gratis - LiveBook

uDFlYtNINg Kemigiganten 

BASF holder 

fast i tyske ingeniørers 

viden i Tyskland. 

SIDE 6 

Grafik: Lasse Gorm Jensen 

158 

NYE JOB KARRIERE SIDE 28 

vIDEN Nørdet fupnummer 

eller større end e-mail? 

Den elektroniske valuta 

Bitcoins deler vandene. 

SIDE 14-15 

tIl JuNI Skal 

DEt lYkkES! 

1. juni åbner vinduet for et 

nyt forsøg på opsendelse af 

den danske raket HEAT 1X- 

Tycho Brahe. Læs om forbedringerne 

og de folk, der har lavet 

dem. SIDE 8-9 Og 24-25 

Nyhed! 

varmEpumpEr Norske 

forskere forvandler 100-årigt 

patent til moderne højtemperatur-varmepumpe. 

tEma SIDE 17-23 

Det halter med at overføre 

forskernes viden til samfundet. 

Forskere og erhvervsliv 

bebrejder universitetsjuristerne.Videnskabsministeren 

er klar til handling. 

FOrSkNINgSpOlItIk 

Af Jens Ramskov ram@ing.dk og 

Bjørn Godske bg@ing.dk 

Det går dårligt med at få universitetsforskningen 

ud at gøre gavn for samfundet 

i form af nye produkter, virksomheder 

og dermed eksport og arbejdspladser. 

Ifølge en opgørelse, som Ingeniøren 

har udarbejdet, anmeldte forskerne 

på landets tre største universiteter 

176 opfindelser i 2010 til kommerciel 

viderebearbejdning. Det er 

32 pct. under målet i universiteternes 

udviklingskontrakter med Videnskabsministeriet. 

Anmeldelserne sker til universiteternes 

tech transfer-kontorer, som 

skal sikre, at der arbejdes videre med 

opfindelserne i en privat virksomhed, 

herunder indgå aftaler om fordeling 

af rettigheder – og dermed indtægter. 

Men både forskerne og virksomhederne 

holder sig tilbage fra samarbejdet. 

Parterne peger på, at de føler sig 

uvelkomne, at juristerne ikke forstår 

opfindelserne og at sagsbehandlingen 

er for langsom. 

Professor Nils Brünner fra Københavns 

Universitet siger: 

»Det giver en masse ekstra arbejde, 

og der kommer sjældent noget positivt 

ud af det. Jeg tror, vi er mange, 

der nu tænker os om en ekstra gang, 

før vi anmelder en opfindelse«. 

En professor på et af landets andre 

store universiteter ønsker at være 

anonym af frygt for repressalier, men 

siger til Ingeniøren: 

»Det gør ondt på en gammel iværksætter 

at se disse nyuddannede jurister 

‘klodse rundt’ og ødelægge mulighederne.« 

Carsten Hjort, Senior Director hos 

For applikationer som kræver kontrol 

21 

Siden 1892 

27. maj 2011 

ing.dk 

FOrSkErE Og vIrkSOmhEDEr: 

Juristerne 

spolerer vores 

opfindelser 

Nord-Locks kunder har verdens mest belastede applikationer som kræver maksimal kontrol. 

Med lasermærkning og den øget sporbarhed af vores produkter kan du nu føle dig endnu 

mere tryg når du bruger Nord-Lock. 

Læs mere på www.nord-lock.com/laser 

Nord-Lock International AB 

Box 336, SE-401 25 Göteborg 

Tel: +46 (0)31 7192 300 

Novozymes, har flere eksempler på 

forskningsprojekter, som er faldet til 

jorden, fordi forhandlingerne med 

universiteternes tech transfer-kontorer 

er trukket i langdrag: 

»Sagsbehandlingen tager ofte urimelig 

lang tid, og der er en mangel 

på kompetencer i forhold til at værdisætte 

forventede forskningsresultater,« 

siger han. 

Hos industriens brancheorganisation 

DI ønsker man sig en langt mere 

smidig forretningsgang: 

»Universiteterne skal have stærkere 

fokus på at få aftaler på plads hurtigt 

og gnidningsfrit – simpelthen at 

universitetsjuristerne i højere grad 

ser på mulige løsninger i stedet for 

på, hvad der ikke kan lade sig gøre,« 

siger chefkonsulent Claus Thomsen. 

Videnskabsminister Charlotte 

Sahl-Madsen (K) har for et år siden 

krævet, at overførslen af viden fra 

universiteterne bliver bedre. 

»Jeg kender problematikken og kritikken 

fra erhvervslivet, som jeg selv 

kommer fra,« siger ministeren. 

Hun mener, at en del af kritikken 

kan skyldes misforståelser, som kan 

afklares med oplysning. Men der vil 

også blive grebet ind politisk. 

»Jeg er stadig i den lyttende fase og 

har ikke lagt mig fast på, hvilke forandringer, 

der skal til, men jeg er 

utålmodig,« siger hun. 

Charlotte Sahl-Madsen vil lancere 

én samlet politisk pakke til at styrke 

videnoverførslen. Denne pakke skal 

give GTS-institutterne mulighed for 

at tilbyde andet end tekniske løsninger, 

fri og uhindret adgang til forskningsartikler 

– såkaldt Open Access 

– og et bedre tech transfer-system. 

Underdirektør Søren Hellener fra 

DTU’s tech transfer-kontor stiller sig 

uforstående over for kritikken: 

»Det er vores oplevelse, at virksomhederne 

og forskerne er tilfredse 

med samarbejdet med tech transferkontoret. 

Alting tager jo tid, men jeg 

mener ikke, at vi er bureaukratiske 

eller trækker processen i langdrag.«j 

læS SIDE 4-5 

info@nord-lock.dk www.nord-lock.dk

2 Ingeniøren · 1. sektion · 27. maj 2011 

Ingeniøren 

Forskning til faktura: Universiteterne svigter deres opgave 

Leder 

af Rolf Ask Clausen 

redaktionschef 

rac@ing.dk 

September 2003:

APC har brugt 80 MIO Euro 

på research så du kan undgå 

fremtidige problemer i dit serverrum. 

Determining Total Cost 

of Ownership for Data 

Centre and Network 

Room Infrastructure 

The Seven Types of 

Power Problems 

Guidelines for 

Specification 

of Data Centre 

Power Quality 

White Paper #6 



White Paper #6 (WP-6) 

‘Determining Total Cost of 

Ownership for Data Centre and 

Network Room Infrastructure’ 

€95 00 

€55 00 

€95 00 

GRATIS 


‘The Seven Types of 

Power Problems’ 

GRATIS 


‘Guidelines for Specification 

of Data Centre Power 

Density’ 

GRATIS 

Monitoring Physical 

Threats in the 

Data Centre 

Power and Cooling for 

VoIP and IP Telephony 

Applications 

Electrical Efficiency 

Modeling for 

Data Centres 

Hvorfor ikke bruge et par minutter sammen med os? 

Vi har talt med tusindvis af kunder fra 

Birmingham til Beijing, og vi har set de gode, 

de onde og de grusomme metoder kunderne 

bruger i planlægningen af deres datacentre. 

I mange tilfælde har faldende omsætning og 

budgetnedskæringer betydet at der ikke bliver 

lagt nogen plan. 





‘Monitoring Physical Threats 

in the Data Centre’ 

€55 00 


‘Power and Cooling for 

VoIP and IP Telephony 

Applications’ 

€95 00 


‘Electrical Efficiency 

Modeling for Data Centres’ 

€55 00 

GRATIS 

GRATIS 

GRATIS 

Ten Steps to Solving 

Cooling Problems 

Caused by High- 

Density Server 

Deployment 

Cooling Strategies for 

Ultra-High Density 

Racks and Blade 

Servers 

Making Large 

UPS Systems 

More Efficient 




Kender du og dine medarbejdere de 10 værste 

fejl man skal undgå i planlægningen af serverrum 

og datacentre? Ved i hvordan man optimerer 

kølingen uden at bruge en krone? 

Find svarene og meget mere i vores seneste række 

af hvidbøger. Benyt jer af vores værdifulde research 

i dag, så kan I spare penge og besvær i morgen. 

Download din/dine hvidbog/hvidbøger indenfor 30 dage helt GRATIS 

og få chancen for at vinde en Lenovo ® all-in-one touch screen PC! 

Gå ind på www.apc.com/promo • Adgangskode 88215t 

Ring på 70-27-01 58 • Fax 70-27-01 59 


‘Ten Cooling Solutions to 

Support High-Density 

Server Deployment’ 

€95 00 


‘Cooling Strategies 

for Ultra-High Density 

Racks and Blade Servers’ 

€55 00 


‘Making Large UPS Systems 

More Efficient’ 

€95 00 

GRATIS 

GRATIS 

GRATIS 

©2011 Schneider Electric. Alle rettigheder ejes af Schneider Electric. Schneider Electric og APC er ejet af Schneider Electric eller dets associerede selskaber i USA eller andre lande. Alle andre varemærker 

ejes af deres respektive ejere. email: esupport@apc.com • APC Danmark – Silicon Allé 1, 6000 Kolding • APC3F6EF_DK *De komplette oplysninger er tilgængelige online.


FOKUS tech transfer 

Virksomheder: Universiteter blokerer 

Virksomhederne anklager 

universiteternes tech transfer-kontorer 

for at være 

bureaukratiske og kun have 

for øje at sikre sig en stor 

økonomisk del af kagen. Universiteterne 

afviser kritikken: 

‘Sådan er patentloven’. 

FOrSKnIng 

Af Bjørn Godske bg@ing.dk og 

Jens Ramskov ram@ing.dk 

Sagsbehandlingen af en erhvervsph.d.-aftale 

med DTU og Syddansk 

Universitet tog 2,5 år. Ansøgningen 

om et større EU-projekt i samarbejde 

med DTU og en række andre partnere 

gik i vasken, fordi ansøgningsfristen 

blev overskredet. Det samme 

skete for et andet EU-projekt inden 

for biomasse. 

Jo, Novozymes har i høj grad mærket 

problemerne med at få den økonomiske 

fordeling af rettighederne 

til forskningsresultaterne afklaret 

med universiteternes tech transferkontorer: 

»Siden de oplevelser har vi været 

meget påpasselige med at indgå i 

forskningssamarbejder, hvor resultaterne 

ligger tæt på vores produkter. 

Det er simpelthen for risikabelt i for- 

hold til fordeling af rettigheder,« fortæller 

Senior Director Carsten Hjort 

fra Novozymes. 

Loven, som ofte bare kaldes ‘Forskerpatentloven’, 

trådte i kraft i 2000 

og skulle formalisere hele rettighedssiden 

mellem den offentligt finansierede 

forskning på sygehuse og universiteter 

og private virksomheder. 

Intentionen var, at loven skulle 

medvirke til hurtigt at få forskningsresultater 

og ny viden kanaliseret ud 

af forskningsmiljøerne til gavn for 

samfundet. 

‘Fra forskning til faktura’, lød det 

nogle få år efter fra daværende forskningsminister 

Helge Sander (V). 

Derfor blev der oprettet såkaldte 

tech transfer-kontorer efter amerikansk 

forbillede. 

Her har forskerne pligt til at anmelde, 

når de har gjort en opfindelse, 

som de mener kan omsættes til et patent 

eller en anden form for indholdsbeskyttelse. 

Urealistiske forventninger 

Loven er klar i mælet, når mulige 

indtægter beskrives: Universiteterne 

har ret og pligt til at få indtægter fra 

de patenter eller licenser, de overdrager 

til private virksomheder. 

Men lige netop forventningen om 

store afkast er en af de helt store knaster 

i samarbejdet mellem tech transfer-kontor 

og private virksomheder. 

Det bekræfter en lang række virksomheder, 

Ingeniøren har talt med. 

Nogle taler ligefrem om, at tech 

transfer-kontorerne har misforstået 

eller ligefrem har en ‘vrangforestilling’ 

om, hvor meget de kan tjene på 

patenter. 

For eksempel siger Eva Steiness, 

grundlægger af biotekvirksomheden 

Zealand Pharma og i dag direktør for 

en række små biotekselskaber: 

»En opfindelse er jo ikke noget 

værd, før den er produktmodnet. Men 

det kan nemt tage 12-15 år, før en opdagelse 

begynder at tjene penge. Og i 

langt de fleste tilfælde kommer det aldrig 

til at ske. Men universitetet ser 

indtægterne lige om hjørnet«. 

Adm. direktør i biotekselskabet 

Epitherapeutics i København, Martin 

Bonde, har ligeledes svært ved at forstå 

universiteternes fokus på at få 

penge i kassen nu og her for deres opfindelser. 

Han mener, at der er brug 

for at revidere succeskriterierne for 

tech transfer-kontorerne: 

»Som privat virksomhed er det jo 

meget simpelt – vi skal tjene penge til 

aktionærerne. Men det er nogle gange 

svært at se, at tech transfer-kontorerne 

har deres fokus et meningsfuldt 

sted,« siger han. 

Martin Bonde har erfaring fra arbejde 

med amerikanske tech transfer-kontorer, 

som han opfatter som 

meget pragmatiske: 

»De ved, at det ikke kan betale sig at 

lave et stort slagsmål alene ud af, hvad 

tingene skal koste. Det gælder om at få 

patenterne ud at arbejde,« siger han. 

Forskerne er også frustrerede. 

Professor Nils Brünner fra Det Biovidenskabelige 

Fakultet på Københavns 

Universitet er belønnet med 

flere priser for innovativ kræftforskning, 

og Københavns Universitet har 

indgået flere licensaftaler baseret på 

Nils Brünners forskning. 

Han har mærket processen med videnspredning 

på egen krop og er meget 

kritisk over for måden, hvorpå systemet 

fungerer i dag. 

»Det forhold, at der ikke er etableret 

spinout-virksomheder fra Københavns 

Universitet hverken i 2009 eller 

i 2010 afspejler på bedste vis problemerne,« 

siger han og mener, at 

forskerne lades i stikken: 

»Der er ingen på tech transfer- 

kontoret, der kan hjælpe os med at 

lave proof-of-concept, og man leder 

forgæves efter en brochure, der forklarer, 

hvordan man laver en spinoutvirksomhed,« 

siger han. 

Den kritik støttes af andre forskere, 

som Ingeniøren har været i kontakt 

med. 

Mangel på erfaring og standarder 

Kritikerne stiller spørgsmål ved, om 

de danske forskningsinstitutioner i 

virkeligheden har misforstået lovens 

intentioner, når det gælder indtægter 

fra salg af patenter og licenser. 

For selv om der kan rapporteres om 

en stigning i indtægterne hen over 

årene, så de i 2009 udgjorde 83 mio. 

kroner, så er det i følge Forsknings- 

og Innovationsstyrelsens opgørelse 

fra 2009 kun 2 ud af 13 forskningsinstitutioner 

og sygehuse, som reelt har 

overskud i regnskabet. 

Erfaringer fra USA viser da også, at 

det kun er en meget lille del af universiteternes 

patentportefølje, som 

giver en økonomisk gevinst. 

I 2010 fik de danske universiteter 

udarbejdet en rapport, som skulle 

klarlægge de private virksomheders 

samarbejde med universiteterne. 

Her sagde 93 procent af deltagerne, 

at de er meget eller delvist tilfredse 

med samarbejdet med universiteterne. 

Samtidig sagde cirka to tredjedele 

af deltagerne, at universiteterne er 

mindre formalistiske og bureaukratiske 

at samarbejde med end det generelt 

fremstilles i den offentlige debat. 

Flere virksomheder, som Ingeniøren 

har talt med, fremhæver da også, 

at samarbejdet er blevet forbedret 

hen over årene. 

Eva Steiness hæfter sig ved, at de 

personlige relationer betyder meget 

for et godt samarbejde, men også 

mangel på relevante tekniske kompetencer:

for smidig videnoverførsel 

»Man kan ikke forhandle om tekniske 

patenter med et kontor domineret 

af jurister. De forstår simpelthen ikke 

teknikken,« siger hun. 

Brancheorganisationen DI peger 

på manglen på kontinuitet i universiteternes 

håndtering af patenter. 

Chefkonsulent Claus Thomsen siger: 

»Der kan være stor forskel på, hvad 

der kan lade sig gøre fra jurist til jurist 

på universitetet – og ofte i endnu 

større grad på, hvad der kan lade sig 

gøre fra universitet til universitet.« 

Universiteterne: Det går godt 

På tech transfer-kontoret på Københavns 

Universitet er kontorchef Karen 

Laigaard ked af kritikken, men 

hun pointerer også, at det faktisk er 

Videnskabsministeriet selv, der har 

sat indtjeningen som et mål for KU’s 

tech transfer-kontor: 

»Og det fordrer jo ikke ligefrem til 

samarbejde, når tech transfer-kontorerne 

føler sig presset til at få så mange 

penge ud af en aftale som muligt,« 

siger hun og understreger, at KU har 

forsøgt at få ændret det måltal. 

Karen Laigaard har dog svært ved at 

genkende kritikken fra dagligdagen: 

»Jeg synes, at vi er blevet meget mere 

pragmatiske,« siger hun. 

Heller ikke underdirektør Søren 

Hellener fra tech transfer-kontoret på 

DTU kan genkende kritikken: 

det er nogle gange svært at se, at tech transferkontorerne 

har deres fokus et meningsfuldt 

sted. Martin Bonde, adm.dir., Epitherapeutics 

ALT FOR FÅ OPFINDELSER TIL TECH TRANSFER-KONTORERNE 

Københavns Universitet og Aarhus Universitet er langt fra at opfylde deres 

kontrakt med Videnskabsministeriet om, hvor mange opfindelser forskerne 

skal anmelde om året. Det går bedre hos DTU og Aalborg Universitet. 

Samlet set står det dog dårligt til for de fire universiteter, som står for 

hovedparten af opfindelserne ved de i alt otte danske universiteter. 

Antal opfindelser 

120 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

Mål: 77 Mål: 75 

74 

45 

KU 

Kilde: Universiteternes årsberetninger · Grafik: MAK 

»Mit indtryk er, at det går godt. På 

DTU stiger antallet af patentanmeldelser, 

forskningsaftaler med virksomheder, 

indtægter og spinouts, og 

vi har et rigtig godt samarbejde med 

både forskere og virksomheder. Man 

kan selvfølgelig altid finde nogen, 

som mener, at det går dårligt og er 

besværligt,« siger Søren Hellener. 

Han mener ikke, at det tager længere 

tid for tech transfer-kontorerne 

67 

73 

DTU 

87 

Mål: 110 

40 41 

52 49 

Aarhus Universitet 

at gennemføre en patentproces, end 

det normalt ville tage. 

Han havde for nylig møde med kolleger 

fra Stanford University i USA, 

og de var imponerede over, hvor 

langt man var nået med tech transfer-processen 

i Danmark 

Det er hans vurdering, at danske 

universiteter klarer sig godt med 

viden overførsel til erhvervslivet set 

i et internationalt lys. j 

2010 

2009 

2008 

Mål 

Mål: 50 

42 42 

53 

Aalborg Universitet 

Ingeniøren · 1. sektion · 27. maj 2011 

I Glasgow 

forærer 

de deres 

patenter væk 

Skotsk universitet har besluttet sig for at 

give størstedelen af sine patenter gratis 

til virksomheder. 

PATEnTEr 

Af Jens Ramskov ram@ing.dk 

»Hovedparten af opfindelserne ved et universitet har 

ingen som helst værdi for universitetet. Derfor forærer 

vi patenterne væk,« siger Kevin Cullen, Director of Research 

and Enterprise ved Glasgow University. 

Rundt regnet er der kun mellem 5 og 10 procent af 

patenterne, som er værd at bruge tid og ressourcer på 

at udnytte sammen med kommercielle partnere. 

Ifølge Kevin Cullen er resten af patenterne rene tidsrøvere 

og giver anledning til mange af de problemer, 

som giver tech transfer-kontorer over hele verden et 

dårligt ry som værende stærkt bureaukratiske og en 

forhindring for videnspredning. 

»Det første, man skal gøre sig klart, er, hvad succeskriteriet 

er for et tech transfer-kontor. Er det at tjene så 

mange penge som muligt til universitetet, eller er det 

at være til gavn for samfundsøkonomien?,« siger Kevin 

Cullen. 

Hans pointe er, at man ikke kan gøre begge dele. 

Gaver er da okay 

Derfor forærer Glasgow Universitet nu hovedparten af 

sine patenter væk til virksomheder, som kan vise, at de 

kan udnytte dem til fordel for lokalsamfundet eller 

samfundsøkonomien mere generelt. 

»Hvis to eller flere virksomheder skulle være interesseret 

i det samme patent, vælger vi den, som bedst 

kan udnytte det til gavn for samfundet,« siger Kevin 

Cullen. 

Et sådant skønhedskonkurrence-princip benyttes 

også lejlighedsvis ved uddeling af offentlige ressourcer 

som radiofrekvenser. 

Systemet, som universitetet kalder Easy IP, blev indført 

i december 2010. Virksomhederne kan holde øje 

med, hvilke rettigheder der kan erhverves gratis via 

universitetets website. 

Kevin Cullen er ikke bekendt med, at andre universiteter 

har indført et lignende princip, men han oplyser, 

at Kings College i London og Bristol University 

har udtrykt interesse for at indføre noget lignende. 

»Det er et princip, som jeg er overbevist om vil vinde 

stor udbredelse,« siger Kevin Cullen. 

Han mener ikke, at det er det store problem at finde 

frem til de patenter, som har en værdi for universitetet 

og som man ønsker at beholde, men det er selvfølgelig 

kun tiden, som kan vise, om han har ret i den antagelse. 

Systemet kræver dog en oplysningskampagne, hvis 

det skal indføres. 

»Universitetsforskerne skal erkende, at noget, som 

er værdiløst for universitetet, kan have en værdi for en 

virksomhed og samfundet. Derved bliver sådanne patenter 

også en indirekte værdi for universitetet i form 

af øget samarbejde med erhvervsvirksomheder og PR 

– og vi siger selvfølgelig ikke nej til en gave, hvis det 

skulle gå godt,« siger Kevin Cullen. j 

SvErIgE SKIllEr SIg Ud 

Hovedparten af de europæiske lande har en lov for forskeres 

opfindelser, der minder om den danske. Kun Sverige 

og Italien skiller sig ud ved, at det er forskeren alene, 

som har rettigheden til en opfindelse gjort ved en offentlig 

forskningsinstitution. 

5


IntervIew 

Tæt på Friedrich Seitz, President for 

Chemicals Research & Engineering, BASF 

topcheF hoS tySke BASF: 

»Det ville koste 

fordele at skære 

i Tyskland« 

Hverken innovation eller 

produktion skal flyttes til 

Asien – dertil er tyske ingeniørers 

viden for værdifuld 

for kemigiganten BASF. 

tySk konkurrenceevne 

Af Mette Buck Jensen mbj@ing.dk 

Verdens største kemikalievirksomhed 

vokser i Asien, men hverken forskningsaktiviteter 

eller produktion skal 

lukkes i Tyskland og flytte derud i stedet. 

Det forsikrer Friedrich Seitz, der 

er President for Chemicals Research 

& Engineering hos BASF. 

»Vi øger primært vores innovationsindsats 

ved at vokse i antallet 

af forskningsmedarbejdere uden for 

Tyskland. Vi har ikke skåret ned på 

vores innovation i Tyskland og har ingen 

planer om det, men vi kommer 

til at vokse hurtigere i andre regioner,« 

siger han og forklarer: 

»Vores strategi er ikke at skære ned 

på forskning i Tyskland, for gennem 

de sidste 145 år har vi selvfølgelig akkumuleret 

en stor koncentration af 

viden og ekspertise her. Alene pga. 

størrelsen af afdelingen i Tyskland 

har vi her fantastiske muligheder for 

at udføre interdisciplinær forskning, 

så vi ville ofre en stor del af vores fordele, 

hvis vi skar ned her.« 

I lAng tId endnu vil Europa være den 

dominerende part i BASF’s forsknings- 

og udviklingsaktiviteter, siger Friedrich 

Seitz, President for Chemicals Research 

& Engineering. Foto: BASF 

Ville det ikke være billigere at flytte 

forskning og udvikling til Asien? 

»Vi bliver nødt til ikke kun at tage 

lønningerne med i overvejelserne, 

men også outputtet. Ved at flytte alt til 

Asien ville vi opgive en masse viden, 

som er i hjernerne på medarbejdere i 

Europa, og vi har heldigvis den luksus, 

at vi kan øge vores forskning og 

udviklingsaktiviteter i Asien uden at 

skære ned i Europa. Europa og specielt 

Tyskland vil fortsat være den dominerende 

part i vores forsknings og 

udviklingsaktiviteter lang tid endnu.« 

Ud over den etablerede viden er det 

også afgørende for BASF at have 

forskning og udvikling tæt på kunderne 

i Europa. Det samme gælder 

produktionen, understreger Friedrich 

Seitz. 

»For os handler det ikke om at flytte 

produktionen til Asien for at producere 

billigere. Vores princip er, at 

vi vil producere det, en region behøver, 

i regionen, så vi sikrer hastigheden 

og adgangen til markedet og 

undgår lang transport. Vores 

2020strategi er, at 70 pct. af vores 

salg i AsiaPacific skal være lokalt 

produceret.« 

Men Asien har stor betydning for 

BASF. I 2006 udgjorde salget i Asien 

ca. 15 pct. af BASF’s samlede salg. I 

2010 svarede det til næsten 20 pct. 

Friedrich Seitz vil ikke spå om, hvor 

det ender. 

»Vi var et af de første vestlige kemikaliefirmaer, 

der etablerede store 

produktionsaktiviteter i Kina. Nu har 

vi næsten 100 produktionssteder og 

16.000 medarbejdere i AsiaPacific. 

Sidste år havde vi et salg til kunder i 

Asien på 93 mia. kr., og andelen af 

asiatiske aktiviteter hos os vil naturligt 

vokse endnu mere i fremtiden i 

takt med væksten i Asien.« 

Derfor forventer Friedrich Seitz 

også, at BASF vil udføre mere basal 

forskning og udvikling i Asien de 

kommende år, efterhånden som selskabet 

øger deres samarbejde med 

asiatiske kunder for at lave produkter, 

der er skræddersyet til behovene 

på det asiatiske marked. De har f.eks. 

startet byggeriet af en forsknings og 

udviklingsafdeling i Shanghai for at 

få tættere adgang både til markedet i 

Asien samt videnskabsfolk og ingeniører 

ved asiatiske universiteter. 

Fem vækstklynger 

Friedrich Seitz forklarer, at fremtidens 

fokus for BASF er klart. 

»Ved at fokusere på innovation vil 

vi åbne nye markeder og hjælpe folk 

med at klare vigtige fremtidige emner 

og presserende udfordringer som 

signifikant stigning i antallet af mennesker 

på Jorden, stigende efterspørgsel 

på fødevarer, stigende urbanisering 

og voksende forbrug af råmaterialer 

og energi,« siger han og 

fortsætter: 

»Vi har derfor koncentreret vores 

forskning på disse udfordringer, og 

har organiseret det i fem vækstklynger 

– plantebioteknologi, hvid bioteknologi, 

nanoteknologi, energimanagement 

og råvarer. Og vi har øget 

vores investeringer i forskning og udvikling 

til næsten 11 mia. kr. i 2010 

og omkring 2,6 mia. kr. af dem bruger 

vi på disse vækstklynger, der ser 

spørgsmål på den lange bane.« 

Sammen med flere partnere forsker 

BASF for eksempel i materialer og 

F 

F F 

SYDAMERIKA 

& AFRIKA 

SALG +31% 

ANSATTE 6.879 

NORDAMERIKA 

SALG +41% 

ANSATTE 16.487 

F 

Udvalgte produktionslokaliteter 

F 

EUROPA 

SALG +16% 


NANJING 

KUANTAN 

Vigtigste forskningslokaliteter Tallene viser ansatte i 2010 og udviklingen i salg fra 2009-2010. Kilde: BASF 

komponenter til nye batterisystemer 

til elektromobilitet og grid energilagring, 

som de forventer, bliver vigtigere 

i takt med, at der bruges mere vedvarende 

energi. De forsker bl.a. også i katalyse 

og produktion af kemikalier fra 

alternative råmaterialer til olie. 

Han understreger, at innovation er 

vigtigt for BASF i alle markedsaktiviteter. 

»Det er f.eks. vigtigt at komme 

først på markedet med nye løsninger, 

men også at arbejde løbende på at forbedre 

eksisterende løsninger. Og selv 

hvis konkurrencen primært baserer 

sig på pris, vil innovation og bedre 

processer i produktionen af et kemikalie 

også hjælpe. Vores opgave er at 

være mere kreative og mere vidende 

end konkurrenterne, køre vores processer 

mere effektivt og hjælpe vores 

kunder med at sikre, at de er succesfulde 

og giver arbejde til os.« 

De skarpeste folk 

Hvordan sikrer I, at I forbliver konkurrencedygtige 

globalt? 

»Vi tiltrækker de bedste og skarpeste 

videnskabsfolk og ingeniører fra 

hele verden, og vi bruger en signifikant 

mængde penge på forskning og 

udvikling, og vi bevarede det på et 

højt niveau gennem krisen, hvor 

mange andre skar ned. Det er også 

vigtigt at skabe en ramme, hvor folk 

kan have friheden til at følge deres 

kreative ideer. Og så er en meget vigtig 

del, at vi har næsten 2.000 samarbejdsprojekter 

med forretningspartnere, 

universiteter og forskningsinstitutioner 

verden over, hvilket ge 

BASF 

F 

F 

ASIEN 

SALG +46% 


BASF er verdens største kemikalievirksomhed med 

en omsætning på over 476 mia. kr. og 109.000 ansatte 

fordelt på næsten 385 lokaliteter. 

