nr. 6/2013 - Brødremenighedens Danske Mission

bdm.dk.dk

nr. 6/2013 - Brødremenighedens Danske Mission

BRØDREMENIGHEDENS DANSKE MISSION

06-2013 170. ÅRGANG


LEDER

JUNI

Af Jørgen Bøytler

Pastor (PhD)

Formand BDM´s

bestyrelse

Juni er årets lyseste måned i Danmark, selv om maj

nok er den mest elskede, for det er grønt, det er lyst,

det er dansk. Juni er sommer og sommer er en tid med

økonomiske udfordringer for BDM, fordi gavebidragene

ofte går ned i takt med at temperaturen går op.

Juni er en af de koldeste måneder lige syd for ækvator,

det er tørtid, landskabet bliver langsomt brunt og

støvet. Juni er også en af de måneder, hvor der er høj

aktivitet i kirken i Tanzania og omliggende lande, fordi

markarbejdet ligger stille og man har tid til at være aktiv

i kirken.

Brødrekirken i Vest Tanzania har synode i juni, Brødrekirken

i Rukwa har synode i juli. To vigtige begivenheder,

hvor provinsernes ledere for de kommende fi re år

skal vælges. De to provinser er selvstændige kirkeprovinser

og det er synoderne, der suverænt vælger kirkernes

ledere. BDMs venner kan og skal ikke stemme, men

det vil være meget velkomment, hvis man husker de to

synoder i forbøn. En kirke er i vid udstrækning afhængig

af at have gode og dygtige ledere. Så det er relevant at

bede kirkens Herre om at udruste mennesker til lederopgaver.

Hvis man også i juni fi nder mulighed for ved økonomisk

støtte at udruste BDM med arbejdsmuligheder, er

det meget påskønnet. ■

udgives af Brødremenighedens Danske Mission

Oplag: 3800. 10 nr. årligt; ISSN 0901 - 330X

Ansv. redaktør Erik Baun tlf.: 2043 3233

Formand Jørgen Bøytler tlf.: 7456 1420

Tryk: A. Rasmussens Bogtrykkeri, Ringkøbing

Layout: Martin Kristensen • Teknit.dk

Forsidebillede: En glad dreng - selvom han er spedalsk...

Foto: Martin Kristensen

| 06-2013

ANDAGT

Af Bjarne Geertz Olsen

Brødremenighedens Danske Mission

Nørregade 14 • 6070 Christiansfeld

Tlf.: 3529 4820

www.bdm-dk.dk • bdm@bdm-dk.dk

Giro: 400-6666 • Bank: 9743 4672 131928

Medlem af BDM’s

bestyrelse

GUDER OG AFGUDER

Og alligevel har Gud vidnet om sig selv gennem sine velgerninger

ved at give jer regn fra himlen og frugtbare årstider,

ved at mætte jer og ved at fylde jeres hjerter med

glæde.

Apostlenes Gerninger 14,17

V

» i er jo mennesker ligesom I« sagde Paulus til folkene

i Lystra. De ville tilbede Paulus og Barnabas som guder

i menneskeskikkelse. Folk stolede på deres afguder.

Men i Lystra var der en lam mand, som lyttede og kom til

tro og blev helbredt. Derfor dette postyr. Hvad var Paulus´

budskab til disse mennesker? Det var, at de skulle

omvende sig fra afguderne og til den levende Gud. Folkene

havde ikke en relation til den sande Gud. Bemærk

Paulus begynder ikke med at prædike om Kristus, men

om Gud som skaberen og opretholderen. Dette for at

lede folket til et »jeg/du« forhold til den levende Gud.

Den Gud, som har vidnet om sig selv gennem sit skaberværk

og gennem sine velgerninger mod os mennesker.

Når et menneske ser og erfarer dette og dermed også,

hvad der er Guds vilje for vort liv, så kommer vi også til

at se vor egen synd, som skiller fra Gud. Da kan evangeliet

modtages i hjertet ved troen på Jesus Kristus. Men

så langt kom det ikke i Lystra, for folkene ville ikke! ■

Generalsekretær Erik Baun Tlf.: 2043 3233

Projekt- og infosekretær

Betina Fredensborg Hoff mann Tlf.: 3529 4820

Økonomi-ansvarlig Inge Marie Eckhardt Tlf.: 3529 4820

20 ÅRS JUBILÆUM!

