EN FARVERIG SELSTÆNDIG . . . SIDE 8-9 - Håndværksrådet

DE SELVSTÆNDIGE
Håndværksrådets medlemsblad for små og mellemstore virksomheder #4 oktober 2005
EN FARVERIG SELSTÆNDIG . . . SIDE 8-9
Videnpiloten i mikrobryggeriet ... side 14-15
PP Møbler: Danish design med socialt ansvar ... side 4-5

DE SELVSTÆNDIGE
REDAKTION
Udgives af
Håndværksrådet
Islands Brygge 26
Postboks 1990
2300 Købenahvn S
Tlf.: 33 93 20 00
Fax: 33 32 01 74
www.hvr.dk
Chefredaktør:
Marie Scott Poulsen
E-mail: scott@hvr.dk
Redaktør og layoutansvarlig:
Martin Kalkerup
E-mail: kalkerup@hvr.dk
Grafik: Christian Wind Skaarup
ANNONCER
BK Media ApS:
Hovedgaden 55 C, 2.
2970 Hørsholm
Tlf.: 70 20 98 38
Fax: 36 30 62 61
E-mail: kh@bkmedia.dk
TRYK OG OPLAG
Hertz bogtrykkergården a/s
Oplag: 21.000
Medlem af
Bladet udkommer 5 gange
om året til virksomheder i
Håndværksrådets medlemskreds.
ISSN: 1395-6396
FORSIDEN
Forsidefoto: Jasper Carlberg
DANMARK SKAL HAVE
VELFÆRDSREFORMER I 2006
Inden jul kommer Velfærdskommissionen med sine anbefalinger. Med dem skydes en af de vigtigste
politiske debatter i mange år for alvor i gang. Resten af Folketingsåret kommer frem for alt
til at handle om, hvordan vi i fremtiden får råd til et samfund med alle – eller i hvert fald de fleste
- af de velfærdsydelser vi har i dag.
Man kan spørge, hvorfor vi overhovedet har problemer med at bevare velfærdssamfundet, som
det ser ud i dag. Det går jo rigtig godt i Danmark, som statsministeren sagde det i sin åbningstale
den 4. oktober. Men på længere sigt er der et problem. Godt nok et glædeligt et. Vi bliver nemlig
ældre og ældre. Ingen vil begræde, at flere får et længere liv, men vores velfærdssamfund er dårligt
indrettet til det. Vi trækker os nemlig ikke senere tilbage fra arbejdsmarkedet, selvom vi bliver
ældre. Derfor bliver der flere, der skal forsørges af velfærdsordningerne, og færre til at betale skat
til dem.
Efter sommerferien var Håndværksrådet til en drøftelse hos Velfærdskommissionen, og her fremlagde
vi vores foreløbige bud på, hvordan vi får råd til et godt samfund i fremtiden. Nøglen til
en samlet løsning er at få flere til at blive længere på arbejdsmarkedet. Derfor må der også skæres
kraftigt i efterlønnen - men selvfølgelig uden at fratage de nedslidte muligheden for tidlig tilbagetrækning.
Det kan også blive nødvendigt at hæve pensionsalderen til 67 år igen.
Vi kom i Håndværksrådet med et konkret forslag til at sikre, at alle får en pensionsopsparing
med sig i løbet af arbejdslivet. Det vil lette presset på de offentlige udgifter til ældre, at flere kan
klare sig selv. Vi ser meget gerne, at der skabes flere servicejobs, så færre er ledige, og vi bad derfor
Velfærdskommissionen overveje den fradragsordning for private hjems køb af serviceydelser og
vedligeholdelse, som er en stor succes i Finland
Alt tyder på, at vi får reformer til næste år. Det sagde statsministeren også i sin åbningstale. Spørgsmålet
bliver naturligvis, hvor meget der er vilje til. Jeg tror, der kan blive behov for at minde nogle
politikere om en af Velfærdskommissionens konklusioner, nemlig at jo længere der ventes med
reformer, jo skrappere skal de være. Vi ser frem til at deltage i en forhåbentlig god og konstruktiv
debat om vores velfærdssamfund - også her i bladet.
Lars Jørgen Nielsen
Adm. direktør i Håndværksrådet

INDHOLD
DANISH DESIGN - MED SOCIALT ANSVAR SIDE 4-5
GLOBALISERING ER MEGET MERE END UDFLYTNING AF ARBEJDSPLADSER SIDE 6
GLOBALISERINGSRÅDET - HVAD SNAKKER DE OM? SIDE 7
EN FRISØR SKAL HAVE MANGE ARME SIDE 8-9
PARTIERNE: HVAD BETYDER DE NYE STORKOMMUNER FOR SMV’ERNE? SIDE 10-12
KOMMUNENS DRIFTSCHEF: HVAD BETYDER DE NYE STORKOMMUNER FOR SMV’ERNE? SIDE 13
VIDENPILOTEN STÅR FOR MIKROBRYGGERIETS KVALITETSSIKRING SIDE 14-15
DER ER BRUG FOR REFORMER - VI VENTER PÅ VELFÆRDSKOMMISIONEN SIDE 17
DET JURIDISKE HJØRNE: REVISION AF REGLERNE OM GÆLDSSANERING SIDE 18
E-FAKTURERING: NU LETTES DE ADMINISTRATIVE BYRDER SIDE 19
BEDRE BANKVILKÅR FOR ERHVERVSLIVET SIDE 20
HÅNDVÆRKER- OG INDUSTRIFORENINGERNES ÅRSMØDE 2005 SIDE 21
GÆSTEPENNEN: VIRK.DK - EN NØDVENDIG PORTAL SIDE 23
ALLE SKAL NU HAVE EN NEMKONTO SIDE 25
NYT OM HÅNDVÆRKSRÅDET RABATORDNINGER SIDE 26
SVENDEDAG OG MEDALJEFEST I ESBJERG SIDE 27

“JEG HOLDER SÅ MEGET AF WEGNER!”,
SIGER SØREN PEDERSEN, PP MØBLER
af Håndværksrådets kommunikationschef Marie Scott Poulsen
”Mor tog sig godt af svendene og sørgede for,
at de fik lagkage på deres fødselsdag. De fleste
var nemlig alene og nød at mærke lidt omsorg.
Engang, da en af vores lærlinge havde været hos
os i et års tid, opdagede mor, at han stadig ikke
havde fået en høvlebænk. Dagen efter annoncerede
far på værkstedet, at svendene skulle rykke
rundt, så der blev plads til en ny høvlebænk.”
EKSTRAORDINÆRE OPGAVER
Og selvom virksomheden i alle årene har leveret
det ypperste inden for dansk møbeldesign,
med en produktion af Wegners bedste designs,
så har den sociale indstilling siden midten af
50’erne gennemsyret PP Møbler. Og den er
stadig en af grundene til, at medarbejderne af
og til ser lidt skeptisk over på Søren Pedersen,
når han har lanceret endnu en håbløs ide - om at
tage imod udfordringen at fremstille arkitekten
Zaha Hadids bænk til hendes nye tilbygning til
FAKTA OM PP MØBLER
Fotos: Jasper Carlberg
ETABLERET I 1953 AF SØRENS FAR, EJNAR PEDERSEN OG FARBROR LARS PEDER PEDERSEN.
I ØJEBLIKKET ER DER OMKRING 25 ANSATTE.
HVERT ÅR PRODUCERES 4.000 STOLE, HOVEDSAGELIGT WEGNERS DESIGN. DER ER I DISSE ÅR
STIGENDE INTERESSE FOR SMUKT UDFØRTE KLASSIKERE INDEN FOR DANSK MØBELDESIGN.
40% AF PRODUKTIONEN EKSPORTERES. JAPAN ER DET STØRSTE EKSPORTMARKED, OG FLERE
JAPANSKE ARKITEKT-STUDERENDE GÆSTER HVERT ÅR VIRKSOMHEDEN.
NÆSTE EKSOTISKE PLAN ER ET JOINT VENTURE I CAIRO.
DANISH DESIGN
MED SOCIALT ANSVAR
Ordrupgaard - en opgave, som alle andre møbelsnedkere
i Danmark har takket nej til - om
at tage japanske studerende på værkstedet, som
ikke kan andet end, nå ja, japansk, eller om at
lære afrikanske håndværkere fra Benin at tørre
træ. Der er slet ikke stille i Allerød.
PS-PROJEKT I BENIN
Benin er et kapitel for sig hos PP Møbler. ”Vi
er ved at afslutte projektet, som kom i stand til
sidste års møbelmesse. Vi mødte en virksomhed
fra Benin, Capalia, der var meget fascineret
af vores finish på møblerne. Det ville de gerne
lære.Vi havde dem heroppe på et skoleforløb,
og det var ret interessant at se, hvordan de tacklede
Danmark. I november. De havde hjemve
og gik rundt ude i produktionen med huer på.
Men jeg tror alligevel vi må sige, at alle parter
fik noget ud af det. Senere tog jeg på besøg på
værkstedet i Benin sammen med designer Søren
Ulrik Petersen. Jeg havde betinget mig, at design-leddet
skulle med, og det indvilligede Danida,
som støttede projektet under deres Privat
Sektor Program, i. Jeg synes, det er afgørende,
at også design er en vare, der kan udveksles, og
det var vigtigt for mig, at der ikke kun var tale
om potentiel billig arbejdskraft. Jeg tog af sted
med møbeldesigneren uden overhovedet at
vide, hvad det var, vi gik ind til. Det gik først
op for os, da vi landede i Benin. Det var midt
om natten og alt var fuldstændig sort. Dagen
efter gik vi gennem den lille bys gader og så,
hvordan de lavede møbler ude i sandet foran
husene. Der var faktisk et stykke vej til vores
møblers finish!
NATIONALITERNE MØDES I ALLERØD
De oplevelser, der kom ud af mødet med de
afrikanske snedkere var blot endnu en lap i PP
Møblers sociale kludetæppe. De ansatte tæller
bl.a. to kinesere, en afrikaner, en polak, en thailænder,
en bornholmer, og flere medarbejdere,
der under normale omstændigheder var gået på
pension, og som har fejret deres 50-års jubilæum
i virksomheden. Fælles for den brogede
skare er en kærlighed til håndværket, og til de
klassikere, der hver dag produceres på værkstedet
i Allerød.

