Fattigdom i Danmark - Dansk Folkehjælp

folkehjaelp.dk

Fattigdom i Danmark - Dansk Folkehjælp

Folkehjælp

Oktober 2006 nr. 77 Udgives af ASF-Dansk Folkehjælp

Fattigdom i Danmark


Årsudsendelser 2006 11/01/06 12:48 Side 1

Dansk KundeIndex kårer forsikringskundernes favorit

Ta’en ALKA og

bliv en af Danmarks

mest tilfredse

forsikringskunder!

ALKA er i december 2005 kåret som

forsikringsselskabet med Danmarks

mest tilfredse kunder - for 4.gang

GOD KUNDEBETJENING gør det ikke

alene. Derfor har vi nedsat prisen på vores

nye familieforsikring. Vi skal jo ikke lave

store overskud til vores ejere.

ALKA ER ejet af fagbevægelsen – og

dermed også af 3F. Vi er her ikke for at tjene

kassen, men for at tilbyde dig de bedst

mulige forsikringer til lavest mulige priser.

RING TIL OS mandag-torsdag 8-21, fredag

8-16.30 og få et frisk, uforpligtende tilbud på dine

forsikringer.

7

ALKA forsikring

RING

I DAG!

0 1 2 1 4 1 6

Januar 2006


Indhold:

1 Den sociale ulighed i

Danmark fortsætter

2 Ernst Trillingsgaard -

ny ambassadør

4 Solid opbakning fra LO

til Libanon

8 Vi hedder stadig ASF-

Dansk Folkehjælp

10 Fattigdom - et kontroversielt

begreb

14 Nu kan kvinderne

endelig mødes

16 Norway Cup 2006

22 Sommerferieophold

26 Hjem til Afghanistan

efter 15 år

28 Opslagstavlen

ASF-Dansk Folkehjælp henstiller

til folketingets medlemmer, at der

i den kommende finanslov indarbejdes

midler til at tilgodese de

økonomisk dårligst stillede i vort

samfund.

ASF-Dansk Folkehjælp har på sit

årsmøde, der blev afholdt den 9.

og 10. september, besluttet at fremkomme

med følgende udtalelse:

"ASF-Dansk Folkehjælp har gennem

organisationens frivillige sociale

arbejde kunnet konstatere,

at flere befolkningsgrupper i det

danske samfund lades i stikken,

når de offentlige midler fordeles.

Borgere på overførselsindkomster

- og til dels fra lavtlønsområdet

- får med andre ord ikke del i det

overflødighedshorn, der serveres

ved forbrugsfesten.

skal danmark

have en egentlig

fattigdomsgrænse?

30 Hjælp til genopbygning

Folkehjælp udgives af:

ASF-Dansk Folkehjælp,

Industriparken 4, 4960 Holeby

Tlf.: 70 220 230

Fax: 70 220 334

E-mail: asf@asf.dk

Ansvarshavende

og tilrettelæggelse:

Klaus Nørlem

Deadline for

næste nummer:

1. november 2006

Udkommer december 2006

Tryk: Gert Rasmussen,

Brislingvej 4, 3450 Allerød

ISSN: 1603-3612

Eftertryk og citater er tilladt

med kildeangivelse.

Indlæg bragt i Folkehjælp er ikke

nødvendigvis sammenfaldende

med ASF-Dansk Folkehjælps

mening og strategier.

Den sociale ulighed i Danmark

fortsætter- lad os nu få fastsat

en fattigdomsgrænse

Gennem organisationens sociale

arbejde for socialt udsatte har vi

måttet konstatere, at behovet for

hjælp fra frivillighedsorganisationerne

stiger og stiger. På organisationens

ferieophold for enlige

mindrebemidlede forsørgere og

deres børn er der eksempler på

enlige forsørgere med 2 - 4 børn,

der må leve for under 1.000 kr. om

måneden. Nu er tiden inde til, at

der i Danmark fastsættes en officiel

fattigdomsgrænse, hvorefter kommuner

skal administrere, når der

tildeles hjælp. Således kan vi sikre,

at alle borgere i Danmark er sikret

et acceptabelt eksistensminimum".

Ovenstående var den udtalelse,

som alle delegerede var enige om

at udsende i anledning af organisationens

årsmøde. Samtidig er det

en udtalelse, som er i overenstemmelse

med det sociale arbejde,

som ASF-Dansk Folkehjælp i 2007

igen øger sit fokus på. Organisatio-

nens lokalafdelinger og frivillige vil

aktivt medvirke til at styrke indsatsen

på det sociale område, når vi

går ind i det nye år.

Med en række villige private donorer

i ryggen er vi i stand til at forsætte

og øge den sociale indsats

i Danmark, således at målgrupper

som socialt udsatte børn og unge,

enlige forsørgere med børn samt

minoriteter som grønlændere bosat

i Danmark bliver modtagerne af

en forstærket frivillig indsats.

ASF-Dansk Folkehjælp har mødt

politisk kritik for sine udtalelser om,

at fattigdom er et voksende begreb

i Danmark. Men vi må konstatere,

at der ikke er overenstemmelse

med regeringens politik og den

efterspørgsel, der er på vores tilbud

indenfor det sociale område. I

samarbejde med landets kommuner

stiller ASF-Dansk Folkehjælp

en række tilbud til rådighed for

de særligt udsatte, som igennem

kommunerne er på overførelsesindkomster

eller sygedagpenge.

Fra kommunerne oplever vi en

stigende efterspørgsel, og det er

netop fattigdomsbegrebet, som

blandt andet lægges til grund for

den visitation, som kommunerne

gennemfører i forbindelse med

henvisning af socialt udsatte til vores

hjælpeprogrammer. En række

kommuner må da også konstatere,

at der har været en udvikling af

prisniveau og leveomkostninger i

Danmark, som overførelsesindkomster

langt fra kan matche.

Lad os derfor få et redskab, som

det offentlige kan måle gruppen af

fattige ud fra: Lad os få fastsat en

fattigdomsgrænse!

FOlkehjælp Nr. 77 OkTBOBer 2006

1


FOlkehjælp Nr. 77 OkTOBer 2006

2

tekst og foto:

Stor kulturpersonlighed ny

ambassadør for ASF-Dansk Folkehjælp

Formand for ASF-Dansk Folkehjælp, Ib Jensen, er i disse dage særlig tilfreds. En af Danmarks

mest kendte kulturpersonligheder har netop sagt ja til at være ny ambassadør for organisationen

ASF-Dansk Folkehjælps sociale arbejde

har netop fået en stor håndsrækning,

idet en af Danmarks mest

kendte kulturpersonligheder netop

har sagt ja til at være ny ambassadør

for organisationen. Netop

det sociale arbejde til fordel for udsatte

grupper i Danmark, herunder

socialt udsatte børn og unge, blev

den direkte årsag til, at Ernst Trillingsgaard

takkede ja til at støtte

op om organisationens arbejde på

dette område.

Ernst Trillingsgaard udtaler i den

forbindelse: ”Jeg har ved flere lejligheder

fået indblik i de aktiviteter,

som via frivillige gennemføres af

ASF-Dansk Folkehjælp. Det har

gang på gang imponeret mig, hvordan

organisationen formår at sætte

fokus på udsatte grupper igennem

deres arbejde i Danmark. - Og det

er netop organisationens arbejde

inden for den sociale sektor, som

tiltaler mig mest. Det er derfor mit

ønske igennem organisationens

ambassadørgruppe at bidrage til,

at ASF-Dansk Folkehjælp med et

øget fokus og større økonomisk

opbakning kan give organisationens

sociale tilbud til en endnu

større målgruppe i fremtiden, end

den, vi kender i dag. Jeg ved fra or-

ganisationens ledelse, at netop det

sociale arbejde igen i 2007 øges

markant”.

Formand for ASF-Dansk Folkehjælp,

Ib Jensen, udtaler i forbindelse

med udnævnelse af Ernst

Trillingsgaard som ny ambassadør:

”Vi har længe i ASF-Dansk Folkehjælp

haft som ønske at udvide organisationens

ambassadørgruppe,

således at vi får en stor homogen

gruppe, som med hver deres netværk

komplimenterer hinanden. I

den forbindelse er det derfor også

vigtigt for os, at ambassadørerne

som vore vigtigste fortalere med de-


es forskellige baggrunde når ud til

så mange mennesker af det danske

samfund som muligt. Med Ernst Trillingsgaard

som ambassadør har vi

taget et tigerspring indenfor den kulturelle

verden, idet Ernst igennem

sin personlighed og sit virke er i besiddelse

af et meget stort netværk.

