18. april 2011 - LRØ

lro.dk

18. april 2011 - LRØ

En landmand og hans rådgiver

LRØ Avisen starter i dette nummer en serie, hvor vi

følger en landmand, Jakob Aagaard Sørensen, og hans rådgiver,

Tommy Agermose, i forbindelse med markarbejdet.

Vi lægger ud med en artikel om EU-ansøgningen, hvor

der skal være styr på selv den mindste detalje.

Side 5

Gør noget ved det

Noteringen og foderpriserne er det svært at gøre noget

ved, men der er altid noget i stalden og i produktionen,

der kan forbedres. På den baggrund sætter LRØ Avisen

i dette nummer fokus på svineproduktion ud fra temaet

”Dét, du kan gøre noget ved”.

Side 8-13

60 år i landboforening

89-årige Svend Hansen fra Skærbæk blev takket af

Jens Ejner Christensen for 60 års medlemskab af Vejle-

Fredericia Landboforening på generalforsamlingen. ”Det

har alle årene været helt naturligt for mig at være med i

foreningen, og i dag er jeg med i seniorklubben”, siger

Svend Hansen.

Side 3

Landbrug i udvikling

Nr. 4 · Mandag 18. april 2011 · 14. årgang

Rådgivning i udlandet

LRØ har mange opgaver i udlandet

Af Lene Tingleff

Udlandsrådgivning er et

område, som LRØ har slået

sig godt fast på og som i

de senere år har udviklet

sig og er steget markant,

både inden for svineproduktion

og planteavl.

I dag udføres der landbrugsmæssige

rådgivningsopgaver

via LRØ’s datterselskab, LBR

Colsult A/S, i Kroatien, Tjekkiet,

Rumænien, Slovakiet,

Lithauen og Ukraine. Der

arbejdes desuden på projekter

i Hviderusland, Rusland,

Ungarn, Serbien og i Kina.

- Vi har arbejdet med ud-

Når man er ramt af krisen

og mærket af den modgang,

der følger med, er

det vigtigt at få sat ord på

ens situation og snakket

det hele godt igennem.

Rådet kommer fra Solvejg

Høj, socialkonsulent for de

tre landboforeninger bag

landsrådgivning i fem år, hvor

vi gjorde det til en del af

vores strategiske fokus. Vi har

forfulgt det, og vi har været

stålsatte på, at det er den

rigtige vej at gå, siger direktør

Per Bardrum, LRØ.

- Det er en langsigtet

indsats, som kræver rigtigt

mange kontakter og meget

opsøgende arbejde.

LRØ er et af de eneste dan-

ske rådgivningsselskaber, der

bevidst satser på udlandet og

har det som en del af sin strategi.

Per Bardrum understreger,

at udlandsrådgivningen kan

være med til at udvikle og

styrke rådgivningen til gavn

for danske landmænd.

Snak om krisen

LRØ. Hun oplever i sit

daglige virke som socialkonsulent,

at krisen strammer til

i landbruget og at situationen

er vanskelig for mange.

- Hvis man har det svært,

er en del af medicinen at

snakke med nogen. Ikke

hvem som helst, men nogen,

man har tillid til. Det kan

Den største del af udlandsrådgivningen

sker inden for

svineproduktion. Her udføres

der opgaver i større besætninger,

og kunderne er både

udlændinge samt danskere.

Det drejer sig om etablering

og indretning af stalde,

faglige opgaver i besætningerne,

både inden for sohold

og slagtesvin, miljøopgaver

samt management, oplæring

og træning af medarbejdere.

- Vi var tidligt ude med

den globale rådgivning, og

det er en stor fordel for os i

dag, at vi er gearet til det. Det

kommer også vores kunder

i Danmark til gavn, siger

rådgivningschef Per Knudsen,

være en kammerat, en nabo -

én, der er forstående og parat

til at lytte. Det kan også være,

at ægtefællen skal med, men

så er det vigtigt, at der er én

mere med.

Solvejg Høj oplever ofte, at

folk i krise vælger at gå med

problemerne for sig selv.

- De vil ikke snakke om

leder af LRØ’s svineafdeling.

Besætningerne herhjemme

bliver større, og vi skal være

klar til at yde den rådgivning,

der efterspørges. Samtidig

er der mange, der har en

stor andel af østeuropæiske

medarbejdere med anden

kulturmæssig baggrund.

Management i en dansk

besætning med udenlandsk

arbejdskraft er også noget, vi

kan håndtere, siger Per Knudsen,

der gennem sin tid i VSP

(Videncenter for Svineproduktion)

og i branchen har

opbygget mange kontakter,

som der bygges på.

Side 13

Vil gerne i marken - Bo Christensen og hans søn, nicklas, har det godt, når de sidder på traktoren i marken. Bo Christensen driver

”Dørup Søndergård” ved Hørning og arbejder desuden som servicemontør for en maskinforretning. Han og hans kone, Dorthe Christensen, er

netop blevet hædret af landboforeningen Odder-Skanderborg. Side 15

det, og nogen er måske bange

for, at det bliver værre, hvis

man snakker om det. Men

sådan er det ikke. Det letter at

få luft og at få tømt bægeret

for de mange frustrationer,

der måske har hobet sig op,

siger hun.

(let.)

Side 16

Til samtlige jordbrugere


2 Debat · Nyheder

18. april 2011

Udgivet af LRØ i 13.000 eksemplarer.

Postbesørget avis til alle jordbrugere og kunder i området

og adresseret til de passive medlemmer af Østjysk Landboforening,

Landboforeningen Odder-Skanderborg og

Vejle-Fredericia Landboforening med flere, der ønsker

avisen tilsendt.

Redaktionsadresse:

LRØ - Erhvervsbyvej 13, 8700 Horsens

Telefon: 70 15 40 00 · Telefax: 76 58 77 83

Lene Tingleff - e-mail: let@lro.dk

Anne-Marie Kjær - e-mail: amk@lro.dk

Hjemmeside: www.lro.dk

Ansvarshavende: Direktør Per Bardrum

De tre foreninger bag LRØ:

Østjysk Landboforening

Formand: Finn Pedersen 75 76 10 75

Næstformand: Jeppe Mouritsen 75 67 30 70

Sekretær: Jørgen Skov Nielsen 87 40 52 63

Landboforeningen Odder-Skanderborg

Formand: Jens Gammelgaard 86 55 41 38

Næstformand: Ole Larsen 86 57 21 14

Sekretær: Helge Kjær Sørensen 40 43 07 69

Vejle-Fredericia Landboforening

Formand: Jens Ejner Christensen 75 87 32 14

Næstformand: Sejer Grimstrup 75 85 14 70

Sekretær: Bent Lune Nielsen 70 15 40 00

Informationsudvalg:

Mads Mogensen, økonomiudvalg

Jakob Jakobsen, kvægudvalg

Esben Graff, svineudvalg

Mogens Jensen, planteavlsudvalg

Niels Hegelund, svineproduktion

Hanne Schønning, planteavl

Ove Madsen, kvægproduktion

Jens Riis Andersen, økonomi

Torben Fredbo-Nielsen, byggerådgivning

Lene Tingleff, journalist

Anne-Marie Kjær, sekretær

Annoncesalg:

Salgsdirektør Søren Ankersen,

tlf. 97 84 13 80, Børs•Mark A/S

Layout:

Rounborgs grafiske hus, Holstebro

Tryk:

Trykcentralen, Viby J.

Kommende blade:

Nr. 05 Deadline: 17.05.11

Udkommer: 7.06.11

Nr. 06 Deadline: 20.06.11

Udkommer: 5.07.11

Set fra min stol

Vi skal løfte i flok

Af Ole Munch, Serridslev

I disse tider, hvor vi

landmænd ofte står med

en fornemmelse af, at det

kniber med forståelsen for

de udfordringer, vi har, er

det vigtigt, vi hver især

gør noget. Vi har alle et

ansvar for at optræde som

ambassadører for vores erhverv

- vi skal løfte i flok.

Vi skal være åbne, og vi skal

huske at springe af traktoren

og ta’ en snak med naboen og

forklare, hvorfor vi gør, som

vi gør. Det tror jeg, vi kommer

langt med.

Det er også vigtigt, at vi

sørger for at invitere folk ud

på vores bedrifter, så de kan

Ny næstformand

i landboforening

Nis Hjort i LRØ’s formandskab

Nis Hjort, Skærup, er valgt

som ny næstformand for

Vejle-Fredericia Landboforening.

Han indtræder

samtidig i formandskabet

i LRØ.

Ændringen sker, efter at Sejer

Grimstrup på generalforsamlingen

den 14. marts valgte

at trække sig fra bestyrelsesarbejdet.

Det organisatoriske arbejde

inden for landbruget er på

ingen måde nyt for Nis Hjort,

se, hvad der foregår. Vi kan

bl.a. benytte os af tilbuddet

”Klassen i stalden”, hvor man

kan melde sig som besøgsvært

for skolebørn. Det

er et spændende tilbud fra

Landbrug&Fødevarer, hvor

der følger et godt materiale

med.

Det hele rykker

Vores organisationer gør, hvad

de kan for at sikre landbruget

de bedste betingelser. Det kan

være svært at synliggøre alt,

hvad der sker, men der arbejdes

hårdt på at trække tingene

i den rigtige retning.

Alligevel har jeg respekt for,

at nogen arrangerer stormøder

og traktorkørsel. Det har

en effekt, når almindelige

bønder tager ministeren i

tale for at drøfte forkerte

skrivebordsbeslutninger, der

nærmest er urealiserbare.

Det er fint, at landmænd

kan samles om traktorkørsel

for at lave lidt adspredelse i

bybilledet og få mediernes

fokus flyttet. Her var det

landbruget, der satte rammerne,

og det var godt.

Det er også et vigtigt

skridt i den rigtige retning,

at landbruget prøver at sætte

tankerne lidt i gang omkring

som med en enkelt afbrydelse

har været med i bestyrelsen

for Vejle-Fredericia Landboforening

i godt 20 år.

Gennem de sidste seks år

har hans indsats især været

rettet mod Åbent Landbrug,

hvor han har været formand.

Som bestyrelsesmedlem for

Vejle-Fredericia Landboforening

har han været med i

repræsentantskabet for LRØ,

og på det konstituerende

møde i bestyrelsen for VFL

blev det besluttet, at han

reklamerne, og jeg synes godt

om den nye kampagne, der er

sat i værk.

Berøringsangst

Vi ser også nogle trælse sager,

hvor landmænd ikke løfter i

flok. Her kan der kun tages

afstand. Jeg tænker bl.a. på sager

omkring ”sort” gødning,

det er bare ikke godt nok.

Hvis man ikke vil spille

efter reglerne i Danmark, må

man jo tage konsekvensen og

flytte til de steder, hvor de er

lovlige - eller også må man

jo prøve at yde indflydelse

politisk.

Vi skal smide berøringsangsten

i landbruget og vise,

at vi tør sætte rammer over

for dem, der vil ødelægge det

for erhvervet.

Hvis nogen knækker ned

psykisk på grund af krisen,

må vi alle være opmærksomme

på at hjælpe og samle op.

Tag fat i din nabo og tal med

ham, så vi undgår de grimme

sager. Formemmer du problemer,

kan du få en fagperson

til at køre forbi under påskud

af noget andet, så kommer der

som regel hul på ”bylden”, og

der sker noget. Vores fornemmelser

er som regel ikke helt

forkerte.

nu også indtræder i LRØ’s

formandskab.

Nis Hjort driver landbrug

i Skærup med 95 årskøer og

105 hektar samt stutteri og

rideskole med islandske heste,

som det især er hans kone,

Siri, der står for. De har godt

30 heste på gården, hvoraf de

selv har 12-14, mens resten er

opstaldede.

- Jeg har altid interesseret

mig for at have med mennesker

at gøre, og det er spændende

at være med til at få en

Vi skulle i landbruget helst

ikke komme der hen, hvor

der ligger døde dyr på naboejendommen,

uden naboen

har bemærket det. Gå foran

og smid berøringsangsten, vi

har efterhånden opbygget et

samfund fyldt med berøringsangst.

Børnebondegård

På vores lille ”hobbyejendom”

prøver vi også at smide

berøringsangsten. De 125

jersey køer kommer i nærmeste

fremtid til at vænne sig til

børn i alle aldre, der skal ud

og blive lidt beskidte og se,

hvor maden kommer fra.

Vi er klar med ”Projekt

Børnebondegård”, som en

integreret del af gården, og

vi håber, at tingene falder på

plads, så vi i begyndelsen af

september kan åbne for offentligheden.

Tankerne og ideologien

bag projektet er, at vi skal

have børnene ud på landet, da

det er med til at skabe forståelse

- og kan vi få forældrene

med, er det rigtigt godt.

De skal finde ude af, hvad

landbruget egentlig er for

noget, og at vi slet ikke er så

farlige. Samtidig skal vi give

dem gode oplevelser.

organisation til at fungere, så

medlemmerne føler, at det er

deres. Ikke mindst nu, hvor

der sker så store forandringer

i erhvervet, siger Nis Hjort.

- Landbruget er under pres

og befinder sig i en brydningstid,

og det er en stor og

vigtig udfordring for landboforeningen

at tilpasse sig,

hvordan man bedst repræsenterer

medlemmerne. Der

er tale om en bred medlemsskare,

og vi skal være gearet til

dem alle, siger Nis Hjort. (let)


18. april 2011 Generalforsamling

Grøn Vækst bremser landbrug

100 til generalforsamling i Vejle-Fredericia Landboforening

Af Lene Tingleff

- Landbruget bremses

af Grøn Vækst, og det er

svært at se mulighederne

for vækst i forbindelse

med vandplanerne.

Det sagde formanden for

Vejle-Fredericia Landboforening,

Jens Ejner Christensen,

på generalforsamlingen den

14. marts på Hedegården i

Vejle. Konsekvenserne af

vand-planerne fyldte meget

på mødet, hvor der var stor

betænkelighed ved planerne

og deres konsekvenser.

- Vi er alle enige om, at en

udvikling af vores erhverv

De blev valgt

Nis Hjort, Peter Buhl, Jens Jacob Rossel og Morten

Mikkelsen (ny). Suppleant Henrik Buhl. Åbent Landbrug:

Jørgen Jørgensen og Christian Arrild Madsen.

Foreningens regnskab blev godkendt med et underskud

på 1 mill. kr. Foreningen har 381 medlemmer.

Biomasse går en lys fremtid i møde

Formanden for klimakomissionen besøgte Vejle

- Biomasse og biogas går

en lys fremtid i møde. Men

man burde gennemgå

skatte- og afgiftssystemet

for at få mere gang i tingene,

så der ikke er noget,

der forhindrer, at der sker

en udvikling på området.

Det sagde formanden for

Regeringens klimakommission,

Katherine Richardson,

da hun den 14. marts holdt

foredrag på et fyraftensmøde

arrangeret af Vejle-Fredericia

Landboforening på Hotel

Hedegården

Hun talte over emnet

”Mulighederne for dansk

landbrug som energileverandør”

og sagde, at biomas-

skal gå hånd i hånd med sikring

af vores fælles natur og et

godt miljø. Men Grøn Vækstaftalen

leverede desværre ikke

op til de gode intentioner,

og alt for meget var blottet

for vækstperspektivet, sagde

formanden.

- Grøn Vækst kom skidt

fra start, fordi regeringen forsømte

at inddrage erhvervet

og organisationerne. Derfor

fik man ikke det nødvendige

faglige grundlag.

Ulige rammevilkår

Jens Ejner Christensen sagde,

at landbrugets organisation

har arbejdet meget med Grøn

Vækst, både på Axelborg og

Der blev uddelt legater fra ellen og anton Jensens og niels Otto

Smith-Hansens fond. Fra venstre Bent lune nielsen, Thomas kusk,

Børkop, Søren lund madsen, egtved, Cecilie Jørgensen, Børkop og

Jens ejner Christensen.

seprisen kun kan stige, fordi

samfundet vil få behov for al

den biomasse, den overhovedet

kan få fat i til brug på

kraftvarmeværker, til transport

og i industrien.

Klimakommissionens mål

er, at Danmark skal blive

uafhængig af fossile brændsler

og samtidig leve op til målsætningen

om en reduktion

af drivhusgasser med 80-95

procent i 2050.

- Biomasse giver muligheder

men også udfordringer,

pointerede Katherine Richardson

og sagde, at biomasse

blot er ét af flere indsatsområder,

da der er grænser

for, hvor meget biomasse, der

kan produceres.

lokalt, og at der nu synes at

være en vis forståelse for en

del af de kritikpunkter, der er

fremført fra erhvervets side

gennem længere tid.

- Vores konkurrenceevne

udhules af ulige rammevilkår.

Hvis samfundet har brug

for de milliarder, som vi i

landbruget bidrager med, så

er vi nødt til at have nogle

forhold at arbejde under, der

er de samme som forholdene

hos vore konkurrenter i den

globaliserede verden.

Sit ansvar bevidst

Jens Ejner Christensen sagde,

at der ikke skal herske tvivl

om, at landbruget selv skal

servicere den gæld, der er

skabt.

- Der skal heller ikke herske

tvivl om, at vi er afhængige

af at have et godt forhold

til den finansielle sektor.

- Men jeg vil alligevel

appellere til, at man i den

finansielle sektor også er sig

sit ansvar bevidst. Situationen

er jo den, at alle de penge, vi

har lånt, er blevet bevilget i

selv samme sektor.

- I øjeblikket befinder vi

os i et marked stort set uden

konkurrence. Jeg ved, at der

er en sammenhæng mellem

risiko og rente. Men når man

Katherine Richardson, der

er prodekan ved Københavns

Universitet, sagde, at hun

ofte møder folk som siger

til hende, at de ikke tror på

drivhuseffekten.

- Så siger jeg til dem:

”Tror du på tyngdekraften?”