”Nationaliteten
og alderen er ikke
afgørende; det er
lysten”, siger
Søren Pedersen,
PP Møbler

GLOBALISERING
ER MEGET MERE END
UDFLYTNING AF
ARBEJDSPLADSER
af chefkonsulent Anne Holm Sjøberg, Håndværksrådet
Globaliseringens tidsalder er for alvor over os. I denne artikel vil jeg give
nogle bud på, hvad globalisering også er, og hvordan man kan tackle
den. De små og mellemstore virksomheder skal ikke frygte globaliseringen,
men derimod se den som en udfordring og gå i gang med at
opbygge et beredskab.
Globaliseringen indebærer, at virksomheder i højere grad betragter hele
verden som deres marked og arbejdsmarked, og den betyder, at der kommer
et stort konkurrencepres på alle virksomheder - både dem, der agerer
på det globale marked og dem, der konkurrerer på hjemmemarkedet.
Konkurrencen skærpes, fordi niveauet for produktionsomkostningerne
ændrer sig, og virksomhederne skal fremover kunne håndtere en globalt
fordelt værdikæde.
Mange mindre virksomheder bør allerede nu overveje, hvordan de kan
få gavn af globaliseringen. Kan man i højere grad bruge udenlandske underleverandører?
Eller kan en større del af produktionen automatiseres,
så man kan bruge flere medarbejdere til at udvikle nye produkter eller
ydelser? Kan man få adgang til nye markeder ved at samarbejde med
virksomheder eller forhandlere i andre lande? Man kan også overveje at
effektivisere sin virksomhed og fx sætte mere fokus på produktfornyelse,
udvikle nye serviceydelser eller bedre kundeservice.
De fleste mindre virksomheder vælger at globalisere ved i første fase
at optimere forretningsgange og nedbringe omkostningerne. Men når
man har fået nedjusteret omkostningerne, er næste skridt innovation
og markedsvækst på nye markeder. I denne fase går man i gang med
at redesigne sin virksomhed - og finder måske ud af, at man kan bruge
sine kompetencer og viden til at bevæge sig ind på helt nye markeder for
beslægtede produkter eller ydelser.
TO HOVEDSTRATEGIER
Som virksomhed kan man vælge to hovedstrategier: ”Made in Denmark”-strategien
eller ”Global company”-strategien.
”Made in Denmark” er en forsvarsstrategi, hvor man som virksomhed
satser på danske kompetencer og konkurrencefordele. Den går ud på,
at virksomheden sætter fokus på den hjemlige base med stærk specialisering.
Man skaber en tættere kundekontakt, og satser på moderne ma-
skiner og dygtige medarbejdere med begrænsede aktiviteter i udlandet.
Globaliseringen spiller hovedsagelig ind via sourcing, dvs. indkøb fra
udlandet.
”Global company” er en angrebsstrategi, hvor man satser på globale
kompetencer og konkurrencefordel. Der er fokus på udenlandske markeder
med kernekompetencer og global koordinering i Danmark. Globaliseringen
betyder outsourcing af produktionen, dvs. udflytning af
opgaver.
MANGE HÅNDTAG AT TRÆKKE I
Der er mange håndtag at trække i med hensyn til globaliseringen. Man
kan vælge én af flere handlemuligheder:
• Global status quo: Koncentrere produktionen i Danmark.
• Sourcing: Bruge flere udenlandske underleverandører.
• Tilbagesourcing: Tilbagesource hele produktionen.
• Outsorcing: Flytte hele eller dele af produktionen til udlandet.
• Etablering af produktion i udlandet: Etablere billigere produktion i
udlandet i form af datterselskaber, der giver større kontrol.
• Joint Ventures og alliancer: Danne forpligtende samarbejder med
udenlandske virksomheder. Købe sig ind i udenlandske selskaber eller
etablere netværk.
PLANLÆG DEN FØRSTE FASE GRUNDIGT
Det er vigtigt at komme godt i gang med globaliseringen. En undersøgelse
viser, at det første skridt i globaliseringen er afgørende for, hvordan
det kommer til at gå. Det gælder om at planlægge den første fase
grundigt. Hvilken strategi skal jeg vælge? Vil jeg styrke min position i
Danmark og knytte mine leverandører og kunder tættere til mig? Eller
vil jeg vælge at springe ud i globaliseringen med begge ben og fx etablere
et samarbejde med nogle udenlandske forhandlere, så jeg kan få adgang
til nye markeder eller med henblik på at etablere et datterselskab?
Kilde: ”Reborn Globals” af Danmarks Erhvervsråd og Tænketanken
Fremtidens Vækst

Nye krav til uddannelser - iværksætteri - videnoverførsel . . .
GLOBALISERINGSRÅDET
– HVAD SNAKKER DE OM?
af Håndværksrådets kommunikationschef Marie Scott Poulsen
Håndværksrådets formand har nu deltaget i
fire møder i Statsministerens omtalte Globaliseringsråd.
Men hvad snakker de egentlig om,
når 20 mennesker fra erhvervsliv, organisationer
og Christiansborg mødes?
UDDANNELSE OG VIDENOVERFØRSEL
”Et af de vigtigste temaer for os er uddannelse.
Vi har selvfølgelig fokus på erhvervsuddannel-
serne, men vi har også drøftet både folkeskolen
og de videregående uddannelser på vores møder,
og det har været meget spændende. Som
repræsentant for Håndværksrådet arbejder jeg
for, at den viden og forskning, der udvikles ude
på universiteterne også kommer vores medlemmer
til gode. Det hjælper jo ikke, at der bliver
forsket, hvis resultaterne ikke kommer ud i
virksomhederne og bliver brugt til noget.” Men
ofte er det nødvendigt, at nogen kan ’oversætte’
den avancerede forskning til de helt almindelige
mennesker i de SMV’er, der tegner dansk erhvervsliv.
”Vores forskellige støtteordninger er
POUL ULSØE UNDERSTREGER OGSÅ, AT DER VIRKELIG ER
FOKUS PÅ SMV’ERNE RUNDT OMKRING, OG DET ER HAN GLAD
FOR: ”DET ER JO SMV’ERNE, DER TEGNER LANGT STØRSTE-
DELEN AF DANSK ERHVERVSLIV. DERFOR ER DET RART, AT
DER BLIVER TÆNKT PÅ DE SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOM-
HEDER UDE OMKRING – OGSÅ NÅR DER SKAL LAVES POLITIK.”
vigtige. Aktuelt er det ’Videnpiloterne’ (se side
14-15 her i bladet, red.), der gør det rigtig godt.
Men der er også brug for folk til at formidle
forskernes viden, så den bliver brugbar ude i
virksomhederne, og det er Teknologisk Institut
fx rigtig gode til”, fortæller Poul Ulsøe.
”Og så synes jeg jo også, at det er vigtigt at fokusere
både på iværksætteri og på, hvordan vi
kan hjælpe de små virksomheder med at vokse.
Dér er det min opfattelse, at mange af de nystartede
virksomheder, som ikke bliver større,
opgiver på grund af det administrative bøvl.
Der er fx for mange skemaer, der skal udfyldes,
når man får een ansat. En anden ting, vi skal se
på, er en bedre starthjælp. Det kunne fx være i
form af nogle dages kursus i at drive virksomhed
- fremfor de 4 timers hjælp, man får i dag.
Og det er nogle af de ting, som jeg har påtalt i
den forbindelse.”
Men nu er det jo ikke Globaliseringsrådet, der
fører politik. ”Vi rådgiver ministeren og kommer
med input til den siddende regering. Det
er selvfølgelig en stor chance for os at være med
i det forum, og det er spændende at sidde sammen
med de andre repræsentanter og drøfte de
forskellige emner”, siger Poul Ulsøe.

EN FRISØR SKAL HAVE MANGE
Dette er det sidste portræt i rækken om kvinder i SMV’er
Rikke Jensen er 39 år og har været selvstændig
i 15; hun er indehaver af fire frisørsaloner under
navnet ’Capaldi’. De to ligger i Valby, en
på Nørrebrogade og en på Østerbrogade.
FØDT TIL SELVSTÆNDIGHED
”Det havde altid ligget i kortene, at jeg skulle
være selvstændig. Jeg var på et iværksætterkursus,
da jeg var 24. På det tidspunkt var jeg
egentlig lidt træt af mit fag og havde planer om
at åbne min egen cafe. Jeg havde hele konceptet
klar, da jeg fandt ud af, at man ikke kan få spiritusbevilling,
før man er 25. Så den gik ikke”.
Men det varede ikke længe, inden Rikke Jensen
var klar med nye planer - denne gang som
frisør. Hun gik ind i en tilfældig butik i Valby
og spurgte, om hun måtte købe den. Det blev
startskuddet til en succesvirksomhed, der i dag
tæller fire butikker og mere end 25 ansatte.
Men først måtte hun igennem en hård start:
Banken ville ikke bevillige hende den kassekredit
på 50.000 kr., der kunne dække omkost-
“Det er en stor beslutning at gå fra
at være lønmodtager til at være
selvstændig. Derfor er det vigtigt at
bruge gode rådgivere i beslutningsprocessen.
Da jeg fi k mulighed for at
forpagte kantinen her, fi k jeg anbefalet
en registreret revisor. Hun sikrede
mig værdifuld rådgivning og vejledning,
så jeg styrede uden om de
værste faldgruber og usikkerhedsmo-
ningerne ved at overtage butikken og sætte den
i stand: ”De troede simpelthen ikke på hverken
mig eller min ide. Det var virkelig en kamp, og
det endte med, at jeg måtte have mine forældre
til at hjælpe mig”, fortæller Rikke og fortsætter
lettere forarget: ”Da jeg kom igen et år senere,
var der ingen smalle steder. Bankrådgiveren var
virkelig vendt på en tallerken, fordi han kunne
se, hvor godt det gik, men det var jo som nyetableret,
jeg havde brug for bankens hjælp!”
FAGET SKAL SIKRES
Det gik dog alligevel, for efter en lidt famlende
start, hvor Rikke passede den lille salon i Valby
det første år, fik hun i 1992 sin første lærling.
Det er blevet til mange flere siden, og i dag har
hun 8 lærlinge i sine butikker. ”Jeg har lærlinge,
fordi det giver et friskt indslag i hverdagen i salonerne,
og de kan faktisk godt hjælpe med at
holde indtjeningen, når de bliver dygtige nok
til at hjælpe de faste frisører. Og så synes jeg,
vi har en forpligtelse til at sikre vores fag ved at
uddanne dygtige folk”. Og det er der brug for,
menter. På den måde kom jeg godt
i gang. Og nu har jeg afl everet mit
første årsregnskab, hvor jeg naturligvis
også har fået professionel hjælp
og rådgivning fra min revisor”.
Ring på tlf. 3634 4422 og få navnene
på de registrerede revisorer
FRR i dit lokalområde.
ARME
af Håndværksrådets kommunikationschef Marie Scott Poulsen
ikke mindst i en branche, der er kendetegnet
ved at have langt flest kvinder: ”Frisører bliver
generelt færdiguddannede, når de er ret unge,
og så skal de selvfølgelig på et tidspunkt have
børn. Her mærker vi, at det stadig er kvinderne,
der passer børnene, tager barselsorlov og
senere, at det også er dem, der henter børnene
i daginstitutionerne. Og de danske daginstitutioner
er altså ikke skabt til, at selvstændige
skal bruge dem!” lyder det fra den kvindelige
frisørmester.
HÅRDT - MEN SJOVT
”Jeg arbejder måske 70 timer om ugen. Det
er fordi, man som selvstændig i en mindre
virksomhed skal alt selv. Jeg skal klippe kunder,
pynte vinduer, tage på messer, undervise
lærlingene, lave shows, have medarbejderudviklingssamtaler
og alt muligt andet”, fortæller
Rikke, der ikke selv har børn. Det er en meget
spændende og meget travl hverdag. ”Der er
meget sjov, når man er selvstændig, men der er
sandelig også meget arbejde!”
“Min revisor
hjalp mig
godt på vej!” Mette Thrane
Frandsen
Mette’s Spisested
KUC Kolding
Vi tager det personligt

