fredag 21. juni 2013 JAZZGUIDE <strong>POLITIKEN</strong> 25<br />

At svare<br />

smukt<br />

på en<br />

katastrofe<br />

Musikken har en særlig<br />

forsonende kraft. Det mener<br />

trompetisten Terence<br />

Blanchard. Efter Katrinaorkanen<br />

i New Orleans<br />

komponerede han et<br />

Grammy-belønnet<br />

soundtrack til sin hjembys<br />

værste mareridt.<br />

JAKOB DYBRO JOHANSEN<br />

Lyden af orkanen i New Orleans er<br />

blevet sammenlignet med et<br />

godstog, der buldrer gennem<br />

øregangen. Men den lyd husker Terence<br />

Blanchard ikke. Han var i sikkerhed<br />

den sensommerdag i 2005, da digerne<br />

brød sammen og vandet væltede ind<br />

over byen, til 80 procent var oversvømmet.<br />

Til gengæld husker han stilheden.<br />

Da han vendte tilbage til New Orleans,<br />

efter at orkanen havde lagt sig, var det<br />

som at komme til en spøgelsesby. Den<br />

eneste lyd, han hørte, var vinden. Ingen<br />

fuglesang, ingen bilmotorer, ingen<br />

larm fra naboens plæneklipper. Og<br />

hundredvis af indbyggere var døde.<br />

Det var ud af den uhyggelige stilhed,<br />

at Terence Blanchard komponerede<br />

musikken til Spike Lees ’When the Levees<br />

Broke’, en mere end fire timer lang<br />

dokumentar om katastrofen i New Orleans,<br />

der havde premiere året efter. Filmen<br />

hævder, at meget kunne have været<br />

undgået, hvis digerne havde været<br />

bedre bygget, og at den amerikanske<br />

regering efterfølgende lod de oversvømmede<br />

i stikken. Selv engagerede<br />

Blanchard sig også personligt i dokumentaren.<br />

Hans mor mistede sit hjem<br />

under orkanen, og i filmen ser man<br />

hende bryde sammen, da hun for første<br />

gang ser sit smadrede, ubeboelige hus.<br />

Som alle andre fortvivlet og i chok. Men<br />

i virkeligheden allermest rasende, fortæller<br />

Terence Blanchard over telefonen<br />

fra USA:<br />

»Når man går til stemmeurnerne, gør<br />

man det med en vis tillid til, at de politikere,<br />

man vælger, vil passe på de helt<br />

grundlæggende ting. Sørge for, at vi har<br />

rent vand, frisk luft, ordentlig mad, at<br />

politiet beskytter os. Så at opleve, at digerne<br />

var i så dårlig stand ... Den slags<br />

sker kun i en verden, hvor politikerne<br />

tænker mere på deres karriere end på<br />

befolkningen«.<br />

I dag, næsten otte år efter orkanen,<br />

bakser Blanchards mor stadig med sit<br />

nye hus. Hun fik i første omgang bygget<br />

et med nogle gipsvægge, der viste<br />

sig at være sundhedsfarlige. Nu skal<br />

hun rive det hele ned og starte forfra.<br />

Et kort fantastisk øjeblik<br />

Blanchards vrede skinner stadig igennem,<br />

når han taler om Katrina. Og det<br />

Fortsættes side 26


...<br />

26 <strong>POLITIKEN</strong> JAZZ Fredag 21. juni 2013<br />

Interview Terence Blanchard<br />

Fortsat fra side 25<br />

er netop de stærke følelser, der skiller<br />

soundtracket til ’When the Levees Broke’<br />

fra de knap halvtreds andre, han har<br />

komponeret. Musikken udkom i 2007<br />

som selvstændig udgivelse under titlen<br />

’A Tale of God’s Will (A Requiem for Katrina)’<br />

og fik en Grammy. Men faktisk<br />

var vreden et kunstnerisk problem, da<br />

musikken skulle laves.<br />

»Det var det sværeste. At bevare fatningen<br />

og ikke kun spille med lidenskab.<br />

Jeg prøver altid at sætte mig i andres<br />

sted for at få en idé om, hvad det er,<br />

de går igennem. Men her var det mig<br />

selv, der gennemlevede ulykken, og det<br />

gjorde det vanskeligt at være objektiv<br />

som musiker. Jeg måtte hele tiden minde<br />

mig selv om ikke bare at lyde vred.<br />

For det smukke ved at være kunstner er<br />

netop, når det lykkes at få hele historien<br />

med«, siger Terence Blanchard.<br />

Katrina-orkanen var en af de værste i<br />

USA’s historie. I alt omkom mere end<br />

