Dagtilbud til rn indtil skolestart - Krudtuglen

0
Pædagogiske principper
Den integrerede institution
Krudtuglen

Indholdsfortegnelse
Hvorfor Pædagogiske læreplan ................................................... 2
Læring i Krudtuglen .................................................................... 6
Læreplanen ................................................................................ 11
Krop og Bevægelse ................................................................... 11
Kost ........................................................................................... 13
Hygiejnepolitik ......................................................................... 13
Barnets personlige udvikling .................................................... 17
Sociale kompetencer ................................................................. 20
Naturen og naturfænomener ..................................................... 22
Kulturelle udtryksformer .......................................................... 24
Pædagogisk tiltag for børn med to eller flere sprog. ................. 29
1

Hvorfor Pædagogiske læreplan
Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk
læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen
fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give
rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved
udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn
til børnegruppens sammensætning.
Læreplanen skal tage udgangspunkt i nedenstående formål for
dagtilbud til børn indtil skolestart.
Dagtilbud til børn indtil skolestart
Formål, pædagogisk læreplan, sprogvurdering,
børnemiljøvurdering m.v.
Formål for dagtilbud
§ 7. Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk
børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og
læring.
Stk. 2. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn
omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og
selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst.
Stk. 3. Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af
kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte
aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og
erfaring.
Stk. 4. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og
forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at
2

udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende
fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske
samfund.
Stk. 5. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikre en god
overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende
kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med
skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og
fritidstilbud.
§ 8. Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets
mål for børnenes læring inden for følgende temaer:
1) Alsidig personlig udvikling.
2) Sociale kompetencer.
3) Sproglig udvikling.
4) Krop og bevægelse.
5) Naturen og naturfænomener.
6) Kulturelle udtryksformer og værdier.
Stk. 3. Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante
pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå
målene, og hvordan læreplanen evalueres.
Stk. 4. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke
relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der
opstilles og iværksættes for børn med særlige behov. .
§ 9. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at udarbejde og
offentliggøre den pædagogiske læreplan.
§ 10. Kommunalbestyrelsen skal godkende den pædagogiske
læreplan.
3

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal årligt drøfte evalueringerne, jf.
§ 9, stk. 2, og skal på baggrund af evalueringerne tage stilling til,
om de giver anledning til yderligere handling fra
kommunalbestyrelsens side.
Sprogvurdering og sprogstimulering
§ 11. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at alle 3-årige børn i
kommunen får tilbudt en sprog-vurdering, og skal efter behov
tilbyde sprogunderstøttende aktiviteter og anden bistand, jf. § 4,
stk. 2, i denne lov og §§ 4 og 4 a i lov om folkeskolen.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for at sikre, at barnets
forældre inddrages i forbindelse med sprogvurderingerne og
dagtilbuddets arbejde med at understøtte børns sprogudvikling, og
at forældre får vejledning i at understøtte deres børns sproglige
udvikling.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde og offentliggøre en
plan for kommunens mål og rammer for sprogvurderinger og den
sprogunderstøttende pædagogiske indsats.
Foruden at tage udgangspunkt i disse overordnede mål for
dagtilbud, skal læreplanen indeholde en beskrivelse af indsats
indenfor følgende otte kompetenceområder, hvoraf de tre første
tager afsæt i Københavns Kommunes sundhedspolitik.
Kompetenceområderne gælder krop og bevægelse, kost,
hygiejnepolitik, sproglige kompetencer, barnets personlige
udvikling, sociale kompetencer, naturen og naturens fænomener
samt kulturelle udtryksformer. Derudover skal institutionens plan
for håndtering af udsatte børn beskrives.
4

Krudtuglens læreplan tager afsæt i institutionens pædagogiske
principper, idet de er styrende for tilgangen til børnene og arbejdet
med det enkelte barns udvikling.
Krudtuglens pædagogiske principper
Børn har forskellige personligheder og kompetencer og har derfor
behov for forskellige former for støtte i deres udvikling. I stedet for
at tage udgangspunkt i en bestemt pædagogik retning ser vi på det
enkelte barn ud fra dets kontekst, og, som det vigtigste fremhæver
vi lydhørhed og opmærksomhed overfor det enkelte barns behov.
Vi læner os ikke op af en bestemt teoretiker, men benytter en bred
vifte af pædagogiske og psykologiske teorier, herunder Daniel
Sterns udviklingsteorier, Dion Sommer og Howard Gardners
teorier om de mange intelligenser m.fl. Der er dog nogle begreber,
der danner en rød tråd i Krudtuglens pædagogik: Aldersintegration
selv- og medbestemmelse, respekt, ligeværdighed, dialog og tillid.
Vi er en aldersintegreret institution med åbne døre, hvor børnene
frit kan færdes omkring med hinanden. Vuggestuebørnene har dog
ikke lige så frie rammer, som resten af børnene, da der er langt
flere hensyn at tage med så små børn. I starten af vuggestuebarnets
institutionstid har det brug for at få etableret tilknytning til et par
enkelte medarbejder. Når denne tilknytning og grundlæggende
tillid hos barnet er skabt, har det fået overskud til at gå på
opdagelse og udforske den omgivende verden. Derfor er rammerne
afgrænset, så der hele tiden er voksenopsyn, hvor
vuggestuebørnene er. Det forhindrer på ingen måde de øvrige børn
i at deltage i aktiviteter med vuggestuebørnene eller
5

