Download - Dansk Bibel-Institut

DBIposten
09
December 2008
www.dbi.edu
s.06
Paradokset Jesus
Julens fantastiske budskab
s.10
Advarsel og trøst
Om Jesu genkomst
“ | De sidste 2 måneder af året
har DBI brug for godt 3 mio. i gaver
DBI en gave for det. På den måde
får alle en gave – og alle bliver
glade.
Vi håber, du vil bestille flere
hæfter til familie og venner. Læs i
s.13
Testamentariske gaver
- en stor hjælp for DBI
Vi mangler penge
Vi er igen i den situation, at vi
skal bruge rigtig mange penge de
sidste to måneder. Sidste år fik vi
ekstra mange gaver i november og
december – nemlig 2.7 millioner
kroner.
I år skal vi bruge lige så meget
som sidste år - og 400.000
kroner mere. Det er en meget
stor udfordring, og vi beder alle
DBIs venner om at hjælpe os med
forbøn og gaver. DBI har ingen
reserver eller bygninger, som
garant for vores økonomi, så
det er meget afgørende for DBIs
fremtid, at vi undgår et stort
underskud.
Nytårstaler til det danske folk
Ligesom sidste år har DBIs rektor
Børge Haahr Andersen, skrevet et
hæfte, som især henvender sig til
folk, som ikke selv opsøger det
kristne indhold i jul og nytår.
Nytårstaler til det danske folk er
en gave fra DBI til dig. Vi håber du
vil give hæftet videre til familie og
venner – og at du samtidig vil give
Vi må sætte vores tillid til Gud, også i økonimiske spørgsmål.
brevet bag DBIposten, hvordan du
kan gøre det.
Mange hilsner – og god advent
Fra medarbejderne på DBI

s.02 DBIposten 09 – 2008
Teologi giver Jesus-glæde
“ | Nicolai Techow er startet på DBI som lærer i Ny
Testamente. DBIposten har taget en snak med ham.
Interview ved rejsesekretær
Andreas Kammersgaard Ipsen
Du har haft din daglige gang på
DBI i efterhånden ret mange år.
Hvad har det her sted betydet for
dig?
Under min uddannelse var det på
DBI, jeg fik den bedste undervisning
og vejledning. Også studiemiljøet
på DBI har været vigtigt
for mig. DBI har udgjort rum for et
dannende fællesskab – samtalerne
i kaffestuen og køkkenet former
virkelig teologer – og former mig
stadig. Det var også på DBI, jeg
først fik kontakt med det internationale
evangelikale forskningsmiljø,
som er kommet til at betyde
meget for mig.
Vi har vel alle sammen nogle
personer, som vi ser op til. Hvilken
person har haft størst betydning
for dig som teolog?
Hvis jeg skal nævne én person, er
det D.A. Carson (USA). Han forener
eliteforskning med ærefrygt for og
tillid til Bibelen og dens virkekraft
– både teoretisk og i praksis.
Faglig teologi, pastoralt arbejde
og missionalt engagement hænger
sammen for ham. Han arbejder
konstant helbibelsk og er derfor
altid balanceret og undgår uholdbare
forsimplinger. Han forkynder
altid evangeliet både enkelt og
fuldt.
Er der nogen specielle problemstillinger
inden for faget Ny Testamente,
som du har særlig interesse
for?
Ja, det må helt klart være diskussionen
om de forskellige perspektiver
på Paulus og hans retfærdiggørelseslære.
Ét af de væsentlige
diskussionspunkter er, om der er
overensstemmelse mellem Luthers
og Paulus’ forståelse af retfærdiggørelseslæren.
Det er for mig at se
et vigtigt emne at arbejde med, for
selvom det såkaldt nye paulusperspektiv
på forskningsniveau nok
står svagere nu end for nogle år
siden, så er tankerne nu ved at
slå igennem på populærniveau.
Derfor ligger der en stor pastoral
udfordring i at bevare retfærdiggørelseslærens
status og indhold
i forkyndelsen. Det er jo denne
lære, kirken står og falder med.
Hvordan vil du gerne påvirke
undervisningen i Ny Testamente
på DBI?
Jeg vil gerne give de studerende
lyst til at lade faget NT være et,
der varer hele livet. For det vil
gøre dem til bedre præster og forkyndere,
end de ellers vil blive. Og
menighederne har sjældent brug
for mindre, men ofte for bedre
teologi.
Allermest ønsker jeg at give de
studerende den erfaring, at seriøst
tekstarbejde giver glæde over
Jesus og noget holdbart og kraftfuldt
at kunne forkynde og leve af.
f o t o : D a n s k b i b e l - i n s t i t u t