Foto: Jasper Carlberg

ERHVERVSLIVETS VILKÅR I DE NYE STORKOMMUNER -
HVAD MENER POLITIKERNE
PÅ CHRISTIANSBORG?
De Selvstændige har stillet samtlige folketingspartier seks kontante spørgsmål omkring den
kommende kommunalreform. Her kan du læse vores spørgsmål - og partiernes svar
1) Erhvervsservice vil fremover blive en kommunal
opgave. Vil du anbefale hver kommune
at etablere sin egen erhvervsservice funktion,
eller vil du alternativt anbefale, at kommunerne
slår sig sammen om at etablere større
centre, hvor der kan ansættes flere konsulenter
med forskellige kompetencer?
2) Ved sammenlægning af kommuner bliver
der også ændringer i omfang og måden
hvorpå private kan løse opgaver for de stør-
Marianne Karlsmose, Kristendemokraterne
ad 1) I den nye struktur er der fortsat stor
forskel på kommunestørrelsen. Der vil være
kommuner, hvor man vil selv kunne klare
erhvervsservice-funktionen, mens andre kommuner
med fordel kan samarbejde. Kristendemokraterne
har altid gået varmt ind for kommunalt
samarbejde, hvor det er relevant.
ad 2) Man kan fint udbyde flere opgaver til private,
men når det gælder velfærdsydelser skal
der ikke udbydes flere opgaver, tværtimod har
der vist sig store problemer i forhold til løsningen
af nogle af de opgaver, der er udbudt.
ad 3) Ja, Kristendemokraterne mener, at det
vil være bedst at dele det op. Det er vigtigt
at give de små erhvervsdrivende gode vilkår
i udbudsrunden.
re kommuner. Vil du anbefale de nye større
kommuner at udbyde flere opgaver til private
virksomheder?
3) Vil du anbefale de nye større kommuner at
udbyde opgaver i større klumper eller at dele
udbudene op, så også små virksomheder kan
gøre sig gældende?
4) Vil du anbefale kommunerne at fordele
bygge- og anlægsarbejder og vedligeholdelses-
ad 4) Ja, hvis det er praktisk muligt og kan
bidrage til at mindske den sæsonbetingede ledighed.
ad 5) Ja, helt bestemt. Kristendemokraterne
mener også, at kloaknettet er blandt det, som
hurtigt trænger til en gennemgribende renovering.
Der tænkes alt for kortsigtet i dag i
forhold til at få udført den nødvendige renovering,
hvilket ofte resulterer i en større regning i
den sidste ende.
ad 6) Angående dækningsafgiften, så vil Kristendemokraterne
gerne se på skatteomlægninger
til gavn for erhvervslivet, men det er vigtigt
for os at se skattepolitikken i en helhed. Vi har
ikke på nuværende tidspunkt lagt os fast på,
om dækningsafgiften skal fastfryses eller afskaf-
opgaver jævnt over året, sådan at kommunens
køb af ydelser ikke bidrager til en høj sæsonledighed
(typisk i vintermånederne)?
5) Vil du anbefale at give renovering af skoler,
daginstitutioner mv. høj prioritet i de mange
kommuner, hvor der er et efterslæb?
6) Vil du anbefale de kommuner, der har en
dækningsafgift, enten at fastfryse den eller at
afskaffe den?
fes. Det er af stor betydning for KD at føre
en ansvarlig økonomisk politik, hvor udgiftskrævende
forslag er finansieret.

ERHVERVSLIVETS VILKÅR I DE NYE STORKOMMUNER - FORTS.
Bjarne Møgelhøj, CD Jan Trøjborg, Socialdemokraterne
ad 1) Det kan jeg ikke svare generelt på. Det
må afhænge af en konkret analyse.
ad 2) Ja. CD ser store perspektiver i yderligere
offentligt - privat samarbejde. Gerne i form af
partnerskaber.
ad 3) Ja, det er nødvendigt, hvis markedet ikke
skal domineres af nogle få store leverandører.
ad 4) Ja. Det er oplagt bedst samfundsmæssigt.
ad 5) Ja. Det er trist, at politikerne har accepteret
alvorlig nedslidning på en række aktiver.
Jernbanenettet er et andet aktuelt eksempel. Der
er ikke tilstrækkelig forståelse for, at offentlige investeringer
bidrager til velfærdsudviklingen.
ad 6) Ja. CD er er generelt imod beskatning
af jord og fast ejendom.
Frank Aaen, Enhedslisten
ad 1) Det må kommunerne selv vurdere.
Hvor der i nogle tilfælde kan være lokale
behov og vilkår, der taler for en specialiseret
lokal løsning, kan der i andre tilfælde være
ræson i sammenlægninger.
ad 2) Nej, bestemt ikke. Historien viser, at
servicen ofte forringes, imens priserne stiger,
når offentlige opgaver privatiseres eller udliciteres.
Enhedslisten arbejder for forbrugernes
rettigheder og en fællesskabsbåret offentlig
velfærd. Derfor mener vi ikke, at der skal
skabes profit på offentlige services.
ad 3) Generelt, som i spørgsmål 2. For det
tilfælde at vi fx taler om byggeprojekter, som
ad 1) Det er vigtigt, at fremtidens erhvervsservice
bliver målrettet lokale
forhold og behov. Der vil være kom
muner, som vil kunne løse den opgave
alene, og der vil være kommuner som
med fordel vil kunne gå sammen, for
at skabe et stærkt fagligt miljø med den
rette blanding af kompetencer. Vurderingen
af de lokale forhold og behov
foretages bedst i de enkelte kommuner,
hvorfor det er her beslutninger om
eventuelt samarbejde skal træffes.
ad 2, 3 og 4) Danske kommuner er forskellige, og det kommunale selvstyre giver mulighed
for prioritering i overensstemmelse med lokale forhold og behov. Det er godt.
Det er enhver kommunalbestyrelses ansvar at forvalte skatteborgernes penge med størst
omhu, og derfor skal der i udbud af kommunale opgaver og køb af ydelser søges højest
mulig kvalitet til lavest mulig pris til gavn for den lokale udvikling og kommunens
økonomi.
ad 5) Renovering af nedslidte skoler og daginstitutioner er en væsentlig prioritering
for Socialdemokraterne. Alle kommuner bør tilstræbe en høj standard for rammer og
indhold i de kommunale tilbud til børn og unge. Attraktive og tidssvarende rammer er
et godt udgangspunkt for et inspirerende og udviklende indhold.
ad 6) Det er suverænt den enkelte kommunalbestyrelses ansvar at definere finansieringen
af de kommunale drifts- og anlægsudgifter. Balanceforholdet mellem indkomstbeskatning,
grundskyldspromille, dækningsafgift, takster til børnepasning osv. er vidt
forskellig fra kommune til kommune. En diskussion om bortfald af dækningsafgift vil
derfor altid bygge på en særegen lokal situation, og bør derfor også rumme det forhold,
at kommunale besparelser skal gøre det ud for de tabte indtægter. Der kan derfor ikke
gives en entydig anbefaling vedrørende dækningsafgiften. Det er en kommunalbestyrelsesbeslutning
med udgangspunkt i lokale forhold og behov.
kommunerne ikke selv kan varetage, vil vi anbefale
af kommunerne tilstræber, at også små firmaer
får mulighed for at udføre disse opgaver.
ad 4) Ja bestemt.
ad 5) Helt afgjort. Mange steder er bygningerne
i alt for dårlig stand. Men det bør her understreges,
at i sidste instans, så er det regeringens
ansvar at kommunerne ikke har tilstrækkelige
midler til rådighed til renovering af f.eks. skoler
(jf. KL-aftalen 2005) . I Enhedslisten vil vi
endvidere foreslå, at de private firmaer der løser
kommunale renoveringsopgaver, pålægges at
oprette praktikpladser som en del af udbudsmaterialet
for kommunale renoveringsopgaver.
ad 6) Nej, vi mener, at dækningsafgiften skal
sættes op.

