Ti tips til åhavørreden (PDF) - Fluekast.dk

fluekast.dk

Ti tips til åhavørreden (PDF) - Fluekast.dk

■ EKSPERTERNE TALER UD:

TI TIPS TIL

ÅHAVØRREDEN

Havørredfiskeriet i de danske åer er i stærk fremgang, og lige nu er der rigtig gode chancer for en flot

blankfisk på fluen – selv hvis du er relativ ny indenfor denne form for fiskeri. Her giver Bjarke Horst Jensen

og Søren Søndergaard dig deres vigtigste tips.

Tekst og foto: Gordon P. Henriksen


HAVØRREDFISKERI I ÅEN er noget,

der bliver en besættelse for nogle

fiskere. Det kan man vist roligt

sige om Søren Søndergaard og

Bjarke Horst Jensen. Jo, de fisker

da på kysten i den kølige periode

og et par lakseture i Norden bliver

det da også til, men når fiskeriet i

de danske åer, og allerhelst deres

hjemvand Vejle Å, er godt i gang

– så har de kun én ting på hjernen.

Bjarkes liv, kan man vist godt

sige, er gået i fisk. Han arbejdede

tidligere som produktudvikler hos

Scierra, men nu er han igen i gang

som biolog med speciale i ørred –

hvad ellers. Han bruger stadig en

stor del af sin tid på at holde fiskeog

kastekurser og selvfølgelig på

at fiske. Søren er til daglig pædagog,

men stort set al fritid er dedikeret

fiskeriet. Han fortæller, at

han altid er rigtig god ved sin

kæreste hele vinteren og foråret

igennem. For når først åsæsonen

er i gang, har hun svært ved at

komme i kontakt med ham…

DET ER IKKE LET at fange havørred

i åen på flue og slet ikke den allerførste,

men det er heller ikke umuligt.

Og med de opgange vi oplever

i disse år, hvor både laksene

og havørrederne trives rigtig godt,

Søren Søndergaard forstår

vigtigheden af ikke at skræmme

havørrederne, og anbefaler at

man lister langs åen og ikke gør

sig synlig. Her kaster han til en

standplads i Vejle Å, mens han

gemmer sig bag lidt siv.

Bjarke Horst Jensen, med det

som det hele handler om – en stor

blank havørred fra Vejle Å.

særligt i de jyske åer, er det bare

med at komme ud, når chancen er

der. Her får du ti vigtige råd til at

hjælpe dig lidt på vej.

FØLG MED I FANGSTRAPPORTER fra

fiskekammerater, foreninger, fiskeblade

eller på diverse websites,

starter Søren. – Har du på fornemmelsen,

at der er en god opgang af

fisk lige nu – så ryk ud og fisk så

snart lejligheden byder sig. Timing

er afgørende, når det kommer til

åfiskeri. Fiskeriet begynder generelt

i april efter de første tidlige

I denne artikel får du ti gode råd

til åfiskeriet efter havørred med

flue. Et af Bjarke Horst Jensens

vigtigste tips er at koncentrere sit

fiskeri omkring skumringstimerne

morgen og aften.

fisk, men ofte skal vi hen i slutningen

af maj eller begyndelsen af

juni, før der sker noget.

DEN GYLDNE TIME er klart det bedste

fisketidspunkt, ifølge både

Bjarke og Søren. – Skumringstiden,

lige inden det bliver mørkt,

og lige inden det bliver lyst, er

klart det tidspunkt, hvor der er

størst chance for fangst. I perio-

den omkring solnedgang begynder

fiskene at røre på sig, og det

skiftende lys gør fiskene mindre

kritiske. Omvendt er perioden

omkring solopgang den tid, hvor

de ofte indfinder sig på en standplads,

hvor de kan være ekstra aggressive.

Selve natten kan være

rigtig god i den varmeste periode;

specielt i månederne juli og august.

Er du nybegynder, er det en

god idé, at fiske vandet af, mens

det endnu er lyst, da evnen til at

færdes og fiske i mørket kan sætte

de fleste på hårde prøvelser,

tilføjer Bjarke.

STYR PÅ KASTEKNIKKEN er essentiel,

siger Bjarke. Ved åfiskeri er

der ofte siv, træer og andet der

besværliggør kastet, særligt hvis

fiskeriet foregår om natten. Øv

din kasteteknik på græsplænen eller

meld dig til et kastekursus – så

kan du koncentrere dig om at fiske

effektivt, når du endelig er

ved vandet.

LÆR AF ANDRE, er et af Søren og

Bjarkes vigtigste råd. – Vi er ikke

kun selvlærte, men har også fået

meget ud af at udveksle erfaringer

med andre, bekræfter de begge.

Selvom mange af åerne har en rigtig

god opgang i disse år, er det

stadig ikke let, og man kan ikke

forvente succes med det samme.

– Gør alt hvad du kan for at suge

viden til dig, fra kammerater, folk

i klubben, bøger eller artikler, anbefaler

Søren. Du kan bl.a. gå på

Fisk og Fri’s online artikelarkiv,

Fluevalg kan være vigtigt, men det anbefales at benytte et lille udvalg

til forskellige situationer. Man bør fokusere mere på hvordan fluen

bevæger sig igennem vandet, end hvordan den ser ud, siger Bjarke.

