Sygedagpengeområdet 2001 - Ankestyrelsen
Praksisundersøgelse - sygedagpenge
Ankestyrelsen
4. kontor/Analysekontoret
j.nr. 763-00
PRAKSISUNDERSØGELSE PÅ
SYGEDAGPENGEOMRÅDET 2001
Maj 2002
Indhold
1. Resumé …………………………………………………… 3
2. Ankestyrelsens anbefalinger ...............................………… 4
3. Undersøgelsens baggrund og formål ...............................… 5
4. Undersøgelsens omfang ..................................................… 7
5. Legalitetskontrol ……………………………...............….. 8
6. Formalitetsvurdering …………………………………….. 16
7. Bilag …………………………………………………….. 26
1. Resumé
Ankestyrelsen har gennemført en praksisundersøgelse af 143 længerevarende sygedagpengesager, som er afgjort af
kommunerne i Københavns og Fyns amter. I undersøgelsen indgår desuden 27 ankesager, hvor det sociale nævn i de
pågældende amter har truffet afgørelser efter § 22 i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.
Sagerne, der indgår i praksisundersøgelsen, er afgjort i kommuner og nævn før 1. april 2001.
Undersøgelsens sagsmateriale er gennemgået af Ankestyrelsen med henblik på at vurdere, om de trufne afgørelser er i
overensstemmelse med lovgivningen og Ankestyrelsens praksis – legalitetskontrol. Ankestyrelsen har alene erklæret sig
uenig i afgørelser, der er truffet af de lokale myndigheder, hvis afgørelsen efter Ankestyrelsens vurdering er i klar
modstrid med lovgivningen og Ankestyrelsens praksis.
Ankestyrelsen har endvidere gennemgået sagerne med henblik på en vurdering af, om myndighederne har overholdt de
forvaltningsmæssige og retssikkerhedsmæssige krav til sagsbehandlingen – formalitetsvurdering. I denne vurdering indgår
bl.a. en vurdering af, om der er foretaget en tidlig samlet vurdering efter retssikkerhedslovens §§ 6 og 7.
Undersøgelsen viser for de kommunale sagers vedkommende, at kommunerne i de to regioner i 86 pct. af sagerne træffer
afgørelser, der er i overensstemmelse med lovgivningen og Ankestyrelsens praksis. I 3 pct. af de kommunale sager har
http://www.ast.dk/dokumenter/praksisundersoegelser/artikler/praksygedagpenge.asp (1 af 24)07-11-2006 09:35:52
Praksisundersøgelse - sygedagpenge
Ankestyrelsen erklæret sig uenig i afgørelsen, og i 11 pct. af de kommunale sager, har Ankestyrelsen været i tvivl om
afgørelsens rigtighed på grundlag af de foreliggende oplysninger.
For nævnssagernes vedkommende er nævnenes afgørelser og Ankestyrelsens bedømmelse sammenfaldende i 78 pct. af
sagerne. I 22 pct. af nævnssagerne har Ankestyrelsen været i tvivl om afgørelsens rigtighed på grundlag af de foreliggende
oplysninger. Ankestyrelsen har ikke erklæret sig uenig i nogle af nævnenes afgørelser.
For så vidt angår legalitetskontrollen henvises til rapportens afsnit 5.
For så vidt angår formalitetsvurderingen har Ankestyrelsen gennemgået sagerne for følgende forhold:
● helhedsvurdering efter retssikkerhedslovens §§ 6 og 7
● første opfølgning og efterfølgende opfølgning efter dagpengelovens § 24
● opfølgningsplaner efter dagpengelovens § 24
● officialprincippet
● partshøring
● borgerinddragelse
● begrundelse
● klagevejledning.
Resultaterne af formalitetsvurderingen er gennemgået i afsnit 6.
Her skal dog særligt fremhæves følgende:
● Kommunerne opfylder i 70 pct. af sagerne retssikkerhedslovens krav om, at der skal foretages en helhedsvurdering
inden 8 uger.
● Ankestyrelsen har kun i 20 pct. af sagerne konstateret, at der er givet den sygemeldte skriftlig meddelelse om
helhedsvurderingen
● Kommunerne har i 68 pct. af sagerne foretaget den første opfølgning inden for 8 ugers fristen, og har foretaget
efterfølgende opfølgning hver 8. uge i 64 pct. af sagerne
● Kommunerne har udarbejdet en skriftlig opfølgningsplan i 83 pct. af sagerne, og kommunerne har udarbejdet
planen inden for den lovpligtige frist på 6 måneder i 71 pct. af sagerne.
Om de forvaltningsretlige forhold skal det fremhæves, at Ankestyrelsen ved gennemgangen af sagerne finder, at der er
mulighed for forbedring af sagsbehandlingen ved fx at indføre rutiner til overholdelse af sagsbehandlingsreglerne,
herunder særligt reglerne om partshøring, for at sikre, at der ikke opstår mangler ved afgørelsen. Der henvises nærmere til
afsnit 2 og 6.
Ankestyrelsen vil bl.a. på baggrund af den netop gennemførte praksisundersøgelse tage skridt til en drøftelse med de
sociale nævn om, hvordan en praksisundersøgelse konkret skal følges op med henblik på at forbedre de ofte gentagne og
utilfredsstillende mangler, der konstateres i en praksisundersøgelse.
2. Ankestyrelsens anbefalinger
http://www.ast.dk/dokumenter/praksisundersoegelser/artikler/praksygedagpenge.asp (2 af 24)07-11-2006 09:35:52
Praksisundersøgelse - sygedagpenge
Ankestyrelsen har ved gennemgangen af sagerne konstateret en række mangler i kommunernes og nævnenes
sagsbehandling. Som led i Ankestyrelsens samarbejde med de sociale nævn om tilrettelæggelse af den samlede
praksiskoordinering vil Ankestyrelsen tage spørgsmålet op med nævnene om, hvordan der skal følges op på denne
undersøgelses resultater.
På baggrund af resultaterne fra denne undersøgelse vil Ankestyrelsen fremføre følgende indsatsområder:
Helhedsvurdering.
Der er behov for, at kommunerne indarbejder rutiner, der sikrer, at der bliver foretaget helhedsvurdering efter
retssikkerhedslovens §§ 6 og 7, at helhedsvurderingen bliver foretaget 8 uger efter første henvendelse om hjælp, og at
helhedsvurderingen meddeles skriftligt. Det er uacceptabelt, at kommunerne kun i 20 pct. af sagerne følger kravet i
retssikkerhedslovens § 7, stk. 2 om skriftlig meddelelse af afgørelsen om helhedsvurderingen.
Det sociale nævn skal påse sagsbehandlingsfejl. Der er behov for at indarbejde rutiner i de sociale nævn, således at nævnet
påser, at kommunen har foretaget rettidig helhedsvurdering, at helhedsvurderingen er meddelt skriftligt, og at nævnet
påtaler samt tager stilling til retsvirkningen af manglende helhedsvurdering.
I de sager, hvor nævnet ikke af de tilsendte akter kan se, om der er foretaget en skriftlig helhedsvurdering, må nævnet bede
kommunen om denne oplysning eventuelt ved at få tilsendt manglende journalark.
Der henvises til SM D-5-00, SM F-7-01 og SM D-4-02, der er udsendt efter undersøgelsens afslutning.
Opfølgning
Der er behov for at indarbejde rutiner i kommunerne, der sikrer, at første opfølgning foretages inden 8 uger fra 1.
fraværsdag, og at efterfølgende opfølgning bliver foretaget hver 8. uge.
Der henvises til SM D-5-00.
Opfølgningsplan
Der er behov for at indarbejde rutiner i kommunerne, der sikrer, at opfølgningsplan udarbejdes inden for 6
månedersfristen, og at den meddeles skriftligt til dagpengemodtageren.
Der henvises til SM D-5-00.
Partshøring
Der er behov for at indarbejde rutiner i kommuner til overholdelse af reglerne om partshøring.
Der er endvidere behov for, at der indarbejdes rutiner i de sociale nævn, således at nævnet påser, at kommunen har
foretaget partshøring i fornødent omfang, og at nævnet tager stilling til retsvirkningen af eventuel manglende partshøring.
Der henvises til SM F-7-01.
Afgørelsens form
Kommunens afgørelse om, hvorvidt dagpengeperioden kan forlænges eller ej, bør efter Ankestyrelsens opfattelse ske
skriftligt. Dette følger af god forvaltningsskik. Afgørelsen bør endvidere sendes så tidligt, at den kommer frem inden
varighedsbegrænsningens indtræden.
http://www.ast.dk/dokumenter/praksisundersoegelser/artikler/praksygedagpenge.asp (3 af 24)07-11-2006 09:35:52
Praksisundersøgelse - sygedagpenge
Der henvises til SM D-6-98 og SM F-8-01.
3. Undersøgelsens baggrund og formål
3.1 Baggrund
Den Sociale Ankestyrelse har gennemført en undersøgelse af praksis på sygedagpengeområdet i Københavns og Fyns
amter. Undersøgelsen er gennemført som led i Ankestyrelsens forpligtigelse efter retssikkerhedsloven til på landsplan at
koordinere, at afgørelser, som efter de sociale love kan indbringes for Ankestyrelsen og de sociale nævn, træffes i
overensstemmelse med lovgivningen.
Ankestyrelsens praksisundersøgelser medvirker til at sikre en koordinering af praksis mellem de instanser, der træffer
afgørelser i sociale sager, og at sikre borgeren en ensartet behandling på landsplan. Resultaterne af Ankestyrelsens
praksisundersøgelser indgår i den dialog, som Ankestyrelsen fører med de lokale myndigheder og danner derved grundlag
for den vejledning, som Ankestyrelsen og de sociale nævn yder.
