POLITIKEN 5 - Copenhagen Jazz Festival
POLITIKEN 5 - Copenhagen Jazz Festival
POLITIKEN 5 - Copenhagen Jazz Festival
Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!
Leverage SEO-optimized Flipbooks, powerful backlinks, and multimedia content to professionally showcase your products and significantly increase your reach.
<strong>POLITIKEN</strong> 5<br />
<strong>Jazz</strong><br />
guide til <strong>Copenhagen</strong> <strong>Jazz</strong> <strong>Festival</strong><br />
INTERNATIONAL JAZZ MØDER EUROPAS FØRENDE KOR<br />
6/7 BETTY NANSEN TEATERET<br />
AUGUST<br />
ROSENBAUM<br />
<strong>Jazz</strong>musikken er i frodigt opbrud i disse år. Glem<br />
alt om gængse grænser og gamle mænd i islandske<br />
sweatre. En af tidens største talenter er<br />
August Rosenbaum, der nok betragter sig selv<br />
som jazzmusiker, men i nye og bredere rammer<br />
ARS NOVA COPENHAGEN MARILYN MAZUR<br />
JOHN BLAKE JR.<br />
HANS ULRIK<br />
JOHNATHAN BLAKE<br />
MAKIKO HIRABAYASHI<br />
ANDERS KOPPEL<br />
KLAVS HOVMAN<br />
BENJAMIN KOPPEL TRITONUS KORET<br />
13/7 BETTY NANSEN TEATERET<br />
Fredag 21. juni 2013<br />
Foto: Martin Lehmann
...<br />
2 <strong>POLITIKEN</strong> JAZZ Fredag 21. juni 2013<br />
INDHOLD<br />
Interview Bill Frisell – guitarvirtuosen 5<br />
Interview Selvhenter – fem kvinder støjer 6<br />
Tendens <strong>Jazz</strong>begrebet – et opbrud undervejs 10<br />
Historie Narkotika – inspiration og nedtur 12<br />
Grafik 6 Degrees of Miles – alle veje fører til Davis 16<br />
Portræt Miles Davis – den farveblinde mester 18<br />
Interview August Rosenbaum – om talent og tvivl 20<br />
Interview Terrence Blanchard – om New Orleans efter Katrina 25<br />
Dagsprogram: 5.-14.juli<br />
Politikens anmeldere anbefaler<br />
Portræt af byens spillesteder<br />
Kend din jazz<br />
<strong>Jazz</strong> i medierne<br />
Politiken dækker både i papiravisen og på www.politiken.dk/jazz festivalen intensivt<br />
med daglige anmeldelser, nyheder, interview og reportager.<br />
På <strong>Copenhagen</strong> <strong>Jazz</strong> <strong>Festival</strong>s gratis app, jazz.dk, finder du festivalens program,<br />
nyheder, information om spillesteder m.m.<br />
<strong>Jazz</strong>Danmarks gratis app, Live <strong>Jazz</strong>, indeholder information om en række forskellige<br />
festivaler og livearrangementer.<br />
Både DR P8 <strong>Jazz</strong> og Radio <strong>Jazz</strong> på FM 102,9 dækker løbende festivalen.<br />
<strong>Jazz</strong>en er her stadig<br />
– nu er den bare ud<br />
over det hele!<br />
Skal vi tage os af August Rosenbaums<br />
nye plade? Hvis bord er<br />
det efterhånden? Den unge<br />
mand er jo ret meget all over the place«.<br />
Mailen kom fra beatredaktøren, der<br />
havde fået tilsendt denne måneds nye<br />
album med den danske pianist og komponist<br />
August Rosenbaum til anmeldelse<br />
i Politiken. Pr-bureauet havde<br />
sendt det til hende i<br />
stedet for til jazzanmelderen,<br />
fordi … tja,<br />
måske fordi det efterhånden<br />
er et åbent<br />
THOMAS<br />
MICHELSEN,<br />
MUSIK-<br />
REDAKTØR<br />
spørgsmål, hvor jazzen<br />
anno 2013 står.<br />
Har vi stadig med en<br />
fasttømret genre at<br />
gøre? Eller er grænser-<br />
ne efterhånden blevet så flydende og limen<br />
så gammel, at jazzetiketten truer<br />
med at falde af?<br />
August Rosenbaum er en ung musiker.<br />
Født i 1987 og altså endnu i 20’erne.<br />
Tjekker man ham ud på nettet – og læser<br />
man interviewet med ham i det festivaltillæg,<br />
du nu har i hænderne – så<br />
opdager man, at jo, han opfatter sig selv<br />
som jazzmusiker. Men i nye og bredere<br />
musikalske rammer.<br />
August Rosenbaum er ikke i gang<br />
med at bygge en karriere på at fortolke<br />
jazzklassikerne fra den store amerikanske<br />
sangbog. Han laver sin egen musik.<br />
Og han er ikke alene. Rigtig mange unge<br />
og yngre danske jazzmusikere er lige<br />
så inspirerede af klassisk, elektronisk<br />
og andre genrer, som de er af den jazztradition,<br />
der engang repræsenterede<br />
noget vildt og forfriskende, men som i<br />
dag er gået hen og blevet en del af ... nå<br />
ja, musikhistorien.<br />
Vi har talt med en vifte af disse musikere<br />
i dette tillæg, og om det så er deres<br />
professor på Det Rytmiske Musikkonservatorium<br />
i København, pianisten og<br />
komponisten Carsten Dahl, er han<br />
enig. Musik er mest spændende, når<br />
der tænkes og spilles ud af genreboksen,<br />
synes manden, der i øjeblikket selv<br />
er optaget af at skrive musik for landets<br />
klassiske orkestre. Han har for nylig fået<br />
et værk opført af DR SymfoniOrkestret,<br />
og et nyt værk er på vej til Odense<br />
Symfoniorkester.<br />
DER ER SKET markante nye skred inden<br />
for jazzmiljøet.<br />
Musikere skriver deres eget materiale<br />
og udvikler nye udtryk. Udtryk, der<br />
ikke nødvendigvis minder om den traditionelle<br />
swing eller senere bebop, der<br />
engang var dominerende tendenser.<br />
Andre genopliver netop swingtraditionen<br />
for fuld skrue, holder godt fast i<br />
1980’ernes virtuose neobop eller giver<br />
jazzstafetten videre på andre måder.<br />
Retningspilene er mangfoldige.<br />
Hvornår og hvor længe kan man så<br />
Ansvarshavende chefredaktør Bo Lidegaard Kulturredaktør Anita Bay Bundegaard Redaktør Kristoffer Hegnsvad kristoffer.hegnsvad@.dk<br />
Redaktion Per Theil per.theil@pol.dk, Kim Faber kim.faber@pol.dk Louise Skov Andersen louise.skov@pol.dk Research Christoffer Bjerregaard, Anja Pil<br />
Layout Christine Vierø Larsen christine.v.larsen@pol.dk. Kontakt redaktionen ibyen@pol.dk, telefon 33 47 17 93, annoncer telefon 33 47 29 82<br />
Foto: Herman Leona/AP<br />
hævde, at det hele kan og bør samles<br />
bag en fælles etiket, hvorpå der står<br />
jazz?<br />
Det har efterhånden i noget tid været<br />
et rigtig godt spørgsmål. <strong>Copenhagen</strong><br />
<strong>Jazz</strong> <strong>Festival</strong> viser med sine mere end<br />
1.000 koncerter hele den bredde, der<br />
både er musikkens styrke og – måske –<br />
genrens problem.<br />
AT ERKLÆRE JAZZEN DØD, bare fordi<br />
den lugter underligt eller er begyndt at<br />
dufte anderledes, har dog før vist sig at<br />
være forhastet.<br />
Musik med stærke elementer af improvisation<br />
og rødder vil blive ved med<br />
at eksistere. Men jazzen lever af at reagere<br />
på sine omgivelser og udvikle sig<br />
med dem. Eller vikle sig ind i dem. Ingen<br />
har vist det tydeligere end Miles Davis<br />
i en karriere, der konstant tog nye<br />
overraskende skridt fremad og i farten<br />
bragte håndfulde af topmusikere frem<br />
i lyset, som efterfølgende gik hen og<br />
blev centrale skikkelser i jazzens historie<br />
og er det den dag i dag.<br />
<strong>Jazz</strong>en lever af at reagere<br />
på sine omgivelser og udvikle<br />
sig med dem. Eller vikle sig<br />
ind i dem<br />
<strong>Jazz</strong>en er med andre ord næppe ved<br />
at dø. Det sker formentlig først den dag,<br />
den bliver til et museum, hvor man<br />
dogmatisk holdt fast i at tilbede guder<br />
med navne som Duke Ellington og<br />
Charlie Parker.<br />
Det gør August Rosenbaum og hans<br />
jævnaldrende ikke. De er beundrere af<br />
de gamle giganter og har dyrket dem<br />
som inspiration og igangsættere. Andet<br />
ville også være dybt mærkeligt, for<br />
Ellington og Parker var giganter, man<br />
kan lære af den dag i dag. Men de vil også<br />
videre, de unge. De vil realisere deres<br />
eget potentiale, og de vil komponere og<br />
improvisere og lave musik anno 2013 –<br />
og de er ud over det hele.<br />
Det vil <strong>Copenhagen</strong> <strong>Jazz</strong>festival uden<br />
tvivl bekræfte. På den måde er festivalen<br />
både en jazzfestival i genkendelig<br />
forstand og meget mere end det. Fortiden<br />
bevares, bearbejdes og bombarderes.<br />
Både indefra og udefra. Den forløses,<br />
forkastes og forarbejdes. Det skal vi<br />
være glade for. Det betyder, at musikken<br />
er i live.<br />
thomas.michelsen@pol.dk
...<br />
✇ 2/7, Tivoli Congress Hall<br />
Chick Corea<br />
& The Vigil (US)<br />
➨ 5/7, Statens Museum for Kunst<br />
Charles Lloyd, Zakir<br />
Hussain & Eric Harland<br />
“Sangam” (US)<br />
✇ 6/7, Det Kongelige Teater, Gamle Scene<br />
Cassandra Wilson (US)<br />
✇ 7/7, Koncerthuset, Koncertsalen<br />
Dianne Reeves (US)<br />
✇ 9/7, Det Kongelige Teater, Gamle Scene<br />
Marcus Miller (US)<br />
+ Richard Bona (CM)<br />
OPLEV EV OGSÅ: Branford Marsalis (US), Sunny Murray ay (US), Sc Scot ot ott Co C ll lley e (US), Bettye LaVet e<br />
Arturo Sandoval (CU), Kresten Osgood & Sunny Murray (DK/US), Tim Berne Snakeoil (U<br />
Ginman/Blachman/Dahl/Mikkelborg (DK), Benjamin Koppel & Joe Lovano (US), T unde de<br />
Billetter og yderligere information: www.jazz.dk Officiel app: jazz. .dk k Downl Download ad app via sms: Send JAZZ til 1204* 120<br />
Tak til:<br />
Official<br />
festival<br />
pre-event<br />
✇ 10/7, Det Kongelige Teater, Gamle Scene<br />
Macy Gray<br />
& David Murray (US)<br />
✇ 11/7, Det Kongelige Teater, Gamle Scene<br />
Medeski, Martin<br />
& Wood (US)<br />
+ Becca Stevens (US)<br />
✇ 13/7, Statens Museum for Kunst<br />
Bill Frisell<br />
& The Big Sur Sextet (US)<br />
+ Mikkelborg/Dahl/<br />
Davies<br />
* Servicen udbydes af <strong>Copenhagen</strong> <strong>Jazz</strong> <strong>Festival</strong>, Skt. Peders Stræde 28C, 2. sal, 1453 KBH K, +45 3393 2013 og koster almindelig sms-<br />
ette (US), Billy lly Co CCobham bham (US), Tower r of Pow Power (U<br />
(US), CChristian ristian Sands (U (US) , The Cooker Cookers (U (US),<br />
Thunderca d cat a (US), Mike Stern (US), Jagwa Music<br />
(US),<br />
Jagwa Musi (TZA) M.FL.<br />
bydes af <strong>Copenhagen</strong> <strong>Jazz</strong> <strong>Festival</strong>, Skt. Peders Stræde 28C, 2. sal, 1453 KBH K, +45 3393 2013 og koster almindelig sms-takst
...<br />
4 <strong>POLITIKEN</strong> JAZZ Fredag 21. juni 2013<br />
POlitikens anmeldere anbefaler<br />
CHARLES LLOYD<br />
5.<br />
Swing &<br />
Mainstream<br />
CHRISTIAN MUNCH-HANSEN, PHILIP YTOURNEL (TEGNING)<br />
Swingmusikken opstod i USA i 1930’ernes New<br />
York og Kansas City med giganter som Duke<br />
Ellington, Count Basie, Benny Goodman, Teddy<br />
Wilson og Coleman Hawkins.<br />
Disse musikeres både melodisk inciterende og<br />
rytmisk bårne musik har siden været en af jazzens<br />
væsentligste ingredienser – af mange opfattet som<br />
den ’ægte vare’. I dag taler vi især om ’mainstream’<br />
som det brede bælte af jazz med udgangspunkt i<br />
amerikansk swing og bebop.<br />
I Danmark er Jesper Thilo Mr. Mainstream med sit<br />
saftige tenorsaxspil og sit veloplagte, lejlighedsvis<br />
ømme klarinetspil.<br />
I kølvandet på ham er der fortsat en stor skare<br />
glimrende musikere som Søren Kristiansen, Hugo<br />
Rasmussen, Jesper Lundgaard, Mads Vinding, Alex<br />
Riel, Ole Kock Hansen, Oliver Antunes, Jens Erik Sørensen,<br />
Elith ’Nulle’ Nykjær og Jacob Fischer, som –<br />
selv om flere også spiller mere moderne jazz – dyrker<br />
swing og mainstream.<br />
Til mainstreamjazzen i Danmark hører også legenden<br />
og veteranen, den i dag 97-årige violinist<br />
Svend Asmussen, som indtil for få år siden stadig<br />
kunne høres i ny og næ.<br />
Svend Asmussen var en af swingjazzens pionerer i<br />
Danmark, aktiv allerede i midten af 1930’erne sammen<br />
med andre store personligheder – Leo Mathisen,<br />
Kai Ewans, Kjeld Bonfils, Henry Hagemann,<br />
Harlem Kiddies og Børge Roger-Henrichsen. Sammen<br />
skabte de under den tyske besættelse i 1940’erne,<br />
hvad vi i dag kalder den danske ’guldalderjazz’.<br />
ibyen@pol.dk<br />
Juli<br />
Musikalsk leksikon<br />
Det kan godt være, Charles Lloyd<br />
er født i Memphis, Tennessee,<br />
men han kan lyde som en afrikansk<br />
ørkenstorm. Fra<br />
amerikansk jazz har<br />
saxofonisten, fløjtenisten<br />
og taragotspilleren<br />
opdyrket et uni-<br />
THOMAS<br />
MICHELSEN<br />
<strong>Jazz</strong>house. <strong>Jazz</strong>ens svar på<br />
Det Kongelige Teater<br />
KIM FABER<br />
vers af world jazz. Med<br />
percussionisten Zakir<br />
Hussain på indiske ta-<br />
bla og Eric Harland ved trommesæt og<br />
klaver er denne trio tunet ind på Lloyds<br />
indholdsrige improvisationsmusik fra<br />
albummet ’Sangam’.<br />
Statens Museum for Kunst kl. 21.<br />
Meget kan man sige om spillestedet<br />
i Niels Hemmingsens Gade.<br />
Men kedeligt har det ikke været<br />
at følge med i kampen for at fremtidssikre,<br />
hvad man uden at træde nogen<br />
over tæerne godt kan kalde jazzens<br />
danske nationalscene.<br />
Ved siden af bestræbelserne på at få<br />
økonomien til at hænge sammen har<br />
<strong>Jazz</strong>house de seneste fem år rent bygningsmæssigt<br />
ført en mildt sagt omtumlet<br />
tilværelse. I 2008 åbnede stedet<br />
efter en større renovering, og alt var<br />
godt. Indtil himlens sluser åbnede sig 2.<br />
juli 2011 og oversvømmede <strong>Jazz</strong>house.<br />
For at gøre en lang historie kort medførte<br />
det en gennemgribende ombygning,<br />
og <strong>Jazz</strong>house fremstår i dag som<br />
et topmoderne spillested, der kan fungere<br />
både som intim klub og regulær<br />
koncertsal.<br />
I mange år var det først og fremmest<br />
SINNE EEG<br />
Findes der en bedre måde at indlede<br />
festivalen på end med den velsyngende<br />
jyske vokalist, der, siden<br />
hun for alvor trådte<br />
i karakter som solist<br />
med ’Waiting for<br />
Dawn’, ikke har set sig<br />
tilbage, men stræbt ef-<br />
HENRIK PALLE<br />
ter stjernerne. Hun akkompagneres<br />
af en<br />
trio med Morten Lund<br />
på trommer, Morten Ramsbøl på bas og<br />
Lars Jansson ved tangenterne. Repertoiret<br />
er gammelt og nyt, eget og lånt – og<br />
sikkert også noget moderat blåt.<br />
Sølyst, kl. 19<br />
portræt af et Spillested<br />
kunstnere, der spillede jazz med stort J,<br />
som optrådte i <strong>Jazz</strong>house. Men ansættelsen<br />
af bassisten og komponisten<br />
Lennart Ginman som kunstnerisk leder<br />
i efteråret 2008 blev også indledningen<br />
til en ny tid, hvor grænserne for, hvem<br />
Grænserne for, hvem der<br />
kan stå på <strong>Jazz</strong>houses scene,<br />
er blevet brudt ned<br />
der kan stå på <strong>Jazz</strong>houses scene, er blevet<br />
brudt ned. Og denne måneds program<br />
demonstrerer meget godt, hvor<br />
rummeligt spillestedet er blevet. Den<br />
ene dag spiller popdronningen Oh<br />
STEEN RASMUSSEN<br />
Pianisten Steen Rasmussen har<br />
gjort det til sin specialitet at mikse<br />
jazz og brasiliansk musik. Med<br />
sine seneste pladeudgivelser,<br />
et særdeles<br />
velspillende band og<br />
det pladeaktuelle, lykkelige<br />
samarbejde<br />
CHRISTIAN<br />
MUNCH-<br />
HANSEN<br />
Land, den anden dag står crooneren<br />
Curtis Stieger på plakaten, og den tredje<br />
er det New Jungle Orchestras tur med<br />
en hyldestkoncert til den afdøde avantgardemusiker<br />
John Tchicai.<br />
Overskriften for <strong>Jazz</strong>houses festivalprogram<br />
er ’21st Century <strong>Jazz</strong>’. Programmet<br />
spænder fra øjeblikkets bedste<br />
bud på et dansk navn med international<br />
gennemslagskraft, guitaristen<br />
Jakob Bro og hans Nonet, over den polske<br />
stjernetrompetist Tomasz Stanko til<br />
en af New York-scenens markante navne,<br />
saxofonisten Tim Berne. Læg dertil<br />
et så eksotisk navn som Jagwa Music fra<br />
Tanzania og den amerikanske trash<br />
punk/hiphop/whatever-musiker Thundercat,<br />
aka Stephen Bruner, og der er,<br />
om ikke andet, demonstreret, hvor god<br />
plads der er nede i kassen med det 21.<br />
århundredes jazz.<br />
kim.faber@pol.dk<br />
med den brasilianske<br />
sanger og sangskriver<br />
Leo Minax har Steen<br />
Rasmussen Quinteto<br />
rent ud sagt klasse. Mere blidt vuggende,<br />
detaljerig og lækkert iscenesat bossanovajazz<br />
skal man lede længe efter.<br />
Huset KBH kl. 21.<br />
Foto: Jonas Pryner Andersen<br />
<strong>Jazz</strong>house, Niels Hemmingsens Gade 10,<br />
1153 København K.
...<br />
interview Bill frisell<br />
Han danser ikke. Han slås ikke.<br />
Han spiller guitar<br />
Grim avantgardejazz.<br />
Kontrolleret fusion. Hylende<br />
guitarsoli. Gennem 30 år<br />
har Bill Frisell betrådt flere<br />
musikalske stier end de<br />
fleste. Til juli besøger han<br />
København med sit nye<br />
projekt, som fik liv i barske,<br />
forblæste Big Sur.<br />
NIELS CHRISTENSEN<br />
I<br />
2012 bad den traditionsrige Monterey<br />
<strong>Jazz</strong> <strong>Festival</strong> guitaristen Bill Frisell<br />
om at komponere et nyt værk,<br />
som skulle uropføres på sidste års festival<br />
i den californiske kystby. Med bestillingen<br />
fulgte et gratis ophold på en<br />
ranch i Big Sur, et barskt, men også meget<br />
smukt naturområde syd for Monterey.<br />
Opholdet resulterede i et værk for<br />
den i jazzsammenhæng ret usædvanlige<br />
besætning guitar, violin, bratsch og<br />
cello, som har fået navn efter Big Sur, og<br />
som er meget inspireret af Frisells ensomme<br />
ophold midt i den vilde natur.<br />
»Jeg havde hverken ur eller telefon<br />
med. Så jeg kunne suge The Big Sur ind<br />
døgnet rundt og lade inspirationen blive<br />
til musik. Jeg synes selv, naturen kan<br />
høres i musikken, men det var nu ikke<br />
noget, jeg havde planlagt; det kom nærmest<br />
af sig selv«, fortæller Bill Frisell i telefonen<br />
fra New York om værket, som<br />
også står i centrum<br />
for hans optræden<br />
på <strong>Copenhagen</strong><br />
<strong>Jazz</strong> <strong>Festival</strong>.<br />
Nu er der, skal<br />
det siges, ikke noget<br />
specielt ved, at<br />
den 62-årige guitarist<br />
rent musikalsk<br />
betræder<br />
nye stier. Det har<br />
altid været normen.<br />
Bill Frisell er<br />
med andre ord ikke<br />
for fastholdere. Hans vej gennem<br />
musikken de seneste 30 år har været alt<br />
andet end forudsigelig og har konstant<br />
været præget af en uudslukkelig tørst<br />
efter at udfordre musikken, lytterne og<br />
ikke mindst sig selv.<br />
Han har været hele turen igennem:<br />
fra opfindsomme klange og beherskede<br />
hyleguitarsoli over bevidst grim, larmende,<br />
knasende og provokerende<br />
avantgarde/undergrunds punkjazz. Fra<br />
kontrolleret, velklingende fusion over<br />
nye soundtracks til Buster Keaton-film<br />
og videre til musik inspireret af fotos af<br />
USA's fattige landarbejdere i midten af<br />
det 20. århundrede.<br />
Sin egen amerikanske musikarv<br />
Men siden midten af halvfemserne har<br />
den lyriske side af Bill Frisell været den<br />
fremherskende. Gennem en række pro-<br />
Alt kommer ud, når jeg spiller.<br />
Jeg er som i en anden verden,<br />
hvor jeg kan alt det, jeg ikke kan<br />
i mit virkelige liv<br />
jekter og cd-udgivelser har han understreget<br />
sin dybe kærlighed til det oprindelige<br />
i sin egen amerikanske musikarv.<br />
Med sit enkle og klangorienterede<br />
spil har han tydeligvis fundet sig til rette<br />
i en genre, som først for nylig har fået<br />
et navn: americana. Musik, som er videreudviklet<br />
fra blues, bluegrass, country<br />
& western, rhytm’n’blues og rock’n’roll.<br />
Bill Frisell beskriver sig selv som nærmest<br />
afhængig af at kunne udtrykke sig<br />
gennem musikken:<br />
»Jeg er grundlæggende et meget genert<br />
menneske. Jeg danser ikke, og jeg<br />
slås ikke. Men alt kommer ud, når jeg<br />
spiller. Jeg er som i en anden verden,<br />
hvor jeg kan alt det, jeg ikke kan i mit<br />
virkelige liv«.<br />
Som musiker og person virker Bill Frisell,<br />
som om han i høj grad hviler i sig<br />
selv og hele tiden har en klar fornemmelse<br />
af, hvor han vil hen med sin musik.<br />
Er han nogensinde i tvivl om, hvad<br />
der nu skal ske?<br />
Han ler.<br />
»Jeg er konstant i tvivl! Jeg føler, at jeg<br />
altid er i en læreproces. Og dog – så længe<br />
jeg er midt i musikken, er jeg aldrig i<br />
tvivl. Jeg spiller en tone, og den sender<br />
mig videre til de utallige yderligere muligheder,<br />
der findes«, siger han. Og tilføjer<br />
så:<br />
»Det er kun, når jeg tænker for meget,<br />
at jeg kan blive forvirret«.<br />
En stor inspirator<br />
Blandt danske instrumentkolleger er<br />
der stor respekt for Bill Frisell og hans<br />
betydning. For guitaristen Jacob Fischer<br />
var det en regulær øreåbner, da<br />
Frisell fik sit gennembrud.<br />
»Han har udvidet<br />
jazzguitarens<br />
klanglige palet<br />
enormt. Og har jo<br />
den dejlige linje<br />
til Jim Hall, hvor<br />
guitarister ikke<br />
nødvendigvis be-<br />
høver spille så<br />
mange toner. Bill<br />
Frisell er en stor<br />
guitarist«, siger Jacob<br />
Fischer.<br />
Den svenskfødte<br />
guitarist Bjarne<br />
Roupé, som har boet og arbejdet i København<br />
siden 1979 og er jævnaldrende<br />
med Bill Frisell, har fulgt amerikaneren,<br />
siden han i begyndelsen af 1980’erne<br />
spillede sammen med den norske<br />
saxofonist Jan Gabarek.<br />
»Jeg lytter stadig til de plader. De er<br />
klassiske i både sound og koncept«, siger<br />
Bjarne Roupé, som er vild med Frisells<br />
»super kontrollerede vibrato, kombineret<br />
med brug af volumepedal og<br />
ekko og hans smukke harmoniske valg<br />
af grundtoner«.<br />
»Bill Frisell har skabt en dybt original<br />
retning, som ofte er kopieret, men aldrig<br />
overgået«, siger den svensk guitarist.<br />
Men Bill Frisell kan inspirere andre<br />
end guitarister. Han har netop været i<br />
studiet med den italienske pianist Stefano<br />
Bollani og de to danskere bassi-<br />
IKON. Ofte kopieret, men aldrig overgået. Sådan beskriver<br />
den svenske guitarist Bjarne Roupé Bill Frisell. PR-foto<br />
Fredag 21. juni 2013 JAZZ <strong>POLITIKEN</strong> 5<br />
sten Jesper Bodilsen og trommeslageren<br />
Morten Lund. Et møde mellem,<br />
hvad der på forhånd kunne ligne to meget<br />
forskellige retninger: americana og<br />
klassisk europæisk klavertrio. Men det<br />
skulle vise sig, at de to retninger havde<br />
meget at give hinanden.<br />
»En magisk session – intet mindre«,<br />
siger Morten Lund. »Musikken flød<br />
fuldstændig ubesværet. Jeg mærkede<br />
det med det samme; som et spil Tetris,<br />
der går op. Otte ud af ni sange var first<br />
takes, og alle gik rundt og smilede hele<br />
tiden og sagde »Awesome!««.<br />
Bill Frisell var temmelig nervøs op til<br />
indspilningen. Men da først musikken<br />
spillede, forsvandt nervøsiteten. For,<br />
som han udtrykker det:<br />
»Når vi først begynder at spille, er der<br />
ingen, der tænker på, hvor vi kommer<br />
fra. Alt forsvinder ind i musikken. Musikken<br />
binder os sammen«.<br />
I disse år skyder den ene musikalske<br />
knop efter den anden ud fra den stamme,<br />
der, i mangel af bedre, stadig kaldes<br />
jazz. Og der tales meget om, hvorvidt<br />
begrebet har overlevet sig selv. Bill Frisell<br />
har om nogen bidraget med nye,<br />
friske skud på jazzstammen. Hvad kalder<br />
han sin musik? <strong>Jazz</strong> eller ..?<br />
»Da jeg som ung mand hørte Sonny<br />
Rollins, Thelonious Monk og Miles Davis,<br />
var jeg fuldstændig opslugt og<br />
tænkte: »Wauw – det er stort«. For mig<br />
er jazz ikke kun én ting, én genre. Det er<br />
musik, som indeholder alt. Så jeg kan<br />
ikke definere, hvad min musik lyder<br />
som, eller hvad den kan kaldes. Men jeg<br />
gør mit bedste og det har jeg altid<br />
gjort«.<br />
ibyen@pol.dk<br />
Bill Frisell & The Big Sur Quintet.<br />
Lø. 13. juli kl. 21, Statens Museum for Kunst<br />
Fem must havealbum<br />
med<br />
Bill Frisell<br />
’Marc Johnsen’s Bass Desires’<br />
(1985). Fremragende og behersket<br />
fusion (med Scofield og Erskine).<br />
’Power Tools’ (1987). Larmende, men<br />
også intens og funky firseravantgarde.<br />
’Good Dog, Happy Man’ (2004). Smuk,<br />
smuk instrumental americana.<br />
’East / West’ (2004). Live med trio fra<br />
NYC og San Francisco. Frisell som<br />
enestående improvisator.<br />
’All We Are Saying’ (2011). Betagende<br />
smukke versioner af John Lennons<br />
bedste sange.
