gratis - LiveBook

livebook.dk

gratis - LiveBook

uDFlYtNINg Kemigiganten

BASF holder

fast i tyske ingeniørers

viden i Tyskland.

SIDE 6

Grafik: Lasse Gorm Jensen

158

NYE JOB KARRIERE SIDE 28

vIDEN Nørdet fupnummer

eller større end e-mail?

Den elektroniske valuta

Bitcoins deler vandene.

SIDE 14-15

tIl JuNI Skal

DEt lYkkES!

1. juni åbner vinduet for et

nyt forsøg på opsendelse af

den danske raket HEAT 1X-

Tycho Brahe. Læs om forbedringerne

og de folk, der har lavet

dem. SIDE 8-9 Og 24-25

Nyhed!

varmEpumpEr Norske

forskere forvandler 100-årigt

patent til moderne højtemperatur-varmepumpe.

tEma SIDE 17-23

Det halter med at overføre

forskernes viden til samfundet.

Forskere og erhvervsliv

bebrejder universitetsjuristerne.Videnskabsministeren

er klar til handling.

FOrSkNINgSpOlItIk

Af Jens Ramskov ram@ing.dk og

Bjørn Godske bg@ing.dk

Det går dårligt med at få universitetsforskningen

ud at gøre gavn for samfundet

i form af nye produkter, virksomheder

og dermed eksport og arbejdspladser.

Ifølge en opgørelse, som Ingeniøren

har udarbejdet, anmeldte forskerne

på landets tre største universiteter

176 opfindelser i 2010 til kommerciel

viderebearbejdning. Det er

32 pct. under målet i universiteternes

udviklingskontrakter med Videnskabsministeriet.

Anmeldelserne sker til universiteternes

tech transfer-kontorer, som

skal sikre, at der arbejdes videre med

opfindelserne i en privat virksomhed,

herunder indgå aftaler om fordeling

af rettigheder – og dermed indtægter.

Men både forskerne og virksomhederne

holder sig tilbage fra samarbejdet.

Parterne peger på, at de føler sig

uvelkomne, at juristerne ikke forstår

opfindelserne og at sagsbehandlingen

er for langsom.

Professor Nils Brünner fra Københavns

Universitet siger:

»Det giver en masse ekstra arbejde,

og der kommer sjældent noget positivt

ud af det. Jeg tror, vi er mange,

der nu tænker os om en ekstra gang,

før vi anmelder en opfindelse«.

En professor på et af landets andre

store universiteter ønsker at være

anonym af frygt for repressalier, men

siger til Ingeniøren:

»Det gør ondt på en gammel iværksætter

at se disse nyuddannede jurister

‘klodse rundt’ og ødelægge mulighederne.«

Carsten Hjort, Senior Director hos

For applikationer som kræver kontrol

21

Siden 1892

27. maj 2011

ing.dk

FOrSkErE Og vIrkSOmhEDEr:

Juristerne

spolerer vores

opfindelser

Nord-Locks kunder har verdens mest belastede applikationer som kræver maksimal kontrol.

Med lasermærkning og den øget sporbarhed af vores produkter kan du nu føle dig endnu

mere tryg når du bruger Nord-Lock.

Læs mere på www.nord-lock.com/laser

Nord-Lock International AB

Box 336, SE-401 25 Göteborg

Tel: +46 (0)31 7192 300

Novozymes, har flere eksempler på

forskningsprojekter, som er faldet til

jorden, fordi forhandlingerne med

universiteternes tech transfer-kontorer

er trukket i langdrag:

»Sagsbehandlingen tager ofte urimelig

lang tid, og der er en mangel

på kompetencer i forhold til at værdisætte

forventede forskningsresultater,«

siger han.

Hos industriens brancheorganisation

DI ønsker man sig en langt mere

smidig forretningsgang:

»Universiteterne skal have stærkere

fokus på at få aftaler på plads hurtigt

og gnidningsfrit – simpelthen at

universitetsjuristerne i højere grad

ser på mulige løsninger i stedet for

på, hvad der ikke kan lade sig gøre,«

siger chefkonsulent Claus Thomsen.

Videnskabsminister Charlotte

Sahl-Madsen (K) har for et år siden

krævet, at overførslen af viden fra

universiteterne bliver bedre.

»Jeg kender problematikken og kritikken

fra erhvervslivet, som jeg selv

kommer fra,« siger ministeren.

Hun mener, at en del af kritikken

kan skyldes misforståelser, som kan

afklares med oplysning. Men der vil

også blive grebet ind politisk.

»Jeg er stadig i den lyttende fase og

har ikke lagt mig fast på, hvilke forandringer,

der skal til, men jeg er

utålmodig,« siger hun.

Charlotte Sahl-Madsen vil lancere

én samlet politisk pakke til at styrke

videnoverførslen. Denne pakke skal

give GTS-institutterne mulighed for

at tilbyde andet end tekniske løsninger,

fri og uhindret adgang til forskningsartikler

– såkaldt Open Access

– og et bedre tech transfer-system.

Underdirektør Søren Hellener fra

DTU’s tech transfer-kontor stiller sig

uforstående over for kritikken:

»Det er vores oplevelse, at virksomhederne

og forskerne er tilfredse

med samarbejdet med tech transferkontoret.

Alting tager jo tid, men jeg

mener ikke, at vi er bureaukratiske

eller trækker processen i langdrag.«j

læS SIDE 4-5

info@nord-lock.dk www.nord-lock.dk


2 Ingeniøren · 1. sektion · 27. maj 2011

Ingeniøren

Forskning til faktura: Universiteterne svigter deres opgave

Leder

af Rolf Ask Clausen

redaktionschef

rac@ing.dk

September 2003:


APC har brugt 80 MIO Euro

på research så du kan undgå

fremtidige problemer i dit serverrum.

Determining Total Cost

of Ownership for Data

Centre and Network

Room Infrastructure

The Seven Types of

Power Problems

Guidelines for

Specification

of Data Centre

Power Quality

White Paper #6

White Paper #18

White Paper #120

White Paper #6 (WP-6)

‘Determining Total Cost of

Ownership for Data Centre and

Network Room Infrastructure’

€95 00

€55 00

€95 00

GRATIS

White Paper #18 (WP-18)

‘The Seven Types of

Power Problems’

GRATIS

White Paper #120 (WP-120)

‘Guidelines for Specification

of Data Centre Power

Density’

GRATIS

Monitoring Physical

Threats in the

Data Centre

Power and Cooling for

VoIP and IP Telephony

Applications

Electrical Efficiency

Modeling for

Data Centres

Hvorfor ikke bruge et par minutter sammen med os?

Vi har talt med tusindvis af kunder fra

Birmingham til Beijing, og vi har set de gode,

de onde og de grusomme metoder kunderne

bruger i planlægningen af deres datacentre.

I mange tilfælde har faldende omsætning og

budgetnedskæringer betydet at der ikke bliver

lagt nogen plan.

White Paper #102

White Paper #69

White Paper #113

White Paper #102 (WP-102)

‘Monitoring Physical Threats

in the Data Centre’

€55 00

White Paper #69 (WP-69)

‘Power and Cooling for

VoIP and IP Telephony

Applications’

€95 00

White Paper #113 (WP-113)

‘Electrical Efficiency

Modeling for Data Centres’

€55 00

GRATIS

GRATIS

GRATIS

Ten Steps to Solving

Cooling Problems

Caused by High-

Density Server

Deployment

Cooling Strategies for

Ultra-High Density

Racks and Blade

Servers

Making Large

UPS Systems

More Efficient

White Paper #42

White Paper #46

White Paper #108

Kender du og dine medarbejdere de 10 værste

fejl man skal undgå i planlægningen af serverrum

og datacentre? Ved i hvordan man optimerer

kølingen uden at bruge en krone?

Find svarene og meget mere i vores seneste række

af hvidbøger. Benyt jer af vores værdifulde research

i dag, så kan I spare penge og besvær i morgen.

Download din/dine hvidbog/hvidbøger indenfor 30 dage helt GRATIS

og få chancen for at vinde en Lenovo ® all-in-one touch screen PC!

Gå ind på www.apc.com/promo • Adgangskode 88215t

Ring på 70-27-01 58 • Fax 70-27-01 59

White Paper #42 (WP-42)

‘Ten Cooling Solutions to

Support High-Density

Server Deployment’

€95 00

White Paper #46 (WP-46)

‘Cooling Strategies

for Ultra-High Density

Racks and Blade Servers’

€55 00

White Paper #108 (WP-108)

‘Making Large UPS Systems

More Efficient’

€95 00

GRATIS

GRATIS

GRATIS

©2011 Schneider Electric. Alle rettigheder ejes af Schneider Electric. Schneider Electric og APC er ejet af Schneider Electric eller dets associerede selskaber i USA eller andre lande. Alle andre varemærker

ejes af deres respektive ejere. email: esupport@apc.com • APC Danmark – Silicon Allé 1, 6000 Kolding • APC3F6EF_DK *De komplette oplysninger er tilgængelige online.


4 Ingeniøren · 1. sektion · 27. maj 2011

FOKUS tech transfer

Virksomheder: Universiteter blokerer

Virksomhederne anklager

universiteternes tech transfer-kontorer

for at være

bureaukratiske og kun have

for øje at sikre sig en stor

økonomisk del af kagen. Universiteterne

afviser kritikken:

‘Sådan er patentloven’.

FOrSKnIng

Af Bjørn Godske bg@ing.dk og

Jens Ramskov ram@ing.dk

Sagsbehandlingen af en erhvervsph.d.-aftale

med DTU og Syddansk

Universitet tog 2,5 år. Ansøgningen

om et større EU-projekt i samarbejde

med DTU og en række andre partnere

gik i vasken, fordi ansøgningsfristen

blev overskredet. Det samme

skete for et andet EU-projekt inden

for biomasse.

Jo, Novozymes har i høj grad mærket

problemerne med at få den økonomiske

fordeling af rettighederne

til forskningsresultaterne afklaret

med universiteternes tech transferkontorer:

»Siden de oplevelser har vi været

meget påpasselige med at indgå i

forskningssamarbejder, hvor resultaterne

ligger tæt på vores produkter.

Det er simpelthen for risikabelt i for-

hold til fordeling af rettigheder,« fortæller

Senior Director Carsten Hjort

fra Novozymes.

Loven, som ofte bare kaldes ‘Forskerpatentloven’,

trådte i kraft i 2000

og skulle formalisere hele rettighedssiden

mellem den offentligt finansierede

forskning på sygehuse og universiteter

og private virksomheder.

Intentionen var, at loven skulle

medvirke til hurtigt at få forskningsresultater

og ny viden kanaliseret ud

af forskningsmiljøerne til gavn for

samfundet.

‘Fra forskning til faktura’, lød det

nogle få år efter fra daværende forskningsminister

Helge Sander (V).

Derfor blev der oprettet såkaldte

tech transfer-kontorer efter amerikansk

forbillede.

Her har forskerne pligt til at anmelde,

når de har gjort en opfindelse,

som de mener kan omsættes til et patent

eller en anden form for indholdsbeskyttelse.

Urealistiske forventninger

Loven er klar i mælet, når mulige

indtægter beskrives: Universiteterne

har ret og pligt til at få indtægter fra

de patenter eller licenser, de overdrager

til private virksomheder.

Men lige netop forventningen om

store afkast er en af de helt store knaster

i samarbejdet mellem tech transfer-kontor

og private virksomheder.

Det bekræfter en lang række virksomheder,

Ingeniøren har talt med.

Nogle taler ligefrem om, at tech

transfer-kontorerne har misforstået

eller ligefrem har en ‘vrangforestilling’

om, hvor meget de kan tjene på

patenter.

For eksempel siger Eva Steiness,

grundlægger af biotekvirksomheden

Zealand Pharma og i dag direktør for

en række små biotekselskaber:

»En opfindelse er jo ikke noget

værd, før den er produktmodnet. Men

det kan nemt tage 12-15 år, før en opdagelse

begynder at tjene penge. Og i

langt de fleste tilfælde kommer det aldrig

til at ske. Men universitetet ser

indtægterne lige om hjørnet«.

Adm. direktør i biotekselskabet

Epitherapeutics i København, Martin

Bonde, har ligeledes svært ved at forstå

universiteternes fokus på at få

penge i kassen nu og her for deres opfindelser.

Han mener, at der er brug

for at revidere succeskriterierne for

tech transfer-kontorerne:

»Som privat virksomhed er det jo

meget simpelt – vi skal tjene penge til

aktionærerne. Men det er nogle gange

svært at se, at tech transfer-kontorerne

har deres fokus et meningsfuldt

sted,« siger han.

Martin Bonde har erfaring fra arbejde

med amerikanske tech transfer-kontorer,

som han opfatter som

meget pragmatiske:

»De ved, at det ikke kan betale sig at

lave et stort slagsmål alene ud af, hvad

tingene skal koste. Det gælder om at få

patenterne ud at arbejde,« siger han.

Forskerne er også frustrerede.

Professor Nils Brünner fra Det Biovidenskabelige

Fakultet på Københavns

Universitet er belønnet med

flere priser for innovativ kræftforskning,

og Københavns Universitet har

indgået flere licensaftaler baseret på

Nils Brünners forskning.

Han har mærket processen med videnspredning

på egen krop og er meget

kritisk over for måden, hvorpå systemet

fungerer i dag.

»Det forhold, at der ikke er etableret

spinout-virksomheder fra Københavns

Universitet hverken i 2009 eller

i 2010 afspejler på bedste vis problemerne,«

siger han og mener, at

forskerne lades i stikken:

»Der er ingen på tech transfer-

kontoret, der kan hjælpe os med at

lave proof-of-concept, og man leder

forgæves efter en brochure, der forklarer,

hvordan man laver en spinoutvirksomhed,«

siger han.

Den kritik støttes af andre forskere,

som Ingeniøren har været i kontakt

med.

Mangel på erfaring og standarder

Kritikerne stiller spørgsmål ved, om

de danske forskningsinstitutioner i

virkeligheden har misforstået lovens

intentioner, når det gælder indtægter

fra salg af patenter og licenser.

For selv om der kan rapporteres om

en stigning i indtægterne hen over

årene, så de i 2009 udgjorde 83 mio.

kroner, så er det i følge Forsknings-

og Innovationsstyrelsens opgørelse

fra 2009 kun 2 ud af 13 forskningsinstitutioner

og sygehuse, som reelt har

overskud i regnskabet.

Erfaringer fra USA viser da også, at

det kun er en meget lille del af universiteternes

patentportefølje, som

giver en økonomisk gevinst.

I 2010 fik de danske universiteter

udarbejdet en rapport, som skulle

klarlægge de private virksomheders

samarbejde med universiteterne.

Her sagde 93 procent af deltagerne,

at de er meget eller delvist tilfredse

med samarbejdet med universiteterne.

Samtidig sagde cirka to tredjedele

af deltagerne, at universiteterne er

mindre formalistiske og bureaukratiske

at samarbejde med end det generelt

fremstilles i den offentlige debat.

Flere virksomheder, som Ingeniøren

har talt med, fremhæver da også,

at samarbejdet er blevet forbedret

hen over årene.

Eva Steiness hæfter sig ved, at de

personlige relationer betyder meget

for et godt samarbejde, men også

mangel på relevante tekniske kompetencer:


for smidig videnoverførsel

»Man kan ikke forhandle om tekniske

patenter med et kontor domineret

af jurister. De forstår simpelthen ikke

teknikken,« siger hun.

Brancheorganisationen DI peger

på manglen på kontinuitet i universiteternes

håndtering af patenter.

Chefkonsulent Claus Thomsen siger:

»Der kan være stor forskel på, hvad

der kan lade sig gøre fra jurist til jurist

på universitetet – og ofte i endnu

større grad på, hvad der kan lade sig

gøre fra universitet til universitet.«

Universiteterne: Det går godt

På tech transfer-kontoret på Københavns

Universitet er kontorchef Karen

Laigaard ked af kritikken, men

hun pointerer også, at det faktisk er

Videnskabsministeriet selv, der har

sat indtjeningen som et mål for KU’s

tech transfer-kontor:

»Og det fordrer jo ikke ligefrem til

samarbejde, når tech transfer-kontorerne

føler sig presset til at få så mange

penge ud af en aftale som muligt,«

siger hun og understreger, at KU har

forsøgt at få ændret det måltal.

Karen Laigaard har dog svært ved at

genkende kritikken fra dagligdagen:

»Jeg synes, at vi er blevet meget mere

pragmatiske,« siger hun.

Heller ikke underdirektør Søren

Hellener fra tech transfer-kontoret på

DTU kan genkende kritikken:

det er nogle gange svært at se, at tech transferkontorerne

har deres fokus et meningsfuldt

sted. Martin Bonde, adm.dir., Epitherapeutics

ALT FOR FÅ OPFINDELSER TIL TECH TRANSFER-KONTORERNE

Københavns Universitet og Aarhus Universitet er langt fra at opfylde deres

kontrakt med Videnskabsministeriet om, hvor mange opfindelser forskerne

skal anmelde om året. Det går bedre hos DTU og Aalborg Universitet.

Samlet set står det dog dårligt til for de fire universiteter, som står for

hovedparten af opfindelserne ved de i alt otte danske universiteter.

Antal opfindelser

120

100

80

60

40

20

0

Mål: 77 Mål: 75

74

45

KU

Kilde: Universiteternes årsberetninger · Grafik: MAK

»Mit indtryk er, at det går godt. På

DTU stiger antallet af patentanmeldelser,

forskningsaftaler med virksomheder,

indtægter og spinouts, og

vi har et rigtig godt samarbejde med

både forskere og virksomheder. Man

kan selvfølgelig altid finde nogen,

som mener, at det går dårligt og er

besværligt,« siger Søren Hellener.

Han mener ikke, at det tager længere

tid for tech transfer-kontorerne

67

73

DTU

87

Mål: 110

40 41

52 49

Aarhus Universitet

at gennemføre en patentproces, end

det normalt ville tage.

Han havde for nylig møde med kolleger

fra Stanford University i USA,

og de var imponerede over, hvor

langt man var nået med tech transfer-processen

i Danmark

Det er hans vurdering, at danske

universiteter klarer sig godt med

viden overførsel til erhvervslivet set

i et internationalt lys. j

2010

2009

2008

Mål

Mål: 50

42 42

53

Aalborg Universitet

Ingeniøren · 1. sektion · 27. maj 2011

I Glasgow

forærer

de deres

patenter væk

Skotsk universitet har besluttet sig for at

give størstedelen af sine patenter gratis

til virksomheder.

PATEnTEr

Af Jens Ramskov ram@ing.dk

»Hovedparten af opfindelserne ved et universitet har

ingen som helst værdi for universitetet. Derfor forærer

vi patenterne væk,« siger Kevin Cullen, Director of Research

and Enterprise ved Glasgow University.

Rundt regnet er der kun mellem 5 og 10 procent af

patenterne, som er værd at bruge tid og ressourcer på

at udnytte sammen med kommercielle partnere.

Ifølge Kevin Cullen er resten af patenterne rene tidsrøvere

og giver anledning til mange af de problemer,

som giver tech transfer-kontorer over hele verden et

dårligt ry som værende stærkt bureaukratiske og en

forhindring for videnspredning.

»Det første, man skal gøre sig klart, er, hvad succeskriteriet

er for et tech transfer-kontor. Er det at tjene så

mange penge som muligt til universitetet, eller er det

at være til gavn for samfundsøkonomien?,« siger Kevin

Cullen.

Hans pointe er, at man ikke kan gøre begge dele.

Gaver er da okay

Derfor forærer Glasgow Universitet nu hovedparten af

sine patenter væk til virksomheder, som kan vise, at de

kan udnytte dem til fordel for lokalsamfundet eller

samfundsøkonomien mere generelt.

»Hvis to eller flere virksomheder skulle være interesseret

i det samme patent, vælger vi den, som bedst

kan udnytte det til gavn for samfundet,« siger Kevin

Cullen.

Et sådant skønhedskonkurrence-princip benyttes

også lejlighedsvis ved uddeling af offentlige ressourcer

som radiofrekvenser.

Systemet, som universitetet kalder Easy IP, blev indført

i december 2010. Virksomhederne kan holde øje

med, hvilke rettigheder der kan erhverves gratis via

universitetets website.

Kevin Cullen er ikke bekendt med, at andre universiteter

har indført et lignende princip, men han oplyser,

at Kings College i London og Bristol University

har udtrykt interesse for at indføre noget lignende.

»Det er et princip, som jeg er overbevist om vil vinde

stor udbredelse,« siger Kevin Cullen.

Han mener ikke, at det er det store problem at finde

frem til de patenter, som har en værdi for universitetet

og som man ønsker at beholde, men det er selvfølgelig

kun tiden, som kan vise, om han har ret i den antagelse.

Systemet kræver dog en oplysningskampagne, hvis

det skal indføres.

»Universitetsforskerne skal erkende, at noget, som

er værdiløst for universitetet, kan have en værdi for en

virksomhed og samfundet. Derved bliver sådanne patenter

også en indirekte værdi for universitetet i form

af øget samarbejde med erhvervsvirksomheder og PR

– og vi siger selvfølgelig ikke nej til en gave, hvis det

skulle gå godt,« siger Kevin Cullen. j

SvErIgE SKIllEr SIg Ud

Hovedparten af de europæiske lande har en lov for forskeres

opfindelser, der minder om den danske. Kun Sverige

og Italien skiller sig ud ved, at det er forskeren alene,

som har rettigheden til en opfindelse gjort ved en offentlig

forskningsinstitution.

5


6 Ingeniøren · 1. sektion · 27. maj 2011

IntervIew

Tæt på Friedrich Seitz, President for

Chemicals Research & Engineering, BASF

topcheF hoS tySke BASF:

»Det ville koste

fordele at skære

i Tyskland«

Hverken innovation eller

produktion skal flyttes til

Asien – dertil er tyske ingeniørers

viden for værdifuld

for kemigiganten BASF.

tySk konkurrenceevne

Af Mette Buck Jensen mbj@ing.dk

Verdens største kemikalievirksomhed

vokser i Asien, men hverken forskningsaktiviteter

eller produktion skal

lukkes i Tyskland og flytte derud i stedet.

Det forsikrer Friedrich Seitz, der

er President for Chemicals Research

& Engineering hos BASF.

»Vi øger primært vores innovationsindsats

ved at vokse i antallet

af forskningsmedarbejdere uden for

Tyskland. Vi har ikke skåret ned på

vores innovation i Tyskland og har ingen

planer om det, men vi kommer

til at vokse hurtigere i andre regioner,«

siger han og forklarer:

»Vores strategi er ikke at skære ned

på forskning i Tyskland, for gennem

de sidste 145 år har vi selvfølgelig akkumuleret

en stor koncentration af

viden og ekspertise her. Alene pga.

størrelsen af afdelingen i Tyskland

har vi her fantastiske muligheder for

at udføre interdisciplinær forskning,

så vi ville ofre en stor del af vores fordele,

hvis vi skar ned her.«

I lAng tId endnu vil Europa være den

dominerende part i BASF’s forsknings-

og udviklingsaktiviteter, siger Friedrich

Seitz, President for Chemicals Research

& Engineering. Foto: BASF

Ville det ikke være billigere at flytte

forskning og udvikling til Asien?

»Vi bliver nødt til ikke kun at tage

lønningerne med i overvejelserne,

men også outputtet. Ved at flytte alt til

Asien ville vi opgive en masse viden,

som er i hjernerne på medarbejdere i

Europa, og vi har heldigvis den luksus,

at vi kan øge vores forskning og

udviklingsaktiviteter i Asien uden at

skære ned i Europa. Europa og specielt

Tyskland vil fortsat være den dominerende

part i vores forsknings­ og

udviklingsaktiviteter lang tid endnu.«

Ud over den etablerede viden er det

også afgørende for BASF at have

forskning og udvikling tæt på kunderne

i Europa. Det samme gælder

produktionen, understreger Friedrich

Seitz.

»For os handler det ikke om at flytte

produktionen til Asien for at producere

billigere. Vores princip er, at

vi vil producere det, en region behøver,

i regionen, så vi sikrer hastigheden

og adgangen til markedet og

undgår lang transport. Vores

2020­strategi er, at 70 pct. af vores

salg i Asia­Pacific skal være lokalt

produceret.«

Men Asien har stor betydning for

BASF. I 2006 udgjorde salget i Asien

ca. 15 pct. af BASF’s samlede salg. I

2010 svarede det til næsten 20 pct.

Friedrich Seitz vil ikke spå om, hvor

det ender.

»Vi var et af de første vestlige kemikaliefirmaer,

der etablerede store

produktionsaktiviteter i Kina. Nu har

vi næsten 100 produktionssteder og

16.000 medarbejdere i Asia­Pacific.

Sidste år havde vi et salg til kunder i

Asien på 93 mia. kr., og andelen af

asiatiske aktiviteter hos os vil naturligt

vokse endnu mere i fremtiden i

takt med væksten i Asien.«

Derfor forventer Friedrich Seitz

også, at BASF vil udføre mere basal

forskning og udvikling i Asien de

kommende år, efterhånden som selskabet

øger deres samarbejde med

asiatiske kunder for at lave produkter,

der er skræddersyet til behovene

på det asiatiske marked. De har f.eks.

startet byggeriet af en forsknings­ og

udviklingsafdeling i Shanghai for at

få tættere adgang både til markedet i

Asien samt videnskabsfolk og ingeniører

ved asiatiske universiteter.

Fem vækstklynger

Friedrich Seitz forklarer, at fremtidens

fokus for BASF er klart.

»Ved at fokusere på innovation vil

vi åbne nye markeder og hjælpe folk

med at klare vigtige fremtidige emner

og presserende udfordringer som

signifikant stigning i antallet af mennesker

på Jorden, stigende efterspørgsel

på fødevarer, stigende urbanisering

og voksende forbrug af råmaterialer

og energi,« siger han og

fortsætter:

»Vi har derfor koncentreret vores

forskning på disse udfordringer, og

har organiseret det i fem vækstklynger

– plantebioteknologi, hvid bioteknologi,

nanoteknologi, energimanagement

og råvarer. Og vi har øget

vores investeringer i forskning og udvikling

til næsten 11 mia. kr. i 2010

og omkring 2,6 mia. kr. af dem bruger

vi på disse vækstklynger, der ser

spørgsmål på den lange bane.«

Sammen med flere partnere forsker

BASF for eksempel i materialer og

F

F F

SYDAMERIKA

& AFRIKA

SALG +31%

ANSATTE 6.879

NORDAMERIKA

SALG +41%

ANSATTE 16.487

F

Udvalgte produktionslokaliteter

F

EUROPA

SALG +16%

ANSATTE 69.809

NANJING

KUANTAN

Vigtigste forskningslokaliteter Tallene viser ansatte i 2010 og udviklingen i salg fra 2009-2010. Kilde: BASF

komponenter til nye batterisystemer

til elektromobilitet og grid energilagring,

som de forventer, bliver vigtigere

i takt med, at der bruges mere vedvarende

energi. De forsker bl.a. også i katalyse

og produktion af kemikalier fra

alternative råmaterialer til olie.

Han understreger, at innovation er

vigtigt for BASF i alle markedsaktiviteter.

»Det er f.eks. vigtigt at komme

først på markedet med nye løsninger,

men også at arbejde løbende på at forbedre

eksisterende løsninger. Og selv

hvis konkurrencen primært baserer

sig på pris, vil innovation og bedre

processer i produktionen af et kemikalie

også hjælpe. Vores opgave er at

være mere kreative og mere vidende

end konkurrenterne, køre vores processer

mere effektivt og hjælpe vores

kunder med at sikre, at de er succesfulde

og giver arbejde til os.«

De skarpeste folk

Hvordan sikrer I, at I forbliver konkurrencedygtige

globalt?

»Vi tiltrækker de bedste og skarpeste

videnskabsfolk og ingeniører fra

hele verden, og vi bruger en signifikant

mængde penge på forskning og

udvikling, og vi bevarede det på et

højt niveau gennem krisen, hvor

mange andre skar ned. Det er også

vigtigt at skabe en ramme, hvor folk

kan have friheden til at følge deres

kreative ideer. Og så er en meget vigtig

del, at vi har næsten 2.000 samarbejdsprojekter

med forretningspartnere,

universiteter og forskningsinstitutioner

verden over, hvilket ge­

BASF

F

F

ASIEN

SALG +46%

ANSATTE 15.965

BASF er verdens største kemikalievirksomhed med

en omsætning på over 476 mia. kr. og 109.000 ansatte

fordelt på næsten 385 lokaliteter.

