LIVT A G - PTU

ptu.dk

LIVT A G - PTU

Dit medlemsmagasin fra PTU • LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK- OG ULYKKESSKADEDE

LIVTAG

# 2 – 2011

#2 – 2010

Gert har fået

behandling med

stamceller

Læs hvilken effekt det

har haft i temaet om

stamcellebehandling

side 8

PTU’s bisiddere er

klar til at rykke ud

side 24


BRUGER - HJÆLPER FORMIDLINGEN

VI TILBYDER:





Ring og hør nærmere om, hvad vi kan tilbyde netop dig.

København Århus

Tlf. 3634 7900 Tlf. 7026 2709 bhf@formidlingen.dk

www.formidlingen.dk


INDHOLD

TEMA: STAMCELLEBEHANDLING

Jeg var nødt til at prøve 8

– Gert har været i Tyskland og fået behandling med stamceller

Pas på charlataner og

mirakeldoktorer 11

Stamceller kan blive til alt 13

10 ting der er værd at vide om

stamcellebehandling 15

Så kom bogen endelig 18

– Udgivelsen af ’Mit liv med polio’ blev fejret

Deltag i den europæiske

poliokonference 19

Rygsækken fyldes med viden og

oplevelser 22

– Globallinjen på Egmont Højskolen tiltrækker

mennesker fra mange lande

PTU’s bisiddere er klar til

at rykke ud 24

Træn derhjemme 27

– Træningsprogrammet for whiplashskadede fortsætter

Kan du få vejret? 32

– Mange med post polio har problemer med vejrtrækningen

Danmarks dyreste motionscykel 38

6

8

Hvert nummer

LÆS TEMAET

OM STAMCELLE-

BEHANDLING

Leder 5

Portræt 6

Medlem til medlem 17

Opgavesiden 20

Brevkasse 30

Værd at vide 36

Værd at vide om PTU 39

Kredsnyt 44

I

32


PTU’s

advokatgruppe

Advokaterne Store Torv 16

Elmer & Partnere

Grove & Partnere

Hjulmand - Kaptain

Kirk Larsen - Ascanius



ADVOKAT-

RÅDGIVNING

ADVOKATAKTIESELSKAB

STORE KONGENSGADE 23

BAGHUSET . ADVOKATAKTIESELSKAB

STORE KONGENSGADE 23

BAGHUSET 1264 KBH K

. 1264 KBH K

- når skaden er sket










Elmer & & Partnere Partnere yder har rådgivning 5 erfarne om advokater, alle juridiske der spørgsmål kan rådgive efter en om person- alle

væsentlige

skade, uanset

spørgsmål

om den er

efter

opstået

en


personskade.

arbejde eller

Det

i fritiden.

gælder

Vi

overfor

repræsenterer

modparten,

udelukkende

i forhold

de skadelidte.

til egne forsikringer

Vi er 7 specialiserede

og de sociale

advokater,

myndigheder.

3 fuldmægtige,

Læs

studenter og 6 sekretærer, der arbejder med dette retsområde. Vi har igennem

mere på www.elmer-adv.dk. Brug en advokat, der har viden og erfaring.

mange år ført et stort antal retssager; også i Højesteret, og har opnået stor

viden og

Henvendelse

erfaring.

til Karsten Høj pr. e-mail: kh@elmer-adv.dk.

Henvendelse til Karsten Høj pr. e-mail: kh@elmer-adv.dk

ELMER & PARTNERE

ADVOKATER

TELEFON 3367 6767

TELEFAX 3367 6750

WWW.ELMER-ADV.DK


Når ulykken er ude...


Personskade



Muligheden for erstatning kan være


afgørende for både økonomien,

fremtiden og familien.


Kontakt os, og få en vurdering


af din sag, eller læs mere på


www.personskade-erstatning.dk.

Esbjerg . Herning . Skjern

www.kirklarsen.dk . Tlf. 70 22 66 60

Gitte Møller

Iversen

Rikke Lenette

Omme

Erstatning og forsikring

Erstatning for personskade

Hos advokatfirmaet Hjulmand & Kaptain

har vi specialiseret os - vi i: kan hjælpe dig

• Erstatningskrav ved ulykker

• Ulykkesforsikringer

Vi er specialiserede indenfor: Kontakt Karina Kellmer,

• Personforsikringer

arbejdsskader

Henrik Uhrenholdt,

Vi har tilknyttet egen Marianne speciallæge. Fruensgaard,

fritidsulykker

Bo Hansen, Christina Sørensen

kader

Tal med Karina Kellmer, Lingsie eller Jensen, Anker Henrik Laden-Andersen Uhrenholdt,

pensionsforsikringer

Marianne Fruensgaard, John på tlf. Arne 7015 1000. Dalby eller

Anker Laden-Andersen.

HjulmandKaptain er Nordjyllands største advokatfirma med 110 ansatte,

heraf 24 i vores Aalborg højt · specialiserede Hjørring · Sæby afdeling · Frederikshavn for erstatnings- · Skagen og forsikringsret.

Læs mere om os Tlf. på 70 www.hjulmandkaptain.dk

15 10 00

www.erstatningsspecialisten.dk

mail@70151000.dk

HjulmandKaptain







32 års erfaring

GROVE & PARTNERE

§

ADVOKATFIRMA

Kontorets advokater har gennem en årrække

specialiseret sig i erstatnings- og forsikringsret.

Vi beskæftiger os i dag næsten udelukkende

med disse retsområder.

Vi yder kun bistand til skadelidte.

Sankt Annæ Plads 7, st. · 1250 København K.

Telefon 33 36 99 99 · Fax 33 36 99 98

Advokat Axel Grove er medlem af bestyrelsen for advokaternes faggruppe for

erstatnings- og forsikringsret og Foreningen af Erstatningsretsadvokater.

Axel Grove er udpeget af PTU som medlem af den juridiske rådgivningskomité

i European Whip-lash Association.

Mød os på hjemmesiden: www.grove-partnere.dk

E-mail: gp@grove-partnere.dk


LEDER // LIVTAG #2 – 2011

RESPEKT OG VÆRDIGHED – TAK!

Tonen er rå i den handicappolitiske debat.

Ord som ”gøgeunger” og ”forkælede”

bliver i flæng anvendt til at beskrive

mennesker med handicap i dag. Der

er en talemåde, der siger, at hvis den

samme løgn bliver gentaget nok gange,

bliver den til sidst til sandhed. Det er

det, der er ved at ske herhjemme. Løgnen

om mennesker med handicap som

krævere og som grundlæggere af velfærdssamfundets

ruin bliver i øjeblikket

sagt så mange gange, at befolkningen

er ved at tro på den.

Men hvad gør vi så ved det, og hvad

kan PTU bidrage med, for at løgnen ikke

forplanter sig hos vores omverden som

en præmis for enhver kommunikation

eller ethvert samarbejde? Vi kan i hvert

fald gå i dialog med meningssætterne i

stedet for at gå i skyttegraven. Lad ikke

deres ord og holdninger stå uimodsagt,

men lad os møde dem med budskabet

om, at vi er samfundsborgere som dem,

og vi føler et lige så stort ansvar for velfærdssamfundet

som dem – vi har som

andre medborgere rettigheder. De skal

respekteres og ikke knægtes gennem

populistiske holdninger.

I 2009 trådte FN’s Handicapkonvention

i kraft i Danmark. Artikel 8 i konventionen

taler om landenes pligt til at øge

bevidstheden om mennesker med handicaps

rettigheder og bekæmpe stereotyper

i forhold til mennesker med

handicap. Det betyder ikke, at landets

statsminister skal fare i blækhuset,

hver gang noget negativt skrives om

os – så kunne han ikke bestille andet,

fristes man til at sige. Men det betyder,

at vi er mennesker som alle andre – vi

er netop ikke en homogen gruppe, man

bare kan udstille efter forgodtbefindende.

Vi er også nogle gange med til at skabe

et unuanceret billede af os selv, fordi vi

er nødt til at være så sagsfokuseret. I

vores behov for at modgå et besparelsesforslag,

er vi tvunget til at fremstille

mennesker med handicap i offerrollen.

I rollen som dem, det er synd for. Og gu’

er det synd, men det er jo ikke den positive

opfattelse af mennesker med handicap,

omverdenen sidder tilbage med.

Nej, PTU og andre med os skal beskrive

i ord og billeder, at vores liv ikke adskiller

sig fra andres. Vi findes så at sige

alle vegne, i fodboldklubben, i bussen,

i skolen, på stranden, ja sågar iblandt

familiemedlemmerne. Disse historier om

vores liv som almindelige mennesker,

om at vi er som de andre og de som os,

dem mangler vi, og dem kan PTU være

med til at skabe.

Når først vi får skabt et billede af os i

folks bevidsthed som værende lige som

dem selv, kan de føle identiteten, og så

er det lettere at sikre rettighederne og

undgå stereotyperne.

Men lad mig vende tilbage til tonen i

debatten og det med løgnen – for løgn,

det er det. Fakta er, at udgiftsvæksten

på det specialiserede socialområde er

steget, men det er udgifterne på de

øvrige områder også. Når der tales om,

at det specialiserede socialområde går

ud over normalområdet, så ligger der

en værdiladning heri – at det normale

er mere værd end det specielle. Denne

værdiladning er ikke bare forkert, den er

også usund. Holder vi ikke fast i, at alle

mennesker er ligeværdige, vil vi opleve

flere af disse tider, vi oplever nu, hvor

nogle skal have skylden for dette og

hint. I øjeblikket er det mennesker med

handicap, hvem er det næste gang?

Kære læser, PTU vil gerne tage ansvar

og medvirke til at udvikle løsninger

således, 12at

det ikke er nødvendigt at

hænge nogen ud. Vi har senest søgt

om midler til et projekt, der skal fastholde

mennesker med piskesmæld på

arbejdsmarkedet – et projekt, der har

såvel en samfundsøkonomisk som en

menneskelig gevinst. Samfundet sparer

penge, og mennesker med handicap

bevarer respekt og værdighed – tak!

Janus Tarp

Næstformand, PTU

Livtag udgives af: Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede Protektor: Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen Formand: tidl. landsdommer H. Kallehauge

Ansvars havende redaktør: direktør Philip Rendtorff Redaktør: Kira Skjoldborg Orloff Redaktionsudvalg: Philip Rendtorff, Inge Carlsen (formand), Jørgen Maibom, Ghita

Tougaard, Inga Bredgaard, Kaja Brolykke Eiding, Birte Mølgaard, Erling Fisker og Kira Skjoldborg Orloff Redaktion og abonnement: PTU, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre

tlf.: 36 73 90 00 fax: 36 73 90 29 E-mail-adresse: livtag@PTU.DK. Hjemmeside: www.ptu.dk. Annoncetegning: Rosendahls Mediaservice, Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg N.

tlf. 76 10 11 43, fax 76 10 11 22, crp@rosendahls.dk Tryk: Scanprint Layout: Essensen På forsiden: Gert Hvidtfeldt Jensen Oplag: 7.000

ISSN nr. 1904-4798

EFTERTRYK MED KILDEANGIVELSE TILLADT

Næste nummer af Livtag udkommer 27.6.2011 Deadline: Redaktion 16.5.2011 Annoncer 16.5.2011.

LI

5


P

6

PORTRÆT // LIVTAG #2 – 2011

AF Merete Rømer Engel, journalist


FOTO Christian Grønne

Navn

Charlotte Knuth

Alder

47 år

Familie

Gift med Lars og mor til Cecilie og Martin på 22 og 19 år.

Bevægelseshandicap

Charlotte fik whiplash, da hun var 37 år. Efter 17 år i det samme

firma, havde hun dagen før ulykken sagt ja tak til et nyt

spændende job. Hun holder for rødt lys, hører hvinende bremser

og bliver påkørt bagfra. Har med det samme ondt i nakken

og er helt stiv. På hospitalet får hun en krave på og besked om

at holde sig i gang. Charlotte starter hurtigt på arbejde igen.

Går til en fantastisk fysioterapeut og alverdens undersøgelser,

men det bliver værre og værre, og fire måneder efter

ulykken er hun nødt til at melde sig syg. Langsomt erkender

hun, at hun aldrig kommer tilbage til sit nye job.

Uddannelse/job

Er uddannet inden for forsikring. Har arbejdet 17 år i Tryg og

skulle i sit nye job have været med til at starte en ny afdeling

op for Købstædernes Forsikring. Er i dag på førtidspension.

Tager smertestillende receptpligtig medicin tre gange om

dagen. Ordner lidt derhjemme, kører bil med automatgear

(for at skåne højre arm) og klarer mindre ærinder samt

madlavning.

Interesser

Tidligere var ridning hendes store passion. Nu går hun korte

ture med familiens to hunde, dyrker familielivet og elsker at

rejse – bilturene i Europa er blevet byttet ud med charterferier.

Erstatningen blev brugt på drømmerejsen til Hawaii

sammen med familien.

Vi vurderer ofte hinanden ud fra fx profession,

handicap og pengepung. Men som mennesker

rummer vi hver især meget mere.

Hvordan oplever du dig selv med dit bevægelseshandicap

blandt ikke-handicappede?

Jeg har aldrig tidligere følt mig talt ned til. Men det har chokeret

mig meget, hvor nedladende jeg er blevet behandlet

både i sundhedssystemet og det kommunale system. Ni ud

af ti i det etablerede system virkede som om, de ikke troede

på, at jeg havde det så dårligt, som jeg fortalte. Det har

været meget ydmygende at møde så megen mistro. Man

kommer let i en offerrolle, hvor man ikke orker at sige fra. I

dag har jeg min pension og skal ikke gå tiggergang. Det er en

helt anden situation. Jeg føler mig igen som et frit menneske

og er faktisk trods smerter lykkelig med min dejlige familie.

Hvad har været din største udfordring?

At erkende at jeg ikke kunne arbejde mere og at holde selvværdet

oppe.

Hvordan har du forsøgt at løse det?

Erkendelsen har været en meget lang proces, fordi arbejdet

har været så stor en del af min identitet. Omkring selvværdet

fandt jeg ud af, at hvis jeg tog min mand med til alle undersøgelserne

og helst i slips og jakkesæt, så talte de helt

anderledes til mig. Derudover forsøgte jeg at fokusere på de

positive ting. Det havde den uheldige effekt, at da jeg fx var

i arbejdsprøvning, gik der lang tid, inden det gik op for dem,

hvor ondt jeg egentlig havde, fordi jeg underdrev altid. Omvendt

har det nok været godt for mig, at jeg ikke har dvælet

så meget ved smerten.

Har du nogle idéer, du kan bringe videre?

Skriv dagbog, indtil du har fået din pension eller dit fleksjob,

ellers er det umuligt at huske, hvordan du har haft det i

forskellige situationer. Lån lydbøger på biblioteket. En hund

at gå tur med kan også anbefales. Tag en ven med til undersøgelser

og møder. Og til allersidst – undersøg om du kan

få plads på PTU's gymnastikhold for whiplash-patienter. Det

har givet mig nyt håb sammen med Aleksanderteknik (en

teknik til at finde bedre balance og bevægelsesfrihed), som

jeg går til regelmæssigt.


Livtag bringer en række

medlems portrætter.

Dette er nummer seks

i serien.

LIVTAG #2 – 2011

7


T

8

TEMA BEHANDLING MED STAMCELLER // LIVTAG #2 – 2011

PTU mener

”Uanset om det virker

eller ej, er jeg glad for,

at jeg har prøvet at

gøre det.”

Som beskrevet i dette tema foregår der i øjeblikket megen

forskning i stamcelleterapi, som kan give håb om en

helbredende behandling af mange lidelser, blandt andet

nervelidelser. Selvom man nødigt skal kvæle et håb, er det

vigtigt, at håb er realistiske. I tilfældet med stamcelleterapi

er det realistisk at håbe på, at behandling ad åre kan

blive en effektiv og anerkendt behandling for personer

med nerveskader. Aktuelt må man dog sige, at behandlingen

endnu ikke er fuldt justeret, så den med rimelig sikkerhed

giver en effekt, og at effekten står i relation til de

bivirkninger, den har.

Når private hospitaler tilbyder stamcellebehandling for

nerveskader, må man ikke glemme, at motivet for at til-

byde behandlingen, også er at få betaling. I Danmark er

traditionen, at behandling kun bliver tilbudt, hvis der er

grundig videnskabelig dokumentation for en virkning, og

at betalingsmotivet ikke påvirker lægernes beslutning om

at give en behandling.

Har man et handikap, der i væsentlig grad påvirker ens

mulighed for at leve livet, er det oplagt, at man gerne vil

betale dyrt for behandlinger, der giver håb om helbredelse.

På den anden side er det ikke altid fornuftigt at betale

for skindet, før bjørnen er skudt, og slet ikke når den kun

er en plet i horisonten.

