POLITIKEN 5 - Copenhagen Jazz Festival

More documents

Recommendations

Info

... 4 POLITIKEN JAZZ Fredag 21. juni 2013 POlitikens anmeldere anbefaler CHARLES LLOYD 5. Swing & Mainstream CHRISTIAN MUNCH-HANSEN, PHILIP YTOURNEL (TEGNING) Swingmusikken opstod i USA i 1930’ernes New York og Kansas City med giganter som Duke Ellington, Count Basie, Benny Goodman, Teddy Wilson og Coleman Hawkins. Disse musikeres både melodisk inciterende og rytmisk bårne musik har siden været en af jazzens væsentligste ingredienser – af mange opfattet som den ’ægte vare’. I dag taler vi især om ’mainstream’ som det brede bælte af jazz med udgangspunkt i amerikansk swing og bebop. I Danmark er Jesper Thilo Mr. Mainstream med sit saftige tenorsaxspil og sit veloplagte, lejlighedsvis ømme klarinetspil. I kølvandet på ham er der fortsat en stor skare glimrende musikere som Søren Kristiansen, Hugo Rasmussen, Jesper Lundgaard, Mads Vinding, Alex Riel, Ole Kock Hansen, Oliver Antunes, Jens Erik Sørensen, Elith ’Nulle’ Nykjær og Jacob Fischer, som – selv om flere også spiller mere moderne jazz – dyrker swing og mainstream. Til mainstreamjazzen i Danmark hører også legenden og veteranen, den i dag 97-årige violinist Svend Asmussen, som indtil for få år siden stadig kunne høres i ny og næ. Svend Asmussen var en af swingjazzens pionerer i Danmark, aktiv allerede i midten af 1930’erne sammen med andre store personligheder – Leo Mathisen, Kai Ewans, Kjeld Bonfils, Henry Hagemann, Harlem Kiddies og Børge Roger-Henrichsen. Sammen skabte de under den tyske besættelse i 1940’erne, hvad vi i dag kalder den danske ’guldalderjazz’. ibyen@pol.dk Juli Musikalsk leksikon Det kan godt være, Charles Lloyd er født i Memphis, Tennessee, men han kan lyde som en afrikansk ørkenstorm. Fra amerikansk jazz har saxofonisten, fløjtenisten og taragotspilleren opdyrket et uni- THOMAS MICHELSEN Jazzhouse. Jazzens svar på Det Kongelige Teater KIM FABER vers af world jazz. Med percussionisten Zakir Hussain på indiske ta- bla og Eric Harland ved trommesæt og klaver er denne trio tunet ind på Lloyds indholdsrige improvisationsmusik fra albummet ’Sangam’. Statens Museum for Kunst kl. 21. Meget kan man sige om spillestedet i Niels Hemmingsens Gade. Men kedeligt har det ikke været at følge med i kampen for at fremtidssikre, hvad man uden at træde nogen over tæerne godt kan kalde jazzens danske nationalscene. Ved siden af bestræbelserne på at få økonomien til at hænge sammen har Jazzhouse de seneste fem år rent bygningsmæssigt ført en mildt sagt omtumlet tilværelse. I 2008 åbnede stedet efter en større renovering, og alt var godt. Indtil himlens sluser åbnede sig 2. juli 2011 og oversvømmede Jazzhouse. For at gøre en lang historie kort medførte det en gennemgribende ombygning, og Jazzhouse fremstår i dag som et topmoderne spillested, der kan fungere både som intim klub og regulær koncertsal. I mange år var det først og fremmest SINNE EEG Findes der en bedre måde at indlede festivalen på end med den velsyngende jyske vokalist, der, siden hun for alvor trådte i karakter som solist med ’Waiting for Dawn’, ikke har set sig tilbage, men stræbt ef- HENRIK PALLE ter stjernerne. Hun akkompagneres af en trio med Morten Lund på trommer, Morten Ramsbøl på bas og Lars Jansson ved tangenterne. Repertoiret er gammelt og nyt, eget og lånt – og sikkert også noget moderat blåt. Sølyst, kl. 19 portræt af et Spillested kunstnere, der spillede jazz med stort J, som optrådte i Jazzhouse. Men ansættelsen af bassisten og komponisten Lennart Ginman som kunstnerisk leder i efteråret 2008 blev også indledningen til en ny tid, hvor grænserne for, hvem Grænserne for, hvem der kan stå på Jazzhouses scene, er blevet brudt ned der kan stå på Jazzhouses scene, er blevet brudt ned. Og denne måneds program demonstrerer meget godt, hvor rummeligt spillestedet er blevet. Den ene dag spiller popdronningen Oh STEEN RASMUSSEN Pianisten Steen Rasmussen har gjort det til sin specialitet at mikse jazz og brasiliansk musik. Med sine seneste pladeudgivelser, et særdeles velspillende band og det pladeaktuelle, lykkelige samarbejde CHRISTIAN MUNCH- HANSEN Land, den anden dag står crooneren Curtis Stieger på plakaten, og den tredje er det New Jungle