Kemi B 2a3ax 2012 Der er 14 elever, som skal til eksamen: Nogle ...
Kemi B 2a3ax 2012 Der er 14 elever, som skal til eksamen: Nogle ...
Kemi B 2a3ax 2012 Der er 14 elever, som skal til eksamen: Nogle ...
Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!
Leverage SEO-optimized Flipbooks, powerful backlinks, and multimedia content to professionally showcase your products and significantly increase your reach.
<strong>Kemi</strong> B <strong>2a3ax</strong> <strong>2012</strong><br />
<strong>D<strong>er</strong></strong> <strong>er</strong> <strong>14</strong> elev<strong>er</strong>, <strong>som</strong> <strong>skal</strong> <strong>til</strong> <strong>eksamen</strong>: <strong>Nogle</strong> fra 2a, nogle fra 3a og nogle fra 3x<br />
De har læst kemi C eft<strong>er</strong> forskellige lærebogssystem<strong>er</strong><br />
På <strong>Kemi</strong> B har vi brugt H Mygind “Basiskemi B”, 1. udg, 2010. Det meste af stoffet <strong>er</strong> læst intensivt<br />
med 2-3 sid<strong>er</strong> af gangen, og lidt af stoffet læst kursorisk - dvs elev<strong>er</strong>ne <strong>er</strong> bare blevet bedt<br />
om at læse det en enkelt gang igennem. Ca 41 sid<strong>er</strong> not<strong>er</strong> <strong>er</strong> en blanding af k<strong>er</strong>nestof og (mest)<br />
suppl<strong>er</strong>ende stof.<br />
Figur<strong>er</strong>ne i opgav<strong>er</strong>ne (spørgsmålene) nedenund<strong>er</strong> tænkes brugt <strong>som</strong> bilag, og dem må elev<strong>er</strong>ne<br />
ikke få udlev<strong>er</strong>et på forhånd.<br />
Fælles for samtlige spørgsmål <strong>er</strong>, at de bredt formul<strong>er</strong>et. Det <strong>er</strong> <strong>til</strong>stræbt, at hv<strong>er</strong>t spørgsmål <strong>skal</strong><br />
dække noget i retning af 10 sid<strong>er</strong> i kemibog+not<strong>er</strong>, så selv den dygtigste elev vil få svært ved at<br />
udtømme sit spørgsmål.<br />
Det <strong>er</strong> ikke meningen, at vi nødvendigvis <strong>skal</strong> nå at snakke om alle "stikord" - og ikke nødvendigvis<br />
i nævnte rækkefølge.<br />
Dele af <strong>Kemi</strong> C-stoffet indgår naturligt i mange af spørgsmålene. Men d<strong>er</strong> <strong>er</strong> ingen rene <strong>Kemi</strong> C -<br />
spørgsmål. På den måde skulle jeg g<strong>er</strong>ne have lettet elev<strong>er</strong>nes arbejde med at læse <strong>til</strong> <strong>eksamen</strong><br />
Øvels<strong>er</strong>: ( Alle vejledning<strong>er</strong> kan hentes fra hjemmesiden http://crassus.dk/jens )<br />
Øv B1 Best. af aktivt klor i Blegevand<br />
Øv B2 Frems<strong>til</strong>ling af j<strong>er</strong>n(II)sulfat heptahydrat<br />
Øv B3 Indgreb i et ligevægtssystem<br />
Øv B4 Substitution i hexan<br />
Øv B5 Aldehyd<strong>er</strong> og keton<strong>er</strong><br />
Øv B6 Frems<strong>til</strong>ling af est<strong>er</strong>e<br />
Øv B7 Frems<strong>til</strong>ling af iodoform<br />
Øv B8 Oxidation af alkohol<strong>er</strong><br />
Øv B9 Vandige saltopløsning<strong>er</strong><br />
Øv B10 Potentiometrisk titr<strong>er</strong>ing af en syre (HCl og eddikesyre)<br />
Projekt: Besøg på Cheminova<br />
Hjemmeside http://crassus.dk/jens<br />
8/6-<strong>2012</strong> NW<br />
Eksamensspørgsmål for <strong>2a3ax</strong> 18/6-19/6 <strong>2012</strong> <strong>Kemi</strong> B Lær<strong>er</strong>: NW
1. <strong>Kemi</strong>ske reaktion<strong>er</strong>s hastighed<strong>er</strong>. Reaktionsmekanisme + øv ”Best. af aktivt klor i Blegevand”<br />
Du <strong>skal</strong> gøre rede for nogle forhold, <strong>som</strong> <strong>er</strong> bestemmende for hastigheden af en kemisk reaktion.<br />
