Hvilket Danmark er det vi vil ha´? - Videncentret for Landbrug

projektfinansiering.landscentret.dk

Hvilket Danmark er det vi vil ha´? - Videncentret for Landbrug

Oplæg på Nordjysk landdistriktskonference 2010

Hvilket Danmark er det vi vil ha´?

Fakta og visioner om fremtidens landbrugsstruktur og landbrugslandskab.

Af Kræn Ole Birkkjær

Som det tegner sig i Sol og Måne og som udviklingen i disse år beviser, er vi med stormskridt langt

inde i den største strukturændring og - tilpasning siden "Landboreformerne" i 1700 og 1800-tallet.

Reformerne den gang, resulterede i den mest radikale ændring af det danske landbrug – og

dermed landbrugslandskabet – som nogen side har fundet sted.

Hvis vi kigger på vores nuværende situation forventer vi bl.a. at antallet af selvstændige landbrug

vil blive væsentligt reduceret – forventningen er, at af de 208.000 der fandtes i 1950, vil der være

mindre end 8.000 virksomhedslandbrug i 2020, krydret med 25.000 deltids- og fritidslandbrug.

Udviklingen vil være afhængig af de rammevilkår bl.a. miljøet og det omgivende samfund sætter,

samt virksomhedslandmandens evne til at omstille sig og samarbejde i spændingsfelten mellem

produktion, myndigheder, miljø og naboer. Disse kompetencer vil blive afgørende for,

landmandens manøvredygtighed i lokalsamfundet.

Fremtidsbilleder

I det følgende er der forsøgt tegnet et billede af landbruget i DK i år 2020.

Med baggrund i et fiktivt landbrugslandskab med vandløb, natur, skove, dyrkningsflader, landsby,

fritliggende gårdejendomme og by med byzoneudlæg, vil der i 2020 være 3 virksomhedslandbrug,

med henholdsvis planteproduktion på 750 ha, svineproduktion med 2500 årssøer og kvægbedrift

med 1200 malkekøer.

Af fælles tekniske anlæg er der et andelsejet bioenergi-værk som bl.a. producere el og varme til

alle i området, herunder den nærliggende større by.

Området svarer i størrelse til hvad et sogn administrerede i sin tid.

1 / 1


Et fiktivt landdistriktsområde som viser landbrugsstrukturen og arealanvendelsen i øvrigt i

2020.

Gårde der er markeret med samme farve som virksomhedslandbrugene, er tilkøbt og

sammenlagt

Bygningsanlæggene

Produktionsanlægget er planlagt nøje efter flowdiagrammer for dyr, foder, gødning og mandskab,

og er modulopbygget. Alle bygningskomponenterne, lige fra installationskanaler til tagkonstruktion,

er præfabrikerede og designet med fokus på optimal menneske- og dyrevelfærd, minimal

ammoniak- og lugtemission, og en minimal påvirkning af omgivelserne. Alle teknologiske behov og

løsninger er integreret i bygningskomponenterne.

Alle klimaskærme – råhusene – er optimeret i forhold til energiforbrug og tilpasningen til

omgivelserne, herunder det samlede landskabsbillede.

Infrastruktur

På baggrund af en gennemgribende jordfordeling, blev der i 2015 blev der anlagt lukkede

rørføringer til al gylletransport, lige fra staldene til kvæg og svin til bioenergi-værket og herfra til

hvert enkelt markfelt.

Samtidig blev der etableret et lukket markvejs-system og på strategiske linjeføringer blev der

anlagt togskinner til vogne som transportere afgrøderne fra markerne til lagrene.

Denne infrastruktur har givet arbejdslettelser og minimalt energiforbrug samt mange miljømæssige

fordele i lokalsamfundet.

Kvæggården beskrives efterfølgende lidt nøjere.

2 / 2


Mælkeproduktion

Staldanlægget til de 1200 malkekøer, har et samlet bebygget areal på ca. 20.000 m².

Alle klimaskærme / staldene til køer, kalve og opdræt, er optimeret i forhold til energiforbrug og

tilpasningen til omgivelserne og det samlede landskabsbillede.

Anlægsstrukturen af det samlede staldanlæg, er utrolig vigtig for produktionen, menneske – og

dyrevelfærd, stoftransporter og fremtoningen i det samlede landskabsbillede.

Fremtidens produktionsanlæg, hvad enten der tales om anlæg til svin eller kvæg, bliver små

byplaner

Et par eksempler på nye anlægsstrukturer af staldanlæg til malkekøer.

Der er i denne anlægsstruktur

tale om et staldanlæg

opbygget efter

”pavillion - princippet”, med

brede staldbygninger.