1.800 mennesker. Men midt i katastrofen<br />

var der også stærke glimt af noget,<br />

som Terence Blanchard savner i dag. En<br />

følelse af virkelig at være sammen om<br />

noget som amerikanere, på tværs af politisk<br />

overbevisning, kultur, økonomi<br />

og hudfarve. Det er den dobbelthed af<br />

ulykke og sammenhold, der for Blanchard<br />

udgør den hele historie, og som<br />

hans musik er et forsøg på at indfange.<br />

»Det, vi oplevede lige efter Katrina,<br />

var ikke ’røde’ og ’blå’ stater. Vi oplevede<br />

et United States, som landet jo hedder –<br />

de forenede stater. Fordi alle lagde deres<br />

gamle fordomme og stridigheder til side<br />

og koncentrerede sig om at hjælpe.<br />

Jeg kan huske, at jeg på et tidspunkt var<br />

i Atlanta og havde min bil på værksted.<br />

Da jeg skulle betale, gav jeg automekanikeren<br />

mit betalingskort og mit kørekort.<br />

Så kiggede han op og sagde: Hey<br />

man, you’ from New Orleans? Og så lavede<br />

han en ny regning til mig på 0 dollar,<br />

gratis. This is how we help, sagde han. Og<br />

sådan var det overalt i USA. Folk lukkede<br />

fremmede ind i deres hjem, sendte<br />

tøj og mad, prøvede at hjælpe de sårede.<br />

I et kort øjeblik var der den her fantastiske<br />

følelse af, at man virkelig levede<br />

i de forenede amerikanske stater«, siger<br />

Terence Blanchard.<br />

Lokal ildsjæl<br />

Han er vokset op i New Orleans. Og bor<br />

der stadig. På den måde har han en<br />

stærk lokal forankring, samtidig med<br />

at han konstant har rejst verden rundt<br />

og samlet inspiration, siden han i 1982<br />

som ganske ung blev trompetist i Art<br />

Blakeys legendariske <strong>Jazz</strong> Messengers.<br />

Han er et menneske, hvor det lokale og<br />

globale mødes, ligesom han på én gang<br />

holder fast i sin kristne arv og dyrker<br />

buddhismen, som Herbie Hancock introducerede<br />

ham til på en turné for<br />

nogle år siden. New Orleans-katastrofen<br />

var det helt konkrete udgangspunkt<br />

for ’A Tale of God’s Will’, men<br />

hjemstavnen har også påvirket ham<br />

mere mellem linjerne, fortæller han.<br />

»New Orleans er øjeblikkenes by. Det<br />

har jeg en veninde, der sagde engang,<br />

og det tror jeg virkelig på. Her har altid<br />

været en eller anden form for magi,<br />

som gør, at der ikke skal ret meget til for<br />

at opleve et meget dybt øjeblik eller få<br />

en rigtig god oplevelse. Og derfor er der<br />

mange, der har forelsket sig i ideen om<br />

COPENHAGEN JAZZ FESTIVAL<br />

Fredag d. 5. juli kl.16-22<br />

Kristian Jørgensen Group feat. Francesco Cali<br />

Kristian Jørgensen (violin),<br />

Henrik Gunde (piano), Eske Nørrelykke (bas),<br />

Martin Andersen (trommer)<br />

& Francesco Cali (harmonika)<br />

Sinne Eeg Sinne Eeg (vokal),<br />

Lars Jansson (piano), Morten Ramsbøl (bas),<br />

& Morten Lund (trommer)<br />

Lørdag d. 6. juli kl.16-22<br />

Bobo Moreno Bobo Moreno (vokal),<br />

Ole Kock Hansen (piano) & Bo Stief (bas)<br />

Kira Skov Kira Skov (vokal),<br />

Heine Hansen (piano),<br />

Nicolai Munch-Hansen (bas),<br />

R.J. Miller (trommer),<br />

& Mads Hyhne (trombone)<br />

Søndag d. 7. juli kl.16-22<br />

Scott Hamilton Scott Hamilton (tenorsax),<br />

Jan Lundgren (piano), Jesper Lundgaard (bas),<br />

Kristian Leth (trommer)<br />

Hanne Boel Hanne Boel (vokal), Krister<br />

Jonsson (guitar), Rune Kjeldsen (guitar),<br />

Thomas Vang (bas) & Mads Forsby (trommer)<br />

Forsalg: Billet til én dag kr. 150. Billet til tre dage kr. 300. Ved indgangen: Billet til én dag kr. 180.<br />

Billetsalg på jazzklubben.dk, soelyst.dk<br />

<strong>Jazz</strong>cup, Gothersgade 107, 1123 Kbh., tlf. 33338740 & i Superbest i Govahuset, Ordrupvej 60, 2920 Charl.<br />

Medbring gerne madkurv eller se menu & bestil på soelyst.dk. Drikkevarer købes i parken<br />