...<br />
6 <strong>POLITIKEN</strong> JAZZ Fredag 21. juni 2013<br />
interview Selvhenter<br />
STØJROCK, DRONE<br />
Selvhenter vækker genklang<br />
hos både rockavantgardister,<br />
jazzfolk og dem,<br />
der foretrækker moderne<br />
kompositionsmusik.<br />
Et musikalsk bagholdsangreb«.<br />
»En rejse ind i kaos«.<br />
»Aparte«.<br />
Det er nogle af de vendinger og ord,<br />
danske musikanmeldere har brugt om<br />
Selvhenter. Et fem kvinder stort band,<br />
der bevæger sig i<br />
krydsfeltet mellem<br />
støjrock, drone og freejazz<br />
og som bliver<br />
booket til både rock-,<br />
BIRGITTE<br />
KJÆR<br />
jazz- og kunstfestivaler.<br />
Et band, der sætter<br />
strøm til trombonen,<br />
lader stortrommerne slå over i heavy<br />
metal-beats og får violinen til at lyde<br />
som en syret Sonic Youth-guitar. Et<br />
band, der dyrker spændingen mellem<br />
stram styring og improviseret kaos.<br />
»I Danmark er vi i en smal kategori.<br />
Det kunne vi mærke efter koncerten på<br />
Roskilde <strong>Festival</strong>, da en skrev, at der var<br />
»for lidt mening med galskaben««, siger<br />
trombonist Maria Bertel.<br />
»Vi har ikke oplevet noget lignende<br />
andre steder«, tilføjer trommeslager<br />
Anja Jacobsen.<br />
Selvhenter lader sig interviewe via<br />
Skype før endnu en optræden uden for<br />
landets grænser. I løbet af foråret har<br />
bandet optrådt i blandt andet Holland,<br />
Tyskland, Belgien og England, og nu de<br />
nået til festivalen Serralves Em Festa i<br />
Porto. Tre af de unge kvinder sidder ved<br />
skærmen, i baggrunden sidder en fjerde<br />
med sin baby på armen, mens saxofonisten,<br />
Sonja LaBianca, er fraværende.<br />
Anja Jacobsen forklarer, at det med<br />
internetæraen er blevet nemmere at nå<br />
et internationalt publikum, så bandet<br />
bliver booket til både rock-, jazz- og<br />
kunstfestivaler.<br />
»Vi har en masse udenlandske job og<br />
får både rejse, løn og et godt hotel. Jeg<br />
klager ikke. Man kan godt tjene penge<br />
på avantgarde. Vi er ikke smalle. Selvhenters<br />
musik er ret bred«, fastslår Maria<br />
Bertel.<br />
Bandet opstod i 2007 som en trio<br />
med violin, saxofon og trombone, og<br />
først sidenhen kom de to trommeslagere<br />
til. Udgangspunktet var at arbejde<br />
med instrumenternes begrænsninger,<br />
at sætte forstærkere og pedaler til og på<br />
den vis vride lydbilledet og gøre det ka-<br />
Selvhenter<br />
Sonja LaBianca (saxofon), Maria<br />
Bertel (trombone), Maria Diekmann<br />
(violin), Jaleh Negari (trommer)<br />
og Anja Jacobsen (trommer).<br />
De fem medlemmer kommer alle<br />
fra den eksperimenterende scene<br />
og spiller blandt andet med i band<br />
som Pinkunoizu, Havens Fugle,<br />
Chimes & Bells, Gud Er Kvinde,<br />
Valby Vokalgruppe, Kirsten Ketsjer<br />
og Choir Of Young Believers.<br />
Selvhenter har udgivet albummet<br />
’Miss B. Fricka’, der er produceret<br />
af Peter Peter (tidl. Sods, Sort Sol)<br />
på deres eget selskab Eget Værelse.<br />
FEM KVINDER.<br />
Trombonist Maria<br />
Bertel blæser<br />
igennem til<br />
koncert. Øverst i<br />
sort-hvid ses Jaleh<br />
Negari og Anja<br />
Jacobsen på<br />
trommer.<br />
Nedenunder ses<br />
violinist Maria<br />
Diekmann til højre.<br />
Yderst til højre er<br />
det Sonja LaBianca<br />
på saxofon.<br />
Nej, man<br />
kan ikke<br />
spille forkert!<br />
Foto: Hasan Jensen<br />
otisk og fyldigt. De fem medlemmer<br />
har forskellige indgange til musikken –<br />
trombonisten har papirer fra Det Rytmiske<br />
Musikkonservatorium, hvor den<br />
ene trommeslager snart skal begynde,<br />
violinisten har gået på Kunstakademiet,<br />
og den anden trommeslager og saxofonisten<br />
er autodidakte – men de har<br />
alle kendt hinanden i mange år via et<br />
spind af musikalske konstellationer. På<br />
nær to, der kender hinanden fra<br />
capoeiratræning.<br />
Fælles for dem er, at de alle har en nysgerrig<br />
og eksperimenterende tilgang<br />
til musikken, samtidig med at udtrykket<br />
er fyldt med løssluppen energi.<br />
Og for publikum må en Selvhenterkoncert<br />
gerne være en mystificerende<br />
oplevelse, supplerer Anja Jacobsen:<br />
»Tingene skal ikke være for udpenslede.<br />
Der må gerne være modstridende<br />
elementer, så intentionen med musikken<br />
ikke er for tydelig. Vi dyrker spændingen<br />
mellem elementerne«.<br />
»Ja, det skal ikke være for entydigt. Vi<br />
vil gerne skabe et rum, hvor lytteren<br />
selv må tyde, hvad der sker«, tilføjer<br />
trommeslager Jaleh Negari.<br />
Tidligere havde bandmedlemmerne
...<br />
OG FREEJAZZ<br />
god tid til at mødes i øvelokalet ved<br />
Mayhem i Nordvest og improvisere frit,<br />
til noget interessant opstod. I dag arbejder<br />
de mere struktureret – ikke mindst<br />
efter én af dem er flyttet til Berlin, og<br />
det er sjældnere, at de mødes.<br />
»Det er tit noget med, at én præsenterer<br />
en idé. For eksempel tonerne fra en<br />
gong. Så oversætter vi dem til de andre<br />
instrumenter, så det skaber en spændende<br />
tonalitet, og spiller derudfra.<br />
Men ingen kan bestemme, hvad de andre<br />
skal præstere«, siger Jaleh Negari.<br />
Så man kan ikke spille forkert?<br />
»Nej, man kan ikke spille forkert!«,<br />
svarer bandet i kor og griner.<br />
Den favnende holdning skal ikke forveksles<br />
med slaphed eller tilfældighed.<br />
I Selvhenter tager man musikken seriøst.<br />
»Vi fusionerer temperamentet med<br />
en lang række forskellige inspirationskilder.<br />
Vi arbejder inden for en minimalistisk<br />
ramme og med det repetitive«,<br />
lyder det fra Anja Jacobsen.<br />
Det lyder, som om det kræver en fokuseret<br />
indsats at udtrykke kaos?<br />
Fredag 21. juni 2013 JAZZGUIDE <strong>POLITIKEN</strong> 7<br />
»Nærmere end vores udtryk er bevidst,<br />
tror jeg, det er resultatet af os, der<br />
mødes og udforsker, hvad vi kan musikalsk«,<br />
sige Maria Bertel.<br />
birgitte.kjaer@pol.dk<br />
Selvhenter optræder til<br />
komponistforeningen Skræps 25-års jubilæum<br />
i Koncertkirken på Blågårds Plads 11. juli kl. 19<br />
Selvhenter: Der er meget få kvindelige instrumentalister<br />
BIRGITTE KJÆR<br />
Efter at have talt sammen i en halv<br />
times tid virker det »kunstigt, at<br />
vi ikke runder det oplagte<br />
spørgsmål om« …, begynder undertegnede,<br />
og bandet fuldfører i kor: »... om<br />
det har betydning, at vi er kvinder?«.<br />
Der grines.<br />
Spørgsmålet synes pinligt oplagt og<br />
»fuldstændig ligegyldigt«, lyder det<br />
korte svar fra én.<br />
»Nej, jeg har det fint med spørgsmålet.<br />
Når vi er i øveren, er der ingen, der<br />
tænker på det, men når vi giver koncert<br />
eller udgiver, er det anderledes. Det er<br />
først i mødet med omverdenen, det bliver<br />
et tema«, siger trommeslageren Anja<br />
Jacobsen.<br />
»Altså, vi har ikke et bevidst projekt,<br />
men der er meget få kvindelige instrumentalister,<br />
så det er vigtigt at vise, at vi<br />
kan. At vi er rollemodeller«.<br />
»Det er rart at kunne vise, at kvinders<br />
energi kan være heftig«, tilføjer Jaleh<br />
Foto: Søren Rye, <strong>Jazz</strong>house.dk<br />
Foto: Søren Rye, <strong>Jazz</strong>house.dk Foto: Hasan Jensen<br />
Negari og fortsætter:<br />
»Den gængse opfattelse af det kvindelige/det<br />
mandlige er stereotyp. Det feminine/maskuline<br />
findes i begge køn.<br />
Her er der et clash mellem min opfattelse<br />
og resten af verdens opfattelse«.<br />
»Ja, det er problematisk med den opdeling.<br />
Den er konstrueret. Hovedsagen<br />
er musikken«, siger Anja Jacobsen.<br />
»For eksempel er violinen et flødeskumsinstrument<br />
i rockmusikken, og<br />
da jeg mødte de andre, oplevede jeg at<br />
kunne lægge den violinrolle bag mig<br />
og spille det lækreste overhovedet. Det<br />
er skidesjovt«, siger Maria Dickmann.<br />
Betyder jeres køn noget i en koncertsituation?<br />
»Det tilfører noget positivt, for man<br />
bliver altid glad for at se noget, man ikke<br />
ser så tit«, siger Anja Jacobsen – og<br />
slutter:<br />
»Men det er ikke kun, fordi vi er kvinder,<br />
at vi får positiv respons. Der er meget<br />
koncentration i bandet. Vi spiller<br />
med fokus og spilleglæde«.<br />
birgitte.kjaer@pol.dk
...<br />
8 <strong>POLITIKEN</strong> JAZZ Fredag 21. juni 2013<br />
POlitikens anmeldere anbefaler<br />
DR BIG BAND<br />
6.<br />
Bebop<br />
CHRISTIAN MUNCH-HANSEN, PHILIP YTOURNEL (TEGNING)<br />
Beboppen kaldes den revolutionerende jazzstil,<br />
der udviklede sig i jazzmiljøet i New York<br />
i midten af 1940’erne.<br />
Beboppen blev anført af pionerer som trompetisten<br />
Dizzy Gillespie, altsaxofonisten Charlie Parker,<br />
trommeslageren Max Roach og pianisterne Bud Powell<br />
og Thelonious Monk.<br />
Musikken signalerede en ny, stærk selvbevidsthed<br />
og moderne storbyidentitet. Det kom til udtryk i de<br />
hvirvlende temaer, hidtil uhørt komplekse (og<br />
mange) akkorder, en friere måde at spille sammen<br />
på og et nyt teknisk mesterskab på instrumenterne.<br />
Intet var det samme efter beboppen, som flåede<br />
jazzmiljøerne over på midten i dem, der var for, og<br />
dem, der var imod.<br />
Også i Danmark var beboppen en stærk inspirationskilde<br />
for den musikergeneration, som bragte<br />
jazzen videre igennem 1950’erne, heriblandt Max<br />
Brüel, Jørgen Ryg, Atli Bjørn, Bent Axen, Erik Moseholm<br />
og Bent Jædig – også selv om det i højere grad<br />
var beboppens aflægger, cooljazzen, som de var inspireret<br />
af.<br />
Beboppen har været grundlag for senere stilformer<br />
som hardboppen, der i 1950’erne og 60’erne<br />
blev bannerført af pladeselskabet Blue Note, og neoboppen<br />
eller ’nykonservatismen’, der i 1980’erne fik<br />
unge musikere til at genopdage de akustiske jazzdyder<br />
efter et årti domineret af elektrisk jazzrock.<br />
Aktive danske musikere med bop i blodårerne er<br />
f.eks. Henrik Bolberg, Søren Kristiansen, Bob Rockwell,<br />
Niels Lan Doky, Søren Lee og Benjamin Koppel.<br />
ibyen@pol.dk<br />
Juli<br />
Pianisten, arrangøren, komponisten<br />
og orkesterlederen Gil<br />
Evans ville være fyldt 100 sidste<br />
år, og DR’s bigband er<br />
stadig i gang med at<br />
fejre ham. Det er ikke<br />
for meget. Fra Miles<br />
Davis-albummet<br />
THOMAS<br />
MICHELSEN<br />
KIM FABER<br />
’Birth of the Cool’ og<br />
fremad via bl.a. ’Sketches<br />
of Spain’ betød<br />
Gil Evans en subtil, klassisk inspireret<br />
revolution for den måde, kammer- og<br />
orkesterjazz kan lyde på. Det bliver en<br />
fest at høre DR BigBand fortolke ham.<br />
Den Sorte Diamant kl. 20.<br />
Valby Summer <strong>Jazz</strong>.<br />
Fra korsang til hardbop<br />
Siden begyndelsen i 2010 har Valby<br />
Summer <strong>Jazz</strong> vokset sig større<br />
og større og er nu ikke længere<br />
begrænset til at foregå i Prøvehallen i<br />
Valby. Sidste år blev Betty Nansen Teatret<br />
på Frederiksberg indrulleret og lagde<br />
scene til koncerter med henholdsvis<br />
saxikonet Lee Konitz og trommeslageren<br />
Brian Blades Fellowship Band –<br />
sidstnævnte blev af mange fremhævet<br />
blandt 2012-festivalens højdepunkter.<br />
I år er Summer <strong>Jazz</strong>’ koncerter ligeligt<br />
fordelt mellem de to spillesteder. Det<br />
overordnede tema er bigband og kor.<br />
Saxofonisten Benjamin Koppel, der er<br />
manden bag festivalen, har blandet<br />
kortene, så en stribe danske og internationale<br />
topnavne møder hinanden i<br />
helt nye konstellationer. Flere af musikerne<br />
har dog været faste gæster siden<br />
Valbyfestivalens begyndelse, blandt andre<br />
de to amerikanere, pianisten Kenny<br />
JAN KASPERSEN<br />
Pianisten Jan Kaspersen har siden<br />
slutningen af 1960’erne været en<br />
givende institution i det musikalske<br />
miljø. Han har<br />
gjort sig gældende i<br />
adskillige konstellationer,<br />
fra solo til bigband.<br />
HENRIK PALLE<br />
Men denne jazzfestival<br />
giver lejlighed til at<br />
opleve ham som leder<br />
af sin originale kvintet, det vil sige med<br />
Anders Bergcranz på trompet, Peter<br />
Danstrup bas, Ole Rømer trommer og<br />
Bob Rockwell på tenorsax.<br />
<strong>Jazz</strong>Cup kl. 14.30.<br />
Musikalsk leksikon portræt af et Spillested<br />
Werner og bassisten Scott Colley, ligesom<br />
også saxofonisten David Sanchez<br />
har været med tidligere i Valby.<br />
Benjamin Koppels lyst til at lege med<br />
genrerne kommer især til udtryk i to<br />
koncerter, hvor først koret Ars Nova<br />
Der er også plads til helt<br />
straight forward hardbop,<br />
som vor mor hadede den<br />
<strong>Copenhagen</strong> lørdag 6. juli optræder<br />
sammen med to gange far og søn, Benjamin<br />
og Anders Koppel, samt den amerikanske<br />
trommeslager Jonathan Blake<br />
og dennes far, violinisten John Blake jr.,<br />
CASSANDRA WILSON<br />
Hendes køligt sensuelle og mørkt<br />
kafferistede stemme har forførende<br />
kvaliteter, og orkestret<br />
omkring hende er<br />
som en simrende gryde<br />
fra Mississippi-deltaet,<br />
kogt sammen på<br />
gode råvarer af jazz,<br />
CHRISTIAN<br />
MUNCH-<br />
HANSEN<br />
suppleret med Morten Ramsbøl på bas.<br />
Og en uge senere, 13. juli, mødes Tritonus<br />
Koret med percussionisten Marilyn<br />
Mazur, saxofonisten Hans Ulrik, bassisten<br />
Klaus Hovmand og pianisten Makiko<br />
Hirabayashi. Det må også siges at være<br />
noget af et miks, når den klassiske<br />
pianist Katrine Gislinge fredag 12. juli<br />
optræder sammen med Benjamin Koppel<br />
og DJ Noize. Og når pianisten Jacob<br />
Anderskov i anden halvdel af dobbeltkoncerten<br />
spiller sammen med en strygertrio<br />
og en percussionist.<br />
Men der er også plads til helt straight<br />
forward hardbop, som vor mor hadede<br />
den, når The Cookers med blandt andre<br />
trompetisten Eddie Henderson og<br />
trommeslageren Billy Hart fyrer den af<br />
ved to koncerter 8. juli.<br />
kim.faber@pol.dk<br />
blues og nyere amerikansk<br />
populærmusik.<br />
Cassandra Wilson har<br />
fornyet vokaljazzen<br />
ved at gribe tilbage til dens rødder. Hun<br />
er en sjælden gæst på disse breddegrader,<br />
men nu er muligheden der.<br />
Det Kgl. Teater, Gamle Scene kl. 20.<br />
Foto: Per Folkver<br />
Prøvehallen,<br />
Porcelænstorvet 4, 2500 Valby.<br />
Betty Nansen Teatret,<br />
Frederiksberg Allé 57, 1820 Frederiksberg.
