50+ sygdomme, nr. 1 2010

50+ sygdomme 

Nyhedsmagasin 

om forebyggelse 

og behandling 

Fokus 

magasinet 

Overaktiv blære 

er en tabubelagt 

sygdom Side 8 

KOL skal og 

kan behandles Side 12 

Flere 

tusinde 

lider 

unødigt 

med smerter Side 16 

Politikere ser 

stort på patient- 

sikkerhed 

Side 20 

Genindlæggelser 

for dehydrering 

Region Hovedstaden 

26,2% 

Nyt middel 

mod forhøjet blodtryk 

Omkring 1,1 mio. danskere lider af forhøjet blodtryk. For de 

mange, der hidtil har skullet tage flere præparater for deres 

lidelse, er der nu en ny mulighed. Tre velkendte præparater 

er blevet samlet i én tablet. ”Et paradigmeskift,” siger overlæge 

Jesper Mehlsen, Klinisk Fysiologisk Nuklearmedicinsk 

Afdeling på Frederiksberg Hospital. Side 4 

Pris 49,95 kr, nr. 1 2010 

Dokumentation: 

Her svigtes 

Stigning i antal sengedage for færdigbehandlede 

patienter fra 2007 til 2008 

+227 pct. 

Dumpekarakter til Region Hovedstaden: 

Genindlæggelser 

for KOL 


30,9% 

Genindlæggelser for 

lungebetændelse 


25,3% 

Genindlæggelser for 

hjerneblødning 


15,1% 

de ældre 

mest 

Ældre patienter behandles meget forskelligt alt efter, hvor i landet de bor. De 

er i rystende grad ofre for manglende kommunikation mellem sygehusene 

og kommunerne, og beredskabet er for ringe. 

”Det er uacceptabelt, at der er så store forskelle for patienterne. Kvaliteten 

må ikke være afhængig af, hvor man bor,” siger sundhedspolitisk konsulent 

i Ældre Sagen, Mirjana Saabye. Hun støttes af organisationen Danske Patienter, der 

kræver nationale kvalitetsstandarder for ældre patienter. Side 23-27

Fisk er ikke 

bare fisk... 

eye q 

– en anderledes fiskeolie 

til hele familien 

Der er stor forskel på indholdet af fedtsyrer 

i forskellige fisk, samt om fedtsyrerne er 

mættede, enkeltumættede eller flerumættede. 

eye q har et naturligt højere indhold af den 

flerumættede omega-3 fedtsyre EPA i forhold 

til DHA, en anden flerumættet omega-3 

fedtsyre. Tilsat omega-6 fedtsyren GLA fra 

kæmpenatlysolie. 

Flerumættede fedtsyrer har stor ernæringsmæssig 

værdi og findes i alle celler. 

eye q er udvundet af sardiner og ansjoser. 

Kosttilskud bør ikke træde i stedet for en 

varieret kost og en sund livsstil. 

Findes i varianterne: 

eye q chews, tyggekapsler med jordbærsmag 

eye q kapsler, små og synkevenlige 

eye q flydende mikstur med frisk citrussmag 

Yderligere information: 

Novasel EU: 63230002, www.novasel.dk 

Tørre slimhinder, 

Tørre kløe og slimhinder, svie i 

kløe intimområdet og svie i ? 

intimområdet Der er naturlig ? 

Der er naturlig 

hjælp at hente… 

Der hjælp er at naturlig hente… 

hjælp at hente… 

Læs mere om hele produktserien i brochuren 


SaluFem vaginal fugtighedsgel med 3% Tea Tree Oil virker let 


SaluFem kølende og vaginal kløestillende. fugtighedsgel Gelen med afhjælper 3% Tea effektivt Tree Oil irritation virker let og 

kølende genopbygger og kløestillende. fugtigheden, Gelen en sund afhjælper pH balance effektivt og irritation mikroflora. og 

SaluFem genopbygger Fordelen vaginal ved SaluFem fugtigheden, fugtighedsgel er, at en den sund med hæfter pH 3% sig balance Tea til Tree slimhinderne Oil og virker mikroflora. let og ikke 

kølende Fordelen flyder så og let ved ud. kløestillende. SaluFem Det sætter er, at Gelen mange den afhjælper hæfter kvinder sig stor effektivt til slimhinderne pris på. irritation Opbevares og ikke 

genopbygger flyder på køl så inden let ud. anvendelse. 

fugtigheden, Det sætter mange en sund kvinder pH balance stor pris og på. mikroflora. Opbevares 

Fordelen på køl inden ved anvendelse. 

SaluFem er, at den hæfter sig til slimhinderne og ikke 

flyder SaluFem så let intimcreme ud. Det sætter kan med mange fordel kvinder anvendes stor pris som på. barrierecreme 

Opbevares 

på SaluFem på køl de ydre inden intimcreme slimhinder anvendelse. kan for med at gøre fordel dem anvendes mere modstandsdygtige. 

som barrierecreme 

på Til intimvask de ydre slimhinder anbefales for Nova at gøre TTO Sæbefri dem mere vask, modstandsdygtige. 

der virker bakterie- 

SaluFem Til dræbende intimvask intimcreme uden anbefales at udtørre. kan Nova med TTO fordel Sæbefri anvendes vask, der som virker barrierecreme 

bakterie- 

på dræbende de ydre uden slimhinder at udtørre. for at gøre dem mere modstandsdygtige. 

Til Mere intimvask info fås anbefales på tlf: 63 23 Nova 00 02 TTO eller: Sæbefri vask, der virker bakteriedræbende 

Mere info fås uden på tlf: at 63 udtørre. 23 00 02 eller: 

Mere info fås på tlf: 63 23 00 02 eller: 

www.novasel.dk 



Fokus 

De står bag 

Sally Dorset og Nina Vedel-Petersen står med det 

fælles firma Sundhedsmedierne ApS bag Fokusmagasinet. 

De er begge uddannede journalister og 

har i mange år arbejdet med sundhedsinformation. 

Sally Dorset har bl.a. været nyhedsredaktør og 

presse- og kommunikationschef hos Pfizer og er 

ejer af Sally Dorset Kommunikation. Nina Vedel- 

Petersen har siddet i chefredaktionen på B.T. og 

ejer sundhedsmagasinet Dagens Puls. 

Leder Indhold 

Ebberød Bank, og for fuld skrue 

383 

mio. Så mange penge kostede det i 2008, at patienter lå 

færdigbehandlede i deres hospitalssenge og ventede på 

at komme hjem til sig selv. 

Og desværre er beløbet kun en lille del af de udgifter, 

samfundet må bløde, fordi sundhedsvæsenet er skudt 

helt ud af kurs på grund af kassetænkning og manglende sammenhæng mellem 

kommunernes og regionernes opgaver. 

Mindst hver femte medicinske patient er indlagt overflødigt – bare her kunne 

samfundet spare 1,5 mia. Det kan typisk være en patient, der mangler væske, men 

som ikke burde optage en hospitalsseng til ca. 4.000 kr. i døgnet. 

Gennemsnitligt genindlægges hver femte ældre medicinske patient inden for 

en måned, men langt de fleste indlægges igen blot få dage efter udskrivning. Umiddelbart 

er det ikke svært at se, at systemet svigter. Og at det er dyrt. 

En undersøgelse fra fire store medicin- og rehabiliteringsafsnit, beskrevet i Ugeskrift 

for Læger i 2006, viste, at ca. en tredjedel af indlæggelsesdagene var ineffektive. 

Årsagerne til, at så mange patienter lå på sygehusene uden reelt at blive behandlet, 

var, at man manglede brugbare alternativer, som f.eks. kommunal hjemmesygepleje. 

Kommunerne har simpelthen ikke taget deres ansvar på sig, som f.eks. at håndtere 

færdigbehandlede patienter. Ligesom forebyggelsesopgaven også ligger her. 

Resultatet er Ebberød Bank – på skatteydernes regning. 

Resultatet er desværre også en lang række ulykkelige skæbner, som må leve med 

et dårligere helbred og en ringere livskvalitet, end det ville være muligt, hvis bare vi 

dog for pokker kunne lære at se på det enkelte menneskes muligheder og behov – 

og så derefter løse problemet uden skelen til, hvilken kasse der skal betale. 

Et menneskeliv er uvurderligt. Men pengene er begrænsede. Derfor er det nu 

mere end nogensinde nødvendigt at se på, hvor meget velfærd og sundhed vi kan få 

for pengene. Hvis en indlæggelse kan undgås ved, at hjemmesygeplejersken kommer 

forbi en ekstra gang i døgnet og har tiden til at sørge for, at den ældre undgår 

dehydrering, ja, så har samfundet tjent et stort beløb. 

Senest har regeringen meddelt kommunerne, at der let vil kunne spares 2,5 

milliarder på ældreområdet! Umiddelbart lyder det fuldstændigt udelukket, hvis 

kvaliteten skal holdes - selv med udvisning af den allerstørste kreativitet. 

Men det er til gengæld helt oplagt, at vi alle kan få mere velfærd for pengene, 

hvis der for alvor blev investeret i forebyggelse og noget så enkelt som at forhindre 

indlæggelser. Og så kan vi jo som skatteborgere og patienter i princippet være fuldstændigt 

ligeglade med, hvilken kasse pengene tages fra. 

Politikerne har haft travlt med at kaste aben rundt hen over hovedet på patienterne. 

Prøv nu i stedet at tage jeres ansvar på jer og benyt krisen til at lære den svære 

kunst at samarbejde og tænke konstruktivt og kreativt. 

Vil Claus Hjort Frederiksen spare sine 2,5 mia. på de ældre, må han vist hellere 

arbejde for en helt anden måde at tænke udgiftsfordeling på. n 

Fokusmagasinet n Chefredaktører: Nina Vedel-Petersen, Sally Dorset n I redaktionen: Lone Dybdal, Mette Fensbo, Jette Lüthcke, 

Pernille Marott, Lone Nyhuus n Foto: Sara Skytte, Shutterstock, hvor intet andet er nævnt n Kreativ chef: Morten Ree n Annoncesalg: 

Dansk Mediaforsyning n Sekretariatschef Bolette Marie Madsen, tlf. 26209429 n Tryk: Stibo n Oplag: 12.000 n Fokusmagasinet 

distribueres til samtlige praktiserende læger, relevante hospitalsafdelinger og ambulatorier, kommunale sundhedscentre, informationsansvarlige 

på apotekerne, Folketingets Sundhedsudvalg, Regionernes Sundhedsudvalg, pressen n Produceret af Sundhedsmedierne 

ApS n Adresse: Fokusmagasinet, Chr. IX´s Gade 5, 2, 1006 København K, Tlf.: 20748295 / 20854620, Telefax: 33 18 86 66 n E-mail: 

redaktion@fokusmagasinet.dk n ISSN nummer: 1903-1122, n CVR nummer: 31369096 n Redaktionen påtager sig intet ansvar for manuskripter 

m.v., der indsendes uopfordret. Citater kun tilladt med tydelig kildeangivelse. n Dette nummer er blevet til takket være støtte 

fra: (i alfabetisk orden) n Astellas Pharma n Beauté Pacifique n Cicero/Chr. Erichsen n Forlaget Frydenlund n Kontinensforeningen 

n Landsforeningen Liv og Død n ME/CFS Forening n Novasel n Novartis Healthcare n Nycomed n PharmoVital n Tele Call Danmark 

Kommende udgivelser: 

Juni: 

Diabetes og overvægt 

September: 

Gigt, ryg- og knoglesygdomme 

December: 

Psykiske sygdomme 

Nyt mod blodtrykket 4 

Compliance er vigtig 6 

Den skjulte sygdom 8 

Det sociale tabu 10 

KOL skal behandles 12 

Optimistisk melding 14 

Mange lider unødigt 16 

Viden om smerter 18 

Øjenpatienter svigtes 20 

AMD invaliderer 22 

Gamle følges hjem 23 

Skævt danmarkskort 24 

Alt for store forskelle 26 

Ældre motionerer 28 

Svage vinder mest 31 

Kroppen ændres 32 

Parkinsonbehandling 34 

Alderens tabuer 36 

Unge hører dårligt 38 

Kloge ord om alder 41 

Når døden kommer 44 

Glæden ved lyset 46 

Sådan ældes kroppen 48 

Testosteronmangel 50 

50+ sygdomme fokus nr. 1 2010 3

Tre velkendte præparater mod forhøjet blodtryk er nu for første gang blevet samlet i én tablet. 

”Der er klart tale om et paradigmeskift, der vil give patienterne større effekt, blandt andet fordi 

det vil bedre deres compliance, da de nu kun skal tage en tablet en gang om dagen,” siger overlæge 

Jesper Mehlsen fra Klinisk Fysiologisk Nuklearmedicinsk Afdeling på Frederiksberg Hospital. 

Af Sally Dorset 

Omkring 20-30 pct. af den danske gennemsnitsbefolkning 

har forhøjet blodtryk, og for danskere 

omkring de 60 år er det ca. halvdelen af dem, 

der har det, og andelen stiger med alderen. Alt 

i alt skønnes omkring 1,1 mio. danskere at have 

risiko for en alvorlig hjertehændelse. 

”Naturligvis spiller livsstil og motion også en rolle her, 

men generelt må vi sige, at vi i hvert fald for gennemsnitsbefolkningens 

vedkommende ikke ved, hvorfor de får forhøjet 

blodtryk,” siger overlæge Jesper Mehlsen fra Klinisk Fysiologisk 

Nuklearmedicinsk Afdeling på Frederiksberg Hospital. 

”Det er noget andet med de ældre. Generelt mister man 

4 

Ny medicin 

Ny patientvenlig 

behandling 

af forhøjet 

blodtryk 

Fokus nr. 1 2010 50+ sygdomme 

Enkelt tablet kombinationer øger compliance uanset anden medicinering 

Et studie med 6.206 patienter har vist, at jo flere tabletter en patient får, desto dårligere er compliance. 

100 

85,9 87,3 86,5 88,8 87,7 89,6 90,2 

80 

60 

73,7* 73,6* 72,1* 70,1* 69,7* 67,2* 

40 

20 

0 

Enkelt tablet kombination 

Fri kombination *6 

65,6* 

jo elasticitet med alderen, og det gælder også for karvæggene. 

De bliver stive og giver ikke så meget efter som hos de 

yngre, og så stiger trykket naturligvis, når hjertet skal pumpe 

samme mængde blod ud i kroppen,” siger han. 

”Resultatet af et højt blodtryk er - populært sagt - at kolesterolet 

i blodbanen lettere ryger ind i karvæggene og dermed 

lettere giver åreforkalkning. Det høje blodtryk belaster 

også hjertet, så hjertemusklen bliver tykkere og dermed bliver 

sværere at forsyne med ilt. Så der er tale om en ond cirkel, 

der kun kan brydes, hvis man får blodtrykket ned.” 

Flere lægemidler på en gang 

”Mange af de store forskningsundersøgelser, der har været 

gennemført i de senere år, viser, at patienterne skal have 2,5 

Fakta 

Mangelfuld behandling 

n Det er kun to tredjedele af dem, der har forhøjet blodtryk, 

der får behandling. Af dem får 30-40 pct. ikke 

blodtrykket ned under de anbefalede grænseværdier. 

n De er 140/90 for raske personer og højst 130/80 for diabetikere 

og andre i risikogrupperne. 

n En engelsk metaanalyse har vist, at tre stoffer i selv lave 

styrker mindsker risikoen for kardiovaskulære tilfælde 

med 46 pct. 

Overlæge Jesper Mehlsen fra Klinisk Fysiologisk 

Nuklearmedicinsk Afdeling på Frederiksberg Hospital erkender, 

at for gennemsnitsbefolkningens vedkommende gælder det, at 

man ikke ved, hvorfor nogle får for højt blodtryk. 

til 2,8 tabletter i gennemsnit for at nå målet med behandlingen, 

så rigtig mange skal faktisk have tre midler. Nogle endda 

flere,” siger Jesper Mehlsen. 

Årsagen er, at blodtrykket kontrolleres af en række systemer 

i kroppen, og at man sædvanligvis er nødt til at hæmme 

flere af dem for at få blodtrykket under kontrol. Med såkaldte 

calcium-blokkere får man karrene til at slappe af, og det 

samme sker ved at påvirke det såkaldte renin-angiotensinaldosteron-system. 

Ved at give de to lægemidler samtidigt opnår man ofte en 

effekt, der er bedre end summen af de to stoffer hver for sig. 

Når man tvinger karrene til at slappe af på den måde, sænker 

man samtidigt nyrernes urinproduktion, og derfor kombi- 

Læge Peter Norsk hjælper dig 

til et lavere blodtryk 

Fokus 

Jesper Mehlsen, overlæge 

Jesper Mehlsen er læge fra 1979 og speciallæge fra 1990 

Han har udarbejdet knap 100 publicerede videnskabelige 

artikler, overvejende inden for blodtryksområdet, og holdt 

talrige foredrag ved videnskabelige møder i ind- og udland 

Aktuelt er han overlæge ved Klinisk Fysiologisk Nuklearmedicinsk 

Afdeling, Frederiksberg Hospital 

neres de to karudvidende stoffer gerne med vanddrivende 

medicin. 

Det har i flere år været muligt at få en dobbeltkombination 

af lægemidler mod forhøjet blodtryk, men nu har den første 

tripelkombination set dagens lys. Her er de tre mest gængse 

stoffer mod forhøjet blodtryk blevet samlet i én tablet. 

”Adskillige studier har vist, at man skal op på tre stoffer 

samtidig for at få den bedste effekt. I mange år var der imidlertid 

modstand mod at kombinere dem, fordi man så ikke 

ville vide eksakt, hvilket stof eventuelle bivirkninger kom fra. 

Studierne har imidlertid vist, at det er den vej, man skal gå, og 

det har man altså nu taget konsekvensen af ved at godkende 

Exforge HCT,” siger Jesper Mehlsen, der er overbevist om, at 

der vil komme flere af den slags tabletter. 

”Ud over selve virkningsmekanismen, så har de nye tabletter 

den fordel, at det er lettere at få patienterne til at overholde 

forskrifterne. Det er nu engang lettere at huske at tage 

én tablet om dagen frem for flere tabletter flere gange om 

dagen,” siger han. n 

Behandlingsmuligheder og 

livet med prostatacancer 

145 sider · 249 kr. 198 sider · 269 kr. 45 sider · 99 kr. 

Hos Frydenlund udgiver vi bøger om bl.a. sundhed og psykologi. 

Bøgerne er af høj faglig kvalitet og er skrevet af eksperter inden for hver deres felt. 

Læs mere næste side 

Det gode alternativ til 

potens piller 

Læs mere på www.frydenlund.dk

6 

Rigets tilstand 


Klaus Roslind, prak. læge 

Forbrugerne stiller 

krav til ordentlig information, 

og det må vi vende mod os selv 

og spørge, om vi er gode nok til 

at informere ordentligt 

Forkert 

og for lidt 

medicin 

koster liv 

og penge 

Hvis vi overhovedet får taget os sammen til at gå 

på apoteket og hente den medicin, lægen har 

ordineret, så er vi ofte nogle drys til at tage den 

som foreskrevet. 

”Mange har den indstilling, at jo mindre medicin 

de tager, desto bedre har de det, i stedet for at tage den 

medicin, de har fået ordineret, rigtigt. Både unge og gamle 

siger ofte, at medicinen ikke virker, men spørger man ind, så 


Fakta 

Prisen, der skal betales 

n En stor dansk undersøgelse på 28 apoteker viste ved en medicingennemgang 

hos 523 ældre patienter, der brugte mere end fem forskellige slags medicin, 

at der kunne opnås en nettobesparelse på godt 2.300 kr. pr. person. 

n På landsplan svarer det til en besparelse på 328 mio. kr pr. år. 

n Dårlig medicinanvendelse er skyld i 10 pct. af alle indlæggelser. Det svarer til 

op mod 150.000 indlæggelser pr. år. 

n Samlet set koster medicinproblemer samfundet mellem fire og seks mia. kr. 

om året. 

Kilde: danmarKs apoteKerforening 

Det er de færreste, der følger lægens medicinforskrifter til punkt og prikke, og det kan have 

fatale følger, ikke mindst hvis man er i en forebyggende behandling. ”Problemet er ikke kun 

patientens, men også lægens. Vi skal være bedre til at sælge budskabet om, hvorfor en patient skal 

have og huske at tage en given medicin,” siger praktiserende læge, Klaus Roslind. 

skyldes det ofte, at de ikke tager den som foreskrevet,” siger 

farmaceut Kirsten Lindholm fra Odense Albani Apotek. 

”Det gælder ikke mindst mennesker, der er i forebyggende 

behandling, eller som skal følge en kur. De kan enten 

have den indstilling, at da de jo ikke kan mærke medicinen, 

så er der ingen grund til at tage den, eller også vil de ikke acceptere, 

at de skal tage medicinen livslangt. Det er jo ikke rart 

hele tiden at blive konfronteret med, at man er behandlingskrævende,” 

siger hun. 

Det er svært at lave overordnede undersøgelser om pa- 

Fokus 

Kirsten Lindholm, farmaceut 

Kirsten Lindholm, 50 år. Har en baggrund som 

sygehusfarmaceut gennem mange år. I de sidste 

fem år har hun arbejdet på Odense Albani 

Apotek som souschef. Hun er desuden fagligt 

ansvarlig for apotekets farmakonomelever og 

farmaceutstuderende. 

Ordet ”compliance” betyder, at patienten tager den foreskrevne 

medicin på de tidspunkter, lægen har anført. 

tienternes compliance, fordi det er svært at måle, men gennemgående 

regner eksperterne med, at compliance for længerevarende 

kronikere højst er 50 pct. Desuden ved man, at 

jo flere piller patienterne skal have, desto dårligere er de til at 

huske at tage dem alle. 

I den forbindelse mener Kirsten Lindholm, at der er for 

lidt fokus på compliance fra behandlerside. ”Lægerne skal 

gå mere på 

Kirsten Lindholm, farmaceut 

Både unge og gamle siger ofte, at 

medicinen ikke virker, men spørger 

man ind, så skyldes det, at de ikke 

tager den som foreskrevet 

patienterne 

og høre, om 

de vitterlig 

tager deres 

medicin, som 

de skal, og så 

skal de i højere 

grad kontrollere 

det på 

patienternes elektroniske medicinprofil,” siger hun. 

Hun bakkes op af praktiserende læge Klaus Roslind fra 

Aarup-lægerne på Fyn. ”Vores informationsindsats er utrolig 

vigtig. Patienterne skal vide og forstå, hvorfor de skal tage 

deres medicin. Og så skal vi køre nogle kontrolforløb, hvor 

vi påviser, at medicinen rent faktisk virker. Hvis man eksempelvis 

tager en kolesterolforebyggende behandling fra 

patienterne et stykke tid, så vil de kunne se, at kolesteroltallet 

stiger, og det øger jo patienternes motivation for at tage medicinen,” 

siger han. 

”Forbrugerne stiller krav til ordentlig information, og det 

må vi vende mod os selv og spørge, om vi er gode nok til at 

informere ordentligt,” siger Klaus Roslind. 

Samfundsproblem 

Ifølge Danmarks Apotekerforening tager to ud af tre ældre 

deres medicin forkert. Det giver ikke kun dårligere livskvalitet 

for den enkelte, men også en kæmperegning til samfundet 

på grund af medicinrelaterede sygedage, lægebesøg og 

indlæggelser. 

”De ældre bliver forvirrede, når pillerne den ene gang er 

røde, og den næste gang er blå, fordi vi altid skal udlevere 

det billigste præparat, og det skifter hele tiden,” siger Kirsten 

Lindholm. 

Hun tror, at den politik koster i form af forkert medicinering 

både hos de gamle og hos folk, der ikke tænker sig om. 

”Det koster millioner i indlæggelser og sikkert også mange 

liv, fordi patienterne ikke kan finde ud af det, når medicinen 

ser forskellig ud, smager forskelligt og har forskellige navne 

fra gang til gang,” siger hun. n 

1.249 kr. 

Emporia LIFE plus 

m/ TDC Simply 

Min. omk. for 6 mdr. 1.348 kr. 

Pris for Emporia LIFE plus 

u/ abonnement - 1.695 kr. 

• Stort og tydeligt display på 2,7” 

• Mobiltelefon med store taster på 14 x 14 mm 

• Kontaktpersoner i telefonbogen kan oprettes 

ved at sende en SMS til telefonen 

• Når telefonen er åben, er der mulighed for selv 

at indtaste telefonnummer og ringe op 

• Ekstra høj lydstyrke og håndfri funktion 

• Nødkalds funktion. 

TDC Simply 

0,69 

kr./påbegyndt 

min. 

PS: 99 kr. i oprettelse 

. 

0,25 

kr./sms 

Nødkald for din sikkerhed 

Med emporiaLIFEplus kan du hurtigt tilkalde hjælp, når behovet opstår. 

Du trykker blot i tre sekunder på den store, runde nødkald-knap med 

hjertet på telefonens bagside - telefonen begynder så automatisk at 

ringe til de fem personer, som du selv har valgt. Når modtageren af 

opkaldet har trykket 000, kan du tale håndfrit. 

Modtager telefonen ikke 000 inden for 1 minut, vil telefonen afslutte 

opkaldet og ringe til den næste. Inden telefonen ringer, sender den 

instruktions-sms til modtageren af opkaldet. 

2,50 

kr./mms 

0,35 

kr./opkaldsafgift 

99 

kr./min. udgift 

i 6 mdr. 

Tilgængelig 

Telefoni 

Kontakt os for rådgivning om valg af telefon 

På tlf. 21 123 456 - Se mere på telecall.dk



Fokus 

Selv om det måske kan have lange udsigter, så er der 

– måske – godt nyt på vej til de op mod 500.000 danskere, 

der skønnes at lide af urininkontinens enten 

i form af stressinkontinens eller tranginkontinens, 

hvor blæren er overaktiv. 

”Nogle eksperter mener, at overaktiv blære kan skyldes en 

betændelse i blæren, der hverken kan måles eller vejes. Hvis 

det er rigtigt, så vil man ud i fremtiden måske kunne behandle 

patienterne med en eller anden form for antibiotika, så de 

bliver deres kroniske problemer kvit.” 

