Sygedagpengeområdet 2001 - Ankestyrelsen

ast.dk

Sygedagpengeområdet 2001 - Ankestyrelsen

Praksisundersøgelse - sygedagpenge

Ankestyrelsen

4. kontor/Analysekontoret

j.nr. 763-00

PRAKSISUNDERSØGELSE PÅ

SYGEDAGPENGEOMRÅDET 2001

Maj 2002

Indhold

1. Resumé …………………………………………………… 3

2. Ankestyrelsens anbefalinger ...............................………… 4

3. Undersøgelsens baggrund og formål ...............................… 5

4. Undersøgelsens omfang ..................................................… 7

5. Legalitetskontrol ……………………………...............….. 8

6. Formalitetsvurdering …………………………………….. 16

7. Bilag …………………………………………………….. 26

1. Resumé

Ankestyrelsen har gennemført en praksisundersøgelse af 143 længerevarende sygedagpengesager, som er afgjort af

kommunerne i Københavns og Fyns amter. I undersøgelsen indgår desuden 27 ankesager, hvor det sociale nævn i de

pågældende amter har truffet afgørelser efter § 22 i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Sagerne, der indgår i praksisundersøgelsen, er afgjort i kommuner og nævn før 1. april 2001.

Undersøgelsens sagsmateriale er gennemgået af Ankestyrelsen med henblik på at vurdere, om de trufne afgørelser er i

overensstemmelse med lovgivningen og Ankestyrelsens praksis – legalitetskontrol. Ankestyrelsen har alene erklæret sig

uenig i afgørelser, der er truffet af de lokale myndigheder, hvis afgørelsen efter Ankestyrelsens vurdering er i klar

modstrid med lovgivningen og Ankestyrelsens praksis.

Ankestyrelsen har endvidere gennemgået sagerne med henblik på en vurdering af, om myndighederne har overholdt de

forvaltningsmæssige og retssikkerhedsmæssige krav til sagsbehandlingen – formalitetsvurdering. I denne vurdering indgår

bl.a. en vurdering af, om der er foretaget en tidlig samlet vurdering efter retssikkerhedslovens §§ 6 og 7.

Undersøgelsen viser for de kommunale sagers vedkommende, at kommunerne i de to regioner i 86 pct. af sagerne træffer

afgørelser, der er i overensstemmelse med lovgivningen og Ankestyrelsens praksis. I 3 pct. af de kommunale sager har

http://www.ast.dk/dokumenter/praksisundersoegelser/artikler/praksygedagpenge.asp (1 af 24)07-11-2006 09:35:52


Praksisundersøgelse - sygedagpenge

Ankestyrelsen erklæret sig uenig i afgørelsen, og i 11 pct. af de kommunale sager, har Ankestyrelsen været i tvivl om

afgørelsens rigtighed på grundlag af de foreliggende oplysninger.

For nævnssagernes vedkommende er nævnenes afgørelser og Ankestyrelsens bedømmelse sammenfaldende i 78 pct. af

sagerne. I 22 pct. af nævnssagerne har Ankestyrelsen været i tvivl om afgørelsens rigtighed på grundlag af de foreliggende

oplysninger. Ankestyrelsen har ikke erklæret sig uenig i nogle af nævnenes afgørelser.

For så vidt angår legalitetskontrollen henvises til rapportens afsnit 5.

For så vidt angår formalitetsvurderingen har Ankestyrelsen gennemgået sagerne for følgende forhold:

● helhedsvurdering efter retssikkerhedslovens §§ 6 og 7

● første opfølgning og efterfølgende opfølgning efter dagpengelovens § 24

● opfølgningsplaner efter dagpengelovens § 24

● officialprincippet

● partshøring

● borgerinddragelse

● begrundelse

● klagevejledning.

Resultaterne af formalitetsvurderingen er gennemgået i afsnit 6.

Her skal dog særligt fremhæves følgende:

● Kommunerne opfylder i 70 pct. af sagerne retssikkerhedslovens krav om, at der skal foretages en helhedsvurdering

inden 8 uger.

Ankestyrelsen har kun i 20 pct. af sagerne konstateret, at der er givet den sygemeldte skriftlig meddelelse om

helhedsvurderingen

● Kommunerne har i 68 pct. af sagerne foretaget den første opfølgning inden for 8 ugers fristen, og har foretaget

efterfølgende opfølgning hver 8. uge i 64 pct. af sagerne

● Kommunerne har udarbejdet en skriftlig opfølgningsplan i 83 pct. af sagerne, og kommunerne har udarbejdet

planen inden for den lovpligtige frist på 6 måneder i 71 pct. af sagerne.

Om de forvaltningsretlige forhold skal det fremhæves, at Ankestyrelsen ved gennemgangen af sagerne finder, at der er

mulighed for forbedring af sagsbehandlingen ved fx at indføre rutiner til overholdelse af sagsbehandlingsreglerne,

herunder særligt reglerne om partshøring, for at sikre, at der ikke opstår mangler ved afgørelsen. Der henvises nærmere til

afsnit 2 og 6.

Ankestyrelsen vil bl.a. på baggrund af den netop gennemførte praksisundersøgelse tage skridt til en drøftelse med de

sociale nævn om, hvordan en praksisundersøgelse konkret skal følges op med henblik på at forbedre de ofte gentagne og

utilfredsstillende mangler, der konstateres i en praksisundersøgelse.

2. Ankestyrelsens anbefalinger

http://www.ast.dk/dokumenter/praksisundersoegelser/artikler/praksygedagpenge.asp (2 af 24)07-11-2006 09:35:52


Praksisundersøgelse - sygedagpenge

Ankestyrelsen har ved gennemgangen af sagerne konstateret en række mangler i kommunernes og nævnenes

sagsbehandling. Som led i Ankestyrelsens samarbejde med de sociale nævn om tilrettelæggelse af den samlede

praksiskoordinering vil Ankestyrelsen tage spørgsmålet op med nævnene om, hvordan der skal følges op på denne

undersøgelses resultater.

På baggrund af resultaterne fra denne undersøgelse vil Ankestyrelsen fremføre følgende indsatsområder:

Helhedsvurdering.

Der er behov for, at kommunerne indarbejder rutiner, der sikrer, at der bliver foretaget helhedsvurdering efter

retssikkerhedslovens §§ 6 og 7, at helhedsvurderingen bliver foretaget 8 uger efter første henvendelse om hjælp, og at

helhedsvurderingen meddeles skriftligt. Det er uacceptabelt, at kommunerne kun i 20 pct. af sagerne følger kravet i

retssikkerhedslovens § 7, stk. 2 om skriftlig meddelelse af afgørelsen om helhedsvurderingen.

Det sociale nævn skal påse sagsbehandlingsfejl. Der er behov for at indarbejde rutiner i de sociale nævn, således at nævnet

påser, at kommunen har foretaget rettidig helhedsvurdering, at helhedsvurderingen er meddelt skriftligt, og at nævnet

påtaler samt tager stilling til retsvirkningen af manglende helhedsvurdering.

I de sager, hvor nævnet ikke af de tilsendte akter kan se, om der er foretaget en skriftlig helhedsvurdering, må nævnet bede

kommunen om denne oplysning eventuelt ved at få tilsendt manglende journalark.

Der henvises til SM D-5-00, SM F-7-01 og SM D-4-02, der er udsendt efter undersøgelsens afslutning.

Opfølgning

Der er behov for at indarbejde rutiner i kommunerne, der sikrer, at første opfølgning foretages inden 8 uger fra 1.

fraværsdag, og at efterfølgende opfølgning bliver foretaget hver 8. uge.

Der henvises til SM D-5-00.

Opfølgningsplan

Der er behov for at indarbejde rutiner i kommunerne, der sikrer, at opfølgningsplan udarbejdes inden for 6

månedersfristen, og at den meddeles skriftligt til dagpengemodtageren.

Der henvises til SM D-5-00.

Partshøring

Der er behov for at indarbejde rutiner i kommuner til overholdelse af reglerne om partshøring.

Der er endvidere behov for, at der indarbejdes rutiner i de sociale nævn, således at nævnet påser, at kommunen har

foretaget partshøring i fornødent omfang, og at nævnet tager stilling til retsvirkningen af eventuel manglende partshøring.

Der henvises til SM F-7-01.

Afgørelsens form

Kommunens afgørelse om, hvorvidt dagpengeperioden kan forlænges eller ej, bør efter Ankestyrelsens opfattelse ske

skriftligt. Dette følger af god forvaltningsskik. Afgørelsen bør endvidere sendes så tidligt, at den kommer frem inden

varighedsbegrænsningens indtræden.

http://www.ast.dk/dokumenter/praksisundersoegelser/artikler/praksygedagpenge.asp (3 af 24)07-11-2006 09:35:52


Praksisundersøgelse - sygedagpenge

Der henvises til SM D-6-98 og SM F-8-01.

3. Undersøgelsens baggrund og formål

3.1 Baggrund

Den Sociale Ankestyrelse har gennemført en undersøgelse af praksis på sygedagpengeområdet i Københavns og Fyns

amter. Undersøgelsen er gennemført som led i Ankestyrelsens forpligtigelse efter retssikkerhedsloven til på landsplan at

koordinere, at afgørelser, som efter de sociale love kan indbringes for Ankestyrelsen og de sociale nævn, træffes i

overensstemmelse med lovgivningen.

Ankestyrelsens praksisundersøgelser medvirker til at sikre en koordinering af praksis mellem de instanser, der træffer

afgørelser i sociale sager, og at sikre borgeren en ensartet behandling på landsplan. Resultaterne af Ankestyrelsens

praksisundersøgelser indgår i den dialog, som Ankestyrelsen fører med de lokale myndigheder og danner derved grundlag

for den vejledning, som Ankestyrelsen og de sociale nævn yder.