Drivhuseffekten er altså ikke

noget, vi har fundet på for at

være besværlige. Det er kendt

viden siden 1824.

- Der er sket en kæmpe

stigning i menneskelig

aktivitet på kloden de sidste

60 år. Det har konsekvenser.

Menneskelig aktivitet påvirker,

hvordan kloden fungerer.

Folk siger, at klimaændringer

altid har været der. Men fakta

er, at vi er flere på jorden, end

hører om rentebidrag på to

procent, så synes jeg, at man

er gået for vidt.

Synlighed og åbenhed

Jens Ejner Christensen fremhævede

Landbrug & Fødevarers

nye kampagne, Den

Ny Fortælling, som flere af

deltagerne gav deres opbakning

til.

- Kampagnen skal bidrage

til en bredere forståelse i

befolkningen for landbrugets

rolle i det danske samfund.

- Det er vigtigt, vi bevarer

troen på fremtiden og har 100

procent fokus på, hvad det er,

vi laver i hverdagen hjemme

på vores bedrifter. For kun

ved at gøre det bedre i morgen,

som man er god til i dag,

kommer man styrket gennem

en krise, sagde han.

Det er helt galt

Mange af deltagerne tog ordet

under debatten, som især

kom til at handle om Grøn

Vækst og vandplaner.

- Det bliver svært med

efterafgrøder i det omfang,

der lægges op til. Det kan vi

slet ikke bære. Der er noget

helt galt, og vi må melde ud,

at det her ikke kan fortsætte,

sagde Knud Rasmussen.

- Omlægning til efteraf-

der burde være og ressourcerne

er ikke uendelige. Jordens

valuta er vores ressourcer, og

den eneste rigtige vækstagenda

er, at vi skal bruge

vores ressourcer på den bedste

måde.

- Vi er afhængige af fossile

brændsler, og det kan ikke

blive ved evigt. Energiforsyningssikkerheden

ligger i

hænderne på ganske få lande.

Derfor er visionen, at vi skal

frigøre Danmark fra afhængighed

af fossile brændstoffer.

Katherine Richardson

sagde, at Klimakommissionens

rapport blev positivt modtaget.

- Den har fået en super

opbakning, og der er meget

grøder vil komme til at koste

mig op mod 200.000 kr.

årligt, det er helt urimeligt,

sagde Per Johansen.

- Der skal mere fokus på

andre virkemidler. Hvede

efter hvede sået tidligt er fuldt

ud på højde med efterafgrøder.

Fosfor er den største

synder. Herhjemme får vi at

vide, at vi skal brænde halm

af, mens man i andre lande

får tilskud for at nedmulde

halmen. Vi mangler faglighed,

sagde Peter Juul Eggersgaard.

- Der har været for mange

3

kompromisser i det her, men

vi skal altså have økonomien

til at hænge sammen, sagde

Ingvardt Johansen.

Andre emner blev også

bragt op, bl.a. omdømmekampagnen,

som der var stor

ros til, samt partistøtten, som

flere var betænkelige ved.

Flere gav desuden udtryk

for modstand mod et

tiltagende kontrol-tyranni,

som griber ind i hverdagen på

mange landbrug.

- Tak for et godt og solidt samarbejde i bestyrelsen, sagde Jens ejner

Christensen til næstformand Sejer grimstrup (t.v.), der ønskede at

trække sig fra bestyrelsen efter 12 års virke.

- Biomasse kommer til at spille en vigtig rolle, ikke mindst i transportsektoren,

sagde formanden for regeringens klimakommission,

katherine richardson, der her ses sammen med Jens ejner Christensen,

formand for Vejle-Fredericia landboforening.

stor interesse for det her. Nu

gælder det om at bruge vores

viden fornuftigt, sagde hun.


4 Aktuelt portræt · Nyheder

18. april 2011

Aktuelt portræt

Nye veje for rådgivningen

Når svineproducenterne

er under pres og ramt af

krisen, er det vigtigt, at

rådgivningen udvikler sig

og vigtigt, at der løbende

søges nye samarbejder og

forretningsområder, som

kan være med til at styrke

rådgivningen.

Den holdning har chefkonsulent

Per Knudsen, og den

praktiserer han i sit virke som

faglig leder af LRØ’s svinerådgivning.

Per Knudsen blev

leder af svinerådgivningen for

10 år siden, og en stor del af

perioden har været præget af,

at det har været økonomisk

svært for kunderne.

- Det har været vigtigt for

mig at have fokus på nye opgaver

og nye forretningsom-

råder, og jeg er generelt åben

over for nye tiltag. Jeg har

været, og er, meget optaget af,

hvad vi kan gøre i samarbejde

med andre, siger han.

De nye tiltag har bl.a. været

samarbejder med private

rådgivere, dyrlægevirksomheder

og andre rådgivningsselskaber.

Svineafdelingen har

haft lejet medarbejdere ud til

offentlige myndigheder for at

løse opgaver på miljøopgaver,

og vindmøller er også en ny

opgave.

Hertil kommer satsningen

på udlandet, som har udviklet

sig over de sidste fem år, og

hvor LRØ nu rådgiver i en

række større besætninger i

forskellige lande. Her har Per

Knudsen været drivkraft for

at få aftalerne i stand.

LRØ-dyrskuet

forberedes

- Det er vores opgave at tilbyde

højkvalitets-rådgivning

til svineproducenter nu og i

fremtiden. De nye opgaver,

bl.a. i udlandet, giver os ny

viden, nye input og engagement,

og det er udtryk for et

bevidst valg for at sikre afdelingen

og vores specialer.

- For mig er det vigtigt, at

vi gennem vores rådgivning

kan bidrage med et engagement

og en positiv oplevelse

for kunden.

Først landmand

Per Knudsen stammer fra

Tåsinge, hvor han er opvokset

på et landbrug med svineproduktion.

Allerede som 16-årig

var han sporet ind på, at han

ville være agronom. Efter

folkeskolen lagde han ud med

Tilmeldinger til dyrskuet strømmer ind, og der forventes

et skue på størrelse med sidste år

Af Lene Tingleff

Forberedelserne til det

årlige dyrskue i Horsens

er i fuld gang, og der er

nu åbent for tilmelding af

både dyr og maskiner til

det store arrangement.

LRØ Dyrskuet finder sted

den 17. og 18. juni på Dyrskuepladsen

i Horsens, og der

vil som de foregående år være

gratis adgang for publikum.

- Vi har allerede nu fået

mange tilmeldelser og tilkendegivelser

fra udstillere, der

kommer til Horsens, heraf

flere nye, og vi fornemmer en

solid opbakning. Vi forventer

et dyrskue på samme niveau

som sidste år, siger skuets

koordinator, svinekonsulent

Anders Peter Andersen, LRØ.

Han regner med en maskinudstilling

på ca. 10.000

kvadratmeter med landbrugsmaskiner

og mekanik,

serviceydelser og forbrugerrettede

produkter samt en

dyreudstilling på ca. 250 store

dyr samt smådyr.

På dyrskuet bliver der som

sædvanlig masser af underholdning,

bl.a. gymnastikopvisning,

hesteshow og andre

indslag.

Brug for dyrskuet

Trods krise i landbruget

fornemmer Anders Peter

Andersen stor opbakning.

- Det er jo netop i en tid

som denne, at vi har brug

for et lyspunkt som dyrskuet.

Det er en positiv og hyggelig

begivenhed, og dyrskuet kan

være et tiltrængt frikvarter fra

de mange spekulationer og

udfordringer, landmændene

har i øjeblikket.

- Dyrskuet er en folkefest,

og der er en god energi på

pladsen. Vi oplever en begejstring

og et engagement, som

er værdifuld for både udstillere

og gæster. Samtidig må

vi sige, at der netop i disse år

er stort behov for et arrangement

som dette. Dyrskuet er

et fantastisk forum for dialog

og et sted, hvor der kan

skabes forståelse og sammenhæng

mellem land og by.

Online-tilmelding

Der er endnu ledige stande

til udstillingen af maskiner,

mekanik og forbrugermæssige

produkter.

Fristen for tilmelding af

heste er 28. april, mens kvæg

skal være tilmeldt 23. maj.

Øvrige dyr skal tilmeldes

inden 13. maj.

Interesserede udstillere af

maskiner og dyr kan rette

henvendelse til dyrskuesekretariatet

på tlf. 7658 7500.

Som noget nyt er der i

år mulighed for elektronisk

tilmelding på http://dyrskue.

lro.dk

et ophold på en ungdomshøjskole

i Ribe, hvorefter han

blev ansat på et landbrug på

Sydfyn med køer, slagtesvin

og kyllinger.

Efter grundskoleophold

i Korinth tog han på HF i

Gedved, og da eksamen var

i hus, fik han arbejde på et

avlscenter på Als, hvor han

var i to år. Herefter tog han

på Bygholm Landbrugsskole,

hvor han blev driftsleder i

1986.

Efter endt landmandsuddannelse

startede han på

landbohøjskolen, og under

uddannelsen var han volontør

over to omgange på Videncenter

for Svineproduktion.

Som nyuddannet agronom

blev han ansat af Nykredit

til at administrere en ejen-

dom, der skulle sælges. Efter

fem måneder blev han ansat

i KHL Svinerådgivning i

Kolding, hvor han var ansat i

seks år, indtil han blev leder

af LRØ’s svinerådgivning i

2001.

Travl familiefar

Jobbet fylder meget for Per

Knudsen, der også har en del

rejseaktivitet i forbindelse

med udlandsrådgivningen.

I fritiden er det familien

og dens mange gøremål, der

fylder meget. Per Knudsen

er gift med Dorthe, der er

farmaceut på Odense Universitets

Hospital, og sammen

har de børnene Mathias (16),

Stine (12) og Sofie (9). Familien

bor i et hus i Kolding,

og Per Knudsen slapper af, i

Per knudsen

haven og drivhuset - og som

gør-det-selv-mand, når noget

skal fikses og ordnes i huset.

Han følger børnene i deres

sportsaktiviteter og er aktiv i

svømmeklubbens bestyrelse,

klasseråd og andet.

Når der er tid, holder han

af at cykle, løbe, fiske og gå

på jagt, og ellers prioriterer

han og familien udlandsrejser

hvert år, både syd på i solen,

på ski eller på vandreture.

(let.)

Ellemann åbnede

minivådområde

Fik samtidig en stor stak indsigelser til vandplanerne

minivådområdet er en del af et større projekt for minivådområder i oplandet ved norsminde Fjord.

karen ellemann åbnede for hanen til gavn for miljøet.

Da miljøminister Karen

Ellemann den 4. april

indviede et nyt minivådområde

på Rodstenseje

ved Odder, fik hun

samtidig overrakt en

stor stak høringssvar til

de fremlagte vand- og

naturplaner af Jens Gammelgaard.

Han overrakte indsigelserne

som formand for DLMØ,

Dansk Landbrug Midt-Østjylland

- en fællesforening

for en række landboorganisationer

i området.

Bag Rodsteenseje minivådområde

står et helt

specielt samarbejde mellem

DLMØ, forskere, ejere og

medarbejdere fra Rodsteenseje

Gods. Et samarbejde,

som miljøministeren

kaldte helt specielt:

- Jeg vil sige DLMØ og

de involverede landmænd

tak for dette initiativ og for

at vise os, hvordan man kan

arbejde sammen. Jeg glæder

mig til at følge udviklingen

af stedet her, sagde Karen

Ellemann, inden hun

åbnede for drænvandet,

der fremover skal løbe via

minivådområdet ned til

Rævs Å.

Efter indvielsen lagde

Rodsteenseje lade til et

møde, hvor baggrunden for

minivådområder blev gennemgået.

Her fortalte bl.a.

Kirsten Eriknauer om sine

bevæggrunde for at lægge

jord til et minivådområde.

- Det er naturmæssigt

en gevinst, og så er der jo

opstået et utroligt godt

samarbejde mellem viden

og praksis, sagde Kirsten

Eriknauer. Minivådområdet

fungerer ved at afbryde

drænvandets direkte vej ud

i vandmiljøet og tilbageholde

næringsstoffer til gavn

for miljøet.

De kommende måneder

vil flere DLMØ minivådområder

blive etableret bl.a.

i Fillerup.


18. april 2011 Mark

Tryghed og sikkerhed

om EU-ansøgningen

- Alt for meget at holde styr på, hvis man gør det selv, siger Jakob Aagaard

Sørensen, Skanderborg

Jakob aagaard Sørensen (t.v.) er glad for samarbejdet med planteavlskonsulent Tommy agermose i forbindelse

med arbejdet omkring eU-ansøgningen.

Af Lene Tingleff

- Hvis jeg valgte selv at

udfylde min EU-ansøgning,

skulle jeg bruge alt for

meget tid på det. Der er så

mange ting, der skal være

fuldstændig styr på, og der

kommer hele tiden nye

regler og krav om indberetninger.

Det siger Jakob Aagaard Sørensen,

der driver landbrug i

Hårby ved Skanderborg.

- Jeg kunne aldrig drømme

om at gøre dette arbejde

selv, for jeg ville være nervøs

for, at jeg ikke fik gjort det

ordentligt. Er der bare det

mindste i vejen, bliver man jo

trukket i støtten eller får en

forsinket udbetaling. Desuden

har jeg hverken tid eller lyst

til at sætte mig ind i det hele,

og det kræver det virkelig, at

man gør.

For Jakob Aagaard Sørensen

er det naturligt at trække på

LRØ Planteproduktion, når

EU-ansøgningen hvert forår

skal udarbejdes, og han har

planteavlskonsulent Tommy

Agermose til at udføre opgaven.

- Det er jeg fuldstændig

tryg ved. Han ved, hvad det

drejer sig om, og han har styr

på det hele. Der er mange

muligheder for at lave fejl

og mange faldgruber, derfor

vil jeg have nogen til at gøre

det her, som er 100 procent

opdateret, og det er de i

LRØ. Tingene er i orden, og

den sikkerhed betyder meget

for mig.

I god tid

Jakob Aagaard Sørensen og

DEN MODERNE LANDMAND

VÆLGER EN LØSNING FRA:

Kjell Nielsen A/S

Spettrupvej 7 A · 8722 Hedensted

Tlf. 75 89 09 77 · Fax 76 74 08 80

www.kjellnielsen.dk

Vi tilbyder det bedste indenfor:

NYBYGNING · RENOVERING · VENTILATION

STALDINVENTAR · FODERANLÆG

GYLLETANKE · GYLLESYSTEMER

Forhør uforbindende om indretningsforslag, priser m.m.

Tine Lyndgaard Sørensen

driver ”Kløvergården” på

75 ha og en produktion af

4300 slagtesvin. Hun står for

slagtesvineproduktionen og

han står for markbruget plus

sit arbejde som murer.

Markbruget består af vinterraps,

hvede, vinterbyg og

vårbyg.

- Selv om det er rimeligt

enkelt og som regel uden de

store ændringer, er der alligevel

meget, man skal være opmærksom

på, og nøjagtigheden

i arealer er jo helt ud på

de små decimaler, siger Jakob

Aagaard Sørensen, der sidder

i Østjyske Deltidslandmænd,

som LRØ-foreningerne står

bag, samt i bestyrelsen for

Landboforeningen Odder-

Skanderborg.

Han får lavet sin mark- og

gødningsplan i oktober, hvor

den kommende vækstsæson

planlægges.

- Det er rart at få det på

plads så tidligt som muligt,

selv om jeg så skal herind

igen i det tidlige forår, når

vi kan gå i gang med EUansøgningen.

Rådgiveransvar

Tommy Agermose har,

ligesom sine kolleger, rigtigt

mange landmænd inde i

de tidlige forårsmåneder i

forbindelse med EU-ansøgninger.

- De fleste har fået lavet

deres mark- og gødningsplan

forinden, og den skal måske

lige have en opdatering, hvis

der er sket nogle ændringer

i f.eks. sprøjteplan eller ved-

Handler du

efter dine mål?

Jeg hjælper dig med dine udfordringer,

så du får den produktion

og det arbejdsliv, du ønsker.

Gitte Børsting

Cert. Life-, Business-

og Stress Coach

Vestergade 19,

7600 Struer.

Tlf. 60 22 94 60

www.boerstingcoaching.dk

Følg en landmand

og hans rådgiver

Som planteavler er det vigtigt at have et godt samarbejde

med sin planteavlskonsulent, både når det gælder papirarbejdet

og rådgivningen i marken.

LRØ Avisen starter i dette nummer en lille serie, hvor

vi følger en landmand og hans rådgiver i forbindelse

med markarbejdet.

I de følgende måneder vil vi med udgangspunkt i

planteavlsarbejdet følge gårdejer Jakob Aagaard Sørensen,

Hårby ved Skanderborg og planteavlskonsulent Tommy

Agermose, LRØ.

Temaet for den første artikel er EU-ansøgningen.

rørende gødning. Der er også

nogen, der får gjort det hele

på én gang.

- Men ellers tager vi fat på

EU-ansøgningen og alt, hvad

den indebærer. Markkort med

indtegnede marker og fællesskema

skal være modtaget i

FødevareErhverv senest den

27. april. Hvis det ikke er

sket, bliver støtten nedsat med

en procent pr. arbejdsdag.

- Vi indberetter rigtigt

mange oplysninger, og det

giver selvfølgelig en vis rutine

og sikkerhed, at vi skal igennem

så mange ansøgninger,

siger Tommy Agermose og

tilføjer, at man som konsulent

arbejder under rådgiveransvar.

- Det er jo en stor sikkerhed

for landmanden, som

bliver holdt skadesløs for de

fejl, som der evt. sker.

Regelrytteri

Jakob Aagaard Sørensen har

haft Tommy Agermose som

konsulent de sidste fem-seks

år.

