Personlig forvandling Tommy FalkeØje

1se.dk

Personlig forvandling Tommy FalkeØje

Personlig forvandling

SLIP BEVIDSTHEDEN FRI

Tommy FalkeØje


Personlig forvandling. Slip bevidstheden fri.

Tommy FalkeØje.

København 2012.

Copyright: Det er ikke tilladt at kopiere og trykke bogen uden tilladelse fra Tommy FalkeØje;

men man må gerne genbruge enkelte kapitler eller dele heraf frit.

Bogen er en del af serien Befrielse fra 2012:

Rundt om Marx. Teori om hvordan teorien er.

Revolutionær bevidsthed. Håndbog for aktivister.

Personlig forvandling. Slip bevidstheden fri.

Et socialt samfund. Oplæg til visualisering.

2


Kære læser.

Forord

Denne bog henvender sig til dig, der har indset, at der er noget helt galt med den måde, vi behandler

os selv, hinanden og verden på. Vores bevidsthed er stivnet og splittet. Mentalt befinder vi os for

enden af en blindgyde, hvor vi nu vader rundt i en sump af uendelige problemer. Vore tanker er

spærret inde i en labyrint, hvor vi ikke kan finde ud. Vi har flere forskellige delbevidstheder. Hver

af dem synes fornuftige. Men ingen af delbevidsthederne hænger sammen med de andre delbevidstheder.

Og når vi gør noget rigtigt med den ene, får det ødelæggende konsekvenser for de andre.

Du har en arbejdsbevidsthed. En vennebevidsthed. Og kropsbevidsthed. En computerbevidsthed.

En familiebevidsthed. En seksuel bevidsthed. Følelsesmæssigt trækker de i 6 forskellige retninger.

Du har ikke et samlet jeg, der ved, hvad du vil. Alle andre har det på samme måde. Og vi påvirker

hinandens bevidstheder, så samfundet mere og mere også blive 6-delt, og hvor der heller ikke er

nogen sammenhænge.

Vi trænger derfor til en personlig revolution. Og formålet med bogen er at vise dig en vej til en

bevidsthedsmæssig forvandling, så du igen kan få et samlet jeg. Hvis vi er mange nok, der går denne

vej, kan vi gradvist ændre samfundet og redde verden.

God læselyst.

3

Tommy FalkeØje

København 2012


Indholdsfortegnelse

Hvorfor er vi, som vi er?

Energimønstre og bevidsthed ................................................................................................................... 6

Energilegemet ............................................................................................................................................ 8

Kulturers bevidstheder ............................................................................................................................ 10

Socialisering

Alienation ................................................................................................................................................ 14

Reifikation ............................................................................................................................................... 15

Deperdution ............................................................................................................................................. 21

Hvordan har du det nu?

Hvad er naturligt? .................................................................................................................................... 22

Myter ........................................................................................................................................................ 24

Spaltninger ............................................................................................................................................... 27

Den europæiske familiens historie ......................................................................................................... 30

Terapiens elendighed

Tilpasningsterapi ..................................................................................................................................... 33

Psykiatri ................................................................................................................................................... 34

Kropsterapi .............................................................................................................................................. 37

Psykoterapi .............................................................................................................................................. 38

Åndedrætsterapi ...................................................................................................................................... 40

Tilgivelse ................................................................................................................................................. 41

Spirituelle terapier ................................................................................................................................... 42

Shamanisme ............................................................................................................................................. 45

Teosofi ..................................................................................................................................................... 46

Nyreligiøsitet ........................................................................................................................................... 48

Lære af erfaringerne ................................................................................................................................ 51

Opbygning af ny bevidsthed i 1990’erne

Europa ...................................................................................................................................................... 54

USA.......................................................................................................................................................... 55

Befrielse

Hvordan frigør man sig? ......................................................................................................................... 59

4


Energimønstrene

Psykosocial bevidsthed ........................................................................................................................... 64

Kærlighed og seksualitet

Etablering af et forhold ........................................................................................................................... 70

Seksuelle variationer ............................................................................................................................... 71

Tantra sex ................................................................................................................................................ 75

Gruppefamilie .......................................................................................................................................... 77

Alternativ socialisering

Børns udvikling ....................................................................................................................................... 80

Gruppefamilie .......................................................................................................................................... 81

Undervisning og læring .......................................................................................................................... 83

Forvandling

Erkendelse ............................................................................................................................................... 88

Vælg dit hjerte ......................................................................................................................................... 89

Index ........................................................................................................................................................ 91

5


Hvorfor er vi, som vi er?

Energimønstre og bevidsthed

I Europa er der to teorier om, hvordan et jeg dannes, og hvordan bevidstheden altså opstår. Den

borgerlige socialiseringsteori antager, at Gud har givet barnet et jeg som en indre ånd i hjertet, og at

dette jeg også føler enhed med familien - eller med Gud. Og barnet udvikler så et ydre jeg, der gør

erfaringer om samfundet. Man skal så opdrage barnet, så det ikke bliver offer for uheldige påvirkninger.

Og forhåbentlig ender dets udvikling med, at det bliver sådan, som mennesker altid har været

og altid vil være (tror man) - nemlig med en indre ånd og en ydre samfundsbevidsthed.

Den socialistiske socialiseringsteori antager, at barnet fra fødslen har en tom bevidsthed i hjernen,

og at barnet er ligesom en klump kød af moderen. Men barnets krop har nogle drifter; og de kommer

i modsætning til omgivelserne, og derfor opstår et jeg i barnets bevidsthed. Jeg’et lærer så samfundet

at kende – og får altså også en ydre samfundsbevidsthed.

Men nu skal jeg præsentere den kinesiske teori herom. Ifølge denne teori opstår livet på grænsen

mellem lys og skygge. Og på himlen er der 3 planeter, der lyser så kraftigt, at de kan danne skygge

på jordoverfladen. Det er Solen, Månen og Venus. Om dagen kan man tydelig se skygger forårsaget

af Solen. Og om natten ved fuldmåne ses tydeligt skygger lavet af Månen. Og når Venus er synlig

enten om aftenen efter solnedgang eller om morgenen før solopgang, kan man se skygger på grund

af lyset fra Venus. Alle andre stjerner og planeter lyser meget svagere og kan ikke danne skygge.

Kineserne forestillede sig så evolutionen starte med en gold jord, hvor overfladen var delvis dækket

af sand. En stor del heraf er kiselkrystaller – ved vi i dag. Det er små pyramideformede krystaller,

der kan opsuge lys og omdanne det til en elektrisk ladning. Da kineserne i perioden 2000-1000 før 0

tænkte over det, var de sikkert ikke klar over, at det kun var kiselkrystallerne, der havde denne evne.

De nøjedes med at mene, at jordpartiklerne kunne danne elektriske ladninger ved at opsuge lyset.

På tegningen ses en vanddråbe på jordoverfladen. Noget sand er blæst hen over den, og en del heraf

er kiselkrystaller. Lysstrålerne, der rammer kiselkrystallerne danner elektrisk ladning i krystallerne.

Kineserne forestillede sig så, hvordan den første celle opstod. Der lå en vanddråbe på

jordoverfladen, og så var der Solen, Månen og Venus, der på deres vej over himmelbuen

sendte lys til vanddråben og dannede 3 elektriske spor på dråbens overflade.

Hvad der egentlig skete i disse tidligste faser af livets opståen på Jorden kunne kineserne

ikke helt gøre rede for. Her på tegningen er vanddråben drejet 90 grader.

Kineserne var godt klar over, at der sker celledeling – ved at cellen bliver langstrakt

– og til sidst deler sig i to, så flercellede væsner på den måde opstår. Men de

så også, at højerestående dyr og mennesker har en venstre og en højre side, og at

det svarer til en langstrakt celle, der er ved at dele sig, men endnu ikke har gjort det.

6


Så bemærkede de, at højerestående levende væsner altid er 3-delte. Et insekt har

hoved, bryst og bagkrop. En plante har rod, stængel og blomst. Og et menneske har

underliv, bryst og hoved. Men uanset hvor mange celler et levende væsen består af,

ligger de 3 elektriske spor på overfladen af hele organismen – og altså ikke på den

enkelte celles overflade. Det er jo helt logisk, når lyset fra Solen, Månen og Venus

kommer udefra. Men når der er et væsen med højre og venstre side, er der 3 elektriske

kredsløb i hver side.

Det var ikke noget, de filosoferede sig frem til. Det er en kendsgerning, som var

med til at danne forestillingen om udviklingen. For de kunne mærke disse kredsløb

på huden hos hinanden. Man mærker 3 i højre side og 3 i venstre side. Og de

løber altid fuldstændig ens hos alle mennesker. Det ene af kredsløbene starter ved

brystet, løber ud ad armen til tommelfingeren, tilbage ad pegefingeren, op over

hovedet, ned og ud af benet til nummer to tå, tilbage ad storetåen op til brystet.

Det andet kredsløb løber på samme måde, men går til lillefinger og lilletå og er

flyttet en tredjedel rundt på kroppens overflade. Og det tredje har det på samme

måde, men går til langfingeren og nummer fire tå.

Hvert kredsløb deler kineserne op i 4 meridianer: (1) ud ad armen, (2) op ad armen og op til hovedet,

(3) ned over kroppen og ned ad benet, (4) op ad benet til brystet. Tallene er den rækkefølge,

som energistrømmen løber i.

Ifølge kinesisk lægevidenskab kommer der bestemte følelser og bevidsthedsoplevelser, når der opstår

energiophobning eller energitab i en bestemt meridian. Disse følelser opfatter kineserne som

materielle, og når de går til lægen for at klage over smerter i maven, mener de, at de har blokerede

følelser i mavemeridianen.

Nogen undrer sig måske over, at der kan løbe en elektrisk strøm fra celle til celle, uden at strømmen

følger en nervebane. I hver celle – under naturlige forhold - ligger kiselkrystallerne så tæt, at

der er samme ladning i alle krystallerne. Er der en krystal, der opsuger højere ladning end nabokrystallerne,

springer der straks ladning til disse naboer.

Derimod kan der godt være forskellige ladninger i 2 naboceller. Det sker, hvis der er afstand mellem

cellerne, så der ikke sker en overførsel af elektricitet fra den ene celles kiselkrystaller til anden

celles kiselkrystaller.

Men når man trækker vejret eller bevæger sig, sker det, at cellerne støder ind i hinanden, og så

kommer kiselkrystallerne i den ene celle meget tæt på kiselkrystallerne i den anden celle.

Og hvis der så er højere elektrisk ladning i den ene celle i forhold til den anden, opstår en elektrisk

strøm, hvorved der overføres ladning fra den ene celle til den anden.

I Kina kalder man strømmen for "chi", og man kalder det en materiel energi. I USA kom der i

90’erne nogle måleapparater på markedet, så man kan måle, hvor meridianerne løber. Det er nogle

immaterielle baner, som opstod for 3 milliarder år siden, hvor der ikke var blodårer eller nervebaner.

Og disse baner vidner om, at der nedenunder vores materielle væsen eksisterer noget immateri-

7


elt. Hvis man slapper af, kan man massere en meridian. Så opdager man, at der er nogle energiknudepunkter.

Med måleapparatet kan man tydelig lokalisere disse knudepunkter. Og hvis der så er et

knudepunkt med en vis ladningsstørrelse, og det efterfølgende energipunkt på meridianen har en

lavere ladning, kan man massere fra det første punkt til det næste, og så kan man måle og opdage, at

det næste punkt nu har fået samme ladning som det første.

I sådan et punkt kan der kan ophobes så meget energi, at kiselkrystallerne vokser til store krystaller.

Hvis man trykker hårdt på sådan én, gør det ondt. For det føles som en indre nål, der bores sig

ned i kødet. Sådan en stor krystal kan også fjernes igen, hvis man får en mere flydende strøm i meridianen.

Man kan faktisk massere den væk.

Energilegemet

Fra meridianerne kan der strømme elektrisk ladning ud til alle cellerne på kroppens overflade, så de

får en højere ladning. Og strømmen kan også gå den modsatte vej tilbage til meridianerne. Det betyder,

at hele kroppens overflade kan skifte elektrisk ladning. Man kan føle dette elektriske felt omkring

kroppen. Det er ikke huden, man føler. Man føler nærmest et slags spøgelse eller en sjæl eller

ånd. Den har samme form som kroppen. Men man kan også opleve det, som om man har et jeg

udenfor huden. Andre gange føles det som et indre jeg.

I gammel græsk kultur og moderne kristendom kalder man det for sjælen; og her forestiller man sig,

at sjælen kan eksistere, efter at kroppen er død. I jødisk kultur kalder man det for ånden, og her forestiller

man sig ligesom kineserne, at den kun kan eksistere sammen med det kødelige legeme.

Hvad kineserne egentlig kalder det, har jeg aldrig helt kunnet finde ud af. Men jeg og mange andre

kalder det energilegemet.

Energilegemet kan have en høj elektrisk ladning, og det tegner kineserne med en rød farve;

men her i bogen bruges sort. Her føler man sig meget aktiv og udadvendt. Og man er meget

kropslig og social.

ser.

Energilegemet kan også have en lav elektrisk ladning, og det tegner kineserne med en gul

eller gylden farve; men her i bogen bruges hvid. Her er man temmelig passiv og indadvendt.

Og man mærker ikke sin krop; man oplever drømme samt får spirituelle og åndelige oplevel-

For 3000 år siden opdagede kineserne så, at man kan have forskellige ladninger i hoved, bryst og

underliv, så der kan opstå følgende kombinationer:

Disse energimønstre kalder jeg territorie-energien, analyse-energien, udlevelses-energien, skaberenergien,

samlings-energien, enheds-energien, hengivelses-energien og modtager-energien. Hvis

energien flyder frit gennem meridianerne, vil man aldrig kunne forblive i et af disse energimønstre,

for så vil de elektriske ladninger fordele sig jævnt over hele kroppens overflade. Og i så fald er man

bare et ubevidst organ, hvori der løber en strøm.

Men så opstår jeg’et eller bevidstheden. Det er energilegemet, der skaber dette jeg og denne bevidsthed.

Og kineserne kalder derfor denne energi for den levende energi. Det sker ved, at man

spænder op i nogle muskler mellem underliv og bryst og/eller mellem bryst og hoved. I stedet for en

overspænding, kan man også lave en underspænding, hvor musklerne bliver helt slatne og livløse. I

begge tilfælde sker der ingen ladningsoverførsel fra celle til celle i de over- eller underspændte

muskler, fordi cellerne ikke støder sammen, når man trækker vejret eller bevæger sig.

Spændingerne mellem underliv og bryst dannes af overspændte lændemuskler og underspændte

mavemuskler. Nogle unge mænd vælger at dyrke meget sport; og så kan de have overspændte ma-

8


vemuskler i stedet for. Og spændingerne mellem bryst og hoved dannes af overspændte skulder-,

hals- og kæbemuskler samt underspændte muskler i det øverste af brystet.

Fordi meridianerne løber i begge kropssider, kan man have forskellige energimønstre i de to sider.

Så kan man skifte mellem at have samme energimønster i begge kropssider eller forskellige. Og i

hver kropsside kan man have 8 forskellige energimønstre. Så kan man for eksempel skifte sådan:

Man kan mærke disse energimønstre. Hvis man er polariseret, kan man enten mærke sin højre side

eller sin venstre – eller skifte, så man først mærker den ene og bagefter den anden. Og så kan man

mærke, om der er høj eller lav ladning i henholdsvis underliv, bryst og hoved. Hvis man har samme

energimønster i begge kropssider, føler man begge sider samtidig. Også her kan man mærke, om

der er høj eller lav ladning i underliv, bryst og hoved.

En normal europæer lægger ikke mærke til det her, fordi man altid er stagneret i det samme energimønster.

Fra alle dele af kroppen går der nervetråde op til hjernen, og via disse nervetråde går der en elektrisk

strøm op til hjernen. Den ladning, der er ved hudens overflade, overføres nu til et tilsvarende

punkt oppe i hjernen. Og dermed overføres hele energimønstret til et tilsvarende ladningsmønster i

hjernen. Her opstår der så en bevidsthedsstruktur, der svarer til energimønstret.

Bevidstheden kan skifte meget hurtigt – både oplevelsen i kroppen og i hjernen. Det er nemlig

ikke det absolutte ladningsniveau, der opleves. Det er forandringen. Selv en relativ lille op- eller

afladning giver en bevidsthedsoplevelse. Så lige så snart der går en smule elektrisk ladning fra cellerne

i en kropsdele hen til en meridian, føles afladningen. Og tilsvarende føles opladningen, lige så

snart der går en smule strøm fra en meridian ud til nabocellerne i kropsdelen.

Da der kan være 8 forskellige energimønstre i hver side, kan man indtage 8 gange 8 = 64 forskellige

energimønstre og få 64 forskellige bevidsthedsstrukturer. De udgør fundamentet i jeg’et.

Der er forskel på oplevelsen, om man har et energimønster i venstre eller højre side. Når en kineser

siger til sin kæreste: ”Jeg giver dig mit hjerte og min lever” – mener han, at han både giver sin venstre

og højre side. I venstre side hersker hjertet, og her er grundfølelsen kærlighed. Og i højre side

hersker leveren, og her er grundfølelsen aggressivitet. Så ved kæreste, at det ikke bare bliver kærligt,

men også sjovt og spændende.

Der er en lang række forskellige filosofiske retninger i Kina, men konfucianismen og taoismen er de

mest kendte. Den konfucianistiske skole handler om, at man skal beherske alle energimønstrene og

kunne gå ind og ud af dem, mens den taoistiske skole handler om, at man frit skal skulle svæve

imellem energimønstrene uden at forblive i nogle af dem.

På et relativt sent tidspunkt fik kineserne ying-yang symbolet:

Oprindelig er farverne rød og gylden; men her er det sort og hvid. Det forestiller en roterende kugle

– og jeg har her vist forskellige faser i rotationen. Den mørke farve er høj ladning. Den lyse farve er

lav ladning. Den mørke farve er det kødelige, som opleves under opladning, og den lyse farve er det

spirituelle eller åndelige, som opleves under afladning. Symbolet illustrerer, at man godt kan blive

mere og mere kødelig; men inden man bliver det helt, dukker det åndelige op. Og man kan også

godt blive mere og mere åndelig; men inden man bliver det helt, dukker det kødelige op.

9


Ying-yang symbolet er udtryk for, at vi ubevidst skifter

energimønstre, sådan at opladning og afladning

konstant følger hinanden. Vi oplades gennem de

mandlige energimønstre, der alle har høj ladning i

underlivet – og aflades gennem de kvindelige energimønstre,

der har lav ladning i underlivet.

Kort efter år 0 begyndte kineserne at forestille sig selvstændige ånder i kropsdele med lav

ladning. På det tidspunkt opfattede de strukturen i kroppen som vist på tegningen. De havde

samme 3-deling; men de opfattede blot hovedet ligesom arme og ben. De inddelte i nedre

bughule, øvre bughule og bryst.

Sagen var, at kineserne opfattede øvre bughule som nogle organer, der sendte impulser op til hovedet

og hjernen. Og de opfattede hovedet som et følehorn og hjernen som en føleknude, der til

enhver tid kunne mærke en bevidsthed, men som ikke ophobede tanker.

Leveren giver den grundlæggende impuls, som sender energi ud i kroppen i retning af hovedet.

Når milten trækker sig sammen, forbruger den noget af denne energi, og når den slapper af, frigiver

den energien igen. Det sker skiftevis i en langsom rytme, så energien kommer til hjernen i portioner,

der giver energien til sætninger. Nyrerne arbejder modsat leveren. Når de forbruger energi, sker

det langsomt og længe, så energistrømmen op til hovedet standser. Om det er sådan, der opstår tanker,

ved jeg ikke; men det mente kineserne omkring år 0.

Omkring år 500 vendte kineserne tilbage til den oprindelige tankegang. Senere blev buddhismen

udbredt; den handler om at balancere mellem de 8 grundlæggende energimønstre.

Omkring år 1200 viser kilderne, at kineserne skelnede mellem underliv, bryst og hoved, sådan

som jeg også gør. Og på dette tidspunkt var de ret stivnede i en højre og venstre side. Men der

kom så en kulturrevolution, hvorefter de igen begyndte at skifte mellem alle energimønstrene.

Kulturers bevidstheder

Med kultur mener jeg ikke kunst og litteratur, men alt det som mennesker foretager sig. Vi har lige

gennemgået den kinesiske kulturs bevidsthed. Og jeg vil meget kort komme ind på nogle andre.

I det nordøstlige Indien opstod omkring år 500 før 0 den buddhistiske

bevidsthed. Den bredte sig til Kina, ligesom den kinesiske bevidsthed

bredte sig overalt i Østen. Det gamle kinesiske ideal var at skifte rundt

mellem energimønstrene, sådan at man – bevidst eller ubevidst - gik

helt ind i hvert enkelt energimønster, både i tanker, følelser og handlinger.

Idealet i buddhismen er, at man kun oplever energimønstrene i

tankerne, men ikke udfører dem i handlinger. Så er man i balance. Det

er dog en slags intellektuel selvundertrykkelse. Og den opnår man ved

at sidde om meditere, indtil kroppen er faldet i ro.

I det nordvestlige Indien opstod den hinduistiske kultur, hvor man stagnerede i 4

hovedkaster, og hvor man i hver kaste var stivnet i et polariseret energimønster.

Men munkene havde en teori for, hvordan man kunne befri sig fra disse stivnede bevidstheder.

10


Her er teorien: Mennesket har engang været dyr. Her er der høj ladning i både underliv,

bryst og hoved. Men så inkarnerer man som menneske. Først bliver man

bonde. Og i denne kaste er der spiritualitet (lav ladning) i hovedet. Senere genfødes

man i næste kaste, hvor der er spiritualitet i brystet; og så er man handelsmand.

Senere igen genfødes man som kriger eller embedsmand, og her er der spiritualitet i

både bryst og hoved. Og endelig genfødes man senere som munk, hvor der er spiritualitet

i både underliv, bryst og hoved.

Men så kan munke avancere videre til endnu 3 kaster. De kan så genfødes

til sjælslegemet, hvor der er spiritualitet i underliv og bryst. Senere kan de

genfødes til det kosmiske ego, hvor der er spiritualitet i underliv og hoved.

Og til allersidst kan de genfødes i Nirvana, hvor der er spiritualitet i underlivet.

Nu opdager de så, at de har bevæget sig rundt i hele cirklen af energimønstre.

Og så erkender de, at de har været stagneret i energimønstrene.

Men nu har de lært alle energimønstrene at kende, og derfor kan de bare

skifte rundt mellem dem alle. Og hermed er bevidstheden befriet.

Når man er stagneret i et polariseret energimønster, opstår der 7 energiknudepunkter,

som kaldes chakraer. Hvis man er lidt fintfølende, kan man

mærke dem, når man fører en hånd op og ned foran sig midt mellem højre

og venstre side. I Indien var der så nogle, der ville befri deres bevidsthed

ved at meditere på disse chakraer. Der er den sammenhæng mellem chakraer

og energimønstre, at højre sides energimønster projiceres over i chakrabevidstheden

og svarer til relationerne mellem de 4 nederste chakraer. Og venstre sides energimønster

svarer tilsvarende til relationerne mellem de 4 øverste chakraer.

Når man for eksempel mærker højre sides underliv, er der her en umiddelbar bevidsthed, som

omsætter sig i tanker, følelser og handlinger. Men det kan man ikke mærke, hvis man mediterer på

chakraer. Her kan man meditere på det nederste chakra i bækkenbunden og få én oplevelse. Og så

kan bagefter meditere på det næste chakra lige under navlen og få en anden oplevelse. Og hvis man

så forestiller sig den bevidsthed, der er mellem disse to oplevelser, kommer man til bevidstheden i

højre sides underliv.

På et senere tidspunkt dukkede den gamle kinesiske visdom op igen i

Indien, hvor man bare skal følge den naturlige energistrøm. Det blev så

kaldt Tantra. For at opnå befrielse skulle man selvfølgelig igennem alle

8 energier. Men der blev hurtigt fokuseret på første trin fra at have spiritualitet

til bare at være dyrisk, hvor der høj ladning i både underliv,

bryst og hoved. Her er man seksuel frigjort og opfører sig uden selvkontrol.

Der er ingen indre ladningsforskelle. Og derfor kan man heller ikke

danne bevidsthedsmæssige grænser. Man oplever ingen grænse mellem

sig selv og en elsker. Det er, som om man er ét fælles kød. Og man føler

det, som om man har sex med universet.

I det gamle Grækenland stagnerede man i analyse-energien omkring 500 før 0. Sjælen (hoved)

kom fra himlen. Og legemet (underliv) kom fra jorden. Og når man døde, gik sjælen

tilbage til himlen, og legemet blev til jord igen.

På samme tid stagnerede jøderne i enheds-energien. Man troede på astrologien (hoved) og på

vandets kraft i floderne (underliv). Men det var åndelige energier, der tilsammen udgjorde

Gud. Selv (bryst) var man kød. Ånd og kød kunne ikke adskilles. Jøderne er derfor den kødelige

bolig for Gud.

11


Omkring år 0 opstod Kristendommen. I begyndelse handlede det om at få en fri bevidsthed;

men allerede 40 år efter Jesus’s død, begyndte man at forestille sig, at han var en særlig ånd,

der kunne befri sig, mens alle andre mennesker ikke kunne. Og derefter opstod den kristne

kultur som et polariseret energimønster med analyse-energien i højre side og enheds-energien i venstre.

Omkring år 600 opstod den kultur, som vi i dag finder i den arabiske verden. Egentlig startede

det som en kritik af, at de kristne var stivnet og havde forrådt de oprindelige idéer.

I Europa skete der i 1400-tallet en egentlig bevidsthedsspaltning (alienation), idet mennesker

hævede sig op over dyret i sig selv (underliv), hvorefter man kun identificerede sig med følelser

(bryst) og tanker (hoved). Det betød ikke, at man ikke kunne mærke underlivets bevidsthed.

Men man oplevede det udenfor sit jeg. Det medførte, at europæerne begyndte at mene, at de var

civiliserede, mens mennesker i alle andre kulturer var nede på et dyrisk stade. Og fordi de var dyr,

kunne man tillade sig at slå dem ihjel eller behandle dem som slaver. Adelen mente også, at sindssyge

og proletarer befandt sig på et dyrisk niveau. Og herefter blev torturkældre, heksebrændinger

og offentlige lemlæstelser udbredt. Kirken fik efter spaltningen også en ny tankegang - nemlig, at

man efter døden enten kom i Himlen eller Helvedet.

I 1700-tallet kom der endnu en bevidsthedsspaltning (reifikation), idet det europæiske menneske

projicerede den ene siden udenfor sit jeg. Det medførte individualismen, hvor man

hele tiden tænker på sig selv i modsætning til andre. Kærlighedsmæssigt oplever man sig

selv (den ene side); og så oplever man en anden (den anden side), som man desperat trænger til at

forene sig med. Hermed opstod parforholdet, som vi kender det i dag. Fænomenerne heteroseksuel

og homoseksuel opstod også. Hvis en mand identificerer sig med analyse-energien i højre side,

trænger han til at forene sig med enheds-energien i venstre side. Og da analyse-energien i højre side

er en traditionel mande-energi, og enheds-energien i venstre side er en traditionel kvinde-energi,

bliver han dermed heteroseksuel. For en kvinde fungerer det på samme måde – bare med identifikation

af den modsatte side. Men hvis man så er mand og identificerer sig med enheds-energien i venstre

side – eller kvinde og identificerer sig med analyse-energien i højre side, opstår de modsatte

følelser. Så trænger man til at forene sig med én af samme køn, og derfor bliver man homoseksuel.

De to sider bruges også til politiske bevidsthed. De venstreorienterede identificerer deres politiske

bevidsthed med analyse-energien i højre side. Og de højreorienterede identificerer tilsvarende deres

politiske bevidsthed med enheds-energien i venstre side. Så tager man afstand fra bevidstheden i

modsatte side, idet man projicerer den ud på de politiske modstandere.

I 17-1800-tallet blev europæerne meget inspireret af indisk bevidsthed. Overklassen

mente, at det var nødvendigt, at man (hoved) undertrykte det dyriske (underliv) i sig

selv. For kun sådan blev man civiliseret. Hvis man holdt op med det, ville man opføre

sig dyrisk og vildt. Så ville man voldtage, røve og myrde, troede man. Men i Indien havde bønderne

ikke denne selvundertrykkelse, og de var ikke dyriske. De var fredelige, sjove og meget kærlige.

Der kom derfor en revolutionær bevægelse, hvor man ville frigøre sig selv.

Udlevelses-energien kobler underlivets og brystets bevidsthed sammen til en fælles bevidsthed.

Sex og aggression (underliv) glider hermed sammen med ømhed og omsorg (bryst), og

tilsammen bliver det til noget frækt, sjovt og spændende. Anarkisterne i Europa har stadig

denne bevidsthedsstruktur.

De europæere, der rejste til Amerika, ville ikke bare have nye muligheder. De ville også af

med den gamle undertrykkende bevidsthed. Og Republikanerne i USA i dag har dette energimønster

med udlevelses-energien i højre side og enheds-energien i venstre. Og de oplever, at de –

i modsætning til europæerne – lever i et frit land, hvor man ikke behøver at undertrykke sig selv.

12


I slutningen af 1900-tallet kom den sidste bevidsthedsspaltning (deperdution) i Europa. I

dag oplever europæerne sig oppe i hovedet, hvor de har en højre og en venstre hjernehalvdel.

Resten af kroppen er nærmest som en maskine. Inden spaltningen havde man særlige

sygehuse, hvor der lå hjernedøde mennesker. Men efter spaltningen dræbte man dem; og så indførte

man hjernedød som dødskriterium.

Nu (år 2012) er der stadig gamle mennesker, som ikke har gennemført denne spaltning; men flertallet

har.

Man oplever nu 6 mig’er. Når jeg ikke kalder det for jeg’er, skyldes det, at der ikke er nogen indre

bevidsthedsmæssige sammenhænge, og fordi viljen i underlivet og lysten i brystet er projiceret

udenfor jeg’et. De 6 mig’er befinder sig i hjernen, idet energimønstret som tidligere forklaret giver

bevidsthedsstrukturen i hjernen. De fleste har følgende indhold i de 6 dele: Stat/politik/arbejde, café/venner,

krop/natur, computer/mobil/internet, familie/følelser, sex. De 6 bevidstheder lever 6 parallelle

liv uden forbindelse til hinanden. Er der problemer med én af dem, overlever man med de 5

andre, indtil der kommer fornyet indhold i den sjette igen.

13


Socialisering

Hvis man kigger på nyfødte børn, kan man se, hvordan de med muskelspændinger skifter rundt

mellem energimønstrene. Nogle gange er børnene tydeligt polariserede mellem højre og venstre

side, hvorved de bliver noget indadvendte, så den ene side ligesom fornemmer den anden side. Andre

gange er siderne helt ens. Og så kan børnene tydeligvis være oppe i hovedet, mens bryst og underliv

virker slappe. Og på andre tidspunkter kan de være nede i underliv, mens hoved og bryst

nærmest virker fraværende. Man kan også se deres muskelspændinger i kroppen, når de holder forskellige

ladninger mellem de forskellige kropsdele. På dette tidlige tidspunkt arbejder de sikkert

med at få styr på, hvad der er op og ned, inde og ude, behageligt og ubehageligt, former og farver

osv.

Din far identificerede sig mest med analyse-energien i hans højre side; og her var han i kontakt

med sin seksualitet (underliv) og sine tanker (hoved). Din mor identificerede sig mest

med enheds-energien i venstre side; og her var hun i kontakt med sine følelser (bryst). Men begge

forældre kunne dog mærke begge sider og bruge begge energimønstre. Men de var altid spaltet i en

højre og venstre side.

Dit problem var, at du følte dig anderledes. Dels kunne du skifte mellem at polarisere dig i to sider

med forskellige energimønstre. Og dels kunne du indtage alle 8 energimønstre. For at opnår

kærlighed og forståelse blev du nødt til at indtage dine forældres energimønster.

Energimønstret overføres jo via nervetrådene til hjernen. Analyse-energien i højre kropsside bliver

til bevidsthedsstrukturen i venstre hjernehalvdel. Og enheds-energien i venstre kropsside bliver

til bevidsthedsstrukturen i højre hjernehalvdel. Du får derfor en analyserende bevidsthed i venstre

hjernehalvdel og en følelsesfuld bevidsthed i højre hjernehalvdel.

Man kan sagtens slippe energimønstret og bevidsthedsstrukturen. Men hver gang du er med i et

socialt fællesskab, etablerer du dette mønster, fordi du har lært, at du her bliver accepteret.

Alienation

Da du var 1-2 år gammel, trænede dine forældre dig i at sidde på en potte, når du skulle tisse og

lave lort. Men du lærte også, at alt det der nede fra underlivet var noget væmmeligt noget. Og underlivets

følelser indeholder ikke bare noget kropsligt. Der er også en vilje. I dag tror mange, at viljen

sidder i hjernen; og det gør den selvfølgelig også – idet man jo tænker over, hvad man vil. Men

hvis man ikke er i kontakt med sit underliv, kan man heller ikke finde ud af, hvad man vil. Så tror

man, at man vil det ene. Og dagen efter tror man, at man vil det andet. Men selvbevidstheden om,

hvad man vil, er meget svag.

Da du var 1 år gammel, vidste du godt, hvad du ville. Viljen bygges op allerede, mens man er

foster. Men den er begrænset af de muligheder, der er. Efter at du blev født, åbnede der sig mange

flere muligheder. Og din vilje handlede primært om, at du ville udforske og forstå det alt sammen.

Men under pottetræningen havde din mor og far nogle bestemte bevidstheder, som de viste dig, og

som de gerne ville have, at du efterabede. Og så var der også noget, som de syntes, du ikke skulle.

Det er noget, de lærte af deres forældre, dengang de selv var 1-2 år gamle. Og det udgør nu en fast

del af deres bevidsthed. Og da du var lille, skulle du så lære det samme. Du skulle lære, at du ikke

må være stolt, grådig, liderlig, vred, misundelig, doven eller fråse med ting. Det er alt sammen noget,

der knytter sig til din vilje. Det er følelser og tanker, hvor du bare har dig selv i centrum og ikke

tænker på andre.

Og så troede dine forældre, at du hermed ville lære at blive civiliseret. Du skulle lære at holde din

vilje tilbage og underordne dig fællesskabet. Det er jo absolut godt sådan at kunne indordne sig. I

andre kulturer lærer man ikke børnene det her. Og så tror Vesterlændinge, at mennesker i fremmede

kulturer er uciviliserede og altid kun tænker på sig selv. Men hvis du har rejst rundt i verden, har du

sikkert opdaget, at folk de fleste steder er meget mere umødekommende og gæstevenlige end europæere.

Man behøver nemlig ikke at lære at tilbageholde følelserne i underlivet. Det er en medfødt

14


evne at kunne gøre det. Men det tror vi ikke her i Europa. Derfor bliver forældre sure og vrede, når

deres lille barn udfolder nogle af disse ”forbudte” følelser.

Nu gjorde dine forældre det jo af kærlighed. Så der er ikke tale om, at de undertrykte dig med tæv

og straf. De nøjedes med at vise misbilligelse, når du opførte sig forkert. Og det mærkede du tydeligt.

Så følte du, at du ikke var elsket. Du følte, at du var forkert. Hvis du skulle have uforbeholden

kærlighed fra dine forældre, blev du nødt til at undertrykke dig selv. Det var ikke noget, du sådan

besluttede. Det var en lang proces, der tog et års tid. Undervejs fik du 2 jeg’er. Det ene indeholdt de

følelser og tanker, der knytter sig til bryst og hoved. Og det andet indeholdt de forbudte følelser, der

knytter sig til underlivet. Disse 2 jeg’er blev mere og mere adskilte. På et tidspunkt underordnede

du dig dine forældres normer, så det ene jeg (bryst og hoved) blev et civiliseret og godt jeg, mens

det andet jeg (underliv) blev et dyrisk væsen. Det endte med, at du nu føler, at du er et jeg med tanker

(hoved) og følelser (bryst). Og så har du noget dyrisk (underliv). Den dyriske følelse af vilje er

hermed fjernet fra dit jeg. Du er blevet pæn og blid.

Denne bevidsthedsspaltning hedder alienation, og jeg har tegnet en streg mellem underliv og

bryst for at symbolisere spaltningen.

Ind imellem kan du godt forbinde de to adskilte bevidstheder; men så føler du straks skam. For så

føler du de forbudte følelser. Og den del af din bevidsthed, som rummer disse følelser, udgøres at et

indre 3-årigt barn. Det var dine forældre, der var årsag til, at du gennemførte spaltningen i din bevidsthed.

Men det var dig selv, der gjorde det. Det var en selvundertrykkelse. Og den har du så gentaget

dagligt lige siden. Hver gang du kommer i kontakt med nogle af de forbudte følelser, gentager

du din selvundertrykkelse.

Men du kan befri dig selv fra alienationen, hvis du vil. Hvis du for eksempel er 30 år gammel, tror

du måske, at det vil tage 27 år at udvikle din indre 3-årige til at blive lige så voksen som resten af

dig. Men det kan gå meget hurtigere. Nogen kan udvikle deres indre lille 3-årige til en voksen på et

halvt år. Andre skal et par år.

Reifikation

Da du så blev 3 år, begyndte du igen at komme i modsætning til dine forældre. Sagen er nemlig, at

der i brystet er en følelse, som ligner viljen i underlivet. Jeg kalder denne følelse i brystets for lyst.

Man kunne også kalde følelse i underliv for lyst – og følelsen i brystet for vilje. Eller man kan kalde

disse to følelser for underlivs-lyst og bryst-lyst eller underlivs-vilje og bryst-vilje. Men jeg er endt

med at kalde følelsen i underlivet for vilje. Og følelsen i brystet for lyst.

Som 3-årig havde du lyst til en hel masse. Noget kunne dine forældre godt lide; og så smilte de til

dig og roste dig. Og noget andet kunne de ikke lide; og så skældte de ud. Det blev til en regulær

magtkamp. Man kalder det trodsalderen. Og så mener man, at det er noget naturligt, som alle børn

skal igennem. I andre kulturen ser man noget tilsvarende; men det er kun i nogle af kulturerne, at

man fører denne magtkamp igennem til den yderste konsekvens, sådan som man gør i Europa.

Vi har i vores kultur et beslutnings-kompleks. Vi tror, at vi skal være enige. Som voksne skal vi

stemme, og så skal mindretallet underordne sig flertallet. Og i familien skal barnet lære at adlyde.

Det skal ikke lystre, for så er der tale om magt og underkastelse. Barnet skal lære, at forældrene har

ret. Og så skal barnet gøre, hvad forældrene siger.

Sådan er det ikke i andre kulturer. Her falder barnet i søvn, når det er træt. Og det kommer, når

det er sulten. Og så lærer barnet af de ældre børn.

Men her i Europa er der en voldsom magtkamp mellem forældre og barn. Barnet skriger og kæmper.

Og forældrene skælder ud.

Hvis man kigger nærmere på sådan en lille 3-årig, kan man se, at der er nogenlunde den samme

bevidsthed i barnets to sider i ansigtet. Det er energimønstret i kroppen, der er projiceret op i ansigtet.

Omkring barnets øjne er der et civiliseret jeg. Og nede omkring munden ser man underlivets

bevidsthed, og det er et undertrykt dyr, der har trang til at hævne sig. Psykologer mener, at alle børn

i 3-års alderen er sadister. Det er noget, som barnet skal gennemleve; og her skal forældrene være

opdragerne, mener man. Dels skal man igen få barnet til at undertrykke bevidstheden i underlivet.

15


Men nu er der et ekstra problem med lysten i brystet. Barnet vil udleve sin lyst helt egoistisk. Og

forældrene skal så lære barnet at tage hensyn til andre.

Det er ikke noget, man dyrker i alle kulturer. Det er nemlig en medfødt evne, at man kan skifte

mellem at forfølge sin egen lyst og indordne sig efter andre. Men her i vores kultur og i et par andre,

skal børnene lære at indordne sig mere permanent.

Det at indordne sig giver jo kun mening, hvis der er en magthaver eller hersker, som man skal

underordne sig. Og da du var 3-4 år, fornemmede du også helt klart, at det kun var dig, der skulle

indordne dig, mens dine forældre bare skulle herske. Og derfor prøvede du selvfølgelig at bytte roller,

så du skulle herske, mens de skulle indordne sig. Du opdagede hurtigt, at hvis du skreg vildt

hysterisk længe nok, blev de bløde og eftergivende. Og så gav du den ekstra skrue for at se, om du

kunne få hele magten. Det kunne dine forældre jo ikke klare. Så de blev mere energiske. De råbte

og skældte ud. Og måske kom de i afmagt til at nive dig hårdt eller slå til dig. Men de ville selvfølgelig

ikke skade dig - og heller ikke direkte undertrykke dig. Du skulle jo blive et selvstændigt

menneske ligesom dem selv.

Det, som de selv gennemførte, da de var 3-4 år, skulle du nu også gennemføre. Du skulle skabe et

jeg, der var adskilt fra de andre. Og du skulle lære at styre dette jeg, så du på den ene side blev et

individualistisk selvstændigt jeg – og på den anden side blev ”social”, hvilket vil sige, at du tager

hensyn og indordner dig efter andre.

Det tog cirka 2 år at komme igennem processen. Du startede med at polarisere dig. Det vil

sige, at du indtog forskellige energimønstre i dine to kropssider. Og her i Europa er det analyse-energien

i højre side og enheds-energien i venstre. For det er de to energimønstre, som din

far og mor brugte. Energimønstrene blev så via nervetrådene overført til din hjerne, så din venstre

hjernehalvdel fik højre kropssides bevidsthedsstruktur – og højre hjernehalvdel fik venstre kropssides

bevidsthedsstruktur. Når jeg skriver højre eller venstre sides bevidsthed, mener jeg bevidstheden

i højre eller venstre kropsside.

Når du polariserede dig, brugte du den ene side til en bevidsthed om dig selv – og den anden side til

at rumme bevidstheden om dine forældre. Egentlig er det jeg’er; men siden med dine forældre projicerede

du ud, så du oplevede dem uden for dig selv.