“ | DBI vil fremover starte et 1-årigt hold hvert
år på den tværkulturelle basisuddannelse.
DBIposten
09 – 2008
1-årigt hold næste sommer
På den 1-årige basisuddannelse bliver du udrustet til at formidle Kristus på tværs af kulturkløfter.
Af landssekretær Kurt Dalsgaard
I sommers startede syv personer
på den 1-årige uddannelse på
TKM. En af dem er Mirjam Lysgaard,
27 år, fra Hillerød. Hun er
pædagog og startede på TKM, fordi
hun ønsker et supplement til sin
uddannelse.
”Vi kan ikke forstå mennesker,
hvis ikke vi kender deres kulturbaggrund.
På den 1-årige basisuddannelse
får jeg forståelse for
de mange forskellige måder at
tænke religion på, og jeg lærer
at forstå menneskers baggrund”,
siger Mirjam, som også får svar på
mange af de teologiske spørgsmål,
hun møder i hverdagen.
Næste sommer
Til næste sommer slår DBI dørene
op for et nyt hold 1-års studerende
på basisuddannelsen for
teologi og tværkulturel mission.
Uddannelsen er for ansatte og
frivillige medarbejdere i kristent
og diakonalt arbejde i Danmark
og udlandet. Den kan bruges som
supplement til anden uddannelse.
Den kan tages før anden uddannelse
eller senere i livet, når du
har lyst til ny inspiration. Den er
meritgivende til andre universitetsuddannelser
og professionsuddannelser.
Du får disse kompetencer
Den 1-årige uddannelse er en bred
og alsidig uddannelse på universitetsniveau,
hvor du får kendskab
til en række teologiske emner. Du
lærer meget om Bibelen, troslæren
og om kirke- og missionshistorien.
Du bliver klædt på til at møde
udfordringerne i et internationalt
samfund med mange religioner og
kulturer.
Og så får du mulighed for personlig
udvikling gennem mentorordning
og ved at være en del af et
spændende studentermiljø.
s.03
Adgangskrav og
eksamenspapir
Undervisningen på den 1-årige
er på universitetsniveau. Du skal
have studentereksamen eller
tilsvarende for at blive optaget,
men der stilles ikke de samme
sproglige krav som til den 4-årige
bacheloruddannelse. De enkelte
fag giver ECTS-point, og du får et
engelsk eksamenspapir (Certificate
of Higher Education), som kan
bruges, hvis du vil fortsætte på et
andet universitetsstudium.
Hvis ikke du kan være fuldtidsstuderende,
kan du tage uddannelsen
over flere år, men du kan også
tage enkelte fag.
Du kan læse mere på www.dbi.edu
under Undervisning. Du kan også
kontakte studiekoordinator Martin
Bangsø og høre mere om uddannelsen.
f o t o : D a n s k b i b e l - i n s t i t u t

s.0 DBIposten 09 – 2008
ø k o n o m i | En julegave til dig – en julegave
til dine venner – en julegave til DBI
En gave til alle
– og alle bliver glade
I dette nummer af DBIposten er
vedlagt en lille julegave fra DBI.
Gaven er tænkt som:
· En varm tak til dig for støtte og
forbøn.
· Læsestof til personlig brug i julemåneden.
· En gave, du kan give videre til
naboer og venner.
· Sidst, men ikke mindst – en
anledning til at give DBI en
julegave.
Flere hæfter
– en ekstra julegave
Hæftet Nytårstaler til det danske
folk er gratis, men vi vil foreslå
en gave på 500 kr. for 10 hæfter.
En gave på 1.000 kr. for 25 hæfter
og en gave på 5.000 kr. for 150
hæfter osv.
Send din bestilling i god tid, så du
har hæfter til at dele ud af i hele
julemåneden.
Du kan bestille flere hæfter hos
Dorte på tlf. 33 13 55 00, eller på
Gaveoversigt 2008
Indsamlet gavebeløb 31. oktober: 3.076.127 kr.
mail dk@dbi.edu, eller på www.
dbi.edu
Du kan selvfølgelig også give
DBI en gave uden at modtage flere
hæfter.
Vi glæder os til at modtage din
respons.
Vi mangler halvdelen af
gaverne
DBI har brug for rigtig mange
gaver inden nytår, og vi skal bruge
endnu flere penge end sidste år,
hvor gaverne ellers slog rekorden.
Lagkagen nedenfor viser, at vi
de første 10 måneder af året har
fået halvdelen af vort gavebehov i
år, nemlig 3.1 mio. – De sidste to
måneder af året har vi brug for det
samme beløb, dvs. for 3.1 mio. Det
er en meget stor udfordring for os
på DBI, og vi beder alle, som har
mulighed for det, om at bære med.
Med venlig hilsen
Kurt Dalsgaard, landssekretær
Manglende gavebeløb november og december: 3.162.427 kr.
Indsamlet beløb
3.076.127 kr
Manglende beløb
3.162. 27 kr
m ø d e k a l e n d e r
Møder og gudstjenester i
december ved studerende
og ansatte. Se hvem,
der prædiker hvor, på
hjemmesiden under
mødeaktiviteter.
December
1. Stege IM
7. Helsingør LM
11. Nordvestkirken LMU
14. Nordvestkirken LM
17. Grindsted IM
h u s k i f o r b ø n
Bed om/for
· At DBI må få de penge, der er
brug for resten af året.
· At Nytårstaler til det danske
folk må blive spredt vidt og
bredt.
· At DBI må finde en fritidsrejsesekretær
i Jylland
Tak for
· De mange frivillige som hjælper
til på DBI.
· At Nicolai Techow er blevet
ansat som lærer i Ny Testamente.
· At vi for Jesu skyld kan se
frem mod dommens dag med
forventning og glæde.

