Nye rammer for energiens vogter signalerer åbenhed - Dansk Gas ...

gasteknik.dk

Nye rammer for energiens vogter signalerer åbenhed - Dansk Gas ...

Gasteknik

Tidsskrift fra Dansk Gas Forening • nr. 2 • 2008

Nye rammer for

energiens vogter

signalerer åbenhed


Opdag CO-udslip – og undgå ulykker!

Dårlig vedligeholdelse af gasfyr og forbrændingsanlæg har på det seneste ført til alvorlige tilfælde

af CO-udslip. Både i virksomheder og private boliger. Vi tilbyder to intelligente løsninger, der kan

gøre din arbejdsdag som servicemontør lettere og mere sikker. Med røggasanalysatoren Econ-CN P

kan du hurtigt finde, analysere og eliminere de fejl, der kan føre til ulykker. Og som dit personlige

værnemiddel vil CO-alarmen ToxiRAE 3 straks afsløre, om der er CO i luften i de rum, du arbejder i.

Ud over måleudstyr tilbyder vi et bredt udvalg af gaskedler og varmepumper til industrien og private boliger.

Tilbudspris 9.890 kr.

Normalpris 13.890 kr.

VIGTIGT

Ecom-CN P – røggasanalysator (stærkt nedsat)

ToxiRAE 3 – CO-alarm til markedets bedste pris

• Microsensor med markedets hurtigste reaktionstid – øger din sikkerhed

• 3 alarmtyper: 95 dB lydalarm, røde blinkende dioder og intern vibrator

• Stort letaflæseligt display, der kan justeres

• Intuitiv, brugervenlig grænseflade

• Logger op til 10 hændelser

• Indbygget i robust vand- og støvtæt stålhus

• T4-godkendt – kan anvendes ved temperaturer fra -20° til +60° C

• 0-500 ppm i måleområde og 0.1 ppm i opløsning

• Kan konfigureres til at påminde om funktionstest/kalibrering

INTERESSERET?

Få mere information om vores måleinstrumenter og

gasdetektorer samt gaskedler og varmepumper på

telefon 70 10 15 40 eller ved at sende en e-mail til

maaleteknik@gastech.dk

Dansksproget menusystem

• 8-linjers baggrundsbelyst grafisk display

• Automatisk/manuel bypass af CO-celle

• Kan betjenes via funktionstaster

• H2-kompenseret CO-målecelle, viser status på måleceller: O2, CO

• Måler 02, CO, T-gas, T-luft og kontinuerlig træk

• Beregner CO2, ETA, Lambda, CO (u) og Dugpunkt

• Hukommelse til 4.000 komplette målinger

• Hurtigladende Ni-MH-batterier

• CE- og TÜV-godkendt samt OR-anmeldt

• Røggassonde

• Kraftig pumpe med kort svartid

• Kondensovervågning, der stopper pumpe ved for meget kondens

• Mulighed for visning af data online via gratis software

• Diverse filtre, plastkuffert

Tilbudspris 1.249 kr.

Normal pris 1.749 kr.

Sindalsvej 8

DK-8240 Risskov

Telefon 70 10 15 40

www.gastech.dk


I n d h o l d

Gasteknik nr. 2

April 2008 • 97. årgang

3

4

5

6

8

10

12

14

18

20

22

24

26

27

28

29

Plads til gas

Markant fald i

naturgasproduktion

Midt-Nord anker

Hillerslev-dom

Løsning af problemet

med ikke anmeldte kedler

Øget risiko for kulilteudslip

på ældre gaskedler

Nye gasapparater

i hjemmet

Realisering af

energibesparelser

Flot spareresultat for

gasselskaberne i 2007

Internet-handel giver

nye opgaver

Hollandsk krav om

smarte gasmålere

Energiaftale: Mere biogas

- mindre naturgas

Fald i antallet af

gasulykker

”Det sidste rejselegat”

Energinet.dk i nye

åbne rammer

Gasflasken bliver

lettere at bære

Brint-produktion

i Holstebro

Forsidefoto: Energinet.dk’s nye

hovedsæde i Erritsø ved Fredericia.

(Foto: Palle Peter Skov)

Af Palle Geleff,

formand for Dansk Gas Forening

Plads til gas

L e d e r

Regeringen har i februar indgået en ny energiaftale med et flertal i

folketinget. Aftalen rækker i første omgang frem til 2011, men der er

også mål, der rækker længere frem. Sammen med Dansk Folkeparti

og Ny Alliance har regeringen endvidere indgået en særaftale om at

ophæve af kulforbuddet på Avedøre 2 og Skærbækværket.

Det ny energiforlig skal primært sikre, at Danmark kan opfylde egne

og EU’s krav til en stigende andel af VE i energiforsyningen. Langtidsmålet

er en dansk energiforsyning baseret udelukkende på VE,

både af hensyn til miljø og forsyningssikkerhed. Foreløbig er der

aftalt bedre støttevilkår for vindmøller, biomasse og biogas, så vedvarende

energi kan dække 20 pct. af bruttoenergiforbruget i 2011.

Energispareindsatsen styrkes betydeligt. Målet er en reduktion i forbruget

på fire procent i 2020 i forhold til 2006. Det er en ny udfordring

for energiselskaberne, som forpligtes til at øge de årlige besparelser

fra de nuværende 2,95 PJ til 5,4 PJ årligt fra 2010 og fremover.

Midlerne til energiforskning, udvikling og demonstration fordobles.

Gassektoren skal naturligvis bidrage til energieffektiviseringen, og

det vil alt andet lige reducere gasforbruget. Vi vil også komme til at

mærke den stigende andel af VE i el- og varmeproduktionen. I 2007

viser tallene allerede en nedgang på 11 pct., dog hjulpet af ekstraordinært

varmt vejr. Men selv i et meget langt tidsperspektiv vil naturgas

fortsat være en hovedhjørnesten i dansk og europæisk energiforsyning.

Det ses tydeligt, når man gør sig udgangspunktet klart.

I Europa er gasforbruget fordoblet i de sidste 25 år. Der er mere end

100 mio. naturgaskunder, og naturgas står for en fjerdedel af Europas

samlede energiforbrug. I Danmark udgør naturgasforbruget en

lignende andel, og der er omkring 350.000 kunder.

En realistisk fremskrivning viser, at Europas totale behov for naturgas

vil stige med 40 pct. frem til 2020, og store ledningsprojekter,

der skal sikre denne ekstra gas til Europa fra bl.a. Rusland, er på vej.

Naturgas er uundværlig i den langsigtede transformation til et VEbaseret

energisystem. Men undervejs i processen skal vi naturligvis

bruge gassen så effektivt og miljøvenligt som muligt. Det arbejder

vi allerede for i hverdagen bl.a. gennem energirådgivning, undervisning,

forskningsprojekter o.l. Og i al beskedenhed er DGF også

en - omend lille - aktør på dette område, gennem vores kursus- og

informationsaktivitet, herunder nærværende blad.

Den ny energiaftale skaber stabilitet på energiområdet. Det er positivt,

og samtidig kan vi jo glæde os over, at der også i fremtiden er

masser af plads til gas.

Sponsorer for Gasteknik:

Gasteknik nr. 2 • 2008

3


K o r t n y t

DONG overgik egne forventninger

DONG Energy præsenterede 11. marts

sin årsrapport for 2007 med et nettoresultat

på 3,3 mia. kr. Det var 700 mio.

kr. mere end den seneste forventning.

Omsætningen voksede til ca. 42 mia.

kr. i 2007 mod 37 mia. kr. i 2006.

Driftsresultatet før afskrivninger lød

på 9,6 mia. kr. mod 9 mia. kr. i 2006.

I 2008 ventes et resultat på linje med

2007. Hele årsrapporten kan ses på

www.dongenergy.dk.

DONG med i gasfund i Norge

DONG Energy har en andel på 30 pct. i

et konsortium, der har fundet naturgas

og kondensater ved en prøveboring i

det Norske Hav. Det er operatøren Eni

Norge, der har gennemført boringen.

Der blev fundet olie i feltet allerede i

1992. Nu bores der igen, for at finde

ud af, hvor store reserverne er, oplyser

Nyhedsbureauet Direkt.

”Resultaterne fra brønden er opmuntrende

med hensyn til yderligere

udvikling af oliefundet,” skriver Eni i

en pressemeddelelse. De nye boringer

indikerer, at der findes 12 til 19 mia.

kubikmeter gas i feltet samt 0,8 til 1,1

mio. m3 DONG med i gasfund i Norge

DONG Energy har en andel på 30 pct. i

et konsortium, der har fundet naturgas

og kondensater ved en prøveboring i

det Norske Hav. Det er operatøren Eni

Norge, der har gennemført boringen.

Der blev fundet olie i feltet allerede i

1992. Nu bores der igen, for at finde

ud af, hvor store reserverne er, oplyser

Nyhedsbureauet Direkt.

”Resultaterne fra brønden er opmuntrende

med hensyn til yderligere

udvikling af oliefundet,” skriver Eni i

en pressemeddelelse. De nye boringer

indikerer, at der findes 12 til 19 mia.

kubikmeter gas i feltet samt 0,8 til 1,1

mio. m kondensat. Eni Norge har 20

pct. af licens nummer 122, Dong har

30 pct. og StatoilHydro har 50 pct.

3 kondensat. Eni Norge har 20%

af licens nummer 122, DONG har 30%

og StatoilHydro har 50%.

DONG giver 30 mio. til forskning

DONG Energy har indgået en samarbejdsaftale

med Danmarks Tekniske

Universitet om at yde ca. 30 mio.

kroner over tre år til en række uddannelses-

og forskningsaktiviteter.

Pengene skal sikre højtuddannede

ingeniører indenfor energi- og klimaområdet.

”Med aftalen har vi sikret

os, at der fremover vil være bedre

mulighed for at udveksle teknisk og

videnskabelig indsigt inden for energiteknologisk

forskning,” siger Anders

Eldrup ifølge en pressemeddelelse.

Som et led i aftalen udarbejder DONG

Energy et katalog over eksamens- og

phd-projekter til brug for studerende på

DTU og stiller sin viden til rådighed for

de studerende.

Aftalen indebærer desuden

• Fælles ansøgninger om projekter

inden for teknologiudvikling

• Fælles teknologi-seminarer

• Fælles sommeruniversitet med fokus

på energiteknologi

4 Gasteknik nr. 2 • 2008

Produktionen af naturgas fra de danske felter i Nordsøen var markant lavere

i 1. og 2. kvartal i 2007, mens 3. og 4. kvartal viste en lille stigning.

Markant fald i naturgasproduktion

Den danske produktion af naturgas

faldt i 2007 med hele 11,4% -

fra 390 til 346 PJ (8.743 mio. m 3 ),

fremgår det af Energistyrelsens

foreløbige statistik fra 12. marts.

Tilsvarende faldt det danske

naturgasforbrug med 10,5% fra

4,8 til 4,3 mia. m 3 og eksporten

hele 13,7%. Tyskland tegner sig

for hele faldet - næsten 38%,

mens der var en lille stigning i

eksporten til Sverige. Samtidigt

voksede forbruget af kul med

hele 7,3% på trods af et markant

fald i netto-eksporten af el som

følge af øget produktion af billig

vandkraft i Norge og Sverige.

Energistyrelsen mener, at det

øgede kulforbrug skyldes de meget

lave priser på CO 2 -kvoter.

Samlet faldt det danske energiforbrug

i 2007 med 3,7%. Korrigeret

for udenrigshandel med

el- og klimaudsving steg energiforbruget

dog 0,5%, idet 2007 var

betydeligt varmere end 2006.

Forbruget af vedvarende energi

voksede i 2007 med 5,0%. I 2007

udgjorde vedvarende energi

16,3% af det korrigerede bruttoenergiforbrug

mod 15,6% i 2006.

CO 2 -udledning voksende

Korrigeret for udenrigshandel

med el- og klimaudsving voksede

CO 2 -udledningen i 2007 0,7%.

Siden 1990 er den korrigerede

CO 2 -udledning faldet 13,0%.

Den foreløbige opgørelse tyder

på en fortsat stigning i energiforbruget

til transport. Oplysninger

fra Energinet.dk tyder på et stort

set konstant elforbrug i 2007. En

egentlig opgørelse af udviklingen

i energi- og elforbruget fordelt på

anvendelser vil blive bragt i den

endelige energistatistik.

Den samlede danske energiproduktion

i 2007 var 1132 PJ,

hvilket er 8,9% mindre end i

2006. Råolieproduktionen faldt

9,9%, mens produktionen vedvarende

energi voksede med 4,7%.

To tredjedele af væksten skyldes

en stigning i produktionen af

vindkraft, der i 2007 var 17,4%

højere end året før som følge af,

at det blæste mere i 2007.

Selvforsyningsgraden i 2007

var 131%, hvilket betyder, at vi

i 2007 producerede 31% mere

energi, end vi selv forbrugte.

Danmark var i 2007 det eneste

EU-land, hvor produktionen af

energi var større end forbruget.

5 mia. kr. mindre i nettoeksport

Gennemsnitsprisen på råolie

(Brent) steg fra 387 kr./tønde

i 2006 til 393 kr./tønde i 2007

svarende til 1,5%.

Den gennemsnitlige Nord

Pool-pris på el for Danmark var

i 2007 24,4 øre/kWh, hvilket er

29,7% mindre end i 2006.

Nedgangen i produktionen af

råolie og naturgas førte i 2007 til

et fald i overskuddet på udenrigshandelen

med energivarer på

godt 5 mia. kr. Nettovalutaindtægterne

var i 2007 25,6 mia. kr.

mod 30,7 mia. kr. i 2006.


Midt-Nord anker Hillerslev-dom

Naturgas Midt-Nord har besluttet

at anke Vestre Landsrets afgørelse

i sagen om Hillerslev Kraftvarmeværk

til Højesteret, oplyser

selskabet i en pressemeddelelse.

Vestre Landsret afgjorde i januar,

at kommunens godkendelse af

kraftvarmeværkets skift fra naturgas

til fjernvarme ikke var i strid

med varmeforsyningsloven – på

trods af, at de samfundsøkonomiske

beregninger på projektet

viser et negativt resultat, ligesom

projektet ikke medfører miljømæssige

fordele.

Kommunens afgørelse har

tidligere været indbragt for Energiklagenævnet,

der i 2005 godkendte

afgørelsen.

Projektet indebærer, at Hillerslev

skal forsynes med fjernvarme

fra Thisted via en rørledning.

Uklar begrundese

Naturgas Midt-Nord går ikke

efter Hillerslev, oplyser selskabet

videre. Hvis Landsrettens dom

i januar havde været klar og

velbegrundet, havde selskabet

accepteret den.

Naturgas Midt-Nords primære

interesse er nemlig at sikre en afgrænsning

af de skønsbeføjelser,

som varmeforsyningsloven giver

kommunerne, og som Energiklagenævnet

indtil nu har indrømmet

kommunerne en meget vid

adgang til at anvende.

- Landsrettens dom udstikker

ikke de principielle eller konkrete

retningslinjer for, hvad kommunernes

skønsbeføjelser rækker

til, som vi har efterspurgt. Det er

utilfredsstillende, også for vores

egen virksomheds dispositioner,

at Landsretten tilsyneladende

giver kommunerne en så vidtrækkende

frihed til at foretrække

løsninger, der hverken er samfundsøkonomisk

eller miljømæssigt

fornuftige. Alt er nærmest

tilladt, siger Naturgas Midt-Nords

bestyrelsesformand, borgmester

Jens Grønlund, Skanderborg.

