Gasteknik nr. 2, april 2011 [PDF] - Dansk Gas Forening

gasteknik.dk

Gasteknik nr. 2, april 2011 [PDF] - Dansk Gas Forening

Gasteknik

Tidsskrift fra Dansk Gas Foreningnr. 2 • 2011

LNG kan sikre

renere skibsfart


energi

I FORANDRING

Vi finder ny energi

DONG Energy’s vision er at levere ren og

stabil energi. Grundlaget for at virkeliggøre

visionen er en stærk kompetence i udvikling

og etablering af nye produktionsanlæg inden

for offshore vind, naturgas og olie.

DONG Energy har været med i efterforskning

efter, og produktion af, olie og naturgas i mere

end 25 år, og vi har en voksende portefølje

på omkring 70 olie- og gaslicenser. De er

strategisk placeret i Nordsøen, i Norskehavet,

i området vest for Shetlandsøerne, i Barentshavet

samt ved Færøerne og Grønland.

Naturgasproduktionen indgår i vores samlede

naturgasportefølje. DONG Energy har som

www.dongenergy.com

mål at omkring 30 % af koncernens salg af

naturgas skal komme fra egen produktion.

DONG Energy er verdens førende aktør inden

for offshore vindenergi med store projekter

især i Danmark og Storbritannien.

Havmølleparken Horns Rev 2 i Nordsøen er

med sine 209 MW i dag verdens næststørste.

Vores igangværende projekt Anholt Havmøllepark

vil, når den står færdig i 2013, have en

samlet kapacitet på 400 MW.

At finde energien kræver de rigtige kompetencer

og den nødvendige handlekraft

– og hos DONG Energy har vi begge dele.

DONG Energy er en af Nordeuropas

førende energikoncerner med hovedsæde

i Danmark. Vores forretning er baseret

på at fremskaffe, producere, distribuere

og handle energi og tilknyttede produkter

i Nordeuropa. Vi beskæftiger omkring

6.000 medarbejdere og omsatte for 55

mia kr. (EUR 7,3 mia.) i 2010. For yderligere

information, se dongenergy.com.


I n d h o l d

Gasteknik nr. 2

april 2011 • 100. årgang

3

4

5

6

8

12

14

18

19

20

23

24

25

26

27

28

29

Leder

18 % mere naturgas

til elproduktion

EUDP-støtte til

nyt biogasnet

Måske stop for naturgas

i nybyggeri

Skifergasrevolutionen

i USA

Naturgasselskabernes

energispareindsats

Kurs mod en renere

skibsfart

Billig metode til opgradering

af biogas

For 25 år siden

100 år med kommunal

bygas i Aalborg

Øget forbrug af VE og

naturgas i 2010

Følgerne af EU’s 3.

liberaliseringspakke

1700 gaskedler blev

ikke registreret

Energibranchen

mødes i Odense

Primagaz satser på

gasvarmepumper

Dansk offshore

fremstød i Norge

DONG firdoblede

resultatet i 2010

Forsidefoto: AGA’s ny LNG-terminal

i Nynäshamn syd for Stockholm

modtog 13. marts sin første

skibslast af flydende naturgas fra

Norge. Gassen sælges til industri

og transport, herunder skibsfart.

Af Ole Albæk Pedersen,

formand for Dansk Gas Forening

Enok Energinguaq

L e d e r

- en eskimoisk ingeniør - fortæller i tv, at du sparer op 3400 kr. på at

isolere loft eller udskifte vinduer. Nettets beregnere viser, jeg kan spare

400 kr. ved at forøge isoleringen, mens en vinduesudskiftning vil koste

mig pænt på den anden side af 150.000 kr. Jeg har netop fået hulmursisoleret.

Selv efter den strenge vinter ser jeg ikke nogen besparelse, men

komforten er forbedret. Efter de officielle normer sparer jeg 5000 kr. om

året, mens Rockwools beregner siger 12.000 kr.!

En ældre villa i Køge blev renoveret med et imponerende resultat - halveret

forbrug = besparelse 30.000 kr. pr. år. Historien var i alle aviser. Jeg

sammenlignede villaen med huse med samme alder og størrelse. 99 % af

vore kunder havde et lavere forbrug pr. m2 før renoveringen, og bagefter

svarede resultatet til gennemsnitsforbruget. Det er et faktum, at de fleste

har energirenoveret de sidste 40 år.

Udfordringen er realistiske og troværdige besparelser og investeringer.

Familiernes horisont er længere end virksomhedernes, men meget

kortere end samfundets. Der er behov for tilskud til at gøre samfundsrentable

effektiviseringer attraktive for forbrugerne. Samtidig må vi

præsentere realistiske besparelser, som ikke bygger på drømme, og

investeringsoverslag, der ikke bygger på polske håndværkere fra Litauen,

som arbejder sort. Troværdigheden er efterhånden temmelig tyndslidt.

Vi har en pligt til at skaffe besparelser hos kunderne. En indsats, som

betales af kunderne via en skat, som ikke er en skat, fordi den administreres

af energiselskaberne. Forbrugerne ser ikke nogen forskel, men

store dele af denne skat ses som overskud i energiselskaber, mens resten

fordeles til kunder og ikke at forglemme rådgivere.

I regeringens Energistrategi 2050 er der fokus på energieffektivisering. Vi

skal skaffe endnu flere besparelser hos kunderne, betalt af en skat, som

ikke er en skat. Kunderne pålægges en særlig ”forsyningssikkerhedsafgift”

og distributionsafgifterne stiger, når der åbnes for biobrændsel for

kraftvarmeværker under 20 MW.

Det frie brændselsvalg er en ret til at fravælge energiafgifter som en

tilskyndelse til nye biobrændselskedler til den importerede biobrændsel.

De tabte energiafgifter bæres af alle via den nye ”forsyningssikkerhedsafgift”.

(ja, SKAT er kreativ). Elpriserne afgør, om det er rentabelt at

udnytte naturgaskraftvarmeanlæg trods biobrændslets afgiftsfritagelse.

Energistrategien åbner for, at der kommer gang i biogassen, men det frie

brændselsvalg virker som en boomerang og ødelægger de lokale afsætningsmuligheder

og tvinger en større del af biogassen ud på naturgasnettet.

På naturgas er der også en ny skat, som ikke er nogen skat, til at

betale de tabte energiafgifter.

Energistrategien taler om optimering af, hvad man får for pengene. Jeg

er enig miljøvismændenes spørgsmålstegn ved, om det nu er optimalt at

investere så meget i vind og importere så megen biomasse. Jeg fastholder,

at virkeligheden vil være med naturgassen.

Sponsorer for Gasteknik:

3


K o r t n y t

Vinteren lunere end frygtet

Februar var ikke så kold, som man

havde grund til at frygte, og tilmed

var februar noget lunere end sidste år.

Der var nemlig 472,2 graddage, hvilket

var 38,4 graddage mindre end februar

2010. Og en lille smule mindre end et

normal med 486 graddage.

Beregninger fra Dansk Fjernvarme viser,

at ser man på hele vinteren, så bliver

merudgiften til fjernvarme ca. 1150 kr.

for et standardhus på 130 kvadratmeter

med et forbrug på 18,1 MWh.

Denne merudgift relaterer sig hovedsageligt

til november og december, som

var virkelig kolde måneder.

DONG opgiver oliejagt i Thy

DONG Energy har opgivet at finde olie

og gas i Thy.

”Baseret på en ganske grundig undersøgelse

og vurdering af de geologiske

forhold i undergrunden, har vi bestemt

os for ikke at gå videre, da vi har vurderet

at sandsynligheden for at finde olie

i så store mængder, at man kunne kommercialisere

det, er meget små”, siger

efterforskningschef Lone Himmelstrup,

DONG Energy til TV/Midt-Vest.

I september 2009 gennemførte DONG

Energy seismiske undersøgelser i store

dele af Thy efter at lokale fiskere havde

fået råolie i deres garn.

Naturgasområde får fjernvarme

Industrikvarteret Ragnesminde i Brøndby

Kommune og Vallensbæk Kommune

forventes fra 2011-2013 konverteret fra

gasforsyning til fjernvarmeforsyning.

Projektforslaget er fremsendt til godkendelse

i kommunerne og den endelige

godkendelse forventes at foreligge

i maj 2011. Vestegnens Kraftvarmeselskab

I/S er bygherre, og den samlede

anlægsinvestering er på ca. 100 mio.

kr., oplyser rådgiverfirmaet Alectia.

Firmaet skal projektere 17 km fjernvarmeledninger

og vekslerinstallationer

hos de industrikunder, der ønsker at

konvertere til fjernvarme. Alectia skal

derudover projektere en vekslerstation

i Brøndby Vester fjernvarmecentral.

Desuden står Alectia for byggeledelse

og tilsyn i perioden samt for at varetage

sikkerhedskoordineringen. Konvertering

til fjernvarme vil årligt spare ca.

5.000 tons CO 2 , hvis alle 250 mulige

fjernvarmekunder tilslutter sig.

4 Gasteknik nr. 2 • 2011

Forbruget af naturgas til el- og kraftvarmeproduktion steg næsten 18 %

fra 66.357 TJ i 2009 til 78.252 TJ i 2010, i mængder til knapt 2 mia. Nm 3 .

18 % mere naturgas til elproduktion

Omstillingen til det fossilfri

samfund tog et pænt skridt frem

i 2010, oplyser Energinet.dk.

I 2010 kom, hvad der svarer

til 34 % af danskernes elforbrug

fra vedvarende energi. I 2009 var

det 28 %. Tilsvarende udgjorde

naturgassens andel 24,2 % i 2010

mod 21,7 % i 2009.

Forbruget af biomasse i form af

halm og træpiller til el- og kraftvarmeproduktion

steg med 50 %,

forbruget af naturgas steg med

18 %, mens der var et lille fald i

kul- og olieforbruget. Det viser

Energinet.dk’s miljøopgørelse.

Den samlede elproduktion steg

fra 34.290 GWh til 36.618 GWh.

Stigningen i forbruget af biomasse

skyldes dels en øget andel

Ifølge oliebranchen er det realistisk

at hive værdier for ekstra

1350 mia. kr. op fra de danske

felter i Nordsøen, hvis ellers de

rigtige betingelser er til stede,

skriver dagbladet Børsen.

Det enorme beløb kan hentes

i land, hvis det lykkes at hæve

indvindingsgraden fra de nuværende

ca. 23 % til omkring 50 %.

Det er opnået i bl.a. visse

norske felter, og med de rette investeringer

i forskning, udvikling

af biomasse på flere centrale

kraftværker, særligt Avedøreværket,

dels ombygning af to store

kraftværksblokke på henholdsvis

Fynsværket og Amagerværket.

På Fynsværket er der etableret

en separat halmfyret blok, mens

Amagerværkets blok 1 er ombygget

til i højere grad at kunne fyre

med biomasse.

Trods et magert vindår blev

der også produceret væsentligt

mere vindkraft i 2010. I forhold

til 2009, som vindmæssigt også

var et dårligt år, kom der i 2010

16 % mere el fra vindmøllerne.

Stigningen hænger primært sammen

med, at to nye havmølleparker

på hver 200 MW er sat i drift.

1350 mia. kr. ekstra i Nordsøen

og produktionsteknik kan det

også lade sig gøre i Nordsøen.

”Jeg mener, at olie- og gassektoren

kan øge indvindingen

og også gøre nye fund af mere

marginal karakter. Hvis vi ikke

får udnyttet det her frem mod

overgangen til grøn energi, så går

vi glip af et enormt potentiale”

påpegede adm. direktør John

Sørensen, Ramboll Oil and Gas 8.

februar på en stor DI-konference

i Musikhuset i Esbjerg.


Dansk naturgasforbrug steg 12,2 %

Dansk produktion af naturgas

faldt 3 % i 2010.

Det danske forbrug af naturgas

steg i 2010 med 12,2 % sammenlignet

med 2009 til i alt 4,7 mia.

Nm 3 naturgas. Stigningen skyldes

koldere vejr i 2010 samt et større

forbrug af naturgas på de centrale

kraftvarmeværker, oplyser

Energistyrelsen.

Den danske naturgasprodukti-

on faldt i 2010 med 3,0 % til 7,7

mia. Nm 3 . Eksporten af naturgas

faldt 11,8 % som følge af et stort

fald i eksporten til Holland. For

første gang siden 1984 blev der i

2010 importeret naturgas.

Energistyrelsen publicerer

månedlige oplysninger om naturgasforsyning

og -forbrug på sin

hjemmeside, www.ens.dk.

Kilderne til statistikken er

DONG og Energinet.dk.

Naturgasforsyning og -forbrug i Danmark i 2009 og 2010

Enhed: Mio. Nm3 2009 2010 Pct. vis. ændring

Produktion 7 989 7747 -3

Import - 144 -

Eksport 3 798 3350 -11,8

Lagertræk og statistisk difference -10 148 -

Indenlandsk forbrug 4 181 4689 12,2

Eksport af Naturgas

Mio. Nm3 I alt Holland Sverige Tyskland

2008 5 229 2 032 866 2 331

2009 3 798 1 560 1 156 1 082

2010 3 350 715 1 555 1 081

EUDP-støtte til vestjysk biogasnet

Energiteknologisk Udviklings-

og Demonstrationsprogram,

EUDP, har besluttet at støtte en

ny biogas-infrastruktur og en ny

type biogasanlæg i Ringkøbing-

Skjern med hele 16 mio kr.

Der er tale om et helt nyt

koncept for biogas, den såkaldte

”Ringkøbing Skjern-model”, hvor

store gårde producerer biogas

lokalt og sender gassen gennem

et transmissionsnet til det lokale

kraftvarmeværk og andre store

gaskunder. EUDP støtter første

etape, hvor 35 km biogasrør skal

forbinde 5 store gård-biogasanlæg

med Skjern Fjernvarmeværk.

EUDP støtter desuden udviklingen

af en ny type gårdbiogasanlæg,

der er særlig velegnet

til at levere biogas til det nye

transmissionsnet, idet anlæggene

udnytter en helt nyt opvarmningsmetode,

der sammen med

en energioptimeret proces erstatter

biogas til procesvarme. Det

skal give lavere energiforbrug og

bedre mulighed for energilagring.

De to projekter skal bidrage

til at opfylde Ringkøbing-Skjern

Kommunes vision om at blive

selvforsynende med vedvarende

energi i 2020. For at nå målet

skal bioenergi bidrage med 15 –

25 % af energiforbruget, og 80 %

af gyllen fra området skal anvendes

til biogas.

Projektleder Lars Byberg,

Bioenergi Vest, forventer at den

viden og teknologi, der opbygges

i projektet, bagefter vil kunne

sælges både i Danmark og udlandet.

Men også selve projektet i

Ringkøbing har store fordele:

”Et transmissionsnet, der

binder mange leverandører og

aftagere sammen, giver forsyningssikkerhed

og gør det nemmere

at finde aftagere til gassen

og at tilrettelægge produktionen,

så den modsvarer variationerne i

forbruget” siger Lars Bybjerg.

Kh oe rat d enry t

Arkæologer forbereder gasledning

Arkæologer fra Museum Sønderjylland

er gået i gang med at undersøge, hvad

mulden gemmer på en 93 km lang

strækning fra Egtved til Ellund ved

grænsen. Det sker forud for Energinet.

dk’s etablering af et nyt gasrør på strækningen,

parallet med den gasledning,

der blev etableret som starten på det

danske naturgasprojekt.

”Vi ved fra de undersøgelser, der blev

foretaget ved etableringen af det første

gasrør, at der er seks-syv større bopladser

på strækningen”, fortæller museumsinspektør

Hans Chr. Andersen.