...<br />
POlitikens anmeldere anbefaler<br />
MARILYN MAZUR<br />
7.<br />
HENRIK PALLE<br />
Cool <strong>Jazz</strong><br />
CHRISTIAN MUNCH-HANSEN, PHILIP YTOURNEL (TEGNING)<br />
Cooljazzen kan ses som en afdæmpet og<br />
klangligt raffineret tradition i jazzen.<br />
Denne tilgang til musikken kan spores tilbage<br />
til pionerer som trompetisten Bix Beiderbecke<br />
i 1920’erne og saxofonisten Lester Young i 30’erne.<br />
Men en egentlig cool-stil opstod med afsæt i og som<br />
reaktion imod den højspændte bebop i slutningen<br />
af 1940’erne.<br />
Et hovedværk er pladen ’Birth of The Cool’ (1949)<br />
med trompetisten Miles Davis som hovedsolist i et<br />
nimandsorkester med vigtige musikere som Lee Konitz,<br />
Gerry Mulligan og John Lewis.<br />
Cooljazzen blev især populær på den amerikanske<br />
vestkyst (deraf betegnelsen ’west coast jazz’).<br />
Andre navne inden for stilen er Lennie Tristano,<br />
Chet Baker, Jim Hall og Stan Getz.<br />
Flere af 1950’ernes toneangivende danske og<br />
svenske musikere var inspirerede af cool-skolen,<br />
heriblandt Lasse Gullin, Arne Domnerus, Max Brüel<br />
og Jørgen Ryg.<br />
En slags videreførelse af cooljazzen kan følges hos<br />
pianisten Bill Evans i 1960’erne og op i vores tid med<br />
det tyske pladeselskab ECM’s nytænkende udgivelser<br />
fra 1970’erne og frem, hvor det afdæmpede og<br />
europæisk prægede blev et dominerende ideal i<br />
musik af Gary Burton, Chick Corea, Paul Bley og<br />
Ralph Towner.<br />
Nutidige danske musikere, som har cool-træk i<br />
deres spil, er for eksempel Christina von Bülow, Jens<br />
Søndergaard, Flemming Agerskov og Jakob Bro.<br />
ibyen@pol.dk<br />
Juli<br />
Et helt særligt forunderligt rytmisk<br />
væsen er amerikanskfødte<br />
Marilyn Mazur, som i midten af<br />
1980’erne pludselig<br />
fik verdensberømmelse<br />
som medlem af<br />
Miles Davis’ orkester.<br />
Hendes musik er<br />
KIM FABER<br />
spirituel, men aldrig<br />
på den fesne måde, og<br />
når hun er sammen<br />
med Josephine Cronholm plus guitarmanden<br />
Krister Jonsson, går det hele<br />
ganske sikkert op.<br />
Skt. Jakobs Kirke kl. 16.<br />
Siden 2000 har Huset-KBH – som<br />
tidligere hed Huset i Magstræde –<br />
været en vigtig del af <strong>Copenhagen</strong><br />
<strong>Jazz</strong> <strong>Festival</strong>. Og med bred margen<br />
spillestedet med de fleste arrangementer<br />
per festival. Således bliver der i år afholdt<br />
tæt på 100 koncerter i Huset, og<br />
det tal kan ingen andre matche.<br />
Og så er det selvfølgelig lidt snyd, det<br />
med de mange koncerter på et enkelt<br />
spillested. Fordi Huset under jazzfestivalen<br />
faktisk rummer fire forskellige<br />
scener: Gårdscenen, Husets Café, Planeten<br />
samt Paradise <strong>Jazz</strong> & ToneArt.<br />
Musikken spiller om ikke i døgndrift<br />
i Huset så dog en betragtelig del af døgnets<br />
timer. De fleste dage begynder løjerne<br />
kl. 13 med en koncert på Gårdscenen,<br />
som hovedsagelig er reserveret<br />
dansk jazz’ vækstlag. Og så kører det ellers<br />
derudad helt frem til på den anden<br />
side af midnat. Og man kan roligt sige,<br />
SCHNEEWEISS<br />
UND ROSENROT<br />
Bag de tyske eventyrnavne gemmer<br />
sig en indiepræget vokalgruppe<br />
fra Berlin med sangerinderne<br />
og tangentspillerne<br />
Johanna Borchert<br />
og Lucia Cadotsch<br />
i front. Ærlig,<br />
nutidig vokal- og orke-<br />
CHRISTIAN<br />
MUNCH-<br />
HANSEN<br />
stermusik af den slags,<br />
som aldrig ville få air<br />
play i de kommercielle<br />
radiokanalers pave-<br />
dømme. Samme aften kan også den<br />
drevne trommeslager Emil De Waal høres<br />
sammen med Spejderrobot.<br />
Karens Minde Kulturhus kl. 19.<br />
Musikalsk leksikon portræt af et Spillested<br />
at der er noget for enhver smag på Husets<br />
program. Planeten, som tidligere<br />
rummede Husets Teater, har i år afrikansk<br />
tema og præsenterer blandt andre<br />
den mozambiqiske multimusiker<br />
Deodato Siquir og gruppen Api Pipo<br />
med den fænomenalt dygtige guitarist<br />
Alain Apaloo fra Togo i front.<br />
Men der bliver også spillet meget andet<br />
end afrikansk musik på Planeten<br />
Fredag 21. juni 2013 JAZZ <strong>POLITIKEN</strong> 9<br />
Huset-KBH. Med plads til<br />
vækstlag, Afrika og bigband<br />
Musikken spiller om ikke i<br />
døgndrift i Huset så dog en<br />
betragtelig del af døgnets timer<br />
GEORGE GARZONE<br />
Det er en tradition, at de spiller på<br />
den lille café på Frederiksberg,<br />
den danske pianist Rasmus<br />
Ehlers og den amerikanskemestersaxofonist<br />
og Coltranediscipel<br />
George Garzone.<br />
Man får sig en fadøl<br />
THOMAS<br />
MICHELSEN<br />
under festivalen. Blandt andet lægger<br />
Loco Days vejen forbi 12. og 13. juli, og 7.<br />
juli indtager Palle Mikkelborg, Helen<br />
Davis og Ayi Solomon scenen oppe under<br />
Husets tag.<br />
Husets Café præsenterer en bred buket<br />
af kendte danske navne: Jesper Thilo,<br />
Jacob Fischer, Jacob Anderskov og<br />
Kresten Osgood m.fl. Det samme gør<br />
Paradise <strong>Jazz</strong> & ToneArt. Mandag er det –<br />
selvfølgelig – Niels Jørgen Steens Monday<br />
Night Big Band forstærket med sangeren<br />
Bobo Moreno, der spiller op. Og<br />
dagen efter gælder det et andet (knap<br />
så) stort orkester, nemlig Ernie Wilkins<br />
Almost Big Band med sangerinden<br />
Veronica Mortensen ved mikrofonen.<br />
Pianisten Thomas Clausen og saxofonisterne<br />
Emil Hess og Simon Spang-Hanssen<br />
er andre stærke navne på Paradise<br />
<strong>Jazz</strong>’ festivalprogram.<br />
kim.faber@pol.dk<br />
imens, men musikken<br />
man hører, er luksus.<br />
Som var man på en lil-<br />
le klub i New York. Det er som sædvanlig<br />
de herrer Jonas Westergaard på bas<br />
og Jakob Høyer ved trommerne.<br />
Bartof Café kl. 21.<br />
Huset-KBH,<br />
Rådhusstræde 13, 1466 København K.<br />
PR-foto
...<br />
10 <strong>POLITIKEN</strong> JAZZGUIDE Fredag 21. juni 2013<br />
tendens opbrud<br />
PR-foto<br />
<strong>Jazz</strong>begrebet er en spændetrøje<br />
Publikum forbinder ’jazz’ med fadøl og gamle mænd<br />
i islandske sweatere, og ordet er en kommerciel party<br />
killer. Imens bevæger musikerne sig ud i stadig flere<br />
genremæssige gråzoner, mens de drømmer om fuldstændig<br />
kunstnerisk frihed.<br />
JAKOB DYBRO JOHANSEN<br />
<strong>Jazz</strong>en er et museum af kedelige<br />
Oscar Peterson-kopister. Musikken<br />
har ikke rykket sig siden<br />
midten af forrige århundrede. Og de<br />
eneste, der kan lide den, er gamle<br />
mænd, der går med stråhat og ryger pibe.<br />
Sådan lyder nogle af fordommene<br />
om jazz. Og de er så udbredte, at mange<br />
’jazzmusikere’ i dag faktisk helst vil være<br />
fri for at blive kaldt ’jazzmusikere’.<br />
»I mine ører er jazz en meget begrænsende<br />
genrebetegnelse. Der er så mange<br />
subgenrer og musiske grene, som<br />
det ene ord skal rumme, og det kan det<br />
slet ikke holde til. Det kan ikke rumme<br />
alt det, der foregår i musikken«, siger<br />
Stefan Pasborg, trommeslager i blandt<br />
andet Ibrahim Electric og Odessa 5.<br />
Som dreng var han Elvisfan, i 80’erne<br />
dyrkede han heavy metal, og i dag elsker<br />
han Jimi Hendrix og The Beatles.<br />
Men selv om alle de referencer har formet<br />
hans spil, bliver han stadig set som<br />
jazzmusiker. Og det irriterer ham.<br />
»Jeg snakkede med Laust Sonne om<br />
det for nogle uger siden. Han føler, han<br />
er meget mere end en rocktrommeslager,<br />
men det er det, folk tænker ham<br />
som, fordi de kender ham fra D-A-D. På<br />
samme måde bliver jeg opfattet som<br />
jazztrommeslager, fordi jeg i Køben-<br />
havn spiller mest på <strong>Jazz</strong>house. Men<br />
når jeg for eksempel spiller med Ibrahim<br />
Electric på jazzfestivaler rundt omkring<br />
i verden, er vores musik meget<br />
ujazzet«, siger Stefan Pasborg.<br />
Hans slagtøjskollega Emil de Waal<br />
har det også svært med at blive sat i bås<br />
som ’jazzmusiker’. Han spiller både traditionel<br />
jazz med klarinetlegenden<br />
Elith ’Nulle’ Nykjær Jørgensen, elektronisk<br />
musik med Spejderrobot og singer-songwriter<br />
med Randi Laubæk.<br />
»Jeg er jazzmusiker, i den forstand at<br />
mit udgangspunkt er improviseret musik.<br />
Men den attitude kan man lige så<br />
godt have i forhold til et rockbeat, et<br />
punkbeat eller noget elektronisk«, siger<br />
Emil de Waal.<br />
Han bevæger sig hele tiden mellem<br />
forskellige stilarter og har gennem karrieren<br />
fået mange forskellige ord klistret<br />
på sig.<br />
»Da jeg startede som professionel i<br />
1987, blev min musik kaldt for fusionsjazz.<br />
Så blev jeg rocktrommeslager, og<br />
nu er jeg åbenbart jazzmusiker igen. Så<br />
folk må kalde mig, hvad de vil. Jeg er ligeglad.<br />
Jeg vil bare gerne være musiker«.<br />
<strong>Jazz</strong>fobi<br />
I praksis kan jazzstemplet være en<br />
ulempe, hvis man drømmer om et større<br />
publikum. Det oplevede bassisten<br />
Nicolai Munch-Hansen, da han i 2011<br />
udgav albummet ’Memories of Days<br />
Gone By’ sammen med Kira Skov. Det<br />
udkom på Stunt Records, der har en<br />
jazzet profil.<br />
»Og fordi musikken var kategoriseret<br />
som jazz, var det umuligt at få den med<br />
på en playliste i Danmarks Radio. Den<br />
kunne kun komme på P8 (DR’s jazzkanal,<br />
red.), selv om pladen både havde<br />
jazzede og ujazzede numre«, fortæller<br />
Nicolai Munch-Hansen.<br />
Selv er han glad for jazzbegrebet, som<br />
han forbinder med mange af sine store<br />
forbilleder. Men samtidig genkender<br />
han sagtens billedet af det tilrøgede<br />
værtshus med stråhattene og de islandske<br />
sweatere. Hvilket delvis er jazzmiljøets<br />
egen skyld, mener han.<br />
»Jeg synes, jazzmusikere kopierer de<br />
gamle ting for meget. <strong>Jazz</strong>standarder,<br />
hvor alle skal spille solo i fem minutter,<br />
og musik, der var frisk for halvtreds år<br />
siden. Det bliver kedeligt«.<br />
Det er Stefan Pasborg enig i. Han synes,<br />
der går for meget gamle dage i jazzen.<br />
»Der findes stadig en del spillesteder i<br />
verden, hvor man først og fremmest<br />
trækker på den museumsagtige del af<br />
jazzen, for eksempel når de laver hyldestkoncerter<br />
til afdøde musikere. Det<br />
bliver stedet, hvor man kan komme ind<br />
og høre 'rigtig' jazzmusik, sådan som<br />
det lød i 50’erne og 60'erne«, siger Stefan<br />
Pasborg.<br />
Med Ibrahim Electric har han set,<br />
hvordan antallet af streamings, downloads<br />
og cd-salg falder, så snart musikken<br />
bliver markedsført som jazz. Til<br />
gengæld sker det ofte, at folk kommer<br />
hen efter en koncert og siger, »vi troede<br />
ikke, vi kunne lide jazz – det kan vi nu«,<br />
fortæller han.<br />
»Så jeg tror, ordet jazz skræmmer rigtig<br />
mange væk. De færreste under 25 år<br />
ville overveje at tage til '<strong>Jazz</strong> i Odense',<br />
I mine ører<br />
er jazz en<br />
meget begrænsendegenrebetegnelse.<br />
Der er så<br />
mange<br />
subgenrer<br />
og musiske<br />
grene, som<br />
det ene ord<br />
skal rumme,<br />
og det kan<br />
det slet ikke<br />
holde til<br />
Stefan<br />
Pasborg<br />
men hvis man siger ’ny musik med<br />
Ibrahim Electric – kom og tjek det ud',<br />
er der flere, der bliver interesserede«.<br />
Opgør med fordomme<br />
På Rytmisk Musikkonservatorium i København<br />
nikker rektor Henrik Sveidahl<br />
genkendende til historien om, at mange<br />
yngre musikere har det svært med<br />
jazzbegrebet.<br />
»Mange af vores studerende har en<br />
udviklingsorienteret tilgang. Derfor<br />
kan det for dem føles beklemt at få en<br />
jazzetiket sat på deres musik«, siger<br />
Henrik Sveidahl.<br />
Han understreger, at konservatoriet<br />
arbejder med jazzen som en åben udtryksform,<br />
der udvikler sig i mødet<br />
med andre genrer.<br />
»Vores opgave er ikke at være kulturbevarende.<br />
Vi opdrager ikke folk til at<br />
spille musik fra gamle dage. Vi er en uddannelsesinstitution,<br />
der skaber musik<br />
til nutiden og fremtiden, men på baggrund<br />
af en dyb forståelse af vores musikarv«,<br />
siger Henrik Sveidahl.<br />
I genreorganisationen for jazz, <strong>Jazz</strong>-<br />
Danmark, mener sekretariatsleder Lars<br />
Winther, at musikernes problem med<br />
jazzbegrebet starter hos publikum.<br />
»Jeg tror, at det, musikerne kan føle<br />
sig klemt af, er publikums fordomme.<br />
At unge måske tænker, at jazz kun er for<br />
de gamle, eller at folk tror, det kræver<br />
en doktorgrad at høre jazz. Det er en<br />
central opgave for os at gøre op med de<br />
fordomme«, siger Lars Winther.<br />
Han fortæller, at <strong>Jazz</strong>Danmark blandt<br />
andet har lanceret en jazz-app og arrangeret<br />
koncerter på skoler og gymnasier,<br />
og at responsen har været god.<br />
»Så jeg oplever, at når vi kommer ud<br />
og møder unge mennesker, er der stor<br />
rummelighed og interesse for jazzen«.<br />
ibyen@pol.dk
...<br />
INDIE<br />
Carsten Dahl: <strong>Jazz</strong> er bare<br />
en gren på et træ<br />
Genrebegreber som jazz får<br />
os til at glemme at lytte åbent<br />
og nysgerrigt til musikken,<br />
mener pianist og musikprofessor<br />
Carsten Dahl.<br />
JAKOB DYBRO JOHANSEN<br />
Som professor arbejder jeg med<br />
mennesker, ikke med begreber.<br />
Jeg spørger den studerende:<br />
»Hvad kan du? Overbevis mig om, at dit<br />
kunstværk er noget særligt!«. Om det er<br />
bebop, laptop med fire tubaer eller heavy<br />
metal er lige meget, bare jeg oplever<br />
musikken som noget, der er større end<br />
os og de ord, vi kan putte på den«.<br />
Sådan siger Carsten Dahl, pianist og<br />
professor i rytmisk samtidsmusik på<br />
Rytmisk Musikkonservatorium i København.<br />
Det handler om at åbne for<br />
nye, spændende udtryk, mens det at vide,<br />
præcis hvilke ord man skal sætte på,<br />
er mindre vigtigt. Ja, faktisk er ordene<br />
et problem. For selv om Carsten Dahl<br />
selv brugte årevis på at afkode jazzkoryfæer<br />
som Herbie Hancock og Keith Jarrett<br />
for at lære musiktraditionerne til<br />
bunds, tror han grundlæggende ikke<br />
på, at musik kan indfanges med sprog.<br />
Tværtimod lukker vi med genrebegreber<br />
som ’jazz’, ’rock’, ’postbop’ og ’indie’<br />
os selv inde i en slags selvskabt sproglig<br />
Fredag 21. juni 2013 JAZZGUIDE <strong>POLITIKEN</strong> 11<br />
Cool<br />
Avantgarde/Experimental<br />
World Fusion<br />
Swing & Mainstream<br />
Souljazz/Funk<br />
Hardbop/Modern<br />
Elektronisk<br />
Bebop<br />
osteklokke. Og dermed afskærer vi os<br />
fra det overrumplende og udefinerbare,<br />
mener Carsten Dahl.<br />
Selv er han stadig kendt som ’jazzgeni’,<br />
selv om DR SymfoniOrkestret, Københavns<br />
Drengekor og DR Vokal-<br />
Ensemblet i februar opførte hans halv<br />
time lange ’The Fifth Dimension’, et<br />
værk tilegnet komponisten Per Nørgård.<br />
»De begreber, folk sætter på musikken,<br />
handler om tryghed. At man føler,<br />
man allerede kender kunsten, ligesom<br />
man kender en pakke Lurpak smør.<br />
Men ved mine koncerter er den tryghed<br />
væk. Så jeg oplever tit, at folk går i<br />
vrede og siger, »spil noget jazz, for helvede!«.<br />
Selv om jeg aldrig har bedt om<br />
at blive kaldt jazzmusiker«, siger Carsten<br />
Dahl, der drømmer om en verden<br />
helt uden genrebegreber:<br />
»Hvis nogen spurgte efter en koncert,<br />
hvilken musik jeg havde hørt, håber<br />
jeg, jeg ville svare: Det ved jeg ikke. Det<br />
åbnede en masse rum i mig og gjorde<br />
mig nysgerrig. Men jeg kan ikke sige,<br />
hvad det var«.<br />
Han er med på, at vi som mennesker<br />
har behov for at sætte ord på vores oplevelser.<br />
Men det ærgrer ham, når ordene<br />
får os til at lukke ørerne i.<br />
»I virkeligheden er det jo bare musik.<br />
Hvor jazz er en gren på et træ, ligesom<br />
rock, pop og hinduistisk folkemusik er<br />
det. Og det, der optager mig, er: Hvordan<br />
lyder rødderne på det træ?«.<br />
ibyen@pol.dk<br />
26 TOP JAZZ KONCERTER<br />
BL.A.<br />
JOE LOVANO &<br />
BENJAMIN KOPPEL<br />
MEZZO SAX MEETING<br />
FREDERIKSBERGSCENEN:<br />
BETTY NANSEN TEATRET<br />
LØRDAG D. 6. JULI KL. 18.00 & 20.30<br />
ARS NOVA COPENHAGEN<br />
KOPPEL / KOPPEL / BLAKE / BLAKE<br />
MANDAG DEN 8. JULI KL. 19.30<br />
MARKUS STOCKHAUSEN / KENNY WERNER<br />
ANDERS KOPPEL / BENJAMIN KOPPEL<br />
AUDUN KLEIVE<br />
TIRSDAG D. 9. JULI KL. 18.00 & 20.30<br />
JOE LOVANO & BENJAMIN KOPPEL<br />
MEZZO SAX MEETING<br />
ONSDAG D. 10. JULI KL. 19.30<br />
DOUBLE CONCERT:<br />
1: KATRINE GISLINGE<br />
BENJAMIN KOPPEL / DJ NOIZE<br />
2: JACOB ANDERSKOV’S STRINGS,<br />
PERCUSSION & PIANO<br />
FREDAG D. 12. JULI KL. 18.00 & 20.30<br />
BO STANLEY PRÆSENTERER:<br />
ERANN DD / MARIA MONTELL<br />
BOBO MORENO / MARIE CARMEN KOPPEL<br />
LØRDAG D. 13. JULI KL. 19.30<br />
MARILYN MAZUR / HANS ULRIK<br />
HIRABAYASHI / HOVMAN<br />
TRITONUS KORET – EKSISTENS<br />
BETTY NANSEN TEATRET<br />
Frederiksberg Allé 57<br />
1820 Frederiksberg C<br />
VALBYSCENEN:<br />
PRØVEHALLEN<br />
LØRDAG D. 6. JULI KL. 18.00 & 20.30<br />
TIGER PRÆSENTERER: KLEZMOFOBIA<br />
SØNDAG D. 7. JULI KL. 11.00<br />
ANDERS KOPPEL & KENNY WERNER DUO<br />
BRUNCH CONCERT<br />
SØNDAG D. 7. JULI KL. 18.00 & 20.30<br />
SCOTT COLLEY QUINTET FEAT.<br />
DAVID SANCHEZ & KENNY WERNER<br />
MANDAG DEN 8. JULI KL. 18.00 & 20.30<br />
THE COOKERS:<br />
BILLY HARPER, EDDIE HENDERSON,<br />
DAVID WEISS, GEORGE CABLES,<br />
CECIL MCBEE, BILLY HART<br />
TORSDAG D. 11. JULI KL. 18.00 & 20.30<br />
OLE KOCK HANSEN’S A VERY BIG BAND FEAT.<br />
MARIE CARMEN KOPPEL,<br />
BENJAMIN KOPPEL & ALEX RIEL<br />
FREDAG D. 12. JULI KL. 19.30<br />
THE BIGBAND AND THE VOCALS FEAT.<br />
KATRINE MADSEN & TUPAC MANTILLA<br />
PRØVEHALLEN<br />
Porcelænstorvet 4<br />
2500 Valby
...<br />
12 <strong>POLITIKEN</strong> JAZZ Fredag 21. juni 2013<br />
baggrund jazz og narko<br />
All that dope<br />
<strong>Jazz</strong>historiens køkkenhave<br />
har altid været fyldt med<br />
sjove urter. Mange berømte<br />
jazzlunger, næser og blodårer<br />
har åbnet sig for stofferne.<br />
Det er en historie om både<br />
store drømme og nedture.<br />
HENRIK PALLE<br />
Allerede inden jazzen blev født i<br />
en ufrugtbar køkkenhave i New<br />
Orleans, brugte kreative mennesker<br />
stoffer til at befri fantasien, dulme<br />
nerverne eller tage sig en ferie fra den<br />
påtrængende og lejlighedsvis alt for<br />
grå realitet.<br />
De engelske romantiske digtere nøjedes<br />
ikke med portvin og mandelkager<br />
til festlige lejligheder. For at hente styrke<br />
til langdigtet om ’The Ancient Mariner’<br />
– det som Carl Barks parafraserer i<br />
den historie, hvor Anders And føler<br />
skæbnen true, thi med sin pil og bue,<br />
han skød en albatros – fyrede han op<br />
under bevidstheden med opium, og<br />
den franske supersymbolist Charles<br />
Baudelaire gik ej af vejen for en god pibe<br />
stærk tobak, når der skulle søges i<br />
det ukendte for at finde det ny.<br />
Så da de første generationer af jazzmusikere<br />
i New Orleans kom i den rette<br />
stemning med en joint eller to, fortsatte<br />
de sådan set bare en lang tradition.<br />
Problemerne opstod, da man i begyndelsen<br />
af det tyvende århundrede gradvist<br />
vedtog en række love, som begrænsede<br />
og forbød euforiserende stoffer.<br />
Herunder diverse former for røgvarer<br />
fra cannabis sativa, en fiberholdig<br />
vækst af natskyggefamilien, hvis stængler<br />
i mange civilisationer har været anvendt<br />
til fremstilling af reb og klæde,<br />
og hvis topskud og harpiks i mindst lige<br />
så mange tilfælde er blevet puttet i<br />
piben og røget af rekreative eller religiøse<br />
årsager.<br />
Opiumvalmuen frøkapsel<br />
<strong>Jazz</strong>ens vel nok mest kendte solist overhovedet,<br />
Louis Armstrong, sagde engang,<br />
da han blev spurgt, om han havde<br />
stofproblemer: »Ja, problemet er<br />
strisserne«. Satchmo røg livet igennem<br />
dagligt den fede for bedre at kunne hol-<br />
5.–14. JULI 2013<br />
05/07 21:00<br />
JAKOB BRO TENTET FEAT. PETER LAUGESEN (DK/US)<br />
Jakob Bro (g), Peter Laugesen (ord) Chris Speed (tenor), Jesper Zeuthen (alt sax), Andrew D’Angelo (alt sax),<br />
Thomas Morgan (b), Nikolaj Torp Larsen (keys), Nicolai Munch-Hansen (b), AC (b), Kresten Osgood (dr) og Jakob Høyer (dr)<br />
06/07 21:00<br />
TOMASZ STANKO NEW YORK QUARTET (PL/US)<br />
Tomasz Stanko (tp), David Virelles (p), Thomas Morgan (b) og Gerald Cleaver (dr)<br />
07/07 21:00<br />
SØREN KJÆRGAARD / THOMAS MORGAN /<br />
ANDREW CYRILLE /ANDREW D’ANGELO /<br />