Sådan siger overlæge, ph.d. Susanne Axelsen, der er formand 

for Dansk Urogynækologisk Selskab og til daglig er 

ledende overlæge på Gynækologisk/Obstetrisk Afd. på Århus 

Universitetshospital, Skejby. 

Det skønnes, at der er nogenlunde lige mange mænd og 

kvinder, der har overaktiv blære, men det er kun en tredjedel 

af mændene, der behandles, mens to tredjedele af kvinderne 

gør det. 

Mange mænd får overaktiv blære, når deres prostatamuskel 

begynder at vokse, når de er omkring 40 år, mens kvinderne 

efter deres overgangsalder kommer til at lide af udtalt 

vandladningstrang. 

”Med alderen bliver slimhinderne hypersensible og sarte. 

Det betyder, at de ”modtagestationer”, der sidder i nervebanerne, 

bliver overaktive og reagerer, selv om de ikke har fået 

noget signal fra hjernen om, at man skal tisse, fordi blæren 

er fuld. ”Modtagestationerne” sender med andre ord besked 

i utide, selv om der ikke er noget i blæren, og dét reagerer 

blæremusklen på, så man føler en ubændig trang til at tisse,” 

forklarer Susanne Axelsen. 

Den udtalte trang til at tisse kan optræde langt hyppigere 

end de normalt otte gange i døgnet, som ”almindelige” mennesker 

har det. ”Det kan være på alle tider af døgnet, og det 

kan være så udtalt, at man rent faktisk også tisser – ofte ufrivilligt, 

og det er aldrig særlig sjovt.” 

Tranginkontinens 

Tranginkontinens kaldes også urgeinkontinens, fra ordet urgency 

(akut behov, red.) Der er tale om et symptomkompleks 

med kraftig og ubehagelig vandladningstrang, inkontinens, 

hyppige og natlige vandladninger. 

Susanne Axelsen 

48 år, uddannet læge fra Aarhus Universitet i 1989. 

Speciallæge i gynækologi og obstetrik i 2000. Har siden beskæftiget 

sig med urogynækologi (omfatter nedsynkning i skeden, fødselsskader 

og urin- og afføringsinkontinens). 

Ph.d. grad ved Aarhus Universitet i 2007 på en afhandling om urogynækologiske 

problemer, herunder urininkontinens, hos kvinder 

opereret på grund af livmoderhalskræft. Formand for Dansk Urogynækologisk 

Selskab. Ledende overlæge på Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling, Århus Universitetshospital, 

Skejby. 

Ikke nu, men NU! 

Det er ikke mindst mange kvinder efter overgangsalderen, der kommer til 

at lide af overaktiv blære. Men sygdommen er langt mere udbredt, end de 

fleste tror. Også mange mænd har den, de bliver bare ikke behandlet. 

Kun hver tredje mand 

bliver behandlet for 

sin lidelse. Rigtig 

mange mænd har 

overaktiv blære og 

døjer med tissetrang 

langt oftere end de 

otte gange i døgnet, 

som ellers er normalt. 

Susanne Axelsen 

Patienter med 

stressinkontinens kan 

holde sig fra det, der 

udløser inkontinensen. 

Det kan de trang- 

inkontinente ikke 

Trang eller urgency kan deles op i en våd og en tør trang, 

hvor man ved den våde form oplever, at man bliver utæt, 

mens den tørre form kun giver den ubændige trang, uden at 

man ved, om man rent faktisk skal tømme blæren. 

”Begge former giver en utrolig dårlig livskvalitet, fordi 

man aldrig ved, hvornår trangen melder sig. Der er derfor 

mange, som næsten ikke tør gå uden for deres dør. Skal de 

ud, bliver de i deres egen by, hvor de ved, hvor toiletterne er.” 

Susanne Axelsen mener, at tranginkontinensen er værre 

end den såkaldte stressinkontinens, hvor man bliver utæt 

i forbindelse med fysisk aktivitet, host, nys eller pludselige 

bevægelser. ”Patienter med stressinkontinens kan holde sig 

fra det, der udløser inkontinensen. Det kan de tranginkontinente 

ikke.” 

Medicinsk behandling 

Stressinkontinens kan helbredes med operation, men det kan 

tranginkontinensen ikke. 

”Man kan blokere impulserne, der får blæren til at være 

overaktiv, med medicin, så trangen ikke opstår så hyppigt, 

og man kan sætte antallet af vandladninger lidt ned, men det 

er ikke en mirakelkur. Den skal kombineres med træning af 

bækkenbunden, gerne hos en fysioterapeut. Derudover kan 

man til kvinder efter overgangsalderen give lokal hormonbehandling, 

der påvirker slimhinderne, så de bliver mere 

modstandsdygtige. Hvis resultaterne ikke er tilstrækkelige, 

har hospitalerne nogle flere muligheder for at behandle patienterne, 

f.eks. ved at give medicin direkte i blæren, som 

lammer nerverne.” 

Ifølge flere studier kan medicinsk behandling mindske 

både inkontinensepisoder og trangepisoder med mere end 

50 pct. i forhold til udgangspunktet. Desuden er det muligt at 

øge ”advarselstiden” i forhold til, hvornår man mærker vandladningstrangen 

til, at blæren skal tømmes. 

Nogle patienter reagerer rigtig godt på den medicinske 

behandling, mens andre ikke gør det. Er det sidste tilfældet, 

må man enten prøve at øge dosis eller skifte præparat. 

Færre tabuer 

Susanne Axelsen mener ikke, at problemet med urininkontinens 

og herunder overaktiv blære er helt så tabuiseret som 

tidligere. Det skyldes dels, at medierne har været gode til at 

sætte emnet på dagsordenen, og dels, at de praktiserende læger 

er blevet mere opmærksomme på urininkontinens. ”Der 

er mange praksissygeplejersker, der er uddannet kontinenssygeplejersker, 

og de praktiserende læger får en ydelse for at 

oplære patienterne i at udfærdige væske- og vandladningsskemaer, 

der er et vigtigt redskab i udredningen af inkontinens, 

så patienterne kan begynde en behandling. Det er kun 

nødvendigt at sende de patienter, der ikke har tilstrækkelig 

effekt af behandlingen, videre til et hospital. Dertil kommer, 

at patienterne takket være medierne har fået øjnene op for, at 

de ikke er alene om sygdommen,” siger hun. n 

Urininkontinens 

n 500.000 skønnes at lide af urininkontinens Af dem har 

200.000-250.000 stressinkontinens og den anden halvdel 

tranginkontinens eller en blanding af de to inkontinensformer. 

n Kun omkring 34.000 patienter er i medicinsk behandling 

(2008-tal) 

8 Fokus nr. 1 2010 50+ sygdomme 

50+ sygdomme fokus nr. 1 2010 9 

Fakta 

læs mere på www.sundhedsnyhederne.dk 

Invaliderende 

og socialt 

uacceptabelt 

Fysioterapeut Birthe Bonde, der også arbejder 

som uroterapeut og sexolog, undrer sig over, 

at nogle kommuner nedlægger de offentlige 

toiletter, når man ved, at omkring 500.000 

danskere har svært ved at holde på vandet eller 

har overaktiv blære, og at det faktisk er 

strafbart at urinere på gaden. 


hver fire personer, der lider af stessinkontinens, 

er der én, der lider af tranginkontinens, 

og med en halv million patienter er der rigtig 

mange, der lider af en af de vel nok socialt 

”For 

mest uacceptable lidelser. For det er nu engang 

ikke særlig fedt, at man ikke kan styre, hvor og hvornår 

man slipper sin urin. Det er faktisk noget af det mest invaliderende 

overhovedet.” 

Sådan siger fysioterapeut, uroterapeut og sexolog Birthe 

Bonde, der i mange år har arbejdet med patienter med overaktiv 

blære på sin klinik på Østerbro i København. ”Det er lidt 

mindre invaliderende, at man tisser lidt, hvis man hoster, nyser 

eller arbejder hårdt, men det, at folk ikke kan styre urinen, 

det er nok noget af det værste,” siger hun. 

”Og det hæmmer i den grad folks sociale liv. Hvis man 

føler stærk tisse-trang, kan man ikke koncentrere sig om en 

samtale. Man skal vide, hvor alle toiletter er placeret, og man 

tør knap nok gå langt væk fra hjemmet. Se bare på de lange 

køer til toiletterne på Det Kgl. Teater i pausen. Mange af dem, 

der står i kø, er simpelthen bange for at komme til at tisse 

ufrivilligt. Og selv om de kommer på toilettet i pausen, så vil 

mange af dem måske rejse sig to-tre gange midt i forestillingen 

for at gå derud igen. Og det irriterer jo både dem selv og 

de øvrige teatergængere,” siger Birthe Bonde. 

Fortsættes næste side

10 



Fokus 

Hver tredje kvinde i overgangsalderen lider af stressinkontinens, 

og det hæmmer dem i deres hverdag, at det mindste host eller 

grin får dem til at lække. 

Birthe Bonde 

Åbnede i 1993 den første specialklinik for fysioterapi i Danmark. 

Inden da havde hun været ansat 14 år på Hvidovre Hospital i en særstilling 

på Gynækologisk/Obstetrisk/Urologisk afdeling. Hun 

underviser alle faggrupper inden for sundhedsvæsenet i emner inden 

for gynækologi, obstetrik, urologi, gastroenterologi og sexologi. Både 

herhjemme og i udlandet. Birthe Bonde har haft flere tillidshverv og 

er bl.a. protektor for Kontinensforeningen. 

Fortsat fra forrige side 

Hun fortæller, at hver tredje kvinde i overgangsalderen lider 

af stressinkontinens, mens hver ottende kvinde lider af 

tranginkontinens. ”Men der er også mange mænd, der lider 

af det. Det skyldes forstørret prostata, der begynder omkring 

de 40 år. Jeg har faktisk haft en mandlig patient, der havde en 

hel manual over de offentlige toiletter, hoteller og forretninger, 

der tillod folk at låne toilettet i København. Så derfor kan 

det jo undre, at kommunen overvejer at nedlægge nogle af de 

offentlige toiletter, især når det er strafbart at tisse på gaden,” 

siger hun. 

Økonomisk vanvid 

Når man bliver seksuelt opstemt, plejer det at hæmme blæren. 

”Men det kan jo være et problem i de indledende faser. 

Især hvis man skal begynde forspillet forfra fem gange, eller 

hvis man må gå midt i akten, fordi man skal tisse. Så ryger 

gnisten som regel, så det kan være et stort problem,” siger 

Birthe Bonde. 

Hun fortæller, at den største frygt blandt patienterne i 

den forbindelse er, at de er bange for at lugte af tis. ”Det kan 

afholde mange fra at have et seksualliv, og det er jo synd,” 

siger hun. 

”Blæren er et vaneorgan, der er styret af hjernen, så derfor 

skal man have noget mellem ørerne for at kunne styre 

en overaktiv blære. Det mærkelige er, at det er endetarmen, 

der styrer eksempelvis 

Birthe Bonde 

Blæren er et vaneorgan, 

der er styret af hjernen, 

så derfor skal man have noget 

mellem ørerne for at kunne 

styre en overaktiv blære 

blæren, så hvis man 

har styr på den, har 

man også lettere styr 

på blæren.” 

I det hele taget 

skal man ifølge Birthe 

Bonde lære at tømme 

sin blære ordentligt, 

og så skal man også 

styre sit væskeindtag. 

”Det hedder sig, at man skal drikke, drikke, drikke, og folk 

kan jo ikke gå to skridt uden en vandflaske. Men det er noget 

sludder. Man skal have 1,5 til 2 liter væske i døgnet og hverken 

mere eller mindre. Og her tæller alt flydende med,” siger 

Birthe Bonde. 

Hun mener, at det samfundsmæssigt er vanvid, at man 

herhjemme modsat mange andre europæiske lande har sparet 

specialtræning før og efter fødsler væk. 

”Den manglende vejledning betyder, at mange senere i livet 

har svært ved at holde blæren på plads. Hvert år bliver ca. 

8.000 kvinder opereret, og 20 pct. af alle 80-årige er således 

opereret en eller flere gange. Hver operation koster 45.000- 

55.000 kr., så tænk, hvor mange fysioterapeuttimer man 

kunne have fået for de penge. Og hvor meget mere livskvalitet 

kvinderne kunne få,” siger Birthe Bonde. n 

To fa n Ta s T i s k e l æ s e o p l e v e l s e r 

Usentimentalt 

og livsbekræftende 

Stadig Alice fortæller en sjældent fortalt historie og er en 

uhyre smuk og livsbekræftende roman om et alvorligt 

emne. Det er fortællingen om, hvad Alzheimers gør ved et 

menneske – fortalt fra den sygdomsramtes vinkel. 

w w w. c i c e r o . d k 

New York Times bestseller 

De er unge og hippe. De elsker hinanden. Livet er dejligt... 

indtil den dag Carmen får konstateret kræft, og Stijn 

går i panik. 

En slags kærlighed er en hudløs og usentimental beskrivelse 

af kampen imod en dødelig sygdom. En historie 

om drengerøven der bliver voksen. Om øl, fisse og rockmusik, 

men også om desperation, magtesløshed og sorg 

– og kærlighed, naturligvis! 

Bevægende og såre menneskelig roman. 

OVER 1.000.000 SOLGTE 

EKSEMPLARER PÅ VERDENSPLAN 

Centralt i historien er hvordan familien reagerer – det er svært for dem 

at acceptere sygdommen. Men efterhånden finder de uf af at selv om Alice er syg 

og forsvinder mere og mere fra dem, er hun stadig Alice. Det er nok i virkeligheden 

romanens morale, og det er svært ikke at blive berørt af fortællingen om Alice. 

– U G E B L A D E T S Ø N D A G 

... En hjertegribende, skræmmende og velskrevet roman. 

– F E M I N A 

En slags kærlighed er en af den slags bøger, man med det samme ved er god. Rigtig god. 

– J Y L L A N D S - P O S T E N / V I VA 

... En helt usædvanlig rå og rørende roman. 

– W E E K E N D AV I S E N 

– L I T T E r AT U r S I D E N . D K

Af Nina Vedel-Petersen 

– rygerlunger… Det er 

en sygdom, der rammer alle 

de andre. Ikke mig, selv om 

jeg har røget i mange år. 

”KOL 

Desuden kender jeg en 90årig, 

der har røget hele sit liv, og som 

er i superform….” Undskyldningerne 

er mange, når det skal forklares, at man 

ikke lader sig undersøge for KOL. 

”Selv om man er ryger og har problemer 

med vejrtrækningen, går man 

ikke til læge,” konstaterer speciallæge 

i almenmedicin, praktiserende læge, 

Jens Georg Hansen. Han står bag en 

undersøgelse, der med al tænkelig tydelighed 

påviser, at alt for få KOL-patienter 

kommer rettidigt i behandling. 

”Typisk opsøger KOL-patienten 

først lægen, når han eller hun har åndenød. 

På det tidspunkt er lungekapaciteten 

forringet med 50 pct. Og her 

er det jo vel at mærke ikke muligt at 

genvinde lungernes fulde funktion,” 

siger han. 

Ifølge Jens Georg Hansens undersøgelse 

har ca. 300.000 danskere KOL. 

Det svarer til 9 pct. af befolkningen. 

KOL er den fjerde hyppigste dødsårsag 

herhjemme, og dødeligheden for kvinder 

er steget med 50 pct. Siden 1985. 

Fokus 

Jens Georg Hansen 

Danske KOL-patienter går først til lægen, når lungekapaciteten 

er forringet med 50 pct. De affinder sig med den gradvis ringere 

livskvalitet og tror, at der ikke er noget at gøre. 

Hverken læger eller patienter er tilstrækkelig opmærksomme 

på gevinsterne ved behandling. 

Praktiserende læge i Aalborg siden 1977. I mange år deltids praktiserende 

læge sideløbende med et klinisk lektorat på Klinisk Epidemiologisk 

Afdeling Aalborg Sygehus og Århus Universitetshospital. Ekstern 

lektor på Aalborg Universitet. Særlig interesse for diagnostik og behandling 

af luftvejslidelser som de præsenterer sig for den praktiserende 

læge. Projektleder for en befolkningsundersøgelse i Region Nord 

og Midtjylland siden 2004 med det formål at fastlægge prævalens og incidens af 

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) og relationen til en række baggrundsvariabler 

herunder særlig fokus på rygning, arbejde/erhverv og co-morbiditet. 

KOL – det må man 

leve og dø med…. 

”Og antallet af KOL-patienter vil 

vokse støt, indtil den ældre del af befolkningen, 

som har røget rigtig meget, 

er uddød. Antallet af rygere falder, og 

det vil kunne ses på KOL-patienternes 

antal om 10-20 år,” siger han. 

Forkert behandling 

Undersøgelsen peger også på, at selv 

patienter med svær KOL i alt for ringe 

grad er i medicinsk behandling. En del 

er desuden forkert behandlet, fordi sygdommen 

forveksles med astma. 

”Andelen af patienter med KOL, der 

blev behandlet, var overraskende lav. 

Blandt patienter med svær og meget 

svær KOL fik kun henholdsvis 63 pct. og 

58 pct. behandling med bronkodilatatorer, 

hvilket tyder på enten underdiagnosticering 

eller underbehandling,” 

siger han. 

For Jens Georg Hansen er der flere 

årsager til patienternes manglende op- 


Det eneste, der rigtig 

batter, er at bombardere folk 

med oplysninger om tobakkens 

skadelige virkning 

mærksomhed på KOL. 

”Man affinder sig stille og roligt 

med en nedsat funktionsevne. ”Jeg er jo 

heller ikke helt ung mere,” siger man, 

når man ikke mere kan gå op ad trappen 

uden at blive forpustet,” siger han. 

”KOL er en tobaksrelateret sygdom, 

og mange ønsker ikke at se det i øjnene. 

Hvis en ryger får undersøgt sine 

lunger og får at vide, at der ikke er KOL, 

fortsætter han glad. Og hvis en ryger 

får at vide, at lungerne er angrebne, 

tænker han, at så kan det alligevel ikke 

betale sig at holde op med at ryge. Men 

det er forkert, det kan altid betale sig at 

holde op,” siger han og tilføjer: 

”Det er overraskende, men når man 

taler med folk om rygestop i forbindelse 

med behandling for KOL, er det kun 

10 pct., der faktisk holder op. Korrekt 

medicinering og rygestop gør alverden 

til forskel i umiddelbar livskvalitet og 

fremtid,” siger Jens Georg Hansen. 

Tidlig opsporing 

Sammenlignet med andre folkesygdomme 

står KOL lidt i baggrunden i 

den offentlige bevidsthed. ”Det er nok, 

fordi man skal ryge i mange år, før man 

får KOL. Desuden er det jo også sådan, 

at det er afhængigt af ens gener, om 

man rammes af KOL, så budskaberne 

er lidt komplicerede,” siger han og understreger, 

at tidlig opsporing er af stor 

betydning for prognosen. 

”Det eneste, der rigtig batter, er at 

bombardere folk med oplysninger om 

tobakkens skadelige virkning. De skal 

vide, hvor tæt forbundet tobak og KOL 

Om undersøgelsen 

n Undersøgelsen blev foretaget hos 

de praktiserende læger i Nordjyllands 

og Viborg Amter i perioden 

fra 2004 til 2006. 

n 155 læger undersøgte 4.757 personer. 

Antallet af rygere svarede til 

antallet i befolkningen. 

n Syv pct. af kvinderne og 11 pct. af 

mændene havde KOL. 


Typisk opsøger 

KOL-patienten først lægen, 

når han eller hun har åndenød. 

På det tidspunkt er lungekapaciteten 

forringet med 50 pct. 

er, og de skal vide, at der er noget at 

gøre, når først der er registreret KOL. 

Og jo før man kommer i behandling, 

desto mere er der at gøre,” siger han. 

For Jens Georg Hansen er der ingen 

tvivl om, at den store opgave ligger hos 

de praktiserende læger. ”Der skal mere 

fokus på KOL. Og lægerne bør opfordre 

alle patienter, der er rygere eller eksrygere 

over 40 år, til at få målt deres 

lungefunktion regelmæssigt.” 

”Måske skyldes de mange ubehandlede 

KOL-patienter, at lægerne er uopmærksomme 

på de gevinster, der er ved 

ordentlig behandling. Det er nemlig 

dokumenteret, at der både herhjemme 

og i udlandet stadig findes en vis grad af 

’behandlingsnihilisme’ hos nogle læger. 

De tror måske, at de ikke kan hjælpe 

patienterne. Det er meget forkert, også 

i svære tilfælde er der gode muligheder 

for bedret livskvalitet og udsættelse af 

sygdomsudvikling,” siger han. n 

Læs mere side 14-15 

Mulige undersøgelser 

Hvis patienten ryger og har varig hoste 

og opspyt og eventuelt også åndenød, 

kan lægen let få mistanke om 

KOL. Lægen kan benytte nogle simple 

undersøgelser til at vurdere sygdommen: 

n En lungefunktionsundersøgelse (pusteprøve) 

viser, om lungekapaciteten 

er nedsat 

n En røntgenundersøgelse af lungerne 

for at se, om der er lungebetændelse 

eller en anden lungesygdom 

n Undersøgelse af opspyt for at påvise 

eventuelle bakterier. 



Fakta 

Et par hurtige pust i et spirometer 

afslører hurtigt, hvor stor ens 

lungekapacitet er. 

Behandling læs mere på www.sundhedsnyhederne.dk 

Fakta

Det nytter 

at behandle 

for KOL 

De nyeste præparater til behandling af 

KOL betyder, at de praktiserende læger bør 

behandle i langt højere grad, end det er 

tilfældet. Den gode nyhed er nemlig, at 

KOL-patienter kan få et langt bedre liv med 

den rette behandling. 


Meldingen er positiv, når man spørger en af 

Danmarks højest ansete kapaciteter inden 

for lungesygdomme, professor Ronald Dahl, 

Århus Universitetshospital, om mulighederne 

for medicinsk behandling af KOL. 

”Det går godt, der sker meget positivt på området i disse 

år. Vi får nye behandlinger, og de virker faktisk. Vi behøver 

ikke mere fokusere på bare at dæmpe symptomerne. Nu kan 

vi give patienterne et bedre liv, en bedre prognose, de overlever 

længere,” siger han. 

For Ronald Dahl er det en afgørende og til dels overset 

pointe, at der er så mange nye behandlingsmuligheder. Det 

er hans indtryk, at der visse steder hersker en meget skeptisk 

holdning til ny behandling. 

Skøre forklaringer 

”Det er, som om myndighederne gør alt for at nedtone de 

nye behandlingers positive effekt. Lægemiddelstyrelsens 

medarbejdere er jo nærmest opdraget til at være negative. 

De tænker, at der nok må være noget forkert, hvis de faglige 

bedømmelser af et nyt produkt er for positive. De finder på 

de mest skøre forklaringer nogle gange for ikke at godkende 

14 

Ny medicin 


Ronald Dahl 

Når KOL patienter kommer hos lægen, er lungekapaciteten 

reduceret med 50 pct. Men der findes stadig bedre præparater. 

Professor, dr.med. på lungemedicinsk 

afdeling, Århus 

Sygehus. Desuden er Ronald 

Dahl formand for Dansk Lungemedicinsk. 

Selskab, ligesom 

han er Sundhedsstyrelsens rådgiver 

i spørgsmål om lungemedicin og 

allergi. Dahl sidder i internationale råd 

og udvalg bl.a. i WHO og EU. 

Fakta 

Om KOL 

KOL medfører årligt ca. 23.000 sygehusindlæggelser 

og koster skønsmæssigt 

samfundet mindst tre milliarder 

årligt. Ca. 4.000 danskere 

dør pr. år, antallet af dødsfald som 

følge af KOL er steget med 50 pct. 

siden 1985. 

undersøgelser, som påviser en positiv effekt.” ”Man skulle 

nogle gange tro, at Sundhedsministeriet var en del af Finansministeriet,” 

siger han med et glimt i øjet og med henvisning 

til, at rammerne for bevillinger af ny medicin er meget 

stramme. 

Flere nye produkter 

Et af flere nye medicinske produkter, som Ronald Dahl nævner 

i positive toner, er Onbrez-inhalatoren. 

”Den virker endnu længere end tidligere produkter. Og 

undersøgelser har vist, at der er god effekt og ingen bivirkninger 

af betydning. Det er en stor gevinst, og der er grund 

til at tro, at produktet vil kunne bruges, så der i fremtiden vil 

vise sig endnu flere gevinster,” siger han. 

På Ronald Dahls positivliste er desuden, at behandling med 

en kombination af flere forskellige lægemiddelgrupper giver 

bedre effekter end enkeltstofbehandling. Ligesom han også 

gør opmærksom på, at der er en ny tabletbehandling på vej. 

”Bivirkningerne bliver færre, det bliver lettere at behandle, 

og behandlingen virker bedre.” 

Ronald Dahl peger på, at de store gevinster ved de nye 

typer KOL-præparater er, at man ved tidlig behandling kan 

stoppe sygdommens udvikling. 

”Tidligere kunne vi bare tilbyde patienterne lindring, 

og at vi dæmpede symptomerne. Nu har vi helt andre muligheder. 

Og det bør også give en helt anden holdning til at 

behandle,” siger han. 

”Det er mit indtryk, at nogle læger stadig overvejer, om 

det nu kan betale sig at behandle en KOL-patient. Er det nu 

økonomisk forsvarligt at kaste behandling efter en patient, 

når der alligevel ikke er så meget at gøre, tænker de. De overvejelser 

bør man ikke have mere,” siger han. n 

Ronald Dahl 

Man skulle nogle gange tro, at 

Sundhedsministeriet var en del 

af Finansministeriet 

Forebyggelse og behandling 

Rygestop er den mest effektive forebyggelse af udvikling af 

KOL. Den medicinske behandling har til formål at lindre åndenød 

og at forebygge og behandle de akutte forværringer, 

som ofte skyldes lungeinfektioner. Ved behandling af 

åndenød anvendes lægemidler, som udvider luftvejene. 

