Gasteknik nr. 5, november 2009 [PDF] - Dansk Gas Forening

gasteknik.dk

Gasteknik nr. 5, november 2009 [PDF] - Dansk Gas Forening

Gasteknik

Tidsskrift fra Dansk Gas Foreningnr. 5 • 2009

WGC 2009: Naturgassen

skal redde jordens klima


Sådan forandrer vi energien

Vores moderne livsform byder på masser af

spændende udfoldelsesmuligheder, men medfører

også et stort energi forbrug. Der er ikke længere

grund til at tvivle på, at vores livsform påvirker klimaet

på grund af CO2-udled ningen som følger

med energiforbruget. Selv om Danmark er en lille

spiller i det store verdensbillede, har vi alle – også

i DONG Energy – et ansvar for at holde energiforbruget

så lavt som muligt, for at skåne miljøet

mest muligt. Som energiselskab har vi et særligt

ansvar for at producere energien så miljøvenligt

som muligt, og det ansvar tager vi ikke let på. Vi

vil tredoble vores produktionskapacitet af vedva-

Mere energi, mindre CO 2

rende energi inden 2020. Det er i sig selv en stor

udfordring. Men selv med denne tredobling vil

kraftværkerne fortsat være en nødvendig og central

del af energi forsyningen i mange år fremover

– for at sikre en stabil energiforsyning. Derfor skal

vi finde effektive måder at ned bringe CO2-udled ningen fra kraftværkerne. Vi har fjernet næsten

alle andre affaldsstoffer fra røgen, og nu arbejder

vi på CO2-udfordringen. Vores langsigtede mål er

klart: At levere stabil energi uden CO2. Et højt mål

måske, men hvis man vil nå højt, er man også

nødt til at stræbe højt. Og vi er allerede godt på

vej til at forandre energien.

DONG Energy er en af Nordeuropas førende

energikoncerner med hovedsæde i

Danmark. Vores forretning er baseret på

at fremskaffe, producere, distribuere og

handle energi og tilknyttede produkter i

Nordeuropa. Vi beskæftiger omkring

6.000 medarbejdere og omsatte for over

60 mia. kr. (ca. EUR 8,2 mia.) i 2008.

For yderligere information,

se www.dongenergy.com.


I n d h o l d

Gasteknik nr. 5

november 2009 • 98. årgang

3

4

5

6

8

10

11

13

14

15

16

17

18

19

20

21

Leder: Next stop

Nyborg Strand

Statoil købt ud af

Naturgas Fyn

Fald i energiforbrug

og CO 2 -udledning

Eftersynsordningen for

kedler skal forenkles

Sådan finder vi de

ikke anmeldte kedler

WGC: Naturgassen

får øget betydning

WGC: Naturgassen

skal ”redde” verden

Gasmuseet igen på

verdenskortet

ECO-designkrav

til gaskedler

Nyt samarbejde i

servicebranchen

Naturgassens bidrag til

drivhuseffekten

135 installatører

meldt til politiet

Dansk tilladelse til

Nord Stream projektet

Gasselskaber og DGC

udstiller ved topmødet

Danske farver på WGC

Next stop Nyborg Strand

”Next Stop”-bevægelsen kulminerede for 20 år siden, da 3.000

unge drog til Moskva for at udfordre det daværende kommunistiske

regime. Helt så dramatisk bliver det dog næppe, når mange af DGF’s

medlemmer og gæster drager mod Nyborg Strand d. 19. november

2009 for at deltage i foreningens traditionsrige årsmøde, der i år har

det superaktuelle tema Når den danske naturgas ebber ud.....

Men parallellen holder fint for så vidt angår den russiske vinkel,

for Rusland spiller som bekendt i dag en afgørende rolle for vores

fælles globale gasfremtid. Med rådighed over omkring 1/4 af verdens

samlede gasreserver indtager det statsdominerede Gazprom en

afgørende position på den globale gasscene.

Gazproms største aftagere er Tyskland, Italien og Frankrig, men

direkte eller inddirekte er alle EU’s 500 mio. indbyggeres energimæssige

velfærd afhængig af, at gassen fortsat strømmer uhindret

og i rigelige mængder fra de russiske felter. Det gælder i dag, hvor

Gazprom leverer 1/4 af EU’s gasforbrug, og det vil gælde i stigende

grad i de kommende år, hvor denne andel vil vokse betydeligt.

Så sent som på Verdensgaskonferencen i Buenos Aires den 6. oktober

i år understregede Gazproms topchef Alexei Miller, at udviklingen af

de russiske gasreserver vil fortsætte med uformindsket styrke, nye rørledninger

til Europa (North Stream og South Stream) vil blive bygget,

og der bliver sat fuldt tryk på den russiske eksport af LNG. Han konkluderede,

at det 21. århundrede vil blive naturgassens århundrede.

Indtil videre klarer Danmark sig uden russisk gas, og vi kan forvente

at være selvforsynende en række år ud i fremtiden. Men hvor

længe? Og hvad gør vi så, når den danske naturgas ebber ud?

Hvad indebærer de kontrakter, DONG Energy allerede har indgået

med Gazprom? Hvilken rolle kan LNG komme til at spille? Vil

biogas batte noget som erstatning for naturgas? Og skal vi måske ligefrem

fremskynde afviklingen af naturgassen som led i overgangen

til det fossilfri energisystem?

Det er nogle af de spørgsmål, der vil blive rejst og helt eller delvis

besvaret - eller i det mindste grundigt debatteret - på årsmødet.

Vi vil se på sagen gennem de politiske briller, ud fra et leverandørsynspunkt,

med systemansvarliges særlige baggrund, og debatten

bliver uden tvivl livlig.

Velkommen ombord - next stop Nyborg Strand!

Ny direktør i Dansk Shell Sponsorer for Gasteknik:

Indlagt i bladet:

8 sider om årsmødet

Forsidefoto: Russiske GazProm overgik

alle med en imponerende stand med

skøjteshow på WGC 2009 i Buenos Aires.

(Foto: Jean Schweitzer, DGC)

Af Palle Geleff,

formand for Dansk Gas Forening

L e d e r

Gasteknik nr. 5 • 2009

3


K o r t n y t

Fiskere frygter gaslager-udvidelse

Lokale fiskere og andre omkring Limfjorden

frygter døde fisk i tusindvis,

hvis Energinet.dk får tilladelse til at

pumpe 16,8 millioner tons salt ud i

Limfjorden i forbindelse med en planlagt

udvidelse af gaslageret i Ll. Torup

nord for Viborg med 50%. Det svarer til

en forøgelse med ca. 200 mio. m 3 .

Sagen er i høring lige nu, men fritidsfiskere

og andre omkring Limfjorden

frygter, at selskabet vil tyvstarte med en

testkørsel af pumpeanlægget på pumpestationen

ved Virksunddæmningen.

Men fiskere og andre kan tage det helt

roligt, forsikrer Energinet.dk.

”’Vandet kommer kun rundt i rørsystemet,

og det er simpelthen for at se, om

pumpeanlægget og rørsystemet er blevet

renoveret på den rigtige måde, siger

kommunikationsdirektør i Energinet.

dk, Hans Mogensen til DR Midt&Vest.

Ifølge formand for Fritidsfiskerforeningen

i Virksund, Sigvald Fihl, var der ingen

fisk i området 10 år efter, at DONG

i 80erne etablerede de første gaslagre.

Fald i overskud på energieksport

Danmark havde i 2008 igen et stort,

men faldende, overskud på udenrigshandlen

med energivarer. Overskuddet

er opgjort til 22,1 mia. kr. mod 25,8

mia. kr. i 2007, oplyser Energistyrelsen.

Eksport af energiteknologi og -udstyr

voksede i 2008 til 64,0 mia. kr. fra 54,0

mia. kr. i 2007 - en stigning på 19%.

Siden er det dog gået hastigt ned ad

bakke. Nye tal fra DI Energibranchen

viser, at eksporten af energiteknologier

er styrtdyrket fra april/maj 2008 til

april/maj i år. I tørre tal er der tale om

et samlet fald på 30% i alt for energiteknologierne,

mens den øvrige vareeksport

er faldet med cirka 22 pct.

»Teknologi-eksporten rammes især,

fordi teknologierne er en del af meget

kapitalintensive investeringer, som er

yderst følsomme over for de finansieringsproblemer,

som krisen har skabt,«

siger direktør for DI Energibranchen,

Anders Stouge til Ingeniøren.

Kun til Kina er eksporten stadig i vækst

med 23% – hvilket er langt kraftigere

end den øvrige vareeksport. Eksporten

af energiprodukter og -udstyr udgør

en stor andel af Danmarks samlede

vareeksport. Andelen voksede til 10,8%

i 2008 mod 9,7% året før.

4 Gasteknik nr. 5 • 2009

Statoil købt ud af Naturgas Fyn

Statoil Danmark A/S og Gazelle

A/S, som er et selskab i Naturgas

Fyn koncernen, har aftalt, at Gazelle

A/S erhverver Statoil Danmark

A/S’ 50% ejerandel i Statoil

Gazelle. Den endelige handel

forventes gennemført ultimo

oktober 2009.

Parterne har aftalt ikke at

offentliggøre købesummen for

aktierne. Aftalen får ingen praktisk

betydning for Statoil Gazelles

kunder, som vil have uændrede

aftale-, leverings- og kontaktforhold,

oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Statoil Gazelle er Danmarks

tredjestørste gashandelsselskab.

Selskabet forsyner cirka 40.000

kunder inden for alle kundekategorier

med naturgas, og selskabets

markedsandel i Danmark

udgør omkring 15 procent.

Statoil Gazelle blev stiftet i

2003 som et joint venture mellem

Naturgas Fyn ved datter-

selskabet Gazelle A/S og Statoil

Danmark A/S og har siden 2006

været ejet ligeligt med ejerandele

på 50 procent til hver.

Administrerende direktør

Bjarke Pålsson, Naturgas Fyn A/S,

fortæller til Erhvervsbladet.dk

om handlen:

”Dette køb understreger vores

fokus på at ekspandere gasforretningen.

Købet af Statoils ejerandel

giver en øget mulighed for

at udnytte Naturgas Fyn koncernens

samlede kompetencer

på tværs af organisationen samt

hurtigere beslutningsprocesser.

Samarbejdet med Statoil

Danmark A/S har dog historisk

haft stor værdi for Statoil Gazelle

og Naturgas Fyn. Det var ikke

mindst i forbindelse med den fulde

markedsåbning i 2004 gavnligt

med en stærk partner med

stor erfaring med international

energihandel på et konkurrencemarked”,

siger han til bladet.

Distributionstariffer øges 8,25%

HNG I/S og Naturgas Midt-Nord

I/S har fastlagt de nye tariffer for

distribution, der træder i kraft

den 1. januar 2010, fremgår det

af selskabernes hjemmeside.

Ændringerne medfører en prisstigning

på 8,25 %. Tarifferne er

anmeldt til Energitilsynet.

Prisen på transport afhænger

af den mængde, der transporteres.

De første op til 20.000 m 3

er de dyreste. Her bliver prisen

1,195 kr, pr. m 3 + moms.

Ved leverancer over 35 mio.

m 3 er distributionstariffen så lav

som 0,178 kr. pr. m 3 + moms.

Kunder, der kun bruger naturgas

til madlavning, betaler et årligt

gebyr på 435 kr. plus moms.

Gebyret skal dække de direkte

omkostninger til administration.

Tilsvarende har DONG Energy

fra 1. oktober 2009 fastsat distributionstariffen

til 1,395 kr. pr.

m 3 + moms for et forbrug op til

20.000 m 3 . i 2008 var tariffen

1,114 kr./m 3 .

I oktober 2009 var den sam-

lede gaspris for almindelige

forbrugere (variabel tarif) ifølge

Energinet.dk på 7,71 kr./m 3 hos

HNG/MidtNord, 7,98 kr. hos

DONG Energy og 8,03 kr. hos

Statoil Gazelle.

Beløbene er inkl. moms, distribution

og afgifter.