Kæmper forbrugernes sag

- I Naturgas Midt-Nord har vi

den principielle holdning, at vi

accepterer samfundsøkonomisk

og miljømæssigt gode projekter,

også selv om de går gassen imod.

- Men hvis projekterne er dårlige,

kæmper vi gasforbrugernes

kamp og går til Energiklagenævnet

og domstolene for at klage.

Vi mener, det er vigtigt kontinuerligt

at holde sig for øje, at samfundets

ressourcer skal anvendes

fornuftigt og med størst mulig

positiv effekt på miljøet.

- Det er ikke altid tilfældet i

de projekter, vi møder. Derfor

ønsker vi at få afklaret, hvilke

hensyn kommunerne lovligt kan

lægge til grund for deres skøn,

siger Jens Grønlund.

190 mio.kr. til ny energiteknologi

Energiteknologisk Udviklings- og

Demonstrationsprogram (EUDP)

har indkaldt ansøgninger til i

alt 190 mio. kr., som udbydes

til projekter for udvikling og

demonstration af ny energiteknologi,

der kan mindske afhængigheden

af kul, olie og naturgas

gennem mere effektiv anvendelse

af energi, samt anvendelse af

mere vedvarende energi.

Det er første gang, at det nye

EUDP-program udbyder midler.

Programmet afløser det hidtidige

Energiforskningsprogram (EFP).

Ansøgningsfristen for midler

til 2. generations teknologi til

bioethanol er overstået, mens der

fortsat er mulighed for at søge

støtte til udvikling og demonstration

af øvrige energiteknologier

samt forskning, der understøtter

eller forbereder demonstration.

Her er fristerne fredag den 11.

april 2008 kl. 15 og fredag den

19. september 2008 kl. 15.

”Vi vil gerne give mulighed

for at søge EUDP-midler på flere

tidspunkter af året, så man ikke

risikerer at brænde inde med en

god idé på et forkert tidspunkt”,

oplyser Torkil Bentzen.

Kh oe rat d enry t

Vattenfall vil lagre drivhusgas

Det Vattenfall-ejede Nordjyllandsværket

ved Vester Hassing nord for Aalborg

skal udvides med et anlæg, der renser

røgen for dets indhold af CO 2 , skriver

Nordjyske Stiftstidende.

Via en rørledning skal CO 2 -udslip fra

kraftværket sendes til Vedsted vest for

Aabybro, hvor den skal pumpes ned

i undergrunden. Her findes der i et

par kilometers dybde et porøst lag af

sandsten, beskyttet af et lerlag, der kan

rumme ca. 100 mio. tons CO 2 .

Kraftværkschef Henrik Bøgh Nielsen

anslår, at investeringerne vil løbe op i

ca. to milliarder kroner. Anlægget dimensioneres,

så det kan fjerne 90-95%

af røgens indhold af CO 2 . På årsbasis

svarer det til 1,6-1,7 millioner ton.

Anlægget skal efter planen være køreklart

i slutningen af 2013. Det forudsætter

dog, at en nøjere undersøgelse

viser, at undergrunden ved Vedsted kan

holde på luftarten samt at myndighederne

godkender projektet.

Det nye anlæg er et skridt på vejen

mod Vattensfalls mål om at være CO 2 -

neutral i 2030.

Ny naturgasledning i Jylland

Miljøcenter Århus har indledt den

første af to offentlige høringer om en

ny naturgasledning fra Nordjylland til

Egtved som led i en VVM-undersøgelse.

Bag projektet står Energinet.dk.

Den nye naturgasledning skal gøre det

muligt at få norsk naturgas til Danmark

for at sikre den fremtidige forsyning af

naturgas og øge konkurrencen på det

danske gasmarked.

Planen er, at den norske naturgas skal

føres i land et sted på strækningen

mellem Frederikshavn og syd for Sæby.

Gasledningen føres via Aalborg ned

til Energi-net.dk’s naturgaslager i Lille

Torup mellem Aars og Viborg. En strækning

på ca. 120 km.

Samtidigt skal transmissionsnettet mellem

Lille Torup og Egtved forstærkes

med en gasledning, der ventes placeret

parallelt med det eksisterende rør på

den ca. 127 km lange strækning.

Idéoplægget opererer med tre alternativer

og kan ses på Energinet.dk’s hjemmeside

www.energinet.dk. Idéfasen

løber frem til mandag den 21. april

2008 og vil blive annonceret i de lokale

ugeaviser. Kilde: Energinet.dk

Gasteknik nr. nr. 2 • 2 2008 • 2008 5

5


S i k k e r h e d

Løsning af problemet med ikke anmeldte kedler

Historien om de ikke anmeldte kedler fortsætter lidt endnu, men problemet

kan løses ved at se på ændringer i forbrugsmønstret.

Det alvorlige problem med kedler,

der ikke er anmeldt til gasselskaberne,

skyldes sikkert flere

forskellige faktorer.

Efter min vurdering, har det

gennem alt for lang tid været gratis

at overtræde GR-A punkt 9.1,

hvor der står, at overtrædelse af

bestemmelserne i Gasreglementets

afsnit A straffes med bøde.

Denne paragraf har ikke været

brugt i tilstrækkeligt omfang, og

derfor er der ingen risiko ved at

undlade at anmelde kedeludskiftninger.

En anden faktor er det store

antal installationer, der er gennemført

indenfor de seneste år.

Forskelle i anmeldelsesproceduren

hos de forskellige gasselskaber,

nogle elektronisk andre

papir, kan være vanskeligt at

administrere.

I samarbejdet mellem installationsfirmaet

og opstartsfirmaet

har det ikke været éntydigt fastlagt,

hvem der skal anmelde til

gasselskabet.

Tusinder af anmeldelser mangler

Også rygter, som siger, at gasselskaberne

ikke har styr på sagerne,

kan bruges som undskyldning.

Uanset hvad, der ligger til grund,

er det ikke acceptabelt, at der er

tal der indikerer, at godt 11.000

kedler ikke er registreret i 2006 og

2007.

Der er sket indberetninger på

omkring 100 sager pr. måned til

Sikkerhedsstyrelsen gennem det

sidste halve år. Derfor er der meget

langt til en løsning, hvis det

6 Gasteknik nr. 2 • 2008

Af Carsten Nielsen,

DONG Energy

cardn@dongenergy.dk

kun fortsætter med denne lave

hastighed. Der kommer jo hele

tiden nye kedler til, som ikke

anmeldes.

Disse ikke anmeldte kedler

sætter virkelig gasselskabernes registreringssystemer

og databaser

under pres.

Når gasselskabernes systemer

har problemer med disse sager,

skyldes det, at de er designet til at

behandle sager, der følger forretningsgangen

i Gasreglementet.

De sager, der ikke anmeldes, er

derfor vanskelige at håndtere for

systemerne.

Løsning på vej

Men vær bare rolig, hvis du ikke

hører til dem, der ikke anmelder.

”Nu er tiden kommet, hvor afsløringerne

er nært forestående”.

Gasselskaberne har nemlig den

registrering, der skal til for at løse

problemet.

For alle kunder bliver der hvert

år registreret et årsforbrug, og det

er der gjort lige siden den første

kedel er startet.

På de fleste adresser er der et

meget stabilt forbrugsmønster,

og det svinger ikke ret mange

procent typisk 5-8 %.

Med indførelse af kondenserende

kedler fra april 2006, skete

der virkeligt noget med årsforbruget.

Installationer med nye

kondenserende kedler faldt typisk

med 15 til 20%.

Et sådant fald i årsforbruget

sladrer om, at der er sket noget på

installationen.

Der kan selvfølgelig være mon-

teret en brændeovn, der kan være

kommet nye ejere, eller der kan

være opsat en ny kedel!

Derfor vil en sådan oversigt

også indholde installationer, hvor

der ikke er sket ændringer. Men

det må vi tage med.

Kan kombineres med eftersyn

Hvis der laves en beregning på

besparelsen mellem årsforbruget

i 2003 og 2007, og besparelsen er

over 20%, er der en stor sandsynlighed

for, at det skyldes en ny

kedel. Hvis der er registreret en

anmeldelse i samme periode, er

installationen udenfor mistanke.

For at begrænse antallet skal

undersøgelsen derfor kun foretages

på installationer, der er mere

end 10-15 år. Procenttal og årstal

skal kunne vælges frit, og kedeltypen

og geografisk område skal

indgå i udvælgelsen.

Inspektion af disse installationer

med mere end 20% besparelse

kan koordineres med de

årlige sikkerhedseftersyn. Herved

holdes omkostningerne nede på

et lavt omfang, og udbyttet af sikkerhedseftersynet

øges.

Hvad skal konsekvenserne være?

Det største problem ved at gennemføre

denne screening er måske

hvilken konsekvens, det skal

have for husejere, som har brugt

installatører, der ikke anmelder.

Hvad med de VVS installatører,

der ikke har anmeldt? Hvad med

dem, der har flere end 5 eller over

10? Her kommer GR-A. punkt

9.1 måske i anvendelse.


Ved nye installationer er der

ikke problemer med manglende

anmeldelser, fordi anmeldelsen er

udleveringsseddel for måleren.

Hvis problemet med ikke

anmeldte kedler er tilstrækkeligt

alvorligt, er jeg overbevist

om, at et enkelt edb-program vil

Indsatsen for anmeldelse af gaskedler

har givet resultat.

I Gasteknik nr. 1 kunne det

læses, at næsten 8.000 kedler,

svarende til 24% af det samlede

salg i 2006 ikke blev registreret

kunne løse problemet. Det findes

desværre ikke endnu, men det er

på vej.

Herefter vil eventuel tvivl om

problemets størrelse også blive

løst. Er det virkeligt 11.000 kedler

som mangler?

Vigtigst af alt er signalet at

13% af solgte gaskedler i 2007 blev ikke registreret

Solgte/registrerede

kedler

2006

I alt

Solgte 32.200

Registrerede 24.400

Afvigelse 7.800

Afvigelse % 24%

2007

Solgte 27.000

Registrerede 23.500

Afvigelse 3.500

Afvigelse % 13%

hos gasselskaberne på grund af

manglende anmeldelser.

En lang række tiltag fra gasselskaber,

branchen og Sikkerhedsstyrelsen

blev iværksat i løbet af

2007 for at sikre, at anmeldelser

af gasinstallationer kom i hus.

Det gav sidst på året omsider

synlige resultater. I 4. kvartal blev

faktisk konstateret en negativ

afvigelse mellem antallet af solgte

og registrerede gaskedler.

Der blev virkeligt ryddet op på

skrivebordene og sendt anmeldelser

til gasselskaberne.

Det betød, at den samlede afvigelse

for 2007 endte på 13%, som

det ses i tabellen, dvs. næsten en

halvering i forhold til 2006.

Men niveauet skal noget længere

ned, før det er acceptabelt,

Opgørelsen over solgte og registrerede,

installerede gaskedler dækker

98% af gaskedelmarkedet.

S i k k e r h e d

Ved at sammenligne

årsforbrug 2007 og

2003 kan man i dette

tilfælde se en besparelse

på 23%. Her

er kedlen skiftet i

august 2006.

snydere og glemsomme personer

altid bliver afsløret.

Alle forslag og ideer, der kan

forbedre dette forslag, modtages

gerne.

Ovenfor er vist et årsforbrug

for en installation med dokumenteret

kedelskift.

så der vil helt sikkert fortsat blive

sat fokus på anmeldelser her i

2008.

Kilde: Dansk Energi Brancheforening,

februar 2008.

Fremtidssikret

INDUSTRI-

VARME

der dur!

LUFTVARME

STRÅLEVARME

CELSIUS

360

INDUSTRIVARME

- på gas

eller vand

www.hfas.dk

HEWI

TELTHALLER

STÅLHALLER

STILLADSER

LIFTUDLEJNING

VEST 75 68 80 33 ØST 45 85 36 11

L

Gasteknik nr. 2 • 2008 7


S i k k e r h e d

Øget risiko for kulilteudslip på ældre gaskedler

Specielt åbne atmosfæriske kedler, samt kedler med gasblæseluftbrændere

og lukkede kedler med aluminium splitaftræk kan udgøre en risiko.

De ældste gaskedler har efterhånden

nået en alder, hvor det kan

forventes, at skavankerne begynder

at opstå i stigende antal.

Vi har derfor i servicebranchen,

god grund til at være ekstra

opmærksomme, når vi foretager

eftersyn på denne kategori af

kedler.

Baggrunden for denne påstand

er en stribe hændelser spredt over

hele landet med defekte kedler,

der som følge af kulilteudslip

kunne have medført alvorlige

ulykker for beboerne og i et enkelt

tilfælde også for en servicetekniker.

Der kan peges på flere forhold

som årsag til denne udvikling,

men for den største del er fællesnævneren

alderen på apparaterne.

En anden årsag er apparattypen.

Specielt åbne atmosfæriske

kedler, kedler med gasblæseluftbrændere

og lukkede kedler med

8 Gasteknik nr. 2 • 2008

Af Michael Westergaard,

kvalitetschef, Gastech Energi

MW@gastech.dk

Et eksempel på et røgrør fra en

kedel med gasblæseluftbrænder.

Billedet er vel at mærke taget efter

der blev slået på det.

aluminium splitaftræk kan udgøre

en risiko for farlige hændelser.

Hvor ligger fælderne?

De åbne kedler og kedler med

gasblæseluftbrændere har altid

haft en særlig bevågenhed på

grund af den åbne konstruktion.

Men eksempler fra den seneste

tids hændelser, giver anledning

til yderligere opmærksomhed på

specielt aftræk og røgrør fra disse

apparater. Eksemplerne viser,

at en kontrol af disse aftræk og

røgrør bør omfatte mekanisk

afprøvning, ganske enkelt i form

af slag på rørene, for at afdække

om ”skindet bedrager”. Dette bør

gøres før indvendig inspektion

af aftrækket foretages, for at få

eventuelle rustskaller slået løs,

og dermed få en reel vurdering

af risikoen for tilstopning af

aftrækket i perioden ind til næste

eftersyn.

Aluminiumsaftrækkene på

lukkede kedler med splitaftræk,

bør også give anledning til særlig

bevågenhed, idet en gennemtæring

jo vil medføre røggasser, og

dermed risiko for kulilte, i rummet.

Igen – alderen begynder

i stigende grad at gøre sig gældende.

Også her bør kontrollen

af aftrækket omfatte en mekanisk

afprøvning af aftræksrøret.

Serviceintervallet

Der er som bekendt lovkrav om

eftersyn hvert 2. år på de åbne

Eksempel på et aluminium røggasrør fra en lukket kedel med splitaftræk.”


Et eksempel på en aftræksbøjning på en åben kedel

før adskillelse.

kedler og på kedler med gasblæseluftbrændere,

men med mulighed

for at skærpe til 1 gang årligt,

hvor det findes nødvendigt.

I forbindelse med vurderingen

af serviceintervallet er førmålingen

naturligvis afgørende. Måles

der unormalt højt kulilteindhold

i førmålingen, bør serviceintervallet

tages op til vurdering og som

udgangspunkt skærpes.

Hvis kedlen allerede er omfattet

af en 1-årig aftale, kan man

jo skærpe til hvert halve år, men

Den nye singel

gas detektor fra GMI

Green for go

- Indbygget hørlig, synlig og

vibrations alarm

- 3 års drift garanti, uden kalibrering

- Findes i O2, H2S, CO, SO2 & CL2

bør nok nærmere tage en snak

med kunden om udskiftning af

kedlen.