Et andet vigtigt element er naturligvis,

at Ernst med sine personlige

holdninger om social retfærdighed

medbringer nogle betragtninger,

som er helt i tråd med de kerneområder,

som ASF-Dansk Folkehjælp

igennem organisationens formål arbejder

for”, slutter Ib Jensen.

Som ny ambassadør for ASF-Dansk

Folkehjælp indtræder Ernst Trillingsgaard

i en ambassadørgruppe, som

består af sanger og skuespiller Kurt

Ravn, TV-vært og tidligere professionel

fodboldspiller Jakob Keldbjerg,

tidligere boligminister Ole Løvig Simonsen,

docent og dirigent Frans

Rasmussen og tidligere underdirektør

i Beredskabsstyrelsen Torben C.

Nilsson.

Ambassadørgruppen i ASF-Dansk

Folkehjælp er en vigtig platform for

organisationens fortalerskab. Det

er ambassadørgruppens opgave -

igennem deres respektive netværk

- at medvirke til en fokusering af

organisationens kerneaktiviteter.

Herudover bidrager ambassadørgruppen

kreativt til at tilvejebringe

nye redskaber og ideer til organisationens

arbejde i Danmark og internationalt.

Vi byder Ernst Trillingsgaard velkommen

i ASF-Dansk Folkehjælp.

Ernst Trillingsgaard har haft en

fantastisk karriere inden for dansk

kulturliv.

Trillingsgaard blev født på den lille

Limfjordsø Jegindø i 1940. Efter

endt realeksamen kom Ernst Tril-

lingsgaard i herreekviperingshand-

lerlære, og allerede som 21-årig

blev han forretningsfører i Vildund

Dyrepark.

Senere fuldførtes en HH-uddan-

nelse, og som 25-årig blev Ernst

Trillingsgaard direktør for Holste-

brohallen, hvor han hurtigt viste

stort talent som kulturkøbmand.

- Ernst Trillingsgaard blev kendt i

hele Danmark, da det i 1975 lykke-

des ham at engagere Dirch Passer

til Holstebrorevyen.

I 1985 blev Ernsts Trillingsgaard

ansat som direktør for Aalborghal-

len (nu Aalborg Kongres & Kultur

Center), der i dag er et af Dan-

marks mest anerkendte kongre-

scentre – og et af landets største

kulturelle knudepunkter. Centret

har årligt 550.000 besøgende og

en samlet omsætning på godt 100

millioner kroner.

Ernst Trillingsgaard er formand for

Nordisk Konserthusråd (NKR), der

er en interesseorganisation for 18

af de største kulturhuse i Norden,

samt næstformand for Dansk Kon-

gres- og Kulturcentre (DKK).

FAcTS om

ERNST TRILLINGSGAARD

– KoRT FoRTALT

Den ny ambassadør har

• været arrangør og medarrangør

af flere ende 1.800 teaterforestillinger

og 1.200 koncerter

• importeret 350 udenlandske gæstespil

• skabt Holstebro Revyen i 1969

• været kunstnerisk konsulent for

Cirkusrevyen siden 1985

• skabt Aalborg Vinterrevy i 1990

• været med til at oprette museet

”A Fywerhus” på Jegindø

Der er udgivet fire bøger om og/

eller af Ernst Trillingsgaard:

• Olaf Sielemann: ”Kunst, kulturen

og købmanden – et kalejdoskopisk

tilbageblik på Holstebro-Hallen

gennem 25 år”, Johansen

1990

• Olaf Sielamann: ”- Gør han det

hver aften?”, Holstebro Museum

1993

• Esben Graugaard: ”Harboørefolk

på Jegindø”

• Erik Haaest: ”Med høj cigarføring

– bogen om Trille og stjernerne”,

Bogans Forlag 2000

Ernst Trillingsgaard har bestridt/bestrider

mange tillidshverv, ligesom

han har modtaget mange hædersbevisninger,

bl.a. blev Trillingsgaard

i 1993 Ridder af Dannebrog.

FOlkehjælp Nr. 77 OkTBOBer 2006

3


FOlkehjælp Nr. 77 OkTOBer 2006

4

tekst og foto:

Sasha radosavcev,

ASF-Dansk Folkehjælp,

Beirut

Solid opbakning

ASF-Dansk Folkehjælp og Norsk

Folkehjelp er gået sammen om

et fælles nødhjælpsprogram i Libanon

og startede samtidig på

hver deres indsamlings- og informationskampagne

til fordel for de

mange civile, som i Libanon blev

berørt af den væbnede konflikt

mellem Hizbollah og Israel.

Indsamlingstelefonerne har ikke

givet lyd fra sig hos stort set alle

danske nødhjælpsorganisationer,

siden de påbegyndte deres

indsamling til Libanon. Men hos

ASF-Dansk Folkehjælp var der

fra LO til Libanon

Hvor de øvrige humanitære organisationer i Danmark oplever en meget lille økonomisk håndsrækning

til det humanitære arbejde i Libanon, så oplever ASF-Dansk Folkehjælp, at en samlet fagbevægelse

bakker solidt op om organisationens appel

straks opbakning at hente, da vi

sammen med Norsk Folkehjelp

udsendte en fælles appel til LO og

dens medlemsforbund. Vores appel

udgjorde samlet 13,5 millioner

- de 1,5 millioner skulle i fællesskab

tilvejebringes igennem det

organisatoriske bagland, og de

øvrige midler igennem offentlige

donorer.

Under programtitlen ”Emergency

and Relief Operation in Lebanon”

har ASF-Dansk Folkehjælp og

Norsk Folkehjelp sat fokus på de

familier, som er fordrevet fra deres

hjem og som under konflikten var

samlet i offentlige bygninger som

eksempelvis skoler. Nu fortsætter

indsatsen med nødhjælp til de

familier, som har mistet alle deres

ejendele under konflikten.

Situationen i området

Efter mere end fire uger (fra 12.

juli til 14. august) med luft- og

artilleribombardementer og landkampe

mellem Hizbollah støttet

af den beslægtede Shia-militante

gruppe Amal og Israel, ligger store

dele af Libanon i ruiner. Ifølge den

libanesiske regering er mere end


1.100 libanesere blevet dræbt og

over 4.000 såret.

En fjerdedel af landets indbyggere

er flygtet (næsten en million mennesker).

De er flygtet fra det sydlige

Libanon til mere sikre områder.

Nogle er flygtet mod nord eller op i

bjergene, medens andre er flygtet

til Beirut. Efter juli-krigens afslutning

vendte nogle indbyggere tilbage

til deres landsbyer, blot for at

finde, at deres hjem var ødelagte.

Til disse store menneskelige tab

kommer mindre synligt de følger,

der omfatter særdeles alvorlige

og langtidsvirkende komplikationer

for Libanons genopståen. Nationens

økonomi samt den sociale

og administrative infrastruktur har

lidt enorm skade, og hvad der er

tilbage er udfordret til det yderste

på kapaciteten.

Udkommet for en stor del af den

brede befolkning er i fare på grund

af de mange flygtninge og korruptionen

med transport og andre infrastrukturer.

Der rapporteres om

ueksploderet artilleri, sociale problemer

og omfattende miljøøde-

læggelser, som skyldes konflikten,

og ikke at forglemme har mere end

hver eneste sydlibanesisk familie

mistet slægtninge i denne krig.

De sydlige byer i Libanon er billedligt

talt et roderi af ikke-eksploderet

artilleri. Der er klyngebomber overalt.

I byer og landsbyer, nær skoler

og på marker. En officiel vurdering

lyder, at mere end 50 % af byerne

er højt forurenede. Tilstedeværelse

af den megen ueksploderede ammunition

gør det vanskeligt med en

Fortsættes side 6

FOlkehjælp Nr. 77 OkTBOBer 2006

5


FOlkehjælp Nr. 77 OkTOBer 2006

6

Fortsat fra side 5

tilbagevenden for civilbefolkningen

og påbegyndelsen af en genopbygningsproces.

På blot én måned har konflikten

ifølge regeringens vurdering signifikant

sat genopbygningen og rehabiliteringsarbejdet

i landet 15 år

tilbage. Omkring 15.000 hjem og

forretninger samt en fjerdedel af nationens

broer og vejnet er ifølge den

libanesiske regering blevet ødelagt.

