11.09.2013 Views

Læs – hvis du tør - Hus Forbi

Læs – hvis du tør - Hus Forbi

Læs – hvis du tør - Hus Forbi

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

h u s fo r bi

nr. 9 september 2011 15. årgang | pris 20 kr. | 8 kr. går til sælgeren | køb af sælgere med synligt id-kort

udsatdanmark

Læs

hvis

du tør

ny strategi

Hjemløs med

udsigt og

egen bolig

HURRAAAAAA!

Nu med X-ord

og DUSADUKU

Køb KUN

AviSeN

Af SæLgere

meD

SyNLigt iD

HUS forbi må iKKe SæLgeS i togeNe


h u s fo r bi

REDAKTION

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR

Ole Skou

ole@husforbi.dk

REDAKTØR-vikar

Thomas Hye-Knudsen

thomas@husforbi.dk

FORSIDEFOTO

Joachim Rode

KORREKTUR

Bro Kommunikation A/S

LAYOUT

salomet grafik

KONTAKT REDAKTIONEN

tlf. 5240 9069, redaktion@husforbi.dk

SALGSAFDELING

Jimmy Rohde, tlf. 5133 8128, jimmy@husforbi.dk

Morten Munk Hansen, tlf. 8161 6689

René Køhn, tlf. 5240 9079

SÆLGERKONTAKT

tlf. 5133 8128

ADMINISTRATION

Rasmus Wexøe Kristensen, sekretariatsleder,

5240 9049, rasmus@husforbi.dk

Ole Skou, formand, tlf. 4073 3537, ole@husforbi.dk

Ruth Kristoffersen, bogholder, 5240 9089,

ruth@husforbi.dk

UDGIVER

Foreningen Hus Forbi

Bragesgade 10 B, stuen, 2200 København N

Tlf. 8993 7471, www.husforbi.dk

DISTRIBUTION

Boformer for hjemløse, varmestuer, medborgerhuse m.m. kan fungere

som distributør for Hus Forbi dvs. være udleveringssted af avisen til

sælgerne.

Kontakt os på: tlf. 5133 8128

(se listen af distributører på www.husforbi.dk).

ABONNEMENT

STANDARDABONNEMENT: 465 kroner

(12 numre om året inklusive moms, porto og gebyr).

STØTTEABONNEMENT: 665 kroner

Henvendelser om abonnement på tlf. 7026 7006 eller karina@notat.dk

BIDRAG

Hvis du vil give et bidrag til Hus Forbi, kan du sætte beløbet ind

på kontonummer (9541)60028842. Mærk indbetalingen ’bidrag’.

TRYK Dansk Avistryk

OPLAG 80.000

LÆSERTAL 402.000 (4. kvartal 2010 & 1. kvartal 2011)

ifølge Index Danmark/Gallup

ANTAL SÆLGERE 744

ISSN 1397-3282

Næste nummer udkommer den 30. september 2011.

OM HUS FORBI Hus Forbi udkom første gang i 1996 og sælges af

hjemløse og tidligere hjemløse eller andre socialt udsatte mennesker.

Avisen sætter fokus på udsatte mennesker og fattigdomsproblemer.

Formålet er at nedbryde fordomme om marginaliserede grupper både

via indholdet af Hus Forbi og i mødet med sælgeren. Hus Forbis sælgere

er alle udstyret med et id-kort udstedt af Hus Forbis sekretariat. Salget af

Hus Forbi fungerer for sælgerne som et alternativ til tiggeri og eventuel

kriminalitet. Indholdet i Hus Forbi produceres primært af professionelle

freelancere, fotografer og illustratorer. Hus Forbi er medlem af det internationale

netværk af gadeaviser, INSP.

vi støtter Hus forbi

vil du også støtte Hus forbi?

2 | HUS FORBI | nr. 9 september 2011 | 15. årgang

| leder |

Valget er også i hverdagen

Når disse linjer læses, kan vi meget vel være kastet ud i en statsautoriseret valgkamp. En

kamp mellem hen ved 3000 mennesker, der slås om 179 magtfulde og velpolstrede taburetter

i Folketinget. Langt hovedparten af dem, der vælges, vil være særdeles veluddannede og begavede

nok til at vide, hvad der er værd at slå på, hvis de skal gøre sig håb om at få tilstrækkeligt

med stemmer til at opnå valg.

De vil gøre noget godt. De vil gøre en forskel. De vil sikre velfærd og velstand for de

gamle, de unge, børnefamilierne, boligejerne, bilejerne, pendlerne, lønmodtagerne, erhvervslivet,

de syge, de sindslidende, de handikappede, de demente, de fejlopererede, de

kræftramte og de svage. Lur mig, om ikke også de hjemløse og socialt udsatte vil blive nævnt

sammen med begreber som ulighed og Fælles ansvar både 1 og 2. Ikke i primetime eller

i dueller mellem partilederne. Men når en kandidat med presse og spindiktator i hælene

besøger et værested, herberg eller krisecenter for incest- eller voldramte kvinder. Der vil der

blive uddelt håndtryk og hjertevarme smil til ære for fotografen og måske ligefrem knus og

kram. Og medarbejdere og de frivillige vil blive fremhævet og rost, fordi de påtager sig den

uselviske og vanskelige opgave at tage hånd om mennesker, de ikke engang kender, der har

det svært. 'Du er vel nok en sand ildsjæl'. Vi kommer ikke til at snakke løn og arbejdsvilkår

ej heller nævne, at mange af aktiviteterne og medarbejderne lever fra hånden til munden

af SATS-puljer eller usikre kommunale tilskud.

Når valget så er overstået, som det hedder. Så er der ikke længere valg i Danmark. Nu er

magten fordelt, og de fravalgte må prøve igen en anden gang.

Hvis oppositionen kommer til fadet, vil de formentlig bruge rigtig meget taletid på at

forklare, hvor vanskelige vilkår de har for at skabe resultater. De skal jo rette op på et helt

årtis borgerlig politik og det tager helt sikkert lang tid. Måske kommer vi oven i købet til at

høre netop det argument, når vi om fire år atter skal til valg, og oppositionen kritiserer den

siddende regering for manglende resultater.

Nå, men hvad der end kommer ud af valget og valgløfterne, så bliver det vores alles husholdningsbudget

finansloven der kommer til at bestemme, hvad staten deler ud til stadig

flere, som er blevet afhængige af offentlige ydelser. Men også regeringen, der dikterer, hvad

din egen kommune har lov til bruge på dig. Vær sikker på én ting. Når du eller dine nærmeste

bliver ramt af arbejdsløshed, alvorlig sygdom, skilsmisse, depression, misbrug eller

hjemløshed. Eller når dine børn pjækker eller ikke lærer nok i skolen, og daginstitutionen

dikterer, hvornår du kan holde sommerferie, så skal du nok forstå at kræve din ret og med

rimelighed.

For det er du jo blevet stillet i udsigt.

Dette nummer af Hus Forbi er ikke et valgtema-nummer, men et øjebliksbillede anno 2011

på noget af det, der rør sig i Udsatdanmark.

Det er for alvorligt til alene at overlade til politikere og regnedrenge. Hvis du vil være

sikker på, at det sociale Danmark har en stemme, så er det dine valg i hverdagen der afgør,

om her er godt at være. Rig som fattig, syg eller rask. Vi er frem for alt mennesker, der burde

vide, hvad det vil sige at behandle hinanden anstændigt.

Med ønske om et rigtigt valg lidt mere overskud (til andre) i hverdagen og god læselyst.

Thomas Hye-Knudsen

redaktørvikar

Det koster 5.000 kroner om året at få sit firmalogo her på siden. Send en mail til redaktion@husforbi.dk

v/Annemette Lyngh


| indhold |

9

4

5-7

27

16-17

26

32

Alarmcentral med røde ører

Hjemløse laver nødberedskab

Sex, druk og stoffer

en del af ungdomskulturen

noter

debat

ny hus forbi-sælger

Jørgen mistede en måneds kontanthjælp

og sælger nu Hus Forbi

En by i stille oprør

Helt efter bogen eller

magtarrogance? I Svendborg

har en gruppe indignerede

borgere demonstreret

25 lørdage foran

kommunens jobcenter, der

underkender og tilsidesætter

lokale lægers specialviden

om syge borgere,

der søger førtidspension.

Kommunen får ros af beskæftigelsesministeren.

18

24 23

Netcafeer som billig

overnatning

I Tokyo lever flere

tusinde mennesker livet

i cyberspace. Netcafeerne

er et billigt alternativ

til de skyhøje priser

på boliger og værelser.

Hus Forbi har fået et

sjældent indblik i et

storbyfænomen, som i

Japan er så skamfuldt,

at de hjemløse ikke tør

stå frem.

Bolig for enhver pris

En hjemløsestrategi til

500 millioner kroner

nærmer sig en midtvejsstatus.

Hjemløse

skal væk fra gaden og

tilbydes bolig for enhver

pris. Hus Forbi ser nærmere

på, hvad puljemidlerne

fører med sig. Og

spørger eksperterne,

hvad der sker, når statsmidlerne

er opbrugt.

Godt (kryds)ord igen

På utallige opfordringer

fra læsere og sælgere

får du nu igen et krydsord

i Hus Forbi. Og hvis

du mere er til SODUKO,

som i Hus Forbi hedder

DUSADUKU, så er det

bare at komme i gang.

Begge dele er lavet af

nuværende eller tidligere

sælgere.

| et billede fra gaden | foto Holger Erik Henriksen

På seneste sælgermøde i København havde Harly medbragt sine børn, Sarah og Mellanie. De kunne også

godt lide frikadellerne.

HUS FORBI | nr. 9 september 2011 | 15. årgang | 3


læserindlæg

En historie grum

fra gadens Velfærdsdanmark

Skriver til jer, da jeg ikke

vidste, hvor jeg ellers

skulle gøre af denne lille

oplevelse. Ved ikke, om

det allerede er noget, der

er fokus på blev blot

flov og flov over at være

vidne til det.

Jeg mødte i fredags på Christianshavn en

mand siddende alene og rystende på fortovet

med folk skrævende forbi ham. Jeg satte mig

på hug og spurgte, om han var okay, og om

jeg kunne hjælpe ham på nogen måde. Han

svarede’ jooh’, eller at det var han ikke. Han

ville gerne have hjælp, og mit forslag om noget

vand at drikke og måske lidt mad ville han

gerne tage imod.

Jeg støttede ham med et fast tag i hånden

og en arm om skulderen hen mod 7-eleven ved

Christianshavn Torv. Han bar en Hus Forbi-taske

på ryggen. På vejen fortalte han, at han havde

været på hospitalet flere gange i løbet af ugen

på grund af smerter i mave og bryst, men at de

endnu ikke havde fundet ud af, hvad det skyldtes.

Han var bange for, han måske skulle dø.

Jeg spurgte, om det var dét, der var årsag

til, at han så ud til at have det så dårligt. Det

mente han, selvom han da også havde drukket

Er borgerens beskrivelse korrekt,

og håndterer den pågældende

medarbejder opkaldet

i overensstemmelse med retningslinjerne?

- Vi har gennemgået journaler og

samtaler i forbindelse med de to

opkald, og hændelsesforløbet er

i al væsentlighed som beskrevet.

Jacob Møller har foretaget sig alt

det rigtige, og vi beklager derfor, at

der ikke blev sendt en ambulance

allerede ved første opkald. Det

burde Jacob Møllers beskrivelse af

situationen især oplysningerne om

bevidstløshed og nylige hospitalsindlæggelser

have ført til i

4 | HUS FORBI | nr. 9 september 2011 | 15. årgang

en del bajere den dag. Han havde en lille forbinding

efter blodprøve/drop ved håndleddet.

Ved 7-eleven ventede han udenfor med min

kæreste, mens jeg hentede mælk. Da jeg kom

ud igen, var han faldet sammen og lå på fortovet.

Ikke til at få kontakt til. Efter forgæves

rusken i ham for at få kontakt ringede jeg efter

en ambulance.

Taster 112: Efter at have 'bestilt' ambulancen

får jeg en sygeplejerske i røret, der skal

rådgive og vurdere, om en ambulance nu er

nødvendig. Jeg forklarer situationen, men da

hun hører, han er hjemløs, bliver hun kritisk.

Jeg får ikke kontakt ved at ryste og gnide ham

på brystbenet. Hun spørger, om jeg vil vurdere,

at han er fuld.

Ja, siger jeg og fortæller igen, at han flere

gange har været på hospitalet i løbet af ugen.

En oplysning, hun nærmest overhører.

’Trækker han vejret?’

- Ja, svarer jeg ...

Hun kan ikke sende en ambulance slutter

hun jeg må selv ringe til politiet det må

være deres opgave. Okay. Jeg er mundlam.

114: Tast 1 hvis du vil ... tast 2 ... Jeg kan

ikke høre, hvilke muligheder jeg får på grund

af larm omkring mig. Til sidst kommer der en

venlig kvindestemme igennem. Jeg fortæller

samme historie som til sygeplejersken på

alarmcentralen.

’Hjemløs?’

- Det er jo nok en af dem, de ligger og henter

hver uge.

henhold til de retningslinjer, som vi

lægger til grund for vores vurdering

af ambulanceopgaver.

Er det forkert, når borgeren

hævder, at der først skete

noget, da en mere autoriseret

'vagt-person' tog kontakt til

alarmcentralen?

Ved det andet opkald fanger den

sundhedsfaglige situationens alvor

og sender helt korrekt en ambulance.

At det først sker ved andet opkald,

har ikke noget at gøre med, hvem der

ringer, men er alene baseret på en

vurdering af patientens tilstand.

Hun synes, jeg skal prøve 112, da det ikke

er noget, de umiddelbart kan køre ud til. Jeg

forklarer, at alarmcentralen lige har sendt mig

over til hende.

Okay.

Efter længere tids forskellig snak, siger hun,

at hun vil sende en vogn ... hvis hun kan finde

nogen.

Vil hun sende eller ej, spørger jeg vil jo

gerne vente, til der kommer nogen. Hun skal

se, om hun kan finde nogen, men hun lader

mig vide, at det altså ikke har førsteprioritet.

Hun afbryder samtalen.

Mens jeg har snakket i telefon, har den

nødstedte brækket/hostet en klat hvid slim op

på fortovet.

Vagten i 7-eleven kommer ud på gaden. Han

spørger til situationen. Jeg forklarer ham den.

Han låner min telefon og ringer igen til 112.

At han er vagt, hjælper åbenbart, nu sender

de en ambulance. Redderne lægger også straks

mærke til hans forbinding, der viser, at han for

nyligt har været i hospitalskontakt. De tager

ham med. Fik ikke set hans navn og kender

desværre ikke afslutningen.

Velkommen til dansk velfærd her er vi

alle lige. Nogen blot mere end andre?

Måske er det helt normal praksis. Måske er jeg

blot naiv, når jeg tror, at vi selvfølgelig også

kan sende hjælp til hjemløse, når de har brug

for det?

Jacob Møller, Højstrupvej , Vanløse

en undskyldning fra den ansvarlige af Thomas Hye-Knudsen

Hus forbi har kontaktet chefen for region Hovedstadens vagtcentral, Jan Nørtved Sørensen, for at få svar på en række spørgsmål,

som Jacob møllers oplevelse efterlader:

Overlæge Jan Nørtved Sørensen, der

er øverste chef for hovedstadens ambulanceberedskab,

beklager alarmcentralens

håndtering af sagen.

Foto polfoto

Er det rimeligt at lade borgeren

og den syge i stikken ved at

henvise til politiet?

Assistance fra politiet er kun relevant

i situationer, hvor en beruset

er til gene i offentligheden, og hvor

det står klart, at der ikke er tale

om en sygdomslignende rus eller

supplerende sygdom. Den sædvanlige

procedure i sådanne tilfælde

er, at vagtcentralen selv kontakter

politiet, så borgere, der i en god

mening gør noget for en medborger,

ikke skal besværes med at ringe

flere steder hen. |


SF ønsker plan for nødberedskab

Efter skybruddet i juli vil socialordfører for SF i Borgerrepræsentationen i København,

Marialise Rømer, bede socialforvaltningen om en redegørelse. Det sker for at sikre, at

indsatsen i nødsituationer bliver koordineret centralt, så herberger og væresteder ikke

skal stå alene med ansvaret for at hjælpe.

af Trine Kit Jensen

Hvordan håndterede socialforvaltningen

i København hjemløsesituationen

under skybruddet i juli?

Det spørgsmål vil SF i Borgerrepræsentationen

nu have svar på.

Meldingen kommer efter skybruddet

i juli, der har fået en gruppe

hjemløse til selv at tage initiativ

til et beredskab, fordi de oplevede,

at ikke alle fik den nødvendige

hjælp. Natcaféen i Hillerødgade og

Hjemløsehuset på Falkevej blev for

eksempel ramt af oversvømmelse

og måtte derfor afvise brugere, der

kom for at overnatte eller for at få

bad, rent tøj eller sko.