ERHVERVSLIVETS VILKÅR I DE NYE STORKOMMUNER - FORTS.
Leif Mikkelsen, kommunalordfører for Venstre
ad 1) Det er en opgave, hver enkelt kommune
kan løse – ja, det er faktisk hele ideen
med kommunalre-formen at kommunerne
får en størrelse hvor behovet for kommunalt
samarbejde bliver mindre.
ad 2) Et rungende ja.
ad 3) Jeg tror, at de lokale forhold og forskelle
vil afgøre, hvad der er bedst.
ad 4) Nu er der jo altså bygge- og anlægsarbejder,
der bliver både dyrere og ringere,
Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti
ad 1) Jeg kan varmt anbefale, at kommunerne
slår sig sammen om at etablere større
centre, hvor der kan ansættes konsulenter
med forskellige kompetencer. Kommunalreformen
har åbnet op for en bred vifte af muligheder,
når det gælder erhvervslivet. På den
ene side har vi decentraliseret beslutningsprocesserne
og rykket dem tættere på borgene.
På den anden side er åbnet op for samarbejde
på tværs af de hidtidige administrative - og
geografiske - grænser. Større centre vil uden
tvivl skabe vækst, fordi ideer nu en gang opstår,
hvor flere mennesker kommer sammen.
Folk med vidt forskellige kompetencer under
samme tag skaber en synergieffekt, som kun
vanskeligt lader sig frembringe i små spredte
enheder.
ad 2) Dansk Folkeparti er som udgangspunkt
kun tilhænger af udlicitering under to
forudsætninger: Serviceniveauet må ikke forringes,
og der skal naturligvis være en økonomisk
gevinst forbundet med udliciteringen.
Et tiltag, vi derfor ser med stor velvilje på,
er de offentlig-private partnerskaber, hvor vi
er kommet et skridt væk fra den ideologiske
for-imod diskussion. Kommunalreformen
giver nye muligheder for partnerskaber, og
samtidig har de ansatte med den offentlige
opbakning en sikkerhed i ansættelsen, som
de ellers ikke ville have. Partnerskab mellem
det offentlige og private virksomheder bliver
hvis de udføres om vinteren, så en eventuel anbefaling
kan hurtigt veksles til øgede offentlige
udgifter - og det er vist ikke min opgave.
ad 5) Jeg har ikke kendskab til mange kommuner
med stort efterslæb på dette område, men
nu får vi nye kommuner, som i en større sammenhæng
kan vurdere de bygninger, man har,
og udnytte dem optimalt.
ad 6) Så længe skattestoppet overholdes, har jeg
ikke noget ønske om at blande mig i det lokale
selvstyre
en stor udfordring i fremtiden - og bør naturligvis
munde ud i, at virksomhederne til sidst
står på egne ben.
ad 3) Jeg mener ganske afgjort, at kommunerne
bør dele udbud op, så også små virksomheder
får mulighed for at byde ind. Mange steder udgør
mindre virksomheder rygraden i et lokalsamfund
- ikke mindst i yderområderne, som
vi skylder en ekstra håndsrækning - samtidig
kan en lille virksomhed med få ansatte sagtens
være mere kompetent til at løse visse opgaver
end en stor.
ad 4) Det er lidt svært at svare på. Naturligvis
vil det være hensigtsmæssigt at undgå sæsonarbejdsløshed,
men jeg har svært ved at se,
hvordan en fordeling af offentlige arbejder i alle
tilfælde kan lade sig gøre i praksis, hvis entrepriserne
stiller krav til vejrliget. Visse opgaver
lader sig kun vanskeligt løse om vinteren.
ad 5) Det er klart, at renoveringen af offentlige
institutioner såsom skoler, daginstitutioner og
plejehjem skal have en meget høj prioritet – og
da ikke kun dér, hvor der er et efterslæb. En
kommune med nedslidte institutioner havner
let i en ond cirkel. De beskedne skatteindtægter
bliver endnu mindre, fordi folk flytter derfra –
hvilket igen betyder, at vejen frem bliver endnu
mere besværlig. En kommune med nedslidte
institutioner har ligeledes sært ved at opfylde
sine serviceforpligtelser over for befolkningen
- og de bliver ikke mindre med den nye
kommunalreform. Udfordringen består i at
undgå, at et efterslæb i det hele taget opstår
ad 6) Kommunerne bør i videst muligt fjerne
dækningsafgiften helt. Den er en ekstra skat
på erhvervslivet, og den findes heller ikke i
alle kommuner.En fjernelse af dækningsafgiften
i fx yderområder vil kunne gøre det
mere attraktivt for erhvervsvirksomheder at
slå sig ned her. Og i den forbindelse bør det
diskuteres, om staten måske burde gå ind og
kompensere kommuner i yderområder for
de faldende indtægter som følge af en fjernelse
af dækningsafgiften.

”SAMARBEJDE MED SMÅ LEVERANDØRER ER
EN DRØM”
Samarbejde med små virksomheder giver ifølge driftschef i Herning
Kommune, Bo Ulrich Bertelsen, større sikkerhed for ordentligt arbejde
Vi har i de sidste to numre af dette blad haft fokus på strukturreformen
og dens konsekvenser for de mindre leverandører til det offentlige. En
undersøgelse, Håndværksrådet har lavet, viser, at et flertal af kommunerne
forventer, at der kommer flere opgaver i udbud, men at udbudenes størrelse
samtidig vokser. Derfor kan virksomhedssamarbejder blive en central
mulighed for smv’erne for at fastholde det offentlige som kunde.
STØRRE ANSVARLIGHED HOS SMV’ERNE
Men er holdningen i kommunerne altid at ”større” er lig med ”bedre”?
De Selvstændige har spurgt driftschef i Herning Kommune Bo Ulrich
Bertelsen om hans syn på kommunalt samarbejde med mindre virksomheder.
Og her er der ingen slinger i valsen, når snakken falder på de små
leverandører.
”Samarbejde med små leverandører er en
drøm. I de små virksomheder er ejeren
meget tæt på de enkelte opgaver. Det betyder,
at man får et godt samarbejde med
virksomhederne om opgaverne. Det medfører
en langt større ansvarlighed over for
opgaverne og giver dermed kommunen
en garanti for, at opgaverne bliver løst ordentligt,”
siger Bo Ulrich Bertelsen.
“I HERNING PLANLÆGGER VI EN RÆKKE OPGAVER EFTER,
”De nye store kommuner vil blive
mere professionelle udbydere og
derfor også bedre være i stand til
at håndtere kontakten til en række
fagentreprenører fremfor at vælge en
storentreprenør”
MANGLENDE KVALITETE I UDBUDS-
MATERIALET
Kommunernes udbud er et kapitel for sig. Bo Ulrich nævner især to problemer:
”Ofte kan det offentlige ikke overskue de opgaver, de udbyder.
Det kan resultere i mangelfuldt udbudsmateriale. Store virksomheder kan
gennemskue ’hullerne’ i materialet og byder derfor en lavere pris, da de
forventer at få en række tillægsbevillinger for at lappe ’hullerne’. Dén juridiske
ekspertise har de små virksomheder ikke. En anden ting, der stiller
de mindre virksomheder ringere, er, at udbudsmaterialer efterhånden er så
omfattende og tekniske, at det nærmest kræver akademiske færdigheder at
byde på opgaverne.”
LAV EN ”KOGEBOG” TIL KOMMUNERNE
Offentlige udbud bør laves sådan, at de mindre og nystartede virksomheder
ikke på forhånd udelukkes fra at byde på opgaverne. Håndværksrådet
har derfor foreslået Erhvervs- og Byggestyrelsen, at der laves en ’kogebog’
AT SMÅ LEVERANDØRER SKAL KUNNE BYDE PÅ OPGAVERNE.
ET EKSEMPEL ER SNERYDNINGEN, DER ER KONSTRUERET,
SÅ LEVERANDØRERNE KAN BYDE PÅ EN ENKELT RUTE I
STEDET FOR HELE OPGAVEN SAMLET”
af økonom i Håndværksrådet Jakob Brandt
til kommunerne, så de sikre sig, at opgaverne udbydes, så alle kan være
med. ”En sådan ’kogebog’ kunne være et rigtig interessant værktøj. Det vil
netop være rart, at alle de tvivlstilfælde, der kan opstå i et udbud, afklares
på forhånd. Mange kommuner vil gerne gøre, hvad de kan for at sikre sig
et samarbejde med de mindre virksomheder, og jeg mener personligt, at
det er et samfundsproblem, hvis alle de styrker, som de mindre virksomheder
har, ikke bliver brugt, fordi de holdes ude af fx for store udbud.”
PROFESSIONALITET OG FAGENTREPRISER
Bo Ulrich har også en pointe, man ikke ser i dagspressen. ”Det er ikke
nødvendigvis en fordel for de store virksomheder, at kommunerne bliver
større. Kommunerne bliver mere professionelle bygherre og vil derfor også
være bedre i stand til at håndtere kontakten
til en række fagentreprenører i stedet for at
vælge den - for kommunerne - lettere løsning
kun at have eet firma at skulle ringe
til.”
Afslutningsvis har Bo Ulrich Bertelsen
dette råd til SMV’erne: ”Gør opmærksom
på jer selv, men vær ærlige om styrker og
svagheder. Prøv ikke at kopiere de store
ved at slå på, at I er gode til det hele. Det
virker utroværdigt, når fx en anlægsgartner
med 3-4 ansatte reklamerer med, at han er
god til alt det grønne, betonarbejde, stål-
arbejde og meget mere. Fremhæv og sælg
jer på det, I er bedst til.”
driftschef i Herning Kommune,
Bo Ulrich Bertelsen

BRØCKHOUSE
Brøckhouse er et meget rost dansk mikrobryggeri
beliggende i udkanten af Hillerød.
Drevet af kærlighed til god øl startede bryggeriets
stifter Allan Poulsen i 1995 med at
brygge øl hjemme i kælderen på et 40 liters
kobberanlæg, han selv havde lavet: Øl
brygget i hånden, efter gamle traditioner og
med brug af de bedste råvarer. En ihærdig
indsats gav pote. Foreningen ”Danske Ølentusiaster”
var begejstret, og Brøckhouse
fik i det hele taget mange positive reaktioner
og flotte priser og placeringer. Det gav
blod på tanden til at udvide med et anlæg,
der kunne brygge 2.000 liter om måneden.
Og da efterspørgslen blev ved med at stige,
tog civ.ing. Allan Poulsen i 2002 springet,
kvittede sit job som it-konsulent og startede
mikrobryggeriet i Hillerød. Siden er det gået
stærkt. Brøckhouse leverer i dag en halv mio.
liter specialøl om året og beskæftiger 14 personer
+ ”videnpiloten” Torben Steenholdt.
HILLERØDS ERHVERVSPRIS
”Brøckhouse har sat Hillerød på Danmarkskortet,
ja på verdenskortet. Det er en ung
virksomhed, der har satset, fundet opbakning
hos familie og investorer, etableret en
professionel bestyrelse, og som har troet på
ideen, selvom der er store, meget store konkurrenter,
som næsten har monopollignende
status”, lød begrundelsen, da Brøckhouse
sidste år modtog Hillerøds Erhvervspris.
VIDENPILOTEN
I BRYGHUSET
af kommunikationsmedarbejder i Håndværksrådet Martin Kalkerup
”Vi har allerede fundet ud af, at vi ikke kan
undvære Torben - og at han bliver fastansat
efter projektforløbet”, siger brygmester Allan
Poulsen om Torben Steenholdt, der før sommerferien
blev tilknyttet Brøckhouse som såkaldt
videnpilot.
ØL BØR IKKE SMIDES UD!
”Det var nødvendigt at reducere risikoen for at
skulle smide øl, der var blevet surt, ud - og også
på sigt at give øllet en længere holdbarhed. Og
det er blevet endnu mere nødvendigt, efterhånden
som vi har fået større kunder som fx COOP
og Irma”, siger Allan Poulsen.
ÆDEL BRYGGEKUNST KRÆVER OGSÅ MÅLINGER AF
PH-VÆRDIER, SUKKERINDHOLD OG TEMPERATUREN PÅ
GÆRTANKENE. ”JEG KAN GODT LIDE, AT DER ER KORT VEJ
FRA TEORI TIL PRAKSIS”, SIGER BROMATOLOG TORBEN
STEENHOLDT, MICROBRYGGERIETS VIDENPILOT
”I et firma som vores er det godt at få tilført
viden til produkterne. Der kræves høj kvalitet -
både teknisk (herunder bakteriologisk og holdbarhedsmæssigt)
og smagsmæssigt. Og vi havde
faktisk både teoretiske og meget praktiske
problemer, der skulle løses i forhold til vores
kvalitetssikring. For meget øl skulle smides ud,
og der skulle derfor strammes op på vores kvalitetssikring
generelt. Vi ville også gerne forbedre
måden at håndtere gæren på. Her kunne nye
procedurer også betyde bedre kvalitetssikring ”,
siger Allan Poulsen. ”Og også betyde økonomiske
besparelser”, tilføjer Torben Steenholdt, der
- alle fordomme om akademikere til trods - har
et godt øje til bundlinien.
”Vi var helt oppe at ringe, da vi på et tidspunkt
måtte smide for ½ mio. kr. øl ud. Så hørte jeg
om videnpilotordningen og gik på nettet for
at finde en ny medarbejder. Jeg ville have en
akademiker, da vi alle selv er praktikere her på
Brøckhouse. Og med akademiker mener jeg
en kemiingeniør, en farmaceut eller en bromatolog,
de tre uddannelser, der typisk – med et
par års trainee-praktik bagefter - fører til titlen
brygmester. Og her fandt jeg Torben, der havde
haft ølbrygning som et af sine fag. Og ”sensorikken”
- altså det at kunne smage - er utrolig
vigtigt et sted som vores. Torben havde ikke blot
den rette uddannelse; han havde i sin studietid
siddet i et ølsmagsningspanel på den bryggeriteknologiske
konsulentvirksomhed Danbrew,
og det var med til at slå hovedet på sømmet”,
siger Allan Poulsen.
VIDENPILOT MED FORSTAND PÅ MIKROBIOLOGI
Da Torben Steenholdt sidste år var færdiguddannet
som bromatolog, levnedsmiddelkandi-