Disse midler tages bedst som inhalationer, men 

findes også i tabletform. Der findes flere typer, og 

de virker fra ca. tre til 24 timer. For at lægemidlerne 

kan virke efter hensigten, er det vigtigt, at 

man udfører inhalationen korrekt. Blandt de 

nyeste præparater er Onbrez Breezhaler. Præparatet 

indeholder indacaterol, som er den første hurtigt 

indsættende, langtidsvirkende beta 2-agonist 

(LABA). Beta 2-agonister virker ved at udvide luftvejene. 

Det letter vejrtrækningen. Midlet gives som inhalationspulver 

i en kapsel i en såkaldt Breezhaler én gang dagligt, enten 

morgen eller aften. Lungefunktionen forbedres allerede 

Ronald Dahl 

Nu har vi helt andre muligheder. 

Og det bør også give en helt 

anden holdning til at behandle 

kort layout07 kort layout07 23/04/07 23/04/07 12:17 Side 12:17 1 

Side 1 

inden for fem minutter, og virkningen holder over 24 timer. 

Onbrez er påvist at være mere effektiv end antikolinergika, 

f.eks. tiotropium hvad angår åndenød, hvilket bl.a. betyder, 

at patienterne har lettere ved at dyrke motion, som er 

vigtigt for KOL-patienter. 

Medicintilskudsnævnet, Lægemiddelstyrelsen, 

november 2009: 

Nævnet begrunder sin indstilling med, at lægemidlets 

behandlingspris efter nævnets vurdering 

står i rimeligt forhold til dets behandlingsmæssige 

værdi. ”Onbrez Breezhaler har en relevant 

klinisk effekt på patienter med KOL, som er vist 

at være mindst på højde med effekten af antikolinergika, 

f.eks. tiotropium eller andre langtidsvirkende 

beta2-agonister, og behandlingsprisen er på samme niveau 

som behandlingsprisen med f.eks. Spiriva, der har generelt 

tilskud.” n 

Har du problemer med at 

holde på urin eller afføring? 

Ring til Kontinensforeningens landsdækkende 

telefonrådgivning – Inkontinenslinien 

70 20 08 70 

mandag – torsdag kl. 17:00 – 19:00



er dræbende for alle aktiviteter – og for livskvaliteten 

generelt. At have smerter influerer voldsomt 

på et menneskeliv, både fysisk og dermed også 

socialt samt mentalt.” 

”Smerter 

Overlæge og chef for Tværfagligt Smertecenter, 

Herlev Hospital, Niels-Henrik Jensen, lover ikke sine patienter 

smertefrihed. Men hans center lover at hjælpe patienten til 

den bedst mulige balance mellem smertelindring og bivirkninger 

af medicinen, hvilket desværre ikke alle danske cancerpatienter 

opnår. 

”Ordentlig smertebehandling er alfa og omega for en 

cancerpatient. Men rigtig mange får tilsyneladende ikke den 

hjælp, de har brug for,” siger han. I Danmark lever 240.000 

med en cancer. Årligt dør 16.000 cancerpatienter, og af dem 

har op imod 90 pct. haft smerter i den sidste del af livet. Undersøgelser 

viser, at ca. 20 pct. af den voksne danske befolkning 

generelt er plaget af smerter. 

Smertepakke ønskes 

Niels-Henrik Jensen mener, at smerter er et så stort samfundsproblem, 

at der næsten burde være en ”smertepakke” i 

lighed med kræft- og hjertepakkerne. Han ønsker også mere 

forskning og uddannelse, der kan komme smertepatienterne 

til gode. 

”30 til 40 pct. af alle cancerpatienter har smerter på diagnosetidspunktet, 

60-70 pct., når det konstateres, at helbredelse 

ikke er mulig, og af dem, der ikke bliver helbredt, har 90 pct. 

smerter til sidst. Hvis man tager alle typer smerter med, er det 

et kæmpe samfundsproblem. Vi ved, at både cancerpatienter 

og dem med f.eks. kroniske smerter som rygsmerter, hovedpine 

og gigtsmerter generelt bliver for dårligt behandlet,” siger 

han, men understreger, at smerter er et komplekst område. 

Formand for Kræftens Be- 

kæmpelse, Frede Olesen, mener, 

at smertebehandlingen bør være 

en integreret del af Kræftplan 

3. ”Vi mener, at der bør fokuseres 

på smertebehandling som en 

væsentlig del af rehabilitering af 

behandlede cancerpatienter. Og 

Fokus 

Alt for mange cancerpatienter får ikke den 

rigtige smertebehandling. ”Manglende viden,” 

forklarer formand i Kræftens Bekæmpelse, 

Frede Olesen, situationen. 

Niels-Henrik Jensen 

Overlæge og chef for Tværfagligt Smertecenter ved Herlev Hospital 

siden 1991. Speciallæge i anæstesiologi 1983. Diploma in Advanced 

Pain Medicine 2004. ”Associate editor” ved Scandinavian Journal 

of Pain fra maj 2009. Medstifter af og formand for Dansk Smerteforum 

(DSF) 1994-96. Bestyrelsesmedlem 2004-2006 og formand fra 

2006 –2008. Medlem af ”The Educational Board” i ”The Scandinavian Society 

of Anaesthesiology and Intensive Care” vedrørende ”The Nordic Education in 

Advanced Pain Medicine” fra 2003. “Chairman” for hele uddannelsesprogrammet 

fra 2008. 

Mange tusinde kræftpatienter lider unødigt af stærke smerter 

Niels-Henrik Jensen 

”To ud af tre cancerpatienter oplever at få 

gennembrudssmerter – svære smerter, der 

kan komme spontant og går væk igen 

også inden for den palliative behandling er der stort behov 

for en ekstra indsats på smerteområdet. Vi halter bagefter 

med hensyn til viden på området,” siger Frede Olesen. 

Han mener, at problemet også bunder i for dårligt samarbejde 

mellem specialister og de basale funktioner. I en undersøgelse 

foretaget af Kvalitetsenheden hos Kræftens Bekæmpelse 

oplyser sundhedspersonalet på de kræftbehandlende 

afdelinger, at de kun i begrænset omfang har vejledninger 

for smertebehandling, og at de sjældent anvender dem. Således 

bliver patienterne ikke udspurgt om karakteren af deres 

smerter. Frede Olesen understreger dog, at vi er blevet meget 

bedre til at behandle klassiske beskadigelsessmerter, herunder 

at behandle og forebygge gennembrudssmerter. 

Ingen smerter er ens 

”Men vi skal sikre, at den nye viden når ud i alle hjørner af 

sundhedsvæsenet,” siger han. 

Også Niels-Henrik Jensen mener, at der sker fremskridt 

inden for smertebehandling, selv om det handler om meget 

komplekse symptomer. ”Ingen smerter er ens. Men der findes 

bl.a. et stort problemfelt, nemlig gennembrudssmerter. To 

ud af tre cancerpatienter oplever at få gennembrudssmerter 

– svære smerter, der kan komme spontant og går væk igen, typisk 

efter 20-30 minutter. De kræver særligt hurtigtvirkende 

medicin, som matcher det behov,” siger Niels-Henrik Jensen. 

Han peger bl.a. på nye muligheder i form af en næsespray, 

der virker hurtigt, og som patienten selv kan håndtere. Men 

han erkender også, at nogle af de effektive og nye muligheder 

ikke bruges i tilstrækkelig grad. 

Økonomien tæller 

”Der hersker en stor grad af inerti. Og så er der jo også økonomiske 

overvejelser bag begrundelserne for ikke at indføre 

de nyeste midler. Men det er altså vigtigt for patienternes livskvalitet, 

at de får den rette medicin, og at de føler sig trygge. 

Smerterne hænger sammen med depression, angst og katastrofetanker, 

og de kan begrænses, hvis patienten bedre kan 

kontrollere anfaldene,” siger han. 

Det er dog Niels-Henrik Jensens oplevelse, at der i høj grad 

igennem årene er sket en positiv udvikling blandt de praktiserende 

læger. ”De tager opgaven på 

sig med bravur, og de er optagede 

af behandling af patienterne, når 

lægerne må give op med hensyn til 

helbredelse. Også mange af de yngre 

læger ønsker mere uddannelse på 

området. Det er bestemt en positiv 

udvikling,” siger han. n 

Instanyl og Actiq AIP salgsfordeling 

Pct. per region 

60 58 

Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland 



Fakta 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Om gennembrudssmerter: 

Gennembrudssmerter kommer pludseligt – enten uventet 

eller ved belastning, som f.eks. når patienten skal op af 

sengen. 

15 

30 

14 

En undersøgelse foretaget blandt 200 cancerpatienter 

(heraf 40 danske) viser, at gennembrudssmerter ødelægger 

cancerpatienternes livskvalitet. 

To ud af tre cancerpatienter med fremskreden cancersygdom 

lider af gennembrudssmerter, som opstår pludseligt, 

hyppigt og har en høj og kort smerteintensitet. Det er en 

smerte, der kommer ud over patientens baggrundssmerte, 

som typisk vil være velbehandlet. 

Undersøgelsen viser, at cancerpatienter i gennemsnit har 

tre anfald af gennembrudssmerter af ca. en times varighed 

om dagen, hvoraf stort set alle (96 pct.) episoderne har karakter 

af moderat til svær smerteintensitet. Næsten alle patienterne 

(87 pct.) oplever, at anfaldene har negativ betydning 

for deres daglige liv med hensyn til simple aktiviteter såsom 

søvn, mobilitet og sociale relationer. 

”Undersøgelsen dokumenterer, at gennembrudssmerter 

har en signifikant indflydelse på cancerpatienters hverdag. 

Gennembrudssmerter er helt anderledes end baggrundssmerter. 

Mens baggrundssmerter er en kontinuerlig, kronisk 

3 

15 

20 

54 

22 

6 

Fakta 

Instanyl fordeling i pct. 

Actiq fordeling i pct. 

Befolkningsfordeling i pct. 

18 

23 

Om undersøgelsen 

Kvalitetsenheden i Kræftens Bekæmpelse har undersøgt 

21 kræftbehandlende afdelinger i hele landet. Bag undersøgelsen 

står sygeplejerske Mette Bisgaard, der konkluderer, 

at vi i Danmark er for dårlige til at smertelindre kræftpatienter. 

En europæisk undersøgelse, ’European Pain in Cancer’ fra 

2007, hvor også danske cancerpatienter var med, viste, 

at 53 pct. af alle cancerpatienter med moderat til svær 

smerte ikke fik behandling for deres smerter. 

2 

10 

11 

Instanyl absorberes på 

få minutter gennem 

næseslimhinden og har 

samme smertestillende 

effekt som fentanyl givet 

intravenøst. Præparatet 

hører blandt de nyeste 

typer smertelindring til 

cancerpatienter med 

gennembrudssmerter. 

Men det bruges endnu 

ikke over hele landet. 

Undersøgelse om gennembrudssmerter 

smerte, som kræver konstant smertedækning, så er gennembrudssmerte 

en intens smerte, som kommer pludseligt og 

i en kort periode. Det gør, at den er yderst svær at behandle 

tilfredsstillende,” forklarer Steen Andersen, overlæge ved Palliativ 

Enhed på Roskilde Sygehus. 

Undersøgelsen viser også, at 98 pct. af patienterne får 

smertebehandling med tabletter. 

Desværre viser undersøgelsen også, at denne behandling 

er utilstrækkelig, da den smertestillende effekt først indtræder 

efter 20 til 30 minutter. På dette tidspunkt er gennembrudssmerten 

allerede ved at aftage igen. 

”I dag bliver morfintabletter stadig ofte brugt til at behandle 

gennembrudssmerter, selv om virkningen ikke matcher 

gennembrudssmertens profil og varighed. 

Undersøgelsen viser da også, at en anderledes doseringsform 

af opioider, f.eks. nasal, kan have en væsentlig fordel 

frem for tabletter for patienter med gennembrudssmerter,” 

konkluderer overlæge Steen Andersen. 

Undersøgelsen er gennemført med støtte fra Nycomed. n


Fyringer og nedskæringer i sundhedsvæsenet går ud 

over de mange tusinde smerteplagede hospitalspatienter. 

De bløde værdier træder i baggrunden, og den 

enkelte sygeplejerske får sværere ved at hjælpe patienten 

med individuelle behov for smertelindring. 

Sådan oplever afdelingssygeplejerske på palliativt team, 

Regionshospitalet Randers, Anne Marie Kjærsgaard-Andersen 

situationen i det danske sundhedsvæsen. 

”Vi skal spare rigtig mange penge i disse år, og jeg er bekymret 

for, at de vilkår betyder, at patienterne ikke får den 

optimale smertebehandling i den sidste tid.” siger hun. 

”I de senere år er der kommet stadig flere krav om systematisering 

og effektivisering. Men du kan ikke effektivisere 

palliativ behandling. Eller systematisere smertebehandling. 

Det er så individuelt,” siger hun. 

Ingen prestige i døden 

Set ud fra en sygeplejerskes vinkel er problemet også, at det 

kan gå ud over patienterne, hvis sygeplejersken ikke har 

tilstrækkelig viden og erfaring med hensyn til smertebehandling. 

”Der er brug for viden og erfaring, for at man kan handle 

tilstrækkeligt selvstændigt inden for den smertebehandling, 

der er ordineret. Om patienten har smerter eller ej, skulle jo 

nødigt være afhængigt af, hvem der er på vagt. Men sådan er 

det desværre nogle gange i dag,” siger hun. 

For Anne Marie Kjærsgaard-Andersen er det glædeligt 

med kræftplaner og effektivisering. 

18 


Den gode 

smertebehandling 

har fået 

dårligere vilkår 

Stramme vagtplaner og uerfarne sygeplejersker 

kan afgøre, om døende cancerpatienter får 

den rette smertebehandling. De senere års nedskæringer 

er gået ud over de mange patienter, 

som kæmper med smerter i den sidste tid. 


Hurtigtvirkende 

medicin gør 

det lettere for 

patienterne selv at 

styre deres smerter. 

Men hun mener, at systemet har en tendens til at overse, 

at der altså er en stor gruppe patienter, som ikke overlever 

deres sygdom. 

”Der er ikke så meget prestige i de døende,” siger hun.. . 

På Anne Marie Kjærsgaard-Andersens afsnit er de specialister 

i at smertelindre patienter, som ikke bliver raske af deres 

sygdom. 

De har stor erfaring i at finde den rette balance mellem at 

smertelindre og samtidig undgå for voldsomme bivirkninger 

ved smertemedicinen. Det er en balance, der konstant kræver 

opmærksomhed og justeringer. 

”En cancersygdom er jo ikke statisk. Den udvikler sig, og 

smerterne ændrer sig. Patienterne kan have smerter af forskellige 

årsager, både sygdommen i sig selv og behandlingen 

kan give smerter. Og vi skal være dynamiske med vores tilbud 

om smertelindring, som ud over medicin også er psykosocial 

støtte i en svær situation,” siger Anne Marie Kjærsgaard-Andersen, 

der også påpeger, at patient og pårørendes forventninger 

til smertelindring er et vigtigt element. 

”Vi er jo et speicalistteam med erfaring i den afklaring af 

forventninger, som giver patienten og de pårørende tryghed. 

Og vi bruger alle de tangenter, som findes inden for smertebehandling. 

Men det er min erfaring, at ude på sengeafdelingerne 

og ikke mindst ude i hjemmeplejen kan det være svært 

at give tilstrækkelig god smertebehandling,” siger hun. 

Alene med smerterne 

I det palliative team på Regionshospitalet i Randers er de toptrænede 

i at finde den mest hensigtsmæssige behandling og 

justere efter den enkelte patients reaktion på medicinen. De 

kender til den bedst mulige behandling af forskellige typer 

Fokus 

Anne Marie Kjærsgaard-Andersen 

Afdelingssygeplejerske ved Det Palliative Team, 

Regionshospitalet Randers. Uddannet sygeplejerske 

i 1977. Efteruddannelse Diplom i ledelse, 

fra Danmarks Sygeplejerskehøjskole 1998. 

Master i Humanistisk Sundhedsvidenskab og 

praksisudvikling 2006. Begyndte i 1998 som 

smertesygeplejerske på Randers Sygehus og været med til 

at udvikle funktionen til et palliativt team. Afdelingssygeplejerske 

siden etableringen i 2004. 

smerter, og de bruger de nyeste præparater, f.eks. de nye hurtigtvirkende 

præparater som den nye næsespray. 

”Og fordi vi kender så meget til smertebehandling, lærer 

vi jo også patienterne selv at tage vare på medicineringen, 

hvilket igen skaber stor tryghed.” siger hun. 

”Men sygeplejerskerne på sengeafdelingerne - Ja, de har 

en viden. Men deres hverdag, tiden, deres vilkår og deres fokus 

på selve behandlingen, fokus på at gøre folk raske, gør, at 

smertebehandlingen ikke altid er optimal,” siger Anne Marie 

Kjærsgaard-Andersen. 

”I hjemmeplejen er problemet nogle gange endnu større. 

Jeg har ofte fået det beskrevet, som at sygeplejerskerne i 

hjemmeplejen står helt alene med de smerteplagede patienter. 

Og alt, hvad de kan gøre, er at stille op i telefonkøen 

hos den praktiserende læge. De har i stedet brug for at være 

på forkant og f.eks. helt konkret vide, hvilken type smerter 

patienten har, og hvad der vil være den bedste behandling 

inden for de præparater, der er ordineret. Det er en opgradering 

af fagligheden, jeg taler om. Er hjemmesygeplejersken 

afklaret med, hvilken type smerter patienten har, kan hun 

også i højere grad tage en fagligt baseret diskussion med 

Kør-SeLv-Ferie 

med 

Grand Hotel Lund HHHH 

Lige på den anden side af Øresund, mindre end en 

times kørsel fra København, ligger den gamle domkirkeby 

Lund. Her bor I på byens fineste hotel, hvor 

man foruden den eksklusive arkitektur og historiske 

sjæl fra opførelsen i 1899 også har bevaret et serviceniveau 

fra før verden gik af lave. 

Ankomst: Juni: 20. 23. 26. 29. 

Juli: 2. 5. 8. 11. 14. 17. 20. 23. 26. 29. 

Aug.: 1. 4. 7. 10. 13. Kun slutrengøring. 

Anne Marie Kjærsgaard-Andersen 

Jeg er bekymret for, at de vilkår betyder, 

at patienterne ikke får den optimale 

smertebehandling i den sidste tid 

lægen om, hvilken behandling der er brug for her og nu,” 

siger Anne Marie Kjærsgaard-Andersen. Hvis medicinen er 

ordineret, giver det sygeplejerskerne både i hjemmet og på 

hospitalet råderum til at vælge det bedste præparat til den 

enkelte patients smerter. 

Hurtigtvirkende midler 

Her tænker hun på de hurtigtvirkende smertelindrende præparater, 

som patienten selv kan styre og bruge i hjemmet. 

”Ofte duer det slet ikke at ringe efter en læge, som ikke kender 

patienten og dennes smertetilstand. Men hvis man ved, 

at den hurtigtvirkende medicin findes, kan man også lære 

patienten selv at tage medicinen, inden han f.eks. skal rejse 

sig og ud på toilettet.” siger hun. 

”Det palliative teams opgave er ud over at yde lindrende 

behandling til patienter også at være rådgivende i de konkrete 

patientforløb til praktiserende læger/hjemmesygeplejersker 

og læger/sygeplejersker på hospitalet, samt tilbyde 

undervisning. Viden om smertebehandling og palliativ indsats 

spreder sig jo som ringe i vandet til gavn for patienter og 

pårørende.” n 

Fokus magasinet giver dig gode priser 

på udvalgte rejseoplevelser. 

Oplys rejsekoden Fokus ved bestilling 

– så får du automatisk rabatprisen. 

Enkeltværelse og afbestillingsforsikring kan tilkøbes. Ekspeditionsgebyr kr. 49,-. 

Bestil nu på www.happydays.nu eller ring 70 20 34 48 

Husk rejsekode: FOKUS 

Hotel Weinhaus Nalbach HHH 

Vinbyen Reil har i mere end 1000 år ligget som en 

lille perle midt på verdens måske mest maleriske 

flodvej. Her, hvor Mosel virkelig begynder at slynge 

sig forbi borgruiner, middelalderidyller og stejle vinterrasser, 

har man rammen om en ferieoplevelse, 

der inkluderer højdepunkterne på en klassisk Moselferie: 

Bådturen og vinsmagningen. 

Ankomst: Søndage frem til 5.12.2010. 

Dog ankomst lørdag 8.5. samt mandag 24.5. 

Åbent hverdage + skærtorsdag, langfredag og 2. påskedag kl. 8.00 – 15.30 

Se flere rejsetilbud på 

www.sundhedsnyhederne.dk 

Sommer på Lunds fineste hotel På vinhus ved Moselfloden 

4 dages ferie på 4-stjernet hotel i centrum af Lund, Skåne 6 dages ferie på 3-stjernet hotel/vinhus i Reil 

Grand Hotel Lund 

3 dages sommerferie 

Kun kr. 999,- 

Pr. pers. i dobbeltværelse 

1.299,- 

Pris uden rejsekode 

kr. 2.549,- 

• 3 overnatninger 

• 3 x morgenbuffet 

• 2 x 2-retters 

middag/buffet 

Pr. pers. i dobbeltværelse 

2.049,- 

Pris uden rejsekode 

kr. 2.549,- 

• 5 overnatninger 

• 5 x morgenbuffet 

• 5 x frokostpakke 

inkl. læskedrik 

• 5 x 4-retters middag 

• 1 x vinsmagning 

• 1 x 3-timers 

snapsetur 

• 1 x bådtur på 

Mosel (april-oktober) 

• 1 flaske vin 

og chokolade 

på værelset 

Teknisk arrangør:

Pejling 

Af Lone Dybdal 

I 

bestræbelserne på at spare penge på en dyr øjenmedicin, 

der kan modvirke alvorligt synstab og blindhed, har 

Danske Regioner indledt et brud med al hidtil gældende 

praksis og ansvar omkring lægemidler i Danmark. 

Det kan få den konsekvens, at danske sygehuse skal 

stoppe med at behandle øjenpatienter med en specialudviklet 

og godkendt øjenmedicin og i stedet får påbud om at 

behandle med en langt billigere medicin, der er udviklet til 

kræftbehandling. 

I dag foregår behandlingen af sygdommen våd AMD 

med øjenpræparatet Lucentis, men Danske Regioner har 

nedsat et fagudvalg, der skal se nærmere på, hvordan det 

går udenlandske øjenpatienter, der behandles med Avastin, 

som er udviklet til behandling af tarmkræft. Avastin har i 

forbindelse med det nye anvendelsesformål ikke været igennem 

de sædvanlige procedurer for lægemiddelgodkendelse 

i Danmark. Medicinen opfylder således ikke kravene om dokumentation 

for virkning og bivirkninger i forbindelse med 

øjensygdommen. 

Etisk problem 

Førende øjenlæger peger på en række problemer ved at lade 

kortsigtede hensyn til økonomi gå forud for produktsikkerheden 

for patienterne. 

”Når man har et godkendt stof med en kendt virkning 

og kendt bivirkningsprofil, så kan man ikke etisk tillade sig 

at sprøjte et andet ikke godkendt stof ind i øjnene, fordi det 

er billigere,” siger formand 

for Øjenforeningen Værn 

om Synet, dr.med. Carsten 

Edmund, der er overlæge på 

Rigshospitalet. 

Danske Regioner har udpeget 

et fagligt udvalg, som 

på baggrund af igangværen- 

Fakta 

For at spare penge undersøger Danske 

Regioner muligheden for at bruge en medicin 

mod tarmkræft til behandling af en alvorlig 

øjensygdom. Øjenlæger advarer mod at lade 

økonomi gå forud for patientsikkerheden. 

Regionsformand bekræfter, at der er tale om 

brud med gældende praksis. 

RADS til dyr medicin 

n For at nedbringe udgifterne og sikre ensartet brug af dyr sygehusmedicin 

etablerede Danske Regioner i efteråret 2009 Rådet for Anvendelse af Dyr 

Sygehusmedicin, RADS. 

n I dette regi er nedsat de første tre faggrupper til undersøgelse af medicin til 

henholdsvis sclerose, hepatitis og hiv/aids. Fagudvalget for øjensygdommen 

AMD er endnu med i RADS, men kører et selvstændigt forløb, imens man afventer 

resultaterne af udenlandske undersøgelser. 

Michael Larsen, professor, Glostrup Hospital 

”Hvis politikere og andre går ind 

og blander sig, risikerer patienterne både en 

billigere og dårligere behandling 

de udenlandske studier skal give en vurdering af, om kræftmedicinen 

Avastin er et godt alternativ til den langt dyrere 

øjenmedicin Lucentis. Formand for Danske Regioner, Bent 

Hansen (S), forklarer: 

”Vi har flere hensyn at tage end den enkelte læges suveræne 

frihed. Vi har nogle faglige interesser, og vi har nogle 

økonomiske interesser.” 

I øjeblikket er Danske Regioner meget optaget af at spare 

penge på den dyre medicinske behandling af den alvorlige 

øjensygdom Aldersrelateret Maculadegeneration, også kaldet 

våd AMD, der i løbet af kort tid kan ødelægge synet. 

Behandlingen foregår på otte øjenafdelinger i Danmark, 

og efter anvisning fra Sundhedsstyrelsen bruges lægemidlet 

Lucentis, der blev frigivet af Lægemiddelstyrelsen i 2007. Det 

er et specialpræparat til øjenbrug og baseret på en videreudvikling 

af kræftmedicinen Avastin - og ca. 40 gange så dyrt. 

En injektion med Lucentis koster pr. øje omkring 10.000 

kroner, og patienterne skal have mindst 7-8 behandlinger de 

første to år. Med over 2.000 sygdomstilfælde om året sluger 

Lucentis således en væsentlig bid af de 300 mio. kroner, som 

regionerne har til rådighed til ny medicin. Fra 2007 til 2008 

blev udgifterne til Lucentis fordoblet og udgjorde i 2008 i alt 

94,5 mio. kroner. 