Begge steder forsøgte at henvise

til andre. Men i nødsituationer har

hjemløsetilbuddene i forvejen rigeligt

at se til. Derfor er det afgørende,

at hjælpeindsatsen koordineres

fra centralt hold, mener Marialise

Rømer, socialordfører for SF og

næstformand i socialudvalget.

- Man kan selvfølgelig ikke

forvente, at de enkelte væresteder

og herberger har overblik

over, hvordan det ser ud i hele

København i forbindelse med en

nødsituation, siger hun.

- De skal derfor kunne komme

i kontakt med en koordinerende

medarbejder eller et vagtberedskab,

som modtager og formidler

relevante informationer.

Henvendelsen til socialforvaltningen

skal blandt andet afklare,

om man her indsamlede informationer

fra de forskellige hjemløsetilbud

og orienterede dem om,

hvilke steder de kunne henvise

til, hvis de selv havde oversvømmelse

eller vandskade. Derudover

vil SF'eren for eksempel gerne

vide, om man fra socialforvaltningens

side tilbød akut hjælp i

form af tøj, mad, en plads inden

for i tørvejr eller transport til

alternative overnatningssteder

for hjemløse, der ikke selv kunne

betale eller overskue at flytte sig.

Viser redegørelsen, at noget halter,

vil Marialise Rømer tage affære

for at sikre, at der fremover

er en fast 'køreplan' i tilfælde af

skybrud og lignende.

- Det skal sikres, at der er aftalt

en nødplan, som samtlige hjemløsetilbud

er orienteret om, således

at man også her ved præcis,

hvordan man skal handle, og hvem

man skal kontakte, siger hun.

Undersøgelse på vej

Marialise Rømer understreger

samtidig, at et vagtberedskab

skal kunne fungere med meget

kort varsel uanset tidspunkt på

døgnet og også i weekender og

ferieperioder.

Fra socialborgmester Mikkel

Warming (EL) lyder det, at ingen

var forberedte på et skybrud af

den kaliber, der brød løs over

København 2. juli, men at det

selvfølgelig har givet anledning

til at overveje, om beredskabet er

godt nok.

- Det er rigtigt, at der var usikkerhed

omkring, hvor man kunne

henvise folk til, hvis man selv

havde oversvømmelse. Socialforvaltningen

tog derfor initiativ til

at etablere en gruppe på Sundholm,

der blandt andet løste de

kapacitetsproblemer, der kom

efter oversvømmelsen, siger han.

Borgmesteren vil nu undersøge,

om det vil være en god idé,

at den i ekstreme situationer

fremover kan indsamle oplysninger

med det samme, så alle ved,

hvor de kan henvende sig. |

HUS FORBI | nr. 9 september 2011 | 15. årgang | 5

foto Scanpix


Hjemløse tager initiativ

til skybruds-beredskab

Gadefolket i København blev ladt i stikken under skybruddet i juli.

Det mener en gruppe hjemløse, der nu selv tager initiativ til et nødberedskab,

så udeliggere kan få livsnødvendig hjælp, når vejret går amok.

af Trine Kit Jensen

foto Holger E. Henriksen

I en campingvogn på en tom

byggegrund ved Sydhavn Station

sidder tre mænd med en plan.

Udenfor er der lige så meget vand

som land, og det regner igen.

Ikke nær så heftigt som lørdag

den 2. juli, hvor København blev

ramt af et af de værste skybrud

nogensinde. Men klimaeksperter

spår, at vi fremover kan vente

mere ekstremt vejr. De tre vil

derfor etablere et nødberedskab,

der sikrer assistance til hjemløse

uden tag over hovedet.

- Der vil komme nye skybrud,

og så skal der være hjælp at

hente, siger Knud Knudsen, selv

hjemløs og én af initiativtagerne

til nødberedskabet.

Knud oplevede, at udeliggere

og andre svage hjemløse bogstavelig

talt måtte sejle deres egen sø

under uvejret. Derfor kontaktede

han efterfølgende Per Ernstsen,

formand for de hjemløses landsorganisation

SAND i hovedstaden.

Han var med på idéen om

et nødberedskab for de skrøbeligste

hjemløse, der i værste fald

risikerer livet, når himlen åbner

sluserne.

- De fleste er i forvejen syge,

og deres immunforsvar er stærkt

svækket, siger Per Ernstsen, der

også har hæftet sig ved sundhedsmyndighedernes

advarsler om

kontakt med kloakvand.

Tredje mand i gruppen er Kenneth

Carlsen. Han har haft base

på grunden i Sydhavnen de sidste

tre år og lægger campingvogn til

6 | HUS FORBI | nr. 9 september 2011 | 15. årgang

interviewet. Inde i vognen har

Kenneth sit nogenlunde på det

tørre, men stiller op for at hjælpe

andre, der er forsvarsløse over for

elementernes rasen.

- Nogle blev jo nærmest skyllet

væk under skybruddet, siger han.

Kenneth har længe haft kig

på to gamle bunkere i området,

og de indgår i beredskabsplanen.

Hvis Københavns Brandvæsen

vil leje eller låne bunkerne ud,

- Det er et problem.

For hjemløse er også

hjemløse i weekenden

og om sommeren, og

når der opstår en situation

som den i juli,

er der brug for hjælp

her og nu. Det nødberedskab

vi vil etablere,

skal derfor være

tilgængeligt, så snart

behovet melder sig.

Per Ernstsen, formand for

SAND i hovedstaden

skal der her være depot med rene

soveposer, madrasser, tørt tøj,

tæpper, telte og eventuelt kogegrej.

Alt hvad hjemløse kan have

brug for, når de ligger ude. Men

planen går videre end det. Står

det til de tre, skal nødberedskabet

også omfatte et mobilt herberg.

- Vi vil indsamle 40 camping-

vogne, der trænger til en kærlig

hånd og renovere dem, så de

bliver beboelige og kan bruges

i nødsituationer. Med to i hver

vogn giver det plads til i alt 80

mennesker, siger Knud. Han

forestiller sig, at vognene fint kan

bruges af de mere robuste hjemløse,

der i dag bor på herberg. Det

kunne give plads på herbergerne

til de mere psykisk og fysisk sårbare,

vurderer han.

Farlig cocktail

Knud slår normalt sine folder i

Nordvestkvarteret omkring Natcaféen

i Hillerødgade, hvor hjemløse

anonymt kan komme ind fra

gaden for at sove eller hvile. Det

tilbud plejer 40-65 at benytte sig

af, men intet var normalt efter

skybruddet den 2. juli.

- Vandet fossede ind, og oversvømmelsen

var så voldsom, at vi

en lille uges tid desværre var nødt

til at lukke og afvise folk, siger

Bjørn Bendorff, forstander på Kirkens

Korshærs herberg i Hillerødgade,

der huser Natcaféen.

Personalet informerede ifølge

forstanderen om muligheden

for overnatning på for eksempel

Sundholm (kommunalt tilbud

for hjemløse under Københavns

Kommune, red.). Men han vil

ikke afvise, at nogle er blevet i

kvarteret uden tag over hovedet,

for eksempel på grund af utryghed

ved at forlade det vante miljø

eller fordi de ikke kunne overskue

en tur til den anden ende af

byen.

Og det var ifølge Knud, netop

hvad der skete. Han fortæller, at

en flok efter skybruddet samlede

sig på pladsen ved Lygten over

for Nørrebro Station. Her tog han

sig blandt andet af en 'dyngvåd

og beruset' grønlandsk kvinde,

der var fuldstændig hjælpeløs. I

kølvandet på skybruddet observerede

han også en gruppe, der

fire nætter i træk kun havde et

halvtag som ly. Derfor tog han

en hurtig beslutning og fik sin

campingvogn over fra Jylland.

- Vandet fossede ind,

og oversvømmelsen

var så voldsom, at vi

en lille uges tid desværre

var nødt til at

lukke og afvise folk.

Bjørn Bendorff,

leder af Natcafeen i Hillerødgade

Den står nu over for Kenneths

på grunden i Sydhavnen, og her

har hele fem ofre for skybruddet

været indlogeret.

- De fire af dem var bare

forkomne. Men den femte kunne

hverken holde på afføring eller urin

og måtte indlægges på Hvidovre

Hospital. Seks timer efter stod han

her igen og måtte senere indlægges

endnu engang, beretter han.

Hjælp her og nu

Set fra et hjemløseperspektiv

kom det voldsomme skybrud på

det værst tænkelige tidspunkt.

Fjorten dage før lukkede herber-


Per, Kenneth og Knud håber at få lov til at låne en gammel bunker, som kan bruges til opmagasinering af tøj og tæpper, som byens udeliggere kan få gavn af, næste

gang de bliver oversvømmet.

get 'En Varm Seng', der primært

husede udenlandske hjemløse og

sendte 80 mennesker på gaden.

Flere steder ramt

Natcaféen i Stengade på Nørrebro

var lukket på grund af renovering,

og Hjemløsehuset på Falkevej

blev også ramt af oversvømmelse.

I Hjemløsehuset kan man

ikke overnatte, og der er ikke

åbent i weekenden. Men skybrudsramte,

der mandag mødte

op for at få bad, rent tøj eller nyt

fodtøj, gik forgæves. Både bad,

vaskemaskine og tøjlager befandt

sig nemlig i den vandskadede

kælder. Alt tøj måtte kasseres, og

kælderen lukkes af, mens et firma

gjorde rent.

- I ugen efter skybruddet måtte

vi afvise rigtigt mange, som ikke

kunne få den hjælp, de havde

behov for. Vi forsøgte at henvise

til andre steder, men flere af dem

havde jo også problemer, fandt vi

senere ud af, siger Nikolaj Sørensen,

socialpædagog og medarbejder

i huset.

Sideløbende med sin private

- Vi vil indsamle

40 campingvogne,

der trænger til en

kærlig hånd og

renovere dem,

så de bliver beboelige

og kan bruges i

nødsituationer.

Med to i hver vogn

giver det plads til i alt

80 mennesker.

Knud Knudsen, hjemløs

redningsaktion kontaktede Knud

alle de steder, han kunne komme

i tanker om, men stort set forgæves,

fortæller han.

- Mændenes Hjem gav nogle

tæpper, men ellers var der ingen

hjælp at hente hos dem, der ellers

bryster sig af, at de gerne vil gøre

noget for de hjemløse, siger han.

Nogle forstod ifølge Knud ikke

situationens alvor, og også ferie

blokerede for, at der kunne gives

grønt lys for hjælp. Derudover

har ikke kun Hjemløsehuset, men

også andre hjemløsetilbud lukket

lørdag-søndag.

- Det er et problem. For hjemløse

er også hjemløse i weekenden

og om sommeren, og når der

opstår en situation som den i juli,

er der brug for hjælp her og nu.

Det nødberedskab vi vil etablere,

skal derfor være tilgængeligt, så

snart behovet melder sig, siger

Per Ernstsen.

Brandvæsnet positiv

Hos Københavns Brandvæsen

vil man ikke på stående fod give

løfter. Men viceberedskabschef

- Nogle blev jo

nærmest skyllet væk

under skybruddet.

Kenneth Carlsen, hjemløs

Søren Brydholm oplyser, at man

vil se 'velvilligt og positivt' på en

henvendelse om brug af bunkerne

i Sydhavnen til nøddepot.

Arbejdet med at renovere de

campingvogne, der skal udgøre

det mobile herberg, forestiller

initiativtagerne sig for eksempel

som et aktiveringsprojekt

for stærke hjemløse. Men første

skridt bliver at stifte en forening,

der skal sparke projektet i gang,

søge de nødvendige tilladelser og

finde penge til beredskabet. De

tre bag planen regner i første omgang

med, at der bliver brug for

20.000 kroner og vil blandt andet

søge midler hos Roskildefonden

og Hus Forbi. Men har andre lyst

til at bidrage med et tilskud, skal

de være mere end velkomne,

lyder det. |

HUS FORBI | nr. 9 september 2011 | 15. årgang | 7


I efteråret 2010 fulgte Hus Forbi Allan i seks måneder. Nu kan Hus Forbis

læsere følge ham via sms over to døgn og samtidig støtte Hus Forbi.

h u s fo r bi

8 | HUS FORBI | nr. 9 september 2011 | 15. årgang

Hus Forbi fremlejer erhvervslokaler

Hus Forbi fremlejer to erhvervslejemål på 1. salen i Bragesgade 10B,

2200 København N til overtagelse straks:

■ 200 kvadratmeter til 850 kroner pr. kvadratmeter til en årlig leje på 170.000 kroner, ekskl. moms

■ 170 kvadratmeter til 850 kroner pr. kvadratmeter til en årlig leje på 144.500 kroner, ekskl. moms

Det er også muligt at leje begge lejemål samlet til en årlig leje på 314.500 kroner, ekskl. moms.

Ud over foranstående leje betales p.t.:

■ A conto driftsomkostninger/fællesudgifter med 200 kroner pr. kvadratmeter pr. år

■ Elforbrug efter måler direkte fra forsyningsselskab

■ A conto varme med 99 kroner pr. kvadratmeter pr. år.

Depositum svarer til seks måneders leje, og leje og øvrige ydelser betales månedsvis.

Der er seks måneders gensidig opsigelsesaftale.

Lejemålene er beliggende centralt i et roligt område på Nørrebro

med gode parkeringsforhold og nem adgang til en bred vifte af butikker

og rekreative områder.

Billeder af lejemålene forefindes på www.husforbi.dk

følg Allan i to døgn, og

giv et bidrag til Hus forbi

Oplev Allans to første døgn som gadehjemløs

og støt Hus Forbi med klingende mønt.

af Thomas Hye-Knudsen

'Jeg er lige vågnet. Sammen med min lille hund, Piv, har jeg sovet bag en bænk ved

Flintholm Station.'

Sådan lyder den allerførste sms-besked fra Hus Forbi-sælgeren Allan. I løbet

af de næste 48 timer vil du modtage yderligere syv sms’er fra ham, hvis du sender

beskeden ’SP HUSFORBI’ til 1277. Det koster 20 kroner, som vil blive trukket over

telefonregningen, og overskuddet går direkte til Hus Forbi.

Herefter modtager du en sms-besked fra nr. 1277, hvor du skal svare ’SP JA’

på den modtagne besked og trykke på SEND. Dermed bekræfter du, at der bliver

trukket 20 kr. + din almindelige SMS-takst fra din telefonregning. Der er ingen

fortrydelsesret.

Efterfølgende vil du modtage en bekræftelse og en orientering om, at du

modtager den første besked dagen efter kl. 8.45. De tre resterende beskeder på

Allans første dag som gadehjemløs kommer henholdsvis midt på dagen, om eftermiddagen

og om aftenen. Samme mønster gentager sig dagen efter.

Ud over at støtte Hus Forbi får du et helt unikt indblik i Allans oplevelser, da

han i efteråret 2010 blev sat på gaden sammen med hunden Piv og vennen Dennis.

SMS-dagbogen skildrer Allans daglige udfordringer, som de udspillede sig, da

gaden pludselig blev hans hjem i efteråret 2010.

SMS-dagbogen og indsamlingen sker i samarbejde med Hus Forbi og SMS Press.

Se mere på husforbi.dk og smspress.dk.

Har du støttet én gang, så vær opmærksom på, at du næste gang vil modtage de samme beskeder fra Allan.

Vi arbejder på at udvikle sms-dagbogen, så den bliver mere dynamisk med mulighed for at følge flere hjemløse.

Foto Holger Erik Henriksen

Alle interesserede henvendelser og uddybende spørgsmål kan rettes til

Hus Forbis sekretariatsleder, Rasmus Wexøe Kristensen, på tlf. 5240 9049 eller rasmus@husforbi.dk


Der er ikke paroler på bannere og megafoner, når borgerne i Svendborg hver lørdag mødes foran jobcentret. Det er samtale og stille protest.

25 lørdage for anstændighed

Svendborg Kommune har noget nær halveret tilkendelser af førtidspensioner.

Nu slås de raske for de syge.

af Frede Jakobsen

foto Søren Skarby

De har stået der en halv time hver

lørdag i over et halvt år. Foreløbig

25 lørdage i regn, sol, blæst.

Svendborgensere, som kræver

anstændighed i kommunens

behandling af en gruppe borgere,

som i forvejen er i en meget

vanskelig situation sygemeldte

borgere, som føler sig angste og

pressede af mødet med jobcentret.

Mellem 50 og 120 møder op

lørdag efter lørdag i en stille halv

times protest mod kommunen.