BASF leverer alt fra bioplast og sprøjtemidler til

isolering og forarbejdning af olie og gas.

nererer knowhow og innovation og

giver adgang til den seneste udvikling

i den akademiske verden.«

Den globale innovationsproces er

utrolig vigtig, understreger han.

»Mange produkter skal have lokale

justeringer og det kræver god forståelse

for det lokale marked og selvfølgelig

nært samarbejde med kunderne i

de forskellige regioner. Og så er det

vigtigt at være global for at få adgang

til den store forskel i tænkning, som

der er hos videnskabsfolk og ingeniører

verden rundt. Jeg tror stærkt

på, at den diversitet er nødvendig for

at generere de bedste og mest kreative

ideer, så vi skal tappe af talentpoolen i

alle regioner af verden.«

BASF sender derfor også forskere

frem og tilbage mellem sites over hele

verden, så de får flyttet knowhow

rundt og styrket det globale netværk.

Vigtigheden af diversitet gør også, at

det er meget bredt, hvilke ingeniørkompetencer

BASF har brug for.

»Vi har selvfølgelig brug for procesudviklere,

da det er kernen i vores

ingeniøraktiviteter, men ellers er vi

meget åbne. Det er altid godt at have

folk med komplet forskellige baggrunde,

for de kan se på problemer

fra forskellige vinkler og komme op

med helt forskellige og nye ideer.«

Hvor ser du BASF i 2020?

»Jeg er meget sikker på, at BASF vil

beholde sin position som førende kemikaliefirma

i verden. Vores mål er

at vokse to pct. mere end kemikaliemarkedet

hvert år,« siger Friedrich

Seitz og understreger endnu en gang

betydningen af innovation:

F

F

F F

»Vores salg af produkter, der er

yngre end fem år, giver lige nu omkring

45 mia. kr., og det vil vi øge til

60 mia. kr. inden for de næste fem

år. På det tidspunkt vil det meste af

det, der er nye produkter i dag, ikke

længere tælle som nyt, så vi skal både

erstatte det og udvikle endnu mere.«

j

SERIE >>>

den tySke SucceS

Ingeniøren sætter fokus på tysk

industri, der er kommet bemærkelsesværdigt

godt gennem

krisen.

Næste gang:

AdIdAS

Tidligere artikler i serien:

BoSch:

Jo flere markeder vi erobrer, desto

bedre sikrer vi tyske job.

Nr. 13 - 1. april 2011

BAyer:

Vi udnytter Asiens styrker

Nr. 3 - 21. januar 2011

SIemenS:

Vi mestrer 40 opfindelser om dagen

Nr. 1 - 7. januar 2011

F

F


SKAF ET

MEDLEM OG

VIND EN IPAD

PSSTTT… NY LODTRÆKNING HVERT KVARTAL

LILLE INDSATS – STOR GEVINST

For at sige det ligeud, så vil vi gerne have din hjælp

til at blive større. Det er en nem sag, for du skal blot

fortælle dit netværk, hvad IDA gør for sine medlemmer.

Så bør de hurtigt kunne se fordelene i foreningen for

vores fælles identitet og faglighed, stærke netværk

og rådgivning, kontante forsikringsfordele etc. Du kan

melde dem ind på ida.dk/mgm og blive belønnet.

Husk at de nye medlemmer skal være færdiguddannede

og fx ingeniører, cand.scient.er eller cand.it.er.

For hvert medlem du hverver, får du en gave. Du kan

vælge mellem:

• Et gavekort på 200 kr. til enten Matas, BR,

Bog & Idé, Imerco eller Kvickly/SuperBrugsen/

Dagli’Brugsen/LokalBrugsen

• 2 biografbilletter med popcorn og drikkevarer

• IDAs kogebog ”Madlysten”

Du kvalifi cerer dig også til lodtrækningen om en iPad

hvert kvartal. Lyder det ikke som en god deal?

LÆS MERE OG BLIV PRÆMIERET PÅ IDA.DK/MGM

VIND EN IPAD

JO FLERE

MEDLEMMER,

DES MERE

VIDEN

shc.dk


8 Ingeniøren · 1. sektion · 27. maj 2011

teknologI

Den Danske rumraket:

effektmodstand erstatter hånet føntørrer

To rækker med varmelegemer

på en aktuator og

en tryklufttank skal sikre,

at ventilen til den danske

rumrakets brændstoftank

åbner, selvom den er udsat

for minus 183° C.

rumfart

Af Thomas Djursing thd@ing.dk

De københavnske raketbyggere er

helt klar over, at et hav af uforudsete

ting kan gøre også dette års affyring

til en fuser. Men den ventil, der fejlede

sidste år skal åbne, lyder det fra

raketbygger Peter Madsen.

Over vinteren har raketbyggerne

ændret og gennemtestet den såkaldte

lox-ventil, der åbner for tanken

med flydende ilt og mest iøjnefaldende

er, at den berygtede føntørrer

fra Føtex, der har været hånet i en

lang række medier, er blevet smidt

ud.

»Vi blev drillet hele tiden, og det

kan jeg egentlig godt forstå. Så nu

har vi lavet en bedre løsning, selvom

der egentlig ikke var noget galt

med føntørreren,« siger Peter Madsen.

Ifølge raketfolkenes undersøgelser

tyder alt nemlig på, at fastfrys-

I KONTROLCENTRET på toppen

af marinehjemmeværnskutteren

Hjortø kan raketfolkene nu følge

et hav af data om rakettens

hastighed, højde og nedslagspunkt

på et nyudviklet display.

ning var årsagen til, at lox-ventilen

ikke åbnede. Og når det kunne ske,

skyldes det, at kuglen i ventilen ikke

var tørret ordentligt af for vand

og olie efter den sidste tryktest før

afrejsen til Bornholm. Raketfolkene

havde simpelthen for travlt, fordi

de skulle skynde sig at foretage

en trykprøvning af brændstoftanken

før afrejse mod Bornholm. Deres

oprindelige brændstoftank var

nemlig blevet stjålet af skrottyve

på Amager, og derfor skete trykprøvningen

i sidste øjeblik.

»Vi havde ikke den fornødne tid

til at få fjernet vandet på kuglen,«

siger Peter Madsen, der forklarer,

at vand og olie på kuglen bliver

som sekundlim ved de enorme

kuldegrader.

»På kuglen fandt jeg både vand

og noget sort snask. En prøve viste,

at det var vandafvisende, altså olie.

Så mit gæt er, at det er olie eller

fedt, der stammer fra små hulrum

i ventilen, der er blevet smurt med

olie fra fabrikkens side,« siger han.

FALDSKÆRME ER PAKKET OM.

Store dele af rumskibet er blevet

skilt ad og fået forbedringer,

blandt andet faldskærmene, der

er blevet foldet med en ny teknik.

KØLESPIRAL I BRÆNDSTOFTANK.

Fra det øjeblik raketfolkene har fyldt

flydende oxygen på raketten, får de travlt

med at trykke på affyringsknappen, før

ilten er fordampet. Men en kølespiral i

brændstoftanken skal give dem mere tid.

AFFYRINGSPLATFORMEN ER

OMBYGGET TIL ET SKIB.

Den største opgave for raketfolkene

har været ombygningen af

affyringsplatformen Sputnik, der

modsat sidste år, nu er selvfremdreven.

Platformen styres fra en

kontrolpult på broen.

I år er lox-ventilen tørret omhyggeligt

af, og ventilen er testet flere

gange ved høje kuldegrader. Hver

gang har den åbnet sig. Ventilen er

også blevet gennemskyllet med rensebenzin

adskillige gange for at fjerne

al olie og tanken står nu knastør

på rampen, efter den blev gennemskyllet

med flydende kvælstof.

Men raketfolkene har ingen mulighed

for at holde ventilen varm. Da

5. september 2010 forsøgte de danske raketbyggere i Copenhagen Suborbitals for

første gang at sende deres raket HEAT 1X-Tycho Brahe op, men forsøget mislykkedes.

Andet forsøg finder sted mellem 1. og 14. juni – følg opsendelsen live på ing.dk/live.

den er i direkte forbindelse med den

flydende ilt, vil den blive ekstremt

kold. Derfor var den gamle føntørrer

heller ikke rettet mod selve ventilen,

men mod den mekaniske trukluftsaktuator,

som skal åbne ventilen.

Aktuatoren er nemlig fyldt med olie,

og fryser det, så kan aktuatoren ikke

fungere.

Sidste år holdt føntørreren formentlig

aktuatoren konstant varm

TØR VENTIL OG VARMELEGEMER SKAL FORHINDRE NY FIASKO.

Trykluft

Isolering

Aktuator

Sidste års fiasko

skyldtes, at ventilen

til brændstoftanken

ikke åbnede. Årsagen

var formentlig vand,

der blev som

sekundlim under de

183 grader celsius,

som den flydende ilt

har. Nu er ventilen

grundigt rengjort

og den berømte

føntørrer erstattet

med varmelegemer

(effektmodstande).

VENTILEN, SET NEDEFRA.

Foto: Copenhagen Suborbitals

LOX,

flydende

oxygen,

-183° C

PUR,

syntetisk

gummi

ved 40 grader, men ved i år at bruge

varmelegemer, får raketfolkene også

strømforbruget ned.

Endelig er bunden af brændstoftanken

isoleret grundigt for at slippe

for mest muligt kuldetab og kondensvand.

j

læs om to af de frivillige fra

holdet bag Copenhagen

suborbitals på side 24-25

Manometer

Trykpåfyldning

Tryktank

12 V effektmodstande

LOX-ventil

Isolationsskum, lag mod

kulden fra LOX-tanken.

Ventil, regulerer tilførslen af

LOX til forbrændingskammeret.

Aktuator, betjener ventilen.

Forkammer, fordamper og

fordeler den flydende ilt.

Forbrændingskammer med

’Wagon wheel’ brændstofblok.

TO STK. KUBOTA D722 DIESELMOTORER

på hver 20 hk sørger for drivkraft til

Sputnik. Motorerne er trecylindrede, og

har hver deres brændstoftank.

Kilde: Copenhagen Suborbitals


Interaktiv video: ni gode grunde til,

at raketten flyver i år: ing.dk/k#946v

Ingeniøren · 1. sektion · 27. maj 2011

Sådan dækker Ingeniøren og TV 2 raketopsendelsen

Affyringen af den danske

rumraket kan følges hele

dagen gennem video, lyd og

konstant livesending direkte

fra kontrolcentret på marinehjemmeværnskutteren

Hjortø, hvor Ingeniøren og

TV 2 vil være til stede. Læs

her om udfordringerne med

at sende fra ingenmandsland

i Østersøen.

kommunIkatIon

Af Thomas Djursing thd@ing.dk

Initiativtagerne til at bygge en dansk

rumraket lovede fra starten, at alt ville

være open source, så befolkningen

kunne følge med i alt. Det løfte holder

de – også gennem hele dagen for

affyringen, der kan finde sted i perioden

1.-14. juni.

Enhver med en netadgang kan følge

forberedelserne og affyringen

gennem video, lyd og liveblogging fra

marinehjemmeværnskutteren, hvor

Ingeniøren og TV 2 vil være om bord

som de eneste danske medier.

Hos Ingeniøren kan læserne følge

med på et særligt live-site – www.

ing.dk/live – der sender lyd fra kontrolrummet,

holder læserne orienteret

med statusopdateringer og kører

en liveblog med eksperter, hvor læserne

kan stille spørgsmål og kommentere.

Al kommunikation bliver live

På Hjortø vil en af Ingeniørens journalister

være med i kontrolcentret og

i kontakt med raketfolkene, herunder

flight director og rumskibsbygger

Kristian von Bengtson.

I år vil kontrolcentret formentlig

befinde sig 35 kilometer fra land,

hvor Jordens krumning er mellem 16

og 18 meter. Erfaringer fra sidste år

viser, at de fleste mobiltelefoner mister

signalet derude, og det stiller

særlige krav, hvis man vil rapportere

fra affyringsstedet.

Hos Ingeniøren har vi fået hjælp af

den danske virksomhed Thrane &

Thrane, der er specialister i satellitkommunikation

og har stillet en Sailor

250 FleetBroadband til rådighed.

Udstyret er installeret på Hjortø af

Thrane & Thrane, og på den måde

har vi en IP-forbindelse, der kan sende

op til 284 kb pr. sekund.

Rent fysisk har vi fået tildelt en arbejdsplads

i styrehuset om bord på

Hjortø. Det gør, at vi konstant kan

sende nyt hjem og transmitere al radiokommunikation

live på www.ing.

dk/live.

Hos TV 2 har teknikerne arbejdet

hårdt på at give seerne livevideo fra

kameraer på raketten, på affyringsplatformen

samt i kontrolcentret.

Derudover vil en helikopter cirkle

omkring affyringsområdet.

Om bord på Hjortø har TV 2 fire

folk – to teknikere og to journalister.

De opretter et slags minikontor på

agterdækket bag nogle flydespærrer.

Herfra kan teknikerne fjernstyre et

kamera, der er anbragt i kontrolcentret.

Til at sende data hjem medbringer

TV 2 en mikrobølgeantenne, der skal

retningbestemmes til at ramme en

modtager på en 20 meter høj silo lidt

uden for Neksø.

»Journalisterne fra TV 2/Bornholm

kender jo alle og åbenbart også

en flink landmand med en silo, som

vi gerne måtte bruge. Han synes, det

er et sjovt projekt, og gav også vores

helikopter lov til at lande på hans

mark sidste år,« siger Jens Christoffersen.

for os, er din

projekttransport

det vigtigste

i verden

Vi skaber løsninger, og med egne kontorer

overalt i verden, er vi altid klar til

at hjælpe dig, når din projekttransport

kræver den bedste leverandør. Hos Blue

Water Shipping står der altid et team af

egne speciealister klar; ingeniører, stevedorer,

it-systemudviklere, projektspeditører,

chartering, supercargoes m.fl, der i

samarbejde med dig er med til at skræddersy

den bedste logistikløsning for din

transport.

Læs mere på projekt.bws.dk

Blue Water Shipping A/S | www.bws.dk | bwsebj@bws.dk

For at opretholde en dataforbindelse

skal teknikerne på skibet hele tiden

pejle inden for 20-30 grader. I

praksis gør de det ved konstant at have

en person til at rette antennen i en

specifik kompasretning. I de perioder,

hvor Hjortø befinder sig i samme

position, er det planen at lade antennen

hvile i et stativ.

»Og give teknikeren kræfter tilbage

i armene,« siger Jens Christoffersen,

der er hovedtekniker på TV 2’s

dækning af raketforsøget og har erfaringer

med i bagagen fra sidste års

dækning.

To satellit-vogne

Ved siloen i Neksø står to såkaldte

SNG-vogne (Sattelite News Gathering),

også med teknikere. At der er

to skyldes, at helikopteren også sender

sine optagelser hjem via en mikrobølgeantenne.

Siloen modtager

altså to adskilte signaler, som sendes

ned til SNG-vognene via en ledning.

Herfra sendes signalerne videre via

satellit til TV 2’s hovedstation i Odense.

Når teknikerne ikke bare sender direkte

til en satellit fra skibet, skyldes

det, at transmission af store datamængder

som video (medmindre

a

9

man betaler spidsen af en jetjager)

kræver en pejling på satellitten, der

ikke må afvige med mere end tre grader.

Og på et skib, der konstant bevæger

sig i bølgerne, er det umuligt i

praksis.

Teknikerne fra TV 2 kan dog risikere

at skulle koncentrere sig ekstra

meget om at pejle rigtigt med deres

antenne, hvis signalet viser sig at være

for svagt. Hvis signalet er skidt,

kan en af folkene på land blive tvunget

til at kravle op på siloen og udskifte

modtagerne med paraboler. Det vil

forbedre signalet men kræve, at der

pejles inden for en smallere vinkel.

»Det er en risiko vi har, da vi kommer

til at ligge tre kilometer længere

fra land,« siger Jens Christoffersen.

Endeligt har TV 2 også oprettet en

lydforbindelse mellem reporteren på

skibet og værterne i TV 2-studiet, der

gerne vil stille spørgsmål undervejs.

Normalt ville Jens Christoffersen have

valgt en satellitforbindelse, men

han har haft gode erfaringer med

net1, der tidligere hed icenet.

For at skabe forbindelse med net1

kræver det dog, at en tekniker pejler

mod en modtager på land, så på skibet

er TV 2 nødt til at pejle mod land

med hele to antenner. j


10 Ingeniøren · 1. sektion · 27. maj 2011

teknologI

Jernpulver tryller

PCE-forurening væk

Rør jernpulver i jorden og

den giftige forurening forsvinder,

viser danske forsøg.

JordrensnIng

Af Mette Buck Jensen mbj@ing.dk

For første gang er en ny jordrensningsmetode

med jernpulver blevet

afprøvet i Danmark. Og det med stor

succes.

Forsøget skete på en grund ved

Skuldelev på Sjælland, der var forurenet

med det klorerede opløsningsmiddel

PCE på grund af en tidligere fabrik,

der arbejdede med stål. Her rørte

Region Hovedstaden i samarbejde

med det rådgivende ingeniørfirma

Niras jernpulver ned i jorden. Og så

splittede jernet chloren fra PCE’en, så

det endte med chlor og ethen, som ikke

er giftige.

Da holdet først var kommet i gang,

tog det to dage at røre jernpulveret

seks til otte meter ned i det forurenede

område på 25 m 2.

Der var en gennemsnitlig koncentration

af PCE i jorden på 170 mg/kg,

hvilket er langt over grænseværdien

på 5 mg/kg. Men forureningen viste

sig kun at have en halveringstid på

ca. to måneder med den nye metode,

så efter ni måneder var forureningen

under grænseværdien.

»En af fordelene ved metoden er, at

den kan bruges, hvor der er meget

forurenet og geologien er kompleks.

Desuden skal det her kun gøres én

gang, og så kører det selv, hvor f.eks.

injektionsmetoder kan kræve gentagne

injektioner, før forureningen er

væk,« siger Annika Sidelmann Fjordbøge

fra DTU Miljø, der netop har

SPAR RIGTIG MANGE

PENGE!

HP DC7700

SFF

Intel Core 2 Duo 2.13 GHz

2 GB RAM

80 GB harddisk

DVD

10/100/1000 Ethernet

Windows XP Pro (installeret)

Ekskl. skærm.

Brugt med 1 års garanti

1.899,-

Ved køb af 5 stk. pr. stk.

1.799,-

forsvaret sin ph.d.-afhandling om

bl.a. denne nye rensningsmetode,

som hun mener kan anbefales.

Tidligere er metoden kun blevet

brugt nogle få gange i USA, hvor den

kaldes ZVI-Clay Soil Mixing, men

det succesfulde danske forsøg gør, at

den spås store muligheder på danske

fritliggende grunde, der er forurenet

med chlorerede opløsningsmidler.

Der er nemlig behov for effektive løsninger

til dem, da de udgør en af de

tungeste poster for regionerne inden

for forurenede grunde.

Alene i Region Hovedstaden er der

flere tusinde grunde, der er forurenet

med chlorerede opløsningsmidler,

og det forventes, at denne nye metode

særligt vil blive brugt på mindre

grunde uden bebyggelse.

»Hvis vi skal bruge vores midler inden

for jordrensning bedst muligt, er

vi nødt til at følge med, for de nye metoder

er ofte billigere og hurtigere, og

det har også vist sig at gælde denne

metode. Der er nogle udfordringer i

forhold til reetablering af grunden, da

jorden efterfølgende er meget blød,

men det kan løses, så metoden er ret

kosteffektiv,« siger geo log ved Region

Hovedstaden, Mads Terkelsen.

Der er nu ved at blive udviklet en

dansk ‘mikser’, der kan holde til den

hårde danske moræneler, og lige nu

er metoden i spil i forhold til oprensningen

af to grunde i regionen.

Også hos Niras ser de store perspektiver

i den hurtige metode:

»Metoden er relevant på områder

med meget kraftig forurening, og

hvis geologien tilmed er f.eks. ler og

sand eller ler alene, vil metoden have

en stor fordel,« siger Charlotte E. Riis,

ekspertisechef hos Niras. j

HP Workstation xw8400

Tower

Intel Xeon Dual Core 3.0 GHz

4 GB RAM

146 GB SAS harddisk (15K)

DVD-ROM

10/100/1000 Ethernet

256 MB Nvidia Quadro FX3500

Firewire IEEE 1394a/b

Windows XP Pro (installeret).

Ekskl. skærm

Brugt med 1 års garanti

3.599,-

Inkl. 8 GB Ram & Windows 7 Pro

4.999,-

JORDRENSNING MED JERN

I et jordrensningsforsøg i Skuldelev

lykkedes det at splitte chloren fra PCE ved

at røre jernpulver i det forurenede område.

Sand

1 Hovedparten

gf khgf

af hktf PCEkhg

fkhg

forureningen fkh gfk hf khgf lå i

tørv-laget khgf hkgf i hkg 2-3 fhk

meters gf hgf hg dybde. fhk f hf

hkg fkhg fhkfg khg

fhk gfhk gf hkgf Groft sand

hkgf khgf khgf

hkgf khf khg fkh

Ler

fkh fgkhg

Bentonit

1,5 m

2 Jorden blev rørt op tre-fire

gange med borehovedet og

tilsat bentonit.

Bestil direkte på uniplus.dk

eller ring 70 20 76 78

Gravetænder

Fint sand

Det oprørte område

på 175 m3 Tørv

Gytje

Mikser-område:

Ca. 175 m 3

Jernpulver

Ved reaktion med nul-valent jern

3

sker der en reduktion af det chlorerede

opløsningsmiddel (PCE), hvorved chloratomerne

erstattes af hydrogen. Processen er trinvis (et

chloratom ad gangen) med ethen som det primære

slutprodukt. Dette slutprodukt er ufarligt.

A

UNIPLUS KLARGØRINGSCENTER

RING 70 20 76 78 www.uniplus.dk

GRADE

TESTET & GOD KEN DT

PCE

C= C

Chloratom

Borerig

Jernpulveret førtes via en tragt ned i

den omrørte jord. Herefter blev jorden

omrørt igen. Til hver kolonne blev der

brugt 200 kg bentonit og 600 kg jern.

Hos Uniplus IT leverer vi nyt, demo

og brugt IT udstyr i høj kvalitet til

virksomheder og offentlige institutioner.

Læs mere på www.uniplus.dk

CI

CI

A

UNIPLUS KLARGØRINGSCENTER

GRADE

TESTET & GOD KEN DT

HP 8530w EliteBook

Mobile Workstation

Intel Core 2 Duo 2.53 GHz (T9400)

4 GB RAM

160 GB harddisk (7.200 RPM)

DVD-RW

Wireless netkort

Bluetooth

10/100/1000 Ethernet

512 MB Nvidia Quadro FX 770M

15.4” WUXGA (1920x1200)

Windows XP Pro (installeret)

Demo/brugt med 1 års garanti

5.299,-

Inkl. Windows 7 Pro (installeret)

5.999,-

-1

-2

-3

-4

-5

-6

-7

-8

-9

CI

CI

Før

miksning

4 m 6 m

PCE-forurening

Et område på ca. 25 m 2 blev

opmålt over det forurenede

område.

Efter

miksning

Grundvandsspejl

I kolonner på ca. 1,5 meters

bredde og med 10 pct.

overlap blev jorden rørt op.

Efter opfyldning med ler

kunne grundvandet ikke

passere leret og PCE’en blev

indkapslet.

CI

H

H

CI

Ethen

C= C

Kilde: DTU · Grafik: Martin Kirchgässner

A

UNIPLUS KLARGØRINGSCENTER

GRADE

TESTET & GOD KEN DT

CI

H

H

CI

Uniplus IT A/S ● Christiansmindevej 12 ● 8660 Skanderborg ● 70 20 76 78


debat Vi har brug for fælles sikring mod oversvømmelser

MIlJØ

Af Birgit Paludan

Greve Forsyning A/S

Karsten Arnbjerg-Nielsen

Institut for Vand og Miljøteknologi, DTU

De siDste 10 til 15 år har vi set en

kraftig stigning i regnhændelser, der

medfører, at byområder oversvømmes.

Den stigning, vi allerede har

set, forventes at fortsætte som følge

af klimaændringer. Derfor har vi

brug for, at vores byer kan håndtere

større og større vandmængder for at

undgå oversvømmelser. For den enkelte

boligejer er en oversvømmelse

en ulykkelig begivenhed og for samfundet

er de økonomiske konsekvenser

store. Derfor må vi gøre noget.

Vi kan hånDtere ekstremregnen på

tre måder:

1) Vi kan holde vandet tilbage, inden

det kommer ind i kloaksystemet.

2) Vi kan gøre kloakkerne større.

VOLVO SERVICE 2.0

DER ER MERE I LIVET END BILER

10 års ekstra kærlighed

Volvo Service 2.0 er rendyrket kærlighed til din Volvo. For når det kommer til lige netop din bils behov, er vi specialisterne.

Vores mekanikere er nemlig dedikerede Volvo-eksperter, som konstant efteruddannes i de nyeste modeller og den nyeste

software og elektronik. Så kan du trygt bruge din tid til det, der giver dig livs-kvalitet. Der er nemlig mere i livet end biler.

Service på premium niveau. Volvo Service 2.0 giver en række

muligheder, der sikrer din bil de bedste betingelser:

Har du Volvo Assistance

på bilferien?

Volvo Assistance hjælper dig bl.a.,

förlängd volvo assistans

hvis bilen svigter, løber tør for brændstof

eller punkterer. Hver gang du får original

Volvo Service, forlænger vi din Volvo

Assistance med 1 år. Det betyder, at du

kan få international vejhjælp i op til 10

3) Vi kan vælge at ændre på vores by,

så oversvømmelserne gør mindre

skade.

Den første metoDe benævnes ofte

LAR-løsninger (Lokal Afledning af

Regnvand). Løsningen er meget populær

blandt mange kommuner og forsyningsselskaber

i disse år, fordi man

mener, at så kan man spare på investeringer

i større kloakker. LAR-løsninger

dækker over mange tiltag såsom

grønne tage, faskiner, regnbede, regntønder

og meget mere. Disse metoder

har mange fordele, men er bedst til at

håndtere små mængder nedbør, der

falder jævnt fordelt over året.

en typisk regnvandstønde på 200 liter

bliver fyldt af ca. 4 mm nedbør, hvis

den sættes på et af nedløbsrørene på et

almindeligt parcelhus. Så meget nedbør

falder der mere end 20 gange om

året, mens et almindeligt offentligt

kloaksystem har en størrelse svarende

til, at det skal kunne håndtere nedbør,

der forekommer hvert 5.-10. år uden at

give problemer for omgivelserne. Med

det aktuelle klima svarer det til en

nedbørsmængde på cirka 60 mm.

mange parcelhuse har et tagareal

på omkring 150 kvadratmeter. Skal

år – helt uden omkostninger. Så kan

du tage på bilferie med den sikkerhed,

at hjælpen altid kun er 45 minutter

fra dig. Find vores folder om Volvo

Assistance hos din Volvo-forhandler

eller find den på volvocars.dk – og se

mere om hvordan du kan få både hotelovernatning,

hjemtransport og lånebil.

så Mange regnVandstØnder behøver et gennemsnitligt parcelhus for at have

samme evne som kloaksystemet til at optage vand fra tag, indkørsel og carport.

grundejeren selv tage sig af håndteringen

af dette regnvand, så skal hver

håndtere 9 kubikmeter nedbør, svarende

til 45 regnvandstønder. Dertil

kommer der regnvandstønder til

vand fra carporten, skuret, terrassen

og indkørslen. Hvis vi også inddrager

fremtidens stigning i nedbør, skal der

Gratis opdateringer

Din Volvo er teknologi

fria uppdateringar

på et højt plan. Den er bl.a.

sammensat af en mængde

højteknologiske komponenter,

som skal opdateres korrekt

med den nyeste software.