og du <strong>skal</strong> fortælle om øvelsen ”Best. af aktivt klor i Blegevand”<br />
Du kan bruge disse stikord:<br />
- Reaktionen mellem Br - og BrO3 -<br />
- Afstemning af reaktionsskemaet med brug af oxidationstal<br />
Br - + BrO3 - ---> Br2 (sur opl.)<br />
- Gennemgang af det skits<strong>er</strong>ede forsøg.<br />
- Definition(<strong>er</strong>) for reaktionshastighed.<br />
- Reaktionshastighedens afhængighed af [Br - ] og af [BrO3 - ].<br />
- Hastighedsudtrykket.<br />
- Homogen / het<strong>er</strong>ogen reaktion<br />
- Reaktionsmekanisme<br />
2. <strong>Kemi</strong>ske reaktion<strong>er</strong>s hastighed<strong>er</strong>. Katalyse + øv ”Best. af aktivt klor i Blegevand”<br />
Du <strong>skal</strong> gøre rede for nogle forhold, <strong>som</strong> <strong>er</strong> bestemmende for hastigheden af en kemisk reaktion.<br />
Du <strong>skal</strong> fortælle om øvelsen ”Best. af aktivt klor i Blegevand”<br />
Du kan bruge disse stikord:<br />
- Definition(<strong>er</strong>) for reaktionshastighed.<br />
- Forløbet af en elementarreaktion.<br />
- En<strong>er</strong>giprofil<br />
- Aktiv<strong>er</strong>et kompleks og aktiv<strong>er</strong>ingsen<strong>er</strong>gi.<br />
- Temp<strong>er</strong>aturens betydning<br />
- Katalysator<br />
- Inhibitor
3. <strong>Kemi</strong>sk ligevægt. Ligevægtskonstanten + øv ”Indgreb i et ligevægtssystem”<br />
Du <strong>skal</strong> fortælle om kemiske ligevægte.<br />
Du <strong>skal</strong> fortælle om øvelsen ”Indgreb i et ligevægtssystem”<br />
Du kan bruge disse stikord:<br />
- Reaktionen mellem H2 og I2<br />
- Dynamisk ligevægt?<br />
- Ligevægtsloven for homogene ligevægte.<br />
- Gyldighed<strong>som</strong>råde<br />
- Ligevægtskonstantens betydning<br />
- Forskellige måd<strong>er</strong> (mindst 3) at udtrykke dette med, at d<strong>er</strong> <strong>er</strong> ligevægt<br />
- Komplekse ion<strong>er</strong> (forsøget)<br />
4. Indgreb i en kemisk ligevægt + øv ”Indgreb i et ligevægtssystem”<br />
Du <strong>skal</strong> fortælle om forskellige indgreb, <strong>som</strong> kan udføres på en kemisk ligevægt, og hvad det afstedkomm<strong>er</strong><br />
Du <strong>skal</strong> fortælle om øvelsen ”Indgreb i et ligevægtssystem”<br />
Du kan bruge disse stikord:<br />
- Ligevægtsloven<br />
- Ligevægt - ell<strong>er</strong> ikke ligevægt<br />
- Le Chateli<strong>er</strong>s princip<br />
- Tilførsel/fj<strong>er</strong>nelse af stof<br />
- Virkningen af temp<strong>er</strong>aturændring<br />
- Virkningen af en volumenændring<br />
- Komplekse ion<strong>er</strong> (forsøget)
5. Carbonhydrid<strong>er</strong>ne især med henblik på fysiske egenskab<strong>er</strong>.<br />
Du <strong>skal</strong> fortælle om carbonhydrid<strong>er</strong><br />
og du <strong>skal</strong> fortælle om øvelsen ”Substitution i hexan”<br />
Du kan bruge disse stikord:<br />
- Carbonhydrid<strong>er</strong>nes opbygning<br />
- Cycloalkan<strong>er</strong>, aromatiske carbonhydrid<strong>er</strong><br />
- Alkan<strong>er</strong>, alken<strong>er</strong>, alkyn<strong>er</strong><br />
- alkylgrupp<strong>er</strong><br />
- nomenklatur (navngivning)<br />
- i<strong>som</strong><strong>er</strong>i<br />
- smp og kp<br />
- elektronegativitet<br />
- (Især) int<strong>er</strong>molekylære kræft<strong>er</strong><br />
+ øv ”Substitution i hexan”<br />
6. Carbohydrid<strong>er</strong>ne især med henblik på kemiske egenskab<strong>er</strong>. + øv ”Substitution i hexan”<br />