Hvis du og dine forældre levede en fri tilværelse, hvor man skifter rundt mellem alle forskellige

energimønstre, ville det her bare medføre, at du på et tidspunkt fik gennemlevet bevidsthedsprocessen,

hvorefter du indtog samme energimønstre i begge sider – og så fik et samlet jeg, hvor du bare

slappede af og oplevede dig som en del af familien.

Men dine forældre var ikke i stand til at skifte energimønstre. Eller rettere sagt, det var de; men de

var opdraget til at tro, at analyse-energien og enheds-energien danner de eneste civiliserede og fornuftige

bevidstheder; og at alle andre energimønstres bevidstheder er dyriske, uciviliserede og destruktive.

Derfor kom du i konflikt med dine forældre. Du havde en medfødt evne til at skifte rundt mellem

alle energimønstrene. Du kunne også polarisere dig og samle dig. Men dine forældre var altid polariserede;

og de havde altid analyse-energien i højre side og enheds-energien i venstre.

På et tidspunkt magtede du ikke længere at kæmpe, og så tilpassede du dig dine forældre. Hermed

skete der en bevidsthedsspaltning, idet du herefter altid blev polariseret – ligesom dine forældre.

Spaltningen hedder reifikation, og jeg har tegnet en streg mellem de to sider for at symbolisere

bevidsthedsspaltningen. Du blev nødt til at vælge én af siderne til dit jeg. Hvis du er

mand og valgte højre side med analyse-energien, er du blevet heteroseksuel. Hvis du valgte

venstre side, er du blevet homoseksuel. Tilsvarende for en kvinde. Hvis du valgte venstre side med

enheds-energien, er du blevet heteroseksuel. Hvis du valgte højre side, er du blevet homoseksuel.

I andre kulturer har mennesker jo også har evnen til at polarisere sig. Men de har også evnen til at

samle sig igen. Men for dig blev polariseringen til en permanent splittelse. Med reifikationen fik du

et indre 4-årigt barn, der ikke har udvikler sig mere. Og derfor har du kun en 4-åriges evner til at

fungere i fællesskaber.

16


I løbet af magtkampen er dit indre 3-årige barn måske vokset op til 4 år, så du nu kun har ét indre

barn; men der er også nogle, der både har et indre 3-årigt barn og et indre 4-årigt.

Det var dine forældre, der var årsag til, at du spaltede dig selv i højre og venstre side; men det var

dig selv, der gennemførte det. Og derfor føler du i dag skyld. Ligegyldigt hvilke sociale konflikter,

du kommer ud for, opstår skyldfølelsen. Der er dog forskel på mænd og kvinder. En mand, der

identificerer sig med højre side og analyse-energien, kan let få en følelse af skam, hvis han lader

underlivets bevidsthed flyde frit. Og en kvinde, der identificerer sig med venstre side og enhedsenergien,

kan let opleve skyld, hvis hun slapper af og mærker sine følelser.

Bevidsthedsspaltningerne er ikke noget, der sker én gang for altid. Det er noget, som du gentager,

hver gang du kommer i kontakt med bestemte sociale følelser.

I løbet af din opvækst var der dog mange gange, hvor du glemte denne selvundertrykkelse, og så

fik du impulser til at udfolde alle energimønstrene. Men hvad skete der så, når og hvis du anvendte

nogle af de andre energimønstre.

Hvis du berørte dine kønsdele (underliv), blev du misbilliget.

Når du ikke kontrollerede og styrede dig selv (ikke hoved), blev du misbilliget.

Når du ikke dannede nogen indre bevidsthedsgrænse, og dermed heller ikke var i stand til at

danne grænse mellem dig selv og andre og derfor opførte dig egoistisk, som om der slet ikke

var andre … så misbilligedes du.

Når du bare sagde (hoved), hvad du følte (bryst) uden at tænke dig om først, misbilligede

man dig.

Når du bare var tilskuer (hoved) og ikke engagerede dig følelsesmæssigt og kropsligt, misbilligedes

du også.

Og når du var energiforladt og indadvendt, blev du også misbilliget.

Altså, du blev misbilliget, hver gang du indtog et af de 6 energimønstre, som ikke er med i det stivnede

europæiske energimønster.

Din far identificerede sig med analyse-energien, og her bliver man indadvendt og tænksom,

og man kommer let til at analysere to ting ad gangen.

Og din mor identificerede sig med enheds-energien, og her bliver man udadvendt – og føler,

at alt og alle omkring én er med i en fælles bevidsthed. Hvis du udfoldede disse to energimønstre,

syntes dine forældrene godt om det, og så fik du ros.

Legekammerater præger også hinanden. En dreng leger mest lege, der handler om at blive en "rigtig"

mand, altså analyse-energien:

Det er lege, der handler om "at være den". Enten er man sejrherre (hoved) eller taber (underliv).

Man lærer at herske. Og man lærer også at underordne sig. Der er også konkurrencelege,

hvor man kan sammenligne sig med andre. Det handler meget om hierarki. Man får en bestemt

plads.

En pige leger mest lege, der handler om at blive en "rigtig" kvinde, altså enheds-energien:

Det er lege, der handler om at være sammen - udgøre en enhed. Her kan man være giftig,

intrigant, samarbejdende, modarbejdende, klikedannende, bagtalende, frastødende, dominerende.

Den enkelte er altid i centrum og selvhævdende.

17


Når børnene kommer i skole, skal de lære at være sociale. Og det betyder, at de skal lære at bruge

de to sider i den vestlige kulturs energimønster på en bestemt måde.

Pædagoger og lærere er enige om, at børnene skal bruge det bevidsthedsmæssige indhold fra

enheds-energien følelsesmæssig og socialt. Man skal lære at være ét fællesskab. Det er dårligt

at bruge det intellektuelt, for så får man en selvcentreret opfattelse, hvor man ikke kan se

andres synsvinkler. Og det er dårligt at gå egne veje, for så bliver man egoistisk.

Og man er også enig i, at det er dårligt at bruge analyse-energien som følelsesmæssig identifikation.

For det giver en bevidsthed med adskillelse, så der kommer konfrontationer, klikedannelse,

magtkampe og selvstændighed. I stedet skal man bruge analyse-energien til intellektuel

udvikling, så det bliver inde i hjernen, at der kommer konfrontationer mellem ord, hvorved

der opstår kliker af begreber og idéer.

Så skal man lære at skelne mellem det konkrete og det abstrakte. Oprindelig er det konkrete ensbetydende

med det, der er der først, og som hænger direkte sammen med den fysiske natur. Og det

abstrakte er så det, som et menneske danner oppe i sit hoved, og som er nogle begreber, der beskriver

nogle kvaliteter ved det konkrete. Det handler om analyse-energien:

Her er der to bevidsthedsoplevelser. Hvis man f.eks. går og klemmer ballerne sammen hele

tiden - og konstant forsøger at præstere mere, end man til enhver tid har kræfter til ... ja, så er

det konkrete (underliv), at man klemmer ballerne sammen. Og det abstrakte (hoved) er, at

man forsøger at leve op til andres forventninger.

Men så skal eleverne lære at fastholde den spaltning, der skete i 1-2 års alderen, og som endnu

ikke totalt er blevet permanent. De skal lære at identificere sig med hovedet – og ikke med, hvad

der sker i underlivet. Hvis man derfor opfører sig som ovenfor, antages det, at man er social engageret

og deltager aktivt i at løse fællesskabets problemer. Dette (hoved) bliver så betragtet som konkret,

fordi det er det, som man nu umiddelbart oplever. Og hvis man begynder at filosofere over

begrebet "at klemme ballerne sammen", beskæftiger man sig med et abstrakt billedsprog om noget

nede i underbevidstheden (underliv).

Begreberne er altså byttet rundt. Man har skabt en social virkelighed ud fra det abstrakte. Og denne

virkelighed udgør nu det konkrete. Og det oprindelige konkrete er man ikke længere i kontakt

med - og så kan man kun forholde sig til det som noget abstrakt. Den traditionelle lærers opgave er

at vende alt det konkrete til noget abstrakt - og alt det abstrakte til noget konkret. Hermed transformerer

man det dyriske jeg i underlivet op til et civiliseret jeg i hovedet.

I de små klasser bruger man mange udsagnsord: leger, spiser, hopper, gynger, cykler, løber osv. Det

gør man, fordi børnene stadig har oplevelsen af det oprindelig konkrete, hvor det er et jeg, der udfører

noget. I de højere skoleklasser gøres en kraftanstrengelse for at ændre dette.

Computeren har stor anvendelighed.

Denne sætning giver en høj karakter, når der skrives stil i skolen.

Jeg bruger computeren til mange ting.

Denne sætning giver derimod kun en middelmådig karakter, og man bliver betragtet som umoden,

og som at have et meget barnligt sprog.

For at anskueliggøre problemstillingen, vil jeg tage udgangspunkt i....

Her demonstrerer man, at man behersker analyse-energien. Den første sætning i den ene bevidsthedspol;

den anden sætning i den anden bevidsthedspol. Hvis man skal have topkarakter,

skal stilen bestå af sådanne fraser med to bevidsthedspoler. Man skal også bruge energimønstret

til at argumentere for og imod. Til sidst er det så tilladt at inddrage sig selv og sin mening:

18


Mens udviklingen i samfundet peger i denne retning, ser jeg dog et problem

i....

Hele denne skoling har ikke handlet om, at barnet skulle uddanne sig. Altså folde sig ud og udvikle

sig på baggrund af sig selv. Det har mere handlet om at indskrænke barnet til kun at bruge analyseenergien

– og bruge det sådan, at jeg’et er i hovedet, der kan se ned på den dyriske krop (underliv).

Skolelærerne har også helt indrettet sig efter analyse-energien. Der skal være et mål for undervisningen

(hoved). Og undervisningen er intet værd, med mindre der knyttes en vejledning til, så kroppen

(underliv) også er med. Endelig skal der foregå en evaluering, der skaber bevidsthed om processen

fra udgangspunktet (underliv) til målet (hoved).

Befinder man sig i analyse-energien, er der ikke fantasi til, at eleven undervejs får en ahaoplevelse

og skifter mål – eller foretager sig noget helt andet med andre energimønstre. Der er kun

en retlinet udvikling fra uvidenhed (underliv) til klog (hoved).

Så er der matematik:

To mand står i en grøft og graver 3 meter på 1 time.

Hvor lang tid tager det at grave 9 meter?

Drengen er i analyse-energien. Han ser indad, og han ser ikke billeder, men har en to-polet

bevidsthed, hvor han oplever noget abstrakt i hver pol. I den ene pol har han 3 meter og 1

time, og i den anden pol har han 9 meter og en ubekendt. Hele den matematiske ligning er

allerede inden i ham. For ham er det blot et spørgsmål om at skrive den ned.

Pigen har det anderledes. Hun er i enheds-energien. Hun ser billedet for sig. Der er to mænd.

Måske snakker de sammen. De skal vel også have pause. Og så tænker hun på 9 meter. De

må da få ondt i armene og skuldrene. Og hvis de nu begge to står nede i grøften? Hvordan

kan der så være plads til, at de graver samtidigt. Måske skal den ene begynde i den anden ende. Og

de graver vel ikke lige hurtigt hele tiden. Hvis hun skal være tro mod sit eget energimønster, vil hun

forestille sig selv i situationen:

Hvis jeg graver 3 meter på 1 time….. så er jeg blevet træt. Nå, men de er

vel vant til det, så mon ikke det vil tage en halv dag, inden de er færdige.

For et par år siden accepterede man i mange skoler sådan et svar fra en pige. Herregud, hun magter

ikke andet. Og hvorfor skal hun have et personligt nederlag over, at hun ikke behersker analyseenergien.

I løbet af puberteten bliver påvirkningerne fra forældrene mindre end påvirkningerne fra jævnaldrende

og skolen. Nu bliver de unge ikke længere påvirket af lige meget mande- og kvindeenergi,

selvom de har begge sider i sig. De kan sikkert stadig indtage alle energimønstrene; men med nogle

af dem bliver de nedgjort:

Hvis en dreng indtager territorie-energien, er han en usling, der kun tænker på sig egen pik

(underliv), mens han ikke kan finde ud af at orientere sig (bryst og hoved) i forhold til andre.

Hvis han indtager udlevelses-energien, er han vild (underliv og bryst) og kan ikke kontrollere

eller styre (hoved) sig selv.

Hvis han indtager skaber-energien er han selvoptaget, dominerende og tror, at han altid har

ret. Med høj ladning overalt er der ingen energimæssig adskillelse og derfor heller ingen bevidsthedsmæssig

adskillelse. Han oplever derfor kun et jeg – og det er ham selv.

19


Hvis en pige indtager nogle af disse mande-energier, er hun meget fræk, men bliver også lidt anerkendt

for ikke at være så piget.

Hvis en pige indtager samlings-energien, er hun et sludrehoved, der snakker konstant - uden

at have noget emne, hun holder sig til. Hver gang hun får en følelse (bryst), omsættes den

straks til snak (hoved).

Hvis hun indtager hengivelses-energien, er hun uselvstændig, holdningsløs og uengageret.

Hun (hoved) kan kun kigge på sig selv (bryst og underliv).

Hvis hun indtager modtager-energien, er hun apatisk og opgivende. Der er ingen energimæssig

adskillelse og derfor heller ingen bevidsthedsmæssig adskillelse: Men der føles ikke noget

”jeg”, for det ville kræve en høj ladning.

Hvis en dreng indtager nogle af disse kvinde-energier, er han lidt af en tøsedreng, men bliver også

anerkendt for at være blid og sød.

Bruger man disse 6 energimønstre bliver man altså misbilliget. Men så er der to energimønstre,

hvor man bliver rost:

Når man indtager analyse-energien, er man intelligent (kan arbejde med to bevidsthedspoler),

selvkontrollerende (hoved kan styre underliv) og målrettet (energi fra underliv til hoved). Det

forventes af en dreng; men det er godt, hvis en pige også kan det.

Og når man indtager enheds-energien, er der kun én energipol – og dermed én bevidsthedspol.

Man føler, at de kræfter, som man har i sig, ikke kan adskilles fra andre. Man

kan bruge det på en intrigant måde for at hævde sig selv. Men man har dog i det mindste en

føling med andre. Og når man ikke selv er presset, bliver man ansvarlig, medfølende og omsorgsfuld.

Det forventes af en pige; men det er godt, hvis en dreng også kan det.

Så længe man kun er alieneret og reificeret, har man to indre sammenhænge. I højre side har

man i hovedet en bevidsthed om samfundet. Og den er så koblet sammen med den lave

energi i brystet, hvor man har en moral om fællesskabet. Man føler, at man skal præstere

noget mere hele tiden. Men lige gyldigt hvor meget man præsterer, har man stadig følelsen af at

skulle præstere noget. Det er altså aldrig godt nok, hvad man gør.

I venstre side har man i brystet en bevidsthed om familien. Og den er koblet sammen med den

lave energi i hovedet, hvor man har en etik om det at være menneske. Også her føler man, at man

skal præstere noget følelsesmæssigt, som passer til etikken. Men ligegyldigt hvor meget man præsterer,

er det aldrig nok. Man bliver ved med at føle, at man ikke er god nok.

Siden 1970’erne har de unge kvinder lært, at det er gammeldags og nedværdigende kun at identificere

sig med kvinderolle i enheds-energien i venstre side. De skal også kunne identificere sig med

analyse-energien i højre side. Og den bruger man så i det offentlige liv. Det gamle talesprog, som

kvinder var gode til, er dermed næsten forsvundet. De unge mænd har også lært, at det er fint at

være i kontakt med sine følelser; og dermed menes der, at de skal kunne føle enheds-energien. Så

selvom de er opdraget til at identificere sig med analyse-energien, er det ikke godt nok.

Cirka hver femte teenager føler sig så psykisk presset, at det gør ondt. Og hver tredje af dem skærer

i sig selv for at erstatte den psykiske smerte med en fysisk smerte, som er meget lettere at forholde

sig til. Der er også mange, der græder sig i søvn. Om dagen spiller man sej. Om natten er man

fortvivlet.

20


Deperdution

På et tidspunkt kunne du ikke holde det ud længere. Og så kom der endnu en konflikt mellem dig

og dine forældre. Denne gang hedder det pubertetsproblemer. Det antager man også er noget naturligt.

Det er, fordi du var ved at overgå fra barn til voksen. Dine forældre vidste godt, at det er en

vanskelig alder. Og de bar over med dig, når du opførte dig problematisk. Men de var dog ivrige til

at vise misbilligelse, hvis du slap de bevidsthedsmæssige spaltninger, som du allerede havde fået.

Og så endte det "lykkeligt" med deperdutionen, hvor du fik endnu en spaltning i din bevidsthed.

Nu skulle du ikke være barn længere. Nu fik du lov til at gå på diskotek og være

sammen med vennerne. Og her skabte du dig en helt ny identitet, som knytter sig til brystet i

højre side. Tidligere var der her en moral; men den er nu væk. I stedet har du fået en café- og vennebevidsthed.

Og så har du fået en computer. Og du har skabt dig en helt ny identitet, som knytter

sig til hovedet i venstre siden. Tidligere var her en etik; men den er nu væk. I stedet har du fået en

sms- og internetbevidsthed, så du ud over at være til stede også konstant kommunikere via din mobil

og via Facebook eller andre sociale medier på internettet.

De indre sammenhænge, der tidligere var knyttet til moral og etik, opleves ikke mere. Og det opfattede

du som en stor befrielse, fordi du ikke mere skulle leve op til andres normer, men nu bare

kan være dig selv.

Du har nu 6 forskellige identiteter. Det er stat/politik/arbejde (som ung uddannelse), café/venner,

krop/natur, computer/mobil/internet, familie/følelser, sex. Du føler, at du er med i alt. Og at du

dermed bruger alle sider af dig selv. Men du kan ikke føle et egentligt jeg i nogen af rollerne. For

sådan en følelse får man kun, hvis der er indre sammenhænge, og det er der ikke. Derfor skal du

iscenesætte dig selv hele tiden. Du skal ikke spille en rolle, som andre har påduttet dig. Men du forsøger

hele tiden at finde din egen rolle – uden på noget tidspunkt at finde den. Mere eller mindre

bevidst er du klar over, at det gode liv vil opstå, hvis der kommer sammenhæng imellem dine bevidstheder;

men du kan ikke gøre noget for at skabe sådan en sammenhæng. Det skyldes, at hver af

disse bevidstheder hele tiden genskabes socialt sammen med andre mennesker. Og da du ikke kan

lave om på de andre, bliver du nødt til at finde dig til rette med, hvordan den sociale virkelighed nu

engang er.

Inden deperdutionen kunne du godt skelne mellem, hvad der var godt eller dårligt. Og det var, fordi

du kunne bruge sammenhængene i højre og venstre side mellem hoved og bryst. Her var der moral i

højre side og etik i venstre. Og det brugte du til at få følelsesmæssige eller holdningsmæssige vurderinger.

Det kan du ikke, når du er deperduteret. Her har du kun en bevidsthedsramme for hvert af

de 6 bevidsthedsområder. Og inden for sådan en ramme kan der ikke opstå kvalitative vurderinger.

Derfor vurderer man i dag alt kvantitativt. "På en skala fra 1 til 10 - hvordan føler du så, du har

det? " Det giver mening for dig. Men hvis man spørger dig: "Hvordan føler du, at du har det? " vil

du have uendelig svært ved at give et svar. Og du skal i hvert fald slippe deperdutionen for at kunne

svare.

Med alienationen mistede du evnen til at følge din vilje. Med reifikationen mistede du evnen til at

følge din lyst. Med deperdutionen mistede du evnen til at mærke dig selv. Du er blevet en ideel borger

i samfundet. Man kan manipulere med dig, lige så meget man vil. Og du er ikke i stand til at

gøre andet end bare at følge med. Du kan godt mærke, at alting er splittet, og at det er forkert. Men

hvis nogen foreslår noget andet, kan du ikke mærke, om det er godt eller skidt.

21


Hvordan har du det nu?

Hvad er naturligt?

For at forstå hvordan du har det, bliver vi lige nødt til at gennemgå, hvad der er det oprindelige og

naturlige.

Indtager man "mande-energierne", har let ved at ånde ind og tilsvarende

svært ved at ånde ud, fordi man har høj ladning i underlivet.

Indtager man "kvinde-energierne", har man let ved at ånde ud, men

svært ved at ånde ind, fordi man har lav ladning i underlivet.

Man kan have et tydeligt ”maveåndedræt”; det knytter sig til udlevelses-energien.

Tilsvarende kan man have et "bryståndedræt"; det knytter sig til samlings-energien.

Analyse-energien og enheds-energien giver begge et indespærret og lille åndedræt.

Et lige så lille åndedræt foregår i territorie-energien og hengivelses-energien; men her er

det ikke indespærret.

Helt lille og næsten uden bevægelse af bryst og mave er åndedrættet i modtager-energien.

Og så er der et meget stort åndedræt i skaber-energien; her bruges bryst og mave lige meget.

Men som normal europæer er du stivnet i det polariserede energimønster, hvor du har analyse-energien

i højre side og enheds-energien i venstre. Og så har du permanent et indespærret

og lille åndedræt.

Hvis man har fri energi, skifter man energimønster sådan: Energilegemet beslutter sig for at skifte.

Så ændrer energien sig og foretager op- og afladninger. Umiddelbart efter ændrer åndedrættet sig,

så det passer til det nye energimønster; og samtidig ændrer bevidsthedsstrukturen i hjernen sig, så

den også passer til det nye energimønster. Til sidst ændrer muskelspændingerne sig, så de også passer

til det nye energimønster.

Men der sker noget mere, når man trækker vejret. Samtlige muskler i hele kroppen spænder en anelse

op på indåndingen og slapper en anelse af på udåndingen. Særlig interessant er bækkenbundsmusklen.

Når den spænder op, hæver den sig opad. På indåndingen, hvor mellemgulvsmusklen går

nedad, går bækkenbundsmusklen altså opad. Og på udåndingen sker så den modsatte bevægelse.

Mekanisk set handler det om, at tarmene og andre organer i underlivet ”masseres”, og at kønsdelene

bevæges. Hvis disse bevægelser er for små, kommer der for lidt blod til området. Affaldsstoffer

bliver så ikke skyllet væk. Og der kommer også for lidt ilt. Og så kan der opstå kræft. Bevægelsen

kalder jeg også for energipumpen. For det er den, der sender elektriske strømme rundt i meridianbanerne,

og som altså er strømforsyningen til de overfladespændinger, der danner energimønstrene

– ifølge den kinesiske teori herom.

For mange år siden underviste jeg i åndedrætsøvelser og i energipumpeøvelser, fordi

jeg tænkte, at det ville hjælpe mine kursister. Men jeg begik den fejl, at jeg udeluk-

22


kende fik dem til at arbejde hen mod skaber-energien med et meget stort åndedræt og en stor bevægelse

i maven og bækkenbunden. I dag ved jeg, at det er lige så vigtigt at træne i det modsatte med

en helt slapt og lille åndedræt og næsten ingen muskelbevægelser.

Jeg brugte også skaber-energien, når jeg underviste i kropsøvelser for at få mine kursister ud

af det stivnede energimønster. Her foregår der nogle bevægelser ved hvert åndedræt. Der er

ingen spændinger mellem underliv og bryst, så underlivet vugger frem og tilbage i forhold til

brystet. Hvis man forestiller sig en vandret akse fra højre til venstre midt gennem hoften, sker bevægelsen

sådan, at man på indåndingen fører halebenet bagud, mens det nederste af maven bevæger

sig fremad – og at man på udåndingen slapper af, så halebenet sænker sig ned og fremad, mens maven

bevæger sig indad.

Der er heller ingen spændinger mellem bryst og hoved. Her bevæger hovedet sig i forhold til brystet.

Men i virkeligheden ser man mere, at brystet bevæger sig. Man kan forestille sig en vandret

akse, der går fra højre til venstre midt gennem skuldrene. På indåndingen vippes hovedet bagud;

men samtidig hæver brystpartiet sig. Og på udåndingen hovedet fremad; men samtidig sænker

brystpartiet sig. Det ses tydeligst hos kvinder, hvor brysterne således hæver og sænker sig.

Når man står op i skaber-energien, er kønsdelene eller brysterne forrest. Når man begynder at gå,

skal man læne sig fremad og bruge nogle benmuskler. Men når man først er i bevægelse, starter

hver skridt med, at underlivet vugges fremad og vægten lægges over til den ene side. Det andet ben

svinger nu passivt frem uden muskelkraft. Når dette ben sættes i jorden, vugger underlivet bagud.

Og så gentages processen. Underlivet vugger atter fremad, og nu lægges vægten over til den anden

side, så det andet ben svinger passivt frem. Hvert skridt starter altså med at stikke kønsdelene frem.

Hvis man omfavner et andet menneske, vil ens kønsdele og bryster røre den anden persons kønsdele

og bryster i takt med åndedrættet.

Når jeg fokuserede på skaber-energien, var det selvfølgelig, fordi det var (og er) den tydeligste

modsætning til det europæiske energimønster, og især fordi jeg instruerede i kropsøvelser, der

overdrev bevægelserne, sådan at stivnede sener blev blødgjorte, og muskelbevægelserne blev mere

frie. Men der er jo 8 grundlæggende energimønstre, og det ene er ikke mere rigtigt end det andet.

Når man har fri energi og har samleje med en partner, får man en såkaldt total orgasme. Først skal

energien bygges op gennem seksuel opladning. Og det kan tage lang tid. Man vil typisk komme

igennem alle energimønstrene. Til sidst havner man så i skaber-energien. Her er der ingen indre

ladningsforskelle, og derfor oplever man heller ingen bevidsthedsmæssige forskelle mellem sig selv

og andre. Man elsker med universet. Når orgasmen sætter ind, svinger hele kroppen som en violinstreng

mellem bækkenbund og toppen af hovedet. Man slapper helt af. Bevægelsen er en refleks.

Og den kan vare op til 20 minutter, inden bevægelsen går i stå. Undervejs opblødes alle overspændinger,

og alle underspændinger spænder op til naturlig spændstighed. Alt det psykiske indhold, der

har været gemt i muskelspændingerne frigøres undervejs. Bagefter er man som et nyfødt barn. Åndedræt

og kropsbevægelser er blevet oprindelige og naturlige. Og kroppen bølger og vugger, når

man trækker vejret eller går.

Og lad os så vende os til at se på dig, der er "normal" europæer. Hvordan har du det?

Du har over- og underspændinger i musklerne mellem underliv og bryst samt mellem

bryst og hoved. Og disse spændinger trækker din krop ind i en zigzag holdning, hvor hovedet

og maven stikker noget frem, mens kønsdelene er trukket tilbage. Psykisk holder

kroppen på sig selv. Der er en ubevidst angst, hvor du er bange for at give slip. Din vejrtrækning

er anstrengt; du får aldrig åndet helt ind eller helt ud.

Allerede som ung giver spændingerne hovedpine. Hver tiende voksen har ofte hovedpine, og hver

tyvende har så store smerter, at de tager lægeordineret stærkt smertestillende medicin herfor. De

23


fleste over 30 år har store smerter i lænden. Blodforsyningen til arme og ben er nedsat på grund af

muskelspændingerne. Og spændingerne forplanter sig herud, så mange har store smerter i både lår,

underben, over- og underarme, men også i fodled, kræ, albuer, håndled og fingre. I de spændte

muskler og led kommer der let betændelse, som udvikler sig til gigt. Årsagerne til de forskellige

gigtsygdomme skyldes primært syreophobning i blodet på grund af dårlig kost; men skaderne sker,

hvor der er permanente spændinger. Her opstår der så ledskader og slidegigt, der langsomt ødelægger

vævet. En gennemsnitsdansker kommer på hospitalet to gange om året. Mange får udskiftet hofter,

knæ, organer eller blive undersøgt og behandlet for alvorlige skader. De fleste over 60 år har

konstant store smerter. Livet i vores kultur ender i et smertehelvede, hvor man ikke kan sove på

grund af smerter, med mindre man får en masse medicin og sovemidler.

Over halvdelen af alle voksne har dagligt smerter. Inden for de seneste 10 år er medicinforbruget

steget med over 1000 %. Lægerne er helt sikkert blevet dygtigere, så de kan helbrede mere og mere;

men det katastrofale er, at folk bliver mere og mere syge. For 20 år siden fik cirka 25 % kræft. For

10 år siden var det over 30 %. Nu er det over 35 %; og mange læger mener, at det snart kommer op

over 40 %. Vi ved i dag, at celler, der får mindre en 40 % ilt af det naturlige, ændrer sig til kræftceller.

Så kan der være mange årsager til, at cellerne får for lidt ilt. Forurening, giftstoffer og dårlig

ernæring kan blokere eller umuliggøre, at der kan komme ilt nok til nogle celler. Men manglende

bevægelse kan også være årsagen. I dag får cirka en tiendedel af alle kvinder i vores samfund brystkræft.

Og når jeg ser på det øverste af deres bryst, ser jeg en total ubevægelig brystkasse, der nærmest

ligner et skjold af plastik. Der burde foregå en bevægelse i takt med åndedrættet. På hver indånding

burde der ske en rotation af skulderne, så brysterne bevægede sig opad – og på udåndingen

nedad; men det sker ikke. Derfor kommer der ikke blod nok til brysterne. Affaldsstoffer lægger sig

omkring cellerne. Og resultatet er, at der ikke kommer ilt nok ind i cellerne; og så opstår kræft. Når

bækkenbunden heller ikke bevæger sig, medfører det også, at det kan komme kræft i testikler, endetarm,

livmoderhals, tarm osv.

Når man bevæger underlivet, kan man mærke sin vilje. Og når man bevæger brystet, kan man

mærke sin lyst. Og da den normale europæer ikke bevæger disse dele af sig selv (i forhold til andre

dele af kroppen), kan man ikke mærke sin vilje og lyst. Når vejrtrækningen er spærret inde af muskelspændingerne

mellem underliv og bryst samt mellem bryst og hoved, opstår angst. Mange tager

derfor nerve- og lykkepiller. Alligevel får de fleste mindst én gang i deres liv et psykisk sammenbrud.

Nu er der selvfølgelig forskel på os alle sammen; og jeg ved ikke lige, hvilke symptomer, som du

har. Men du er sandsynligvis på vej til at få dem alle sammen.

Myter

Nu er der en række myter, som skal få dig til at tro, at vores nuværende samfundssystem er bedre

end alle tidligere, og at ovenstående problemer ganske vist eksisterer, men at det har været værre

tidligere. Når vi i dag er opmærksomme på alle disse kropslige problemer, skyldes det (tror vi), at

informationen i samfundet er forbedret, og at lægerne er blevet dygtigere til at helbrede. Mens man

tidligere bare havde sygdommene og døde af dem, er vi i dag dygtigere til at forebygge og helbrede

dem.

Et aspekt af denne myte er, at man får flere sygdomme, når man bliver ældre. Og da mennesker i

dag bliver ældre, end man blev i forrige århundrede, er det klart, at flere bliver syge. Argumentationen

er rigtig; men påstanden er forkert. Der findes nemlig mange samfund, hvor folk ikke nødvendigvis

bliver syge, når de bliver ældre. Der er samfund, hvor folk går rundt ude på marken i en alder

af over 100 år, og hvor de ikke fejler noget. Men i vores samfund, hvor mennesker bruger deres

kroppe på en unaturlig måde, er det derimod rigtigt, at der sker en nedslidning. Og så er det rigtigt,

at der bliver flere syge, des ældre folk bliver.

Et andet aspekt af myten er, at vi bliver ældre for hver generation. Og derfor er det selvfølgeligt,

at flere bliver syge. Igen er det en argumentation, som kun passer på vores samfund. Gå man tilbage

til før 1200-tallet, levede folk lige så længe, som vi gør i dag. Men så kom pest og borgerkrige mel-

24


lem adel og bønder. Og fra 12-1600 faldt levealderen. Omkring år 1600 begyndte man at arbejde

som 4-årig og blev betragtet som voksen som 8-årig. De fleste generaler i kongens hær var omkring

17 år gammel. Og de fleste døde, inden de blev 30 år. Lige siden har folk levet længere og længere.

Der er læger, som i dag tror, at vores naturlige levealder er 30 år – og det er den moderne medicin,

der har gjort, at vi lever længere og længere. Men det er en myte.

Et tredje aspekt af myten er, at vi bliver højere på grund af, at vi spiser mere og får bedre kost.

Det er rigtigt, at folk omkring år 1600 var cirka 150 cm høje – og at menneskers højde er steget lige

siden. Men arkæologiske fund viser, at mennesker gennem tiden svinger i højde. Der er tidspunkter

for flere hundrede tusinde år siden, hvor folk var 250 cm højre. Og så er der tidspunkter, hvor de er

nede på 150 cm. Man kan finde enkelte samfund, hvor højden kommer helt ned på 80 cm. Der er

intet, der tyder på, at kosten har nogen som helst indflydelse på disse højder.

Et fjerde aspekt af myten handler om, at vi behandler børn bedre i dag end tidligere. De får mere

kærlighed, og derfor udvikler de sig også bedre kropsligt. Det er også rigtigt, når man ser på udvikling

i Europa siden 1600-tallet. I byernes slumkvarterer levede proletarerne på et eksistensminimum.

De var fulde konstant, og nyfødte børn blev ofte bare smidt ud i rendestenen. Siden har man

taget sig af børnene. I dag gør man det så grundigt – i kærlighedens og civilisationens navn – at

børnene tvinges til at spalte deres bevidsthed allerede første gang i 1-2 års alderen, anden gang i 3-

4-års alderen samt tredje gang i puberteten. Deres vilje og lyst knækkes. Deres jeg gøres til at passivt

mig. Deres bevidsthed hænger ikke sammen. De kan ikke danne sammenligninger. Og de får

derfor også en a-historisk tankegang. Børnene skriger i afmagt. Over en femtedel af de unge græder

sig i søvn og skader sig selv kropsligt for at komme ud af den psykiske smerte.

Et femte aspekt er menneskerettighed og respekt for det enkelte individ. Der er ingen tvivl om, at

vi alle ønsker, at virkeligheden skal se sådan ud. Men hvis vi ser på omfanget af psykiske lidelser

og sammenbrud de sidste 30 år, er der sket en voldsom stigning. Myten handler så om, at folk bare

tidligere fandt sig i det, men at vi i dag er mere opmærksomme på, hvordan vi har det; og at psykiaterne

også er blevet dygtigere, så man i dag kan behandle psykiske sygdomme. Her undlader man

helt at komme ind på historiske kendsgerninger. For 30 år siden kom deperdutionen som en samfundsproces

med endnu en bevidsthedsmæssig spaltning. Oven i det er der kommet mere tempo,

større stress og højere krav til den enkelte. Virkeligheden er, at der er sket en voldsom stigning i

psykiske sygdomme, og at stigningen fortsætter.

Et sjette aspekt af myten er, at vi tror, at vi er mere raske, end folk var tidligere. Lægerne bliver

hele tiden dygtigere. De sygdomme, som de ikke kunne helbrede tidligere, kan de nu. Og derfor er

vi i dag mere raske, end mennesker var tidligere. Sandheden er dog, at antallet af syge mennesker

faldt indtil omkring år 1920, mens at antallet af syge er stedet lige siden. Flere og flere mennesker

bliver syge. Og folk får også flere og flere sygdomme. Man kalder disse sygdomme for velfærdssygdomme

eller livsstilssygdomme. Og dermed placerer man ansvaret hos den enkelte. Hvis du

bliver syg, er det din egen fejl. Hvis du bare tager dig sammen, vil du blive rask. Så hvis man ser

bort fra dit sjuskeri med dit eget liv, går det fremad. Så bliver vi sundere og sundere, tror man. Men

for flertallet er sandheden lige modsat.

Myten knytter sig til vores samfundsbevidsthed. Den befinder sig i hjernen; men strukturen i

den kommer fra energilegemet i højre side, hvor analyse-energien er det udbredte energimønster.

Det giver dels en bevidsthed om, at vi er civiliserede (hoved), der har hævet os op

over det dyriske i os selv (underliv). Men det giver også en samfundsbevidsthed om, at der hele

tiden er en proces fra noget primitivt (underliv) til noget bedre (hoved). Vi er derfor overbeviste om,

at udviklingen altid går fremad.

Det gør den ikke. Hvis man objektivt studerer historiske kilder, kan man konstatere, at udviklingen

svinger. Der er perioder med fremgang og perioder med tilbagegang. Det er rigtigt, at den tekniske

udvikling synes at gå fremad; men det er også en myte. Den tekniske udvikling, der har fundet

sted de sidste 100 år, har skabt forurening og er ved at smadre hele kloden, mens de rige bliver rigere

og de fattigere bliver fattigere. Det er rigtigt, at der kvantitativt er kommet mere beton, mere

isenkram, mere plastik, og at alting går hurtigere. Men er det fremgang? I den samme periode er der

uddøet masser af vilde dyr og planter – og skovene bliver mindre, mens ørkenen vokser. Er det

25


fremgang? Militærudgifterne vokser mere end nogensinde. Og de unges brug af alkohol og narkotika

vokser støt. Er det fremgang? Det er det selvfølgelig ikke. Men når snakken falder på mere

uskyldige emner, er den "normale" europæer helt overbevist om, at udviklingen går fremad. Det

skyldes ikke kendsgerninger. Det skyldes, at selve energimønstret skaber denne bevidsthed. Man

føler, at det er en sandhed. Og når alle andre også føler det, må det være sandt.

Der er også andre myter, der snyder os. Mange tror, at mennesker engang var halvt dyriske, og at de

ikke havde evnen til at have en individuel bevidsthed. Derfor levede de i grupper. Men så har vi

udviklet evnen til at være et selvstændigt menneske, der kan vælge frit.

Så derfor vælger vi nu kærligheden. Vi kan mærke det i vores hjerte (bryst).

Og så har vi udviklet vores forstand (hoved), fordi vi har hævet os op over det dyriske (underliv).

Følelsesmæssigt identificerer vi os med én af siderne. En typisk mand identificerer sig med højre

side, Og en typisk kvinde med venstre side. Og så projicerer vi den anden side ud på en kæreste. Så

er der et stort behov for at forene de to sider. Og det oplever vi, som om der er et naturligt behov for

at forene os med én af det modsatte køn. Derfor føler vi et ”naturligt” behov for et parforhold, hvor

vi flytter sammen i en kernefamilie.

Alle de bevidsthedsmæssige kræfter, som voksne kunne bruge til at få et samfund til at fungere,

bliver nu brugt til parforholdsproblemer. Man skændes mere eller mindre hele tiden, fordi bevidstheden

snyder. Man har reelt to kærester. Men har en indre kæreste, der udgøres af den bevidsthed,

som man har i sin ene side, mens man har sit jeg i den anden. Og så er der også den ydre virkelig

kæreste, som man ikke kan opleve direkte, så længe man har en polariseret bevidsthed. Der sker så

det, at den ydre kæreste jo altid opfører sig anderledes end den indre kæreste. Og det oplever man,

som om kæresten lyver, snyder og ikke respekterer ens egne følelser. Der ophobes derfor en vrede

og afmagt, som ikke kan forløses, så længe man forbliver i den polariserede bevidsthed. Det indebærer

stadig større skænderier, og i en tredjedel af kernefamilierne får konen ind imellem får tæv af

manden. I de familier, hvor kvinden er stærkest, er det manden, der får tæv.

Flere og flere bliver skilt. I USA er det over 50 %. I Europa noget mindre; men tallene vokser år

for år. Vi er ved at få et samfund, hvor det er normalt at bo som single. Og så får man ind imellem

en kæreste. Det holder et stykke tid. Og så udskiftes kæresten.

Myten er dog, at vi lever i parforhold og i kernefamilier. Og der er hele tiden historier om, at

det er det, vi vælger. Og det skyldes, at selve energimønstret giver os den bevidsthed. Vi føler

en indre 2-somhed. Vi føler, at det er naturligt, at vi har et individualistisk jeg (den ene side). Og vi

føler, at det er naturligt, at vi forener os med en kæreste (den anden side).

Derimod føler vi ikke noget naturligt i forhold til fællesskaber, for sådan en følelse opstår kun,

hvis vi slipper polariteten og får samme energimønster i begge sider.

I overensstemmelse med, at manden identificerer sig med analyse-energien i højre side og kvinden

med enheds-energien i venstre side, har manden en overspændt bækkenbundsmuskel, mens kvinden

har en slap bækkenbundsmuskel. Manden slår nogle højlydte prutter, mens kvinder fiser stille. Når

manden kommer op i årene, har han svært ved at tisse. Kvinden har det omvendt; hun går og småtisser

i bukserne hele tiden.

Ansigtet er en reflekszone for kroppens muskelspændinger. Når manden spænder op i bækkenbunden,

sker der også en spænding omkring kæben. Når man ser hans spændte kæbe, får man en

tydelig impuls om, at han holder andre på afstand. Han holder en usynlig grænse omkring sig. Manden

kan bruge det sådan, at han kan sidde i sine egne tanker og skrive eller læse. Og her danner han

en psykisk grænse omkring sig. Det indenfor grænsen lægger han mærke til; alt udenfor oplever han

ikke.

26


Omkring halvdelen af kvinderne kan slet ikke spænde op i bækkenbunden. Hos sådan en kvinde

er kæben konstant slap. Det betyder, at hun ikke med kæben kan signalere afstand. Når en mand

lægger an på hende, siger hun måske nej med sine ord; men han oplever lige så meget hendes kæbe,

som signalerer åbenhed. Følelsesmæssigt kan kvinden også komme i den situation, at hun ikke rigtig

ved, om hun helst vil opfattes med det nej, hun siger - eller det ja, hendes kæbe signalerer. Reelt

føler hun nemlig både nej og ja.

Sådan en kvinde kan heller ikke danne et psykisk territorium. Alt og alle, der er i stuen, påvirker

hende, for hun har kun én bevidsthedspol. Hun er derfor mere afhængig af et privat hjem, end en

mand er. Og når hun er sammen med sin mand i stuen, oplever hun ofte, at han sidder bag sin psykiske

grænse, mens hun hele tiden oplever hans fysiske tilstedeværelse.

Måske misforstår hun det og tror, at han lukker af for hende; men han er bare i analyse-energien,

som er naturlig for ham. Til gengæld føler han det meget anstrengende, at hun hele tiden henvender

sig til ham. Han føler, at hun klæber; men hun er bare i enheds-energien.

Manden oplever deres forhold som en række møder, hvor de gør noget sammen. I hans underbevidsthed

er det underliv og hoved, der gør noget sammen.