Der findes opdateringer til

alle Volvo-modeller fra 1999

og frem. Alle opdateringer

til din bil er en del af Volvo

Service 2.0.

endnu flere tønder til. Vigtigst af alt

skal hver husejer huske at tømme tønderne

(cirka en pr. time), for ellers virker

de jo ikke næste gang! Hvis man i

stedet for laver en faskine eller et regnbed,

sker tømningen automatisk. Det

giver større chance for, at LAR-løsningen

virker, når den skal.

Lejebil ved service

Det kan være svært

servicehyrbil

at undvære bilen, når den

er til service. Derfor har vi

gjort det nemt for dig at leje

en anden Volvo til en rimelig

pris. Du reserverer den, når

du booker service.

Ingeniøren · 1. sektion · 27. maj 2011

24-timers

telefonservice

24-tim telefonservice

Kontakt os, når det passer

dig. Du kan nå os, som

du plejer. Men nu kan du

også kontakte os gennem

vores telefonservice på

+45 7011 2800.

Dette gælder døgnet rundt,

7 dage om ugen, 365 dage

om året.

Besøg dit autoriserede Volvo værksted og hør mere om Volvo Service 2.0. God tur. Volvocars.dk

11

hVaD sker Der så, når den rigtig store

hændelse kommer, og oversvømmelsen

truer? Både kloaksystemer

og LAR-løsninger giver delvist op, så

vandet i området søger mod de lavtliggende

punkter. Men der er en meget

væsentlig forskel: I områder med

kloaksystemer er det et fælles ansvar

at sikre, at kloakkerne er velfungerende

og store nok. Men i områder

med LAR-løsninger mangler

det fælles ansvar. Det er op til grundejerne

selv at udarbejde en fælles beredskabsplan

for at undgå oversvømmelser

og sikre sig, at den bliver overholdt.

Det bliver ikke let for grundejerne

i et område at blive enige!

inDlægget er ikke et argument

imod LAR-løsninger; de har rigtig

mange fordele, og brugen af dem kan

i høj grad anbefales. Men det er et argument

for ikke automatisk at tro, at

man kan lade være med at udvide

kloakkerne, blot fordi der laves LARløsninger

i større eller mindre omfang.

Vi har brug for fælles systemer

til håndtering af regnvand for i fællesskab

at sikre os imod oversvømmelser.

Det har vi alle gavn af. j

>> Forkortet – læs hele indlægget og

deltag i debatten på ing.dk/#93t4


12 Ingeniøren · 1. sektion · 27. maj 2011

perspektIv

Færre virksomheder regner

med at flytte produktion til

udlandet i de kommende år.

Til gengæld regner flere med

at sende forsknings- og udviklingsaktiviteter

til udlandet,

viser ny undersøgelse.

prODuktIOn

Af Mette Mandrup mem@ing.dk

Flere og flere danske virksomheder

har sendt aktiviteter ud af landet i løbet

af de seneste ti år. Nu ser antallet

af virksomheder, som sender kerneydelser

til udlandet, imidlertid ud til

at være toppet, men en ny bølge af udflytning

kan være på vej. Flere virksomheder

forventer nemlig at flytte

deres forsknings- og udviklingsaktiviteter

til udlandet, viser en ny undersøgelse.

Undersøgelsen er foretaget af professor

Anders Sørensen og senioranalytiker

Martin Junge fra Økonomisk

Institut ved Copenhagen Business

School. Den består af en rundspørge

blandt 420 virksomheder, og

af dem har 37 procent flyttet en del af

sine aktiviteter til udlandet i perioden

2007 til 2010. Til gengæld regner

knap en tredjedel af virksomhederne

med at benytte sig af offshoring i perioden

2011 til 2013.

Omvendt regner flere virksomheder

med at flytte forsknings- og udviklingsaktiviteter

til udlandet i løbet

af de kommende to år. I rundspørgen

regner 10 procent af virksomhederne

med at flytte disse aktiviteter til udlandet,

hvilket er en stigning fra otte

procent i perioden 2007 til 2010.

Ny generation af outsourcing

»Tallene kan godt indikere, at det

med at outsource produktionen er

noget, man har gjort gennem en lang

årrække. Der er mange flere virksomheder,

der har gjort det i 2007-

2010, så der er sket en masse på den

front. Der er nogle virksomheder,

som allerede har outsourcet en hel

masse og ikke forventer at outsource

mere, hvorimod outsourcing af forskning

og udvikling er en nyere generation

af outsourcing. Derfor har vi ikke

set potentialet i dets fulde udstrækning

endnu,« forklarer Anders

Sørensen, der er ph.d., professor og

centerleder.

På Aalborg Universitet er lektor

Brian Vejrum Wæhrens fra Center

for Industriel Produktion i gang med

et større projekt, der også undersøger

problemstillinger omkring udflytning

af arbejdspladser. Han er bekymret

over den tendens, undersøgelsen

fra CBS afdækker.

»Det peger på, at vi faktisk er i gang

med at flytte udviklingsaktiviteter ud

af Danmark og måske i en større skala,

end vi egentlig etablerer nye aktiviteter

i Danmark. Det kan godt være,

at vi bibeholder vores udviklingsinvesteringer

i Danmark, men der, hvor

virksomhederne opgraderer med deres

udviklingsaktiviteter, er i udlandet.

Det synes jeg er en interessant

problemstilling for dansk industri,«

siger han.

Mere forskning er

på vej til udlandet

Outsourcing af forskning og udvikling er en nyere generation

(...) Derfor har vi ikke set potentialet i dets fulde

udstrækning endnu. Anders Sørensen, professor, CBS

ny bølge af udflytning er i gang

elbIlprOjektet eDIsOn på Bornholm er et eksempel på, at energibranchen går mod strømmen og faktisk trækker forskning og udvikling til Danmark. Som en del af

projektet har både Siemens og IBM lagt forskningsaktiviteter i Danmark. foto: dansk energi

På CBS er Anders Sørensen og

Martin Junge dog mere fortrøstningsfulde.

De har også set nogle positive

tendenser i den statistiske analyse,

de har foretaget.

»Vi finder, at virksomheder som

vælger at lægge dele af deres hovedproduktion

til udlandet har en større

tendens til at bedrive forsknings- og

udviklingsaktiviteter hjemme i Danmark

sammenlignet med virksomheder,

der ikke outsourcer deres produktion.

Dette indikerer, at der foregår

en specialisering på tværs af

grænser. Det kan være hensigtsmæssigt

for virksomhederne at outsource

produktion, som kan foregå billigere

i udlandet, til eksempelvis Kina og

samtidig beholde videntunge aktiviteter

hjemme, herunder forsknings-

og udviklingsaktiviteter. Vores analyse

tyder på, at der foregår specialisering

mellem vareproduktionen og videnproduktionen,«

forklarer Anders

Sørensen og fortsætter:

»Desuden finder vi, at virksomheder,

som udflytter FoU-aktiviteter til

udlandet, er mere FoU-aktive end

virksomheder uden denne form for

outsourcing, og de specialiserer sig

inden for bestemte typer af videnproduktion.

Det kan meget vel være udtryk

for en yderligere dimension af

international arbejdsdeling, der kan

være hensigtsmæssig for alle. I stedet

for at prøve at banke noget forskning

og udvikling op inden for noget, vi ikke

er så gode til, så kan det være bedre

at koncentrere sig om det, vi er gode

til, og så lægge resten til udlandet,«

siger han.

Er det godt nok?

Spørgsmålet er bare, hvorvidt det er

godt nok at fastholde de forsknings-

og udviklingsaktiviteter, der allerede

er til stede i Danmark, mener Brian

Vejrum Wæhrens:

»Relativt set bliver den udviklingsaktivitet,

vi har i Danmark, mindre

end den udviklingsaktivitet, vi har i

udlandet. Det kan godt være, at vi er i

stand til at vokse med fem procent i

Danmark, men hvis man er i stand til

at vokse med 50 pct. i udlandet, så

forskyder vi langsomt men sikkert

tyngdepunktet for aktiviteten på

samme vis, som det er sket med store

dele af produktionsaktiviteten,« forklarer

han.

Både Brian Vejrum Wæhrens og

Anders Sørensen er dog enige om, at

emnet bør undersøges yderligere:

»Vi har alene belyst udflytning af

allerede etableret FoU. Derimod siger

analysen ikke noget om, at dansk

økonomi går glip af FoU-aktivitet,

som potentielt set kunne placeres i

Danmark, men ikke bliver det,« siger

Anders Sørensen. j

energiteknologi

trækker udviklingsprojekter

til danmark

Flere virksomheder overvejer

at flytte deres forsknings-

og udviklingsaktiviteter

til udlandet, men energibranchen

ser den modsatte

tendens. Flere internationale

virksomheder vælger at forske

og udvikle i Danmark.

prODuktIOn

Af Mette Mandrup mem@ing.dk

Flere danske virksomheder overvejer

i de kommende år at sende deres

forsknings- og udviklingsaktiviteter

ud af landet. I energibranchen ser

man dog den stik modsatte tendens,

hvor internationale selskaber vælger

at placere deres aktiviteter i Danmark.

»Forsknings- og udviklingsprojekterne

er konkurrenceudsatte. De er

ikke så lette at flytte som industripro-

duktionen, men det er muligt. Når vi

ser helt snævert på, hvad der sker inden

for vores branche, har vi oplevet

en stigende interesse for at lægge internationale

forsknings- og udviklingspenge

i Danmark,« siger Lars

Aagaard, der er administrerende direktør

i Dansk Energi.

Han nævner som eksempel et elbilprojekt

på Bornholm, Edison-projektet,

hvor både Siemens og IBM har

valgt at lægge nogle af deres forskningsaktiviteter.

Det er dog langt fra

et tilfælde, at energibranchen mærker

en tilstrømning af den slags aktiviteter,

mener han.

»Det handler om, at man har nogle

teknologiske projekter, der bevæger

sig i et felt, som er relativt tæt på

markedet. Og fordi det er på den teknologiske

front, er der selvfølgelig

også offentlige støttekroner inde

over, og det er en forudsætning, når

man ser på, hvilke lande det er muligt

at lave projekter i,« siger Lars

Aagaard. j


Fra nyhed

til salgssucces med

elektronikbranchen.dk

Frank Olsen, produktchef,

udtaler til elektronikbranchen.dk:

”Vi har, på et enkelt produkt, oplevet at få to ordrer på fem

tilbud og yderligere to af de tilbud er vi rimeligt sikre på

kommer hjem. På et andet produkt har vi også lavet tilbud,

som er direkte relateret til elektronikbranchen.dk.

Her er vi i udvik lingsfasen, så processen fra tilbud til ordre er

længere, men det ser også meget spændende ud.

På årsbasis regner vi med, at det vil give os 200.000 kr. i

meromsætning at ligge på www.elektronikbranchen.dk”.

Eegholm, en dansk virksomhed som leverer løsninger og komponenter til

elektromekaniske opgaver, har allerede fået udbytte af deres aktive medlemskab.

Vores læsere har en professionel interesse i elektronik ­

området. Køb af et aktivt medlemskab er effektiv markeds­

føring, som din virksomhed kan bruge ubegrænset.

Hør mere om dine muligheder:

Ring på 3326 5402 eller mail salg­brancherne@ing.dk

Nyeste

Aktive

medlemsvirksomheder

Siba Sikringer Danmark S/S

Danbit A/S

JJ Mechatronic A/S

RepComp

ALPCON A/S

Profusion plc

Mouser Electronics

AVX

ITT Corporation

Harwin

Din branche • Dit indhold • Dit overblik

elektronikbranchen.dk udgives af

Mediehuset Ingeniøren A/S


14 Ingeniøren · 1. sektion · 27. maj 2011

vIden & erkendelse

Bitcoins:

økonomisk

revolution eller

ny it-boble?

Et par nørder har lavet deres

egne elektroniske penge, og

nu spår mange, at Bitcoins

vil overtage den globale

internet-økonomi. Spørgsmålet

er, om det er hype

– og hvis ikke, om internationale

finansmagter vil

forsøge at forbyde dem.

økonomI

Af Robin Engelhardt roe@ing.dk

»Det er større end Twitter, større end

Skype og større end e-mail,« siger

computersikkerhedseksperten Steve

Gibson.

»Det er et kæmpe fupnummer,« siger

internetøkonom Adam Cohen.

»Det er det farligste open source

projekt nogensinde,« siger dotcomentreprenøren

Jason Calacanis.

Ja, hvad skal man tro? Det handler

om Bitcoins: Anonyme internetkontanter,

der er komplet ligeglade med

landevaluta, banker og mellemmænd.

Produktionen af de digitale

mønter og overførslerne verificeres af

avanceret kryptografi, og vedligeholdes

af et peer-to-peer netværk, der består

af mennesker over hele verden,

som har dowloaded softwaren. Bitcoins

er inflationssikrede og gebyrfri.

De er decentraliserede, kan cleares og

sendes med lysets hastighed, og er efter

sigende umulige at snyde med. I

løbet af blot to år er Bitcoins blevet til

en slags guldstandard for digitale

penge. De kan bruges til at købe alt

fra puslespil til porno, handles stort

på internetbørser, og er i de sidste par

måneder steget i værdi fra under en

dollar til over syv dollar pr. Bitcoin.

Grunden til, at Bitcoins har fået så

stor opmærksomhed, er, at de har alle

ingredienser til at udfordre den globale

pengemagt. Allerede nu vinker de

farvel til Paypal, Visa, MasterCard og

de andre clearinghouses, der er i lommerne

på bankerne og blokerer for donationer

til organisationer som Wikileaks.

Bitcoins har potentialet til at lave

nationalstater om til tandløse monarkier,

der forsøger at beskatte usynlige

goder. De repræsenterer liberalisternes

hede drøm om at adskille politisk

og økonomisk magt. De er turbokapitalisme,

bredbåndsanarki og cyberpunk

i ét, for det eneste, Bitcoins

kræver, er en krypteret nøgle, et hemmeligt

password og troen på, at de har

værdi. Ligesom alle andre såkaldte fiat-valutaer

(som dollar og kroner) er

Bitcoins nemlig ikke bakket op af andet

end stater og de mennesker, der

tror på dem. Og hvem har nu om dage

brug for stater til at fortælle os, hvad

der er værd at tro på, og hvad der ikke

er?

Bedre end guld

Nationalstater har altid

monopoliseret prægning

og trykning af penge,

og det er altid endt med

en devaluering og destruktion

af valutaen. Fysisk udveksling af varer

– eller af hård valuta som guld og

sølv – har været det eneste, folk kunne

vende tilbage til, når inflationen

hærgede, men problemet er, at guld-

og sølvbarrer er dårligt egnede til at

betale med på internettet.

Ifølge fortalerne har Bitcoins de

samme gode egenskaber som guld og

sølv uden at have disses dårlige egenskaber.

Det er ikke muligt at lave falske

Bitcoins og dermed købe varer for

den samme Bitcoinflere gange. Man

kan kun ‘præge’ en endelig mængde

af dem, hvilket sikrer mod ukontrolleret

inflation, men til gengæld kan

man dele en Bitcoin op i næsten uendeligt

mange dele og derfor lave et

vilkårligt antal mikrotransaktioner

over nettet.

Alle transaktioner er anonyme og

får et offentligt tilgængeligt tidsstempel,

der er delt og ejet af alle,

som deltager i netværket. Alle deltager

i en fælles verificering af mønterne

og handlen med dem. Og det

smukke ved hele systemet er, at incitamentet

til at deltage i den fælles verifikationsproces

er den måde, man

tjener Bitcoins på.

Ifølge internetpioneren Robert Tercek,

der bl.a. har stået i spidsen for

Digital Media hos Oprah Winfrey

Network og Sony Pictures Entertainment,

bryder Bitcoins nationalstaternes

monopol på at trykke penge og

dermed deres magt til at definere

pengenes værdi (hvilket typisk gøres

via stimuluspakker, renter eller økonomiske

hjælpepakker). Den indbyggede

anonymitet undergraver også

forbindelsen mellem penge og person,

som hidtil har gjort det muligt

for lande at overvåge deres borgeres

adfærd og sikre, at man betaler skat

og moms, ikke laver sort arbejde, ikke

køber ulovlige ting og så videre.

Bitcoins udfordrer store dele af dette

system, og det er derfor ikke under-

ligt, at de store spillere er ved at vågne

op. For en måned siden besluttede

Paypal at lukke konti hos personer,

der forsøgte at veksle ‘rigtige’ penge

til Bitcoins, og det er heller ikke overraskende,

at Bitcoin-børsen Mt. Gox

for nylig blev udsat for DDOS-angreb.

Dotcom-entreprenøren Jason Calacanis

tror ligefrem, at Bitcoins er

det farligste teknologiske projekt

siden internettets opfindelse og

mener, at de vil revolutionere verdensøkonomien,

hvis ikke udbredelsen

stoppes med forbud og hårde

straffe. Det er dog ikke sikkert, at det

vil lykkes, for Bitcoins baserer sig på

et peer-to-peer netværk på samme

måde som BitTorrent, der har vist sig

at være svært, hvis ikke umuligt, at

bekæmpe.

Andre er dog langt mere positive –

eller langt mere negative. Internetøkonomen

Adam Cohen fra billetsøgetjenesten

SeatGeek er for eksempel overbevist

om, at Bitcoins er fup og fidus.

De vil aldrig blive brugt til at købe og

sælge varer på nettet, fordi deres begrænsede

antal gør, at folk i stedet vil

spekulere i, at de stiger i værdi. Inflation

er en vigtig egenskab ved penge.

Deflation, dvs. en valutas værditilvækst

relativt til alt andet, vil bare tilskynde

til hamstring. Og så, på et eller

andet tidspunkt, vil noget gå galt. En

bug i programmet, et forbud fra USA,

eller en alternativ løsning vil få folk til

at vende ryggen til Bitcoins, og pludselig

er alle de opsparede milliarder forsvundet

ud i den blå luft.

Lang historie

Forsøg på at skabe en elektronisk valuta

er ikke noget nyt fænomen. Firmaet

DigiCash var pionér i de tidlige

1990’ere, men døde fordi interessen

blandt kunder var for lille. Cyber-

Cash blev store i de sene 90’ere, men

krakkede i 2001, efter sigende fordi

år-2000-problemet fik softwaren til at

tælle betalinger dobbelt. Andre startups

som Beenz og Flooz red også

med på dotcom-bølgen, men gik hurtigt

bankerot eller blev opkøbt, da

boblen brast i 2001.

Også i det virkelige liv har alternative

penge en lang historie bag sig. Mest

kendt er historien om den østrigske

borgmester Michael Unterguggenberger,

der under depressionen i 1932

besluttede at udsende ‘Das Freigeld

von Wörgl’, en lokal valuta, der var designet

til at miste sin relative værdi i

forhold til den nationale Schilling

med én procent om måneden. På den

Totalt antal Coins (millioner)

21

18

15

12

9

6

3

0

2009 2011 2013 2015 2017 2019 2021 2023 2025 2027 2029 2031 2033

PRODUKTIONEN AF BITCOINS

Det totale antal af Bitcoins er programmeret til at nærme sig 21 millioner i en

geometrisk serie over en lang årrække. I 2013 vil halvdelen være blevet lavet, i

2017 tre fjerdedele, hvorefter produktionen bliver stadig mindre hvert fjerde år.

Designet sikrer en endelig bestand og dermed en kendt inflationsrate, men det øger

risikoen for deflation, altså en stigning i valutaens værdi i forhold til de varer, den

kan købe. Det kan give en fordel til dem som er tidligt ude for at hamstre, men

øger også risikoen for, at valutaen aldrig kommer ordentligt i omdrejninger.

‘Snydeblok’

BLOK-KÆDER OG VALIDERING

‘Snydeblok’

En blok er en samling af transaktioner, som er blevet accepteret af netværket. Alle

computere arbejder sammen om at løse algoritmen for den næste blok, og den

næste blok og så fremdeles. Hver gang en blok er færdig, udbetales Bitcoins. Hvis

en svindler ville forsøge at snyde med sine Bitcoins, ville han skulle indsætte en

falsk blok i kæden. Men da alle computere altid kun arbejder på den længste kæde,

vil snydeblokken ikke have nogen chance, undtagen hvis man som hacker havde

mere end 50 procent af den samlede regnekraft til sin rådighed. Den risiko falder

dog eksponentielt med antallet af computere i netværket.

måde blev det uinteressant at hamstre

pengene, og folk begyndte i stedet at

bruge dem så hurtigt som muligt.

Bankerne gav afkald på renter og gebyrer,

og eventuel profit blev sendt til

fattigdomshjemmene.

I løbet af et enkelt år blev arbejdsløsheden

reduceret med 25 procent, infrastrukturprojekter

blomstrede og

investeringer steg med over 200 procent.

Nabokommunerne begyndte

hurtigt at efterligne det økonomiske

mirakel fra Wörgl, og selv den franske

ministerpræsident Daladier kom på

besøg for at høre om eksperimentet.

Eneste problem: Den østrigske nationalbank

så sit valutamonopol truet og

forbød brugen af Wörgls Freigeld i efteråret

1933, hvorefter arbejdsløsheden

igen steg til 30 procent.

Selv i dag findes der mange lokale

valutaer, og de ser ud til at få stigende

anerkendelse. Man kan f.eks. bare slå

op under Chemgauer, Ripplepay,

Blaufrank, EcoRoma, Palmas, WIR,

Ora, og Bia Kut Chum. De er gode til

at stimulere lokale økonomier, men

lige så snart de bliver for store, bliver

landene bange.

Måske kan man også pege på det

såkaldte Hawalasystem fra Mellemøsten.

Hawalamæglere er familieforetagender,

der har eksisteret i

hundreder af år. Hvis du vil overføre

100.000 kroner til en fjern by, går du

bare til din lokale Hawala-agent og

giver ham pengene, hvorefter han

ringer eller skriver til sin kollega i

den fjerne by og beder ham om at give

100.000 til den rette modtager.

Der foregår ingen konkret pengeoverførsel.

Det hele baserer sig på udlæg

og tillid. Hawalamæglerne holder

regnskab med hinanden og venter

med uendelige mængder af tålmodighed

på en ordre den modsatte

vej, indtil regnskabet en skønne dag

igen er i balance.

Økonomisk jihad

Denne type af peer-to-peer økonomi

er utrolig svær at opspore, endsige at

regulere. Bitcoins er den digitale perfektionering

af Hawala, fordi de er lige

så svære at optrevle og baserer sig

på noget endnu bedre end tillid til et

ukendt menneske eller en bank: en

ubrydelig og anonym algoritme.

Det er stadig uklart, om Bitcoins

holder i længden, men det virker,

som om de er godt i gang med at udfordre

den eksisterende magtstruktur

i samfundet. Når millioner af

mennesker først har installeret og lavet

backup af deres Bitcoin-software,

vil det blive særdeles vanskeligt for

regeringer at vende strømmen. Det

kan være, at de forbyder online køb

og salg af Bitcoins eller forsøger slukke

for selve netværket.

Nørder over hele kloden har erklæret

økonomisk krig mod de globale finansmarkeder

og deres magtfulde

mellemmænd. Først tager de internettet.

Tiden må vise, om de også vil

tage Manhattan. j


PEER-TO-PEER NETVÆRK

Et peer-to-peer netværk (p2p) af computere

arbejder sammen om at løse Bitcoin-softwarens

proof-of-work algoritme. Sandsynligheden for at en

computer tjener Bitcoins er proportional med dens

regnekraft. Netværket sikrer desuden, at al

møntproduktion og alle transaktioner er valide,

ligesom krypteringen sikrer anonymitet og

forhindrer misbrug. Et p2p-netværk er pr.

definition decentraliseret og derfor svært at

forbyde eller kontrollere.

Hvordan virker Bitcoins?

Bitcoins er en ny og unik møntfod til

internettet. Der findes ingen central

autoritet, som styrer dem, og de eksisterer

kun i form af et open sourceprogram,

som alle brugere i netværket

kender indholdet af.

Næsten ligesom gamle guldgravere

kan alle, der har lyst, producere

Bitcoins selv – ikke ved at sidde ved

bækken med en si, men ved at lade

deres computere løse en kompliceret

algoritme.

Bitcoins genereres således med en

fast rate på ca. 300 i timen, og hvert

fjerde år halveres raten, hvilket betyder,

at der aldrig vil blive lavet flere

end 21 millioner Bitcoins. Lige nu er

der knap syv millioner Bitcoins i omløb.

Det unikke ved Bitcoins er den såkaldte

proof-of-work algoritme, der

bruges til at verificere blokke af

transaktioner hos brugerens computere

via en såkaldt hash checksum.

Denne hashværdi er meget vanskelig

at beregne og kaldes inden for computervidenskaben

et hårdt problem

(NP hårdt). Det kræver en stor mængde

CPU (regnekraft) fra computeren

at finde disse hashværdier, og sandsynligheden

for at finde den rigtige

checksum er variabel alt efter hvor

mange computere der arbejder på

den.

Når man har været så heldig at finde

den rigtige hashværdi modtager

man 50 Bitcoins på sin egen adresse

og tilføjer en ekstra transaktion til

kæden af tidligere validerede blokke,

hvorefter alle computere begynder at

arbejde på den næste blok. Hver computer

vedligeholder dermed en kæde

af blokke som registrerer listen af

transaktioner, der er blevet foretaget i

hele Bitcoin-netværkets historie.

Hver computer ved, at alle de andre

computere vil arbejde på den samme

blok af transaktioner, fordi hvis en

snyder ville indsætte en anden blok

med andre transaktioner, ville det

kræve mere regnekraft end 50 procent

af hele systemets CPU, da den

ville skulle indhente den rigtige beregning,

som jo er den mest udbredte

i netværket, og derfor den hurtigste.

Hvis en enkel computer alligevel

kommer til at regne på en forkert

blok, vil den hurtigt skifte til den rigtige,

fordi den er programmeret til

kun at regne på den kæde af blokke,

der er længst, og det er den, de fleste

computere arbejder på.

Genereringen af Bitcoins koster på

elregningen. Ifølge computersikkerhedsekspert

Steve Gibson fra Security

Now vil den begrænsende faktor

for skabelsen af Bitcoins i fremtiden

være energiprisen for el. Men til gen-

gæld betyder det også sikkerhed. En

snydepels vil skulle bruge utrolig

mange penge på el i forsøget på at

producere falske Bitcoins.

I løbet af de seneste par uger er

sværhedsgraden sat betydeligt op,

efter at der er kommet rigtig mange

nye mennesker til. Nørder over hele

verden downloader programmet via

Bitcoin.org og begynder ligesom

gammeldags guldgravere at lade deres

computere regne på hashværdierne

i håb om at kreere nye Bitcoins.

Hvis de er heldige i deres minedrift

og finder den rette hashværdi, får de

50 Bitcoins. Nogle er begyndt at samarbejde

ved at binde deres computere

sammen i større pools for på den måde

at øge chancen, hvorefter de deler

gevinsten i porten.

I sidste uge blev der også sat en

web-version af Bitcoin-programmet,

kaldt Bitcoinplus.com, på nettet og

derefter slashdottet, hvorefter værdien

af Bitcoins på det internationale

marked røg op på over fem euro pr.

Bitcoin. Og alt tyder på at prisen blot

vil fortsætte med at stige. Det smarte

ved at lade it-nørder score gevinsten i

starten er selvfølgelig, at de så er dybt

motiverede til at udbrede Bitcoins til

den brede befolkning ved at udvikle

brugervenlige programmer og nye

mobile apps. j

mEta SciEncE

Af Vincent F. Hendricks

Dr. phil., ph.d., professor

i formel filosofi, KU

redaktionen@ing.dk

Ingeniøren · 1. sektion · 27. maj 2011

kør med klatten

15

Som profeSSor på både Københavns Universitet og på

Columbia University i New York City har man det privilegium

at betragte begge universitetssystemer simultant.

Ivy league-universiteterne Columbia, Harvard, Princeton,

Yale ... er i den verdensklasse, som danske universiteter

antageligvis aspirerer til. Inden finanskrisen havde

Harvard en egenkapital på 16 milliarder dollar, Stanford

var nummer to med ca. 4 milliarder dollar. Selvom krisen

har barberet formuen, er der stadig summer på kistebunden.