Den Lutherske Brødrekirke i Albanien kan i år markerer,

at den blev oprettet for 20 år siden. Kirkens ledere

har indbudt til festgudstjeneste lørdag d. 15. juni

i Tirana.

Mange af kirkens medlemmer vil komme fra de forskellige

byer i Albanien, hvor kirken har arbejde. Mange

af kirkens samarbejdspartnere og støtter i Europa vil

komme for at feste og glæde sig med vennerne i Albanien.

Fra BDM kommer formand Jørgen Bøytler og generalsekretær

Erik Baun.

Y’s Men Region Danmark har hele vejen været en

vigtig støtte for kirken i Albanien. Ved fl ere lejligheder

har de ydet ganske store beløb til køb af den bygning,

hvor kirken har sit kontor, kirkesal og mødelokaler og

senest til etablering af et Lejr- og kursuscenter, der blev

indviet i efteråret 2012 ved byen Pogradec. De har indsamlet,

pakket og sendt udstyr af forskellig slags i containere.

Der vil være repræsentanter fra Y’s Men Region

Danmark ved festen d. 15. juni.

Den Lutherske Brødrekirke i Albanien fylder ikke

meget i det kirkelige billede i Albanien, men den har

gennem især sine mange børneklubber igennem årene

været med at give en masse børn en grundlæggende

indføring i kristendommen og præge dem for livet.

BDM ønsker kirkens ledere og medlemmer et stort tillykke

med 20 års jubilæet og ønsker Guds velsignelse

over dagen og kommende dage.

I BDMnyt september kommer der en artikel om festen

i Tirana. ■

TILLYKKE

3

BED FOR:

Missionærparret Eva og Jonas Fibiger Diemer, Kipili,

at de må komme godt i gang med arbejdet i Mobilklinikkens

forebyggende sundhedsarbejde i Tanzania og D.R.

Congo.

Missionærparret Sandra og Daniel Bøytler, Uvira,

at de må få sat gang i selve byggeopgaverne med sundhedsklinik,

børnehjem og grundskole i Uvira.

Missionær Knud Elmo Knudsen, Kipili,

og planlægningen af African Adventure 2013, hvor 21

unge i juli kommer til Kipili for at færdiggøre to Cheke

Chea’er ved Tanganyika-søen.

Volontørerne Anne Sofi e og Kathrine, Sumbawanga,

at deres sidste uger med arbejde på børnehjemmet,

Peter’s House må gå godt.

Volontørerne Lene, Nina og Sarah, Kipili,

og deres sidste uger med arbejde i mobilklinikken, Cheke

Chea og med tilbuddet til landsbyens børn.

Missionærparret Lisbeth og Steen Møllgaard Andersen,

Sikonge,

at de må få et godt hjemmeophold med bopæl i Christiansfeld.

Forældreløse børn i Syd-Kivu,

at familierne i Brødremenighederne i provinsen må

kunne klare at tage sig af dem, at der må være nogen,

der vil hjælpe BDM til at kunne støtte arbejdet i Syd-

Kivu.

Volontørerne Anders Grønne Jensen og Daniel Primdahl

Dolmer, Kipili,

og deres praktiske arbejde med bl.a. bådene i Kipili. ■


| 06-2013

Af Anne Miriam Bøytler, volontør Af Sara Brixen, volontør

VOLONTØRLIV HOS EN

AFRIKANSK FAMILIE

Efter at have boet i Kipili i ca. et halvt år valgte vi at

forlænge vores volontørophold med ønske om en

mere udfordrende hverdag. Vores ønske blev opfyldt!

Vi fi k lov til at leve i landsbyen i Kazovu ved evangelisten

Elias Zongwe og hans familie. Kazovu ligger på en ø

i Tanganyikasøen ca. to timers sejlads fra Kipili.

Hverdag i Kazovu

En typisk dag så således ud: Vi udsatte vækkeuret et par

gange, inden vi valgte, at tiden var inde til at rejse os

fra de tynde madrasser. Da vi traskede ud, ventede dagens

første bad, som stod på varmt vand i en spand. Der

var en kop, som vi brugte, når vi overøste os med vand.

