Håndtræning - Håndterapi

xn..hndterapi.52a.dk

Håndtræning - Håndterapi

Håndtræning

Reumatologiske patienter

Kirsten C. Pedersen

Specialterapeut i håndterapi


• Def. Af Dellhag og

Bjelle (1995)

– The ability to use

the hands to

perform daily

activity

Håndfunktion


The magic is not in the medicine

but in the patient‘s body... What

treatment does is to stimulate

natural functions or remove what

hinders them“ !

MOVEMENT HEALS


Træning

• ”exercise is medicine” – enhver træning

giver sundhedsmæssige fordele.

• ”if you don´t use it, you lose it” –

regelmæssig træning er måden at

forhindre tab af funktion

• ” it you haven´t lost it, then it still works.

Hvis træning forhindre dig i at miste

funktion, så må træning være bedre end

medicin.


Funktionel anatomi

• Hånd og håndled

består af utallige små

knogler( 8 i

håndleddet og 19 i

selve hånden).

• Disse knogler er

bundet sammen af

talrige ligamenter som

tilsammen gør at hånd

og håndled kan

anvendes til så

kraftmæssigt

varierede opgaver fra

at ae en baby til at

bære en hel

kropsvægt.


Funktionel anatomi

• Underarmen giver stabilitet

til hånd og håndled.

• Skal hånden arbejde

finmotorisk eller med kraft,

giver håndleddet og

underarmen stabilitet.

• Skal underarmen sup/pro

mens hånden holder et

emne fast, kan håndleddet

stabiliseres eller vinkles så

emnet holdes i den stilling

som ønskes.


• Brusk

VÆV

– Fysisk aktivitet bevarer bruskens

brudstyrke og elasticitet, inaktivitet

medfører at brusken bliver blød, tynd og

sårbar. Ubelastede bevægelser er den

mest skånsomme træning, som samtidig

bevarer ledbruskens egenskaber.

Ensidig ekstrem belastning af

ledbrusken kan fremkalde skader.


• Bindevæv

VÆV

– Ved regelmæssig træning kan man

bevare bindevævets brudstyrke og

forsinke degeneration. Inaktivitet

medfører, at ledbånd og ledkapsler

svækkes, og i visse tilfælde kan ledbånd

skrumpe og forkorte. Hvilket kan

medføre nedsat bevægelighed og

fejlbelastning af led.


Bindevæv er viscoelastisk

• Elasticitet er den

midlertidige

forlængelse af væv

– som en fjeder

• Viscositet er en

irreversibel

permanent

forandring

(plasticitet)


Påvirkning/træning af

bindevæv

• Gennem forsigtig aktiv træning efter

skade kan bindevæv påvirkes og dermed

øge bevægeligheden gennem de

forskellige glidelag. Ved for intensiv

træning stimuleres bindevævsproduktion

og forårsager yderligere adhærancer og

kontrakturer.

• Ved ineffektiv træning fås ikke bugt med

adhærancedannelse i glidelag, men der

tillades udvikling af irreversible

kontrakturer.


VÆV- Muskel

• Enhver muskel består af et antal muskelfibre,

som kan forkorte sig. Hvis man træner en

muskel, øges dens volumen. Med tiltagende

alder kan musklen bevare sin volumen, men

dens styrke aftager, idet en del af

muskelfibrene erstattes af fedt og bindevæv.

Musklernes styrke og udholdenhed aftager

hos den fysisk inaktive. Desuden nedsættes

koordinationen og skaderisiko øges. Den, som

har en velfungerende muskulatur, kan undgå

en del skader.


Væv

• Nervevæv

– En overskåret nerve, har brug for at

nerveskeden sys sammen igen, så den

proksimale del af nerven kan vokse ud igen

(den distale forgår). Væksten er ca. 1

mm/døgn. Regeneration af sensibilitet og

motorik går meget langsomt og helingstiden

regnes ofte ud i år.

– En nerve kan også have nedsat funktion

p.g.a. tryk. Når dette tryk lettes, eks operativt

eller et ødem er væk, kan der gå nogen tid før

nerven registrerer det lettede tryk.


Vævsstyrke/

udholdenhed.

• Ved træning søges styrken eller

udholdenheden af det belastede væv

øget. Musklers styrke kan øges

relativt hurtigt. På 5-6 uger kan

styrken øges 20-30%, men de sener

musklen river i tager 8-9 måneder

om at blive styrket tilsvarende.

• DVS DET ER SENERNE SOM ER

DET SVAGE LED I

OPTRÆNINGEN.