FÅ EN REGIONAL VIDENPILOT
Få 10.000 kr. i månedligt løntilskud til ansættelse af en højtuddannet medarbejder
Regionale videnpiloter er et offentligt tilbud
til små og mellemstore virksomheder om
ansættelse af en højtuddannet medarbejder.
Tilbudet sigter på at få flere højtuddannede
ansat uden for landets storbyer og styrke
samarbejdet mellem små og mellemstore
virksomheder og videninstitutionerne.
TILSKUD TIL LØN OG INDKØB AF YDELSER
Virksomheder med 3 til 100 ansatte kan få
10.000 kr. om måneden i op til 12 måneder
til at prøve en højtuddannet medarbejder,
dat fra Landbohøjskolen, ville han - fremfor
et forskerjob - gerne ud i en ”rigtig” virksomhed.
”Men mange fødevarevirksomheder
vægrer sig i virkeligheden lidt ved at ansætte
akademikere, fordi de de foretrækker praktikere,
så det var svært at komme igennem -
indtil Brøckhouse meldte sig”, siger han.
”Øllet må ikke blive mikrobiologisk inficeret.
Og her er det min opgave at spille en forebyggende
rolle - bla. via teoretiske beskrivelser
af rengøringsprocedurer. På sigt skal vi også
have et lille laboratorium op at stå, sådan at vi
ikke sender stikprøver ud af huset, men selv
kan screene for mælkesyrebakterier”, siger
Steen, der nu ikke blot sidder og laver teori
ved skrivebordet, men også er ”hands on” i
processerne. ”Jeg var fx selv med i 6 uger som
brygger i sommerferien, så jeg lærer, hvad det
handler om. Undervejs noterer jeg bl.a., hvordan
gæringen er forløbet, så vi bagefter kan se
processens betydning for holdbarheden.”
GLIMRENDE ORDNING
Allan og Torben er enige om, at videnpilotordningen
er en glimrende ordning. ”Det
er ganske enkelt en dejlig ubureakratisk og
fleksibel ordning”, siger Allan Poulsen og
tilføjer, at uden denne ordning var samarbejdet
næppe blevet til noget. ”Vi slipper for alt
det papirarbejde, der normalt er forbundet
med den slags ordninger. Normalt skal der jo
næsten konsulenthjælp til at skrive den slags
ansøgninger. Og så får vi jo altså løntilskud
til ansættelsen i 8 måneder plus 25.000 kr.
til indkøb af forskningsydelser, der kan tilføre
Torben den viden, vi har brug for.”
fx en ingeniør, cand.scient., cand.mag., cand.
it. eller en erhvervsøkonomisk eller erhvervssproglig
bachelor. Dertil kommer et tilskud på
25.000 kr. til indkøb af ydelser hos en videninstitution,
fx universiteter, sektorforskningsinstitutioner,
GTS-institutioner mv.
NYE MIDLER PÅ VEJ
Der er ingen ansøgningsfrister, da midlerne gives
efter først til mølle princippet. De 12 mio.
kr., der i 2005 er afsat til ordningen er allerede
opbrugt, men videnskabsminister Helge San-
der er i gang med at undersøge muligheden
for at øge bevillingen allerede i år. Der træffes
afgørelse om de modtagne ansøgninger, når
det er afklaret, om der bliver flere midler at
uddele i 2005.
YDERLIGERE OPLYSNINGER
Videnpiloten skal i perioden gennemføre en
konkret udviklingsopgave - og der er konkrete
krav til virksomheden og videnpiloten. Se ansøgningsskema,
retningslinier og listen over relevante
uddannelser på www.videnflytterud.dk
BRYGMESTER ALLAN POULSEN, INDEHAVER AF BRØCKHOUSE: ”UDEN EN
SÅ UBUREAUKRATISK ORDNING SOM “VIDENPILOTER” VAR VI NÆPPE
NÅET FREM TIL AT ANSÆTTE EN SÅ GOD MEDARBEJDER SOM TORBEN”
Fotos: Jasper Carlberg

- et stærk
- et stærkt alternativ
Tilbud til alle selvstændige
erhvervsdrivende
Kontaktperson
- Skift til ProLøn
Kr. 0,- i startgebyr!
ProLøn er et alternativ til de store banksystemer. Ved at skifte til ProLøn kommer du til at arbejde
sammen med et fi rma, hvor fl eksibilitet og personlig betjening prioriteres højt.
Samtidig kan du regne med en besparelse på 25-40% af de årlige omkostninger
Virksomhedens navn
Adresse
Postnr./By
Interesseret? - Indsend nedenstående kupon - eller ring 87 10 19 30
Telefon Træffes bedst
Medlem af hvilken brancheforening
Afkryds: Ønsker at skifte til ProLøn
Vi vil bruge: ProLøn-Internet
ProLøn-Papir
Antal medarbejdere ca:
14-dages løn Månedsløn
Vi vil gerne vide mere: Ønsker materiale tilsendt
Ønsker opringning
Udfyld kuponen og send eller fax den til:
ProLøn A/S - Gl. Stationsvej 7 - Postbox 59
8900 Randers - Telefon 87 10 19 30 - Fax 86 42 37 96
proloen@proinfo.dk - www.proloen.dk

DER ER BRUG FOR
REFORMER
- vi venter på Velfærdskommissionens forslag
Den 7. december kommer Velfærdskommissionen med sine anbefalinger.
Og det er nødvendigt med reformer. På længere sigt balancerer de
offentlige udgifter og indtægter ikke. Det skyldes de lykkelige omstændigheder,
at vi danskere bliver ældre og ældre. Og det er vores velfærdssystem
ikke designet til at klare. Vi trækker os nemlig ikke senere tilbage
fra arbejdsmarkedet, selvom vi bliver ældre, og derfor bliver der flere og
flere ældre, der skal forsørges.
FLERE ÆLDRE - OG FÆRRE BØRN
Det ville kunne hænge sammen, hvis der også blev flere på arbejdsmarkedet
- altså flere til at betale skatter og afgifter. Men desværre. I mange
år er der født for få børn til, at det regnskab går op. Så mens antallet af
personer over 65 år stiger jævnt frem til 2040 med i alt 400.000 personer,
så falder antallet af personer på arbejdsmarkedet i samme periode
med 350.000 personer. Der bliver væsentligt færre til at betale skat og
klart flere, der har behov for offentlige ydelser. Om 5-10 år vil der derfor
være et stort misforhold mellem offentlige indtægter og udgifter. Det er
der nødt til at findes en løsning på.
Præcis hvilke knapper Velfærdskommissionen vil foreslå, at der skal drejes
på, får vi først at se til december, men mange budskaber er dog allerede
leveret. Først og fremmest det budskab, at hvis politikerne bare
lader stå til, skal bundskatten hæves gradvis med ca. 8 %-point over en
10-årig periode. Det er voldsomt - og naturligvis uacceptabelt.
Det resultat har været diskuteret en del. Det er blevet kritiseret, at det
ikke er medregnet, at fremtidens ældre ikke bare bliver ældre. De må
også formodes at blive ved bedre helbred og derfor have mindre behov
for at trække på offentlige ydelser, sygehuse mv. Det kan der naturligvis
være noget om, men omvendt sker der især på sundhedsområdet en
udvikling, hvor flere og flere sygdomme kan behandles, og hvor de offentlige
budgetter derfor presses mere og mere. Så i det samlede regnskab
er det næsten sikkert, at regningen til skatteyderne bliver betydelig, hvis
der ikke gøres noget.
EFTERLØNSORDNINGEN KAN BESKÆRES - PENSIONSALDEREN HÆVES
For at undgå, at det offentlige regnskab vælter, må flere arbejde mere
- og ikke mindst længere. Velfærdkommissionen vil formentlig foreslå,
at efterlønsordningen afskaffes eller beskæres kraftigt og erstattes med en
udvidet mulighed for, at nedslidte får adgang til en offentlig ydelse, fx
førtidspension. Det har vi allerede støttet i Håndværksrådet. Men der er
tvivl om, hvorvidt der er politisk mod til at beskære efterlønsordningen
kraftigt. En anden mulighed er derfor simpelthen at hæve pensionsalderen.
Den blev - mod alle tidens trends - sænket til 65 år under Nyrupregeringen
og kunne passende hæves til 67 år igen.
af Håndværksrådets cheføkonom Søren Nicolaisen
Det er også klart, at Velfærdskommissionen vil fokusere på at få unge
hurtigere ud på arbejdsmarkedet - og flest muligt med en god uddannelse
i bagagen. Også det er en måde at få flere skatteydere på. Alt for
mange får ikke en uddannelse i dag. Her har statsministeren allerede
nedsat et udvalg - med Håndværksrådets deltagelse - som skal finde løsninger
på, hvordan flere får en ungdomsuddannelse.
SKATTEN KAN SÆNKES
Lavere skat på arbejde er et tredje middel til at få flere til at yde mere.
Det må forventes, at Velfærdskommissionen både kommer med forslag
til lavere topskat og muligvis også fx et øget beskæftigelsesfradrag. Men
det er sandsynligt, at politikerne vil adskille diskussionen om skat fra de
øvrige velfærdsspørgsmål. Det forlyder derfor, at der først skal diskuteres
skat i 2007.
Skabes der ikke tilstrækkelige ændringer, så flere yder mere og bliver
længere på arbejdsmarkedet, er der kun sparekniven tilbage. Og det kan
blive meget svært. Man kan ikke udelukke, at noget af løsningen skal findes
ved at skære yderligere i den offentlige service. Men den væsentligste
del af løsningen skal findes ved, at flere arbejder mere og bliver længere
på arbejdsmarkedet.
DEN FINSKE MODEL KAN BLIVE EN DEL AF LØSNINGEN
Størst ledighed findes næsten altid blandt de personer, der har få faglige
kvalifikationer. I en global fremtid, hvor især de med gode uddannelser
kan få et godt arbejde næsten hvor som helst, er det overvejende de
ufaglærte arbejdspladser, der flyttes til udlandet. Opgaven herhjemme er
derfor at skabe flere arbejdspladser, der er knyttet til det danske marked.
Det er oplagt at se på serviceopgaver i de private hjem.
Håndværksrådet har ved flere lejligheder forelagt Velfærdskommissionen
vores positive holdning til den fradragsordning, der findes i Finland, og
som giver privatpersoner adgang til et årligt fradrag på godt 10.000 kr.
til rengøring, hjælp til indkøb og visse vedligeholdelsesopgaver i boligen.
Det vil bestemt skabe flere servicejobs - og oveni vil det nedbringe det
sorte arbejde. Servicefradraget vil også gå hånd i hånd med de udvidede
muligheder for, at ældre frit kan vælge deres hjemmeservicefirma. Vælger
man et privat firma til at klare det, kan firmaet sælge den ældre andre
ydelser, og den ældre kan så anvende fradragsordningen. Det vil lægge
et mindre pres på, at den offentligt betalte hjemmeservice skal omfatte
flere og flere ydelser.