Du <strong>skal</strong> fortælle om carbonhydrid<strong>er</strong><br />
og du <strong>skal</strong> fortælle om øvelsen ”Substitution i hexan”<br />
Du kan bruge disse stikord:<br />
- Alkan<strong>er</strong>, alken<strong>er</strong>, alkyn<strong>er</strong><br />
- Cycloalkan<strong>er</strong>, aren<strong>er</strong><br />
- alkylgrupp<strong>er</strong><br />
- nomenklatur (navngivning)<br />
- (Især) kemiske egenskab<strong>er</strong> - reaktionstyp<strong>er</strong><br />
- polym<strong>er</strong>isation<br />
- Anvendels<strong>er</strong>
7. Alkohol<strong>er</strong> (og eth<strong>er</strong>e og phenol<strong>er</strong>) + øv ”Oxidation af alkohol<strong>er</strong>”<br />
Du <strong>skal</strong> fortælle om især alkohol<strong>er</strong>.<br />
og du <strong>skal</strong> fortælle om øvelsen ”Oxidation af alkohol<strong>er</strong>”<br />
Du kan bruge disse stikord:<br />
- Opbygning<br />
- Navngivning<br />
- Primære, sekundære …..<br />
- Frems<strong>til</strong>ling og anvendels<strong>er</strong><br />
- <strong>Kemi</strong>ske egenskab<strong>er</strong> (fx oxidation)<br />
- Aromatiske alkohol<strong>er</strong><br />
- Eth<strong>er</strong>e (Det rækk<strong>er</strong> med et par eksempl<strong>er</strong>)<br />
- Phenol<strong>er</strong> (Det rækk<strong>er</strong> med et par eksempl<strong>er</strong>)<br />
8. Oxygenforbindels<strong>er</strong> i den organiske kemi, hovedsageligt aldehyd<strong>er</strong> og keton<strong>er</strong><br />
+ øv ”Aldehyd<strong>er</strong> og keton<strong>er</strong>”<br />
Du <strong>skal</strong> fortælle om oxygenforbindels<strong>er</strong> i den organiske kemi, hovedsageligt aldehyd<strong>er</strong> og keton<strong>er</strong>.<br />
Du kan bruge disse stikord:<br />
- Alkohol<strong>er</strong><br />
- Aldehyd<strong>er</strong> og keton<strong>er</strong><br />
- Opbygning og navngivning<br />
- Frems<strong>til</strong>ling.<br />
- <strong>Kemi</strong>ske egenskab<strong>er</strong> (fx oxidation)<br />
og du <strong>skal</strong> fortælle om øvelsen ”Aldehyd<strong>er</strong> og keton<strong>er</strong>”<br />
- Eft<strong>er</strong>visning<br />
- Reduktion og oxidation<br />
- Afstemning af reaktionsskema<strong>er</strong> med brug af oxidationstal<br />
- Anvendels<strong>er</strong>.
9. Carboxylsyr<strong>er</strong> og est<strong>er</strong>e + øv ”Frems<strong>til</strong>ling af est<strong>er</strong>e”<br />
Du <strong>skal</strong> fortælle om carboxylsyr<strong>er</strong> og est<strong>er</strong>e<br />
og du <strong>skal</strong> fortælle om øvelsen ”Frems<strong>til</strong>ling af est<strong>er</strong>e”<br />
Du kan bruge disse stikord:<br />
- Carboxylsyr<strong>er</strong> - h<strong>er</strong>und<strong>er</strong> også aromatiske carboxylsyr<strong>er</strong><br />
- Opbygning og navngivning<br />
- Syrestyrke<br />
- Forekomst<br />
- Fedtsyr<strong>er</strong><br />
- Est<strong>er</strong>e<br />
- Frems<strong>til</strong>ling<br />
- Forsæbning<br />
- Anvendels<strong>er</strong><br />
10. Reaktionstyp<strong>er</strong> i den organiske kemi + øv ”Frems<strong>til</strong>ling af iodoform”<br />
Du <strong>skal</strong> fortælle om de mange forskellige reaktionstyp<strong>er</strong> (substitutionsreaktion<strong>er</strong>. additionsreaktion<strong>er</strong>.....),<br />
<strong>som</strong> man find<strong>er</strong> i den organiske kemi. <strong>D<strong>er</strong></strong> <strong>er</strong> mindst 7 forskellige, når oxidation og reduktion<br />
regnes med.)<br />
og du <strong>skal</strong> fortælle om øvelsen ”Frems<strong>til</strong>ling af iodoform”