BASF leverer alt fra bioplast og sprøjtemidler til 

isolering og forarbejdning af olie og gas. 

nererer knowhow og innovation og 

giver adgang til den seneste udvikling 

i den akademiske verden.« 

Den globale innovationsproces er 

utrolig vigtig, understreger han. 

»Mange produkter skal have lokale 

justeringer og det kræver god forståelse 

for det lokale marked og selvfølgelig 

nært samarbejde med kunderne i 

de forskellige regioner. Og så er det 

vigtigt at være global for at få adgang 

til den store forskel i tænkning, som 

der er hos videnskabsfolk og ingeniører 

verden rundt. Jeg tror stærkt 

på, at den diversitet er nødvendig for 

at generere de bedste og mest kreative 

ideer, så vi skal tappe af talentpoolen i 

alle regioner af verden.« 

BASF sender derfor også forskere 

frem og tilbage mellem sites over hele 

verden, så de får flyttet knowhow 

rundt og styrket det globale netværk. 

Vigtigheden af diversitet gør også, at 

det er meget bredt, hvilke ingeniørkompetencer 

BASF har brug for. 

»Vi har selvfølgelig brug for procesudviklere, 

da det er kernen i vores 

ingeniøraktiviteter, men ellers er vi 

meget åbne. Det er altid godt at have 

folk med komplet forskellige baggrunde, 

for de kan se på problemer 

fra forskellige vinkler og komme op 

med helt forskellige og nye ideer.« 

Hvor ser du BASF i 2020? 

»Jeg er meget sikker på, at BASF vil 

beholde sin position som førende kemikaliefirma 

i verden. Vores mål er 

at vokse to pct. mere end kemikaliemarkedet 

hvert år,« siger Friedrich 

Seitz og understreger endnu en gang 

betydningen af innovation: 

F 

F 

F F 

»Vores salg af produkter, der er 

yngre end fem år, giver lige nu omkring 

45 mia. kr., og det vil vi øge til 

60 mia. kr. inden for de næste fem 

år. På det tidspunkt vil det meste af 

det, der er nye produkter i dag, ikke 

længere tælle som nyt, så vi skal både 

erstatte det og udvikle endnu mere.« 

j 

SERIE >>> 

den tySke SucceS 

Ingeniøren sætter fokus på tysk 

industri, der er kommet bemærkelsesværdigt 

godt gennem 

krisen. 

Næste gang: 

AdIdAS 

Tidligere artikler i serien: 

BoSch: 

Jo flere markeder vi erobrer, desto 

bedre sikrer vi tyske job. 

Nr. 13 - 1. april 2011 

BAyer: 

Vi udnytter Asiens styrker 

Nr. 3 - 21. januar 2011 

SIemenS: 

Vi mestrer 40 opfindelser om dagen 

Nr. 1 - 7. januar 2011 

F 

F

SKAF ET 

MEDLEM OG 

VIND EN IPAD 

PSSTTT… NY LODTRÆKNING HVERT KVARTAL 

LILLE INDSATS – STOR GEVINST 

For at sige det ligeud, så vil vi gerne have din hjælp 

til at blive større. Det er en nem sag, for du skal blot 

fortælle dit netværk, hvad IDA gør for sine medlemmer. 

Så bør de hurtigt kunne se fordelene i foreningen for 

vores fælles identitet og faglighed, stærke netværk 

og rådgivning, kontante forsikringsfordele etc. Du kan 

melde dem ind på ida.dk/mgm og blive belønnet. 

Husk at de nye medlemmer skal være færdiguddannede 

og fx ingeniører, cand.scient.er eller cand.it.er. 

For hvert medlem du hverver, får du en gave. Du kan 

vælge mellem: 

• Et gavekort på 200 kr. til enten Matas, BR, 

Bog & Idé, Imerco eller Kvickly/SuperBrugsen/ 

Dagli’Brugsen/LokalBrugsen 

• 2 biografbilletter med popcorn og drikkevarer 

• IDAs kogebog ”Madlysten” 

Du kvalifi cerer dig også til lodtrækningen om en iPad 

hvert kvartal. Lyder det ikke som en god deal? 

LÆS MERE OG BLIV PRÆMIERET PÅ IDA.DK/MGM 

VIND EN IPAD 

JO FLERE 

MEDLEMMER, 

DES MERE 

VIDEN 

shc.dk


teknologI 

Den Danske rumraket: 

effektmodstand erstatter hånet føntørrer 

To rækker med varmelegemer 

på en aktuator og 

en tryklufttank skal sikre, 

at ventilen til den danske 

rumrakets brændstoftank 

åbner, selvom den er udsat 

for minus 183° C. 

rumfart 

Af Thomas Djursing thd@ing.dk 

De københavnske raketbyggere er 

helt klar over, at et hav af uforudsete 

ting kan gøre også dette års affyring 

til en fuser. Men den ventil, der fejlede 

sidste år skal åbne, lyder det fra 

raketbygger Peter Madsen. 

Over vinteren har raketbyggerne 

ændret og gennemtestet den såkaldte 

lox-ventil, der åbner for tanken 

med flydende ilt og mest iøjnefaldende 

er, at den berygtede føntørrer 

fra Føtex, der har været hånet i en 

lang række medier, er blevet smidt 

ud. 

»Vi blev drillet hele tiden, og det 

kan jeg egentlig godt forstå. Så nu 

har vi lavet en bedre løsning, selvom 

der egentlig ikke var noget galt 

med føntørreren,« siger Peter Madsen. 

Ifølge raketfolkenes undersøgelser 

tyder alt nemlig på, at fastfrys- 

I KONTROLCENTRET på toppen 

af marinehjemmeværnskutteren 

Hjortø kan raketfolkene nu følge 

et hav af data om rakettens 

hastighed, højde og nedslagspunkt 

på et nyudviklet display. 

ning var årsagen til, at lox-ventilen 

ikke åbnede. Og når det kunne ske, 

skyldes det, at kuglen i ventilen ikke 

var tørret ordentligt af for vand 

og olie efter den sidste tryktest før 

afrejsen til Bornholm. Raketfolkene 

havde simpelthen for travlt, fordi 

de skulle skynde sig at foretage 

en trykprøvning af brændstoftanken 

før afrejse mod Bornholm. Deres 

oprindelige brændstoftank var 

nemlig blevet stjålet af skrottyve 

på Amager, og derfor skete trykprøvningen 

i sidste øjeblik. 

»Vi havde ikke den fornødne tid 

til at få fjernet vandet på kuglen,« 

siger Peter Madsen, der forklarer, 

at vand og olie på kuglen bliver 

som sekundlim ved de enorme 

kuldegrader. 

»På kuglen fandt jeg både vand 

og noget sort snask. En prøve viste, 

at det var vandafvisende, altså olie. 

Så mit gæt er, at det er olie eller 

fedt, der stammer fra små hulrum 

i ventilen, der er blevet smurt med 

olie fra fabrikkens side,« siger han. 

FALDSKÆRME ER PAKKET OM. 

Store dele af rumskibet er blevet 

skilt ad og fået forbedringer, 

blandt andet faldskærmene, der 

er blevet foldet med en ny teknik. 

KØLESPIRAL I BRÆNDSTOFTANK. 

Fra det øjeblik raketfolkene har fyldt 

flydende oxygen på raketten, får de travlt 

med at trykke på affyringsknappen, før 

ilten er fordampet. Men en kølespiral i 

brændstoftanken skal give dem mere tid. 

AFFYRINGSPLATFORMEN ER 

OMBYGGET TIL ET SKIB. 

Den største opgave for raketfolkene 

har været ombygningen af 

affyringsplatformen Sputnik, der 

modsat sidste år, nu er selvfremdreven. 

Platformen styres fra en 

kontrolpult på broen. 

I år er lox-ventilen tørret omhyggeligt 

af, og ventilen er testet flere 

gange ved høje kuldegrader. Hver 

gang har den åbnet sig. Ventilen er 

også blevet gennemskyllet med rensebenzin 

adskillige gange for at fjerne 

al olie og tanken står nu knastør 

på rampen, efter den blev gennemskyllet 

med flydende kvælstof. 

Men raketfolkene har ingen mulighed 

for at holde ventilen varm. Da 

5. september 2010 forsøgte de danske raketbyggere i Copenhagen Suborbitals for 

første gang at sende deres raket HEAT 1X-Tycho Brahe op, men forsøget mislykkedes. 

Andet forsøg finder sted mellem 1. og 14. juni – følg opsendelsen live på ing.dk/live. 

den er i direkte forbindelse med den 

flydende ilt, vil den blive ekstremt 

kold. Derfor var den gamle føntørrer 

heller ikke rettet mod selve ventilen, 

men mod den mekaniske trukluftsaktuator, 

som skal åbne ventilen. 

Aktuatoren er nemlig fyldt med olie, 

og fryser det, så kan aktuatoren ikke 

fungere. 

Sidste år holdt føntørreren formentlig 

aktuatoren konstant varm 

TØR VENTIL OG VARMELEGEMER SKAL FORHINDRE NY FIASKO. 

Trykluft 

Isolering 

Aktuator 

Sidste års fiasko 

skyldtes, at ventilen 

til brændstoftanken 

ikke åbnede. Årsagen 

var formentlig vand, 

der blev som 

sekundlim under de 

183 grader celsius, 

som den flydende ilt 

har. Nu er ventilen 

grundigt rengjort 

og den berømte 

føntørrer erstattet 

med varmelegemer 

(effektmodstande). 

VENTILEN, SET NEDEFRA. 

Foto: Copenhagen Suborbitals 

LOX, 

flydende 

oxygen, 

-183° C 

PUR, 

syntetisk 

gummi 

ved 40 grader, men ved i år at bruge 

varmelegemer, får raketfolkene også 

strømforbruget ned. 

Endelig er bunden af brændstoftanken 

isoleret grundigt for at slippe 

for mest muligt kuldetab og kondensvand. 

j 

læs om to af de frivillige fra 

holdet bag Copenhagen 

suborbitals på side 24-25 

Manometer 

Trykpåfyldning 

Tryktank 

12 V effektmodstande 

LOX-ventil 

Isolationsskum, lag mod 

kulden fra LOX-tanken. 

Ventil, regulerer tilførslen af 

LOX til forbrændingskammeret. 

Aktuator, betjener ventilen. 

Forkammer, fordamper og 

fordeler den flydende ilt. 

Forbrændingskammer med 

’Wagon wheel’ brændstofblok. 

TO STK. KUBOTA D722 DIESELMOTORER 

på hver 20 hk sørger for drivkraft til 

Sputnik. Motorerne er trecylindrede, og 

har hver deres brændstoftank. 

Kilde: Copenhagen Suborbitals

Interaktiv video: ni gode grunde til, 

at raketten flyver i år: ing.dk/k#946v 


Sådan dækker Ingeniøren og TV 2 raketopsendelsen 

Affyringen af den danske 

rumraket kan følges hele 

dagen gennem video, lyd og 

konstant livesending direkte 

fra kontrolcentret på marinehjemmeværnskutteren 

Hjortø, hvor Ingeniøren og 

TV 2 vil være til stede. Læs 

her om udfordringerne med 

at sende fra ingenmandsland 

i Østersøen. 

kommunIkatIon 


Initiativtagerne til at bygge en dansk 

rumraket lovede fra starten, at alt ville 

være open source, så befolkningen 

kunne følge med i alt. Det løfte holder 

de – også gennem hele dagen for 

affyringen, der kan finde sted i perioden 

1.-14. juni. 

Enhver med en netadgang kan følge 

forberedelserne og affyringen 

gennem video, lyd og liveblogging fra 

marinehjemmeværnskutteren, hvor 

Ingeniøren og TV 2 vil være om bord 

som de eneste danske medier. 

Hos Ingeniøren kan læserne følge 

med på et særligt live-site – www. 

ing.dk/live – der sender lyd fra kontrolrummet, 

holder læserne orienteret 

med statusopdateringer og kører 

en liveblog med eksperter, hvor læserne 

kan stille spørgsmål og kommentere. 

Al kommunikation bliver live 

På Hjortø vil en af Ingeniørens journalister 

være med i kontrolcentret og 

i kontakt med raketfolkene, herunder 

flight director og rumskibsbygger 

Kristian von Bengtson. 

I år vil kontrolcentret formentlig 

befinde sig 35 kilometer fra land, 

hvor Jordens krumning er mellem 16 

og 18 meter. Erfaringer fra sidste år 

viser, at de fleste mobiltelefoner mister 

signalet derude, og det stiller 

særlige krav, hvis man vil rapportere 

fra affyringsstedet. 

Hos Ingeniøren har vi fået hjælp af 

den danske virksomhed Thrane & 

Thrane, der er specialister i satellitkommunikation 

og har stillet en Sailor 

250 FleetBroadband til rådighed. 

Udstyret er installeret på Hjortø af 

Thrane & Thrane, og på den måde 

har vi en IP-forbindelse, der kan sende 

op til 284 kb pr. sekund. 

Rent fysisk har vi fået tildelt en arbejdsplads 

i styrehuset om bord på 

Hjortø. Det gør, at vi konstant kan 

sende nyt hjem og transmitere al radiokommunikation 

live på www.ing. 

dk/live. 

Hos TV 2 har teknikerne arbejdet 

hårdt på at give seerne livevideo fra 

kameraer på raketten, på affyringsplatformen 

samt i kontrolcentret. 

Derudover vil en helikopter cirkle 

omkring affyringsområdet. 

Om bord på Hjortø har TV 2 fire 

folk – to teknikere og to journalister. 

De opretter et slags minikontor på 

agterdækket bag nogle flydespærrer. 

Herfra kan teknikerne fjernstyre et 

kamera, der er anbragt i kontrolcentret. 

Til at sende data hjem medbringer 

TV 2 en mikrobølgeantenne, der skal 

retningbestemmes til at ramme en 

modtager på en 20 meter høj silo lidt 

uden for Neksø. 

»Journalisterne fra TV 2/Bornholm 

kender jo alle og åbenbart også 

en flink landmand med en silo, som 

vi gerne måtte bruge. Han synes, det 

er et sjovt projekt, og gav også vores 

helikopter lov til at lande på hans 

mark sidste år,« siger Jens Christoffersen. 

for os, er din 

projekttransport 

det vigtigste 

i verden 

Vi skaber løsninger, og med egne kontorer 

overalt i verden, er vi altid klar til 

at hjælpe dig, når din projekttransport 

kræver den bedste leverandør. Hos Blue 

Water Shipping står der altid et team af 

egne speciealister klar; ingeniører, stevedorer, 

it-systemudviklere, projektspeditører, 

chartering, supercargoes m.fl, der i 

samarbejde med dig er med til at skræddersy 

den bedste logistikløsning for din 

transport. 

Læs mere på projekt.bws.dk 

Blue Water Shipping A/S | www.bws.dk | bwsebj@bws.dk 

For at opretholde en dataforbindelse 

skal teknikerne på skibet hele tiden 

pejle inden for 20-30 grader. I 

praksis gør de det ved konstant at have 

en person til at rette antennen i en 

specifik kompasretning. I de perioder, 

hvor Hjortø befinder sig i samme 

position, er det planen at lade antennen 

hvile i et stativ. 

»Og give teknikeren kræfter tilbage 

i armene,« siger Jens Christoffersen, 

der er hovedtekniker på TV 2’s 

dækning af raketforsøget og har erfaringer 

med i bagagen fra sidste års 

dækning. 

To satellit-vogne 

Ved siloen i Neksø står to såkaldte 

SNG-vogne (Sattelite News Gathering), 

også med teknikere. At der er 

to skyldes, at helikopteren også sender 

sine optagelser hjem via en mikrobølgeantenne. 

Siloen modtager 

altså to adskilte signaler, som sendes 

ned til SNG-vognene via en ledning. 

Herfra sendes signalerne videre via 

satellit til TV 2’s hovedstation i Odense. 

Når teknikerne ikke bare sender direkte 

til en satellit fra skibet, skyldes 

det, at transmission af store datamængder 

som video (medmindre 

a 

9 

man betaler spidsen af en jetjager) 

kræver en pejling på satellitten, der 

ikke må afvige med mere end tre grader. 

Og på et skib, der konstant bevæger 

sig i bølgerne, er det umuligt i 

praksis. 

Teknikerne fra TV 2 kan dog risikere 

at skulle koncentrere sig ekstra 

meget om at pejle rigtigt med deres 

antenne, hvis signalet viser sig at være 

for svagt. Hvis signalet er skidt, 

kan en af folkene på land blive tvunget 

til at kravle op på siloen og udskifte 

modtagerne med paraboler. Det vil 

forbedre signalet men kræve, at der 

pejles inden for en smallere vinkel. 

»Det er en risiko vi har, da vi kommer 

til at ligge tre kilometer længere 

fra land,« siger Jens Christoffersen. 

Endeligt har TV 2 også oprettet en 

lydforbindelse mellem reporteren på 

skibet og værterne i TV 2-studiet, der 

gerne vil stille spørgsmål undervejs. 

Normalt ville Jens Christoffersen have 

valgt en satellitforbindelse, men 

han har haft gode erfaringer med 

net1, der tidligere hed icenet. 

For at skabe forbindelse med net1 

kræver det dog, at en tekniker pejler 

mod en modtager på land, så på skibet 

er TV 2 nødt til at pejle mod land 

med hele to antenner. j


teknologI 

Jernpulver tryller 

PCE-forurening væk 

Rør jernpulver i jorden og 

den giftige forurening forsvinder, 

viser danske forsøg. 

JordrensnIng 

Af Mette Buck Jensen mbj@ing.dk 

For første gang er en ny jordrensningsmetode 

med jernpulver blevet 

afprøvet i Danmark. Og det med stor 

succes. 

Forsøget skete på en grund ved 

Skuldelev på Sjælland, der var forurenet 

med det klorerede opløsningsmiddel 

PCE på grund af en tidligere fabrik, 

der arbejdede med stål. Her rørte 

Region Hovedstaden i samarbejde 

med det rådgivende ingeniørfirma 

Niras jernpulver ned i jorden. Og så 

splittede jernet chloren fra PCE’en, så 

det endte med chlor og ethen, som ikke 

er giftige. 

Da holdet først var kommet i gang, 

tog det to dage at røre jernpulveret 

seks til otte meter ned i det forurenede 

område på 25 m 2. 

Der var en gennemsnitlig koncentration 

af PCE i jorden på 170 mg/kg, 

hvilket er langt over grænseværdien 

på 5 mg/kg. Men forureningen viste 

sig kun at have en halveringstid på 

ca. to måneder med den nye metode, 

så efter ni måneder var forureningen 

under grænseværdien. 

»En af fordelene ved metoden er, at 

den kan bruges, hvor der er meget 

forurenet og geologien er kompleks. 

Desuden skal det her kun gøres én 

gang, og så kører det selv, hvor f.eks. 

injektionsmetoder kan kræve gentagne 

injektioner, før forureningen er 

væk,« siger Annika Sidelmann Fjordbøge 

fra DTU Miljø, der netop har 

SPAR RIGTIG MANGE 

PENGE! 

HP DC7700 

SFF 

Intel Core 2 Duo 2.13 GHz 

2 GB RAM 

80 GB harddisk 

DVD 

10/100/1000 Ethernet 

Windows XP Pro (installeret) 

Ekskl. skærm. 

Brugt med 1 års garanti 

1.899,- 

Ved køb af 5 stk. pr. stk. 

1.799,- 

forsvaret sin ph.d.-afhandling om 

bl.a. denne nye rensningsmetode, 

som hun mener kan anbefales. 

Tidligere er metoden kun blevet 

brugt nogle få gange i USA, hvor den 

kaldes ZVI-Clay Soil Mixing, men 

det succesfulde danske forsøg gør, at 

den spås store muligheder på danske 

fritliggende grunde, der er forurenet 

med chlorerede opløsningsmidler. 

Der er nemlig behov for effektive løsninger 

til dem, da de udgør en af de 

tungeste poster for regionerne inden 

for forurenede grunde. 

Alene i Region Hovedstaden er der 

flere tusinde grunde, der er forurenet 

med chlorerede opløsningsmidler, 

og det forventes, at denne nye metode 

særligt vil blive brugt på mindre 

grunde uden bebyggelse. 

»Hvis vi skal bruge vores midler inden 

for jordrensning bedst muligt, er 

vi nødt til at følge med, for de nye metoder 

er ofte billigere og hurtigere, og 

det har også vist sig at gælde denne 

metode. Der er nogle udfordringer i 

forhold til reetablering af grunden, da 

jorden efterfølgende er meget blød, 

men det kan løses, så metoden er ret 

kosteffektiv,« siger geo log ved Region 

Hovedstaden, Mads Terkelsen. 

Der er nu ved at blive udviklet en 

dansk ‘mikser’, der kan holde til den 

hårde danske moræneler, og lige nu 

er metoden i spil i forhold til oprensningen 

af to grunde i regionen. 

Også hos Niras ser de store perspektiver 

i den hurtige metode: 

»Metoden er relevant på områder 

med meget kraftig forurening, og 

hvis geologien tilmed er f.eks. ler og 

sand eller ler alene, vil metoden have 

en stor fordel,« siger Charlotte E. Riis, 

ekspertisechef hos Niras. j 

HP Workstation xw8400 

Tower 

Intel Xeon Dual Core 3.0 GHz 

4 GB RAM 

146 GB SAS harddisk (15K) 

DVD-ROM 

10/100/1000 Ethernet 

256 MB Nvidia Quadro FX3500 

Firewire IEEE 1394a/b 

Windows XP Pro (installeret). 

Ekskl. skærm 

Brugt med 1 års garanti 

3.599,- 

Inkl. 8 GB Ram & Windows 7 Pro 

4.999,- 

JORDRENSNING MED JERN 

I et jordrensningsforsøg i Skuldelev 

lykkedes det at splitte chloren fra PCE ved 

at røre jernpulver i det forurenede område. 

Sand 

1 Hovedparten 

gf khgf 

af hktf PCEkhg 

fkhg 

forureningen fkh gfk hf khgf lå i 

tørv-laget khgf hkgf i hkg 2-3 fhk 

meters gf hgf hg dybde. fhk f hf 

hkg fkhg fhkfg khg 

fhk gfhk gf hkgf Groft sand 

hkgf khgf khgf 

hkgf khf khg fkh 

Ler 

fkh fgkhg 

Bentonit 

1,5 m 

2 Jorden blev rørt op tre-fire 

gange med borehovedet og 

tilsat bentonit. 

Bestil direkte på uniplus.dk 

eller ring 70 20 76 78 

Gravetænder 

Fint sand 

Det oprørte område 

på 175 m3 Tørv 

Gytje 

Mikser-område: 

Ca. 175 m 3 

Jernpulver 

Ved reaktion med nul-valent jern 

3 

sker der en reduktion af det chlorerede 

opløsningsmiddel (PCE), hvorved chloratomerne 

erstattes af hydrogen. Processen er trinvis (et 

chloratom ad gangen) med ethen som det primære 

slutprodukt. Dette slutprodukt er ufarligt. 

A 

UNIPLUS KLARGØRINGSCENTER 

RING 70 20 76 78 www.uniplus.dk 

GRADE 

TESTET & GOD KEN DT 

PCE 

C= C 

Chloratom 

Borerig 

Jernpulveret førtes via en tragt ned i 

den omrørte jord. Herefter blev jorden 

omrørt igen. Til hver kolonne blev der 

brugt 200 kg bentonit og 600 kg jern. 

Hos Uniplus IT leverer vi nyt, demo 

og brugt IT udstyr i høj kvalitet til 

virksomheder og offentlige institutioner. 

Læs mere på www.uniplus.dk 

CI 

CI 

A 


GRADE 


HP 8530w EliteBook 

Mobile Workstation 

Intel Core 2 Duo 2.53 GHz (T9400) 

4 GB RAM 

160 GB harddisk (7.200 RPM) 

DVD-RW 

Wireless netkort 

Bluetooth 

10/100/1000 Ethernet 

512 MB Nvidia Quadro FX 770M 

15.4” WUXGA (1920x1200) 

Windows XP Pro (installeret) 

Demo/brugt med 1 års garanti 

5.299,- 

Inkl. Windows 7 Pro (installeret) 

5.999,- 

-1 

-2 

-3 

-4 

-5 

-6 

-7 

-8 

-9 

CI 

CI 

Før 

miksning 

4 m 6 m 

PCE-forurening 

Et område på ca. 25 m 2 blev 

opmålt over det forurenede 

område. 

Efter 

miksning 

Grundvandsspejl 

I kolonner på ca. 1,5 meters 

bredde og med 10 pct. 

overlap blev jorden rørt op. 

Efter opfyldning med ler 

kunne grundvandet ikke 

passere leret og PCE’en blev 

indkapslet. 

CI 

H 

H 

CI 

Ethen 

C= C 

Kilde: DTU · Grafik: Martin Kirchgässner 

A 


GRADE 


CI 

H 

H 

CI 

Uniplus IT A/S ● Christiansmindevej 12 ● 8660 Skanderborg ● 70 20 76 78

debat Vi har brug for fælles sikring mod oversvømmelser 

MIlJØ 

Af Birgit Paludan 

Greve Forsyning A/S 

Karsten Arnbjerg-Nielsen 

Institut for Vand og Miljøteknologi, DTU 

De siDste 10 til 15 år har vi set en 

kraftig stigning i regnhændelser, der 

medfører, at byområder oversvømmes. 

Den stigning, vi allerede har 

set, forventes at fortsætte som følge 

af klimaændringer. Derfor har vi 

brug for, at vores byer kan håndtere 

større og større vandmængder for at 

undgå oversvømmelser. For den enkelte 

boligejer er en oversvømmelse 

en ulykkelig begivenhed og for samfundet 

er de økonomiske konsekvenser 

store. Derfor må vi gøre noget. 

Vi kan hånDtere ekstremregnen på 

tre måder: 

1) Vi kan holde vandet tilbage, inden 

det kommer ind i kloaksystemet. 

2) Vi kan gøre kloakkerne større. 

VOLVO SERVICE 2.0 

DER ER MERE I LIVET END BILER 

10 års ekstra kærlighed 

Volvo Service 2.0 er rendyrket kærlighed til din Volvo. For når det kommer til lige netop din bils behov, er vi specialisterne. 

Vores mekanikere er nemlig dedikerede Volvo-eksperter, som konstant efteruddannes i de nyeste modeller og den nyeste 

software og elektronik. Så kan du trygt bruge din tid til det, der giver dig livs-kvalitet. Der er nemlig mere i livet end biler. 

Service på premium niveau. Volvo Service 2.0 giver en række 

muligheder, der sikrer din bil de bedste betingelser: 

Har du Volvo Assistance 

på bilferien? 

Volvo Assistance hjælper dig bl.a., 

förlängd volvo assistans 

hvis bilen svigter, løber tør for brændstof 

eller punkterer. Hver gang du får original 

Volvo Service, forlænger vi din Volvo 

Assistance med 1 år. Det betyder, at du 

kan få international vejhjælp i op til 10 

3) Vi kan vælge at ændre på vores by, 

så oversvømmelserne gør mindre 

skade. 

Den første metoDe benævnes ofte 

LAR-løsninger (Lokal Afledning af 

Regnvand). Løsningen er meget populær 

blandt mange kommuner og forsyningsselskaber 

i disse år, fordi man 

mener, at så kan man spare på investeringer 

i større kloakker. LAR-løsninger 

dækker over mange tiltag såsom 

grønne tage, faskiner, regnbede, regntønder 

og meget mere. Disse metoder 

har mange fordele, men er bedst til at 

håndtere små mængder nedbør, der 

falder jævnt fordelt over året. 

en typisk regnvandstønde på 200 liter 

bliver fyldt af ca. 4 mm nedbør, hvis 

den sættes på et af nedløbsrørene på et 

almindeligt parcelhus. Så meget nedbør 

falder der mere end 20 gange om 

året, mens et almindeligt offentligt 

kloaksystem har en størrelse svarende 

til, at det skal kunne håndtere nedbør, 

der forekommer hvert 5.-10. år uden at 

give problemer for omgivelserne. Med 

det aktuelle klima svarer det til en 

nedbørsmængde på cirka 60 mm. 

mange parcelhuse har et tagareal 

på omkring 150 kvadratmeter. Skal 

år – helt uden omkostninger. Så kan 

du tage på bilferie med den sikkerhed, 

at hjælpen altid kun er 45 minutter 

fra dig. Find vores folder om Volvo 

Assistance hos din Volvo-forhandler 

eller find den på volvocars.dk – og se 

mere om hvordan du kan få både hotelovernatning, 

hjemtransport og lånebil. 

så Mange regnVandstØnder behøver et gennemsnitligt parcelhus for at have 

samme evne som kloaksystemet til at optage vand fra tag, indkørsel og carport. 

grundejeren selv tage sig af håndteringen 

af dette regnvand, så skal hver 

håndtere 9 kubikmeter nedbør, svarende 

til 45 regnvandstønder. Dertil 

kommer der regnvandstønder til 

vand fra carporten, skuret, terrassen 

og indkørslen. Hvis vi også inddrager 

fremtidens stigning i nedbør, skal der 

Gratis opdateringer 

Din Volvo er teknologi 

fria uppdateringar 

på et højt plan. Den er bl.a. 

sammensat af en mængde 

højteknologiske komponenter, 

som skal opdateres korrekt 

med den nyeste software. 

