Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs ...

illvid.dk

Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs ...

Kære bruger

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website

(www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart.

Af hensyn til copyright indeholder den ingen fotos.

Mvh

Redaktionen


Blinde og døve

har supersanser

Mennesker, der ikke kan se eller høre, kompenserer for deres handicap, så de

i stedet får skærpet andre af deres sanser. Sådan har det heddet sig i mange år.

Og der er faktisk ganske meget om snakken, viser flere nye undersøgelser.

M

ange har nok en fornemmelse af,

at døve og blinde er i stand til at

skrue op for de af deres sanser,

der stadig fungerer, som de skal. Men

først for nylig er påstandene blevet

videnskabeligt undersøgt. Det viser sig,

at blinde er hurtigere end seende til at

opfatte indtryk fra følesansen. Samtidig

stedbestemmer de lyde bedre, og de kan

tilmed opfatte ord fra en talestrøm, der

er så hurtig, at den ikke giver mening for

os andre. Døve er derimod bedre end

hørende til at se objekter i udkanten af

synsfeltet og til at opfatte bevægelser.

Forskerne har ikke blot konstateret,

at blinde og døve får andre af deres sanser

forbedret. Forskerne er også kommet

Blinde bruger

synscenteret til

at høre med

Et hold af amerikanske, belgiske og

finske forskere med Laurent A. Renier

fra Georgetown University Medical

Center i Washington i spidsen har for

nylig dokumenteret, at folk, der er

født blinde, udnytter deres syns-

center, når de skal bestemme, hvor en

lyd kommer fra, og hvilken frekvens

den har. Synscenteret findes i hjernebarken

bagest i hjernen, men hos

blinde er det “ledigt” og bliver i stedet

brugt til bl.a. at bearbejde lydindtryk.

nærmere en forklaring på fænomenet.

Ved hjælp af hjerneskanninger kan de

nemlig se tydelige tegn på, at andre

sanser overtager hjernens synscenter

hos blinde. Der opstår simpelt hen nye

forbindelser i hjernen, og meget tyder på,

at noget tilsvarende sker hos døve.

Mange blinde er i stand til at læse med

en imponerende hastighed. Fingrene

flyver hen over de ophøjede punkter,

Pande

Voksne, som er født døve,

er bedre end hørende

til at se objekter i

udkanten af synsfeltet.

Højere hjerneaktivitet

hos blinde end hos seende

NYT OM

HJERNEN

der udgør bogstaverne i punktskrift, og

erfarne blindeskriftlæsere kan afkode

mere end ti tegn i sekundet. Det fik

sidste år amerikanske forskere til at

undersøge, om blinde har en bedre følesans

end seende, hvilket viste sig at være

tilfældet – især for mennesker, der var

født blinde. De er hurtigere til at opfatte

påvirkninger af huden på det yderste af

pegefingeren – måske fordi de tager

hjerne områder i brug, som seende bruger

i forbindelse med synssansen.

Tidligere undersøgelser har nemlig

vist, at dele af den bageste del af hjernebarken,

der normalt tager sig af synsindtryk,

bliver aktiveret, når blinde læser

punktskrift. Blindfødte er også gode til at

Synscenteret

Computermodellen rummer data fra hjerneskanninger af både blinde

og seende personer. De orangegule markeringer viser, hvor i hjernen der er

højere aktivitet hos de blinde end hos de seende, når de afkoder en lyd.

38 af henrik Bendix

Illustreret Videnskab nr. 11/2011

Nakke

laurent renIer/rIghtslInk


Huden på pegefingeren

er hos blinde ekstremt

følsom over for

trykpåvirkninger.

Det er en fordel,

når man læser

blindeskrift.

m. fermarIello/spl/sCanpIx

bestemme en lyds frekvens og finde ud

af, hvor den kommer fra. De kan med andre

ord aflæse de akustiske omgivelser

bedre end seende. En ny, canadisk undersøgelse

foretaget ved hjælp af hjerneskanninger

viser, at det kan skyldes, at

de dele af hjernen, der hos seende tager

sig af visuelle indtryk og giver os en rumlig

sans, bliver aktiveret hos blinde, når

lyde skal afkodes. Amerikansk forskning

giver tilsvarende resultater – man kan

næsten sige, at blinde kan se med ørerne.