Kvinden oplever, at de er fælles om alting, og at det handler om at være sammen. I hendes

underbevidsthed handler det om at være i følelserne i brystet.

Vi har derfor en myte om, at mænd og kvinder er forskellige. Det er de selvfølgelig også biologisk

set. Men set i forhold til energimønstrene er der ikke bare et problem med, at de er forskellige. Det

største problem er, at mænd og kvinder kun kender til 2 stivnede energimønstre. Der er massevis af

sociale situationer, hvor man får brug for de andre energimønstre; men dem kender man ikke. Jo,

hvis man mærker efter, kan man godt finde et indre såret barn, der er gået i stå i 4-års alderen, og

som før da godt kunne bruge energimønstrene mere frit. Men lige siden undertrykker man sig selv

dagligt, så man ikke mærker det.

Spaltninger

Alienationen handler jo om en bevidsthedsmæssig spaltning i energilegemet mellem underliv

og bryst.

I venstre side er der enheds-energien, og her er det "gode" (hoved) spaltet fra det "onde" (underliv).

Jeg’et opleves i bryst og hoved – og vil det "gode". Underlivet er projiceret ud på andre mennesker.

Man kan godt føle det "onde"; men det opleves, som om det kommer fra andre mennesker.

Man føler, at der er onde kræfter, som vil ødelægge verden med terrorisme. Der er hele samfund,

som man føler er besat af ondskab. Det er jo ikke, fordi de bevidst er onde. De er bare nede på et

dyrisk stade. Udviklingsmæssigt er de på niveau med os, dengang vi var i Middelalderen (tror vi).

Derfor føler mange, at vi bliver nødt til at forsvare os med dem. Nogle gange bliver vi nødt til at

bombe disse lande og andre gange besætte dem og føre krig mod dem. Hvis vi ikke gør, vil de angribe

os med terror. Så er det bedre, at krigen foregår hos dem. Før eller siden bliver resultatet, at

der i disse lande opstår frihedsbevægelser, der vil forsvare og hævne sig. Og så begynder de at udfører

terror. Og det beviser, at vi har ret.

I højre side er der analyse-energien. Oprindelig hænger seksualitet (underliv) sammen med kærlighed

(bryst) og fornuft (hoved). Men nu er der et behov for sex uden kærlighed og fornuft. De unge

går på diskotek, drikker sig fulde og bliver høje af narkotika, og så flirter de og finder en sexpartner,

så de får dækket deres behov. Mange voksne mænd, som har kone og børn, går ind imellem til prostituerede.

Der er også mange kvinder i dag, der har sex med tilfældige mænd. Problemet er egentlig

ikke så meget, at man har sex med flere og sex med fremmede. Problemet er, at man i underlivet

har nogle seksuelle følelser, som man ikke kan udleve i kærlighed sammen med sin kæreste. Der er

nemlig nogle indespærrede følelser i underlivet på grund af alienationen. De er koblet med vrede og

27


måske had. Der er elementer af ydmygelse og nedværdigelse. Underkastelse og tvang. Alienationen

virker, så man slet ikke mærker det. Man mærker bare en seksualitet, der ikke kan fungere sammen

med ens daglige normale jeg.

Reifikationen handler om en yderligere bevidsthedsmæssig spaltning, som skyldes en permanent

splittelse i energilegemet mellem højre og venstre side. Højre side opleves som et

redskab, og man føler, at man er en arbejdskraft og identificerer sig med sit arbejde. Venstre

side opleves som en familiefølelse. Her føler man, at man skal skabe sit lykkelige liv.

Der er ikke længere tale om, at lykken opstår, når mennesker samarbejder, yder efter evne og nyder

efter behov, hjælper hinanden, tager sig af børn, svage og ældre, og glædes ved fred, retfærdighed

og fællesskab. Alt dette er blevet politiske fraser, som man kan have oppe i hovedet. Men det er

ikke noget man føler længere, sådan som det var tilfældet før reifikationen, der blev fuldendt i slutningen

af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet.

Nu føler man et behov for et parforhold og i en kernefamilie. Man føler et jeg (den ene kropsside),

og så føler man en kæreste (den anden kropsside), hvad enten man har en kæreste eller ej – og man

føler et behov for at smelte sammen med denne kæreste (blive hel).

Fordi man føler sig halv, har man også en følelse af at være for lille, have for lidt magt og have for

få ressourcer. Selvom vi har fået en kæreste, har vi stadig følelsen. Jeg’et trænger desperat til at få

mere. Vores materielle forbrug vokser og vokser. Vi har for længe siden overskredet den grænse,

hvor vi har mere end rigeligt. Men vi føler et behov for at få mere. Vi får nu så meget mad og så

mange materielle ting, at vi ville blive lykkeligere, hvis vi begyndte at få mindre. Men vi føler hele

tiden, at vi bliver nødt til at få endnu mere.

Det alienerede og reificerede menneske har også et behov for at danne et overflade-jeg. Hvad

er meningen med livet? I andre kulturer og i vores egen i tidligere tid opstod ikke dette behov.

Her oplevede man sig i en sammenhæng, og det gav en meningsfuld tilværelse. Men den splittede

bevidsthed giver en dobbeltmoral. Med én del af bevidstheden går man ind for sundhed; men

med en anden del forurener og ødelægger man sin krop. Med én del går man ind for ytringsfrihed;

men med en anden del kan man ikke acceptere, at nogen argumenterer for en anden skylds- og retsopfattelse

end ens egen. Den splittede bevidsthed giver nogle jeg’er, der hver for sig er meningsløse.

Og for ikke at føle sig sindssyg, danner man et overflade-jeg, der skal bortforklare de indre modsætninger,

- begrunde ens splittede handlinger, - og udgøre en "eksistentialistisk" filosofi, hvor man

acceptere, at livet er ulogisk, og at man dybest set altid er alene.

Deperdutionen er så endnu en bevidsthedsspaltning. Alt under halsen føler man ikke længere.

Jo, smerte og andre voldsomme følelser går igennem. Men de hundredvis af følelser,

som mennesker tidligere var i kontakt med, opleves ikke mere. I stedet for er der opstået en

følelse af, at man ikke længere har et jeg. Man føler bare nogle forskellige mig’er, der ikke har noget

med hinanden at gøre.

Tidligere var det sådan på universitetet, at man ikke bare fik mere viden i hovedet (højre side).

Denne viden var koblet med den svage ladning i brystet, så man havde en tvivl om, hvorvidt ens

viden var den endelige sandhed. Derfor dyrkede man kildekritik. Man snakkede om teoriernes begrænsninger.

Om metavidenskab, der gav grundlaget for teorierne osv.

I dag fungerer universiteternes grunduddannelser ligesom i skolen. Ud over ens hovedfag lærer

man også en række praktiske fag. Men der er ikke længere refleksion over, hvorvidt teorierne er

rigtige eller forkerte.

Os, der tilhører den ældre generation, undrer os over det. Dels synes vi, at de unge virker højrøvede

og nedladende, fordi de altid har sandheden, og at der aldrig er plads til, at der kan være andre

teorier, som måske også er rigtige. Og dels kan vi ikke forstå, hvorfor de ikke gør oprør mod den

ensretning, der finder sted. Erhvervsledere brokker sig også over, at det faglige niveau er blevet

lavere, så man nu kun kan ansætte forvoksede skolebørn. Og i Folketinget kommer der stadig flere

28


af disse unge politikere, der også altid har ret; men som stort set ikke har nogen viden om, hvad der

foregår i samfundet.

Før deperdutionen var der politikere, der havde visioner. Dengang snakkede man om, at en grundlæggende

omlægning af hele skattesystemet var nødvendig. At det var nødvendigt at udligne forskellene

mellem lejere og ejere. At det var nødvendigt at ændre hele den måde, vi ser brugen af jorden

på osv. Alle disse overvejelser og visioner er bare forsvundet. Nu snakker politikerne kun om

det, der blev nævnt i TV-avisen i går. Og alle politiske løsninger handler kun om kortsigtede reguleringer.

Sagen er, at spaltningerne i bevidstheden har medført, at vi ikke længere er i kontakt med vores

vilje (underliv) og lyst (bryst). Vi ved ganske enkelt ikke, hvad vi vil med vores liv. Alting er blevet

meningsløst. Vi kan heller ikke længere foretage kvalitative analyser. Hverken når det drejer sig om

videnskabelige teorier eller om politiske problemer. Vi kan godt forstå, om der er lidt eller meget.

Om det er dyrt eller billigt. Om der er mange eller få. Men om noget er godt eller skidt kan vi ikke

længere finde ud af.

Vi fortsætter bare ad samme kurs som tidligere. Nogle håber på, at det nok skal gå. Andre håber

på, at det bryder sammen. Men hvem er det, der handler? Hvem eller hvad er det? Deperdutionens

vigtigste funktion er, at vi ikke længere føler nogle sammenhænge, og derfor tænker vi slet ikke

over det.

Vi lever 6 parallelle liv med 6 mig’er, som vi skifter rundt mellem: samfund/arbejde/politik, café/venner,

natur/krop, mobil/computer, familie og sex. Hvis man endelig tænker på sig selv, oplever

man sin krop som en maskine.

De fleste naturvidenskabsfolk mener, at menneskeheden har været igennem en udvikling, hvor vi er

blevet klogere og klogere. Vores jeg har tidligere været bundet til den biologiske krop; men det er

fortid. Nu er bevidstheden kun i hovedet.

I fremtiden vil mennesker sandsynligvis være parate til at få indopereret små apparater, som er

mere effektive end vores nuværende organer. Og vi vil også blive villige til at få indopereret en

computer og radio i hovedet, så vi kan få en fælles viden med en supercomputer. Vi vil sikkert få

små nano-robotter, der svømmer rundt i vores blod, og som er mere effektive end vores nuværende

røde og hvide blodlegemer.

Lige nu forsker man i, hvordan man kan lave soldater om til halve robotter, så en general kan sidde

trygt og styre tusinder af soldaters hjerner, uden at de kan føle noget. Men i fremtiden vil sådan

en mellemting mellem mennesker og robotter blive til særlige robotter, der kan formere sig selv. De

vil lære at rejse i rummet og hente råvarer fra forskellige planeter, så de kan videreudvikle deres

herredømme i rummet. Man har allerede meget konkrete planer om at hente råstoffer fra Månen, og

der forskes intenst i, hvordan man kan gennemføre det i praksis.

Det interessante er, at et meget stort antal forskere tror på dette. Men værre er det, at rigtig mange

af dem også tror, at menneskeheden vil udrydde sig selv, inden der er gået 500 år. Deperdutionen

har fjernet vores jeg og gjort os til en slags robotter. Og denne følelse overfører de så på den generelle

udvikling, så de føler, at det også vil gå sådan med menneskeheden.

De mener, at vi ikke kan standse udviklingen. Vi vil ødelægge vore kroppe og livsbetingelserne

for højerestående liv her på kloden. Men vi vil samtidig befolke universet med robotvæsner, der vil

brede sig overalt. Nogle af disse forskere er religiøse og tror, at det er Guds plan med menneskeheden.

Vi er bare en mellemfase i Guds store plan.

Selvfølgelig er der nogle, der er uenige, og som synes, at vi er kommet dertil, hvor vi bliver nødt

til at bringe udviklingen under kontrol, så det ikke er udviklingen, der styrer os, men os, der styrer

udviklingen. Men det interessante er, at overnævnte forskere netop mener, at vi ikke vil være i stand

til sådan et kursskift. Nogle af de mere tænksomme af dem mener, at menneskehedens udvikling

har været en lang proces frem mod at få identiteten op i hjernen. Og nu mener de så, at vi har forpasset

den mulighed at vende rundt og genopdage, at kroppen er værd at leve for. For vi er allerede

29


oppe i hjernen. Og nu oplever vi altså kroppen som en maskine. Hvorfor skulle vi så ikke forbedre

denne maskine? Andre mener, at vi slet ikke kan lade være med at fortsætte det teknologiske eventyr

ud i rummet. Det er så fantastisk, at vi hellere end gerne ofrer livet for det. Og så er der også

dem, der mener, at det ikke vil lykkes at gennemføre alt dette i praksis; men at vi ikke kan lade være

med at forsøge. At vi vil udslette os selv, inden der er gået 500 år, er mange af disse forskere dog

enige om. For vi er, som vi er. Og det kan vi ikke lave om på.

Men så sker det, at du pludselig åbner op og ser dig selv og verden på en anden måde. Måske får du

et kropsligt eller psykisk sammenbrud; og så magter du ikke at gentage din daglige selvundertrykkelse,

der opretholder spaltningerne i din bevidsthed. Der kan også ske så store sammenbrud i samfundet,

at du og dine arbejdskammerater og venner begynder at indse, at alt kan være helt anderledes.

Så kan du pludselig se, at det meste i vores kultur består af undertrykkelse og ødelæggelse af

krop og natur. Derfor holder du nu op med dagligt at undertrykke dig selv. Og så sker det, at dine

bevidsthedsmæssige spaltninger forsvinder, og at du ikke længere hænger fast i et bestemt energimønster.

Det betyder ikke, at du med det samme mestrer alle energimønstrene. Det tager noget tid at lære

dem at kende. Jeg har brugt 35 år på det; men det er, fordi jeg har været alene om det og selv skulle

finde ud af det hele. Men nu vil jeg vejlede dig og føre dig igennem processen. Min erfaring er, at

du så kan komme rigtig langt med din befrielse på ½-2 år, hvis du altså virkelig ønsker det.

Sandsynligvis vil magthaverne i samfundet gøre alt for at forhindre dig i sådan en frigørelse. Og

nogen mener derfor, at intet mindre end en revolution er nødvendigt. Men du kan faktisk nå temmelig

meget, hvis du holder sammen med andre i et mindre fællesskab, der så fungerer som en gruppefamilie,

storfamilie eller støttegruppe.

Der er nogle revolutionære socialister, som mener, at man først skal gå i gang med det her, når det

kapitalistiske samfund bryder sammen. Så tror de, at man kan rejse en revolutionær bevidsthed i

løbet af et par måneder. Det er ikke realistisk; det tager længere tid.

Den europæiske familiens historie

Der er en direkte sammenhæng mellem bevidsthedsstrukturen og det familiemæssige mønster, man

vokser op i. Og derfor skal vi lige se på den europæiske familie. Vi tager udgangspunkt i 1200tallet,

hvor almindelige mennesker levede i landsbyfællesskaber. Dengang var der en adel, der levede

på borge. De var den tids rockerbander. De red rundt og plyndrede. Og i landsbyerne omkring

deres borg tvang de bønderne til at arbejde for sig. Men så startede bondekrigene. Bønderne i landsbyerne

ville ikke finde sig i det, og de slog sig sammen og brændte nogle adelsborge og herregårde

samt dræbte nogle adelsfolk og herremænd. Så slog adelen sig sammen og brændte nogle landsbyer

af og tvang folk til at blive undersåtter. Landsbyerne slog sig så sammen i større hære og brændte

flere adelsborge af. Men så dannede adelen endnu større hære og brændte flere landsbyer af. Sådan

fungerede det mere eller mindre fra 1200-1700, hvorefter adelen endelig sejrede, og landsbyerne

gik i opløsning. I disse 500 år var der ikke krig konstant. For den enkelte landsby var der ofte fred,

og her levede man sit eget liv – uden at deltage i de krige, som konger og adel konstant førte.

Lad os se lidt nærmere på disse landsbyer. Der var stor ligestilling mellem mænd og kvinder. En

historie fortæller, at en mand havde været lidt for grov overfor kvinderne; og de bandt så en snor

om hans testikler og trak ham rundt i landsbyen, mens de spottede ham. De fandt sig ikke i nogen

undertrykkelse. Om sommeren var det normalt, at kvinderne gik med bare bryster og mændene

uden bukser. Når man gik i seng, tog man alt tøjet af. Og så krøb man nøgen op i en fællesseng for

2-10 mennesker, hvor man lå sammen og sov. Seksuel udfoldelse var naturlig. Man berørte hinanden,

kyssede og omfavnede hinanden. Forældrene onanerede på deres børn og lærte dem selv at

onanere. De unge skiftede kærester cirka hver måned. Og der var altid seksuelle lege og konkurrencer.

Man kunne lege blindebuk, hvor en mand fik bind for øjnene og så skulle fange en kvinde,

hvorefter han kunne have lidt seksuel leg med hende. En anden leg hed to mand frem for en enke.

To mænd skulle løbe forbi en kvinde, og hvis hun fangede en af dem, kunne hun også lave lidt sek-

30


suelt med ham. Løbe ud i kæret var en anden leg. Kæret var en eng uden for landsbyen, hvor der var

mange buske og højt græs. Legen foregik om aftenen. Først løb 5 kvinder af sted; og lidt efter løb 5

mænd efter dem. De 5 mænd kunne så slås indbyrdes og erobre en kvinde. De unge skiftedes hele

tiden til at sove og have sex med hinanden. De ældre havde en mindre seksuel omgangskreds. Ungdommen

var en fælles arbejdsstyrke for hele landsbyen – og sov på skift på gårdene. Men som voksen

flyttede man sammen i familier og boede fast på en gård.

Landsbyerne fik det værre og værre. Ofte blev unge mænd tvunget til at være soldater. Og de lokale

adelsmænd opkrævede store skatter af bønderne. Nægtede man at betale, blev man fysisk afstraffet.

En mand og en kvinde kunne bede adelsmanden om at blive gift. Hvis han accepterede det, blev

de fæstebønder. Adelsmanden havde ret til at have det første seksuelle samleje med kvinden efter

brylluppet; og der var mange, der benyttede sig af denne ret. Manden risikerede ikke mere at skulle

være soldat; men han skulle arbejde for adelsmanden et vist antal dage om året. Nægtede han at

adlyde, blev han fysisk straffet.

Langsomt gik fællesskabet i opløsning. Den sociale basis blev herefter familien på den enkelte

gård, og den tidligere fælles jord blev opdelt i lodder tilhørende de enkelte gårde. Til sidst forsvandt

fællesskabet i landsbyen, og til gengæld opstod der et fællesskab med ens biologiske familie. Herefter

voksede man op i den biologiske familie, der var fordelt på flere gårde, som familien ejede i fællesskab.

Der var mor og far, farmor og farfar, morfar og mormor, onkler og tanter, fætre og kusiner.

Her havde man sin tryghed og fik sin omsorg. Måske blev man forelsket, men det skete normalt i en

fætter eller kusine, for det var dem, man kendte.

Hvis man blev forelsket i én fra en anden familie, kom der et problem om, hvem der skulle eje en

gård. Og familiens mandlige overhoved begyndte nu at opfatte de unge som seksuelle handelsvarer,

som man kunne gifte bort - mod at få ejerskab til en gård. Sex uden for ægteskabet blev forbudt, og

børn udenfor ægteskabet fik ingen andel i familiens formue.

Mange måtte leve hele livet som staldkarl eller malkepige. Når familien havde en ledig gård, bestemte

man, hvem der skulle giftes og bo på gården.

Langsomt begyndte flere og flere unge par at frigøre sig fra storfamilien. Og langsom opstod der

så selvstændige gårde med 3 generationer: bedsteforældre, forældre og børn. I løbet af 1900-tallet

kom der endnu en befrielse, idet man ofte byggede et hus (aftægtsbolig) til bedsteforældrene, så

familien nu kun bestod af 2 generationer: forældre og børn.

Igennem hele 1900-tallet har kvinderne kæmpet for frigørelse. Og da det i 70’erne lykkedes for

kvinderne at tjene deres egne penge, begyndte skilsmisserne. Kernefamilien er i opløsning. Flere og

flere bliver skilt. I USA er det nu over 50 %. I Europa noget mindre; men tallene vokser år for år.

De fleste i dag har så, hvad nogen kalder et serielt monogami. Man har det stivnede og splittede

energimønster med analyse-energien i højre side og enheds-energien i venstre, og så identificerer

man sig med den ene side og projicerer den anden ud på en kæreste. Hvis man ingen kæreste har,

savner man desperat en kæreste, fordi man i underbevidstheden trænger til, at de to sider forenes.

Og hvis man har en kæreste, er man lykkelig de første par uger. Så forsvinder ”forelskelsen”, som

er den følelse, der handler om trangen til at forene de to sider. Og så kommer nedturen. Partneren

passer ikke til den side, som man har projiceret ud. Og derfor vil partneren igen og igen blive et

problem. Dels svigter partneren, fordi man ikke får det, som man har behov for. Det kan man nemlig

kun selv give – ved at ophæve sin indre splittelse. Og dels føler man sig angrebet, fordi partneren

også føler sig svigtet og kritiserer én. Når man så til sidst har nået til at erkende den totale splittelse,

bruger man det ikke til en indre samling af de splittede dele. Men man oplever bare, at følelserne

i parforholdet er blevet totalt splittet – og at man altså ikke kan bruge hinanden mere. Så går

man fra hinanden. Det føles befriende, for nu har man ikke nogen til at svigte eller kritisere. Men

efter et stykke tid begynder man igen at opleve sig selv som halv. Man føler, at man mangler en

kæreste. Og man får en desperat trang til igen at forene sig med den side, som man har projiceret

ud, og som man altså tror er udenfor sig selv. Og så får man endnu en kæreste. Og hele processen

gentager sig. På den måde skifter man fra det ene monogame forhold til det andet.

31


Flere og flere vælger dog at leve som singler. Man har måske en kæreste engang imellem; men ellers

lever man alene.

Hele denne udvikling har været en proces fra at leve i et fællesskab til at leve alene. I hvert fald kun

én mand og én kvinde. Parallelt med denne udvikling er der kommer de bevidsthedsmæssige spaltninger.

Her er det så, at man skal gøre sig klart, at en bevidsthedsmæssig befrielse ikke bare er noget

bevidsthedsmæssigt. Der er altid en vekselvirkning mellem bevidsthedens struktur og den sociale

virkelighed, som man befinder sig i. De to skaber gensidigt hinanden. Og derfor indebærer en

befrielse også en genskabelse af et fællesskab.

32


Terapiens elendighed

Ordet terapi er over 2000 år gammelt og opstod på universitetet i Alexandria i det nordlige Ægypten

(der på det tidspunkt var besat af grækere). Dengang var man godt klar over, at mennesker tidligere

var i stand til at skifte rundt mellem alle energimønstre. Men så var der krige og undertrykkelse i

samfundene, og det havde medført, at de fleste i Mellemøsten var stagneret i et dobbelt energimønster.

Man havde det gamle græske energimønster i højre side. Og i venstre side havde man det

energimønster, som jøderne holdt fast i. Det blev til kristendommens bevidsthedsmønster. Og

siden hen til den europæiske kulturs bevidsthed.

Målet med terapien var at forene de to sider, så man kunne have samme energimønster i begge sider

- men også at kunne skifte rundt mellem flere energimønstre.

Den tidlige og folkelige kristendom havde en terapimetode, hvor det gik ud på at have samme

åndelige indhold i alle kropsdele med lav ladning. I slutningen af 1700-tallet var der en terapi, hvor

folk skreg vreden ud og forløste deres indre gråd. Og den terapi blev gentaget i 1920’erne og i perioden

1960-80. Jeg deltog selv i megen af denne terapi. Jeg tror, jeg har prøvet det meste. Og til sidst

blev jeg selv terapeut og har haft mange klienter og afholdt mange kurser.

Det generelle problem for al denne terapi har været, at man kun mente, man skulle

ud af den splittede bevidsthed. Og så troede man – det troede jeg også – at man havnede

i det oprindelige og naturlige, hvor der ikke var nogen indre polariteter mellem

høj og lav ladning. Men det virkede ikke. I dag er jeg klogere. Nu ved jeg, at det er naturligt at skifte

mellem at være polariseret og samle sig. Når man er polariseret, har man forskellige energimønstre

i de to sider. Og når man er samlet, har man samme energimønster i begge sider. Og det naturlige,

som man ikke kan lade være med, er, at man skifter rundt mellem alle energimønstrene.

Men inden jeg kommer ind på, hvad jeg nu mener, at man skal gøre for at befri sig, vil jeg kort

gennemgå nogle af de terapier, som man havde i 60-80’erne, og som der stadig er nogle, der anvender.

Formålet er ikke at beskrive terapierne udtømmende, men kun at blive klar over, hvad der er

godt og skidt.

Tilpasningsterapi

Lad mig starte med de terapeuter, som slet ikke stiller spørgsmålstegn ved det stivnede og

splittede energimønster. De mener, at mennesker åbenbart er sådan; og at man bare skal lære

sig selv at kende. De mest reaktionære er dem, der mener, at man skal knytte sig til en del af dette

energimønster, mens der er en anden del af energimønstret, der er unaturligt, og som man helst skal

glemme. Nogle forsøger så at hæve sig op over underlivets bevidsthed, hvor der åbenbart er følelser

af afstandtagen og vrede. Målet er, at man skal distancere sig fra sådanne dyriske følelser. Man skal

kun forholde sig til det positive. Man nedskriver positive bekræftelser som for eksempel "Jeg er

glad, når jeg siger min mening." Og man tænker kun positivt, når man er sammen med andre mennesker.

I virkeligheden er det bare en gentagelse af alienationen (bevidsthedsspaltning mellem underliv

og hoved); og ubevidst handler det om at projicere underlivet udenfor jeg’et. Resultatet bliver,

at man oplever, at andre mennesker tænker og handler negativt. Men det gør man ikke selv

længere, tror man, for det er jo udenfor jeg’et.

Så er der andre terapeuter, der har projiceret hovedet udenfor. Hovedet er fyldt af magthavernes

og systemets tankegange, hvor man er blevet taber og offer. Nu skal man finde tilbage til sig selv.

Her skal man handle ud fra sin kraft i underlivet – eller ud fra hjertet i brystet. Også her skabes der

ubevidst en afstandtagen og vrede, så disse mennesker oplever, at dem, der bruger hovedet, altid

skaber undertrykkelse.

Så er der temmelig mange terapeuter, der tager udgangspunkt i, at folk kun oplever deres

overflade-jeg, som er en bevidsthed, der opstår i hjernen, og som dækker over modsætningen

mellem de to bevidstheder, der ellers er. Terapien går ud på at slippe dette overflade-jeg – og

opleve sandheden om sig selv. Nemlig, at man har to bevidstheder nedenunder denne overflade.

33


Hos nogle terapeuter skal man opdage, at det er naturligt at bruge den ene sides bevidsthed som et

skjold, mens den anden sides bevidsthed udgør jeg’ets kerne. Og så skal man lære at bruge den ene

side udad - og den anden indad. Hos andre skal man lære, at der under jeg’et (overfladen) findes en

beholder (højre side), der indeholder vrede. Og når den fyldt op, bliver man nødt til at afreagere. Og

så findes der en anden beholder (venstre side), der indeholder kærlighed. Og når der er for lidt i den,

bliver man ked af det og begynder at græde. Mange af disse terapeuter tror, at hvis man afreagerer

vreden, bliver man befriet; men i virkeligheden kan det lige så godt blive højre side, der undertrykker

venstre side yderligere – og det skaber bare mere vrede. Tilsvarende tror nogle, at man bare skal

græde sorgen færdig; men des mere man græder, des mere fastholder man splittelsen og dermed

trangen til gråd.

Der er så nogle lidt mere sofistikerede terapeuter, der snakker om, at man bruger en del af sin bevidsthed

til at leve op til nogle idealer og normer, som i virkeligheden skaber adskillelse (analyseenergien).

Her skal man lære at identificere sig med sin kerne (enheds-energien) i stedet for, så man

skaber fællesskaber. Det handler i virkeligheden om, at jeg-identiteten skal skifte fra højre side til

venstre side.

Der er så nogle terapeuter, der ønsker at skifte den modsatte vej. De snakker om, at folk medtænker

deres følelser (enheds-energien), så tankegangen bliver ahistorisk, og man derfor ikke kan ændre

noget.

Endelig er der så dem, der forbliver i hjernen (analyse-energien). De har lavet, hvad de kalder

nutidens psykologi, NLP. Her skal man tænke på sin livslinje og forstå den rækkefølge, der er banet

i bevidstheden. Og så kan man omprogrammere denne bevidsthed, så den bliver konstruktiv. Og det

virker selvfølgelig; men kun hvis folk udelukkende identificerer sig med analyse-energien.

Den amerikanske psykolog Daniel Goleman (1946-) udgav i 1995 bogen "Følelsernes intelligens".

Man skulle ikke kun have hjernens intelligens (højre side). Nu skulle man også have hjertets

intelligens (venstre side).

Den amerikanske psykolog Marshall Rosenberg (1934-) udgav i 1999 bogen ”Ikkevoldelig kommunikation”.

Det kaldes også girafsprog. Giraffen har en lang hals og har derfor overblik (analyseenergien).

Og den har et stort hjerte og er derfor følelsesfuld (enheds-energien). Man skal snakke i

fire trin: Hvad skete der? Hvad følte og føler man? Hvilke behov fik man dækket – og hvilke ikke?

Og til sidst skal man anmode om at få dækket nogle behov. Terapien handler altså om at bruge begge

sider i en sammenhæng. (I dag ved vi, at giraffen faktisk ikke har et større hjerte end andre dyr i

forhold til kropsvægt.)

Nu er alle energimønstre konstruktive. Også det dobbelte energimønster med analyse-energien i

højre side og enheds-energien i venstre. Problemet i Europa er, at man er stivnet i dette energimønster

– og ikke kender til andre energimønstre og derfor heller ikke bruger dem.

Psykiatri

På psykiatriske afdelinger udfører man også tilpasningsterapi, når og hvis man har tid til det. Det

har man som oftest ikke. Og derfor bruger man gerne en masse medicin og elektrochok. Men når

man tager sig tid til det, er der dog refleksioner over det menneskelige sind.

Lad os se på de problemer, der handler om spaltningen mellem højre og venstre side, og lad mig

starte med Asperger’s syndrom. Mange kendte videnskabsmænd og kunstnere har (haft) Asperger’s

syndrom. Det har gjort dem mere kreative end "normale" mennesker. Det handler om, at de ikke i

tilstrækkeligt omfang er blevet spaltet i 2 kropssider og stagneret her. Mere eller mindre har de været

– eller er – i stand til at få de to sider til at samarbejde og også få dem til at smelte sammen.

Et natur-menneske fungerer sådan: Når man skal erkende noget, polariserer man sig i højre og

venstre side. Så oplever man sit jeg i den ene side og et objekt i den anden side. Dette dobbelte

energimønster overføres til strukturer i hjernen. Man kan opleve objektet som en indre tanke; men

man kan også projicere det ud. Det, som man så ser udenfor sig selv, passer til strukturerne i den

ene hjernehalvdel. Erkendelsesprocessen kører så rundt gennem alle energimønstrene:

34


På tegningen er vist 3 måder. Og der er kun vist én kropsside. Den anden side kan enten forblive i et

enkelt energimønster eller skifte rundt og spejle energimønstret i den første side. Hvert eneste skift

af energimønster giver en erkendelse; men det er først, når man har været hele cirklen rundt, at en

forståelse opstår. Indtil da er man blot forvirret.

Et "normalt" vestligt menneske er permanent spaltet i de to kropssider. Man har sit jeg i den

ene side. Og den anden side er altid projiceret udenfor, så man her oplever andre mennesker.

Psykiaterne mener så, at sådan et "normalt" menneske er i stand til at forstå og opleve andre mennesker,

mens en person med Asperger’s syndrom ikke har tilsvarende klar opdeling mellem sig selv

og et andet menneske. Des mere man lider af sygdommen, des mere har man tilbøjelighed til at

blande noget indre sammen med det ydre. Den syge ser et andet menneske, men ser i virkeligheden

lige så meget sit eget indre billede af den ydre person.

I modsætning hertil mener jeg, at ”normale” menneske netop kun ser et andet menneske ud fra de

billeder og strukturer, som vedkommende har inde i hovedet. Og når "normale" mennesker insisterer

på, at de oplever andre mennesker korrekt, skyldes det, at alle disse mennesker er stivnet i præcis

det samme energimønster - og derfor har samme tanker, samme følelser, samme adfærd, samme

oplevelser mm.

En person med Asperger’s syndrom vil derimod i sin erkendelsesproces rundt igennem energimønstrene

se mange forskellige aspekter af en anden person. Hvis man er et geni, der har undgået at

blive gjort til patient, vil man komme igennem hele erkendelsesprocessen – og til sidst have en ret

detaljeret opfattelse af den anden person; men denne opfattelse vil helt sikkert være meget forskellig

fra den "normale".

Autisme er en sygelig videreudvikling af Asperger’s syndrom. Patienten er stivnet i højre og venstre

side – og har et jeg i den ene side. Men den anden side har aldrig fået lov til at gennemføre en hel

erkendelsesrunde gennem alle energimønstrene. Den side, som de "normale" har projiceret ud, bliver

nu brugt som en slags gitter ud til den ydre verden. Denne side er som oftest uden kreativitet,

men bruges helt mekanisk. Den kan bruges til at huske enorme mængder af oplysninger – eller udføre

svære regnestykker. Hvis en autistisk patient oplever, at dette gitter tages fra ham, føler han sig

angrebet og kan reagere meget voldsomt og hysterisk.

Så er der skizofreni. "Normale" mennesker tror jo, at de ser virkeligheden. Men faktisk ser de kun

det, der passer til de indre strukturer, som de har i deres bevidsthed, og som passer til de energimønstre,

de er stagneret i. Da alle ser det samme, bliver man bekræftet i illusionen om, at man ser

objektivt. Men den skizofrene er godt klar over, at det, som han ser ude i virkeligheden, også er

noget indre. Han kan med andre ord ikke skelne fantasi fra virkelighed.

Lige når man får et skizofrent anfald, forsvinder "fortolkningerne" af oplevelserne. Det vil sige, at

man oplever virkeligheden uden at være i et bestemt energimønster. Man flyder på en måde rundt

mellem energimønstrene uden at være i nogen af dem mere end få sekunder. Nogen har derfor beskrevet

skizofreni som den oprindelige oplevelse, fordi den ikke knytter sig til et energimønster.

Men man kan ikke lade være med at koble energimønstrenes fortolkninger på. Og her går det rigtig

galt, hvis man forsøger at tvinge den, der har fået et skizofrent anfald, til at bruge et af de vestlige

energimønstre. Den oplevelse, man kan have udenom energimønstrene, er forbundet med et jeg-tab

– og derfor også med angst. De fleste skizofrene patienter får ikke arbejdet sig igennem erkendelsesprocessen,

men stagnerer midt i den.

35


Den skotske psykiater Ronald David Laing (1927-89) mente, at andre psykologer tog fejl, når de

mente, at det var drifter eller biologiske årsager, der skabte det splittede og stivnede energimønster.

Det var lige omvendt. Det var det splittede og stivnede energimønster, der skabte folks behov og

drifter. Og han mente, at skizofreni blot var en naturlig reaktion på det vestlige energimønster. Han

opfandt derfor "anti-psykiatrien", hvor han gennem samtale hjalp patienterne til at forstå, at de

egentlig havde reageret helt naturligt, og det var samfundet, der var sygt og ikke dem.

Det gav anledning til, at man lige siden har haft sindslidende i samtaleterapi. Man undgår diskussionen

om, hvorvidt det er samfundet eller patienten, der er syg. Samtalen begrænses til, at samfundets

bevidsthed er det normale, og at den syge har en unormal bevidsthed. Hvis han eller hun vil

have det bedre, må man ændre eller tilpasse den unormale bevidsthed til det normale.

Jeg vil også kort komme ind på psykoser. Efter min opfattelse handler det om spaltningen imellem

underliv og bryst. Det "normale" menneske gennemfører spaltningen i 1-2 års alderen – og får det

dyriske projiceret udenfor jeg’et og ned i underlivet. En psykose handler så om, at spaltningen mere

eller mindre ophæves. For eksempel oplevede jeg en mand, som var meget religiøs og altid talte om

det guddommelige og kærlige mellem mennesker, men som fik en psykose, hvorefter han talte som

et lille barn, der sagde "prut" og "bæ" og "skal jeg tisse på dig", mens han grinte. Eller jeg oplevede

en kvinde, der fik en psykose, hvor hun samlede sin afføring op og kastede den efter andre, mens

hun skreg. Hun havde pludselig fået sit jeg ned i underlivet og oplevede bryst og hoved udenfor

jeg’et, som om det var nogle, der truede hende.

Efter at deperdutionen (bevidsthedsmæssig spaltning mellem bryst og hoved)

fandt sted i 1980’erne, er der kommet en voldsom stigning i antallet af psykisk

syge. Stadig flere får diagnosen ADHD. Det er mest børn, der får diagnosen, men

også voksne bliver diagnosticeret med denne "udviklingsforstyrrelse".

Et barn med ADHD har svært ved at fastholde opmærksomheden, følge instruktioner ved direkte

henvendt tale, organisere og færdiggøre opgaver og aktiviteter, holde styr på ting, huske aftaler,

holde kroppen i ro. I de senere år er man begyndt at skelne mellem dem, der bare har lettere

forstyrrelser og så dem, der har egentlig ADHD, idet man mener, at de sidste er egentlig syge – og

har meget voldsomme reaktioner.

En femtedel af befolkningen får en depression. Her mærker man brystets bevidsthed hele tiden. Det

er totalt spærret inde og har ingen forbindelse til andre dele af bevidstheden. Her opstår gråd, angst

og en konstant følelse af at være ked af det. Det, som man er ked af, er, at man er totalt spaltet, og at

hjertets følelser er spærret inde og ude af kontakt til noget som helst.

Forbruget af lykkepiller og nervemedicin er steget med over 1000 % de sidste 10 år. Men den

fulde virkning af deperdutionen har endnu ikke vist sig. Der er dog en markant stigning af antallet

af psykisk syge år for år.

I den vestlige form for psykiatri antager man, at bevidsthedsstrukturen er naturlig, og at den ikke

kan være på nogen anden måde. Der er enkelte mere intelligente psykiatere, der godt ved, at det kan

være anderledes. Men de fleste mener, at det moderne samfund er sådan, at alle bliver nødt til at

tilpasse sig systemet. Og dem, der ikke kan, regner man så for syge eller sindslidende. Opgaven er

at hjælpe dem, så de ikke føler lidelse. Her har man de sidste par år fundet en helt ny metode, som

har vist sig meget effektiv. Man borer ind i hjernen og sætter en metaltråd ind til det sted, hvor bevidstheden

oplever lidelsen. Og så forsvinder følelsen. Herefter kan patienten leve videre med det

normale bevidsthedsmønster – som egentlig giver lidelsen – men nu uden at føle den.

I Rusland har man en helt anden form for psykiatri. Her er man godt klar over, at der er eller

kan være forskellige bevidstheder i underliv, bryst og hoved. Hver af disse 3 bevidstheder

kan så udfolde sig på 4 måder. 1) Man kan have for meget energi. 2) For lidt. 3) Være for

udadvendt. 4) Være for indadvendt. I virkeligheder kaldes de 4 former noget helt andet; men det

36


liver hurtigt indviklet. Psykiaterens opgave er så at undersøge alle 12 energiprocesser – og finde

ud af, hvilke der skal stimuleres, og hvilke der skal passiviseres.

Om det er progressivt eller reaktionært ved jeg ikke. Jeg kender det kun fra en ung psykiater, der

arbejder på et psykiatrisk hospital i Moskva, og som har mailet til mig og skrevet om det.

Kropsterapi

Ida P. Rolf (1896-1979) fandt på en massageform, som var meget udbredt i 1970’erne i USA blandt

alle de terapeuter, som siden har dannet forskellige terapiskoler. Det interessante er, at de fleste af

disse "mestre" altså selv har været igennem rolfing; men at de nu tager afstand fra det. Det kritisable

er, at metoden behandler kroppen som en ting. I dag er man klar over, at kroppen har sin egen bevidsthed,

som det er værd at samarbejde med.

Rolfing er en massage, hvor man kun arbejder med overspændinger, og hvor man maser de hårde

muskler, indtil de bliver bløde. Det gør ikke noget, at "patienten" skriger af smerte undervejs. Når

alle muskler er bløde, former man kroppen som en klump ler, idet man forsøger at forme det "naturlige".

Metoden virker; men det traditionelle splittede energimønster og dets tilhørende bevidstheder

genopstår efter nogen tid, fordi energilegemets bevidsthed ikke er med i processen. Kiropraktorer

og mange sportsfolk arbejder også sådan, hvor de maser kroppen eller tvinger den ud over smertegrænserne.

Det virker; men der går kun kort tid, og så er man tilbage, hvor man startede – og så kan

man gentage det igen og igen.

Der er to teorier om, hvorfor det gamle energimønster genetableres. Den ene teori er, at man fortsætter

med sine gamle sociale vaner, der følger det gamle energimønster, og så sætter mønstret sig

igen i musklerne.

Den anden teori er, at der ikke bare opstår samme energimønster i hjernen som i energilegemet,

men at der også dannes nervetråde mellem hjernecellerne, så der opstår et netværk af samarbejdende

hjerneceller, og at dette netværk har samme struktur som energimønstret. Efter at man har mast

spændinger i musklerne, har man fjernet energimønstret i kroppen. Men det sidder stadig i hjernen,

og nu går der herfra elektriske impulser via nervetrådene tilbage til musklerne, der bevirker, at

musklerne spænder op i overensstemmelse med strukturen i hjernen.

Alexander Lowen (1910-) arbejder med "bioenergi". Metoden er, at man stresser sine muskler i

nogle ekstreme stillinger, så kroppen ikke rigtig ved, om den skal bøje eller strække. Man fortsætter

øvelsen, indtil man ikke længere kan opretholde sin sædvanlige muskelbrug. Men i stedet for at

glide ud af øvelsen til en fri bevægelse fortsætter man, men med følelsesmæssige reaktioner. Faktisk

gør man vold mod sin krop. Og så reagerer kroppen med konstante impulser. Vejrtrækningen

bliver hidsig. Man sveder kraftig. Man får lyst til at råbe og skrige. Og hele idéen med den bioenergetiske

metode er nu, at man knytter an til disse impulser og lader følelserne strømme igennem sig

og ud i ansigt og ud ad munden. Hvis man gør det, udøver man ikke mere vold mod kroppen, end at

den reagerer imod det og kæmper.