Landinspektørfirmaet

Kontaktperson vedr

landbrugssager:

Landinspektør Jan Frederiksen

Mobil: 25 23 16 79

E-mail: jbf@landplan.dk

Bonefeld & Bystrup A/S

Professionel rådgivning

Effektiv opmåling

Optimeret sagsstyring:

- sammenlægning

- arealoverførsel

- udstykning

Strandpromenaden 6

8700 Horsens

Tlf 76286060

Fax 76286061

E-mail: post@landplan.dk

www.Bonefeld-Bystrup.dk

5

- Vi kender efterhånden

hinanden godt, og jeg føler

mig tryg ved den rådgivning,

jeg får. Det er rart for mig, at

jeg kan ”uddelegere” en stor

del af papirarbejdet, for det

er ikke lige min stærke side,

og jeg har heller ikke tiden

til det.

- Men selv om jeg ”fralægger

mig ansvaret”, kan jeg

godt blive lidt irriteret over

at alt det papirarbejde og bureaukrati,

vi udsættes for. Det

fylder alt for meget, siger han.

For Tommy Agermose er

det også det faglige, der har

højeste prioritet.

- Jeg kan da godt ærgre

mig over, at regelrytteriet

efterhånden tager over i forhold

til den faglige planteavlsrådgivning,

men det kan

vi jo ikke rigtigt ændre på.

Og så handler det bare om

at få det gjort hurtigst muligt

og rigtigt, så vi kan komme i

marken, siger han.


6 Økonomi

18. april 2011

Det ser SKAT på i 2011

Udbetalinger fra andelsselskaber er ét af de områder, SKAT vil undersøge i 2011

Af skattekonsulent Anna Boel,

tlf. 7658 7671,

e-mail: abo@lro.dk

Hvert år lægger SKAT en

plan for, hvilke områder

SKAT særligt vil se på.

SKAT har ikke ressourcer til

at undersøge alle selvangivelser,

så kontrollen sker

ved hjælp af stikprøver.

Virksomheder og skatteydere

har naturligvis

interesse i at kende de

områder, SKAT særligt vil

sætte fokus på.

Et af de områder, SKAT vil

se på, er udbetalinger fra

andelsselskaber. SKAT vil se,

om modtager har selvangivet

beløbet. Andelsselskaber har

pt. ikke indberetningspligt til

SKAT vedrørende udbetalinger.

Derfor er det den enkelte

modtager af udbetalinger, der

skal ”huske” at selvangive

beløbet. SKAT kan anmode

andelsselskaber om at få lister

med udbetalingers størrelse

og modtager. Der har på området

været en del ansvarssager

med bødepålæg af særlig

interesse.

Særlig interesse

Vi vil nævne følgende andre

punkter af særlig interesse for

landbruget, som SKAT særligt

vil se på:

• Handel med fast ejendom

SKAT vil tjekke opgø-

relse af ejendomsavance,

genanbringelse af avancen,

opgørelse af genvundne

afskrivninger mm. Der er

som oftest mange skattekroner

i de enkelte salg.

• Afgifter

Et indsatsområde er afgifter,

generelt herunder import

af punktafgiftspligtige varer,

f.eks. gødning. Ud over

”papirgennemgang” vil

SKAT også ud på landevejen

og tjekke import ved

grænsen mm.

• Biler

Der bliver sat fokus på

registreringsafgift for at

afsløre snyd med afgiftsberegningen.

Dette kan være

for biler på udenlandske

nummerplader, gulpladebiler

og leasede biler. Det bliver

også tjekket, om ansatte

kører privat i firmaets bil

uden at blive beskattet efter

firmabil-reglerne. Indsatsen

på dette punkt vil bl.a. bestå

af kontroller på udvalgte

steder rundt i landet.

• Finansielle forretninger

Reglerne om beskatning

af finansielle instrumenter,

f.eks. swaps og futures,

er meget komplicerede,

og SKAT har konstateret

mange fejl i selvangivelser-

ne. Derfor vil dette område

være i SKAT’s søgelys.

• Aktier

Også på dette område er

reglerne om beskatning

komplicerede, og SKAT

finder relativt mange fejl i

selvangivelserne.

• Arbejdsgiver-indberetning

Arbejdsgivere har fået

udvidet forpligtelsen til at

indberette personalegoder.

SKAT vil tjekke, om

arbejdsgivere overholder

denne indberetningspligt.

LÆS MERE PÅ: LANDBOGRUPPEN.DK Medlem Medlem af: af:

Jord ved Østbirk

Landbrugsjord, Smedegade 11, 8752 Østbirk

Landbrugsjord, Smedegade 11, 8752 Østbirk

Sags nr: 5011-122 Hermed udbydes 18,3387 ha.

Sags nr: 5011-122 Hermed udbydes 18,3387 ha.

hvoraf der er 13,49 ha. agerjord, hvortil der er

hvoraf der er 13,49 ha. agerjord, hvortil der er

Eu-støtterettigheder.

Eu-støtterettigheder.

Knt.: 2.300.000

Knt.:

Udb.:

2.300.000

2.300.000

Udb.: 2.300.000

Kontakt:

Kontakt:

LandboGruppen

LandboGruppen

ØST

ØST

Erhvervsbyvej 11,

8700 Horsens

Erhvervsbyvej 11,

8700 Horsens

Tlf.: 76587750 · oest@landbogruppen.dk

Tlf.: 76587750 · oest@landbogruppen.dk

Arealet er beliggende i nærheden af Østbirk by.

Arealet er beliggende i nærheden af Østbirk by.

Den resterende del af arealet er naturarealer.

Den resterende del af arealet er naturarealer.

Arealet er bortforpagtet til 31.08.2011,

Arealet

forpagtningsafgiften

er bortforpagtet

for

til

2011

31.08.2011,

tilfalder sælger.

forpagtningsafgiften Forpagter har ret til at for fjerne 2011 avlen tilfalder fra arealet, sælger.

Forpagter selv om dette har ret sker til efter at fjerne 31.08.2011. avlen fra arealet,

selv om dette sker efter 31.08.2011.

Hektar: 18,34

Hektar: 18,34

Hans Schmidt Jensen

Statsaut. ejendomsmægler MDE

Hans haj@landbogruppen.dk

Schmidt Jensen

Statsaut. ØST - Tlf.: ejendomsmægler 76587751 MDE

haj@landbogruppen.dk

ØST - Tlf.: 76587751

Hårup - Tæt ved Brædstrup

Kontakt:

Kontakt:

LandboGruppen

LandboGruppen

ØST

ØST

Erhvervsbyvej 11,

8700 Horsens

Erhvervsbyvej 11,

8700 Horsens

Tlf.: 7658 7750 · oest@landbogruppen.dk

Tlf.: 7658 7750 · oest@landbogruppen.dk

Fritidsbrug, Hårupvej 48, 8740 Brædstrup

Fritidsbrug, Hårupvej 48, 8740 Brædstrup

Sags nr: 5011-053 Velbeliggende ejendom med

Sags nr: 5011-053 Velbeliggende ejendom med

et samlet jordtilliggende på 10,7 ha. Heraf er

et samlet jordtilliggende på 10,7 ha. Heraf er

8,9 ha. bortforpagtet. Stuehuset har et

8,9 ha. bortforpagtet. Stuehuset har et

boligareal på 224 m² og er vandskuret og med

boligareal på 224 m² og er vandskuret og med

mahognivinduer samt tegltag. Dejlig stor

mahognivinduer samt tegltag. Dejlig stor

lukket have og en hyggelig gårdsplads.

lukket have og en hyggelig gårdsplads.

Udbygningerne består af vinkel bygning, der er

med

Udbygningerne

til at danne ramme

består af

om

vinkel

den lukkede

bygning, der er

gårdsplads. med til at danne Bygningerne ramme indeholder

om den lukkede

træpillefyr, gårdsplads. stort Bygningerne disponibelt indeholder rum. Stort

velindrettet træpillefyr, værksted stort disponibelt og et disponibelt rum. Stort rum.

velindrettet værksted og et disponibelt rum.

Udover disse bygninger er der et maskinhus på

ca. Udover 300 m². disse og bygninger en hal på ca. er der 200 et m², maskinhus uden siderpå

men ca. 300 med m². fast og gulv. en hal på ca. 200 m², uden sider

men med fast gulv.

Knt.: 2.775.000 Hektar: 10,71

Knt.: 2.775.000 Hektar: 10,71

Udb.: 150.000

Udb.:

Brt./nt.: 21.800/17.500

150.000

Brt./nt.: 21.800/17.500

Rikke Pedersen

Mæglerassistent

rip@landbogruppen.dk

Rikke Pedersen

ØST Mæglerassistent - Tlf.: 76587750

rip@landbogruppen.dk

ØST - Tlf.: 76587750

Gylling - Tæt - Tæt ved ved Odder Odder

Løve Løve ved ved Bryrup Bryrup

Kontakt:

Kontakt:

LandboGruppen

LandboGruppen

ØST

ØST

Kontakt:

Kontakt:

LandboGruppen

LandboGruppen

ØST

ØST

Erhvervsbyvej 11,

8700 Horsens

Erhvervsbyvej 11,

8700 Horsens

Erhvervsbyvej 11,

8700 Horsens

Erhvervsbyvej 11,

8700 Horsens

Tlf.: 76587750 · oest@landbogruppen.dk

Tlf.: 76587750 · oest@landbogruppen.dk

Tlf.: 7658 7750 · oest@landbogruppen.dk

Tlf.: 7658 7750 · oest@landbogruppen.dk

Nedlagt landejendom, Søbyvej 37, 8300

Nedlagt landejendom, Søbyvej 37, 8300

Sags nr: 5011-113 Velholdt nedlagt landejendom

Sags nr: 5011-113 Velholdt nedlagt landejendom

beliggende i naturskønne omgivelser med

beliggende i naturskønne omgivelser med

udsigt til åbne marker og Kattegat.

udsigt til åbne marker og Kattegat.

Ejendommens grundareal er med sine 5.000 m2

Ejendommens grundareal er med sine 5.000 m2

meget overskuelig, og der er mulighed for at

meget overskuelig, og der er mulighed for at

tilforpagte et større areal ifølge nærmere aftale

tilforpagte et større areal ifølge nærmere aftale

med sælger. Det flotte og stilfulde stuehus er

Fritidslandbrug, Løvevej 35, 8654 Bryrup

Fritidslandbrug, Løvevej 35, 8654 Bryrup

Sags nr: 5011-103 Landejendom beliggende i

Sags nr: 5011-103 Landejendom beliggende i

udkanten af Løve by, ikke langt fra Bryrup.

udkanten af Løve by, ikke langt fra Bryrup.

Ejendommens jordtilliggende på 7,1 ha. ligger

Ejendommens jordtilliggende på 7,1 ha. ligger

samlet omkring ejendommen. Ca. 4,5 ha.

samlet omkring ejendommen. Ca. 4,5 ha.

agerjord er bortforpagtet. Resten af arealerne

agerjord er bortforpagtet. Resten af arealerne

udgør ca. 1,0 ha. græs og 1,6 ha. til vej, skov og

udgør ca. 1,0 ha. græs og 1,6 ha. til vej, skov og

dam. Der er mulighed for god jagt på

opført

med

i

sælger.

røde mursten

Det flotte

med

og

valmet

stilfulde

rødt

stuehus

tegltag

er

ejendommen.

dam. Der er mulighed for god jagt på

og

opført

hvide sprossede

i røde mursten

vinduer.

med

Stuehuset

valmet rødt

har

tegltag

Ejendommens

ejendommen.

stuehus, der er hvidpudset og

nogle og hvide dejlige sprossede store rum vinduer. med en god Stuehuset loftshøjde. har med Ejendommens eternittag har et stuehus, boligareal der på er 206 hvidpudset m2. og

Dejlig nogle stor dejlige dobbelt store garage rum med med støbt en god gulv. loftshøjde. I

Isoleret med udhuslænge eternittag har på 144 et boligareal m2 som har på været 206 m2.

forbindelse Dejlig stor med dobbelt garagen garage er der med et stort støbt gulv. I anvendt Isoleret til skæreri. udhuslænge I forlængelse på 144 m2 af skæreriet som har været er

vaskerum/grovkøkken forbindelse med garagen med varmt er der vand. et stort

der et anvendt lager-/depotrum til skæreri. og I et forlængelse værksted. Resten af skæreriet af er

Endvidere vaskerum/grovkøkken en charmerende med flot varmt ældre vand.

udhusene der et indeholder lager-/depotrum et gl. hønsehus, og et værksted. Resten af

staldbygning Endvidere en på charmerende 230 m2 som indeholder flot ældre

overdækkede udhusene halvtage, indeholder brænderum et gl. hønsehus, og en ældre

staldrum, staldbygning værksted på 230 og diverse m2 som disponible indeholder rum. ladebygning. overdækkede halvtage, brænderum og en ældre

staldrum, værksted og diverse disponible rum.

Knt.: 2.495.000 Hektar: 0,5

ladebygning.

Knt.: 2.375.000 Hektar: 7,14

Knt.:

Udb.:

2.495.000 Hektar:

125.000 Energimærke:

0,5

D

Knt.:

Udb.:

2.375.000 Hektar:

125.000 Energimærke: F

7,14

Udb.:

Brt./nt.: 15.578/13.044

125.000 Energimærke: D Udb.:

Brt./nt.: 18.614/14.756

125.000 Energimærke: F

Brt./nt.: 15.578/13.044

Brt./nt.: 18.614/14.756


18. april 2011 Ledelse · Miljø

Ledelse og aktiv træning

Utraditionel erfa-gruppe om ledelse for driftsledere

AF Anne Jacobsen,

tlf. 7658 7530,

e-mail: aej@lro.dk

- Ledelse og aktiv træning

går godt sammen. Frisk

luft og fysisk aktivitet

giver god læring, fordi

alle er opmærksomme og

aktive hele tiden.

Det siger ledelseskonsulent

Anne Jacobsen, LRØ, der

kører en landsdækkende

erfagruppe om ledelse for

driftsledere fra alle driftsgrene.

I øjeblikket består den

udelukkende af driftsledere

inden for svineproduktion

med personaleansvar for flere

ansatte, og der er ledige pladser

i gruppen.

Gruppen for driftsledere er

en utraditionel erfa-gruppe,

som to gange om året har

møder over to dage for at

kunne arbejde i dybden med

de emner, der er sat på dagsordenen.

Ca. hver anden gang

foregår undervisningen helt

alternativt udendørs og med

masser af aktivitet.

- Deltagerne mener, de

lærer mest, når de bevæger

sig. De har en anden åbenhed,

end når de sidder rundt om

et bord, og de oplever selv,

at de er mere ærlige og mere

frigjorte, siger Anne Jacobsen.

- Vi vil udfordres

Anne Jacobsen fortæller, at

Inspiration til nye veje

Få nye vinkler på strategien i erfa-gruppe for ejere

- Få nye og skæve vinkler

på strategien, som kan

inspirere til at gå nye

veje. Udnyt krisen positivt,

gør noget andet og

træf beslutninger, som er

anderledes.

Det er udgangspunktet for en

landsdækkende erfa-gruppe

om strategi og ledelse for

ejere af svineproduktioner

gruppens medlemmer har

sagt om gruppen, at ”det skal

handle om ledelse, og vi vil

udfordres”. Indholdet aftales

fra gang til gang, og deltagerne

foreslår emner, som vi så finder

undervisere til. Næste gang er

emnet det personlige lederskab

og teamet. Det bliver med

masser af praktisk træning,

hvor vi får hjælp fra et par

tidligere jægersoldater. Næste

modul ligger i starten af maj, så

det er nu man skal melde sig,

hvis man vil være med.

Personlig fremtræden

Gruppen har tidligere

arbejdet med betydningen

Tilskud til ny miljøteknologi

Af driftsøkonomikonsulent

Pernille Ræbild Olsen,

tlf. 7658 7525,

e-mail: pro@lro.dk

med mere end syv ansatte.

Gruppen har kørt i tre-fire

år, og der er nu plads til nye

deltagere.

- Det er vigtigt en gang

imellem at løsrive sig fra

sit eget erhverv og få nogle

helt nye input og vinkler på

dét, man arbejder med, siger

ledelseskonsulent Anne Jacobsen,

LRØ, som står for den

landsdækkende erfa-gruppe.

Ordning om investering i miljøteknologi kommer snart

Overvejer du at investere

i ny miljøteknologi, er det

snart muligt at få tilskud

fra tilskudsordningen

under Grøn Vækst.

Tilskuddet kan udgøre op til

40 procent af de tilskudsberettigede

udgifter.

Ansøgningsperioden er

endnu ukendt men forventes

at blive 1. juni til 15. august

2011.

Ordningens formål er, gennem

tilskud til investeringer

i nye processer og teknolo-

- Det er ønsket blandt deltagerne,

og derfor er temaet

for det kommende år ”Inspiration

til nye veje”. Vi har

sammensat et program ud fra

dette ønske, og gruppen vil

møde personer, der har haft

modet til at prøve noget nyt,

og som har fået succes med

det. Det er både landmænd

og ejere fra andre erhverv.

- Det er altid godt at

gier på jordbrugsbedrifter, at

reducere miljø- og klimabelastningen

fra den primære

jordbrugsproduktion.

Når betingelserne bliver

udmeldt fra FødevarerErhverv,

vil LRØ orientere

blive udfordret på, hvorfor

man gør tingene, som man

gør. Gruppens medlemmer

udfordrer i høj grad hinanden

under ”bordet rundt” og

lader sig udfordre af eksterne

indledere. Det giver kvalificerede

beslutninger, siger Anne

Jacobsen

Forfølg drømmen

Programmet byder på indlæg

herom på hjemmesiden under

støtteordninger, samt i LRØavisen.

Eksempler på tilskudsberettigede

teknologier kan være:

• Biologisk luftrensning

• Gyllekøling

Hestens reaktion fortæller om dit kropssprog

af personlig fremtræden i

forhold til at få medarbejdere

til at følge lederen.

- Her trænede vi ved hjælp

af heste, der var gode til at

fortælle, om kropssproget talte

tydeligt eller ej.