Columbia University har ikke helt den slags egenkapital,

men er til gengæld en af New York Citys store

jordbesiddere. Main campus ligger på 116. gade mellem

Broad way og Amsterdam Avenue, og Columbia ‘country’

er stort set arealet mellem ca. 110. gade og 143. gade fra

Hudson River til Harlem! Columbia University ejer nærmest

Upper West Side af Manhattan og det er blandt andet

her, pengene tjenes til forskning og uddannelse i verdensklasse.

en Lignende markedsfundamentalisme har man adopteret

i Danmark, dog med den forskel, at det er staten, der

sætter prisen og betingelserne for det ‘frie’ universitetsmarked,

hvor universiteterne

skal ligge i intern konkurren-

danske universiteter

har ikke

egenkapital som

Harvard eller

jordbesiddelser

som Columbia,

så der er ikke

mulighed for

samme egennyttemaksimering

og verdensklasseplacering

på forskning

og uddannelse

individuelt.

ce om både statens og private

midler. Hvert enkelt dansk universitet

forsøger naturligt nok

at nytte maksimere for sig selv

og det kan for en klassisk homo

economicus være rationelt nok.

Men lokal konkurrence implicerer

ikke nødvendigvis international

ditto. Værre endnu, universiteterne

kan blive ofre i fangernes

dilemma, der demonstrerer,

at det kan give et lavere nettoresultat

for de enkelte spillere, hvis

de hver især forsøger at maksimere

egenudbytte, end hvis de

valgte at samarbejde. Danske

universiteter har ikke egenkapital

som Harvard eller jordbesiddelser

som Columbia, så der er

ikke mulighed for samme egennyttemaksimering

og verdensklasseplacering

på forskning og

uddannelse individuelt, kun kollektivt. Samarbejde er påkrævet,

men det tillader den nuværende version af den

‘frie’ markedsfundamentalisme i Danmark ikke.

Hvordan kommer man ud af fangernes dilemma? Der

er som med hundelort og hundeejere: To muligheder, ‘lade

ligge’ eller ‘samle op’. Hvis alle andre ‘samler op’, hvorfor

skulle jeg så gøre det, for én varm klat gør hverken fra

eller til? Omvendt, hvis alle andre ‘lader ligge’ og jeg samler

op, er det ligeledes en dråbe i eskrementhavet. Derfor,

selvom ingen bryder sig om efterladenskaber på gaden,

kan den enkelte lige så godt fortsætte med at ‘lade ligge’;

eller universiteterne kan lige så godt fortsætte med at forsøge

at egenmaksimere lokalt selvom alle godt kan se, at

det kommer man ikke i verdensklasse af. Vejen ud af fangernes

dilemma er universitetskoordineret samarbejde

for at køre med klatten nationalt og internationalt. j

Klummen er skrevet som et indlæg til et debatmøde på Aarhus

Universitet onsdag 25. maj med titlen ‘Vinder vi kapløbet?

Debatmøde om universiteternes rolle i globalt perspektiv’

og med undertitlen ‘Den internationale konkurrence om at

tiltrække de klogeste hoveder er blevet skærpet [...]. Der er tale

om et paradigmeskift, som giver anledning til at overveje,

hvad der egentlig menes med at skabe universiteter i verdensklasse,

og hvad der skal til for at kunne kalde sig et verdensklasseuniversitet.’

Blandt de inviterede var en række af landets

universitetsrektorer, dekaner, professorer, repræsentanter

for dansk erhvervsliv, samt talere fra ind- og udland.


16 Ingeniøren · 1. sektion · 27. maj 2011

>> nu kan Co2 pumpes

ned i oliefelterne

Folketinget har vedtaget en lovændring, som tillader

oliebranchen at gemme store mængder CO 2 i de snart

tømte oliekilder i Nordsøen. Gassen kan samtidig bruges

til at presse mere olie ud af kilderne.

ing.dk/k#9477

Tørstofmåling

45 56 06 56

Spørg specialisten - det er det sikreste

www.sikringer.dk S I K R I N G E R

- et selskab

T: +45 86 82 81 75

Ingeniører om

supersygehuse:

Byg et ad

gangen

Vigtige erfaringer går

tabt, hvis vi bygger

alle supersygehusene

på én gang, mener

sundhedsingeniører i

IDA. Regionernes

næstformand Carl

Holst er uenig.

ing.dk/k#9479

Debat Leder sammenligner æbler og pærer

TransporT

Af Henrik Andersen

Kontorchef,

Energistyrelsen

Redaktionschef


varmepumper

Ingeniøren · 1. sektion · 27. maj 2011

tema: energi |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||

VarmEpumpEn hos Arla i Hobro udnytter spildvarmen, som opstår fra køling af 140 mio. kg mælk årligt, til opvarmning og brugsvand. Den kan levere 264 kW og hæver temperaturen fra 25 til 68° C . Foto: Das Büro

Højtemperatur-varmepumper gør

industriens spildvarme værdifuld

CO 2- og ammoniakbaserede

store varmepumper, der kan

levere 80-90° C varmt vand,

gør virksomheders spildvarme

interessant som leverandør

af proces- og fjernvarme.

Også fjernvarme værker kan

have gavn af de nye typer

varmepumper, men elafgiften

er i vejen.

VarmEpumpEr

Af Sanne Wittrup sw@ing.dk

Store varmepumper, som kan levere

vand med temperaturer over 80-90° C,

er nu så småt begyndt at rykke indenfor

i de danske virksomheder, som

dermed får helt nye muligheder for at

opgradere spildvarme med lave temperaturer

til fjernvarme eller i processen.

For fjernvarmeværkerne kan de

nye varmepumper være med til at effektivisere

varmeproduktionen markant

i en kombination af at køle på returvandet

og fyre varme ind på vær-

kets varmelager, når strømmen er

billig.

Indtil videre er udbredelse af

højtemperatur-varmepumperne i

Danmark dog beskeden. Forklaringen

ligger i afgiftssystemet, som pålægger

virksomheder – og herunder

fjernvarmeværkerne – at betale afgift

af strømmen til varmepumper, når

de leverer fjernvarme ud på det offentlige

net.

Og selv om et netop fremsat lovforslag

lægger op til at reducere afgiften

en anelse, så er det ifølge chefkonsulent

John Tang fra Dansk Fjernvarme

langtfra nok.

»Forslaget kompenserer kun for

den afgiftsstigning, som virksomhederne

alligevel fik med forårspakken,

så det flytter ikke meget,« siger han.

høj gaspris gør det rentabelt

Blot tre fjernvarmeværker i Danmark

har i dag installeret store varmepumper.

Ifølge John Tang handler det om,

at værkerne fyrer med naturgas, og at

der er synergi mellem afkøling af returvandet

og en bedre varmegenvinding

på røggasanlægget:

»Når gasprisen er så høj som nu – og

hvis man køber strømmen til varmepumpen,

når den er billig, så kan der

periodevis være fornuft i økonomien.«

Hvad angår varmepumper på virksomheder,

anslår Karsten Pedersen

fra rådgivervirksomheden Cronborg,

at der i dag findes mellem 10 og 20

større varmepumpeanlæg (200-500

kW), som udelukkende udnytter

spildvarmen til rumvarme eller til

brugsvand i virksomheden. Og altså

ikke ind i fjernvarmesystemet.

Når varmepumpens produktion

går til rumvarme eller varmt brugsvand

internt i virksomheden, er el-

afgiften på varmepumpens elforbrug

nemlig lavere end udgiften til køb af

dyr naturgas til varmeanlægget. Et

konkret eksempel er Hobro Mejeri,

hvor spildvarmen fra køling af mælk

udnyttes til opvarmning og rengøring

af mejeriet. Her sparer man

261.000 kroner om året.

varmespild udnyttes

Seniorrådgiver Peter Brøndum fra

Grontmij leder et nyt forskningsprojekt

om udnyttelse af virksomheders

store mængder spildvarme ved hjælp

af højtemperatur-varmepumper.

Han mener netop, at de høje temperaturer

vil give virksomhederne nogle

helt nye muligheder for at udnytte

deres spildvarme til interne procesformål,

som der ikke er afgift på:

»Vi tror, at der er rigtig mange steder,

hvor dette vil være aktuelt, og

hvor vi kan komme det store varmespild

til livs. Derfor skal vi dels teste

de forskellige teknologier og dels fabrikere

en slags tabel, så virksomhederne

kan få et overblik over, hvilke

af de tilgængelige teknologier, der egner

sig til deres formål,« siger han.

elafgift stoppede projekt

En udfordring for mange virksomheder

kan dog være, at de ikke selv er i

stand til at bruge de store mængder

overskudsvarme i deres egne processer.

når gasprisen er høj som nu,

er der fornuft i økonomien.

John Tang, chefkonsulent,

Dansk Fjernvarme

17

Et dugfriskt eksempel er fra forårsrulle-fabrikken

Daloon i Nyborg,

som gerne vil udnytte varmen fra kølingen

i sit fryseanlæg. En spildvarme,

som i øjeblikket blot lukkes op til

mågerne.

Med en såkaldt hybrid-varmepumpe

på 2,8 MW kunne Daloon snildt

dække sit eget varmebehov, men det

udgør kun 20 procent af den producerede

mængde varme.

De resterende 80 procent – eller

14.700 MWh, som kan forsyne 800

huse med varme i et år – skulle sælges

til byens fjernvarmenet, men på

grund af elafgiften på strøm til varmepumper

ville det giver virksomheden

et underskud på 2,8 mio. kroner

at gennemføre projektet, som nu er

sat på standby.

Ifølge Peter Brøndum udgør spildvarmen

fra den danske industri omkring

5000 TJ årligt, og den kunne i

teorien nyttiggøres. Han vurderer, at

det vil være praktisk og økonomisk

muligt at etablere cirka 500 store

varmepumpeanlæg hos virksomhederne.

j

LÆs mErE sIDE 18-23


18 Ingeniøren · 1. sektion · 27. maj 2011

TEMA / energI / vArMEpuMpEr

Fire varmepumpeteknologier spiller

op til de høje temperaturer

En kombination af nye kompressortyper,

restriktioner

på kølemidler og øget

energi bevidsthed hos virksomhederne

driver udviklingen

af nye og mere effektive

varmepumper med udgangstemperaturer

på 80­90° C.

vArMEpuMpETEknologI

Af Sanne Wittrup sw@ing.dk

Fire forskellige teknologier er for øjeblikket

i spil, når vi taler om store varmepumper

over 200 kW, der kan levere

varme på over 80-90° C, som i

dag defineres som højtemperatur.

Det drejer sig om varmepumper, der

som kølemiddel anvender henholdsvis

CO 2, ammoniak og vand, samt hybridvarmepumpen,

som bruger en

blanding af vand og ammoniak.

De fire typer kølemiddel betragtes i

denne sammenhæng som ‘naturlige’

i modsætning til de syntetiske freonkølermidler,

som er skadelige for klimaet,

og som ikke kan levere ved så

høje temperaturer.

De fire kølemidler har forskellige

egenskaber, der gør dem bedst egnede

til bestemte opgaver. Derfor taler

man heller ikke om en enkelt effektfaktor

for hver teknologi – den afhænger

nemlig helt og holdent af opgaven,

forklarer seniorkonsulent Lars

Reinholdt fra Teknologisk Institut.

»Den teknologi, der i én sammenhæng

har den bedste virkningsgrad,

kan være dårligst i en anden sammenhæng.

Der findes ikke én af de

nævnte varmepumpeteknologier, der

er bedst til det hele,« siger han.

Lars Reinholdt og Teknologisk Institut

er med i et stort EUDP-støttet

forskningsprojekt, hvor man netop

vil kortlægge, hvornår de forskellige

teknologier leverer bedst – til gavn

for virksomheder, der overvejer at anskaffe

sig en varmepumpe til at udnytte

f.eks. spildvarme af en bestemt

temperatur til et bestemt formål.

Ammoniak er velkendt

Ammoniak som kølemiddel er den

velkendte teknologi, som anvendes i

stor stil i industrielle køleanlæg. Og

bortset fra anlægget hos Frederikshavn

Forsyning er det også udelukkende

ammoniak-varmepumper, der

er installeret rundt omkring i Danmark

i virksomheder og på fjernvarmeværker,

hvor de primært arbejder med

noget lavere afgangstemperaturer.

Og selv om én af de store

internatio nale spillere på køleteknologi,

Johnson Controls, ifølge produktchef

Claus Nørgaard Poulsen

stadig ser det største marked inden

for industrielle varmpumper i de lavere

temperaturer, så lancerer både

Johnson og virksomhedens konkurrenter

for øjeblikket ammoniak-varmepumper,

der kan nå op på de 80-

90° C og højere.

For at det kan lade sig gøre, skal

ammoniakken komprimeres ved meget

højt tryk – 40-50 bar – og derfor er

det først og fremmest udvikling af

nye og meget effektive kompressortyper

som skruekompressoren, der gør

dette muligt.

Hvad effektiviteten angår, er ammoniak-varmepumper

mest effektive,

når temperaturforskellen er lille

mellem mediet og den varme, som

varmepumpen skal producere.

Danskudviklet CO 2-koncept

Varmepumper, der anvender CO 2

som kølemiddel, har været under udvikling

de seneste ti år. En dansk

virksomhed, Advansor, som udspringer

af Teknologisk Institut, er blandt

verdens førende og kan i dag levere

færdige anlæg. Her udnytter man

CO 2 som kølemiddel i dets såkaldt

transkritiske område, hvor CO 2 har

gas- og væskeegenskaber samtidig.

Det kræver dog et tryk på 70-100

bar at bringe CO 2 derop, og derfor har

udviklingen af denne type varmepumpe

været stærkt afhængig af udviklingen

af komponenter som kompressorer

og ventiler, der kan klare

det høje tryk. Denne udvikling er stadig

i gang, og der modnes stadig nye

komponenter og testes nye systemkonfigurationer.

Før vArMEpuMpEn blev installeret,

brugte Arla udelukkende naturgas til

opvarmning og varmt vand, produceret

på to store gaskedler. Udnyttelse

af ’mælkevarmen’ er en god forretning

for virksomheden, som sparer 30.000

kr. om måneden og reducerer sit CO 2-

udslip med 60 procent. Foto: Das Büro

Hos Frederikshavn Forsyning har

Advansor i 2009 installeret verdens

største CO 2-varmepumpe på 980 kW,

der leverer 80° C varmt vand ind i

fjernvarmeforsyningen. Varmepumpen

har været i drift siden 2009 og

kører med en effektfaktor på 3- 3,2.

Advansor har også et demonstra-

tionsanlæg på vej til det store solfangeranlæg

i Marstal på 1,5 MW og et

mindre anlæg i Brændstup. I Marstal

skal varmepumpen køle på solfanger-vandlageret

om vinteren og levere

varme til fjernvarmenettet, fordi

koldt vand giver bedre virkningsgrad

for solfangerne.

CO 2-processen er meget god til at

klare opvarmning af et medie, som

kræver et stort temperaturløft – f.eks.

fra vandhanevand til vask og rengøring.

Hybrid kombinerer kemi og fysik

Hybridvarmepumpen med ammoniak

og vand bygger på et gammeltkendt

princip, hvor man kombinerer

kompression- og absorptionsprocesser

med vand og ammoniak som arbejdsmedium.

I en hybridvarmepumpe sker der

populært sagt to ting samtidig: Ammoniakken

komprimeres i en almindelig

kølekompressor ved bare 16-17

bar. Herefter hælder man vand i ammoniakken,

og så tager kemien over

og hæver temperaturen til 90° C uden

at tilføre mere mekanisk energi.

Processerne foregår i en slags glidende

overgang, der gør teknologien

velegnet til opgaver, hvor både mediets

indgangs- og udgangstemperatur

skifter.

Teknologien, som er udviklet i Norge

sidst i 1990’erne, findes i dag i

drift på seks anlæg i Norge og kan

prale med mere end 30.000 driftstimer.

Teknologien er nærmere beskrevet

på side 20.

Vanddamp vinker i fremtiden

At bruge vanddamp som kølemiddel

har længe været et stort ønske i branchen,

fordi det er ugiftigt, kan komme

højt op i temperatur, og fordi man

kan opnå meget høje virkningsgrader.

Fordelene er, at det transkritiske

punkt for vanddamp ligger på omkring

370° C, hvilket er meget højt

sammenlignet med andre potentielle

kølemidler.

Det giver mulighed for at køre en

effektiv varmepumpeproces med

vanddamp, der kondenserer ved f.eks

180° C ved 11 bar eller derover og fordamper

ved f.eks 100° C (1 bar), hvilket

ikke er muligt med andre varmepumpeprocesser.

Samtidig kan man spare varmevekslere,

fordi det samme vand løber

rundt i hele systemet.

Når man ikke allerede har bygget

sådan en varmepumpe, hænger det

sammen med, at de eksisterende

kompressorer ikke kan arbejde ved så

lave tryk, hvorfor man er i gang med

at udvikle en ny kompressor, som kan

klare denne opgave.

Forskningsinstitutioner som DTI i

Danmark og ILK i Tyskland arbejder

på varmepumpeteknologier baseret

på vanddamp i samarbejde med store

internationale virksomheder, og teknologien

forventes at være kommercielt

tilgængelig om fem-ti år. j


Is an engineer able to develop a

sustainable future?

There can be no answers without people who ask questions

Nada Al-Marhoon dares to ask.

No matter what your job is keep on daring to ask the big

questions. Because that‘s what makes us the company

that finds answers. Would you like to know more about

your opportunities?

Go to siemens.dk/job or siemens.com/jobswindpower

Dare to ask.

siemens.com/careers


20 Ingeniøren · 1. sektion · 27. maj 2011

tema / eneRgI / Varmepumper

norsk varmepumpeteknologi bryder

Siden 1996 har norske forskere

udviklet på det gamle

princip Osenbruck Cyklus og

fået en moderne og anderledeshøjtemperatur­varmepumpe

ud af det. Konceptet

er nu på vej til Danmark.

VarmepumpeteknologI

Af Sanne Wittrup sw@ing.dk

Hybridvarmepumpen er nok det

mest markante nye skud på stammen

af højtemperatur varmepumpeteknologier,

og den er i princippet en

nyudvikling af et over 100 år gammelt

patent, der kombinerer traditionel

kompressorteknologi med kemi i

en såkaldt absorptionsproces.

I praksis er kølemidlet en blanding

af ammoniak og vand, og ved at udnytte

den kemiske reaktion mellem

disse to ‘oven på’ en almindelig kompression/fordampning

af ammoniakken

kan man opnå op til 105° C i udgangstemperatur

– ved et tryk på bare

16-17 bar.

Til sammenligning skal de konventionelleammoniak-varmepumper

op på 40-50 bars tryk for at opnå

tilsvarende temperaturer. Det kræver

et specialprodukt, mens hybridtypen

kan klare sig med en standard-kølekompressor.

»Det er den store fordel ved denne

teknologi, som samtidig gør den rela-

tivt billig« siger energirådgiver Kurt

Hytting fra Industrimontage A/S,

som siden 2010 har samarbejdet med

det norske firma bag produktet, Hybrid

Energy.

30.000 driftstimer i Norge

Princippet hedder Osenbruck Cyklus

og er beskrevet i 1895. 101 år senere

gik et norsk institut for energiteknologi

så i gang med at udvikle på princippet,

hvilket førte til de første laboratorietest

af en 60 kW hybridvarmepumpe

i 2000.

Siden er der etableret seks anlæg i

Norge i størrelser fra 275 til 1.100 kW

på mejerier og slagterier. De har tilsammen

kørt i over 30.000 timer.

Endnu er der ikke etableret noget

hybridanlæg i Danmark, men ifølge

Kurt Hytting er der nogle undervejs:

»Vi er i forhandlinger med flere

virksomheder, men på grund af afgiftssystemet

er det først og fremmest

udnyttelse af spildvarme til proces,

vi satser på,« siger han.

Blandt andet var det tidligere omtalte

projekt fra forårsrullefabrikken

Daloon tænkt til at skulle køres med

en hybridvarmepumpe, men de er nu

opgivet, fordi der ikke er økonomi i

anlægget med de nuværende afgiftsregler.

Velegnet til solfangeranlæg

Kurt Hytting påpeger, at teknologien

vil være virkelig velegnet i forbindelse

med store solfangeranlæg på fjern-

Lad din energiudgift

blive til en

JORDEN I TRYGGE HÆNDER

HYBRIDVARMEPUMPEN KOMBINERER TO PROCESSER

Hybridvarmepumpen kombinerer en kemisk og en

fysisk proces – absorption og kompression – med brug

af kølemedierne ammoniak og vand. Derved opnår

man, at varmepumpen kan producere op til 110 grader

varmt vand med et arbejdstryk på under 25 bar.

Vandet pumpes op til

et tryk, der matcher

kompressorens

afgangstryk.

3

70-110 0 C

25-60 0 C

Varmt vand

Den opvarmede ammoniak-

vand-blanding separeres:

Ammoniakdampe suges

ind i kompressoren, og

vandet går videre til en

pumpe.

5

Pumpe

RGS 90 A/S

Selinevej 4

2300 København S

Tlf.: 32 48 90 90 | www.rgs90.dk

Kompressor

Separator

1 Spildvarmekilden kan for eksempel være varme fra

en køleproces i virksomheden, anden spildvarme fra

en proces eller returvandet til et solfangeranlæg.

2

indtægt

Cronborg

- se mere på cronborg.dk eLLer ring på tLf. 4026 9550

4

6

I absorberen blandes ammoniak og vand under tryk, og

temperaturen øges yderligere ad kemisk vej. Tilsammen

gør det blandingen i stand til at opvarme udgangsvandet

– som kunne være til fjernvarme - til en temperatur

mellem 70 til 110 grader celsius. Det er altså kompressorens

kapacitet i forhold til pumpens ydelse, der bestemmer

blandingsforholdet mellem ammoniak og vand – og

dermed afgangstemperaturen i absorberen.

Absorber

I kompressoren øges trykket

på ammoniakdampene, der

indeholder under 1 pct. vand,

til 16-17 bar, hvorved

temperaturen stiger.

Desorber

produktnyt

Ekspansionsventil

5-40 0 C

VARMEPUMPE

Danfoss introducerer en ny luft/vand­varmepumpe,

DHP­AQ, som skulle være støjfri og desuden

have markedets bedste virkningsgrad fra

6kW og op til 36kW. Årsagen til virkningsgraden

er styresystemet, som koordinerer og optimerer

de tre nøgleparametre: luftstrøm, kølekredsløb

og varmedistribution. DHP­AQ virker

ved udetemperaturer ned til ­200° C og har integreret

den nyeste afrimningsteknologi.

tlf. 89 48 91 11

www.danfoss.dk

KØLEMANIFOLDs

Testo lancerer to nye elektroniske kølemanifolds,

T557 og T570, til sin serie af professionelle

måleinstrumenter til køleanlæg og

varmepumper. Både T557 og T570

måler vakuum i forbindelse med evaporering

via en firevejs­ventilblok.

Fælles for dem er desuden deres

integrerede absolut trykmåler. Andre

fordele ved instrumenterne

skulle være de mange forprogramme­

30/65 0 C

Efter at have

afgivet varmen til

fjernvarmevandet

reduceres trykket

i blandingen, som

dermed afkøles,

inden den

kommer tilbage i

desorberen, hvor

processen starter

forfra.

Koldt vand

I desorberen bliver vandet kølet i en varmeveksler,

der indeholder en ammoniak-vand-blanding, der

optager varmen.

varme, hvor man kan køle returvandet

fra fjernvarmen ned til 20 grader

og bruge varmen til at opvarme det

udgående fjernvarmevand fra 40 til

Cronborg

80 grader, når Solen ikke skinner:

»Med sådan en proces vil vi kunne

opnå en virkningsgrad på 4,7 og samtidig

øge virkningsgraden på solfangerne

med 15 pct.,« fortæller han.

Ukendskab kan blokere

Hybridteknologien er som nævnt et

af de fire koncepter, der indgår i analysen

af de forskellige højtemperaturkoncepter,

som Grontmij og Teknolo-

7

Kilde: Hybrid Energy · Grafik: MAK

på grund af

afgiftssystemet

er det først og

fremmest udnyttelse

af spild-

varme til proces,

vi satser på.

Kurt Hytting


grænser

gisk Institut m.fl. udfører i et EUDPforskningsprojekt.

Seniorkonsulent Lars Reinholdt fra

Teknologisk Institut kalder umiddelbart

hybridprocessen for ‘meget

spændende’, da den allerede i den nuværende

udgave, baseret på traditionelle,

industrielle kølekomponenter,

kan levere varme op imod 130° C.

Med kommerciel frigivelse af flere

og flere industrielle kompressorer til

højere afgangstryk vil der åbne sig

meget interessante muligheder for at

nå endda betydeligt højere temperaturer.

Måske helt op mod 200-250° C:

rede kølemidler samt henholdsvis to og tre udgange

til temperaturfølere, der muliggør samtidig

beregning og realtidsvisning af superheating

og subcooling. Specielt for den nye T570 kølemanifold

kan målinger logges i op til 72 timer,

og data kan udskrives på IR­printer onsite eller

overføres til software, som giver mulighed for

at styre kunde­ og måledata, opdatere kølemidler,

planlægge ruter m.m.

tlf. 45 95 04 10

www.buhl-bunsoe.dk

VANDVARMER

Gemina Termix har

introduceret den nye

vandvarmer Termix

Novi, beregnet til

mindre husholdninger.

Termix Novi skulle gøre brugsvandet velreguleret

og komfortabelt med et minimum af

energiforbrug. Den indbyggede Termix TPV­regulator

sørger for, at vandvarmeren er klar til at

producere varmt vand. Fjernvarmeenheden fra

Gemina Termix er fuldisoleret, hvilket skulle gi­

Ingeniøren · 1. sektion · 27. maj 2011

»Det er dog ikke ligetil at vurdere,

hvor høje COP-værdier der vil kunne

realiseres med hybridteknologien.

Det afhænger nemlig – i højere grad

end for de traditionelle varmepumpeprocesser

– af de temperaturforhold,

der hersker på både den varme og kolde

side,« forklarer Lars Reinholdt.

Han tilføjer, at den anderledes teknologi

i sig selv kan udgøre en barriere

for gennembrud på markedet for

den nye teknologi, fordi konsulenter,

installatører og servicevirksomheder

tøver over for en ny teknologi. j

21

HybrIdVarmepumpen

på 650

kW udnytter

spildvarmen på et

slagteri i Nortura-

Rudshøgda i Norge.

Installationen

har været i drift

siden 2007. Foto:

Hybrid energy

ve yderligere energibesparelser, da varmetabet

er minimalt, både under tapning og i tomgang.

tlf. 97 14 14 44

www.termix.dk

TRÆPILLEFYR

Titan Heating A/S kan nu tilbyde

et nyt produkt af Windhager

Vario WIN træpillefyr med

buffertank på toppen. Tanken

kan imødekomme varmebehov

ned til ca. 1 kW. En centralvarmeløsning

med pillefyring

kan derfor være velegnet

til moderne lavenergihuse, der kan klare sig

med fyrkedler til bare 4 kW. Anlægget kan klare

fleksibel opvarmning fra 1­12 kW og er et bæredygtigt

alternativ til elektriske varmepumper.

tlf. 40 44 50 70

www.titanheating.dk

Redigeret af Anders Hovgaard Pedersen. Send pressemeddelelser

til pinfo@ing.dk, hvis du ønsker nye produkter

omtalt.

Energioptimering

I jorddybder over 15 m er temperaturen

over 10°C året rundt!

Varmen kommer fra jordens indre og påvirkes ikke af skiftende årstider og klima.

Afhængig af den ønskede ydelse bores et hul på mellem 80 og 250 m. I hullet

nedsænkes en dobbelt u-rørs sonde af PEX rør. Hulrummet mellem borevæg og

sonde opfyldes nedefra under tryk med varmeledende og plastisk materiale for

optimal varmeoverførsel til det lukkede brinekredsløb, der overfører energien til

varmepumpens fordamper.

Vi tilbyder:

• Dimensionering af varmepumpe og sonde

• Økonomiberegning

• Myndighedsbehandling

• Installation (udvalgte installatører)

• Service

• 10 års garanti for ydelse og funktion

Boringerne foretages af BauGrund Süd som tilhører weishaupt-gruppen. Selskabet

er et af Europas største indenfor geotermiboringer med en betydelig viden og 15 års

erfaring fra flere tusinde boringer.