Amen, amen!
DBIposten
09 – 2008
“ | Troen er en dristig tillid til Guds nåde og den elsker klarhed.
Af cand.theol. Peter Olsen
I Det nye Testamente bliver ordet
”Amen” brugt 150 gange. Oftest er
det Jesus, der indleder sine taler
med ”Amen, amen siger jeg jer.”
I den danske oversættelse er det
gengivet med ”Sandelig, sandelig”
(f.eks. Joh 16,23). Meningen er, at
vi kan stole på Hans ord. I Bibelens
sidste bog bliver Jesus kaldt
”Amen, det troværdige og sanddru
vidne” (Åb 3,14). Han taler Guds
sande og troværdige Ord til os.
Det er ord, der giver vished til
tanke og hjerte.
Amens Gud
I Det gamle Testamente bliver
Herren kaldt ”Amens Gud” (Es
65,16). På dansk står der ”den
trofaste Gud.” Han siger ikke ét
i dag og noget andet i morgen.
Derfor kan en troende israelit
aflægge en tydelig bekendelse. Ved
Israels gudstjeneste blev ordet
Amen brugt som en bekendelse til
Guds trofasthed og til Hans Ords
pålidelighed: ”Tak Herren, for
han er god, hans trofasthed varer
til evig tid… Hele folket svarede
amen og lovpriste Herren.” (1 Krøn
16,34-36)
I Sl 119 hører vi, at Guds Ord
står fast i himlen. Det er en lygte
for vores fod og et lys på vores
sti (v. 89; 105). Når vi holder os til
det, kan vi gå fremad med faste
skridt. Peter siger om profeternes
ord, at de er som en lampe, ”der
skinner på et mørkt sted” (2 Pet
1,19). Vi er i mørke og alle vore
tanker er tænkt i mørke. Men Guds
Ord oplyser vore tanker.
Dristig tillid
Når Gud åbenbarer sig for os, er
det for at give os vished og en
sikker tro. Han vil fjerne tvivl og
frygt fra vore hjerter. Derfor taler
Han så klart og tydeligt, at vi kan
svare ”Amen!” til Hans Ord. Ja, en
sand tro er, som Martin Luther
s.0
siger, ”en levende, dristig tillid til
Guds nåde, så vis, at den kunne dø
tusind gange deri.”
Den sande tro elsker klarhed
og hader uvished. Et af de tydeligste
tegn på Helligåndens virke
i et menneskes hjerte er derfor,
at dette menneske spørger efter
sandhed og klare ord. Vi har, som
Paulus siger, fået ”Ånden fra Gud,
for at vi skal vide, hvad Gud i sin
nåde har givet os.” (1 Kor 2,12) Han
vil, at vi skal vide dette. Derfor
taler Han klart og entydigt til os.
Vantroen elsker derimod flertydighed.
Den siger ikke ”Amen,
amen!” I stedet siger den ”Muligvis,
muligvis!” Den stræber ikke
efter klarhed. Tider med frafald
fra Guds Ord er, som Paulus siger,
tider, hvor man ikke længere
elsker sandhed (2 Thess 2,10).
Vi må søge Guds Ords klarhed, og
vi må bede Ham give os kærlighed
til sandheden. Det vil Han gerne.
Så giver Han en tro så vis, at den
kunne dø tusind gange deri.
f o t o : s t o c k . x c h n g

s.06 DBIposten 09 – 2008
Advent og jul står for døren, men undskyld jeg
forstyrrer med et spørgsmål: Hvem er Jesus Kristus?
Julens budskab
- et ægte paradoks
f o t o : s t o c k . x c h n g

Af lektor Carsten Elmelund Petersen
Jesus er sand Gud og sandt menneske!
– ja, det bekender vi om
søndagen i kirken. Men hvad betyder
denne dobbelthed egentlig?
Hvis du ønsker noget at tænke
over, skal du læse hele denne
artikel langsomt. Hvis du ikke
ønsker noget at tænke over, men
blot nogle ord om Jesus, så spring
videre til afsnittet: Jesu vidnesbyrd
om sig selv.
Hvad er et paradoks?
Hvad betyder dobbeltheden angående
Jesus som sand Gud og sandt
menneske, når vi fejrer jul? – når
vi fejrer påske? – når vi læser i
bibelen? – når vi modtager nadveren?
Svaret rummer et paradoks.
Det er en dobbelthed, en tilsyneladende
modsætning. Fra Guds side
er der ingen modsætning, men fra
menneskers side opleves det nogle
gange som et problem. Paradokset
kan ikke gribes med den rene
fornuft, og derfor er der et anstød.
Men paradokset kan tros, og vi kan
bekende os til sandheden i paradokset.
Og vi kan både leve i tro
på det, og vi kan dø på det!
En bog og en anklage
Dansk Bibel-Institut udgav i 1979
bogen Ordet som aldrig kan dø af
Olav Valen-Sendstad. Denne bog
har haft stor betydning for en
del mennesker omkring DBI. Olav
Valen-Sendstad foretager et opgør
med Ole Hallesby i denne bog. Hallesby
var professor på Menighetsfakultetet
i Oslo og var samtidig
DBIposten
en stor vækkelsesforkynder. Valen-
Sendstad kritiserer Hallesby for at
gå samme vej som Arius og hans
følgesvende i oldkirken. De havde
meget godt at sige om Jesus, men
de afviste, at Jesus var Gud, og at
han havde del i samme evige guddommelige
væsen som Faderen.
Valen-Sendstad anklager Hallesby
for at bestride, ”at Jesus Kristus i
sin historiske person er fuldt og
helt Gud”.
Ud fra det samlede vidnesbyrd
i bibelteksterne er Jesus Kristus
sand Gud, og han er tillige et sandt
menneske. Arius afviser, at Jesus
Kristus er evig Gud. Kirken afviste
derfor Arius’ måde at tænke på, og
det fik betydning for vores trosbekendelser.
Ved en gennemlæsning
af de relevante kapitler i Hallesbys
lærebog fra 1921 viser det sig, at
Hallesby adskillige gange fastslår,
at Jesus Kristus har præeksistens,
dvs. at han er Gud hos Faderen,
før han undfanges ved Helligånden
og fødes af Jomfru Maria. Hallesby
står fremmed for hovedpointen
hos Arius, og det virker derfor
ikke holdbart, når Valen-Sendstad
placerer Hallesby under ”arianisme”.
Fornedrelsen og ophøjelsen
Men hvad er så problemet i Hallesbys
troslære? Man skal luplæse
afsnittene om, at Jesus Kristus
blev menneske, og at han blev ophøjet,
for at finde problemet. Men
det er der.
Hallesby skriver, at Jesus udtømte
sig selv. Han var rig men
blev fattig for at frelse os (jf. 2 Kor
8,9), og han var i Guds skikkelse
09 – 2008
s.07
men udtømte sig selv og tog en
tjeners skikkelse på (Fil 2,6f.).
Først kom selvudtømmelsen ved,
at han blev menneske, og derefter
kom selvfornedrelsen, da han tog
synderes straf på sig, skriver Hallesby.
Hallesby mener ikke, at Jesus
Kristus ophører med at være Gud,
men han udtømmer sig selv for
guddommelig herlighed og ære
så langt, at han mangler bevidstheden
om selv at være Gud. Han
er begrænset til ”endelighedens
dimensioner, uten alvitenhet og
uten almagt”.
Hallesbys problem er, at han
kommer til at rejse tvivl om,
hvorvidt Jesus Kristus i 33 år var
en del af treenigheden. Fejlen
kommer tydeligt frem, når Hallesby
skriver: ”Og da Skriften
intet udtaler om Sønnens stilling
indenfor triniteten under fornedrelsen,
vover jeg ikke at si noget
om, hvorvidt kenosen (CEP: dvs.
udtømmelsen under fornedrelsen)
også angik Logos’ intertrinitariske
stilling eller ikke”.
Bibelsyn og Kristussyn
Sagen viser et brist i Hallesbys
skriftsyn og i hans Kristussyn.
Hallesby åbnede for, at der var fejl
i Bibelen i spørgsmål af historisk,
geografisk og biologisk art,
men han afviste, at der var fejl i
Bibelen, når det gælder tro, lære
og liv. Men Hallesby støder reelt
an mod paradokset i både synet på
Bibelen og i synet på Jesus Kristus,
når han siger, at Skriften ikke siger
noget om Jesu forhold til treenigheden
i de 33 år. Det er centralt i

