Voks i garnet, G-Star jeans og cook-attitude

ssp.samraadet.dk

Voks i garnet, G-Star jeans og cook-attitude

Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR)

Voks i garnet, G-star jeans og coolattitude

-

Men hvad er der egentlig inde under al indpakningen?

Nogle få perspektiver på ungdomsliv anno 2011

Vingsted, 22. marts 2011


Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR)

● Flere bekendte, lige så mange venner – men mere tid alene! –

perspektiver på fritidsliv!

● Holder det? Om de livsvigtige men skrøbelige venskaber

● De stakkels drenge og de seje – men stressede! - piger

● Fra patriark over “venner” til signifikante voksne

● Har TV2-nyhederne ret???? – om normer og værdier

● “I badet er der kontant afregning ved kasse 1 “ - om krop og

trivsel

● En række udfordringer til overvejelse


Perspektiver på fritidsliv


Hver dag Flere gange om ugen

Bruger internettet 75,8 21,1

Ser fjernsyn 72,5 22,1

Lytter til musik 78,5 16,0

Læser lektier 30,6 52,4

Er på Facebook 54,0 22,2

Er sammen med venner 28,2 48,0

Dyrker sport 27,0 43,1


Aktivitet 1995 2000 2005 2010

Internet - 28,6 75,1 96,9

Fjernsyn 95,1 95,6 90,8 94,6

Lektier 94,7 82,8 89,8 83,0

Venner 87,7 85,7 83,7 76,2

Sport 64,3 65,1 68,4 70,1

Fritidsarbejde - 46,0 35,3 30,5

Kæreste 22,3 25,8 15,6 13,6


Børne- og ungdomsliv i ”gamle

dage”

Ofte i flok

Børne- og ungdomsliv anno

2011

Færre flokke, mere tid alene og

flere bekendte, men lige så mange

venner!

Uorganiserede aktiviteter Faste aktiviteter

Tæt kontakt mellem yngre og

ældre

Mere sammen med jævnaldrende

og veldefinerede sociale roller Mange ”venner” i forskellige rum

Yngre lærte lege af de ældre De lærer af jævnaldrende, ”ældre”

søskende eller ved selv at være

”brugere”

Varierede legefomer Mindre variation i ”legeformer”


Unge lever primært i såkaldt ”beskrivende” eller

”manifestationskulturer” – men det halter lidt med evnen

til at analysere.

Det er den lamme, der leder den blinde…..

Hvis de mange oplevelser i ungdomslivet skal blive til

læring, er det nødvendigt med såkaldte rum for

refleksion. De rum opstår, hvor der er ”voksne” der tør

stille spørgsmål, uden at de selv behøver at sidde inde

med alle svarene!


Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR)

Ungdomslivet leves for det store flertal i et

dynamisk samspil mellem fysiske og virtuelle

arenaer. For flertallet gælder det, at de

oplever at være en del af en

sammenhængende historie

Disse arenaer lader sig ikke uden videre

grænsesætte: Relationerne ”online” indgår i

et gensidigt samspil med

relationerne ”offline”.

Skabelsen af den sociale identitet går på

tværs, og ungdomslivet leves i vid

udstrækning i et ”multivers”!


Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR)

• Venne-relationerne fremtræder, set udefra, som

komplekse og sammensatte. De udgør trygge

oaser men er samtidig også præget af

foranderlighed.

• Det unikke ved venne-relationer, i modsætning

til f.eks. forældrerelationer, er, at de skal

tilkæmpes og vedligeholdes!

• Historien skal vedligeholdes, og dermed giver

det også god mening hver time at opdatere sin

profil på FB eller sende 200 sms’er om dagen

med indholdet: ”Hvad laver du? Knuzz C


Mødesteder på nettet, hvor man primært kommunikerer

med eksisterende relationer – sekundært får nye

relationer

Man har en profil – brugernavn, billeder, data m.v. –og

noget tyder på, at en del har mange profiler. Af de 14‐årige

ser det ud til, at hhv. 170 pct. af pigerne og 150 pct. af

drengene har en FB‐profil (Nettendenser 2010)

Man skriver i hinandens gæstebøger og sender links.

Man kan klikke sig fra profil til profil og tjekke de andres

”venner” ud og måske få sig nogle nye.