Det ophelingsmæssig forløb

Skade

blødning

inflammation

poliferation

armodning

timer

1-2

dage

2-3 uger

1 år


Vævs helingstid

Hvile/

immobilisering

Muskler 6 uger 8-12

Knogler 3-4 uger 10-12 uger

Sener 4 – 5 uger 36-40 uger

Bindevæv 6 uger 25-50 uger

Genoptræning til optimal/

maksimal funktion


Det ophelende væv

• Det ophelende væv har i den

inflammatoriske fase kun 15 % af

det normale vævs styrke. Derfor bør

der immobiliseres under den

inflammatoriske proces. Efter 3 uger

har det kollagene væv ca. 20% af sin

styrke og efter 2 mdr. 70%.


Det ophelende væv

• Mobilisering påbegyndes under den

poliferative fase (efter nogle dage

efter UT/OP) og vævet kan påvirkes

under hele modningsfasen. Op til 6

uger efter skaden bør mobilisering

ske med en vis forsigtighed eftersom

det nydannede kollagene væv er

skrøbeligt og har ringe styrke.


Det ophelende væv

• Ligament og kapselskader heler

langsomt. Kraftig påvirkning vil give

mikroblødninger og være årsag til

ødem og adhærancedannelse.

• Trods skade i væv først har normal

styrke efter et år, anses vævet for at

være så stærkt 3 mdr. efter op/ut at

det kan udsættes for kraftig

belastning.


Bandagering med skinner

• Skinner skal

– Skinnen skal designes

til at beskytte de

helende strukturer, og

hvis muligt holde de

andre ”nøglestrukturer”

i safeposition. (intrinsic

plus i MCP og PIP/DIP

ekstenderet og 1.

interstits udspændt

m.h.p. tommels

stilling).


Kontrolleret stress på

helende væv

• Anlæggelse af stress på de

involverede væv kan medvirke til

permanente forandringer i

periartikulære strukturer og

omkringliggende muskulatur

resulterende i øget ROM, styrke og

funktion. Typen på stress som

anlægges til at øge passiv ROM skal

være ”lowload prolonged stress”.


Terapi

• Læge og terapeut skal yde terapi

med en balance mellem flg. Behov:

– Stabilitet til heling mod mobilitet for

funktion

• Og tilrettelægge

behandlingsprogrammet m.h.p.

optimering af bevægelse mens det

helende væv beskyttes


Planlægning af træning

• Hvad skal der tages hensyn til

– Patienten

– Patientens alder

– Hvilket væv der skal trænes

– De omkringliggende strukturer

– Patientens motivation


Undersøgelse

• Brug dine sanser; lytte, se, lugte,

føle

• De gratis informationer =

observationer

– Hvordan kommer pt. Ind i lokalet.

– Hvordan tages overtøjet af

– Hvordan holdes hånden

– Hvordan inddrages hånden i de

naturlige bevægemønstre

– Hvordan lugter hånden/patienten


Prioriteret plan for behandling

Er der ødem skal dette behandles først

Observer og tag hensyn til smerter

Ledbevægelighed trænes før kraft. Er

ledbevægeligheden ringe, er der intet

”moment” at træne kraft over.

Sensibilitet trænes løbende

Koordination trænes løbende

Kraft


Overordnede principper for

håndoptræning

• Pt. skal være motiveret

• For de fleste diagnosers vedkommende

skal smertegrænsen overholdes

• Ledbevægelighed før kraft


Prioritering af håndtræning

• ødem

• finger og håndledsstabilitet

• pronation/supination

• håndledsbevægelighed


Anvendelse af kulde/varme i f.m.

opvarmning

• Kan opdeles i

–Passiv

–Aktiv

• Passiv vil sige at patienten modtager

varme/kulde fra en varmekilde eksterne

• Aktivt vil sige at patienten arbejder aktivt

for en varmeforøgelse


• Formål er at gøre

yderste vævslag mere

eftergivende.

• Temperatur hvor

eftergivenheden i

kollagenet øges,

ligger mellem 40–45°

• 50° og derover er

vævsdestruerende

Kulde/varme

• Maks. temp. opnås

efter 6-8 min ved i en

vævsdybde på 0,5 cm

• Væv beliggende på

en dybde af 1-2 cm

kræver 15-30 min.

Opvarming før max.

Temp. Er opnået.


• Virkningsmekanismer

ved varme og kulde

er afhængig af

faktorer som:

– Den kulde/varme grad

i applikationen og/eller

intensitet i stimulus.

– applikationstid

Kulde/varme

– Indtrængningsdybde

– Den behandlede

overflades størrelse

– Patientens almentilstand

• Derfor kan virkningen

af kulde/varme ikke

forudsiges.


• Kulde/varme

behandling skal så

vidt muligt forbindes

med andre

behandlingstiltag,

især

bevægelsesterapi

Kulde/varme

• I håndterapi er

kulde/varme

forberedende tiltag

forud for egentlig

bevægelse- og

funktionstræning.


