Vil du med på holdet? Et jernstøberi er efterhånden en atypisk virksomhed i Danmark. I Dania lever vi imidlertid i bedste velgående og oplever stor succes. Vores støbejernsemner anvendes verden over i alt fra vindmøller til gaffeltrucks, og tilstrømningen af kunder er voksende. Mange vil nok mene, at vores vigtigste råvarer er råjern og stålskrot. Men i virkeligheden er vores vigtigste råvare alle de medarbejdere, som arbejder på Dania hver dag. Det er dygtige, engagerede medarbejdere, der sammen har gjort Dania til, hvad virksomheden er i dag. Og det er medarbejderne, der skal videreudvikle Dania, så vi også fremover kan konkurrere med støberier i lande med lavere omkostninger. En fortsat succes skaber vi ved at investere og forny os i produkter og processer. Men det allervigtigste er, at vi har de bedste, mest fleksible og kompetente medarbejdere. Derfor gør vi en stor indsats for at udvikle vores nuværende medarbejdere og at tiltrække nye, motiverede medarbejdere. På Dania stræber vi efter at være en sikker og sund arbejdsplads med god trivsel. Specielt fordi vores arbejdsplads som følge af omgang med smeltet jern, mange og tunge emner kræver en speciel indsats på arbejdsmiljøområdet. Vi tror, at en god trivsel, sunde medarbejdere og et behageligt arbejdsmiljø er med til at skabe den højeste arbejdsglæde. På de følgende sider kan du læse om at være ansat på Dania. Vil du med på holdet? På vegne af direktionen Adm. direktør Per Thy Sørensen, Dania A/S Fabriksdirektør Jon Jensen og adm. direktør Per Thy Sørensen. Dus med direktøren Dania er en stor produktionsvirksomhed med stramme strukturer. Men der er mennesker bag maskinerne, og systemerne er til for at gøre hverdagen nemmere for os alle sammen. Vi er 300 kolleger, der alle arbejder for ét fælles mål, nemlig at levere kvalitet til vores kunder. Og selvom fagligheden er bred, og vi alle kommer med forskellige uddannelser, baggrunde og kompetencer, løfter vi i fælles flok. Sammenhold og gode kolleger er vores mantra, og vi sætter pris på en åben og ærlig omgangstone. Det skal være sjovt at være på arbejde, og der skal være plads til humor og smil på læben. Det betyder også, at vi er dus med hinanden, og at døren hos både direktør, chef og mester altid er åben. »Vi skal have det sjovt« »Fællesskabet spiller en vigtig rolle, og selvom vi står ved hver vores maskine, hjælper vi hinanden. Det betyder også meget, at vi har det sjovt, og at der er plads til andet end den daglige drift. Vi har for eksempel været på messe for at se de nyeste maskiner og hilse på kolleger i branchen«. Thomas Bonde er industritekniker og har været ansat på Danias maskinfabrik siden 1999. »Man siger, hvad man mener« »Jeg har været ansat i mange afdelinger her hos Dania, og kodeordet alle steder er gode kolleger, der spiller sammen som et team. Vi løfter i fælles flok, og opgaverne fordeler vi jævnt mellem os. Der kan sommetider gå lidt værkstedshumor i den, og man får altid svar på tiltale. Men omgangstonen er åben og ærlig, og folk er ikke bange for at sige deres mening«. Per Lysdahl er kontrolchef og har været ansat hos Dania siden 1990. 2 3