MARIA LAURETTE-FRIIS (DK/US)<br />
Søren Kjærgaard (klaver / kompositioner), Thomas Morgan (b),<br />
Andrew Cyrille (dr), Andrew D’Angelo (altsax), Maria Laurette-Friis (vokal)<br />
08/07 21:00<br />
MOLVÆR / AARSET / MAZUR / BANG<br />
”SPIRIT CAVE” (NO/DK)<br />
Nils Petter Molvær (tp), Eivind Aarset (g), Marilyn Mazur (perc), Jan Bang (machines)<br />
09/07 21:00<br />
PAUL JACKSON TRIO (US)<br />
Paul Jackson (b), Xantonè Blacq (keys), Tony Match (dr)<br />
NIELS HEMMINGSENS GADE 10 · 1153 KBH K · TLF. 33 15 47 00 · INFO: JAZZHOUSE.DK<br />
de det hele ud – i særdeleshed den skinbarlige<br />
racisme, selv han var udsat for.<br />
I sin erindringsbog ’Min aske til de<br />
sorte’ fortæller den hvide klarinettist<br />
Mezz Mezzrow om udbredt stofbrug<br />
blandt jazzmusikere, og han selv er mere<br />
kendt for at være marihuana-pusher<br />
for Armstrong end for sin musik. Cannabis<br />
var imidlertid ikke det eneste<br />
stof, også det mere potente og vanedannende<br />
opium blev der konsumeret en<br />
del af. Mange af jazzens tidlige udøvere<br />
var såkaldte ’hopheads’, hvilket intet<br />
har med hverken ur-rap eller meget<br />
humlede ølsorter at gøre, men refererer<br />
til opiumvalmuens frøkapsel, hvorfra<br />
den mælkeagtige substans, der i tørret<br />
form er råopium, udvindes.<br />
Dope og jazz<br />
Ægteskabet mellem dope og jazz kom<br />
imidlertid først for alvor i stand, da bebopmusikken<br />
fra midten af 1940’erne<br />
væltede den affable swing af banen<br />
med sit hæsblæsende tempo og sit<br />
brud på traditionelle akkordskemaer.<br />
For denne genres vel nok mest betydelige<br />
skikkelse, altsaxofonisten Charlie<br />
Parker, kaldet Bird, var allerede i sine<br />
unge dage en dreven narkoman. Hans<br />
<strong>Copenhagen</strong><br />
<strong>Jazz</strong> <strong>Festival</strong> i<br />
NATJAZZ<br />
FREDAGE<br />
OG LØRDAGE<br />
PÅ LILLE<br />
SCENE<br />
Louis<br />
Armstrong,<br />
sagde engang,<br />
da han blev<br />
spurgt, om<br />
han havde<br />
stofproblemer:<br />
Ja, problemet<br />
er strisserne<br />
foretrukne stof var heroin, og mange af<br />
hans jævnaldrende begyndte også at tage<br />
dette ekstremt stærke og vanedannende<br />
opiat i håbet om, at det ville løfte<br />
deres musikalske formåen op på hans<br />
virtuose og nyskabende niveau. Det<br />
skete naturligvis ikke, men til gengæld<br />
døjede en hel generation af jazzmusikere<br />
med alvorlige misbrugsproblemer<br />
og afledte effekter som kriminalitet og<br />
fængsling.<br />
Således tenorsaxofonisten Dexter<br />
Gordon, som i første halvdel af 1950’erne<br />
tilbragte en rum tid bag tremmer,<br />
inden han gik i dansk eksil og var med<br />
til at etablere den danske jazz’ anden<br />
guldalder i Montmartre i St. Regnegade<br />
19 A. Og hans instrumentkollega Stan<br />
Getz slæbte også rundt på en ordentlig<br />
heroin-abe i mange år, inden han flyttede<br />
til Lyngby.<br />
Trompetisten Chet Baker med den<br />
smukke, bløde tone og det karakteristiske<br />
maskuline udseende var junkie det<br />
meste af sit voksne liv. Efter sigende<br />
blev han introduceret til intravenøs<br />
brug af heroin af barytonsaxofonisten<br />
Gerry Mulligan, som han spillede sammen<br />
med i dennes berømte klaverløse<br />
kvartet i begyndelsen af 1950’erne. Og<br />
10/07 21:00<br />
LOTTE ANKER, JOELLE LEANDRE,<br />
RAYMOND STRID (DK/FR/SE) + KRESTEN OSGOOD<br />
END OF THE BEGINNING QUARTET (DK/SF)<br />
Lotte Anker (s), Joelle Leandre (b), Raym)ond Strid (dr) + Kresten Osgood (dr),<br />
Juhani Aaltonen (s), Iro Haarla (p, harpe), Jonas Westergaard (b)<br />
11/07 21:00<br />
THUNDERCAT (US) + PELBO (NO)<br />
12/07 21:00<br />
IBRAHIM MAALOUF ”WIND” (LB/US/DE)<br />
Mark Turner (s), Ibrahim Maalouf (tp), Frank Woeste (p),<br />
Larry Grenadier (b), Clarence Penn (dr)<br />
12/07 23:30<br />
JAGWA MUSIC (TZ)<br />
13/07 21:00<br />
MARIAM THE BELIEVER (SE)<br />
14/07 21:00<br />
TIM BERNE SNAKEOIL (US)<br />
Tim Berne (s), Oscar Noriega (woodwind), Matt Mitchell (p), Ches Smith (dr)<br />
TICKETS: BILLETLUGEN.DK · 70 263 267
...<br />
hans stofafhængighed tvang ham til at<br />
leve en nomadetilværelse og sendte<br />
ham blandt andet til Italien, hvor narkotikalovgningen<br />
– som alt andet i landet<br />
– var mere loose, og var der ikke<br />
junk at få i Støvlelandet, kunne man altid<br />
smutte til Schweiz, hvor medikamentet<br />
Oxycodon, et opioid baseret på<br />
thebain, var tilgængeligt i håndkøb i tabletform.<br />
Så købte Baker stort ind og<br />
pulveriserede derefter pillerne, inden<br />
han opløste dem i vand og skød dem<br />
ind i årerne. Men på grund af denne<br />
indtagelsesform var han i lange perioder<br />
nødt til at gå med badesandaler, fordi<br />
hans fødder var opsvulmede som følge<br />
af tilstoppede årer og andre følgevirkninger.<br />
Baker blev aldrig afvænnet<br />
og fik et sørgeligt endeligt, da han ’faldt<br />
ud’ ad et vindue i Amsterdam og omkom<br />
efter mødet med fortovet.<br />
Notorisk stiknarkoman<br />
En anden notorisk stiknarkoman var<br />
altsaxofonisten Art Pepper, hvis misbrug<br />
endte med at sende ham i det berygtede<br />
fængsel San Quentin i flere ombæringer,<br />
og først ved hjælp af afvænningsprogrammet<br />
Synanon og senere<br />
metadonbehandling lykkedes det ham<br />
at få et ’Straight Life’, som titlen på hans<br />
rystende selvbiografi fra 1980 blev.<br />
Og klavergeniet Bill Evans, manden,<br />
der definerede triospillet med<br />
først Scott LaFaro og Paul Motian<br />
og siden med Eddie Gomez i stedet<br />
for LaFaro, røg på tabslisten<br />
efter alt for mange stoffer. Han<br />
blev introduceret – inden han<br />
kom med i Miles Davis’ gruppe i<br />
1959 –til heroin af trommeslageren<br />
Philly Joe Jones, som pudsigt<br />
nok blev vippet ud af Miles Davis’<br />
gruppe nogenlunde samtidig,<br />
fordi Davis var træt af hans<br />
sjusk på grund af stofferne. I<br />
slutningen af sin karriere skiftede<br />
Bill Evans til det mere fashionable<br />
kokain, som i løbet<br />
af 1970’erne vandt over heroinen<br />
som musikernes<br />
foretrukne stof.<br />
Men det gjorde ingen<br />
forskel til det<br />
bedre. Og Bill Evans<br />
døde alt for tidligt,<br />
kun 51 år gammel, af<br />
talrige følgesygdomme<br />
af det langvarige<br />
misbrug: mavesår, lever-<br />
P8 JAZZ ER DIN GUIDE TIL<br />
COPENHAGEN JAZZ FESTIVAL<br />
Vil du opleve store etablerede stjerner, rå undergrund<br />
eller jazz under åben himmel?<br />
P8 JAZZ guider dig til de koncertoplevelser, du har lyst til.<br />
Lyt med hver dag i P8 JAZZ – og kom forbi P8 JAZZ<br />
campingvognen i Niels Hemmingsens Gade.<br />
Her finder du anbefalinger, live-jazz og direkte radio<br />
mandag til søndag kl. 15-18 fra den 8. juli.<br />
Få overblik og anbefalinger allerede nu på dr.dk/jazzfestival<br />
BILLIE HOLIDAY. Sangerinden kæmpede sit voksne<br />
liv igennem med et eskalerende misbrug af alkohol og<br />
stoffer, som endte med nedbryde hendes krop og sende<br />
hende i graven kun 42 år gammel. Foto: Lars Hansen<br />
Fredag 21. juni 2013 JAZZ <strong>POLITIKEN</strong> 13<br />
betændelse, ødelagt åndedræt og generel<br />
svækkelse af organismen. Hans livtag<br />
med stofferne er blevet kaldt for ’historiens<br />
længst varende selvmord’.<br />
En af de yngre musikere, som var lige<br />
ved at komme på listen over stofofre,<br />
er pianisten Brad Mehldau, som i sin<br />
tidlige karriere var meget begejstret<br />
for såvel kokain som heroin. Men takket<br />
være familie og venner blev han<br />
clean og er i dag sundhedsapostel,<br />
der dyrker yoga og drikker kildevand<br />
med citron.<br />
Og heldigvis virker det, som om<br />
mange følger hans eksempel. Godt<br />
nok ryges der i musikerkredse stadigvæk<br />
– også her til lands – tjald i<br />
større mængder. Men sundhedsbølgen<br />
har også ramt jazzmusikernes cirkler,<br />
hvorfor gulerødder og friskpresset<br />
juice et langt stykke af vejen har erstattet<br />
sprut, smøger og stoffer. Enkelte<br />
hårdkogte nostalgikere og mytomaner<br />
vil nok hævde, at det kan man sandelig<br />
godt høre – på den dårlige måde. Andre<br />
– de fleste – vil mene, at en sund sjæl i et<br />
sundt legeme nu engang er det bedste.<br />
Også selv om man har Charlie Parker<br />
som musikalske ideal.<br />
henrik.palle@pol.dk
...<br />
14 <strong>POLITIKEN</strong> JAZZ Fredag 21. juni 2013<br />
POlitikens anmeldere anbefaler<br />
TOXVÆRD &<br />
ANDERSKOV<br />
8.<br />
Hvem havde troet, at laptoppen skulle blive et<br />
instrument nærmest på linje med trompeten,<br />
klaveret og saxofonen, og at alskens ’live<br />
electronics’ i form af effektmaskiner, samplere og<br />
digitale dingenoter skulle blive almindeligt gear<br />
også for mange jazzmusikere?<br />
Den elektroniske jazz har sammen med renæssancen<br />
for avantgardejazz været den mest markante<br />
nye tendens i jazzen herhjemme i de seneste 10-15<br />
år.<br />
Elektronisk jazz dækker generelt over en bred palet<br />
af musik lige fra sukkerstrøgne karamel-grooves<br />
og dj-remixes til udfordrende impro-musik, hvor<br />
elektroniske soundscapes og manipulationer anvendes<br />
af musikere i levende interaktion med instrumenter<br />
på scenen eller i pladestudiet.<br />
I Danmark spilles elektronica af grupper som Takuan,<br />
Autofant, Rød Planet, Emil de Waal & Spejderrobot,<br />
August Engkildes EPO, Trio Trash, Hess Is More<br />
og Bandapart.<br />
Blandt de elektroniske musikere og dj’s, som har<br />
flirtet med jazzen, er Trentemøller, Thomas Knak<br />
(Opiate), DJ Wunderbaum og Dodebum.<br />
De internationale stjerner, der – inspireret af både<br />
70’ernes elektriske jazz, rockens triphop og technoens<br />
grooves – satte gang i den elektroniske jazzbølge<br />
i slutningen af 90’erne, var nordmændene Bugge<br />
Wesseltoft og Nils Petter Molvær. Siden fulgte andre<br />
udenlandske navne som Erik Truffaz, Julien Lourau<br />
og St. Germain.<br />
ibyen@pol.dk<br />
Juli<br />
Musikalsk leksikon<br />
Elektronisk jazz<br />
CHRISTIAN MUNCH-HANSEN, PHILIP YTOURNEL (TEGNING)<br />
Saxofonisten Laura Toxværd er en<br />
særegen og målrettet kunstner<br />
med anderledes ideer. Og ikke<br />
længere så velbevaret<br />
en hemmelighed i<br />
dansk progressiv jazz.<br />
På byens bedste udendørs<br />
scene kan hun<br />
CHRISTIAN<br />
MUNCH-<br />
HANSEN<br />
portræt af et Spillested<br />
<strong>Jazz</strong>hus Montmartre. Humlebien<br />
holder sig på vingerne<br />
KIM FABER<br />
høres med den nytænkende<br />
pianist Jacob<br />
Anderskov, der også<br />
vil udfolde sig med sin<br />
internationalt roste kvartet, bestående<br />
af nogle af USA’s mest drevne improkunstnere.<br />
Gråbrødretorv kl. 16.<br />
Mange spåede snarlig død, da<br />
<strong>Jazz</strong>hus Montmartre i St. Regnegade<br />
i maj 2010 åbnede i de<br />
samme lokaler, som rummede det legendariske<br />
jazzspillested i perioden<br />
1959 til 1976.<br />
Det var ikke, mente skeptikerne, muligt<br />
at drive et spillested i København<br />
med både et højt ambitionsniveau og<br />
så få billetter at sælge (der er kun plads<br />
til cirka 85 tilhørere).<br />
Nu er der så gået over tre år, og musikken<br />
spiller stadig i St. Regnegade. Hvilket<br />
skyldes flere ting:<br />
Blandt andet at medstifter og daglig<br />
leder Rune Bech ud over at have et hjerte,<br />
der banker varmt for jazzmusik, er<br />
en dygtig fundraiser. Og så selvfølgelig,<br />
at der faktisk har vist sig at være et publikum,<br />
som gerne vil betale forholdsvis<br />
høje billetpriser, hvis produktet er af<br />
høj kvalitet. Og produktet i denne sam-<br />
BRANFORD MARSALIS<br />
Han begyndte sammen med sin<br />
trompetspillende bror Wynton i<br />
Art Blakeys legendariske <strong>Jazz</strong><br />
Messengers.<br />
Siden har han hoppet<br />
både til popsiden<br />
med Sting og i senere<br />
år meget til den klassi-<br />
THOMAS<br />
MICHELSEN<br />
ske side, men når den<br />
amerikanske saxofonist<br />
kommer til Kø-<br />
benhavn, er det for over to aftener at give<br />
sit bidrag til ’Lyden af New Orleans’ i<br />
Pressen. Det er en hjertesag for ham.<br />
Pressen kl. 20.30.<br />
menhæng er ikke alene musikerne,<br />
men også alle de andre bestanddele,<br />
som gør en koncert til en oplevelse:<br />
mad, drikke, omgivelser og så videre.<br />
Montmartres festivalprogram rummer<br />
en solid blanding af danske og in-<br />
Der har faktisk vist sig at være<br />
et jazzpublikum i København,<br />
som gerne vil betale forholdsvis<br />
høje billetpriser<br />
ternationale navne. Den kun 24-årige<br />
amerikanske pianist Christian Sands<br />
har, sin unge alder til trods, allerede væ-<br />
VERDENSORKESTRET<br />
Ingen jazzfestival uden Verdensorkestret<br />
og denne entourages fænomenale<br />
frontmand Elith ’Nulle’ Nykjær<br />
Jørgensen, også kendt<br />
som manden med<br />
den gyldne klarinet<br />
og det spraglede slips.<br />
Sangerinden er<br />
HENRIK PALLE<br />
ret Grammynomineret to gange og har<br />
spillet sammen med en buket af store<br />
navne, f.eks. Wynton Marsalis, Bill<br />
Evans og James Moody. Sands er desuden<br />
fast mand i Christian McBrides<br />
trio og spiller i forskellige konstellationer<br />
med trommeslager Alex Riel som<br />
ankermand. Bl.a. sammen med den<br />
spændende ungarske saxofonist Gábor<br />
Bolla. Han er på alder med Sands, 24 år,<br />
men allerede berømmet for at have<br />
fundet sin helt egen stil, inspireret af<br />
både klassisk, sigøjnermusik og bebop.<br />
<strong>Jazz</strong>hus Montmartre er uløseligt forbundet<br />
med begrebet jamsessions. Også<br />
i år bliver der hver aften og nat jammet<br />
i St. Regnegade. Kapelmester er<br />
den amerikanske trommeslager Lee<br />
Pearson, og pianisterne Ben Besiakov,<br />
Henrik Gunde og Søren Kristiansen vil<br />
med sikkerhed sidde ind.<br />
kim.faber@pol.dk<br />
hans hustru, Louise,<br />
og de øvrige medlemmer<br />
bare både gedig-<br />
ne og kodyle på hver sin fede måde.<br />
Repertoiret favner vidt: Georg Riedel,<br />
Bennie Moten, Dizzy Gillespie og Karen<br />
Jønsson.<br />
Krøgers Have kl. 18.<br />
<strong>Jazz</strong>hus Montmartre,<br />
St. Regnegade 19 A, 1110 København K.<br />
Foto: Per Folkver
...<br />
POlitikens anmeldere anbefaler<br />
KRESTEN OSGOOD<br />
9.<br />
Indiejazz<br />
CHRISTIAN MUNCH-HANSEN, PHILIP YTOURNEL (TEGNING)<br />
Nej, betegnelsen ’indie’ har ikke noget med indianere<br />
at gøre, men er derimod en forkortet<br />
omskrivning af det engelske ’independent’<br />
(uafhængig).<br />
Indiejazz betegner således – ligesom inden for<br />
rockverdenen – den type ofte undergrundspræget<br />
og nytænkende musik, som udspringer fra en lang<br />
række mindre, uafhængige pladeselskaber.<br />
De er i de senere år væltet frem som nye, mærkelige<br />
blomster på den danske jazzscene. Det gælder<br />
eksempelvis ILK (Independent Label København),<br />
Barefoot Records, Loveland, Gateway og Calibrated,<br />
hvor grupper som Autofant, Bandapart, Girls In Airports,<br />
Radiostar, Little Red Suitcase, Sekten og Tys<br />
Tys er udkommet.<br />
Indiejazzen kan være præget af fusioner med undergrundspræget<br />
pop- og folkmusik og andre typer<br />
genrekrydsende, urban musik.<br />
Eller den folder sig ud som fri improvisation eller<br />
kompositionsmusik, hvor jazz, rock og elektronica<br />
finder nye, sære kombinationer.<br />
<strong>Jazz</strong>en er en musikform i stadig udvikling. Og<br />
grænserne for, hvad der er ’ægte jazz’, er til diskussion<br />
i disse år. Nogle afskriver helt indiejazzen eller<br />
dele af den som værende jazz. Men en god indikation<br />
på en videreførelse af jazzen er, hvis der er et<br />
væsentligt element af improvisation og leg i musikken.<br />
Under dette års festival kan indiejazzen høres på<br />
de mere eksperimenterende spillesteder som 5e.<br />
Men også festivalens eget sideprogram, Something<br />
Else, har grupper på programmet, der kan forstås<br />
under denne del af jazzparaplyen.<br />
ibyen@pol.dk<br />
Juli<br />
Som festivalen selv formulerer<br />
det: ’I Carlsbergs hyggelige gårdhave<br />
bliver der tændt op for grillen,<br />
mens musikerne<br />
puster nyt liv i gamle<br />
legender’. Denne aften<br />
bliver det garanteret<br />
ikke kedeligt, når<br />
CHRISTIAN<br />
MUNCH-<br />
HANSEN<br />
KIM FABER<br />
trommeslager Kresten<br />
Osgood tager den<br />
store amerikanske<br />
hardbop trommesla-<br />
ger Art Blakey under kærlig behandling<br />
med et håndplukket hold af musikere i<br />
Blakeys foretrukne kvintetformat.<br />
Visit Carlsberg kl. 18.30.<br />
I<br />
virkeligheden er det en umulig opgave<br />
at få et spillested af <strong>Jazz</strong>Cups<br />
størrelse til at løbe rundt. Og det<br />
kan formentlig kun lade sig gøre, fordi<br />
stedet er hele tre ting på en gang.<br />
Mindst: Spillested. Café. Pladeforretning.<br />
Men i virkeligheden også klublokale<br />
for <strong>Jazz</strong>Klubben. Som tilbyder sine<br />
medlemmer jazz-cd’er til favorable priser<br />
og udgiver magasinet <strong>Jazz</strong> Special.<br />
Synergi, hedder det vist. Og det er, tilsat<br />
en stor portion frivilligt arbejde, forklaringen<br />
på, at <strong>Jazz</strong>Cup året rundt kan<br />
afholde koncerter fredag og lørdag eftermiddag<br />
og under <strong>Copenhagen</strong> <strong>Jazz</strong><br />
<strong>Festival</strong> to koncerter om dagen, tidlig<br />
eftermiddag og aften (bortset fra festivalens<br />
sidste dag).<br />
Med cremen af den danske jazzscene<br />
suppleret med internationale navne og<br />
hovedvægten lagt på det, vi i mangel af<br />
bedre betegnelse kan kalde klassisk<br />
BENJAMIN KOPPEL<br />
Den danske saxofonist og arrangør<br />
af Valby Summer <strong>Jazz</strong>, Benjamin<br />
Koppel, dyrker de lyse saxofoner:<br />
sopranen og alten.<br />
Men han har også<br />
fået skræddersyet sig<br />
en mellemting i form<br />
af noget så specielt<br />
THOMAS<br />
MICHELSEN<br />
som mezzosopransax<br />
stemt i G.<br />
Det er en saxgigant<br />
fra USA, der tager kampen op med ham<br />
på samme instrument, når Benjamin<br />
Koppel og Joe Lovano mødes på mezzoer.<br />
Betty Nansen Teatret kl. 18 og 20.30.<br />
Musikalsk leksikon portræt af et Spillested<br />
swing- og bebopbaseret jazz.<br />
Scenen i <strong>Jazz</strong>Cup befinder sig lige til<br />
højre for indgangsdøren, og det er der<br />
en god forklaring på: Der er ikke plads<br />
andre steder. Og scene er måske så meget<br />
sagt, for musikerne står eller sidder<br />
på gulvet. Så tæt på publikum, at man<br />
skal passe på sine fødder, når trompetisten<br />
tømmer sit instrument for mundvand.<br />
Ofte er det lille lokale så tæt pakket,<br />
at publikum så at sige flyder ud på<br />
Fredag 21. juni 2013 JAZZ <strong>POLITIKEN</strong> 15<br />
<strong>Jazz</strong>Cup. Den meget lille<br />
gigant i Gothersgade<br />
Ofte er det lille lokale så tæt<br />
pakket, at publikum så at sige<br />
flyder ud på gaden<br />
MARCUS MILLER/<br />
RICHARD BONA<br />
To af denne planets mest interessante<br />
og teknisk kompetente<br />
bassister er amerikanske Marcus<br />
Miller og Camerounmusikeren<br />
Richard<br />
Bona.<br />
Miller tjente sine<br />
sporer hos Miles Davis<br />
HENRIK PALLE<br />
gaden. En koncertoplevelse bliver kort<br />
sagt ikke meget mere intim end på spillestedet<br />
vis-a-vis Rosenborg Slot.<br />
I år har folkene bag <strong>Jazz</strong>Cup så udvidet<br />
festivalprogrammet med endnu et<br />
spillested. Det ligger i den smukke park<br />
ved Sølyst-Den Kongelige Skydebane i<br />
Klampenborg, og det er første gang, der<br />
er jazzfestival på den kant.<br />
På festivalens første tre dage afholdes<br />
her to koncerter om dagen under titlen<br />
’Diva Days’, og det giver jo god mening,<br />
for så vidt at Sinne Eeg, Kira Skov og<br />
Hanne Boel er på plakaten. Hvordan de<br />
tre andre navne, der optræder på Sølyst<br />
– violinisten Kristian Jørgensen, sangeren<br />
Bobo Moreno og saxofonisten Scott<br />
Hamilton – så passer ind i divaformatet,<br />
er straks mere usikkert. Men den musikalske<br />
kvalitet fejler under alle omstændigheder<br />
ikke noget.<br />
kim.faber@pol.dk<br />
på især pladen ’Tutu’<br />
fra 1986, mens Bona<br />
har arbejdet med Joe<br />
Zawinul, brødrene Brecker samt Mike<br />
Stern. Begge er virtuose hinsides enhver<br />
rimelighed, men forfalder aldrig<br />
til tomt blær. De giver hver et sæt.<br />
Det Kgl. Teater, kl. 20.<br />
Foto: Lars Hansen<br />
<strong>Jazz</strong>Cup, Gothersgade 107, 1123 København K.<br />
Sølyst, Emiliekildevej 2, 2930 Klampenborg.