• Mål for behandling

Kulde

– Øge blodgennemstrømningen

– Ødemreduktion (i kombination med lejring og

bevægelse

– Smertelindring

– Betændelseshæmmende

– Forøgelse af ledmobilitet

– Forbedring af bindevævselasticitet


• Anvendelsesform

– Ispakninger

– Vekselbade(isvand)

– Kuldehåndklæder

– Isspray

– Whirlpool.

• Kuldebehandling skal

altid efterfølges af

aktive/passive øvelser

Kulde

• Kontraindikationer

– Trofiske forandringer

– Sensibilitetsforstyrrelser

– Raynouds fænomen

– Ophelende sår – langsomt

helende sår

– Replantationer

– Spontan forsvar mod kulde

ved høj kuldefølsomhed

(obs ra-patienter)

– En kombination


• Indikation

– Sekundære

følgetilstande efter

håndskader (nedsat

ledmobilitet,

arvævsdannelse

– Degenerative

ledskader

– Kroniske reumatiske

sygdomme

Varme

• Kontraindikation

– Varmeapplikation er

kontraindikeret ved

akutte

betændelsestilstande

og ved udtalt nedsat

blodgennemstrømning

og nedsat sensibilitet

– Varmegrader over 50°

er skadelig


• Fås gennem

– Hot-pack omviklet med

frotté håndklæder

– Varm sandkasse

– Paraffinbad

– Whirlpool

• Dybere varme opnås

gennem ultralyd

Varme

• Paraffin har en vævsgennemstrømmende

og

vævsafslappende

virkning. Benyttes til

forbedring af blodgennemstrømning,

almen

pleje, løsning og

blødgøring af arvæv,

samt smidiggørelse af ar

• Kontraindikation:

– Må ikke anvendes ved

infektion og åbne sår


Opvarmning

I hvile er blodgennemstrømningen i muskulaturen relativ

lille og de fleste små blodkar lukkede. Når man begynder

et fysisk arbejde, stiger blodgennemstrømningen til

muskulaturen i takt med at de små blodkar åbnes. Hos

en person i hvile går 15-20% af blodmængden til

muskulaturen,mens det tilsvarende tal er 70-75 % hos

en person, som har udført hårdt arbejde i 10-12 min. Når

samtlige blodkar i en muskel er åbne og fyldte, kan

musklen gennemføre den bedste mulige præstation.

Fysisk arbejde øger energiomsætningen og temperatur i

musklerne, og dette resulterer i en forbedret nerve/

muskel funktion dvs. koordination.


Opvarmning

• Metode (forslag)

– Rulleskøjte 5 min + 5

min. Håndtræner

– Paraffinhandske 5 min

+ 5 min håndtræner

– Opvarmning i varmt

vand (pumpeøvelser

om svamp) 10 min

– Varm pakning


træningsintensitet


Immobilisering/stiummulation

• Immobilisation nedbryder væv

• Stimulation opbygger væv

Kroppen vedligeholder ikke noget som der

ikke er brug for


træningsprincipper

• Det er vigtigt at de væv der belastes under

træning, får mulighed for hvile og genopbygning

(restitution) Jo hårdere træning har være, desto

længere pause kræves for fuld restitution.

• Træning med stor og gentagen belastning f.eks.

maksimal styrketræning, kræver – afhængig af

træningsniveauet, 1-3 døgns genopbygning før

næste træningssession. Træning med mindre

belastning kan derimod gennemføres hver dag.

Personer, som har haft længere pauser i

træningen, eller som er utrænede, får ikke

glæde af daglig træning. De bør i stedet starte

med træning 2-3 gange om ugen.


• Palpation:

–Ødem

Undersøgelse

–Knoglefremspring

–Trofik

– Ledløshed

– Temperatur

–Fugtighed/tørhed


Smerter

Smerter er venlige telegrammer

fra kroppen

Johannes Møllehave


Smerter

• Smerter skal respekteres. Tiltager smerter

under behandling, vurderes det om den

stammer fra traumestedet, eller sidder det

ved andre strukturer, som ikke har med

traumet at gøre. Uanset hvad, så lyt under

alle omstændigheder til patienten.


Smerter

• Vurder om smerterne er hvilesmerter eller

bevægesmerter.

• Er det en smerte som pt. kender

• Vurder eller få pt. til at beskrive hvor smerterne

stammer fra (muskler, knogler, led).

• Vurder smerten (tandpineagtig, murrende,

jagende osv.)

• Vurder om det er en smerte der kan arbejdes

med, eller om der skal hentes lægelig hjælp, til

vurdering om smerterne skal elimineres v.h.a.

medicin.


• Tinel´s test:

Test for niveau af

nervepåvirkning

– Med en finger

bankes let langs

forløbet af en

perifer nerve.

Paræstesier vil

udløses distalt


• Tinel´s test:

– Med en finger

bankes let langs

forløbet af en

perifer nerve.