§
Det er ikke hensigten, at
det skal blive hverken
lettere eller sværere at
opnå gældssanering. Der
skal bare gælde lige vilkår
for alle.
af jurist i Håndværksrådet Jeppe Rosenmejer
REVISION AF
REGLERNE OM
GÆLDSSANERING
Den 1. oktober 2005 træder de reviderede regler om gældsanering i kraft.
Der er ikke tale om en gennemgribende ændring af de eksisterende regler, men mere en præcisering
af lovteksten, så der på landsplan opnås en ensartet bedømmelse af ansøgningerne om gældssanering.
Det har nemlig vist sig, at betingelserne for opnåelse af gældsanering er blevet fortolket
forskelligt fra domstol til domstol. Justitsministeriet har derfor udarbejdet en bekendtgørelse, som
skal fastlægge skyldners økonomi under gældssaneringen, ligesom det bliver lagt fast, hvilke poster
der skal indgå i vurderingen af skyldners økonomi inden gældssaneringen.
Man har hævet det månedlige rådighedsbeløb, men skyldners økonomi er dog stadig stram under
gældssaneringen. Personer under gældssanering skal nemlig kunne klare sig for et månedligt beløb
på kr. 4.600, hvis man er enlig, og kr. 7.800 som ægtepar i de 5 år som afdragsperioden i gældssanering
typisk er fastsat til.
Afdragsperioden er dog kun 3 år, hvis der er tale om gældssanering i konkurs. Denne regel er blevet
til for at gøre det lettere for iværksættere, der uforskyldt er blevet ramt af konkurs, at komme
ud af gamle gældsforpligtelser og starte på en frisk.
Revisionen af reglerne har ikke ændret på de grundlæggende betingelser for at få gældssanering.
Det er derfor stadig en betingelse, at skyldner er håbløst forgældet, således at skyldner ikke inden
for de næste 3 til 5 år har udsigt til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser. Som en yderligere
betingelse skal skyldners forhold og omstændighederne i øvrigt tale for en gældssanering.
Men for at ensrette praksis for gældssaneringer præciserer lovteksten nu de forhold, der kan medføre,
at der ikke skal meddeles gældssanering - fx ses på årsagen til de økonomiske problemer eller
gentagne konkurser, såkaldt konkursrytteri. Dette er også årsagen til, at Håndværksrådet kunne
støtte de reviderede regler om gældssanering, da man ikke hovedløst belønner de iværksættere,
der tager unødige chancer frem for dem, der er mere forsigtige. Reglerne var allerede gældende i
praksis, men de bliver nu indsat i lovteksten, så alle ved hvad de har at rette sig efter.
Som noget nyt, og noget alle kreditorer skal være opmærksomme på, indføres der en tidsfrist på 8
uger for anmeldelse af fordringer på skyldneren. Har kreditor ikke inden 8 uger efter bekendtgørelsen
af gældssaneringen i Statstidende anmeldt sin fordring, bortfalder fordringen, og kan ikke
længere gøres gældende mod skyldner.
Det betyder dog ikke, at alle kreditorer fra nu af skal nærlæse Statstidende - skifteretten sender en
kopi af meddelelsen om gældssanering til alle skyldners kendte kreditorer. Så i de fleste tilfælde får
man automatisk besked.

BEDRE E-FAKTURERING
Økonomistyrelsen, der administrerer e-faktureringsordningen,
har - bl.a efter kritik fra Håndværksrådet - taget en række skridt
til at nedbringe antallet af fejl og forsinkelser med e-faktura. En
undersøgelse fra styrelsen viser, at de fleste forsinkede betalinger
skyldes 1) Læs Ind-bureauerne og 2) myndighedernes egne
interne arbejdsgange. På tredjepladsen ligger virksomheder, der
ikke har udfyldt fakturaen korrekt. ”Det offentlige må se at få
styr på de interne arbejdsgange, men også virksomhederne kan
forbedre sig. Virksomheder, der anvender Læs Ind, bør tjekke,
om deres fakturaer er i overensstemmelse med vejledningen, de
fik tilsendt i august”, siger økonom i Håndværksrådet Jakob
Brandt. (Vejledningen kan også findes på www.oem.dk)
På den baggrund er Økonomistyrelsen kommet med en række
forslag til at forbedre e-faktureringen - bl.a.:
1. Returnering af fakturaer uden EAN-nr.
• Det betyder, at virksomheder, der bruger Læs Ind, får direkte
besked, hvis de har undladt - eller lavet fejl i - EAN-nummeret.
Sådan undgås, at ca. 10.000 regninger månedligt
sendes til forkerte EAN-numre.
2. Læs Ind scanner også bankoplysninger og moms
• Det hjælper myndighederne til altid at have de korrekte
oplysninger om, hvor pengene skal sendes hen. Virksomhederne
slipper så forhåbentligt for, at pengene sættes ind
på forkerte konti eller kommer som check. Især med indførelsen
af NemKonto kan dette reducere antallet af fejludbetalinger.
3. Virksomheder, som sender e-faktura direkte til det offentlige,
tilbydes kvitteringer på, om regningen er kommet
frem eller ej
• Virksomheder, som sender regninger direkte gennem VANS,
tilbydes en mail med en status på, om regningen er kommet
frem til myndigheden eller ej. Hermed får virksomheden
hurtig mulighed for at reagere, hvis der er gået noget galt.
4. Flere banker integrerer fakturaportaler i deres netbanksløsninger,
så virksomheden direkte via sin netbank kan sende
en e-faktura på samme måde, som den betaler girokort
• Både banker og flere andre portaler er ved at oprette løsninger,
så virksomhederne kan sende digitale e-fakturaer
direkte til myndighederne - uden investeringer i eget ITsystem.
Det fungerer stort set, som når man via sin netbank
betaler et girokort. Det kræver lidt manuelt indtastningsarbejde,
men til gengæld spares de 5 dage, som Læs Ind
har til at scanne papirfakturaerne. Opererer virksomheden
med korte betalingsfrister, kan dette derfor være en billig og
hurtig løsning.
”Det er gode initiativer, der vil forbedre virksomhedernes opfattelse
af e-faktura. Styrelsen har i det hele taget været meget
imødekommende over for vores kritik. Der er ingen tvivl om,
at e-faktura blev lanceret for hurtigt og gav styrelsen nogle drøje
hug, men de fleste børnesygdomme er ved at være løst. Tilbage
står at indarbejde de rigtige arbejdsgange - både hos det offentlige
og hos virksomhederne”, siger Jakob Brandt.
Hjemmesider | eShops | Design
70 23 09 23
www.togidata.dk
www.salgs-job.dk
er Danmarks job portal, når
virksomhederne skal rekruttere nye
salg & marketing talenter.
Kontakt salgs-job.dk på
7023 0925
og hør om netop jeres muligheder.
www.salgs-job.dk
www.salgs-job.dk
Salgstalenter
i hele Danmark

BEDRE BANKVILKÅR
FOR ERHVERVSLIVET
Fra næste år skal ændringer i renter, gebyrer og andre vederlag varsles efter de regler, der gælder for private forbrugere
Vi får nu endelig regler, der sikrer, at hvis banken ændrer erhvervskundens
vilkår, i forhold til det aftalte, så skal kunden varsles. Det er der
heldigvis mange banker, der allerede gør, men vi har set sager, hvor virksomheden
pludselig stod med en stor regning fra banken på et nyt gebyr,
som erhvervsvirksomheden ikke var blevet varslet om.
STADIG INGEN ÅRSOVERSIGT
Det er derimod sørgeligt, at selvstændige ikke får ret til en årlig oversigt
over, hvor meget de har betalt i gebyrer hos banken. Det skal de private
forbrugere have fremover. Kun ca. hveranden virksomhed får en oversigt,
og 80% mener, at den vil være meget brugbar til at skabe overblik.
Selvstændige har ikke bedre forudsætninger for at skabe sig overblik selv
end de private forbrugere. Derfor så vi også gerne, at den annoncerede
prisportal bliver udvidet med priser for erhvervsdrivende.
GOD-SKIK-REGLER
Håndværksrådet mener stadig, at de god-skik-regler, der sikrer private
forbrugere, skal sikre erhvervskunder i samme omfang. Det er fejlagtigt
at tro, at små virksomheder altid har ekspertisen til at få overblik over
bankens gebyrer og egne vilkår. Mange er ikke bedre til det end den typiske
private bankkunde. Vi har derfor taget et vigtigt skridt i den rigtige
retning for de selvstændige med den annoncerede regelændring.
Håndværksrådets hotline mod annoncehajer har åbent
man.-tors. kl. 13-16, fre. kl. 13-15, tlf. 70 25 37 00
- eller se vores hjemmeside www.hajnettet.dk
FÅ RABAT PÅ MOBILTELEFONI HOS HÅNDVÆRKSRÅDET OG TDC
Ved tilmelding til Håndværksrådets rabataftale, kan du opnå
mellem 25% og 30% rabat på både mobilsamtaler og abonnementet.
---------------------------------------------------------------------------------------
DU HAR MULIGHED FOR AT BINDE DIG I OP TIL TRE ÅR TIL TDC
MOBIL OG DERVED OPNÅ DEN HØJESTE RABAT.
Periode Abonnement Samtale Udland
binding rabat rabat rabat
Ingen
binding
25% 25% 25%
2 år 28% 28% 25%
3 år 30% 30% 30%
Send mig tilmeldingsskema og yderligere oplysninger
Firmanavn _________________________________________
Adresse___________________________________________
Postnr./ by_________________________________________
Tlf. ________________ CVR.nr. _______________________
E-mail ___________________________________________
Kontaktperson _____________________________________
Medlem af (forening) _______________________________
Kuponen indsendes til Håndværksrådet, Islands Brygge 26,
2300 København S. Tlf. 33 93 20 00 eller faxes til : 33 32 01 74
Svarkort

