Nu banker mit hjerte for Bob - Hjemmet

hjemmet.dk

Nu banker mit hjerte for Bob - Hjemmet

Susannes tyrkiske drøm brast efter blodprop

Nu banker mit hjerte fo

6 · Hjemmet nr. 2 · 2010

Bob og Susanne savner deres

tyrkiske paradis, når de

er i Danmark. Derfor har de

fået Bobs datter til at male

loftet i deres soveværelse,

så det leder tankerne hen

på den tyrkiske himmel.

En blodprop i hjertet

satte en stopper for

Susanne Jensens

drøm om at bestyre

en restaurant i

Tyrkiet. I stedet

udlever hun sit

livs eventyr med

kæresten, Bob

Petersen.

Susanne Jensen på 47 år har en

pæn gylden kulør, der vidner

om en nyligt afsluttet rejse sydpå.

Hun går rundt i bare tæer,

selvom vinduet i hendes stue

står åben, og temperaturen

udenfor er tæt på frysepunktet.

Susanne bor i en lejlighed

i Kastrup sammen med sin

forlovede Bob Petersen, 51 år.

Kærligheden lyser ud af dem

begge, og de kan takke Tyrkiet

for, at de overhovedet har mødt

hinanden.

Da Susanne for 12 år siden

søgte mod varmere himmelstrøg

på en ferie, blev hun

nemlig forelsket i landet.

– Det var de rare, hjælpsomme

mennesker og det kanonflotte

landskab, der satte sig i

mit hjerte, siger Susanne.

Hun var blevet skilt nogle år

forinden og rejste fra Aalborg

til Hvidovre ved København.

– Men her kendte jeg ingen.

Efter at have holdt ferie i Tyrkiet

nogle år, tænkte jeg, at i

stedet for at komme hjem til

en tom lejlighed efter arbejde

i kantinen på Politikens Hus,

kunne jeg sælge det hele og

flytte derned, siger hun.

Susanne drømte om at åbne

en restaurant i byen Side i Tyrkiet.

Til at begynde med lejede

hun en lejlighed, så hun kunne

vende tilbage til sit yndlingssted,

så tit hun lystede.

Vejrtræknings -

problemer

Da Susanne for tre år siden

endnu en gang rejste til Tyrkiet,

havde hun gjort alvor af drømmen

om at blive selvstændig.

Hun havde forinden solgt sit

_032OG_hj02_hjerte for bob.indd 6 22-12-2009 10:35:03


for Bob

Stærk mad er sagen for Bob og Susanne, der altid har stærke

krydderier, kæmpe radiser og chilier med hjem fra Tyrkiet.

hus i Danmark. Og pengene fra

salget tog hun med, for kontrakten

til hendes andel i en

restaurant i Side var klar til at

blive underskrevet.

– Jeg ankom om lørdagen, og

natten til torsdag fik jeg pludselig

vejrtrækningsbesvær. Jeg

slog det hen med, at det sikkert

var aircondition-anlægget, der

ikke virkede. Men det blev ved,

siger Susanne.

Hun fik ikke underskrevet

kontrakten, men tog i stedet

flyet tilbage til Danmark lørdagen

efter, hun var ankommet.

Mandag og tirsdag tog hun

på arbejde.

– Jeg blev ved med at have

det dårligt, men først tirsdag

efter arbejde tog jeg til læge,

siger hun.

Susanne blev hurtigt videresendt

til Hvidovre Hospital, og

her var lægens udtryk i ansigtet

ikke til at tage fejl af.

– Jeg vidste bare, der var noget

galt, siger Susanne.

Lægen fortalte, at hun havde

gået rundt med en blodprop

i hjertet i næsten en uge, og

at hun skulle være glad for, at

hun trods det høje tryk i kabinen

havde overlevet flyveturen

til Danmark!

– Jeg troede, jeg skulle dø, og

jeg tudede hele natten, siger

Susanne, der efter flere prøver

på hospitalet fik at vide, at hendes

hjerte efter blodproppen

kun arbejdede på halv kraft.

– Der krakelerede min drøm

om at bestyre en restaurant.

Det var et kæmpe nederlag,

men jeg indså hurtigt, at jeg

ikke kunne stresse rundt i en

restaurant med et dårligt hjerte.