Bag protesten står ganske almindelige

svendborgensere, som

ikke længere vil lukke øjnene

for det, der sker: mennesker, som

holdes i systemet i årevis uden afklaring,

som sendes i meningsløse

arbejdsprøvninger, som fratages

sygedagpenge og bagefter end

ikke kan få kontanthjælp. Mennesker,

som kommunen erklærer for

syge til at få fleksjob og for raske

til at få førtidspension. Mennesker,

som får ondt i maven, hver

gang de indkaldes til møde på

jobcentret, og som ikke tør møde

op uden at have en bisidder med.

- Sådan er det mange steder i

Danmark. Derfor er det imponerende,

det, der sker i Svendborg.

At almindelige mennesker, som

ikke har noget i klemme, nu siger

stop, siger Danmarks mest kendte

socialrådgiver, Hanne Reintoft, til

Hus Forbi.

Hanne Reintoft har selv været

en tur i Svendborg på Anstændighedens

Plads, som byens

Centrumplads omdøbes til hver

lørdag mellem kl. 11.30 og 12.

- Det er så sjældent, at almindelige

mennesker på den måde

gør noget for samfundets svageste

og mest udsatte borgere. Så det,

der sker i Svendborg, er vigtigt.

Og jeg håber, det breder sig. Det,

som de sygemeldte udsættes for,

kan vi alle blive udsat for. Jeg hører

gang på gang fra almindelige

borgere, der pludselig bliver ramt

af sygdom, at de bliver meget

forbløffede. De troede, velfærdssamfundet

ville hjælpe dem. I

stedet mødes de af en massiv

mistænkeliggørelse fra systemet.

Jeg har endog mødt garvede faglige

tillidsfolk, som simpelthen er

bange, når de skal på et jobcenter,

siger Hanne Reintoft.

Protesterne i Svendborg blev i

starten mødt af tavshed fra kommunalpolitikerne.

Men siden har

de protesterendes spørgsmål og

krav til kommunen, som har Danmarksrekord

i stramninger på førtidspensionsområdet,

skabt røre

i både folketing og kommune. På

rådhuset har politikerne under

det stadige pres fra borgerne følt

sig presset til at indlede en dialog

om ændringer på jobcentret.

Borgmester Curt Sørensen

(S) og en række toppolitikere

og embedsmænd har indledt en

møderække med initiativtagerne

til lørdagsprotesterne. Det er en

markant ændring af det socialdemokratiske

bystyres linje. De

ledende kommunalpolitikere med

borgmesteren i spidsen har nemlig

det meste af tiden slået fast, at

der ikke er noget at komme efter.

Kommunen følger blot slavisk

lovgivningen, som, har de hævdet,

er blevet strammet og strammet

af VK-regeringen. Mens de

protesterende har hævdet, at det

ikke er lovgivningen, men kommunens

politiske linje overfor de

sygemeldte, der er blevet strammet

i overensstemmelse med VKregeringens

politiske ønsker.

- De protesterende har ret.

Reglerne er ikke lavet om siden

2003. Så hvis kommunen fra et

år til et andet har skåret i tilkendelsen

af førtidspension med

50 procent, så er der tale om en

lokalpolitisk opstramning, siger

formanden for Dansk Socialrådgiverforening,

Betina Post, til Hus

Forbi. |


HUS FORBI | nr. 9 september 2011 | 15. årgang | 9


Knud nåede det ikke

En hårdt plaget mands død blev startskuddet til en borgerbevægelse,

som stiller krav om kommunal anstændighed.

af Frede Jakobsen

foto Søren Skarby

Han var syg. Havde været det

længe. Nedslidt og syg efter et

langt og hårdt arbejdsliv. Og det

kræver et godt helbred at være

syg, hvis man skal klare sig

igennem Jobcenter Svendborgs

behandling og krav. Den 58-årige

arbejdsmand Finn Hytteballe

Andersen med en invaliderende

leddegigt og kræft kæmpede en

hård kamp og vandt til sidst. 1.

marts i år kunne han omsider

have fået ro og tro på tilværelsen

med en førtidspension. Men han

nåede det ikke. Den dag blev han

begravet i Lunde Kirke.

'Vi har mistet vores elskede

Finn Hytteballe Andersen,

Tullebølle, som er sovet ind d.

23. februar 2011 efter kort tids

sygdom', skrev hans kone, Conny,

i en dødsannonce i det lokale

dagblad.

Finn Hytteballe Andersens

historie blev fortalt i den nu lukkede

Svendborgs NetAvis som

bare en af mange historier om

syge og nedslidte borgere i klemme

på det kommunale jobcenter

Svendborg. Historier, som går igen

fra mange af landets Jobcentre og

kommuner. Men i Svendborg står

de i kø ingen anden kommune

har skåret så meget i tildelingen

af førtidspension.

Det var Finn Hytteballe Andersens

historie, der fik en håndfuld

10 | HUS FORBI | nr. 9 september 2011 | 15. årgang

svendborgensere til at gå fra

forundring og forargelse til handling

og protest. De kendte ikke

hinanden, de fem svendborgensere,

som ikke selv er i klemme i

systemet. Kun som navne i debatten

på Svendborgs NetAvis. Men

nu fandt de sammen og besluttede

at gøre noget. Som en af dem, Allan

Krautwald, sagde:

- For mig er det et spørgsmål

om, hvor længe jeg kan stå og

se på, at mennesker bliver ladt i

stikken. De fleste står ofte alene

og magtesløse i en social nedtur.

Jeg kan jo ikke ignorere det ved

at sige, at jeg ikke vidste noget.

Anstændighedens Plads

12 dage efter Finn Hytteballe

Andersens begravelse mødtes et

halvt hundrede borgere en lørdag

på byens centrale plads Centrumpladsen

tæt på jobcenter

og rådhus. Under parolen 'En halv

time for anstændighed' er mellem

50 og 120 svendborgensere

siden mødt op hver eneste lørdag

på den plads, som de har omdøbt

til 'Anstændighedens Plads'. Til

en stille og værdig protest. Ikke

noget med brandtaler, bannere,

megafoner og højtalere. Blot en

tavs markering af, at de synes,

uanstændigheden har sejret på

jobcenter og rådhus. 25 lørdage

senere står de der endnu.

'Syg i Svendborg' kalder initiativgruppen

sig. Også på Facebook,

hvor eksemplet har bredt sig. Der

hvorfor kommer du her hver lørdag?

WILLIAM FIBÆK MIKKELSEN,

voksenunderviser:

Jeg tror, det nytter at gøre opmærksom

på, at der er mennesker,

som ikke bliver behandlet ordentligt

af systemet. Jeg er mindre forarget

end forundret over, at mennesker

behandles så dårligt. Det kan

ramme alle, da vi ikke er herrer over

sygdom. Derfor vil jeg protestere

mens jeg kan.

En nedslidt arbejdsmand med leddegigt og cancer. 58-årige Finn Hytteballe

Andersen kæmpede en ulige kamp mod systemet. Han døde samme dag, hvor kommunen

omsider tilkendte ham førtidspension.

TOM SKOVLØKKE JØRGENSEN,

pædagog:

For at få anstændighed i behandlingen

af syge og svage medborgere.

Den behandling, de er udsat for,

burde ikke kunne foregå. Men det

gør den altså. Derfor synes jeg, det

er en pligt, at os, der kan, at vi stiller

op og siger fra. At nok er nok.


findes nu på Facebook lignende

grupper i mere end en snes byer.

Nogle få byrådspolitikere har

været forbi, nogle få folketingsmedlemmer

og flere folketingskandidater

ligeså. Flere gange har

Svendborgs restriktive politik

været taget op i Folketinget af

blandt andet Enhedslistens Line

Barfod og Dansk Folkepartis Tina

Petersen. De havde undret sig

over, hvordan det kan gå til, at

en kommune fra det ene år til det

andet kan halvere tildelingen af

førtidspensioner.

Statistikken fra Ankestyrelsen

viser, at der på landsplan

blev tildelt lige så mange nye

førtidspensioner i 2010 som året

før. Men ikke i Svendborg Kommune,

som skiller sig markant ud.

Antallet blev halveret. 127 syge

og nedslidte svendborgensere fik

i 2010 tilkendt førtidspension.

Året før i 2009 var tallet 246.

Og i 2008 fik 274 svendborgensere

tilkendt førtidspension. De første

tal fra 2011 viser, at tendensen

fortsætter. I første kvartal i år fik

27 svendborgensere tildelt førtidspension.

I første kvartal sidste

år var tallet 41.

Ros fra ministeren

Beskæftigelsesminister Inger

Støjberg (V) er glad for tallene fra

Svendborg, fremgår det af hendes

svar i Folketinget. VK-regeringen

har som erklæret mål at få nedsat

antallet af danskere på såkaldt

varige offentlige forsørgelsesordninger.

Det er blandt andet

førtidspension. På folketingsmedlem

Tina Petersens (O) spørgsmål,

om hun ikke er bekymret over

halveringen i Svendborg, svarer

hun, at hun som udgangspunkt er

'glad for, at Svendborg Kommune

overvejer, hvordan de kan mindske

antallet af nye førtidspensio-

ner. Det er jo også mit klare mål

at reducere det meget høje antal

tilkendelser af førtidspension,

som vi ser i Danmark'.

Ingen beklagelser fra Venstre-

beskæftigelsesministeren over

den socialdemokratiske Svendborg

Kommune. Tværtimod. For

her er en kommune, som tager

regeringens politiske udmeldinger

alvorligt.

I Svendborg har den socialdemokratiske

borgmester Curt

Sørensen kaldt stramningen for

nødvendig på grund af regeringens

krav. Men eksperter på området,

som socialrådgiver Hanne

Reintoft og formanden for Danmarks

Socialrådgiverforening,

Betina Post, slår fast, at der ikke

siden 2003 er sket lovændringer,

der kan begrunde en stramning.

Curt Sørensen har også kaldt

kommunens stramning for et

udtryk for økonomisk ansvarlighed.

Mens byens læger kalder

den katastrofal for de syge og

økonomisk trængte mennesker,

stramningen går ud over.

Lokale læger i oprør

Frederik Kallan er formand for

Svendborgs læger og en af de

skarpeste kritikere af jobcentrets

og kommunens behandling

af syge borgere. Kallan og hans

kolleger føler, at deres lægeerklæringer

nogle gange bliver brugt af

sagsbehandlerne i jobcentret til at

lave papirflyvere af.

- Vores vurderinger bliver i

et helt grotesk omfang fejet af

bordet. Vi er altså læger, der har

forstand på det, vi bliver bedt

om at udtale os om. Og så er det

trættende, at vi bliver gjort helt

magtesløse i disse sager, og at

vores lægelige vurderinger fejes

af bordet af folk i kommunen,

siger han.

PER HOLSCHER, sygeplejerske,

faglig konsulent i

Dansk Sygeplejeråd:

Jeg har mødt medlemmer i Svendborg,

som er blevet behandlet

dårligt af systemet, når de er sygemeldte.

Ikke alle, men nok til at jeg

mener, det er vigtigt at stille op og

protestere og kræve, at kommunen

giver folk en anstændig behandling.

Svendborglægernes formand

mener, jobcentret og kommunen

gør, hvad de kan, for at undgå

at tilkende svendborgensere en

af de for kommunekassen dyre

permanente offentlige forsørgelsesordninger:

- Det ser ud, som om folk i

Svendborg, der er syge, er for

syge til at få fleksjob og for raske

til at få førtidspension. Det er

åbenbart indstillingen på jobcentret

og i kommunen. Systemet

bliver efter min opfattelse mere

og mere kynisk.

Det socialdemokratiske bystyre

har siden starten af protestbølgen

for over et år siden bakket

fuldt op om embedsmændenes

- Vi er altså læger,

der har forstand på

det, vi bliver bedt om

at udtale os om. Og så

er det trættende,

at vi bliver gjort helt

magtesløse i disse sager,

og at vores

lægelige vurderinger

fejes af bordet af folk i

kommunen.

Frederik Kallan,

formand for Svendborgs læger

forvaltningspraksis i jobcentret,

i kommunens pensionsudvalg og

fleksjobudvalg. Men i takt med at

protesterne hver lørdag fortsatte

og voksede, kom bystyret på andre

tanker. Kommunen indbød til

dialogmøde, hvor flere hundrede

utilfredse borgere mødte op. Det

var de protesterendes første sejr.

Lægekonsulent sagt op

Kort efter fik de protesterende

den anden. Kommunen opsagde

samarbejdet med den nordsjællandske

kendis-læge Vibeke

Manniche, som i halvandet år

har været tilknyttet som ekstern

lægekonsulent og dermed også

været med til at underkende stribevis

af kollegers speciallægeerklæringer.

Med andre ord leveret

argumenter til kommunen til at

sige nej til førtidspension eller

fleksjob til syge og nedslidte borgere.

I maj udtaler formanden for

Arbejdsmarkedsudvalget, Grete

Schødts (S) til Fyns Amts Avis:

'Samarbejdet med Vibeke Manniche

har ikke været godt nok,

og den fysiske afstand mellem

hende og Svendborg Kommune og

hendes bopæl er i vores øjne også

et problem'.

Kommunen har nu indledt

direkte forhandlinger med initiativgruppen

'Syg i Svendborg', som

står bag protesterne. Forhandlinger

er i gang om en anden, mere

menneskelig linje på jobcentret.

Og imens fortsætter syge og

nedslidte svendborgensere med

konstante skift af sagsbehandlere

på jobcentret, med nye arbejdsprøvninger,

som jobcentret bagefter

erklærer ubrugelige, med så

lang tid om at få behandlet deres

sag, at de mister retten til sygedagpenge

og bagefter ikke engang

kan få kontanthjælp, fordi de

har en ægtefælle med en ganske

almindelig indkomst.

Men hver lørdag møder svendborgensere

fortsat på Anstændighedens

Plads Centrumpladsen

for at påpege, at en kommune

skal bedømmes på, hvordan den

behandler sine svageste medborgere.

|

RIKKE FREDELØKKE, pensionist,

tidligere laborant:

Jeg har selv oplevet, hvordan min

søn er blevet behandlet af jobcenter

og kommune. Det var ikke rart. Og

jeg ønsker, ingen andre skal slæbes

igennem systemet på den måde.

Det er uanstændigt, at folk skal gå

i årevis uden at få en afklaring af

deres fremtid.

HUS FORBI | nr. 9 september 2011 | 15. årgang | 11


Når troen

på anstændigheden brister

Flemming Rath

nærmer sig de 60 år.

I seks år har han været

syg og har mistet troen

på systemet og tilliden

til sit gamle parti.

12 | HUS FORBI | nr. 9 september 2011 | 15. årgang

af Birgitte Svennevig

foto Søren Skarby

For 58-årige Flemming Rath er det værste ved

at være syg ikke altid selve sygdommen. Det

værste er, at han ikke kan få sygedagpenge og

dermed ikke betale sine regninger. Han hader

at skulle ringe op til elselskabet, varmeværket

og de andre, der har penge til gode hos ham og

hans kone, men han gør det. For det er trods

alt mere anstændigt selv at melde sig end blot

at lade være med at betale, mener han.

At han nogensinde skulle havne i en situation,

hvor han ikke kan betale sine regninger,

havde Flemming aldrig forestillet sig. Da han

blev syg for seks år siden, regnede han med,

at han kun skulle være kortvarigt væk fra sit

arbejde som ufaglært industriarbejder for at

blive opereret i en smertende fod. Han havde

ikke fantasi til at forestille sig, at fodsmerterne

skulle føre flere operationer med sig og

til sidst invalidere ham så meget, at han måtte

forlade sit job.

Men han blev klogere. Og han har nu på den

hårde måde lært, at Svendborg Kommune kan

være endog meget langsommelig og endog meget

opfindsom, når det gælder om at slippe for

at udbetale økonomisk hjælp til en syg borger.

Han har også lært, hvad det vil sige at være

fattig, at ryge på kontanthjælp, selvom man er

syg og ikke kan betale sine regninger.

- Hvis ikke jeg havde haft min socialrådgiver

i 3F til at hjælpe mig, havde jeg været helt

lost. Det er svært at komme til møde i jobcentret

og få afslag på sygedagpenge med alle

mulige forskellige begrundelser, som jeg ikke

kan se, har noget med min sygdom at gøre; at

min kone er syg, at jeg er for fed, eller at jeg

har været i en forkert arbejdsprøvning, siger

Flemming.

Flemming ryster på hovedet. Han forstår

det ikke: Hans kone er dement, men hvad har

det med hans sygedagpenge at gøre? Han har

fået mave, efter han holdt op med at arbejde,

men overvægtig skal der godt med fantasi til

at kalde ham. Og at han har været i en forkert

arbejdsprøvning … hvordan kan det være

hans problem, at jobcentret har sendt ham i

en arbejdsprøvning, som de selv senere kalder

forkert?

Min arbejdsgiver måtte ikke hjælpe mig

Flemming er tidligere fagligt aktiv og har

været svoren socialdemokrat hele sit liv. I

1970’erne og 1980’erne og 1990’erne betalte

han sin skat med glæde og ville gerne være

med til at yde og løfte i flok, men i dag er han

en skuffet mand og har meldt sig ud af partiet.