Selvfremstilling

Udfordrende billeder handler om, at nogen ser mig

og bekræfter mig. Billedkommentarer fungerer

som ”her‐og‐nu”‐bekræftelse

Vigtigt at beskeder er offentlige. Idéen er jo, at

andre skal kunne se dem. Reelt fungerer skribenter

som medkonstruktører af hinandens identitet

Den bedste besked er ultimativt ”Jeg elsker dig”!

(Malene Larsen, AAU)


Vedligeholdelse af kontakt, herunder også mere

perifere kontakter.

Vedligeholdelse af ”socio-mentale” bånd

Mulighed for at drøfte temaer, som det kan være

svært at drøfte ”IRL”

”Chatvenner er anderledes end dem, man ser hver

dag. Fordi man ikke ser personen næste dag, kan

man sige nogle andre ting – måske åbne sig lidt mere,

for de siger det ikke videre til ens venner - men

selvfølgelig er det meget afhængigt af, hvor godt man

kender sine venner…” (Frederik, 14 år).


Netværkssider kan i nogen grad ses som

supplementer til de ”kontrollerede rum”,

de ofte bevæger sig i. I gamle dage

havde man huler, kældre og cykelskure - i

dag har man nettet.


Udfordringen opstår, når “… den sunde balance …” mellem

spil og anden social adfærd forrykkes eller aldrig

etableres!

Baseret på undersøgelser foretaget i USA, Australien og

Tyskland er der indikationer i retning af, at én ud af ti af

dem, der jævnligt spiller på nettet, udvikler en vis form af

afhængighed af at spille, og at gruppen er kendetegnet

ved lavere grad af sociale kompetencer, dårligere

resultater i skolen, overvægt af drenge osv.


“…Ved at sidde der dag ud og dag ind, bliver man jo

afskåret fra en normal social udvikling. Man kommer

ind i en isolation, hvor man på et pseudo‐plan oplever,

at man har kontakt med omverdenen, men det er en

kontakt ,man ikke kan reproducere ude i det virkelige

liv…” (Henrik Rindum)


Det kræver lidt modvægt, hvis man

primært oplever at være en del af en

“synes-godt om-kultur”.

Fokus på hvornår arenaer supplerer

hinanden, og hvornår de eliminerer

hinanden.

Det virtuelle rum er trygt, godt og det

regner ikke! Derfor skal man ikke være der

alt for lang tid, for sådan er virkeligheden

ikke….


Perspektiver på fritidsaktiviteter


Aktivitet Procent

Idræt 60,5

Klub 25,2

Ungdomsskole 16,4

Musikskole 13,6

Spejder 4,9

Kirkeligt ungdomsarbejde 3,7

Politisk ungdomsarbejde 1,7

Går ikke til faste

fritidsaktiviteter

15,2


Aktivitet 1995 2000 2005 2010

Idræt 64,3 62,5 65,2 60,5

Klub 37,6 36,7 28,5 25,2

Ungdomskole 30,7 22,2 20,5 16,4

Musikskole 12,8 10,5 10,5 13,6

Spejder 10,7 5,3 2,9 4,9

Går ikke til faste ak. - - - 15,2


Sport 62,8

Fritids- eller ungdomsklub 9,1

Musikskole 8,0

Ungdomsskole 3,0

Spejder 2,0

Kirkeligt ungdomsarbejde 1,0

Politisk ungdomsarbejde 0,7

Andet 13,3

I alt 100,0

Hvilken aktivitet bruger du mest tid på?


Det skal være sjovt 95,5

Det skal være spændende 91,8

At jeg er tilfreds med lederne 79,8

At jeg er sammen med mine venner 77,2

At der er tid til at hygge sig 76,1

At det er seriøst 73,9


Vil gerne udfordres noget mere 30,0

Vil gerne have flere spændende oplevelser 29,0

Vi gerne lære noget nyt 24,2

At det bliver mere seriøst 19,3

Vil gerne have nye venner 18,4

At der er mere tid til at hygge sig 15,9

Vil gerne have mere ansvar 7,0

Vil gerne have flere voksne at snakke med 1,6


Progression, det at jeg begynder at mestre

aktiviteten m.v. er afgørende vigtigt for, at en

aktivitet opleves som ”spændende” og ”seriøs”

også på lidt længere sigt.