...<br />
16 <strong>POLITIKEN</strong> JAZZ Fredag 21. juni 2013<br />
Six degrees of Miles<br />
Den ungarske forfatter Frigyes Karinthy udviklede i 1929 en teori<br />
om, at alle mennesker på Jorden kan forbindes med hinanden med<br />
maksimalt seks led. Altså, du kender en, som kender en, som kender<br />
en, som har mødt en, som kender en, som engang har været sammen<br />
med en mand, der bor i en landsby i det centrale Congo. Og vice versa.<br />
Teorien fik engang den amerikanske skuespiller Kevin Bacon til<br />
at udtale, at han havde arbejdet med hver og en i Hollywood.<br />
Eller i hvert fald med nogen, som havde arbejdet med hver og en.<br />
Bemærkningen udviklede sig til kultlegen Six degrees of Kevin<br />
Bacon, hvor det gælder om gennem højst seks bekendtskaber<br />
eller andre relationer at forbinde en person med Kevin Bacon.<br />
Men hvordan er det nu med Miles Davis – jazzens største stilskaber,<br />
som i løbet af sit 64 år lange liv spillede med et hav af musikere,<br />
hvoraf flere optræder på dette års jazzfestival? Hvor mange led<br />
er der mellem ikonet og musikerne på <strong>Copenhagen</strong> <strong>Jazz</strong> <strong>Festival</strong>?<br />
Og for den sags skyld også musikere, som ikke optræder på festivalen?<br />
Vi har plukket lidt i deltagerlisten og gjort forsøget.<br />
Du kan selv lege videre.<br />
Tekst: Niels Christensen og Kim Faber Grafik: Jens Bjerrum Mørch Foto: Polfoto<br />
Saxofonisten Branford Marsalis<br />
(spiller på CJF 2013). Har spillet<br />
med trommeslageren Art Blakey,<br />
som spillede med Miles Davis<br />
i 50’erne<br />
Pianisten Katrine Gislinge<br />
(spiller på CJF 2013)<br />
Trommeslageren Thomas Blachman har<br />
skrevet musik til Gislinge. Blachman spiller<br />
jævnligt med saxofonisten Stephen Riley,<br />
som har været med i trompetisten Wynton<br />
Marsalis’ gruppe. Han turnerede med<br />
trommeslageren Art Blakey, som legede<br />
med Miles Davis i 50’erne<br />
Pianisten Ben Besiakov.<br />
(spiller på CJF 2013)<br />
Har spillet med trommeslageren<br />
Mike Clark, som har været med i<br />
Herbie Hancocks Headhunters.<br />
Hancock spillede med Miles Davis<br />
i 60’erne og 70’erne<br />
Thomas Blachman<br />
Mike Clark<br />
Mike Stern<br />
Var guitarist hos<br />
Miles Davis fra1981-83.<br />
Spiller på CJF 2013<br />
Art Blakey<br />
Stephen Riley<br />
Sangerinden<br />
Birgit Lystager<br />
Blev akkompagneret af<br />
saxofonisten Ben Webster,<br />
som spillede med Miles Davis<br />
i 50’erne<br />
Herbie Hancock<br />
Pianisten Kenny Werner<br />
(spiller på CJF 2013) har spillet<br />
med Jack DeJohnette, der var<br />
trommeslager hos Miles Davis<br />
i 60’erne og 70’erne<br />
Wynton Marsalis<br />
Sangeren Thomas Helmig<br />
har leget med Moonjam og Morten<br />
Kærså. Kærså har ofte spillet med<br />
bassisten Bo Stief. Stief spillede med<br />
Miles Davis i forbindelse med<br />
indspilningen af ’Aura’<br />
Chick Corea<br />
Pianist hos<br />
Miles Davis<br />
fra 1969-72.<br />
Varmer op<br />
til CJF 2013<br />
Art Blakey<br />
Ben Webster<br />
Jack De<br />
Johnette<br />
Violinisten Svend Asmussen<br />
sad i 1976 ind ved en koncert i Aarhus<br />
med pianisten Herbie Hancock og<br />
Headhunters. Hancock spillede med<br />
Miles Davis i 60’erne og 70’erne<br />
Herbie<br />
Hancock<br />
Bo<br />
Stief<br />
Morten<br />
Kærså<br />
Marilyn Mazur<br />
Dansk percussionist hos<br />
Miles 1985-88. Spiller på CJF 2013
...<br />
Blokfløjtenist<br />
Michala Petri har indspillet cd<br />
med pianisten Keith Jarrett.<br />
Han spillede med Miles Davis<br />
i 60’erne og 70’erne<br />
Keith Jarrett<br />
Bill Evans<br />
Saxofonist hos<br />
Miles Davis i 1980’erne.<br />
Spiller på CJF 2013<br />
Dave<br />
Holland<br />
Marcus Miller<br />
Bassist hos<br />
Miles Davis 1981-85.<br />
Spiller på CJF 2013<br />
Elvin<br />
Jones<br />
Gerry<br />
Mulligan<br />
Philly<br />
Jo Jones<br />
Vic<br />
Dickenson<br />
Wild Bill<br />
Davison<br />
Guitaristen Bill Frisell (spiller på CJF 2013)<br />
har indspillet med trommeslageren<br />
Elvin Jones og bassisten Dave Holland.<br />
Begge har spillet med Miles Davis i<br />
henholdsvis 50’erne og 70’erne<br />
Benny<br />
Golson<br />
Jimi Hendrix<br />
James Moody<br />
John Coltrane<br />
Keith Richards<br />
Adam Nussbaum<br />
Art Farmer<br />
Niclas Knudsen<br />
Franz Beckerlee<br />
Sonny Murray<br />
Lee Konitz<br />
Fredag 21. juni 2013 JAZZ <strong>POLITIKEN</strong> 17<br />
Journalist og trompetist<br />
Jens Jørn Gjedsted spillede i<br />
60’erne en koncert med trommeslageren<br />
Philly Jo Jones, som spillede med<br />
Miles Davis i 60’erne<br />
Tom Waits<br />
Mere om Miles side 18-19<br />
Sangerinden Hanne Boel<br />
har optrådt med trompetisten<br />
Art Farmer, som har<br />
spillet med saxofonisten og<br />
komponisten Benny Golson,<br />
der har skrevet numre<br />
til Miles Davis<br />
Slagtøjsspilleren<br />
Bent Clausen<br />
(spiller på CJF 2013)<br />
Kapelmester ved Betty<br />
Nansen Teatrets opsætninger<br />
af ’Woyzeck’ med<br />
musik af Tom Waits,<br />
som er ven med Keith<br />
Richards, som hang ud<br />
med Jimi Hendrix.<br />
Som jammede med<br />
Miles Davis i 60’erne<br />
Trommeslageren Stefan Pasborg<br />
(spiller på CJF 2013) spiller fast med<br />
guitarist Niclas Knudsen, der har delt<br />
scene med trommeslageren Adam<br />
Nussbaum. Nussbaum har spillet<br />
med saxofonisten James Moody, der<br />
sammen med Miles Davis har<br />
optrådt på et Quincy Jones-album<br />
Sanger og guitarist Kim Larsen<br />
Gasolin-guitarist Franz Beckerlee var<br />
oprindelig avantgardesaxofonist i<br />
The Contemporary <strong>Jazz</strong> Quintet.<br />
Her spillede trommeslageren Sonny<br />
Murray nogle gange med. Murray var tæt<br />
på saxofonisten John Coltrane, som<br />
spillede med Miles Davis i 60’erne.<br />
Guitaristen Jacob Fischer<br />
(spiller på CJF 2013) har spillet<br />
med saxofonisten Lee Konitz, som<br />
var med i Miles Davis projekt<br />
’Birth of the Cool’ i 50’erne<br />
Klarinettisten<br />
Elith ’Nulle’ Nykjær (spiller på CJF 2013)<br />
har spillet med trompetisten Wild Bill Davison. Han har<br />
ofte stået på scenen med basunisten Vic Dickenson, som<br />
spillede med den unge saxofonist Gerry Mulligan, der var<br />
med hos Miles D i 50’erne og 60’erne
...<br />
18 <strong>POLITIKEN</strong> JAZZ Fredag 21. juni 2013<br />
Portræt Miles Davis<br />
Masser af Miles<br />
Han er måske jazzens største<br />
legende ved siden af Charlie<br />
Parker. Musikalsk visionær,<br />
æstet, med på tidens noder.<br />
Og efter sigende også helt<br />
utrolig egenrådig.<br />
HENRIK PALLE<br />
Der findes en novelle af den i dag<br />
glemte irskamerikanske forfatter<br />
J.P. Donleavy, der handler om<br />
at være udelukket fra et fællesskab på<br />
grund af sin hudfarve.<br />
Det er der mange, såvel sorte som gule<br />
og røde mennesker, der har følt i sind<br />
og på krop, men i Donleavys lille tekst<br />
om en gruppe drenge, som har gang i<br />
noget hemmeligt efter skoletid, er det<br />
en hvid person, som må se sig afskåret<br />
fra at deltage i sine sorte kammeraters<br />
aktiviteter. Racisme er med andre ord<br />
ikke alene en af hvide mennesker ensrettet<br />
gade.<br />
Det kan trompetisten, bandlederen<br />
og stilskaberen Miles Davis snakke med<br />
om.<br />
For han har nemlig, når det er kommet<br />
til valg af musikere til diverse orkestre<br />
og pladeprojekter gennem årene,<br />
aldrig så meget som et øjeblik skævet<br />
til farven af sine medkombattanters<br />
lød. Altid har de musikalske kompetencer<br />
været vejet højest.<br />
Grøn med rød ånde<br />
Allerede da han i slutningen af 1940’erne,<br />
efter at han havde spillet sig fri af<br />
Charlie Parkers beboppende magi,<br />
skulle grundlægge den cool jazz sammen<br />
med arrangøren Gil Evans, som<br />
han havde lært at kende i New York,<br />
blev der løftet mangt et bryn, fordi Miles<br />
Davis – ud over den både hvide og canadiske<br />
Evans – arbejdede sammen<br />
med påfaldende hudmæssigt blege kolleger.<br />
Om det siger Davis i sin selvbiografi:<br />
»Hvis en fyr kunne spille lige så godt<br />
som Lee Konitz – og det var ham, de var<br />
mest arrige over, for der var en masse ledige<br />
sorte altsaxofonister – ville jeg hyre<br />
ham når som helst. Og det ville ikke rage<br />
mig, om han var grøn med rød ånde.<br />
Jeg hyrer sådan en motherfucker til at<br />
spille og ikke på grund af hans farve«,<br />
hedder det i bogen ’Miles – the autobiography’<br />
fra 1989, som – ud over at være<br />
særdeles interessant læsning – formentlig<br />
er det personalhistoriske værk,<br />
hvor ordet motherfucker optræder<br />
hyppigst og i fleste betydninger.<br />
Og gennem hele karrieren var det karakteristisk<br />
for Miles Davis, at det mildest<br />
talt ragede ham en papand, hvilken<br />
race folk tilhørte, og hvad hans egne<br />
racefæller måtte have af meninger<br />
om det. Da han hyrede Bill Evans til at<br />
medvirke på de ikoniske modaljazz-<br />
Jeg hyrer<br />
sådan en<br />
motherfucker<br />
til at spille og<br />
ikke på grund<br />
af hans farve<br />
Miles Davis<br />
plader fra slutningen af 1950’erne, først<br />
og fremmest ’Kind of Blue’, affødte det<br />
heller ikke jubel og klapsalver blandt<br />
de afroamerikanske jazzmusikere. Men<br />
enhver med blot en smule forstand på<br />
musik og fungerende ører på hovedet<br />
behøver blot at lytte til de første par takter<br />
af den indledende ’So What’ for at<br />
konstatere, at manden bag flyglet er<br />
den eneste rigtige til jobbet.<br />
Sparkede liv i fusionsjazzen<br />
Selvfølgelig kan man godt forstå, at Davis<br />
blev bebrejdet sine i egne kredse politisk<br />
ukorrekte valg af musikere: De<br />
sorte burde stå sammen mod (alle) de<br />
hvide i egen selvforståelse. Det var ikke<br />
let at være sort og musiker i USA før borgerrettighedsbevægelsen.<br />
Racismen<br />
var stor, hvilket Davis selv om nogen<br />
kan attestere, idet han var udsat for et<br />
groft overgreb foran jazzklubben Birdland<br />
i New York i 1959, da hvide politifolk<br />
gennede ham bort, mens han stod<br />
og trak frisk luft. De troede ikke på, at<br />
den velklædte sorte mand havde et legitimt<br />
ærinde. Ikke desto mindre forplumrede<br />
raceideologiske overvejelser<br />
aldrig trompetistens valg af medlemmer<br />
til sit band.<br />
Så derfor overraskede det vel næppe<br />
nogen, da han tog den engelske guitarist<br />
John McLaughlin med i bandet til<br />
den skelsættende ’In A Silent Way’, som<br />
i 1969 sparkede liv i fusionsjazzen, og<br />
bad ham om at spille, som om han<br />
holdt en guitar i sine hænder for første<br />
gang. Eller at han havde den mindst lige<br />
så hvide Keith Jarrett på tangenter i<br />
en del af samme musikalske periode.<br />
Men ikke kun med hensyn til race,<br />
men også køn har Davis marcheret forrest.<br />
I midten af 1980’erne blev Miles Davis<br />
tildelt Sonnings Musikpris som den første<br />
renlivet rytmiske musiker, og i forbindelse<br />
med overrækkelsen spillede<br />
Davis med i det til lejligheden komponerede<br />
værk ’Aura’ af den danske trompetist<br />
Palle Mikkelborg. Her medvirkede<br />
også den amerikanskdanske perkussionist<br />
Marilyn Mazur, og hende kunne<br />
Miles så godt lide, at han kort tid efter<br />
inviterede hende med i sin daværende<br />
gruppe. Også det var en beslutning, der<br />
fik nogle til at vende skråen en ekstra<br />
gang i munden: en kvindelig rytmiker<br />
som fast medlem af Miles Davis’ til enhver<br />
tid sakrosankte ensemble,<br />
hmmmmm.<br />
Den ondeste bas<br />
I slutningen af 1960’erne var der planer<br />
om en pladeindspilning med datidens<br />
to største sorte musikere: Miles Davis<br />
og Jimi Hendrix.<br />
Desværre blev det aldrig til noget, angiveligt<br />
fordi de to travle stjerner ikke<br />
kunne finde plads til projektet i deres<br />
kalendere. Der er også dem, der mener,<br />
at det faldt til jorden, fordi Miles Davis<br />
forlangte 50.000 dollar up front for at<br />
medvirke. Men det pudsige er, at der på<br />
Miles’ opfordring også skulle medvirke<br />
AllPolitiken<br />
følger <strong>Copenhagen</strong> <strong>Jazz</strong> <strong>Festival</strong> hver dag – hele dagen<br />
thatPolitiken<br />
guider og anmelder de jazzoplevelser – du bare ikke må gå glip af<br />
jazzFølg jazzen på politiken.dk/jazz og i Politiken<br />
<strong>Jazz</strong> Live på Politiken.dk/jazz · Tip til dagens koncerter · Guide til spillestederne · Koncertanmeldelser · Interviews og reportager · <strong>Jazz</strong>musikeren signatur
...<br />
GENEVA<br />
MUSIKANLÆG, MODEL M<br />
iPod/iPhone, FM, Højttalere,<br />
Forstærker. Geneva Sound<br />
System Model M er et komplet<br />
mellemstort musiksystem fremstillet<br />
i et enkelt kabinet udført i<br />
pianolakeret træ. Fås også i sort<br />
og hvid.<br />
Mål: 36,6 cm x 19,7 cm x 25 cm.<br />
Pluspris 4.249 kr.<br />
Alm. pris 4.999 kr.<br />
Sælges kun online.<br />
Køb på politiken.dk/plus<br />
Forbehold for trykfejl og udsolgte varer.<br />
2013<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Det bedste fra Politiken fra ugen der gik<br />
2013<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
politikenweekly<br />
FARVER. Miles<br />
Davis var kendt<br />
for at se stort på<br />
hudfarve i sit valg<br />
af medmusikanter.<br />
Her ses han i<br />
oliefarver af Peder<br />
Bundgaard. Et<br />
værk, der udstilles<br />
under CJF hos<br />
Gallerie Rasmus<br />
på Hauser Plads.<br />
to andre, nemlig den unge og supertalentfulde<br />
trommeslager Tony Williams.<br />
Og Paul McCartney på bas, uagtet at<br />
han både var hvid, popsanger og fra<br />
England. For han, var Jimi og Miles enige<br />
om, spillede den ondeste bas.<br />
Hvorvidt Miles Davis som instrumentalist<br />
er blandt de allerstørste, altså skoledannende<br />
på højde med eksempelvis<br />
altsaxofonisten Charlie Parker eller<br />
trompetisten Louis Armstrong, strides<br />
de skriftkloge fortsat om. Til gengæld<br />
er der ingen som helst uenighed med<br />
hensyn til Miles Davis’ betydning for<br />
jazzens samlede udvikling. Med sine<br />
’directions in music’ – og sit kompromisløse<br />
valg af medmusikanter – har<br />
han afstukket kursen gang på gang:<br />
nedkølingen af boppen i slutningen af<br />
1940’erne; overgangen fra akkord- til<br />
skalabaserede improvisationer på kanten<br />
til tresserne med ’Kind Of Blue, alle<br />
tiders mest ulasteligt elegante og synftigt<br />
swingende lp; og i 1969-70 kom så<br />
favntaget med beatmusikkens elektriske<br />
univers på udgivelser som tidligere<br />
nævnte ’In A Silent Way’ og det eftertrykkelige<br />
gatefoldede mesterværk ’Bitches<br />
Brew’.<br />
Knivskarpt klædt ibenholtsgud<br />
Også på andre områder end det musikalske<br />
var Miles Davis med på noderne.<br />
Tandlægesønnen fra St. Louis var mere<br />
end almindeligt forfængelig og gik livet<br />
igennem meget op i tøj og accessories<br />
som briller, bælter og diverse pynt.<br />
DET KONGELIGE BIBLIOTEK<br />
Dronningesalen • Søren Kierkegaards Plads<br />
Fredag 21. juni 2013 JAZZ <strong>POLITIKEN</strong> 19<br />
På billeder af ham fra den tidlige del<br />
af karrieren ser man en knivskarpt<br />
klædt ibenholstgud, skræddersyede<br />
sæt af de fineste metervarer, diskret lapsede<br />
slips.<br />
Senere er det skødesløs elegance med<br />
rullekravebluser og dyre slacks, inden<br />
der går luksushippie i den med masser<br />
af kulør, røgfarvede solbrilleglas og etniske<br />
perlekæder i den, og det nærmest<br />
ser ud, som om den ellers så cool Miles<br />
Davis forsøger at overtrumfe hippiernes<br />
pangfarvede og flagrende gevandter<br />
i eventyrlighed. Men hvad end han<br />
har på, forekommer det tydeligt overvejet,<br />
pointeret og iscenesat.<br />
En anekdote vil vide, at guitaristen<br />
John Scofield, efter et antal år som sideman,<br />
gik til kapelmesteren med henblik<br />
på at sige op, fordi han ønskede at<br />
starte sit eget orkester. Da han havde<br />
meddelt sin agt til Davis, kiggede denne<br />
illusionsløst på ham og sagde afmålt:<br />
»You wanna start on your own? In<br />
those clothes?«.<br />
Man skal være klædt ordentligt på,<br />
var et af Miles Davis mottoer. Og det i<br />
enhver betydning. Ellers opnår man ikke<br />
det eftermæle, han har fået i Rolling<br />
Stones rockleksikon, hvor det hedder:<br />
»Han var sin tids mest anerkendte<br />
jazzmusiker, hård samfundskritiker og<br />
stilikon, såvel musikalsk som modemæssigt.<br />
Hans betydning kan ikke<br />
overvurderes, og det næsten ligegyldigt,<br />
hvem man spørger«.<br />
henrik.palle@pol.dk<br />
JAZZ I DIAMANTEN<br />
Lørdag 6. juli kl. 20<br />
DR BIG BANDET SPILLER GIL EVANS<br />
– hits fra Sketches of Spain, Porgy and<br />
Bess m.m.<br />
Tirsdag 9. juli kl. 20<br />
GINMAN/BLACHMAN/DAHL/MIKKELBORG<br />
– Slowmotion-Pink<br />
Onsdag 10. juli kl. 20<br />
DRØMTE MIG EN DRØM<br />
– Bo Stiefs 50 års jubilæumskoncert<br />
Fredag 12. juli kl. 22<br />
MARK SOLBORG OG ITALIENSKE GÆSTER<br />
– jazz i den gamle læsesal<br />
Læs mere på www.densortediamant.dk<br />
SENNHEISER<br />
HOVEDTELEFON OMX680I<br />
Sportsmodel der tåler vand<br />
– nu til din Iphone.<br />
Pluspris 499 kr.<br />
Alm. pris 599 kr.<br />
URBANEARS<br />
MEDIS HOVEDTELEFON<br />
Fås i flere farver.<br />
Pluspris 340 kr.<br />
Alm. pris 400 kr.<br />
Køb dem på politiken.dk/plus eller i Plusbutikken, Vestergade 22, Kbh. K<br />
Billetsalg i Diamanten<br />
(man-lør kl. 8-19) og<br />
på www.billetlugen.dk<br />
tel.: 70 263 267<br />
Forbehold for trykfejl og udsolgte varer.