Fx er der fundet spor efter en meget fin

landsby med tilhørende gravplads fra

ældre romersk jernalder ved Galsted

og landsbyer fra vikingetiden både ved

Uldal vest for Skrydstrup og ved Syvsig

mellem Vojens og Sommersted.

I første omgang graves en 2,5 meter

bred søgegrøft langs den fastlagte

linjeføring. De steder, hvor der findes

arkæologiske spor, vil derefter blive

undersøgt i hele arbejdbæltets bredde –

altså 15-20 meter. Undersøgelserne skal

være afsluttet inden udgangen af 2011.

Lovende fund af skifergas i Polen

En gruppe af selskaber har gjort et

lovende fund af skifergas i Slawno-koncessionen

i Polen. Det mest interesssante

fund blev gjort i et lag af Ordovician

skifter med en tykkelse på 83 meter.

Gassen består hovedsagentlig af metan,

men også mindre dele propan og etan,

oplyser selskabet BNK Petroleum til Oil

& Gas Journal.

Mærsk finder gasfelt i Nordsøen

Maersk Oil har fundet gas i Culzeanfeltet

i Nordsøen ud for Skotland.

”Fremadrettet vil Culzean blive et

nøgleprojekt i Maersk Oils langsigtede

planer for aktiviteterne i UK,” siger

Maersk Oils direktør i UK Martin Rune

Pedersen. Brønden er blevet testet i to

intervaller og leverede næsten 40 mio.

kubikfod gas foruden 900 tønder oliekondensat

per dag i begge intervaller.

Mærsk Oil er blevet enige med sine

partnere om endnu et vurderingsprogram,

der omfatter en parallelbrønd øst

for den nuværende brønd for at undersøge

det fulde omfang af feltet.

Maersk Oil er operatør på feltet Culzean

og har en ejerandel på 49,99 %.

Gasteknik nr. nr. 2 • 2 20112011

5 5


E n e r g i s t r a t e g i

Måske stop for naturgas i nybyggeri

Regeringens energistrategi lægger op til, at 33 % af energiforbruget i

2020 dækkes med vedvarende energi fra vindkraft, biomasse og biogas.

Naturgassens dage i Danmark

er talte, hvis man skal tro det

oplæg til ’Energistrategi 2050’,

som regeringen præsenterede 24.

februar. Oplægget er regeringens

opfølgning på Klimakommissionens

rapport fra sidste år og

beskriver, hvordan Danmark

bliver uafhængig af kul, olie og

gas i 2050 og markant reducerer

udledningen af drivhusgasser.

Energistrategien indeholder

en bred buket af initiativer, der

vil reducere anvendelsen af fossile

brændsler med 33 % i 2020

i forhold til 2009. Det bringer

Danmark på ret kurs mod 100 %

uafhængighed i 2050.

”Danmark er det første land

i verden, der præsenterer en så

konkret og ambitiøs strategi for,

hvordan vi bliver uafhængige af

fossile brændsler”, siger klima- og

energiminister Lykke Friis (V).

Strategien indeholder en kraftig

udbygning med vedvarende

energi fra vindkraft, biomasse og

biogas, der over de næste ti år

vil løfte andelen af vedvarende

energi til 33 % af energiforbruget,

hvis initiativerne i strategien gennemføres.

Mere vind, biomasse og biogas

Det vil bl.a. ske med øget anvendelse

af biomasse i varmeproduktionen.

Samtidig vil en række nye

initiativer fremme produktionen

af biogas.

Frem mod 2020 vil en udbygning

med havmøller på Kriegers

Flak, kystnære møller og landmøller

omtrent fordoble vindkraftproduktionen,

så vindkraft i

6 Gasteknik nr. 2 • 2011

2020 dækker 42 % mod ca. 20 %

i dag. Mere end 60 % af elforbruget

vil i 2020 blive dækket af

vedvarende energi.

Samtidig vil en styrket energieffektiviseringsindsats

betyde,

at bruttoenergiforbruget reduceres

med 6 % i 2020 i forhold til

2006. Dermed vil også energisparemålet

i energiaftalen fra 2008

blive overopfyldt, og Danmark

vil fortsat være et af verdens mest

energieffektive lande.

Ikke gratis - men næsten

Udspillet anviser konkrete initiativer,

der er fuldt finansieret

og som ikke belaster den danske

konkurrenceevne.

Husholdningerne vil opleve

beskedne stigninger i omkostningerne

til varme og el, men

har samtidig gode muligheder

for at reducere energiregningen

via energibesparelser. Virksomhedernes

merudgifter skønnes at

udgøre ca. 0,1 % af bruttoværditilvæksten

i 2020.

En del af stigningen skyldes en

ny forsyningssikkerhedsafgift, der

indføres gradvist frem til 2020

for alle brændsler til rumvarme,

herunder også biomasse.

Afgiften skal dække faldet i

statens indtægter fra afgifter på

fossil energi og skal i 2020 netto

indbringe 1,6 mia. kr.

Flere intiativer skal betales via

stigning i PSO-bidrag og nettariffer.

PSO-bidraget øges frem mod

2020 med 1,4 mia. til i alt 4,5

mia. kr. i 2011-priser.

Som noget nyt skal omkostningerne

til at udskifte naturgas med

biogas finansieres af gasforbrugerne

med et samlet bidrag på 0,2

mia. i 2020.

Klima- og energiminister Lykke

Friis understreger, at omkostningerne

til omstillingen fra fossile

brændsler til grøn energi, skal

ses i forhold til, at alt tyder på,

at fossil energi bliver dyrere i de

kommende år.

Af særlig interesse for gasbranchen

omfatter initiativerne bl.a.:

Biomasse og biogas:

• Forbedre de økonomiske rammer

for etablering af biogasanlæg

med direkte støtte til

produktionen af biogas, støtte

til opgradering af biogas til naturgasnettet,

støtte til anvendelse

af biogas i procesvirksomheder

mv.

• Erstatte kul med biomasse ved

at åbne mulighed for at producenter

og aftagere af kraftvarme

kan aftale en pris, hvor

parterne deler fordelen ved at

overgå til biomasse.

• Give mindre værker mulighed

for at skifte fra naturgas til

biomasse, ved at indføre frit

brændselsvalg for værker på op

til 20 MW.

• Iblanding af 10 % biobrændstoffer

i 2020.

Energieffektivisering:

• Energiselskabernes besparelsesforpligtelser

øges med 50 %

fra 2013 og med 75 % i 2017-

2020. Samtidig skal indsatsen

målrettes mod bygningsrenovering

og konvertering af

olie- og naturgasopvarmningen


samt mod virksomhederne.

Indsatsen finansieres via nettarifferne.

• Gradvis udfasning af olie- og

gasfyr i bygninger til fordel for

andre opvarmningsformer. Fra

2012 skal det ikke være muligt

at installere olie- og naturgasfyr

i nye bygninger, og fra 2017

skal det ikke være muligt at

installere oliefyr i eksisterende

bygninger.

Forskning og udvikling:

• Støtte udviklingen af en række

mindre VE-teknologier, herunder

sol og bølgekraft. Der

afsættes endvidere en pulje til

demonstrationsprojekter for

store varmepumper i fjernvarmesektoren

og til forundersøgelser

af geotermiprojekter.

• Udarbejde en samlet strategi,

som skal sikre, at den statslige

FU&D-indsats understøtter

omstillingen til uafhængighed

af fossile brændsler.

Kilde: Klima- og Energiministeriet

E n e r g i s t r a t e g i

Bedre udnyttelse af olie og gasfund

Rereringens mål om at udfase

brugen af fossile brændstoffer

betyder ikke, at man vil opgive

udvindingen af olie og gas fra

den danske undergrund, tværtimod.

Således hedder det i planen:

”Fossile brændsler vil fortsat

spille en central rolle i vores

energiforsyning i mange år frem.

En effektiv udnyttelse af olie- og

gasressourcerne i den danske

undergrund vil samtidig sikre

indtægter til samfundet”.

Regeringen vil derfor bl.a. have:

• Fokus på efterforskning efter

olie og gas samt på forskning,

teknologiudvikling og uddannelse

• Vurdering af efterforskningspotentiale

og nyt udbud af

arealer.

• Vurdere om der er mere olie og

gas i de dybere lag.

Hvordan klarer I korrosions–

og graveskader på rørledninger?

CLOCK SPRING® Rør Reparations System

- Stærkere end røret - Nem montage

- Større sikkerhed - Betydelig billigere

Hejreskovvej 24B

3490 Kvistgård

• Uddannelsesinitiativer på olie-

og gasområdet.

• Fastholdelse og eventuel forbedring

af resultater fra ”Handlingsplan

for en mere energieffektiv

indvinding af olie og gas

i Nordsøen 2009-2011

• “One Stop Shop” for myndighedsbehandling

af olie- og

gasaktiviteter på land

For gas forventes ikke noget

markant bidrag fra teknologiske

ressourcer, da der allerede

med dagens teknologi opnås en

væsentlig højere indvindingsgrad

end for olie.

Hvis de ”teknologiske ressourcer”

og ”efterforskningsressourcer”

medregnes, skønnes

Danmark at være nettoeksportør

af gas frem til ca. 2030.

Mail: cobalch@cobalch.com

Homepage: www.cobalch.com

Gasteknik nr. 2 • 2011

7


S k i f e r g a s

Skifergasrevolutionen i USA

En revolution på gasmarkedet i USA var gennemført på få år, inden nogen

opdagede det. - Også i Danmark er mulighederne lovende.

For få år siden vidste enhver

gasmand, at USA var på vej ind

i en mangelsituation, hvor USA

ville blive afhængig af import af

naturgas.

Der blev bygget utallige store

terminaler til at håndtere den

nødvendige import af LNG og

eksportlande, som fx Qatar byggede

i stor fart nye anlæg til at

producere LNG og skibe til at

transportere den til USA.

Jeg var bestemt ikke den eneste,

som i oktober 2009 kom til

Verdensgaskonferencen i Buenos

Aires og ikke var bevidst om

nogen sinde at have hørt noget

om skifergas (shalegas) eller nogle

af de andre former for ukonventionel

naturgas, men her var det

emnet overalt.

USA’s forsyningssituation var

på få år vendt om. Alene i 2009

blev produktionen af de ukonventionelle

former for naturgas

fordoblet i USA, og IEA forventer

nu, at disse fremover vil komme

til at udgøre over halvdelen af

USA’s gasforsyning.

I dag er situationen den, at kun

10 % af kapaciteten i de mange

LNG modtageanlæg udnyttes, og

der er en række projekter om at

ombygge anlæg til LNG produktionsanlæg

med henblik på eksport

af skifergassen,

Verdens gasforsyning hænger

sammen. Vi har i Europa set megen

af den LNG, som var tiltænkt

USA, og det har sammen med

den finansielle krise været med

til at forstærke overskuddet af gas

og presse gasprisen i forhold til

oliepriserne. Samtidig begynder

8 Gasteknik nr. 2 • 2011

Af Ole Albæk Pedersen

HNG Midt-Nord Salg A/S

man at tale om skifergas i Europa.

Står vi nu overfor en tilsvarende

revolution, som i USA?

Verdenen svømmer i naturgas

IEA har i World Energi Outlook

2009 lavet en opgørelse af, hvor

meget gas, der er i verden, og

hvad det koster at producere den,

og transportere i rør eller i form

af LNG.

De forskellige gasformer er i

figuren (11.15) markeret fra de

laveste til de højeste produktionsomkostninger,

og tilsvarende fra

de laveste til de højeste transportomkostninger.

Hvis man tager

udgangspunkt i den nuværende

gaspris, betyder det, at det meste

af gassen kan produceres og

transporteres frem til markedet

med fortjeneste, også selvom gasprisen

er langt under olieprisen.

Men ligesom vi i Europa skri-

ger efter forsyningssikkerhed,

så skriger producenterne efter

aftagersikkerhed. Omkostningerne

ved naturgas ligger jo i

høj grad i etablering af feltet og

infrastrukturen, mens de løbende

produktionsomkostninger er

begrænsede, så det afgørende for

producenterne er sikkerhed for at

kunne komme af med gassen, når

investeringen er afholdt.

IEA opgør, at der er traditionelle

gasforekomster til 130 års

forbrug og ukonventielle gasforekomster,

som kan udnyttes

ved det nuværende prisniveau til

yderligere 120 år. Det er ikke på

grund af, at vi er på vej ind i en

mangelsituation, at vi skal spare

på naturgassen.

Skifergasrevolution i Europa?

Det er jo ikke svært at forestille

sig, at hvis der pludselig udvindes

Fig 1. De utraditionelle naturgasforekomster kommer til at dominere

USA’s naturgasforsyning.


skifergas i Europa, så kan det få

en tilsvarende voldsom effekt på

det europæiske gasmarked.

Jeg havde fornøjelsen at deltage

i ”European Unconventional

Gas Summit” i Paris i begyndelsen

af februar for at få et billede

af, hvad der er fup og fakta

omkring skifergassen i Europa,

herunder gode og dårlige erfaringer

fra USA, og deres mulige konsekvenser

for naturgassens image,

som en næsten grøn gas.

Min første overraskelse var,

at der ved ankomsten til hotellet

var identitetskontrol, som jeg

slog hen med, at det nok var et

voldsomt fint hotel, men dagen

efter var hotellet målet for en

demonstration, arrangeret af det

franske Socialistparti mod os derinde

på konferencen, som ville

hente denne beskidte gas op.

Efterfølgende har den franske

regering sat efterforskningstilladelserne

i bero i 3 måneder for at

vurdere risici ved efterforskningen

efter skifergassen.

Hvad er skifergas?

Skifergas er naturgas, som den

vi kender. Forskellen er, at man

forsøger at hente den ud af den

klippe, skiferen, hvor den er dannet,

frem for i en porøs bjergart

(reservoirbjergart), hvor den er

søgt hen.

Én af de væsentligste forskelle

i forhold til konventionelle olie-

og gasfelter er, at i skiferen er

”gennemstrømningen” meget

mindre end i et konventionelt

gasfelt, samt at skiferen har en

stor arealmæssig udbredelse.

Efterforskning efter konventionel

gas går ud på at finde en reservoirbjergart,

hvor gassen/olien

kan være søgt hen, og hvor det

Fig. 3. Kort fra Cedigaz over interessante skiferforekomster i Europa.

S k i f e r g a s

Fig. 2. Meget store dele af de

nye gasforekomster kan produceres

og transporteres med

nuværende gaspriser, viser

IEA’s estimater af produktionsomkostningsintervaller

for forskellige

typer naturgas. Nuværende

gaspris svarer til 10 US$ pr. MBtu,

mens olieprisen svarer til godt 15

US$. (Tabel fra IEA 2009 World

Energi Outlook.)

er fanget i bjergarten. Man laver

en masse seismiske undersøgelser

og efterforskningsboringer for at

finde de mulige steder.

Ved efterforskning efter skifergas

behøver man ikke nødvendigvis

så detaljerede seismiske data

for at få et godt billede af skiferens

udbredelse og tykkelse, men

for at finde ud af om skiferen

stadig indeholder gas er efterforskningsboring

vigtig, så man

kan få en prøve af bjergarten.

Hvis skiferen indeholder gas,

er det næste afgørende punkt at

finde ud af, om man kan producere

gassen. Dette gøres ved at

få lavet tilstrækkelig mange fine

sprækker i klippen, så gassen kan

komme ud.

Efterforskning efter konventionelle

gasfelter går ud på at finde

gassen, mens det ved skifergas

også er et spørgsmål om, i hvilket

omfang man kan få den ud.