Der er ingen tvivl om, at vi gør

kunderne og os selv en tjeneste

ved at være meget kritiske i forhold

til vurdering af serviceinterval

på disse apparattyper.

S i k k e r h e d

Et kig ind i aftrækket efter aftræksbøjningen var fjernet.

Bemærk materialets tilstand.

To kulilte-ulykker i februar

Et kulilteudslip fra et gasfyr i et

hus i Værløse var 2. februar tæt

på at koste en 49-årig kvinde og

hendes datter livet. Ulykken skyldtes

en defekt pakning i et Vaillant

gasfyr, som ikke var registreret.

Ligeledes i starten af februar blev

en familie i Kliplev i Sønderjylland

indlagt med kulilteforgiftning fra

et ældre Vaillant gasfyr fra 1992

med åben forbrænding, som ikke

havde været serviceret siden 1998.

Kilde: ing.dk

Hejreskovvej 24B

3490 Kvistgård

Mail: cobalch@cobalch.com

Homepage: www.cobalch.com

Gasteknik nr. 2 • 2008 9


G a s m a r k e d

Nye gasapparater i hjemmet

Naturgas til private husstande kan anvendes uden for huset, i familiens bil,

og til produktion af el, som eksporteres til elnettet.

Der findes knap 350.000 boliger,

der er tilsluttet naturgasnettet i

Danmark. Mere end 90% af disse

anvender udelukkende gassen til

opvarmning og til varmt vand.

Nybyggede boliger får et langt

lavere opvarmningsbehov, og det

er tvivlsomt, om gas fortsat vil

være et konkurrencedygtigt alternativ

i fremtidens boliger.

Dansk Gasteknisk Center a/s

(DGC) har udført et projekt, som

orienterer om nye gasapparater

og forsøger at gøre disse mere

kendte for forbrugerne med det

formål, at fremme anvendelsen af

gasapparater i dag og i fremtiden.

Projektet har også taget temperaturen

på den internationale

situation og set på tendenser.

Denne artikel giver nogle eksempler

til information og inspiration.

Alternativ til el-apparater

Principielt kan gas anvendes

direkte og indirekte til at dække

alle former for energibehov i en

bolig. Øget gasanvendelse betyder

ikke, at husholdningens

energiforbrug øges.

Gasapparater kan erstatte elapparater,

men i nogle tilfælde

kan beboernes livsstil indebære et

ønske om højere komfort, hvilket

giver et øget energiforbrug.

I dag findes komfurer, ovne,

tørretumblere, grillapparater, ter-

10 Gasteknik nr. 2 • 2008

Af Mikael Näslund,

Dansk Gasteknisk Center a/s

mna@dgc.dk

rassevarmere og saunaudstyr til

gas - disse kaldes her alternative

gasapparater. Det er apparater,

der findes på markedet i dag, men

som ikke anvendes med naturgas,

eller som anvendes i begrænset

omfang. Flere af disse kender vi i

forbindelse med flaskegas.

Andre gasapparater kan blive

anvendt i fremtiden og har behov

for fortsat teknisk udvikling. De

kaldes innovative gasapparater. I

denne gruppe finder man mikrokraftvarmeanlæg,

varmepumper

og hjemmefyldestationer til

køretøjer.

Svært at vurdere forbruget

Hvor meget gas bruger disse nye

apparater? Vi har ingen sikre oplysninger.

De alternative gasapparater

er tæt forbundet til beboernes

adfærd, og gasforbruget kan

variere meget.

Innovative gasapparater er i

høj grad forbundet med opvarmning.

Tallene nederst på siden

viser nogle skønnede gasforbrug

for disse apparater.

De alternative apparater, som

allerede anvendes i dag, får ikke

gasforbruget til at stige, mens de

fremtidige innovative teknikker

kan vise sig at give et betydeligt

større gasforbrug.

Forskelle mellem gas og el

Gaskomfuret er det næstmest ef-

Komfur Grill Terrassevarmer Mikrokraftvarme Hjemmefyldestation

600–700 100–700 2700 10000–20000 5000–15000

Skønnede årlige gasforbrug (kWh/år) med fremtidige gasapparater

terspurgte apparat, efter opvarmning.

Det omtales ofte som den

professionelle koks førstevalg.

Gaskomfurernes udseende

strækker sig fra almindelige komfurer

til store og brede, der frem

for alt er mere visuelt fremtrædende

end elkomfurer. Man kan

også se nye detaljer på fx gaskomfurer.

Det kan være en keramisk

overflade, som er let at rengøre;

eller der kan være en sensor, som

minimerer gasflammen, når gryden

løftes væk.

Gasapparater i haven

I haven drejer det sig først og

fremmest om naturgasfyrede griller

og terrassevarmere. Terrassevarmeren

kan opvarme betydeligt

større arealer end sit elektriske

sidestykke, takket være den højere

effekt, maks. ca. 12 kW mod

2 kW for de el-dreve.

En naturgasfyret grill er normalt

større og har flere funktioner

end en flaskegasdrevet grill;

fx kan der være griller med en

separat kogeplade.

Såvel terrassevarmeren som

gasgrillen kan være fastmonteret

eller flytbar. I den flytbare installation

bliver der koblet en slange

fra en fastmonteret stikkontakt til

gasgrillen. I Danmark må denne

slange ikke være mere end 4 m

lang.

De nye udformninger af og

detaljer på gaskomfurer findes

endnu ikke på det danske marked,

og gasgriller og terrassevarmere

findes endnu kun i ganske

få modeller.


Eksempler på

gasapparater

i private hjem.

Innovative gasapparater

De innovative gasapparater er

ikke bare i en udviklingsfase; de

er teknisk mere avancerede og

indebærer nye gasanvendelsesområder

i hjemmet.

Mikrokraftvarmeanlæg kan fås

med brændselsceller eller endda

også med gasmotorer til elproduktion

i hjemmet, og el kan

også eksporteres til nettet. Hele

boligens elbehov dækkes ikke

med et mikrokraftvarmeanlæg i

kælderen.

Tidligere DGC-projekter har

vist et potentiale på totalt set

1100 MW elproduktionskapacitet

i boliger, som i dag er tilsluttet

naturgasnettet i Danmark.

Der findes allerede kommercielle

mikrokraftvarmeanlæg til

boliger, og vi finder dem hovedsageligt

i Japan. Den mest almindelige

er Ecowill med en Honda

gasmotor og 1 kW elproduktion.

I dag findes den installeret i

75.000 japanske boliger.

Andre nær-kommercielle mikrokraftvarmeanlæg

baseres på

Stirling-motorer.

Brændselsceller

I fremtiden håber vi på brændselsceller,

og der findes danske

firmaer på dette område.

Hvis al varmeenergi fra mikro-

kraftvarmeværket skal udnyttes,

skal brændselscellen kunne producere

mere el end fx en Stirlingmotor

i samme installation.

Varmepumper og transport

Varmepumper og opvarmning

kombineret med solenergi udnytter

gratis, miljøvenlig energi.

Absorptionsvarmepumper findes

i dag i forsøg i felten og kan give

en årsvirkningsgrad på omkring

130-150 %. Også i Japan udvikles

der absorptionsvarmepumper. De

klarer ikke en bygnings totale opvarmningsbehov,

men pumpen

skal suppleres med en kedel.

I Danmark findes i dag ikke naturgasbiler.

Interessen og ekspansionen

er derimod stor i andre

lande, hvor selv privatbilister

køber gasdrevne biler. I fremtiden

kan der sågar tankes ved hjemmet.

I løbet af natten kan gas

tages fra røret, komprimeres og

fyldes på bilen. Her er antallet af

producenter ret begrænset.

Virtuelle kraftværk

Fremtidens gasapparater giver

nye perspektiver på, hvordan gas

anvendes i en bolig. Gasenergien,

der leveres til huset, kan anvendes

uden for huset, i familiens

bil, og i form af el, som eksporteres

til elnettet.

Dette er i praksis kun muligt, når

G a s m a r k e d

et hus er tilsluttet et gasnet. Huset

kan da indgå som en lille del af et

virtuelt kraftværk, hvor mikrokraftvarmeanlægget

i kælderen styres

fra en central enhed sammen med

mange andre små elproduktionsenheder,

fx vindkraft.

Der vil altid findes nye anvendelsesområder

for naturgas i vores

hjem. Det viser, at gasteknologien

til stadighed udvikles. Nogle

kan sikkert blive helt almindeligt

forekommende, mens andre kun

vil få en begrænset anvendelse

eller aldrig nå det kommercielle

marked. For at de nye gasapparater

kan blive udbredt, kræves det

også, at gasselskaberne er med til

at synliggøre dem, således at installatører

og forbrugere får mere

viden om dem.

Som afslutning kan nævnes, at

en bolig i teorien blot behøver to

rør for at kunne klare forsyningen:

Gas og vand.

Gasteknik nr. 2 • 2008 11


E n e r g i b e s p a r e l s e r

Realisering af energibesparelser

- et koncept der virker !

HNG og Midt-Nord har opnået 50% større besparelser end aftalt, men

målstyring har skadet samarbejdet mellem net- og distributionsselskaberne.

Da de nye rammer for net – og

distributionsselskabernes energispareindsats

var kendt i 2006,

etablerede HNG og Naturgas

Midt-Nord et koncept for realisering

af energibesparelser. Et

koncept der tager udgangspunkt

i en bred accept og forankring i

organisationen, samtidig med at

mange funktioner i selskaberne

fik ansvar for aktiviteter og mål.

Energispareindsatsen er forankret

i distributionsselskaberne

og det er primært personale i

disse selskaber, der gennemfører

indsatsen.

Personalet, der er involveret i

energispareindsatsen, har kun et

varenummer med ud til kunderne

– reduktion af energiforbruget.

Det skaber optimale muligheder

for at bevare fokus på indsatsen

samtidig med, at der er skabt et

godt grundlag for en økonomisk

effektivitet, da selskaberne ikke

skal genere et overskud til ejerne.

Samtidigt er distributionsselskaberne

sikret alle de effektiviseringsgevinster,

der opnås ved

realisering af den samlede energispareindsats.

Aftale indfriet med 150%

Konceptet har nu stået sin prøve

i mere end et år, og det er konstateret,

at konceptet har indfriet

forventningerne til at være effektivt

og rationelt til realisering

af energibesparelser. HNG og

Midt-Nord har nemlig realiseret

ca. 50% flere energibesparelser,

end fastsat i den frivillige aftale

fra 2006.

12 Gasteknik nr. 2 • 2008

Af Per Jensen, Funktionschef,

HNG og Naturgas Midt-Nord

pej@midtnord.dk

I HNG og Midt-Nord har vi

valgt at gennemføre en energispareindsats,

kendetegnet ved

• prioritering af egne netkunder

• en indsats overfor alle kundekategorier

• en aktiv indsats for at etablere

og vedligeholde brede samarbejder

• at etablere, vedligeholde og

udvikle personlige relationer

• at stille krav til kunderne efter

”noget for noget” princippet

• at vi ikke betaler kunderne for

realiserede energibesparelser

Bredt samarbejde bærende

Alt andet lige må det konstateres,

at de brede samarbejder internt i

selskaberne og med eksterne parter

er blevet det bærende element

i den effektive energispareindsats.

De brede samarbejder betyder

nemlig, at der er mange parter,

der fungerer som fødekæde til

energispareindsatsen ved enten

at inspirere kunderne til at få

besøg af en rådgiver eller selv

indenfor eget kompetenceområde

påbegynder eller gennemfører

den nødvendige indsats, for at få

realiseret energibesparelserne.

Udover at være fødekæde til

energispareindsatsen, har de brede

samarbejder også den umiddelbare

fordel, at det er enkelt og

naturligt, at involvere parter eller

personer med de rette kompetencer

på de enkelte rådgivningsopgaver.

De rette kompetencer giver

en optimal realisering af energibesparelser,

idet alle forhold

vedrørende et konkret energifor-

brug bliver bearbejdet – det giver

kunderne det rigtige beslutningsgrundlag,

hvilket resulterer i flest

mulige energibesparelser.

Samarbejdspartnere

Udover de interne afdelinger i

HNG og Midt-Nord er der etableret

samarbejde med

• private rådgivere

• udstyrsleverandører

• installatører

• håndværkere

• andre net – og distributionsselskaber

De enkelte rådgivningsopgaver

bliver enten løst i et samarbejde

parterne imellem alternativt

indgås der en aktøraftale, således

at en af de eksterne parter mod

betaling udfører en defineret rådgivningsopgave

for os.

Aktøraftaler anvendes primært

sammen med de private rådgivere,

som på mange områder har

specielle kompetencer i forhold

til bestemte brancher eller processer.

Aktøraftaler

HNG og Midt-Nord anvender

også aktøraftaler i forhold til andre

net – og distributionsselskaber,

således vi løfter hele eller en

del af selskabernes forpligtigelse

til at realisere energibesparelser.

Disse aftaler omfatter i øjeblikket

ca. 20% af de energibesparelser,

som HNG og Midt-Nord forventes

at kunne realisere.

De nye rammer for net – og distributionsselskabernesenergispareindsats

har en række fordele


– men håndtering af rammerne i

de enkelte selskaber etablerer også

en række ulemper.

Af fordele kan nævnes, at vi

er pålagt væsentlig færre administrative

opgaver, da der ikke

længere skal udarbejdes DSM

– planer og fyldige rapporter til

Energistyrelsen. Rapporteringen

skal foretages to gange årligt, og

består af to skemaer, der kan være

på et A4–ark.

Målstyringen – hvor de enkelte

brancher har fået konkrete mål

for realisering af energibesparelser,

har haft den positive konsekvens,

at der meget målrettet gås

efter projekter med god brugerøkonomi.

Det er nemlig helt afgørende

for kundernes beslutning

om at investere i de udarbejdede

forslag.

Selskaber konkurrerer

Til gengæld har målstyringen

haft en negativ konsekvens for

gennemførelse af en effektiv

og koordineret indsats, da det

er blevet udpræget adfærd hos

net– og distributionsselskaber,

at de ønsker egenprofilering, og

derfor ikke ønsker nogen form for

samarbejde.

Det manglende samarbejde

har umiddelbart haft den konsekvens,

at kvaliteten af den

gennemførte rådgivning hos de

større kunder er faldet, da det

ikke længere sikres, at de rette

kompetencer bliver koblet på den

konkrete opgave.

Oplevelsen er at 3. generations

energirådgivning med et er blevet

ført tilbage til 1. generations rådgivning,

hvor der ikke realiseres

de potentielle energibesparelser i

de enkelte rådgivningsopgaver.

Øget kunderådgivning

HNG og Naturgas Midt-Nord har

udover indsatsen for realisering

af energibesparelser, også valgt at

prioritere de øvrige forpligtigelser

i energispareindsatsen. Kunderne

informeres via kundeblade og

hjemmesider om mulighederne

for at reducere energiforbruget.

Primo 2008 udsendte selskaberne

en energirådgivningsbog

til 225.000 kunder – en bog på 80

sider, der beskriver muligheder,

konsekvenser og løsninger for

energibesparende tiltag, primært i

private husstande.

Ny udfordringer

De lokale energispareudvalg ofres

der også ressourcer på – og for at

sikre den krævede nyorienterede

indsats i udvalgene, har vi taget

initiativ til revurdering af strukturen

i udvalgene.