vuggestuebørnene i at være, hvor de større børn er, når de er klar til
det. At børnene frit kan bevæge sig rundt i hele huset, giver
børnene rum til at lære af hinanden på en naturlig måde: de små
lærer af de stores erfaringer og vænner sig til at omgås større børn,
samtidig med at de store lærer hensyn, ansvar, respekt og
opmærksomhed for de mindre af omgangen med de små. Vi ser
ofte venskaber på tværs af aldersgrupperne.
Det er vores mål at give børnene den størst mulige grad af
selvstændighed, inden for de rammer der er i en institution med
hundrede andre børn, som man også skal tage hensyn til.
Læring i Krudtuglen
Vi ved med grobund i teorier og årtiers erfaringer, at børn, der får
mulighed for selv at vælge og for at udvikle sig på egne præmisser,
udvikler sig mere harmonisk. Derfor har vi bevidst valgt at indrette
vores børnemiljø på en måde, som giver børnene mulighed for selv
at vælge de aktiviteter, de vil beskæftige sig med - bl.a. ved at
sikre, at materialer og legetøj er tilgængeligt for den enkelte. Vi
forsøger i vores indretning og præsentationen af diverse materialer
at skabe gode udfoldelsesmuligheder for børnenes leg og at pirre
deres nysgerrighed for på den måde at gøre dem mere selvhjulpne
og initiativrige.
Ændringerne i dagtilbudsloven pr 1. juli 2010 siger, at der ikke
længere skal udarbejdes en separat børnemiljøvurdering for 0-6 års
området, men at børnemiljøperspektivet skal indarbejdes i den
pædagogiske læreplan.
6

Men da Krudtuglen er en integreret institution, der netop bestræber
sig på at integrere arbejdet med skolebørn og førskolebørn på
bedste vis, er det nærmest umuligt at arbejdet med børnemiljøet for
skolebørnene, ikke også kommer til at få indflydelse på arbejdet
med førskolebørn.
Begge grupper bliver berørt af arbejdet med børnemiljøet – så
begge grupper vil blive nævnt i det følgende.
De helt konkret fysiske forhold skal også være i orden – såsom
institutionens lysforhold, indretning af arbejdspladser, møbler;
indretningens rent æstetiske fremtoning, lyd og pladsforhold – og
hvordan vi bedst udnytter den plads, vi har. Det er ting, der løbende
bliver diskuteret i personalegruppen – men også med børnene.
For skolebørnenes vedkommende sker det især ved vores
tilbagevendende børnemøder, hvor nogle af punkterne på
dagsordenen kan være børnenes opfattelse af de fysiske rammer,
og ønsker til nyanskaffelser eller indretning.
På disse børnemøder har vi også mulighed for at lodde det psykiske
og sociale børnemiljø, bla ved at spørge ind til om børnene føler
sig trygge på Krudtuglen, om de føler sig set og hørt af de voksne;
om de føler at de får den hjælp, de har brug for, med mere.
Førskolebørnene holder vi ikke børnemøder med – så her finder
diskussionen sted gennem daglig kontakt og samtale med børnene.
Vi skaber også rum for den frie leg som er det grundlæggende
element i børnenes hverdag og barnets naturlige udtryksform. Det
er igennem legen, at børnene udforsker, imiterer og bearbejder de
mange indtryk, de modtager, såsom følelser, spændinger, tanker og
magtstrukturer.
7

Det er gennem legen, de lærer at samarbejde med andre og
udvikler normer, regler, roller, adfærdsformer, viden og
færdigheder - både alene og i fællesskab med andre. Derfor er det
vigtigt, at vi som voksne respekterer børnenes leg og giver dem de
bedst mulige rammer for at udfolde den.
Ex. Viggo fra 3. Klasse, der dyrker rollespil i sin fritid, har fået
nogle imponerende latexvåben og en ringbrynje i julegave. Efter
jul tager han disse ting med på fritidshjemmet, hvor mange af
børnene er meget interesserede. Han træner dem og giver dem
forskellige roller og funktioner i legen, som de overholder. Han
leder kyndigt sin lille hær, uddelegere positioner og fortæller
hele tiden fornuftigt, hvad der forventes af de enkelte børn og
hvorfor. Han får dem til at acceptere deres roller, og at de skal
skiftes til fx at låne de forskellige våben. Han trækker på sine
erfaringer fra rollespilsundervisningen og digter en historie
,efterhånden som legen skrider frem. Dagen efter kommer en ny
dreng fra tredje til, og indgår i et delt lederskab med Viggo. Legen
og børnenes samarbejde strækker sig over flere dage, både inden
døre og udenfor. Faktisk uden konflikter og nogen som helst
indblanding fra de voksne.
Vi har flere forskellige bøger og blade liggende, som børnene selv
kan tage frem og blade i. Også bøger af faglitterær art og alfabetets
bogstaver, som er illustreret med en let genkendelig tegning,
hænger på væggene i børnehaven, og bliver flittigt brugt.
Vi håber derigennem at skabe et miljø, der kan pirre og stimulere
børnenes nysgerrighed og videbegærlighed.
8