Spørgsmål om produktansvar 

Det er baggrunden for, at Danske Regioner ønsker at finde 

en billigere behandling og derfor har bedt et fagligt udvalg 

vurdere de udenlandske studier. Det usædvanlige er, at man 

her tager initiativ til at indhente oplysninger om et lægemiddel 

uden om de normale procedurer, hvor det er Lægemiddelstyrelsen, 

der står bag og er garant for, at kravene til 

dokumentation omkring produktet og dets bivirkninger er 

opfyldt. Avastinsagen er også på et andet punkt unik, idet 

producenten selv slet ikke har søgt om at få medicinen godkendt 

til formålet. Fremgangsmåden rejser bl.a. spørgsmål 

om produktansvar. 

”Det, man er i gang med nu, er på en højst utraditionel 

måde at gennemtrumfe brugen af et lægemiddel, der slet 

ikke er udviklet til øjensygdomme,” siger overlæge, dr.med. 

Michael Larsen, professor i 

øjensygdomme ved Glostrup 

Hospital. 

Han mener, at sagen rejser 

både juridiske, politiske og 

moralske problemstillinger: 

”Hvis politikere og andre 

går ind og blander sig, risike- 

rer patienterne både en billigere 

og dårligere behandling. 

Det, der her lægges op til, er, 

at man går ind og tager et 

lægemiddel, der kan bruges, 

men det er ikke bevist, at det 

er optimalt, og hvis der sker 

skader som følge af brugen, 

er der ikke nogen lægemiddelproducent, 

som efter de 

gældende regler kan drages 

til ansvar,” siger Michael Larsen. 

Bent Hansen er opmærksom på, at der foreligger en ny situation, 

men han understreger, at politikerne ikke vil blande 

sig eller påtage sig et ansvar for at fremskynde brugen af Avastin, 

før de har fået faglig rygdækning. 

”Jeg venter på en indstilling fra det faglige udvalg. Jeg kan 

ikke politisk gå ind og diktere noget, uden at det har faglig 

bund,” siger Bent Hansen. 

Han bekræfter, at sagen er et brud med hidtidig praksis, 

og at såfremt fagudvalget finder den billige medicin i orden, 

så kan der komme et dekret om, at kun den billigste må bruges. 

”Der er en måde at få nedbragt udgifterne på, men også 

en måde at sikre, at den bedste faglige viden hele tiden ligger 

bag. Konsekvensen bliver forhåbentlig, at sygehusene får mulighed 

for at hjælpe endnu flere patienter på den rigtige faglige 

måde, men også til den rigtige pris,” siger Bent Hansen. 

I sagen omkring Avastin til øjenbrug foreligger der endnu 

ikke dokumentation for langtidsvirkningerne af præparatet. 

Avastin som nødbehandling 

I en række lande, bl.a. Polen, Tyskland, Egypten og Norge, behandles 

våd AMD med Avastin, og i USA og England foregår 

for tiden en række studier af effekten af Avastin til øjenbrug. 

Det er disse studier, man i Danmark afventer resultaterne af. 

Før Lucentis var færdigudviklet og godkendt af Lægemiddelstyrelsen, 

blev Avastin en kort periode i 2006 også brugt 

fire steder herhjemme, hvor ca. 100 patienter med akut behov 

for hjælp blev behandlet med Avastin på den behandlende 

læges personlige ansvar. Da Lucentis var blevet testet og 

godkendt af Lægemiddelstyrelsen i 2007 efter de gældende 

sikkerhedsprocedurer, lød Sundhedsstyrelsens anbefaling 

til øjenlægerne, at de skulle bruge Lucentis til behandling af 

øjensygdommen Aldersrelateret Maculadegeneration, som er 

den eneste sygdom, Lucentis er godkendt til. 

Medicinen bruges på øjenafdelinger, som deltager i et 

tidsbegrænset udviklingsprojekt, 

der skal melde tilbage til 

Sundhedsstyrelsen, hvorefter 

der skal tages stilling til, 

hvordan Lucentis-behandling 

fremover skal tilbydes danske 

patienter. Lægerne påpeger, 

at det er højst usædvanligt, 

hvis man fra regionernes side 

vil gribe ind i dette forløb. 

Øjenforeningens formand, 

Carsten Edmund, advarer mod at bruge en medicin til øjnene, 

som er udviklet til behandling af en helt anden sygdom. 

”Avastin fremstilles og sælges jo ikke til indsprøjtninger 

i øjet, det sælges til coloncancer. Selv om der findes mange 

beretninger fra hele verden om, at Avastin virker meget godt, 

så foreligger der ikke tilstrækkelig dokumentation om bivirkningerne. 

Man skal ikke eksperimentere med patienterne, når 

man har et alternativ,” fastslår Carsten Edmund. 

Michael Larsen tilføjer, at man kun opnår en besparelse 

ved at vælge Avastin, hvis man accepterer, at op til 100 patienter 

skal behandles med Avastin fra samme ampul. 

”Dette er ifølge vores sygehusapoteker i uoverensstemmelse 

med gældende retningslinjer,” siger Michael Larsen. n 

Carsten Edmund, f.m.,Øjenforeningen Værn Om Synet 

Selv om der findes mange beretninger fra hele 

verden om, at Avastin virker meget godt, så foreligger 

der ikke tilstrækkelig dokumentation om 

bivirkningerne. Man skal ikke eksperimentere med 

patienterne, når man har et alternativ 

Avastin versus Lucentis 

Læs mere side 22 

n Avastin er udviklet og produceret til tarmkræft. 

n I 2004 kom der fra udlandet meldinger om, at Avastin 

havde en gavnlig effekt på sygdommen Aldersrelateret 

Maculadegeneration, våd AMD. 

n I 2006 blev der i Danmark foretaget uopsættelige 

nødbehandlinger, idet ca. 100 patienter fik Avastin på 

skærpet lægeligt ansvar uden for Lægemiddelstyrelsens 

godkendte indikation. Man brugte kræftmedicin, som 

blev injiceret i øjnene. 

n I 2007 blev Lucentis godkendt af Lægemiddelstyrelsen 

efter de gældende regler om dokumentation af behandlingseffekt 

og bivirkninger. 

n Lucentis og Avastin ligner hinanden, men er ikke ens. 

Med Lucentis er der sket en videreudvikling af et molekyle 

for at optimere behandlingen til øjenbrug. Bl.a. er 

stoffet ude af kroppen efter få timer, mens kræftmidlet 

Avastin forbliver kroppen i tre uger. 



Fokus 

Carsten Edmund 

Dr.med., formand for øjenforeningen Værn Om 

Synet og overlæge på Flyvemedicinsk Klinik 

under Øjensektionen på Rigshospitalet, hvor 

han konsulteres af piloter og flyveledere, der er 

specielt afhængige af et godt syn. Han er født 

ind i faget og er fjerde generation af øjenlæger. 

Yder en stor indsats for at informere om øjensygdomme og 

har bl.a. skrevet en serie informationsbrochurer om øjensygdomme 

og synsfunktion. 

Fokus 

Fakta 

Michael Larsen 

Professor, overlæge, dr.med., Glostrup Hospitals 

øjenafdeling og konsulent ved Kennedy Centrets 

Øjenklinik, Københavns Universitet. Han 

har siden 1983 forsket i øjensygdomme og har 

især beskæftiget sig med undersøgelse af nethindens 

funktion og de store landvindinger, 

der er sket inden for Aldersrelateret Maculadegeneration, 

AMD. 

Politikerne spiller hasard med patientsikkerheden

Pejling 


Risiko for at få AMD i alder/pct. 

Folkesygdom ødelægger synet 

AMD - alderspletter på nethinden er årsag til 

de fleste synsproblemer i den vestlige verden. I 

Danmark konstateres 15.000 nye tilfælde om året. 

Er det blevet sværere at se forskel på farverne, skelne 

mellem lys og skygge, forsvinder nogle af bogstaverne 

fra avisernes spalter, eller er dørkarmen og 

flagstangen begyndt at se buede ud? Hvis ja, så haster 

det med at booke en tid hos øjenlægen. 

Blandt personer over 50 år er der nemlig overhængende 

risiko for, at den alvorlige øjensygdom AMD er under udvikling. 

Hvis der er tale om den akutte form, den såkaldte 

våd AMD, er der ekstra grund til at være på vagt, for den kan 

ødelægge hele det centrale synsfelt i løbet af kort tid. Hvis der 

ikke sættes ind med hurtig behandling, kan det snart være 

slut med at læse, køre bil og genkende ansigter. 

Øjensygdommen AMD, der også benævnes alderspletter, 

findes i to former, en tør og en våd, og er den hyppigste årsag 

til blindhed og svagsynethed hos ældre. 

Hvert år konstateres ca. 15.000 nye tilfælde i Danmark. 

Risikoen for AMD stiger med alderen og rammer omkring 

hver 8. dansker over 60 år. Blandt ældre over 75 år er ca. 40 

pct. ramt af lidelsen i forskellig grad. 

AMD er en sygdom i øjets macula, den gule plet, hvor det 

centrale syn sidder. Det er den gule plet, der gør, at vi kan opfatte 

detaljer, f.eks. at læse en tekst og skelne ansigter. 

Flest har tør AMD 

Omkring 85 pct. af de ramte har tør AMD, der udvikles langsomt 

over en årrække, og hvor synsnedsættelsen er let til 

moderat. Ved tør AMD sker der et svind af sansecellerne i den 

gule plet. Personer med tør AMD har ofte blanke pletter i det 

centrale syn, f.eks. oplever de, at enkelte bogstaver falder ud, 

når de læser. 

Tør AMD kan ikke behandles, men mange har gavn af at 

spise A-vitamin i form af betacaroten, C og E-vitaminer samt 

zink og kobber i bestemte doser. 

Våd AMD udvikles hurtigt 

Nogle personer med tør AMD udvikler våd AMD, men den 

kan også komme helt uvarslet. Ca. 15 pct. med AMD har den 

våde form, og der konstateres ca. 2.000 nye tilfælde om året. 

Våd AMD kommer oftest pludseligt og kan i løbet af få uger 

eller få måneder give alvorlig synsnedsættelse. 

Ved våd AMD dannes nye tynde blodkar under eller i nethinden. 

Fra disse lidt utætte blodkar siver væske og blod ud i 

Risikoen for AMD stiger med alderen og rammer omkring 

hver 8. dansker over 60 år. 

13% 

40% 

Blandt ældre over 

75 år er 

ca. 40 pct. ramt 

af lidelsen 

i forskellig grad. 

øjets væv. En akut blødning nedsætter synet og forårsager et 

skævt synsbillede. Man oplever at se lige linjer som bølger, at 

bogstaverne knækker, og at ansigter forvrænges til ukendelighed. 

Det skyldes, at det centrale syn, som bl.a. bruges til at 

læse med, er blevet skadet. 

Uden behandling udvikler sygdommen sig værre og værre. 

Oftest er det perifere syn dog intakt, derfor kan de fleste 

med våd AMD stadig orientere sig. 

To behandlingsformer 

Der er to behandlingsmuligheder for våd AMD, laserbehandling 

og øjeninjektioner. Ved laserbehandling sprøjtes et lysfølsomt 

lægemiddel ind i armen og aktiveres i kroppen ved 

hjælp af laser. Denne behandling kan ikke genoprette synet, 

men bremse udviklingen af sygdommen. 

Ved injektionsbehandling sprøjtes medicin direkte ind i 

øjet, hvor det begrænser dannelsen af nye, syge blodkar. De 

fleste af patienterne har gavn af behandlingen, og hver tredje 

får forbedret sit syn. n 

Dette er ikke en gengivelse 

af et surrealistisk maleri. 

Billedet illustrerer, hvordan en 

begyndende våd AMD-patient 

ser på et dækket bord. 

Fakta 

Symptomer ved AMD 

Risiko for at få AMD i alder/pct. 

Ca. 15 pct. med AMD har den våde form, og der 

konstateres ca. 2.000 

nye tilfælde om året. 

15% 

85% 

Omkring 85 pct. 

af de ramte har tør 

AMD, der udvikles 

langsomt over en 

årrække, og hvor 

synsnedsættelsen er 

let til moderat. 

n Nedsat syn på kortere afstand 

n Problemer med læsning, håndarbejde, køkkenarbejde og 

at se tv. Briller hjælper ikke. 

n Formforvrængninger 

n Lige linjer bugter, f.eks. sprosserne i vinduerne, flagstangen, 

fliserne i badeværelset, og størrelsen på genstande 

forstørres eller formindskes. 

n En grålig eller tåget plet midt i synsfeltet. Ændret 

farveopfattelse – ofte ses farverne svagere eller mere 

grålige. 

n Hvis man pludselig mister noget af synet, skal man undersøges 

af en øjenlæge inden for få dage. 

n Årsagen til tør og våd AMD kendes ikke præcist. Meget 

tyder på, at arvelige anlæg og rygning foruden alderen 

har betydning. 

n AMD kaldes i folkemunde ofte forkalkning i øjet, men det 

er forkert, da lidelsen intet har med forkalkning at gøre. 

Kilde: Øjenforeningen Værn om synet 



Tryghed 

17 mio. kr. til tryghed 

Følge hjem 

Patienten følges hjem af personalet fra den afdeling, 

der udskrives fra. Det er evt. på forhånd aftalt, at en 

kommunal medarbejder også er til stede. 

Budget: 10 mio. kr. 

Jensen 

Følge op 

Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivningen. 

Hjemmesygeplejen og patientens praktiserende 

læge møder op i hjemmet og ser, hvordan det går, 

og laver aftaler om, hvordan man samarbejder. 


1 2 3 

4 5 6 

7 8 9 

* 0 # 

Ringe hjem 

Personale fra hospitalet 

ringer hjem og spørger, hvordan det går, 

og om der er noget, som ikke fungerer. 

Desuden spørges der ind til, 

om noget i forbindelse med hospitalsopholdet og 

udskrivningen kunne gøres bedre. 


Sygehuspersonale 

følger ældre hjem 

Region Hovedstaden har nogle ufrivillige topplaceringer 

i statistikkerne, når det drejer sig om ældre patienter og 

genindlæggelser. Men nu skal det være slut. 

En ny plan skal højne trygheden for patienterne og nedbringe 

antallet af genindlæggelser. 


Ældre patienter i Region 

Hovedstaden kan se frem 

til mere opfølgning i forbindelse 

med udskrivning 

fra sygehus. 

Regionen har i sit budget 2010 afsat 

17 mio. kroner til tre nye initiativer, 

der bl.a. skal være med 

til at nedbringe antallet 

af genindlæggelser: En 

følge hjem-ordning, en 

følge op-ordning og en 

ringe hjem-ordning. 

”Målet er et mere 

sammenhængende patientforløb 

og at forebygge 

de mange genindlæggelser,” 

forklarer 

Ib Haurum, chefkonsulent 

i planlægnings- og udviklingsafdelingen 

i Region Hovedstaden. 

Ifølge planen vil de svageste patienter 

blive fulgt helt til dørs af en medarbejder 

fra hospitalet, som låser op og 

sikrer sig, at patienten kan klare sig. I 

en række tilfælde vil en medarbejder 

fra kommunen også være til stede for at 

vurdere behovet for hjælp. 

Kommuner skal sige ja 

Det anslås, at omkring 3.000-3.500 patienter 

vil få dette tilbud. 

I følge op-ordningen vil patienter 

Ib Haurum 

Vi forventer helt 

klart at få en betydelig 

bedre udnyttelse af den 

hospitalskapacitet, vi 

har til rådighed 

kort efter udskrivning få besøg i hjemmet 

af deres praktiserende læge og 

hjemmesygeplejen, som skal se, hvordan 

det går, og aftale et samarbejde om 

det videre forløb. Regionen er i øjeblikket 

ved at aftale rammerne for denne 

del med de praktiserende læger. 

Det er endnu uvist, hvor mange af 

de 29 kommuner der vil deltage. 

Det anslås, at 5.000- 

7.000 patienter vil blive 

tilbudt de opfølgende 

hjemmebesøg. 

Ringe hjem-ordningen 

er foreløbig planlagt 

som et pilotprojekt 

med to formål: Dels at 

skabe tryghed for patienterne, 

dels at samle 

input til kvalitetsudvikling. 

Patienterne får mulighed for at tale 

med en medarbejder om, hvordan det 

går, og i samme forbindelse vil man 

fra hospitalet spørge ind til, hvordan 

opholdet har været, og om noget kan 

gøres bedre. 

Region Hovedstaden er indtil nu 

den eneste af de fem regioner, der har 

en politisk vedtaget plan for de ældre 

patienter. 

”Vi forventer helt klart at få en betydelig 

bedre udnyttelse af den hospitalskapacitet, 

vi har til rådighed,” siger Ib 

Haurum. n 

Ib Haurum 

Målet er et mere 

sammenhængende 

patientforløb og at 

forebygge de mange 

genindlæggelser

Gns. antal indlæggelsesdage 

Patienter på 

geriatriske enheder i Danmark : 

Region Hovedstaden 16,7 

Region Midtjylland 10,0 

Region Nordjylland 15,0 

Region Sjælland 17,0 

Region Syddanmark 12,9 

Landsgennemsnit 14,32 

Kilde: Den landsdækkende kvalitetsdatabase for geriatri 2008, okt. 2009 Kilde: Dansk Sygeplejeråds analyse på baggrund af tal fra Sundhedsst., ‘09 Kilde: Kommunal træning af ældre, sept. 2009, TNS Gallup 

Undersøgelse 

Krav om national 

plan for 

ældre patienter 

Skarp kritik af de store forskelle rundt 

om i landet. Danske Patienter efterlyser 

kvalitetssikring, kommuner og regioner vil 

have flere penge. 


Sengedage 

Færdigbehandlede patienter, antal 

i 2008, og pct. ændring i.f.t. 2007: 

7712 patienter, gns.alder mænd 81 år, gns.alder kvinder: 84 år Vurderet på en skala, hvor 1 er ikke anvendelig 

Genindlæggelser af ældre (66+) 

Genindlæggelser for hjerneblødning 

Genindlæggelsesfrekevns i pct. 







Region Hovedstaden 55.333 +27 

Region Midtjylland 11.925 +227 

Region Nordjylland 5.426 +116 

Region Sjælland 11.560 +13 

Region Syddanmark 11.560 +23 

Landsgennemsnit 95.814 +38 


Genindlæggelser for dehydrering 








Uacceptabelt. Sådan lyder den klare melding 

fra både Danske Patienter og Ældre Sagen, som 

skarpt kritiserer de store forskelle i forløbene for 

ældre patienter rundt om i landet. Organisationerne 

kræver en national handlingsplan, der skal 

sikre ensartet og høj kvalitet overalt. 

”Det er uacceptabelt, at der er så store forskelle for patienterne. 

Kvaliteten må ikke være afhængig af, hvor man bor, 

men af borgernes behov for behandling, pleje og genoptræning. 

De store forskelle, vi ser på bl.a.genindlæggelsesfrekvenserne 

i kommunerne og på antallet af færdigbehandlede, 

som bliver liggende på sygehusene, viser, at der er 

brug for en samlet handlingsplan på nationalt niveau,” siger 

Mirjana Saabye, sundhedspolitisk konsulent og projektleder 

i Ældre Sagen. 

Lighed for patienterne 

Direktør for organisationen Danske Patienter, Morten Freil, 

fastslår: 

”Der skal være lighed for patienterne, uanset hvor man 

bor. Derfor er det utrolig vigtigt, at vi får en national plan 

med standarder for kvalitet, så man sikrer patienterne høj 

kvalitet og ensartede behandlingsforløb på tværs af regionerne. 

Og så skal det selvfølgelig have konsekvenser, hvis 

man ikke lever op til disse kvalitetsmål – enten i form af form 

af gulerod eller pisk.” 

Morten Freil påpeger, at de forskelle, der f.eks. er i antallet 

af indlæggelsesdage, ikke fortæller noget om, hvorvidt det er 

gode eller dårlige patientforløb. 

”Det store problem er jo, at det ved man ikke. Derfor er det 

utrolig vigtigt, at vi får fastlagt resultatmål f.eks. med hensyn 

til genindlæggelser, ernæringsstatus og fysisk funktionsniveau,” 

siger han. 

Genoptræning 

Anvendelighed af genoptræningsplaner 

kommunerne får fra sygehuse 








Genindlæggelser for KOL 








(min. 1 uger, max. 20 uger) 

11,0 

Region Midtjylland 

Ventetid på genoptræning 

Ventetid efter udskrivning fra 

sygehus over en uge, i pct.: 

Region Hovedstaden 66 

Region Midtjylland 42 

Region Nordjylland 55 

Region Sjælland 36 

Region Syddanmark 59 

Landsgennemsnit 54 


4,2 

Kilde: Hjerteforeningen 


Genindlæggelser for lungebetændelse 








(min. 4 uger, max. 4 uger, 

kun ét sted, Ålborg) 

4,0 

Region Nordjylland 


Genindlæggelser for hjerneblødning 








Sådan ligger landet: 

Gennemsnitlig ventetid på udredning, 

geriatri, i antal uger 

Region Sjælland 


Ældre Sagen får løbende henvendelser fra ældre og pårørende, 

der er utilfredse med forholdene for de ældre patienter. 

Beklagelserne går især på, at der er pres på de medicinske 

afdelinger, og at der mangler hjælp i forbindelse med udskrivelsen. 

”En af de store udfordringer er at få skabt bedre sammenhæng 

for patienterne. De skal ikke opleve, at sygehusets 

ansvar slutter, når de udskrives, og at der herefter opstår et 

slip, indtil den kommunale hjemmepleje tager over,” siger 

Mirjana Saabye. 

Ifølge formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg, 

Ulla Astmann (Soc.dem.), skyldes det, at kommunikationen 

mellem sygehuse og kommuner ikke alle steder fungerer 

optimalt, og at der i nogle kommuner er utilstrækkelige kommunale 

beredskaber. 

”Mange kommuner har ikke det set-up, der skal til i forhold 

til at tage sig af de udskrevne patienter. Der mangler 

plejehjemspladser, der er for få sygeplejersker, og man har 

ikke fulgt op på den faglige udvikling. Mange kommuner har 

stadig en organisering, der svarer til opgaverne for 5-10 år 

siden,” siger Ulla Astmann. 

Mistanke om kassetænkning 

Hun mener desuden, at det i dag er alt for billigt for kommunerne 

at lade færdigbehandlede ligge på sygehusene. Taksten 

for en patient i et døgn er fastsat til 1.819 kroner. 

”Det er nødvendigt, at Folketinget indfører en takst, så 

man undgår, at nogle kommuner overvejer at spekulere i, at 

det er billigere at lade en patient ligge hen over weekenden, 

end det er at tage vedkommende hjem,” siger hun. 

Formanden for Kommunernes Landsforenings Social- og 

Sundhedsudvalg, Tove Larsen (Soc.dem.), afviser, at der foregår 

en kommunal kassetænkning i at lade patienterne ligge. 

Hun mener derimod, at kommunerne er blevet ladt i stikken 

i bestræbelserne på at få flest mulige igennem hospitalssystemet 

på kortest mulige tid. 

”Jeg tror ikke, at nogen kommuner lader deres borgere 

ligge længere tid på sygehusene end højst nødvendigt. Problemet 

er, at kommunerne ikke har fået penge til at etablere 

de kæmpe beredskaber, der kræves for at følge med den stadigt 

hurtigere behandling og udskrivning. Man har ensidigt 

fokuseret på, hvor mange der kan gå igennem sygehusene, 

hvor mange operationer man kan lave, og hvor kort liggetid 

man kan have, men man har ikke kigget på den øvrige del. 

Alle midler gives til behandlingen på sygehusene, uden at 

regeringen har tænkt på, at der følger noget bagefter.” 

Ifølge Tove Larsen er den eneste løsning en omprioritering 

af sundhedsmidlerne, så kommunerne får råd til at etablere 

de nødvendige beredskaber. 

Hun mener, det vil være svært at standardisere patientforløbene 

på landsbasis, så de kommunale og regionale forskelle 

forsvinder. 

Fortsættes næste side 


Region Syddanmark 


(min. 1 uger, 

max. 8 uger) 

3,2 


Genindlæggelser for dehydrering 








5,3 

Gennemsnit hele landet 


4,1 


Genindlæggelser for KOL 









Genindlæggelser for lungebetændelse 







Landsgennemsnit 23,1

Landet rundt 


”Man vil aldrig kunne få helt ensartede 

forløb, da både økonomi og geografiske 

forhold bl.a. i forbindelse med 

kommunesammenlægningerne er forskellige,” 

siger hun. 

Regeringen har med sin nulvækstpolitik 

meldt ud, at kommunerne ikke 

får flere penge til rådighed. Til det siger 

Tove Larsen: ”Jeg ved ikke, hvad vi skal 

gøre. Det er nødvendigt, at man i de 

økonomiske forhandlinger for næste år 

fastlægger en anden fordeling af midlerne 

til sygehusområdet og hjemmeplejeområdet. 

Regeringen må hjælpe.” 

Minisygehus på vej 

I løbet af få år er der i kommunerne 

skåret over 3.000 sygeplejerskestillinger 

væk, dels på grund af besparelser, 

dels fordi det har været svært at rekruttere 

personale. 

Det er sket sideløbende med de intensiverede 

behandlingsforløb på sygehusene. 

For 10 år siden lå f.eks. ældre 

hoftepatienter typisk to uger på sygehuset, 

mens de i dag sendes hjem få 

dage efter operation uden dog at være i 

stand til at klare sig selv. 

I Aabenraa Kommune, hvor Tove 

Larsen er borgmester, har man et projekt 

på tegnebrættet, som skal afhjælpe 

begge problemstillinger: 

”Vi vil indrette en udvidet plejeafdeling, 

hvor vi samler hjemsendte patienter, 

der har brug for hjælp. Det kan 

f.eks. være ældre, der bor i en lejlighed 

på 2. sal og er udskrevet med en ny 

Fakta 

Ulla Astmann, Danske Regioners Sundhedsudvalg 

Mange kommuner har ikke har det set-up, 

der skal til i forhold til at tage sig af de 

udskrevne patienter. Der mangler 

plejehjemspladser, der er for få sygeplejersker, 

og man har ikke fulgt op på den faglige 

udvikling. Mange kommuner har stadig en organisering, 

der svarer til opgaverne for 5-10 år siden 

Best practice 

Gode eksempler i regionerne 

Danske Regioner fremhæver en række 

eksempler fra forskellige sygehuse, 

som bør videreudvikles i hele landet. 