Diva Days støttes af Kulturpuljen i Gentofte Kommune<br />

JAZZ KONCERTER I HAVEN<br />

5 - 7 JULI 2013<br />

New<br />

Orleans er<br />

øjeblikkenes<br />

by<br />

COPENHAGEN<br />

JAZZ<br />

FESTIVAL<br />

I KONCERTHUSET<br />

+ KRISTIAN LETH<br />

SØREN HUSS<br />

LØRDAG 6. JULI KL. 20<br />

STUDIE 2<br />

DIANNE REEVES<br />

SØNDAG 7. JULI KL. 20<br />

KONCERTSALEN<br />

EFTERKLANG + INDIANS<br />

TIRSDAG 9. JULI KL. 20<br />

STUDIE 2<br />

CÆCILIE NORBY<br />

FREDAG 12. JULI KL. 20<br />

KONCERTSALEN<br />

Billetter via dr.dk/koncerthuset


...<br />

Montmartre<br />

<strong>Jazz</strong> <strong>Festival</strong><br />

July 4-14 2013<br />

The New Generation<br />

Meets The Great Danes<br />

<strong>Jazz</strong>hus Montmartre<br />

St. Regnegade 19a<br />

1110 <strong>Copenhagen</strong> K<br />

www.jazzhusmontmartre.dk<br />

EFTER DIGEBRUD. Terence<br />

Blanchard gennemlevede selv ulykken og<br />

har spillet en aktiv rolle i at få genopbygget<br />

byens traditionsrige kulturliv. Han har blandt<br />

meget andet skabt soundtracket til Spike<br />

Lees film om katastrofen ’When the Levees<br />

Broke’. Foto fra filmen<br />

at være kunstner. Det handler ikke om<br />

at blive berømt, men om muligheden<br />

for, at en ægte lidenskab til et håndværk<br />

kan udvikle sig. Og det er det, New<br />

Orleans har givet mig. Evnen til at finde<br />

noget, jeg virkelig elsker, og værne om<br />

det«.<br />

Terence Blanchard har spillet en aktiv<br />

rolle i at få genopbygget byens traditionsrige<br />

kulturliv. To år efter Katrina<br />

lykkedes det ham at få flyttet The Thelonius<br />

Monk <strong>Jazz</strong> Institute, hvor han på<br />

det tidspunkt var kunstnerisk chef, fra<br />

Los Angeles til New Orleans for en fireårig<br />

periode. Dermed fik unge lokale<br />

musiktalenter mulighed for at fordybe<br />

sig i to år uden undervisningsafgift. Og<br />

i dag arbejder Blanchard på at få stablet<br />

et nyt samarbejde på benene med New<br />

Orleans Center for the Creative Arts.<br />

»Jeg tror, mange unge ville have haft<br />

svært ved at sætte ord på det, de oplevede<br />

i New Orleans efter Katrina. Derfor<br />

spiller kunsten en vigtig rolle. Den giver<br />

mulighed for at udtrykke sig uden<br />

ord, uanset om det er musik, drama eller<br />

billedkunst. Så hvis vi gør de unge<br />

opmærksom på, at kunsten findes, og<br />

hjælper dem med at finde deres talent,<br />

kan det være en vej til, at de får det bedre<br />

med nogle ting«, siger Blanchard.<br />

Musikkens kraft<br />

For ham er det en helt central pointe, at<br />

musikken kan noget. Den skal bruges<br />

til noget i det samfund, den er en del af.<br />

Som da John Coltrane skrev ’Alabama’ i<br />

1963 som et musisk modsvar, efter at fire<br />

sorte piger var blevet dræbt i et bombeangreb<br />

udført af Ku Klux Klan.<br />

»At høre Coltrane spille den sang rørte<br />

mig dybt og på en måde, der kom<br />

4+5 July Alex Riel Presents<br />

Christian Sands 350 kr.<br />

CHRISTIAN SANDS(PIA), THOMAS FONNESBÆK(BASS), ALEX RIEL(DRUMS)<br />

6+7 July Gábor Bolla +<br />

Sands / Franck / Riel 350 kr.<br />

GÁBOR BOLLA(TENOR), CHRISTIAN SANDS(PIA),<br />

DANIEL FRANCK(BASS), ALEX RIEL(DRUMS)<br />

8 July A Song for NHØP<br />

Ole Kock Hansen(Pia) +<br />

Thomas Fonnesbæk(Bass) 275 kr.<br />

9-11 July Warren Wolf +<br />

Christoffersen /<br />

Ramsbøl / Pearson 350 kr.<br />

WARREN WOLF(VIBES), JACOB CHRISTOFFERSEN(PIA),<br />

MORTEN RAMSBØL(BASS), LEE PEARSON(DRUMS)<br />

12-13 July European Friends:<br />

ADAM BALDYCH(VIOLIN), IIRO RANTALA(PIANO), DIETER ILG(BASS),<br />

MORTEN LUND(DRUMS) 350 KR<br />

14 July Paolo Russo plays Fellini 350 kr.<br />

PAOLO RUSSO(BANDONEON), EMANUELE CISI(TENOR),<br />

NICO GORI(CLARINET), FRANCESCO CALÍ(PIANO/ACCORDION),<br />

JESPER BODILSEN(BASS)<br />

Jam Sessions every night<br />

from 23.30 - 80/40 kr<br />

Trio Montmartre feat: Lee Pearson<br />

Fredag 21. juni 2013 JAZZ <strong>POLITIKEN</strong> 27<br />

bag på mig. Også selv om jeg bare hørte<br />

den på plade. Det gav mig en masse empati<br />

for alle dem, det var gået ud over,<br />

og hjalp mig med at håndtere mine egne<br />

følelser omkring det«, siger Terence<br />

Blanchard.<br />

Siden oplevelsen med ’Alabama’ er<br />

det den samme forsonende kraft i musikken,<br />

han har søgt efter, både i sin<br />

egen kunst og i andres.<br />

»Jeg elsker ikke musik for musikkens<br />

skyld. Det interesserer mig ikke. Men<br />

musik kan hjælpe mennesker til at<br />

håndtere angst, lidelse og tvivl. Og det<br />

har al den musik, jeg elsker, en tendens<br />

til at gøre«.<br />

Det mest udtalte eksempel på det i<br />

Blanchards eget bagkatalog er soundtracket<br />

til Katrina-filmen. Det er den<br />

musik, der vil være i fokus til hans koncert<br />

på <strong>Copenhagen</strong> <strong>Jazz</strong> <strong>Festival</strong>. Men<br />