Et andet vellykket eksempel på dette findes i Krummestuen, hvor
alfabetets bogstaver er repræsenteret med hver deres illustration af
et dyr eller en ting, der har det pågældende bogstav som
begyndelsesbogstav.
Ex. Monica vil skrive et brev til sin mor. ”hvordan skriver man til
”Kære Mor?” Den voksne på stuen ser på tegningerne af
alfabetets bogstaver, og starter ”K som kat, Æ som æsel”. Barnet
finder selv bogstaverne ved at se på billederne og skriver dem ned,
indtil de har skrevet et brev sammen.
Senere, mens de spiser, kommer børnene til at tale om navne.
Karina siger: ”Mit navn starter med Kat – og det gør Kims også!"
Legepladsen er indrettet med rig mulighed for at udfordre og
udvikle børnenes motorik, ligesom der er masser af plads til at lege
og gå på opdagelse i naturen.
Det sidste er i endnu højere grad tilfældet i udflytterdelens
skovhytte, hvor vi flittigt gør brug af skoven og den omliggende
natur. Ofte fanger vi små dyr, som vi observerer og søger
oplysninger om i medbragte bøger.
Vi forsøger at være lydhøre overfor børnenes nysgerrighed og at
gribe fat i de ting, der rører sig i børnegruppen. Ligesom vi gennem
fastlagte projekter og ture forsøger at udvide deres horisont.
Her er det afgjort en fordel at vi er en bredt sammensat
personalegruppe af mennesker, med meget forskellige baggrunde,
som kan gribe fat i forskellige børn og inspirere børnenes
nysgerrighed på forskellige områder.
9

Ex. I skoven finder børnehavebørnene en gravhøj. De bliver
naturligvis forundrede og spørger til, hvad det er for noget. De
voksne fortæller, at det er en gravplads - måske for en høvding
eller en prinsesse fra sten– eller bronzealderen. Nogle af børnene
begynder at lege bronzealderprinsesser, og de voksne spørger, om
de ikke kunne tænke sig at komme en tur til nationalmuseet?
Et par dage efter befinder gruppen sig på museet mellem sten og
bronzeredskaber, modeller af gravhøje og skeletter fra gravhøjenes
indre. Børnene er nysgerrige og spørgende og kan sætte tingene i
relation til deres eget fund i skoven.
Højtlæsning er en ting, vi prioriterer højt i vuggestue- og
børnehavegruppen, hvor vi også er parate til at tale om og diskutere
det læste. Sidstnævnte særligt med børnehavebørnene.
Et år før børnehavebørnene skal begynde i skolen, giver vi dem et
tilbud om forberedende førskole én gang om ugen. Her vænner vi
dem til et mere struktureret miljø og en mere systematisk måde at
arbejde på. En tilvænning til skolen, som gør overgangen fra
børnehave til børnehaveklasse mere glidende.
Vi forsøger at inddrage specielt skolebørnene i planlægning og
organisering af specielle aktiviteter. Når vi traditionen tro holder
fredagscafé, inddrager vi som oftest en frivillig børnegruppe som
serveringspersonale. De er da også med i indretningen og
opsætningen af caféen, ligesom de er med til at bestemme caféens
tema, hvortil de laver et skilt, der reklamerer for deres café.
10

Medarbejdere holder jævnligt møder med repræsentanter for
fritidshjemsbørnene om indholdet af ”sport”, hvor vi drøfter, hvilke
aktiviteter børnene har lyst til at beskæftige sig med i vores
idrætssal sammen med de voksne. Dette er med til at lære børnene
samarbejde og demokratiske processer.
Læreplanen
Som nævnt ovenfor sætter læreplanen fokus på nedenstående 6
kompetenceområder samt på de udsatte børn. Læreplanen sætter
rammer for daginstitutionernes arbejde, og implementeringen af
dette arbejde er et langsigtet projekt, som vil være i løbende
udvikling.
Krop og Bevægelse
Mål
Børnene i Krudtuglen skal have mulighed for at blive udfordret i et
fysisk miljø. De skal i højere og højere grad tilegne sig kontrol
over egen krop, kende dens muligheder og begrænsninger. Børnene
skal have en viden om og indsigt i kroppens funktioner, dens
styrkemuligheder og mærke, hvad det betyder for deres fysiske og
psykiske velvære. De skal lære at beherske deres primære
sanseregister og koordinering af bevægelser for dermed at tilegne
sig en større omverdensbevidsthed og begyndelsen til et godt
koncentrationsgrundlag.
De skal opleve en glæde, accept og en forståelse af deres krop samt
have respekt for og tage hensyn til andres.
11