I en praksisundersøgelse foretager Ankestyrelsen en gennemgang af sagerne primært med henblik på legalitetskontrol og

dermed afgørelsens korrekthed i forhold til lovgivningen og Ankestyrelsens praksis. Desuden foretager Ankestyrelsen en

formalitetsvurdering af sagerne, herunder en vurdering af de særlige krav til tidsfrister, skriftlighed, borgerens inddragelse

mv., som de konkrete sagstyper giver anledning til. I formalitetsvurderingen indgår ligeledes en vurdering af, om de

forvaltningsmæssige og retssikkerhedsmæssige regler overholdes.

3.2 Undersøgelsens formål

Ankestyrelsen gennemførte i 2000 en praksisundersøgelse vedrørende tidlig samlet vurdering efter retssikkerhedslovens

§§ 6 og 7. Undersøgelsen viste, at kommunerne kun i knapt halvdelen af sagerne overholdt retssikkerhedslovens krav til

en tidlig samlet vurdering – herunder den særlige tidsfrist på 8 uger for helhedsvurderingen og skriftlig meddelelse til

ansøgeren om kommunens vurdering. Kommunerne havde dog i næsten alle sygedagpengesagerne (93 pct.) foretaget en

helhedsvurdering, men den særlige tidsfrist var kun overholdt i under halvdelen af disse sager (46 pct.).

Undersøgelsen resulterede bl.a. i, at Ankestyrelsen besluttede at gennemføre en praksisundersøgelse vedrørende

længerevarende sygedagpengesager med fokus på gældende praksis for forlængelse af sygedagpengesager ud over 52

uger, jf. dagpengelovens § 22.

Da praksisundersøgelsen kun omfatter et mindre antal afgørelser fra hver kommune, vil undersøgelsen ikke sigte på at

belyse praksis vedrørende længerevarende sygedagpengesager i den enkelte kommune, men i kommunerne som helhed og

nævnspraksis i sammenhæng hermed.

3.3 Regelgrundlaget

Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel:

§ 22. Udbetaling af dagpenge ophører, når der er udbetalt dagpenge eller løn under

sygdom for mere end 52 uger i de 18 forudgående kalendermåneder, medmindre

1) det anses for overvejende sandsynligt, at revalidering vil blive iværksat,

2) det anses for nødvendigt at gennemføre arbejdsprøvning eller andre

afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sikredes

arbejdsevne, således at dagpengeperioden forlænges i op til 2 gange 13 uger,

http://www.ast.dk/dokumenter/praksisundersoegelser/artikler/praksygedagpenge.asp (4 af 24)07-11-2006 09:35:52


Praksisundersøgelse - sygedagpenge

3) den sikrede er under eller venter på lægebehandling, som må antages inden

for en kortere tid at kunne genskabe arbejdsdygtigheden,

4) der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om sikring mod følger af

arbejdsskade, eller

5) der er påbegyndt en sag om førtidspension, eller

6) særlige omstændigheder i øvrigt taler derfor.

Sagerne er vurderet ud fra de regler og udsendte Sociale Meddelelser, der var gældende på det tidspunkt, som sagerne

vedrører. Det drejer sig om § 22 i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel - om standsning eller forlængelse af en

dagpengesag efter 52 uger.

Pr. 1. januar 2001 skete en ændring af § 22, hvorefter kommunerne også fik mulighed for at forlænge dagpengeperioden,

når det anses for nødvendigt at gennemføre arbejdsprøvning eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at

klarlægge den sikredes arbejdsevne. Sagerne i denne undersøgelse er således som udgangspunkt vurderet efter

lovændringen, selv om Ankestyrelsen endnu ikke pr. 1. april 2001 havde truffet afgørelse efter den nye bestemmelse.

Efter afslutning af undersøgelsen har Ankestyrelsen i april 2002 truffet to principielle afgørelser om anvendelse af

sygedagpengelovens af § 22, stk. 1, nr. 2. Disse vil snarest blive udsendt som Sociale Meddelelser.

4. Undersøgelsens omfang

Praksisundersøgelsen, som Ankestyrelsen har gennemført på sygedagpengeområdet, omfatter kommunerne og de sociale

nævn i Københavns og Fyns amter. I undersøgelsen indgår 143 sager fra kommunerne i de to amter. Derudover indgår 27

ankesager, hvor de sociale nævn har truffet afgørelse efter dagpengelovens § 22.

4.1 Kommunesagerne

Samtlige kommuner i de to amter blev bedt om at indsende de seneste afgørelser, som kommunen havde truffet efter

dagpengelovens § 22. Der blev kun indkaldt sager, hvor varighedsbegrænsningen var indtrådt før 1. april 2001. Sagerne

skulle indsendes i omvendt kronologisk rækkefølge, således at første sag vedrørte den seneste afgørelse før 1. april, sag nr.

2 den næstsidste afgørelse før 1. april etc. Antallet af afgørelser blev afpasset efter kommunernes befolkningsstørrelse.

Samtlige akter i sagerne skulle medsendes. Der skulle ikke sendes afgørelser, som var anket til det sociale nævn.

Fra kommunerne i Fyns Amt har Ankestyrelsen modtaget 79 sager. Kun 77 sager er indgået i undersøgelsen, idet 2 af de

indsendte sager ikke omhandlede § 22.

Fra kommunerne i Københavns Amt har Ankestyrelsen modtaget 70 sager. Kun 66 sager er indgået i undersøgelsen. 4

sager omhandlede ikke dagpengelovens § 22.

Der indgår i alt 143 kommunesager – henholdsvis 77 sager fra kommunerne i Fyns amt og 66 sager fra kommunerne i

Københavns amt.

Af tabel 1.1 og 1.2 i bilaget fremgår hvordan de indsendte sager er fordelt efter henholdsvis region, ansøgers køn, alder og

kommunens afgørelse.

4.2 Nævnssagerne

De sociale nævn i de to regioner blev på samme måde bedt om at indsende 15 ankesager, som var afgjort før 1. april 2001,

fra henholdsvis statsamtet Fyn og statsamtet København. Sagerne skulle ligeledes her indsendes i omvendt kronologisk

http://www.ast.dk/dokumenter/praksisundersoegelser/artikler/praksygedagpenge.asp (5 af 24)07-11-2006 09:35:52


Praksisundersøgelse - sygedagpenge

rækkefølge, således at første sag vedrørte den seneste afgørelse før 1. april, sag nr. 2 den næstsidste afgørelse før 1. april

etc. Samtlige akter i sagerne skulle medsendes. Sager, der var anket til Den Sociale Ankestyrelse, skulle ikke indsendes.

Fra det sociale nævn i Fyns amt har Ankestyrelsen modtaget 15 sager. Kun 12 sager er indgået i undersøgelsen, idet 2 af

sagerne ikke omhandlede dagpengelovens § 22, og i 1 sag var der ikke taget stilling til forlængelse. Fra det sociale nævn i

Københavns amt har Ankestyrelsen modtaget 15 sager, der alle er indgået i undersøgelsen.

I undersøgelsen indgår herefter henholdsvis 12 ankesager fra statsamtet Fyn og 15 ankesager fra statsamtet København.

Der indgår i alt 27 ankesager.

5. Legalitetskontrollen

De indsendte sager er gennemgået i Ankestyrelsen med henblik på en vurdering af hvilke udfald, sagerne ville have fået,

hvis lovgivningen og Ankestyrelsens praksis blev fulgt i alle henseende. Udfaldet af denne vurdering af kommunesagerne

fremgår af tabel 5.1 og 5.2. For nævnssagernes vedkommende henvises til tabel 5.3 og 5.4.

5.1 Kommunesagerne

Samlet set er 86 pct. af kommunernes afgørelser og Ankestyrelsens bedømmelse sammenfaldende. I 3 pct. af afgørelserne

har Ankestyrelsen erklæret sig uenig, og i de resterende 11 pct. har Ankestyrelsen været i tvivl om afgørelsens rigtighed på

grundlag af de foreliggende oplysninger.

Tabel 5.1 Antal kommunesager fra Fyns amt, fordelt efter afgørelse og Ankestyrelsens praksis. Overensstemmelserne

er markeret med understregning

Ankestyrelsens

praksis

Afslag på

forlængelse

§22, stk.1, nr.1

(forlængelse)

§22, stk.1, nr.2

(forlængelse)

§ 22, stk.1,nr.3

(forlængelse)

§ 22, stk.1,nr.4

(forlængelse)

§ 22, stk.1,nr.5

(forlængelse)

§ 22, stk.1,nr.6

(forlængelse)

Kommunerne i Fyns amt

Afslag

§22,1, §22,1,

§22,1,

§22,1, §22,1, §22,1,

nr.3

nr.1 nr.2

nr.4 nr.5 nr.6

3 1 2 1

1 25 1

http://www.ast.dk/dokumenter/praksisundersoegelser/artikler/praksygedagpenge.asp (6 af 24)07-11-2006 09:35:52

14

16

7

Fremgår ikke


Praksisundersøgelse - sygedagpenge

I tvivl/

1 2 1 2

Usikker

Sager i alt 5 25 15 21 8 1 2

I 86 pct. af de kommunale sager fra Fyns amt, er kommunens afgørelse og Ankestyrelsens bedømmelse sammenfaldende.

I 6 pct. af sagerne har kommunens afgørelse været i strid med lovgivningen og Ankestyrelsens praksis. I 8 pct. af sagerne

har det ikke været muligt for Ankestyrelsen at vurdere afgørelsens korrekthed ud fra de oplysninger, der har ligget i sagen

(rubriceret under i tvivl/usikker).