10% til energibesparelser

Forhandlingerne om øget indsats

på energibesparelser mellem

Klima- og Energiministeriet samt

net- og distributionsselskaberne

inden for naturgas, elektricitet og

fjernvarme vil medføre væsentlige

ekstraudgifter for selskaberne.

Disse ekstraudgifter vil blive

afspejlet i en tilsvarende stigning

af distributionstarifferne og vurderes

til et tillæg på ca. 10% for

alle slutforbrugere.

Når resultatet af forhandlingerne

med Klima- og Energiministeriet

er kendt, vil betydningen

for distributionsbetalingen i 2010

blive offentliggjort på HNG’s og

Midt-Nords hjemmeside.


Fald i energiforbrug og CO 2 -udledning

Forbruget af olie og kul faldt,

mens forbruget af vedvarende

energi og naturgas voksede en

smule i 2008. Dermed faldt udledningen

af drivhusgasser. Det

fremgår af Energistatistik 2008,

som Energistyrelsen offentliggjorde

28. september.

Det faktiske energiforbrug faldt

2,2% fra 862 PJ i 2007 til 844 PJ i

2008. Faldet skyldes både et skift

fra nettoeksport til nettoimport

af el, der har medført et fald i de

danske kraftværkers brændselsforbrug

og et fald i det endelige

energiforbrug.

Det samlede fald i forbruget

dækker over faldende forbrug

af olie og kul, mens forbruget af

vedvarende energi og naturgas er

vokset svagt.

Det korrigerede bruttoenergiforbrug

faldt ligeledes i 2008

med 1,1% til 864 PJ mod 873 PJ

i 2007. I forhold til 1990 er det

korrigerede bruttoenergiforbrug

steget med 5,4%

I samme periode er BNP i faste

priser vokset 42,7% Dermed krævede

hver BNP-enhed i 2008 26%

mindre energi end i 1990.

Det endelige energiforbrug

faldt 1,5% fra 684 PJ i 2007 til

673 PJ i 2008. Dette skyldes et

fald i energiforbruget i produktionserhvervene

på 2,4%, et fald i

energiforbruget til transport på

1,2% og et fald i husholdningernes

energiforbrug på 1,1%.

Mere vedvarende energi

Det svagt voksende forbrug af

vedvarende energi og det faldende

samlede energiforbrug betød,

at andelen af vedvarende energi

atter steg i 2008 - fra 18,2% til

18,7%. Produktionen af el baseret

på vedvarende energi udgjorde i

2008 26,7% af den indenlandske

elforsyning. Heraf bidrog vindkraft

med 18,3%.

Fald i CO 2 fra energiforbrug

De faktiske CO 2 -udledninger fra

energiforbruget faldt i 2008 med

5,5%. Korrigeret for udenrigshandel

med el og klimaudsving faldt

CO 2 -udledningerne med 2,1% i

2008. Siden 1990 er de korrigerede

danske CO 2 -udledninger fra

energiforbrug faldet 15,3%.

En foreløbig opgørelse af Danmarks

samlede faktiske udledninger

af drivhusgasser viser et fald

fra 2007 til 2008 på 4,3% og et

samlet fald i forhold til basisåret

på 7,2%. Heri er indregnet en

forøget udledning af drivhusgasser

på 0,6 mio. ton som følge af

den ændrede vurdering af det

fossile indhold i affald.

Den samlede faktiske udledning

af drivhusgasser er foreløbig

opgjort til 64,4 mio. ton CO 2 -

ækvivalent i 2008. Heraf er 26,5

mio. ton udledt inden for det

kvoteregulerede område.

Større produktion af gas

Den danske produktion af råolie,

naturgas og vedvarende energi

m.m. faldt med 1,6% i 2008 til

1119 PJ. Faldet skyldes et fald i

olieproduktionen på 7,5%, hvorimod

produktionen af naturgas

steg med 9,1% fra 2007 til 2008.

Selvforsyningsgraden for energi

var i 2008 uændret i forhold til

2007 på 130%. Det betyder, at

energiproduktionen var 30%

højere end energiforbruget.

Markant fald i gassalg i 2009

Udviklingen ser ud til at fortsætte

i 2009, hvor det faktiske

energiforbrug i første halvår er

faldet med 1,9% i forhold til

første halvår af 2008. Korrigeret

for nettoimport af el er energiforbruget

faldet 3,5%.

Energiproduktionen i første

halvår af 2009 er faldet med

11,0%. Produktionen af naturgas

er faldet med hele 23,5%, mens

råolieproduktionen faldt 5,2%.

Produktionen af primær energi

var 12,8% lavere i 2. kvartal 2009

end i 2. kvartal 2008. Råolieproduktionen

er faldet 7,3%, mens

produktionen af naturgas er faldet

hele 25,9 % pga. et markant

faldt i eksporten af naturgas.

Kilde: Energistyrelsen

Kh oe ra t d en ry

t

DONG finder gas ved Shetland

DONG Energy og partnerne Faroe Petroleum

og First Oil Expro bekræfter et

gasfund i Glenlivet licensen i området

vest for Shetlandsøerne, fremgår det af

en investormeddelelse 15. september.

DONG Energy er operatør med 80%

ejerandel af licensen. Licensen er

placeret tæt på Laggan og Tormore gasfundene,

hvor DONG Energy ejer 20%.

”Foreløbig analyse indikerer en netto

gaskolonne på 201 fod og fremragende

reservoirkvalitet,” skriver Faroe Petroleum

i en pressemeddelelse, men tilføjer,

at det endnu er for tidligt at fastslå de

kommercielle perspektiver i fundet.

Samlet har DONG Energy andel i licenser

i mere end 8.000 km 2 i området vest

for Shetlandsøerne og i tre af de største

fund gjort i området de senere år.

Kilde: Dong Energy

Mere gas fra Nordsøen

Dansk Undergrunds Consortium, DUC,

øgede i september udvindingen af gas

fra sine felter i den danske del af Nordsøen

med godt 10,5% til 630 mio. Nm 3

fra 570 mio. Nm 3 i august. I september

2008 var det tilsvarende tal 580 mio

Nm 3 , oplyser Mærsk Olie og Gas, der er

operatør på felterne.

Udvindingen af olie har derimod været

svagt faldende. Knapt halvdelen af

rettighederne ejes af Shell (46%), mens

A.P. Møller – Mærsk selv har 39% og

Chevron de sidste 15%.

Ny Åben Dør ansøgning

Energistyrelsen har modtaget ansøgning

fra Devon Energy Netherlands

BV om tilladelse til efterforskning og

indvinding af olie og gas i Åben Dør

området i henholdsvis Nordjylland og

Nordøstsjælland. Ansøgeren er et fuldt

ud ejet indirekte datterselskab af Devon

Energy Corporation.

Plan om LNG-terminal i Gøteborg

Gasnor og Göteborg Energi har planer

om at opføre en terminal til flydende

naturgas (LNG) i den svenske havneby

i 2011. Målet er at begynde levering af

LNG i 2013. De to selskabene har udset

den enorme skibstrafik til og fra Gøteborg

som potentielle kunder på grund

af skærpede miljøkrav i Østersøområdet

fra 2015. I 2007 blev der bunkret 1

mio. tons tung fuelolie i Gøteborg.

Gasteknik nr. nr. 5 • 5 20092009 5

5


K e d e l e f t e r s y n

Eftersynsordningen for kedler skal forenkles

Målet er at få en ordning, som branchen bakker op om, og som giver de

ønskede energibesparelser.

Den lovpligtige eftersynsordning

for kedler og varmeanlæg har eksisteret

siden 2006. Desværre har

ordningen aldrig rigtig udløst de

forventede energibesparelser.

Dette har mange årsager, bl.a.

at Energistyrelsens ambitioner har

været meget høje, samt at branchen

har manglet incitament til at

gå helhjertet ind i ordningen.

Derfor besluttede vi i starten af

2009 at igangsætte en proces for

at revidere og ikke mindst forenkle

kedelordningen. Vores mål

er at få en ordning, som branchen

bakker op om, og som giver

mening for forbrugerne samtidig

med, at den generer så mange

energibesparelser som muligt.

Planen er at have en ny model

klar i starten af det nye år.

Den eksisterende ordning

Eftersynsordning for kedler og

varmeanlæg fungerer ikke optimalt.

Det konkluderer Energistyrelsen

bl.a. fordi, der er indberettet

meget få eftersyn.

Vi har imidlertid troet, at

årsagen var startvanskeligheder,

samt at der i bekendtgørelsen er

en tidsfrist til udgangen af 2010

for udførelse af engangseftersyn

af varmeanlæg over 15 år. Men

tiden er ved at løbe ud. Vi må

konstatere, at det ikke er muligt

at nå alle de omfattende lovpligtige

eftersyn inden fristens udløb.

Derfor har vi startet arbejdet med

at revidere ordningen.

I starten af året inviterede

Energistyrelsen de enkelte brancheforeninger

på området til

møder for at høre deres hold-

6 Gasteknik nr. 5 • 2009

Af Rikke Marie Hald,

Energistyrelsen

ning til eftersynsordningen samt

deres bud på, hvordan den kan

komme til at fungere. Vi talte

med DEBRA, OSS, Skorstensfejer

Lauget, DS Håndværk og Industri,

TEKNIQ samt OR-sekretariatet.

På møderne fik vi mange konstruktive

kommentarer og gode

ideer at arbejde videre med. Vi

fik også et meget positivt indtryk

af en branche, som rigtig gerne

vil arbejde med en lovpligtig

eftersynsordning samt være med

til at identificere muligheder for

energibesparelser.

Branchens gode indspil

På møderne kom det frem, at

branchen mener, at den eksisterende

ordning er for kompliceret.

Deres forslag lød enstemmigt

på, at en rådgivning om udskiftning

af kedlen kun skal finde

sted, når det er rentabelt og giver

mening. Derudover mente flere

af brancheforeningerne, at de

tekniske eksperter ikke er fuldt

kvalificeret til at foretage engangseftersynene

samtidig med,

at eftersynene ikke kan passes

ind i deres normale arbejdsgang

i forbindelse med de frivillige

serviceeftersyn.

Desuden opfordrede branchen

Energistyrelsen til at være mere

håndfast i forhold til håndhævelse

af reglerne. På nuværende

tidspunkt er det ikke muligt at

afdække, hvem der undlader

lovpligtigt eftersyn, da der ikke

eksisterer en database over landets

kedelbestand.

Branchen udtrykte ved møderne

bekymring for, at det hidtil

havde været dem, der skulle bære

informationsindsatsen om de

lovpligtige eftersyn. De understregede,

at hvis en ordning skal fungere

fremadrettet, er der behov for

en lang større informationsindsats

fra Energistyrelsens side.

I forhold til oliekedler mente

branchen, at der ikke kun skal

være fokus på energirådgivning,

men også driftsrådgivning bl.a.

med en årlig kontrolmåling af

oliefyrede anlæg, så det kan vurderes,

om anlægget kører energimæssigt

korrekt.

Kravene til ny model

Med branchens gode forslag

in mente gik Energistyrelsen i

forsommeren i tænkeboks for at

opstille en model, der kan bruges

som udgangspunkt for en revidering

af ordningen. Ved udformning

af den nye model har Energistyrelsen

lagt vægt på at skabe

en ordning, der giver mening og

værdi for forbrugerne.

Derudover skal den nye model

naturligvis opfylde kravene i

EUs bygningsdirektiv til eftersyn

af kedler og varmeanlæg, samt

anvise mindst de samme energibesparelser

som den eksisterende

ordning.

Endelig har det også været

vigtig for Energistyrelsen at en

ny ordning bygger på elementer

i den eksisterende, bl.a. at

de allerede uddannede tekniske

eksperter fortsat kan bruge deres

beskikkelse samt at de beregningsværktøjer,

der eksisterer,

kan genbruges i et eller andet

omfang.


Branchen skal hjælpe

Energistyrelsen præsenterede

modellen for branchen på et fællesmøde

inden sommerferien.