Hvorledes opnås målet
I Krudtuglen arbejdes der målrettet med idræt og bevægelse. Vi har
nogle fysiske rammer, der inspirerer til store som små bevægelser
inde såvel som ude- Vi er så privilegerede at have en sal indenfor,
hvor der er god plads til at være aktiv. Derudover er vi indehavere
af et stort udendørsareal med tilhørende gynger, sandkasse,
klatrestativ med rutsjebane, klatrevæg og gangbro. Endvidere har
vi en fodboldbane, vandbassin, bålplads og et hjørne med pil,
buske og kastanjetræer, hvor børnene bl.a. bygger huler.
Vi har skabt et uderum, hvor der er stor mulighed for at
eksperimentere med kroppen, og hvor børnene kan lege. I dette
uderum får de styrket deres primærsanser, og de mange
mulighederne appellerer til børnenes umiddelbare lyst og
nysgerrighed.
Vi bestræber os endvidere på at samle Krummerne og
vuggestuebørnene i gymnastiksalen en gang om ugen, hvor de
tilbydes planlagte fysiske aktiviteter såsom rytmik, dans, boldspil,
sport og afspænding.
Ovenstående er medvirkende til at styrke børnenes grov– og
finmotorik, koncentration og deres øvrige sekundærsanser.
Skolebørnene tilbydes samme aktiviteter om eftermiddagen.
Desuden planlægges der idræt og bevægelse små to uger årligt for
alle børn i Krudtuglen. I disse sportsuger opfordres børnene
kraftigt til at deltage. De fastlagte aktiviteter er dog ikke gældende
i sommerperioden.
12

Kost
Vi er opmærksomme på, hvad vi serverer for børnene.
Morgenmaden består hovedsagligt af havregryn, cornflakes,
yoghurt, knækbrød, frugt og te.
Mellemmåltidet, som serveres kl. 14.00, består hovedsageligt af et
stk. frugt, brød eller yoghurt. Som forældre til fritidshjemsbørn
skal man dog være opmærksom på, at måltidet er et lille måltid.
Hvis jeres barn virker sulten ved afhentning, opfordrer vi derfor til
at I giver barnet en ekstra madpakke med, som kan spises efter
behov. Vi serverer ikke saftevand, pålægschokolade og syltetøj
m.m. da vi er opmærksomme på, at sukkeret deri er vanedannende
og usundt.
Der serveres dog saftevand/te og noget sødt (boller, kage eller
lign.) til vores fredagscafé og til særlige arrangementer såsom jul,
påske og fastelavn.
Hygiejnepolitik
Udover den almindelige daglige rengøring foretages
hovedrengøring en gang om året. Her vaskes alt af, der befinder sig
over 180 cm, og borde, stole, reoler m.v. flyttes, så man virkelig
kan komme ind i krogene.
Daglig afspritning: Krudtuglen følger en daglig rutine, hvor både
dørhåndtag, vandhaner, toiletsæder afsprittes to gange.
Ugentligt afspritning : Telefoner og computertastaturer.
13

Dertil følger den daglige håndhygiejne som er anbefalet af
Sundhedsstyrelsen.
• Når vuggestue – og børnehavebarnet møder ind i
Krudtuglen skal forældrene hjælpe deres barn med at vaske
hænderne. Da håndtryk og anden berøring er konstateret
som den største smittekilde i daginstitutioner, er det af
største vigtighed, at børn indlæres i den håndhygiejne, der
er nødvendig for at undgå smittespredning.
• Når man kommer ind fra udendørsarealer.
• Før madlavning og berøring med sutter.
• Efter næsepudsning osv.
.
For at lære børnene hygiejne skal en voksen hjælpe dem med at
vaske hænder før og efter et måltid. Derudover skal der ved alle
måltider bruges tallerkener og glas eller krus, og alle borde skal
vaskes af før og efter frokost. Uddybning af Krudtuglens
sygepolitik findes via link på, www.krudt-uglen.dk
Sproglige kompetencer
Vi er bevidste om, at den sproglige udvikling er tæt forbundet med
den motoriske udvikling, da barnets indlæringsevne styrkes her. Til
trods for dette har vi valgt at skille det ad i læreplanen da det er
uddybet tidligere under afsnittet ” Krop og bevægelse.
Hvis vi er bekymret for et barns sproglige udvikling, får familien
tilbudt en sprogscreening, som indeholder sprogunderstøttende
aktiviteter og anden bistand i henhold til § 11 i lov om læreplan.
14

Mål
Børnene i Krudtuglen skal støttes i deres sproglige udvikling
gennem alle hverdagens aktiviteter. De skal have rammer som
skaber nysgerrighed, fantasi og dermed lysten til at videreudvikle
deres sproglige kompetencer. De skal kunne indgå i en konstruktiv
samtale, give udtryk for deres meninger, argumentere og træffe
valg. De skal lære at bruge sproget som kommunikationsmiddel til
at sætte ord på oplevelser og følelser samt finde interesse for
symboler, bogstaver og tal. I deres tid i Krudtuglen skal børnene
forsat udvikle evnen til at udtrykke sig både verbalt og nonverbalt,
blive forstået og forstå andre.
Hvorledes opnås målet
Forudsætningen for at børn udvikler deres sproglige kompetencer
er tryghed og dermed tillid. I Krudtuglen skaber personalet
tillidsrelation ved at anerkende børnenes sproglige niveau og have
fokus på at tale med børnene og ikke til børnene. Vi lytter og er
bevidste om at give børnene et kvalificeret og påskønnende svar.
Personalet skaber rammer, som stimulerer børnenes lyst og
nysgerrighed til udvikling af sproget. Blandt andet ved at have et
varieret udvalg af farver, maling, papir, bogstaver, bøger,
snakkeplakater mv. let tilgængeligt for børnene.
Vi støtter børnene, når interessen for bogstaver, tegn, symboler og
tal begynder at spire, eksempelvis ved at personalet skriver navn på
deres tegning og derefter opfordrer børnene til det samme. Ex.
Mette og Søren begge 4 år sidder og tegner, imens de taler om,
hvad der rimer på ”kat” Dette er svært, og de spøger pædagogen
15