HÅNDVÆRKER- OG
INDUSTRIFORENINGERNES
af konsulent i Håndværksrådet Lars Kvistskov Larsen
FORMANDSMØDE
Odense Håndværker- og Industriforening stod denne gang for håndværker-
og industriforeningernes årlige formandsmøde. Omkring 100
formænd, bestyrelsesmedlemmer og andre fra de tværfaglige foreninger,
der er medlemmer af Håndværksrådet, var samlet til mødet i september.
Temaet var i år var samspillet mellem kulturlivet og erhvervslivet. Erhvervsminister
Bendt Bendtsen og direktør for Odense Teater, Kasper
Wilton, var blandt dagens oplægsholdere.
ÅRETS LEGATMODTAGERE
Håndværksrådet uddeler hvert år i forbindelse med formandsmødet
Thora og Harald Olesens Legat. Legatet uddeles på baggrund af indstillinger
fra håndværker-og industriforeningerne og kan gives til støtte
for unge, dygtige håndværkere, navnlig som hjælp til videreuddannelse
efter endt læretid, også eventuelt til etablering af egen virksomhed, både
værksted og/eller butik.
Legatet var i år på i alt 40.000 kr. og formanden for Håndværksrådet,
Poul Ulsøe, overrakte en check på 20.000 kr. til henholdsvis Tanja Fuglsang,
31 år, fra Silkeborg, der er uddannet møbelpolstrer - et fag, der
ellers traditionelt har været forbeholdt mænd - og nu har startet egen
forretning og til Kasper Kullegaard fra Holbæk, der er uddannet som
bygningskonstruktør på Københavns Tekniske Skole med speciale i Facilities
Management.
DIREKTØR FOR ODENSE TEATER, KASPER WILTON, OG ERHVERVS-
MINISTER BENDT BENDTSEN VAR BLANDT DAGENS OPLÆGSHOLDERE.
PÅ NEDERSTE FOTO SES HÅNDVÆRKSRÅDETS FORMAND, POUL ULSØE,
FLANKERET AF DE TO LEGATMODTAGERE BYGNINGSKONSTRUKTØR
KASPER KULLEGAARD OG MØBELPOLSTRER TANJA FUGLSANG
Fotos: Martin Dam Kristensen

HÅNDVÆRKER- OG
INDUSTRIFORENINGERNES
af konsulent i Håndværksrådet Lars Kvistskov Larsen
FORMANDSMØDE
Odense Håndværker- og Industriforening stod denne gang for håndværker-
og industriforeningernes årlige formandsmøde. Omkring 100
formænd, bestyrelsesmedlemmer og andre fra de tværfaglige foreninger,
der er medlemmer af Håndværksrådet, var samlet til mødet i september.
Temaet var i år var samspillet mellem kulturlivet og erhvervslivet. Erhvervsminister
Bendt Bendtsen og direktør for Odense Teater, Kasper
Wilton, var blandt dagens oplægsholdere.
ÅRETS LEGATMODTAGERE
Håndværksrådet uddeler hvert år i forbindelse med formandsmødet
Thora og Harald Olesens Legat. Legatet uddeles på baggrund af indstillinger
fra håndværker-og industriforeningerne og kan gives til støtte
for unge, dygtige håndværkere, navnlig som hjælp til videreuddannelse
efter endt læretid, også eventuelt til etablering af egen virksomhed, både
værksted og/eller butik.
Legatet var i år på i alt 40.000 kr. og formanden for Håndværksrådet,
Poul Ulsøe, overrakte en check på 20.000 kr. til henholdsvis Tanja Fuglsang,
31 år, fra Silkeborg, der er uddannet møbelpolstrer - et fag, der
ellers traditionelt har været forbeholdt mænd - og nu har startet egen
forretning og til Kasper Kullegaard fra Holbæk, der er uddannet som
bygningskonstruktør på Københavns Tekniske Skole med speciale i Facilities
Management.
DIREKTØR FOR ODENSE TEATER, KASPER WILTON, OG ERHVERVS-
MINISTER BENDT BENDTSEN VAR BLANDT DAGENS OPLÆGSHOLDERE.
PÅ NEDERSTE FOTO SES HÅNDVÆRKSRÅDETS FORMAND, POUL ULSØE,
FLANKERET AF DE TO LEGATMODTAGERE BYGNINGSKONSTRUKTØR
KASPER KULLEGAARD OG MØBELPOLSTRER TANJA FUGLSANG
Fotos: Martin Dam Kristensen

GÆSTEPENNEN:
VIRK.DK
- EN NØDVENDIG PORTAL
Staten og Krak står bag Virk.dk - og ikke mindst staten har ønsket at
mindske de administrative byrder for erhvervslivet. Dét gør man bl.a.
ved at samle de mange forskellige offentlige blanketter og indberetninger
på Virk.dk. på tværs af styrelser og myndigheder, så der ikke skal ledes i
det offentlige virvar - men kun søges ét sted.
INTELLIGENTE BLANKETTER
Efterhånden bliver flere og flere af blanketterne gjort digitale og med
indbygget ”hukommelse”, så du kun skal indtaste de grundlæggende oplysninger
én gang. Næste gang, du skal have fat i en digital blanket eller
indberetning på Virk.dk, er disse oplysninger allerede indsat i blanketten.
Det sparer kostbar tid, som selvstændige erhvervsdrivende nok kan
bruge andre steder, og så minimeres fejlmulighederne ved tastning.
Når portalen Virk.dk kalder sig hele erhvervslivets adgang til offentlige
indberetninger og private eksperters råd og vejledning, er der risiko for,
Vælg Holbæk Go-Kart Land
· Firmafester
· Salgsmøder
· Temadagen
· Familiefester
· etc.
Vi klarer let arrangementer med op til 100 deltagere. Dette
gælder både go-kart kørsel og bespisning.
· 1200 meter udendørs go-kartbane
· 20 hurtige Dino karts
· 18 huls international minigolfbane
· Hyggelig Pit restaurant, med god mad
· Stor overdækket terrasse med grill
Se www.gokartland.dk, eller ring og få et uforpligtende tilbud
på 59446444.
Husk vi har åbent hele året mod forudbestilling.
Holbæk Go-Kart Land I/S · Omfartsvejen 27 · 4300 Holbæk
Telefon.: 59446444 · Telefax: 59446453 · www.gokartland.dk
af Per Palmkvist Knudsen, direkør i Virk AS
at de selvstændige håndværkeres interesser drukner i en uoverskuelig og
blandet landhandel. Men det har man forsøgt at undgå på virk.dk, ved
at opbygge portalen så brugerorienteret, at du har adskillige indgange til
præcis den information eller service du efterlyser. På moderne portaler
er det i dag mere og mere almindeligt at man bruger søgefeltet, og skriver,
hvad man søger - frem for at klikke rundt på må og få.
SØG - OG FIND
Prøv fx at skrive ordet ”håndværkere” i søgefeltet øverst på siden – og
du får mere end 50 resultater, der alle omhandler relevant information
til og om håndværkere fra seriøse kilder. Et af søgeresultaterne henviser
fx til et spørgsmål: ”Må vi få en anden håndværker til at gøre vores ombygning
færdig?” Selvom svaret er rettet til spørgeren, kan det indeholde
relevant information for andre bygningshåndværkere.
Vi har også samlet interessant stof fra fx Konkurrencestyrelsen, Jyllandsposten,
Center for Ledelse og mange flere - herunder selvfølgelig også
artikler og indhold fra Håndværksrådet og andre organisationer. Og vi
har ligeledes informationer fra Toldskat, som bl.a. præsenterer en landsretssafgørelse,
hvor spørgsmålet handler om, hvornår man er lønmodtager,
og hvornår man er selvstændig erhvervsdrivende.
IVÆRKSÆTTERE OG NYE ARBEJDSGIVERE
Virk.dk har også et stort område for iværksættere og nye arbejdsgivere,
hvor du får gode råd til, hvordan din virksomhed etableres og videreudvikles,
så du undgår de mange faldgruber.
Søger du på ”løn”, får du en kort, men relevant liste over emner, der
bestemt er værd at kigge mere på. Fx hvilke frister skal man overholde
som arbejdsgiver, når det handler om løn under sygdom.
Der er mange gode grunde til at kigge nærmere på Virk.dk. Vi har kun
præsenteret en brøkdel her.
Antallet af brugere på Virk.dk er siden december sidste år mere end
fordoblet, så der i dag er ca. 120.000 brugere om måneden.