Hovedlinjerne i modellen er,

at der skal være fokus på at få

registreret kedelmassen, samt kun

at udføre beregninger og forslag

til udskiftning af kedler, hvor det

virkelig kan betale sig.

Stemningen var positiv, og der

var umiddelbart opbakning til

det foreslåede. Der blev nedsat en

koordineringsgruppe, som skal

hjælpe med at få detaljerne i en ny

ordning på plads. Gruppen havde

det første møde lige efter sommerferien.

Her kom vi lidt tættere på,

hvad indholdet skal være.

I forhold til oliekedler er det,

der arbejdes ud fra i øjeblikket, at

der skal være et årligt tjek, som

først og fremmest skal indeholde

en energimåling. Den skal udføres

af en teknisk ekspert, som

kan være servicemontør eller, der

hvor der ikke er årlig service, af

en skorstensfejer.

Registrering i database

Ved første besøg efter bekendtgørelsens

ikrafttrædelse skal den

tekniske ekspert lave en registrering

af kedlen og indberette

oplysningerne til Energistyrelsen.

Hermed skabes grundlaget for en

database over landets oliekedler.

Derudover skal særlig ineffek-

tive kedler have foretaget et engangsenergieftersyn.

De ineffektive

kedler identificeres f.eks. ud

fra en negativliste sammenholdt

med resultatet af kontrolmålingen.

Eftersynet vil i store træk

ligne det eksisterende regelmæssige

5 års eftersyn og blandt andet

indebære forslag om udskiftning

af oliekedlen til en ny.

Eftersynet skal munde ud i en

rapport. Sammen med rapporten

får kunden udleveret uddybende

skriftligt materiale, som vejleder

i muligheder for udskiftning til

anden varmeforsyning f.eks. varmepumpe

eller solvarme.

Gaskedler slipper

For små gaskedler vil der, lige

som nu, ikke blive krav om noget

regelmæssigt energieftersyn.

Det regelmæssige energieftersyn

hvert 4. år for store gaskedler

vil også udgå. Kravet til et udvidet

engangsenergieftersyn af

gaskedler vil, lige som for oliekedler,

afhænge af, om kedlen er

ineffektiv f.eks. ud fra en negativliste.

Ligesom oliekedlerne skal

gaskedlerne registreres centralt,

så Energistyrelsen har mulighed

for at vurdere, om gaskedler gennemgår

de lovpligtige eftersyn.

Denne registrering vil formentlig

komme til at foregå gennem gasdistributionsselskaberne.

Generelt for hele ordningen

skal der fremadrettet være mere

K e d e l e f t e r s y n

Små gaskedler slipper fortsat for

regelmæssige energieftersyn.

(Arkivfoto: Jens Utoft)

fokus på information fra Energistyrelsen

side. Der arbejdes på

at lave en kampagne vedrørende

energibesparelser i forhold til

varmeinstallationer.

Derudover er det hensigten at

lave en særlig hjemmeside, hvor

kedelejere vil have mulighed for

at bruge data fra energieftersynet

af kedlen til at beregne besparelser

ved udskiftning til anden

varmeforsyning.

Det videre arbejde

Det videre arbejde med revidering

af eftersynsordningen vil

foregå henover efteråret, så der

forhåbentligt kan træde en ny bekendtgørelse

i kraft ved årsskiftet.

Der nedsættes undergrupper til

koordineringsgruppen med repræsentanter

fra brancheforeningerne,

der skal arbejde med detaljerne

i en ny ordning. Bl.a. vil der

blive en gruppe, der arbejder med

indholdet i eftersynet af oliekedler

og én der arbejder med detaljerne

i eftersynet af gaskedler.

Parallelt vil Energistyrelsen se

på mulighederne for at indføre

en form for virksomhedsgodkendelse

som erstatning for den

individuelle beskikkelse.

Indtil en ny bekendtgørelse

træder i kraft kører den nuværende

ordning videre. Dem, der får

udført 5 års regelmæssigt eftersyn

eller engangseftersyn af varmeanlægget

vil blive undtaget for

engangsenergieftersyn i en nye

ordning.

Energistyrelsen ser frem til at

samarbejde med branchen om en

ny ordning!

Gasteknik nr. 5 • 2009 7


K e d e l r e g i s t r e r i n g

Sådan finder vi de ikke anmeldte kedler

DONG Energy er nu kommet tættere på en løsning af problemet ved hjælp

af kundedatabasen i SAP-systemet.

Problemet med de ikke anmeldte

kedler blev nævnt første gang i

Gasteknik 1 i starten af 2008.

Jeg kommenterede det alvorlige

problem i Gasteknik 2 i april

2008.

Dengang nævnte jeg, at en løsning

var på vej i DONG Energy.

Jeg påstod, at vi havde alle de

registreringer, der var nødvendige

for at løse problemet, og det har

nu vist sig at være rigtigt.

Lige siden problemet blev

kendt, har vi arbejdet med det, og

der er siden fundet og anmeldt et

antal installatører til Sikkerhedsstyrelsen.

Fast rutine

Der er måske nogle installatører,

der har fået en bøde, men problemet

er ikke løst, før gasselskaberne

indfører en fast rutine til at

finde synderne.

Ved de årlige sikkerhedseftersyn,

bliver der kun fundet et

lille antal på under 0,5% af de

kontrollerede kedler. Tilfældig

kontrol som sikkerhedseftersyn

8 Gasteknik nr. 5 • 2009

Af Carsten Nielsen og

Susan K. Hansen,

DONG Energy

duer ikke, til denne opgave.

Statistik

Dansk Energi Brancheforenings

statistik fra 1. kvartal 2009 viser,

at afvigelserne nu er på 8 %, eller

400 kedler. Det er efter min

vurdering langtfra godt nok, der

findes alt for få.

Ikke anmeldte kedler skal

findes indenfor 4 år, ellers er det

ikke anvendeligt som grundlag

for bevis, hvis der skal foretages

en anmeldelse til Sikkerhedsstyrelsen.

Det er muligt, at de glemsomme

VVS installatører har

strammet op på procedurerne,

men dem, der af princip ikke

anmelder, gør det stadig ikke og

bliver sjældent opdaget indenfor

en rimelig tidsperiode.

Gule vvs-Installatører

Som oplysning kan jeg fortælle,

at der findes to forskellige kategorier

af vvs-installatører:

Dem der er registreret hos Sikkerhedsstyrelsen,

og dem der står

på de gule sider.

Kunderne finder ofte vvs-installatøren

på de gule sider uden

mistanke om, at han måske ikke

må udføre gasinstallationer.

En nål i en høstak

At finde ikke anmeldte kedler,

kan opfattes som at finde en nål

i en høstak. Helt så svært er det

dog ikke, men det kræver en målrettet

indsats.

Jeg har i samarbejde med Susan

Hansen, som er SAP ansvarlig

for installationsregistreringen,

arbejdet med at udvikle et søgeværktøj,

der kan finde de ikke

anmeldte installationer.

SAP er et stort system, og det

har taget lidt tid at udvikle søgeværktøjet,

men de seneste prøvekørsler

har vist bedre og bedre

resultater. Nu er det muligt at få

30 – 40 % rigtige på udtrækslisterne,

og det synes vi er OK.

At vi ikke kan få 100 % skyldes,

at nye vinduer, nyt tag og

isolering, brændeovn, varmepumpe

og tomme huse giver

Udtræksbillede

Udfyldt med

ønsker til den

rapport, som er

brugt i Holbæk.


K e d e l r e g i s t r e r i n g

Uddrag af kontrol i Holbæk. Der er i alt udtrukket og sorteret 87 installationer.

Der blev fundet 35 uden anmeldelse - de hvide linier. De grønne er OK installationer, i alt 52.

De blå viser en installation, hvor der er skiftet og anmeldt kedel 30-01-2009.

samme besparelse som en udskiftet

gaskedel.

Fleksibelt program

Udtræksprogrammet i SAP er

meget fleksibelt og kan anvendes

meget målrettet mod et geografisk

område, et fabrikat eller bestemte

årstal. Det er også muligt

at vælge den besparelsesprocent

som ønskes.

Dette betyder, at det nu er

muligt at udtrække de kedler, der

skal indgå i kontrolpartierne til

sikkerhedseftersyn 2010, efter

besparelsesprocenten.

Resultat af prøvekørsel

Et uddrag af resultatet er vist med

kommentarer fra den seneste

prøvekørsel i Holbæk.

Resultatet viser, at det er muligt

at finde det, man søger. Kontrollen

er udført som udvendigt

tilsyn, hvor det kun er aftrækket,

der er kontrolleret.

Det er en hurtig måde, som

også omkostningsmæssigt er billigt

for gasselskaberne.

Vi er lidt overraskede over, at

der i vores område er så mange

kedler, der ikke er anmeldt. Der

er sjusket hos nogle installatører,

og nogle er meget glemsomme.

Erfaringen fra årets prøvekørsler

viser imidlertid også, at det

ikke kun er på Sjælland, at de

ikke anmeldte kedler skal findes.

Der er simpelthen ikke installationer

nok.

Der er stor forskel på, hvad der

er fundet i de forskellige geografiske

områder. Der er områder med

meget få udtrukne, og et enkelt

helt uden fundne kedler.

Vort bud er, at der formentlig

findes 1100 ikke anmeldte kedler

hos DONG Sjælland.

Aftale med Sikkerhedsstyrelsen

Efter aftale med Sikkerhedsstyrelsen

vil vi i DONG Energy benytte

det nye program til udtrækning

af sikkerhedseftersyn i 2010.

Det betyder, at vi kommer til

at gennemføre nogle flere sikkerhedseftersyn.

Kravet er nemlig,

at antallet af kedler i de enkelte

kontrolpartier skal suppleres op,

hvis der er monteret en ny kedel i

stedet for den, der var forventet.

Når vi bruger det nye udtræksprogram

til at udvælge de 550

sikkerhedseftersyn, der skal kontrolleres

i 2010, er det min vurdering

at vi ville finde omkring 200

kedler, der ikke er anmeldt.

I 2009 er der på det nuværende

program fundet 1. Dette viser

svagheden ved det nuværende

system.

Ved at arbejde med udtræksprogrammet,

vil der efterhånden

være gode muligheder for at

finde alle synderne. Det kræver

bare en målrettet indsats.

Udvikling af systemet

Ved at bruge systemet, vil der

også vise sig nogle nye veje,

således at snyderi kan minimeres.

Med de rigtige bøder, vil det heller

ikke kunne betale sig ikke at

anmelde fremtidens kedler.

Er der nogen, der har gode

ideer til forbedringer, hører vi

gerne fra jer.

Gasteknik nr. 5 • 2009 9


W G C 2 0 0 9

Naturgassen får øget betydning

Indtryk fra Verdensgaskonferencen 2009 i Buenos Aires, Argentina.

WGC 2009 kom flot fra start i

Buenos Aires’ ”Luna Park Stadium”,

da godt 3500 deltagere fra

81 lande overværede Argentinas

karismatiske præsident Christina

Fernández de Kirchner holde et

blændende indlæg om den globale

økonomiske krise og energisektorens

betydning for genopretningen

af verdensøkonomien.

Hun skar knivskarpt igennem

krisens årsager (eksplosion i den

fiktive økonomi) og slog fast, at

energisektoren - og især naturgassen

- vil være afgørende for at

løbe verden i gang igen og skabe

ny vækst og fremgang.

Præsidenten var helt klart

lyspunktet i en noget langtrukken

åbningsceremoni, der i øvrigt

bar præg af manglende sammenhæng

og ringe teknik.

10 Gasteknik nr. 5 • 2009

Af Peter I. Hinstrup,

Dansk Gasteknisk Center a/s

Fremtidssikret

INDUSTRI-

VARM E

der dur!

LUFTVARME

STRÅLEVARME

CELSIUS

360

INDUSTRIVARME

VEST 75 68 80 33 ØST 45 85 36 11

L

- på gas

eller vand

www.hfas.dk

HEWI

T E L T H A L L E R

S T Å L H A L L E R

S T I L L A D S E R

L I F T U D L E J N I N G

Gasteknik

Argentinas præsident Christina

Fernández de Kirchner.