11. Fedtstoff<strong>er</strong> og protein + (i mangel af en egentlig øvelse) vil vi g<strong>er</strong>ne høre lidt om spektrofotometri.<br />
Vi <strong>skal</strong> høre om fedt og protein<br />
og d<strong>er</strong> <strong>skal</strong> redegøres for den vigtige eksp<strong>er</strong>imentelle metode kaldet spektrofotometri<br />
Du kan bruge disse stikord:<br />
- mættede og umættede carboxylsyr<strong>er</strong><br />
- lipid<strong>er</strong> ( især den mest almindelige form for fedtstof)<br />
- fedtsyr<strong>er</strong><br />
- fedtsyr<strong>er</strong>s navngivning og struktur<br />
- fedtsyr<strong>er</strong>s forekomst<br />
- aminosyr<strong>er</strong><br />
- L-form?<br />
- amfoion<br />
- peptidbinding<br />
- protein<strong>er</strong>s rumlige struktur<br />
- denatur<strong>er</strong>ing<br />
- proteas<strong>er</strong><br />
12. Syr<strong>er</strong> og bas<strong>er</strong>. Vands autohydronolyse + øv "Potentiometrisk titr<strong>er</strong>ing af en syre"<br />
Du <strong>skal</strong> fortælle om syr<strong>er</strong> og bas<strong>er</strong><br />
og du <strong>skal</strong> fortælle om øvelsen "Potentiometrisk titr<strong>er</strong>ing af en syre"<br />
Du kan bruge disse stikord:<br />
- Definition af syr<strong>er</strong> og bas<strong>er</strong>.<br />
- Eksempl<strong>er</strong> på hydronolyse-ligevægte (protolyse-ligevægte)<br />
- Korrespond<strong>er</strong>ende syre-base-par<br />
- Amfolyt<br />
- Vands autohydronolyse (=autoprotolyse). Kv . pH og pOH.<br />
- Sure/basiske opløsning<strong>er</strong><br />
- B<strong>er</strong>egning af pH i opløsning af stærk syre ell<strong>er</strong> base.<br />
- Puff<strong>er</strong>opløsning<strong>er</strong><br />
- Bj<strong>er</strong>rumdiagramm<strong>er</strong> (Dette emne <strong>er</strong> ikke læst intensivt)
13. Syr<strong>er</strong> og bas<strong>er</strong>. Styrkekonstanten + øv ”Vandige saltopløsning<strong>er</strong>”<br />
Du <strong>skal</strong> fortælle om syr<strong>er</strong> og bas<strong>er</strong>. Styrkekonstanten<br />
og du <strong>skal</strong> fortælle om øvelsen ”Vandige saltopløsning<strong>er</strong>”<br />
Du kan bruge disse stikord:<br />
- Definition af syr<strong>er</strong> og bas<strong>er</strong>.<br />
- Korrespond<strong>er</strong>ende syrebasepar<br />
- Syrestyrke udtrykt ved Ks ell<strong>er</strong> pKs<br />
- Sammenhængen mellem pKs og pKb<br />
- B<strong>er</strong>egning<strong>er</strong> af pH i opløsning af stærk syre<br />
- pH i opløsning af middelstærk og svag syre<br />
- Puff<strong>er</strong>opløsning<strong>er</strong><br />
<strong>14</strong>. I<strong>som</strong><strong>er</strong>i + øv ”Oxidation af alkohol<strong>er</strong>”<br />
Du <strong>skal</strong> fortælle (med brug af mange eksempl<strong>er</strong>) om de forskellige form<strong>er</strong> for i<strong>som</strong><strong>er</strong>i, <strong>som</strong> kendes i<br />
den organiske kemi.<br />
og du <strong>skal</strong> fortælle om øvelsen ”Oxidation af alkohol<strong>er</strong>”<br />
Du kan bruge disse stikord:<br />
- Strukturi<strong>som</strong><strong>er</strong>i ……<br />
- Hvad kan eksempelvis gemme sig und<strong>er</strong> formlen C3H6O2<br />
- St<strong>er</strong>eoi<strong>som</strong><strong>er</strong>i ….<br />
- Optisk aktivitet<br />
- Diast<strong>er</strong>eom<strong>er</strong>i<br />
- Fisch<strong>er</strong> projektion<br />
- L- og D-form<strong>er</strong><br />
(Bemærkning: Vi opgiv<strong>er</strong> ikke R,S-systemet )
15. Kostens bestanddele, især carbohydrat<strong>er</strong> + dit projekt #/<br />