Når (hvis) man endelig når til

et positivt resultat i skifergasefterforskningen

og kan producere

gassen, så økonomien også hænger

sammen, er der ikke kun tale om et

mindre afgrænset område med gas

i undergrunden, men en forekomst

med stor arealmæssig udbredelse.

Hvor findes skiferen?

Det var kendetegnende for konferencen,

at de forskellige indlægsholdere

udpegede vidt forskellige

områder som de mest interessante,

givetvis lidt afhængig af,

hvor de havde deres aktuelle

efterforskningsinteresser.

> > >

Gasteknik nr. 2 • 2011

9


S k i f e r g a s

Fig. 4. Energistyrelsens oversigt

over udbredelsen af skifer i den

danske grund.

Skifergas-

revolutionen...

Kortet på foregående side viser

nogle af de vigtigste områder,

som er udpeget i Europa i jagten

på skifergassen. Det ses, at meget

af feltet ligger i en tunge ned over

Polen og Ungarn.

Danmark er også med, ligesom

der er områder i Frankrig, Holland

og Tyskland.

En af de store aktører, Total,

meddelte, at deres fokus var på

Frankrig og Danmark.

Det var karakteristisk, at der er

mange forventninger, og endnu

meget få boringer.

Det er gammel viden, at skiferen

er der, og man er ikke i tvivl

om, at gassen også er der. Men

erfaringerne med, om den kan

udnyttes, er begrænsede.

Polen har i særdeleshed meget

store forventninger, og man

taler allerede om forekomster,

som svarer til flere hundrede års

forbrug. Hvis det holder stik, kan

det jo betyde markante ændringer

i forsyningssituationen i

Europa, herunder Ruslands indflydelse

på gasforsyningen.

Skifer i den danske undergrund

Vicedirektør Anne Højer Simonsen

fra Energistyrelsen præsenterede

ovenstående kort over

skiferforekomsterne i den danske

undergrund sammen med uddelte

efterforskningslicenser og

frie områder.

Det bliver spændende, om der

i de kommende år findes naturgasforekomster

i form af skifergas

eller traditionelle gasfelter på

dansk jord.

10 Gasteknik nr. 2 • 2011

Geologerne forklarede, at den

gamle seismik var så grovkornet,

at den reelt ikke viste ret meget

om, hvor man bør bore, så det er

bestemt ikke udelukket, at man

kan finde olie og gas, selvom

man tidligere har boret forgæves.

Figuren nedenfor viser et eksempel

på gammel og ny seismik

fra samme sted i Polen. Den nye

viser tydeligt lagdelingerne, som

kan være interessante.

GASLAND Det vilde Vesten

Det er jo amerikanerne, som har

været først med de ukonventionelle

gasforekomster. Det er virkelig

foregået efter principperne

fra det Vilde Vesten, skyd først,

og spørg bagefter. Her er ikke

spildt tid på omfattende geologiske

undersøgelser. Man er blot

gået i gang med at bore.

Det virkede nærmest, som om

det havde været barske mænd

med et boretårn på en trailer,

som havde drevet efterforskningen.

Det var blot et spørgsmål

om at indgå en aftale med en

jordejer, som i USA ejer alle rettigheder

ned til jordens centrum,

og langt de fleste steder har miljøkrav

mv. ikke været noget, som

har indgået i ordbogen.

Det blev fortalt, at kun 26 % af

de mange boringer havde nogen

Fig. 5. Sammenligning af ny og gammel seismik i samme klippe.

(Aurelian Oil & Gas PLC)


form for afsikring af grundvandet.

Boringerne har været lodrette,

dvs. mange borepladser, idet

vandrette boringer jo ville gå ind

i naboens rettigheder.

Den amerikanske drivkraft har i

høj grad været den enkelte grundejers

grådighed, mens samfundet

kun i begrænset omfang har stillet

krav. Resultatet har været meget

billige boringer, og dermed relativt

lave udvindingsomkostninger,

men også en lang række boringer,

som ikke betaler sig.

Øgede miljøkrav i USA

Eftersom boringerne er begyndt

at bevæge sig nærmere de store

østkystbyer, så starter selv i USA

krav om at tage hensyn til miljøet.

Det er ikke længere nok, at grundejeren

får penge. Omgivelserne

stiller også krav om sikkerhed

mod forurening, krav mod støj og

transportbelastning.

I forbindelse med at lave revner

i skiferen benyttes 20.000 m 3

vand og mudder, tilsat 400 m 3

kemikalier pr. boring.

Det nytter ikke at gøre, som

Eurogas’ specielle ambassadør for

at fremme naturgassens image

forklarede, at disse 2 % kemikalier

bare var sådan noget, som

svarer til hårshampoo!

Vi vil i Europa være nødt til at

tage bekymringerne for miljøet alvorligt

og lære af de uheldige oplevelser,

som er forekommet i USA’s

vilde vest jagt på skifergassen.

I den netop overståede Oscaruddeling

var dokumentarfilmen

GASLAND nomineret. (se filmud-

drag på nettet) Den fortæller

- nogle vil hævde karikeret - om

konsekvenserne af skifergasefterforskningen

i USA. Den fortæller

om, at naboers drikkevandsforsyning

ødelægges, og en efterhånden

berømt scene viser en mand,

som åbner for vandhanen, og det

klare vand strømmer ud, hvorefter

han tænder en lighter, og der

står en voldsom stikflamme ud af

vandhanen.

GASLAND Europa

Efterforskningen i Danmark og

resten af Europa vil naturligvis

lære af amerikanernes erfaringer,

men efterforskningen vil generelt

komme til at foregå i sårbare

naturområder eller i mere tætbefolkede

områder.

Det vil indebære, at der vil blive

brugt mange flere kræfter på at

lave seismik for at finde det, som

amerikanerne kalder ”sukkerskålene”

inden man borer, så der vil

blive færre boringer, ligesom den

enkelte boring via vandrette boringer

vil dække et meget større

geografisk område, så den andel

af landskabet, som påvirkes bliver

meget begrænset.

Figuren øverst på siden viser

den vandrette boremetode.

Arealpåvirkningen reduceres med

mere end faktor 10.

I Europa ejes undergrunden af

staterne. Det betyder, at borestedet

kan placeres, hvor det generer

S k i f e r g a s

Fig. 6 og 7. Vandrette boringer

betyder, at et stort areal kan dækkes

fra en enkelt boreinstallation.

mindst, og det maksimale område

kan dækkes fra ét punkt uden

hensyn til ejendomsskel.

Myndighederne vil nøje kontrollere

boringerne, og som enhver

12-årig helt reflektorisk ville

kunne svare korrekt, så er det helt

utænkeligt, at der tillades boringer

uden afsikring af borehullet

langt under grundvandet.

Samtidig er der en meget hastig

udvikling, som reducerer behovet

for vand og kemikalier til

at skabe de små revner i skiferen,

som sikrer, at gassen kan trækkes

ud af skiferen. Traditionelt har

kemikalierne været ”fabrikshemmeligheder”,

men der kan ikke

være tvivl om, at den går ikke i

Europa. De relevante myndigheder

vil naturligvis kræve fuld

indsigt med, hvad der fyldes i

vores undergrund.

Betydningen for naturgassen

Ingen kan være i tvivl om, at der

naturligvis skal stilles mange miljømæssige

krav, som skal opfyldes,

inden vi i naturgasnettet kan

markedsføre Naturgas fra Givskud

Løvepark eller fra Nationalparken

Kongernes Nordsjælland på

linje med biogas og naturgas fra

Nordsøen.

Men forekomsten af skifergassen

i Europa vil forstærke vores

generelle forsyningssikkerhed og

øge den efterhånden temmelig

etablerede forskel på udviklingen

på gaspriserne og oliepriserne:

Dermed fjernes også det økonomiske

grundlag for det fuldstændigt

fossilfrie energisystem.

Gasteknik nr. 2 • 2011

11


E n e r g i b e s p a r e l s e r

Naturgasselskabernes energispareindsats

Selskabernes indsats i 2010 var præget af de nye rammer, forpligtelser og

muligheder for gennemførelse af energispareindsatsen.

Den 20. november 2009 indgik

klima- og energiministeren en aftale

med net- og distributionsselskaberne

inden for el, naturgas,

fjernvarme og olie om selskabernes

fremtidige energispareindsats.

Aftalen erstatter en tidligere

aftale fra 2006 og er en opfølgning

på den politiske aftale af

21. februar 2008 om den danske

energipolitik i årene 2008 - 2011.

De overordnede rammer for

aftalen, som gælder for perioden

2010 - 2020, er, at net- og distributionsselskaberne

fremmer de

omkostningseffektive besparelser

til gavn for forbrugere, virksomheder

og samfundet. Målet

for indsatsen er en samlet årlig

besparelse på 6,1 PJ. Naturgasselskabernes

andel er en samlet årlig

besparelse på 1,1 PJ.

Metodefrihed

Aftalen giver det enkelte selskab

metodefrihed til inden for de

rammer, som lovgivning og den

indgåede aftale foreskriver, at

opnå de aftalte besparelsesmål til

de lavest mulige omkostninger.

Selskaberne kan ligeledes udføre

besparelserne uden for eget

forsyningsområde og udenfor

egen energiart

Et helt nyt virkemiddel for det

meste af branchen, er anvendelse

af muligheden for udelukkende

at være finansielt involveret i

realisering af energibesparelser.

Finansielt involveret betyder i

hverdagen at yde tilskud til realisering

af energibesparelser eller

direkte køb af energibesparelser.

Dette virkemiddel har haft den

12 Gasteknik nr. 2 • 2011

Af Leif E. Frandsen, DGC a/s

og Per Jensen, HMN Naturgas I/S

praktiske betydning, at slutbrugerne

i større udstrækning efterspørger

penge frem for tilskud fra

selskaberne.

Teknisk arbejdsgruppe

For løbende at følge op på den

indgåede aftale, er der i henhold

til aftalen etableret en teknisk

arbejdsgruppe. Denne arbejdsgruppe,

som Energistyrelsen er

formand for, har repræsentanter

fra alle aftalens parter.

Teknisk arbejdsgruppe varetager

i henhold til aftalen særligt

følgende opgaver:

• Retningslinjer for selskabernes

involvering

• Opfølgning på aftalens bestemmelser

om markedsorientering

og gennemsigtighed

• Spørgsmål vedr. anvendelse af

de prioriteringsfaktorer, som

bruges til at vægte levetiden af

de enkelte besparelsesindsatser

• Løbende justeringer af de benyttede

metoder til at opgøre

effekten af en besparelsesindsats,

bl.a. standardværdikatalog,

markedspåvirkning,

information eller lign.

• Krav til dokumentation, indberetning

og kvalitetssikring

• Evaluering af aftalens rammer

og mål

Gasselskabernes DSM udvalg

Naturgasselskaberne, dvs. HMN

Naturgas, DONG Energy og Naturgas

Fyn har som konsekvens af

lovgivningen etableret et udvalg,

Naturgasselskabernes DSM-udvalg,

til at koordinere selskabernes

energispareaktiviteter. Dette

udvalg består af en repræsentant

for hvert af de 3 selskaber. DGC

er sekretariat for udvalget, der

afholder op til 4 til møder pr. år.

Figur 1: Gasselskabernes energibesparelser, fordelt på sektorer.


Figur 2: Gasselskabernes

energibesparelser,

fordelt på energiarter.

10 % over målet i 2010

For 2010 har DGC på vegne af

naturgasselskaberne indrapporteret

en samlet realisering af energibesparelser

på 1240 TJ, svarende

til en overdækning på ca. 10 %.

I den tidligere aftaleperiode

2006 - 2009 havde gasselskaberne

realiseret 2234 TJ. Målet

for den periode var 2000 TJ. De

overskydende 234 TJ har gasselselskaberne

i henhold til aftale

af 20. november 2009 overført til

perioden 2010 - 2012.

Naturgasselskaberne har således

ved udgangen af 2010 en

samlet overdækning på 374 TJ.

Figur 1 viser de realiserede

besparelser på de enkelte sektorer.

Den medtager ikke energibesparelser,

som fremkommer ved konverteringer

fra en energiart til en

Posterudstilling

E n e r g i b e s p a r e l s e r

anden. Den samlede besparelse,

som hidrører fra konvertering,

udgør 212 TJ, hvilket svarer til ca.

17 % af de realiserede besparelser i

2010. Det er af de indrapporterede

data ikke muligt se hvilke typer af

konverteringer, der er udført.

Figur 2 viser besparelserne fordelt

på de enkelte energiarter.

Præsentér dit projekt eller dit produkt på DGF’s årsmøde

17.-18. november 2011 på Hotel Nyborg Strand

Som en del af jubilæumsprogrammet på

årsmødet afholdes en posterudstilling, som

du inviteres til at deltage i.

Alle gasrelaterede emner kan præsenteres,

eksempelvis: Anvendelse, Biogas, CRM, Drift,

Eksplosionsgrænse, Fuelmix, Gaskvalitet, Hydrogen,

Ionisering, Jobtræning, Kontrolmanual,

Luftoverskud, Måling, Nøjagtighed, Offshore,

PI- diagram, QA, Returløb, Serviceinterval, Trykstød,

Uddannelse, Vvs, X-akse, Ydelsesprofil,

Z-faktor, Ædelgas, Øvelse, Årsmøde

Forslag til poster med oplysning om titel og

forfatter samt kort beskrivelse af indhold

(5 linjer) sendes til Jan K. Jensen, DGC på

jkj@dgc.dk senest fredag 16. september 2011.

Vejledning om udformning og opsætning kan

hentes på www.gasteknik.dk, hvor din poster

også får en plads efter årsmødet.

Deltagelse med poster er gratis, men kræver

tilstedeværelse under postersessionerne på

2x1 time.

Posterudvalg: Asger Myken, DONG Energy,

Carsten Cederqvist, Max Weishaupt, Carsten

Rudmose, HMN Naturgas, Jan K. Jensen, DGC

Læs mere på www.gasteknik.dk

Gasteknik nr. 2 • 2011

13


L N G / s k i b s f a r t

Kurs mod en renere skibsfart

Krav om lavere emission af svovlilte (SO x ), kvælstofilter (NO x ) og partikler (PM10),

samt mangel på svovlfattig fuel har gjort LNG til et attraktivt alternativ.

Stadigt strengere emissionskrav

har gjort luftkvaliteten i Europa

væsentligt bedre, men der er

stadig behov for yderligere indsats.

Alene i København vurderer

eksperter, at mindst 100 personer

årligt sendes for tidligt i graven

på grund af skibsfartens udledningen

af SO x , NO x og partikler.

Søfartens internationale samarbejdsorganisation,

IMO, vil

gerne bidrage, og har etableret

en række emissionskontrolarealer

(ECA). Østersøen, Nordsøen og

Den Engelske Kanal vil således

være omfattet af skrappe regler

for emissioner fra skibsfart fra 1.

januar 2015.

Flydende naturgas (LNG) er

mere miljø- og klimavenligt end

de konventionelle brændstoffer,

heavy/marine fuel oil (HFO/

MFO). For at gøre LNG til et

kommercielt tilgængeligt brændstof

kræves det imidlertid, at der

udvikles en infrastruktur, som

omfatter tankfaciliteter, regulativer,

branchestandarder mv.

Skibet vender

På verdensplan bruger skibsfarten

i omegnen af 350 mio. ton bunker

fuel om året.

Historisk har strenge miljøkrav

ikke været gældende i søfarten.

Som et resultat heraf er brændstofforbrug

og emissioner steget

støt for søfarten, mens industri

Figur 1. Tilladt svovlindhold i

brændsel globalt, i ECA området

samt hos skibe, der ligger ved kaj

i europæiske havne.