Lise Kay, overlæge, PTU


JEG VAR NØDT

TIL AT PRØVE

43-årige Gert Hvitfeldt Jensen venter spændt på, at den dyre behandling med

stamceller på en klinik i Tyskland også vil vise sig at virke. Men indtil videre

mærker han desværre ikke den store forskel.

”Jeg ved godt, at jeg aldrig får min førlighed igen. Til gengæld

håber jeg, at behandlingen med stamceller måske vil

fjerne mine spasmer. For de er ved at drive mig til vanvid.”

Sådan siger Gert Hvitfeldt Jensen, der i november 2010

rejste ned til den tyske klinik, XCell-Center i Düsseldorf for at

blive behandlet med stamceller.

Under behandlingen opdagede lægerne, at der sad en

cys te der, hvor han tidligere har haft skruer i ryggen. Så den

fik han fjernet, da han igen var hjemme i Danmark. I dag

synes han, at benene er blevet en smule mere medgørlige.

Men om det skyldes behandlingen med stamceller, fjernelsen

af cysten eller noget helt tredje, er det umuligt at sige

noget om.

”Jeg håber stadig, at jeg er så heldig, at der kommer en

bedring,” siger Gert, der har fået at vide, at virkningen af

stamcellerne kan komme i op til et år efter behandlingen.

Et nyt liv

Gert brækkede ryggen og fik kraniebrud i begge sider af hovedet

under en skiferie i Østrig i januar 2009. Pisten var ikke

ordentligt afmærket, så han løb ud over en skrænt og faldt

40 meter ned. Siden har stort set alt i hans liv ændret sig.

Før ulykken trænede han drenge i ishockey fem gange

om ugen, dyrkede golf og nød i det hele taget at være fysisk

aktiv. Nu er han bundet til sin kørestol.

Før arbejdede han som sælger af udstyr og reservedele

til autoværksteder. Nu håber han på at kunne klare et fleksjob

på 12-15 timer om ugen.

Før boede han sammen med sin kone og børnene i et

rækkehus i to etager. Nu bor familien til leje i en villa, hvor alt

er indrettet, så han kan komme rundt og bruge både køkken

og badeværelse uden at skulle have hjælp.

AF Dorte Schmidt, journalist


FOTO Peter Clausen

LIVTAG #2 – 2011

Det værste er spasmerne

Siden ulykken for to år siden er Gerts nye liv langsomt blevet

til hverdag, og efter syv måneder på Klinik for Rygmarvsskader

i Hornbæk har han samtidig accepteret, at han ikke

får mere af sin førlighed tilbage ved hjælp af genoptræning.

Og derfor begyndte han at kigge i mere alternative retninger.

”Det værste er mine spasmer. De driver mig til vanvid.

Pludselig hopper og danser mine lamme ben helt ude af kontrol.

Og min mave er så spændt, at den er hård som en sten.

Jeg får muskelafslappende medicin, men det hjælper ikke,”

fortæller han.

De problemer taler han naturligvis med andre rygmarvsskadede

om – især når han er til vedligeholdelsestræning

i PTU og spiser frokost sammen med de andre. Og det var

også på den måde, han hørte om nogle, der har fået det

bedre efter behandling med stamceller.

Tillid til tyske læger

”Jeg synes, det virker betryggende, at klinikken ligger i

Tyskland. Jeg kunne ikke drømme om at tage til Kina eller et

andet meget anderledes land for at få behandling. Men på en

tysk klinik har jeg tillid til, at behandlingen også er sikker,”

siger Gert.

”Min bror er læge, så jeg har selvfølgelig rådført mig

med ham, inden jeg tog af sted. Hans vurdering er, at det i

hvert fald ikke kan skade, og at det lød fornuftigt, at jeg ville

prøve,” fortæller han.

Klinikken tilbyder flere forskellige former for behandling

med stamceller. Fælles for dem er, at stamcellerne hentes fra

knoglemarven i patientens egen hofte. Når knoglemarven er

suget ud med en nål, bliver stamcellerne isoleret fra blodceller

og plasma. Derefter er der flere muligheder for at få

9


T

10

TEMA BEHANDLING MED STAMCELLER // LIVTAG #2 – 2011

stamcellerne ind i kroppen, alt afhængigt af hvad patienten

fejler. Stamcellerne kan blive sprøjtet ind i blodbanerne. De

kan sendes gennem et kateter i låret ind til bestemte organer.

De kan sprøjtes ind i rygmarven. Eller de kan opereres

ind i rygmarven.

Prisen for behandlingerne varierer fra 70.000 kroner til

180.000 kroner.

120.000 kroner

”Jeg havde på forhånd sagt, at jeg gerne ville have den dyreste

løsning, som er en operationen. Jeg ville være helt sikker

på, at stamcellerne kom til at virke det helt rigtige sted. Men

da jeg kom derned, sagde lægerne, at en operation var overflødig.

De kunne sagtens komme ind med en kikkert og placere

stamcellerne der, hvor de skal bruges,” fortæller Gert,

der har betalt 120.000 kroner for behandlingen.

”Uanset om det virker eller ej, er jeg glad for, at jeg har

prøvet at gøre det. Jeg har på forhånd afsat en del af erstatningen

til den slags ting. Og jeg føler, at jeg er nødt til også

selv at gøre noget for at få det bedre,” siger han og understreger,

at hans beslutning under alle omstændigheder har

betydet, at cysten i ryggen blev fundet og fjernet.

”Den er opstået der, hvor der tidligere sad skruer. Dem

fik jeg fjernet i sommers, og i dag kan jeg da kun undre mig

over, at jeg ikke efterfølgende er blevet indkaldt til kontrol

her i landet, så den var blevet opdaget noget før,” siger han.

”Jeg ved godt, at jeg aldrig får

min førlighed igen. Til gengæld

håber jeg, at behandlingen med

stamceller måske vil fjerne mine

spasmer. For de er ved at drive

mig til vanvid”, siger Gert, mens

han pjatter med Bosco – den ene

af familiens to hunde.

Har det okay

Hvis han ellers bare kunne få spasmerne under kontrol, har

Gert Hvitfeldt Jensen det okay med sit liv som kørestolsbruger.

”Huset er indrettet, så jeg kan komme rundt overalt.

Samtidig har jeg brugt en del af erstatningen til udstyr, der

gør livet lettere og sjovere for mig,” fortæller han.

For eksempel har han investeret i en paragolfer, som er

en særlig golfvogn for paraplegikere. I den kan han ikke bare

køre rundt på greenen, men også blive rejst op i stående stilling,

når han skal slå.

”Jeg har spillet golf i mange år og vil selvfølgelig gerne

fortsætte. Da jeg var yngre, spillede jeg ishockey på eliteplan,

og vi er mange fra dengang, der nu i stedet mødes på

golfbanen,” forklarer Gert.

To gange om ugen går han til vedligeholdelsestræning

hos PTU. Desuden går han hos en kraniesakralterapeut, der

arbejder med hans mave og ansigt, der er delvist lammet

efter kraniebrudene.

Han har også været i arbejdsprøvning og håber at blive

godkendt til et 12-15 timers fleksjob. I øjeblikket hjælper han

tre gange om ugen til hos firmaet Langhøj, der sælger handicapbiler.


Rygmarvsskadede rejser i stigende grad

til udlandet i håbet om, at behandling

med stamceller kan hjælpe på nogle

af deres skader. Men pas på, lyder

advarslen fra Danmarks to førende

eksperter på området. For der er stadig

ikke videnskabeligt belæg for, at de

tilbudte behandlinger også virker.

AF Dorte Schmidt, journalist

Pas på charlataner

og mirakeldoktorer

”Jeg har mødt patienter, der selv siger, at de kan mærke en

bedring efter, de har været i udlandet for at få behandling

med stamceller. Men indtil videre har jeg ikke mødt en eneste,

hvor vi rent faktisk også har kunnet måle, at der er sket

en ændring.”

Sådan lyder erfaringen fra professor og overlæge Fin

Biering-Sørensen, leder af Klinik for Rygmarvsskader ved

Neurocentret på Rigshospitalet.

Da der samtidig heller ikke findes nogen videnskabelige

undersøgelser, der dokumenterer, at behandling med

de tilbudte stamceller kan hjælpe rygmarvsskadede, er Fin

Biering-Sørensen slet ikke i tvivl:

”Man skal tænke sig rigtig godt om. Mit råd til rygmarvsskadede,

der overvejer at få behandling med stamceller er

klart: Lad være. Det virker ikke. Jeg synes, du i stedet skal

bruge dine penge til at gøre din tilværelse bedre.”

Det koster dyrt

Samme holdning har professor Jens Zimmer Rasmussen, der

gennem hele sin karriere har forsket i hjernens og rygmarvens

evne til at danne nye nerveforbindelser efter beskadi-

LIVTAG #2 – 2011

gelser. I dag er han professor emeritus ved Neurobiologisk

Forskning på Syddansk Universitet.

”Det eneste sikre er, at det koster penge. Jeg fordømmer

ikke, at mange alligevel tager ud og gør forsøget på en af de

mange klinikker, der tilbyder behandlingen. Min opgave er at

gøre det klart for folk, der overvejer at tage af sted, at der

ikke er nogen dokumentation for, at de tilbudte ’behandlinger’

også virker,” siger han og understreger, at behandling

med stamceller er godt på vej rent eksperimentelt.

”Problemet er, at nogle lukrerer på omtalen af de lovende

forskningsresultater ved at bruge stamceller, som om en

hvilken som helst stamcelle kan alt.”

Psykisk effekt

At nogle rent faktisk oplever at have fået det bedre, kan

ifølge Fin Biering-Sørensen skyldes den psykiske effekt af

at have gjort noget – en såkaldt placebo-effekt.

”Når man bruger tusindvis af kroner på en behandling, vil

man også rigtig gerne have noget ud af den. Og troen kan

som bekendt flytte bjerge,” siger han, der naturligvis ofte

får spørgsmål fra sine patienter om, hvornår forskningen

11


T

TEMA BEHANDLING MED STAMCELLER // LIVTAG #2 – 2011

mon er nået så langt, at behandling med stamceller også vil

blive anbefalet af danske læger.

”Svaret er desværre, at det har lange udsigter. Selv om

der hele tiden er forskning i gang, er det yderst kompliceret

at genskabe nerveforbindelser i rygmarven,” siger han.

Hvor er dokumentationen?

Derfor stoler han ikke på de klinikker, der alligevel hævder,

at de mod betaling kan hjælpe rygmarvsskadede med

stamcellebehandling.

”Hvis de kan det, hvorfor er der så ingen videnskabelige

beviser for det?” spørger han og betegner området som en

jungle af charlataner og mirakeldoktorer.

”Når der sker en skade på rygmarven, sker der samtidig

tusindvis af reaktioner inde i kroppen allerede i løbet af de

første sekunder. Nogle af dem gør skaden værre og burde

bremses. Andre virker helende og burde fremmes. Men at

finde en celle, der kan gå ind og styre alle de processer i den

rigtige retning, er altså nærmest en umulig opgave,” understreger

Fin Biering-Sørensen.

Det tager år

Endnu sværere er det at reparere nerveforbindelserne, når

der er gået længere tid, efter skaden er sket. Nervetråde,

der er revet i stykker, vil dø og forsvinde, og andre celler vil

udfylde de huller, der opstår. Der vil komme arvæv, som det

er svært for eventuelt nye celler at komme igennem.

Og hvis det endelig lykkes at få en nervecelle til at dele

sig, så en nerve begynder at vokse, vil det tage rigtig lang

tid, før den er så lang, at der er forbindelse fra for eksempel

nakken og ned i ryggen. Hvis nerven vokser med en mm om

dagen, vil det kunne tage op til et år, før den når frem. Hvis

den vel at mærke vokser den rigtige vej og ikke stoppes af

forhindringer undervejs.

”Vi er med andre ord stadig meget langt fra at have en

behandling. Også selv om der hele tiden kommer ny forskning

til,” siger overlægen.

Vær skeptisk

Også Jens Zimmer Rasmussen betragter udbuddet af klinikker,

der tilbyder behandling med stamceller med en meget

stor portion skepsis.

”Jeg har været inde på flere af klinikkernes hjemmesider

og også for nyligt deltaget i et diskussionsmøde med en

agent eller patientrådgiver fra en af klinikkerne. Og der er

altså absolut ikke afprøvet videnskabeligt belæg for det, de

lover.”

”Når en klinik reklamerer med, at den kan helbrede

15 forskellige sygdomme eller flere med en bestemt type

stamceller, er der god grund til at være yderst mistænk-

som,” siger han og gør samtidig opmærksom på, at EU i øjeblikket

er i gang med at implementere ensartede regler for,

hvordan stamceller må bruges i klinisk behandling. Det vil

komme til at ske efter stort set de samme retningslinjer som

for medicin.

”Det vil sandsynligvis betyde, at de europæiske klinikker,

der i dag tilbyder behandlingen, må stoppe eller indskrænke

deres aktivitet meget kraftigt,” siger Jens Zimmer.

Patienthåndbøger

Begge eksperter råder alle, der overvejer at få stamcellebehandling,

til at sætte sig grundigt ind i tingene.

”Hvis man vælger, at tage af sted, skal det i det mindste

ske på et oplyst grundlag og med den nyeste viden i bagagen,”

siger Jens Zimmer.

Det internationale selskab for forskning i stamceller,

ISSCR, har udarbejdet en håndbog for patienter om

behandling med stamceller. Du finder bogen ’ISSCR

Patient Handbook on Stem Cell Therapies’ på

www.isscr.org

En anden nyttig håndbog om, hvad du som patient

bør vide, før du deltager i behandling med stamceller,

er fra det canadiske forskningscenter ICORD. Du

finder bogen ‘Experimental Treatments for Spinal Cord

Injuries: What you should know if you are considering

participation in a clinical trial’ på www.icord.org

Om klinikkerne

Den europæiske sammenslutning af rygmarvsskadede,

ESCIF – European Spinal cord Injury Federation

følger forskningen på området og holder

også øje med de klinikker rundt omkring i verden,

der i øjeblikket tilbyder stamcellebehandling til rygmarvsskadede.

På organisationens hjemmeside kan du finde en

liste over klinikkerne, som tilbyder udokumenterede

behandlinger.

Du finder den på www.escif.org Klik på ikonet

for sitemap og vælg "Unproven Therapies".


STAMCELLER

KAN BLIVE TIL

ALT

AF Dorte Schmidt, journalist

Fra naturens side findes der to typer af stamceller. Nemlig de

embryonale stamceller fra det helt tidlige fosteranlæg, der

har evnen til at udvikle sig til alle de forskellige typer af celler,

som kroppen består af. Og voksenstamceller, der er mere

specialiserede og står for vækst og vedligeholdelse af det

væv og de organer, som de befinder sig i.

De embryonale stamceller er klart de mest interessante

for forskerne. I de første 5-6 dage efter befrugtningen af et

æg kan stamcellerne fra det tidlige fosteranlæg i princippet

bruges til at erstatte alle typer af celler, der er ødelagt som

følge af sygdom eller skader.

Reparationsceller

Den anden type stamceller kaldes voksenstamceller. De er

mere specialiserede og står for vækst og vedligeholdelse af

det væv og de organer, som de befinder sig i.

Mest kendt er de bloddannende stamceller fra knoglemarven,

som i flere år har været brugt i behandling ved

knoglemarvstransplantation.

LIVTAG #2 – 2011

I de senere år har forskere fundet ud af

at omprogrammere såkaldt voksenstamceller

til stamceller, der har samme egenskaber

som embryonale stamceller fra

fosteranlæg. Det giver nye muligheder

for at forvandle voksenstamceller udtaget

fra for eksempel bindevæv i ens egen

krop til stamceller, der som embryonale

stamceller har evnen til at blive til mange

andre type af stamceller.

Når det gælder voksenstamceller, der kan reparere lige

netop nerveceller og nervetråde, findes der kun meget få af

dem i bestemte dele af hjernen og endnu færre i rygmarven.

Ny type stamceller

Som ved blodtransfusion og transplantation af organer

som nyrer, er der også risiko for, at kroppens immunforsvar

angriber transplanterede celler udviklet fra stamceller.

Det betyder, at det er vigtigt at finde det rigtige match,

før man transplanterer fremmede celler ind i for eksempel

rygmarven.

Derfor var det også et stort gennembrud i stamcelleforskningen,

da man opdagede, at stamceller og endda

modne celler fra for eksempel bindevæv med enkle metoder

kan omprogrammeres til meget umodne stamceller

med egenskaber som embroynale stamceller. Den nye type

celler har fået navnet inducerede pluripotente stamceller –

forkortet IPS-celler.

13


T

14

TEMA BEHANDLING MED STAMCELLER // LIVTAG #2 – 2011

Svære at styre

Den største udfordring i arbejdet med stamceller er at styre

deres udvikling i den ønskede retning. Det kan for eksempel

være til umodne nerve- eller gliaceller, der kan bruges til

transplantation. Samtidig er det vanskeligt også at sikre sig,

at der blandt cellerne ikke også er helt umodne celler, som

man ikke kan styre.