Bombede lufthavnslandingsbaner

gør levering af forsyninger umulig,

og forurenet vand, ødelagte kloaksystemer

samt strømafbrydelser får

risikoen for sygdomme til at stige.

Den første hjælp til området

Netop den 12. juli 2006 - på krigens

første dag - lancerede Norsk Folkehjelp

og ASF-Dansk Folkehjælp

i Libanon et akut hjælpeprogram

for at imødegå krisen og risikoen

omkring en flygtningesituation og

konsekvenserne deraf. Vi begyndte

som en følge heraf, at imødekomme

behovene ved at levere

madrasser og tæpper, hygiejnemateriale,

fødevarer, specielle ting

til kvinder og børn, undertøj, medikamenter,

køkkenredskaber osv.

Særskilte programmer blev lanceret

for at imødekomme specielle

behov hos handicappede, sårede

og ældre mennesker.

Det omtrentlige antal, som støtten

nåede ud til, andrager 20.433 familier

og 1.391 handicappede, sårede

og ældre mennesker.

Støtte til skoler

Et af de programmer, som der nu

sættes fokus på, er støtte til skolerne,

således at disse igen kan

komme i gang som et led i normaliseringen

af hverdagen. Derfor

har de to organisationer i fællesskab

besluttet at støtte op om

igangsættelsen af skolerne ved at

understøtte disse med levering af

skole-kits. Således er vi netop nu i

gang med at indkøbe og fordele til

skolebørn i de områder, hvor de to

organisationer er til stede.


FOlkehjælp Nr. 77 OkTOBer 2006

8

Vi hedder stadig ASF-Dansk Folkehjælp

Bestyrelsen i ASF-Dansk Folkehjælp havde brugt de seneste år på at forberede en navneændring

for organisationen, hvor vi i stedet for at hedde ASF-Dansk Folkehjælp skulle hedde Dansk Folkehjælp.

På årsmødet faldt forslaget imidlertid med 2 stemmer

Tekst: Ib Jensen

På organisationens repræsentantskabsmøde

i 2005 fik alle delegerede

og tilhørere mulighed for at

høre om de tanker, som organisationsbestyrelsen

havde gjort sig i

forbindelse med organisationens

navn og muligheder for at ændre

dette til Dansk Folkehjælp samtidig

med, at tankerne om et modificeret

logo blev fremlagt. Reaktionerne

var egentlig mest positive

ved fremlæggelsen af disse ideer

og tanker, og en enig bestyrelse

besluttede derfor at fremlægge

et ændringsforslag på årsmødet

2006, hvor man indstillede

en navneændring til DANSK

FoLKEHJÆLP.

Debatten om navnet for organisation

er langt fra ukendt.

I 1907 bliver vi stiftet under

navnet Arbejdernes Samariter

Forening, i 1933 ændres dette

til Arbejdernes Samariter Forbund,

og endelig i 1962 ændres navnet

fra Arbejdernes Samariter Forbund

til ASF-Dansk Folkehjælp. Også

ved de lejligheder var debatten

stor. - Så stor, at den i 1962 var lige

ved at dele organisationen op i 2

forskellige organisationer. For blot

10 år siden fremlagde man igen

et forslag til navneændring. Også

dengang blev forslaget nedstemt

med et snævert flertal, og endelig

i år måtte forslaget igen falde med

blot 2 stemmer.

Der er mange følelser i spil, når der

internt i organisationen diskuteres

organisationens navn og en mulig

navneændring. Den ældre generation

husker os som arbejdersamaritterne,

og den yngre generation

ved ikke, hvad ASF er en forkor-

telse for. Og mange bud bliver der

også givet, når presse skal fortolke

vores navn – ja, det bliver nærmest

til en ordleg med forslag som AoF,

AFS og senest for et par dage siden,

da TV 2 havde et indslag om

os, blev vi til ASA-Dansk Folkehjælp.

Igen to dage senere var den

igen gal på TV 2, her blev vi i forbindelse

med omtalen af vores udtalelse

fra årsmødet om fattigdom

i Danmark omtalt som hjælpeorganisationen

Dansk Folkehjælp.

Men ikke kun forkortelserne giver

knuder, når navnet udtales. Hvis vi

i forbindelse med vores forebyggelses-

og førstehjælpsarbejde bliver

citeret, så bliver det indimellem til

ASF-Dansk Førstehjælp.

Det er bestyrelsens tro, at vi alle

ønsker det samme mål, nemlig en

synliggørelse af organisationen og

en klar identitet for hvad og hvem vi

er. I denne sammenhæng er navnet

ikke det primære, det primære

er, at vi formår at synliggøre os,

og så er det ikke så vigtigt, om det

bliver igennem en forkortelse som

ASF eller et navn som Dansk Fol-

kehjælp. Det, vi skal blive bedre til

er, at vi ikke falder over hinanden,

hvis det ene eller andet af navnet

undlades, når vores navn udtales.

Det vil sige, at hvis medlemmer

eller øvrige bruger betegnelsen

”ASF” eller ”Dansk Folkehjælp”, så

lad os respektere dette. Afstemningen

på dette årsmøde viser jo med

tydelighed, at vi er delte i spørgsmålet

om, hvordan vi definerer os

selv mest naturligt.

Når vi internt debatterer en navneændring,

er det ofte spørgsmålet

om vores historie, som anvendes

som et argument for ikke

at gennemføre en navneændring.

Jeg husker en udtalelse

fra årsmødet, som hed: ”Jeg

er stolt af at være ASF’er, det

har vi altid heddet, det er vores

historie som fortæller hvorfra vi

udspringer – hvorfor ønsker vi

at smide det væk?” – citat slut.

Min holdning er, at organisationens

historie hverken kan eller skal

vi lade gå tabt. Det er jo netop også

det første, man støder på, når man

læser om os i historiske tilbageblik.

Eller ved at kigge på de nuværende

love for organisationen, hvor vi som

det første dokumenterer vores begyndelse

og de ændringer, som vi

løbende har foretaget i forhold til

vores navn.

Daglig Ledelse lægger nu planerne

om en navneændring i historiekisten,

og det er vores håb, at I

alle arbejder fælles for at udbrede

kendskabet til organisationen - og

mindre vigtigt hænger os i, om det

er den ene eller anden fremstilling

af navnet, som gives. En ting er sikkert:

Det er det grønne kors, som

skal være med til at give os identiteten.


Statsautoriseret revisionsaktieselskab

9800 Hjørring

Tlf: 96 23 54 00 Fax: 96 23 54 01 •

Nørrebro 15 •

Dansk Metal

– også et IT-forbund

Læs mere på www.danskmetal.dk

- en stærk partner


FOlkehjælp Nr. 77 OkTOBer 2006

10

tekst:

Bente larsen, leder af

ASF-Dansk Folkehjælps

nationale afdeling

Fattigdom

– et kontroversielt begreb

Nogle borgere føler, at en stor gruppe mennesker snylter på resten af samfundet - specielt dem,

der er fanget i de socialt og økonomisk marginaliserede nicher. Disse mennesker har ikke adgang

til de økonomiske, sociale eller kulturelle ressourcer, som er nødvendige for at kunne begå sig

i samfundet. - Et samfund uden en eller anden form for fattigdom er utopi, men ASF-Dansk Folkehjælp

finder det nødvendigt at konfrontere politikerne og tage et opgør med den mentalitet og

holdning, som giver udtryk for, at al fattigdom er selvforskyldt i dagens Danmark

Fattigdom er et kontroversielt begreb,

fordi det er meget svært at

definere. Socialforskningsinstituttet

skelner i en rapport fra 2004 mellem

fattigdom og social eksklusion.

Forskellen mellem fattigdom og social

eksklusion er, iflg. Jørgen Elm

Larsen, Socialforskningsinstituttet,

at fattigdom vedrører begrænsede

økonomiske og materielle ressourcer

og de afsavn, som affødes

heraf, mens social eksklusion

vedrører en betydeligt mere omfattende

række af sociale problemer,

der besværliggør eller umuliggør

en persons eller gruppes inklusion

og deltagelse inden for et eller flere

centrale områder i samfundet.

I Danmark har vi ingen officiel

fattigdomsgrænse

I EU og de fleste af dets medlemslande

har man fastsat en fattigdomsgrænse,

der skal sikre

borgerne et minimum eksistens-niveau.