I 86 pct. af de kommunale sager fra Københavns amt, er kommunens afgørelse og Ankestyrelsens bedømmelse

sammenfaldende. I 14 pct. af sagerne har det ikke været muligt for Ankestyrelsen at vurdere afgørelsens korrekthed ud fra

de oplysninger, der har ligget i sagerne (rubriceret under i tvivl/usikker). Ankestyrelsen har ikke vurderet, at nogle af

sagerne fra Københavns amt, har været klart i strid med lovgivningen og Ankestyrelsens praksis.

Tabel 5.2 Antal kommunesager fra Københavns amt, fordelt efter afgørelse og Ankestyrelsens praksis.

Overensstemmelserne er markeret med understregning

Ankestyrelsens

Praksis

Afslag på

forlængelse

§22, stk.1, nr.1

(forlængelse)

§22, stk.1, nr.2

(forlængelse)

§ 22, stk.1,nr.3

(forlængelse)

§ 22, stk.1,nr.4

(forlængelse)

§ 22, stk.1,nr.5

(forlængelse)

§ 22, stk.1,nr.6

(forlængelse)

I tvivl/

Afslag

7

§22,1,

nr.1

20

§22,1,

nr.2

4

Kommunerne i Københavns amt

§22,1,

nr.3

19

§22,1,

nr.4

1

§22,1,

nr.5

5

§22,1,

nr.6

1

Fremgår ikke

3 1 1 1 3

Usikker

Sager i alt 10 21 4 20 1 5 2 3

I 11 af de undersøgte sager har Ankestyrelsen også vurderet, om de tidligere afgørelser, der var truffet af kommunen om

forlængelse i den konkrete sag, var i overensstemmelse med lovgivningen og Ankestyrelsens praksis.

http://www.ast.dk/dokumenter/praksisundersoegelser/artikler/praksygedagpenge.asp (7 af 24)07-11-2006 09:35:52


Praksisundersøgelse - sygedagpenge

I 2 af sagerne var der tidligere forlænget efter dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 1. I 4 sager var der forlænget efter

dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 2, og i 5 sager var der tidligere forlænget efter dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 3. Bortset

fra 1 af de sager, som var forlænget efter dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 3, var Ankestyrelsen enig i afgørelserne om

forlængelse. I den ene sag udtrykte Ankestyrelsen tvivl.

Kommunerne i Fyns Amt

Ankestyrelsen har bemærkninger til 12 sager fra kommunerne i Fyns Amt.

Ankestyrelsen uenig

I 5 sager har Ankestyrelsen udtrykt uenighed vedrørende kommunernes afgørelser om forlængelse af

dagpengeudbetalingen. I 4 af disse sager vurderede Ankestyrelsen, at der ikke var grundlag for at forlænge

dagpengeudbetalingen. I den sidste sag gav kommunen afslag på forlængelse, men Ankestyrelsen vurderede, at der var

grundlag for at forlænge dagpengeudbetalingen.

Sag 1

Kommunen havde forlænget dagpengeudbetalingen ud over varighedsbegrænsningens indtræden 28. februar 2001 med

henvisning til dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 2. Forlængelsen i den konkrete sag var begrundet i, at den sygemeldte

ventede på en lægelig udredning. Da forlængelsen af dagpengeudbetalingen i den foreliggende sag ses at bero på en rent

lægelig vurdering, og da der desuden ikke var udsigt til, at pågældende ville blive raskmeldt inden for kortere tid, ses der

ikke at være grundlag for at forlænge dagpengeudbetalingen.

Sag 2 og 3

Kommunen havde truffet afgørelse om forlængelse efter dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 3. Ankestyrelsen vurderede, at

der ikke var grundlag for at forlænge dagpengeudbetalingen. I den ene sag vurderede Ankestyrelsen, at

vurderingsgrundlaget ved varighedsbegrænsningens indtræden ikke var tilstrækkeligt. I et sådant tilfælde må

dagpengeudbetalingen standses, men den endelige afgørelse om, hvorvidt der kan ske forlængelse, kan efter

omstændighederne udsættes, fx hvis pågældende inden for kortere tid skal til en undersøgelse, der forventes at forbedre

beslutningsgrundlaget væsentligt, jf. SM D-7-95. I den anden sag bemærkede Ankestyrelsen, at det på tidspunktet for

forlængelse var planlagt, at den sygemeldte skulle opereres inden for et par måneder, men det var usikkert, hvordan

situationen herefter ville være, herunder om der var behov for genoptræning. Der ses ikke at være grundlag for

forlængelse af dagpengeudbetalingen.

Sag 4

Kommunen havde forlænget dagpengeudbetalingen efter dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 6, men Ankestyrelsen vurderede,

at der burde været givet afslag på dagpenge. Der var ikke hjemmel til at forlænge med den begrundelse, at der forelå

særlige omstændigheder. Der forelå ikke oplysninger om, at pågældende kunne forventes raskmeldt inden for 26 uger. Der

ses derfor ikke at være grundlag for at forlænge dagpengeudbetalingen. Ankestyrelsen bemærkede, at afgørelsen om

forlængelse eventuelt kunne have være udsat, hvis de lægelige oplysninger kunne foreligge senest 1 måned efter

varighedsbegrænsningens indtræden.

Sag 5

Kommunen havde givet afslag på forlængelse. Ankestyrelsen bemærkede, at kommunen i december 2000 godkendte den

sygemeldte som revalidend. Heri ligger, at revalidering må anses at være realistisk, hvorfor der var grundlag for at

forlænge dagpengeperioden efter dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 1. At kommunen skønnede, at revalidering ikke kunne

iværksættes inden 6 måneder gav ikke grundlag for at afslå forlængelse efter dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 1, jf. SM D-

14-00.

http://www.ast.dk/dokumenter/praksisundersoegelser/artikler/praksygedagpenge.asp (8 af 24)07-11-2006 09:35:52


Praksisundersøgelse - sygedagpenge

Ankestyrelsen i tvivl

I 4 sager har Ankestyrelsen udtrykt tvivl om kommunernes afgørelse vedrørende forlængelse af dagpengeudbetalingen.

Sag 1

Kommunen havde givet afslag på forlængelse. Ankestyrelsen bemærkede, at der ikke ses at have været iværksat eller

tilbudt arbejdsprøvning eller erhvervsfremmende aktiviteter. Vurderingen var således baseret på rent lægelige forhold.

Afgørelsen var stadfæstet af nævnet. Nævnet havde ikke forholdt sig til kommunens manglende helhedsvurdering ved

afgørelsen om forlængelse, jf. SM D-5-00.

Sag 2 og 3

Kommunen havde forlænget dagpengeudbetalingen efter dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 3. Ankestyrelsen bemærkede i

den ene sag, at det lå i afgørelsen, at den sygemeldte forventedes at ville være arbejdsdygtig inden for 26 uger. Afgørelsen

var truffet alene på baggrund af en statusbedømmelse vedrørende den sygemeldtes leukæmi. Pågældende havde imidlertid

også smerter i knæ og hofter (den oprindelige årsag til sygefraværet), som var årsag til henvisningen til arbejdsprøvning,

inden pågældende fik konstateret leukæmi. På denne baggrund fandt Ankestyrelsen forlængelsen efter nr. 3 tvivlsom.

Kommunen havde vurderet, at pågældende efter behandlingen for leukæmi kunne begynde i arbejdsprøvning.

Forlængelsen efter § 22, stk. 1, nr. 1 eller 2 kunne derfor have været overvejet. I den anden sag bemærkede Ankestyrelsen,

at det ikke fremgår af sagen, at der efter en lægelig vurdering er forventning om, at den sygemeldte vil blive raskmeldt

inden for 26 uger. I kommunens journalark var blot anført: "Der er enighed om, at vi er nødt til at afvente denne

undersøgelse". Hvis grundlaget for den lægelige vurdering eventuelt ikke har været tilstrækkeligt, kunne det have været

overvejet at udsætte afgørelsen om forlængelse af dagpengeperioden, jf. SM D-7-95.

Sag 4

Kommunen havde forlænget dagpengeudbetalingen efter dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 5. Kommunen havde fejlagtigt

henvist til dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 2. Ankestyrelsen bemærkede, at det var tvivlsomt, om afgørelsen om at rejse

sag om førtidspension på det foreliggende grundlag kunne anses for at være i overensstemmelse med praksis. En

speciallæge havde i september 2000 konkluderet, at pågældende havde et svært fibromyalgisyndrom, at funktionsevnen

var meget ringe, og at prognosen med hensyn til bedring var dårlig. I Reva´s socialmedicinske vurdering i oktober 2000

var der imidlertid peget på psykologbehandling som relevant behandlingsmulighed, og erhvervsevnen - på grund af det ret

kortvarige sygdomsforløb og den manglende diagnostiske forklaring på det meget nedsatte funktionsniveau - vurderedes

ikke at være varigt nedsat til pensionsgraden.

Øvrige bemærkninger

I 2 sager har det ikke været muligt at vurdere, om kommunens afgørelser var i overensstemmelse med Ankestyrelsens

praksis, idet det ikke fremgik af sagerne, efter hvilken bestemmelse dagpengeudbetalingen var forlænget.