14 Gasteknik nr. 2 • 2011

Af Knud Boesgaard Sørensen og

Preben Birr-Pedersen, Energinet.dk

Flere norske færgerederier bruger allerede nu LNG. Foto: Fjord Line

og landtransport har formået at

reducere deres udledninger af

lokale forureningskilder.

Skibsfarten kan imidlertid se

frem mod en stadigt strammere

Svovlindhold, %

5

4

3

2

1

0

regulering af emissioner, og en

række nye krav i 2015 og 2016

giver rederierne behov for et markant

kursskifte.

IMO har indført SO x restrik-

Globalt

SOx ECA

EU i havne

2000 2005 2010 2015 2020 2025


tioner i Østersøen, Nordsøen og

Den Engelske Kanal, og strammere

restriktioner indføres gradvist.

Det samme gælder for emissioner

af NO x , hvor der indføres krav

til nybyggede skibe fra 2016.

Endeligt ser det også ud til, at

skibsfarten er på vej mod enten

en global CO 2 afgift eller et CO 2

kvotesystem.

Energibesparelser er ikke nok

Søfarten arbejder på at nedsætte

brændstofforbruget ved fx at indføre

nye energisystemer, skrogformer

og propeller, samt ved at

nedsætte hastigheden. Det giver

en forbedret brændstoføkonomi

og sænker emissionerne generelt,

men hvis skibsfarten skal leve op

til de nye skrappe krav til SO x -

emissioner er der generelt kun tre

muligheder:

1) Skift til lavsvovlholdigt olie,

2) Installer en røggasscrubber

3) Skift til LNG.

Marine Gas Oil (MGO) og Marine

Diesel Oil (MDO) kan købes

med svovlindhold under 0,1%.

Det kræver ikke de store ændringer

på skibene, men til gengæld

er udbuddet af lavsvovlholdigt

olie allerede begrænset, og en

stigende efterspørgsel vil have

meget store prismæssige konsekvenser,

måske 60-70 % stigning.

Oliebranchen vurderer, at det

vil blive en stor udfordring at

levere nok olie med lavt svovlindhold

i 2015.

Mangel på raffinaderikapacitet

Generelt er der allerede en stor ef-

terspørgsel i Europa – ikke mindst

i andre dele af transportsektoren.

En investering i udvidelse af produktionen

kræver en horisont på

5 til 10 år.

Udover spørgsmålet om tilgængelig

kapital til disse investeringer

vil myndighedernes godkendelse

af nødvendige ombygninger af

raffinaderierne også kunne blive

en begrænsende faktor for de

europæiske raffinaderiers mulighed

for at øge produktionen.

Der er således ikke udsigt til,

at der vil blive produceret store

mængder HFO med lavt svovlindhold.

Det har været brugt som

argument for at udskyde kravet

fra 2015 til 2020. Der har dog

ikke været politisk opbakning

til dette, EU vil ikke opfordre til

ændring af IMO-reglerne.

I stedet vil Kommissionen

sigte mod at kompensere tabet

for redere ved at se på alternative

brændstoffer såsom LNG, samt

infrastrukturinvesteringer, forsknings-

og innovationsinitiativer.

Spillerummet for offentlig støtte

er dog meget begrænset.

Svovlrensning på skibene

En scrubber kan rense svovlen ud

af røggassen ved hjælp af vand

eller kemikalier.

Rederier, der primært sejler

uden for emissionskontrolområder

forventer, at denne løsning

vil blive udbredt. Installation om

bord på eksisterende skibe kan

dog blive vanskelig på grund af

anlæggenes størrelse. Det kræver

en betydelig ændring af skibet, da

L N G / s k i b s f a r t

Figur 2. Emissioner af SO x , NO x , CO 2 og

partikler ved konventionel fuel oil og tre

alternativer. LNG har den bedste miljøperformance

i alle emissionskategorier

blandt de fire alternativer. Kilde: Lavet

på basis af Greener Shipping in the Batic

Sea, DNV, 2010.

det kræver tanke, rør, pumper og

vandbehandlingsanlæg.

NO x og CO 2

Der er to hovedveje at gå for

at reducere NO x -udledningen:

Installer SCR-anlæg 1 eller skift

til LNG. Der arbejdes også med

iblanding af vand i brændstoffet

og fugtiggørelse af indsugningsluften

til komprimering, såkaldte

våde teknologier.

For at nedbringe CO 2 -udledningen

kan skibene nedbringe

brændstofforbruget eller skifte til

biobrændsler eller LNG.

Er skibet først lagt om til LNG

er vejen åben for rigtigt store

CO 2 -reduktioner, hvis de sejler på

flydende biometan (LBG). Med

LNG følger også en gevinst i form

af næsten 100 procent reduktion

af PM10 partikelemission.

Der udestår dog stadig forskning

omkring mikropartikler.

Løsningen på ovennævnte

problemer ser ud til at ligge i fællesnævneren:

LNG.

Gassen kan gå af ballonen

For at være klar med LNG til

2015 skal der træffes nogle beslutning

meget snart. Ellers vælger

skibsfarten andre løsninger,

som vil spærre for øget anvendelse

af LNG.

Når rederne skal træffe de-

1) Selective Catalytic Reduction

(SCR)

> > >

Gasteknik nr. 2 • 2011

15


L N G / s k i b s f a r t

Figur 3. IEA og EIA 4 olie- og

gasprisprognoser.

Kilde: SUND Energy

_____________

4) Det amerikanske Energy Information

Administration (EIA) forventer kun svagt

stigende priser på Henry Hub (HH), der er

den ledende gasprisnotering i USA.

Kurs mod

en renere

skibsfart...

res valg, ser de på økonomi og

realiserbarhed. DNV 2 har regnet

sig frem til, at LNG er den økonomisk

bedste løsning 3 , men meget

afhænger af udviklingen i olie- og

gaspriserne.

De sidste par år er der sket en

afkobling af den stærke binding

mellem olie og gas. IEA har i

2010 hævet deres forventninger

til olieprisen i forhold til deres

prognose i 2008, samtidig med at

deres forventninger til gasprisen

er sænket. Forsyningssituationen

for gas er gået fra knaphed

til overflod. Ukonventionel gas

i USA har haft en kraftig påvirkning

på gaspriserne, og USA er

gået fra at importere LNG til i

januar i år at have re-eksporteret

to LNG tankere til Europa. SUND

Energy forventer, at de amerikanske

og europæiske LNG-priser

vil konvergere, og hvis der også

kommer gang i skifergas uden

for USA, vil gas yderligere øge sin

prisdiscount ifht. olie.

Norsk støtte til LNG-skibe

I Norge er man kommet i gang

bl.a. med støtte fra NO x -fonden,

som har givet støtte til 24 LNGskibsprojekter.

Det er startet i det små ved

at et par rederier og kystvagten

2) Det Norske Veritas (DNV) klassificerede

de første kystskibe, der kan sejle på LNG, i

2001. I 2012 kan det første skib til global

handel være omlagt til LNG, da DNV er

gået sammen med det tyske Reederei Stefan

Patjens om ombygning af et 5.000 TEU

container skib.

3) Se fx ”Greener Shipping in the Baltic

Sea”, DNV 2010.

16 Gasteknik nr. 2 • 2011

IEA expects growing discount to gas from oil…

$/bbl

140

120

100

80

60

40

20

0

Oil and gas price expectation by IEA in 2008 and 2010

Oil 2010 Oil 2008 EU gas 2010 EU gas 2008 HH 2010

2015 2020 2025 2030

har idriftsat nogle skibe på LNG,

men siden er det vokset. Der er

i dag 24 skibe i Norge, der sejler

på LNG, som bl.a. forsynes af

Gasnor, der har tre mindre LNG

produktionsanlæg. I Norge har

man også planer om at lave en

CO 2 -fond i 2013/2014, hvilket

kan sætte yderligere skub i udviklingen

af LNG til skibsfart.

Dansk rapport anbefaler LNG

I 2010 udgav Miljøstyrelsen ”Natural

gas for ship propulsion in

Denmark - Possibilities for using

LNG and CNG on ferry and cargo

routes”, som de fik lavet sammen

med Danmarks Rederiforening

og DONG Energy. Rapporten er

refereret i Gasteknik nr. 5 - 2010.

Her når man frem til, at det på

nuværende tidspunkt ser ud til,

at en fremtrædende løsning er

naturgas. Studiet skønner, at nærskibsfarten

har omkring 75 ruter

med 78 skibe tilknyttet, som samlet

anløber 14 havne.

Disse ruter står for op til 25 %

af det totale brændstofforbrug

for færge- og nærskibstrafikken.

En del af færgerne er velegnet til

hurtig overgang til naturgasdrift.

På Danmarkskortet næste side

er de ni største færgehavne og de

ni største industrihavne markeret,

og det fremgår, at der er naturgasnet

i mange af havnebyerne.

Danske miljøskibe på LNG?

Det er ikke kun på papir, at der

sker noget i Danmark.

Miljøministeriet er ved at skulle

udskifte en række ældre skibe

Data: IEA and EIA, 2010

til et par større og mere effektive

skibe til brug for miljøovervågning

i de danske farvande. De

undersøger derfor nu, om det vil

være muligt at købe LNG i Danmark

fra 2013 og fremover.

Fjord Line har bestilt to nye

færger, og arbejder med muligheden

for at kunne sejle på LNG.

De skal sejle mellem Hirtshals og

Bergen, Stavanger og Kristiansand,

og det er ideen, at de skal

kunne tanke LNG i Hirtshals.

Forberedelserne til LNG i Fjord

Line har fået støtte gennem et EU

TEN-T 5 projekt, som har to ben:

Fjord Lines pilotprojekt samt et

feasibility studie.

Næste skridt – EU TEN-T feasibility

studie for en LNG infrastruktur

For at alle relevante parter - rederier,

havne, gasselskaber, bunker

selskaber etc. kan træffe beslutninger

om investeringer på et

oplyst grundlag, er en stor gruppe

aktører med den danske søfartsstyrelse

i spidsen gået sammen

om et feasibility studie.

Projektet, der kommer til at

løbe frem til sommeren 2012,

skal lave en strategisk udredning

med anbefaling til, hvordan man

kan få rullet en LNG infrastruktur

ud i Østersøområdet. Studiet vil

se på hele værdikæden, og det er

”hønen og ægget” problem, der

skal løses.

For at rederne kan investere i

_________

5) Trans European Network - Transportation

(TEN-T) er et EU støtteprogram til infrastrukturprojekter

i transportsektoren.


MORS

Ll. Torup

gasteknologi til deres skibe, må

de have en rimelig forventning

om, at der er en LNG-infrastruktur

på plads de kan tanke fra.

Og før LNG-leverandørerne vil

investere i infrastruktur, skal de

være sikre på, at der er skibe, der

sejler på LNG.

Der kommer ingen momentum

i LNG til skibsfart før denne

infrastrukturudfordring er løst.

Grønt alternativ

Baggrunden for Søfartsstyrelsens

initiativ til TEN-T projektet er, at

de kommende regler for svovl vil

medføre et pres på nærskibsfartens

konkurrenceevne, og at søfarten

skal udvikles som et grønt

alternativ.

Det nuværende oliebaserede

brændselssystem er understøttet

af en effektiv infrastruktur, såvel

omkring den fysiske infrastruktur

af tankningsmuligheder, som

ALS

SAMSØ

LÆSØ

LANGELAND

Gastransmissions- og

fordelingsnet (stål)

LOLLAND

Gastransmissionsledning

Tilstødende gastransmissionssystem

DONG Energy fordelingsledning

HMN Vest fordelingsledning

Naturgas Fyn fordelingsledning

HMN Øst fordelingsledning

Færgehavn

Industrihavn

Færge og industrihavn

Stenlille

KØBENHAVN

Udenfor kortet

er også Rønne

MØN medtaget som

færgehavn

FALSTER

reguleringer og industristandarder

i forbindelse med opbevaring,

transport og brug af fuelolie.

Et tilsvarende system skal udvikles

for LNG.

Energinet.dk er gået ind i projektet

som partner for at undersøge

muligheden for at knytte

LNG sammen med naturgasnettet.

Energinet.dk vil således se på

meromkostningen ved også at

skulle investere i en fordamper

og en rørledning, holdt op mod

fordele som forsyningssikkerhed

og markedsfacilitering.

Hvor skal gassen komme fra?

Der er flere måder at få gassen

frem til skibene.

Gassen kan komme fra naturgassystemet

og blive kølet ned i

et køleanlæg ved havnen.

Den kan også sejles til med

små coastere fra Norge, hvor der

findes små køleanlæg, eller den

L N G / s k i b s f a r t

Figur 4. Danmarkskort med

gasnettet, de ti største danske

M/R eller MStation

færgehavne (grøn cirkel), samt de

M/R eller MStation med fjernbetjent L/V Station

otte største industrihavne (orange

L/V Station

cirkel).

L/V Station fjernbetjent

Gaslager Ll. Torup

Gaslager Stenlille (ikke ejet af Energinet.dk)

Gasbehandlingsanlæg (ikke ejet af Energinet.dk)

kan skibes ind fra store LNGfaciliteter

som Fluxys’ Zeebrugge

LNG. Endelig kan LNG også køres

i lastbiltankvogne. Det kan også

være en mulighed at kombinere

forsyningsmåderne.

Der vil være nogle havne, der

ikke har stort nok brændselsbe-

hov til en LNG bunker facilitet.

BORNHOLM

Hvis der kommer en LNG bunker

i en centralt placeret havn,

kan tankbiler køre LNG til andre

havne i nærheden, hvor mindre

skibe kan tanke.

De er med i projektet

Deltagere i ”LNG infrastructure

feasibility project” er

• Belgien (Flemish Ministry of

Mobility and Public Works),

• Danmark (Søfartsstyrelsen),

• Finland (Transport Safety

Agency),

• Norge (Ministry of Trade

and Industry),

• Sverige (Swedish Maritime

Administration),

• Nordisk Ministerråd,

• Energigas Sverige,

• Szczecin and Swinoujscie

Seaports Authority,

• Hirtshals Havn,

• Port of Zeebrugge,

• Fluxys LNG,

Gasnor,

Gasum,

Gasunie,

• Germanischer Lloyd,

• Energinet.dk,

• MAN Diesel og Turbo,

• Lauritzen Kosan og

• Fjord Line Danmark.

Gasteknik nr. 2 • 2011

17


B i o g a s

Billig metode til opgradering af biogas

Ultimo februar i år blev der på Hashøj Biogasanlæg ved Dalmose på

Vestsjælland fremstillet den første CO 2 -fri biogas (CO 2


nogle få resultater nu, og komme

tilbage med mere fyldige data i et

senere nr. af bladet.

CO 2 -indholdet blev målt med

et nykalibreret spektrofotometer

( X-am 7000 fra Dräger).

I den rå gas var indholdet 30

%, i den rensede gas blev målt

0,0 %, (detektionsgrænse 0,4 %)

og i den fraseparerede gas blev

målt til 100 %. Kalibreringen

blev umiddelbart efter tjekket

hos Dräger og holdt med 3 decimaler.

Den forbrugte energi blev målt

indirekte ved at måle mængden

af kondenseret damp. Regnes

den i kedlen afbrændte rå biogas

til 25.000 kJ/m 3 , og prisen til

2,5 kr./m 3 , har energiforbruget

andraget 28 øre/m 3 rå gas eller 39

øre/m 3 opgraderet biogas (modsvarende

11 % af energistrømmen).