- Hvor er hjælpen, når jeg har brug for den

efter alle disse år? spørger han.

Flemming og hans socialrådgiver i 3F er

rystede over den behandling, han har fået på

jobcentret i Svendborg. Flere gange har sagsbehandlingen

og afgørelserne været så besynderlige,

at Flemming og socialrådgiveren har

klaget til Beskæftigelsesankenævnet. Og fået

medhold. Men det har ikke kunne forhindre

kommunen i at standse Flemmings sygedagpenge

og nægte ham ret til fleksjob.

Kommunalt tilskud til fleksjob er en varig

ydelse og dermed en af de udgifter, som koster

en kommune mange penge, når først den er

bevilget. Følgelig er mange kommuner tilbageholdende

med at bevilge sygemeldte borgere

fleksjob.

- Min tidligere arbejdsgiver ville gerne

beholde mig i en fleks-stilling, og det ville jeg

også meget gerne. Men de fik at vide af kommunen,

at det ikke kunne bevilges, for det var

at udnytte systemet. Jeg kan huske, at min

arbejdsgiver blev meget stødt og fortørnet, for

de havde ingen andre hensigter end at hjælpe

mig så godt de kunne. Og så blev de beskyldt

for at ville snyde systemet, følte de.

Flemming har aldrig haft lyst til at forlade

arbejdsmarkedet. Heller ikke selvom han nu

er syg.

- Jeg har hele tiden gerne ville i fleksjob, og

det er stadig det, jeg helst vil.

Modsigelser tårner sig op

Førtidspension vil Flemming ikke søge, for

han mener ikke, at det er der, han hører hjemme.

Og så kan han også ret kraftigt fornemme,


Flemmings seks år i systemet har betydet, at han ikke har de store forhåbninger om andet, end at han ryger på kontanthjælp, når hans revalidering er slut.

at Svendborg Kommune ikke kunne finde på at

give ham førtidspension.

- Når de mener, at jeg er for rask til fleksjob,

kan det jo slet ikke blive til førtidspension,

vurderer han.

Da Flemming og hans daværende arbejdsgiver

gennem 20 år fik nej til, at han kunne

fortsætte i virksomheden i fleksjob, røg han på

sygedagpenge.

- Mystisk, for jeg var jo lige blevet erklæret

for rask til fleksjob.

Dengang undrede Flemming sig, men det

gør han ikke længere. Der er afsagt så mange

afgørelser og givet så mange begrundelser, der

modsiger hinanden, at han for længst har opgivet

at forstå udviklingen i sin sag.

Det er sagsbehandleren i 3F, der har taget

over, og det er hende, der på Flemmings vegne

har slået i bordet og klaget over kommunens

afgørelser.

Flemming og 3F klagede således til Beskæftigelsesankenævnet

og fik medhold,

da kommunen efter to år afbrød Flemmings

sygedagpenge. Nævnet afgjorde, at kommunen

ingen ret til det havde, og pålagde kommunen

at genvurdere sagen. Men intet hjalp det;

kommunen genvurderede og gav afslag igen.

Flemming røg på kontanthjælp.

Hvad laver du derhjemme, Flemming?

I dag, efter seks år i systemet, først på sygedagpenge,

siden kontanthjælp og nu et år på

revalidering, kan Flemming se tilbage på fem

forskellige arbejdsprøvninger.

De første fire endte med, at kommunen ikke

kunne beslutte sig for, om han var berettiget

til fleksjob. Godt nok var jobcentret nået så

langt i sine vurderinger af ham, at det indstillede

til det politiske udvalg, der skal tage

stilling til hver enkelt sag om fleksjob i kommunen,

at Flemming fik ret til fleksjob.

I udvalget mente medlemmerne dog ikke, at

der var oplysninger nok at tage stilling ud fra.

Det var ikke nok, at både Flemmings læger,

en psykolog, jobcentrets egen sagsbehandler

og Flemming selv vurderede, at fleksjob var

hans eneste mulighed for at vende tilbage til

arbejdsmarkedet, og at han derfor opfyldte

betingelserne for at få det bevilget.

Udvalget bad om flere undersøgelser. Udvalgsmedlemmerne

ville for eksempel have en

beskrivelse af hans fritidsinteresser og en vurdering

af, hvordan han fungerede i hjemmet.

Hvad hans fritidsinteresser var, og med

hvilken hastighed han vaskede op derhjemme,

kunne hverken Flemming eller hans socialrådgiver

i 3F se, havde med sagen at gøre.

Flemming endte med at blive nægtet ret til

fleksjob. Han er nu på revalidering, og når den

slutter efter et år, regner han med at ryge på

kontanthjælp. Og dermed tilbage til så trange

økonomiske kår, at han igen skal ringe elselskabet

og varmeværket op og bede om henstand,

når el- og varmeregningen kommer. |

HUS FORBI | nr. 9 september 2011 | 15. årgang | 13


Efter 30 år

på arbejdsmarkedet

med kroniske

smerter og periodevisedepressioner

kan

Mai-Britt ikke

klare mere.

Hun slås for

et værdigt liv

på femte år.

14 | HUS FORBI | nr. 9 september 2011 | 15. årgang

Mai-Britt blev misbrugt som barn og prøvede med held i 30 år på arbejdsmarkedet at fortrænge. Nu er hun brugt op og drømmer om

førtidpension.


På usikker grund

af Birgitte Svennevig

foto Søren Sarby

Smilet er venligt, men blikket vagtsomt, da

50-årige Mai-Britt Nikolajsen byder indenfor i

familiens lille gule murstenshus på Thurø ved

Svendborg. Hun har sagt ja til at fortælle sin

historie til Hus Forbi. Ikke fordi hun bryder sig

om, at hele verden skal kende hendes private

sorger og bekymringer, men fordi hun er

vred. Vred over, hvordan det danske samfund

behandler sine syge borgere. Og over, hvordan

Svendborg Kommune er mere interesseret i at

spare penge end at hjælpe hende.

- Jeg har altid haft arbejde, og jeg har altid

troet, at kommunen ville hjælpe mig, hvis jeg

en dag skulle få brug for det. Det var naivt, det

kan jeg se nu.

Mai-Britt hælder kaffe op og lægger sine

papirer frem på dugen.

- Jeg har intet at skjule. Du må læse det

hele.

For fire et halvt år siden blev hun sygemeldt

fra sit job som ufaglært industriarbejder. Hun

havde gennem længere tid haft smerter, men

hun var ikke voldsomt bekymret; hun havde

været sygemeldt med smerter før, men aldrig i

længere tid, og hver gang var hun vendt tilbage.

Denne gang gik smerterne ikke væk, og

fraværet endte med en fyreseddel i 2007.

Fyringen var et slag i ansigtet. Hun følte sig i

forvejen uduelig, fordi hun ikke kunne udføre

selv de simpleste opgaver derhjemme uden at

få smerter. Den ældste datter var flyttet hjemmefra,

men derhjemme var stadig Signe på 14,

som havde brug for en mor.

Mai-Britts smerter var uforklarlige. Til trods

for stribevis af undersøgelser kunne lægerne

ikke finde nogen fysisk årsag. Samtidig begyndte

hun at gå til behandling i et center for

incestramte, da hun hele livet havde kæmpet

med eftervirkningerne af sin fars misbrug af

hende, fra hun var syv, til hun var 11 år. Misbruget

havde gjort hende til en sårbar voksen,

men alligevel havde hun altid klaret sig og

passet sit arbejde. Med smerter, ja, og med

depressive perioder, ja, men hun havde altid

klaret sig selv.

To år i venteposition

At der var en sammenhæng mellem smerterne

og misbruget blev tydeligt i takt med, at

læger og psykologer kom ind i sagen. Hun blev

diagnosticeret med kroniske psykosomatiske

smerter, og lægerne vurderede, at hun ikke

kunne arbejde på fuld tid længere.

Det begyndte at gå op for Mai-Britt, at det

var slut efter 30 år på arbejdsmarkedet. Hun

kunne ikke mere. Hun var slidt op af de smerter,

hun havde ignoreret i så mange år.

Denne erkendelse kan være svær nok at gå

igennem for et menneske, der har en stærk

arbejdsidentitet. Men når man samtidig skal

slås med et system, der tilsyneladende ikke

interesserer sig for, hvordan det bedst kan

hjælpe, bliver livet meget hårdt.

Mai-Britt ville gerne i arbejdsprøvning for

at få afklaret, i hvilket omfang hun kunne

vende tilbage til arbejdsmarkedet. Men der gik

to år, før tilbuddet om arbejdsprøvning kom.

Den foregik hos en købmand, men hun

klarede ikke jobbet på grund af voldsomme

smerter. Hun måtte afbryde forløbet og vendte

nedbrudt tilbage til sin sagsbehandler på kommunens

jobcenter: Hvad nu? Måske en anden

slags arbejde kunne fungere for hende?

Kassen smækket i

Men det mente jobcentret ikke, der var grund

til at prøve. Nu havde hun været længe nok i

deres system, og der var ikke flere muligheder

for hende på arbejdsmarkedet, fik hun at vide.

Mai-Britt var målløs. Hun ville gerne have

hjælp til at komme tilbage på arbejdsmarkedet.

Men følte ikke, hun fik det.

- Jeg har altid haft arbejde,

og jeg har altid troet,

at kommunen ville hjælpe mig,

hvis jeg en dag skulle få brug

for det. Det var naivt,

det kan jeg se nu.

Men så kunne hun vel søge førtidspension,

når der nu ikke var flere muligheder for at

komme tilbage på arbejdsmarkedet, spurgte

hun?

Men nej, det ville hun aldrig få bevilget,

fik hun at vide; for det kunne jo godt være, at

der et eller andet sted alligevel var en plads til

hende på arbejdsmarkedet.

Således blev både kassen med sygedagpenge

og kassen med førtidspension lukket for

Mai-Britt.

'Men uden sygedagpenge eller pension har

jeg ingen indtægt, og så kan vi ikke klare os

derhjemme', klagede hun til Jobcentrets sagsbehandler

'Synd, men ikke vores problem. Du kan gå

over i socialforvaltningen og søge kontanthjælp'.

Det gjorde Mai-Britt ikke. Hun vidste godt,

at hun intet ville få. Hun var jo gift, og så

måtte Lennart forsørge hende. Men ligegyl-

digt hvor mange timer Lennart tager på den

trælast, hvor han arbejder, kan han aldrig

tjene nok til, at familien kan klare sig uden en

indtægt mere.

'Sælg bilen', sagde sagsbehandleren.

'Men vi bor ude på landet, og så kan Lennart

ikke komme på arbejde'.

'Så sælg huset'.

'Nej, ikke huset. Det lille gule hus har været

i Lennarts families eje i generationer, og her

har både han selv og hans mor trådt deres

barnesko'.

- Tænk, hvis jeg bliver skyld i, at Lennart

mister sig barndomshjem, gruer Mai-Britt.

Hjælp fra fagforeningen

Hele sit liv har hun været medlem af fagforeningen

3F, også selvom det betød, at hun

næsten ingen penge havde mellem hænderne,

når kontingentet var betalt.

Men kontingentet har vist sig at være en

god investering, for i 3F har Mai-Britt fået den

hjælp og støtte, som hun ikke fandt på jobcentret.

- Deres socialrådgiver kunne se, at kommunen

havde overtrådt loven, da de stoppede

mine sygedagpenge. De må ikke stoppes,

når det ikke er endelig afklaret, om jeg kan

arbejde.

Med 3F's hjælp klagede Mai-Britt til Beskæftigelsesankenævnet.

Og vandt. Svendborg

Kommune skulle tilbagebetale de ulovligt

tilbageholdte penge og sende hende i den

arbejdsprøvning, hun havde ønsket, så hendes

situation kunne blive afklaret.

Glæden over de tilbagevendte sygedagpenge

varede i øvrigt kun kort. To dage efter tilbagebetalingen

kom der et nyt brev fra Svendborg

Kommune om, at sygedagpengene ville stoppe

efter tre uger.

Mai-Britt kom i en ny arbejdsprøvning,

nu igen uden at modtage en krone i hjælp, og

måtte til sidst erkende, at hun heller ikke magtede

arbejdsprøvningen.

Efter fire et halvt års sygemelding og otte

måneder uden en krone i indtægt, sidder hun

nu i det lille gule hus på Thurø og afventer sin

skæbne. Hun har søgt om førtidspension nu

må det da stå klart for Svendborg Kommune,

at hun ikke længere kan arbejde, mener hun

og hun og Lennart sætter nu hele deres lid til,

at hun får pension.

Men den skal snart komme. De har lånt alt,

hvad de kan, og lagt om til afdragsfri lån, og

om fem måneder er der ikke flere penge til at

betale regningerne. Så ryger det lille gule hus,

som Lennarts morfar byggede. |

Efter redaktionens deadline er Mai-Britt indstillet

til førtidspension.

HUS FORBI | nr. 9 september 2011 | 15. årgang | 15


foto Holger Erik Henriksen

'Gadens Konger'

af Holger E. Henriksen

er en enestående

mulighed for at få

indblik i et miljø, som

ellers er lukket land

for udenforstående.

En fremragende og

bevægende fotobog, der

måske kan være med til

at røre endog frostbidte

hjerner og skabe debat.

(Carsten Güllich-Nørby,

lektørudtalelse)

Gadens Konger koster 159,- kr.

Beløbet ekskl. moms går ubeskåret til at hjælpe de

hjemløse. Se salgssteder på www.sandudvalg.dk,

eller ring til SAND på 89937060, eller indsæt beløbet +

porto, i alt 199,- kr. i Danske Bank, reg.: 4180, konto:

0040001697.

Husk at skrive din adresse, så sender vi bogen til dig.

tag på tur med Hus

forbi-sælgeren Henrik

NU ogSå AfteN-tUre

Som Hus Forbilæser

kan man

nu komme med

sælgeren Henrik

på en helt speciel

cykeltur gennem

Nørrebro via det

indre København

og Christianshavn.

Undervejs

fortæller Henrik

om det liv, han

har levet, og om de mange steder i København, der har

betydet noget helt særligt for ham.

PriS oG

vAriGHED: 20 kr. pr. deltager for ca. halvanden times rundtur.

MøDEStED: Hus Forbi, Bragesgade 10b, Nørrebro.

MøDEtiD: Alle dage kl. 13.

NYt: torsdag lørdag er der også mulighed for aftenture fra kl. 17.30.

BooKiNG: tlf. 52 73 92 72. (ingen SMS-bestilling)

16 | HUS FORBI | nr. 9 september 2011 | 15. årgang

Fra vores egen verden

af Thomas Hye-Knudsen

foto Holger Erik Henriksen og Jan Gråkjær

Mens sommeren, hvis man ellers kan kalde den dét, sendte godt halvanden

million danskere på udlandsrejser, kunne der være langt mellem

køberne på gaderne. En del af avisens sælgere fandt til gengæld

vej til kunderne på nogle af landets musik-festival inklusive Grønne

Koncerter, men dog med Roskilde som den mest populære.

Hus Forbis nok mest omrejsende sælger, John Andersen, har været

her, der og alle vegne. Sammen med sin trofaste følgesvend Kåre har

John i løbet af sommeren både været til festivaler i Vig, Skive, Borch

Havn og naturligvis også i Roskilde. Ved den netop overståede festival

i Skanderborg måtte han dog lige tage en smuttur til Aalborg, hvor

han repræsenterede Hus Forbi ved et stort velgørenheds-arrangement

'Elsk Din Næste'. Ud over salg af Hus Forbi gik John på talerstolen

og fortalte sin egen hjemløsehistorie. Arrangementet var stablet på

benene af en gruppe mennesker via Facebook og fik støtte af en masse

kunstnere, musikere og skuespillere, der stillede gratis op for at hjælpe

de hjemløse i Aalborg.

- Da jeg forlod arrangementet, var der samlet godt 35.000 kroner

sammen, og jeg har fået oplyst, at hele eventen i alt skaffede 44.020

kroner, som blandt andet skal bruges til varmt vintertøj til Aalborgs

hjemløse, fortæller John.

John har selv bygget sin firhjulede salgsvogn og præsenterede også

en mere håndholdt model, da han deltog ved Hus Forbis ekstraordinære

generalforsamling i Odense. Den er bygget på en ramme bestående

af en sækkevogn, og der er plads til mindst 200 aviser i det indbyggede

skab plus sovegrej.

- Jeg er i gang med at finde lokale sponsorer, så prisen kan komme

ned på omkring 500 kroner, fortæller John. Han håber, at flere sælgere

vil benytte sig af muligheden, når produktionen forhåbentlig snart går

i gang.