(Foto: Jean Schweitzer, DGC)

Masser af substans

Det var bestemt ikke tilfældet for

resten af konferencen. Tingene

fungerede fint, og der var masser

af substans og endda en del nyt

at hente fra de mange indlæg.

Interessen samles naturligt

nok især om ”keynote speaches”,

som tager temperaturen på den

globale gasindustri og giver en

god fornemmelse af stemning og

trends i sektoren.

Og på trods af krise, faldende

afsætning, lave priser og stigende

miljøpres er stemningen gennemgående

optimistisk.

Alexey B. Miller, GazProm

Chairman, lovede Europa, at

GazProm fortsat vil levere varen,

både mht. investeringer i nye felter

og i nye rørledninger (North

Stream i Østersøen og South

Stream i Sydeuropa).

Nye forsyningskilder

Der er som tidligere stærk fokus

på forøgede LNG-leverancer (som

Gazprom også vil tage sin del

af), og som noget nyt på denne

konference taltes der intenst om

”unconventional gas reserves”.

Reservesituationen i USA er

under hastig forandring, med

stærkt forbedrede muligheder for

egenforsyning gennem udnyttelsen

af ”unconventional gas

reserves”.

Naturgassen bliver det 21.

århundredes energiform - naturgassen

vil bane vejen for den

vedvarende energi - dette var

budskaberne, man hørte igen og

igen.

Low carbon future

Naturgassen skal kombineres

med sol, vind og biometan og

udnyttes til bla. mikrokraftvarme,

der rigtig bliver en succes, når

man kombinerer den med elbiler:

”Natural Gas Goes Renewable”.

IEA og alle andre spår forsat

vækst i den globale gasanvendelse,

en vækst der vil overstige væksten

i energiforbruget i øvrigt.

Naturgas er vejen til ”a low carbon

future” var det klare budskab

til konferencens mere end 3500

deltagere.


Af Aksel Hauge Pedersen,

DONG Energy

Naturgassen skal ”redde” verden

- Et middel til at fremme fornybar energi og reducere CO 2 -

udledning fra brug af kul, fremgik det WGC-konferencen.

Verdensgaskonferencen afslutter

det arbejde i IGU (International

Gas Union), der har foregået de

sidste tre år.

Fra Danmark deltog denne

gang ”kun” 35 personer (der plejer

at være op til 100 delegerede

fra DK).

Min primære opgave, relateret

til konferencen, har gennem de

seneste tre år været at være sekretær

for en international arbejdsgruppe

med fokus på anvendelse

af naturgas (dansk formandskab

v. Jean Schweitzer, DGC).

Som supplerende opgave i

gruppen har jeg skullet lede arbejdet

omkring temaet ”How can

Renewable support the Naural

gas Industry” – og at forberede og

afholde en workshop over dette

tema på verdensgaskonferencen.

Den fremtidige forsyning

På konferencen var der ikke megen

tale om reduktion i fremtidigt

gasforbrug. Tværtimod var

naturgassen værktøjet, der skal

udfase brugen af kul.

Godt nok er de globale ressourcer

angivet til kun 60 år, men

der forventes at blive fundet nye

ressourcer, og den fremtidige

gasstruktur vil blive baseret på

LNG (flydende naturgas) som

kan transporteres over lange

afstande – på samme måde som

olie transporteres i dag – nemlig

ad søvejen.

LNG markedet vil øges med 5 –

10 millioner tons LNG/år. I 2008

var forbruget af LNG på 170 MTA

(Million tons/år). LNG udgør

p.t. 7% af det globale gasforbrug,

men vil øges til 30% i 2030. 42

MTA kommer alene fra Qatargas.

Langvarige kontrakter

Ruhrgas, Eni, og RWE har kontrakter

med Gazprom om leverancer

til Tyskland, Italien og

Frankrig, der rækker frem til 2035

– kontrakter der hver for sig er på

15 – 20 milliarder m 3 /år.

Også Danmark er blandt de

lande, der fremover vil importere

russisk gas, idet DONG Energy

har indgået en kontrakt med Gazprom

om gasleverancer et godt

stykke ud i fremtiden.

I diverse indlæg fra ”spidserne”

fra selskaber som Gazprom,

Ruhrgas, GDF, Petrobas, ENI, Gaz

Natural o.s.v hørte vi, at selvom

gasforbruget i Europa (EU 27) er

410 MTO/år – det samme som for

tre år siden – vil Europa satse på

naturgas som fremtidens brændsel

– men selvfølgelig samtidigt,

at der i 2020 skal der være 20%

fornybar energi, mod dagens 7%.

Den fossile energi, der skal

droppes er kul – andelen af naturgas

vil fortsat øges. Gasforbuget

i Europa er dog faldet med 7% i

2009 (i relation til 2007), forventningerne

for 2010 er, at forbruget

stabiliseres på niveau for 2009,

men herefter er der kun en vej –

nemlig opad.

Jf. presidenten for Total (Frankrig)

er der gas fra eksisterende

felter til 60 år endnu + 35 år med

nye felter + 20 år ny teknologi =

115 år.

Olien rækker til 33 år med den

W G C 2 0 0 9

Aksel Hauge på talerstolen i Buenos

Aires. (Foto: Jean Schweitzer, DGC)

nuværende produktion + 17 år

fra nye felter + 20 år med heavy

oil fra Canada og Venezuela + 50

år med ny teknologi = 120 år.

Overkapacitet for LNG

Den aktuelle transportkapacitet

til LNG (400 BCM/år) overstiger

p.t. langt behovet for transport

(300 BCM/år). Det giver et pres

på markedet for transport af LNG

– men også garanti for forsyningssikkerhed.

Præsidenten for TOTAL udtrykte

stor skepsis for fremtiden. Der

var p.t. en ”gasboble” med meget

lave priser – der havde været

tale om prismæssige reduktioner

med en faktor 5 (hvilket vel også

gælder for oliepriserne), og man

forventede ikke at være på fode

igen før 2012 til 2013. Derfor er

det i dag utroligt svært at skaffe

kapital til nye projekter.

Også præsidenten for det iranske

gasselskab Azizollah Ramazani

”brokkede” sig over mangelen

på kapital. Iran har verdens næststørste

gasreserver (efter Rusland),

men kan ikke låne penge til at

udbygge felter og infrastruktur.

Relativt mange indlæg behandlede

naturgas i transportsektoren.

> > >

Gasteknik nr. 5 • 2009 11


W G C 2 0 0 9

Aksel Hauge Pedersen benytter

en af de sjældne pauser i de

mange møder i Buenos Aires

til at nedfælde sine indtryk til

læserne af Gasteknik.

(Foto: Jean Schweitzer, DGC)

Naturgas skal

redde verden...

Et kendt – og fortærsket tema i

den danske naturgasdebat – hvor

DK som bekendt stadig er eneste

land i Europa uden biler på

naturgas. Men globalt set betyder

det mere og mere. For blot 15 år

siden var der ca. 1 million biler

på naturgas – nu er der 10 millioner

biler. I Argentina alene 1,5

millioner biler. Hvornår mon DK

melder sig på banen?

Fornybar energi - et tilløbsstykke

Den tidligere omtalte workshop

”How Renewable can support

the Natural Gas Industry”, som

jeg havde ansvaret for at sammensætte

og lede, blev et tilløbsstykke.

Og med god grund, synes

jeg selv, da det var lykkedes at

overtale virkelige eksperter på

området fra Portugal, Spanien,

Tyskland, Schweiz, Frankrig og

Japan til at stille op.

Hvor de fleste tekniske sessioner

kun havde deltagelse af 50

– 100 personer blev ”Renewable

sessionen” et tilløbsstykke med

et fuldt besat mødelokale (100

personer) + 30 - 40 personer, der

måtte stå udenfor og lytte på.

Om ikke andet fortæller det,

at de fleste nok har set skriften

på væggen – det er ikke naturgas,

der er fremtidens fuel - det er fornybar

energi (selvom kongressens

hovedbudskab nok var betydeligt

mere i naturgassens favør).

Workshoppen indeholdt først

en global orientering over temaet

”Renewable and Natural Gas”.

Altså en global orientering om,

hvorledes man ved samdrift kan

12 Gasteknik nr. 5 • 2009

optimere udnyttelsen af naturgas

og fornybar energi.

Herefter eksempler fra primære

lande som Spanien (naturgas i

kombination med solenergi),

Japan (naturgas i kombination

med biogas og solvarme) samt

Svejts og Tyskland (anvendelse af

naturgas/biogas til transport).

Behov for standarder og støtte

Workshoppen blev afsluttet med

en rundbordsdiskussion, hvor

såvel produktion, transport og

anvendelse af fornybar energi – i

sammenhæng med naturgas -

blev debatteret.

Alle var enige om, at netop

dette tema skal der satses på i

fremtiden. De efterlyste lovgivning,

nye støttemuligheder og

standarder for området. I min

konklusion af workshoppen

fremhævede jeg, at temaet fremover

bør være ”How Natural Gas

can support Renewable Energy”.

Som kuriosum skal bemærkes

at jeg - da arbejdet med at forberede

workshoppen blev igangsat

for to år siden - havde foreslået

hovedtemaet: ”How Renewable

can help the Natural Gas Industry

to survive?”

Denne overskrift var ved at

skabe international krise i IGU,

idet russerne havde nægtet at

deltage i verdensgaskonferencen,

hvis denne overskrift ikke blev

ændret – hvilket da selvfølgelig

også skete.

Bortset fra dette fortalte den

nye formand for den tekniske

komite i IGU – Mr. Ho Sook Woh

fra Petrona, Malaysia – at netop

kombinationen af naturgas og

fornybar energi bliver et ”hot topic”

for den kommende verdensgas

konference i Malaysia i 2012.

En del af løsningen

Ved flere sessioner stillede jeg

spørgsmålet, om man ikke havde

lagt mærke til, at kloden har et

CO 2 -problem og – i stedet for at

bruge løs af naturgassen – burde

have mere fokus på en effektiv

udnyttelse af gassen og løbende

erstatning af naturgas med vedvarende

energi.

Svaret var hver gang, at man jo

erstatter kul – og derfor reducerer

CO 2 -udslippet – så ikke mange så

et problem i den stigende anvendelse

af naturgas.

De mange indlæg om ”gasbobler”,

lavere gasforbrug og nye ukonventionelle

gasreserver efterlader

da også indtrykket af, at naturgasindustrien

igen er på vej frem.

Ved Verdensgaskonferencen

i Amsterdam i 2006 var det helt

andre dystre forudsigelser. Mange

kunne dengang se bunden af gasreserverne

– og klimaeffekten var

noget, man tog alvorligt.

Ved denne konference kunne

bunden af gasreserverne end ikke

anes – og naturgassen skal igen

have et image som et ”grønt”

brændsel.


Af Jens Utoft, Gasteknik

Gasmuseet igen på verdenskortet

Gashistorisk udstilling på WGC 2009 i Buenos Aires i samarbejde med

udenlandske museer og samlinger styrkede internationalt netværk.

Gasmuseet i Hobro fik styrket

sine internationale kontakter som

initiativtager til og arrangør af

en udstilling om gassens historie

ved verdensgaskonferencen WGC

2009 i Buenos Aires.

”Vi blev utroligt godt modtaget

af både vore argentinske værter

og af de mange besøgende fra det

meste af verden”, fortæller gasmuseets

leder Hanne Thomsen

efter hjemkomsten.

Udstillingen omfattede en

stand på 52 kvm. og blev gennemført

i samarbejde med museer

og gashistoriske samlinger i

Polen, Frankrig, Spanien, Chile

og værtslandet Argentina, ligesom

der var bidrag fra Sverige.

For tre år siden stod Gasmuseet

bag en tilsvarende udstilling på

WGC2006 i Amsterdam med det

formål at opbygge et internationalt

gashistorisk netværk. Med

udstillingen i Argentina er dette

netværk omtrent fordoblet.

