En længe ventet gæst …?”

OPUS
Psykiatrisk Center København • Region Hovedstadens Psykiatri
få en uddannelse og et job og på den anden side frygten for at skulle finde sig et ordinært arbejde
inden for en nærmere tidshorisont.
En variant er patienter, der er i gang med en ungdomsuddannelse, og som tager et fag af gangen,
men som efter en periode skal på fuldt skema. Også denne situation kan sætte dem i et hårdt pres,
fordi det kræver energi, som de har vanskeligt ved at mobilisere hver dag. Atter andre står over for
eller er i færd med at søge førtidspension og gør sig ingen overvejelser om arbejde.
Det er karakteristisk for de patienter, der gerne vil begynde på eller færdiggøre en uddannelse, at
de sigter på at skulle bruge den i et job, der ikke stresser dem, og hvor de for det meste kan få lov
til at passe sig selv. Derfor vil de heller ikke kunne gennemføre en uddannelse af blot en vis varighed,
hvis de samtidig skal have job, for eksempel et studiejob, for at få økonomien til at hænge
sammen.
Flere patienter forklarer endelig, hvorfor det er vigtigt både at få en uddannelse og et job. Det følgende
citat er repræsentativt:
”Jeg føler mig helt udeladt på grund af min sygdom. Det er en af de værste følelser, jeg har haft.
Da min psykose var værst, kunne jeg ikke engang forholde mig til min egen familie. Hvis jeg blev
uddannet og kom ud på arbejdsmarkedet, ville jeg føle mig som en del af samfundet, og at jeg
passede ind. Det ville gøre, at jeg ville kunne leve et lidt mere stabilt liv. Når jeg ikke er en del af
noget, vækker det dårlige tanker hos mig. Det forstærker sygdommen, at jeg ikke er en del af noget
større. Min verden bliver begrænset, indtil jeg tror, at det er den rigtige verden, og så bliver min
psykose værre. Det er vigtigt for mig at være i gang med en uddannelse eller tilknyttet arbejdsmarkedet,
for det er med til at regulere min realitetsopfattelse. Det hører med til god behandling, at den
ikke kun drejer sig om noget medicinsk, men også noget socialt, så man kan forholde sig til andre
mennesker, samfundet og sin familie igen”.
3.4. En case
Dette afsnit indeholder en case, som belyser en patients relationer til jobcentret og arbejdsmarkedet,
som den pågældende selv opfatter dem. Casestudiet er baseret på et personligt interview med
patienten suppleret med dokumentariske oplysninger om sagsforløbet. Gengivelsen er anonymiseret.
Formålet med casestudiet er at give et illustrativt eksempel på den følelsesmæssige belastning,
som langt størsteparten af patienterne fortæller om, når de bliver bedt om at beskrive, hvordan de
opfatter deres kontakt og samarbejde med jobcentret. Det er ikke et formål med casestudiet at
redegøre for det faktuelle sagsforløb i detaljer og kronologisk orden.
Patientens baggrund
NN er en mand i slutningen af 20’erne med en skizotypisk sindslidelse. Han er uddannet orkestermusiker,
men det konkurrenceprægede miljø i musikbranchen er ikke foreneligt med hans psykiske
sygdom. Han har derfor undersøgt andre uddannelses- og erhvervsmuligheder og vil gerne tage
meritlæreruddannelsen. Det koster imidlertid penge at gennemføre uddannelsen, og dem har han
ikke.
NN har derfor søgt om revalidering, men fik afslag efter trekvart år. Afgørelsen indbragte han for
Beskæftigelsesankenævnet med bistand fra Dansk Musiker Forbund. Beskæftigelsesankenævnet
hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen med den begrundelse, at det ikke kunne vurde-
40