som siger ”skat”. Pædagogen griber derefter børnenes interesse
for ordleg, hvorefter interessen for ” rim og remser ” forsætter et
stykke tid.
Ved aktiviteter som oplæsning og skrive/tegneaktiviteter lærer
børnene, at der er en sammenhæng mellem det talte og det
skriftlige symbolsprog. Børnenes navne bliver skrevet på deres
garderober, ligesom der er billeder på deres skuffer og skrift på
legetøjskasserne mv. På den måde lærer børnene at genkende deres
eget og kammeraternes navne. Personalet følger børnenes
udvikling tæt bl.a. ved, at vuggestue- og børnehavebørnene har en
personlig mappe, hvor nogle af børnenes kreative ting som
tegninger, produkter og foto lægges.
Vi planlægger løbende aktiviteter, som inspirerer til både verbal og
nonverbal udvikling såsom dans, sanglege, rim og remser,
højtlæsning, billedlotteri, og huskespil. Vi finder på historier og
læser for børnene, ligesom vi støtter børnenes interesse i at fortælle
om egne private oplevelser og fantasihistorier. Desuden skabes der
rum, så børnene, med støtte fra personalet, får mulighed for at
udtrykke deres egne tanker og følelser og lærer at lytte til
hinanden. Børnenes sproglige udvikling foregår endvidere på tværs
af hele huset, da vi som integreret institution rummer børn mellem
0 – 10 år.
16

For at styrke børnenes overgang fra institution til skole tilknyttes
de børn, der starter i skole den efterfølgende sommer, en
førskolegruppe. I førskolegruppen er omdrejningspunktet
selvhjulpenhed, dialog og opgaveløsning. Derudover lærer børnene
at arbejde mere systematisk end hidtil, at eksporterer kollektive
beskeder samt at vente på tur.
Personalet er i denne kontekst opmærksom på, om det enkelte barn
er primært visuelt, auditivt eller konkret orienteret, så der er
mulighed for at støtte barnet ad den vej, det bedst kan bruge.
Barnets personlige udvikling
Mål
Krudtuglens mål er at skabe glade, trygge, ubekymrede og
veltilfredse børn. De skal kunne fordybe sig, tage chancer, være
nysgerrige, tage initiativ og tro på egne kompetencer. Personalet i
Krudtuglen vil støtte det enkelte barn i anerkendelsen af sig selv og
dermed gøre børnene bevidste om egne og andres grænser.
17

Herigennem vil barnet udvikle en større forståelse af sig selv og
hinanden.
De skal støttes i deres empati for andre samt udvikle et mere
nuanceret kendskab til sig selv.
Børnene i Krudtuglen skal kunne navigere i grupper samt styrkes i
troen på, at de kan mestre udfordringer i deres omverden.
Pædagogiske tiltag
For at børnene i Krudtuglen kan føle sig trygge må personalet være
nærværende, engagerede og omsorgsfulde. Vi anerkender børnenes
initiativer ved at vise dem respekt og være lydhøre.
Dette gælder både det enkelte barn samt de fælles ideer, der
kommer fra børnegruppen. På denne måde signalerer vi en
interesse, forståelse og respekt for børnenes ideer og deres
individualitet. Vi støtter børnene med at aflæse andres kropssprog
såsom ked af det, glad, vred mm. Det er et vigtigt redskab for
børnene at kunne aflæse andres mimik i forhold til at få social
succes. Vi griner meget med børnene og viser dem forståelse og
respekt ved at være opmærksomme på årsagerne til deres
handlinger frem for kun at fokusere på selve handlingen.
For at give vuggestue – og børnehavebørnene nogle fælles
oplevelser bestræber vi os på, at samle børnene en gang ugentligt
enten i salen eller i vores værksteder. Her bliver børnene
præsenteret for forskellige fastlagte aktiviteter såsom sanglege og
fysiske og kreative aktiviteter. Samme aktiviteter er også mulige
for skolebørnene.
18