Det var luksus, da mor ikke varmede vand til de andre i

huset. Morgenmaden bestod af the og oliefyldte brød

kaldet mandazi, ikke just en morgenmad man ville anbefale

derhjemme. Efter morgenmad og tandbørstning

gik turen til Cheke Chea, hvor vi havde vores arbejde. En

klasse bestående af 102 elever, hvoraf 70-80 kom hver

dag. Det var en udfordring både for os og de andre lærere

at have så mange elever.

Foreløbigt i kirken

Da bygningen til Cheke Chea ikke er færdig endnu, foregår

undervisningen i kirken, der er lige overfor den nye

Cheke Chea. Børnene sidder tætpakket på lave bænke

og lærer plus og minus, samt engelsk og swahili. Vi har

gjort meget ud af at få ro på børnene, og vi har brugt

bibelske børnesange og remser. Det er noget alle satte

stor pris på, og det fi k børnene til at sidde mere roligt.

Når eleverne ikke kunne sidde stille mere, var det tid til

frikvarter. Drengenes store passion var at løbe rundt og

spille fodbold, mens pigerne mere satte pris på at lege

Go-go, som på mange måder minder om høvdingebold.

Det er nyt

Cheke Chea i Kazovu er kun et par år gammel og har derfor

endnu ikke en færdigbygget bygning med inventar,

men alting er på vej, takket være støtte fra Danmark.

Det er ikke kun bygning og stole der er nye, lærerne er

alle unge og den første er sendt på kursus i pædagogik.

Efter Cheke Chea tog vi lige et smut hjem, inden turen

gik til Primary School, som ligger lidt uden for byen. Her

underviste vi 6. og 7. klasse i engelsk. Hver gang vi kom

ind i klasselokalet, rejste eleverne sig pænt op, og sagde

»Good morning, teacher«, »How are you, madam?«,

»Thank you, Sir« og til sidst »We are sitting down« alt

sammen i kor på bedste tanzaniansk vis.

Første gang oplevede vi desværre, at fl ertallet ikke

engang kunne præsentere sig selv på engelsk. Derfor

valgte vi at starte helt fra scratch. Vi har undervist i tal,

Cheke Chea i Kazovu

dyr og kroppen samt leget ordlegen »hangman«. I disse

emner har vi brugt meget tid på, at få eleverne til at tale,

hvilket var en udfordring især ift. pigerne, som var meget

generte.

Primary School i Kozovu

På Primary School i Kazovu er der 600 elever. Til det antal

elever er der ansat ni lærere. Dog har vi aldrig set

mere end fem lærere på skolen og kun tre ud af syv klasser

blive undervist. Når lærerne ikke er til stede, sidder

eleverne i klasselokalerne og venter eller laver praktisk

arbejde i form af at feje ved skolen, bære mursten og

klippe træer. Det vil derfor sige, at eleverne oftest kun

har et par timers undervisning i løbet af en skoledag,

som begynder kl. 7:00 og slutter kl. 14:00.

Brug for pause og mad

Efter undervisning på både Cheke Chea og Primary

School var energien ved at være udtømt, så mens vi

ventede på maden, faldt vi om på sivmåtten i skyggen

fra træet med tempelblomster. Når maden var klar, ville

mor sætte sig på knæ og hviske, at der var mad, for sådan

er kulturen. Maden bestod af ugali og friske fi sk, der

enten var kogt eller stegt og bagefter puttet i oliesovs

med tomater og løg. Vi spiste kun med højre hånd, og fi k

med tiden hård hud på fi ngerspidserne fra den brandvarme

ugali.

Et svalende bad i søen

Efter mad og en time med en god bog, blev det så varmt

inde på værelset, at vi i selskab med vores yngre søskende

og veninder, ikke kunne overskue andet, end

at tage en dukkert i Tanganyika søen. Da vi kom ned til

søen, gjaldt det om at fi nde et sted, hvor der enten ikke

var fi skere, der ordnede deres net, eller kvinder der vaskede

både tøj, gryder og børn.