s.08 DBIposten 09 – 2008
tro og lære.
Hallesby omskrev det kritiserede
kapitel i 1938, og så bekendte han
sig til paradokset, og kritiserede
dem, der rejser tvivl om treenigheden
i forbindelse med Jesu
fornedrelse. Vi skal ikke opholde
os mere ved diskussionen mellem
de to afdøde teologer, men det
ovennævnte rejser et problem,
som er relevant nu, hvor vi snart
skal fejre Jesu fødsel.
Jesu vidnesbyrd om sig selv
Jesus sagde tydeligt: ”Jeg og Faderen
er ét” (Joh 10,30). Det var provokerende
for de jøder, der hørte
det. De så et menneske, tømmermandens
søn, men bag den menneskelige
skikkelse mødte de en
person, der gjorde krav på at være
en del af Den treenige Gud selv!
Det var et paradoks, et anstød.
De jøder, der hørte ham sige det,
tog sten op og ville stene ham. De
anklagede ham for gudsbespottelse.
”vi vil stene dig, …, fordi du,
der er et menneske, gør dig selv til
Gud” (Joh 10,33).
Hvis Jesus Kristus havde aflagt
sin guddommelighed, hvordan
kunne han så bestå i fristelsen i
ørkenen, hvor han var i en ekstrem
menneskelig sultsituation?
Hvordan kunne kan så åbenbare
Gudsrigets hemmelighed for disciplene?
Hvordan kunne han gøre
undere, helbrede, uddrive dæmoner
og endda oprejse Lazarus
fra de døde? Det viser jo, at Gud
selv nu besejrer Satan og hæmmer
hans ødelæggende magt. Hvordan
kunne han stå op af graven
påskemorgen? Kunne han alene
i menneskelig kraft overvinde
dødens magt?
Julens både og
Julens budskab er, at Gud er blevet
menneske, og det er fantastisk.
Han var Gud også de 33 år, men
guddommeligheden var skjult bag
den menneskelige skikkelse, og
det er paradokset.
Ofte går det sådan for os, at vi
undervurderer Jesu guddommelighed
i fornedrelsens 33 år, og at vi
undervurderer Jesu menneskelighed
i den efterfølgende ophøjelse.
At Gud er blevet menneske, samtidig
med at han stadig er Gud,
kan ikke tages tilbage. Det er som
vores broder – som menneske!
– han sidder ved Faderens højre
hånd og går i forbøn for os (Rom
8,34).
Jesus Kristus er også menneske
efter opstandelsen og himmelfarten,
om end hans menneskelighed
er skjult for vore fysiske øjne.
Det er som menneskesøn, at han
nu sidder ved den usynlige Guds
højre side (ApG 7,56). Det er som
menneskesøn, at han skal komme
på himmelens skyer med sin
Faders engle for at dømme enhver
efter hans gerninger (Matt 16,27).
Både og - igen
Den paradoksale dobbelthed
møder vi flere centrale steder i
vores kristenliv. Det er særligt tilspidset
Langfredag, hvor Jesus dør
for at frelse os fra vore synder. Da
Jesus Kristus udånder på korset,
så er det både mennesket Jesus og
den anden person i den treenige
Gud, der dør den legemlige død.
Jesus Kristus er både Gud og
menneske, uden at rumme synd!
De så et menneske, tømmermandens søn, men
bag den menneskelige skikkelse mødte de en
person, der gjorde krav på at være en del af
Den treenige Gud selv!
På DBI tror vi også, at Bibelen er
både Guds ord og menneskers
ord, uden at rumme fejl. Derfor
har vi tillid til bibelteksterne, også
selvom vores fornuft støder på
tilsyneladende modsætninger der.
Når vi ved alterbordet knæler, så
spiser vi både alterbrød og Jesu
legeme, og vi drikker både altervin
og Jesu blod. Det er eksempler på
denne paradoksale dobbelthed,
der har betydning for vores tro,
lære og liv.