også hans seneste album, ’Magnetic’,<br />

der lige er udkommet, kredser om nogle<br />

af de samme kræfter i musikken.<br />

»Jeg kunne tale i timevis om, hvad det<br />

er, vi gør rent teknisk på den nye plade,<br />

men det ville næppe være interessant<br />

for mange andre end os musikere«, griner<br />

han.<br />

»Men jeg tror, musikken i sig selv har<br />

et stærkt budskab om alt det, vi netop<br />

har talt om: forsoning, medfølelse, kærlighed«.<br />

ibyen@pol.dk<br />

The Sound of New Orleans<br />

<strong>Jazz</strong>Live i Pressen, JP/Politikens Hus<br />

5. juli kl. 20.30 The Soul Rebels<br />

6. juli kl. 20.30 The Roots & Soul of New Orleans,<br />

feat. Shannon Powel & James Andrews<br />

8. og 9. juli kl. 20.30 Branford Marsalis<br />

13. juli kl. 20.30 Terence Blanchard


...<br />

28 <strong>POLITIKEN</strong> JAZZ Fredag 21. juni 2013<br />

POlitikens anmeldere anbefaler<br />

OLE KOCK HANSEN<br />

11.<br />

HENRIK PALLE<br />

World Fusion<br />

CHRISTIAN MUNCH-HANSEN, PHILIP YTOURNEL (TEGNING)<br />

Intet fra New Orleans er rent«, siger en gammel<br />

talemåde.<br />

Og allerede da jazzen voksede frem i havnebyen<br />

New Orleans i starten af 1900-tallet, skete det i en<br />

sammensmeltning af flere musikkulturer, blandt<br />

andet sort gospel, blues og europæisk marchmusik.<br />

I årtierne herefter etablerede jazzen sig som en ny<br />

og selvstændig amerikansk musik, der også spredte<br />

sig til Europa. Men især fra begyndelsen af 1960’erne<br />

begyndte jazzen at fusionere med nationale eller<br />

’fremmede’ musikkulturer.<br />

En række etniske musikformer har i dag en væsentlig<br />

status i jazzsammenhæng såsom brasiliansk<br />

musik (choro og bossa nova), indisk musik, cubansk<br />

musik, afrikansk musik, argentinsk tango,<br />

spansk flamenco og østeuropæisk klezmer. <strong>Jazz</strong>en<br />

har avlet med dem alle og får stadig nye børn.<br />

Nogle slående eksempler på verdensmusikpræget<br />

jazz er Joao Gilbertos og Stan Getz’ bossa novasamarbejde,<br />

Abdullah Ibrahims sydafrikanske jazz,<br />

Dino Saluzzis argentinske folklorejazz, Chick Coreas<br />

spansk influerede musik, Jan Johanssons svenske visejazz,<br />

danske New Jungle Orchestras afrikansk, arabisk<br />

og balinesisk inspirerede orkestermusik og Stefan<br />

Pasborgs slavisk påvirkede gruppe Odessa 5.<br />

På årets festival er der masser af verdensmusikpræget<br />

jazz – blandt andre Bill Evans & his Soulgrass<br />

Band, Bill Frisell & The Big Sur Sextet og Lelo Nika.<br />

Planeten i Huset-KBH er fra 5. til 9. juli et godt sted<br />

at søge hen, hvis man er på jagt efter world music.<br />

ibyen@pol.dk<br />

Juli<br />

Versatil som få og swingende som<br />

færre. Men stort set altid en fornøjelse<br />

at lytte til, hvad enten det<br />

er i selskab med Bo<br />

Stief og Bobo Moreno –<br />

eller med et regulært<br />

bigband, hvor Marie<br />

Carmen Koppel syn-<br />

KIM FABER<br />

ger, brormand Benjamin<br />

åbner saxofonsluserne<br />

og Alex ’the hair-<br />

dresser’ Riel på mest kompetente vis<br />

sørger for rytmikken. Swing, gospel, bebop<br />

og ballader. Kort sagt:<br />

jaaaaaaazzzzz.<br />

Prøvehallen kl. 18.<br />

Det Kgl. Teaters Gamle Scene.<br />

Hvor muserne våger<br />

For ni år siden, nærmere bestemt<br />

5. juli 2004, trådte en britisk og<br />

tre amerikanske stjernemusikere<br />

– Herbie Hancock, Wayne Shorter, Dave<br />

Holland og Brian Blade – ind på Det Kgl.<br />

Teaters Gamle Scene. Det var ikke første<br />

gang, der blev spillet musik af nyere dato<br />

på scenen på Kgs. Nytorv, men det var<br />

første gang, det skete i regi af <strong>Copenhagen</strong><br />

<strong>Jazz</strong> <strong>Festival</strong>.<br />

Og det stod hurtigt klart, at teatret egnede<br />

sig ualmindelig godt til jazz. Selv<br />

om det med en tilskuerkapacitet på<br />

1.700 er festivalens næststørste indendørs<br />

scene – kun overgået af DR’s koncertsal,<br />

der rummer 1.800 – opleves<br />

Gamle Scene som et ret intimt spillested<br />

med en meget fin kontakt mellem<br />

musikerne og publikum. Og med, når<br />

ellers lydmanden har gjort sit arbejde,<br />

en glimrende lyd.<br />

Det er i det hele taget en unik oplevel-<br />

THOMAS CLAUSEN<br />

Han blev opdaget af Dexter Gordon<br />

og spillede siden med Palle<br />

Mikkelborg. Stille og roligt blev<br />

han en institution i<br />

dansk jazz med særlig<br />

forkærlighed for brasiliansk<br />

musik. En aften<br />

med Thomas Clau-<br />

THOMAS<br />

MICHELSEN<br />

sen ved tangenterne<br />

som leder af en sextet<br />

med så stærke musi-<br />

kere som Anders Bergcrantz på trompet,<br />

Peter Fuglsang på saxofon og Jesper<br />

Lundgaard på bas kan ikke rigtig blive<br />

andet end god.<br />

Huset kl. 20.<br />

Musikalsk leksikon portræt af et Spillested<br />

se at være til koncert i det gamle teater<br />

siddende under det smukt udsmykkede<br />

loft med de ni muser og på, hvad der<br />

i virkeligheden er eneste minus ved<br />

dette spillested, de ret ukomfortable og<br />

med rødt plys polstrede klap ned-stole.<br />

Det stod hurtigt klart, at teatret<br />

egnede sig ualmindelig godt til<br />

jazz<br />