Det afgørende er, at man reagerer på kroppens impulser. Det er reaktionen, der bringer én

ud i et andet energimønster. Desværre misforstår mange metoden, idet de tror, at reaktionen bare

skal være at ryste eller noget andet. I så fald er det kroppen, der reagerer. Men det skal være et jeg,

der reagerer imod kroppens unaturlige bevægelser. Det er dette jeg, der skal vækkes. Man skal derfor

ikke fortsætte øvelsen for længe. En god idé er at standse og lægge sig ned - og så mærke et jeg,

der reagerer imod de unaturlige bevægelser.

Lowen selv var god til det her; men jeg har set mange terapeuter, der ikke forstod metoden, og

som troede, at man bare skulle stresse kroppen. Hvis man gør det, opnår man det modsatte af, hvad

Lowen ønsker. Så undertrykker man bare elementer af et jeg – i stedet for at få et jeg til at vågne op.

37


Jack Lee Rosenberg (1932- ) fandt på at bruge bevægelserne fra en totalorgasme til frigørende

kropsøvelser. Det handler især om at ophæve muskelspændingerne mellem underliv

og bryst samt mellem bryst og hoved. Åndedrættet skal også være meget stort, så det svarer

til, at alle muskler i hele kroppen er aktive. Når man ligger ned og laver øvelserne, kan

man pludselig få en orgasme. Der kommer ingen udløsning; men man bølger i orgasmerefleksen.

Det er en meget virkningsfuld terapiform. Men det stivnede energimønster kommer

tilbage efter nogle måneder, hvis ikke energilegemets bevidsthed styrer processen.

Totalorgasmeøvelserne fungerede fint i 1970’erne, hvor vi var mange, der søgte en fri krop, og

som var parate til at overskride vante grænser. Jeg prøvede det igen i 1990’erne på nogle af mine

kurser; men her var folk meget mere stive og fastlåste – og fik kun begrænset udbytte af det.

Psykoterapi

Sigmund Freud (1856-1939) havde iagttaget utallige mennesker, der havde forsøgt sig med kropsterapier

med følelsesudladninger, hvor de havde grædt sorgen ud og afreageret vreden. Men de havde

ikke forandret sig permanent. Freud forsøgte så at nærme sig to problemstillinger: Hvad var det for

et bevidsthedsmønster, som vores kultur var havnet i - og hvordan kunne vi komme ud af denne

fastlåsthed. Her analyserede han sig frem til denne bevidsthedsstruktur:

Der var det’et - altså det, man har langt nede i kroppen (underliv). Så var det over-jeg’et, som

var en hjernemæssig moralsk bevidsthed (hoved). Og imellem disse to dannedes et jeg, som

var følelsesfuldt (bryst).

Selve mønstret var håbløst. Hvis man udlevede sine drifter fra underlivet, ville man sikkert blive sat

fast eller spærret inde. Og hvis man brugte hovedet på at holde underlivet under kontrol, ville man

blive deprimeret og neurotisk.

Så erkendte han, at ethvert menneske i sin barndom gennemlevede en proces, hvorved man udviklede

sig fra det naturlige og havnede i dette fastlåste mønster. Og han udviklede så en metode, som

han kaldte psykoanalysen, hvor man skulle finde tilbage til dengang, hvor mønstret blev skabt - for

så at prøve at komme ud af det.

Metoden går ud på, at man skal ligge på en briks, og at psykologen sidder bagved. Så skal man

fortælle om sin barndom, og psykologen skal hjælpe og vejlede, så man til sidst oplever helt detaljeret,

hvordan man stivnede i bevidsthedsmønstret. Når man bliver bevidst herom, kan man indse, at

man stadigvæk i dag udfører de samme handlinger som dengang. Nu udfører man dem ikke overfor

sin mor og far, men over for sine kolleger, naboer samt sin kæreste og sine børn. Og så kan man

bevidst vælge at opføre sig anderledes.

Kritikken i dag mod Freud går på, at man kan snakke om problemerne i årevis; men at der ikke

sker nogen forandring, før man går ind i følelserne. Her er det morsomme så, at Freud jo netop erkendte,

at man kan gå ind i følelserne i årevis; men at der ikke sker nogen forandring, før man bliver

bevidst om problemerne. Faktisk får man erkendelser ved metoden; men man forbliver i det

traditionelle stivnede energimønster.

C.G. Jung (1875-1961) forsøgte sig med at finde ud af, hvad der gemte sig nedenunder det fastlåste

mønster, som en vesterlænding var havnet i. Han nåede frem til en mere fuldstændig oplevelse:

Udadtil er der et jeg, som han kaldte "persona", og som jeg kalder overflade-jeg’et. Nedenunder

er der så personens skyggesider, som er de bevidstheder, som man gemmer. Her så Jung,

at der var to stivnede mønstre. Ét i højre side, som han kaldte "Animus" (mand) og ét i venstre side,

som han kaldte "Anima" (kvinde). Han mente, at en mand først skulle lære at beherske Animus i

højre side, og bagefter Anima i venstre side. Og at en kvinde tilsvarende skulle gøre det i omvendt

rækkefølge. Herefter kunne man slippe fastlåsningen til disse bevidsthedsmønstre. Og så nåede man

tilbage til "selvet", som var det oprindelige, mente Jung. Han var godt klar over, at der gemte sig

adskillige bevidsthedsmønstre; men han erkendte aldrig energimønstrene.

Jung var klar over, at energilegemet havde sin egen bevidsthed, som man kunne lære at kende ved

at fortolke sine drømme. Der er også jungianske terapeuter i dag, som ”snakker” med energilegemet

38


– ud fra den indsigt, at energilegemet er lige så bevidst som hjernen; men at det bare ikke har nogle

redskaber til at snakke med. Man kan godt spørge energilegemet om noget; men svarene kommer

som kropsreaktioner.

Metoden virker; men man kommer ikke ud over den vestlige kulturs energimønster.

Wilhelm Reich (1897-1957) blev klar over, at der nedenunder overflade-bevidstheden var en energistrøm

- og at det vigtigste var at knytte an til den. Han forestillede sig, at følelserne sad i 3 lag.

Yderst var karakterforsvaret eller "kropspanseret" (overflade-jeg’et). Det skulle først blødes op.

Nedenunder var så de undertrykte og stivnede mønstre, der indeholdt vrede og sorg (analyseenergien

og enheds-energien). Disse følelser skulle så udleves. Og nedenunder igen var så de oprindelige

drifter og kroppens naturlige udfoldelser.

Hans teori var, at psykiske problemer satte sig som muskelspændinger, og at man herefter stivnede

bevidsthedsmæssigt. Og frigørelsesmetoden var at komme af med spændingerne og få en fri

energistrøm.

Han sad så ansigt til ansigt med dem, der gik i terapi hos ham, og så dem dybt i øjnene og opførte

sig som spejl for dem. Han efterlignede deres mimik og deres kropsholdning og bevægelser. Og han

fik dem til at efterligne ham, når han indtog krops- og dermed også energistillinger, som han ville

overføre til dem.

Et vigtigt element i hans terapi var, at han fik folk til at opbygge en passende energi, inden der

skulle ske en følelsesforløsning.

Metoden virkede; men efter et stykke tid var man tilbage i det stivnede traditionelle energimønster

– af samme årsag, som jeg tidligere har gjort rede for.

Frederick S. Perls (1893-1970) mente, at bevidstheden ikke dannede nogle lag ovenpå et "selv".

Dette "selv" eksisterede ikke, mente han. Der var kun bevidsthedsmønstrene. Og det havde han ret

i. Han kaldte sin metode for gestaltterapi. En gestalt er en indestængt følelse, der sidder i en spændt

muskel. Den er opstået i en social proces, som man ikke kunne færdiggøre. Man stivnede midt i en

erkendelsesproces. Andre menneskers magt var for stor, så man ikke kunne gøre sin proces færdig.

Nu sidder der så en indestængt følelse. Men den kan også rumme et billede eller en sætning. Tilsammen

kaldes det for en gestalt.

Metoden er så at gennemspille den sociale proces igen, men denne gang sammen med terapeuten,

som giver et passende med- og modspil, så klienten kan gøre sin oprindelige erkendelsesproces helt

færdig.

Han var klar over, at problemerne sad opdelt i højre og venstre kropsside. Men så

troede han, at den endelige befrielse ville komme som en forening af de to sider. Det

virkede selvfølgelig ikke, fordi man ikke kan forblive i skaber-energien hele tiden

(høj ladning i både underliv, bryst og hoved). På sine gamle dage blev han klar over, at han havde

begået en fejl, som han så fik rettet. Sagen er, at man aldrig skal begynde på en følelsesforløsning,

før man er helt bevidst om, hvor følelsen sidder i kroppen, og hvad det er for en bevidsthed man vil

ud af – samt have en idé om, hvad det er for en bevidsthed, man gerne vil hen til. Problemet var så

bare, at han ikke vidste, hvad det var, man skulle hen til.

Der er to årsager til, at man havner i sit gamle energimønster igen. Den ene er, at man ikke kender

energimønstrene. Man tror bare, at man er blevet hel. Og ubevidst gentager man så sine gamle vaner,

hvorefter man igen havner, hvor man startede.

Den anden årsag handler om hjernen. Hvis man har gennemført en terapi succesfuldt, er de gamle

følelser er væk. Men oppe i hjernen har man stadig et netværk af nervetråde, der forbinder hjernecellerne

på en måde, der svarer til det gamle stivnede energimønster. Og hvis man ikke fastholder

det nye energimønster, man har fået i kroppen – eventuelt ved at gentage terapien – vil netværket i

hjernen sende impulser ud til kroppens overflade og genskabe det gamle energimønster igen.

39


Hvis man fastholder forandringerne i sit energilegeme, sker der varige forandringer oppe i hjernen.

Så vil de hvide blodlegemer æde de nervetråde, der passede til det gamle energimønster, og som

ikke bruges mere. Og så vil der dannes nye nervetråde, der skaber forbindelse mellem andre hjerneceller

i stedet for. Fjernelse af gamle nervetråde og dannelse af nye kan ske i løbet af 3-4 uger. Én

teori er, at der altid dannes nye nervetråde i hjernen, og at de altid dør efter 3-4 uger, hvorefter der

dannes nye. En anden teori er, at nervetråde kun dør, når de ikke bruges mere; og at der kun dannes

nye, når der er bevidsthedsmæssig brug for det.

På lang sigt er det ideelt at danne nervetråde i hjernen, så det passer med, at man kan skifte rundt

mellem alle energimønstrene.

Åndedrætsterapi

Kropsterapier med følelsesforløsninger kunne godt bløde op, men ikke give varige forandringer.

Psykoterapi kunne kun give bevidsthed og erkendelser. Men det gav heller ingen varige forandringer.

Så derfor kom der en periode, hvor løsningen var - hed det sig - at åndedrættet skulle forbinde

bevidsthed og krop. Det var åndedrættet, som udgjorde det "levende", mente man.

Arthur Janov (1924 - ) fik med sin bog "Primalskriget" mange til at trække vejret dybere. Man lå

sammen med en gruppe mennesker og trak vejret dybere og dybere. Man fyldte sine lunger til det

yderste på en lang indånding og åndede også så dybt ud, man kunne. Hastigt kom man igen i gang

med en ny indånding - og så få mere og mere luft ind. Til sidst brød den ene efter den anden ud i et

skrig og lå og græd eller råbte. Følelserne strømmede ud.

De første par gange var det følelser, som kom fra ungdommens og barndommens oplevelser. Men

til sidst nåede man ned til sit fødselstraume. Og så kom det afgørende befriende skrig - hvorefter

man var frelst - troede man.

Men efter nogen tid var man tilbage i det traditionelle stivnede energimønster. Bevidstheden

knyttede jo stadig an hertil; og derfor genopstod det.

Leonard Orr (1938- ) studerede så primalterapien og fandt, at man her fik for meget luft ind, så man

ikke kunne undgå at spænde i musklerne omkring lungerne. I stedet skulle man sørge for at slappe

af på udåndingerne, så spændingerne kunne frigøres ved afslapning. Metoden kaldes rebirthing.

Tankegangen er følgende: Hver gang man har fået et traume og en tilhørende spænding i en muskel,

løber der mindre blod igennem musklen, og så bruges der mindre ilt. Derfor regulerer lungerne

vejrtrækningen ved at foretage en mindre ind- og udånding. Vejrtrækningen bliver hermed permanent

mindre. Hver gang en gestalt og tilhørende muskel løsnes, bliver vejrtrækningen atter større.

Dette udnyttes i terapien ved at forstørre vejtrækningen, inden man går ind og mærker gestalten.

Man øger blot vejrtrækningen. Og alle de steder, hvor der befinder sig gestalter, der er parat til at

blive befriet, vil ilten gå ind i musklerne og løsne spændingerne. Og så befries en række gestalter

samtidig.

Det afgørende i metoden er, at man både i afslutningen af indåndingen og afslutningen af udåndingen

slapper af. Kun derved kan andre muskler også slappe af. Og når der så kommer mere ilt ind

i spændte muskler, slipper de deres indestængte gestalter.

Det virker; men efter et stykke tid er man tilbage i det traditionelle stivnede energimønster – du

ved nu hvorfor.

Den norske psykiater Lillemor Johnsen (1920-1997) var enig med Reich i, at traumer satte sig som

muskelspændinger – og også enig i, at åndedrættet så blev reduceret. Men hun mente – i modsætning

til Reich – at åndedrættet blev nedsat først, og at muskelspændingerne kom bagefter. Man

skulle derfor frigøre åndedrættet først.

En muskel kan være mere eller mindre overspændt: spændt, stram, sej, hård, benet. Men da hun

mest lyttede til, hvor meget åndedrættet var med i disse muskler, beskrev hun derfor hellere skalaen

sådan: forventning, aktiv, modstand, blokeret, barriere.

40


På sammen måde beskrev hun spændingsstyrke ved underspændte muskler: slap, mat, sej, dvask,

løs. Men hun fokuserede altså mere på: mættet, mobilisérbar, eftergivende, fjern, opgivet.

I begyndelse af begge skalaer er musklerne med i åndedrættet - i slutningen ikke. I de overspændte

muskler kunne hun ikke fremlokke en reaktion. Men det kunne hun i de underspændte muskler,

der ikke var helt fjern eller opgivet. Og dette var så den terapimetode, som hun brugte. Hun holdt

sin hånd på en underspændt muskel. Hånden skulle være appellerende, støttende, respekterende og

kærlig. Hånden ville så tilføre en anelse ekstra spænding til musklen, så den vågnede op og deltog

lidt i åndedrættet.

Johnsen arbejdede aldrig direkte med åndedrættet, men lod det vokse spontant. Det handlede om

at støtte den psykiske opvågning, og så voksede åndedrættet hen ad vejen.

Når Johnsen ikke arbejdede med overspændinger, skyldes det, at hun fokuserede på den enkelte

muskel. Og hermed lod hun patienten forblive indenfor det traditionelle energimønster.

En vigtig erkendelse, som Johnsen gjorde, var, at kroppen ikke altid befinder sig i et bestemt spændingsmønster.

Det er i bestemte sociale konflikter, at kroppen spænder op og indtager det traditionelle

stivnede energimønster. Når man slapper af i uskyldige situationer, kan man indtage andre

energimønstre og bevidsthedsstrukturer. Og den enkelte muskel er ikke altid i en bestemt spændingstilstand.

Den spænder op eller af, alt efter hvilken situation man befinder sig i.

Tilgivelse

Lad os lige gå i dybden og detaljen for at forstå traditionel terapi.

Det er én selv, der har gennemført spaltningen af energilegemet, så man identificerer sig med

den ene side og tager afstand til den anden. Ubevidst tager den anden side også afstand til den

første. I underbevidstheden opfører man sig som to personer, der tager afstand fra hinanden.

Alt dette startede i 3-4 års alderen, og man kan slet ikke huske, hvad der skete inden. Man fik et

nyt jeg eller rettere to. Det ene forblev følelsesmæssigt et jeg, men den anden side blev projiceret ud

på andre.

Nu skal man så integrere de to sider igen. Man kan anvende én eller flere af ovennævnte terapimetoder

for at komme ind i følelserne og den bevidsthedsspaltning, der er. Her oplever man så den

ene side – og "andre" i den anden side. Disse "andre" er altså nogle indre ånder. Ånderne kan være

din mor, din far, din bror, din søster, din lærer, alle kvinder, alle mænd, de politiske modstandere,

fjenderne, de fremmede fra andre kulturer m.fl.

Det kan også være, at man har sådan en indre ånd, som er ens seksualitet, ens længsel, ens begær

eller lignende. Så længe man føler, at man selv eller andre er skyld i noget – eller at man skammer

sig, har man en eller flere af sådanne indre ånder, der ikke er integreret med jeg’et. Nu skal man

trække projektionerne tilbage til jeg’et. Hvis der er vrede eller had, kan det kun gøres ved at tilgive.

Hvis man for eksempel er vred på sin mor og ønsker at tilgive hende, er det vigtigt at skelne mellem

sin "indre mor" og sin "ydre mor". Den "indre mor" er inde i bevidstheden. Den "ydre mor" er et

levende menneske. Det er den "indre mor", der bærer vreden. Den "indre mor" er en ånd, som man

har skabt selv, og denne ånd er i virkeligheden en del af sig selv. Problemet er nu, at man har spaltet

sig selv, og at man har en del, der er vred på en anden del – inde i sig selv. Og nu vil man gerne

slippe den indre vrede og blive hel igen.

Denne "indre mor" skal altså erstattes af et jeg og integreres i et ens hele jeg. Om man bagefter vil

forlige sig med sin "ydre mor" er en anden sag. Man kan godt opretholde en holdning til sin "ydre

mor", om at hun er en ikke-værdig person, som man ikke vil have noget fællesskab med. Men man

har ikke nogen vrede eller lyst til hævn mere. Eller man kan vælge at forsone sig med hende. Man

kan for eksempel sige til hende, at man har tilgivet hende, så man ikke mere er vred på hende, og at

man gerne vil forsøge igen at få et ordentligt forhold til hende – og gerne på en ny måde.

41


Man kan godt gå hen til den "ydre mor" og tilgive hende. Gør man det oprigtigt, vil den "indre mor"

samtidig blive tilgivet. Men problemet er oftest, at man ikke vil eller kan forsone sig med sin "ydre

mor" – og så skal man da heller ikke gøre det. Så må man nøjes med at tilgive sin "indre mor".

Inden man går i gang med tilgivelserne, skal ”jeg-siden” først undersøge den ”fremmede indre ånd”

for at finde ud af, hvad man ønsker at bevare i sit jeg, og hvad der skal smides ud. Det sker ved, at

man lukker øjnene og forestiller sig ”den anden” foran sig, og så siger man højt for sig selv, hvad

man vil overtage i sit jeg - og hvad man ikke vil. Umiddelbart efter gennemfører man 4 tilgivelser,

idet man stadig forestiller sig ”den anden” foran sig – og snakker højt til vedkommende.

Jeg (venstre) tilgiver dig (højre), at du har gjort mig fortræd.

Jeg (højre) tilgiver mig selv, at jeg har gjort dig (venstre) fortræd.

Jeg (venstre) tilgiver mig selv, at jeg har ladet dig (højre) gøre mig fortræd.

Jeg (højre) tilgiver dig (venstre), at du har ladet mig gøre dig fortræd.

Samtidig med at man tilgiver, skal man beslutte sig for at slippe vreden og opgive at hævne sig.

Man kan så til sidst visualisere et stort 8-tal, der ligger vandret i luften, og hvor jeg’et er i den ene

cirkel og "den anden" er i den anden. Og så tager man et visuelt sværd og hugger 8-tallet over – og

lader "den anden" svæve ud af sit liv. Det er så "ånden", der er forsvundet. Det er den "indre mor",

der er væk.

Sådan en terapi handler altså om, at man forbliver i det stivnede og splittede energimønster, men at

man alligevel godt kan ændre indholdet i de adskilte bevidsthedsdele og relationerne mellem dem.

Men det er jo lidt tåbeligt. Det vil da være mere smart at slippe spaltningerne og lade det bevidsthedsmæssige

indhold blande sig. Når man ikke gør det, skyldes det, at man tror, at man så havner i

kaos, hvor der ikke er noget jeg. Man tror, at jeg’et kun opretholdes, hvis man forbliver i det traditionelle

energimønster. Men hvis man tør slippe stagnationen og splittelsen, opdager man, at der bare

opstår et andet jeg. Og dette jeg kan – når man er helt frigjort – skifte rundt mellem 64 forskellige

bevidsthedsstrukturer, hvoraf nogle er konstruktive i visse situationer, mens andre er det i andre

situationer. Og det interessante er, at ens energilegeme er selvbevidst – og vælger energimønstre,

der passer til den sociale situation, man befinder sig i.

Spirituelle terapier

Lad os nærme os det spirituelle langsomt og først tage det fænomen, som man har observeret hos to

heste, der til daglig går sammen, men hvor de en dag står på hver side af et hus, så de ikke kan se

hinanden. Så har mange iagttaget, at de opfører sig synkront. Når den ene vender sig mod syd, vender

den anden sig samtidig mod syd. Når den ene løfter hovedet for at se sig omkring, gør den anden

det på samme tidspunkt. Når den ene tager et par skridt, gør den anden det også. Disse heste har

altså en telepatisk forbindelse med hinanden.

Da jeg var landmand, arbejdede jeg med hest; og så gik jeg en dag bag hesten, mens vi harvede

jorden. Når vi kom ned til enden af marken, trak jeg i højre tømme (snor op til hestens mund), og så

drejede heste til højre; og så gik vi hele vejen hen til markens anden ende. Og her trak jeg så i venstre

tømme, og så drejede hesten til venstre osv. Men så lige pludselig gik jeg i mine egne tanker, og

da jeg kom til enden af marken, trak jeg hesten til den ene side, mens jeg tænkte, at vi skulle dreje

til den anden side. Og sjovt nok, drejede hesten til den side, som jeg tænkte – og ikke til den side,

hvor jeg trak i tømmen. Den kunne altså også telepati. Når jeg red på den, kunne jeg nøjes med at

tænke, og så kunne jeg styre hesten på denne måde. En dag, hvor vi galopperede på fuld fart over en

mark og kom til enden af marken, gik der kludder i det. Først tænkte jeg på at dreje til venstre, men

i sidste øjeblik skiftede jeg og tænkte til højre og lænede mig ud til denne side. Men det nåede hesten

ikke at opfange. Så den drejede til venstre, jeg faldt af, og hesten stoppede op, vendte om og

kiggede på mig med undrende øjne.

En dag havde vi besøg af en familie med et lille barn. Jeg satte ungen op på hestens ryg og sagde,

at den skulle gå en runde. Og så gik den pænt langs kanten af marken hele vejen rundt og kom til-

42


age. Det måtte være nok, tænkte hesten og standsede. Nej, en runde mere, sagde jeg. Det havde

den aldrig hørt før, men telepatisk havde den opfattet budskabet og gik én runde mere. Men så måtte

det være nok, for da den kom tilbage, skyndte den sig at lægge sig blidt ned på knæene og læne

sig forsigtigt ud til siden, så barnet gled ned på jorden.

Det var ikke kun hesten og mig, der havde telepatisk forbindelse. En dag, hvor jeg gik langt fra

huset sammen med hesten, fik jeg pludselig den telepatiske tanke, at der var kommet gæster, og at

der skulle serveres kaffe. Og så gik jeg hjem. Og ganske rigtigt. Der var gæster, og kaffen blev var

lige serveret.

En morgen vågnede jeg og havde straks et "syn", hvor jeg så en kvinde komme gående ned ad en

markvej mod mig. Jeg kunne genkende stedet. Det var hos nogle venner, der boede 40 kilometer

væk. Og så tog jeg af sted og kom til det sted, jeg havde set i synet. Og ganske rigtigt. Der kom en

kvinde gående mod mig. Vi snakkede så intens sammen hele dagen og den følgende dag. Og det

viste sig, at vi begge to havde et helt specielt problem omkring vores kærlighedsliv. Det var befriende

at snakke sammen. Og vi skiltes så og sås aldrig mere.

Der er nogle historier om indianerne, som også anvendte disse spirituelle bevidstheder. For eksempel

når man skulle skyde en hjort for at få mad og skind. Så satte indianeren sig og havde et indre

syn. Han så en hjort for sig. Den kom hen og stillede sig foran en stor sten. Og indianeren kunne

genkende stedet. Bagefter gik han så hen til stedet og gemte sig bag en busk og havde bue og pil

parat. Og ganske rigtigt kom hjorten og stillede sig foran stenen. Og så skød indianeren hjorten.

Der er også en anden historie om en krig mellem nogle indianere og hvide mennesker. Her satte

en høvding sig ud i kugleregnen i en afstand fra de hvide, hvor kuglerne godt kunne nå ham. Men så

sad han og lavede spirituelle tanker, hvor han telepatisk kontaktede de hvide og fik dem til at skyde

forbi ham. Han blev aldrig ramt.

I dag ved jeg, at man etablerer den telepatiske forbindelse ved hjælp af territorie-energien.

Jeg kan gå ind og ud af dette energimønster - og dermed tænde og slukke for oplevelsen. Og

alle andre kan også, når de har lært territorie-energien at kende. Man kan sammenligne

energimønstret med en antenne (hoved og bryst), der har en jordforbindelse (underliv) til at sikre

modtagelsen. Og så kan man rette antennen mod et eller andet, så man modtager en bevidsthedsoplevelse.

Sjovt nok virker det også som en slags sender. Jeg gik engang sammen med min kæreste på

en grusvej i Norge. Vi gik med rygsække og var trætte. Og så kom vi til en stor asfalteret vej. Og så

sagde jeg højt "Nu kunne det være fint, hvis der standsede et stort dollargrin, og en mand åbnede

døren og spurgte, om vi ville med ind til byen." Og umiddelbart efter standsede der et stort dollargrin,

og en mand åbnede døren og spurgte, om vi ville med ind til byen.

Jeg har i mange år arbejdet som terapeut, og så har jeg nogle gange anvendt territorie-energien for

at finde ud af, hvad der foregik i min klient. Jeg har selvfølgelig kun brugt det på en etisk ansvarlig

måde og kun, når vedkommende ikke selv kunne komme i kontakt med sine problemer. Så har klienten

ligget og slappet af, og så har jeg indtaget territorie-energien og mærket efter. Så modtager

jeg de bevidsthedsoplevelser, som klienten har i sin underbevidsthed. Jeg ser de sociale konflikter,

som vedkommende har. Jeg mærker smerte de steder i kroppen, hvor klienten også har smerter osv.

Det er en terapeutisk metode, som jeg i dag tager afstand fra. For det er mig, der bliver klogere. Og

det burde jo være klienten selv.

Jeg har engang boet sammen med en clairvoyant kæreste. Folk kom til hende og betalte penge for,

at hun skulle fortælle dem, hvad der var på vej i deres underbevidsthed. Hun var godt klar over,

hvordan det virkede. Men mange af klienterne troede, at hun var en slags spåkone og kunne forudsige

fremtiden. Men sagen er, at man kun kan fortælle, hvad der allerede er på vej. Og når man så er

blevet bevidst om det, behøver det jo ikke at gå sådan, som man oplever i clairvoyancen. Idéen er

vel snarere, at hvis man bliver klar over, at noget dårligt er på vej, skal man bevidst arbejde for, at

det ikke sker. Og hvis man fornemmer, at noget godt er på vej, skal man ikke sidde passivt og vente

43


på det sker. Så skal man være glad for, at der er noget i underbevidstheden, der trækker i den gode

retning; og så skal man bevidst arbejde for, at det ikke bare er en mulighed, men at det faktisk

kommer til at ske.

Jeg har i øvrigt mødt to slags clairvoyante. Min kæreste (den ene slags) opretholdt sin normale bevidsthed

i den ene kropsside; og så indtog hun territorie-energien i den anden side og brugte den så

til clairvoyance. Men så har jeg også mødt en clairvoyant mand, der havde en egentlig spaltning

mellem sine to kropssider. Til daglig var han i kontakt med sin ene side og det "normale" europæiske

energimønster. Og så kunne han skifte over til den anden side, hvor han havde territorieenergien.

Når en klient kom til ham, brugte han først sin dagligdags side til at snakke lidt. Han sagde

blandt andet goddag, og hvad kan jeg gøre for dig. Og så på et tidspunkt skiftede han side. Og så

ændrede hans stemme sig. Han fik også en anden kropsholdning. Og så opførte han sig præcis som

et andet menneske. Han startede også med at sige goddag, og hvad kan jeg gøre for dig. Han var

altså besat af en "ånd" – og så var det ånden, der talte igennem ham. Sandheden var jo bare, at han

var stivnet i 2 energimønstre og havde som sådan 2 ånder. Det dagligdags jeg (analyse-energien)

sad i den ene side. Og hans clairvoyante jeg (territorie-energien) var så i den anden side. Det ene var

ikke mere ånd end det andet.

Jeg husker, da jeg var lille, at min mor nogle gange slæbte mig med til hendes faster, som var spiritist.

Og når vi gik op ad opgangen – hun boede på 1. sal – åbnede hun altid døren og sagde velkommen,

mens vi var på vej op. Det var altid uanmeldte besøg; men hun var jo synsk. Hun havde

dækket kaffebord, så det svarede præcis til det antal, som vi nu var.

Hun benyttede sig af et lille, rundt bord med 3 ben. Et ja-ben, et nej-ben og et tælle-ben. Og så sad

hun sammen med nogle søgende mennesker rundt om bordet. Alle skulle lægge deres lillefingre på

bordet. "Har min afdøde Edward det godt i Himlen?" kunne en af dem måske spørge. Og så løftede

ja-benet sig. På den måde snakkede man med ånderne. Her i vor tid er der kommet en tilsvarende

leg, som børn ofte leger. Den hedder "Ånden i glasset". Man lægger en cirkel af papirslapper i en

rundkreds med bogstaver og tal samt en lap med "ja" og en med "nej". Så stiller man et glas i midten,

og alle deltagerne holder så en finger på glasset. "Har Maria hvide underbukser på?" kan en af

dem så spørge. Og så bevæger glasset sig langsomt mod et ja eller nej.

Det interessante er, at der altså eksisterer en bevidsthed, som er udenfor vores følelser og tanker.

Den er lige så bevidst som tankerne og følelserne. Og så kan man altså snakke med den på sådanne

forskellige måder.

De fleste spiritister har i dag erkendt, at hvis man bruger det til at kontakte afdøde ånder, skaber

og opretholder man disse ånder. Det er bedre at lade dem være i fred. Så glider disse ånder ind i den

fælles kollektive åndemasse, hvor de hører hjemme. Eller anderledes udtrykt: de forsvinder. For de

eksisterer som en del af vores fælles bevidsthed.

For mange år siden begik jeg den fejl at udstøde en ond ånd i mig selv. Jeg havde opdaget mit traditionelle

vestlige energimønster, hvor jeg identificerede mig med den ene side – og oplevede så den

anden side som ond, fordi den bekæmpede mig på det ubevidste plan. Nå, men ånden forblev så i

det hus, jeg efterfølgende forlod. Jeg hørte så 2 år senere, at huset var brændt ned, fordi en mand

havde oplevet en ond ånd her - og sat ild til huset. Da jeg blev klogere, tog jeg så op til ruinen og

tog ånden ind igen. Og i de følgende år integrerede jeg mine to kropssider, så de ikke længere bekæmpede

hinanden.

Der er stadig terapeuter og præster, der uddriver onde ånder. Engang når de er blevet klogere, vil de

holde op med det, tror jeg. Man skal ikke uddrive det onde. Målet er at lade være med at tvinge

børnene til at spalte deres bevidsthed i 1-2 års alderen. Og kollektivt er målet at integrere det gode

og det onde.

Selvom jeg har det onde i mig, er det ikke adskilt fra det gode. Og selvom jeg stadig har svært ved

at acceptere, at det onde eksisterer i mig, er det dog til at leve med, fordi jeg aldrig får lyst til at

skade andre.

44


Fordi bevidstheden i kropsdele med lav ladning giver en telepatisk forbindelse til andre, er der

mange, der bruger det til at have en parkeringsengel. Det er ideelt, hvis man bor udenfor storbyen

og skal ind til et møde. Det tager kun et kvarter at køre ind ad motorvejen. Men det kan tage over en

halv time at finde en parkeringsplads. Men så er det, at man kontakter sin parkeringsengel, når man

er kommet tæt på det sted, hvor mødet skal holdes. Man sætter farten ned og kører tilfældigt rundt i

gaderne. Og lige pludselig er der en bil, som har holdt parkeret, men som nu svinger ud og kører

væk. Og så er der en ledig parkeringsplads. Det interessante er, at det faktisk virker. På et ubevidst

telepatisk plan foregår der noget, som koordinerer det hele.

Der var engang, hvor jeg i et par måneder var ude på en rejse, hvor jeg godt ville kommunikere om

noget bestemt med en masse mennesker. Da jeg startede, vidste jeg ikke, hvor jeg skulle tage hen.

Men jeg gik hen og købte en billet til det først afgående tog. Og da jeg stod af ved endestationen,

mødte jeg en mand, som inviterede mig med til et møde, som netop handlede om det, jeg gerne ville

snakke om. De kommende uger rejse jeg rundt på samme måde. Jeg mødte altid folk, der skulle det

samme som mig, og jeg deltog i en masse møder.

Shamanisme

Nu hvor vi har kredset det spirituelle ind, vil jeg komme ind på terapeutisk brug af det; og jeg starter

med shamanisme. Man kan diskutere, om det er noget spirituelt eller kropsligt. Vi starter med en

såkaldt drømmerejse. Det virker bedst, hvis man polariserer sig mellem højre og venstre side. Så

kigger den ene side på den anden side, hvor man oplever noget, der ligner en drøm. Det har jeg altid

haft lidt svært ved, fordi jeg meget let kommer til at mærke begge mine kropssider. Og så bliver

drømmen ikke så tydelig, selvom man godt kan mærke det bevidsthedsmæssige indhold. Idéen er

så, at der er en fortæller, som guider én igennem drømmerejsen. Han fortæller: "Du går igennem

byen og ud til en skov. Og her ser du et hus. Nu går du ind i huset (din krop), og du går ned ad en

trappe og kommer ned i kælderen (bryst). Her er der en lem, som du åbner, og der er en stige ned i

mørket. Nu kravler du ned ad stigen, og så går du hen og ser en åbning. Og her ser du underverden

(underliv)." På den måde kommer man i kontakt med sit energilegeme, og der opstår nogle drømmeoplevelser,

som man derefter kan fortolke.

Når man vil være shaman, tager man på en tilsvarende shamanrejse. Man ligger ned og fantaserer.

Og her finder man et hul i jorden, som man går ned i. Det viser sig at være en gang eller kanal

(hals). Man kommer så ud på den anden side. Her møder man sit kraftdyr (bryst). Mit er en falk, og

jeg kan med den bevidsthed flyve op over alting og kigge ned på detaljerne. Det interessante er, at

når man sådan er kommet i kontakt med sit bryst, opdager man, at der her befinder sig en bevidsthed,

som ikke er i hjernen. Det er ikke den åndelige bevidsthed, der knytter sig til de lave energier i

energilegemet. Det er en bevidsthed, som knytter sig til kroppen. Men det er ikke kropsbevidsthed.

Det er en bevidsthed, som ligner en drøm. Her føler man sig som sit kraftdyr. Og man har nogle

særlige evner, som kraftdyret har, og som man ikke er i kontakt med til daglig.

Man kan også foretage en rejse til oververden. I fantasien kryber man måske op i et træ; men jeg

flyver over landskabet ud af civilisationen og op på et bjerg. Her møder jeg min åndelige vejleder

(hoved), som giver sin visdom fra sig. Det interessante er, at hovedet her har en bevidsthed, som er

anderledes end hjernen. Hvis jeg går ind i hjernen, har jeg mig dagligdags hjernebevidsthed. Men

hvis jeg går ud på overfladen af hovedet, opstår der en drømmebevidsthed af min åndelige vejleder.

Hvis jeg forener højre og venstre sides energier, smelter min åndelige vejleder sammen med mig.

Den dygtige shaman kan så adskille bevidstheden, så man ser, hvad der er individuel (høj ladning),

og hvad der er gensidig ånd (lav ladning). Man kan så kontakte ånderne og få disse åndekræfter

til at påvirke sig. Der findes mange udgaver af shamanisme.

Det interessante er, at der sådan findes en bevidsthed på overfladen af brystet og på overfladen af

hovedet, og at disse bevidstheder er anderledes end kropsbevidsthed og hjernebevidsthed. Første

gang jeg kontaktede disse bevidstheder, oplevede jeg dem som noget, der var udenfor mit jeg. Nu

føler jeg det som en del af mit jeg. De har fungeret som en slags spejl, så jeg bedre forstår mig selv.

45


Teosofi

Helena Petrovna Blavatsky (1831-1891) mente ikke, at Jesus var en historisk person, men en myte.

Men der fandtes andre åndelige Mestre, som styrede alting. En af disse Mestre var og er Maitreya,

som i en af sine inkarnationer var Buddha. Blavatsky dannede Det Teosofiske Samfund og flyttede

til Indien. Her forventede man, at Maitreya igen ville blive reinkarneret, og på et tidspunkt troede

man, at det var Jiddu Krishnamurti (1895-1986). Han brød dog med teosofferne og fik nogle tanker,

som handler om, at bevidstheden er fanget ind i særlige mønstre, der skaber illusioner. Man skal

frigøre sig fra disse bindinger – og se sig selv i en social proces, der er fri for sådanne tankemønstre.

Alice Bailey (1880 – 1949) var også med i Det Teosofiske Samfund, men brød med det. Fra 1919

og frem til sin død fungerede hun som "åndelig kanal", idet hun var i telepatisk kontakt med "tibetaneren",

som var en åndelig Mester, der gav hende en masse beskeder. Hun fik bl.a. at vide, at flere

af Mestrene havde dannet Det Store Hvide Broderskab. Det var sket allerede for ca. 18 millioner år,

og det blev dannet for at vejlede menneskehedens udvikling. Mestrene arbejder med en samlet plan

for at hæve menneskehedens bevidsthed op til et højere niveau.

Vi har her at gøre med mennesker, der er stivnet i det traditionelle europæiske energimønster;

men de bruger det omvendt i forhold til flertallet af befolkningen. Det normale i Europa er

nemlig, at man identificerer sig med højre side, hvor man har krop (underliv) og forstand (hoved),

og så projicerer man hele venstre side over i det religiøse, hvor man oplever Jesus som en levende

kraft (bryst), der kæmper for Gud (hoved) og imod Satan (underliv). Men teosofferne bruger energimønstret

omvendt, så de identificerer sig med venstre side og projicerer højre side over i det religiøse.

Lad os tage venstre sides bevidsthed først. Teosofferne tror, at alle mennesker fra historiens begyndelse

havde en fælles bevidsthed, som var sammenfaldende med Guds bevidsthed. Men så kom

syndefaldet eller uddrivelsen af Paradisets have, idet menneskene dannede deres egen bevidsthed i

stedet for at adlyde Gud.

Og menneskene har lige siden forsøgt selv at udvikle verden; men det er altid gået galt. Man har

delt sig op i kulturer og grupper med hver deres strukturering af bevidstheden, og det har altid medført

problemer. Men nu har de afdøde ånder sat sig for at hjælpe menneskeheden. Kulturerne skal

ud af deres stivnede bevidstheder og tilbage til én fælles samlet bevidsthed for alle mennesker, som

er den guddommelige bevidsthed.

Problemet er bare, at teosofferne er stagneret i enheds-energien i deres venstre side, og at de

oplever, at de selv er kommet frem til enheden (bryst) med Gud, og at andre mennesker bare

endnu ikke har erkendt, at det er her, man skal hen.

Teosofferne, som altså føler sig "hele", har så projiceret deres højre side ud i en religiøs oplevelse.

Her føler de sig selv som en ånd eller sjæl (bryst), der er på vej fra mørket (underliv)

46


til lyset (hoved). Ved at mærke efter her i analyse-energien, føler de, at der foregår en opstigningsproces

(energistrøm fra underliv til hoved), hvor mennesker udvikler sig fra det dyriske til det forstandige.

Og det handler hele tiden om at løfte bevidstheden op til et højere niveau. De taler om at

have en højere bevidsthed end andre. Og internt er der et hierarki. Nogle "unge sjæle" er ikke kommet

så højt op, så de har en forholdsvis lav bevidsthed. Og så er der "gamle sjæle", som har levet i

mange inkarnationer, og som har en meget høj bevidsthed. Når man er kommet tilstrækkelig højt

op, er man blevet en oplyst mester.

De har så taget den indiske religion til sig, idet de hverken har forstået begyndelsen eller enden af

den indiske tankegang, men blot befinder sig i den forståelse, at sjælen hele tiden reinkarnerer. Så

nogle gange er sjælen i himlen og andre gange i et menneske på jorden. Gamle sjæle, som for eksempel

Maitreya, kan give gode råd. For tiden er han ikke inkarneret, så man må nøjes med at meditere

og så stille spørgsmål på den åndelige måde. Og det foregår ved, at man (venstre side) spørger,

og så svarer Maitreya (højre side). Men ved selvfølgelig godt, at det er én selv, der snakker. Men

man der overbevist om, at det er Maitreyas bevidsthed, der kommer ud i ens tale.

Der er mange af disse teosoffer, der bruger sig selv som sådan en "åndelig kanal". Mest ekstremt er

det, når der er en egentlig bevidsthedsspaltning mellem højre og venstre side, så man kun kan opleve

én side ad gangen. Så er der 2 personer i samme krop. Ovennævnte Bailey havde "tibetaneren" i

sig, og han gav mange fantastiske budskaber.

Bailey mente, at der var 7 stråler, der kom til os fra den åndelige verden, og som man kan

mærke i de 7 chakraer (energicentre). Disse chakraer opstår, når man er stivnet i et dobbelt

energimønster. Så dannes der et overflade-jeg, der kropsligt befinder sig midt mellem

de to sider. Og her er der så energicentre i bunden, i midten og i toppen af både underliv,

bryst og hoved.

Efter fødslen er det normalt, at et barn skifter rundt mellem alle energimønstrene; men som voksen

stivner det europæiske menneske i et enkelt energimønster. Hvis man så mærker efter – på den spirituelle

måde – kan man huske skiftene fra energimønster til energimønster. Teosofferne mener, at

hvert barn gennemlever disse energimønstre, inden det stagnerer. De mener, at det sker, fordi barnet

gennemlever hele evolutionen, inden det standser i det energimønster, som er udtryk for det højeste

udviklingstrin, som barnets sjæl har nået.