I 1 sag har Ankestyrelsen udtrykt enighed i afgørelsesresultatet, men samtidig bemærket, at sagen efter styrelsens

opfattelse burde have være forlænget med henvisning til dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 1. Kommunen havde forlænget

dagpengeudbetalingen ud over varighedsbegrænsningen efter dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 3. Ankestyrelsen

bemærkede, at forlængelse efter dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 3, forudsætter, at den sygemeldte efter en lægelig

vurdering forventes at være arbejdsdygtig inden for kortere tid. Før varighedsbegrænsningens indtræden 30. november

2000 forelå bl.a. statusattest, hvori egen læge havde lagt op til overvejelser om revalidering eller fleksjob. Egen læge

havde endvidere telefonisk oplyst til kommunen, at den sygemeldte på sigt, måske 1/2-1 år frem, måske kunne blive helt

rask og i stand til at løfte med armen igen. Desuden havde kommunen besluttet at iværksætte arbejdsprøvning til afklaring

af, om pågældende kunne raskmeldes, eller om der skulle iværksættes revalidering. Det ses i øvrigt ikke, at den

sygemeldte på daværende tidspunkt var under eller ventede på lægebehandling.

Kommunen indhentede i maj 2001 en statusattest, hvori egen læge havde vurderet, at den sygemeldte måtte antages at

kunne raskmeldes i et ikke fysisk belastende erhverv inden for de næste 3-6 måneder. På dette tidspunkt var den

http://www.ast.dk/dokumenter/praksisundersoegelser/artikler/praksygedagpenge.asp (9 af 24)07-11-2006 09:35:52


Praksisundersøgelse - sygedagpenge

sygemeldte netop begyndt arbejdsprøvning til afklaring af raskmelding eller revalidering.

Kommunerne i Københavns Amt

Ankestyrelsen har bemærkninger til 9 af sagerne fra kommunerne i Københavns Amt.

Ankestyrelsen i tvivl

I 6 sager har Ankestyrelsen udtrykt tvivl ved kommunernes afgørelse vedrørende forlængelse af dagpengeudbetalingen.

I 3 af disse sager er der givet afslag på forlængelse.

Sag 1

Ifølge kommunens journalark var det aftalt med den sygemeldte, at der forinden dagpengestop ved

varighedsbegrænsningens indtræden 28. februar 2001 skulle indhentes yderligere lægelige oplysninger. Der ses dog ikke

at være indhentet yderligere lægelige oplysninger, inden kommunen traf afgørelse om standsning af

dagpengeudbetalingen, ligesom det heller ikke fremgår, hvorfor der alligevel ikke blev indhentet yderligere oplysninger.

Kommunen vurderede, at pågældende ikke behøvede at være sygemeldt længere. Seneste lægevurdering var fra november

2000.

Sag 2

Kommunen havde givet afslag på forlængelse med henvisning til dagpengelovens § 5, stk. 1, hvorefter kommunen

vurderede, at pågældende ikke længere kunne anses for fuldt uarbejdsdygtig. Ankestyrelsen har bemærket, at afgørelsen

om standsning efter lovens § 5, stk. 1, formentlig er korrekt, og at der måske burde have været indhentet yderligere

lægelige oplysninger inden standsningen af dagpengeudbetalingen.

Sag 3

Kommunens lægekonsulent vurderede, at pågældende kunne raskmeldes. Sagsbehandleren var uenig, men vurderede, at

revalidering ikke var overvejende sandsynlig, da det var meget uafklaret, om pågældende magtede at vende tilbage til

arbejdsmarkedet på ordinære vilkår. Lægekonsulenten vurderede desuden, at den sygemeldte skulle henvises til

arbejdsprøvning til afklaring af erhvervsevnen. Ankestyrelsen bemærkede, at den sygemeldte ikke vurderedes så dårlig, at

pågældende ikke skulle kunne revalideres med henblik på tilbagevenden til arbejdsmarkedet på almindelige vilkår. Ifølge

hospitalsjournal af februar 2001 blev det foreslået, at den sygemeldte blev revalideret til et ikke – ledbelastende erhverv.

Pågældende var kontoruddannet. Det vurderedes ikke urealistisk, at pågældende ville kunne klare et hensyntagende

kontorarbejde efter optræning.

I de 3 andre sager, hvor Ankestyrelsen har udtrykt tvivl om kommunens afgørelse, havde kommunen truffet afgørelse om

forlængelse.

Sag 1

Kommunen havde forlænget dagpengeudbetalingen efter dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 1. Ankestyrelsen bemærkede, at

det nok var tvivlsomt, om den sygemeldte kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet på normale vilkår, idet det var oplyst,

at den sygemeldtes smertetilstand havde varet i 13 år og havde medført mange sygeperioder under hidtidige ansættelser.

Sygemeldingen skete fra et ansættelsesforhold på 24 timer pr. uge, og arbejdet var ikke fysisk belastende. Den sygemeldte

var endvidere selv meget opgivende over for sin situation og mente ikke at kunne arbejde på grund af smerterne.

Sag 2

Kommunen havde forlænget dagpengeudbetalingen efter dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 3. Ankestyrelsen bemærkede, at

http://www.ast.dk/dokumenter/praksisundersoegelser/artikler/praksygedagpenge.asp (10 af 24)07-11-2006 09:35:52


Praksisundersøgelse - sygedagpenge

det på det foreliggende oplysningsgrundlag nok var tvivlsomt, om statuserklæringen af december 2000, hvorefter "det er

for tidligt at vurdere effekten af den påbegyndte behandling, men målet er, at pågældendes sygdom bliver pacificeret i en

sådan grad, at den sygemeldte vil blive arbejdsdygtig på ny inden for nogle måneder" gav grundlag for forlængelse efter

dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 3. Bestemmelsen forudsætter, at behandlingen inden for en kortere tid må antages at

genskabe arbejdsdygtigheden.

Sag 3

Kommunen havde forlænget dagpengeudbetalingen efter dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 6 ud over varighed 30. april

2000. Det fremgik af kommunens journal af maj 2000, at kommunen efter drøftelse med lægekonsulent vurderede, at

dagpengeudbetalingen kunne forlænges på grund af alvorlig sygdom, og at sagen skulle vurderes på ny, når der forelå en

speciallægeerklæring. Ankestyrelsen bemærkede, at det på det foreliggende oplysningsgrundlag nok var tvivlsomt, om der

var grundlag for at forlænge dagpengeudbetalingen ud over varighed efter dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 6.

Øvrige bemærkninger

I 3 sager har det ikke været muligt at vurdere, om kommunernes afgørelser var i overensstemmelse med lovgivningen og

Ankestyrelsens praksis, idet det ikke fremgik af sagerne efter hvilken bestemmelse, dagpengeudbetalingen var forlænget.

5.2 Nævnssager

I denne undersøgelse har Ankestyrelsen vurderet, at de sociale nævn i de to regioner samlet i 78 pct. af sagerne har truffet

afgørelse, der er i overensstemmelse med lovgivningen og Ankestyrelsens praksis. Ankestyrelsen har ikke været klart

uenig i nogle af afgørelserne.

Tabel 5.3 Antal nævnssager fordelt efter afgørelse og Ankestyrelsens praksis - det sociale

nævn i statsamtet Fyn.

Det sociale nævn

Ankestyrelsens

praksis

Afslag på

forlængelse

Tvivl/usikker 1

i statsamtet Fyn

Hjemvisning Afslag

Sager i alt 1 11

Note: Overensstemmelserne er markeret med understregning

I 22 pct. af sagerne fra de to nævn har Ankestyrelsen været i tvivl om afgørelsens rigtighed på grundlag af de foreliggende

oplysninger (rubriceret under i tvivl/usikker).

De sociale nævn har i henholdsvis 92 pct. af sagerne fra statsamtet Fyn og 47 pct. af sagerne fra statsamtet København

truffet afgørelse om afslag på forlængelse af sygedagpengeperioden.

Tabel 5.4 Antal nævnssager fordelt efter afgørelse og Ankestyrelsens praksis - det sociale

nævn i statsamtet København.

Det sociale nævn

Ankestyrelsens

praksis

i statsamtet København

Hjemvis-ning Afslag § 22,1, nr.4 § 22,1, nr.5

http://www.ast.dk/dokumenter/praksisundersoegelser/artikler/praksygedagpenge.asp (11 af 24)07-11-2006 09:35:52

11


Praksisundersøgelse - sygedagpenge

Hjemvisning

Det sociale nævn i Fyns Amt

Afslag på forlængelse 7

22,1,nr.4. (forlængelse) 1

22,1,nr.5 (forlængelse) 2

Tvivl/usikker 2 3

Sager i alt 2 10 1 2

Note: Overensstemmelserne er markeret med understregning

Ankestyrelsen har bemærkninger til 1 sag fra nævnet, hvor Ankestyrelsen har udtrykt tvivl om afgørelsens rigtighed.

I denne sag havde kommunen givet afslag på yderligere forlængelse af dagpengeudbetalingen, men nævnet hjemviste

sagen, da nævnet fandt afgørelsen ugyldig. Nævnet fandt, at den sygemeldte fortsat var berettiget til dagpenge. Nævnet

havde ved afgørelsen henvist til SM D-5-00 og SM D-18-00. Ankestyrelsen har til sagen bemærket, at der ikke ved

offentliggørelsen af SM D-18-00 var taget stilling til, om dagpengeudbetalingen skulle fortsætte, hvis der forelå mangler

ved sagsbehandlingen. Ankestyrelsen er i tvivl om, hvorvidt der var foretaget en konkret vurdering af manglernes karakter

og disses betydning for afgørelsens resultat.

Ankestyrelsen bemærker i øvrigt, at SM D-18-00 er kasseret efter offentliggørelse af SM F-7-01.

Det sociale nævn i Københavns Amt

Ankestyrelsen har bemærkninger til afgørelserne i 5 sager fra nævnet.

Ankestyrelsen i tvivl

I 2 sager havde nævnet hjemvist sagen til kommunen til fornyet vurdering.