Gruppen har også arbejdet

med lean, den svære samtale,

kommunikation, det personlige

lederskab, opbygning af

team og mange andre emner,

der kan skærpe de ledelsesmæssige

evner.

ved personer, som har forfulgt

deres drømme og som har

haft mod til at tage springet

til at prøve noget nyt. Det

gælder både folk i landbruget

og folk fra andre erhverv.

På et af de kommende

møder er der således besøg af

en person, der har succes med

at drive biograf på landet, og

senere vil der være indlæg

ved folk, som har etableret

sig i udlandet og taget nye og

utraditionelle driftsgrene op.

- Vi kan godt have en

tendens til at gå og bekræfte

hinanden i dét, vi gør, men

en gang imellem er det godt

at høre om noget, der er helt

anderledes. Det kan være med

til at udvikle ens egen strategi.

• Gylleforsuring

• Robotskraber til kvæg med

spaltegulv

• Radrenser og båndsprøjte

evt. med GPS

• Marksprøjte - Sensorbaseret

ukrudssprøjte

7

- Jeg har hørt deltagere på

holdet sige, at det er det fedeste

kursus, de har været på,

og det er min fornemmelse, at

de får rigtigt meget ud af den

kursusform, vi her har valgt,

siger Anne Jacobsen.

Kurset afvikles i regi af

DLBR Ledelsesrådgivning.

Hvis man er interesseret i at

deltage, kan man rette henvendelse

til Anne Jacobsen på

tlf. 7658 7530.

Anne Jacobsen fortæller, at

der som et fast punkt i erfagruppen

er ”bordet rundt”.

Der er også benchmark på

resultater fra bedrifterne, og

der bliver drøftet faglige og

produktionsmæssige forhold.

Udgangspunktet for gruppen

er strategi og ledelse, og deltagerne

bliver løbende udfordret

på, hvordan de kan udvikle sig

som ledere, tilføjer hun.

Kurset afvikles i regi af

DLBR Ledelsesrådgivning.

Hvis man er interesseret i at

deltage, kan man rette henvendelse

til Anne Jacobsen på

tlf. 7658 7530.

• Automatisk fodring mixeranlæg

(kvæg)

Der kan ske ændringer, da de

endelige betingelser endnu

ikke er udmeldt.

LRØ vil meget gerne være

behjælpelig med ansøgningen

og spørgsmål i forbindelse

hermed. Kontakt Pernille

Ræbild Olsen.

Der er afsat en ramme på 145 mio. kr., som forventes fordelt efter fem indsatsområder.

Indsatsområde Minimumskrav

1) Reduktion af lugtgener, klimagasser og ammoniakemission 10% reduktion, 30% ved klimagasser

2) Reduktion af pesticidanvendelse 10% reduktion

3) Reduktion af tab af næringsstoffer ved fordring Samlet bedømmelse pga. flere effekter

4) Reduktion af energi-, vand-, næringsstof- og pesticidforbrug i gartnerisektoren 10% reduktion

5) Tilbageholdelse af næringsstof fra markerne (minivådområder) Større oplandsarealer (min 30 ha)


8 Tema · Svin

18. april 2011

Ret fokus på dét du kan gøre noget ved

Vigtigt at stille skarpt på de nære forhold i svineproduktionen, du kan gøre noget ved

I erkendelse af, at notering,

foderpriser og politisk

indblanding er meget

vanskeligt at gøre noget

ved, er det vigtigt at rette

fokus på det nære og på

produktionen i stalden.

På den baggrund sætter LRØ

Avisen i dette nummer tema

på svineproduktion ud fra

temaet ”Dét, du kan gøre

noget ved”.

- Det er vigtigt, at man

som svineproducent ser væk

fra noteringen og andre forhold,

vi kun har lille indflydelse

på, siger svineprodukti-

DB-Tjek afslører hvor du er god...

...og hvor du kan øge dit dækningsbidrag

Af svinekonsulent

Niels Hegelund, tlf. 7658 7552,

e-mail nih@lro.dk

DB-Tjek for 2. halvår 2010

viser store variationer i DB.

Dan Avl

onskonsulent Bjarne Lassesen,

LRØ.

Han oplyser, at samme

tema var i fokus på LRØ

Svinekongres den 28. marts i

LandbrugetsHus.

- Gennem en række korte

indlæg om både sohold og

slagtesvin blev temaet belyst.

Spørgelysten var god, og

deltagerne fik vendt og drejet

oplæggene med input fra

både indledere og landmandskolleger,

fortæller han.

Energi og motivation

Afslutningen gav formanden

for svineudvalget, Henrik

På slagtesvinesiden går DB fra

50 kr/gris til 250 kr/gris.

I soholdet med 30 kg grise

svinger DB fra 2300 kr til

6000 kr/so.

Hvad skyldes de store

udsving?

De høje foderpriser gør sit

til, at foderforbrug især slår

kraftigt igennem.

På hosstående graf ses 66

besætninger rangeret efter

DB. Nr. 1 har altså det højeste.

Linjen på tværs viser sammenhængen

mellem foderforbrug

og dækningsbidrag.

Der er en meget tydelig

sammenhæng mellem lavt

foderforbrug og højt DB.

Derfor: Sørg for at have overblik

over foderforbruget og

arbejd hele tiden på at få det

så lavt som muligt.

TUSKÆRGÅRD

OPFORMERING

LY/YL SOPOLTE & GYLTE

BESÆTNING 1: SPF + MYC + AP2 - 6 - 12 + VAC

BESÆTNING 2: SPF-X

Tlf. 20 40 85 32: Jacob Uth

Tlf. 86 55 85 32/40 19 85 32: Inger & Niels Thomsen

Nielsen, i form af en peptalk.

Her fokuserede han på, hvordan

rådgivning kan bruges til

at give energi og motivation.

Det at have fokus på nogle

handlingsplaner der så lykkes

– det virker.

Samtidig er det vigtigere

end nogensinde at vise banken,

at man som landmand

evner at opsætte handlingsplaner,

arbejde efter dem og

ikke mindst indfri dem, lød

budskabet.

På de følgende sider er

der bl.a. indlæg om farestald,

arbejdsplanlægning, DB Tjek,

levering af slagtesvin, gårdråd,

miljøforhold og andre faglige

emner.

På temasiderne kan der

desuden læses om LRØ’s

udlandsrådgivning på svineområdet.

(let.)

Vigtigt at have handlingsplaner

og arbejde efter dem.

På sosiden er den vigtigste parameter fortsat grise per årsso. Herunder

ses besætningerne rangeret efter DB og antal fravænnede grise per årsso

op af X-aksen. Der er en helt klar sammenhæng. men det ses også

at der er nogle besætninger, der køber guld for dyrt. De bruger alt for

meget ekstra pullimut og dyre smågriseblandinger for at få de sidste

grise med. Og de sidste grise bliver dermed for dyre.







gennemsnittet ligger på 29,8 fravænnede grise/årsso. Det er utroligt

flot i forhold til landsgennemsnittet, som ligger på 27,5 og lrØ’s

hitliste gennemsnit på 28,2. Så generelt er det de bedre besætninger,

der har deltaget i DB-Tjek.


18. april 2011 Tema: Svin

2013 til debat

Temagruppe om kommende nye regler

- Hvad skal en 2013-plan

indeholde, skal jeg køre

med reduceret eller uændret

produktion og hvilken

type stier og fodringssystemer

til løsgående søer

skal jeg vælge?

Spørgsmålene er mange, når

det gælder de kommende nye

lovkrav til opstaldning af søer

fra 2013, som er emnet for en

temagruppe i LRØ Svinerådgivning.

To af deltagerne i grup-

pen, Niels Thomsen, Saksild

og Erik Duus, Solbjerg, føler

begge, at de får et godt udbytte

af at deltage.

- Det er godt at snakke

med andre, der er i den

samme situation som én selv.

Vi kommer med vores egne

planer, og vi får et modspil fra

de andre, siger Erik Duus.

- Vi får ny viden på området,

og vi får snakket om

fordele og ulemper ved de

forskellige systemer. Det gør,

at man bliver bedre rustet, når

2013 funktionelle

indretninger

Find løsninger, der passer til din besætning

Af svinekonsulent Jes Klausen,

tlf. tlf. 7658 7555,

e-mail: jek@lro.dk

De fleste, der skal slippe

søerne løse inden 2013,

har ikke mulighed for

at bygge en ny stald til

løsgående søer.

Af chefkonsulent

Per Knudsen, tlf. 7658 7540,

e-mail prk@lro.dk

Actions Cards er en ny

metode til oplæring og

styring af rutinerne i

f.eks. farestalden.

I stedet for lange beskrivelser

på tekst og i tale laves

et antal billeder med de

grænsetilfælde, hvor der skal

tages action på det, man ser.

Derfor er vinkelsliberudgaven

ofte den eneste

aktuelle løsning. Indretning

af stalde til løsgående

drægtige søer i eksisterende

stalde kræver ofte, at flere

muligheder kan diskuteres

på én gang.

Det kræver erfaring med

både staldindretning, adfærd

ved løsgående søer, arbejds-

F.eks. hvornår og hvordan

skal der reguleres foder i en

farestald. Der laves et antal

billeder, der viser hvordan

sokrybben ser ud: - når

soen blot skal følge kurven,

- når soen skal have ekstra

foder, - når soen skal sættes

lidt ned men følge kurven,

- når soen skal have pause

med en eller flere udfodringer,

osv.

Dette er bare et eksempel

på beslutninger, der er

beslutningerne skal træffes,

siger Niels Thomsen.

Besætningsbesøg

Erik Duus har 620 søer, og

han lægger op til ændringer

i bestående bygninger. Niels

Thomsen har 650 søer, hvoraf

de 450 er i et staldsystem,

der ikke lever op til kravene

fra 2013. Han satser også

på ændring i de bestående

bygninger.

Deltagerne i gruppen har

været ude at se andre besæt-

rutiner og lovgivning at

skabe de rigtige løsninger,

der passer til den enkelte

besætning.

Ved at inddrage gangarealer

og udnytte eksisterende

spaltegulv, kan der som

regel findes plads til næsten

samme antal årssøer og

sikres, at gødningen falder

de rigtige steder.

Styr rutiner med

Action Cards

Effektivt hjælpemiddel til ens arbejdsgange

vanskelige at kommunikere

uden billeder.

I besætninger med flere

medarbejdere er actions

cards et effektivt hjælpemiddel

til hurtigt at få

rutinerne ensrettet, så alle

udfører rutinerne ens.

Actions Cards er billeder,

der kan ligge i brystlommen,

så de bruges i stalden

og ikke bare ligger i en

mappe i kontoret.

ninger, så de kunne danne

sig et indtryk af, hvordan

systemerne fungerer.

- Det handler jo om at

foretage nogle ændringer, så

vi kan fortsætte med en lovlig

produktion. Som det ser ud

nu, tør vi ikke tro på, at der

bliver givet en dispensation

for de nye regler, siger de to

svineproducenter.

Nye grupper

Forløbet for gruppen er

introduktion, økonomi, stald-

Sæt ikke grisene ud

Trods svære tider bedst for de fleste at fortsætte

produktionen

Af svinekonsulent

Bjarke Lassesen, tlf. 7658 7554,

e-mail bjl@lro.dk

Så klart er budskabet,

medmindre du har et klart

alternativ og mulighed for

anden tilsvarende indkomst.

Godt nok betyder udefrakommende

forhold som

notering, foderpriser og

produktionsanlæggets alder,

indretning og stand, at det

kan være både surt og koste

ekstra penge i en periode.

Det kan fjerne motivationen

men ændrer ikke ved,

at selv et beskedent positivt

DB1 over min. tre måneder

for slagtesvineproduktion og

seks måneder for sohold gør,

at vi anbefaler at fortsætte

produktionen.

Et eksempel for en sobesætning

med 200 årssøer

viser, at der ”kun” kan spares

udgifter på ca. 1.000 kr/årsso

ved at sætte grisene ud. Til

gengæld skal prisforholdene

være meget dårlige, for at

9

DB1 ikke er mere end 1.000

kr/årsso.

I eksemplet viser det sig,

at plus-minus en gris/årsso

flytter 250 kr., plus-minus 50

øre/FE flytter 1.200 kr/årsso

og 50 øre på noteringen flytter

550 kr/årsso.

Alt i alt kræver beslutningen

om at sætter grisene ud

bare et eller to år ”før tiden”,

at man beregner bedriftens

samlede økonomi.

Grisene er svære at undvære!

Se side 12.

Sektionering af farestald

En oplagt mulighed for at undgå smittespredning

Af svinekonsulent Laust Skov,

tlf. 7658 7547. e-mail las@lro.dk

Der er enighed om, at

stalde til smågrise og

slagtesvin skal være

opdelt i sektioner. Sektioner

forhindrer, at mange

smitsomme sygdomme

kan spredes mellem grise i

forskellige aldersgrupper.

Samme enighed om staldindretningen

af farestalden i

sektioner er af nyere dato,

og derfor er mange fare-

niels Thomsen og erik Duus har gavn af den sparring og de input, de

får i temagruppen.

systemer, ombygninger, besætningsbesøg

og afslutning.

De enkelte deltageres planer

og strategi drøftes løbende.

Gruppen mødes fire gange

i LandbrugetsHus, og der er

stalde indrettet som et stort

staldrum til alle diegivende

søer.

Nye og gamle virussygdomme

kan imidlertid

tage ophold i farestaden og

købende smitte nye grise. En

udvikling, der ikke kan stoppes

uden at adskille aldersgrupperne.

Ældre farestalde

kan deles op i sektioner.

Hvordan opdelingen skal

foretages, er helt forskellig

fra stald til stald, men det er

næsten altid en løsning, som

kan anvendes.

lagt to besætningsbesøg ind.

Nye grupper dannes efter

behov, henvendelse til Helle

Hartvigsen, tlf. 7658 7550,

e-mail heh@lro.dk

(let.)

Sektionering kan ofte

kombineres med holddrift

i soholdet, hvis antallet af

sektioner er svært at tilpasse

til ugedrift.

Omkostningerne til at

sektionere farestalden vil variere

meget, men blot mindre

forbedringer af sundheden

og reduceret medicinforbrug

vil næsten altid være tjent

hjem over en kort årrække.

En aktuel investering, også i

krisetider.


10 Tema: Svin

18. april 2011

Den rigtige vægt

Vigtigt at levere sine slagtesvin i rette tid

Af Niels Hegelund

at holde styr på, om det er Med 1,5 kr./Fes mang-

oprydning eller en reel leveler der 32 kr. per gris for de

Får du leveret dine grise rance, kan du med fordel få et grise, der er leveret to uger

i rette tid? Hverken for ekstra leverandørnummer til for tidligt. En gris vokser ca.

tunge eller for lette. Målet oprydningsholdet.

fem kg slagtevægt per uge til

er at få det maksimale For at opfylde målet skal sidst. Med et forventet DB på

dækningsbidrag ud af flest du være dygtig til at finde 122 kr. mangler der altså 26

mulige grise.

grisenes vægt. Det mest nøj- procent af dækningsbidraget

agtige redskab til dette er på disse grise.

Hold øje med din afregning. en grisevægt. Når den bliver Med 2 kr./Fes koster det

Og sæt dig nogle mål for brugt rigtigt, kan sprednin- syv kr. at slagte en gris to

hvor mange grise, der må gen på en leverance holdes uger for tidligt. MEN – det

være for lette og for tunge. indenfor fire kg. Dette kan er til gengæld 50 procent af

Et ambitiøst mål vil være, at du tjekke på din E-kontrol i dækningsbidraget.

75 procent af grisene bliver Agrosoft.

Med 5000 slagtesvin og 25

leveret indenfor 82-88 kg Vi kan alle sammen se, at procent leveret to uger for tid-

slagtevægt. Og at resten bliver det er noget juks at levere ligt, så koster det årligt 40.000

leveret fra 76 kg til 82 kg. undervægtige grise, for der er kr. i manglende DB. (1,5 kr./

Når du tømmer en sektion, et direkte fradrag. Men ved Fes). Hvis du skal bruge to

vil det typisk gøres på tre-fire du hvor meget dækningsbi- timer mere per leverance for

leverancer. Den sidste levedrag der mangler på de grise, at undgå dette, så har du 385

rance er oprydning, hvor du der er leveret mellem 70 og kr. i timen. Hvor kan du tjene

ikke kan opfylde målet. For 83 kg slagtet?

så god en timeløn henne?

Af virksomhedsøkonom

Casper Steenfeldt-Møller,

tlf. 7658 7528,

Tab i DB/gris. ad lib. fodring

e-mail: csm@lro.dk

Foderpris 2 uger 1 uge 1 uge 2 uger Norm

for tidligt for tidligt for sent for sent DB/gris

1,25 kr. 45 kr. 22 kr. 11 kr. 50 kr. 177 kr

1,50 kr. 32 kr. 15 kr. 18 kr. 70 kr. 122 kr

1,75 kr. 20 kr. 9 kr. 25 kr. 80 kr. 65 kr

2,00 kr.

Ved 10 kr. i notering

7 kr. 2,5 kr. 31 kr. 90 kr. 13 kr

www.ju.dk

- en klasse bedre!

Viden • Visioner • Venskaber

Fra grunduddannelse til videregående uddannelse: • Landmand • Jordbrugsmaskinfører • Jordbrugsteknolog

(Landbrug, Teknik og bygninger, Jordbrugsøkonomi, Gartneri, Landskab og anlæg, Miljø og natur) • Produktionsleder

• Virksomhedsleder • agrarøkonom

BILLIGE PRISER

HURTIG UDRYKNING...

NY TERRÆNGÅENDE LASTBIL DER

KAN KLARE ALLE OPGAVER SELV I

VÅDT OG MUDRET FØRE.