Relationer kan medvirke til at fastholde i nogle

af de lidt trælse perioder, men i en tid hvor der

er mange andre måder at vedligeholde

venskaber på, holder dette ikke på lidt længere

sigt.

Hvis kvaliteten er for lav, og progressionen

mangler, så vælges aktiviteten som oftest fra.


Perspektiver på køn og socialisering


Flere drenge end piger har folkeskolen som deres

højest fuldførte uddannelse

Fler piger end drenge fuldfører gymnasiet

Flere drenge end piger vælger en erhvervsfaglig

uddannelse

Flere piger end drenge vælger en videregående

uddannelse


Erhvervsfaglig

uddannelse

Videregående

Udd.

Ingen erhvervskompetence

Kvinder Mænd

25,4 31,9

57,0 42,0

17,6 26,1


Når man vokser op med Ronaldo, Niklas Bendtner,

Anders Matthesen og LOC, kan man spørge sig selv om

det giver mening at satse på skolen

Mænd skal kunne tage ordet, komme med de sjove

bemærkninger, tage en chance – alt det som senere i

livet efterspørges af erhvervslivet, men som her og nu

giver dem problemer…

Det er lidt svanset at være et dydsmønster. Faglighed er

ikke noget, der skiltes med i drengegrupper, men det er

”konge”, hvis du klarer dig OK i skolen og er dygtig på

fodboldbanen.


Og så giver det jo meget god mening at læse lektier,

for man skulle jo nødig ende som Amalie.

At være engageret i skolen er en accepteret del af

pigekulturen.

Hvor pigers fællesskaber har fokus på det relationelle

– indlejret i venindegrupper præget af ”lukkethed”,

kommunikation, søgen mod intimitet og lighed – har

drengefællesskaber mere fokus på aktiviteter og

hierarkier, hvor evnen til at hævde sig på nogle

enkeltarenaer er det vigtige!

Piger er eksponenter for en kultur, hvor det gælder

om at være gode til det hele. Drenge vælger nogle få

arenaer, de satser på.


Machoinspireret bitchedness er også et ideal – men

det er ikke altid helt enkelt at kombinere med f.eks. at

være et dydsmønster i skolen….


Perspektiver på forældre og andre voksne


Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR)

Der er nogle meget klare forventninger til familien:

”Familien er der altid, om du så dræber hele verden. Jeg vil kunne

sige alt til min mor, hun vil stadig være min mor (…) Veninder har

man virkelig også brug for, men det er på en anden måde” (

Charlotte).

Familien er det stabiliserende element, som man altid kan vende

tilbage til:

”Mine forældre betyder rigtig meget for mig. Det er bare irriterende, at

jeg er så meget uvenner med dem, men så’n er det bare. Selvom jeg

ikke kan snakke så meget med dem, så ved jeg, at de bare er der,

f.eks. hvis jeg bliver droppet. Så kan jeg snakke med dem. Jeg tror

ikke, jeg vil gøre det, men jeg ved, at jeg kan.”

(Mikala).


”Jeg bruger min forældre til støtte og hjælp. F.eks. hvis jeg har svært ved

en opgave i skolen. Mine forældre er en pengeautomat. Hvis jeg mangler

noget, kan jeg få det af dem. Jeg gider ikke lave mad og vasketøj, og det

gør de jo. De er bare maskiner, deres hverdag er det samme. De sover,

arbejder, tager hjem og hører på vores mundlort… Ej, jeg var faktisk

meget sød ved mor i går. Hun fik lov til at se en film oppe på mit værelse.

Det var okay”

(Sebastian).

Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR)


63 pct. af dem, der bor sammen med to voksne er

foreningsaktive, mens det samme gælder 49 pct.

af dem, der primært bor med én voksen.

80 pct. af dem, der bor sammen med to voksne

oplever at få hjælp til lektier. 67 pct. af dem, der

bor sammen med én voksen, angiver at få hjælp.

32 pct. af dem, der bor med to voksne, læser

lektier hver dag. Det gælder 24 pct af dem, der

bor med én voksen.


Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR)

”Jeg har haft en veninde, der gik ud af sjette klasse, hvis mor ville

være veninde med hendes veninder og med hende. Og det har jeg

ikke lyst til at blive med min mor. Jeg vil hellere have en mor end en

veninde – veninder kan jeg nemt finde.”