Sag 1

Kommunen havde ikke forud for afgørelsen partshørt pågældende over de lægelige oplysninger, som var af væsentlig

betydning for afgørelsen. Med kommunens afgørelse fulgte imidlertid kopi af sagsakterne, som pågældende havde

mulighed for at udtale sig om i forbindelse med klagen. Ved nævnets behandling af sagen var den formelle mangel således

"repareret". Ankestyrelsen har udtrykt tvivl om hjemvisningen var korrekt, eller om nævnet - uanset

sagsbehandlingsmanglen - kunne have stadfæstet kommunens afslag på forlængelse.

Sag 2

Ankestyrelsen har udtrykt tvivl om afgørelsesresultatet. Nævnet havde hjemvist sagen på grund af manglende partshøring,

manglende helhedsvurdering og manglende udarbejdelse af opfølgningsplan. Det er tvivlsomt, om kommunens afgørelse

er ugyldig på grund af manglende partshøring over de lægelige oplysninger. Fagforbundet havde efter kommunens

afgørelse fået aktindsigt, og de bemærkninger, forbundet havde fremsat i den anledning, vedrørte ikke de lægelige

oplysninger.

http://www.ast.dk/dokumenter/praksisundersoegelser/artikler/praksygedagpenge.asp (12 af 24)07-11-2006 09:35:52


Praksisundersøgelse - sygedagpenge

Kommunen synes at have foretaget en helhedsvurdering, når det af kommunens afgørelse fremgår, at der er taget stilling

til, at pågældende opfylder betingelserne for revalidering, og at der ikke for tiden kan tages stilling til, om pågældende

opfylder betingelserne for tildeling af førtidspension eller fleksjob. Dette må efter Ankestyrelsens opfattelse forstås som et

afslag på påbegyndelse af sag om førtidspension og fleksjob.

Ifølge kommunens journalnotat var der udarbejdet en opfølgningsplan.

Ankestyrelsen har i øvrigt bemærket, at der ikke foreligger afgørelser om ret til dagpenge, hvor det vurderes, at afgørelsen

er ugyldig på grund af formelle sagsbehandlingsmangler udover SM F-7-01 (sag nr. 1), der er offentliggjort efter nævnets

afgørelse. Nævnet havde henvist til SM F-3-00, som imidlertid drejede sig om egentlig hjemmelsmangel.

I 3 sager havde nævnet givet afslag på forlængelse. I disse sager har Ankestyrelsen udtrykt tvivl ved afgørelsesresultatet.

Sag 1

Ankestyrelsen har bemærket, at der var tale om en næsten på alle områder meget mangelfuld opfølgning. Det kunne ikke

udelukkes, at Ankestyrelsen ville træffe afgørelse om, at der forelå ugyldighed, jf. SM D-5-00. Nævnet havde ikke i

afgørelsen berørt disse forhold.

Sag 2

Ankestyrelsen har bemærket, at afgørelsen umiddelbart materielt set synes at være i overensstemmelse med

Ankestyrelsens praksis. Nævnet havde dog ikke forholdt sig til manglerne ved kommunens opfølgning af sagen, jf. SM D-

5-00.

Sag 3

Ankestyrelsen har bemærket, at nævnet havde tiltrådt kommunens afgørelse om afslag på forlængelse, men samtidig

havde nævnet hjemvist sagen med henblik på afklaring af, hvilke tiltag der nu skulle ske helbredsmæssigt. Nævnet havde i

sin begrundelse henvist til dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 1, 3 og 4.

Nævnet havde ikke taget stilling til spørgsmålet om rejsning af førtidspensionssag, idet nævnet ikke fandt, at der var

grundlag for at tage stilling til dette spørgsmål, da pågældende helbredsmæssigt ikke var udredt. Nævnet burde nok have

hjemvist sagen i sin helhed, så vurderingsgrundlaget for at træffe afgørelse var til stede.

6. Formalitetsvurdering

Ankestyrelsen har som led i undersøgelsen gennemgået sagerne fra kommunerne med henblik på en vurdering af, om

myndighederne har overholdt de forvaltningsmæssige og retssikkerhedsmæssige krav med hensyn til sagsbehandlingen i

de indsendte sager. I formalitetsvurderingen indgår i denne undersøgelse en vurdering af følgende forhold:

● helhedsvurdering efter retssikkerhedslovens §§ 6 og 7 (afsnit 6.1)

● første opfølgning og efterfølgende opfølgning efter dagpengelovens § 24 (afsnit 6.2)

● opfølgningsplaner efter dagpengelovens § 24 (afsnit 6.3)

● officialprincippet (afsnit 6.4)

● partshøring (afsnit 6.5)

● borgerinddragelse (afsnit 6.6)

http://www.ast.dk/dokumenter/praksisundersoegelser/artikler/praksygedagpenge.asp (13 af 24)07-11-2006 09:35:52


Praksisundersøgelse - sygedagpenge

● begrundelse (afsnit 6.7)

● klagevejledning (afsnit 6.8)

Tabel 6.1 Antal sager i pct. med dokumentation for forespurgte sagsbehandlingsskridt - opgjort efter art. Kun

kommunale sager.

Sagsbehandlingsskridt

Dokumenteret rettidig

helhedsvurdering

(rtl. §§ 6 og 7)

Skriftlig meddelelse

om helhedsvurdering

(rtl. § 7, stk. 2)

1.opfølgning er

foretaget inden for de

første 8 uger

(dpl. § 24, stk.1)

Kommunen har fore -

taget efterfølgende

opfølgning hver 8. uge

(dpl. § 24, stk.1)

Kommunen har

vurderet personlig

samtale

(dpl. § 24, stk. 2)

Kommunen har

indkaldt til personlig

samtale

(dpl. § 24, stk. 2)

Kommunen har

vurderet behovet for at

inddrage relevante

samarbejds parter

(dpl. § 24, stk. 2)

Antal sager med

dokumenteret

sagsbehandlingsskridt

Københavns amt

6.1 Helhedsvurdering – Retssikkerhedslovens §§ 6 og 7

Antal sager med

dokumenteret

sagsbehandlingsskridt

Fyns amt

Gennemsnitlig

pct.

73 68 70

12 26 20

59 75 68

56 71 64

92 97 95

91 95 93

83 88 86

http://www.ast.dk/dokumenter/praksisundersoegelser/artikler/praksygedagpenge.asp (14 af 24)07-11-2006 09:35:52


Praksisundersøgelse - sygedagpenge

Kommunerne har i 70 pct. af sagerne foretaget en rettidig helhedsvurdering, men kun i 20 pct. af sagerne er der givet en

skriftlig meddelelse om helhedsvurderingen.

Efter retssikkerhedslovens § 6 skal kommunen og amtskommunen tidligt i forløbet tilstræbe at tilrettelægge hjælpen ud fra

en samlet vurdering af pågældendes situation og behov på længere sigt.

Efter retssikkerhedslovens § 7, stk. 1, skal kommunen senest 8 uger efter første henvendelse om løbende hjælp til

forsørgelse foretage en vurdering efter § 6. Vurderingen skal ske i samarbejde med ansøger, jf. retssikkerhedslovens § 4.

Efter retssikkerhedslovens § 7, stk. 2, skal ansøgeren skriftligt have besked om kommunens vurdering efter § 7, stk. 1.

Hensigten med kravet om skriftlighed i retssikkerhedslovens § 7, stk. 2, er, at borgeren skal have mulighed for dels at

følge med i sin sag, og dels for at komme med bemærkninger til indholdet i vurderingen. Det forudsætter, at vurderingen

meddeles skriftligt. For kommunerne har kravet om skriftlighed i øvrigt den fordel, at tvivl om indholdet af planen,

herunder hvilke krav kommunen stiller til borgerens medvirken, undgås.

Hvis en vurdering i overensstemmelse med retssikkerhedslovens § 7 indeholder en afgørelse, skal denne - i

overensstemmelse med forvaltningslovens regler - være ledsaget af en begrundelse og en klagevejledning.

Kommunesager

Undersøgelsen viser, at kommunerne i Københavns Amt i 73 pct. af sagerne opfylder lovens krav om, at der skal foretages

en helhedsvurdering inden 8 uger. Det er dog kun i 12 pct. af sagerne, at helhedsvurderingen følges op af en skriftlig

meddelelse. For Fyns amt påvises, at i 68 pct. af sagerne opfyldes lovens krav om, at der skal foretages en

helhedsvurdering inden 8 uger, og i 26 pct. af sagerne er der givet en skriftlig meddelelse.

Det følger af retssikkerhedslovens § 7, stk. 2, at ansøgeren skal have skriftlig meddelelse om kommunens vurdering. Når

det ikke sker, er der tale om en sagsbehandlingsmangel, der efter en konkret vurdering vil kunne medføre ugyldighed af

fremtidige afgørelser om dagpenge i samme sygeforløb, jf. SM D-5-00 og SM F-7-01.

Ankestyrelsen har konstateret, at der følges en forskellig fremgangsmåde omkring meddelelse af helhedsvurdering. I en

del sager fremgår helhedsvurderingen af kommunens journalark, og der er sendt kopi af journalarket til den sygemeldte i

nogle af disse sager. Det vurderes, at nogle kommuner anvender denne fremgangsmåde systematisk i sagsbehandlingen. I

andre sager er den sygemeldte orienteret om helhedsvurderingen under opfølgningssamtalen i kommunen. Dette fremgår

af kommunens journalark. I nogle sager er den sygemeldte orienteret mundtligt i sygeperioden, herunder bl.a. under en

telefonsamtale med kommunen. Endelig er helhedsvurderingen i et par sager meddelt i forbindelse med afgørelsen om

forlængelse.