Der findes opdateringer til 

alle Volvo-modeller fra 1999 

og frem. Alle opdateringer 

til din bil er en del af Volvo 

Service 2.0. 

endnu flere tønder til. Vigtigst af alt 

skal hver husejer huske at tømme tønderne 

(cirka en pr. time), for ellers virker 

de jo ikke næste gang! Hvis man i 

stedet for laver en faskine eller et regnbed, 

sker tømningen automatisk. Det 

giver større chance for, at LAR-løsningen 

virker, når den skal. 

Lejebil ved service 

Det kan være svært 

servicehyrbil 

at undvære bilen, når den 

er til service. Derfor har vi 

gjort det nemt for dig at leje 

en anden Volvo til en rimelig 

pris. Du reserverer den, når 

du booker service. 


24-timers 

telefonservice 

24-tim telefonservice 

Kontakt os, når det passer 

dig. Du kan nå os, som 

du plejer. Men nu kan du 

også kontakte os gennem 

vores telefonservice på 

+45 7011 2800. 

Dette gælder døgnet rundt, 

7 dage om ugen, 365 dage 

om året. 

Besøg dit autoriserede Volvo værksted og hør mere om Volvo Service 2.0. God tur. Volvocars.dk 

11 

hVaD sker Der så, når den rigtig store 

hændelse kommer, og oversvømmelsen 

truer? Både kloaksystemer 

og LAR-løsninger giver delvist op, så 

vandet i området søger mod de lavtliggende 

punkter. Men der er en meget 

væsentlig forskel: I områder med 

kloaksystemer er det et fælles ansvar 

at sikre, at kloakkerne er velfungerende 

og store nok. Men i områder 

med LAR-løsninger mangler 

det fælles ansvar. Det er op til grundejerne 

selv at udarbejde en fælles beredskabsplan 

for at undgå oversvømmelser 

og sikre sig, at den bliver overholdt. 

Det bliver ikke let for grundejerne 

i et område at blive enige! 

inDlægget er ikke et argument 

imod LAR-løsninger; de har rigtig 

mange fordele, og brugen af dem kan 

i høj grad anbefales. Men det er et argument 

for ikke automatisk at tro, at 

man kan lade være med at udvide 

kloakkerne, blot fordi der laves LARløsninger 

i større eller mindre omfang. 

Vi har brug for fælles systemer 

til håndtering af regnvand for i fællesskab 

at sikre os imod oversvømmelser. 

Det har vi alle gavn af. j 

>> Forkortet – læs hele indlægget og 

deltag i debatten på ing.dk/#93t4


perspektIv 

Færre virksomheder regner 

med at flytte produktion til 

udlandet i de kommende år. 

Til gengæld regner flere med 

at sende forsknings- og udviklingsaktiviteter 

til udlandet, 

viser ny undersøgelse. 

prODuktIOn 

Af Mette Mandrup mem@ing.dk 

Flere og flere danske virksomheder 

har sendt aktiviteter ud af landet i løbet 

af de seneste ti år. Nu ser antallet 

af virksomheder, som sender kerneydelser 

til udlandet, imidlertid ud til 

at være toppet, men en ny bølge af udflytning 

kan være på vej. Flere virksomheder 

forventer nemlig at flytte 

deres forsknings- og udviklingsaktiviteter 

til udlandet, viser en ny undersøgelse. 

Undersøgelsen er foretaget af professor 

Anders Sørensen og senioranalytiker 

Martin Junge fra Økonomisk 

Institut ved Copenhagen Business 

School. Den består af en rundspørge 

blandt 420 virksomheder, og 

af dem har 37 procent flyttet en del af 

sine aktiviteter til udlandet i perioden 

2007 til 2010. Til gengæld regner 

knap en tredjedel af virksomhederne 

med at benytte sig af offshoring i perioden 

2011 til 2013. 

Omvendt regner flere virksomheder 

med at flytte forsknings- og udviklingsaktiviteter 

til udlandet i løbet 

af de kommende to år. I rundspørgen 

regner 10 procent af virksomhederne 

med at flytte disse aktiviteter til udlandet, 

hvilket er en stigning fra otte 

procent i perioden 2007 til 2010. 

Ny generation af outsourcing 

»Tallene kan godt indikere, at det 

med at outsource produktionen er 

noget, man har gjort gennem en lang 

årrække. Der er mange flere virksomheder, 

der har gjort det i 2007- 

2010, så der er sket en masse på den 

front. Der er nogle virksomheder, 

som allerede har outsourcet en hel 

masse og ikke forventer at outsource 

mere, hvorimod outsourcing af forskning 

og udvikling er en nyere generation 

af outsourcing. Derfor har vi ikke 

set potentialet i dets fulde udstrækning 

endnu,« forklarer Anders 

Sørensen, der er ph.d., professor og 

centerleder. 

På Aalborg Universitet er lektor 

Brian Vejrum Wæhrens fra Center 

for Industriel Produktion i gang med 

et større projekt, der også undersøger 

problemstillinger omkring udflytning 

af arbejdspladser. Han er bekymret 

over den tendens, undersøgelsen 

fra CBS afdækker. 

»Det peger på, at vi faktisk er i gang 

med at flytte udviklingsaktiviteter ud 

af Danmark og måske i en større skala, 

end vi egentlig etablerer nye aktiviteter 

i Danmark. Det kan godt være, 

at vi bibeholder vores udviklingsinvesteringer 

i Danmark, men der, hvor 

virksomhederne opgraderer med deres 

udviklingsaktiviteter, er i udlandet. 

Det synes jeg er en interessant 

problemstilling for dansk industri,« 

siger han. 

Mere forskning er 

på vej til udlandet 

Outsourcing af forskning og udvikling er en nyere generation 

(...) Derfor har vi ikke set potentialet i dets fulde 

udstrækning endnu. Anders Sørensen, professor, CBS 

ny bølge af udflytning er i gang 

elbIlprOjektet eDIsOn på Bornholm er et eksempel på, at energibranchen går mod strømmen og faktisk trækker forskning og udvikling til Danmark. Som en del af 

projektet har både Siemens og IBM lagt forskningsaktiviteter i Danmark. foto: dansk energi 

På CBS er Anders Sørensen og 

Martin Junge dog mere fortrøstningsfulde. 

De har også set nogle positive 

tendenser i den statistiske analyse, 

de har foretaget. 

»Vi finder, at virksomheder som 

vælger at lægge dele af deres hovedproduktion 

til udlandet har en større 

tendens til at bedrive forsknings- og 

udviklingsaktiviteter hjemme i Danmark 

sammenlignet med virksomheder, 

der ikke outsourcer deres produktion. 

Dette indikerer, at der foregår 

en specialisering på tværs af 

grænser. Det kan være hensigtsmæssigt 

for virksomhederne at outsource 

produktion, som kan foregå billigere 

i udlandet, til eksempelvis Kina og 

samtidig beholde videntunge aktiviteter 

hjemme, herunder forsknings- 

og udviklingsaktiviteter. Vores analyse 

tyder på, at der foregår specialisering 

mellem vareproduktionen og videnproduktionen,« 

forklarer Anders 

Sørensen og fortsætter: 

»Desuden finder vi, at virksomheder, 

som udflytter FoU-aktiviteter til 

udlandet, er mere FoU-aktive end 

virksomheder uden denne form for 

outsourcing, og de specialiserer sig 

inden for bestemte typer af videnproduktion. 

Det kan meget vel være udtryk 

for en yderligere dimension af 

international arbejdsdeling, der kan 

være hensigtsmæssig for alle. I stedet 

for at prøve at banke noget forskning 

og udvikling op inden for noget, vi ikke 

er så gode til, så kan det være bedre 

at koncentrere sig om det, vi er gode 

til, og så lægge resten til udlandet,« 

siger han. 

Er det godt nok? 

Spørgsmålet er bare, hvorvidt det er 

godt nok at fastholde de forsknings- 

og udviklingsaktiviteter, der allerede 

er til stede i Danmark, mener Brian 

Vejrum Wæhrens: 

»Relativt set bliver den udviklingsaktivitet, 

vi har i Danmark, mindre 

end den udviklingsaktivitet, vi har i 

udlandet. Det kan godt være, at vi er i 

stand til at vokse med fem procent i 

Danmark, men hvis man er i stand til 

at vokse med 50 pct. i udlandet, så 

forskyder vi langsomt men sikkert 

tyngdepunktet for aktiviteten på 

samme vis, som det er sket med store 

dele af produktionsaktiviteten,« forklarer 

han. 

Både Brian Vejrum Wæhrens og 

Anders Sørensen er dog enige om, at 

emnet bør undersøges yderligere: 

»Vi har alene belyst udflytning af 

allerede etableret FoU. Derimod siger 

analysen ikke noget om, at dansk 

økonomi går glip af FoU-aktivitet, 

som potentielt set kunne placeres i 

Danmark, men ikke bliver det,« siger 

Anders Sørensen. j 

energiteknologi 

trækker udviklingsprojekter 

til danmark 

Flere virksomheder overvejer 

at flytte deres forsknings- 

og udviklingsaktiviteter 

til udlandet, men energibranchen 

ser den modsatte 

tendens. Flere internationale 

virksomheder vælger at forske 

og udvikle i Danmark. 

prODuktIOn 

Af Mette Mandrup mem@ing.dk 

Flere danske virksomheder overvejer 

i de kommende år at sende deres 

forsknings- og udviklingsaktiviteter 

ud af landet. I energibranchen ser 

man dog den stik modsatte tendens, 

hvor internationale selskaber vælger 

at placere deres aktiviteter i Danmark. 

»Forsknings- og udviklingsprojekterne 

er konkurrenceudsatte. De er 

ikke så lette at flytte som industripro- 

duktionen, men det er muligt. Når vi 

ser helt snævert på, hvad der sker inden 

for vores branche, har vi oplevet 

en stigende interesse for at lægge internationale 

forsknings- og udviklingspenge 

i Danmark,« siger Lars 

Aagaard, der er administrerende direktør 

i Dansk Energi. 

Han nævner som eksempel et elbilprojekt 

på Bornholm, Edison-projektet, 

hvor både Siemens og IBM har 

valgt at lægge nogle af deres forskningsaktiviteter. 

Det er dog langt fra 

et tilfælde, at energibranchen mærker 

en tilstrømning af den slags aktiviteter, 

mener han. 

»Det handler om, at man har nogle 

teknologiske projekter, der bevæger 

sig i et felt, som er relativt tæt på 

markedet. Og fordi det er på den teknologiske 

front, er der selvfølgelig 

også offentlige støttekroner inde 

over, og det er en forudsætning, når 

man ser på, hvilke lande det er muligt 

at lave projekter i,« siger Lars 

Aagaard. j

Fra nyhed 

til salgssucces med 

elektronikbranchen.dk 

Frank Olsen, produktchef, 

udtaler til elektronikbranchen.dk: 

”Vi har, på et enkelt produkt, oplevet at få to ordrer på fem 

tilbud og yderligere to af de tilbud er vi rimeligt sikre på 

kommer hjem. På et andet produkt har vi også lavet tilbud, 

som er direkte relateret til elektronikbranchen.dk. 

Her er vi i udvik lingsfasen, så processen fra tilbud til ordre er 

længere, men det ser også meget spændende ud. 

På årsbasis regner vi med, at det vil give os 200.000 kr. i 

meromsætning at ligge på www.elektronikbranchen.dk”. 

Eegholm, en dansk virksomhed som leverer løsninger og komponenter til 

elektromekaniske opgaver, har allerede fået udbytte af deres aktive medlemskab. 

Vores læsere har en professionel interesse i elektronik 

området. Køb af et aktivt medlemskab er effektiv markeds 

føring, som din virksomhed kan bruge ubegrænset. 

Hør mere om dine muligheder: 

Ring på 3326 5402 eller mail salgbrancherne@ing.dk 

Nyeste 

Aktive 

medlemsvirksomheder 

Siba Sikringer Danmark S/S 

Danbit A/S 

JJ Mechatronic A/S 

RepComp 

ALPCON A/S 

Profusion plc 

Mouser Electronics 

AVX 

ITT Corporation 

Harwin 

Din branche • Dit indhold • Dit overblik 

elektronikbranchen.dk udgives af 

Mediehuset Ingeniøren A/S


vIden & erkendelse 

Bitcoins: 

økonomisk 

revolution eller 

ny it-boble? 

Et par nørder har lavet deres 

egne elektroniske penge, og 

nu spår mange, at Bitcoins 

vil overtage den globale 

internet-økonomi. Spørgsmålet 

er, om det er hype 

– og hvis ikke, om internationale 

finansmagter vil 

forsøge at forbyde dem. 

økonomI 

Af Robin Engelhardt roe@ing.dk 

»Det er større end Twitter, større end 

Skype og større end e-mail,« siger 

computersikkerhedseksperten Steve 

Gibson. 

»Det er et kæmpe fupnummer,« siger 

internetøkonom Adam Cohen. 

»Det er det farligste open source 

projekt nogensinde,« siger dotcomentreprenøren 

Jason Calacanis. 

Ja, hvad skal man tro? Det handler 

om Bitcoins: Anonyme internetkontanter, 

der er komplet ligeglade med 

landevaluta, banker og mellemmænd. 

Produktionen af de digitale 

mønter og overførslerne verificeres af 

avanceret kryptografi, og vedligeholdes 

af et peer-to-peer netværk, der består 

af mennesker over hele verden, 

som har dowloaded softwaren. Bitcoins 

er inflationssikrede og gebyrfri. 

De er decentraliserede, kan cleares og 

sendes med lysets hastighed, og er efter 

sigende umulige at snyde med. I 

løbet af blot to år er Bitcoins blevet til 

en slags guldstandard for digitale 

penge. De kan bruges til at købe alt 

fra puslespil til porno, handles stort 

på internetbørser, og er i de sidste par 

måneder steget i værdi fra under en 

dollar til over syv dollar pr. Bitcoin. 

Grunden til, at Bitcoins har fået så 

stor opmærksomhed, er, at de har alle 

ingredienser til at udfordre den globale 

pengemagt. Allerede nu vinker de 

farvel til Paypal, Visa, MasterCard og 

de andre clearinghouses, der er i lommerne 

på bankerne og blokerer for donationer 

til organisationer som Wikileaks. 

Bitcoins har potentialet til at lave 

nationalstater om til tandløse monarkier, 

der forsøger at beskatte usynlige 

goder. De repræsenterer liberalisternes 

hede drøm om at adskille politisk 

og økonomisk magt. De er turbokapitalisme, 

bredbåndsanarki og cyberpunk 

i ét, for det eneste, Bitcoins 

kræver, er en krypteret nøgle, et hemmeligt 

password og troen på, at de har 

værdi. Ligesom alle andre såkaldte fiat-valutaer 

(som dollar og kroner) er 

Bitcoins nemlig ikke bakket op af andet 

end stater og de mennesker, der 

tror på dem. Og hvem har nu om dage 

brug for stater til at fortælle os, hvad 

der er værd at tro på, og hvad der ikke 

er? 

Bedre end guld 

Nationalstater har altid 

monopoliseret prægning 

og trykning af penge, 

og det er altid endt med 

en devaluering og destruktion 

af valutaen. Fysisk udveksling af varer 

– eller af hård valuta som guld og 

sølv – har været det eneste, folk kunne 

vende tilbage til, når inflationen 

hærgede, men problemet er, at guld- 

og sølvbarrer er dårligt egnede til at 

betale med på internettet. 

Ifølge fortalerne har Bitcoins de 

samme gode egenskaber som guld og 

sølv uden at have disses dårlige egenskaber. 

Det er ikke muligt at lave falske 

Bitcoins og dermed købe varer for 

den samme Bitcoinflere gange. Man 

kan kun ‘præge’ en endelig mængde 

af dem, hvilket sikrer mod ukontrolleret 

inflation, men til gengæld kan 

man dele en Bitcoin op i næsten uendeligt 

mange dele og derfor lave et 

vilkårligt antal mikrotransaktioner 

over nettet. 

Alle transaktioner er anonyme og 

får et offentligt tilgængeligt tidsstempel, 

der er delt og ejet af alle, 

som deltager i netværket. Alle deltager 

i en fælles verificering af mønterne 

og handlen med dem. Og det 

smukke ved hele systemet er, at incitamentet 

til at deltage i den fælles verifikationsproces 

er den måde, man 

tjener Bitcoins på. 

Ifølge internetpioneren Robert Tercek, 

der bl.a. har stået i spidsen for 

Digital Media hos Oprah Winfrey 

Network og Sony Pictures Entertainment, 

bryder Bitcoins nationalstaternes 

monopol på at trykke penge og 

dermed deres magt til at definere 

pengenes værdi (hvilket typisk gøres 

via stimuluspakker, renter eller økonomiske 

hjælpepakker). Den indbyggede 

anonymitet undergraver også 

forbindelsen mellem penge og person, 

som hidtil har gjort det muligt 

for lande at overvåge deres borgeres 

adfærd og sikre, at man betaler skat 

og moms, ikke laver sort arbejde, ikke 

køber ulovlige ting og så videre. 

Bitcoins udfordrer store dele af dette 

system, og det er derfor ikke under- 

ligt, at de store spillere er ved at vågne 

op. For en måned siden besluttede 

Paypal at lukke konti hos personer, 

der forsøgte at veksle ‘rigtige’ penge 

til Bitcoins, og det er heller ikke overraskende, 

at Bitcoin-børsen Mt. Gox 

for nylig blev udsat for DDOS-angreb. 

Dotcom-entreprenøren Jason Calacanis 

tror ligefrem, at Bitcoins er 

det farligste teknologiske projekt 

siden internettets opfindelse og 

mener, at de vil revolutionere verdensøkonomien, 

hvis ikke udbredelsen 

stoppes med forbud og hårde 

straffe. Det er dog ikke sikkert, at det 

vil lykkes, for Bitcoins baserer sig på 

et peer-to-peer netværk på samme 

måde som BitTorrent, der har vist sig 

at være svært, hvis ikke umuligt, at 

bekæmpe. 

Andre er dog langt mere positive – 

eller langt mere negative. Internetøkonomen 

Adam Cohen fra billetsøgetjenesten 

SeatGeek er for eksempel overbevist 

om, at Bitcoins er fup og fidus. 

De vil aldrig blive brugt til at købe og 

sælge varer på nettet, fordi deres begrænsede 

antal gør, at folk i stedet vil 

spekulere i, at de stiger i værdi. Inflation 

er en vigtig egenskab ved penge. 

Deflation, dvs. en valutas værditilvækst 

relativt til alt andet, vil bare tilskynde 

til hamstring. Og så, på et eller 

andet tidspunkt, vil noget gå galt. En 

bug i programmet, et forbud fra USA, 

eller en alternativ løsning vil få folk til 

at vende ryggen til Bitcoins, og pludselig 

er alle de opsparede milliarder forsvundet 

ud i den blå luft. 

Lang historie 

Forsøg på at skabe en elektronisk valuta 

er ikke noget nyt fænomen. Firmaet 

DigiCash var pionér i de tidlige 

1990’ere, men døde fordi interessen 

blandt kunder var for lille. Cyber- 

Cash blev store i de sene 90’ere, men 

krakkede i 2001, efter sigende fordi 

år-2000-problemet fik softwaren til at 

tælle betalinger dobbelt. Andre startups 

som Beenz og Flooz red også 

med på dotcom-bølgen, men gik hurtigt 

bankerot eller blev opkøbt, da 

boblen brast i 2001. 

Også i det virkelige liv har alternative 

penge en lang historie bag sig. Mest 

kendt er historien om den østrigske 

borgmester Michael Unterguggenberger, 

der under depressionen i 1932 

besluttede at udsende ‘Das Freigeld 

von Wörgl’, en lokal valuta, der var designet 

til at miste sin relative værdi i 

forhold til den nationale Schilling 

med én procent om måneden. På den 

Totalt antal Coins (millioner) 

21 

18 

15 

12 

9 

6 

3 

0 

2009 2011 2013 2015 2017 2019 2021 2023 2025 2027 2029 2031 2033 

PRODUKTIONEN AF BITCOINS 

Det totale antal af Bitcoins er programmeret til at nærme sig 21 millioner i en 

geometrisk serie over en lang årrække. I 2013 vil halvdelen være blevet lavet, i 

2017 tre fjerdedele, hvorefter produktionen bliver stadig mindre hvert fjerde år. 

Designet sikrer en endelig bestand og dermed en kendt inflationsrate, men det øger 

risikoen for deflation, altså en stigning i valutaens værdi i forhold til de varer, den 

kan købe. Det kan give en fordel til dem som er tidligt ude for at hamstre, men 

øger også risikoen for, at valutaen aldrig kommer ordentligt i omdrejninger. 

‘Snydeblok’ 

BLOK-KÆDER OG VALIDERING 

‘Snydeblok’ 

En blok er en samling af transaktioner, som er blevet accepteret af netværket. Alle 

computere arbejder sammen om at løse algoritmen for den næste blok, og den 

næste blok og så fremdeles. Hver gang en blok er færdig, udbetales Bitcoins. Hvis 

en svindler ville forsøge at snyde med sine Bitcoins, ville han skulle indsætte en 

falsk blok i kæden. Men da alle computere altid kun arbejder på den længste kæde, 

vil snydeblokken ikke have nogen chance, undtagen hvis man som hacker havde 

mere end 50 procent af den samlede regnekraft til sin rådighed. Den risiko falder 

dog eksponentielt med antallet af computere i netværket. 

måde blev det uinteressant at hamstre 

pengene, og folk begyndte i stedet at 

bruge dem så hurtigt som muligt. 

Bankerne gav afkald på renter og gebyrer, 

og eventuel profit blev sendt til 

fattigdomshjemmene. 

I løbet af et enkelt år blev arbejdsløsheden 

reduceret med 25 procent, infrastrukturprojekter 

blomstrede og 

investeringer steg med over 200 procent. 

Nabokommunerne begyndte 

hurtigt at efterligne det økonomiske 

mirakel fra Wörgl, og selv den franske 

ministerpræsident Daladier kom på 

besøg for at høre om eksperimentet. 

Eneste problem: Den østrigske nationalbank 

så sit valutamonopol truet og 

forbød brugen af Wörgls Freigeld i efteråret 

1933, hvorefter arbejdsløsheden 

igen steg til 30 procent. 

Selv i dag findes der mange lokale 

valutaer, og de ser ud til at få stigende 

anerkendelse. Man kan f.eks. bare slå 

op under Chemgauer, Ripplepay, 

Blaufrank, EcoRoma, Palmas, WIR, 

Ora, og Bia Kut Chum. De er gode til 

at stimulere lokale økonomier, men 

lige så snart de bliver for store, bliver 

landene bange. 

Måske kan man også pege på det 

såkaldte Hawalasystem fra Mellemøsten. 

Hawalamæglere er familieforetagender, 

der har eksisteret i 

hundreder af år. Hvis du vil overføre 

100.000 kroner til en fjern by, går du 

bare til din lokale Hawala-agent og 

giver ham pengene, hvorefter han 

ringer eller skriver til sin kollega i 

den fjerne by og beder ham om at give 

100.000 til den rette modtager. 

Der foregår ingen konkret pengeoverførsel. 

Det hele baserer sig på udlæg 

og tillid. Hawalamæglerne holder 

regnskab med hinanden og venter 

med uendelige mængder af tålmodighed 

på en ordre den modsatte 

vej, indtil regnskabet en skønne dag 

igen er i balance. 

Økonomisk jihad 

Denne type af peer-to-peer økonomi 

er utrolig svær at opspore, endsige at 

regulere. Bitcoins er den digitale perfektionering 

af Hawala, fordi de er lige 

så svære at optrevle og baserer sig 

på noget endnu bedre end tillid til et 

ukendt menneske eller en bank: en 

ubrydelig og anonym algoritme. 

Det er stadig uklart, om Bitcoins 

holder i længden, men det virker, 

som om de er godt i gang med at udfordre 

den eksisterende magtstruktur 

i samfundet. Når millioner af 

mennesker først har installeret og lavet 

backup af deres Bitcoin-software, 

vil det blive særdeles vanskeligt for 

regeringer at vende strømmen. Det 

kan være, at de forbyder online køb 

og salg af Bitcoins eller forsøger slukke 

for selve netværket. 

Nørder over hele kloden har erklæret 

økonomisk krig mod de globale finansmarkeder 

og deres magtfulde 

mellemmænd. Først tager de internettet. 

Tiden må vise, om de også vil 

tage Manhattan. j

PEER-TO-PEER NETVÆRK 

Et peer-to-peer netværk (p2p) af computere 

arbejder sammen om at løse Bitcoin-softwarens 

proof-of-work algoritme. Sandsynligheden for at en 

computer tjener Bitcoins er proportional med dens 

regnekraft. Netværket sikrer desuden, at al 

møntproduktion og alle transaktioner er valide, 

ligesom krypteringen sikrer anonymitet og 

forhindrer misbrug. Et p2p-netværk er pr. 

definition decentraliseret og derfor svært at 

forbyde eller kontrollere. 

Hvordan virker Bitcoins? 

Bitcoins er en ny og unik møntfod til 

internettet. Der findes ingen central 

autoritet, som styrer dem, og de eksisterer 

kun i form af et open sourceprogram, 

som alle brugere i netværket 

kender indholdet af. 

Næsten ligesom gamle guldgravere 

kan alle, der har lyst, producere 

Bitcoins selv – ikke ved at sidde ved 

bækken med en si, men ved at lade 

deres computere løse en kompliceret 

algoritme. 

Bitcoins genereres således med en 

fast rate på ca. 300 i timen, og hvert 

fjerde år halveres raten, hvilket betyder, 

at der aldrig vil blive lavet flere 

end 21 millioner Bitcoins. Lige nu er 

der knap syv millioner Bitcoins i omløb. 

Det unikke ved Bitcoins er den såkaldte 

proof-of-work algoritme, der 

bruges til at verificere blokke af 

transaktioner hos brugerens computere 

via en såkaldt hash checksum. 

Denne hashværdi er meget vanskelig 

at beregne og kaldes inden for computervidenskaben 

et hårdt problem 

(NP hårdt). Det kræver en stor mængde 

CPU (regnekraft) fra computeren 

at finde disse hashværdier, og sandsynligheden 

for at finde den rigtige 

checksum er variabel alt efter hvor 

mange computere der arbejder på 

den. 

Når man har været så heldig at finde 

den rigtige hashværdi modtager 

man 50 Bitcoins på sin egen adresse 

og tilføjer en ekstra transaktion til 

kæden af tidligere validerede blokke, 

hvorefter alle computere begynder at 

arbejde på den næste blok. Hver computer 

vedligeholder dermed en kæde 

af blokke som registrerer listen af 

transaktioner, der er blevet foretaget i 

hele Bitcoin-netværkets historie. 

Hver computer ved, at alle de andre 

computere vil arbejde på den samme 

blok af transaktioner, fordi hvis en 

snyder ville indsætte en anden blok 

med andre transaktioner, ville det 

kræve mere regnekraft end 50 procent 

af hele systemets CPU, da den 

ville skulle indhente den rigtige beregning, 

som jo er den mest udbredte 

i netværket, og derfor den hurtigste. 

Hvis en enkel computer alligevel 

kommer til at regne på en forkert 

blok, vil den hurtigt skifte til den rigtige, 

fordi den er programmeret til 

kun at regne på den kæde af blokke, 

der er længst, og det er den, de fleste 

computere arbejder på. 

Genereringen af Bitcoins koster på 

elregningen. Ifølge computersikkerhedsekspert 

Steve Gibson fra Security 

Now vil den begrænsende faktor 

for skabelsen af Bitcoins i fremtiden 

være energiprisen for el. Men til gen- 

gæld betyder det også sikkerhed. En 

snydepels vil skulle bruge utrolig 

mange penge på el i forsøget på at 

producere falske Bitcoins. 

I løbet af de seneste par uger er 

sværhedsgraden sat betydeligt op, 

efter at der er kommet rigtig mange 

nye mennesker til. Nørder over hele 

verden downloader programmet via 

Bitcoin.org og begynder ligesom 

gammeldags guldgravere at lade deres 

computere regne på hashværdierne 

i håb om at kreere nye Bitcoins. 

Hvis de er heldige i deres minedrift 

og finder den rette hashværdi, får de 

50 Bitcoins. Nogle er begyndt at samarbejde 

ved at binde deres computere 

sammen i større pools for på den måde 

at øge chancen, hvorefter de deler 

gevinsten i porten. 

I sidste uge blev der også sat en 

web-version af Bitcoin-programmet, 

kaldt Bitcoinplus.com, på nettet og 

derefter slashdottet, hvorefter værdien 

af Bitcoins på det internationale 

marked røg op på over fem euro pr. 

Bitcoin. Og alt tyder på at prisen blot 

vil fortsætte med at stige. Det smarte 

ved at lade it-nørder score gevinsten i 

starten er selvfølgelig, at de så er dybt 

motiverede til at udbrede Bitcoins til 

den brede befolkning ved at udvikle 

brugervenlige programmer og nye 

mobile apps. j 

mEta SciEncE 

Af Vincent F. Hendricks 

Dr. phil., ph.d., professor 

i formel filosofi, KU 

redaktionen@ing.dk 


kør med klatten 

15 

Som profeSSor på både Københavns Universitet og på 

Columbia University i New York City har man det privilegium 

at betragte begge universitetssystemer simultant. 