Hurtighed 

Hurtig udredning og behandling: 

Dagafsnit med samme-dags-udredning, 

Århus Sygehus. 

hofte og ikke kan klare sig selv lige med 

det samme. 

På plejeafdelingen kan én sygeplejerske 

behandle seks personer på ét 

sted frem for at køre rundt til alle patienterne,” 

forklarer Tove Larsen. 

Ulla Astmann hilser de lokale initiativer 

velkommen og fastslår, at de 

ældre patienter er højt prioriterede på 

regionernes dagsorden. 

Tænketank 

”Vi har gennemført et stort arbejde 

med en tænketank sammen med Dansk 

Selskab For Intern Medicin for at forbedre 

forholdene, og vi har samlet et 

katalog med gode eksempler, som enten 

kan iværksættes eller allerede er 

sat i gang rundt om i landet, og som vi 

ønsker bliver kopieret.” 

Ulla Astmann fremhæver bl.a. proceduren 

med såkaldt fremskudt visitation, 

som Mariager Fjord i Region 

Nordjylland, hvor hun selv er regionsrådsformand, 

har indført. 

Thomas Gjørup, overlæge: 

Mindst hver femte medicinske patient er 

indlagt overflødigt. 

Sammenhæng 

Tværgående sammenhængende 

forløb: 

KOL-forløbskoordinator på Regionshospitalet 

Viborg, Skive, Kjellerup. 

Udgående 

Udgående specialenheder, hvor sygehusets 

personale tilbyder behandling 

Mirjana Saabye, konsulent i Ældre Sagen 

En af de store udfordringer er at få skabt 

bedre sammenhæng for patienterne. 

De skal ikke opleve, at sygehusets 

ansvar slutter, når de udskrives, og at 

der herefter opstår et slip, indtil den kommunale 

hjemmepleje tager over 

20% 

Hvis det blev undgået, 

ville sygehusvæsenet kunne spare 1,5 mia. kr 

Her har to af kommunens visitatorer 

deres arbejdsplads på sygehuset i 

Hobro for at sikre kontinuitet i patientforløbene. 

”Det har virkelig rykket. Her kan 

man gå i gang med planlægning af udskrivningen, 

i det øjeblik patienten bliver 

indlagt,” siger Ulla Astmann. 

Det er de enkelte regioner, der i deres 

sundhedsaftaler med kommunerne 

skal aftale patientforløbene, og flere 

steder er der oprettet diagnostiske centre, 

der skal rådgive kommunerne, bl.a. 

for at dæmme op for antallet af unødvendige 

indlæggelser. 

”Problemet er, at de midler, der er 

prioriteret ekstra til indsatserne i 2010 

for at skabe udvikling, har vi taget fra 

andre områder, hvor der er lavet besparelser. 

For at kunne lave yderligere 

udvikling er det tvingende nødvendigt, 

at regering og folketing vil prioritere 

området og reelt sætte midler af og 

ikke bare nedsætte en arbejdsgruppe,” 

siger Ulla Astmann. Hun fastslår, at regionerne 

ikke har midlerne til at opgradere 

den kommunale service. 

Genindlæggelser i afmagt 

Utilstrækkelige kommunale beredskaber 

betyder bl.a., at mange ældre indlægges 

i ren afmagt. Det kan f.eks. være 

ældre, der mangler væske. 

Ifølge beregninger fra overlæge 

Thomas Gjørup, der har stået i spidsen 

for tænketanken, er mindst hver femte 

medicinske patient indlagt overflødigt. 

Hvis det blev undgået, ville sygehusvæsenet 

kunne spare 1,5 mia. kr. n 

i patientens hjem: Geriatriske teams 

på Glostrup og Bispebjerg Hospital. 

Følge-hjem-ordning i bl.a. Glostrup 

og Gentofte. Teams til opfølgning af 

svage ældre på Århus Sygehus. 

Koordinering 

Bedre koordination ved udskrivelse 

kan sikre, at patienter ikke fortsat er 

Kommunerne får ikke flere 

penge til at passe hjemsendte 

patienter, fastslår politikere, 

der opfordrer kommunerne 

til at lære af hinanden og 

organisere sig bedre. 


klynkeriet og lad 

være med at tage de ældre 

patienter som gidsler. 

Der kommer ikke 

”Stop 

flere penge, i stedet må 

kommunerne blive bedre til at forvalte 

de midler, de allerede har.” 

Sådan lyder meldingen fra formanden 

for Folketingets Sundhedsudvalg, Preben 

Rudiengaard (V). 

Han er træt af at høre kommuner 

klage over, at de ikke har tilstrækkeligt 

med penge til at varetage opgaverne 

med de ældre patienter. De flaskehalse, 

der opstår med færdigbehandlede og 

svingdørspatienter, skyldes for dårlig 

organisering ude i kommunerne, mener 

Preben Rudiengaard. 

”Det kan da ikke være så svært. Nu 

må vi holde op med den abekastning 

mellem regionerne, stat og kommuner. 

Det drejer sig om de ældre, og de skal 

ikke bruges som gidsler i det her spil. 

Så snart patienter er færdigbehandlede, 

skal de hjem og sikres en pleje, så de 

ikke genindlægges unødvendigt kort 

efter. Det er kommunerne, der er sat til 

at forvalte den opgave, og nogle gør det 

fortrinligt. Så må de dårlige lære af de 

gode,” siger Preben Rudiengaard. Han 

peger på, at der bl.a. er mange penge at 

spare på genindlæggelser. 

indlagt, når de er færdigbehandlede: 

Optimering af udskrivningsforløb 

over sektorgrænser på Frederiksberg 

Hospital. Kommunal udskrivelseskoordinator 

på sygehuset fra 

Regionshospitalet i Holstebro og 

Regionshospitalet i Randers og 

Grenaa. 

”Hver gang en svingdørspatient kommer 

ind igen, koster det kommunen 

4.000 kr. I stedet for at bruge pengene 

til meningsløse genindlæggelser bør 

man bruge dem på at få den kommunale 

hjemmepleje til at fungere.” 

” Vi har også drøftet, om vi skal 

hæve beløbet for de færdigbehandlede, 

så kommunerne får en straf for ikke at 

tage dem hjem, men jeg håber ikke, det 

bliver nødvendigt. Kommunerne har 

Fleksibilitet 

Ændret arbejdstilrettelæggelse, hvor 

personalet er uddannet til at klare 

flere opgaver, så arbejdet kan fordeles 

mere fleksibelt: 

Iltsygeplejersker på Glostrup Hospital. 

Sygeplejefaglig visitation ved 

akutmodtagelse på regionshospitalet 

i Horsens. 

Politikere: 

Kommunerne skal oppe sig 

HOSPITAL 

Preben Rudiengaard 

Hver gang en 

svingdørspatient kommer ind 

igen, koster det kommunen 

4.000 kr. I stedet for at bruge 

pengene til meningsløse 

genindlæggelser bør man bruge 

dem på at få den kommunale 

hjemmepleje til at fungere 

ressourcerne, men de må lære at organisere 

arbejdet på en fornuftig måde 

af hensyn til patienternes tarv,” fastslår 

Preben Rudiengaard. 

Rituel stammedans 

Også folketingsmedlem Erling Bonnesen 

afviser at tilføre kommunerne 

flere penge til beredskabet til de ældre 

patienter. Erling Bonnesen er Venstres 

kommunalordfører i Folketinget og 

har dermed en central rolle i forårets 

forhandlinger om sundhedsbudgetterne 

og som sparringpartner for den 

nye sundhedsminister Bertel Haarder. 

”Vi har netop nu danmarkshistoriens 

suverænt største kommunebudgetter. 

Siden 2001 er de steget med over 60 

mia. kr. ud over de automatiske pris- 

og lønfremskrivninger,” siger Erling 

Bonnesen. Han kalder kommunernes 

beklagelser for rituel stammedans. 

”Hvis kommunerne skærer ned på antallet 

af presserådgivere og administrative 

medarbejdere og sender flere 

opgaver i udbud, kan der sagtens frigøres 

penge i de kommunale budgetter 

til f.eks. at investere i sundhedshuse og 

forebyggende genoptræning, og her 

skal KL være mere aktiv for at udbrede 

og synliggøre de gode eksempler. Kommunerne 

har masser af penge, men de 

skal lære at forvalte dem ordentligt,” 

fastslår Erling Bonnesen. Han er derimod 

er åben over for at tilføre sundhedsområdet 

under regionerne flere 

penge. 

”I takt med at lægerne kan helbrede 

mere og mere, udgifterne til medicin 

stiger, og vi skal følge op på den nye 

sygehusstruktur, er der af helt naturlige 

årsager grund til at lade pengekassen 

stå på klem,” siger Erling Bonnesen. n 



0,8 Index-værdi, EQ-5D 

0,7 

0,6 

0,5 

0,4 

0,3 

0,2 

0,1 

0,0 

Kontrolgruppe 

Grafisk set 

Ældre 

træner sig 

yngre 

Styrke og konditionstræning forhaler 

aldringsprocessen. Belønningen for jævnlig 

sved på panden er en op til 20 år yngre krop. 

Også selv om man er fyldt de 80. 


Pre 

Post 

Helbredsrelateret livskvalitet 

Træningsgruppe 

Alderen kan vi ikke løbe fra, men vi kan stille det fysiske 

forfald i bero og endda træne os i form, som 

var vi 10-20 år yngre. En gruppe 80-årige kvinder 

blev på fem måneder lige så stærke som 60-årige, 

fordi de tre gange om ugen deltog i et styrketræningsprogram. 

Det er et af de mange forskningsresultater, som ældreforsker 

Lis Puggaard fremhæver som argument for, at det er en 

rigtig god ide at træne sin fysik, og at det aldrig er for sent at 

komme i gang. Især for personer over 80 år er det vigtigt at 

styrketræne for at vedligeholde funktionsevnen, så man selv 

kan klare dagligdagens gøremål. 

Lis Puggaard er en af pionererne i Danmark inden for 

forskning i fysisk træning af ældre, og siden hun i slutningen 

af 1980’erne skrev speciale om ældretræning, har hun stået 

i spidsen for en lang række store forskningsprojekter, som 

utvetydigt beviser, at fysisk træning er særdeles effektivt, når 

det gælder om at bevare en høj funktionsevne. 

I foråret udkommer en ny rapport, hvori Lis Puggaard 

sammenfatter resultaterne af 11 store undersøgelser af effekten 

af ældretræning, som hun har været ansvarlig for på Syddansk 

Universitet. Forskningsprojekterne havde deltagelse af 

over 1.000 personer i alderen 60-95 år. 

”Det er jo ikke i sig selv en sygdom at blive gammel, men 

hvis man sætter sig ned og ingenting laver, så svækkes både 

muskler og kredsløb, og der kommer en hurtigere aldring, 

end hvis man træner regelmæssigt,” fastslår Lis Puggaard og 

Fakta Fakta 

Øget livskvalitet Fysisk niveau før og efter træningsforløb: 

n Helbredsrelateret livskvalitet før og efter træning for en kontrol- og en træningsgruppe. 

n Den højre søjle viser en markant forøgelse af livskvaliteten efter et træningsforløb. 

I samme periode faldt den hos kontrolgruppen, som ikke trænede. 

n Den helbredsrelaterede livskvalitet er målt i EQ-5D. Den består af fem helbredsdimensioner: 

bevægelighed, personlig pleje, sædvanlige aktiviteter, 

smerter/ubehag og angst/depression, og hvordan deltageren selv vurderer sit 

helbred. Indekset har en værdi mellem 0 og 1, hvor 0 angiver tilstanden ”død” 

og 1 er den bedst tænkelige helbredstilstand. 

Kilde: ÆldretrÆning i et MtV perspeKtiV, lis puggaard, serVicestyrelsen 2010 

Det er ikke nok at gå en tur, hvis man vil holde sig i form. Man 

skal også træne sine muskler, balance og kondition, hvis man vil 

bevare eller forbedre sin fumktionsevne. 

Svage - træningsgruppe 

PPT: Før 14,5 – efter 16,7 

Kondital: Før 15,9 - efter 19,1 

30 m gang tid/sek.: 

Før 25,5 – efter 21,4 

Eksplosiv muskelstyrke: 

Før 0,9 – efter 1,0 

Svage - kontrolgruppe 

PPT: Før 14,2 - efter 14,7 

Kondital: Før 17,2 - efter 15,0 


Før 24,7 – efter 23,5 


Før 0,8 – efter 1,0 

tilføjer, at det en god ide at begynde træningen 

længe inden, man når op i senioralderen. 

”Vi har altid sagt: Det er aldrig for sent 

at starte, men nu siger vi: Det er aldrig for 

tidligt at starte! 

Aldringen går i gang allerede, mens vi er 

unge. Langt de fleste på 25 år kan ikke løbe 

lige så hurtigt eller springe lige så højt, som 

de kunne, da de var 15-16 år, netop fordi 

mange ikke træner disse færdigheder,” forklarer 

Lis Puggaard. 

Konditionen falder ca. 30 pct. og muskelstyrken med 20 

pct. fra 20- til 60-års alderen. 

Fra 64 til 84 år falder muskelstyrken med ca. 1,5 pct. årligt, 

og den eksplosive muskelkraft falder med ca. 3,5 pct. Men det 

er gennemsnitstal, og man kan selv gøre meget for at bryde 

kurven. Folk, der ikke har været aktive, kan genvinde en stor 

del af den kondition og styrke, de havde for 10-20 år siden, 

hvis de begynder at træne. Dette har især betydning, når 

kurven er faldet derned, hvor man kan mærke svækkelsen i 

sin hverdag. ”Hvis man som 80-årig ikke har gjort noget, er 

det på høje tid, hvis man vil bevare sin funktionsevne og være 

uafhængig. Vores forskning viser heldigvis, at det stadig kan 

nås,” siger Lis Puggaard. 

Kondition som teenagere 

På Syddansk Universitet testede forskerne en gruppe utrænede 

kvinder på 85 år, som efter få måneder med kredsløbstræning 

opnåede en kondition på niveau med den, de havde, da de var 

75 år. Studierne viste, at det ligefrem er muligt at bevare en 

kondition som en teenager, selv om man nærmer sig de 80 år. 

”Vi testede en gruppe meget veltrænede ældre, bl.a. en 78årig 

mand, der havde et kondital på 53, hvilket svarer til den 

gennemsnitlige kondition hos drenge i gymnasiet,” fortæller 

Lis Puggaard. 

Hun understreger, at det er vigtigt at skelne mellem forskellige 

træningstyper, og at man ved træning, der skal forebygge 

aldersskavanker, skal gøre sig klart, hvad man gerne vil 

forebygge eller opnå. 

”Hvis man vil nedsætte risikoen for livsstilssygdomme 

som type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdomme, skal man dyrke 

en halv times motion daglig ved moderat tempo. Det kan 

være en rask gåtur, en lille løbetur eller en cykeltur. Vil man 

træne for at bevare eller forbedre sin funktionsevne, så man 

f.eks. ubesværet kan gå på trapper, bære sine indkøb hjem, 

passe haven og gøre rent, så skal man arbejde med muskelstyrke, 

kondition og balance. Især personer over 70-80 år har 

stort udbytte af styrketræning i forhold til at bevare eller forbedre 

deres funktionsevne.” 

”For at forbedre muskelstyrken skal man arbejde med 

høj belastning, omkring 80 pct. af, hvad man kan. Her er det 

bedst at træne ved hjælp af en maskine, f.eks. i et trænings- 

center, fordi man bedre kan styre bevægelsen,” 

forklarer Lis Puggaard. 

Allerede efter tre måneder med høj belastning 

vil man kunne mærke en tydelig forbedring, 

og hvis man er nået op på et niveau, hvor 

man gerne vil være, kan man i princippet 

godt sætte belastningen lidt ned og fortsætte 

med vedligeholdelsestræning. Samme princip 

gælder for konditionstræning. 

Ifølge Lis Puggaard kan man med en kombination 

af styrke- og konditionstræning forhale 

den aldringsproces, som først stopper, når vi holder op 

med at trække vejret. 

Lyst og vejledning 

Igennem de seneste 10 år er der sket en kraftig stigning i antallet 

af motionsaktive seniorer. Næsten 60 pct. af danskerne 

over 60 år dyrker idræt eller motion 1-5 gange om ugen. 

Med omkring 25 års arbejde med aldring og fysisk aktivitet 

står den nu 52-årige Lis Puggaard godt rustet til sit eget 

seniorliv, og hun bør vel om nogen kende opskriften på at 

blive 120 år? ”Så gammel skal man kun blive, hvis man har 

det godt,” lyder det prompte. 

Hendes vigtigste pointe er, at træning skal drives af lyst. 

”Hvis det ikke er sjovt, gider man ikke blive ved. Træn 

også gerne sammen med andre. Når man har en aftale, er det 

sværere at slippe udenom. Træningen må også gerne gå lidt 

hårdt for sig, men det skal gøres med vejledning af uddannede 

instruktører. Dette gælder også, selv om man har været 

idrætsaktiv hele livet og f.eks. spillet badminton eller gået til 

gymnastik. Disse erfarne idrætsfolk har også brug for vejledning, 

hvis de beslutter sig for at styrketræne,” understreger 

Lis Puggaard. 

Selv holder hun formen ved lige i et fitnesscenter og med 

de daglige cykelture til og fra arbejde. Forskningsmiljøet på 

Syddansk Universitet er afløst af et job som chefkonsulent i 

COWI, hvor hun bl.a. rådgiver kommuner og sundhedspersonale 

om, hvordan de skal tackle udfordringen med det stigende 

antal meget gamle 80+ og 100 +. I øjeblikket arbejder 

hun desuden på en EU-opgave om det aldrende samfund. n 



Lis Puggaard 

Vi har altid sagt: 

Det er aldrig for sent at 

starte, men nu siger vi: 

Det er aldrig for tidligt 

at starte 

Stærke - træningsgruppe 


Kondital: 21,0 l - efter 21,8 


Før 17,6 – efter 16,5 

Eksplosiv muskelstyrke: 2,0 

– efter 2,1 

Lis Puggaard 

Stærke - kontrolgruppe 


Kondital: 18,5 - efter 18,2 


Før 19,3 – efter 19,2 


1,8 – efter 1,8 

(PPT er syv øvelser, der simulerer hverdagsaktivitet) 

Kilde: ÆldretrÆning i et MtV perspeKtiV, lis puggaard, serVicestyrelsen 2010 

Fokus 

Cand.scient., ph.d. Chefkonsulent i Cowi i Afdelingen 

for Sundhed og Forebyggelse. Har i 16 år 

stået i spidsen for en lang række forskningsprojekter 

inden for ældreområdet på Syddansk 

Universitet. Har deltaget i tilrettelæggelsen 

af uddannelser på ældreområdet og undervist 

både på universiteter og i det frivillige arbejde på uddannelsesinstitutioner 

for sundhedspersonale og i kommuner. 

Forfatter til talrige artikler og bøger om ældre og træning.

Flere kvinder end mænd er idræts- og motionsaktive. Seniorer over 65 år bruger i gennemsnit ca. fire timer om ugen på idræt og motion. 

50-59-årige, pct. 60-69-årige, pct. 70 +, pct. 

Mænd: 50 pct. 

Kvinder: 59 pct. 

Grafisk set 

Svage har størst nytte af træning 

Den gode nyhed er, at ældre, som ikke af sig 

selv er motiverede til at bevæge sig, får mest 

glæde af træningstilbud. Ny rapport anbefaler 

øget fokus på at motivere og oplyse. 


Jo dårligere fysisk form man er i, jo større effekt har 

man af træning. 

Det gælder for yngre, men i endnu højere grad for 

midaldrende og ældre, og de inaktive superseniorer i 

alderen 80+ opnår en decideret foryngelseskur, hvis 

de ændrer livsstil og blot tre gange om ugen gennemfører 

et træningsprogram. Det viser et omfattende studie 

med deltagelse af over 1.000 ældre i alderen 60-95 år, og konklusionen 

er klar: Det er aldrig for sent – man skal ikke give op. 

VIND 

Opholdet inkluderer: 

2 overnatninger i dobbeltværelse 

2x morgenbuffet 

1x 2 retters middag/buffet lørdag aften 

Fri entré til det 1.000 m2 spa-anlæg inkl. 

badekåbe og frugtbuffet. 

Samlet værdi: 2.598 kr. 

(Vinderen får direkte besked) 





Kilde Maja Pilgaard – Idrættens Analyseinstitut: Sport og motion i danskernes hverdag, okt. 2009 

Undersøgelsen og resultaterne er beskrevet i en ny rapport: 

”Ældretræning i et MTV perspektiv” skrevet af ældreekspert 

Lis Puggaard, som har stået i spidsen for et mangeårigt 

ældrestudie med deltagelse af 21 forskere på Syddansk Universitet. 

Rapporten sammenfatter resultaterne af 11 studier 

om effekten af forskellige træningstyper. 

Undersøgelserne konkluderer, at det er ret forskelligt, 

hvad henholdsvis svage og stærke ældre får ud af træningen, 

og hvilken motivation de har for at bevæge sig. Det er således 

dem, som er allersvagest og i dårligst form, og som ikke af sig 

selv opsøger træningstilbud, der har størst udbytte af træningen. 

Men hvis de først kommer i gang, vil de få langt større 

overskud til at klare hverdagens gøremål. 

Test i dagligdags gøremål 

Inden forsøgene blev indledt, gennemgik alle 1.077 deltagere 

en såkaldt PPT-test, bestående af syv små øvelser, der simule- 

et ophold for to på 

Sveriges flotteste spahotel 

n Tilmeld dig vores nyhedsbrev på www.sundhedsnyhederne.dk 

og vær med i den store konkurrence om et spa-ophold for to midt i det 

idylliske vestsvenske fjordlandskab. 

n På det 4-stjernede Vann Spa Hotell ved Gullmarnfjord kun godt en 

times kørsel fra Göteborg er der rig mulighed for at slappe af. 

Hotellet ligger et stenkast fra vandet og huser samtidig Sveriges 

største spa-anlæg. Her er ikke mindre end seks forskellige pools med 

alt fra 10 til 38 grader varmt vand og rigelig mulighed for at stresse af. 

n Hotellet ligger kun 30 km fra Lysekill, hvis gamle bydel fra 1800-tallet 

er fyldt med pittoreske huse. Her kan I også gå på besøg i Havets Hus, 

der giver et indblik i livet under vandoverfladen. 

VIDEN ER DEN BEDSTE MEDICIN 

www.sundhedsnyhederne.dk 

De mest populære aktiviteter blandt danskere over 50 år er vandreture, styrketræning, jogging, gymnastik og cykling 

50-59-årige, pct. 60-69-årige, pct. 70 +, pct. 

Vandreture 40 pct. 


Gymnastik 31 pct. 

Jogging 22 pct. 




Svømning 16 pct. 



Cykling 14 pct. 

Stavgang 11 pct. 

Styrketræning 14 pct. 

Konditionstræning 12 pct 

Cykling 9 pct. 

Cykelsport 14 pct. 

Stavgang 11 pct. 

Styrketræning 7 pct. 

Badminton 12 pct. 

Jogging 11 pct. 

Spinning/kondicykel 7 pct. 

rer hverdagsaktiviteter, og som skal vise 

personens funktionsevne i dagligdagen. 

Deltagerne gennemførte også en tidstest 

på distancen 30 m gang og fik målt kondital 

og eksplosiv muskelstyrke. Herefter 

blev de kategoriseret som ”svage” og 

”stærke” og inddelt i trænings- og kontrolgrupper. 

Resultaterne efter træningsforløbene 

viste, at de ”svage” som trænede, opnåede en markant fremgang 

i PPT og forbedrede tiderne i 30 m gang sammenlignet 

med de ”stærke” trænende. Begge grupper opnåede også tydelige 

forbedringer i konditionen. Mens de stærke oftest træner 

af motivation og lyst og er glade for de sociale aspekter ved 

træning, tager de svage sjældent selv initiativ til fysisk træning. 

De påvirkes heller ikke af f.eks. avisomtaler af træningstilbud. 

Rapporten peger på, at f.eks. hjemmehjælpere og andre, der 

er i jævnlig kontakt med disse ældre, derfor har en vigtig rolle. 

Øget livskvalitet 

Baggrunden for undersøgelserne er bl.a., at andelen af ældre 

Min sidste vilje! 

– en hjælp til dig og dine efterladte 

Den sidste afsked er vigtig for at sikre starten på et godt minde. 

Det er det sidste, dine kære kan gøre for dig – et minde, som de skal leve med 

resten af livet. 

Det er en stor hjælp, og har oftest stor betydning for dine efterladte, hvis du 

fortæller om dine ønsker og tanker i forhold til din begravelse. 

Det giver dem mulighed for at sætte netop 

dit personlige præg på deres sidste afsked 

med dig. 

Du kan notere dine ønsker og tanker i 

’Min Sidste Vilje’. 

Rekvirer eller udfyld ’Min Sidste Vilje’ på 

Landsforeningen Liv&Død’s hjemmeside 

www.livogdoed.dk. 

På hjemmesiden kan du ligeledes 

finde vejledning og information 

omkring død og begravelse. 

Landsforeningen Liv&Død arbejder for, at alle skal have en værdig afsked med livet. 

l a n d s f o r e n i n g e n 

Undersøgelse: 

Resultaterne efter trænings- 

forløbene viste, at de ”svage” 

som trænede, opnåede en 

markant fremgang i PPT 

Læs mere på 

www.livogdoed.dk 

Kilde Maja Pilgaard – Idrættens Analyseinstitut: Sport og motion i danskernes hverdag, okt. 2009 

vokser stærkt de kommende 20 år. Samfundsøkonomisk 

er det vigtigt, at flest 

mulige længst muligt kan klare sig selv 

eller med begrænset hjælp. En analyse af 

omkostningseffekten viser, af fysisk træning 

med 80 pct. sandsynlighed vil nedsætte 

omkostningerne til social- og sundhedsydelser 

til de svage grupper. 