Men det lever man med, når musikken<br />

spiller.<br />

Årets program på Gamle Scene består<br />

af fire koncerter, der, kan man roligt sige,<br />

kommer godt rundt i jazzens kroge.<br />

TORDENKVARTETTEN<br />

Det eksperimenterende musikforum<br />

Skræp fejrer 25-års jubilæum<br />

med en række koncerter i<br />

Koncertkirken på Blågårds<br />

Plads. En af dem<br />

er med dansk-svenske<br />

Tordenkvartetten<br />

med modtager af Nor-<br />

CHRISTIAN<br />

MUNCH-<br />

HANSEN<br />

Der lægges ud 6. juli med sangerinden<br />

Cassandra Wilson, om hvem Politikens<br />

anmelder Christian Munch-Hansen engang<br />

skrev, at hun »har en chokolademørk,<br />

dovent sexet stemme, fuld af ømhed,<br />

længsel og rytmisk smidighed«.<br />

Tre dage senere er der dømt bas for alle<br />

pengene, når to af jazzens skrappeste<br />

elbassister, Marcus Miller og Richard<br />

Bona, optræder. Dagen efter er der <strong>Copenhagen</strong><br />

<strong>Jazz</strong> <strong>Festival</strong>-debut til Macy<br />

Gray. Hun er mest kendt som soulsangerinde,<br />

men er blevet inviteret indenfor<br />

i saxofonisten Dave Murrays Big<br />

Band. Han er også med på scenen i København<br />

– ikke med sit store orkester,<br />

men med sin kvartet. Og 11. juli lukker<br />

og slukker New York-trioen Medeski,<br />

Martin & Wood for dette års jazzfestival<br />

med deres helt specielle crossover af bebop,<br />

funk, hiphop og you name it.<br />

kim.faber@pol.dk<br />

Gamle Scene,<br />

Kgs. Nytorv, 1017 København K.<br />

disk Råds Musikpris<br />

2011, saxofonisten<br />

Mats Gustafsson, basunisten<br />

Per-Åke<br />

Holmlander, bassisten Peter Friis Nielsen<br />

og slagtøjsspilleren Peter Ole Jørgensen.<br />

Koncertkirken kl. 22.40.<br />

Pr-foto


...<br />

POlitikens anmeldere anbefaler<br />

PHIL MINTON<br />

12.<br />

Avantgarde/<br />

Experimental<br />

CHRISTIAN MUNCH-HANSEN, PHILIP YTOURNEL (TEGNING)<br />

Avantgardejazz kan have den fineste udformning<br />

som kunsthåndværk i et glaspusteri eller<br />

konfrontere lytteren med voldsom energi<br />

og kontrastfyldte klange.<br />

Omkring skelsåret 1960 brød den frie og eksperimenterende<br />

musik igennem i jazzen. Siden har den<br />

udgjort en væsentlig deltradition.<br />

Ornette Coleman, Albert Ayler og John Coltrane<br />

var de første, der satte nye standarder som eksperimenterende<br />

saxofonister, mens pianisten Cecil Taylor<br />

udfordrede borgermusikken med radikalt frit<br />

klaverspil.<br />

I dag eksisterer en verdensomspændende scene<br />

for genreåben avantgarde og fri improvisation, der<br />

også inddrager nye måder at komponere og formidle<br />

musik på, somme tider i blandinger med andre<br />

genrer som kompositionsmusik og electronica.<br />

Den avantgardeprægede og eksperimenterende<br />

jazz har i de senere år fået en kraftig renæssance, ikke<br />

mindst i Danmark med mange spændende navne<br />

som Lotte Anker, Hasse Poulsen, T.S. Høeg, Claus<br />

Bøje, Peter Friis Nielsen, Kresten Osgood, Jacob Anderskov,<br />

Mark Solborg, Søren Kjærgaard, Sissel Vera<br />

Pettersen og mange andre.<br />

På festivalen skal man især søge mod spillestederne<br />

5e, LiteraturHaus, Christianshavns Beboerhus og<br />

Huset-KBH for at møde de nyeste eksperimenter.<br />

Men også flere steder på de etablerede festivalscener<br />

er det muligt at høre den grænsesøgende improvisationsmusik.<br />

ibyen@pol.dk<br />

Juli<br />

Er man nysgerrig og åben over for<br />

avantgardens sære udtryk, bør<br />

man ikke snyde sig selv for et møde<br />

med den rablende<br />

fantastiske britiske vokalist<br />

Phil Minton, der<br />

er en af musikscenens<br />

mest besynderlige<br />

CHRISTIAN<br />

MUNCH-<br />

HANSEN<br />

KIM FABER<br />

skikkelser. Han bruger<br />

sin stemme i et frit fablende<br />

og ofte humoristisk<br />

improviseret<br />

sprog. Denne aften sammen med den<br />

talentfulde guitar- og trommeduo haUtUllin!<br />

LiteraturHaus kl. 20.<br />

Langt størstedelen af <strong>Copenhagen</strong><br />

<strong>Jazz</strong> <strong>Festival</strong>s spillesteder ligger i<br />

København K eller de tilstødende<br />

bydele. Kulturhuset Viften i Rødovre er<br />

en af undtagelserne og er, med små 10<br />

kilometer ind til festivalens epicenter i<br />

Indre By, et af de spillesteder, der er<br />

længst ude. Om man så må sige.<br />

Viftens festivalprogram er derimod<br />

ikke spor langt ude. Kulturhuset, der efterhånden<br />

må betegnes som en veteran<br />

i jazzfestivalsammenhæng, præsenterer<br />

således i år ikke færre end fire<br />

pænt store navne fra den amerikanske<br />

scene.<br />

På festivalens første dag står, hvad<br />

man vel efterhånden godt kan betegne<br />

som stedets husmusiker, den amerikanske<br />

guitarist Mike Stern, på scenen.<br />

Det er fjerde år i træk, den tidligere<br />

Miles Davis-guitarist gæster Rødovre,<br />

denne gang i selskab med den ameri-<br />

SIDSEL STORM<br />

Den unge Sidsel Storm er blandt<br />

de vidunderligt mange fremstormende<br />

kvindelige jazzvokalister,<br />

der hele tiden<br />

dukker op i Danmark.<br />

To fine cd’er har hun i<br />

bagagen, og med sin<br />

fine stemme, sin faible<br />

HENRIK PALLE<br />