Ivy league-universiteterne Columbia, Harvard, Princeton, 

Yale ... er i den verdensklasse, som danske universiteter 

antageligvis aspirerer til. Inden finanskrisen havde 

Harvard en egenkapital på 16 milliarder dollar, Stanford 

var nummer to med ca. 4 milliarder dollar. Selvom krisen 

har barberet formuen, er der stadig summer på kistebunden. 

Columbia University har ikke helt den slags egenkapital, 

men er til gengæld en af New York Citys store 

jordbesiddere. Main campus ligger på 116. gade mellem 

Broad way og Amsterdam Avenue, og Columbia ‘country’ 

er stort set arealet mellem ca. 110. gade og 143. gade fra 

Hudson River til Harlem! Columbia University ejer nærmest 

Upper West Side af Manhattan og det er blandt andet 

her, pengene tjenes til forskning og uddannelse i verdensklasse. 

en Lignende markedsfundamentalisme har man adopteret 

i Danmark, dog med den forskel, at det er staten, der 

sætter prisen og betingelserne for det ‘frie’ universitetsmarked, 

hvor universiteterne 

skal ligge i intern konkurren- 

danske universiteter 

har ikke 

egenkapital som 

Harvard eller 

jordbesiddelser 

som Columbia, 

så der er ikke 

mulighed for 

samme egennyttemaksimering 

og verdensklasseplacering 

på forskning 

og uddannelse 

individuelt. 

ce om både statens og private 

midler. Hvert enkelt dansk universitet 

forsøger naturligt nok 

at nytte maksimere for sig selv 

og det kan for en klassisk homo 

economicus være rationelt nok. 

Men lokal konkurrence implicerer 

ikke nødvendigvis international 

ditto. Værre endnu, universiteterne 

kan blive ofre i fangernes 

dilemma, der demonstrerer, 

at det kan give et lavere nettoresultat 

for de enkelte spillere, hvis 

de hver især forsøger at maksimere 

egenudbytte, end hvis de 

valgte at samarbejde. Danske 

universiteter har ikke egenkapital 

som Harvard eller jordbesiddelser 

som Columbia, så der er 

ikke mulighed for samme egennyttemaksimering 

og verdensklasseplacering 

på forskning og 

uddannelse individuelt, kun kollektivt. Samarbejde er påkrævet, 

men det tillader den nuværende version af den 

‘frie’ markedsfundamentalisme i Danmark ikke. 

Hvordan kommer man ud af fangernes dilemma? Der 

er som med hundelort og hundeejere: To muligheder, ‘lade 

ligge’ eller ‘samle op’. Hvis alle andre ‘samler op’, hvorfor 

skulle jeg så gøre det, for én varm klat gør hverken fra 

eller til? Omvendt, hvis alle andre ‘lader ligge’ og jeg samler 

op, er det ligeledes en dråbe i eskrementhavet. Derfor, 

selvom ingen bryder sig om efterladenskaber på gaden, 

kan den enkelte lige så godt fortsætte med at ‘lade ligge’; 

eller universiteterne kan lige så godt fortsætte med at forsøge 

at egenmaksimere lokalt selvom alle godt kan se, at 

det kommer man ikke i verdensklasse af. Vejen ud af fangernes 

dilemma er universitetskoordineret samarbejde 

for at køre med klatten nationalt og internationalt. j 

Klummen er skrevet som et indlæg til et debatmøde på Aarhus 

Universitet onsdag 25. maj med titlen ‘Vinder vi kapløbet? 

Debatmøde om universiteternes rolle i globalt perspektiv’ 

og med undertitlen ‘Den internationale konkurrence om at 

tiltrække de klogeste hoveder er blevet skærpet [...]. Der er tale 

om et paradigmeskift, som giver anledning til at overveje, 

hvad der egentlig menes med at skabe universiteter i verdensklasse, 

og hvad der skal til for at kunne kalde sig et verdensklasseuniversitet.’ 

Blandt de inviterede var en række af landets 

universitetsrektorer, dekaner, professorer, repræsentanter 

for dansk erhvervsliv, samt talere fra ind- og udland.


>> nu kan Co2 pumpes 

ned i oliefelterne 

Folketinget har vedtaget en lovændring, som tillader 

oliebranchen at gemme store mængder CO 2 i de snart 

tømte oliekilder i Nordsøen. Gassen kan samtidig bruges 

til at presse mere olie ud af kilderne. 

ing.dk/k#9477 

Tørstofmåling 

45 56 06 56 

Spørg specialisten - det er det sikreste 

www.sikringer.dk S I K R I N G E R 

- et selskab 

T: +45 86 82 81 75 

Ingeniører om 

supersygehuse: 

Byg et ad 

gangen 

Vigtige erfaringer går 

tabt, hvis vi bygger 

alle supersygehusene 

på én gang, mener 

sundhedsingeniører i 

IDA. Regionernes 

næstformand Carl 

Holst er uenig. 

ing.dk/k#9479 

Debat Leder sammenligner æbler og pærer 

TransporT 

Af Henrik Andersen 

Kontorchef, 

Energistyrelsen 

Redaktionschef

varmepumper 


tema: energi ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 

VarmEpumpEn hos Arla i Hobro udnytter spildvarmen, som opstår fra køling af 140 mio. kg mælk årligt, til opvarmning og brugsvand. Den kan levere 264 kW og hæver temperaturen fra 25 til 68° C . Foto: Das Büro 

Højtemperatur-varmepumper gør 

industriens spildvarme værdifuld 

CO 2- og ammoniakbaserede 

store varmepumper, der kan 

levere 80-90° C varmt vand, 

gør virksomheders spildvarme 

interessant som leverandør 

af proces- og fjernvarme. 

Også fjernvarme værker kan 

have gavn af de nye typer 

varmepumper, men elafgiften 

er i vejen. 

VarmEpumpEr 

Af Sanne Wittrup sw@ing.dk 

Store varmepumper, som kan levere 

vand med temperaturer over 80-90° C, 

er nu så småt begyndt at rykke indenfor 

i de danske virksomheder, som 

dermed får helt nye muligheder for at 

opgradere spildvarme med lave temperaturer 

til fjernvarme eller i processen. 

For fjernvarmeværkerne kan de 

nye varmepumper være med til at effektivisere 

varmeproduktionen markant 

i en kombination af at køle på returvandet 

og fyre varme ind på vær- 

kets varmelager, når strømmen er 

billig. 

Indtil videre er udbredelse af 

højtemperatur-varmepumperne i 

Danmark dog beskeden. Forklaringen 

ligger i afgiftssystemet, som pålægger 

virksomheder – og herunder 

fjernvarmeværkerne – at betale afgift 

af strømmen til varmepumper, når 

de leverer fjernvarme ud på det offentlige 

net. 

Og selv om et netop fremsat lovforslag 

lægger op til at reducere afgiften 

en anelse, så er det ifølge chefkonsulent 

John Tang fra Dansk Fjernvarme 

langtfra nok. 

»Forslaget kompenserer kun for 

den afgiftsstigning, som virksomhederne 

alligevel fik med forårspakken, 

så det flytter ikke meget,« siger han. 

høj gaspris gør det rentabelt 

Blot tre fjernvarmeværker i Danmark 

har i dag installeret store varmepumper. 

Ifølge John Tang handler det om, 

at værkerne fyrer med naturgas, og at 

der er synergi mellem afkøling af returvandet 

og en bedre varmegenvinding 

på røggasanlægget: 

»Når gasprisen er så høj som nu – og 

hvis man køber strømmen til varmepumpen, 

når den er billig, så kan der 

periodevis være fornuft i økonomien.« 

Hvad angår varmepumper på virksomheder, 

anslår Karsten Pedersen 

fra rådgivervirksomheden Cronborg, 

at der i dag findes mellem 10 og 20 

større varmepumpeanlæg (200-500 

kW), som udelukkende udnytter 

spildvarmen til rumvarme eller til 

brugsvand i virksomheden. Og altså 

ikke ind i fjernvarmesystemet. 

Når varmepumpens produktion 

går til rumvarme eller varmt brugsvand 

internt i virksomheden, er el- 

afgiften på varmepumpens elforbrug 

nemlig lavere end udgiften til køb af 

dyr naturgas til varmeanlægget. Et 

konkret eksempel er Hobro Mejeri, 

hvor spildvarmen fra køling af mælk 

udnyttes til opvarmning og rengøring 

af mejeriet. Her sparer man 

261.000 kroner om året. 

varmespild udnyttes 

Seniorrådgiver Peter Brøndum fra 

Grontmij leder et nyt forskningsprojekt 

om udnyttelse af virksomheders 

store mængder spildvarme ved hjælp 

af højtemperatur-varmepumper. 

Han mener netop, at de høje temperaturer 

vil give virksomhederne nogle 

helt nye muligheder for at udnytte 

deres spildvarme til interne procesformål, 

som der ikke er afgift på: 

»Vi tror, at der er rigtig mange steder, 

hvor dette vil være aktuelt, og 

hvor vi kan komme det store varmespild 

til livs. Derfor skal vi dels teste 

de forskellige teknologier og dels fabrikere 

en slags tabel, så virksomhederne 

kan få et overblik over, hvilke 

af de tilgængelige teknologier, der egner 

sig til deres formål,« siger han. 

elafgift stoppede projekt 

En udfordring for mange virksomheder 

kan dog være, at de ikke selv er i 

stand til at bruge de store mængder 

overskudsvarme i deres egne processer. 

når gasprisen er høj som nu, 

er der fornuft i økonomien. 

John Tang, chefkonsulent, 

Dansk Fjernvarme 

17 

Et dugfriskt eksempel er fra forårsrulle-fabrikken 

Daloon i Nyborg, 

som gerne vil udnytte varmen fra kølingen 

i sit fryseanlæg. En spildvarme, 

som i øjeblikket blot lukkes op til 

mågerne. 

Med en såkaldt hybrid-varmepumpe 

på 2,8 MW kunne Daloon snildt 

dække sit eget varmebehov, men det 

udgør kun 20 procent af den producerede 

mængde varme. 

De resterende 80 procent – eller 

14.700 MWh, som kan forsyne 800 

huse med varme i et år – skulle sælges 

til byens fjernvarmenet, men på 

grund af elafgiften på strøm til varmepumper 

ville det giver virksomheden 

et underskud på 2,8 mio. kroner 

at gennemføre projektet, som nu er 

sat på standby. 

Ifølge Peter Brøndum udgør spildvarmen 

fra den danske industri omkring 

5000 TJ årligt, og den kunne i 

teorien nyttiggøres. Han vurderer, at 

det vil være praktisk og økonomisk 

muligt at etablere cirka 500 store 

varmepumpeanlæg hos virksomhederne. 

j 

LÆs mErE sIDE 18-23


TEMA / energI / vArMEpuMpEr 

Fire varmepumpeteknologier spiller 

op til de høje temperaturer 

En kombination af nye kompressortyper, 

restriktioner 

på kølemidler og øget 

energi bevidsthed hos virksomhederne 

driver udviklingen 

af nye og mere effektive 

varmepumper med udgangstemperaturer 

på 8090° C. 

vArMEpuMpETEknologI 


Fire forskellige teknologier er for øjeblikket 

i spil, når vi taler om store varmepumper 

over 200 kW, der kan levere 

varme på over 80-90° C, som i 

dag defineres som højtemperatur. 

Det drejer sig om varmepumper, der 

som kølemiddel anvender henholdsvis 

CO 2, ammoniak og vand, samt hybridvarmepumpen, 

som bruger en 

blanding af vand og ammoniak. 

De fire typer kølemiddel betragtes i 

denne sammenhæng som ‘naturlige’ 

i modsætning til de syntetiske freonkølermidler, 

som er skadelige for klimaet, 

og som ikke kan levere ved så 

høje temperaturer. 

De fire kølemidler har forskellige 

egenskaber, der gør dem bedst egnede 

til bestemte opgaver. Derfor taler 

man heller ikke om en enkelt effektfaktor 

for hver teknologi – den afhænger 

nemlig helt og holdent af opgaven, 

forklarer seniorkonsulent Lars 

Reinholdt fra Teknologisk Institut. 

»Den teknologi, der i én sammenhæng 

har den bedste virkningsgrad, 

kan være dårligst i en anden sammenhæng. 

Der findes ikke én af de 

nævnte varmepumpeteknologier, der 

er bedst til det hele,« siger han. 

Lars Reinholdt og Teknologisk Institut 

er med i et stort EUDP-støttet 

forskningsprojekt, hvor man netop 

vil kortlægge, hvornår de forskellige 

teknologier leverer bedst – til gavn 

for virksomheder, der overvejer at anskaffe 

sig en varmepumpe til at udnytte 

f.eks. spildvarme af en bestemt 

temperatur til et bestemt formål. 

Ammoniak er velkendt 

Ammoniak som kølemiddel er den 

velkendte teknologi, som anvendes i 

stor stil i industrielle køleanlæg. Og 

bortset fra anlægget hos Frederikshavn 

Forsyning er det også udelukkende 

ammoniak-varmepumper, der 

er installeret rundt omkring i Danmark 

i virksomheder og på fjernvarmeværker, 

hvor de primært arbejder med 

noget lavere afgangstemperaturer. 

Og selv om én af de store 

internatio nale spillere på køleteknologi, 

Johnson Controls, ifølge produktchef 

Claus Nørgaard Poulsen 

stadig ser det største marked inden 

for industrielle varmpumper i de lavere 

temperaturer, så lancerer både 

Johnson og virksomhedens konkurrenter 

for øjeblikket ammoniak-varmepumper, 

der kan nå op på de 80- 

90° C og højere. 

For at det kan lade sig gøre, skal 

ammoniakken komprimeres ved meget 

højt tryk – 40-50 bar – og derfor er 

det først og fremmest udvikling af 

nye og meget effektive kompressortyper 

som skruekompressoren, der gør 

dette muligt. 

Hvad effektiviteten angår, er ammoniak-varmepumper 

mest effektive, 

når temperaturforskellen er lille 

mellem mediet og den varme, som 

varmepumpen skal producere. 

Danskudviklet CO 2-koncept 

Varmepumper, der anvender CO 2 

som kølemiddel, har været under udvikling 

de seneste ti år. En dansk 

virksomhed, Advansor, som udspringer 

af Teknologisk Institut, er blandt 

verdens førende og kan i dag levere 

færdige anlæg. Her udnytter man 

CO 2 som kølemiddel i dets såkaldt 

transkritiske område, hvor CO 2 har 

gas- og væskeegenskaber samtidig. 

Det kræver dog et tryk på 70-100 

bar at bringe CO 2 derop, og derfor har 

udviklingen af denne type varmepumpe 

været stærkt afhængig af udviklingen 

af komponenter som kompressorer 

og ventiler, der kan klare 

det høje tryk. Denne udvikling er stadig 

i gang, og der modnes stadig nye 

komponenter og testes nye systemkonfigurationer. 

Før vArMEpuMpEn blev installeret, 

brugte Arla udelukkende naturgas til 

opvarmning og varmt vand, produceret 

på to store gaskedler. Udnyttelse 

af ’mælkevarmen’ er en god forretning 

for virksomheden, som sparer 30.000 

kr. om måneden og reducerer sit CO 2- 

udslip med 60 procent. Foto: Das Büro 

Hos Frederikshavn Forsyning har 

Advansor i 2009 installeret verdens 

største CO 2-varmepumpe på 980 kW, 

der leverer 80° C varmt vand ind i 

fjernvarmeforsyningen. Varmepumpen 

har været i drift siden 2009 og 

kører med en effektfaktor på 3- 3,2. 

Advansor har også et demonstra- 

tionsanlæg på vej til det store solfangeranlæg 

i Marstal på 1,5 MW og et 

mindre anlæg i Brændstup. I Marstal 

skal varmepumpen køle på solfanger-vandlageret 

om vinteren og levere 

varme til fjernvarmenettet, fordi 

koldt vand giver bedre virkningsgrad 

for solfangerne. 

CO 2-processen er meget god til at 

klare opvarmning af et medie, som 

kræver et stort temperaturløft – f.eks. 

fra vandhanevand til vask og rengøring. 

Hybrid kombinerer kemi og fysik 

Hybridvarmepumpen med ammoniak 

og vand bygger på et gammeltkendt 

princip, hvor man kombinerer 

kompression- og absorptionsprocesser 

med vand og ammoniak som arbejdsmedium. 

I en hybridvarmepumpe sker der 

populært sagt to ting samtidig: Ammoniakken 

komprimeres i en almindelig 

kølekompressor ved bare 16-17 

bar. Herefter hælder man vand i ammoniakken, 

og så tager kemien over 

og hæver temperaturen til 90° C uden 

at tilføre mere mekanisk energi. 

Processerne foregår i en slags glidende 

overgang, der gør teknologien 

velegnet til opgaver, hvor både mediets 

indgangs- og udgangstemperatur 

skifter. 

Teknologien, som er udviklet i Norge 

sidst i 1990’erne, findes i dag i 

drift på seks anlæg i Norge og kan 

prale med mere end 30.000 driftstimer. 

Teknologien er nærmere beskrevet 

på side 20. 

Vanddamp vinker i fremtiden 

At bruge vanddamp som kølemiddel 

har længe været et stort ønske i branchen, 

fordi det er ugiftigt, kan komme 

højt op i temperatur, og fordi man 

kan opnå meget høje virkningsgrader. 

Fordelene er, at det transkritiske 

punkt for vanddamp ligger på omkring 

370° C, hvilket er meget højt 

sammenlignet med andre potentielle 

kølemidler. 

Det giver mulighed for at køre en 

effektiv varmepumpeproces med 

vanddamp, der kondenserer ved f.eks 

180° C ved 11 bar eller derover og fordamper 

ved f.eks 100° C (1 bar), hvilket 

ikke er muligt med andre varmepumpeprocesser. 

Samtidig kan man spare varmevekslere, 

fordi det samme vand løber 

rundt i hele systemet. 

Når man ikke allerede har bygget 

sådan en varmepumpe, hænger det 

sammen med, at de eksisterende 

kompressorer ikke kan arbejde ved så 

lave tryk, hvorfor man er i gang med 

at udvikle en ny kompressor, som kan 

klare denne opgave. 

Forskningsinstitutioner som DTI i 

Danmark og ILK i Tyskland arbejder 

på varmepumpeteknologier baseret 

på vanddamp i samarbejde med store 

internationale virksomheder, og teknologien 

forventes at være kommercielt 

tilgængelig om fem-ti år. j

Is an engineer able to develop a 

sustainable future? 

There can be no answers without people who ask questions 

Nada Al-Marhoon dares to ask. 

No matter what your job is keep on daring to ask the big 

questions. Because that‘s what makes us the company 

that finds answers. Would you like to know more about 

your opportunities? 

Go to siemens.dk/job or siemens.com/jobswindpower 

Dare to ask. 

siemens.com/careers


tema / eneRgI / Varmepumper 

norsk varmepumpeteknologi bryder 

Siden 1996 har norske forskere 

udviklet på det gamle 

princip Osenbruck Cyklus og 

fået en moderne og anderledeshøjtemperaturvarmepumpe 

ud af det. Konceptet 

er nu på vej til Danmark. 

VarmepumpeteknologI 


Hybridvarmepumpen er nok det 

mest markante nye skud på stammen 

af højtemperatur varmepumpeteknologier, 

og den er i princippet en 

nyudvikling af et over 100 år gammelt 

patent, der kombinerer traditionel 

kompressorteknologi med kemi i 

en såkaldt absorptionsproces. 

I praksis er kølemidlet en blanding 

af ammoniak og vand, og ved at udnytte 

den kemiske reaktion mellem 

disse to ‘oven på’ en almindelig kompression/fordampning 

af ammoniakken 

kan man opnå op til 105° C i udgangstemperatur 

– ved et tryk på bare 

16-17 bar. 

Til sammenligning skal de konventionelleammoniak-varmepumper 

op på 40-50 bars tryk for at opnå 

tilsvarende temperaturer. Det kræver 

et specialprodukt, mens hybridtypen 

kan klare sig med en standard-kølekompressor. 

»Det er den store fordel ved denne 

teknologi, som samtidig gør den rela- 

tivt billig« siger energirådgiver Kurt 

Hytting fra Industrimontage A/S, 

som siden 2010 har samarbejdet med 

det norske firma bag produktet, Hybrid 

Energy. 

30.000 driftstimer i Norge 

Princippet hedder Osenbruck Cyklus 

og er beskrevet i 1895. 101 år senere 

gik et norsk institut for energiteknologi 

så i gang med at udvikle på princippet, 

hvilket førte til de første laboratorietest 

af en 60 kW hybridvarmepumpe 

i 2000. 

Siden er der etableret seks anlæg i 

Norge i størrelser fra 275 til 1.100 kW 

på mejerier og slagterier. De har tilsammen 

kørt i over 30.000 timer. 

Endnu er der ikke etableret noget 

hybridanlæg i Danmark, men ifølge 

Kurt Hytting er der nogle undervejs: 

»Vi er i forhandlinger med flere 

virksomheder, men på grund af afgiftssystemet 

er det først og fremmest 

udnyttelse af spildvarme til proces, 

vi satser på,« siger han. 

Blandt andet var det tidligere omtalte 

projekt fra forårsrullefabrikken 

Daloon tænkt til at skulle køres med 

en hybridvarmepumpe, men de er nu 

opgivet, fordi der ikke er økonomi i 

anlægget med de nuværende afgiftsregler. 

Velegnet til solfangeranlæg 

Kurt Hytting påpeger, at teknologien 

vil være virkelig velegnet i forbindelse 

med store solfangeranlæg på fjern- 

Lad din energiudgift 

blive til en 

JORDEN I TRYGGE HÆNDER 

HYBRIDVARMEPUMPEN KOMBINERER TO PROCESSER 

Hybridvarmepumpen kombinerer en kemisk og en 

fysisk proces – absorption og kompression – med brug 

af kølemedierne ammoniak og vand. Derved opnår 

man, at varmepumpen kan producere op til 110 grader 

varmt vand med et arbejdstryk på under 25 bar. 

Vandet pumpes op til 

et tryk, der matcher 

kompressorens 

afgangstryk. 

3 

70-110 0 C 

25-60 0 C 

Varmt vand 

Den opvarmede ammoniak- 

vand-blanding separeres: 

Ammoniakdampe suges 

ind i kompressoren, og 

vandet går videre til en 

pumpe. 

5 

Pumpe 

RGS 90 A/S 

Selinevej 4 

2300 København S 

Tlf.: 32 48 90 90 | www.rgs90.dk 

Kompressor 

Separator 

1 Spildvarmekilden kan for eksempel være varme fra 

en køleproces i virksomheden, anden spildvarme fra 

en proces eller returvandet til et solfangeranlæg. 

2 

indtægt 

Cronborg 

- se mere på cronborg.dk eLLer ring på tLf. 4026 9550 

4 

6 

I absorberen blandes ammoniak og vand under tryk, og 

temperaturen øges yderligere ad kemisk vej. Tilsammen 

gør det blandingen i stand til at opvarme udgangsvandet 

– som kunne være til fjernvarme - til en temperatur 

mellem 70 til 110 grader celsius. Det er altså kompressorens 

kapacitet i forhold til pumpens ydelse, der bestemmer 

blandingsforholdet mellem ammoniak og vand – og 

dermed afgangstemperaturen i absorberen. 

Absorber 

I kompressoren øges trykket 

på ammoniakdampene, der 

indeholder under 1 pct. vand, 

til 16-17 bar, hvorved 

temperaturen stiger. 

Desorber 

produktnyt 

Ekspansionsventil 

5-40 0 C 

VARMEPUMPE 

Danfoss introducerer en ny luft/vandvarmepumpe, 

DHPAQ, som skulle være støjfri og desuden 

have markedets bedste virkningsgrad fra 

6kW og op til 36kW. Årsagen til virkningsgraden 

er styresystemet, som koordinerer og optimerer 

de tre nøgleparametre: luftstrøm, kølekredsløb 

og varmedistribution. DHPAQ virker 

ved udetemperaturer ned til 200° C og har integreret 

den nyeste afrimningsteknologi. 

tlf. 89 48 91 11 

www.danfoss.dk 

KØLEMANIFOLDs 

Testo lancerer to nye elektroniske kølemanifolds, 

T557 og T570, til sin serie af professionelle 

måleinstrumenter til køleanlæg og 

varmepumper. Både T557 og T570 

måler vakuum i forbindelse med evaporering 

via en firevejsventilblok. 

Fælles for dem er desuden deres 

integrerede absolut trykmåler. Andre 

fordele ved instrumenterne 

skulle være de mange forprogramme 

30/65 0 C 

Efter at have 

afgivet varmen til 

fjernvarmevandet 

reduceres trykket 

i blandingen, som 

dermed afkøles, 

inden den 

kommer tilbage i 

desorberen, hvor 

processen starter 

forfra. 

Koldt vand 

I desorberen bliver vandet kølet i en varmeveksler, 

der indeholder en ammoniak-vand-blanding, der 

optager varmen. 

varme, hvor man kan køle returvandet 

fra fjernvarmen ned til 20 grader 

og bruge varmen til at opvarme det 

udgående fjernvarmevand fra 40 til 

Cronborg 

80 grader, når Solen ikke skinner: 

»Med sådan en proces vil vi kunne 

opnå en virkningsgrad på 4,7 og samtidig 

øge virkningsgraden på solfangerne 

med 15 pct.,« fortæller han. 

Ukendskab kan blokere 

Hybridteknologien er som nævnt et 

af de fire koncepter, der indgår i analysen 

af de forskellige højtemperaturkoncepter, 

som Grontmij og Teknolo- 

7 

Kilde: Hybrid Energy · Grafik: MAK 

på grund af 

afgiftssystemet 

er det først og 

fremmest udnyttelse 

af spild- 

varme til proces, 

vi satser på. 

Kurt Hytting

grænser 

gisk Institut m.fl. udfører i et EUDPforskningsprojekt. 

Seniorkonsulent Lars Reinholdt fra 

Teknologisk Institut kalder umiddelbart 

hybridprocessen for ‘meget 

spændende’, da den allerede i den nuværende 

udgave, baseret på traditionelle, 

industrielle kølekomponenter, 

kan levere varme op imod 130° C. 

Med kommerciel frigivelse af flere 

og flere industrielle kompressorer til 

højere afgangstryk vil der åbne sig 

meget interessante muligheder for at 

nå endda betydeligt højere temperaturer. 

Måske helt op mod 200-250° C: 

rede kølemidler samt henholdsvis to og tre udgange 

til temperaturfølere, der muliggør samtidig 

beregning og realtidsvisning af superheating 

og subcooling. Specielt for den nye T570 kølemanifold 

kan målinger logges i op til 72 timer, 

og data kan udskrives på IRprinter onsite eller 

overføres til software, som giver mulighed for 

at styre kunde og måledata, opdatere kølemidler, 

planlægge ruter m.m. 

tlf. 45 95 04 10 

www.buhl-bunsoe.dk 

VANDVARMER 

Gemina Termix har 

introduceret den nye 

vandvarmer Termix 

Novi, beregnet til 

mindre husholdninger. 

Termix Novi skulle gøre brugsvandet velreguleret 

og komfortabelt med et minimum af 

energiforbrug. Den indbyggede Termix TPVregulator 

sørger for, at vandvarmeren er klar til at 

producere varmt vand. Fjernvarmeenheden fra 

Gemina Termix er fuldisoleret, hvilket skulle gi 


»Det er dog ikke ligetil at vurdere, 

hvor høje COP-værdier der vil kunne 

realiseres med hybridteknologien. 

Det afhænger nemlig – i højere grad 

end for de traditionelle varmepumpeprocesser 

– af de temperaturforhold, 

der hersker på både den varme og kolde 

side,« forklarer Lars Reinholdt. 

Han tilføjer, at den anderledes teknologi 

i sig selv kan udgøre en barriere 

for gennembrud på markedet for 

den nye teknologi, fordi konsulenter, 

installatører og servicevirksomheder 

tøver over for en ny teknologi. j 

21 

HybrIdVarmepumpen 

på 650 

kW udnytter 

spildvarmen på et 

slagteri i Nortura- 

Rudshøgda i Norge. 

Installationen 

har været i drift 

siden 2007. Foto: 

Hybrid energy 

ve yderligere energibesparelser, da varmetabet 

er minimalt, både under tapning og i tomgang. 

tlf. 97 14 14 44 

www.termix.dk 

TRÆPILLEFYR 

Titan Heating A/S kan nu tilbyde 

et nyt produkt af Windhager 

Vario WIN træpillefyr med 

buffertank på toppen. Tanken 

kan imødekomme varmebehov 

ned til ca. 1 kW. En centralvarmeløsning 

med pillefyring 

kan derfor være velegnet 

til moderne lavenergihuse, der kan klare sig 

med fyrkedler til bare 4 kW. Anlægget kan klare 

fleksibel opvarmning fra 112 kW og er et bæredygtigt 

alternativ til elektriske varmepumper. 

tlf. 40 44 50 70 

www.titanheating.dk 

Redigeret af Anders Hovgaard Pedersen. Send pressemeddelelser 

til pinfo@ing.dk, hvis du ønsker nye produkter 

omtalt. 

Energioptimering 

I jorddybder over 15 m er temperaturen 

over 10°C året rundt! 

Varmen kommer fra jordens indre og påvirkes ikke af skiftende årstider og klima. 

Afhængig af den ønskede ydelse bores et hul på mellem 80 og 250 m. I hullet 

nedsænkes en dobbelt u-rørs sonde af PEX rør. Hulrummet mellem borevæg og 

sonde opfyldes nedefra under tryk med varmeledende og plastisk materiale for 

optimal varmeoverførsel til det lukkede brinekredsløb, der overfører energien til 

varmepumpens fordamper. 

