45846 Fokus 2_04.indd - Servicestyrelsen

More documents

Recommendations

Info

10 LÆRING Lugten af hest! På Nordjysk Center for Erhvervet Hjerneskade AGNES PILGAARD, CENTERLEDER, NORDJYSK CENTER FOR ERHVERVET HJERNESKADE, SINDAL, NORDJYLLANDS AMT. træner klienten i alle de vågne timer. Efter indarbejdning skal de opnåede færdigheder også afprøves i ukendte rammer, hvor uforudsete ting eller forstyrrelser kan opstå, som træningssituationen ikke kan tage højde for. Ude i vaskerummet lugter det af hest og narvsværte. På en træbuk hænger der seletøj. Hans er ude og se på, hvad han skal lave i dag. Han vælger hovedtøjet, placerer det på sit rullebord og tager det med ind i stuen på spisebordet, hvor en spånplade er lagt ovenpå for at beskytte bordet. Han skal også huske at skifte bluse. Han skal have arbejdstrøjen på, den der allerede er plettet af sværten. Han tænker på, hvor let det er blevet at skifte bluse, og at det også nu er meget nemmere for ham at håndtere seletøjet med sin venstre hånd. Hans synes faktisk, at det går ret godt, og han elsker lugten af sine heste. Eksemplet ovenfor beskriver en træningsaktivitet, således som den foregår på Nordjysk Center for Erhvervet Hjerneskade i Sindal. På centret er man ikke længere patient, men klient eller beboer. Man er ikke mere syg, men skal til at arbejde på at få så mange færdigheder tilbage som muligt og lære at klare sig på trods af sine handicaps. Klienten, de pårørende og personalet skal i fællesskab finde frem til alle de ressourcer, som er bevaret hos klienten, vælge en samarbejdsform og se på, hvilke mål der skal arbejdes hen imod. I den forbindelse lægges der stor vægt på, at der både er plads til seriøst arbejde og »sjov i gaden«. Der er nok at græde over, så derfor er det fantastisk vigtigt at finde det frem, som man kan grine af. Det gør det hårde arbejde meget lettere at overkomme for klienten og samtidigt meget lettere for de pårørende at deltage i. Livshistorie Hvordan finder vi så i fællesskab frem til, hvilke aktiviteter der “tænder” klienterne? I en lang periode arbejder pædagogen sammen med klient og pårørende omkring udarbejdelse af klientens livshistorie. Mange kan på grund af hjerneskaden have besvær med at huske rækkefølgen i det, der er sket i det hidtidige liv, men alle har stor glæde af at fortælle om, hvordan livet så ud, før hjerneskaden opstod. For personalet på centret er det altafgørende, at man får en fornemmelse af, hvilket menneske man skal arbejde sammen med. Hvilke typer aktiviteter har vedkommende tidligere kunnet lide at beskæftige sig med? Har han samarbejdet med andre eller arbejdet alene? Hvilke roller har han haft i hjemmet, hvordan var og er netværket? Hvad har glædet, og hvad har været skidt for klienten? Er der sociale og følelsesmæssige ressourcer hos klienten osv.? Ingen af de fem klienter på centret er ens, så derfor skal de også behandles og trænes forskelligt. På Nordjysk Center for Erhvervet Hjerneskade trænes der i alle vågne timer og igennem alle de aktiviteter, som indgår i en dagligdag. Dette kan være at vågne om morgenen, komme ud af sengen, tage bad, tage tøj på, finde sin morgenmad, spise, træne gangfunktion, gøre indkøb i Brugsen, ringe hjem, sende en e-mail, snakke med andre, synge, danse, male malerier, læse og skrive, huske sine aftaler, tage til ridning eller sejlads, planlægge ture, styrketræne, køre på tre-hjulede køretøjer, have børn og familie på besøg, tage køretimer og lære om ens egen hjerneskade. Alle mulige aktiviteter tages i brug ud fra den enkeltes behov, og ud fra hvad han eller hun har lyst til. Der er ingen, der udvikler sig ved at lave noget, man ikke har lyst til og ikke kan se en mening med. Personalet benytter sig af teori og metode fra