Evolutionen starter med, at man er som et dyr, hvor der kun er høj ladning

– og ingen spiritualitet. Så gennemlever man nogle trin, hvor der

hver gang kommer mere spiritualitet ind i bevidstheden. De sjæle, der er

kommet længst i udviklingen, er nået frem til analyse-energien, hvor der

er høj ladning i underliv og hoved samt lav ladning (spiritualitet) i brystet.

Og her i brystet kan man direkte mærke energistrømmen fra underliv

til hoved, og det giver oplevelsen af, at man stiger op fra det dyriske

til det civiliserede. Men man kan også huske tilbage, og så kan man huske

den historiske evolution, trin for trin.

De oplever så, at der er unge sjæle, som først lige er begyndt på hele denne udvikling. De har kun

foretaget et eller et par skift. De befinder sig i et af de energimønstre, som kan ses i højre halvdel af

cirkeltegningen. De har lav energi i underlivet. I deres uvidenhed opfører sig ondt. Det er ikke, fordi

de er onde. De forstår bare ikke konsekvenserne af deres bevidsthed.

Hvert skift opleves, som om en civilisation går til grunde og genopstår som ny. Og når man mærker

efter inde i sig selv, kan man mærke, at det en proces, der har taget mange tusinder år, mener de.

Der en nogle af de gamle sjæle, som kan huske tilbage til dengang, hvor menneskeheden levede på

47


Månen. Der havde folk en ret lav bevidsthed, og derfor gik samfundet til grunde. Senere kom der en

ny "rodrace" i Atlantis, men det sank i havet – også på grund af for lav bevidsthed. Men nu har Mestrene

taget sig sammen for at redde Jorden. Da Hitler, som var en ung sjæl, indførte enhedsenergien

som samfundsbevidsthed i Tyskland og truede med at udbrede den over hele jorden, så

Jesus (som ånd) sig nødsaget til at starte Anden Verdenskrig for at tvinge os til at indse, at vi ikke

skulle bruge enheds-energien som samfundsbevidsthed, sådan som nazisterne gjorde.

Der er en udbredt opfattelse af, at ånderne denne gang har sat sig for at hjælpe os, så vi ikke går til

grunde. At der er nogle, der fører krige og laver menneskekroppe om til robotter og også ødelægger

naturen, behøver vi ikke at bekymre os om. Det er unge sjæle, som bare ikke ved bedre. Deres destruktive

adfærd vil ikke lykkes. Det skal Mestrene nok sørge for. Vi andre kan så bare slappe af og

vente.

Alle disse mennesker er overbeviste om, at deres tanker ikke kun er egne fantasier. Uafhængig af

hinanden får de nemlig præcis de samme oplevelser. Og derfor kalder de deres viden for åndsvidenskab.

Det, som de oplever, er tanker og følelser, der knytter sig til de lave energier i energimønstrene.

Det terapeutiske består i, at disse mennesker har skiftet fra analyse-energien i højre side til

enheds-energien i venstre.

Mens almindelige mennesker hele tiden skal præstere noget (fra underliv til hoved), kan teosofferne

slappe af, for det er de åndelige mestre, der gør arbejdet med at løfte menneskeheden

op til et højere niveau.

Og mens almindelige mennesker hele tiden føler, at de er omgivet af gode (hoved) og onde

(underliv) kræfter, kan teosofferne slappe af, fordi de – som nogle af de første – er nået frem

til, at bevidstheden er blevet samlet til et hele (bryst).

Nu er der nogle af disse spirituelle mennesker, der godt ved, at det alt sammen eksisterer i vores

bevidsthed. Og en positiv fortolkning er så, at de har lært analyse-energien og enheds-energien

grundigere at kende, så de ikke kun har en tankemæssig forståelse af analyse-energien og en følelsesmæssig

oplevelse af enheds-energien, men at de også kan bytte rundt, så de har en følelsesmæssig

oplevelse af analyse-energien og en tankemæssig forståelse af enheds-energien.

Nyreligiøsitet

Hengivelses-energien bliver i Indien kaldt sjælslegemet. Hvis man er i den kødelig bevidsthed

(hoved), giver energimønstret en bevidsthed, hvor man ser sig selv udefra fra andres

synsvinkel, og hvor man bliver som en slags tjener for andre. Men hvis man gør sig stille og

mærker efter i de lave energier, får man en spirituel oplevelse, hvor man ser tilbage i tiden og mærker

sin evolutionære udvikling. Jeg kan mærke, hvordan jeg engang var fisk. At jeg siden var krybdyr.

Disse oplevelser er delvis fra den gang, hvor jeg var foster. Jeg kan mærke stenaldermennesket.

Og jeg kan mærke det, som man kalder tidligere liv.

Ikke nok med at alle mennesker har en kollektiv gensidig telepatisk bevidsthed, så har vi også alle

sammen en hukommelse og viden om fortiden. Og på et spirituelt plan deler vi noget af denne bevidsthed

med hinanden. Hvis vi under vores opvækst har haft særlige kritiske problemer og oplevelser,

får vi en "gestalt" af indestængte følelser om det. Men det indebærer også, at vi med hengivelses-energiens

bevidsthed kan spejle os tilbage i tiden og få drømmeagtige billeder af historiske situationer,

der passer til vores indre gestalt. Man kan så "se" et billede af sin far, der i Middelalderen

blev hugget ned af et sværd. Og så føler man, at det er derfor, at han under ens opvækst slog fra sig

på en destruktiv måde. Eller man kan "se", at man i et tidligere liv er blevet forladt af sine forældre.

Og derfor har man i dette liv en desperat trang til at knytte sig til nogle, der tager ansvar for én.

48


Man har så en teori om "karma". Og det er, at det, som man sår i et tidligere liv, høster man i et senere

liv. Eller de problemer, som man får i et tidligere liv, spiller en bevidsthedsmæssig rolle i et

senere liv.

Den naive fortolkning er, at det er en skæbne, som man må affinde sig med. Og at man altså er

uskyldig. Man kan ikke gøre for, at man opfører sig, som man gør. For årsagen ligger i et tidligere

liv.

Den gode fortolkning er, at karma selvfølgelig er noget, der satte sig i barndommen som et traume,

og derfor også noget, som man kan gøre noget ved – og altså ikke er offer for. Den positive

terapeutiske effekt er, at man lærer hengivelses-energiens bevidsthed at kende.

Jeg vil nu komme ind på modtager-energien. Her forsvinder al kødelig bevidsthed. Først er

man i total mørke; men så oplever man et lys komme imod sig, og det bliver kraftigere og

kraftigere og kan til sidst fuldstændig blænde én. Man oplever også, at der er en energi, som

strømmer mod én. Og man føler, at hvis man tager imod energien og omlægger sit liv, udvikler man

sig i retning af lyskilden, og så vil man hele tiden komme i tættere kontakt med det oprindelige.

Nogle fortolker det sådan, at de her møder Gud. Sådan tænkte jeg også, da jeg første gang oplevede

det. I dag bruger jeg det mange gange dagligt i 5-10 minutter. Det er en slags pause, hvor jeg integrerer

nye og gamle elementer i min bevidsthed, og hvor jeg så bliver forvandlet en lille smule.

Der er i de senere år kommet mange ny-religiøse bevægelser. Og de knytter sig til en "lærer", som

har fået en spirituel oplevelse af modtager-energien. Jeg vil nøjes med at beskrive én af dem.

Eckhart Tolle (1948-), født i Tyskland, boet i Spanien og England, flyttet til Canada, fik en langvarig

selvmordsdepression og sprang ud som spirituel lærer i 1999 med bogen "Nuets kraft. Nøgle til

personlig frigørelse".

Jeg kan ikke leve med mig selv længere. Det var den tanke, der hele tiden gentog

sig i sindet. Så blev jeg pludselig bevidst om, hvilken besynderlig tanke det var. Er

jeg én eller to? Hvis jeg ikke kan leve med mig selv, må der være to af mig nemlig

’jeg’ og det ’selv’, ’jeg’ ikke kan leve med. Måske, tænkte jeg, er der kun en af dem,

der er virkelig.

Her opdagede Tolle, at man kan have to bevidstheder samtidig (højre og venstre side). I højre

side er der tanker, og i venstre side er der følelser – og hos Tolle var disse følelser frygt.

Jeg kunne føle, at jeg blev suget ind i en tomhed. Det føltes, som om tomheden

var inden i mig, snarere end uden for mig. Pludselig var der ikke mere nogen frygt.

Tolle var her kommet ind i modtager-energien. Der er mange "åndelige mestre", som

også har været en tur i modtager-energien, og som tror, at de er noget særligt. Men

Tolle mener, at alle kan komme i kontakt med denne totale spirituelle følelse. Det mener

jeg også.

Jeg vidste selvfølgelig, at der var sket noget dybt betydningsfuldt med mig, men

jeg forstod det overhovedet ikke. Det var først flere år senere, efter jeg havde læst

åndelige skrifter og været sammen med åndelige lærere, at jeg indså, at det, alle

søgte, allerede var sket for mig.

Tolle fortæller, at han hele tiden skifter mellem to forskellige bevidstheder. Den ene

er falsk, og det er samfundsbevidstheden (analyse-energien). Og den anden er sandheden

om, hvordan man kan frigøre sig (modtager-energien).

Jeg viser dig, hvordan du kan frigøre dig fra at være slave af sindet, gå ind i denne

oplyste bevidsthedstilstand og bibeholde den i dagligdagen.

49


Hvis man søger det spirituelle, forbliver man i analyse-energien. Så er man en krop (underliv), der

vil frem til noget (hoved). Men så kommer man aldrig til noget spirituelt. Hvis man vil i kontakt

med det spirituelle, sker det altid nu, mener Tolle.

Denne fornemmelse af dit eget nærvær, er ikke en tanke. Den opstår hinsides sindet.

Sindet er tankerne i højre ides hoved. Den "oplyste tilstand" er bevidstheden i venstre

side.

Tolle kan svinge mellem de 2 bevidstheder. Når han er i dagligdagsbevidstheden, oplever han

”smertekroppen”, og når han er i modtager-energien, oplever han ”befrielse”.

I sin bog "En ny jord: nuets muligheder og livets mening" fra 2005 tager Tolle skridtet videre og

mener, at vi skal skabe en ny jord. Og han mener, at menneskeheden først nu har mulighed for at

gøre det.

De fleste mennesker er så totalt identificeret med stemmen inde i hovedet – den

uophørlige strøm af ufrivillig og tvangspræget tænkning og de følelser, der ledsager

den – at vi kan beskrive dem som værende besat af tankerne. Så længe man

er fuldstændig ubevidst om dette, betragter man tænkeren som den, man er. Dette

er det ego-orienterede sind.

Det er analyse-energien. Den er ligesom alle andre energimønstre vidunderlig dejlig og konstruktiv,

når man bruger den i sammenhæng med andre energimønstre. Og den er lige så destruktiv

som alle andre energimønstre, når man er stagneret i den, for så kører tankerne rundt

i hovedet konstant.

Når egoets forstyrrelse holder op med at hæmme vores intelligens, kommer den

fuldstændig i harmoni med den universelle intelligens….. Vi bliver beviste deltagere

i skabelsen af form. Det er ikke os, som skaber, men den universelle intelligens,

som skaber gennem os.

Og det er så modtager-energien. Hvis man bruger den i sammenhæng med andre energimønstre,

bliver man forvandlet, hver gang man går igennem dette energimønster. Men hvis man

bare hopper ind og ud af energimønster, mærker man kun det spirituelle, uden at det i øvrigt

ændrer noget. Men det mener Tolle.

Den nye jord opstår, efterhånden som flere og flere mennesker opdager, at det vigtigste

formål med deres liv er at bringe bevidsthedens lys ind i denne verden og

derpå bruge alt, hvad de foretager sig som et redskab for bevidsthed.

Jeg synes også, det er vigtigt at bringe modtager-energien ind i vores erkendelsesprocesser. Men

Tolle forbliver splittet og stagneret. Han har bare udskiftet energimønstret i sin venstre side – og så

skiftet identitet fra højre til venstre side. Det er enkelt og nyt – og alle kan opleve det. Man skal bare

mærke efter inde i sig selv.

De gamle kinesere kaldte dette energimønster "Beskadigelse af det åndelige lys". Det er samfundet,

der har beskadiget det åndelige. Og som resultat heraf vælger man at identificere sig

med det åndelige inde i sig selv. Halvdelen af ens energi går dog med at opleve mørket; og

man gør intet for at afhjælpe eller forandre dette mørke. Man blander sig ikke i samfundets elendighed,

men nøjes med at mærke det indre lys.

Som tidligere skrevet er alle energimønstre gode; men for kineserne var dette energimønster kun

en midlertidig overlevelse, når samfundet blev rigtig mørkt.

50


Og når jeg læser om tilhængere af Tolle, viser det sig da også, at de fleste af dem har store psykiske

problemer og oplever alting mørkt. Så er det godt at tage et første skridt, hvor man mærker, at der

lys i mørket.

Lære af erfaringerne

I løbet af 90’erne blev jeg klar over, at der var noget helt galt med den terapimetode, som jeg brugte.

Mine klienter og kursister ville gerne befri sig fra alt det dårlige. Og jeg lavede al slag terapi,

som kunne hjælpe dem med det. Men der var nogle problemer, som jeg tænkte mere og mere over,

og som gjorde, at jeg ikke kunne fortsætte. For det første forlader man ikke bare sin identitet. Folk

klynger sig til deres gamle jeg, uanset hvor elendigt det er. Det er først, når der er et alternativt bedre

jeg, at folk er parate til at skifte. Og dengang troede vi alle sammen, at man bare skulle af med

det gamle splittede og stivnede jeg, og så ville man havne i et oprindeligt og naturligt jeg. Men det

skete aldrig. Folk kunne gå i terapi i årevis og gennemgå personlig udvikling, som man kaldte det.

Men den langsigtede effekt var kun, at folk blev mere bevidste om, hvordan de var stivnede og spaltede.

I dag underviser jeg i energimønstrene; og en væsentlig del af terapien handler om at forstå

disse energier - og ønske at kunne bruge dem i praksis.

På et tidspunkt overvejede jeg at kalde min terapi for politisk terapi. Den traditionelle terapi endte

altid om med, at man hang fast i den europæiske bevidsthedsstruktur. Og jeg ville så tilbyde en terapi,

hvor man endte i en kollektiv bevidsthedsstruktur. Sådan ser jeg det ikke lige i dag. Nu ved

jeg, at et polariseret energimønster handler om individualitet og parforhold, - og at et samlet energimønster

(samme energimønstre i begge kropssider) handler om at være et jeg som en del af et

fællesskab. Så nu underviser jeg ikke i, at det ene er dårligt og det andet godt; men at det er godt at

kunne veksle mellem at være polariseret (med forskellige energimønstre i de to sider) og være samlet

(med samme energimønstre i begge sider). En væsentlig del af denne terapi handler derfor om, at

man skal udvikle sig i en gruppe. Det er her, at man opdager og lærer at have et samlet energimønster.

Jeg har også overvejet, om noget af min terapiform skulle kaldes spirituel terapi. Sagen er, at de

fleste mennesker på et ubevidst plan oplever et bevidsthedsindhold i de kropsdele, der har lav ladning.

Og når de skifter energimønster, får de så forskellige spirituelle bevidstheder. Her er jeg inspireret

af kristendommens Jesus, som efter min opfattelse havde en terapi, som gik ud på, at man

skulle have samme bevidsthedsmæssigt indhold i alle kropsdele med lav ladning – uanset hvilket

energimønster, man befandt sig i. Man skulle altså ikke have bevidste eller ubevidste ånder. Man

skulle kun have én ånd. Kort sagt, man skulle være åndelig. Når man var det – eller blev det - ville

man føle fællesskab og ansvar for helheden, for så oplevede man sammenhængen mellem energierne.

Den tjekkisk-amerikanske psykiater Stanislav Grof (1931-) blev i 1970-80 kendt i Vesten for sin

terapi. Han havde arbejdet med det narkotiske stof LSD - og fundet ud af, at man kan få erkendelser,

der er mere oprindelige end dagligdagsbevidstheden, når man er på stoffer. Og han fandt på en

terapi, hvor man ikke behøvede LSD, men lå og hyperventilerede med et meget stort åndedræt,

mens man hørte høj musik med kraftige lydeffekter, der skulle få bevidstheder, der var fortrængt,

frem på overfladen.

Han udgav i år 2000 bogen "Fremtidens psykologi: den moderne bevidsthedsforsknings perspektiver",

hvori han skrev:

I sidste instans er den nuværende globale krise grundlæggende en psykospirituel

krise; den afspejler det niveau, som menneskehedens bevidsthedsevolution befinder

sig på.

Han mener, at mennesker i dag kun er i kontakt med dele af sig selv, og at det er nødvendigt at

komme i kontakt med det, som opleves i shamanisme, primitive kulturer, mysticisme, sufisme osv.

51


Han kalder sin psykologi transpersonel, og det er, fordi han fornemmer kropsdele med lav ladning,

og at man her har en bevidsthed, der delvis er gensidig telepatisk. Han mener så, at der dels vil

komme en "revolution i psykiatri og psykologi", og dels at vi alle skal i terapi for at blive hele. På

det individuelle plan har han selvfølgelig ret, hvis man kæmper alene, og alle andre ikke er med.

Men jeg tror dog snarere, at vi skal i en slags kollektiv terapi, hvor vi erkender, at vores bevidsthed

er splittet og stagneret, og at vi kollektivt skal igennem en bevidsthedsmæssig ”healing”.

Jeg er dog enig med ham i, at den nuværende globale krise handler om, at mennesker er fastlåste i

bestemte energimønstre og bevidsthedsstrukturer. Jeg kan også godt se, at det er en del af evolutionen.

For 2500 år siden begyndte de forskellige kulturer at stivne i hver deres brug af energimønstrene.

Omkring år nul begyndte man at tro på "ånder" (lave energier i energimønstrene). I de sidste

2000 år har hver kultur så gennemlevet deres energimønster (energimønstre), så de har opdaget alle

bevidsthedsmæssige aspekter af det. Da alle energimønstre er gode og giver konstruktive bevidstheder,

har hver kultur opnået nogle religiøse eller filosofiske erkendelser, så de alle sammen føler,

at de er på et højere åndeligt stade end andre kulturer. I dag er vi så kommet dertil, at vi har erkendt

alt, hvad der kan erkendes i vores eget mønster. Og samtidig støder kulturerne nu sammen, via handel,

rejser, internet, fjernsyn mm. I første omgang ser vi, at de andre er nede på et åndeligt stade

som dengang vi var i Middelalderen. Nøjagtig det samme oplever de andre, når de ser på os. Men

nu begynder vi også at erkende, at de andre har opdaget bevidsthedsmæssige kvaliteter, som vi ikke

kender. Og hermed står menneskeheden overfor et nyt stort skridt i evolutionen.

På den ene side hænger vi så meget fast i vores traditionelle energimønster og bevidsthedsstruktur,

at vi ikke kan se noget alternativ. Men på den anden side kan vi nu se os selv udefra via de andre

kulturer og erkende vores stagnation – og samtidig øjne muligheden af at lære alle energimønstrene

at kende og få en fri bevidsthed.

Jeg mødte for nylig en terapeut, som syntes, det var meget spændende sådan at kunne skifte energimønster.

Men han mente, at man først skulle af med sine indestængte gestalter, som jo sidder i

over- og underspændte muskler. Når man så er blevet "fri", kan man bagefter videreudvikle sig og

skifte energimønster. Argumentet var, at gestalterne er traumer, som netop fastholder én i en stivnet

og splittet bevidsthed og tilhørende energimønster.

Rækkefølgen, som har skabt gestalterne har været:

Social konflikt, hvor man er tvunget ind i et splittet energimønster.

Bevidsthedsspaltning og fortrængning, hvorved gestalten sætter sig i muskelspænding.

Og derfor mente han, at befrielse skulle have denne rækkefølge:

Terapi, hvor man ophæver fortrængningen, bevidsthedsspaltning

og muskelspænding.

Slippe energimønstret, som man har været tvunget til at have.

Altså gå baglæns i processen.

Det svarer til, at man først går ind i en boksering med en meget stærkere modstander og bliver tævet

sønder og sammen. Og for at få det bedre, skal man så gå ind i bokseringen igen, men denne gang

med en terapeut, som nu ikke er modstander, men medspiller. Jeg indrømmer gerne, at det kan virke

bevidsthedsmæssigt. Men man kommer jo ikke under for bokseringen.

52


Hvis man vil noget andet, er det er vel smartere, at man finder nogle, der ikke vil bokse; men som

gerne vil danse, synge og lege. Og jeg kan ikke forstå, at man skal op i bokseringen først, inden

man kan begynde at danse, synge og lege.

Det skyldes jo, at terapeuter mener, at gestalter altid sidder som muskelspændinger, og at man

altså konstant har nogle bestemte spændinger, indtil de forløses i terapi. Men det er kun tilfældet,

hvis man forbliver i det samme energimønster hele tiden. Er man inde i sit gamle energimønster og

tilhørende bevidsthed, er man også inde i en bestemt spændingsstruktur, og her mærker man gestalterne.

Går man ud af energimønstret, og det kan man godt, ændrer man spændingsstrukturen, og så

mærker man ikke gestalterne.

Min erfaring med befrielse er derfor, at det udmærket kan ske i denne rækkefølge:

Slip energimønstret, som du dagligt tvinger dig selv ind i.

Så forsvinder fortrængning, bevidsthedsspaltning og muskelspændinger.

Og så er der ingen gestalter eller traumer.

Og dog er de der alligevel på et svagt bevidsthedsniveau oppe i hjernen. Hvis du går op i en boksering

og står overfor ham den stærkere modstander, vil du sandsynligvis vække gestalten og spænde

op i de muskler, som så holder gestalten. Det er vældigt smart. For så ved du, at du bliver tævet

sønder og sammen, hvis du fortsætter. Og derfor går du ud af bokseringen.

Det ville jo være dumt, hvis du slet ikke havde nogen bevidsthed om, hvad der var i vente. For så

ville du igen bliver tævet sønder og sammen. Og det vil du vel ikke.

53


Opbygning af ny bevidsthed i 1990’erne

Både i Europa og USA har der været grupper, som har været klar over, at det splittede

energimønster med forskellige energimønstre i de to sider er voldsomt undertrykkende.

Det befordrer en 2-somhed i en kernefamilie, men ødelægger samtidig de

naturlige sociale bevidstheder. Derfor har der været forsøg på at skifte til en bevidsthed, der ikke

har sådanne 2 sider; men hvor man får en bevidsthed, der er mere gruppeorienteret. Her vil vi se på

to nye alternativer, der er blomstret op i 1990’erne – det ene i Europa og det andet i USA.

Europa

Overalt i Vesten har der været en forestilling om, at man kunne genskabe den hele og frie bevidsthed

ved at genskabe landsbyfællesskabet i en ny form; og der er da også opstået en række sådanne

fællesskaber. De fleste af dem har økologisk jordbrug, og husene er ofte bygget miljøvenlige med

installationer for vedvarende energi såsom solfangere og vindmøller, og man indretter hele landsbyen

ud fra en tankegang om permakultur, hvor man ikke nedslider naturen; men hvor man for eksempel

renser spildevandet, giver levesteder til insekter og vilde dyr samt genbruger materialer og

omsætter madaffald og al anden organisk materiale i komposter til plantenæring. Derudover er der

ofte egne børnehaver, hvor børnene kan lære en anden bevidsthed end den traditionelle, idet man

altså går ud fra, at bevidstheden opbygges via sanserne og erfaringen i børnenes hjerner.

Jeg har selv været dybt engageret i det; men trak mig, da det gik op for mig, at der på absolut ingen

måde skete nogen som helst forandring eller udvikling af bevidsthedsstrukturen. Indholdet blev

selvfølgelig ændret; men spaltningen, stagnationen og projektionen fortsatte – og er der stadig væk.

Men i Berlin i Tyskland opstod der et fællesskab af mennesker, der ikke bare ville lave en økologisk

landsby, men som også ville arbejde direkte med bevidstheden. En af deltagerne var Dieter Duhm

(1942-), som skrev bogen "Angst im Kapitalismus" i 1972. Bogen beskriver, hvordan angsten er en

del af det vestlige bevidsthedsmønster. Han var psykoanalytiker og blev også professor heri. Men

han erkendte efterhånden, at den terapeutiske metode ikke førte noget med sig. Efter hans egen udsagn

prøver man med terapien at komme af med alle de spændinger og bevidsthedsmæssige dårligdomme,

der er opstået i barndommen og senere. Og så tror man, at man kommer ned til en kerne, til

selvet, til det oprindelige. Man som jeg og andre også har erkendt, kommer man ikke til noget som

helst. Hvis man vil ændre sin bevidsthed, skal man ikke bare af med den gamle; man skal også bygge

en ny op. Han var med i storkollektivet Friedrichshof i Østrig, som fra 1972-91dyrkede fri sex og

eksperimenterede med befrielse af bevidstheden. I 1991 tog han initiativ til at starte kollektivet

ZEGG på en 15 ha stor grund cirka 100 km sydvest for Berlin.

De kalder sig Center for Eksperimental Kulturel Design. Og de tjener de fleste penge på at være

et kursuscenter. De er en gruppe på omkring 80, der i praksis forsøger at leve det nye liv. De dyrker

økologisk. De går imod vold. De laver meget musik, teater og billedkunst. Børnene har en central

plads. Og de ønsker at give kærligheden en ny chance. De snakker om, at mennesker både har behov

for et tæt og vedvarende kærlighedsforhold, men også udfordrende spænding, og at der skal

være plads til begge.

Der kom en knopskydning i 1995 til det sydlige Portugal, hvor man har lavet en ny landsby, som

hedder Tamera. De ejer 134 ha i et par sammenstødende dale midt i et skovområde; og de har visioner

om at komme op på omkring 200 mennesker. Også her er fred, kunst, børn og økologi vigtige

emner; men også seksuel frihed bygget på ærlighed.

Den metode, som man bruger til at opbygge en ny bevidsthed, kalder man Forum. Her sidder man

i en cirkel, mens én går ind i midten for at blotlægge sine følelser. Der er – hvis ønsket - en erfaren

hjælper, der provokere og styrer, så pænheden går af, og man kommer i kontakt med sine underbevidste

sider. Hjælperen fungerer som en slags psykoterapeut. Men efter seancen, som nogen gange

er kortvarig, kommenterer de andre så personen. Det foregår ikke ved at sige "du" – og det er ikke

en samtale. Man siger "han" eller "hun", og man snakker til gruppen. Personen i midten bliver der-

54


for en slags aktør, som alle kan spejle sig i, og hvor man så kan sige, hvad man synes er godt eller

dårligt. Der er ingen diskussion.

Der kan være Forum hver dag – eller en 1-2 gange om ugen. Og hver gang man har et problem

eller en følelse, man har svært ved, kommer man frem med det i Forum. Det er tilladt at græde, råbe,

skælde ud, fortvivle, juble, grine og alt andet.

I det almindelige samfund bruger kapitalister og socialister højre side og analyse-energien til

samfundet, mens de bruger venstre side og enheds-energien til familielivet. Og nazister og

nationalister bruger det lige omvendt med venstre side til samfundet og højre side til familielivet.

Jeg har kun personlig kendskab til Tamara, og her synes jeg, at jeg kan konkludere følgende. Den

spaltning mellem højre og venstre side, som man ellers ser i Europa, er væk. I Tamara er samfund

og familie gledet sammen. Nogle har bemærket, at de på en række områder har en nazistisk orienteret

organisation, mens andre har bemærket, at de har noget, der ligner klassedeling.

Spaltningen mellem underliv og bryst er også væk. Dels har man en åben snak om seksualitet,

og det er moralsk accepteret, at man bruger den. Når jer ser på deres kroppe, er spændingerne

mellem underliv og bryst meget mindre, end det jeg ellers ser hos europæere. Når

de danser, svinger underlivet frem og tilbage. Det er en bevægelse, som andre europæerne ikke kan

lave. Men det er slet ikke en fri bevægelse, for underlivet svinger aldrig fra side til side eller rundt.

Beboerne i Tamera går meget op i at studere, hvorfor vi har den bevidsthed, som vi har. Men de

eksperimenterer ikke med deres følelser og socialroller; og derfor gør de heller ingen erfaringer med

andre energimønstre end det traditionelle vestlige.

Den befrielse af kærligheden og seksualiteten, som de ellers snakker meget om, holdes inden

for de begrænsninger og strukturer, som det vestlige energimønster afstikker. De oplever behov

for to slags kærlighed. En følelsesmæssig tryghed (bryst) med enheds-energien i venstre

side. Og en fantasifuld (hoved) leg med sex (underliv) i analyse-energien i højre side. Frigørelsen

handler altså om at slippe spaltningerne i bevidstheden.

USA

Baggrunden for en blomstrende alternativ bevægelse, som jeg vil beskrive i det følgende, fandtes i

homoseksuelle kredse, som gennem de sidste 40 år har eksperimenteret med følelser og socialroller.

Man kom til fester eller klubmøder, hvor man mødte nogle, som man kunne lide, og som man havde

sex med en eller flere gange. Og til næste fest eller møde fandt man en anden, som så blev ens næste

partner.

I starten opleves det meget frit. Men lidt efter lidt føles det mere og mere tomt og intetsigende.

Der mangler dybde i følelserne. Det ender med, at man engagerer sig meget i én, som så bliver den

primære elsker. Og ved siden af får man så nogle sekundære og tertiære elskere.

Men så lige pludselig bliver ens primære elsker mere interesseret i en anden. Og så opstår jalousien.

Man bliver ond, rasende, fortvivlet, græder osv. Man klarer sig igennem med de sekundære og

tertiære elskere. Og man får en ny primær elsker.

Den primære elsker forsvinder igen, og man bliver jaloux endnu engang. Men hver gang man

kommer ind i jalousien, lærer man den bedre at kende. Man kommer også hver gang lidt mere i

kontakt med sine egne skyggesider. Og når man har lært disse sider tilstrækkelig at kende, kommer

man til "vendepunktet". Man opdager pludselig, at jalousien handler om et jeg, som man har inden i

sig. Tidligere troede man, at dette jeg var ens elsker, men nu erkender man, at "elskeren" er en side

inde i sig selv.

Egentlig er man kommet tilbage til den konflikt, som man gennemlevede, da man var 3-4 år, og

hvor man fik et jeg i den ene side, mens man i den anden side fik alt det ved forældrene, som man

kæmpede imod. Denne anden side blev permanent projiceret udenfor jeg’et, og den blev siden til

oplevelsen af en kæreste. Når man så fik en kæreste, følte man stor tilfredsstillelse. Og når man mi-

55


stede en kæreste, følte man denne side tom og forladt. Det er denne følelse, som hedder jalousi. Og i

bøssekredsene i USA fik man altså den kollektive erkendelse, at denne følelse handler om et indre

jeg, som man tidligere troede var en ydre kæreste, mens som viser sig at være den ene halvdel af et

splittet selv.

Når man er kommet forbi "vendepunktet", begynder man at elske på en ny og anden måde. Før da

opdelte man andre mennesker i venner og kæreste(r). Den ene kropsside blev bevidsthedsmæssigt

brugt sammen med vennerne. Og den anden blev brugt med ens kæreste.

Sådan er det også med almindelige heteroseksuelle. Højre side bruges til vennerne, hvor man

kan analysere og forholde sig til samfundet – og hvor mænd også kan gå til prostituerede med

deres isolerede underliv. Og venstre side bruges så til kæresten, hvor man deler hjertefølelse

med hinanden.

Men efter "vendepunktet" deler man hjertefølelse med sig selv, og kæresten bliver til et selvstændigt

menneske udenfor ens psykiske territorium. Den side, som tidligere var projiceret ud på kæresten,

bliver nu til et jeg, og når man skifter over til dette jeg – og herfra kigger på vennerne, bliver

de lige pludselig til potentielle kærester.

Måske falder man for én, der ser godt ud - og så får man lidt sex. Men man lærer lidt efter lidt, at

det de fleste gange giver følelsesmæssigt bagslag. Og man lærer, at det kan betale sig at blive venner

først - og så lade seksualiteten komme bagefter.

Så begynder man at elske med sine venner. Og når man besøger sin ven, har vennen en anden ven

på besøg, og så begynder man måske også at elske med vennens ven. I det lange løb bliver man en

vennekreds, der har sex med hinanden på skift.

I starten vil man sikkert mene, at man ikke behøver fortælle alle om ens sexaffærer med de enkelte

i vennekredsen. Men det viser sig altid at give voldsomt bagslag. Det ligger til den menneskelige

psyke at have forventninger. Og vi går hele tiden og forventer noget eller frygter noget. Derfor lærer

man efterhånden, at man bliver nødt til at fortælle, hvad man laver seksuelt med alle andre i gruppen.

Gør man ikke det, havner man i uendelige diskussioner med slidte følelser.

Der opstår den ene sociale situation efter den anden, som man bliver nødt til at snakke om. Det er

meget svært, fordi det er nyt. Men man lærer hen ad vejen at kunne snakke om det hele.

Mange kommer aldrig så langt. Enten fordi det er for forpligtende. Eller fordi de ikke magter eller

ønsker det.

Mange af de bøsser, der gennemlevede disse processer, havnede til sidst i en "gruppefamilie". Det

var ikke, fordi de havde det som mål. Det skete, fordi deres følelser og bevidsthed gav dem erfaringer,

der førte dem til det.

Disse gruppefamilier i de homoseksuelle miljøer inspirerede også de heteroseksuelle. Og i de sidste

15 år har det bredt sig ud over USA. Der er opstået mange foreninger omkring det; og i mindre omfang

findes de også i Australien og en række europæiske lande. Nogle har lavet en undersøgelse, der

viser, at der nu er cirka 1 promille af USA's befolkning, der har erstattet kernefamilien med sådan

en større familie. Kernefamilierne går i opløsning med skilsmisser. Gruppefamilierne vokser i antal.

Egentlig handler det om, at man – inden i sig selv - både kan være 2 og 1.

Når man polariserer sig i 2, har man to jeg’er. Det kan man bruge til at snakke med sig selv.

Og man kan projicere den ene side ud på en kæreste eller andre.

Når man samler sig til 1, har man ét jeg. Det kan man bruge til at være helt alene uden at

savne nogen; men de fleste har jo lyst til både samvær og seksualitet, og her kan man bruge

det til at være med i en gruppefamilie.

56


Her kan man skifte mellem 8 grundlæggende socialroller og

tilhørende energimønstre. Hver af dem giver en bestemt bevidsthed.

Brugt i sammenhæng giver de dels erkendelser, og

dels bliver de til bevidsthedsmæssige værktøjer, når man kommunikerer.

For eksempel bruges enheds-energien til at markere et ego midt i fællesskabet. Det handler

om, at man skal vise sine følelser – uden analyse og forklaringer. Så bliver man en slags

socialt fyrtårn, som de andre kan forholde sig til.

I USA har man ikke tidligere knyttet erfaringerne sammen med energimønstrene, sådan som jeg

gør. Men man har holdt – og der holdes flere og flere workshops og seminarer samt weekendmøder

og lejre, hvor man giver sine erfaringer videre. Her lærer man blandt andet, at der er nogle elementære

retningslinjer for et ansvarligt fællesskab. Man inddrager ikke en ny elsker - uden først at være

enig med ens nuværende elsker(e) om det. Man er hudløs ærlig - også selvom det gør ondt. Man

bruger meget tid på gensidig omsorg. Man laver aftaler - og holder dem. Og man respekterer hinandens

grænser.

Dernæst skal man være indstillet på en lang udviklingsproces, hvor man tør ændre sig. Man skal

begynde at dele følelser med andre. Man skal kunne leve med forvirring. Kunne have andres intense

og ekstreme følelser tæt på uden at blive usikker. Også andres særheder tæt på sig. Man skal kunne

koordinere sit ego med andre. Kunne fungere uden fælles beslutninger om interne forhold. Være

seksuel i stedet for kun at have sex. Man skal turde markere sit ego - også i modsætning til gruppen.

Man skal kunne tænke som et vi. Alt dette svarer præcis til at udfolde alle energimønstrene.

Der er nogle, der tror, at hvis man ikke kan fungere sammen med en enkelt kæreste, kan man måske

med en gruppe. Så tænker de, at de skal skille sig af med kæresten – og komme ind i en gruppe.

Men sådan fungerer virkeligheden ikke. Kærlige fællesskaber starter med 2 mennesker. Når forholdet

så har stabiliseret sig, kan man blive 3 eller 4. En gruppefamilie opbygges langsomt. Nogle forbliver

med at være 2. Mange når aldrig at blive flere end 3. Nogle kommer op på 4-6. Ret få kommer

helt op på 8. Der findes i USA større grupper; men de er stammer eller kirker - bestående af

mindre grupper.

Det understreges ofte, at der ikke er nogen rigtig social løsning. Man kan leve i parforhold og have

elskere ved siden af. Man kan leve i trekants-forhold. Man kan bo alene, men have en fast gruppe af

elskere. Man kan indgå i en lukket gruppe på måske 3 kvinder og 3 mænd, hvor man har sex med

hinanden på skift.

Denne synsvinkel – hvor man fokuserer på antal partnere - skyldes, at det hele startede i bøssekredse,

og hvor temaet handler om at elske mere end én – og altså overskride det snævre parforhold

og kernefamilie. Og det har udviklet sig til to seksualpolitiske bevægelser: swinging og polyamory.

En swinger er én, der tør lege med sin seksualitet sammen med flere; men følelserne deler man

kun med sin ene partner. En poly er én, der har integreret sin seksualitet i følelses-jeg'et. Man leger

derfor ikke seksuelt med fremmede; men man elsker med mere end én.

Der er lavet nogle undersøgelser om de polyamory grupper. Og her viser det sig, at især familiefællesskab

og børns trivsel vægtes højt, når man spørger, hvorfor folk er interesseret i at leve som poly'er.

Og det viser sig også, at mange af disse gruppefamilier ikke er startet af seksuelle årsager,

men af venskab og trang til at leve mere socialt. Det seksuelle og antallet af partnere er altså ikke

det væsentlige. Men hvad er det så?

Set fra en historisk synsvinkel bliver det tydeligt. Den spaltning af energilegemet og bevidstheden,

der kom i 1700-tallet, ødelagde faktisk både parforholdet og gruppefamilien. Før kunne man

nogle gange været polariseret i højre og venstre side, og det kunne man bruge til sit parforhold. Og

så kunne man andre gange have de to sider forenet til én, og det kunne man bruge til sin gruppefamilie.

57


Efter splittelsen forsvandt gruppefamilien. Det enkelte menneske blev halvt, idet man kun identificerede

sig med den ene side og projicerede den anden side ud. Og så fik vi et parforhold af to halve

stivnede mennesker. Og det parforhold har lige siden været destruktivt.

Nu ønsker folk igen at være hele mennesker. Her føler man sig knyttet til sin (primære) kæreste,

når man polariserer sig i højre og venstre side med to energimønstre – og knyttet til sin gruppefamilie,

når man samler de to sider til et fælles energimønster.

58


Befrielse

Hvordan frigør man sig?

Som terapeut gennem mange år har jeg erfaret, at man godt kan opløse traumer og indestængte følelser;

men folk bliver ved med at hænge fast i det stivnede og splittede energimønster, som er udbredt

i vores kultur og samfund. Typisk har mine klienter kommet én gang om ugen til individuel

terapi - og måske også en gang om ugen til et kursus. Og hver gang er der sket nogle reelle forvandlinger,

så både de og jeg har syntes, at de er kommet videre. Men når jeg så mødte dem igen næste

uge, var de faldet tilbage til deres gamle stivnede og spaltede mønster, og så begyndte vi forfra. Jeg

er begyndt forfra igen og igen. Og jeg har gjort det med mange klienter gennem adskillige år. Det

gider jeg ikke mere.

Hvis man vil slippe ud af det stivnede og spaltede energimønster, er det ikke nok, at man

forsøger på det 2 timer om ugen, mens man resten af tiden klynger sig til mønstret.

At slippe ud af mønstret handler også og, at man nogle gange slipper polariteten og får samme

energimønster i begge sider. Og sådan et samlet energimønster kan man kun lære at kende

i en gruppe. For det danner et jeg/vi, hvor man er en del af et fællesskab.

Her nytter det ikke, at du bruger det gruppefællesskab, som knytter sig til brystet i højre side

i den deperduterede bevidsthed. Godt nok kan du her være sammen med vennerne. Men det

handler mere om at gå på café og grine. Og i sådan en gruppe er der ingen fri energi. Her

bruger man kun en sjettedel af en total splittet bevidsthed.

Det nytter heller ikke, at du bruger dit Facebook fællesskab, for det knytter an til hovedet i venstre

side – og altså også kun en sjettedel af en stivnet bevidsthed.

Du skal finde nogle andre, der også ønsker frigørelse. Og sammen med dem kan du så gøre erfaringer

med at have samme energimønster i begge kropssider. Det ideelle vil være en gruppe på 3-6

personer. Men 2 kan også fungere, selvom det er svært. Faktisk kan du gøre det alene; men så skal

du bruge megen tid alene; og så er det rigtigt svært.

Hvis du har en kæreste (eller drømmer om én), hvor du altid føler et jeg (den ene side) og din

kæreste (den anden side), skal du være indstillet på at bryde den indre bevidsthedsmæssige

projektion. Det vil være tilfældet for langt de fleste. Opgaven er så at opdage, at den indre

kæreste er et jeg, som du har været vant til at opleve udenfor dit jeg. Nu skal du begynde at bruge

denne del af din bevidsthed – og samtidig føle et jeg. Hver gang du kommer i kontakt med dette jeg,

vil du af gammel vane sige han eller hun; men nu skal du sige jeg.

Når du er sammen med en kæreste, er det i orden at projicere den ene side ud. Men lige så snart

du ikke kommunikerer direkte med kæresten, skal du trække projektionen hjem til dig selv igen.

Når du samler dig og har samme energimønstre i begge sider, vil de 2 jeg’er smelte sammen, og så

oplever du kun ét jeg. Her oplever du dig altid som en del af et fællesskab. Alt efter hvilket energimønster

du indtager, vil jeg’et nogle gange opleves som et ego, andre gange som en tjener, nogle

gange som en igangsætter, andre gange som et vi osv.