BRÆDSTRUP DÆKCENTER

Energivej 7 . 8740 Brædstrup . Tlf. 75 75 22 66 . Fax 75 75 31 19

Mail: rststop@braedstrup-daekcenter.dk . www.braedstrup-daekcenter.dk

Gårdråd og

bestyrelser - et

stigende behov

Giver et konstruktivt pres på virksomheden

landbrugsrådgivning...

Mere dig

Som en følge af den

aktuelle økonomiske

situation fornemmer vi

i branchen et stigende

ønske og behov for

etablering af gårdråd og

gårdbestyrelser.

Et sådant ledelsesorgan vil

som udgangspunkt medføre

en øget troværdighed

overfor kreditgiver, som

kan være essentiel for forretningen.

Men ikke mindst kan

man ved oprettelse af et

gårdråd eller gårdbestyrelse

sætte et sundt og konstruktivt

pres på sig selv som

virksomhedsleder, et pres

som ofte gør en forskel.

De to situationer, hvor

der forventes etableret

I Den Jyske Sparekasse er vi ikke bare lokale. Vi er

nærværende - og det er mere værd. Vi har mange

års erfaring på landbrugsområdet og et indgående

kendskab til netop din egn.

Jens Michael Jensen

landbrugschef

tlf. 76 28 19 31

jmj@djs.dk

Arne Jacobsen

landbrugschef

tlf. 76 72 09 40

aj@djs.dk

gårdråd eller gårdbestyrelse,

vil typisk være hvor bedrifterne

enten bliver meget

store, eller hvor det indgår

som et led i en handlingsplan

for at sikre en positiv

økonomisk udvikling.

Det kan være et krav fra

banken eller efter eget initiativ

for at vise, at der tages

hånd om problemerne.

Gårdråd eller gårdbestyrelse?

Et gårdråd er ”frivilligt”,

og dets funktion er i

udgangspunktet vejledende

og støttende. Vælger man

en bestyrelse, er det mere

forpligtende for landmanden

og i sin rene form

lægges der beslutningsmyndighed

over til bestyrelsen,

som får et medansvar for de

beslutninger, der træffes.

www.djs.dk


18. april 2011 Tema: Svin

Tre kritiske døgn

Dagene omkring faringstidspunktet er afgørende

Af svinekonsulent

Anders Peter Andersen,

tlf. 7658 7541,

e-mail: apa@lro.dk

I farestalden er de tre

dage omkring soens faring

af afgørende betydning,

både for soen og for smågrisene.

Dag -1:

Her skal der ses på, hvilket

nærmiljø vi tilbyder soen ved

indsættelse. Det er ikke godt

at sætte søer ind i en ikke

helt tør og varm farestald.

Det kan være med til at give

soen en skidt start med en

begyndende yverbetændelse,

allerede inden hun har faret.

Her skal også tænkes på, om

soen får nok energi til at klare

faringen, hvis hun farer sent.

Dag 0:

Her skal det sikres, at der

foretages tilstrækkeligt, men

ikke for meget, faringshjælp.

Og det skal sikres, at alle

grisene får nok råmælk uanset

størrelse. Hvis der vælges at

lave en split-amning, skal der

lægges minimum 10 grise ud

til soen. Ved kun at lægge fem

smågrise ud, er det ikke nok

stimulation af yveret. Husk

at det er bedre at gøre det i

2 gange 1 time end 1 gang 2

timer. Grisene bliver kolde,

hvis de ligger forlænge ude

hos soen uden at have mulighed

for at komme retur ind

under varmelampen.

Dag 1:

Det skal sikres, at soen har det

godt med det rigtige foder

og ikke mindst tilstrækkelig

vandmængde til rådighed.

Hvis vi sikrer, at soen er i

orden, skal hun nok tage sig

af dét med at passe grisene.

Så pas soen, så passer hun

grisene!

Arbejdsplanlægning

Af svinekonsulent Anders Peter Andersen

Hvad der er sparet er tjent - alle skridt tæller!

Der bør laves en afdækning af, hvilken rute rundt i stalden, der benyttes til de forskellige

opgaver. Ved at afdække bevægelses mønstret i stalden kan der med held findes mange

ekstra timer i løbet af et år. Ved at tage mere end én ting med sig, når man går sin runde,

kan der spares tid.

Et eksempel kunne være, at øsen til at tømme trug med blev bragt med rundt, når der

blev justeret foder. Eller at der laves enkeltdyrs behandling samtidig med at der gives

træmel eller smågrisefoder.

Som de siger i USA: Work smarter not harder!

www.landinspektoerkontoret.dk

Matrikulære opgaver

Skelfastlæggelse

Teknisk opmåling

Landinspektørkontoret

Allégade 3 st. th.

8700 Horsens

Bygningsafsætning

Ejerlejligheder

Lejemålsberegning

Servitutter

E-Tinglysning

Lokalplanlægning

Tlf. 7564 6442

Mobil 4092 9413

mail@lspk.dk

Soens trivsel er afgørende for smågrisene.

Plan for poltestyring

Giver et godt overblik i poltestalden

Af svinekonsulent Jes Klausen,

tlf. tlf. 7658 7555,

e-mail: jek@lro.dk

”Seks læg pr polt”. Det

er målet for alle polte,

som løbes i et sohold.

Det er dog langt fra virkeligheden

i over 90 procent

af besætningerne. Ofte bli-

Avlsdyrsformidling

Ønsker du at købe

eller sælge dyr,

da kontakt nedenstående

formidler:


ver 40 procent af de løbne

polte udsat efter første og

andet læg. Det er både dyrt

og unødvendigt. Løsningen

er at få lavet en plan for

poltestyringen.

Med en plan opnår man

flere positive ting. Dels ved

alle, hvilke polte der kan

løbes, der bliver løbet polte

i weekenden, rutinerne

RDM, SDM og DRH

Holger Schønning, Fredericia, Telefon 75 94 27 15










omkring poltene forsvinder

ikke ved medarbejderskift,

ugeholdets størrelse kan

planlægges, effektiviteten

forbedres osv.

Poltestyringen laves som

en visuel oversigt med

staldtegning og beskrivelse

af de nødvendige rutiner fra

indkøb/indtag over løbning

til faring.




11


12 Miljø: Svin

18. april 2011

Nye krav til gyllebeholdere

Hvis tanken ligger tæt ved vandløb og søer, kan der nu kræves alarmsystem

og terrænændring eller beholderbarrierer

Af Mie Kruuse Meineche,

tlf. 7658 7549,

e-mail: mim@lro.dk

Alle eksisterende gyllebeholdere,

der ligger enten i

risikoområde eller indenfor

eller nærmere end 100

meter fra vandløb/sø over

100 m2, skal være udstyret

med alarmsystem.

Ved risikoområde forstås områder,

hvor terrænet skråner

med en gennemsnitlig hældning

på mere end seks grader

fra beholderen mod vandløb

eller sø med et areal større

end 100 kvadratmeter.

De nye regler om eksisterende

gyllebeholdere trådte i

kraft den 12. februar 2011.

Gyllebeholdere, der ligger

indenfor risikoområder

men er beliggende mere end

100 meter fra vandløb/sø

over 100 kvadratmeter, skal

etablere terrænændring samt

alarmsystem.

Gyllebeholdere, der både

ligger i risikoområde og

indenfor eller nærmere end

100 meter fra vandløb/sø

over 100 kvadratmeter, skal

etablere beholderbarriere

samt alarmsystem.

Alternativt til etablering af

gyllebarrieren, hvor denne er

påkrævet, er afvikling af beholderen,

når denne er 20 år

gammel. Afviklingen skal dog

tidligst være sket den 1. januar

2017 eller ved udgangen af

den otte-årige retsbeskyttelsesperiode

på beholderen,

hvis denne løber længere end

1. januar 2017.

Såfremt muligheden med

afvikling anvendes, skal

driftsherre indsende en plan

Overvejelser om 2013

Tilpasninger må ikke ske på bekostning af lavere effektivitet

Af driftsøkonomikonsulent

Ole Lillelund, tlf. 7658 7522,

e-mail oll@lro.dk og

svinekonsulent Laust Skou,

tlf. 7658 7547, e-mail las@lro.dk

På trods af et ekstremt

dårligt bytteforhold mellem

foder og svinekød,

vil det være økonomisk

forsvarligt for mange at

fortsætte med sohold efter

2013.

Så længe det dækningsbidrag,

man kan tjene ved at fortsætte

med soholdet, er større

end de kapacitetsomkostninger,

der falder bort, hvis man

stopper - så er det økonomisk

forsvarligt at fortsætte. Men

der kan være andre grunde til

at stoppe.

Kravet om løse søer i

drægtighedsperioden kan

være en grund til at stoppe

med sohold. Men vores

beregninger viser, at det godt

kan betale sig at lave 2013-tilpasninger,

men det må ikke

ske på bekostning af en lavere

produktion eller en lavere

effektivitet.

Kan forsvares

Eksemplet viser, at der i en

besætning med 300 søer med

smågrise årligt er 790.000 kr.

i sparede kapacitetsomkostninger,

hvis vi stopper med

soholdet. Samtidig har vi

beregnet, at dækningsbidraget

ved at fortsætte er på 900.000

kr. årligt (aktuelle 2011-tal)

og på mindst 1,2 mill kr. i et

”normalt” år.

Så selv i et dårligt år som

2011 kan det godt forsvares

at fortsætte med soholdet. I

kortere perioder med en lav

puljepris og en høj pris på

foder, kan det godt nogen

steder give et underskud, men

ser vi fremad, forventer vi årligt

at miste over 400.000 kr.,

hvis vi vælger at stoppe.

Individuelt

Dette regnestykke er naturligvis

individuelt, og det skal

eksempel: eksisterende bygning, færre søer

”Overskud” ved fortsat produktion

kr. i alt

400.000

Årlig omkost. 2013 renov., 25 % af 200 tkr. -50.000

Mistet DB, 50 søer * 4.000 kr. -200.000 -250.000

Årligt bidrag, kr: 150.000

eksempel: nye gyltestier, uændret produktion

”Overskud” ved fortsat produktion

kr. i alt

400.000

Årlig omkost. 2013 renov., 25 % af 200 tkr. -50.000

Årlig omkost. 40 nye gyltestier 25 % af 320 tkr. -80.000 -130.000

Årligt bidrag, kr: 270.000

for afvikling af beholderen

til kommunen senest den 1.

oktober 2011.

Hvornår?

Hvis din gyllebeholder(e) er

opført før den 15. februar

2011 og omfattet af ovenstående,

skal afværgeforanstaltningerne

være etableret senest

1. januar 2012. En afviklingsplan

skal dog allerede være

kommunen i hænde senest 1.

oktober 2011.

Etableringen skal anmeldes

til kommunen, inden den

foretages. Såfremt kommunen

ikke har gjort indsigelse mod

byggeriet indenfor to uger fra

modtagelsen af anmeldelsen,

kan etableringen bringes til

udførelse.

laves på jeres egen bedrift. I

denne overvejelse skal også

indgå forhold som gyllens

værdi i markbruget og værdien

af eget korn. Disse beløb

vil reducere beløbet, der falder

bort. En eventuel indtægt

ved at udleje smågrisestalden

lægges til det beløb, der falder

bort.

I vores eksempel, er det to

ansatte, der passer soholdet.

Hvis ejeren selv er med, er

der kun én lønudgift, der

falder bort. Men så skal det

overvejes, om ejeren kan

skaffe en indtægt uden for

bedriften. Denne indtægt skal

lægges til de omkostninger,

der falder bort.

Udgift til renovering

Ovenfor har vi konkluderet,

at der er 400.000 kr. at hente,

hvis vi fortsætter med soholdet.

Men vi kan kun fortsætte,

hvis vi laver en 2013-renovering.

Vi har set på to muligheder:

Den ene mulighed er,

at vi bliver i de eksisterende

bygninger, men reducerer

med 50 søer. Den anden mulighed

er, at vi bygger 40 nye

drægtighedspladser (gylte i en

Afværgeforanstaltninger

Alarmsystem:

System, som kan registrere pludselige fald af overfladen i

beholderen til opbevaring af flydende husdyrgødning og

meddele dette elektronisk til driftsherren.

Terrænændring:

Terrænændring, der mindst kan tilbageholde 25 kubikmeter

flydende husdyrgødning.

Beholderbarriere:

Barriere, eventuelt i form af jordvold, der mindst kan

tilbageholde den del af beholderens indhold, der er

beliggende over terræn.

Barrieren skal etableres som en jordvold eller en vold

af samme materialer som den beholder den opføres omkring.

Farverne skal være i samme farve som beholderen

eller i jordfarve.

Afstanden mellem beholderen og barrierens fod må

maksimalt være 20 meter.

Barrierens højde må maksimalt være 1 meter under

beholderens højde over terræn.

Barrieren placeres ikke nærmere end 30 meter til

naboskel.

Senest den 31. december året efter etablering af barrieren,

skal der være etableret afskærmende beplantning

omkring barrieren eller på selve barrieren, hvis denne

etableres ved jordvold. Den afskærmende beplantning

skal bestå af naturligt hjemmehørende løvtræarter eller

buske.

eksempel: 300 søer med smågrise. kapacitetsomkostniger der falder bort.

kr i alt kr pr so

Løn, lønnet medhjælp 450.000 1.500

Energi 120.000 400

Vedligehold 75.000 250

Forsikring og diverse 105.000 350

Forrentning, besætning & beh. 40.000 2.500 *5%

Færre omkostninger 790.000

ny bygning). I begge tilfælde

skal der renoveres for 200.000

kr. på de eksisterende drægtighedsbokse.

Og i det andet

tilfælde, skal der yderligere

investeres 320.000 kr. i nyt.

I begge tilfælde reducerer

vi ”overskuddet” ved

forsat produktion, men der er

120.000 kr. mere at hente ved

at opretholde produktionen,

selv om der skal investeres

mere.

Pengene retur

Hvis vi ser på tilbagebetalingen,

vil der i eksemplet med

”kun eksisterende bygninger”

skulle 200.000 kr. ud af kassen

og der kommer 150.000

kr. ind det første år. Her vil

investeringen næsten være

betalt tilbage efter det første

år.

I eksemplet ”også med en

ny bygning” skal der 520.000

kr. ud af kassen og der kommer

270.000 kr. ind det første

år. Her vil det tage to år, før

pengene er kommet retur.

Forudsætninger

Vi har taget udgangspunkt i

et eksempel på 300 søer med

produktion af smågrise til 30

kg. Der skal renoveres 100

drægtighedspladser a’ 2.000

kr., og der bliver behov for

40 nye gyltepladser a’ 8.000

kr. (en ny bygning), for at

kunne opretholde en uændret

produktion. Alternativt skal

soholdet reduceres med 50

søer.

Både renoveringen og investeringen

afskrives over fem

år. Der skal bruges 25 procent

af det investerede beløb for at

forrente det med fem procent

og for at det afskrives på fem

år.

I 2011 er der regnet med et

dækningsbidrag på 3.000 kr.

pr årsso incl. smågrise (aktuelt

DB i marts måned 2011) og

4.000 kr. i et ”normalt” år.

Vi har forudsat, at det

eksisterende anlæg er fuldt

afskrevet.

lrØ’s Svineafdeling tilbyder

erfagrupper, hvor du kan drøfte

disse spørgsmål med dine kollegaer.


18. april 2011 Rådgivning Udland

Problemknusere i udlandet

LRØ-svinekonsulenter rejser ud som rådgivere i andre lande

Når svinekonsulenterne

Anders Peter Andersen og

Jes Klausen er på rådgivningsopgave

i udlandet,

er opgaven at identificere

rådgivningspotentialet

og se, hvor de kan give

kunden succes.

- Det er nogle meget intensive

forløb. Man er på hele

tiden, for det gælder om at

nå så meget som overhovedet

muligt i løbet af de dage, der

er afsat, fortæller de.

I de senere år har LRØ

haft flere og flere rådgivningsopgaver

i udlandet.

- Det er en spændende

udfordring at komme til udlandet

som rådgiver, og man

bliver skærpet på det faglige

område og i selve rådgivningssituationen,

hvor der

skal ske noget her og nu, siger

Jes Klausen.

- Der er fuldt blus på, og

- Udgangspunktet er nul

og det er som at starte i

uopdyrket land.

Den oplevelse har planteavlskonsulenterne

Carsten

Fabricius og Jacob Winther

Nymand, LRØ, haft, i forbindelse

med rådgivningsprojekter

i henholdsvis Ukraine og

Hviderusland.

LRØ har løbende haft

forskellige opgaver i vedrørende

planteavl udlandet, og

i øjeblikket arbejdes der med

to større projekter, hvor den

planteavlsmæssige rådgivning

udføres.

det er krævende, fordi man

arbejder med mennesker, der

har en helt anden kultur. I

Danmark er samarbejde noget

naturligt og vi arbejder også

selvstændigt. Men i mange

østeuropæiske lande venter de

ansatte på at få at vide, hvad

de skal gøre, siger Anders

Peter Andersen.

Startede i Kroatien

LRØ’s udlandsaktivitet startede

i Kroatien i 2005, hvor

der blev tegnet en rådgivningskontrakt

til den store

kroatiske fødevarevirksomhed,

Agrokor. Her var bl.a. rådgivningschef

Per Knudsen og

direktør Per Bardrum med til

at få aftalerne i hus.

Kontrakten gik bl.a. på

en række byggeprojekter,

etablering af svineproduktioner

samt opbygning af en

KS-station.

- Da jeg startede i Kroa-

- Udfordringen er at få

jorden bragt i kultur og at

finde strategien og dyrkningsformen,

fortæller de.

Carsten Fabricius står for et

projekt i den nordvestlige del

af Lviv-regionen i Ukraine

tæt på Polen. Her driver en

gruppe danske landmænd

3.000 ha i et A/S, og der er

desuden en svineproduktion

med 3.000 søer og slagtesvin.