Derfor forskes der intenst i at kortlægge, hvordan man

ved at tænde og slukke for bestemte gener i den rigtige rækkefølge

kan styre udviklingen af stamceller frem mod de specialiserede

celler, der findes i kroppens forskellige organer.

Når forskerne ved det, kan de også udvikle bestemte

typer af celler, som efter transplantation kan erstatte celler,

der er gået tabt, eller som kan danne og frigive beskyttende

og vækstfremmede stoffer.

Den sidste type stamceller kaldes også cellefabrikker,

fordi de ved at frigive stoffer er med til at skabe et helende

miljø omkring en skade og på den måde hjælpe kroppens

egne celler til at overleve og vokse.

VI VENTER PÅ FORSKERNE

Rundt omkring i hele verden er der masser af lovende forskning

i gang, og der er ingen tvivl om, at brugen af stamceller

vil få stor betydning for behandlingen af en lang række sygdomme

og skader.

Men langt det meste af forskningen foregår stadig som eksperimenter

i laboratorier eller på forsøgsdyr. Og når det gælder

rygmarvsskader, er der ingen resultater, som viser, at behandling

med stamceller har nogen effekt på mennesker.

Verdens første godkendte forsøg med behandling af rygmarvsskadede

med stamceller fra tidlige fosteranlæg gik i

gang i USA i efteråret 2010 på The Shepherd Center i Atlanta.

Inden forsøget blev godkendt af de amerikanske sundhedsmyndigheder,

er der gået adskillige års forsøg med rotter. I

første omgang blev tilladelsen til forsøget udskudt, da nogle

af rotterne fik cyster af behandlingen.

DE FIRE FASER

Vejen fra de første spæde forsøg med mennesker, og

indtil behandlingen eventuelt kan godkendes, er lang

og kræver, at i alt fire faser gennemføres.

Fase 1 er den, der foregår i øjeblikket. Den går først og

fremmest ud på at finde ud af, om der er bivirkninger ved

behandlingen. Den i sig selv kan sagtens tage et par år.

Fase 2 går kun i gang, hvis forskerne kan dokumentere,

at der ingen bivirkninger er. Først da vil der blive givet

tilladelse til egentlige kliniske forsøg, hvor effekten

af behandlingen undersøges. Det kræver, at forskerne

har en gruppe patienter med stort set ens skader, som

behandles på præcis samme måde. Samtidig skal der

være en kontrolgruppe, som får en placebobehandling.

Fase 3 bliver en realitet, hvis der er signifikante resultater

i fase 2, der dokumenterer, at behandlingen rent

faktisk har en gavnlig effekt. Så er det sikkert at inddrage

flere patienter i forsøgene og fremskaffe yderlige

beviser på, at behandlingen virker.

Først i Fase 4 er forskernes forhåbentlig nået så langt,

at man også kan begynde at søge om at få behandlingen

registreret og godkendt af sundhedsmyndighederne.


10 ting der er

værd at vide

om stamcellebehandling

01 // Forskellige stamceller, forskellige formål

Mennesket har mange forskellige stamceller, som kommer

fra forskellige dele af kroppen og formes på forskellige tidspunkter

i vores liv. Disse vævsspecifikke stamceller tjener

hver især bestemte formål inden for bestemte væv eller organer.

Eksempelvis kan en neural stamcelle ikke lige pludselig

producere en blodcelle og omvendt.

02 // En enkelstamcellebehandling virker ikke

på alt

Det er usandsynligt, at en enkelt type stamcellebehandling

kan anvendes til flere urelaterede tilstande som f.eks. diabetes

og parkinsons, da de underliggende årsager er meget

forskellige. Det er afgørende, at celletypen, som anvendes

til den konkrete behandling, er passende til den specifikke

sygdom eller tilstand.

03 // Få accepterede stamcellebehandlingsformer

Rækken af sygdomme, hvor stamcellebehandlinger har vist

sig at være gavnlige i ansvarligt udførte kliniske forsøg, er

stadig meget begrænset. De mest gavnlige forsøg har vist

sig i blodstamcelletransplantation til behandling af sygdomme

og tilstande i blodet og immunsystemet, eller til at

genoprette blodsystemet efter behandling af specifikke

kræftsygdomme.

04 // Bare fordi folk siger, at stamceller hjalp

dem, behøver det ikke at passe

Der findes tre grunde til, at folk føler sig mere raske, som ikke

nødvendigvis hænger sammen med den faktiske stamcellebehandling:

placebo effekten, ledsagende behandlinger og

naturlige udsving i sygdommen eller tilstanden. Derfor bør

patienters udsagn akkompagneres af forskningsresultater.

05 // Udvikling er en langsommelig proces

Mange nye ideer virker ikke, når de testes i laboratorierne,

og selvom de gør, kan de fejle, når de testes på dyr og i sidste

ende på mennesker. Der skal derudover tages højde for

patientsikkerhed, bieffekter osv. gennem prækliniske og

kliniske forsøg.

06 // Stamceller skal opføre sig rigtigt

En af de største barrierer for udviklingen af succesfulde

stamcellebehandlinger er at få de transplanterede stamceller

i kroppen til at opføre sig på en bestemt måde og integrere

sig i harmoni med kroppens andre celler. Dette er en fortløbende

læreproces, der tager tid.

07 // Bare fordi stamceller kom fra din krop,

gør det dem ikke ufarlige

Selvom det er usandsynligt, at immunforsvaret reagerer

på dine egne celler, er det potentielt risikabelt at fifle med

stamceller. Så snart cellerne forlader din krop, kan de blive

udsat for manipulationer, der kan ændre deres egenskaber,

eller de kan blive smittet med virus eller bakterier, som kan

føre til sygdom.

LIVTAG #2 – 2011

Der er mange bud på, hvad

stamcellebehandling kan og ikke kan.

Nedenstående 10 punkter forsøger bl.a. at

rette den misinformation om behandlingen,

som synes vidt udbredt. Kilde: ISSCR

08 // Der ER noget at tabe ved uprøvede behandlinger

Nogle tilstande forsøges behandlet med stamceller, da de

anses som umulige at kurere med andre midler. Nogle patienter

kan føle, at de ikke har noget at miste ved at prøve

en uprøvet behandling, men komplikationerne kan være meget

reelle og skaderne potentielt langsigtede, mens chancen

for at opleve en fordel af behandlingen er meget lille.

Derudover kan deltagelsen i uprøvede behandlinger gøre en

patient ukvalificeret til at deltage i senere kliniske forsøg.

15


PT

TEMA BEHANDLING MED STAMCELLER // LIVTAG #2 – 2011

09 // Stamcelleforskning er i konstant

fremgang

Stamcelleforskning er meget lovende. Der har været mange

store fremskridt i behandlingen af sygdomme og tilstande,

og videnskabsmænd over hele verden udforsker måder at

udnytte stamceller og bruge dem til at lære mere om diagnoser,

sygdomme, tilstande og udviklingen af nye behandlingsformer.

FIND MERE INFORMATION

ERHVERVSPARTNER

Som erhvervspartner hjælper din virksomhed PTU med at skabe

ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for personer med alvorlige

skader som følge af en ulykke eller sygdom.

Sådan bliver du erhvervspartner

Hvis din virksomhed er interesseret i at blive erhvervspartner, bedes

du kontakte Rosendahls, Conny Rita Pallesen, der kan oplyse

priser og betingelser: tlf. 76 10 11 43, crp@rosendahls.dk

10 // Eksperimentel behandling er ikke det

samme som kliniske forsøg

Et ansvarligt udført klinisk forsøg er karakteriseret ved, at

der er en række krav omkring godkendelser fra de relevante

myndigheder, tilsyn af en selvstændig patientrettighedsgruppe

eller -komite og et præklinisk datamateriale, der

understøtter sandsynligheden for, at behandlingen er sikker

og effektiv.

PTU's hjemmeside www.ptu.dk/rygmarvsskade har vi samlet en række relevante link, hvor du kan få mere viden.

Blandt andet kan du læse en udvidet version af ’ti ting der er værd at vide om stamcellebehandling’.

Frederiksborggade 23 • 1360 København K

Tlf. 33 11 85 57 • www.bjn.dk

Greve Strandvej 45 • 2670 Greve

Tlf. 43 69 28 48 • www.pphandicapservice.dk


Medlem til medlem

Har du noget du søger, eller et tip, som du tror, andre medlemmer

vil have gavn af. Så må du meget gerne sende en

kort tekst til kso@ptu.dk sammen med navn og adresse.

Redaktionen forbeholder sig retten til at fravælge stof og

til at redigere i det tilsendte materiale. Livtag belønner det

bedste tip med et af PTU’s nye flotte indkøbsnet.

Magnetisk

stokkeholder

En lille snild opfindelse fra Fyn

kan hjælpe med at holde styr

på stokken. En magnet monteres

helt enkelt på din stok

og sikrer, at din stok bliver

stående, hvor du sætter den,

hvis der er noget jern i nærheden.

Stokkeholderen koster

62,00 kr. pr stk. og 25 kr.

i forsendelse. Se mere her:

www.siolit.shoppinnet.com

Autocamper på

hvide plader

sælges

Indrettet til kørestolsbruger – automatgear / lift / håndkontrol

/ toilet m.v. Mercedes Benz Sprinter 312 D / Rimor 670

alcove-model / årgang 1999 / 81.000 km. Velholdt / veludstyret

/ een-ejer / ikke udlejningsbil / 4 sele- og sovepladser.

Sælges for 295.000 kr. af ejer.

Henvendelse og yderligere information: Teis Brochmann

/ 41411530 / wheelchair.autocamper@gmail.com

Telefonkæde for PTU’s medlemmer

TAG PÅ FERIE PÅ KRETA

LIVTAG #2 – 2011

Flere medlemmer har givet udtryk for, at det vil give dem en

tryghed i hverdagen med en telefonkæde, hvor et andet medlem

en gang om dagen eller ugen ringer og hører, om alt er vel.

Hvis du er interesseret i at blive del af en sådan telefonkæde

eller høre mere om initiativet, kan du kontakte Inga

Bredgaard , inbr@youmail.dk eller tlf. 75 14 42 63

BEDSTE

TIP

Lad mig give min uforbeholdne anbefaling af hotel Eria på

den smukke og romantiske græske ø, Kreta. Jeg ønsker at

give mine lidelsesfæller en stor oplevelse. Derfor dette: Min

hustru og jeg er nu kommet der i seks år og har nydt det

varme efterår på øen med 25-30 graders varme i september/oktober.

Eria er et hotel af beskeden størrelse, som er specielt

indrettet til handicappede med elevator og div. nødvendige

håndtag og gelændere til folk, der som jeg har mistet det

meste af førligheden.

At vende tilbage til ’Eria’ er som at komme ’hjem til familien’

en gang om året. Personalet er alle hjertelige mennesker,

der gør deres yderste for at sikre gæsterne en dejlig og

uforglemmelig ferie.

Allerede i lufthavnen bliver man modtaget af Erias søde

chauffør, der i hotellets kørestolsindrettede van kører os

til Eria. Samme vogn bruges til de dejlige udflugter til øens

seværdigheder, som Eria arrangerer. I øvrigt kan man også

til en billig pris leje elektrisk kørestol på Eria, og grækernes

legendariske hjælpsomhed fornægter sig ikke, når man skal

forcere kantsten og andre forhindringer på udflugterne. Vi

har allerede reserveret plads til næste år!

Se mere på www.eria-resort.gr

Henrik Bach

17


LIVTAG #2 – 2011

18

KØB BOGEN

Bogen koster 250 kroner

plus porto. Den kan købes på

www.ptu.dk/shop, eller du

kan ringe 36 73 90 00

Så kom bogen endelig

AF Kira S. Orloff, journalist

TAK

PTU vil gerne takke alle jer,

der gennem tiden har sendt

jeres livsberetning til os.

Museumsarkivet på Medicinsk

Museum har fået overdraget

samtlige beretninger,

PTU har modtaget.

Livsberetningerne er dermed

en del af museets arkiv, og

på den måde er de sikret for

fremtiden og tilgængelige

for forskning.

PTU inviterede fredag den 28. januar 2011 medlemmer og

patienter til reception i anledning af, at bogen "Mit liv med

polio" udkom.

PTU har gennem lang tid arbejdet på at udgive en bog om

livet med polio. Bogen udgør en samling af livsberetninger

skrevet af mennesker, som er polioramte. Udover at fortælle

om livet med polio, er det også fortællinger om danske handicapforhold

i de seneste knap 100 år. Bogen er nu færdig,

og det blev markeret til receptionen, hvor Hans Kongelige

Højhed Prinsgemalen kunne afsløre bogen. Derudover læste

skuespillerinde Lone Hertz et uddrag af bogen op for de

mange deltagere, der var mødt op. Til slut blev de 73 livsbe-

retninger, PTU har modtaget fra medlemmer, overdraget til

Medicinsk Museum, der har en af verdens største medicinhistoriske

samlinger

Du kan stadig bidrage med din beretning

Selvom arbejdet med bogen er afsluttet, indsamler PTU stadig

livsberetninger, som vil blive overdraget til arkivet på

Medicinsk Museion. Vil du bidrage til det historiske arkiv med

din livsberetning, er du velkommen til at sende den til: PTU,

Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre

Se et videosammendrag og billeder fra dagen på www.ptu.dk


DELTAG I DEN

EUROPÆISKE

POLIO KONFERENCE

I KØBENHAVN

Program

Konferencen bliver 3 spændende dage, hvor du får mulighed

for at møde polioramte fra hele verden, danne nye kontakter

og netværk, samt høre om den bedste og nyeste forskning

og behandling af polioramtes problemer.

Programmet kommer til at være opdelt i sessioner med forskellige

emner. Af emner kan nævnes: Generelt om polio,

medicinske behandlingsmuligheder, rehabilitering, træning,

aldring og livsstilssygdomme, mobilitet og fald, operation og

bedøvelse, netværk for polioramte, seneste forskning, samt

hvordan kan vi påvirke social og sundhedsvæsenet til bedre

håndtering af polioramtes behov.

Sessionerne vil dels bestå af foredrag, der opsummerer,

hvad status er for viden om polio i dag, dels oplæg fra

internationale forskere, som fremlægger deres nyeste

forsknings resultater. De fleste sessioner vil blive afholdt to

gange, en gang på fagsprog, og efterfølgende vil forskerne

afholde de samme oplæg for de øvrige deltagere i en version,

der er til at forstå for lægmand. Efter alle sessioner vil

der være mulighed for spørgsmål og debat. Konferencesproget

vil være engelsk, men der er tolkning til dansk i sessionerne

for polioramte. Alle sessioner for fagfolk vil være på

engelsk uden tolkning.

Vil du være sponsor?

Konferencen søger sponsorer. Har du et firma, der gerne vil

støtte konferencen, er du meget velkommen til at kontakte

konferencesekretariatet på mbe@ptu.dk eller Lars Roskam-

Hemmingsen på lro@ptu.dk. Se også på konferencehjemmesiden

under sponsering.

Hjælp til gæsterne

Hvis du taler et fremmedsprog og gerne vil være vores

udenlandske gæster behjælpelige før og under konferencen,

er du velkommen til at kontakte sekretariatet på mbe@ptu.

dk. Det kan dreje sig om at besvare spørgsmål på mail inden

konferencen eller måske være til rådighed for praktiske

spørgsmål under selve konferencen. Der kan være mange

bekymringer, når man skal rejse som handicappet til et

fremmed land, og så kan det være godt at tale med en ligesindet

i landet på eget sprog, inden man rejser. Spørgsmål

om selve konferencen og indkvarteringen skal du ikke tage

dig af, men videresende til os. Vi forestiller os, at man kan

skrive direkte til dig via et link på konferencehjemmesiden

med angivelse af, hvilket sprog du behersker.

Læs mere om konferencen på www.polioconference.com

Tilmelding

KONFERENCEN POST POLIO

SYNDROME – A CHALLENGE

OF TODAY FINDER STED FRA

ONSDAG D. 31. AUGUST

TIL 2. SEPTEMBER 2011 PÅ

HOTEL CROWNE PLAZA I

KØBENHAVN.

Klik ind på www.polioconference.com og tilmeld dig konferencen.

Du kan også bestille hotel gennem registreringen

på hjemmesiden, hvis du får brug for at overnatte

i forbindelse med konferencen. Der er foruden konferencehotellet

3 forskellige hoteller på registreringssiden.

Du kan selvfølgelig også selv booke hotel.

LIVTAG #2 – 2011


O OPGAVESIDEN // LIVTAG #2 – 2011

20

VINDERE

Indsend

nedenstående

kupon eller send

løsningen til

ptu@ptu.dk

Vi har trukket lod blandt de krydsordsløsere,

der har sendt krydsordet ind.