...<br />
20 <strong>POLITIKEN</strong> JAZZ Fredag 21. juni 2013<br />
Interview August Rosenbaum<br />
ALLE<br />
VERDENS<br />
ØJNE<br />
»Hvad fanden laver jeg her? De er jo alle sammen dygtigere<br />
end mig«, tænkte August Rosenbaum, da han som 15-årig<br />
deltog i en Steinway-konkurrence for unge pianister. Han<br />
er født ind i musikken. Vokset op ved klaveret ved siden af<br />
sin morfar, Simon, og modtog legater, før han selv følte,<br />
han fortjente det. Før han knap vidste, hvad han selv lavede.<br />
Det gør han nu. I 2010 modtag han prisen som årets nye danske<br />
jazznavn. Men tvivlen – præstationsangsten – har aldrig<br />
sluppet sit tag i ham. Nu bruger han den bare i musikken.<br />
De sidder i en stor sal i Musikhuset<br />
i Aarhus. 48 unge pianister, der<br />
er gået videre i den konkurrence,<br />
Steinway har arrangeret.<br />
Der er også venner og familier der. Og<br />
nogle dommere. De unge pianister sidder<br />
på forreste række<br />
og lytter til hinanden<br />
spille. Venter, til det er<br />
deres tur.<br />
JEPPE<br />
KONDRUP<br />
ADELBORG<br />
De er 47 unge pianister,<br />
der vil spille klassisk<br />
musik, når det bliver<br />
deres tur, og så er<br />
der en ung pianist, der<br />
vil spille jazz. Han hedder August Ro-<br />
senbaum, og han føler sig fuldstændig<br />
malplaceret.<br />
På et tidspunkt kommer en hen til<br />
ham og siger, at det er hans tur til at varme<br />
op. Han skal snart spille sine fem<br />
minutter.<br />
15-årige August følger med ind i et<br />
lydtæt rum med et klaver. Men han sætter<br />
sig ikke ved det. Han lægger sig på<br />
gulvet og stirrer op i loftet og tænker:<br />
Hvad fanden laver jeg her? De er jo alle<br />
sammen meget dygtigere end mig.<br />
Forinden har han lige set en af de andre<br />
pianister spille et indonesiskinspireret<br />
klassisk stykke med nogle<br />
køller liggende ved siden af sig, så han<br />
HÆDRET. For<br />
pladen ’Beholder’<br />
fra 2010 vandt<br />
August<br />
Rosenbaum en<br />
Danish Music<br />
Award i kategorien<br />
årets nye danske<br />
jazznavn.<br />
Foto: Martin<br />
Lehmann<br />
kan slå på den lille gong, der også står<br />
ved siden af ham. August kan bare godt<br />
lide Duke Ellington, og han skal spille<br />
hans nummer 'I got it bad' om lidt.<br />
Uden at varme op rejser han sig fra<br />
gulvet og går ind og spiller nummeret.<br />
Det er skide mærkeligt, synes han, og er<br />
slet ikke til stede.<br />
Det går ham dårligt og i bilen på vej<br />
hjem mod København, tænker han<br />
over, at noget, han synes er sjovt, pludselig<br />
ikke var det.<br />
Der i bilen ved han ikke, at han lige<br />
har haft sit første møde med ambitioner<br />
og præstationer.<br />
Noget, han skal til at forholde sig til.<br />
Noget, der kommer til at kigge ham<br />
over skulderen de næste mange år.<br />
I morfars stue<br />
August Rosenbaum bliver født på Frederiksberg<br />
i 1987. Både moderen, Ina-<br />
Miriam, og faderen, Hans Christian,<br />
synger, og der er mere end et klaver i deres<br />
hjem. Grobunden er der fra starten<br />
for den enlige søn til at blive den pianist,<br />
der senere skal vinde priser og høste<br />
stor hæder for sine evner.<br />
Men det er hans morfar, Simon, der<br />
inspirerer ham til at spille klaver. Han<br />
Fortsættes side 22
...<br />
Rosenbaum: Jeg spiller jazz<br />
Ja, men ... han ønsker ikke<br />
at spille på de traditionelle<br />
jazzvenues.<br />
JEPPE KONDRUP ADELBORG<br />
Jeg har altid spillet jazz. Ikke den<br />
slags jazz, der typisk bliver spillet<br />
i Nyhavn, på Kultorvet og Det<br />
Hvide Lam, men det er jazz. Også selv<br />
om det kan være svært at finde ud af,<br />
hvilken del af det det er. Så kan man kalde<br />
det moderne jazz, men man kan hurtigt<br />
sætte folk af med et mærkeligt<br />
adjektiv«.<br />
»Jeg lader mig inspirere af ret mange<br />
forskellige ting, fordi mine musikalske<br />
venner laver meget andet end jazzmusik.<br />
Der er noget af jazzen, der er meget<br />
støjet, og det er klart noget der interesserer<br />
mig, at det ikke bliver alt for pænt<br />
– der hvor det grænser til at være lydkunst«.<br />
»Der er nogle ting, som jeg gerne vil<br />
opnå, når jeg hører musik – jeg vil gerne<br />
røres eller skubbes et sted hen. Det er<br />
det, jeg pejler efter. Om det så er Grizzly<br />
Bear, Synd og Skam, Quadron eller Duke<br />
Ellington – det er lige meget«.<br />
»Jeg vil ikke kun spille på de traditionelle<br />
jazzvenues. Det er ikke for at lyde<br />
snobbet, men jeg vil gerne lidt videre<br />
end det på et tidspunkt«.<br />
Fredag 21. juni 2013 JAZZ <strong>POLITIKEN</strong> 21<br />
»Min nye musik har noget filmagtigt<br />
over sig, så måske kunne det også spilles<br />
på en filmfestival«.<br />
»Den profil de har på <strong>Jazz</strong>zhouse lige<br />
nu, synes jeg, er spændende. Der hvor<br />
de blander international eksperimenterende<br />
musik med nogle bands, der i<br />
virkeligheden hører til ude på Mayhem.<br />
Som Synd og Skam og Colin Stetson.<br />
Det var en af de mest inspirerende<br />
koncerter, jeg har været til længe«.<br />
ibyen@pol.dk
...<br />
22 <strong>POLITIKEN</strong> JAZZ Fredag 21. juni 2013<br />
Interview August Rosenbaum<br />
Fortsat fra side 20<br />
er også pianist og entertainer og havde<br />
to biler i 1970'ene og sådan noget.<br />
August er 5 år og sidder i bedsteforældrenes<br />
gamle, brune københavnerlejlighed,<br />
der ligner et hjem beboet af<br />
mennesker, der har levet et godt liv.<br />
Flyglet står op ad en væg i stuen, og ved<br />
siden af står stole og sofa, så man kan<br />
følge med, mens der bliver spillet.<br />
Der sidder August altså og kigger ned<br />
på det brune Hindsberg-flygels gulnede<br />
tangenter, som hans og morfaderens<br />
fingre løber hen over samtidig. August<br />
sidder til højre og morfar til venstre,<br />
hvor det kræver mest af spilleren.<br />
Der lærer han sine første sange. 'Don't<br />
Sit Under The Apple Tree'-agtige sange.<br />
Gamle jazzsange, for der blev hørt jazz i<br />
det hjem.<br />
Han kan stadig nogle gange<br />
høre den piskende stemme,<br />
der siger, at »du må ikke spilde<br />
det talent, du har fået«<br />
August ser op til sin morfar. Det er<br />
sjovt og legende at spille sammen. August<br />
har altid søgt at spille med nogle,<br />
der er bedre end ham selv og er længere,<br />
end han selv er. Og morfaderen har<br />
spillet hele sit liv, og hans fingre bevæger<br />
sig nærmest af sig selv. Det er også<br />
kærligt og trygt. Der er ingen angst for<br />
at træde forkert, for det er jo morfar,<br />
han spiller med.<br />
Året efter de lektioner får August en<br />
privatlærer og begynder på en musikalsk<br />
folkeskole.<br />
I 1. klasse laver han et nummer som<br />
klassen synger, og i 7. laver han musik<br />
til skolekomedien. Skolen bruger ham,<br />
når det har noget med musik at gøre,<br />
bemærker han. De udpeger også 11-årige<br />
August, da DR 2 ringer til skolen og<br />
spørger, om de har en elev, der kan noget<br />
musikalsk, og som har lyst til at vise<br />
det på tv.<br />
I folkeskolen går det op for August, at<br />
han bruger tid på noget og kan noget,<br />
de andre ikke kan. Han spiller stadig,<br />
fordi han synes, det er sjovt, og spiller<br />
på <strong>Jazz</strong> <strong>Festival</strong> for første gang som 14årig.<br />
Men året efter er han til Steinwaykonkurrencen<br />
i Aarhus og mister efterfølgende<br />
lysten til at spille klaver. Han<br />
rører ikke rigtigt tangenterne i et års<br />
tid. Men alligevel beslutter han sig for<br />
at flanere videre ad den musikalske uddannelsesboulevard<br />
og kommer ind på<br />
et musikgymnasium.<br />
Født ind i en suppe af musik<br />
Det er 2004. August er 17 år og går i 2. g.<br />
En dag får han at vide, at han er blevet<br />
tildelt et legat på 100.000 kroner. Han<br />
ved ikke rigtig hvorfor, for han har ikke<br />
søgt det. Selv om det er en vildt dejlig<br />
ting, er det første, han tænker:<br />
»Det har jeg ikke fortjent«.<br />
Han mener ikke, han har gjort noget.<br />
Han er jo bare født ind i en suppe af musik,<br />
hvor mange andre har knoklet hårdere<br />
for at kunne spille deres instrument.<br />
Hans selvkritiske apparat fungerer<br />
perfekt.<br />
Legatet bygger videre på den følelse,<br />
han fik til konkurrencen i Aarhus. Følel-<br />
TALENT.<br />
Ud af 4.500<br />
ansøgere var<br />
August<br />
Rosenbaum et<br />
af 29 talenter,<br />
der blev valgt til at<br />
deltage i Red Bulls<br />
akademi i New<br />
York, hvor Brian<br />
Eno, Ryuichi<br />
Sakamoto, Kim<br />
Gordon, Stephen<br />
O'Malley<br />
underviste.<br />
Foto: Martin<br />
Lehman<br />
August<br />
Rosenbaum<br />
Født 20. April 1987 på Frederiksberg.<br />
Søn af skuespilleren Ina-Miriam<br />
Rosenbaum og barnebarn af<br />
entertaineren Simon Rosenbaum.<br />
Uddannet fra Det Kongelige Danske<br />
Musikkonservatorium i 2012.<br />
Har som solokunstner udgivet pladerne<br />
’Beholder’ (2010) og ’Heights’ (2013)<br />
samt liveoptagelser fra <strong>Jazz</strong>house på<br />
pladen ’Live LP’ (2011).<br />
Er desuden begyndt at lave filmmusik.<br />
Kom i 2011 med i Statens Kunstfonds<br />
pulje Den unge elite.<br />
Har været en del af liveopsætningen<br />
hos den danske soulduo Quadron og<br />
arbejdet sammen med den elektroniske<br />
musiker Mike Sheridan.<br />
Vandt i 2010 en Danish Music Award<br />
i kategorien årets nye danske jazznavn.<br />
1 ud af 30 musikere fra hele verden,<br />
der tidligere i år var to uger på Red Bull<br />
Music Academy i New York. 4.500<br />
havde ansøgt om plads.<br />
Anmelderne<br />
Beholder (2010)<br />
<br />
»Med debutalbummet ’Beholder’ har<br />
den knalddygtige unge danske pianist<br />
August Rosenbaum skabt en<br />
vemodsmættet, poetisk, men også<br />
fabulerende og udforskende plade,<br />
man kan fordybe sig i«.<br />
THOMAS MICHELSEN<br />
Live LP (2011)<br />
<br />
»Rosenbaums musik er fortsat i<br />
substansen en slags skandinavisk<br />
balladejazz, der ikke desto mindre<br />
trækker på rockmusikkens<br />
cirkelformer, tilsat senromantiske<br />
eller impressionistiske anelser<br />
af Brahms, Debussy og Satie, som<br />
atter kan krumme sig sammen<br />
i et buk til amerikansk bar-blues«.<br />
CHRISTIAN MUNCH-HANSEN<br />
sen af, at han ikke kan leve op til det. Jo<br />
mere seriøst det bliver, jo sværere får<br />
han ved det. Og i forvejen har han det<br />
svært på det tidspunkt. Han er begyndt<br />
at spille klaver igen, men har fået seneskedehindebetændelse<br />
i sin højre<br />
hånd, og det gør ondt, når han alligevel<br />
forsøger.<br />
August er ikke i tvivl om, at betændelsen<br />
bunder i noget psykosomatisk, og<br />
han begynder at gå til behandlere for at<br />
få lidt ro på. Psykolog bliver til Body Self<br />
Development og akupunktur og en<br />
mærkelig kinesisk medicinmand på<br />
Gammel Kongevej, men det hjælper ikke<br />
rigtigt.<br />
Derfor går pianisten rundt i tre år<br />
med en hånd, der gør ondt, når han<br />
spiller på klaveret. Han færdiggør gymnasiet,<br />
og et år efter bliver han optaget<br />
på musikkonservatoriet.<br />
På det andet skoleår rejser August.<br />
Han bruger de 100.000 legatkroner,<br />
der dumpede ned i hænderne på ham,<br />
og rejser til New York for at blive undervist<br />
af pianister, han ser op til. Betændelsen<br />
i hånden er blevet bedre, og alene<br />
i den store by bliver han modnet.<br />
Han går til koncerter, øver og indspiller<br />
en plade.<br />
Den plade kalder han 'Beholder', og<br />
den udkommer i 2010. August er tilbage<br />
i Danmark og i gang med uddannelsens<br />
tredje år. For pladen vinder han en<br />
Danish Music Award i kategorien årets<br />
nye danske jazznavn. Han er nummer<br />
2, der modtager en pris den aften. Nummer<br />
1 var Medina.<br />
Han er nu officielt et navn. Et talent.<br />
Et håb. Det er både skønt og svært for<br />
ham, når folk bruger de ord om ham.<br />
Nogle gange føler han, at alle verdens<br />
øjne hviler på ham. Men det gør de jo ikke.<br />
Det ved han godt.<br />
Grå i hovedet<br />
I januar 2011 tager August til Berlin og<br />
bor i tre måneder. Han bruger pengene<br />
fra endnu et legat fra himlen og siger, at<br />
han tager dertil for at blive inspireret<br />
og lave musik. I virkeligheden er det,<br />
fordi han har det dårligt over at være<br />
hjemme. Han bliver nødt til at være lidt<br />
væk.<br />
Da han kommer tilbage, går han direkte<br />
i studiet i to dage for at indspille<br />
sin nye plade. De to dage går, og næste<br />
morgen flyver han til USA for at tage på<br />
turne med nogle venner. Der er fart på<br />
ham, for han forsøger at imponere.<br />
Han føler, at han skal lave en plade og<br />
fortælle folk, at det bare kører fedt for<br />
ham. Men det gør det ikke. Han er kommet<br />
for langt ud over sine grænser. Både<br />
musikalsk og kærlighedsmæssigt og<br />
forsøger at overpræstere alle vegne.<br />
Han har ikke selv set det. Men det har familien<br />
og vennerne.<br />
»Fuck, hvor ser du grå ud i hovedet«,<br />
siger de, og det er nok til, at han også<br />
selv kan se det. Der skal ske noget. Han<br />
kan ikke lukke følelser og privatliv ude<br />
af musikken, fordi det er de ting, han arbejder<br />
med at formidle.<br />
Hans parforhold slutter, og pladen<br />
bliver pakket væk. Medmusikerne fra<br />
studiet kan ikke forstå det. De har alle<br />
følt, at det havde været noget helt specielt.<br />
Men det havde August ikke selv, for<br />
han havde det for dårligt.<br />
Men med nogle af tingene gemt af vejen,<br />
begynder han at lytte mere til sig<br />
selv og mindre til andre. Han kan glæde<br />
sig over at have fået et legat fra Statens<br />
Kunstfond, og på et tidspunkt indser<br />
han, at det ikke handler om, at han skal<br />
udrydde tvivlen. Han skal lære at leve<br />
med den.<br />
Hvordan han er nået derhen, ved han
...<br />
ikke. Men på et tidspunkt må man jo give<br />
slip og hjælpe sig selv, mener han. Og<br />
derfra begynder han langsomt at nyde<br />
de øjeblikke, hvor han kan læne sig tilbage<br />
og sige, at han fortjener den hæder<br />
og de ting, der tilfalder ham. For<br />
hvis han ikke kunne noget, var det aldrig<br />
sket.<br />
Men han kan stadig nogle gange høre<br />
den piskende stemme, der siger, at »du<br />
må ikke spilde det talent, du har fået«.<br />
Det er en frygtelig ting at sige, synes<br />
han, men han har også fået en ny stemme,<br />
der siger, at »det er fint nok bare at<br />
være der, hvor du lige er«.<br />
Det tænker han i december og finder<br />
den hengemte plade fra 2011 frem igen.<br />
Den, der senere bliver til ’Heights’. Han<br />
lytter til den og producerer den færdig<br />
med en ven. Det har været en personlig<br />
sejr for ham, da den ligger færdig, fordi<br />
den var blevet gemt væk i en svær periode,<br />
og udgivelsen er et tegn på, at han<br />
ikke er i den periode mere.<br />
Tidligere i år var August Rosenbaum i<br />
New York. Ud af 4.500 ansøgere var han<br />
sammen med 29 andre musikere blevet<br />
udvalgt til at deltage i et akademi, hvor<br />
unge musikere dagligt fik lektioner fra<br />
nogle af musikkens store. En dag var<br />
det Brian Eno, den næste dag Ryuichi<br />
Sakamoto og så Kim Gordon, Stephen<br />
O'Malley eller Bernie Worrell. Der havde<br />
August ikke præstationsangst, fordi<br />
han var blevet udvalgt ud fra en 15 sider<br />
lang ansøgning, som han selv havde<br />
<strong>Copenhagen</strong> <strong>Jazz</strong><br />
<strong>Festival</strong> July 5-14 2013<br />
The Sound<br />
of New Orleans<br />
<strong>Jazz</strong>Live i Pressen<br />
Politikens Hus<br />
Køb billetter med Plusrabat<br />
på politiken.dk/plus<br />
Læs mere på politiken.dk/jazz<br />
+ www.jazz.dk<br />
FESTIVAL<br />
PROGRAM<br />
En dag får han at vide, at han<br />
er blevet tildelt et legat på<br />
100.000 kroner. Han ved ikke<br />
rigtig hvorfor<br />
skrevet. Det var trygt. Og han har sindssygt<br />
meget brug for tryghed, ved han<br />
nu. Tryghed ligesom den, der var oppe<br />
ved flyglet i bedsteforældrenes stue.<br />
Hver gang August er hjemme ved<br />
dem, spiller han på det brune Hindsberg-flygel.<br />
Det har svært ved at holde<br />
stemning efterhånden, men det har en<br />
magnetisk effekt på ham, og han sidder<br />
der og spiller en lille koncert for sig selv<br />
en gang imellem.<br />
Nogle gange kan morfar ikke holde<br />
sig tilbage, og så kommer han over og<br />
er med. Så spiller August noget, han<br />
kender. 'Don't Sit Under The Apple Tree'agtige<br />
sange. Men nu sidder morfar til<br />
højre og August til venstre, hvor det<br />
kræver mest af spilleren.<br />
ibyen@pol.dk<br />
August Rosenbaum<br />
8. juli kl. 21, Skuespilhuset<br />
05.07 kl. 16:30-22:00<br />
SOULFUL COPENHAGEN DJ KOLLEKTIVET VENDER SOULFUL<br />
JAZZ PÅ DÆKKET<br />
05.07 kl. 22:00-02:00 DJ ASLE<br />
<br />
JAKOB DINESEN & CARL WINTHER<br />
<br />
LINDBERG HEMMER FOUNDATION<br />
06.07 KL. 22:00 LULU ROUGE<br />
07.07 kl. 10:45/<br />
YAZZ & JACOB GUREVITSCH<br />
07.07 kl. 15:30<br />
<br />
09.07 kl. 18:30/DINNER & JAZZ<br />
SINNE EEG WITH FRIENDS<br />
445.- INKL. MIDDAG<br />
10.07 kl. 18:30/DINNER & JAZZ<br />
FUGLEKONCERT MED DANS & LÆR,<br />
FLEMMING QUIST MØLLER,<br />
CHRISTIAN SIEVERT OG JENS OLESEN<br />
365.- INKL. MIDDAG<br />
11.07 kl. 18:30/DINNER & JAZZ<br />
SOPHISTICATED LADIES<br />
<br />
345.- INKL. MIDDAG<br />
<br />
BIRGITTE SOOJIN & PER MØLLEHØJ<br />
12.07 kl. 16:30-20:00<br />
SOULFUL COPENHAGEN DJ KOLLEKTIVET VENDER SOULFUL<br />
JAZZ PÅ DÆKKET<br />
12.07 kl. 18:30/DINNER & JAZZ<br />
TOM MEWAN, HUGO RASMUSSEN<br />
365.- INKL. MIDDAG<br />
12.07 kl. 22:00-02:00 DJ VIBE & LOU VAN<br />
<br />
JENS FUGLSANG & MICHAEL DAHL<br />
PLAY DJANGO<br />
<br />
JESPER LØVDAL: SAX , JOHN SCHRØDER: GUITAR, DANIEL<br />
FRANCK: KONTRABAS<br />
13.07 kl. 22:00-04:00<br />
<br />
<br />
CATHRINE LEGARDH & BRIAN KELLOCK<br />
LÆS MERE OM PROGRAMMET<br />
PÅ WWW.TOLDBODEN.COM<br />
The sound of<br />
NEW YORK<br />
MiKE STERN &<br />
ViCTOR WOOTEN BAND<br />
<br />
<br />
Tromme<br />
Legenden<br />
bag<br />
Spectrum<br />
BiLLY COBHAM<br />
& Band<br />
Grammy-<br />
vindende<br />
Saxofonist<br />
BiLL EVANS EVA V &<br />
HiS SOULGRASS BAND<br />
<br />
<br />
<br />
BRECKER<br />
BROTHERS<br />
BAND REUNiON<br />
<br />
<br />
<br />
I caféen byder vi på<br />
BURGER<br />
BUDWEiSER<br />
BROOKLYN BREW<br />
I biografen g viser vi<br />
FiLM OM<br />
NEW YORK<br />
36704500<br />
36704500<br />
<br />
<br />
Fire numre, der har inspireret<br />
August Rosenbaum<br />
Duke Ellington –<br />
’Fleurette Africaine’<br />
»Jeg har hørt meget Duke Ellington<br />
i min opvækst. Det her nummer er en<br />
af mine favoritter, især på grund af hans<br />
klaverspil. Det er så uskønt og samtidig<br />
meget poetisk og velovervejet – man<br />
kan næsten høre, hvordan hans hjerne<br />
kværner og orkestrerer musikken fra<br />
øjeblik til øjeblik«.<br />
Jonny Greenwood –<br />
Soundtrack til 'The Master'<br />
»Jonny Greenwood er guitarist i<br />
Radiohead og et forbillede for mig på<br />
grund af sin måde at favne det direkte<br />
tilgængelige og mere komplekse i sin<br />
musik. Hans soundtrack til film som<br />
’There Will Be Blood’, ’Norwegian Wood’<br />
og ’The Master’ er meget inspirerende.<br />
Jeg har hentet meget inspiration til min<br />
nye plade i hans brug af fløjter og<br />
perkussion til 'The Master'«.<br />
Fredag 21. juni 2013 JAZZ <strong>POLITIKEN</strong> 23<br />
Jon Martyn –<br />
’Solid Air’<br />
»Jon Martyn er et forholdsvis nyt<br />
bekendtskab for mig. Sangen ’Solid<br />
Air’ rører mig helt enormt og har lige<br />
nu stor betydning for mig. Jeg elsker<br />
den følelse omkring musik, når man<br />
ikke kan forestille sig, at et nummer<br />
kunne være anderledes. Det er noget<br />
med sammensmeltningen mellem<br />
tekst og melodi — og hans stemme<br />
er utrolig«.<br />
Samuel Barber –<br />
’Adagio For Strings’<br />
»Det her stykke betyder noget særligt<br />
for mig. På en mystisk måde er det<br />
kernen af, hvordan jeg gerne vil røres af<br />
musik. Det er sjælfuldt og melankolsk,<br />
men har alligevel en fremdrift, der gør,<br />
at det ikke bliver for sentimentalt. Det<br />
er nogle balancer, jeg tænker meget på,<br />
når jeg laver musik«.<br />
SERRIDSLEVVEJ 2 2100 KØBENHAVN Ø TLF 35 42 83 62 WWW.KRUDTTONDEN.DK<br />
COPENHAGEN JAZZFESTIVAL 2013<br />
VERONICA MORTENSEN OG NIELS HP<br />
DOBBELTKONCERT<br />
FRE 5 JULI KL 20.00<br />
ENTRÉ 120 KR<br />
CHRISTINA DAHL, MARILYN MAZUR<br />
OG BAND ANE<br />
LØR 6 JULI KL 20.00<br />
ENTRÉ 150 KR<br />
KISS KISS BANG BANG<br />
FEAT. SINNE EEG & NICLAS KNUDSEN<br />
SØN 7 JULI KL 20.00<br />
ENTRÉ 170 KR<br />
AFENGINN<br />
MAN 8 JULI KL 20.00<br />
ENTRÉ 100 KR<br />
MORTEN SCHANTZ TRIO<br />
+ AYI SOLOMON & RABAB AOMARI<br />
TIR 9 JULI KL 20.00<br />
ENTRÉ 100 KR<br />
DANJÁL<br />
ONS 10 JULI KL 20.00<br />
ENTRÉ 100 KR<br />
CARSTEN DAHL<br />
EXPERIENCE<br />
TOR 11 JULI KL 20.00<br />
ENTRÉ 150 KR<br />
METTE JUUL, ALEX RIEL,<br />
THOMAS FONNESBECH OG HEINE HANSEN<br />
FRE 12 JULI KL 20.00<br />
ENTRÉ 120 KR<br />
ELEKTROJAZZ<br />
FEAT. KAREN<br />
LØR 13 JULI KL 20.00<br />
ENTRÉ 150 KR<br />
JAZZKAMIKAZE<br />
SØN 14 JULI KL 16.00<br />
ENTRÉ 130 KR<br />
BRIANPETER.DK
...<br />
24 <strong>POLITIKEN</strong> JAZZ Fredag 21. juni 2013<br />
POlitikens anmeldere anbefaler<br />
ANKER + OSGOOD<br />
10.<br />
Souljazz/Funk<br />
CHRISTIAN MUNCH-HANSEN, PHILIP YTOURNEL (TEGNING)<br />
En kategori, der i realiteten dækker over en<br />
meget bred vifte af musik, knyttet til hovedbetegnelser<br />
som souljazz, jazzfunk og elektrisk<br />
fusion (jazzrock).<br />
Måske er det ikke alle, der husker gamle Blue Note-navne<br />