Geotermisk energi er en både miljøvenlig og vedvarende energiform. Undergrunden

holdes varm af den konstante strøm af varme fra jordens indre, herunder kernen, som

har en temperatur på ca. 5.000°C.

Max Weishaupt A/S info@weishaupt.dk • www.weishaupt.dk

Erhvervsvej 10 • Glostrup

Tlf: 43276300

Aalborg

Tlf: 98156911

Fredericia

Tlf: 75101163

Lundstrøm & Partners


22 Ingeniøren · 1. sektion · 27. maj 2011

TEMA / energi / vArMEpuMpEr

lodrette jordvarmeboringer kræver mere

Nyt treårigt forsknings- og

udviklingsprojekt til 10 mio.

kroner skal gøre lodrette boringer

til jordvarmeanlæg til

en sikker fidus.

JordvArMEAnlæg

Af Sanne Wittrup sw@ing.dk

Lodrette jordvarmeboringer er en

god idé. Hvor god skal et nyt forskningsprojekt

nu kortlægge. For der er

nemlig en lang række forhold omkring

de lodrette boringer, som slet

ikke er udforsket nok, og hvor der ligger

nogle klare optimeringsmuligheder.

Ifølge udviklingsleder for afdelingen

for geoteknik og -miljø på VIA

University College i Horsens, Lotte

Thøgersen, handler det både om at

kende jordens varmeledningsevne,

om boringsdesign, miljøforhold, og

om hvordan jordvarmeboringer og

varmepumpeanlæg skal designes, så

de bedst passer sammen.

»Helt overordnet er der ingen tvivl

om, at man kan få varme fra jordvarmeboringer.

Hvor god teknologien er

i forhold til andre VE-teknologier, må

et CO 2-regnskab vise, når teknologien

er færdigudviklet,« siger afdelingsleder

Lotte Thøgersen, som er

geotekniker og har arbejdet med

jordvarmeboringer i flere år.

Hun tilføjer, at teknologien især er

interessant i industriområder og byområder,

hvor der ikke er jord nok til

at udlægge vandrette varmeslanger.

I det treårige forskningsprojekt,

som har fået støtte af Energiteknologisk

Udviklings- og demonstrations

LODRET JORDVARMEBORING

I en boring, her vist i 30 meters dybde, lægges en slange i hele

boringens længde, hvorefter borehullet fyldes op. I slangen løber en

væske, der er koldere end jorden og derfor varmes op af jordens

temperatur. Den opvarmede væske løber gennem en varmepumpe,

der henter varmen ud af væsken, hvorefter den afkølede væske

sendes tilbage til jorden til fornyet opvarmning.

2 Et kredsløb i

varmepumpen,

hvor kølemidlet

fordamper og derved

optager energi ved lav

temperatur og

komprimeres til høj

temperatur for herefter

at afgive varmen ved

kondensering.

Varmepumpe

3 Varmen frigøres til "huskredsløbet", som

typisk indeholder almindeligt vand, der

løber i radiatorer eller gulvvarmerør.

1 Jordkredsløbet af den

frostsikrede væske – også

kaldet ‘brine-kredsløbet’ – går fra

boringerne med 8-9° C varm brine

ind til varmepumpen og herfra retur

med kold væske ned til jorden.

8-9 0 C op

Kold brine retur til jord

The World’s largest high temperature natural refrigerant heat pump

— The 14.3 The World’s MW World’s at Drammen largest FV high temperature natural refrigerant heat pump

— The 14.3 World’s MW at at Drammen largest FV FVhigh

temperature natural refrigerant heat pump

The World’s largest high temperature Why did natural Drammen refrigerant choose our heat unique pump concept..?

— 14.3 MW at Drammen FV

— 14.3 MW at Drammen FV

program, EUDP, deltager Danmarks

Geologiske Undersøgelser, VIA University

College Horsens, Geologisk

Institut, Aarhus Universitet, samt en

række private firmaer.

Ukendt varmeledningsevne

De øverste jordlags varmeledningsevne

er et af de vigtige punkter på arbejdsprogrammet,

idet vi slet ikke

kender denne varmeledningsevne

for danske jordarter, mens vi ved me-

ICS Energy A/S Håndværkervænget 6, 6, Gundsømagle DK-4000 Roskilde

tlf.: ICS +45 Energy +45 4678 A/S 8375 Håndværkervænget fax: +45 4678 8240 6, Gundsømagle www.icsenergy.dk DK-4000 Roskilde

ICS ICS tlf.: Energy +45 A/S 4678 A/S 8375 Håndværkervænget fax: +45 4678 6, 8240 6, Gundsømagle www.icsenergy.dk DK-4000 DK-4000 Roskilde Roskilde

tlf.: tlf.: +45 4678 8375 fax: +45 4678 4678 8240 8240 www.icsenergy.dk

get om lagenes geotekniske egenskaber.

Også grundvandsspejlets højde er

vigtig, da det giver højere ydelse, hvis

boringerne når ned til grundvandsspejlet.

»Jordens varmeledningsevne er afgørende

for, hvor dybe boringer og

hvor mange meter slange, man skal

lægge ud. I dag udlægger man rigeligt,

så der er klare optimeringspotentialer

i at komme til at kende de

Why did Drammen choose our unique concept..?

Why did Drammen choose our unique concept..?

Why did Drammen choose our unique concept..?

Ammonia Ammonia -- Natures - Natures own refrigerant own refrigerant

Ammonia - Natures own refrigerant

Ammonia Water-temperature - Natures own up upto to refrigerant +92°C up +92°C to +92°C

Water-temperature up to +92°C

Water-temperature 5% -10% 5% -10% -10% lower lower capital up capital cost to cost +92°C than cost than

R134a 5% -10% Heat lower pump capital cost than

5% R134a -10% R134a Heat

Heat lower Heat pump

pump capital pump cost than

R134a 15% Lower carbon footprint

15%

15% Lower Heat pump

Lower

Lower carbon

carbon

carbon footprint

footprint

footprint

15% 15% Lower Better Bettercarbon efficiency footprint

15% 15% Better Better efficiency efficiency

15% Turndown Betterratio efficiency ratiototo 25% of of total duty

compared Turndown to to ratio 40% ratio to for 25% competitor to competitor of 25% total ofduty total duty

Turndown comparedratio to 40% to 25% for competitor of total duty

compared to 40% for competitor

compared Significant to lower 40% maintenance for maintenance competitor cost

Significant lower maintenance cost

Significant Future Significant proof lower solution lower

maintenance

maintenance

cost

cost

Future proof solution

Future Future proof proof solution solution

0,0 m

-0,5

-2,75

-3,25

-5,25

-6,75

-10,75

-14,25

-26,25

-30,0

Muld

4 En 30 meter dyb jordvarmeboring

går gennem en hel række

forskellige jordlag, hvis varmeledningsevne

man reelt ikke kender. Det

skal forskningsprojektet nu få styr

på. Den viste boring er fra VIA

University College i Horsens.

Moræneler

Muld

Moræneler

Sand, gruset

Sand, mellemkornet

og

velsorteret

med rester af

organisk

materiale.

Sand, stedvis

grovkornet

med

vekslende

mørke lerlag.

Sand, fin til

mellemkornet

Finsand

Finsand,

filtet

Silt og ler,

finsandet

Kilde: Teknologisk Institut · Grafik: Martin Kirchgässner

præcise værdier for de forskellige

jordlag,« siger Lotte Thøgersen.

Også selve boringens planlægning,

design og udførelse skal udvikles

– ikke mindst med henblik på at

vurdere eventuelle negative miljøaspekter

ved teknologien.

F.eks. er det vigtigt at sørge for, at

man ikke kommer til at kortslutte to

grundvandsmagasiner med hver sin

kemiske sammensætning, så de bliver

blandet sammen. Endelig skal

selve materialerne og den praktiske

udføring af boringerne og nedlæggelse

af slangerne optimeres.

»Mange kommuner ved ikke, hvordan

de skal behandle ansøgninger

om at bore de lodrette boringer, så her

skal vi gå ind og være med til at klæde

kommunerne på med den rigtige viden,«

forklarer Lotte Thøgersen.

Endelig er der selve dimensione-

JordvArME og kølIng

projekt ’Jordvarme og køling’ skal opnå

viden og finde værktøjer til planlægning

og design af varmepumpesystemer

baseret på boringer med lukkede

systemer. Samtidig skal det udvikle

best practice for sådanne installationer

til gavn for mennesker og miljø. Fokus

er opvarmning og afkøling af bygninger

samt lagring af energi i jorden.

Arbejdet er organiseret i otte arbejdspakker

omkring jordarters termiske

egenskaber, boremetoder og forseglingsteknik,

systemdesign og energibalance,

læring og uddannelse og modellering

af varmestrømme i jord.

projektet skal munde ud i udarbejdelse

af forslag til administrative vejledninger

for tilladelse til closed loop-systemer

samt i identifikation af mulige

konflikter med eksisterende varmeforsyningsplaner,

vandindvindinger m.v.


læs mere om lodrette jordvarmeboringer

ing.dk/k#93zd

viden

ringen af det samlede anlæg, altså

jordvarmeboringerne i sammenhæng

med det aktuelle varmepumpe-anlæg.

Uheldige design har medført,

at man kommer til overkøle jorden,

som bliver én stor frossen blok,

og som man derfor ikke får den forventede

varme ud af.

»I udlandet ser vi f.eks., at man

kobler jordvarmeanlæg med en solfanger,

som kan opvarme jorden, så

man forhindrer, at den bliver alt for

afkølet om vinteren. Det kunne være

en løsning, der kan forlænge levetiden

for det samlede anlæg,« fortæller

Lotte Thøgersen.

Sidst, men ikke mindst indeholder

projektet en opgave, der handler om

at formidle den nye viden om potentialerne

i lodrette boringer ud til en

bred kreds. Fra studerende, kunder,

borgere og installatører til kommuner,

politikere og interesseorganisatio

ner.

Siden 2007 er der udført 175 lodrette

boringer til jordvarmeanlæg rundt

om i landet. Især på Bornholm findes

der mange anlæg af denne type, da

klippegrund har gode varmeledningsevner.

j

MErE EnErgI frA

vArMEpuMpEr

varmepumper er nu for

alvor begyndt at figurere

i Energistyrelsens statistik

over ‘grøn energi’.

Siden 2005 er varmepumpernes

bidrag vokset

med næsten 60 procent

– fra cirka 4.000 TJ

til 6.300 TJ i 2009, beregnet

som varmepropduktionen

fratrukket elforbruget.

væksten har kun været

på anlæg til parcel- og

stuehuse og ikke i landbrug

og industri.

I 2009 blev der ifølge

Energistyerlsen solgt

godt 24.000 varmepumper,

hvoraf de 18.500

var luft til luft-modeller

og 3.500 var jordvarmeanlæg.

Jordvarme

- er vedvarende energi...

I løbet af sommeren tilføres det øvre

jordlag store energimængder fra solen.

Da denne energi lagres i jorden ved forholdsvis

lave temperaturer, 8 til 10°C,

forsvinder den ikke igen i løbet af vinteren.

Det øvre jordlag indeholder derfor et

stort lager af akkumuleret solenergi, som

genopfyldes hver sommer. Energien kan,

ved hjælp af slangesystem i jorden og en

varmepumpe, udtrækkes af jorden hele

året og således andvendes til varmt vand

og opvarmning af boligen.

OBS: Ansøgningsfrist 30. juni

FÅ TILSKUD! TILSKUD!

TIL UDSKIFTNING UDSKIFTNING AF

DIT DIT GAMLE GAMLE OLIEFYR OLIEFYR

OP TIL KR. KR. 20.000 20.000

Ingeniøren · 1. sektion · 27. maj 2011

DVI

Kontakt os eller nd nærmeste forhandler på

Læs om varmepumper på jordvarme.dk

DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI A/S

Nymøllevej 17 • DK-9240 Nibe • Tlf.: +45 98 35 52 44 • jordvarme@jordvarme.dk

Hvorfor ikke anvende energien 2 gange?

En industriel Sabroe-varmepumpe

konverterer spildvarme fra industriprocesser

eller produktion til varmt

vand, som kan bruges til fjernvarme,

opvarmning, rengøring m.m.

Løsningen er op til 6 gange mere

effektiv end traditionel opvarmning,

og den er CO 2 -neutral kombineret

med vedvarende energikilder.

Johnson Controls er en global virksomhed med 142.000 ansatte og

125 års erfaring i energieffektive løsninger.

Johnson Controls’ danske afdeling er et globalt kompetencecenter

for bæredygtig køling og opvarmning baseret på naturlige

kølemidler, der hverken bidrager til global opvarmning eller skader

ozonlaget.

www.johnsoncontrols.dk

23

Billede udlånt af KFS-Boligbyg


24

Ingeniøren · 1. sektion · 27. maj 2011

KARRIERE

tRolDmAnDEn fRA Cs:

Den berusende følelse af at

trykke på startknappen og

respekten for Peter og Kristian

gør elektronikingeniør

Thomas Scherre i stand til at

overskue de frustrationer og

bekymringer, der kan få hans

temperament i vejret på

raketværkstedet på Amager.

RAKEtKARRIERE

Af Thomas Djursing thd@ing.dk

Ti sekunder efter at interviewet er

slut, får jeg med ét en knugende følelse

i maven. En person stikker hovedet

indenfor og fortæller, at et kamera

på rumraketten er blæst af. Stilhed.

Så kommer reaktionen som cylindrene

på en dieselmotor, der går

op i omdrejninger.

‘Fuck’, ‘Pis’, ‘Fucking amatører’,

‘Hvad sker der lige. Så lad os bare

smide kameraer væk. Det er da sjovt’,

‘Det skal fandme kunne holde til, at

jeg smadrer det med en hammer. Sådan

tester jeg det næste gang’, ‘Latterligt,

jeg har ikke tid til at tage mig af

det’.

Sådan lyder reaktionerne i munden

på hinanden fra skiftevis raketbygger

Peter Madsen og elektronikmanden

Thomas Scherre fra raketprojektet

Copenhagen Suborbitals,

der holder til i en hangar på Refshaleøen

i Københavns Havn.

Følelsen i maven breder sig. Er råberierne

tydelige tegn på stress, udbrændthed

og frustrationer, som er

så almindelige i frivillige projekter

efter de første år? Er projektets uundværlige

elektronikingeniør – også

kaldet Troldmanden eller Dampbarnet

– ved at have fået nok?

Jeg tænker tilbage på interviewet

med Thomas. Frustrationer var der

mange af. Først var det pengene, så

var det mangel på tid til projekterne,

og så var der hængerøvene, der ikke

var rigtigt engagerede, men bare sad

og drak kaffe.

Omvendt er raketdrømmene galoperet

af sted, siden Thomas først blev

kapret til projektet. Det skete til en

fest hos en af Peter Madsens bekendte.

Thomas’ erklærede mål den aften

var at score en bestemt pige, og Peter

kom med det klare mål at score Thomas

... til raketprojektet naturligvis.

»Han fablede om ubåde og raketter,

som han selv ville sidde i. Og jeg

havde det lidt sådan: Den er fin kammerat.

Tag du nu bare en øl til,« siger

Thomas.

Raketbygning er det ultimative

Men kort efter begyndte drømme og

virkelighed at gro sammen. Thomas

kom med til raketbyggernes daværende

værksted, skibet Illutron i Københavns

Havn, og sammen med

fem andre tog han de første skridt

mod en bemandet rumflyvning.

»Jeg havde altid drømt om at bygge

raketter. Det er det ultimative inden

for højde og acceleration. Men alene

havde jeg hverken kemi- eller mekanikindsigt

til at bygge en selv – og

heller ikke det gåpåmod, der skal til,«

siger Thomas Scherre.

»Illutron var fugleredeopstillinger

og veroboards. Folk plaprede løs om,

at vi bare skulle have Peter i rummet,

og jeg tænkte: ‘Vågn lige op. Hvor

skal pengene komme fra?’ Dengang

bekymrede jeg mig kun om økonomi.

I dag får jeg leveret professionelle

printkort – det er en kæmpe opgradering.

Nu er tiden min bekymring.«

Tiden til at passe et fuldtidsarbejde

fra 09 til 17 i virksomheden Combilent,

der udvikler elektronik til Tetrasystemet.

Tiden til at drive sit eget firma

TST-elektronik, der især sælger

selvbyggede styresystemer til at flyve

radiostyrede helikoptere længere

væk, end øjet kan se. Tiden til fem

børn i alderen 4 til 18 år med tre forskellige

koner. Og tiden til at knokle

stort set hver dag på raketprojektet.

Thomas Scherre erkender, at han

Det er mit og Peters store problem, at vi

vil vide alt om alt og lave det hele selv.

Thomas Scherre

»Giv mig tre stangliderlige elektronik

Når 36-årige Kristian Sørensen

om kort tid befinder sig

på Østersøen for at holde en

raketaffyringsplatform flydende

efter lift-off, er det en

milepæl i et personligt projekt,

der begyndte med en

fyreseddel hos Terma.

fRItIDsPAssIon

Af Thomas Djursing thd@ing.dk

Skipperen på det danske raketholds

affyringsplatform er hverken grov i

munden eller gemt bag et kæmpe

skæg. Gemmer han sig bag noget, så

er det et par sorte briller og en diskretion,

der er sjælden i hangaren på

Refshaleøen.

På papiret ligner Kristian Sørensen

også mr. Nobody. Ingen uddannelse

ud over studentereksamen og ingen

sejlererfaring ud over sejlads med

ubåden Nautilus. Alligevel er det

ham, der har ansvaret for affyringsplatformen

Sputnik, hvis modificering

har lagt beslag på langt de fleste

arbejdstimer i Copenhagen Suborbitals

hangar hen over vinteren.

Ikke alene sejler han den åbne platform

med besætning til Bornholm,

men efter affyringen leder han også

det hold, der skal holde platformen

flydende, når 1.800 kilograms-raketten

og rumskibet har forladt Sputnik

i et flammehav og en ubeskrivelig sky

af vanddamp.

»Vi aner ikke, om vi kommer tilbage

til en platform med små sodskader

eller en havareret platform i flammer.

Så vi har rygsækkene fyldt med

reservedele og en kæmpe værktøjskasse,«

lyder det nøgternt fra Kristian

Sørensen.

Udfordringen ved projektet er

ofte føler sig for alene om elektronikudviklingen

i CS.

»Hvis der stod tre stangliderlige

elektronikingeniører hernede i HAB

og var klar på at give den gas, så ville

vi rykke meget mere end i dag. Jeg

hans drivkraft – ikke bare her, men i

hele hans liv, der handler om mekanik,

Land Rovere og software. Trods

den korte uddannelse er Kristian Sørensens

interesse for it så stor, at han

har brugt de seneste 15 år på at bygge

enterprise-software til finanssektoren

og staten gennem forskellige

konsulentfirmaer.

Surfede på internetbølgen

Han har arbejdet for den svensk/finske

it-servicevirksomhed TietoEnator

og været hos MouseHouse Production

Aps og sideløbende etableret sin

egen konsulentvirksomhed.

I 2008 kom drømmejobbet. Da

Danmark besluttede sig for at bygge

et helt nyt dansk radionødnet, kaldet

Sine, der skulle spille sammen med

en kontrolrumsløsning fra Terma,

blev den selvlærte Kristian Sørensen

ansat som systemingeniør hos Terma.

»Vi var et supertæt hold, der bygge-

syntes det er svært med folk, der kun

kommer sjældent eller drikker kaffe i

kontoret. ‘I er ikke på arbejde. I er her

for at bygge en raket’, siger jeg til dem

– men oaky, de har nok deres grunde

til at tage en pause. Nogle gange er

fyring fra terma skabte sputniks ydmyge skipper

de software og netværk på en måde,

som ikke var set før, og vi havde 300

millioner kroner at arbejde med. Det

var en drøm at udvikle,« fortælle Kristian

Sørensen.

Men i slutningen af 2009 begyndte

projektet at kollapse. Kommunerne

sloges om håndteringen af 112-opkald,

og uenigheder mellem Terma

og Sine flammede op.

Ifølge Kristian Sørensen var det

som at se en person få kræft:

»Vi havde på fornemmelsen, at det

kunne gå galt.«

Raketarbejdet som fyringsterapi

I slutningen af 2009 skete det. Terma

skovlede ingeniører ud på stribe og

Kristian Sørensen mistede den udfordring,

han havde drømt om. Til

gengæld var et andet projekt begyndt

at spire i hovedet på ham og hans kollega

Steen Andersen, der havde fulgt

bloggen på ing.dk om en skør rum-

det bare nemmere at lave tingene selv

end at bruge tid på at sætte andre ind

i projekterne,« siger Thomas Scherre

og tilføjer eftertænksomt: »Det er

mit og Peters store problem, at vi vil

vide alt om alt og lave det hele selv.«

skibsbygger, der ville skyde sin

mindst lige så skøre raketbyggerven

ud i rummet.

»CS-folkene lignede ret meget,

hvad vi kom fra hos Terma. Her var

vidt forskellige mennesker, der forstod

hver deres område til bunds inden

for alt fra it, jura og elektronik.

Og så var der fuld tryk på for at skabe

noget. Her var folk med i hele processen,

og det er sjældent at finde – også

i dansk erhvervsliv,« siger Kristian

Sørensen.

Hans første opgave var at transportere

den tidligere testraket fyldt med

paraffin fra hangaren ud til prøvestanden

ved hjælp af blokke, tovværk

og sin Land Rover. Siden forelskede

han sig i ubåden Nautilus, som han

blev maskinmester på og var ansvarlig

for at holde sejlende under sidste

års mislykkedes affyringsforsøg.

»Jeg var i fyringsterapi. Lyset i mørket

efter Terma var at søge trøst på


158

nye

job

Aarhus Kommune Leder

DTU Assistant

Grontmij Projektleder

ingeniører«

Alligevel finder han sig i kommandovejene

i HAB, som hangaren hedder.

Kristian og Peter bestiller systemerne,

og Thomas bygger dem.

Ifølge Thomas er det respekten for

deres evner, der gør det muligt, selv

ing.dk. Men selv om Terma-fyringen

kom som en bombe, så var det i CS, at

forløsningen kom,« lyder det tænksomt

fra Kristian Sørensen.

Stort kørekort til havet

I år har han arbejdet mest med ombygningen

af Sputnik og bruger ofte

hver weekend i hangaren på Amager.

I vinter tog han to måneders fuldtidsundervisning

i sejlads og gennemførte

den såkaldte Yachtskipper 3-uddannelse

sammen med en anden CSfrivillig,

Christian Vang.

Men hvad med fyringen? Bruger du

ikke tid på jobansøgninger og kæmper

for at få skrabet nogle penge sammen?

»Nej. Jeg genstartede jo bare mit

gamle konsulentfirma efter fyringen.

Så nu arbejder jeg freelance

igen. Kunderne har mig mandag til

fredag, og CS har mig i weekenderne.

Det er en fin ordning,« konstaterer

Kristian Sørensen. j

om han brokker sig lidt over, at begge

lige har ødelagt to radioopladere, fordi

de skruede for lange skruer i.

»Peter kan være en ‘mega pain in

the ass’. Men han kan skabe så enorm

entusiasme omkring sin person og

fyRInGstERAPI kalder Kristian Sørensen

sit frivillige arbejde hos Copenhagen

Suborbitals, som han engagerede

sig i med liv og sjæl efter fyringen

fra Terma.

Horsens Kommune Ingeniør

Rødovre Kommune Miljømedarbejder

COWI Sektionsleder

HænDERnE RystEDE ukontrolleret,

da Thomas Scherre sidste år stod klar

på hjemmeværnskutteren ‘Hjortø’ til at

trykke på affyringsknappen. »Det var

en ubeskrivelig følelse af glæde og nervøsitet.

Det i sig selv var alt arbejdet

værd,« fortæller han. Fotos: Das büro

projektets karisma, at man vil fortsætte,

selv om der bliver råbt ad én.

Både Peter og Kristian er uhyggeligt

dygtige til deres områder, og det betyder

alt,« siger Thomas Scherre, der

glæder sig til, hvad han kalder ‘det ultimative

klimaks’:

»Når vi står på toppen af Hjortø

(marinehjemmeværnskutteren, red.)

og skal trykke på knappen, så er det

en ubeskrivelig følelse af glæde og

nervøsitet. Alt på mine hænder rystede

sidste gang, og jeg og Kristian har

talt om det så mange gange siden.

Det i sig selv var alt arbejdet værd.«

Den perfekte flight director

Når Thomas selv skal sige det, minder

han mest om Peter, der laver vanvittige

ting, er lidt skør i låget og lader

temperamentet løbe af med sig:

»Det er helt anderledes med Kristian.

Han er den rolige med den professionelle

fremtoning. Han er den

perfekte flight director, fordi han aldrig

kaster rundt med ting.«

Den vurdering er nok ikke helt ved

siden af, for selv midt under Peter og

Thomas’ frustrerede råberi over det

mistede kamera sidder Kristian helt

stille tre meter væk og nørkler uanfægtet

videre med nogle ledninger.

Forbandelserne toner dog hurtigt

ud, da Peter og Thomas beslutter sig

for at smutte ned på Sputnik i havnen

og se på problemet. Fem minutter senere

står de på affyringsplatformen,

og har startet motorerne og giver den

gas, så fortøjningerne står spændte

som guitarstrenge.

»Det her er for fedt,« siger Peter i

en sky af røg. Thomas nikker med et

smil. j

KoRt om Cs

Bag raketbygger

Peter Madsen og

rumskibsbygger

Kristian von

Bengtson står ca.

20 faste hjælpere.

Ingeniørerne fylder

mest, men der

er alt fra skolelærere

til dataloger

og ph.d’er.

De seneste tre år

har Copenhagen

Suborbitals fået

økonomisk hjælp

fra en supportforening,

hvis 301

medlemmer hver

måned støtter CS

med 17.000 kr. j

Faverskov Kommune Projektleder

COWI Risikoanalytiker

Thyborøn Havn Havneingeniør

IT-Diplomuddannelsen

- professionel karrierudvikling med IT-Diplomuddannelsen

Ingeniøren · 1. sektion · 27. maj 2011

flERE JoB PÅ sIDE 28,

PÅ JoBfInDER.DK

oG PÅ VERsIon2.DK

IT-Diplomuddannelsen er en deltidsuddannelse på bachelorniveau. Du kan tage hele

uddannelsen eller følge et eller flere moduler, for eksempel inden for teknologier som

C#, .NET, mobilprogrammering med Google Android eller professionel web-udvikling.

Undervisning om aftenen i Ballerup - gode parkeringsforhold.

Læs mere på www.cv.ihk.dk

Sådan!

rydder du op efter en

mislykket forgænger

Det kan være svært at overtage

jobbet efter én, som ikke

har kunnet skabe positive

resultater. Karrierekonsulent

Erik Bernskov giver her sine

bedste råd til, hvordan du

undgår at gentage forgængerens

fiasko.

TAl pænT Om FORGænGeRen

Først og fremmest skal man ikke tale

dårligt om forgængeren. Find frem til

de positive ting, vis respekt og brug

det som platform til at skabe en god

stemning. Du kender ofte ikke de præcise

omstændigheder for, hvorfor forgængeren

ikke er lykkedes med sine

projekter, og derfor er det heller ikke

på sin plads, at du dømmer vedkommende

ved at tale negativt.

SKAb OveRblIK OveR SITUATIOnen

Tag en samtale med chefen og hør

hans opfattelse af situationen. Spørg

ind til omstændighederne, så du får en

fornemmelse af, om det var manglende

økonomiske forudsætninger, uklare

mål eller menneskelige kompetencer,

der var årsag til fiaskoen. Få samtidig

defineret succeskriterierne fremadrettet

og få afdækket, om der er brug for

flere ressourcer. Derefter fastlægger

du din egen strategi, hvor du bør involvere

chefen, så du har vedkommendes

accept lige fra starten.

lyT OG læR

Tal med dine nye kolleger for at høre,

hvad der er gået galt, og hvad de kan

give af gode råd til at skabe succes. Er

det en lederpost, du overtager, bør du

tale med medarbejderne individuelt

for at få deres version. Det er vigtigt

for det fremtidige samarbejde, at alle

føler, at de er blevet lyttet til, men

undlad at komme med løfter. Organisationen

er i forvejen sårbar og har ikke

brug for en chef, der ikke kan holde,

Center for Videreuddannelse

Ingeniørhøjskolen i København • University College

hvad han lover. Prøv i stedet at indsamle

gode ideer til, hvad der skal til

for at rette op på situationen.