- Den er ikke større, end man kan have den med i bus eller tog, så

det er ikke kun på landevejen, den er praktisk, slutter John.


en halv million

danskere frygter

at gå fallit

Økonomien er allerede så hårdt

presset hos hver ottende dansker,

at de vurderer, at de ikke

kan betale deres regninger, hvis

krisen bliver alvorligere. Endvidere

føler fire ud af ti danskere sig

direkte truet på husholdningsbudgettet

af den opblussende

økonomiske krise. Det viser en ny

undersøgelse, der blandt andet

afslører, at hver fjerde frygter at

miste jobbet.

Usikkerheden om verdensøkonomien

giver nu danskerne mareridt

over, om de kan betale deres

faste udgifter, eller om de får en

fyreseddel på jobbet i allernærmeste

fremtid. Næsten fire ud

af ti frygter, at den økonomiske

verdenskrise får konsekvenser for

deres privatøkonomi. Det svarer

til, at halvanden million danskere

i større eller mindre grad er nervøse

for om budgettet til bolig,

bil, daginstitutioner, elektricitet

og mad holder.

Samtidig mener flere end hver

fjerde dansker, at den forværrede

krise vil sende dem ud i arbejdsløshed.

Det viser en undersøgelse,

som Analyse Danmark har

foretaget for Ugebrevet A4.

hye

godt nyt for

husforbi-sælgere

Sollys har en gavnende effekt

på humøret. Det viser en ny

undersøgelse fra Det Nationale

Forskningscenter for Arbejdsmiljø

(NFA), som konkluderer,

at arbejde udendørs mindsker

humørsvingninger. Arbejde

udendørs om vinteren er balsam

for humøret. Det viser en

ny undersøgelse blandt 2.910

offentligt ansatte, hvoraf 644

arbejdede udendørs om vinteren.

Forskerne bag undersøgelsen undersøgte

to psykiske symptomer

hos deltagerne: depression og

humørsvingninger. Resultaterne

viste, at de deltagere, der døjede

med humørsvingninger, kom i

bedre humør, jo flere timer de

arbejdede udendørs i dagslyset.

Blandt de deltagere, der havde

en depression, var der dog ingen

tegn på lindring ved udendørs

arbejde.

hye

Flere voldelige kvinder

Horsens Krisecenter for Mænd har fuldt hus og må flere gange om ugen

henvise voldsramte mænd til andre krisecentre, når de har søgt tilflugt fra

deres voldelige koner og kærester. I årets første fire måneder har krisecentret

oplevet en stigning på 72 procent i forhold til samme periode sidste

år. Og det er ikke kun små skader, mændene kommer med. En ældre mand

havde for eksempel fået sådan et slag på øjet af sin kone, at han mistede

synet på det. En anden mødte op med tydelige skoaftryk i ansigtet. Fælles

for langt de fleste mænd er, at de ikke kunne drømme om at slå igen eller

anmelde deres partner for vold, fortæller Grethe, der er leder af krisecentret.

Hun håber på, at den stigende mandevold kan blive løftestang for

ligestilling mellem kønnene, når det gælder krisecentre. Som reglerne er i

dag, er det kun kvindekrisecentre, der er oprettet med støtte og hjemmel i

serviceloven og dermed også sikret støtte via finansloven. Hvis det samme

kommer til at gælde krisecentre for mænd, vil det blandt andet betyde

større økonomisk frihed til at ansætte professionelt personale. Krisecentret

i Horsens er støttet af private midler og Horsens Kommune. hye

Ordinær

generalforsamling

i Foreningen Hus Forbi

tiD: onsdag d. 21. september 2011 kl. 11.00

SteD: Hus forbis sekretariat,

bragesgade 10b, København N

DAgSorDeN: ifølge vedtægterne

Se indkaldelse og dagsorden på:

http://www.husforbi.dk/media/gf 21 sep.pdf

h u s fo r bi iNDKALDeLSe

Foto Per Algreen

hallo, er der

nogen hjemme?

LLO (Lejernes Landsorganisation)

i Horsens vil ikke finde sig i et

surt svar fra Horsens Kommune,

som oven i købet selv indrømmer,

at den lukker øjnene, når

det gælder lejligheder, der står

tomme og ikke indberettes af

udlejeren eller genudlejes. Derfor

har den lokale LLO-afdeling nu

klaget direkte til socialminister

Benedikte Kiær (V). Da LLO

spurgte kommunen, hvad den

agter at gøre, fik man dette svar:

'Vi har stadig ikke planer om

at håndhæve indberetningspligten.

Hjemlen i boligreguleringslovens

paragraf 48 til at indsætte

en lejer, har ikke været benyttet

i Horsens Kommune i en lang årrække,

og skulle behovet opstå,

kan kommunen i dag via de

elektroniske registre skaffe sig et

overblik over tomme boliger.'

LLO-Horsens spørger nu ministeren,

om kommunen har ret til

at fortolke på loven. Man vil også

gerne vide, om øvrige lejere i en

ejendom kan klage. Det kan man

læse i det seneste nummer af ’Vi

Lejere’.

hye

30 eneboere

lever i skoven

De danske skove er befolket af

en gruppe særligt menneskesky

hjemløse. For første gang er

disse eneboere nu kortlagt i en

rundspørge, som Søndagsavisen

har foretaget blandt 168 private

skovejere samt skovriddere med

ansvar for samtlige af landets

offentlige skovarealer.

Ifølge undersøgelsen befolker

30 eneboere de danske private

og offentlige skove.

De hjemløses landsorganisation

SAND og Landsforeningen

SIND vurderer, at tallet kan være

større, eftersom mange skjuler

sig så godt, at skovejerne har

svært ved at opdage dem.

- De er ikke misbrugere det

er umuligt at overleve i en skov

som alkoholiker. Men i mange

tilfælde kæmper de med sværere

psykiske problemer end de hjemløse,

der holder til på togstationer

og bænke og i byens parker,

forklarer Ask Svejstrup, der er

sekretariatsleder i de hjemløses

landsorganisation, SAND.

hye

HUS FORBI | nr. 9 september 2011 | 15. årgang | 17


Hjemløsestrategi til 500 millioner

kroner spås usikker fremtid

Regeringens hjemløsestrategi har fokus på, at hjemløse hurtigst muligt skal have

deres egen bolig. Men flere eksperter på området mener, at strategien vil falde til jorden

efter udløbet i 2012. De frygter, at kommunerne vil spare på den nødvendige bostøtte,

når statsstøtten forsvinder.

af Kathrine Schmeichel

foto Joachim Rode

- Det hele falder med et brag.

Så kontant lyder udmeldingen

fra Ask Svejstrup, sekretariatsleder

i de hjemløses landsorganisation,

SAND, på spørgsmålet om,

hvilken effekt regeringens hjemløsestrategi

vil have, når kassen med

den afsatte pulje på 500 millioner

kroner er tom ved udgangen af

2012.

Han uddyber:

- Ud over at en masse igangsatte

projekter mister penge, vil kommunerne

med stor sandsynlighed

skære ned på bostøtten, som lige

18 | HUS FORBI | nr. 9 september 2011 | 15. årgang

nu er finansieret ekstra af puljemidlerne,

og som for mange

hjemløse er en livsnødvendig forudsætning

for, at de overhovedet

kan klare at bo i egen bolig. For

eksempel har Odense Kommune

valgt at spare 8 millioner kroner til

bostøtte i 2011.

Ifølge konsulent i Odense Kommune

Erling Uhde Rasmussen

skyldes besparelsen, at hovedparten

af bostøtteforløbene ikke drejer

sig om hjemløse, og at bostøtten

nu ydes af kommunens eget

bostøttekorps i stedet for af ’meget

dyre, eksterne leverandører’.

- Hjemløseområdet i Odense

har tværtimod fået tilført penge

takket være den nationale hjemløsestrategi.

Og bostøtten til

hjemløse er blevet nytænkt og

effektiviseret, blandt andet ud fra

principperne omkring ’housing

first’, som er det bærende element i

regeringens hjemløsestrategi, siger

Erling Uhde Rasmussen

At det ikke er let at drage entydige

konklusioner på, hvilken

virkning den fireårige hjemløsestrategi

indtil nu har haft, giver

sig selv, eftersom den afsluttende

evalueringsrapport først foreligger

i starten af 2013. Men Hus Forbi

har spurgt forskellige aktører på

området, som alle har givet udtryk

for, at de overvejende er positive

over for de initiativer, hjemløsestrategien

har ført med sig, men

som også er bange for, at ’alt ryger

tilbage i den samme gænge’, som

Ask Svejstrup formulerer det.

Dog har to ud af de otte aftalekommuner

under Hjemløsestrategien,

Frederiksberg og København,

allerede nu afsat penge til

at videreføre nogle af initiativerne

fra forsøgsperioden. Frederiksberg

har således afsat 5,6 millioner

kroner i 2013 til at drive sine nye

tilbud videre, mens København

har forpligtet sig til at fortsætte

den såkaldte ACT-støtte Assertive

Community Treatment der er

en bred form for støtte, som gives


til hjemløse og hjemløsetruede, så

de kan fastholde deres bolig.

Bolig først

Hovedtanken i Hjemløsestrategien

er, at man hjælper en hjemløs optimalt

ved hurtigst muligt at skaffe

personen sin egen bolig også

kaldet 'housing first'.

Ifølge 'Statusnotat for Hjemløsestrategien

2010' er mange af

de borgere, der modtager støtte

under Hjemløsestrategien, præget

af misbrug, psykisk sygdom og sociale

vanskeligheder. Derfor siger

rapporten er en grundig udredning

og bostøtte en forudsætning

for, at mange af disse borgere kan

opretholde en tildelt bolig og få

hverdagen til at hænge sammen.

Hjemløsechef i København

Steen Bo Pedersen mener, at

tankegangen bag 'housing first' er

banebrydende.

- I 'housing first'-princippet stiller

vi ikke krav til brugeren om, at

han eller hun først skal have gennemgået

en behandling og være

stoffri. Vi lægger derimod ud med

at give en bolig, fordi amerikanske

forundersøgelser viser, at der er

større sandsynlighed for, at borgeren

dermed kan lave en positiv

livsforandring, forklarer han.

Færre forsorgspladser

flere hjemløse

Thomas Søndberg, formand for

SBH Sammenslutningen af

boformer for hjemløse i Danmark,

mener, at det i udgangspunktet er

en sund tankegang med selvhjulpne

borgere.

- Problemet er dog, at mange

hjemløsestrategien

Regeringen har afsat 500 millioner

kroner over fire år til 2012 til at fokusere

på årsager til hjemløshed, og

hvordan man kan forebygge den.

HJEMLøSESTRATEGIEN

HAR FIRE MåLSÆTNINGER:

1. Ingen borgere skal leve et liv på

gaden.

2. Unge bør som udgangspunkt ikke

opholde sig på et forsorgshjem, men

tilbydes andre løsninger efter serviceloven

eller almenboligloven.

3. Ophold på forsorgshjem eller herberg

bør ikke vare mere end 3-4 måneder

for borgere, der er parate til at flytte i

en bolig med den fornødne støtte.

- Det handler ikke kun

om fysiske rammer, da

nogle mennesker ikke er

i stand til at bo i egen

lejlighed, fordi de isolerer

sig fra omverden og

mangler konstruktive

netværk.

Ole Pass, formand for Socialchefforeningen

og socialdirektør i

Rødovre Kommune

ikke kan klare at bo for sig selv,

selvom de får både bostøtte,

pædagogisk og psykologisk hjælp.

Det har jeg som leder af Det sociale

Døgncenter Sølyst her i Horsens

desværre set flere eksempler på.

Derfor er det vigtigt, at vi bevarer

boformerne under servicelovens

§ 110, da nogle ellers vil forsumpe

i egen bolig, fordi vi jo ikke kan

tiltvinge os adgang hertil, siger

Thomas Søndberg og tilføjer:

- I den forbindelse er det meget

bekymrende at erfare, at både

Odense og Esbjerg, som begge er

kommuner, der modtager hjemløsepuljemidler,

har planer om at

nedlægge i alt 55 forsorgspladser,

på trods af at vi kun er halvvejs

igennem forsøgsperioden. Det

paradoksale er, at vi ikke kan se,

at der er færre kunder i butikken,

selvom der lige nu både er mere

fokus på hjemløse og flere midler

til området.

Thomas Søndberg erkender, at

boformerne i nogle tilfælde holder

for længe på borgerne.

- Vi får tit slag over nakken

for, at vi holder på vores borgere.

4. Løsladelse fra fængsel og udskrivning

fra sygehus eller behandlingstilbud bør

forudsætte, at der er en løsning på

boligsituationen.

OTTE KOMMUNER DELTAGER

I UDMøNTNING AF

HJEMLøSESTRATEGIEN:

København, Frederiksberg, Albertslund,

Høje-Taastrup, Odense, Aarhus, Randers

og Esbjerg. Desuden deltager følgende

ni kommuner i en særlig ordning om

bostøtte: Aalborg, Guldborgsund,

Hvidovre, Horsens, Næstved, Herning,

Svendborg, Varde og Viborg.

Kilde: Socialministeriet

Men vi er ikke interesserede i at

holde på folk. Når vi nogle gange

alligevel kommer til det, skyldes

det ofte udenomsfaktorer som

forvaltninger, der ikke taler sammen,

hvorfor sagsbehandlingen

trækker ud. For eksempel kan der

være benspænd ved, at det er én

instans, der bevilger indskudslån,

og en anden, der henviser boliger.

Som et tankeeksperiment kunne

det være sjovt at se, hvad kommunerne

ville gøre, hvis vi som fast

rutine sendte alle borgere videre

efter blot fire måneder!

For de borgere, der umiddelbart

kan klare sig i egen bolig, frygter

han, at de vil komme tilbage til

boformerne, hvis ikke der følger

den nødvendige bostøtte med.

Puljeprojekter lokker

Ole Pass, formand for Socialchef-

- Hjemløseområdet har

ikke tid til at vente på

den afsluttende rapport

om Hjemløsestrategien i

2013, fordi kommunernes

budgetlægning foregår i

foråret 2012.

Robert Olsen, leder

Mændenes Hjem i København

foreningen og socialdirektør i Rødovre

Kommune, hilser alle initiativer

for at højne hjemløseområdet

velkomne, men deler bekymringen

for, hvad der vil ske efter 2012.

- Problemet med den slags puljer

er, at de bygger på en forudsætning

om vækst, som går på en

opfattelse af, at når man først har

fået sat noget i gang og kan se, at

det virker, finder man også resurserne.

Men faren ved engangsbevillinger

er, at de ikke fortsætter,

hvad der er mange eksempler på

og ekstra stor risiko for i en periode

med lavkonjunktur som nu.

Han mener yderligere, at man

skal passe på ikke at fokusere for

snævert på boliger.

- Det handler ikke kun om

fysiske rammer, da nogle mennesker

ikke er i stand til at bo i

egen lejlighed, fordi de isolerer sig

fra omverden og mangler konstruktive

netværk. Så et begreb

som bostøtte skal tolkes bredt som

støtte til også at indgå i netværk,

der både kan fremme den enkeltes

potentiale og skabe indhold i

tilværelsen.

Robert Olsen, leder af Mændenes

Hjem i København, opfordrer

til, at der formuleres en Hjemløsestrategi

2, inden kommunerne

aftaler budgetterne for 2013.

- Hjemløseområdet har ikke

tid til at vente på den afsluttende

rapport om Hjemløsestrategien i

2013, fordi kommunernes budgetlægning

foregår i foråret 2012.

Så for at sikre, at mange af de

projekter, der er løbet i gang, bliver

videreført, skal kommuner og

Socialministeriet lægge planer for,

hvordan strategiens målsætning

om færre hjemløse og flere boliger

også fremover kan opfyldes. For

når de betrængte kommuner skal

lægge budgetter, kan jeg godt være

meget nervøs for, hvor en lille brik

som hjemløseområdet havner i det

store socialpolitiske spil! |

fakta om hjemløse i danmark

• Der er 5.000 hjemløse i Danmark, men det skønnes, at

omkring 11.000-13.000 årligt berøres af hjemløshed. Halvdelen

af de hjemløse befinder sig i København og omegn.

Kun en tredjedel er skrevet op til en bolig eller et botilbud.

• Misbrugsproblemer og psykisk sygdom er meget udbredt

blandt hjemløse, hvilket er hovedårsagen til hjemløshed.

Men også økonomiske problemer og udsmidning fra den

tidligere bolig tæller med som årsag.

• Kun halvdelen af de hjemløse modtager behandling for

deres misbrug og psykiske problemer.

• Tre ud af fire hjemløse er mænd. Desuden har en femtedel

en anden etnisk baggrund end dansk. Det er især førstegenerationsindvandrere,

der bliver ramt af hjemløshed.

• Der er flest unge og midaldrende blandt de hjemløse. Fem

procent er over 60 år.