Hvad betyder det så, at din mor er ”mor” for dig?

”Jeg kan fortælle hende, hvis der er et eller andet galt. Hun støtter

mig, hvis jeg spørger om hjælp, men hun sætter også grænser for

mig, selvom jeg hader det hver gang – stort set. At hun ligesom

opdrager mig, så jeg kan klare mig selv”.

Hvilke grænser?

Grænser for hvornår jeg skal være hjemme, og hvordan jeg skal

opføre mig. Jeg skal være hjemme halv ti i hverdagene. Det er fair

nok. I starten var det klokken ni. Det er fair nok, fordi så går vi i

seng ved halvellevetiden, og så har vi lige lidt tid, og de ved, jeg er

hjemme. Jeg kan godt se en mening med alle de grænser, mine

forældre sætter, selvom det ikke altid er lige fedt”

(Mathilde).


De oplever, at der ikke er tale om forhør

De ikke oplever, at der er tale om spørgsmål er

der bare bliver stillet pr. automatik

At det er OK at skyde samtaler “til hjørne”


“… I familier, hvor forældrene følger med i

børnenes aktiviteter, giver sig tid til at tale

med og lytte til børnene, er meget sammen

med dem i fritiden og sjældent skændes med

dem om lektier eller kammerater, er der

mindre kriminel adfærd, end der er I andre

familier”

(Balvig 2000)


Hvad ”bruger” man forældre til?

Snakker om, hvad der foregår i mit liv (88 pct.)

Snakke om fremtiden (83 pct.)

De siger, hvad jeg må, og hvad jeg (82 pct.)

ikke må i forhold til alkohol

Opstiller regler for, hvornår man skal (81 pct.)

være hjemme, f.eks. efter fester

Hjælper med lektier (79 pct.)

Henter og bringer mig til aktiviteter (68 pct.)

De giver mig lommepenge (67 pct.)

De giver mig gode råd i forhold (31 pct.)

til kærester og kærlighed


At få flere råd til, hvad jeg skal efter folkeskolen (38 pct.)

At de giver mig flere lommepenge (59 pct.)

At de stoler på at jeg overholder de

aftaler vi har lavet omkring alkohol

(42 pct.)

At de snakker med mig om, hvad der foregår

i mit liv

(37 pct.)

At få mere hjælp til lektier (36 pct.)

At snakke med dem om kærester og kærlighed (16 pct.)

At de i højere grad stiller krav om, hvornår (14 pct.)

jeg skal være hjemme


Det er først og fremmest de primære voksne,

forældrene, der har en afgørende funktion i

teenagernes liv.

De har først og fremmest faglige

forventninger, sekundært relationelle

forventninger til de sekundære voksne i

fritidslivet.

Deres forventninger til voksne hænger

sammen med deres erfaringer.


Hvem er de potentielle “signifikante voksne”, jeg

gerne vil have, at mit barn modellerer efter?

Unge har ikke brug for eksperter – men voksne,

der tør stille spørgsmål.

Opdragelse og samtaler med drenge er som

oftest “… mens vi gør noget...”


Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR)

De forventer, at forældrene indtager rollen som en

slags ”autoritative demokrater” – der kommer ned i øjenhøjde,

men som også rejser sig op igen.

Forventningerne til voksne er generelt, at de er til stede, sætter

grænser/siger fra, kan lytte og inddrage, være interesserede og

stille relevante spørgsmål ind i unges liv – uden at være ”nede

med dem”!


Direkte adspurgt forekommer klubpædagogen,

præsten, venindens mor og fodboldtræneren - på

2.holdet! - at være gode samtalepartnere, fordi de - i

modsætning til forældre og lærere! – repræsenterer

rimeligt magtfrie rum!

Giver det i SSP-regi mening i højere grad at

samarbejde med foreningslivet, fordi de voksne i

foreningen måske kan noget andet end forældre,

lærere osv.?


Perspektiver på, hvad der holder, og hvad der

ikke holder


Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR)

◦ At være kristen 91,3

◦ At være muslim 82,9

◦ At gå meget op i sit udseende 75,8

◦ At være homoseksuel 69,6

◦ At mene, der er for mange flygtninge/

indvandrere i Danmark 35,2

At ulovligt kopiere computerprogrammer/musik/film

31,2

At mene, at danskere er bedre

end udlændinge 11,8

At gøre grin med andres religion 7,3


Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR)

Pct.

