Miljørapport Kapitel 3. Landskabelige forhold - Hosting by Talk Active

web378489.ta01.talkactive.net

Miljørapport Kapitel 3. Landskabelige forhold - Hosting by Talk Active

2

Landskabelige forhold

I dette kapitel bliver der redegjort for - og vurderet - de

landskabelige og visuelle konsekvenser ved at nedtage

24 vindmøller langs diget syd for Kappel og erstatte

dem med op til syv store vindmøller.

I læ af Østersødiget og gemt bag bevoksninger ligger

gamle bosætninger spredt i landskabet, mens yngre

feriehusområder samler sig tæt ved havet. Få kilometer

nordvest for vindmølleområdet finder man uden for diget

den rekreative perle, Albuen, sammen med Søndernor,

et lavvandsområde af Nakskov Fjord.

Landskabets dannelse

Området er dannet i slutningen af sidste istid, hvor Storebæltgletsjeren

har givet landet den afsluttende planslibning.

Lolland består af moræne fra sidste istid med

enkelte ådale ved Nakskov og Sakskøbing, og der er

store inddæmmede arealer, bl.a. sydvest for Nakskov.

Kort 1 Landskabets dannelse

Morænelandskab fra sidste

istid, overvejende lerbund

Kunstigt tørlagt areal

Tunneldal

Landskab med dødisrelief

Marint forland dannet siden

stenalderen (5.000 f.K.)

Ås

By

© Per Smed 1981

Siden stenalderen har landet sænket sig, så øerne omkring

Lolland er tidligere bakketoppe i morænelandskabet.

Landskabet er næsten fladt. Det højeste område når

op i 30 m nordøst for Nakskov. På Kort 1, Landskabets

dannelse kan man se, hvorledes området nord for Kappel

har bestået af flere småøer, som i dag er landfaste på

grund af inddæmning.

På Vestlolland ligger de højeste punkter øst for Tårs

med 13 m og øst for Næsby med 12 m på Sølbjerg.

Kampen for det flade og lavtliggende terræn mod havet,

hvor især stormflodskatastrofen den 13. november

1872 indskrev sig i danmarkshistorien, har medført, at

en meget stor del af øen nu er inddæmmet land.

Struktur

Landskabets struktur er liniær og skabt af store markenheder,

som flere steder er omgivet af høje løvhegn.

Mellem markerne ligger landsbyer og gårde langs vejene.

Desuden ligger der næsten kvadratiske sommerhus­

områder ved kysterne. Omkring Nakskov Fjord er landskabet

dog mere bugtet med mange vige og tanger.

Bevoksning

Syd og vest for Søllested, der ligger øst for Nakskov, er

Lolland skovfattigt. Der er enkelte mindre plantager langs

kysten. Endvidere er der høj bevoksning omkring - og i

- sommerhusområderne, der alle ligger langs sydkysten.

Den øvrige bevoksning står rundt om bygninger og som

spredte levende hegn.

Infrastruktur

Infrastrukturen på det sydvestligste Lolland består af

mindre kommuneveje. Hovedfærdselsårerne er Rute 9 fra

Maribo til Tårs. Midt på Lolland løber endvidere jernbanen

fra Maribo til Nakskov.

Bebyggelse

Bebyggelsen ligger primært som båndbyer langs vejene.

Mellem byerne er der spredte gårde, bortset fra de store

inddæmmede arealer, hvor der kun findes enkelte bygninger,

der som regel ligger på kanten af inddæmningen.

Eksisterende vindmøller

Lolland er generelt, og især på den sydlige halvdel, meget

præget af vindmøller. Der er mellem Nakskov og Rødby

en del parker og enkeltstående vindmøller, hvor størstedelen

af møllerne er mellemstore vindmøller på mindst

500 kW. Langs kysten og på havet er Lolland omkredset

af vindmølleparker, der med start ved Nysted Havmøllepark,

via Syltholm, Kappel og Nøjsomheds Odde

når frem til Vindeby Havmøllepark.

Lokalt omkring Kappel og Nakskov er der i dag en del

spredte vindmøller, hvoraf størstedelen er enkeltmøller

placeret ved gårdene i det åbne land. Indenfor fem km

fra Kappel Vindmøllepark står der yderligere fem møller

under 450 kW og fem over 450 kW. Rotordiameteren

og navhøjden på de eksisterende lokale vindmøller ligger

generelt omkring 30 - 35 m.

More magazines by this user
Similar magazines