Denne gang havde ”Global Gas

Historical Network” af de argentinske

værter fået tildelt en gratis

stand på den store udstilling i

forbindelse med konferencen, der

i år var på godt 15.000 kvm. - og i

øvrigt totalt udsolgt.

22 plancher

Museumsleder Hanne Thomsen

havde sammen med to medlemmer

af bestyrelsen for museets

støtteforening, Gashistorisk

Selskab (Jacob Fentz og Jens

Utoft), indsamlet og bearbejdet

det historiske materiale til i alt

22 plancher, der sammen med

museumsgenstande fra Metrogas

og GasNatural i Argentina udgjorde

udstillingen på Gasmuseets

stand.

Nogle af plancherne fra udstillingen

i Buenos Aires vil i øvrigt

kunne ses på Gasmussets udstilling

ved Dansk Gas Forenings årsmøde

i Nyborg 19.-20. november,

hvor Hanne Thomsen opfordrer

besøgende til at tilslutte sig det

gashistoriske netværk. Men også

til at tegne sig som personlige

medlemmer af museets støtteforening,

Gashistorisk Selskab.

Grundlaget skabt i Japan

Grundlaget for udstillingerne

og netværket blev skabt tilbage

i 2003 af Gasmuseets formand

Bent Kornbek, da han deltog i

verdensgaskonferencen i Japan

som næstformand for Naturgas

Midt-Nord.

W G C 2 0 0 9

Sammen med den Internationale

Gas Unions daværende

danske generalsekretær Peter K.

Storm lykkedes det Bent Kornbek

og Jacob Fenz fra Naturgas Midt-

Nord på Verdensgaskonferencen

i Tokyo at overtale de hollandske

værter til at give plads for en udstilling

om gassens historie.

Udstillingen i Amsterdam blev

en succes og udløste en invitation

fra de argentinske værter for dette

års konference om en tilsvarende

udstilling i Buenos Aires.

Allerede i 1997, hvor København

var vært for den 20. WGC

havde Gasmuseet en mindre

udstilling om den danske gashistorie,

der også blev besøgt af

Kronprins Frederik.

Plancherne og billeder fra udstillingen

kan i øvrigt ses på det

gashistoriske netværks hjemmeside,

www.gashistory.org.

Gasmuseets leder Hanne Thomsen ses her sammen med den øverst ansvarlige

for WGC 2009, Eduardo Ojea Quintana. (Foto: Jens Utoft)

Gasteknik nr. 5 • 2009 13


B r a n c h e n y t

ECO-designkrav til gaskedler

er lige om hjørnet

Det haster med at få ønskede ændringer gennemført.

- Interesseorganisationerne er på mærkerne.

De nye ECO-design krav for

gaskedler skal ifølge tidsplanen

vedtages i begyndelsen af det

kommende år, sandsynligvis med

en overgangsperiode på et års tid.

Der bruges derfor mange

anstrengelser i denne tid hos de

forskellige interesseorganisationer,

f.eks. European Heating

Industry og Marcogaz på at få

afværget de bestemmelser, som

energibranchens parter synes er

uhensigtsmæssige.

I Danmark har repræsentanter

for gasselskaberne, DGC, Tekniq

og DEBRA haft møder og har

påpeget en række forhold i oplægget

til ECO-designgrundlaget,

som kan give ret uheldige energimæssige

følger på kedelområdet,

hvis de ikke ændres.

På den baggrund har der været

drøftelser med Energistyrelsen,

som varetager de officielle danske

interesser over for Kommissionen,

om mulighederne for ad den

vej at få de ønskede ændringer i

ordningen.

Negative effekter

på energibesparelser

Det foreliggende oplæg til ECOdesignkrav

vil i nogle år åbne op

for gaskedler med lavere energieffektivitet

end de nuværende danske

krav, ikke mindst for småkedler

under 10kW, hvor kedler med

åben forbrænding og pilotflamme

ikke kan afvises i Danmark.

På længere sigt skærpes kravene,

så en del af de nuværende Amærkede

kedler ikke kan installeres

uden supplerende vedvarende

14 Gasteknik nr. 5 • 2009

Af Jørgen K. Nielsen,

Dansk Energi Brancheforening

energi, f.eks. solvarme.

Det vil give en merudgift for

forbrugerne på måske 30-35.000

kr. Så mange forbrugere kunne

tænkes at udskyde udskiftning af

deres gamle kedel af denne årsag.

Begge effekter giver en negativ

effekt på energibesparelserne.

Gaskedler i overstørrelse

Der lægges meget vægt på natsænking

i beregningen af ECOenergieffektiveteten

for gaskedler.

Men for at opnå en synlig besparelse

ved natsænkning, skal der

sænkes i mange timer.

Det kræver en hurtig genopvarmning,

og det betyder, at kedlen

skal have en stor kedelydelse,

måske 2-2½ gange større end vi

bruger i dag, og fremløbstemperaturen

skal også være højere.

I ECO-design beregningerne

kræves en kedel på 30 kW for

at kunne passe ind i et normalt

dansk énfamiliehus.

Det vil helt klart give en negativ

effekt på energiforbruget.

Det ser endvidere ud til, at

gulvvarmeanlæg helt er blevet

overset. Her kan der i hvert fald

ikke natsænkes.

Uoverskuelig

energimærkning af gaskedler

Den foreslåede systemtankegang

betyder forskellige energimærker

for den samme kedel, afhængigt

af valg af varmestyring, husets

energiforbrug og evt. supplerende

varmekilder.

Det betyder, at forbrugerne får

en uoverskuelig energimærkning

ECO-design energimærkning af

gaskedler skulle gøre det enkelt

for forbrugerne at vælge den

mest energirigtige kedel. Men der

er risiko for en ordning med en

uoverskuelig energimærkning og

negative effekter på energibesparelserne.

af kedelprodukterne, som det kan

være svært at forholde sig til.

I realiteten kan energimærket

først beregnes, når det samlede

system er valgt, og energistatus

for det aktuelle hus kendes.

Det er endvidere en forholdsvis

kompliceret beregning, som en

vvs’er sandsynligvis ikke vil gå

om bord i.

Lidt optimisme er der dog

plads til:

På det seneste ser det ud til, at

der er fundet lydhørhed i Kommisionen

for at forenkle og tilrette

ECO-designordningen, så det

ser lidt bedre ud med hensyn til

at få energi- og kedelbranchens

ønsker indarbejdet i grundlaget

for ordningen.

Præcist hvor meget, der kan

ændres på dette stadie, vides ikke

endnu.

Men vi håber på, at anstrengelserne

giver et brugbart resultat.

I ”Udstillernes time” på DGF’s

årsmøde 19.-20. november vil

der blive givet en mere detaljeret

status på ECO-design ordningen.


Af Nils Lygaard,

TEKNIQ

Nyt samarbejde i servicebranchen

Branchemøder på tværs af organisationerne trak fulde huse

til møder om ny kedelsynsordning.

Servicebranchen på olie/gasområdet

og de organisationer, der

har dette segment som medlemmer,

har med succes i fællesskab

gennemført en række informationsmøder

i begyndelsen af

efteråret.

Initieret af blandt andet en

række møder mellem Energistyrelsen

og brancheorganisationerne

i forbindelse med en

besluttet revision af den eksisterende

kedeleftersynsordning blev

tanken født, at det måske var en

mulighed at tilbyde den samme

informationspakke til alle.

Arbejdet med revision af ordningen

pågår p.t. og forventes

afsluttet primo 2010. Imidlertid

arbejdes der med en række ideer,

som er lagt på bordet.

TEKNIQ, DS Håndværk &

Industri, DEBRA og OR-udvalget,

som alle har deltaget i arbejdsgrupperne

under Energistyrelsen,

planlagde over sommeren en

række fælles branchemøder for

servicebranchen, der har trukket

3-400 personer.

Temaerne på møderne var:

• Oplæg til en mulig kvalitetssikringsordning

på gasservice

• Fokus på problemer med gasaftræk

• Orientering fra Sikkerhedsstyrelsen

omkring autorisationer

og kompetente virksomheder

• Oplæg fra Energistyrelsen til

en revideret for varmeproducerende

anlæg

• BR08 krav til/muligheder for

anvendelse kedeleftersynsordning

B r a n c h e n y t / G a s h i s t o r i e

• ECO-design direktivets krav

til energieffektivitet af CEmærkede

aftrækssystemer for

oliefyrede anlæg

• Nye krav til sløjfning af nedgravede

olietanke

• Information omkring det nye

”Videncenter for energibesparelser

i bygninger”

Møderne var tilrettelagt således,

at både olie og gas områderne

var dækket, men også

således, at der var mulighed for

at deltage alene i det område af

mødet, hvor den særlige interesse

for virksomheden lå.

Tilfredshed med samarbejdet

Det var helt nyt, at branchen gik

sammen for at stable sådan et

arrangement på benene, og der

blev fra alle sider udtrykt tilfredshed

med disse, idet det blev

fremhævet, at de fungerede som

en styrkelse af hele branchen.

Fra arrangørside er det blevet

fremhævet, at en samlet indsats

på området har sikret et bedre

fremmøde, skabt det nødvendige

volumen for en debat, samt at

det på denne måde har været

muligt at tiltrække de dagsordenssættende

oplægsholdere på

alle områder.

Ved møderne har der bl.a.

været repræsentanter fra Energistyrelsen,

Sikkerhedsstyrelsen,

Teknologisk Institut om indlægsholdere.

Det har været en vigtigt parameter,

at det samme budskab er

blevet leveret til hele branchen

uanset medlemskab.

For 25 år siden

Pluk fra Gasteknik 5-1984

Leder: Den store festdag

Den 1. oktober 1984 blev en festdag.

Ikke blot for alle, der direkte beskæftiger

sig med naturgas, men for hele

landet. Den dag blev vi selforsynende

med en stor del af den energi, vi har

så hårdt brug for.

Mange lykønskninger lød i dagens

anledning. Vi slutter os til disse og

glæder os over den præcision, hvormed

dette det hidtil største projekt

i vort lands historie er gennemført.

Ved naturgaslovens vedtagelse i 1979

stod vi uden praktiske erfaringer med

hensyn til naturgasanlæg, men tog

ufortrødent fat, og resultatet ses i

dag. De mange angreb på projektet,

både fra politisk og fra anden side,

slog ikke arbejdsrytmen eller troen på

gassens fremtid i stykker.

Der er investeret mange penge i naturgasprojektet.

Foruden de milliardbeløb,

DONG og naturgasselskaberne

har sat i projektet, har DUC alene i

Tyrafeltet anvendt ca. fem års arbejde

og en kapitalindsats på omkring 10

milliarder kroner, hvortil kommer

de omkostninger, som forudgående,

årelange efterforskninger medførte.

Men, som man så fornuftigt har sagt

i Sverige: store investeringer er ikke

ensbetydende med ”for dyrt”.

Tyra Feltet

Tidligt mandag den 1. oktober fløj

et mindre selskab, bl.a. statsminister

Poul Schlüter, energiminister Knud

Enggaard og skibsreder Mærsk Mc-

Kinney Møller pr. helikopter til Tyra

Feltet, hvor statsministeren ved et

tryk på en knap åbnede for naturgasstrømmen.

Tyra Feltet består af to produktionsplatforme,

Tyra Øst og Tyra Vest, der

ligger med tre kilometers afstand.

Opdelingen skyldes, at produktionsbrøndene

skal kunne række ud og

dræne hele det gasholdige kridtlag.

Det er ganske vist kun ca. 35 meter

tykt, men strækker sig til gengæld

seks km i øst-vestlig retning og ca. tre

km i nord-sydlig retning. Reservoiret

ligger i knap to kilometers dybde og

dækker ca. 2.000 hektar.

Gasteknik nr. 5 • 2009 15


K l i m a o g m i l j ø

Naturgassens bidrag til drivhuseffekten

Analyse af miljøpåvirkninger fra naturgasanvendelse i Europa.

