Blad nr. 1 2012.indd - Sønderbro Horsens

soenderbro.horsens.dk

Blad nr. 1 2012.indd - Sønderbro Horsens

UDGIVER: Sønderbrogruppen i samarbejde med Sønderbro Kulturhus, Sønderbro Kirke, Søndermarkskolen og boligforeningerne. REDAKTION: Ulla Herløv, redaktør, ansvarsh. Aase Dammand, annoncer Poul Erik Rasmussen, annoncer Lotte Rasmussen Mette Børgesen Flemming Holm Orla Kristensen Pia Leed Kulturhuset Sønderbro Kirke Søndermarkskolen Side 2 INDHOLD Leder Side 2 En aften for beboerdemokrater Side 3 Sønderbro Sekretariat blev til Søndergien Side 4 Nu er det snart påske Side 6 Så er der sogneindsamling igen, Sogneeftermiddage, Koncert Side 7 Stilleandagter, 4. maj i ord og tone, Sogneudflugt Side 7 40 år med Kunst og forår i Sønderbro Kirke Side 8 Aglow Side 9 Gudstjenester i Sønderbro Kirke, Gudstjenester på plejehjem Side 9 1+1+1=4 ifølge ny skoleleder Side 10 Søndermarkskolens seje morgenløbere Side 11 Nyt fra Imagine Horsens, Det boligsociale sekretariat Side 12 Folkesundhedskøkken - alle kulturers køkken Side 13 LEDER SATS og LAYOUT: OK Grafisk Produktion. Tlf 75 628 622 E-mail: okgrafisk@gmail.com TRYK: OK Grafisk Produktion Oplag 5.200 stk Ungdomsskolen Side 14 Slum, vold, hærværk, alkohol og narkotika Side 16 Portræt af en kær kollega Side 18 Det sker på Sønderbro Side 19 Et tilbageblik og noget at se frem til Januar måned er opkaldt efter den romerske gud Janus, der var karakteriseret ved at have to hoveder, der gjorde ham i stand til både at se tilbage på det gamle år og frem på det nye. Selvom januar måned for længst er forbi, vil vi i denne leder som Janus se tilbage på de tiltag, der satte sine spor på 2011. Året var udnævnt til Frivillighedsår i hele EU for at skabe større opmærksomhed omkring begrebet frivillighed. At dette lykkedes, kunne høres, da dronning Margrethe benyttede sin nytårstale 31. december til at sige tak for den store indsats som mange, mange frivillige hver dag yder. I Sønderbro-området blev det boligsociale arbejde sat på skinner bl. a. med projekt ”Imagine Horsens” med forskellige workshops i løbet af året og med indretning af ”Søndergien” på Sønderbrogade. Der var god tilslutning til ”Kulturfestivalen”, og Sønderbro Kirke fejrede på festlig vis og med mange arrangementer sin 40 års fødselsdag. Men det største projekt, der blev søsat, var Folkesundhedskøkke- net, der er støttet af Nordea-fonden med 2,6 mio. kr. Det er allerede siden starten i maj blevet kendt og benyttet, også af mange, der kommer langvejs fra. Hvad kan vi så se frem til i 2012? Arrangørerne af ”Kulturfestival 2012” er allerede trukket i arbejdstøjet og håber på en lige så stor tilslutning som sidste år. På Søndermarkskolen arbejdes der på livet løs med den nye skolestruktur, og i Kulturhuset planlægger en arbejdsgruppe den nye Sønderbro Have. Sønderbrogruppen fejrede sidste år 20 års jubilæum, og i dette og de kommende numre vil journalist Flemming Holm berette om gruppens indsats gennem de forløbne år. Derudover vil vi i redaktionen også sætte fokus på forretningslivet i Sønderbro-området. Der er således nok at tage fat på i 2012, også for de mange frivillige, og mere skal nok komme til. Så glæd jer til masser af spændende artikler i de kommende numre af SønderbroNyt. På vegne af redaktionen Ulla Herløv Forsiden: Fra festgudstjenesten i anledning af Sønderbro Kirkes 40 års jubilæum Fotograf: Hans Stumpf Deadline til næste nr. er den 20. april 2012 Udebliver bladet ring til Aase Dammand på tlf. 40 85 87 50


Der var godt fyldt op i Den grå Fabrik. Onsdag den 18. januar var omkring 150 beboerdemokrater, ansatte fra byens boligselskaber, Horsens Kommune og Imagine Horsens samlet i Den grå Fabrik. Anledningen var det årlige arrangement omkring den boligsociale indsats i Horsens, og det var dejligt at se den store opbakning til arrangementet. Programmet bestod af en orientering fra sekretariatsleder Steen Søgaard fra Imagine Horsens og fra Kristian Jepsen, der er Horsens Kommunes koordinator i forhold til den boligsociale indsats. Efter dette punkt var det Jesper J. Christensen fra Horsens Politi, og efter middagen var der små 45 minutter i selskab med Omar Marzouk. Steen Søgaard fortalte om planerne for nogle af de boligsociale indsatser i 2012. Her kan vi blandt andet se frem til en lektiecafé i Østbyen, en lektiecafé, der kommer til at køre efter modellen fra lektiecaféen i Axelborg. Det er igen unge frivillige fra Ungdommens Røde Kors, der stiller op med hjælp til lektier, netværk og samvær. Borgerne i Østbyen og på Sønderbro kan også se frem til muligheden for at få hjælp til den daglige økonomi. Gode råd altså! Det er frivillige fra BRF Kredit, der en gang om måne- En aften for beboerdemokrater... den stiller sig til rådighed med gode råd, praktisk hjælp og ideer omkring borgernes daglige økonomi. På Sønderbro foregår rådgivningen den tredje torsdag i måneden fra 15.00 - 18.00 i Kulturhuset. Rådgivningen er både gratis og anonym. Desuden kunne Steen Søgaard oplyse, at Imagine Horsens’ hjemmeside nu endelig er i gang. Se mere på www.imaginehorsens.dk. Her kan man blandt andet se aktivitetskalenderen og høre et interview med de to frivillige fra BRF Kredit. Jesper J. Christensen fra Horsens Politi fortalte om politiets rolle i det boligsociale arbejde, og det, som politiet kalder ”Særligt udsatte boligområder”. Hertil hører Sundparken, da området opfylder 2 ud af 3 betingelser for at kunne kaldes et særligt udsat boligområde. Det betyder, at politiet kører ekstra patruljekørsel, har fokus på sigtelsesprocenten, og har ekstra fokus på bestemte enkeltpersoner. Jesper fortalte, at politiets normale Skift til en bank, der bygger på sunde værdier indsats i boligområderne er patruljekørsel, besøg i ungdomsklubber, opsyn med skolegårde og grønne områder og normal efterforskning. Han efterlyste også, at borgerne ringer til politiet, når der sker noget mistænkeligt. Faktisk fortalte Jesper, at politiet gerne vil have mange flere henvendelser fra borgerne. Jesper Christensen sluttede af med at fortælle kort om videoovervågning i boligområder. Der er skrappe krav til opsætning af videokameraer, hvem der må se optagelserne, og hvilke områder der må overvåges. For interesserede kan der hentes oplysninger hos Det Kriminalpræventive Råd på www.dkr.dk Efter en stor buffet var der optræden, både over og under bæltestedet, med Omar Marzouk. Klokken 19.15 kunne de mange deltagere vende hjemad, forhåbentlig både underholdt og måske lidt klogere på den boligsociale indsats. Steen Søgaard Søndergade 48 | 8700 Horsens | 38 48 30 43 Side 3