I en praksisundersøgelse foretager Ankestyrelsen en gennemgang af sagerne primært med henblik på legalitetskontrol og
dermed afgørelsens korrekthed i forhold til lovgivningen og Ankestyrelsens praksis. Desuden foretager Ankestyrelsen en
formalitetsvurdering af sagerne, herunder en vurdering af de særlige krav til tidsfrister, skriftlighed, borgerens inddragelse
mv., som de konkrete sagstyper giver anledning til. I formalitetsvurderingen indgår ligeledes en vurdering af, om de
forvaltningsmæssige og retssikkerhedsmæssige regler overholdes.
3.2 Undersøgelsens formål
Ankestyrelsen gennemførte i 2000 en praksisundersøgelse vedrørende tidlig samlet vurdering efter retssikkerhedslovens
§§ 6 og 7. Undersøgelsen viste, at kommunerne kun i knapt halvdelen af sagerne overholdt retssikkerhedslovens krav til
en tidlig samlet vurdering – herunder den særlige tidsfrist på 8 uger for helhedsvurderingen og skriftlig meddelelse til
ansøgeren om kommunens vurdering. Kommunerne havde dog i næsten alle sygedagpengesagerne (93 pct.) foretaget en
helhedsvurdering, men den særlige tidsfrist var kun overholdt i under halvdelen af disse sager (46 pct.).
Undersøgelsen resulterede bl.a. i, at Ankestyrelsen besluttede at gennemføre en praksisundersøgelse vedrørende
længerevarende sygedagpengesager med fokus på gældende praksis for forlængelse af sygedagpengesager ud over 52
uger, jf. dagpengelovens § 22.
Da praksisundersøgelsen kun omfatter et mindre antal afgørelser fra hver kommune, vil undersøgelsen ikke sigte på at
belyse praksis vedrørende længerevarende sygedagpengesager i den enkelte kommune, men i kommunerne som helhed og
nævnspraksis i sammenhæng hermed.
3.3 Regelgrundlaget
Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel:
§ 22. Udbetaling af dagpenge ophører, når der er udbetalt dagpenge eller løn under
sygdom for mere end 52 uger i de 18 forudgående kalendermåneder, medmindre
1) det anses for overvejende sandsynligt, at revalidering vil blive iværksat,
2) det anses for nødvendigt at gennemføre arbejdsprøvning eller andre
afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sikredes
arbejdsevne, således at dagpengeperioden forlænges i op til 2 gange 13 uger,
http://www.ast.dk/dokumenter/praksisundersoegelser/artikler/praksygedagpenge.asp (4 af 24)07-11-2006 09:35:52
Praksisundersøgelse - sygedagpenge
3) den sikrede er under eller venter på lægebehandling, som må antages inden
for en kortere tid at kunne genskabe arbejdsdygtigheden,
4) der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om sikring mod følger af
arbejdsskade, eller
5) der er påbegyndt en sag om førtidspension, eller
6) særlige omstændigheder i øvrigt taler derfor.
Sagerne er vurderet ud fra de regler og udsendte Sociale Meddelelser, der var gældende på det tidspunkt, som sagerne
vedrører. Det drejer sig om § 22 i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel - om standsning eller forlængelse af en
dagpengesag efter 52 uger.
Pr. 1. januar 2001 skete en ændring af § 22, hvorefter kommunerne også fik mulighed for at forlænge dagpengeperioden,
når det anses for nødvendigt at gennemføre arbejdsprøvning eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at
klarlægge den sikredes arbejdsevne. Sagerne i denne undersøgelse er således som udgangspunkt vurderet efter
lovændringen, selv om Ankestyrelsen endnu ikke pr. 1. april 2001 havde truffet afgørelse efter den nye bestemmelse.
Efter afslutning af undersøgelsen har Ankestyrelsen i april 2002 truffet to principielle afgørelser om anvendelse af
sygedagpengelovens af § 22, stk. 1, nr. 2. Disse vil snarest blive udsendt som Sociale Meddelelser.
4. Undersøgelsens omfang
Praksisundersøgelsen, som Ankestyrelsen har gennemført på sygedagpengeområdet, omfatter kommunerne og de sociale
nævn i Københavns og Fyns amter. I undersøgelsen indgår 143 sager fra kommunerne i de to amter. Derudover indgår 27
ankesager, hvor de sociale nævn har truffet afgørelse efter dagpengelovens § 22.
4.1 Kommunesagerne
Samtlige kommuner i de to amter blev bedt om at indsende de seneste afgørelser, som kommunen havde truffet efter
dagpengelovens § 22. Der blev kun indkaldt sager, hvor varighedsbegrænsningen var indtrådt før 1. april 2001. Sagerne
skulle indsendes i omvendt kronologisk rækkefølge, således at første sag vedrørte den seneste afgørelse før 1. april, sag nr.
2 den næstsidste afgørelse før 1. april etc. Antallet af afgørelser blev afpasset efter kommunernes befolkningsstørrelse.
Samtlige akter i sagerne skulle medsendes. Der skulle ikke sendes afgørelser, som var anket til det sociale nævn.
Fra kommunerne i Fyns Amt har Ankestyrelsen modtaget 79 sager. Kun 77 sager er indgået i undersøgelsen, idet 2 af de
indsendte sager ikke omhandlede § 22.
Fra kommunerne i Københavns Amt har Ankestyrelsen modtaget 70 sager. Kun 66 sager er indgået i undersøgelsen. 4
sager omhandlede ikke dagpengelovens § 22.
Der indgår i alt 143 kommunesager – henholdsvis 77 sager fra kommunerne i Fyns amt og 66 sager fra kommunerne i
Københavns amt.
Af tabel 1.1 og 1.2 i bilaget fremgår hvordan de indsendte sager er fordelt efter henholdsvis region, ansøgers køn, alder og
kommunens afgørelse.
4.2 Nævnssagerne
De sociale nævn i de to regioner blev på samme måde bedt om at indsende 15 ankesager, som var afgjort før 1. april 2001,
fra henholdsvis statsamtet Fyn og statsamtet København. Sagerne skulle ligeledes her indsendes i omvendt kronologisk
http://www.ast.dk/dokumenter/praksisundersoegelser/artikler/praksygedagpenge.asp (5 af 24)07-11-2006 09:35:52
Praksisundersøgelse - sygedagpenge
rækkefølge, således at første sag vedrørte den seneste afgørelse før 1. april, sag nr. 2 den næstsidste afgørelse før 1. april
etc. Samtlige akter i sagerne skulle medsendes. Sager, der var anket til Den Sociale Ankestyrelse, skulle ikke indsendes.
Fra det sociale nævn i Fyns amt har Ankestyrelsen modtaget 15 sager. Kun 12 sager er indgået i undersøgelsen, idet 2 af
sagerne ikke omhandlede dagpengelovens § 22, og i 1 sag var der ikke taget stilling til forlængelse. Fra det sociale nævn i
Københavns amt har Ankestyrelsen modtaget 15 sager, der alle er indgået i undersøgelsen.
I undersøgelsen indgår herefter henholdsvis 12 ankesager fra statsamtet Fyn og 15 ankesager fra statsamtet København.
Der indgår i alt 27 ankesager.
5. Legalitetskontrollen
De indsendte sager er gennemgået i Ankestyrelsen med henblik på en vurdering af hvilke udfald, sagerne ville have fået,
hvis lovgivningen og Ankestyrelsens praksis blev fulgt i alle henseende. Udfaldet af denne vurdering af kommunesagerne
fremgår af tabel 5.1 og 5.2. For nævnssagernes vedkommende henvises til tabel 5.3 og 5.4.
5.1 Kommunesagerne
Samlet set er 86 pct. af kommunernes afgørelser og Ankestyrelsens bedømmelse sammenfaldende. I 3 pct. af afgørelserne
har Ankestyrelsen erklæret sig uenig, og i de resterende 11 pct. har Ankestyrelsen været i tvivl om afgørelsens rigtighed på
grundlag af de foreliggende oplysninger.
Tabel 5.1 Antal kommunesager fra Fyns amt, fordelt efter afgørelse og Ankestyrelsens praksis. Overensstemmelserne
er markeret med understregning
Ankestyrelsens
praksis
Afslag på
forlængelse
§22, stk.1, nr.1
(forlængelse)
§22, stk.1, nr.2
(forlængelse)
§ 22, stk.1,nr.3
(forlængelse)
§ 22, stk.1,nr.4
(forlængelse)
§ 22, stk.1,nr.5
(forlængelse)
§ 22, stk.1,nr.6
(forlængelse)
Kommunerne i Fyns amt
Afslag
§22,1, §22,1,
§22,1,
§22,1, §22,1, §22,1,
nr.3
nr.1 nr.2
nr.4 nr.5 nr.6
3 1 2 1
1 25 1
http://www.ast.dk/dokumenter/praksisundersoegelser/artikler/praksygedagpenge.asp (6 af 24)07-11-2006 09:35:52
14
16
7
Fremgår ikke
Praksisundersøgelse - sygedagpenge
I tvivl/
1 2 1 2
Usikker
Sager i alt 5 25 15 21 8 1 2
I 86 pct. af de kommunale sager fra Fyns amt, er kommunens afgørelse og Ankestyrelsens bedømmelse sammenfaldende.
I 6 pct. af sagerne har kommunens afgørelse været i strid med lovgivningen og Ankestyrelsens praksis. I 8 pct. af sagerne
har det ikke været muligt for Ankestyrelsen at vurdere afgørelsens korrekthed ud fra de oplysninger, der har ligget i sagen
(rubriceret under i tvivl/usikker).