I Danmark er der ikke fastsat

nogen officiel fattigdomsgrænse,

skønt flere af de politiske partier på

baggrund af udarbejdede rapporter

fra bl.a. Socialforskningsinstitut-

tet, har påpeget nødvendigheden

heraf.

Enlige mødre uden uddannelse

– en af de udsatte grupper

En af de hårdest ramte grupper herhjemme

er iflg. Socialforskningsinstituttet

enlige forsørgere på kontanthjælp

eller førtidspension.

En ny undersøgelse foretaget af Arbejderbevægelses

Erhvervsråd har

vist, at 46% af enlige mødre uden

uddannelse lever af kontanthjælp

Fortsættes side 12


FOlkehjælp Nr. 77 OkTOBer 2006

10

tekst:

Bente larsen, leder af

ASF-Dansk Folkehjælps

nationale afdeling

Fattigdom

– et kontroversielt begreb

Nogle borgere føler, at en stor gruppe mennesker snylter på resten af samfundet - specielt dem,

der er fanget i de socialt og økonomisk marginaliserede nicher. Disse mennesker har ikke adgang

til de økonomiske, sociale eller kulturelle ressourcer, som er nødvendige for at kunne begå sig

i samfundet. - Et samfund uden en eller anden form for fattigdom er utopi, men ASF-Dansk Folkehjælp

finder det nødvendigt at konfrontere politikerne og tage et opgør med den mentalitet og

holdning, som giver udtryk for, at al fattigdom er selvforskyldt i dagens Danmark

Fattigdom er et kontroversielt begreb,

fordi det er meget svært at

definere. Socialforskningsinstituttet

skelner i en rapport fra 2004 mellem

fattigdom og social eksklusion.

Forskellen mellem fattigdom og social

eksklusion er, iflg. Jørgen Elm

Larsen, Socialforskningsinstituttet,

at fattigdom vedrører begrænsede

økonomiske og materielle ressourcer

og de afsavn, som affødes

heraf, mens social eksklusion

vedrører en betydeligt mere omfattende

række af sociale problemer,

der besværliggør eller umuliggør

en persons eller gruppes inklusion

og deltagelse inden for et eller flere

centrale områder i samfundet.

I Danmark har vi ingen officiel

fattigdomsgrænse

I EU og de fleste af dets medlemslande

har man fastsat en fattigdomsgrænse,

der skal sikre

borgerne et minimum eksistens-niveau.

I Danmark er der ikke fastsat

nogen officiel fattigdomsgrænse,

skønt flere af de politiske partier på

baggrund af udarbejdede rapporter

fra bl.a. Socialforskningsinstitut-

tet, har påpeget nødvendigheden

heraf.

Enlige mødre uden uddannelse

– en af de udsatte grupper

En af de hårdest ramte grupper herhjemme

er iflg. Socialforskningsinstituttet

enlige forsørgere på kontanthjælp

eller førtidspension.

En ny undersøgelse foretaget af Arbejderbevægelses

Erhvervsråd har

vist, at 46% af enlige mødre uden

uddannelse lever af kontanthjælp

Fortsættes side 12


FOlkehjælp Nr. 77 OkTOBer 2006

12

Fortsat fra side 10

eller førtidspension. Selv om det offentlige

har forsøgt at ændre disse

mødres status med mange tilbud,

modtager mange enlige mødre sociale

ydelser i årevis. Årsagen hertil

må være, at det ikke kun drejer

sig om materiel fattigdom, men i

lige så høj grad om personlige og

socialpsykologiske problemer, der

er årsag til den sociale eksklusion.

Disse problemer bør løses, så de

pågældende får mere selvtillid og

mod på at holde fast i en uddannelse.

Fattigdom og den sociale arv

Selvom der i Velfærdsreformen

lægges op til at få flest mulige i arbejde,

er der alligevel grupper, for

hvem der for at det vil kunne lade

sig gøre skal igangsættes særligt

hensyntagende tiltag. – Grupper,

der ofte - bl.a. på grund af deres

baggrund og den sociale arv - ikke

ved egen hjælp ser sig i stand til at

ændre på egen livssituation. Derfor

kan man heller ikke sige, at fattigdom

og social eksklusion ubetinget

er selvforskyldt! - Ikke alle borgere

i Danmark har fået den bedste start

i livet, og ikke alle har haft de rollemodeller,

som det er så nødvendigt

for en sund udvikling at have.

Hvis vi vil stoppe tilgangen af 2.

generations kontanthjælpsmodtagere,

skal kommunerne og deres

sagsbehandlere sætte intensivt ind

med realistiske handlingsplaner,

der bygger på uddannelse for den

enkelte – fagligt og mentalt.

Forsørgelseshensynet er

afløst af incitamentshensynet

Efter Socialreformen i 90erne gik

kommunerne fra princippet om individuel

vurdering af den enkelte person

eller families behov for hjælp,

når de henvendte sig til kommunen.

I dag går kommunernes sagsbehandlere

efter et skema, der fortæller,

hvad personen eller familien

bør leve for, og hvad personens

rådighedsbeløb bør være. Disse

rådighedsbeløb er kun vejledende

for den enkelte sagsbehandler, og

sagsbehandleren må ikke sætte

beløbene op, men gerne ned. Dette

betyder, at rådighedsbeløbene kun

er et fastsat maksimumbeløb, som

familien kan leve for, men sagsbehandlerens

skema fortæller intet

om, hvor lidt personen/familien må

have at leve for.

Socialminister benægter fattige

familiers eksistens

I forbindelse med visitation til organisationens

lejre for enlige mindrebemidlede

forsørgere og deres

børn i 2006 har det igen været

rystende at konstatere, hvor lidt

disse familier må klare sig for. Selv

om socialminister Eva Kjer Hansen

udtaler, at der næsten ingen fattige

familier er i Danmark, taler sagsbehandlernes

indstillinger deres eget

sprog!

ASF-Dansk Folkehjælps medlemmer

besluttede derfor på organisationens

årsmøde afholdt den 9.

og 10. september at henstille til folketingets

medlemmer, at der i den

kommende finanslov indarbejdes

midler til at tilgodese de økonomisk

dårligst stillede i vort samfund.

I ASF-Dansk Folkehjælp håber vi,

at denne opfordring vil være debatskabende

med henblik på en

endelig fastsættelse af en officiel

fattigdomsgrænse og en værdig

behandling af udsatte grupper i

Danmark. Danmark har aldrig haft

bedre muligheder for at tilgodese

alle i vores samfund end netop nu.

Andel børn af enlig forsørgere 1. jan. 2006

7 - 10 10 - 12,5 12,5 - 15 15 - 17,5 17,5 - 20 20 - 27


ASF-Dansk Folkehjælp

midt- og vestsjællAnd AFdeling

Tlf. 58 26 49 60 · asf@asf-midtvest.dk

www.asf-midtvest.dk

ASF-Dansk Folkehjælp

Feriekolonien gryden

randers afdeling

ASF-Dansk Folkehjælp

hjørring AFdeling

Tlf. 98 96 83 80

ASF-Dansk Folkehjælp

grindsted · Billund · ølgod AFdeling

Tlf. 40 63 29 65

ASF-Dansk Folkehjælp

hAderslev AFdeling

Tlf. 74 52 71 22

ASF-Dansk Folkehjælp

herning AFdeling

Tlf. 97 12 01 21

ASF-Dansk Folkehjælp

nordAls AFdeling

Tlf. 25 57 25 48

ASF-Dansk Folkehjælp

vejen AFdeling

Tlf. 75 58 80 44

ASF-Dansk Folkehjælp

region midtjyllAnd

Tlf. 86 11 62 78 · Mobil 21 71 34 01

micnielsen@mail.tele.dk

ASF-Dansk Folkehjælp

Frederiksværk - hundested AFdeling

Tlf. 47 72 41 10

ASF-Dansk Folkehjælp

holsteBro AFdeling

Tlf. 97 42 91 64

ASF-Dansk Folkehjælp

århus AFdeling

Tlf. 86 12 44 54

ASF-Dansk Folkehjælp

vojens AFdeling

Tlf. 51 29 48 49

ASF-Dansk Folkehjælp

vAmdrup AFdeling

Tlf. 75 36 49 49

ASF-Dansk Folkehjælp

Brønderslev AFdeling

Tlf. 98 82 31 26

ASF-Dansk Folkehjælp

vesthimmerlAnds AFdeling

Tlf. 98 62 47 06

ASF-Dansk Folkehjælp

FredericiA AFdeling

Tlf. 22 22 19 95

ASF-Dansk Folkehjælp

odense AFdeling

Tlf. 66 18 66 21

FOlkehjælp Nr. 77 OkTBOBer 2006

13


FOlkehjælp Nr. 77 OkTOBer 2006

14

tekst og foto:

Alexandra Strand holm,

DACAAr, Afghanistan

Nu kan kvinderne

endelig mødes

Et lokalt DAcAAR-støttet kvindecenter i marhabad i det vestlige Afghanistan har åbnet nye muligheder

for kvinder i området. centret tilbyder undervisning og erhvervstræning og fungerer som

områdets eneste mødested for kvinder.