25

lAv en STATUSRAppORT

Når du har dannet dig et overblik over

arbejdssituationen, bør du give både

chefer og kolleger en uopfordret statusrapport.

Det er nødvendigt at skabe en

klar skillelinje i forhold til, hvad du selv

vil blive målt på – ellers risikerer du, at

forgængerens fejl skygger for dine egne

succeser. Du bør løbende sørge for

bevågenhed om dine resultater og vise,

at der er fremdrift i dit arbejde.

AllIéR DIG meD ‘De pOSITIve’

Er det en chefpost du overtager, bør

du finde ud af, hvem der er de positive

kulturbærere i organisationen – altså

medarbejdere, der skaber god stemning

frem for brok. Inddrag dem i din

strategi, og lad dem være ambassadører

for dine planer. Det en god idé at få

styr på de uformelle magthierarkier og

plante ideer hos de personer, der har

indflydelse på topledelsen.

SKAb HURTIGe SUCCeSeR

Definer nogle områder, der kan give

hurtige resultater. Ofte hviler alles øjne

på dig i de første tre måneder, og

det er i den periode, du definerer din

nye rolle. Men hurtige succeser er ikke

alene vigtige for tilliden til dig, de er

også vigtige for en organisation, der

ikke har fungeret optimalt på grund af

en dårligt fungerende medarbejder.

Hurtige succeser er den bedste måde

at vende en negativ stemning. j sro

eRIK beRnSKOv

Civilingeniør, driverkonsulentvirksomheden

Unikom Outplacement,

der tilbyderkarriererådgivning

til medarbejdere

og ledere.


26 Ingeniøren · Karriere · 27. maj 2011 · Annonce

KOLOFON:

IDAvisen er

medlemsinformation

fra Ingeniørforeningen,

IDA,

og siderne redige ­

res af IDAs kommunikationsafdeling.

Holdninger og

synspunkter tegner

foreningens

politik og har

ingen sammenhæng

med bladet

Ingeniøren i øvrigt.

Ingeniøren er

meningsmæssigt

uafhængigt af IDA.

Redaktør:

Johs Krarup

jkr@ida.dk

Kalvebod

Brygge 31­33,

1780 Kbh. V

m Vinderne af Science Cup blev Andreas Rasmussen, Jeppe Bjørn Hallgren og Søren Rejkjer Svendsen fra Teknisk Gymnasium, Hillerød, mens 2. og 3. præmierne gik til hhv. Anne-Sofie Hargaard, Natascha

Clavsen, Sofie Fønss og Tereza Havelund fra Rosborg Gymnasium, Vejle, og Anna Groth Klausen, Alberte Jael Søby Nissen, Sofie Schollert Falther og Kathe Nielsen fra Svendborg Gymnasium.

Den intelligente grilltang

For 7. gang blev Science Cup afviklet. Hovedgevinsten – studietur til Californien – gik til 3 elever fra Teknisk Gymnasium, Hillerød

Af Johs Krarup

Grilltangen, som de færreste mænd

vil indrømme, de har brug for, er opfundet.

Ved hjælp af mikroprocessorer

kan grilltangen måle, hvor gennemstegt

bøffen er. Bag opfindelsen

står Andreas Rasmussen, Jeppe

Bjørn Hallgren og Søren Rejkjer

Svendsen, der er elever på Teknisk

Gymnasium i Hillerød.

De 3 vindere kan godt begynde at

pakke kufferten, for som vindere af

årets Science Cup skal de på studietur

til Californien. Dommerkomiteen

var begejstret for opfindelsen ved finalen,

der blev afviklet i Ingeniørhuset

i København. Dommerne kaldte

den intelligente grilltang for en vaskeægte

gadget, som om få år må

være fast inventar på mange gaveborde

ved 50­års fødselsdage.

På en flot 2. plads kom et hold fra

Rosborg Gymnasium, Vejle. Anne­

Sofie Hargaard, Natascha Clavsen,

Sofie Fønss og Tereza Havelund har

med deres ”Crumble Collector” udviklet

beholderen, der gør en endel

på ”cornflakes­snuller”.

3. pladsen gik til en gruppe fra

Svendborg Gymnasium. Med udviklingen

af ”Sikker Druk” har Anna

Groth Klausen, Alberte Jael Søby

Nissen, Sofie Schollert Falther og

Kathe Nielsen fundet frem til en simpel

og smart måde at teste drinks i

SYNSPUNKT

Af Flemming Krogh,

formand for

Uddannelsesudvalget

Et af formålene med gymnasiereformen,

som blev en realitet i 2005 og leverede de

første hold studenter i 2008, var at naturfagene

skulle styrkes for dermed at sikre fødekæden

til de tekniske og naturvidenskabelige

videregående uddannelser. Det er

netop de uddannelser som skal være med

til at sikre velfærden på længere sigt i Danmark.

Reformen, der skulle styrke de naturvidenskabelige

fag, gjorde nærmest det stik

modsatte. Nok blev det bestemt, at alle

gymnasieelever nu skulle have matematik

og fysik på C-niveau, men til gengæld forsvandt

obligatorisk fysik på B-niveau, som

alle matematikere havde før. Med andre

ord fik flere naturfag, men på et lavere niveau.

Tal fra GS-koordinatorerne viser, at

nattelivet for farlige stoffer, så man

bedre kan undgå drug­rapes.

Den bedste prototype ved Science

Cup­finalen var lavet af et hold fra

Borupgaard Gymnasium. Morten

Sandstrøm Petersen, Robert Eriksen,

Sylvester Schuster, Tue Holm­Jensen

og Benjamin Bigom havde udviklet

”Wrapsteren”, der let og elegant

skærer eller smelter husholdningsfilm

over, uden det krøller sammen.

Dermed kan børnefamiliernes liv

med madpakker gøres til en leg. Hol­

Knas med

fødekæden

26 pct. i 2009 supplerede studentereksamen

med GSK. Dette tal var 2007 kun 14

pct. Og 78 pct. af de fag, hvor der suppleres,

er matematik, fysik og kemi, mens 17

pct. er sprogfag og 5 pct. andre fag.

I 2004 havde 13.288 gymnasieelever fagkombinationen

matematik A samt fysik og

kemi på B-niveau. Da reformen trådte i

kraft i 2005 valgte kun 8.067 1. g’ere den

kombination.

Før reformen havde enhver matematisk

student automatisk adgang til de fleste linjer

på DTU med matematik på A-, fysik på

B og kemi på C-niveau. I dag bruger cirka

hver femte DTU-studerende sin sommerferie

inden første semester på at supplere sin

eksamen på GSK for at blive optagelsesberettiget.

Før reformen var det hver tyvende.

det blev belønnet med Ellehammerprisen,

der er en studietur til London

betalt af Ellehammer­fonden.

I Science Cup skal gymnasieeleverne

bruge deres naturvidenskabelige

faglighed til at finde løsninger på

dagligdagens udfordringer. Det gælder

om at kombinere høj faglighed

med kreativitet og fantasi. Og alle finaleprojekterne

levede også i år

smukt op til de forudsætninger.

Dommerkomiteen havde mange

rosende ord til konkurrencens høje

Ellehammerprisen for bedste prototype gik til Morten Sandstrøm Petersen, Robert Eriksen, Sylvester

Schuster, Tue Holm-Jensen og Benjamin Bigom fra Borupgaard Gymnasium.

Det er en meget uheldig udvikling, som

der må gøres noget ved. Med det store antal

på GSK-kurserne er gymnasiet reelt ved

at blive 4-årigt, hvilket er stik mod både regeringens

og oppositions hensigt.

Hvad kan der så gøres? Der skal vejledes

bedre om konsekvenserne af valg af fagpakker

i gymnasiet. Så skal naturfagsundervisningen

i såvel folkeskolen som gymnasiet

gøres mere spændende og tidsvarende.

Det er på tide, at regeringen viser mod

og mandshjerte til at indse sine egne fejl og

få ændret på gymnasiereformen. Den har

så graverende og dyre konsekvenser ikke

kun for de unge men for hele samfundet.

ni­

veau. En begejstring de delte med

formanden for Ingeniørforeningen,

Frida Frost.

”Vi har brug for unge mennesker,

der har interesse for og lyst til at arbejde

med innovative løsninger på

teknologiske problemstillinger. De

kommer til at spille den altafgørende

rolle for Danmarks konkurrenceevne

i fremtiden,” siger hun.

I år har 625 elever fordelt på 34

hold deltaget i 3 regionale finaler. Inden

da er der gennemført 7 workshops

og 13 virksomhedsbesøg. Ved

finalen deltog 9 hold med i alt 37

deltagere.

Science Cup er arrangeret af Ingeniørforeningen,

IDA, DI, Undervisningsministeriet

og Fonden for Entreprenørskab

­ Young Enterprise.

NOTER

Future City-vindere

fra Gredstedbro

8.b på Gredstedbro Skole med projektet

”Sun & Rain” løb med 1.præmien på

20.000 kr. i Future City – undervisningskonceptet,

hvor folkeskolens 8.­9.­klasser

agerer rådgivende ingeniører og skaber en

bæredygtig by. De unges interesse lover

godt for de naturvidenskabelige fag i fremtiden

”8.b fra Gredstedbro Skole præsenterede

os for det mest gennemarbejdede bud

på fremtidens bæredygtige by. Det var en

visionær og modig løsning funderet på

grundige naturfaglige overvejelser om fordele

og ulemper ved teknologierne. De argumenterede

stærkt for deres løsningsmodel,

der baserede sig på eldreven transport

og brug af brintreservoirer”, forklarer formanden

for dommerkomiteen Lene Beck

Mikkelsen, direktør for Det Nationale Center

for Natur, Teknik og Sundhed.

Lærer for 8.b Helle Josefsen er stolt på

sine elevers vegne.

”Vi er meget glade og stolte over at have

vundet. Arbejdet med Future City har givet

en stor fællesskabsfølelse i klassen. Vi ved

endnu ikke, hvad vi vil bruge præmien til –

vi har slet ikke turdet håbe på at vinde.

Men måske bliver det noget med en udflugt,

og sikkert inden for det naturvidenskabelige

emne,” siger Helle Josefsen.

8.b. på Gredstedbro Skole vandt over to

konkurrenter i finalen: Henholdsvis en 8.

og 9. klasse fra Ahlmann­Skolen i Sønderborg.


SERIE

INGENIØRFAMILIEN

Ingeniørforeningen i Danmark er

del af en moderne storfamilie – Ingeniørfamilien

– hvis medlemmer

alle arbejder på at sikre ingeniører

m Direktør Jørgen Thorsell. (Foto: Sif Meincke)

og andre højtuddannede tekniske

akademikere bedst muligt. Både

hvad angår løn- og ansættelsesforhold,

faglig viden, netværk, dagpenge,

forsikring og pension. I de

næste numre ser IDAvisen nærmere

på de enkelte familiemedlemmer

Endnu længere

ud i verden

Mannaz er førende på kompetenceudvikling af medarbejdere og chefer i Danmark -

og topledere i Europa. Næste skridt er global udvidelse og mere fleksibel læring

Af Karen Witt Olsen

De går godt for kompetenceudviklingsvirksomheden

Mannaz A/S. Så

godt, at en udvidelse er

på trapperne i Asien.

”Vores helt store fokusområde

her i 2010’erne

er globale projekter, der

rækker ud af Europa og

til fx Nord- og Sydamerika

og til Asien. Det er der,

vores kunder er godt på

vej hen, hvorfor vi er i

gang med at følge med

nye aktiviteter i Asien,”

fortæller Mannaz internationale

direktør Jørgen

Thorsell.

Mannaz hed oprindelig

DIEU – Danske Ingeniørers

Efteruddannelse,

men skiftede i 2008 navn

til Mannaz, der betyder

menneske på ur-nordisk.

”I 80’erne havde vi stadig

tekniske kurser i fx

tagkonstruktioner men

mere og mere fokus på

åbne kurser i fx projektledelse

for medarbejdere

og topledelse for chefer. I

90’erne begyndte vi på

interne kurser og international

lederudvikling for

store danske virksomheder.

I 00’erne rykkede

Mannaz ud i Europa – og

nu er vi så i gang med en

global satsning,” siger

Jørgen Thorsell om Mannaz’

udvikling.

Store kunder

Mannaz servicerer i dag

en lang række store europæiske

virksomheder

med mellem 50.000 og

100.000 medarbejdere.

Firmanavne kan ikke

nævnes direkte, der er

bl.a. tale om nogle af verdens

største producenter

af telekommunikation, biler

og kosmetik. Til dem

tilbyder Mannaz skræddersyet

lederudvikling.

”Vi samarbejder tæt

med en virksomheds

’corporate university’. Det

kan fx være et ønske om

at bringe samtlige 500 ledere

i en global koncern

fra ledelsesniveau 3 til 2.

Så skræddersyr vi et udviklingsforløb,

og de betaler

os et millionbeløb i

euro for det. Og kommer

igen år efter år. Vores

kundeloyalitet er målt til

85, og det er vedensklasse-højt,”

siger Mannaz internationale

direktør Jørgen

Thorsell.

Fleksibel læring

Direktøren peger på sin

virksomheds evne til at

lave unikke udviklingsforløb,

der tager udgangspunkt

i individets aktuelle

udfordring – i stedet for

en teori - samt evnen til

at skabe reelle, målbare

resultater af læringsprocesserne,

som hjørnestene

i Mannaz’ succes.

”Vi har fx lederkurset

VL for direktører i Danmark,

der har kørt uafbrudt

siden 1954. Her

lærer ledere at forholde

sig til bl.a. presse, bestyrelse,

visioner og medarbejdere

– og til sig selv,

j FAMILIEMEDLEMMET

j Mannaz A/S (Tidl. DIEU – Danske

Ingeniørers Efteruddannelse)

j Stiftet i 1975

j International kompetenceudviklingsvirksomhed

j 38 % ejet af IDA, 51 % af IEF

Fonden, 11 % af Mannaz

j 85 medarbejdere

j Hovedkontor i Hørsholm, kontor

i London, repræsentation i Berlin

og Cairo

j Ca. 700 udviklingsforløb med i

alt 10.000 deltagere pr. år

j Omsatte i 2010 for 129 mio. kr.

egen sundhed og partner.

Alt hvad en topleder har

brug for at vide. Vi starter

hold nummer 85 op til

januar, og det er vist også

en verdensrekord.”

Midt i alle succeserne

har Mannaz også mærket

finanskrisen. Kunderne

efterspørger ifølge Jørgen

Thorsell nu ’meget mere

kompetenceudvikling for

meget færre penge’.

”I samarbejde med

FLSmidth har vi derfor

udviklet et udviklingsforløb

i projektledelse som

’fleksibel læring’, hvor

projektledere har en individuel

undervisningsplan

med virtuelt gruppearbejde,

virtuel coaching og individuelt

tilpasset e-learning.

Antallet af ’face-toface’

dage er skåret ned

fra 16 til 6 dage. Resultaterne

er gode – og prisen

meget mindre,” siger

Mannaz internationale direktør.

Ingeniøren · Karriere · 27. maj 2011 · Annonce

NYT FRA IDA KØBENHAVN

Mødeaktiviteten i

de enkelte regioner

En meget stor del af de

arrangementer som IDAs

8 regioner gennemfører,

har et socialt og kulturelt

indhold. Mange af dem er

derfor rettet mod medlemmerne

med ledsager.

I regionerne lægger vi

faktisk vægt på dette forhold,

for det er vigtigt at

man kan tage sin ledsager

med til en IDA-begivenhed

og have en fælles

oplevelse, i stedet for at

den ene part hver gang

sidder alene hjemme. Og

kontingentet til IDA betales

jo hyppigt af det fælles

budget, så det er da

rimeligt nok, at mange arrangementer

bør være af

interesse for såvel medlemmerne

som deres ledsagere.

IDAs statistik for 2010

viser at af de knap

45.000 deltagere i de regionale

arrangementer,

var andelen af medlemmer

66 pct. De fagtekniske

selskaber under IDA

havde i 2010 lidt over

23.000 deltagere i deres

møder. Grundet mødernes

emner og faglige indhold

kunne man forvente

at IDA-medlemmerne i

Teknologihistorisk Gruppe

(HITEK) er en faggruppe

under Københavns

Region med ca. 170

medlemmer. HITEK’s primære

opgave er at arrangere

foredrag og ekskursioner

for derved at udbrede

kendskabet til og

forståelsen for den historiske

baggrund for udviklingen

af teknologihistoriske

nyskabelser og disses

betydning for samfundet.

”Når vi laver arrangementer,

forsøger vi at tilgodese

de forskellige faglige

retninger, der hører

til ingeniørfaget. Derved

kan vi tilbyde et omfattende

og varieret udbud

af foredrag og ekskursioner,

som alle har et teknologihistorisk

afsæt –

det være sig en spændende

person, en opfindelse,

som virkelig har

betydet noget for en industris

udvikling og fremdrift

eller en lokalitet” forklarer

HITEK’s formand

Klaus Thiesen.

Der holdes omkring 12

arrangementer pr. år og

disse udgør en højere andel

af deltagerne end i de

arrangementer, som regionerne

forestår. Sådan er

det bare ikke. I 2010 var

medlemsandelen i de

fagtekniske selskabers

møder 57 pct. Det kunne

være interessant at finde

ud af hvem de 43 pct.

ikke-medlemmer i de fagtekniske

møder er. Er det

ledsagere til medlemmer

eller er det enkeltpersoner

uden for IDA?

IDAs årlige mødestatistik

for de regionale aktiviteter

er detaljeret og oplyser

antallet af møder og

deltagere i hver af de 8

regioner. For de fagtekniske

møder findes ikke en

tilsvarende statistik fordelt

efter geografien men

alene for hvert fagligt selskab.

Dog er der en enkelt

graf, der viser den

procentiske regionsvise

fordeling af det samlede

antal fagtekniske møder,

men ingen oplysning om

deltagertallene i de enkelte

regioner. Tallene må

findes, for de fremgår jo

af deltagerlisterne.

En meget stor del af de

fagtekniske møder (68

arrangementerne plejer

at være godt besøgte. Vi

har i gennemsnit 50 – 80

deltagere pr. arrangement,

hvor landsgennemsnittet

for IDAs arrangementer

som helhed ligger

på ca. 32. HITEK udsender

to gange årligt, i juni/

juli og i december, et

halvårsprogram til alle

HITEK-medlemmer. Fra

efterårsprogrammet

2011 kan eksempelvis

nævnes foredragsemner

som: Dansk lægemiddelindustri

– forudsætninger,

start og udvikling, Fra

Dannevirke til Helmand –

Ingeniørtroppernes betydning

for Danmark

samt Glade atomer – synet

på atomvåben i danske

massemedier 1945-

62.

HITEK holder også arrangementer

i samarbejde

med andre selskaber

både IDAs og eksterne

selskaber. Som eksempel

på dette kan nævnes, at

der i samarbejde med

Kemi-gruppen 17. juni i

anledning af det interna-

IDA KØBENHAVN Tilmelding til IDAs arrangementer på ida.dk/Arrangementer/Mødetilmelding

Spørgsmål til regionens arrangementer: Alice Hansen, telefon 3318 9787, alh@ida.dk

27

pct.) holdes i København

og tilsvarende må det forventes

at en tilsvarende

del af det samlede antal

deltagere eller måske

endnu flere kommer til

møderne i København.

Men af statistikken kan vi

ikke se, hvor mange det

er. Det må kunne gøres

bedre fra IDAs side.

Trods de mange deltagere

i fagtekniske møder i

København er det samlede

tilbud til medlemmerne

i Københavns region i

forhold til regionens store

medlemstal alligevel lavt,

når der sammenlignes

med IDAs andre regioner.

Hvis der i gennemsnit er

lige mange deltagere i

fagtekniske møder i København

som i resten af

landet, ligger København

kun som nr. 6 af de 8 regioner,

hvad angår samlet

antal deltagere i forhold

til medlemstallet i regionen.

John Cederberg

Kasserer

IDA København

Teknologi med

historiske briller

tionale kemi-år arrangeres

en havnerundfart,

hvor en industrihistoriker

på turen rundt vil fortælle

om Københavns Havns

betydning for opbygningen

af den kemiske industri

fra omkring 1850, og

man passerer forbi de

endnu bevarede bygninger.

”Vi forsøger i HITEK at

dække så mange fagområder

som muligt, men

ofte hører vi kun om historier

og effekter fra vores

egne kredse. Derfor er

vi interesseret i at høre

fra privatpersoner og private

virksomheder – specielt

når de skiller sig af

med udstyr, som ville

være kulturhistorisk interessante

at bevare. Det er

især instrumenter eller

tekniske anordninger, der

er dansk fremstillede eller

som har haft stor betydning

for dansk teknologisk

udvikling, der har

vores specielle interesse”,

slutter formanden, Klaus

Thiesen.


28 Ingeniøren · Karriere · 27. maj 2011

LEDIGE STILLINGER

Indleveringsfrist for annoncemateriale

i udgivelsesugen:

Ufærdigt og elektronisk materiale: Tirsdag kl. 14.00

Reproklart materiale: Tirsdag kl. 16.00.

AssistAnt or

AssociAte Professor

rock Mechanics in civil and reservoir

engineering

DTU Civil Engineering offers a position as Assistant or

Associate Professor. the successful candidate should

contribute to the enhancement of the research capacity

of the geotechnical group within rock mechanics

applied to civil engineering and reservoir mechanics.

the successful candidate should have extensive

experience in mechanical testing of rocks and shall

furthermore participate in both fundamental and

advanced-level research based education of students.

Application deadline: 15 June 2011

DTU is a leading technical university

rooted in Denmark but international in

scope and standard. Our total staff of

5,000 is dedicated to create value and

to promote welfare for the benefit of

society through science and technology;

and our 7,000 students are being

Miljømedarbejder

Kontakt:

Thomas E. Hansen 3326 5358

Stefan Djokic 3326 5391

ingeniør, cand. techn. soc., cand. scient. eller lignende til Miljøkontoret

Vi søger en dygtig miljømedarbejder med interesse for virksomhedstilsyn.

Du skal arbejde 37 timer om ugen fra den 1.

august 2011 eller snarest muligt.

I Miljøkontoret er vi 11 medarbejdere, der varetager myndighedsopgaver

inden for virksomhedstilsyn, jordforurening,

vandforsyning, spildevand, affald, VVM, bekæmpelse af skadedyr

og desuden opgaver vedrørende klima og Agenda 21.

Du skal løse myndighedsopgaver inden for virksomhedstilsyn.

Det er en fordel, hvis du har erfaring inden for luft og støj. Du

skal desuden varetage sekretærfunktion for Agenda 21 gruppen

i kommunen.

Dine kvalifikationer

Du har en relevant uddannelse som ingeniør, cand. techn. soc.,

cand. scient. eller lignende. Du har desuden lyst til at samarbejde

med virksomheder, borgere, kolleger, kommunens forvaltninger,

andre kommuner og rådgivere i et fagligt og kreativt

miljø. Det er også vigtigt, du er god til at kommunikere både

Annoncecentret:

Karin Pagh 3326 5387

Janne Lærkedahl 3326 5319

SektionSleder/konSulent

SøgeS til Støj og akuStikrådgivning

læS mere på www.cowi.dk

trained to address the technological

challenges of the future. While safeguarding

academic freedom and scientific

independence we collaborate with

business, industry, government, public

agencies as well as other universities

around the world.

Further details: dtu.dk/career

på skrift og i tale.

Vi tilbyder

I Teknisk Forvaltning får du et godt arbejdsklima, hvor samarbejde,

faglighed, inspiration og arbejdsglæde er vigtige nøgleord.

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og

efter principperne i den lokale løndannelse.

Gode udviklingsmuligheder.

Three PhD positions

In Control of Smart Grids

The Faculty of Engineering and Science,

Department of Electronic Systems. Three

PhD positions are open from August 1, 2011.

The positions are associated to the Smart & Cool

project. The objectives of the project is to develop

control methods for smart grids. The main focus is

on the coordination of generation and consumption

of electricity.

Please find the entire advertisement on

stillinger.aau.dk

Position No: 8-11031

Deadline: 20. june 2011

Aalborg University (AAU) conducts teaching and research

to the highest level in the fields of humanities, engineering,

and natural, health, and social sciences.

Mere information

Se hele annoncen på www.rk.dk eller kontakt miljøchef Johanne

Bruun på tlf. 36 37 72 85/miljømedarbejder Marianne

Holm Andersen på tlf. 36 37 72 20.

Ansøgningsfrist: 8. juni 2011. Send din ansøgning til: Rødovre

Kommune, Rødovre Parkvej 150, 2610 Rødovre eller på

e-mail rk@rk.dk Personaleafdelingen/11.01599.

Vi ser mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle uanset køn, alder, race, religion eller etnisk baggrund

til at søge job hos os. Vi tilbyder vores medarbejdere en trivselsordning med gratis motionsfaciliteter samt en sundhedsordning

med fysioterapi, helbredstjek og massage.

Vi sørger for hjemkaldelse af

materi aler, ombrydning, ordre-

bekræftelser, fakturering o.m.a.

www www.lundgaard-konsulenterne

.lundgaard-konsulenterne

.lundgaard-konsulenterne.d .d .dk

Fax: 3326 5303

E-mail: stillinger@ing.dk

Internet: www.ing.dk/annoncer

ERFAREN

INDUSTRIMILJØKOLLEGA

SØGES TIL VORES

KONTOR I AALBORG

LÆS MERE PÅ WWW.COWI.DK

Job-annonce-INDUSTRIMILJOE_85x60_MAJ-11.indd 1 24-05-2011 11:56:15

Fremrykning!

Deadline for stillingsannoncer til uge 22

er på grund af Kr. Himmelfartsdag

flyttet til mandag den 30. maj.

Vær med

til at holde Aarhus

ren, sikker og smuk

Direktør til Teknik og Miljø

i Aarhus Kommune

Aarhus Kommune opslår den attraktive topstilling

som direktør for Teknik og Miljø.

Se Job- og personprofi len på

www.lundgaard-konsulenterne.dk

Der er frist for fremsendelse af ansøgning

den 10. juni 2011 kl. 9.00 til

post@lundgaard-konsulenterne.dk

Ingeniøren_86x125 lundgaard aarhus kommune.indd 1 19/05/1


Vi søger de bedste

Transportation & Mobility i Grontmij – en af Europas største

rådgivende ingeniørvirksomheder – skaber løsninger i tæt

samarbejde med interessenter inden for alle områder af

moderne transportsystemer og infrastruktur. Bæredygtig

mobilitet er fællesnævneren.

Vi går forrest, når det gælder om at sikre vores kunder de mest

eff ektive og innovative løsninger. Sammen med førende

eksperter inden for området kommer du til at skabe unikke

løsninger og opretholde det faglige og internationale niveau,

vi er kendt for.

Vi søger bredt

Har du kompetencerne til at komme med på et af Europas

førende teams, så søger vi projektledere, ingeniører og teknikere

inden for:

• Havne & Vandbygning

• Jernbaner

• Geoteknik

• Veje, Broer & Tunneler

• Plan & Tra k

• GIS & IT

Læs mere om de enkelte stillinger på grontmij.dk

Ingeniøren · Karriere · 27. maj 2011

Jakob Schwartz

Afdelingschef

Vil du også bane

vej for bæredygtig

mobilitet?

KEMIINGENIØRERNE beskriver Jobfinder.dk som katalysatoren for de rette

bindinger, imens BYGNINGSINGENIØRERNE taler om en velfunderet

karriere, der startede med Jobfinder.dk. MASKININGENIØRERNE, som

har erfaring med Jobfinder.dk, har oplevelsen af en stærk og velsmurt maskine.

PRODUKTIONSINGENIØRERNE istemmer med erindringen om en

friktionsfri proces, samtidig med at ELEKTRONIKINGENIØRERNE

er tændte på at komme tilbage til Jobfinder.dk, når de skal videre til deres næste

udfordring.