kanske bassist Victor Wooten og dennes<br />

band.<br />

Onsdag 10. juli er det den gamle<br />

Miles- og Mahavishnu Orchestra-trommeslager<br />

Billy Cobhams tur til at tage<br />

publikum på et trip ind i fusionsland.<br />

Ud over samarbejdet med Miles Davis<br />

og guitaristen John McLaughlin er Cobham<br />

mest kendt for det stilskabende al-<br />

Fredag 21. juni 2013 JAZZ <strong>POLITIKEN</strong> 29<br />

for den lette skandinaviske<br />

melankoli og sine<br />

dejlige melodier er<br />

hun et indtagende bekendtskab. Og<br />

den lille sammenhæng i Café Drop Inn<br />

vil helt sikkert skabe en dejlig intim<br />

ramme om hendes sang og musik.<br />

Drop Inn kl. 18.<br />

Musikalsk leksikon portræt af et Spillested<br />

Kulturhuset Viften. Store jazzstjerner<br />

på Rødovre Parkvej<br />

Kulturhuset præsenterer i år<br />

ikke færre end fire pænt store<br />

navne fra den amerikanske<br />

scene<br />

GIRLS IN AIRPORTS<br />

De seneste år har de været et fast<br />

indslag både ved <strong>Copenhagen</strong><br />

<strong>Jazz</strong> <strong>Festival</strong> og i det hele taget på<br />

en dansk jazzscene,<br />

hvor de unge udvider<br />

udtrykket og nuancerer<br />

paletten. Bandet<br />

Girls in Airports laver<br />

THOMAS<br />

MICHELSEN<br />

bum ’Spectrum’. Dagen efter er det endnu<br />

en forhenværende Milesmusiker, saxofonisten<br />

Bill Evans’ tur til med sit<br />

Soulgrass Band at stå på scenen foran<br />

de knap 300 tilskuere, der er plads til i<br />

Viften. Denne amerikanske tour de force<br />

slutter fredag den 12., hvor trompetisten<br />

Randy Brecker har samlet nogle af<br />

de musikere, der op gennem tiden har<br />

spillet med i Brecker Brothers, i The<br />

Brecker Brothers Band Reunion – med<br />

danske Chris Minh Doky på bas. Randy<br />

Breckers lillebror, tenorsaxofonisten<br />

Michael Brecker, døde af leukæmi i<br />

2007, og nu er den meget vanskelige<br />

opgave med at følge i hans fodspor uddelegeret<br />

til den kvindelige italienske<br />

saxofonist Ada Rovatti.<br />

Foruden de amerikanske stjerner optræder<br />

danske navne som Jesper Thilo<br />

og Jacob Fischer på Viftens program.<br />

kim .faber@pol.dk<br />

simpel, overraskende<br />

danse- og lyttevenlig<br />

hybridmusik med<br />

strejf af etniske briser tilsat rytmer i<br />

skæve taktarter, som alle kan forholde<br />

sig til. Udendørs i godt vejr i Haveselskabets<br />

Have bliver det skønt.<br />

Haveselskabets Have kl. 18.30.<br />

Kulturhuset Viften,<br />

Rødovre Parkvej 130, 2610 Rødovre.<br />

Pr-foto


...<br />

30 <strong>POLITIKEN</strong> JAZZ Fredag 21. juni 2013<br />

POlitikens anmeldere anbefaler<br />

TERENCE<br />

BLANCHARD<br />

13.<br />

Hardbop/Modern<br />

CHRISTIAN MUNCH-HANSEN, PHILIP YTOURNEL (TEGNING)<br />

Med hardbop menes den bebop-influerede<br />

jazz, som var dominerende i 1950’ernes og<br />

60’ernes USA, og som blandede elementer<br />

fra beboppen med blues og soulmusik.<br />

Hardboppen var især knyttet til pladeselskabet<br />

Blue Note og talte mange af den moderne jazz’ store<br />

navne: Miles Davis, Horace Silver, Art Blakey, Sonny<br />

Rollins, Thelonious Monk, John Coltrane, Dexter<br />

Gordon, Clifford Brown og Charlie Mingus.<br />

I 1980’erne fik hardboppen eller neoboppen, som<br />

den også kaldes, en renæssance hos mange yngre<br />

musikere, bannerført af Wynton Marsalis i USA,<br />

hvor også flere af den oprindelige hardbops musikere<br />

kom til ære og værdighed, for eksempel Dexter<br />

Gordon og Joe Henderson.<br />

Der opstod også i Danmark en bølge af neobop<br />

med unge navne som Niels Lan Doky, Fredrik Lundin,<br />

Tomas Franck, Hans Ulrik, Nikolaj Bentzon og<br />

gruppen Page One.<br />

Desuden trak en række af de etablerede musikere<br />

på hardboppen, heriblandt Allan Botchinsky, Jørgen<br />

Emborg, Bjarne Rostvold og Jan Kaspersen.<br />

I nutidens jazzkultur er tingene mere flydende,<br />

men den amerikansk influerede, moderne jazz er<br />

fortsat en væsentlig del af jazzscenen. I årets udgave<br />

af <strong>Copenhagen</strong> <strong>Jazz</strong> <strong>Festival</strong> kan man høre hardbop<br />

på mange scener, ikke mindst i <strong>Jazz</strong>hus Montmartre,<br />

ligesom hardboppen også er på programmet i<br />

Valby Summer <strong>Jazz</strong> og <strong>Jazz</strong>house.<br />

ibyen@pol.dk<br />

Juli<br />

En serie som ’The Sound of New<br />

Orleans’ skal ligesom have Terence<br />

Blanchard på plakaten. Den<br />

amerikanske trompetist<br />

er nemlig født i<br />

New Orleans. Ud over<br />

at have leveret soundtracks<br />

til Spike Lee-<br />

THOMAS<br />

MICHELSEN<br />

KIM FABER<br />

film for Hollywood<br />

har han markeret sig<br />

som straight ahead<br />

jazzmester, guddommelig klangmaler<br />

med afrikanske fusionsstrejf og komponist<br />

af smukke melodier. Bl.a. til minde<br />

om ofrene for Katrina.<br />

Pressen kl. 20.30.<br />

Karens Minde Kulturhus.<br />

Den rene idyl i Enghaven<br />

På mange måder repræsenterer<br />

Karens Minde Kulturhus i Kgs.<br />

Enghave det allerbedste ved<br />

<strong>Copenhagen</strong> <strong>Jazz</strong> <strong>Festival</strong>. For det første<br />