Kristusmystik
DBIposten
“ | Kristen mystik er populær, og det er derfor
09 – 2008
tiltrængt med solid luthersk vejledning i dette emne.
Af stud.theol. Mathias Secher Rom
Når jeg bliver begejstret over
noget, så hører mine omgivelser
som regel om det. Og de har
hørt en del om Uffe Kronborgs
Kristusmystik. Det er nemlig en
god bog.
Undertitlen hedder ”- om
luthersk spiritualitet og helliggørelse”,
og Kronborg holder, hvad
han lover. Kristusmystik er en
evangelisk-luthersk forklaring på,
hvad kristusmystikkens inderste
væsen er: Kristus i mig, og jeg i
ham. Og dermed er det ikke bare
en interessant kristen fordybelse
for de spirituelt interesserede,
men evangeliets inderste kerne det
drejer sig om. Gud den almægtige
forener sig med sin skabning.
Denne forening med Kristus kæder
Kronborg sammen med helliggørelsen.
Kristus, som bor i mig, er
udgangspunkt for både min status
og min vækst som hellig. Jeg er
hellig, og jeg skal vokse i hellighed,
for Kristus bor i mig.
Tryg læseoplevelse
Sang- og salmevers fylder bogen
fra ende til anden. Det er lækkert
at læse og mærke, hvordan
Kronborg trækker på traditionen
og selv giver den videre. I det hele
taget er hans sprog meget lettilgængeligt
og opdateret, selvom
stoffet er kompliceret. Som læser
er man ikke i tvivl om, at man er i
sjælesørgerisk erfarne hænder. Det
giver en tryg læseoplevelse. Jeg tør
tro på, at bogens anliggende også
holder i det levede liv.
’Luther’ er helt sikkert et plusord
for Uffe Kronborg. Argumentationen
bygger på Bibelen
og luthersk teologi hele vejen
igennem, og mange gange får læseren
også korrigeret den gængse
opfattelse af, hvad evangeliskluthersk
teologi er. Formålet er
øjensynligt at få læseren til at se,
at den lutherske teologi holder,
fordi den er bibelsk. Det er helt
klart også den fornemmelse, jeg
sidder tilbage med. Men der er en
risiko for, at mange Luthertrætte
unge vil stå af undervejs, inden de
når den konklusion. Fordi de ikke
får det sidste led med – at luthersk
teologi er bibelsk.
Kristusfikseret glæde
Kristusmystik er en vigtig påmin-
s.09
delse til vores tradition om, at der
nok skal skelnes mellem retfærdiggørelse
og helliggørelse, men at de
ikke kan adskilles. Kristus er centrum
for begge dele. Vi skylder os
selv og vores søgende ungdomsgeneration
at genopdage dette – det
ligger i vores egen bagage. Kronborg
giver også masser af konkret
vejledning i, hvordan livet leves,
når Kristus er en del af mig.
Det har været en sand fornøjelse
at læse Kristusmystik! Der var
mange ’aha-oplevelser’, gode råd
og helt igennem Kristusfikseret
glæde.
Du bli’r glad, du bli’r glad,
du bli’r rigtig glad,
når Jesus i hjertet må bo.

s.10 DBIposten 09 – 2008
“ | Vi har Jesu eget ord for, at han kommer igen, og budskabet
om genkomsten indeholder både en advarsel og en trøst.
Den nye dag kommer
Af sognepræst Finn Kappelgaard
Det var på kroketbanen på
Elers kollegium i slutningen af
1960´erne. Jeg var ung student.
To lidt ældre kollegiekammerater
kom gående hen mod mig med
et smørret grin om munden. De
kunne gøre grin med hvad som
helst, og de gjorde det gerne, i al
godmodighed, ikke mindst med
dem, der var bekendende kristne.
Nu stillede de mig et meget direkte
spørgsmål: Tror du på, at Jesus
kommer igen? Jeg var fuldstændig
paf og lamslået. Jeg så pludselig
lysende klart, hvor absurd tanken
om Jesu genkomst virkede på mine
kammerater, og jeg følte det selv.
Hvad skulle jeg sige? Men i samme
sekund kom trosbekendelsens ord
til mig: ”hvorfra han skal komme
at dømme levende og døde”, og
det gav mig mod til at svare et
klart ja, til stor overraskelse for
mig selv. Jeg havde forventet et
latterbrøl, men de to så bare på
hinanden og sagde OK, og så gik
de igen, uden nogen kommentarer.
Fra da af blev jeg mig mere bevidst
om, at Jesu genkomst hørte
med til min kristne tro. Det havde
ikke været en selvfølge for mig,
og det gælder vist også for mange
andre kristne.
Det var vel sidste år, at biskop
Steen Skovsgaard i Maribo blev
spurgt, om han mente, at klimaforandringerne
var et tegn på, at
dommedag nærmede sig. Da han
ganske forsigtigt svarede, at det
kunne han ikke udelukke, fremkaldte
det en strøm af forargede
kommentarer over, at en biskop
kom med den slags antydninger.
Talen om endetiden og Jesu
genkomst er ikke en selvfølgelig
del af troens virkelighed for alle
i kirken. Men ligesom livet her på
jorden har ende for hver enkelt af
os, sådan er der også noget, der
hedder ”tidernes ende” og Jesu
genkomst.
Hvornår Jesus kommer igen, ved
vi ikke, men at han kommer, er
efter Jesu egne ord en kendsgerning,
og det må hver eneste kristen
være sig bevidst. ”Våg derfor,
for I ved ikke, hvad dag jeres
Herre kommer”(Matt 24,42).
Skræmmende tanke
Der er ikke noget at sige til, at
talen om dommedag og Jesu
genkomst kan virke ubehagelig og
truende. Der er mange advarende
og skræmmende ord om Jesu
genkomst både i evangelierne og
brevene i Det Ny Testamente. Jesu
komme bliver til dom og fortabelse
for dem, der ikke vil tro på
Jesus og tage imod frelsen (Johs
5,28-29 og 2 Tess 1,7-10). De troende
formanes til at bevare troen
og ikke falde fra. I lignelsen om de
ti brudejomfruer (Matt 25,1ff) stod
de fem udenfor og hørte ordene:
Jeg kender jer ikke!
Skal jeg stå uden for og høre de
ord, når Jesus kommer igen? Forfærdelig
tanke. Det må få enhver
til at søge frelsesvished og for
alvor gribe efter evangeliet.
Der er også andre skræmmende
sider af talen om de sidste tider og
genkomsten. Tegnene i naturen,
endetidens trængsler, himmel og
jord der skal forgå og de voldsomme
syner i Johannes’ Åbenbaring.
Jeg har hørt troende kristne
fortælle om, at de som børn har
været skræmt fra vid og sans ved
at høre voldsomme og dramatiske
prædikener om alle de forfærdelig
ting, der skulle ske ved Jesu
genkomst.
Det kan være, at forkyndelsen
om de sidste tider nogle gange har
været for voldsom, men faren i
vores tid er vel mere, at der bliver
talt for lidt om de sidste tider. Så
mangler vi de stærke formaninger
til at være vågne og forberedte,
når Jesus kommer igen.
Trøsten
Et af de ord, der kan virke bekymrende
og skræmmende for en kristen,
er ordet om at ”Herrens dag
kommer som en tyv om natten.
Når folk siger: ”Fred og ingen fare!”
da er undergangen pludselig over
dem”(1 Tess 5,2-3).
Vil Jesu genkomst også komme
bag på mig og overraske mig som
en tyv om natten? Her kommer
apostlen Paulus med en god trøst
for de troende: ”Men I, brødre,
er ikke i mørke, så dagen skulle
kunne overraske jer som en tyv.
I er jo alle lysets børn og dagens
børn”(1 Tess 5,4ff). Herrens dag vil
komme som en tyv om natten for
dem, der lever ubekymret fri for
Jesus og alle tanker om den kommende
dom. Men når vi lever som
Guds børn i tro på Jesus, vil dagen
for Jesu genkomst ikke komme
som en overraskelse. Vi er jo
lysets børn og dagens børn. Jo tættere
vi kommer på Jesu genkomst,

