Hans Gæmelkes formandsberetning Djursland Landboforenings ...

landboforening.dk

Hans Gæmelkes formandsberetning Djursland Landboforenings ...

Hans Gæmelkes formandsberetning

Djursland Landboforenings generalforsamling

Velkomst

i Hornslet Hallerne den 9. marts 2010

Der er i år en frygtelig masse emner at tage fat på i min beretning. Efter min

mening har året, der er gået, været lige lovligt spændende set ud fra landman-

dens synspunkt. Jeg kan bedst illustrere det ved at vise jer denne lille frekvens,

som et medlem har sendt til mig.

Som man ser her, flyder det danske landbrug roligt rundt på en sikker isflage,

men man kan også se, at der er en del farer, der bevæger sig rundt omkring, her i

skikkelse af en spækhugger i ny og næ. Hvis nu vi forestiller os, at de her

spækhuggere illustrerer de mange, offentlige myndigheder, forskellige lødige og

ulødige interesseorganisationer samt diverse politikere, der samler stemmer ved

at fremstå mere hellige, end godt er, - ja, så giver det et godt billede af vores

situation i landbruget i dag.

Sælen – danske landmænd – ser sig lidt uroligt omkring, men det går jo dog

alligevel… for når bare, man bliver inde midt på isflagen, ser det ud til, at man

kan overleve de små angreb, som vi er udsat for. MEN! En gang i mellem kan

det se lidt håbløst ud, når der er flere angreb, der sættes ind samtidig, og der

kommer høj bølgegang. Vi kan modstå mange angreb, når bare de ikke er

koordinerede, og når bare vi stadig har lidt bevægelsesmuligheder. Når vi i dag

ser de angreb, som vi er udsat for, og når der bliver skabt så megen bølgegang,

Føllevej 5 – 8410 Rønde – Tlf. 8791 2000 – www.landboforening.dk

1


er der risiko for, at vi må en tur i vandet. Man må jo sige, at billederne ikke er

for sarte sjæle. Men på filmen er det altså naturen, der viser sig fra en af sine

mange sider. Lige som det som landmand nogle gange kan være barsk med de

angreb, vi er udsat for, må vi håbe, at vi også kan finde i sikkerhed igen.

Nu har I set dette lille klip fra den virkelige verden, og I har set, hvad koordine-

rede angreb kan afstedkomme. Jeg tror også, at I vil tænke tilbage på dette klip,

når jeg kommer til andre afsnit i min beretning!

Landbrugets økonomiske situation

Når jeg tænker tilbage på mine tidligere beretninger, hvor jeg har omtalt land-

brugets økonomiske forhold og forventninger til de kommende år, ja så må jeg

sige, at den udvikling og de meget store udsving, landbrugets økonomi har haft

igennem de seneste år, sætter mig i et voldsomt beslutningsmæssigt vakuum

omkring mit landbrug og de strategiske beslutninger, der nødvendigvis bør tages

for mit landbrug og dermed også for dansk landbrug fremadrettet.

Det, der nok ryster mig mest, er den kæmpeudfordring, der ligger i at gøre sit

landbrug økonomisk robust, så det evner at tilpasse sig den verdensorden, vi står

overfor.

Når jeg tænker tilbage på ord som WTO, Gatt og frihandelsaftaler, liberalise-

ring, globalisering og dermed nedlæggelsen af den beskyttende EU-

landbrugspolitik – ja, så må jeg konstatere, at konsekvensen af disse forandrin-

ger er kommet fuldstændigt bag på de fleste af os.

Jeg må nok konstatere, at ingen af os har kunnet forudse de store prisudsving og

spekulation i markederne. Det gælder korn, kød, energi og penge, som jo er

2


elementer, der har stor betydning for os landmænd med så stor en andel af

produktionen, der går til eksport.

Jeg tror desværre ikke, at nogen af os lærte reaktionerne i den nye verdensorden

for handel, og vi fik desværre set nogle meget uheldige økonomiske år, hvor

bytteforholdet i landbruget var slået helt i stykker. Igen af os har formentligt

kunne formå at tjene penge i disse meget turbulente år, og efterfølgende er

verden løbet ind i sin mest alvorlige, økonomiske krise i mands minde. En krise,

der har reduceret købekraften i Verden med den konsekvens, at prisen på

fødevarer måtte følge samme vej ned.

Desværre var der rigtige mange af os, der fulgte med i optimismen for sikre

vækst og dermed også en blind forventning til sikre og hurtige gevinster. Vi ved

alle, hvordan det er gået, og det er ikke blot et problem alene i landbruget. Nej,

det er også et problem for hr. og fru Jensen, og dermed er den danske økonomi

sat under pres og dermed i store, økonomiske udfordringer.

Jeg ville håbe, jeg kunne indgyde landbruget optimisme og fornyet skabertrang.

Men jeg er bange for, at denne krise trækker ud. Godt nok har vi en lav rente,

som afdæmper en del af problemerne, men vi ved nu, at en negativ vækst i

verdensøkonomien påvirker landbruget kraftigt, ikke mindst på grund af det frie

marked.

Jeg kan kun opfordre os alle sammen til, at vi går målrettet efter at tilpasse vores

landbrug, så vi bliver mere robuste. Så vi lærer af vores erfaringer om, at

verdensmarkedet er for stort og for uforudsigeligt, og at vi som de små i det spil

skal træffe forholdsvis sikre beslutninger omkring vores økonomi og kun spille

med i prisudviklingen i et meget begrænset omfang.

3


Vi er nødsaget til at finde tilbage til det gamle og noget forsigtige, økonomiske

spor, der kan sikre vores landbrug overlevelse på den lange bane!