som Lou Donaldson, Stanley Turrentine og<br />
Eddie Harris, der i 1960’erne dyrkede den tids souljazz<br />
med rødder i både bebop og sort gospel/soul.<br />
Men de lagde sammen med Hammond-organister<br />
som Jimmy Smith grunden til en tradition for souljazz<br />
med stærkt jazzpræg, som i 1990’erne inspirerede<br />
til bølgen af ’acid jazz’, hvor hiphop fusionerede<br />
med remix af Blue Note-plader.<br />
En anden type musik udsprang fra den sorte soulmusikindustri.<br />
Eksempelvis James Browns benhårdt<br />
strukturerede musik, der inspirerede senere<br />
funk- og soulbaserede grupper som Maceo Parker<br />
og Tower of Power.<br />
For ikke at tale om funk- og diskomusikken, som i<br />
1970’erne var en del af den elektriske jazzbølge, bannerført<br />
af skikkelser som Herbie Hancock.<br />
I årets festivalprogram præsenteres hele paletten:<br />
soul- og bluespræget jazz med rødder i hardbop<br />
som Kjeld Lauritzens orgeljazz, det New Orleans-inspirerede<br />
messingorkester Wonderbrazz, Marie<br />
Carmen Koppels gospel-inspirerede vokal, hård<br />
funk med veteranerne Tower of Power og dansefunk<br />
med i 2005 gendannede danske Blast.<br />
ibyen@pol.dk<br />
Juli<br />
Musikalsk leksikon<br />
Nu ved man i sagens natur aldrig,<br />
hvad der kommer ud af improjazz-sessions,<br />
men denne ser<br />
ualmindelig lovende<br />
ud. To af dansk jazz’ førende<br />
skikkelser har<br />
samlet et hold hver. Saxofonisten<br />
Lotte An-<br />
THOMAS<br />
MICHELSEN<br />
5e/ILK. Brutalt, råt, upoleret –<br />
Nutidens forsamlingshus<br />
KIM FABER<br />
ker stiller med bl.a.<br />
den franske avantgardebassist<br />
Joëlle Léan-<br />
dre. Trommeslager Kresten Osgood har<br />
samlet en kvartet med den finske saxog<br />
fløjtelegende Juhani Aaltonen. Det<br />
ligner en spændende freejazzaften.<br />
<strong>Jazz</strong>house kl. 21.<br />
Det har været en standarddiskussion<br />
i forbindelse med snart sagt<br />
enhver <strong>Copenhagen</strong> <strong>Jazz</strong> <strong>Festival</strong><br />
de seneste ti-femten år: Er festivalen<br />
blevet for stor? Er der for mange spillesteder?<br />
For mange koncerter?<br />
Fred være med den snak. Det er under<br />
alle omstændigheder en kendsgerning,<br />
at festivalen har fremelsket spillesteder,<br />
som uden formentlig aldrig nogensinde<br />
ville være blevet til noget.<br />
Som nu 5e, der ligger i Slagtehusgade<br />
inde i Den Brune Kødby. Som gadenavnet<br />
antyder, lå her engang en af mange<br />
slagtehaller i kødbyen. Stedet er da også<br />
præcis så brutalt upoleret, som man<br />
kunne forvente: rå, pudsede vægge,<br />
hvor pudsen flere steder er skallet af i<br />
store flager, betongulv og gitter for vinduerne.<br />
Publikum sidder på træbænke,<br />
klapstole og – de heldige – i gamle sofaer.<br />
MACY GRAY &<br />
DAVID MURRAY<br />
På papiret et forbavsende umage<br />
par: feteret, storsælgende souldronning<br />
og smal, avantgardistisk<br />
saxofonist. Men<br />
interessant bliver det<br />
at høre karismatiske<br />
Macy Grays hæse sangforedrag<br />
sammen<br />
CHRISTIAN<br />
MUNCH-<br />
HANSEN<br />
med den tidligere<br />
<strong>Jazz</strong>par-prisvinder David<br />
Murrays potentielt<br />
eksplosive saxofon og<br />
genreåbne band. På flere måder en af<br />
denne festivals største internationale<br />
attraktioner.<br />
Det Kgl. Teater, Gamle Scene kl. 20.<br />
portræt af et Spillested<br />
Bag 5e står musikerkollektivet ILK, og<br />
så ved i hvert fald kendere af den københavnske<br />
jazzscene, hvad der er i vente.<br />
Nemlig at de godt og vel 20 ILK-musikere<br />
og deres mange kammerater, der er<br />
inviteret med til festen i 5e, spiller musik,<br />
som udforsker nye territorier og<br />
Det er ikke her, der bliver<br />
leveret mainstream-oplevelser<br />
på samlebånd<br />
grænsedragninger. Det er med andre<br />
ord ikke her, der bliver leveret mainstream-oplevelser<br />
på samlebånd.<br />
Den faste stok i ILK tæller blandt an-<br />
BILLY COBHAM<br />
Go’e, gamle Billy Cobham er vel<br />
nærmest indbegrebet af jazzrockens<br />
ekvilibristiske janitsharblæksprutter<br />
i al dens<br />
funky vælde. Også han<br />
har været med hos<br />
Miles, men huskes<br />
bedst for sin indsats i<br />
HENRIK PALLE<br />
dre trommeslagerne Stefan Pasborg og<br />
Kresten Osgood, pianisterne Jacob Anderskov,<br />
Simon Toldam og Søren Kjærgaard<br />
og saxofonisterne Anders Banke,<br />
Laura Toxværd og Lotte Anker. Og de optræder,<br />
sammen med resten af ILK-staben<br />
og andre musikere, i et hav af konstellationer<br />
hen over festivalen. Blandt<br />
andet lægger sangerinden Maria Laurette<br />
Friis vejen forbi, det samme gør<br />
pianisten Butch Lacy.<br />
Og så går ILK i øvrigt ikke og fedter<br />
med tingene. I alt bliver der i løbet af festivalen<br />
afholdt ikke færre end 35 koncerter<br />
i 5e – som ILK i øvrigt selv kalder<br />
for ’Nutidens forsamlingshus’.<br />
Første koncert begynder som regel<br />
klokken 16, den sidste klokken 23. Og<br />
skulle man blive sulten og/eller tørstig<br />
undervejs, er der selvfølgelig også råd<br />
for det.<br />
kim.faber@pol.dk<br />
Mahavishnu Orchestra,<br />
hvor John<br />
McLaughlin håndtere-<br />
de spaden på fortræffeligste vis. I de senere<br />
år har Cobham interesseret sig for<br />
afrikansk musik, som han så blander<br />
op med en ordentlig omgang funk.<br />
Viften kl. 20.<br />
5e/ILK,<br />
Slagtehusgade 5e, 1715 København V.<br />
Foto: Per Folkver
...<br />
Interview terence blanchard<br />
KATRINA. Orkanen var en af de værste i USA’s historie. I alt omkom mere end 1.800 mennesker. Men midt i katastrofen var der også stærke glimt<br />
af noget, som musikeren Terence Blanchard savner i dag. En følelse af virkelig at være sammen om noget som amerikanere. Foto: Bill Haber/AP<br />
Fredag 21. juni 2013 JAZZGUIDE <strong>POLITIKEN</strong> 25<br />
At svare<br />
smukt<br />
på en<br />
katastrofe<br />
Musikken har en særlig<br />
forsonende kraft. Det mener<br />
trompetisten Terence<br />
Blanchard. Efter Katrinaorkanen<br />
i New Orleans<br />
komponerede han et<br />
Grammy-belønnet<br />
soundtrack til sin hjembys<br />
værste mareridt.<br />
JAKOB DYBRO JOHANSEN<br />
Lyden af orkanen i New Orleans er<br />
blevet sammenlignet med et<br />
godstog, der buldrer gennem<br />
øregangen. Men den lyd husker Terence<br />
Blanchard ikke. Han var i sikkerhed<br />
den sensommerdag i 2005, da digerne<br />
brød sammen og vandet væltede ind<br />
over byen, til 80 procent var oversvømmet.<br />
Til gengæld husker han stilheden.<br />
Da han vendte tilbage til New Orleans,<br />
efter at orkanen havde lagt sig, var det<br />
som at komme til en spøgelsesby. Den<br />
eneste lyd, han hørte, var vinden. Ingen<br />
fuglesang, ingen bilmotorer, ingen<br />
larm fra naboens plæneklipper. Og<br />
hundredvis af indbyggere var døde.<br />
Det var ud af den uhyggelige stilhed,<br />
at Terence Blanchard komponerede<br />
musikken til Spike Lees ’When the Levees<br />
Broke’, en mere end fire timer lang<br />
dokumentar om katastrofen i New Orleans,<br />
der havde premiere året efter. Filmen<br />
hævder, at meget kunne have været<br />
undgået, hvis digerne havde været<br />
bedre bygget, og at den amerikanske<br />
regering efterfølgende lod de oversvømmede<br />
i stikken. Selv engagerede<br />
Blanchard sig også personligt i dokumentaren.<br />
Hans mor mistede sit hjem<br />
under orkanen, og i filmen ser man<br />
hende bryde sammen, da hun for første<br />
gang ser sit smadrede, ubeboelige hus.<br />
Som alle andre fortvivlet og i chok. Men<br />
i virkeligheden allermest rasende, fortæller<br />
Terence Blanchard over telefonen<br />
fra USA:<br />
»Når man går til stemmeurnerne, gør<br />
man det med en vis tillid til, at de politikere,<br />
man vælger, vil passe på de helt<br />
grundlæggende ting. Sørge for, at vi har<br />
rent vand, frisk luft, ordentlig mad, at<br />
politiet beskytter os. Så at opleve, at digerne<br />
var i så dårlig stand ... Den slags<br />
sker kun i en verden, hvor politikerne<br />
tænker mere på deres karriere end på<br />
befolkningen«.<br />
I dag, næsten otte år efter orkanen,<br />
bakser Blanchards mor stadig med sit<br />
nye hus. Hun fik i første omgang bygget<br />
et med nogle gipsvægge, der viste<br />
sig at være sundhedsfarlige. Nu skal<br />
hun rive det hele ned og starte forfra.<br />
Et kort fantastisk øjeblik<br />
Blanchards vrede skinner stadig igennem,<br />
når han taler om Katrina. Og det<br />
Fortsættes side 26
...<br />
26 <strong>POLITIKEN</strong> JAZZ Fredag 21. juni 2013<br />
Interview Terence Blanchard<br />
Fortsat fra side 25<br />
er netop de stærke følelser, der skiller<br />
soundtracket til ’When the Levees Broke’<br />
fra de knap halvtreds andre, han har<br />
komponeret. Musikken udkom i 2007<br />
som selvstændig udgivelse under titlen<br />
’A Tale of God’s Will (A Requiem for Katrina)’<br />
og fik en Grammy. Men faktisk<br />
var vreden et kunstnerisk problem, da<br />
musikken skulle laves.<br />
»Det var det sværeste. At bevare fatningen<br />
og ikke kun spille med lidenskab.<br />
Jeg prøver altid at sætte mig i andres<br />
sted for at få en idé om, hvad det er,<br />
de går igennem. Men her var det mig<br />
selv, der gennemlevede ulykken, og det<br />
gjorde det vanskeligt at være objektiv<br />
som musiker. Jeg måtte hele tiden minde<br />
mig selv om ikke bare at lyde vred.<br />
For det smukke ved at være kunstner er<br />
netop, når det lykkes at få hele historien<br />
med«, siger Terence Blanchard.<br />
Katrina-orkanen var en af de værste i<br />
USA’s historie. I alt omkom mere end<br />
1.800 mennesker. Men midt i katastrofen<br />
var der også stærke glimt af noget,<br />
som Terence Blanchard savner i dag. En<br />
følelse af virkelig at være sammen om<br />
noget som amerikanere, på tværs af politisk<br />
overbevisning, kultur, økonomi<br />
og hudfarve. Det er den dobbelthed af<br />
ulykke og sammenhold, der for Blanchard<br />
udgør den hele historie, og som<br />
hans musik er et forsøg på at indfange.<br />
»Det, vi oplevede lige efter Katrina,<br />
var ikke ’røde’ og ’blå’ stater. Vi oplevede<br />
et United States, som landet jo hedder –<br />
de forenede stater. Fordi alle lagde deres<br />
gamle fordomme og stridigheder til side<br />
og koncentrerede sig om at hjælpe.<br />
Jeg kan huske, at jeg på et tidspunkt var<br />
i Atlanta og havde min bil på værksted.<br />
Da jeg skulle betale, gav jeg automekanikeren<br />
mit betalingskort og mit kørekort.<br />
Så kiggede han op og sagde: Hey<br />
man, you’ from New Orleans? Og så lavede<br />
han en ny regning til mig på 0 dollar,<br />
gratis. This is how we help, sagde han. Og<br />
sådan var det overalt i USA. Folk lukkede<br />
fremmede ind i deres hjem, sendte<br />
tøj og mad, prøvede at hjælpe de sårede.<br />
I et kort øjeblik var der den her fantastiske<br />
følelse af, at man virkelig levede<br />
i de forenede amerikanske stater«, siger<br />
Terence Blanchard.<br />
Lokal ildsjæl<br />
Han er vokset op i New Orleans. Og bor<br />
der stadig. På den måde har han en<br />
stærk lokal forankring, samtidig med<br />
at han konstant har rejst verden rundt<br />
og samlet inspiration, siden han i 1982<br />
som ganske ung blev trompetist i Art<br />
Blakeys legendariske <strong>Jazz</strong> Messengers.<br />
Han er et menneske, hvor det lokale og<br />
globale mødes, ligesom han på én gang<br />
holder fast i sin kristne arv og dyrker<br />
buddhismen, som Herbie Hancock introducerede<br />
ham til på en turné for<br />
nogle år siden. New Orleans-katastrofen<br />
var det helt konkrete udgangspunkt<br />
for ’A Tale of God’s Will’, men<br />
hjemstavnen har også påvirket ham<br />
mere mellem linjerne, fortæller han.<br />
»New Orleans er øjeblikkenes by. Det<br />
har jeg en veninde, der sagde engang,<br />
og det tror jeg virkelig på. Her har altid<br />
været en eller anden form for magi,<br />
som gør, at der ikke skal ret meget til for<br />
at opleve et meget dybt øjeblik eller få<br />
en rigtig god oplevelse. Og derfor er der<br />
mange, der har forelsket sig i ideen om<br />
COPENHAGEN JAZZ FESTIVAL<br />
Fredag d. 5. juli kl.16-22<br />
Kristian Jørgensen Group feat. Francesco Cali<br />
Kristian Jørgensen (violin),<br />
Henrik Gunde (piano), Eske Nørrelykke (bas),<br />
Martin Andersen (trommer)<br />
& Francesco Cali (harmonika)<br />
Sinne Eeg Sinne Eeg (vokal),<br />
Lars Jansson (piano), Morten Ramsbøl (bas),<br />
& Morten Lund (trommer)<br />
Lørdag d. 6. juli kl.16-22<br />
Bobo Moreno Bobo Moreno (vokal),<br />
Ole Kock Hansen (piano) & Bo Stief (bas)<br />
Kira Skov Kira Skov (vokal),<br />
Heine Hansen (piano),<br />
Nicolai Munch-Hansen (bas),<br />
R.J. Miller (trommer),<br />
& Mads Hyhne (trombone)<br />
Søndag d. 7. juli kl.16-22<br />
Scott Hamilton Scott Hamilton (tenorsax),<br />
Jan Lundgren (piano), Jesper Lundgaard (bas),<br />
Kristian Leth (trommer)<br />
Hanne Boel Hanne Boel (vokal), Krister<br />
Jonsson (guitar), Rune Kjeldsen (guitar),<br />
Thomas Vang (bas) & Mads Forsby (trommer)<br />
Forsalg: Billet til én dag kr. 150. Billet til tre dage kr. 300. Ved indgangen: Billet til én dag kr. 180.<br />
Billetsalg på jazzklubben.dk, soelyst.dk<br />
<strong>Jazz</strong>cup, Gothersgade 107, 1123 Kbh., tlf. 33338740 & i Superbest i Govahuset, Ordrupvej 60, 2920 Charl.<br />
Medbring gerne madkurv eller se menu & bestil på soelyst.dk. Drikkevarer købes i parken<br />
Diva Days støttes af Kulturpuljen i Gentofte Kommune<br />
JAZZ KONCERTER I HAVEN<br />
5 - 7 JULI 2013<br />
New<br />
Orleans er<br />
øjeblikkenes<br />
by<br />
COPENHAGEN<br />
JAZZ<br />
FESTIVAL<br />
I KONCERTHUSET<br />
+ KRISTIAN LETH<br />
SØREN HUSS<br />
LØRDAG 6. JULI KL. 20<br />
STUDIE 2<br />
DIANNE REEVES<br />
SØNDAG 7. JULI KL. 20<br />
KONCERTSALEN<br />
EFTERKLANG + INDIANS<br />
TIRSDAG 9. JULI KL. 20<br />
STUDIE 2<br />
CÆCILIE NORBY<br />
FREDAG 12. JULI KL. 20<br />
KONCERTSALEN<br />
Billetter via dr.dk/koncerthuset
...<br />
Montmartre<br />
<strong>Jazz</strong> <strong>Festival</strong><br />
July 4-14 2013<br />
The New Generation<br />
Meets The Great Danes<br />
<strong>Jazz</strong>hus Montmartre<br />
St. Regnegade 19a<br />
1110 <strong>Copenhagen</strong> K<br />
www.jazzhusmontmartre.dk<br />
EFTER DIGEBRUD. Terence<br />
Blanchard gennemlevede selv ulykken og<br />
har spillet en aktiv rolle i at få genopbygget<br />
byens traditionsrige kulturliv. Han har blandt<br />
meget andet skabt soundtracket til Spike<br />
Lees film om katastrofen ’When the Levees<br />
Broke’. Foto fra filmen<br />
at være kunstner. Det handler ikke om<br />
at blive berømt, men om muligheden<br />
for, at en ægte lidenskab til et håndværk<br />
kan udvikle sig. Og det er det, New<br />
Orleans har givet mig. Evnen til at finde<br />
noget, jeg virkelig elsker, og værne om<br />
det«.<br />
Terence Blanchard har spillet en aktiv<br />
rolle i at få genopbygget byens traditionsrige<br />
kulturliv. To år efter Katrina<br />
lykkedes det ham at få flyttet The Thelonius<br />
Monk <strong>Jazz</strong> Institute, hvor han på<br />
det tidspunkt var kunstnerisk chef, fra<br />
Los Angeles til New Orleans for en fireårig<br />
periode. Dermed fik unge lokale<br />
musiktalenter mulighed for at fordybe<br />
sig i to år uden undervisningsafgift. Og<br />
i dag arbejder Blanchard på at få stablet<br />
et nyt samarbejde på benene med New<br />
Orleans Center for the Creative Arts.<br />
»Jeg tror, mange unge ville have haft<br />
svært ved at sætte ord på det, de oplevede<br />
i New Orleans efter Katrina. Derfor<br />
spiller kunsten en vigtig rolle. Den giver<br />
mulighed for at udtrykke sig uden<br />
ord, uanset om det er musik, drama eller<br />
billedkunst. Så hvis vi gør de unge<br />
opmærksom på, at kunsten findes, og<br />
hjælper dem med at finde deres talent,<br />
kan det være en vej til, at de får det bedre<br />
med nogle ting«, siger Blanchard.<br />
Musikkens kraft<br />
For ham er det en helt central pointe, at<br />
musikken kan noget. Den skal bruges<br />
til noget i det samfund, den er en del af.<br />
Som da John Coltrane skrev ’Alabama’ i<br />
1963 som et musisk modsvar, efter at fire<br />
sorte piger var blevet dræbt i et bombeangreb<br />
udført af Ku Klux Klan.<br />
»At høre Coltrane spille den sang rørte<br />
mig dybt og på en måde, der kom<br />
4+5 July Alex Riel Presents<br />
Christian Sands 350 kr.<br />
CHRISTIAN SANDS(PIA), THOMAS FONNESBÆK(BASS), ALEX RIEL(DRUMS)<br />
6+7 July Gábor Bolla +<br />
Sands / Franck / Riel 350 kr.<br />
GÁBOR BOLLA(TENOR), CHRISTIAN SANDS(PIA),<br />
DANIEL FRANCK(BASS), ALEX RIEL(DRUMS)<br />
8 July A Song for NHØP<br />
Ole Kock Hansen(Pia) +<br />
Thomas Fonnesbæk(Bass) 275 kr.<br />
9-11 July Warren Wolf +<br />
Christoffersen /<br />
Ramsbøl / Pearson 350 kr.<br />
WARREN WOLF(VIBES), JACOB CHRISTOFFERSEN(PIA),<br />
MORTEN RAMSBØL(BASS), LEE PEARSON(DRUMS)<br />
12-13 July European Friends:<br />
ADAM BALDYCH(VIOLIN), IIRO RANTALA(PIANO), DIETER ILG(BASS),<br />
MORTEN LUND(DRUMS) 350 KR<br />
14 July Paolo Russo plays Fellini 350 kr.<br />
PAOLO RUSSO(BANDONEON), EMANUELE CISI(TENOR),<br />
NICO GORI(CLARINET), FRANCESCO CALÍ(PIANO/ACCORDION),<br />
JESPER BODILSEN(BASS)<br />
Jam Sessions every night<br />
from 23.30 - 80/40 kr<br />
Trio Montmartre feat: Lee Pearson<br />
Fredag 21. juni 2013 JAZZ <strong>POLITIKEN</strong> 27<br />
bag på mig. Også selv om jeg bare hørte<br />
den på plade. Det gav mig en masse empati<br />
for alle dem, det var gået ud over,<br />
og hjalp mig med at håndtere mine egne<br />
følelser omkring det«, siger Terence<br />
Blanchard.<br />
Siden oplevelsen med ’Alabama’ er<br />
det den samme forsonende kraft i musikken,<br />
han har søgt efter, både i sin<br />
egen kunst og i andres.<br />
»Jeg elsker ikke musik for musikkens<br />
skyld. Det interesserer mig ikke. Men<br />
musik kan hjælpe mennesker til at<br />
håndtere angst, lidelse og tvivl. Og det<br />
har al den musik, jeg elsker, en tendens<br />
til at gøre«.<br />
Det mest udtalte eksempel på det i<br />
Blanchards eget bagkatalog er soundtracket<br />
til Katrina-filmen. Det er den<br />
musik, der vil være i fokus til hans koncert<br />
på <strong>Copenhagen</strong> <strong>Jazz</strong> <strong>Festival</strong>. Men<br />
også hans seneste album, ’Magnetic’,<br />
der lige er udkommet, kredser om nogle<br />
af de samme kræfter i musikken.<br />
»Jeg kunne tale i timevis om, hvad det<br />
er, vi gør rent teknisk på den nye plade,<br />
men det ville næppe være interessant<br />
for mange andre end os musikere«, griner<br />
han.<br />
»Men jeg tror, musikken i sig selv har<br />
et stærkt budskab om alt det, vi netop<br />
har talt om: forsoning, medfølelse, kærlighed«.<br />
ibyen@pol.dk<br />
The Sound of New Orleans<br />
<strong>Jazz</strong>Live i Pressen, JP/Politikens Hus<br />
5. juli kl. 20.30 The Soul Rebels<br />
6. juli kl. 20.30 The Roots & Soul of New Orleans,<br />
feat. Shannon Powel & James Andrews<br />
8. og 9. juli kl. 20.30 Branford Marsalis<br />
13. juli kl. 20.30 Terence Blanchard
...<br />
28 <strong>POLITIKEN</strong> JAZZ Fredag 21. juni 2013<br />
POlitikens anmeldere anbefaler<br />
OLE KOCK HANSEN<br />
11.<br />
HENRIK PALLE<br />
World Fusion<br />
CHRISTIAN MUNCH-HANSEN, PHILIP YTOURNEL (TEGNING)<br />
Intet fra New Orleans er rent«, siger en gammel<br />
talemåde.<br />
Og allerede da jazzen voksede frem i havnebyen<br />
New Orleans i starten af 1900-tallet, skete det i en<br />
sammensmeltning af flere musikkulturer, blandt<br />
andet sort gospel, blues og europæisk marchmusik.<br />
I årtierne herefter etablerede jazzen sig som en ny<br />
og selvstændig amerikansk musik, der også spredte<br />
sig til Europa. Men især fra begyndelsen af 1960’erne<br />
begyndte jazzen at fusionere med nationale eller<br />
’fremmede’ musikkulturer.<br />
En række etniske musikformer har i dag en væsentlig<br />
status i jazzsammenhæng såsom brasiliansk<br />
musik (choro og bossa nova), indisk musik, cubansk<br />
musik, afrikansk musik, argentinsk tango,<br />
spansk flamenco og østeuropæisk klezmer. <strong>Jazz</strong>en<br />
har avlet med dem alle og får stadig nye børn.<br />
Nogle slående eksempler på verdensmusikpræget<br />
jazz er Joao Gilbertos og Stan Getz’ bossa novasamarbejde,<br />
Abdullah Ibrahims sydafrikanske jazz,<br />
Dino Saluzzis argentinske folklorejazz, Chick Coreas<br />
spansk influerede musik, Jan Johanssons svenske visejazz,<br />
danske New Jungle Orchestras afrikansk, arabisk<br />
og balinesisk inspirerede orkestermusik og Stefan<br />
Pasborgs slavisk påvirkede gruppe Odessa 5.<br />
På årets festival er der masser af verdensmusikpræget<br />
jazz – blandt andre Bill Evans & his Soulgrass<br />
Band, Bill Frisell & The Big Sur Sextet og Lelo Nika.<br />
Planeten i Huset-KBH er fra 5. til 9. juli et godt sted<br />
at søge hen, hvis man er på jagt efter world music.<br />
ibyen@pol.dk<br />
Juli<br />
Versatil som få og swingende som<br />
færre. Men stort set altid en fornøjelse<br />
at lytte til, hvad enten det<br />
er i selskab med Bo<br />
Stief og Bobo Moreno –<br />
eller med et regulært<br />
bigband, hvor Marie<br />
Carmen Koppel syn-<br />
KIM FABER<br />
ger, brormand Benjamin<br />
åbner saxofonsluserne<br />
og Alex ’the hair-<br />
dresser’ Riel på mest kompetente vis<br />
sørger for rytmikken. Swing, gospel, bebop<br />
og ballader. Kort sagt:<br />
jaaaaaaazzzzz.<br />
Prøvehallen kl. 18.<br />
Det Kgl. Teaters Gamle Scene.<br />
Hvor muserne våger<br />
For ni år siden, nærmere bestemt<br />
5. juli 2004, trådte en britisk og<br />
tre amerikanske stjernemusikere<br />
– Herbie Hancock, Wayne Shorter, Dave<br />
Holland og Brian Blade – ind på Det Kgl.<br />
Teaters Gamle Scene. Det var ikke første<br />
gang, der blev spillet musik af nyere dato<br />