Indtil nu har det haft den

konsekvens, at 5 udvalg er blevet

erstattet af et i HNG’s forsyningsområde.

Med energiaftalen af 21. februar

2008 er der etableret nye og

store udfordringer for den fremtidige

energispareindsats i net – og

distributionsselskaberne.

Spørgsmålet er om den ukoordinerede

energispareindsats, der i

øjeblikket gennemføres er i stand

til at levere de resultater politikkerne

forventer.

E n e r g i b e s p a r e l s e r

For 25 år siden

Uddrag fra Gasteknik 2-1983

Kondenserende gaskedler

Jørgen K. Nielsen, Dansk Olie &

Naturgas A/S, skriver om en ny

generation af mere energiøkonomiske

gaskedler, de kondenserende

gaskedler, hvoraf der allerede i 1982

blev udbudt en halv snes fabrikater

på det europæiske marked.

I Danmark markedsføres på

nuværende tidspunkt tre forskellige

kondenserende kedler og yderligere

én forventes i løbet af foråret. Det

vil formentlig overraske mange, at

tre af disse kedler er dansk produceret,

og at der i øvrigt, så vidt vides,

er yderligere et par danske kedelfabrikker,

der har en kondenserende

kedel på bedding.

Ved i kedlen at køle røggasserne

så kraftigt, at temperaturen når

under dugpunktet (for naturgas ca.

55 °C, inden den de forlader kedlen,

kan kondenseringsvarmen udnyttes,

og nyttevirkningen stiger med op til

20%. Man kan også sige, at gassens

øvre brændværdi udnyttes.

Herefter gennemgår artiklen fire

fabrikater. Det er den væskekølede

Dancraft D.E.P. 171, den hollandske

NEFIT Turbo, den danske Turbotronic

2000 fra Scanergi i Aalborg og

HS-kondenskedel Block 12 fra Tarm.

Nyt agentur

BP Gas A/S har overtaget agenturet

for verdens største producent af

væghængte gaskedler, Saunier Duval

i Danmark.

Overtagelsen er sket i fuld forståelse

med Saunier Duvals hidtidige

repræsentant i Danmark i mange år,

E. Engel ApS, der tilknyttes BP Gas

som bl.a. serviceleverandør.

Dødsfald

11. januar 1983 døde fhv. driftsbestyrer

ved Københavns Belysningsvæsen,

J. H. Jørgensen, 70 år.

Han var ansat ved Københavns

gasværker fra 1940, fra 1955 som

driftsingeniør på Valby Gasværk til

nedlæggelsen i 1964. Derefter var

han driftsleder på Sundby Gasværk,

fra 1970 som driftsbestyrer indtil

han gik på pension i 1979.

Gasteknik nr. 2 • 2008 13


E n e r g i b e s p a r e l s e r

Flot resultat for gasselskaberne i 2007

De realiserede energibesparelser i 2007 ligger 25% over målsætningen og

svarer til forbruget i 9.500 husstande.

Naturgasselskaberne har endnu

engang overopfyldt deres energisparemål,

viser indberetningen

til Energistyrelsen for 2007.

De fire naturgasselskaber

Hovedstadsregionens Naturgas,

Naturgas Midt-Nord, Naturgas

Fyn og DONG Energy har tilsammen

realiseret besparelser på 175

millioner kWh i 2007, hvilket er

næsten en fjerdel mere end de

er forpligtet til. De realiserede

besparelser svarer til naturgasforbruget

i 9.500 private husstande.

Flest besparelser hos private

Naturgasselskaberne har primært

koncentreret energispareindsatsen

overfor deres egne kunder.

I 2007 er 55% af besparelserne

således realiseret i de private husholdninger,

38% i erhvervsvirksomheder

og kun en mindre del,

7%, indenfor den offentlige.

Langt de fleste besparelser er

fundet indenfor området kedler,

varme- og ventilationsanlæg.

På erhvervsområdet er der dog

14 Gasteknik nr. 2 • 2008

Af Hanne Frederiksen,

DSM-sekretariatet

hfr@dgc.dk

også realiseret en del besparelser

indenfor området procesenergi.

Indberetningen for 2007 viser

også, at langt de fleste besparelser,

60%, er fundet på naturgasområdet

mod 22 % på elområdet.

En mindre del er realiseret indenfor

olie, 15%, og fjernvarme, 3%.

30% ekstra på to år

I 2006 realiserede gasselskaberne

besparelser på 186 mio. kWh,

og gasselskabernes har således

realiseret 361 mio. kWh i de to

år. Det er 30% mere end det mål,

gasselskaberne har forpligtiget sig

til realisere i de første to år af den

frivillige aftale, der blev indgået

i 2006 for årene 2006-2013 med

daværende transport- og energiminister

Flemming Hansen.

Sværere i fremtiden

Trods de gode resultater, som er

opnået hidtil, må det forudses,

at det i årene fremover vil blive

langt vanskeligere at finde og

realisere energibesparelser.

Gasselskaberne håber derfor -

og opfordrer til - at alle energiselskaber

indenfor el-, olie-, fjernvarme-

og gasbrancherne, som

har en forpligtigelse på energispareområdet,

fremover vil være i

stand til at samarbejde og koordinere

energispareindsatsen i langt

højere grad, end det er tilfældet

i dag. Selskaberne håber derved

at opnå en række synergieffekter

på området, som vil være til gavn

for energiselskaberne og ikke

mindst forbrugerne i de private

husholdninger, i erhvervslivet og

i det offentlige.


VI PRODUCERER ENERGI

- EFFEKTIVT OG ANSVARLIGT

Energiforsyning er rygraden i vores samfund. Samtidig må vi erkende,

at moderne livsstil og energiforbrug skaber udfordringer for

miljøet. Især CO som belaster det globale klima.

2

Som energivirksomhed har vi et ansvar for, at energiproduktionen

tager størst mulig hensyn til miljøet. Det ansvar tager vi alvorligt.

Vedvarende energikilder som vind påvirker ikke miljøet. Men vind

bliver kun til elektricitet, når det blæser. Hvis vi vil være sikre på

altid at have strøm, er det nødvendigt med kraftværker, der er uafhængige

af vejret og kan startes og slukkes med kort varsel. Vores

investeringer i vedvarende energi vil vokse betydeligt de kommende

år, men vores kraftværker vil være et vigtigt supplement til f.eks.

vindmøllerne.

Kraftværkerne er blandt de mest energieffektive i verden, og vi er

stolte af, at de dermed er blandt de værker, som belaster miljøet

mindst. Det er der flere årsager til. Vi investerer i og arbejder målrettet

på at reducere kraftværkernes CO -udslip yderligere bl.a. ved

2

at udnytte brændslerne bedre og ved at indføre alternative brændsler

som affald og biomasse, der belaster klimaet mindre.

Vi tager også aktivt del i udviklingen af nye teknologier, der kan

rense kraftværkernes røg for CO . Den udskilte CO kan lagres i

2 2

DONG Energy er en af Nordens førende energikoncerner med hovedsæde i Danmark. Vores forretning

er baseret på at fremskaffe, producere, distribuere, handle og sælge energi og tilknyttede

produkter i Nordeuropa. Vi beskæftiger ca. 4.500 medarbejdere og omsætter for 36 mia. kroner.

www.dongenergy.com

undergrunden eller injiceres i oliefelterne, hvor den også kan øge

olieudvindingen.

Allerede i dag er mere end 10 procent af vores produktionskapacitet

baseret på vind- og vandkraft, og vi ejer fire ud af verdens otte

største vindmølleparker til havs. Vi vil fortsat udbygge den vedvarende

energiproduktion. Udover vindmøller har vi udviklingsprojekter

inden for bioethanol, solenergi og bølgekraft.

Vi er blandt de førende inden for udviklingen af andengenerations

bioethanol, som produceres af affald og restprodukter fra landbruget.

Der er både økonomiske og miljømæssige fordele ved at

producere bioethanol i forbindelse med et kraftværk, fordi det giver

god adgang til el og varme.

Vi tilbyder en bred vifte af rådgivningstilbud til vores omkring en

million kunder. Det hjælper dem til at spare på energien og giver

større viden om, hvordan energien kan bruges bedre. Til gavn for

miljøet.

Ad disse forskellige spor tilstræber vi en effektiv og ansvarlig energiproduktion.

Læs mere på dongenergy.com


Kl. 10.00

Kl. 10.15

Kl. 11.00

Kl. 11.45

Kl. 12.30

Kl. 13.30

Kl. 14.15

Kl.15.00

Kl. 15.30

Kl. 16.15

Kl. 17.00

DGF Gastekniske Dage

Rundt om F-gas

Rundt om biogas

Gasulykker og sikkerhedsteknisk

farlige

hændelser

Hændelser på gasledninger

Lækagesøgningsudstyr

Plastprodukter

DGF har valgt som noget nyt at erstatte de

mangeårigt afholdte ERFA dage med ét stort

veltilrettelagt arrangement, DGF Gastekniske

Dage. Dette vil fremover være en årligt

tilbagevendende begivenhed, hvor alt om

gasteknik bliver berørt.

Vi håber, at alle med interesse for gasteknik

tager godt imod dette nye arrangement.

Program med foredragsholdere vil være

tilgængeligt på hjemmesiden

www.gasteknik.dk fra 1. april 2008

Bjarne Spiegelhauer

Formand for Kursusudvalget

Velkomst v/Palle Geleff, formand for DGF

Hvorfor vil naturgassen ændre sig? (markedsforhold)

Particle formation

during gas combustion

Frit brændselsvalg, konsekvenser

for miljøet

Frokost

Danmark sætter fokus

på klimaet

EU-kommisionens

forslag til et ”industriemissionsdirektiv”

Pause

Naturgas og vedvarende

energi

Nye gasfyrede opvarmningssystemer

Foredrag om klima, vind og vejr v/meteorolog Peter Tanev

Middag

Aktuelt for KV-anlæggene

Forbedringsmuligheder

Nye energieffektive

KV-løsninger

Hvem må lave hvad på

KV-anlæggene?

Gas4all - Automatisk

in-situ kontrol

Lavere kalibreringsusikkerhed

med den harmoniserede

gas m 3

Praktisk information

Konferencen afholdes på Munkebjerg Hotel,

Munkebjergvej 125, 7100 Vejle.

Målgruppe

Dansk Gas Forenings Gastekniske Dage henvender

sig primært til ingeniører, teknikere, vvs’ere,

branchefolk, gasselskaber, aktører på markedet,

ansatte på industrielt gasforbrugende virksomheder

samt kraftvarmeværker.

Pris

Prisen er 4.200 kr. inklusive forplejning og

overnatning men eksklusive moms.


13. - 14. maj 2008 på Munkebjerg Hotel, Vejle

Kl. 09.00

Kl. 09.45

Kl. 10.15

Kl. 11.00

Kl. 11.45

Kl. 12.45

Kl. 13.45

Kl. 15.00

Hvor kommer den ændrede

gaskvalitet til

landet?

Gasafregning

Gasanvendelse m/nye

gaskvaliteter

Tilmelding

Hurtig tilmelding tilrådes, da der er begrænset

værelseskapacitet. Tilmelding kan ske på mail

jdg@dgc.dk (med angivelse af navn, fi rma, adresse,

postnr./by, e-mail, evt. faktureringsadresse)

eller via http://www.gasteknik.dk/arrangem/konfer.htm.

Tilmeldingsfrist

Tilmeldingsfrist er 11. april 2008 - ved senere

tilmelding ring direkte til Jette Due Gudmandsen

på 4516 9606. Bekræftelse og faktura sendes ca. 4

uger før afholdelse.

Pause

Hvordan fjernafl æses

mekaniske gasmålere?

Frokost

Looking toward the future

Danmark i en terrortid v/Hans Jørgen Bonnichsen, tidl. PET chef

Ny teknologi

Klima og miljø

Current and Future

Aspects of Automatic

Meter Reading and

Management

Smart AMM

Afslutning - herefter kaffe, te m.m.

Kraftvarme

Gastekniske

hændelser

Andre gasarter Gaskvalitet

Naturgas i busser

Status og fremtid på

regelområdet

Praktisk brug af

Gasreglementet

Fjernafl æsning

Transportsektoren

Love og regler

Peter Tanev - Et foredrag om vind og vejr

Peter Tanev arbejder på TV2/vejret og er uddannet

bachelor i klimatologi fra Københavns Universitet.

Hans Jørgen Bonnichsen - Tidligere PET-chef

Hans Jørgen Bonnichsen er pensioneret chefkriminalinspektør.

Bonnichsen tilbragte 20 år af sit politiliv i Rigspolitichefens

Rejseafdeling, populært kaldet Rejseholdet.

I de sidste 9 år var han den operative chef

for Politiets Efterretningstjeneste


G a s j o b b e t

Internet-handel giver nye opgaver

Inspektør Jørgen Peter Jepsen har produktsikkerhed som en af sine

væsentligste opgaver for Sikkerhedsstyrelsen.

Stadig flere danskere vælger at

købe varer via internettet.

”Det gælder også gasapparater,

og det er ikke altid uden problemer”,

fastslår inspektør Jørgen

Peter Jepsen fra Sikkerhedsstyrelsen

i Esbjerg, der siden januar

2006 har produktsikkerhed og

markedsovervågning for gasapparater

som en stor del af sit

ansvarsområde.

Sikkerhedsstyrelsen har fået

flere henvendelser fordi folk

køber gasapparater over internettet.

Jørgen P. Jepsen er derfor

ved at undersøge, om der bliver

solgt apparater via internettet,

som ikke opfylder kravene i EUnormerne.

”Vi skal i år have fundet nogle

af de rene internet butikker og

finde seks apparattyper, som vi

vil matche med seks apparater

i detailledet. Nogle typer kan vi

selv teste på vores værksted og

laboratorium”.

Sikkerhedsstyrelsen har også

haft mange henvendelser om

terassevarmere. På grund af stikflammen

må de max. tænde med

5kW belastning og skal i øvrigt

være CE- eller DG-mærket med

angivelse af bestemmelsesland,

gasart og tryk. Det er ofte ikke

tilfældet ved parallelimport.

EU-samarbejde

Sikkerhedsstyrelsen deltager i et

samarbejder i EU, hvor man via

systemet Rapex får indberetninger

fra de enkelte lande, når der

er udstedt påbud til fabrikanter

om tilbagetagelse (fra detail) eller

18 Gasteknik nr. 2 • 2008

Af Jens Utoft,

Gasteknik

redaktion@gasteknik.dk

tilbagekaldelse (fra forbrugere).

Det er sket i en del tilfælde med

terrassevarmere.

Sikkerhedsstyrelsen har et samarbejde

med Skat om indberetning

af import fra 3. lande, hvor

man så tager fat på importøren.

”Vi får mange produkter fra

Kina, og som det første modtagerland

er vi ansvarlige for at påse,

at apparaterne opfylder kravene

for, at de må markedsføres. De

skal enten være CE-mærket eller

DG-mærket.

Det hidtil største parti, vi har

fundet uden mærkning var på 35

apparater – en gasgrill”, oplyser

Jørgen P. Jepsen.

Krav til mærkning

En DG eller CE-mærkning skal

indeholde information om, hvad

apparatet er indreguleret til i gastryk,

f.eks. 30 millibar til f-gas, og

belastning (kWh), fabrikantens

navn eller logo, handelsbetegnelse,

samt hvilken gaskategori, den

er til. Fx er Kat I/ 3BP til butan.