Vi tilbyder: 

• Dimensionering af varmepumpe og sonde 

• Økonomiberegning 

• Myndighedsbehandling 

• Installation (udvalgte installatører) 

• Service 

• 10 års garanti for ydelse og funktion 

Boringerne foretages af BauGrund Süd som tilhører weishaupt-gruppen. Selskabet 

er et af Europas største indenfor geotermiboringer med en betydelig viden og 15 års 

erfaring fra flere tusinde boringer. 

Geotermisk energi er en både miljøvenlig og vedvarende energiform. Undergrunden 

holdes varm af den konstante strøm af varme fra jordens indre, herunder kernen, som 

har en temperatur på ca. 5.000°C. 

Max Weishaupt A/S info@weishaupt.dk • www.weishaupt.dk 

Erhvervsvej 10 • Glostrup 

Tlf: 43276300 

Aalborg 

Tlf: 98156911 

Fredericia 

Tlf: 75101163 

Lundstrøm & Partners


TEMA / energi / vArMEpuMpEr 

lodrette jordvarmeboringer kræver mere 

Nyt treårigt forsknings- og 

udviklingsprojekt til 10 mio. 

kroner skal gøre lodrette boringer 

til jordvarmeanlæg til 

en sikker fidus. 

JordvArMEAnlæg 


Lodrette jordvarmeboringer er en 

god idé. Hvor god skal et nyt forskningsprojekt 

nu kortlægge. For der er 

nemlig en lang række forhold omkring 

de lodrette boringer, som slet 

ikke er udforsket nok, og hvor der ligger 

nogle klare optimeringsmuligheder. 

Ifølge udviklingsleder for afdelingen 

for geoteknik og -miljø på VIA 

University College i Horsens, Lotte 

Thøgersen, handler det både om at 

kende jordens varmeledningsevne, 

om boringsdesign, miljøforhold, og 

om hvordan jordvarmeboringer og 

varmepumpeanlæg skal designes, så 

de bedst passer sammen. 

»Helt overordnet er der ingen tvivl 

om, at man kan få varme fra jordvarmeboringer. 

Hvor god teknologien er 

i forhold til andre VE-teknologier, må 

et CO 2-regnskab vise, når teknologien 

er færdigudviklet,« siger afdelingsleder 

Lotte Thøgersen, som er 

geotekniker og har arbejdet med 

jordvarmeboringer i flere år. 

Hun tilføjer, at teknologien især er 

interessant i industriområder og byområder, 

hvor der ikke er jord nok til 

at udlægge vandrette varmeslanger. 

I det treårige forskningsprojekt, 

som har fået støtte af Energiteknologisk 

Udviklings- og demonstrations 

LODRET JORDVARMEBORING 

I en boring, her vist i 30 meters dybde, lægges en slange i hele 

boringens længde, hvorefter borehullet fyldes op. I slangen løber en 

væske, der er koldere end jorden og derfor varmes op af jordens 

temperatur. Den opvarmede væske løber gennem en varmepumpe, 

der henter varmen ud af væsken, hvorefter den afkølede væske 

sendes tilbage til jorden til fornyet opvarmning. 

2 Et kredsløb i 

varmepumpen, 

hvor kølemidlet 

fordamper og derved 

optager energi ved lav 

temperatur og 

komprimeres til høj 

temperatur for herefter 

at afgive varmen ved 

kondensering. 

Varmepumpe 

3 Varmen frigøres til "huskredsløbet", som 

typisk indeholder almindeligt vand, der 

løber i radiatorer eller gulvvarmerør. 

1 Jordkredsløbet af den 

frostsikrede væske – også 

kaldet ‘brine-kredsløbet’ – går fra 

boringerne med 8-9° C varm brine 

ind til varmepumpen og herfra retur 

med kold væske ned til jorden. 

8-9 0 C op 

Kold brine retur til jord 

The World’s largest high temperature natural refrigerant heat pump 

— The 14.3 The World’s MW World’s at Drammen largest FV high temperature natural refrigerant heat pump 

— The 14.3 World’s MW at at Drammen largest FV FVhigh 

temperature natural refrigerant heat pump 

The World’s largest high temperature Why did natural Drammen refrigerant choose our heat unique pump concept..? 

— 14.3 MW at Drammen FV 

— 14.3 MW at Drammen FV 

program, EUDP, deltager Danmarks 

Geologiske Undersøgelser, VIA University 

College Horsens, Geologisk 

Institut, Aarhus Universitet, samt en 

række private firmaer. 

Ukendt varmeledningsevne 

De øverste jordlags varmeledningsevne 

er et af de vigtige punkter på arbejdsprogrammet, 

idet vi slet ikke 

kender denne varmeledningsevne 

for danske jordarter, mens vi ved me- 

ICS Energy A/S Håndværkervænget 6, 6, Gundsømagle DK-4000 Roskilde 

tlf.: ICS +45 Energy +45 4678 A/S 8375 Håndværkervænget fax: +45 4678 8240 6, Gundsømagle www.icsenergy.dk DK-4000 Roskilde 

ICS ICS tlf.: Energy +45 A/S 4678 A/S 8375 Håndværkervænget fax: +45 4678 6, 8240 6, Gundsømagle www.icsenergy.dk DK-4000 DK-4000 Roskilde Roskilde 

tlf.: tlf.: +45 4678 8375 fax: +45 4678 4678 8240 8240 www.icsenergy.dk 

get om lagenes geotekniske egenskaber. 

Også grundvandsspejlets højde er 

vigtig, da det giver højere ydelse, hvis 

boringerne når ned til grundvandsspejlet. 

»Jordens varmeledningsevne er afgørende 

for, hvor dybe boringer og 

hvor mange meter slange, man skal 

lægge ud. I dag udlægger man rigeligt, 

så der er klare optimeringspotentialer 

i at komme til at kende de 

Why did Drammen choose our unique concept..? 



Ammonia Ammonia -- Natures - Natures own refrigerant own refrigerant 

Ammonia - Natures own refrigerant 

Ammonia Water-temperature - Natures own up upto to refrigerant +92°C up +92°C to +92°C 

Water-temperature up to +92°C 

Water-temperature 5% -10% 5% -10% -10% lower lower capital up capital cost to cost +92°C than cost than 

R134a 5% -10% Heat lower pump capital cost than 

5% R134a -10% R134a Heat 

Heat lower Heat pump 

pump capital pump cost than 

R134a 15% Lower carbon footprint 

15% 

15% Lower Heat pump 

Lower 

Lower carbon 

carbon 

carbon footprint 

footprint 

footprint 

15% 15% Lower Better Bettercarbon efficiency footprint 

15% 15% Better Better efficiency efficiency 

15% Turndown Betterratio efficiency ratiototo 25% of of total duty 

compared Turndown to to ratio 40% ratio to for 25% competitor to competitor of 25% total ofduty total duty 

Turndown comparedratio to 40% to 25% for competitor of total duty 

compared to 40% for competitor 

compared Significant to lower 40% maintenance for maintenance competitor cost 

Significant lower maintenance cost 

Significant Future Significant proof lower solution lower 

maintenance 

maintenance 

cost 

cost 

Future proof solution 

Future Future proof proof solution solution 

0,0 m 

-0,5 

-2,75 

-3,25 

-5,25 

-6,75 

-10,75 

-14,25 

-26,25 

-30,0 

Muld 

4 En 30 meter dyb jordvarmeboring 

går gennem en hel række 

forskellige jordlag, hvis varmeledningsevne 

man reelt ikke kender. Det 

skal forskningsprojektet nu få styr 

på. Den viste boring er fra VIA 

University College i Horsens. 

Moræneler 

Muld 

Moræneler 

Sand, gruset 

Sand, mellemkornet 

og 

velsorteret 

med rester af 

organisk 

materiale. 

Sand, stedvis 

grovkornet 

med 

vekslende 

mørke lerlag. 

Sand, fin til 

mellemkornet 

Finsand 

Finsand, 

filtet 

Silt og ler, 

finsandet 

Kilde: Teknologisk Institut · Grafik: Martin Kirchgässner 

præcise værdier for de forskellige 

jordlag,« siger Lotte Thøgersen. 

Også selve boringens planlægning, 

design og udførelse skal udvikles 

– ikke mindst med henblik på at 

vurdere eventuelle negative miljøaspekter 

ved teknologien. 

F.eks. er det vigtigt at sørge for, at 

man ikke kommer til at kortslutte to 

grundvandsmagasiner med hver sin 

kemiske sammensætning, så de bliver 

blandet sammen. Endelig skal 

selve materialerne og den praktiske 

udføring af boringerne og nedlæggelse 

af slangerne optimeres. 

»Mange kommuner ved ikke, hvordan 

de skal behandle ansøgninger 

om at bore de lodrette boringer, så her 

skal vi gå ind og være med til at klæde 

kommunerne på med den rigtige viden,« 

forklarer Lotte Thøgersen. 

Endelig er der selve dimensione- 

JordvArME og kølIng 

projekt ’Jordvarme og køling’ skal opnå 

viden og finde værktøjer til planlægning 

og design af varmepumpesystemer 

baseret på boringer med lukkede 

systemer. Samtidig skal det udvikle 

best practice for sådanne installationer 

til gavn for mennesker og miljø. Fokus 

er opvarmning og afkøling af bygninger 

samt lagring af energi i jorden. 

Arbejdet er organiseret i otte arbejdspakker 

omkring jordarters termiske 

egenskaber, boremetoder og forseglingsteknik, 

systemdesign og energibalance, 

læring og uddannelse og modellering 

af varmestrømme i jord. 

projektet skal munde ud i udarbejdelse 

af forslag til administrative vejledninger 

for tilladelse til closed loop-systemer 

samt i identifikation af mulige 

konflikter med eksisterende varmeforsyningsplaner, 

vandindvindinger m.v.

læs mere om lodrette jordvarmeboringer 

ing.dk/k#93zd 

viden 

ringen af det samlede anlæg, altså 

jordvarmeboringerne i sammenhæng 

med det aktuelle varmepumpe-anlæg. 

Uheldige design har medført, 

at man kommer til overkøle jorden, 

som bliver én stor frossen blok, 

og som man derfor ikke får den forventede 

varme ud af. 

»I udlandet ser vi f.eks., at man 

kobler jordvarmeanlæg med en solfanger, 

som kan opvarme jorden, så 

man forhindrer, at den bliver alt for 

afkølet om vinteren. Det kunne være 

en løsning, der kan forlænge levetiden 

for det samlede anlæg,« fortæller 

Lotte Thøgersen. 

Sidst, men ikke mindst indeholder 

projektet en opgave, der handler om 

at formidle den nye viden om potentialerne 

i lodrette boringer ud til en 

bred kreds. Fra studerende, kunder, 

borgere og installatører til kommuner, 

politikere og interesseorganisatio 

ner. 

Siden 2007 er der udført 175 lodrette 

boringer til jordvarmeanlæg rundt 

om i landet. Især på Bornholm findes 

der mange anlæg af denne type, da 

klippegrund har gode varmeledningsevner. 

j 

MErE EnErgI frA 

vArMEpuMpEr 

varmepumper er nu for 

alvor begyndt at figurere 

i Energistyrelsens statistik 

over ‘grøn energi’. 

Siden 2005 er varmepumpernes 

bidrag vokset 

med næsten 60 procent 

– fra cirka 4.000 TJ 

til 6.300 TJ i 2009, beregnet 

som varmepropduktionen 

fratrukket elforbruget. 

væksten har kun været 

på anlæg til parcel- og 

stuehuse og ikke i landbrug 

og industri. 

I 2009 blev der ifølge 

Energistyerlsen solgt 

godt 24.000 varmepumper, 

hvoraf de 18.500 

var luft til luft-modeller 

og 3.500 var jordvarmeanlæg. 

Jordvarme 

- er vedvarende energi... 

I løbet af sommeren tilføres det øvre 

jordlag store energimængder fra solen. 

Da denne energi lagres i jorden ved forholdsvis 

lave temperaturer, 8 til 10°C, 

forsvinder den ikke igen i løbet af vinteren. 

Det øvre jordlag indeholder derfor et 

stort lager af akkumuleret solenergi, som 

genopfyldes hver sommer. Energien kan, 

ved hjælp af slangesystem i jorden og en 

varmepumpe, udtrækkes af jorden hele 

året og således andvendes til varmt vand 

og opvarmning af boligen. 

OBS: Ansøgningsfrist 30. juni 

FÅ TILSKUD! TILSKUD! 

TIL UDSKIFTNING UDSKIFTNING AF 

DIT DIT GAMLE GAMLE OLIEFYR OLIEFYR 

OP TIL KR. KR. 20.000 20.000 


DVI 

Kontakt os eller nd nærmeste forhandler på 

Læs om varmepumper på jordvarme.dk 

DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI A/S 

Nymøllevej 17 • DK-9240 Nibe • Tlf.: +45 98 35 52 44 • jordvarme@jordvarme.dk 

Hvorfor ikke anvende energien 2 gange? 

En industriel Sabroe-varmepumpe 

konverterer spildvarme fra industriprocesser 

eller produktion til varmt 

vand, som kan bruges til fjernvarme, 

opvarmning, rengøring m.m. 

Løsningen er op til 6 gange mere 

effektiv end traditionel opvarmning, 

og den er CO 2 -neutral kombineret 

med vedvarende energikilder. 

Johnson Controls er en global virksomhed med 142.000 ansatte og 

125 års erfaring i energieffektive løsninger. 

Johnson Controls’ danske afdeling er et globalt kompetencecenter 

for bæredygtig køling og opvarmning baseret på naturlige 

kølemidler, der hverken bidrager til global opvarmning eller skader 

ozonlaget. 

www.johnsoncontrols.dk 

23 

Billede udlånt af KFS-Boligbyg

24 


KARRIERE 

tRolDmAnDEn fRA Cs: 

Den berusende følelse af at 

trykke på startknappen og 

respekten for Peter og Kristian 

gør elektronikingeniør 

Thomas Scherre i stand til at 

overskue de frustrationer og 

bekymringer, der kan få hans 

temperament i vejret på 

raketværkstedet på Amager. 

RAKEtKARRIERE 


Ti sekunder efter at interviewet er 

slut, får jeg med ét en knugende følelse 

i maven. En person stikker hovedet 

indenfor og fortæller, at et kamera 

på rumraketten er blæst af. Stilhed. 

Så kommer reaktionen som cylindrene 

på en dieselmotor, der går 

op i omdrejninger. 

‘Fuck’, ‘Pis’, ‘Fucking amatører’, 

‘Hvad sker der lige. Så lad os bare 

smide kameraer væk. Det er da sjovt’, 

‘Det skal fandme kunne holde til, at 

jeg smadrer det med en hammer. Sådan 

tester jeg det næste gang’, ‘Latterligt, 

jeg har ikke tid til at tage mig af 

det’. 

Sådan lyder reaktionerne i munden 

på hinanden fra skiftevis raketbygger 

Peter Madsen og elektronikmanden 

Thomas Scherre fra raketprojektet 

Copenhagen Suborbitals, 

der holder til i en hangar på Refshaleøen 

i Københavns Havn. 

Følelsen i maven breder sig. Er råberierne 

tydelige tegn på stress, udbrændthed 

og frustrationer, som er 

så almindelige i frivillige projekter 

efter de første år? Er projektets uundværlige 

elektronikingeniør – også 

kaldet Troldmanden eller Dampbarnet 

– ved at have fået nok? 

Jeg tænker tilbage på interviewet 

med Thomas. Frustrationer var der 

mange af. Først var det pengene, så 

var det mangel på tid til projekterne, 

og så var der hængerøvene, der ikke 

var rigtigt engagerede, men bare sad 

og drak kaffe. 

Omvendt er raketdrømmene galoperet 

af sted, siden Thomas først blev 

kapret til projektet. Det skete til en 

fest hos en af Peter Madsens bekendte. 

Thomas’ erklærede mål den aften 

var at score en bestemt pige, og Peter 

kom med det klare mål at score Thomas 

... til raketprojektet naturligvis. 

»Han fablede om ubåde og raketter, 

som han selv ville sidde i. Og jeg 

havde det lidt sådan: Den er fin kammerat. 

Tag du nu bare en øl til,« siger 

Thomas. 

Raketbygning er det ultimative 

Men kort efter begyndte drømme og 

virkelighed at gro sammen. Thomas 

kom med til raketbyggernes daværende 

værksted, skibet Illutron i Københavns 

Havn, og sammen med 

fem andre tog han de første skridt 

mod en bemandet rumflyvning. 

»Jeg havde altid drømt om at bygge 

raketter. Det er det ultimative inden 

for højde og acceleration. Men alene 

havde jeg hverken kemi- eller mekanikindsigt 

til at bygge en selv – og 

heller ikke det gåpåmod, der skal til,« 

siger Thomas Scherre. 

»Illutron var fugleredeopstillinger 

og veroboards. Folk plaprede løs om, 

at vi bare skulle have Peter i rummet, 

og jeg tænkte: ‘Vågn lige op. Hvor 

skal pengene komme fra?’ Dengang 

bekymrede jeg mig kun om økonomi. 

I dag får jeg leveret professionelle 

printkort – det er en kæmpe opgradering. 

Nu er tiden min bekymring.« 

Tiden til at passe et fuldtidsarbejde 

fra 09 til 17 i virksomheden Combilent, 

der udvikler elektronik til Tetrasystemet. 

Tiden til at drive sit eget firma 

TST-elektronik, der især sælger 

selvbyggede styresystemer til at flyve 

radiostyrede helikoptere længere 

væk, end øjet kan se. Tiden til fem 

børn i alderen 4 til 18 år med tre forskellige 

koner. Og tiden til at knokle 

stort set hver dag på raketprojektet. 

Thomas Scherre erkender, at han 

Det er mit og Peters store problem, at vi 

vil vide alt om alt og lave det hele selv. 

Thomas Scherre 

»Giv mig tre stangliderlige elektronik 

Når 36-årige Kristian Sørensen 

om kort tid befinder sig 

på Østersøen for at holde en 

raketaffyringsplatform flydende 

efter lift-off, er det en 

milepæl i et personligt projekt, 

der begyndte med en 

fyreseddel hos Terma. 

fRItIDsPAssIon 


Skipperen på det danske raketholds 

affyringsplatform er hverken grov i 

munden eller gemt bag et kæmpe 

skæg. Gemmer han sig bag noget, så 

er det et par sorte briller og en diskretion, 

der er sjælden i hangaren på 

Refshaleøen. 

På papiret ligner Kristian Sørensen 

også mr. Nobody. Ingen uddannelse 

ud over studentereksamen og ingen 

sejlererfaring ud over sejlads med 

ubåden Nautilus. Alligevel er det 

ham, der har ansvaret for affyringsplatformen 

Sputnik, hvis modificering 

har lagt beslag på langt de fleste 

arbejdstimer i Copenhagen Suborbitals 

hangar hen over vinteren. 

Ikke alene sejler han den åbne platform 

med besætning til Bornholm, 

men efter affyringen leder han også 

det hold, der skal holde platformen 

flydende, når 1.800 kilograms-raketten 

og rumskibet har forladt Sputnik 

i et flammehav og en ubeskrivelig sky 

af vanddamp. 

»Vi aner ikke, om vi kommer tilbage 

til en platform med små sodskader 

eller en havareret platform i flammer. 

Så vi har rygsækkene fyldt med 

reservedele og en kæmpe værktøjskasse,« 

lyder det nøgternt fra Kristian 

Sørensen. 

Udfordringen ved projektet er 

ofte føler sig for alene om elektronikudviklingen 

i CS. 

»Hvis der stod tre stangliderlige 

elektronikingeniører hernede i HAB 

og var klar på at give den gas, så ville 

vi rykke meget mere end i dag. Jeg 

hans drivkraft – ikke bare her, men i 

hele hans liv, der handler om mekanik, 

Land Rovere og software. Trods 

den korte uddannelse er Kristian Sørensens 

interesse for it så stor, at han 

har brugt de seneste 15 år på at bygge 

enterprise-software til finanssektoren 

og staten gennem forskellige 

konsulentfirmaer. 

Surfede på internetbølgen 

Han har arbejdet for den svensk/finske 

it-servicevirksomhed TietoEnator 

og været hos MouseHouse Production 

Aps og sideløbende etableret sin 

egen konsulentvirksomhed. 

I 2008 kom drømmejobbet. Da 

Danmark besluttede sig for at bygge 

et helt nyt dansk radionødnet, kaldet 

Sine, der skulle spille sammen med 

en kontrolrumsløsning fra Terma, 

blev den selvlærte Kristian Sørensen 

ansat som systemingeniør hos Terma. 

»Vi var et supertæt hold, der bygge- 

syntes det er svært med folk, der kun 

kommer sjældent eller drikker kaffe i 

kontoret. ‘I er ikke på arbejde. I er her 

for at bygge en raket’, siger jeg til dem 

– men oaky, de har nok deres grunde 

til at tage en pause. Nogle gange er 

fyring fra terma skabte sputniks ydmyge skipper 

de software og netværk på en måde, 

som ikke var set før, og vi havde 300 

millioner kroner at arbejde med. Det 

var en drøm at udvikle,« fortælle Kristian 

Sørensen. 

Men i slutningen af 2009 begyndte 

projektet at kollapse. Kommunerne 

sloges om håndteringen af 112-opkald, 

og uenigheder mellem Terma 

og Sine flammede op. 

Ifølge Kristian Sørensen var det 

som at se en person få kræft: 

»Vi havde på fornemmelsen, at det 

kunne gå galt.« 

Raketarbejdet som fyringsterapi 

I slutningen af 2009 skete det. Terma 

skovlede ingeniører ud på stribe og 

Kristian Sørensen mistede den udfordring, 

han havde drømt om. Til 

gengæld var et andet projekt begyndt 

at spire i hovedet på ham og hans kollega 

Steen Andersen, der havde fulgt 

bloggen på ing.dk om en skør rum- 

det bare nemmere at lave tingene selv 

end at bruge tid på at sætte andre ind 

i projekterne,« siger Thomas Scherre 

og tilføjer eftertænksomt: »Det er 

mit og Peters store problem, at vi vil 

vide alt om alt og lave det hele selv.« 

skibsbygger, der ville skyde sin 

mindst lige så skøre raketbyggerven 

ud i rummet. 

»CS-folkene lignede ret meget, 

hvad vi kom fra hos Terma. Her var 

vidt forskellige mennesker, der forstod 

hver deres område til bunds inden 

for alt fra it, jura og elektronik. 

Og så var der fuld tryk på for at skabe 

noget. Her var folk med i hele processen, 

og det er sjældent at finde – også 

i dansk erhvervsliv,« siger Kristian 

Sørensen. 

Hans første opgave var at transportere 

den tidligere testraket fyldt med 

paraffin fra hangaren ud til prøvestanden 

ved hjælp af blokke, tovværk 

og sin Land Rover. Siden forelskede 

han sig i ubåden Nautilus, som han 

blev maskinmester på og var ansvarlig 

for at holde sejlende under sidste 

års mislykkedes affyringsforsøg. 

»Jeg var i fyringsterapi. Lyset i mørket 

efter Terma var at søge trøst på

158 

nye 

job 

Aarhus Kommune Leder 

DTU Assistant 

Grontmij Projektleder 

ingeniører« 

Alligevel finder han sig i kommandovejene 

i HAB, som hangaren hedder. 

Kristian og Peter bestiller systemerne, 

og Thomas bygger dem. 

Ifølge Thomas er det respekten for 

deres evner, der gør det muligt, selv 

ing.dk. Men selv om Terma-fyringen 

kom som en bombe, så var det i CS, at 

forløsningen kom,« lyder det tænksomt 

fra Kristian Sørensen. 

Stort kørekort til havet 

I år har han arbejdet mest med ombygningen 

af Sputnik og bruger ofte 

hver weekend i hangaren på Amager. 

I vinter tog han to måneders fuldtidsundervisning 

i sejlads og gennemførte 

den såkaldte Yachtskipper 3-uddannelse 

sammen med en anden CSfrivillig, 

Christian Vang. 

Men hvad med fyringen? Bruger du 

ikke tid på jobansøgninger og kæmper 

for at få skrabet nogle penge sammen? 

»Nej. Jeg genstartede jo bare mit 

gamle konsulentfirma efter fyringen. 

Så nu arbejder jeg freelance 

igen. Kunderne har mig mandag til 

fredag, og CS har mig i weekenderne. 

Det er en fin ordning,« konstaterer 

Kristian Sørensen. j 

om han brokker sig lidt over, at begge 

lige har ødelagt to radioopladere, fordi 

de skruede for lange skruer i. 

»Peter kan være en ‘mega pain in 

the ass’. Men han kan skabe så enorm 

entusiasme omkring sin person og 

fyRInGstERAPI kalder Kristian Sørensen 

sit frivillige arbejde hos Copenhagen 

Suborbitals, som han engagerede 

sig i med liv og sjæl efter fyringen 

fra Terma. 

Horsens Kommune Ingeniør 

Rødovre Kommune Miljømedarbejder 

COWI Sektionsleder 

HænDERnE RystEDE ukontrolleret, 

da Thomas Scherre sidste år stod klar 

på hjemmeværnskutteren ‘Hjortø’ til at 

trykke på affyringsknappen. »Det var 

en ubeskrivelig følelse af glæde og nervøsitet. 

Det i sig selv var alt arbejdet 

værd,« fortæller han. Fotos: Das büro 

projektets karisma, at man vil fortsætte, 

selv om der bliver råbt ad én. 

Både Peter og Kristian er uhyggeligt 

dygtige til deres områder, og det betyder 

alt,« siger Thomas Scherre, der 

glæder sig til, hvad han kalder ‘det ultimative 

klimaks’: 

»Når vi står på toppen af Hjortø 

(marinehjemmeværnskutteren, red.) 

og skal trykke på knappen, så er det 

en ubeskrivelig følelse af glæde og 

nervøsitet. Alt på mine hænder rystede 

sidste gang, og jeg og Kristian har 

talt om det så mange gange siden. 

Det i sig selv var alt arbejdet værd.« 

Den perfekte flight director 

Når Thomas selv skal sige det, minder 

han mest om Peter, der laver vanvittige 

ting, er lidt skør i låget og lader 

temperamentet løbe af med sig: 

»Det er helt anderledes med Kristian. 

Han er den rolige med den professionelle 

fremtoning. Han er den 

perfekte flight director, fordi han aldrig 

kaster rundt med ting.« 

Den vurdering er nok ikke helt ved 

siden af, for selv midt under Peter og 

Thomas’ frustrerede råberi over det 

mistede kamera sidder Kristian helt 

stille tre meter væk og nørkler uanfægtet 

videre med nogle ledninger. 

Forbandelserne toner dog hurtigt 

ud, da Peter og Thomas beslutter sig 

for at smutte ned på Sputnik i havnen 

og se på problemet. Fem minutter senere 

står de på affyringsplatformen, 

og har startet motorerne og giver den 

gas, så fortøjningerne står spændte 

som guitarstrenge. 

»Det her er for fedt,« siger Peter i 

en sky af røg. Thomas nikker med et 

smil. j 

KoRt om Cs 

Bag raketbygger 

Peter Madsen og 

rumskibsbygger 

Kristian von 

Bengtson står ca. 

20 faste hjælpere. 

Ingeniørerne fylder 

mest, men der 

er alt fra skolelærere 

til dataloger 

og ph.d’er. 

De seneste tre år 

har Copenhagen 

Suborbitals fået 

økonomisk hjælp 

fra en supportforening, 

hvis 301 

medlemmer hver 

måned støtter CS 

med 17.000 kr. j 

Faverskov Kommune Projektleder 

COWI Risikoanalytiker 

Thyborøn Havn Havneingeniør 

IT-Diplomuddannelsen 

- professionel karrierudvikling med IT-Diplomuddannelsen 


flERE JoB PÅ sIDE 28, 

PÅ JoBfInDER.DK 

oG PÅ VERsIon2.DK 

IT-Diplomuddannelsen er en deltidsuddannelse på bachelorniveau. Du kan tage hele 

uddannelsen eller følge et eller flere moduler, for eksempel inden for teknologier som 

C#, .NET, mobilprogrammering med Google Android eller professionel web-udvikling. 

Undervisning om aftenen i Ballerup - gode parkeringsforhold. 

Læs mere på www.cv.ihk.dk 

Sådan! 

rydder du op efter en 

mislykket forgænger 

Det kan være svært at overtage 

jobbet efter én, som ikke 

har kunnet skabe positive 

resultater. Karrierekonsulent 

Erik Bernskov giver her sine 

bedste råd til, hvordan du 

undgår at gentage forgængerens 

fiasko. 

TAl pænT Om FORGænGeRen 

Først og fremmest skal man ikke tale 

dårligt om forgængeren. Find frem til 

de positive ting, vis respekt og brug 

det som platform til at skabe en god 

stemning. Du kender ofte ikke de præcise 

omstændigheder for, hvorfor forgængeren 

ikke er lykkedes med sine 

projekter, og derfor er det heller ikke 

på sin plads, at du dømmer vedkommende 

ved at tale negativt. 