Ainulhour er 45 år og mor til otte

børn - syv sønner og en datter. Der

har altid været mange børn omkring

hende, faktisk helt tilbage fra

hun selv var ganske ung, for hun

var kun 15, da hun fødte sit første

barn. I dag er der også børnebørn,

og stadig mere end nok at lave.

Der er fortsat mange, der skal vartes

op, laves mad til, vaskes tøj og

gøres rent for – og så er der det

nye job som ansvarlig for DACAAR

Ressource Centret for Kvinder i

Marhabad, hvor Ainulhour bor med

sin familie.

”Det er første gang, at vi kvinder har

kunnet mødes på denne måde. Vi

kan diskutere, dele bekymringer og

glæder, og vi lærer en masse ved

at dele erfaringer. Desuden tilbyder

centret undervisning i forskellige

slags håndarbejde, som giver os

mulighed for at producere og sælge

tøj og dermed tjene penge. Og senest

har vi åbnet en forretning for

kvinder,” fortæller Ainulhour.

Ainulhour er arabisk og betyder ”en

paradisisk nymfes øjne”. Kvinden

med det himmelske navn og de

mange jordiske gøremål har siden

december 2005 holdt øje med kvindecentret

og stået for den daglige

ledelse.

”På møderne har vi snakket om

behovet for adgang til lægehjælp

og klinikker. Det findes ikke her i

Marhabad, og mange kvinder og

børn mister livet i forbindelse med

graviditet og fødsler. Vi mangler

også undervisning af vores børn.

Vi har en skole, men ingen lærere,

så ligenu er der ingen børn i Marhabad,

der går i skole”, siger Ainul


hour. Hun håber, at kvinderne ved

at stå sammen vil få bedre mulighed

for at gøre opmærksomme på

deres behov.

DACAAR har introduceret og støttet

oprettelsen af centret og hjælper

både økonomisk og i kraft af

en lokalansat kvindelig rådgiver

fra området. Rådgiveren hjælper

med bogholderi, indkøb af nye

varer og mødeindkaldelser, og

fungerer desuden som led mellem

kvinderne i Marhabad og DA-

CAAR.

FOlkehjælp Nr. 77 OkTBOBer 2006

15


FOlkehjælp Nr. 77 OkTOBer 2006

16

tekst og foto:

Nina, Ditte, jesper,

kenneth og jan,

Ungdomsholdet

Norway Cup 2006

– Samaritervagt ved verdens

største fodboldstævne

Hvert år i uge 31 afholdes verdens største

fodboldstævne med 30.000 spillere på 40

fodboldbaner i Oslo og omegn - og hvert år

er Norsk Folkehjelp med og varetager samaritertjenesten

for cuppen. For at kunne

dække så stor en vagt må Norsk Folkehjelp

have samaritter fra hele landet til at hjælpe,

og hvert år falder der også en invitation til

ASF-Dansk Folkehjælp. I år stillede der således

155 samaritter, heraf 5 danskere.

Fodboldstævnet afholdtes hovedsagligt på

Ekeberg-sletten i det nordlige Oslo, men

derudover lå der også 19 fodboldbaner

andre steder i Oslo’s omegn. Samaritertjenesten

styredes fra Ekebergskolen og bestod

af i alt otte vagtsteder og et felthospital

samt et antal ambulancer til transport mellem

vagterne og felthospitalet.

Døgnet deltes ind i tre vagthold; kl. 07-16,

kl. 16-22 og kl. 22-07, og det var så muligt

at vælge det antal vagter og frivagter, man

måtte have lyst til.

Overnatningen skete en tyve minutters kørsel

fra Ekeberg-sletten på Nedre Bekkelaget

Skole, som ligger lige ved siden af

Oslo-afdelingens lokaler kaldet KR. (På

spørgsmålet om ,hvorfor stedet kaldes KR,

fik vi at vide, at der helt bestemt har været

en forklaring - men ingen kan længere huske,

hvad den er. Så i dag siger man blot,

at det betyder KontoR.)

Frivagterne kunne efter eget ønske tilbringes

i Oslo by, på skolen, på KR eller på Ekeberg-sletten.

Eller som om torsdagen, hvor

der var arrangeret en udflugt for de unge

til en hytte, som tilhører Norsk Folkehjelp

Oslo, og som ligger ned til vandet på en af

øerne ud for Oslo. Her var der mulighed for


at bade fra klipperne og grille og feste efter

alle kunstens regler.

I Norsk Folkehjelp har hver eneste afdeling

deres egen ungdomsgruppe, som består af

unge op til 17-års alderen. Ungdomsgrupperne

tilbyder uddannelse til førstehjælper

samtidig med, at de også fungerer som et

socialt fællesskab for de unge, hvor man

ofte mødes en gang om ugen. Til gengæld

kan man i Norge ikke blive førstehjælper,

før man fylder 17 år, og ungdomsgrupperne

fungerer på den måde også som et forberedende

trin til at blive samaritter.

På årets Norway Cup kom antallet af tilskadekomne

op på omkring 2000 personer,

hvor rekorden tidligere har været på 1700

i 2003. Af de 2000 henvendelser dette år

var der bl.a. omkring 480 hvepsestik, 410

gnavsår og vabler, 390 slagskader, 160

strækskader, 130 sår, 13 hedeskader og 8

bevidstløse. Hvepsestik er en skadeskategori,

som tidligere år ikke har været stor nok

til at blive registreret selvstændigt. De høje

skadestal skal dog ses i forhold til, at der

var otte vagtsteder med en bemanding på

hver seks mand til at behandle skaderne.

Det betød dels at de enkelte vagtsteder

blev temmelig små, og dels at der var rigtig

mange samaritter på vagt ad gangen, så en

vagt på 8 timer sagtens kunne gå uden flere

end 15 henvendelser på posten. Så på trods

af de fyrre fodboldbaner, de 30.000 spillere

med familie og trænere, de landsdækkende

direkte fjernsynstransmissioner og de ualmindelig

mange skader, kom forholdende

for os samaritter faktisk til at virke lidt små.

Desuden var det ikke tilladt at have nogle

former for medicin på posterne (end ikke

Fortsættes side 18

FOlkehjælp Nr. 77 OkTBOBer 2006

17


FOlkehjælp Nr. 77 OkTOBer 2006

18

Fortsættes fra side 17

hovedpinepiller), hvilket betød, at

en temmelig stor andel af de tilskadekomne

sendtes videre til felthospitalet.

Om lørdagen efter endt cup skulle

der selvfølgelig også festes. Og

hvordan gøres det bedre end grillmad

i lange baner, hvorpå de unge

tog til laser-skydning, mens de

voksne fik sig den velfortjente øl og

festede til den lyse morgen.

Under disse løssluppenheder

kunne vi danskere således få fornøjelsen

af at overvære "BBBgrundkursus2"

(hvilket stod for

BærbarBåreBærning), hvor vi i højt

humør fik forevist "korrekt startposition"

til ”bårefræs” (en spejdende

fremadskuende position med båren

vippet fremad, som var også

den klar til løb), hvordan der spares

kostbare sekunder ved at løfte

båren på 1 i stedet for på 3, samt

hvordan den bærbare båre, for at

nedsætte luftmodstanden, bæres i

aerodynamisk hældning.

Uddannelsesmæssigt kan Norsk

Folkehjelp bl.a. tilbyde kurser indenfor

førstehjælp og idrætsskader

eller eftersøgning og redning,

land, vand og vinter, samt leder- eller

instruktøruddannelser på flere

niveauer. Ud over suppleringstjeneste

til den offentlige ambulancetjeneste

deltager Norsk Folkehjelp

i alle former for redningsopgaver

- både til lands, til vands og i fjeldet

- og over hele landet står i alt ca.

