Lundby Hedehus - Gistrup

gistrup.dk

Lundby Hedehus - Gistrup

Landskabet i Lundby Bakker

Helt ind i første halvdel af 1900-tallet fremstod Lundby Bakker

som vidstrakte overdrevs - og lynghedearealer med spredte

indslag af enebærbuske, blåbær, tyttebær og revling. Overalt

gik der græssende husdyr, der holdt trævæksten nede, sikrede

lyngheden og bevarede det åbne landskab. I dag er områderne

derimod, på begge sider af Hadsund Landevej, overvejende tilvokset

med skov.

Lundby Bakker er stærkt kuperet, har

smalle dybe kløfter og stejle skrænter. De

højeste punkter er Alsbjerg og Risbjerg

på henholdsvis 73 og 83 meters

højde. Herfra er der en fantastisk udsigt

over Himmerland og mod nord helt til Limfjorden.

Lundby Krat

Lundby Krat, øst for Hadsund

Landevej, består af gammel

græsningsskov - hovedsagelig

eg - med indslag af høje, slanke

bøge.

Lundby Krat har siden 1992

været udlagt som urørt skov –

dvs. et område hvor der ikke

foretages nogen egentlig drift.

Træerne får her lov til at dø af

ælde og henfalde hvor de vælter.

Naturlig opvækst danner

grundlag for næste trægeneration

og kun udvalgte veje og

stier holdes farbare. Færdsel i den urørte skov foregår på eget

ansvar og under hensyntagen til risiko for nedfaldne grene, væltende

træer mv.

I den sydøstlige del af Lundby Krat findes der spændende stævningsskove

af hhv. hassel og rødel . I stævningsskovene

har man tidligere skåret grene til gærder, brændsel, riveskafter

m.m. Stævningsskove kan kendes på de mange flerstammede

træer ofte med en kraftig og opsvulmet stub.

Dyr og fugle

Områdets varierende naturtyper byder på et rigt og

spændende dyre- og fugleliv. Løvskovens mange

døde og henfaldne træer giver gode betingelser for

hulrugende fugle som

natugle, grønspætte,

stor flagspætte,

broget fluesnapper

og flere forskellige

mejser. Også Europas

største spurvefugl

ravnen, yngler i

Lundby Krat.

I vinterhalvåret er

det et imponerende

syn når kragefugle i

hundredvis, omkring solnedgang, kommer

langvejs fra til kollektiv overnatning.

Træernes agern og nødder, samt et stort

udvalg af urter i skovbryn og hegn, giver

føde til rødmus og halsbåndsmus. Af rovdyr

findes der ræv, grævling, lækat, husmår

og den sjældne skovmår. Desuden er

der i området en større bestand af rådyr,

der ved solopgang og i skumringen kan opleves,

når de søger føde i åbent terræn.

På de lysåbne heder og overdrev - som

syd for Risbjerg og ved Alsbjerghuset

kan du på solrige sommerdage opleve et mylder

af sommerfugle, svirrefluer og andre blomster- og varmeelskende

insekter. De lune pletter er også levested

for krybdyr som firben og stålorm.

Planter

I området kan du opleve mange forskellige svampe

og vilde planter.

Mest iøjenfaldende er den hvide anemone,

der om foråret kan opleves i

imponerende mængder. Også

den gule ranunkel vorterod,

kan ses i store bestande.

Lundby Bakker

og Lundby Krat

Kulturhistorie

Allerede i slutningen af 1800-tallet var Lundby Bakker et yndet

udflugtsmål. I 1930’erne dannede lyngbakkerne ramme om

de berømte ”Bakkeløb”, der tiltrak deltagende motorcyklister

fra hele landet. Tidligere afholdtes der grundlovsmøder på den

store rasteplads vest for Hadsund Landevej . Møderne var

rene folkefester med marked, musik og gøgl. I daglig tale kaldes

pladsen derfor ”Festpladsen”.

Områdets særegne natur tiltrækker stadig mange mennesker.

Nu gælder det aktiviteter som rollespil i Lundby Krat og den årlige

begivenhed ”Lundbyløbet”.

I 1948 købte Aalborg Kommune Lundby Bakker og Lundby Krat.

Med i købet fulgte Lundby Hedehus samt det lille charmerende

Alsbjerghus , der kan ses vest for Hadsund Landevej

i den smalle kløft nedenfor Alsbjerg. I 1962 købte Aalborg Kommune

den tilgrænsende Sæderup Skov . Det samlede skovareal

kom derved op på 134 ha.

Mange steder kan du finde kulturspor som hulveje, diger, gravhøje

og flere mindesten. Ved Risbjerg findes en åben hellekiste

fra yngre stenalder og i skoven øst for landevejen står

Flyverstenen - en mindesten for en engelsk flyver, der blev

skudt ned under 2. verdenskrig. I 1980 blev der fundet en regulær

skat i området – 250 mønter samt nogle små sølvbarrer.

Fundet blev dateret til omkring år 1100.

Fredning og naturpleje

I 1960 blev Lundby Bakker og Lundby Krat fredet, ud fra Aalborg

Kommunes ønske om at bevare områdets naturmæssige

og rekreative værdier til glæde for kommunens borgere.

Områdets udsigtskiler, lyng- og overdrevsarealer plejes ved afgræsning

med får. Naturplejens effekt kan opleves i de hegnede

områder ved Alsbjerg og ved Risbjerg .

Orkanen i 2005 stormfældede store dele af nåletræsarealerne

i Sæderup Skov . Disse områder genplantes de kommende

år med træer som eg, lind og skovfyr.

Skovbørnehave, bålplads og shelters

I den nordlige del af Lundby Bakker vest for Alsbjerget ligger

Lundby Hedehus - en stråtækt idyl, der i dag tjener som

skovbørnehave til udlån på ugebasis forbeholdt kommunens

børnehaver. Aalborg Biavlerforening driver også en skolebigård

på stedet.

I den østligste udkant af Lundby Krat ligger Krathuset , der

tidligere fungerede som traktørsted. Krathuset er i dag udstyret

med borde og bænke under tag – traktementet må du selv

sørge for. Udenfor Krathuset er der en vandpost og en bålplads

med stor grillrist til fri afbenyttelse.

I den nedlagte planteskole sydøst for Krathuset findes der fire

shelters med bålplads og vandpost . Denne primitive lejrplads

kan frit benyttes af mindre grupper til enkelte overnatninger.

Lundby Bakker og Lundby Krat

More magazines by this user
Similar magazines