Paræstesier vil

udløses distalt

• Phalens test:

– Håndleddet holdes

maksimalt flekteret

1-2 min. Hvis der

udløses paræstesier

er testen positiv =

karpaltullelsyndrom

Tests


Froment´s tegn

• Er et af de bedste tegn

på ulnar nerve

svaghed/skade i add.

pollicis.

– Patient forsøger at holde

et stykke papir mellem 1

+ 2 finger, mens

undersøgeren forsøger at

trække papiret væk.

Normalt er grebet stærkt

og tommel kan presses

mod 2. finger. Ved

påvirkning af ulnaris er

grebet svagt og 1. finger

skal flekteres kraftigt i IPleddet

(aktivering af

flexor poll. longus), for at

holde papiret

POSITIV


TEST- Tendovaginitis de

• seneskedebetændelse

i 1. kulisse hvor

senerne fra m.abd.

pollicis longus og m.

extensor poll. brevis

befinder sig.

• opstår p.g.a.

repeterende

bevægelser f.eks.

pincetgreb samtidig

med rad/uln bev. af

håndled

Quervain

• Test – Finkelsteins test

– Ulnarfleksion af

håndleddet, samtidig

med at fingrene lukkes

om en flekteret

tommelfinger. Testen er

positiv hvis den udløser

smerter.


TEST - Undersøgelse for

ligamentløshed i MCP

• Vil normalt kunne abd. og add.

når fingrene er ekstenderede.

ved max. flexion er dette ikke

muligt.

• Test:

– Stabiliser mcp. Knoglerne

med den ene hånd, men den

anden flekterer MCP-leddene

maksimalt. Skub

grundstykket af fingeren fra

side til side (abd/add).

Fingerleddet skal være

stabilt og ikke bevæge sig

fra side til side, eller

frembringe smerter.


TEST - Undersøgelse for

ligamentløshed i PIP og DIP

• De kollaterale

ligamenter vil normalt

være i stand til at

modstå stress uanset

om leddet er flekteret

eller ekstenderet.

• Test:

– Skub leddet radialt og

ulnart mens leddet er

ekstenderet. Der bør

kun være meget lidt

løshed radialt og ulnart.


TEST - Undersøgelse for

ligamentløshed i 1 finger

• Her er det nødvendigt at

sammenligne med hø.

og ve. da bev.hed. kan

være forskellig fra

person til person.

• Test:

– Stabiliser rodstykket med

den ene hånd. Ekstender

maks. I MCP-leddet. Skub

grundstykket fra side til

side (abd/add) Fingeren

skal være stabil og ikke

kunne rykke fra side til

side eller frembringe

smerter.


Træning af bevægelighed

• Træning af bevægelighed i håndled:

– Pronation/supination, fleksion og ekstension,

radial og ulnar fleksion.

• Trænes i bevægelserne ubelastede eller

v.h.a. redskaber, eks FEPS, Mule,

Dextersicer, Thera-band, flexbar, solitaire

med skråpult.

• Spil f.eks. rafle, dart, petanque, boccia

• Aktivitet: vævning, knytning, stoftryk,

peddigrør


Træning af bevægelighed

•De ulnare fingre trænes ubelastet

f.eks. led-for-led, pincetgreb,

bevægelighed v.ha. redskaber så

som senebrædt, sommerfugl,

Ergopinch.

• Med belastning: putty, digi-flex,

håndtræner,

• spil f.eks. Kalaha, Aktivitet: knytning,

papirsklip


Træning af bevægelighed

• Tommel: ubelastet træning:

opositionsbevægelse,

flex./ext./abd/add og rot. I grundled.

Flex/ext. i yderled og grundled.

• Med modstand: putty,

kuglepennegreb, theraband bold,

• Spil: 4-på stribe, puslespil,

klodsmajor

• Aktivitet: knytning,


Led – for – led princip

• Ved ledbevægelighedstræning

trænes først aktiv bevægeudslag til

fuld fleksion/ ekstension for hvert

fingerled (led proksimalt herfor

stabiliseres). Herefter trænes samlet

finger-fleksion/ekstension til

håndknyt og fingerknyt


Led – for – led princip

• Formål:

– Fleksion i DIP, med PIP og MCP i ext.:

glidning af profundus og at finde

senefunktion

– Flexion i PIP og DIP med MCP ext.:

glidning af de 2 bøjesener, forebygge

adhærancedannelse og udspænding af

intrinsicmusklerne.


Led – for – led princip


Seneglidningsøvelser

• Superficialissenen.

– Fleksion af MCP,

PIP og ekstension

af DIP

• Profundussenen

– Fleksion i MCP, PIP

og DIP


Tak for i dag

Håber I har haft en

god dag

More magazines by this user
Similar magazines