Kommunalvalget

Vi havde i efteråret den fornøjelse at opleve det første kommunevalg efter

sammenlægningen - på godt og ondt. Der er nu valgt nye kommunalbestyrel-

sesmedlemmer, der får deres virke de næste 4 år. Jeg vil her gerne ønske tillykke

med valget i de to kommuner, og jeg håber, at vi kan få et godt samarbejde

omkring udviklingen på Djursland. Jeg har som formand repræsenteret Landbo-

foreningen i DUR – Djurslands UdviklingsRåd – og her håber jeg på, at vi også

fremover kan finde nogle muligheder for Djursland. Jeg prøver på i dette regi at

finde forståelse for, at vi har brug for hinanden på Djursland, og at meget af

vores hverdag hænger sammen. Jeg tror også, at budskabet bliver forstået. Det er

mange gange godt at have denne kontakt med politikerne i de to kommuner,

hvor vi kan diskutere fremadrettet udvikling og ikke kun vores konfrontations-

sager, som der selvfølgelig også er nogle af.

Der er skiftet ud på borgmesterpladserne i begge kommuner på Djursland, og

det bliver spændende fremover, hvorvidt vi som borgere vil mærke noget til det.

Det er vigtigt, at vi har for øje, at vi får sat en udvikling i gang i stedet for en

afvikling. Det er vigtigt, at kommunerne forstår, at det hænger sammen! Så når

der i landbruget bliver skabt arbejdspladser enten i primærlandbruget eller i

følgeindustrien - ja, så hjælper det altså også med til, at der kan opretholdes

diverse servicetilbud i landdistrikterne!

Jeg har nogle gange funderet lidt over, hvor godt det egentlig er, at vi vælger

formand her på generalforsamlingen. Men efter at have oplevet diverse konstitu-

eringer i vores nærområder i det kommunale regi, hælder jeg nok i dag til, at det

er det bedste, at generalforsamlingen afgør dette valg! Det er mit håb, at disse –

4


jeg vil tillade mig at kalde dem - startvanskeligheder er overstået, og at man nu i

alle kommuner ser fremad. For - som jeg nævnte før - skal vi have skabt en god

udvikling på hele Djursland!

Rammebetingelser: Vandmiljøplaner

I januar offentliggjorde Miljøministeriet med halvandet års forsinkelse 23

vandplaner og 246 naturplaner. De har fastsat konkrete reduktionsmål og

virkemidler for vandløb, søer, fjorde, kystvande, grundvand og Natura 2000-

områder. Planerne er skrap læsning for landbruget. Krav om 36 og 25 % reduk-

tion af kvælstofudvaskningen til henholdsvis Randers Fjord og Århus Bugt

virker som en kæmpestor og næsten umulig udfordring. På omfattende vand-

løbsstrækninger foreslås vedligeholdelsen reduceret eller standset.

Reduktion af kvælstofudvaskning

Djursland Randers Fjord Århus Bugt

8 % 98 t

5

36 % 1.440 t

25 % 261 t

10-m randzoner, jordbearbejdning

mv

97 t

404 t

71 t

Fosfor ådale

2 ha

260 ha

28 ha

Vådområder

0 ha 0 t 807 ha 91 t 0 ha 0 t

Yderligere efterafgrøder 0 ha 0 t 9.961 ha 88 t 1.622 ha 27 t

N-kvoter 1 0 t 846 t 161 t

Renseanlæg mv. 1 t 11 t 2 t

Vandløb

(660 km total) (2.450 km total) (560 km total)

Ophør/ændret vedligeholdelse 272 km 41 % 539 km 22 % 100 km 18 %

Restaurering

12 km

533 km

2 km

Fjernelse af spærringer

34 stk.

249 stk.

38 stk.

Genåbning af rørlagte vandløb 33 km

44 km

28 km

Der ydes kompensation til de lodsejere, der bliver berørt af de målrettede tiltag

som f.eks. anlæg af vådområder, ændret vandløbsvedligeholdelse, vandløbsre-

staurering, 10-m randzoner. Vi kender endnu ikke kompensationens størrelse.

1 Det er endnu ikke afklaret, om det bliver en kvotemodel, der skal anvendes til reduktion af udvaskningen.


På By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside (www.blst.dk) kan man orientere

sig om sin egen ejendom, hvilket vi kraftigt vil opfordre jer til. Indtil i overmor-

gen er planerne i teknisk forhøring, hvor kommunerne skal rette fejl og mangler,

som vi ved, at planerne har en del af. Derefter kommer de i offentlig høring på 6

måneder, hvor alle kan komme med forslag og indsigelser. I bør derfor som

landmænd være opmærksomme på at få egne interesser varetaget bedst muligt.

Miljømålene for de forskellige hovedvandoplande ligger fast. Det er virkemid-

lerne, der fortsat kan påvirkes og diskuteres. Efter endelig vedtagelse af vand-

og naturplanerne skal kommunerne udarbejde handleplaner og implementere

disse. Implementeringen varetages primært af kommunerne og skal efter planen

starte i begyndelsen af 2012.

Hvad gør Djursland Landboforening?

Vi har i brev til Norddjurs Kommune og Syddjurs Kommune understreget, at

der mangler konsekvensvurderinger af virkemidlerne, da der endnu ikke er

regnet på hverken landmændenes tab eller de samfundsøkonomiske konsekven-

ser. Desuden ønske om målrettede og effektive løsninger uden tab for landbru-

get. Dette følger vi naturligvis op på. Vi har allerede haft dialog med kommu-

nerne om det helt nødvendige samarbejde, vi må have, når planerne skal gen-

nemføres. Kommunerne kan slet ikke undvære landbruget i det arbejde, og vi

har interesse i, at det bliver de bedste løsninger for erhvervet.