Blinde afkoder hurtig talestrøm

Tyske forskere har undersøgt, om personer,

der er født blinde, er bedre til at

opfatte det talte sprog, når der skrues

op for antallet af stavelser pr. tidsenhed.

Når vi taler hurtigt, ryger der måske seks

stavelser ud af munden hvert sekund.

Hjernen kan med nød og næppe følge

med, når hastigheden sættes op, og talestrømmen

nærmer sig de ti stavelser

i sekundet, men så er det også slut. Når

der er mere end ti stavelser i sekundet,

kan vi ikke længere skelne dem, og

lydene bliver til støj i stedet for tale.

Sådan er det for seende mennesker,

men visse blinde kan forstå talestrømmen,

selv om der sættes så meget

fart på indspillet tale, at man kommer op

på 25 stavelser i sekundet – altså langt

hurtigere, end mennesker er i stand til

at tale. Og det viste sig igen, at det er

om råder i hjernen, der normalt bruges

af synssansen, der sættes i sving, når de

blinde lytter til hurtigsnakken. I et amerikansk

studie offentliggjort i februar

2011 blev det bekræftet, at den venstre

del af hjerneområdet occipital cortex, der

ellers rummer de visuelle centre, bliver

aktiveret hos blinde, der prøver at forstå

sætninger. Det synscenter, som ellers

ville stå ubrugt hos blinde, bliver altså

taget i brug til sprogbearbejdelse som

Illustreret Videnskab nr. 11/2011

supplement til de hjerneområder, der

normalt tager sig af dette job. Nerveforbindelserne

mellem forskellige dele af

hjernen arrangerer sig på en måde, så der

ikke går hjerneressourcer til spilde.

Træerne vokser dog ikke ind i himlen.

En lille, canadisk undersøgelse afviste

således sidste år, at blinde har bedre

lugte sans end seende. De fleste blinde

har ganske vist trænet sig op til at være

gode til at bruge lugte til at orientere sig

med, men selve evnen til at opfange

lugte er ikke bedre end hos seende.

Der er dog ingen tvivl om, at blinde

har en høre­ og følesans, der overgår

disse sanser hos seende. Og britiske forskere

har fundet ud af, at døvfødte voksne

på tilsvarende måde har udviklet et

syn, der er bedre end synet hos hørende,

når det gælder evnen til at opfatte objekter

i udkanten af synsfeltet – det perifere

syn. For nylig har forsøg med døvfødte

katte vist, at hjernens hørecenter i høj

grad bliver taget i brug til at forbedre det

perifere syn hos kattene. Det skulle være

mærkeligt, om det ikke er det samme,

der gør sig gældende hos mennesker.

Denne omorganisering af hjernen er

mulig, fordi vi alle har masser af forbindelser

mellem de hjernecentre, der tager

sig af forskellige sanser. Vi har nemlig

brug for at samordne sanseindtrykkene

for at få mest mulig information ud af

dem. Når man hører et andet menneske

tale, hjælper det fx på forståelsen at iagttage

personens læber imens. Hvis man er

født blind eller døv, vil hjernen i stedet

bruge og styrke nerveforbindelserne for

at kompensere for den manglende sans

ved at benytte hjerneområder til andre

formål, end de egentlig er udviklet til. På

den måde får døve og blinde glæde af

hjernens utrolige plasticitet.

Find mere om emnet på www.illvid.dk

Værd at vide

Blinde får hjælp til

at se med tungen

Ved hjælp af den såkaldte

BrainPort-teknologi kan en blind

person få visuelle informationer om

omgivelserne gennem elektrisk

stimulering af tungen. En plade med

elektroder lægges på tungen, og via

en kompakt computer bliver billeder

fra et videokamera, som er monteret

på et par solbriller, omdannet til svage

elektriske impulser i elektroderne.

På den måde kan den blinde

fornemme et billede på tungen og

registrere former og bevægelser.

Hjerneskanninger har vist,

at blinde bruger hjernens synscenter,

når de bliver stimuleret på tungen.

Den britiske soldat Craig

Lundberg bruger BrainPort.

Han blev blind i Irak i 2007.

h. quarrIngton/Cown CopyrIght/mod

39

More magazines by this user
Similar magazines