Tekst og interview: Inge Rosenmeier Side 4 Sønderbro Sekretariat blev til Søndergien I Sønderbro Sekretariatet havde vi i længere tid haft for lidt plads, og vi følte os lidt gemt af vejen for kvarterets borgere. Den 1. december 2011 kunne vi indvie vores nye lokaler på Sønderbrogade 42 - store lyse lokaler på gadeplan. I forbindelse med at vi flyttede til de nye lokaler, blev der afholdt en konkurrence om et nyt navn til huset - vindernavnet blev SØN- DERGIEN. Søndergien skal fungere som igangsætter for borgere på Sønderbro. Stedet hvor kvarterets borgere kan komme med ideer til aktiviteter og ved fælles hjælp få ideerne omsat til arbejdende værksteder. Vi har fået mange nye værksteder, som alle er planlagt i samarbejde med beboere. Værkstederne er ikke alle tænkt som fritidssysler, nogle fungerer som arbejdsmiljøer, der på sigt vil gøre den enkelte mere selvhjulpen på arbejdsmarkedet. Syværkstedet I syværkstedet kan du få hjælp til alle mulige opgaver. Vi har både almindelige symaskiner og overlockere. Åbningstider: Mandag: 12.00 - 16.00 Tirsdag: 12.00 - 16.00 Fredag i lige uger: 15.00 - 18.00 Kvindeaftener Kvindeaften har til formål at skabe et sted, hvor kvinder fra alle kulturer og i alle aldre kan mødes på en hyggelig måde. Åbningstider: Fredag i lige uger: 18.00 - 22.00 Fredagsmøder Åbent møde i Søndergien hver fredag fra kl. 10.00 - 11.00. Her diskuteres ugens begivenheder på kryds og tværs. Sund mad Vi mødes og laver sund mad. Det foregår i skolekøkkenet på Søndermarkskolen. Den første torsdag i hver måned fra kl. 16.00 - 20.00 Kreativt værksted Kom og vær med til smykke- og kortfremstilling. Her bytter vi idéer og lærer af hinanden. Åbningstider: Mandag: 13.00 - 15.00 Onsdag: 10.00 - 14.00 Kaffeklubben Hver onsdag eftermiddag mødes vi til kaffe, kage og en snak fra kl. 14.00 - 15.30 Læderværksted Her kan du lære at lave et bælte, en hundesnor eller halsbånd, en pung, raflebægre eller måske genbruge dit gamle favoritbælte ved at sætte spændet på en ny læderrem. Åbningstider: mandag, tirsdag og onsdag kl. 12:00 - 15:00 Maleværkstedet Kom og vær med i et kreativt socialt malemiljø. Her kan du arbejde med egne idéer og lade dig inspirere af andre i værkstedet. Åbningstider: Torsdag: 15.00 - 18.00 Jobklub Søger du et job, så er medarbejderne i vores jobklub parate til at hjælpe dig med at skrive CV og ansøgning. Du kan også få hjælp til at søge job på nettet. Åbningstider: Mandag, tirsdag, onsdag og torsdag: 12.00 - 15.00 Kosmetik Har du lyst til at arbejde med make-up, negle og hår, så er muligheden her. Åbningstider: Torsdag: 18.00 - 21.00 Fredag i lige uger: 18.00 - 22.00 Aftenkonsultationen »Fælles Hjælp« Få luft for de problemer, der tynger dig i hverdagen. Vi stiller en kvalificeret rådgiver gratis til rådighed for dig. Du kan mødes med en læge, en psykolog, en familierådgiver, en præst eller en økonomisk rådgiver. Ring på tlf. 76 26 12 12 og lav en aftale. Svømning Om søndagen svømmer vi i Horsens Sundhedshus. kl. 10:50 - 11:50 og 11:50 - 12:50... Frivilligt arbejde i Søndergien Gro Baklund og Bjarne Hansen fra Sønderbro er begge frivillige i Søndergien. Her fortæller de om deres arbejde, og om hvorfor de valgte at blive frivillige. Gro har boet på Sønderbro siden 1982, så det er blevet til en del år. Bjarne flyttede hertil i 1992. Hvordan og hvorfor begyndte I som frivillige i Søndergien? ”Vi er begge meget glade for at bo i Sønderbroområdet. Da vi begge har tid, synes vi, at det er vores tur til at være med til at gøre noget aktivt for området.” siger Gro. ”Bjarne fik en opgave for Imagine Horsens, hvor han skulle male et billede af logoet: de tre jordbærtræer. Da billedet skulle afleveres, var jeg med. Her fik vi en snak om, hvad Imagine Horsens står for, og hvilken betydning det kunne få for Sønderbroområdet. Vi syntes begge, at det lød så spændende, at vi meldte os til at være frivillige, så vi er nybegyndere på det felt. Allerede i den korte tid vi har været med, har vi mødt et helt fantastisk inspirerende miljø i huset. Det er altid dejligt at møde de andre frivillige og brugere af huset.” Hvad er jeres baggrund for at være tovholdere på malerværkstedet? ”Jeg har i mange år været underviser på en erhvervsskole. Det har altid været en stor glæde at møde mange generationer af unge mennesker. Opleve deres glæde ved at gennemføre en erhvervsuddannelse og opleve hvordan tiden forandrer sig gennem den måde, de unge mennesker er på. Jeg har i mange år brugt min fritid på at tegne, lave akvareller og male” forklarer Gro. Bjarne har i mange år arbejdet som tegner på virksomheder som fremstiller fleksibel emballage. ”Arbejdet har bestået i at lave illustrationer og tekst til fx kaffeposer, slikposer og andet som pakkes i plastik. Jeg har malet og fotograferet i mange år.


- Nu hvor vi begge har tid, er det at male blevet en stor del af vores daglige tilværelse. Vi maler begge hjemme, men synes, det er dejligt at kunne komme i Søndergien for at male sammen med andre” fortæller Bjarne. ”Vi er nybegyndere i området med hensyn til at være frivillig, men vi vil begge to meget gerne være med til at sprede glæden ved at tegne, male og arbejde med farve til andre. Vi synes, det er dejligt og inspirerende at arbejde i et fællesskab omkring det at male. Snakken om billederne og farver er med til at udvikle ens billeder. Så vi håber, at der efterhånden kommer flere brugere, som gerne vil male sammen med os om torsdagen fra kl. 14.00 til 18.00” fortsætter Bjarne. Har I nogle ønsker om det fremtidige arbejde? ”Det at være frivillig betyder jo også, at der gerne skal komme mange aktive brugere, som vil deltage i aktiviteterne, som Søndergien står for. Det er jo brugerne af huset, der er med til at skabe fællesskabet her i området. Så vi kan kun opfordre alle til at komme hen til os, se og opleve hvad der bydes på og så blive bruger af huset. Det er vigtigt, at alle føler sig velkomne, så stedet bliver vores sted. Huset skal gerne summe af aktiviteter og dermed være med til at skabe glæde ved fællesskabet. Vi håber, der vil komme mange, som også har glæde ved at arbejde med farver på den ene eller anden måde” fortæller Gro og Bjarne i fællesskab. Har I nogle forventninger til dem der kommer i Søndergien? ”For os er det vigtigt, at det er glæden, der driver værket. Så uanset om man er begynder eller øvet, så er der plads til alle her på malerværkstedet. Det er muligt at købe lærreder, farver og pensler her. Der er staffelier, som kan lånes fra gang til gang, men I må også gerne tage jeres egne lærreder og farver med. Der er lavet opbevaringsrum til lærreder og farver, så lærre- det kan stå og tørre uden at blive ødelagt” slutter Gro og Bjarne. I Søndergien er vi altid åbne overfor nye initiativer og ønsker fra borgere på Sønderbro. Kontakt os på telefon 42147468 eller 42147469. Snak om billeder: En snak om farver der hurtigt udviklede sig til, hvad der var muligt. Alle eksperimenter med farver fx når de fortyndes med vand, eller blandes med hinanden giver nye muligheder. Det værste, der kan ske, er at lærredet males over - og så er det så godt som nyt igen. Med udgangspunkt i porcelænsmaling gik snakken på, om den samme teknik kan bruge til maleri - og ja, det er muligt at overføre det motiv, som man gerne vil male til et lærred og så male det. Det der er vigtigt er, at man begynder med noget, som giver succes. Bjarne er en rutineret maler, og han arbejder med en skitse, som tegnes direkte på lærredet. Når farverne blandes på paletten og kommes på billedet, opstår der ”noget”, som ikke var med i skitsen, men som bruges til det videre arbejde med maleriet. Der opstår en dialog mellem motivet, farverne og den, der maler, så det er ikke altid, at billedet ender op som skitsen. Det at male et billede er en proces. En kaffepause kan bruges til at betragte billedet på afstand for at se, hvad der skal arbejdes videre med. En snak med andre brugere kan også give inspiration til det videre arbejde med billedet. Side 5


Navne og adresser, Sønderbro Sogn Sønderbro kirkekontor kordegn Irena Kristensen Bygholm Parkvej 1, 8700 Horsens Tlf.: 75 62 02 48, fax: 75 62 83 48 Åbent tirsdag - fredag 9 - 12 samt tirsdag tillige 15.00-17.00 e-mail: ink@km.dk www.sogn.dk/soenderbro Sognepræst Ebbe Elm Nattergalevej 1, 8700 Horsens Tlf.: 75 62 40 57 e-mail: eel@km.dk Træffes ikke mandag Sognepræst Anne Marie Kristensen Vadstedvej 249, 8450 Hammel Tlf.: 86 96 36 12 / 40 47 48 33 e-mail: anmk@km.dk Træffes ikke mandag Organist Michael Rauff Tlf.: 20 64 86 01 e-mail: michael.rau8@gmail.com Træffes ikke mandag Kirketjener Torben Bøgballe Træffes ved henvendelse til Sønderbro Kirke på tlf.: 75 62 94 48. Træffes ikke mandag Menighedsrådsformand Per Karlsson Østergårdsvej 8, Sejet, 8700 Horsens Tlf.: 75 62 11 32 Redaktion for kirkesiderne: Anne Marie Kristensen, Ebbe Elm Side 6 Nu er det snart påske... Nå, hvor skal du så hen på påskeferie i år? Sådan er jeg somme tider blevet spurgt, også af mennesker, der godt ved, at jeg er præst. Det er faktisk ærgerligt, at vore helligdage af mange kun opfattes som fridage - for det er jo netop, fordi de er helligdage, at vi har fri - fri, så vi har mulighed for at deltage i gudstjenesterne. Det er selvfølgelig ikke en pligt at gå til gudstjeneste, men som en del af det kristne fællesskab giver det god mening at komme i kirken og være med til påskens gudstjenester. Og det giver mening at komme til dem alle. For det er jo et helt drama, der udspilles fra palmesøndag frem til påskedagene. Påskens drama Palmesøndag kommer Jesus og disciplene til Jerusalem for at fejre de usyrede brøds fest, den jødiske påske. Jesus kommer ridende på et æsel. Han hyldes som konge med vajende palmegrene. Torsdag aften, skærtorsdag, spiser Jesus sit sidste måltid med sine disciple - et motiv vi alle kender, for mange kunstnere har malet netop den sidste nadver. Det er en helt særlig aften - både fordi Jesus giver brødet og vinen en helt ny betydning - men også fordi Judas har en særlig rolle. Ser man på de mange nadverbilleder vil man se, at Judas, der forrådte sin ven, altid er malet på en måde, så han skiller sig ud. Langfredag er folkestemningen vendt og nu råber folket ikke længer ”Hosianna”, nej, de råber ”Korsfæst”. Jesus bliver korsfæstet og da han udånder midt på dagen, skælver jorden, det bliver mørkt og tempelforhænget flænges. Påskens håb Jesus begraves - alt håb er ude, skulle man synes. Men nej, da kvinderne den første dag i ugen, påskedag, går ud for at salve liget, ja, da finder de graven tom, og en engel fortæller dem, at Jesus er opstået fra de døde. Det, der ikke kunne ske, er sket, og det fejrer vi påske på. Anden påskedag hører vi om, hvordan disciplene og kvinderne møder den opstandne mester, hvordan de igen fatter håb. Påskens begivenheder er en fortælling, der bedst fortælles poetisk; det er som om almindelige ord ikke helt slår til. Derfor er det godt, at vi har så mange gode påskesalmer, både nye og gamle, som vi synger til gudstjenesterne. Fortællingen er gammel, men budskabet er altid nyt, altid aktuelt. Der er brug for at høre det år efter år, til trøst og opbyggelse, budskabet om at kærligheden er stærkere end døden, at tilgivelse er en mulighed, at Krist stod op af døde. Glædelig påske Anne Marie Kristensen