I samarbejde med de resterende øst- og midtjyske landboforeninger i Dansk

Landbrug Midtøstylland (DLMØ) arbejder vi med vand- og naturplanerne. Det

er i dette forum, at planerne vil blive behandlet, når de sendes i offentlig høring

senere på året. Vores konsulenter på området er primært Rikke Skyum og Lars

Skou Gleerup.

6


Landbrug og Fødevarer på Axelborg arbejder for øjeblikket intenst på, at

landbruget skal holdes økonomisk skadesløst. Således arbejdes der på at mini-

mere den generelle regulering og i stedet få tiltagene flyttet hen til de arealer,

hvor der er den største miljøgevinst, og hvor tiltagene kompenseres ved en given

erstatning. Blandt andet håber man at få fjernet eller reduceret forslaget om

kvælstofkvoter, som står for over halvdelen af N-reduktionen i flere oplande.

Vi kommer givet til at mødes omkring emnet flere gange i indeværende år.

Rammebetingelser: Miljøgodkendelser

Status på arbejdet med miljøgodkendelser i 2009

Der er i løbet af 2009 kommet væsentlig mere skred i sagsbehandlingen, der dog

i nogle kommuner stadig tager alt for lang tid. Der er fortsat stor forskel på

kommunernes håndtering og administration af miljøgodkendelser. Status er, at

de fleste kommuner i forskelligt omfang opstiller egne retningslinjer for sagsbe-

handlingen vedrørende udvidelse af husdyrbrug i bestemte områder. Det afviger

altså stadig fra Miljøministeriets udmelding i 2007 om, at lovens generelle

beskyttelsesniveauer i langt de fleste tilfælde er tilstrækkelige, og at der kun i

ganske særlige tilfælde vil være behov for at stille yderligere krav til landbruget.

Sammenhæng mellem vand- og naturplaner og miljøgodkendelser

Vi har efter adskillige udskydelser fået vand- og naturplanerne at se. Deri slås

blandt andet fast, at den gældende miljølovgivning – herunder lov om miljøgod-

kendelse af husdyrbrug – er en del af det afsæt, som vandplanerne tager i

forhold til målopfyldelse for vores vandområder. Således skal kommunerne

følge det af ministeren fastsatte beskyttelsesniveau. Afviges der fra dette, må det

betragtes som dobbeltregulering, idet udgangsniveauet for vandplanerne for-

skubbes.

7


Status for kommunerne ved årsskiftet (”Gabestokken” for ’07, ’08 og ’09) 2 :

Norddjurs: 89 ansøgninger, 52 afgørelser. Afgørelses % 58,4

Sagsbehandlingstid ca. 4-5 mdr ekskl. Offentlighedsfaser

Ca. 8 % af sagerne har en sagsbehandlingstid på mere end 12 måneder

Syddjurs: 61 ansøgninger, 28 afgørelse. Afgørelses-% 45,9

Sagsbehandlingstid ca. 8 mdr. ekskl. Offentlighedsfaser.

Ca. 24 % af sagerne har en sagsbehandlingstid på mere end 12 måneder

Randers: 78 ansøgninger, 32 afgørelser. Afgørelses-% 41,0

Århus: 29 ansøgninger, 15 afgørelser. Afgørelses-% 51,7

Favrskov: 65 ansøgninger, 17 afgørelser. Afgørelses-% 26,2

Store regninger

Der har hen mod slutningen af året været en række tilfælde, hvor landmænd har

fået urimeligt høje regninger på miljøgodkendelser fra Syddjurs Kommune.

Landboforeningen er gået ind i sagen, og der føres dialog med kommunen om,

hvorvidt sådanne, ekstremt høje regninger kan undgås fremover.

Status på konsulenternes arbejde:

Der er stort set ikke ventetid. Nye sager opstartes løbende efter henvendelse fra

landmænd.

Landboforeningens kontakt til kommunerne:

Det overordnede, fælles mål for landbrug og myndighed er stadig: En hurtig og

god sagsbehandling!

Kommunens politikere må tage ansvar for forvaltningen. I nødvendigt omfang

også møder om problemsager eller principper.

2 Tallene er fra Kommuneoversigten for 2009 udarbejdet af Miljøministeriet

8


Der afholdes dialogmøder med Norddjurs Kommune og Syddjurs Kommune 3-4

gange årligt mellem landboforeningens miljøkonsulenter og kommunens

sagsbehandlere. (Djursland Landboforening varetager funktionen som Kommu-

nenetværk med de to kommuner)

Landboforeningen har i starten af 2010 holdt møde med Norddjurs Kommune

og Syddjurs Kommune (forvaltningsdirektør samt udvalget for natur, teknik og

miljø og plan og kultur) om landbrugsrelaterede emner.

Der har fortsat været løbende dialog (3-4 møder årligt) på chefniveau mellem

landboforening og Syddjurs Kommune. Formålet er blandt andet at nedbringe

sagsbehandlingstiden på miljøgodkendelser.

I foråret 2009 har foreningen sendt høringssvar til begge Djurslandskommuners

forslag til kommuneplaner. Heri påpeges landbrugets betydning som erhverv og

producent af fødevarer og energi.

Vi står sammen med kommunerne foran store udfordringer med gennemførslen

af vandplaner og Natura 2000-planer de kommende år. Der må forudses både

problemer og nye muligheder på natur-og miljøområdet.

Vi deltager i projekter omkring naturpleje, landskab og miljø med både Nord-

djurs Kommune og Syddjurs kommune.

Kommende udfordringer

Det ser ud til, at der fra 1/8 2010 kommer skærpelser i forhold til ammoniakkrav

til husdyrbrug. Således forventes det, at der ved specifikke naturtyper bliver tale

om en maksimal totalbelastning af kvælstof i stedet for en merbelastning, som

vi kender det i dag. Dette vil ramme nogle bedrifter hårdt.