Nævnssager

Det sociale nævn skal påse sagsbehandlingsfejl. Ved gennemgangen af nævnssagerne er det vurderet, om det er

dokumenteret, at nævnet har taget stilling til kommunens eventuelt manglende helhedsvurdering/manglende skriftlig

meddelelse om helhedsvurdering.

I 3 sager havde nævnet hjemvist sagerne, idet nævnet fandt afgørelserne om afslag på forlængelse ugyldige på grund af

manglende helhedsvurdering.

I 1 sag har Ankestyrelsen bemærket, at nævnet ikke havde taget stilling til kommunens manglende helhedsvurdering.

Nævnet burde have påtalt den manglende helhedsvurdering over for kommunen.

I 85 pct. af sagerne har Ankestyrelsen ikke fundet det dokumenteret, at nævnet har overvejet eller taget stilling til

kommunens manglende helhedsvurdering/manglende skriftlige meddelelse om helhedsvurdering. Dette hænger bl.a.

sammen med, at kommunens journalark ikke foreligger, og det dermed ikke har været muligt at tage stilling til

spørgsmålet.

http://www.ast.dk/dokumenter/praksisundersoegelser/artikler/praksygedagpenge.asp (15 af 24)07-11-2006 09:35:52


Praksisundersøgelse - sygedagpenge

Det kan ikke udelukkes, at nævnet i nogle af de øvrige sager har taget stilling til kommunens manglende helhedsvurdering/

manglende skriftlige meddelelse om helhedsvurdering, men det fremgår ikke af det indsendte materiale.

Det tilføjes, at nævnet har en forpligtelse til at påse sagsbehandlingsfejl, som kan have betydning for sagens afgørelse. I de

sager, hvor nævnet ikke af de tilsendte akter kan se, om der er foretaget en skriftlig helhedsvurdering, må de bede

kommunen om denne oplysning eventuelt ved at få tilsendt manglende journalark.

6.2 Opfølgning - 1. opfølgning og efterfølgende opfølgning

Reglen i retssikkerhedslovens § 7 regulerer den første vurdering i sager om løbende hjælp, dvs. den vurdering som skal

foretages efter borgerens første henvendelse. Den efterfølgende opfølgning sker i sygedagpengesager efter

dagpengelovens § 24.

Efter dagpengelovens § 24, stk. 1, skal kommunen med henblik på at bevare den sikredes tilknytning til arbejdsmarkedet

senest efter 8 uger og derefter mindst hver 8. uge tage dennes forhold op til vurdering med henblik på, om der er behov for

behandling, optræning, revalidering eller andre former for bistand til den pågældende eller dennes familie. Dette skal ske i

samarbejde med dagpengemodtageren, læger, hospitals- og revalideringsinstitutioner, virksomheder og de faglige

organisationer samt arbejdsformidlingen.

Kommunesagerne

Undersøgelsen viser, at kommunerne har foretaget den første opfølgning inden for 8 ugers fristen i 68 pct. af de

undersøgte sager. I nogle af sagerne er kommunen orienteret sent om sygefraværet, og de har derfor haft kortere tid til at

søge sagen nærmere afklaret med henblik på at foretage første opfølgning inden 8 uger efter 1. fraværsdag.

Kommunerne har foretaget efterfølgende opfølgning hver 8. uge i 64 pct. af sagerne. I langt den overvejende del af de

øvrige sager har Ankestyrelsen vurderet, at der generelt er foretaget en tæt opfølgning - næsten hver 8. uge.

For så vidt angår de sager, hvor kommunen ikke har fulgt sagen op hver 8. uge, er det i enkelte sager oplyst, at kommunen

afventer yderligere oplysninger, herunder generel helbredsattest, speciallægeerklæring eller rekonvalescens efter

operation.

Personlig samtale og inddragelse af relevante samarbejdsparter

Efter dagpengelovens § 24, stk. 2, skal kommunen før den første kontakt til den sikrede tage stilling til, om karakteren af

den sikredes sygdom eller den sikredes sygdomsfrekvens kræver, at den sikrede indkaldes til en personlig samtale.

Samtidig skal der tages stilling til, i hvilket omfang der skal ske inddragelse af læger, hospitals- og

revalideringsinstitutioner, virksomheder og de faglige organisationer samt arbejdsformidlingen.

Ankestyrelsen har ved gennemgangen af sagerne vurderet, om kommunen konkret har vurderet, om der var grundlag for at

indkalde den sygemeldte til en personlig samtale, jf. dagpengelovens § 24, stk. 2, og om sygedagpengemodtageren rent

faktisk har været indkaldt til en personlig samtale.

Kommunen har i 94 pct. af sagerne vurderet, at der var behov for at indkalde den sygemeldte til en personlig samtale. Det

er dokumenteret, at det er sket i 93 pct. af sagerne.

Kommunen har i 86 pct. af sagerne vurderet, at der var behov for at inddrage relevante samarbejdspartnere i forbindelse

med opfølgning.

Nævnssager

Ved gennemgangen af nævnssagerne er det vurderet, om nævnet har taget stilling til kommunens opfølgning. Der ses ikke

ved gennemgangen af nævnssagerne, at det er dokumenteret, at nævnet har taget stilling til kommunens opfølgning.

http://www.ast.dk/dokumenter/praksisundersoegelser/artikler/praksygedagpenge.asp (16 af 24)07-11-2006 09:35:52


Praksisundersøgelse - sygedagpenge

Ankestyrelsen har haft bemærkninger til 6 af sagerne. I 2 sager har Ankestyrelsen bemærket, at kommunen havde fulgt

jævnligt op mindst hver 8. uge. I 2 af sagerne konstaterede Ankestyrelsen, at kommunen ikke havde fulgt op hver 8. uge. I

2 sager kunne det ikke vurderes, om nævnet havde anledning til at forholde sig til opfølgningen, idet kommunens

journalark ikke forelå.

6.3 Opfølgningsplaner

Efter dagpengelovens § 24, stk. 3, skal kommunen ved den første opfølgning tage stilling til udarbejdelsen af en

opfølgningsplan. Planen skal i alle tilfælde senest udarbejdes, når dagpengemodtageren har været sygemeldt i 6 måneder

inden for de sidste 12 måneder.

Ankestyrelsen har i en sag, der er offentliggjort som SM D-5-00, udtalt, at en opfølgningsplan i henhold til

dagpengelovens § 24, stk. 3 bør udarbejdes skriftligt. Begrundelsen herfor er, at den sygemeldte får klarhed over, hvilken

retning sagen tager.

Sager med skriftlig opfølgning

Ankestyrelsen har ved gennemgangen af de kommunale sager fundet, at kommunen havde udarbejdet en skriftlig

opfølgningsplan i 83 pct. af sagerne.

I 71 pct. af sagerne har kommunen udarbejdet en opfølgningsplan inden for lovens fastsatte frist på 6 måneder. I 26 pct. af

sagerne er planen udarbejdet ved den første opfølgning. I 11 pct. af sagerne, er planen først udarbejdet efter 6 måneders

fristen. I 72 pct. af sagerne er planen meddelt dagpengemodtageren.

Kommunesager

Ankestyrelsen har om kommunens fremgangsmåde i forbindelse med udarbejdelse af opfølgningsplan bemærket, at

opfølgningsplanen i nogle tilfælde er beskrevet i kommunens journalark, og at der i en del af disse tilfælde er sendt kopi af

journalarket til den sygemeldte. I andre tilfælde er opfølgningsplanen meddelt lønmodtageren mundtligt i telefonen eller

under opfølgningssamtale. I 1 sag var opfølgningsplanen ikke udarbejdet rettidig på grund af den sygemeldtes indlæggelse

på hospital. I en anden sag var sygdom anmeldt flere måneder efter 1. fraværsdag, og det havde derfor ikke været muligt at

udarbejde en opfølgningsplan inden for 6 måneders fristen.

Tabel 6.3 Sager med skriftlig opfølgningsplan fra kommunerne i Københavns og Fyns amt, fordelt på tidspunktet

for udarbejdelse m.m. – angivet i pct.

Tidspunkt for

opfølgningsplan m.m.

Udarbejdet ved første

opfølgning

Udarbejdet inden for 6

måneders fristen

Udarbejdet efter 6 måneders

fristen

Planen er meddelt

dagpengemodtageren

Antal sager

Københavns amt

http://www.ast.dk/dokumenter/praksisundersoegelser/artikler/praksygedagpenge.asp (17 af 24)07-11-2006 09:35:52

Antal sager

Fyns amt

Pct. i alt

35 18 26

73 69 71

12 10 11

74 70 72


Praksisundersøgelse - sygedagpenge

Nævnssager

Ved gennemgangen af nævnssagerne er det vurderet, om nævnet har forholdt sig til kommunens opfølgningsplan.

Nævnet har i 2 sager taget stilling til kommunens opfølgningsplan. I den ene sag fandt nævnet, at kommunens afgørelse

var ugyldig, idet opfølgningsplanen ikke var udarbejdet inden 6 måneder. Den anden sag blev hjemvist af nævnet, bl.a.

fordi der ikke var udarbejdet en opfølgningsplan. Ankestyrelsen er i tvivl om, hvorvidt hjemvisningen var berettiget, da

der ifølge kommunens journal var udarbejdet en opfølgningsplan.

I 1 sag havde kommunen ikke udarbejdet en opfølgningsplan. Nævnet havde ikke forholdt sig hertil.

6.4 Officialprincippet

Officialprincippet - eller undersøgelsesprincippet - indebærer, at det er forvaltningsmyndigheden, som har ansvaret for, at

sagen er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes en forsvarlig afgørelse.