Det er en meget god idé at være med i en støttegruppe, hvor I hjælper hinanden med at udforske

disse energimønstre. Om mandagen mødes du for eksempel med én voksen. I har begge to jeres

børn med. I laver fælles aftensmad, og mens børnene leger, snakker i sammen. Om tirsdagen mødes

alle voksne i gruppen – på nær 2, for de tager sig af alle børnene. Om torsdagen finder man en børnepasser

til sine egne børn, og så mødes hele gruppen, hvor man snakker om, hvad der skete ved …

de møder om mandagen, hvor 2 voksne var sammen

mødet i børnegruppen, hvor der var 2 voksne til stede

mødet i voksengruppen, hvor resten af de voksne var til stede

59


Andre dage ringer man til hinanden for at spørge, hvordan det går. Og man kan aftale at gå til fest

sammen, gå tur sammen, tage på weekend sammen osv.

Man kan godt ved siden af passe sit arbejde, mødes med sin biologiske familie mm. Men man

skal også pleje sin støttegruppe, sådan at man hjælper ved flytning, male vægge, passe syge, passe

hinandens børn, holde hinandens fødselsdage, arrangere ferier mm.

På det ugentlige gruppemøde kan man analysere og diskutere hinandens handlinger. Formålet er

ikke at blive enige eller finde ud af, hvad der er rigtigt eller forkert. Formålet er, at hver enkelt skal

blive bevidst om, hvad det er, man egentlig prøver på lige nu i denne uge – og hvad man måske skal

prøve i næste uge.

Hvis man har traumatiske problemer, så man hele tiden kommer i kontakt med vrede eller gråd i

forhold til sin mor eller andre, skal man selvfølgelig have sådan en følelsesmæssig gestalt forløst.

Det kan man gøre i traditionel terapi, hvor man forbliver i sit gamle energimønster - og ved hjælp af

terapeutiske teknikker få afreageret. Men man kan også vælge at betragte de indestængte dårlige

følelser som noget positivt. De opstod jo i en situation, hvor der var en overmagt, der påtvang dig

følelsen. Og den følelse knytter sig så til det polariserede og stivnede energimønster, men også til

bevidsthedsspaltningerne alienation, reifikation og deperdution. Og når du nu går i gang med en

befrielse, hvor du slipper dine spaltninger og begynder at anvende andre energimønstre, vil du opdage,

at de indestængte følelser forsvinder. De kommer igen, lige så snart du indtager dit gamle

energimønster og spaltningerne. Og det er i virkeligheden meget godt, at du oplever vrede og gråd,

når du hænger fast i det energimønster og de spaltninger. Det er her, de hører hjemme. Og det er

her, at du oplever og føler dem.

Selvfølgelig kan der være så voldsomme indestængte følelser, at traditionel terapi er nødvendig.

Men ellers er det muligt at slippe af med alle dårligdommene ved bare at begynde at skifte energimønstre.

Der er nogle mænd (og kvinder), som tror, at de kan udvikle sig uden at skulle tage sig af børn.

Mens de enlige mødre bruger alle deres penge på børnene, tror disse mænd, at de kan bruge alle

pengene til biler, computere og dyre rejser. Og når de så har brug for kvinder, må disse mødre da se

at få børnene passet.

Men hvis man vil overskride individualisme og kunne være hel i en gruppe, skal man forstå, at

man ikke kan spalte børn fra. Og hvis mænd vil deltage i en støttegruppe sammen med mødre, der

har børn, skal disse mænd også forholde sig til kvindernes børn. Man skal deltage i børnepasning.

Man skal være med til at betale til børneprojekter. Og man skal være med til at udvikle et fællesskab,

hvor både voksne og børn udvikler sig.

Det nytter ikke noget, at børnene udvikler sig til stivnede og spaltede traditionelle mennesker,

mens deres mødre prøver på at udvikle sig til levende og hele kærlige mennesker. Det virker ikke.

Det nytter heller ikke, at en enlig far slæber sine børn med til al slags dyr underholdning, hvor han

bare behandler børnene som små forbrugere, der har en splittet bevidsthed.

Når børnene polariserer sig i højre og venstre side, har de deres jeg i den ene side, og så har de

deres mor og far og måske andre i den anden side. Denne anden side skal ikke bruges til også at

rumme støttegruppens medlemmer. For så bliver børnene frustrerede, når der er udskiftning af

voksne. Men når børnene har en samlet bevidsthed (samme energimønster i begge kropssider), kan

de helt fint have andre voksne helt tæt på.

Når de voksne i støttegruppen tager sig af børnegruppen, skal de ikke fungere som forældre. De

skal heller ikke forsøge at være som pædagoger, der har en påtaget professionel intim rolle. De skal

arbejde med selv at være samlet – sammen med børnene, der også skal stimuleres til at have en

samlet bevidsthed (samme energimønster i begge kropssider). Og det vil sige, at man skal lære at

fungere sammen uden at polarisere sig. Her vil det ofte blive børnene, der lærer de voksne noget.

Børn er faktisk en ressource, hvis vi ikke smadrer deres følelser og spalter deres bevidsthed. De er

vore lærere. Selv "normale" børn bliver ikke totalt splittede og stivnede, før de kommer op i puberteten.

60


Men hvordan slipper man spaltningerne og kommer ud af det traditionelle energimønster? Her skal

du først forstå, hvad du ikke skal. I traditionel terapi og coaching taler man om personlig udvikling.

Man skal af med de dårlige følelser. Man skal forstå sig selv bedre. Og så udvikler man sig langsomt.

I modsætning hertil skal du igennem personlig forvandling. Og det er noget helt andet. Det sker

fra det ene øjeblik til det andet. Pludselig opdager du, at du tænker anderledes, føler anderledes, har

en anden kropsholdning. Får andre seksuelle fantasier. Opfører dig anderledes overfor andre osv.

Lige når det sker første gang, tror du måske, at du har ændret dig for altid. Men du kan altid gå tilbage

til din gamle bevidsthed. Tidligere havde du ét bestemt energimønster og tilhørende bevidsthed.

Nu har du to. Og du kan skifte mellem dem.

Du kan ikke lære et nyt energimønster og bevidsthed at kende ved hjælp af forståelse. Det nye

skal indtages, ligesom man spiser og drikker. Det skal ind i kroppen - eller rettere i energilegemet.

Når det så først er her, opstår der bagefter en aha-erkendelse, hvorved du får en forståelse for, hvad

det er, og hvordan det kan bruges.

Men det er en meget stor hjælp, hvis du har forståelse for energilegeme og bevidsthed, for så ved

du, hvad der skal ske. Og når det sker, bliver du ikke bange, men tør lade det ske.

Jamen, hvordan sker det? Jo, det sker helt af sig selv. Selvfølgelig skal der være nogle særlige omstændigheder,

der lægger op til at bruge et nyt energimønster. Men sådanne situationer opstår faktisk

hele tiden. Og hvis du er opmærksom på det, erkender du, at du mange gange kommer i sådan

en situation, hvor dine tanker og følelser kommer ud af kontrol. Så plejer du at få skyld, skam, dårlig

samvittighed mm. Du føler, at du bør tage dig sammen. Du må hæve dig op over din egen umiddelbarhed.

Du må være konstruktiv. Lytte til din coach. Gøre hvad din psykolog siger. Og så tænder

du for din sædvanlige selvundertrykkelse, hvor du klynger dig til dit sædvanlige energimønster og

tilhørende bevidsthed - eller til "teorier", du har lært. Hermed tror du, at du bliver fornuftig og ansvarlig.

Og så får du over i købet ros for det, fordi alle andre kan slappe af, fordi du opfører dig

"pænt" og "ideelt".

Men du kan også slappe af og lade det nye komme. Så vil du glide ind i et nyt energimønster.

Man kan ikke på forhånd vide hvilket. Og første gang er du sikkert kun forvirret. Men hvis du gør

det flere gange, vil du opdage, at det giver de samme tanker og følelser. Og gentager du det mange

gange, lærer du energimønstret at kende. Og så kan du bevidst skifte over til det.

Når man skifter energimønster, skifter man fra ét jeg til et andet jeg. I starten føler man så, at man

har to jeg'er. Men efterhånden føler man bare, at man har ét jeg, der kan tilpasse sig forskellige situationer.

Normale mennesker, der er stivnet i det europæiske energimønster og bevidsthed, vil i starten tænke,

at du er spændende og interessant, fordi du sådan kan skifte bevidsthed og opførsel. Men efterhånden

vil de mene, at du er anstrengende, fordi du ikke følger normerne. De vil også begynde at

argumentere for, at du bør følge psykologernes, terapeuternes og coachenes anvisninger, fordi du så

fungerer socialt godt. Underforstået, at du hermed følger det europæiske bevidsthedsmønster, hvor

alle føler sig accepterede, som de er. Hvis du bruger et andet energimønster, risikerer du meget let,

at de bliver vrede, kede af det, sure og irriterede.

Selvfølgelig vil det være godt, hvis vi kan påvirke andre mennesker til også at forvandle sig. Men

man kan ikke få dem til det ved at presse dem med argumenter i en konkret situation. Så føler de

bare, at du nedværdiger dem og træder på deres følelser. På arbejdspladsen og i foreninger er det

derfor klogest ofte at bruge det gamle energimønster og bevidsthed. Og derfor er det også, at du har

brug for en støttegruppe af andre mennesker, der også åbner sig for at bruge andre energimønstre og

bevidstheder. Det er i sådan et fællesskab, at du kan udfolde det nye.

Der er for tiden en udbredt opfattelse af, at tanker og teorier (hoved) er noget undertrykkende,

hvor magthavere og bureaukrater holder andre nede. Og så er det befriende – tror man – at

61


man skal snakke fra sit hjerte (bryst). Kan man ydermere have lidt lir i luften (underliv), er det også

godt. Men det er præcis at hænge fast i et splittet energimønster.

På alle kurser om frigørelse er det nærmest forbudt at bruge hovedet. Man skal føle. Og man skal

foretage sig noget med kroppen. Men det skal du nu lægge bag dig.

Alle energimønstre har både tanker, følelser, holdninger, kropsoplevelse, seksualitet, social opførsel

osv. Nogle kropsdele har lave energiladninger, og andre har høje. Men du skal ikke spalte dig selv

længere. Du skal opleve hele energimønstret.

Måske oplever du det her.

Eller det her.

Og efter sådan et skift vil du have andre tanker, andre følelser, andre holdninger, anden kropoplevelse,

anden seksualitet, anden social opførsel.

Det vanskelige er at turde blive i det nye. Men når du har prøvet det – og fundet ud af, at det er let

og uproblematisk, skal du lære det at kende, udforske det og til sidst beherske det.

Du kan ikke gøre noget forkert. Hvis du havner i et samlet energimønster, er der 8 forskellige. Hvis

du havner i et polariseret energimønster, kan du have alle 8 i hver side; og hvis de er forskellige,

giver det 56 forskellige energimønstre. Alle sammen er gode og konstruktive. Kunsten er så at finde

ud af, hvornår det enkelte energimønster er godt. Hvad egner det sig til? Det kan du først forstå, når

du mærker det inde i dig selv.

Nu har det jo taget den vestlige kultur et par tusinde år at lære et dobbelt energimønster at kende.

Og i andre kulturer har man også brugt et par tusinde år på at lære andre energimønstre at kende. Så

hvad er tidsperspektivet for dig? Her er det min erfaring, at det for de fleste tager ½ år at lære første

nye energimønster at kende – hvis man altså får hjælp af én eller flere, der allerede kender det nye.

Her kan denne bog være den hjælp, som du har brug for. Så er det meget lettere at lære det næste

nye energimønster at kende. I løbet af et par år vil du være i stand til at lære omkring 15 energimønstre.

Så vil det sikkert vise sig, at der herefter er nogle, der lærer nogle bestemte energimønstre at

kende, mens andre lærer nogle andre energimønstre at kende. Det enkelte menneske vil sandsynligvis

ende op med at have 10-15 energimønstre, som man bruger meget, og nogle flere, man bruger

sjældnere. Og forskellige mennesker vil beherske forskellige energimønstre.

Det bliver altså lige som i dag, hvor de forskellige kulturer også behersker forskellige energimønstre.

Men i fremtiden vil samtlige mennesker i den enkelte kultur ikke have samme energimønster,

mens samtlige mennesker i en anden kultur har et andet energimønster. Det bliver mere individuelt.

Jeg ser to fremtidsscenarier for mig. Det ene er, at mennesker fortsætter med en total splittet bevidsthed

som nu. I så fald kommer fremtidens samfund til at bestå af singler, som teknokrater dirigerer

rundt med. Det andet er, at mennesker frigør sig; og så vil de danne forskellige slags gruppefamilier.

I modsætning til kernefamilierne, hvor de fleste kræfter går til parforholdsproblemer, børneopdragelse

og lignende, og hvor der ikke er psykisk overskud til at løse samfundsproblemer, vil

disse gruppefamilier blive aktive kræfter, der vil udgøre det politiske fundament i samfundet.

At slippe deperdutionen indebærer, at du får de forskellige aktiviteter i dit liv til at hænge

sammen bevidsthedsmæssigt. Den fulde konsekvens er, at du udfolder alle sider af dig selv i

sammenhæng med din gruppefamilie – eller med en storfamilie, som din gruppefamilie er

62


en del af. Du er derfor ikke med i en fodboldklub, men spiller gerne fodbold sammen med din familie.

Du har ikke særlige venner på internettet, men du er venner med dine familiemedlemmer. Du

går ikke på café med ”vennerne”. Du går i byen med dine familiemedlemmer osv.

At slippe reifikationen indebærer, at du ikke altid tænker på din kæreste. Det gør du nemlig

kun, når du er polariseret i højre og venstre side. Når du har samme energimønster i begge

sider, tænker du kun på din selv – eller dig selv i forhold til din gruppefamilie.

At slippe alienationen indebærer, at du ikke kun udfolder tanker og følelser, men også en

dyrisk adfærd. Når der er nogen, der irriterer dig, begynder du ikke at argumentere. Du starter

med at sende onde øjne på en stiv måde. Hvis det ikke virker, viser du tænder. Hvis det endnu

ikke virker, indtager du en truende position. Du kan også hvæse og brøle. I afmagt kan du slå eller

sparke. Hvis der en nogen, der giver dig rare følelser, rører du ved dem på en kærlig måde. Du kan

forstærke det ved et knus eller et kys. Kort sagt, du udfolder dig dyrisk.

63


Energimønstrene

Psykosocial bevidsthed

Vi vil nu se på de tanker, følelser og social adfærd, som knytter sig til de enkelte energimønstre.

Her gennemgår jeg kun de tilfælde, hvor der er samme energimønster i begge kropssider, og jeg

kommer ikke ind, hvordan bevidstheden er, når energimønstrene bruges i sammenhæng. Det er med

andre ord en meget kortfattet og lidt kunstig gennemgang, men forhåbentlig en introduktion, der

giver en smule forståelse. Energimønstrene sætter sig også i kropsholdningen, hvilket jeg viser på

tegningerne.

Analyse-energien kan bruges på 3 måder. 1) Hovedet kan styre energien fra underlivet ud

i en bestemt retning. 2) Hovedet kan kontrollere og undertrykke underlivet. 3) Og der kan

være en balance mellem disse to måder, så intet sker, men at man analyserer i uendelighed.

I den kommunikative proces er det mest ideelt at anvende den første måde. Det er det naturlige.

Men hele den vestlige kultur har siden 1400-tallet brugt mønstret til at hæve sig (hoved) op over det

dyriske (underlivet), så underlivet er projiceret udenfor jeg’et – og hvis det alligevel kommer frem -

at hovedet kontrollerer det og holder det nede. Det er dette sidste, man oftest møder hos en stivnet

europæer og Demokrat i USA. Her er øjnene venlige og indbydende, og der er et stift smil med store

spændinger omkring munden.

Livet handler ikke bare om at få tiden til at gå. Man skal udvikle sig og være med til at skabe

fremtiden. Og det indebærer, at man skal blive klogere og få mere indsigt. Det behøver ikke at være

store projekter; de skal bare være der. For hvis der ikke er nogle, bruger du ikke dette energimønster

naturligt, og så stivner du.

Man udvikler sig gennem en proces, hvor man runde

efter runde kører igennem alle energimønstrene. Og i

analyse-energien kan man rumme to tanker samtidig

(hoved og underliv). Man kan sammenligne før og

nu - og nu og fremtid. At bruge analyse-energien

betyder, at man skal ville noget. Det kan være en

ferie, som du planlægger sammen med din kæreste.

Det kan være dukketeater, hvor I laver dukker, der

udtrykker de følelser, som I har. Det kan være deltagelse

i planlægning og gennemførelse af en gadefestival.

Det kan være genskabelse af en å’s naturlige bugtninger. Det kan være praktisk hjælp til en

folkelig høring om ungdomskriminalitet. Energimæssigt er det ligegyldigt, hvad du vælger. Men du

kan ikke vælge ingen projekter, hvis du vil udfolde fri energi og være rigtig levende. Projekterne

kan også være vendt indad: "Den næste måned vil jeg finde ud af, hvilke tegninger og billeder, der

tænder mig seksuelt. " – eller: "Den næste måned vil jeg smide alle breve, skrivelse og bøger ud,

som jeg ikke får brug for mere."

Jeg havde engang en klient, som gerne ville slippe ud af sine psykiske og sociale problemer; men

han troede, at han kunne opretholde en livsstil, hvor han bare skulle have sig selv i centrum, og hvor

hans projekter skulle handle om at blive rigere og opleve mere. Men det lykkedes aldrig, selvom

han var god til erkendelse, følelser og social fællesskab. For sagen var, at han ikke kunne forbinde

analyse-energien med andre energimønstre. Det kan man kun, hvis man har projekter, der raver ud

over ens ego.

Enheds-energien har ligesom analyse-energien muskelspændingsmure mellem hoved og

bryst samt mellem bryst og underliv, så hele kroppen er stiv. Der foregår ingen bevægelse

mellem hoved, bryst og underliv.

Astrologien opstod i en kultur, hvor folk var stivnet i dette energimønster. Teorien er, at der sker en

overførsel fra himlen til brystet.

64


Til venstre på tegningen ses himmelhvælvingen

med stjerner og planeter, og hvor jorden er i centrum.

Og til højre ses brystet med hjertet i centrum.

Stjernernes og planeternes bevægelser sender lys til

jorden. Og et menneske er så følsom, at de små

muskler rundt om brystkassen stivner, så der opstår

et muskelspændingsmønster i overensstemmelse

med himmellegemernes positioner. Man kan

diskutere, om teorien er rigtig eller forkert. Men

hvis man stagnerer i enheds-energien, får man et muskelspændingsskjold rundt om brystet; og det

giver en følelsesmæssig beskyttelse af hjertet. Hvis man er fleksibel, kan man åbne og lukke for

dette skjold. Så kan man tage følelser ind – eller holde dem ude.

Man kan bruge enheds-energien til at føle sit ego. Men man kan også tage sine nærmeste ind i følelsen,

og så mærker man sin familie – og så bliver jeg’et til et vi.

Når man bruger enheds-energien i sammenhæng med andre energimønstre, udtrykker man følelser

om det, man beskæftiger sig med. Når nogle af dine nærmeste spørger dig om, hvad du synes om

noget, skal du ikke svare med analyse-energien og en forklaring. Du skal svare med en følelse. Der

må godt komme ord, men ingen forklaringer. Skal du indgå i et tæt forhold til andre, kan de ikke

nøjes med dine meninger. De kan først tage dig helt alvorlig, når de erfarer dine følelser.

I skolen har du lært at snakke med hovedet - og har måske svært ved at omsætte følelsen i hjertet til

ord. Men så må du lære det. Du tager en stor indånding uden at spænde. Og så slapper du helt af på

udåndingen - og lader luften sive ud uden at puste. På sidste halvdel af udåndingen gør du dig indadvendt,

idet du prøver at fornemme, hvad du føler i brystet. I starten føler du måske ikke noget. Og

så er det vigtigt at udtrykke det: "Jeg føler ikke noget." Denne besked er ikke kun til andre, men

også til dig selv. For på næste udånding føler du efter igen. Og så kan det være, at du føler noget i

forhold til den sætning, du lige har sagt.

Efterhånden som du udtrykker følelser på denne måde, vil følelserne blive mere og mere tydelige.

Og til sidst vil du kunne mærke præcis, hvad du føler. Først når du bliver helt bevidst om, hvad du

føler, og denne følelse kommer helt op på overfladen og ud af munden som lyde og ud i arme og

ben som bevægelse… får du den energimæssige effekt, der forvandler dig – og som gør, at du kan

bruge enheds-energien i sammenhæng med andre energimønstre.

I udlevelses-energien er vilje (underliv) og lyst (bryst) direkte koblet sammen – uden at

man tænker over (hoved), hvad man skal. Sex og aggression (underliv) er også koblet

sammen med ømhed og kærlighed (bryst), så det bliver til noget helt tredje, hvor man er

fræk, sjov og spændende. Pilen viser, at underlivet kan svinge i forhold til brystet.

En normal europæer er selvundertrykkende, så man hele tiden kontrollerer og styrer sig selv. Det er

meget trættende. Og når man ikke kan holde det ud længere, drikker man en masse spiritus eller

tager narkotiske stoffer. Og så forsvinder hæmningerne. Og det indebærer, at man nu godt tør bruge

udlevelses-energien. Så opfører man sig hjerneløst. Det kan være vældigt sjovt for én selv, men

normalt ikke for andre. For når man er beruset eller dopet, er man ikke i stand til at bruge hovedet i

dette energimønster. Her er der lav ladning. Og det giver en modtagende bevidsthed, hvor man er

opmærksom på omgivelserne og andre mennesker. Den gode brug af udlevelses-energien er derfor,

at man forfølger sin vilje og lyst – uden på forhånd at tage hensyn til andre; men man er også opmærksom

på andre, så man ikke overskrider deres grænser.

I det normale samfund er der en uskreven regel om, at man skal holde sig selv tilbage. Man må gerne

snakke og fortælle; men hvis man bliver ved, er man selvcentreret og egoistisk og ligeglad med

65


andre. I udlevelses-energien har man ikke denne evne, fordi der er lav ladning i hovedet. Man har

kun en opmærksomhed på de andre. Derfor er det andres opgave at bremse én, når de synes, man er

for meget.

I hengivelses-energien har man sluppet sin vilje (underliv) og lyst (bryst). I det normale

samfund anses det for dårligt. Det er ok, at man tilsidesætter sin vilje, for så er man samarbejdsvillig,

antager man. Men der skal helst være noget lyst; ellers er man ikke positiv.

Når der hverken er vilje eller lyst, kan man ikke tage initiativer. Man er uselvstændig og betragtende.

Hvis man stivner i hengivelses-energien, kører den samme tanke rundt i hovedet igen og igen.

Det er på alle måder usselt og ynkeligt.

Men hvis man bruger energimønstrene sammen med andre mennesker, og man har fri energi, bliver

hengivelses-energien fantastisk smuk. Den er faktisk grundlaget for al kærlighed. Her ofrer man

sig for ens nærmeste. Man bliver en slags tjener. Man ser sig selv ud fra de andres synsvinkel. Og

man får lyst til at gøre det, der mangler, for at andre og fællesskabet kan fungere.

Hvis man er stivnet i hengivelses-energien og ikke bruger det sammen med andre, oplever man sig

selv (underliv og bryst) som et tomt hylster. Og så kigger man (hoved) på sig selv udefra. Man får

derfor en identitet, der udgøres af ens overflade. Mange kvinder benytter det til deres udseende,

hudpleje og tøj.

I længden opstår der i hovedet nogle holdninger. Det er en bestemt slags tanker, som ikke er analyserende.

De er opstået på baggrund af de erfaringer, man har fået tidligere. De ligner lige så meget

følelser som tanker. Det er ikke noget, som man kan stille spørgsmål til. Og man kan heller ikke

forklare det. Men når man først har fået sådan en holdning, forsvinder den ikke, bare fordi der opstår

nogle problemer. Man tåler alt. Smerte og ydmygelse (underliv og bryst) betyder ikke så meget,

så længe de er koblet til holdningerne (hoved). Man er parat til at ofre sig totalt – eventuelt dø (underliv

og bryst) for det, man tror på (hoved).

I territorie-energien er der høj ladning i underlivet og lav ladning i bryst og hoved. Det vil

sige, at der er en spændingsmur mellem underliv og bryst; og det medfører, at underlivet

holdes stille i forhold til brystet. Men der er også en bestemt vinkel, så underlivet stikker

lidt fremad, mens bryst og hoved er mere tilbagelænet. ”Her kommer jeg med min kønsdel”, kan det

signalere. Og nogen tror, at mønstret er dyrisk og seksuelt. Men det er bryst og hoved, der dominerer

territorie-energien. Den tilbagelænede holdning signalerer, at tanker og følelser blot følger passivt

efter det, som i øvrigt sker. Der er absolut ingen aggression i mønstret; men underlivet signalerer

en parathed til kraftfuld handling. Bevidsthedsmæssigt projicerer man energimønstret ud, så man

oplever en grænse mellem sig selv (underliv) og andre eller omgivelserne (bryst og hoved).

Det er vigtigt at bruge energimønstret - og lære sine grænser at kende. Ved grænse forstås ikke en

moralsk grænse i tankerne (hoved). Det er heller ikke, når du begynder at føle noget ubehageligt

(bryst). Det er, når du mærker, at din vilje (underliv) bliver truet. Hvis det sidste sker, opstår en følelse

af frygt.

Du skal ikke gøre modstand, når andre nærmer sig din grænse. For det er først, når du kommer

helt ud på grænsen, at der opstår en god energimæssig effekt. Det er først her, at du lærer noget. Det

er først her, at du får impulser til at forvandle dig, så du kan gennemleve de andre energimønstre.

Især børn afprøver deres grænser på denne måde. De optrapper det farlige ved legen, lige indtil

der sker noget, hvor det gør ondt. Og så lærer de deraf. Hvis de standser inden – på grund af mors

eller pædagogens bekymringer – lærer de intet.

Lige så vigtigt er det, at andre ikke overskrider dine grænser. Lige i situationen gør det ikke noget.

Det kan du sagtens tåle. Men energimæssigt sætter det hele din psykiske proces i bakgear. Der er

kommet en angst i underbevidstheden. Det kan godt være, at du ikke opdager det lige med det

66


samme. Men på et tidspunkt bliver du klar over, at der er noget, der skal bearbejdes, for at du kan

komme videre.

Vi har sociale grænser for, at hvad vi kan og vil med hinanden. Når vi skal lære nye energimønstre

at kende, begynder vi også at bruge hinanden på en ny måde. Og her er det, at du skal kende

dine grænser. Ikke, fordi du skal forblive i dit gamle energimønster. Men netop, fordi du skal forvandle

dig. Du må ikke få den spaltning i dit energilegeme, at der opstår et angst jeg, der kigger på,

at der sker noget med dine tanker, følelser og krop. Du er et samlet jeg, der stille og roligt udvikler

sig. I takt med at du gør erfaringer, vil dine grænser flytte sig.

I skaber-energien bevæger hoved, bryst og underliv sig i forhold til hinanden, hvilket er

vist med pilene.

En normal europæer, som er stivnet i analyse-energien, forsøger altid at overbevise andre om noget.

Og så håber man på, at andre kan indse, at man har ret. Så skal de andre "bøje" sig – og indordne

sig under ens bedrevidende. Hvis man diskuterer noget og bliver enige om ¾, skal man undertrykke

sin bevidsthed, så den kommer ned på ¾, hvorefter den sidste ¼ skal projiceres udenfor jeg’et eller

overleve i dagdrømme. Det bygger på den vestlige forestilling om, at bevidstheden sidder i hjernen,

og hvor noget nyt kan tilføjes, og noget ubrugeligt kan smides ud. Man tror, at man kan vedtage

noget. Og så skal folk bare lave sig selv om, så de passer på det, der er vedtaget.

Med skaber-energien skal man ikke vedtage noget. Man skal koordinere sig med andre. Der skal

ikke snakkes om, hvem der har ret, og hvem der ikke har. Der skal ikke stræbes mod enighed. Der

skal snakkes om, hvordan hele jeg og hele du kan blomstre, sådan at der er plads til alle. Det indebærer,

at man bliver nødt til at koordinere mange forskellige ting. Det betyder ikke, at man skal lave

det samme; men at det, som hver enkelt gør, passer ind i helheden.

Hele den vestlige tankegang handler om at rejse energien op til det "fuldkomne", og her er man kun

opmærksom på opladningen. Man starter i territorie-energien, går gennem analyse-energien og udlevelses-energien

og havner i skaber-energien.

I USA kan man opleve det sådan, at første trin (territorie-energien) knytter sig

til de underudviklede, der er gode nok, men ikke ved bedre. Så er der Demokraterne,

der har analyser (analyse-energien). Og næste trin er Republikanerne, der

tror, at de ikke behøver analyser, men er kommet videre (udlevelses-energien).

Og endelig er der så et kompromis mellem Demokrater og Republikanere, hvor

man er kommet op på til en fælles højere indsigt (skaber-energien).

Når man er kommet til denne højeste indsigt, tror man, at man er klogere end

alle andre, og så føler man et slags ansvar, hvor man bliver nødt til at handle,

selvom andre ikke kan forstå hvorfor. Alle andre føler imidlertid, at man er

blevet en tyran, der ødelægger alting.

I Østen har han nærmest en hel religion om dette. Man ved, at man kan bruge

skaber-energien forkert, så man ikke kan komme videre, men blive tyrannisk.

Men den naturlige videreudvikling er en afladning. Når man skifter fra udlevelses-energien

til skaber-energien, opstår der en mer-energi (hoved). Den kan

bruges enten til at hæve sine egne idéer og handlinger op til det "fuldkomne" – og det er, hvad man

prøver på i USA – eller også kan man bruge den samme mer-energi til at koordinere sig med andre.

Det sidste er det gode. Så skifter man fra skaber-energien til samlings-energien. Det føles lidt,

som om tæppet bliver trukket væk under én (underliv). Man kommer ikke op på den højeste indsigt,

som man kunne, hvis man bare var sig selv. Men man bliver i stand til at kombinere de opladende

energier med de afladende, så der bliver sammenhæng i ens egen bevidsthed. Og man bliver i stand

til at kommunikere med mennesker, der har andre meninger, sådan at man kan påvirke dem.

67


Og så fortsætter man her i samlings-energien, hvor man koordinerer videre, indtil der

opstår et vi. Samlings-energien har samme spændingsstruktur som territorie-energien,

nemlig at der er forskel på ladningen over og under bæltestedet. Mens man i territorieenergien

fornemmer sin vilje, slipper man den totalt i samlings-energien, hvor det netop handler

om, at man ikke skal snakke ud fra sig selv, men ud fra hinanden. Pilen viser, at der foregår en bevægelse,

hvor skuldrene roterer frem og tilbage.

Du siger noget til mig. Og det tænder en følelse i mit bryst. Men mit bryst er energimæssigt koblet

sammen med hovedet, så min følelse omsætter sig umiddelbart i en tanke, som jeg så siger – uden at

analysere. Det tænder en følelse i dit bryst. Og da det også energimæssigt er koblet sammen med dit

hoved, siger du straks noget. Det bliver som en historie, hvor jeg siger første sætning, du siger anden,

jeg siger tredje osv. Og hermed kommer der måske noget vrøvl ud af det. Men der kommer

sikkert også noget sjovt ud af det. Hvis vi har været igennem en fælles proces med energiudvekslinger

fra andre energimønstre, er det meget sandsynligt, at vi ubevidst bliver påvirket heraf,

så der kommer noget, der er lidt meningsfuldt.

Det vigtige er, at vi har været i territorie-energien, hvor vi har bragt vores vilje ind i energikredsløbet.

For selv om der er lav ladning i underlivet her i samlings-energien, ligger denne ladning alligevel

og påvirker bevidstheden på et svagt niveau. Og det er derfor sandsynligt, at vores snak i samlings-energien

lige pludselig får en retning og nogle elementer, der er farvet af vores vilje.

Når du skal lære at anvende samlings-energien, skal du i starten give dig selv lov til at vrøvle. Det

vigtigste er, at du hele tiden siger noget spontant – og at du aldrig tænker over det, du siger. Det

kommer temmelig meget, som ikke er politisk korrekt. Og der kommer også temmelig meget, som

er pinligt, og som du kan skamme dig over. Endelig vil meget af det være direkte dumt. Alt dette er

udtryk for, at du har et jeg her i samlings-energien, som er ret underudviklet. På det ubevidste plan

påvirker det alle andre jeg’er i de andre energimønstre, så der er al mulig grund til, at du begynder

at udvikle dette jeg i samlings-energien. Efterhånden som du bruger det, vil dette jeg blive mere og

mere voksent og klogt.

Relativt - i forhold til de andre energimønstre - vil jeg’et i samlings-energien altid være lidt naivt,

tåbeligt og enfoldigt. I stedet for at være pinlig berørt over, hvad vi siger, kan vi lige så godt grine

ad det. Og mennesker, der kommunikerer sammen med samlings-energien, grine temmelig meget.

Forestil dig, at du er ved at sige noget. Det kommer op i dig som en følelsesimpuls. Det er på vej

gennem halsen og skal ud af munden. Men lige inden du begynder at snakke, bliver du klar over, at

det er pinligt. Her er det, at du plejer at bremse dig selv. Men det skal du ikke. Du siger det bare. Du

tillader, at det kommer frit igennem. Når det er helt tydelig, hvor pinligt det er, begynder du også at

skamme dig. Men du skal ikke undskylde og forklare dig. Du fortsætter bare med at sige: "Sikke

noget vrøvl, jeg sagde". Og så smiler du - og tænker ikke mere på det. Det pinlige kommer fra et

indre undertrykt barn, som du har båret rundt på i mange år, og som du altid har undertrykt. Nu giver

du barnet en chance for at udvikle sig og blive voksen. Når du tillader fri energi, vil den del af

bevidstheden, som knytter sig til barnet, integrerer sig med din voksne bevidsthed.

I modtager-energien er der lav energi over det hele. Nogle tror så, at man kun kan bevæge

sig meget langsomt, og at man er meget indadvendt. Det er ikke rigtigt. Man er fuldt bevidst

– og kan sagtens foretage sig meget. Det afgørende er, at man ikke styrer energien.

I visse indianerstammer i Sydamerika er man meget opmærksom på dette energimønster. Når en

person sætter sig stille – eller går rundt uden at være i kontakt med andre, accepterer man, at vedkommende

skal have fred. Det er meget ilde set, hvis man henvender sig til vedkommende. I Indien

er der forskellige meditationsteknikker, hvor man sætter sig ned og mærker sin energi. I Kina er der

tradition for, at man laver stille rutinearbejde, hvor man ikke tænker, men bare udfører vanehandlinger

som for eksempel opvask eller oprydning. Og her er det også upassende, hvis andre tiltaler

én.

68


Når man har fri energi, foregår en samtale på den måde, at man skifter

mellem energimønstrene. Man tager en runde gennem de andre 7 energimønstre

og kommer så her til modtager-energien, hvor man holder en

slags pause. Så tager man en runde mere - og holder igen en pause - og

sådan fortsætter man. Det er cirka en ottendedel af tiden, hvor der skal

være tavshed. Hvis man ikke har disse pauser, kan man ikke gennemleve

modtager-energien. Hvis det er nogle hurtige runder, behøver pausen

kun at vare et øjeblik.

Hvis man ikke gennemlever modtager-energien, bliver samtalen som

en slags skyttegravskrig, hvor du siger noget ud fra din synsvinkel – og

jeg siger noget ud fra min synsvinkel, hvorefter du igen siger noget ud

fra den samme synsvinkel, som du havde før, og jeg så siger noget ud fra den synsvinkel, jeg havde

før… og sådan kan vi fortsætte, indtil vi giver op og resignerer. Så er du, som du er. Og jeg er, som

jeg er. Og sådan kan vi fortsætte.

Men hvis vi har fri energi og gennemlever modtager-energien, betyder det, at dit og mit jeg for

hver runde ændrer sig. Og dermed får vi også en ny synsvinkel på det emne, vi snakker om. Vi udvikler

os - men ikke på den normale måde, hvor udvikling blot betyder, at vi får en højere indsigt i,

hvorfor vores bevidsthed er stivnet dér, hvor den er. Vi forvandler os faktisk.

Der er ikke tale om, at du skal præstere noget. Det er bare dit eget grundlæggende jeg i energilegemet,

der vokser. Du tager – uden at tænke over det - det ind i din bevidsthed, som du gerne vil

integrere i dit jeg.

Når en traditionel europæisk kvinde bliver udsat for en mands tilnærmelser, som hun ikke

ønsker, kan hun med sin intellektuelle bevidsthed fra energimønstret i højre side sige nej. Men

med bevidstheden fra venstre side, signalerer hun modtagelse med sin kæbe, fordi den lave ladning

i underlivet projiceres op til det nederste af hendes ansigt, og det opfattes af en mand som et ja.

Denne følelse kan også overvælde hende, så hun på trods af sit nej føler trang til, at han gør noget

med hende.

Hvis hun derimod har forenet sine to sider og kan bruge de viste energimønstre

her til venstre, kan hun reagere på en meget mere konstruktiv

måde. Det kan sammenlignes med at springe i trampolin. Når en

mand gør noget dominerende ved hende, bliver hun skubbet energimæssigt

nedad, som om hun falder ned. Det er en energibevægelse fra

enheds-energien over hengivelses-energien til modtager-energien. Men

uden at være hjernemæssig bevidst om det, sker der nu en modbevægelse

fra modtager-energien over territorie-energien til analyse-energien. Og den sætter en reaktion

i gang, hvor hun helt automatisk giver manden det tilbage, som han har udsat hende for. Hun har

altså ikke en modsætningsfuld rolle og adfærd, som forvirrer ham. Og den eneste modstand, som

hun giver, er den, som han selv skaber. Han mærker kun, at hun er et spejl, der afslører ham selv.

Men det virker selvfølgelig kun, hvis hun kan bevæge sig hurtigt gennem energimønstrene. Fra

enheds-energien til modtager-energien er der en afladning, og herfra til analyse-energien er der er

opladning. På vej nedad i afladningen er der lav ladning i underlivet, og på vej opad er der en høj

ladning. Kropslig set er det bækkenbunden, der er interessant. På vej nedad giver den efter – ligesom

en trampolin, hvor dugen bliver trykket nedad og fjedrene bliver længere og spændte, og på vej

opad kommer så modreaktionen. Hvis det sker langsomt og jævnt, virker det ikke. Det skal ske hurtigt

og accelererende. Des mere man bruger det psykosocialt, des mere elastisk og spændstig bliver

bækkenbunden. Det virker selvfølgelig også for en mand.

Det interessante er, at man midt i processen – i modtager-energien – slipper al opmærksomhed og

overlader det til energilegemet at reagere.

69


Kærlighed og seksualitet

Etablering af et forhold

Vi starter dette kapitel med at se på de erfaringer, der knytter sig krop og følelser i de 3 energimønstre,

hvor der kun er høj ladning i én af kropsdelene, og det er territorie-energien, enheds-energien

og hengivelses-energien:

Psykosocialt kan de bruges til at danne grænse mellem sig selv om andre – eller

etablere en forbindelse mellem sig selv og andre. Der er to sæt adfærdsmønstre, som

er mulige.

Første adfærdsmønster:

Enheds-energien bruges til at danne en psykisk grænse rundt om sig selv. Man har sig selv i

centrum (bryst), hvor man har hjertevarme og medfølelse; og man er opmærksom (lav ladning)

på omgivelserne (hoved og underliv).

Så bruger man territorie-energien til sex (underliv). Tanker (hoved) og følelser (bryst) glider

sammen og er opmærksom på andre, så det seksuelle udfoldes på en etisk god måde. Men i

princippet kan man have sex med hvem som helst.

Hengivelses-energien bruger man så til at kigge (hoved) på sig selv (underliv og bryst). Det

handler om at se godt ud og tiltrække andres opmærksomhed.

Denne måde at bruge de 3 energimønstre på svarer til, at man er alene eller ikke har en naturlig familie

eller satser på at få det. Man bruger ikke energimønstrene i sammenhæng; men man danner en

psykisk mur rundt om sit ego.

Andet adfærdsmønster:

Man bruger territorie-energien til at danne en grænse rundt om sin naturlige familie. Udadtil

(hoved og bryst) har man en etisk opmærksomhed på andre. Indadtil (underliv) kan man opføre

sig dyrisk og seksuel.

Så bruger man enheds-energien til at føle sin familie og opleve, at det er ét fællesskab

(bryst). Internt har man ikke brug for forklaringer og undskyldninger. Man udtrykker bare

sine følelser åbent.

Med hengivelses-energien giver man (hoved) sig selv (bryst og underliv) til de andre i familien.

Man føler glæde ved at blive brugt.

Man starter altså en naturlig familie ved at danne en grænse mellem nogle, der er udenfor og nogle

indenfor. Det handler om, at man skal vælge nogle venner, som er interesseret i at blive en intim

vennekreds, der kan udvikle sig til en naturlig familie.

Traditionelt opdeler man kærlighed i agape, erotik og seksualitet. Agape handler om den kærlighed,

der var dengang, hvor mennesker ikke havde bevidsthedsmæssige spaltninger. Nogle omtaler det

som gruppekærlighed. Erotik er så den kærlighed, der opstod, efter at mennesker i vores kultur opdelte

sig permanent i højre og venstre side – og hvor man har et jeg og en kæreste. Sex er så det, der

opstod efter alienationen, hvor underlivet blev projiceret udenfor jeg’et. Men nu vil vi slippe kulturens

spaltninger og kigge på en fri brug af energimønstrene. I det følgende vil jeg beskrive de mandlige

energimønstre (høj ladning i underlivet) og skrive han – og de kvindelige energimønstre (lav

ladning i underlivet) og skrive hun. Men begge køn kan udfolde alle energimønstre.

70


Seksuelle variationer

Her i analyse-energien har man både en kraft i underlivet og en fantasi i hovedet. Hvis en

mand begynder at have kærlig medfølelse (bryst), bliver hans pik slap. For at opretholde og

forøge den seksuelle ophidselse (underliv), bliver han nødt til at have "noget" i tankerne (hoved).

Des mere han klynger sig til sådan en fantasi, des mere ophidselse får han. Pornografiske billeder

kan også bruges – både når han er sammen med sin kæreste, og når han onanerer alene.