I 86 pct. af de kommunale sager fra Københavns amt, er kommunens afgørelse og Ankestyrelsens bedømmelse
sammenfaldende. I 14 pct. af sagerne har det ikke været muligt for Ankestyrelsen at vurdere afgørelsens korrekthed ud fra
de oplysninger, der har ligget i sagerne (rubriceret under i tvivl/usikker). Ankestyrelsen har ikke vurderet, at nogle af
sagerne fra Københavns amt, har været klart i strid med lovgivningen og Ankestyrelsens praksis.
Tabel 5.2 Antal kommunesager fra Københavns amt, fordelt efter afgørelse og Ankestyrelsens praksis.
Overensstemmelserne er markeret med understregning
Ankestyrelsens
Praksis
Afslag på
forlængelse
§22, stk.1, nr.1
(forlængelse)
§22, stk.1, nr.2
(forlængelse)
§ 22, stk.1,nr.3
(forlængelse)
§ 22, stk.1,nr.4
(forlængelse)
§ 22, stk.1,nr.5
(forlængelse)
§ 22, stk.1,nr.6
(forlængelse)
I tvivl/
Afslag
7
§22,1,
nr.1
20
§22,1,
nr.2
4
Kommunerne i Københavns amt
§22,1,
nr.3
19
§22,1,
nr.4
1
§22,1,
nr.5
5
§22,1,
nr.6
1
Fremgår ikke
3 1 1 1 3
Usikker
Sager i alt 10 21 4 20 1 5 2 3
I 11 af de undersøgte sager har Ankestyrelsen også vurderet, om de tidligere afgørelser, der var truffet af kommunen om
forlængelse i den konkrete sag, var i overensstemmelse med lovgivningen og Ankestyrelsens praksis.
http://www.ast.dk/dokumenter/praksisundersoegelser/artikler/praksygedagpenge.asp (7 af 24)07-11-2006 09:35:52
Praksisundersøgelse - sygedagpenge
I 2 af sagerne var der tidligere forlænget efter dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 1. I 4 sager var der forlænget efter
dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 2, og i 5 sager var der tidligere forlænget efter dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 3. Bortset
fra 1 af de sager, som var forlænget efter dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 3, var Ankestyrelsen enig i afgørelserne om
forlængelse. I den ene sag udtrykte Ankestyrelsen tvivl.
Kommunerne i Fyns Amt
Ankestyrelsen har bemærkninger til 12 sager fra kommunerne i Fyns Amt.
Ankestyrelsen uenig
I 5 sager har Ankestyrelsen udtrykt uenighed vedrørende kommunernes afgørelser om forlængelse af
dagpengeudbetalingen. I 4 af disse sager vurderede Ankestyrelsen, at der ikke var grundlag for at forlænge
dagpengeudbetalingen. I den sidste sag gav kommunen afslag på forlængelse, men Ankestyrelsen vurderede, at der var
grundlag for at forlænge dagpengeudbetalingen.
Sag 1
Kommunen havde forlænget dagpengeudbetalingen ud over varighedsbegrænsningens indtræden 28. februar 2001 med
henvisning til dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 2. Forlængelsen i den konkrete sag var begrundet i, at den sygemeldte
ventede på en lægelig udredning. Da forlængelsen af dagpengeudbetalingen i den foreliggende sag ses at bero på en rent
lægelig vurdering, og da der desuden ikke var udsigt til, at pågældende ville blive raskmeldt inden for kortere tid, ses der
ikke at være grundlag for at forlænge dagpengeudbetalingen.
Sag 2 og 3
Kommunen havde truffet afgørelse om forlængelse efter dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 3. Ankestyrelsen vurderede, at
der ikke var grundlag for at forlænge dagpengeudbetalingen. I den ene sag vurderede Ankestyrelsen, at
vurderingsgrundlaget ved varighedsbegrænsningens indtræden ikke var tilstrækkeligt. I et sådant tilfælde må
dagpengeudbetalingen standses, men den endelige afgørelse om, hvorvidt der kan ske forlængelse, kan efter
omstændighederne udsættes, fx hvis pågældende inden for kortere tid skal til en undersøgelse, der forventes at forbedre
beslutningsgrundlaget væsentligt, jf. SM D-7-95. I den anden sag bemærkede Ankestyrelsen, at det på tidspunktet for
forlængelse var planlagt, at den sygemeldte skulle opereres inden for et par måneder, men det var usikkert, hvordan
situationen herefter ville være, herunder om der var behov for genoptræning. Der ses ikke at være grundlag for
forlængelse af dagpengeudbetalingen.
Sag 4
Kommunen havde forlænget dagpengeudbetalingen efter dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 6, men Ankestyrelsen vurderede,
at der burde været givet afslag på dagpenge. Der var ikke hjemmel til at forlænge med den begrundelse, at der forelå
særlige omstændigheder. Der forelå ikke oplysninger om, at pågældende kunne forventes raskmeldt inden for 26 uger. Der
ses derfor ikke at være grundlag for at forlænge dagpengeudbetalingen. Ankestyrelsen bemærkede, at afgørelsen om
forlængelse eventuelt kunne have være udsat, hvis de lægelige oplysninger kunne foreligge senest 1 måned efter
varighedsbegrænsningens indtræden.
Sag 5
Kommunen havde givet afslag på forlængelse. Ankestyrelsen bemærkede, at kommunen i december 2000 godkendte den
sygemeldte som revalidend. Heri ligger, at revalidering må anses at være realistisk, hvorfor der var grundlag for at
forlænge dagpengeperioden efter dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 1. At kommunen skønnede, at revalidering ikke kunne
iværksættes inden 6 måneder gav ikke grundlag for at afslå forlængelse efter dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 1, jf. SM D-
14-00.
http://www.ast.dk/dokumenter/praksisundersoegelser/artikler/praksygedagpenge.asp (8 af 24)07-11-2006 09:35:52
Praksisundersøgelse - sygedagpenge
Ankestyrelsen i tvivl
I 4 sager har Ankestyrelsen udtrykt tvivl om kommunernes afgørelse vedrørende forlængelse af dagpengeudbetalingen.
Sag 1
Kommunen havde givet afslag på forlængelse. Ankestyrelsen bemærkede, at der ikke ses at have været iværksat eller
tilbudt arbejdsprøvning eller erhvervsfremmende aktiviteter. Vurderingen var således baseret på rent lægelige forhold.
Afgørelsen var stadfæstet af nævnet. Nævnet havde ikke forholdt sig til kommunens manglende helhedsvurdering ved
afgørelsen om forlængelse, jf. SM D-5-00.
Sag 2 og 3
Kommunen havde forlænget dagpengeudbetalingen efter dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 3. Ankestyrelsen bemærkede i
den ene sag, at det lå i afgørelsen, at den sygemeldte forventedes at ville være arbejdsdygtig inden for 26 uger. Afgørelsen
var truffet alene på baggrund af en statusbedømmelse vedrørende den sygemeldtes leukæmi. Pågældende havde imidlertid
også smerter i knæ og hofter (den oprindelige årsag til sygefraværet), som var årsag til henvisningen til arbejdsprøvning,
inden pågældende fik konstateret leukæmi. På denne baggrund fandt Ankestyrelsen forlængelsen efter nr. 3 tvivlsom.
Kommunen havde vurderet, at pågældende efter behandlingen for leukæmi kunne begynde i arbejdsprøvning.
Forlængelsen efter § 22, stk. 1, nr. 1 eller 2 kunne derfor have været overvejet. I den anden sag bemærkede Ankestyrelsen,
at det ikke fremgår af sagen, at der efter en lægelig vurdering er forventning om, at den sygemeldte vil blive raskmeldt
inden for 26 uger. I kommunens journalark var blot anført: "Der er enighed om, at vi er nødt til at afvente denne
undersøgelse". Hvis grundlaget for den lægelige vurdering eventuelt ikke har været tilstrækkeligt, kunne det have været
overvejet at udsætte afgørelsen om forlængelse af dagpengeperioden, jf. SM D-7-95.
Sag 4
Kommunen havde forlænget dagpengeudbetalingen efter dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 5. Kommunen havde fejlagtigt
henvist til dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 2. Ankestyrelsen bemærkede, at det var tvivlsomt, om afgørelsen om at rejse
sag om førtidspension på det foreliggende grundlag kunne anses for at være i overensstemmelse med praksis. En
speciallæge havde i september 2000 konkluderet, at pågældende havde et svært fibromyalgisyndrom, at funktionsevnen
var meget ringe, og at prognosen med hensyn til bedring var dårlig. I Reva´s socialmedicinske vurdering i oktober 2000
var der imidlertid peget på psykologbehandling som relevant behandlingsmulighed, og erhvervsevnen - på grund af det ret
kortvarige sygdomsforløb og den manglende diagnostiske forklaring på det meget nedsatte funktionsniveau - vurderedes
ikke at være varigt nedsat til pensionsgraden.
Øvrige bemærkninger
I 2 sager har det ikke været muligt at vurdere, om kommunens afgørelser var i overensstemmelse med Ankestyrelsens
praksis, idet det ikke fremgik af sagerne, efter hvilken bestemmelse dagpengeudbetalingen var forlænget.