9


Ydermere er der lagt op til en skærpelse af de generelle ammoniakreduktions-

krav pr. 1/1 2011 på 30 % mod de i dag 25 %.

Sidst, men ikke mindst, vil der i nogle områder komme særdeles store udfor-

dringer i forhold til vand- og naturplanerne. Disse har dog ikke nogen direkte

sammenhæng med miljøgodkendelserne.

Total N-deposition (regneeksempler):

Afstand til naturområde 500 m 1.000 m max totaldeposition

250 DE slagtesvin, delvis spaltegulv 1,54 kg 0,45 kg 0,2-0,7 kg (Natura2000)

1,0 kg (§7-områder)

500 DE slagtesvin, delvis spaltegulv 3,08 kg 0,90 kg 0,2-0,7 kg (Natura2000)

1,0 kg (§7-områder)

10


Rammebetingelser: Ålaug

Vi har i efterhånden mange år fra landboforeningens side opfordret til, at de af

jer, der har jord langs vandløb, organiserer jer i ålaug eller vandløbslaug. Og jeg

vil lige komme med opfordringen endnu en gang, fordi der er og bliver rigtig

god grund til at stå sammen og være aktiv i vandløbslaug. Lad mig nævne nogle

af argumenterne:

For det første:

Der er gennem de senere år i flere områder på Djursland og omegn sket forrin-

gelser af vandløbenes vandafledende evne. En samlet og god kommunikation

mellem lodsejerrepræsentanter og kommune kan i de situationer måske føre til

en forbedret vedligeholdelse. Det er set.

For det andet

Der er ifølge de foreløbige vandplaner lige nu udsigt til, at samlet 911 km

vandløb i de tre hovedvandoplande, der berører os landmænd i Djursland

Landboforening, skal have ændret vedligeholdelsespraksis.

I den situation vil det være godt at stå samlet lokalt over for staten og senere

kommunerne, når først vandplanerne og senere handleplanerne kommer i almen

høring.

For det tredje

En synliggørelse af, at vi også som landmænd forventer mere af vore vandløb

end udelukkende vandafledning, kan bidrage til et godt omdømme i befolknin-

gen. Der findes faktisk eksempel på vandløbslaug, der ligefrem har deres egen

hjemmeside for at prioritere også det formål.

12


For det fjerde

Når I er organiseret i ålaug, kan vi i landboforeningen bedre servicere jer på

området.

Vi har flere gange i tidens løb inviteret repræsentanter fra vandløbslaug til møde

i landboforeningen. På de møder er der lejlighed til, at vandløbslaug og landbo-

forening kan udveksle viden og oplevelser. Herved bliver I bedre til lokalt at

varetage jeres fælles interesser som landmænd og lodsejere, og vi som folke-

valgte og vore konsulenter kan bedre varetage jeres interesser. Dels via landbru-

gets fællesorganisationer og dels direkte over for myndighederne på området.

Faktisk holder vi møde for vandløbslaug og -repræsentanter i morgen den 10.

marts kl. 13 til 16 på landbocentret i Følle. Vi har fået lidt kritik af, at vi har

kommet til at lægge mødet på et tidspunkt, så det overlapper med et plante-

værnsmøde i Randers. Det beklager jeg.

Til gengæld vil jeg hermed gerne invitere vandløbsrepræsentanter eller andre

med særlig interesse for vandløb, der måske endnu ikke har hørt om mødet. Går

du med tanker om at tage initiativ til oprettelse af et laug omkring dit vandløb, er

det oplagt at deltage i mødet i morgen. Vi får nemlig blandt andet besøg af en

landmand fra Odderbækkens Vandløbslaug, der vil fortælle om, hvordan han

sammen med en gruppe andre landmænd har grebet sagen an.

Desuden har vi til vandløbsmødet inviteret trafik- og miljøchefen i Norddjurs

Kommune Lotta Sandsgaard. Og ikke mindst er der afsat god tid til spørgsmål

og debat!

13


Rammevilkår - afslutning

Her midt i mit arbejde med at skrive beretning havde jeg en følelse af, der var så

mange emner at tage op, så det næsten var uoverskueligt at nå rundt om det hele.

Men så tikkede en overskrift ind på min computer, der for det første fik mit vand

i kog, men også gjorde, at tastaturet blev hamret på en ekstra gang. Nu havde der

Gud hjælpe mig været samlet 200 forskere… Nej, undskyld, det var ikke

forskere, det var eksperter. Og det får mig så til at fundere lidt over forskellen på

forskere og eksperter. I min terminologi er forskere personer, der ikke er uddan-

net endnu, og derfor burde andre også have modet til at stille spørgsmålstegn til

det, de udtaler sig om. ”Eksperter, eksperter, eksperter”…Jaaaa, det er vi vel alle

sammen i en eller anden sammenhæng, så jeg kan vel lige så godt være ekspert,

som andre kan!

Men de her 200 eksperter havde altså været samlet i to dage til et symposium, og

det lyder jo meget fint. Men jeg vidste så ikke, hvad et symposium var, så det

måtte jeg slå op, og så gav det lige pludselig meget mere mening, hvad 200

eksperter ville få ud af sådanne to dage.

Ordet symposium stammer fra det græske ”symposion”, som var et drikkegilde

for aristokratiske kredse i antikkens Grækenland…. Det forklarer på en måde så

også indholdet, der kommer ud af et sådan møde….

Forskningslektor på Ferskvandsbiologisk Laboratorium under Københavns

Universitet Peter Stæhr udtaler: ”Jeg mener – og det tror jeg også, at mange af

mine fagkollegaer (jeg læser det som drikkebrødre) gør – at landbrugets særin-

teresser i meget høj grad overtrumfer de beslutninger, der ellers ville være en

naturlig konsekvens af den viden, man har. Man holder hånden over landmæn-

dene – og jeg har selv en baggrund i landbruget.”