Det er således myndighedens ansvar at skaffe sig det faktiske og retlige materiale, som er nødvendigt for at træffe

afgørelsen. Oplysningerne skal bevirke, at der træffes en indholdsmæssig korrekt afgørelse uden unødig forsinkelse og

uden brug af for store ressourcer.

Jo mere indgribende betydning en afgørelse har for den enkelte eller for samfundet, desto mere omfattende undersøgelser

skal der foretages. Er der uklarhed om de faktiske forhold, og kan forholdene belyses bedre, er sagen utilstrækkeligt

oplyst.

Er sagen utilstrækkeligt oplyst, er afgørelsen ugyldig. Ankeinstansen vil dog i et vist omfang kunne afhjælpe et

utilstrækkeligt oplysningsgrundlag.

Der henvises i den forbindelse til SM F-7-01, sag nr. 1. Ankestyrelsen fandt, at afgørelsen om standsning af

dagpengeudbetalingen blev truffet på utilstrækkeligt grundlag, idet den statusattest, som kommunen lagde vægt på ved

afgørelsen, var behæftet med betydelig uklarhed.

Ankestyrelsen har under gennemgangen af sagerne vurderet, om sagen har været tilstrækkeligt oplyst.

Ankestyrelsen har i 1 sag bemærket, at oplysninger om den sygemeldtes lidelse i knæ og hofter var sparsomme. I 1 anden

sag har Ankestyrelsen bemærket, at der måske burde have været indhentet nye lægelige oplysninger inden standsning af

dagpengeudbetalingen.

Vedrørende officialprincippet henvises i øvrigt til Nyt fra Ankestyrelsen nr. 1 i 1998.

6.5 Partshøring

Ankestyrelsen har under gennemgangen af sagerne vurderet, om reglerne om partshøring i forvaltningslovens §§ 19 og 21

er overholdt.

Partshøring er en væsentlig retssikkerhedsgaranti, det vil sige en sagsbehandlingsregel, som i almindelighed vil udgøre en

garanti for, at der bliver truffet en afgørelse, som er lovlig.

Baggrunden for reglerne om partshøring er, at den, der er part i en forvaltningssag, får lejlighed til at gøre sig bekendt med

og kommentere det faktiske afgørelsesgrundlag, inden sagen afgøres. Dette har betydning både for at få den sygemeldtes

eventuelle rettelser af de pågældende oplysninger, således at afgørelsesgrundlaget bliver korrekt, og for at styrke

tillidsforholdet mellem borgerne og forvaltningsmyndighederne.

Det følger af forvaltningslovens § 19, stk. 1, at kan en part i en sag ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i

http://www.ast.dk/dokumenter/praksisundersoegelser/artikler/praksygedagpenge.asp (18 af 24)07-11-2006 09:35:52


Praksisundersøgelse - sygedagpenge

besiddelse af bestemte oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, må der ikke træffes afgørelse, før

myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det

gælder dog kun, hvis oplysningerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse.

Der skal fastsættes en frist for afgivelsen af udtalelsen.

Der er i øvrigt intet til hinder for at partshøre i videre omfang, og det bør da også ske i tilfælde, hvor parten kan have en

interesse i at se og kommentere oplysninger i sagen, som pågældende ikke kan antages at være bekendt med, jf. også

retssikkerhedslovens § 4.

De oplysninger, der typisk skal partshøres over i sager om sygedagpenge, er speciallægeerklæringer, statusattest, andre

lægelige oplysninger og vurderinger efter arbejdsprøvning mm, uanset om konklusionerne støtter partens sag eller ej. De

konkrete oplysninger, som indgår i udtalelserne, vil næsten altid være væsentlige men vil kun sjældent kunne rubriceres

som til fordel eller ugunst for ansøgeren. Den sygemeldte bør derfor have mulighed for at se oplysningerne og

kommentere dem.

Det afgørende er, om oplysningerne er af en sådan karakter, at de bidrager til at supplere sagens bevismæssige grundlag

eller til at skaffe klarhed over sagens faktiske omstændigheder.

Hvis der ikke er partshørt over oplysninger af væsentlig betydning for afgørelsen, er afgørelsen ugyldig, medmindre det er

godtgjort, at manglen var uden betydning for afgørelsen. Er der foretaget efterfølgende partshøring, og rejser de

bemærkninger, der er fremsat i den anledning, ikke tvivl ved afgørelsens resultat, vil afgørelsen blive opretholdt som

gyldig uanset sagsbehandlingsmanglen.

Der henvises i den forbindelse til 2 afgørelser, der er offentliggjort som SM F-7-01. I sag nr. 1 blev en afgørelse om

standsning af sygedagpenge anset for ugyldig bl.a. på grund af manglende partshøring over en statusattest fra sygehus. I

sag nr. 2 kritiserede Ankestyrelsen, at kommunen ikke partshørte den sygemeldte over de oplysninger, der blev tillagt

vægt ved afgørelsen om standsningen, inden kommunen traf afgørelse. Kommunen burde således have partshørt over

helbredsattesterne fra egen læge og over oplysninger fra sygeplejersken på lokalcentret, idet den sygemeldte ikke kunne

antages at være bekendt med disse.

I forbindelse med sagens behandling i Ankestyrelsen havde den sygemeldte fået tilsendt kopi af alle akter i sagen med

anmodning om at fremsætte eventuelle bemærkninger. Der var ikke i den anledning fremkommet oplysninger, der pegede

på, at standsningen af sygedagpenge ikke var korrekt.

Kommunesager

Ankestyrelsen har i flere af de undersøgte sager fra kommunerne bemærket, at den sygemeldte ikke var gjort bekendt med

de lægelige oplysninger, inden der blev truffet afgørelse i sagen. Kommunen havde i den ene sag drøftet denne med den

sygemeldte forud for afgørelsen.

I 1 sag fra en kommune har Ankestyrelsen bemærket, at der ikke var foretaget partshøring i de lægelige oplysninger og

oplysningerne fra REVA og fra arbejdsgiveren, inden der blev truffet afgørelse.

Nævnssager

Sag 1

Ankestyrelsen har bemærket, at der ikke var dokumentation for, at kommunen havde partshørt den sygemeldte over det

grundlag, afgørelsen om afslag på forlængelse var truffet på, herunder afmeldingserklæring fra en erhvervstræningsskole.

Sag 2

http://www.ast.dk/dokumenter/praksisundersoegelser/artikler/praksygedagpenge.asp (19 af 24)07-11-2006 09:35:52


Praksisundersøgelse - sygedagpenge

Ankestyrelsen har bemærket, at der ikke var dokumentation for, at den sygemeldte var blevet hørt over de oplysninger, der

lå til grund for afgørelsen om afslag på forlængelse.

Sag 3

Kommunen havde ikke forud for afgørelsen partshørt pågældende over de lægelige oplysninger, som var af væsentlig

betydning for afgørelsen. Med kommunens afgørelse fulgte imidlertid kopi af sagsakterne, som pågældende havde

mulighed for at udtale sig om i forbindelse med klagen. Ved nævnets behandling af sagen var den formelle mangel således

"repareret". Ankestyrelsen har udtrykt tvivl om hjemvisningen var korrekt, eller om nævnet - uanset

sagsbehandlingsmanglen - kunne have stadfæstet kommunens afslag på forlængelse.

Sag 4

Nævnet havde hjemvist sagen til kommunen begrundet i bl.a. manglende partshøring. Ankestyrelsen har bemærket, at det

var tvivlsomt, om kommunens afgørelse var ugyldig på grund af manglende partshøring over de lægelige oplysninger.

Fagforbundet havde efter kommunens afgørelse fået aktindsigt, og de bemærkninger som fagforbundet havde fremsat i

den anledning, vedrørte ikke de lægelige oplysninger.

Sag 5

Ankestyrelsen har bemærket, at kommunen først i forbindelse med afgørelsen om afslag på forlængelse havde partshørt

den sygemeldte over den speciallægeerklæring, som kommunen havde lagt til grund for afgørelsen. Nævnet burde have

påtalt, at kommunen først partshørte i forbindelse med meddelelsen om afgørelsen.

Sag 6

Ankestyrelsen har i en sag fra det sociale nævn bemærket, at kommunen ikke havde partshørt den sygemeldte over en

lægeerklæring. Nævnet havde taget stilling til, at det ikke havde betydning for afgørelsesresultatet.

Øvrige bemærkninger

Nævnene burde herudover i flere sager have udtalt kritik over for kommunen på grund af manglende partshøring og taget

stilling til retsvirkningen heraf.

Det kan konkluderes, at der er behov for indarbejdelse af rutiner i kommuner til overholdelse af reglerne om partshøring,

og at der er behov for, at der udarbejdes rutiner i de sociale nævn, således at nævnet påser, at der er korrekt partshørt i

kommunerne.

6.6 Borgerinddragelse

Det er fundet relevant af nævne retssikkerhedslovens § 4 i forhold til de undersøgte sager. Efter denne bestemmelse skal

borgeren have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag. Kommunen tilrettelægger behandlingen af sagerne

på en sådan måde, at borgeren kan udnytte denne mulighed.

Reglen skal - ligesom de øvrige sagsbehandlingsregler i retssikkerhedsloven - ses som et supplement til forvaltningslovens

regler. § 4 supplerer bl.a. reglen om partshøring i forvaltningsloven.

I 1 sag har Ankestyrelsen bemærket, at sagsbehandlingen ikke er særlig præget af inddragelse af den sygemeldte.

Kommunen havde efter et halvt års sygemelding anmodet den sikredes egen læge om en generel helbredsattest, og efter

mere end 1 år havde kommunen en samtale med den sikrede.

