KIRKEBLADET - Aarestrup og Haverslev kirker.
KIRKEBLADET - Aarestrup og Haverslev kirker.
KIRKEBLADET - Aarestrup og Haverslev kirker.
Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!
Leverage SEO-optimized Flipbooks, powerful backlinks, and multimedia content to professionally showcase your products and significantly increase your reach.
Glæden lever ikke af, at man bare<br />
lukker øjnene for det onde, for det er<br />
verdensflugt. Glæden bliver først til, ansigt<br />
til ansigt, med det, der anfægter den.<br />
En ond kan have fornøjelser, men ingen<br />
glæde. Glæden har vanskeligt ved at holde<br />
sig lige op ad omgivelser, der er ulykkelige,<br />
<strong>og</strong> det ligger i, at man kun har ret<br />
til så megen glæde, som man giver andre.<br />
Man kan kun have glæde, hvis man <strong>og</strong>så<br />
vil skabe glæde, <strong>og</strong> at skabe glæde er at<br />
dele sin glæde. Vi kender alle til dem, der<br />
siger, at glæden er for børn, spejdere,<br />
tumper <strong>og</strong> naturfolk. Man skal være dum<br />
for at være glad, <strong>og</strong> naiv for at tale om<br />
den. Men lad mig så svare med et ord af<br />
dagens fødselar <strong>og</strong>så selv om det i dag er<br />
200 år siden, at Søren Kierkegaard blev<br />
født: ”Den, der har megen glæde, må<br />
være et godt menneske; men måske er<br />
han ikke den kl<strong>og</strong>este, selvom han netop<br />
opnår det, som den kl<strong>og</strong>este med al sin<br />
kl<strong>og</strong>skab stræber efter”.<br />
I lignelsen om den fortabte søn hører<br />
vi om én, som bryder med ansvaret<br />
<strong>og</strong> derfor med glæden, han bryder alle<br />
broer, alle leveregler, alle spilleregler for<br />
at drage ud i verden <strong>og</strong> gøre sin lykke, <strong>og</strong><br />
lykken, det er glædens døde kadaver! Vi<br />
hører <strong>og</strong>så, hvordan han fik det hele til-<br />
bage – uforskyldt tilbage!<br />
Altså ”En mand havde to sønner…”.<br />
Manden er Gud Fader <strong>og</strong> sønnerne, det<br />
er dig <strong>og</strong> mig. Den yngste søn bryder<br />
endegyldigt med hjemmet, idet han siger:<br />
”Far! for mig er du en død mand, død <strong>og</strong><br />
begravet! I mine øjne eksisterer du ikke<br />
mere, giv mig min arv! Den yngste søn<br />
forlader ikke bare hjemmet, faderhuset i<br />
det høje, men forlader det i ruiner, <strong>og</strong><br />
brænder broerne bag sig. Kære Gud! Jeg<br />
regner dig for død <strong>og</strong> borte! Alvoren er<br />
den, at sønnen virkelig har magt til at<br />
bryde forholdet både med sin far <strong>og</strong> sin<br />
bror. Vi hører det med al ønskelig tyde-<br />
lighed i det som Den gamle af Dage siger<br />
til sine tjenere, da den fortabte søn vender<br />
tilbage: ”For min søn her var død,<br />
men er blevet levende igen, han var fortabte,<br />
men er blevet fundet igen. Bruddet<br />
er alvor <strong>og</strong> bruddet virker begge veje.<br />
Nu dr<strong>og</strong> han ud i verden, hvor han<br />
satte formuen overstyr, som det hedder<br />
”i et udsvævende liv” d. v. s på langsomme<br />
heste <strong>og</strong> hurtige kvinder! Dertil kom,<br />
at nu satte en streng hungersnød ind, <strong>og</strong><br />
som der står ”begyndte han at lide nød”.<br />
Og det blev værre. Han, som var jøde,<br />
blev sat til at v<strong>og</strong>te svin <strong>og</strong> til sidst drøm-