Så er der sogneindsamling igen! Søndag d. 4. marts sender Sønderbro Sogn og Folkekirkens Nødhjælp igen indsamlere på gaden for at fortsætte kampen mod sulten i verden ved den årlige sogneindsamling. Når vi sammen med mange andre af landets sogne søndag den 4. marts ved årets sogneindsamling sender indsamlere på gaden, er det for at fortsætte kampen mod sulten i verden og hjælpe folk til at klare sig selv. Sidste år slog sogneindsamlingen rekord på landsplan - mere end 15 millioner blev samlet ind og mange har fået nye muligheder. Vil du være med til at give flere af verdens fattigste mulighed for at ændre deres liv? Så meld dig som indsamler den 13. marts hos Anne Marie Kristensen på tlf.: 40 47 48 33 eller e-mail: anmk@km.dk Du kan også bruge det centrale tilmeldingsnummer: 80 60 80 60 Indsamlingen i Sønderbro Sogn begynder umiddelbart efter kirketid, kl. 11 og slutter kl. 14.30. Der er frokost til indsamlerne, når de er tilbage fra deres rute. Anne Marie Kristensen, indsamlingsleder i Sønderbro Koncert Søndag den 25. marts kl. 16.00 er der koncert med Kristian Krogsøe. Han er domorganist ved Aarhus Domkirke og byder på et spændende pro- gram, der er orglets 40-års fødselsdag værdigt. Der er fri entré. Sogneeftermiddage Torsdag den 8. marts kl. 14.30 får vi besøg af Banko Carl fra Vordingborg, der på humoristisk vis vil fortælle om sit liv; om skiftet fra aktiv erhvervsmand til aktiv pensionist. Torsdag den 12. april kl. 14.30 runder vi sæsonen af med en forårsfest. I år har vi fornøjelsen af at være sammen med komponisten Bjarne Haahr fra Nim, der vil synge og spille sammen med os. 4. maj - i ord og tone Læsninger, kormusik og fællessang præger denne stemningsfulde andagt, hvor vi mindes besættelsesårene og fejrer, at freden blev vundet den 4. maj 1945. Kirkens kor under ledelse af Michael Rauff medvirker som altid denne aften. Liturg: Sognepræst Ebbe Elm. Sønderbro Kirke den 4. maj kl. 19.00. Sogneudflugt Tirsdag den 8. maj Igen i år vil vi køre ud i det blå. Se de lysegrønne bøge og en af vores smukke kirker, og lade os forkæle ved et lækkert kaffebord. Vi kører med bus fra Sønderbro Kirke kl. 12.30 og forventer at være hjemme kl. 17.30. Det koster 50 kr. at være med. Der er tilmelding til Kirkekontoret, tlf.: 75 62 02 48 senest tirsdag den 1. maj. Stilleandagter - et pusterum i hverdagen Tirsdag den 28. februar og tirsdag den 27. marts kl. 18.00 er der stilleandagter, der gennem sang og læsninger leder frem mod påske. Kirkens kor og organist medvirker, liturg: Anne Marie Kristensen. Aglowmøder 1. halvår 2012 i Sønderbrokvarteret Aglow? ... ja, hvad er nu lige det? ... det er en verdensomspændende tværkirkelig organisation, der har til formål at opbygge fællesskab blandt alle kvinder. Møderne - På et Aglowmøde kan du komme, præcis som du er, og møde piger i alle aldre. Vi synger, får kaffe og har et hyggeligt samvær. På et Aglowmøde vil du møde kvinder, som fortæller fra deres liv, hvad Gud har gjort for dem. På møderne er der en afslappet atmosfære. Lørdag d. 10.3.2012 kl. 14.00 mødes vi til en helt anderledes dag i Cafeen i Pinsekirken, Sverigesvej 29, hvor vi hører et foredrag af Anette Larsen, Næstved over en gammel Bibeltekst fra Esthers Bog. Der vil være en kosmetolog tilstede, og 2 kvinder vil få en ansigtsbehandling og blive sminket under foredraget. Mandag d. 16.4.2012 kl. 19.00 Cafémøde i Pinsekirken, Sverigesvej 29 v. Susan H. Petersen, leder af Aglow her i byen, som vil fortælle noget fra sit eget liv - et liv før - og et liv efter at Gud kom ind og blev Herre. Mandag d. 14.5.2012 kl. 19.00 får vi besøg af sognepræst Marianne Nielsen, Ølsted. Marianne er en kvinde med erfaring og stor viden. Det bliver en spændende aften. Mandag d. 11.6.2012 kl. 19.00 bliver et fællesmøde, hvor mænd også er velkomne! NB! Hvor intet andet er nævnt, holdes møderne i Sønderbro Kirkes mødelokaler, Bygholm Parkvej 1, 8700 Horsens, og vi får kaffe og kage for 50,- kr. Side 7


Jubilæumsudstilling i år fra ferniseringen d. 18. april kl. 19.00. I år har den årlige udstilling i Sønderbro Kirke ”Kunst & Forår” 40 års jubilæum! En kunstudstilling, der igennem 40 år har bragt foråret ind i Sønderbro Kirke: Forår til mennesker, spirende kunst med skaberglæde og livskraft. ”Kunst & Forår” er snævert forbundet med kirkens fødsel den første søndag i advent 1971. Kirken var i sig selv et kunstværk, skabt af sin tid med et egenartet og anderledes udtryk i former og linjer end mange andre kirker. Arkitekten, Paul Niepoort, havde sat sig den opgave at tegne kirken ”indefra”, og kunsten voksede fra kirkens fødsel ud af betonen. De store hvide flader var som skabte til at modtage lyset: Solens og skyernes gang hen over Side 8 40 år med Kunst & Forår i Sønderbro Kirke... de hvide flader gjorde det indirekte lys i rummene til kirkens væsentligste udsmykning. Sådan meldte tanken om at bruge kirken til kunstudstillinger sig naturligt, og da det første forår for kirken kom, sprang det ud med bøgegrene i vaser, billedkunst og kunsthåndværk på vægge og gulve. I mange år var det Finn Holmboe, Stig Elm og Bjarne Hansen, der stod for udvælgelsen af værkerne til udstillingen, men sidste år kom der nye censorer til: Jon Bahl, Poul Erik Rasmussen og Bent Riis. Jon Bahl og Poul Erik Rasmussen mødte oprindelig hinanden på en tur til København med et udvalgt boksehold fra Jylland. Sønderbro drengen, Poul Erik Rasmussen, skulle på denne tur bokse i letvægt mod den daværende københavnske mester og vandt, og Jon Bahl var sekundant. På den tur fandt Jon Bahl og Poul Erik Rasmussen ud af, at de begge var kunstinteresserede, hvilket medførte et langvarigt venskab, der siden har ført til samarbejdet om Galleri BoXen på Norgesvej 11, ved bokseklubben Vitus. For de to venner er der ikke langt fra en boksers trin, til balletten og derfra videre til musikken og maleriet. Den tredje dommer er Horsensdrengen og fotograf Bent Riis, der har en lang erfaring som censor ved Charlottenborgs Forårsudstilling, Kunstnernes Efterårsudstilling, Kunstnernes Påskeudstilling og Kunstnernes Sommerudstilling samt dommer i Jyllands Postens fotokonkurrencer. Igen i år er det kunstgruppen ”Snurretoppens” 8 meter lange banner, der fortolker foråret, og pryder kirken ud mod krydset Bygholm Parkvej og Sønderbrogade, og dermed inviterer alle til at komme ind og se årets værker.