Hertil kommer, at en forbedret fysik vil 

øge den enkeltes livskvalitet. 

Undersøgelserne viste også, at træningsgrupperne opnåede 

en markant fremgang i de såkaldt kvalitetsjusterede leveår 

sammenlignet med kontrolgrupperne, som ikke trænede. 

Rapporten anbefaler derfor: Fokus på oplysning om træningseffekter 

til alle ældre, målrettet indsats og evaluering 

i alle kommuner samt i alle idræts- og ældreorganisationer, 

øget viden til alle sundhedsprofessionelle. 

Endelig forslås en undersøgelse, der skal klarlægge, hvilken 

viden den ældre befolkning, deres pårørende og sundhedsprofessionelle 

har om værdien af træning. Formålet er 

bedre at kunne udforme relevant oplysningsmateriale. n 

Konference 

for Sundhedspersonale 

Diagnosticering og 

behandling af G93: 

ME (Myalgisk Encephalomyelitis) 

CFS (Chronic Fatigue Syndrome) 

PVTS (Postviralt Træthedssyndrom) 

Med internationale 

eksperter 

inkl. den norske 

læge, Dr. Johnsgaard 

fra det 

Skandinaviske Institut for ME. 

Lær om: 

De biologiske årsager 

Diagnosticeringskriterier 

Behandlingsmuligheder 

Dato: 28. maj 2010 

Tid: 13.00-21.00 inkl. aftensmad 

Sted: Bispebjerg Hospital 

Program og tilmelding på 

www.me-cfs.dk 

Bliv klogere 

på 

forebyggelse 

og behandling 

VIDEN ER DEN BEDSTE MEDICIN

Af Jette Lüthcke 

De fleste mennesker over 40 år har mærket, hvordan 

det bliver sværere at holde vægten, ligesom 

kroppen tilsyneladende ændrer facon. 

Og det er helt korrekt, siger seniorforsker 

Agnes N. Pedersen, DTU Fødevareinstituttet, afdelingen 

for ernæring. 

”Kropssammensætningen ændrer sig det meste af vores 

voksenliv fra et maksimalt muskelindhold i de yngre år hen 

imod typisk relativt mere fedt og relativt mindre muskelmasse. 

Når vi kommer op i årene, begynder vi også at miste nogle 

centimeter i højden, og selv om mange af os opfatter det, som 

om vores vægt stiger mere eller mindre gennem hele livet, 

taber vi lidt i vægt, når vi bliver rigtig gamle. Med andre ord 

bliver der mindre af os,” formulerer Agnes N. Pedersen tørt. 

Men inden man når til tiden, hvor den virkelige aldring 

sætter ind, oplever de fleste 

mennesker en ændring i deres 

kropsfacon. Nu sætter fedtet sig 

på maven. 

”Som en grov generalisering 

har kvinder pæreform, hvor fedtet 

sidder på hofter, numse og 

32 

I tide 

Med alderen får vi mere fedt om livet, 

og muskelmassen mindskes. Men det kan 

modvirkes ved at følge de otte kostråd 

og holde kroppen i gang ved styrketræning. 


Agnes N. Pedersen, seniorforsker på DTU 

Når vi bliver ældre, er der en tendens til, 

at forskellen udlignes, så vi alle – 

ud over at ophobe fedt – får æblefacon 

Fokus 

Samme kostråd 

gælder hele livet 

Agnes N. Pedersen 

lår, mens mænd er æbleformede, hvor eventuelt fedt sætter 

sig foran på maven. Når vi bliver ældre, er der en tendens til, 

at forskellen udlignes, så vi alle – ud over at ophobe fedt – får 

æblefacon,” fortæller Agnes N. Pedersen. 

Årsagen skal findes i de hormonelle forandringer, der sker 

i kroppen. Men hvad der præcis sker, ved man endnu ikke. 

Det er også hormonelle ændringer, der medfører, at musklerne 

forsvinder til fordel for fedt. 

”Når kropssammensætningen ændrer sig til mere fedt og 

relativt mindre muskelmasse, er det efter al sandsynlighed 

også hormonelt betinget. Det kunne skyldes en ændring i 

produktionen af for eksempel kønshormoner og væksthormoner. 

Og passer man ikke på, starter der en ond cirkel, hvor 

du rører dig mindre og dermed mister muskelvæv,” siger 

Agnes N. Pedersen. 

Musklerne er kroppens motor 

Og da musklerne groft sagt er kroppens motor, betyder flere 

muskler større energiomsætning. 

”Vores energibehov styres hovedsageligt af, hvordan vores 

krop er sammensat. Har du lav muskelmasse, falder dit 

energibehov. Når man bliver ældre, falder muskelmassen 

og dermed energibehovet, og så bliver appetitten også mindre. 

Da behovet for vitaminer og 

mineraler ikke ændres væsentligt 

Agnes N. Pedersen, seniorforsker på DTU 

Brug den ekstra tid, der kommer, når 

børnene flytter hjemmefra, til at træne 

Seniorforsker på DTU Fødevareinstituttet. 

Forsker især i forebyggelse af kostrelaterede 

sygdomme hos raske ældre, herunder effekten 

af aldersrelaterede ændringer i kropssammensætning, 

kostvaner, fysisk aktivitet og funktionsevne. 

Deltager i det nordiske samarbejde 

omkring næringsstofanbefalinger med særligt fokus på de 

ældre og beskæftiger sig med anbefalinger til den danske 

institutionskost. 

med alderen, skal den mindre portion 

mad, man spiser, indeholde 

lige så mange næringsstoffer som 

den større portion, man spiste som 

yngre. Derfor er det vigtigt, at ma- 

Fakta 

De otte kostråd 

n Spis frugt og grønt – seks om dagen. 

n Spis fisk og/eller fiskepålæg flere gange om ugen. 

n Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød hver dag. 

n Spar på sukker især fra slik, sodavand eller kager. 

n Spar på fedtet især fra mejeriprodukter og kød. 

n Spis varieret og bevar normalvægten. 

n Sluk tørsten i vand. 

n Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen. 

Indret dit syn på et langt liv 

– prøv Visiomega! 

Beskytter mod aldersforandringer i øjet 

Omega-3 fedtsyrer giver ny næring til dine synsceller 

Indeholder antioxidanterne lutein, zink og vitamin C & E 

Visiomega er et kosttilskud til dig, der 

ønsker at beskytte og forberede dine øjne 

på et langt liv. 

Visiomega indeholder Omega-3 fedtsyrer, 

lutein og antioxidanter, der sammen forbereder 

øjet på de naturlige synsforringelser, 

der ofte kommer med alderen. Indholdsstofferne 

er blandt andet udvundet af tun, 

ansjoser og sardiner fisket i Sydhavet, samt 

ekstrakt fra fløjlsblomsten. 

Visiomega fås i Matas, samt på visse apoteker og Helsekostforretninger 

Kilde: FødeVarestyrelsen 


den har en god kvalitet. Det vil sige, jo mindre mad - desto 

bedre kvalitet,” anbefaler Agnes N. Pedersen. 

Negative fænomener kan modvirkes 

En anden konsekvens af aldringen er, at knoglerne afkalkes 

hos både mænd og kvinder. Men alle disse negative fænomener 

kan modvirkes. 

”Det glædelige er, at man til dels selv kan modvirke disse 

aldringssymptomer. Derfor skal man være bevidst om at holde 

sig fysisk i gang hele livet – eller også starte, inden man bliver 

gammel. For eksempel allerede som midaldrende – altså i 

50’erne. Brug den ekstra tid, der kommer, når børnene flytter 

hjemmefra, til at træne. Her gælder det om både at dyrke 

styrketræning, der styrker musklerne, og kredsløbstræning, 

hvor det gælder konditionen,” anbefaler Agnes N. Pedersen 

og tilføjer: 

”Jeg har engang hørt sætningen, at ’Den tid, du ikke bruger 

på motion, kan du regne med at skulle bruge på sygdom 

senere’. Og her er det vigtigt at understrege, at det aldrig er 

for sent at gå i gang,” smiler Agnes N. Pedersen. n 

De tilsatte næringsstoffer, vitaminer og 

antioxidanter forhindrer skadeligt lys i at 

nedbryde dine nethinder og sikrer vigtige 

næringstoffer til dine synsceller når du 

sover. 

Du kan selv gøre meget for at forebygge 

aldersforandringer i øjet ved at spise en varieret 

kost, der er rig på grøntsager, frugter, og 

fisk. Visiomega er et tilskud til kosten. 

www.visiomega.dk 

fi ltenplus.com

Forskning 

Af Lone Nyhuus, foto: Medtronic/Berit Silsand 

Hjernen kan producere alle slags 

stoffer. Også nogle, som kan kurere 

sygdomme. Blandt andre 

Parkinsons. Det eneste problem 

er at komme ind i hjernen og fortælle 

den, at nu er det det, der skal ske. Den 

udfordring har nogle danske forskere taget op. 

På Aalborg Universitets Institut for Sundhedsvidenskab 

og Teknologi er forskerne ved 

at finde en måde, hvorpå man kan indføre 

stoffer i hjernen. Når stofferne er inde i hjernen, 

kan de påvirke hjernen til at producere 

medicinen mod sygdommen; i dette tilfælde 

dopamin. 

”Vi designer de stoffer, vi sprøjter ind i 

hjernen, så de kun påvirker nøjagtigt de dele 

af hjernen, som de skal,” siger Torben Moos, 

der leder projektet. 

Normalt er blodbanebarrieren meget dygtig 

til at holde alle fremmede stoffer ude fra 

hjernen. Men ved hjælp af transportstoffet 

Pullulan-Sperminen kan forskere flytte DNA 

ind i de cellekerner, der danner barrieren. Derinde 

koder DNA’en det ønskede medicinalstof, 

og dermed bliver cellerne manipuleret til at 

producere de væksthormoner, der skal til for 

at kurere Parkinsons sygdom. 

”Og da vi kender til bestemte molekyler, 

der kan skrue sygdommen tilbage, regner vi 

med, at behandlingen kan være effektiv allerede 

fra de tidlige stadier af 

sygdommen. Behandlingen 

kan forhindre den celledød, 

der allerede er godt i gang,” 

siger Torben Moos, der er nået 

frem til at gennemføre behandlingen 

på smågnaverniveau. 

Fra musene og rotterne 

er der dog stadig lang vej, før 

Fokus 

Torben Moos 

Lægeuddannet ved Københavns Universitet i 1991, og efterfølgende 

valgte han at lave en ph.d.-afhandling om metallers påvirkning på 

hjernen. I forlængelse af det projekt har han specialiseret sig og har 

skrevet doktorafhandling om jerns metabolisme i hjernen, blandt andet 

i samarbejde med en professor fra Australien, hvor han også har 

opholdt sig en del. 

På Panum Instituttet har han undervist og været vejleder for både specialestuderende 

og ph.d.-studerende. I 2007 blev han ansat som professor ved Aalborg 

Universitets Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi. 

Igennem mange år har behandling med stoffet levo-dopa været den mest effektive 

behandling af Parkinsons sygdom. De sidste år har dog budt på to markante nye 

behandlinger. En er allerede i brug – den anden er stadig på det eksperimentelle plan. 

Fælles for dem er, at de aktiverer patientens egen hjerne som en del af behandlingen. 

behandlingen kan udføres på mennesker. Det 

kræver blandt andet, at et medicinalfirma bliver 

gjort interesseret og ønsker at bidrage med de 

store økonomiske ressourcer, der skal til, før en 

behandling kan etableres. 

Dyb hjernestimulering 

Det er også hjernen, der er i fokus, når det 

gælder de operationer, der gennem de sidste 

15 år er blevet gennemført både på Århus 

Universitetshospital og som et samarbejde 

mellem Bispebjerg Hospital og Rigshospitalet. 

Her indopererer man elektroder i patienternes 

hjerner. Elektroder, som gennem et kabel 

forbindes med en lille pulsgenerator. Når der 

sættes strøm til elektroderne, menes det at 

blokere den lokale overaktivitet i nervecellerne; 

en slags neural blokade er i gang. 

”Det opleves som en mirakelkur. Mange 

af vores patienter får det meget bedre,” siger 

overlæge Karen Østergaard, der sammen med 

neurokirurgen Niels Sunde gennemfører de 

ca. 15-20 årlige operationer og opfølgende behandlinger 

på Århus Universitetshospital. Det 

er også de samme to læger, der gennemfører 

visitationerne til behandlingen. 

For de patienter, der oplever massive offperioder 

og/eller bivirkninger til levo-dopabehandlingen 

i form af kraftige ufrivillige 

overbevægelser, kan operationen være en mulighed. 

En anden indikation for operation kan 

være svære rystelser, som ofte er utilstrækkeligt 

behandlet af medicine- 

Karen Østergaard 

Det opleves 

som en mirakelkur. 

Mange af vores patienter 

får det meget bedre 

ringen. 

”Vi tilbyder dog ikke operationen 

til svært demente,” siger 

Karen Østergaard og fortsætter: 

”De har svært ved at forstå 

det samarbejde, der skal til, for 

at behandlingen kan lykkes.” 

Samarbejdet går blandt 

Karen Østergaard 

Uddannet læge fra Aarhus Universitet i 1980 og fik sit speciale i 

neurologi i 1995. Hun har skrevet doktorafhandling om hjernens dopaminerge 

system og om de vækstfaktorer, som er af betydning for 

de dopaminerge nervecellers overlevelse. Siden 1998 har hun været 

overlæge ved Neurologisk Afdeling, Århus Universitetshospital. Karen 

Østergaard har i årene 2001 og 2004 modtaget forskningsmidler 

fra Novo Nordisk Fonden og har publiceret mere end 70 videnskabelige artikler. 

Hun modtager aktuelt en treårig forskningsbevilling fra Forskningsrådet for 

Sundhed og Sygdom, Lundbeckfonden og Dansk Parkinsonforening. 

Din hjerne kan kurere Parkinsons sygdom 

Gennem 

borehullerne i 

kraniet indføres 

elektroderne. 

De strømførende 

elektroder 

menes at 

blokere en lokal 

overaktivitet i 

nervecellerne. 

andet ud på, at patienten skal være vågen og 

aktivt medvirkende under operationen. Når 

elektroden er blevet placeret i hjernen, tilføres 

den strøm. Når patientens stivhed og rysten 

forsvinder, opfattes placeringen af elektroden 

som optimal. 

Derefter kan der gå op til seks måneder 

med at finindstille behandlingen, så den virker 

optimalt. Blandt andet skal man i samarbejde 

med patienten finde frem til den rette 

dosering af Parkinson-medicin. 

Væsentlig bedring 

Men når det er på plads, oplever to tredjedele 

af alle de opererede en væsentlig forbedring 

af deres tilstand, mens en tredjedel oplever en 

moderat bedring. Med mindskning af symptomerne 

og stabilisering af tilstanden oplever 

patienterne generel øgning af deres livskvalitet. 

”Patienternes off-perioder forsvinder, og 

medicinbivirkningerne forsvinder. Seks til 

otte år efter operationen er der stadig god effekt,” 

siger Karen Østergaard, der fortæller, at 

der kan være nogle bivirkninger ved at have 

elektroder med strøm på inde i sit hoved. 

”Enkelte af vores patienter får en utydelig 

stemme. Men så har de muligheden for at 

slukke for batteriet, og så kan de tale uden 

gener. Hvis det for eksempel bare er en halv 

times tid, så gør det ikke noget. Den korte tid 

kan de godt leve med den lidt dårligere gang 

og lidt dårligere balance, som følger, når man 

slukker for strømmen til elektroderne.” 

På trods af den bedring , som denne behandling 

medfører, udvikler sygdommen sig 

stadig. Også derfor er der store forhåbninger 

til de behandlingsmetoder, som forskerne i 

Aalborg er ved at udvikle. n 



Fokus 

Når elektroden er placeret udføres 

testsimulation; dvs. at elektroden tilføres strøm. 

Elektrodeplaceringen opfattes som optimal, når 

patientens stivhed forsvinder. Patienten er altså 

vågen og medvirkende under operationen. 

Parkinsons 

sygdom 

Det skønnes, at mellem 6.000 og 

8.000 danskere lider af Parkinsons 

sygdom. Gennemsnitsalderen ved 

diagnosen er 61 år. Ved den almindelige 

Parkinsons sygdom er 

de typiske symptomer hvilerysten, 

stivhed, langsomme bevægelser og 

senere i forløbet balance- og gangforstyrrelser. 

De sygdomsramte kan deles op 

i to grupper. Den største gruppe 

udgør to tredjedele af patienterne, 

der har langsomme bevægelser og 

hvilerysten og rysten på fremstrakte 

arme.Typisk for disse patienter er, at 

deres rysten aftager ved bevægelse. 

Den anden gruppe udgør den resterende 

tredjedel; de har langsomme 

bevægelser og stivhed af muskulaturen 

- men ingen rysten. 

Hvad sker der? 

Parkinsons sygdom er en kronisk 

og fremadskridende sygdom, der 

ødelægger bestemte dele af hjernen. 

Tabet af de nerveceller, som er 

placeret øverst i hjernestammen, 

i substantia nigra (den sorte substans), 

fører til manglende produktion 

af signalstoffet dopamin. Det 

menes, at sygdommen bl.a. skyldes 

en nedsat evne til inaktivering af 

frie radikaler og mangel på vækstfaktorer 

i hjernen. 

Tabet af dopaminproducerende 

hjerneceller fører til elektrofysiologiske 

og neurokemiske forstyrrelser 

dybt inde i hjernen, i basalganglierne. 

Prognose? 

I længden er den hidtil fremherskende 

medicinske behandling med 

levo-dopa ikke optimal. Efter fem 

til syv år får ca. halvdelen af alle patienter 

svingninger i deres tilstand, 

de såkaldte ’off-perioder’, hvor 

Parkinson-symptomerne er meget 

fremherskende. Desuden kommer 

der bivirkninger i form af ufrivillige 

overbevægelser. Da sygdommen har 

sit udspring i hjernen, kan den også 

føre til forstyrrelser i de intellektuelle 

funktioner. Det bliver blandt 

andet sværere at huske og planlægge. 

Der kommer nedsat overblik og 

forstyrrelser i den rumlige forståelse, 

og hos nogle kan man tale om 

egentlig demens. 

Sygdommen er ikke betydende 

livsafkortende; men mange patienter 

oplever, at deres livskvalitet forringes 

på grund af sygdommens 

kraftige symptomer.

Opråb 

Ufrivillig vandladning, svigtende hørelse, 

dårlig hukommelse eller manglende rejsning. 

Det er ikke problemstillinger, vi frivilligt tager 

hul på. Men vi burde gøre det. En snak med den 

praktiserende læge giver ikke bare løsninger, 

der minimerer problemet. Er vi åbne om 

aldringens tabuer, bliver helbredet også bedre. 

Af Pernille Marott 

Fakta 

Tal 

tabuerne 

ihjel 

En dans på æggeskaller. 

Sådan beskriver Margrethe Kähler, jurist og ældrepolitisk 

konsulent i Ældre Sagen, den udfordring, 

der ligger i at tale med den modne del af 

befolkningen om de naturlige spor, alderen sætter 

på kroppen. 

”Samfundet har hjernevasket os alle sammen til at tro, 

at vi er unge og lækre hele vejen igennem livet. Det skaber 

mange tabuer omkring det at blive ældre og opleve kroppen 

fungere på en ny måde. Heldigvis fornemmer jeg, at krigsgenerationen 

ikke vil finde sig i at blive en del af det stereotype 

billede, der tegner sig af at blive ældre. De vil forsøge at slå 

tabuerne ihjel, men det vil tage tid,” anslår Margrethe Kähler. 

Hun udråber seksualitet og demens som de to altoverskyggende 

tabuer for den ældre del af befolkningen. 

Ifølge Mikkel Vass kan du hjælpe dig selv på følgende måde: 

Alderens skavanker kan hurtigt 

gøre livskvaliteten usynlig. Men går 

du aktivt til værks og ser aldringen 

i øjnene, kan du gøre meget for at 

minimere de uundgåelige skavanker 

og sygdomme. Det handler først og 

fremmest om at kalde tingene det, de 

er, og så sætte ord på dine ønsker til 

anden halvdel af livet. 

n ( Smid forfængeligheden og gå til 

din læge med småskavankerne i 

tide. Der findes behandlinger til 

mange af typiske problemstillinger. 

n Tal med dine nærmeste om, hvad du 

forventer af sidste halvdel af livet. 

n Undersøg, hvordan du kan udnytte 

nærområdet bedst muligt. 

n Planlæg din hverdag. 

Hukommelsen 

går i glemmebogen 

Mens det nye sexliv tager sin form i 50-60’erne, begynder 

spekulationer omkring demens at rumle, når vi når 70-års 

alderen. 

”I dag findes der 25.000 danskere over 80 år med moderat 

til svær demens. Om ti år forventer vi, at tallet hedder 

31.000. Vi bliver flere ældre, men vi vil meget nødig være 

dem, der rammes af demens. Det er flovt, for sygdommen 

fører til rum- og retningsforstyrrelser og altså tab af kontrol. 

Og netop den egenskab skal det moderne menneske 

besidde. Mange, der lider af demens, gør alt for at skjule det. 

Den raske ægtefælle har måske også svært ved at erkende, at 

ægtefællen ikke længere er sig selv. Derfor opdages det nogle 

gange først, når den raske ægtefælle bliver syg,” forklarer 

Margrethe Kähler. 

Funktionsnedsættelse 

nedsætter livsglæden 

Praktiserende læge Mikkel Vass oplever ikke demens som 

værende det store tabu blandt sine patienter. Han oplever 

derimod reduktion af kroppens funktioner som et meget 

ømt punkt hos mange ældre patienter. 

”Vi lever i en tid, hvor forestillingen er, at vi alle selv kører 

til kirkegården. Men sådan er det jo ikke. Gradvis mister vi 

synet, mobiliteten i benene, hørelsen og evnen til at kunne 

holde på vandet og eventuelt afføringen. Alle disse sanseforringelser 

har jeg oplevet som større eller mindre tabuer,” 

fortæller Mikkel Vass. 

Han har dog ingen problemer med at tale med patienterne 

om sansetabene. Men forudsætningen er, at han kender 

til dem. 

Se på helheden 

Der, hvor han mener, de praktiserende læger for alvor 

kan gøre en forskel i arbejdet med de ældre patienter, 

er at flytte fokusset fra kun at tage sig af medicinering 

til også at se på de psykosociale aspekter. 

”De fleste 80+-årige lider af en farvelade af forskellige 

sygdomme, der alle kræver særlig medicinering. 

Tiden hos den praktiserende læge bliver derfor overvejende 

brugt på at sikre, at den ordinerede medicin 

kan tages samtidig. Det betyder, at tiden til at foretage 

helhedsbetragtninger omkring det liv, den ældre lever, 

er mere begrænset.” 

Margrethe Kähler 

Jurist, gerontolog og ældrepolitisk konsulent 

i Ældre Sagen med hovedansvar 

for boligområdet, dele af demensområdet 

samt familiepolitik. Hun har skrevet en 

lang række fagartikler om boligforhold, demens, 

samlivsforhold og står bag bøgerne 

”Alle tiders boliger” og den nye håndbog, ”Alle tiders 

boliger – indret din bolig til et langt liv” om indretning 

af fremtidssikrede og fleksible boliger. 



Fokus 

”Jeg spørger primært kun ind til det, jeg bliver præsenteret 

for af problemstillinger. Og her oplever jeg at have en god og 

fortrolig snak. Jeg har jo som de fleste andre praktiserende 

læger kendt mine patienter gennem et langt liv og har derfor 

en masse forhåndsviden,” forklarer Mikkel Vass. 

Sex giver 

forholdet guldkant 

”De yngre ældre kvinder oplever det første tabu, når menstruationen 

udebliver og overgangsalderen er en realitet. Her 

vil den praktiserende læge stille dem over for et valg. Enten 

kan de vælge at tage et østrogentilskud. Det hindrer udtørrede 

slimhinder i skeden og letter at fortsætte seksuallivet 

uden de store fysiske ændringer. Til gengæld øger hormontilskuddet 

risikoen for brystkræft. Den snak er det mit indtryk, 

at den praktiserende læge får taget med kvinderne, men det 

er langt værre med mændene.” 

”Over halvdelen af alle mænd over 60 år lider periodisk 

af rejsningsbesvær og er helt klart det udsatte køn i denne 

sammenhæng. For dem er tabet af rejsningen noget af det 

mest intime, man kan forestille sig, og derfor kan man kun 

opfordre til, at den praktiserende læge spørger ind til det. 

Manden vil sjældent selv bringe det på bane, men netop det 

aktive seksualliv sætter guldkant på forholdet, og derfor er 

det sindssygt vigtigt, at lægen på en saglig og værdig måde 

får formidlet, hvordan potenspiller og ekstra kælen for både 

mand og kvinde kan holde gang i seksuallivet,” forklarer 

Margrethe Kähler. 

Hun henviser desuden til et svensk studie, der viser, hvordan 

et velfungerende sexliv har en afsmittende effekt på den 

generelle helbredstilstand. 

”Ældre mennesker, der har et aktivt sexliv, fungerer 

bedre. Men de har det kun, hvis de forstår at have sex på nye 

mere tidskrævende betingelser,” siger Margrethe Kähler. 

”Hvis vi som læger skal forsøge at påvirke de ældres 

hverdag positivt, skal vi blive bedre til at se på den 

psykosociale side af aldringen, og ikke bare på en enkelt 

sygdom. Vi skal sikre, at den ældre er ordentligt 

integreret i lokalsamfundet, at de bor rigtigt og har 

god kontakt til familien. Har vi det på plads, når den 

ældre er i den tredje alder, kan vi bedre håndtere de 

80+-årige og deres stigende antal sygdomme og funktionsbegrænsninger. 