Marcogaz og Eurogas har i samarbejde

gennemført en ny ”vuggetil-grav”-analyse

af den europæiske

naturgasforsyning. Formålet

er at bestemme miljøpåvirkningen

fra hele naturgaskæden fra

udvinding til slutanvendelse.

Indledning

Studiet omfatter hele naturgaskæden:

Dvs. produktion, transport

i rørledninger og med LNG-skibe

(flydende gas) samt slutanvendelse.

På slutanvendelsesområdet

undersøges elproduktion (Combined

Cycle), opvarmning (kondenserende

kedel) og kraftvarmeproduktion.

Undersøgelsen medtager

emissioner til atmosfæren i form

af drivhusgasser, forsuring og

partikler – både ved selve gasanvendelsen

og i forbindelse med

det energiforbrug, der knytter

sig til udvinding og transport af

naturgassen.

Resultater og konklusioner

• En kWh nyttiggjort varme,

produceret med naturgas i en

kondenserende gaskedel, giver

anledning til udsendelse af i alt

230 g CO 2 ækvivalent.

• En kWh el produceret med

naturgas i et Combined Cycle

anlæg giver anledning til

udsendelse af i alt 393 g CO 2

ækvivalent.

• Selve anvendelsen af naturgas

udgør 85% af gaskædens samlede

bidrag til drifhusgasemissionen.

16 Gasteknik nr. 5 • 2009

Af Jan K. Jensen,

Dansk Gasteknisk Center a/s

• CO 2 udgør samlet set 95% af

drivhusgasemissionen, mens

metan udgør de resterende 5%.

Øget emission fra LNG

Varme produceret med naturgas,

som kommer til Europa som

LNG, giver anledning til 27%

højere emission af drivhusgasser

i forhold til, at naturgassen

kommer fra Europa. Den øgende

emission skyldes primært procesenergiforbruget

til at bringe

gassen på væskeform.

Varme, produceret på naturgas,

som kommer til Europa fra

Rusland, giver anledning til 20%

højere emission af drivhusgasser

i forhold til, at gassen kommer

fra Europa. Den øgede emission

skyldes primært brug af hjælpeenergi

til transport af gassen over

en afstand på ca. 5.000 km.

Undersøgelsen afliver myten

om, at lækager i det russiske

gastransmissionssystem spiller en

rolle i den samlede udledning af

drivhusgasser.

Kilde: ”Life Cycle Assessment

of the European Natural Gas

Chain”, Eurogas og Marcogaz.


Af Dorthe G. Rasmussen,

Sikkerhedsstyrelsen

135 installatører meldt til politiet

Sikkerhedsstyrelsen har oprustet kampen mod overtrædelser af bl.a.

autorisationslovgivningen.

Sikkerhedsstyrelsens juridiske

afdeling har i årets første ni

måneder meldt 135 installatører

inden for el, gas, vvs og kloakområderne

til politiet.

Til sammenligning var tallet i

hele 2008 på 86 anmeldelser.

Stigningen i antallet af anmeldelser

er et resultat af, at Sikkerhedsstyrelsen

har oprustet sin

håndtering af overtrædelsessager,

idet fire jurister er gået sammen

i et såkaldt Overtrædelsesteam.

Formålet med det nye samarbejde

har været at få sat endnu større

fokus på området, og nu viser

resultaterne sig.

”Vi kan se, at teamstrukturen

gør os mere effektive og strømlinede

i vores behandling af

sagerne. Vi dannede det nye team

for at sikre en ensartet og stringent

håndtering af overtrædelser

på alle vores ansvarsområder”,

fortæller Bente Liisberg.

Hun er tovholder for det nye

team, og er ikke blind for at nogle

anmeldere kan føle, at styrelsen

ikke foretager sig noget i forbindelse

med deres anmeldelser.

Bekræfter modtagelse

”Når vi modtager en anmeldelse,

sender vi altid en kvittering for

modtagelsen. Derefter vurderer

vi sagen og beslutter, om vi vil

melde sagen til politiet. Og det

gør vi faktisk i langt de fleste

sager”, siger Bente Liisberg.

Hun understreger, at en anmelder

ikke kan forvente at blive

orienteret yderligere i sagen.

Det er fordi, mulighederne for

aktindsigt i henhold til offentlighedsloven

og forvaltningsloven

er begrænsede, når en anmeldelse

kan ende med en straffesag.

Eksempler på anmeldelser

En meget almindelig overtrædelse

er, at en virksomhed reklamerer

med, at den er autoriseret

uden at være det.

Andre anmeldelser handler

om, at en virksomhed udfører

autorisationskrævende arbejde,

uden at have en autorisation.

En anden type anmeldelse

handler om færdigmelding af

arbejde, hvor en virksomhed melder

et stykke arbejde, den ikke

selv har udført, for færdigt.

Det er i strid med lovgivningen,

da en virksomhed ikke må

overtage ansvaret for arbejde, den

ikke har udført.

Straffen for de ovennævnte

overtrædelser ligger typisk på

bøder mellem 5.000 og 8.000 kroner.

Ved grove eller oftere gentagne

overtrædelser af reglerne kan

styrelsen i yderste konsekvens

tilbagekalde en autorisation.

Større bøder

”Man kan naturligvis altid diskutere

om bødeniveauet er passende

eller ej, og vi følger løbende

udfaldet af sagerne hos politiet

for at vurdere, om niveauet følger

den almindelige udvikling i samfundet”,

siger Bente Liisberg.

”Vi er i gang med at undersøge

mulighederne for harmonisering

af love og regler på el, vvs og

kloak områderne. I den forbindel-

S i k k e r h e d

se vil vi som en naturlig del også

vurdere, om vores sanktionsmuligheder

generelt er gode nok”,

fastslår Bente Liisberg.

Sikkerhedsstyrelsen vil i øvrigt

i nærmeste fremtid opfordre private

forbrugere til at være på vagt

overfor overtrædelser af autorisationslovgningen.

Det sker med en opfordring

gennem pressen til at tjekke på

Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside

www.sik.dk, om det firma, man

skal have til at udføre et arbejde

indenfor el- gas, vvs- og kloakområdet,

har den fornødne autorisation

til at udføre arbejdet.

Krav til anmeldelser

En stor del af anmeldelserne til

Sikkerhedsstyrelsen (fra forbrugere

eller ”kolleger”) ender med en

politianmeldelse, og det sker heldigvis

sjældent, at styrelsen må

afvise en anmeldelse på grund af

manglende oplysninger.

Den gode anmeldelse indeholder

nedenstående oplysninger,

gerne ledsaget af fotos:

• Hvilken type arbejde drejer det

sig om

• Hvor det er udført

• Hvem der har udført det

• Hvornår det er udført

• Hvis der er tale om ulovlig annoncering,

har vi også brug for

at få en kopi af avisannoncen,

henvisning til hjemmeside eller

andet bevis for annonceringen.

Gasteknik nr. 5 • 2009 17


B r a n c h e n y t

Dansk tilladelse til Nord Stream projektet

Energistyrelsen har den 20.

oktober givet Nord Stream AG

tilladelse til en delstrækning på

dansk havområde af Nord Stream

naturgasrørledningerne i Østersøen,

oplyser styrelsen i en pressemeddelelse.

Det drejer sig om to parallelle

1220 km lange naturgasrørledninger,

som skal udgå fra Vyborg

i Rusland og forløbe hen over

russisk, finsk, svensk, dansk og

tysk havområde og gå i land i

nærheden af Greifswald på den

tyske kyst. Rørledningerne skal

kunne transportere 55 mia. m 3

naturgas om året fra Rusland til

det europæiske marked, hvilket

svarer til 11% af EU’s forventede

årlige forbrug i 2011.

Der er søgt om en strækning

på omkring 137 km for hver af de

to parallelle rørledninger i dansk

område. Selskabet har udført en

række undersøgelser i Østersøen.

Flere rutealternativer har været

undersøgt i det danske havområde.

De danske myndigheder er

af den opfattelse, at en rute øst

og syd om Bornholm vil være at

foretrække, og selskabet har valgt

denne rute. Af særlig betydning i

dansk område har været:

Dumpet ammunition

Øst for Bornholm findes der ammunition,

som blev dumpet efter

de to verdenskrige.

Det sker, at især fiskerne får

denne ammunition i deres redskaber.

Denne opfiskede kemiske

ammunition nedsænkes ofte i

havet igen, og det skal ske i dertil

udpegede områder, som er markerede

på søkort.

Selskabet har foretaget undersøgelser

af, om nedlægning

af rørledningen i området ville

kunne medføre forøget forurening

af Østersøen fra den kemiske

ammunition eller om ammunitionen

er en risiko i øvrigt.

Selskabet har undersøgt den

137 km lange rute for rørledningerne

på dansk område for ammunition.

Man har taget ca. 100

prøver, som er undersøgt både

18 Gasteknik nr. 5 • 2009

Dette skib har undersøgt havbunden

i et 12 m bredt bælte.

af DMU i Danmark og af Verifin,

som er et institut under Universitetet

i Helsinki og certificeret

under Konventionen om Kemiske

Krigsgasser. Resultaterne viste, at

der kun er ringe koncentrationer

af kemikalier i havbunden, og at

disse ikke kunne findes i de fleste

af prøverne. Konklusionen er, at

nedlægning af rørledningen på

dette sted ikke vil medføre målbar

påvirkning på miljøet fra den

dumpede kemiske ammunition.

Økonomisk støtte til fiskeriet

Et andet spørgsmål, som har

været genstand for drøftelser med

Nord Stream er muligheden for at

fiske hen over rørledningen. Det

har vist sig, at selv om rørledningen

ikke tager skade af, at et trawl

trækkes hen over den, så har de

bornholmske fiskeres kuttere ikke

maskinkraft nok til at trække redskaberne

hen over ledningen.

De dansk myndigheder har

forlangt, og selskabet har givet

tilsagn om, at der skal findes

en løsning, som tilfredsstiller

fiskerne. Dette er sket ved indgåelse

af en aftale mellem fiskerne

og selskabet, som bl.a. indebærer,

at de berørte fiskere vil få økonomisk

støtte fra selskabet til investering

i nyt fiskeudstyr, der gør

det muligt at hæve fiskeudstyret

over rørledningerne og samtidigt

reducerer brændstofforbruget på

fiskerfartøjerne.

Kulturarven

Ved undersøgelserne af havbunden

omkring ruten, hvor

selskabet gerne vil lægge rørledningerne,

er der gjort flere kulturhistoriske

fund.

Der blev bl.a. fundet et træror

fra et 1600-tals skib. Træroret er

blevet hævet af selskabet og er nu

bragt til konservering på Nationalmuseets

konserveringsafdeling

i Brede for senere at kunne blive

udstillet på et dansk museum.

Ansøgningen fra Nord Stream

var vedlagt en miljøvurdering af

projektet (VVM), der var i offentlig

høring fra den 9. marts 2009

til den 8. maj 2009.

Nord Strem har sideløbende

ansøgninger under behandling

hos myndighederne i Rusland,

Finland, Sverige og Tyskland.

Nord Stream AG regner med

at begynde nedlægning af rørledningerne

i 2010.

Når den første af de to parallelle

rørledninger ifølge planerne er

færdig i efteråret 2011 begynder

leveringen af naturgas. Hele projektet

skal være afsluttet i 2012.

Når nedlægningen af de store gasrør

til Nord Stream begynder næste

år, sker det kontinuerligt med en

hastighed på 3 km i døgnet.

(Fotos fra Nord Stream AG)


Gasselskaber og DGC udstiller ved topmødet

De fleste ved, at der er klimatopmøde

– COP 15 – i København

fra den 7. december til den 18.

december 2009 i Bella Centeret.

(Nærmere info på www.cop15.dk).

Hvad måske færre ved er, at der

den 12. og 13. december i tilknytning

til COP 15 holdes en udstilling

i Forum, kaldet Bright Green.

Ideen med Bright Green er at

skabe et indholdsrigt oplevelsesmiljø,

der giver kontante grønne

svar på klimaudfordringen. Initiativtageren

er Dansk Industri, og

arrangementet har bred opbak-

ning fra både myndigheder og

industri i ind- og udland.