Men hvad har kirke og kunst egentlig med hinanden at gøre? Jo, ligeså længe, som der har været mennesker på jorden, har mennesket udtrykt deres tilværelse og tro i billeder. Måske har billederne skullet hjælpe jægerne til en bedre jagt, minde bonden om, at høsten ikke var nogen selvfølge, eller holde onde kræfter borte. Billeder, der kunne fortælle historier om liv og død, og påkalde Guds hjælp til at tæmme den vældige natur, som hele tiden truede livet. Allerede fra kristendommens spæde begyndelse har den været udtrykt i et kunstnerisk sprog, i salmer og poesi. Kristendommen har alle dage hentet udtryksformer fra kunsten. Og måske er der noget ved kristendommen, som slet ikke kan udtrykkes på anden måde end gennem kunst. I de 1000 år kristendommen har været i Danmark, er den nye tros billeder blevet hugget på sten, skåret i træ som figurer, tegnet i kalk på kirkevægge, malet som altertavler eller trykt i billedbibler. Kunst og tro hang sammen; for begge vil nemlig vise menneskets værdi i sig selv. Indtil 1900-tallet var al kunst, uanset hvor megen afstand den lagde til kirken, da også et udtryk for en undren og over Guds storslåede skabte verden blandt mennesker og i naturen. Men med videnskabens indtog i kunsten blev der sat stadig flere spørgsmål ved den helhed, der før havde været den selvfølgelige, nemlig sammenhængen mellem tro og kunst. Kunsten viste ikke længere hen til noget, men blev et mål i sig selv, og det kunne den ikke holde til. Men i de sidste 30-40 år er der igen kommet en søgen efter mening og sammenhæng ind i kunsten som ”Kunst & Forår” også er et udtryk for. Eller som kirkens første præst, Arne Thomsen, har udtrykt det: ”Kunst er at blive fyldt af et liv, som strømmer ind i en, så man fyldes og betages af det. Livet venter på os, venter på at blive taget i brug af os. Ord og kunst er kilderne, der må strømme fra sind til sind for at den enkelte sjæl ikke skal tørre ud og visne, men skabe fællesskab. Og fællesska- bets største, mest imponerende symbol er efter min mening kirken, der som en skål rummer det, der er større end os mennesker, fællesskabet med Kristus. Onsdag d. 18. april åbner Kunst og Forår-udstillingen med en fernisering kl. 19.00, og efter åbningstalen vil AOF koret underholde med udvalgte forårssange. Kunst og Forår- udstillingen kan ses i Sønderbro Kirkes lokaler frem til søndag d. 29. april. Al henvendelse om udstilling af værker skal henvendes til Censorerne fra Galleri-BoXen: 20 90 34 18, eller til Bent Riis 75 61 56 47. Sognepræst Ebbe Elm. Gudstjenester på plejehjem Åparkcentret, onsdage kl. 13.30 28. marts: A. M. Kristensen 25. april: Ebbe Elm 30. maj: A. M. Kristensen Gefions Have, torsdage kl. 14.15 29. marts: A. M. Kristensen 26. april: Ebbe Elm 31. maj: A. M. Kristensen Gudstjenester i Sønderbro Kirke Marts Søndag den 4. 2. s. i fasten kl. 10.00, Ebbe Elm. Sogneindsamling Søndag den 11. 3. s. i fasten kl. 10.00, Anne Marie Kristensen Søndag den 18. Midfaste kl. 10.00, Ebbe Elm Søndag den 25. Mariæ Bebudelse kl. 10.00, Anne Marie Kristensen April Søndag den 1. Palmesøndag kl. 10.00, Ebbe Elm Torsdag den 5. Skærtorsdag kl. 10.00, Ebbe Elm Fredag den 6. Langfredag kl. 10.00, Anne Marie Kristensen Søndag den 8. Påskedag kl. 10.00, Anne Marie Kristensen Mandag den 9. 2. påskedag kl. 10.00, Ebbe Elm Søndag den 15. 1. s. e. påske kl. 10.00, Anne Marie Kristensen Søndag den 22. 2. s. e. påske kl. 10.00, Anne Marie Kristensen Søndag den 29. 3. s. e. påske kl. 10.00, Ebbe Elm Maj Fredag den 4. Bededag kl. 10.00, Ebbe Elm. Konfirmation Søndag den 6. 4. s. e. påske kl. 10.00, Ebbe Elm Søndag den 13. 5. s. e. påske kl. 10.00, Anne Marie Kristensen Torsdag den 17. Kr. himmelfart kl. 10,00, Ebbe Elm Søndag den 20. 6. s. e. påske kl. 10.00, Anne Marie Kristensen Søndag den 27. Pinsedag kl. 10.00, Ebbe Elm Mandag den 28. 2. Pinsedag kl. 10.00, fælles gudstj. i Lunden Der er kirkekaffe hver søndag efter gudstjenesten. Kirkebil Ældre og gangbesværede kan blive kørt til og fra gudstjeneste. Ring senest fredag kl. 11.30 til kordegnen, tlf.: 75 62 02 48. Side 9


Søndermarkskolen Lindvigsvej Telf.: 7629 4000 E-mail: sondermarkskolen@horsens.dk www.soendermarkskolen.horsens.dk 50-årige Erik Mønster er glad for at køre hurtigt - på sin nye racercykel. Side 10 1+1+1=4 ifølge ny skoleleder Men samtidig skal tre skoler smelte sammen til én. Med én ledelse, én skolebestyrelse og ét elevråd. Af Flemming Holm. Den 50-årige Erik Mønster er af Horsens Kommune valgt til at løse en vanskelig opgave. Han skal få 1000-1100 elever, deres forældre og personalet på de tre skoler, Søndermarkskolen, Langmarkskolen og Slotsskolen til at smelte sammen til én skole. Med én ledelse, én skolebestyrelse, ét elevråd og én tillidsrepræsentant… Søndermarkskolen, som ved sammenlægningen i efteråret 2011, mistede ”overbygningen” med 7. 8. og 9. klasse, får i stedet en nybygget børnehave på matriklen, og en lokal afdelingsledelse, som ingen kender navnene på i dag. Erik Mønster vil få sit kontor til overordnet ledelse af de tre afdelingsskoler på Slotsskolen. Sønderbro Nyt bad om et interview med manden, som fremover vil stå i spidsen for den store, samlede skole i Horsens Midtby. Erik Mønster: - De tre skoler vil køre videre i den kendte form frem til sommerferien. Derefter vil fusionen blive en realitet. Selv om der kun bliver én skoleledelse, vil der selvfølgelig være en lokal, daglig afdelingsledelse på alle tre skoler. Konkret, daglig ledelse kan jeg selvfølgelig ikke udøve på afstand. Heller ikke, selv om jeg planlægger at være til stede på den enkelte skole hver uge. - Hvem der ansættes som afdelingsleder skal besluttes hurtigst muligt, fortæller skolelederen. - Her har jeg stor indflydelse, sammen med forvaltningen (læs: skolechef Anna Marie Illum. Red.). Ikke besparelse, men et stærkere tilbud Erik Mønster lægger vægt på, at den nye, samlede skole for Horsens Midtby ikke ”som udgangspunkt skal løse et økonomisk problem”. - Opgaven for os er at skabe volumen, så vi kommer til at stå med et stærkere tilbud til børnefamilierne. Som situationen er i dag, mister disse skoler elever. Den situation skal vendes, så børnene får mere differentierede tilbud. Personalerne på de tre skoler er ligeværdige og får til opgave at lægge de gode erfaringer ind i en fælles pulje, så vi kan lære af hinanden. De nye, forbedrede og differentierede tilbud vil dog ikke slå igennem på kort tid, understreger Erik Mønster. - Alle må væbne sig med tålmodighed, før 1 + 1 + 1 bliver 4… Sønderbro Nyt: - Man kan vel også risikere at regnestykket falder mindre heldigt ud? Hvordan vil du overvinde al den skepsis og modstand, der automatisk er til stede, når så stor en forandring skal føres igennem? Erik Mønster: - Min erfaring er, at vi alle kan acceptere forandringer, hvis vi får indflydelse på forandringerne. Det handler om at inddrage alle parter, hvor det er relevant for dem. Personalet skal have indflydelse, forældrene skal have indflydelse og eleverne skal have indflydelse. Fusion efter sommerferien Visions-oplæg før påske Alle disse parter skal inddrages i forandringsprocessen, som fører frem til fusionen efter sommerferien. Min plan er, at vi tager god tid sammen de næste måneder til at holde møder om alle bekymringerne. Længerevarende møder med personale, skolebestyrelser og elevråd. Derefter skriver jeg et visionsoplæg i løbet af marts - senest inden påske. Jeg vil gerne sikre, at vi får lagt en kurs med konkrete mål for de næste 3-4 år, og at visionsoplægget efter diskussion og forbedringer kan vedtages inden sommerferien. Sønderbro Nyt: - På Sønderbro er skole og Kulturhus jo bygget sammen helt konkret, så skolen kan bruge kulturhus-faciliteter i skoletiden og kulturhus bruge skolefaciliteter efter skoletid. Det giver en masse ekstra tilbud for elever, forældre og lærere. Hvad tænker du om den model? Erik Mønster: - Jeg har kun hørt positivt om denne konstruktion, men må indrømme, at jeg ikke har haft tid til at sætte mig ind i det for alvor. Sønderbro Nyt: - Kan du finde en time, vil vi gerne introducere dig til nogle af tilbuddene, som skolen også har glæde af og ”aktier” i - fx Kulturhus Fonden med folkesundhedskøkkenet. Aftenkonsultationen ”Fælles Hjælp”, IT-Løft, ”Søndergien” med nyåbnede værksteder og Sønderbrogruppen, der repræsenterer et værdifuldt netværk, som står sammen om at udvikle Sønderbro-området… Erik Mønster: Top! Jeg finder en time og siger tak til. Mail gerne et par forslag til mig.