1500 autoriserede redningsfolk til

disposition for landets politidistrikter

til indsats ved ulykker. Desuden

kan Norsk Folkehjelp tilbyde sine

medlemmer deltagelse i rene sociale

fritidsaktiviteter som klatring,

snowboard, dykning og vandsport,

fjeldture og kanopadling. Men lige

præcis "BBB grundkursus2" hører

næppe til indenfor de gængse uddannelser

i Norsk Folkehjelp.

Og så skal det jo siges: Taler man

om nordmænd, må man også tale

om vafler! Nordmænd er tilsyneladende

helt vilde med vafler! Under

hele Norway Cuppen var det stort

set hele tiden muligt at få nybagte

vafler på både KR og Ekebergskolen

- indtil vaffeldejen tilsyneladende

slap op hen på fredag eftermiddag

- desværre. For de var

ellers gode…


Socialpædagogernes Landsforbund

Brolæggerstræde 9,

1211 København K

www.sl.dk

williams.dk

En særlig støtte

Solidaritet med svage og udsatte grupper, både i Danmark og internationalt.

Det er kodeordene for den indsats, som ASF–Dansk Folkehjælp yder

og har ydet igennem mere end 95 år. - En indsats, der udfolder sig

gennem meget konkrete projekter og aktiviteter for mennesker, der

trænger til særlig støtte - både nationalt og internationalt.

Derfor også en indsats, som Socialpædagogernes Landsforbund

(SL) har valgt at støtte som medlem af organisationen.

SL synes, at pengene til ASF er givet godt ud.

For ASF–Dansk Folkehjælp er med til: At sikre ferieophold for enlige

forsørgere, for pensionister og for handicappede, der ellers ikke ville

komme på ferie. At sikre international katastrofehjælp under krige og

ved naturkatastrofer. At sikre skolegang til alverdens børn, der ellers

ikke ville modtage undervisning. Og meget andet.

Solidaritet betyder at holde sammen.

For SL betyder solidaritet især at holde sammen med de svage og

med de udsatte.

Derfor støtter vi ASF – Dansk Folkehjælp.

Lidt mere

luft i privatøkonomien

… få et gratis

ØkonomiEftersyn!

Få råd til at gi’ en uventet gave.

Arbejdernes Landsbank er specialister i

at gennemse privatøkonomier, og vi fi nder

gerne lidt ”luft”, der kan gøre din hverdag

sjovere. Kig ind – det ta’r en lille time.

Det er måske det værd.

De 32.000 medlemmer af SL arbejder hver dag sammen med børn,

unge og voksne, der har særligt behov for støtte i form af professionel

omsorg – og solidaritet.


KURSER OG KONFERENCER

SOLRØD-STRANDGAARD.DK

Solrød Strandgaard er en

kursusejendom, kun 10 min.

gang fra Solrød S-station og

kun 100 m. fra badestrand

ved Køge bugt.

Vi tilbyder moderne møde

og kursusfaciliteter fra 4 til

36 personer.

Solrød Strandgaard er en

mindre ejendom og man vil

oftest ”have det for sig selv”.

Et kursusdøgn indeholder:

• Formiddagskaffe

• Frokost

• Eftermiddagskaffe

• Middag med 2 retter

• Aftenkaffe med kage

• Morgenmad

• Værelse med bad

Solrød Strandgaard

Birkegårdsalle 32 · 2680 Solrød Strand

56 13 01 00

Hjertestarter AED

Kan du redde liv?

3.500 mennesker får

hvert år hjertestop uden

for sygehusene

Akacievej 1, 2640 Hedehusene

Tlf.: 70 25 56 10, www.sw.dk


NY FØRSTEHJÆLPSPUDE

ASF-Dansk Folkehjælp har nu fået sin egen

førstehjælpspude (akuttaske til samaritter).

Den indeholder plastre, forbindinger, renseservietter,

engangshandsker, kunstig åndedrætsmaske,

Alu-tæppe, trekantet tørklæde,

saks, pincet m.m. Puden vejer under 500 g og

er dermed lige til at tage med på camping, i

båden, i bilen m.v. På bagsiden er trykt førstehjælpens

4 hovedpunkter samt en opfordring

til at vedligeholde sin førstehjælpsviden.

Førstehjælpspuden kan købes hos

ASF-Dansk Folkehjælp ved

henvendelse på

tlf 70 220 230.

Puden har

varenummer 423

og koster kr. 99,00

inkl. moms.


FOlkehjælp Nr. 77 OkTOBer 2006

22

for enlige forsørgere – en stor succes takket

være organisationens dygtige frivillige

organisationens koncept for ferieophold for enlige mindrebemidlede forsørgere fik blåt stempel,

da donor besøgte en af de 3 afviklede sommerferielejre i uge 26. Forud for ferieopholdenes afvikling

bruger organisationens frivillige mange timer til planlægning

Ferielejre i 2006

Lørdag den 24. juni satte 52 fami-

lier bestående af 52 voksne og 115

børn kurs mod feriesteder i henholdsvis

Middelfart, Vigsø og Marielyst.

De tre lejrledere fra Region

Sjælland, Odense afdeling og Kerteminde

Lokalkomité samt deres

dygtige hjælpere havde forinden

haft travlt med at tilrettelægge ferieopholdene

– der var intet overladt til

tilfældigheder.

organisationens frivillige

gør en kæmpe indsats

Der er vist ingen, der rigtigt fore-

stiller sig, hvor mange frivilligtimer,

der bruges, når feriearrangementer

som disse skal løbe af

stablen:

Feriestedets lokaliteter skal besigtiges,

der skal udarbejdes aktivitetsplan

for opholdet, de frivillige

skal på obligatorisk kursus, der

skal indsendes samtykkeerklæring

for hjælperne, alle sagsbehandlere

for de indstillede familier

skal kontaktes, familierne skal

informeres om afhentningstidspunkt,

aftaler vedr. transport til og

fra feriestedet skal træffes o.m.m.

Det er et kæmpe arbejde, men hvad

får vores frivillige til gang på gang at

stille op, når det drejer sig om ferieophold

for udsatte grupper - og socialt

arbejde i øvrigt? Et gæt kunne

være glæden ved at glæde andre

og glæden ved at være med til at

gøre en forskel! Utallige er de tilbagemeldinger,

organisationens hovedkontor

har fået fra frivillige, der

kan berette om glade barneøjne,

når de for første gang i deres liv er

på ferie sammen med mor eller far

og får nogle af de oplevelser, som

andre børn tager som en selvfølge

– f.eks. et besøg i BonBonland eller


Legoland. Nu er der noget at fortælle

i skolegården, når alle mødes

igen efter ferien.

Glæden er også stor hos de frivillige,

når de efter et endt ferieophold

med enlige forsørgere og deres

børn bliver ringet op af en enlig

mor, der blot lige vil fortælle, at hun

vil gøre alt for at komme med på

ferie næste år, og at hun i øvrigt

har kontakt til nogle af de andre

enlige forsørgere, og at de har aftalt

at mødes meget snart. – Et af

formålene med afvikling af disse

ferieophold er jo netop at give familierne

mulighed for at få skabt

sig et netværk.

På feriestederne fungerer de frivillige

som rådgivere og praktiske

vejledere for feriedeltagerne. Hver

familie er tilknyttet en kontaktperson,

og er der problemer af nogen

art, forsøges disse løst i fællesskab.

Ambassadør Kurt Ravn på besøg

Både donor og ambassadør havde

ytret ønske om at besøge en af

de 3 ferielejre, og sammen med

2 repræsentanter fra Feriefonden

og Kurt Ravn besøgte medarbejdere

fra hovedkontoret ferielejren i

Middelfart. Her var humøret blandt

deltagerne højt, og der herskede

en varm og vedkommende tone

blandt deltagere og frivillige.

Lejrleder Kirsten Christensen orienterede

om ferieopholdets indhold,

og de af familierne, der ville,

fik mulighed for at fortælle lidt om

deres baggrund, og hvad et ferieophold

betød for netop dem.