Ex. I forbindelse med optræden til en sommerfest indøver to piger
en arabisk inspireret mavedans. Når pigerne danser, er de iklædt
eksotiske haremskostumer, og de gør meget ud af musik, bevægelse
og påklædning. Flere måneder efter festen er pigerne stadig
optaget af dansen, og der bliver leget og optrådt på eget initiativ
og uden voksenindblanding.
Vi har vores årlige temauger, hvor vi fordyber os i forskellige
temaer såsom natur, sport, historielæsning og arbejder kontinuerligt
med førskolegruppe fra okt. – april. Vi skaber de rammer, der skal
til for at give børnene mulighed for fordybelse ved at give os god
tid til emnerne, som kan variere fra 1 – 14 dages varighed.
Gennem disse begivenheder oplever børnene forskellige
kompetencer hos sig selv og tilegner sig ny viden, som er
medvirkende til at styrke deres selvtillid og selvværd. Vi er
opmærksomme på, at børnenes selvværd styrkes i kraft af, at vi
møder barnet som det er, og ikke som det de kan eller ved.
Da vi er bevidste om udviklingspotentialet i forhold til børnenes
frihed, sørger vi for at skabe meget rum til dette. I den frie leg
bliver børnene stillet overfor andre børns og voksnes personlige
grænser og værdier og øver sig i at forhandle sig frem til
løsningsforslag. Vi støtter børnene i deres forhandlinger, hvis det er
svært for dem.
Ex. Børnene havde til en sommerfest optrådt med en
cirkusforestilling i Krudtuglen. Efterfølgende ville nogle af
19

ørnene gerne selv planlægge en cirkusforestilling. De øvede på
forskellige numre såsom gå-på-line, stærk mand osv. Herunder
blev der helt naturligt trænet i at gå på kompromis.
Derefter lavede de selv cirkusbilletter og inviterede deres venner til
cirkusforestilling.
Sociale kompetencer
Mål
Børnene i Krudtuglen skal gradvis tilegne sig evner til at mestre
sociale kompetencer. Disse menneskelige egenskaber udgør basen
for at kunne føle tryghed, tillid, nærhed, tilknytning og empati.
Børnene skal støttes i at bruge alle deres ressourcer og i at aktivere
sig selv og andre. Med disse evner tilegner børnene sig en større
forståelse for og indsigt i egne og andres følelser og behov.
Omdrejningspunktet i Krudtuglen er respekt for sig selv
og andre såvel som husets inventar, da respekt er en medvirkende
årsag til, at børnene kan føle sig trygge, værdifulde og værdsat. De
skal lære at mestre venskaber, at begå sig socialt og blive
accepteret i grupper. De skal tilegne sig en gruppefølelse og
hensynstagen til hinanden og lære at tage afstand fra mobning og
drilleri. De skal lære at have et bredere livsperspektiv og anerkende
andre tilgange og værdier end deres egne. Som en del af dette
ønsker vi at lære børnene respekt - for deres omverden; for deres
miljø; for de ting, de bruger – også fordi dette når alt kommer til alt
er en del af den respekt og det hensyn, vi ønsker at børnene skal
vise deres medmennesker.
20

Pædagogiske tiltag
Vi lægger i Krudtuglen stor vægt på den frie leg og skaber derfor
rum til dette. I den frie leg imiterer og bearbejder børnene de
mange indtryk, de modtager hver dag. Ydermere bearbejdes
følelser, spændinger, tanker og magtstrukturer.
Legen er vigtig for børnenes personlighedsdannelse, sociale
forståelse og omverdensforståelse, da det bl.a. er gennem legen,
egne interesser, fordybelse og fantasi, at den sociale udvikling og
identitet tilegnes. I dette rum bliver spilleregler og rollefordeling
aftalt, og børnene øver sig i at indtage forskellige roller. Børnene
udvikler hermed evnen og vilje til selv at bestemme og have
indflydelse på egne aktiviteter. De lærer at samarbejde og gå på
kompromis med andre og udvikler i disse fora sociale
kompetencer.
Ud over ovenstående er vi som pædagoger bevidste om, at vi er
rollemodeller for børnene og tilstræber at skabe et godt samarbejde
i hele huset. Det gør vi ved at have en anerkendende sprogbrug i
hele huset og være lyttende over for børnenes og hinandens ideer
og gribe de ideer børnene foreslår samt hjælpe dem med at få
aktiviteten udført. I Krudtuglen er denne form for læring det mest
optimale, da læring på denne måde spire og dyrkes fra selve
børnegruppen . Vi vil være åbne, tolerante og anerkendende
overfor forskelligheder, og skabe en god energi med humor og
latter samt respektere egne og andres grænser.
Personalet udvider børnenes relationer ved at støtte nye relationer.
F.eks. ved at opfordre til fælles opgaveløsninger samt tilbyde
børnene aktiviteter såsom onsdagsgrupper forbeholdt
21

fritidshjemsbørnene og ture ud af huset, hvor de med aktiviteten
som omdrejningspunkt ser nye muligheder i
kammeratskabsgruppen. Børnene opfordres til at være aktive
deltagere i fællesskabet for her at lære om fælles spilleregler,
forhandlinger og behovsudskydelse.
Ex. Personalet vælger til en ” onsdagsgruppe” at samle børnene
fra 2.og 3. klasse til en fælles dyst på græsplænen med legen
”skovstratego”. Legen bliver en succes, og børnene leger den
resten af dagen. Dagen efter ønsker et barn fra 2. klasse at
genoptage legen, og med succes får han mange af de andre børn
med på tværs af alder. I de efterfølgende dage er interessen for
legen stor og nye venskaber etableres.
Naturen og naturfænomener
Mål
Målet er, at børnene i Krudtuglen får mulighed for at tilegne sig
erfaringer med naturen og naturfænomener. Dermed får de chancen
for at forstå sammenhængen i naturen og den menneskelige
eksistens fx via indsigt i fødekæden: Hvad spiser skovsneglen -
hvem spiser skovsneglen? De skal lære at håndtere naturens dyr,
planter og materialer med respekt, samt lære at håndtere frygten
ved ex. mørke skove, voldsomme regnskyl, trolde i skoven mv. De
skal opleve en æstetisk glæde ved naturen og bevare deres
naturlige nysgerrighed. Gøre sig erfaringer med elementerne ild,
vand, luft, og jord. Børnene skal styrkes i at bruge deres fantasi og
kreativitet samt i at finde begejstring ved at bruge og se naturen på
alle årstider og bruge den som kulisse for leg.
22