At begå selvmord 6,9

At slå nogen 5,7

At have to kærester på samme tid 5,0

At lyve over for en ven 3,2

At nogen lyver over for dig 2,1

At svigte sine venner 1,5

At stjæle f.eks. slik og tøj i en butik 1,4

At begå indbrud 1,4

At begå hærværk 1,4


Drenge:

20,0 pct. af drengene angiver, det er okay at mene, at danskere er bedre end

udlændinge i sammenligning med 3,9 pct. af pigerne.

7,9 pct. af drengene angiver, det er okay at slå nogen i sammenligning med

3,6 pct. af pigerne.

44,0 pct. af drengene angiver, at det er okay at mene, at der er for mange

flygtninge/indvandrere i Danmark i sammenligning med 26,9 pct. af pigerne.

3 pct. af drengene angiver, det er i orden at gå indbrud i sammenligning med

0,0 pct. af pigerne.

8,6 pct. af drengene angiver, det er okay at have to kærester på samme tid i

sammenligning med 0,9 pct. af pigerne.

42,0 pct. af drengene mener, det er OK ulovligt at kopiere

computerprogrammer/musik/film i sammenligning med 21,6 pct. af pigerne.

13,1 pct. af drengene mener, det er okay at gøre grin med andres religion i

sammenligning med 2,0 pct. af pigerne.


Piger:

83,0 pct. af pigerne angiver, det er okay at være

homoseksuel i sammenligning med 56,0 pct. af

drengene.

91,5 pct. af pigerne anfører, det er okay at være

muslim i sammenligning med 74,2 pct. af

drengene.

95,5 pct. af pigerne angiver, at det er okay at være

kristen i sammenligning med 86,6 pct. af drengene.


Alt er til forhandling, men gælder det også unges værdier? Hvis man

sammenligner med ”Generation Happy?”-undersøgelsen fra 2005 i

forhold til, hvad der er okay, og hvad der ikke holder, så er der to

meget klare tendenser:

Retten til at være forskellig er uantastet: Andelen af unge, der

oplever, det er OK at være kristen, muslim osv., er den samme som

for fem år siden.

Eleverne forholder sig langt mere afvisende over for kriminel adfærd.

1,4 pct. synes det er OK at stjæle eller begå indbrud, mens tallet var

6,0 pct. i 2005.

Teenagerne agerer langt fra i et værdimæssigt eller moralsk ”vakuum”

– de unge er i højere grad ”strammere” i forhold til etisk adfærd:

Den værdi man oplever at kunne italesætte er, at det er vigtigt at

behandle andre ,som man gerne selv vil behandles, og det er bl.a.

derfor, det ikke holder at slå op med kæresten over sms.


Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR)

Det store flertal praktiserer ”god stil”, når

det gælder internet og mobil. De er med

på, hvad man kan sms’e, og hvad der skal

siges ”F2F”:

”Du skal ikke slå op over mobil” (Filip).

Tobias supplerer: ”Ja, det er taberagtigt…

Så har du ikke nok nosser til at stille dig

over for hende og sige: Din lede so”

(Tobias).


Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR)

De tror ikke på store ord, politikere, præster og eksperter, der i går sagde, at

de skulle spise fisk og i morgen siger, de skal spise fugl

De tror ikke på en ”stor historie” men på den ”lille historie” – nemlig på sig

selv og mennesker omkring sig, der fremtræder autentiske.

Værdiformidling knytter sig langt mere til ortopraksi: De rigtige handlinger -

end til ortodoksi: De rigtige ord.

Relationelle kompetencer er ikke noget man læser sig til!


”Der er kontant afregning ved kasse 1, når vi

går i bad” – perspektiver på trivsel


Procent

Næsten hver dag 6,8

Ofte 19,1

En gang imellem 35,5

Sjældent 25,9

Aldrig 10,1

Ved ikke 2,6

I alt 100


Primært piger oplever at være stressede!

Ofte Af og til Sjældent/a

ldrig

Dreng 18,1 29,7 48,8 3,4

Pige 33,1 41,0 24,1 1,8

Ved ikke


(…) Jeg bryder sammen, når jeg ikke planlægger. Så

hober det hele sig op. Så bryder jeg sammen og

græder. Det har jeg prøvet flere gange.