Anlægsstrukturen er bygget

op om et malkecenter og

en fodercentral.

Endvidere er anlægget

aksialt og symmetrisk

opbygget.

De forskellige flow-linjer er

angivet i farver:

• Foder

• Mælk

• Kød

• Husdyrgødning

3 / 3


Landbrugslandskabet

Udover de 3 virksomhedslandbrug, er der i området 6 deltidslandbrug og 6 boliglandbrug i 2020.

Der er fjernet 5 gårde og i øvrigt gennemført en generel bygningsbortskaffelse på i alt 30.000 m².

Der er i området gennemført en natur- og landskabsplan, hvor landbrugsproduktion og

naturbeskyttelse går hånd i hånd til hele lokalsamfundets glæde.

Dialog og samarbejde

De mest miljøfølsomme arealer er udlagt til naturområder under devisen: Her opnås mest miljø for

pengene og størst naturglæde for samfundet.

Et samarbejdsprojekt mellem virksomhedslandbrugene og 4 deltidslandmænd som ligger i

nærheden af den gennemgående ådal, er der bl.a. etableret ”Studeproduktion” som er med til at

naturplejer virksomhedslandbrugenes engarealer.

Deltidslandbrugene producere specialprodukter, som sælges i en nærliggende lille ”Torvelade”,

indrettet i en bevaringsværdig gårdejendom.

Denne gård ligger på Marguerit-ruten, som turister færdes på, til og fra et større

sommerhusområde.

Set i lyset af Landboreformerne i slutningen af 1700 og 1800-tallet, og den senere

”Statshusmandslov”, vedtaget i år 1900, har vi i dag et politisk og praktisk forbillede at tage

afsæt i, i forbindelse med et næsten lige så stort reformbehov nu, for at nå frem til en ny

optimeret landbrugsstruktur, produktions- og miljømæssigt!!

Et af de vigtige tiltag i denne planlægning, er en gennemgribende jordfordeling!!

Planlægning og jordfordeling

I forløbet frem mod det nuværende virksomhedslandbrug, er der anvendt strategisk fysisk

planlægning i tæt samspil med de økonomiske strategiplaner.

Den fysiske og miljømæssige planlægning er sket i et respektfuldt samarbejde med deltidslandmænd

og andre erhvervsvirksomheder i området og ikke mindst lokalsamfundet.

Som led i den strategiske planlægning, er der omkring 2015 foretaget en gennemgribende

jordfordeling mellem virksomhedslandbrugene og 4 deltidslandbrug.

Formålet med jordfordelingen var også, udover at samle jorderne, at få skabt mere regulære

marker for anvendelse af GPS- styrede redskaber til række- og højbedsdyrkning.

I dette dyrkningsprincip anvendes faste kørespor, som også kan følge landskabets ”konturer” /

højdekurver med et spændende landskabsbillede til følge.

Natur- og Landskabsplanen er også blevet til i forbindelse med jordfordelingen, som gjorde det

muligt at lave helhedsorienterede hegnsstrukturer, spredningskorridorer og vandhuller m.v., samt

stiforløb for mennesker til fods eller hest.

Med landskabsplanen blev der skabt et fælles ”ejerskab" til lokalområdet og samtidig skabt "Rum

til Udvikling” for virksomhedslandbrugene.

Er det utopi med tilblivelsen af en sådan områdeplan, er der for mange

interessemodsætninger eller kan vi bringe fællesskabsfølelsen tilbage i landdistrikterne??

5 / 5


Avlsdyr af høj standard på verdensplan Fremavl på baggrund af ny dyrkningsmetoder

Produktudvikling og reformer

Allerede i 2015 er landbruget ved at udvikle sig mere og mere i retning af at være et avls- og

fremavlsland, med produktudvikling af f.eks. rene, sunde og veldesignede avlsdyr samt

super udviklede korn- og frøsorter af meget høj kvalitet.

Denne produktudviklede basis-avl, som grundlag for den globale fødevareproduktion,

eksporteres sammen med produktudviklede lav- og højteknologiske markmaskiner og

staldteknik til hele verden.

Set i lyset af Landboreformerne i slutningen af 1700-tallet, har vi i dag et politisk og praktisk

forbillede at tage afsæt i, med et mindst lige så stort reformbehov nu, for at nå frem til en ny

optimeret landbrugsstruktur, produktions- og miljømæssigt og landskabeligt!!

Kræn Ole Birkkjær

Videncentret for Landbrug

PLAN & MILJØ

6 / 6

More magazines by this user
Similar magazines