Hvorledes opnås målet
Vi har som institution et hus i Veksø omkranset af søer, skov og
marker. Her kører Krummebørnene på skift i grupper op og er en
uge af gangen hver tredje uge. Vi har diverse materialer som bøger
om dyr/planter, luppe, glas og krukker til smådyrene mv.
Vi arbejder både med fastlagte
aktiviteter som impulsstyret og
griber børnenes nysgerrighed i,
hvad der rører sig og skaber
rammer for, at tanker og
oplevelser kan bundfælde sig.
Det gøres ved, at de udtrykker
sig i ord, billeder og gennem
indsamlede materialer. Børnene
har fri adgang til skovens materialer, hvor de konstruerer, skaber
og udforsker dem. De får hermed brugt både deres fantasi, de
motoriske kompetencer og dermed også deres sanseregister.
Vi er bevidste om at afsætte den tid, der skal til, til fordybelse og til
at undersøge de forskellige spørgsmål, som børnene måtte have.
Svarerne kan vi understøtte med egen viden, bøger, film mv.
Derudover tager vi børnene med på besøg i zoologisk have,
zoologisk museum, Eksperimentariet og går ture på Amager
Fælled, strande, andre skove mm.
Ex. På en tur i skoven finder vi nogle mærkelige bakker.
Personalet kan fortælle børnene, at bakkerne faktisk er skabt af
23

mennesker – og at der er tale om grave, hvor man i stenalderen
begravede høvdinge og stenalderprinsesser. Og vi snakker lidt om,
hvor lang tid siden det er, og hvordan stenalderfolket brugte
naturen.
Som nævnt giver vores udendørsarealer mulighed for, at børnene
dagligt kan bygge huler under piletræerne, og hvor der er bålplads,
sandkasse, tilgang til vand og en swimmingpool.
Kulturelle udtryksformer
Mål
Børnene i Krudtuglen skal have mulighed for at møde forskellige
former for kulturelle udtryk i deres institutionstid. De skal have
mulighed for at tilegne sig et nuanceret billede og formsprog og
lære at aflæse billedudtryk. De skal støttes i at få erfaringer med
farver og nuancer, samt tilbydes produkter som ler, gips, papmache
mv.
I ovenstående aktiviteter er det selve processen og ikke produktet,
der er i fokus. De skal tilegne sig viden om teater, dans, musik,
kunst og om kropslige udtryksformer og styrkes i at bruge
fantasien til skabelse af æstetiske udtryk. Herigennem får børnene
en forståelse for egen og andres omverden, kulturer og traditioner.
24

Hvorledes opnås målet
Personalet introducerer til forskellige former for kunst og kultur,
som børnene inddrages i. Vi tager på besøg på de forskellige
museer i København og omegn. Vi tager i teater, og vi inddrager
børnene i, hvad der kunne være interessant at opleve og følger op
på de efterfølgende nysgerrige spørgsmål. Ved besøg på museer og
andre kunstudstillinger oplever børnene forskellige kunstneriske
udtryk, og personalet støtter dem i at fortolke dem.
Ex. På en tur til Frederiksborg slot kommer en børnegruppe
gennem Slotskirken. En spørger til nogle af de religiøse malerier –
hvad sker der?, og pædagogen må gøre sit bedste for at huske og
fortælle de historier, billederne fortæller. Billederne omhandler
historier fra både Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente,
og snart har børnene gang i en diskussion om religion og Gud. Om
de tror på en Gud eller ej, og hvordan flere af dem kender nogle
som er døde og kommet i himmelen.
25

Krudtuglens egne kulturelle og traditionelle værdier holdes i hævd
gennem jule- og påsketraditioner, fastelavnsfest, sommerfest, H.C.
Andersen eventyr, dans, tivolidag, teater, temauger og
historiefortællinger. Ved disse temaer får børnene mulighed for at
afprøve sig selv i forhold til et vidt spekter af kulturelle
udtryksformer.
Vi er som integreret institution også præget af, at skolebørnenes
legekultur viderebringes og integreres i børnehaven og indimellem
videre i vuggestueregi. Fx ved at lave klappelege, hoppe i elastik,
lege far mor og børn, hinke, Bay Blade, bytte kort, dåseskjul mv.
Mange regellege viderebringes og integreres så småt til både
vuggestue – og børnehavebørnene af både voksne og af
fritidshjemsbørnene.
Desuden har vi i Krudtuglen skabt rum til fordybelse via
værksteder tilknyttet en medarbejder. Materialer og redskaber er
tilgængelige såsom farver, karton, stof, syredskaber, pensler, træ,
hammer, søm, ler mv.
26