I 1 sag har Ankestyrelsen udtrykt enighed i afgørelsesresultatet, men samtidig bemærket, at sagen efter styrelsens
opfattelse burde have være forlænget med henvisning til dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 1. Kommunen havde forlænget
dagpengeudbetalingen ud over varighedsbegrænsningen efter dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 3. Ankestyrelsen
bemærkede, at forlængelse efter dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 3, forudsætter, at den sygemeldte efter en lægelig
vurdering forventes at være arbejdsdygtig inden for kortere tid. Før varighedsbegrænsningens indtræden 30. november
2000 forelå bl.a. statusattest, hvori egen læge havde lagt op til overvejelser om revalidering eller fleksjob. Egen læge
havde endvidere telefonisk oplyst til kommunen, at den sygemeldte på sigt, måske 1/2-1 år frem, måske kunne blive helt
rask og i stand til at løfte med armen igen. Desuden havde kommunen besluttet at iværksætte arbejdsprøvning til afklaring
af, om pågældende kunne raskmeldes, eller om der skulle iværksættes revalidering. Det ses i øvrigt ikke, at den
sygemeldte på daværende tidspunkt var under eller ventede på lægebehandling.
Kommunen indhentede i maj 2001 en statusattest, hvori egen læge havde vurderet, at den sygemeldte måtte antages at
kunne raskmeldes i et ikke fysisk belastende erhverv inden for de næste 3-6 måneder. På dette tidspunkt var den
http://www.ast.dk/dokumenter/praksisundersoegelser/artikler/praksygedagpenge.asp (9 af 24)07-11-2006 09:35:52
Praksisundersøgelse - sygedagpenge
sygemeldte netop begyndt arbejdsprøvning til afklaring af raskmelding eller revalidering.
Kommunerne i Københavns Amt
Ankestyrelsen har bemærkninger til 9 af sagerne fra kommunerne i Københavns Amt.
Ankestyrelsen i tvivl
I 6 sager har Ankestyrelsen udtrykt tvivl ved kommunernes afgørelse vedrørende forlængelse af dagpengeudbetalingen.
I 3 af disse sager er der givet afslag på forlængelse.
Sag 1
Ifølge kommunens journalark var det aftalt med den sygemeldte, at der forinden dagpengestop ved
varighedsbegrænsningens indtræden 28. februar 2001 skulle indhentes yderligere lægelige oplysninger. Der ses dog ikke
at være indhentet yderligere lægelige oplysninger, inden kommunen traf afgørelse om standsning af
dagpengeudbetalingen, ligesom det heller ikke fremgår, hvorfor der alligevel ikke blev indhentet yderligere oplysninger.
Kommunen vurderede, at pågældende ikke behøvede at være sygemeldt længere. Seneste lægevurdering var fra november
2000.
Sag 2
Kommunen havde givet afslag på forlængelse med henvisning til dagpengelovens § 5, stk. 1, hvorefter kommunen
vurderede, at pågældende ikke længere kunne anses for fuldt uarbejdsdygtig. Ankestyrelsen har bemærket, at afgørelsen
om standsning efter lovens § 5, stk. 1, formentlig er korrekt, og at der måske burde have været indhentet yderligere
lægelige oplysninger inden standsningen af dagpengeudbetalingen.
Sag 3
Kommunens lægekonsulent vurderede, at pågældende kunne raskmeldes. Sagsbehandleren var uenig, men vurderede, at
revalidering ikke var overvejende sandsynlig, da det var meget uafklaret, om pågældende magtede at vende tilbage til
arbejdsmarkedet på ordinære vilkår. Lægekonsulenten vurderede desuden, at den sygemeldte skulle henvises til
arbejdsprøvning til afklaring af erhvervsevnen. Ankestyrelsen bemærkede, at den sygemeldte ikke vurderedes så dårlig, at
pågældende ikke skulle kunne revalideres med henblik på tilbagevenden til arbejdsmarkedet på almindelige vilkår. Ifølge
hospitalsjournal af februar 2001 blev det foreslået, at den sygemeldte blev revalideret til et ikke – ledbelastende erhverv.
Pågældende var kontoruddannet. Det vurderedes ikke urealistisk, at pågældende ville kunne klare et hensyntagende
kontorarbejde efter optræning.
I de 3 andre sager, hvor Ankestyrelsen har udtrykt tvivl om kommunens afgørelse, havde kommunen truffet afgørelse om
forlængelse.
Sag 1
Kommunen havde forlænget dagpengeudbetalingen efter dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 1. Ankestyrelsen bemærkede, at
det nok var tvivlsomt, om den sygemeldte kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet på normale vilkår, idet det var oplyst,
at den sygemeldtes smertetilstand havde varet i 13 år og havde medført mange sygeperioder under hidtidige ansættelser.
Sygemeldingen skete fra et ansættelsesforhold på 24 timer pr. uge, og arbejdet var ikke fysisk belastende. Den sygemeldte
var endvidere selv meget opgivende over for sin situation og mente ikke at kunne arbejde på grund af smerterne.
Sag 2
Kommunen havde forlænget dagpengeudbetalingen efter dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 3. Ankestyrelsen bemærkede, at
http://www.ast.dk/dokumenter/praksisundersoegelser/artikler/praksygedagpenge.asp (10 af 24)07-11-2006 09:35:52
Praksisundersøgelse - sygedagpenge
det på det foreliggende oplysningsgrundlag nok var tvivlsomt, om statuserklæringen af december 2000, hvorefter "det er
for tidligt at vurdere effekten af den påbegyndte behandling, men målet er, at pågældendes sygdom bliver pacificeret i en
sådan grad, at den sygemeldte vil blive arbejdsdygtig på ny inden for nogle måneder" gav grundlag for forlængelse efter
dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 3. Bestemmelsen forudsætter, at behandlingen inden for en kortere tid må antages at
genskabe arbejdsdygtigheden.
Sag 3
Kommunen havde forlænget dagpengeudbetalingen efter dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 6 ud over varighed 30. april
2000. Det fremgik af kommunens journal af maj 2000, at kommunen efter drøftelse med lægekonsulent vurderede, at
dagpengeudbetalingen kunne forlænges på grund af alvorlig sygdom, og at sagen skulle vurderes på ny, når der forelå en
speciallægeerklæring. Ankestyrelsen bemærkede, at det på det foreliggende oplysningsgrundlag nok var tvivlsomt, om der
var grundlag for at forlænge dagpengeudbetalingen ud over varighed efter dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 6.
Øvrige bemærkninger
I 3 sager har det ikke været muligt at vurdere, om kommunernes afgørelser var i overensstemmelse med lovgivningen og
Ankestyrelsens praksis, idet det ikke fremgik af sagerne efter hvilken bestemmelse, dagpengeudbetalingen var forlænget.
5.2 Nævnssager
I denne undersøgelse har Ankestyrelsen vurderet, at de sociale nævn i de to regioner samlet i 78 pct. af sagerne har truffet
afgørelse, der er i overensstemmelse med lovgivningen og Ankestyrelsens praksis. Ankestyrelsen har ikke været klart
uenig i nogle af afgørelserne.
Tabel 5.3 Antal nævnssager fordelt efter afgørelse og Ankestyrelsens praksis - det sociale
nævn i statsamtet Fyn.
Det sociale nævn
Ankestyrelsens
praksis
Afslag på
forlængelse
Tvivl/usikker 1
i statsamtet Fyn
Hjemvisning Afslag
Sager i alt 1 11
Note: Overensstemmelserne er markeret med understregning
I 22 pct. af sagerne fra de to nævn har Ankestyrelsen været i tvivl om afgørelsens rigtighed på grundlag af de foreliggende
oplysninger (rubriceret under i tvivl/usikker).
De sociale nævn har i henholdsvis 92 pct. af sagerne fra statsamtet Fyn og 47 pct. af sagerne fra statsamtet København
truffet afgørelse om afslag på forlængelse af sygedagpengeperioden.
Tabel 5.4 Antal nævnssager fordelt efter afgørelse og Ankestyrelsens praksis - det sociale
nævn i statsamtet København.
Det sociale nævn
Ankestyrelsens
praksis
i statsamtet København
Hjemvis-ning Afslag § 22,1, nr.4 § 22,1, nr.5
http://www.ast.dk/dokumenter/praksisundersoegelser/artikler/praksygedagpenge.asp (11 af 24)07-11-2006 09:35:52
11
Praksisundersøgelse - sygedagpenge
Hjemvisning
Det sociale nævn i Fyns Amt
Afslag på forlængelse 7
22,1,nr.4. (forlængelse) 1
22,1,nr.5 (forlængelse) 2
Tvivl/usikker 2 3
Sager i alt 2 10 1 2
Note: Overensstemmelserne er markeret med understregning
Ankestyrelsen har bemærkninger til 1 sag fra nævnet, hvor Ankestyrelsen har udtrykt tvivl om afgørelsens rigtighed.
I denne sag havde kommunen givet afslag på yderligere forlængelse af dagpengeudbetalingen, men nævnet hjemviste
sagen, da nævnet fandt afgørelsen ugyldig. Nævnet fandt, at den sygemeldte fortsat var berettiget til dagpenge. Nævnet
havde ved afgørelsen henvist til SM D-5-00 og SM D-18-00. Ankestyrelsen har til sagen bemærket, at der ikke ved
offentliggørelsen af SM D-18-00 var taget stilling til, om dagpengeudbetalingen skulle fortsætte, hvis der forelå mangler
ved sagsbehandlingen. Ankestyrelsen er i tvivl om, hvorvidt der var foretaget en konkret vurdering af manglernes karakter
og disses betydning for afgørelsens resultat.
Ankestyrelsen bemærker i øvrigt, at SM D-18-00 er kasseret efter offentliggørelse af SM F-7-01.
Det sociale nævn i Københavns Amt
Ankestyrelsen har bemærkninger til afgørelserne i 5 sager fra nævnet.
Ankestyrelsen i tvivl
I 2 sager havde nævnet hjemvist sagen til kommunen til fornyet vurdering.