CE-mærket skal være efterfulgt

af fire cifre + årstalskode. Nummeret

angiver, at det er et ak-

Langt fra alt, hvad der kan købes

på internettet, er lovligt at anvende

i Danmark

krediteret laboratorium, som har

udført testen efter gasapparatdirektivet

og betyder, at produktionskontrollen

er underlagt dette

laboratorium.

Gasapparater må ikke sælges

uden dansk installations- og

brugsanvisning, ligesom der også

skal også fremgå de nødvendige

oplysninger for en sikker anvendelse,

fx afstandskravet til brændbart

materiale.

Importøren er den ansvarlige

og skal kunne dokumentere og

fremvise certifikatet indenfor 30

dage, uanset om det er udstedt i

Italien.

”Vi tilråder i øvrigt importørerne,

at de selv gennemfører en

dokumenteret kvalitetskontrol

på de varepartier, de modtager,

ligesom vi anbefaler at anvende

serienumre, så de enkelte produkter

kan spores.

Ved import af apparater, som

ikke er godkendt til det danske

marked, herunder mærkningen,

kan der udfærdiges enhedsgodkendelse

for apparatet, hvis det

opfylder Gasapparatdirektivet.

Mærkningen kan udføres to

steder i Danmark, nemlig hos

Dansk Brandteknisk Institut og

hos DGC, der begge har status

som notified body.

At CE-mærkning ikke altid er

tilstrækkeligt for at et apparat er

lovligt i Danmark, viser følgende

eksempel.

”Vi blev bekendt med et parti

komfurer uden flammeovervågning.

Det er tilladt i bl.a. Spanien,

og da det er et specielt dansk


Inspektør Jørgen Peder Jepsen

viser et af de komfurer til bygas2,

hvor der var problemer med

at gryderne kunne vælte.

krav, bliver sagen ikke rapporteret

til Rapex, men kun lagt på vores

hjemmeside” fortæller Jørgen P.

Jepsen.

Bestemmelser om mærkning

og markedsføring af gasapparater

kan læses på styrelsens hjemmeside,

www.sik.dk under Gasregreglementets

afsnit C-1 og C-2.

Bygas2-projektet

Sammen med en kollega deltog

Jørgen P. Jepsen i 2007 i konverteringen

til Bygas2 i København

og på Frederiksberg.

”Vi havde i den forbindelse

flere henvendelser om kogeplader,

hvor gryderne ikke stod

stabilt på støtteristene. Her findes

der nogle standarder, som ligger

til grund for et sikkert produkt.

Hvis man vil afvige fra dem, skal

man dokumentere produktet og

foretaget en risikovurdering”.

Det er også muligt at få lavet

en DG-mærkning – enhedsgodkendelse

– som kan gennemgå

den tekniske dokumentation, der

ligger til grund for godkendelse

af apparater – fx til udstyr, der

kun sælges i mindre partier. Som

eksempel på dette nævner Jørgen

P. Jepsen apparater til bygas, som

der har været problemer med på

grund af det lave installationstryk.

Gasreglementet afsnit A

Produktsikkerhed udgør en stor

del af Jørgen P. Jepsens arbejde.

Han administrerer således lovgivningen

for flaskegas. Herunder

hører godkendelse af mellemtryksinstallationer

i undervis-

ningslokaler, hvor det påhviler

brugeren (skolen) i samråd med

gasleverandøren at udarbejde

drifts- og vedligeholdelsesplaner.

Jørgen P. Jepsen administrerer

også Gasreglement A, der gælder

for brændere og kedler op til 135

kW indfyret effekt. Her behandler

han sager om forkert anvendelse

af udstyr – ofte i forbindelse med

personskader, men også uden

personskader. Her følger han aktuelle

sager, bl.a. via pressen.

”Det meste af mit arbejde foregår

på kontoret med at besvare

henvendelser fra importører, rådgivere,

vvs-installatører, entreprenører

og borgere. Desuden laver

jeg markedsovervågning indenfor

gasapparater.

En anden opgave er at behandle

overtrædelser af autorisationsloven

og gasreglementet. Det kan

fx være på udført arbejde, som

kræver autorisation eller ved

ukorrekt installation, eller benyttelse

heraf.

Øget specialisering

Da Sikkerhedsstyrelsen flyttede

til Esbjerg i 2004 satte det sit

præg på den nye organisation,

der både var både flad og bred

som følge af de opgaver, der var

overtaget fra både DGP og andre

statslige institutioner.

”Det betød at jeg ikke kun har

arbejdet med markedskontrol

G a s j o b b e t

indenfor gas, men også med

fyrværkeri.

I dag, hvor vi er kommet i en

driftfase, er organisationen smal

og dyb med specialiserede medarbejdere.

Derfor har jeg det seneste

år kun arbejdet med gas, fortæller

Jørgen P. Jepsen.

Håndværker-baggrund

Oprindeligt er han uddannet

håndværker som rørsmed og læste

derefter videre til vvs-tekniker

i Herning, ligesom han har taget

teknonom-uddannelse, A-certifikat

og B-certifikat.

I en årrække var han ansat i firmaet

Johs. Thomsen og Søn Ribe,

hvor han bl.a. monterede gasfyr

for Kenneth Huse, herunder også

i Tyskland.

I starten af 80erne ved S&Q

Tech i Vejen, der nu ejes af Force

Technology. Her var han bl.a.

med til at opføre Danmarks første

kraftvarmeværk med gasturbine i

Vejen. Anlægget fik tilskud fra EU

fordi der skulle laves recirkulation

af røggas med efterbrænder.

De seneste 16 år før sin ansættelse

ved Sikkerhedsstyrelsen var

Jørgen P. Jepsen driftsleder ved

Esbjerg Kommunes affaldsbehandling.

Her havde han bl.a.

ansvar for drift af to indvindingsmoduler

til metangas, der blev

omsat i en Jenbacher gasmotor til

el og varmeproduktion.

Gasteknik nr. 2 • 2008 19


G a s m å l i n g

Hollandsk krav om smarte gasmålere

Flonidan blandt førende leverandører til udskiftning af mere end 6 mio.

gasmålere, der skal kunne fjernstyres og aflæses sammen med el-målere.

I 2006 besluttede den hollandske

regering, at samtlige forbrugsmålere

hos privatforbrugere (el-

og gasmålere) skal fjernaflæses

indenfor en periode på 6 år med

start fra år 2008.

I Holland er der mere end 6

millioner gasmålere installeret,

og det siger en del om opgavens

omfang.

Argumentet for denne beslutning

har været:

• At skabe øget forsyningssikkerhed

• At kunne afregne kunden ud

fra det aktuelle forbrug i stedet

for et a conto beløb

• At forbedre konkurrencen med

muligheden for hurtigt og

enkelt leverandørskift

• At få en mere effektiv energiforsyning

• At tilbyde kunderne et bedre

datagrundlag for at opnå energibesparelser.

Revolution for leverandører

Beslutningen i Holland har indledt

en mindre revolution blandt

leverandører af bælggasmålere til

husgasforbrugere.

Indtil 2006 var stort set alle

markedets gasmålere forsynet

med et mekanisk indeks til trods

for at varme- og elmålere i årevis

har været forsynet med et elektronisk

indeks.

Det mekaniske måleindeks er

glimrende til visning af gasmålerens

forbrug, når man står ved

siden af det, men det er straks

mere problematisk, når det skal videresendes

mange kilometer væk.

20 Gasteknik nr. 2 • 2008

Af Jørgen Strøm

Flonidan A/S

js@flonidan.dk

Forsyningssituationen i Holland

Holland er karakteriseret ved, at

en del af forsyningsselskaberne er

multiforsynere. Det betyder, at de

distribuerer flere forsyningsarter.

I disse tilfælde bliver fjernaflæsningsløsningen

mere enkel, fordi

et selskab kan håndtere hele

fjernaflæsningsløsningen.

Fra start er det typisk blevet

besluttet at anvende elmåleren

som fjernkommunikationsenhed.

Årsagen til dette valg ligger i følgende

faktorer:

Elmåleren har af naturlige

grunde strøm til rådighed hele

tiden, og den forefindes i alle

boliger.

Der findes teknologier, hvor

det er muligt at kommunikere

data over elnettet (PLC – power

line communication). Dog anvendes

der ligeså ofte mobilkommunikation

i form af GSM/GPRS.

Historisk har elsektoren et stort

know-how indenfor IT og kommunikation.

Dette har gjort, at

elmålerne som produkt i tidens

løb har et forspring i kommunikationsmuligheder,sammenlignet

med f.eks. gas- og vandmålere.

Nye krav til gasmåleren

Det er ikke kun et krav at skulle

aflevere måledata videre fra gasmåleren

til elmålerens fjernaflæsningsenhed.

Det hollandske gasmarked efterspørger

en del nye funktioner

i gasmåleren, som ikke tidligere

er set:

• Fjernkommunikation mellem

gasmåler og elmåler skal ske

trådløst gennem en ny europæisk

standard EN 13757/4.

Gasmåleren skal have indbygget

en ventil, der kan fjernstyres

fra centralt hold. Holland

har ligesom andre lande en

gruppe af dårlige betalere, og

i det liberaliserede gasmarked

vil gasforsyningsselskabet have

mulighed for at afbryde for

gassen til dårlige betalere.

• Afbrydning er dog forbundet

med et særligt regelsæt, både

hvad angår de tidspunkter på

året, hvor det kan ske, samt

den tilhørende sikkerhed

omkring genåbning. Endvidere

kan der med en indbygget ventil

laves sikkerhedsfunktioner

til gavn for forbrugeren.

• Forskellige værdier vedr. gasforbruget

skal lagres elektronisk,

så de er tilgængelige for gasforsyningsselskabet.

Flonidans deltagelse

i de nye markedsmuligheder

Flonidan har siden 1992 produceret

og markedsført gasmålere med

elektronisk indeks.

I 2003 foretog virksomheden

en større produktopdatering, så

det har været helt naturligt for

virksomheden at tilbyde produktet

til det nye marked i Holland.

Pga. de mange års erfaring med

elektronisk indeks på bælggasmålere

er Flonidan med blandt

de førende produkter og tilbyder

gasmålere med samtlige funktioner:


• Kommunikation via såvel

radio som 2-trådet M-bus

• Fejlkurvekompensering af det

mekaniske måleelement.

• Indbygget ventil med tilhørende

pre-payment funktionalitet

• Temperaturkompensering, der

virker i hele målerens temperaturområde

Bælggasmåleren som grundprodukt

har ikke ændret sig, men

de nye muligheder med indbygget

elektronik har skabt helt nye

markedsmuligheder, som ingen

havde anset som mulige for blot

få år siden.

Fremtiden for fjernaflæsning

Holland har afgjort været en katalysator

for udvikling af fjernaflæsning

af energimåler i Europa.

På nuværende tidspunkt

foregår der seriøse overvejelser

i Tyskland, og der er ingen tvivl

om, at tyskerne følger meget tæt,

hvad der sker i Holland.

Hos Flonidan er vi overbeviste

om, at der i den kommende

10-års periode vil komme til at

ske en stor udbygning af fjernaflæsning

hos privatforbrugere og

ikke mindst, at det vil blive en

stærk konkurrenceparameter for

de enkelte forsyningsselskaber.

Fjernaflæsning vil udbrede sig

til alle lande i EU, og en effektiv

datahjemtagning vil blive vital

for ethvert forsyningsselskab, der

vil være konkurrencedygtigt.

200.000 danske hjem får fjernaflæsning

Forsyningsselskabet Tre-For i

Kolding har besluttet at installere

fjernaflæste el-, vand- og

fjernvarmemålere hos 200.000

husstande.

Målerne er udstyret med et

simkort og kommunikerer over

GPRS-nettet. Ifølge Tre-For er

løsningen den første af sin art i

Europa.

»Med den nye løsning kan

vi tilbyde vores kunder en hel

række nye produkter - for eksempel

kan de aflæse deres energiforbrug

løbende. Men vigtigst er

det, at GPRS netværket åbner for

en hel ny verden af produkter og

ydelser til vores kunder, fordi vi

nu ikke kun kan hente målerdata

hver time fra kunderne, ligesom

vi gennem GPRS netværket

også kan sende information til

kunderne,« oplyser Knud Steen

Larsen, adm. direktør for Tre-For

til epn.dk.

Der bliver blandt andet mulighed

for at abonnere på sms-alarmer,

der fortæller hvis forbruget

pludselig stiger voldsomt.

Først ved udgangen af 2010 vil

de fjernaflæste målere være installeret

i alle 200.000 husstande

i Tre-Fors forsyningsområde.

G a s m å l i n g

Online-auktion over

gaslager-kapacitet

Den 14. april gennemfører

Energinet.dk en online-auktion

over en del af kapaciteten

på sit gaslager i Ll. Torup.

Auktionen kommer til at

foregå som en såkaldt “Multi-

Round Ascending Clock”,

kombineret med et pro rata

tildelingsprincip. Lagerkunderne

kan byde på den

kapacitetsmængde, de ønsker

og til en pris, som Energinet.

dk Gaslager oplyser om før

auktionen starter. Startprisen

blev offentliggjort 28. marts.

”Ascending Clock” skal

forstås på den måde, at hvis

det efter en budrunde skulle

vise sig, at efterspørgslen

langt overstiger den udbudte

lagerkapacitet, iværksætter

Energinet.dk Gaslager en ny

budrunde, hvor den aktuelle

budpris øges med et fast

beløb. For hver budrunde

forhøjer Energinet.dk Gaslager

prisen og den mængde,

som kunderne efterspørger,

vil efterhånden blive reduceret

i forhold til prisen.

Budrunderne fortsætter indtil

efterspørgslen er under den

udbudte kapacitet.

Auktionsmetoden skyldes,

at efterspørgslen sidste år

langt oversteg den udbudte

kapacitet, oplyser selskabet.

Gasteknik nr. 2 • 2008 21


E n e r g i p o l i t i k

Energiaftale: Mere biogas - mindre naturgas

Gasbranchen rammes af øgede CO 2 -afgifter, en ny NO x -afgift, samt krav om

øgede energibesparelser. Transportsektoren delvist udskudt til senere.

Mere vedvarende energi, øgede

energibesparelser og markant lavere

forbrug af fossile brændstoffer,

herunder naturgas.

Det er hovedindholdet i den

længe ventede energiaftale, som

regeringspartierne Det Konservative

Folkeparti og Venstre 21.

februar indgik med Socialdemokraterne,

Dansk Folkeparti, Socialistisk

Folkeparti, Det Radikale

Venstre og Ny Alliance.

Aftalen sikrer blandt andet

bedre vilkår for vindmøller og

anden vedvarende energi som

biomasse og biogas. Partierne er

enige om, at vedvarende energi

i 2011 skal dække 20% af Danmarks

energiforbrug.

Det skal ske med en markant

udbygning af vedvarende energi,

dels med mere vindkraft til lands

og til vands, men især ved øget

brug af biomasse og affald i kraftværker

og gennem øget produktion

af biogas - i første omgang til

el- og varmeproduktion.

Allerede i dag udgør biomasse

70% af den vedvarende energi i

Danmark, men skal ifølge aftalen

levere 1,2% ekstra af det danske

energiforbrug. Dertil kommer, at

biobrændstoffer skal stå for 1,3%

og biogas for 0,3% af forbruget.