Selskabet har ansat en

dansk direktør i Ukraine, og

der er tre danske driftsledere,

to i svineproduktionen og

én i planteavlen. Jorden, som

ikke har været drevet siden

tien for fem år siden, var der

to sobesætninger med 1.400

søer, som i dag er udvidet

med flere enheder til i alt

18.500 søer, fortæller Anders

Peter Andersen, der i dag

rådgiver i alle sohold samt

slagesvinehold. Hans opgave

er sparring og rådgivning.

- Det gælder alt, lige fra

reproduktion, kastration,

kuldudjævning, ledelse og

management. Jeg er dernede

tre-fire gange årligt, og jeg

har løbende fjernsupport på

telefon og har adgang til data

via AgroSoft.

- Vi er netop startet på noget

tilsvarende i Slovakiet i en

danskejet besætning på 5.000

søer, fortæller han.

Flere opgaver

Jes Klausen har været i Tjekkiet

i forbindelse med leverancer

af danske avlsdyr købt

af tjekkiske svineproducenter.

I uopdyrket land

Planteavlskonsulenter på opgave i Ukraine og Hviderusland

Jacob Winther nymand og Carsten Fabricius er begge i løbende kontakt

med deres kunder i udlandet.

begyndelsen af 90’erne, er

langtidsforpagtet

- Jeg har været med som

rådgiver siden starten i 2007.

Da vi startede, var arealerne

et stort vildnis. Det er et stort

arbejde at få fjernet buske og

bevoksning, og det er hårdt

for maskineriet.

- Der er tale om god stiv

lerjord, og det er et nedbørsrigt

område. Men der er

også meget tørre perioder, og

det skal der tages højde for i

sortsvalget.

Carsten Fabricius er på

ejendommen to gange om

året, i foråret samt et førhøstbesøg.

Tager nye arealer ind

Jacob Winther Nymand er

rådgiver på en ejendom i

Hviderusland i Baranovichi

tre timers kørsel fra Minsk.

Gården er ejet af en hviderusser,

der i 2003 var på Agromek,

fordi han ville etablere

en svineproduktion. Han kom

i kontakt med et fynsk firma,

som har bygget staldene op.

Der er to anlæg, hvor der

er henholdsvis 1500 søer

Her ønskede kunden et opstartsbesøg

i en besætning

bestående af 1.500 søer.

Han kommer desuden i en

dansk ejet besætning på 4.500

søer i Rumænien.

- Her er udfordringen at få

den udenlandske arbejdskraft

til at omstille sig til de krav,

de danske ejere stiller, og

derfor var der brug for nogle

arbejds- og procedurebeskrivelser.

Det er en helt anden

kultur, og der skal arbejdes

med disse ting, samtidig med

at der er brug for almen rådgivning

i besætningen.

- Jeg kommer også i en

danskejet besætning i Litauen

på 1200 søer, hvor de manglede

svinefaglig rådgivning og

sundhedsrådgivning.

En god kemi

De to konsulenter siger, at rådgivningen

i udlandet kræver

forberedelse - og en god kemi.

samt slagtesvin. Til ejendommen

hører 2700 hektar, og

primært sandjord og lavere

arealer.

- Jeg kom ind i billedet i

efteråret 2010, hvor der blev

ansat en dansk driftsleder. Vi

lagde ud med at drive 180 ha,

og vi håber at komme op på

1250 hektar i denne sæson,

siger Jacob Winther Nymand,

der er på stedet forår og sommer.

Jorden er i brak og småskov

og har ikke været dyrket i en

snes år, og der tages løbende

nye arealer ind.

En anden kultur

De to planteavlskonsulenter

siger, at rådgivningen i

udlandet sætter mange ting i

perspektiv.

- Man finder ud af, hvor

langt vi er herhjemme, f.eks.

med hensyn til udnyttelse af

gylle.

- Det giver spændende

oplevelser og udfordringer, og

man får også et indblik i en

helt anden kultur, understreger

de. (let)

- Det nytter ikke noget, at

man kommer med det ene

forslag efter det andet, hvis

modtageren ikke er engageret.

Derfor er det også en del af

vores opgave at sørge for en

god stemning og en tryghed.

Der skal være forståelse og

accept af os, siger Anders

Peter Andersen.

- Når vi er ude, gælder det

om at identificere de punkter,

hvor vi reelt set kan gøre

noget. Det handler også om

13

anders Peter andersen og Jes klausen har alle antenner ude, når de er

på opgave i udlandet.

- I de udenlandske besætninger

har vi bevidst

arbejdet på, at vi er

mere end én rådgiver,

der kender kunden og

kundens problemstillinger.

Det siger rådgivningschef

Per Knudsen, LRØ, der

har været med i front med

hensyn til at bygge LRØ’s

svinerådgivning i udlandet

op.

I dag udføres der

landbrugsmæssige rådgivningsopgaver

via LRØ’s

datterselskab, LBR Consult

A/S, i Kroatien, Tjekkiet,

Rumænien, Slovakiet, Lithauen

og Ukraine.

- Typisk er vi altid to rådgivere

på første besøg. Vores

erfaringer med dette viser,

at vi herved sikrer kunden

et bedre produkt.

- Disse erfaringer kommer

også de hjemlige

kunder til gavn, idet vi i det

at prioritere indsatserne. Min

tilgang til opgaven er som

udgangspunkt management

og økonomisk optimering,

siger Jes Klausen.

De arbejder begge med

”full-line-rådgivning” og

bliver af og til stillet over for

spørgsmål, som de måske ikke

kan svare på her og nu.

- Vi trækker på kolleger i

LRØ, hvor vi altid kan skaffe

den viden, vi har brug for.

(let.)

Altid to på

første besøg

Sparring er en vigtig del

seneste år har fokuseret på

at gennemføre flere rådgivningsforløb

med mere end

én rådgiver for at sikre mest

mulig gennemslagskraft og

dermed udbytte for kunden.

Per Knudsen har været

involveret i stort set alle

udenlandske besætninger

i opstartsfasen, og i

Kroatien var det ham, der

udarbejdede grunddesign

til det nuværende sohold på

18.000 søer.

- Når der er behov

for det, trækker vi andre

specialister ind. Senest har

vores foderrådgiver været

på besøg for at gennemgå

deres vådfoderanlæg.

Der arbejdes løbende

med at opsøge nye opgaver

i de lande, hvor LRØ i

forvejen er, og der arbejdes

bl.a. med nye opgaver

i Rusland, Hviderusland,

Ungarn, Serbien samt Kina.

(let)


14 Kvæg

18. april 2011

Nykælverhold har effekt

Især førstekalvskøer har udbytte af at være i et hold for nykælvere

Der er netop offentliggjort

et forsøg fra Det

Jordbrugsvidenskabelige

Fakultet, Århus Universitet,

som skal afgøre effekten

af et nykælverhold.

Forøget blev sat i værk for at

afgøre, om et nykælverhold,

hvor dyrene går de første 30

dage, har en gavnlig effekt på

Smittebeskyttelsesplan

i store besætninger

Fødevarestyrelsen har indført nye grænser med virkning fra den 1. maj 2010

Af Ove Madsen, tlf. 7658 7501,

e-mail orm@lro.dk

Tidligere har der været en

grænse på 500 DE for, om

der skulle udarbejdes en

smittebeskyttelsesplan,

men Fødevarestyrelsen har

nu indført nye grænser.

De nye grænser er indført,

fordi de tidligere grænser har

vist sig at være uhensigtsmæssige.

De gælder, hvis antallet

af dyr er større eller lig med

én eller flere af følgende

tærskelværdier:

• 380 køer i mælkeproducerende

besætninger

• 550 køer i kødproducerende

besætninger

sundhed og produktionsresultat.

I forsøget indgik der seks

besætninger med i alt 489

køer. Forsøget blev gennemført

over 4–9 mdr., og

alle køer blev fulgt i mindst

otte mdr. efter kælvning. Der

blev undersøgt 217 køer i

nykælverhold og 272 køer i

kontrolhold.

• 3.000 slagtekalve

• 1.500 kvier

• 1.360 søer med produktion

af smågrise op til 32 kg

• 2.150 søer med produktion

af smågrise op til 7 kg

• 4.500 slagtesvin

• 15.400 smågrise

Hvis der er flere besætninger,

som har samme ejer men ligger

på forskellige adresser, er

det det samlede antal dyr, som

er afgørende for om tærskelværdierne

er passeret. Hvis

der i perioder er et mindre

antal dyr end tærskelværdierne,

er der ikke krav om

smittebeskyttelsesplan. I det

følgende omtales kun forhold

gældende kvæg.

Bedre sundhed og bedre produktionsresultater, når nykælvere går sammen.

Forsøget viste, at især

førstekalvskøer havde størst

udbytte af at være i nykælverholdet.

Der blev især produceret

mere mælk og forekomsten

af ketose var væsentlig

lavere hos dyrene, som gik i

nykælverhold.

Førstekalvs- og øvrige køer

havde faktisk en lavere ydelse

end i kontrolholdet. Der var

Kræver beskrivelser

Smittebeskyttelsesplanen skal

indeholde en række punkter.

Ud over navn, adresse,

CHR-nummer, antal dyr og

driftsform skal planen også

indeholde en række punkter,

som skal beskrives. Det er

bl.a. følgende punkter:

• Information om sundhedsrådgivning.

• Hvordan flyttes dyr intert?

• Hvem/hvordan har personer

adgang til besætningen?

• Hvordan udleveres dyr til

slagtning, destruktion og

slagtning?

• Hvilke krav stiller man

f.eks. til klovbeskærer?

Listen er absolut ikke udtømmende.

Det skal dog til

generelt færre benproblemer

hos gruppen, som havde gået

i nykælverhold.

Generelt var der mere ”ro”

i nykælverholdet og mindre

aggressiv adfærd. Køerne lå

mere ned i sengene - ca. en

time - og de stod kortere

tid på gangene - ca. 50 min

mindre i gennemsnit. I nogle

besætninger stod de kortere

Fødevarestyrelsens ros siges, at

vejledningen virker brugbar,

og at der er en slags indholdsfortegnelse

at gå frem

efter. Desuden nævnes mange

eksempler m.v.

Kun fra tre besætninger

For malkekvægsbesætninger

gælder det, at der ikke må

tilføres dyr fra mere end tre

besætninger. Det kan give

problemer i forhold til kviehoteller,

hvis ”hotelejeren”

passer kvier for mere end tre

besætninger.

I forbindelse med væsentlige

besætningsudvidelser kan

der dog gives dispensation til

at indkøbe dyr fra mere end

tre besætninger.

Smittebeskyttelsesplanen

skal godkendes af Fødevareregionen,

og planen skal revi-

– fordi vores

produkter er

UNIKKE!

UNNI ”system Hardi”

· til alle typer sprinkleranlæg

Vi har de bedste dyser til:

Overbrusning Iblødsætning Køling

UNNI drypdysevandspejl

· fuldautomatisk frisk vand til

smågrise og diegivende søer

UNNI 2-strengs vandsystem

· til medicindosering på stiniveau

UNNI kalkdesinfektion

· med sprøjtevogn og pumpe

NYHED

ØF-fjeder

· rodemateriale til dine grise

Telefon 7580 1099 · www.unni.dk

Karetmagervej 19G · 7100 Vejle

tid på opsamlingspladsen, men

det var til en vis grad bestemt

af hvilket malkesystem, der

blev anvendt.

Generelt må der ud fra

forøget konkluderes, at især

førstekalvs køer har gavn af

at stå et hold for sig selv de

første 30 dage. Øvrige køer

har ikke den store gavn af

opstartsholdet.

deres hvert år og indsendes til

Fødevareregionen.

Inden indsendelse skal den

underskrives af besætningsdyrlægen.

Frist frem til 1. maj

Besætninger, som efter en

udvidelse passerer grænsen

for udarbejdelse af smittebeskyttelsesplan,

skal have den

Af Ove Madsen, tlf. 7658 7501,

e-mail orm@lro.dk

Lovlige klovplejemidler

Videncentret for Landbrug, Kvæg, har udarbejdet en

liste over klovplejemidler, som ifølge forhandlerne er

lovlige at anvende i henhold til gældende EU-direktiv.

Listen bliver opdateret én gang årligt. Vi skal gøre

opmærksom på, det er landmanden som har pligt til at

sikre, at det middel som anvendes er lovligt.

Se listen på http://www.landbrugsinfo.dk/Kvaeg

på plads, inden udvidelsen

finder sted. Besætninger, som

er omfattet af de nye regler,

har frist frem til 1. maj 2011

til at få udarbejdet en plan og

få den fremsendt.

Hvis der skal udarbejdes

en smittebeskyttelsesplan, bør

man gå i gang i god tid, da

der ikke er tale om et ikke

ubetydeligt arbejde.

Luftfoto af din gård

Skal du have fotograferet din gård?

Vi kan tilbyde topkvalitetsfotos af din gård:

• Du får 5 stk. farvefotos (str. 15x21 cm) og 1 stk.

CD-rom med de 5 fotos.

• Du bliver kontaktet af piloten før optagelsen og

kan dermed fortælle ham om evt. specielle ønsker

i forbindelse med fotograferingen.

Pris fra kun kr. 1.470,- ekskl. moms.

Pris fra kun kr. 1.870,- ekskl. moms

For nærmere oplysninger:

Kontakt forlaget Børs-Mark A/S

Tlf. 97 84 13 80 • Fax 97 84 13 70 • borsmark@bors-mark.dk


18. april 2011

Landbrug døgnet rundt

Bo Christensen er deltidslandmand - men arbejder med landbrug hele tiden

Af Lene Tingleff

Der bliver snakket meget

landbrug hen over køkkenbordet

og i telefonen

hos Bo og Dorthe Christensen

i Hørning. For selv

om han går under betegnelsen

deltidslandmand,

beskæftiger han sig med

landbrug døgnet rundt.

Parret driver hans fødegård,

”Dørup Søndergård”, på

50 hektar og driver hertil

30 hektar i forpagtning og

pasningsaftale. Hertil udføres

maskinstationsarbejde for

landbrug i området inden for

såning, gødskning, sprøjtning,

høst m.m.

Ud over sit eget landbrug

arbejder han som servicemontør

for maskinforretningen

Helms TMT-Center

i Århus, som har Valtra-forhandlingen

i Østjylland.

- Jo, det er et liv med

landbrug, og det har jeg det

godt med. Sådan har det altid

været, og det er faldet naturligt

for mig, at det er blevet

sådan, fortæller 38-årige Bo,

der sammen med Dorthe

netop er blevet hædret af

Landboforeningen Odder-

Skanderborg.

På generalforsamlingen den

9. marts fik de tildelt Søren

Laugesens Mindelegat på

20.000 kr., som uddeles til en

landmand eller et landmandspar,

der har udvist flid og

dygtighed i deres erhverv.

Udmugning i en fart

Lars Madsen i Egebjerg tilbyder udmugning og spredning i én arbejdsgang

Deltidslandmænd, der skal

have muget ud i heste-,

kødkvæg eller fårestalde

og efterfølgende skal have

møget spredt på marken,

kan nu få ordnet det hele i

én arbejdsgang.

- Det er der mange mindre

landbrug, der efterspørger,

og de er glade for, at de

kan få klaret det hele på én

gang, siger Lars Madsen, der

driver maskinstation på Gl.

For Bo passer jobbet

som servicemontør perfekt

sammen med jobbet som

selvstændig landmand.

- Jeg forstår kunderne, når

de står i marken en travl høstdag

med en mejetærsker, der

driller og vejrudsigten lover

regn. Så er det altså bare med

at få tingene lavet i en fart, og

så kan man jo godt være lidt

utålmodig. Det kender jeg.

- Omvendt er det en stor

fordel for mig, at jeg som

landbrugsmekaniker selv kan

klargøre mine maskiner. Jeg

går meget op i, at maskinerne

er i orden, og tingene fungerer,

og jeg må erkende, at jeg

nok er lidt overmekaniseret.

- Men når tiden er knap, og

dagens timer er nøje planlagt,

så skal maskinerne bare være

klar og i orden, og derfor

prioriterer jeg den del meget

højt, siger Bo, der er glad

for, at han har mulighed for

fleksible arbejdstider.

- Jeg tilrettelægger selv min

arbejde, og jeg kan træffes på

mobilen stort set altid, for jeg

har altid vagten og er den, der

kan henvise til andre, hvis jeg

ikke selv kan. Omvendt har

jeg friheden til at planlægge

selv, og det giver mig mulighed

for at drive mit landbrug.

Tredje generation

Bo er tredje generation på

gården. Han startede med at

købe en ejendom i Adslev på

seks hektar i 1996, og siden

er der kommet mere jord til.

Kirkevej 17 i Egebjerg ved

Horsens. Han har kørt med

udmugning med minilæsser i

mange år, og han kommer til

mange deltidsbrug og mindre

besætninger.

- Jeg har længe spekuleret

på, at det var en rimelig dyr

proces først at køre møget ud

af stalden og evt. på vogn til

markstak, og derefter bestille

spredning, hvor et par mand

efterfølgende kommer med

læsser og spreder, siger Lars

I 2007 overtog han ”Dørup

Søndergård” ved Hørning,

som i dag er udgangspunkt

for Dorthe, Bo og deres to

børn, Cecilie på 10 år og syvårige

Nicklas.

- Jeg er kommet her på

gården hos min farfar og

farmor, siden jeg var 10 år, og

jeg har altid været interesseret

i landbrug og maskiner.

Det samme er Nicklas, der

gerne vil med i marken så

meget som muligt, og Cecilie

og Dorthe hjælper også

til, når der er ekstra travlt i

højsæsonen. Dorthe, der selv

er fra landet, arbejder som

optikersekretær i Århus.

- Selv om jeg arbejder i

byen, ville jeg ikke undvære

at bo på landet, siger hun.

Familien har truffet en

beslutning om, at de lige nu

ikke vil have dyr på gården.