Vinderne blev:

1. Karen Iversen

2. Kirsten Hupfeldt Haugstrup

3. Ingelise Tesch

Vi trækker lod blandt de rigtige løsninger om:

1. præmie et PTU indkøbsnet og en PTU T-shirt

2. præmie en PTU T-shirt

3. præmie et PTU indkøbsnet

Angiv størrelsen på T-shirt ved at understrege:

S • M • L • XL • XXL

Tenerife

HandiTours er nu Danmarks største rejsebureau

Syd Afrika

for personer med et funktionshandicap.

HandiTours har også fået et tillægsnavn

FamilieRejser. Det betyder at vi kan arrangerer

din rejse samme med din familie uanset alder

og handicap. Ring til os få planlagt din næste

ferie på 70227252 eller send en e-mail på

info@handitours.dk

Løsningsord:

HANDITOURS APS | FREDERIKSSUNDSVEJ 116 B | DK-2700 BRØNSHØJ | DANMARK

TLF: 70 22 72 52 | FAX: 70 22 72 62 | INFO@HANDITOURS.DK | WWW.HANDITOURS.DK

Navn:

Gade:

Postnr.:

By:

Løsningen indsendes senest den 16. maj 2011.

Medlemsmagasinet Livtag, Fjeldhammervej 8, 2610

Rødovre eller på mail: ptu@ptu.dk.


LAND-

BRUGS-

MASKINE

DEL AF

RIGET

AFKØLER

WEBBER-

MUSICAL

LYD-

ENHED

FORDI

BIORD

PÅBE-

GYNDTE

STILHED

DONAU-

BIFLOD

DJÆ-

VELEN

FLÆKKER

]]]]]]]]]

_________

6 9 2 5

]]]]]]]]]

_________

4 7 9 1

]]]]]]]]]

_________

3 5 6

]]]]]]]]]

_________

4 7

]]]]]]]]]

_________

2 8

]]]]]]]]]

_________

1 6 9 2

]]]]]]]]]

_________

9 8 3 7

]]]]]]]]]

_________ 4 6

]]]]]]]]]

_________

4 5 1 8

MUSIKER

FLADE-

MÅL

BIBELSK

KVINDE

LEGEMS-

DEL

INSTRU-

MENT

HJULDEL

7

BLUS-

SENDE

KAST

BJERG-

SKRÅ-

NING

PLUKKE

UDDØD

FUGL

3

LEDER

ANDRE

GRYDE-

SKE

DRIK

GRÆKER

LET STOF

BLOMST

FOR-

HOLDS-

ORD

UBØJE-

LIGT

PLANTE-

DEL

HOLDE

FRI

ELEK-

TRON-

VOLT

OVER-

KOMMET

HULEN

FARTØJ SNAVSE INTIM TONE DYR AMORIN

TROMPE-

TISTER

SLÆGT-

NINGE

2

SVIRE

STOF

BANDE-

MEDLEM-

MER

MUGGEN

4

MAD-

DIKER

BALLET

MUNDDEL

FUGL

TRÅD

FORE-

LÆSERE

8

ILDE-

BEFIN-

DENDE

PUS

ABBEDER

FORRET-

NING

6

KRYB-

DYRENE

3 7 9

9 7 3 6

6 5 8

1 8 6 2

7

3 5 8

7

8 4 1 7 5

1 2

OMRÅDE

VÆRE

GODE

VENNER

1

FØLELSE

SPILDTE

BE-

KYMREDE

STYRE-

SYSTEM

LEGEMS-

DELE

DJÆRV

SØMAND

TIDSRUM DSRUM

EFTER-

SOM

BESKYT-

TELSE

5

HALE OP

ANGÅR

RENDEZ-

VOUS

STIL-

STAND

SALTOP-

LØSNING

UDSEN-

DINGEN

HAVE-

PLANTE

9

LIVTAG #2 – 2011

SOL-

DATER

21


LIVTAG #2 – 2011

22

AF Amanda Mottelson og Mette Petersen,

kommunikationsstuderende i PTU

Rygsækken fyldes med

viden og oplevelser

Hvert år deltager frivillige fra handicaporganisationer i nogle af verdens fattigste

lande i et særligt program på Egmont Højskolen. I efteråret 2010 deltog fire

personer fra de organisationer, PTU samarbejder med i Vietnam og Filippinerne.

Livet som handicappet er ikke altid lige nemt. Især ikke hvis

man bor i et fattigt land som Vietnam, Uganda eller Filippinerne.

”Mennesker med handicap bliver ikke respekteret i

ulandene på samme måde som i Danmark. Her er det nemmere

at være handicappet,” siger 29-årige Ruth fra Uganda,

der som toårig blev ramt af polio. I dag er hun frivillig i en

organisation for kvinder med handicap i Uganda. Hen over

efteråret 2010 har Ruth deltaget på Globallinjen på Egmonthøjskolen,

hvor hun har lært om demokrati, handicappedes

rettigheder, strategiplanlægning og fundraising.

PTU samarbejder med Vietnam og Filippinerne

Siden 1995 har PTU arbejdet med en række projekter i nogle

af verdens fattigste lande. Formålet er at sikre mennesker

med handicap lige muligheder og rettigheder ved at samarbejde

med lokale handicaporganisationer og give dem hjælp

til selvhjælp. Igennem DH’s Miniprogram har det de seneste

ti år været muligt at tilbyde frivillige fra de udenlandske organisationer

at komme til Danmark og deltage på Globallin-

PTU’S ULANDSARBEJDE

PTU har arbejdet med ulandsprojekter

siden 1995

• I øjeblikket samarbejdes der med handicaporganisationer

i Vietnam og Filippinerne

• Arbejdet er et udtryk for hjælp til selvhjælp

både for handicaporganisationerne

og deres medlemmer

• Arbejdet finansieres af DANIDA, Projektrådgivningen

og DH

jen på Egmont Højskolen. Fire af de ni elever, der har deltaget

på Globallinjen i efteråret 2010, har været fra de to organisationer,

PTU samarbejder med i Vietnam og Filippinerne. En af

de elever er Alex på 25. Han er far til et handicappet barn og

frivillig i forældreorganisationen AMAMI.

”Jeg vil pakke min rygsæk med alt det, jeg har lært her på

Egmont Højskolen og tage det med hjem i min organisation.

Forhåbentlig kan jeg på den måde gøre forholdene for handicappede

i Filippinerne en lille smule mere som her i Danmark,”

siger Alex.

Handicappet frem for menneske

Ud over de mange faglige redskaber, eleverne tager med

hjem efter opholdet på Egmont Højskolen, får eleverne også

et vigtigt indblik i, hvordan livet er som handicappet i Danmark.

Tine Schmidt, der underviser på Globallinjen, fortæller,

at indblikket i det danske samfund gør en stor forskel for

eleverne.

”Der, hvor eleverne kommer fra, bliver de først og fremmest

betragtet som handicappede og derefter som men-


RUTH JOSEPH

ALEX

GLOBALLINJEN på Egmont Højskolen

• Uddannelsesprogrammet er en del af DH’s miniprogram,

som finansieres af DANIDA. Globallinjen er en

uddannelse, der fokuserer på demokrati og rettigheder

for handicappede i nord og syd og er målrettet

frivillige i handicaporganisationer i ulandene.

• Ansøgerne udvælges af DH´s medlemsorganisationerne

og deres samarbejdsorganisationer i verdens ulande.

nesker. Når de kommer til Danmark, er de meget fokuserede

på, hvad de ikke kan. Men de får et andet syn på tilværelsen

som handicappet, når de kommer til Danmark og lærer om

den danske tilgang til handicappede. De lærer, at de kan en

masse, som de ikke troede, var muligt” siger Tine. Det inspirerer

eleverne til at forbedre forholdene for handicappede i

deres hjemlande.

”I Uganda kan vi ikke gøre alle de ting, som handicappede

kan her i Danmark, men jeg vil fortælle kvinderne i min organisation,

at de skal prøve nogle af de ting, som jeg har set

her, og at de faktisk kan mere, end de tror,” siger Ruth, der er

begejstret for den viden og erfaring, hun kan tage med hjem.

Hvor der er vilje, er der vej

Eleverne er generelt meget begejstrede for opholdet, og de

fleste rejser hjem med høje ambitioner om de tiltag, de vil

gennemføre i deres organisationer. Men det er ikke uden

forhindringer, at eleverne får indført deres nye idéer i hjemlandet.

• DH udvælger 8-10 deltager blandt ansøgerne.

• Opholdet varer 19 uger.

• Alle DH’s medlemsorganisationers samarbejdspartnere

har mulighed for at søge om at få frivillige med

på kurset.

• Fire frivillige fra PTU’s samarbejdspartnere har i efteråret

2010 deltaget i kurset.

LIVTAG #2 – 2011

”Det er ikke altid, elevernes engagement smitter af på

deres organisationer,” siger ansvarlig for uddannelsesprogrammet,

Anne Sophie Fabricius fra DH.

”Selv om eleverne brænder for at bruge de værktøjer og

idéer, de har fået på kurset, mødes de nogle gange af manglende

vilje til forandring i organisationen hjemme,” siger

Anne Sophie.

Derfor har DH nu indført, at eleverne inden afrejsen til

Danmark skal lave en aftale med deres organisation om

hvilke opgaver og aktiviteter, de skal stå for i organisationen.

Samtidig forpligter medlemsorganisationerne sig til at følge

op på eleverne efter hjemkomsten. En udvikling der både er

til fordel for organisationerne, de frivillige og de handicappede

i lokalområdet.

PTU´s samarbejdspartnere i både Vietnam og Filippinere

har taget godt imod deres deltagere fra Globallinjen, og to af

de fire elever er blevet direkte involveret i implementeringen

af de aktuelle projekter for at udnytte den viden, de har tilegnet

sig igennem deres ophold i Danmark.

23


LIVTAG #2 – 2011

24

PTU's bisiddere er

klar til at rykke ud

PTU har nu indgået aftale med 16 bisiddere,

der er klar til at rykke ud over

hele landet for at hjælpe medlemmer,

der gerne vil have støtte, når de skal til

en samtale på fx kommunen.

PTU’s bisiddere har alle været på kursus og er dermed klædt

på til opgaven med at agere ekstra øjne og ører før, under og

efter en vigtig samtale.

Book en bisidder

For at få en bisidder med til en samtale, skal du gå ind på

www.ptu.dk/book. Du skal udfylde de nødvendige oplysninger,

som sendes til PTU’s socialrådgiver. Hvis det er nødvendigt,

vil du blive ringet op af en socialrådgiver fra PTU, der

tager en samtale med dig vedrørende sagen. Socialrådgiveren

sender oplysningerne videre til den kommende bisidder,

der som udgangspunkt bliver den nærmest geografiske.

Bisidderen har også mulighed for at kontakte socialrådgiveren,

hvis der er tvivl om det videre virke.

Socialrådgiveren kan give bisidderen konkrete henvisninger

i forhold til, hvad der er vigtigt at have in mente i forhold

til din særlige problemstilling.

Herefter vil du blive ringet op af bisidderen, og I kan aftale

tid til formødet og selve samtalen.

Det koster kr. 200,- pr. bisidderaftale. Beløbet skal indbetales

samtidig med, at du ”booker din bisidder”. Hvis du

alligevel ikke får behov for en bisidder, vil du naturligvis få

refunderet dette beløb.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til PTU’s bisidderordning,

er du velkommen til at kontakte socialrådgiver

Bente Elton Rasmussen, tlf.: 87 41 55 82 eller pr mail

ber@ptu.dk

Hvad kan du forvente af PTU’s bisiddere?

Formålet med bisidderordningen er at skabe tryghed

for PTU’s medlemmer ved, at bisidderen:

• er med til at skabe klarhed og forståelse før, under

og efter en vigtig samtale

• hører og ser, hvad der sker

• støtter medlemmet i at få sine synspunkter og

behov for hjælp frem i lyset

FØR SAMTALEN //

• Bisidderen afklarer sammen med dig, hvad samtalen

går ud på – skriver eventuelt spørgsmål, du skal

huske at stille sagsbehandleren eller en liste over

ting, du skal huske at fortælle.

• Bisidderen opstiller sammen med dig klare rammer

for selve samtalen – du fører ordet under samtalen,

og bisidderen er den aktive lytter, der kan tage notater

undervejs.

TIL SELVE SAMTALEN //

• Bisidderen præsenterer sig over for din sagsbehandler

og oplyser, at vedkommende er bisidder fra

PTU, samt hvilken rolle PTU’s bisidder har (udleverer

materiale til din sagsbehandler).

• Bisidderen støtter og praktiserer de forberedelser

og aftaler, der er indgået med dig før samtalen.

• Bisidderen har opmærksomheden på dig, da det er

dine behov, der hele tiden er udgangspunktet.

• Bisidderen støtter op om, at der til sidst i samtalen

samles op på samtalen, og at den videre plan klarlægges,

så alle ved, hvem gør nu hvad.

EFTER SAMTALEN //

• Bisidderen samler op på mødet sammen med dig.

Hvordan forløb samtalen? Hvor er du nu, og hvad er

næste skridt for dig?

• Der underskrives bisidderaftale.


Birgitte Raaby

PTU NORDSJÆLLAND

Hanne Fedders

PTU SØNDERJYLLAND

Jørn Balle Larsen

PTU KBH'S OMEGN

Mogens Højgaard Larsen

PTU ØSTJYLLAND

Bodil Egelund

PTU NORDSJÆLLAND

Inga Bredgaard

PTU SYDVESTJYLLAND

Knud Mikkelsen

PTU ØSTJYLLAND

Randi Timm Simonsen

PTU NORDJYLLAND

Eckhard Dietrich Klattkowsky

PTU VESTSJÆLLAND

Inge Margrethe Mølgaard

PTU MIDT THY MORS

Lone Møller

PTU MIDT THY MORS

Solveig Hansen

PTU ØSTJYLLAND

Erik Vandborg

PTU ROSKILDE

Jørgen Maibom

PTU KBH'S OMEGN

Marianne H. Moustgaard

PTU VESTSJÆLLAND

Vagn Dalsgaard

PTU VESTSJÆLLAND

LIVTAG #2 – 2011


LIVTAG #2 – 2011

26

RENAULT

FIAT

OPEL

CITROÊN

FORD

MERCEDES

BENZ

VW

FORSKNINGS- OG SUNDHEDSDAG

I september 2009 introducerede PTU og RYK en stor

Forsknings- og Sundhedsdag, der blev en stor succes.

Over 200 meldte sig til dagen.

I år gentager vi succesen. I fællesskab arrangerer PTU

og RYK en dag med eksperter inden for rygmarvsskadeforskning

og -behandling og det sunde liv.

Programmet indeholder både foredrag og workshops

med mulighed for at stille spørgsmål til de enkelte

foredragsholdere. Deltagerne kan bl.a. glæde sig til

et motiverende og inspirerende foredrag om sund og

aktiv livsstil af Chris McDonald.

Øvrige emner bliver:

• Blære og nyre v/ overlæge Hans Jørgen Kirkeby

• Senskader v/ overlæge Birgitte Hansen

• Mave og tarm v/ læge Lotte Fønne

• Fysisk træning, vægttab og kost v/ idrætsfysiolog

Morten Zacho.

SPECIALOPBYGNING AF

HANDICAPBILER OG

BUSSER

Vi opbygger ALLE mærker!

At bygge handicapbiler er

en tillidssag

Når du vælger auto-mobil.nu, kanvi

garantere dig en handicapbil, Taxa eller

institutionsbus, hvor alt skræddersyes

præcist efter dine ønsker og mål - udført af

velkvalificerede teknikere på ét af

landets bedste værksteder.

Vi leverer over hele landet.

Christian Rosendahl Per Zoëga

Os kender du...

Ring til Christian Rosendahl

eller Per Zoëga og få mere at

vide på telefon 7542 0600.

PTU og RYK arrangerer en fælles Forsknings- og

Sundhedsdag med fokus på rygmarvsskader den

13. oktober på Vingsted Centret ved Vejle.

En række firmaer vil præsentere deres produkter på

stande, der kan besøges i pauserne. Undervejs serveres

kaffe og rundstykker, sandwich, kaffe og kage.

Sæt allerede nu kryds i kalenderen.

Medlemmer af RYK og PTU modtager invitation med

program og tilmeldingskupon i juni, hvor der også bliver

åbnet for tilmelding på ryk.dk og ptu.dk.

Pris 200 kr. pr. deltager. Sted: Vingsted Centret

ved Vejle.

Opbygning af Taxa

og institutionsbusser.

Vi opbygger og leverer

alle bilmærker

Villy Veirup as .