jo tydeligere vil det blive for de
troende, at dagen nærmer sig.
Ligesom når vi vågner en tidlig
morgen og ser, at morgenlyset er
på vej efter en mørk nat. Snart står
solen op, og den nye dag kommer.
Vores genkomstforventning er
alt for svag, ja, men den vil blive
stærkere, når vi nærmer os dagen.
DBIposten
Derfor skal vi holde godt øje
med de endetidstegn, som Jesus
nævner i Matt 24, og frem for alt
leve i lyset med vort liv, i tro på
nåden i Kristus, i kærlighed og
med håbet om frelsen. Så vil dagen
ikke komme som en overraskelse,
men som en med længsel ventet
festdag fyldt med evig glæde.
09 – 2008
s.11
”For Gud har ikke bestemt os
til at rammes af hans vrede, men
til at opnå frelsen ved vor Herre
Jesus Kristus, som døde for os, for
at vi, hvad enten vi er vågne eller
sover, skal leve sammen med ham.
Trøst derfor hinanden og opbyg
hinanden, som I også gør.”(1 Tess
5,9-10).
f o t o : s t o c k . x c h n g

s.12 DBIposten 09 – 2008
Fritidsrejsesekretær i Jylland
– er det dig?
“ | Hvis du kan se dig selv i opgaven, vil vi gerne have en ansøgning.
DBI søger en fritidsrejsesekretær til at holde informationsmøder for DBI i Jylland.
Af landssekretær Kurt Dalsgaard
DBI har brug for en person, som
på fritidsbasis vil holde informationsmøder
for DBI i Jylland. Vi har
i nogle år haft Svend Aage Paulsen
ansat som fritidsrejsesekretær,
men han opererer fortrinsvis på
Sjælland.
Da det er afgørende for DBI, at
vi kommer rundt til kirker og missionshuse
i hele landet, har vi en
fuldtidsansat rejsesekretær, som
tager mange møder i Jylland, og
DBIs lærere medvirker også ved
mange møder. Men vi har brug for
forstærkning.
Kan du se dig selv i opgaven?
Fritidsrejsesekretæren kan være
lægmand – eller teolog. Det er
underordnet! Du må have erfa-
ring med at prædike, og du skal
kunne gå ind for DBIs formål og
grundlag. Du kan downloade vores
vedtægter på hjemmesiden www.
dbi.edu – under Præsentation – Organisation.
Hvis du kan se dig selv i opgaven
som fritidsrejsesekretær i
Jylland, vil vi gerne have en ansøgning
fra dig, hvor du fortæller lidt
om dig selv og dine forventninger
i forbindelse med opgaven. Når
vi har fået din ansøgning, tager
vi en samtale, hvor vi kan lære
hinanden at kende, og hvor vi vil
vurdere, om DBIs forventninger
og dine forventninger matcher
hinanden.
Hvad går det ud på?
Du må selv afgøre, hvor mange
møder du holder alt efter, hvor
megen tid du kan give til denne
opgave. Møderne vil typisk være i
missionshuse, bibelkredse, kirker
og lignende. Vi forestiller os, at
du holder en prædiken og derefter
fortæller om DBIs arbejde. Vi
vil holde dig opdateret, så du er
godt inde i DBIs arbejde. Ofte skal
du selv opsøge mødestederne og
gøre aftale om mødet, men DBI
vil gerne hjælpe dig med af finde
kontaktpersoner på mødestederne.
Hvis du er ung, kan du eventuelt
primært satse på ungdomsforeninger,
efterskoler og lignende.
Jobbet er ulønnet, men DBI betaler
selvfølgelig dine rejseudgifter,
telefonudgifter og lignende.
Vi venter spændt på din ansøgning.
Den skal sendes til landssekretær
Kurt Dalsgaard, enten på
mail kd@dbi.edu eller med post til
DBIs adresse.
f o t o : D a n s k b i b e l - i n s t i t u t