14


I det store hele er det kun landbruget, som har skylden, og landbruget, det skal

gå ud over, og det alt overskyggende problem er, at overvågningen er blevet

beskåret med 50%, ifølge Peter Stæhr. Derefter trækker han så Esrum Sø frem

som et område, hvor man ikke aner noget om tilstanden. Så er det, jeg spørger

mig selv om: Hvad er det, Peter gerne vil opnå ved disse udtalelser? Og ja, jeg

kommer til, at det må være penge til mere forskning og flere Symposium’er, og

for at opnå dette, er det nemt at skælde ud på landbruget. Nu undskylder jeg så

mange gange over for de landmænd, der har jord uden om Esrum Sø. For jeg har

været inde på Google som ekspert, og hvorfor er det lige, jeg er ekspert? Jo, jeg

kan kende forskel på skove, landbrugsjord og bebyggelse, og når jeg kigger på

oplandet til Esrum Sø er min påstand, at landbruget fylder meget lidt i netop lige

oplandet til den sø. Kan man, (jeg ved godt, at det nærmer sig blasfemi) måske

forestille sig, at den kære Peter ikke finder det særlig belejligt at skulle fornær-

me eller belemre sine forskerkollegaer, der har bosat sig i det nordsjællandske

område lidt væk fra Københavns larm og bilos?

Næste del af historien tager Venstres miljøordfører Eyvind Vesselbo sig af.

Eyvind prøver at glatte lidt ud, og han svinger sig også op til, at de udtalelser er

noget sludder. Men han får ikke sagt fra på en ordentlig måde, så det ligger

stadig i luften, at al forurening i Danmark stammer fra landbruget, og hvis den

påstand får lov til at blive hængende, så tror hr. og fru Nielsen jo, at sådan er

sandheden!

Vi har i Djursland Landboforening prøvet kræfter med at få budskaber igennem

i det år, der er gået. Flere af vores planteavlskonsulenter har brugt en masse

timer på at opklare, hvordan det så ud med vandkvaliteten på Djursland.

15


I TV2 Østjylland var der den 9. september 2009 en nyhedsudsendelse med et

indslag, der har givet anledning til dette arbejde. I indslaget fremgik det, at

pesticidforbruget var steget i 2008, og at dette truede vores drikkevandsforsy-

ning. I indslaget blev der vist et kort over Østjylland, hvor der med GEUS som

kilde fremstod en lang række vandværker med pesticider i drikkevandet lige nu,

og det fremgik, at det var pesticidforbruget i landbruget, der var skyld i dette.

Samtidig fik man den klare opfattelse, at stigningen i landbrugets pesticidfor-

brug i 2009 ville føre til endnu flere forureninger af drikkevandet. For at under-

søge dette forhold nærmere i vores lokalområde, udvalgte vi de vandværker

(prikker), der var i Norddjurs Kommune og Syddjurs Kommune, og som var

med på det omtalte kort. Dette drejede sig om i alt 16 vandværker/boringer.

Disse 16 vandværker/boringer har vi med hjælp fra GEUS identificeret som

værende de 16 vandværker/boringer, der er vist på vedlagte Djurslandskort med

vandværksnavne på, og som er brugt i vedlagte opgørelser. Alle vandværks- og

borings- og analysedata ligger på GEUS’s database (Jupiter), hvortil der er fri

adgang for alle.

Vi har gennemgået alle data vedrørende de 16 vandværker/boringer, og resulta-

tet fremgår af vedlagte sider/skemaer. Vi har valgt at dele data vedrørende

pesticidfund fra GEUS op i tre dele. Dels en total liste, der viser alle fund

gennem alle analyser over alle undersøgte år (er der flere fund af samme stof i

samme vandværk/boring, har vi kun medtaget den højeste værdi i dette skema).

Derefter har vi udarbejdet en liste over fund i de 16 vandværker/boringer over

de seneste 5 år, og endelig har vi lavet en liste over de seneste to års fund i de 16

vandværker/boringer. Vi har lavet denne tredeling for at kunne se udviklingen

over tid, men også for at kunne skelne mellem, hvad er historiske fund, og hvad

er aktuelle fund i vores drikkevand her og nu.

16


Konklusion på vores undersøgelse af data fra de 16 vandværker/boringer

Det er direkte forkert, når man i indslaget i TV2 siger, at man på kortet (er

vedhæftet) kan se alle de vandværker/boringer, der ”lige nu overskrider grænse-

værdien for drikkevand.”

Her på Djursland har vi i dag, i de 16 vandværker/boringer ingen pesticider, der

overskrider grænseværdien, og som har været brugt i det almindelige markbrug

– dette oven i købet når man definerer nu, som værende data fra såvel 2008 som

2009, og som var tilgængelige i GEUS’s database. Der er ét vandværk/boring,

hvor der findes ét pesticid, vi fortsat bruger i markbruget. Nemlig Bentazon i

Havdal vandværk. Men dels er indholdet i dag under grænseværdien, og dels har

tendensen her været et faldende indhold over tiden.

Der er tre vandværker, hvor der findes BAM og med værdier over grænseværdi-

en. Men da aktivstoffet, der fører til BAM, aldrig har været brugt i det alminde-

lige markbrug, kan vi i markbruget ikke tage ansvar for dette. Aktivstoffet har

været brugt til ukrudtsbekæmpelse i indkørsler, parkeringspladser m.m. Midlet

har været forbudt i mere end 10 år.