styres kulturhuset af en forening, og<br />

det er medlemmerne, der suverænt bestemmer,<br />

hvad der skal foregå. Og heldigvis<br />

har de siden 2002 bestemt, at<br />

Karens Minde skal være en fast bestanddel<br />

af jazzfestivalen.<br />

For det andet er Karens Minde et af festivalens<br />

smukkeste spillesteder, både<br />

hvad angår beliggenhed og de bygningsmæssige<br />

rammer. Og for det tredje<br />

er der kvalitet over programmet.<br />

Som i øvrigt spænder fra traditionel<br />

jazz til avantgarde.<br />

Karens Minde Kulturhus ligger i statelige<br />

bygninger, som oprindelig har<br />

rummet en institution for åndssvage,<br />

som det hed dengang. Men koncerterne<br />

foregår i en meget smuk gammel og<br />

CHRISTINA DAHL<br />

Christina Dahl er en dejlig omskiftelig<br />

saxophonist, der har nogle<br />

rigtig fine legekammerater i den<br />

efterhånden klassiske<br />

danske dametrio Sophisticated<br />

Ladies, bestående<br />

af Marie Louise<br />

Schmidt på klaver,<br />

HENRIK PALLE<br />

Helle Marstand på bas<br />

og Benita Hastrup på<br />

trommer. Musikken,<br />

de spiller, er af Ellington, Strayhorn,<br />

Ibrahim Abdullah med flere.<br />

Og om det swinger. Det kan De bande<br />

på, det gør.<br />

<strong>Jazz</strong>Cup kl. 19.<br />

Musikalsk leksikon portræt af et Spillested<br />

fredet dansepavillon af træ. Indtil 2001<br />

stod den i parken omkring Sct. Hans<br />

Hospital i Roskilde, men blev overdraget<br />

til og genopført ved Karens Minde<br />

Kulturhus.<br />

Måske er det på grund af træværket,<br />

at akustikken i pavillonen er så god,<br />

Når musikken spiller i Karens<br />

Minde på en lun sommeraften,<br />

er der ikke et øje tørt<br />

som den er. Læg til den fine lyd, at de frivillige,<br />

som driver spillestedet, tænder<br />

for grillen, når vejret er til det og serverer<br />

en god grillbøf og god vin til rimeli-<br />

LEGARDH & KELLOCK<br />

En af den danske sangerinde Cathrine<br />

Legardhs kendetegn er<br />

hendes ukrukkede og naturlige<br />

tilgang til sang og fortolkningskunst.<br />

Hun<br />

er pladeaktuel i samarbejde<br />

med den britiske<br />

pianist Brian Kel-<br />

CHRISTIAN<br />

MUNCH-<br />

HANSEN<br />

ge penge. Summa summarum: Når<br />

musikken spiller i Karens Minde en lun<br />

sommeraften, er der ikke et øje tørt.<br />

<strong>Jazz</strong>festivalen her begynder lørdag 6.<br />

juli med pianisten Steen Rasmussens<br />

kvintet, suppleret med den brasilianske<br />

sanger og guitarist Leo Minax. Som<br />

er et stort navn i sit hjemland og viderefører<br />

den musikalske arv fra navne som<br />

Gilberto Gil og Milton Nascimento.<br />

Dagen efter er det musikalske kompas<br />

svinget 180 grader, når det Berlinbaserede<br />

band Schneeweis und Rosenrott<br />

sammen med Emil de Waal og Spejderrobot<br />

skruer på knapperne og bevæger<br />

sig rundt i grænselandet mellem jazz,<br />

pop og avantgarde. Og for nu at understrege<br />

pointen med det alsidige program:<br />

Torsdag 11. juli er det Daimi med<br />

Louisiana <strong>Jazz</strong> Band i ryggen, der spiller<br />

op til dans i den gamle dansepavillon.<br />

kim.faber@pol.dk<br />

lock, og ved denne lejlighed<br />

får duoen følgeskab<br />

af den islandske<br />

saxofonist Sigur-<br />

dur Flosason, som Legardh også har<br />

indspillet succesfuldt med. Forvent<br />

kammer- og vokaljazz af fineste slags.<br />

PH-Cafeen kl. 19.30.<br />

Karens Minde Kulturhus,<br />

Wagnersvej 19, 2450 København SV.<br />

Foto: Jens Dresling


...<br />

POlitikens anmeldere anbefaler<br />

TIM BERNE SNAKEOIL<br />

14.<br />

Musikalsk leksikon<br />

Traditionel <strong>Jazz</strong><br />

CHRISTIAN MUNCH-HANSEN, PHILIP YTOURNEL (TEGNING)<br />

Lyden af glade toner fra trompet, klarinet, basun<br />

og en hoppende rytmegruppe – ofte med<br />

banjo i besætningen – er det klassiske New Orleans-orkester,<br />

som vi kender det fra scenerne ved<br />

Mindeankret i Nyhavn og på Højbro Plads under festivalen.<br />

Fænomenet har mange øgenavne: Happy jazz,<br />

Skolelærerjazz, Banjojazz, Ølmavejazz. Men uanset<br />

hvad har Danmark en lang kærlighedsaffære med<br />

de ældre jazzformer:<br />

Dixieland (New Orleans), stride, boogie, swing/<br />

blues og jump, præsenteret af navne som Papa Bues<br />

Viking <strong>Jazz</strong> Band, Kansas City Stompers, Jørgen Svare,<br />

Theis Jensen, Doc Houlind, Peter Nissen, Peruna<br />

<strong>Jazz</strong>men, Vestre <strong>Jazz</strong>værk, Ricardos <strong>Jazz</strong>men og Leonardo<br />