Efter retssikkerhedslovens § 5 skal kommunen og amtskommunen behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold

til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vejledning.

http://www.ast.dk/dokumenter/praksisundersoegelser/artikler/praksygedagpenge.asp (20 af 24)07-11-2006 09:35:52


Praksisundersøgelse - sygedagpenge

Kommunen og amtskommunen skal desuden være opmærksom på, om der kan søges hjælp hos en anden myndighed eller

efter en anden lovgivning.

I 1 sag fra en kommune har Ankestyrelsen konstateret, at den sygemeldte flere gange havde udtrykt ønske om fleksjob.

Ankestyrelsen har hertil bemærket, at kommunen burde have truffet afgørelse om pågældendes eventuelle ret til fleksjob.

6.7 Begrundelser

Forvaltningslovens §§ 22 og 23

Efter forvaltningslovens § 22 skal en afgørelse, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre

afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold.

Den væsentligste årsag til, at afgørelser skal begrundes, er, at den, der er part i en forvaltningssag, bør få en fyldestgørende

forklaring på, hvorfor afgørelsen har fået det indhold, den har.

Begrundelser antages herudover at give en øget garanti for afgørelsernes rigtighed, herunder at afgørelsesgrundlaget er

sagligt og fyldestgørende.

Om en afgørelse er ugyldig som følge af utilstrækkelig begrundelse må afhænge af, om den utilstrækkelige begrundelse er

udtryk for manglende stillingtagen til relevante fakta eller bestemmelser, eller om der "blot" er tale om sjusk, idet det står

klart, at afgørelsens resultat er korrekt.

Ankestyrelsen har i en sag (sag nr. 2), der er offentliggjort som SM F-7-01, kritiseret, at kommunens afgørelse om

standsning ikke levede op til kravene om begrundelse, jf. forvaltningslovens § 22, og § 24, stk. 1 og 2, idet afgørelsen ikke

indeholdt en angivelse af de hovedhensyn, der blev tillagt vægt, og heller ikke en kort redegørelse for de oplysninger

vedrørende sagens faktiske omstændigheder, der var tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. Den utilstrækkelige

begrundelse indebar imidlertid ikke, at afgørelsen fik et forkert indhold.

Efter forvaltningslovens § 23, stk. 1, 1. pkt. kan den, der har fået en afgørelse meddelt mundtligt, forlange at få en skriftlig

begrundelse for afgørelsen, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold.

I 1 af de undersøgte kommunesager har Ankestyrelsen bemærket, at afgørelsen om afslag på forlængelse ikke var

begrundet. Der var holdt møde med den sygemeldte, forinden kommunen traf afgørelse.

I 1 nævnssag har Ankestyrelsen bemærket, at det ikke fremgik af nævnets afgørelse, hvorfor nævnet mente, at kommunen

ikke havde foretaget helhedsvurdering og udarbejdet opfølgningsplan.

Forvaltningslovens § 24

I forvaltningslovens § 24 er der opstillet krav til indholdet af begrundelsen. Efter bestemmelsens stk. 1, skal begrundelsen

indeholde en henvisning til de retsregler i henhold til hvilke, afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse

regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for

skønsudøvelsen.

Ankestyrelsen har i et par sager bemærket, at de hensyn, der er lagt vægt på ved vurderingen af, at betingelserne for

forlængelse ikke er til stede, ikke fremgik af afgørelsen.

Hvis der findes en almindelig betegnelse for loven, som er kendt af parten, vil det normalt være tilstrækkeligt at henvise til

loven ved denne betegnelse, fx dagpengeloven. I andre tilfælde bør lovens eller lovbekendtgørelsens nr. og dato samt

lovens rigtige betegnelse anføres. Såfremt en ny lov er trådt i kraft, må det præciseres, hvilken lov afgørelsen er truffet

efter.

http://www.ast.dk/dokumenter/praksisundersoegelser/artikler/praksygedagpenge.asp (21 af 24)07-11-2006 09:35:52


Praksisundersøgelse - sygedagpenge

Det er ikke tilstrækkeligt at henvise til hele loven. Der skal være en præcis henvisning til den bestemmelse, og de stk. og

nr., der er anvendt.

I flere af de undersøgte sager er der ikke henvist til korrekt paragraf, ligesom der i flere sager mangler henvisning til

relevant stk. og nr. i dagpengelovens § 22.

Det er ikke nødvendigt at citere bestemmelsen, men det er i overensstemmelse med god forvaltningsskik at vedlægge

lovbestemmelsen til afgørelsen.

Ankestyrelsen har i 1 kommunesag bemærket, at der var tale om en uspecifik henvisning til § 22, idet der var forlænget

efter dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 1-3. I 1 kommunesag har Ankestyrelsen bemærket, at der i afgørelsen burde være

tilføjet, at de øvrige betingelser i dagpengelovens § 22, stk. 1, heller ikke var opfyldt. I 1 kommunesag har Ankestyrelsen

bemærket, at der er henvist til dagpengelovens § 22, stk. 2, men der burde have været henvist til dagpengelovens § 22, stk.

1, nr. 2. Ankestyrelsen har i en nævnssag bemærket, at kommunen ikke i sin afgørelse havde forholdt sig til

forlængelsesbetingelserne i dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 1, 3 og 5. Endelig har Ankestyrelsen i en kommunesag anført,

at det er fejlagtigt anført i begrundelsen for afgørelsen, at dagpengeperioden kan forlænges efter dagpengelovens § 22, stk.

1, nr. 4 (daværende) "når der er indgivet ansøgning om førtidspension". Efter dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 5

(nuværende) skal der være påbegyndt en sag om førtidspension.

Skriftlighed

Der er i forvaltningsloven ingen almindelig regel om, at en afgørelse skal være skriftlig, men i mange tilfælde vil god

forvaltningsskik føre til, at afgørelserne meddeles i skriftlig form, jf. Justitsministeriets vejledning til forvaltningsloven og

SM F-8-01. Dette gælder især, hvor der er tale om særligt indgribende afgørelser.

Kommunernes afgørelser er ikke omfattet af skriftlighedskravet i retssikkerhedslovens § 70.

Kommunens afgørelse om, hvorvidt dagpengeperioden kan forlænges eller ikke, bør ifølge god forvaltningsskik ske ved

skriftlig meddelelse til pågældende så tidligt, at den er kommet frem til modtageren, inden varighedsbegrænsningens

indtræder. I modsat fald fortsætter udbetalingen af dagpenge til og med den dag, hvor den sygemeldte får meddelelse om

afgørelsen, jf. punkt 146 i Ankestyrelsens vejledning nr. 185 af 18. september 1998 om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Ankestyrelsen har i et par af de undersøgte sager bemærket, at der ikke i sagsakterne forelå en skriftlig afgørelse, selv om

der var givet afslag på forlængelse.

Ankestyrelsen har i nogle enkelte sager bemærket, at kommunen først efter varighedsbegrænsningens indtræden havde

taget stilling til afgørelsen om forlængelse. I 2 af disse sager, hvor kommunen havde givet afslag på forlængelse, havde

nævnet efterfølgende pålagt kommunen at betale sygedagpenge indtil meddelelsestidspunktet. Dette er i overensstemmelse

med praksis, jf. SM D-6-98.

6.8 Klagevejledning

Ankestyrelsen har i 1 sag bemærket, at der ikke er givet klagevejledning.

Som det fremgår under begrundelse i afsnit 6.7 ovenfor, er der i en lang række af de indsendte sager ikke indsendt skriftlig

afgørelse. Ankestyrelsen har derfor ikke kunnet undersøge, om der har været - givet klagevejledning eller ej.

Bilag 1

Kommunesager

Tabel 1.1 Antal kommunesager, der indgår i praksisundersøgelsen fra kommunerne i Fyns amt, fordelt på

kommunens afgørelse, køn og alder.

http://www.ast.dk/dokumenter/praksisundersoegelser/artikler/praksygedagpenge.asp (22 af 24)07-11-2006 09:35:52


Praksisundersøgelse - sygedagpenge

Kommunens

afgørelse

Mænd

Kommunerne i Fyns amt

Kvinder

18-29år 30-49år 50-59år 60-66år 18-29år 30-49år 50-59år 60-66år

Afslag 1 1 1 1 1

§ 22, stk.1, nr.1 3 3 3 16

§22, stk.1, nr.2 2 1 1 1 7 2

§ 22, stk.1 ,nr.3 1 4 6 1 1 9

§ 22, stk.1, nr.4

§ 22, stk.1, nr.5 1 2 1 5

§ 22, stk.1, nr.6

Fremgår ikke 2

Sager i alt 2 11 13 2 6 36 7 0

Tabel 1.2 Antal kommunesager, der indgår i praksisundersøgelsen fra kommunerne i Københavns amt, fordelt på

kommunens afgørelse, køn og alder.

Kommunens

afgørelse

Mænd

Kommunerne i Københavns amt

Kvinder

18-29år 30-49år 50-59år 60-66år 18-29år 30-49år 50-59år 60-66år

Afslag 1 2 4 3

§ 22, stk.1,nr.1 1 3 4 9 4

http://www.ast.dk/dokumenter/praksisundersoegelser/artikler/praksygedagpenge.asp (23 af 24)07-11-2006 09:35:52


Praksisundersøgelse - sygedagpenge

§22,

1 1 1 1

stk.1, nr.2

§ 22, stk.1,nr.3 3 4 1 8 4

§ 22, stk.1,nr.4 1

§ 22, stk.1,nr.5 2 2 1

§ 22, stk.1,nr.6 2

Fremgår ikke 1 2

Sager i alt 1 8 11 0 1 28 16 1

http://www.ast.dk/dokumenter/praksisundersoegelser/artikler/praksygedagpenge.asp (24 af 24)07-11-2006 09:35:52

More magazines by this user
Similar magazines