Det er ikke kæresten, han tænder seksuelt på; det er fantasien om hende. Derfor skal hun helst

opføre sig, så hun passer til hans fantasi - ellers går han i stå. Rollespil, udstyr og påklædning kan

hjælpe ham til at fastholde energien. Det karakteristiske ved analyse-energiens seksuelle fantasier

er, at han ikke behøver at opleve et helt menneske. Han kan nøjes med en kropsdel eller et par

kropsdele. Han kan således ligge og have samleje, mens han tænker på bryster og balder. Der er

også mænd, hvor det er fødderne, de har i fantasien. Man kan også seksualisere ting som undertøj,

korset, læderremme mm. Sådanne fetichting er helt nødvendige for nogle for at få orgasme. Mange

mænd tænder kun på en kvinde, hvis hun har frækt undertøj på – og måske også er malet med læbestift,

neglelak mm.

Når manden her i analyse-energien får orgasme, sker det ikke kun i underlivet, men også i hovedet.

Han oplever, at hans fantasi "eksploderer". Han kan gå i "hvidt" eller "sort". Eller han kan opleve et

kaotisk fyrværkeri. Hvis ladningen i underlivet er høj nok, vil der komme en energistrøm, som baner

sig vej op gennem brystet. Denne strøm vil trække et brøl eller en lang rallende lyd ud af ham.

Efter udløsningen er hans fantasi væk, men samtidig havner han i en drømmeverden. Måske falder

han i søvn.

Hvis begge parter er i energimønstret, egner det sig til 69-stillingen, hvor man slikker hinandens

kønsdele, ligesom det egner sig til at have penis i vagina, mens man kysser hinanden.

Her i enheds-energien føler kvinden, at erotikken handler om at være sammen. Og hun vil

også gerne sove og vågne sammen med sin kæreste. Når denne enhed opstår, kan hun slappe

af. For det passer med, at hun kun har én følelse i brystet. I denne ene følelse er der både sex,

børn, daglig husholdning, ømhed m.m.

Psykisk danner energimønstret en grænse, så der er noget indenfor (bryst) og noget udenfor (hoved

og underliv). Energimønstret gør, at kvinden kan lide at blive klædt af. Efterhånden som tøjet

kommer af, åbnes der ind til hendes indre jeg. Hun tænder også seksuelt på, at manden trænger

igennem grænsen og kommer indenfor med sin pik. I det øjeblik, han gør det, er han kommet indenfor

i hendes univers; og så smelter han sammen med hende – ifølge hendes oplevelse – og så kan

hun slappe af.

Mange af disse kvinder vil gerne elske om aftenen, lige før de skal sove. Kvinden skal nemlig bare

lægge sig ned og sprede benene og slappe af. Her ligger hun så og nyder enheden med manden. Hun

tror, at han også ligger og nyder enheden. Men hvis han gør det, havner han også i enheds-energien.

Og så ligger han straks med slap pik og er psykisk modtagende. Hun tror, at han har hjertefølelse i

brystet - ligesom hende selv. For hvis han ikke har det, føler hun sig bare som en prostitueret. Men

hvis han skal gennemføre den seksuelle handling, bliver han nødt til at indtage et mandligt energimønster.

Hvis det er analyse-energien, opstår en kvinde i hans fantasi. Det kan være hans kæreste;

men denne fantasikvinde opfører sig anderledes end den "ydre" kæreste. Den "indre" kæreste følger

mandens fantasier. Hvis han fortæller kvinden det, stivner hun. For så er han et perverst svin, der

ikke tåler nærhed, men flygter ind i sin fantasi – ifølge hendes og enheds-energiens ”logik”.

Undervejs, når kvinden ophidses i enheds-energien, bliver der mere og mere vibrerende energi i

hendes bryst. Og på et tidspunkt er brystet fyldt op med ladning. Der opstår så en varme og en glød,

hvor cellerne i brystet pulserer – og sender energien ud i hele kroppen. Det bliver af lægevidenskaben

opfattet som fravær af orgasme. Men der er også læger og psykologer, som siger til disse kvinder,

at det er en slags kvindelig orgasme.

71


I territorie-energien er man meget opmærksom på sin seksualitet. Men fordi kønsdelene befinder

sig under bundmusklen (bækkenbunden) - og altså udenfor underlivet – eksisterer der

en særlig seksualitet, der er begrænset til kønsorganerne. Traditionelle mænd har overspænding

i bundmusklen. Så starter en kløen i mandens kønsdele. Han får lyst til noget lir – og begynder

måske at onanere – eller får andre til at lire sig. Følelsen breder sig kun nogle få centimeter, fordi

den bliver bremset af spændingen i bækkenbunden. Når hele området under bundmusklen er fyldt

op med ophidselse efter et par minutter, kommer der en udløsning. Det opleves i kønsdelene samt

som muskelsammentrækninger i bundmusklen. Det er en udløsning; det er ikke nogen orgasme.

En traditionel kvinde i den vestlige kultur har enormt svært ved territorie-energien, fordi hendes

bækkenbund er underspændt. Men hvis hun får den optrænet, kan hun få noget lignende som hos

manden – og det hedder en skedeorgasme. Så deltager bækkenbundsmusklen også i orgasmens muskelsammentrækninger.

En anden form for seksuel oplevelse opstår, hvis bundmusklen har en naturlig spændstighed. Så kan

ophidselsen brede sig længere væk og fylde hele underlivet, indtil den når grænsen mellem underliv

og bryst, hvor den næste "spændingsmur" er. Her er følelsen af sex ikke kun en kløe, men kobles

sammen med alle underlivets øvrige følelser.

Det handler om at tage energi fra andre (tarm), erobre et seksuelt territorium (testikler), afmærke

sit seksuelle territorium (urin), men også komme af med sit psykiske affald (endetarm). Når manden

lires op på denne måde, tager det længere tid, inden udløsningen kommer. Men det er lidt mere end

en udløsning, idet følelserne fra hele underlivet blander sig. Man føler dyret i sig selv. Og det giver

en oplevelse af kraft og vilje. Bryst og hoved er ikke med i følelsen.

Her i samlings-energien befinder det seksuelle (underliv) sig gemt nedenunder følelsen af

jeg’et. Det er ligesom usynligt og lukket inde. Og for at få en ydre stemning, som svarer til

den indre bevidsthedsoplevelse, vil kvinden gå og trække gardinerne for. Der skal også være

dæmpet lys – og gerne stille musik, så omverdens lyde ikke trænger ind.

Kun når manden siger noget til kvinden (hoved), kan hun samtidig bygge følelsen op (bryst).

Nogle kvinder vil høre noget romantisk. Andre vil høre noget sjofelt og frækt. Hvis manden ikke

siger noget, forsvinder hendes erotiske følelse.

Når kvindens bryst og hoved via ophidselsen er fyldt op med vibrerende energi, får hun noget, hvor

man også kan diskutere, om det er orgasme eller ej. Men det er en varm følelse, hvor hoved og bryst

pulserer.

Meget dybe kys og følelsen af at sluge hinanden er en væsentlig del af dette energimønster. På

samme måde kan det opleves tilfredsstillende at have sin partners kønsdele i sin mund.

Det kommer bag på de fleste, hvor hurtigt man kan skifte energimønstre.

Tag for eksempel den proces det er at sluge noget mad. Når man

har fri energi, foregår det sådan:

Man starter med territorie-energien, når man har taget noget ind i

munden. Her fornemmer man, om det er noget, man straks skal spytte

ud. Hvis ikke, går man videre til analyse-energien, hvor man undersøger,

hvad det er. Så går man videre til udlevelses-energien, hvor man

begynder at tygge på det. Herefter går man til skaber-energien, hvor

man bearbejder det videre, indtil man føler, at det skal glide ned i ens

krop. Så kommer man til samlings-energien. Og det er her, at man sluger

det. Umiddelbart efter er man i enheds-energien, hvor man føler,

hvordan man har det, efter at det er kommet ind i ens jeg. Derfra går man videre til hengivelsesenergien,

hvor man bliver klar over, hvad der er sket. Og så slutter man i modtager-energien, hvor

72


man integrerer det bevidsthedsmæssigt. Hvis næste mundfuld er den samme mad, behøver man ikke

at køre igennem hele runden. Men hvis det er noget nyt, tager man en ny runde.

Egentlig foregår der nøjagtig det samme, hvis det er noget åndeligt føde, man tager ind. Man tygger

på det, spytter noget ud og sluger resten.

Hvis man vil have en pik ned i halsen uden at få opkastningsfornemmelse, skal man følge samme

rækkefølge.

Når manden har sex i udlevelses-energien, opstår der en vekselvirkning mellem bryst og

underliv. Og i takt med vejrtrækningen bølger manden mellem disse to poler. Brystets pol er

langsom og blid; underlivets pol er hurtig og grov. Først underordner brystet sig, mens underlivet

dominerer. Så omvendt. Det siges ofte, at den seksuelle spænding falder med årene, når

man har den samme kæreste; men det er kun rigtigt for analyse-energien, hvor det kvinden, der skal

fodre mandens fantasi. Her i udlevelses-energien skaber manden hele spændingen inden i sig selv.

Det "onde" i underlivet og "kærligheden" i brystet skaber spændingen og veksler energi med hinanden.

Det foregår på en "hovedløs" måde; og det skal forstås sådan, at manden ikke kontrollerer sig

selv, men bare udfolder sig hensynsløst i forhold til kvinden. I hovedet har han dog en opmærksomhed,

så han bremser op, hvis kvinden giver modstand. Når ophidselsen har fyldt både underliv

og bryst op med højeste ladning, får manden en orgasme. Den føles meget kropslig; men hans hoved

er tilskuer til festen.

Med hengivelses-energien oplever kvinden sig selv set fra mandens synsvinkel. Hun har

ingen vilje (underliv). Hun har heller ingen af sine egne følelser (bryst). Hun (hoved) ofrer

sig for manden. I en familiesammenhæng er det familien, som hun ofrer sig for. Men seksuelt

kan energimønstret bruges til at lege slavetøs. Hendes underliv og bryst er modtagende, så hun

fornemmer mandens lyster, som om det var hendes egne.

Energimønstret kan også bruges til at lege masochist. Det er lige meget, hvad manden gør ved

hendes underliv og bryst – bare han gør noget. Om det er velbehag eller smerte betyder mindre. Den

lave energi i bryst og underliv gør, at hun primært føler tilfredsstillelse ved at modtage noget kropsligt.

I sådan en sadomasochistisk leg er det kvinden (høj ladning i hovedet), der har ansvar for at sige

stop. Så derfor er det hende, der bestemmer, hvor langt man skal gå i den seksuelle leg, hvor manden

er i udlevelses-energien (lav ladning i hovedet).

I USA blandt Republikanerne, hvor det er normalt, at manden er i udlevelses-energien og kvinden

i hengivelses-energien, er der nogle kristne fundamentalister, som mener, at manden skal opdrage

kvinden, og at det indebærer, at han nogle gange skal straffe hende med en endefuld. Man opfatter

det ikke seksuelt. Hun skal have smæk, når hun indtager et andet energimønster. Og når hun har fået

smæk og er havnet i hengivelses-energien, føler hun, at det er her, hun hører til, og at manden gjorde

det helt rigtige. Der er grundige instruktioner til manden. Han skal ikke bare slå hende hurtigt og

hårdt, så hun græder. (Det passer til enheds-energien). Han skal langsomt varme hendes ende op og

slå hende i længere tid, indtil hun slapper af i den underkastende bevidsthed, der hører til hengivelses-energien.

Når man har sex i skaber-energien, breder ophidselsen sig ud i hele kroppen fra celle til celle.

Det kan tage lang tid, inden hele kroppen når en samlet orgasme; men så kan man undervejs

få nogle delorgasmer. Man kan spænde op i bækkenbundsmusklen, så ophidselsen i

kønsdelene nedenunder ikke breder sig ud, men bliver under bundmusklen eller delvis går ind i den.

Når man så har fyldt dette område helt op med energi, vil udløsningen presse sig på. Men lige inden

udløsningen kommer, slapper man af i bundmusklen og overgiver sig passivt til kroppens egen reaktion.

Så vil ophidselsen brede sig væk fra området, og det vil ske som en refleks. Udløsningen

udebliver; men der kommer en lille bundorgasme. Så kan man slappe lidt af, inden man igen spænder

op i bundmusklen og fortsætter ophidselsen af kønsdelene. Og når man atter kommer til det

punkt, hvor der skal uendelig lidt til, inden udløsningen sætter ind, overgiver man sig igen til af-

73


slapningen - og får atter en lille orgasme. De første par gange er orgasmen så lille, at man mere

mærker manglen på udløsningen. Men efterhånden, som man får mere liderlig energi i underlivet,

oplever man orgasmerne tydeligere.

Hvis sådan en delorgasme går som et samlet energibundt hele vejen op gennem kroppen og op til

hovedets top, kaldes det en åndelig orgasme. Den giver ligesom et pust. Det er, som om man bliver

blæst igennem.

I stedet for at bruge bundmusklen og kun samle en portion ladning omkring kønsdelene, kan man

også bruge mave- og lændemusklerne, så man langsomt fylder hele underlivet med en stor liderlig

energiladning. Og når der ikke kan være mere energi her, og man derfor lige skal til at have udløsning,

slapper man af i musklerne - og får en stor centerorgasme, der som en varm energibølge ruller

op i brystet. Så ændrer hele oplevelsen sig. Man mærker nu sit bryst meget, og kærligheden i hjertet

vil føles lige så stærk som - eller stærkere end liderligheden i kønsdelene. Her skal man spænde lidt

op ved halsen for at bevare ophidselsen i brystet - ellers fyldes hovedet også. Når man fortsætter,

skal der en del energibølger til, inden brystet helt er fyldt op med energi.

Man kan også slappe af både mellem underliv og bryst samt mellem bryst og hoved; og så kan

man sende en energibølge op til hovedet. Så ændrer oplevelsen sig én gang til. Nu er hele energilegemet

uden opdelinger, og så oplever man heller ingen grænse mellem sig selv og universet; det

giver en kosmisk orgasme.

Man kan også lade være med at holde en spænding under ophidselsen; men slappe af, når man

nærmer sig en udløsning. Herved mærker man det ikke som en delorgasme. Man mærker mere, at

man var oppe på et højt liderligt niveau, og at man nu er nede på et meget lavere niveau; og det

hedder dalorgasme. Når man så genoptager ophidselsen, starter man fra et udgangsniveau med større

energiladning i kroppen. Og de celler, der allerede nu vibrerer på grund af ophidselsen fra før, vil

så ophidses yderligere. Det betyder, at man kan opnå endnu højere liderlighed, inden udløsningen

"truer". Når man så går ind i en ny dalorgasme, befinder man sig på et højere liderligt niveau, end

hvis man fik udløsning tidligere. Sådan kan man fortsætte med at få dalorgasmer på højere og højere

liderligt niveau.

I stedet for del- og dalorgasmer, kan man også slappe af på hver udånding, så man bare sender

energien videre ud i hele kroppen.

En mand har det sådan, at han mister sin energi, hvis han får udløsning. Men en kvinde kan få

adskillige orgasmer uden at miste lyst eller kraft. Hun kan derfor vælge, om hun vil følge manden i

hans del- og dalorgasmer, eller om hun vil have rigtige orgasmer undervejs. Hvis hun vælger det

sidste, kan hun få multiorgasmer. Hun skal så vænne sig til, at manden ind imellem standser og

slapper af, når han får en del- eller dalorgasme. Og når hun får en orgasme, skal manden vente et

minuts tid, inden han fortsætter. Men så kan hun kort efter opnå en ny orgasme, og den vil sikkert

inddrage mere af kroppen end den første. Kvinden kan få op til 5-10 orgasmer i løbet af en time,

hvor hun kommer til at vibrere og bølge mere og mere.

Når både underliv, bryst og hoved er fyldt helt op med ophidselse, sanser man ikke hinanden mere.

Alt flyder sammen i en højere enhed. Man elsker med universet. Og når der ikke kan være mere

ophidselse, starter orgasmerefleksen. Den svinger mellem bækkenbunden og toppen af hovedet.

Alle muskler og organer deltager. Det hedder en totalorgasme; og det kan tage op til 20 minutter,

inden refleksen går i stå. Bagefter er alle psykiske og fysiske spændinger forsvundet. Man er som

genfødt. Alle de medfødte evner har man fået igen. Det er naturens egen form for terapi.

74


Når man dagen efter går en tur, kan man ikke lade være med at udføre en svag orgasmebevægelse

på hvert åndedrag. Det føles som en frydefuld rislen igennem kroppen.

Når man har fået erfaring med skaber-energien, ved man, at en udløsning er en kortvarig fornøjelse,

der slutter hele festen. Og så kan det tage adskillige timer at lire hele kroppen op. Så i stedet vælger

man nogle gange at lade sig ophidse delvis. Så handler det ikke om at få en udløsning, men at have

en høj og liderlig energiladning i kroppen. Og hvis denne ladning er faldet - få den op igen på et

højt niveau, hvor alle cellerne vibrerer og pulserer. Så går man rundt i en euforisk lyksalighed. Man

kan sagtens udføre alle dagliglivets arbejdsopgaver, mens man har denne følelse i kroppen.

En traditionel vesterlænding mener, at dette er unaturligt. Man mener, at kroppen til daglig skal

være afladet. Men det naturlige er, at man skifter, så man nogle gange har høj ladning og andre

gange lav ladning.

Nogle mennesker kan kun være her i modtager-energien, når de mediterer. Men man kan

faktisk være meget aktiv, så længe man blot laver rutinearbejde og ikke skal tage initiativer.

Der er ikke nogle grænser i energilegemet. Og derfor kan man heller ikke skelne mellem sig

selv og kæresten. Kæresten skal gerne befinde sig i et energimønster, hvor der noget høj ladning –

ellers sker der ingenting.

Når kæresten så tager et initiativ, følger man bare. Bruger man det seksuelt, kan man lege, at man

er slavetøs; men i dette energimønster skal manden så dirigere kvinden hele tiden i mindste detalje.

Man kan også bruge energimønstret til masochisme. Her i modtager-energien føler man ingen

grænser. Og uanset hvad ens kæreste gør, mærker man en nydelse i kroppen. Så længe legen står på,

opdager en masochist ikke, hvis hendes grænser er overskredet; men bagefter er hendes selvværd

brudt sammen. Der er uhyggelige eksempler, hvor sadister har pisket masochister ihjel, mens de

bare stod og nød det. Derfor skal en sadist kende sin masochists grænser, når man leger med modtager-energien.

Hun vil bare have mere. Nu er det ham, der skal bremse.

Der er jo ingen høj ladning, der kan aflades i en orgasme. Men selve det at overgå til modtagerenergien

kan opleves lækkert. Og man kan også nyde at være i energimønstret meget længe.

Det er mange, der kan lide bondage. Her bliver man bundet, så man ikke kan bevæge sig – eller

ikke kan flygte fra energimønstret. Man vil måske forsøge på det – for at få høj ladning i en af

kropsdelene. Men til sidst opgiver man, og så bliver man nødt at forblive i energimønstret. Når man

så slapper af her, opdager man, hvor dejligt energimønstret er. Alle energimønstre er lige dejlige.

Som oftest har man visse energimønstre, som man foretrækker og bruger meget, og ofte er et seksuelt

forhold mellem to mennesker polariseret, så den ene primært bruger visse energimønstre, og den

anden bruger de "modsatte" energimønstre. Det fungerer udmærket; men enhver har brug for at udfolde

alle energimønstrene. Og det skal man så gøre på sin egen måde – og ikke sådan som partneren

bruger dem.

Tantra sex

I Østen var der en tantra bevægelse, hvor det handlede om at udleve alle energimønstrene – også

seksuelt. Man skulle nyde alle energierne, og så skulle man især benytte sig af skaber-energien,

hvor man kunne opbygge seksuel ophidselse i timevis uden at få udløsning. En mand skulle have lir

5-8 gange om dagen – og kunne så gå rundt med en lækker følelse i kroppen. Engang imellem skulle

man så lires helt op til en total orgasme. Her gav man den anbefaling, at man skulle gange sin

alder med 0,2. Så fik man et tal, som var det antal dage, der længst burde gå mellem to udløsninger.

Hvis man for eksempel var 20 år, skulle man gange 20 med 0,2 og få 4. Det betød, at man ikke

skulle udsætte udløsningen i mere end 4 dage. Var man 40 år, blev det til 8 dage.

I Indien, hvor mange mænd traditionelt var stivnet i udlevelses-energien, opfandt man en

særlig slags tantra sex. Det er en teknik, der skal få energien fra underlivet og brystet op til

hovedet. Men da man forbliver i udlevelses-energien, handler denne teknik om at lære at kon-

75


trollere sin krop - altså gå imod sit energimønster. Man skal lære at styre sin seksualenergi, så den

ikke kun er nede i bryst og underliv, men også kommer op i hovedet.

Teknikken handler om, at man på en indånding skal samle en portion energi udvendig på det nederste

af underlivet. Det sker med fantasiens hjælp. Men faktisk løber der mere energi derhen, hvor

man har sin opmærksomhed. På udåndingen skal man så med mental styring sende energiladningen

ned til mellemkødet. Det skal man gøre mange gange dagligt. Når man efter en uges tid mestrer

denne styring, gentager man øvelsen; men nu skal man styre energien videre forbi halebenet. Samtidig

vipper man blidt frem og opad med halebenet.

Når man efter en uges daglig træning mestrer at styre energien hertil - og man samtidig har fået

koblet energipassagen og vipningen af halebenet sammen til en fælles handling, udvider man øvelsen,

så man nu sender energien op til lænden. Efter endnu en uges træning kan man igen udvide

øvelsen, så energien sendes op til nakken. Her skal man lære at koble energistrømmen sammen med

en vugning af hovedet.

Hele kropsbevægelsen langs bagsiden skal være præcis den bevægelse, som kroppen ville udføre,

såfremt en total orgasmerefleks blev sat i gang. Nu skal man så udvide øvelsen og sætte tungen op i

ganen, så man kan sende energiladningen ned ad forsiden. Det vil normalt tage et par måneder at

lære hele øvelsesforløbet. Når man har lært det, kan man udføre øvelsen samtidig med, at man har

samleje. Og så kan man få en særlig slags orgasme. Den føles som en energikugle, der er lidt mindre

end en tennisbold, og som kører rundt om kroppen. Da man stadig har en ufri krop, vil denne

energikugle køre ad den bane, som man har banet med mental styring - altså op ad rygraden og ned

ad forsiden.

Hvis man kan skifte mellem alle energimønstrene og alligevel benytter sig af ovennævnte teknik,

kan man få en orgastisk energikugle til at køre frit rundt i kroppen. Hvis man har samleje, vil man

måske opleve, at den løber op langs rygraden, ud af munden og ind i partnerens mund, gennem

partneren og ind i eget bryst, ned til navlen og ud gennem partneren, ind til egne kønsdele, op til

toppen af hovedet osv.

Teknikken er i mange generationer blevet holdt hemmelig, men findes i dag i litteraturen. Her gennemgås

den meget grundigt, idet der lægges vægt på, at de mindste detaljer overholdes. Der undervises

også i teknikken på forskellige terapeutiske skoler. Og her understreges det, at man kun må

beskæftige sig med det under en lærers grundige vejledning. For sagen er nemlig, at teknikken er

enorm farlig. Den kan let udløse en kundalini rejsning.

Det er beskrevet i indisk litteratur og er …

en øjeblikkelig afbrydelse af en erkendelsesproces

en energieksplosion, som stopper polariseringen mellem højre og venstre side

en maksimal opladning af hele kroppen

Kundalini bliver sammenlignet med en slange, der har rullet sig sammen ved roden af rygraden. Når

den rejser sig, sker det som et lyn, hvor energien eksploderer op langs rygraden. Det er en medfødt

evne til at forene de to sider meget hurtigt. Hvis man går i junglen og har polariseret sig i højre og

venstre side, har man et jeg i den ene side og noget andet i anden side, som man måske går og projicerer

ud. Så ser man det, som de indre strukturer drejer sig om. Når en tiger så lige pludselig angriber,

er bevidstheden slet ikke klar til forsvar. Men her kommer kundalinikraften til hjælp. I løbet af

en tiendedel sekund er siderne forenet og på højest tænkelige energiniveau.

Men her i Vesten, hvor der er en massiv personlighedsspaltning, fungerer kundalinikraften ikke.

Når folk bliver angrebet, eller en bil er ved at køre ind i dem, bliver folk lammet. Og hvis man begynder

at "lege" med energien i terapi, meditation eller på anden måde, kan man pludselig få en

kundalini rejsning.

Det farlige opstår, hvis man får en kraftig energistrøm op i brystet, men så ikke videre. Her vil

brystet føles varmere og varmere. Og man vil måske til sidst skrige, som om man har fået kogende

76


vand i lungerne. Adskillige er blevet indlagt på hospitalet sådan. Andre har fået energien videre op

til hovedet, men så heller ikke længere. Her kører hjerneaktiviteten helt løbsk. Man får tusindvis af

erkendelser på én gang. Det er som en eksplosion i hovedet, hvor man helt mister kontakten til resten

af kroppen. Adskillige er blevet indlagt på lukket afdeling sådan; og så kan det tage 5-7 år og

en masse nervemedicin at falde ned igen. Andre er mere heldige. Jeg så en mand, hvor det havde sat

sig i skuldrene. De var hævet halvvejs op til ørerne. Og han kunne ikke bevæge hovedet. Sådan

havde han haft det i over et år. Man kan også få en "skæv" kundalini rejsning, så det sætter sig i den

ene side. Og man kan få en mild kundalini rejsning, hvor symptomerne er mindre.

Ofte har patienterne muskelkramper, opfører sig usædvanligt og har unormale kropsfunktioner.

Nogle græder og siger, at de har konstante smerter i en kropsdel. Andre er totalt kulrede og forvirrende,

og deres tanker skifter hele tiden.

Hvis man har fri energi og er i stand til at skifte energimønstre og også kan skifte mellem at polarisere

sig og forene sig, får man ikke nogen pludselig kundalini rejsning, fordi man arbejder med sin

energi. Men hvis man bliver angrebet, får man det; og det føles nærmest som en meget hurtig og

voldsom orgasme, hvorefter hjertet pumper meget hurtigt, og blodet er fuld af adrenalin, og man

føler sig som et vildt dyr.

Der er tantra terapeuter, der selv er stagneret i et vestligt dobbelt energimønster, og som ikke ved, at

det kan ændres, men som tror, at frigørelsen handler om ydre handlinger. De laver kurser, hvor man

til musik skal lave "frie" bevægelser. Så danser man rundt, og på et tidspunkt lægger man sig ned på

gulvet. Man kravler lidt rundt, og pludselig ligger man ved siden af hinanden. Og så udvikler det sig

"frit".

Jeg inviterede engang en ung kvinde med til sådan en aften. På et tidspunkt lå hun ned, og kort tid

efter lå der to mænd ved siden af hende. Den ene opfattede sig som en stor tantramester. Han lagde

sin hånd på hendes skulder. Og lidt efter, da hun slappede af, flyttede han hånden ned på hendes

mave. Hun blev lidt nervøs, men accepterede det så. Og så kom hans hånd op under hendes ene

bryst. Jeg kunne nu se, at hun stivnede. Men oppe i hovedet troede hun måske, at det her var "fri"

energi, så hun lod, som om hun slappede af. Manden selv var helt tydelig stagneret. Der var ingen

udvikling fra energimønster til energimønster. Så gik jeg hen og trak hende op fra gulvet. Og så

slappede hun af – og kom aldrig mere til sådan noget.

Der er andre tantra skoler, der bare vil ud af det fastlåste energimønster. De snakker om den

vandrette polaritet mellem en mand (analyse-energien) og en kvinde (enheds-energien) – og

her slider man hinanden op. Og så er der den lodrette polaritet, og det er mellem noget spirituelt

(oppe) og noget dyrisk (nede). Her skal man psykosocialt opføre sig spirituelt, men så skal man

kropsligt opføre sig dyrisk. Og det betyder, at man skal tillade sig at udfolde den seksualitet, der

knytter sig til flere energimønstre.

Gruppefamilie

Der er ikke nogen rigtig form for en naturlig familie. Der er også forskellige faser i ens liv. Men nu

vil jeg se på en naturlig familie, hvor man udover en kæreste har en gruppefamilie, som man måske

bor sammen med eller bruger meget tæt.

De fleste kender til synergieffekten. Lidt morsomt kan den beskrives som 1+1=3. Og det handler

om, at to mennesker ikke bare har dobbelt så meget energi som én; men at man har endnu mere

energi. Det rigtig interessante er så, når man bliver 3 mennesker, for så opstår der det, at to personer

ad gangen får 1+1=3, og at der tilsammen opstår sådanne 3 energiforhold, så det samlede resultat

bliver 1+1+1=9. Hvis den tredje er et nyfødt barn, opbruges synergieffekten af barnet. Men hvis det

er en voksen, styrkes familien. Nogle siger, at de psykiske og sociale "opture" hermed bliver stærkere;

men at også "nedturene" bliver det. Det er for så vidt rigtigt. Men en "nedtur" bliver meget

anderledes, når man er 3 frem for 2. Den konflikt, som 2 meget hurtigt kan fastholde hinanden i, vil

den tredje se "udefra"; og derfor bliver det traditionelle parforholdsskænderi ændret til noget helt

77


andet, hvor man trækker hinanden rundt i energierne, så man kan se sig selv og hinanden fra nye

synsvinkler. Man vokser energimæssigt og bevidsthedsmæssigt.

De kvindelige energimønstre med at snakke sammen, have omsorg, ansvar og hjælpe hinanden fungerer

fint både i en kernefamilie og i en gruppefamilie. Men praktisk talt alt det psykosociale, som

mandeenergier handler om, kan man ikke udfolde i et snævert parforhold. Men i en gruppefamilie

er der brug for alle de mandlige energimønstre med viljekraft, målretning, eksperimenter og koordinering.

Der er masser at tage fat på: Ændringer af værelser, fremskaffelse af materialer og forbrugsgoder,

udførelse af børnearrangementer, familieferier osv.

I en gruppefamilie vil de voksne også få det meget lettere. Der vil sandsynligvis være flere børn. Og

det er altid meget lettere at passe flere børn end 1 eller 2. De leger sammen, og her udfolder de alle

energimønstrene, så de både får det sjovt og fungerer godt sammen. Og når en voksen blander sig,

kan man stadig godt gøre det på den måde, hvor man polariserer sig, og hvor man dermed også får

barnet til det, hvorefter man kan snakke alvorligt sammen. Men man kan også blande sig i børnegruppen

med for eksempel udlevelses-energien, hvor man i kraft at være stærkere og smartere bliver

gruppens fører, og hvor børnene så som gruppe retter sig efter ens vilje.

Når man er flere voksne, bliver det også meget lettere at arrangere børneaktiviteter, hvor børnene

får pædagogiske udfordringer til at udforske alle energimønstrene. Man kan bygge drager og flyve

med dem, bygge trommer og spille, lære lokale tog- og busruter at kende og køre rundt i dem, lave

små træfigurer af en finerplade med en løvsav, lave brikvævning til små bælter, lave pandekager på

10 måder, presse blomster, male med tusch, lave kartoffeltryk, lave eventyrteater, bygge hule i børneværelset,

lave julepynt og meget mere.

Hvis man er alene eller en kernefamilie, er der slet ikke overskud til noget af det her. Men er man

flere voksne i familien, kan den ene jo planlægge næste måneds aktiviteter og skaffe materiale

hjem. Han eller hun behøver ikke at være den eneste børnepasser i den måned. De andre voksne kan

jo bare hoppe ind og deltage.

Det er også meget lettere at lave en velforberedt aktivitet sammen med sine børn, når man bagefter

kan slappe af, og der er nogle andre voksne, der tager over.

Og så kan man også glæde sig over, at børnene udvikler alle energimønstre – og ikke bare stivner

i et dobbelt energimønster, der afspejler forældrenes stivnede konflikt.

Noget af det helt afgørende for kærligheden er, at en mand og en kvinde kan dyrke hinanden intenst.

Det kan man ikke, hvis man i en snæver kernefamilie stresser konstant. Men i en gruppefamilie,

hvor flere voksne på skift kan passe børnene, kan en mand og en kvinde få fri til at dyrke hinanden.

Man kan tage på weekend sammen. Gå ud og danse. Gå til møder osv. Og man skal ikke hurtigt

hjem og overtage børnepasningen. Børnene oplever bare, at de voksne på skift dyrker hinanden,

og at de bliver glade og lykkelige af det.

Hvis man kun er to voksne, vil man let stagnere i et polariseret energimønster. Men hvis man er i en

gruppefamilie og polariserer sig sammen med sin kæreste, vil man fra gang til gang danne helt nye

kombinationer af energimønstre med hinanden, og så bliver det spændende, sjovt og udviklende. En

gruppefamilie er derfor ikke en modsætning til parforhold. Tværtimod. Det er forudsætningen for et

varigt kærligt parforhold.

Lad os tage et eksempel med 4 voksne i en gruppefamilie. Dette er et tænkt eksempel, men svarer

godt til beretninger og erfaringer fra mange gruppefamilier. Helen, Ann, Stephen og Jack udgør en

gruppefamilie; og de har en fælles kærlighed, som hver af dem oplever i enheds-energien. Hvis Jack

og Helen ligger og elsker, kan Jack selvfølgelig godt bruge et energimønster, hvor han kun føler

Helen. Men hvis han bruger enheds-energien, vil han også føle Ann og Stephen.

Måske har Jack og Helen er meget blid seksualitet, som beriger Jacks følelser meget. Og måske

har Jack og Ann en meget hård seksualitet, som også beriger Jacks følelser meget. Når Jack så er

78


sammen med Helen, kan han godt bruge et energimønster, hvor han er klar over, at det lige nu er det

blide, som de udfolder. Men når han bruger enheds-energien, føler han lige så meget det blide og

det hårde. Det samme er tilfældet, når han ligger og elsker med Ann. Her leger de med hård seksualitet.

Men inde i sig selv føler han lige så meget det blide.

I nogle seksualpolitiske grupper bliver dette lavet om til, at det seksuelle primært foregår i tankerne

og inde i det enkelte menneske. Vi bruger bare hinanden som kulisser og redskaber – siges det.

Men det passer kun på spaltede og stivnede mennesker.

Måske har Jack og Stephen nogle seksuelle lege med hinanden. Måske snakker de bare om kvinderne.

I begge tilfælde forøger det de følelser, som Jack har, hver gang han er i enheds-energien.

Det kan også være, at Jack har nogle særlige onanilege eller fantasier, som også er med i følelsen i

enheds-energien.

Så Jack har det altså fuldstændig ligesom en traditionel kvinde, der bruger enheds-energien. Han

føler hele familien.

Lad os tage et tilsvarende eksempel, hvor Molly elsker Joseph og Heinrich. Sammen med Joseph

leger hun slavetøs, hvor de ofte er ved at dø af grin. Og sammen med Heirich har hun en meget meditativ

elskov, hvor de oplever spiritualitet og føler enhed med hele universet. Molly mener i starten,

at hun ikke skal fortælle Heinrich i detaljer, hvad hun laver med Joseph, fordi det vil forstyrre

de spirituelle oplevelser, så Heinrick måske vil føle, at han burde gøre noget andet.

Med sin bevidsthed i analyse-energien har hun et to-polet tankegang. I den ene pol (hoved) har

hun så alt det spirituelle fra samværet med Herinrich. Og i den anden pol (underliv) har hun alt det

underkastende fra samværet med Joseph. Hermed føler hun, at alting er, som det skal være. Men i

længden får det den konsekvens, at hun energimæssigt spalter underliv fra hoved. Hun får permanente

muskelspændinger mellem hoved og bryst samt mellem bryst og underliv. Det giver også

spaltninger i bevidstheden, når hun bruger andre energimønstre. Den indre splittelse medfører også

ydre splittelse i kommunikationen. Og før eller siden ramler det sammen. Hun kommer op at skændes.

Og den indre splittelse bliver nu til en splittelse mellem Joseph og Heinrich. Til sidst må hun

vælge mellem dem. Eller også ødelægger hun sit forhold til dem begge to.

Men så bliver hun klogere. Hun indser, at hun skal fortælle Joseph alt, hvad hun laver med Heinrich.

Og hun skal fortælle Heinrich alt, hvad hun laver med Joseph. Herefter bruger hun analyseenergien

på en anden måde. I den ene pol (hoved) har hun nu tanker om det, som hun laver sammen

med både Joseph og Heinrich. Og i den anden pol (underliv) har hun de seksuelle følelser, som hun

bruger sammen med Joseph og Heinrich. De tidligere permanente muskelspændinger mellem hoved

og bryst samt mellem bryst og underliv forsvinder. Og dermed forsvinder spaltningerne også, når

hun bruger andre energimønstre. Så nu oplever hun harmoni.

Lad os tage et sidste eksempel, som passer godt med de erfaringer, som mange har gjort. Lis og

Peter har et parforhold. Så møder de Mary, som først bliver en meget nær ven; men som siden bliver

en fast elsker. Lis og Mary udvikler pigesex, men i forhold til Peter føler de sig som to søstre,

der deler en elsker.

Peter havde et godt seksuelt forhold til Lis, hvor han følte, at de udfoldede hinandens fantasier 75

%. Han kunne godt gå rundt og fantasere om andre kvinder. Og så handlede det selvfølgelig om de

sidste 25 %, som han ikke kunne bruge sammen med Lis. Det var ikke, fordi der var nogle problemer

mellem ham og Lis. Men deres seksualitet faldt altid ud på samme måde.

Men nu elsker han også med Mary. Deres seksualitet ligner den, som han har sammen med Lis.

Men Mary og han laver også noget andet. Så Peter oplever, at han nu udfolder 90 % af sine seksuelle

fantasier.

Det interessante er så, at denne følelse af at udfolde sig 90 % seksuelt opstår, både når han er

sammen med Lis og med Mary. Det er én og samme følelse, som han har hele tiden.

Han troede i starten, at han ville have to sæt følelser svarende til to forhold. Men han har kun ét

sæt følelser. Og det er til hans gruppefamilie.

79


Alternativ socialisering

Børns udvikling

Dette kapitel skal ikke forstås som en løftet pegefinger med anvisning af, hvad der er rigtig, og

hvordan man bør leve. Det skal blot illustrere, at der er flere aspekter, når man inddrager andre

energimønstre.

Et barn har oprindelig brug for at veksle mellem de mandlige og kvindelige energimønstre. Men

under barnets udvikling vil det være naturligt, hvis der er perioder, hvor det enten er det mandlige

eller det kvindelige, der er i centrum for barnets udviklingsprocesser.

Efter at barnet har kæmpet sig ud gennem fødselskanalen – og i løbet af fødslen har præsteret alle

de "mandlige" energimønstre med høj ladning i underlivet, hvor man kæmper sig frem mod noget

nyt, har barnet efter fødslen brug for at få stimuleret de "kvindelige" energimønstre med lav ladning

i underlivet.

Med samlings-energien skal man kommunikere med barnet. Følelserne (bryst) omsættes til

lyde (hoved). Og de lyde (hoved), som barnet udsender, skal forældrene tage ind og føle

efter (bryst), og så returnere med svarlyde.

Med enheds-energien skal barnet opleve nærhed og enhed med forældrene. Der er kun én

bevidsthedspol – og derfor føler man sammenhæng. Her skal man som forælder reagere på

barnets signaler. Og når barnet reagerer på den voksnes signaler, skal man igen reagere, så

barnet får feedback på forbindelsen.

Med hengivelses-energien skal barnet opleve (hoved), at man gør noget med barnet (bryst og

underliv). Og når barnet reagerer med lyde (hoved), skal man korrigere sine handlinger med

barnet (bryst og underliv), så barnet oplever, at det kan påvirke den voksnes handlinger,

selvom det er den voksne, der er den givende, og barnet er den modtagende.

Med modtager-energien skal barnet kunne bryde sammen – både kropsligt (underliv), følelsesmæssigt

(bryst) og socialt (hoved). Og så skal barnet opleve, at forældrene tager over og

udfører alt det, som barnet ikke magter.

Det at fokusere på de kvindelige energimønstre vil være selvfølgeligt, hvis det har været en normal

fødsel. Hvis barnet derimod er forløst med kejsersnit, har barnet bagefter svært ved at danne grænse

mellem sig selv og andre. Så befinder det sig i symbiose med omgivelserne, hvor det altid reagerer

som modtagende part. Et sådant barn bør have hjælp til at komme i gang med de mandlige energimønstre.

Barnet vil meget hurtigt også have behov for med- og modspil til de mandlige energimønstre:

Med territorie-energien sætter barnet en grænse mellem sig selv (underliv) og andre (bryst

og underliv). Barnet er derfor ikke en bamse, man bare tager. Man henvender sig til barnet

først – med øjenkontakt og navn – og siger, at man vil tage barnet. Så oplever barnet, at man

respekterer grænsen.

Med analyse-energien har barnet et mål (hoved) for sin vilje (underliv). Det vælger noget

(hoved), som det godt vil (underliv). I stedet for at man vælger at give det en rangle, iagttager

man, hvad barnet vil – og hjælper barnet med det.

Med udlevelses-energien kæmper barnet (underliv og bryst) uden nogen styring og kontrol

(hoved), indtil det møder for stor modstand, som så bliver det, der styrer barnet. Når mod-

80


standen kommer, græder (bryst) og skriger barnet (underliv). Det er ikke, fordi barnet er ulykkeligt.

Disse lyde kommer, fordi barnet kæmper. Når forældrene giver modstand, skal man holde modstanden

konstant, indtil barnet kan færdiggøre processen. Ellers fortsætter barnet at kæmpe.

Med skaber-energien koordinerer barnet sin bevidsthed med omgivelserne, så barnet oplever

harmoni, og at alting (hoved, bryst og underliv) hænger sammen. Det kan barnet dog ikke,

hvis forældrene prøver på at skabe denne harmoni udelukkende på deres egne præmisser.

Barnet skal opleve, at det har en aktiv rolle i at skabe sammenhængen. Den høje ladning i kroppen

giver oplevelse af jeg’et. Og når der ikke er nogle indre grænser mellem høj og lav ladning, er der

heller ingen bevidsthedsmæssig grænse mellem barn og forældre. Barnet oplever derfor, at det er

barnet selv, der skaber sammenhængen. Forældrene behøver ikke at rette sig totalt ind efter barnet;

man kan godt give modstand undervejs. Men på et tidspunkt skal man slippe modstanden, så barnet

oplever, at det er barnet, der skaber harmonien.