Pedersen.<br />

På det seneste har også et ungt orkester som Six<br />

City Stompers vist, at den ældre jazz sagtens kan udvikles<br />

til musik, som også tiltrækker et ungt publikum.<br />

Det hele startede i 1920’ernes New Orleans med legender<br />

som King Oliver, Jelly Roll Morton og Louis<br />

Armstrong.<br />

New Orleans-jazzen blev dog, da jazzens popularitet<br />

rullede i de amerikanske og snart også de europæiske<br />

storbyer, overhalet indenom af swing i 30’erne<br />

og bebop i 40’erne.<br />

Men i 1950’erne – ikke mindst i England og Danmark<br />

– opstod der en revival-bølge for New Orleansjazz.<br />

Siden har den haft sit faste hjørne i jazzkulturen<br />

herhjemme. Den lever fortsat i bedste velgående,<br />

øjensynlig ikke til at slå ihjel.<br />

ibyen@pol.dk<br />

Juli<br />

Den originale og vildt tænkende<br />

amerikanske saxofonist og komponist,<br />

som den unge, progressive<br />

generation af danske<br />

jazzmusikere skylder<br />

ikke så lidt, er tilbage<br />

på festivalen. Her<br />

med sit eget medbrag-<br />

CHRISTIAN<br />

MUNCH-<br />

HANSEN<br />

KIM FABER<br />

te band Snakeoil, der<br />

også er navnet på Bernes<br />

seneste plade fra<br />

2012. <strong>Festival</strong>en slutter<br />

således med bravur, når en af de mest<br />

indflydelsesrige amerikanske jazznavne<br />

siden 1980’erne står på scenen.<br />

<strong>Jazz</strong>house kl. 21.<br />

KB18. Hep hep for Miles<br />

Davis og Booker T.<br />

Genrebetegnelsen jazz er så bred,<br />

at det i realiteten ikke giver mening<br />

at forsøge at definere den.<br />

På <strong>Copenhagen</strong> <strong>Jazz</strong> <strong>Festival</strong> afspejles<br />

det blandt andet af, hvor forskellige festivalens<br />

over 100 spillesteder er.<br />

I den ene ende af spektret befinder<br />

sig de store og fine som Det Kgl. Teaters<br />

Gamle Scene og DR’s koncertsal, hvor<br />

navne som Dianne Reeves og Cassandra<br />

Wilson optræder, og hvor det ville blive<br />

anset for at være ret meget ved siden af<br />

skiven, hvis man rejste sig op og begyndte<br />

at danse vildt til musikken.<br />

I den anden ende finder vi spillesteder<br />

som KB18 – et af flere venues på jazzfestivalen,<br />

som har hjemme i eller i omegnen<br />

af Kødbyen. Bygningen, som<br />

KB18 ligger i, har tidligere rummet et<br />

slagteri og et industrikøkken, og indretningen<br />

er stadig i dén grad til den rå<br />

side. Til daglig er det et af byens mest<br />

DANSTRUP REPTILES<br />

Den sidste aften på årets jazzfestival<br />

bør man seriøst overveje at<br />

bruge i selskab med dette herligteksperimenterende<br />

orkester, der har<br />

rigtig mange messingblæsere<br />

med. To<br />

fremragende cd-udgi-<br />

HENRIK PALLE<br />

portræt af et Spillested<br />

besøgte klubsteder, ofte med electronica<br />

på plakaten, men der afholdes også<br />

både rock- og jazzkoncerter på KB18.<br />

Og der er ved gud ingen, der vil løfte et<br />

øjenbryn, hvis nogen her begynder at<br />

danse til jazzen. Det modsatte vil snarere<br />

være tilfældet.<br />

Der er ved gud ingen, der vil<br />

løfte et øjenbryn, hvis nogen<br />

her begynder at danse til jazzen<br />

Flere af koncerterne på KB18’s jazzfestivalprogram<br />

er tribute-koncerter.<br />

Det kan være en slem omgang at stå<br />

igennem, når musikere beslutter sig<br />

Fredag 21. juni 2013 JAZZ <strong>POLITIKEN</strong> 31<br />

velser er det blevet til,<br />

og der er god grund til<br />

at være opmærksom<br />

på eksempelvis Jakob Muncks herlige<br />

tubaspil og Anders Bankes tenorsaxarbejde.<br />

Lettere avantgardistiske gulvøvelser<br />

med melodisk puls.<br />

Huset kl. 21.<br />

DET’ FOR BØRN!<br />

Nu skal det heller ikke være seriøs<br />

jazz det hele, og på tiende og sidste<br />

dag af en lang festival kan det<br />

være, man skulle slappe<br />

lidt af sammen<br />

med ungerne og bare<br />

lade sig og dem underholde<br />

af noget jazz,<br />

THOMAS<br />

MICHELSEN<br />

for at hylde deres musikalske helte.<br />

Men hvis talentet er til stede, kan det<br />

selvfølgelig også være en ren fornøjelse.<br />

Der er ingen grund til at tro andet,<br />

end at der er en solid musikalsk oplevelse<br />

i vente, når Jakob Dinesen, Kasper<br />

Tranberg, Aske Jacoby, Rune Olesen, Anders<br />

Christensen, Ben Besiakov og<br />

StunnGunn lørdag 6. juli hylder Miles<br />

Davis ved at spille hans album ’A Tribute<br />

to Jack Johnson’ fra 1971. Musikken er<br />

soundtrack til en film om bokseren<br />

Jack Johnson og står sammen med Miles-albummerne<br />

’In a Silent Way’ og ’Bitches<br />

Brew’ som musikalske milepæle i<br />

perioden, hvor jazzen blev elektrisk og<br />

fusionerede med rocken. Fem dage efter,<br />

den 11. juli, gælder hyldesten pladeselskabet<br />

Stax – og ikke mindst Booker<br />

T. & the MG’s - når blandt andre Aske Jacoby<br />

og Stefan Pasborg står på scenen.<br />

kim.faber@pol.dk<br />

KB18,<br />

Kødboderne 18, 1714 Kbh. V.<br />

der har saxofonen rettet<br />

i børnehøjde.<br />

Chapper, Wonder-<br />

brazz, Tip Toe Big Band og Martin Spang<br />

Olsens Halfdan Rasmussen-projekt Når<br />

Far og Mor Får Tid ... nyd det i solen, og<br />

lad os håbe, den skinner.<br />

Kulturhuset Islands Brygge kl. 10.<br />

Pr-foto


...<br />

Lidt mere jazz i en<br />

Tuborg Classic<br />

Vind lidt mere<br />

Tuborg Classic her:<br />

Tuborg Classic offi ciel sponsor

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!