Sag 1
Kommunen havde ikke forud for afgørelsen partshørt pågældende over de lægelige oplysninger, som var af væsentlig
betydning for afgørelsen. Med kommunens afgørelse fulgte imidlertid kopi af sagsakterne, som pågældende havde
mulighed for at udtale sig om i forbindelse med klagen. Ved nævnets behandling af sagen var den formelle mangel således
"repareret". Ankestyrelsen har udtrykt tvivl om hjemvisningen var korrekt, eller om nævnet - uanset
sagsbehandlingsmanglen - kunne have stadfæstet kommunens afslag på forlængelse.
Sag 2
Ankestyrelsen har udtrykt tvivl om afgørelsesresultatet. Nævnet havde hjemvist sagen på grund af manglende partshøring,
manglende helhedsvurdering og manglende udarbejdelse af opfølgningsplan. Det er tvivlsomt, om kommunens afgørelse
er ugyldig på grund af manglende partshøring over de lægelige oplysninger. Fagforbundet havde efter kommunens
afgørelse fået aktindsigt, og de bemærkninger, forbundet havde fremsat i den anledning, vedrørte ikke de lægelige
oplysninger.
http://www.ast.dk/dokumenter/praksisundersoegelser/artikler/praksygedagpenge.asp (12 af 24)07-11-2006 09:35:52
Praksisundersøgelse - sygedagpenge
Kommunen synes at have foretaget en helhedsvurdering, når det af kommunens afgørelse fremgår, at der er taget stilling
til, at pågældende opfylder betingelserne for revalidering, og at der ikke for tiden kan tages stilling til, om pågældende
opfylder betingelserne for tildeling af førtidspension eller fleksjob. Dette må efter Ankestyrelsens opfattelse forstås som et
afslag på påbegyndelse af sag om førtidspension og fleksjob.
Ifølge kommunens journalnotat var der udarbejdet en opfølgningsplan.
Ankestyrelsen har i øvrigt bemærket, at der ikke foreligger afgørelser om ret til dagpenge, hvor det vurderes, at afgørelsen
er ugyldig på grund af formelle sagsbehandlingsmangler udover SM F-7-01 (sag nr. 1), der er offentliggjort efter nævnets
afgørelse. Nævnet havde henvist til SM F-3-00, som imidlertid drejede sig om egentlig hjemmelsmangel.
I 3 sager havde nævnet givet afslag på forlængelse. I disse sager har Ankestyrelsen udtrykt tvivl ved afgørelsesresultatet.
Sag 1
Ankestyrelsen har bemærket, at der var tale om en næsten på alle områder meget mangelfuld opfølgning. Det kunne ikke
udelukkes, at Ankestyrelsen ville træffe afgørelse om, at der forelå ugyldighed, jf. SM D-5-00. Nævnet havde ikke i
afgørelsen berørt disse forhold.
Sag 2
Ankestyrelsen har bemærket, at afgørelsen umiddelbart materielt set synes at være i overensstemmelse med
Ankestyrelsens praksis. Nævnet havde dog ikke forholdt sig til manglerne ved kommunens opfølgning af sagen, jf. SM D-
5-00.
Sag 3
Ankestyrelsen har bemærket, at nævnet havde tiltrådt kommunens afgørelse om afslag på forlængelse, men samtidig
havde nævnet hjemvist sagen med henblik på afklaring af, hvilke tiltag der nu skulle ske helbredsmæssigt. Nævnet havde i
sin begrundelse henvist til dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 1, 3 og 4.
Nævnet havde ikke taget stilling til spørgsmålet om rejsning af førtidspensionssag, idet nævnet ikke fandt, at der var
grundlag for at tage stilling til dette spørgsmål, da pågældende helbredsmæssigt ikke var udredt. Nævnet burde nok have
hjemvist sagen i sin helhed, så vurderingsgrundlaget for at træffe afgørelse var til stede.
6. Formalitetsvurdering
Ankestyrelsen har som led i undersøgelsen gennemgået sagerne fra kommunerne med henblik på en vurdering af, om
myndighederne har overholdt de forvaltningsmæssige og retssikkerhedsmæssige krav med hensyn til sagsbehandlingen i
de indsendte sager. I formalitetsvurderingen indgår i denne undersøgelse en vurdering af følgende forhold:
● helhedsvurdering efter retssikkerhedslovens §§ 6 og 7 (afsnit 6.1)
● første opfølgning og efterfølgende opfølgning efter dagpengelovens § 24 (afsnit 6.2)
● opfølgningsplaner efter dagpengelovens § 24 (afsnit 6.3)
● officialprincippet (afsnit 6.4)
● partshøring (afsnit 6.5)
● borgerinddragelse (afsnit 6.6)
http://www.ast.dk/dokumenter/praksisundersoegelser/artikler/praksygedagpenge.asp (13 af 24)07-11-2006 09:35:52
Praksisundersøgelse - sygedagpenge
● begrundelse (afsnit 6.7)
● klagevejledning (afsnit 6.8)
Tabel 6.1 Antal sager i pct. med dokumentation for forespurgte sagsbehandlingsskridt - opgjort efter art. Kun
kommunale sager.
Sagsbehandlingsskridt
Dokumenteret rettidig
helhedsvurdering
(rtl. §§ 6 og 7)
Skriftlig meddelelse
om helhedsvurdering
(rtl. § 7, stk. 2)
1.opfølgning er
foretaget inden for de
første 8 uger
(dpl. § 24, stk.1)
Kommunen har fore -
taget efterfølgende
opfølgning hver 8. uge
(dpl. § 24, stk.1)
Kommunen har
vurderet personlig
samtale
(dpl. § 24, stk. 2)
Kommunen har
indkaldt til personlig
samtale
(dpl. § 24, stk. 2)
Kommunen har
vurderet behovet for at
inddrage relevante
samarbejds parter
(dpl. § 24, stk. 2)
Antal sager med
dokumenteret
sagsbehandlingsskridt
Københavns amt
6.1 Helhedsvurdering – Retssikkerhedslovens §§ 6 og 7
Antal sager med
dokumenteret
sagsbehandlingsskridt
Fyns amt
Gennemsnitlig
pct.
73 68 70
12 26 20
59 75 68
56 71 64
92 97 95
91 95 93
83 88 86
http://www.ast.dk/dokumenter/praksisundersoegelser/artikler/praksygedagpenge.asp (14 af 24)07-11-2006 09:35:52
Praksisundersøgelse - sygedagpenge
Kommunerne har i 70 pct. af sagerne foretaget en rettidig helhedsvurdering, men kun i 20 pct. af sagerne er der givet en
skriftlig meddelelse om helhedsvurderingen.
Efter retssikkerhedslovens § 6 skal kommunen og amtskommunen tidligt i forløbet tilstræbe at tilrettelægge hjælpen ud fra
en samlet vurdering af pågældendes situation og behov på længere sigt.
Efter retssikkerhedslovens § 7, stk. 1, skal kommunen senest 8 uger efter første henvendelse om løbende hjælp til
forsørgelse foretage en vurdering efter § 6. Vurderingen skal ske i samarbejde med ansøger, jf. retssikkerhedslovens § 4.
Efter retssikkerhedslovens § 7, stk. 2, skal ansøgeren skriftligt have besked om kommunens vurdering efter § 7, stk. 1.
Hensigten med kravet om skriftlighed i retssikkerhedslovens § 7, stk. 2, er, at borgeren skal have mulighed for dels at
følge med i sin sag, og dels for at komme med bemærkninger til indholdet i vurderingen. Det forudsætter, at vurderingen
meddeles skriftligt. For kommunerne har kravet om skriftlighed i øvrigt den fordel, at tvivl om indholdet af planen,
herunder hvilke krav kommunen stiller til borgerens medvirken, undgås.
Hvis en vurdering i overensstemmelse med retssikkerhedslovens § 7 indeholder en afgørelse, skal denne - i
overensstemmelse med forvaltningslovens regler - være ledsaget af en begrundelse og en klagevejledning.
Kommunesager
Undersøgelsen viser, at kommunerne i Københavns Amt i 73 pct. af sagerne opfylder lovens krav om, at der skal foretages
en helhedsvurdering inden 8 uger. Det er dog kun i 12 pct. af sagerne, at helhedsvurderingen følges op af en skriftlig
meddelelse. For Fyns amt påvises, at i 68 pct. af sagerne opfyldes lovens krav om, at der skal foretages en
helhedsvurdering inden 8 uger, og i 26 pct. af sagerne er der givet en skriftlig meddelelse.
Det følger af retssikkerhedslovens § 7, stk. 2, at ansøgeren skal have skriftlig meddelelse om kommunens vurdering. Når
det ikke sker, er der tale om en sagsbehandlingsmangel, der efter en konkret vurdering vil kunne medføre ugyldighed af
fremtidige afgørelser om dagpenge i samme sygeforløb, jf. SM D-5-00 og SM F-7-01.
Ankestyrelsen har konstateret, at der følges en forskellig fremgangsmåde omkring meddelelse af helhedsvurdering. I en
del sager fremgår helhedsvurderingen af kommunens journalark, og der er sendt kopi af journalarket til den sygemeldte i
nogle af disse sager. Det vurderes, at nogle kommuner anvender denne fremgangsmåde systematisk i sagsbehandlingen. I
andre sager er den sygemeldte orienteret om helhedsvurderingen under opfølgningssamtalen i kommunen. Dette fremgår
af kommunens journalark. I nogle sager er den sygemeldte orienteret mundtligt i sygeperioden, herunder bl.a. under en
telefonsamtale med kommunen. Endelig er helhedsvurderingen i et par sager meddelt i forbindelse med afgørelsen om
forlængelse.