Til at holde styr på procesforløbet

blev testet tre forskellige

måleprocedurer. Amin-koncentrationen

i væsken blev målt

titrimetrisk, og den absorberede

CO 2 volumetrisk. Herudover blev

vægtfylden målt med flydevægt.

Ammongas CO 2 -anlægget i Hashøj

med styring og dampgenerator i

det lille hus i forgrunden og de

blanke rensekolonner i baggrunden.

Alle tre procedurer gav klare

reproducerbare resultater og viste

sig dermed velegnede.

Konklusion

Som det ses, indikerer de foreløbige

resultater, at separering

af CO 2 fra biogas kan gøres til

en overkommelig omkostning

pr. m 3 , samtidig med, at anlægsomkostningerne

kan holdes

indenfor ½ til nogle få mil. kr.

for de anlægsstørrelser der findes

i Danmark.

Det er langt fra de uhyrlige priser,

man nogle gange ser nævnt.

Samtidig påvirkes det eksisterende

rørsystem meget lidt, idet

gassen kun mister ca.10 hPa ved

passage af anlægget.

I næste artikel vil vi kunne

referere til målinger foretaget af

DGC, også for metanrester i CO 2

strømmen og rest af svovlforbindelser

i gassen m.v.

Kontaktinformation

Anker Jacobsen er civilingeniør

og direktør for Ammongas A/S.

www.ammongas.dk

mail: aji@cool.dk

Tlf. 4363 6300

- forsyning i system

SonWin -

Komplet naturgasløsning

fra handel til slutafregning

CHARLOTTENLUND - KOLDING

TLF +45 3990 9191 - WWW.SONLINC.DK

B i o g a s / G a s h i s t o r i e

For 25 år siden

Pluk fra Gasteknik 2-85

Gasbranchens kvaltetsbevidsthed

På linie med naturgasselskabernes

store indsats for kvaliteten af deres

egne energifordelingssystemer må

samme kvalitetsbestræbelser sikres for

forbrugernes egne anlæg, hvad enten

det drejer sig om mindre villakedler

eller komplicerede industrianlæg.

Inden for det sidste år har det systematisk

været drøftet mellem myndighederne

og gasselskaberne, hvordan

kvaliteten af gasinstallationer yderligere

vil kunne forbedres.

Et af resultaterne af disse overvejelser

er DGP’s varslede krav til gasbranchens

leverandører om, at alle fabrikanter

og importører skal have et kvalitetsstyringssystem

som et naturligt supplement

til typegodkendelse og som

vilkår for at markedsføre gasudstyr i

Danmark. (Uddrag fra lederen)

Mobilt LPG/luftanlæg

Omkring årsskiftet 1984/85 indgik

HNG I/S og Hillerød Kommune aftale

om gasleverance til byens fjernvarmeværker.

I bestræbelserne på at nedbringe risikoen

for forsyningssvigt blev det aftalt,

at HNG I/S skulle lade fremstille mobile

LPG/luftanlæg, der med få timers

varsel kunne bringes i drift i Hillerød.

I maj måned 1985 blev der indgået

kontrakt med BP-gas om levering af

anlæggene, og der er nu foretaget en

fuldt tilfredsstillende prøvekørsel ved

fjernvarmeværket i Ullerød.

Anlægget er indbygget i en 20 fods

container og er dimensineret til at yde

mellem 100 og 2000 m 3 erstatningsgas

pr. time ved et tryk, der kan reguleres

mellem 0,1 og 3,6 bar.

AEGPL generalforsamling

European LPG Association holder i år

sin generalforsamling i København

22.-23. maj på Sheraton Hotel.

Efter generalforsamlingen bliver der

både torsdag og fredag sat en række

saglige spørgsmål til debat.

En middag med dans vil afslutte årsmødet

fredag aften.

Middagen holdes i festsalen i Christian

d. 4.’s Børsbygning

Gasteknik nr. 2 • 2011

19


G a s h i s t o r i e

100 år med kommunal bygas i Aalborg

Efter et langt tilløb overtog Aalborg Kommune den 1. januar 2011 det

privatejede gasværk, som gennem årene har undergået store ændringer.

Da det første gasværk i Kongeriget

blev etableret i Odense i

1853 var kontrakten om Aalborgs

gasforsyning mellem kommunen

og ”Det danske Gaskompagni i

London” allerede underskrevet.

Juleaften 1854 kunne Aalborgs

borgere første gang se det lysende

hvide skær fra de nye gaslygter

i byens gader og stræder. Formålet

med bygassen var først og

fremmest at oplyse byen. Først i

1860´erne og 70´erne begyndte

man at bruge gassen til husholdningsbrug.

Og først endnu senere

til motorbrændstof, industrielle

formål og opvarmning.

Fra privat til kommunalt gasværk

I takt med at udnyttelsen af bygassen

øges, opstår der et ønske

hos kommunerne om selv at

drive gasværkerne.

Imidlertid havde Gaskompagniet

skaffet sig eneret på at ”forsyne

og belyse Ålborg by med gas i en

tid af 25 år fra den tid at regne da

gasværket … skal være i fuld orden

til at forsyne byen med gas”.

Kontrakten indeholdt dog også

en passus om, at kommunen

efter 10 år kan ”medkøbe”, hvis

man selv ønsker at forsyne byen

med gas.

Alle forhandlinger strandede

dog, indtil Gaskompagniet i 1908

ønskede at udvide det nye gasværk

på Rørdalsvej. Her vedtog

byrådet at arbejde for en overtagelse

af gasværket 1. januar 1911.

Det skete dog først efter hjælp

fra den af Hof- og Stadsretten udnævnte

opmand og en afgørelse

20 Gasteknik nr. 2 • 2011

Af Andreas Bech Jensen

og Henrik Andersen,

Aalborg Forsyning, Gas

ved domstolen om et beløb på

50.000 kr.: Gasværket kan blive

kommunens for 1.280.000 kr.

Det socialdemokratiske flertal

på 10 af byrådets 19 valgte

medlemmer var nok til at sikre

overtagelsen af gasværket.

Et industrieventyr

Når der i dag er besøg på Gasforsyningen

overraskes de fleste

besøgende af, at bygasproduktionen

fra starten i 1854 og næsten

til kulgasproduktionens ophør i

1965 var et industrieventyr stort

set uden affald, men med masser

af biprodukter.

Mange af produkterne var godt

nok temmelig giftige og har siden

givet problemer, hvor de er blevet

efterladt. Blandt meget andet

kunne biprodukterne fra kulgasfremstillingen

bruges til kunstgødning,

ammoniak, briketter og

koks, imprægneringsmidler, mølkugler,

farve og lak, tryksværte,

sprøjte- og ukrudtsmidler.

Men det er især anvendelsen

af gasværkstjære, som har givet

eftertiden store udfordringer. Dels

blev tjæren efterladt på grunden,

når gasværkerne blev nedlagt,

dels var den grundigt spredt i

Kongeriget som bindemiddel i

grus og skærver på de dengang

ubefæstede vejarealer.

Således skulle man i 1911

anvende 2½ kg gasværkstjære pr.

kvadratmeter vej, ligesom Dansk

Ingeniørforenings norm fra 1923

foreskrev, at der skulle anvendes

mindst 25 % gasværkstjære i

asfaltbelægninger.

I Aalborg fortælles historier

om, at myremalmen, der blev

anvendt til at rense gassen, var

eftertragtet som belægning til

stier og veje i byens kolonihaveforeninger.

Angiveligt havde man

ikke problemer med ukrudt!

Bygas til opvarmning

Ligesom andre steder er bygassen

det rene eventyr i de første årtier

af 1900-tallet.

Ganske vist mærker man en

stigende konkurrence fra el. Men

el kan jo kun bruges til belysning

og komfurer og det kun hos husmødre,

der ikke ved bedre!

Reklamerne fra dengang taler

deres tydelige sprog om kvinderne

som målgruppen, når der skal

sælges gasforbrugende apparater.

Nej, el behøver man ikke tage

rigtigt alvorligt. Gas kan jo også

bruges til opvarmning af både vaske-

og badevand. Og ikke mindst

er gas til rumopvarmning meget

renere og nemmere at bruge end

de koksfyrede kakkelovne.

I 1960’erne går 20 % af salget

af bygas til rumopvarmning. I

midten af 70’erne – lige efter

oliekrisen – er andelen af salg til

varme helt oppe på 38 %.

Ligesom mange andre steder

oplever man fra slutningen af

1950’erne et stort pres fra den billige

olie til opvarmningsformål,

men en ihærdig og fremsynet

indsats fra den visionære gasværksdirektør

Kurt Nielsen gør,

at opvarmningsmarkedet bliver

på gas i Aalborg længere end så

mange andre steder.


Presset af olie og fjernvarme

Hovedparten af det koksbaserede

opvarmningsmarked kan dog

ikke fastholdes. Det bliver overtaget

af primært olie eller fjernvarme,

men også gas.

Først med fjernvarmens udbygning

begynder opvarmningsmarkedet

på gas at vige fra midten af

1970’erne. I 1967 bliver fjerngasledningen

til Hjørring indviet og

en aftale om levering af bygas

til Nørresundby, Brønderslev og

Hjørring underskrevet.

Nørresundby Gasværk bliver

fusioneret med Gasforsyningen i

1970, og forsyningen til Hjørring

ophører i 1989, hvor gasforsyningen

i Hjørring bliver nedlagt.

Drømmen om et østjysk produktionssamarbejde

når aldrig at

blive realiseret andre steder.

Fra kul til benzin

Kurt Nielsen er også manden,

der i tide gør opmærksom på, at

kulgas ikke er vejen frem.

I stedet for blot at acceptere

den uundgåelige lukning som

følge af et vigende salg i starten af

1960’erne går Kurt Nielsen efter

nye og bedre produktionsformer

(biprodukterne fra kulgasproduktionen

kan ikke længere afsættes

til fornuftige priser).

Specielt er han interesseret i

et såkaldt spaltgasanlæg, hvor

”letbenzin” spaltes til bygas. I

1963 er ”letbenzin” kendt som et

overskudsprodukt fra raffinaderierne,

som der bliver stadigt flere

af, også i Danmark.

Med et automatiseret spaltgasanlæg

er det muligt at reducere

arbejdsstyrken fra godt 100 mand

til kun 35. Da man samtidig kan

spare et par millioner på at renovere

det gamle gasværk, betyder

det, at investeringen på 5,4 millioner

kr. giver en besparelse på

5,4 øre/m 3 gas.

Spaltgasanlægget bliver indviet

den 25. november 1965 og kan

levere op til 96.000 m 3 /døgn.

Ramt af eksplosion

Glæden varer imidlertid kort. Allerede

10. januar 1966 eksploderer

det nye gasværk: Et overtryk i

en reaktor forplanter sig tilbage i

blæseanlægget i tavlesalen, da en

sikkerhedsventil ikke åbner.

Eksplosionen er ikke i sig selv

voldsom, men en væg og taget

falder ned over tavle og instrumenter.

For første gang i 112

år er det nødvendigt at standse

produktionen. Det er kold vinter,

og genopbygningen kommer til

at vare 3 uger. Byrådet beslutter

straks at hente hjælp fra civilforsvaret.

Hårdest ramt er de 700

familier med gasvarme: De må

klare sig igennem med elektriske

varmeovne eller i enkelte tilfælde

med en tankgasinstallation.

Ud over ridserne i Gasværkets

renommé betyder uheldet også,

at prisen for spaltgasanlægget stiger

til 7,3 millioner kr., og driften

giver underskud et par år.

… og fra benzin til naturgas

Desværre for gasværkerne bliver

naturgasforsyningen ikke tænkt

G a s h i s t o r i e

Kulgasværket i Aalborg set fra Signalbakken

i 1925. (Fra eget arkiv)

med de eksisterende bygasselskaber

som omdrejningspunkt.

Da den første naturgas kommer

i land i Danmark i 1984, er

de fleste gasværker allerede lukket

og resten er tæt på at blive det.

Aalborg er et af de få værker,

der overlever, og som derfor i dag

har realiseret drømmen om naturgas

i rørene. Men det var tæt

på at gå galt.

Et udvalgsarbejde er påbegyndt

i 1982 under ledelse af ingeniør

Andreas Bech Jensen. En redegørelse

fra udvalget er uden en

egentlig konklusion, men medfører,

at rådmand Henning Larsen

anbefaler byrådet:

• ”at udviklingen hidtil gør en

fortsættelse af leverancer fra

Aalborg Kommunes Gasforsyning

lidet sandsynlig efter 1990,

• at rådmanden … pålægges i

1986 at redegøre for den indtil

da skete udvikling. Det kan

derved sikres, at en eventuel

beslutning om nedlæggelse

kan bringes til udførelse med 4

års varsel”

Alt tegner således til en lukning

af gasværket i Aalborg i

1990.

Reddet af naturgas - og gæld

I 1986, da Gasforsyningen kan

fejre sit 75 års jubilæum, er der

således ikke meget at feste for.

Andreas Bech Jensen er nu konstitueret

som afdelingsingeniør

for den virksomhed, han selv

dømte til nedlæggelse i 1982.

> > >

Gasteknik nr. 2 • 2011

21


G a s h i s t o r i e

Aalborg Gasforsyning markerer

sig i sin glansperiode ved Fagenes

fest i Aalborg 1957.

100 år med

kommunal bygas

i Aalborg ...

Med sin ingeniørmæssige baggrund

og indsigt i Gasforsyningen

regnes han som et godt valg

til at afvikle gassen i Aalborg.

Men først skal han udarbejde

redegørelsen for gassens endeligt.

Mod forventning er naturgassen

nu på vej til Nordjylland.

Det får afgørende indflydelse på

byrådets beslutning, da den nye

redegørelse viser, at en lukning af

Gasforsyningen vil koste kommunen

dyrt. Især gælden til

kommunen på 35 millioner kr. og

pensionsforpligtelser på andre 5

millioner kr. vejer tungt.

Med en relativt beskeden investering

i et naturgas/luft-blandeanlæg

vil det være muligt at drive

Gasforsyningen videre, mens

gælden afvikles, og pensionerne

fortsat betales af gasforbrugerne -

ikke af byens øvrige skatteydere.

Byrådet vedtager derfor i 1987

at fortsætte driften og ombygge

forsyningen til en blanding af naturgas

og luft. I 1989 er ”Bygas2”

således en realitet i Aalborg.

Ballade om kundebutikken

I forbindelse med konverteringen

genåbner man kundebutikken,

der ellers blev lukket i 1981 med

udsigten til Gasforsyningens

afvikling. Butikken giver hurtigt

anledning til diskussion i byrådet,

oprør i hvidevarebranchen

og klager til såvel tilsynsråd som

forbrugerombudsmand:

Da hvidevarebutikkerne i byen

ikke er meget for at medvirke til

salg af nye gaskomfurer, klarer

Gasforsyningens butik også det.

22 Gasteknik nr. 2 • 2011

Gode og billige komfurer sælges i

butikken, og selvom forbrugerne

er tilfredse med servicen, mener

andre, at Gasforsyningen som

kommunal forsyningsvirksomhed

er blevet lidt for kreativ.

Efter aftale med tilsynsrådet

lukker butikken umiddelbart efter

konverteringen i 1989.

Verdens mindste naturgas-

distributionsselskab?

I 1995 er man færdig med at afdrage

gælden til kommunen.

Der bliver plads til nye aktiviteter:

En omfattende renovering

af ledningsnettet påbegyndes,

og Gasforsyningen begynder i

1996 at distribuere ren naturgas

i samarbejde med det daværende

Naturgas Midt-Nord. Da man

således er omfattet af ”Lov om

naturgasforsyning”, etableres

et særskilt regnskabsafsnit for

Har gassen en fremtid i Aalborg?