Her har børnene selv mulighed for at give udtryk for og afprøve
deres tanker og ideer. I arbejdet med eksempelvis ler, klodser og
lignende udvikles børnenes fornemmelse for det tredimensionelle i
eksempelvis en bro af ler. Dermed udvikles deres evne til at se
tingene fra flere vinkler.
Personale og børn er gensidigt med til at inspirere hinanden og
hjælper hinanden med at få ideerne ført ud i livet. Med børnenes
fantasi og med hjælp, støtte og krav fra personalet og de
tilgængelige materialer og redskaber, styrker det den vigtige proces
i skabelsen af æstetiske udtryk
Ex. En dag på Solstuen henvender Helle (barn) sig til Beth
(pædagog) og siger, at hun gerne vil lave en fisk af noget filt. Helle
havde tænkt sig, at hun ville tegne sit projekt først. Beth hjælper
med at regulere størrelsen og hjælper Helle med sømrum mv. Helle
syer på symaskine som aldrig før, og der bliver fundet ris i
køkkenet, som Helle havde sagt, at hun ville have i. Herefter bliver
der fundet øjne, som Helle selv bestemmer materialet til, hvorefter
hun syer dem på fisken. Fisken er tiltænkt hende selv.
Udsatte børn
”Du kan ikke hindre sorgens fugle i at flyve over dit hoved, men du
kan hindre dem i at bygge rede i dit hår.” (gl. kinesisk ordsprog ).
Barndommen er ikke altid så sorgløs, som vi voksne gerne vi have.
Allerede i en tidlig alder oplever børn at miste. Det kan være deres
marsvin, en bedste ven der flytter, et familiemedlem som dør,
skilsmisse mv. Eller de kan opleve andre former for personlige
27

kriser. I Krudtuglen er vi opmærksomme på børn i krise, da de i
almindelighed ændrer adfærd. Gennem samarbejde med forældrene
kan vi hjælpe børnene med at arbejde sig ud af kriserne.
Krudtuglens handleplan indebærer, at vi ved vores daglige
morgenmøder taler om, hvem barnet er mest knyttet til og ud fra
det aftaler, hvem der i barnets vanskelige periode skal være barnets
primærpædagog. Primærpædagogen vil derefter give barnet den
fornødne opmærksomhed, støtte og omsorg til at håndtere
problemet.
Den samlede personalegruppe bliver dagligt, ved Krudtuglens
formiddagsmøde, orienteret om barnets trivsel og er alle
opmærksomme på at yde en ekstra indsats overfor det pågældende
barn. Enkelte børn har nogle særlige livsbetingelser, der kræver
ekstra opmærksomhed og en særlig støtte fra pædagogernes side,
hvis de skal have en mulighed for at udvikle deres personlige
kompetencer så optimalt som muligt. Visse børn har sproglige
problemer, andre motoriske og andre igen sociale vanskeligheder.
For at kunne styrke barnets vanskeligheder kræver det, at barnet er
omgivet af anerkendende pædagoger, som på trods af en hverdag,
der kan virke forvirrende i en stor institution alligevel formår at
skabe trygge og forudsigelige rammer.
I en tæt kontakt med barnet udforskes det ”svære”, alt imens
pædagogen hjælper barnet med at sætte ord på sine følelser og
frustrationer og er opmærksom på at påpege barnets potentialer og
succeser.
28

De pædagogiske tiltag skal foregå i et tæt samarbejde mellem
forældre og personale, samt ved yderligere støtte til barnet i et
samarbejde med relevante faggrupper.
Pædagogisk tiltag for børn med to eller flere sprog.
Vi arbejder, som tidligere skrevet, ud fra” barnets sproglige ”
kompetencer, hvor de understøttes i deres sproglige udvikling. Et
barn med flere sprog skal gradvis tilegne sig ”andetsproget ” dansk.
Da flere undersøgelser peger på, at de største sproglige succeser
opstår igennem venskaber med dansk talende børn, arbejder vi ud
fra den hypotese, og starter med at styrke barnets sociale og
personlige kompetencer. Det gøres ved fælles aktiviteter gerne i
værkstedet, hvor der er en tredje
Aktivitet i spil som er omdrejningspunktet og dermed
samtaleemnet.
Desuden styrkes sproget via dagligdagsdialoger og højtlæsning
samt fx ved deltagelse i køkkenaktiviteter og
oprydningssituationer.
Herudover sprogtester vi alle tosprogede børn når de starter i
Krudtuglen
for at se, om de evt. har brug for ekstra sprogstimulering. Ved
behov vil vi i samarbejde med forældrene og Pædagogisk
Psykologisk Rådgivning iværksætte den nødvendige sprogstøtte og
hjælp.
29

Stine Simmelsgaard, Formand for bestyrelsen.
Pia Lykke Pedersen, Leder af Krudtuglen.
30

Den Integrerede Institution Krudtuglen
Artillerivej 71 A
2300 København S
Tlf. 32 57 27 29 / Skovmobil 51 74 07 51
E – mail; krudtuglen@ny-post.dk
Hjemmesiden; www.krudt-uglen.dk
31