Kilde: SFI

HUS FORBI | nr. 9 september 2011 | 15. årgang | 19


Turbo på hjemløse-

arbejdet i København

Med knap halvdelen af bevillingen på de 500 millioner kroner fra regeringens hjemløsepulje

har Københavns Kommune fået mulighed for at gå i front med blandt andet flere

boliger, særlig hjemløsenhed og landets første kvindeherberg.

af Kathrine Schmeichel

iPhone-piger og klassiske misbrugere.

Så forskellige er brugerne

ifølge hjemløsechef i København

Steen Bo Pedersen i to nye projekter

for hjemløse kvinder en

natcafe på Vesterbro og Danmarks

første kvindeherberg på Amager.

Steen Bo Pedersen forklarer:

- I natcafeen, Cafe Klare hvor

kvinderne kan sove i et trygt

frirum, få et måltid mad og have

mulighed for at tale med personalet

ser vi ofte det, jeg kalder

for 'iPhone-piger'. Unge piger, der

ser tjekkede ud og har en iPhone,

og som ikke trækker på gaden,

men måske har gået lidt for meget

i byen eller har en kæreste på

kokain, og som har brug for at

komme videre til et mere stimulerende

miljø. På herberget ser

vi typisk kvindelige misbrugere

på 30-50 år, der i mange år har

færdedes i et hårdt miljø.

Initiativerne skal både minimere

antallet af såkaldte sofasovere,

som tit betaler for en overnatning

med seksuelle modydelser,

20 | HUS FORBI | nr. 9 september 2011 | 15. årgang

og skærme kvinderne fra det rå

miljø, der kan herske på de almindelige

herberger, hvor mændene

er i overtal.

En bred vifte af tiltag

Både cafe og herberg er nogle af

de resultater, som en bevilling på

- Hurtig og effektiv

sagsbehandling er en

vigtig forudsætning for at

hjælpe en hjemløs videre

i hans eller hendes liv.

211 millioner kroner over fire år

fra statens Hjemløsestrategipulje

har ført med sig.

Med næsten halvdelen af det

afsatte beløb under Hjemløsestrategien

har Københavns Kommune

hermed fået mulighed for at gå

i front på hjemløseområdet. Ud

over et øget fokus på kvinder har

kommunen også sat ekstra ind

på at hjælpe psykisk syge gade-

1. Kvindeherberg på Sundholm med plads til 22.

2. Natcafe for kvinder, Cafe Klare, på Vesterbro med

plads til 20.

3. Kvindelig medarbejder, der opsøger kvindelige sofasovere,

der tit giver seksuelle modydelser.

4. Ungdomsherberg på Nørrebro, hvor de unge typisk har

et misbrugsproblem.

5. Etablering af 80 ud af 125 planlagte særboliger med

bostøtte og anden form for støtte.

6. 103 nye alternative plejehjemspladser både nybyggede

(54 styk) og pladser, der omlægges fra midlertidige

botilbud (§ 107 i Serviceloven) til alternative

plejehjemspladser (§ 108 i Serviceloven) (49 styk).

Ask Svejstrup i SAND,

sekretariatsleder

nye initiativer for hjemløse i københavn

sovere, unge og udlændinge samt

oprettet flere boliger med udvidet

bostøtte og alternative plejehjemspladser.

Nogle af de synlige resultater

af den københavnske hjemløseindsats

er, at antallet af gadesovere

er faldet markant.

- Helt konkret er antallet af

gadesovere på Kultorvet faldet.

Men ellers bygger jeg mit udsagn

på tilbagemeldinger fra hjemløseenhedens

team, der opsøger folk

på gaden og er i tæt dialog med

de frivillige organisationer, siger

Steen Bo Pedersen.

Hurtigere sagsbehandling

Paraplyen for alle initiativer på

hjemløseområdet i København

er hjemløseenheden, der blev

oprettet i januar sidste år, og som

tæller omkring 50 medarbejdere

primært socialrådgivere og

pædagoger.

Styrken for hjemløsenheden

er, at medarbejderne er tæt på

brugerne.

-Vi har fordelt herberger og

andre hjemløsetilbud mellem 20

myndighedspersoner, sådan at

Med en bevilling på 211 millioner kroner i perioden 2009-2012 fra Hjemløsestrategipuljen og en egen finansiering på 47

millioner kroner har Københavns Kommune sat følgende hjemløseprojekter i gang:

7. Cyklende udrykningsteam med blandt andet en psykiater

til psykisk syge gadesovere.

8. Udlændingetilbud via to opsøgende medarbejdere.

9. Etablering af en særlig Hjemløseenhed den 1. januar

2010, som kan sagsbehandle ude i brugermiljøet og

agerer paraply for nye hjemløseprojekter.

10. Fremskudt sagsbehandling som følge af etablering af

hjemløseenheden.

Læs mere:

www.kk.dk/Borger/DetSocialeOmraade/Hjemloese.aspx

vi kan tage ud og sagsbehandle,

hvor borgerne er og dermed forhåbentlig

råde bod på de dårlige

erfaringer med offentlige kontorer

og sagsbehandling, som mange

af dem har. Desuden holder vi

åbent hver dag fra klokken 10 til

13, hvor man kan komme forbi

uden aftale, siger Steen Bo Pedersen

og tilføjer:

- En anden synlig effekt af

vores hjemløsestrategi er, at vi

aldrig før har haft så hurtig en

sagsbehandling.

Sekretariatsleder Ask Svejstrup

i SAND, de hjemløses landsorganisation,

mener, at hjemløseenheden

i København er et eksempel,

som alle kommuner burde

efterfølge.

- Hurtig og effektiv sagsbehandling

er en vigtig forudsætning

for at hjælpe en hjemløs

videre i livet. Derfor skal kommunerne

sørge for at etablere en motorvej

gennem systemet, sådan at

bostøtte og hjælp til indskudslån,

møbler og psykiske problemer

kommer fra det samme sted og

ikke fra forskellige forvaltninger

og afdelinger. |

projekter over

hele landet

De otte aftalekommuner under

Hjemsløsestrategien har forpligtet

sig til at fokusere på et

eller flere af følgende områder:

gadesovere, unge, opholdstid på

forsorgshjem og udskrivning/

løsladelse samt afprøve forskellige

metoder som blandt andet

Individual Case Management

(ICM), Critical Time Intervention

(CTI) og Assertive Community

Treatment (ACT).

Se samlet oversigt over

projekter på wwww. husforbi.dk/

hjemlosestrategi


Tag over

hovedet med

fred

og ro

Anna nyder både roen og komforten på de 22 nyistandsatte værelser på det nye kvindeherberg på Sundholm på Amager.

38-årige Anna er glad for

at få et pusterum på

Københavns nye kvinde-

herberg, hvor der er fred

og ro, ingen adgang for

mænd og masser af godt

personale.

af Kathrine Schmeichel

foto Joachim Rode

I juli slog Bocenteret på Sundholm på Amager

dørene op for landets første kvindeherberg. Og

selvom der bor blandet køn på førstesalen, har

mænd ingen adgang på de to ombyggede og

nyistandsatte etager ovenover, hvor der indtil

nu bor 20 kvinder.

En af kvinderne er Anna, som kom for en

uge siden fra et andet, meget større herberg i

nærheden, der huser både kvinder og mænd,

og hvor der ifølge Anna var en masse ballade

og regler.

- En mand hængte sig, og en anden lå død i

over en uge, før det blev opdaget. Der lugtede

forfærdeligt i tre uger! Og en dag kastede en

mand en stol igennem det rum, vi sad og spiste

i. Siden måtte personalet komme med mad til

mig på mit værelse, fordi jeg var bange for at

gå ned i spisestuen, siger Anna.

- Jeg nyder, at der er fred og ro her, for jeg

føler mig tit meget stresset. Jeg synes også, det

er godt, at der ingen mænd er. For der er altid

ballade, når mænd og kvinder bor sammen! Og

så må vi også godt drikke her. Det måtte man

ikke det andet sted,

Anna har været hjemløs i et år, efter at hun

blev sat på gaden fra en dyr lejlighed. Først

boede hun hos en veninde og siden på det

kønsblandede herberg i fem måneder. Hun

har tre børn på ni, 11 og 16 år, som alle er

fjernet fra hende. Den store datter bor på en

ungdomspension, mens den ene søn bor i en

plejefamilie, og den anden bor på en institution

for autister.

Hun mener selv, at hovedårsagen til, at hun

drikker, er, at hun kommer fra en krigsbaggrund

i Somalia, hvor hun blev voldtaget som

barn.

- Jeg vil aldrig glemme, hvad der skete dengang,

siger hun

Egen lejlighed med børn

Anna ved ikke, hvor længe hun skal bo på det

nye sted, men hendes egen deadline hedder

senest december.

- Da jeg kun har været her i syv dage, er det

svært for mig at se langt frem. Men jeg kunne

godt tænke mig at få min egen lejlighed i december,

fordi min datter ikke længere kan bo

på ungdomspensionen til den tid. Jeg vil meget

gerne have både hende og de andre børn hjem

og bo og være sammen med dem, passe på dem

og lave mad til dem, siger hun og tilføjer:

- Jeg har ikke lyst til at leve på en kvindeafdeling

resten af mit liv og drikke hver dag.

Men jeg er meget glad for at være her, fordi

det er et godt sted med meget personale, som

er søde.

Anna er dog ked af, at det ikke er tilladt at

få besøg af børn under 18 år

- Min datter ringede i går og var ked af

det og kunne ikke forstå, at hun ikke måtte

komme og besøge mig. Men vi mødtes alligevel

bare udenfor.

Annas kontaktperson forklarer hende, at

børn under 18 år ikke må komme på Bocenteret,

fordi der bor misbrugere, men at det endnu

nye bosted med tiden muligvis får etableret et

besøgsværelse.

Hun vil gerne selv have hjælp til at holde op

med at drikke.

- Men jeg skal lige falde til og lære min kontaktperson

bedre at kende, før jeg er parat.|

Anna er et opdigtet navn, men Hus Forbi er bekendt

med hendes rigtige.

HUS FORBI | nr. 9 september 2011 | 15. årgang | 21


Værelse

med

udsigt

Efter mere end ti år

på gaden har 44-årige

Adam fået sin egen

lejlighed med udsigt

til Københavns skyline.

Han håber, at han igen

kan få kontakt med sin

datter.

af Kathrine Schmeichel

foto Joachim Rode

Da Adam vågnede alt for tidligt fra en mærkelig

drøm, satte han sig ud på sin altan og røg

en smøg med udsigt til Københavns skyline.

Med horisontens morgenrøde som bagtæppe

kunne han fra sit første parket på 9. sal nyde

synet af byens grønne arealer, tage og tårne

med vindmøller og en Øresundsbro som fjern

kulisse.

- Jeg sidder tit på min altan og ryger smøger

og drikker kaffe, siger Adam, der siden april har

boet i sin egen etværelseslejlighed i Kollektivhuset

i Bellahøj i København og dermed afsluttet

et liv som hjemløs på gaden efter mere end

ti år, affødt af at han flyttede fra sin ekskone og

lille datter. Lejligheden, der er på 40 kvadratmeter

og koster 4.170 kroner om måneden, lejer

han på almindelige betingelser blandt andet

med en gensidig opsigelse på seks måneder.

Ud over indskudslån og etableringsydelse til

en seng og andet inventar har Adam også fået

nogle af sine møbler fra tidligere og nuværende

beboere i Kollektivhuset, der har doneret dem.

I Kollektivhuset, der med tiden skal huse

20 tidligere hjemløse, er der desuden 50 andre

22 | HUS FORBI | nr. 9 september 2011 | 15. årgang

beboere, der alle har behov for en eller anden

form for støtte for at kunne bo i egen lejlighed.

Støtte til at klare dagligdagen

Selvom han er glad for sin lejlighed og egentlig

ikke synes, det er den store forandring ’Nu

bor jeg jo bare her’, som han siger har det alligevel

været en omvæltning at flytte sit liv fra

Christianshavns Torv til Bellahøj i den anden

ende af København.

I starten kunne han ofte ikke finde hjem

med bussen, når han havde aflagt vennerne på

torvet besøg. Men i takt med et mere stabilt liv

og støtte fra kontaktpersonen Helle er hukommelsen

blevet bedre.

Helle lærer Adam at få dagligdagen til at

køre.

-Jeg har lært at bruge vaskemaskinen, men

lige nu er der bare ikke penge på mit vaskekort.

Og jeg har også lært at rydde op, som jeg

slet ikke er vant til fra gaden, siger Adam med

en snert af selvironi.

Nogen gange går Helle med Adam ud og

køber ind, når han har fået sin bistandshjælp,

som han får udbetalt i rater, så han ikke bruger

alle pengene på en gang.

Adam håber, at Helle også vil hjælpe ham

med at ansøge om førtidspension, som hans

læge har rådet ham til.

I dag er han mere i sin lejlighed end på

Christianshavns Torv og får ofte besøg af sin

hjemløse ven Laban, der indimellem overnatter

i lejligheden.

Adam synes, at det kunne være hyggeligt,

hvis hans ven også fik en lejlighed i huset.

- Jeg kender jo ikke så mange af mine naboer

og føler mig endnu ikke helt tilpasset.

Adam erkender åbent, at han har et problem

med at drikke. Men han har stort set været

ædru i de sidste par dage. Selvom han ikke

føler sig helt parat endnu til at holde op med

at drikke, er fremtidsplanen, at han skal på

en Risolidkur, når han er afruset. Lægemidlet

dæmper abstinenser.

- Når jeg er på Risolid, er det farligt at

drikke, fordi det virker ligesom antabus, siger

Adam og fortæller med lidt huskehjælp fra

Helle, at drømmen for ham er at komme så meget

på fode, at han kan mødes med sin 12-årige

datter, som han ikke har set i mange år.

- Jeg vil gerne se, hvordan det går med

hende. Hvordan hun er vokset og har etableret

sig. Nu hvor jeg ikke bor på gaden mere, bliver

det måske nemmere at få kontakt til hende. |


Løsning på X-ord:

gæt udtrykket i midten.

DUSADUKU Her bestemmer du selv sværhedsgraden...

X-ord er kreeret af Anne Jensen.

Karsten fatum og Søren franck har lavet DUSADUKU.

off

LiNe

om du

løser alle

eller én

opgave,

gør ingen

forskel.

Alle rigtige

besvarelser

deltager i

lodtrækningen

om

2x2 boggaver

- fra vores

helt egen

verden.

Vil du vinde

SEND LøSNINGER TIL:

Hus Forbi, Bragesgade 10 B, 2200 Kbh. N

senest 5. oktober.

Mrk. kuverten "OFFLINE"

Navn _________________________________________

Adresse ______________________________________

Postnr ____ By ________________________________

vinderne får direkte besked og

offentliggøres på www.husforbi.dk

HUS FORBI | nr. 9 september 2011 | 15. årgang | 23


af Kristian Bang Larsen

foto Per Bodner

En bås i en japansk internetcafé er på cirka

to gange to meter. Der er et bord, en stol og

en computer med netforbindelse. På gangene

er der manga-tegneserier fra gulv til loft og i

foyeren gratis te og sodavand. Hvis du skubber

stolen ind under bordet, kan du folde et

tæppe eller en let madras ud på gulvet, krybe

sammen i fosterstilling og lægge dig til at sove.

Det er der tusindvis af japanere, der gør hver

nat. De er en voksende gruppe af cyberhjemløse,

der i kortere eller længere perioder bor på

internetcafeer.

Endnu en nat på netcafeen

'Ichigo' er én af mange billige netcaféer i

Kamata, et livligt kvarter i udkanten af Tokyo.

Det er aften og neonskilte fra izekaya-barer,

fastfood-kæder og store pachinko-spillehaller

lyser gaderne op. De flittige japanere er på vej

hjem fra arbejde, og trafikken ind i elevatoren

24 | HUS FORBI | nr. 9 september 2011 | 15. årgang

til 'Ichogo' er livlig. For de fleste kunder er

netcaféen deres hjem. Det er voksne mænd

i arbejdstøj eller jakkesæt. De har tomme,

trætte øjne, bevæger sig hurtigt og taler ikke

sammen. De slæber på rygsække eller store

tasker, og mange har hvide plasticposer med

dagligvarer med sig. På fjerde sal venter båsen

og endnu en nat krummet sammen på gulvet.

Der er ingen, der ved, hvor mange japanere

der jævnligt overnatter på netcaféer. En

regeringsrapport fra 2007 anslår, at der findes

cirka 5400 cyberhjemløse, men hjemløseorganisationer

mener, at det reelle tal er højere.

- Regeringen har defineret hjemløse som

mennesker, der sover udendørs i parker eller

på gaden, i modsætning til cyberhjemløse, der

sover på netcaféer. Men mange cyberhjemløse

tilbringer også natten på billige hoteller,

i badehuse eller hos venner, og når de ingen

penge har, sover de på gaden eller i en døgnåben

restaurant. Så tallet er nok højere end det

tal, regeringen anslog i 2007, især når man ser

på den nuværende økonomi og den stigende

'Ichigo' fungerer stort set som et hotel,

hvor folk kan overnatte. Det koster kun

1000 yen per nat, fortæller kunden, der

ønsker at være anonym, om netcaféen.