De danske gasselskaber og

DGC deltager på udstillingen i

en fælles stand, hvor manifestet

”Intelligent Gas Technology”

præsenteres:

Through ”Intelligent Gas Technology”

we commit to:

1. optimizing gas use in the

energy mix at all times

2. facilitating the growth of renewable

energy by combining

natural gas with RE-technology

3. making natural gas greener by

Offshore Center i spidsen for ambitiøst udviklingsprojekt

Videncenter Offshore Center

Danmark skal de kommende

år stå i spidsen for et ambitiøst

udviklingsprojekt, der skal styrke

offshoresektoren og øge beskæftigelsen

i Esbjerg-området.

Det er Syddansk Vækstforum,

som har besluttet at give 27 millioner

kroner i støtte til projekt

”Energi på Havet” målrettet olie-

gasindustrien og virksomheder

inden for offshore vindenergi,

gennem en indstilling om støtte

fra den Europæiske Regionalfond

og fra de regionale erhvervsudviklingsmidler.

”Efter mange år som olie og

gas producerende land og senere

internationalt førende inden for

offshore vindmøller har danske

offshore virksomheder kompetencerne

til at konkurrere internationalt,

og mange små og

mellemstore virksomheder har

potentialet til at vokse, hvis blot

de får råd og støtte. Med støtten

fra Syddansk Vækstforum kan vi

udrette meget og skabe mange

nye arbejdspladser i offshoresektoren”,

forklarer Peter Blach,

direktør i Offshore Center Danmark.

”Vi ved eksempelvis, at branchens

krav om certificering og

nøje dokumentation af alt lige

fra forbrug af mandskabstimer til

sikkerhedsberedskab er en barriere

for mange virksomheder. Med

Energi på Havet vil vi finde de

væsentligste barrierer og ned-

Afskedsreception

B r a n c h e n y t

Senior Vice President i DONG Energy og formand i Dansk Gas Forening Palle Geleff, 62 år,

går på pension efter 30 år i den danske energisektor.

Karrieren har budt på direktørposter i både HNG, Danop, Sjællandske Kraftværker og

ENERGI E2, og senest har Palle Geleff haft ansvaret for DONG Energy’s porteføljestyring

og trading i forretningsområdet Energy Markets.

Afskedsreception for Palle Geleff holdes tirsdag den 1. december kl. 15-17

hos DONG Energy på Agern Allé 24-26 i Hørsholm.

Med venlig hilsen

DONG Energy A/S

adding carbon-neutral gases to

the gas grid

Bright Green er åben for besøgende

lørdag den 12. og søndag

den 13. december kl. 10 til 18.00.

Der er mere information om

Bright Green og om det foreløbige

program med bl.a. Kronprins

Frederik, statsminister Lars

Løkke Rasmussen og den svenske

minister Ewa Bjørling på www.

brightgreen.dk.

Yderligere oplysninger fås hos

Hanne Frederiksen, DGC, på

2146 9690 eller hfr@dgc.dk.

bryde dem. For der står mange

virksomheder klar i kulissen til

at satse offshore, hvis de oplever

ikke at skulle bruge mange administrative

timer for at få en ordre

på levering af elementer til en

konstruktion på Nordsøen.”

Energi på Havet er titlen på det

overordnede projekt, som består

af i alt seks delprojekter med forskellige

indfaldsvinkler.

I alt 40 virksomheder, myndigheder

og uddannelsesinstitutioner

er foreløbigt med i projekt

Energi på Havet, og det samlede

budget er på omkring 36 millioner

kroner, hvoraf 27 millioner

kroner altså kommer fra Syddansk

Vækstforum.

Gasteknik nr. 5 • 2009 19


B r a n c h e n y t

A-pumper i Bosch EuroPur kedler

Robert Bosch A/S har besluttet at firmaets

velkendte EuroPur gaskedler fremover

vil være udstyret med A-mærkede

lavenergipumper uden merpris.

Firmaet har i øvrigt også lanceret en ny

solvarmeunit, ZBS 14/210 med en akkumuleringstank,

der er 40 liter større

end forgængeren, oplyser firmaet. Den

nye unit leveres med en 14 kW kondenserende

gaskedel.

DONG-opkøb i Tyskland godkendt

EU’s konkurrencemyndigheder har

godkendt DONG Energy’s overtagelse af

det tyske engroshandelsselskab KOM-

STROM. På denne baggrund har DONG

Energy gennemført købet, som blev

offentliggjort 11. august. Overtagelsen er

en del af DONG Energy’s strategi om at

styrke sin position på det tyske marked,

oplyser Kurt Bligaard Pedersen, koncerndirektør

i DONG Energy.

Fyringer på vej i DONG Energy

Finanskrisen har indhentet DONG

ENergy. For første gang står de ca. 6000

medarbejdere over for truslen om fyring.

Meget tyder på, at der kan blive tale om,

at hundredvis af jobs, eftersom DONGledelsen

bekræfter, at reglerne om massefyringer

ventes at blive taget i brug.

Fyringstruslen kommer samtidig med,

at bestyrelsen i DONG Energy den 6.

oktober meddelte, at man trækker i den

økonomiske håndbremse.

Planlagte investeringer på 40 mia. kr. i

2010 og 2011 bliver reduceret til 20-25

mia., ligesom der skal skæres på driften.

DONG Energy er ramt af de lavere priser

på især el og gas, der i perioder har gjort

det urentabelt for selskabet at producere

el på kulkraftværkerne.

Stor olie- og gasjagt ved Grønland

Grønland står til at blive næste store

mekka for olie og gasindustrien, når

hjemmestyret 1. maj næste år afslutter

en mangeårig indsats for at tiltrække

olieselskaberne for at afsøge undergrunden

i havene rundt om kæmpeøen.

I første omgang udbydes 14 enorme

blokke i havet ud for vestkysten og i

2012 indledes næste runde, hvor havet

øst for Grønland udbydes i licenser.

13 olieselskaber blev prækvalificeret

1. oktober i år. Det var langt flere end

hjemmestyret havde turde håbe på.

20 Gasteknik nr. 5 • 2009

Bl.a Grethe Mittun (t.v.) og chefsekretær Bente Steenfelt hyggede om

gæsterne på DONG Energy’s stand i Buenos Aires. (Foto: Jean Schweitzer)

Danske farver i Buenos Aires

DONG Energy var næsten alene

om at repræsentere de danske

farver på udstillingen i forbindelse

med Verdensgaskonferencen i

Buenos Aires 5.-9. oktober.

Men selv om standen var lidt

mindre end i Amsterdam for tre

år siden, overgik den de fleste

større europæiske kolleger i branchen.

Udstillingens tilrettelægger

Susanne West havde udfoldet

store anstrengelser for at kunne

servere friskbagt kransekage til

kaffen for gæsterne på standen,

ligesom der også var mulighed

for at få en dansk øl.

På en af udstillingens mindste

stande kunne man dog også

finde et andet dansk firma,

nemlig Brüel & Kjær Vibro, der

var repræsenteret med lederen

af firmaets afdeling i Sao Paulo,

Brasilien, Jean Abdo-Berndt.

Firmaet sælger software, der

gennem overvågning forebygger

driftsstop på turbiner og kompressorer

i olie og gasbranchen.

ERFA-seminar for energirådgivere

Gasselskaberne, Dansk Energi-

Net og Dansk Fjernvarme har i

fællesskab arrangeret et ERFAseminar

for energirådgivere 2009

den 17. og 18. november

Munkebjerg Hotel, Vejle.

ERFA-seminarets program er

sammensat af en programgruppe

bestående af medarbejdere fra

Dansk Energi - Net, Gasselskaberne

og Dansk Fjernvarme.

På seminaret får du:

Jean Abdo-Berndt, Brüel & Kjær

• Inspiration til dit faglige

arbejde

• Mulighed for erfaringsudveksling

for energispecialisterne

fra el-, gas- og fjernvarmeselskaberne

• Orientering om de nyeste

politiske og tekniske tiltag inden

for energispareaktiviteter

Se et detaljeret program på

www.danskenergi.dk/Uddannelse/Kurser/Energioptimering/


DGF-formand på pension

Dansk Gas Forenings formand

siden 2006, Senior Vice President

Palle Geleff i DONG Energy går

på pension ved årsskiftet og trækker

sig derfor tilbage fra bestyrelsen

og formandsposten ved DGFs

årsmøde i Nyborg 19. november.

Før valget til formand var han

i en årrække en skattet dirigent

ved foreningens årsmøder og

har i de tre år i bestyrelsen været

drivkraft for gennemførelse af en

række fornyelser i foreningens

virke, herunder årsmøderne.

Palle Geleff har arbejdet næsten

30 år i den danske energisektor.

Han kom i ledelsen af HNG

i 1980 ved gasprojektets spæde

start. I 1986 kom han til DONG

for i 1987 at blive administrerende

direktør for det af DONG

halvt ejede efterforsknigsselskab

Danop.

I 1996 gik turen til

Sjællandske Kraftværker

som teknisk

direktør. Efter dannelse

af ENERGI E2

blev han koncerndirektør med

ansvar for selskabets kommercielle

aktiviteter og efterfølgende

også for økonomi og finans.

I de seneste tre år har Palle

Geleff arbejdet i Energy Markets

hos DONG Energy med ansvar

for selskabets porteføljestyring og

trading.

Herudover har Palle Geleff beklædt

en lang række tillidsposter

i bestyrelser og foreninger med

relation til energisektoren.

Der holdes afskedsreception

for Palle Geleff tirsdag den 1.

december kl. 15-17 hos DONG

Energy på Agern Allé 24-26 i

Hørsholm.

Ole Brinch-Nielsen (t.v) er afløst af Søren Greve som adm. direktør i A/S

Dansk Shell fra 1. oktober.

Direktørskifte i Dansk Shell

Den 1. oktober 2009 tiltrådte

Søren Greve som ny administrerende

direktør i A/S Dansk Shell.

Søren Greve har været i Shell

siden 1991, hvor han som nyuddannet

cand. merc. begyndte

som Financial Analyst. Siden er

fulgt en international karriere

med en lang række jobs inden

for både strategi, salg og marketing

– senest i Shells strategiafdeling

i London. Kontakten med

den danske forretning har været

opretholdt hele vejen igennem.

Ikke mindst de seneste tre år,

hvor han har været bestyrelsesformand

i A/S Dansk Shell. Søren

Greve er 43 år og gift med Dorthe,

med hvem han har to døtre.

Ole Brinch-Nielsen har efter 27

år i Shell – heraf de seneste knap

seks år som administrerende direktør

i Dansk Shell – besluttet at

forlade Shell den 30. september.

N a v n e

Ny i Gastekniks redaktionsudvalg

Finn C. Jacobsen, anlægs

og driftschef i DONG

Gasdistribution A/S, er

indtrådt som nyt medlem

af redaktionsudvalget for

Gasteknik. Han afløser John

H. Møl gaard, der i starten af

året blev udnævnt til forsyningschef

ved Haderslev Kommune.

Finn C. Jacobsen har været ansat i sin

nuværende stilling som senior manager

siden december 2006. Oprindeligt var han

miljøtekniker ved Miljø- og Levnedsmiddelkontrollen

i henholdsvis Køge og Slagelse

fra 1982-93 og derefter ansat i affaldsselskabet

KAVO indtil han i 1999 blev ansat som

kvalitetschef i Naturgas Sjælland.

I 2002 blev han udnævnt til QHSE-manager

i DONG Energy Distribution & Storage.

Hans seneste uddannelse er en mastergrad i

Teknisk Miljøledelse fra DTU, 1999.

Fortjenstpris til dansk energiforsker

Et af dansk energiforsknings største navne

er kommet i eksklusivt selskab med tildelingen

af den internationale videnskabelige

ingeniør-sammenslutning IEEE Power

Electronics Society’s særlige fortjenstpris.

Det er professor Frede Blaabjerg fra Aalborg

Universitet, som belønnes for en mangeårig

og enestående indsats på området.