Hendes veninde supplerer:

Jeg brød sammen i efterårsferien, fordi jeg kørte mig

selv for hårdt. Jeg tænkte, at jeg skulle nå alt det, jeg

ikke nåede i hverdagen, og det kunne jeg bare ikke.

Og nu har jeg planlagt, at jeg trækker stikket

fuldstændigt ud i den kommende weekend. Jeg tager

til Nordsjælland, og så efterlader jeg al elektronik

derhjemme, fordi så kan jeg bedre slappe af.

(Piger, 2.g)


Er I stressede?

Jeg ved ikke, om jeg nogensinde har været

stresset – det tror jeg egentlig ikke. Der kan jo

være situationer, hvor der er nogle ting, man gerne

vil, men bare er nødt til at prioritere anderledes,

men stresset – det tror jeg sgu ik! Vi har haft travlt

og mange lektier, men der altså mere til at stresse

mig.

(Dreng, 1.g)


Ofte En gang i

mellem

Sjældent/

aldrig

Drenge 3,8 17,9 76,2

Piger 11,6 32,6 53,7


Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR)

To tilgange til kroppen:

De, der i et eller andet omfang er ambitiøse omkring deres krop

og som derfor bruger tid på træning, er bevidste omkring

ernæring og som har evnen til en vist ”fremtidsdisciplinering”….

De, der, særligt blandt pigerne, er kendetegnet ved at være

inaktive og derfor bruger meget tid på sofaen.


23 pct. af pigerne angiver, at de vejer for meget

og 31 pct. “lidt for meget”

10 pct. af drengene angiver, at de synes, de vejer

for meget og 13 pct. “lidt for meget”

Iflg. Sundhedsstyrelsen er 14 pct. af drengene

overvægtige. Det samme tal for piger er 10 pct.!


”Jeg har det også ret dårligt med min krop men er ret glad

for mit udseende. Jeg er egentlig ret selvglad, og jeg har

rigtig mange billeder af mig selv. Jeg har måske 1500

billeder af mig selv på min computer. Jeg har et billede af

mig selv på min mobil og som pauseskærm på min

computer, og så putter jeg tit et billede af mig selv som

baggrund på andres mobiler.

Jeg har ikke altid været så selvglad, det er efter jeg har

begyndt at være sammen med Sanne. Så har jeg fået

mere selvtillid men er også blevet dummere i skolen… Jeg

er meget pæn på billeder. Men jeg synes, jeg er ret tyk.

Jeg skal også begynde at løbe med min bedste veninde.

Man kan skjule meget med tøj, og jeg synes, jeg ser federe

ud, når jeg ikke har tøj på. Og så er jeg ret lav. Jeg er 152

og vil meget gerne være 160. Jeg er blevet drillet men

mest for sjov. Jeg går ret meget op i mit udseende, står op

kl. seks hver morgen for at gå i bad og ordne mit hår. Jeg

har altid make-up på i skole, det er kun, hvis jeg har

øjenbetændelse, at jeg ikke har noget på” (Lea)


8 pct. af drengene og 15 pct. af pigerne fravælger

fritidsaktiviteter, der indebærer efterfølgende bad

Hhv. 6,6 pct af drengene og 15,4 pct. angiver at ville sige

ja, hvis de blev tilbudt et plastickirugisk indgreb, og hhv.

16,1 og 23,5 pct. ville måske sige ja…..

Når man ser på alle de faktorer, der har betydning for

vores oplevelse af “det gode liv”, ser det ud til, at krop er

den enkeltfaktor, der har størst betydning for, hvordan vi

har det!


”…socialpædagogikken må være

fremtidsorienteret og fokuseret på udvikling af

kompetencer, der gør barnet og mennesket i

stand til at håndtere en uforudsigelig verden i

konstant forandring. En verden med værdi- og

normskred, individualisering, selviscenesættelse

og relationsudtynding…”(Dion Sommer)


At vi ikke er så religiøse….

“Åh, ikke en kælling til” – om behovet for

mange fagligheder….

At vi skaber rum for refleksion

At vi lader os inspirere af andre – men

tænker selv….for ungdomspædagogik er

altid indlejret I en helt specifik kontekst….

More magazines by this user