Industrivej 1 . 6760 Ribe

7542 0600

www.auto-mobil.nu


Klip ud og gem

Træn derhjemme: Nakkeøvelser

AF Maj Bruun Wahl, fysioterapeut FOTO Lars Bahl

Livtag bringer over fire numre et træningsprogram for whiplashskadede.

Øvelserne er inspireret af den træning, deltagerne på

PTU’s træningshold for whiplashskadede udfører hver uge.

Øvelserne er udarbejdet af fysioterapeuten Maj Bruun

Wahl, der underviser på træningsholdet i Rødovre.

Serien startede i nummer 1 – 2011, hvor Livtag bragte en

række udspændings- og mobiliseringsøvelser, som du med

fordel kan udføre, inden du udfører de nakkeøvelser, vi bringer

i dette nummer. Du skal ikke regne med, at du nødvendigvis

kan udføre alle øvelser i begyndelsen.

Øvelserne skal helst udføres to gange dagligt. Du skal kunne

udføre dem på den korrekte måde, så gentag kun øvelserne

1

Træning af de små øverste nakkemuskler

Lig på ryggen på et fast underlag med et lille sammenrullet

håndklæde under nakken. Træk hagen let ind som et ja-nik.

Halsmuskulaturen må ikke være aktiv. Baghovedet glider lidt

op langs underlaget. Hovedet må ikke løftes, og baghovedet

må ikke presses i underlaget. Gentag øvelsen 2-10 gange.

Øvelsen kan både udføres siddende som stående.

3

det antal gange, du kan langsomt, uden smerte, i en jævn

bevægelse og uden at spænde unødigt. Det er ok at blive

lettere svimmel i 10-15 sek. som dernæst aftager straks.

Mærk godt efter hvordan hver øvelse føles, både under

og efter øvelsen er udført. Øvelserne må på ingen måde

forværre dine symptomer.

2

Træning af de små øvre nakkemuskler med

rotation

LIVTAG #2 – 2011

Et par fif til øvelserne

• Hav tungen liggende let bag fortænderne/ganen især til

nakkeøvelserne, da dette stabiliserer nakken bedre.

• Husk at trække vejret under øvelserne og bid ikke tænderne

sammen.

• Lad øjnene være med under øvelserne. Dvs. skal du dreje

hovedet til venstre, så kik også til venstre med øjnene.

Lig på ryggen på et fast underlag med et lille sammenrullet

håndklæde under nakken. Træk hagen let ind som et ja-nik.

Hovedet må ikke løftes, og baghovedet må ikke presses i underlaget.

Hold stillingen og drej hovedet først til den ene side

og så til den anden side. Gentag øvelsen 2-10 gange hver sin

vej. Øvelsen kan både udføres siddende som stående.

Træning af de små øvre nakkemuskler med

forsiden af halsens muskulatur

Sid ret op. Træk hagen let ind som et lille ja-nik. Hold stillingen

og bevæg hovedet fremad. Bevægelsen skal være rullende,

begyndende fra den øverste del af nakken. Rul tilbage til udgangsstillingen.

Gentag øvelsen 2-10 gange. Øvelsen kan også

udføres statisk. Dvs. hold hovedet stille i 10 sek. i forskellige

stillinger under rulningen. Er øvelsen for svær, så prøv at udføre

den liggende.


LIVTAG #2 – 2011

4

5

6

Træning af de små øvre nakkemuskler

sammen med resten af nakken

Sid ret op. Træk hagen let ind som et ja-nik. Hold stillingen

og bevæg hovedet bagud. Bevægelsen skal

være rullende, begyndende fra den øverste del af

nakken. Rul tilbage til udgangsstillingen. Gentag øvelsen

2-10 gange.

Øvelsen kan også udføres statisk. Dvs. hold hovedet

stille i 10 sek. i forskellige stillinger under rulningen.

Er øvelsen for svær, så prøv at udføre den, mens du

hviler på knæ og hænder.

Træning af nakken mave liggende

Lig på maven med en pude under brystet og evt. en

under panden (ikke vist på billederne). Lav et lille janik

med hovedet og hold stillingen. Løft så hovedet fri

fra puden, mens du prøver at gøre nakken lang. Gentag

øvelsen 2-10 gange.

Stabilitetstræning af nakken

Lig på ryggen på et fast underlag med et lille sammenrullet

håndklæde under nakken. Træk hagen let

ind som et ja-nik. Hold stillingen. Pres så hele hovedet

let nedad. Hold presset i 2-10 sek. Hold pause og

gentag øvelsen 3-5 gange.

Læg fingrene på panden gerne fra begge hænder.

Pres så hovedet let fremad uden at løfte hovedet fra

underlaget. Hold pause og gentag øvelsen 3-5 gange.

Læg fingrene på venstre side af hovedet og pres hovedet

let til venstre uden at lave nogen synlig bevægelse

af hovedet. Hold presset i 2-10 sek. Hold pause

og gentag øvelsen 3-5 gange.

Læg fingrene på højre side af hovedet og pres hovedet

let til højre uden at lave nogen synlig bevægelse

af hovedet. Hold presset i 2-10 sek. Hold pause og

gentag øvelsen 3-5 gange. Øvelserne kan både udføres

siddende som stående.


NYT TILBUD OM

PSYKOLOGISKE

GRUPPESAMTALER

FOR WHIPLASH-

SKADEDE Praktiske informationer:

• Der opstartes forløb i både København og Århus.

• Grupperne starter i uge 37 eller 38 og vil foregå hver

PTU har i den seneste tid oplevet stor efterspørgsel

efter psykologisk bistand blandt foreningens whiplashskadede

medlemmer. Derfor opstartes der i efteråret et

tilbud om psykologiske gruppesamtaler. Målet med det

gruppeterapeutiske forløb er at give deltagerne mulighed

for at bearbejde de psykologiske konsekvenser

af et liv med whiplash, arbejde med egen proces i en

gruppe og udveksle erfaringer med ligesindede.




fuld f ld af f

muligheder

mm



Din Dropfodsskinne er nu fleksibel!









En verden

Frederiksborggade 23 1360 København K

Sundholmsvej 73 2300 København S

klinik@bjn.dk Telefon +45 33 11 85 57

Tilmeld dig nu

Der åbnes nu for tilmelding til

det gruppeterapeutiske forløb.

Tilmelding skal ske til Mette

Dankelev senest den 1. juni 2011

på tlf. 36 73 90 28 eller mail

mda@ptu.dk.

mandag fra kl. 14.00-16.00.

• Forløbene strækker sig over 8 gange.

• Ansvarshavende psykologer er Ingrid Lund og Hedda

Sandemose.

• Der er mødepligt til samtaleforløbene, og der skal

meldes afbud ved sygdom.

• Der er et begrænset antal pladser, og grupperne

fyldes op efter ”først til mølle” princippet.

• Deltagerbetaling er 200 kr. pr. person for hele forløbet.












LIVTAG #2 – 2011



29


B

30

BREVKASSE // LIVTAG #2 – 2011

BREVKASSE

Brevkassen besvarer spørgsmål fra PTU’s medlemmer og andre, der søger viden på PTU’s område.

Har du et spørgsmål, er du velkommen til at sende en mail til en af brevkassens rådgivere.

Du kan også stille spørgsmål på www.ptu.dk – under medlemmer.

BRITT JARS

AFDELINGSCHEF

FYSIOTERAPEUT

PTU Handicapbiler

biler@ptu.dk

MARIANNE

BAK SVENDSEN

JURIST

jurist@ptu.dk

TINA THELLEFSEN

FYSIOTERAPEUT

fysioterapeut@ptu.dk

Fri proces

Kære PTU

Min mand og jeg skal skilles efter næsten 20 års ægteskab.

Vi har en søn på 10 år sammen, som bor hos mig.

Han opholder sig dog tit hos faderen. Skilsmissesagen

skal afgøres ved domstolene.

Jeg har et fleksjob på 25 timer om ugen med lav løn.

Min mand har derimod en stilling, hvor han tjener rigtig

mange penge. Kan du anbefale mig at søge om fri proces

og tror du, at jeg kan få det? Hvordan skal jeg gøre?

Kære medlem

For at få bevilget fri proces kræves det, at ansøgeren har

en rimelig grund til at rejse sagen samt opfylder nogle på

forhånd fastsatte økonomiske betingelser. Taler særlige

grunde derfor, kan der dog bevilges fri proces, selv om

pågældende indtægtsgrænse er overtrådt.

I relation til skilsmissesager ser man ikke på parrets

samlede indtægt, men alene på ansøgerens indtægt, der

i 2011 ikke må overstige kr. 280.000. Beløbet forhøjes

med kr. 49.000 for hvert barn under 18 år, der bor hos

ansøgeren eller overvejende forsørges af denne. Ved

beregningen af indkomstgrundlaget anvendes den skattemæssige

årsopgørelse for det forrige kalenderår (her

årsopgørelsen for 2009). Hvis årsopgørelsen ikke længere

BENTE ELTON

RASMUSSEN

SOCIALRÅDGIVER

socialraadgiver@ptu.dk

LISE KAY

LÆGE

laege@ptu.dk

ANNA-LENE HARTVIGSEN

HJÆLPEMIDDELTERAPEUT

hjaelpemiddelterapeut@ptu.dk

er retvisende for de aktuelle indtægtsforhold, anvendes

dog lønsedler for de seneste 3 måneder.

Ud over dét du oplyser om, at du er lavtlønnet, kender

jeg ikke dine konkrete og økonomiske forhold nærmere.

Det er derfor vanskeligt at udtale mig om dine muligheder

for at opnå fri proces, men generelt kan det siges, at

det i skilsmissesager anses for forholdsvis ukompliceret

at opnå bevilling.

De fleste typer sager om fri proces behandles af

Civilstyrelsen. For ægteskabssagers vedkommende

behandles disse dog af domstolene. Du skal sende din

ansøgning til den ret, som sagen er indbragt for eller

kan indbringes for. Får du afslag, kan det ankes til højere

retsinstans. Domstolene har udarbejdet en ansøgningsblanket

på domstolenes hjemmeside, men det er ikke et

krav, at blanketten anvendes.

Du kan læse meget mere om fri proces på www.domstol.dk

eller www.civilstyrelsen.dk. Her findes også ansøgningsblanketter

og tjeklister over, hvilke oplysninger

ansøgningen bør vedlægges.

Venlig hilsen

Marianne Bak Svendsen, jurist, PTU


HANDICAP P-SKILT UDEN BIL

Kære PTU

Jeg har søgt om handicapbil 2 gange, men fået afslag

fra kommunen. Jeg går meget dårligt og har mange

smerter i min ryg og mine ben, og nu er jeg så kommet

med i Handicapkørsel med Midttrafi. Jeg har prøvet at

benytte ordningen, og det fungerer OK, selvom der er

meget planlægning forbundet med ordningen.

Mit problem er dog stadig, at hvis jeg kører med familie

eller venner, hvilket tit sker, da jeg jo ikke har egen

bil, så er jeg tit afhængig af, at de sætter mig af tæt

ved indgangen til eksempelvis indkøbscenter og så

skal jeg stå og vente, indtil de har fundet en p-plads

og kommer tilbage til mig. Det er hårdt for mig at stå

så længe og specielt, hvis vejret er dårligt. Kan jeg mon

få et handicap p-skilt, selvom jeg ikke selv har bil?

Kære medlem

Tak for dit spørgsmål, som sikkert er relevant for

mange andre af PTUs medlemmer. Ja – du kan godt

få et handicap p-skilt også selvom du ikke har en

handicapbil eller selv er fører af bilen. Det er Danske

Handicaporganisationers Brugerservice – DHB –, der

udsteder P-kort. Du kan gå ind på deres hjemmeside

og hente et ansøgningsskema – www.handicap.dk/

brugerservice/parkeringskort. Du skal selv afholde

udgiften til kortet, der koster kr. 425,-.

For at være berettiget til et handicap p-kort skal du:

1. Have fået støtte til køb af bil jævnfør Lov om Social

Service §114,

2. Være godkendt til at deltage i det Regionale Trafikselskabs

Handicapkørsel,

3. Eller have en stærkt reduceret gangdistance (dokumenteret

via egen læge, der i så fald skal udfylde

helbredsoplysningerne på skemaet)

I dit tilfælde opfylder du betingelse nr. 2 og skal blot

udfylde side 1 på ansøgningsskemaet og medsende

dokumentation for, at du er med i Midttrafiks Handicapkørsel.

Venlig hilsen

Bente Elton Rasmussen, Socialrådgiver

GENOPTAGELSE AF SAG

Kære PTU

Jeg læste i Livtag nr. 4 fra 2010, at der er kommet nogle nye

domme, der betyder, at nogle deltidsarbejdende, der var blevet

ramt af en arbejdsulykke, nu skal have deres sag genoptaget,

fordi deres erstatning er beregnet forkert. Har dommene

også betydning for mennesker, der har været udsat

for et færdselsuheld og gælder det så kun for nye sager?

Kære medlem

De nævnte højesteretsdomme afsagt i august 2010 vedrører

2 sager om fastsættelse af erstatning for tab af

erhvervsevne til 2 deltidsansatte kvinder, der havde været

udsat for en arbejdsskade. De havde begge tidligere

arbejdet på fuld tid, men arbejdede på ulykkestidspunktet

frivilligt på nedsat tid. Højesteret skulle således tage stilling

til, hvorledes erstatningen skulle fastsættes, når en

person efter nogle år at have arbejdet på fuld tid, frivilligt

var gået ned i tid, og i denne periode var blevet ramt af en

arbejdsulykke, hvorefter vedkommende ikke længere ville

kunne arbejde fuldtids. Højesteret fastslog, at kvindernes

erstatning skulle beregnes ud fra, at de uden skaden var i

stand til at arbejde på fuld tid. De nye domme har betydet,

at omkring 450 deltidsansatte er ved at få deres sager

genoptaget i Arbejdsskadestyrelsen for at få undersøgt,

om deres erstatning er sat for lavt. Hvorvidt denne nye

praksis også vil gøre sig gældende i forhold til andre typer

skadede vides ikke. Det må dog klart antages, at forsikringsselskaberne

vil henholde sig til de 2 nye domme og

fremover beregne erstatning for tab af erhvervsevne ud

fra dommenes principper i forbindelse med alle typer ulykker,

hvor den ulykkesramte er berettiget til erstatning efter

Erstatningsansvarslovens regler, altså også i forbindelse

med en færdselsulykke. Det er langt mere tvivlsomt, om

dette også vil gælde i forhold til allerede afgjorte sager.

Mit umiddelbare bud er, at det alene vil komme til at gælde

i relation til fremtidige sager. Da spørgsmålet er uafklaret,

kan jeg kun opfordre dig til straks at rette forespørgsel

til dit forsikringsselskab og henvise til de to højesteretsdomme

(108/2008 og 122/2009 på www.domstol.dk). Du

er naturligvis også meget velkommen til at søge rådgivning

hos PTU´s advokater. Se nærmere på side 39.

Venlig hilsen

Marianne Bak Svendsen, jurist, PTU

LIVTAG #2 – 2011

31


LIVTAG #2 – 2011

32

Kan du få

vejret? AF

Den træthed og manglende

udholdenhed, som plager en

del med post polio, kan i mange

tilfælde delvis til skrives

vejrtrækningsproblemer

– specielt om natten.

Harald R. Lie, børnelæge, medlem af PTU Polio


FOTO Spiropharma


Det er velkendt, at mange fik vejrtrækningsproblemer i den

akutte fase af polio. Jernlungen og de mange frivillige, som

dag og nat gav kunstigt åndedræt med håndkraft, hører

til historien om de store polio epidemier i 50’erne. De, som

havde behov for kunstigt åndedræt, var patienter, hvor åndedrætscenteret

i hjernestammen var påvirket af den akutte

infektion, eller hvor brystkassens muskler var lammede. Efter

den akutte fase kunne stort set alle igen trække vejret uden

hjælp, men nedsat lungekapacitet var ikke usædvanligt.

40 procent har vejrtrækningsproblemer

I definitionen af Post-Polio Syndromet (PPS) indgår træthed

eller nedsat udholdenhed, tiltagende muskelsvaghed og svind

af muskulaturen og smerter. Tiltagende vejrtrækningsproblemer

indgår ikke direkte i beskrivelsen af PPS, men over

40 % af PPS-patienterne beskriver udvikling af vejrtrækningsproblemer.

Da nedsat vejrtrækningsfunktion kan bidrage

til træthed og nedsat udholdenhed, bør vurderingen af

lungefunktionen indgå i undersøgelsen af patienter med PPS.

Årsagen til udvikling af nedsat lungefunktion ved PPS tilskrives

primært svækkelse af åndedrætsmusklerne. De, som

havde behov for hjælp til at trække vejret under den akutte

sygdom, har større tendens til at udvikle nedsat lungefunktion

som led i PPS end dem, som ikke havde påvirket vejrtrækning i

den akutte fase. Men også de, som hører til den sidste gruppe,

kan godt udvikle vejrtrækningsproblemer som led i PPS. Medvirkende

til nedsat lungefunktion kan være udvikling af rygskævhed

med påvirkning af brystkassens form og påvirkning

af mellemgulvets effektivitet.