Og jo bedre vi har fået belyst den 

psykosociale side af de ældres liv, jo bedre vil deres 

hverdag forme sig med de gode kompenserende muligheder, 

vi har i dagens velfærdsamfund,” forklarer 

Mikkel Vass. 

Fokus 

Mikkel Vass 

Praktiserende læge i Præstø og ansat på Center for 

Sund Aldring ved Københavns Universitet. Han har 

i mange år haft fokus på forebyggelse af aldringsprocessen 

og bl.a. påvist, at undervisning af personale, 

som varetager de forebyggende hjemmebesøg i 

samarbejde med praktiserende læge, medfører flere 

aktive leveår for borgere over 80 år. Han er desuden talsmand 

for, at ældre kan klare sig selv længst muligt i eget hjem, ligesom 

kørekortet først opgives, når det ikke kan undgås. 


Hver sin alder sit tabu 

Ikke to liv leves ens. Derfor kommer 

alderdommen også forskelligt til os. Det er 

svært at generalisere, men et gennemsnitsliv 

kunne byde på følgende spekulationer: 

50’erne 

På vej ind i den tredje alder 

n Kvinden tager hul på livet i overgangsalderen, hvor slimhinderne 

kan blive tørre. 

60’erne 

n Mændene oplever rejsningssvigt. 

n Pensionisttilværelsen begynder – 

Hvem er jeg nu? Hvordan kan jeg hvile i mig selv? 

70’erne 

n Frygt for, at man selv eller ens ægtefælle udvikler 

demens og man mister kontroltab. 

n Kørekortet bliver fornyet efter test hos lægen. 

– Hvordan bliver mit liv, hvis kørekortet ryger og 

mobiliteten bliver sat ned? 

80’erne 

På vej ind i den fjerde alder 

n Flovhed over funktionstab som syn, hørelse, manglende 

kontrol af blære som følge af en eller flere af sygdomme. 

Det kan typisk være hjerte-kar-sygdomme, cancer, 

overvægt og fedme, type 2-diabetes, knogleskørhed, 

slidgigt i ryg og hofter og depression. 

n Ensomhed begynder at spille en større rolle. 

90’erne 

n Funktionstabene bliver stadig større. Det samme gør 

afhængigheden af andre.

Hør efter 

25% 

af nye 

medlemmer 

i Høreforeningen 

er under 

50 år. 

Det ydre øre sidder uden på hovedet og er 

synligt. 

Mellemøret starter fra øregangen ved 

hovedet og slutter ved den hvide plamage. 

(trommehinden) 

Det indre øre starter på den anden side af 

trommehinden og tæller de tre knogleled 

hammeren (over trommehinden) 

ambolten (går skråt ned) og stigbøjlen, 

der går vandret ned. Hullet i stigbøjlen 

kaldes det ovale vindue. Her slutter 

mellemøret. 

Det indre øre tæller resten. Her er blandt 

andet de buede gange med væske og 

sneglen, hvor de små fimrehår sidder, 

som forsvinder med alderen og ikke kan 

genopstå. Det er tab af disse der er årsag 

til aldersbetinget høretab. 

Ture Andersen, audiolog 

Der er endnu ikke lavet nogen 

undersøgelser over, hvor længe 

og hvor højt man skal udsættes 

for en iPod eller en mp3-afspiller, 

før det får konsekvenser 

Fokus 

Af Pernille Marott 

Ture Andersen 

Audiolog på Odense Universitetshospital 

og lektor på 

Syddansk Universitet. Han 

er tillige uddannet elektroingeniør 

med speciale i akustik 

og har med den baggrund 

arbejdet på en virksomhed, der 

lavede høreapparater. Ture Andersen 

er selv bruger af høreapparat. 

Hele 45 pct. af alle nye medlemmer 

i Høreforeningen 

er under 50 år. Langt størstedelen 

af landets anslåede 

500.000 hørehandicappede 

stifter dog først bekendtskab med 

et høretab, når de har rundet de 50. 

Dette modsætningsfyldte forhold får 

audiolog Ture Andersen til at formode, 

at danskerne ikke længere betragter 

høretab som et tabu. Samtidig mener 

han, at den yngre medlemsinteresse er 

tegn på en øget bevidsthed om det at 

kunne høre, hvad der bliver sagt. 

”Ingen forskning kan forklare tilgangen 

af yngre medlemmer i Høre- 

Fokus 

Søren Dalmark 

Har været formand for Høreforeningen 

de seneste 5 

år og er desuden formand 

for Videncenter for Hørehandicap. 

Han arbejder på at yde 

den optimale hjælp til folk med høretab, 

som han selv fik for et par år 

siden i en alder af 56 år. 

iPod- 

generationen 

bliver unge 

medlemmer af 

Høreforeningen 

Aldersbetinget høretab er den mest almindelige form for 

hørehandicap. Alligevel er alderen blandt nye medlemmer i 

Høreforeningen faldende. Paradokset kan forklares med øget 

bevidsthed om høretab og ikke mindst mere støj i hverdagen. 

foreningen. Men hørenedsættelse er 

uundgåeligt med alderen. Det er et resultat 

af daglig slitage og ses tydeligt 

blandt 70-årige, hvor halvdelen skønsmæssigt 

kunne have fordel af at bruge 

høreapparat. Så når folk melder sig ind 

i Høreforeningen, er det dels, fordi de 

har høretab af anden årsag, og givet, 

fordi de er mere opmærksomme end 

tidligere på de signaler, som en nedsat 

hørelse gradvis giver. Vi lever i dag 

et arbejdsliv, hvor vi kommunikerer i 

mange flere svære situationer end tidligere. 

Det kræver en optimal hørelse 

at kunne skille irrelevante støjkilder ud 

fra en samtale for eksempel i et åbent 

kontorlandskab. Det kræver ekstra ressourcer 

i form af koncentration, og 

Hallo, hvad sker der? 

Aldersbetinget høretab er den mest almindelige form for høretab 

og skyldes slitage af det indre øre. Vi fødes med flere millioner 

nerveceller og nervetråde, der begynder i hårceller i det 

indre øre. Som årene går, forgår nervecellerne og bliver aldrig 

erstattet. Reduktionen af nerveceller giver forringet hørelse 

primært i form af lyse toner. Derfor bliver det svært at skille 

forskellige stemmer ud fra hinanden, når mange mennesker 

er samlet. Aldersbetinget høretab viser sig typisk fra 65-års 

alderen og kan delvis afhjælpes ved brug af høreapparat. 



Fakta 

derfor bliver man måske hurtigere opmærksom 

på, at der er noget, man ikke 

kan længere,” forklarer Ture Andersen. 

Han har tidligere advaret mod nye 

teknologiske støjkilder som iPod og 

mp3-afspillere. De er nok moderne og 

imponerende i deres styrke. Men de 

kan utilsigtet reducere hørelsen hos 

brugeren. 

”Der er endnu ikke lavet nogen undersøgelser 

over, hvor længe og hvor 

højt man skal udsættes for en iPod eller 

en mp3-afspiller, før det får konsekvenser. 

Men jeg er hunderæd for, hvad det 

kan betyde, når iPod-generationen bliver 

ældre. Oven i en eventuel høreskade 

vil de opleve konsekvenserne af ørets 

generelle aldring,” forudset Ture An- 

dersen. Hverken han eller formanden 

for Høreforeningen, Søren Dalmark, tør 

spå om, hvor meget den nye musikteknologi 

vil påvirke tallet af hørehandicappede 

på sigt. 

”Vi har meget få fakta om, hvor 

mange der har hørehandicap, og hvor 

mange der samlet har høreapparat. Vi 

ved, hvor mange der hvert år får høreapparat, 

og vi har en formodning om, at 

tallet af hørehandicappede er lidt mere 

end 500.000, hvis det skal matche vores 

nordiske nabolande. Men reelt kender vi 

ikke det aktuelle tal i dag, og derfor venter 

vi med spænding på den opgørelse, 

vi får senere i år fra SFI og Videncenter 

for Hørehandicap, der vil sætte nye tal 

på omfanget,” siger Søren Dalmark. n 

Den lydhøre 

computer 

Det er med hørelsen som med 

Askepots glassko. Den er næsten 

umulig at genskabe, hvis først den 

forsvinder. Men man kan altid lave 

en kopi, den vil bare aldrig få alle 

detaljerne med. 

”Der er sket rigtig meget de seneste 

20 år på markedet for høreapparater. 

Udviklingen er kommet 

lidt i ryk, og det er min oplevelse, 

at netop på grund af udviklingen 

i de teknologiske foranstaltninger 

er det nu langt mere acceptabelt at 

skulle have høreapparat,” fortæller 

audiolog, overlæge og lektor på 

Syddansk Universitet Ture Andersen. 

”Det uhandy høreapparat er 

blevet erstattet af en lille computer 

i øret. Det indre øre er noget 

af det fineste, vi har, så apparatet 

kan endnu ikke genskabe den fulde 

hørelse. Men det kan kompensere 

for dele af høretabet og udgøre en 

stor hjælp i hverdagen. Der, hvor 

det altid har været sværest at følge 

en samtale, er til større selskaber. 

Her vil den hørehandicappede fortsat 

have problemer,” forklarer Ture 

Andersen. 

Hører du 

dårligt? 

Synes du, den unge generation taler 

utydeligt? Og brokker du dig 

over, at dine kolleger er begyndt at 

holde dig uden for snakken? Så bør 

du måske få tjekket din hørelse, før 

du taler for højt om din kritik. 

Aldersbetinget høretab kommer 

nemlig snigende, og mange 

ved slet ikke, at det er deres hørelse 

og ikke deres familie eller kolleger, 

der er noget galt med. 

”Man anslår, at et par hundrede 

tusinde ikke er bevidst om deres 

høretab. De føler sig bare gradvis 

mere uden for det sociale fællesskab 

uden at vide hvorfor. Derfor 

kan familie, venner og kolleger 

gøre meget ved at fortælle vedkommende, 

at hørelsen ikke virker optimalt,” 

opfordrer audiolog Ture 

Andersen.

CRÈME MÉTAMORPHIQUE 

Gennemtestet anti-age Vitamin A creme 

Denne patenterede creme er et uundværligt dagligt hjælpemiddel 

for alle over femogtyve, der ønsker at mindske og forebygge 

alderstegn. Ved at tilføre huden to former for Vitamin A forstærkes 

og forynges hudens collagenstruktur. Anvendes fortrinsvis 

som natcreme, og påføres direkte på den afrensede hud i ansigt 

og på hals. Anvendes hver anden nat i den første uges tid for 

at vænne huden til de forskellige Vitamin A typer, og derefter 

hver nat. 

50 ml krukke kr. 365,- 

115 ml tube kr. 515,- 

SUPER3 BOOSTER 

Ekstra stærkt virkende anti-age "Booster" 

Cremen indeholder tre effektive Vitamin A typer, som gendanner 

tabt collagenstruktur i hele hudens tykkelse ved at stimulere 

produktionen af collagen og elastin. Hudens fi berstruktur forstærkes 

og gennemsigtigheden mindskes. 

Forebygger og reparerer solens skadelige påvirkninger og reducerer 

tydeligt rynker. Velegnet som det næste skridt efter Crème 

Métamorphique, hvis man ønsker en forstærket anti-age behandling 

med tre effektive Vitamin A typer. Indeholder ingredienser 

som nedsætter en evt. overproduktion af fedtstof i huden 

samt Propolis til behandling og forebyggelse af uren hud - også 

hos unge. 

50 ml kr. 379,- 

100 ml kr. 535,- 

Føres i Salling, Magasin, Illum, Matas, Esthetique, udvalgte apoteker, helsekostbutikker og hudlæger. 

Se samlet forhandlerliste på www.beaute-pacifi que.com 

Tænk 

Den 

gode – 

gamle – hjerne 

Når vi bliver ældre, er der en 

stor gevinst at hente, når det 

gælder hjernen. 

”Ungdommens nogle gange 

meget forstyrrende 

overkapacitet forsvinder. 

Vi bliver mere velovervejede 

og dialektiske både 

intellektuelt og følelses- 

mæssigt,” siger læge og aldersforsker 

Henning Kirk. 

Af Lone Nyhuus 

Foto: Sara Skytte 

Henning Kirk begynder 

med et billede: Et nyfødt 

barn kommer til verden 

med en næsten ufattelig 

kapacitet. Det har hjerneceller 

og forbindelsesbaner, som sætter 

det i stand til at tilpasse sig næsten 

hvad som helst. Og en hvilken som 

helst mor. Men snart efter fødslen begynder 

det nyfødte barn at tabe hjerneceller. 

Langt flere pr. tidsenhed end på 

noget andet tidspunkt i vores liv som 

menneske. 

”For den umodne hjerne er der så 

mange mulige strenge at spille på. Med 

alderen vælger vi så, hvilke vi vil udnytte,” 

siger Henning Kirk. 

Fortsættes næste side 

Fokus 

Henning Kirk, aldringsforsker 

Henning Kirk, født 1947, har som læge med speciale i samfundsmedicin 

det meste af sin karriere beskæftiget sig med forskning og 

formidling om aldring og ældre. Fra 1989 til 1998 var Henning Kirk 

leder af Gerontologisk Institut og arbejder i dag som forfatter, foredragsholder 

og konsulent inden for området. Henning Kirks disputats, 

’Da alderen blev en diagnose’ (1995), handler om historien bag 

lægevidenskabens ældrebilleder. Derudover har Henning Kirk skrevet en lang 

række artikler og kronikker om aldring. Ligesom bøgerne ’Det grå guld’ (1999), 

’Hjernen bag erfaringen’ (2004), ’Huskebogen’ (2004) og ’Sådan holder du hjernen 

i gang’ (2009) har været med til at præge den offentlige debat. 


Læge Henning Kirk beskriver hjernens udvikling i alt sin deprimerende enkelthed: 

”Alderen betyder ikke kun, at der er færre celler,” siger han og tilføjer, at den enkelte 

celle også bliver dårligere til at skille sig af med affaldsstofferne. 


Tænk 


Indsnævringen af muligheder hænger 

sammen med den uundgåelige kropslige 

aldring. Med alderen får vi færre 

celler, også i hjernen. 

”Nogle mener, at dette tab i bedste 

fald er 10 pct. Men under alle omstændigheder 

er der i forvejen alt for mange 

celler, så det gør ikke noget, at vi taber 

nogle,” siger Henning Kirk. 

Alderen betyder ikke kun, at der 

er færre celler. Den enkelte celle bliver 

også langsommere til at skaffe sig 

af med affaldsstoffer, ligesom den er 

langsommere til at skabe de proteiner 

og andet, der er nødvendigt for cellens 

funktion. I vores kultur oplever man 

også, at blodgennemstrømningen og 

hele kredsløbsfunktionen bliver reduceret. 

Hvilket for eksempel kan føre til 

blodpropper i hjernen. 

”Men det er ikke det store problem, 

vi tidligere troede. Disse sygdomme 

kan forebygges,” skynder Henning Kirk 

sig at sige og fortsætter: 

”Hvad der også sker med alderen, 

er, at senevævet og muskelvævet taber 

deres elasticitet. Med alderen oplever 

vi nogen ”maskinelle” ændringer. Det 

forekommer i alt biologisk væv. Men vi 

kan kompensere for den slitage, som vi 

oplever på mekanikkens dele. På den 

måde bliver den uundgåelige aldring 

ikke noget, der batter så meget.” 

En fasttømret kliché 

I det hele taget gælder det, at det næsten 

er umuligt at sige noget entydigt 

om, hvad der sker, når vi bliver ældre. 

”Det kommer an på, hvordan man 

lever. Det fasttømrede udtryk, ’…med 

alderen sker der…’, er en kliché. Og en 

forklaringsmodel, som vi i den grad 

misbruger.” 

Bortset fra det, så er der flere indicier 

for, at der faktisk sker noget med 

Fakta 

Styrk hjernen – 10 gode råd 

n Vær fysisk aktiv – mindst 30 min. daglig 

n Bliv bevidst om, hvad du er god til – træn og vedligehold det 

n Sæt dig nogle mål – og følg op 

n Sæt dig også ind i noget uden for din ekspertise 

n Træn både håndelag og tænkeevne alsidigt 

n Træf nye mennesker – også nogen at være uenig med 

n Brug tid til samvær med børn – leg og lyt 

n Lær/genopfrisk fremmedsprog – det er aldrig for sent 

n Lyt til musik – også noget, du ikke er vant til. Og spil selv 

n Bevar nysgerrigheden – og pas på mageligheden 

Fra Henning KirKs bog, 

’sådan Holder du Hjernen i gang’. 

aKadeMisK Forlag, 2009. 

Motion til din hjerne 

Det er ingen hemmelighed, at motion 

er den største faktor til at hindre aldring. 

Det gælder både, når vi skal holde 

vores krop ved lige, og endnu mere, 

når vi skal holde hjernen ved lige. 

- Når vi dyrker motion, styrker vi 

kredsløbet generelt. 

- Ved muskelaktivitet dannes nogle 

stoffer, der øger evnen til nydannelse 

af nerveceller i hippocampus. 


Hvordan man ældes, kommer 

an på, hvordan man lever. 

Det fasttømrede udtryk, ’…med 

alderen sker der…’, er en kliché. 

Og en forklaringsmodel, som vi i 

den grad misbruger 

hjernen, når vi bliver ældre. Men det 

er ikke kun i den negative retning. Det 

kan godt være, at der ikke er så mange 

hjerneceller, og at disse hjerneceller er 

lidt mindre ”elastiske”. Til gengæld lærer 

erfaringen os at bruge vores hjerne 

mere hensigtsmæssigt. Vi udvikler en 

bedre ’hjerneøkonomi’. 

For eksempel kender de fleste af os 

til det at køre bil. Og vi ved, at selv om 

vi er kommet op i årene og måske ikke 

registrerer så hurtigt, så kan vi stadig 

køre bilen sikkert gennem trafikken. 

Det kan vi, fordi vi er øvede. 

Når vi som bilister ’kører på rygmarven’, 

er det i vid udstrækning lillehjernen 

- bagerst og nederst i kraniet, 

under storhjernens lapper - der 

er i aktion. Og der er fornuft i at lægge 

ansvaret for vores kørsel i lillehjernen. 

Lillehjernen er meget ældre end storhjernen 

set i evolutionens lys. Det kan 

forklare, at den i forhold til storhjernen 

er mere driftssikker. Samtidig er den 

’billigere’ i drift. Den bruger ikke nær så 

meget energi som storhjernen. 

Når vi ’vælger’ at lægge bilkørslen 

ned i lillehjernen og udnytte dens store 

evne til at styre vores automatiske funktioner 

og allerede tillærte færdigheder, 

skyldes det også, at vores kapacitet til 

at lære noget nyt er blevet mindre med 

årene. Populært sagt: Vores ’båndbred- 

- Stress er en meget stor sårbarhedsfaktor, 

f.eks. kan de fleste depressioner 

forklares ved stresspåvirkning af hippocampus. 

Når vi dyrker motion, får vi 

lettere ved at håndtere stress. - Vores 

selvbillede bliver bearbejdet i positiv 

retning, når vi dyrker motion. Når vi er 

i god fysisk form, kan vi være aktive, 

gå ud og bevæge os blandt andre mennesker. 

Vi øger vores aktionsradius. 

de’ bliver mindre. Hvilket vi kompenserer 

for ved at bruge vores lillehjerne 

mere aktivt. 

Begge sider 

Vi kompenserer også på en lang række 

andre områder. Blandt andet bliver 

vi bedre til at bilateralisere, dvs. 

at bruge begge hjernehalvdele. Hvis 

vi lader et ungt menneske fortælle om 

sin barndom og samtidig scanner hjernens 

aktivitet, kan vi se, at det lyser op i 

venstre hippocampus (del af storhjernen). 

Hvis en ældre person fortæller 

om sin barndom, lyser det op i begge 

hippocampus-områder. ”Det viser formentlig, 

at den ældre er mere effektiv 

til at hente erindringer og sætte dem 

ind i en sammenhæng,” siger Henning 

Kirk, der fortæller, at vi med brugen af 

de to hjernehalvdele ofte bliver lige så 

hurtige til at løse en opgave, som yngre 

mennesker. De trækker kun på den ene 

hjernehalvdel ad gangen. 

En tredje måde, som ældre menneskers 

brug af hjernen adskiller sig 

fra yngre menneskers, er i brugen af 

hjernens såkaldte ’indlæringsakse’ og 

’følelsesakse’. Hjerneforskningen viser, 

at psykologiens skelnen mellem fornuft 

og følelse passer på hjernens opbygning. 

Hvis vi relaterer fornuft til viden 

og erfaring, kan vi identificere en akse 

mellem hippocampus og ydre dele af 

præfrontale cortex (hjernebark). Det er 

ad denne akse, indlæring og vidensopbygning 

sker. Følelserne har også deres 

egen akse. Den tager udgangspunkt i 

hjernens mandler, amygdala, og går til 

et andet område af præfrontale cortex. 

Det, som ligger nærmest øjenhulerne. 

Samkørende akser 

Både for hippocampus, som står for 

det første led i indlæringen, og amygd- 

ala, som er det sted, hvor følelserne 

har deres udspring, gælder det, at de 

skrumper med alderen. Det kræver, at 

vi flytter en del af vores læring og følelsesmæssige 

udtryk fra hhv. hippocampus 

og amygdala til de forskellige 

områder af det præfrontale cortex, til 

’hjernens dirigent’. Til vores fornuft. 

Vores umiddelbare og hurtige indlæring 

og vores umiddelbare og hurtige 

følelsesmæssige reaktioner bliver 

derved erstattet af en mere reflekterende 

og erfaringsbaseret oplevelse og reaktion. 

Med alderen giver vores hjerne 


Den ældre er mere effektiv 

til at hente erindringer og sætte 

dem ind i en sammenhæng. 

Med brugen af de to hjerne- 

halvdele bliver den ældre ofte 

lige så hurtig til at løse en 

opgave som yngre mennesker. 

De trækker kun på den ene 

hjernehalvdel ad gangen 

os dermed mulighed for at blive mere 

velovervejede og dialektiske. Både på 

det intellektuelle og det følelsesmæssige 

plan. 

Men dette potentiale indløses ikke 

af sig selv. 

”I denne mentale modning ligger 

også, at vi lærer os at omgås mennesker. 

At vi bliver bedre til at modtage 

kritik, og at vi hele tiden forsøger at 

forny os. I det hele taget bør vi betragte 

vores hjerne som et byggeprojekt. Vi 

bygger om, bygger ud, bygger til. Gennem 

hele livet.” n 



Fakta 

Lidt trøst er der for alle os, som er blevet ældre; Ja, der er færre hjerneceller. Og dem, der 

er, er blevet mindre elastiske. Men til gengæld kan vi glæde os over, at vi har erfaringen, 

som giver os mulighed for at bruge hjernen – eller det, der er tilbage af den – bedre.

Livets slutning 

Af Mette Fensbo, foto: Sara Skytte 

er meget svært at generalisere, 

når man skal tale om 

menneskers forhold til døden. 

Ofte er dem, jeg mø- 

”Det 

der, omkring de 50 endnu 

aktive på deres arbejdsplads, og på det 

tidspunkt forholder de sig ikke i særlig 

høj grad til deres egen personlige 

død. De ved, den er en ”mulighed”, men 

kun en abstrakt mulighed. Folk i denne 

aldersgruppe føler stadig, de har en 

værdi på arbejdsmarkedet, og mange 

har hjemmeboende børn. Det er den 

slags, de tænker på.” 

Trine Kern Kernel, 35 år, der har været 

hospitalspræst i tre et halvt år på 

Glostrup Hospital, kan derimod registrere, 

at når mennesker passerer det 

halve sekel, rykker tanker om døden 

pludselig tættere på. Det skyldes flere 

forskellige livsvilkår. 

”Måske mister man selv sine forældre, 

og dermed er den sidste skanse 

mellem ”mig og døden” røget. Det 

kan også skyldes, at personen midt i 

50érne oplever noget så glædeligt 

som at få børnebørn. I den situation 

oplever jeg, at især mænd indser, at 

deres ungdom er forbi. De revurderer 

deres liv og begynder at tage det mere 

alvorligt. Selvfølgelig kan det også 

spille ind, hvis man bliver alvorligt syg 

i den alder. Så bruger mange formule- 

For hospitalspræst på Glostrup 

Hospital, Trine Kern Kernel, er det svært 

at generalisere om vores forhold til 

døden. Hun oplever f.eks., at glæden 

ved at få børnenebørn kan få nogle 

til at tænke en ekstra gang over, at 

ungdommen er slut og døden rykker 

nærmere. 

Det trøster at danne 

billeder af døden 

”Først, når folk passerer de 60, bliver døden mere håndgribelig,” 

siger Trine Kern Kernel, der som hospitalspræst 

på Glostrup Hospital har fået et dybt indblik i døende patienters 

inderste tanker om det uafvendelige. ”Både dødsangst 

og afklarethed om døden eksisterer i alle aldersgrupper. Men 

døden er stadig tabu,” konstaterer hun. 

Trine Kern Kernel, hospitalspræst 

Nogle er bange for måden, de 

skal dø på. Vil den være en 

smertefuld lidelse? Andre gør sig 

mange tanker om, hvad der skal 

ske med dem, når de er døde 

ringen, at ”det er uretfærdigt”. De fleste 

danskere går med en grundlæggende 

forventning om,at de i hvert fald skal 

leve, til de er midt i 70érne.” 

Den tredje alder 

Når folk kommer i 60érne, kan Trine 

Kern Kernel mærke, at døden bliver 

mere håndgribelig. Mange forlader 

deres arbejde, går på pension og væl- 

ger at flytte til en mindre bolig. ”Her 

bliver det meget virkeligt, at man er 

nået til den tredje og sidste alder. Man 

skal både nå at nyde livet og udleve de 

drømme, der tidligere ikke har vært 

plads til på grund af arbejde og børn. 

Tanker om fortid og fremtid dukker 

klart op. Mange begynder at tale om 

døden som en mere reel mulighed, 

men stadig sådan, at hvis den enkelte 

har et godt liv, så venter døden først 

om 20 år og bestemt ikke i morgen. 