Udover at bruge eftermiddagen på at bade, spillede vi

også kort, havde besøg og generelt brugte vi meget tid

i selskab med familien. Lige inden det blev mørkt var tiden

til at tage dagens sidste bad, bag sivstakittet, under

åben himmel.

Filmaften

Når mørket faldt på, sad vi i petroleumslampens skær

og spiste aftensmad. Et par gange i løbet af ugen stod

aftenhyggen på en fi lm. Favoritten var Løvernes konge,

som blev set nok gange til at alle sang »hakuna ma-

4 5

Stranden i Kazovu

tata«. Efter tandbørstning blev der banket på døren til

toiletskuret, for at skræmme kakerlakkerne tilbage ned

i hullet. Når vores yngre søskende var puttet, gik vi selv

trætte i seng.

Oplevelser rigere

I løbet af en dag opstår der mange små oplevelser, som

vi altid vil have med os. Hverdagen i en tanzaniansk familie

er meget anderledes end familielivet i Danmark .

Så derfor føler vi os velsignet ved at have haft muligheden

for at opleve et liv langt fra det, vi hidtil har været

vant til. Det var en typisk dag i Kazovu, en hverdag for

vores familie, en oplevelse for os. ■

Filmaften i selskab med familien

Fotos: Anne Miriam Bøytler og Sara Brixen


| 06-2013

Af Knud Elmo Knudsen Missionær, Kipili

SEMINAR FOR EVANGELISTER I

KIPILI OG CHALA

Der var mødt 26 evangelister fra menighederne

langs søen frem til kursus i Kipili. Emnerne var højaktuelle:

Islam, ledelse, kirkens identitet, forkyndelse

og økonomi. Programmet var lagt meget stramt, hvilket

gjorde at de sidste punkter blev meget summariske.

Som undervisere var generalsekretæren for provinsen,

provsten for distriktet, præsterne og undertegnede.

Seminaret gentog sig i Chala med lige så mange deltagere,

og interessen for de valgte emner var stor. Underviserne

formåede at kæde det hele sammen til en

helhed, så evangelisterne forstod, at det ikke drejede

sig om enkeltstående emner, som skulle betragtes adskilte.

Islam

Islam er blevet et stigende problem i Tanzania, og der

har været fl ere konfrontationer mellem muslimer og

kristne. Nedrivning af moskeer, kirkeafbrændinger og

attentater mod kirkeledere. Lidt forbavsende i et land

der i sin konstitution påberåber sig religionsfrihed og

regeringens uafhængighed af religiøse retninger.

Hvis man tager et skøn over de forskellige religioners

tilslutning hos folk, ligger de kristne kirker absolut i

spidsen med ca. 45 %, mens islam kommer op med ca.

35 %. Hvis man derimod ser på den politiske indfl ydelse,

forholder det sig omvendt. Mellem 60 og 80 % af

lederstillingerne indenfor regering og politik er besat

af muslimer - et problem der først nu er ved at gå op for

det kristne fl ertal.

Det ledende parti CCM, som tog sin begyndelse allerede

før selvstændigheden, har sine rødder i islam.

Notater nedskrives omhyggeligt

Godt skjult under den socialistiske periode fra selvstændigheden

op til årtusindskiftet har den formået

at infi ltrere muslimerne i al ledelse med undtagelse af

hæren. Kristne har uden at bemærke det stemt på muslimske

ledere ud fra ideen om, at regeringen er upartisk

i religiøse sager - med andre ord socialistisk.

Med den vågnende selvbevidsthed er folk ved at få

øjnene op for, at der er noget galt, og da socialismen er

gået fl øjten, og markedspolitikken indført, er der kommet

en stigende opposition til regeringens politik. Nye

partier er godt på vej op, og der er stor sandsynlighed

Morgente med

søde kartofl er

for, at næste valg vil bringe en ændring i nogle af disse

forhold.

Gudsbegrebet

I dagligdagen mærkes ingen spænding eller misforhold

muslimerne og de kristne imellem. De har levet side om

side som naboer og endog venner ud fra devisen - Gud

er den samme og alles gud. Man har gjort Gud identitetsløs

pga. manglende viden om og forståelse af gudsbegrebet.