Ligesom andre gasselskaber

møder vi på naturgasmarkedet

hård konkurrence fra fjernvarmeprojekter.

På bygasnettet oplever vi

stadig større problemer med at

finde andre apparater end komfurer,

der er godkendt og kan

anvendes til bygas. På det politiske

plan krakelerer samarbejdet

om en velsmurt Forsyningsforvaltning

efter vandreformens

selskabsdannelser og frasalg af

kommunens elforsyning.

Tror vi på en fremtid for Gasforsyningen

i Aalborg?

henholdsvis naturgasdistribution

og forsyningspligtsalg. Samtidig

opnås dispensation fra lovens

krav om selskabsdannelse.

I maj 2008 medfører liberaliseringen

af gasmarkedet i Europa,

at Gasforsyningen er nødt til tage

endnu et skridt. Med optagelse i

Energinet.dk’s aktørregister realiserer

man den gamle gasværksdirektør

Kurt Nielsens drøm om, at

gasværket skal spille en rolle på

naturgasmarkedet.

Det bliver nok aldrig en stor

rolle: Med 55 målere i nettet er

Gasforsyningen givetvis et af verdens

mindste naturgasselskaber!

Kilder: ”Ren gas - Bygassens historie

i Aalborg 1854 - 2004”, Hanne

Thomsen, Gasmuseets Forlag 2004

Gasforsyningens arkiver, samt tidligere

og nuværende medarbejderes

hukommelse.

Med næsten alle odds imod

burde svaret være givet. Men

vi har overlevet ”olie-revolutionen”

i 1960’erne, fjernvarmens

udbygning fra 1970’erne,

forbedret elforsyning og mange

tekniske udfordringer.

I dag er vi en lille, gældfri

og rimelig ”trimmet” virksomhed

med et godt personale, et

fornuftigt bygasproduktionsanlæg

og et ledningsnet, der er

gennemrenoveret inden for de

næste 10 år.

Så vi er klar til de kommende

100 års udfordringer!


Øget forbrug af VE og naturgas i 2010

På grund af det kolde vejr steg

Danmarks faktiske energiforbrug

i 2010 med 3,4 % til 836 PJ, fremgår

det af Energistyrelsens foreløbige

energistatistik.

Forbruget af vedvarende energi

steg i 2010 med næsten 20 PJ svarende

til 14,0 %, mens forbruget

af naturgas steg 11,9 %.

Forbruget af olie var uændret,

og forbruget af kul faldt 4,0 %.

De største bidrag til stigningen

i forbruget af vedvarende energi

(VE) kom fra biomasse og vindkraft

med henholdsvis 14,8 PJ og

3,9 PJ, fremgår det af Energistyrelsens

foreløbige energistatistik

for 2010.

Udviklingen i energiforbruget

skal ses på baggrund af, at vejret

i 2010 var markant koldere end

året før, og at den økonomiske

aktivitet målt ved bruttonationalproduktet

(BNP) voksede 2,1 %

fra 2009 til 2010.

Korrigeret for klimaudsving og

udenrigshandel med el var bruttoenergiforbruget

i 2010 809 PJ.

Det er 0,6 % mindre end året før

og 1,3 % mindre end i 1990.

VE-andel snart 20 %

Vedvarende energis andel af det

korrigerede bruttoenergiforbrug

voksede dermed fra 17,5 % i 2009

til 19,3 % i 2010.

Det er ikke muligt på nuværende

tidspunkt at opgøre andelen

af vedvarende energi i forhold til

det endelige energiforbrug, således

som EU opgør andelen. Disse

oplysninger medtages i den endelige

energistatistik til efteråret.

I 2009 var VE-andelen opgjort

efter EU’s beregningsmåde 19,7

%, og har i de senere år været ca.

2 procentpoint højere end i den

nationale opgørelse.

Det korrigerede energiforbrug

faldt i 2010, selv om BNP voksede.

Energiintensiteten i den

danske økonomi er derfor fortsat

faldende. Det korrigerede bruttoenergiforbrug

er fra 1990 til 2010

faldet 1,3 % I samme periode er

BNP vokset 38,2 %. Dermed krævede

hver BNP-enhed i 2010 29

% mindre energi end i 1990.

Øget CO 2 -udledning

Den faktiske udledning af CO 2 fra

energiforbrug steg i 2010 0,4 %.

Korrigeret for udenrigshandel

med el og klimaudsving faldt

CO 2 -udledningen i 2010 4,6 %.

Siden 1990 er den korrigerede

CO 2 -udledning fra energiforbrug

faldet 22,9 %.

Den foreløbige energistatistik

indeholder et estimat over

udviklingen i Danmarks samlede

udledning af drivhusgasser fra

2009 til 2010. De faktiske udledninger

af drivhusgasser er i 2010

estimeret til 61,2 mio. ton CO 2 -

ækvivalent mod 61,0 mio. ton

Gasforbruget i EU steg 7,2 % i 2010

Foreløbige tal fra Eurogas viser, at

det totale gasforbrug i EU-27 landene

og Schweiz i 2010 steg med

7,2 %, svarende til et forbrug på

522 mia. Nm 3 , oplyser Eurogas.

Stigningen skal ses på baggrund

af, at forbruget i 2009 var

det laveste siden 2002 og skyldes

en kombination af koldere vejr

og økonomisk vækst (1,8 %) med

øget industriproduktion.

Stigende elforbrug, kombineret

med skift til naturgas fra andre

brændsler til elproduktion var

også medvirkende til den øgede

efterspørgsel.

Antallet af gasforbrugere i

Europa steg i 2010 med ca. 1 %

til i alt 115,4 mio.

EU-landenes egenproduktion

af naturgas faldt med 4 % til 176

mia. Nm 3 (1904 TWh), men udgjorde

dog stadig en andel på 34

% af det samlede forbrug.

Rusland leverede 23 %, Norge

19 %, Algier 10 % og Quatar 6

% af det samlede forbrug. De to

sidstnævnte spiller en stigende

rolle som leverandører af LNG.

Storbritannien var Europas

største gasforbruger med 99,8

mia. Nm 3 . De øvrige brugte:

E n e r g i s t a t i s t i k

CO 2 -ækvivalent i 2009, svarende

til en stigning på 0,3 %. Korrigeret

for klimaudsving og udenrigshandel

er udledningerne i 2010

faldet 3,7 %.

I forhold til basisåret (1990/95)

er de faktiske og de korrigerede

udledninger af drivhusgasser

faldet henholdsvis 11,7 % og

23,5 %.

Energiproduktionen faldt 2,9 %

Den samlede danske produktion

af primær energi faldt 2,9 % i

2010 til 979 PJ.

Produktionen af råolie og

naturgas faldt henholdsvis 5,9 %

og 3,0 %. Produktionen af vedvarende

energi voksede i 2010 med

10,9 %.

Selvforsyningsgraden i 2010

var 121 %. Det betyder, at den

danske energiproduktion i 2010

var 21 % højere end det danske

energiforbrug. I 2009 var selvforsyningsgraden

124 %.

Der har gennem 2010 været

store variationer i råolieprisen.

Den gennemsnitlige Nord Poolpris

på elektricitet i Danmark var

i 2010 38,6 øre/kWh, hvilket er

mere end en tredjedel højere end

prisen i 2009.

Overskuddet på handelsbalancen

ved handelen med energi

var i 2010 14,7 mia. kr. mod 13,2

mia. kr. i 2009. Stigningen på 11

% skyldes højere energipriser.

Tyskland 87 mia. Nm 3

Italien 81,1 mia. Nm 3

Frankrig 50,7 mia. Nm 3

Holland 46,8 mia. Nm 3

Frankrig 42,5 mia. Nm 3

Spanien 37 mia. Nm 3

Belgien 19,9 mia. Nm 3

Polen 15,5 mia. Nm 3

Rumænien 13,6 mia. Nm 3

Ungarn 11,6 mia. Nm 3

Østrig 9,4 mia. Nm 3

Tjekkiet 8,8 mia. Nm 3

Irland 5,6 mia. Nm 3

Slovakiet 5,6 mia. Nm 3

Portugal 4,9 mia. Nm 3

Finland 4,6 mia. Nm 3

Gasteknik nr. 2 • 2011

23


G a s m a r k e d

Følgerne af EU’s 3. liberaliseringspakke

Begrænsede konsekvenser i Danmark. Muligt for gasforbrugere at skifte

leverandør inden for 3 uger.

Europaparlamentet og Rådet

vedtog i slutningen af juni 2009

den 3. liberaliseringspakke for

el- og gassektorerne. Den samlede

pakke består af 2 direktiver og 3

forordninger.

For gassektoren består liberaliseringspakken

af:

• Direktiv om fælles regler for

det indre marked for naturgas

• Forordning om betingelserne

for adgang til naturgastransmissionsnet

• Forordning om oprettelse af et

agentur for samarbejde mellem

energireguleringsmyndigheder

Hovedelementerne i 3. liberaliseringspakke

er:

• Standarder for forbrugerbeskyttelse

og gasselskabernes public

service forpligtelser

• Etablering af uafhængige transmissionssystemoperatører

• Uafhængige regulatorer med

øgede beføjelser

• Værktøjer til harmonisering

af markedsregler og drift af

gasledninger

Ændring af naturgasloven

Direktivet skal udmøntes i de

enkelte medlemslande og være i

kraft senest 3. marts 2011.

24 Gasteknik nr. 2 • 2011

Af Nils Capion,

HMN Naturgas I/S

Udmøntningen af gasdirektivet

er i Danmark sket dels med Folketingets

vedtagelse den 3. marts

2011 af en ændring af naturgasforsyningsloven,

og dels ved

ikrafttræden den 3. marts 2011 af

Energistyrelsens ”Bekendtgørelse

om forbrugerbeskyttelse i medfør

af naturgasforsyningsloven”.

De to forordninger har direkte

retsvirkning i de enkelte medlemslande.

Danmark på forkant

Danmark er på forkant med gennemførelse

af EU’s bestemmelser

om et åbent og konkurrencepræget

gasmarked.

Eksempelvis har EU Kommissionen

rejst i alt 60 sager

mod et flertal af medlemslande

for manglende eller ukorrekt

implementering af 2. liberaliseringspakke

fra 2003. Kun en lille

håndfuld medlemslande, herunder

Danmark, er gået fri.

Også med hensyn til implementering

af 3. liberaliseringspakke

ligger Danmark i førerfeltet.

Danmark er et af de få lande,

som rettidigt har fået den lovgivning

på plads, som implementerer

det nye gasdirektiv.

Gasalarmer - til ethvert behov og budget!

www.gasdetect.dk - tlf. 42 42 50 70

Begrænsede konsekvenser

Umiddelbart har 3. liberaliseringspakke

på gassiden meget få

konsekvenser i Danmark.

Blandt andet fordi der med

etableringen af Energinet.dk allerede

er foretaget en fuldstændig

adskillelse mellem transmissions-

og produktions/forsyningsaktiviteter,

og fordi der i Danmark

allerede eksisterer en uafhængig

regulator (Energitilsynet).

Én konsekvens af 3. liberaliseringspakke

er, at det skal være

muligt for en gasforbruger at

skifte leverandør på ethvert tidspunkt

inden for 3 uger.

Siden åbningen af det danske

gasmarked den 1. januar 2004

har det været muligt at skifte leverandør

hver den 1. i en måned

med et varsel på 1 – 2 måneder.

Ændringen lyder umiddelbart

ikke af meget, men den vil nødvendiggøre

basale omlægninger af

både distributionsselskabernes og

gasleverandørernes it-systemer.

Arbejdet med at tilpasse leverandørskiftereglerne

og specificere

krav til it-systemerne er i fuld

gang, og der sigtes mod idrifttagning

medio februar 2012.


Længere varsel for nye vilkår

En anden konsekvens er, at gasselskaberne

kun kan gennemføre

ændringer til ugunst for gasforbrugerne

med et forudgående

varsel på mindst 3 måneder.

Det gælder ved ændringer i

betingelser, indførelse af nye

gebyrer samt ved forhøjelse af

tariffer og gebyrer med mere

end 10 %.

Energitilsynets beføjelser er

blevet udvidet til bl.a. også at

omfatte en bred overvågning af

gasmarked og markedsprocesser

til sikring af et velfungerende

konkurrencebaseret gasmarked,

samarbejde med andre landes

regulerende myndigheder og

deltagelse i et nyoprettet agentur

for samarbejde mellem

energireguleringsmyndigheder i

EU (ACER).

Endvidere har Energitilsynet

fået beføjelser til at sikre

overholdelse og gennemførelse

af relevante juridisk bindende

afgørelser fra ACER og Europa-

Kommissionen.

3. liberaliseringspakke forpligter

endvidere transmissionsselskaberne

til at samarbejde

bl.a. om fællestekniske regler for

etablering og drift af ledningsnet

samt fælles markedsregler

med henblik på at understøtte

udveksling af og handel med gas

på tværs af landegrænserne i EU.

Som konsekvens af liberaliseringspakken

er etableret European

Network of Transmission

System Operators - Gas (ENTSO-

G), som Energinet.dk deltager i.

G a s m a r k e d / b r a n c h e n y t

1700 gaskedler blev ikke registreret

Antallet af ikke-registrerede

kedler er steget i væsentlig grad

i forhold til de foregående år,

fremgår det af en opgørelse fra

Dansk Energi Brancheforening.

Selv om der kan komme efterjusteringer

af antallet af registrerede

gaskedler på måske op til

+500, vil der være mere end dobbelt

så mange ikke-registrerede

kedler som i 2008 og 2009.

Billedet ændrer sig ikke, hvis der

sammenholdes med udviklingen

i antallet af kedeludskiftninger,

hvor det vurderes, at de manglende

registreringer forekommer.

Solgte og registrerede, installerede gaskedler 2010

Solgte/registrerede kedler 2010 2009 2008

Solgte 21.000 24.500 29.000

Registrerede i alt 19.300 24.200 28.500

Afvigelse 1.700 300 500

Afvigelse % 8 % 1 % 2 %

Registrerede udskiftninger 15.900 18.200 15.700

Opgørelsen dækker 98 % af kedelmarkedet. DEBRA, februar 2011

18 % færre installerede, registrerede gaskedler

Som det kan ses, er antallet af registrerede kedler faldet med knap

3.500 i forhold til samme periode i 2009. Nyinstallationer er faldet

med ca. 2.200, og udskiftninger med ca. 2.300. Hele faldet i registrerede

udskiftninger er stort set sket i 2. halvår!

Antal registrerede, installerede gaskedler under 135 kW

Hele

landet

Traditionelle

Kondenserende

Samlet

antal

Heraf

nye

Teknikumingeniør Niels L. Kristensen kan 17. marts fejre

25-års jubilæum hos Balslev. Her har han arbejdet med mange

forskellige projekter og opnået stor ekspertise inden for

nærføringsberegninger samt korrosionsbeskyttelse af bl.a.

rørledninger til naturgas og tanke.

Jubilæet fejres med en reception onsdag den 6. april kl. 15.00

på Balslevs hovedkontor, Produktionsvej 2, 2600 Glostrup

Balslev Rådgivende Ingeniører A/S · 7217 7217 · www.balslev.dk

Heraf

udskiftet

2010 100 19.600 19.700 3.800 15.900

2009 100 24.100 24.200 6.000 16.200

Kilde: Dansk Energi Brancheforening

Gasteknik nr. 2 • 2011

25


B r a n c h e n y t

Energibranchen mødes i Odense

165 udstillere klar til VVS´11 i dagene 13.-15. april i Odense Congress

Center, hvor der ventes mere end 8000 besøgende.