Nabo til Gellerup Ser mange kulturer som rigdom Sønderbro Nyt: - Hvilken slags person er du privat? - Jeg er gift med Helle, der er skoleleder på Beder Skole. Vi har været gift i 12 år. Helles dreng på 21 er nu flyttet hjemmefra. Men vi er meget tætte alle tre. Vi bor i Brabrand, og er som sådan naboer til Gellerup, hvilket vi oplever som en berigelse. Jeg har selv været skoleleder på en skole med 10-12 % tosprogede elever, og Helle var i sin tid leder på Nordgårdsskolen, som Århus Kommune valgte at lukke efter at den til sidst udelukkende bestod af to-sprogede elever. Ledelse af to-sprogede skoler er ikke min spidskompetence. Det er tværtimod ”organisation” og at få en organisation til at udvikle sig. Jeg er bange for udvikling der er alt for personafhængig. Det bliver for skrøbeligt. En udvikling skal snarere være organisations-afhængig. Ikke bange for at tænke nyt Men jeg er ikke en mand, der går med livrem og seler. Jeg er ikke bange for at tænke nyt. Jeg har ikke altid løsningen med mig på forhånd, men har mod til at finde løsninger. Og så har jeg kærlighed til børn, også når de er bøvlede. Det handler kun om at se dem i deres egen sammenhæng for at forstå deres væremåde. Når det handler om to-sprogede familier har jeg noget at lære. Men jeg har lyst til at lære det, og har respekt for andres baggrund. Helle og jeg har da også købt en feriebolig i Tyrkiet. Der opholder vi os flere gange om året. Sådan har det været de sidste syv år. Af fritidsinteresser nævner Erik Mønster sin nye racercykel, og golfkøllerne, der tit får det til at krible i fingrene. Søndermarkskolens seje morgenløbere Tekst: Lærer Mette Malmros Måske har du kigget ud af vinduet og set dem eller er gået forbi dem på fortovet en tidlig morgenstund. Måske har du smilet for dig selv, knappet din jakke ekstra op i halsen og tænkt ”Godt gået” eller ”godt, det ikke er mig”! Jeg taler selvfølgelig om de 60 morgenfriske elever fra Søndermarkskolens 4. og 5. årgang, som løber morgenløb onsdag og fredag morgen. I dette skoleår har vi fået et nyt fag på skemaet, som hedder ”kost og motion”. To gange om ugen møder eleverne op ved kulturhuset i løbetøj. De krydser sig af på vores skemaer, inden de går ud og stiller sig klar. Når klokken ringer ind kl. 8.00 for resten af skolen, ringer klokken ud for 4. og 5. årgang. Eleverne styrter af sted ud på den knap en km lange rute. Efter ca. 25 minutters løb, hvor eleverne når mellem to og seks omgange, bliver der spist grovboller og frugt, inden et varmt og tiltrængt bad venter. Fra vi begyndte i august, og indtil vi gik på juleferie, var der løbet 3607 omgange. Forskning viser, at kroppen har brug for motion og sund mad. Med dette projekt får eleverne mulighed for at bruge kroppen og deres energi, samtidig med at de får en sund morgenmad. Det kan mærkes i klasselokalerne resten af dagen. Vi håber dette er et fag på skemaet, der er kommet for at blive. Det nye tiltag er en stor succes. Det er en sand fornøjelse morgen efter morgen at møde glade elever, der er klar til løb. Der er ingen brok, og det uanset, om det regner, stormer, er bidende koldt eller sågar sner. Eleverne er motiverede og hygger sig med hinanden på ruten. Jeg hører ofte: ”Kan jeg ikke godt lige nå en omgang mere i dag”. Jeg er imponeret over elevernes indstilling og håber, at I, når I ser dem, vil smile og sige ”Godt gået”! Søndermarkskolens elever på 4. og 5. årgang er super seje. Side 11


Side 12 Sønderbro Kulturhus Lindvigsvej 4 Telf.: 40 84 11 69 www.soenderbro-horsens.dk Beboerhuset Axelborg 4c Tlf. 75 61 84 71 E-mail:mb@aab-af-1938-horsens.dk Nyt fra Imagine Horsens, Det boligsociale sekretariat Tekst: Mette Børgesen Hvad mener Gerda på tredje om at bo på Sønderbro? I løbet af foråret 2012 vil Imagine Horsens stå for en undersøgelse af borgernes syn på deres boligområde. I praksis vil det sige, at beboerne i et udvalg af de almene blokke og opgange bliver stillet en række spørgsmål. Besvarelserne skal give et indblik i, hvordan beboerne oplever at bo i Sønderbro-området. Undersøgelsen er led i arbejdet med Helhedsplanen for Horsens 2011-2015, der er et samarbejde mellem de seks boligselskaber i byen og Horsens kommune. Formålet med Helhedsplanen er at skabe sunde og levende lokalsamfund, hvor det er attraktivt at leve og bo. Den boligsociale projektleder fra Imagine Horsens, Mette Børgesen, udtaler om undersøgelsen: ”Sønderbro er en bydel præget af mangfoldighed. Her bor mange børnefamilier, ældre og folk fra hele verden. Nogle har boet i området hele deres liv, mens andre måske lige er kommet fra et andet land. Der er stor forskel på, hvor udadvendte folk er, og hvor meget de tager del i deres lokalsamfund. Mange gør det via arbejde, uddannelse og vi møder dem også som frivillige. Andre holder sig mere hjemme og inden døre. Med undersøgelsen håber vi bl.a. at komme lidt tættere på de tanker, som de ’hjemmegående’ gør sig om at bo i deres boligområde”. Det er lokale borgere, der hjælper med at gennemføre undersøgelsen. Spørgeskemaet er trykt på dansk, men takket være lokale personer, der mestrer både dansk, tyrkisk, arabisk, tamilsk og bosnisk vil den enkelte beboer, der udfylder spørgeskemaet, kunne få den nødvendige hjælp til at lave besvarelsen. Resultaterne af undersøgelsen forventes klar i sommeren 2012. Se mere om Imagine Horsens på www.imaginehorsens.dk Vi ønsker alle et godt nytår samt tak for et godt samarbejde


Snart med køkkenhave og høj udsigt Af Barbara Staniul Pedersen og Flemming Holm. Selve ordet folkesundhedskøkken er et ord sammensat af tre. Og kunne betyde - et køkken, hvor folk samles om sundhed. Jeg forbinder ordet først og fremmest med den første del af ordet - folket. Jeg tænker på Folkesundhedskøkken som på noget, der er til folket, til alle, for alle og i den grad - AF AL FOLKET. Først derefter tænker jeg på ordet “sundhed”. Alle ønsker sundhed, måske handler ikke alle på dette ønske, nok fordi sundhed tit bliver koblet med noget kedeligt, noget med forbud, restriktioner, generelt med kontrol, meget lidt festligt. Folkesundhed giver mulighed for at gøre sundheden festlig, for den sociale og psykiske sundhed er at holde fester og at deltage i dem. Og så kommer ordet - køkken, som kan associere til hygge og dufte af bagværk eller tv programmer med de kendte. Det at være sammen med andre mennesker med et fælles formål og af ren og skær lyst - er ingredienser til en fest, som i dette tilfælde foregår i køkkenet. Det kan kun blive godt. Udenlandske kvinder vil lære at lave dansk mad I Folkesundhedskøkkenet i februar og marts skal der festes ved at lave og spise dansk mad. Deltagerne kommer fra den lokale forening ”Women of the World” (WOW) som mødes ca. en gang om måneden i beboerhuset i Axelborg. De har længe snakket om at udgive en kogebog med opskrifter på retter fra alle de lande, som deltagerne kommer fra. Måske kan vores møder i køkkenet være til inspiration til de danske opskrifter, som skal med i bogen? På en kølig vinterdag serverer køkkenpersonalet ”Riddersuppe”. Sønderbro Nyt fandt to gamle veninder, som sad og varmede sig i Caféen med hver deres portion suppe og brød. Folkesundhedskøkken - alle kulturers køkken Tove Juul Nissen bor i Sejet. Hvordan har hun fundet på at lægge vejen forbi Sønderbro Kulturhus og vores køkken? - Jeg hørte fra en veninde om det her fantastiske sted, fortæller Tove Juul Nissen. Efter at have prøvet både frokost og aftensmad til 32 kr. er jeg blevet fast kunde her. Jeg kommer to gange ugentligt, og i dag har jeg taget en anden veninde med. Det er Alice fra Tebstrup. Alice Sørensen fortæller: - Ja, jeg er heldig somme tider at blive hentet i bil af Tove. Så kører vi på indkøb, og i dag er jeg her for første gang. Kultur Caféen er et fund! Veninderne er enige om, at suppen smager rigtig godt, og at ”denne café er et fund” til de penge. - Som pensionist er man jo nødt til at være meget økonomisk, siger Tove Juul Nissen. - men det passer mig fint at spise min frokost her to gange om ugen, hvor jeg har et par mellemtimer mellem svømning og IT-undervisning. Jeg skal passe mine faste spisetider, da jeg er bruger af insulin. Et folkesundhedskøkken er lige, hvad jeg har brug for. Det må I gerne skrive, lyder det fra Sejet-borgeren. Ved et andet bord i cafeen sidder en arbejdsgruppe og planlægger ”Sønder- bro Have”, som for tiden ligger under sne lige udenfor cafeen. Siden tankerne om Sønderbro Have blev luftet ved gourmet-arrangementet 2. november, har planerne udviklet sig betydeligt. Beboerne, der meldte sig som haveaktive, arbejder i øjeblikket med en plan for et sti-system, der skal føre ind i haven fra Bygholm Park, og videre til det grønne område mellem boligblokkene i Mimersgade frem til Sønderbrogade. Sønderbro Have skal blive udflugtsmål for hele byen Selve haven - og resten af Sønderbro - kan således blive udflugtsmål for alle horsensianere, og Kultur Caféen blive en kærkommen rasteplads på gåturen. En køkkenhave med højbede af forskellig højde og omfang, hvor der skal produceres grønsager, krydderurter fra hele kloden og plantes frugtbuske og -træer. Men også en mere vild naturdel med små, snoede stier, der fører op på nogle høje mellem store sten og gamle træer. Her vil man kunne sidde højt og nyde en kop kaffe, mens man ser børnene lege på sportspladsen og havefolket arbejde nede i ”lavlandet”, langs Kulturhusets hovedindgang. Tove Juul Nissen fra Sejet og Alice Sørensen fra Tebstrup varmer sig ved den gode ”Riddersuppe” til 20 kr. Menukortet for hver ny uge kan man finde på www.soenderbro-horsens.dk under Kultur caféen Side 13