Du finder ingeniørerne på Jobfinder.dk

Kontakt os på 3326 5300

29


Ramboll is a leading engineering, design and consultancy company

founded in Denmark in 1945. Today, we employ close to 9,000 experts

with a strong presence in Northern Europe, Russia, India and the Middle

East. We constantly strive to achieve inspiring solutions that make a

genuine difference to our customers, end-users and society.

think out

loud ...

Ramboll Oil & Gas are involved in significant projects in Denmark and abroad and seek

new, talented employees to help us create forward-looking quality solutions together

with our specialists, clients and partners.

These are some of the job openings we have at the moment – please see all our vacant

positions at www.jobs.ramboll-oilgas.com and apply online.

ExpEriEncEd EnginEEr - gas storagE

VACANT

process plants, copenhagen

We seek an experienced engineer for further development of our Gas Storage

business who is ready to take on responsibility for our acquisition, proposal

preparation and project management.

projEct EnginEEr for Lng pLants

VACANT

process plants, copenhagen

To support our growing business and strengthen our technical expertise within the

LNG area we seek a project engineer for technical design of LNG plants who will also

be able to provide acquisition and proposal support to project management.

saLEs and markEt coordinator

VACANT

administration, copenhagen

For our growing business in Copenhagen we seek a dedicated person to assist in commercial

sales, market coordination and development.

projEct EnginEErs for pipELinEs & subsEa

POSITIONS FILLED

pipelines & subsea, copenhagen

We seek engineers with excellent theoretical and analytical skills to join our project

teams in designing world-class subsea pipeline systems.

EnginEEring managErs for pipELinEs & subsEa

POSITIONS FILLED

pipelines & subsea, copenhagen

To lead our project teams in designing world-class subsea pipelines we seek

engineering managers who will be in charge of the engineering activities and

execution of projects in coordination with project managers.

Economist

POSITIONS FILLED

studies & planning, copenhagen

We seek an experienced economist within financial/investment analysis, commercial

strategies, market studies and regulatory analysis to support our customers.

EnvironmEntaL spEciaLists

POSITIONS FILLED

Environmental assessments, copenhagen

For the continuous development of our Environmental Department we seek

environmental specialists who are passionate about environmental planning,

permitting, and management aspects of oil and gas projects.

projEct EnginEErs for risk & safEty

2 POSITIONS FILLED – 1 OPEN

risk & safety, copenhagen

We seek project engineers who want to be involved in various exciting risk and safety

projects all over the world.

sEnior EnginEErs for risk & safEty

POSITIONS FILLED

risk & safety, copenhagen

We seek experienced engineers to supervise and execute our worldwide risk and

safety projects and to participate in developing the Risk & Safety Department’s

competences and activities.

Please see all our vacant positions at www.jobs.ramboll-oilgas.com and apply online.

Courtesy of Nord Stream

30 Ingeniøren · Karriere · 27. maj 2011

Fællesadministrationen af 2009 søger

teknisk-/byggechef

FA09 søger en erfaren teknisk chef, som tillige kan fungere som byggechef

i forbindelse med helhedsplaner og større renoveringssager.

Det er et selvstændigt, spændende og udviklende job i en nyoprettet

stilling. Du vil indgå i ledelsen, hvor du i tæt samarbejde med direktionen

skal være med til at fortsætte selskabets positive udvikling.

Dine primære arbejdsopgaver:

Daglig ledelse af selskabets fire

inspektører - en ledelse som for-

ventes udført gennem samarbejde,

coaching og teambuilding

Sikre systematik i planlægning samt

i opfølgning på aftaler og initiativer

Sikre og optimere kvalitet og ens-

artethed i servicering af lejere

Sikre tidlig identificering af drifts-

mæssige problemer samt en hen-

sigtsmæssig håndtering heraf

Implementerer forandringer, både

lokalt, decentralt og i beboer

demokratiet

Bygherrerådgivning ved udvikling og

gennemførelse af fysiske helheds-

planer og renoveringsprojekter

Vi forventer at du har:

En relevant længerevarende eller

mellemlang uddannelse - gerne

suppleret med ledelse

Erfaring med drifts- og personale-

ledelse

Solid erfaring i brug af IT-værktøjer,

herunder indgående kendskab til MS

Office-pakken

Indgående kendskab til en politisk

ledet organisation - gerne fra den

almene sektor

Vi forventer at du er:

En stærk formidler og kommunikator,

såvel mundtligt som skriftligt

Empatisk og rummelig, idet du skal

kunne omgås mennesker med vidt

forskellig baggrund

Helhedsorienteret, dvs. både evner

den operative detalje og det

strategiske overblik

Udviklingsorienteret og kan se

muligheder for udvikling på tværs af

selskabet

Analytisk og i stand til hurtigt at

danne dig overblikket over store

mængder af data og input

Vedholdende og tålmodig, med

forståelse for at visse projekter

kræver det lange seje træk

Vi tilbyder:

En spændende stilling i et selskab i

god udvikling

Faglige og personlige udviklingsmuligheder

Løn efter kvalifikationer

Gode, velordnede arbejdsforhold i

nye smagfulde lokaler tæt på

Glostrup Station

Ansøgning:

Send din ansøgning og CV mærket ”teknisk chef” til sa@fa2009.dk snarest muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

direktør Lone Lund Rasmussen på telefon 43 42 02 22.

Få dækket dit

daglige behov for

nye udfordringer

Find dit nye job som udvikler

eller programmør på version2.dk/it-job


Projektleder til kloakanlæg

i Favrskov Forsyning A/S

Favrskov Forsyning A/S skal i de næste mange år udføre

kloaksaneringer og ny anlæg for 40-50 mio. kr. årligt.

Derfor har vi brug for en dygtig projektleder mere i Favrskov

Forsyning A/S. Favrskov Forsyning A/S er moderselskab for

Favrskov Spildevand A/S og Favrskov Affald A/S og har 16

administrative medarbejdere og 30 medarbejdere i driftsområdet

(renseanlæg, ledningsnet, affald og genbrug).

Se hele stillingsopslaget på vores hjemmeside.

Du kan se mere om os på www.favrskovforsyning.dk

dynamik oplevelser kvalitet

ingeniør eller lign. til trafik og vej

Teknik og Miljø søger ingeniør eller lign. til spændende

opgaver inden for vejområdet.

Se meget mere på www.horsens.dk/job

ansøgningsfrist den 17. juni 2011 kl. 8.00

Horsens Kommune

Rådhustorvet 4

8700 Horsens

Telefon: 76 29 29 29

www.horsenskom.dk

Havneingeniør

Thyborøn Havn

Thyborøn Havn er i en rivende udvikling og ønsker derfor

at udvide med yderligere en ingeniør til at varetage de

mange daglige opgaver og nyinvesteringer.

Vi søger en erfaren og selvstændig person, som indgår i

ledelsesgruppen på lige fod med den nuværende ingeniør,

havnekaptajnen og havnedirektøren.

Hovedopgaver

• selvstændig ledelse af investerings- og vedlige holdelses

projekter

• udvikling og konkretisering af Thyborøn Havns

plangrundlag

• miljøopgaver

• kontakt til myndigheder

• diverse administrative opgaver

En aktiv deltagelse i ledelsesgruppen med henblik på videreudviklingen

af Thyborøn Havn vægtes højt.

Personen

Der søges en serviceminded og udadvendt person, som i

samarbejde med Havnens øvrige medarbejdere og kunder

kan medvirke til en fortsat udvikling af Thyborøn Havn.

Kandidaten til stillingen har en uddannelse som ingeniør

og en bred erfaring - gerne med havneopgaver. Herudover

forventes en god administrativ og kommerciel forståelse.

Der forventes gode sprogkundskaber og formuleringsevner.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er omfattet af KL’s overenskomst, og der tilbydes

en god løn efter retningslinierne i ”Ny løn”.

Ansøgningen sendes inden d. 15. juni til:

Thyborøn Havn, Tankskibsvej 4, 7680 Thyborøn.

Att. havnedirektør Jørgen Buhl.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse

til havnedirektør Jørgen Buhl på telefon 96 90 03 25.

Thyborøn Havn, er organiseret som en kommunal selvstyrehavn, med

erhvervspræget bestyrelse og selvstændig god økonomi. Thyborøn Havn

omsætter for godt 30 mio. kr og der er 20 ansatte. Havnevirksomhederne

omsætter samlet for ca. 1,5 mia. kr og der er mere end 1.000 beskæftiget.

Thyborøn Havn er en vigtig godshavn og en af Danmarks største fiskerihavne.

Havnen har gode besejlingsforhold og gode udviklingsmuligheder.

Ingeniøren · Karriere · 27. maj 2011

Danmarks stærkeste, faglige rådgivningsmiljø inden for

PROCESSIKKERHED OG RISIKOANALYSE af anlæg med farlige

stoffer offshore og på land søger RISIKOANALYTIKERE OG

PROCES INGENIØRER med erfaring i projektledelse og kundepleje,

gerne med kompetence i CFD-simulering, til vores kompetencecentre i

ESBJERG OG KGS. LYNGBY

LÆS MERE PÅ WWW.COWI.DK ELLER WWW.COWI.COM

Job-annonce_176x50_MAJ-11.indd 1 23-05-2011 12:14:04

Leder af anlægsafdelingen

Udfordringen

Ledelse af 20 medarbejdere og medlem af ledergruppen. Gennemførelse

af anlægsprojekter fra ”tusindkroner” størrelsen til mange mio.

Profilen

Relevant teknisk uddannelse samt erfaring fra projektledelse på området.

Erfaring med økonomistyring og samspil med/i politisk ledet organisation.

Lederpotentiale.

Trafik og Veje i Aarhus Kommune har en nøglerolle i forhold til udviklingsplanerne for kommunen, både i

forhold til mange nye og store ambitiøse projekter, men i ligeså høj grad i ombygning og tilpasning af eksisterende

anlæg og infrastrukturer.

Løn m.v.

Stillingen aflønnes med en samlet bruttoløn pr. år inkl. pension ca. kr.

690.000.

Spørgsmål kan rettes til chef for Trafik og Veje Michael Kirkfeldt, Aarhus

Kommune på telefon 8940 4433 og direktør Jesper Lund fra Mercuri Urval

på telefon 4045 3435.

Finder du jobbet interessant, kan du søge det på www.mercuriurval.dk: (Referencenummer: DK-160-45955) og vedhæfte ansøgning og CV.

Ansøgningsfristen udløber den 30. maj 2011, kl. 10.00. Læs mere om stillingen i det uddybende notat på

aarhuskommune.dk og mercuriurval.dk, hvor også tidsplanen fremgår.

Jobbasen for it-professionelle

version2.dk/it-job

STILLING VIRKSOMHED KVIK NR.

.Net udvikler Bloom ApS 329418599

Afdelingsdirektør Nykredit 329408349

Agile .NET Software Develop. SITA WorkBridge A/S 329412840

Alsidig C++ software udvik. Bloom ApS 329413919

Applikationsarkitekter Nykredit 329401279

Bus. App.Spec., IT Siemens Wind Power A/S 329412657

CPM udvikler Nykredit 329408396

Engineering Application Siemens Wind Power A/S 329412659

Erfaren testspecialist KMD 329417235

Exe. Ass. til chefgruppen KMD 329418434

Idérig C/C++ software udvik. Bloom ApS 329415439

IT Operations Manager One.com 329412232

IT Project Manager Siemens Wind Power A/S 329412691

IT-medarbejder Siemens Wind Power A/S 329412648

IT-udvikler Nykredit 329409108

Junior Test Engineer Bloom ApS 329414572

Erfaren it-arkitekt KOMBIT 329416403

Lead Enterprise Architect Danfoss A/S 329412834

Nykredit søger javaudviklere Nykredit 329408419

PLM Application Designer Siemens Wind Power A/S 329412668

Projektleder Nykredit 329415621

STILLING VIRKSOMHED KVIK NR.

31

Projektleder aspirant søges! Bloom ApS 329414525

Pro.medarb./controler Tryg 329417457

SAP APO Application Con. Grundfos A/S 329416088

SAP GRC Application Con. Grundfos A/S 329416126

SAP Process & Master Data C. Siemens Wind Power A/S 329416688

SAP SD forretningskonsulent KMD 329412209

SAP WM Application Spec. Grundfos A/S 329416128

Sen. .NET SW Arkitekt Informi GIS A/S 329417228

Sen. testmanager til IT Udv. Nykredit 329408354

Senior .NET udvikler Informi GIS A/S 329416400

Senior Business Advisor SAS Institut 329413186

Senior Project Manager Schneider Electric Danmark 329412207

Senior SDET (754958) Microsoft Development Center Cop. 329412360

Senior software udvikler Bloom ApS 329418608

Seniorspecialist Nykredit 329415677

Seniorspecialist Nykredit 329408371

SharePoint Devel./Cons. Siemens Wind Power A/S 329412651

Skarp .Net udvikler Bloom ApS 329412358

Supportkonsulent KMD 329416406

Systemanal./ forretningsudv. KMD 329415071

Systemans. til SimCorp Dim. Nykredit 329400620

Systemansvarlig/ IT Udvikl. Nykredit 329400621

Team Lead IT App. Mana. Siemens Wind Power A/S 329412696

Teknisk IT-supporter Siemens Wind Power A/S 329414662

Testmanager KMD 329415605

Testmanagere til IT Udv. Nykredit 329417200

Udv. m. databasetek. BI-flair Nykredit 329408388

Udvikler/finansielle system. Bloom ApS 329416713


32 Ingeniøren · Karriere · 27. maj 2011

277 ingeniør- og maskinmesterjob

Nyeste stillinger på Jobfinder.dk

Stilling Virksomhed Kviknr.

Project Engineer Alfa Laval i Danmark 329416322

Test/Development Engineer Amminex A/S 329418388

Application Manager Andritz Feed & Biofuel A/S 329418403

Geofysiker ASIAQ 329418383

Mekanikingeniører B&O Medicom 329408469

Ingeniør Balslev Rådgivende Ingeniører A/S 329417193

Ingeniør Bombardier Transportation Denm. 329399443

Bioprocess engineer Chr. Hansen A/S 329418430

Erfarne projektledere COWI A/S 329418643

Sektionsleder COWI A/S 329418736

Kollega søges til sektion COWI A/S 329418762

Miljøkoordinator Danfoss A/S 329416321

Inbound Quality Manager Danfoss A/S 329416298

R&D SW Application Engineer Danfoss A/S 329417260

Engineer to Danfoss Danfoss A/S 329416402

Maskiningeniør Danhydra A/S 329417273

Professor Danmarks Tekniske Universitet 329418343

Associate Professor Danmarks Tekniske Universitet 329418340

Optimization Engineer - Rotat DONG Energy A/S 329417226

Optimization Engineer DONG Energy A/S 329417221

Planlægger til drifts DONG Energy A/S 329418601

WTG Coordinator DONG Energy A/S 329418606

Planner DONG Energy A/S 329418602

Maskiningeniør Energinet.dk 329418717

Vicedirektør Energistyrelsen 329416323

Kan du forebygge brand- Forsikringer & Pension 329418377

Software arkitekt (C#/.Net) FOSS 329418382

Chefbygherrerådgiver Grontmij A/S 329417190

Project Manager(6803) Grundfos A/S 329416687

Project Manager (6810) Grundfos A/S 329417372

Udviklingsingeniør(6759) Grundfos A/S 329408433

Sales Manager, Catalyst Haldor Topsøe 329418641

Projektleder - Vandmiljø Hanse Toft A/S 329417213

Afdelingsleder Plan & Byg Hedensted Kommune 329418624

Afdelingsleder Drift Hedensted Kommune 329418621

Senior .NET Software Arki. Informi GIS A/S 329417199

Konsulent

– til udviklingsprojekter og rådgivning inden for

funktionelle ingredienser

Til DMRI Teknologisk Institut søger vi dig, der brænder

for at arbejde med ingredienser til animalske

fødevarer i et udadvendt job. Jobbet omfatter både

individuel rådgivning af nationale og internationale

kunder samt ledelse og gennemførelse af udviklingsprojekter,

der ofte foregår i samarbejde med blandt

andet universiteter i ind- og udland.

www.teknologisk.dk

www.jobfinder.dk Kviknr. 329416795

teamleder

Vi har brug for flere teamledere. Ledere, der kan gå

forrest og vise vejen – både gennem høj faglighed

og som mennesker, der kan inspirere, motivere og

coache. Har du viljen og evnerne, og får du energi af

at få andre til at vokse, kan du blive en del af vores

Biopharm Finished Products område, der producerer

biopharmaceutiske produkter i hætteglas og penfill.

Du bliver leder for 10 teknikere og ingeniører, der

supporterer produktionen på udstyrs

og automatik-siden i Biopharm Filling

HAA i Gentofte.

www.novonordisk.com

www.jobfinder.dk Kviknr. 329417205

Stilling Virksomhed Kviknr. Stilling Virksomhed Kviknr.

Udviklingsingeniør Ingeniørhøjskolen i Århus IHA 329416381

Maskiningeniør Ingeniørhøjskolen i Århus IHA 329416372

Sales manager Jorgensen Engineering a/s 329417374

Elektronik- og IT- tekniker Kystdirektoratet 329418310

Leder Københavns Universitet 329416786

Elektronikingeniør Lumasense Technologies A/S 329418722

Kemiuddannet support Lumasense Technologies A/S 329418730

VVS- ingeniører Lyngkilde a/s 329416299

Area Sales Manager MAN Diesel & Turbo 329417324

Workflow Designer MAN Diesel & Turbo 329417304

Regional Sales Managers MAN Diesel & Turbo 329417284

Sales Support MAN Diesel & Turbo 329417394

Maskin-/skibsingeniør MAN Diesel & Turbo 329418313

Project Manager MAN Diesel & Turbo 329418600

Projektchef Mercuri Urval A/S / AAB 329417184

Driftschef Mercuri Urval A/S / AAB 329417183

Leder af anlægsafdelingen Mercuri Urval/Aarhus Kommune 329414969

Senior Project Managers NNE Pharmaplan A/S 329418412

PTA Ingeniør Nobia Denmark A/S 329416319

PTA Tekniker/Ingeniør Nobia Denmark A/S 329416297

Teamleder til ingeniørteam Novo Nordisk A/S 329417205

Data Analyst Novo Nordisk A/S 329416407

QA Kemiker Novo Nordisk A/S 329418307

QA Kemiker Novo Nordisk A/S 329418306

Analysekemiker Novo Nordisk A/S 329418305

Laboranter Novo Nordisk A/S 329418278

QC Kemiker Novo Nordisk A/S 329418409

Subject Matter Expert Novo Nordisk A/S 329418767

Assembly Engineer Novo Nordisk A/S 329418769

IT system developer NovoZymes 329417398

Customer Solutions App. NovoZymes 329417186

Professional NovoZymes 329416790

Senior Manager NovoZymes 329416656

Udvikling af Software Oticon 329417187

Stream Manager Oticon 329418433

Erfaren planlægger Rambøll 329416829

Miljøingeniør Rambøll 329416826

Maskinmester, Ingeniør Rekrutema Danmark 329417336

Senior Project Manager Rockwool International A/S 329408457

Test and Automation Enginee Siemens Wind Power A/S 329416864

Konsulent til udviklingsproj. Teknologisk Institut 329416795

Master Data Specialist Tetra Pak Hoyer A/S 329418688

Ingeniør eller lign. Trafikstyrelsen 329417444

HauCon søger ingeniør

Du vil komme til at arbejde som et vigtigt led i kæden

imellem slutkunde, HauCon A/S og leverandør.

Samtidig vil du skulle virke som teknisk backup til

salgspersonalet. Du vil i tæt samarbejde med en

kollega komme til at beskæftige dig med dit eget

produkt-område, og du vil sammen med kollegaer

i både Sverige og Norge komme til at beskæftige dig

med projekter i hele Skandinavien. Du vil komme til

at arbejde i et åbent, dynamisk og uformelt miljø.

www.haucon.dk

www.jobfinder.dk Kviknr. 329415097

Udviklingsingeniør søges

Vil du være en del af Aarhus School of Engineering,

hvor aktiviteterne inden for Maskinteknik og Mekanik

er i hastig vækst?

Så skal du sende en ansøgning til den ledige stilling

som lektor/adjunkt i Mekanik, med ansættelse fra

den 1. august 2011 eller snarest derefter.

www.iha.dk

www.jobfinder.dk Kviknr. 329416381

INGENIØRHØJSKOLEN

I ÅRHUS

Product Engineer Trelleborg Sealing Solutions 329408334

Key Products Manager Trelleborg Sealing Solutions 329408319

Senior specialist til produkt Vestas Control Systems A/S 329417385

Specialist, Environment Vestas Control Systems A/S 329416437

Specialist, Health and Safety Vestas Control Systems A/S 329416430

Production Engineering Vestas Control Systems A/S 329408295

Projektleder Vesthimmerlands Vand A/S 329416355

Geofysiker

– der kan anvende geotekniske metoder og udstyr

Fagligt

Din primære opgave bliver at planlægge, udføre og afrapportere

geofysiske opgaver, hvor du udnytter geotekniske metoder og

udstyr. Opgaverne ligger hovedsageligt i Nuuk, men der kan også

være kortvarige opgaver i resten af Grønland.

Det vil være en fordel, hvis du:

• Er udadvendt, kundeopsøgende og innovativ

mht. nye forretnings-muligheder.

• Kan og vil involvere dig aktivt i

Asiaqs andre projekter og evt. forskning.

www.asiaq.gl

www.jobfinder.dk Kviknr. 329418383

ErfarnE VVM-projEktlEdErE

søgEs til

afdEling natur og Miljø

(jylland og fyn)

www.cowi.dk

www.jobfinder.dk Kviknr. 329418643

Erfaren teknisk designer

– til spildevandsopgaver

Er systemer som DanDasGraf og Microstation hverdagskost

for dig og er det en spændende udfordring?

Så kan du være den medarbejder, vi søger til Greve

Forsyning.

Dine centrale arbejdsopgaver er registrering af alle

vores ledningsanlæg og sikring af et opdateret tegningsarkiv.

Du har 2-3 års erfaring indenfor området

og det er en fordel, at du har et godt kendskab til

GIS-systemer.

www.greveforsyning.dk

Ingeniør til

spildevandsopgaver

www.jobfinder.dk Kviknr. 329418946

Maskiningeniør søges

Greve Kommune skal klimatilpasses, og vi

håber, du vil hjælpe os.

Vil du være en del af Aarhus School of Engineering,

hvor aktiviteterne Det er besluttet, inden for at alle Maskinteknik afløbssystemer og skal Mekanik klimatil-

er i hastig vækst? passes over de næste 10 år som følge af store oversvømmelser

i 2002 og 2007. Strategien og finansie-

Så skal du sende ringen er en på ansøgning plads, så nu skal til den der planlægges ledige stilling og

som lektor/adjunkt anlægges. i Dine Maskinteknik, primære opgaver med bliver ansættelse

ledningsre-

fra den 1. august novering 2011 og detailprojektering eller snarest af derefter. klimatilpasningsprojekter.

www.iha.dk

Greve Forsyning er et aktieselskab ejet af Greve

INGENIØRHØJSKOLEN

Kommune med forsyningsområderne I ÅRHUSSpildevand

og

Renovation for ca. 48.000 borgere. Vi giver en attraktiv

løn for de rette faglige og personlige kompetencer.

www.jobfinder.dk Kviknr. 329416372


ARRANGEMENTER

➜ Se mere på ida.dk

KoMMENdE ARRANGEMENTER · FRA 10. juNi 2011

SjÆLLANd Arr. nr.

15.06 Selsø Slot - Sommerkoncert i Riddersalen 122899

17.06 Uddeling af IDAs-Innovationspris på Hum-Tek 122599

18.06 Tur Geocenter Møns Klint - det bedste 123343

19.06 • Den historiske have på Løvenborg Gods 122948

22.06 Google Analytics kursus 123192

22.06 Sommervine hos Nybom Vine i Solrød 123070

26.06 Sejltur til Flakfortet 122867

29.06 Besøg på Sporvejsmuseet. 123268

20.07 Selsø Slot - Sommerkoncert i Riddersalen 122900

06.08 • Operaen La Traviata (Den Vildfarne) 123032

20.08 Ledreborg Slotskoncert - med Disneytema 122920

23.08 Tomat, Chilli og krydderi kursus 121729

26.08 Selsø slot - Sommerkoncert i Riddersalen 122902

09.09 Besøg på Den Amerikanske Ambassade 123115

14.09 Forhandlingsteknik 123233

16.09 Vinrejse til Tjekkiet 123252

07.10 Gourmetaften på restaurant Mumm 123209

28.10 •”Varm luft – I Canal Grande” Ørkenens Sønner 120089

KØBENHAVN Arr. nr.

10.06 Den grønne ingeniør 123391

12.06 Tennis oplevelser i verdensklasse - Caroline Wozniacki 123154

14.06 Professionel projektledelse - Intro 123261

14.06 Debatmøde om sundhedsteknologi 2020 123394

14.06 • Cirkusrevyen med middag på Bakken 121629

15.06 Grønne Byggematerialer 122981

15.06 • Cirkusrevyen 2011 121354

16.06 Teknologi i ældresektoren 121646

17.06 Roskilde Kloster og Klosterkirke. Rundvisning og

frokost i Rådhuskælderen

121630

17.06 Havnerundtur med glimt af kemiens historie 123063

21.06 • Cirkusrevyen 2011 121355

23.06 • Lawrence Brownlee - Til Bel Canto Galla iTivoli 122923

25.06 • More Jacks - Oplev afslutningen på ”Four Jacks” 122266

27.06 Orlogsmuseet. Rundvisning og frokost 121631

30.06 • Elina Garanca

- Årets festkoncert til minde om Dronning Ingrid

122924

02.07 Copenhagen Jazz-festival 2011 123328

08.07 Bornholmerrevyen 2011 123018

24.07 Cirkus Arena på Bornholm 123374

04.08 • Roberto Alagna - Oplev en af operaverdenens topstjerner 122926

10.08 JETRA´s studietur - Nordamerikanske jernbaner 122362

16.08 Besøg Brede Værk 123254

18.08 Zirkus Nemo med middag 123136

19.08 • Efter fyraften" i Bakkens Hvile" 123142

21.08 • Studie- og oplevelsestur til Thüringen 122666

22.08 Go Kart 'Le Mans' kørsel 123110

25.08 Zirkus Nemo med middag 123137

02.09 Besøg Turning Torso i Malmø 123365

05.09 Robotteknologi i fødevareindustrien 122020

08.09 Kreativitet – når hjernen slår ”gnister”! 121955

13.09 Leverandør til sundheds- og velfærdsmarkedet? 121832

16.09 • Karriereplan - 3 år efter dimission - med partner (internat) 122882

20.09 Professionel projektledelse 1 110011

20.09 Dansk lægemiddelindustri

- forudsætninger, opstart og udvikling

123255

21.09 Gør tiderne bedre 123087

26.09 Bliv kompetent projektleder 123364

04.10 Mødeledelse - København 123228

05.10 Vidunderlige Vietnam.

14 dages rundrejse fra Hanoi til Saigon

121635

06.10 VMware – en virtuel verden med materielle komponenter 122090

06.10 Hold af hverdagen - vejen til bedre sammenhæng

mellem arbejds- og familieliv

122883

• Betyder at arrangementet er overtegnet.

deltagelse i henhold til idAs regler. Se mere på ida.dk

KØBENHAVN (fortsat) Arr. nr.

12.10 Fra Dannevirke til Helmand

123256

– ingeniørtroppernes betydning for Danmark

24.10 • Karriereplan – 6 timers karrieretjek

122885

(3 år efter dimission) – uden partner

26.10 • Frontiers in Celle Biology – 39th Annual Meeting 123301

NoRdjYLLANd Arr. nr.

10.06 Tag familien med i Cirkus! Brønderslev 123160

11.06 Tag familien med i Cirkus! Hjørring 123161

13.06 Tag familien med i Cirkus! Dronninglund 123162

14.06 Tag familien med i Cirkus! Sæby 123163

15.06 Kunsten at lede med lys 121923

15.06 Tag familien med i Cirkus! 123164

18.06 Fiskekonkurrence for hele familien 123244

19.06 Cirkus Benneweis 123317

21.06 Udviklingsspor i Frederikshavn Kommune 123370

21.06 • Hjørring Revyen 2011 123159

21.06 Det perfekte resultat på grillen 123388

24.06 Dimittendfest 123288

28.06 • Lerdueskydning – en spændende udfordring 123189

05.08 Jazz på Fjorden 123389

08.08 Alderslyst Vingård 123245

13.08 Skovrock med Lars Lilholt 123127

14.08 Opera i Rebild Bakker 123390

03.09 • Cirkusrevyen 2011 122635

06.09 Forhandlingsteknik 123232

07.09 Hurtig og effektiv læsning 123380

20.09 Luk munden og let røven! 123404

24.09 Ørkenens Sønner 122133

11.10 Hurtig og effektiv læsning 123381

ØSTjYLLANd Arr. nr.