Dansk Energi Brancheforening,

DEBRA og VELTEK (el- og vvsbranchens

leverandørforening)

er blandt samarbejdspartnerne,

når store dele af energibranchen

mødes til vvs-messen i Odense

Congress Center 13.-15. april.

Her ventes mere end 8000

fagfolk at besøge de 165 virksomheder

og organisationer, der

foreløbigt har tilmeldt sig som

udstillere på messen.

Vvs-messen i Odense foregår

hvert andet år og er branchens

eget arrangement - målrettet og

fagligt.

Ud over udstillerne byder messen

på en række faglige indslag

på Energiens Torv, hvor besøgende

alle tre dage i tidsrummet

10-15 kan høre indlæg fra nogle

af udstillerne på messen.

26 Gasteknik nr. 2 • 2011

Af Jens Utoft, Gasteknik

Fremtidssikret

STRÅLE-

VARME

- på gas eller vand

VVS’11 Odense

HAL C Stand 3950

• Kvalitetspaneler

• Overholder UNI EN 14037

• Energibesparelse op til 40%

• Høj komfort - ensartet temperatur

• Loftshøjde 3-25 m

• Vejledning af eksperter

• Lagerførende

• Ring for tilbud nu!

VEST 7568 8033 ØST 4585 3611

Fra gasbranchen er der således

indlæg fra:

• Michael Strøm, Kierulff, om

aftrækssystemer

• Niels Peter Skov, Vølund, om

energibesparende produkter

• Allan Mikkelsen og Jan Svendsen,

Viessmann, om fremtidens

energiformer

• Stig Hansen, BAXI, om kaskadeløsninger

med gaskedler

• Nils Lygaard, TekniQ, om autorisationer

eller certificeringer.

Udstillere fra gasbranchen

Ud over de allerede nævnte

deltager følgende virksomheder

med relation til gasbranchen som

udstillere:

Beretta v/F.O. Holding A/S

Buhl & Bønsøe A/S

BS Specialslanger

Danfoss A/S

DONG Energy

Elma-instruments A/S

Gastech Energi A/S

Grameta A/S

Grundfos DK A/S

Helge Frandsen A/S

HNG Midt-Nord Salg A/S

Kamstrup A/S

Max Weishaupt A/S

Milton A/S

NGF Gazelle A/S

Robert Bosch A/S Thermotechnology

Uponor VVS

Vaillant A/S

Wilo Danmark A/S

Klima er fremtidens udfordring

Ude-og indeklima bliver ifølge

VELTEK vigtige fokuspunkter for

vvs-branchen i de kommende år.

Vejret kan ingen styre og derfor

ligger udfordringer på dette

område i at tilpasse sig de klimaændringer,

der vil ske.

Indeklimaet derimod er noget

lettere at kontrollere, og der er

klare gevinster ved at investere i

styring og regulering af varme og

ventilation, lyder opfordringen.

”Dels ligger der et kæmpe

energibesparelsespotentiale på

området, og dels er der en række

sundhedsmæssige fordele ved at

sikre indeklimaet”, siger VELTEKs

direktør Villy Goldby som optakt

til messen.

”Man sparer penge, fordi energiforbruget

afstemmes behovet,

man undgår spild af energi og

bidrager til at indfri de mål, der

er sat i energispareplanen, ,” siger

Willy Goldby.


Primagaz satser på gasvarmepumper

I områderne uden for de centrale

fjernvarme- og naturgasforsyningsnet

er der ikke meget at

vælge imellem, når det gælder

klimavenlig varmeforsyning.

Men energieksperter fra yderområderne

er nu inviteret til

en række seminarer, der sætter

fokus på nye teknologier, der kan

komme deres områder til gavn.

Det gælder bl.a. gasvarmepumpen,

som udleder mindre CO 2 og

er billigere i drift end de eldrevne

varmepumper. Den kan både

anvendes med naturgas og med

F-gas, og det er baggrunden for et

fremstød fra Primagaz.

”Energieksperterne undrer sig

faktisk over, at de slet ikke har

hørt om de her teknologier før”,

fortæller Kenneth Krogh, administrerende

direktør i Primagaz A/S,

som står bag seminarerne.

”Især fordi vi jo lige nu har

brug for så mange indspark til

klima- og energidebatten som

muligt. Vi skal have en energifor-

Tema: Gas i fortid og fremtid

Et spændende program

er ved at være på plads.

Vi kigger tilbage på naturgassens

start i Danmark

og fremad på de energipolitiske

visioner og på

fremtidens energimix.

Mere om årsmødet på www.gasteknik.dk

syning med stor diversitet for at

sikre forsyningssikkerheden. Gasvarmepumpen

er ikke relevant

for alle. Men dens imponerende

energieffektivitet gør den til et

vigtigt alternativ for nogle – især

i Udkantsdanmark. Og det er

det jo vigtigt, at eksperterne har

kendskab til.”

Gasvarmepumpen udleder 14

% mindre CO 2 end den eldrevne

varmepumpe, bl.a. fordi dens

energieffektivitet er 145 %, selv

ned til minus 7 grader.

Også velegnet til VE-gas

Efterhånden som Danmarks

energiforsyning i stigende grad

baseres på vindkraft, vil de

eldrevne varmepumper udlede

mindre CO 2 – også endnu mindre

end de gasdrevne varmepumper.

Men den langsigtede strategi er

faktisk, at også gasvarmepumpen

skal baseres på vedvarende energi

- fx i form af biogas. Det sker for

at undgå, at danskerne investerer

Jubilæumsårsmøde

i Dansk Gas Forening

B r a n c h e n y t

17. - 18. nov. 2011 på Hotel Nyborg Strand

Mød bl.a.:

i en teknologi, som på længere

sigt bliver uaktuel.

Gasvarmepumpen bruges allerede

flittigt rundt om i Europa.

I Danmark er teknologien så ny,

at det foreløbig er kun er større

bygninger – offentlige institutioner,

små og store virksomheder,

etagebyggeri – der har gavn af

gasvarmepumpen. Den mindre

pumpe til private husholdninger

kan tilbydes i løbet af et års tid.

En gasvarmepumpe bygger

på absorptionsprincippet. Den

kondenserende kedel driver

absorptionsprocessen. Selve varmepumpekredsløbet

er lukket og

drives på en blanding af vand og

ammoniak.

Gasvarmepumpen har gode

virkningsgrader og ventes ifølge

DGC i den kommende ecodesignmærkning

at få en energimærkning,

svarende til A+++, hvor

gaskedler maksimalt kan opnå en

mærkning, svarende til A.

• Lykke Friis, klima- og energiminister

• Connie Hedegaard, Commissioner for

Climate, European Commission

• Anders Eldrup, adm. direktør, DONG Energy

• Peder Ø. Andreasen, adm. direktør, Energinet.dk

• Dr. Abdul Rahim Hashim, President,

International Gas Union

• Hanne Thomsen, museumsleder, Gasmuseet

• Jakob Thomasen, CEO, Maersk Oil

• Mogens Rüdiger, lektor, Aalborg Universitet

• Poul Nielson, Danmarks første

energiminister (1979-82)

• Knud Enggaard, tidligere energiminister (1982-86)

• Klaus Hækkerup, MF, form. for HNG (1979-88)

Gasteknik nr. 2 • 2011

27


B r a n c h e n y t

Energitilsynet selvstændigt

Folketingets vedtagelse af den 3. liberaliseringspakke

indebærer, at Energitilsynets

sekretariat bliver udskilt fra Konkurrence-

og Forbrugerstyrelsen og etableres

som en selvstændig institution, og at

tilsynet får en række nye opgaver.

Baggrunden er, at Kommissionen har

ønsket at sikre regulatorernes uafhængighed

af alle økonomiske, forvaltningsmæssige

og politiske interesser.

Loven giver Energitilsynet en række nye

opgaver fremover. Det drejer sig bl.a. om

overvågning af en gros- og detailmarkederne

for el og gas. Overvågningen skal

bl.a. omfatte priser, gennemsigtighed,

grad af liberalisering, konkurrence, leverandørskift

m.m., samt certificeringen af

transmissionsselskaber og Energinet.dk.

Tips til indregulering af gaskedler

Mange af de kedler, som nu er i drift hos

den enkelte forbruger, er indreguleret til

den danske gas fra Nordsøen. Hvis gaskedlerne

ikke indstilles til fabriksindstillingen,

og indreguleringen ikke er

præcis, kan der opstå problemer med støj

og/eller CO, når gaskvaliteten varierer fra

den ene ende af det godkendte område

til den anden ende. Dette stiller ikke kun

krav om en præcis indregulering, men

også krav til skorstenens og aftrækkets

tæthed, således at den enkelte forbruger

ikke udsættes for CO.

Dansk Gasteknisk Center har derfor udarbejdet

en række vejledninger og links

med værktøjer til korrekt indregulering.

Informationerne kan findes på hjemmesiden

http://www.dgc.dk/tekniker/

gaskval_indreg.htm.

Brintbiler fra Sydkorea til Norden

Hyundai • Kia Motors og brintorganisationer

fra Danmark, Norge, Sverige og

Island har underskrevet en hensigtserklæring

om markedsudrulning af brintbiler.

Med erklæringen ønsker Hyundai • Kia at

positionere sig som en ledende producent

af brintbiler til det globale marked.

For de nordiske lande styrker erklæringen

landenes position som en af de

første regioner i verden, hvor brintbiler

introduceres på markedet. Den svenske

ambassadør og en repræsentant fra det

Sydkoreanske Ministerium for Viden &

Økonomi var medunderskrivere af hensigtserklæringen

ved en fælles ceremoni

på den Svenske Ambassade i Seoul.

28 Gasteknik nr. 2 • 2011

Dansk offshorefremstød i Norge

15 danske leverandører til olie-

gasindustrien og havvindmølleindustrien

har sammen med

videncentret Offshore Center

Danmark besøgt udvalgte norske

offshoreselskaber med henblik på

at øge samarbejdet.

”Det har været et meget vellykket

fremstød, og flere af de

15 deltagende virksomheder

vil indgå konkrete aftaler med

henblik på samarbejde, konstaterer

direktør Peter Blach, Offshore

Center Danmark i Esbjerg.

”Den norske offshoresektor er i

vækst, og der er et stort behov for

nye leverandører, som kan leve

op til de norske krav om kvalitet

og leveringssikkerhed. Med de

stigende oliepriser er der blandt

andet voksende efterspørgsel

efter virksomheder, som kan gøre

olieindvindingen mere effektiv,

eksempelvis ved udnyttelse af

marginale felter, og her gør danske

leverandører sig gældende

som nogle af verdens førende,

forklarer Peter Blach.

Besøget i Norge fandt sted

13.-15. marts, og i samarbejde

med Greater Stavanger Business

Forum var der arrangeret en

række virksomhedsbesøg, blandt

andet hos det statsejede norske

olieselskab Statoil og selskabet

ConocoPhilips, der opererer både

i den norske og danske del af

Nordsøen. Virksomheder som

DONG Energy, Mærsk Drilling

og SubC Partner havde lejlighed

til at møde repræsentanter fra

selskaberne, og besøgene har givet

flere konkrete aftaler om nye

møder og samarbejde.

”Inden for vores felt med design

og fremstilling af pakninger

er der i dag kun en leverandør i

Norge, og det vil være til gavn

for alle at have flere leverandører

på markedet. Det vil give nogle

mere konkurrencedygtige priser,

og vi fik da også nogle konkrete

aftaler om at fortsætte dialogen

fra besøget med nogle af de norske

samarbejdspartnere, forklarer

direktør Søren Helmer Nilsen,

Betech Seals, som var blandt de

15 deltagende virksomheder.

Offshore Center Danmarks 225

medlemmer har været med til

at udpege fem særligt attraktive

eksportmarkeder, hvoraf Norge

sammen med Grønland udgør

de nære markeder. Fremstødet i

Norge blev gennemført i samarbejde

med danske Netmatch.

Hjælp til at vælge den bedste kedel

Forbrugere og installatører har

fået et nyt værktøj til at vælge

den mest økonomiske og energibesparende

kedel ved udskiftning

eller ved nyanskaffelse.

Www.boilerinfo.eu giver gratis

information, rådgivning og beregning

på foreløbigt fem sprog.

Energi til opvarmning og

varmt vand udgør ca. 25 % af det

samlede energiforbrug i EU.

Information om kedler, og

hvor effektivt de fungerer i den

aktuelle varmeinstallation, er derfor

vigtig for energibesparelser.

Et større EU-støttet projekt,

Boiler Information System on

Efficiency (BISON) har haft til

formål at opbygge et internetbaseret

informationssystem, som

beregner den reelle effektivitet af

en kedel installeret i et specifikt

varmesystem og dermed muliggøre

et optimalt valg af kedel.

Beregningsværktøjerne BOIL-

SIM og GASPRO (som DGC har

været med til at udvikle) har også

til formål at rådgive om valg af

kedel. Men hvor BOILSIM og

GASPRO er brugerbetalte fagspecifikke

programmer, anvendt

primært af installatører, er det

nye værktøj et gratis online fælleseuropæisk

system med udvidede

funktioner, der henvender

sig bredt og foreløbig tilbydes på

dansk, engelsk, spansk, portugisisk

og græsk. Både forbrugere,

installatører og rådgivere kan få

hjælp til at vælge den bedst egnede

kedel til en ny installation

eller i en udskiftningssituation.


Farvel-reception - Der var trængsel i det såkaldte Galleri i kælderen hos

DONG Energy på Nesa Allé i Gentofte, da selskabet den 1. marts tog afsked

senior manager Ole Sundman efter næsten 25 års ansættelse. Folk fra store dele

af gasbranchen kom for at takke ham for en glorværdig indsats som gasteknisk

orakel - ikke kun i DONG, men i hele branchen. Det har tidligere indbragt ham

Gasprisen fra Dansk Gas Forening. Fremover vil Ole Sundman hellige sig udvalgte

opgaver for branchen på konsulentbasis. Det modtager han her gode råd om fra

tidligere DONG-direktør Peter Skak-Iversen.

DONG firdoblede resultatet i 2010

DONG Energy’s overskud efter

skat blev i 2010 firdoblet til 4,5

mia. kr. Overskuddet før afskrivninger

steg knap 60 % til 14,1

mia. kr.

Årsagen til fremgangen er de

højere priser på energi, højere elproduktion

og gassalg. Samtidig

havde selskabet lavere kapacitetsomkostninger.

I år regner selskabet

med et overskud før afskrivninger

på niveau med 2010.

”En væsentlig del af forklaringen

er, at vi i DONG har

omstillet forretningen fra gammel

kulbaseret økonomi til grøn

elproduktion fra vindmøller.

Hertil kommer, at produktion af

olie og naturgas fylder mere hos

DONG” sagde Anders Eldrup ved

præsentationen af regnskabet.

Olie- og gasaktiviteter udgjorde

14,1 mia. kr. af den samlede

omsætning og bidrog med 5 mia.

kr. af det samlede driftsresultat.

Gasproduktionen udgjorde

15,4 mio. boe, hvoraf 21 % kom

fra de danske felter i Nordsøen -

resten fra de norske felter. Alene

Ormen Lange bidrog med 60 %.

Gassalget, inkl. salg til egne

kraftværker, steg med 16 % til

118,5 TWh. Det skete til lidt

lavere priser end i 2009, hvor

nogle kontrakter var indgået før

finanskrisen.

For 2011 ventes gasprisen at

stige til i gennemsnit 24 Euro/

MWh fra de 17 MWh, der blev

opnået i 2010.