Tekst: Henrik Meldgaard ungdomsskoleinspektør Ungdomsskolen har en historie, der går mere end 60 år tilbage i tiden. Dengang var det politikernes mening at oprette en skole, der kunne give unge et gratis tilbud om undervisning i deres fritid, og siden da er skoleformen udviklet og tilpasset det samfund, vi nu er en del af. I dag bor vi på Den grå Fabrik i Falstersgade 24 og er således en del af Sønderbro-kvarteret. Men Ungdomsskolen er en meget decentral skole - vi har 14 afdelinger spredt ud over kommunen. Vi deler vores aktiviteter op i nogle områder: Fritidsområdet Her tilbyder Ungdomsskolen undervisning til unge mellem 13 og 18 år. Det kan være alt fra ekstra matematik, dansk for indvandrere, sund madlavning, kreative hold, dans osv. Det største ’fag’ er knallertkøreskolen, hvor over 500 unge hvert år tager kørekort til knallert. Førstehjælp er også populært - mere end 300 unge tager førstehjælp i forbindelse med, at de tager kørekort til bil. Og så er der klubberne - her kommer rigtig mange unge og deltager i de aktiviteter, som arrangeres i klubberne. Vi har klubber 10 forskellige steder i kommunen. Mere end 2.500 unge bruger Ungdomsskolen i deres fritid, og dermed er Ungdomsskolen den største enkeltaktør for unge i fritidsområdet. Dagundervisning Ungdomsskolen tilbyder dagundervisning til Folkeskolens Afgangsprøve til unge med sociale og personlige problemer, som gør, at de ikke kan trives og færdiggøre deres skolegang i deres folkeskole. De bliver visiteret til undervisning i Ungdomsskolen, og vi har plads til 40 elever. Ca. en tredjedel forlader os hvert år og fortsætter på en ungdomsuddannelse. Dagundervisningen hedder Heltidsundervisning hos os, og vi har tre forskellige afdelinger: En skole med vægt på det boglige, et værksted og en afdeling, hvor der lægges vægt på personlig og social udvikling. Side 14 SSP - samarbejdet mellem Skole, Sociale myndigheder og Politiet. SSP har til huse i Ungdomsskolen, hvor koordinator Jan Asmussen står for forebyggende foredrag på skolerne og indsatser sammen med politi og kommunale ungevejledere. Street Team er en opsøgende enhed under SSP, og de kommer ud på skolerne og i klubberne, så de unge lærer dem at kende. Street Team har også kontakt til en masse unge, som ikke har meget kontakt til andre, og de kommer ud og laver mægling mellem unge. De aflægger også bekymringsbesøg hos familier, hvor den unge har lavet noget dumt, det kan være butikstyveri, stoffer eller mobning på Internettet… Virksomhedscenter Ungdomsskolen har lavet aftaler med Jobcentret, så unge ledige mellem 18 og 29 kommer i praktik og træning rundt om i Ungdomsskolens aktiviteter. Målet er at gøre de unge mennesker mere klar til uddannelse eller job. Mediehuset Takket være støtte fra Energi Horsens fonden har Ungdomsskolen kunnet indrette et lille mediehus. Her bliver der lavet video-optagelser, indspillet musik og lavet grafiske produktioner, UngRock i Lunden bl.a. Ungdomsskolens blad Spot On, som 3 gange om året bliver udsendt til over 6.000 unge i kommunen. Den grå Fabrik I 2007 flyttede Ungdomsskolen ud af Rådhuset og fik lokaler her i Den grå Fabrik. Vi er meget glade for at bo her centralt i byen, og siden indflytningen har vi fået klargjort og indrettet de 3 villaer ved den gamle fabrik, som tidligere husede Aage Østergaard A/S produktion. Den gamle fabrikant boede oprindeligt selv i et af husene, opført i 1926. Alle husene trængte til en mere end kærlig hånd, og i dag rummer de Miniskolen, Mediehuset og Virksomhedshuset. Vores administration og ledelse holder til på Den grå Fabrik, og desuden tilbyder vi en del undervisning her. Vi har en dejlig stor sal med en scene, som vi bl.a. bruger, når vi holder Forårs Show i marts. Som borger på Sønderbro er man velkommen til at kigge ind til os - vi siger ikke nej til en udfordring… Arrangementer Ungdomsskolen står også for en del store arrangementer i byen. I juni afholder vi hvert år et stort talentshow i Lunden, nemlig UngRock, hvor den bedste solist eller band bliver kåret. Så


er der store stævner for de danseglade - det er DM i Breakdance og Boogie Down. Som sagt er der også Forårs Show, hvor alle de unge kommer og viser deres kunnen. Her er alle velkomne til at se med i den store sal og rundt om i huset. I år foregår det lørdag 10. marts. Desuden indbyder vi alle unge til alkoholfrie fester, nemlig UngFest, 2 - 3 gange om året. Rigtig mange unge møder op og morer sig i trygge omgivelser - og det går selvfølgelig ikke helt stille af, for unge mennesker er nu en gang en anelse støjende, og det er selvfølgelig ikke så smart i et beboelseskvarter, men vi giver naboerne besked forinden og håber på tilgivelse. Young rabbit crew Projekter Her på Sønderbro er man fortrolige med projekt-tanken. Ungdomsskolen har også i mange år arbejdet med projekter, hvor vi søger midler til ting, der ellers ikke var blevet til noget - for kommunen er jo ikke blevet mere rundhåndet med midler. Ungdomsskolen vil gerne kunne tilbyde flere aktiviteter for de unge her på Sønderbro, men vores lokale-muligheder er begrænsede her på Den grå Fabrik. Lige nu er vi i gang med to store projekter, nemlig ’Sundpark Indsatsen’ i Østbyen og ’Unge og rusmidler - et fælles ansvar’, som henvender sig til alle ungdomsuddannelserne. Vi samarbejder også med Imagine Horsens og Sønderbrogruppen, lige- som vi samarbejder med mange andre lokalt forankrede initiativer i hele kommunen, for Ungdomsskolen er den eneste skole, der har hele kommunen som sit skoledistrikt. Fremtiden I Ungdomsskolen tror vi meget på de unge og deres evner og vilje til at komme videre ind i voksenlivet. Nogle unge skal have en støttende hånd, andre er mere selvkørende. Vi ser meget vores rolle som en institution, der har et socialt ansvar. Vi anerkender de unge, som de er, og vi forsøger at involvere dem så meget som muligt i alt det, vi laver. Vi har et V.I.P.- råd for de unge, som har lyst til at blande sig og få deres mening hørt. Vi vil også være der, når der skal gives støtte - vi har også medarbejdere, der er særligt uddannet til at give råd og vejledning til unge og deres forældre, for ungdomstiden er en udfordring for mange, ikke mindst forældrene. Men husk - I har også selv været unge en gang, og det er ikke blevet nemmere i dag! Og i Ungdomsskolen kan man få svar på næsten alt, blive involveret i meget og mærke en personlig udvikling i trygge rammer. Støt vore annoncører - De støtter os Side 15