I den såkaldte dialog i Danmark og omegn

prøver man på samme måde at fratage Gud sin identitet,

så alle kan leve i fred og fordragelighed, fordi det hele

alligevel i sidste ende er et fedt. Men var det nu også

det, Gud ville, da han gav sig selv - ofrede han sig for

hver den som tror, at det er et fedt?

Det er så let at give løgnen en lille drejning, så den

kommer til at se knap så grel ud og får en snert af sandhed.

Hvis vi er villige til at gøre sådan, så har Jesus faktisk

givet sig selv for intet, og Gud har forspildt sig selv.

Vi kan ikke og må ikke ligge under for dem, der kommer

med den slags tåbeligheder, for så har vi forspildt vort

liv og er tilbage i håbløshed.

Kirkens og de kristnes identitet er grundet på, at Jesus

og kun Han er Vejen, Sandheden og Livet. Det er hovedbudskabet

i al forkyndelse og udgangspunktet for al

evangelisation. Derfor koncentrerer jeg mig altid om at

forklare disse ret simple ting på seminarer og kurser. Ud

6 7

af det grundlæggende udspringer så vore forskelligheder,

der gør os til moravians (brødremenighed), lutheranere,

anglikanere, katolikker, pinsefolk mm.

Brødremenighed, tradition og identitet

Hvor befi nder vi os i dette virvar af kirkeretninger?

Hvad gør, at vi netop er det ene eller det andet? Hvad

sker der, hvis vi begynder at blande tingene sammen?

Jeg brugte som eksempel en præstedragt herude - en

hvid præstekjole med et reb omkring livet med tre knuder,

og for dem der vil se ekstra fl otte ud en stola med

broderier. Hvad er meningen med at tilføje rebet med

de tre knuder, som symboliserer munkens kyskhedsløfter?

En præst herude skal være en gift mand. - Det

skal en evangelist i øvrigt også. - En stola bruges af den

lutherske/anglikanske kirke, men er ukendt i brødremenigheden.

Nu får man altså en præstedragt, der er uden

mening, og hvis symboler er modstridende - bare fordi

man synes den er fl ot.

Hvis vi bare gør det, vi synes er godt og klæder os,

som vi synes bedst om, taber vi vores identitet; traditionerne

bliver meningsløse. Ligesom i troen skal vi i

traditionen søge efter en meningsfyldt sammenhæng,

som kan være opbyggende for os selv og andre. Det er

et balanceakt, for der skal også være tale om meningsfyldt

fornyelse, så vi ikke går hen og bliver traditionsslaver,

for det er ligeså intetsigende.

Fotos: Knud Elmo Knudsen

fortsættes ->


| 06-2013

Af Eva og Jonas Fibiger Diemer Missionærer, Kipili

CAMPING I AFRIKA

Eva og Jonas Diemer er ansat som missionærer og udviklingsarbejdere

i anden fase af Primary Health Care Project

i Kipili. De skal bl.a. arbejde med sundhedsoplysning,

fortalervirksomhed og være med i udvidelsen af projektet

til Congo.

Det har igen regnet på afrikaner-manér, og vi måtte

have de nyindkøbte stive kineser-gummistøvler og

paraplyerne frem for at komme til aftensmad. Når der

sådan lukkes op for sluserne stiger vandstanden i fl oden

ca. 1,5 meter, og græsplænen forvandles til en sø.

Man bliver våd, selv »indendøre« (der er ingen dør) i de

små hytter, vi bruger som klasseværelse, så vi må tage

paraplyen frem selv derinde. Men det gode ved det hele

er, at solen har tørret tingene på rekordtid 10 minutter

efter. Jo mere det regner, jo smukkere bliver det. Majsene

har groet 20 cm, siden vi kom, og bette Anton er

helt væk i det høje græs, når vi går tur i bushen.

Sprogskole

Vi er på sprogskole på River Valley Campsite uden for

Iringa. Det er en campingplads, men vi er en del faste

beboere, som bor i hytter og som går på sprogskolen.