SKAb OveRblIK OveR SITUATIOnen 

Tag en samtale med chefen og hør 

hans opfattelse af situationen. Spørg 

ind til omstændighederne, så du får en 

fornemmelse af, om det var manglende 

økonomiske forudsætninger, uklare 

mål eller menneskelige kompetencer, 

der var årsag til fiaskoen. Få samtidig 

defineret succeskriterierne fremadrettet 

og få afdækket, om der er brug for 

flere ressourcer. Derefter fastlægger 

du din egen strategi, hvor du bør involvere 

chefen, så du har vedkommendes 

accept lige fra starten. 

lyT OG læR 

Tal med dine nye kolleger for at høre, 

hvad der er gået galt, og hvad de kan 

give af gode råd til at skabe succes. Er 

det en lederpost, du overtager, bør du 

tale med medarbejderne individuelt 

for at få deres version. Det er vigtigt 

for det fremtidige samarbejde, at alle 

føler, at de er blevet lyttet til, men 

undlad at komme med løfter. Organisationen 

er i forvejen sårbar og har ikke 

brug for en chef, der ikke kan holde, 

Center for Videreuddannelse 

Ingeniørhøjskolen i København • University College 

hvad han lover. Prøv i stedet at indsamle 

gode ideer til, hvad der skal til 

for at rette op på situationen. 

25 

lAv en STATUSRAppORT 

Når du har dannet dig et overblik over 

arbejdssituationen, bør du give både 

chefer og kolleger en uopfordret statusrapport. 

Det er nødvendigt at skabe en 

klar skillelinje i forhold til, hvad du selv 

vil blive målt på – ellers risikerer du, at 

forgængerens fejl skygger for dine egne 

succeser. Du bør løbende sørge for 

bevågenhed om dine resultater og vise, 

at der er fremdrift i dit arbejde. 

AllIéR DIG meD ‘De pOSITIve’ 

Er det en chefpost du overtager, bør 

du finde ud af, hvem der er de positive 

kulturbærere i organisationen – altså 

medarbejdere, der skaber god stemning 

frem for brok. Inddrag dem i din 

strategi, og lad dem være ambassadører 

for dine planer. Det en god idé at få 

styr på de uformelle magthierarkier og 

plante ideer hos de personer, der har 

indflydelse på topledelsen. 

SKAb HURTIGe SUCCeSeR 

Definer nogle områder, der kan give 

hurtige resultater. Ofte hviler alles øjne 

på dig i de første tre måneder, og 

det er i den periode, du definerer din 

nye rolle. Men hurtige succeser er ikke 

alene vigtige for tilliden til dig, de er 

også vigtige for en organisation, der 

ikke har fungeret optimalt på grund af 

en dårligt fungerende medarbejder. 

Hurtige succeser er den bedste måde 

at vende en negativ stemning. j sro 

eRIK beRnSKOv 

Civilingeniør, driverkonsulentvirksomheden 

Unikom Outplacement, 

der tilbyderkarriererådgivning 

til medarbejdere 

og ledere.

26 Ingeniøren · Karriere · 27. maj 2011 · Annonce 

KOLOFON: 

IDAvisen er 

medlemsinformation 

fra Ingeniørforeningen, 

IDA, 

og siderne redige 

res af IDAs kommunikationsafdeling. 

Holdninger og 

synspunkter tegner 

foreningens 

politik og har 

ingen sammenhæng 

med bladet 

Ingeniøren i øvrigt. 

Ingeniøren er 

meningsmæssigt 

uafhængigt af IDA. 

Redaktør: 

Johs Krarup 

jkr@ida.dk 

Kalvebod 

Brygge 3133, 

1780 Kbh. V 

m Vinderne af Science Cup blev Andreas Rasmussen, Jeppe Bjørn Hallgren og Søren Rejkjer Svendsen fra Teknisk Gymnasium, Hillerød, mens 2. og 3. præmierne gik til hhv. Anne-Sofie Hargaard, Natascha 

Clavsen, Sofie Fønss og Tereza Havelund fra Rosborg Gymnasium, Vejle, og Anna Groth Klausen, Alberte Jael Søby Nissen, Sofie Schollert Falther og Kathe Nielsen fra Svendborg Gymnasium. 

Den intelligente grilltang 

For 7. gang blev Science Cup afviklet. Hovedgevinsten – studietur til Californien – gik til 3 elever fra Teknisk Gymnasium, Hillerød 

Af Johs Krarup 

Grilltangen, som de færreste mænd 

vil indrømme, de har brug for, er opfundet. 

Ved hjælp af mikroprocessorer 

kan grilltangen måle, hvor gennemstegt 

bøffen er. Bag opfindelsen 

står Andreas Rasmussen, Jeppe 

Bjørn Hallgren og Søren Rejkjer 

Svendsen, der er elever på Teknisk 

Gymnasium i Hillerød. 

De 3 vindere kan godt begynde at 

pakke kufferten, for som vindere af 

årets Science Cup skal de på studietur 

til Californien. Dommerkomiteen 

var begejstret for opfindelsen ved finalen, 

der blev afviklet i Ingeniørhuset 

i København. Dommerne kaldte 

den intelligente grilltang for en vaskeægte 

gadget, som om få år må 

være fast inventar på mange gaveborde 

ved 50års fødselsdage. 

På en flot 2. plads kom et hold fra 

Rosborg Gymnasium, Vejle. Anne 

Sofie Hargaard, Natascha Clavsen, 

Sofie Fønss og Tereza Havelund har 

med deres ”Crumble Collector” udviklet 

beholderen, der gør en endel 

på ”cornflakessnuller”. 

3. pladsen gik til en gruppe fra 

Svendborg Gymnasium. Med udviklingen 

af ”Sikker Druk” har Anna 

Groth Klausen, Alberte Jael Søby 

Nissen, Sofie Schollert Falther og 

Kathe Nielsen fundet frem til en simpel 

og smart måde at teste drinks i 

SYNSPUNKT 

Af Flemming Krogh, 

formand for 

Uddannelsesudvalget 

Et af formålene med gymnasiereformen, 

som blev en realitet i 2005 og leverede de 

første hold studenter i 2008, var at naturfagene 

skulle styrkes for dermed at sikre fødekæden 

til de tekniske og naturvidenskabelige 

videregående uddannelser. Det er 

netop de uddannelser som skal være med 

til at sikre velfærden på længere sigt i Danmark. 

Reformen, der skulle styrke de naturvidenskabelige 

fag, gjorde nærmest det stik 

modsatte. Nok blev det bestemt, at alle 

gymnasieelever nu skulle have matematik 

og fysik på C-niveau, men til gengæld forsvandt 

obligatorisk fysik på B-niveau, som 

alle matematikere havde før. Med andre 

ord fik flere naturfag, men på et lavere niveau. 

Tal fra GS-koordinatorerne viser, at 

nattelivet for farlige stoffer, så man 

bedre kan undgå drugrapes. 

Den bedste prototype ved Science 

Cupfinalen var lavet af et hold fra 

Borupgaard Gymnasium. Morten 

Sandstrøm Petersen, Robert Eriksen, 

Sylvester Schuster, Tue HolmJensen 

og Benjamin Bigom havde udviklet 

”Wrapsteren”, der let og elegant 

skærer eller smelter husholdningsfilm 

over, uden det krøller sammen. 

Dermed kan børnefamiliernes liv 

med madpakker gøres til en leg. Hol 

Knas med 

fødekæden 

26 pct. i 2009 supplerede studentereksamen 

med GSK. Dette tal var 2007 kun 14 

pct. Og 78 pct. af de fag, hvor der suppleres, 

er matematik, fysik og kemi, mens 17 

pct. er sprogfag og 5 pct. andre fag. 

I 2004 havde 13.288 gymnasieelever fagkombinationen 

matematik A samt fysik og 

kemi på B-niveau. Da reformen trådte i 

kraft i 2005 valgte kun 8.067 1. g’ere den 

kombination. 

Før reformen havde enhver matematisk 

student automatisk adgang til de fleste linjer 

på DTU med matematik på A-, fysik på 

B og kemi på C-niveau. I dag bruger cirka 

hver femte DTU-studerende sin sommerferie 

inden første semester på at supplere sin 

eksamen på GSK for at blive optagelsesberettiget. 

Før reformen var det hver tyvende. 

det blev belønnet med Ellehammerprisen, 

der er en studietur til London 

betalt af Ellehammerfonden. 

I Science Cup skal gymnasieeleverne 

bruge deres naturvidenskabelige 

faglighed til at finde løsninger på 

dagligdagens udfordringer. Det gælder 

om at kombinere høj faglighed 

med kreativitet og fantasi. Og alle finaleprojekterne 

levede også i år 

smukt op til de forudsætninger. 

Dommerkomiteen havde mange 

rosende ord til konkurrencens høje 

Ellehammerprisen for bedste prototype gik til Morten Sandstrøm Petersen, Robert Eriksen, Sylvester 

Schuster, Tue Holm-Jensen og Benjamin Bigom fra Borupgaard Gymnasium. 

Det er en meget uheldig udvikling, som 

der må gøres noget ved. Med det store antal 

på GSK-kurserne er gymnasiet reelt ved 

at blive 4-årigt, hvilket er stik mod både regeringens 

og oppositions hensigt. 

Hvad kan der så gøres? Der skal vejledes 

bedre om konsekvenserne af valg af fagpakker 

i gymnasiet. Så skal naturfagsundervisningen 

i såvel folkeskolen som gymnasiet 

gøres mere spændende og tidsvarende. 

Det er på tide, at regeringen viser mod 

og mandshjerte til at indse sine egne fejl og 

få ændret på gymnasiereformen. Den har 

så graverende og dyre konsekvenser ikke 

kun for de unge men for hele samfundet. 

ni 

veau. En begejstring de delte med 

formanden for Ingeniørforeningen, 

Frida Frost. 

”Vi har brug for unge mennesker, 

der har interesse for og lyst til at arbejde 

med innovative løsninger på 

teknologiske problemstillinger. De 

kommer til at spille den altafgørende 

rolle for Danmarks konkurrenceevne 

i fremtiden,” siger hun. 

I år har 625 elever fordelt på 34 

hold deltaget i 3 regionale finaler. Inden 

da er der gennemført 7 workshops 

og 13 virksomhedsbesøg. Ved 

finalen deltog 9 hold med i alt 37 

deltagere. 

Science Cup er arrangeret af Ingeniørforeningen, 

IDA, DI, Undervisningsministeriet 

og Fonden for Entreprenørskab 

Young Enterprise. 

NOTER 

Future City-vindere 

fra Gredstedbro 

8.b på Gredstedbro Skole med projektet 

”Sun & Rain” løb med 1.præmien på 

20.000 kr. i Future City – undervisningskonceptet, 

hvor folkeskolens 8.9.klasser 

agerer rådgivende ingeniører og skaber en 

bæredygtig by. De unges interesse lover 

godt for de naturvidenskabelige fag i fremtiden 

”8.b fra Gredstedbro Skole præsenterede 

os for det mest gennemarbejdede bud 

på fremtidens bæredygtige by. Det var en 

visionær og modig løsning funderet på 

grundige naturfaglige overvejelser om fordele 

og ulemper ved teknologierne. De argumenterede 

stærkt for deres løsningsmodel, 

der baserede sig på eldreven transport 

og brug af brintreservoirer”, forklarer formanden 

for dommerkomiteen Lene Beck 

Mikkelsen, direktør for Det Nationale Center 

for Natur, Teknik og Sundhed. 

Lærer for 8.b Helle Josefsen er stolt på 

sine elevers vegne. 

”Vi er meget glade og stolte over at have 

vundet. Arbejdet med Future City har givet 

en stor fællesskabsfølelse i klassen. Vi ved 

endnu ikke, hvad vi vil bruge præmien til – 

vi har slet ikke turdet håbe på at vinde. 

Men måske bliver det noget med en udflugt, 

og sikkert inden for det naturvidenskabelige 

emne,” siger Helle Josefsen. 

8.b. på Gredstedbro Skole vandt over to 

konkurrenter i finalen: Henholdsvis en 8. 

og 9. klasse fra AhlmannSkolen i Sønderborg.

SERIE 

INGENIØRFAMILIEN 

Ingeniørforeningen i Danmark er 

del af en moderne storfamilie – Ingeniørfamilien 

– hvis medlemmer 

alle arbejder på at sikre ingeniører 

m Direktør Jørgen Thorsell. (Foto: Sif Meincke) 

og andre højtuddannede tekniske 

akademikere bedst muligt. Både 

hvad angår løn- og ansættelsesforhold, 

faglig viden, netværk, dagpenge, 

forsikring og pension. I de 

næste numre ser IDAvisen nærmere 

på de enkelte familiemedlemmer 

Endnu længere 

ud i verden 

Mannaz er førende på kompetenceudvikling af medarbejdere og chefer i Danmark - 

og topledere i Europa. Næste skridt er global udvidelse og mere fleksibel læring 

Af Karen Witt Olsen 

De går godt for kompetenceudviklingsvirksomheden 

Mannaz A/S. Så 

godt, at en udvidelse er 

på trapperne i Asien. 

”Vores helt store fokusområde 

her i 2010’erne 

er globale projekter, der 

rækker ud af Europa og 

til fx Nord- og Sydamerika 

og til Asien. Det er der, 

vores kunder er godt på 

vej hen, hvorfor vi er i 

gang med at følge med 

nye aktiviteter i Asien,” 

fortæller Mannaz internationale 

direktør Jørgen 

Thorsell. 

Mannaz hed oprindelig 

DIEU – Danske Ingeniørers 

Efteruddannelse, 

men skiftede i 2008 navn 

til Mannaz, der betyder 

menneske på ur-nordisk. 

”I 80’erne havde vi stadig 

tekniske kurser i fx 

tagkonstruktioner men 

mere og mere fokus på 

åbne kurser i fx projektledelse 

for medarbejdere 

og topledelse for chefer. I 

90’erne begyndte vi på 

interne kurser og international 

lederudvikling for 

store danske virksomheder. 

I 00’erne rykkede 

Mannaz ud i Europa – og 

nu er vi så i gang med en 

global satsning,” siger 

Jørgen Thorsell om Mannaz’ 

udvikling. 

Store kunder 

Mannaz servicerer i dag 

en lang række store europæiske 

virksomheder 

med mellem 50.000 og 

100.000 medarbejdere. 

Firmanavne kan ikke 

nævnes direkte, der er 

bl.a. tale om nogle af verdens 

største producenter 

af telekommunikation, biler 

og kosmetik. Til dem 

tilbyder Mannaz skræddersyet 

lederudvikling. 

”Vi samarbejder tæt 

med en virksomheds 

’corporate university’. Det 

kan fx være et ønske om 

at bringe samtlige 500 ledere 

i en global koncern 

fra ledelsesniveau 3 til 2. 

Så skræddersyr vi et udviklingsforløb, 

og de betaler 

os et millionbeløb i 

euro for det. Og kommer 

igen år efter år. Vores 

kundeloyalitet er målt til 

85, og det er vedensklasse-højt,” 

siger Mannaz internationale 

direktør Jørgen 

Thorsell. 

Fleksibel læring 

Direktøren peger på sin 

virksomheds evne til at 

lave unikke udviklingsforløb, 

der tager udgangspunkt 

i individets aktuelle 

udfordring – i stedet for 

en teori - samt evnen til 

at skabe reelle, målbare 

resultater af læringsprocesserne, 

som hjørnestene 

i Mannaz’ succes. 

”Vi har fx lederkurset 

VL for direktører i Danmark, 

der har kørt uafbrudt 

siden 1954. Her 

lærer ledere at forholde 

sig til bl.a. presse, bestyrelse, 

visioner og medarbejdere 

– og til sig selv, 

j FAMILIEMEDLEMMET 

j Mannaz A/S (Tidl. DIEU – Danske 

Ingeniørers Efteruddannelse) 

j Stiftet i 1975 

j International kompetenceudviklingsvirksomhed 

j 38 % ejet af IDA, 51 % af IEF 

Fonden, 11 % af Mannaz 

j 85 medarbejdere 

j Hovedkontor i Hørsholm, kontor 

i London, repræsentation i Berlin 

og Cairo 

j Ca. 700 udviklingsforløb med i 

alt 10.000 deltagere pr. år 

j Omsatte i 2010 for 129 mio. kr. 

egen sundhed og partner. 

Alt hvad en topleder har 

brug for at vide. Vi starter 

hold nummer 85 op til 

januar, og det er vist også 

en verdensrekord.” 

Midt i alle succeserne 

har Mannaz også mærket 

finanskrisen. Kunderne 

efterspørger ifølge Jørgen 

Thorsell nu ’meget mere 

kompetenceudvikling for 

meget færre penge’. 

”I samarbejde med 

FLSmidth har vi derfor 

udviklet et udviklingsforløb 

i projektledelse som 

’fleksibel læring’, hvor 

projektledere har en individuel 

undervisningsplan 

med virtuelt gruppearbejde, 

virtuel coaching og individuelt 

tilpasset e-learning. 

Antallet af ’face-toface’ 

dage er skåret ned 

fra 16 til 6 dage. Resultaterne 

er gode – og prisen 

meget mindre,” siger 

Mannaz internationale direktør. 

Ingeniøren · Karriere · 27. maj 2011 · Annonce 

NYT FRA IDA KØBENHAVN 

Mødeaktiviteten i 

de enkelte regioner 

En meget stor del af de 

arrangementer som IDAs 

8 regioner gennemfører, 

har et socialt og kulturelt 

indhold. Mange af dem er 

derfor rettet mod medlemmerne 

med ledsager. 

I regionerne lægger vi 

faktisk vægt på dette forhold, 

for det er vigtigt at 

man kan tage sin ledsager 

med til en IDA-begivenhed 

og have en fælles 

oplevelse, i stedet for at 

den ene part hver gang 

sidder alene hjemme. Og 

kontingentet til IDA betales 

jo hyppigt af det fælles 

budget, så det er da 

rimeligt nok, at mange arrangementer 

bør være af 

interesse for såvel medlemmerne 

som deres ledsagere. 

IDAs statistik for 2010 

viser at af de knap 

45.000 deltagere i de regionale 

arrangementer, 

var andelen af medlemmer 

66 pct. De fagtekniske 

selskaber under IDA 

havde i 2010 lidt over 

23.000 deltagere i deres 

møder. Grundet mødernes 

emner og faglige indhold 

kunne man forvente 

at IDA-medlemmerne i 

Teknologihistorisk Gruppe 

(HITEK) er en faggruppe 

under Københavns 

Region med ca. 170 

medlemmer. HITEK’s primære 

opgave er at arrangere 

foredrag og ekskursioner 

for derved at udbrede 

kendskabet til og 

forståelsen for den historiske 

baggrund for udviklingen 

af teknologihistoriske 

nyskabelser og disses 

betydning for samfundet. 

”Når vi laver arrangementer, 

forsøger vi at tilgodese 

de forskellige faglige 

retninger, der hører 

til ingeniørfaget. Derved 

kan vi tilbyde et omfattende 

og varieret udbud 

af foredrag og ekskursioner, 

som alle har et teknologihistorisk 

afsæt – 

det være sig en spændende 

person, en opfindelse, 

som virkelig har 

betydet noget for en industris 

udvikling og fremdrift 

eller en lokalitet” forklarer 

HITEK’s formand 

Klaus Thiesen. 

Der holdes omkring 12 

arrangementer pr. år og 

disse udgør en højere andel 

af deltagerne end i de 

arrangementer, som regionerne 

forestår. Sådan er 

det bare ikke. I 2010 var 

medlemsandelen i de 

fagtekniske selskabers 

møder 57 pct. Det kunne 

være interessant at finde 

ud af hvem de 43 pct. 

ikke-medlemmer i de fagtekniske 

møder er. Er det 

ledsagere til medlemmer 

eller er det enkeltpersoner 

uden for IDA? 

IDAs årlige mødestatistik 

for de regionale aktiviteter 

er detaljeret og oplyser 

antallet af møder og 

deltagere i hver af de 8 

regioner. For de fagtekniske 

møder findes ikke en 

tilsvarende statistik fordelt 

efter geografien men 

alene for hvert fagligt selskab. 

Dog er der en enkelt 

graf, der viser den 

procentiske regionsvise 

fordeling af det samlede 

antal fagtekniske møder, 

men ingen oplysning om 

deltagertallene i de enkelte 

regioner. Tallene må 

findes, for de fremgår jo 

af deltagerlisterne. 

En meget stor del af de 

fagtekniske møder (68 

arrangementerne plejer 

at være godt besøgte. Vi 

har i gennemsnit 50 – 80 

deltagere pr. arrangement, 

hvor landsgennemsnittet 

for IDAs arrangementer 

som helhed ligger 

på ca. 32. HITEK udsender 

to gange årligt, i juni/ 

juli og i december, et 

halvårsprogram til alle 

HITEK-medlemmer. Fra 

efterårsprogrammet 

2011 kan eksempelvis 

nævnes foredragsemner 

som: Dansk lægemiddelindustri 

– forudsætninger, 

start og udvikling, Fra 

Dannevirke til Helmand – 

Ingeniørtroppernes betydning 

for Danmark 

samt Glade atomer – synet 

på atomvåben i danske 

massemedier 1945- 

62. 

HITEK holder også arrangementer 

i samarbejde 

med andre selskaber 

både IDAs og eksterne 

selskaber. Som eksempel 

på dette kan nævnes, at 

der i samarbejde med 

Kemi-gruppen 17. juni i 

anledning af det interna- 

IDA KØBENHAVN Tilmelding til IDAs arrangementer på ida.dk/Arrangementer/Mødetilmelding 

Spørgsmål til regionens arrangementer: Alice Hansen, telefon 3318 9787, alh@ida.dk 

27 

pct.) holdes i København 

og tilsvarende må det forventes 

at en tilsvarende 

del af det samlede antal 

deltagere eller måske 

endnu flere kommer til 

møderne i København. 

Men af statistikken kan vi 

ikke se, hvor mange det 

er. Det må kunne gøres 

bedre fra IDAs side. 

Trods de mange deltagere 

i fagtekniske møder i 

København er det samlede 

tilbud til medlemmerne 

i Københavns region i 

forhold til regionens store 

medlemstal alligevel lavt, 

når der sammenlignes 

med IDAs andre regioner. 

Hvis der i gennemsnit er 

lige mange deltagere i 

fagtekniske møder i København 

som i resten af 

landet, ligger København 

kun som nr. 6 af de 8 regioner, 

hvad angår samlet 

antal deltagere i forhold 

til medlemstallet i regionen. 

John Cederberg 

Kasserer 

IDA København 

Teknologi med 

historiske briller 

tionale kemi-år arrangeres 

en havnerundfart, 

hvor en industrihistoriker 

på turen rundt vil fortælle 

om Københavns Havns 

betydning for opbygningen 

af den kemiske industri 

fra omkring 1850, og 

man passerer forbi de 

endnu bevarede bygninger. 

”Vi forsøger i HITEK at 

dække så mange fagområder 

som muligt, men 

ofte hører vi kun om historier 

og effekter fra vores 

egne kredse. Derfor er 

vi interesseret i at høre 

fra privatpersoner og private 

virksomheder – specielt 

når de skiller sig af 

med udstyr, som ville 

være kulturhistorisk interessante 

at bevare. Det er 

især instrumenter eller 

tekniske anordninger, der 

er dansk fremstillede eller 

som har haft stor betydning 

for dansk teknologisk 

udvikling, der har 

vores specielle interesse”, 

slutter formanden, Klaus 

Thiesen.

28 Ingeniøren · Karriere · 27. maj 2011 

LEDIGE STILLINGER 

Indleveringsfrist for annoncemateriale 

i udgivelsesugen: 

Ufærdigt og elektronisk materiale: Tirsdag kl. 14.00 

Reproklart materiale: Tirsdag kl. 16.00. 

AssistAnt or 

AssociAte Professor 

rock Mechanics in civil and reservoir 

engineering 

DTU Civil Engineering offers a position as Assistant or 

Associate Professor. the successful candidate should 

contribute to the enhancement of the research capacity 

of the geotechnical group within rock mechanics 

applied to civil engineering and reservoir mechanics. 

the successful candidate should have extensive 

experience in mechanical testing of rocks and shall 

furthermore participate in both fundamental and 

advanced-level research based education of students. 

Application deadline: 15 June 2011 

DTU is a leading technical university 

rooted in Denmark but international in 

scope and standard. Our total staff of 

5,000 is dedicated to create value and 

to promote welfare for the benefit of 

society through science and technology; 

and our 7,000 students are being 

Miljømedarbejder 

Kontakt: 

Thomas E. Hansen 3326 5358 

Stefan Djokic 3326 5391 

ingeniør, cand. techn. soc., cand. scient. eller lignende til Miljøkontoret 

Vi søger en dygtig miljømedarbejder med interesse for virksomhedstilsyn. 

Du skal arbejde 37 timer om ugen fra den 1. 

august 2011 eller snarest muligt. 

I Miljøkontoret er vi 11 medarbejdere, der varetager myndighedsopgaver 

inden for virksomhedstilsyn, jordforurening, 

vandforsyning, spildevand, affald, VVM, bekæmpelse af skadedyr 

og desuden opgaver vedrørende klima og Agenda 21. 

Du skal løse myndighedsopgaver inden for virksomhedstilsyn. 

Det er en fordel, hvis du har erfaring inden for luft og støj. Du 

skal desuden varetage sekretærfunktion for Agenda 21 gruppen 

i kommunen. 

Dine kvalifikationer 

Du har en relevant uddannelse som ingeniør, cand. techn. soc., 

cand. scient. eller lignende. Du har desuden lyst til at samarbejde 

med virksomheder, borgere, kolleger, kommunens forvaltninger, 

andre kommuner og rådgivere i et fagligt og kreativt 

miljø. Det er også vigtigt, du er god til at kommunikere både 

Annoncecentret: 

Karin Pagh 3326 5387 

Janne Lærkedahl 3326 5319 

SektionSleder/konSulent 

SøgeS til Støj og akuStikrådgivning 

læS mere på www.cowi.dk 

trained to address the technological 

challenges of the future. While safeguarding 

academic freedom and scientific 

independence we collaborate with 

business, industry, government, public 

agencies as well as other universities 

around the world. 

Further details: dtu.dk/career 

på skrift og i tale. 

Vi tilbyder 

I Teknisk Forvaltning får du et godt arbejdsklima, hvor samarbejde, 

faglighed, inspiration og arbejdsglæde er vigtige nøgleord. 

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og 

efter principperne i den lokale løndannelse. 

Gode udviklingsmuligheder. 

Three PhD positions 

In Control of Smart Grids 

The Faculty of Engineering and Science, 

Department of Electronic Systems. Three 

PhD positions are open from August 1, 2011. 

The positions are associated to the Smart & Cool 

project. The objectives of the project is to develop 

control methods for smart grids. The main focus is 

on the coordination of generation and consumption 

of electricity. 

Please find the entire advertisement on 

stillinger.aau.dk 

Position No: 8-11031 

Deadline: 20. june 2011 

Aalborg University (AAU) conducts teaching and research 

to the highest level in the fields of humanities, engineering, 

and natural, health, and social sciences. 

Mere information 

Se hele annoncen på www.rk.dk eller kontakt miljøchef Johanne 

Bruun på tlf. 36 37 72 85/miljømedarbejder Marianne 

Holm Andersen på tlf. 36 37 72 20. 

Ansøgningsfrist: 8. juni 2011. Send din ansøgning til: Rødovre 

Kommune, Rødovre Parkvej 150, 2610 Rødovre eller på 

e-mail rk@rk.dk Personaleafdelingen/11.01599. 

Vi ser mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle uanset køn, alder, race, religion eller etnisk baggrund 

til at søge job hos os. Vi tilbyder vores medarbejdere en trivselsordning med gratis motionsfaciliteter samt en sundhedsordning 

med fysioterapi, helbredstjek og massage. 

Vi sørger for hjemkaldelse af 

materi aler, ombrydning, ordre- 

bekræftelser, fakturering o.m.a. 

www www.lundgaard-konsulenterne 

.lundgaard-konsulenterne 

.lundgaard-konsulenterne.d .d .dk 

Fax: 3326 5303 

E-mail: stillinger@ing.dk 

Internet: www.ing.dk/annoncer 

ERFAREN 

INDUSTRIMILJØKOLLEGA 

SØGES TIL VORES 

KONTOR I AALBORG 

LÆS MERE PÅ WWW.COWI.DK 

Job-annonce-INDUSTRIMILJOE_85x60_MAJ-11.indd 1 24-05-2011 11:56:15 

Fremrykning! 

Deadline for stillingsannoncer til uge 22 

er på grund af Kr. Himmelfartsdag 

flyttet til mandag den 30. maj. 

Vær med 

til at holde Aarhus 

ren, sikker og smuk 

Direktør til Teknik og Miljø 

i Aarhus Kommune 

Aarhus Kommune opslår den attraktive topstilling 

som direktør for Teknik og Miljø. 

Se Job- og personprofi len på 

www.lundgaard-konsulenterne.dk 

Der er frist for fremsendelse af ansøgning 

den 10. juni 2011 kl. 9.00 til 

post@lundgaard-konsulenterne.dk 

Ingeniøren_86x125 lundgaard aarhus kommune.indd 1 19/05/1

Vi søger de bedste 

Transportation & Mobility i Grontmij – en af Europas største 

rådgivende ingeniørvirksomheder – skaber løsninger i tæt 

samarbejde med interessenter inden for alle områder af 

moderne transportsystemer og infrastruktur. Bæredygtig 

mobilitet er fællesnævneren. 

Vi går forrest, når det gælder om at sikre vores kunder de mest 

eff ektive og innovative løsninger. Sammen med førende 

eksperter inden for området kommer du til at skabe unikke 

løsninger og opretholde det faglige og internationale niveau, 

vi er kendt for. 