Susanne kigger på Bob ved

sin side.

Nu er jeg glad for, at jeg

ikke lagde penge i restauranten.

Et andet eventyr

Susanne fik af sin læge forbud

imod at flyve i det første

lange stykke tid efter blodproppen.

Hun boede derfor hos sin

mor, indtil hun endelig kunne

tage til Tyrkiet og skabe sig en

tilværelse med pengene fra det

solgte hus i Danmark.

– Jeg sagde mit arbejde op

og flyttede derned permanent

i min lejlighed for at slappe af.

Jeg ville ikke overbelaste mig

selv. Jeg har jo kun ét hjerte, siger

hun.

Og det hjerte har hun foræret

til danske Bob! Da han i

september 2005 tog på ferie i

Tyrkiet, mødte han Susanne.

– Jeg boede på hotel lige ved

siden af hendes lejlighed. Jeg

lagde mærke til hende med det

samme, men hun virkede ikke

så interesseret. Så jeg endte

med at sidde og tale med hendes

mor en hel aften, siger han

og griner.

To år efter vendte Bob til-

Billedet her har Susannes mor taget, da Bob skulle hjem efter at

have brugt tre skønne dage med Susanne i Tyrkiet. De triste, men

forelskede ansigtsudtryk er ikke til at tage fejl af.

– Jeg havde været alene i 13 år,

så jeg troede ikke, jeg skulle

opleve kærligheden igen, siger

Susanne, der føler, at hun har

fundet en sjælefrænde i Bob.

bage til Tyrkiet, og han havde

ikke glemt Susanne.

– Jeg kunne huske dit navn

og det tøj, du havde på første

gang, vi mødtes. Jeg vidste

bare, det skulle være os, siger

han.

– Jeg kunne ikke huske dig,

griner Susanne og ser undskyldende

på den høje, mørkhårede

mand.

De to stødte flere gange tilfældigt

på hinanden i den lille

by, og Susanne begyndte langsomt

at få et godt øje til Bob.

En dag sad hun med sin veninde

på en bar, hvor han også

var. Veninden så en vest i læderbutikken

på den anden side

af gaden, og de fik Bob til at

prøve vesten, så de kunne se,

om den ville passe venindens

mand.

– Da Susanne lige pludselig

sneg sig ind i vesten sammen

med mig og udbrød: „Her er da

plads til to!“, slog det gnister. Så

vidste jeg, at hun endelig var

blevet interesseret, siger Bob.

– Ja, jeg ville gerne bage lidt

på dig, tilføjer Susanne.

De tre dage, Bob havde tilbage

i Tyrkiet, brugte de sammen.

Sammen i Danmark

Allerede tre uger efter vendte

han tilbage på ferie igen!

Bob og Susanne gik en dag

på udkig efter en ring til Bob.

Det endte med, at de begge

købte en, og da de kom ud af

butikken var de forlovede.

Afskeden for de to nyforelskede

var hård, men de holdt

kontakten ved at chatte med

hinanden på nettet, og da Susanne

vendte hjem til Danmark

for at holde jul med familien,

flyttede hun sammen med

Bob i hans lejlighed i Kastrup.

Parret har dog stadig en lejlighed

i Tyrkiet, så de kan besøge

deres paradis, når her bliver

for koldt og kedeligt.

– Vi har begge set døden i

øjnene, for Bob har også haft

en blodprop i hjertet. Og når

vi vidste, at det skulle være os,

ville vi ikke spilde tiden, siger

Susanne.

Hun drømte om ét tyrkisk

eventyr, men fik et ganske andet.

– Det går ikke altid, som

præsten prædiker. Nu mangler

vi bare at få noget andet på

fingrene end forlovelsesringe

– men Bob er lidt langsom, griner

Susanne, og så giver kæresten

hende et smækkys lige på

munden. t

Af Luise Marie

Bekker

lmb@hjemmet.dk

Foto: Pia Burmølle

Hansen og privat

Hjemmet nr. 2 · 2010 · 7

_032OG_hj02_hjerte for bob.indd 7 22-12-2009 10:35:10

More magazines by this user
Similar magazines