Nævnssager
Det sociale nævn skal påse sagsbehandlingsfejl. Ved gennemgangen af nævnssagerne er det vurderet, om det er
dokumenteret, at nævnet har taget stilling til kommunens eventuelt manglende helhedsvurdering/manglende skriftlig
meddelelse om helhedsvurdering.
I 3 sager havde nævnet hjemvist sagerne, idet nævnet fandt afgørelserne om afslag på forlængelse ugyldige på grund af
manglende helhedsvurdering.
I 1 sag har Ankestyrelsen bemærket, at nævnet ikke havde taget stilling til kommunens manglende helhedsvurdering.
Nævnet burde have påtalt den manglende helhedsvurdering over for kommunen.
I 85 pct. af sagerne har Ankestyrelsen ikke fundet det dokumenteret, at nævnet har overvejet eller taget stilling til
kommunens manglende helhedsvurdering/manglende skriftlige meddelelse om helhedsvurdering. Dette hænger bl.a.
sammen med, at kommunens journalark ikke foreligger, og det dermed ikke har været muligt at tage stilling til
spørgsmålet.
http://www.ast.dk/dokumenter/praksisundersoegelser/artikler/praksygedagpenge.asp (15 af 24)07-11-2006 09:35:52
Praksisundersøgelse - sygedagpenge
Det kan ikke udelukkes, at nævnet i nogle af de øvrige sager har taget stilling til kommunens manglende helhedsvurdering/
manglende skriftlige meddelelse om helhedsvurdering, men det fremgår ikke af det indsendte materiale.
Det tilføjes, at nævnet har en forpligtelse til at påse sagsbehandlingsfejl, som kan have betydning for sagens afgørelse. I de
sager, hvor nævnet ikke af de tilsendte akter kan se, om der er foretaget en skriftlig helhedsvurdering, må de bede
kommunen om denne oplysning eventuelt ved at få tilsendt manglende journalark.
6.2 Opfølgning - 1. opfølgning og efterfølgende opfølgning
Reglen i retssikkerhedslovens § 7 regulerer den første vurdering i sager om løbende hjælp, dvs. den vurdering som skal
foretages efter borgerens første henvendelse. Den efterfølgende opfølgning sker i sygedagpengesager efter
dagpengelovens § 24.
Efter dagpengelovens § 24, stk. 1, skal kommunen med henblik på at bevare den sikredes tilknytning til arbejdsmarkedet
senest efter 8 uger og derefter mindst hver 8. uge tage dennes forhold op til vurdering med henblik på, om der er behov for
behandling, optræning, revalidering eller andre former for bistand til den pågældende eller dennes familie. Dette skal ske i
samarbejde med dagpengemodtageren, læger, hospitals- og revalideringsinstitutioner, virksomheder og de faglige
organisationer samt arbejdsformidlingen.
Kommunesagerne
Undersøgelsen viser, at kommunerne har foretaget den første opfølgning inden for 8 ugers fristen i 68 pct. af de
undersøgte sager. I nogle af sagerne er kommunen orienteret sent om sygefraværet, og de har derfor haft kortere tid til at
søge sagen nærmere afklaret med henblik på at foretage første opfølgning inden 8 uger efter 1. fraværsdag.
Kommunerne har foretaget efterfølgende opfølgning hver 8. uge i 64 pct. af sagerne. I langt den overvejende del af de
øvrige sager har Ankestyrelsen vurderet, at der generelt er foretaget en tæt opfølgning - næsten hver 8. uge.
For så vidt angår de sager, hvor kommunen ikke har fulgt sagen op hver 8. uge, er det i enkelte sager oplyst, at kommunen
afventer yderligere oplysninger, herunder generel helbredsattest, speciallægeerklæring eller rekonvalescens efter
operation.
Personlig samtale og inddragelse af relevante samarbejdsparter
Efter dagpengelovens § 24, stk. 2, skal kommunen før den første kontakt til den sikrede tage stilling til, om karakteren af
den sikredes sygdom eller den sikredes sygdomsfrekvens kræver, at den sikrede indkaldes til en personlig samtale.
Samtidig skal der tages stilling til, i hvilket omfang der skal ske inddragelse af læger, hospitals- og
revalideringsinstitutioner, virksomheder og de faglige organisationer samt arbejdsformidlingen.
Ankestyrelsen har ved gennemgangen af sagerne vurderet, om kommunen konkret har vurderet, om der var grundlag for at
indkalde den sygemeldte til en personlig samtale, jf. dagpengelovens § 24, stk. 2, og om sygedagpengemodtageren rent
faktisk har været indkaldt til en personlig samtale.
Kommunen har i 94 pct. af sagerne vurderet, at der var behov for at indkalde den sygemeldte til en personlig samtale. Det
er dokumenteret, at det er sket i 93 pct. af sagerne.
Kommunen har i 86 pct. af sagerne vurderet, at der var behov for at inddrage relevante samarbejdspartnere i forbindelse
med opfølgning.
Nævnssager
Ved gennemgangen af nævnssagerne er det vurderet, om nævnet har taget stilling til kommunens opfølgning. Der ses ikke
ved gennemgangen af nævnssagerne, at det er dokumenteret, at nævnet har taget stilling til kommunens opfølgning.
http://www.ast.dk/dokumenter/praksisundersoegelser/artikler/praksygedagpenge.asp (16 af 24)07-11-2006 09:35:52
Praksisundersøgelse - sygedagpenge
Ankestyrelsen har haft bemærkninger til 6 af sagerne. I 2 sager har Ankestyrelsen bemærket, at kommunen havde fulgt
jævnligt op mindst hver 8. uge. I 2 af sagerne konstaterede Ankestyrelsen, at kommunen ikke havde fulgt op hver 8. uge. I
2 sager kunne det ikke vurderes, om nævnet havde anledning til at forholde sig til opfølgningen, idet kommunens
journalark ikke forelå.
6.3 Opfølgningsplaner
Efter dagpengelovens § 24, stk. 3, skal kommunen ved den første opfølgning tage stilling til udarbejdelsen af en
opfølgningsplan. Planen skal i alle tilfælde senest udarbejdes, når dagpengemodtageren har været sygemeldt i 6 måneder
inden for de sidste 12 måneder.
Ankestyrelsen har i en sag, der er offentliggjort som SM D-5-00, udtalt, at en opfølgningsplan i henhold til
dagpengelovens § 24, stk. 3 bør udarbejdes skriftligt. Begrundelsen herfor er, at den sygemeldte får klarhed over, hvilken
retning sagen tager.
Sager med skriftlig opfølgning
Ankestyrelsen har ved gennemgangen af de kommunale sager fundet, at kommunen havde udarbejdet en skriftlig
opfølgningsplan i 83 pct. af sagerne.
I 71 pct. af sagerne har kommunen udarbejdet en opfølgningsplan inden for lovens fastsatte frist på 6 måneder. I 26 pct. af
sagerne er planen udarbejdet ved den første opfølgning. I 11 pct. af sagerne, er planen først udarbejdet efter 6 måneders
fristen. I 72 pct. af sagerne er planen meddelt dagpengemodtageren.
Kommunesager
Ankestyrelsen har om kommunens fremgangsmåde i forbindelse med udarbejdelse af opfølgningsplan bemærket, at
opfølgningsplanen i nogle tilfælde er beskrevet i kommunens journalark, og at der i en del af disse tilfælde er sendt kopi af
journalarket til den sygemeldte. I andre tilfælde er opfølgningsplanen meddelt lønmodtageren mundtligt i telefonen eller
under opfølgningssamtale. I 1 sag var opfølgningsplanen ikke udarbejdet rettidig på grund af den sygemeldtes indlæggelse
på hospital. I en anden sag var sygdom anmeldt flere måneder efter 1. fraværsdag, og det havde derfor ikke været muligt at
udarbejde en opfølgningsplan inden for 6 måneders fristen.
Tabel 6.3 Sager med skriftlig opfølgningsplan fra kommunerne i Københavns og Fyns amt, fordelt på tidspunktet
for udarbejdelse m.m. – angivet i pct.
Tidspunkt for
opfølgningsplan m.m.
Udarbejdet ved første
opfølgning
Udarbejdet inden for 6
måneders fristen
Udarbejdet efter 6 måneders
fristen
Planen er meddelt
dagpengemodtageren
Antal sager
Københavns amt
http://www.ast.dk/dokumenter/praksisundersoegelser/artikler/praksygedagpenge.asp (17 af 24)07-11-2006 09:35:52
Antal sager
Fyns amt
Pct. i alt
35 18 26
73 69 71
12 10 11
74 70 72
Praksisundersøgelse - sygedagpenge
Nævnssager
Ved gennemgangen af nævnssagerne er det vurderet, om nævnet har forholdt sig til kommunens opfølgningsplan.
Nævnet har i 2 sager taget stilling til kommunens opfølgningsplan. I den ene sag fandt nævnet, at kommunens afgørelse
var ugyldig, idet opfølgningsplanen ikke var udarbejdet inden 6 måneder. Den anden sag blev hjemvist af nævnet, bl.a.
fordi der ikke var udarbejdet en opfølgningsplan. Ankestyrelsen er i tvivl om, hvorvidt hjemvisningen var berettiget, da
der ifølge kommunens journal var udarbejdet en opfølgningsplan.
I 1 sag havde kommunen ikke udarbejdet en opfølgningsplan. Nævnet havde ikke forholdt sig hertil.
6.4 Officialprincippet
Officialprincippet - eller undersøgelsesprincippet - indebærer, at det er forvaltningsmyndigheden, som har ansvaret for, at
sagen er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes en forsvarlig afgørelse.
Det er således myndighedens ansvar at skaffe sig det faktiske og retlige materiale, som er nødvendigt for at træffe
afgørelsen. Oplysningerne skal bevirke, at der træffes en indholdsmæssig korrekt afgørelse uden unødig forsinkelse og
uden brug af for store ressourcer.