Ved udgangen af 2010 havde

DONG Energy i alt 73 licenser i

Nordeuropa, hvoraf 13 er produktionslicenser,

11 er under udbygning,

mens 49 er efterforsknings-

og vurderingslicenser.

DONG Energy er operatør på

10 af sine 14 licencer i Danmark,

7 i Norge, 8 i Storbritannien og 1

i Grønland.

DONGs samlede olie og gasreserver

er opgjort til 446 mio. boe.

I 2010 er der investeret 4 mia.

i olie- og gasfelter, heraf 0,5 mia.

kr. i Syd Arne, som skal udbygges

yderligere (fase 3).

B r a n c h e n y t / N a v n e

25 år hos Balslev

Den 17. marts 2011 var

det 25 år siden, at teknikumingeniør

Niels Linding

Kristensen blev ansat hos

Balslev Rådgivende Ingeniører.

Her har han arbejdet

med mange forskellige

projekter og opnået stor

ekspertise inden for korrosionsbeskyttelse

af bl.a. rørledninger til naturgas, tanke og

stålfundamenter til vindmøller.

Jubilæet markeres med reception på Balslevs

hovedkontor, Produktionsvej 2, Glostrup,

den 6. april.

Bjarne Nyborg Larsen til Kosan Gas

Kosan Gas a/s, det tidligere

BP Gas, har overtaget alle

aktiviteter i selskabet Qgas.

dk, som sidste år blev stiftet

af Bjarne Nyborg Larsen.

Samtidig er Bjarne Nyborg

Larsen ansat i Kosan Gas,

hvor han skal arbejde med

forretningsudvikling. Bjarne Nyborg Larsen

har mere end 25 års erfaring i F-gasbranchen

og har tidligere været ansat hos Statoil

og hos Primagaz, hvor han var teknisk

direktør indtil 1. januar 2010.

34-årig Risø-forsker vinder Klimapris

Den 34-årige Trine Klemensø,

projektleder på

Risø DTU, har fået tildelt

Siemens Klimapris på

100.000 kr. for sit arbejde

med effektiviseringen af

brændselsceller.

Trine Klemensø er er

egentlig uddannet geolog, men studierne af

materialevidenskab vakte hendes interesse

for arbejdet med brændselsceller.

Efter kandidateksamen gik Trine Klemensø

i gang med et erhvervs ph.d.-projekt som

ansat hos Topsoe Fuel Cell A/S. Her koncentrerede

hun sig om SOFC-brændselsceller,

som virksomheden er i gang med at udvikle

til kommercielt brug. Efter ph.d.en blev

Trine Klemensø ansat som post.doc. på Risø

i Afdelingen for Brændselsceller og Faststofkemi,

hvor hun i dag står i spidsen for

forskning i SOFC-brændselsceller. De kan

anvende fx ammoniak, brint og biogas.

Trine Klemensø planlægger at bruge Klimaprisen

til at finansiere et ophold på et

amerikansk universitet, som også udfører

avanceret grundforskning i brændselsceller.

Gasteknik nr. 2 • 2011

29


N y t f r a I G U

IGU og talmagi

WGC-konferencen i København havde det hidtil største antal udenlandske

deltagere. Det lover godt for to kommende internationale gaskonferencer.

Når vi nu i Danmark igen ser

frem til at være vært for internationale

begivenheder såsom

EGATEC konferencen 12.-13.

maj i år og den store forskningskonference

IGRC i 2014, så kan

jeg ikke lade være med at tænke

tilbage på dengang, vi var en lille

gruppe, som sammen med en

”servicehær” på ca. 200 gode kolleger

fra de danske gasselskaber

skabte og gennemførte den største

verdensgaskonference (WGC)

nogensinde!!

Man skal jo ikke sætte sit lys

under en skæppe, vel?

Når man tæller deltagelse i

sådanne konferencer, består det

normalt af registrerede delegater,

registrerede ledsagere og akkrediterede

journalister.

De officielle tal er:

1991 Berlin 4.300

1994 Milano 5.300

1997 København 4.500

2000 Nice 4.300

2003 Tokyo 5.200

2006 Amsterdam 3.900

2009 Buenos Aires 3.500

Men så var København jo ikke

størst, vil nogen sige.

Næh, men et succeskriterium

for disse konferencer er ofte, hvor

mange udlændinge man kan

tiltrække. Så hvis vi trækker de

nationale deltagere i respektive

lande fra, så ser resultat sådan ud:

1991 Berlin 3.600

1994 Milano 4.200

1997 København 4.300

2000 Nice 3.800

2003 Tokyo 2.900

30 Gasteknik nr. 2 • 2011

Af Peter K. Storm,

fhv. generalsekretær i IGU

2006 Amsterdam 3.500

2009 Buenos Aires ca.3.000

VOILA! Den 20. WGC i København

i 1997 var den største

nogensinde!

Stor veneration for København

Eftersom det er 14 år siden, er

mange af deltagerne nu pensioneret

eller gået til de hellige

gasfelter. Men blandt de tilbageværende

er der stadig mange,

som taler med stor veneration

om WGC i København.

Måske hjalp det også, at der

var mange ledsagere i København,

faktisk 1050.

Siden da er det gået voldsomt

tilbage. Både i Amsterdam og i

Buenos Aires var der godt 350

ledsagere. Om det nu er på grund

af kvindefrigørelsen, øget jobfrekvens

for kvinder eller fordi

firmaerne har smækket kassen i,

er ikke godt at vide.

Besøgende på DONG Energys stand

ved WGC2009 i Buenos Aires, der

officielt samlede 3.500 deltagere.

Høj kvalitet

Allervigtigst er måske, at alle de

nævnte WGC’er ikke blot har

været et tilløbsstykke, men også

præget af et fagligt program af

meget høj kvalitet.

Så selvom både EGATEC og

IGRC i fremtidens København

ikke i størrelse kan måle sig med

WGC’erne, så er der noget at leve

op til for at opnå hidtil højeste

størrelse og bedste kvalitet.

Som sagt: Man skal jo ikke

sætte sit lys under en skæppe.

IGU Awards

Den Internationale Gas Union

udlover to priser til projekter

inden for effektivisering af gasanvendelse.

Gas Efficiency Award uddeles

til et fremragende projekt ”......

which is deemed new, feasible

and achievable and which provides

the most substantial improvements

in gas efficiency.....”.

Social Gas Award uddeles til et

fremragende projekt ”.....which is

deemed new, feasible and achievable

and which provides the

most substantial improvement to

gas efficient behaviour....”.

Begge priser består af en kontant

præmie på 5.000 USD samt

deltagelse i Verdensgaskonferencen

i Kuala Lumpur 4.-8. juni

2012 med alt betalt.

Se mere på www.gasteknik.dk.


Bestyrelse

Formand:

Ole Albæk Pedersen,

HNG Midt-Nord Salg A/S

Tlf.: 3954 7000

oap@naturgas.dk

Sekretær:

Peter I. Hinstrup,

Dansk Gasteknisk Center a/s

Tlf.: 2016 9600

pih@dgc.dk

Øvrige medlemmer:

Peter A. Hodal,

Energinet.dk

Flemming Hansen,

fh-teknik a/s

Henrik Rosenberg,

Mogens Balslev A/S

Erik F. Hyldahl,

Elster-Instromet A/S

Astrid Birnbaum,

Københavns Energi

Frank Rasmussen,

DONG Energy

Flemming Jensen,

DONG Energy

Bjarne Spiegelhauer,

Dansk Gasteknisk Center a/s

Sekretariat

c/o Dansk Gasteknisk Center a/s

Dr. Neergaards Vej 5B

2970 Hørsholm

Tlf.: 2016 9600

Fax: 4516 1199

csh@dgc.dk

Kasserer

Mette Johansen,

Dansk Gasteknisk Center a/s

Tlf.: 2146 9759

mjo@dgc.dk

Gasteknik

Redaktionsudvalget

Jan K. Jensen, DGC, formand

Arne Hosbond, Sikkerhedsstyrelsen

Bjarne Nyborg Larsen, Kosan Gas

Carsten Cederqvist, Max Weishaupt

Nils Lygaard, TEKNIQ

Asger Myken, DONG Energy

Søren H. Sørensen, HMN Naturgas

Christian M. Andersen, Energinet.dk

Finn C. Jacobsen, DONG Distribution

Carsten Rudmose, HMN Naturgas

Kursusudvalg

Formand:

Bjarne Spiegelhauer,

Dansk Gasteknisk Center a/s

Tlf.: 2016 9600

bsp@dgc.dk

Forslag eller ideer til andre faglige

arrangementer er velkomne.

Kontakt Jette D. Gudmandsen,

Dansk Gasteknisk Center a/s,

Tlf.: 2146 6256

jdg@dgc.dk.

Kommende konferencer

Gastekniske Dage

5.-6. april 2011

Hotel Munkebjerg, Vejle

European Gas Technology

Conference (EGATEC 2011)

12.-13. maj 2011

Hotel Scandic, København

DGF 100-års jubilæumsårsmøde

17.-18. november 2011

Hotel Nyborg Strand

DGF på internettet

www.gasteknik.dk

• Ansøgning om medlemskab

• Tilmelding til konferencer

• Links til gasbranchen

• Tidligere udgaver af Gasteknik

Redaktion og layout

Jens Utoft, redaktør

Profi Kommunikation

Tlf.: 9751 4595

redaktion@gasteknik.dk

Annoncesalg

Rosendahls Mediaservice

Bent Nielsen - tlf. 7610 1146

salg@gasteknik.dk

D a n s k G a s F o r e n i n g

Fødselsdage

70 år

06.05.2011

Henrik Molbech Taxbøl

Jorisvej 13, 2300 København S

60 år

01.06.2011

Otto Nielsen

Præstevænget 1, 5610 Assens

50 år

12.05.2011

John H. Mølgaard

Rødmosevej 132, 6052 Viuf

29.05.2011

Erik Petersen

Baunehøjen 31, 3320 Skævinge

04.06.2011

Ralf Tverskov

Kronhjorteløkken 188,

5210 Odense NV

Alle runde fødselsdage for

foreningens medlemmer

bringes i Gasteknik, baseret

på oplysninger i foreningens

medlems kartotek.

Nye medlemmer

Niels-Erik Sørensen

Ledningsmester

Frederiksberg Forsyning A/S

Lundegårdsparken 17

4030 Tune

Jan Østergaard

Team Manager/Promotor,

Siemens A/S

Holme Møllevej 21, st. th.

8260 Viby J.

Dorthe Tarp Pedersen

DONG Energy

Bøgevænget 28

4293 Dianalund

Jan Hansen

Business Manager,

DONG Energy

Aggersvoldvej 1A, 1 th.

2700 Brønshøj

Abonnement

Henvendelse til sekretariatet.

Pris: kr. 300,- pr. år inkl. moms

Tryk: Rosendahls, Esbjerg

Oplag: Distribueret 3.550

Distribution: Post Danmark

Redaktionen afsluttet:

21. marts 2011

Flere nye medlemmer

Finn Hovgård Rasmussen

Gastekniker,

DONG Energy

Christinelundsvej 31

4720 Præstø

Poul Fabricius

Installationstekniker

DONG Energy

Næstvedvej 31

4720 Præstø

Jesper Heinrichson

Installationstekniker

DONG Energy

Tåstrup Byvej 23

4300 Holbæk

Leif Jespersen

Installationstekniker

DONG Energy

Helsingevej 6

4281 Gørlev

Mogens Lykke Madsen

Installationstekniker

DONG Energy

Strandvejen 43

4180 Sorø

Martin Gunge

Elinstallatør

HEF EnergiTeknik A/S

Tykskovvej 185

9830 Tårs

Alex Trabolt

Faglærer

TEC Gladsaxe

Klyveren 68

3070 Snekkersten

Jimmy V. Pedersen

Faglærer

TEC Gladsaxe

Granskoven 203

2600 Glostrup

Carsten Niemann

Direktør

CNE Procesteknik ApS

Hasselvej 88

2830 Virum

Udgives 6 gange årligt:

1/2 - 1/4 - 8/6 - 10/9 -

1/11 og 15/12

Næste nr. af Gasteknik

Udkommer uge 22 - 2011.

Materiale til næste nr. til

redaktionen inden mandag

den 16. maj 2011.

ISSN 0106-4355

Gasteknik nr. 1 2 • 2011

31


Landsdækkende 24 timers service året rundt

unikke løsninger

Landsdækkende Automatisk regulering 24 timers ved service året rundt

Weishaupt • Barometerstand Thermo Condens

Det sikre valg af kondenserende • Høj virkningsgrad gaskedel med SCOT-regulering som standard

De kondenserende gaskedler fra Weishaupt har SCOT-regulering som standard.

• Sikkerhed mod aftræksfejl og

Det er en unik og patenteret for korrekt lufttilførsel regulering med en række fordele:

Automatisk regulering ved

variationer i:

Gassammensætning

• Forbrændingslufttemperatur

1

• Luftfugtighed

• Barometerstand

2

3

Som betyder:

• Høj virkningsgrad

• Optimal forbrænding

• Minimalt udslip af CO, NO og x

C H x y

• Sikkerhed mod aftræksfejl og for

korrekt lufttilførsel

Varierende gaskvalitet Max Weishaupt er ikke A/S et problem for en kedel info@weishaupt.dk med SCOT-regulering

• www.weishaupt.dk

I diagrammets 1. fase er udgangspunktet naturgas (G20). Ved tilførsel af naturgas

Tlf: 43276300

Tlf: 98156911 Tlf: 86810500 Tlf: 74522117 Tlf: 55750215 Tlf: 66121070

som kræver (fase 2) mindre luft. (G231) stiger røggasens O -indhold omgående.

2

Indenfor få sekunder regulerer SCOT gasmængden til det korrekte O -indhold.

2

I fase 3 tilføres naturgas (G21) som kræver mere luft, omgående regulerer SCOT

gasmængden til det korrekte O 2 -indhold.

I fase 4 tilføres igen naturgas (G20), hvor det igen ses at SCOT omgående regulerer

gasmængden til det korrekte O 2 -indhold.

6,5

6,0

5,5

5,0

60

40

20

0

O (%)

2

CO (ppm)

G20

CH 100%

ca. 120 sek

Max Weishaupt A/S info@weishaupt.dk • www.weishaupt.dk

Erhvervsvej 10 • Glostrup

Tlf: 43276300

4

unikke løsninger

Weishaupt Thermo Condens

Det sikre valg af kondenserende gaskedel med SCOT-regulering som standard

De kondenserende gaskedler fra Weishaupt har SCOT-regulering som standard. Det

er en unik og patenteret regulering med en række fordele:

variationer i:

Gassammensætning

• Forbrændingslufttemperatur

• Luftfugtighed

Som betyder:

• Optimal forbrænding

• Minimalt udslip af CO, NO og x

C H x y

Erhvervsvej 10 • Glostrup

G231

CH 85%/N 15%

4 2

ca. 120 sek

Aalborg

4

G21

CH 87%/C H 13%

4 3 8

Silkeborg

ca. 120 sek

Strålingsbrænder

af Fecralloy

SCOT-elektrode

4

1

SCOT-regulering

Haderslev

G20

ca. 120 sek

Aalborg

Tlf: 98156911

Gas

2

3

Næstved

Mød os på

Stand AF 6540

Omdrejningsreguleret

blæser

Luft

Gasarmatur

Odense

Lundstrøm & Partners

Fredericia

Tlf: 75101163

Lundstrøm & Partners

Gasteknik

Nr. 2 • april 2011

Returadresse: Dr. Neer gaards

Vej 5B, 2970 Hørsholm

More magazines by this user
Similar magazines