Orchestras tur med en hyldestkoncert til den afdøde avantgardemusiker John Tchicai. Overskriften for Jazzhouses festivalprogram er ’21st Century Jazz’. Programmet spænder fra øjeblikkets bedste bud på et dansk navn med international gennemslagskraft, guitaristen Jakob Bro og hans Nonet, over den polske stjernetrompetist Tomasz Stanko til en af New York-scenens markante navne, saxofonisten Tim Berne. Læg dertil et så eksotisk navn som Jagwa Music fra Tanzania og den amerikanske trash punk/hiphop/whatever-musiker Thundercat, aka Stephen Bruner, og der er, om ikke andet, demonstreret, hvor god plads der er nede i kassen med det 21. århundredes jazz. kim.faber@pol.dk med den brasilianske sanger og sangskriver Leo Minax har Steen Rasmussen Quinteto rent ud sagt klasse. Mere blidt vuggende, detaljerig og lækkert iscenesat bossanovajazz skal man lede længe efter. Huset KBH kl. 21. Foto: Jonas Pryner Andersen Jazzhouse, Niels Hemmingsens Gade 10, 1153 København K.
... interview Bill frisell Han danser ikke. Han slås ikke. Han spiller guitar Grim avantgardejazz. Kontrolleret fusion. Hylende guitarsoli. Gennem 30 år har Bill Frisell betrådt flere musikalske stier end de fleste. Til juli besøger han København med sit nye projekt, som fik liv i barske, forblæste Big Sur. NIELS CHRISTENSEN I 2012 bad den traditionsrige Monterey Jazz Festival guitaristen Bill Frisell om at komponere et nyt værk, som skulle uropføres på sidste års festival i den californiske kystby. Med bestillingen fulgte et gratis ophold på en ranch i Big Sur, et barskt, men også meget smukt naturområde syd for Monterey. Opholdet resulterede i et værk for den i jazzsammenhæng ret usædvanlige besætning guitar, violin, bratsch og cello, som har fået navn efter Big Sur, og som er meget inspireret af Frisells ensomme ophold midt i den vilde natur. »Jeg havde hverken ur eller telefon med. Så jeg kunne suge The Big Sur ind døgnet rundt og lade inspirationen blive til musik. Jeg synes selv, naturen kan høres i musikken, men det var nu ikke noget, jeg havde planlagt; det kom nærmest af sig selv«, fortæller Bill Frisell i telefonen fra New York om værket, som også står i centrum for hans optræden på Copenhagen Jazz Festival. Nu er der, skal det siges, ikke noget specielt ved, at den 62-årige guitarist rent musikalsk betræder nye stier. Det har altid været normen. Bill Frisell er med andre ord ikke for fastholdere. Hans vej gennem musikken de seneste 30 år har været alt andet end forudsigelig og har konstant været præget af en uudslukkelig tørst efter at udfordre musikken, lytterne og ikke mindst sig selv. Han har været hele turen igennem: fra opfindsomme klange og beherskede hyleguitarsoli over bevidst grim, larmende, knasende og provokerende avantgarde/undergrunds punkjazz. Fra kontrolleret, velklingende fusion over nye soundtracks til Buster Keaton-film og videre til musik inspireret af fotos af USA's fattige landarbejdere i midten af det 20. århundrede. Sin egen amerikanske musikarv Men siden midten af halvfemserne har den lyriske side af Bill Frisell været den fremherskende. Gennem en række pro- Alt kommer ud, når jeg spiller. Jeg er som i en anden verden, hvor jeg kan alt det, jeg ikke kan i mit virkelige liv jekter og cd-udgivelser har han understreget sin dybe kærlighed til det oprindelige i sin egen amerikanske musikarv. Med sit enkle og klangorienterede spil har han tydeligvis fundet sig til rette i en genre, som først for nylig har fået et navn: americana. Musik, som er videreudviklet fra blues, bluegrass, country & western, rhytm’n’blues og rock’n’roll. Bill Frisell beskriver sig selv som nærmest afhængig af at kunne udtrykke sig gennem musikken: »Jeg er grundlæggende et meget genert menneske. Jeg danser ikke, og jeg slås ikke. Men alt kommer ud, når jeg spiller. Jeg er som i en anden verden, hvor jeg kan alt det, jeg ikke kan i mit virkelige liv«. Som musiker og person virker Bill Frisell, som om han i høj grad hviler i sig selv og hele tiden har en klar fornemmelse af, hvor han vil hen med sin musik. Er han nogensinde i tvivl om, hvad der nu skal ske? Han ler. »Jeg er konstant i tvivl! Jeg føler, at jeg altid er i en læreproces. Og dog – så længe jeg er midt i musikken, er jeg