Efter en rundtur på feriestedet

konstaterede donor, at organi-sationens

koncept stod mål med Fondens

forventninger til os, hvilket

vi på organisationens hovedkontor

naturligvis er meget glade for.

tekst og foto:

Bente larsen,

national afdeling

Endnu 8 ferielejre skal

afvikles i løbet af efteråret

For organisationens frivillige og

hovedkontoret er der endnu 8 ferielejre,

der skal afvikles i løbet af

2006: 6 lejre i uge 42 for enlige forsørgere

og deres børn og 2 lejre i

uge 40 og 49 for enlige grønlandske

forsørgere og deres børn.

Det betyder, at organisationens frivillige

endnu nogle gange skal trække

i arbejdstøjet og sætte alle sejl til for

at give feriedeltagerne nogle uforglemmelige

oplevelser - og helst

nogle brugbare redskaber, så de

kan komme videre i deres liv. Det

er et gedigent stykke arbejde, der

ydes, og fra hovedkontoret skal der

til alle lejrledere og hjælpere lyde en

tak for jeres enorme indsats. Det

er rigtig godt gået. Endnu engang

har vi i ASF-Dansk Folkehjælp bevist,

at vi kan magte de opgaver,

vi påtager os!

FOlkehjælp Nr. 77 OkTBOBer 2006

23


Alt i

grafiske

løsninger

Gert Rasmussen

Brislingvej 4 • 3450 Allerød

Tlf: 44 53 82 11 • Fax: 44 53 83 11

mail: gertr@get2net.dk

For en fremtid i

værdighed

Dansk Frisør &

Kosmetiker Forbund


Vi støtter

ASF-Dansk Folkehjælp

De gør et stort arbejde

både ude og

hjemme for mennesker

i nød.

ASF-Dansk Folkehjælp

er altid med på vore

kongresser og andre

arrangementer.

ASF er - som vi - en

serviceorganisation i

CENTRUM!

Dansk Funktionærforbund

Serviceforbundet

Uppsalagade 20 · 2100 København Ø

Tlf. 70 150 400 · Telefax 70 150 405

Profilvarer

Herre- og

dameur m. logo

Paraply

Emblem m/

grønt kors

Kasket

Kr. 38,75

Kr. 149,00

pr. stk. inkl. moms

Kr. 12,50

pr. stk. inkl. moms

pr. stk. inkl. moms

Kr. 59,00

Emblem

m/nål

Kr. 18,75

pr. stk. inkl. moms

pr. stk. inkl. moms

Husk: Ved køb under kr. 100,00 excl. moms

tillægges et ekspeditionsgebyr på kr. 25,00


FOlkehjælp Nr. 77 OkTOBer 2006

26

Otte børn, nogle få ejendele og 171 dollars fra UNHCR i Pakistan

– det var alt, hvad 43-årige Abdul Ahmad og hans gravide

kone havde med sig, da de vendte hjem til Afghanistan (sidst

i 2004) efter 15 år som flygtninge. Et par måneder senere

blev sønnen Ajmal født – kærkommen ”himlens frugt”,

som børn kaldes ifølge afghansk tradition, men

også endnu en mund, der er svær at mætte.

Abdul Ahmad og hans familie hører til de

dårligst stillede i landsbyen Said Ahmad i

den sydlige Ghazni Provins. De er jordløse

og hjemløse. Det lerklinede hus,

de forlod under krigen, er i årenes løb

forvandlet til en bunke mudder, og er

både dyrt og besværligt at genopbygge.

Nu bor de hos slægtninge i

Said Ahmad og forsøger at stable et

nyt liv på benene.

Den svære start

Kort efter hjemkomsten fik Abdul Ahmad

mulighed for at tage et lån via den

lokale ”shura” (råd bestående af landsbyens

ældre) i Said Ahmad, der fungerer

som landsbyens ledelse og administration.

Lånet bestod af fire sække hvedemel på i alt

250 kilo, men det lykkedes aldrig Abdul Ahmad

at sælge hverken brød eller mel videre. Familien

var fattig og desperat, og melet blev alene brugt

til at brødføde de mange familiemedlemmer.

Arbejde i DAcAAR-støttet projekt

Familien vil længe endnu være afhængige af hjælp

og velvilje fra landsbyen og ikke mindst fra deres øvrige

slægtninge i Said Ahmad, der selv arbejder hårdt for

at forbedre deres levevilkår. Abdul Ahmad arbejder nu for

sin fætter, ”Lala” (storebror), der med støtte fra DACAAR

har startet en planteskole, der producerer frugttræer til

folk i Said Ahmad og omegn.

Håb om bedre tider

En lille skov af unge mandel-, abrikos- og æbletræer

spirer frem, og der er blevet brug for Abdul

Ahmad og hans arbejdskraft.

Hverdagen handler stadig om at overIeve, men

familien er fast besluttet på at blive i Afghanistan,

i Said Ahmad, den landsby, som de

kommer fra. Det er her de føler, at de hører

hjemme - vanskelighederne til trods.

(DACAAR har arbejdet med implementring

af udviklingsprogrammer i

Said Ahmad, Ghazni provinsen siden

1999/2000)

tekst og foto:

Alexandra Strand holm,

DACAAr, Afghanistan


Hjem

til Afghanistan

efter 15 år

Abdul Samad og hans familie vendte hjem efter 15 år som

flygtninge i Pakistan. Et eksisterende DAcAAR-projekt har

sikret arbejde og gjort den svære start lidt nemmere

FOlkehjælp Nr. 77 OkTBOBer 2006

27


MIN HISTORIE

Kan jeg se det i øjnene, tage det på mig

Som min historie med mit navn og mit nummer?

Ansigtets usikre smil, frygtens facade

Som smerten bliver væk, bare vi virker glade

Her er jeg så, mor og far, her er jeres barn

Næsten voksen at se på, så tilsyneladende erfaren.

Men en kender kan se, at jeg ikke har rykket mig en meter

Jeg er stadig nøjagtig ham, der var jeres lille Peter

Jeg lukker mine øjne; vil stille gå i stå

Jeg selv kan ikke standse min sjæls konstante råb

Jeg holder mine hænder om råbet i det blå:

Tøm min sjæl for frygt og send den tryg tilbage

fyldt op igen med håb

Hør den vrede der taler skjult; hør min hånlige latter

Se mig dulme min længsel iblandt de andre besatte

Se min tørst, se min bundløse trang; se mig dopet og elskovssyg

Se mig nøgen i fosterstilling som en kronisk født på ny

Her er jeres bundlinjes bund, jeres rødvinspletter

Her er jeres husspektakler, jeres spild af liv på gulvtæpper

Ja, her er din pels i laser, mor, slæbt igennem sneen

Og her er dit slips i garagen, far – endnu en kikser, endnu én

Jeg lukker mine øjne; vil stille gå i stå

Jeg selv kan ikke standse min sjæls konstante råb

Jeg holder mine hænder om råbet i det blå:

Tøm min sjæl for frygt og send den tryg tilbage

fyldt op igen med håb

Og her er barndommens bitre piller, hundrede søvnløse nætter

Med jeres vanvidsscener som evige solpletter

Altid skrigende i entreen: Du må ikke gå nu, far, lad nu vær

Du må ikke dø nu, mor, stop nu, træk nu vejret

I anede ikke et sekund, hvad det var, I gjorde

Men jeg har slæbt jeres bagage med rundt, siden jeg som lille dreng blev stor

Men jeg må tilgive hvert sekund, hvad prisen end skal være

Der er stadig så lidt, jeg kan – jeg har så meget at lære

Jeg lukker mine øjne; vil stille gå i stå

Jeg selv kan ikke standse min sjæls konstante råb

Jeg holder mine hænder om råbet i det blå:

Tøm min sjæl for frygt og send den tryg tilbage

fyldt op igen med håb

Fra Michael Falch’s album ”Falder du nu”. Om et barns opvækst i et alkoholiseret

hjem - og konsekvenserne heraf.

VIGTIGE DATOER

18. november

Daglig Ledelses møder med afdelinger

Afholdes vest for Storebælt

18. november

Temadag for instruktører

Afholdes i Vejle

For alle instruktører

Tilmelding senest 6. november

19. november

Daglig Ledelses møder med afdelinger

Afholdes øst for Storebælt

19. november

Temadag for instruktører

Afholdes i København

For alle instruktører

Tilmelding senest 6. november

NYHEDSBREV

ASF-Dansk Folkehjælp

udsender jævnligt nyhedsbreve

for at informere

medlemmer, samarbejdspartnere

og andre interesserede

om organisationens

aktuelle aktiviteter.