DBIposten
“ | Der er mange måder at give penge til DBI. Én måde
er at oprette et testamente og betænke DBI deri.
09 – 2008
Har du tænkt på, hvad der
skal ske med dine ejendele?
Af stud.theol. Mette Stidsen
Har du tænkt på, hvad der skal
ske med dine ejendele den dag, du
ikke længere selv kan bruge dem?
Hvem ønsker du skal have glæde
af dine ting og dine penge efter
dig?
Hvis du gerne vil have indflydelse
på denne sag, er det en god
idé at oprette et testamente.
Oprettelse af et testamente
Foreligger der ved din død ikke et
testamente, vil din formue tilfalde
din nærmeste familie. Har du
ingen familie, vil den overgå til
staten.
Med et testamente er du med til
at bestemme, hvordan dine ejendele
skal fordeles. Det kan være
rart for dig selv, men kan også
være til stor hjælp for dine efterladte
at have klare retningslinjer
omkring dine ønsker.
Et testamente bliver først gyldigt
ved din død. Du har derfor fortsat
fuld råderet over din formue efter
testamentets oprettelse og kan til
enhver tid ændre det.
Et testamente kan noteres på
dommerkontoret. DBI tilbyder
advokatbistand, hvis du ønsker
at tilgodese DBI i dit testamente.
Kontakt da økonomifuldmægtig
Kirsten Hansen på DBI.
DBI er fritaget for arveafgifter til
staten. Det betyder, at arven går
ubeskåret til DBI. Den del, som går
til familiemedlemmer eller andre
personer, vil blive beskåret med
op til 35 %.
Tænk på DBI i dit testamente
DBI behøver årligt omkring seks
millioner kroner fra frivillige
gaver for fortsat at kunne uddanne
præster og missionærer på
et bibeltro grundlag. Dette vigtige
arbejde er ikke kun til gavn for de
studerende, men i høj grad for alle
dem, som senere kan få glæde af
de studerendes tjeneste.
”En testamentarisk gave giver
stabilitet i økonomien”, fortæller
økonomifuldmægtig Kirsten
Hansen. ”En sådan gave fordeles
i fem rater og indgår i budgettet
de følgende fem år. Det giver en
økonomisk sikkerhed og gør det
meget lettere at budgettere.”
Det kan dine penge bruges til
Tidligere dækkede testamentariske
gaver betalingen af en lærerløn
om året. De seneste år har DBI
kun modtaget meget få testamen-
s.13
Testamentariske gaver giver stabilitet i DBIs økonomi til glæde for alle os.
tariske gaver, og det kan tydeligt
mærkes, at økonomien derfor er
presset.
Om fem år flytter det Teologiske
Fakultet til Amager. Skal DBI stadig
ligge i gåafstand fra fakultetet,
må det flytte med. Derfor går DBI
betydelige udgifter i møde.
Desuden drømmer DBI om at
oprette en fond til støtte for de
studerende, som ikke modtager
SU. Dette vil formentlig kunne
gøre, at flere får mulighed for
at læse på TKM-uddannelsen og
dermed betyde, at flere studerende
kommer ud i den anden
ende med en bachelor i teologi og
tværkulturel mission.
Ønsker du at være med til at
bygge på dette vigtige arbejde
og de opgaver, som fremtiden vil
byde på, er det en mulighed at
huske på DBI, når du opretter dit
testamente.
f o t o : D a n s k b i b e l - i n s t i t u t

s.1 DBIposten 09 – 2008
“ | Frivilligt arbejde, fx med at
pakke breve, er en stor hjælp for DBI.
De håber det giver 3 millioner
Af landsekretær Kurt Dalsgaard
I slutningen af oktober måned var
otte af DBIs trofaste ”pakkere” på
arbejde. To tusinde breve med et
girokort og hæftet Nytårstaler til
det danske folk skulle sendes ud til
DBIs givere.
Det er af stor betydning, at DBI
har mange frivillige medarbejdere.
På billedet er Gunhild og Finn Bech
samt Jørgen Paaske i gang med
at pakke. De håber, at brevene vil
medvirke til, at DBI får de 3 mil-
Frederiksborggade 1B 1.
1360 København K
Tlf: 33135500 (Hverdage kl. 9-12)
Fax: 33136989
Email: dbi@dbi.edu
www.dbi.edu
www.tkm-uddannelsen.dk
Giro 5 21 59 00
Studentertelefon: 33138040
DBI arbejder med bibelforskning og teolo-
gisk undervisning, hvor teologistuderende
er den primære målgruppe. Formålet er at
fremme bibeltro forkyndelse, undervisning
og mission i Danmark og udlandet.
Formand Flemming Burgdorf
Rektor Børge Haahr Andersen
Landssekretær Kurt Dalsgaard
Studiekoordinator Martin Holm Bangsø
lioner kroner, som der er brug for
de sidste to måneder af året.
Redaktion
Landsekr. Kurt Dalsgaard, ansv.
Rejsesekr. Andreas Ipsen, red.sekr.
Stud.theol. Morten Koch Møller
Stud.theol. Martin Haahr Olsen
Stud.theol. Mette Stidsen
Stud.theol. Thomas Søvndal
Gunhild, Finn og Jørgen giver DBI
en hjælpende hånd.
Indlæg sendes til dbi-posten@dbi.edu
DBIposten sendes gratis til interesserede
Design Chr Rahbek Olsen
Tryk Morsø Folkeblad
ISSN 0906-825X
ISRAEL
Rejs med Felix Rejser til Israel og
oplev alle de hellige steder.
- Grupperejser
- Menighed/specialture
- På egen hånd - skræddersyet!
- Kibbutz
…der er mange muligheder.
75 92 20 22 • fxr@felixrejser.dk
f o t o : D a n s k b i b e l - i n s t i t u t