- Som vi kører det nu, er vi

for hårdt bundet op, og vi vil

desuden gerne have det sådan,

at vi kan komme af sted på

ferie, uden at det er alt for

besværligt, siger de.

Lange arbejdsdage

For Bo bliver det ofte til

nogle meget lange arbejdsdage,

men det har han ikke

noget imod.

- Når der er travlt i marken,

møder jeg på arbejde kl.

5.00 og holder tidligt, så jeg

også kan nå noget hjemme.

Jeg er glad for at arbejde, og

jeg synes, at tingene hænger

godt sammen. Jeg hader at

Madsen. Han har lavet en

rampe, så minilæsser kan

medbringes i vognen, og det

betyder, at én mand kan klare

det hele.

- Jeg har kørt med det i

godt et år, og det er blevet

taget vældigt godt imod. Folk

er glade for, at de kan få det

hele klaret på én gang, siger

han.

Strukturudvikling

Lars Madsen har drevet

Deltid

- landbruget fylder meget for Bo, der her ses med sin familie, fra venstre Cecilie, Dorthe og nicklas.

være bagefter, og så er det jo

bare med at komme i gang.

- Jeg er glad for den

rådgivning, jeg får i LRØ

Planteavl, og jeg er med i en

markstyringsgruppe sammen

med andre deltidslandmænd,

hvor vi udveksler erfaringer,

siger Bo, der også er med i

systemet Mark Online, som

han har stor fordel af.

Selv om landbruget er

en stor drivkraft for Bo, har

han ingen planer om at blive

fuldtidslandmand.

- Jeg vil nødigt undvære

mit job, både på grund af

kontakten med andre mennesker

og det netværk, det

giver, men også på grund af

den økonomiske side af sagen.

Og maskinstationsarbejdet

er jeg også glad for. Jeg kan

maskinstation i Egebjerg i

snart 20 år, og han har én

mand ansat. Han driver selv

70 hektar.

- Indtil for 10 år siden levede

vi af landbrugsopgaverne,

men vi har mærket strukturudviklingen,

og derfor

gik vi over i belægnings- og

entreprenørbranchen, hvor vi

arbejder med fliser, terrasser,

industri, indkørsler, græsplæner

og lignende.

- Vi har stadig mange land-

godt lide at udføre et pænt og

ordentligt arbejde for andre.

Og de 20.000 kr.?

- Vi har snakket om, at de

skal bidrage til en investering

15

i to amerikanersiloer med

omrører og tørrefaciliteter,

så vi selv kan opbevare vores

avl.

Landmand på deltid

Mange mennesker har valgt at være landmand på deltid.

Med både job og landbrug er der nok at se til, og derfor

kan det være en fordel at trække på LRØ’s rådgivning

for deltidslandmænd. Rådgivningen tilpasses den enkelte,

uanset om man er nybegynder eller uddannet landmand.

LRØ kan hjælpe med regnskab/skat, tilskud, jura, miljø/naturplaner,

planteavl, kvæg, svin, økologi og meget

mere. Gælder det heste, får, geder og fjerkræ kan LRØ

give gode råd og evt. henvise til specialister på området.

Spørg efter kvægkonsulent Ove Madsen, han er parat

til at hjælpe dig, så du får den rette rådgivning, tlf. 7658

7501 eller orm@lro.dk

lars madsen kører med minilæsseren i spredevognen, når han skal ud

til kunderne, og det betyder, at én mand kan klare det hele.

brugskunder, og det er primært

mindre brug og deltidsbrug,

siger Lars Madsen, der

høster 225 hektar og udfører

forskellige andre opgaver i

marken for kunderne.

Hertil kommer arbejdet

med udmugning, hvor han

har en række faste kunder, og

hvor han mærker en stigende

interesse.

(let)


16 Socialt · LRØ Tegnestue

18. april 2011

Vigtigt at reagere

Det nytter ikke noget at fortrænge dét, der er svært

- Mange landmænd har

det svært i øjeblikket

og nogen er presset af

ydmygelser, som kan

være svære at tackle. Det

værste man kan gøre, er

at forsøge at fortrænge

det og lade som ingenting.

Det holder ikke i længden.

Det siger socialkonsulent Solvejg

Høj, der er tæt på mange

landmænd i krise i forbindelse

med hendes virke for de

tre LRØ-landboforeninger

samt Kolding Herreds Landbrugsforening

og Vestjysk

Landboforening.

- Det strammer til om

ørerne på mange landmænd,

som er låst fast og mister indflydelse

på deres landbrugsbedrift,

selv om de stadig gør

et godt og ordentligt arbejde.

Det er utroligt nedværdigende

og ydmygende, hvis

man skal spørge banken om

lov til at betale sine regninger.

HERLUF SEEST JENSENS

GRISE- OG KREATURHANDEL

KAN TILBYDE:

* at modtage slagtedyr i kommission hver tirsdag og onsdag

* at købe smågrise til export og hjemmemarked i hver uge

* at købe spædekalve til hjemmemarked

* at modtage slagtesøer til export hver tirsdag

* at købe og sælge kælvekreaturer

Herluf Seest Jensen

»Stenagergård«

Kollemortenvej 17 · 7323 Give

Tlf. 75 80 35 32 · Bil 22 80 71 51

Træffes bedst aften

Selvværdet forsvinder, når

ansvaret tages fra én på den

måde.

- Det gør noget ved én,

som er svært at beskrive. Jeg

tror ikke, der er nogen, der

kan forestille sig, hvor ydmygende

sådan en situation er.

Få vreden ud

Solvejg Høj siger, at det er

vigtigt at få sine frustrationer

og vrede ud.

- Hvis man fortrænger det,

Skitsecafè hos murermester

24. og 25. marts havde

LRØ Tegnestuen skitsecafé

hos murermester Bent

Olsen i Vejle. Arkitekterne

Morten Axelsen og Mette

Gammelby Kruse var installeret

i Bent Olsens udstillingslokale,

hvor de sad og

skitserede for nye potentielle

kunder, og dem var

der mange af.

- Vi havde 27 kunder

igennem på de to dage.

Alle med større eller

mindre projekter, om- og

tilbygninger og nye huse.

Kunderne gav udtryk for

et rigtigt godt initiativ, og

mange af dem havde helt

konkrete sager at tage hul

på. Bent Olsen var også

tilfreds med arrangementet,

som helt konkret resulterede

i tre-fire aftaler i

kalenderen indtil videre.

Der var mange spændende

opgaver, og vi ser frem til

at arbejde videre med dem,

siger arkitekter.

kan man ikke holde sammen

på de uvelkomne tanker.

Derfor er det så vigtigt at få

snakket om det.

- Når man har fået luft, har

man mere styrke og er bedre

rustet til at møde de personer,

hvis beslutninger er afgørende

for ens arbejdsliv og fremtid i

erhvervet.

- Det er vigtigt, man har

kontrol over situationen og

holder sin facade og værdighed,

når man skal til møde

med sine kreditgivere og

andre, der træffer beslutninger,

som får stor betydning

for fremtiden.

Flytter fokus

Landmænd, der er medlem af

en af de tre landboforeninger,

kan gratis opsøge Solvejg

Høj, hvis de ønsker hjælp til

at tackle en svær situation så

godt som muligt.

- Jeg kan hjælpe med, at

man kommer så helskindet

som muligt gennem dét, der

er svært. Jeg har ikke penge

med, men jeg kan være med

til at flytte fokus, siger hun.

Købes

SDM-køer

RDM-køer

Jersey-køer

- Det er hårdt at blive umyndiggjort

og opleve, at andre træffer

beslutninger på vegne af én, siger

Solvejg Høj.

Kælvekvier

Løbekvier

Kviekalve

Gerne hele besætninger

Ole Mouridtsen - Tlf. 2012 8127 - 7567 8127

HORSENS

MASKINER A/S

EGESKOVVEJ 10 · 8700 HORSENS

INDUSTRIPARKEN 3 · 7182 BREDSTEN

TLF. 76 69 29 00 · FAX 76 69 23 00

WWW.HORSENSMASKINER.DK


18. april 2011 Jubilæum

25 år i planteavlernes tjeneste

Udviklingen er gået stærkt, siden chefkonsulent Klaus D. Johansen kom til Horsens

Af Lene Tingleff

- Der skal være plads til

både den top-effektive

planteavler og til kærsangeren.

Og det kan sagtens

lade sig gøre.

Sådan lød det fra Klaus D.

Johansen, da han for 25 år

siden blev ansat som planteavlskonsulent

i Horsens

Landbrugsforening - og det

er stadig hans budskab.

Den 1. maj har han 25 års

jubilæum, og LRØ markerer

begivenheden ved et åbenthus

arrangement i LandbrugetsHus

den 6. maj fra

13.00 til 16.00, hvor alle er

velkomne.

Her bliver der mulighed for

at komme og hilse på Klaus

D. Johansen, der gennem sit

virke har præget planteavlen

på egnen og med fremsynethed

har sat LRØ’s planteavlsrådgivning

på landkortet.

- Det har været 25 år

spændende år, hvor der er

sket fantastisk meget inden

for planteavlen. En periode,

hvor landbruget har fået utroligt

meget styr på tingene, og

hvor landbruget på det naturmæssige

område har rykket

meget inden for naturpleje,

læplantning og lignende.

- Faktisk er jeg pavestolt

over at have været med til at

påvirke den udvikling, men

jeg kunne godt ønske, at de

danske landmænd fik lidt

mere kredit for de ting, der

er sket.

Døde hummere

Det var netop i 1986, at billederne

af de døde hummere

tonede frem på tv-skærmen,

og herefter fulgte de tre vandmiljøplaner.

- Det var positivt, at der

blev sat fokus på, hvor mange

pesticider og hvor meget

gødning, der bruges. Der var

noget, der skulle rettes op og

noget, der gik for stærkt. At

Realkredit

DLR Kredit yder realkreditfinansiering

til alle landbrugsformål

Kontakt dit pengeinstitut eller DLR Kredit direkte

Område 70

Simon Simonsen

»Wissingsminde«

Wissingsmindevej 18

6640 Lunderskov

Tlf. 70 24 34 70

Fax: 70 24 35 70

E-mail: sis@dlr.dk

Område 71

Jens Ravn

»Anesminde«

Ådalvej 26

Hvejsel

7300 Jelling

Tlf. 70 24 34 71

Fax: 70 24 35 71

E-mail: jr@dlr.dk

Område 72

Steen Lauridsen

Eg Mosevej 2

7200 Grindsted

Tlf. 70 24 34 72

Fax: 70 24 35 72

E-mail: stl@dlr.dk

Område 86

Frede Lundgaard

Madsen

Søndergade 66

8883 Gjern

Tlf. 70 24 34 86

Fax: 70 24 35 86

E-mail: flm@dlr.dk

Ved vurdering af

ejendomme med

stor svineproduktion

medvirker desuden

Frode Jensen

Tyrstingvej 3, Ring

8740 Brædstrup

Tlf. 70 24 34 25

Fax: 70 24 35 25

E-mail: foj@dlr.dk

Område 83

Erik Møller

Kongevejen 2

Onsbjerg

8305 Samsø

Tlf. 70 24 34 83

Fax: 70 24 35 83

E-mail: em@dlr.dk

det så siden er gået totalt over

gevind, er synd for både landmænd,

natur og Danmark.

Det er helt ud i hampen, at vi

i dag sidder og laver gødningsplaner

med to decimaler.

Politikere og embedsfolk er

gået for vidt, og de har glemt

at tage de overordnede briller

på.

- Det er et stort ønske fra

mig, at der kan være enighed

i landbruget, for så står vi

stærkest.

Store landvindinger

Der er sket en enorm udviklingen

inden for planteavlen i

de 25 år, der er gået.

- Ser vi f.eks. på udnyttelsens

af husdyrgødningen,

er det helt fantastisk, hvad vi

har opnået. For 25 år siden

var udnyttelsesprocenten 18,

i dag er den 75. Det er en af

de helt store landvindinger,

som rådgivningstjenesten har

været med til at gennemføre.

- Jeg har rejst meget i andre

er realkredit

Nyropsgade 21 · 1780 København V

Tlf. 70 10 00 90 · Fax 33 93 95 00

www.dlr.dk · dlr@dlr.dk

- Jeg har været med i en periode, hvor der virkelig skete noget i planteavlen, og det har været spændende at

være en del af den udvikling, siger klaus D. Johansen.

lande, både som rådgiver, på

studieture og på ferie. Her

kan jeg se, hvordan tingene

foregår.

Den danske landmand kan

være stolt af den måde, der

dyrkes landbrug på herhjemme,

og det kan rådgivningstjenesten

også.

Sultne efter rådgivning

Markstyringsgrupperne, som

rigtigt mange landmænd har

glæde af, blev startet op af

Klaus D. Johansen i 1986 som

de første i landet. Selv havde

han 12 grupper, han fulgte

gennem, vækstsæsonen.

- Det var i en periode, hvor

der virkelig skete noget i

planteavlen, og landmændene

var ”sultne” efter rådgivning.

Vi fik svampemidler, der

kunne bekæmpe alvorlige

sygdomme, og der kom nyt

hele tiden. Netop derfor

indførte vi ”Afgrødenyt”,

som mange landmænd i dag

abonnerer på.

- Det var også i den periode,

at statstilskuddet forsvandt,

og jeg skulle indføre brugerbetaling,

fortæller han.

For fem år siden var han

med til at etablere VidenCenterBygholm

i et samarbejde

mellem LRØ og Bygholm

Landbrugsskole.

- Det er et fantastisk sted,

hvor man kan studere planteavl

og forsøg, og hvor fru

Jensen inde fra byen også kan

komme ud og nyde naturen,

siger han.

2600 medlemmer

Klaus D. Johansen, der stammer

fra Vendsyssel, blev uddannet

agronom i 1978. Han

var lærer på Try Landbrugsskole

i seks år, hvorefter han i

to år var planteavlskonsulent

i Østvendsyssel Landbo- og

Husmandsforening.

1. maj 1986 startede han

som ledende planteavlskonsulent

i Horsens, og flyttede til

Oens ved Horsens sammen

med sin familie, Bente og

drengene. Han har fire sønner,

Jacob, Esben, Christian og

Nicolaj. Horsens Landbrugsforening

havde dengang 2600

aktive medlemmer, og Klaus

D. Johansen var foreningssekretær

i en periode.

Tænder på ledelse

Da han startede i Horsens,

var der fem medarbejdere på

planteavlskontoret, i dag er

der 22 i LRØ Planteavl.

- Ledelse har været en

vigtig del af mit job, det er

noget af dét, jeg tænder på.

At folk har det godt og kan

arbejde effektivt. At de i

perioder knokler hårdt, men

gør det med et smil på læben.

Det betyder meget for mig, at

medarbejderne trives.

- Frihed under ansvar er

afgørende, det mener jeg dybt

alvorligt. Troen på det enkelte

menneske, troen på de kan og

vil. Er der noget, der halter,

skyldes det ikke dårlige medarbejdere

men dårlig ledelse.

Det er min filosofi.

17

Rettidig omhu

En stor opgave var planlægningen

og byggeriet af

LandbrugetsHus, hvor Klaus

D. Johansen var tæt med i

forløbet.

- Det var en spændende

proces at være med til at

skabe de fysiske rammer for

en god arbejdsplads.

Ikke brændt ud

Klaus D. Johansen, der bliver

60 år den 5. september, har

for længst meldt ud, at han

stopper som leder med udgangen

af 2011, men fortsætter

med andre opgaver.

- Jeg føler ikke, jeg er

brændt ud, men jeg vil ikke

risikere at miste grebet. Jeg vil

være sikker på, at de ansatte

stadig har kvalificeret ledelse,

og jeg har set for mange

eksempler på folk, der hænger

ved for længe. Man må erkende,

at man ikke kan køre

videre i samme gear, når man

er blevet 60 år, det er jeg helt

afklaret med. Jeg føler, at det

er rettidig omhu, siger han.


18 Jubilæum

18. april 2011

Glæden ved at skabe noget

Bygningskonsulent Peter S. Kristiansen har 25. års jubilæum 1. maj

Af Lene Tingleff

Glæden ved at være med

til at skabe noget, der

giver værdi for andre og

som sætter sit aftryk i

landskabet, er drivkraften

i arbejdet for bygningskonsulent

Peter S. Kristiansen,

LRØ.

Den 1. maj kan han fejre 25

års jubilæum i LRØ, og han

kan se tilbage på en række

spændende år, hvor der er

sket en stor udvikling inden

for landbrugsbyggeriet.

- Da jeg startede, var det

bindestalde til kvæg og klimastalde

i tre etager til grise.

Sådan bygger man ikke længere,

der er sket utroligt meget

inden for byggeri af stalde

og med fokus på dyrevelfærd

og miljø, fortæller han.

- I de første år, hvor jeg var

bygningskonsulent, arbejdede

jeg meget med gylletanke

og møddingspladser. Her var

husdyrbekendtgørelsen lige

kommet, og alle landmænd

skulle have set på deres miljøforhold.

- Jeg blev nærmest smidt

ud i miljøopgaverne med trefire

besøg på én dag, og mit

vigtigste redskab var en passer,

fordi jeg tegnede gylletanke

hele tiden, fortæller Peter S.

Kristiansen.

Han husker, at mange

landmænd var utilfredse med

de nye regler.

- Men også dengang var

landbruget under pres, og her

gjaldt det om at møde folk

i forskellige situationer. Det

gav en vis portion menneskekundskab,

og man lærte at

tage bestik af den situation,

man var havnet i. Det var givtigt

og gav en god ballast, og

siden hen kunne alle jo godt

se fornuften i, at vi fik bygget

nogle gylletanke, så vi fik styr

på miljøforholdene.

Vidste hvad han ville

Peter S. Kristiansen har altid

vidst, at han ville være agronom.

Han er født i Hornsyld,

hvor han boede de første par

år af sit liv, hvorefter familien

flyttede til Lund, hvor de

havde en kvæggård.