Biomasse erstatter kul

Regeringen er således indstillet

på at imødekomme en ansøgning

om at ophæve kulrestriktionen

på Skærbækværket og Avedøre

2 mod aftale om, at biomasseanvendelsen

øges med op til

700.000 tons i 2011 svarende til

en forøgelse af den samlede VE-

22 Gasteknik nr. 2 • 2008

Af Jens Utoft,

Gasteknik

redaktion@gasteknik.dk

andel på 1,2% enheder VE.

Tilskuddet til de centrale kraftværkers

biomassebaserede elproduktion

øges fra 10 til 15 øre pr.

kWh. Ændringen gennemføres

ved lovændring i dette forår.

Hvile-i-sig-selv reguleringen

for afbrænding af affald på de

centrale kraftværker ophæves.

Initiativet åbner ikke op for afbrænding

af husholdningsaffald

på de centrale værker.

Forslaget gennemføres ved

lovændring i dette forår.

74,5 øre for el fra biogas

Det er meget få biogasanlæg, der

er bygget de seneste år i Danmark.

Med den hidtidige garantipris

på 60 øre pr. kWh el, har der

ikke været økonomi i det. Men

en forhøjelse af garantiprisen til

74,5 øre pr. kWh, ventes flere

skuffeprojekter nu sat i gang.

Også eksisterende anlæg får

glæde af det forhøjede tilskud.

Alene for det biomasse forgasningsanlæg

i Skive som var omtalt

i sidste nummer af Gasteknik,

vil det forhøjede tilskud ifølge

bladets begninger give et ekstra

årligt tilskud på godt 6 mio. kr.

For de anlæg, hvor biogas

anvendes sammen med naturgas,

ydes et fast pristillæg på 40,5 øre

pr. kWh. Begge satser vil fremover

blive reguleret med 60% af

stigningen i nettoprisindekset.

En undersøgelse foretaget for

Fødevareministeriet har vist, at

danske biomasseressourcer kan

dække 25% af Danmarks nuværende

energiforbrug - ca. dobbelt

så meget, som biobrændstof, bio-

masse og biogas leverer i dag.

Alene landbruget kan bidrage

til 14% af det danske bruttoenergiforbrug,

som i 2006 var 863

petajoule. I det tal indgår ikke

fyring med træ, som i dag er den

mest udbredte biomasse.

Øgede energiafgifter

Energiforliget medfører også en

forhøjelse af CO 2 -afgifterne fra de

nuværende 3-90 kr. pr. ton til den

forventede CO 2 -kvotepris, der for

2008-12 anslås til 150 kr. pr. ton.

Forhøjelsen indføres allerede i år.

Forliget indebærer også indførelsen

af en ny NO x -afgift fra 1.

januar 2010. Afgiften er på 5 kr.

pr. kg og skal sikre en opfyldelse

af den danske NO x -forpligtelse.

PSO-aftale forlænges

Den hidtidige PSO-forskningsaftale

fra 2004, hvor der hvert år er

afsat 130 mio. kr. til energiforskning,

forlænges efter 2008.

Partierne har noteret sig, at regeringen

og Dansk Folkeparti ønsker

en markant øget styrkelse af

indsatsen til forskning, udvikling

og demonstration på energiområdet

ved fra globaliseringsreserven

at reservere midler, således at den

samlede, offentligt finansierede

indsats øges til i alt 750 mio. kr. i

2009 og 1.000 mio. kr. fra 2010.

Regeringen og Dansk Folkeparti

vil bringe dette og den

konkrete fordeling af midlerne

mellem forskning, udvikling og

demonstration op i forbindelse

med udmøntningen af globaliseringsreserven.


Energibesparelser

Bruttoenergiforbruget skal falde

med i alt 4% frem til 2020 i

forhold til 2006. Frem til 2011 er

målet, at bruttoenergiforbruget

falder 2% i forhold til 2006, svarende

til et fald fra 863 PJ i 2006

til 846 PJ i 2011.

De årlige besparelser øges til

1,5% af endeligt energiforbrug i

2006 svarende til årlige besparelser

på 10,3 PJ.

Energiselskabernes forpligtelser

til energibesparelser øges fra

2010 til 5,4 PJ årligt fra i dag 2,95

PJ årligt.

For nye bygninger gennemføres

en stramning af energirammen

med mindst 25% i 2010,

mindst 25% i 2015 og mindst

25% i 2020, i alt en reduktion

med mindst 75% senest i 2020.

i 2008-11 afsættes 20 mio.

kr. årligt til kampagner, der skal

fremme af energibesparelser i

bygninger, derefter 5-10 mio. kr.

årligt. Halvdelen går til at etablerie

et videncenter for energibesparelser

i bygninger. Centret

sendes i udbud og placeres i et

miljø med faglige erfaringer.

Forpligtelser og opfølgning

Inden udgangen af 2008 har

regeringen forpligtet sig til at

fremlægge en evaluering af

energispareindsatsen, herunder

energimærkningsordningerne.

Inden 1. marts 2009 skal

regeringen fremlægge en strategi

for reduktion af energiforbruget

i eksisterende bygninger, herunder

krav i bygningsreglementet,

mærkningsordninger for vinduer

og finansieringsformer. Samtidigt

skal regeringen fremlægge en

vurdering af barrierer for energibesparelser,

herunder i den

almene boligsektor.

Ligeledes skal der fremlægges

en analyse af tarifstrukturen med

henblik på at skabe incitamenter

til at reducere energiforbruget.

Energibesparelser i statslige

institutioner skal styrkes gennem

kortlægning og udbredelse af

erfaringer.

Senest 1. januar 2009 skal

regeringen fremlægge et oplæg

til etablering af varmepumper i

fjernvarmeanlæg og til konvertering

fra naturgas til fjernvarme.

Endelig skal regeringen samtidigt

fremlægge initiativer til en

mere energieffektiv indvinding af

olie og naturgas.

Transport-området udsat

Transport er kun i begrænset omfang

indeholdt i aftalen. Målet

om en reduktion af CO 2 -udledning

afventer et oplæg fra en

særlig infrastrukturkommission.

Dog er der fastsat et mål om at

biobrændstof skal udgøre 5,75%

af brændstofforbruget til landtransport

i 2010 og 10% i 2020.

Det skal ske med anvendelse

af biobrændstoffer, der opfylder

EUs kommende bæredygtighedskriterier.

Foreløbigt gennemføres en

afgiftsfritagelse for brintbiler,

ligesom afgiftsfritagelsen for

elbiler forlænges til 2012. Inden

udgangen af 2009 drøftes desuden

hvordan man kan fremme

udbredelse af plug-in hybridbiler.

E n e r g i p o l i t i k

Klimakommission skal

finde alternativer til

olie, naturgas og kul

Regeringen har nedsat en klimakommission

bestående af ti forskere med specialviden

inden for blandt andet klima,

transport, landbrug og økonomi. Kommissionen

skal give sit bud på, hvordan

regeringens vision om, at Danmark i

fremtiden bliver uafhængig af fossile

brændstoffer kan nås.

En af klimakommissionens opgaver

er blandt andet at analysere konkrete

nationale og internationale forslag til

markante reduktioner af drivhusgasserne.

Klimakommissionen skal i sit arbejde

tage udgangspunkt i EU’s ambition om

mellem 60 og 80 procents reduktion af

de samlede europæiske udledninger af

drivhusgas i 2050. Den skal se på, hvilke

nye og offensive strategier, der kan sættes

i værk for at reducere udledningerne i

blandt andet transportsektoren. Samtidig

skal den komme med et bud på, hvordan

andelen af vedvarende energi kan øges,

energieffektiviteten kan højnes og konkurrencen

på energimarkedet fremmes.

Katherine Richardson, prodekan ved

det Naturvidenskabalige Fakultet på

Københavns Universitet bliver formand

for klimakommissionen, som forventes

at mødes første gang i april. I 2010 vil

kommissionen komme med sit bud på

fremtidens klimapolitik.

De øvrige medlemmer er:

• Poul Erik Morthorst, Systemanalyse, Risø

- ekspert i energisystemer og –økonomi

• Jørgen Henningsen, cand.polyt., tidl.

underdirektør i Miljøstyrelsen

• Niels Buus Kristensen, leder for Trafik

og transportforskningen på DTU

• Jørgen E. Olesen, professor, Danmarks

Jordbrugsforskning, Århus Universitet

• Dorthe Dahl-Jensen, professor, leder af

forskningsgruppen Is og Klima

• John A. Korstgård, Professor og leder af

Geologisk Institut, Aarhus Universitet

• Mette Wier, tidl. forskningschef og professor

ved KVL

• Jørgen Elmeskov, vicedirektør i OECD,

tidl. medlem af Velfærdskommissionen

• Catrine Hagem, Dr. Polit med speciale i

miljø-økonomi (tidl. Oslo Universitet).

Gasteknik nr. 2 • 2008 23


S i k k e r h e d

Fald i antallet af gasulykker

Sikkerhedsstyrelsens ulykkesstatistik for 2007 giver et positivt indtryk af

arbejdet for at forhindre gasulykker i Danmark.

Antallet af gasulykker faldt i 2007

til det 3. laveste niveau siden

1997. Kun for F-gas var der tale

om en lille stigning, mens ulykker

med bygas var det laveste i

hele perioden.

I lighed med tidligere år er

følgende kriterier afgørende for,

hvornår et registreret uheld medtages

som en ulykke:

• Hændelser, som har medført

personskade som følge af

forgiftning, forbrænding eller

eksplosion

• Hændelser, som har medført

skade på bygninger eller omgivelser

efter brand eller eksplosion

Ved hændelser, som har medført

skade på gasinstallationer

eller gasforbrugende udstyr, beror

det på et skøn, om hændelsen

registreres som en ulykke.

Brande giver flest ulykker

Studeres statistikken for 2007

nærmere, opdager man, at der

generelt har været færre eksplosioner

og kulilteforgiftningshændelser

i forhold til 2006. Dog har

der i 2007 været et par brande

mere.

Ser vi på ud vik lingen over de

24 Gasteknik nr. 2 • 2008

Af Pernille Vestergaard,

Sikkerhedsstyrelsen

PVE@sik.dk

seneste tre år, viser statistikken, at

hovedsynderen er brande, stærkt

efterfulgt af eksplosioner, og at

kulilteforgiftnings hændelser sker

halvt så mange gange, som de

andre typer.

Biogas Bygas Naturgas F-gas Lightergas I alt

Brand 0 0 4 6 0 10

Eksplosion 0 0 3 4 1 8

Forgiftning 0 1 3 0 0 4

I alt 0 1 10 10 1 22

Tabel 1. Hændelser i 2007, fordelt på gastyper.

Figur 1. Antal gasulykker i perioden år 1997-2007.

For de enkelte typer gas ser

udviklingen således ud:

Måske sporstof i lightergas

På lightergasområdet har der

været seks hændelser indenfor de

seneste tre år, heraf kun en enkelt

i 2007.

Sikkerhedsstyrelsen deltager i

et fælles europæisk projekt, der

bl.a. skal sikre, at engangslightere

børnesikres. Formålet er at mindske

antallet af ulykker yderligere.

Derudover undersøger styrelsen

muligheden for at tilsætte

sporstof til lightergassen.


Figur 2. Antal ulykker pr. 100.000 forbrugere i perioden år 1997-2007.

Markant færre bygas-ulykker

På bygasområdet har der været

13 hændelser i de seneste tre år.

Efter at bygas2-projektet er

løbet af stablen og nået i mål, har

udviklingen taget en positiv drejning.

Set i forhold til forrige år er

antallet af ulykker i 2007 faldet

markant på bygasområdet.

Der har været et enkelt kulilteforgift

nings tilfælde, men ellers er

antallet af brande og eksplosioner

heldigvis generelt faldende.

Også færre naturgasulykker

I den tungere ende af skalaen ligger

naturgasområdet.

Med sine 27 hændelser over de

seneste tre år, sniger naturgasområdet

sig lige ind foran flaskegasområdet.

Dog er det her vigtigt at

huske på, at naturgas er en af de

gastyper, der har flest forbrugere i

Danmark.

Ser vi på antallet af ulykker

i 2007 har der været et mindre

fald. Blandt andet har der været

halvt så mange eksplosioner som

forrige år, og kulilte forgiftningshændelser

har haft et mindre

fald.

Dog har der desværre været en

fordobling af antallet af brande.

Årets naturgas ulykker kan ikke

henføres til én generel årsag, idet

de skyldes sammenfald af forskellige

uheldige omstændigheder.

Flest ulykker med flaskegas

Flaskegasområdet er med sine

28 hændelser over de seneste

tre år det område, hvor der sker

flest ulykker. Dog ligger niveauet

meget stabilt og har kun haft en

mindre stigning i 2007.

Her er det igen vigtigt at huske

på, at flaskegassen er en af de

gastyper, der har flest forbrugere i

Danmark.

Antallet af eksplosioner ligger

på samme niveau som tidligere

år, mens der har været en enkelt

brand mere i 2007.

Ulykkerne har hovedsageligt

været på grund af forkert brug

og håndtering af gasflasker og

tilbehør.

Sikkerhedsstyrelsen håber, at

forbrugerne bliver mere bevidste

om korrekt håndtering af gasflasker

mv., når det kommende nye

F-gasreglement bliver udgivet

ultimo 2008.

Biogas er duksen

På biogasområdet sker der færrest

ulykker. De seneste to år er der

slet ingen registreret.

S i k k e r h e d / K o r t N y t

EU-enighed om klimatidsplan

Et EU-topmøde i Bruxelles 14. marts

konkluderede, at EU-landene inden

nytår skal enes om, hvem der skal

gøre hvad, for at EU samlet set i 2020

kan leve op til løftet om at skære

mellem 20 og 30% i CO 2 -udledningen,

målt i forhold til i 1990.

Samtidig skal der ske en 20% forøgelse

af den vedvarende energi.

Store lande som Tyskland og Frankrig,

hvis kemi- og metal-industrier

sluger energi i stor stil, vil kæmpe

imod. Samtidig ventes de østeuropæiske

medlemslande at kræve, at

byrderne skal fordeles efter indkomst.

Det efterlader danskerne med en stor

del af regningen. Ifølge EU-Kommissionen

bør Danmark øge andelen af

vedvarende energi til 30% i 2020 og

mindske CO 2 -udslippet med 20%.

Kravene gælder de områder, der ikke

er omfattet af systemet for handel

med CO 2 -kvoter. Dermed rammes

Danmark af de hårdeste nationale

krav om CO 2 -reduktion sammen med

Litauen og Irland. Til sammenligning

skal Sverige reducere 17%, mens kravene

til Frankrig og Tyskland lyder på

14% mindre CO 2 -udledning.

Airbus i luften på naturgas

Den europæiske flyproducent Airbus

sendt en A380 i luften med syntetisk

brændstof i tankene, baseret på

naturgas oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Airbus-flyet flyver på en blanding

af konventionelt brændstof, parafin

eller Jet A1, og Gas to Liquid (GTL),

der første gang blev lanceret ved et

flyshow i Dubai i november sidste år.

Testflyvningen er foretaget i samarbejde

med Shell, Qatar Airways og

Rolls-Royce, der har leveret motorerne.

GTL er det første skridt i Airbus’

bestræbelser på at finde et alternativ

brændsel, og brændstoffet bliver

produceret på baggrund af en proces

kaldet Fischer-Tropsch.

Processen bliver af flere flyeksperter

set som det første mulige skridt på

vejen mod nye brændstoftyper, men

selve processen kan være meget energikrævende.