Søvnens kvalitet forringes

Den nedsatte lungefunktion vil typisk omfatte nedsat lungekapacitet

og nedsat kraft og hastighed ved ind- og udåndning.

Er der tale om en betydelig nedsat lungefunktion, vil

man kunne påvise en nedsat mængde ilt og forhøjet kultve-

LIVTAG #2 – 2011

Hvis du har problemer med at trække vejret, kan det blandt andet medføre træthed

og nedsat udholdenhed. Derfor er det en god idé at få undersøgt din lungefunktion.

ilte i blodet. Dette er et tegn på, at der er lungesegmenter,

som ikke har normalt luftskifte. Denne tilstand kaldes hypoventilation.

Under søvn svækkes de reflekser, som styrer

vejrtrækningen. I den dybe drømmesøvn (REM-søvn) slappes

musklerne, og nedsat vejrtrækning er en naturlig følge.

Hypoventilationen optræder derfor først under REM-søvnen,

men med tiltagende svækkelse kan den nedsatte ventilation

være et problem hele natten igennem. Det påvirker søvnens

kvalitet og kan medvirke til den træthed, som er et af de

symptomer, der karakteriserer PPS.

Træthed kan også opstå som følge af dårligt iltoptag under

søvn, der enten kan være forårsaget af lange vejrtrækningspauser

(apnoe), hypoventilation eller en kombination af

disse. Apnoe forekommer typisk hos overvægtige personer,

og således også hos overvægtige med PPS. Det er typisk, at

personer med natlig apnoe snorker meget, hvilket er tegn

på, at de har en besværet indåndning. Ud over træthed om

dagen, kan morgenhovedpine være et tegn på, at man har

fået for lidt ilt i løbet af natten.

Lungeafsnit kan blive tilstoppede

Mennesker, der fejlsynker, og mennesker, der har svært ved

at hoste slim op, kan også udvikle nedsat lungefunktion.

Polio i den akutte fase medførte i nogle tilfælde svækkelse/

lammelse af de muskler, som har med spise-tale-synkefunktionen

at gøre (omfattes af de såkaldte bulbære symptomer),

hvilket kunne medføre tendens til fejlsynkning. Et

problem, som også kan opstå som led i PPS. Både fejlsynkning

og den almindelige tendens til slimdannelse i luftvejene

medfører behov for en god hostefunktion. Ikke alle med

følger efter polio har den nødvendige hostekraft, hvorfor

områder af lungerne kan blive tilstoppede, og der udvikler

sig nedsat lungefunktion. Hos de fleste kan dette modvirkes

med en hensigtsmæssig behandling.

33


LIVTAG #2 – 2011

34

Bliv undersøgt

Som beskrevet i boksen ’Lidt respirationsfysiologi’ er der

en række faktorer, man kan interessere sig for. Ved udtalt

træthed, morgenhovedpine og mistanke om natlig apnoe er

det en god idé at få vurderet lungefunktionen. Røntgen af

lungerne og måling af lungekapaciteten er vigtige undersøgelser

i den indledende vurdering af lungefunktionen. Hvis

lungekapaciteten er under 50 % af den normale kapacitet for

alderen, bør du gennemgå uddybende undersøgelser.

En indledende undersøgelse af lungefunktionen kan foretages

hos egen læge. Målingen af lungekapaciteten bør foretages

både siddende og liggende. En mindre kapacitet liggende end

siddende tyder på nedsat funktion af mellemgulvet. De mere

uddybende undersøgelser skal foretages på de Lungemedicinske

afdelinger eller på Respirationscenter Øst og Vest på henholdsvis

Rigshospitalet og Universitetshospitalet i Århus, der

ved mistanke om nedsat vejrtrækning under søvn, også kan

gennemføre undersøgelser i deres Søvnlaboratorium.

Flere behandlingsmuligheder

Behandlingen sigter på at fjerne generende slim og understøtte

eller erstatte en utilstrækkelig vejrtrækning. Ved den

enklere behandling trækker man vejret selv, men hvis vejrtrækningen

er meget utilstrækkelig under søvn, tilbydes man

en behandling, hvor en ’maskine’ udfører arbejdet.

Hvilken behandlingsmetode, man vil blive tilbudt, og hvor

meget man skal benytte den om dagen og/eller om natten,

afhænger af problemstillingen og resultaterne af undersøgelserne.

Ved kun moderat nedsat lungekapacitet og kun tendens

til slim ved forkølelse o.l., kan man ofte klare sig med at puste

ud mod øget modstand (PEEP)i 10-15 minutter nogle gange om

dagen. Hertil bruges ofte et mundstykke med en ventil.

Der er indikation for henvisning til et af de to

respirationscentre, hvis du har:

• Symptomer på dårlig natlig vejrtrækningsfunktion, så som træthed

om morgenen/formiddagen og/eller hovedpine om natten eller

morgenen.

• Udtalt snorken og beskrevet vejrtrækningspauser (apnoe).

• Lungekapacitet på 1-1,5 liter (eller 15-20 ml/kg kropsvægt).

• Påvist stigning i mængde kultveilte (kuldioxid) i blodet, selvom

værdierne ligger inden for normalområdet.

• Dårlig hostefunktion, evt. med hyppige luftvejsinfektioner.

Bedre vejrtrækning giver mindre træthed

Hvis tendensen til slimdannelse er noget større, er der

mange, der har gavn af perioder med konstant forøgelse

af trykket i lungerne ved hjælp af en lille kompressor og en

næsemaske. Dette overtryk på 10-15 cm vand på ind- og udåndningen

(CPAP) presser luften helt ud i de yderste lungeafsnit,

som hermed kommer ’bagved’ slimen, som på den

måde lettere bringes op gennem luftvejene. På samme måde

som med PEEP kan CPAP benyttes nogle gange i løbet af

dagen. CPAP benyttes endvidere til kontinuerlig behandling

om natten af natlig apnoe.

Ved mere omfattende problemer kan Bi-PAP ventilation

komme på tale. Navnet henviser til, at maskinen giver

luft med to forskellige tryk, det højeste under indåndingen.

Bi-PAP-maskinen øger luftskiftet i lungerne, så ilttilførslen

bedres, og man bedre kommer af med kultveilten. Denne

behandling gives fortrinsvis om natten til personer med svag

muskulatur og tegn på dårlig ilttilførsel og udskillelse af kultveilte

om natten. Da Bi-PAP maskinen overtager vejtrækningsarbejdet,

får de muskler, man trækker vejret med, hvile,

hvilket kan have en positiv betydning for vejrtrækningen om

dagen.

Den træthed og manglende udholdenhed, som plager en

del med PPS, kan i mange tilfælde delvis tilskrives vejrtrækningsproblemer

specielt om natten. Mange er ikke opmærksomme

herpå, og en grundig beskrivelse af søvn og evt. faktorer,

der påvirker søvnen, bør indgå i enhver udredning af

personer, der undersøges for PPS. En relevant behandling af

utilstrækkelig vejrtrækning har udover bedret overskud også

den positive effekt, at respirationscenterets følsomhed for

kultveilte normaliseres, og at tilstrækkelig ilttilførsel giver

øget muskelkraft, også til vejtrækningsmusklerne.

Overlæge, dr.med. Ebbe Taudorf, Hillerød sygehus, takkes for faglig assistance

ved udarbejdelse af artiklen.


Lidt respirationsfysiologi

Vejrtrækningen har til formål at tilføre kroppen den

livsnødvendige ilt og skaffe kroppen af med den

kultveilte, som dannes ved cellernes udnyttelse af

ilten. Vi behøver ikke tænke over, at vi skal trække

vejret. Det styres automatisk af centre i hjernestammen,

der bl.a. ved registrering af, hvor meget ilt og

kultveilte vi har i blodet, regulerer hvor ofte og hvor

dybt vi skal trække vejret. Ved fysisk anstrengelse

stiger iltbehovet, og man trækker vejret både hurtigere

og dybere. Det er både mellemgulvet og brystkassens

muskler, der er med til at skabe et undertryk

i lungerne, så luft suges ind og er med til at presse

luften ud igen.

Et voksent menneske har i hvile ca. 4 liter luft i

lung erne. Ved hvert åndedrag udskiftes ca. ½ liter af

denne luft. Ved anstrengelse kan mængden af luft i

lungerne øges ved indånding til næsten 8 liter hos en

voksen mand. Det maksimale volumen, man kan fylde

lungerne med, kaldes lungekapaciteten, mens den

maksimale mængde luft, man kan trække ind og puste

ud, kaldes åndedrætsvolumen. Dette kan hos en

veltrænet være på 6-7 liter. Dette volumen er mindre

end den totale lungekapacitet, da der, selv efter en

meget kraftig udånding, altid vil være en rest luft tilbage

i lungerne. I raske lunger skiftes der automatisk

mellem hvilke lungesegmenter, som modtager frisk

luft. Det er med til, at alle forgreninger og alveoler

holdes åbne, og udvekslingen af ilt og kultveilte kan

foregå i hele lungen.

I vurderingen af lungefunktionen indgår en vurdering

af lungekapaciteten, og hvor stor kraft man kan

puste ud med. Man kan også vurdere, hvor effektivt

luftskiftet er ved hjælp af målinger af ilt og kultveilte

mængden i blodet. Hertil kan komme mere specialiserede

undersøgelser samt undersøgelse af, hvordan

man trækker vejret, mens man sover.

Alt i kropsbårne

hjælpemidler

Vi er et solidt indarbejdet team med mange års erfaring

i fremstilling af ortopædiske hjælpemidler.

Lundholmvej 7 · 7500 Holstebro

Fax: 97 42 74 43 · mail@midtvest-ortopaedi.dk

www.midtvest-ortopaedi.dk · 97 42 74 00

























LIVTAG #2 – 2011


V

36

VÆRD AT VIDE // LIVTAG #2 – 2011

VÆRD AT VIDE

Værd at vide er en blanding af relevante nyheder og informationer, som Livtags

læsere kan drage nytte af. Det kan fx være omtale af et nyt tilbud fra PTU, juridiske

problematikker eller en ny bog. Har du noget, du synes, andre bør vide, er du

velkommen til at skrive til kso@ptu.dk eller ringe 3673 9004.

NY

internetside om

polio og post polio

PHI (Post-polio Health International)

lancerer nu en ny internetside ved

navn Polio Place (polioplace.org), som

indeholder medicinsk og praktisk information,

historiske opgørelser samt

beretninger fra polioramte personer.

Polio Place retter fokus mod fortiden

– ikke kun mod sygdommens historie

men også mod historier fra personer

med polio, samtidig med at siden undersøger,

hvordan folk i hele verden i

dag lever med polio og post polio.

Polio Place inviterer samtidig polioramte

personer og medicinske fagfolk

verden over til at komme med input til

indhold, dele sine historier og billeder

samt komme med ris og ros til siden.

Du kan læse mere på

www.polioplace.org.

SLUT MED KØNSFORSKEL

PÅ PENSION OG FORSIKRING

EU-Domstolen har medio februar afsagt en ny dom. Dommen indebærer, at forsikrings-

og pensionsselskaberne ikke længere må tage hensyn til, om man er

mand eller kvinde, når man køber en forsikring eller en pensionsordning på trods

af, at der er veldokumenterede forskelle på mænd og kvinders risiko for eksempelvis

at dø, blive syge eller køre galt i trafikken.

Afgørelsen rokker ved forsikrings- og pensionsselskabernes muligheder for

at vurdere den enkelte kundes risiko baseret på bl.a. køn. I Danmark inddrager

man kønnet på individuelle pensionsordninger og visse bilforsikringer, når der er

statistisk grundlag for det, mens det ikke bruges i arbejdsmarkedspensioner og

gruppeordninger.

Forsikringsselskabernes og de tværgående pensionskassers brancheorganisation,

Forsikring & Pension, mener ikke, at afgørelsen tjener forbrugernes

interesse, idet der er gode og logiske grunde til, at man i dag inddrager køn i

risikovurderingen og dermed prisfastsættelsen på visse individuelle forsikringsdækninger.

Organisationen begrunder denne opfattelse med, at vi faktuelt ved, at

mænds dødelighed er højere end kvinders, hvorfor der udbetales mere i livsforsikring

til mænds efterladte, ligesom der foreligger dokumentation for, at kvinder

til gengæld har større risiko for at miste erhvervsevnen ved sygdom og derfor

hyppigere skal have udbetalt invaliderente. Forsikring og Pension tager dog dommen,

der først får virkning fra slutningen af 2012, til efterretning.


Har du brug for rådgivning?

Det er nu blevet lettere at få fat i PTU’s rådgivere. Fremover

kan du ringe til socialrådgiver, læge, samt få rådgivning om

hjælpemidler, boligindretning, bilindretning og bilvalg alle

ugens dage i PTU’s åbningstid. Se mere på side 39.

@

Vinder af

e-mail

konkurrence

I Livtag nr. 1, 2011 udskrev PTU en

konkurrence, hvor du kunne vinde en

uges ophold i et af PTU’s feriehuse,

hvis du sendte os din mailadresse.

Vinderen er nu fundet, og det blev

Kirsten Andersen fra Fyn, som har

fået direkte besked. Stort tillykke til

dig, vi håber du får en god ferie.

Hvis PTU ikke har din mailadresse,

kan du naturligvis stadig sende os

den, så du kan modtage relevant

information i din indbakke. Send din

mailadresse til Birthe Thurøe:

bth@ptu.dk.

Klæd din læge bedre på

PTU's polio interessegruppe har sammen med

overlæge Lise Kay skrevet et brev, som du kan

tage med til din egen læge. Brevet indeholder

et resume af de særlige forholdsregler, som

bør tages i betragtning, når du har haft polio

og har brug for lægehjælp. Brevet er udsendt

elektronisk sammen med et nyhedsbrev til alle

dem, der har tilmeldt sig nyhedsbrevet fra PTU

Polio.

Du kan finde brevet her: www.ptu.dk/poliobrev

Status for gammaglobulinbehandling

Region Hovedstaden og Region Sjælland skrev i januar 2011 til dem, som var blevet

henvist til gammaglobulinbehandling i Sverige, om at deres henvisning var

stillet i bero. PTU henvendte sig til Rigshospitalet for at få en drøftelse af sagen.

Umiddelbart var konklusion, at Rigshospitalet ville tage initiativ til et behandlingsforsøg

i Danmark. Efterfølgende har Rigshospitalet imidlertid overdraget sagen til

Det Neuromedicinske Specialeråd, som rådgiver Region Hovedstadens sygehuse i

sager inden for neuromedicinske sygdomme. Rådet har fået til opgave at vurdere,

om der skal laves et forsøg med gammaglobulin. Specialerådet skal være færdig

med deres rapport i dette forår.

Hvad gør personer, der gerne vil have gammaglobulinbehandling?

Det kommer an på, hvor langt du er i forløbet:

1. De, som er blevet accepteret til behandling i Sverige, og som endnu ikke har

været deroppe, må væbne sig med tålmodighed og afvente udfaldet af rapporten

fra Specialerådet. Det gælder både dem, der skal derop for første gang

og dem, der skal derop til behandling nr.2.

2. De, som har været deroppe og som skal til kontrol, vil fortsat kunne komme til

kontrol deroppe.

3. De, som endnu ikke har fået en henvisning til en neurologisk afdeling på et

universitets hospital med henblik på at blive henvist til Sverige, kan, hvis de

gerne vil sikre sig en plads i køen, sagtens bede deres læge om en henvisning,

men må indstille sig på at afvente resultatet af Specialerådets rapport.

PTU følger sagen nøje og vil følge op, så snart rapporten fra Specialerådet foreligger.

LIVTAG #2 – 2011

37


LIVTAG #2 – 2011

38

DANMARKS DYRESTE

MOTIONSCYKEL

AF Morten Skinnes, kommunikationsstuderende


FOTO PTU

Med en pris på omkring 150.000 kroner

er den motionscykel, PTU´s RehabiliteringsCenter

for nylig har anskaffet sig via

fondsmidler, sandsynligvis den dyreste i

Danmark. I hvert fald er det den eneste af

sin slags i landet og måske endog i hele

Norden. Men hvad kan den så? Livtag var

med til en test af den nye cykel.

”Vi er rigtig glade for cyklen og alle de muligheder, den

giver os for at optimere træningen for den enkelte. Vi

drømmer lidt om en cykel mere, hvor man også kan

træne armene på samme måde, som man her kan træne

benene,” siger Pia Bonde, fysioterapeut i PTU's RehabiliteringsCenter.