- Da vi byggede stald derhjemme,

fulgte jeg bygningskonsulenten

i hans arbejde, og

allerede dengang fik jeg lyst

til at være landbrugsrådgiver.

Jeg kom i en uges praktik på

Horsens Landbrugsforening,

hvor jeg fik lov til at følge

konsulenterne i deres arbejde.

Det var spændende og jeg var

helt sikker på, at det var den

vej, jeg skulle.

I 1984 afsluttede han uddannelsen

som agronom fra

Landbohøjskolen, og han fik

arbejde på SjF Bygholm i

Horsens med afprøvning af

maskiner.

- Jeg arbejdede bl.a. med

brændstofforbrug og halm,

og jeg kørte en del i marken.

Men jeg savnede at komme

ud til landmændene, og

derfor lagde jeg billet ind, da

de søgte en bygningskonsu-

lent på Bygningskontoret i

Vejle, som dengang var ejet

af otte landboforeninger plus

familiebruget.

Det var i 1986, og dengang

var der syv ansatte i afdelingen.

I 1992 kom Vardekontoret

med, og navnet blev

ændret til ”Bygnings- og

Maskinkontoret for Sydjylland”.

Kvæg som speciale

I de første år arbejdede Peter

S. Kristiansen med alle typer

opgaver inden for byggeri,

men efterhånden specialiserede

han sig inden for

kvægbyggeriet, som i dag er

hans speciale.

- Midt i 90’erne begyndte

der for alvor at ske noget

inden for kvægområdet, og

der blev bygget mange store

løsdriftsstalde.

I 1997 kom Fyn med, og

afdelingen hed nu ”Bygnings-

og Maskinkontoret for

Sydjylland og Fyn”.

- Her begyndte vi virkelig

at ekspandere på tegne- og

maskinsiden, og der var gang

i rigtigt mange opgaver. Vi var

nu ejet af 14-15 foreninger,

og vi kørte fra Fanø i vest til

Langeland i øst, og det gik

bare stærkt.

Travlheden blev ekstra stor

efter orkanen i 1999, som gav

en masse arbejde.

Bygningsafdelingen blev

overtaget af LRØ i 2005, og

den nye struktur var en ny

udfordring.

- Lige i starten følte vi, at

Køb, salg og vurdering

af landbrugsejendomme

Hos LandboGruppen arbejder vi med køb, salg og vurdering af alle former for

produktions-, deltids- og hobbylandbrug samt nedlagte landbrugsejendomme.

Vi er lokale og veluddannede medarbejdere, vi er medlem af

Dansk Ejendomsmæglerforening, og vi er en del af Dansk Landbrug

- din sikkerhed for kvalitet, professionalisme, høj etik - og ikke mindst tryghed.

Vi holder os løbende ajour med landbrugets love og regler.

Vores kvalifikationer og erfaringer gør os til en seriøs samarbejdspartner

for dig, der ønsker at købe og sælge en landbrugsejendom.

Hvis du påtænker at købe eller sælge ejendom, står vi

meget gerne til rådighed. Kontakt os på tlf: 76 58 77 50

Hans Schmidt Jensen

Statsaut.ejendomsmægler

MDE

haj@landbogruppen.dk

ØST Tlf. 30572435

Rikke Pedersen

Mæglerassistent

rip@landbogruppen.dk

ØST Tlf. 29216831

vores selvstændighed forsvandt,

men efterhånden

udviklede det sig til noget

naturligt og positivt. Da vi

flyttede sammen i LandbrugetsHus,

mærkede vi for alvor

fordelene ved samarbejdet

med kolleger fra andre afdelinger.

- Desværre oplever vi lige

nu en alvorlig krise i landbruget.

Vi vil komme over

den, men der vil være et stort

efterslæb, fordi meget er gået i

stå lige nu, siger han.

Et selvstændigt job

Selv om Peter S. Kristiansen

har oplevet en stor udvikling

inden for sit område, er det

grundlæggende stadig det

samme: At afdække bygherrens

behov, at se nye muligheder

og at have en god fantasi.

- For mig er fagligheden

det primære. Og så er jeg glad

for muligheden for at arbejde

selvstændigt. Friheden til selv

at tilrettelægge og udføre mit

arbejde, det betyder meget.

- At køre ud i landskabet

en dejlig dag og holde et

møde med kunden – og på

vej til den næste kunde sætte

sig i vejgrøften og spise sin

madpakke, mens man hører

lærkerne synge og lader op til

næste besøg. Det er en perfekt

dag for mig, siger Peter

S. Kristiansen, der har valgt,

at jubilæet markeres internt

i LRØ.

LRØ Advokaterne hjælper med...

Henrik Nielsen

Advokat

Telefon 70 15 40 00

Direkte 76 58 77 45

Mail hen@lroadvokaterne.dk

- Testamente og ægtepagter

- Behandling af dødsboer

- Oprettelse af interessentskaber,

aktie-og anpartsselskaber

- Ekspropriationer til byudvikling,

veje og kloaker m.m.

- Kommuneplaner m.m

- Erstatningssager

- kontakten til kunderne, fagligheden og selvstændigheden i jobbet er

væsentlige elementer for bygningskonsulent Peter S. kristiansen.

LRØ Dyrskuet i Horsens

17. og 18. juni 2011

Frister for tilmelding af dyr

· Heste og 4H børnedyrskue 28. april

· Får, geder, kaniner og fjerkræ 13. maj

· Kvæg 23. maj

Tilmeldingsblanketter

· Tilmeldingsblanketter til LRØ Dyrskuet fås ved henvendelse

til Dyrskuesekretariatet tlf. 7658 7500 eller online

tilmelding på http://dyrskue.lro.dk

· Tilmeldingsblanketter til 4H’s børnedyrskue fås ved

henvendelse til Knud Rasmussen tlf. 7374 2180 eller

4hsyd@4hsyd.dk

Ledige stande

Vi har endnu ledige stande til udstilling af maskiner,

mekanik og forbrugsmæssige produkter på dyrskuepladsen.

Henvendelse til Dyrskuesekretariatet tlf 7658 7500 eller

online tilmelding på http://dyrskue.lro.dk

- Forpagtningsaftaler og

kontrakter m.m.

- Dræn og vandløb

- Miljøforhold

- Ejendomshandler

- Ansættelsesret

- Lejekontrakter

- og meget mere

Ulla Eg Andersen

Advokat

Telefon 70 15 40 00

Direkte 76 58 77 46

Mail uea@lroadvokaterne.dk


18. april 2011 Foreningsaktiviteter · Annoncer · Navne

Foreningsaktiviteter

Landboforeningen Odder-Skanderborg

Åbent landbrug

Fredag d. 3. juni Landbruget kommer til byen

Seniorklub Odder

28. maj – 4. juni 8 dages bustur til Sydengland.

Opsamling 28. maj på Boulevarden 13, Odder kl. 07.30.

Skanderborg Landboforenings Seniorklub

Onsdag d. 4. maj kl. 13.00 Tur til Gudenåen i bus. Afgang fra byggegrunden ved

Kirkevej, ved siden af Mølleparken.

23. – 24. maj Todagstur til Fyn.

6. – 10. juni Tur til Gotland og Øland.

Vejle-Fredericia Landboforening

Åbent landbrug

Lørdag d. 30 april Landbruget kommer til byen

Seniorklub

Onsdag d. 25. maj kl. 10.45 Tur til Fyn. Mødested: Humlemagasinet,

Rugårdsvej 51, 5463 Harndrup

Østjysk Landboforening

Åbent Landbrug

Lørdag d. 7. maj kl. 10.00 – 14.00 Landbruget kommer til byen.

Sted: Foran Det Gamle Rådhus i Horsens.

Horsens LandboUngdom

Torsdag d. 5. maj kl. 18.00 Billund Travbane

Fredag d. 20. maj Traktortræk. Sted: Bygholm Landbrugsskole

Mandag d. 30. maj kl. 19.30 Yding Grønt, Skovhøjvej 8, Yding, 8752 Østbirk

Højderyggens Landbosenior

Onsdag d. 11. maj 1 dags udflugt til Fur. Afgang fra Forsamlingshuset i

Klovborg kl. 8.00 – ved Kirken i Tørring kl. 8.20 – ved

Kirken i Nr. Snede kl. 8.40 – fra Søndergades P-plads i

Ejstrupholm kl. 9.00.

Tirsdag d. 7. juni kl. 14.00 Virksomhedsbesøg hos Axel Månsson.

Sted: Grarupvej 15, 7330 Brande.

LRØ

Onsdag d. 8. juni Plantetræf. Sted: VidenCenter Bygholm

Kultiverne

Torsdag d. 12. maj Udflugt til Fyn med bus. Opsamling på Boulevarden 13 kl.

9.00 og på Banegården i Skanderborg kl. 9.20.

Mandag d. 6. juni kl. 19.30 Travetur ved Vilhelmsborg.

Mødested: Beder Landevej kl. 19.30.

Danske deltidslandmænd

Tirsdag d. 10. maj kl. 19.00 Deltid. Sted: Sønderjysk Landboforening, Billundvej 3,

6500 Vojens

Økologisk Landsforening

Søndag d. 5. juni kl. 14.00-15.00 GMO Sted: Den Økologiske Have, Odder

Nye bestyrelsesmedlemmer

Valgt på foreningernes generalforsamlinger i marts

Leif Kreutzfeldt Rasmussen, Odder, 47 år:

• Landbforeningen Odder-Skanderborg.

• Driver ”Snærrild Vestergåred ” med 390 søer og 120 hektar.

• Hovedparten af smågrisene sælges, feder ca. 1500 slagtesvin.

• Gift med Tina, har tre børn, Daniel på 17, 14-årige Emil og Tim,

der er fire år.

Peder Liboriussen, Alrø, 41 år:

• Landboforeningen Odder-Skanderborg.

• Driver Hedegården med kvægbesætning bestående af 85 køer

samt 270 hektar.

• Gift med Annette. Har to børn, Laura på ti år og

Mathilde på otte år.

Morten Mikkelsen, Lindved, 29 år:

• Vejle-Fredericia Landboforening.

• Driver ”Hersholm I/S på 195 hektar sammen med sin far.

• Har tidligere været i LRØ’s planteavlsudvalg.

Personalenyt

ANSæTTELSE

LRØ Planteproduktion har ansat Kasper Holm Kristensen,

som planteproduktionskonsulent pr. 1. maj 2011.

Kasper har i næsten et år været ansat hos Vestjyllands Andel

i Ringkøbing. Forinden var han ansat hos LRØ i 4 år.

Regionsudvalget udlodder

Regionsudvalget for Kvæg i Vejle Amt uddeler et antal portioner til kvægbrugere og rådgivere

i Regionsudvalgets område til støtte af følgende aktiviteter.

• Udvikling af nye rådgivningsideer ”græsrodsforskning”.

• Videnformidling.

• Studieophold fortrinsvis for rådgivere.

• Afprøve nye ideer hos kvægbrugerne.

• Understøtter udviklingsprojekter hos kvægbrugerne evt. i samarbejde med private firmaer,

evt. joint venture.

• Studerende under afsluttende uddannelse med kvægbrug som speciale

• Understøtning af udstillingsaktiviteter

Der udbetales kun støtte til projekter og ideer, der kommer en bredere kreds af kvægbrugere

til gode.

Kort projektbeskrivelse med budgetoverslag indsendes senest 10. maj 2011 til:

LandbrugetsHus, Att.: Regionsudvalget for Kvæg i Vejle Amt v/ Christina Lund

Erhvervsbyvej 13, 8700 Horsens

Yderligere oplysninger ved formand Nis Hjort, Skærup telefon 75 86 62 29

Møde vedr. deltidsområdet

den 10. maj kl. 19.00 hos Sønderjysk Landboforening, Billundvej 3, 6500 Vojens

På mødet vil formand og næstformand for Danske Deltidslandmænd Niels P. Qvist og

Tonny Hansen orientere om de opgaver, som Danske Deltidslandmænd arbejder med, og

der lægges op til en drøftelse af fremtidige udfordringer.

Dagsorden:

1. Indledning og aktuel landbrugspolitik

2. Fokusområder for Danske Deltidslandmænd 2011

3. Omdømmekampagne

4. Foreningsstrukturen

Tilmelding om deltagelse i mødet sker til Jytte Thygesen, Sønderjysk Landboforening, på

mail jt@slf.dk eller tlf. 7320 2624 senest d. 5. maj.

19


20 Livet på landet

18. april 2011

Strøtanker

Forventningens glæde

Af Lene Tingleff

Hvor er det dejligt at have

noget godt at se frem til.

Forventningens glæde er

altid stor, og nogle gange

kan det næsten være en

del af selve oplevelsen.

Det gælder f.eks. med hensyn

til ferier. Når turen først er

bestilt, er det skønt at gå og se

frem til dét, der venter forude.

At drømme lidt om dét man

skal og at hygge sig med at

planlægge turen.

Lige nu, i skrivende stund,

ser jeg frem til at vores søn

om få timer kommer hjem

efter tre måneder i USA.

Hvor bliver det spændende

at høre om turen og hans

oplevelser, jeg glæder mig til,

han træder ind af døren.

”At rejse er at leve”, siges

der, og et evigtgyldigt råd til

unge mennesker er: ”Rejs ud

og oplev verden, mens du har

mulighed for det - du får oplevelser

for livet, som styrker

dig senere hen”.

Godt i gang i haven

I år har jeg selvfølgelig også

haft forventningens glæde om

at komme i haven. Vinteren

var lang, og så kan man godt

længes efter at komme ud

og rode i jorden, få sved på

panden og blive dejlig træt og

mørbanket i hele kroppen.

Herligt at få hakket og

luget, plantet og sået. Uroligt

man kan blive så godt tilpas af

at få ordnet et bed og ryddet

nogle grene væk.

Sådan er det bare, og

omkring 1. april havde vi den

første rigtige havearbejdsdag

med nedklipning af gamle

stauder, oprydning af grene

og den slags.

Det var et temmelig

opfattende arbejde, og så var

det herligt bagefter at nyde

en kølig øl i det grønne, da

arbejdet var vel udført.

Oplevelsen blev skam ikke

ringere af, at jeg lige skulle

tjekke min muldvarpefælde,

som var sat ved siden af drivhuset,

hvor vi sad. Skønt at

hive en stor muldvarp op af

jorden for næsen af to mænd,

der vist nok var lidt imponerede

over min fangst, selvom

de ikke rigtigt sagde noget til

det. Tre muldvarpe i saksen

inden 1. april, ikke dårligt.

Den grønne vækst

Vækstsæsonen i marken er en

Hornsyld

Købmandsgaard A/S

Dit private grovvareselskab.

- vi sikrer fortsat konkurrence

i grovvarebranchen

Tradition for

en god handel!

Svinefoder

Kvægfoder

Kalvefoder

Dan Gødning

Fast gødning

Planteværn

Såsæd

Korn, maltbyg, raps

HK Agro

Tlf. 75 68 73 00

www.hk-hornsyld.dk

herlig tid, og lige nu kan vi se

afgrøderne udvikle sig fra dag

til dag. Rapsmarken var kedelig

og brun, nu er den grøn,

og der er god gang i væksten.

Så snart varmen og solen

kommer, nærmest eksploderer

det hele. Det er en herlig tid,

vi går i møde.

Apropos vækst - vi har hørt

meget om ”Grøn Vækst” og

vandplaner i de sidste måneder,

og indholdet i planerne

giver landmænd anledning til

bekymrede miner.

Lige netop på det her

punkt er det ikke så meget

at glæde sig over. Men det er

alligevel min forventning, at

fornuften trods alt vil sejre,

og at der vil blive lyttet til

de mange kommentarer og

indsigelser, der er indsendt fra

landmænd. Min forventning

skal være, at der vil blive lyttet

til landmændene, som lever af

og med naturen.

Flere dyr

Og så glæder jeg mig ellers til,

at der nu kommer flere dyr

på gården. Det blev offentliggjort

henkastet over køkkenbordet,

da vi forleden havde

besøg af vores nabo, som

klogt nok forholdt sig helt

rolig og udlod at blande sig:

- Ja, nu skal vi jo til at have

gæs. Jeg har bestilt 10 gæslinger,

de skal lige ruges ud først,

og jeg har fundet ud af, hvor

de skal gå.

- Nåe, skal vi det, svarede

jeg overrasket, for jeg havde

ikke hørt den fjerneste lyd

om nogen gæs. Når jeg

tænker på, hvor meget bøvl

jeg har haft for at opnå accept

af min lille hønseflok - og alt

dét jeg har måttet høre på i

den forbindelse, så er det da

lidt underligt, at han nu selv

vil til at udvide fjerkræflokken.

Og at det hele endda er

nøje planlagt.

Men helt fint for mig, jeg

vil skam gerne have gæs. Det

handler åbenbart mest om,

hvem der får idéen. Og nu

kan vi jo så allerede begynde

at glæde os til julegåsen. Men

mere om dét, når gæssene

rykker ind i.

TRYGHED I LANDBRUGET

Dansk Autohjælp Horsens har fået en 4 akslet MAN (8x8)

med 30 tons spil til fritrækning. Stationen tager udgangspunkt

i Horsens og dækker om rådet til Stilling i Nord, Odder i

Øst, Jelling i Syd og Kollemorten i Vest.

Med en Landbrugsaftale hos Dansk Autohjælp betaler du et

mindre beredskabsbeløb for hele bedriften. Herefter kan du

trække på vores landsdækkende beredskab efter ”pay per

use” princippet.

Dansk Autohjælp A/S

Tryghed på vejen…

Yderligere oplysninger:

Salg Erhverv tlf. 7010 8092 · erhvervsalg@dah.dk · www.dah.dk/landbrug

Dansk Autohjælp Horsens tlf. 7565 4980/4063 0084.

V1-1597-ann til LRØ 125x175-DAH10.indd 1 29-09-2010 09:26:13

More magazines by this user
Similar magazines