Vi søger bredt 

Har du kompetencerne til at komme med på et af Europas 

førende teams, så søger vi projektledere, ingeniører og teknikere 

inden for: 

• Havne & Vandbygning 

• Jernbaner 

• Geoteknik 

• Veje, Broer & Tunneler 

• Plan & Tra k 

• GIS & IT 

Læs mere om de enkelte stillinger på grontmij.dk 

Ingeniøren · Karriere · 27. maj 2011 

Jakob Schwartz 

Afdelingschef 

Vil du også bane 

vej for bæredygtig 

mobilitet? 

KEMIINGENIØRERNE beskriver Jobfinder.dk som katalysatoren for de rette 

bindinger, imens BYGNINGSINGENIØRERNE taler om en velfunderet 

karriere, der startede med Jobfinder.dk. MASKININGENIØRERNE, som 

har erfaring med Jobfinder.dk, har oplevelsen af en stærk og velsmurt maskine. 

PRODUKTIONSINGENIØRERNE istemmer med erindringen om en 

friktionsfri proces, samtidig med at ELEKTRONIKINGENIØRERNE 

er tændte på at komme tilbage til Jobfinder.dk, når de skal videre til deres næste 

udfordring. 

Du finder ingeniørerne på Jobfinder.dk 

Kontakt os på 3326 5300 

29

Ramboll is a leading engineering, design and consultancy company 

founded in Denmark in 1945. Today, we employ close to 9,000 experts 

with a strong presence in Northern Europe, Russia, India and the Middle 

East. We constantly strive to achieve inspiring solutions that make a 

genuine difference to our customers, end-users and society. 

think out 

loud ... 

Ramboll Oil & Gas are involved in significant projects in Denmark and abroad and seek 

new, talented employees to help us create forward-looking quality solutions together 

with our specialists, clients and partners. 

These are some of the job openings we have at the moment – please see all our vacant 

positions at www.jobs.ramboll-oilgas.com and apply online. 

ExpEriEncEd EnginEEr - gas storagE 

VACANT 

process plants, copenhagen 

We seek an experienced engineer for further development of our Gas Storage 

business who is ready to take on responsibility for our acquisition, proposal 

preparation and project management. 

projEct EnginEEr for Lng pLants 

VACANT 

process plants, copenhagen 

To support our growing business and strengthen our technical expertise within the 

LNG area we seek a project engineer for technical design of LNG plants who will also 

be able to provide acquisition and proposal support to project management. 

saLEs and markEt coordinator 

VACANT 

administration, copenhagen 

For our growing business in Copenhagen we seek a dedicated person to assist in commercial 

sales, market coordination and development. 

projEct EnginEErs for pipELinEs & subsEa 

POSITIONS FILLED 

pipelines & subsea, copenhagen 

We seek engineers with excellent theoretical and analytical skills to join our project 

teams in designing world-class subsea pipeline systems. 

EnginEEring managErs for pipELinEs & subsEa 


pipelines & subsea, copenhagen 

To lead our project teams in designing world-class subsea pipelines we seek 

engineering managers who will be in charge of the engineering activities and 

execution of projects in coordination with project managers. 

Economist 


studies & planning, copenhagen 

We seek an experienced economist within financial/investment analysis, commercial 

strategies, market studies and regulatory analysis to support our customers. 

EnvironmEntaL spEciaLists 


Environmental assessments, copenhagen 

For the continuous development of our Environmental Department we seek 

environmental specialists who are passionate about environmental planning, 

permitting, and management aspects of oil and gas projects. 

projEct EnginEErs for risk & safEty 

2 POSITIONS FILLED – 1 OPEN 

risk & safety, copenhagen 

We seek project engineers who want to be involved in various exciting risk and safety 

projects all over the world. 

sEnior EnginEErs for risk & safEty 


risk & safety, copenhagen 

We seek experienced engineers to supervise and execute our worldwide risk and 

safety projects and to participate in developing the Risk & Safety Department’s 

competences and activities. 

Please see all our vacant positions at www.jobs.ramboll-oilgas.com and apply online. 

Courtesy of Nord Stream 


Fællesadministrationen af 2009 søger 

teknisk-/byggechef 

FA09 søger en erfaren teknisk chef, som tillige kan fungere som byggechef 

i forbindelse med helhedsplaner og større renoveringssager. 

Det er et selvstændigt, spændende og udviklende job i en nyoprettet 

stilling. Du vil indgå i ledelsen, hvor du i tæt samarbejde med direktionen 

skal være med til at fortsætte selskabets positive udvikling. 

Dine primære arbejdsopgaver: 

Daglig ledelse af selskabets fire 

inspektører - en ledelse som for- 

ventes udført gennem samarbejde, 

coaching og teambuilding 

Sikre systematik i planlægning samt 

i opfølgning på aftaler og initiativer 

Sikre og optimere kvalitet og ens- 

artethed i servicering af lejere 

Sikre tidlig identificering af drifts- 

mæssige problemer samt en hen- 

sigtsmæssig håndtering heraf 

Implementerer forandringer, både 

lokalt, decentralt og i beboer 

demokratiet 

Bygherrerådgivning ved udvikling og 

gennemførelse af fysiske helheds- 

planer og renoveringsprojekter 

Vi forventer at du har: 

En relevant længerevarende eller 

mellemlang uddannelse - gerne 

suppleret med ledelse 

Erfaring med drifts- og personale- 

ledelse 

Solid erfaring i brug af IT-værktøjer, 

herunder indgående kendskab til MS 

Office-pakken 

Indgående kendskab til en politisk 

ledet organisation - gerne fra den 

almene sektor 

Vi forventer at du er: 

En stærk formidler og kommunikator, 

såvel mundtligt som skriftligt 

Empatisk og rummelig, idet du skal 

kunne omgås mennesker med vidt 

forskellig baggrund 

Helhedsorienteret, dvs. både evner 

den operative detalje og det 

strategiske overblik 

Udviklingsorienteret og kan se 

muligheder for udvikling på tværs af 

selskabet 

Analytisk og i stand til hurtigt at 

danne dig overblikket over store 

mængder af data og input 

Vedholdende og tålmodig, med 

forståelse for at visse projekter 

kræver det lange seje træk 

Vi tilbyder: 

En spændende stilling i et selskab i 

god udvikling 

Faglige og personlige udviklingsmuligheder 

Løn efter kvalifikationer 

Gode, velordnede arbejdsforhold i 

nye smagfulde lokaler tæt på 

Glostrup Station 

Ansøgning: 

Send din ansøgning og CV mærket ”teknisk chef” til sa@fa2009.dk snarest muligt. 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte: 

direktør Lone Lund Rasmussen på telefon 43 42 02 22. 

Få dækket dit 

daglige behov for 

nye udfordringer 

Find dit nye job som udvikler 

eller programmør på version2.dk/it-job

Projektleder til kloakanlæg 

i Favrskov Forsyning A/S 

Favrskov Forsyning A/S skal i de næste mange år udføre 

kloaksaneringer og ny anlæg for 40-50 mio. kr. årligt. 

Derfor har vi brug for en dygtig projektleder mere i Favrskov 

Forsyning A/S. Favrskov Forsyning A/S er moderselskab for 

Favrskov Spildevand A/S og Favrskov Affald A/S og har 16 

administrative medarbejdere og 30 medarbejdere i driftsområdet 

(renseanlæg, ledningsnet, affald og genbrug). 

Se hele stillingsopslaget på vores hjemmeside. 

Du kan se mere om os på www.favrskovforsyning.dk 

dynamik oplevelser kvalitet 

ingeniør eller lign. til trafik og vej 

Teknik og Miljø søger ingeniør eller lign. til spændende 

opgaver inden for vejområdet. 

Se meget mere på www.horsens.dk/job 

ansøgningsfrist den 17. juni 2011 kl. 8.00 

Horsens Kommune 

Rådhustorvet 4 

8700 Horsens 

Telefon: 76 29 29 29 

www.horsenskom.dk 

Havneingeniør 

Thyborøn Havn 

Thyborøn Havn er i en rivende udvikling og ønsker derfor 

at udvide med yderligere en ingeniør til at varetage de 

mange daglige opgaver og nyinvesteringer. 

Vi søger en erfaren og selvstændig person, som indgår i 

ledelsesgruppen på lige fod med den nuværende ingeniør, 

havnekaptajnen og havnedirektøren. 

Hovedopgaver 

• selvstændig ledelse af investerings- og vedlige holdelses 

projekter 

• udvikling og konkretisering af Thyborøn Havns 

plangrundlag 

• miljøopgaver 

• kontakt til myndigheder 

• diverse administrative opgaver 

En aktiv deltagelse i ledelsesgruppen med henblik på videreudviklingen 

af Thyborøn Havn vægtes højt. 

Personen 

Der søges en serviceminded og udadvendt person, som i 

samarbejde med Havnens øvrige medarbejdere og kunder 

kan medvirke til en fortsat udvikling af Thyborøn Havn. 

Kandidaten til stillingen har en uddannelse som ingeniør 

og en bred erfaring - gerne med havneopgaver. Herudover 

forventes en god administrativ og kommerciel forståelse. 

Der forventes gode sprogkundskaber og formuleringsevner. 

Ansættelsesvilkår 

Stillingen er omfattet af KL’s overenskomst, og der tilbydes 

en god løn efter retningslinierne i ”Ny løn”. 

Ansøgningen sendes inden d. 15. juni til: 

Thyborøn Havn, Tankskibsvej 4, 7680 Thyborøn. 

Att. havnedirektør Jørgen Buhl. 

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse 

til havnedirektør Jørgen Buhl på telefon 96 90 03 25. 

Thyborøn Havn, er organiseret som en kommunal selvstyrehavn, med 

erhvervspræget bestyrelse og selvstændig god økonomi. Thyborøn Havn 

omsætter for godt 30 mio. kr og der er 20 ansatte. Havnevirksomhederne 

omsætter samlet for ca. 1,5 mia. kr og der er mere end 1.000 beskæftiget. 

Thyborøn Havn er en vigtig godshavn og en af Danmarks største fiskerihavne. 

Havnen har gode besejlingsforhold og gode udviklingsmuligheder. 

Ingeniøren · Karriere · 27. maj 2011 

Danmarks stærkeste, faglige rådgivningsmiljø inden for 

PROCESSIKKERHED OG RISIKOANALYSE af anlæg med farlige 

stoffer offshore og på land søger RISIKOANALYTIKERE OG 

PROCES INGENIØRER med erfaring i projektledelse og kundepleje, 

gerne med kompetence i CFD-simulering, til vores kompetencecentre i 

ESBJERG OG KGS. LYNGBY 

LÆS MERE PÅ WWW.COWI.DK ELLER WWW.COWI.COM 

Job-annonce_176x50_MAJ-11.indd 1 23-05-2011 12:14:04 

Leder af anlægsafdelingen 

Udfordringen 

Ledelse af 20 medarbejdere og medlem af ledergruppen. Gennemførelse 

af anlægsprojekter fra ”tusindkroner” størrelsen til mange mio. 

Profilen 

Relevant teknisk uddannelse samt erfaring fra projektledelse på området. 

Erfaring med økonomistyring og samspil med/i politisk ledet organisation. 

Lederpotentiale. 

Trafik og Veje i Aarhus Kommune har en nøglerolle i forhold til udviklingsplanerne for kommunen, både i 

forhold til mange nye og store ambitiøse projekter, men i ligeså høj grad i ombygning og tilpasning af eksisterende 

anlæg og infrastrukturer. 

Løn m.v. 

Stillingen aflønnes med en samlet bruttoløn pr. år inkl. pension ca. kr. 

690.000. 

Spørgsmål kan rettes til chef for Trafik og Veje Michael Kirkfeldt, Aarhus 

Kommune på telefon 8940 4433 og direktør Jesper Lund fra Mercuri Urval 

på telefon 4045 3435. 

Finder du jobbet interessant, kan du søge det på www.mercuriurval.dk: (Referencenummer: DK-160-45955) og vedhæfte ansøgning og CV. 

Ansøgningsfristen udløber den 30. maj 2011, kl. 10.00. Læs mere om stillingen i det uddybende notat på 

aarhuskommune.dk og mercuriurval.dk, hvor også tidsplanen fremgår. 

Jobbasen for it-professionelle 

version2.dk/it-job 

STILLING VIRKSOMHED KVIK NR. 

.Net udvikler Bloom ApS 329418599 

Afdelingsdirektør Nykredit 329408349 

Agile .NET Software Develop. SITA WorkBridge A/S 329412840 

Alsidig C++ software udvik. Bloom ApS 329413919 

Applikationsarkitekter Nykredit 329401279 

Bus. App.Spec., IT Siemens Wind Power A/S 329412657 

CPM udvikler Nykredit 329408396 

Engineering Application Siemens Wind Power A/S 329412659 

Erfaren testspecialist KMD 329417235 

Exe. Ass. til chefgruppen KMD 329418434 

Idérig C/C++ software udvik. Bloom ApS 329415439 

IT Operations Manager One.com 329412232 

IT Project Manager Siemens Wind Power A/S 329412691 

IT-medarbejder Siemens Wind Power A/S 329412648 

IT-udvikler Nykredit 329409108 

Junior Test Engineer Bloom ApS 329414572 

Erfaren it-arkitekt KOMBIT 329416403 

Lead Enterprise Architect Danfoss A/S 329412834 

Nykredit søger javaudviklere Nykredit 329408419 

PLM Application Designer Siemens Wind Power A/S 329412668 

Projektleder Nykredit 329415621 

STILLING VIRKSOMHED KVIK NR. 

31 

Projektleder aspirant søges! Bloom ApS 329414525 

Pro.medarb./controler Tryg 329417457 

SAP APO Application Con. Grundfos A/S 329416088 

SAP GRC Application Con. Grundfos A/S 329416126 

SAP Process & Master Data C. Siemens Wind Power A/S 329416688 

SAP SD forretningskonsulent KMD 329412209 

SAP WM Application Spec. Grundfos A/S 329416128 

Sen. .NET SW Arkitekt Informi GIS A/S 329417228 

Sen. testmanager til IT Udv. Nykredit 329408354 

Senior .NET udvikler Informi GIS A/S 329416400 

Senior Business Advisor SAS Institut 329413186 

Senior Project Manager Schneider Electric Danmark 329412207 

Senior SDET (754958) Microsoft Development Center Cop. 329412360 

Senior software udvikler Bloom ApS 329418608 

Seniorspecialist Nykredit 329415677 

Seniorspecialist Nykredit 329408371 

SharePoint Devel./Cons. Siemens Wind Power A/S 329412651 

Skarp .Net udvikler Bloom ApS 329412358 

Supportkonsulent KMD 329416406 

Systemanal./ forretningsudv. KMD 329415071 

Systemans. til SimCorp Dim. Nykredit 329400620 

Systemansvarlig/ IT Udvikl. Nykredit 329400621 

Team Lead IT App. Mana. Siemens Wind Power A/S 329412696 

Teknisk IT-supporter Siemens Wind Power A/S 329414662 

Testmanager KMD 329415605 

Testmanagere til IT Udv. Nykredit 329417200 

Udv. m. databasetek. BI-flair Nykredit 329408388 

Udvikler/finansielle system. Bloom ApS 329416713


277 ingeniør- og maskinmesterjob 

Nyeste stillinger på Jobfinder.dk 

Stilling Virksomhed Kviknr. 

Project Engineer Alfa Laval i Danmark 329416322 

Test/Development Engineer Amminex A/S 329418388 

Application Manager Andritz Feed & Biofuel A/S 329418403 

Geofysiker ASIAQ 329418383 

Mekanikingeniører B&O Medicom 329408469 

Ingeniør Balslev Rådgivende Ingeniører A/S 329417193 

Ingeniør Bombardier Transportation Denm. 329399443 

Bioprocess engineer Chr. Hansen A/S 329418430 

Erfarne projektledere COWI A/S 329418643 

Sektionsleder COWI A/S 329418736 

Kollega søges til sektion COWI A/S 329418762 

Miljøkoordinator Danfoss A/S 329416321 

Inbound Quality Manager Danfoss A/S 329416298 

R&D SW Application Engineer Danfoss A/S 329417260 

Engineer to Danfoss Danfoss A/S 329416402 

Maskiningeniør Danhydra A/S 329417273 

Professor Danmarks Tekniske Universitet 329418343 

Associate Professor Danmarks Tekniske Universitet 329418340 

Optimization Engineer - Rotat DONG Energy A/S 329417226 

Optimization Engineer DONG Energy A/S 329417221 

Planlægger til drifts DONG Energy A/S 329418601 

WTG Coordinator DONG Energy A/S 329418606 

Planner DONG Energy A/S 329418602 

Maskiningeniør Energinet.dk 329418717 

Vicedirektør Energistyrelsen 329416323 

Kan du forebygge brand- Forsikringer & Pension 329418377 

Software arkitekt (C#/.Net) FOSS 329418382 

Chefbygherrerådgiver Grontmij A/S 329417190 

Project Manager(6803) Grundfos A/S 329416687 

Project Manager (6810) Grundfos A/S 329417372 

Udviklingsingeniør(6759) Grundfos A/S 329408433 

Sales Manager, Catalyst Haldor Topsøe 329418641 

Projektleder - Vandmiljø Hanse Toft A/S 329417213 

Afdelingsleder Plan & Byg Hedensted Kommune 329418624 

Afdelingsleder Drift Hedensted Kommune 329418621 

Senior .NET Software Arki. Informi GIS A/S 329417199 

Konsulent 

– til udviklingsprojekter og rådgivning inden for 

funktionelle ingredienser 

Til DMRI Teknologisk Institut søger vi dig, der brænder 

for at arbejde med ingredienser til animalske 

fødevarer i et udadvendt job. Jobbet omfatter både 

individuel rådgivning af nationale og internationale 

kunder samt ledelse og gennemførelse af udviklingsprojekter, 

der ofte foregår i samarbejde med blandt 

andet universiteter i ind- og udland. 

www.teknologisk.dk 

www.jobfinder.dk Kviknr. 329416795 

teamleder 

Vi har brug for flere teamledere. Ledere, der kan gå 

forrest og vise vejen – både gennem høj faglighed 

og som mennesker, der kan inspirere, motivere og 

coache. Har du viljen og evnerne, og får du energi af 

at få andre til at vokse, kan du blive en del af vores 

Biopharm Finished Products område, der producerer 

biopharmaceutiske produkter i hætteglas og penfill. 

Du bliver leder for 10 teknikere og ingeniører, der 

supporterer produktionen på udstyrs 

og automatik-siden i Biopharm Filling 

HAA i Gentofte. 

www.novonordisk.com 


Stilling Virksomhed Kviknr. Stilling Virksomhed Kviknr. 

Udviklingsingeniør Ingeniørhøjskolen i Århus IHA 329416381 

Maskiningeniør Ingeniørhøjskolen i Århus IHA 329416372 

Sales manager Jorgensen Engineering a/s 329417374 

Elektronik- og IT- tekniker Kystdirektoratet 329418310 

Leder Københavns Universitet 329416786 

Elektronikingeniør Lumasense Technologies A/S 329418722 

Kemiuddannet support Lumasense Technologies A/S 329418730 

VVS- ingeniører Lyngkilde a/s 329416299 

Area Sales Manager MAN Diesel & Turbo 329417324 

Workflow Designer MAN Diesel & Turbo 329417304 

Regional Sales Managers MAN Diesel & Turbo 329417284 

Sales Support MAN Diesel & Turbo 329417394 

Maskin-/skibsingeniør MAN Diesel & Turbo 329418313 

Project Manager MAN Diesel & Turbo 329418600 

Projektchef Mercuri Urval A/S / AAB 329417184 

Driftschef Mercuri Urval A/S / AAB 329417183 

Leder af anlægsafdelingen Mercuri Urval/Aarhus Kommune 329414969 

Senior Project Managers NNE Pharmaplan A/S 329418412 

PTA Ingeniør Nobia Denmark A/S 329416319 

PTA Tekniker/Ingeniør Nobia Denmark A/S 329416297 

Teamleder til ingeniørteam Novo Nordisk A/S 329417205 

Data Analyst Novo Nordisk A/S 329416407 

QA Kemiker Novo Nordisk A/S 329418307 

QA Kemiker Novo Nordisk A/S 329418306 

Analysekemiker Novo Nordisk A/S 329418305 

Laboranter Novo Nordisk A/S 329418278 

QC Kemiker Novo Nordisk A/S 329418409 

Subject Matter Expert Novo Nordisk A/S 329418767 

Assembly Engineer Novo Nordisk A/S 329418769 

IT system developer NovoZymes 329417398 

Customer Solutions App. NovoZymes 329417186 

Professional NovoZymes 329416790 

Senior Manager NovoZymes 329416656 

Udvikling af Software Oticon 329417187 

Stream Manager Oticon 329418433 

Erfaren planlægger Rambøll 329416829 

Miljøingeniør Rambøll 329416826 

Maskinmester, Ingeniør Rekrutema Danmark 329417336 

Senior Project Manager Rockwool International A/S 329408457 

Test and Automation Enginee Siemens Wind Power A/S 329416864 

Konsulent til udviklingsproj. Teknologisk Institut 329416795 

Master Data Specialist Tetra Pak Hoyer A/S 329418688 

Ingeniør eller lign. Trafikstyrelsen 329417444 

HauCon søger ingeniør 

Du vil komme til at arbejde som et vigtigt led i kæden 

imellem slutkunde, HauCon A/S og leverandør. 

Samtidig vil du skulle virke som teknisk backup til 

salgspersonalet. Du vil i tæt samarbejde med en 

kollega komme til at beskæftige dig med dit eget 

produkt-område, og du vil sammen med kollegaer 

i både Sverige og Norge komme til at beskæftige dig 

med projekter i hele Skandinavien. Du vil komme til 

at arbejde i et åbent, dynamisk og uformelt miljø. 

www.haucon.dk 


Udviklingsingeniør søges 

Vil du være en del af Aarhus School of Engineering, 

hvor aktiviteterne inden for Maskinteknik og Mekanik 

er i hastig vækst? 

Så skal du sende en ansøgning til den ledige stilling 

som lektor/adjunkt i Mekanik, med ansættelse fra 

den 1. august 2011 eller snarest derefter. 

www.iha.dk 


INGENIØRHØJSKOLEN 

I ÅRHUS 

Product Engineer Trelleborg Sealing Solutions 329408334 

Key Products Manager Trelleborg Sealing Solutions 329408319 

Senior specialist til produkt Vestas Control Systems A/S 329417385 

Specialist, Environment Vestas Control Systems A/S 329416437 

Specialist, Health and Safety Vestas Control Systems A/S 329416430 

Production Engineering Vestas Control Systems A/S 329408295 

Projektleder Vesthimmerlands Vand A/S 329416355 

Geofysiker 

– der kan anvende geotekniske metoder og udstyr 

Fagligt 

Din primære opgave bliver at planlægge, udføre og afrapportere 

geofysiske opgaver, hvor du udnytter geotekniske metoder og 

udstyr. Opgaverne ligger hovedsageligt i Nuuk, men der kan også 

være kortvarige opgaver i resten af Grønland. 

Det vil være en fordel, hvis du: 

• Er udadvendt, kundeopsøgende og innovativ 

mht. nye forretnings-muligheder. 

• Kan og vil involvere dig aktivt i 

Asiaqs andre projekter og evt. forskning. 

www.asiaq.gl 


ErfarnE VVM-projEktlEdErE 

søgEs til 

afdEling natur og Miljø 

(jylland og fyn) 

www.cowi.dk 


Erfaren teknisk designer 

– til spildevandsopgaver 

Er systemer som DanDasGraf og Microstation hverdagskost 

for dig og er det en spændende udfordring? 

Så kan du være den medarbejder, vi søger til Greve 

Forsyning. 

Dine centrale arbejdsopgaver er registrering af alle 

vores ledningsanlæg og sikring af et opdateret tegningsarkiv. 

Du har 2-3 års erfaring indenfor området 

og det er en fordel, at du har et godt kendskab til 

GIS-systemer. 

www.greveforsyning.dk 

Ingeniør til 

spildevandsopgaver 


Maskiningeniør søges 

Greve Kommune skal klimatilpasses, og vi 

håber, du vil hjælpe os. 

Vil du være en del af Aarhus School of Engineering, 

hvor aktiviteterne Det er besluttet, inden for at alle Maskinteknik afløbssystemer og skal Mekanik klimatil- 

er i hastig vækst? passes over de næste 10 år som følge af store oversvømmelser 

i 2002 og 2007. Strategien og finansie- 

Så skal du sende ringen er en på ansøgning plads, så nu skal til den der planlægges ledige stilling og 

som lektor/adjunkt anlægges. i Dine Maskinteknik, primære opgaver med bliver ansættelse 

ledningsre- 

fra den 1. august novering 2011 og detailprojektering eller snarest af derefter. klimatilpasningsprojekter. 

www.iha.dk 

Greve Forsyning er et aktieselskab ejet af Greve 

INGENIØRHØJSKOLEN 

Kommune med forsyningsområderne I ÅRHUSSpildevand 

og 

Renovation for ca. 48.000 borgere. Vi giver en attraktiv 

løn for de rette faglige og personlige kompetencer. 

www.jobfinder.dk Kviknr. 329416372

ARRANGEMENTER 

➜ Se mere på ida.dk 

KoMMENdE ARRANGEMENTER · FRA 10. juNi 2011 

SjÆLLANd Arr. nr. 

15.06 Selsø Slot - Sommerkoncert i Riddersalen 122899 

17.06 Uddeling af IDAs-Innovationspris på Hum-Tek 122599 

18.06 Tur Geocenter Møns Klint - det bedste 123343 

19.06 • Den historiske have på Løvenborg Gods 122948 

22.06 Google Analytics kursus 123192 

22.06 Sommervine hos Nybom Vine i Solrød 123070 

26.06 Sejltur til Flakfortet 122867 

29.06 Besøg på Sporvejsmuseet. 123268 

20.07 Selsø Slot - Sommerkoncert i Riddersalen 122900 

06.08 • Operaen La Traviata (Den Vildfarne) 123032 

20.08 Ledreborg Slotskoncert - med Disneytema 122920 

23.08 Tomat, Chilli og krydderi kursus 121729 

26.08 Selsø slot - Sommerkoncert i Riddersalen 122902 

09.09 Besøg på Den Amerikanske Ambassade 123115 

14.09 Forhandlingsteknik 123233 

16.09 Vinrejse til Tjekkiet 123252 

07.10 Gourmetaften på restaurant Mumm 123209 

28.10 •”Varm luft – I Canal Grande” Ørkenens Sønner 120089 

KØBENHAVN Arr. nr. 

10.06 Den grønne ingeniør 123391 

12.06 Tennis oplevelser i verdensklasse - Caroline Wozniacki 123154 

14.06 Professionel projektledelse - Intro 123261 

14.06 Debatmøde om sundhedsteknologi 2020 123394 

14.06 • Cirkusrevyen med middag på Bakken 121629 

15.06 Grønne Byggematerialer 122981 

15.06 • Cirkusrevyen 2011 121354 

16.06 Teknologi i ældresektoren 121646 

17.06 Roskilde Kloster og Klosterkirke. Rundvisning og 

frokost i Rådhuskælderen 

121630 

17.06 Havnerundtur med glimt af kemiens historie 123063 

21.06 • Cirkusrevyen 2011 121355 

23.06 • Lawrence Brownlee - Til Bel Canto Galla iTivoli 122923 

25.06 • More Jacks - Oplev afslutningen på ”Four Jacks” 122266 

27.06 Orlogsmuseet. Rundvisning og frokost 121631 

30.06 • Elina Garanca 

- Årets festkoncert til minde om Dronning Ingrid 

122924 

02.07 Copenhagen Jazz-festival 2011 123328 

08.07 Bornholmerrevyen 2011 123018 

24.07 Cirkus Arena på Bornholm 123374 

04.08 • Roberto Alagna - Oplev en af operaverdenens topstjerner 122926 

10.08 JETRA´s studietur - Nordamerikanske jernbaner 122362 

16.08 Besøg Brede Værk 123254 

18.08 Zirkus Nemo med middag 123136 

19.08 • Efter fyraften" i Bakkens Hvile" 123142 

21.08 • Studie- og oplevelsestur til Thüringen 122666 

22.08 Go Kart 'Le Mans' kørsel 123110 

25.08 Zirkus Nemo med middag 123137 

02.09 Besøg Turning Torso i Malmø 123365 

05.09 Robotteknologi i fødevareindustrien 122020 

08.09 Kreativitet – når hjernen slår ”gnister”! 121955 

13.09 Leverandør til sundheds- og velfærdsmarkedet? 121832 

16.09 • Karriereplan - 3 år efter dimission - med partner (internat) 122882 

20.09 Professionel projektledelse 1 110011 

20.09 Dansk lægemiddelindustri 

- forudsætninger, opstart og udvikling 

123255 

21.09 Gør tiderne bedre 123087 

26.09 Bliv kompetent projektleder 123364 

04.10 Mødeledelse - København 123228 

05.10 Vidunderlige Vietnam. 

14 dages rundrejse fra Hanoi til Saigon 

121635 

06.10 VMware – en virtuel verden med materielle komponenter 122090 

06.10 Hold af hverdagen - vejen til bedre sammenhæng 

mellem arbejds- og familieliv 

122883 

• Betyder at arrangementet er overtegnet. 

deltagelse i henhold til idAs regler. Se mere på ida.dk 

KØBENHAVN (fortsat) Arr. nr. 

12.10 Fra Dannevirke til Helmand 

123256 

– ingeniørtroppernes betydning for Danmark 

24.10 • Karriereplan – 6 timers karrieretjek 

122885 

(3 år efter dimission) – uden partner 

26.10 • Frontiers in Celle Biology – 39th Annual Meeting 123301 

NoRdjYLLANd Arr. nr. 