De 16 vandværker/boringer på Djursland, som man kan identificere ud fra

GEUS’s rapporter og databaser, og som optræder på kortet i TV2’s udsendelse,

har alle på et eller andet tidspunkt fået målt et pesticidindhold, som det kan ses

på det skema, der hedder alle pesticidfund i alle år. Men dels er 19 ud af 28 fund

relateret til midler, vi aldrig har brugt i det almindelige markbrug, og dels er kun

3 ud de 9 fund, der relaterer til produkter brugt i det almindelige markbrug,

tilladt i dag. Endvidere består disse tre fund kun af to midler nemlig Bentazon

og Pendimethalin. Heraf er det kun Bentazon, der er fundet over grænseværdien

på 0,1 μg/l. Bentazon er blevet fundet to steder, dels i Ålsrode vandværk tilbage

i tiden og dels i Havdal vandværk gennem en periode inkl. 2009. Bentazon er

17


her i 2009 blevet begrænset i brug, idet midlet ikke længere må bruges i majs.

Midlet er fremover kun tilladt i meget få afgrøder som for eksempel markært.

Pendimethalin blev fundet i Ålsrode vandværk i 1998 i én analyse, men er ikke

genfundet i de analyser, der er lavet efterfølgende på dette vandværk eller på

nogle af de andre 16 vandværker/boringer.

Sammenfattende konklusion:

Grundvandet på Djursland har det rigtig godt! Med baggrund i materialet fra

GEUS kan vi konkluder,e at der ikke er en udvikling i retning af, at der kan

findes flere og flere pesticider i grundvandet – tværtimod er der blevet færre og

færre. I dag kan der kun findes ét pesticid, der relaterer til markbruget, og dette

stof (Bentazon) findes i dag i lavere koncentrationer end tidligere og er i dag

også under grænseværdien. Fortsætter denne trend, vil vi snart ikke kunne finde

pesticider i vores drikkevand, der relaterer til pesticidanvendelse i markbruget.

Nationalparken

Nationalpark Mols Bjerge blev indviet den 29. august 2009. Vi glæder os nu til

at se intentionerne bag nationalparken blive ført ud i livet: Det skal være mindst

ligeså godt at være landmand i nationalparken som udenfor!

Landboforeningen er - via vores plads ved forhandlingsbordet - lykkedes med at

få tydelige fingeraftryk på nationalparkens udformning og på lodsejernes

rettigheder i nationalparken. Vi er i landboforeningen dog ikke tilfreds med

myndighedernes håndtering af processen i den sidste periode frem mod indviel-

sen af nationalparken. En gruppe lodsejere, herunder et antal af landboforenin-

gens medlemmer, har argumenteret for deres utilfredshed i forårets høringsperi-

ode, uden noget resultat. Og det er jo netop lodsejernes accept, der er så vigtig

for at opnå lokal opbakning.

18


Heller ikke landboforeningens høringssvar havde den ønskede effekt på den

endelige bekendtgørelse. Et punkt blev dog hørt, nemlig at de lodsejere som har

følt sig uretfærdig behandlet skulle have en plads i nationalparkens bestyrelse.

Nationalpark Mols Bjerges bestyrelse er nu trukket i arbejdstøjet, og organise-

ringen af arbejdet er i gang. Senest er sekretariatslederen ansat, og snart starter

arbejdet med af lave nationalparkplanen – planen for, hvad der skal ske i natio-

nalparken de kommende år. Nationalparken er en statsinstitution, og der er

derfor en mængde spilleregler, der skal overholdes.

Vi er som landboforening repræsenteret i nationalparkens bestyrelse ved Jørgen

Ivar Mikkelsen fra Grønfeld, og sammen med de øvrige lodsejerrepræsentanter i

bestyrelsen er der etableret et godt samarbejde om at sikre lodsejerinteresserne i

Nationalpark Mols Bjerge. Herunder sikre, at der ikke sker tiltag, der strider

mod nationalparklov og bekendtgørelse.

Landbrug og Fødevarer

De Danske Landboforeninger, Landbrugsrådet, Danske Slagterier og Mejerifor-

eningen og mange flere af de organisationer, vi havde engang, er i dag historie.

De er afløst af Landbrug & Fødevarer, der så dagens lys i juni 2009. Mange af

jer vil sikkert sige, at dem har vi nu ikke hørt meget til siden, og det kan I for så

vidt have ret i. Men det er mit foreløbige indtryk, at der foregår meget bag

linjerne i organisationen. Det er klart, at med en ny organisering i så stor en

landsorganisation vil det tage lidt tid, før alt virker helt efter hensigten. Den nye

formand Michael Brockenhuus-Schack har min fulde opbakning til den linje,

han har lagt. Han er efter min mening en utrolig god forhandler med et meget

udviklet netværk i det politiske miljø, men så sandelig også til andre dele af det

danske erhvervsliv. Michael har fra starten ikke lagt skjul på, at han ikke ville

19


profilere sin egen person, men bruge andre personer i organisationen, så vi i

medierne ikke kun så én person, men flere.

Man kan roligt sige, at det har været op ad bakke for Landbrug & Fødevarer

siden opstarten. Problemerne har væltet ind over vores erhverv i en lind strøm.