Er du interesseret i at få tilsendt

nyhedsbrevet elektronisk

eller pr. post, kan

dette ske ved henvendelse

til hovedkontoret på mailadressen

asf@asf.dk eller

på telefon 70 220 230. Det

er også muligt at tilmelde

dig denne service via ASF-

Dansk Folkehjælps hjemmeside

www.asf.dk


LUDOMANI

På Internettet spilles der i dag poker for over

400 milliarder kroner om året. Dertil kommer

pyramidespil, casinoernes roulette og meget

mere. Bliver trangen til spil mere end leg og

spænding, kan spil uhyggeligt nemt blive for

ludomanen, hvad narkotika er for stofmisbrugeren

og alkohol er for alkoholmisbrugeren.

En ny undersøgelse fra LO viser, at ikke bare

spiller mange unge, men de siger også, at de

savner materialer og oplysninger om pengespil.

Derfor har Undervisningsministeriet støttet

Gert Jessen og Feldballe Film til at producere

en DVD om ludomani. Det er blevet til en

dokumentarfilm for større børn og unge om Anders

og Jan, der har spillet om penge, siden de

var helt unge. ”Jeg har jo brugt mellem 12 og

15 millioner kroner på det lort”, siger Jan i filmen,

der også viser, hvordan man kan hjælpe

de unge af med spilletrangen, når den bliver

for farlig.

DVD’en ”Spil for livet” kan fås i boghandelen

for kr. 225, bestilles på www.gjconsult eller

lånes på biblioteket.

Kilde: BØRN & UNGE

FØRSTEHJÆLP FOR BØRN

NY FORMIDLINGSPORTAL

Hvor går man hen, hvis man vil deltage i en

selvhjælpsgruppe? Den gængse vej er at

møde ligesindede i en sygdoms- eller patientforening.

Men i dag er der også mange, der

søger informationer om specifikke selvhjælpsgrupper

på Internettet, og derfor har FriSe i

år lanceret www.selvhjaelp.dk, der er en

formidlingsportal, hvor borgere og selvhjælpsgrupper

mødes.

Idéen bag portalen er at gøre det simpelt at

finde grupper, hvor ligesindede kan udveksle

erfaringer. Derfor opfordres alle foreninger og

organisationer til at annoncere deres forskellige

selvhjælpstilbud på www. selvhjaelp.dk, så

portalen kan give et samlet og fyldestgørende

billede af de selvhjælpsgrupper, der findes i

nærområderne.

Det er gratis at benytte www.selvhjaelp.dk

– både for foreninger og borgere.

- EN GUIDE TIL FORÆLDRE OG PERSONALE I INSTITUTIONER OG SkOLER

ASF-Dansk Folkehjælp har i samarbejde med Beredskabsforbundet for nogle måneder

siden udgivet hæftet ”Førstehjælp til børn – en guide til forældre og personale i institutioner

og skoler”.

Hæftet skal betragtes som et ”akutopslagsværk”, hvor førstehjælpen til de mest gængse

skader beskrives i et let forståeligt sprog. Men hæftet kan og bør ikke stå alene – førstehjælp

er et håndværk, som skal læres på et kursus. Men har man ikke – som os fagfolk –

førstehjælp inde på livet i dagligdagen, er hæftet et nyttigt redskab til forældre og personale,

hvis uheldet er ude.

Prisen for hæftet er kr. 43,75 inkl. moms,

og bogen kan købes af alle.

Hæftet kan købes hos:

ASF-Dansk Folkehjælp

Industriparken 4

4960 Holeby

Tlf.: 70 220 230

E-mail: asf@asf.dk

Hjemmeside: www.asf.dk

Førstehjælp til børn

- en guide til forældre og personale i institutioner og skoler


FOlkehjælp Nr. 77 OkTOBer 2006

30

tekst og foto:

Alexandra Strand holm,

DACAAr, Afghanistan

Hjælp til

genopbygning

Gul mohammad var på flugt fra krige og uroligheder i 10 år. Efter Taliban-styrets fald vendte han

hjem til landsbyen Said Ahmad for at genopbygge sit liv

Gul Mohammad og hans familie

var flygtninge i Pakistan i 10 år.

De er ikke noget enestående eksempel

– tværtimod. I Afghanistan

er det mere reglen end undtagelsen

efter årtiers krige og konflikter,

der har tvunget størstedelen

af befolkningen på flugt.

Efter Taliban-styrets fald sidst i

2001 vendte den første bølge af

afghanske flygtninge hjem. Blandt

dem var Gul Mohammad, hans

kone og deres fire børn på 8, 16,

18 og 22 år. En mindre familie i

afghansk sammenhæng, men

mange at tage sig af, når livet skal

bygges op fra bunden.

Dansk bistand i

landsbyen Said Ahmad

DACAAR har arbejdet med udviklingsprogrammer

i Said Ahmad

siden 1999. I samarbejde med lo-

kalbefolkningen har DACAAR sikret

drikkevandsforsyning, sundheds-

og hygiejneundervisning,

landbrugsudvikling og vandingssystemer.

Den danske indsats i området har

medført en generel forbedring

af basale levevilkår og gjort det

mere attraktivt for flygtninge at

vende hjem – deriblandt Gul Mohammad

og hans familie. Blandt

andet har beboerne i Said Ahmad

fået mulighed for at optage lån

via et af DACAAR’s mikrofinansieringsprojekter

administreret af

det lokale landsbyråd.

Klar til de barske vintre

Efter de første to år i Said Ahmad

blev det nødvendigt for Gul Mohammad

at ansøge om et lån. Huset

de var vendt tilbage til, kunne

ikke klare sig gennem endnu en

vinter. Gul Mohammad bad det

lokale landsbyråd om hjælp, og

hans sag blev vurderet og ansøgningen

godkendt. Lånet på knap

500 danske kroner blev brugt til

at sætte familiens lerklinede hus i

stand, så de nu kan klare sig gennem

de barske vintre i området,

der ligger i cirka 2.000 meters

højde.


Siden Gul Mohammad vendte

hjem, er han igen gået i gang med

at dyrke grøntsager på det lille

stykke jord, der tilhører ham og

hans fire brødre. Overskuddet fra

salget af grøntsagerne har gjort

det muligt at betale lånet tilbage

på seks måneder som aftalt.

Et bedre liv

Livet er ikke bare så småt ved at

vende tilbage til det normale for

Gul Mohammad og hans familie

– det er på flere måder blevet

bedre. Til forskel fra tidligere har

de siden de vendte hjem til Said

Ahmad haft adgang til drikkevand

tæt på deres hus. Hver dag henter

Gul Mohammad og hans børn

vand i centrum af den lille landsby,

hvor DACAAR i samarbejde med

beboerne har installeret en brønd,

der forsyner cirka 100 familier.

Gul Mohammad og hans familie

vidste ikke, hvad der ventede dem

efter 10 år som flygtninge udenfor

Afghanistan. At der nu er synlige

beviser på, at det var en rigtig beslutning

at vende hjem, har også

fået troen på en bedre fremtid for

både hans egen familie og de øvrige

beboere i Said Ahmad til at

vende tilbage.

FOlkehjælp Nr. 77 OkTBOBer 2006

31


HOlEby

KOmmUNE

- et godt sted at bo

Toftevej 1 - 4960 Holeby


Butik- &

kontorservice Aps

TIB annonce 29/04/03 10:17 Side 1

TIB

- bedre løn og job

Malerforbundet i Danmark

- støtter ASF Dansk Folkehjælps arbejde

såvel nationalt som internationalt

Vagtelvej 7

4700 Næstved

Tlf. 55 77 08 56

TRÆLAST

ØSTBIRK

- Eneste trælast i Gedved Kommune

Vestbirkvej 21 · 75 78 16 55 · 75 78 10 83

TIB støtter

ASF-Dansk Folkehjælp!

TIB din førstehjælp på arbejdspladsen

www.tib.dk

Tlf.: +45 5484 5500

www.eastlog.dk · mail@eastlog.dk

TIB

- bedre løn og job


Afsender:

ASF-Dansk Folkehjælp,

Industriparken 4

4960 Holeby

Returneres ved varig adresseændring

B PP

Magasinpost

ID-Nr. 12849

More magazines by this user
Similar magazines