Til gengæld produceres

brændstoffet i en del af verden, hvor

der ikke er store afsætningsmuligheder

for gassen. Kilde: ing.dk

Gasteknik nr. 2 • 2008 25


D a n s k G a s F o r e n i n g

I 1942 besluttede en række

medlemmer af Dansk Gasteknisk

Forening, som jo var foreningens

navn dengang, at oprette en rejse

og legatfond, der skulle anvendes

til studie- og rejselegater for foreningens

aktive medlemmer.

Den 1. februar samme år blev

legatet grundlagt, idet firmaet

Strøjberg og Co. i Aalborg på

50-årsdagen for firmaets stiftelse

skænkede Dansk Gasteknisk Forening

et beløb på kr. 2.000,- som

begyndelsen til en legatfond.

I forbindelse med foreningens

generalforsamling og årsmøde

den 18. juni blev fundatsen for

legatet indført i en af Aalborg

Stiftsamt og Dansk Gasteknisk

Forening autoriseret protokol, der

skulle indeholde regnskab samt

referater af møder.

Kapitalen voksede hurtigt

Den vedtagne fundats for legatet

anførte, at midler, der blev skænket

til fonden, skulle hensættes

til en legatkapital, der skulle

anbringes til den bedst mulige

forrentning. Og at renterne af

legatkapitalen skulle uddeles i

årlige legatportioner, der efter

skriftlig ansøgning kunne søges

af foreningens medlemmer.

På daværende tidspunkt var

der et stort behov for muligheden

for at søge midler til anvendelse i

forbindelse med dygtiggørelse på

det gastekniske område. Ideen var

god, og pengene strømmede ind

fra hele gasbranchen, og inden

der var gået et år, var kapitalen

oppe på kr. 6.554,-. Et svimlende

beløb efter datidens forhold.

26 Gasteknik nr. 2 • 2008

Af Nils Lygaard, fhv. formand for

DGF’s studie- og Rejselegat

”Det sidste rejselegat”

Dansk Gas Forenings rejselegat kan kun opløses ved, at legatmidlerne

anvendes til det formål, der er angivet i fundatsen. De sker i tre omgange.

Første legat på 300 kr.

I 1943 blev det vedtaget at annoncere

i bladet Gasteknik om

udlodning af en legatportion til

uddeling i det kommende år på

kr. 300,-. Ansøgningerne strømmede

ind, og der blev foretaget

lodtrækning om legatportionen,

der tilfaldt driftsbestyrer Poul

E. Pedersen fra Nykøbing Mors

Gasværk. Det er ikke helt klart,

hvad formålet med ansøgningen

var, men muligvis skulle han en

tur til Skagen Gasværk, der på

daværende tidspunkt var et af de

mest moderne mindre gasværker

i Danmark.

Ja, sådan startede det hele, og

sådan har det stort set fungeret siden.

Beløbene strømmede fortsat

ind til legatkapitalen, og denne

var i 1950 vokset til kr. 50.000,-.

En masse af vore kollegaer har

haft glæde af at kunne trække

på fondens midler i forbindelse

med studierejser, og mange gode

beretninger er rapporteret i vores

blad Gasteknik.

Svindende interesse

Men alting har sin tid, og op gennem

70’erne, hvor mange af de

gamle bygasværker blev nedlagt,

begyndte det at tynde ud ansøgningerne.

Men interessen kom igen i

begyndelsen af 80’erne, hvor

naturgassen blev indført i Danmark,

og en række nye teknikere

tiltrådte gasfaget. Kendskabet

til den nye teknologi og energiform

gjorde det nødvendigt for

medlemmerne af foreningen at

besøge ”gamle” naturgaslande for

at hente erfaring og viden.

Op igennem 90’erne faldt

interessen dog igen, og på et

tidspunkt i begyndelsen af det

nye årtusind fandt man, at ideen

måske havde overlevet sig selv,

og det blev besluttet at nedlægge

fonden og søge om overflytning

af kapitalmidlerne til Dansk Gas

Forenings aktiver. Det var ønsket,

at midlerne skulle anvendes til

uddeling som ”Særlige Gaspriser”

til personer, der havde gjort en

særlig indsats i gasbranchen.

I 2004 blev Legatfonden indstillet

nedlagt over for DGF’s bestyrelse,

som herefter undersøgte

de reelle muligheder for en sådan

beslutning. Det har imidlertid

vist sig, at det ikke sådan lige er

muligt at nedlægge en legatfond.

Fundatsen for fonden har ikke

anført, hvordan en eventuel opløsning

af denne skulle ske.

Uddeles i tre store portioner

Legatfonden er omfattet af gældende

love på området, og derfor

er det Civilstyrelsen, der har den

endelige afgørelse om opløsning

af fonden. Det er således nu fra

Civilstyrelsen anført, at fonden

kan opløses, men at kapitalen ikke

kan overføres til ”Gasprisen”.

Det er derfor besluttet, at der

inden for de næste tre år skal uddeles

tre store legater til afvikling

af legatkapitalen. Det er endvidere

besluttet, at det sidst siddende

legatudvalg skal træde sammen

og være behjælpelig med den

administrative afvikling af dette

arbejde.


Af Jens Utoft, Gasteknik

Energinet.dk

i nye

åbne rammer

I starten af januar kunne hovedparten

af Energinet.dk’s ca. 500

medarbejdere rykke ind i et helt

nyt hus, som gennem det seneste

halvandet år er opført på en

15,5 hektar byggegrund på en bar

mark ud mod motorvej E20 i Erritsø

ved Fredericia.

De i alt ca. 12.000 kvm. i

administrationsbygningen og

en tilhørende værkstedsbygning

på ca. 3.500 kvm. har kostet i

alt 330 mio. kroner at opføre,

og såvel tidsplan som budget er

overholdt, hvad der ikke er helt

almindeligt for offentligt byggeri.

Det er et meget flot hus, men

tilsyneladende også meget funktionelt,

og tilmed energirigtigt.

Det er opført efter de skærpede

regler i det nyeste bygningsreglement,

der har betydet en reduktion

af energiforbruget på 20-30%

i forhold til traditionelt byggeri.

Det har bl.a. haft betydning

for valget af lamper og for udsugnings-

og køleanlæg, som

traditionelt er blandt de store

energiposter.

Solceller sparer 5 tons CO 2

Et stort solcelleanlæg på husets

sydside på 10 kW leverer således

en del af husets energi og sparer

årligt atmosfæren for 5 tons CO 2 ,

mens udvendige lameller sørger

for køling, når solen står på.

De udvendige glaspartier er

primært placeret i stueetagen,

der rummer alle fælles funktioner

som reception, kantine og

møderum.

Stueetagen følger det stigende

terræn, og trapper mellem de

forskellige niveauer giver en

naturlig inddeling af det store

atrium under glastaget i midten

af bygningen.

Oliventræer og vandbassiner er

med til at binde det udendørs og

indendørs miljø sammen.

De store glaspartier indvendigt

i de åbne kontorlandskaber på 1.

og 2. sal signalerer den åbenhed

og gennemsigtighed, der er en

del af Energinet.dk’s værdigrundlag

som en projektpræget organisation

med samarbejde på tværs.

F o r s y n i n g s s i k k e r h e d

Skal hvile i sig selv

Den nye bygning danner sammen

med afdelinger i bl.a. Ballerup

og gaslageret i Ll. Torup

rammen for en selvstændig offentlig

virksomhed med en årlig

omsætning på 8-9 mia. kr.

-Vi skal som virksomhed hvile

i os selv og levere et evt. overskud

tilbage til forbrugerne, forklarer

adm. direktør Peter Ø. Andreasen

Gaslageret er dog en kommerciel

aktivitet.

Hovedopgaven er at langtidsplanlægge

og drive det overordnede

el- og gassystem.

Desuden opkræves store PSObeløb,

som udbetales i støtte til

vedvarende energi og til energiforskning

(130 mio. årligt), ligesom

Energinet.dk har ansvaret

for beredskabet.

- Vores opgave er at skabe maksimal

transparens i værdikæden.

Derfor er vores medejerskab af

el- og gasbørserne meget vigtig,

understreger Peter Ø. Andreasen.

Store investeringer

Energinet.dk investerer årligt 1-2

mia. kroner. På gasområdet arbejdes

der på at gøre Danmark til en

såkaldt gashub.

Det er startet med den nye

gasbørs, som er etableret sammen

med Nord Pool (Se side 29).

I maj afgøres det, om gaslageret

i Ll. Torup skal udvides. Sidste

år var efterspørgslen tre gange

større end kapaciteten.

Måske allerede næste år afgøres

det, om Energinet.dk skal deltage

i bygningen af en ny gasledning

fra Norge til Sverige og Danmark.

Det vil også kræve etablering af

en ny gasledning ned gennem

Jylland, ligesom transportkapaciteten

til Tyskland skal udbygges.

Endelig ønsker det statslige

polske gasselskab at bygge en

søleding (Baltic Pipe) til Danmark

for at få adgang til et gasfelt, som

selskabet har købt i Norge.

Gasteknik nr. 2 • 2008 27


B r a n c h e n y t

EU satser på brint-teknologi

Et nyt milliardprojekt i EU skal knytte

erhvervsliv og offentlig forskning tæt

sammen. Målet er at få ny miljørigtig

teknologi hurtigere fra laboratorium til

marked.

På et møde i Bruxelles 25. februar støttede

EU’s erhvervsministre EU-Kommissionens

forslag, der skal gøre EU i stand

til at indhente USA og Japan inden for

brændselscelle- og brintteknologi.

Danmark har virksomheder på området,

heriblandt Topsøe Fuelcells. Her satser

chef for forretningsudvikling Helge

Holm Larsen stærkt på at deltage.

»Det er vigtigt, at arbejde sammen for

både at udnytte de dybe forskningskompetencer

hos det offentlige og samtidigt

orientere dem i en retning, som er industrielt

anvendelig«, siger han til Ritzau.

IGU vil præmiere nye ideer

International Gas Union (IGU) har

udskrevet en prisopgave, ”The IGU Gas

Efficiency Award”, hvor alle medlemmer

inviteres til at byde ind med projekter

om effektiv energianvendelse på gasområdet.

De skal rumme nye, opnåelige

ideer og kan omhandle tekniske, økonomiske

eller sociale aspekter.

En bedømmelseskomité vil udvælge de

to bedste projekter i hhv. 2008 og 2009,

som alle indeholder noget nyt. Forfatterne

af disse projekter vil blive belønnet

med 10.000 Euro til hver. På ”World Gas

Conference 2009” i Buenos Aires vil et af

de fire forslag blive præsenteret som vinderprojektet.

Sidste frist for at indsende

et projekt i 2008 er ultimo maj. I september

2008 vil IGU informere vinderne om

resultatet. Mere på www.dgc.dk.

Sverige afviser russisk gasledning

Den svenske regering har afvist at behandle

ansøgningen om en ny gasledning,

Nord Stream, som gennem Østersøen

skal forbinde Tyskland og Rusland.

Ansøgningen er ifølge regeringen alt for

spinkel og svarer ikke på alle de spørgsmål

om påvirkningen af havmiljøet, som

svenskerne vil have styr på.

»Ansøgningerne skal suppleres med en

miljøkonsekvensbeskrivelse for hele

strækningen gennem Østersøen, resultatet

af de foretagne undersøgelser og en

vurdering af alternative linieføringer,«

erklærede miljøminister Andreas Carlgren

på et pressemøde 12. februar.

28 Gasteknik nr. 2 • 2008

Gasflasken bliver lettere at bære

En ny gasbeholder til husholdningsbrug

fremstillet af højstyrkestål

er udviklet af den franske

virksomhed Liotard for F-gasvirksomheden

Primagaz.

Primagaz Danmark A/S præsenterede

i februar den nye gasflaske,

PrimaLight, på Camping

08 i Bella Centeret og på Ferie for

Alle i Herning.

Udviklingsarbejdet er foretaget

i samarbejde med stålvirksomheden

ArcelorMittal.

Resultatet er en beholder, som

stort set kun vejer det halve,

sammenlignet med modeller i

konventionelt stål. Begge virksomheder

blev nomineret til

Swedish Steel Prize 2007 for deres

udviklingsarbejde.

Den nye gasbeholder i højstyrkestål

er en succes på det franske

marked for gas på flaske. Den primære

årsag er vægten på 6,3 kg -

det samme som kompositflasker.

Tilsvarende modeller i konventionelt

stål vejer ca. 13 kg.

Behovet for en ny, lettere model

har eksisteret længe, men den

tidligere EU-standard har hidtil

sat en stopper for udviklingen.

Standarden er nu ændret, så den

tager hensyn til de muligheder,

som ekstra højstyrkestål giver.

Forsynet med gasmåler

PrimaLight bliver den laveste 11

kg flaske på markedet. En ekstra

fordel er, at flasken er monteret

med en speciel måler, som kan

måle gasniveauet i gasflasken, og

Lille fald i gaskedelmarkedet

Antallet af registrerede, installerede

gaskedler er ca. 3% lavere

end i 2006.

Nedgangen er på udskiftnin-

Hele

landet

Traditionelle

kedler

Kondenserende

kedler

via en ventil afgiver signal, før

flasken er tom.

Den nye gasflaske fås i flere

farver og sendes på markedet i

Danmark i løbet af dette forår - i

første omgang i den grå version,

der opnåede flest stemmer i en

publikumafstemning på Camping

08 i Bella Center.

Senere følger lyseblå, mørkeblå

og lyserøde flasker, oplyser

Primagaz Danmark.

Samlet

kedelsalg

Heraf nyinstalleret

Heraf

udskiftet

2007 250 23.700 23.950 10.550 13.400

2006 1500 23.150 24.650 10.000 14.650

Kilde: DEBRA

ger, hvor nyinstallationer er gået

en smule op. De kondenserende

gaskedler udgør 99% af det samlede

kedelmarked.

Antal registrerede, installerede gaskedler under 135 kW i 2006 og 2007


Brint-produktion i Holstebro

25. februar indviede formanden

for folketingets energipolitiske

udvalg Jens Kirk (MF, V) et nyt

brintproduktionsanlæg i Holstebro.

Det er forsyningsselskabet

Vestforsyning, der nu tager første

skridt ind i brinttidsalderen.

Produktionsanlægget kommer

til at indgå i det store demonstrationsprojekt

for brinttankstationer

og køretøjer, H2 Hub Vestjylland,

som starter til sommer.

Her etableres i alt seks fyldestationer,

hvoraf fire i Ringkøbing-

Skjern Kommune, der selv har

indkøbt to brintkøretøjer som led

i forsøget. Desuden har tre private

virksomheder i området hver

indkøbt tre brint-drevne trucks

fra Herning-firmaet H2Logic.

Det nye brintanlæg i Holstebro

har en produktionskapacitet, der

svarer til 3 liter benzin i timen.

Booster til biogasanlæg

Levering af brint til køretøjer er i

virkeligheden kun en lille del af

Vestforsynings brintstrategi. Som

noget nyt agter selskabet nemlig

at anvende brinten til produktion

af biogas. I første omgang skal

dette prøves af på renseanlægget,

hvor der i dag produceres biogas

af spildevandsslam.

- Vi er de eneste i verden, der

kombinerer brintproduktion med

produktion af biogas, fortæller

energi- og udviklingschef i Vestforsyning,

Poul Lyhne.

På lidt længere sigt er det da

også meningen, at brintproduktionen

skal flyttes til området

ved udviklingsparken Nupark,

hvor etableringen af verdens

største bioenergianlæg, Maabjerg

BioEnergy, er på tegnebrættet.