Der har været modvind hele vejen igennem, og lige nu ser vi, at det er svært at

fastholde sammenholdet i en så stor og interessefyldt organisation. Det er det

værste, der kan ske nu: At vi begynder at slås imod hinanden indbyrdes de

forskellige faggrene og interesser imellem. Jeg kunne godt få det indtryk, at der

er mange ministerier, embedsmandsinstitutioner og andre interesseorganisatio-

ner, der gerne ser en splittelse i vores erhverv, for derigennem at få deres agenda

på banen. Og det må ikke ske - vi vil derved komme til at stå meget svagere. Jeg

er her nød til at bede jer tænke tilbage på sælen på isflagen. Jo mindre isflagen

er, desto nemmere er det for spækhuggerne at vælte den. Hermed være ikke sagt,

at vi ikke skal tage diskussionen, når der er brug for den. Det er meget vigtigt, at

vores folkevalgte og ansatte forhandlere på Axelborg får inspiration og rygdæk-

ning i de forhandlinger, de måtte befinde sig i. Det gælder for øvrigt også for de

folkevalgte og de ansatte, der er i Djursland Landboforening. Det, jeg her

efterlyser, er, hvad jeg vil kalde konstruktiv kritik. Vi har ikke altid brug for den

negative eller den positive kritik. Vi har brug for en debat, hvor vi ser nogle

muligheder og ikke kun fokuserer på, om det er Per eller Poul, der bliver forfor-

delt.

Åbent Landbrug - Djursland Landboforening

I Åbent Landbrug har der været afviklet såvel kendte som nye aktiviteter i 2009.

De kendte aktiviteter

Landbrugsmessen Gl. Estrup, Høstfest i Grenå og Åben Gård hos Ingrid og

Hans Hjort, hvor der i tilknytning til Eksperimentariet var forskellige aktiviteter

20


for børn og børnefamilier, og hvor der blev informeret om det moderne land-

brug, dyr, planter og fødevareproduktion.

Nye aktiviteter

Gourmetkøkken i Børnehøjde er et landdistriktsprojekt, som handler om, at

skolebørn skal lave mad fra grunden af – de skal bruge rå grøntsager og fersk

kød, stege det og smage det. Flere hundrede børn har fået en god oplevelse og

viden om fødevarer kombineret med et gårdbesøg.

Forståelsespraktik: 23 9.klasseselever fra København var på landbrugsbesøg i en

uge hos landmandsfamilier på Djursland. Af de rapporter vi har fået på besøgene

fremgår det, at det var en positiv og uforglemmelig oplevelse for begge parter.

Hvis vi skal nævne et par uddrag af elevernes kommentarer, kan det være:

Der lugter derovre på bondelandet i Jylland. Jeg kan bedre lide lugten i Kbh.

Det er godt nok hårdt arbejde at være landmand

Vi mødte hele tiden nogen vi skulle snakke med

Nu kender jeg mælkens vej fra kopat til glas – når jeg drikker et glas mælk,

jeg tænke på en dejlig uge hos min søde landmandsfamilie

Det har været lærerigt og sjovt, og der har været udvist stor velvilje og deltagel-

se fra udvalg og mange landmænd og deres familier.

Åbent Landbrug Østjylland (ÅLØ)

Som følge af at Århus Amts Landboforeninger blev nedlagt og erstattet af Dansk

Landbrug Midt Øst (DLMØ), blev Åbent Landbrug Østjylland i 2009 rekonstru-

eret og omdannet til et regionsudvalg under DLMØ med økonomisk støtte fra

mere end 5000 landmænd.

21


Imidlertid blev det økonomiske fundament udhulet, da Landbrug & Fødevarer

fjernede bloktilskuddet til det Regionale Åbent Landbrug fra 2010 og i stedet

ansatte 3 rejsende konsulenter, som fremover skal uddelegere opgaver og

aktiviteter til de lokale Åbent Landbrug-udvalg (med begrænset finansiering, vel

at mærke).

Det har medført, at DLMØ har besluttet at sætte aktiviteterne i Åbent landbrug

Østjylland på stand by i 2010, indtil vi ser hvordan den nye konstruktion virker.

Landbrug og Fødevarer ønsker at sætte fokus på tre områder:

Skoleklasser fra 0–10 kl. på gårdbesøg (Målet er 12.000 elever på landsplan)

Åben Gård 3. søndag i september

Events (ikke nærmere besluttet p.t.)

Landdistrikt og innovation.

Som omtalt i tidligere års beretninger arbejder Djursland Landboforening på at

udvikle projektaktiviteter med afsæt i landdistriktsprogrammet. De afviklede og

igangværende projekter har blandt andet været rettet mod Åbent Landbrug-

aktiviteter, etablering af netværk inden for nicheproduktion og profilering af

mindre fødevarevirksomheder: ”Smag Djursland”, ”Kvinder på landet”, ”Start af

selvstændig virksomhed i landdistrikterne”, ”Natur og miljø” og lignende.

Vi kunne godt ønske os en større aktivitet omkring projekter, som er mere rettet

mod det produktionsorienterede landbrug. Så lad dette være et vink og en

opfordring til at skærpe interessen for de støttemuligheder, der ligger i landdi-

striktsprogrammet. Kontakt landboforeningen for at høre nærmere.

22


Byggeri & Teknik I/S

I efteråret 2008 og i starten af 2009 varslede den gamle bestyrelse for Byggeri

og Teknik I/S en omorganisering af Byggeri og Teknik I/S, således at denne

organisation kunne blive mere økonomisk strømlinet og med en styrket ledelse.

Baggrunden for, at den gamle bestyrelse bag Byggeri og Teknik I/S ønskede

disse strukturændringer, skyldtes helt primært, at Byggeri og Teknik I/S i nogle

år havde genereret et negativt resultat, Ja, selv i nogle af de år, hvor investe-

ringslysten i landbruget var forholdsvis stor.

I foråret 2009 ønskede den gamle bestyrelse bag Byggeri og Teknik I/S at

fremlægge og drøfte et oplæg til ny organisation og tilhørsforholdet til de

bagvedliggende basisforeninger. Under et af disse møder meddelte basisforenin-

gerne bag LandboMidtØst, at de ikke ønskede at fortsætte som interessent bag

Byggeri og Teknik I/S, og at disse foreninger i regi af LandboMidtØst selv

ønskede at starte egen bygge- og teknikrådgivning op.