Gruppefamilie

Det er en almindelig erfaring fra kernefamilier, at det er enormt hårdt at passe børn. I gamle dage,

hvor man fik mange børn, var det hårdt, indtil man fik nummer 4. Herefter blev det lettere og lettere,

fordi de ældste tog sig af de yngste.

De fleste forældre i dag kender til, hvordan deres barn skaber konstante intriger, så der altid er

skænderier. Det skyldes, at barnet aldrig gennemlever energimønstrene i erkendelsesrunder; men

altid standser undervejs med uafsluttede konflikter med forældrene. Hvis man tager sig god tid til

barnet, løses mange af disse konflikter; men den moderne forælder har ikke tid hertil. Der er konstant

fart på: vækning, vask, tøj på, morgenmad, i børnehave, på arbejde, hente børn, købe ind, aftensmad,

lege, godnathistorie osv.

Når man passer børn, er det meget lettere at passe 2 end 1. Det kan være svært med 3. Men 4 er

lettere end 2. Kommer man op på en reel gruppe, vil børnene lære energimønstrene at kende ved at

gennemleve dem med hinanden i stedet for med forældrene; og det gør det meget lettere for både

børn og forældre.

Hvis et barn kun har en mor, der identificerer sig med enheds-energien, og en far, der identificerer

sig med analyse-energien - og ikke andre voksne helt tæt på, er det meget svært for barnet ikke at

blive spaltet permanent i højre og venstre side med henholdsvis analyse-energien og enhedsenergien

i de to sider.

I vores egen kultur indtil 1700-tallet og i de fleste andre kulturer vokser børnene op i en gruppefamilie.

De får et tæt forhold til deres mor og far. Men de får et lige så tæt forhold til flere andre kvinder

og mænd, der indgår i familien. Så bliver børnene ikke spaltede og halve, men får et helt jeg,

der lærer at begå sig i forhold til andre på alle de måder, som energimønstrene skaber. I sådanne

børnevenlige kulturer, er man også forældrevenlige – især overfor unge forældre. De skal ind imellem

slippe fra dagligdagens ræs med børnene – og andre gange får de helt fri uden børn. Det skylder

man dem; ellers kører de sur i det.

I de sidste 15 år er der især i USA kommet en hel del nye gruppefamilier, hvor flere end to voksne

er flyttet sammen. I nogle tilfælde er disse familier dannet ud fra de voksnes behov og ønsker. Men

mange af gruppefamilierne er dannet, for at børnene skal få en god opvækst. Og erfaringerne hermed

er helt entydige: Der er ikke de sædvanlige konflikter som i kernefamilierne, og børnene får en

alsidig og harmonisk udvikling.

Er man flere voksne og flere børn, kan man med fordel tilrettelægge børnepasningen som projekter,

der følger månens rytme – og så gennemleve de 8 energimønstre som en udviklingsproces. De første

14 dage er det meget de voksne, der trækker læsset. Men i de næste 14 dage fortsætter børnene –

og her er det de voksne, der følger børnene. Her er der et eksempel med dukketeater.

81


Man fortæller børnene, at man skal lave dukketeater, og at man om 14 dage vil invitere bedsteforældre,

fætre og kusiner, venner og naboer til en fuldmånefest, hvor man vil vise en

dukkeforestilling.

Både børnene og de voksne skal først finde ud af, hvilke roller de skal have. Nogle af børnene tror

selvfølgelig, at de skal sammenligne sig med kendte roller – og så vil én af dem være prinsesse og

en anden kejser. Men nu følger man en proces gennem de mandlige energimønstre, hvor det udvikler

sig hen ad vejen. Man finder en masse dukker, strømper og træstykker, som kan fungere som

midlertidige dukker, og så prøver man at spille roller med dem. Hvert barn skal prøve at lege med

alle forskellige roller for at finde frem til den eller de roller, som lige præcis passer med nogle følelser

og tanker, som barnet føler særligt for. Man prøver at være sømænd, pirater, købmænd, aber,

politi, malkepiger, astronauter, røvere, babyer, kinesere m.fl. Og man prøver at lyve, overdrive,

skælde ud, trøste, synge og meget mere. Efterhånden bliver det tydeligt, hvor hvert enkelt barn har

noget, som det selv sætter grænser op omkring – med territorie-energien. Og hermed danner man så

rollerne. Det går der cirka 3 dage med – altså cirka 1/4 af den tid, der er frem til fuldmåne, hvor

man skal være igennem de 4 mandlige energimønstre.

De voksne styrer, så det bliver barnets dyriske vilje og kraft (underliv), der resulterer i rollevalg –

og ikke følelser (bryst) eller idéer (hoved).

Næste trin foregår med analyse-energien – og her skal man finde ud af, hvilke mål (hoved),

man vil (underliv) prøve at nå frem til. Man arbejder videre med det enkelte barns roller.

”Hvad vil du godt med ham røveren?”, kan man spørge et barn. Og så prøver man at gennemspille

nogle episoder. Hvis der er vilje og kraft til stede (underliv), så der kommer noget lyde og

sætninger (hoved), skriver man det ned på en tavle med nogle tegninger ved siden af. Det er drejebogen

til teaterstykket. Det tager også cirka 3 dage.

Så kommer man til udlevelses-energien – og her skal man lægge kraft og følelser i rollerne

(underliv og bryst). – og ikke styre og kontrollere (hoved). Så tilpasser man dukkerne, så

deres udseende passer til rollerne. Også det leger man med i lidt over 3 dage.

Endelig kommer man til skaber-energien, hvor man skal koordinere sig med hinanden. Man

løber sikkert ind i det sædvanlige problem, at nogle børn tror, at de skal bruge deres hoved

ud fra egne idéer. Men her er det jo så, at de voksne skal lære børnene at bruge skaberenergien

til koordination. Så man leger i stedet for 3 dage med at kombinere rollerne for at få dem

til at fungere sammen, sådan at ingen børn får begrænsninger i de roller, de selv har udviklet. Der

skal være plads til dem alle – men nu skal man få det hele til at hænge sammen (underliv, bryst og

hoved). Det enkelte barn skal dels spille sin egen rolle, men også opleve, at det skal knytte sin rolle

sammen med de andres roller.

Og så er der fuldmånefest med dukketeater og gæster. Der er sikkert noget, der virker. Og der er

sikkert lige så meget, der ikke virker. Men børnene er stadig opmærksom på at koordinere deres

roller til en helhed.

Når man kommer til samlings-energien, føler børnene tomrummet (underliv), for nu er der

ikke længere en kraft, der driver dem fremad. Men der er temmelig meget at snakke om. Der

er alt det, man gjorde og ikke gjorde. Og børnene vil lege rollerne igen på nye måder. Det

handler om at kombinere følelser (bryst) med tanker (hoved) – og lade dukkerne spille følelserne og

sige ordene. Det går der vel 3 dage med.

Så kommer børnene til enheds-energien. Børnene spejler nu deres ego i rollerne. De finder

ud af, hvad de bedst kan lide, og hvad de ikke kan lide ved rollerne. Og de finder frem til at

udtrykke deres inderste følelser konkret (bryst). Her kan de voksne hjælpe ved også at udtrykke

følelser - uden at tænke først – men kun mærke efter. Det kan man også godt lege med i 3

dage.

82


Så begynder energien at sive ud af projektet – her i hengivelses-energien. Der er stadig nogle

få ord (hoved) og dukkeepisoder; men de varer ikke mange minutter. Alle dukker og materialer

flyder sikkert overalt. Men sammen med børnene kan man så afslutte projektet på en

god måde. Man kan godt bruge 3 dage på at rydde op, - finde et sted, hvor dukkerne kunne ligge, -

få indbydelsestegningen til fuldmånefesten samt fotografier herfra op og hænge på opslagstavlen,

samt få snakket færdig (hoved) om, hvordan kraften og viljen (underliv) og følelser (bryst) var - nu

hvor man har forladt rollerne.

Så kommer man til modtager-energien. "Hvad skal jeg lave?" spørger børnene. "Du skal

kede dig!" skal de voksne så svare. Det er vigtigt, at børnene får et tomrum – både med kraft

(underliv), følelser (bryst) og idéer (hoved), så de kan integrere alting i underbevidstheden,

inden de kaster sig ud i noget nyt.

Undervisning og læring

Filosoffen John Dewey (1859-1952) har præget den amerikanske skole ganske meget. Han forestillede

sig den ideelle skole sådan: Når børnene begynder, skal de blot lege og lave de aktiviteter, de

kender hjemmefra: lave mad, sy tøj og lave brugsgenstande. Undervejs opstår problemer. Man skal

for eksempel læse en madopskrift. Ergo må man lave et fag, der hedder læsning. Og først så opstår

dette fag. Så skal man skaffe en bestemt grøntsag, som kun kan fås på bestemte tider af året. Og så

opstår behovet for at lære om natur. Hvis opskriften lyder på 1,5 dl mælk til 2 personer, og man er

3; hvor meget mælk skal man så bruge? Og her opstår faget regning.

Metoden knytter sig til udlevelses-energien, som er det energimønster, der også bruges til

den amerikanske drøm om individets frihed. Der er ikke på forhånd nogen styring eller kontrol

(hoved). Bevidstheden opstår ud fra erfaringer (bryst og underliv).

Eleverne øver sig kun i de grundlæggende fag, når de skal bruge det til konkrete arbejdsopgaver.

Der er ikke noget bestemt pensum. Men eleven vil af egen indre drift stille spørgsmål. Og det er

disse spørgsmål, som eleven via sit skolearbejde skal besvare ud fra eksperimenter og opsamling af

erfaringer.

De amerikanske skoler er ikke helt sådan; men de er langt foran de europæiske, når det drejer sig

om sammenhæng i elevernes bevidsthed.

Men der er også grund til at advare mod erfaringsbaseret undervisning. Anton Semjonovitch Makarenko

(1888-1939) gik efter revolutionen i Rusland i 1917 i gang med sådan en pædagogik. Men

han vendte sig kraftigt imod den i 20'erne. Og i 1931 afskaffede centralkomitéen i Sovjet denne

undervisningsmetode.

Det ligger i metoden, at man tror på, at barnets indre anlæg, egenskaber og individuelle færdigheder

automatisk vil vokse og folde sig ud på en naturlig måde. Makarenko tvivlede ikke på metodens

fordele i forbindelse med elevernes tilegnelse af kundskaber, praktiske færdigheder og dannelse.

Men han pegede på 2 problemer.

For det første er der det abstrakte. Det knytter an til analyse-energien; altså den "gammeldags"

europæiske pædagogik. Det kan ikke tænkes – og viser sig heller ikke i praksis, at en

elev kaster sig ud i et projekt, der er rent abstrakt. Børnene vil for eksempel gerne lære at

regne; men de formulerer ikke selv et ønske om matematik.

Dernæst er der ingen mål (hoved) for erfaringsbaseret undervisning. Det bygger hele tiden på barnets

fortid - og er en bevægelse herfra, så barnet let kommer til at udvikle sig videre i samme retning

som tidligere.

Makarenko kombinerede derfor det målagtige, der ligger i analyse-energien, med det erfaringsopbyggende,

der ligger i udlevelses-energien. Dermed kom han til skaber-energien,

som jo netop handler om, at barnet skal koordinere sin proces med andre mennesker, så der

opstår sammenhæng (underliv, bryst og hoved). Makarenko beskæftigede sig dermed med gruppen

som pædagogisk redskab.

83


Det blev dog efterhånden til, at eleverne skulle koordinere deres proces med det socialistiske samfund.

Og her havde man en færdigsyet model for, hvordan samfundet skulle indrettes, og hvordan

det enkelte menneskes moral og indstilling skulle være. Det koordinerende gled derfor i baggrunden

- og dermed også skaber-energien. Og så gled pædagogikken tilbage til analyse-energien.

Rudolf Steiner (1861-1925) udviklede også en pædagogik, som findes i Steinerskolerne i dag.

Et barn fra 0-7 år kan kun bruge sit fysiske legeme som erkendelsesredskab. Opdragelse og

uddannelse kan kun foregå ved efterligning og forbillede - ingen belæring er mulig. Hermed

får barnet lov til at lære skaber-energien at kende. Der er ingen adskillelse i energilegemet

mellem høj og lav ladning. Derfor er der heller ingen adskillelse i bevidstheden. Så der opstår ingen

overvejelser.

Hos et barn fra 7-14 år kan opdragelse og uddannelse kun ske gennem billeder, eksempler og

ved styring af fantasien. Børnene skal ikke forstå (hoved) - kun tage passivt ind i bevidstheden.

Børnene er meget kropslige aktive (bryst og underliv), så de opnår erfaringer ud fra

deres aktiviteter. Men de skal ikke styre (hoved) – det klarer læreren. De skal altså lære udlevelsesenergien

at kende. Når de laver musik, er der ikke trommer, for kraften (underliv) skal ikke isoleres,

men kombineres med følelserne (bryst).

"Selve det at undervise skal være et kunstværk, ikke et teoretisk indhold", skrev Steiner. Læreren

skal være et forbillede og vise, at han arbejder med projekter og skaber værdifulde

resultater. Den enkelte elev (hoved) skal så følge læreren – og altså være passiv med sin

egen kraft (underliv) og egne følelser (bryst) – og dermed lære hengivelses-energien. Hermed får

barnet kendskab til efterfølgelse og autoritet.

For en ung fra 14 til 21 år kan opdragelse og uddannelse kun ske via forståelse. Først nu kan

mennesket udvikle en abstrakt forestillingsverden, uden at blive offer for den. Så kan barnet

her med analyse-energiens to energipoler (underliv og hoved) få to bevidsthedspoler i hjernen

– og dermed analysere og forstå. Børnene får nu også lov til at lave musik med trommer, så de

kan få kendskab til deres kraft (underliv), der kan pege frem mod intellektuelle mål (hoved).

En anden interessant pædagog er Célestin Freinét (1896-1966). Ligesom i Steiner-skolen benytter

man sig i Freinét-skolerne ikke af bøger. Børnene skriver selv deres tekster. Men mens man i Steiner-skolerne

skriver, hvad læreren siger, arbejder man i Freinét-skolerne med "den frie tekst".

Man tager altså udgangspunkt i enheds-energien, hvor det handler om at mærke efter inde i

sit inderste jeg (bryst) og udtrykke sig. Og når børnene har skrevet, trykker de deres tekst og

omdeler den til klassekammeraterne til højtlæsning.

Hermed bygges der bro til analyse-energien. Eleven har en kraft og vilje (underliv) – og arbejder

sig frem til det mål (hoved) at omdele sin egen tekst. I klassen arbejder man så videre

med at analysere teksterne. Man har to energipoler (underliv og hoved) – og så kan man arbejde

med to bevidsthedspoler ad gangen. Man kan for eksempel i den ene pol have en tanke om "et

flydende og fortællende sprog". Og så kan man i den anden pol læse et afsnit af en tekst – og sammenligne

de to bevidsthedspoler. Og hermed finder man så ud af, i hvilket omfang afsnittet har et

flydende og fortællende sprog.

I klassen bruger man også analyse-energien til at sammenligne teksterne. Og så vælger man et

arbejdstema, for eksempel "variation af udsagnsord" (den ene pol) og én af teksterne (den anden

pol). Og så gennemgår man teksten og arbejder med at udvikle den, så der kommer flere forskellige

og rammende udsagnsord.

Mens især drengene har udbytte af at skrive ud fra enheds-energien (de er jo normalt stivnet i analyse-energien),

har især pigerne (normalt stivnet i enheds-energien) udbytte af, at børnene hver

84


mandag morgen skal lave deres egen plan for hele ugen. "Hvor er jeg nu?" (den ene pol) og "Hvor

skal jeg hen?" (den anden pol).

I de senere år har nogle få avancerede lærere anvendt projektorienteret undervisning, hvor eleverne

kommer igennem de 4 mandlige energimønstre. Det starter med problemformuleringsfasen. Den

traditionelle lærer tror, at det har noget med analyse-energien at gøre, hvad det netop ikke har. Det

handler om territorie-energien:

De spirituelle energier i hoved og bryst fungerer som en antenne, mens underlivet er jordforbindelsen.

Eleven suger til sig; men der suges kun det, som passer med, hvad eleven i forvejen

har. Eleven finder altså ud af, hvor han selv er (underliv) i forvirringens kaos (hoved og

bryst). Og her skaber han en kropslig platform, hvorfra han kan forholde sig til omverden. Han tager

så udgangspunkt i sig selv (underliv) og suger det (hoved og bryst) til sig, som han kan se er

betydningsfuldt for ham.

Det har intet med demokrati og selvbestemmelse at gøre. Læreren kan godt diktere emnet. Men

eleven finder de aspekter og perspektiver, som betyder noget for ham selv. Når eleven siden går i

gang med at skaffe sig ny viden, bliver dette nye (hoved og bryst) lagt i forlængelse af den viden,

som han allerede har (underliv). Der bliver tale om en vækst, hvor den gamle og ny viden hænger

sammen.

Kun sådan opstår sammenhæng i bevidstheden – og fortalerne for projektorienteret undervisning

har igen og igen påpeget, at dette er forudsætningen for, at metoden virker godt i praksis. Men da

hovedparten af lærerne kun kender til analyse-energien og enheds-energien, har de fleste lærere

aldrig formået at få glæde af metoden.

Med projektorienteret undervisning har man altid lagt vægt på, at eleverne samtidig skulle danne

en gruppe. Det passer også fint med territorie-energien. Bruger eleven energien frit, vil han trække

nogle til sig (underliv) og skubbe andre fra sig (hoved og bryst). Det kan så være, at de stærke elever

finder sammen, og at der står enkelte ensomme elever tilbage.

Her kommer den traditionelle lærers enheds-energi ind. Hun kan simpelt hen ikke tåle at se territorie-energien

udfolde sig. Og hun føler, at børnene skal lære enheds-energien, hvor alle skal samles

op og være med.

Så kommer eleven/gruppen til planlægningsfasen. Nu kan alle lærere være med, for nu skal

man anvende analyse-energien. Men alligevel begår de fleste en fejl. I civilisationens navn

har læreren lært at bruge hovedet til at undertrykke underlivet. Men eleven skal det modsatte

og naturlige, hvor energien kommer fra underlivet op til hovedet. Det giver en retning. Det giver en

vision. Det skaber et indre billede eller forestilling om, hvad man skal nå frem til.

Mange børn vil i de første projekter stille sig urealistiske mål. Og den fejl, som læreren så kan

begå, er at tvinge eleven til at have mest ladning i hovedet og undertrykke underlivet. Så sikrer læreren

sig, at eleven kommer i gang med et overskueligt projekt, hvor der er mulighed for at nå et

resultat. Men hermed ødelægges alt for eleven. Det er bedre, at eleven – efter at hele projektet er

overstået - indser, at hans projekt var for urealistisk og ikke førte til noget. Så vil han næste gang

stadig kunne tage udgangspunkt i sig selv – og stadigvæk sikre en bevidsthedsmæssig sammenhæng,

men nu have et mindre ambitionsniveau. Måske kan læreren gennemskue, at det stadig er

urealistisk. Men hvis eleven selv tror på det, bør eleven prøve. Kun sådan lærer eleven at beherske

analyse-energien.

Så kommer udførelsesfasen. Det kan bestå i at læse bøger, snakke med mennesker, lave eksperimenter

osv. Her kan eleven let komme ud af kurs; og så kan læreren begå den fejl at repetere

analyse-energien og holde eleven fast på den vedtagne plan (hoved). I så fald lærer

eleven aldrig denne fase med udlevelses-energien, men kun at handle ud fra hovedets styring.

Eleven skal i stedet lære at gøre erfaringer, uden at der på forhånd er nogen kontrol (hoved) over,

hvad der kommer ud af det. Det handler om at opdage noget, der er helt nyt og ukendt (hoved).

85


Til sidst kommer produktfremstilling. Her bruger eleven nu hovedet igen til at afslutte og

konkludere. Det kan gøres med en skriftlig rapport. Men det kan også være video, teater,

kollage mm. At man standser her er med til at lære børnene en dårlig brug af skaberenergien.

Her lærer man at bruge hovedet til at opnå den højeste selvrealisering. Og så er processen

slut.

Det passer fint med at lære at lave en videnskabelig rapport. Men det passer ikke til at lære barnet at

udvikle sig. Hvis man vil lære børnene et mere fuldstændigt bevidsthedsliv, skal de fortsætte med

de kvindelige energimønstre. Og så skal man bruge skaber-energien på en anden måde. I stedet for

et færdigt produkt skal eleven komme med en foreløbig konklusion. Man kan så passende kalde

denne fase for koordinationsfasen, hvor eleverne i samarbejdsgruppen skal få de forskellige erfaringer

koblet sammen, så de udgør en helhed (hoved, bryst og underliv).

Det følgende er hermed et udvidelse af projektorienteret undervisning, og næste trin hedder

så fremlæggelsesfasen. Den lave og aftagende energi i underlivet her i samlings-energien

handler om, at man godt ved, at man kommer med en foreløbig konklusion, som ikke udgør

sandheden. Fokus er på at kommunikere. Det kan være paneldiskussion, talerstol, drama, video eller

en reception i anledning af, at ens arbejde er færdig. Eleven eller gruppen præsenterer sine synspunkter.

De andre kommenterer. Og så får eleven nogle følelser (bryst), som straks omsættes til

tanker (hoved). Eleven skal så lære dels at fastholde sine egne synspunkter og samtidig inddrage

andres, hvorved eleven lærer at få feedback.

Så kommer standpunktsfasen. I forlængelse af feedbacken skal eleven i denne fase med enheds-energien

udleve sine egne følelser (bryst) og omsætte energien til nogle standpunkter,

som han inderst inde kan mærke er rigtige for ham lige nu. Eleven kan vælge at nedskrive

det sammen med sin rapport. Men eleven kan også afholde et kort foredrag, hvor han tilkendegiver

sit standpunkt.

Så kommer efterbearbejdelsesfasen. Den skal først komme, efter at alle følelser er afreageret.

Denne fase med hengivelses-energien handler om at kigge (hoved) tilbage på projektet

(bryst og underliv) – og sætte nogle afsluttende ord på det. Her formes en indsigt, som sætter

det hele i perspektiv – og som kan bruges som overskrift for projektet, - nu hvor eleven bedre kan

se, hvad det egentlig er, han har været igennem.

Til allersidst kommer afslutningsfasen. Det fungerer nærmest som en pause. Men denne

fase med modtager-energien er meget vigtig. Det gamle og det nye skal smelte sammen, så

eleven opnår sammenhæng i bevidstheden. Det sker ubevidst, hvis man ikke straks kaster sig

over andre projekter. Det sker i drømme. Men det sker også, at man lige pludselig får indre billeder,

hvor man i "bakspejlet" indser, hvad det hele (hoved, bryst og underliv) handlede om, og hvad det

giver anledning til fremover.

For mange år siden besøgte jeg Tvind Børnekursus. Forældrene gik på voksenkursus, og børnene

gik så på børnekursus. I weekender kunne børn og forældre være sammen; men ellers så man ikke

hinanden. Der var 60 børn på børnekurset og kun én lærerinde. De første 3 uger var alles kamp mod

alle. Børnene sloges. Nogle dominerede, andre græd osv. Men efter et par uger havde børnene fået

nok. Så begyndte de ældste at beskytte de svageste. Og børnene dannede grupper af jævnaldrende,

som holdt sammen. Herefter kom der fred. Børnene holdt så fællesmøder, hvor de besluttede, hvad

de skulle lave. De aftalte, at de om morgenen ikke kun skulle spise morgenmad, men også smøre en

madpakke. De aftalte turnusordning for madlavning og rengøring. De besluttede, at de ville have en

køkkenhave. Og de lagde en plan for undervisning. Det meste var selvstudium, hvor de hjalp hinanden.

Men ind imellem hentede de lærerinden, hvis der var noget, de ikke kunne finde ud af. De små

havde svært ved at forstå, hvor mange penge man måtte bruge. Så lærerinden i samarbejde med de

86


største børn tegnede så nogle store pengesedler. Og de tegnede så mange, at det svarede til, hvor

mange penge de havde. Og så klæbede de dem op på en væg, hvor der var en søjle til mad, en søjle

til bøger, en søjle til udflugter osv. Når man så havde brugt nogle af pengene, fjernede man så de

tegnede pengesedler, der svarede til, hvad man havde brugt. Så kunne børnene hele tiden se, hvor

meget der var tilbage.

Når jeg så på børnenes leg, var det tydeligt, at de udfoldede alle energimønstre på skift. Og de

havde det rigtig godt. Jeg har aldrig oplevet børn, der havde det så godt.

87


Forvandling

Erkendelse

Vi vil nu se på en erkendelsesrunde gennem alle energimønstrene, idet man starter og slutter med

analyse-energien.

Man kan kalde det at veksle mellem teori og praksis.

Teorien opstår i analyse-energien. Og praksis er så processen

gennem de 7 andre energimønstre. Når der er

særlig fokus på analyse-energien, skyldes det, at man

kan bruge analyse-energien på både en dårlig og en god

måde. Den gode måde er at opsamle erfaringer – og

herefter være bevidst om, hvad man vil, idet man altså

bygger på sine erfaringer. Hvis det handler om et stort

samfundsmæssigt projekt, bliver det til en teori for forvandling

af samfundet.

Analyse-energien giver to bevidsthedspoler i hjernen, så man kan sammenligne to bevidstheder

ad gangen. Så tænker man på, hvad man har erfaret. Og så får man nogle tanker om, hvad

man vil.

På et tidspunkt slipper man tankerne; men de ligger stadig i underbevidstheden (hoved). Nu

er man i udlevelses-energien, hvor det handler om vilje (underliv) og lyst (bryst). Hvad vil

jeg egentlig?

På et tidspunkt kommer man så til skaber-energien, hvor tankerne kobles på igen. Her bliver

man bevidst om, hvad der er ideelt.

Nu slipper man viljen (underliv), idet man skifter man så til samlings-energien. Vilje er der

selvfølgelig stadig i underbevidstheden. Men nu får man lyst (bryst) til at tænke (hoved)

over, hvad der kan lade sig gøre.

Når man har tænkt færdigt, skifter man til enheds-energien, hvor man nøjes med at føle efter

(bryst). Her bliver man klar over, hvad man har lyst til at satse på.

Så skifter man til hengivelses-energien. Her kigger man (hoved) på sig selv udefra. Man

tænker over den udvikling, man har været igennem, og hvortil man nu er kommet.

Pludselig kommer forvandlingen. Man er nu i modtager-energien. Egentlig mærker man ingenting.

Det er, som om bevidstheden er slukket. Oppe i hjernen er der ikke nogen ladningsforskelle.

Der er heller ingen impulser fra kroppen med høje ladninger. Nu blander alt det

indholdsmæssige sig. Det starter en proces, hvor nogen af nervetrådene dør; mens der begynder at

vokse andre nervetråde ud og forbinde hjernecellerne på en ny måde.

Og så er det, som om man vågner igen. Men er kommet i territorie-energien. Der er ingen

tanker (hoved) eller følelser (bryst). Men der er en dyrisk energi (underliv), som rumsterer

og sætter noget i gang.

Lidt efter kommer man så til analyse-energien. Her mærker man stadig den nye energi. Men

nu tænder tankerne (hoved), og man begynder at blive klar over, hvad man vil.

88


Hvis du er stagneret i det traditionelle splittede energimønster, hvor du altid har analyse-energien i

højre side og enheds-energien i venstre, vil du måske undre dig. For du mener da, at du sagtens kan

gå igennem alle overstående 8 trin. Og jo, det kan du da. Men hvordan?

Deperdutionen har medført, at du ikke længere kan føle din vilje eller lyst. Det hele foregår

nu oppe i din hjerne. Her kan du ikke foretage kvalitative tankeprocesser, for det kræver

sammenhænge mellem forskellige kropsdeles bevidstheder. Alt er begreber og kvantitative

betragtninger.

Og så har du 6 bevidsthedsmæssige områder i din hjerne. Du kan gennemføre 8 erkendelsestrin med

den del, der er knyttet til hovedet i højre side. Du kan også gennemføre 8 erkendelsestrin med den

del, der er knyttet til brystet i højre side. Eller 8 erkendelsestrin med den del, der er knyttet til underlivet

i højre side. Så kan du gennemføre 8 trin med den del, der er knyttet til hovedet i venstre

side. Og 8 trin med den del, der er knyttet til brystet i venstre side. Og endelig 8 trin, der er knyttet

til underlivet i venstre side. Men uanset hvilken af de 6 bevidsthedsmæssige områder, du beskæftiger

dig med, vil alle 8 trin ikke være kvalitativt forskellige. De er kun abstrakte tanker. Og derfor

giver det ingen mening, at der skal være 8. Nogle gange nøjes du med 5 eller med 3 trin. Det giver

ingen forskel for dig. Det er kun grammatikken, der er afgørende for, hvor mange sætninger, du

behøver.

Endvidere er det sådan, at du altid kun kan bygge ovenpå den bevidsthed, som du i forvejen har.

Der sker ingen forvandling undervejs. Der er ikke noget, der forsvinder og erstattes af noget andet.

Erkendelsesmæssigt kan du kun forstærke den bevidsthed, som du allerede har.

Vælg dit hjerte

Ligesom din bevidsthed er 6 delt, er dit liv også 6-delt:

stat/politik/arbejde, café/venner, krop/natur, computer/mobil/internet,

familie/følelser, sex. Så hvis du nu

beslutter dig for at få sammenhæng i din bevidsthed og

liv - hvilken af de 6 skal du så satse på? Det er i virkeligheden

et dumt spørgsmål, for du skal ikke vælge én

af dem. Du skal vælge alle 6 på en helt ny måde. Men

du gør klogt i at starte med familie/følelser, hvor hjertets

følelse er den vigtigste. Det er, hvad du mærker i

enheds-energien.

Enheds-energien udgør dit egentlige ego. Det er en konstruktiv bevidsthed, der gør dig til

andet end en sten eller en computer. Her er du heller ikke bare relationer til andre mennesker.

Du er dig selv. Måske har du åbnet enheds-energiens bevidsthed for en elsker og et

eller flere børn. Så føler du det mere som et vi. Nu skal du føle, om dit jeg/vi indeholder det, som du

gerne vil have. Eller om du vil have noget andet og mere. Her er det afgørende vigtigt, at du ikke

analyserer og begrunder. Du skal kun føle (bryst).

film.

Når du har følt efter tilstrækkelig længe, havner du i hengivelses-energien. Her vil du (hoved)

kigge på dig selv. Hvad er der sket de sidste par måneder? Hvordan gik det til? Her skal

du heller ikke analysere. Du skal bare betragte din udvikling frem til nu som en drøm eller

Så forsvinder alle tanker og følelser. Du er havnet i modtager-energien. Oppe i hjernen er der

ikke nogen ladningsforskelle. Der er heller ingen impulser fra kroppen med høje ladninger.

Nu blander alt det indholdsmæssige sig. Det starter en proces, hvor nogen af nervetrådene dør;

mens der begynder at vokse andre nervetråde ud og forbinde hjernecellerne på en ny måde.

89


På et tidspunkt vågner du så op i territorie-energien. Her mærker du, at der er kommet noget

nyt ind i dit dyriske jeg (underliv). Der er kommet en vilje til noget nyt. Du fornemmer det,

men kan ikke sætte ord på det.

Men det kan du (hoved), når du skifter videre til analyse-energien. Der er ikke sket de helt

store forandringer. Kun en lille smule. Men det er vigtig, at du gør dig bevidst om, hvad det

nye handler om.

Nu skal du så slippe tankerne og mærke efter i udlevelses-energien. Du har stadig viljen (underliv).

Og nu skal du føle efter, hvad du har lyst til (bryst) at bruge det nye til. Du skal ikke

analysere og begrunde. Kun føle efter.

Så kommer du til skaber-energien, hvor tankerne kobles på igen. Her bliver du bevidst om,

hvad det nye indebærer for dig.

Idet du skifter til samlings-energien, slipper du din viljes kraft. Du er stadig bevidst om (hoved),

hvad du vil. Men nu skal du udføre det socialt – og altså sammen med andre mennesker.

Og her skal finde ud, hvem du har lyst (bryst) til at samarbejde med.

Og når du så er i en ny social situation, føler du igen efter i enheds-energien. Her oplever du

nu et nyt jeg/vi (bryst). Det er anderledes, end da du startede runden. Dine tanker, følelser,

sociale handlinger, erotiske fantasier, kropsholdning osv. er forandret en lille smule. Du er

blevet forvandlet. Det er et mirakel. Du er nok ikke tilfreds. Der skal ske flere forvandlinger. Men

nu ved du, hvordan man gør. Runde for runde ændrer du dig selv. Nogle gange kommer du hurtigt

igennem. Så tager en runde kun en måned. Andre gange går det langsomt. Og så tager det et par år.

Selve bevidsthedsprocessen kan køres igennem i løbet af få minutter. Men det skal gentages mange

gange for at gamle nervetråde i hjernen skal forsvinde og nye skal dannes.

Indestængte traumer, følelser eller gestalter vil også forløses undervejs. De sidder i over- eller underspændte

muskler. De frigør sig ikke på samme måde som i traditionel terapi, hvor vreden eller

gråden kommer ud som stærke følelser. De opløser sig selv langsomt undervejs.

Det er vigtigt, at du ikke prøver noget den ene uge, noget andet den anden uge, og noget tredje den

tredje uge osv. For så bliver du kun forvirret. Du skal holde dig til en proces gennem lang tid, indtil

du tydelig mærker, at du nu har ændret dit jeg/vi. Så kan du godt skifte. Prøve noget andet. Være

sammen med nogle andre.

I starten gør du klogt i at være bevidst om alle trinene i processen – og søge at lære energimønstrene

at kende. Det kan også være befordrende at udføre krops- og åndedrætsøvelser, der frigør

kroppens muskelspændinger – og dermed gør det lettere at indtage nye energimønstre.

Men det er en stor fejl, hvis du tror, at hjernen og kroppen kan styre noget af det her. Prøver du på

det, vil du bare hænge fast i dit gamle mønster. Der er kun én vej fremad; og det er at slappe af og

lade det komme af sig selv. Når der så sker noget nyt i dig, skal du føle det og tænke over det. Og

her kan du så lære det at kende. Her opdager du de nye energimønstre. Og når du først kender et

energimønster, kan du bevidst skifte over til det. Så kan du også forstå det med din hjerne og mærke

det i spændingerne i dine muskler.

90


A

abstrakt;18

adel;30

ADHD;36

adlyde;15

aflade;67

afladning;10

afreagere;34

agape;70

akse;23

Alexander Lowen;37

Alexandria;33

Alice Bailey;46

alienation;12;14;27

analyseenergien;11;20;22;64;71;80;82;83

;84;85;88;90

Anima;38

Animus;38

ansigt;15;26

anti-psykiatri;36

argumentere;67

Arthur Janov;40

Asperger’s syndrom;34

astrologi;64

Atlantis;48

autisme;35

B

Bailey;46

baller;18

beholder;34

Berlin;54

bevidsthedsspaltning;15;16;28

bioenergi;37

biologisk familie;31

bioteknologi;29

Blavatsky;46

blindebuk;30

borg;30

bryster;23

buddhisme;10

bughule;10

bundorgasme;73

bækkenbund;26;69;72

bønder;30

børn;60;78;81

Børnekursus;86

C

C.G. Jung;38

Célestin Freinét;84

celle;6

centerorgasme;74

chakra;11

chi;7

cirkel;42

civiliseret;14

clairvoyant;43

Index

D

dalorgasme;74

Daniel Goleman;34

delorgasme;73

Demokrat;64

deperdution;13;21;28;89

depression;36

Det Store Hvide Broderskab;46

Dewey;83

Dieter Duhm;54

dreng;17

drømmerejse;45

Duhm;54

dukketeater;81

dum;68

E

Eckhart Tolle;49

elektrochok;34

energiknudepunkt;11

energikugle;76

energilegeme;8

energimønstre;64

energipumpen;22

engel;42

enhedsenergien;11;20;22;64;70;71;80;82

;84;86;88;89

enighed;67

enke;30

erfaring;83

erkendelse;35

erkendelsesrunde;88

erotik;70

Europa;54

evaluering;19

evolution;52

F

fag;83

falk;45

familie;30

fantasi;71

fetich;71

forelskelse;31

formue;31

fornemme;65

forsone;41

Forum;54

forvandling;69;88

Frederick S. Perls;39

Freinét;84

Freud;38

Friedrichshof;54

fuldkomne;67

fødsel;80

føle;65

følehorn;10

Følelsernes intelligens;34

91

G

genfødt;74

gestaltterapi;39

gift;31

gigt;24

girafsprog;34

Goleman;34

grine;68

Grof;51

gruppefamilie;56;77;81

Grækenland;11

grænse;66

Gud;46

H

Helena Petrovna Blavatsky;46

hengivelsesenergien;20;22;48;66;70;73;80;83

;84;86;88;89

hersker;16

hest;42

heteroseksuel;12

Hitler;48

hjerte;9;89

hjort;43

homoseksuel;12;55

hovedpine;23

hudpleje;66

hær;30

hævn;42

højere bevidsthed;47

højreorienteret;12

høvding;43

identitet;21

ikkevoldelig kommunikation;34

indianer;43

indisk bevidsthed;12

indre;41

indre barn;17

indånding;65

I

J

Jack Lee Rosenberg;38

jalousi;55

Janov;40

Jesus;12;48

Jiddu Krishnamurti;46

John Dewey;83

Johnsen;40

Jung;38

jøderne;11

K

karma;49

kaste;10

kejsersnit;80

kerne;34

kernefamilie;26;28


92

kiropraktor;37

kiselkrystal;6

konfucianisme;9

konkret;18

konkurrence;30

kontrollere;64

koordinere;67

kosmisk orgasme;74

kraftdyr;45

kredsløb;7

Krishnamurti;46

Kristendom;12

kropspanser;39

kropsterapi;37

krystal;6

kræft;24

kugle;9

kultur;10

kundalini;76

kursuscenter;54

kvinde-energier;22

kæbe;27

kæreste;26;28

kæret;31

kærlighed;34;70

L

ladning;6

Laing;36

landsbyfællesskab;30;54

leg;30

Leonard Orr;40

lever;9;10

ligestilling;30

Lillemor Johnsen;40

livslinie;34

Lowen;37

LSD;51

lykkepiller;36

lys;49

lyst;15;29

lænd;24

M

magthaver;16

Maitreya;46

Makarenko;83

mande-energier;22

Marshall Rosenberg;34

masochisme;75

matematik;19

medicin;36

meningsløs;29

meridian;7

Middelalder;27

milt;10

misbilligelse;15

modtager-

energien;20;22;49;68;75;80;83;86

;88;89

Moskva;37

multiorgasme;74

muskelspænding;8;14;40

myter;24

mål;19

måleapparat;7

Månen;48

månerytme;81

N

nej;27

nervemedicin;36

nervetråde;9;37;39;88;89

NLP;34

nyfødt;14

nyreligiøsitet;48

nyrer;10

O

offer;33

onanere;30

ond ånd;44

ondskab;27

oplade;67

opladning;10

oplyst mester;47

opstigning;47

orgasmerefleks;38;74

Orr;40

otte-tal;42

overflade-jeg;28

overspændt;40

oververden;45

P

parforhold;12;26

parkeringsengel;45

Perls;39

permakultur;54

persona;38

pige;17

pinlig;68

politisk korrekt;68

politisk terapi;51

polyamory;57

pornografi;71

Portugal;54

positive bekræftelse;33

potte;14

primalskrig;40

projekt;64

projektorienteret;85

psykiatri;34

psykoanalyse;38

psykose;36

psykoterapi;38

pubertet;19

puste;65

R

reagere;69

rebirthing;40

reflekszone;26

Reich;39

reifikation;12;15;28

rejse;45

Republikaner;12

robot;29

rodrace;48

Rolf;37

rolfing;37

rolle;82

Ronald David Laing;36

Rosenberg;34;38

Rusland;83

S

sadist;15

sadomasochisme;73

samlings-

energien;20;68;72;80;82;86;88;90

samtaleterapi;36

selvundertrykkelse;15

serielt monogami;31

sex;71

shamanisme;45

Sigmund Freud;38

sjæl;8

sjælslegeme;48

skaber-

energien;19;22;67;73;81;82;83;84

;86;88;90

skam;15;68

skedeorgasme;72

skizofreni;35

skjold;34

skole;18;83

skyttegravskrig;69

slange;76

slap pik;71

slave;75

slidegigt;24

sluge;72

socialisering;6;14;80

soldat;31

spiritist;44

spirituel;42

sport;37

Stanislav Grof;51

Steiner;84

stråler;47

styre;64

støttegruppe;59

svinge;23

sværd;42

swinging;57

syn;43

synergieffekt;77

synsvinkel;69

T

tage ind;72

Tamera;54

tantra;11;75

taoisme;9

telepati;42

tennisbold;76

teosofi;46

terapi;33

territorie-

energien;19;22;43;66;70;72;80;82

;85;88;90

tibetaneren;46

tidligere liv;49

tilgive;41

tilnærmelse;69

tilpasningsterapi;33

Tolle;49


totalorgasme;23;38;74

trampolin;69

trodsalder;15

Tvind;86

Tyskland;54

tøj;66

U

uddrive onde ånder;44

udlevelsesenergien;12;19;65;73;80;82;83;84

;85;88;90

udløsning;72;75

udsagnsord;18

udseende;66

udånding;65

underspændt;41

undertrykke;64

underverden;45

undervisning;83

universet;29

USA;55

V

vanddråbe;6

vedvarende energi;54

vejledning;19

vendepunkt;55

venstreorienteret;12

vilje;14;29

vippe;23

vrede;34

vugge;23

Wilhelm Reich;39

ydre;41

ying-yang;9

ZEGG;54

W

Y

Z

93

zigzag;23

ægteskab;31

Ægypten;33

økologi;54

Østen;67

Østrig;54

Æ

Ø

Å

åndedræt;22

åndedrætsterapi;40

åndelig kanal;46

åndelig orgasme;74

åndelige vejleder;45

ånden i glasset;44

åndsvidenskab;48

More magazines by this user
Similar magazines