neuropædagogikken. Det betyder, at for at finde frem til, hvordan den enkelte lærer bedst, må personalet have nøje kendskab til såvel klientens livshistorie, samt hvilken betydning hjerneskaden har for læringsevnen. Rigtig mange færdigheder i dagligdagen skal nu udføres på en anden måde, når man f.eks. ikke kan gå, ikke kan bruge højre hånd, ikke kan tale, ikke kan koncentrere sig og ikke huske. Metoderne til læring er forskellige, ud fra om man er skadet i højre eller venstre hjernehalvdel, i baghovedet eller foran i hjernen. Udover at kende til hjernens funktion, og hvilke dysfunktioner der kan opstå ved forskellige skader, skal man ud og afprøve grænser sammen med klienten. Færdighederne skal afprøves i hverdagen, hvor der er forstyrrelser, hvor uforudsete ting kan ske. Herefter går man tilbage i det lukkede “værksted”, hvor man sammen evaluerer og evt. laver ny taktik, nye planer, nye aftaler for derefter igen at afprøve i dagligdagen. Det er altafgørende, at klienten får ansvaret for sin egen udvikling og sit eget liv tilbage. Overføring af det lærte Når klienten har genlært færdigheder, er det store spørgsmål, om han også kan udføre denne aktivitet i hjemmet. For hjerneskaden giver meget ofte problemer med at overføre det lærte fra én situation til en anden. De aktiviteter, som udføres uden problemer på centret, kan ofte ikke udføres derhjemme, fordi redskaber og indretning her er anderledes. Jo længere man kommer i et forløb på centret, jo oftere flyttes træningen til hjemadressen. Personalet skal hele tiden sikre sig, at de fremskridt som ses på centret, også overføres til hjemmet, og derfor må træningen også indimellem foregå dér. Ofte handler det om at give pårørende indsigt i, at det godt må tage tid for familiemedlemmet at gøre tingene selv, og at der ikke altid skal gives hjælp. Personalet kan ligeledes støtte ægtefællerne i den ændrede rollefordeling i hjemmet. På Nordjysk Center for Erhvervet Hjerneskade tages alle mulige aktiviteter i brug. Her er Hans i gang med at narv-sværte seletøjet. På nuværende tidspunkt er der på centret etableret to pårørendegrupper, som med støtte fra to pædagoger udveksler erfaringer og råder og støtter hinanden. De pårørende giver udtryk for stor glæde og fortæller, at de har stor nytte af at mødes med andre i samme situation. Udover pårørendegrupperne, er der i flere tilfælde afholdt familieråd/undervisning af familie og venner med henblik på at give viden og forståelse hos pårørende omkring den skadedes vanskeligheder og mistede og bevarede ressourcer og vigtigheden af at opnå accept af de ændrede roller i familien. Fakta • Centret er en selvejende institution med driftsoverenskomst med Nordjyllands Amt. • Det er et fase tre rehabiliteringstilbud. • Centret har plads til fire døgnklienter og en dagklient. • Målgruppen er personer fra 15 år og opefter med moderat til svær hjerneskade som følge af hjernetraumer eller apopleksi. • I praksis er der siden starten udelukkende visiteret klienter i alderen 38-63 år. • Der visiteres fortrinsvis personer med nyere skader. • Opholdets længde er fra et halvt til et helt år. • På centret er der ansat 15 medarbejdere bestående af: fysioterapeuter, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter, pædagoger, husassistent og centerleder. • Herudover er der på konsulentbasis tilknyttet talepædagog, lægekonsulent, neuropsykolog og konsulent fra Hjørring seminarium. • Adresse: Østerlund 2A, Sindal, tlf. 98934320, e-mail: hjerneskadecenter@inst.dk www.hjerneskadecenter.dk LÆRING 11
Page 1 and 2: Videnscenter for Hjerneskade Tema:
Page 3 and 4: Der står viden bag en kvalificeret
Page 5 and 6: Verden set gennem et teleskop. Hvem
Page 7 and 8: Terapeutens arbejde er at tilrettel
Page 9: Det nytter ikke, at man påtager si
Page 13 and 14: af gruppeaktiviteter. På Hammel Ne
Page 15 and 16: med brugerøjne afslører de ikke,
Page 17 and 18: formåen gruppen med høj tro på e
Page 19 and 20: Stærke sider Svage sider Tillidsfu
Page 21 and 22: Set gennem en anden optik ser situa
Page 23 and 24: Kan han ikke ringe tilbage, når af
Page 25 and 26: menholdes og underkastes en kritisk
Page 27 and 28: Børn der er anderledes - Hjernens
Page 29 and 30: Videnscenteret • Overgangen melle
Page 31 and 32: Når et barn i Vejle Amt indlægges

45846 Fokus 2_04.indd - Servicestyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?