Kanyler i sandkasserne og politisirener flere gange dagligt blev signal til lang og sej kamp! Tekst Flemming Holm. I 20 år har ”Sønderbrogruppen” været navnet, der har stået bag små og store initiativer blandt beboerne i Sønderbro-området. Fra en vanskelig begyndelse i 1991 med slum, misbrug, hærværk og alvorlig kriminalitet til det Sønderbro, som i dag har fundet sin egen værdighed. Et langt mere iderigt og kreativt Sønderbro, hvor kriminaliteten er sænket med markante 50-75 %, så området ikke længere har plads på Regeringens liste over ”ghetto-områder” i Danmark. Journalist Flemming Holm var med til at starte gruppen i 1991, sammen med en håndfuld beboere og hjælpere. Sønderbro Nyt har bedt Flemming beskrive de vigtigste øjeblikke i gruppens arbejde som en markering af 20 års jubilæet. Her kommer den første af jubilæumsartiklerne. Den handler netop om de første, vanskelige år. Udviklingen følges i de kommende numre frem til Sønderbrogruppens aktuelle udfordringer, vanskeligheder og eksistensberettigelse. Side 16 Slum, vold, hærværk, alkohol og narkotika Kun få ting gør mig så glad som at være en del af udviklingen i Sønderbro-området. At bidrage til den store, kollektive arbejdsindsats, der har vendt op og ned på forholdene, giver en dyb tilfredsstillelse. Som igen giver uanede kræfter til at komme igennem aktuelle kriser og vanskeligheder, der hører med til at arbejde/bo i et lavindkomstområde, hvor finanskrisen ikke begyndte i 2008, men er noget nær permanent! Sønderbrogruppens uformelle netværk af ildsjæle er om noget nøglen til at forstå den medicin, der har forvandlet området fra dybt problematisk til borgerstyret pionérområde for utraditionelt samarbejde, livsglæde og sundhed. Det var denne gruppe på en håndfuld, som i 1991 besluttede sig for at vi ikke ville lade os drukne i problemerne med hærværk, misbrug og røverier. Men i stedet ville sigte efter det gode liv med en serie af aktiviteter, der siden er blevet ved og ved i en uforudsigelig serie af småt og charmerende, side om side med større, strukturændrende forandringer a la skabelsen af Sønderbro Kulturhus Fond, der ejes af beboerne - og byggeriet af Sønderbro Kulturhus til 11 mio. kr., som blev fundet lokalt, uden at bede stat eller kommune om en krone. En historie, der vækker respekt, når den fortælles rundt i byen, rundt i Danmark, rundt i verden, hvor repræsentanter fra Sønderbro jævnligt inviteres til at beskrive ”Sønderbro-processen”. Alt sammen noget, der med god grund får beboerne i området til at ranke ryggen. Ingen kunne i 1991 vide, at vi skulle være med til at sætte noget så værdifuldt i gang. Det så tværtimod ret håbløst ud, når vi mødtes i den lille ”Axelborg-gruppe”, som er moderen, der fødte Sønderbrogruppen to år senere. Vi gik rundt og talte kanylerne Arbejdernes Andelsboligforening havde investeret i byens første privatansatte socialrådgiver for at dæmme op imod bl.a. hærværket i Axelborgs betonblokke. Boligforeningen var også klar med en plan for en fysisk renovering af de ramponerede boligblokke. Men nu ville man gerne sikre sig, at det hele ikke igen ville blive ødelagt af frustrerede beboere. Som en del af mit daværende arbejde i Byrådets Sund By-satsning blev jeg bedt om at hjælpe processen i gang og samlede i første omgang et par beboere fra afdelingsbestyrelsen i Axelborg sammen med en aktivitetsmedarbejder fra Dansk Flygtningehjælp, Horsens Kommunes Flygtningehjælp, kommunens socialdistrikt Vest og altså AAB’s egen socialrådgiver. Vi gik rundt og talte kanylerne, der lå smidt i områdets sandkasser og på græsset rundt om bygningerne. Vi så store mængder narkotika rejse op og ned med opgangenes daværende elevatorer, mens alkoholikere og børn tissede i opgangene, og forfaldet var synligt over alt. Vi besluttede os for at invitere Politiet med i vores arbejdsgruppe, og vi indførte en Sund By-lærdom om at sætte os både kort- og langsigtede mål. Vi var klar over, at opgaven var alt for omfattende og vigtig til at kunne overlades til os selv alene. Vi formulerede derfor følgende mål: Kortsigtet: At hjælpe beboerne med at udvikle aktiviteter, som de har lyst til. Langsigtet: At få samtlige boligforeninger i området til at arbejde sammen, i stedet for blot at konkurrere om lejere. Med Politiets deltagelse i Axelborggruppen kom ideen om at søge Det kriminalpræventive Råd om midler til en Kombi-bane, hvor områdets beboere kunne dyrke alskens udendørs aktiviteter. Fra boldspil til skøjteløb! Ansøgningen blev imødekommet, og første spadestik kunne foretages i august 1992, da Axelborggruppen og bebo-


erne samtidig havde premiere på ferieaktiviteten ”Liv & Glade Dage”, som skulle vise sig at blive til en sejlivet ferietradition i det næste 10-år. Beboerne havde ønsket dette - nogle Tivoliagtige oplevelser i lokalområdet, med loppemarked, levende musik, konkurrencer, fælles morgenmad og sjov en hel weekend. En traktorvogn blev pyntet. Teddy Edelmann stod på vognen og sang og spillede om hunden dog ikke måtte komme med ind i himlen, siden den var så sød og netop havde været i bad. Derefter dirigerede ”vores” politibetjent, Lars Nielsen, fra samme traktorvognlad et nøje udtænkt ”første spadestik” til udgravning af Kombibanen. Først oplevede beboerne verdens første tyrefægtning mellem en lokal tyrefægter og en gravko! Da gravkoen var bragt midlertidigt til standsning, blev alle fremmødte - børn og voksne - udstyret med hver sit graveredskab: Fra skovle og spader i plastic og metal til små og større skeer. Hold op, der blev gravet, mens Radio Horsens kommenterede begivenhedernes gang. Hele øvelsen var et forsøg på at grave fællesskabet frem i området - og det må siges, at vi lykkedes med den plan. Det hele blev til de første positive Axelborg-nyheder i Horsens Folkeblad i noget nær et årti, og glade interviews og reportager i Radio Horsens og TV-Syd. Hvad skal vi med en formand? Når beboerne blev spurgt, hvem der stod bag alle disse aktiviteter, sagde de: Os selv - Axelborggruppen. Er der ikke en formand, spurgte journalisterne. - Nej, skal der være det? Vi, der sad i gruppen, syntes ikke det var nødvendigt, eller formålstjenligt. Vi delte opfattelsen af, at vil man nå nogle andre resultater end de sædvanlige, så må man også organisere sig på en usædvanlig og anderledes måde. Vi syntes, at arbejdet stod stærkere, hvis alle var formænd. Hvis alle kunne træde til og tage initiativer, når nogen af de første kørte træt. Formænd har det med at køre træt, og ende med at stå i vejen for udviklingen. Det var indstillingen. Den fulgte senere med over i Sønderbrogruppen, da denne blev dannet i 1993. Skolen og kirken stod udenfor… Men allerede i 1992 ville vi gerne have flere lokale arbejdspladser til at tage et medansvar for områdets udvikling. AAB’s ansatte socialrådgiver, Finn Alexander Holst, sendte forespørgsler til Søndermarkskolens ledelse og til Sønderbro Kirke. Men begge takkede nej, med begrundelsen: Manglende tid. Arbejdsgruppen drøftede afslagene og var inden længe klar over, at begrundelsen reelt var en anden. Ingen ønskede at blive forbundet med navnet ”Axelborg”. Man fandt opgaven umulig at løse. Beboerne gav på møderne eksempler på, hvordan man hele tiden blev socialt stigmatiseret og forskelsbehandlet i forhold til andre horsensianere. De kunne godt købe på kredit i byens butikker, lige indtil de fortalte, at adressen var Axelborg. Så blev aftalen annulleret! Og ingen taxa ville risikere vanskeligheder ved at køre hyrevognen helt ind mellem boligblokkene i de år… Vi tænkte rigtig meget over afslagene fra skole og kirke. På samme tid modtog min arbejdsplads, Sund By Fonden, to større hædersbevisninger. Først regeringens ”Sundhed For Alle-Pris”, og kort efter den store Nordiske Forebyggelsespris for evnen til at inddrage alle lag i befolkningen i arbejdet med at gøre sundhed og forebyggelse til en folkesag. Jeg husker, hvordan glæden over disse prisoverrækkelser betød, at jeg kunne lægge dobbelt energi i arbejdet og tænkte: Alt kan lade sig gøre. Vi skal nok få både skole og kirke med en dag. Vi skal bare blive ved med at producere små, synlige fremskridt sammen med beboerne. Når vi en dag kan vise dem, at de også får noget ud af at deltage, så vil de ende med at bede om at blive medlemmer! Vi begyndte at drøfte, om ikke vi skulle udarbejde en kort, tydelig, velformuleret fremtidsvision for vores arbejde i Axelborggruppen. Det kunne hjælpe andre til at se deres interesse i at være med. Men hvad skulle den fremtidsvision mon gå ud på? Det begyndte vi at holde møder om, i stedet for at gå direkte i kødet på kriminalitet og misbrug. Mere om det i næste udgave af Sønderbro Nyt. Illustrationen er taget fra ”Et indre kvarterløft” og er tegnet af Jens Julius. Side 17