A r v & Te s t a m e n t e
En støtte til bibeltro forkyndelse
DBIposten
Testamenterer du et beløb til DBI, medvirker du til, at vi forsat
kan uddanne bibeltro præster, missionærer og forkyndere. En arv
til DBI går ubeskåret til dette formål.
Vi yder gratis juridisk bistand ved oprettelse af testamente, hvori
DBI er betænkt.
Tak om du vil huske DBI, når du laver testamente.
291 sider (indb) – kr. 248,-
Farlig tro
Kristen i Islams skygge
Broder Andreas og Al Janssen
Dramatisk og livsbekræftende
fortælling om kristnes vanskelige
forhold i en muslimsk
verden.
Velskrevet, letlæst, engagerende
og indholdsrig.
Bogen er baseret på virkelige
hændelser og udfordrer til mission
og til at støtte forfulgte
kristne. Udg. ism. Åbne Døre
192 sider – kr. 198,-
T e l e f o n 4 8 2 0 7 6 9 0
l o g o s m e d i a @ d l m . d k
w w w . l o g o s m e d i a . d k
09 – 2008
Frederiksborg
Frederiksborg Apotek
Apotek
Frederiksborg Apotek
Slotsgade
Slotsgade
26
26
Frederiksborg 3400 Slotsgade Apotek Hillerød 26
Frederiksborg Apotek
Slotsgade 26
3400 Hillerød
Tlf. 48 26 56 00
www.frederiksborg.netapotek.dk
Apoteket
Apoteket
Apoteket har
har
har døgnvagt
døgnvagt
døgnvagt
___________________________________
www.frederiksborg.netapotek.dk
www.frederiksborg.netapotek.dk
Apoteket har døgnvagt
___________________________________
Apoteket har døgnvagt
3400 Hillerød
Tlf. 3400 Hillerød
Tlf.
48
48
26
26
56
56
00
00
Slotsgade 26 Tlf. 48 26 56 00
3400 Hillerød
Tlf. 48 26 56 Slotsgade 00 26
www.frederiksborg.netapotek.dk
www.frederiksborg.netapotek.dk
3400 Hillerød
___________________________________
www.frederiksborg.netapotek.dk
___________________________________
Tlf. 48 26 56 00
___________________________________
___________________________________
Apoteket har døgnvagt
s.1
Hvad din kone ville ønske
du vidste om sex
Howes, Rupp og Simpson
Ærlig, konkret og praktisk bog
om sexlivet i ægteskabet.
God sex er en livsstil. Det
hjælper ikke med hurtigt lærte
teknikker, hvis du ikke plejer et
åbent og sundt forhold til Gud
og til din kone.
En bog med vejledning i
konkret elskov – i et sprog, der
er sjovt og sexet uden at være
vulgært.

Maskinel magasinpost
42472
Afsender
Glumsø Portoservice ApS
Fabriksvej 6
9490 Pandrup
s.16 DBIposten 09 – 2008
Teologi uden Bibelens
og Bekendelsens sprog?
a k t u e l k o m m e n t a r | Der er mange meninger om, hvordan fremtidens
teologiuddannelse skal se ud, og det er et vigtigt spørgsmål for DBI.
Af lektor Nicolai Winther-Nielsen
I efteråret 2007 skabte biskop
Jan Lindhardt overskrifter ved at
foreslå, at der burde iværksættes
en ny præsteuddannelse med
fokus på formidling ved Odense
Universitet, fordi de teologiske fakulteter
ikke kunne levere varen.
Ud med sprogene?
Et år senere foreslår dekanen for
Det teologiske Fakultet i Århus,
Carsten Riis, nu med støtte fra
biskop Keld Holm, at der skabes
et teologistudie med fokus på
formidling og uden latin og
hebraisk som obligatoriske
grundsprog. De studerende skal
professionsuddannes.
Det har naturligt nok skabt stor
debat i Kristeligt Dagblad. For
første gang diskuterer monopoluddannelserne
teologiens
videnskabelighed i forhold til
kilderne. Efter reformationen
skulle alle protestantiske præster
kunne læse Bibelen på græsk og
m å n e d e n s c i t a t
hebraisk og bekendelsesskrifterne
på latin og tysk. Teologer som
Tausen, Spener, Gabler og mange
andre på begge sider af Atlanten
har op i gennem historien skabt
en sproglig fortolkning og bibelsk
og reformatorisk teologi, som
blev drevet ud fra en forpligtelse
på troens sande kilder.
TKM
– en moderne uddannelse
Forslaget er et brud med klassisk
teologi, som er utænkeligt i de
rammer, som MF og DBI har skabt
for teologisk uddannelse med eksamen
fra et britisk universitet.
Den klassiske teologi kan sagtens
moderniseres, og teologer skal
kunne orientere sig i spørgsmålene
i det 21. århundrede.
Kirken og missionen har naturligvis
brug for mange gode uddannelser
ved siden af teologi for
professionelt at kunne løse sin
opgave i en postkristen verden.
Kandidater skal skoles i kommunikation,
IT, psykologi, ledelse og
Vi prædiker ikke uden videre som Kristus – vi prædiker Kristus
Leif Andersen
meget andet. Det rokker dog ikke
ved behovet for, at en akademisk
uddannet teolog må kende
grundsprogene for Bibelen og
bekendelsen. Ny bibelsoftware og
læringsteori understøtter oven i
købet dette ufravigelige krav.
DBIs nye TKM-uddannelse er
et eksempel på, at grundfag som
hebraisk og moderne kommunikations-
og kulturfag sagtens
kan kombineres i en moderne
uddannelse. Den kan endog være
så attraktiv, at nogle studerende
gennemfører et fireårigt forløb
uden SU.
Der er dog et lyspunkt. Fakultetet
i Århus har for første gang
talt for forskellighed i teologiuddannelsen,
således at Århus kan
udbyde en teologisk uddannelse,
der adskiller sig fra den klassiske
teologi med grundfagene
ved fakultetet i Københan. Måske
kunne det endog bane vej for en
endnu mere vidtgående frihed,
som også gav plads til MF, DBI og
SALT en gang i fremtiden?