Prisen blev overrakt i San Jose i Californien

24. september i forbindelse med den årlige

konference i den effektelektroniske organisation

IEEE Power Electronics Society.

Prisen er uddelt siden 1997, og de tidligere

modtagere er lutter kendte navne fra højt

respekterede forskningsinstitutioner som

MIT, University of Wisconsin og University

of Illinois. Frede Blaabjerg er den første

europæer, der modtager prisen, som udover

æren består af en statuette og 3.500 dollars.

Ny topchef i Nordpool Spot AS

Nord Pool Spot har udnævnt Mikael Lundin

til CEO i Nord Pool Spot AS. Lundin

kommer fra en stilling som President i Vattenfall

Power Consultant AB. Lundin har

løst flere opgaver hos Vattenfall, herunder

som Vice President i Vattenfall Distribution

Poland and CFO i Vattenfall Trading Services

in Hamburg. Han er uddannet på Stockholm

School of Economics, hvor han har erhvervet

en Master of Science in Business Administration.

Med udgangspunkt fra Stockholm

skal han løse opgaver i alle afdelinger af

Nord Pool Spot gruppen, oplyser selskabet.

Gasteknik nr. 5 • 2009 21


N y t f r a I G U

Udstillingen var flot, men...

Anmeldelse af den 24. verdensgaskonference i Buenos Aires, Argentina

Den 24. verdensga konference er

netop overstået i Buenos Aires,

Argentina.

Som alle den slags var det

selvsagt en stor succes, og jeg er

sikker på, at dette nummer af

Gasteknik indeholder flere artikler

om det faglige udbytte.

Som gammel arrangør i København

i 1997 vil jeg derfor

anmelde konferencen ud fra en

organisators synspunkt for at give

læserne lidt indblik i, hvordan

det faktisk gik.

Byens gamle konferencecenter

”La Rural” er fra 1901, og har

før huset både World Petroleum

Conference og World Energy

Conference.

Udstillingsbygningerne er dog

moderne, og jeg giver 5 stjerner

til udstillingen. Den var stor og

flot med masser af plads og højt

til loftet, med ørkenstemning hos

Qatar og små skøjteprinsesser hos

Gazprom.

Og vores gashistoriske stand

var både stor og meget velplaceret,

ligesom DONG’s stand lå fint.

Desværre var hele udstillingen

ikke særlig velbesøgt i forhold til

tidligere.

Kedelige oplevelser

Konferencens tekniske kvalitet

var i top men kun 2 stjerner til

konferencefaciliteterne. De lå

langt fra Udstillingen og lydiso-

22 Gasteknik nr. 5 • 2009

Af Peter K. Storm

fhv. IGU-generalsekretær

Et storladent udendørs Farewell

Party oprullede Argentinas historie.

(Foto: Jean Schweitzer, DGC)

leringen til de tilstødende møderum

var dårlig. Der var kort sagt

for megen larm.

Der er ikke rigtig nogen hoteller

nær ”La Rural”, men shuttlebus

systemet til de større hoteller

virkede fint, om end det tog ½-1

time i myldretiden. Dog var der

ingen busser mellem kl. 10 og 16,

hvilket mange beklagede.

Buenos Aires er på mange

måder en dejlig og spændende by,

men glansen gik lidt af Sankt Gertrud

denne gang. Der var i løbet

af ugen utallige små overfald, tyverier

m.m., som også gik ud over

flere af de danske deltagere og fik

mange til at føle sig utrygge.

Man kan ikke just sige, at konferencen

var synlig i byen. Buenos

Aires er selvsagt stor med ca.

14 millioner mennesker, men ved

tidligere konferencer har man

gjort en del, både i lufthavn og

i byen, for at vise indbyggerne,

hvad der foregår. Det var desværre

ikke tilfældet denne gang.

Rodet åbning - flot afslutning

Konferencen blev åbnet af Argentinas

kvindelige præsident. Det

blev en noget rodet forestilling,

angiveligt fordi arrangørerne ikke

kunne få klar besked om, hvad

præsidenten ville og ikke ville.

Til gengæld bød vores argentinske

kolleger på et meget flot

Farewell party under åben himmel

i en stor arena, hvor Argentinas

historie blev rullet frem for

os med indianere, spanske krigere

til hest, krudt og kugler, landsby

folklore og sang og dans. Det var

storladent og rigtig flot.

IGU-møder gik godt

Alt i alt var det dyrt, men dejligt,

og for IGU var det særdeles vellykket,

fordi IGU’s egne møder

gik rigtig godt, og fordi Argentina

var gode til at vise, at WGC er

IGU’s største arrangement hvert

tredje år og ikke blot en national

begivenhed.

Nogle af jer kan så glæde sig til

den 25. WGC i juni 2012 i Kuala

Lumpur, Malaysia.

Det bliver også langt væk og

dyrt, men givetvis dejligt, i hvert

fald eksotisk, som mange oplevede

ved den malaysiske reception

og ved konferencens afslutning.


Bestyrelse

Formand:

Palle Geleff,

DONG Energy

Tlf.: 9955 2320

pagel@dongenergy.dk

Sekretær:

Peter I. Hinstrup,

Dansk Gasteknisk Center a/s

Tlf.: 2016 9600

pih@dgc.dk

Øvrige medlemmer:

Ole Albæk Pedersen,

HNG I/S

Flemming Hansen,

fh-teknik a/s

Henrik Rosenberg,

Mogens Balslev A/S

Peter Skak Iversen

DONG Energy A/S

Erik F. Hyldahl,

Elster-Instromet A/S

Astrid Birnbaum,

Københavns Energi

Peter A. Hodal,

Energinet.dk

Bjarne Spiegelhauer,

Dansk Gasteknisk Center a/s

Sekretariat

c/o Dansk Gasteknisk Center a/s

Dr. Neergaards Vej 5B

2970 Hørsholm

Tlf.: 2016 9600

Fax: 4516 1199

csh@dgc.dk

Kasserer

Mette Johansen

Dansk Gasteknisk Center a/s

Tlf.: 2146 9759

mjo@dgc.dk

Gasteknik

Redaktionsudvalget

Jan K. Jensen, DGC, formand

Arne Hosbond, Sikkerhedsstyrelsen

Bjarne Nyborg Larsen, Primagaz

Hanne Frederiksen, DGC

Jørgen K. Nielsen, DEBRA

Nils Lygaard, TEKNIQ

Ole Sundman, DONG Energy

Søren H. Sørensen, HNG/MN

Christian M. Andersen, Energinet.dk

Finn C. Jacobsen, DONG Distribution

Kursusudvalg

Formand:

Bjarne Spiegelhauer,

Dansk Gasteknisk Center a/s

Tlf.:2016 9600

bsp@dgc.dk

Forslag eller ideer til andre faglige

arrangementer er velkomne.

Kontakt Jette D. Gudmandsen

Dansk Gasteknisk Center a/s,

tlf. 2146 6256

jdg@dgc.dk.

Kommende konferencer

Redaktion og layout

Jens Utoft, redaktør

Profi Kommunikation

Tlf.: 9751 4595

redaktion@gasteknik.dk

Annoncesalg

Lars Gøhns, Largo Media

Mariagervej 48,2, Randers

Tlf.: 2068 7740

salg@gasteknik.dk

D a n s k G a s F o r e n i n g

DGFs Årsmøde 2009

19.-20. november

Hotel Nyborg Strand. Tema:

”Når den danske naturgas ebber ud...”

DGF på internettet

www.gasteknik.dk

• Ansøgning om medlemsskab

• Tilmelding til konferencer

• Links til gasbranchen

• Tidligere udgaver af Gasteknik

Nye medlemmer

Monni Bentzen

DONG Gas Distribution

Tidselbjergvej 9, 4200 Slagelse

Gitte Brødsgård

KEA vvs-installatøruddannelsen

Møllehusvej 61, 4000 Roskilde

Lars Byberg

Ringkøbing-Skjern Kommune

Skærbækvej 4, 6880 Tarm

Ole Have Büchert

Q-kontrol ApS

Tarupvej 30, 5210 Odense NV

Carsten Kongsted Gregersen

DONG Energy

Kragedalsvej 14, 6500 Vojens

Casper Kristensen

HNG Midt Nord Handel A/S

Løvefoddalen 7

8930 Randers NØ

Abonnement

Henvendelse til sekretariatet.

Pris: kr. 300,- pr. år inkl. moms

Tryk

Centraltrykkeriet Skive A/S

Oplag: Distribueret 1.875

Distribution

Post Danmark og CityMail

Nye medlemmer

Rasmus Plougmann Laursen

DONG Energy

Kuhlausgade 27, 2100 København Ø

Niels Lorentzen

BS Specialslanger A/S

Frydenhøjparken 13 B

2650 Hvidovre

Flemming Silius Nielsen

DONG Naturgas A/S

Hagbardsvej 112, 3650 Ølstykke

Henrik Valgma

DONG Energy

Agern Allé 24-26, 2970 Hørsholm

Niels Lindsay Vinding

Dong Energy A/S

Gl. Holte Gade 17, 2840 Holte

Fødselsdage

60 år

14. november 2009

Jørn Christophersen

Kløverbakken 40, 8700 Horsens

19. november 2009

Leif Hansen

Højvangen 48, 8800 Viborg

30. november 2009

Ole Andersen

Boesvangen 50, 7120 Vejle Ø

01. december 2009

Jørgen Holøv

Iver Krabbesvej 12, 7870 Roslev

50 år

05. december 2009

Jim Houmøller Olesen

Lautruphøj 7, 2750 Ballerup

Alle runde fødselsdage for foreningens

medlemmer bringes i

Gasteknik, baseret på oplysninger i

foreningens medlems kartotek.

Udgives 6 gange årligt

1/2 - 1/4 - 8/6 - 10/9 -

1/11 og 15/12

Næste nr. af Gasteknik

Udkommer i uge 51.

Materiale til næste nr. til

redaktionen senest mandag

den 30. november 2009.

ISSN 0106-4355

Gasteknik nr. 5 • 2009

23


So ein Ding...

Man kan jo håbe, at Nordsøen gemmer på hidtil uopdagede naturgasforekomster.

Det ville være godt for Danmark. Hvis det viser sig, at det ikke er tilfældet, vil den

gaskedel der installeres i dag sandsynligvis i fremtiden blive forsynet med naturgas

fra f.eks Rusland, Norge, Algeriet, Malaysia, Australien eller en kombination

heraf. Nordsøen leverer naturgas med en meget ensartet sammensætning. Et skift

til andre oprindelseslande kan/vil medføre en betydelig variation i sammensætningen

af naturgassen. Så vil du - for alvor - få brug for denne lille komponent*,

som er standard i en Weishaupt gaskedel.

Mens vi venter på en afklaring omkring Nordsøens gavmildhed,

kan du så glæde dig over, at komponenten sikrer dig

en optimal forbrænding og fuldautomatisk

tager højde for ændringer i lufttryk,

luftfugtighed og temperatur.

Kommer naturgassen på et eller

andet tidspunkt i fremtiden fra andre

lande, er du sikret, at din gaskedel - automatisk - kan omsætte gassen til komfort

med den optimale udnyttelse og fortsat lav miljøbelastning.

Vi kalder det ”et sikkert valg”.

*SCOT-elektrode som registrerer variationer i forbrændingen. Signalet sendes løbende til kedlens processor, som beregner korrektioner i gas-/luftblandingen

for den øjeblikkelige gassammensætning, lufttryk, lufttemperatur og luftfugtighed. Herved opnås en konstant høj virkningsgrad og en minimal miljøbelastning.

Max Weishaupt A/S

Erhvervsvej 10 • Glostrup

Tlf: 43276300

Gasteknik

Nr. 5 • november 2009

Returadresse:

Dr. Neergaards Vej 5B, 2970 Hørsholm

info@weishaupt.dk • www.weishaupt.dk

Aalborg

Tlf: 98156911

Fredericia

Tlf: 75101163

More magazines by this user
Similar magazines