Og dødstankerne for mennesker i det 

næste tiår hænger tæt sammen med 

livskvalitet,” lyder Trine Kern Kernels 

erfaring. 

”Hvis de kan være fysisk aktive og 

har en god vennekreds, tænker de i 

70érne på døden, men den er ikke 

noget, de er angste for. De, der giver 

udtryk for et ønske om at dø, er ofte 

ensomme mennesker. De føler ikke, de 

har noget at leve for længere, og finder 

det tværtimod uretfærdigt, at de ikke 

kan få lov til at dø.” 

Paradis eller helvede? 

”Livskvalitet kan heldigvis sagtens fortsætte, 

til man er langt oppe i 80érne. 

Mange nægter at tale om døden, fordi 

de er glade for livet. Her møder jeg en 

del mennesker, der giver udtryk for, 

at de ikke vil tage specielle hensyn til 

deres alder. De vil leve, som de altid har 

gjort, og så bare falde om. Den pludselige 

død er den gode død.” 

Hos hvem møder du dødsangst? 

”Både dødsangst og afklarethed om 

døden eksisterer i alle aldersgrupper. 

Men jo ældre man er, desto mere forventer 

man døden.” 

”Det er meget forskelligt, hvad 

folk er angste for. Nogle er bange for 

måden, de skal dø på. Vil den være en 

smertefuld lidelse? Andre gør sig mange 

tanker om, hvad der skal ske med 

dem, når de er døde. Er der kun den 

store tomhed, eller er der et paradis 

eller et helvede? Og mange yngre er 

bange for at dø for tidligt, måske inden 

de får set deres børn vokse op.” 

Tro 

Hvad kan mindske vores angst for døden? 

”Flere ting kan give en vis afklarethed 

og mindske angsten. Bl.a. at have 

en eller anden form for tro. Det kan 

være kristendommen, jødedommen 

eller det at være ateist. Det vigtige er at 

have et trossystem, man kan tolke sit liv 

ud fra, og som kan være med til at give 

mening med de ting, den enkelte går 

igennem. De fleste trossystemer giver 

et billede af, hvad der sker efter døden. 

Det drejer sig om at danne et billede 

af, hvad døden er for noget. Og det kan 

være trøsterigt.” 

”Man kan også lindre angsten ved 

at tale med andre om døden. Sætte ord 

på og samtidig se på, hvad ”jeg har haft 

i livet”. Hvis mennesker har været glade 

for deres liv og fået en del af dét, 

de drømte om, er det knap så svært at 

give slip. Jeg arbejder undertiden med 

at hjælpe folk til at skabe deres eget 

minde. Mange er angste for at blive 

glemt, at de ikke har haft betydning. Så 

taler jeg med dem om, hvad de gerne 

vil efterlade, og hvad af dem, de ønsker, 

lever videre hos de efterladte.” 

”Døden er stadig et tabu og er blevet 

fremmedgjort i Danmark. Tidligere 

døde vi hjemme i sengen – nu sker det 

først og fremmest på hospitaler. Vi er 

ikke vant til at tale med de døende og 

se døde mennesker. Men jeg sporer da 

en lille tendens til, at familien altid opfordres 

til at se de døde. Det er én af 

måderne til at fjerne angsten på.” n 



Livets slutning 

Sådan ser hun døden for sig: 

Sikringer, der 

springer én for én 

Anne-Grete Westergaard, 63 år, skulle først miste sin datter og 

senere selv blive ramt af en selvmordstruende depression, før 

hun fik et afklaret forhold til døden. 

Af Mette Fensbo, foto: Sara Skytte 

”I 

Danmark er døden et tabuemne. 

Det er ikke noget, man taler om. 

Det er upassende. Mit eget forhold 

til døden er til gengæld afklaret, 

accepteret og roligt. Jeg tror, det 

til dels skyldes mit arbejde som sygeplejerske, 

hvor jeg har fulgt mange på 

vej. I de fleste tilfælde fredeligt – det var 

godt, der kom ro. Ens eget liv bliver så 

dyrebart, når man står tæt på døden.” 

Som 20-årig havde Anne-Grete 

Westergaard et ganske andet og langt 

mere aggressivt forhold til det at dø. I 

Anne-Grete Westergaard 

Ens eget liv bliver så dyrebart, 

når man står tæt på døden 

”En smule tristhed,” sådan beskriver 

Anne-Grete Westergaard sine tanker 

om døden. Da hendes datter døde, 

var hendes holdning til den endelige 

afslutning en helt anden. Nu forestiller 

hun sig døden som om, der stille og 

roligt bliver skruet ned for blusset. 

1967 mistede hun sin kun to måneder 

gamle datter, der døde af tarmslyng. 

”Dengang var jeg fyldt af en voldsom 

vrede. Det er så urimeligt, når børn 

og unge dør. Det var en ganske forfærdelig 

periode i mit liv. Jeg var rasende 

på Gud over, at han kunne lade et barn 

dø. Her havde jeg kunnet sidde og bede 

til ingen nytte. Jeg reagerede ved senere 

at melde mig ud af folkekirken i protest.” 

”Præsten, som skulle begrave vores 

lille datter, anbefalede, at hun kom 

til at ligge i de ukendtes grav. Han begrundede 

det med, at jeg og min daværende 

mand var så unge. Vi skulle 

videre - måske rejse fra egnen og ikke 

føle os bundet af en grav. Alligevel gik 

jeg op til de ukendtes grav hver eneste 

dag i det første halve år med lyserøde 

pariserroser. Selv når det regnede, styrtede 

jeg med paraplyen derop og stod 

over den lille stump græs, jeg vidste, 

hun lå under.” 

”Da der var gået lidt over et halvt 

år, blev jeg en dag standset på gaden af 

vores praktiserende læge. Han sagde: 

”Nu behøver du ikke længere at tage 

op til graven og passe på hende – nu er 

hun væk.” Hans ord var et stort chok for 

mig, men det var godt, jeg fik det. Kun 

derigennem kom jeg ud af den mani 

hele tiden at stå oppe hos hende. Jeg 

var i så dyb sorg, at det også kostede 

mit ægteskab. Netop fordi man den- 

gang slet ikke talte om døden eller om 

den altædende sorg.” 

Glæden ved at mærke lyset 

Siden 1977 har Anne-Grete Westergaard, 

der i dag er 63 år, arbejdet som sygehjælper 

og senere som sygeplejerske, 

og hun er nu gået på pension. 

Anne-Grete Westergaards afklarede 

forhold til døden skyldes også en periode 

på flere år, hvor hun periodevis var alvorligt 

syg af en depression. ”Jeg var omkring 

50, da den ramte mig, og jeg var 

så forfærdelig syg, at selvmord lå meget 

nær. Tankerne om at slippe herfra fyldte 

næsten alt. De er jo en stor del af depres- 

sionen. Dét mørke og dén fortvivlelse, 

sygdommen indebærer, gør, at glæden 

ved igen at opleve lyset og kunne nyde 

nuet bliver så anderledes stor. Det, at jeg 

giver mig selv lov til at glædes ved livet, 

har paradoksalt nok gjort, at min angst 

for døden er forsvundet.” 

”Det er min glæde ved tilværelsen, 

der gør, at jeg kan acceptere, at det ikke 

varer ved. Når jeg tænker på døden, er 

det midt i en bestemt situation. F.eks. hvis 

jeg skal ud at flyve. Men det er med en ro 

inden i mig. Jeg har været her – på Jorden 

altså – der er ikke noget, jeg mangler 

at gøre. Min eneste bekymring og den 

smule tristhed, der kan ramme mig ved 

tanken om at skulle dø, er, at jeg ikke 

længere kan følge mine børn, børnebørn 

og mand. Men her i huset har vi 

den holdning, at bliver vi ramt af grim, 

uhelbredelig sygdom, er det vores ønske 

at dø hjemme med dejlig musik omkring 

os og omgivet af familie og venner, der 

holder af os. Jeg er ikke bange for at dø. 

Jeg er heller ikke bange for en eventuel 

smerte – der findes jo så megen smertelindrende 

medicin. Jeg er sikker på, at 

den udvikling, jeg har gennemgået rent 

menneskeligt, også har gjort mig i stand 

til at kapere den proces, døden må være.” 

Lever videre i andres tanker 

Anne-Grete Westergaard har skabt et 

specielt billede af, hvad der sker, når livet 

ebber ud. ”Jeg ser det som en el-måler, 

hvor alle sikringerne er i. Så går én 

ud, derefter en anden. Den døende får 

en ro. Der er ikke mere sult, ikke mere 

tørst, man ligger og vegeterer. Stille og 

roligt bliver der skruet ned for blusset. 

Det er smukt. Det, der er vigtigt, er, at 

de pårørende er lige så afklarede. Hvis 

man er en rigtig god kammerat for den 

døende, skal man give ham eller hende 

lov til at dø med en fornemmelse af at 

være elsket. Forsøge at undgå at give 

den døende skyldfølelse over at forlade 

en. Sæt ord på. Lad ham eller hende 

tage i forvejen. Jeg tror, megen dødsangst 

er forbundet med separationsangst 

– rædslen for at være helt alene”. 

Så kan en tro måske hjælpe? 

”Jeg er så pragmatisk, at religion og 

et liv efter døden – den slags, tror jeg 

ikke på. Til gengæld tror jeg, at man lever 

videre i andres tanker. Man bliver 

ikke glemt. Sammenlignet med el-måleren 

er jeg af den overbevisning, at der 

i forbindelse med døden ikke er nogen 

bevidsthed eller nogen fysisk eller psykisk 

følelse. Jeg har ikke noget billede af, 

hvad der sker, og slet ikke billedet af paradisets 

have. Det er for gammeldags og 

glansbilledagtigt. Hvor hører man til? 

Jeg kan ikke se noget sted for mig i de 

gængse billeder – og det gør ikke noget.” 

”Jeg tror, at når jeg en dag dør, ender 

jeg dér, hvor mine forældre og min 

første datter og mine venner er. Et sted, 

der er hyggeligt, og hvor der måske 

også er musik. Jeg tror på, at Gud er ro 

og kærlighed. Jeg tror på den evne, vi 

mennesker har til at holde af og lindre 

andres lidelse. Det er det guddommelige. 

Intet menneske kan eksistere uden 

kærlighed. Men jeg tror ikke på en eksistens 

efter døden.” n 



50+og på 

vej til at ældes 

Overblik 

Danskernes gennemsnits- 

levealder bliver fortsat 

højere. Men selv om vi bliver 

ældre, og vi sammenlignet 

med tidligere generationer 

oplever flere “gode” år uden 

sygdom og forfald, slipper vi 

ikke for at mærke, at kroppen 

har levet og prøvet sig selv af. 

Hvornår vi mærker alderen 

medføre begrænsninger, er 

afhængigt af, hvordan vi har 

levet, og hvilke gener vi er 

udrustet med. 

Af Pernille Marott, foto: Sara Skytte 

Huden 

Sol, vind, manglende søvn, tobak og usund kost med 

mangel på vigtige næringsstoffer nedbryder langsomt 

den fine elastiske hud, og langsomt får vi rynker. Først 

opstår de omkring mund og øjne og forplanter sig langsomt 

sig til hele ansigtet og kroppen. Bindevævet i underhuden 

bliver svækket med alderen, og samtidig med, 

at huden mister sin spændstighed, oplever mange mennesker 

pigmentforandringer - også kaldet leverpletter. 

Sindet 

I takt med at alderen øges, stiger 

risikoen for selvmord blandt 

mænd over 65 år. Risikoen er her 

mere end dobbelt så høj som for 

yngre, og for 80+-årige mænd er 

risikoen fem til seks gange højere 

end for befolkningen under 65 år. 

Det er tab af ægtefælle, ensomhed 

og manglende livsappetit, der oftest 

er årsag til selvmordet. 

Hjertet 

Hjertets kranspulsårer, der forsyner hjertet med blod og ilt, bliver ved åreforkalkning 

forsnævrede, så hjertemusklen kommer til at mangle ilt. Det kan føre 

til en blodprop. Hjertet kan også svækkes af for højt blodtryk og af medicin. 

Man kan modvirke med sund kost, antioxidanter og daglig motion. 

Type 2-diabetes 

Aldersdiabetes eller type 2-diabetes skyldes 

en kombination af arv, for meget og forkert 

mad samt mangel på motion. Sygdommen 

medfører en nedsat følsomhed i cellerne for 

hormonet insulin, der dannes i bugspytkirtlen. 

En ændret livsstil med sund kost, motion 

og vægttab kan få sygdommen til at gå i sig 

selv igen. 

Blodårerne 

Et langt liv med overflod af mad og drikke, røg og mangel på sunde 

næringsstoffer medfører forharskning (oxidation) af kroppens 

celler og kolesterol, som dermed giver åreforkalkning. Det kan vise 

sig ved, at benene føles kolde, eller man mærker smerte ved gang 

og hjertekrampe. Antioxidanter og sund kost kan modvirke dette. 

Bevægeapparatet 

I takt med at vi bevæger os mindre, bliver vores muskler tynde og 

svage, leddene tørre, senerne stive og knoglerne afkalker. Slidgigt 

skyldes for lidt og forkert brug af leddene. Det mest almindelige 

er slidgigt i hofter og knæ, lænd og tommelfingre. Det er brusken 

i leddene, der rammes. Man kan modvirke slidgigten ved at holde 

Hjernen 

25.000 danskere over 80 år lider af moderat til svær demens. Sygdommen skader vores 

rum- og retningsfornemmelse og medfører kontroltab. Den typiske årsag til demens er 

manglende brug af hjernen, ensidig kost samt mangel på vigtige vitaminer, mineraler og 

andre kosttilskud og motion. Det gælder især for Alzheimers sygdom, der forårsager, at 

nervecellerne i hjernen langsomt går til grunde. 

Hørelsen 

Aldersbetinget høretab viser sig typisk fra 65års 

alderen og kan delvis afhjælpes ved brug 

af høreapparat. Høretabet skyldes slitage af 

det indre øre. Her sker med årene en langsom 

reduktion af nerveceller og nervetråde, som 

aldrig kommer igen. 

Knoglerne 

Mangel på østrogen, 

kalk, magnesium, 

D3-vitamin, K-vitamin 

mm. og for lidt 

motion kan medføre 

kogleskørhed. 

Synet 

Når man har passeret de 45, aftager øjets justeringsevne, og det bliver sværere 

at stille skarpt på ting, der er tæt på. Svigtet kan kompenseres med en langsynet 

læsebrille. Man vil også kunne opleve, at nethindens evne til at reagere 

på lys nedsættes, ligesom man typisk i 60-års alderen kan opleve en uklarhed 

i linsen og et uklart syn, der vil diagnosticeres som grå stær. Det er en aldersbetinget 

øjensygdom, som cirka 40.000 danskere hvert år bliver opereret for. 

Alderen kan også medføre forvrængning eller tab af det centrale synsfelt, så 

det for eksempel er svært at skelne farver. Ændringen skyldes, at pletten i midten 

af øjet bliver fortyndet og i værste fald bløder. Her er det vigtigt med tidlig 

diagnose, hvis synet skal reddes. 

Kønsorganerne 

I 50’erne tager kvinden hul på en ny epoke, hvor den månedlige 

menstruation er afløst af hedeture og udtørrede slimhinder i 

skeden. Dette kan dog afhjælpes ved at tage et østrogentilskud. 

Børnefødsler og manglende træning af bækkenbund kan desuden 

betyde, at det bliver sværere at holde på vandet. 

Over halvdelen af alle mænd over 60 år oplever periodisk rejsningsbesvær 

blandt andet på grund af mangel på det mandlige 

kønshormon testosteron. Tallet stiger støt med alderen, men 

problemet kan afhjælpes med medicin, testosteron og visse former 

for naturmedicin. 

Kilde: MiKKel Vass, 

praKtiserende lÆge, 

carsten Vagn Hansen, 

lÆge og 

sundHedsKonsulent. 


kroppen i gang – f.eks. ved cykling - uden at overbelaste den. 


Testosteron i blodet er højest i 

30-års alderen... 

Livet 

30 år 

Testosteron 

Kønshormoner 

Testosteronmangel associeres oftest med 

rejsningsbesvær og seksuelle problemer, 

men lidelsen kan også medføre mange andre 

ubehagelige symptomer som manglende livslyst 

og nedsat fysisk styrke. Det er en 

problematisk lidelse, der bliver overset og 

dermed ikke behandlet, fastslår afdelingslæge 

Niels Ejskjær, Århus Universitetshospital. 

Af Jette Lüthcke 

...og falder derefter 

støt med 2-3 pct. 

gennem resten 

af livet 

Mænds indhold af hormonet testosteron i blodet 

er højest i 30-års alderen og falder derefter 

støt med 2-3 pct. gennem resten af livet. Nogle 

mænd bevarer et højt niveau, mens det går 

hurtigere ned ad bakke for andre. 

”For nogle mænd kan det lave testosteronniveau udgøre 

en ikke ubetydelig sundhedsrisiko allerede i en forholdsvis 

ung alder, uden at mændene er klar over det,” fortæller afdelingslæge 

Niels Ejskjær, Medicinsk Afdeling, Århus Sygehus. 

”Testosteronfald er et naturligt aldringsfænomen, som af 

nogle kaldes for mandens overgangsalder eller ’andropause’. 

Selv om testosteronniveauet falder med alderen, vil de fleste 

mænd have et tilstrækkeligt niveau i blodet til at leve et naturligt 

og tilfredsstillende liv. Men nogle rammes umanerlig 

hårdt – og oplever et betydeligt testosteronfald allerede i 50- 

og 60-års alderen. For nogle få sker det så tidligt som i slutningen 

af fyrrerne, og fordi symptomerne kommer snigende 

over måneder og år, er der ikke rigtig nogen, der opdager 

det,” fortæller Niels Ejskjær og tilføjer: 

”Jeg vil heller ikke udelukke, at nogle mænd tænker, at de 

da også aldersmæssigt er ude over det stadie med at jagte kvinder 

og se godt ud. Men det ændrer altså ikke ved det faktum, 

at nogle mænd rammes særlig hårdt af testosteronmangel, og, 

uden at have bemærket det, også har andre gener,” siger han. 

Testosteron er det mandlige kønshormon, der er nødvendigt 

for udviklingen af de maskuline karakteristika som bl.a. 

muskelfylde, mandlig kønsbehåring, og at genitalierne udvikles 

mandligt. Et senere fald i niveauet kan medføre mange, 

alvorlige og sundhedstruende problemer. 

”Testosteronmangel kan medføre nedsat livskvalitet og 

livslyst, nedsat energi, virilitet og muskelkraft. Lidelsen kan 

også medføre osteoporose (knogleskørhed, red.), nedsat 

skægvækst, ligesom de mandlige kønskarakteristika kan 

svinde. Hos nogle, men ikke alle, forårsager det også seksuel 

Fakta 

dysfunktion i form af rejsningsbesvær, hvilket af nogle jo betragtes 

som et luksusproblem, men som har stor indflydelse 

på livskvaliteten,” fastslår Niels Ejskjær. 

Seksuel dysfunktion ikke det største problem 

Men selv om de seksuelle problemer er de mest synlige og 

dermed den letteste måde at identificere en eventuel testosteronmangel 

på, er det Ejskjærs erfaring, at det er de andre 

symptomer, der udgør det største problem for patienterne. 

”Det er de andre symptomer end de seksuelle, der både 

er mest oversete, men også påvirker patienternes dagligdag 

mest – uden at der bliver gjort noget ved dem. Og vi ved fra 

undersøgelser, at der går op til fem år eller mere, før mænd 

går til lægen med et seksuelt problem. Føler de sig afvist, går 

der yderligere tre år, før de kommer igen. Desuden kan vi jo 

ikke mistænke alle, der er trætte, for testosteronmangel ... 

Niels Ejskjær, afdelingslæge 

Selvfølgelig skal vi være 

forsigtige, men jeg tror, at vi på 

den baggrund underbehandler 

patienter, der ville have stor 

glæde af testosteron 

Testosteron og østrogen 

Både mænd og kvinder har testosteron 

og østrogen i kroppen. Mænd 

danner meget testosteron og kun lidt 

østrogen, hvor det forholder sig omvendt 

for kvinderne. De to hormoner 

gør, at kønnenes karakteristika udvikler 

sig. 

Derfor er det i virkeligheden en problematisk lidelse. Der 

bliver ikke spurgt om den, den bliver ikke opdaget, og derfor 

får disse mænd ikke et behandlingstilbud. Derfor tør jeg med 

sikkerhed sige, at vi overser nogle mænd, der reelt lider under 

testosteronmangel,” fastslår Niels Ejskjær. 

Hænger sammen med diabetes type 2 og alkohol 

Testosteronfald er associeret til alder, diabetes type 2, overforbrug 

af alkohol, ligesom der er en klar sammenhæng med 

fedme. Og dette samspil mellem overvægt, type 2 diabetes 

og fald i testosteron – og alt, hvad det medfører – er en ond 

cirkel for nogle mænd. ”Hvis du undersøger en gruppe mænd 

med type 2 diabetes, vil de have et lavere testosteronniveau 

end mænd på samme alder og med samme tyngde. Vi ved 

ikke sikkert hvorfor, men må bare konstatere, at der er en 

sammenhæng,” forklarer afdelingslægen. 

OH CH3 


Niels Ejskjær, afdelingslæge på Medicinsk Endokrinologisk Afdeling 

MEA, Århus Universitetshospital. 

Har under Fellowship ved Kings College Hospital, London, skrevet 

ph.d.-afhandling om ’Diabetisk Autonom Neuropati’. Arbejder med 

udredning, behandling og forskning inden for symptomatiske, diabetiske 

senfølger. Har sideløbende gennem to ph.d.-afhandlinger i Center 

for Den Diabetiske Fod udviklet en såkaldt telemedicinsk konsultation, hvor 

patienten kan behandles i eget hjem og spares for turen til hospitalet. 

Testosteronmangel overses og underbehandles 

O 

CH3 

Ud over diabetes påvirker både overvægt og alkoholforbrug 

mænds testosteronniveau. Derfor kan man som mand selv 

gøre noget for at undgå fald i hormonspejlet. 

”Som mand kan du selv hjælpe ved at leve sundt, forblive 

normalvægtig og ikke drikke for meget. Alkohol kan virkelig 

få testosteronniveauet helt i bund,” siger Ejskjær. 

Danske læger underbehandler 

Den medicinske behandling, når den først er besluttet, kan 

bestå af livslang tilførsel af testosteron. Men ifølge Niels Ejskjær 

underbehandler nogle danske læger disse patienter af 

frygt for at tirre en slumrende prostatacancer. 

”Den medicinske behandling er omdiskuteret, fordi der 

foreligger nogle ældre rapporter, som viser, at hvis man giver 

testosteron til en mand på 50-60-70 år, og vedkommende har 

en prostatacan- 

cer, vil canceren 

løbe løbsk. Derfor 

er nogle danske 

læger tilbageholdende 

over 

for testosteronbehandling. 

Og 

selvfølgelig skal 

vi være forsigtige, 

men jeg tror, at vi 

på den baggrund 


Hvis du undersøger en gruppe 

mænd med type 2-diabetes, vil 

de have et lavere testosteron- 

niveau end mænd på samme 

alder og med samme tyngde 

underbehandler patienter, der ville have stor glæde af testosteron,” 

siger Niels Ejskjær. 

Ejskjær håber dog, at stemningen er ved at vende. På det 

seneste er man begyndt at diskutere, om der er evidens for 

denne cancerfrygt, og Ejskjær håber, at det i fremtiden får en 

betydning for denne oversete gruppe patienter. Han håber 

også, at lidt mere fokus på lidelsen vil komme patienterne til 

gavn. 

”Det er jo ikke nogen akut dødelig sygdom. Det er ikke 

noget, man dør af, men noget, man lever med og lider af. 

Måske dør nogle tidligere, men vi har ikke opgørelser, der 

kan vise dette. Hvis manden ikke selv kommer i tanke om, at 

der kan være et problem, gør lægen det jo nok heller ikke. Og 

vi har som læger ingen fælles holdning til det statement, at 

der findes en befolkningsgruppe af ældre overvægtige mænd 

med type 2-diabetes og måske overforbrug af alkohol, der får 

lavt testosteronindhold i blodet – og dermed dårlig livskvalitet 

– uden at modtage behandling. Det har vi ingen holdning 

til! Derfor skal der ske en holdningsændring, hvis du skal 

rokke ved det,” slutter Niels Ejskjær. n 



Fokus

VIND 

Opholdet inkluderer: 

2 overnatninger i dobbeltværelse 

2x morgenbuffet 

1x 2 retters middag/buffet lørdag aften 

Fri entré til det 1.000 m2 spa-anlæg inkl. 

badekåbe og frugtbuffet. 

Samlet værdi: 2.598 kr. 

(Vinderen får direkte besked) 

et ophold for to på 

Sveriges flotteste spahotel 

n Tilmeld dig vores nyhedsbrev på 

www.sundhedsnyhederne.dk og 

vær med i den store konkurrence 

om et spa-ophold for to midt i det 

idylliske vestsvenske fjordlandskab. 

n På det 4-stjernede Vann Spa 

Hotell ved Gullmarnfjord kun godt 

en times kørsel fra Göteborg er 

der rig mulighed for at slappe af. 

Hotellet ligger et stenkast fra 

vandet og huser samtidig Sveriges 

største spa-anlæg. Her er ikke 

mindre end seks forskellige pools 

med alt fra 10 til 38 grader varmt 

vand og rigelig mulighed for at 

stresse af. 

n Hotellet ligger kun 30 km fra 

Lysekill, hvis gamle bydel fra 

1800-tallet er fyldt med pittoreske 

huse. Her kan I også gå på besøg i 

Havets Hus, der giver et indblik i 

livet under vandoverfladen. 

VIDEN ER DEN BEDSTE MEDICIN 

www.sundhedsnyhederne.dk

50+ sygdomme, nr. 1 2010 - Fokusmagasinet

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

50+ sygdomme, nr. 1 2010 - Fokusmagasinet

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?