Vi har undervisning fra 8.30 til 13.30, så det er en kort

skoledag. Vi skal være gode til selv at øve om eftermiddagen

eller aftenen. Vi synes allerede, vi kan en del, og

at det går hurtigt. Vi har nogle gode undervisere, men

vi glæder os til at blive kastet mere ud i det, og få det

brugt i praksis, når vi fl ytter til Kipili.

Vi trives med campinglivet - dagene ligner hinanden, og

selvom vi ikke skal andet end at lære swahili og tage os

af børnene, så bliver det utrolig hurtigt weekend i løbet

af en uge. Weekenderne bruges på at øve ord, gå ture,

mere eller mindre vellykkede forsøg på indkøb i Iringa,

10

ET BUNDT BREVE...

Elly og Harry Jørgensen

Født i 1927 og i 1924

»Det er en bog, der gør os klogere på sygdommen

spedalskhed og arbejdet blandt de spedalske i

Sikonge. En bog, der udfylder et tomrum i missionens

historie og som sådan anbefales den.«

Vibeke Gravesen

Bogen: Et bundt breve fra Afrika fortæller historie,

af Elly og Harry Jørgensen og købes hos BDM:

74562233 eller BDM@dmr.org

Pris 130 kr. plus forsendelse, hvoraf de 50 kr. går

til spedalskhedsarbejdet i Sikonge.

Når det regner i Afrika - så regner det... MØDER

spille volleyball på den lokale engelske farm, gå i kirke,

klatre på klipper og smide sten i vandet.

Vuggestue

Vi var så heldige at have børnenes mormor med de første

seks uger. Derfor havde vi en rigtig god indgang til

livet her på skolen. Nu er mormor rejst hjem, men vi har

i stedet fået en lokal pige i huset, som børnene hurtigt

er blevet fortrolige med. Sjovt at se, at sprogbarriere

ikke betyder så meget for børnene som for os andre.

Anton er god til at vise, hvad han vil, og han og pigen

forstår hinanden udmærket. De taler også en sjov form

for »dan-hili« sammen og griner meget!

Vores kommende kollegaer

For nogle uger siden kom vores kommende kollegaer

lige et smut forbi campen på vej fra Dar es Salaam til

Kipili. Det var projektkoordinatoren Respice, en jordemoder

fra teamet og en driver. De var alle venlige, og

vi nød deres behagelige selskab, så nu kan vi rigtig se

frem til at mødes med dem igen inden så længe i Kipili.

Vi glæder os til at komme ned og se projektet og møde

resten af medarbejderne. ■

Foto: Martin Kristensen

STØT BDM

Giv gaver via BDMs hjemmeside www.bdm-dk.dk

NYHEDSBREV

Missionær Knud Elmo Knudsen

Fra d. 24. feb. til 11. april 2014 er Knud Elmo Knudsen til

rådighed for møder.

Kontakt BDMs sekretariat på 35 29 48 20 eller

bdm@bdm-dk.dk ang. møder med Knud Elmo Knudsen.

Modtag BDM´s nyhedsbrev på email,

tilmelding på www.bdm-dk.dk


Aftal et møde med:

Generalsekretær Erik Baun

eb@bdm-dk.dk el. 3529 4820

Projekt- og infosekretær Betina Fredensborg

Hoff mann bfh@bdm-dk.dk el. 3529 4820

Tidl. missionær Ingrid Markussen,

Christiansfeld, 6171 9825


Afsender:

BDM

Nørregade 14

6070 Christiansfeld

TIL BURUNDI OG KIGOMA

Igen er seniorvolontørerne Birthe og Kaj Bruun i Burundi for at afholde

to seminarer for medarbejdere i Brødrekirken i Burundi. Kirken

vokser, og mange har brug for undervisning. Rachel og Charles

Katale fra Kigoma i Tanzania er undervisere på de to seminarer.

Efter seminarerne i Burundi rejser Birthe og Kaj Bruun sammen

med Rachel og Charles Katale til Kigoma, hvor de sammen skal afholde

et seminar for kirkens evangelister. ■

Birthe og Kaj Bruun

Rachel og Charles Katale

Udgiveradresseret

Maskinel magasinpost

ID-nr. 42388

BDM

BRØDREMENIGHEDENS

DANSKE MISSION

More magazines by this user
Similar magazines