I maj måned stod det derfor klart, at det gamle Byggeri og Teknik I/S ikke

kunne videreføres med de samme basisforeninger som interessenter. Der var

derfor også en begrundet sandsynlighed for, at Byggeri og Teknik I/S reelt stod

over for en opløsning. Hen over sommeren blev der gennemført en række

forhandlinger om betingelser for udtrædelse af Byggeri og Teknik I/S, og under

disse forhandlinger stod det hurtigt klart, at basisforeningerne bag Landbo-

MidtØst ville træde ud af Byggeri og Teknik I/S. De resterende basisforeninger

bag Byggeri og Teknik I/S var efterfølgende tvunget til at finde en organisato-

risk løsning på resterne af interessentskabet.

23


Det viste sig også hurtigt under forhandlingerne med basisforeningerne bag

LandboMidtØst, at det at træde ud af Byggeri og Teknik I/S ville medføre et

betydeligt tab. Det ville medføre tab - dels fordi endnu et underskud var på vej i

2009, og dels fordi en opløsning af Byggeri og Teknik I/S i utide ville medføre

realisation af betydelige forpligtelser - specielt på medarbejdersiden.

Under forhandlingerne besluttede Djursland Landboforening at fastholde sit

interessentskab i Byggeri og Teknik I/S. Der var hurtigt enighed med det

vestjyske område om, hvordan Byggeri og Teknik I/S fremover kunne organise-

res og drives i en reduceret og tilpasset form. Bestyrelsens beslutning om at

fastholde sit interessentskab i Byggeri og Teknik I/S var også begrundet i den

kendsgerning, at det økonomiske tab ved at udtræde på samme tid som basisfor-

eningerne bag LandboMidtØst ganske enkelt ville blive for stort. Det burde være

opnåeligt for Byggeri og Teknik I/S at få de fremtidige resultater i et lille plus

og dermed sænke risikoen for yderligere tab for Djursland Landboforening.

Den 31. august 2009 udtrådte basisforeningerne bag LandboMidtØst, og herefter

er interessenterne bag Byggeri og Teknik I/S - ud over Djursland Landbofor-

ening - også Samsø Landboforening, Landboforeningerne MidtVest og Familie-

bruget Vestjylland. Disse foreninger har tilsammen et grundlag på 4.300 med-

lemmer. Djursland Landboforening har i den nye organisation fået direkte plads

i bestyrelsen bag Byggeri og Teknik I/S - denne plads udfyldes i øjeblikket af

Mogens Høeg Hørning.

Det er mit håb, at medlemmerne fortsat bakker op om Byggeri og Teknik I/S i

det omfang, der er brug for den type rådgivning hos den enkelte landmand.

24


Strategiudvikling.

I 2009 har vi afviklet et forløb om strategiudvikling i landboforeningen med

deltagelse af folkevalgte og ledelse. Bestyrelsen har på baggrund af dette

strategiforløb formuleret landboforeningens vision og fremadrettede strategi og

mål.

I 2010 arbejdes der videre med intern information og strategi for produktudvik-

ling og markedsføring af nye produkter til nye målgrupper.

Huset og rådgivningen i Følle

Jeg har tit min gang på kontoret i Følle, og jeg skal gerne indrømme, at beslut-

ningen om at nedlægge tre velfungerende centre for at samle dem i ét fælles

center, var vanskelig! Dels var det et stort byggeri, der skulle til: Hvor stort

skulle det egentligt være? Ville Djursland Landboforening være levedygtig i en

rum tid fremover? Ville medlemmerne og brugerne tage godt imod denne

sammenlægning? Og ikke mindst: Kunne tre kulturer lægges sammen i en ny,

homogen personalestab?

Jeg må sige, at disse bekymringer var helt ubegrundede. Når jeg ser, hvordan

medlemmerne i stort tal deltager i møderne på centeret, og når jeg ser, hvordan

personalet fungerer med hinanden, ja så var det at samle centrene i Djursland

Landboforening en rigtig beslutning. Tiden var ganske enkelt moden hertil.

Det er rent faktisk sådan, at dengang vi projekterede byggeriet og den samlede

flytning, ville dette medføre en prisstigning på omkring kr. 25. Forsigtige

beregninger for 2009 viser, at disse beregninger holder, og det er jeg rigtig godt

tilfreds med. Det er endda sådan, at vi har opnået noget rationalisering, og det

har medført, at vi for 2010 har turdet fastfryse timeprisen på samme niveau som

2009.

25


Jeg føler, vi er på vej til en meget velfungerende politisk og faglig virksomhed,

hvor vi har kunnet konstatere en stigende efterspørgsel på kontoret. Det er mit

håb, at vi også i 2010 kan fortsætte den gode udvikling. Vi har en meget vel-

trimmet virksomhed, der bør kunne matche den efterspørgsel, der løbende

kommer ind.

Jeg vil derfor gerne takke for den opbakning, medlemmerne og de ansatte har

vist i den proces, vi igangsatte i 2005 om samling af rådgivningen på Djursland.

Djursland Landboforening udgår fra Djursland, og da de politiske tiltag i vores

område ikke er aftagende i styrke, er det fortsat vigtigt, at det politiske arbejde

kan udgå fra samme område.

Afslutning

Til slut vil jeg gerne takke alle medarbejdere, fordi I er så engagerede, som I er.

Det er dejligt, at vi også i år kan præstere et positivt resultat tæt på det budgette-

rede. Det kunne vi ikke gøre uden jeres hjælp. Der skal også lyde en tak til de to

chefer for endnu et spændende og udbytterigt samarbejde i det forgangne år. Det

har også været en fornøjelse at samarbejde med forretningsudvalget, bestyrelsen

og de forskellige udvalg - tak for det.

26

More magazines by this user
Similar magazines