Fisk &Fri · 85



ÅHAVØRREDER

hvor du kan læse Når det buldrer i

mørket og mange andre artikler

om åfiskeri efter havørred. Et decideret

fiskekursus er også en rigtig

god ide. Tag eventuelt et kik på

Bjarkes hjemmeside

www.fluekast.dk og find et kursus,

som passer dig.

VÆR DISKRET når du bevæger dig

langs åen. – Bækørredfiskere kender

alt til at gå på listetå langs en å

og skjule sig bag buske, fortæller

Søren. – Desværre har havørredfiskere

en tendens til at tro, at dette

ikke gælder dem; en åhavørred

skræmmes faktisk meget let. Hvis

du bruger en jakke i naturlige eller

camouflage farver, går meget

stille langs åen og gemmer dig

bag buske og siv, når du skal kaste,

vil du skræmme betydeligt

færre fisk, og chancen for hug

øges rigtig meget.

GREJSAMMENSÆTNINGEN spiller

selvfølgelig en rolle men varierer

fra å til å, fortæller Bjarke. – En

klasse syv stang på ni fod eller

længere med flydeline er et godt

allround bud, men det er en god

ide også at have et udvalg af polyforfang

i forskellige synkehastigheder,

så man kan justere sit fiskeri,

når det er nødvendigt. Til

det tidlige aftenfiskeri og det sene

morgen fiskeri er en intermediate-

eller anden langsomt synkende

line rar at have i vesten. Tohåndstænger

anvendes traditionelt,

men enhåndstænger er nemmere

at styre og gør det meget lettere at

kaste kort til modsatte bred og fiske

vandet hurtigt, forklarer

Bjarke. – Er der meget siv langs

kanten, har tohåndstænger dog

deres force.

86 · Fisk &Fri

Et af Bjarke og Sørens vigtigste

råd er at lære fra andre,

hvad enten det er venner,

klubkammerater eller en instruktør

på et decideret fiskekursus.

Her giver Bjarke gode råd til et

par københavnere der skal fiske

Vejle Å for første gang.

Søren Søndergaard kan til tider

godt lide at give sine fluer lidt

ekstra liv og vandmodstand.

Her har han monteret et Marc

Petijean Magic Head foran fluen

for at øge vandmodstanden.

FLUEVALGET er selvsagt vigtigt, og

man kunne skrive flere artikler

om dette emne alene. Størrelse, og

hvor højt de går i vandet, er mere

afgørende end farvevalget, siger

Bjarke. – Små belastede fluer med

coneheads kommer hurtigt ned,

lige efter de er landet, og dette kan

være en fordel i visse situationer,

som for eksempel, hvis fiskene

står langs modsatte brink om dagen.

Omvendt er større fluer bundet

med for eksempel hjortehår gode i

skumringstiden, hvor fluerne

gerne skal gå højt og skubbe en

masse vand. Dette gælder specielt

i perioden for det klassiske overfladefiskeri

i juli og august. Men

lad vær med at bruge for meget tid

på fluevalg i starten, tilråder

Søren. – Hold dig til et par sikre

som for eksempel Den Våde Høne

eller Uldsokken i dagstimerne og

prøv en Kost, Zonker eller Muddler

i skumringstiden. Det er helt

klart vigtigere, hvordan man præsenterer

sin flue, end hvilken flue

det er, slutter Søren, idet Bjarke

nikker samstemmende.

GIV FLUEN ET PIFT. Nogle gange er

det noget ekstra, der skal til for at

få fisken til at hugge, fortæller

Søren, der ofte sætter en lille gennemsigtig

action disc foran sine

fluer. Dette gør, at fluen skaber en

del postyr i vandet samtidig med,

at den ser lille ud, hvilket kan

være det, der udløser hug fra en

træg havørred.

Bjarke pifter gerne sine fluer op

med et par hvide gummiben, der

giver fluen liv og kan danne kontrast

mod en mørk brink. Desuden

anvender han til tider små gennemsigtige

propeller foran rørfluerne.

Men han pointerer, at det ofte

er et middel han først anvender, når

han har lokaliseret fisk, som ikke

tager de konventionelt fiskende

fluer. Propeller kan nemlig til tider

skræmme mere end de lokker.

STYR PÅ REGLERNE er vigtigt, og

for dem, der er nye i åfiskeriet,

kan de mange regler virke lidt forvirrende,

indrømmer Bjarke. – I

mange åer må man for eksempel

kun bevæge sig nedstrøms, fiske

på ulige datoer, beholde fisk på en

bestemt størrelse eller gå på den

ene bred osv. Det er vigtigt, at

man sætter sig helt ind i reglerne

for hver å. Derudover er der en del

uskrevne regler, som det også er

godt at have styr på, tilføjer

Søren. For eksempel er det god latin

aldrig at lyse i nærheden af

vandet og at bevæge sig ind i terrænet

væk fra åen, når man skifter

plads eller går tilbage til bilen.

Hav respekt for de andre fiskere

ved åen og nyd, at vi er så mange,

som deler denne fælles hobby.

SIDSTE RÅD er nok bare at fiske

igennem, slutter de to og hentyder

til den store mængde tid, de begge

bruger ved åerne. – I sidste ende

handler det også om at være så

meget ved åen som muligt, og

hvis man bor tæt på, kan små ture

på et par timer bestemt anbefales.

Man høster flere og flere erfaringer

og alt andet lige, så er chancerne

for succes dobbelt så stor,

hvis man er ved åen oftere. Og ti

gange så store hvis man er der ti

gange så ofte, slutter Søren med et

smil…

More magazines by this user
Similar magazines