Du <strong>skal</strong> fortælle om kostens bestanddele - især om carbohydrat<strong>er</strong>. (Brug g<strong>er</strong>ne projektor og billed<strong>er</strong>ne<br />
fra filen carbohydrat<strong>er</strong>_<strong>eksamen</strong>.pdf. Filen ligg<strong>er</strong> på hjemmesiden, og i dropbox og på<br />
comput<strong>er</strong>en i lokalet.)<br />
og du <strong>skal</strong> bruge noget af tiden på at fortælle om dit projekt #/<br />
#/ Frit valg: Du <strong>skal</strong> snakke om din projektrapport - ell<strong>er</strong> om øvelsen ”Aldehyd<strong>er</strong> og keton<strong>er</strong>”<br />
Du kan bruge disse stikord:<br />
- Kostens bestanddele og brændværdi<strong>er</strong><br />
- Carbohydrat<strong>er</strong><br />
- Monosaccharid<strong>er</strong><br />
- Opbygning og navngivning (Brug g<strong>er</strong>ne billedfilen carbohydrat<strong>er</strong>_<strong>eksamen</strong>.pdf )<br />
- Hexos<strong>er</strong>s egenskab<strong>er</strong><br />
Eventuelt: (Dette har vi kun snakket løst om; brug g<strong>er</strong>ne billedfilen )<br />
- Disaccharid<strong>er</strong> og polysaccharid<strong>er</strong><br />
16. Metall<strong>er</strong>ne j<strong>er</strong>n og nikkel + øv "Frems<strong>til</strong>ling af j<strong>er</strong>n(II)sulfat heptahydrat"<br />
Fortæl om j<strong>er</strong>n og nikkel.<br />
Du kan bruge disse stikord:<br />
og du <strong>skal</strong> redegør for frems<strong>til</strong>lingen af j<strong>er</strong>n(II)sulfat heptahydrat<br />
- Forekomst<br />
- Frems<strong>til</strong>ling<br />
- Anvendels<strong>er</strong><br />
- <strong>Kemi</strong>ske forbindels<strong>er</strong><br />
- Påvisning (hvis nogen)<br />
- Biologisk betydning (hvis nogen)
17. Metallet kobb<strong>er</strong> og noget om komplekse ion<strong>er</strong> + øv "Indgreb i et ligevægtssystem"<br />
Du <strong>skal</strong> fortælle om kobb<strong>er</strong> og<br />
du <strong>skal</strong> redegøre for øvelsen "Indgreb i et ligevægtssystem"<br />
Du kan d<strong>er</strong>for ikke undgå at skulle fortælle os noget om komplekse ion<strong>er</strong> indeholdende kobb<strong>er</strong> ell<strong>er</strong><br />
andre metalatom<strong>er</strong><br />
Du kan bruge disse stikord:<br />
- Forekomst<br />
- Frems<strong>til</strong>ling<br />
- Anvendels<strong>er</strong><br />
- <strong>Kemi</strong>ske forbindels<strong>er</strong><br />
- Biologisk betydning (hvis nogen)<br />
- Komplekse ion<strong>er</strong> indeholdende kobb<strong>er</strong><br />
- Andre komplekse ion<strong>er</strong> - indeholdende andre metall<strong>er</strong> (Ag, Cu, Be, Al ……)<br />
- Fehlings væske<br />
18. Metallet calcium og noget om komplekse ion<strong>er</strong> + øv "Indgreb i et ligevægtssystem"<br />
Du <strong>skal</strong> fortælle om calcium og om komplekse ion<strong>er</strong><br />
og du <strong>skal</strong> redegøre for øvelsen "Indgreb i et ligevægtssystem"<br />
Du forventes også at fortælle os noget om komplekse ion<strong>er</strong> indeholdende calcium ell<strong>er</strong> andre metalatom<strong>er</strong><br />
Du kan bruge disse stikord:<br />
- Forekomst<br />
- <strong>Kemi</strong>ske forbindels<strong>er</strong><br />
- Kalkvand<br />
- Biologisk betydning<br />
- Hårdt vand<br />
- Drypstenshul<strong>er</strong> i kalkbj<strong>er</strong>ge<br />
- Hvad sk<strong>er</strong> d<strong>er</strong> med metalion<strong>er</strong>, i vandig opløsning?<br />
- Hydratis<strong>er</strong>et ion<br />
- Komplekse ion<strong>er</strong> indeholdende metalion<strong>er</strong> af fx Ca, Mg, Ag, Cu, Be, Al, Fe, Zn …
Change language