Både designmæssigt og funktionelt er den nye RT300

FES-cykel blevet betydeligt opgraderet i forhold til den

gamle ERGYS fra 1997. Alene forberedelsestiden inden

cykelturen er blevet kraftigt reduceret, ikke mindst fordi

man kan sidde i sin egen stol, både når elektroderne

monteres og under selve cyklingen. Derved slipper man

for en masse forflytninger.

Rart at sidde i egen stol

Steen, en af de patienter i PTU’s RehabiliteringsCenter,

der har haft fornøjelse af at prøve kræfter med den nye

cykel, kan da også mærke tydelig forskel fra den gamle:

”Jeg er glad for den nye cykel. Den er så nem. Det er rart,

at man kan sidde i sin egen stol og ikke skal forflytte sig så

meget, og så er den meget lettere at indstille,” siger han.

Elektroderne kobles til cyklens computer, hvor fysioterapeuterne

via en touchscreen kan overvåge, justere og

tilpasse træningen, så den bliver mest mulig optimal.

Fysioterapeut Maya Dawn Hammil er glad for de nye

træningsmuligheder, cyklen giver.

”Jeg er meget begejstret over tilpasningsmulighederne

i den nye FES-cykel. Det er nu muligt for os at træne

patienter, som har delvise pareser (lammelser, red) af

benene, hvilket ikke var muligt med den gamle cykel. Desuden

kan vi nu stimulere mave- og rygmuskler, hvis det er

patientens træningsbehov. Både impulsbredden og frekvensen

i stimuleringen kan tilpasses de enkeltes muskler,

så det giver os langt flere muligheder for at optimere

træningen for den enkelte.”

Træning man kan mærke

Tidligere er FES cyklingen primært blevet brugt til vedligeholdende

træning. Patientgruppen har udelukkende været

rygmarvsskadede, som havde brug for en træningsform,

der bl.a. kunne forebygge tryksår og vedligeholde de

vitale funktioner. En af ulemperne ved brugen af den tidligere

cykelmodel var, at de høje strømdoser var for smertefulde,

hvis patientens følesans var intakt. Men med de

mange indstillingsmuligheder, den nye cykel har via computeren,

kan rygmarvsskadede, hvis følesans er intakt,

og andre patientgrupper med traumatiske nerveskader, i

visse tilfælde drage nytte af FES-cyklen.


KREDSNYT // LIVTAG #2 – 2011

Information

Husk at tilmelde dig nyhedsbrevet fra en

eller flere af PTU’s interessegrupper. Det

er en god måde at få viden og følge med

i, hvad der sker i PTU inden for netop

din målgruppe: polio, rygmarv, ulykke,

whiplash eller ung.

Tilmeld dig på www.ptu.dk/nyhedsbreve

Kurser og

arrangementer

Sæt allerede nu kryds i kalenderen,

når PTU og RYK arrangerer en fælles

Forsknings- og Sundhedsdag med fokus

på rygmarvsskader den 13. oktober på

Vingsted Centret ved Vejle.

Læs mere på side 26

VÆRD AT VIDE OM PTU LIVTAG #2 – 2011

Rådgivning

LÆGERÅDGIVNING

Ring til PTU’s læge alle hverdage i

PTU’s åbningstid på tlf. 36 73 90 00

JURIDISK VEJLEDNING

Ring til advokaten den første og tredje

tirsdag i måneden fra kl.

13.00-15.00 på tlf. 36 73 90 95.

SOCIALRÅDGIVNING

Ring til PTU’s socialrådgivere alle

hverdage i PTU’s åbningstid på

tlf. 36 73 90 00.

RÅDGIVNING OM HJÆLPEMIDLER OG

BOLIGINDRETNING

Ring alle hverdage i PTU’s åbningstid

på tlf. 36 73 90 00.

Ferie og fritid

Book et af PTU’s lækre og velbeliggende

feriehuse på tlf. 36 73 90 00.Se billeder

og plantegninger på www.ptu.dk/feriehuse.

BEMÆRK

PTU har udvidet åbningstiden

på flere af rådgivningstilbuddene.

Læs mere om medlemsfordelene

på www.ptu.dk/fordele

eller ring 3673 9000

RÅDGIVNING OM BILINDRETNING- OG

VALG

Ring til PTU Handicapbiler alle

hverdage i PTU’s åbningstid på

tlf. 36 73 90 00.

BREVKASSE

Stil spørgsmål til PTU’s eksperter her i

bladet eller på www.ptu.dk

BISIDDERORDNING

Book en bisidder på www.ptu.dk/book

MEDLEM-MEDLEM

PTU arbejder fortsat på at starte en

medlemstelefon, hvor du uden for

åbningstid kan komme i kontakt med et

andet medlem, der er i en situation, der

ligner din.

Interessevaretagelse

Se den seneste omtale PTU har fået i

pressen på side 41.

39


KREDSNYT // LIVTAG #2 – 2011

POLIO-

PATIENTER

OG

OPERATION

Information til

sundhedspersonale

VÆRD AT

VIDE OM

ULYKKER

BLIV

MEDLEM

AF PTU

Vi støtter dig i livet

efter ulykken

Ny brochuresamling

PTU har nu revideret både indhold og udseende i

mange af foreningens brochurer.

VÆRD AT VIDE OM PTU

BRUG FOR

HJÆLP?

Vi støtter dig i livet

efter ulykken

Du kan bestille en brochure hos Lone Jørgensen,

ljo@ptu.dk, tlf. 36 73 90 26. Du kan også finde dem på

hjemmesiden www.ptu.dk/om/brochurer

NY AKTIVITETS-

KALENDER FOR

KREDSENE

Næste gang Livtag udkommer, vil du sammen med bladet

modtage en aktivitetskalender, der dækker kredsene enten

øst eller vest for Storebælt. Kalenderen vil fremover udkomme

to gange om året, og meningen er at give dig bedre

overblik over hvilke arrangementer, der foregår i alle kredse i

enten øst eller vest. Husk at kredsarrangementer er åbne for

alle aktive medlemmer, så hvis du finder et spændende arrangement

i en anden kreds, er du velkommen til at deltage.


PTU I PRESSEN

PTU arbejder aktivt med at blive mere synlig i pressen. Vi

bringer jævnligt udpluk af PTU’s seneste presseomtale her i

Livtag. Du kan også holde dig orienteret på www.ptu.dk, hvor

du kan finde link til artikler og indslag.

• "Regeringen svigter de handikappede", kronik i Politiken,

den 31. marts 2011, 2. sektion side 7-8.

• "Bevægende livsberetninger", (anmeldelse af "Mit liv med

polio"), Rask nr. 3 2011 side 26

• "Poliopatienter vender tilbage til lægen", Dagens Medicin

den 15. marts 2011.

• "Her er Danmarks dyreste motionscykel" (tv-indslag),

Berlingske, TV2 Fyn, JydskeVestkysten m.fl. den 11. marts

2011.

• "Region stopper for dyr poliobehandling i Sverige",

Dagens Medicin den 11. marts 2011. Historien også bragt

på www.dr.dk/sundhed.

• "Mette: Mit liv med polio" Lokalavisen.dk, 4. marts 2011

• "Landsdækkende poliodag", www.dinby.dk, 25. februar

2011 kl. 09.10.

• "Færre syge får tilbud om nye indgreb", Berlingske Tidende

den 17. februar 2011, sektion 1 side 6.

• "Færre nye behandlinger på Rigshospitalet", P1 Radioavisen

den 17. februar 2011 kl. 12.00 (12.10).

• "Hun blev ramt af polio som 5-årig", Budstikken den 16.

februar 2011, sektion 1 side 12.

• "Riget mærker sparetider", P1 Radioavisen den 16. februar

2011 kl. 12.00 (12.18).

• "Velfærd, når krisen kradser", RASK nr. 2 2011, klummen

side 2.

• "Post Polioramte får alligevel behandling", TV2 Lorry den

7. februar 2011 kl. 19.30

• "Henrik hos polioramte", Billed Bladet den 3. februar 2011,

side 12.

• "Drømmen om Filadelfia", Weekendavisen den 3. december

2010, forsiden.

MEDLEMSKAB

Der findes tre former for medlemskab:

1. Med et aktivt medlemskab får du glæder af vores

medlemsfordele og kredsforeningstilbud. Samtidig

støtter du den gode sag – pris 145 kr. pr. halvår.

2. Med et familiemedlemskab får du og en anden i

din familie de samme fordele som et almindeligt

aktivt medlem – pris 195 kr. pr. halvår.

3. Et støttemedlemskab retter sig mod personer og

virksomheder, der gerne vil bidrage til PTU’s arbejde

for bevægelseshandicappede – pris 120 kr.

pr. år.

Du kan melde dig ind i PTU på vores hjemmeside

www.ptu.dk eller på tlf. 36 73 90 00.

NYT MERCHANDISE

PTU har fået flotte muleposer, lækre T-shirts og

andre varer med det nye logo.

Se dem alle på www.ptu.dk/shop

LIVTAG #2 – 2011

41


VISITATION TIL

BEHANDLING I

PTU’S REHABILI-

TERINGSCENTER

PTU’s RehabiliteringsCenter er et privat specialsygehus,

som er omfattet af sundhedsloven og har driftsoverenskomst

med Region Hovedstaden. Dette betyder at Region

Hovedstaden fører tilsyn med RehabiliteringsCentret og at

der er grænse for hvor mange behandlinger Centret kan få

betaling for pr. år. Centret beskæftiger ca. 60 medarbejdere

og godkendt til at behandle og genoptræne personer med

polio eller betydeligt bevægelseshandicap, som følge af

rygmarvsskade eller ulykke. For at få behandling i RehabiliteringsCentret

skal du have en henvisning fra praktiserende

læge, hospitals- eller speciallæge. Henvisningen sendes til

visitationsudvalget, der vurderer, om du falder inden for

målgruppen og vil have gavn af behandling i centret. Udvalget

består af en overlæge, centerchef, specialeansvarlig

fysioterapeut og en socialrådgiver. Driftsoverenskomsten

mellem Region Hovedstaden og RehabiliteringsCentret indebærer

desværre, at der er en begrænsning på, hvor mange

patienter centret må behandle om året. Overskrides den

ramme, får centret ikke penge for de behandlede patienter,

der ligger uden for rammen. RehabiliteringsCentret er i konstant

dialog med Regionerne om at få udvidet behandlingsrammen

for at kunne behandle flere patienter.

Læs mere på www.ptu.dk

VÆRD AT VIDE OM PTU

OM PTU

PTU er en landsdækkende forening, der arbejder på at skabe

ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for personer med alvorlige

skader som følge af en ulykke eller sygdom. Foreningen

arbejder for at:

• forbedre vilkårene for bevægelseshandicappede

• støtte medlemmerne gennem kurser, arrangementer og

rådgivning

• synliggøre og oplyse om foreningens målgrupper

Foreningens sekretariat beskæftiger godt 30 medarbejdere,

herunder Medlems- og kommunikationsafdeling, Handicapbiler,

Køreskole og administration. Herudover driver foreningen

også PTU’s RehabiliteringsCenter.

PTU’s målgrupper er personer med alvorlige skader efter en

ulykke eller sygdom. Det kan være efter:

• Trafikulykke

• Rygmarvsskade

• Whiplash

• Polio


Står du og mangler en hjælper?

Så ring til:

Pia & Pernilles Handicapservice ApS

Vi kan hjælpe dig!

Vi er et fi rma, der rekrutterer og formidler hjælpere til handicappede.

Vi dækker hele Danmark.

Vi har en del års brancheerfaring og kan stå til dispostion,

når du har behov for det, indenfor følgende områder:

• Almindelig formidlinger

• BPA ordninger

• Frit-valg ordninger indenfor ældrepleje

• Konsulentordninger

• Ledsagere

• SPS ordning via SU styrelsen

• Lønadministration

• Serviceordning

PIA PERNILLES

Handicapservice ApS


Telefon 4369 28 48

Åbningstider: Mandag til torsdag er det fra 8.30 til 16,

fredag fra kl. 8.30 til 15

www.pphandicapservice.dk

Kørestolstraktor








·Om- og tilbygninger

·Renoveringsarbejde

·Forsikringsopgaver

·Døre og vinduer efter mål

·Maskinsnedkeri

Industrihegnet 8A · 4030 Tune

Telefon 4613 9191

www.moestrup.dk

ANNONCEGUIDE // LIVTAG #2 – 2011















·Alufacader

·Murerarbejde

·Malerarbejde

PTU’s installatør


IK KREDSNYT // LIVTAG #2 – 2011

44

Det er muligt at finde oplysning om alle kredsenes arrangementer på PTU’s hjemmeside:

www.ptu.dk. Kredsarrangementerne er åbne for alle aktive medlemmer, også selv om de

arrangeres i en anden kreds, end den man er tilmeldt i. Husk blot tilmelding.

BORNHOLM

PTU

BORNHOLM

Formand Erling Johansen

Bjørnevej 5, 3720 Åkirkeby

Tlf. 56 97 44 04,

erling@post4.tele.dk

Kontaktpersoner:

Erling Johansen

SJÆLLAND

PTU

FREDERIKSBERG

Formand H. Kallehauge,

CF. Richs Vej 68, 2000 Frederiksberg

tlf. 38 87 37 11, fax 38 87 37 51,

hka@tdcadsl.dk

Medlemstilbud

Varmtvandstræning:

Vi tilbyder træning i varmtvandsbassinet på

Herlev Hospital tirsdage kl. 13.00-15.00. Vi

har tre hold á 45. min. Pris for 30 lektioner

er 1.800 kr. Der er ledige pladser.

Tilmelding til Bodil Egelund, tlf. 44 44

35 99, bodil.egelund@webspeed.dk.

PTU

KØBENHAVN

Formand Susanne V. Larsen

Bryggervangen 6, 3-66,

2100 København Ø

tlf. 39 18 62 60, 25 14 44 65,

verngreenlarsen@gmail.com

Kontaktpersoner:

Trafik- og ulykke: Claus Pedersen,

tlf. 51 90 14 35

Whiplash: Kirsten Christensen,

tlf. 35 26 79 06

Medlemstilbud

Varmtvandstræning:

Vi tilbyder træning i varmtvandsbassinet

på Herlev Hospital tirsdage kl. 13.00-15.00.

Vi har tre hold á 45. min. Pris for 30 lektioner

er 1.800 kr. Der er ledige pladser.

Tilmelding til Bodil Egelund, tlf. 44 44

35 99, bodil.egelund@webspeed.dk

PTU

KØBENHAVNS

OMEGN

Formand Jørgen Maibom

Balsamvej 4, 2770 Kastrup

Tlf. 32 52 25 37, 22 40 08 12,

maibom@mail.dk

Kontaktpersoner:

Jørgen Maibom

Medlemstilbud

Varmtvandstræning:

Vi tilbyder træning i varmtvandsbassinet

på Herlev Hospital tirsdage kl. 13.00-

15.00. Vi har tre hold á 45. min. Pris for

30 lektioner er 1.800 kr. Der er ledige

pladser.

Tilmelding til Bodil Egelund, tlf. 44 44

35 99, bodil.egelund@webspeed.dk,

Arrangementer

Besøg hos Handi Mobil

Onsdag d. 4. maj kl. 18.00-21.00

PTU NORD-

SJÆLLAND

Formand Bodil Egelund,

Knud d. Storesvej 4, 3600 Frederikssund

Tlf. 44 44 35 99, 23 61 35 99,

bodil.egelund@webspeed.dk

Kontaktpersoner:

• Polio: Erik Bergstrøm,

tlf. 47 31 52 31, 21 23 10 21,

erikbergstroem@webspeed.dk

• Trafik- og ulykke: Henrik Torp,

tlf. 47 17 73 32/20 25 05 42,

SusanneHenrikTorp@mail.tele.dk

• Whiplash: Lene Lundager,

Tlf. 48 25 48 63, 60 74 48 63,

lundsager.lene@gmail.com

Medlemstilbud

Varmtvandstræning

Vi tilbyder træning i varmtvandsbassinet

på Herlev Hospital tirsdage kl. 13.00-

15.00. Et hold træner i 45 min. Pris for 30

lektioner er 1.800 kr. Der er ledige pladser.