Lillian Bonde døde Nytårsnat 2012. Af Flemming Holm. Side 18 Portræt af en kær kollega Onsdag d. 4. januar var der afsked - og trængsel - omkring Lillians kiste i Odder Sygehuskapel. De mange mennesker, som ville sige farvel, betød at dørene umuligt kunne lukkes. En stor del tog derfor stående afsked - mellem stolerækkerne, i døråbningen og i en halvcirkel på pladsen udenfor døren. En del af de mange sørgende var beboere og arbejdskolleger fra Sønderbro i Horsens. Men det var også en usædvanlig dansk kvinde, vi var kommet for at mindes i fællesskab. Lillian blev revalideret efter en blodprop, og sprang ud som socialrådgiver i 2007. Hendes interesse for bolig-socialt arbejde blev styrket under et praktikophold i Axelborg Beboerhus i 2006. Hun sugede til sig af den erfarne beboerrådgiver, Ruth Andreasens, erfaringer - og de to brugte mange timer på at endevende det faglige indhold af begrebet ”empowerment”. Lillian fandt i empowerment-begrebet både et livssyn og en arbejdsmetode, der passede til hendes menneskesyn og politiske forståelse som kritisk tænkende og glødende socialist. Empowerment er jo netop en måde at hjælpe mennesker uden nogen længere uddannelse med at folde deres evner ud, og få dem til at formulere deres ønsker til en bedre hverdag. Det var således et 100 % engageret menneske, som blev sat i spidsen for Sønderbro Sekretariatet, da vi i 2008 ”lagde fra land” i arbejdet med at skabe en helhedsplan, der skal opkvalificere flest mulige beboere til at påtage sig arbejde eller uddannelse, og hjælpe de frivillige med at udvikle Sønderbro Kulturhus. Det var i arbejdet med helhedsplan & empowerment, at undertegnede kom til at arbejde særdeles tæt sammen med Lillian. Vi havde en fælles ide om at skabe et sekretariat, hvor ”folkelighed og faglighed kunne gå hånd i hånd”. Sammen indrettede vi den gamle sløjdsal på 1. sal over Kultur Cafeen. Vi indrettede os med brugte skriveborde og gaver fra beboernes - og eget - bohave.. I vores mødelokale åbnede Lillian snart en systue, hvor især tyrkiske kvinder dagligt viste højt humør og lyst til at komme ud af lejlighederne og foretage sig noget praktisk. Sammen med disse kvinder udviklede Lillian det, vi somme tider kaldte for ”Kvindeuniversitetet” - fordi det udelukkende var for kvinder, og fordi man virkelig lærte noget her, uden at man havde lektier for, eller skulle læse i bøger (hvad mange af kvinderne heller ikke havde tradition for). Kvinderne blev enige om at mødes hver 14. dag og spise og danse sammen. Da mange var fysisk nedslidte efter mange års industriarbejde på mandearbejdspladser, skabte de nu sammen med Lillian en fælles aktivitet i et varmtvandsbassin. Det blev grundlaget for adskillige venskaber på tværs af kulturer, og disse aftener med mere eller mindre tøj på blev afsæt for yderligere ideer. Ideer, formuleret af disse beboere, som ikke hidtil havde løftet deres stemme i debatten om ønsker til en bedre hverdag i Sønderbro-området. Ren empowerment. Den enkle afskedsceremoni foregik helt i Lillians ånd uden nogen form for religiøse hjælpemidler og blev afsluttet med Kim Larsens underfulde ”Om lidt bli’r her stille” - om cirkusprinsessen, der går i stå på sin line… Godt ramt, familien Bonde. Og godt ramt er vi alle, som kendte Lillian. Nu blev her virkelig stille. I den stilhed takker vi for den tid vi fik hver især med Lillian Kofoed Bonde. Lillian Bonde i færd med at give de tyrkiske kvinder stemme i helhedsplanen for Sønderbro. ”Kvindeuniversitetet” er ved at tage form. Sønderbrogruppens medlemmer, jan. 2012 Aase Dammand Beboer i Sønderbroområdet Alice Teckemeier Konsulent, Horsens kommune Anne Marie Kristensen Præst, Sønderbro Kirke Asta Jørgensen Formand, afdelingsbestyrelsen Lejerbo, Frejasgade Barbara S. Pedersen Projekt Alle Kulturers Køkken, ansat i Sønderbro Kulturhus Fond Bilal Yücelbas Skolebestyrelsen Søndermark- skolen, Søndergien Birgit Andersen Fodboldklubben Horsens Freja Bjarne Johansen Form. afd.bestyrelsen i Mimersgade, Odinsgaard Bjarne Skovgård Pedersen Foreningen Golf for alle Doris Bisgaard Beboer i Axelborg Dorthe Bartholomæussen Ergoterapeut Åparkcentret Ebbe Elm Præst, Sønderbro Kirke Eigil Hauge Aktivitetsmedarb. Præsthøjgård, tovholder på Onsdagsklubben Erik Krogh Forretningsfører, AAB Erik Bebe Knudsen Konstitueret skoleder på Søndermarkskolen Evy Nielsen Souschef Gefionsgården Flemming Holm Journalist, Søndergien Gunner Nielsen Læge, frivillig indenfor sundhedsfremme på Sønderbro Gunnar Sørensen Forretningsfører Andelsboligforeningen Beringsgaard Harun Güler Lærer Phønix efterskole og med i dialoggruppen Henrik Meldgaard Ungdomsskoleinspektør Horsens Ungdomsskole Jette Bjerre Skolefritidsordningen ”Søndenvinden” Jesper Nielsen Horsens Sund By, Horsens kommune Jørgen Egholm Sydbyens aktivitets klub og Sønderbro aktivitet Horsens Kiruba Siva Erhvervsdrivende, Omni Clean Kirsten Buhl Sundhedspl. børnefam.center Vest Kurt Lund Frivillig indenfor IT-løft, Søndergien Leslie Bak Leder af daginstitution Søndermark (børnehaven Åkanden og vuggestuen Sct. Georgshjemmet ) Lilian Andersen Formand for boligforeningen Odinsgården, koordinator for frivilliggruppen i Horsens Lis Helbo Familierådgiver, Børnefam.center Fuglevang, medlem af menighedsrådet i Sønderbro Kirke Lotte Rasmussen Husmedarb., beboerhuset Axelborg Martin Düring SSP-lærer, Søndermarkskolen Mette Børgesen Boligsocial projektleder, Imagine Horsens, Axelborg Mette Hvidberg Center for Socialt Udsatte Michael Meldgaard Forretningsfører Odinsgaarden Nathan Srikathirgamanathan Psykolog, frivillig og beboer på Sønderbro Orla Kristensen Selvstændig erhvervsdrivende på Sønderbro Ove Dam Lauritsen Lokalinspektør AAB, Axelborg Per Næss-Schmidt Formand for afd.best i Axelborg Saliha Arikan Projektleder, Søndergien Susi Lindahl Centerleder, Gefionsgården Torben Krogh Forretningsfører Lejerbo. Kolding Tom Pinstrup Sønderbro Aktivitet Horsens SAH Ulla Herløv Andelsboligforeningen Beringsgaard, redaktør Sønderbro Nyt Sønderbrogruppens ambassadører Eva Ladekjær Larsen Region Midtjylland, Center for folkesundhed, har lavet ph.d. feltarbejde i Axelborg, Sønderbro Mogens Falk Konsulent for Sønderbro Kulturhus Fond


Åpark Centret Løvenørnsgade 21 Torsdag d. 1. marts kl. 15 Linedance (husk tilmelding) Søndag d. 4. marts kl. 14: Cafésøndag med underholdning v/ A-sammenrend. Der serveres kaffe og kage i pausen. Pris: 45 kr. Torsdag d. 8. marts kl. 14 Banko Tirsdag d. 13. marts kl. 13.30 Årsmøde med valg til centerrådet Torsdag d. 22. marts kl. 14 Banko Torsdag d. 29. marts kl. 15 Linedance (husk tilmelding) Fredag d. 30. marts kl.13.30 Kaffeslabberas Søndag d. 1. april kl. 14: Modeopvisning v/ seniorshoppen Der serveres kaffe og kage i pausen. Pris: 45 kr. Torsdag d. 12. april kl. 14 Banko Onsdag d. 18. april kl. 10.30 -12.30 Salg v/Femina Det sker på Sønderbro Torsdag d. 26. april kl. 14 Banko Fredag d. 27. april kl. 13.30 Kaffeslabberas Tilmelding og nærmere info fås i Åpark Centret eller på tlf. 76 29 70 45 Sønderbro Kirke Torsdag den 8. marts, kl. 14.30: Sogneeftermiddag med Banko Carl, der fortæller om sit liv. Kaffe 25 kr. Søndag den 25. marts, kl. 16.00: Orgelkoncert med domorganist ved Aarhus Domkirke, Kristian Krogsøe. En flot måde at fejre orglets 40 års jubilæum på. Fri entre. Tirsdag den 27. marts, kl. 18.00: Stilleandagt. Kirkens kor og organist medvirker. Liturg sognepræst Anne Marie Kristensen. Torsdag den 12. april: Forårsfest med sang og musik ved Bjarne Haahr. Kaffe 25 kr. Fredag den 4. maj, kl. 19.00: ”4. maj i ord og tone” Kirkens kor under ledelse af Michael Rauff medvirker ved andagten, hvor vi mindes at freden blev vundet maj 1945. Liturg: Sognepræst Ebbe Elm Idræt for sjov Bhv.kl. - 5. kl. ifølge med forældre hver torsdag kl. 15-18 i Kulturhuset sal 3. Træner Jørgen Egholm m.fl. Axelbold Bhv.kl - 5. kl. hver tirsdag kl. 13.45- 14.45 i Kulturhuset. Træner Jørgen Madsen. Floorball U-11 3. kl. - 6. kl. hver mandag kl. 14.30 - 16.15 i Kulturhuset. Trænere Martin Düring og Birgitte Enoksen. Floorball U-15 7. kl. - 9. kl. + voksne hver mandag kl. 16 - 18.00 i Kulturhuset. Træner Martin Düring. Kor Koret øver hver torsdag kl. 12.55 - 13.40 i Musiklokalet og er for børn i 4.-6. kl. Leder Nana Bjerg. Bankospil i Beboerhuset Axelborg hver tirsdag kl. 19.00. Side 19

More magazines by this user
Similar magazines