Jo mere indgribende betydning en afgørelse har for den enkelte eller for samfundet, desto mere omfattende undersøgelser
skal der foretages. Er der uklarhed om de faktiske forhold, og kan forholdene belyses bedre, er sagen utilstrækkeligt
oplyst.
Er sagen utilstrækkeligt oplyst, er afgørelsen ugyldig. Ankeinstansen vil dog i et vist omfang kunne afhjælpe et
utilstrækkeligt oplysningsgrundlag.
Der henvises i den forbindelse til SM F-7-01, sag nr. 1. Ankestyrelsen fandt, at afgørelsen om standsning af
dagpengeudbetalingen blev truffet på utilstrækkeligt grundlag, idet den statusattest, som kommunen lagde vægt på ved
afgørelsen, var behæftet med betydelig uklarhed.
Ankestyrelsen har under gennemgangen af sagerne vurderet, om sagen har været tilstrækkeligt oplyst.
Ankestyrelsen har i 1 sag bemærket, at oplysninger om den sygemeldtes lidelse i knæ og hofter var sparsomme. I 1 anden
sag har Ankestyrelsen bemærket, at der måske burde have været indhentet nye lægelige oplysninger inden standsning af
dagpengeudbetalingen.
Vedrørende officialprincippet henvises i øvrigt til Nyt fra Ankestyrelsen nr. 1 i 1998.
6.5 Partshøring
Ankestyrelsen har under gennemgangen af sagerne vurderet, om reglerne om partshøring i forvaltningslovens §§ 19 og 21
er overholdt.
Partshøring er en væsentlig retssikkerhedsgaranti, det vil sige en sagsbehandlingsregel, som i almindelighed vil udgøre en
garanti for, at der bliver truffet en afgørelse, som er lovlig.
Baggrunden for reglerne om partshøring er, at den, der er part i en forvaltningssag, får lejlighed til at gøre sig bekendt med
og kommentere det faktiske afgørelsesgrundlag, inden sagen afgøres. Dette har betydning både for at få den sygemeldtes
eventuelle rettelser af de pågældende oplysninger, således at afgørelsesgrundlaget bliver korrekt, og for at styrke
tillidsforholdet mellem borgerne og forvaltningsmyndighederne.
Det følger af forvaltningslovens § 19, stk. 1, at kan en part i en sag ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i
http://www.ast.dk/dokumenter/praksisundersoegelser/artikler/praksygedagpenge.asp (18 af 24)07-11-2006 09:35:52
Praksisundersøgelse - sygedagpenge
besiddelse af bestemte oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, må der ikke træffes afgørelse, før
myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det
gælder dog kun, hvis oplysningerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse.
Der skal fastsættes en frist for afgivelsen af udtalelsen.
Der er i øvrigt intet til hinder for at partshøre i videre omfang, og det bør da også ske i tilfælde, hvor parten kan have en
interesse i at se og kommentere oplysninger i sagen, som pågældende ikke kan antages at være bekendt med, jf. også
retssikkerhedslovens § 4.
De oplysninger, der typisk skal partshøres over i sager om sygedagpenge, er speciallægeerklæringer, statusattest, andre
lægelige oplysninger og vurderinger efter arbejdsprøvning mm, uanset om konklusionerne støtter partens sag eller ej. De
konkrete oplysninger, som indgår i udtalelserne, vil næsten altid være væsentlige men vil kun sjældent kunne rubriceres
som til fordel eller ugunst for ansøgeren. Den sygemeldte bør derfor have mulighed for at se oplysningerne og
kommentere dem.
Det afgørende er, om oplysningerne er af en sådan karakter, at de bidrager til at supplere sagens bevismæssige grundlag
eller til at skaffe klarhed over sagens faktiske omstændigheder.
Hvis der ikke er partshørt over oplysninger af væsentlig betydning for afgørelsen, er afgørelsen ugyldig, medmindre det er
godtgjort, at manglen var uden betydning for afgørelsen. Er der foretaget efterfølgende partshøring, og rejser de
bemærkninger, der er fremsat i den anledning, ikke tvivl ved afgørelsens resultat, vil afgørelsen blive opretholdt som
gyldig uanset sagsbehandlingsmanglen.
Der henvises i den forbindelse til 2 afgørelser, der er offentliggjort som SM F-7-01. I sag nr. 1 blev en afgørelse om
standsning af sygedagpenge anset for ugyldig bl.a. på grund af manglende partshøring over en statusattest fra sygehus. I
sag nr. 2 kritiserede Ankestyrelsen, at kommunen ikke partshørte den sygemeldte over de oplysninger, der blev tillagt
vægt ved afgørelsen om standsningen, inden kommunen traf afgørelse. Kommunen burde således have partshørt over
helbredsattesterne fra egen læge og over oplysninger fra sygeplejersken på lokalcentret, idet den sygemeldte ikke kunne
antages at være bekendt med disse.
I forbindelse med sagens behandling i Ankestyrelsen havde den sygemeldte fået tilsendt kopi af alle akter i sagen med
anmodning om at fremsætte eventuelle bemærkninger. Der var ikke i den anledning fremkommet oplysninger, der pegede
på, at standsningen af sygedagpenge ikke var korrekt.
Kommunesager
Ankestyrelsen har i flere af de undersøgte sager fra kommunerne bemærket, at den sygemeldte ikke var gjort bekendt med
de lægelige oplysninger, inden der blev truffet afgørelse i sagen. Kommunen havde i den ene sag drøftet denne med den
sygemeldte forud for afgørelsen.
I 1 sag fra en kommune har Ankestyrelsen bemærket, at der ikke var foretaget partshøring i de lægelige oplysninger og
oplysningerne fra REVA og fra arbejdsgiveren, inden der blev truffet afgørelse.
Nævnssager
Sag 1
Ankestyrelsen har bemærket, at der ikke var dokumentation for, at kommunen havde partshørt den sygemeldte over det
grundlag, afgørelsen om afslag på forlængelse var truffet på, herunder afmeldingserklæring fra en erhvervstræningsskole.
Sag 2
http://www.ast.dk/dokumenter/praksisundersoegelser/artikler/praksygedagpenge.asp (19 af 24)07-11-2006 09:35:52
Praksisundersøgelse - sygedagpenge
Ankestyrelsen har bemærket, at der ikke var dokumentation for, at den sygemeldte var blevet hørt over de oplysninger, der
lå til grund for afgørelsen om afslag på forlængelse.
Sag 3
Kommunen havde ikke forud for afgørelsen partshørt pågældende over de lægelige oplysninger, som var af væsentlig
betydning for afgørelsen. Med kommunens afgørelse fulgte imidlertid kopi af sagsakterne, som pågældende havde
mulighed for at udtale sig om i forbindelse med klagen. Ved nævnets behandling af sagen var den formelle mangel således
"repareret". Ankestyrelsen har udtrykt tvivl om hjemvisningen var korrekt, eller om nævnet - uanset
sagsbehandlingsmanglen - kunne have stadfæstet kommunens afslag på forlængelse.
Sag 4
Nævnet havde hjemvist sagen til kommunen begrundet i bl.a. manglende partshøring. Ankestyrelsen har bemærket, at det
var tvivlsomt, om kommunens afgørelse var ugyldig på grund af manglende partshøring over de lægelige oplysninger.
Fagforbundet havde efter kommunens afgørelse fået aktindsigt, og de bemærkninger som fagforbundet havde fremsat i
den anledning, vedrørte ikke de lægelige oplysninger.
Sag 5
Ankestyrelsen har bemærket, at kommunen først i forbindelse med afgørelsen om afslag på forlængelse havde partshørt
den sygemeldte over den speciallægeerklæring, som kommunen havde lagt til grund for afgørelsen. Nævnet burde have
påtalt, at kommunen først partshørte i forbindelse med meddelelsen om afgørelsen.
Sag 6
Ankestyrelsen har i en sag fra det sociale nævn bemærket, at kommunen ikke havde partshørt den sygemeldte over en
lægeerklæring. Nævnet havde taget stilling til, at det ikke havde betydning for afgørelsesresultatet.
Øvrige bemærkninger
Nævnene burde herudover i flere sager have udtalt kritik over for kommunen på grund af manglende partshøring og taget
stilling til retsvirkningen heraf.
Det kan konkluderes, at der er behov for indarbejdelse af rutiner i kommuner til overholdelse af reglerne om partshøring,
og at der er behov for, at der udarbejdes rutiner i de sociale nævn, således at nævnet påser, at der er korrekt partshørt i
kommunerne.
6.6 Borgerinddragelse
Det er fundet relevant af nævne retssikkerhedslovens § 4 i forhold til de undersøgte sager. Efter denne bestemmelse skal
borgeren have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag. Kommunen tilrettelægger behandlingen af sagerne
på en sådan måde, at borgeren kan udnytte denne mulighed.
Reglen skal - ligesom de øvrige sagsbehandlingsregler i retssikkerhedsloven - ses som et supplement til forvaltningslovens
regler. § 4 supplerer bl.a. reglen om partshøring i forvaltningsloven.
I 1 sag har Ankestyrelsen bemærket, at sagsbehandlingen ikke er særlig præget af inddragelse af den sygemeldte.
Kommunen havde efter et halvt års sygemelding anmodet den sikredes egen læge om en generel helbredsattest, og efter
mere end 1 år havde kommunen en samtale med den sikrede.