aldrig i tvivl. Jeg spiller en tone, og den sender mig videre til de utallige yderligere muligheder, der findes«, siger han. Og tilføjer så: »Det er kun, når jeg tænker for meget, at jeg kan blive forvirret«. En stor inspirator Blandt danske instrumentkolleger er der stor respekt for Bill Frisell og hans betydning. For guitaristen Jacob Fischer var det en regulær øreåbner, da Frisell fik sit gennembrud. »Han har udvidet jazzguitarens klanglige palet enormt. Og har jo den dejlige linje til Jim Hall, hvor guitarister ikke nødvendigvis be- høver spille så mange toner. Bill Frisell er en stor guitarist«, siger Jacob Fischer. Den svenskfødte guitarist Bjarne Roupé, som har boet og arbejdet i København siden 1979 og er jævnaldrende med Bill Frisell, har fulgt amerikaneren, siden han i begyndelsen af 1980’erne spillede sammen med den norske saxofonist Jan Gabarek. »Jeg lytter stadig til de plader. De er klassiske i både sound og koncept«, siger Bjarne Roupé, som er vild med Frisells »super kontrollerede vibrato, kombineret med brug af volumepedal og ekko og hans smukke harmoniske valg af grundtoner«. »Bill Frisell har skabt en dybt original retning, som ofte er kopieret, men aldrig overgået«, siger den svensk guitarist. Men Bill Frisell kan inspirere andre end guitarister. Han har netop været i studiet med den italienske pianist Stefano Bollani og de to danskere bassi- IKON. Ofte kopieret, men aldrig overgået. Sådan beskriver den svenske guitarist Bjarne Roupé Bill Frisell. PR-foto Fredag 21. juni 2013 JAZZ POLITIKEN 5 sten Jesper Bodilsen og trommeslageren Morten Lund. Et møde mellem, hvad der på forhånd kunne ligne to meget forskellige retninger: americana og klassisk europæisk klavertrio. Men det skulle vise sig, at de to retninger havde meget at give hinanden. »En magisk session – intet mindre«, siger Morten Lund. »Musikken flød fuldstændig ubesværet. Jeg mærkede det med det samme; som et spil Tetris, der går op. Otte ud af ni sange var first takes, og alle gik rundt og smilede hele tiden og sagde »Awesome!««. Bill Frisell var temmelig nervøs op til indspilningen. Men da først musikken spillede, forsvandt nervøsiteten. For, som han udtrykker det: »Når vi først begynder at spille, er der ingen, der tænker på, hvor vi kommer fra. Alt forsvinder ind i musikken. Musikken binder os sammen«. I disse år skyder den ene musikalske knop efter den anden ud fra den stamme, der, i mangel af bedre, stadig kaldes jazz. Og der tales meget om, hvorvidt begrebet har overlevet sig selv. Bill Frisell har om nogen bidraget med nye, friske skud på jazzstammen. Hvad kalder han sin musik? Jazz eller ..? »Da jeg som ung mand hørte Sonny Rollins, Thelonious Monk og Miles Davis, var jeg fuldstændig opslugt og tænkte: »Wauw – det er stort«. For mig er jazz ikke kun én ting, én genre. Det er musik, som indeholder alt. Så jeg kan ikke definere, hvad min musik lyder som, eller hvad den kan kaldes. Men jeg gør mit bedste og det har jeg altid gjort«. ibyen@pol.dk Bill Frisell & The Big Sur Quintet. Lø. 13. juli kl. 21, Statens Museum for Kunst Fem must havealbum med Bill Frisell ’Marc Johnsen’s Bass Desires’ (1985). Fremragende og behersket fusion (med Scofield og Erskine). ’Power Tools’ (1987). Larmende, men også intens og funky firseravantgarde. ’Good Dog, Happy Man’ (2004). Smuk, smuk instrumental americana. ’East / West’ (2004). Live med trio fra NYC og San Francisco. Frisell som enestående improvisator. ’All We Are Saying’ (2011). Betagende smukke versioner af John Lennons bedste sange.
Page 1 and 2: POLITIKEN 5 Jazz guide til Copenhag
Page 3: ... ✇ 2/7, Tivoli Congress Hall C
Page 7 and 8: ... OG FREEJAZZ god tid til at mød
Page 9 and 10: ... POlitikens anmeldere anbefaler
Page 11 and 12: ... INDIE Carsten Dahl: Jazz er bar
Page 13 and 14: ... hans stofafhængighed tvang ham
Page 17 and 18: ... Blokfløjtenist Michala Petri h
Page 19 and 20: ... GENEVA MUSIKANLÆG, MODEL M iPo
Page 21 and 22: ... Rosenbaum: Jeg spiller jazz Ja,
Page 23 and 24: ... ikke. Men på et tidspunkt må
Page 25 and 26: ... Interview terence blanchard KAT
Page 27 and 28: ... Montmartre Jazz Festival July 4

POLITIKEN 5 - Copenhagen Jazz Festival

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?