1000 yen svarer til cirka 60 kroner. Det er

langt den billigste overnatningsmulighed i

Tokyo, hvis man ikke vil sove på gaden.

Cyberhjemløse i Tokyo

Som kunde i en japansk

netcafe er der altid gratis

adgang til tusindvis af

mangategnserier. Ofte er

der også gratis brusekabiner,

drikkevarer og

bagagebokse.

l Japan overnatter flere og flere hjemløse på netcaféer.

En bås på to gange to meter kan lejes for 60 kroner per nat,

og for tusinder af fattige daglejere er netcaféerne blevet et permanent hjem.

De er cyberhjemløse.

arbejdsløshed. Men det er svært at sige, for

der er ikke lavet nogen ordentlig optælling af,

hvor mange der er, forklarer Inaba Tsuyoshi

fra den japanske hjemløseorganisation Moyai.

60 kroner per nat

Ved elevatoren til 'Ichigo' kommer vi i snak

med en af gæsterne.

- 'Ichigo' fungerer stort set som et hotel,

hvor folk kan overnatte, fortæller manden, der

ønsker at være anonym. Det er et populært

sted at bo, for det er en af de billigste netcaféer

i byen. Det koster kun 1000 yen per nat, siger

han og peger på 'Ichigos' skilt, der reklamerer

med 1000 yen for 10 timer, og 2000 yen for

20 timer. Det er cirka 60 kroner for en nat, og

120 kroner for et lille døgn. Billigere end noget

hotel i Tokyo. Der er ikke gratis drikkevarer,

men til gengæld er der bruserum og bagagebokse,

fortæller manden og siger, at han ikke

selv bor på 'Ichigo'. Han bor et andet sted, siger

han vagt.

Manden er ufaglært daglejer. Han er


tilknyttet et vikarbureau og laver forskellige

former for manuelt arbejde.

- Jeg arbejder som flyttemand og sådan

noget, siger han.

De fleste cyberhjemløse er som ham fattige,

ufaglærte løsarbejdere. De ansættes en dag

af gangen og tjener i gennemsnit 6000 kroner

om måneden, og 2000 kroner går til at bo på

netcaféerne. Nogle bor der i kortere perioder,

men for andre er netcaféerne blevet et permanent

hjem. Den lave og ustabile indkomst som

daglejer betyder, at mange har svært ved at

betale en fast husleje og ikke kan spare op til

depositummet for selv en etværelses lejebolig.

- I 1990 afregulerede regeringen reglerne

på arbejdsmarkedet, og det øgede antallet af

løsarbejdere og daglejere dramatisk, fortæller

Inaba Tsuyoshi fra Moyai.

- De nye regler var utrolig fleksible og vældig

bekvemme for arbejdsgiverne, men ikke

for arbejderne. Det betød, at mange mennesker

mistede deres hjem. Sammenholdt med den

langvarige økonomiske krise i Japan betyder

det, at flere og flere mennesker ikke har andet

valg end at sove på gaden eller i en netcafé.

Skam

'Ichigo' betyder jordbær, men netcaféen er

hverken sød eller rød. Vi tager elevatoren til

fjerde sal, og døren glider op til et slidt lokale,

hvor væggene er beklædt med falmet gult tapet.

Til venstre lyser et skilt til brusekabinen.

De to unge mænd bag disken vil ikke lade os

komme ind. De har fået strenge ordrer om at

afvise alle henvendelser fra pressen, siger den

ene, der har orange hår og smækbukser på. Vi

skal ringe til ledelsen og lave en aftale, siger

hans kollega gennem en hvid ansigtsmaske.

Men vi ved, at det ikke nytter. Vi har på

forhånd prøvet at ringe til adskillige netcaféer

og er blevet afvist hver gang. De cyberhjemløse

er svære at komme i kontakt med.

Henvendelser til flere forskellige hjemløseorganisationer

har ikke båret frugt, og nede på

gaden kan vi ikke finde flere kunder, der vil

tale med os.

Inaba Tsuyoshi fra Moyai fortæller, at lukketheden

hænger sammen med den japanske

'skamkultur'. Når en japaner mister sit arbejde

eller bliver hjemløs, har han en tendens til at

mene, at det er selvforskyldt, og skamme sig

over det. Han tænker ikke over, at han har rettigheder,

og kunne aldrig finde på at bede om

støtte eller hjælp. Han isolerer sig og prøver at

løse sine problemer selv. Derfor er der heller

ikke noget socialt fællesskab blandt de cyberhjemløse.

De lever alene med deres skam.

- Japanere er grundlæggende ydmyge og

stille. Og de føler, at det er skamfuldt og ubehageligt

at tale om deres situation som cyberhjemløse,

siger Inaba Tsuyoshi.

Netcaféerne og hjemløseorganisationerne

beskytter de hjemløse ved at holde pressen

væk. De vil ikke ydmyge dem og udstille deres

skamfulde situation ved at udsætte dem for

nysgerrige journalister.

Bogus’ bås

Vi fortsætter alligevel, besøger flere andre

netcaféer i kvarteret og får endelig lov til at

Tusindvis af japanere overnatter hver nat i

de små båse i cybercafeerne. Det opfattes

som skamfuldt ikke at have et hjem, og

det er derfor svært at få lov til at fotografere

de 'cyberhjemløse'. Så I må nøjes med

Hus Forbis journalist.

komme ind og fotografere på 'Bogus', på betingelse

af at vi køber en bås. Lokalerne er sorte

og strømlinede, og båsene koster det dobbelte

af, hvad de gjorde på 'Ichigo'. Her overnatter

ingen cyberhjemløse, højst fulde unge, der har

misset det sidste tog hjem.

Men indretningen er som i alle andre cybercaféer

i Japan. Væggene er som bygget af

mangategneserier, og i receptionen kan man

trække gratis te, sodavand og sågar softice i

automater. På gangene, hvor folk har stillet

deres sko uden for båsene, er der stille. Kun

computernes summen og klikkene fra fotografens

kamera høres.

Jeg åbner døren til vores bås. Væggene er

sorte, bordet af mørkt træ. Det bløde skumgummigulv

er beklædt med sort plastic. Jeg

tager skoene af, kravler ind i båsen, lægger

mig ned. Prøver at forestille mig, at jeg lige er

kommet tilbage fra arbejdet på en byggeplads

eller i en butik. Måske har jeg købt en færdigret,

en portion ramen-nudler i 7-eleven, som

jeg har spist herinde. Jeg tager et tæppe op af

min taske, som også indeholder mit skiftetøj,

mine toiletsager og et lille fotoalbum med

billeder af min familie. Jeg trækker tæppet

over mig, prøver at falde søvn. Håber, at der er

arbejde til mig, når solen igen står op i Solens

Rige, så jeg også i morgen nat har råd til en

bås og ikke ender under en af broerne i en af

verdens rigeste byer.

Klik.

Jeg åbner øjnene. Fotografen har taget et

billede.

Klik. |

HUS FORBI | nr. 9 september 2011 | 15. årgang | 25


| debat |

fra hus forbis

facebookgruppe

for første gang nogensinde,

siden jeg en kort overgang

boede i københavn, mødte jeg i

fredags her i struer ved kvickly

en hus forbi-sælger. jeg vil

meget gerne rette en stor ros

og tak til sælgeren for hans

uhyre kompetente viden omkring

salgsmuligheder her i

jylland samt hans velsoignerede,

behagelige og 'jeg hviler

i mig selv' attitude. mage til

behageligt menneske skal man

lede længe efter! stor tak til

ham og naturligvis købte jeg

bladet.

Hanne Andersen

tusind tak for en hyggelig

cykeltur med henrik i københavn

- tak for at få lov til at

se københavn fra en hjemløs

synspunkt. henriks cykeltur

kan i hvert fald anbefales.

Betina Christensen

døm aldrig mennesker, du ikke

kender, for du ved ikke, hvad

deres skuldre har båret på.

for bag hvert et dejligt smil,

kan der ligge tusindvis af triste

sorger. og deres hjerter

kan skjule på livets værste

smerter. døm ikke et menneske,

før du kender sandheden.......

husk det !!! der er nok en

grund til, vi er, som vi er …

Pernille Lund Pedersen

har lige læst, at skat nu kan

trække i ens hjælp, hvis man

har p-bøder, togbøder eller

licensrestancer også selv

om folk afdrager på anden

offentlig gæld. jeg håber da,

de venter, til jeg er i arbejde

igen, ellers ser det sørme sort

ud. jeg betaler gerne, hvad jeg

skylder. men jeg håber da, de

venter, til jeg kommer i arbejde.

pust! bare at få det til at

gå rimeligt nu, er ikke let ...

Susanne Jacobsen

26 | HUS FORBI | nr. 9 september 2011 | 15. årgang

Alle har ret

til lægehjælp

Muligheden for at gå til lægen, når man er

syg, er så stor en selvfølge for de fleste af os,

at vi dårligt tænker over det. Men i virkeligheden

er det så nødvendigt, ja bogstaveligt talt

livsvigtigt, at alle bør have ret til lægehjælp.

Derfor blev jeg glad, da jeg hørte om den

frivillige klinik, der åbner i København, hvor

også illegale indvandrere kan få lægehjælp. I

den gruppe er der formodentlig en del, som er

hjemløse eller i en anden sårbar situation, så

derfor har netop de brug for at kunne komme

til en læge. At over 200 frivillige professionelle

fra sundhedssektoren allerede har meldt sig til

at bemande klinikken, er jeg meget imponeret

over. Det fortæller, at vores samfund trods alt

har plads til medmenneskelighed.

Lige så glad jeg blev for at læse om klinikken,

lige så skuffet blev jeg over den debat,

der fulgte, og som kørte i medierne i august

måned. For åbenbart er selv det minimum, at

vi som mennesker er klar til at hjælpe hinanden

i nød, ikke åbenlyst for enhver. Der blev

luftet vanvittige ideer, som at lægerne skulle

være politifolk og ikke behandlere. Og at

politiet skulle oprette en basecamp rundt om

klinikken.

Jeg forstår, hvis folk føler sig stødt over, at

nogle mennesker bryder loven. Men så er det

politiets opgave at bringe dem for en dommer,

og dommerens opgave at udmåle deres straf.

Det skal ikke afgøres af sygdomme, som rammer

i flæng. Og slet ikke, når sygdommen kan

vise sig at være langt værre end forbrydelsen.

Så tillykke til folkene bag den frivillige

lægeklinik. I har vist os alle, at det at være

et menneske er vigtigere end de mærkater,

vi sætter på hinanden. Mærkater som udsat,

illega, hjemløs eller indvandrer.

Lone Loklindt, folketingskandidat for det Radikale

Venstre

SVAR

på læserbrev til Københavns Kommune

fra beskæftigelsesminister

Inger Støjberg (V)

I København vil man droppe samtaler med

cirka 1.000 ledige og i stedet henvise dem til

det sociale system (Hus Forbi august 2011).

Borgmesteren vil have større frihed til indsatsen

og mener, at samtaler i jobcentret er spild

af tid og penge.

Det er ikke rimeligt over for ledige. Og jeg

vil også undersøge, om det rent faktisk er

lovligt.

En kommune skal naturligvis have frihed

til at indrette indsatsen sådan, at den hjælper

borgerne bedst muligt. Men frihed bør ikke

og må ikke bruges til at lade de svageste

i stikken. Borgere med sociale problemer skal

naturligvis have social hjælp, og de mennesker,

der mangler job, støtte til en mentorordning

ved alle former for beskæftigelsesfremmende

aktiviteter, introduktion til arbejdspladsen eller

vejledning og oplæring i arbejdet.

Flere undersøgelser peger på, at beskæftigelse

er et vigtigt instrument i forhold til at få

det bedre. En undersøgelse, som Psykiatrisk

Privatklinik PP Clinic har lavet i samarbejde med

Depressionsforeningen, viser blandt andet, at

helbredelsen af personer med depressioner

fremmes, når de er i kontakt med kollegaer på

en arbejdsplads. De kan være præget af manglende

ressourcer og motivation efter mange år

uden for arbejdsmarkedet. Det kræver, at både

arbejdsgivere, jobcentre og praktiserende læger

har den fornødne viden og den rette indstilling,

hvis personerne skal finde motivation og tro på

sig selv igen.

Borgere med sociale problemer skal naturligvis

have social hjælp, og de mennesker, der

mangler et job, de skal have jobhjælp. Men der

er også nogen, der skal have hjælp til begge

dele. Den indsats skal koordineres, og det er

ikke let, det medgiver jeg. Men at give op er

ikke vejen frem.

Det er derfor, jobcenter og virksomheder

samarbejder om virksomhedscenter og

enkeltpraktikker med henblik på at få svage

ledige ud på almindelige arbejdspladser. Her

ser vi gentagne eksempler på, at mennesker,

der måske for første gang i deres liv er i job

måske bare en time om dagen bliver styrket i

forhold til de sociale problemstillinger.

Nøgleordene er en tæt, håndholdt indsats

og et tillidsfuldt forhold mellem sagsbehandleren

og borgeren. Vi ved, at en mentor kan

udgøre en stabil støtte, for eksempel i et

virksomhedscenter, hvor man mødes dagligt.


Unge trodser tyngdeloven

En cocktail af alkohol, sex og stoffer giver tilsyneladende langt de fleste unge overskud,

selvtillid og mestringsstrategier til at tackle livets små og store udfordringer.

af Thomas Hye-Knudsen

Center for Ungdomsforskning på

Aarhus Universitet har for første

gang fået sat tal på problemernes

omfang på hele ti ungdomsårgange,

nemlig de godt 700.000

unge mellem 15 og 24 år.

Undersøgelsens datamateriale

omfatter godt 3.400 interviews

med et repræsentativt udsnit af

den samlede målgruppe, som både

tæller unge i folkeskolen, gymnasiet,

på ungdomsuddannelser og

på videregående uddannelser og

arbejdsløse. Af tallene i undersøgelsen

fremgår blandt andet, at 16

procent af de unge har overvejet

selvmord, og næsten hver tiende

har skåret i sig selv med vilje.

Hver fjerde har følt skyld over at

spise, mens hver tiende har prøvet

at sulte sig og stort set samme

antal har kastet op med vilje.

Forskerne har også spurgt til

de unges rusmiddel- og sexvaner,

og her holder de sig heller ikke

tilbage. Hver fjerde drikker sig

fuld mindst en gang om ugen,

mens kun 4 procent aldrig drikker.

Næsten 80 procent har haft

bliv opdateret

dagligt via

facebook

Her finder du

daglige nyheds-

opdateringer og kan

deltage i debatter

om fattigdom og

hjemløshed.

Søg på ’Hus Forbi’.

på www.husforbi.dk

er der

nyheder og masser

af interessant

læsestof om os,

vores sælgere og

kommende

arrangementer.

ubeskyttet sex, og 16 procent har

haft en kønssygdom.

De nøgne tal, der umiddelbart

forekommer skræmmende i ovenstående

beskrivelse af de unges

mistrivelsadfærd, står imidlertid

ikke alene i undersøgelsen. Forskerne

har nemlig også spurgt de

unge, hvordan de har det med sig

selv og med det liv, de lever.

Positivt selvbillede

83,3 procent af de unge giver udtryk

for, at deres liv er godt eller

meget godt. Og kun 3 procent at

livet er dårligt eller meget dårligt.

Resten 13,6 procent betegner

deres liv som nogenlunde. På

samme måde var det 78,5 procent,

der tilkendegav, at de sjældent

eller aldrig oplevede problemer,

der gør det svært for dem at klare

hverdagen. 8,6 procent svarede, at

de ofte eller altid havde sådanne

problemer, mens 12,7 procent

svarede, at det havde de nogle

gange. Det var lidt færre, men

stadig en overvældende majoritet

af de unge, der svarede positivt

på spørgsmålet om selvtillid.

73,4 procent svarede således, at

Frivillige medarbejdere søges

VI FORVENTER

At du kan

- lytte frem for at tale

- spørge frem for at svare

- være til stede frem for at lede efter løsninger

- tage minimum to nattevagter

eller tre andre vagter om måneden

- deltage i supervision det første år

At du er medlem af folkekirken

de havde en høj eller meget høj

selvtillid, mens 6 procent svarede,

at den var lav eller meget lav. Til

gengæld svarede 20,6 procent, at

deres selvtillid hverken var høj

eller lav. Endnu mere udpræget

Ved at krydse de

unges svar på selv-

billede og faktiske

handlinger afdækker

forskerne, at det at

drikke sig fuld flere

gange om ugen

eller det at have haft

en kønssygdom giver

de unge god selvtillid

og følelsen af at være

populær.

var tilbøjeligheden til besvarelser

på spørgsmålet om popularitet.