på scenen på Kgs. Nytorv, men det var<br />
første gang, det skete i regi af <strong>Copenhagen</strong><br />
<strong>Jazz</strong> <strong>Festival</strong>.<br />
Og det stod hurtigt klart, at teatret egnede<br />
sig ualmindelig godt til jazz. Selv<br />
om det med en tilskuerkapacitet på<br />
1.700 er festivalens næststørste indendørs<br />
scene – kun overgået af DR’s koncertsal,<br />
der rummer 1.800 – opleves<br />
Gamle Scene som et ret intimt spillested<br />
med en meget fin kontakt mellem<br />
musikerne og publikum. Og med, når<br />
ellers lydmanden har gjort sit arbejde,<br />
en glimrende lyd.<br />
Det er i det hele taget en unik oplevel-<br />
THOMAS CLAUSEN<br />
Han blev opdaget af Dexter Gordon<br />
og spillede siden med Palle<br />
Mikkelborg. Stille og roligt blev<br />
han en institution i<br />
dansk jazz med særlig<br />
forkærlighed for brasiliansk<br />
musik. En aften<br />
med Thomas Clau-<br />
THOMAS<br />
MICHELSEN<br />
sen ved tangenterne<br />
som leder af en sextet<br />
med så stærke musi-<br />
kere som Anders Bergcrantz på trompet,<br />
Peter Fuglsang på saxofon og Jesper<br />
Lundgaard på bas kan ikke rigtig blive<br />
andet end god.<br />
Huset kl. 20.<br />
Musikalsk leksikon portræt af et Spillested<br />
se at være til koncert i det gamle teater<br />
siddende under det smukt udsmykkede<br />
loft med de ni muser og på, hvad der<br />
i virkeligheden er eneste minus ved<br />
dette spillested, de ret ukomfortable og<br />
med rødt plys polstrede klap ned-stole.<br />
Det stod hurtigt klart, at teatret<br />
egnede sig ualmindelig godt til<br />
jazz<br />
Men det lever man med, når musikken<br />
spiller.<br />
Årets program på Gamle Scene består<br />
af fire koncerter, der, kan man roligt sige,<br />
kommer godt rundt i jazzens kroge.<br />
TORDENKVARTETTEN<br />
Det eksperimenterende musikforum<br />
Skræp fejrer 25-års jubilæum<br />
med en række koncerter i<br />
Koncertkirken på Blågårds<br />
Plads. En af dem<br />
er med dansk-svenske<br />
Tordenkvartetten<br />
med modtager af Nor-<br />
CHRISTIAN<br />
MUNCH-<br />
HANSEN<br />
Der lægges ud 6. juli med sangerinden<br />
Cassandra Wilson, om hvem Politikens<br />
anmelder Christian Munch-Hansen engang<br />
skrev, at hun »har en chokolademørk,<br />
dovent sexet stemme, fuld af ømhed,<br />
længsel og rytmisk smidighed«.<br />
Tre dage senere er der dømt bas for alle<br />
pengene, når to af jazzens skrappeste<br />
elbassister, Marcus Miller og Richard<br />
Bona, optræder. Dagen efter er der <strong>Copenhagen</strong><br />
<strong>Jazz</strong> <strong>Festival</strong>-debut til Macy<br />
Gray. Hun er mest kendt som soulsangerinde,<br />
men er blevet inviteret indenfor<br />
i saxofonisten Dave Murrays Big<br />
Band. Han er også med på scenen i København<br />
– ikke med sit store orkester,<br />
men med sin kvartet. Og 11. juli lukker<br />
og slukker New York-trioen Medeski,<br />
Martin & Wood for dette års jazzfestival<br />
med deres helt specielle crossover af bebop,<br />
funk, hiphop og you name it.<br />
kim.faber@pol.dk<br />
Gamle Scene,<br />
Kgs. Nytorv, 1017 København K.<br />
disk Råds Musikpris<br />
2011, saxofonisten<br />
Mats Gustafsson, basunisten<br />
Per-Åke<br />
Holmlander, bassisten Peter Friis Nielsen<br />
og slagtøjsspilleren Peter Ole Jørgensen.<br />
Koncertkirken kl. 22.40.<br />
Pr-foto
...<br />
POlitikens anmeldere anbefaler<br />
PHIL MINTON<br />
12.<br />
Avantgarde/<br />
Experimental<br />
CHRISTIAN MUNCH-HANSEN, PHILIP YTOURNEL (TEGNING)<br />
Avantgardejazz kan have den fineste udformning<br />
som kunsthåndværk i et glaspusteri eller<br />
konfrontere lytteren med voldsom energi<br />
og kontrastfyldte klange.<br />
Omkring skelsåret 1960 brød den frie og eksperimenterende<br />
musik igennem i jazzen. Siden har den<br />
udgjort en væsentlig deltradition.<br />
Ornette Coleman, Albert Ayler og John Coltrane<br />
var de første, der satte nye standarder som eksperimenterende<br />
saxofonister, mens pianisten Cecil Taylor<br />
udfordrede borgermusikken med radikalt frit<br />
klaverspil.<br />
I dag eksisterer en verdensomspændende scene<br />
for genreåben avantgarde og fri improvisation, der<br />
også inddrager nye måder at komponere og formidle<br />
musik på, somme tider i blandinger med andre<br />
genrer som kompositionsmusik og electronica.<br />
Den avantgardeprægede og eksperimenterende<br />
jazz har i de senere år fået en kraftig renæssance, ikke<br />
mindst i Danmark med mange spændende navne<br />
som Lotte Anker, Hasse Poulsen, T.S. Høeg, Claus<br />
Bøje, Peter Friis Nielsen, Kresten Osgood, Jacob Anderskov,<br />
Mark Solborg, Søren Kjærgaard, Sissel Vera<br />
Pettersen og mange andre.<br />
På festivalen skal man især søge mod spillestederne<br />
5e, LiteraturHaus, Christianshavns Beboerhus og<br />
Huset-KBH for at møde de nyeste eksperimenter.<br />
Men også flere steder på de etablerede festivalscener<br />
er det muligt at høre den grænsesøgende improvisationsmusik.<br />
ibyen@pol.dk<br />
Juli<br />
Er man nysgerrig og åben over for<br />
avantgardens sære udtryk, bør<br />
man ikke snyde sig selv for et møde<br />
med den rablende<br />
fantastiske britiske vokalist<br />
Phil Minton, der<br />
er en af musikscenens<br />
mest besynderlige<br />
CHRISTIAN<br />
MUNCH-<br />
HANSEN<br />
KIM FABER<br />
skikkelser. Han bruger<br />
sin stemme i et frit fablende<br />
og ofte humoristisk<br />
improviseret<br />
sprog. Denne aften sammen med den<br />
talentfulde guitar- og trommeduo haUtUllin!<br />
LiteraturHaus kl. 20.<br />
Langt størstedelen af <strong>Copenhagen</strong><br />
<strong>Jazz</strong> <strong>Festival</strong>s spillesteder ligger i<br />
København K eller de tilstødende<br />
bydele. Kulturhuset Viften i Rødovre er<br />
en af undtagelserne og er, med små 10<br />
kilometer ind til festivalens epicenter i<br />
Indre By, et af de spillesteder, der er<br />
længst ude. Om man så må sige.<br />
Viftens festivalprogram er derimod<br />
ikke spor langt ude. Kulturhuset, der efterhånden<br />
må betegnes som en veteran<br />
i jazzfestivalsammenhæng, præsenterer<br />
således i år ikke færre end fire<br />
pænt store navne fra den amerikanske<br />
scene.<br />
På festivalens første dag står, hvad<br />
man vel efterhånden godt kan betegne<br />
som stedets husmusiker, den amerikanske<br />
guitarist Mike Stern, på scenen.<br />
Det er fjerde år i træk, den tidligere<br />
Miles Davis-guitarist gæster Rødovre,<br />
denne gang i selskab med den ameri-<br />
SIDSEL STORM<br />
Den unge Sidsel Storm er blandt<br />
de vidunderligt mange fremstormende<br />
kvindelige jazzvokalister,<br />
der hele tiden<br />
dukker op i Danmark.<br />
To fine cd’er har hun i<br />
bagagen, og med sin<br />
fine stemme, sin faible<br />
HENRIK PALLE<br />
kanske bassist Victor Wooten og dennes<br />
band.<br />
Onsdag 10. juli er det den gamle<br />
Miles- og Mahavishnu Orchestra-trommeslager<br />
Billy Cobhams tur til at tage<br />
publikum på et trip ind i fusionsland.<br />
Ud over samarbejdet med Miles Davis<br />
og guitaristen John McLaughlin er Cobham<br />
mest kendt for det stilskabende al-<br />
Fredag 21. juni 2013 JAZZ <strong>POLITIKEN</strong> 29<br />
for den lette skandinaviske<br />
melankoli og sine<br />
dejlige melodier er<br />
hun et indtagende bekendtskab. Og<br />
den lille sammenhæng i Café Drop Inn<br />
vil helt sikkert skabe en dejlig intim<br />
ramme om hendes sang og musik.<br />
Drop Inn kl. 18.<br />
Musikalsk leksikon portræt af et Spillested<br />
Kulturhuset Viften. Store jazzstjerner<br />
på Rødovre Parkvej<br />
Kulturhuset præsenterer i år<br />
ikke færre end fire pænt store<br />
navne fra den amerikanske<br />
scene<br />
GIRLS IN AIRPORTS<br />
De seneste år har de været et fast<br />
indslag både ved <strong>Copenhagen</strong><br />
<strong>Jazz</strong> <strong>Festival</strong> og i det hele taget på<br />
en dansk jazzscene,<br />
hvor de unge udvider<br />
udtrykket og nuancerer<br />
paletten. Bandet<br />
Girls in Airports laver<br />
THOMAS<br />
MICHELSEN<br />
bum ’Spectrum’. Dagen efter er det endnu<br />
en forhenværende Milesmusiker, saxofonisten<br />
Bill Evans’ tur til med sit<br />
Soulgrass Band at stå på scenen foran<br />
de knap 300 tilskuere, der er plads til i<br />
Viften. Denne amerikanske tour de force<br />
slutter fredag den 12., hvor trompetisten<br />
Randy Brecker har samlet nogle af<br />
de musikere, der op gennem tiden har<br />
spillet med i Brecker Brothers, i The<br />
Brecker Brothers Band Reunion – med<br />
danske Chris Minh Doky på bas. Randy<br />
Breckers lillebror, tenorsaxofonisten<br />
Michael Brecker, døde af leukæmi i<br />
2007, og nu er den meget vanskelige<br />
opgave med at følge i hans fodspor uddelegeret<br />
til den kvindelige italienske<br />
saxofonist Ada Rovatti.<br />
Foruden de amerikanske stjerner optræder<br />
danske navne som Jesper Thilo<br />
og Jacob Fischer på Viftens program.<br />
kim .faber@pol.dk<br />
simpel, overraskende<br />
danse- og lyttevenlig<br />
hybridmusik med<br />
strejf af etniske briser tilsat rytmer i<br />
skæve taktarter, som alle kan forholde<br />
sig til. Udendørs i godt vejr i Haveselskabets<br />
Have bliver det skønt.<br />
Haveselskabets Have kl. 18.30.<br />
Kulturhuset Viften,<br />
Rødovre Parkvej 130, 2610 Rødovre.<br />
Pr-foto
...<br />
30 <strong>POLITIKEN</strong> JAZZ Fredag 21. juni 2013<br />
POlitikens anmeldere anbefaler<br />
TERENCE<br />
BLANCHARD<br />
13.<br />
Hardbop/Modern<br />
CHRISTIAN MUNCH-HANSEN, PHILIP YTOURNEL (TEGNING)<br />
Med hardbop menes den bebop-influerede<br />
jazz, som var dominerende i 1950’ernes og<br />
60’ernes USA, og som blandede elementer<br />
fra beboppen med blues og soulmusik.<br />
Hardboppen var især knyttet til pladeselskabet<br />
Blue Note og talte mange af den moderne jazz’ store<br />
navne: Miles Davis, Horace Silver, Art Blakey, Sonny<br />
Rollins, Thelonious Monk, John Coltrane, Dexter<br />
Gordon, Clifford Brown og Charlie Mingus.<br />
I 1980’erne fik hardboppen eller neoboppen, som<br />
den også kaldes, en renæssance hos mange yngre<br />
musikere, bannerført af Wynton Marsalis i USA,<br />
hvor også flere af den oprindelige hardbops musikere<br />
kom til ære og værdighed, for eksempel Dexter<br />
Gordon og Joe Henderson.<br />
Der opstod også i Danmark en bølge af neobop<br />
med unge navne som Niels Lan Doky, Fredrik Lundin,<br />
Tomas Franck, Hans Ulrik, Nikolaj Bentzon og<br />
gruppen Page One.<br />
Desuden trak en række af de etablerede musikere<br />
på hardboppen, heriblandt Allan Botchinsky, Jørgen<br />
Emborg, Bjarne Rostvold og Jan Kaspersen.<br />
I nutidens jazzkultur er tingene mere flydende,<br />
men den amerikansk influerede, moderne jazz er<br />
fortsat en væsentlig del af jazzscenen. I årets udgave<br />
af <strong>Copenhagen</strong> <strong>Jazz</strong> <strong>Festival</strong> kan man høre hardbop<br />
på mange scener, ikke mindst i <strong>Jazz</strong>hus Montmartre,<br />
ligesom hardboppen også er på programmet i<br />
Valby Summer <strong>Jazz</strong> og <strong>Jazz</strong>house.<br />
ibyen@pol.dk<br />
Juli<br />
En serie som ’The Sound of New<br />
Orleans’ skal ligesom have Terence<br />
Blanchard på plakaten. Den<br />
amerikanske trompetist<br />
er nemlig født i<br />
New Orleans. Ud over<br />
at have leveret soundtracks<br />
til Spike Lee-<br />
THOMAS<br />
MICHELSEN<br />
KIM FABER<br />
film for Hollywood<br />
har han markeret sig<br />
som straight ahead<br />
jazzmester, guddommelig klangmaler<br />
med afrikanske fusionsstrejf og komponist<br />
af smukke melodier. Bl.a. til minde<br />
om ofrene for Katrina.<br />
Pressen kl. 20.30.<br />
Karens Minde Kulturhus.<br />
Den rene idyl i Enghaven<br />
På mange måder repræsenterer<br />
Karens Minde Kulturhus i Kgs.<br />
Enghave det allerbedste ved<br />
<strong>Copenhagen</strong> <strong>Jazz</strong> <strong>Festival</strong>. For det første<br />
styres kulturhuset af en forening, og<br />
det er medlemmerne, der suverænt bestemmer,<br />
hvad der skal foregå. Og heldigvis<br />
har de siden 2002 bestemt, at<br />
Karens Minde skal være en fast bestanddel<br />
af jazzfestivalen.<br />
For det andet er Karens Minde et af festivalens<br />
smukkeste spillesteder, både<br />
hvad angår beliggenhed og de bygningsmæssige<br />
rammer. Og for det tredje<br />
er der kvalitet over programmet.<br />
Som i øvrigt spænder fra traditionel<br />
jazz til avantgarde.<br />
Karens Minde Kulturhus ligger i statelige<br />
bygninger, som oprindelig har<br />
rummet en institution for åndssvage,<br />
som det hed dengang. Men koncerterne<br />
foregår i en meget smuk gammel og<br />
CHRISTINA DAHL<br />
Christina Dahl er en dejlig omskiftelig<br />
saxophonist, der har nogle<br />
rigtig fine legekammerater i den<br />
efterhånden klassiske<br />
danske dametrio Sophisticated<br />
Ladies, bestående<br />
af Marie Louise<br />
Schmidt på klaver,<br />
HENRIK PALLE<br />
Helle Marstand på bas<br />
og Benita Hastrup på<br />
trommer. Musikken,<br />
de spiller, er af Ellington, Strayhorn,<br />
Ibrahim Abdullah med flere.<br />
Og om det swinger. Det kan De bande<br />
på, det gør.<br />
<strong>Jazz</strong>Cup kl. 19.<br />
Musikalsk leksikon portræt af et Spillested<br />
fredet dansepavillon af træ. Indtil 2001<br />
stod den i parken omkring Sct. Hans<br />
Hospital i Roskilde, men blev overdraget<br />
til og genopført ved Karens Minde<br />
Kulturhus.<br />
Måske er det på grund af træværket,<br />
at akustikken i pavillonen er så god,<br />
Når musikken spiller i Karens<br />
Minde på en lun sommeraften,<br />
er der ikke et øje tørt<br />
som den er. Læg til den fine lyd, at de frivillige,<br />
som driver spillestedet, tænder<br />
for grillen, når vejret er til det og serverer<br />
en god grillbøf og god vin til rimeli-<br />
LEGARDH & KELLOCK<br />
En af den danske sangerinde Cathrine<br />
Legardhs kendetegn er<br />
hendes ukrukkede og naturlige<br />
tilgang til sang og fortolkningskunst.<br />
Hun<br />
er pladeaktuel i samarbejde<br />
med den britiske<br />
pianist Brian Kel-<br />
CHRISTIAN<br />
MUNCH-<br />
HANSEN<br />
ge penge. Summa summarum: Når<br />
musikken spiller i Karens Minde en lun<br />
sommeraften, er der ikke et øje tørt.<br />
<strong>Jazz</strong>festivalen her begynder lørdag 6.<br />
juli med pianisten Steen Rasmussens<br />
kvintet, suppleret med den brasilianske<br />
sanger og guitarist Leo Minax. Som<br />
er et stort navn i sit hjemland og viderefører<br />
den musikalske arv fra navne som<br />
Gilberto Gil og Milton Nascimento.<br />
Dagen efter er det musikalske kompas<br />
svinget 180 grader, når det Berlinbaserede<br />
band Schneeweis und Rosenrott<br />
sammen med Emil de Waal og Spejderrobot<br />
skruer på knapperne og bevæger<br />
sig rundt i grænselandet mellem jazz,<br />
pop og avantgarde. Og for nu at understrege<br />
pointen med det alsidige program:<br />
Torsdag 11. juli er det Daimi med<br />
Louisiana <strong>Jazz</strong> Band i ryggen, der spiller<br />
op til dans i den gamle dansepavillon.<br />
kim.faber@pol.dk<br />
lock, og ved denne lejlighed<br />
får duoen følgeskab<br />
af den islandske<br />
saxofonist Sigur-<br />
dur Flosason, som Legardh også har<br />
indspillet succesfuldt med. Forvent<br />
kammer- og vokaljazz af fineste slags.<br />
PH-Cafeen kl. 19.30.<br />
Karens Minde Kulturhus,<br />
Wagnersvej 19, 2450 København SV.<br />
Foto: Jens Dresling
...<br />
POlitikens anmeldere anbefaler<br />
TIM BERNE SNAKEOIL<br />
14.<br />
Musikalsk leksikon<br />
Traditionel <strong>Jazz</strong><br />
CHRISTIAN MUNCH-HANSEN, PHILIP YTOURNEL (TEGNING)<br />
Lyden af glade toner fra trompet, klarinet, basun<br />
og en hoppende rytmegruppe – ofte med<br />
banjo i besætningen – er det klassiske New Orleans-orkester,<br />
som vi kender det fra scenerne ved<br />
Mindeankret i Nyhavn og på Højbro Plads under festivalen.<br />
Fænomenet har mange øgenavne: Happy jazz,<br />
Skolelærerjazz, Banjojazz, Ølmavejazz. Men uanset<br />
hvad har Danmark en lang kærlighedsaffære med<br />
de ældre jazzformer:<br />
Dixieland (New Orleans), stride, boogie, swing/<br />
blues og jump, præsenteret af navne som Papa Bues<br />
Viking <strong>Jazz</strong> Band, Kansas City Stompers, Jørgen Svare,<br />
Theis Jensen, Doc Houlind, Peter Nissen, Peruna<br />
<strong>Jazz</strong>men, Vestre <strong>Jazz</strong>værk, Ricardos <strong>Jazz</strong>men og Leonardo<br />
Pedersen.<br />
På det seneste har også et ungt orkester som Six<br />
City Stompers vist, at den ældre jazz sagtens kan udvikles<br />
til musik, som også tiltrækker et ungt publikum.<br />
Det hele startede i 1920’ernes New Orleans med legender<br />
som King Oliver, Jelly Roll Morton og Louis<br />
Armstrong.<br />
New Orleans-jazzen blev dog, da jazzens popularitet<br />
rullede i de amerikanske og snart også de europæiske<br />
storbyer, overhalet indenom af swing i 30’erne<br />
og bebop i 40’erne.<br />
Men i 1950’erne – ikke mindst i England og Danmark<br />
– opstod der en revival-bølge for New Orleansjazz.<br />
Siden har den haft sit faste hjørne i jazzkulturen<br />
herhjemme. Den lever fortsat i bedste velgående,<br />
øjensynlig ikke til at slå ihjel.<br />
ibyen@pol.dk<br />
Juli<br />
Den originale og vildt tænkende<br />
amerikanske saxofonist og komponist,<br />
som den unge, progressive<br />
generation af danske<br />
jazzmusikere skylder<br />
ikke så lidt, er tilbage<br />
på festivalen. Her<br />
med sit eget medbrag-<br />
CHRISTIAN<br />
MUNCH-<br />
HANSEN<br />
KIM FABER<br />
te band Snakeoil, der<br />
også er navnet på Bernes<br />
seneste plade fra<br />
2012. <strong>Festival</strong>en slutter<br />
således med bravur, når en af de mest<br />
indflydelsesrige amerikanske jazznavne<br />
siden 1980’erne står på scenen.<br />
<strong>Jazz</strong>house kl. 21.<br />
KB18. Hep hep for Miles<br />
Davis og Booker T.<br />
Genrebetegnelsen jazz er så bred,<br />
at det i realiteten ikke giver mening<br />
at forsøge at definere den.<br />
På <strong>Copenhagen</strong> <strong>Jazz</strong> <strong>Festival</strong> afspejles<br />
det blandt andet af, hvor forskellige festivalens<br />
over 100 spillesteder er.<br />
I den ene ende af spektret befinder<br />
sig de store og fine som Det Kgl. Teaters<br />
Gamle Scene og DR’s koncertsal, hvor<br />
navne som Dianne Reeves og Cassandra<br />
Wilson optræder, og hvor det ville blive<br />
anset for at være ret meget ved siden af<br />
skiven, hvis man rejste sig op og begyndte<br />
at danse vildt til musikken.<br />
I den anden ende finder vi spillesteder<br />
som KB18 – et af flere venues på jazzfestivalen,<br />
som har hjemme i eller i omegnen<br />
af Kødbyen. Bygningen, som<br />
KB18 ligger i, har tidligere rummet et<br />
slagteri og et industrikøkken, og indretningen<br />
er stadig i dén grad til den rå<br />
side. Til daglig er det et af byens mest<br />
DANSTRUP REPTILES<br />
Den sidste aften på årets jazzfestival<br />
bør man seriøst overveje at<br />
bruge i selskab med dette herligteksperimenterende<br />
orkester, der har<br />
rigtig mange messingblæsere<br />
med. To<br />
fremragende cd-udgi-<br />
HENRIK PALLE<br />
portræt af et Spillested<br />
besøgte klubsteder, ofte med electronica<br />
på plakaten, men der afholdes også<br />
både rock- og jazzkoncerter på KB18.<br />
Og der er ved gud ingen, der vil løfte et<br />
øjenbryn, hvis nogen her begynder at<br />
danse til jazzen. Det modsatte vil snarere<br />
være tilfældet.<br />
Der er ved gud ingen, der vil<br />
løfte et øjenbryn, hvis nogen<br />
her begynder at danse til jazzen<br />
Flere af koncerterne på KB18’s jazzfestivalprogram<br />
er tribute-koncerter.<br />
Det kan være en slem omgang at stå<br />
igennem, når musikere beslutter sig<br />
Fredag 21. juni 2013 JAZZ <strong>POLITIKEN</strong> 31<br />
velser er det blevet til,<br />
og der er god grund til<br />
at være opmærksom<br />
på eksempelvis Jakob Muncks herlige<br />
tubaspil og Anders Bankes tenorsaxarbejde.<br />
Lettere avantgardistiske gulvøvelser<br />
med melodisk puls.<br />
Huset kl. 21.<br />
DET’ FOR BØRN!<br />
Nu skal det heller ikke være seriøs<br />
jazz det hele, og på tiende og sidste<br />
dag af en lang festival kan det<br />
være, man skulle slappe<br />
lidt af sammen<br />
med ungerne og bare<br />
lade sig og dem underholde<br />
af noget jazz,<br />
THOMAS<br />
MICHELSEN<br />
for at hylde deres musikalske helte.<br />
Men hvis talentet er til stede, kan det<br />
selvfølgelig også være en ren fornøjelse.<br />
Der er ingen grund til at tro andet,<br />
end at der er en solid musikalsk oplevelse<br />
i vente, når Jakob Dinesen, Kasper<br />
Tranberg, Aske Jacoby, Rune Olesen, Anders<br />
Christensen, Ben Besiakov og<br />
StunnGunn lørdag 6. juli hylder Miles<br />
Davis ved at spille hans album ’A Tribute<br />
to Jack Johnson’ fra 1971. Musikken er<br />
soundtrack til en film om bokseren<br />
Jack Johnson og står sammen med Miles-albummerne<br />
’In a Silent Way’ og ’Bitches<br />
Brew’ som musikalske milepæle i<br />
perioden, hvor jazzen blev elektrisk og<br />
fusionerede med rocken. Fem dage efter,<br />
den 11. juli, gælder hyldesten pladeselskabet<br />
Stax – og ikke mindst Booker<br />
T. & the MG’s - når blandt andre Aske Jacoby<br />
og Stefan Pasborg står på scenen.<br />
kim.faber@pol.dk<br />
KB18,<br />
Kødboderne 18, 1714 Kbh. V.<br />
der har saxofonen rettet<br />
i børnehøjde.<br />
Chapper, Wonder-<br />
brazz, Tip Toe Big Band og Martin Spang<br />
Olsens Halfdan Rasmussen-projekt Når<br />
Far og Mor Får Tid ... nyd det i solen, og<br />
lad os håbe, den skinner.<br />
Kulturhuset Islands Brygge kl. 10.<br />
Pr-foto
...<br />
Lidt mere jazz i en<br />
Tuborg Classic<br />
Vind lidt mere<br />
Tuborg Classic her:<br />
Tuborg Classic offi ciel sponsor