ALLE SKAL NU HAVE EN
Alle borgere og virksomheder skal nu have en NemKonto - dvs. en almindelig
bankkonto, du har i forvejen, som du udpeger til din Nem-
Konto. Udbetalinger fra det offentlige vil herefter ske til NemKontoen.
NemKonto er et fælles offentligt udbetalingssystem, som skal lette de alt
60-80 mio. årlige udbetalinger fra kommuner, amter og stat til borgere
og virksomheder. Økonomistyrelsen er ansvarlig for NemKonto.
VALGET ER DIT
Fra den 15. august 2005 kan du indberette din NemKonto. I oktober
får alle et brev med et forslag til, hvilken konto der skal være deres Nem-
Konto. Du skal ikke foretage dig noget, hvis du er enig i den foreslåede
konto. Vil du ændre den, kan du gøre det i din bank eller på www.nemkonto.dk.
Sidstnævnte mulighed forudsætter dog, at du har en digital
signatur; læs mere på www.digitalsignatur.dk.
Firmaer med flere forskellige bankkonti bestemmer selv, hvilken en de
vil bruge som NemKonto. Man skal altså ikke oprette en ny bankkonto,
og det koster ikke noget at få en NemKonto.
Rammeaftalenummer: ABN.20022000
NEMKONTO
Fra den 7. november 2005 begynder offentlige myndigheder
at udbetale gennem NemKonto-systemet
E-FAKTURERING
Virksomheder, der leverer ydelser til det offentlige, vil fortsat få beløbet
udbetalt til den konto, de angiver på deres e-faktura. Har man ikke oplyst
et kontonr. eller et FI-kreditornr. på e-fakturaen, overføres beløbet
dog til virksomhedens NemKonto.
Virksomheder, der har registreret enheder med SE- eller P-nummer, kan
indberette en NemKonto til hver af disse enheder. NemKonto-systemet
er en database, som kobler virksomhedens CVR-, SE- eller P-nummer
med den bankkonto, man har valgt som sin NemKonto. Med Nem-
Konto er det stort set slut med udbetalinger fra det offentlige i form af
checks eller kontanter. Man slipper for at gå i banken og indløse checks
fra det offentlige, og man skal kun angive og ændre sine kontooplysninger
én gang i banken, så har alle myndighederne dem med det samme.
Fra 7. november begynder offentlige myndigheder at udbetale gennem
NemKonto-systemet, men nogle kommer først med i ordningen i løbet
af 2006. Man kan læse mere på www.nemkonto.dk og få besvaret eventuelle
spørgsmål på tlf. 44 60 63 68 og support@nemkonto.dk.
Få mindst 15% rabat
på dit Falck-abonnement, hvis du er medlem af Håndværksrådet
Ja, jeg vil gerne høre mere om de forskellige muligheder
for abonnementer med HVR-rabat.
Jeg/vi er medlem af Håndværksrådet gennem:
Firmanavn: Kontaktperson:
Evt. Falck abonnementsnummer:
Adresse:
Postnr./by: E-mail:
Telefon: Træffes bedst:
(mellem kl. 8.00 og 17.00)
www.falck.dk
Fax denne side til : 33 32 01 74 eller indsend den til: Håndværksrådet, Islands Brygge 26, 2300 København S - att.: Tina Funder.

NYT OM HÅNDVÆRKSRÅDETS RABATORDNINGER
Ring på 33 93 20 00 og få 10% i fast månedlig rabat på bredbåndsabonnementet og gratis oprettelse
BESTIL BREDBÅND HOS HÅNDVÆRKSRÅDET NU
- OG FÅ 10% I FAST RABAT PÅ DIT ABONNEMENT.
Du kan få fast rabat på 10% af abonnementsprisen,
når du har bredbånd professionel. Bestil
bredbånd nu hos Håndværksrådet og få 400 kr.
i tilskud til oprettelsen. Ring nu og bestil eller
få yderligere oplysninger.
1.100 KR. I RABAT PÅ DE NYE DANKORT FLEX-
TERMINALER
Alle medlemsvirksomheder kan købe de nye
dankort-terminaler til PSTN, ISDN eller
ADSL via Håndværksrådet og sikre sig en rabat
på 1.100 kr. excl. moms pr. terminal.
MOBILTELEFONI HOS SONOFON FRA 32,8 ØRE
PR. MINUT OG FASTNET FRA 13,8 ØRE
Der er flere fordele ved at samle din telefoni hos
ét selskab. Særligt gunstige vilkår for medlemmer
af Håndværksrådet, brancheforeningerne
og håndværker- og industriforeningerne.
HÅNDVÆRKERFRUGT
Læs mere om rabatten i nedenstående rabathæfte
eller på www.aarstiderne.com/erhverv.
15% RABAT PÅ FALCK-ABONNEMENT OG SER-
VICES
Der ydes nu 15% rabat på Falcks listepriser til
alle medlemmer af Håndværksrådet. Eneste betingelse
for rabat er, at virksomheden allerede
har - eller tegner - et grundabonnement, der
omfatter dækning af bygninger, sygekørsel af
medarbejdere, brandmateriel og forbindsstoffer.
Rabatten gives både til nuværende og kommende
kunder hos Falck.
BILLEJE OG LEASING HOS EUROPCAR
Vi har indgået aftale med Europcar om billeje
og bil-leasing. Priserne på billeje er usædvanligt
konkurrencedygtige og der er gratis-kilometre
i forbindelse med bil-leasing. Der er masser af
biltyper at vælge imellem til nogle af landets
bedste priser.
RABAT HOS STATOIL – NU OGSÅ PÅ NATURGAS
Hos Statoil får du rabat på benzin, diesel, fyringsolie,
Statoil Gas, Naturgas, bilvask, kemiprodukter/væsker
samt rabat på træpiller og
smøreolie.
MOBILTELEFONI HOS TDC FRA 60 ØRE PR.
MINUT OG FASTNET FRA 18 ØRE
Der er fordele ved at samle din fastnet-og mobiltelefoni
i ét selskab. Særlig gode vilkår for
medlemmer af Håndværksrådet - også hos TDC.
50% RABAT PÅ HOTELOVERNATNINGER
Du har mulighed for at få 50% rabat på hotelovernatninger.
Meld dig ind i Hotel Express
International med rabat. Medlemskabet koster
750 kr. excl. moms om året for medlemmer af
Håndværksrådet, og det giver dig mulighed
for at få 50% rabat på hotelovernatninger på
hundreder af hoteller i ind-og udland. Læs
mere på www.hotelexpress.dk
ATA CARNETER
Ved udstedelse af ATA Carneter får medlemmer
af Håndværksrådet 50% rabat på udstedelse af
ATA Carneter samt 50% rabat på påtegning af
oprindelsescertifikater og fakturaer.
BESTIL HÆFTET OM ALLE DINE RABAT- OG INDKØBS-
MULIGHEDER SOM MEDLEM AF HÅNDVÆRKSRÅDET
Få en samlet oversigt over, hvilke rabatordninger, du kan gøre brug af, hvis du er medlem af en
brancheforening, en håndværker- og industriforening eller er direkte medlem. Fax kuponen til
fax.nr. 33 32 01 74 eller bestil rabathæftet på hvr@hvr.dk.
Firma: ______________________________________
Att.: ________________________________________
Adresse: _____________________________________
Post.nr, by: ___________________________________
Tlf.: _______ Fax: ________ E-mail: _____________
Medlemsforening: ______________________________

SVENDEDAG OG MEDALJEFEST I ESBJERG
Esbjerg Håndværker-og Industriforening gennemførte som noget nyt
en svendedag i efteråret, hvor man havde inviteret til medaljefest for
alle de elever, der i år via EUC Vest havde bestået svendeprøven. Man
havde også inviteret de virksomheder, hvorfra eleverne var udlært.
Svendedagen var tilrettelagt sammen med nogle af de faglige organisationer
i Ribe Amt - bl.a. Dansk Metal.
Arrangementet blev gennemført på Vestjysk Musikkonservatorium,
hvor der før uddelingen af medaljer var taler af formanden for Esbjerg
Håndværker- og Industriforening, Kaj Madsen og borgmester Johnny
Søtrup samt direktør Peter Amtrup fra EUC Vest og formanden for
Dansk Metal, Esbjerg, Tommy Find Nielsen.
---------------------------------------------------------------------------------------
Jeg vil gerne bestille:
____ stk. TDC Bredbånd fra 349 kr. pr. måned excl. moms
____ stk. medarbejderbredbånd fra 374 kr. pr. måned incl.
moms
____ stk. sikkerhedspakke fra 185 kr. pr. måned excl. moms
____ højere hastighed til eksisterende forbindelse
____ Jeg vil gerne ringes op
Kaj Madsen talte bl.a. om, at der i dag stilles meget store krav til håndværksuddannelserne.
For det er uddannelser, der kombinerer traditionel
faglig kunnen, højteknologi og IT. ”Man kan lidt firkantet sige, at
en smed i dag er halvvejs ingeniør, og en tømrer er halvvejs arkitekt
- mens det omvendte ikke altid er tilfældet…”, sagde Kaj Madsen.
Håndværkeruddannelsen påskønnes i dag ikke tilstrækkeligt i forhold
til de boglige uddannelser, og det skal der gøres noget ved. Det
kræver en holdningsændring i hele samfundet, som håndværkerforeningerne
og de faglige organisationer skal være medvirkende til.
DAGEN AFHOLDTES I ESBJERGS FØRSTE EL-VÆRK - EN ARKITEKTONISK PERLE AF EN BYGNING, INSPIRERET AF JUGEND OG KLASSICISME
GRATIS OPRETTELSE ELLER FØRSTE MÅNED GRATIS.
Køb TDC bredbånd via Håndværksrådet NU.
Virksomhed_______________________________________
Kontaktperson _____________________________________
Adresse__________________________________________
Postnr./ by________________________________________
Tlf. _____________________Fax _____________________
Evt. e-mail _______________________________________
Medlem af (forening) _______________________________
Kuponen faxes til Håndværksrådet på 33 32 01 74 eller sendes til Håndværksrådet, Islands Brygge 26, 2300 København S. eller du kan maile din
bestilling til hvr@hvr.dk.
* aftalen løber i to år og HVR overtager ejerskabet af abonnementet i bindingsperioden. Du vil stadig modtage regningen fra TDC, som du plejer.
Svarkort

Effektiv på farten
- tank mobilitet i TDC Erhvervscenter
Kan du tjekke e-mails i bilen og bekræfte aftaler hjemmefra?
Hvad med dine medarbejdere? Mobilitet på farten
giver både medarbejder og arbejdsgiver en mere effektiv
hverdag. Et gratis TDC Erhvervstjek kan være første skridt
på vejen mod en mere effektiv og fl eksibel hverdag
– med mindre stress.
Et Erhvervstjek er en samtale på en times tid i dit lokale
TDC Erhvervscenter. Her fortæller du om din virksomheds
nuværende behov og fremtidige udfordringer. Så
undersøger vi, om jeres it- og telefoniløsning svarer til
behovet, og kommer med forslag til forbedringer, hvis
der er grund til det.
Book et TDC Erhvervstjek i dit lokale TDC Erhvervscenter
på tdc.dk/erhvervscenter eller ring til os på 80 80 80 90.
Maskinel Magasinpost
ID-nr. 42338
Afsender:
PortoService ApS
Hjulmagervej 13
9490 Pandrup
Ændring vedr. abonnement:
Ring venligst på 33 93 20 00
Att.: Ulla Lindeløv