Efter retssikkerhedslovens § 5 skal kommunen og amtskommunen behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold
til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vejledning.
http://www.ast.dk/dokumenter/praksisundersoegelser/artikler/praksygedagpenge.asp (20 af 24)07-11-2006 09:35:52
Praksisundersøgelse - sygedagpenge
Kommunen og amtskommunen skal desuden være opmærksom på, om der kan søges hjælp hos en anden myndighed eller
efter en anden lovgivning.
I 1 sag fra en kommune har Ankestyrelsen konstateret, at den sygemeldte flere gange havde udtrykt ønske om fleksjob.
Ankestyrelsen har hertil bemærket, at kommunen burde have truffet afgørelse om pågældendes eventuelle ret til fleksjob.
6.7 Begrundelser
Forvaltningslovens §§ 22 og 23
Efter forvaltningslovens § 22 skal en afgørelse, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre
afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold.
Den væsentligste årsag til, at afgørelser skal begrundes, er, at den, der er part i en forvaltningssag, bør få en fyldestgørende
forklaring på, hvorfor afgørelsen har fået det indhold, den har.
Begrundelser antages herudover at give en øget garanti for afgørelsernes rigtighed, herunder at afgørelsesgrundlaget er
sagligt og fyldestgørende.
Om en afgørelse er ugyldig som følge af utilstrækkelig begrundelse må afhænge af, om den utilstrækkelige begrundelse er
udtryk for manglende stillingtagen til relevante fakta eller bestemmelser, eller om der "blot" er tale om sjusk, idet det står
klart, at afgørelsens resultat er korrekt.
Ankestyrelsen har i en sag (sag nr. 2), der er offentliggjort som SM F-7-01, kritiseret, at kommunens afgørelse om
standsning ikke levede op til kravene om begrundelse, jf. forvaltningslovens § 22, og § 24, stk. 1 og 2, idet afgørelsen ikke
indeholdt en angivelse af de hovedhensyn, der blev tillagt vægt, og heller ikke en kort redegørelse for de oplysninger
vedrørende sagens faktiske omstændigheder, der var tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. Den utilstrækkelige
begrundelse indebar imidlertid ikke, at afgørelsen fik et forkert indhold.
Efter forvaltningslovens § 23, stk. 1, 1. pkt. kan den, der har fået en afgørelse meddelt mundtligt, forlange at få en skriftlig
begrundelse for afgørelsen, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold.
I 1 af de undersøgte kommunesager har Ankestyrelsen bemærket, at afgørelsen om afslag på forlængelse ikke var
begrundet. Der var holdt møde med den sygemeldte, forinden kommunen traf afgørelse.
I 1 nævnssag har Ankestyrelsen bemærket, at det ikke fremgik af nævnets afgørelse, hvorfor nævnet mente, at kommunen
ikke havde foretaget helhedsvurdering og udarbejdet opfølgningsplan.
Forvaltningslovens § 24
I forvaltningslovens § 24 er der opstillet krav til indholdet af begrundelsen. Efter bestemmelsens stk. 1, skal begrundelsen
indeholde en henvisning til de retsregler i henhold til hvilke, afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse
regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for
skønsudøvelsen.
Ankestyrelsen har i et par sager bemærket, at de hensyn, der er lagt vægt på ved vurderingen af, at betingelserne for
forlængelse ikke er til stede, ikke fremgik af afgørelsen.
Hvis der findes en almindelig betegnelse for loven, som er kendt af parten, vil det normalt være tilstrækkeligt at henvise til
loven ved denne betegnelse, fx dagpengeloven. I andre tilfælde bør lovens eller lovbekendtgørelsens nr. og dato samt
lovens rigtige betegnelse anføres. Såfremt en ny lov er trådt i kraft, må det præciseres, hvilken lov afgørelsen er truffet
efter.
http://www.ast.dk/dokumenter/praksisundersoegelser/artikler/praksygedagpenge.asp (21 af 24)07-11-2006 09:35:52
Praksisundersøgelse - sygedagpenge
Det er ikke tilstrækkeligt at henvise til hele loven. Der skal være en præcis henvisning til den bestemmelse, og de stk. og
nr., der er anvendt.
I flere af de undersøgte sager er der ikke henvist til korrekt paragraf, ligesom der i flere sager mangler henvisning til
relevant stk. og nr. i dagpengelovens § 22.
Det er ikke nødvendigt at citere bestemmelsen, men det er i overensstemmelse med god forvaltningsskik at vedlægge
lovbestemmelsen til afgørelsen.
Ankestyrelsen har i 1 kommunesag bemærket, at der var tale om en uspecifik henvisning til § 22, idet der var forlænget
efter dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 1-3. I 1 kommunesag har Ankestyrelsen bemærket, at der i afgørelsen burde være
tilføjet, at de øvrige betingelser i dagpengelovens § 22, stk. 1, heller ikke var opfyldt. I 1 kommunesag har Ankestyrelsen
bemærket, at der er henvist til dagpengelovens § 22, stk. 2, men der burde have været henvist til dagpengelovens § 22, stk.
1, nr. 2. Ankestyrelsen har i en nævnssag bemærket, at kommunen ikke i sin afgørelse havde forholdt sig til
forlængelsesbetingelserne i dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 1, 3 og 5. Endelig har Ankestyrelsen i en kommunesag anført,
at det er fejlagtigt anført i begrundelsen for afgørelsen, at dagpengeperioden kan forlænges efter dagpengelovens § 22, stk.
1, nr. 4 (daværende) "når der er indgivet ansøgning om førtidspension". Efter dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 5
(nuværende) skal der være påbegyndt en sag om førtidspension.
Skriftlighed
Der er i forvaltningsloven ingen almindelig regel om, at en afgørelse skal være skriftlig, men i mange tilfælde vil god
forvaltningsskik føre til, at afgørelserne meddeles i skriftlig form, jf. Justitsministeriets vejledning til forvaltningsloven og
SM F-8-01. Dette gælder især, hvor der er tale om særligt indgribende afgørelser.
Kommunernes afgørelser er ikke omfattet af skriftlighedskravet i retssikkerhedslovens § 70.
Kommunens afgørelse om, hvorvidt dagpengeperioden kan forlænges eller ikke, bør ifølge god forvaltningsskik ske ved
skriftlig meddelelse til pågældende så tidligt, at den er kommet frem til modtageren, inden varighedsbegrænsningens
indtræder. I modsat fald fortsætter udbetalingen af dagpenge til og med den dag, hvor den sygemeldte får meddelelse om
afgørelsen, jf. punkt 146 i Ankestyrelsens vejledning nr. 185 af 18. september 1998 om dagpenge ved sygdom eller fødsel.
Ankestyrelsen har i et par af de undersøgte sager bemærket, at der ikke i sagsakterne forelå en skriftlig afgørelse, selv om
der var givet afslag på forlængelse.
Ankestyrelsen har i nogle enkelte sager bemærket, at kommunen først efter varighedsbegrænsningens indtræden havde
taget stilling til afgørelsen om forlængelse. I 2 af disse sager, hvor kommunen havde givet afslag på forlængelse, havde
nævnet efterfølgende pålagt kommunen at betale sygedagpenge indtil meddelelsestidspunktet. Dette er i overensstemmelse
med praksis, jf. SM D-6-98.
6.8 Klagevejledning
Ankestyrelsen har i 1 sag bemærket, at der ikke er givet klagevejledning.
Som det fremgår under begrundelse i afsnit 6.7 ovenfor, er der i en lang række af de indsendte sager ikke indsendt skriftlig
afgørelse. Ankestyrelsen har derfor ikke kunnet undersøge, om der har været - givet klagevejledning eller ej.
Bilag 1
Kommunesager
Tabel 1.1 Antal kommunesager, der indgår i praksisundersøgelsen fra kommunerne i Fyns amt, fordelt på
kommunens afgørelse, køn og alder.
http://www.ast.dk/dokumenter/praksisundersoegelser/artikler/praksygedagpenge.asp (22 af 24)07-11-2006 09:35:52
Praksisundersøgelse - sygedagpenge
Kommunens
afgørelse
Mænd
Kommunerne i Fyns amt
Kvinder
18-29år 30-49år 50-59år 60-66år 18-29år 30-49år 50-59år 60-66år
Afslag 1 1 1 1 1
§ 22, stk.1, nr.1 3 3 3 16
§22, stk.1, nr.2 2 1 1 1 7 2
§ 22, stk.1 ,nr.3 1 4 6 1 1 9
§ 22, stk.1, nr.4
§ 22, stk.1, nr.5 1 2 1 5
§ 22, stk.1, nr.6
Fremgår ikke 2
Sager i alt 2 11 13 2 6 36 7 0
Tabel 1.2 Antal kommunesager, der indgår i praksisundersøgelsen fra kommunerne i Københavns amt, fordelt på
kommunens afgørelse, køn og alder.
Kommunens
afgørelse
Mænd
Kommunerne i Københavns amt
Kvinder
18-29år 30-49år 50-59år 60-66år 18-29år 30-49år 50-59år 60-66år
Afslag 1 2 4 3
§ 22, stk.1,nr.1 1 3 4 9 4
http://www.ast.dk/dokumenter/praksisundersoegelser/artikler/praksygedagpenge.asp (23 af 24)07-11-2006 09:35:52
Praksisundersøgelse - sygedagpenge
§22,
1 1 1 1
stk.1, nr.2
§ 22, stk.1,nr.3 3 4 1 8 4
§ 22, stk.1,nr.4 1
§ 22, stk.1,nr.5 2 2 1
§ 22, stk.1,nr.6 2
Fremgår ikke 1 2
Sager i alt 1 8 11 0 1 28 16 1
http://www.ast.dk/dokumenter/praksisundersoegelser/artikler/praksygedagpenge.asp (24 af 24)07-11-2006 09:35:52
Change language