Tilmelding til Bodil Egelund, tlf. 44 44

35 99, bodil.egelund@webspeed.dk

Selvhjælpsgruppe

Har du fået en funktionsnedsættelse

pga. en skade, og er du interesseret i at

komme i en selvhjælpsgruppe, er du velkommen

til at ringe til Mariella Madsen,

tlf. 49 13 25 99, mariella@vip.cibercity.dk

Arrangementer

Vikingespil

Fredag d. 24. juni


PTU

ROSKILDE

KREDS

Formand Ellen Christiansen

Lupinvænget 2, Ejby, 4623 Lille-Skensved,

Tlf. 56 82 12 46, elleningrid@mail.dk

Kontaktpersoner:

• Polio: Lene Pedersen,

Sæbyparken 22 B, 4070 Kirke Hyllinge

tlf. 46 40 47 16, moster.lene@mail.dk

• Whiplash: Ralf Kristensen

Højagervej 3, 2690 Karlslunde

tlf. 56 14 39 34, ralf33@live.dk

Lise Olsen

Sæbyparken 29, 4070 Kirke Hyllinge

tlf. 46 40 46 75, lise.o@mail.dk

Arrangementer

Sommerudflugt til Egeskov

Lørdag d. 28. maj

PTU VEST-

SJÆLLAND

Formand Kaja Brolykke Eiding,

Hegnsgaard, Bastrupvej 30, Bastrup,

4400 Kalundborg

Tlf. 45 85 35 16, 26 20 35 16,

kaja.eiding@os.dk

Kontaktpersoner:

• Polio: Grethe Timm, tlf. 58 85 85 45

• Trafik- og ulykke: Janus Tarp,

tlf. 38 74 65 38

• Whiplash: Jytte Brouer, tlf. 40 68 63 50

Medlemstilbud

Selvhjælpsgrupper:

Vil du gerne med i en erfa- eller selvhjælpsgruppe?

Du støtter og styrker dig

selv og hjælper samtidig andre. Kontakt

Jytte Brouer, tlf. 40 68 63 50 eller Uffe

Hansen, tlf. 59 68 63 50.

Arrangementer

DagsCruise med DFDS Seaways

Søndag d. 26. juni kl. 11.00-14.30

PTU

STORSTRØM

Formand Bent Vedsø

Østrigsvej 54, 4800 Nykøbing Falster

Tlf. 54 85 25 24/41 44 35 24,

bv@postkasse.com

Kontaktpersoner:

• Polio: Ruth Antosz, tlf. 22 88 39 09,

ruth4653@hotmail.com

• Trafik- og ulykke: Preben Vagner,

tlf. 55 34 63 27, vagner@nyraad.net

• Whiplash: Anne-Lise Rossau,

tlf. 54 44 63 02, arossau@hotmail.com

• Handicapidræt: Hanne Stampe Jacobsen,

tlf. 55 77 37 86,

h.stampe@stofanet.dk

Arrangementer

Familietur til Virkethus

Lørdag d. 28. maj kl. 10.30

FYN

PTU FYN

Formand Birthe Bjerre

Nørrebjerg Runddel 153, 5220 Odense SØ

Tlf. 65 93 42 88, b.p.bjerre@privat.dk

Kontaktpersoner:

• Polio: Nina Breilich, tlf. 66 14 13 13,

breilich954@hotmail.com

• Trafik- og ulykke: Vagn-Erik Møller

Nielsen, tlf. 62 69 14 78

• Whiplash: Kirsten Schultz,

tlf. 29 82 86 66

Arrangementer

Familieudflugt til Egeskov Slot

Lørdag d. 28. maj 2011 kl. 10.30

Mødested: Indgangen ved Egeskov Slot.

Oplev Egeskov Slotspark og smukke haver.

Se de 10 spændende museer. Se Egeskov

Slots fornemme indre. Se og oplev

de spændende aktiviteter for børn.

Bindende tilmelding senest lørdag den

7. maj til: Lisbeth Egeskov tlf. 65 95 85 76,

lisbethegeskov@hotmail.com

LIVTAG #2 – 2011

Seniorhus Odense

PTU FYN flytter ind i Seniorhus Odense,

Toldbodgade 5-7, Odense C. Fra tirsdag

d. 24. til fredag d. 27. maj mellem kl.

10.00 og 16.00 er der festuge, hvor alle

PTU FYNS medlemmer er velkomne til at

komme og se vores nye kontor og selve

huset. Ud over udstillingen ”Seniorfolk –

der er brug for os” vil der foregå meget

andet spændende.

Se nærmere på hjemmesiden.

Kontaktpersoner

Vi søger som beskrevet i Aktivitetsfolderen

forår 2011 kontaktpersoner.

Hvis du har lyst og mulighed for at være

kontaktperson for din kommune, kan du

henvende dig til Birthe Bjerre, tlf. 65 93

42 88 eller på mail b.p.bjerre@privat.dk

JYLLAND

PTU SØNDER-

JYLLAND

Formand Julie Larsen

Kastanieparken 8, Fynshav,

6440 Augustenborg

Tlf. 74 47 44 89, jullelarsen@privat.dk

Kontaktpersoner:

• Polio: Julie Larsen,

tlf. 74 47 44 89, 23 48 10 34

• Trafik- og ulykke: Ernst Grav Eriksen,

tlf. 74 47 17 36

• Whiplash: Karin Nørgård,

tlf. 74 42 94 50

• Varmtvandssvømning: Eluf Johansen,

tlf. 20 25 81 41

Medlemstilbud

Selvhjælpsgrupper

Vil du gerne med i en selvhjælpsgruppe?

Du støtter og styrker dig selv og hjælper

samtidig andre.

Ring til koordinator Karin Nørgård,

tlf. 74 42 94 50.

45


IK KREDSNYT // LIVTAG #2 – 2011

PTU

SYDVESTJYLLAND

Formand Inga Bredgaard

Cederlunden 45, 6705 Esbjerg Ø

Tlf. 75 14 42 63, 50 85 42 63,

inbr@youmail.dk

Kontaktpersoner

• Polio: Inga Bredgaard, tlf. 75 14 42 63,

bredgaard@esenet.dk

• Trafik- og ulykke: Michael Bæk,

tlf. 41 50 13 13, m.baek@esenet.dk

• Whiplash: Eva Brammer, tlf. 75 14 37

23, evabrammer@esenet.dk

• Varmtvandsmotion: Alice Horsager,

tlf. 75 17 42 32

Medlemstilbud

Fitnesscentret

Esbjerg Trænings- og Aktivitetscenter,

hver tirsdag kl. 14.00-18.00 og fredag

kl. 14.00-17.00.

Kørestolsdans i Kolding

Hver mandag kl. 18.00-20.00:

Inge Carlsen, tlf. 75 52 83 57

Arrangementer

Speedway

Fredag d. 17. juni kl. 18.00

PTU

TREKANT-

OMRÅDET

Formand Inge Raagaard Carlsen

Almindingen 12, 6000 Kolding

tlf. 75 52 83 57, fax 75 52 83 17,

icarlsen@privat.dk

Kontaktpersoner

• Polio: Marianne Frahm, tlf. 75 85 13 43

Elin K. Pedersen, tlf. 75 65 13 75

• Whiplash: Herdis Eskesen Bærentzen,

tlf. 75 60 25 12, 40 17 35 57

Karen Rasmussen, tlf. 26 72 11 56

Medlemstilbud

Gymnastik for polioramte og andre med

bevægelseshandicap

Kompenserende undervisning tilpasset

den enkeltes behov. Der afsluttes med

afspænding.

Kontaktperson:

Østbirk: Jytte Jørgensen, tlf. 75 78 13 65

Vejle: Elin Kjærsgaard Pedersen,

tlf. 75 65 13 75

Kørestolsdans i Kolding

Kontaktpersoner:

Inge Raagaard Carlsen, tlf. 75 52 83 57

Birgitte B. Rasmussen, tlf. 75 52 67 77

Varmtvandstræning i Kolding

Kontaktperson:

Inge Raagaard Carlsen, tlf. 75 52 83 57

PTU ØST-

JYLLAND

Formand Birte Mølgaard

Brabrand Skovvej 2, 8220 Brabrand

Tlf. 21 90 39 36, birte@molgaards.dk

Kontaktpersoner

• Polio og whiplash: Kirsten Karoff,

tlf. 86 99 30 58, 22 26 80 69

• Trafik- og ulykke: Poul Erik Andersen,

tlf. 86 41 17 49, 23 48 75 07

Medlemstilbud

Selvhjælpsgrupper:

Whiplash og polio: Kirsten karoff

Kirstenkaroff@hotmail.com

tlf. 86 99 30 58, 22 26 80 65

Trafik og ulykke: Poul Erik Andersen

info@rigtigesko.dk

Tlf. 86 41 17 49, 23 48 75 03

Selvhjælps/erfaringsudvekslingsgrupper

Er du interesseret i at komme med i en

eller anden form for gruppe – måske også

af mere social karakter, så skriv kort om i

hvilken retning dine ønsker går – til

kirstenkaroff@hotmail.com eller ring

tlf. 86 99 30 58, 22 26 80 69.

Nyhedsbrev

Ønsker du at modtage PTU Østjyllands

Nyhedsbrev på e-mail, eller har du fået

ny e-mail, kontakt da Peer Laursen peerlaursen@mail.dk

EDB kursus

Sted: Huset Venture,

Stavtrupvej 34, 8260 Viby J.

Kontakt: Maja Petersen på

tlf. 86 28 35 55 alle hverdage mellem kl. 10-

16. PTU-medlemspris: 400 kr ellers 500 kr.

Energitræning

Underviser June Skaaning Jensen. Sted:

Randers Sundhedscenter, Vestervold 4,

8900 Randers C

Tilmelding: June Skaaning Jensen,

tlf. 86 47 49 48

Arrangementer

Mit liv med polio

Tirsdag d. 3. maj 2011 kl. 19.00-21.00

med Holger Kallehauge. Sted: MarselisborgCentret,

Bygning 8, P. P. Ørums Gade

11, 8000 Århus C.

Tilmelding: Senest 18. april 2011 til

Birte Mølgaard birte@molgaards.dk,

tlf. 53 56 30 59.

Café – eftermiddage i:

Silkeborg: torsdag d. 5.maj Kl. 15.00-

17.30. Sted: Det nye Medborgerhus lokale

3, Bindslevs Plads 5, 8600

Tilmelding – senest dagen før til Kirsten

Karoff: kirstenkaroff@hotmail.com,

tlf. 86 99 30 58, 22 26 80 69.

Randers: onsdag d. 4. maj Kl. 15.00-17.30

Sted: Randers Sundhedscenter, lokale

410, Vestervold 4, 8900 Randers C.

Tilmelding – ingen, men gerne forslag

til emner til Kirsten Karoff: kirstenkaroff @

hotmail.com, tlf. 86 99 30 58, 22 26 80 69.

PTU

MIDTVEST

JYLLAND

Formand Orla Bredgaard

Storåvej 15, 7400 Herning

Tlf. 97 22 01 32, 30 24 60 48

obredgaard@gmail.com

Kontaktpersoner

• Polio: Poul Ipsen, tlf. 97 35 14 11

• Whiplash: Vibeke Tang, tlf. 75 25 01 91

• Selvhjælpsgrupper: Vibeke Tang,

tlf. 75 25 01 91

• Stavgang: Lene Andersen,

tlf. 97 22 38 78


Medlemstilbud

Husker du at se på vores hjemmeside

Gå ind på www.ptu.dk og klik dig ind

på ”Min kreds”. Her finder du Midtvest

Jyllands side, hvor du kan se alt, hvad der

rører sig i din kreds.

Varmtvandsbassin i Herning:

Pga. besparelser er bassinet på sygehuset

i Herning og Holstebro lukket pr. 31. marts

2011. I samarbejde med Herning Svømmeklub/Gigtforeningen

arbejder vi fortsat på

at finde en løsning, så vi stadig kan tilbyde

varmtvandstræning til vore medlemmer.

Målet er også at få et hold i gang for

medlemmer, der ikke kan få vederlagsfri

fysioterapi. Når der er en aftale på plads,

vil der komme mere information ud.

Arrangementer

Familiearrangement

– Momhøje Naturcenter

Lørdag d. 28. maj 2011, kl. 10.30-17.00

Et skønt naturområde med en 1,3 km lang

handicapegnet sti. Til børn, børnebørn og

barnlige sjæle er der en dejlig naturlegeplads.

Medbring selv mad – grillen er varm

kl. 12. PTU giver 1 øl/vand til middagen

samt kaffe/kage. Der vil om eftermiddagen

være orienteringsløb, som alle kan

deltage i. Hele familien er velkommen.

For at vi kan have kage nok, er der

tilmelding senest d. 24. maj til: Hanne

Nielsen:97 38 63 09, Anna Jensen: 97 11

94 30. Arrangementet er gratis.

Læs mere om arrangementerne i den

udsendte aktivitetsfolder eller på vores

hjemmeside.

Kontaktpersoner

• Polio: Poul Ipsen, tlf. 97 35 14 11

• Whiplash: Vibeke Tang, tlf. 75 25 01 91

• Selvhjælpsgrupper: Vibeke Tang,

tlf. 75 25 01 91

• Stavgang: Lene Andersen,

tlf. 97 22 38 78

PTU MIDT

THY MORS

Formand Ghita Tougaard

Skivevej 134, 8831 Løgstrup, tlf. 86 64 31 75,

24 93 80 85, ghita.tougaard@gmail.com

Kontaktpersoner

• Polio: Mikael Fenger, tlf. 97 93 73 81

• Whiplash: Ghita Tougaard,

tlf. 86 64 31 75

• Trafik- og ulykke: Eggert Olesen,

tlf. 86 64 31 06

• Varmtvandssvømning: På Møllegården

i Skive, tirsdag kl. 19.00. Kontakt Ole

Johnsen, tlf. 97 52 81 30 eller Arne

Sørensen, tlf. 97 52 22 93

Medlemstilbud

Eftermiddagscafé

I Viborg altid 2. mandag i hver måned kl.

15.00-17.00.

Sted: Stationen, Ll. Sct. Hansgade 7,

Viborg (den gamle brandstation)

I Bjerringbro altid sidste tirsdag i hver

måned kl. 15.00-17.00.

Sted: Gudenåhusets cafe, Realskolevej,

Bjerringbro.

Arrangementer

Bustur i Nationalpark Thy

Lørdag d. 28. maj.

Vi starter på Stenbjerg Landingsplads

klokken 9.30 – bussen kører derfra klokken

10.00. Pris for medlemmer: 100 kr. og

for ikke-medlemmer: 200 kr. Medbring

selv mad – PTU giver eftermiddagskaffe.

Vi er tilbage på Stenbjerg Landingsplads

ca. kl. 15.00. Turen arrangeres sammen

med Hjerneskadeforeningen Thy/Mors.

Tilmelding til Mikael Fenger inden den

22. maj (97 93 73 81).

Bowling og hyggeligt samvær i Thisted

Torsdag d. 16. juni kl. 14.00 til 16.00.

Bowling og hyggeligt samvær på Thisted

Bowling Center (Kirkegårdsvej 6, Thisted

– lige bag ved Thisted Station). Vi vil benytte

lejligheden til at starte et netværk

for PTU-medlemmer i Thisted, hvis der er

basis for det. PTU betaler leje af bane og

kaffe med brød.

Tilmelding til Jari Gosvig (20 22 19 16)

eller Mikael Fenger (97 93 73 81).

PTU

NORDJYLLAND

Formand Palle Brøndum

Danagården 69, 9230 Svenstrup J.

tlf. 21 79 83 48, p.b@gvdnet.dk

LIVTAG #2 – 2011

Kontaktpersoner

• Polio: Inger Nielsen, tlf. 98 57 17 06,

regninj@dlgnet.dk eller direkte til formanden

• Trafik- og ulykke: Palle Brøndum,

tlf. 98 38 04 48 eller 21 79 83 48,

p.b@gvdnet.dk

• Whiplash: Jørgen Steen, tlf. 98 39 22 45,

jj.steen@jensen.mail.dk

eller direkte til formanden

Medlemstilbud

Eftermiddagscafé

Kom og få en hyggelig sludder og en kop

kaffe. Vi mødes på Cafe Visa.

Sted: Kennedys Plads i Aalborg den første

onsdag i måneden fra kl. 14.00-16.00.

Sted: Kulturcaféen, Kirkegade 2-4,

Hadsund den første mandag i måneden fra

kl. 14.00-16.00.

Sted: Aktivitetshuset, Bymidten 15,

Aars den første tirsdag i måneden fra kl.

14.00-16.00.

Kontaktperson Palle Brøndum

tlf. 21 79 83 48

Arrangementer

Tur til Fiskesøen Medestedet

Søndag d. 12. juni

PTU

VENDSYSSEL

Formand Gurli Nielsen

Engparken 120, 9900 Frederikshavn

Tlf. 98 43 43 61, 20 76 43 61,

gurlinielsen@nordfiber.dk

Kontaktpersoner

• Polio: Gurli Nielsen, tlf. 98 43 43 61

• Whiplash: Hanne Kristensen,

tlf. 98 46 01 02

• Trafik- og ulykke: Jonna M. Jacobsen,

tlf. 98 82 56 17

• Selvhjælpsgrupper: Hanne Kristensen

98 46 01 02

Arrangementer

Rhododendronpark

Søndag d. 29. maj kl. 14.00-17.00

47


LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK- OG ULYKKESSKADEDE • FJELDHAMMERVEJ 8 • 2610 RØDOVRE




















ID-NR.: 46544

More magazines by this user
Similar magazines