Hele 78,9 procent af de unge i

undersøgelsen svarede således, at

de var lige så populære som andre

i København

søger frivillige til vagter dag, aften og nat

VI TILBYDER

• Glæden ved at være til gavn for andre

• Mulighed for at blive klogere på andres

og eget liv

• Spændende og lærerige weekendkurser

• Et hyggeligt og rart miljø på Nikolaj Plads

i hjertet af København

• Støtte og supervision

Yderligere oplysninger:

Korshærspræst Olav Poulsen. Tlf. 33 14 81 07 eller www.sctnicolaitjenesten.dk

Send ansøgning til Sct. Nicolai Tjenesten, Nikolaj Plads 15, 1067 København K. sctnicolai-tjenesten@kirkenskorshaer.dk

Sct. Nicolai Tjenesten er oprettet i 1957 som Danmarks første telefontjeneste. Arbejdet er en del af Kirkens Korshærs arbejde.

jævnaldrende unge, mens 14,2

procent svarede, at de var mere

populære. 6,9 procent svarede, at

de var mindre populære.

Ved at krydse de unges svar

på selvbillede og faktiske handlinger

afdækker forskerne, at

det at drikke sig fuld flere gange

om ugen eller det at have haft en

kønssygdom giver de unge god

selvtillid og følelsen af at være

populær.

- Ser man på disse handlinger

og orienteringer i sig selv, kan

den gode selvtillid og popularitetsfølelse

forklares med, at en

aktiv alkohol- og sexadfærd har

høj status i ungdomskulturen og

er et tegn på social integration. Og

i den kontekst kan man betragte

det ofte at drikke sig fuld og have

en kønssygdom som trivsels- snarere

end mistrivselsrelaterede

handlinger og orienteringer,

hvilket bliver meningsfuldt i

forhold til de unges egne positive

selv- og livsvurderinger, siger

Jens Christian Nielsen, lektor

og forskningsleder af Center for

Ungdomsforskning.|

HUS FORBI | nr. 9 september 2011 | 15. årgang | 27


28 | HUS FORBI | nr. 9 september 2011 | 15. årgang


Porno-Lasse. I de sexgale 90’ere et medienavn, høj som lav kendte til.

Tidligere tv-vært og pornoskuespiller Lasse Helmer Sørensen

har det dog svært med berømmelse og endte som alkoholiker.

I Hus Forbi fortæller han nu om sin afgiftningskur, der bestod af

hjemløshed og et job som frivillig kok.

af Søren F. Lillesøe

foto Kenneth Nguyen

En

pastinaksnitters

bekendelser

- Skal de her bare skæres ud i små tern, eller

hvad havde du tænkt dig?

Mellem en 15 liter stor gryde med kartofler

og et rødt plastikspækbræt står Lasse og vifter

med en skarpsleben kniv. Det er tid til at snitte

pastinakker til en urtesuppe. Han er 41 år

gammel og arbejder som frivillig i et folkekøkken.

’Bænkevarmerne’, som stedet, hedder, ligger

i Kolding og drives af KFUM, hvilket nok

er meget godt, da det betyder, at der ikke må

indtages øl eller rusmidler. Noget, som Lasse

har haft svært ved at holde sig fra.

- Mange kokke tyr til flasken eller tager

speed. På en restaurant, hvor jeg engang arbejdede,

stod jeg ude på toilettet og drak rødvinsrester

fra karton, siger han.

Resten af Lasses navn er Helmer Sørensen,

men i folkemunde hedder han bare Porno-Lasse.

En ting, der har hængt ved siden nøjagtig

1997, hvor DR viste ’Porno-Lasse så længe

jeg synes, det er sjovt’. Portrætudsendelsen

ender med at blive den mest sete i tv-stationens

historie, og et vaskeægte kultfænomen

bliver født midt i sexmessernes storhedstid.

Lasse er nu et hovednavn i skandinavisk

hudfilm, får mindre roller som skuespiller og

fungerer en overgang endda som quizvært på

DR2.

Oprindeligt er Lasse udlært kok på en

anonym café uden michelinstjerner, og den

pludselige berømmelse, hvor alle folk hilser på

én og giver en drink, er overvældende. Han

bliver let overstadig, ter sig som en 'festamøbe',

som han kalder det, går i byen, fører sig

frem, drikker sig fuld, har sex med alle piger,

drikker lidt mere, har sex igen og vågner op

mandag morgen med tømmermænd, fordi han

drikker på arbejdet søndag aften. Privatmennesket

Lasse er ikke genert længere, fordi

han er smeltet sammen med Kendis-Lasse, og

Kendis-Lasse må alt.

-Jeg er en person, der gør alting fuldt ud.

Jeg kan ikke gøre noget halvt. Det handler om

at elske hele vejen igennem, forklarer Lasse,

der efterhånden har fået pastinakkerne skåret

i tern.

Folkekøkkenets leder, Leni Dam, nikker og

peger hen mod gryden, hvor suppetilbehøret

skal i.

Drukspøgelset

For at gøre en lang historie kort: Gratis sprut

på de mange sexmesser, hvor Lasse optræder, i

kombination med byturene og en måske genetisk

betinget kærlighed til procenter (faderen

var alkoholiker) gør ham til misbruger.

De blå dåser Ceres skal helst være inden for

rækkevidde, og selvom der også er perioder,

hvor han ikke drikker, vender spøgelset konstant

tilbage. På grund af dårlige arbejdsforhold

stopper Lasse så småt i pornoindustrien

ved årtusindskiftet, men da det ofte er kortvarige

job som kok eller håndværker, Lasse

HUS FORBI | nr. 9 september 2011 | 15. årgang | 29


egynder på, bliver det ikke bedre. Især ikke

i 2006, hvor han mister sin daværende kæreste,

som han bor sammen med i Kolding. Så

går han for alvor på druk. Gerne mange dage

i træk. Men det er så her, at Bænkevarmerne

kommer ind i billedet.

- Jeg gik forbi en dag og spurgte, om ikke de

lavede mad og kunne bruge en kok som mig.

Jo, det kunne de i hvert fald, svarede Leni.

Lasse begynder oftere og oftere at lægge

vejen forbi Bænkevarmerne for at give en hånd

med. Han møder hver morgen klokken otte og

hjælper til frem mod eftermiddagen, hvor serveringen

af varm mad stopper. Frivilligt kokkearbejde

giver ikke penge, men han får ofte et

måltid mad for sin ulejlighed og må tage rester

med hjem ligesom brugerne af køkkenet. Og rester

er der masser af, da et lokalt supermarked

donerer alt fra blomster til bananer og ænder.

Lige for tiden er det dog mest kartoffelsække

og røde kasser med tortillaer i, der fylder plad-

30 | HUS FORBI | nr. 9 september 2011 | 15. årgang

sen ud. Lasse har ladet personalet om at servere

suppe og stegt flæsk og giver os en rundvisning

i bygningen, der blandt andet også rummer

bordtennisbord og computere til brugerne.

- Det er ofte pensionister, der ikke selv

kan lave mad, og forskellige misbrugere, der

kommer her. De er lige så meget mennesker

som alle andre og kan have brug for en hånd.

Om det er selvskyldt eller ej er ligegyldigt, når

man er ’på skideren’, siger han.

Hjemløs lystfisker

Jobbet som folkekøkken-kok giver Lasse

glæde og indhold i livet. Det er bare ikke nok

til at holde ham fra flasken, og da et bebudet

comeback i pornobranchen siver ud i sandet et

par år senere, beslutter han sig for at gøre noget

drastisk. Nemlig at sige sin lejlighed op og

leve som hjemløs for at slippe væk fra ’piger og

bajere’ og rudekuverterne fra det offentlige,

der ligger og hober sig op.

- Idéen var at klare mig selv

helt uden hjælp og trave rundt

ved de jyske fjorde.

Du ved, bare leve af de fisk,

jeg kunne fange.

- Idéen var at klare mig selv helt uden hjælp

og trave rundt ved de jyske fjorde. Du ved,

bare leve af de fisk, jeg kunne fange. Desværre

blev min rygsæk, min sovepose og mine

waders stjålet. Det var de sidste ting, jeg ejede,

ud over nogle flyttekasser, der stod omme i

baglokalet her i folkekøkkenet.

Lasse har hverken vandregrej eller penge,

men forsøger stadig at gennemføre planen om

at leve som fri fugl. Han sover under en hvid

motorbåd tæt ved Kolding Havn i ly for regnen

og fisker på livet løs om dagen. Af og til spiser


- Man kunne vel kalde

mig for en luksushjemløs,

for der er helt sikkert folk,

der har det værre, end jeg

havde det. Jeg lånte på

et tidspunkt også en

kolonihave at overnatte

i om vinteren, når det blev

for koldt.

han hos en veninde, der bor i lokalområdet,

eller tager ind på Bænkevarmerne for at få et

brusebad, men meget af tiden tilbringes under

åben himmel.

- Man kunne vel kalde mig for en luksushjemløs,

for der er helt sikkert folk, der har det

værre, end jeg havde det. Jeg lånte på et tidspunkt

også en kolonihave at overnatte i om

vinteren, når det blev for koldt, husker Lasse.

Ædruelig og glad

Der er cirka 15 spisende mødt op, og det største

rykind er overstået. Vi tager med Lasse og

folkekøkkenets chauffør ud mod den lokale

havn for at se, hvor han plejer at fiske. Journalisten

får tildelt et bræt, og fotografen en sten,

og mens Lasse kaster sin børsteorm ud for at

fange lækre ørreder, kører snakken.

Tilværelsen som funktionelt hjemløs fortsætter

imidlertid. Lasse må søge husly hos en

bekendt, da han flytter til Sjælland for at lave

lokal-tv med en gammel ven. I praksis har Lasse

mere end svært ved at holde sig fra øllerne,

og det med pigerne er også svært at undgå.

Heldigvis er sidstnævnte dog en start på noget

nyt for ham, da han helt tilfældigt møder

en ny pige fra Kolding, som det klikker med.

Han flytter ind hos hende, bliver ’bonusfar’,

som de kalder det, og får et halvtidsjob som

kok på en kro.

- Når man skal servere mad for op mod

100 mennesker på en aften, kan man let blive

forvirret, og det er derfor, at kokke bruger

rusmidler. Men det er til at overskue med et

halvtidsjob. Når drukken er hele ens væsen,

inddrages alt. Nu har jeg heldigvis chance for

at vise, hvem den ægte Lasse er, og jeg har

aldrig haft det bedre før.

Farvel til erotiske film

Bortset fra et enkelt drukeksperiment, der gav

’alt for mange tømmermænd’, har Lasse været

ædru i over et halvt år. Han hjælper stadig til

på folkekøkkenet i ny og næ og elsker at tale

om, hvordan billigt klumpkød kan gøres lækkert

ved en speciel stegeblanding af smør og

olie, eller dansk socialpolitik, som virkelig kan

hidse ham op.

- Danmark handler om et samfund, hvor

man har alt, og så snakker man om, at der gives

for mange midler til at hjælpe folk. Jamen,

så hold dog fokus!

Pornoen lader i den grad til at være gledet i

baggrunden for Lasse, der ikke sådan lader sig

friste af et erotisk liv igen.

- Jeg gider ikke mere porno. Jeg har en helt

anden tilværelse nu og kan ikke rigtig se mig

passe ind. Fysisk set vil jeg måske nok kunne

holde til et comeback som 50-årig, men til den

tid er jeg sikkert både gift og har børn.

Han tager et hiv af sin hjemmerullede cigaret

og spejder ud over vandet efter nye mål. Og

hvem ved måske en børsteorm med bid. |

HUS FORBI | nr. 9 september 2011 | 15. årgang | 31


3 ?

hvad fik du at spise i går?

- Pizza. Det har Daniel og jeg fået til aftensmad i en hel

uge. Vi køber tre pizzaer, spiser, hvad vi kan, og giver

resten til de andre her i Hillerødgade. Når jeg sælger

aviser i Hellerup, går vi op og køber en ’Buffalo Burger’

på en grillbar, når vi har penge nok. Det er ikke sund

mad, men det holder os mætte hele dagen.

hvad skal der til, for at din situation

bliver bedre?

- At jeg sparker mig selv i røven. Jeg skal jo i gang

igen, men jeg ved ikke hvordan. Der har kørt for mange

tanker i mit hoved siden branden.

hvad bruger du pengene til?

- Indtil videre er de gået til regninger, jeg skylder for,

og så en gave til mit barnebarn, som er blevet et år. Jeg

købte en mikrofon, hun kan synge i, og noget andet

mekanisk legetøj, som hun kan trykke på.

32 | HUS FORBI | nr. 9 september 2011 | 15. årgang

sælger nr. 739

Jørgen Hornemann

Klokken er 09.00 på herberget i Hillerødgade i København. Den lettere

ramponerede kældercafé, der gør det ud for sovesal om natten med

madrasser på gulvet, har været ramt af vandskade oven på sommerens

skybrud. Der ligger stadig en kvinde indhyllet i et tæppe på klinkegulvet

med sin hund. Hun trænger til en slapper, forklarer hun. Andre sidder og ser

et dyreprogram fra en fladskærm på væggen. Blandt andre Jørgen Hornemann,

der også har sovet i Hillerødgade, men inde på sovesalen, hvor der er

køjesenge med plads til 18 overnattende. Tre uger tidligere begyndte han at

sælge Hus Forbi.

- I sidste måned havde jeg ikke nogen penge, så derfor gik jeg i gang.

Jeg var blevet trukket 7.300 kroner i kontanthjælp, fordi socialcenteret

påstod, at jeg ikke havde meldt mig syg. Det havde jeg gjort. Da boede jeg

på et hotel på Nørrebro til 5.000 kroner om måneden og havde derfor ikke

råd til at betale min husleje. Jeg var havnet på hotellet, fordi jeg ikke havde

betalt husleje i min lejlighed, og så blev jeg smidt ud i april måned. På det

tidspunkt kunne jeg ikke tage mig sammen til ret meget, for jeg havde boet

sammen med en dame, der satte ild til min lejlighed, da jeg sluttede vores

forhold. Jeg mistede alt, og hun kom ind og sidde. Jeg var i chok hun

kunne jo have slået os ihjel, fortæller han.

På socialcenteret gav de Jørgen Hornemann en liste over herberger i

København, så han kunne få tag over hovedet om natten.

- Så fandt jeg det her sted, som jeg rigtig godt kan lide. De ansatte er

virkelig søde. De fortalte mig om Hus Forbi, som jeg tog hen og besøgte og

fandt ud af, at man kunne sælge avisen. Jeg har tidligere set folk gå rundt

med Hus Forbi, men jeg vidste ikke, at sælgerne tjente otte kroner per avis

vidste bare, at man støttede de hjemløse, fortæller han.

Så indtjeningsmuligheden var et incitament for Jørgen Hornemann til at

komme i gang med at sælge selv.

- Ud over pengene, så møder jeg en masse mennesker og får mine tanker

væk fra branden, der har kørt rundt i hovedet på mig hele tiden. Tidligere

har jeg arbejdet som tjener, og det her er lige så sjovt bare vejret er med

os. I går regnede det hele dagen, og så måtte vi sidde i tog og på perroner

for at holde os tørre.

I Hillerødgade har Jørgen Hornemann mødt en mand, der hedder Daniel,

som han er begyndt at sælge sammen med.

- Han er en frisk fyr. Vi har en kemi, der passer sammen. Og så er det

bare rart at være to. Vi tager tit til Hellerup og sælger, men har også været

i Bagsværd, Farum og Allerød og de kender sgu avisen alle steder. 75

procent tager godt imod os, men der er også folk, der kommer med kommentarer

som: ’Hold din kæft’ eller ’Der er ledige jobs inde i Netto’. Så er

der ikke andet at gøre end at bide det i sig, for det er folk, der ikke forstår.

Til gengæld mødte jeg en dag en skoleinspektør fra Grønland, som gav mig

100 kroner, og vi fik vi en ordentlig sludder om hans job sad sammen på

en bænk i en hel time.

Jørgen Hornemann har tænkt sig at fortsætte med at sælge aviser og

håber på, at han får en lejlighed igen.

- Jeg skal jo bygge alt op igen, for jeg mistede alt ved branden stod

i pyjamasbukser på Hvidovre Hospital. Det, jeg har, ligger i et skab her på

Hillerødgade, og det er ikke andet end mine Hus Forbi-bukser, et par joggingbukser,

fire T-shirts, otte par sokker, boksershorts, barberskum, skraber

og en deodorant. |

Hver måned spørger vi en nystartet sælger, hvad der

fik ham/hende i gang med at sælge Hus Forbi.

Hus Forbi har 744 sælgere spredt ud over hele

Danmark. En tredjedel af dem i Københavnsområdet.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!