Her skal brinten omdannes til

methan og indgå som ”booster”

i biogasproduktionen. I den

forbindelse er det også planen at

bygge et demonstrations-tankanlæg

til brint i Nupark i Måbjergområdet,

som i forvejen er ved

at blive adresse for en lang række

spændende projekter inden for

vedvarende energi.

Lagring af overskudsstrøm

Vestforsyning har valgt at gå

ind i brintprojektet som en del

af en overordnet strategi om at

være en stærk spiller indenfor

udviklingen af nye vedvarende

energiformer. Brint fungerer som

energibærer og er egnet til at

lagre overskudstrøm fra vindmøller.

I dag sælges overskudsstrømmen

til vore nabolande til

udsalgspriser, men med brintteknologien

bliver det muligt

at gemme energien og anvende

den, når markedsprisen på strøm

er høj. Kilde: Vestforsyning

B r a n c h e n y t

Shell sætter britisk overskudsrekord

Europas største olieselskab, Royal Dutch

Shell, præsterede i 2007 det hidtil største

overskud for et britisk selskab nogensinde.

Resultatet svarer til 139 mia. kr.

Den rekordhøje oliepris var den primære årsag

til, at det britisk-hollandske olieselskab

i de sidste tre måneder af 2007 tjente 8,47

mia. dollars (42,6 mia. kr.) efter skat.

Den høje oliepris mere end opvejer således

en faldende produktion og generelt faldende

marginer i olieraffineringen.

Royal Dutch Shell var selv indehaver af den

gamle rekord, som blev sat i 2006 med et

overskud efter skat på 129 mia. kr.

Tysk milliard-satsning på brint

Den tyske regering og landets industri vil

investere i alt 1 mia. Euro (7,5 mia. kr.) i at

udvikle og anvende brint og brændselsceller

til bl.a. bilindustrien. Regeringen betaler

halvdelen og industrien resten.

Udover bilfabrikanter, energiselskaber og

varmeselskaber støtter programmet små og

mellemstore tyske underleverandører.

Samtidig stifter den tyske trafikminister et

selskab, som skal opsamle al ny viden og

sikre en målrettet udvikling, så den tyske

teknologi kan konkurrere internationalt.

Programmet er allerede sat i gang og alene

de grydeklare projekter fra industri, videnskab

og delstater kommer til at koste 1,8

milliarder kroner, oplyser ing.dk.

Stille start for nordisk gasbørs

Den nye nordiske gasbørs, Nord Pool Gas

AS i Fredericia er kommet godt fra start,

oplyser selskabets direktør Kenneth Rotvig

Dupont. Han vil ikke på nuværende tidspunkt

oplyse om hverken antal kunder eller

antal handler, men erkender, at det bliver

hårdt arbejde at nå målsætningen om en

markedsandel på 12% i løbet af tre år.

Nord Pool Gas har gennemført handler

med kunder i både Danmark, Sverige og

Tyskland, men også mærket interesse fra

Storbritannien, der selv har Europas største

gasbørs, ligesom flere tyske kunder har

udvist interesse.

Nord Pool Gas AS har indledt et samarbejde

med verdens største gasbørs, North American

Gas Exchange, som har indvilget i at

stille sin know-how til rådighed.

Den relativt beskedne start har givet mulighed

for at få en række detaljer på plads,

herunder sikkerhedsstillelse og fakturering.

Nord Pool Gas AS tæller foreløbigt tre medarbejdere,

men bliver flere med tiden. ut-

Gasteknik nr. 2 • 2008 29


N y t f r a I G U

Energi og klimaforandringer

Selv om naturgassen er det mindst forurenende fossile brændstof, vil IGU

også yde sit bidrag til at skabe en bæredygtig udvikling.

Der er næppe mange læsere, der

er i tvivl om, at energien i dag

har en særdeles fremtrædende

placering i den daglige debat

verden over.

Det er ikke mange årtier siden

energi bare var noget man havde.

Jeg husker de glade tressere, hvor

1000 liter fyringsolie kostede ca.

250 kr. - eller først i halvfjerdserne,

hvor det offentliges tilsyn

med Mærsks eneretsbevilling til

efterforskning bestod af et årligt

møde – med frokost.

I dag går der ikke en dag uden

at energien er genstand for debat

- hadet på grund af de tilsyneladende

voldsomme konsekvenser

for klimaet, men også savnet

på grund af det stigende antal

blackouts rundt omkring eller

forsyningsvanskeligheder eller

blot tanken om forsyningsvanskeligheder.

Samtidigt ved vi alle, at behovet

for energi på globalt plan er

stærkt stigende.

Klimakonferencen

Herhjemme får emnet naturligvis

en ekstra tand i debatten på

grund af de store forventninger –

eller måske snarere forhåbninger

- der stilles til FN Klimakonferencen

og dens 15. Partskonference

(COP 15), som afholdes i Bella

centeret i København fra 30.

november til 11. december 2009

med Energi- og Klimaministeren

som vært.

Kan det lykkes her at få en

global aftale om begrænsning af

drivhusgasser med mere, som i

30 Gasteknik nr. 2 • 2008

Af Peter K. Storm

fhv. generalsekretær i IGU

2012 kan aflyse den nuværende

noget amputerede Kyoto protokol?

Højt på dagsordenen

Derfor er det også naturligt, at de

tre store globale energiorganisationer

WEC, WPC og IGU interesserer

sig meget for emnet og

sætter det højt på dagsordenen

ved deres store arrangementer.

Lidt forenklet kan man nok

sige, at WEC har det problem,

at de fra at være en ren elektricitetsorganisation

i dag dækker alle

energiformer fra kul til kernekraft

og derfor må finde en afbalanceret

holdning i deres løsninger og

forslag.

WPC ved godt, at olien ikke er

det rene guld rent klimamæssigt

og koncentrer sig derfor om dialog

med de grønne organisationer

for at godtgøre, at industrien

handler socialt og miljømæssigt

forsvarligt. Begge organisationer

gør et godt stykke arbejde.

Naturgassens fortrin

IGU bør være den organisation,

som bedst kan udnytte situationen.

Naturgassen bliver hverken

afskaffet eller udsolgt i de næste

adskillige årtier og gassen er trods

alt det mindst skadelige fossile

brændstof.

Derfor møder IGU også stigende

forståelse i form af stærkt

stigende medlemskab og dialog

med nationale regeringer og klimaorganisationer.

Det forpligter naturligvis, og

IGU har da også under argentinsk

lederskab iværksat en række initiativer

og projekter indenfor emnet

bæredygtig udvikling - ”Sustainable

development”, som vi

normalt kalder det, ikke mindst

begrænsning af CO 2 udslip ved at

fange/udskille CO 2 og lagre det.

Her har ikke mindst nordmændene

allerede en del erfaring, og

heldigt er det derfor at formanden

for IGU’s ”miljøkomité” for

tiden er en af miljøcheferne i

StatoilHydro.

Resultaterne ser vi nok ført til

Verdensgas konferencen i Argentina

i oktober 2009.

Forskermøde i Paris

Ikke mindst området bæredygtig

udvikling (sustainable development)

kræver meget mere forskning,

og derfor vil jeg slutte med

endnu engang at anbefale deltagelse

i IGU’s super forskningskonference

IGRC 2008 8.-9. oktober

i Paris.

Her mødes gasindustriens

topforskere fra hele verden til en

billig konference uden megen festivitas,

men med garanteret stort

fagligt udbytte.

Start med at besøge www.

igrc2008.com.

Med venlig hilsen

Peter K. Storm


Bestyrelse

Formand:

Palle Geleff,

DONG Energy

Tlf.: 4517 3050

pagel@dongenergy.dk

Sekretær:

Peter I. Hinstrup,

Dansk Gasteknisk Center a/s

Tlf.: 4516 9600

pih@dgc.dk

Øvrige medlemmer:

Ole Albæk Pedersen,

HNG I/S

Flemming Hansen,

fh-teknik a/s

Henrik Rosenberg,

Mogens Balslev A/S

Peter Skak Iversen

DONG Energy A/S

Erik F. Hyldahl,

Elster-Instromet A/S

Andreas Bech Jensen,

Aalborg Gasforsyning

Peter A. Hodal,

Energinet.dk

Bjarne Spiegelhauer,

Dansk Gasteknisk Center a/s

Sekretariat

c/o Dansk Gasteknisk Center a/s

Dr. Neergaards Vej 5B

2970 Hørsholm

Tlf.: 4516 9600

Fax: 4516 9601

hma@dgc.dk

Kasserer

Peter I. Hinstrup (fung.)

Dansk Gasteknisk Center a/s

Tlf.: 4516 9600

pih@dgc.dk

Gasteknik

Redaktionsudvalget

Jan K. Jensen, formand

Dansk Gasteknisk Center a/s

Tlf.: 4516 9600, jkj@dgc.dk

Redaktion

Jens Utoft, redaktør

Profi Kommunikation

Tlf.: 9751 4595

redaktion@gasteknik.dk

Annoncesalg

Salgskonsulenterne

Tlf.: 5687 0690

salg@gasteknik.dk

Kursusudvalg

Formand:

Bjarne Spiegelhauer,

Dansk Gasteknisk Center a/s

Tlf.: 4516 9600

bsp@dgc.dk

Forslag eller ideer til andre faglige

arrangementer er velkomne.

Kontakt Jette D. Gudmandsen

Dansk Gasteknisk Center a/s,

tlf. 4516 9615

jdg@dgc.dk.

Kommende konferencer

DGFs Gastekniske Dage 2008

13.-14. maj 2008

Hotel Munkebjerg, Vejle

(Se program side 16-17)

Nye medlemmer

Kirsten Hansen

Akademiingeniør

Københavns Energi A/S

Viggo Barfoeds Allé 81

2750 Ballerup

Jørn Gade Jørgensen

Teknisk Koordinator

Energinet.dk

Hjelmdrupvej 34

6040 Egtved

Anders Martinsen

Inspektør, Sikkerhedsstyrelsen

Karlsgårdevej 51

6800 Varde

Morten Stanley

Driftschef, Bygas

Københavns Energi A/S

Sjælsøvej 44

3460 Birkerød

Bente Stenfelt

Direktionssekretær

DONG Energy A/S

Gl. Lyngevej 75

3450 Allerød

Pernille Vestergaard

Ingeniør, Sikkerhedsstyrelsen

Garmsgade 102, 2. th

6700 Esbjerg

Abonnement

Henvendelse til sekretariatet.

Pris: kr. 300,- pr. år inkl. moms

Grafisk tilrettelæggelse

Profi Kommunikation

D a n s k G a s F o r e n i n g

Tryk

Centraltrykkeriet Skive A/S

Oplag

Distribueret 1.925 (1.389 1. juli

2006 - 30. juni 2007 i flg.

Fagpressens Medie Kontrol

Udgives 6 gange årligt

1/2 - 1/4 - 1/6 - 1/9 - 1/11

og 15/12

Fødselsdage

60 år

08. april 2008

Poul Erik Siegismund

Egevej 14, Abild

6270 Tønder

19. april 2008

Jens Bertelsen

Fakkegravvej 46

7140 Stouby

04. maj 2008

Peter Salbo

Vandtårnsvej 5, lejl. 7

3460 Birkerød

05. maj 2008

William Otto

Engblommevej 11

2400 København

26. maj 2008

Jens Møller Jacobsen

Søndre Tobølvej 10, Hjerting 6710

Esbjerg V

50 år

26. maj 2008

Dennis Baad

Fortvej 117

2610 Rødovre

27. maj 2008

Claus Fosgrau Carlsen

Tyttebærhøj 11, Bruunshåb

8800 Viborg

29. maj 2008

Benny Carit Damgaard

Overbyparken 59

7080 Børkop

Alle runde fødselsdage for foreningens

medlemmer bringes i Gasteknik,

baseret på oplysninger i foreningens

medlems kartotek.

Dansk Gas Forening

på internettet

www.gasteknik.dk

• Ansøgning om medlemsskab

• Tilmelding til konferencer

• Links til gasbranchen

• Tidligere udgaver af Gasteknik

Distribution

Post Danmark og CityMail

Næste nr. af Gasteknik

Udkommer i uge 23.

Artikler, indlæg og andet

materiale til næste nr. til

redaktionen senest mandag

den 19. maj 2008.

ISSN 0106-4355

Gasteknik nr. 2 • 2008

31


Kedelløsninger på op til 1200 kW

Weishaupt præsenterer i år den nye kondenserende kedelserie WTC-GB,

som effektmæssigt er en overbygning på den nuværende WTC serie.

Weishaupt bliver hermed leveringsdygtig i kedelløsninger på op til 1200 kW.

Tændingsenhed

Gastilslutning 1”

Inspektionsåbninger

varmeveksler

Luftindsugning

Inspektionsåbning

kondensat

WTC-GB Serien

Model Varmeydelse

WTC-GB 120 23 kW 119 kW

WTC-GB 170 28 kW 165 kW

WTC-GB 210** 35 kW 208 kW

WTC-GB 250** 43 kW 249 kW

WTC-GB 300** 50 kW 291 kW

Kaskadeanlæg** 23 kW ca. 1200 kW

Leveres fra oktober 2007 ** Leveres primo 2008

Sikkerhedstemperaturbegrænser

Der er brugt mange ingeniør- og laboratorietimer på

at skabe et produkt, som viderefører Weishaupt’s

traditioner for innovation og kvalitet. Det har resulteret i

en kedel der, ligesom de mindre væghængte kedler, ligger

i front på en lang række punkter som fx lavt

energiforbrug/høj virkningsgrad, betjeningskomfort, lavt

støjniveau og ikke mindst nem installation.

Det er ikke kun på udnyttelsen af gassen at den nye

kedel imponerer. Den bliver som standard leveret med

en sparepumpe for også at holde el-forbruget nede.

Styringsmæssigt har kedlerne overtaget logikken fra de

mindre kedler. Det er en stor fordel for vores installatører,

der allerede kender vores styrings- og betjeningslogik.

Styringen gør det også muligt at sætte op til

Gasteknik

Nr. 2 • april 2008

Returadresse:

Dr. Neergaards Vej 5B, 2970 Hørsholm

Modulerende blæser

Gasventil med

gasmangelsikring

Centralenhed

WCM-CPU

El-tilslutningsbox

Vandmangelsikring

Returløbsføler

Indsugningsstøjdæmper

Betjeningsområde Tilslutning 11/4”

for sikkerhedsgruppen

Tømmehane Vandlås/kedel Vandlås/aftræk

Kedelfremløb 2”

Fremløbsføler

Leddelt

varmeveksler

Luftindsugning

Aftrækstilslutning

DN 125

Røggasrør

Kedelreturløb 2”

Kondenskar

5 kedler sammen i en kaskadeløsning, som sammenlignet

med traditionelle løsninger med en stor kedel

er overlegen med hensyn til driftssikkerhed og driftsøkonomi.

Sikkerhedsmæssigt er kedlerne sikret mod

gasmangel, vandmangel og tilstoppet kondensatafløb.

Og det er naturligvis muligt at tilkoble SRO og CTS

anlæg via E-bus.

WTC-GB kedlen leveres færdigsamlet og er udstyret

med justerbare ben og et bærehåndtagssystem,

som sammen med forholdsvis lav vægt og lille pladsbehov

gør kedlen nem at installere. Weishaupt’s

produktprogram indeholder naturligvis tillige et komplet

aftrækssystem, samt pumpe- og blandegrupper med

sparepumper til løsning af en enhver opgave.

Lundstrøm & Partners

More magazines by this user
Similar magazines