18.06 • Givskud Zoo: Guidet aftenvandring (Godnat til dyrene) 123116

20.06 Mini seminar 3 – Kom–godt–i–gang 122805

20.06 • Ud at se med Marinehjemmeværnet 123275

21.06 Støvringgaard festspil "Vagabonderne på Bakkegården" 123269

22.07 Lars Lilholt koncert 122262

05.08 ”GUYS and DOLLS” – på Palsgaard 123314

03.09 Tur til Cirkusrevyen i Aalborg 122631

09.09 Rejse til Polen – Krakow – Kultur, historie og oplevelser

05.10 Science for the environment – Environment for society 122828

27.10 Gør tiderne bedre 123205

27.10 Forhandlingsteknik 123235

FYN Arr. nr.

15.06 Drømmehospitalet 123339

16.06 Introduktion til Powerline Communication (PLC) 123199

21.06 KH Microflex Specialmaskiner 123379

03.07 • Rottefælderevyen 2011 121638

04.08 Dukketeater 121676

18.08 Udflugt til Daloon A/S 121677

01.09 Tag med til Grønland, Tibet, Kina mm. 121680

22.09 Hvad er en fodlænke? 121684

22.09 Forhandlingsteknik 123234

27.09 Vinderkultur 121971

03.10 Energi- og varmedag hos Max Weishaupt A/S i Fredericia 123061

06.10 Udflugt til København 121685

13.10 Udflugt til rehabiliteringscentret på Dallund Slot 121686

14.10 • Karriereplan – 3 år efter dimission

– uden partner (internat)

122884

VESTjYLLANd Arr. nr.

11.06 Tag børnene/børnebørnene med IDA til Energimuseet 122994

11.06 Sommerfest 123401

16.06 Besøg Danmarks Flymuseum 123262

01.07 Ta' børnene med i Cirkus! 123344

19.08 Regatta middag på Michael D. 123263

30.08 Fra krise til vækst - Grundfos A/S 123277

06.09 Jobsøgning - fra målrettet ansøgning til jobsamtale 123271

22.09 Selvtillid /Selvværd 123272

NoRdSjÆLLANd Arr. nr.

14.06 • En tur i spjældet 122831

17.06 Rundvisning på I.C. Jacobsens bryggeri, Gl. Carlsberg 123191

18.06 Besøg en husstandsvindmølle i drift 123295

19.06 Åben mølledag hos Frederiksværk Vindkraft 122951

19.06 Jægerspris Slot. Rundvisning på slottet

samt frokost på Café Danner

123144

20.06 Besøg i Jette Frölichs have 123175

21.06 En tur i spjældet 122838

22.06 • Cirkusrevyen 2011 120788

24.06 More Jacks 122979

24.06 Sommerkoncert med Lille MUKO 123126

24.06 Kabaret Royal 122989

26.06 • Dagscruise på Øresund 122761

26.06 • Vikingespil i Frederikssund - Arnulf Ulveblod 123266

30.06 Dine, Wine og Cruise 123251

01.07 Årets vikingespil - Arnulf Ulveblod

/ Boplads-Vikingemåltid-Vikingespil-Revy

122759

03.07 Barresøgårds Besøgsbondegård 123158

03.07 Fredensborg Slot 123273

03.07 Årets Vikingespil - Arnulf Ulveblod 122953

10.07 Familieoplevelse med "vikingeskibe" på Roskilde Fjord 123318

16.07 Gillelejes perler: Historie, kirke, Nakkehoved Fyr

samt frokost

123319

24.07 Grøn Koncert i Valbyparken 123354

03.08 Det Flydende Teater: Drømmenes Rige 123368

07.08 Cirkus Arena 123172

12.08 Revyperler på stribe - Helsingør Musikteater 123170

25.08 Besøg og se vor kulturarv

Frederiksborg Slot med nye briller

123174

27.08 Lis Sørensen Koncert i Glassalen i Tivoli 123305

28.08 Musicalen Pipipi 122977

31.08 Last Night og the TIVOLI PROMS 123246

04.09 Damernes dag på Galopbanen 123372

06.09 Besøg på Slagteriskolen i Roskilde 123376

17.09 Natur - Historie - Kultur (exploration) 123321

25.09 • 9 dages bustur til Normandiet og Bretagne 123105

28.09 Koncert med Thomas Helmig Solo i Glassalen i Tivoli 123304

23.10 Halloween i Tivoli og HERKULES i Glassalen 122986

25.10 Kunsten at gribe konflikten inden den eskalerer

- brug GIRAFSPROGET

123378

SYdjYLLANd Arr. nr.

12.06 Familietur til legoland 122999

14.06 Test, type og talent 122036

16.06 Overvejer du at købe bolig? - Ny dato! 122246

16.06 • Vanebrydning, effektivitet & tidsstyring - Speakers Club 123085

16.06 Vinsmagning – En guide til champagne

og andre mousserende vine

123178

18.06 Besøg Danmarks flyvende Flymuseum 123212

24.06 • TOBAKSKULLER 2011! 123167

22.07 Networking / Workshop – besøg på Danfoss Solar mm. 123001

24.09 Sensommerfest i Sønderborg 2011 122612


sydjylland

ssc12

The first Scandinavian Symposium on Chemometrics

was held in 1989 in Lappeenranta, Finland. Denmark is

now the host of the 12th Scandinavian Symposium on

Chemometrics (SSC12) held in the Nordic countries.

At the conference we will, of course, have a strong

scientific focus and the programme will include

contributed lectures, poster presentations and a vendor

exhibition. We will invite speakers from adjacent

scientific areas as well as young scientists to present

their research.

The meeting and not least the venue is an ideal forum

for networking and various activities will be arranged to

facilitate this.

Fees: Full registration: DKK 6000; student: DKK 5000

Program, all communication, information, and

registration on www.ssc12.dk

n Arr.nr.: 110000

n 7. juni kl. 9 til 10. juni kl. 16

Hotel Legoland, Aastvej 10, Billund

n Tilmelding på ida.dk senest 30. maj

n Kemiingeniørgruppen

nordsjælland

kØr din EgEn kaizEn-EVEnt!

Se mere ida.dk. Pris 60 kr.

n Arr.nr.: 123358

n 31. maj kl. 17 - 19

IDA Center Hillerød, Helsingørsgade 30, 1. sal,

Hillerød

n Tilmelding på ida.dk senest 31. maj

n Produktionsteknisk Gruppe, Nordsjælland

BEsØg En HUsstandsVindmØllE i drift

Med de nye skatteregler er det nu blevet attraktivt som

privat person, at få opstillet en minivindmølle i sin egen

baghave.

Program:

13.00 Besigtigelse af en Proven P11 (6 kW) mølle

Hos Steen Pedersen, Thorsgårdsvej 2,

3230 Græsted

14.30 Foredrag omkring:

- de økonomiske perspektiver ved etablering af en

husstandsmølle

- lovgivning omkring at opstille en husstandsmølle

- Proven husstandsmøller generelt og om

EcoWinds målsætning.

Hos EcoWind, Mestervangen 5, 3230 Græsted

16.15 Spørgsmål og afslutning

Arrangement gennemføres i samarbejde med IDA Elteknik

og deltagelse er gratis.

n Arr.nr.: 123295

n 18. juni kl. 13 - 16.30

Steen Pedersen, Thorgårdsvej 2, Græsted

n Tilmelding på ida.dk senest 10. juni

n Dansk Maskinteknisk Selskab

ida.dk

sommErkoncErt mEd lillE mUko

Universitetskoret MUKO synger sommeren ind i Rundetårn

efterfulgt af middag.

Pris: 140 kr. Læs mere på ida.dk.

n Arr.nr.: 123126

n 24. juni kl. 17.20 - 20

Rundetårn, Købmagergade 52A, København K

n Tilmelding på ida.dk senest 17. juni

n Furesø-Egedal Afdeling

kaBarEt royal

Dejlig 2-retters menu på Ofelia efterfulgt af kabaret.

Pris 430 kr. Læs mere på ida.dk.

n Arr.nr.: 122989

n 24. juni kl. 18.30 - 23

Restaurant Ofelia, Skuespilhuset, Sankt Annæ Plads 36,

København K

n Tilmelding på ida.dk senest 16. juni

n Furesø-Egedal Afdeling

BarrEsØgårds BEsØgsBondEgård

På Barresøgård har bonden tid til at vise rundt, og der

serveres friskbagt brød, kaffe, the og saft - alt sammen

økologisk. Musik, sang og hygge.

Pris: 50 kr. - børn under 12 gratis, men skal tilmeldes.

Maks 5 ledsagere.

n Arr.nr.: 123158

n 3. juli kl. 10 - 13

Barresøgård Besøgsbo, Slangerupvej 29, Lynge

n Tilmelding på ida.dk senest 24. juni

n Hillerød Afdeling

grØn koncErt i ValByparkEn

Se mere på ida.dk.

Pris 80 kr. Ledsager 130 kr.

n Arr.nr.: 123354

n 24. juli kl. 13 - 21.30

Valbyparken, Tudsemindevej, Valby

n Bindende tilmelding på ida.dk senest 16. juni

n IDA Nordsjælland - Ungeudvalget

kØBEnHaVn

prototypEtEknologiEr - nUtid/frEmtid

1. Prototyping as an essential tool in the design process

- Vinay Venkatraman - Copenhagen Institute of Interaction

Design (CIID)

2. Konkret brug af prototypeteknologier - Kristoffer

Kelstrup Sabroe - MOEF

3. The future of low-cost 3D-printing - Jeremie Pierre

Gay - Create It Real

4. Københavns nye prototypeværksted - Emil Steglich-

Petersen - Republikken

5. Prototype-materiale playshop - Erik Haastrup Müller

- Futation

Se det fulde program på tilmeldingssiden.

Deltagelse er gratis.

n Arr.nr.: 123287

n 1. juni kl. 16 - 18.30

Rummet i Republikken, Vesterbrogade 24,

(1. opgang på venstre hånd), København V

n Tilmelding på ida.dk senest 27. maj

n Dansk Selskab for Materialeteknologi

lEan og six-sigma: dEn mEnnEskEligE

faktor og indflydElsE

Hvilke betydning har den menneskelige faktor når Lean

og Six Sigma bruges til effektivisering og hvad er erfaringerne

ved at bruge ”Integral Approach” i optimering og

forbedring af processer. Hvad gør andre virksomheder?

Vi har inviteret Gert van Wijnen fra Holland til at give

os et indblik i hvordan Integral Design Approach bruger

den menneskelige faktor og hvilken betydning det har

været for dem. Gert van Wijnen har en baggrund fra den

elektroniske industri i Holland og har gennem 10 år

arbejdet med denne teknik i sine effektiviserings tiltag.

Foredragsholdere:

Gert van Wijnen, Integral Design Approach

Marianne El-Nagdy, IDA-Proces

Program & tilmelding: ida.dk/idaproces

Pris: 500 kr. inkl. sandwich og vin

NB: Kurset henvender sig især til deltagere med en

uddannelse på højere niveau og en erfaring med implementering

af Lean eller Six Sigma.

Foredraget afholdes på engelsk, så deltagelsen forudsætter

engelsk kendskab på højt niveau.

n Arr.nr.: 123296

n 31. maj kl. 16 - 20

Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33,

København V

n Tilmelding på ida.dk senest 27. maj

n IDA Proces

android WorksHop - HVordan UdViklEr

man til smartpHonEs?

På workshoppen ser vi på Android udvikling og viser,

hvordan man laver sit første program til Google Android.

Vi gennemgår de basale koncepter, der er nødvendige

for at skrive programmet og kører det på din telefon, og

viser, hvordan man henter informationer fra telefonen og

bruger dem til at udvide programmet.

Workshoppen har form af en tutorial og alle deltagere

skal medbringe en laptop/PC med Eclipse 3.6.1 samt Java

6 SDK installeret og Android SDK / Eclipse plugin. Læs

mere på ida.dk under arr.nr.

Pris: IDA-ITs & Dansk ITs medlemmer 500 kr.,

IDA Studerende/arbejdsledige 150 kr. Andre 750 kr.

n Arr.nr.: 122093

n 6. juni kl. 14 - 18

Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33,

København V

n Tilmelding på ida.dk senest 2. juni

n Selskab for Informationsteknologi

dansk Erfaring mEd og indflydElsE

på intErnationalt standard- og

normarBEjdE

IDA BYG og Byggefaglig fond indbyder til temamøde og

Prisoverrækkelse. Foredraget giver indblik i arbejdet med

produktstandarder og konstruktionsnormer.

Efter foredraget er der prisoverrækkelse af Byggefaglig

fonds 2011 pris for en særlig byggefaglig indsats.

Deltagelse er gratis.

n Arr.nr.: 123165

n 31. maj kl. 15 - 17

Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33,

København V

n Tilmelding på ida.dk senest 27. maj

n IDA-BYG


kØBenHavn/fortSat

faSt to market

Novo Nordisk har siden 2009 arbejdet med strategien

”Fast to market”, der har som mål at gøre virksomheden

til verdens bedste leverandør af pharma-produkter ved

udgangen af 2014.

Kom og hør hvordan det går med rejsen mod 2014, hvad

der måles på og hvordan programmet udvikles og forankres

hos de 9.500 medarbejdere der er i produktionen

globalt.

Se programmet på ida.dk. Deltagelse er gratis.

n Arr.nr.: 123384

n 7. juni kl. 15.30 - 17

Novo Nordisk A/S, Vandtårnsvej 83, Søborg

n Tilmelding på ida.dk senest 4. juni

n IDA Produktion & Logistik

Bud på fremtidige arBejdSpladSer

indenfor energiområdet

Yngre Fagligt Forum (ida.dk/yff) afholder i samarbejde

med IDA Energi et gå-hjem-møde om energiperspektivet

og det erhvervsmæssige potentiale med udgangspunkt

i regeringens Energistrategi 2050 og Europakommissionens

Energy Efficiency Plan 2011.

Der serveres en let forplejning.

Se priser og fuldt program på ida.dk.

n Arr.nr.: 123091

n 7. juni kl. 16.30 - 20.30

Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33,

København V

n Tilmelding på ida.dk senest 31. maj

n Yngre Fagligt Forum, YFF

letBanekonference

Der sker lige nu rigtig meget på letbanefronten i Danmark,

- både i Århus, Odense og langs Københavns Ring 3.

Mange succesfuldt realiserede letbaneprojekter i udlandet

har været et element i en spændende byudvikling.

Som inspiration for de danske projekter arrangerer JETRA

og BVT derfor en konference i Ingeniørhuset i København

over temaet byudvikling med letbaner.

Der vil være tale om et heldagsarrangement med mange

indlæg af såvel danske som udenlandske specialister

indenfor letbaneplanlægning og bydannelse i kombination

med nye letbaneanlæg, bl.a.: prof. Jens Kvorning,

Helle Juul, Axel Kühn (D), Preben Vilhof, Bjørn Sylven

(S), Peter Rosskothen (D) m.fl.

Blandt emnerne vil være følgende:

• Letbane og bypotentiale

• Udenlandske erfaringer

• Nye letbaner

• Økonomi og letbaner

• Integration af letbaner i det eksisterende banesystem

Det endelige program er offentliggjort på ida.dk

Betalingsarrangement.

n Arr.nr.: 122441

n 8. juni kl. 8.30 - 17

Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33,

København V

n Tilmelding på ida.dk senest 1. juni

n Selskabet for Jernbanetransport

fra Socialt udSat Boligområde til

attraktiv Bydel

Ghettodannelse fylder meget i den offentlige debat både

nationalt og lokalt. Dette møde sætter fokus på, hvordan

helhedsplanlægning af udsatte områder kan hjælpe til en

positiv udvikling mod mere attraktive bydele.

Per Frølund fra Århus Kommune og Søren Hvas fra

Københavns Kommune giver på mødet oplæg om planer

for og konkrete erfaringer med områdeløft - herunder

en ny helhedsplan, der skal forbedre Gellerupparken i

Århus.

Lettere forplejning i pausen.

Læs mere på BVTs hjemmeside.

Deltagelse er gratis.

n Arr.nr.: 123298

n 9. juni kl. 16 - 18

Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33,

København V

n Tilmelding på ida.dk senest 6. juni

n Byplan, Vej og Trafik (BVT)

Havnerundfart med glimt af kemienS

HiStorie

Vi fejrer det internationale kemiår med en havnetur og

kigger på steder, hvor der i gamle dage lå kemiindustri.

Københavns havn spillede en stor rolle i opbygning af

den kemiske industri fra omkring 1850. I dag er der kun

bygningerne tilbage af de mange historiske kemiske virksomheder.

Men ældre kemikere kan stadig huske, hvad

der foregik. På kanalrundfarten ser vi på kemiens fortid

og nutid fra vandsiden med fortællinger fra en kyndig

guide.

Båden lægger til ved Ingeniørhuset, hvor vi mødes inden

turen. Bagefter får vi lidt at drikke i restauranten.

Arrangementet foregår i samarbejde med Selskabet for

Historisk Teknologi, HiTek. Medlemmer af Kemisk Forening

er ligeledes velkomne.

Pris 150 kr. Begrænset deltagerantal.

n Arr.nr.: 123063

n 17. juni kl. 13 - 15.30

Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33,

København V

n Tilmelding på ida.dk el. tlf. 33 18 48 18 senest 14. juni

n Kemiingeniørgruppen

Henrik & pernille

Velkommen til årets sommerforestilling i Kunstindustrimuseets

smukke have til Holbergs sprudlende og udødelige

forvekslingskomedie.

Prisen for denne aften inkl. A-billetter og picnickurv

inkl. vin er for IDA-medlemmer og 1 ledsager 500 kr. pr.

person.

Arrangør KulturForum v/Niels Wulff, mobil 24 60 83 04.

n Arr.nr.: 123397

n 30. juli kl. 17.45 - ca. 23

Kunstindustrimuseets Have, Bredgade 68,

København K

n Bindende tilmelding på ida.dk senest 7. juni

n KulturForum

copenHagen jazz-feStival 2011 - madS

vinding duo og frokoSt HoS reStaurant

WillumSen

Kunne I tænke jer at være med til at opstarte Copenhagen

Jazz-festival 2011?

Det er muligt ved dette særarrangement for IDAs medlemmer.

Prisen er 195 kr. pr. person.

Drikkevarer er for egen regning.

Se flere oplysninger på ida.dk.

n Arr.nr.: 123328

n 2. juli, kl. 13 - 17

Restaurant Willumsen, Store Regnegade 26, København K

n Bindende tilmelding på ida.dk senest 10. juni

n KulturForum

go kart “le manS” kØrSel

Afprøv dine evner som go kart kører på et af Danmarks

største udendørs anlæg. Der køres på 1.200 m lang og 8

til 12 m bred bane.

Arrangementet starter kl. 17 præcis med instruktion i

køreteknik og -sikkerhed, pasning af køredragt og styrthjelm,

som udleveres på området.

Derefter 2 timers kørsel ”Le Mans” dyst.

Et hold er på maks. 4 personer/førere og maks. 24 go

karts på banen.

Deltagergebyr er 200 kr. pr fører.

Begrænset deltagerantal, derfor tilrådes hurtig tilmelding.

Hvis I ønsker en bestemt holdsammensætning, send venligst

en separat mail til obalslevc@gmail.com med navnene

og evt. firmanavn EFTER jeres tilmelding til IDA.

n Arr.nr.: 123110

n 22. august kl. 17 - 19.30

Roskilde Racing Center, Abildgårdsvej 1-3, Roskilde

n Tilmelding på ida.dk eller tlf. 33 18 48 18

senest 15. august

n Automobilteknisk Selskab

la BÊte

Med Lars Mikkelsen og Troels Lyby i hovedrollerne.

La Bête (Bæstet) er komedien om teatrets og underholdningens

svære væsen. En barokkomedie og en kamp på

ord, meninger og tale, imellem den elitære og finkulturelle

teaterleder Élomire, og den populistiske gadegøgler,

Valère. En kamp om, hvad god kunst er, og hvad godt teater

skal kunne.

Inden vi skal opleve ”Bæstet” mødes vi i Odd Fellow

Palæets Restaurant til middag inkl. vin.

Prisen for denne aften inkl. A-billetter og picnickurv er

for IDA-medlemmer og 1 ledsager 535 kr. pr. person.

Arrangør KulturForum v/Niels Wulff, mobil 24 60 83 04.

n Arr.nr.: 123398

n 6. august kl. 18.15 - ca. 23

Kunstindustrimuseets Have, Bredgade 68,

København K

n Bindende tilmelding på ida.dk senest 7. juni

n KulturForum

Styrk dit netværk, klik ind på: ida.dk/netvaerk


LYNCH

IngenIørens bagsIde

postboks 373, 1503 kbh. v.

lynch@ing.dk

Bisonbetonmysteriet i Vorup Enge

Ugens store spørgsmål

Bagsidens (tilsammen) alvidende læserskare

må endnu engang træde i karakter, denne

gang for at hjælpe vor læser i Randers med at

opklare et lokalt mysterium. For selv om både

han og jeg såmænd nok ved udvisning af

passende energi kunne have googlet os frem

til den rette myndighed at spørge, foretrækker

jeg at servere mysteriet, ganske som det

fremtræder i landskabet, så I andre også kan

gætte med:

Kære Bagside

I Vorup Enge ved Randers er der kommet

bison-okser, og i forbindelse med deres

indhegning er der etableret et underligt

anlæg, som er vist på vedlagte billeder.

Jeg har kigget på det mange gange, men

kan simpelthen ikke regne ud, hvad formålet

med anlægget er.

‘Skinnerne’ er lavet i beton med en T-

afslutning i den ene ende ved porten til

indhegningen og en vold i den anden ende,

som er stærk nok til at stoppe et løbsk

lokomotiv.

davinci.dk - 7650 2850

Hvad er dog formålet med dette? Jeg

har virkelig brug for læsernes hjælp her.

PS: Informationsskiltet i midten på billedet

fortæller kun noget om dyrene, og

ikke om de underlige ‘skinner’.

På forhånd tak fra en trofast læser.

Jesper Grankær Carøe

– – –

Selv tak! Tja, det kan jeg heller ikke gætte.

Hvem giver os forklaringen på denne

mærkelige og ganske kostbare betonkonstruktions

utvivlsomme nytteværdi for

bisonerne i Vorup Enge? j Lynch

Derfor er KMD-momsen ofte for høj

Ugens opklaring

Flere læsere har forklaret de mærkelige ørebeløb

på vandregningerne fra bl.a. Nordvand.

Således også vor læser i Virum:

Hej Lynch,

Hvis Nordvand regner momsen ud af flere

beløb og derefter summerer det hele, ja

så kan der opstå den uheldige situation at

beløbene ikke stemmer 100 procent. Eksempel:

Beløb 1 er 10,50 kr. Momsen er 2,63 kr.

Beløb 2 er 9,50 kr. Momsen er 2,38 kr.

Sum af beløb: 20,00 kr.

Sum af moms: 5,01 kr.

En anbefaling vil altså være at vente

med at beregne, til man har det totale beløb.

Med venlig hilsen

Bjørn Jeberg

Ugens vejrmelding

Jeg faldt over denne fodpumpe

til en cykel under almindelig

søgning. Forventede egentlig

at købe en pumpe med manometer,

men det er selvfølgelig

– – –

Tak for eksemplet og for anbefalingen

– begge dele er logik for perlehøns (samt

for visse vand- og afløbsfirmaer).

Dit eksempel viser – faktisk ikke helt

tilfældigt – at KMD’s særprægede beregningsmetode,

hvor momsen fremkommer

som en addition af moms på fakturaens

enkelte beløb, giver 1 øre ekstra til fordel

for statskassen (eller vand- og kloakforsyningens

julefrokost?).

Ikke tilfældigt? Lad mig anskue regnestykket

en anelse mere systematisk.

Vandregningsberegningsleverandøren

KMD har altså af en eller anden helt uforståelig

grund sat programmet til at addere

momsen af enkeltposterne og til forinden

at afrunde de enkelte ørebeløb til to

cifre. Men at beregne 25 pct. moms af en

pris svarer til at dividere beløbet med fire,

og når man dividerer et tal, der har to de-

ret smart og nytænkning, at

man kan tjekke vejret, mens

man pumper løs på det påståede

monterede barometer!

MVH

Thomas Rasmussen

Bagsværd

Ugens konstatering

Hej Lynch

På fredagens bagside (20. maj)

undrer Kresten sig over, om

stikkontakter løber tør for

strøm eller kvaliteten varierer.

Det viser med al tydelighed,

at han ikke pendler med DSB.

Her er kvaliteten af stikkontakterne

til pc-drift nemlig

Hvis en redaktør kan irritere tilstrækkeligt

mange mennesker, vil de skrive hans avis

ganske gratis. g.k. Chesterton

cimaler, med fire, ender tredje ciffer efter

kommaet jo altid på enten 0, 2, 5 eller 7

(nemlig xx,xx00, xx,xx25, xx,xx50 eller

xx,xx75.)

Er tredje ciffer 0 og 2, smider programmet

dem bare væk, men er tredje ciffer 5

eller 7, rundes ørebeløbet op.

Derfor vil sandsynligheden for, at den

sagesløse forbruger mystificeres af nogle

ekstra ører på momsberegningen være

ganske stor. Det ville faktisk være meget

mærkeligt, hvis ikke bare ét af de adderede

momsbeløbs tredje cifre lander på fem

eller syv og derfor er rundet op.

Fejlen er derfor systematisk til ugunst

for forbrugeren. Jeg skal ikke på forhånd

afvise, at der findes en rationel årsag til

denne ejendommelighed, men nu trænger

vi meget til at høre en forklaring fra

en ansvarlig faktureringsekspert hos

KMD, hvis en sådan findes ... j Lynch

kontaktsvigt i DsB

meget svingende, og til tider

løber de tør for strøm!

Vi, der til daglig overlader

ansvaret for vores liv til DSB,

starter derfor enhver tur med

oprejst pande og opladet batteri.

Venlig hilsen

Carsten Bartholdy

Fast pendler Haderslev-

København.

21

Ingeniøren

27. maj 2011

ing.dk

CE-MÆRKNING - RÅDGIVNING - UNDERVISNING -

TEKNISK DOSSIER - RISIKOVURDERING - STANDARDER

Se kursusoversigt på www.maskinsikkerhed.dk

Sikker drift

kræver

driftsikre komponenter

BRD. KLEE A /S T 43 868 333 www.klee.dk

Tlf. 70 20 33 01

Fax 70 20 33 06

info@uretek.dk

www.uretek.dk

Synker dit

Gulv eller

Fundament?

- Så kontakt Uretek.

Vi stabiliserer og

løfter hurtigt dit gulv

eller fundament -

uden opgravning

og fraflytning.

Vi har den hensynsfulde

løsning.

FLottE BEtoNskINNEr

i landskabet foran indhegningen

- hvad bruger bisonerne

mon dem til?

Gulvrenovering - Fuger - Slidlag - Jordbundsanalyse

V2426

Modulær x86 Intel Atom N270...

Igen udvider Moxa den populære V2400 serie, en serie af

køreklare x86 embedded computere af højeste kvalitet,

installeret med Linux eller XPe og specielle godkendelser som

EN50155 og EN50121. Low Power, ingen blæsere!

V2426 er baseret på Intels Atom N270 1,6GHz CPU og har

VGA, DVI-I, audio, 2x LAN, 4x seriel, 6x DI, 2x DO, 3x USB, CF,

mulighed for 2 udvidelsesslot og 3 års reklamationsret.

Læs mere på dette direkte link...

Moxa

www.thiim.com/new/V2426

Distributør

Transformervej 31

2730 Herlev

Tlf. 4485 8000

More magazines by this user
Similar magazines