10.06 Tag familien med i Cirkus! Brønderslev 123160 

11.06 Tag familien med i Cirkus! Hjørring 123161 

13.06 Tag familien med i Cirkus! Dronninglund 123162 

14.06 Tag familien med i Cirkus! Sæby 123163 

15.06 Kunsten at lede med lys 121923 

15.06 Tag familien med i Cirkus! 123164 

18.06 Fiskekonkurrence for hele familien 123244 

19.06 Cirkus Benneweis 123317 

21.06 Udviklingsspor i Frederikshavn Kommune 123370 

21.06 • Hjørring Revyen 2011 123159 

21.06 Det perfekte resultat på grillen 123388 

24.06 Dimittendfest 123288 

28.06 • Lerdueskydning – en spændende udfordring 123189 

05.08 Jazz på Fjorden 123389 

08.08 Alderslyst Vingård 123245 

13.08 Skovrock med Lars Lilholt 123127 

14.08 Opera i Rebild Bakker 123390 

03.09 • Cirkusrevyen 2011 122635 


07.09 Hurtig og effektiv læsning 123380 

20.09 Luk munden og let røven! 123404 

24.09 Ørkenens Sønner 122133 

11.10 Hurtig og effektiv læsning 123381 

ØSTjYLLANd Arr. nr. 

18.06 • Givskud Zoo: Guidet aftenvandring (Godnat til dyrene) 123116 

20.06 Mini seminar 3 – Kom–godt–i–gang 122805 

20.06 • Ud at se med Marinehjemmeværnet 123275 

21.06 Støvringgaard festspil "Vagabonderne på Bakkegården" 123269 

22.07 Lars Lilholt koncert 122262 

05.08 ”GUYS and DOLLS” – på Palsgaard 123314 

03.09 Tur til Cirkusrevyen i Aalborg 122631 

09.09 Rejse til Polen – Krakow – Kultur, historie og oplevelser 

05.10 Science for the environment – Environment for society 122828 

27.10 Gør tiderne bedre 123205 


FYN Arr. nr. 

15.06 Drømmehospitalet 123339 

16.06 Introduktion til Powerline Communication (PLC) 123199 

21.06 KH Microflex Specialmaskiner 123379 

03.07 • Rottefælderevyen 2011 121638 

04.08 Dukketeater 121676 

18.08 Udflugt til Daloon A/S 121677 

01.09 Tag med til Grønland, Tibet, Kina mm. 121680 

22.09 Hvad er en fodlænke? 121684 


27.09 Vinderkultur 121971 

03.10 Energi- og varmedag hos Max Weishaupt A/S i Fredericia 123061 

06.10 Udflugt til København 121685 

13.10 Udflugt til rehabiliteringscentret på Dallund Slot 121686 

14.10 • Karriereplan – 3 år efter dimission 

– uden partner (internat) 

122884 

VESTjYLLANd Arr. nr. 

11.06 Tag børnene/børnebørnene med IDA til Energimuseet 122994 

11.06 Sommerfest 123401 

16.06 Besøg Danmarks Flymuseum 123262 

01.07 Ta' børnene med i Cirkus! 123344 

19.08 Regatta middag på Michael D. 123263 

30.08 Fra krise til vækst - Grundfos A/S 123277 

06.09 Jobsøgning - fra målrettet ansøgning til jobsamtale 123271 

22.09 Selvtillid /Selvværd 123272 

NoRdSjÆLLANd Arr. nr. 

14.06 • En tur i spjældet 122831 

17.06 Rundvisning på I.C. Jacobsens bryggeri, Gl. Carlsberg 123191 

18.06 Besøg en husstandsvindmølle i drift 123295 

19.06 Åben mølledag hos Frederiksværk Vindkraft 122951 

19.06 Jægerspris Slot. Rundvisning på slottet 

samt frokost på Café Danner 

123144 

20.06 Besøg i Jette Frölichs have 123175 

21.06 En tur i spjældet 122838 

22.06 • Cirkusrevyen 2011 120788 

24.06 More Jacks 122979 

24.06 Sommerkoncert med Lille MUKO 123126 

24.06 Kabaret Royal 122989 

26.06 • Dagscruise på Øresund 122761 

26.06 • Vikingespil i Frederikssund - Arnulf Ulveblod 123266 

30.06 Dine, Wine og Cruise 123251 

01.07 Årets vikingespil - Arnulf Ulveblod 

/ Boplads-Vikingemåltid-Vikingespil-Revy 

122759 

03.07 Barresøgårds Besøgsbondegård 123158 

03.07 Fredensborg Slot 123273 

03.07 Årets Vikingespil - Arnulf Ulveblod 122953 

10.07 Familieoplevelse med "vikingeskibe" på Roskilde Fjord 123318 

16.07 Gillelejes perler: Historie, kirke, Nakkehoved Fyr 

samt frokost 

123319 

24.07 Grøn Koncert i Valbyparken 123354 

03.08 Det Flydende Teater: Drømmenes Rige 123368 

07.08 Cirkus Arena 123172 

12.08 Revyperler på stribe - Helsingør Musikteater 123170 

25.08 Besøg og se vor kulturarv 

Frederiksborg Slot med nye briller 

123174 

27.08 Lis Sørensen Koncert i Glassalen i Tivoli 123305 

28.08 Musicalen Pipipi 122977 

31.08 Last Night og the TIVOLI PROMS 123246 

04.09 Damernes dag på Galopbanen 123372 

06.09 Besøg på Slagteriskolen i Roskilde 123376 

17.09 Natur - Historie - Kultur (exploration) 123321 

25.09 • 9 dages bustur til Normandiet og Bretagne 123105 

28.09 Koncert med Thomas Helmig Solo i Glassalen i Tivoli 123304 

23.10 Halloween i Tivoli og HERKULES i Glassalen 122986 

25.10 Kunsten at gribe konflikten inden den eskalerer 

- brug GIRAFSPROGET 

123378 

SYdjYLLANd Arr. nr. 

12.06 Familietur til legoland 122999 

14.06 Test, type og talent 122036 

16.06 Overvejer du at købe bolig? - Ny dato! 122246 

16.06 • Vanebrydning, effektivitet & tidsstyring - Speakers Club 123085 

16.06 Vinsmagning – En guide til champagne 

og andre mousserende vine 

123178 

18.06 Besøg Danmarks flyvende Flymuseum 123212 

24.06 • TOBAKSKULLER 2011! 123167 

22.07 Networking / Workshop – besøg på Danfoss Solar mm. 123001 

24.09 Sensommerfest i Sønderborg 2011 122612

sydjylland 

ssc12 

The first Scandinavian Symposium on Chemometrics 

was held in 1989 in Lappeenranta, Finland. Denmark is 

now the host of the 12th Scandinavian Symposium on 

Chemometrics (SSC12) held in the Nordic countries. 

At the conference we will, of course, have a strong 

scientific focus and the programme will include 

contributed lectures, poster presentations and a vendor 

exhibition. We will invite speakers from adjacent 

scientific areas as well as young scientists to present 

their research. 

The meeting and not least the venue is an ideal forum 

for networking and various activities will be arranged to 

facilitate this. 

Fees: Full registration: DKK 6000; student: DKK 5000 

Program, all communication, information, and 

registration on www.ssc12.dk 

n Arr.nr.: 110000 

n 7. juni kl. 9 til 10. juni kl. 16 

Hotel Legoland, Aastvej 10, Billund 

n Tilmelding på ida.dk senest 30. maj 

n Kemiingeniørgruppen 

nordsjælland 

kØr din EgEn kaizEn-EVEnt! 

Se mere ida.dk. Pris 60 kr. 

n Arr.nr.: 123358 

n 31. maj kl. 17 - 19 

IDA Center Hillerød, Helsingørsgade 30, 1. sal, 

Hillerød 


n Produktionsteknisk Gruppe, Nordsjælland 

BEsØg En HUsstandsVindmØllE i drift 

Med de nye skatteregler er det nu blevet attraktivt som 

privat person, at få opstillet en minivindmølle i sin egen 

baghave. 

Program: 

13.00 Besigtigelse af en Proven P11 (6 kW) mølle 

Hos Steen Pedersen, Thorsgårdsvej 2, 

3230 Græsted 

14.30 Foredrag omkring: 

- de økonomiske perspektiver ved etablering af en 

husstandsmølle 

- lovgivning omkring at opstille en husstandsmølle 

- Proven husstandsmøller generelt og om 

EcoWinds målsætning. 

Hos EcoWind, Mestervangen 5, 3230 Græsted 

16.15 Spørgsmål og afslutning 

Arrangement gennemføres i samarbejde med IDA Elteknik 

og deltagelse er gratis. 

n Arr.nr.: 123295 

n 18. juni kl. 13 - 16.30 

Steen Pedersen, Thorgårdsvej 2, Græsted 

n Tilmelding på ida.dk senest 10. juni 

n Dansk Maskinteknisk Selskab 

ida.dk 

sommErkoncErt mEd lillE mUko 

Universitetskoret MUKO synger sommeren ind i Rundetårn 

efterfulgt af middag. 

Pris: 140 kr. Læs mere på ida.dk. 

n Arr.nr.: 123126 

n 24. juni kl. 17.20 - 20 

Rundetårn, Købmagergade 52A, København K 


n Furesø-Egedal Afdeling 

kaBarEt royal 

Dejlig 2-retters menu på Ofelia efterfulgt af kabaret. 

Pris 430 kr. Læs mere på ida.dk. 

n Arr.nr.: 122989 

n 24. juni kl. 18.30 - 23 

Restaurant Ofelia, Skuespilhuset, Sankt Annæ Plads 36, 

København K 


n Furesø-Egedal Afdeling 

BarrEsØgårds BEsØgsBondEgård 

På Barresøgård har bonden tid til at vise rundt, og der 

serveres friskbagt brød, kaffe, the og saft - alt sammen 

økologisk. Musik, sang og hygge. 

Pris: 50 kr. - børn under 12 gratis, men skal tilmeldes. 

Maks 5 ledsagere. 

n Arr.nr.: 123158 

n 3. juli kl. 10 - 13 

Barresøgård Besøgsbo, Slangerupvej 29, Lynge 


n Hillerød Afdeling 

grØn koncErt i ValByparkEn 

Se mere på ida.dk. 

Pris 80 kr. Ledsager 130 kr. 

n Arr.nr.: 123354 

n 24. juli kl. 13 - 21.30 

Valbyparken, Tudsemindevej, Valby 

n Bindende tilmelding på ida.dk senest 16. juni 

n IDA Nordsjælland - Ungeudvalget 

kØBEnHaVn 

prototypEtEknologiEr - nUtid/frEmtid 

1. Prototyping as an essential tool in the design process 

- Vinay Venkatraman - Copenhagen Institute of Interaction 

Design (CIID) 

2. Konkret brug af prototypeteknologier - Kristoffer 

Kelstrup Sabroe - MOEF 

3. The future of low-cost 3D-printing - Jeremie Pierre 

Gay - Create It Real 

4. Københavns nye prototypeværksted - Emil Steglich- 

Petersen - Republikken 

5. Prototype-materiale playshop - Erik Haastrup Müller 

- Futation 

Se det fulde program på tilmeldingssiden. 

Deltagelse er gratis. 

n Arr.nr.: 123287 

n 1. juni kl. 16 - 18.30 

Rummet i Republikken, Vesterbrogade 24, 

(1. opgang på venstre hånd), København V 


n Dansk Selskab for Materialeteknologi 

lEan og six-sigma: dEn mEnnEskEligE 

faktor og indflydElsE 

Hvilke betydning har den menneskelige faktor når Lean 

og Six Sigma bruges til effektivisering og hvad er erfaringerne 

ved at bruge ”Integral Approach” i optimering og 

forbedring af processer. Hvad gør andre virksomheder? 

Vi har inviteret Gert van Wijnen fra Holland til at give 

os et indblik i hvordan Integral Design Approach bruger 

den menneskelige faktor og hvilken betydning det har 

været for dem. Gert van Wijnen har en baggrund fra den 

elektroniske industri i Holland og har gennem 10 år 

arbejdet med denne teknik i sine effektiviserings tiltag. 

Foredragsholdere: 

Gert van Wijnen, Integral Design Approach 

Marianne El-Nagdy, IDA-Proces 

Program & tilmelding: ida.dk/idaproces 

Pris: 500 kr. inkl. sandwich og vin 

NB: Kurset henvender sig især til deltagere med en 

uddannelse på højere niveau og en erfaring med implementering 

af Lean eller Six Sigma. 

Foredraget afholdes på engelsk, så deltagelsen forudsætter 

engelsk kendskab på højt niveau. 

n Arr.nr.: 123296 

n 31. maj kl. 16 - 20 

Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, 

København V 


n IDA Proces 

android WorksHop - HVordan UdViklEr 

man til smartpHonEs? 

På workshoppen ser vi på Android udvikling og viser, 

hvordan man laver sit første program til Google Android. 

Vi gennemgår de basale koncepter, der er nødvendige 

for at skrive programmet og kører det på din telefon, og 

viser, hvordan man henter informationer fra telefonen og 

bruger dem til at udvide programmet. 

Workshoppen har form af en tutorial og alle deltagere 

skal medbringe en laptop/PC med Eclipse 3.6.1 samt Java 

6 SDK installeret og Android SDK / Eclipse plugin. Læs 

mere på ida.dk under arr.nr. 

Pris: IDA-ITs & Dansk ITs medlemmer 500 kr., 

IDA Studerende/arbejdsledige 150 kr. Andre 750 kr. 

n Arr.nr.: 122093 

n 6. juni kl. 14 - 18 


København V 


n Selskab for Informationsteknologi 

dansk Erfaring mEd og indflydElsE 

på intErnationalt standard- og 

normarBEjdE 

IDA BYG og Byggefaglig fond indbyder til temamøde og 

Prisoverrækkelse. Foredraget giver indblik i arbejdet med 

produktstandarder og konstruktionsnormer. 

Efter foredraget er der prisoverrækkelse af Byggefaglig 

fonds 2011 pris for en særlig byggefaglig indsats. 


n Arr.nr.: 123165 

n 31. maj kl. 15 - 17 


København V 


n IDA-BYG

kØBenHavn/fortSat 

faSt to market 

Novo Nordisk har siden 2009 arbejdet med strategien 

”Fast to market”, der har som mål at gøre virksomheden 

til verdens bedste leverandør af pharma-produkter ved 

udgangen af 2014. 

Kom og hør hvordan det går med rejsen mod 2014, hvad 

der måles på og hvordan programmet udvikles og forankres 

hos de 9.500 medarbejdere der er i produktionen 

globalt. 

Se programmet på ida.dk. Deltagelse er gratis. 

n Arr.nr.: 123384 

n 7. juni kl. 15.30 - 17 

Novo Nordisk A/S, Vandtårnsvej 83, Søborg 


n IDA Produktion & Logistik 

Bud på fremtidige arBejdSpladSer 

indenfor energiområdet 

Yngre Fagligt Forum (ida.dk/yff) afholder i samarbejde 

med IDA Energi et gå-hjem-møde om energiperspektivet 

og det erhvervsmæssige potentiale med udgangspunkt 

i regeringens Energistrategi 2050 og Europakommissionens 

Energy Efficiency Plan 2011. 

Der serveres en let forplejning. 

Se priser og fuldt program på ida.dk. 

n Arr.nr.: 123091 

n 7. juni kl. 16.30 - 20.30 


København V 


n Yngre Fagligt Forum, YFF 

letBanekonference 

Der sker lige nu rigtig meget på letbanefronten i Danmark, 

- både i Århus, Odense og langs Københavns Ring 3. 

Mange succesfuldt realiserede letbaneprojekter i udlandet 

har været et element i en spændende byudvikling. 

Som inspiration for de danske projekter arrangerer JETRA 

og BVT derfor en konference i Ingeniørhuset i København 

over temaet byudvikling med letbaner. 

Der vil være tale om et heldagsarrangement med mange 

indlæg af såvel danske som udenlandske specialister 

indenfor letbaneplanlægning og bydannelse i kombination 

med nye letbaneanlæg, bl.a.: prof. Jens Kvorning, 

Helle Juul, Axel Kühn (D), Preben Vilhof, Bjørn Sylven 

(S), Peter Rosskothen (D) m.fl. 

Blandt emnerne vil være følgende: 

• Letbane og bypotentiale 

• Udenlandske erfaringer 

• Nye letbaner 

• Økonomi og letbaner 

• Integration af letbaner i det eksisterende banesystem 

Det endelige program er offentliggjort på ida.dk 

Betalingsarrangement. 

n Arr.nr.: 122441 

n 8. juni kl. 8.30 - 17 


København V 


n Selskabet for Jernbanetransport 

fra Socialt udSat Boligområde til 

attraktiv Bydel 

Ghettodannelse fylder meget i den offentlige debat både 

nationalt og lokalt. Dette møde sætter fokus på, hvordan 

helhedsplanlægning af udsatte områder kan hjælpe til en 

positiv udvikling mod mere attraktive bydele. 

Per Frølund fra Århus Kommune og Søren Hvas fra 

Københavns Kommune giver på mødet oplæg om planer 

for og konkrete erfaringer med områdeløft - herunder 

en ny helhedsplan, der skal forbedre Gellerupparken i 

Århus. 

Lettere forplejning i pausen. 

Læs mere på BVTs hjemmeside. 


n Arr.nr.: 123298 

n 9. juni kl. 16 - 18 


København V 


n Byplan, Vej og Trafik (BVT) 

Havnerundfart med glimt af kemienS 

HiStorie 

Vi fejrer det internationale kemiår med en havnetur og 

kigger på steder, hvor der i gamle dage lå kemiindustri. 

Københavns havn spillede en stor rolle i opbygning af 

den kemiske industri fra omkring 1850. I dag er der kun 

bygningerne tilbage af de mange historiske kemiske virksomheder. 

Men ældre kemikere kan stadig huske, hvad 

der foregik. På kanalrundfarten ser vi på kemiens fortid 

og nutid fra vandsiden med fortællinger fra en kyndig 

guide. 

Båden lægger til ved Ingeniørhuset, hvor vi mødes inden 

turen. Bagefter får vi lidt at drikke i restauranten. 

Arrangementet foregår i samarbejde med Selskabet for 

Historisk Teknologi, HiTek. Medlemmer af Kemisk Forening 

er ligeledes velkomne. 

Pris 150 kr. Begrænset deltagerantal. 

n Arr.nr.: 123063 

n 17. juni kl. 13 - 15.30 


København V 

n Tilmelding på ida.dk el. tlf. 33 18 48 18 senest 14. juni 

n Kemiingeniørgruppen 

Henrik & pernille 

Velkommen til årets sommerforestilling i Kunstindustrimuseets 

smukke have til Holbergs sprudlende og udødelige 

forvekslingskomedie. 

Prisen for denne aften inkl. A-billetter og picnickurv 

inkl. vin er for IDA-medlemmer og 1 ledsager 500 kr. pr. 

person. 

Arrangør KulturForum v/Niels Wulff, mobil 24 60 83 04. 

n Arr.nr.: 123397 

n 30. juli kl. 17.45 - ca. 23 

Kunstindustrimuseets Have, Bredgade 68, 

København K 


n KulturForum 

copenHagen jazz-feStival 2011 - madS 

vinding duo og frokoSt HoS reStaurant 

WillumSen 

Kunne I tænke jer at være med til at opstarte Copenhagen 

Jazz-festival 2011? 

Det er muligt ved dette særarrangement for IDAs medlemmer. 

Prisen er 195 kr. pr. person. 

Drikkevarer er for egen regning. 

Se flere oplysninger på ida.dk. 

n Arr.nr.: 123328 

n 2. juli, kl. 13 - 17 

Restaurant Willumsen, Store Regnegade 26, København K 


n KulturForum 

go kart “le manS” kØrSel 

Afprøv dine evner som go kart kører på et af Danmarks 

største udendørs anlæg. Der køres på 1.200 m lang og 8 

til 12 m bred bane. 

Arrangementet starter kl. 17 præcis med instruktion i 

køreteknik og -sikkerhed, pasning af køredragt og styrthjelm, 

som udleveres på området. 

Derefter 2 timers kørsel ”Le Mans” dyst. 

Et hold er på maks. 4 personer/førere og maks. 24 go 

karts på banen. 

Deltagergebyr er 200 kr. pr fører. 

Begrænset deltagerantal, derfor tilrådes hurtig tilmelding. 

Hvis I ønsker en bestemt holdsammensætning, send venligst 

en separat mail til obalslevc@gmail.com med navnene 

og evt. firmanavn EFTER jeres tilmelding til IDA. 

n Arr.nr.: 123110 

n 22. august kl. 17 - 19.30 

Roskilde Racing Center, Abildgårdsvej 1-3, Roskilde 

n Tilmelding på ida.dk eller tlf. 33 18 48 18 

senest 15. august 

n Automobilteknisk Selskab 

la BÊte 

Med Lars Mikkelsen og Troels Lyby i hovedrollerne. 

La Bête (Bæstet) er komedien om teatrets og underholdningens 

svære væsen. En barokkomedie og en kamp på 

ord, meninger og tale, imellem den elitære og finkulturelle 

teaterleder Élomire, og den populistiske gadegøgler, 

Valère. En kamp om, hvad god kunst er, og hvad godt teater 

skal kunne. 

Inden vi skal opleve ”Bæstet” mødes vi i Odd Fellow 

Palæets Restaurant til middag inkl. vin. 

Prisen for denne aften inkl. A-billetter og picnickurv er 

for IDA-medlemmer og 1 ledsager 535 kr. pr. person. 

Arrangør KulturForum v/Niels Wulff, mobil 24 60 83 04. 

n Arr.nr.: 123398 

n 6. august kl. 18.15 - ca. 23 

Kunstindustrimuseets Have, Bredgade 68, 

København K 


n KulturForum 

Styrk dit netværk, klik ind på: ida.dk/netvaerk

LYNCH 

IngenIørens bagsIde 

postboks 373, 1503 kbh. v. 

lynch@ing.dk 

Bisonbetonmysteriet i Vorup Enge 

Ugens store spørgsmål 

Bagsidens (tilsammen) alvidende læserskare 

må endnu engang træde i karakter, denne 

gang for at hjælpe vor læser i Randers med at 

opklare et lokalt mysterium. For selv om både 

han og jeg såmænd nok ved udvisning af 

passende energi kunne have googlet os frem 

til den rette myndighed at spørge, foretrækker 

jeg at servere mysteriet, ganske som det 

fremtræder i landskabet, så I andre også kan 

gætte med: 

Kære Bagside 

I Vorup Enge ved Randers er der kommet 

bison-okser, og i forbindelse med deres 

indhegning er der etableret et underligt 

anlæg, som er vist på vedlagte billeder. 

Jeg har kigget på det mange gange, men 

kan simpelthen ikke regne ud, hvad formålet 

med anlægget er. 

‘Skinnerne’ er lavet i beton med en T- 

afslutning i den ene ende ved porten til 

indhegningen og en vold i den anden ende, 

som er stærk nok til at stoppe et løbsk 

lokomotiv. 

davinci.dk - 7650 2850 

Hvad er dog formålet med dette? Jeg 

har virkelig brug for læsernes hjælp her. 

PS: Informationsskiltet i midten på billedet 

fortæller kun noget om dyrene, og 

ikke om de underlige ‘skinner’. 

På forhånd tak fra en trofast læser. 

Jesper Grankær Carøe 

– – – 

Selv tak! Tja, det kan jeg heller ikke gætte. 

Hvem giver os forklaringen på denne 

mærkelige og ganske kostbare betonkonstruktions 

utvivlsomme nytteværdi for 

bisonerne i Vorup Enge? j Lynch 

Derfor er KMD-momsen ofte for høj 

Ugens opklaring 

Flere læsere har forklaret de mærkelige ørebeløb 

på vandregningerne fra bl.a. Nordvand. 

Således også vor læser i Virum: 

Hej Lynch, 

Hvis Nordvand regner momsen ud af flere 

beløb og derefter summerer det hele, ja 

så kan der opstå den uheldige situation at 

beløbene ikke stemmer 100 procent. Eksempel: 

Beløb 1 er 10,50 kr. Momsen er 2,63 kr. 

Beløb 2 er 9,50 kr. Momsen er 2,38 kr. 

Sum af beløb: 20,00 kr. 

Sum af moms: 5,01 kr. 

En anbefaling vil altså være at vente 

med at beregne, til man har det totale beløb. 

Med venlig hilsen 

Bjørn Jeberg 

Ugens vejrmelding 

Jeg faldt over denne fodpumpe 

til en cykel under almindelig 

søgning. Forventede egentlig 

at købe en pumpe med manometer, 

men det er selvfølgelig 

– – – 

Tak for eksemplet og for anbefalingen 

– begge dele er logik for perlehøns (samt 

for visse vand- og afløbsfirmaer). 

Dit eksempel viser – faktisk ikke helt 

tilfældigt – at KMD’s særprægede beregningsmetode, 

hvor momsen fremkommer 

som en addition af moms på fakturaens 

enkelte beløb, giver 1 øre ekstra til fordel 

for statskassen (eller vand- og kloakforsyningens 

julefrokost?). 

Ikke tilfældigt? Lad mig anskue regnestykket 

en anelse mere systematisk. 

Vandregningsberegningsleverandøren 

KMD har altså af en eller anden helt uforståelig 

grund sat programmet til at addere 

momsen af enkeltposterne og til forinden 

at afrunde de enkelte ørebeløb til to 

cifre. Men at beregne 25 pct. moms af en 

pris svarer til at dividere beløbet med fire, 

og når man dividerer et tal, der har to de- 

ret smart og nytænkning, at 

man kan tjekke vejret, mens 

man pumper løs på det påståede 

monterede barometer! 

MVH 

Thomas Rasmussen 

Bagsværd 

Ugens konstatering 

Hej Lynch 

På fredagens bagside (20. maj) 

undrer Kresten sig over, om 

stikkontakter løber tør for 

strøm eller kvaliteten varierer. 

Det viser med al tydelighed, 

at han ikke pendler med DSB. 

Her er kvaliteten af stikkontakterne 

til pc-drift nemlig 

Hvis en redaktør kan irritere tilstrækkeligt 

mange mennesker, vil de skrive hans avis 

ganske gratis. g.k. Chesterton 

cimaler, med fire, ender tredje ciffer efter 

kommaet jo altid på enten 0, 2, 5 eller 7 

(nemlig xx,xx00, xx,xx25, xx,xx50 eller 

xx,xx75.) 

Er tredje ciffer 0 og 2, smider programmet 

dem bare væk, men er tredje ciffer 5 

eller 7, rundes ørebeløbet op. 

Derfor vil sandsynligheden for, at den 

sagesløse forbruger mystificeres af nogle 

ekstra ører på momsberegningen være 

ganske stor. Det ville faktisk være meget 

mærkeligt, hvis ikke bare ét af de adderede 

momsbeløbs tredje cifre lander på fem 

eller syv og derfor er rundet op. 

Fejlen er derfor systematisk til ugunst 

for forbrugeren. Jeg skal ikke på forhånd 

afvise, at der findes en rationel årsag til 

denne ejendommelighed, men nu trænger 

vi meget til at høre en forklaring fra 

en ansvarlig faktureringsekspert hos 

KMD, hvis en sådan findes ... j Lynch 

kontaktsvigt i DsB 

meget svingende, og til tider 

løber de tør for strøm! 

Vi, der til daglig overlader 

ansvaret for vores liv til DSB, 

starter derfor enhver tur med 

oprejst pande og opladet batteri. 

Venlig hilsen 

Carsten Bartholdy 

Fast pendler Haderslev- 

København. 

21 

Ingeniøren 

27. maj 2011 

ing.dk 

CE-MÆRKNING - RÅDGIVNING - UNDERVISNING - 

TEKNISK DOSSIER - RISIKOVURDERING - STANDARDER 

Se kursusoversigt på www.maskinsikkerhed.dk 

Sikker drift 

kræver 

driftsikre komponenter 

BRD. KLEE A /S T 43 868 333 www.klee.dk 

Tlf. 70 20 33 01 

Fax 70 20 33 06 

info@uretek.dk 

www.uretek.dk 

Synker dit 

Gulv eller 

Fundament? 

- Så kontakt Uretek. 

Vi stabiliserer og 

løfter hurtigt dit gulv 

eller fundament - 

uden opgravning 

og fraflytning. 

Vi har den hensynsfulde 

løsning. 

FLottE BEtoNskINNEr 

i landskabet foran indhegningen 

- hvad bruger bisonerne 

mon dem til? 

Gulvrenovering - Fuger - Slidlag - Jordbundsanalyse 

V2426 

Modulær x86 Intel Atom N270... 

Igen udvider Moxa den populære V2400 serie, en serie af 

køreklare x86 embedded computere af højeste kvalitet, 

installeret med Linux eller XPe og specielle godkendelser som 

EN50155 og EN50121. Low Power, ingen blæsere! 

V2426 er baseret på Intels Atom N270 1,6GHz CPU og har 

VGA, DVI-I, audio, 2x LAN, 4x seriel, 6x DI, 2x DO, 3x USB, CF, 

mulighed for 2 udvidelsesslot og 3 års reklamationsret. 

Læs mere på dette direkte link... 

Moxa 

www.thiim.com/new/V2426 

Distributør 

Transformervej 31 

2730 Herlev 

Tlf. 4485 8000

gratis - LiveBook

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?